Skatteudvalget 2023-24, Skatteudvalget 2023-24, Skatteudvalget 2023-24, Skatteudvalget 2023-24
L 119 Bilag 1, L 119 A Bilag 1, L 119 B Bilag 1, L 119 C Bilag 1
Offentligt
2830455_0001.png
UDKAST
Skatteudvalget 2023-24
L 119 - Bilag 1
Offentligt
Skatteministeriet
Udkast
J.nr. 2023-1487
Forslag
til
Lov om ændring af momsloven, chokoladeafgiftsloven og forskellige
andre love
1
(Særordningen for små virksomheder på momsområdet, justering af
momsreglerne om leveringssted for visse virtuelt leverede ydelser, ophæ-
velse af særlig momsregel ved el- og gashandel, betalingsfrist for køb og
indførsel af visse køretøjer, godtgørelse af dækningsafgift i chokoladeaf-
giftsloven, præcisering af krav om beholdningsregnskab ved løssalg af
groftskåret røgtobak, bøder ved enkeltsalg af cigaretter og manglende be-
holdningsregnskab, afgiftsforhøjelser på nikotinprodukter og røgfri tobak
samt justering af overgangsregler ved afgiftsforhøjelser på røgfri tobak, ni-
kotinprodukter og nikotinholdige væsker, nulangivelse ved udbetaling af
royalty til udlandet uden indeholdelse af kildeskat m.v.)
Skatteministeriet
§1
I momsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1021 af 26. september 2019, som
ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 2616 af 28. december 2021 og § 1 i lov nr. 904
af 21. juni 2022 og senest ved § 1 i lov nr. 755 af 13. juni 2023, foretages
følgende ændringer:
1.
Fodnote 1
til lovens titel affattes således:
»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets trettende di-
rektiv 86/560/EØF af 17. november 1986 om harmonisering af medlemssta-
ternes lovgivning om omsætningsafgifter
Foranstaltninger til tilbagebeta-
ling af merværdiafgift til afgiftspligtige personer, der ikke er etableret på
Fællesskabets område, EF-Tidende 1986, nr. L 326, side 40, Rådets direktiv
2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem,
EU-Tidende 2006, nr. L 347, side 1, Rådets direktiv 2006/138/EF af 19.
L 119c - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
UDKAST
december 2006 om ændring af direktiv 2006/112/EF om det fælles mervær-
diafgiftssystem hvad angår anvendelsesperioden for merværdiafgiftssyste-
met for radio- og tv-spredningstjenester og visse elektronisk leverede tjene-
steydelser, EU-Tidende 2006, nr. L 384, side 92, Rådets direktiv 2008/8/EF
af 12. februar 2008 om ændring af direktiv 2006/112/EF med hensyn til le-
veringsstedet for tjenesteydelser, EU-Tidende 2008, nr. L 44, side 11, Rå-
dets direktiv 2008/9/EF af 12. februar 2008 om detaljerede regler for tilba-
gebetaling af moms i henhold til direktiv 2006/112/EF til afgiftspligtige per-
soner, der ikke er etableret i tilbagebetalingsmedlemsstaten, men i en anden
medlemsstat, EU-Tidende 2008, nr. L 44, side 23, Rådets direktiv
2008/117/EF af 16. december 2008 om ændring af direktiv 2006/112/EF om
det fælles merværdiafgiftssystem med henblik på forebyggelse af moms-
unddragelse i forbindelse med transaktioner inden for Fællesskabet, EU-Ti-
dende 2009, nr. L 14, side 7, Rådets direktiv 2009/69/EF af 25. juni 2009
om ændring af direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem
for så vidt angår afgiftssvig i forbindelse med indførsel, EU-Tidende 2009,
nr. L 175, side 12, Rådets direktiv 2009/132/EF af 19. oktober 2009 om
fastlæggelse af anvendelsesområdet for artikel 143, litra b og c, i direktiv
2006/112/EF for så vidt angår fritagelse for merværdiafgift ved visse former
for endelig indførsel af goder, EU-Tidende 2009, nr. L 292, side 5, Rådets
direktiv 2009/162/EU af 22. december 2009 om ændring af visse bestem-
melser i direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem, EU-
Tidende 2010, nr. L 10, side 14, Rådets direktiv 2010/23/EU af 16. marts
2010 om ændring af direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssy-
stem for så vidt angår en fakultativ og midlertidig anvendelse af ordningen
for omvendt betalingspligt ved levering af bestemte tjenesteydelser, som
kan være udsat for svig, EU-Tidende 2010, nr. L 72, side 1, Rådets direktiv
2010/45/EU af 13. juli 2010 om ændring af direktiv 2006/112/EF om det
fælles merværdiafgiftssystem for så vidt angår faktureringsreglerne, EU-Ti-
dende 2010, nr. L 189, side 1, Rådets direktiv 2013/43/EU af 22. juli 2013
om ændring af momssystemdirektivet for så vidt angår en fakultativ og mid-
lertidig anvendelse af ordningen for omvendt betalingspligt ved levering af
bestemte varer og tjenesteydelser, som kan være udsat for svig, EU-Tidende
2013, nr. L 201, side 4, Rådets direktiv 2013/61/EU af 17. december 2013
om ændring af direktiv 2006/112/EF og 2008/118/EF hvad angår de franske
regioner i den yderste periferi og særlig Mayotte, EU-Tidende 2013, nr. L
353, side 5, Rådets direktiv 2016/1065/EU af 27. juni 2016 om ændring af
direktiv 2006/112/EF for så vidt angår behandlingen af vouchere, EU-Ti-
dende 2016, nr. L 177, side 9, dele af Rådets direktiv 2017/2455/EU af 5.
december 2017 om ændring af direktiv 2006/112/EF og 2009/132/EF for så
vidt angår visse momsforpligtelser i forbindelse med levering af ydelser og
2
L 119c - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
UDKAST
fjernsalg af varer, EU-Tidende 2017, nr. L 348, side 7, Rådets direktiv
2018/912/EU af 22. juni 2018 om ændring af direktiv 2006/112/EF om det
fælles merværdiafgiftssystem for så vidt angår forpligtelsen til at overholde
et minimumsniveau for normalsatsen, EU-Tidende 2018, nr. L 162, side 1,
Rådets direktiv 2018/1713/EU af 6. november 2018 om ændring af direktiv
2006/112/EF, for så vidt angår momssatser for bøger, aviser og tidsskrifter,
EU-Tidende 2018, nr. L 286, side 20, Rådets direktiv 2018/1695/EU af 6.
november 2018 om ændring af direktiv 2006/112/EF om det fælles mervær-
diafgiftssystem, for så vidt angår anvendelsesperioden for den fakultative
ordning for omvendt betalingspligt ved levering af bestemte varer og ydel-
ser, som kan være udsat for svig, og for den hurtige reaktionsmekanisme til
bekæmpelse af momssvig, EU-Tidende 2018, nr. L 282, side 5, Rådets di-
rektiv 2018/1910/EU af 4. december 2018 om ændring af direktiv
2006/112/EF, for så vidt angår harmonisering og forenkling af visse regler
i det fælles merværdiafgiftssystem for beskatning af samhandlen mellem
medlemsstaterne, EU-Tidende 2018, nr. L 311, side 3, Rådets direktiv
2019/475/EU af 18. februar 2019 om ændring af direktiv 2006/112/EF og
2008/118/EF for så vidt angår medtagelse af den italienske kommune Cam-
pione d’Italia og den italienske del af Luganosøen i Unionens toldområde
og i den territoriale anvendelse af direktiv 2008/118/EF, EU-Tidende 2019,
nr. L 83, side 42, Rådets direktiv 2019/2235/EU af 19. december 2019 om
ændring af direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem og
direktiv 2008/118/EF om den generelle ordning for punktafgifter, for så vidt
angår forsvarsindsatsen inden for Unionens rammer, EU-Tidende 2019, nr.
L 336, side 10, Rådets direktiv 2019/1995/EU af 21. november 2019 om
ændring af direktiv 2006/112/EF for så vidt angår bestemmelserne om fjern-
salg af varer og visse indenlandske leveringer af varer, EU-Tidende 2019,
nr. L 310, side 1, Rådets direktiv (EU) 2020/284 af 18. februar 2020 om
ændring af direktiv 2006/112/EF for så vidt angår indførelse af visse krav
til betalingstjenesteudbydere, EU-Tidende 2020, nr. L 62, side 7, Rådets di-
rektiv (EU) 2020/285 af 18. februar 2020 om ændring af direktiv
2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem for så vidt angår særord-
ningen for små virksomheder og forordning (EU) nr. 904/2010 for så vidt
angår administrativt samarbejde og udveksling af oplysninger med henblik
på at overvåge, om særordningen for små virksomheder anvendes korrekt,
EU-Tidende 2020, nr. 62, side 13, Rådets afgørelse 2020/1109/EU af 20.
juli 2020 om ændring af direktiv (EU) 2017/2455 og (EU) 2019/1995, for
så vidt angår datoerne for gennemførelse og anvendelse som reaktion på
covid-19-pandemien, EU-Tidende 2020, nr. L 244, side 3, Rådets direktiv
2020/1756/EU af 20. november 2020 om ændring af direktiv 2006/112/EF
3
L 119c - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
UDKAST
om det fælles merværdiafgiftssystem, for så vidt angår identifikation af af-
giftspligtige personer i Nordirland, EU-Tidende 2020, nr. L 396, side 1, Rå-
dets direktiv 2021/1159/EU af 13. juli 2021 om ændring af direktiv
2006/112/EF for så vidt angår midlertidige fritagelser ved indførsel og visse
leveringer som reaktion på covid-19-pandemien, EU-Tidende 2021, nr. 250,
side 1, og Rådets direktiv (EU) 2022/542 af 5. april 2022 om ændring af
direktiv 2006/112/EF for så vidt angår satser for merværdiafgiften, EU-Ti-
dende 2022, nr. 107, side 1.«
2.
I
§ 11, stk. 1, nr. 1, 1. pkt.,
ændres »når sælgeren er en virksomhed regi-
streret for merværdiafgift« til: »når sælgeren er en afgiftspligtig person og
handler i denne egenskab,«, og i
2. pkt.
indsættes efter »monteres her i lan-
det,«: »når sælgeren er omfattet af regler i et andet EU-land svarende til §
71 e,«.
3.
I
§ 11, stk. 4, 2. pkt.,
ændres »§ 46, stk. 6« til: »§ 46, stk. 5«.
4.
I
§ 13, stk. 1,
indsættes som
nr. 23:
»23) Blindes salg af varer og ydelser, når salget ikke overstiger 170.000
kr. årligt.«
5.
Efter § 20 indsættes:
Ȥ 20 a.
Leveringsstedet for adgang til arrangementer inden for kultur,
kunst, sport, videnskab, undervisning, underholdning og lign., herunder
messer og udstillinger, og ydelser i tilknytning hertil, der leveres til en af-
giftspligtig person, er her i landet, når disse arrangementer rent faktisk fin-
der sted her.
Stk. 2.
Stk. 1 finder ikke anvendelse på adgang til arrangementer, hvor
deltagelsen er virtuel.«
6.
§ 21
affattes således:
Ȥ 21.
Leveringsstedet for ydelser i forbindelse med aktiviteter inden for
kultur, kunst, sport, videnskab, undervisning, underholdning og lign., her-
under messer og udstillinger, samt levering af ydelser som arrangører af så-
danne aktiviteter, der leveres til en ikkeafgiftspligtig person, er her i landet,
når disse aktiviteter rent faktisk udøves her.
Stk. 2.
