Tak for det, og tak for opbakningen til det her lovforslag og for den gode debat, både indholdsmæssigt og selvfølgelig også de bemærkninger, der er faldet til hele processen omkring sådan et lovforslag. Det skal jeg nok vende tilbage til.
I første omgang anerkender jeg, at vi førstebehandler det, der hedder et samlelovforslag eller et bunkebryllup – kært barn har mange navne – og det er ikke første gang, at vi gør det på skatteområdet. Det er, fordi der er relativt mange initiativer og lovbehandlinger på tværs af vores skatte- og afgiftslovgivning. Lovforslaget indeholder derfor også en række initiativer, der er noget sammenfaldende i både formål og hensyn, og jeg vil lige prøve at løbe noget af det igennem, selv om det har været nævnt på talerstolen her.
Et af formålene er at lette byrderne for små virksomheder og styrke konkurrencen på momsområdet. I det nuværende momssystem er momsfritagelse og forenklede momsforpligtelser for små virksomheder kun tilgængelige for virksomheder, der er etableret i det pågældende EU-land. Med lovforslaget foreslår vi at gennemføre vedtagne EU-regler, som indebærer momsfritagelse og forenklinger for små virksomheder etableret i ét EU-land, men som også har omsætning i et andet EU-land. Forslaget betyder, at en mindre, dansk virksomhed med kunder i Tyskland kan gøre brug af forenklede momsforpligtelser på lige fod med en tysk virksomhed. Det er et vigtig skridt i retning af at forenkle momsforpligtelser og nedbringe efterlevelsesomkostninger for små virksomheder, så der skabes lige konkurrence på momsområdet for virksomheder etableret i EU.
Netop det formål at styrke konkurrencen går igen i et andet element i forslaget. Fordi det er blevet mere udbredt at streame eller på anden måde virtuelt deltage i arrangementer og aktiviteter inden for bl.a. kultur og underholdning, foreslås det at indføre klare og enkle regler, som sikrer forbrugslandsbeskatning ved streaming eller lignende ydelser. Forslaget, som gennemfører vedtagne EU-regler, betyder f.eks., at hvis en dansker streamer en undervisningslektion, hvor der kan kommunikeres med underviseren, vil der skulle ske momsbetaling i kundens land i stedet for som nu i landet, hvorfra undervisningen udbydes.
Forslaget indeholder også ændrede momsafregningsregler for el- og gashandeler. Normalt er det sådan ved en handel mellem to virksomheder i samme land, at det er sælgeren, der opkræver og indbetaler salgsmoms, mens køberen kan fraregne momsen som købsmoms. For nogle varer og ydelser er der af svigbekæmpende grunde indført en såkaldt omvendt betalingspligt. Navnet forklarer det egentlig meget godt, men det betyder, at det ikke er sælgeren som normalt, men køberen, der opkræver og indbetaler momsen. Dermed er det den samme virksomhed, altså køberen, der skal indbetale momsen, og som samtidig kan trække den fra. Dermed mindskes risikoen for, at sælger ikke indbetaler salgsmomsen, mens køber tager fradrag for købsmomsen og dermed altså, at statskassen lider et tab.
Salg af el og gas til videreforhandlere blev i 2015 omfattet af reglerne om omvendt betalingspligt. Men der blev samtidig indført en særregel, der gav mulighed for, at virksomheder med delregistrering, der er videreforhandlere af el og gas, kunne få tilladelse til ikke at anvende omvendt betalingspligt for salg til deres egen delregistrering. Det er noget teknisk, men med det her lovforslag foreslår vi altså at ophæve denne mulighed, så videreforhandlere også skal anvende omvendt betalingspligt ved salg til deres delregistrering. Ophævelsen mindsker altså risikoen for momstab for statskassen, samtidig med at el- og gashandlere ligestilles med virksomheder i de øvrige brancher, der er omfattet af omvendt betalingspligt, og også med de sammenlignelige virksomheder, som opererer i resten af EU.
Et andet vigtigt forslag er forhøjelsen af afgifterne på nikotinprodukter. Tobaks- og nikotinprodukter er sundhedsskadelige og stærkt afhængighedsskabende. Produkterne appellerer direkte til børn og unge, som har let adgang til produkterne. Derfor skal tilgængeligheden af produkterne begrænses, så vi skaber rammer, hvor børn og unge i mindre grad bliver konfronteret med og fristet til at købe tobaks- og nikotinprodukter. Et bredt flertal af Folketingets partier er med aftalen om forebyggelsesplan målrettet børn og unges forbrug af tobak, nikotin og alkohol enige om at forhøje afgifterne på nikotinprodukter og røgfri tobak. Konkret foreslås det at forhøje afgiften på nikotinprodukter til 10 øre pr. milligram nikotin, så en typisk dåse nikotinposer med 20 poser med et nikotinindhold på 11 mg pr. pose stiger med ca. 12 kr. For røgfri tobak foreslås en afgiftsstigning på 685,71 kr. pr. kg, så en dåse tyggetobak stiger tilsvarende.
