Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2023-24
L 117 Bilag 1
Offentligt
2830871_0001.png
HØRINGSNOTAT
Center i departementet
Undergrund, Viden og
Adfærd
Kontor
Undergrund og Forskning
Dato
5. februar 2024
Høringsnotat vedr. forslag til Lov om rørført transport af CO
2
Forslag til Lov om rørført transport af CO
2
blev sendt i ekstern høring den 24. november
2023 med frist for afgivelse af høringssvar den 22. december 2023.
Der er modtaget i alt 27 høringssvar i høringsperioden.
Følgende 17 eksterne høringsparter har fremsendt bemærkninger til lovforslaget:
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
Associated Danish Ports A/S (ADP)
Biogas Danmark
CarbEurope
Carbon Capture Cluster Copenhagen (C4)
Dansk Fjernvarme
Dansk Industri
Dansk Metal
Dansk Offshore
ExxonMobil
Fidelis New Energy
Hovedstadsområdets Forsyningsselskab A/S (HOFOR)
Kredsløb og Aarhus Kommune
Nordsøfonden
Rådet for Grøn Omstilling
STOREGGA
TotalEnergies
Ørsted
J nr.
2023-1678
/ ASJEP
I det følgende vil de væsentligste punkter i de indkomne høringssvar blive gennemgået
efterfulgt af ministeriets bemærkninger for hvert emne. Bemærkningerne er markeret med
kursiv. For detaljerede oplysninger om svarenes indhold henvises der til de fremsendte
høringssvar, som kan ses på Høringsportalen.
Høringssvarene har berørt følgende emner:
Nr. 1: Afgrænsning af ”hjælpeanlæg”, jf. § 2, nr. 3
Nr. 2: Ministerens mulighed for fastsættelse af vilkår for tilladelse, jf. § 4, stk. 2
Nr. 3: Afgrænsning af ”lokale rørledninger”, jf. § 4, stk. 3
Nr. 4: Sikkerhedsforanstaltninger, jf. § 8
Nr. 5: Tredjepartsadgang, herunder tariffer
Side 1/14
 L 117 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
Nr. 6: Forsyningstilsynets rolle og beføjelser
Nr. 7: Ekspropriation, jf. § 24
Nr. 8: Afvikling, forsikring og subsidiær hæftelse
Nr. 9: Overgangsbestemmelse, jf. § 31, stk. 2
Nr. 10: Revisionsbestemmelse
Nr. 10: Ejerskab af rørledninger
Nr. 11: Overgang af risiko
Nr. 12: CO
2
-kvalitetskrav
Ad nr. 1: Afgrænsning af ”hjælpeanlæg”, jf. § 2, nr. 3
Det fremgår af høringsudkastet af lovforslagets § 2, nr. 3, at rørledningsanlæg skal forstås
som rørledningsinfrastruktur, herunder alle hjælpeanlæg, der funktionelt er forbundet til
transportsystemet, til transport af CO
2
. Hertil fremgår det af bemærkningerne til § 2, nr. 3, at
hjælpeanlæg f.eks. kan være kompressorer, målestationer, pumper, modtagefaciliteter mv.
Fidelis bemærker i deres høringssvar, at brug af ordet modtagefaciliteter skaber usikkerhed
om, hvorvidt f.eks. en modtagefacilitet inkl. mellemlagring måtte være omfattet af ordlyden.
Det bør derfor præciseres, at hjælpeanlæg skal forstås isoleret til anlæg, der er nødvendige
for driften af rørledningen og ikke skal omfatte andre dele af CO
2
-værdikæden, herunder
eksempelvis en CO
2
-modtagefacilitet på en havn eller en CO
2
-modtagefacilitet for CO
2
transporteret via lastbiler eller tog. Disse anlæg vil/kan driftsmæssigt have andre formål,
kræve andre kompetencer, leveres af en anden del af værdikæden og vil typisk have
anderledes risikoprofil mv.
Ministeriets bemærkninger:
Den omtalte definitionsbestemmelse er, efter indsættelse af ny definitionsbestemmelse om
CO
2
som § 2, nr. 1, nu blevet § 2, nr. 4.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet anerkender den af Fidelis fremførte usikkerhed for
så vidt angår afgrænsningen af modtagefaciliteter som del af betegnelsen hjælpeanlæg. På
denne baggrund, og eftersom bestemmelsen har til hensigt at afgrænse transportleddet af
værdikæden, er bemærkningerne til den foreslåede § 2, nr. 4, blevet opdateret til at afspejle
snitfladen mellem de separate dele af værdikæden. Det fremgår derfor nu, at hjælpeanlæg
skal forstås isoleret til anlæg, der er nødvendige for driften af den rørførte transport af CO
2
.
En modtagefacilitet ved rørledningens slutpunkt (eksempelvis en lagringsfacilitet,
mellemlagringsfacilitet eller anvendelsesfacilitet, hvor formålet med modtagefaciliteten er
overdragelse af CO
2
’en til lageroperatøren eller anvendelsesvirksomheden) vil dermed ikke
være omfattet af lovforslagets afgrænsning af hjælpeanlæg. Herimod vil en modtagefacilitet
ved rørledningens startpunkt (eller øvrige tilslutningspunkter på rørføringen), hvor formålet
med modtagefaciliteten er overdragelse af CO
2
’en til rørledningsoperatøren være omfattet af
lovforslagets afgrænsning af hjælpeanlæg.
