Det første punkt på dagsordenen er:

1) 1. behandling af lovforslag nr. L 107:

Forslag til lov om ændring af årsregnskabsloven, revisorloven og forskellige andre love. (Gennemførelse af EU-direktiv om virksomheders bæredygtighedsrapportering og EU-direktiv om forhøjelse af størrelsesgrænser i regnskabsdirektivet m.v.).

Af erhvervsministeren (Morten Bødskov).

(Fremsættelse 07.02.2024).

Forhandlingen er åbnet. Den første ordfører er fru Anne Paulin fra Socialdemokratiet.

Tak for det, formand. L 107, som vi skal behandle i salen i dag, er et vigtigt lovforslag. Det drejer sig grundlæggende om at sikre, at vi får bedre viden om, hvilke virksomheder som tager bæredygtighed, socialt ansvar og grøn omstilling seriøst, og også om at skabe et incitament til, at flere virksomheder vil arbejde med de her bundlinjer som supplement til den finansielle bundlinje.

Med lovforslaget implementeres EU-direktivet om virksomheders bæredygtighedsrapportering. Det betyder konkret, at loven stiller en række krav til, at virksomheder i forbindelse med deres årsregnskaber også skal rapportere og offentliggøre, hvad status er på virksomhedernes arbejde med bæredygtighed. Mange virksomheder laver allerede i dag en CSR-rapport, men kravene til rapporteringen er begrænsede, og derfor kommer det til at gøre en stor og en positiv forskel, at der nu kommer fælles europæiske regler og standarder på det her område.

Som det fremgår af høringsnotatet, er der betragtelige udgifter for erhvervet i forbindelse med at skulle gå over til en ny praksis for bæredygtighedsrapportering. Samtidig tror jeg da også at ensartede europæiske krav på det her område kan være en rigtig stor fordel for danske virksomheder. Vi ved, at mange investorer leder efter de grønne muligheder, og for danske virksomheder, som allerede er enormt dygtige til at tænke grønt og til at tænke i dobbelte bundlinjer, ville det være en fordel i den europæiske og globale balance, at vi fik mere troværdige og gennemskuelige data at sammenligne virksomhederne på baggrund af.

Den amerikanske økonom Milton Friedman er kendt for at have sagt, at virksomhedernes sociale ansvar er at øge deres profitter, men i dag ved vi, at selv om profit er en forudsætning for at kunne drive virksomhed, er der også brug for, at virksomhederne tager et aktivt medansvar for at afbøde de globale miljø-, klima- og biodiversitetskriser, som vi står i. Uden virksomhedernes indsats lykkes vi ikke med det, og med denne lov skaber vi bedre forudsætninger for, at det er meningsfuldt for virksomhederne at gøre en ekstra indsats på både grønne og sociale områder, og derfor støtter Socialdemokratiet lovforslaget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører i rækken er fru Louise Elholm fra Venstre.

Dette lovforslag er en direktivnær minimumsimplementering af EU-regler om dels bæredygtighedsrapportering, dels forhøjede størrelsesgrænser i årsregnskabsloven. Med bæredygtighedsrapporteringen sikrer vi en øget gennemsigtighed i virksomhedernes grønne omstilling, og det betyder, at den grønne omstilling lige pludselig også kan være et konkurrenceparameter. Når man bliver målt på det, er det også noget, som man kan konkurrere på. Med de forhøjede størrelsesgrænser bliver flere virksomheder omfattet af lempeligere regnskabskrav, altså en lettelse af byrder.

Grundlæggende synes vi i Venstre, at det er positivt, at den grønne omstilling bliver mere gennemsigtig, for det vil nemlig fremme motivationen til at gøre mere ved den grønne omstilling. Danske virksomheder er jo generelt ret gode til at leve op til de her bæredygtighedskrav, og det kan jo være miljø, klima, sociale forhold og andre ting. Derfor burde det her være en konkurrencefordel for danske virksomheder, men alting kommer med en pris. Det er meget byrdefuldt at skulle indrapportere de her oplysninger, og det har høringssvarene også vist en bekymring for. Derfor lægger vi i Venstre meget stor vægt på, at vi er meget opmærksomme på at minimere byrderne mest muligt og gøre det så enkelt og så let at gennemføre det her som muligt. Det ved jeg ministeren også har fokus på i sit arbejde i Europa med at få minimeret omkostningerne forbundet med at implementere det her, og det er noget, der er meget vigtigt for os i Venstre at have et fortsat fokus på.

På den baggrund kan vi i Venstre støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører i rækken er fru Marianne Bigum fra Socialistisk Folkeparti.

Tak. Vi førstebehandler i dag et vigtigt og spændende stykke lovgivning. Der er tale om implementeringen af et nøgledirektiv i den europæiske green deal, som skal være med til at sikre den bæredygtige omstilling af vores virksomheder i Danmark og Europa. Netop det vedtagne politiske formål med denne lovgivning er det vigtigt at vi husker at levere på. For formålet er en fremtidssikring af vores virksomheder og vores livsgrundlag. Formålet er et styrket og mere bæredygtigt erhvervsliv i Europa, både på den grønne, den sociale og den økonomiske bundlinje, hvor vi arbejder strategisk med at styrke vores virksomheder, så deres klima-, natur- og miljøaftryk nedbringes til et bæredygtigt niveau til gavn for os alle, og så vi sikrer, at vores virksomheder har ordentlige arbejdsforhold for ansatte og underleverandører, og hvor vi arbejder med, at europæiske virksomheder har en ansvarlig virksomhedsadfærd med en god forretningsledelse og en ansvarlig skattepraksis og er fri for korruption. Det er alt sammen gode ting. Det er målet: stærke, sunde europæiske virksomheder.

Hvem er det så, det er vigtigt for? Det er selvfølgelig vigtigt for os alle sammen som en del af et fælles samfund. Men det er også vigtigt for virksomhederne selv for at kunne tiltrække investeringer og medarbejdere og ikke mindst for, at de virksomheder, som investerer tid og kræfter i reel forandring og grøn omstilling, ikke mister markedsandele til virksomheder, som ikke gør det, og det er vigtigt i forhold til at have gennemsigtighed og fælles retningslinjer for, hvordan vi rapporterer om bæredygtighed og sikrer et fair sammenligningsgrundlag og ensartede konkurrencevilkår. På Erhvervsstyrelsens egen hjemmeside skriver ministeren om dette direktiv:

»Bæredygtighedsrapportering vurderes at være helt centralt for erhvervslivets arbejde med den bæredygtige omstilling, og det er essentielt, at bæredygtighedsrapporteringen bliver både relevant, troværdig og anvendelig for regnskabsbrugerne.

For at finansiering og investeringer kan blive målrettet reelt bæredygtige virksomheder og projekter, herunder også virksomheder, der målrettet arbejder på at blive bæredygtige, er det nødvendigt, at bæredygtige virksomheder kan identificeres på baggrund af specifikke data. Samtidig giver standardiseret bæredygtighedsdata øgede muligheder for at gøre op med greenwashing, og for at sammenligne virksomheder på tværs ift. bæredygtighedsspørgsmål og give virksomheder, der går forrest, en konkurrencefordel. Målet er, at investorer, civilsamfundets aktører og andre interessenter bedre kan vurdere virksomhedernes bæredygtighed og kanalisere finansiering og efterspørgsel i retning af de virksomheder, der er mest bæredygtige.«

Jeg er helt enig. Bæredygtighedsrapporteringen, som vi politisk er blevet enige om i Europa at vi vil implementere ved lov, handler om at skabe grundlag for enorme erhvervspotentialer og -muligheder, og derfor kan det undre, at det her lovforslag ikke opgør de positive erhvervspotentialer for danske virksomheder, men udelukkende opgør udgifterne. Jeg er overbevist om, at laver ministeren den vurdering og disse beregninger, vil vi kunne se en samfundsøkonomisk gevinst, som langt overgår de direkte og årlige investeringer, og at omstillingsomkostningerne ikke er byrder, men at de med rette skal anses som investeringer.

