L 108 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren

Socialudvalget 2023-24
L 108 Bilag 1
Offentligt

Dato

07-02-2024

Høringsnotat

Høringsnotat til forslag til lov om socialt frikort.

1. Hørte myndigheder og organisationer

3F, Advokatrådet, Akademikerne, Ankestyrelsen, BL

–

Danmarks Almene Boli-

ger, Blå Kors, BoPaM (Børn og Pårørende af Misbrugere; tidligere Landsforeni-

gen til pårørende for stofmisbrugere), Brugerforeningen for aktive stofmisbru-

gere, Brugernes Akademi, Børne- og kulturchefforeningen, Center for Rusmid-

delforskning, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Erhverv, Dansk Psyko-

log Forening, Dansk Psykiatrisk Selskab, Dansk Røde Kors, Dansk Socialråd-

giverforening, Danske Advokater, Danske Fysioterapeuter, Danske Handicap-

organisationer, Danske Regioner, Dataetisk Råd, Det Centrale Handicapråd,

Den Sociale Udviklingsfond (SUF), DI, FH Fagbevægelsens Hovedorganisa-

tion, FOA - Fag og Arbejde, Foreningen af Danske Døgninstitutioner, Frelsens

Hær, FSD

–

Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmar-

kedschefer i Danmark, Gadejuristen, Gadens Stemmer, Hjem til alle, HK Kom-

munal, HORESTA, Hus forbi, Institut for Menneskerettigheder, Justitia, KABS

–

behandlingscenter for stofbrugere, KFUK’s Sociale Arbejde, KFUM’s Sociale

Arbejde, Kirkens Korshær, KL, Kofoeds Skole, Kriminalforsorgen, Landsfor-

eningen af Kvindekrisecentre, Landsforeningen af Socialpædagoger (LFS),

Landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere (LAP), Landsfor-

eningen af Væresteder (LVS), Landsforeningen Bedre Psykiatri, LOS

–

De pri-

vate tilbud, Mændenes Hjem, Projekt Udenfor, Reden Vesterbro, Rigsrevisio-

nen, Røde Kors, Rådet for Socialt Udsatte, Sammenslutningen af Boformer for

Hjemløse i Danmark, SAND

–

De Hjemløses Landsorganisation, Selveje Dan-

mark, SIND, SMV-danmark, Socialt Lederforum, Socialt Udviklingscenter

(SUS), Socialpædagogernes Landsforbund og SUMH (Sammenslutningen af

Unge med Handicap). Herudover har lovforslaget været offentligt tilgængeligt

på Høringsportalen.

2. Modtagne høringssvar

Der er indkommet høringssvar inden for fristen fra følgende høringsparter:

Kofoeds Skole, KL, Kirkens Korshær, BL

–

Danmarks Almene Boliger, Gadeju-

risten, Danske Regioner, Brugernes Akademi, SAND

–

De Hjemløses Landsor-

ganisation, KFUK’s Sociale Arbejde, Københavns Kommune, Stenbroens Juri-

ster, Mændenes Hjem, FH Fagbevægelsens Hovedorganisation, Danske Han-

dicaporganisationer, KABS

–

behandlingscenter for stofbrugere, Rådet for So-

cialt Udsatte og Ankestyrelsen.

Børne- og Kulturchefforeningen, Kriminalforsorgen og Landsforeningen af Kvin-

dekrisecentre har meldt tilbage, at de ikke har bemærkninger til høringen.

Alle høringssvar offentliggøres på høringsportalen.

I notatet er alene medtaget de væsentligste punkter fra høringssvarene.

L 108 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren

3. Ændringer på baggrund af høringen

De modtagne høringssvar har givet anledning til følgende ændringer i lovforsla-

get i forhold til det udkast, der har været i høring:

•

Det er tydeliggjort i bemærkningerne, at det vil være hensigtsmæssigt

for den hidtidige handlekommune at videregive oplysninger til borge-

rens nuværende handlekommune om, at borgeren har et socialt frikort,

således at borgerens nye handlekommune er opmærksom på, at den

skal gennemføre kontrol med den pågældende borgers anvendelse af

frikortet.

Bemærkningerne er justeret, så det fremgår tydeligt, at kommunen ved

mistanke om snyd, eller hvis borgeren ikke har oplyst kommunen om

ændringer i vedkommendes forhold, der kan have betydning for, om

borgeren er i målgruppen for ordningen, alene skal træffe afgørelse om

at deaktivere det sociale frikort med virkning fra afgørelsestidspunktet.

Afgørelsen om deaktivering af det sociale frikort og dermed skattefrita-

gelsen træffes således ikke med tilbagevirkende kraft.

Det er tydeliggjort i lovtekst og bemærkningerne, at afgørelser om de-

aktivering har virkning fra afgørelsestidspunktet. Dette betyder, at en

borger, der har fået deaktiveret sit sociale frikort, ikke vil kunne an-

vende dette i forbindelse med en ansættelse pr. den dato, hvor afgørel-

sen er truffet.

Bemærkningerne er justeret, så det fremgår, at der i kommunens vur-

dering af, hvorvidt en borger er berettiget til hjælp i særlige tilfælde ef-

ter kapitel 10 i lov om aktiv socialpolitik, ligeledes indgår opsparede

midler gennem et socialt frikort i udmålingen af hjælpen, og at eventuel

formue under 10.000 kr. (20.000 kr. for ægtefæller) efter praksis også

har betydning ved tildelingen af hjælp efter kapitel 10 i lov om aktiv so-

cialpolitik.

Det er tydeliggjort i bemærkningerne, at personer, der har et social fri-

kort, obligatorisk er sikrede efter § 2 i arbejdsskadesikringsloven, og at

arbejdsgiverne for de pågældende dermed er forpligtede til at arbejds-

skadesikre de pågældende personer, jf. lovens § 48, stk. 1 og 4.