Side 2/14
 L 117 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
Ad nr. 2: Ministerens mulighed for fastsættelse af vilkår for tilladelse, jf. § 4, stk. 2
Det følger af høringsudkastet af lovforslagets § 4, stk. 1, at etablering og drift af
rørledningsanlæg omfattet af denne lov kun må finde sted med klima-, energi- og
forsyningsministerens tilladelse. Det følger yderligere af bestemmelsen stk. 2, at ministeren
kan meddele tilladelse på vilkår, herunder om dimensionering og transportkapacitet.
Samtidig fremgår det af bemærkningerne til stk. 2, at det skal tilstræbes, at der i en tilladelse
ikke stilles så høje krav, at det ikke længere vil være attraktivt for ansøger at etablere og
drive rørledningsanlægget.
Fidelis gør i deres høringssvar gældende, at det er et kardinalpunkt ikke bare at tilstræbe,
men at sikre, at der ikke stilles krav, der vil medføre, at det ikke vil være attraktivt et etablere
og drive rørledningsanlæg. Fidelis har i denne sammenhæng henvist til, at private
investeringer er afgørende for en effektiv etablering af CO
2
-infrastruktur i Danmark samt at
det forudsættes i de politiske aftaler vedrørende CO
2
-infrastruktur, at udbygningen af
infrastrukturen skal ske på markedsvilkår.
I deres høringssvar beskriver ADP lignende, at det er mindre hensigtsmæssigt, at ministeren
kan meddele tilladelse på vilkår, der bl.a. vedrører dimensioner for rørinfrastruktur samtidig
med, at infrastrukturen skal være baseret på et rent kommercielt grundlag.
Ørsted fremhæver i deres høringssvar manglende samspil mellem ministerens mulighed for
at fastsætte vilkår om dimensionering og kapacitet og bemærkningerne om, at det skal
tilstræbes ikke at stille krav, som medfører, at det ikke længere er økonomisk attraktivt at
drive rørinfrastruktur. I forlængelse heraf har Ørsted lagt til grund, at disse krav i praksis vil
være svære at gøre gældende, da det må forventes, at rettighedshaver allerede har
dimensioneret sit projekt med henblik på at optimere anlægs- og driftsomkostninger ift.
forventede CO
2
-mængder. Ørsted bemærkede hertil, at de finder det hensigtsmæssigt, at
ministeren kan stille sådanne krav med henblik på at varetage et samfundsøkonomisk
hensyn.
C4 og Dansk Industri gør i deres respektive høringssvar vurderinger tilsvarende de af Ørsted
fremførte gældende.
Ministeriets bemærkninger:
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet hæfter sig ved høringsparternes påpegning af
forholdet mellem hensynet til ministerens mulighed for fastsættelse af vilkår og hensynet til
økonomien i konkrete rørledningsprojekter. Ministeriet bemærker, at begge hensyn spiller en
vigtig rolle i den politiske aftale om styrkede rammevilkår for CCS i Danmark fra september
2023. Aftalen nævner dels, at ”Den eksisterende bemyndigelse i undergrundsloven til, at
Energistyrelsen ved godkendelse af projekter kan stille krav til dimensionering af CO
2
-
rørledninger, vil blive overført til den nye hovedlov. Sigtet hermed er at understøtte en
fremtidssikret dimensionering af den rørførte infrastruktur” og dels af ”Både private og
statslige selskaber skal kunne eje, etablere og drive infrastruktur til transport af CO
2
.
Formålet er at understøtte en markedsbaseret udvikling af CCS og ikke bremse eksisterende
og kommende CCS-projekter”. Begge hensyn skal derved inddrages i vurderingen af en
ansøgning.
Side 3/14
 L 117 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
Lovforslaget fremsættes som led i at implementere regeringens politik for CCS, herunder
særligt aftale om styrkede rammevilkår for CCS i Danmark fra september 2023, og skal
derfor bidrage til, at den danske CO
2
-infrastruktur udrulles. Lovforslaget skal ligeledes
bidrage til, at den danske CO
2
-infrastruktur opbygges på en samfundsøkonomisk
hensigtsmæssig måde, der tager hensyn til samfundets bredere behov for CO
2
-transport.
Grundet begge hensyns tungtvejende karakter vil afvejningen af disse altid afhænge af en
konkret vurdering af den enkelte ansøgning om etablering og drift af rørledningsanlægget. I
denne vurdering forventes forhold som f.eks. geografisk nærliggende fangstpotentiale tillige
inddraget.
Ad nr. 3: Afgrænsning af ”lokale rørledninger”, jf. § 4, stk. 3
Det følger af høringsudkastet af lovforslagets § 4, stk. 1-2, at der kræves tilladelse til
etablering og drift af rørledningsanlæg, og at sådanne tilladelser kan meddeles på vilkår. Af
bestemmelsens stk. 3 følger det, at lokale rørledninger ikke kræver en sådan tilladelse.
Lokale rørledninger er i lovforslagets bemærkninger beskrevet som rørledninger, der indgår
som en integreret del af anlæg, der anvendes til f.eks. anvendelses-, mellemlagrings-, eller
lagringsvirksomhed.
ADP bemærker i deres høringssvar, at lovteksten og bemærkningerne giver vide muligheder
for fortolkning, hvorfor ”lokale rørledninger” bør defineres nærmere.
Dansk Industri og Ørsted angiver i deres respektive høringssvar, at definitionen af lokale
rørledninger med fordel kan præciseres.
Dansk Fjernvarme samt Kredsløb og Aarhus Kommune lægger i deres høringssvar tillige op
til en tydeligere afgrænsning af lokale rørledninger samt hvem der må eje disse.