Når de i stk. 1 nævnte ydelser og tilknyttede ydelser vedrører ak-
tiviteter, som streames eller på anden måde gøres virtuelt tilgængelige, er
leveringsstedet dog det sted, hvor den ikkeafgiftspligtige person er etableret,
har sin bopæl eller sit sædvanlige opholdssted.«
4
L 119c - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
UDKAST
7.
Efter § 34 b indsættes før overskriften før § 35:
Ȥ 34 c.
Den i § 34, stk. 1, nr. 1, omhandlede fritagelse gælder ikke for
levering af varer, der foretages af afgiftspligtige personer, som er omfattet
af en fritagelse for små virksomheder, jf. § 71 e.
Stk. 2.
Den i § 34, stk. 1, nr. 3, omhandlede fritagelse gælder ikke for
levering af punktafgiftspligtige varer, der foretages af afgiftspligtige perso-
ner, som er omfattet af en fritagelse for små virksomheder, jf. § 71 e.«
8.
I
§ 37, stk. 1,
indsættes efter »stk. 6«: »og 9«.
9.
I
§ 37
indsættes som
stk. 9:
»Stk. 9.
Virksomheder har ikke fradragsret for leverancer, hvor leverings-
stedet er i et andet EU-land, hvis leveringen er fritaget for moms i henhold
til regler svarende til § 71 e.«
10.
I
§ 41, stk. 5,
ændres »§ 48, stk. 1, 1. pkt.« til: »§ 71 e, stk. 1«.
11.
§ 46, stk. 3,
ophæves.
Stk. 4-15 bliver herefter stk. 3-14.
12.
I
§ 46, stk. 10, nr. 2,
der bliver stk. 9, nr. 2, ændres »stk. 11« til: »stk.
10«.
13.
I
§ 46, stk. 11, 1. pkt.,
der bliver stk. 10, 1. pkt., ændres »stk. 10, 1. og
2. pkt.« til: »stk. 9, 1. og 2. pkt.«
14.
I
§ 46, stk. 13, 1.
og
2. pkt.,
der bliver stk. 12, 1. og 2. pkt., og
stk. 14, 1
pkt.,
der bliver stk. 13, 1. pkt., ændres »stk. 12« til: »stk. 11«.
15.
I
§ 46, stk. 15,
der bliver stk. 14, ændres »stk. 1 eller 12« til: »stk. 1 eller
11«.
16.
I
§ 46 d, stk. 2,
indsættes som
2. pkt.:
»Afgiften
skal indbetales senest 14 dage efter påkrav fra told- og skattefor-
valtningen.«
17.
I
§ 47, stk. 1, nr. 1,
ændres », og« til: »,«.
18.
I
§ 47, stk. 1, nr. 2,
ændres »afgift.« til: »afgift, og«.
19.
I
§ 47, stk. 1,
indsættes som
nr. 3:
5
L 119c - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
UDKAST
»3) virksomheder omfattet af særordningen i § 71 e.«
20.
§ 48
ophæves.
21.
I
§ 49, stk. 1, 1. pkt., § 50, 1. pkt.,
og
§§ 50 b
og
50 c
ændres »§ 48« til:
»§ 71 e, stk. 1 og 2«.
22.
I
§ 50, 1. pkt.,
ændres »§ 46, stk. 4« til: »§ 46, stk. 3«.
23.
I
§ 50 b
ændres »§ 46, stk. 1, nr. 6-11« til: »§ 46, stk. 1, nr. 6-12«.
24.
I
§ 66 g, stk. 1, 3. pkt.,
udgår »omfattet af den anvendte særordning«.
25.
§ 69, stk. 1, nr. 5,
affattes således:
»5) en afgiftspligtig person, der er omfattet af fritagelse for små virksom-
heder i § 71 e eller er omfattet af tilsvarende regler om fritagelse for små
virksomheder i et andet EU-land, når leveringen omfatter et investerings-
gode.«
26.
Efter kapitel 17 indsættes:
»Kapitel 17 a
Særordningen for små virksomheder
§ 71 b.
Ved anvendelse af reglerne i dette kapitel forstås ved:
1) Årlig omsætning her i landet: Den samlede årlige værdi uden moms af
leveringer af varer og ydelser foretaget af en afgiftspligtig person her i lan-
det i løbet af et kalenderår.
2) Årlig omsætning i EU: Den samlede årlige værdi uden moms af leverin-
ger af varer og ydelser foretaget af en afgiftspligtig person på EU’s afgifts-
område i løbet af et kalenderår.
Fritagelser
§ 71 c.
De omhandlede fritagelser i dette kapitel finder anvendelse på leve-
ringer af varer og ydelser foretaget af små virksomheder, jf. § 71 e.
§ 71 d.
Levering af nye transportmidler, som foretages på de i § 34, stk. 1,
nr. 1 og 2, fastsatte betingelser, er udelukket fra dette kapitel.
§ 71 e.
En afgiftspligtig persons levering af varer og ydelser er fritaget fra
registreringspligten efter § 47, stk. 1, og for at betale afgift, når den årlige
6
L 119c - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
UDKAST
omsætning her i landet, der kan henføres til disse afgiftspligtige leverancer,
ikke overstiger 50.000 kr., jf. dog stk. 2, 3, 4 og 8.
Stk. 2.
En afgiftspligtig persons eller dennes arvings førstegangssalg af den
afgiftspligtiges egne kunstgenstande, jf. § 69, stk. 4, er fritaget fra registre-
ringspligten efter § 47, stk. 1, og for at betale afgift, når den årlige omsæt-
ning her i landet, der kan henføres til disse afgiftspligtige leverancer, ikke
overstiger 300.000 kr., jf. dog stk. 3, 4 og 8.
Stk. 3.
En afgiftspligtig person kan kun anvende en sektorspecifik fritagelse
ad gangen, jf. stk. 2.
Stk. 4.
En afgiftspligtig person, der er etableret i et andet EU-land, er omfat-
tet af reglerne i stk. 1-3, hvis følgende betingelser er opfyldt, jf. dog § 71 k,
stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt.:
1) Den afgiftspligtige person har givet forhåndsmeddelelse til etablerings-
landet om anvendelse af fritagelser for små virksomheder i Danmark, her-
under om enhver ændring af de oplysninger, der tidligere er givet.
2) Den afgiftspligtige person kan identificeres ved hjælp af et individuelt
registreringsnummer, som er tildelt af de relevante myndigheder i etable-
ringslandet og indeholder suffikset
”EX”.
Stk. 5.
En afgiftspligtig person, der er etableret her i landet, kan omfattes af
fritagelser for små virksomheder i et andet EU-land, når følgende betingel-
ser er opfyldt, jf. dog § 71 k, stk. 3:
1) Den afgiftspligtige person har givet forhåndsmeddelelse til told- og skat-
teforvaltningen om anvendelse af fritagelser for små virksomheder i et andet
EU-land, herunder hvilke EU-lande den afgiftspligtige agter at gøre brug af
fritagelsen i.
2) Den afgiftspligtige person er identificeret gennem tildeling af et indivi-
duelt registreringsnummer af told- og skatteforvaltningen, som indeholder
suffikset ”EX”.
Stk. 6.
En afgiftspligtig person skal meddele told- og skatteforvaltningen om
enhver ændring af de oplysninger, som tidligere er givet i henhold til stk. 5,
nr. 1, ved hjælp af ajourføring af en forhåndsmeddelelse.
Stk. 7.
En forhåndsmeddelelse om, at en afgiftspligtig person har besluttet
at ophøre med at anvende fritagelserne i en eller flere EU-lande, hvor den
afgiftspligtige ikke er etableret, får virkning fra den første dag i det næste
kalenderkvartal efter modtagelsen af oplysninger fra den afgiftspligtige per-
son eller, hvis sådanne oplysninger modtages i løbet af den sidste måned i
et kalenderkvartal, fra den første dag i den anden måned i det næste kalen-
derkvartal.
Stk. 8.
En afgiftspligtig person, der er etableret i et andet EU-land og opfyl-
der betingelserne i stk. 4, er omfattet af fritagelserne i stk. 1 og 2 fra datoen
for etableringslandets meddelelse om det individuelle registreringsnummer
7
L 119c - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
UDKAST
til den afgiftspligtige person eller ved en ajourføring af en forhåndsmedde-
lelse fra datoen for etableringslandets bekræftelse af nummeret over for den
afgiftspligtige person som følge af dennes ajourføring.
Stk. 9.
Told- og skatteforvaltningen skal senest 35 arbejdsdage efter modta-
gelse af en forhåndsmeddelelse i henhold til stk. 5 eller en ajourføring af en
forhåndsmeddelelse i henhold til stk. 6 meddele det individuelle registre-
ringsnummer til den afgiftspligtige person eller bekræfte ajourføringen af
nummeret for at give adgang til fritagelse for små virksomheder. Told- og
skatteforvaltningen kan forlænge fristen i 1. pkt., hvis told- og skatteforvalt-
ningen vurderer, at det er nødvendigt at foretage yderligere kontrol af hen-
syn til at forebygge momssvig eller momsunddragelse.
§ 71 f.
Den i § 71 e, stk. 5, nr. 1, omhandlede forhåndsmeddelelse skal in-
deholde følgende oplysninger:
1) Den afgiftspligtiges navn, virksomhedsaktivitet, juridisk form og adresse
på den afgiftspligtige person.
2) Det eller de EU-lande, hvor den afgiftspligtige person vil gøre brug af
fritagelser for små virksomheder.
3) Den samlede værdi af leveringer af varer og ydelser foretaget i det EU-
land, hvor den afgiftspligtige person er etableret, og i hvert af de andre EU-
lande i løbet af det foregående kalenderår eller, for så vidt angår de EU-
lande, som anvender en karensperiode på 2 kalenderår, de 2 foregående ka-
lenderår.
4) Den samlede værdi af leveringer af varer og ydelser foretaget i det EU-
land, hvor den afgiftspligtige person er etableret, og i hvert af de andre EU-
lande i løbet af det indeværende kalenderår forud for meddelelsen.
Stk. 2.
Hvis den afgiftspligtige person etableret her i landet i overensstem-
melse med § 71 e, stk. 6, meddeler told- og skatteforvaltningen om, at ved-
kommende vil gøre brug af fritagelser for små virksomheder i et eller flere
andre EU-lande end dem, der er anført i forhåndsmeddelelsen, er denne per-
son ikke forpligtet til at afgive de i stk. 1 omhandlede oplysninger, hvis disse
oplysninger allerede er indeholdt i tidligere meddelelser i henhold til § 71 g.
Den i 1. pkt. omhandlede meddelelse skal indeholde det individuelle regi-
streringsnummer omhandlet i § 71 e, stk. 5, nr. 2.
§ 71 g.
En afgiftspligtig person etableret her i landet, der i henhold til § 71
e, stk. 5 og 6, gør brug af fritagelser for små virksomheder i et EU-land,
hvor denne afgiftspligtige person ikke er etableret, skal for hvert kalender-
kvartal afgive følgende oplysninger til told- og skatteforvaltningen:
1) Det individuelle registreringsnummer, jf. § 71 e, stk. 5, nr. 2.
8
L 119c - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
UDKAST
2) Den samlede værdi af de leveringer af varer og ydelser, der er foretaget i
løbet af kalenderkvartalet i det EU-land, hvor den afgiftspligtige er etableret,
eller angive, hvis der ikke er foretaget leveringer.
3) Den samlede værdi af de leveringer af varer og ydelser, der er foretaget i
løbet af kalenderkvartalet i hvert EU-land, bortset fra det EU-land, hvor den
afgiftspligtige person er etableret, eller angive, hvis der ikke er foretaget
leveringer.