Der er udover ovenstående foretaget mindre ændringer af sproglig og

lovteknisk karakter.

•

4. Bemærkninger til lovforslaget

4.1 Årlig kontrol af visiterede borgere

Gadejuristen henstiller til, at kontrollen kun skal foretages maksimalt hvert an-

det år. Gadejuristen mener, at det er unødvendigt bureaukratisk at foretage

yderligere kontrol, da målgruppen for det sociale frikort i forvejen er borgere,

der er udsat for kontrol, overvågning, mistillid og krav fra offentlige myndighe-

der.

Brugernes Akademi mener, at den årlige kontrol er en barriere for progression

hos nogle borgere med et socialt frikort. Brugernes Akademi har kontakt til fri-

kortsmedarbejdere, som har lysten og overskud til at afprøve sig selv i et ordi-

nært job eller påbegynde uddannelse, men som ikke tør, da de er bange for, at

en dårlig periode i livet ikke blot kan resultere i, at job og uddannelse må afbry-

des. Det kan også betyde at sikkerhedsnettet, som det sociale frikort her be-

tragtes som, forsvinder, idet de potentielt ikke længere opfylder kriterierne for

ordningen. For at give udsatte mennesker på kanten af samfundet en reel

chance for at tage skridtet nærmere arbejdsmarkedet anbefaler Brugernes

Akademi derfor, at re-visitationen forlænges fra 12 til 24 måneder. Hermed får

frikortsmedarbejderen 24 måneder, i stedet for de nuværende 12 måneder, til

at afprøve sig selv, med en vished om at de ikke er dårligere stillet, hvis de mi-

ster fodfæstet på arbejdsmarkedet eller uddannelsen.

L 108 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren

Danske Regioner anbefaler, at have fokus på den usikkerhed den årlige kontrol

skaber for borgere i udsathed.

KFUKs Sociale Arbejde opfordrer til at ændre lovforslaget, således at borgere

visiteres/genvisiteres til det sociale frikort for en toårig periode, og at der tages

stilling til genvisitering forud for udløb af en periode, så der ikke opstår stil-

stand. Det vil sige, at de borgere, der har fået udstedt et socialt frikort i løbet af

forsøgsperioden i 2023 eller, som genvisiteres i 2024, bliver genvisiteret til peri-

oden 2024-2025, således de ikke indgår i kommunens kontrol i første kvartal

2025.

Mændenes Hjem, Reden København og Brugernes Akademi vurderer, at det

ikke er hensigtsmæssigt, hvis en borger får deaktiveret sit sociale frikort, fordi

borgeren har haft fx en enkeltstående positiv periode med arbejde på ordinære

vilkår, og har tjent lidt mere end grænsebeløbet på 10.320 kr. (2024-niveau).

De mener,

at der er en risiko for, at målgruppen kan ’falde tilbage’, og miste

ordinært arbejde. I denne situation kan det sociale frikort afhjælpe en social de-

route, og fortsat give borgeren en tro på, at denne kan tilføre værdi til eget liv

og samfundet ved at arbejde. De opfordrer derfor ligeledes til, at lovforslaget

ændres til, at borgere visiteres/genvisiteres til det sociale frikort for en toårig

periode, og at der tages stilling til genvisitering forud for udløb af en periode, så

der ikke opstår stilstand. Det vil sige, at de borgere, der har fået udstedt et so-

cialt frikort i løbet af forsøgsperioden i 2023 eller, som bliver genvisiteret i 2024,

bliver genvisiteret til perioden 2024-2025, og vil således ikke indgå i kommu-

nens kontrol i første kvartal 2025.

KL mener at lovforslaget lægger op til en øget kontrol i forhold til, om borgeren

forsat er i målgruppen for Socialt Frikort. KL erkender, at kommunerne bliver

DUT-kompenseret for kontrolopgaven, men de mener ikke, at kompensationen

dækker den fulde omkostning ved kontrollen, og de mener heller ikke, at den

administrative byrde modsvarer den gevinst, der evt. måtte være. Set i lyset af

målgruppens grad af udsathed vurderer KL, at der vil være få, som er visiteret

til ordningen, som efterfølgende ikke længere vil være i målgruppen for ordnin-

gen.

Københavns Kommune ser positivt på, at kontrollen kan foretages løbende og i

forbindelse med normale arbejdsgange. Københavns Kommune ønsker dog, at

kontrollen ikke skal foretages årligt, men derimod udføres hvert andet år. Kø-

benhavns Kommune begrunder det med, at der for det første år er tale om et

væsentlig ressourcetræk til at føre kontrollen. Det taler desuden ind i afbureau-

kratiseringsdagsordenen. Københavns Kommune vurderer endvidere, at den

årlige kontrol kan virke risikabelt for borgere ift. at tage skridtet ud på det ordi-

nære arbejdsmarked og få ansættelse efter at have opbrugt beløbet på det so-

ciale frikort. Hvis kontrollen blev udført hvert andet år, vil borgerne have haft

mulighed for at finde et ståsted på arbejdsmarkedet uden frygten for at få frata-

get det sociale frikort allerede efter et år ved tilbagefald i sygdomsforløb, hjem-

løshed eller misbrug.

SAND vurderer ikke, at der har fundet et stort misbrug af ordningen sted. Der-

for mener de, at kommunernes indsats med kontrollen ikke stå mål med udbyt-

tet. Hvis ministeriet insisterer på, at der skal føres kontrol, foreslår SAND, at

der kun stilles krav om, at kommunerne foretager den hvert andet år. I stedet

kan en del af kontrolmidlerne bruges til ordningens implementering.