Ministeriets bemærkninger:
Lokale rørledninger undtages fra tilladelseskravet i undergrundslovens gældende § 23 u om
CO
2
-rørledninger gennem bestemmelsens parallelitet til undergrundslovens § 17. Denne
parallelitet er nærmere udfoldet i lovforslagets almindelige bemærkningers afsnit 3.1.1. samt
i de specielle bemærkninger til § 4, stk. 3. På denne baggrund er definitionen af lokale
rørledninger i undergrundsloven fulgt i nærværende lovforslag.
På baggrund af de ovenfor beskrevne høringssvar, der efterspørger en præcisering af
definitionen af lokale rørledninger, har Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet yderligere
præciseret beskrivelsen af lokale rørledninger med tilhørende eksemplificeringer i de
specielle bemærkninger til lovforslagets § 4, stk. 3.
For så vidt angår spørgsmålet om ejerskab af sådanne rørledninger henvises der til
ministeriets bemærkninger til nr. 10 i nærværende høringsnotat.
Ad nr. 4: Sikkerhedsforanstaltninger, jf. § 8
Det følger af høringsudkastet af lovforslagets § 8, stk. 1, at rørledningsanlæg skal designes
og bygges således, at de kan modstå de belastninger, som de kan blive udsat for under
installation og drift. Af stk. 2 følger det, at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter
nærmere regler om sikkerhedsmæssige krav og specifikationer til etablering og drift af
Side 4/14
 L 117 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
rørledningsanlæg. Af bestemmelsens særlige bemærkninger fremgår det bl.a., at ministeren
vil udarbejde og om nødvendigt løbende opdatere en bekendtgørelse, der indeholder
sikkerhedsmæssige krav og specifikationer af mere teknisk karakter.
ExxonMobil gør i deres høringssvar gældende, at design og drift af rørledningsanlæg
inkluderer mange overvejelser (f.eks. CO
2
-specifikation, materialevalg, måledesign,
operationel sikkerhedsprocedure, designsikkerhed etc.). De anbefaler derfor, at regler for
alle sikkerhedskrav og –specifikationer adresseres på jævnlig basis, som foreslået i stk. 2.
Herudover bør tekniske krav og standarder også tage hensyn til aspekter relateret til
grænseoverskridende transport og være rimeligt og omkostningseffektivt
overensstemmende med samarbejdslande og EU. ExxonMobil ser desuden ikke en samlet,
stringent EU-regulering på området som den bedste mulighed og opfordrer til at tillade
organisk vækst i lokale klynger, som kan føre til en vis grad af afvigelse i krav og standarder,
som minimum midlertidigt.
Fidelis gør i deres høringssvar gældende, at danske rørledningsanlæg og tilhørende
regulering må ses i kontekst af ambitionen om at sikre, at transport af CO
2
kan ske på tværs
af landegrænser i EU. Derfor bør der sikres en harmoniseret lovgivning på EU-niveau. Indtil
da bør kravene til den enkelte rørledningsanlæg fastlægges i et samarbejde mellem
myndigheder og operatører. De opfordrer derfor til, at ministeriet ved udarbejdelsen af
bekendtgørelsen tilgodeser disse hensyn. Fidelis påpeger hertil, at bekendtgørelsens
indhold kan få betydning for gennemførelsen af miljøkonsekvensvurderinger, hvorfor der
opfordres til, at bekendtgørelsen udstedes hurtigst muligt.
Ministeriets bemærkninger:
Som begge høringsparter bemærker, vil der blive udstedt en bekendtgørelse med
sikkerhedsmæssige krav og specifikationer til etablering og drift af rørledningsanlæg. Disse
regler forventes udarbejdet under inddragelse af relevante internationale standarder for
rørledningsanlæg. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet anerkender i denne forbindelse
vigtigheden af, at reglerne udarbejdes på en sådan måde, at de er anvendelige med henblik
på grænseoverskridende transport, samt at udstedelse af bekendtgørelsen hurtigst muligt er
en prioritet.
Branchen vil desuden få mulighed for at komme med konkrete input til disse regler under
den eksterne høring af bekendtgørelsesudkastet.
Ad nr. 5: Tredjepartsadgang, herunder tariffer
Det følger af høringsudkastet af lovforslagets § 9, stk. 1, at potentielle brugere har ret til at
benytte rørledningsanlæg mod betaling, jf. dog stk. 3. Priser og betingelser for transport i
rørledningsanlæg efter stk. 1 fastsættes af rettighedshaver. Rettighedshaver skal
offentliggøre tariffer og betingelser for brug af rørledningsanlægget, jf. bestemmelsens stk. 2.
Rettighedshaver kan nægte adgang til rørledningsanlæg i henhold til stk. 1, hvis
rørledningsanlægget ikke råder over den fornødne kapacitet eller tilslutning. Afslag skal
være skriftligt og behørigt begrundet, jf. bestemmelsens stk. 3. Rettighedshaver, der nægter
adgang i henhold til stk. 3, skal foretage de nødvendige udbygninger, for så vidt dette er
Side 5/14
 L 117 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
økonomisk forsvarligt eller en potentiel bruger er villig til at betale for dem, forudsat at dette
ikke vil have negative konsekvenser for miljøsikkerheden ved transporten.
Af de specielle bemærkninger til bestemmelsen fremgår det bl.a., at den enkelte
rettighedshaver forventes at udarbejde standardpriser og –betingelser for potentielle
brugeres anvendelse af rørledningsanlægget, samt at offentliggørelsen af disse vil medvirke
til et bedre udgangspunkt for eventuelle forhandlinger om tredjepartsadgang mellem
rettighedshaver og potentielle brugere.
Nordsøfonden bemærker i deres høringssvar, at priser/tariffer i det nuværende lovforslag
fastsættes af rettighedshaver. Det er i bemærkningerne nævnt, at det også kan foregå efter
forhandling, men dette fremgår ikke af selve loven, hvilket kan skabe uklarhed om
tariffastsættelsen, der potentielt kan være en stor forhindring for udvikling af CCS-markedet.