Omkostningerne og virksomhedernes bekymringer er reelle, at dem skal vi selvfølgelig lytte til. Vi har alle en fælles interesse i at lykkes med en god implementering af EU-lovgivningen og i, at vi får en regulering, som ikke er bøvlet og byrdefuld. Jeg læser mig til, at der fra erhvervslivets side synes at være stor opbakning til selve formålet og ambitionerne med CSRD-direktivet. Bekymringerne synes alene at handle om, hvorvidt virksomhederne har de nødvendige medarbejdere med de rette kvalifikationer, og om der er støtte, vejledning og fleksibilitet i overgangen.

Altså må løsningen på bekymringerne være at hjælpe virksomhederne med netop de ting, de efterspørger hjælp til, såsom at afsætte midler til efter- og videreuddannelse, også til SMV'erne, og midler til f.eks. kurser i de vejledninger, som Kommissionen er på vej med, og som skal gøre det nemt for virksomhederne at opgøre og indrapportere det. På den måde kan vi nedbringe erhvervslivets omkostninger på en god måde uden at gå på kompromis med direktivets ambitioner. Jeg noterer mig med tilfredshed, at Erhvervsstyrelsen allerede offentligt har tilkendegivet, at der vil være fleksibilitet i overgangen, og at de kommer til at bruge de første år på at vejlede og hjælpe og ikke på at lave kontroller. Sådan får vi den bedst mulige start.

Jeg underkender ikke den opgave, der ligger i den her nye lovgivning. Det kommer til at være svært at lave nye arbejdsgange, og det er selvfølgelig en opgave, der kommer til at være krævende og nok også til tider dybt frustrerende. Det her må ikke blive en dokumentationsøvelse, men skal være et strategisk værktøj til at opnå reel forandring. Derfor skal vi have øjnene på bolden og på formålet med lovgivningen. CSRD-direktivet er en investering, og den skal vi lykkes med.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører i rækken er hr. Lars-Christian Brask fra Liberal Alliance.

Flere ordførere har sagt det. Det står i lovoplægget, at det her skal blive til en konkurrencefordel for danske virksomheder. Det må man så håbe bliver tilfældet, fordi den byrdebelastning, der kommer både i direkte omkostninger og indirekte omkostninger ved implementering, men sådan set også løbende, er ret omfangsrig, og det er både i forhold til de direkte berørte virksomheder, men sådan set også nedad og hele vejen rundt.

Bare det, at der ikke er guidance fra myndighederne til, hvordan rådgivere og virksomheder skal agere, synes jeg er en problemstilling. Der er formentlig også en markant risiko for, at de rådgivere, der skal hjælpe virksomhederne til at rapportere på den rigtige måde, ikke har den indsigt eller den kapacitet, der skal til. Det er ikke helt ligegyldigt, når man sidder i en bestyrelse eller er i en direktion med det ledelsesansvar, der følger med det, i og med at det her bliver til lov. Alle ordentlige virksomheder følger selvfølgelig loven, men hvordan skal de følge loven? Hvad konsekvenserne er, ved at det her bliver indført, synes jeg står hen i det meget uvisse.

Ministeren har så i et høringssvar til Kommissionen skrevet – også det, jeg selv argumenterer for – det her med, hvor meget det kommer til at betyde af administrative byrder, og at regeringen er bekymret omkring de administrative byrder, og at den her omkostning for implementeringen af det her lovforslag kommer til at betyde fem gange mere i omkostninger end det, der egentlig var forventet. Ministeren skriver også, at han ville ønske, at det kunne udsættes. Det ved jeg ikke rigtig hvordan kommer til at ske, når loven ligger her.

Men under alle omstændigheder er vi meget bekymrede for den yderligere byrde, der bliver pålagt virksomhederne. Det er i hvert fald en ikke direkte konkurrenceforbedrende situation. Milliarder for at få det implementeret, milliarder i løbende omkostninger er i hvert fald ikke det, der som udgangspunkt giver den bedste baseline, og så skal der virkelig være nogle rigtig, rigtig gode muligheder konkurrencemæssigt, for at det her giver fornuft.

Så i Liberal Alliance er vi ikke begejstrede for det her, og jeg antager, at der ikke bliver mere mulighed for at arbejde med det, i og med at det er regeringens, i udvalget, så vi er imod det her lovforslag.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører i rækken er fru Charlotte Bagge Hansen.

Tak for ordet, formand. Det her emne var jeg med i en debat om på folkemødet på Bornholm sidste år sammen med forskellige aktører og organisationer – NATFAK og andre. Helt naturligt var der jo en bekymring for, hvordan det her ville blive skruet sammen, og hvordan det ville komme til at se ud. Jeg har efterfølgende haft rigtig mange snakke med virksomheder, der hiver sig selv i håret. Andre siger: Heldigvis er vi rigtig godt på vej og har været det længe på de her parametre, for vi ved godt, at de ting, der kommer til at stå deri, er noget, der kommer til at betyde rigtig meget for os, både for at hente kapital og afsætte vores varer til andre virksomheder, fordi vi ved, at det betyder rigtig meget derude, og vi ser det faktisk som en konkurrencefordel.

Nu vil jeg så gå i gang med min tale. Klimaforandringerne er evidente, og de er tydeligere end aldrig før. Vi har behov for at undersøge det og skabe gennemsigtighed blandt investorer og civile aktører, så man på et oplyst grundlag kan se en virksomheds klimaaftryk, ligestillingspolitik og samfundsansvar. I dag har vi – og det bliver vi simpelt hen nødt til at erkende – en udfordring med den her greenwashingproblematik, hvor virksomheder markedsfører sig på et falsk grundlag, virker grønne og måske er dybt sorte inderst inde. Det får det her gjort op med. Direktivet her skal skabe incitament til, at der kommer mere konkurrence blandt virksomhederne i at være mere bæredygtige for at tiltrække investeringer. Og vi ved, at det kommer til at betyde noget for, hvor meget kapital man kan tiltrække som virksomhed.

Men det afgørende er selvfølgelig, at virksomhederne får den nødvendige vejledning, så det bliver nemmere for dem at efterleve den her rapportering og rapporteringsreglerne, og at vi får lavet omkostningerne så lave som muligt. For jeg skal ikke stå her og sige, at det ikke kommer til at koste penge. Jo, det kommer til at koste kassen. Og vi skal sørge for, at deres omkostninger bliver minimeret så meget som muligt. Det er en udvikling, som vi i Moderaterne vil følge meget nøje. Så vil jeg også sige, at vi i Moderaterne er rigtig glade for, at her i første omgang bliver de små og mellemstore virksomheder friholdt fra at blive underlagt de her krav, så de får den nødvendige tid til at omstille sig.

Så det her direktiv kommer, og nu skal vi have det bedste ud af det. Vi skal sørge for, at de danske virksomheder bliver de bedste, så vi står med de allerallerbedste konkurrencefordele derude. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er en enkelt kort bemærkning til fru Betina Kastbjerg fra Danmarksdemokraterne.