Social- Bolig- og Ældreministeriets bemærkninger

Social- Bolig- og Ældreministeriet er opmærksom på hensynet til, at kontrol af,

om borgere fortsat lever op til målgruppekriterierne for ordningen, ikke skal

være en barriere for, at så mange udsatte borgere i målgruppen for ordningen

som muligt kan benytte sig af et socialt frikort.

L 108 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren

Tal for brug af ordningen viser imidlertid, at der siden kontrollen af borgere med

sociale frikort blev indført i 2023, er flere borgere med aktive sociale frikort,

som har rykket sig ud af målgruppen. Omkring 750 borgere har således fået

deaktiveret deres frikort i 2023, fordi de ikke på kontroltidspunktet levede op til

betingelserne for ordningen.

Dertil viser evalueringen af det sociale frikort, som Social- og Boligstyrelsen

gennemførte i foråret 2022, at 9 pct. af de borgere, der har anvendt deres soci-

ale frikort i forbindelse med en ansættelse, er i beskæftigelse halvandet år ef-

ter, de blev visiteret til ordningen. Tilsvarende er 10 pct. overgået til fleksjob, og

2 pct. overgået til SU.

Social-, Bolig- og Ældreministeriet vurderer derfor, at det er det nødvendigt at

sikre, at borgere, som er visiteret til et socialt frikort i tidligere år, fortsat er i

målgruppen for ordningen. Formålet hermed er at mindske risikoen for misbrug

af ordningen, samt at mindske risikoen for forskelsbehandling mellem borgere.

Forskelsbehandlingen vil opstå, hvis nogle borgere har adgang til at bruge ord-

ningen, selvom de har bevæget sig ud af målgruppen, mens andre borgere i

samme livssituation, som ikke tidligere er blevet visiteret til et socialt frikort,

ikke kan få og anvende et socialt frikort.

Til bemærkningen om genvisitering forud for udløb af en periode oplyses det,

at borgere, der den 31. december 2024 har et socialt frikort efter lov om forsøg

med et socialt frikort, automatisk får videreført deres sociale frikort, så dette

kan anvendes i 2025 og frem. Der skal således ikke foretages en genvisitering

af borgerne ved overgangen fra forsøgsordningen til den varige ordning.

Det samme gælder ved fremtidige årsskifter, idet sociale frikort videreføres fra

år til år. Social-, Bolig- og Ældreministeriet vurderer således, at der ikke opstår

stilstand ifm. udløb af et år.

Mht. det ekstra ressourceforbrug i kommunerne som følge af kontrollen be-

mærkes det, at kommunerne kompenseres for tidsforbruget gennem statens

bloktilskud til kommunerne. De økonomiske konsekvenser af lovforslaget er

færdigforhandlet med KL.

Social-, Bolig- og Ældreministeriet finder på den baggrund ikke anledning til at

ændre i lovforslaget.

4.2 Borgere der flytter til en ny handlekommune

KABS fremhæver, at borgeren, der flytter mellem kommuner undervejs i hjæl-

peforanstaltninger, normalvis har samme rettigheder ved flytning fra en kom-

mune til en anden. Eksempelvis skal kontanthjælp eller førtidspension ikke re-

visiteres i tilflytterkommunen. I lovforslagets formulering om kontrol og mulig-

hed for deaktivering af socialt frikort er KABS bekymrede for, at borgerne ikke

stilles lige med andre lovhjemlede ydelser, såfremt borgeren flytter på tværs af

kommunegrænser. KABS mener, at lovforslaget burde tage udgangspunkt i at

sikre, at borgeren kan beholde sit arbejde og dermed tilknytning til arbejdsmar-

kedet (som følge af det sociale frikort), selvom han eller hun flytter på tværs af

kommunegrænser.

Københavns Kommune

påpeger, at lovforslaget ikke specificerer, hvordan en kom-

mune bliver informeret om borgere, der er 'tilflyttet' kommunen med et socialt fri-

kort, og som kommunen derfor skal være ansvarlig for at kontrollere. Det anbefales,

at der etableres en teknisk løsning, hvor borgerens nye handlekommune og borgerens

tidligere handlekommune i it-løsningen for det sociale frikort får advis om, at borge-

ren har et socialt frikort og er flyttet.

Social- Bolig- og Ældreministeriets bemærkninger

L 108 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren

Social- Bolig- og Ældreministeriet er opmærksom på, at flere borgere med et

socialt frikort flytter på tværs af kommunegrænser, hvilket kan medføre, at bor-

geren får en ny handlekommune. Når borgere med et socialt frikort får en ny

handlekommune, er det den nye handlekommune, der ved deres årlig kontrol

skal vurdere, hvorvidt borgeren med et socialt frikort fortsat lever op til betingel-

serne for ordningen.

Social- Bolig- og Ældreministeriet anerkender, at lovforslaget ikke specificerer,

hvordan den nye handlekommune bliver informeret om, at en borger med soci-

alt frikort er tilflyttet kommunen, og at kommunen derfor er ansvarlig for at kon-

trollere borgerens brug af ordningen. Social- Bolig- og Ældreministeriet har der-

for justeret lovbemærkningerne, så det fremgår, at det vil være hensigtsmæs-

sigt for den hidtidige handlekommune at videregive oplysninger til borgerens

nye handlekommune om, at borgeren har et socialt frikort, således at borge-

rens nye handlekommune er opmærksom på, at den skal gennemføre kontrol

med den pågældende borgers anvendelse af frikortet.

Social-, Bolig- og Ældreministeriet bemærker i øvrigt, at ministeriet ifm. etable-

ringen af den it-løsning, der skal understøtte lovforslag om socialt frikort, vil se

på mulighederne for at sikre bedre it-understøttelse af kontrollen fsva. borgere,

der er til- eller fraflyttet kommunen.