Samtidig kan det, hvis rettighedshaver er prissætter, give mulighed for at udnytte en
monopolsituation. Nordsøfonden lægger desuden til grund, at erfaringer med
opstrømsbekendtgørelsen har vist, i) at tarifforhandlingerne ikke fungerer, ii) uforudsigelige
rammevilkår pga. uklarhed om tariffastsættelse, iii) uforudsigelighed giver lavere
investeringsvillighed og iv) stort ressourcetræk for involverede parter pga. uklar regulering.
Nordsøfonden mener, at priser/tariffer skal være regulerede og baseres på omkostninger
plus en rimelig forretning, samtidig med at sikre ikke-diskrimination. Disse anbefalinger gør
sig tillige gældende for konverterede rørledninger.
ExxonMobil støtter i deres høringssvar, at arbejde med at integrere CO
2
-
transportinfrastrukturen i udviklingen af energinetværket iværksættes som led i reguleringen
af CO
2
-transportinfrastrukturen.
Dansk Offshore gør i deres høringssvar gældende, at infrastrukturen skal være et ”cost-
based-marked” for at bidrage til en værdikæde, der er konkurrencedygtig med de tilsvarende
markeder i f.eks. Holland eller Norge. Dansk Offshore lægger derfor stor vægt på, at
reguleringen af rørført CO
2
i Danmark lægger op til reguleret marked for transport af CO
2
fra
starten for så vidt angår backbone/regionale net og transnationale forbindelser. På denne
baggrund ønsker Dansk Offshore gennemsigtige tariffer for brugere og potentielle brugere af
rørinfrastrukturen baseret på omkostningerne til etablering, vedligehold og udvikling af CO
2
-
røret samt ikke-diskriminerende tredjepartsadgang, hvor rørejer ikke kan bruge ”tekniske
handelshindringer” til at udelukke udleder/mellemlager/endeligt lagt fra markedet. I
forlængelse heraf fremfører Dansk Offshore tvivl om, hvorvidt der i lovforslaget er tale om
omkostningsbaserede tariffer eller forhandlede tariffer.
HOFOR lægger i deres høringssvar til grund, at en rørtransportinfrastruktur er et naturligt
monopol, hvorfor det er særlig vigtigt, at der med denne lovgivning sikres mod, at den aktør,
der modtager rettighed til at drive denne infrastruktur, udnytter sin monopolstatus. Det
betyder, at rettighedshaveren ikke må forhindre tredjeparter i at benytte infrastrukturen
(f.eks. ved at begrænse kapaciteten fra start), og at der sikres mod, at der kræves en højere
betaling end de nødvendige omkostninger plus et tillæg til at dække risiko. En betaling der er
højere end dette, vil alt andet lige betyde mindre CO
2
-fangst for pengene. HOFOR er i denne
Side 6/14
 L 117 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
forbindelse bekymrede for om lovforslaget i tilstrækkelig grad beskytter mod, at monopolet
kan udnytte sin status.
Dansk Fjernvarme og Kredsløb og Aarhus Kommune gør tillige i deres høringssvar
gældende, at reel mulighed for tredjepartsadgang er væsentligt.
CarbEurope fremfører i deres høringssvar, at markedet formentlig bliver et ”cost-based-
market”. Er de samlede gennemsnitlige omkostninger for fangst, transport og lagring af 1 ton
CO
2
større i Danmark end i f.eks. Holland eller Norge, vil Danmark få en lavere andel af det
europæiske marked for CO
2
. CarbEurope mener derfor, at det er afgørende, at reguleringen
af rørført CO
2
i Danmark lægger op til et reguleret marked for transport af CO
2
fra starten for
så vidt angår backbone (mellem flere end 2 aktører, regionale net og på tværs af
landegrænser). Punkt-til-punkt-forbindelser mellem én udleder og et lager kan være mindre
reguleret. På denne baggrund ønsker CarbEurope ensartede og gennemsigtige tariffer for
brugere og potentielle brugere af rørinfrastrukturen baseret på omkostningerne til udvikling,
etablering og drift/vedligehold af CO
2
-røret (omkostningsbaserede tariffer) samt ikke-
diskriminerende reguleret tredjepartsadgang, hvor rørejer ikke kan bruge ”økonomiske eller
tekniske handelshindringer” til at udelukke udleder/mellemlager/endeligt lager/anvendere fra
markedet. CarbEurope anbefaler desuden en regulering, der ligger tæt op ad den regulering,
der er planlagt på brint i Europa/Danmark. I forlængelse heraf fremfører CarbEurope tvivl
om, hvorvidt der i lovforslaget er tale om omkostningsbaserede tariffer eller forhandlede
tariffer.
STOREGGA anfører i deres høringssvar, at ensartede og transparente tariffer baseret på
faktiske omkostninger til udvikling, etablering og drift/vedligehold af CO
2
-
rørledningsinfrastrukturen vil sikre rimelighed for alle brugere og potentielle brugere.
Herudover vil ikke-diskriminerende tredjepartsadgang være vitalt for at forhindre
transportører i at bruge økonomiske og tekniske barrierer for at ekskludere udledere,
mellemlagre, endelige lagre eller brugere fra markedet.
TotalEnergies lægger i deres høringssvar til grund, at rørledningsanlæg typisk vil have en
monopollignende stilling uden at være udsat for konkurrence på transportydelser. I det lys
mener TotalEnergies, at det bør præciseres, at priser for adgang til rørledningsanlæg skal
tage udgangspunkt i omkostninger ved tilvejebringelse af transportydelsen med henblik på at
sikre lavest mulige transportomkostninger til støtte for udvikling af en konkurrencedygtig
CCS-værdikæde.