Tak for en fin tale. Nu nævner ordføreren, at de små og mellemstore virksomheder bliver friholdt, men det er jo ikke korrekt. Det er jo sådan, at det vil sive hele vejen ned igennem værdikæden, også til de små og mellemstore virksomheder, der skulle være underleverandører til de store børsnoterede virksomheder. Hvordan har ordføreren tænkt sig at de skal kunne blive vejledt og tage kurser osv., hvis det er en lille virksomhed på 20 mennesker eller 7 mennesker?

Ordføreren.

Nu er jeg jo også selv selvstændig og en af de mindre af slagsen, og jeg er ikke blåøjet. Selvfølgelig vil der også blive stillet nogle krav til underleverandører. Jeg er sikker på, at man i fællesskab, bl.a. blandt de aktører, der stiller de her krav, og deres samarbejdspartnere, finder en løsning. For det, der er vigtigt, er, om man ved som selvstændig, at nogle gange kommer der nogle ting ned fra oven, og dem er man nødt til at indrette sig efter, hvis man stadig væk vil have en forretning. Jeg underkender ikke den her udfordring, men jeg er sikker på, at hvor der er vilje, er der vej.

Spørgeren.

Jeg vidste jo også godt, at ordføreren er selvstændig, og derfor tog jeg lige ordet i den her sammenhæng. Men ja, ordføreren bliver ved med at sige, at det må man omstille sig til og sådan noget, og der er mange vilkår, som man skal omstille sig til som selvstændig. Men lige nøjagtig det her punkt kan jo være rigtig svært for den lille erhvervsdrivende, altså at skulle opgøre vandforbrug, elforbrug og kønsdiversitet, og hvad ved jeg. Hvordan ville ordføreren selv have det i sin egen virksomhed?

Ordføreren.

Bæredygtighed og klima og de her ting er jo noget, jeg har arbejdet med længe, fordi jeg ved, at det er parametre, der kommer til at spille rigtig meget her på markedet, og hvis jeg vil afsætte mine ting, er det også vigtigt, at det, jeg laver, er gennemsigtigt. Så igen vil jeg sige, at vi skal sørge for at vejlede, vi skal være der, og vi skal understøtte alt det, vi kan. Og så er jeg sikker på, at i Danmark bliver vi de bedste for både små, mellemstore og de allerstørste virksomheder.

Så er der et spørgsmål fra fru Marianne Bigum, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Mange tak. Jeg vil egentlig bare spørge ordføreren om noget. Det, der ligger i det her, er jo også, at selv de store virksomheder ikke skal rapportere på alt, og at de ikke skal ud til samtlige af deres underleverandører og bede dem om at rapportere på alt. For der bliver jo lavet det, der hedder en dobbelt væsentlighedsanalyse, som siger, hvad der egentlig er vigtigst for en.

Så jeg tænker, om ordføreren er enig i min vurdering af, at der alligevel skal ret meget til, før en underleverandør vurderes som væsentlig, og at det jo ikke er alt, de skal rapportere, men at det f.eks. kunne være, hvis en underleverandør leverer elektronik til en virksomhed. Så skal de kunne redegøre for, at der ikke er brugt børnearbejdere, og at der har været passende miljøhensyn, og det er vel noget, som en fornuftig underleverandør i forvejen har en rimelig god idé om.

Ordføreren.

Altså, de parametre, som ordføreren nævner nu, er jo fuldstændig korrekte, og der er, som jeg også sagde før, rigtig mange, der har arbejdet med det her i mange år. Nu bliver det så til en lov, og der bliver lavet en struktur, og det tror jeg egentlig også er rigtig, rigtig godt. Men det er jo også klart, at der, som ordføreren fra Danmarksdemokraterne også sagde det, er den her frygt for det ukendte, og det kan jeg også godt forstå, og jeg anerkender også, at de i de små og mellemstore virksomheder har den her frygt. Og jeg siger jo netop også i min tale, at vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at holde dem i hånden, vejlede og guide dem, afmystificere det og sørge for, at det bliver spiseligt.

Så jeg er faktisk ikke så nervøs. Virksomhederne har vidst det her i rigtig lang tid. Ja, det er en ulempe, at det kommer til at koste mange penge, men derfor skal vi jo også hele tiden være obs på at følge op og få gjort det så nemt som muligt og så lidt omkostningstungt som muligt for virksomhederne.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste ordfører i rækken er fru Betina Kastbjerg fra Danmarksdemokraterne.

Tak for ordet. Som der allerede er blevet redegjort for, går lovforslaget jo ud på, at alle børsnoterede virksomheder skal rapportere bæredygtighedsoplysninger efter europæiske standarder i årsrapporten. Men som jeg også tidligere har været inde på i mine spørgsmål, får det altså også konsekvenser for vores små og mellemstore virksomheder. Hvis en lille tømrervirksomhed er underleverandør til en større virksomhed, bliver de også omfattet af lovforslaget og skal levere oplysninger, også om børnearbejde. Der vil blive stillet krav til hele værdikæden. Det er endnu et dyrt og bureaukratisk monster, som jagter vores små virksomheder.

Da regeringen i sin tid indhentede et mandat til forhandlingsoplægget om EU's bæredygtighedsdirektiv, lagde regeringen stor vægt på, at kravene i EU's bæredygtighedsdirektiv skulle stå mål med gevinsterne, og at virksomhederne ikke skulle pålægges unødigt store byrder. Det her lovforslag gør det klart, at regeringen har fejlet i den opgave. Ud over at vi pålægger vores virksomheder ekstra administrative byrder, er der også store omkostninger forbundet med forslaget. Erhvervsstyrelsen vurderer, at der vil være 10,8 mia. kr. alene i omstillingsomkostninger og derefter 7,5 mia. kr. årligt i løbende omkostninger. Det er jo astronomiske beløb, og så tager det kun højde for de virksomheder, der er omfattet af direktivet, og ikke hele værdikæden. Så på den baggrund kan Danmarksdemokraterne ikke støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Der er en enkelt kort bemærkning, og den er fra fru Marianne Bigum, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Mange tak. Jeg deler faktisk bekymringen for SMV'erne, og jeg har også redegjort for nogle af de ting, jeg synes vi kan gøre for at hjælpe dem på vej. Men jeg vil også sige, at jeg har været ude at besøge nogle af de små virksomheder, som netop leverer bæredygtige løsninger til de store virksomheder. Det kunne f.eks. være i forhold til genbrugsbyggematerialer, og jeg vil høre, om ordføreren også kan se, at det her kan være en fordel for SMV'erne. For vi har i det her konkrete tilfælde en virksomhed, som gør sig umage med at levere genbrugsbyggematerialer, som er ægte genbrug. De har taget det ned fra væggen, og de får det solgt, men de oplever, at de, når de så skal levere det til store virksomheder, så bliver undermineret af virksomheder, som har en mere kreativ tilgang til de her materialer, der skal leveres.

Så kan ordføreren også se, at det her faktisk kunne være med til at styrke de SMV'er, som rent faktisk gør sig umage?

Ordføreren.

Jeg kender ikke lige til det konkrete eksempel omkring genbrugsmaterialerne. Det lyder rigtig fint, og jeg synes bestemt også, at vi skal gå ind for genbrug osv., og at det i den tid, vi lever i, er rigtig vigtigt. Men jeg kender ikke til problematikken omkring genbrugsmaterialer og de store eller de små virksomheder. Det må jeg ærligt indrømme.

Der er et næste spørgsmål.