Stk. 2.
Den afgiftspligtige person skal meddele de i stk. 1 omhandlede op-
lysninger inden for 1 måned fra kalenderkvartalets udgang.
Stk. 3.
Når den årlige omsætningstærskel i EU omhandlet i § 71 k, stk. 3, 1.
pkt., er overskredet, skal den afgiftspligtige person meddele told- og skatte-
forvaltningen herom inden for 15 arbejdsdage efter overskridelsen. Samti-
dig skal den afgiftspligtige person oplyse værdien af de i stk. 1, nr. 2 og 3,
omhandlede leveringer, der er foretaget fra begyndelsen af det indeværende
kalenderkvartal indtil den dato, hvor den årlige omsætningstærskel i EU
blev overskredet.
§ 71 h.
For § 71 f, stk. 1, nr. 3 og 4, og § 71 g, stk. 1, nr. 2 og 3, gælder
følgende:
1) Værdierne består af de beløb, der er anført i § 71 j.
2) Værdierne angives i danske kroner.
3) Den afgiftspligtige person skal særskilt oplyse den samlede værdi af le-
veringer af varer og ydelser for hver momsfritagelsestærskel, der finder an-
vendelse i det pågældende EU-land.
Stk. 2.
Hvis leveringerne er foretaget i andre valutaer end danske kroner,
skal den afgiftspligtige person med henblik på omregning, jf. stk. 1, nr. 2,
anvende den valutakurs fra Den Europæiske Centralbank, der var gældende
på den første dag i kalenderåret eller, hvis der ikke har været en offentlig-
gørelse den dag, på den næste offentliggørelsesdag.
Stk. 3.
Afgiftspligtige personer, der er etableret her i landet, skal afgive de i
§ 71 e, stk. 5 og 6, og § 71 g, stk. 1 og 3, omhandlede oplysninger digitalt
til told- og skatteforvaltningen.
§ 71 i.
Told- og skatteforvaltningen skal straks enten deaktivere registre-
ringsnummeret omhandlet i § 71 e, stk. 5, nr. 2, eller, hvis den afgiftspligtige
person fortsat gør brug af fritagelser for små virksomheder i et eller flere
EU-lande, tilpasse de oplysninger, der er modtaget i medfør af § 71 e, stk. 5
og 6, for så vidt angår det berørte EU-land eller de berørte EU-lande i føl-
gende tilfælde:
1) Den samlede værdi af leveringer oplyst af den afgiftspligtige person over-
stiger det i § 71 k, stk. 3, omhandlede beløb.
9
L 119c - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
UDKAST
2) Det EU-land, der indrømmer fritagelsen, har meddelt, at den afgiftsplig-
tige person ikke er omfattet af fritagelsen, eller fritagelsen ikke længere fin-
der anvendelse i det pågældende EU-land.
3) Den afgiftspligtige person har meddelt, at den har besluttet at ophøre med
at anvende fritagelsen.
4) Den afgiftspligtige person har meddelt, eller det på anden måde kan an-
tages, at dens virksomhed er ophørt.
§ 71 j.
Den årlige omsætning i § 71 b, der benyttes som grundlag for anven-
delse af de i § 71 e, stk. 1 og 2, omhandlede fritagelser, består af følgende
beløb uden moms:
1) Beløbet for leveringer af varer og ydelser, i det omfang de ville blive
pålagt afgift, hvis de blev leveret af en afgiftspligtig person, der ikke er fri-
taget.
2) Beløbet for transaktioner, som i henhold til § 34, stk. 1, nr. 18, er fritaget
for moms eller er fritaget efter § 13, stk. 1, nr. 15, med ret til fradrag efter §
37, stk. 8.
3) Beløbet for de transaktioner, som er fritaget for afgift i henhold til § 34,
stk. 1, nr. 5-17, samt § 45, stk. 2, 4-6 og 14.
4) Beløbet for de transaktioner, som er fritaget for afgift i henhold til § 34,
stk. 1, nr. 1-4, hvis en af de i § 34, stk. 1, nr. 1-4, fastsatte fritagelser finder
anvendelse.
5) Beløbet for transaktioner vedrørende fast ejendom for de i § 13 stk. 1, nr.
11, omhandlede finansielle transaktioner og for forsikrings- og genforsik-
ringsydelser, medmindre disse transaktioner har karakter af bitransaktioner.
Stk. 2.
Overdragelse af en afgiftspligtig persons materielle eller immaterielle
investeringsaktiver tages ikke i betragtning ved beregning af den i stk. 1,
omhandlede omsætning.
§ 71 k.
En afgiftspligtig person etableret her i landet eller i et andet EU-land
kan ikke anvende fritagelsen efter § 71 e, stk. 1 eller 2, i en periode svarende
til et kalenderår, hvis tærsklen for fritagelse i det omhandlede stykke blev
overskredet i det foregående kalenderår af denne person. Fritagelsen efter §
71 e, stk. 1 eller 2, ophører med at finde anvendelse fra det tidspunkt, hvor
tærsklen for fritagelse i det omhandlede stykke overskrides i løbet af et ka-
lenderår.
Stk. 2.
En afgiftspligtig person, der er etableret i et andet EU-land, kan ikke
anvende særordningen for små virksomheder i dette kapitel, hvis den årlige
omsætning i EU for den pågældende afgiftspligtige person oversteg 100.000
euro i det foregående eller indeværende kalenderår. Fritagelsen efter § 71 e,
stk. 1 eller 2, der er indrømmet en afgiftspligtig person, som er etableret i
10
L 119c - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
UDKAST
andet EU-land, jf. § 71 e, stk. 4, ophører med at finde anvendelse fra det
tidspunkt, hvor den pågældende afgiftspligtige person overskrider den årlige
omsætningstærskel i EU efter 1. pkt. i løbet af et kalenderår.
Stk. 3.
En afgiftspligtig person, der er etableret her i landet, kan ikke ud-
nytte fritagelser for små virksomheder i andre EU-lande i medfør af § 71 e,
stk. 5, hvis den årlige omsætning i EU for den pågældende afgiftspligtige
person oversteg 100.000 euro i det foregående eller indeværende kalen-
derår. Fritagelser for små virksomheder i andre EU-lande, der i medfør af
§ 71 e, stk. 5, er indrømmet en afgiftspligtig person, der er etableret her i
landet, ophører med at finde anvendelse fra det tidspunkt, hvor den pågæl-
dende afgiftspligtige person overskrider den årlige omsætningstærskel i
EU efter 1. pkt. i løbet af et kalenderår.
Stk. 4.
Den tilsvarende værdi i danske kroner af beløb i euro, der er om-
handlet i denne bestemmelse, skal beregnes ved at anvende den veksel-
kurs, som Den Europæiske Centralbank offentliggjorde den 18. januar
2018.«
27.
I
§ 81, stk. 1, nr. 2,
indsættes efter »§ 71 a, stk. 1,«: »§ 71 e, stk. 6, § 71
f, stk. 1 og stk. 2, 2. pkt., § 71 g, § 71 h, stk. 2 og 3,«.
§2
I chokoladeafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1446 af 21. juni 2021, som
ændret bl.a. ved § 8 i lov nr. 1240 af 11. juni 2021 og senest ved § 2 i lov
nr. 755 af 13. juni 2023, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 8, stk. 1,
indsættes som
nr. 9:
»9) Bestanddele af varer, der er afgiftspligtige efter kapitel 3, når varerne
anvendes til fremstilling af andre varer, der er afgiftspligtige efter reglerne
i dette kapitel.«
2.
I
§ 22, stk. 8, 1. pkt.,
indsættes efter »der erhvervsmæssigt leveres til ud-
landet«: »eller erhvervsmæssigt anvendes til fremstilling af varer, der leve-
res til udlandet«.
3.
I
§ 22
indsættes som
stk. 12:
»Stk. 12.
Told- og skatteforvaltningen kan meddele bevilling til godtgø-
relse af afgiften af afgiftspligtige varer, der erhvervsmæssigt anvendes til
fremstilling af varer, der ikke er afgiftspligtige efter kapitel 1, og som ikke
ved modtagelse fra udlandet ville være afgiftspligtige efter kapitel 3. Regi-
11
L 119c - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
UDKAST
strerede varemodtagere kan uden bevilling efter udløbet af hver afgiftsperi-
ode frem for at søge told- og skatteforvaltningen om godtgørelse i stedet
angive afgift af afgiftspligtige varer, der er anvendt til fremstilling af varer,
der ikke er afgiftspligtige efter kapitel 1, og som ikke ved modtagelse fra
udlandet ville være afgiftspligtige efter kapitel 3, jf. § 10 a, stk. 3, på afgifts-
angivelsen, således at den godtgørelsesberettigede afgift indgår i opgørelsen
af afgiftstilsvaret.«
§3
I lov om forskellige forbrugsafgifter, jf. lovbekendtgørelse nr. 1445 af 21.
juni 2021, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 1182 af 8. juni 2021 og § 1 i lov
nr. 2616 af 28. december 2021 og senest ved § 14 i lov nr. 1795 af 28. de-
cember 2023, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 13
ændres »461 kr. og 37 øre« til: »1.147 kr. og 8 øre«.
2.
I
§ 13 b, stk. 1,
ændres »5,5 øre« til: »10 øre«.
3.
I
§ 13 d, stk. 6,
indsættes efter »måneder fra afgiftsforhøjelsens ikrafttræ-
den«: », jf. dog stk. 8«.
4.
I
§ 13 d, stk. 7,
indsættes efter »måneder fra afgiftsforhøjelsens ikrafttræ-
den«: », jf. dog stk. 9«.
5.
I
§ 13 d
indsættes som
stk. 8-11:
»Stk. 8.
Registrerede oplagshavere skal senest 3 måneder efter en afgifts-
forhøjelses ikrafttræden anmode told- og skatteforvaltningen om godtgø-
relse af ikkebrugte stempelmærker, der var gældende før en afgiftsforhøjel-
ses ikrafttræden.
Stk. 9.
Afgiftspligtige varer, som en registreret oplagshaver sælger fra
egne detailudsalg, og som er påført stempelmærker, der var gældende før en
afgiftsforhøjelses ikrafttræden, må ikke sælges i erhvervsmæssigt øjemed
her i landet, når der er forløbet 3 måneder fra afgiftsforhøjelsens ikrafttræ-
den. Den registrerede oplagshaver skal udarbejde en lageropgørelse over
virksomhedens afgiftspligtige varer påsat stempelmærker, der var gældende
før en afgiftsforhøjelses ikrafttræden, og som skal sælges i virksomhedens
egne detailudsalg, og virksomhedens ikkebrugte stempelmærker, der var
gældende før en afgiftsforhøjelses ikrafttræden. Lageropgørelsen efter 2.
pkt. skal indsendes til told- og skatteforvaltningen senest 14 dage efter af-
giftsforhøjelsens ikrafttræden. Lageropgørelsen efter 2. pkt. skal afspejle
12
L 119c - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
UDKAST
den registrerede oplagshavers lagerstatus for virksomhedens egne detailud-
salg på tidspunktet for afgiftsforhøjelsens ikrafttræden. Varer, som indgår i
lageropgørelsen efter 2. pkt., skal holdes adskilt fra de øvrige varer i virk-
somhedens oplag, og det skal være muligt ud fra lageropgørelsen og virk-
somhedens regnskab at identificere de varer på oplaget, som indgår i lager-
opgørelsen. Det er alene afgiftspligtige varer, som er medtaget i lageropgø-
relsen efter 2. pkt., der må sælges med stempelmærker, der var gældende før
en afgiftsforhøjelses ikrafttræden efter 1. pkt. i den registrerede oplagsha-
vers egne detailudsalg.