4.3 Kommunernes handlemulighed ved snyd

Københavns Kommune mener, at det

i lovbemærkningerne fremstår uklart, hvilke

forventninger der er til kommunens handlemuligheder ved snyd eller manglende op-

lysninger om ændringer i borgerens forhold, hvilket foreslås uddybet for at sikre admi-

nistrativ klarhed. Et eventuelt formuetab for kommunen vil ikke være selve skattefri-

tagelsen, og kommunen ses ikke at have hjemmel til at opkræve manglende skatteind-

betalinger, og har desuden ikke mulighed for at korrigere arbejdsgivers indberetninger

i den nuværende it-løsning for det sociale frikort. Københavns Kommune vurderer

derfor, at det vil være hensigtsmæssigt at få præciseret, hvordan kommunen med til-

bagevirkende kraft kan korrigere uretmæssigt indberettede indtægter i it-løsningen.

Derudover påpeger Københavns Kommune en umiddelbar begrænsning ift. tilbagebe-

taling i den nuværende it-løsning for det sociale frikort, der bør adresseres for at sikre

effektiv administration af tilbagebetalingskrav.

Social- Bolig- og Ældreministeriets bemærkninger

Social- Bolig- og Ældreministeriet anerkender ønsket om, at kommunens hand-

lemuligheder ved konstatering af snyd eller ved borgerens manglende angi-

velse af ændringer i vedkommendes forhold, der har betydning for retten til få

et frikort, bliver tydeliggjort i lovbemærkningerne.

Social- Bolig- og Ældreministeriet har på baggrund af ovenstående høringssvar

justeret bemærkningerne i lovforslaget, så det i beskrivelsen af kommunernes

forpligtelse er tydeliggjort, at kommunen ved mistanke om snyd, eller hvis bor-

geren ikke har oplyst kommunen om ændringer i vedkommendes forhold, der

kan have betydning for, om borgeren er i målgruppen for ordningen, alene skal

træffe afgørelse om at deaktivere det sociale frikort med virkning fra afgørel-

sestidspunktet. Sidstnævnte er også tilføjet til lovforslaget pba. ovenstående

høringssvar. Afgørelsen om deaktivering af det sociale frikort og dermed skat-

tefritagelsen træffes således ikke med tilbagevirkende kraft. Borgere vil således

ikke blive mødt med et tilbagebetalingskrav.

Dog bemærkes det, at borgere kan straffes med bøde i tilfælde, hvor de ved

grov uagtsomhed undlader at give oplysninger om ændringer, der har betyd-

ning for hjælpen i form af det sociale frikort, jf. § 289 a i straffeloven og § 12 b i

retssikkerhedsloven.

4.4 Ordningens betydning for borgerens andre sociale ydelser

Mændenes Hjem, Reden København og Brugernes Akademi mener, at det bør

tydeliggøres i loven, at det sociale frikort ikke må have betydning for borgerens

ret til anden hjælp, og at der ved tildeling af offentlige sociale ydelser skal ses

L 108 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren

bort fra indtægter på baggrund af et socialt frikort. Mændenes Hjem, Reden

København og Brugernes Akademi mener desuden, at det bør tydeliggøres i

loven at arbejde på socialt frikort ikke må påvirke hverken kontanthjælp, indstil-

ling til førtidspension mv.

KFUKs Sociale Arbejde mener, at det i lovgivningen bør fremgå klart, at ar-

bejde via det sociale frikort ikke påvirker andre ydelser såsom kontanthjælp el-

ler førtidspension.

FH (Fagbevægelsens Hovedorganisation) mener, at det skal tydeliggøres, at

borgerens ordinære og ustøttede arbejde på et socialt frikort ikke får betydning

for borgerens offentlige ydelser og rettigheder, da de vurderer, at der med for-

muleringerne i det udsendte udkast til lov om socialt frikort kan opstå misforstå-

elser og dermed utryghed for de borgerne, der søger om socialt frikort.

Rådet for Socialt Udsatte anbefaler, at det tydeligøres i lovgivningen, at arbejde

via socialt frikort ikke må påvirke borgerens ret til anden hjælp, herunder ret til

ydelser eller afklaring (fx kontanthjælp, indstilling til førtidspension mv). Formu-

leringen i bemærkningerne kan misforstås og skabe utryghed blandt brugere af

frikortet, da der kan opstå usikkerhed om, hvorvidt arbejde med et frikort med

tiden vil medføre yderligere krav til f.eks. arbejdsevne. Rådet for Socialt Ud-

satte understreger i den forbindelse, at arbejde via et socialt frikort ikke kan

sammenlignes med ordinært arbejde og ikke har til hovedformål at udvikle fri-

jobbernes arbejdsevne.

Social-, Bolig og Ældreministeriets bemærkninger

Social-, Bolig og Ældreministeriet har indhentet bidrag fra Beskæftigelsesmini-

steriet, idet høringssvarene relaterer sig til regler på beskæftigelsesministeriets

ressort.

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at der fremgår følgende af bemærknin-

gerne til lovforslaget:

”Af det foreslåede § 2, stk. 3, fremgår det, at der ved et socialt frikort vil skulle

forstås en mulighed for, at borgeren vil kunne tjene op til 41.280 kr. (2024-ni-

veau) skattefrit pr. kalenderår ved ordinært og ustøttet arbejde for virksomhe-

der med dansk CVR-nummer, offentlige myndigheder m.v., uden at indtægten

vil skulle fradrages i forsørgelsesydelser eller andre indkomstafhængige offent-

lige ydelser.”

Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår det ligeledes, at det forhold, at en

person har et socialt frikort og indtægter via dette, ikke alene vil kunne lægges

til grund for vurderingen af personens arbejdsevne, idet der vil skulle foretages

en konkret og individuel vurdering af personens arbejdsevne i forhold til 225-

timersreglen og førtidspension.