Så lad mig tage det lidt mere overordnet. Der er det her med greenwashing, altså at der er nogle virksomheder, som gør sig umage, og at der så er andre, der kommer ind og underminerer indsatsen. Der kan det her jo også være med til at styrke dem, som rent faktisk leverer.

Ordføreren.

Jeg hører, hvad ordføreren siger, men i min optik er det en ekstra administrativ byrde, vi lægger på små virksomheder. Det er klart, at man, hvis man har en stor børsnoteret virksomhed, så har råd til at ansætte en, der specifikt skal tage sig af de her indrapporteringer. Det har man ikke i de små virksomheder. Så der bliver vi ikke helt enige.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste ordfører i rækken er fru Mona Juul fra Det Konservative Folkeparti.

Tak for ordet. Vi har ventet i spænding, men også i frygt og også med håb, på et nyt bæredygtighedsdirektiv, hvor virksomhedernes indsatser inden for miljø, klima, sociale forhold og virksomhedernes indsatser inden for bæredygtighed registreres og rapporteres. Det er alt sammen for at harmonere virksomhedernes bæredygtighedsrapporteringer, så investorer kan sammenligne og følge udviklingen over tid, og det bakker vi naturligvis op om, også selv om vi ærlig talt mener, at bl.a. mangfoldighedsdelen på nogle områder nærmest er langt ude, og at det ikke giver nogen værdi at følge op på alle de parametre, der ligger der. Revisorerne er dog allerede i gang med at uddanne sig til opgaven, og mange af de største virksomheder er allerede godt i gang, og lovforslagets del om såvel fonde som justeringer af størrelseskriterierne for mikrovirksomheder, små, mellemstore og store virksomheder eller koncerner synes vi er rigtig godt.

Men implementeringen af EU-reglerne for bæredygtighedsrapporteringen skal selvfølgelig gøres på en hensigtsmæssig måde. Der skal være så lidt bøvl og så få omkostninger for virksomhederne som muligt. Det må være vores mål, og spørgsmålet er også, om det er tilfældet med det her lovforslag. Vi har i hvert fald behov for at få afklaret nogle af konsekvenserne af loven, og vi har behov for at få svar på en række spørgsmål, men jeg synes også, vi har behov for, at ministeren ser på andre byrdelettelser, der kan opveje de massive administrative byrder og omkostninger, som lige præcis det her direktiv medfører. For hvis det her skal lykkes og der skal være opbakning til loven, skal vi sørge for, at virksomhederne ikke oplever et dræn af energi, udvikling og vækst, ligesom vi lidt så det med GDPR. For nu går vi fra forventninger til forpligtelser, og det kræver først og fremmest en hensigtsmæssig indfasning.

For det første virker det voldsomt at smække en lov i gang, som reelt bliver med tilbagevirkende kraft. De første virksomheder, loven træder i kraft for, er godt nok de 80 største børsnoterede virksomheder. Men hvis loven som tiltænkt træder i kraft fra den 1. juni i år, skal virksomhederne jo reelt gå tilbage til årsskiftet med registreringen og rapporteringen, og det vil selvfølgelig også påvirke deres underleverandører og underleverandørernes underleverandører. Hvorfor lader vi os ikke inspireret af Sverige, der, som jeg har fået det oplyst, har vurderet, at hensynet til ikke at lovgive med tilbagevirkende kraft vejer tungere end direktivets krav om, at de store virksomheder skal være omfattet allerede her den 1. januar 2024? Deres fortolkning heraf er således, at en ikrafttrædelse må skulle ske på det tidligst mulige tidspunkt efter lovens ikrafttrædelse her til sommer. I Sverige er de således først reelt i gang fra 2025, altså at man ikke har noget, der er tilbagevirkende.

For det andet vil det, hvis vi venter med en ikrafttrædelse, forhåbentlig også sikre, at alle vejledninger er på plads. Det er også blevet nævnt her fra talerstolen. For jo, jo, mange virksomheder er allerede i gang, men nu kommer der en konkret lov med en knap så konkret vejledning. Det kan vi ikke være bekendt, og man må faktisk overhovedet ikke spørge om flere af de ting, som det bliver lagt op til skal registreres. Vi synes heller ikke, vi kan være bekendt herfra at stå og stemme en lovgivning igennem, som man reelt ikke kan gennemføre. En klassisk sag er jo, at man ikke kan og ikke må rende og spørge sine medarbejdere, om de har et handicap. Altså, helt ærligt, hvornår definerer man egentlig det? Og jeg er da ret sikker på, at man under ingen omstændigheder må registrere det. Der er her simpelt hen så mange udfordringer, som vi ikke har løst endnu, og virksomhederne kan ikke se, hvordan de skal sørge for at gøre det rigtigt.

Den usikkerhed vil uundgåeligt også komme til at betyde, at der revideres på et alt for højt niveau. Jo, jo, der er i lovforslaget tale om, at det skal være en revision med begrænset sikkerhed, men vi ved jo godt, at det nok uundgåeligt vil medføre, det forestiller jeg mig i hvert fald, at revisorerne, når de bliver lidt bange, og de ikke har nogen vejledninger, der er præcise nok, og her skal de også skrive mere prosa, end de er vant til, for at være helt sikre på de virksomheders vegne, som de reviderer for, afgiver en erklæring, der måske kommer til at være med en for høj grad af sikkerhed, og det vil jo være en indirekte ekstra byrde for virksomhederne.

For det tredje mener vi, at dele af EU-kravene implementeres på en meget uhensigtsmæssig måde, særlig for de mindre virksomheder, altså SMV'erne, som der jo altså er flest af i Danmark. Som vi læser det, fjerner loven f.eks. muligheden for, at SMV'erne frivilligt kan give oplysninger om f.eks. udledninger, medmindre de følger alle de krav og den regnskabspraksis, som de store børsnoterede virksomheder skal følge i forhold til bæredygtighed. Vi mener også, at der er risiko for dobbeltrapportering, og spørgsmål om begge de dele og en række andre lovtekniske spørgsmål vil vi selvfølgelig sende på skrift, og så glæder vi os til at få svar, og vi glæder os også til et konstruktivt arbejde i udvalget. For det er der virkelig behov for med det her lovforslag.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak. Den næste ordfører i rækken er fru Victoria Velasquez fra Enhedslisten.

Tak, formand. Det her lovforslag er i vidt omfang et initiativ, der skal hjælpe med den bæredygtige omstilling, vi alt for sent er kommet i gang med. Bare i den her uge ser vi, at det er noget, der skaber stor debat. Her har det handlet om, at landbruget skal pålægges CO2-kvoter, hvilket ikke overraskende selvfølgelig skaber stor virak. På samme måde kan man også se i høringssvarene til det her forslag og sådan set også i diverse artikler de sidste år i Børsen, at dem, der nu skal gøre noget for den grønne omstilling, ikke er helt tilfredse med, at det lige er dem, der står for skud. Det er både besværligt og dyrt at skulle gennemføre den her rapportering, må man forstå. Kæmpestore virksomheder i Danmark, der hver især laver milliardoverskud, som udbetales til aktionærerne årligt, møder ikke meget opbakning herfra til argumentet om, at det er dyrt at lave den grønne omstilling. For det er et rimeligt krav at stille til store virksomheder, der genererer stor profit på at bruge vores fælles ressourcer, og det er i vores alle sammens interesse.