Stk. 10.
Afgiftspligtige varer, som er påført stempelmærker, der var gæl-
dende før en afgiftsforhøjelses ikrafttræden, må ikke opbevares i lokalerne
til den registrerede oplagshavers egne detailudsalg, når der er forløbet 4 må-
neder fra afgiftsforhøjelsens ikrafttræden, og disse lokaler er adskilt fra op-
lagshaverens godkendte lokaler.
Stk. 11.
For registrerede oplagshavere omfattet af stk. 9 og 10 skal antal-
let af ikkebrugte stempelmærker, som er omfattet af den registrerede oplags-
havers anmodning efter stk. 8, svare til det antal, der er anført på lageropgø-
relsen i stk. 9, 2. pkt. Hvis dette ikke er tilfældet, eller hvis den registrerede
oplagshaver ikke rettidigt indsender en anmodning efter stk. 8, opkræver
told- og skatteforvaltningen et beløb svarende til differencen mellem den
gamle og den nye afgift af det manglende kvantum.«
6.
I
§ 22, stk. 1, nr. 2,
ændres »3-7« til: »3-10 og stk. 11, 1. pkt.«
§4
I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 824 af 28. april 2021, som æn-
dret senest ved § 45 i lov nr. 753 af 13. juni 2023, foretages følgende æn-
dring:
1.
§ 66 A, stk. 1, 3. pkt.,
affattes således:
»Personer, dødsboer, selskaber, fonde, foreninger, institutioner m.v. som
nævnt i § 65 C, stk. 1, 2. pkt., og befuldmægtigede som nævnt i § 65 C, stk.
1, 3. pkt., der foretager udbetaling eller godskrivning af royalty til en person
eller et selskab m.v., der er skattepligtig efter § 2, stk. 1, nr. 8, eller selskabs-
skattelovens § 2, stk. 1, litra g, skal oplyse told- og skatteforvaltningen om
udbetalingen eller godskrivningen af royalty og eventuelt indeholdt royal-
tyskat, uanset om der er pligt til at foretage indeholdelse af royaltyskat.«
§5
13
L 119c - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
UDKAST
I lov om afgift af konsum-is, jf. lovbekendtgørelse nr. 1148 af 2. juni 2021,
som ændret ved § 13 i lov nr. 1240 af 11. juni 2021, § 8 i lov nr. 2616 af 28.
december 2021 og § 10 i lov nr. 755 af 13. juni 2023, foretages følgende
ændringer:
1.
I
§ 1, stk. 9, 1. pkt.,
ændres »stk. 5« til: »stk. 6«, og efter »modtagne
afgiftspligtige varer« indsættes: »opgjort efter § 5 a, stk. 1,«.
2.
I
§ 2, stk. 2, 1. pkt.,
ændres »§ 1« til: »§ 3, stk. 1,«.
3.
I
§ 2, stk. 4, 1. pkt.,
indsættes efter »stk. 2«: »og § 1, stk. 9,«.
4.
I
§ 3, stk. 1, 2. pkt.,
og
§ 5 a, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »§ 1, stk. 6.« til: »§ 1,
stk. 5 og 6.«
§6
I lov om afgift af spildevand, jf. lovbekendtgørelse nr. 765 af 7. juni 2023,
som ændret ved § 5 i lov nr. 168 af 29. februar 2020, § 30 ved lov nr. 1795
af 28. december 2023 og § 13 i lov nr. 1797 af 28. december 2023, foretages
følgende ændringer:
1.
§ 11
ophæves.
2.
I
§ 12, stk. 1
og
3,
ændres »§§ 10 og 11« til: »§ 10«.
3.
I
§ 12, stk. 4, 1. pkt.,
udgår »og § 11«
.
4.
I
§ 15, stk. 1,
udgår »eller § 11«
.
§7
I sømandsbeskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 131 af 7. februar
2020, som ændret ved § 1 i lov nr. 1583 af 27. december 2019, § 1 i lov nr.
2613 af 28. december 2021, lov nr. 289 af 7. marts 2022 og § 8 i lov nr. 902
af 21. juni 2022, foretages følgende ændring:
1.
Efter § 11 b indsættes:
14
L 119c - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
UDKAST
Ȥ 11 c.
Der kan efter samtykke fra en person omfattet af § 5 gives ad-
gang til oplysninger, som følger af personens årsopgørelse, når de er nød-
vendige til brug for kontrol og afsluttende afregning af en forudbetalt ydelse
til personen.
Stk. 2.
Der kan efter samtykke fra ægtefællen til en person som nævnt i
stk. 1 gives adgang til oplysninger, som følger af årsopgørelsen, når de er
nødvendige til brug for kontrollen og den afsluttende afregning efter stk. 1.
Stk. 3.
Adgang efter stk. 1 og 2 forudsætter, at den, der anmoder om ad-
gangen, har indgået en aftale herom med told- og skatteforvaltningen.«
§8
I tobaksafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1447 af 21. juni 2021, som
ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 1183 af 8. juni 2021, § 3 i lov nr. 1240 af 11.
juni 2021 og § 7 i lov nr. 288 af 7. marts 2022 og senest ved § 16 i lov nr.
755 af 13. juni 2023, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 4, stk. 3, 2. pkt.,
ophæves og i stedet indsættes:
»Virksomheder, der sælger groftskåret tobak på salgsstedet, jf. 1. pkt., skal
føre et beholdningsregnskab, som kan danne grundlag for afstemning af
salgsstedets salg af tobakken i løsvægt med indkøbet af stemplede pakninger
af tobakken. Beholdningsregnskabet skal indeholde oplysninger om salg og
brug af groftskåret røgtobak på salgsstedet.«
2.
I
§ 25, stk. 1,
ændres »straffes den, der« til: »straffes den, som«.
3.
I
§ 25, stk. 5, 2. pkt.,
ændres »§ 18, stk. 1-3, 5 og 7-9« til: »§ 4, stk. 3,
eller § 18, stk. 1-3, 5 eller 7-9«.
4.
I
§ 25, stk. 6, 1.
og
2. pkt.,
ændres »§ 10, stk. 1, 2. pkt., § 10 a, stk. 5, 2.
pkt., eller § 18, stk. 1-3, 5 og 7-9« til: »§ 4, stk. 3, § 10, stk. 1, 2. pkt., § 10
a, stk. 5, 2. pkt., eller § 18, stk. 1-3, 5 eller 7-9«.
§9
I øl- og vinafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 17 af 9. januar 2024, fore-
tages følgende ændringer:
1.
I
§ 1, stk. 1, 2. pkt.,
ændres »position 2203 og 2206« til: »position 2203
og varer indeholdende en blanding af øl og ikke-alkoholholdige drikkevarer,
der henhører under position 2206«.
15
L 119c - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
UDKAST
2.
I
§ 3 A
ændres »For varer henhørende under position 2204 til 2206 i EU’s
kombinerede nomenklatur« til: »For varer, der er afgiftspligtige efter § 3,
stk. 2, nr. 1 og 2«.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
§ 10
I lov om tobaksvarer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1489 af 18. juni 2021,
som ændret ved § 2 i lov nr. 2071 af 21. december 2020, § 2 i lov nr. 99 af
25. januar 2022 og § 1 i lov nr. 738 af 13. juni 2023, foretages følgende
ændringer:
1.
I
§ 31 b, stk. 1,
indsættes efter »medfør af tobaksafgiftsloven«: »eller lov
om forskellige forbrugsafgifter, og som påføres stempelmærke efter tobaks-
afgiftsloven eller lov om forskellige forbrugsafgifter«, og efter »stempel-
mærke efter tobaksafgiftsloven« indsættes: »eller lov om forskellige for-
brugsafgifter«.
2.
I
§ 31 b, stk. 2,
indsættes efter »stempelmærke efter tobaksafgiftsloven«:
»eller lov om forskellige forbrugsafgifter«.
3.
I
§ 31 b
indsættes som
stk. 4
og
5:
»Stk. 4.
Told- og skatteforvaltningen må kun udstede sikkerhedsstempel-
mærker uden afgift efter stk. 2 til virksomheder, der er registreret eller au-
toriseret for afgift på tobak efter tobaksafgiftsloven eller lov om forskellige
forbrugsafgifter. De registrerede eller autoriserede virksomheder må ikke
sælge eller udlåne de modtagne sikkerhedsstempelmærker. Ikkebrugte sik-
kerhedsstempelmærker skal destrueres af den registrerede eller autoriserede
virksomhed.
Stk. 5.
Virksomheder, der ikke er registrerede eller autoriserede for afgift
på tobak efter tobaksafgiftsloven eller lov om forskellige forbrugsafgifter,
må ikke modtage eller opbevare tobaksvarer omfattet af stk. 2, der ikke er
behørigt stemplede.«
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
§ 11
16
L 119c - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
UDKAST
I fiskeriloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 205 af 1. marts 2023, foretages føl-
gende ændring:
1.
Efter § 14 indsættes:
Ȥ 14 a.
Personer, der erhverver personlig indkomst ved arbejdsindsats på
et fiskerfartøj med reel tilknytning til dansk fiskerihavn, kan lade sig regi-
strere hos Fiskeristyrelsen som erhvervsfiskere med B-status.
Stk. 2.
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte nærmere
regler om registrering som erhvervsfisker med B-status, herunder regler om
dokumentationskrav og kontrol m.v.«
Ikrafttrædelse m.v.
§ 12
Stk. 1.
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, jf.
dog stk. 2-5.
Stk. 2.
§ 10 træder i kraft den 20. maj 2024.
Stk. 3.
§ 3 træder i kraft den 1. juni 2024.
Stk. 4.
§ 1, nr. 3, 11-16 og 22-24 og §§ 2 og 4-9 træder i kraft den 1. juli
2024.
Stk. 5.
§ 1, nr. 1 og 2, 4-10, 17-21 og 25-27 træder i kraft den 1. januar
2025.
Stk. 6.
Tilladelser givet i henhold til den hidtil gældende momslov § 46,
stk. 3, bortfalder den 1. juli 2024.
Stk. 7.
Told- og skatteforvaltningen kan fra og med den 15. april 2024 til
og med den 31. maj 2024 mod fuld sikkerhedsstillelse udlevere stempel-
mærker efter forbrugsafgiftsloven til de registrerede oplagshavere til føl-
gende afgiftssatser:
1) For røgfri tobak, som er lovligt at markedsføre efter lov om tobaksva-
rer m.v.: 1.147 kr. og 8 øre pr. kg.
2) For nikotinprodukter, som ikke er afgiftspligtige efter § 13 eller § 13
a, stk. 1, i lov om forskellige forbrugsafgifter eller tobaksafgiftsloven: 10
øre pr. mg nikotin.
Stk. 8.
Varer med stempelmærker omfattet af stk. 7 må ikke overgå til
forbrug i perioden fra og med den 15. april 2024 til og med den 31. maj
2024.
17
L 119c - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
UDKAST
Stk. 9.
Virksomheder, der ikke er registreret som oplagshaver, må til og
med den 31. maj 2024 ikke opbevare varer, som er påført stempelmærker
omfattet af stk. 7.
Stk. 10.
Personer, som har erhvervet personlig indkomst ved arbejdsind-
sats på et fiskerfartøj med reel tilknytning til dansk fiskerihavn i hele eller
dele af perioden fra den 1. juli 2021 til lovens ikrafttræden, anses for at være
registreret som erhvervsfiskere med B-status fra den 1. juli 2021 efter fiske-
rilovens § 14 a, stk. 1, som affattet ved denne lovs § 11.