Som det fremgår af lovforslaget, kan det forhold, at en person har et socialt fri-

kort og indtægter via dette, således indgå i vurderingen af en persons arbejds-

evne. Dette forhold kan dog ikke alene lægges til grund for vurderingen, da der

vil skulle foretages en konkret og individuel vurdering af personens arbejds-

evne.

Det er således Beskæftigelsesministeriets vurdering, at betydningen af, hvor-

dan indtægter via det sociale frikort påvirker på offentlige forsørgelsesydelser,

allerede fremgår af lovforslaget. Det er endvidere Beskæftigelsesministeriets

vurdering, at betydningen af at en person har indtægter via et socialt frikort for

vurderingen af arbejdsevnen ligeledes tydeligt fremgår af lovforslaget.

Social-, Bolig og Ældreministeriet finder på den baggrund ikke anledning til at

ændre i lovforslaget.

L 108 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren

4.5 Opgørelse af tidligere års indtægt ifm. visitation

SAND bemærker, at de særligt tilrettelagte beskæftigelsesforløb efter Service-

lovens § 103, der f.eks. giver hjemløse på forsorgshjem en struktur på hverda-

gen, et socialt arbejdsfællesskab og mulighed for at vedligeholde eller opar-

bejde håndværksmæssige færdigheder, er et tilbud til nogen af de borgere, der

er længst væk fra arbejdsmarkedet. SAND fremhæver desuden Ankestyrelsens

evaluering af det sociale frikort der peger på, at socialt udsatte borgere får en

bedre psykisk og fysisk trivsel og en øget livskvalitet ved at være i beskyttet be-

skæftigelse. Det er også SANDs indtryk. SAND bemærker, at de borgere der

benytter ordningen, også modtager arbejdsdusør (ca. 25 kr. i timen før skat),

risikerer at blive afskåret fra at kunne få et socialt frikort fordi dusøren medreg-

nes i den skattepligtige indkomst. For at fremme denne gruppes mulighed for at

komme videre i deres ”arbejdsliv”, mener SAND, at arbejdsdusør ikke bør med-

regnes som skattepligtig indkomst.

Gadejuristen understreger, at det er en uhensigtsmæssige i indretningen

af eksklusionskriteriet, hvormed borgere ikke må have haft en arbejdsindkomst

på over 10.320 kroner (2024-niveau). Gadejuristen fremhæver, at de borgere,

der modtager arbejdsdusør for f.eks. at deltage i tilbud efter servicelovens §

103, risikerer at blive afskåret fra muligheden for at få et socialt frikort. Gadeju-

risten fremhæver desuden, at formålet med beskyttet beskæftigelse og særligt

tilrettelagte beskæftigelsesforløb for socialt udsatte borgere efter servicelovens

§ 103, stk. 1 og 2, er at opretholde eller forbedre personlige færdigheder og

livsvilkår. Gadejuristen henstiller derfor til, at dette krav nuanceres og modifice-

res, så det fremgår af lovbemærkningerne, at arbejdsdusør ikke medregnes

som skattepligtig arbejdsindkomst.

Social- Bolig- og Ældreministeriets bemærkninger

Social- Bolig- og Ældreministeriet bemærker, at en af betingelserne for at være

i målgruppen for ordningen med et socialt frikort er, at man ikke må have haft

en skattepligtig arbejdsindkomst over 10.320 kr. (2024-niveau) inden for det se-

neste år. I indkomstgrænsen medregnes skattepligtig arbejdsindkomst define-

ret som A- og B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og

som er indberettet til indkomstregisteret (eIndkomst).

Indtægt fra beskyttet beskæftigelse efter servicelovens § 103 er skattepligtig

indkomst, jf. statsskattelovens § 4. Derudover skal der betales arbejdsmar-

kedsbidrag af indtægten. Indtægt fra § 103-tilbud betragtes således som væ-

rende på lige fod med anden skattepligtig indkomst.

Social-, Bolig- og Ældreministeriet finder på den baggrund ikke anledning til at

ændre i lovforslaget.

4.6 Implementeringsstøtte og øget udbredelse af ordningen

Koefoed Skole mener, at det bør tænkes ind i lovforslaget, at der afsættes øko-

nomiske midler til NGOére, som arbejder med det sociale frikort. Kofoed Skole

vurderer, at det vil gøre det sociale frikort til en succes.

Gadejuristen savner, at der i lovbemærkningerne indgår nogle konkrete krav i

forhold til de midler, der er afsat til formidling og forankring af ordningen, så det

sociale frikorts fulde potentiale kan udnyttes til gavn for både arbejdspladser og

borgerne i målgruppen.

Danske Regioner ser et potentiale i fortsat at have fokus på formidling og ud-

bredelse af viden om det sociale frikort samt fortsat understøttelse af imple-

mentering af ordningen. Herunder viden om anvendelse af ordningen, synlig-

gørelse af cases og videndeling af de allerede gode erfaringer med ordningen.

Samt et fokus på at møde borgerne med viden og støtte om frikortet, hvor de er

(fx i samarbejde med sociale tilbud).

L 108 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren

Brugernes Akademi anbefaler, at der afsættes flere midler til formidling og for-

ankring, herunder at kommunerne forpligtes til at yde rådgivning og job-

matching til både arbejdsgivere og frikortsmedarbejdere. Konkret foreslår Bru-

gernes Akademi, at den enkelte kommune kan ansætte en socialfrikorts-koordi-

nator, som varetager alle henvendelser fra arbejdsgivere og borgere. Bruger-

nes Akademi anbefaler desuden, at den kommunale indsats understøttes af ci-

vilsamfundets aktører, som er tættest på målgruppen. Brugernes Akademi

fremhæver, at de via metodeudvikling og praksisnær implementeringserfaring i

Socialt Frikort Vesterbro ved, at det er afgørende, at svært udsatte borgere

ydes håndholdt hjælp i form af jobmatching, følgeskab, påmindelser og opfølg-

ning. Brugernes Akademi mener helt konkret, at der i lovgivningen kan afsæt-

tes midler til partnerskaber mellem kommuner og civilsamfundsaktører.