Endelig indeholder lovforslaget en række initiativer, som er af teknisk karakter. Det drejer sig bl.a. om afskaffelse af godtgørelsesordningen på spildevandsområdet, at tilpasse det afgiftspligtige vareområde for visse alkoholvarer og indføre mulighed for, at virksomheder kan få godtgjort betalt dækningsafgift efter chokoladeafgiftsloven.
Det var en opsummering af nogle af de væsentligste forslag i det her lovforslag.
Så vil jeg gå til debatten om processen her, og først til min gode kollega hr. Jan E. Jørgensen fra Venstre, som er noget kritisk over for både det her med at fremsætte de her lovforslag som samlelovforslag, men altså også over for en åben invitation til oppositionen om, at Venstre vil støtte, hvis der bliver stillet et ændringsforslag om at dele lovforslaget op. Sådan skal det jo ikke være i det gode samarbejde med de ordførere, jeg har, så der vil jeg naturligvis fra regeringens side komme med en ekstra udstrakt hånd, sådan at man selvfølgelig ikke som regeringsordfører skal gå i salen og tilbyde at stemme for et ændringsforslag, men tilbyde, at hvis man ønsker at opdele et lovforslag, inden ændringsforslaget bliver stillet, vil jeg være endog meget positivt indstillet over for at gøre noget sådant. Det er ikke bare hr. Jan E. Jørgensen, der har rejst den debat; det er vist også samtlige andre ordførere, og det anerkender jeg. Så det andet er selvfølgelig sagt med et smil, og jeg lytter selvfølgelig til, hvad der bliver sagt, og tager det alvorligt.
Jeg er også nødt til at sige, at det her lovforslag indeholder 14 initiativer. Det har faktisk været sådan ofte – og jeg peger ikke fingre – at når vi lovbehandler lovforslag på mit område, på skatteområdet, så kan jeg kigge ud over en sal, hvor der vil være op til flere ordførere fra partierne, der ikke er til stede. Det gør sig faktisk også gældende lige nu. Det har ofte også været sådan, at der har været en praksis, hvor et parti har henvist til et eller flere andre partier i forhold til deres holdningstilkendegivelse til et lovforslag. Det skal ikke være en undskyldning for ikke at gøre sig umage og sørge for, at det, vi lovbehandler, er overskueligt. Men man kunne jo også vælge at sige, at når man så samler de her lovforslag i stedet for at fremsætte 14 lovforslag, så er det faktisk også en mulighed for på en eller anden måde at sikre, at det også kan være en service. Når det er sagt, er det ikke en undskyldning for, at der selvfølgelig kan være plads til at gøre det bedre eller hver gang overveje, om man rammesætter det rigtigt, og jeg tager selvfølgelig kritikken til efterretning.
Lige til sidst efterlyses der fra Alternativets side en større debat om rimeligheden i den her fremgangsmåde. Den synes jeg vi skal tage, og jeg deltager meget gerne i den. Med til den debat må så også høre, hvordan vi indretter arbejdet, så flere partier har mulighed for at deltage i lovbehandlingen og ikke skal sige til nogle andre partier, hvad deres holdning er, som de så kan hilse og meddele på talerstolen. For det udvander jo sådan set også den politiske debat. Så med alle de facetter synes jeg faktisk, det er helt relevant og fair, og jeg har selvfølgelig som minister et særligt ansvar for at tilrettelægge lovprocessen, så den er gennemskuelig og gennemsigtig og tilfredsstillende for resten af Folketinget, og jeg lytter til, hvad der bliver sagt, og skal nok også, næste gang vi laver et bunkebryllup af et lovforslag, prøve at være lidt mere nidkær med, om det nu passer helt sammen, eller om vi skal dele det op fra en start.
Helt konkret har der her været et ønske fra både Liberal Alliance og Dansk Folkeparti om den del, der vedrøres af den aftale, der er lavet om nikotinprodukter. Det er sådan i den aftale, der er lavet blandt en bred kreds af partier i Folketinget, hvoraf de fleste er til stede her, at det også er aftalt, at det skal implementeres fra sommer. Det kræver, at hvis virksomhederne også skal have tid til at implementere det og have stemplerafgifter osv., så skal det vedtages. Jeg er selvfølgelig klar til at dele det op, så man kan stemme for det her lovforslag og stemme for det andet separat i det omfang, at det lader sig gøre at respektere den politiske aftale, der er, og den implementeringstid, der er afsat. Det vil jeg selvfølgelig tage med tilbage, og jeg vil tilvejebringe, at det sker som sådan.
I det hele taget vil jeg bare også gentage, hvad jeg har gentaget ved tidligere lovbehandlinger, at hvis der er nogen, der ønsker at få opdelt et lovforslag, vil jeg som udgangspunkt altid sige ja, medmindre der er noget andet, der tungtvejende nok taler for, at det ikke er en god idé.
Med de ord ser jeg frem til den videre lovbehandling. Jeg tror også, at hr. Hans Kristian Skibby – og jeg beklager, at jeg ikke lige fik det noteret ned – havde et spørgsmål, som vi skulle have afklaret undervejs i lovbehandlingen, og det stiller jeg mig selvfølgelig til rådighed for. Tak for ordet.