At ændre på, hvad virksomheder er forpligtet til at indrapportere, er ikke det forslag, der direkte gør mest ved CO2-udledningen eller sikrer vores drikkevand, og her burde vi pålægge de store udledere flere krav over hele linjen, hvis vi skal nå i mål med den grønne omstilling. Selv om man kunne gøre alt mulig andet, er det her i hvert fald et lille skridt i den rigtige retning. Jeg synes, der er en tendens til, at vi i andre rapporteringsordninger, som der er blevet indført, det kan f.eks. være fondsledelse, har set, at det faktisk har en betydning. Hvad konkret angår fondsledelse, kan vi se, at det har gjort, at bestyrelser i fondene har været nødt til at forholde sig til, om de gør det godt nok, og samtidig har de kunnet se på, hvad andre gør, og de har kunnet blive inspireret. Der er jo trods alt ikke nogen, der har lyst til at være nederst på listen over dem, der gør tingene ordentligt, og det håber jeg faktisk også den her bæredygtighedsrapportering kan styrke. Hvis vi tager alle de tekniske udfordringer fra og kigger på indholdet, tvinger en rapporteringsordning selskabernes ledelse til at forholde sig til, hvad der foregår i hele virksomhedens værdikæde. Og det er godt, at der er en ensartet måde at rapportere på omkring bæredygtighed. Jeg har rent faktisk set flere af de bæredygtighedsrapporter, som eksempelvis H&M udgiver hvert år, og selv om vi alle sammen ved, at tekstilindustrien er noget af det dårligste for vores klode, får man jo nærmest indtryk af, at der er tale om en af de grønneste virksomheder, som har præsteret resultater i en flot, farverig tryksag med smukke billeder. Men vi ved jo godt, at det ikke er tilfældet, og at det ikke er den grønneste virksomhed på kloden.

Med det her forslag tror jeg vi skal slå lidt koldt vand i blodet. Vi kommer næppe til at gøre op med problemet med greenwashing og kommer næppe greenwashing til livs med det her forslag, men det vil uden tvivl være med til at gøre det sværere at pynte sig med lånte fjer. Faktisk gør det også noget for indkøberne. Det vil gøre det nemmere for indkøberne, både private og statslige, investorer og finansieringsinstitutter at navigere efter det grønneste valg fremadrettet, og det vil også gøre det lettere for virksomhederne rent faktisk at kunne konkurrere på bæredygtighed og ikke kun på pris, som man ofte ser det i dag, fordi mange også har svært ved at gennemskue de forskellige regnskaber, som der er. Derfor kan vi i Enhedslisten godt støtte den del af forslaget.

Når vi så kommer til den næste del af lovforslaget, som handler om implementering af EU-direktivet om forhøjelse af grænserne for de forskellige regnskabsklasser, er der nogle af tingene, vi i Enhedslisten synes er en god idé. Det gælder dels det at regulere størrelserne på klasserne, så de er tidssvarende, og dermed sikrer vi, at de små virksomhed ikke bliver placeret i højere klasser og dermed pålægges flere pligter, end vi som samfund har brug for. Samtidig gør den her ændring, at færre virksomheder omfattes af første del af forslaget om bæredygtighedsrapporten, og vi synes, at de pligter, der påhviler den øverste klasse af virksomheder, bl.a. i forhold til gennemsigtighed, bør omfatte flere virksomheder end de 80 største, og derfor vil vi gerne bede ministeren om at dele forslaget op, da vi ikke støtter ændringerne af grænserne for regnskabsklasserne i den form, som det foreligger her. Tak for ordet.

Tak. Der er ingen korte bemærkninger, og så siger vi tak til ordføreren. Den næste ordfører i rækken er fru Katrine Robsøe, Radikale Venstre. Værsgo.

Tusind tak for det. Jeg er rigtig glad for, at vi står med det her lovforslag i dag. Jeg synes, det er et vigtigt skridt mod, at vi rent faktisk sørger for, at vores virksomheder i hele Europa tager et stort ansvar for en bæredygtig fremtid, jeg synes faktisk også, at det er et vigtigt skridt for danske virksomheder, der dermed fremadrettet kan sikre sig, at også den konkurrence, der kommer til at være, rent faktisk kommer til at foregå på lige fod, og at man ikke bare kan gemme sig bag grønne overskrifter, men rent faktisk er nødt til at have grøn handling.

Jeg er helt med på, at det her også samtidig har nogle konsekvenser og lægger nogle meget direkte og indirekte byrder på dansk erhvervsliv, og derfor vil vi i Radikale Venstre også rigtig gerne fortsætte dialogen med ministeren og det arbejde, som vi allerede har i gang i et underudvalg i Erhvervsudvalget, nemlig i forhold til byrder og regelforenkling for dansk erhvervsliv. Det er vigtigt, når vi laver noget her, at vi så ikke bare overimplementerer. Det gør vi heller ikke, det er meget direktivnært, altså implementeringen her, men det er vigtigt, at vi heller ikke kommer til at lave dobbelt indrapportering eller laver unødvendigt bøvl der for vores virksomheder. Det synes jeg er rigtig vigtigt, og det vil vi i Radikale Venstre også være meget opmærksomme på. SF's ordfører gav også nogle meget fine eksempler på, hvordan vi rent faktisk kan sørge for at få hjulpet virksomhederne til, at det her bliver noget, også for særlig de små og mellemstore, der er håndgribeligt, noget, der er til at gå til, og det håber vi rigtig meget ministeren også vil være lydhør over for, altså hvis der er noget, vi rent faktisk kan gå ind og gøre fra den side af i endnu højere grad.

Men i Radikale Venstre er vi rigtig, rigtig glade for, at vi får taget det her skridt. Vi står klar til rent faktisk også at hjælpe det på vej og sørge for, at det bliver overkommeligt for virksomhederne, og vi glæder os rigtig meget til at fortsætte arbejdet i udvalget. I Radikale Venstre støtter vi lovforslaget.

Tak til ordføreren, tak for talen. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører i rækken er fru Mette Reissmann. Nej, undskyld, Mette Thiesen. Vi må hellere gøre det helt rigtigt. Det er i hvert fald Dansk Folkeparti, der nu bliver repræsenteret. Værsgo.

Tusind tak. Der er også gået inflation i navnet Mette – beklager. Jeg har påtaget mig opgaven at overtage det her lovforslag fra min kollega Nick Zimmermann, som desværre ikke kunne være her. Jeg har siddet og lyttet til de forskellige talere, der har været om det her lovforslag, og jeg kan egentlig lægge mig meget, meget tæt op ad det, der er blevet sagt fra både De Konservative, Liberal Alliance og Danmarksdemokraternes side, og jeg kan sådan set erklære mig fuldstændig enig i de ret åbenlyse problematikker, der ligger i det her lovforslag. Det her er en gennemførelse af et EU-direktiv om virksomhedernes bæredygtighedsrapportering og forhøjelse af de her størrelsesgrænser i regnskabsdirektivet, og det har til formål, som det egentlig også er blevet sagt her fra talerstolen, at skabe en eller anden form for standardiseret bæredygtighedsrapportering, som skal ensrette rapporteringen på tværs af virksomheder og industrier. Og det er en meget markant indgriben i virksomhedernes arbejdsgange og generelt i de værdikæder, der også er.