Stk. 11.
For personer omfattet af stk. 10 udløber fristerne i skatteforvalt-
ningslovens § 26, stk. 2, for indkomståret 2021 først i det femte år efter
indkomstårets udløb, for så vidt angår fradrag efter ligningslovens § 9 G.
§ 13
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
18
L 119c - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
UDKAST
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Særordningen for små virksomheder på momsområdet
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2. Justering af momsreglerne om leveringssted for visse virtuelt leverede
ydelser
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.3. Ophævelse af særlig momsregel ved el- og gashandel
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.4. Betalingsfrist for køb og indførsel af visse køretøjer
2.4.1. Gældende ret
2.4.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.5. Godtgørelse af dækningsafgift i chokoladeafgiftsloven
2.5.1. Gældende ret
2.5.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.6. Præcisering af krav om beholdningsregnskab ved løssalg af groftskåret
røgtobak
L 119c - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
UDKAST
2.6.1. Gældende ret
2.6.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.7. Bøder ved enkeltsalg af cigaretter og manglende beholdningsregnskab
2.7.1. Gældende ret
2.7.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.8. Afgiftsforhøjelser på nikotinprodukter og røgfri tobak samt justering af
overgangsregler ved afgiftsforhøjelser på røgfri tobak, nikotinprodukter og
nikotinholdige væsker
2.8.1. Afgiftsforhøjelser på nikotinprodukter og røgfri tobak
2.8.1.1. Gældende ret
2.8.1.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.8.2. Begrænsning af salg og opbevaring for oplagshavere med egne detail-
udsalg
2.8.2.1. Gældende ret
2.8.2.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.8.3. Indførelse af bødestraf
2.8.3.1. Gældende ret
2.8.3.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.9. Tilpasning af det afgiftspligtige vareområde for visse alkoholvarer
2.9.1. Gældende ret
2.9.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.9.2.1. Satser for mousserende mellemklasseprodukter
2.9.2.2. Præcisering af definition af øl
2.10. Nulangivelse ved udbetaling af royalty til udlandet uden indeholdelse
af kildeskat
2.10.1. Gældende ret
20
L 119c - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
UDKAST
2.10.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.11. Mulighed for dataudstilling om visse søfarende
2.11.1. Gældende ret
2.11.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.12. Afskaffelse af godtgørelsesordning i spildevandsafgiftsloven
2.12.1. Gældende ret
2.12.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.13. Tilpasning af reglerne om sikkerhedsstempler
2.13.1. Røgfri tobak
2.13.1.1. Gældende ret
2.13.1.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.13.2. Cigarer, cerutter og cigarillos
2.13.2.1. Gældende ret
2.13.2.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.14. Genindførelse af register over erhvervsfiskere med B-status
2.14.1. Gældende ret
2.14.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3. Forholdet til databeskyttelsesforordningen
3.1. Beskrivelse af gældende ret
3.2. Forholdet til initiativet om særordningen for små virksomheder
3.3. Forholdet til initiativet om mulighed for dataudstilling om visse søfa-
rende
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det of-
fentlige
4.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
21
L 119c - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
UDKAST
4.1.1. Særordningen for små virksomheder på momsområdet
4.1.2. Ophævelse af særlig momsregel ved el- og gashandel
4.1.3. Afgiftsforhøjelser på nikotinprodukter og røgfri tobak samt justering
af overgangsregler ved afgiftsforhøjelser på røgfri tobak, nikotinholdige væ-
sker og nikotinprodukter
4.1.4. Afskaffelse af godtgørelsesordning for spildevandsafgift
4.1.5. Genindførelse af register for erhvervsfiskere med B-status
4.1.6. Øvrige elementer i lovforslaget
4.2. Implementeringsmæssige konsekvenser for det offentlige
4.3. Digitaliseringsklar lovgivning
4.3.1. Særordningen for små virksomheder på momsområdet
4.3.2. Betalingsfrist for køb og indførsel af visse køretøjer
4.3.3. Godtgørelse af dækningsafgift i chokoladeafgiftsloven
4.3.4. Præcisering af krav om beholdningsregnskab ved løssalg af groftskå-
ret røgtobak
4.3.5. Afgiftsforhøjelser på nikotinprodukter og røgfri tobak samt justering
af overgangsregler ved afgiftsforhøjelser på røgfri tobak, nikotinprodukter
og nikotinholdige væsker
4.3.6. Tilpasning af det afgiftspligtige vareområde for visse alkoholvarer
4.3.7. Tilpasning af reglerne om sikkerhedsstempler
4.3.8. Mulighed for dataudstilling om visse søfarende
4.3.9. Genindførelse af register for erhvervsfiskere med B-status
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5.1. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5.1.1. Særordningen for små virksomheder på momsområdet
5.1.2. Ophævelse af særlig momsregel ved el- og gashandel
22
L 119c - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
UDKAST
5.1.3. Afgiftsforhøjelser på nikotinprodukter og røgfri tobak samt justering
af overgangsregler ved afgiftsforhøjelser for røgfri tobak, nikotinholdige
væsker og nikotinprodukter
5.1.4. Afskaffelse af godtgørelsesordning for spildevandsafgift
5.1.5. Øvrige elementer i lovforslaget
5.2. Administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Klimamæssige konsekvenser
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
9. Forholdet til EU-retten
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
11. Sammenfattende skema
23
L 119c - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
UDKAST
1. Indledning
Regeringen ønsker at lette byrderne for små virksomheder og styrke kon-
kurrencen på momsområdet. I det nuværende momssystem er momsfritagel-
ser og forenklede momsforpligtelser for små virksomheder alene tilgænge-
lige for virksomheder etableret i det pågældende EU-land. Med lovforslaget
foreslås det at gennemføre vedtagne EU-regler, som åbner for adgangen til
momsfritagelse og forenklinger for små virksomheder, så der skabes lige
vilkår for virksomheder, der er etableret i et andet EU-land, men har en om-
sætning i det samme marked. Det er et vigtigt skridt i retning af at forenkle
momsforpligtelser og nedbringe efterlevelsesomkostningerne for små virk-
somheder samt skabe lige konkurrence på momsområdet for virksomheder
etableret i EU.
Det er blevet mere udbredt at streame eller på anden måde virtuelt deltage i
arrangementer og andre aktiviteter indenfor kultur, kunst, sport, videnskab,
undervisning, underholdning og lign. Det foreslås derfor i overensstem-
melse med vedtagne EU-regler, at der indføres klare og utvetydige regler,
der medfører forbrugslandsbeskatning, uanset om de leverede ydelser tilgås
fysisk, hvor arrangementet eller andre aktiviteter finder sted, eller om der er
tale om streaming, eller ydelsen på anden måde er virtuelt tilgængelig.
Det foreslås at ophæve den gældende mulighed for, at virksomheder med en
delregistrering, der er videreforhandlere af el og gas, kan få tilladelse til ikke
at anvende omvendt betalingspligt ved salget til en sådan delregistrering.
Formålet med forslaget er at mindske risikoen for at tab af moms ved kon-
kurser som følge af negativ moms i delregistreringen, som udbetales til virk-
somheden, inden den positive moms indbetales.
Det foreslås endvidere at indføre en sidste rettidig betalingsdag på 14 dage
for moms af køb og indførsel af visse køretøjer. Formålet med forslaget er
at sikre den nødvendige hjemmel af hensyn til opkrævning af moms i de
tilfælde, hvor en diplomat ikke længere opfylder betingelserne for momsfri-
tagelse.
Med lovforslaget foreslås at indføre mulighed for, at en virksomhed i visse
tilfælde kan få godtgjort betalt dækningsafgift eller trække den fra i sit af-
giftsregnskab. Godtgørelse kan ske, når virksomheder anvender dæknings-
afgiftspligtige varer til at fremstille andre dækningsafgiftspligtige varer, der
leveres til udlandet, og når virksomhederne anvender dækningsafgiftsplig-
tige varer til fremstilling af andre varer, der ikke ville være dækningsafgifts-
pligtige, hvis de blev modtaget fra udlandet.
24
L 119c - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
UDKAST
Lovforslaget indeholder endvidere en præcisering af tobaksafgiftslovens §
4, stk. 3, således at det fremgår tydeligt, at virksomheder, der sælger og bru-
ger groftskåret røgtobak på salgsstedet, skal føre et beholdningsskab, der
kan danne grundlag for afstemning af salgsstedets salg af groftskåret røgto-
bak i løsvægt med indkøbet af stemplede pakninger af tobakken. Behold-
ningsregnskabet skal indeholde oplysninger om salg og brug af groftskåret
røgtobak på salgsstedet. Formålet med forslaget er at gøre det muligt for
Skatteforvaltningen at følge virksomheders afstemning af tobakken fra ind-
køb til salg og brug.
Det foreslås desuden, at overtrædelse af reglen om beholdningsregnskab
straffes med en skærpet bøde, hvis overtrædelsen medfører, at det ikke er
muligt at konstatere, om der er betalt korrekt afgift. Samtidig fastsættes et
bødeniveau for overtrædelse af forbuddet mod enkeltsalg af cigaretter.
Med Aftale om en forebyggelsesplan målrettet børn og unge
tobak, nikotin
og alkohol indgået den 14. november 2023, er regeringen (Socialdemokra-
tiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokra-
terne, Det Konservative Folkeparti og Alternativet enige om bl.a. at forhøje
afgiften på nikotinprodukter og røgfri tobak med henblik på at begrænse
disse produkters tilgængelighed for børn og unge, som er de primære for-
brugere af disse produkter. Afgiftsforhøjelsen foreslås gennemført med
dette lovforslag. Herudover foreslås det, at reglerne om begrænsning af salg
ved fremtidige afgiftsforhøjelser for røgfri tobak, nikotinprodukter og niko-
tinholdige væsker justeres, således at registrerede virksomheder med egne
detailsalg bliver ligestillet med detailhandlere m.v., der ikke er registreret
for afgift, for den del af deres virksomhed, som er detailudsalg.
Det foreslås endvidere at ophæve tillægsafgiften for mousserende vin, frugt-
vin m.v. med et ætanolindhold på over 15 procentvolumen, men ikke over
22 procentvolumen, for at sikre overensstemmelse med EU-retten. Derud-
over foreslås det at præcisere det afgiftspligtige vareområde for ølafgiften.
Det foreslås at indføre en regel om nulangivelse ved udbetaling af royalty
til udlandet uden indeholdelse af kildeskat. Forslaget er en kodificering af
praksis, da Skatteforvaltningen i dag allerede modtager oplysningen. For-
målet med forslaget er at sikre en klar hjemmel for indgivelsen af oplysnin-
gen.
Det foreslås desuden at indføre hjemmel til, at Skatteforvaltningen kan un-
derstøtte den overenskomstbaserede kompensationsordning, der finder an-
vendelse for visse søfarende. Beregningen af kompensation sker på grund-
25
L 119c - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
UDKAST
lag af oplysninger om den enkelte søfarende, som foreligger hos Skattefor-
valtningen. Det foreslås på den baggrund, at Skatteforvaltningen kan vide-
regive de nødvendige oplysninger til den, der skal beregne kompensations-
beløbet til den søfarende, når den søfarende har givet sit samtykke hertil.
Efter forslaget vil der kun kunne videregives oplysninger med den søfaren-
des samtykke til en part, der forinden har indgået en aftale herom med Skat-
teforvaltningen.