Ørsted fremfører i deres høringssvar, at reguleringen bør præciseres så det sikres, at
prisdannelsen som udgangspunkt er fri og sker ved forhandling mellem de berørte
kommercielle parter (rørledningsejeren og transportkunden). Herved skal det sikres, at der er
tilstrækkeligt økonomisk incitament til både anlæggelse af nye rørledningsanlæg og til
konvertering af bestående anlæg til CO
2
-rørledningsanlæg.
Ministeriets bemærkninger:
Side 7/14
 L 117 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
Indledningsvist kan det bemærkes, at Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har foretaget
en strømlining af begreberne priser/tariffer og betingelser/vilkår. Der anvendes således nu
udelukkende begreberne priser og betingelser i lovforslaget.
På baggrund af de indkomne høringssvar er der blevet tilføjet et nyt pkt. til den foreslåede §
9, stk. 1. Det fremgår således nu af den foreslåede § 9, stk. 1, 2. pkt., at adgang skal gives
på objektive, gennemsigtige og ikke-diskriminerende betingelser. I forlængelse heraf fremgår
det ligeledes af de specielle bemærkninger til bestemmelsen, at tredjepartsadgang efter
loven således ikke skal forvaltes på en sådan måde, at potentielle brugere urimeligt
udelukkes fra markedet.
Det fremgår af den foreslåede § 9, stk. 2, at priser og betingelser for transport i
rørledningsanlæg efter stk. 1 fastsættes af rettighedshaver. Det fremgår endvidere af de
specielle bemærkninger til bestemmelsen, at den enkelte rettighedshaver forventes at
udarbejde standardpriser og –betingelser for potentielle brugeres anvendelse af
rørledningsanlægget. Det er hertil blevet præciseret i bemærkningerne, at rettighedshaver
ikke hermed får adgang til ensidigt at fastsætte priser og betingelser, der ikke står til
forhandling. Det forudsættes, at de af rettighedshaver fastsatte priser og betingelser skal
ligge til grund for forhandling af tredjepartsadgang mellem rettighedshaver og potentielle
brugere. Metoden for fastsættelse af priser og betingelser vil desuden blive nærmere
beskrevet i bekendtgørelsen, der vil blive udstedt i medfør af den foreslåede § 10, stk. 4. Det
forventes dog, at priserne vil skulle være omkostningsbaserede og dermed afspejle de
nødvendige omkostninger ved effektiv drift. Hertil forventes tillagt en rimelig forrentning for
rettighedshaveren. Branchen vil desuden få mulighed for at komme med konkrete input til
disse regler under den eksterne høring af bekendtgørelsesudkastet.
De specielle bemærkninger til bestemmelsen er dermed blevet opdateret, således at disse
bedre afspejler, hvordan priser og betingelser for tredjepartsadgang fastlægges.
Dette sammenlagt med Forsyningstilsynets tilsyn vil være med til at sikre, at potentielle
brugere ikke urimeligt udelukkes fra markedet.
Ad nr. 6: Forsyningstilsynets rolle og beføjelser
Det følger af høringsudkastet af lovforslagets § 10, stk. 1, at Forsyningstilsynet fører tilsyn
med rimeligheden af priser og vilkår for adgang til rørledningsanlæg. Forsyningstilsynet kan
påbyde begrundede ændringer i priser og vilkår, jf. bestemmelsens stk. 2. Efter
bestemmelsens stk. 3 behandler Forsyningstilsynet desuden klager over afslag på
anmodninger om adgang til rørledningsanlæg, jf. § 9. Endeligt bemyndiges klima-, energi- og
forsyningsministeren til at fastsætte nærmere regler om tredjepartadgang og
Forsyningstilsynets beføjelser, jf. stk. 4.
Nordsøfonden bemærker i deres høringssvar, at det i den efterfølgende konkrete regulering
klart bør beskrives, hvilke forhold der kan udløse en tvist, ligesom det skal sikres, at
Forsyningstilsynet besidder tilstrækkeligt tvistbilæggelseskompetencer.
ExxonMobil bemærker i deres høringssvar vigtigheden af, at Forsyningstilsynets
rimelighedsvurdering af priser defineres på en transparent og holdbar måde af hensyn til
potentielle investeringsbeslutninger.
Side 8/14
 L 117 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
Dansk Offshore gør i deres høringssvar gældende, at de ønsker et klart mandat til
Forsyningstilsynet, så tilsynet sikrer et velfungerende marked med reel tredjepartsadgang og
baseret på omkostningsbaserede tariffer. Dansk Offshore ønsker desuden afklaret om ordet
”rimelighed” i § 10 henviser til aftalelovens § 36, eller om det er tanken, at ministeren vil
udstede regler, der sikrer et velfungerende marked, hvor rørejer ikke kan udnytte markedets
struktur til at sætte høje monopol-priser over for andre markedsdeltagere.
CarbEurope ønsker i deres høringssvar et klart mandat til Forsyningstilsynet, så tilsynet
sikrer et velfungerende marked med høj grad af konkurrence i hele værdikæden.
CarbEurope ønsker tillige en afklaring af om ordet ”rimelighed” i § 10 henviser til aftalelovens
§ 36, eller om ministeren vil udstede regler, der sikrer et velfungerende marked, hvor rørejer
ikke kan udnytte markedets struktur til at sætte høje monopol-priser over for andre
markedsdeltagere.