Nogle gange skal man altså spørge sig selv, hvorfor vi vælger at implementere ny lovgivning, og i det her tilfælde er der tale om rapportering, altså at man fra regeringens side nu vil lave et massivt administrativt bøvl for virksomhederne, fordi de, ja, skal rapportere. Det er nok ikke helt forkert at kalde det her forslag for djøfsk. Det skal forstås på den måde, at virksomhederne nu skal fokusere på bæredygtighedsrapportering i stedet for at fokusere på den egentlige opgave om den grønne omstilling eller blot for at sikre velstand og arbejdspladser i Danmark. Det er heller ikke småpenge, vi her taler om. Implementeringen af det her bæredygtighedsdirektiv vil for danske virksomheder have en stor og faktisk ret massiv økonomisk betydning. Af det her lovforslag fremgår det således, at det vil være løbende årlige omkostninger for ca. 5 mia. kr., ligesom omstillingsomkostningerne vil overgå 6 mia. kr. Det er jo astronomiske beløb. Udgifterne er – hold nu fast – grundet i store investeringer i medarbejderkompetencer, virksomhedernes arbejdsgange og – ikke at forglemme – nye it-systemer. Det skal jo også løbende opdateres og implementeres i hele værdikæden.

Så det her handler ikke om grøn omstilling. Det her forslag handler om, at man fra først EU's side og nu fra regeringens side vil implementere lovgivning, der vil ændre fokus for virksomhedernes reelle opgaver. I forhold til at hæve størrelsesgrænserne finder Dansk Folkeparti ændringerne positive. Det er godt, at færre virksomheder bliver indbefattet af kravene, men samlet kommer det her lovforslag til at betyde så markante ændringer både i værdikæderne og i forhold til de økonomiske omkostninger, der bliver pålagt virksomhederne, at vi simpelt hen ikke i Dansk Folkeparti kan støtte det her forslag.

Så tror jeg sådan set også, at den ganske almindelige danskere ude på gader og stræder har meget, meget svært ved at forstå, hvorfor vi egentlig skal det her. Og regningen kommer i sidste ende også til i form af øgede priser osv. at tilfalde danskerne, som mange andre steder også har en presset økonomi i forhold til deres husholdninger. Så når det her er sagt, kan vi ikke på nogen måde støtte det her forslag.

Tak for talen, og vi siger tak til fru Mette Thiesen fra Dansk Folkeparti. Der er ikke flere ordførere i rækken, så den næste, der får ordet, er erhvervsministeren.

Tak for det, formand. Og tusind tak for det, jeg vil tillade mig at kalde en god og bred opbakning til forslaget, og faktisk også for en rigtig god debat. Jeg synes, det har været en rigtig god debat, og det vil jeg selvfølgelig gerne lige reflektere lidt over. Først og fremmest vil jeg sige, at det jo ikke er første gang, vi diskuterer det her i Folketinget, og jeg vil takke de partier, som jo rent faktisk, da vi havde diskussionen om forslaget i Folketingets Europaudvalg, valgte at bakke op om det. Jeg tror, det er vigtigt, at vi lige husker på, at det jo ikke er første gang, vi ser det her. Der er jo partier, som i Folketingets Europaudvalg har talt meget varmt for det her forslag, eksempelvis De Konservative og faktisk også, tror jeg, Liberal Alliances repræsentant på daværende tidspunkt.

Så tak for, at der i hvert fald for de flestes vedkommende er en stærk rød tråd i debatten om det her forslag. Og det er godt, for vi skal jo huske, 1) at det her er et forslag, alle EU-lande skal indføre, 2) at Danmark er i front, og det gør, at det her kan blive en konkurrencefordel for dansk erhvervsliv. Altså, Danmark er på mange måder et gennemdigitaliseret samfund. Vi har et erhvervsliv, som jo for lang tid siden har truffet en beslutning om, at de vil være grønne; som for lang tid siden har set værdien af, at det at være grøn er en stærk konkurrencefordel, ikke mindst i en verden, hvor mere og mere samhandel foregår over grænserne, hvor mere og mere handel for forbrugerne foregår på nettet.

Derfor er sikkerhed og tryghed om det grønne helt centralt, og det er en konkurrencefordel. Den beslutning har det danske erhvervsliv truffet. I har som jeg nu i flere år set det og været til ufattelig mange konferencer, tænker jeg, med dansk erhvervsliv om, hvordan man kunne virkeliggøre den her FN-nål, som vi alle sammen har løbet rundt med. Jeg går stadig væk med mit Ukraineflag, men andre har stadig væk FN-nålen på, og det er jo det, det her handler om. Det her er et forsøg på at implementere det, vi med FN-målene har talt om, nemlig hvordan vi kunne sikre, at dansk erhvervsliv også fik en konkurrencefordel.

Så dansk erhvervsliv har truffet en beslutning om at være og om at ville være stærke her. De har set mulighederne for, at det her kan blive en konkurrencefordel. Og så står vi jo på et samfund, som på mange måder er gennemdigitaliseret. Så det er en mulighed for dansk erhvervsliv for at styrke konkurrencen om det, som alle andre skal implementere nu, altså bæredygtighedsmål, som vi selvfølgelig så skal sikre – hvis det skal være noget, vi kan vinde og vækste på baggrund af – er noget, 1) alle gennemfører, 2) man gennemfører på den samme måde. Og så er vi så heldige, at når dansk erhvervsliv har truffet beslutning om, at de vil være grønne, og er digitale, så kan vi gøre det til en stærk konkurrencefordel for dansk erhvervsliv.

Tusind tak for debatten og den positive modtagelse af forslaget. Der er ingen tvivl om, at virksomhedernes bæredygtighedsrapportering som sagt kommer til at gøre en kæmpe forskel for den grønne omstilling, når vi, som flere også har sagt, tydeligt kan se, hvem det er, der reelt er grønne, og hvem det er, der populært sagt pynter sig med lånte fjer og smart markedsføring. Her sikrer rapporteringen 1) gennemsigtighed og dermed jo også 2) en sundere konkurrence, og det er det bedste grundlag for at fortsætte og måske endda forstærke den grønne omstilling.

Det er ekstra vigtigt lige nu, også for virksomhederne selv, for noget af det, vi ser i den grønne omstilling, er, at finansiering og investeringer i langt højere grad end tidligere nu bevæger sig mod bæredygtige virksomheder – virksomheder, der tænker i bundlinjer og ikke kun, om man vil, i ren profit, men tænker på miljø- og klimapåvirkning, sociale forhold, ansvarlig virksomhedsadfærd, som alle sammen er elementer, der er indeholdt i bæredygtighedsrapporteringen, som vi diskuterer her i dag.

Vi skal selvfølgelig ikke undervurdere, hvor stor opgaven er for virksomhederne, og vi skal gøre, hvad vi kan, for at gøre det så let og effektivt som overhovedet muligt for virksomhederne at få det her virkeliggjort. Men rapporteringen, som er indeholdt i det her lovforslag, er fundamentalt god. Det er den for den grønne omstilling, og det er den for virksomhederne selv og det træk, der er i dansk erhvervsliv og har været i dansk erhvervsliv i mange år.

Lovforslaget indeholder overordnet to ting. For det første implementerer det EU-direktivet om virksomhedernes bæredygtighedsrapportering, det, der i folkemunde hedder CSRD-direktivet, i årsregnskabsloven, revisorloven, lovgivningen om det finansielle område og, som det også er nævnt, i flere andre love. For det andet implementerer det forhøjede størrelsesgrænser i årsregnskabsloven på baggrund af bl.a. de seneste års inflation.

Reglerne om bæredygtighedsrapportering vil omfatte alle store virksomheder, alle børsnoterede virksomheder og visse finansielle virksomheder med undtagelse af børsnoterede mikrovirksomheder. Kravene bliver – og det er vigtigt – trinvis indfaset, så de mindste virksomheder får lidt længere tid til at forberede sig, mens de største virksomheder derimod bliver omfattet først og allerede skal rapportere for regnskabsåret 2024.