Det foreslås at afskaffe godtgørelsesordningen på spildevandsområdet for at
øge incitamentet til at mindske udledningen af spildevand og sikre overens-
stemmelse med EU-retten.
Herudover foreslås det, at reglerne om sikkerhedsstempelmærker tilpasses,
således at virksomheder, der er registreret for afgift på røgfri tobak, alene
skal påføre deres røgfri tobak ét stempelmærke, der både udgør afgiftsstem-
pelmærke og sikkerhedsstempelmærke, samt at der fastsættes tilstrækkelige
administrative bestemmelser til, at Skatteforvaltningen kan administrere
ordningen fra og med den 20. maj 2024, hvor kravet om sikkerhedsstempel-
mærker på en række produkter træder i kraft.
Det foreslås at genindføre en mulighed for at blive registreret som erhvervs-
fisker med B-status således, at disse fiskere efter ligningsloven kan få skat-
temæssigt fradrag for havdage. Fradraget forudsætter efter gældende regler
registrering som erhvervsfisker efter fiskeriloven.
Endelig indeholder lovforslaget en række mindre lovtekniske ændringer af
isafgiftsloven og momsloven, der er relateret til tidligere lovændringer. Æn-
dringerne har alene til formål at præcisere gældende ret og konsekvensrette
henvisninger i loven.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Særordningen for små virksomheder på momsområdet
2.1.1. Gældende ret
Momslovens kapitel 12 om registrering indeholder en særordning for små
virksomheder. I momsloven gælder således en generel momsfritagelsestær-
skel på 50.000 kr., jf. momslovens § 48.
Tærsklen indebærer, at virksomheder med en årlig omsætning over 50.000
kr. skal momsregistreres og afregne moms, mens momsregistrering for virk-
somheder med en momspligtig omsætning under 50.000 kr. er frivillig. I
Danmark gælder desuden to særlige momsfritagelser: 1) blindes salg af va-
rer og ydelser, når salget ikke overstiger 170.000 kr. årligt, og 2) kunstneres
26
L 119c - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
UDKAST
eller disses arvingers førstegangssalg af visse af kunstnerens egne kunstgen-
stande, når salget hverken i det løbende eller i det foregående kalenderår
overstiger 300.000 kr.
Der er sammenfald mellem grænsen for momsfritagelse og adgangen til for-
enklede momsforpligtelser, da virksomheder med en omsætning under
50.000 kr. ligeledes fritages for øvrige momsforpligtelser, herunder registre-
ring og betaling af afgift.
Den nuværende momsfritagelsestærskel og adgangen til forenklede moms-
forpligtelser gælder alene for virksomheder, som er etableret i Danmark.
Dette gør sig også gældende i alle andre EU-lande, som har indført en sær-
ordning for små virksomheder, da direktiv 2006/112/EF om det fælles mer-
værdiafgiftssystem (herefter momsdirektivet) hidtil alene har tilladt indfø-
relsen af en national særordning for små virksomheder.
2.1.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Den 18. februar 2020 vedtog EU Rådets direktiv (EU) 2020/285 om ændring
af direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem for så vidt an-
går særordningen for små virksomheder og forordning (EU) nr. 904/2010
for så vidt angår administrativt samarbejde og udveksling af oplysninger
med henblik på at overvåge, om særordningen for små virksomheder anven-
des korrekt (herefter SMV-direktivet). Der henvises desuden til Rådets di-
rektiv (EU) 2022/542 af 5. april 2022 om ændring af direktiv 2006/112/EF
og (EU) 2020/285 for så vidt angår satser for merværdiafgiften (herefter
ændringsdirektivet), som indeholder en mindre konsekvensændring af arti-
kel 288 i SMV-direktivet, jf. artikel 2.
Formålet med SMV-direktivet er at nedbringe efterlevelsesomkostninger og
forenkle momsforpligtelser for små virksomheder samt mindske de konkur-
renceforvridende elementer af den nuværende særordning for små virksom-
heder i momsdirektivet.
SMV-direktivets artikel 1 indebærer, at EU-landene vil kunne indføre for-
enklede momsforpligtelser for små virksomheder, der har en omsætning un-
der en national momsfritagelsestærskel, f.eks. fritagelse for momsregistre-
ring, angivelse af moms og pligt til at udstede fakturaer.
EU-landene afgør i et vist omfang selv, hvilke forenklinger de vil indføre,
men hvis der gøres brug heraf, indebærer SMV-direktivet, at EU-landene
skal give adgang til alle små virksomheder etableret i EU, som ikke over-
skrider tærsklen for momsfritagelse. For at gøre brug af en momsfritagelse-
stærskel for små virksomheder i et andet EU-land, hvor virksomheden ikke
27
L 119c - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
UDKAST
er etableret, vil det desuden være et krav, at den pågældende virksomheds
samlede omsætning i EU ikke overstiger 100.000 euro pr. år. SMV-direkti-
vet er målrettet forholdsvis små virksomheder.
I medfør af SMV-direktivets artikel 1 vil der desuden være mulighed for at
fastsætte en generel momsfritagelsestærskel og sektorspecifikke momsfrita-
gelsestærskler, som dog ikke må overstige 85.000 euro (ca. 630.000 kr.).
SMV-direktivet giver i øvrigt mulighed for, at der kan indføres en såkaldt
overgangsordning, hvorefter tærskler for momsfritagelse kan overskrides i
et enkelt år med op til henholdsvis 10 pct., 25 pct. eller 100.000 euro.
Lovforslaget har til formål at implementere SMV-direktivets artikel 1 og
ændringsdirektivets artikel 2 i dansk ret pr. 1. januar 2025. Det bemærkes,
at SMV-direktivets artikel 2 indeholder ændringer af forordning (EU) nr.
904/2010 i relation til den nye særordning for små virksomheder i momssy-
stemdirektivet, som også vil skulle finde anvendelse i dansk ret pr. 1. januar
2025. Disse ændringer vil dog ikke kræve lovimplementering, da der er tale
om ændringer til en forordning, som er umiddelbart anvendelig i dansk ret.
I overensstemmelse med SMV-direktivets artikel 1 og ændringsdirektivets
artikel 2 foreslås det at ændre den gældende særordning for små virksomhe-
der i momsloven med virkning fra den 1. januar 2025.
Det foreslås, at små virksomheder, der har en omsætning under den gæl-
dende momsfritagelsestærskel på 50.000 kr. fritages for registrering og for
at betale afgift, herunder øvrige momsforpligtelser, når den årlige omsæt-
ning her i landet ikke overstiger den nævnte tærskel for fritagelse på 50.000
kr., uanset om disse små virksomheder er etableret i Danmark eller i et andet
EU-land.
Det foreslås desuden, at afgiftspligtige personer eller disses arvinger ved
førstegangssalg af den afgiftspligtige persons egne kunstgenstande fritages
for registrering og for at betale afgift, herunder øvrige momsforpligtelser,
når den årlige omsætning heri landet ikke overstiger den nævnte tærskel for
fritagelse på 300.000 kr., uanset om disse små virksomheder er etableret i
Danmark eller i et andet EU-land.
De berettigede små virksomheder, som vil kunne anvende særordningen i
Danmark, vil således som udgangspunkt været fritaget for de sædvanlige
momsforpligtelser i den almindelige momsordning, hvor der bl.a. stilles
krav om registrering og betaling af afgift, som det er tilfældet i dag for virk-
somheder etableret i Danmark.
28
L 119c - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
UDKAST
Det foreslås, at SMV-direktivets artikel 1 og ændringsdirektivets artikel 2
gennemføres ved, at der indsættes et kapitel 17 a i momsloven, som vil in-
deholde særordningen for små virksomheder. Kapitlet vil bestå af en række
paragraffer, §§ 71 b-71 k.
Bestemmelsen i § 71 b vil indeholde SMV-direktivets definitionsafsnit, som
vil finde anvendelse i relation til anvendelsen af reglerne i det foreslåede
kapitel 17 a, når begreberne årlig omsætning her i landet eller årlig omsæt-
ning i EU anvendes.
Bestemmelsen i § 71 c vil indeholde en bestemmelse om anvendelsesområ-
det for de fritagelser, som fremgår af det foreslåede kapitel 17 a. Heri fore-
slås, at fritagelserne i det nævnte kapitel finder anvendelse på leveringer af
varer og ydelser foretaget af små virksomheder.
Bestemmelsen i § 71 d vil indeholde en bestemmelse om de transaktioner,
som er udelukket fra ordningen i det foreslåede kapitel 17 a. Heri foreslås,
at visse leveringer af nye transportmidler er udelukket fra det nævnte kapi-
tel.
Bestemmelsen i § 71 e vil indeholde kernen i den nye særordning for små
virksomheder, herunder de centrale fritagelser og forenklinger. Heri fore-
slås, at afgiftspligtige personers levering af varer og ydelser er fritaget for
registrering og for at betale afgift, når den årlige omsætning her i landet, der
kan henføres til disse leveringer, ikke overstiger 50.000 kr. Desuden foreslås
i § 71 d, at der fastsættes en fritagelse for registrering og for at betale afgift
for afgiftspligtige personer eller disses arvingers førstegangsalg af den af-
giftspligtiges egne kunstgenstande på 300.000 kr. Disse ordninger foreslås
på visse betingelser i øvrigt udvidet til afgiftspligtige personer, der er etab-
leret i andre EU-lande. Endelig foreslås en række krav til de afgiftspligtige
personer, som ønsker at gøre brug af særordninger i EU-land, hvor de ikke
er etableret, herunder regler for afgiftspligtige personer etableret her i lan-
det, der ønsker at gøre brug af fritagelsen i andre EU-lande. Det foreslås
bl.a., at der skal gives en forhåndsmeddelelse og ske en særlig registrering
forud for anvendelsen af fritagelser i andre EU-lande eller ved ændringer og
ophør heraf. Disse supplerende krav vil også gælde i andre EU-lande i kraft
af implementeringen af SMV-direktivet i alle EU-lande.
Det foreslås desuden, at bestemmelserne i §§ 71 f, 71 g og 71 h vil skulle
indeholde regler om henholdsvis indhold og ajourføring af forhåndsmedde-
lelsen, kvartalsvis afgivelse af oplysninger om bl.a. værdien af leveringer,
meddelelse om overskridelse af tærsklen for årlig omsætning i EU og visse
29
L 119c - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
UDKAST
nærmere regler om sammensætningen af de værdier og beløb, som gives i
forhåndsmeddelelsen og den kvartalsvise meddelelse.
Det foreslås endvidere, at bestemmelsen i § 71 i vil skulle indeholde regler
om Skatteforvaltningens kontrolbeføjelser og handlepligter. De foreslåede
regler vil bl.a. indebære, at Skatteforvaltningen vil skulle deaktivere det sær-
lige registreringsnummer eller tilpasse visse oplysninger i forhåndsmedde-
lelsen i visse tilfælde.
Det foreslås i øvrigt, at bestemmelsen i § 71 j vil skulle indeholde regler om
sammensætningen af de beløb, der indgår i den årlige omsætning, der be-
nyttes som grundlag for anvendelse af de i § 71 e, stk. 1 og 2, foreslåede
fritagelser. § 71 j vil i øvrigt indeholde implementeringen af ændringsdirek-
tivets artikel 2.
Det foreslås herudover, at bestemmelsen i § 71 k vil skulle indeholde regler
om konsekvenserne af, at afgiftspligtige personer overskrider henholdsvis
fritagelsestærsklerne i de foreslåede § 71 e, stk. 1 og 2, og den årlige om-
sætningstærskel i EU. Det foreslås bl.a., at en afgiftspligtig person ikke kan
udnytte fritagelsesordningerne, hvis de relevante tærskler blev overskredet
i det foregående år.