STOREGGA påpeger i deres høringssvar, at et klart mandat til Forsyningstilsynet er
essentielt for at sikre tilsyn og vedligeholde et velfungerende marked med et højt niveau af
konkurrence i hele værdikæden.
Ørsted anfører i deres høringssvar, at ved vurderingen af rimeligheden af priser og
betingelser for tredjepartsadgang skal der i følgelovgivningen udstedt i medfør af § 10, stk. 4,
f.eks. tages højde for de øgede tekniske risici, der er forbundet med 1) anlæg og drift af
rørledningsanlæg på søterritoriet, 2) rørtransport af et uprøvet medie som CO
2
samt 3) at
anvendelsen af rørledningsanlæg hænger sammen med de tekniske risici, der er forbundet
med CO
2
-lagring i undergrunden. Der skal også tages højde for de øgede kommercielle risici
ved usikkerhed for afsætning (transport) i et konkurrenceudsat marked med flere
leverandører af CO
2
-lagring. Dette bør tilsige en højere forrentning af den investerede kapital
end kendt fra f.eks. reguleringen af monopol virksomhed som f.eks. gastransmissionsnettet
(”hvile-i-sig-selv”), hvis man vil fremme private infrastruktur investeringer.
Ministeriets bemærkninger:
På baggrund af høringssvar herom, skal Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet præcisere,
at ordet ”rimelighed” ikke er en henvisning til aftalelovens § 36. Der er i forlængelse heraf
foretaget en præcisering i de specielle bemærkninger til den foreslåede § 10, stk. 1, hvoraf
det nu fremgår, at Forsyningstilsynets rimelighedsvurdering vil basere sig på, hvorvidt priser
og betingelser kan anses som værende fastsat på en objektiv, gennemsigtig og ikke-
diskriminerende måde. Kriterierne for denne vurdering vil blive fastsat i en bekendtgørelse.
Branchen vil desuden få mulighed for at komme med konkrete input til disse regler under
den eksterne høring af bekendtgørelsesudkastet.
Da den foreslåede § 10 i sin helhed har en tæt sammenhæng med den foreslåede § 9, er
der tilføjet et nyt pkt. til den foreslåede § 10, stk. 1. Det følger således nu af den foreslåede §
10, stk. 1, 2. pkt., at priser og betingelser anmeldes til Forsyningstilsynet. Af
bemærkningerne til bestemmelsen fremgår det endvidere, at Forsyningstilsynet dermed til
enhver tid vil blive orienteret om priser og betingelser til deres videre tilsyn.
Det foreslåede stk. 2 er tillige blevet opdateret, hvoraf det nu fremgår, at Forsyningstilsynet
skal påbyde ændringer i priser og betingelser, såfremt tilsynet finder, at de vil være i
Side 9/14
 L 117 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
modstrid med reglerne i denne lov eller regler fastsat i medfør af loven. Ordlyden af
bestemmelsen er dermed blevet tilrettet således, at Forsyningstilsynet ikke blot ”kan” påbyde
ændringer i priser og betingelser, men ”skal” påbyde sådanne ændringer. Det er desuden
besluttet ikke at beskrive ændringerne som ”begrundede”, eftersom Forsyningstilsynet er en
offentlig myndighed og dermed allerede underlagt forvaltningslovens krav om, at
forvaltningsretlige afgørelser skal begrundes.
Det er herudover blevet tilføjet i det foreslåede stk. 3, at priser og betingelser tillige kan
påklages til Forsyningstilsynet. Dette forventes yderligere at sikre, at der kun gives behørigt
begrundede afslag samt rimelige priser og betingelser, og derved forhindre diskrimination
mellem potentielle brugere samt misbrug af en monopollignende situation.
Der vil endvidere blive udstedt en bekendtgørelse i medfør af det foreslåede stk. 4, hvor
Forsyningstilsynets mandat vil blive nærmere fastlagt. Bekendtgørelsen vil blive udarbejdet
med opmærksomhed på Forsyningstilsynets uafhængighed efter § 2 i lov om
Forsyningstilsynet, men forventes bl.a. at ville indeholde regler om overordnede principper
for tredjepartsadgang, anmodning og forhandling om tredjepartsadgang, herunder metoder
og principper for fastlæggelse af priser og betingelser, tvistløsning, sagsoplysning mv.
Branchen vil endvidere få mulighed for at give input til udformningen af disse regler under
den eksterne høring af bekendtgørelsesudkastet.
Ad nr. 7: Ekspropriation, jf. § 24
Efter høringsudkastet af lovforslagets § 24, stk. 1, kan klima-, energi- og
forsyningsministeren i det nødvendige omfang tillade, at der iværksættes ekspropriation af
fast ejendom med henblik på virksomhed efter loven. Sådanne ekspropriationer skal
desuden finde sted efter reglerne i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende
fast ejendom, jf. bestemmelsens stk. 2.
C4 hilser muligheden for ekspropriation velkommen, da den både stiller rettighedshaver og
lodsejer bedre end uden muligheden for ekspropriation. C4 foreslår hertil, at der udarbejdes
en vejledning til rettighedshejerne og myndighederne på alle niveauer for, hvordan de skal
forholde sig i tilfælde af, at ekspropriation bliver nødvendigt for at kunne etablere CO
2
-rør.
Fidelis opfordrer Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet til at præcisere om lokale
rørledninger, der ikke er omfattet af tilladelseskravet i § 4, stk. 1, er omfattet af retten til
ekspropriation efter lovforslaget, eller om en eventuel ekspropriationsret for sådanne lokale
rør, skal være hjemlet i den lov, hvorefter lokale CO
2
-rør skal tillades.