KFUKs Sociale Arbejde mener, at der bør tilføres offentlige midler til kommu-

ner, og til de civilsamfundsorganisationer og socialfaglige aktører, der er tæt-

test på målgruppen, og som kan agere bindeled til virksomheder og være den

stabile støtte til frijobberne i hverdagen, da disse borgere har brug for støtte og

følgeskab i velkendte relationer for at få gavn af ordningen. KFUKs Sociale Ar-

bejde mener desuden, at der bør afsættes midler i kommunerne til at imple-

mentere og administrere ordningen. Derudover vurderer de, at det er vigtigt at

formidle kendskab til ordningen og skabe samarbejde med relevante aktører,

som kan og vil ansætte mennesker med et socialt frikort

–

herunder sociale til-

bud, væresteder, kommunale indsatser, virksomheder mv.

SAND giver udtryk for, at de savner initiativer, der giver arbejdsgiver et incita-

ment til at ansætte folk med socialt frikort. Ligeledes mener SAND, at det bør

overvejes at stille større krav til kommunerne om deres pligt til både at råde og

vejlede relevante borgere om det sociale frikort og at råde og vejlede virksom-

heder i hvordan og hvornår, de kan ansætte frijobbere. Derudover mener

SAND, at der bør stilles konkrete krav til kommunerne om, hvad der skal ske

med udbredelsesmidlerne, eller der skal i det mindste gives eksempler på,

hvordan de kan udbrede ordningen.

Mændenes Hjem, Brugernes Akademi og Reden mener, at der bør tilføres of-

fentlige midler til kommuner, og de civilsamfundsorganisationer og socialfaglige

aktører, der er tættest på målgruppen, og som kan agere bindeled til virksom-

heder og være den stabile støtte til frijobberne i hverdagen. De vurderer også,

at der er behov for at afsætte midler til, at kommunerne kan bruge ekstra res-

sourcer i 2024 og 2025, til at få skabt en god struktur for ordningen i de enkelte

kommuner. De bemærker desuden, at det kræver tid og investeringer at op-

dyrke et nyt job-lag i virksomhederne, samt fastholde frijobberne i arbejde. Det

er en afgørende forudsætning for udbredelsen af det sociale frikort i den en-

kelte kommune, at der tilføres midler til bl.a. at vejlede virksomheder omkring

den ekstra administration, der er forbundet med ordningen.

KABS bemærker, at kommunerne fortsat ikke er forpligtet til at hjælpe den en-

kelte borger med at finde et arbejde, hvor det sociale frikort kan bringes i an-

vendelse. KABS vurderer, at det kan betyde, at det er op til borgeren selv at

finde et arbejde. KABS erfarer at borgere, der har et problematisk rusmiddelfor-

brug og multiple problemer, har vanskeligt ved at facilitere den rette hjælp i et

ofte fragmenteret hjælpesystem. Det samme angår målgruppen for det sociale

frikort. Derfor anbefaler KABS, at brugen af frikort-koordinatorer udbredes

på landsplan, og at dette princip bør præciseres i hovedloven.

FH mener, at der er behov for at udbrede kendskabet til socialt frikort blandt

sagsbehandlere, virksomheder og borgere, samt at der er behov for at under-

støtte de gode erfaringer på tværs af kommunerne.

Danske Handicaporganisationer bemærker i forhold til implementeringen, at

kommunerne bør have fokus på, at socialt udsatte borgere i målgruppen kan

L 108 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren

have behov for hjælp og støtte til at kunne fungere i job under ordningen, f.eks.

gennem en mentor.

Rådet for Socialt Udsatte anbefaler, at der afsættes midler til implementering af

ordningen i kommunerne. For at sikre at ordningen kommer ud at leve i alle

kommuner, mener Rådet for Socialt Udsatte, at der er behov for at afsætte

midler, til at kommunerne kan bruge nogle ekstra ressourcer på at få skabt en

god struktur for ordningen, så det er administrativt let at få adgang til et socialt

frikort og så både borgere, virksomheder og fagprofessionelle kender til ordnin-

gen. Rådet anbefaler desuden, at der igangsættes følgeforskning, der kan

følge brugen og effekterne af det sociale frikort.

Social- Bolig- og Ældreministeriets bemærkninger

Social-, Bolig- og Ældreministeriet anerkender det store arbejde, som civilsam-

fundet bidrager med ift. udbredelsen og implementeringen af ordningen.

Der er i forbindelse med finansloven for 2024, hvormed det er aftalt at perma-

nentgøre ordningen fra 2025 og frem, afsat 2 mio. kr. i perioden 2025-2027 og

herefter 0,5 mio. kr. årligt varigt til formidling og forankring af ordningen. Mid-

lerne anvendes til Social- og Boligstyrelsens arbejde med at udbrede kendska-

bet til og brugen af ordningen. Styrelsen varetager det implementeringsunder-

støttende arbejde og vil fortsat gennemføre en række aktiviteter, herunder dag-

lig rådgivning og vejledning, og dertil fx facilitering af erfaringsudveksling og

netværksdannelse på tværs af kommuner, virksomheder og civilsamfundsorga-

nisationer, inspirationsmøder m.v. Herigennem understøttes borgere, virksom-

heder, kommuner og civilsamfundsorganisationer i brugen af det sociale frikort.