Endelig foreslås det, at der i momslovens § 81, stk. 1, nr. 2, indsættes hen-
visninger til de foreslåede bestemmelser § 71 e, stk. 6, § 71 f, stk. 1 og stk.
2, 2. pkt., § 71 g, og § 71 h, stk. 2 og 3. Dette vil medføre, at afgiftspligtige
personer vil kunne straffes med bøde, hvis der forsætligt eller groft uagtsomt
sker overtrædelse af disse bestemmelser.
2.2. Justering af momsreglerne om leveringssted for visse virtuelt leve-
rede ydelser
2.2.1. Gældende ret
Reglerne for, hvor momsen skal betales (hvor leveringsstedet er), når der
leveres adgang til arrangementer og ydelser i forbindelse med aktiviteter in-
den for kultur, kunst, sport, videnskab, undervisning, underholdning og
lign., herunder messer og udstillinger, findes i momslovens § 16, stk. 1, §
21, stk. 1 og 2, og § 21 c.
Leveringsstedet for ydelser leveret til afgiftspligtige personer er i henhold
til § 16, stk. 1, det sted, hvor køberen har etableret sin økonomiske virksom-
hed eller har et fast forretningssted, hvortil ydelsen leveres, eller i mangel
heraf har sin bopæl eller sit sædvanlige opholdssted. Dog er der i § 21, stk.
1, en undtagelse fra denne hovedregel, idet det fastsættes, at leveringsstedet
30
L 119c - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
UDKAST
for adgang til arrangementer inden for kultur, kunst, sport, videnskab, un-
dervisning, underholdning og lign., herunder messer og udstillinger, og
ydelser i tilknytning hertil, der leveres til en afgiftspligtig person, er her i
landet, når disse arrangementer rent faktisk finder sted her. Samlet set bety-
der disse regler, at momsen af ydelserne tilnærmelsesvis altid skal betales i
forbrugslandet. Dog vil der ikke gælde forbrugslandsbeskatning ved virtuel
adgang til arrangementer, hvor køber af adgangen ikke er etableret i det
land, hvor arrangementet finder sted.
For at undgå, at sælger skal momsregistreres for at indbetale salgsmomsen
i alle de lande, hvor køberne er hjemhørende, når momsen skal betales i
købers land, jf. momslovens § 16, stk. 1, er køber gjort ansvarlig for at ind-
betale momsen efter reglerne om omvendt betalingspligt i momslovens §
46, stk. 1, nr. 3.
For så vidt angår leveringer til ikkeafgiftspligtige personer, er hovedreglen
for leveringsstedet i henhold til § 21, stk. 2, for ydelser i forbindelse med
aktiviteter inden for kultur, kunst, sport, videnskab, undervisning, under-
holdning og lign., herunder messer og udstillinger, samt levering af ydelser
som arrangører af sådanne aktiviteter, her i landet, når disse aktiviteter rent
faktisk udøves her. Dette omfatter også levering af adgang til arrangemen-
ter.
Som undtagelse herfor er der dog i visse tilfælde tale om en elektronisk le-
veret ydelse, når der er streames eller på anden måde er virtuel deltagelse.
Definitionen på en elektronisk leveret ydelse er i henhold til artikel 7, stk.
1, i Rådets gennemførelsesforordning til momssystemdirektivet (forordning
282/200 af 15. marts 2011) en ydelse, der leveres gennem internettet eller et
elektronisk net, og leveringen hovedsagelig er automatiseret og kun invol-
verer minimal menneskelig indgriben og ikke har nogen levedygtighed uden
informationsteknologi.
Leveringsstedet for elektronisk leverede ydelser til ikkeafgiftspligtige per-
soner er i henhold til momslovens § 21 c, stk. 1, det sted, hvor den ikkeaf-
giftspligtige person er etableret eller har sin bopæl eller sædvanlige opholds-
sted. Virksomheder, der sælger elektronisk leverede ydelser til ikkeafgifts-
pligtige personer, kan anvende en One Stop Shop-ordning, jf. momslovens
§ 66 d, hvor der via registrering i ordningen i virksomhedens hjemland, kan
angives og betales moms af salget til alle EU-lande.
2.2.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
31
L 119c - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
UDKAST
Det er blevet mere og mere udbredt at deltage i arrangementer og andre ak-
tiviteter inden for kultur, kunst, sport, videnskab, undervisning, underhold-
ning og lign., der udbydes via streaming eller på anden måde kan tilgås vir-
tuelt. Der kan både ved levering af ydelserne til afgiftspligtige personer og
specielt til ikke-afgiftspligtige personer være tilfælde, hvor virtuel tilgang
til aktiviteterne betyder, at momsen ikke betales i forbrugslandet. Hertil
kommer, at det efter gældende regler ved levering af ydelser til ikkeafgifts-
pligtige personer, i konkrete tilfælde skal bedømmes, om der er så lidt men-
neskelig involvering i leveringen, at der er tale om en elektronisk leveret
ydelse. Denne bedømmelse kan være vanskelig at foretage.
Som gennemførelse af ændringer i momsdirektivet (artikel 1, nr. 1 og 2 i
Rådets direktiv (EU) 2022/542 af 5. april 2022), der skal træde i kraft den
1. januar 2025 foreslås det derfor, at der indføres klare og utvetydige regler,
der medfører forbrugslandsbeskatning uanset, om de leverede ydelser tilgår
fysisk, hvor arrangementet eller andre aktiviteter finder sted, eller der er tale
om streaming, eller ydelsen på anden måde er virtuelt tilgængelig.
For at skabe klarhed over reglerne og for tilpasse regelsættet til momsdirek-
tivets ordlyd og opbygning, foreslås det, at § 21, der både omhandler leve-
ringer til afgiftspligtige personer og ikkeafgiftspligtige personer deles op i
to paragraffer, hvor § 20 a vedrører levering til afgiftspligtige personer og §
21 levering til ikkeafgiftspligtige personer.
Det foreslås i både § 20 a og § 21, at der indsættes et nyt stk. 2, som gør det
klart, at når ydelserne leveres til brug ved streaming eller de på anden måde
er virtuelt tilgængelige, er leveringsstedet i forbrugslandet (købers land).
Det vil herefter ikke længere være nødvendigt at vurdere omfanget af men-
neskelig involvering i ydelsens levering, idet leveringsstedet for levering til
ikkeafgiftspligtige personer vil være det samme, uanset om der er tale om
elektronisk leverede ydelser eller ikke.
2.3. Ophævelse af særlig momsregel ved el- og gashandel
2.3.1. Gældende ret
I momssystemet er det hovedreglen, at det er sælger af en vare, der skal
opkræve salgsmoms og angive og indbetale denne til skattemyndighederne.
En fuldt momspligtig købervirksomhed kan fratrække momsen på indkøbet
som købsmoms.
Ved grænseoverskridende handel mellem to virksomheder skal salgsmom-
sen indbetales til købers land (forbrugslandsbeskatning). For at undgå, at
virksomheder skal momsregistreres i alle de EU-lande, hvor købervirksom-
hederne er beliggende, er det køber (og ikke som efter hovedreglen sælger),
32
L 119c - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
UDKAST
der skal indbetale salgsmomsen i eget land. Varen sælges derfor uden moms,
og købervirksomheden betaler derefter salgsmomsen til sit eget lands myn-
dighed samtidig med, at den fratrækker den samme moms som købsmoms.
En ulempe ved en sådan omvendt betalingspligt ved grænseoverskridende
handel er, at der bliver et »brud« i momskæden, fordi det i efterfølgende
nationale salgsled er sælger, der er ansvarlig for betaling af salgsmomsen.
Dette kan udnyttes til f.eks. momskarruselsvig, hvor et efterfølgende led i
en handelskæde ikke indbetaler den opkrævede salgsmoms og forsvinder
med den. Da en køber tidligere har fratrukket salgsmomsen som købsmoms,
vil staten lide et momstab svarende til den ikke indbetalte salgsmoms.
For at bekæmpe den beskrevne svig blev der med virkning fra den 1. juli
2015 indført omvendt betalingspligt ved leveringer af el og gas til videre-
forhandlere af disse varer også i den indenlandske handel. Når der er om-
vendt betalingspligt, sælges varerne uden moms ved nationale handler lige-
som i den grænseoverskridende handel, og køber skal indbetale salgsmoms
på vegne af sælger samtidig med, at køber kan fratrække momsen som købs-
moms. Hermed er der ikke længere noget ”brud” i momskæden, og det und-
gås, at en virksomhed kan undlade at indbetale salgsmoms, mens en anden
tager fradrag for den som købsmoms. Indenlandsk omvendt betalingspligt
begrænser dermed risikoen for bl.a. momskarruselsvig og tab af momsind-
tægter. En yderligere gevinst ved omvendt betalingspligt er, at det af samme
årsag begrænser risikoen for tab af momsindtægter ved konkurser.
Samtidig med indførelse af omvendt betalingspligt blev der indsat en be-
stemmelse i momslovens § 46, stk. 3, hvorefter virksomheder, der har skilt
en eller flere områder af deres virksomhed ud i momsmæssigt selvstændige
delregistreringer - f.eks. en eksportdelregistrering - kan få tilladelse af told-
og skatteforvaltningen til ikke at anvende omvendt betalingspligt ved salg
fra hovedvirksomheden til delregistreringen. Tilladelse kan kun gives til
producenter af el og gas, eller virksomheder, der har haft en delregistrering
i mindst ét år. Tilladelse kan nægtes, hvis Skatteforvaltningen er i besiddelse
af oplysninger, som indikerer, at tilladelsen vil blive benyttet til momsund-
dragelse. Skatteforvaltningen kan desuden tilbagekalde en given tilladelse i
overensstemmelse med de almindelige grundsætninger i forvaltningsretten
om tilbagekaldelser af tilladelser.
Har en virksomhed tilladelse efter § 46, stk. 3, til ikke at anvende omvendt
betalingspligt ved salg af el eller gas til sin eksportdelregistrering, vil delre-
gistreringen have negativt momstilsvar, da eksport er momsfrit (fradrag for
købsmoms og ingen salgsmoms). Tilsvarende vil en delregistrering, der har
33
L 119c - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
UDKAST
salg med omvendt betalingspligt efter § 46, stk. 1, nr. 11, til danske afgifts-
pligtige videreforhandlere af el og gas, ofte have negativt momstilsvar (hvis
delregistreringen har et stort salg til f.eks. forbrugere efter almindelige
momsregler, vil denne salgsmoms kunne bevirke, at delregistreringens sam-
lede momstilsvar bliver positivt).
Da negativ moms som hovedregel udbetales til virksomhedernes delregi-
streringer, før hovedvirksomhederne indbetaler deres positive momstilsvar,
vil virksomhederne samlet set få en likviditetsfordel. Desuden kunne de ind-
til udgangen af 2017 få udbetalt forskudsmoms, hvor staten forskudsvis ud-
betalte et momsbeløb svarende til en andel af virksomhedens negative
moms. Forskudsmomsordningen blev ophævet med virkning fra 1. januar
2018.
2.3.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Der har de seneste år været en kraftig stigning i handel med energi, herunder
særligt el. Henset til størrelserne af de virksomheder, der agerer på marke-
derne for handel med el- og gas, samt markedernes størrelse, giver reglen i
momslovens § 46 stk. 3, om at virksomheder med delregistreringer, der er
videreforhandlere af el og gas, kan få tilladelse til ikke at bruge omvendt
betalingspligt ved salget til delregistreringen, anledning til risiko for tab af
betydelige momsindtægter ved konkurs. Samtidig får disse virksomheder en
likviditetsgevinst, hvilket også giver anledning til et likviditetstab for staten.