Ministeriets bemærkninger:
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet skal indledningsvist bemærke, at
ekspropriationshjemlen, efter lovtekniske tilretninger, nu fremgår af lovforslagets § 22.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet tager C4’s forslag om en ekspropriationsvejledning
til efterretning.
For så vidt angår ekspropriationsmulighederne for lokale rørledninger, er denne retstilstand
blevet præciseret i de specielle bemærkninger til § 4, stk. 3, om lokale rørledninger og § 22
om ekspropriation. Eftersom lokale rørledninger ikke vil være omfattet af lovforslaget, vil de
Side 10/14
 L 117 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2830871_0011.png
heller ikke være omfattet af lovforslagets ekspropriationsadgang efter den foreslåede § 22.
Afhængig af hvilken anden lovgivning, der danner grundlag for godkendelsen af sådanne
rørledninger, kan der i denne anden lovgivning være hjemlet ekspropriation.
Ad nr. 8: Afvikling, forsikring og subsidiær hæftelse
Nordsøfonden bemærkede i deres høringssvar, at lovforslaget synes at mangle
bestemmelser om afvikling, herunder subsidiær hæftelse, samt forsikring af de konkrete
rørledninger.
Ministeriets bemærkninger:
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har på baggrund af høringssvaret udarbejdet
yderligere tre bestemmelser, der tilføjes lovforslaget, om hhv. forsikring, subsidiær hæftelse
og afvikling. De tilføjede bestemmelser blev sendt i supplerende høring i perioden den 5.
januar 2024 til den 12. januar 2024 hos de tidligere hørte høringsparter. Bestemmelserne
følger i relevant omfang den retstilstand der er gældende efter undergrundsloven. Der er
udarbejdet et separat høringsnotat for denne supplerende høring.
Ad nr. 9: Overgangsbestemmelse, jf. § 31, stk. 2
Det følger af høringsudkastet til lovforslagets § 31, stk. 2, at loven ikke finder anvendelse på
ansøgning om etablering og drift af rørledninger til transport af CO
2
modtaget inden lovens
ikrafttræden. For sådanne ansøgninger finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Dansk Fjernvarme har i deres høringssvar gjort gældende, at det ikke er hensigtsmæssigt, at
aktører, der ansøger om tilladelse til etablering af CO
2
-rør inden lovens ikrafttræden, kan
undgå at blive omfattet af reglerne. Skæringstidspunktet bør enten sættes tidligere, eller
bestemmelsen bør vedrøre ansøgninger, der er blevet godkendt inden lovens ikrafttræden.
Kredsløb og Aarhus Kommune gjorde i deres fælles høringssvar den samme betragtning
gældende.
Ministeriets bemærkninger:
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet skal indledningsvist bemærke, at den pågældende
bestemmelse, efter lovtekniske tilretninger, nu fremgår af lovforslagets § 32.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet gør sig enig i den fremførte betragtning.
Udgangspunktet for afgørelse af sådanne ansøgninger er, at afgørelser vil skulle træffes på
grundlag af retsgrundlaget på tidspunktet for afgørelsen. Eftersom en ansøgning modtaget
inden lovens ikrafttrædelse ikke forventes færdigbehandlet inden lovens ikrafttrædelse,
udgår bestemmelsen af lovforslaget.
Ad nr. 10: Ejerskab af rørledninger
ADP fremhævede i deres høringssvar følgende sætning fra lovforslagets almindelige
bemærkningers afsnit 5 om ”Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
mv.”: ”Aktørerne kan både være de statslige selskaber, Energinet og Evida, der har hjemmel
til etablering af CO
2
-infrastruktur, men flere private aktører har tillige udtrykt interesse for
Side 11/14
 L 117 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2830871_0012.png
denne aktivitet.” I forlængelse heraf bemærkede ADP, at det i loven og bemærkningerne bør
sikres, at alle private og offentlige aktører kan etablere CO
2
-infrastruktur under de i øvrigt
givne betingelser.
HOFOR påpegede i deres høringssvar nødvendigheden af, at der sikres hjemmel til, at
kommunalt ejede selskaber kan opnå tilladelse til at bygge og drive rørinfrastruktur til
transport af CO
2
på lige fod med statslige og private aktører.
Kredsløb og Aarhus Kommune beskrev det i deres fælles høringssvar som væsentligt, at
også kommunale selskaber får mulighed for at etablere CO
2
-rørinfrastruktur på lige fod med
statslige og private selskaber. Under henvisning til den politiske aftale om styrkede
rammevilkår for CCS i Danmark af 20. september 2023, opfordrede høringsparterne
desuden til, at en eksplicit hjemmel for kommunalt ejede affalds- og forsyningsselskaber til
ejerskab af CO
2
-rørinfrastruktur sikres hurtigst muligt.
Dansk Fjernvarme fremførte den samme pointe i deres høringssvar.
Ministeriets bemærkninger:
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet skal hertil bemærke, at nærværende lovforslag ikke
i sig selv opsætter begrænsninger for, hvilke aktører der kan være rettighedshaver efter
lovforslaget. Lovforslaget er derfor ikke til hinder for, at private, statslige eller kommunale
selskaber kan ansøge og potentielt opnå tilladelse til etablering og drift af rørledningsanlæg
efter lovforslaget.
For så vidt angår kommunalt ejede selskaber, skal sådanne selskaber have positiv hjemmel
hertil. Sådan hjemmel indføres mest hensigtsmæssigt i den relevante sektorregulering,
hvorfor bemærkningerne ikke har givet anledning til ændringer i nærværende lovforslag.