For at sikre en tydelig og ordentlig proces ligger selve bæredygtighedsrapporteringen under for en række krav. Den skal placeres i virksomhedernes ledelsesberetning i årsrapporten, som man kan se af forslaget. Den skal forsynes med en revisorerklæring med begrænset sikkerhed, som det hedder. Den skal indberettes til henholdsvis Erhvervsstyrelsen og Finanstilsynet, selvfølgelig alt efter hvilken virksomhedstype der er tale om. Den skal indberettes digitalt, og den skal også offentliggøres digitalt.

Med andre ord sikrer vi, at rapporteringen er ordentligt udført og også tilgængelig for alle. Vi er opmærksomme på, at det selvfølgelig stiller nye krav, også til revisorerne. Jeg tror, det var den konservative ordfører, der nævnte det. Og vi er også opmærksomme på, at det kan føre til, at revisorer bliver en flaskehals for den her rapportering. Det skal vi undgå, og derfor kigger vi også på, om der kan skabes et bredere udvalg af udbydere af erklæringer om bæredygtighedsrapportering. Det kan samtidig være med til at sikre, og det gør bestemt ikke noget, en sundere konkurrence mellem udbyderne af lige nøjagtig de her ydelser. Vi arbejder derfor på at etablere en ordning, som gør det muligt for andre uafhængige udbydere at gribe opgaven her, så det altså ikke kun er revisorerne, som skal udføre den, og så de ikke bliver en flaskehals for virksomhederne, som jo rent faktisk allerede er i gang med det her arbejde.

En anden del af forslaget implementerer forhøjede størrelsesgrænser og udspringer så også af et nyt EU-direktiv. Størrelsesgrænserne omfatter balancesummen, nettoomsætningen og antallet af ansatte, og de er afgørende for, hvilke krav der stilles til virksomhedernes regnskabsaflæggelse, som man ved. Konkret er det beløbsgrænserne for balancesum og nettoomsætning, der forhøjes. Groft sagt forhøjer man størrelsesgrænserne, så der er flere virksomheder, der kan nøjes med lempeligere krav. Det er særlig afgørende for de virksomheder, som ikke har hele afdelinger siddende klar til at lave store afrapporteringer. Og så er det jo i det hele taget smart at fokusere på regler, hvor de har den størst mulige effekt.

Med lovforslaget hæves størrelsesgrænserne for balancesum og nettoomsætning, som man kan se, med 25 pct., så de nye grænser afspejler de seneste års inflation. Loven skal træde i kraft pr. 1. juni 2024, og virkningstidspunktet for de nye størrelsesgrænser er for regnskabsåret, der begynder den 1. januar 2023 og senere, så virksomheder kan nå at skifte til en mere passende regnskabsklasse, altså et regnskabsår tidligere.

Vi ved som sagt godt, og det har også præget debatten her, at kravene til bæredygtighedsrapportering stadig er en stor omstilling for virksomhederne. Generelt har den offentlige høring faktisk vist, som man også kan se, bred opbakning til hele spørgsmålet om bæredygtighedsrapportering, men jo også bekymringer for de byrder, der følger med de nye regler. F.eks. efterlyser flere interessenter vejledning og støtte til virksomhederne. Det har også været fremme her; jeg tror, det var Liberal Alliances ordfører, som pointerede det. Jeg vil gerne sige, at det bakker jeg selvfølgelig fuldstændig op om, og i de kommende år vil der selvfølgelig være fokus på, hvordan vi kan sikre det i vejledningen af de virksomheder, der bliver omfattet af de kommende krav. Det gælder både de store nu og de små, der kommer senere, så det er selvfølgelig noget, vi løbende skærper indsatsen over for så det passer til de behov, virksomhederne har.

Derudover skal vi selvfølgelig og naturligvis også se mod digitale løsninger, der kan gøre afrapporteringen her mere effektiv. Vi er gennemdigitale. Vores erhvervsliv er gennemdigitalt. Rigtig meget af kommunikationen mellem offentlige myndigheder og virksomhederne kører digitalt, og der skal det her selvfølgelig være noget, som ligesom tapper ind i en allerede høj grad af digitalisering mellem myndigheder og erhvervsliv.

Jeg har selv argumenteret kraftigt for – det er der også nogle, der har responderet på her i salen – behovet for at få automatiseret de her standarder og digitaliseret de her standarder i højere grad, således at der bliver færrest mulige byrder for vores virksomheder. Jeg har i anden sammenhæng også pointeret vigtigheden af, at EU-bureaukratiet generelt kommer ned, og venter i spænding på at se, hvad der så kommer ud af, at Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, har sagt, at hun vil nedbringe europæiske virksomheders rapporteringsbyrder med 25 pct. Som Venstres ordfører sagde, er det noget, regeringen følger benhårdt, hvilket man også har kunnet se i offentligheden, for det er vigtigt, at vi både er digitale og grønne, men det skal ske på en måde, så det bliver en konkurrencefordel for vores erhvervsliv. Derfor er det rigtigt, som hun har sagt, og nu skal vi sørge for, at det kommer til at virke.

Så alt i alt vil forslaget altså være med til at understøtte en stærkere grad af gennemsigtighed i den grønne omstilling – en gennemsigtighed, der kan sikre og understøtte europæisk og dansk konkurrenceevne i forhold til det, der udvikler sig nu: et langt større bæredygtighedsfokus på forskellige markeder. Samtidig har vi taget hensyn til at undgå uhensigtsmæssige byrder for virksomhederne. Vi sikrer et stærkere fokus og et fokus på vejledning og på at finde den mest effektive måde at rapportere ind om bæredygtighedskriterierne her på.

Jeg vil gerne slutte af med det, jeg startede med at sige: Alle lande skal igennem det her nu. Erhvervslivet bliver mere og mere bæredygtigt. Vi er digitale. Erhvervslivet har truffet beslutning om, at de vil være grønne, og nu er det vores opgave at sørge for, at den konkurrencefordel høster dansk erhvervsliv den fulde gevinst af, og det er det, det her giver mulighed for. Tak for ordet.

Tak til ministeren for talen. Der er et par spørgere, der trykket sig ind. Den første spørger i rækken er fru Betina Kastbjerg fra Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak for det. Som jeg nævnte i min tale, havde regeringen lagt stor vægt på, kravene skulle stå mål med gevinsterne, da man indhentede det her mandat i Europaudvalget. Jeg vil bare høre ministeren helt kort, om ministeren mener, at lovforslaget lever op til det, man havde lovet Europaudvalget på det tidspunkt?

Ministeren.

Ja, ellers havde vi ikke forhandlet videre ud fra det mandat, vi har fået. Det giver sig selv.

Spørgeren for sin anden korte bemærkning.

Så vil jeg bare afslutningsvis lige høre, om ministeren også anerkender, at det her har en nedsivningseffekt, så det også kommer til at omfatte små og mellemstore virksomheder, selv om de i første omgang ikke er omfattet af direktivet, men at de vil opleve et pres fra de store virksomheder, som de eventuelt er underleverandører til.

Ministeren.