Høringsparterne er velkomne til at bidrage med idéer til arbejdet og henvises

fremover til Social- og Boligstyrelsen, der varetager implementeringsindsatsen.

Høringssvarene vil desuden blive videreformidlet til Socialstyrelsen- og Bolig-

styrelsen.

Social-, Bolig- og Ældreministeriet finder på den baggrund ikke anledning til at

ændre i lovforslaget.

4.7 Målgruppekriteriet vedr. opholdskrav

Gadejuristen bemærker, at opholdskravet om lovligt ophold i riget i sammenlagt

9 år inden for de sidste 10 år, skaber en uhensigtsmæssig ulighed blandt de

udsatte borgere, der er i målgruppen for et socialt frikort. Gadejuristen fremhæ-

ver i den sammenhæng, at opholdskravet for ret til uddannelseshjælp eller kon-

tanthjælp, jf. § 11 i lov om aktiv socialpolitik, knytter sig til retten til at modtage

en offentlig ydelse, hvorimod det sociale frikort angår beskæftigelse. Her er

borgeren en del af arbejdsmarkedet, hvilket normalt alene kræver lovligt ophold

i landet. Gadejuristen anbefaler på baggrund en ændring i opholdskravet, der

udvider målgruppen for det sociale frikort til gavn for både den enkelte og sam-

fundet som helhed.

SAND mener, at det sociale frikort kan med fordel tænkes ind i et integrations-

perspektiv, så borger der ikke opfylder opholdskravet også kan visiteres til et

socialt frikort. SAND fremhæver, at der er hjemløse, der er på selvforsørgelses-

og hjemrejseydelse eller overgangsydelse fordi myndighederne stiller for store

dokumentationskrav, som rettelig er målgruppen for et socialt frikort. SAND

mener også, at nordiske statsborgere i hjemløshed med fordel kan indlemmes i

målgruppen for det sociale frikortet. I lyset af det politiske ønske om at få flere

fra selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse i ordinært ar-

bejde, bemærker SAND, at det sociale frikort kan være et oplagt værktøj at

bruge.

KFUKs Sociale Arbejde bemærker, at udenlandske borgere ifølge lovforslaget

skal have opholdt sig i landet i sammenlagt 9 år inden for de seneste 10 år for

at være berettiget til et socialt frikort. KFUKs Sociale Arbejde vurderer, at der er

L 108 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren

mange borgere, som ikke opfylder disse krav, der kunne have gavn af et socialt

frikort. Særligt udenlandskere borgere, som er brugere af sociale væresteder.

Social- Bolig- og Ældreministeriets bemærkninger

Social- Bolig- og Ældreministeriet skal henvise til, at lovforslaget udmønter dele

af aftalen mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne) og So-

cialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konserva-

tive Folkeparti, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Alternativet og Nye Borger-

lige om finansloven for 2024, om at permanentgøre det sociale frikort fra 2025

og frem. Der er i den forbindelse ikke lagt op til at ændre målgruppen for ord-

ningen, herunder betingelsen om opfyldelse af opholdskravet efter aktivlovens

§ 11.

Social-, Bolig- og Ældreministeriet finder på den baggrund ikke anledning til at

ændre i lovforslaget.

4.8 Fastsættelse af minimumstimeløn

Brugernes Akademi beskriver, at de i deres projekt har fastlagt en timeløn til fri-

kortsmedarbejdere på 100,00 kr. Brugernes Akademi bemærker, at nogle fri-

kortsmedarbejdere beretter om arbejdspladser, der udbetaler en meget lav løn.

Borgerne har ikke lysten eller ressourcerne til at forhandle løn fra vagt til vagt

hos forskellige arbejdsgivere, og konsekvensen er i nogle tilfælde, at udsatte

og sårbare borgere underbetales for deres arbejdsindsats og samtidig bekræf-

tes i en negativ

selvforståelse og stigmaet “stofmisbrugere er ikke noget værd”.

Brugernes Akademi anbefaler derfor, at der fastsættes en minimumsløn.

Social- Bolig- og Ældreministeriets bemærkninger

I ordningen med socialt frikort er det forudsat, at arbejde gennemført med brug

af et socialt frikort som udgangspunkt er lønnet arbejde, hvor der som hovedre-

gel gælder de samme ansættelsesretlige regler som i et hvert andet ansættel-

sesforhold. Af den grund vil den gældende overenskomst på området typisk

også skulle gælde for borgere med sociale frikort. Det vurderes derfor hverken

nødvendigt eller hensigtsmæssigt at indføre en minimumstimeløn og derigen-

nem lovgive om overenskomstmæssige forhold.

Social-, Bolig- og Ældreministeriet finder på den baggrund ikke anledning til at

ændre i lovforslaget.

4.9 Integration til eIndkomst

BL anbefaler, at der bliver implementeret en løsning i eIndkomst, hvor socialt

frikort kan krydses af og lønadministrationen dermed kan varetages i samme

system som

for de øvrige ansatte. BL bemærker, at den nuværende ”hånd-

holdte” løsning giver en administration på ca. en halv time pr. ansat med

socialt frikort pr. måned samt en risiko for fejl pga. de manuelle processer.

Brugernes Akademi anbefaler, at man igen inviterer SKAT ind i et samarbejde

omkring en it-løsning, så virksomheder kan anvise frikortsløn i eIndkomst. Bru-

gernes Akademi vurderer, at der ved en smidig og gennemsigtigt lønudbeta-

ling, som ikke kræver alternative systemer, kan der genereres flere ansættelser

til udsatte med det sociale frikort.