Det følger af Aftale om langsigtede rammevilkår for CO
2
-fangst i forsyningssektoren af 7.
februar 2024, at kommunerne får hjemmel til at eje rørledninger med nær tilknytning til CO
2
-
fangsten på et givent anlæg, så længe rørene har et begrænset omfang og ligger i
umiddelbar forbindelse med fangstanlægget. Det skal sikre, at projekter ikke forhindres, fordi
en tredjepart ikke ønsker at etablere en kortere rørstrækning. Dette implementeres i et
lovforslag, som forventes at blive fremsat i Folketinget i anden halvdel af 2024 og ventes at
træde i kraft 1. januar 2025.
Ad nr. 11: Overgang af risiko
Dansk Offshore lægger i deres høringssvar til grund, at det er afgørende, at
markedsdeltagere har en hel præcis forståelse af, hvornår ”ansvaret overgår” mellem
markedsdeltagere. Er det således f.eks. rørejer eller udleder, der har ansvaret for CO
2
’ens
tryk ved indpumpning? Dansk Offshore henviser i forlængelse heraf til gældende
standardvilkår for biogasproducenters tilslutning til gassystemet, hvorefter der f.eks. gives
skadesløsholdelse for rørejer, hvis manglende kvalitet af biogas fra et biogasværk medfører
udelukkelse fra rørejers rør og dermed produktionstab fra biogasværkets ejer. Dansk
Offshore vurderer derfor, at der er behov for regler om udveksling af CO
2
mellem parterne,
herunder hvornår risikoen for CO
2
’en overgår mellem parterne, hvem der har ansvaret for
manglende leverancer af CO
2
mv.
Side 12/14
 L 117 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
CarbEurope og STOREGGA gør i deres respektive høringssvar samme vurdering
gældende.
Ministeriets bemærkninger:
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet anerkender vigtigheden af retningslinjer herfor i
reguleringen. Dette forventes derfor indarbejdet i den tidligere nævnte kommende
bekendtgørelse, hvor branchen igen vil få mulighed for at blive hørt og komme med forslag
hertil.
Ad nr. 12: CO
2
-kvalitetskrav
Dansk Offshore anfører i deres høringssvar, at downstream-modtagere af CO
2
i reguleringen
bør betrygges i, at den CO
2
de modtager, er af tilfredsstillende kvalitet for videre transport og
lagring. Det bør således ikke være downstream-modtagerens ansvar at opgradere kvaliteten
af CO
2
(f.eks. rørtransportøren), hvis upstream-aktøren (udleder) ikke leverer CO
2
af
tilstrækkelig kvalitet. På samme måde bør det heller ikke være CO
2
-lagerets ansvar at
opgradere kvaliteten af CO
2
’en, hvis rørtransportøren ikke leverer CO
2
af tilstrækkelig
kvalitet. Dansk Offshore vurderer det mest hensigtsmæssigt, at staten træder til som ”honest
broker” mellem parterne og igangsætter et udredningsarbejde (gerne på europæisk plan),
der afdækker behovet for og den fornuftigste regulering af renheden af CO
2
, og på baggrund
heraf fastsætter regler herom. Dansk Offshore vurderer det i denne forbindelse uklart, om
CO
2
-renhedskrav er reguleret i lovforslaget. Det påpeges, at der i lovforslagets note
henvises til CCS-direktivet, og at CCS-direktivet indeholder renhedskrav. Dansk Offshore
opfordrer på denne baggrund, at CO
2
-renhedskrav og den nærmere regulering heraf gøres
til en del af selve lovteksten i et selvstændigt kapitel med tilhørende bemærkninger, når dette
er afklaret teknisk.
CarbEurope og STOREGGA gjorde i deres respektive høringssvar tilsvarende vurderinger
gældende.
TotalEnergies noterer i deres høringssvar, at lovforslaget ikke angiver retningslinjer
vedrørende kvalitet af CO
2
i rørledningsanlæg. TotalEnergies skriver videre, at det i sagens
natur er vanskeligt på nuværende tidspunkt at fastlægge håndfaste regler herfor, idet der pt.
arbejdes på at udvikle internationale standarder herfor. Det bemærkes i den forbindelse, at
der er behov for på et senere tidspunkt at etablere konkrete regler for kvaliteten af CO
2
.
Ministeriets bemærkninger:
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet tager bemærkningerne om CO
2
-kvalitetskrav til
efterretning. Lovforslaget er ikke til hinder for, at markedet sikrer de nødvendige CO
2
-
kvalitetskrav på tværs af værdikæden.
Den foreslåede § 2, nr. 1, definerer CO
2
som en strøm af stoffer hidrørende fra CO
2
-
opsamlingsprocesser. En sådan CO
2
-strøm skal langt overvejende bestå af kuldioxid. Det
skal desuden bemærkes, at kvalitetskrav til CO
2
fastsat i anden relevant regulering til enhver
tid vil være gældende og dermed skal overholdes. Eksempelvis følger det af § 6 i
bekendtgørelse nr. 1425 af 30. november 2016 om geologisk lagring af CO
2
m.v., at affald
eller andre stoffer ikke må tilsættes CO
2
-strømme til injektion i forbindelse med geologisk
lagring med henblik på bortskaffelse af dette affald eller disse stoffer.
Side 13/14
 L 117 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
Sammenfatning
De modtagne høringssvar har givet anledning til flere ændringer af lovforslaget. Der er bl.a.
indsat en definitionsbestemmelse om CO
2
, foretaget præciseringer og eksemplificeringer i
bemærkningerne til flere bestemmelser, justeringer af rammesætningen for
tredjepartsadgang, indsat bestemmelser om forsikring, subsidiær hæftelse og afvikling
(supplerende høring og særskilt høringsnotat herom) og overgangsbestemmelse er blevet
fjernet.
Side 14/14