Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2023-24
L 117 Bilag 1
Offentligt
2830872_0001.png
HØRINGSNOTAT
Center i departementet
Undergrund, Viden og
Adfærd
Kontor
Undergrund og Forskning
Dato
5. februar 2024
Høringsnotat vedr. supplement til forslag til Lov om
rørført transport af CO
2
J nr.
2023-1678
/ ASJEP
Forslag til lov om rørført transport af CO
2
blev sendt i ekstern høring den 24. november 2023
med frist for afgivelse af høringssvar den 22. december 2023.
På baggrund af modtagne høringssvar på denne høring blev der udarbejdet et supplement til
lovforslaget, indeholdende tre nye bestemmelser om hhv. forsikring, subsidiær hæftelse og
afvikling. Supplementet blev sendt i supplerende høring den 5. januar 2024 med frist for
afgivelse af høringssvar den 12. januar 2024.
Der er modtaget i alt 7 høringssvar i høringsperioden.
Følgende høringspart har fremsendt bemærkninger til supplementet:
-
ExxonMobil
I det følgende vil ExxonMobil’s høringssvar blive gennemgået efterfulgt af ministeriets
bemærkninger. Bemærkningerne er markeret med kursiv. For detaljerede oplysninger om
svarenes indhold henvises der til de fremsendte høringssvar, som kan ses på
Høringsportalen.
ExxonMobil
anfører vedrørende den foreslåede § 26 om forsikring, at det er vigtigt, at krav
til finansiel sikkerhed er passende for typen af og sandsynligheden for risiko og ikke skaber
overdrevne og begrænsende krav for operatører. Mulighederne for at tilvejebringe finansiel
sikkerhed bør holdes brede. Det foreslås at etablere et uafhængigt ekspertråd, der skal
fastsætte størrelsen af den finansielle sikkerhed baseret på en risikovurdering, hvor også
skatteretlige implikationer bør medregnes i vurderingen af den finansielle sikkerhed.
For så vidt angår bestemmelserne om subsidiær hæftelse og afvikling, fremfører ExxonMobil
forslag om at tilføje rutinemæssig finansiel kontrol for at sikre, at rettighedshavere fortsat har
kapaciteten til at kunne overholde afviklingsforpligtelserne. I forlængelse heraf foreslås det,
at rådføre sig med f.eks. den engelske model herfor vedrørende olie- og gasselskaber,
ligesom brugen af uafhængige eksperter i denne sammenhæng bør overvejes.
Ministeriets bemærkninger:
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet tager forslaget om et uafhængigt ekspertråd til
efterretning. Rutinemæssig kontrol af rettighedshaverens finansielle sikkerhed vil være
omfattet af ministerens mulighed for til enhver tid at anmode om dokumentation for
rettighedshaverens tekniske sagkundskab og økonomiske baggrund, jf. lovforslagets § 5,
stk. 2.
Side 1/2
L 117 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
Høringssvaret har derfor ikke givet anledning til ændring af det foreslåede supplement til
forslag til Lov om rørført transport af CO
2
.
Side 2/2