Københavns Kommune oplever, at flere arbejdsgivere ikke har mulighed for at

udbetale løn til borgere med socialt frikort, og at flere borgere bliver modregnet

i deres offentlige forsørgelse, fordi lønnen er indberettet forkert. Københavns

Kommune ønsker derfor, at udkast til lovforslaget ændres, og at man finder en

løsning, der taler sammen med de relevante it-systemer, herunder eIndkomst.

Social- Bolig- og Ældreministeriets bemærkninger

Social- Bolig- og Ældreministeriet er opmærksomme på, at der blandt nogle ak-

tører og virksomheder er et ønske om, at der laves en snitfladeintegration mel-

lem den it-løsning, der understøtter ordningen, og eIndkomst, samt at løn til

borgere med sociale frikort fremover skal kunne indberettes til eIndkomst.

L 108 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren

Erfaringer fra de første fem år af forsøgsperioden med et socialt frikort viser

imidlertid, at rigtig mange virksomheder problemfrit administrerer lønudbetaling

til deres ansatte med sociale frikort, selvom lønnen ikke skal indberettes til

eIndkomst.

Først og fremmest er det intentionen med det sociale frikort, at borgere kan

tjene og få udbetalt løn samme dag, fx via kontant betaling, hvilket ikke vil være

muligt, hvis indkomsten skal udbetales som månedsløn og indberettes til eInd-

komst.

Social- Bolig- og Ældreministeriet har dog i dialog med Skatteministeriet under-

søgt muligheden for at lave en sådan snitfladeløsning mellem det nuværende

Socialtfrikort.dk og eIndkomst. Skatteministeriet vurderer på den baggrund at

det vil være en omfattende og ressourcekrævende ændring, der i så fald ville

skulle foretages i eIndkomst, hvilket ikke står mål med effekten.

Social-, Bolig- og Ældreministeriet finder på den baggrund ikke anledning til at

ændre i lovforslaget.

4.10 Formueregler for opsparede midler gennem det sociale frikort

Københavns Kommune finder det hensigtsmæssigt at få præciseret, om for-

muereglerne for opsparede midler gennem det sociale frikort også gælder for

den økonomiske vurdering efter aktivlovens kapitel 10 om hjælp i særlige til-

fælde.

Social-, Bolig og Ældreministeriets bemærkninger

Social-, Bolig og Ældreministeriet har indhentet bidrag fra Beskæftigelsesmini-

steriet, idet høringssvaret relaterer sig til regler på beskæftigelsesministeriets

ressort.

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at der fremgår følgende af bemærknin-

gerne til lovforslaget:

”Hvis en borger med et socialt frikort har opsparet midler gennem sit sociale fri-

kort, vil det følge af de gældende formueregler, der knytter sig til borgerens re-

spektive forsørgelsesgrundlag, om formuen får betydning for udmålingen af for-

sørgelsesydelsen. For de borgere med et socialt frikort, der modtager hjælp i

kontanthjælpssystemet, vil det betyde, at formue over 10.000 kr. (for ægtefæl-

ler 20.000 kr.) indgår i udmålingen af hjælpen.”

Opsparede midler gennem et socialt frikort vil også indgå i vurderingen af,

hvorvidt en borger er berettiget til hjælp i særlige tilfælde efter kapitel 10 i lov

om aktiv socialpolitik. En eventuel formue under 10.000 kr. (20.000 kr. for æg-

tefæller) har dog efter praksis også betydning ved tildelingen af hjælp efter ka-

pitel 10 i lov om aktiv socialpolitik.

Social-, Bolig og Ældreministeriet har på den baggrund justeret i lovforslagets

bemærkninger, så der fremgår, at der i kommunens vurdering af, hvorvidt en

borger er berettiget til hjælp i særlige tilfælde efter kapitel 10 i lov om aktiv soci-

alpolitik, ligeledes indgår opsparede midler gennem et socialt frikort i udmålin-

gen af hjælpen, og at eventuel formue under 10.000 kr. (20.000 kr. for ægte-

fæller) efter praksis også har betydning ved tildelingen af hjælp efter kapitel 10

i lov om aktiv socialpolitik.

4.11 Ansættelsesretlige regler for borgere med et socialt frikort

KABS oplever, at det er problematisk, at de forsikringsforhold, der gælder for

ansættelsesforhold, hvor medarbejderen anvender et socialt frikort, ikke er

præciseret i lovforslaget. I forlængelse heraf anbefaler KABS, at det bliver præ-

ciseret i lovforslaget, at medarbejdere med sociale frikort også er omfattet af

L 108 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren

den lovpligtige arbejdsgiverforsikring mod arbejdsulykker og erhvervssyg-

domme, samt at øvrige ansættelsesretlige regler også gælder for ansættelses-

forhold, hvor medarbejderen har et socialt frikort.

Social-, Bolig og Ældreministeriets bemærkninger

Social-, Bolig og Ældreministeriet har indhentet bidrag fra Beskæftigelsesmini-

steriet, idet høringssvaret relaterer sig til regler på beskæftigelsesministeriets

ressort.

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at det efter lovforslaget er en forudsæt-

ning for at opnå ret til et social frikort, at der er tale om et ordinært og ustøttet

arbejde. Det indebærer, at personer, der har et social frikort, er obligatorisk sik-

rede efter § 2 i arbejdsskadesikringsloven, og at arbejdsgiverne for de pågæl-

dende dermed er forpligtede til at arbejdsskadesikre de pågældende personer,

jf. lovens § 48, stk. 1 og 4.

Social-, Bolig og Ældreministeriet har på den baggrund foretaget en justering i

lovforslagets bemærkninger, hvoraf det fremgår, at personer, der har et social

frikort, er obligatorisk sikrede efter § 2 i arbejdsskadesikringsloven, og at ar-

bejdsgiverne for de pågældende dermed er forpligtede til at arbejdsskadesikre

de pågældende personer, jf. lovens § 48, stk. 1 og 4.