Det er klart, at der vil være en kæde, men det er der jo allerede i dag. Jeg tror, man skal prøve kigge på det her som noget, hvor det gælder om at tænke bæredygtigt, hvis man eksempelvis importerer tøj fra Bangladesh. Jeg føler mig ret overbevist om, at de danske virksomheder, som importerer tøj fra Bangladesh, er meget opmærksomme på arbejdstagerforhold, børnearbejde, miljøaftryk, lokalsamfund og alt det her. Altså, det her er jo ikke nyt for dansk erhvervsliv. Det, der er pointen i det her, er, at nu skal alle til at gøre, som dansk erhvervsliv i mange år har gjort, og så skal vi selvfølgelig sørge for, at det sker på en så nem måde som muligt for det danske erhvervsliv, fordi vi er digitale. Så er det, vi skal sørge for, at det bliver en konkurrencefordel for dansk erhvervsliv.

Det her bliver gjort i vid udstrækning allerede i dag. Nu skal vi bare sørge for, at det her bliver en konkurrencefordel for dansk erhvervsliv. Det er derfor, jeg simpelt hen ikke forstår Danmarksdemokraternes meget negative indstilling til det. Det her er der penge og vækst og job i for dansk erhvervsliv, hvis vi i fællesskab griber det rigtigt an.

Tak til ministeren. Den næste spørger i rækken er hr. Steffen Larsen fra Liberal Alliance.

Ministeren nævner flere gange, at bæredygtighedsrapportering er en konkurrencefordel. Han får ikke rigtig forklaret, hvordan det er en konkurrencefordel, men han nævner, at det er en konkurrencefordel. Kan ministeren ikke lige kort redegøre for, hvordan det er en konkurrencefordel at blive pålagt store administrative byrder til bæredygtighedsrapportering?

Ministeren.

Fordi alle andre virksomheder i Europa skal leve op til det her. Det her er jo et EU-direktiv. Danmark er digitalt. Vi har forudsætningerne for at lave smidige, effektive digitale løsninger for indrapportering. Det gør vi allerede i dag. Det er ikke nogen overraskelse for eksempelvis vores Erhvervsstyrelse, at man kommunikerer digitalt, automatisk med myndigheder. De får hundredtusindvis af oplysninger digitalt i dag.

Erhvervslivet – og det er det, jeg tror, man skal huske på, og det skal Liberal Alliance jo også huske på – har jo truffet beslutning om, at de gerne vil være grønne. Det er ikke nyt for dansk erhvervsliv, at de gerne vil være grønne. De har diskuteret det her i årevis, altså hvordan vi kan indfri FN's verdensmål. Jeg tror sågar, at Liberal Alliance også har bakket op om det. Nu er der noget her, som skal gælde for alle lande i EU, og det betyder så, at dansk erhvervsliv står på to ting: 1) en høj grad af digitalisering, 2) et tilvalg af den grønne omstilling og bæredygtighed. Det skal vi da gribe som en konkurrencefordel for dansk erhvervsliv. Og jeg er glad for at se den positive opbakning, der er lige nøjagtig til det i de høringssvar, vi har fået der.

Spørgeren.

Det var ikke en forklaring på, hvordan det er en konkurrencefordel som sådan. Det var bare at sige, at man i forvejen i Danmark er fremme med nogle ting, som er en konkurrencefordel. Nu gør man det så til et lovkrav, at man skal indrapportere nogle ting. Og hvis det var en konkurrencefordel, gjorde virksomhederne det jo pr. automatik. Så ville det jo ikke være noget, man skulle vedtage en lov om, for så var de jo i gang med at gøre det. Det er jo derfor, det er sådan lidt en mærkelig ting, at højere omkostninger, flere byrder er lig med en konkurrencefordel. Jeg er med på, at gennemsigtigheden i det her ville kunne gøre, at nogle danske virksomheder f.eks. kunne fremstå bedre i et ESG-regnskab eller lignende, og det er fint, men så kunne ministeren jo sige, at det er det, der er formålet. Det er jo meget nemt. Det kunne jeg sige meget kort. Men det er ikke det, jeg hører. Det er derfor, jeg bliver sådan lidt forundret.

Ministeren.

Men det er der ingen grund til at være. Dansk erhvervsliv har truffet beslutningen om, at de vil være grønne og de vil have fokus på bæredygtighed. Jeg tror, det er svært at finde en dansk virksomhed, der importerer tøj fra Bangladesh, som ikke er opmærksom på børnearbejde eller lønmodtagerrettigheder eller miljøforhold. Det kan godt være, den findes. Men hvis det kommer frem, tror jeg, de har problemer. Derfor tror jeg faktisk, de er meget opmærksomme på det.

Nu skal alle virksomheder af den her størrelse i EU igennem det her. Og når vi har truffet det valg, når vi er digitale, når vi er langt fremme, er det i hvert fald min forståelse af konkurrencen, at den har det bedst, når det foregår på lige vilkår. Og det er jo det, det her handler om. Alle bliver løftet op, og Danmark har så en konkurrencefordel, fordi vi i flere år har haft et erhvervsliv, som på en stærk måde er gået foran her. Så alle kommer op på vores niveau, men vi er bare foran, og det er derfor, det er en konkurrencefordel for dansk erhvervsliv.

Tak til ministeren. Den næste spørger i rækken er fru Marianne Bigum fra Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak. Det her er også en konkurrencefordel. For vi kan jo se, at vi har et ubæredygtigt forbrug af ressourcer, vand og alt muligt, og at vi kun ser ind i øget vækst og flere folk. Vi kan jo se, at vi ikke har nok ressourcer til fremtidens erhvervsliv. Så er det ikke også en del af det her med at have en konkurrencefordel, at virksomhederne får styr på deres værdikæder og finder ud af, hvordan de kan bruge mindre vand, f.eks. i deres tøjproduktion, så man også sikrer, at der er vand i fremtiden til den fremtidige tøjproduktion? Det er ikke kun en konkurrencefordel, i forhold til at man konkurrerer om det, men det er simpelt hen en grundlæggende forudsætning for, at virksomheden kan drive forretning, at de lærer at levere mere med mindre. Det er det, der ligesom er grundlaget, også i det her CSRD-direktiv. Er ministeren enig i det?

Ministeren.

Grundlæggende handler det her jo om, at det her er udmøntningen af målene på den FN-nål, som rigtig mange har haft på tøjet igennem mange år. Altså, der er jo afholdt endeløse konferencer og holdt meget fine taler om FN-måleneog om, hvordan vi skulle nå dem. Men det her er jo det, det handler om – groft sagt.

Det er jo rigtigt, at så er der den sidegevinst ved det, at hvis man tænker lidt mere over det og ikke vil have tøj produceret af børnearbejdere og tænker, at det ikke gør noget, at det er produceret, så det kan genanvendes, eller på andre måder bæredygtigt, ja, så har det selvfølgelig også en miljø- og klimagevinst, og hvorfor har det det? Ja, det har det, fordi vi handler, som vi gør. Men det hænger jo sammen med målet om, at vi skal have en mere bæredygtig udvikling. Og det er FN-målene, der siger det. Så selvfølgelig er der en sammenhæng.

Spørgeren.

Jeg vil lige sige, at jeg er rigtig glad for det her. Det her handler jo virkelig om verdensmålene. Jeg har selv nålen i mine ører i dag af samme årsag. Jeg vil bare lige sige, at jeg er rigtig glad for, at det jo er fremhævet i det her lovforslag, at man i særdeleshed kommer til at levere i forhold til verdensmål nr. 12, som er det mål, som vi halter rigtig meget efter i Danmark. Så det vil jeg bare sige er godt; det skal vi have meget mere af.

Tak, og vi siger tak til ministeren. Der er ikke flere spørgere.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Erhvervsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.