Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
1. maj 2024
Besvarelse af L 107 spørgsmål 34 stillet af udvalget den 26. april efter
ønske fra Lars-Christian Brask (LA).
Spørgsmål:
Vil ministeren sikre, at det fremadrettet i erklæringerne bliver tydeligt,
hvordan revisionsteamets faglige kvalifikationer er sammensæt, og hvor-
dan disse matcher bæredygtighedsaspekterne, der rapporteres om?
Svar:
CSRD stiller samme krav til revisorers og revisionsvirksomheders tilrette-
læggelse af arbejdet ved udførelse af en erklæringsopgave om bæredygtig-
hedsrapportering som ved udførelse af en revisionsopgave, herunder krav
til udpegning af den ansvarlige revisor og det opgaveteam, der skal løse
opgaven. Det er bl.a. et krav, at revisionsvirksomheden skal sikre, at den
eller de udpegerede revisorer har tilstrækkelige ressourcer og skal tilknytte
andre personer, der har de nødvendige kompetencer og evner til at udføre
erklæringsopgaven. CSRD stiller endvidere krav til indholdet af erklærin-
gen om bæredygtighedsrapportering.
De nærmere krav til tilrettelæggelse af arbejdet vil blive fastsat i bekendt-
gørelsen om godkendte revisorers og revisionsvirksomheders tilrettelæg-
gelse af arbejdet, og der er tale om en direktivnær implementering.
De nærmere krav til indholdet af erklæringen om bæredygtighedsrapporte-
ring vil blive fastsat i bekendtgørelsen om godkendte revisorers erklærin-
ger, og der er tale om en direktivnær implementering.
Der gælder ikke et krav om i en revisionspåtegning at skulle oplyse om
opgaveteamets sammensætning og faglige kvalifikationer, og jeg ser såle-
des heller ikke et behov for et sådant særkrav i en erklæring om bæredyg-
tighedsrapportering.
Jeg kan i den forbindelse oplyse, at kravene til udpegning af revisor og
opgaveteam til en revision og til en erklæringsopgave om bæredygtigheds-
rapportering, kontrolleres i forbindelse med den lovpligtige kvalitetskon-
trol af revisionsvirksomhederne.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk