Bekendtgørelse om rørledningsanlæg til transport af CO
21)
I medfør af § 3, § 7, stk. 1, § 8, stk. 2, § 10, stk. 4, § 11, stk. 4, § 13, stk. 3, § 14, stk. 5 og § 31,
stk. 2,
i lov nr. X af dato
om rørført transport af CO
2
fastsættes [efter
bemyndigelse i henhold til § 3
i bekendtgørelse nr. X af dato om Energistyrelsens opgaver og beføjelser]:
Kapitel 1
Anvendelsesområde og definitioner
§ 1.
Bekendtgørelsen finder anvendelse på rørledningsanlæg og aftaler om tredjepartsadgang til
rørledningsanlæg omfattet af lov om rørført transport af CO
2
.
§ 2.
I denne bekendtgørelse forstås ved:
1) Ansøger: En aktør, som anmoder om adgang til rørledningsanlæg, og som ikke er
rørledningsanlæggets ejer.
2) Bruger: En aktør, som bruger et rørledningsanlæg, og som ikke er rørledningsanlæggets ejer.
3) CO
2
: En strøm af stoffer hidrørende fra CO
2
-opsamlingsprocesser, der langt overvejende består
af kuldioxid.
4) Ejer: En rettighedshaver efter lov om rørført transport af CO
2
, der ejer et rørledningsanlæg.
5) Operatør: Den, der på vegne af en rettighedshaver driver eller kontrollerer et rørledningsanlæg.
6) Rørledningsanlæg: Rørledningsinfrastruktur til transport af CO
2
, herunder alle hjælpeanlæg, der
funktionelt er forbundet til transportsystemet.
7) Tredjepartsadgang: En brugers brug af et rørledningsanlæg.
8) Udbedrende foranstaltninger: Enhver foranstaltning, der træffes for at udbedre væsentlige
uregelmæssigheder eller lukke lækager med henblik på at forhindre eller standse udsivning af CO
2
fra rørledningsanlæg.
9) Udsivning: Enhver utilsigtet frigivelse af CO
2
fra rørledningsanlæg.
10) Væsentlige uregelmæssigheder: Enhver væsentlig uregelmæssighed i driften af
rørledningsanlæg, som indebærer risiko for udsivning eller risiko for miljøet eller mennesker
sundhed.
1
Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/31/EF
af 23. april 2009 om geologisk lagring af kuldioxid, EU-Tidende 2009, nr. L 140, side 114, som ændret ved Europa-
Parlamentets og Rådets forordning nr. 2018/1999/EU af 11. december 2018 om forvaltning af energiunionen og
klimaindsatsen, EU-Tidende 2018, nr. L 328, side 1.