Det fremgår af bemærkningerne til momslovens § 46, stk. 3, jf. Folketings-
tidende 2014-15 A, L 144, side 29, at reglen om, at der kan gives tilladelse
til ikke at anvende omvendt betalingspligt, bl.a. er begrundet med, at om-
vendt betalingspligt i forbindelse med salg til en virksomheds egen delregi-
strering vil medføre administrative byrder, og at omvendt betalingspligt ved
salg til en eksportdelregistrering vil betyde, at eksportvirksomheden ikke
længere vil have negativt momstilsvar. Hvis virksomheden ikke har negativt
momstilsvar vil den ikke kunne få udbetalt forskudsmoms. Det er desuden
anført i bemærkningerne, at virksomheder med produktion af el eller gas
ikke vurderes at udgøre en nævneværdig risiko i forbindelse med momskar-
ruselsvig, og at reglen om, at andre virksomheder skal have en delregistre-
ring i mindst 1år før tilladelse kan gives, sikrer Skatteforvaltningen tid til at
få tilstrækkeligt kendskab til virksomheden.
En af de væsentligste begrundelser for at indføre muligheden for at blive
undtaget fra brugen af omvendt betalingspligt ved salg til delregistreringer
var således, at virksomheder med eksportdelregistreringer til videresalg af
34
L 119c - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
UDKAST
el og gas ellers ikke ville få negativt momstilsvar og dermed mulighed for
at få udbetalt forskudsmoms.
Forskudsmomsen blev dog ophævet med virkning fra den 1. januar 2018,
og dermed er denne begrundelse for at have reglen faldet væk.
Tilgængelige oplysninger viser, at der hidtil kun er givet relativt få tilladel-
ser, men at de virksomheder, der har fået tilladelser, har store omsætninger
og dermed også stort negativt momstilsvar i delregistreringerne. Det må for-
ventes, at flere virksomheder med uændrede regler fremover vil se en fordel
i at etablere delregistreringer og anmode om tilladelse til ikke at anvende
omvendt betalingspligt ved salget til disse.
På baggrund af ovenstående, og da undtagelsen fra at bruge omvendt beta-
lingspligt salg af el eller gas fra en hovedvirksomhed til dens videreforhand-
lende delregistrering er en dansk særregel, foreslås reglen i momslovens §
46, stk. 3, ophævet. Ophævelse af reglen vil betyde, at staten ikke længere
vil skulle udbetale store beløb i negativt momstilsvar til delregistreringerne,
og dermed vil risikoen for tab ved konkurser mindskes, og staten vil ikke
som nu have et likviditetstab i forbindelse med delregistreringerne.
Det foreslås, at den foreslåede ophævelse af momslovens § 46, stk. 3, træder
i kraft den 1. juli 2024, således, at der derefter ikke vil kunne gives flere
tilladelser til ikke anvende omvendt betalingspligt ved salget af el og gas til
delregistreringer, der videreforhandler disse varer. Det foreslås endvidere,
at tilladelser givet efter § 46, stk. 3, bortfalder den 1. juli 2024, hvorfor de
kan anvendes til og med den 30. juni 2024.
2.4. Betalingsfrist for køb og indførsel af visse køretøjer
2.4.1. Gældende ret
Det fremgår af momslovens § 46 d, stk. 1, at betaling af afgift påhviler den
person, som ikke opfylder betingelserne for fritagelse for afgift ved indfør-
sel eller indkøb af personmotorkøretøj efter § 36, stk. 3, 5. pkt., eller § 45,
stk. 6, 3. pkt. Afgiftsgrundlaget udgøres af købsprisen, som personmotorkø-
retøjet er solgt for til tredjemand, forudsat at salget er sket på armslængde-
vilkår, eller i mangel heraf købsprisen for tilsvarende personmotorkøretøjer
på det tidspunkt, hvor personen ikke opfyldte betingelserne for fritagelse for
afgift.
Personkredsen i momslovens § 46 d, stk. 1, skal i henhold til bestemmelsen
forstås som diplomatisk anmeldt personale, konsulært anmeldt personale el-
ler herværende internationale organisationers tilknyttede personale, jf.
momslovens § 36, stk. 3, 4. pkt., og § 45, stk. 6, 2. pkt. Disse personers
35
L 119c - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
UDKAST
indførsel af personmotorkøretøjer her til landet er fritaget for moms. Frita-
gelsen er betinget af, at den fritagelsesberettigede opretholder sin adgang til
fritagelse for afgift ved indførsel af personmotorkøretøjer i en periode på 2
år fra indførslen af køretøjet, og at køretøjet ikke sælges eller på anden måde
overdrages til en ikkefritagelsesberettiget inden for denne periode, medmin-
dre andet er fastsat i den enkelte organisations værtskabsaftale, jf. momslo-
vens § 36, stk. 3, 5. pkt., og § 45, stk. 6, 3. pkt. Undtaget fra disse betingelser
er NATO’s tilknyttede personale.
Efter momslovens § 46 d, stk. 2, skal den person, som ikke opfylder betin-
gelserne for fritagelse for afgift ved indførsel eller indkøb af personmotor-
køretøj efter § 36, stk. 3, 5. pkt., eller § 45, stk. 6, 3. pkt., straks indberette
oplysninger om, hvilken betingelse der ikke opfyldes, til Skatteforvaltnin-
gen og indbetale afgiften. Bestemmelsen pålægger således diplomater en
oplysnings- og betalingspligt.
Skatteministeren er bemyndiget til at fastsætte nærmere regler om, hvilke
oplysninger der skal indberettes til Skatteforvaltningen, herunder hvordan
oplysningerne skal indberettes, jf. momslovens § 46 d, stk. 4. Imidlertid fast-
sætter momsloven ikke nærmere regler for, hvornår momsbetalingen skal
ske, hvis betingelserne for momsfritagelse ikke er opfyldt.
2.4.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det foreslås at indføre en sidste rettidig betalingsdag for momsen, hvis be-
tingelserne for momsfritagelse ved indførsel eller indkøb af personmotorkø-
retøj ikke længere er opfyldt.
Det foreslås at fastsætte, at momsen skal indbetales senest 14 dage efter på-
krav fra Skatteforvaltningen. Det vil sige, at forfaldsdag og sidste rettidige
betalingsdag for momsen er den 14. dag efter påkrav fra Skatteforvaltnin-
gen. Påkrav fra Skatteforvaltningen anses for stiftet den dag, hvor påkravet
afgives.
Den foreslåede lovhjemmel er nødvendig af hensyn til Skatteforvaltningens
opkrævning af moms i de tilfælde, hvor en diplomat m.v. ikke længere op-
fylder betingelserne for momsfritagelse.
2.5. Godtgørelse af dækningsafgift i chokoladeafgiftsloven
2.5.1. Gældende ret
Efter chokoladeafgiftslovens § 8, stk. 1, nr. 3, kan virksomheder, der er re-
gistrerede som oplagshaver, fradrage vægten af varer, der er afgiftspligtige
efter kapitel 1, eller der er betalt afgift af efter § 11 i lov om forskellige
36
L 119c - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
UDKAST
forbrugsafgifter, i den afgiftspligtige mængde, hvis varerne anvendes til
fremstilling af andre varer, der er afgiftspligtige efter kapitel 1.
Efter chokoladeafgiftslovens § 9, stk. 1, kan Skatteforvaltningen meddele
bevilling til afgiftsgodtgørelse eller afgiftsfritagelse for varer, der erhvervs-
mæssigt anvendes til fremstilling af afgiftsfri varer, som leveres til udlandet,
eller som blot leveres til udlandet.
Efter chokoladeafgiftslovens § 9, stk. 2, kan registrerede varemodtagere
uden bevilling angive afgift af afgiftsberigtigede varer, der er leveret til ud-
landet, på deres afgiftsangivelser. Således indgår den godtgørelsesberetti-
gede afgift i opgørelsen af afgiftstilsvaret.
Efter chokoladeafgiftslovens § 9, stk. 4, kan Skatteforvaltningen meddele
bevilling til afgiftsfritagelse for varer, der erhvervsmæssigt anvendes til
fremstilling af varer, der ikke er omfattet af afgiftspligten, og som ikke ved
modtagelse fra udlandet ville være afgiftspligtige efter kapitel 3.
Efter chokoladeafgiftslovens § 22, stk. 8, 1. pkt., kan Skatteforvaltningen
meddele bevilling til godtgørelse af afgiften af afgiftsberigtigede varer, der
erhvervsmæssigt leveres til udlandet.
Efter chokoladeafgiftslovens § 22, stk. 8, 2. pkt., kan registrerede varemod-
tagere uden bevilling
frem for at søge Skatteforvaltningen om godtgørelse
angive afgift af afgiftsberigtigede varer, der er leveret til udlandet, på af-
giftsangivelsen, så den godtgørelsesberettigede afgift indgår i opgørelsen af
afgiftstilsvaret. Det betyder, at registrerede varemodtagere ikke behøver den
bevilling, der nævnes i § 22, stk. 8, 1. pkt., for at opnå godtgørelsen af af-
giftsberigtigede varer, der erhvervsmæssigt leveres til udlandet.
I et bindende svar fra Skatterådet, SKM2023.87.SR, kunne en spørger ikke
få godtgørelse af dækningsafgiftspligtige varer, der anvendtes i fremstillin-
gen af andre varer, der var afgiftsfri efter chokoladeafgiftsloven, og som
skulle leveres til udlandet.
2.5.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Chokoladeafgiftsloven følger som udgangspunkt en systematik, hvorefter
der ikke skal betales afgift af varer, der udføres af Danmark, eller der an-
vendes til fremstilling af andre varer, der ikke i sig selv er afgiftspligtige og
heller ikke ville være dækningsafgiftspligtige, hvis de blev modtaget fra ud-
landet. Der skal som udgangspunkt heller ikke betales afgift af varer, der
anvendes til at fremstille andre afgiftspligtige varer.
37
L 119c - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
UDKAST
Skatteministeriet vurderer, at det bindende svar i SKM2023.87.SR bryder
med den nævnte systematik.
Den manglende hjemmel til godtgørelse af afgift af dækningsafgiftspligtige
varer, der anvendes til fremstilling af varer, der ikke i sig selv er afgiftsplig-
tige efter kapitel 1, og som ikke ville være afgiftspligtige efter kapitel 3, hvis
de blev modtaget fra udlandet, betyder, at danske virksomheder stilles rin-
gere end virksomheder i andre EU-medlemslande. Det sker ved, at de dansk-
producerede varer belastes af en tidligere pålagt dækningsafgift, som de nøj-
agtigt samme varer ikke ville blive pålagt, hvis de blev modtaget fra udlan-
det.
Skatteministeriet vurderer også, at en tilsvarende problemstilling vil gøre
sig gældende, hvis dækningsafgiftspligtige varer blev brugt til fremstilling
af andre dækningsafgiftspligtige varer, der blev leveret til udlandet, eller
hvis dækningsafgiftspligtige varer blev brugt til fremstilling af varer, der er
afgiftspligtige efter chokoladeafgiftslovens kapitel 1.
Skatteministeriet foreslår, at reglerne ændres, så danske og udenlandske
virksomheder stilles lige.
Det foreslås, at oplagshavere kan fradrage vægten af dækningsafgiftsplig-
tige bestanddele, hvis dækningsafgiftspligtige varer anvendes til fremstil-
ling af varer, der i sig selv vil være afgiftspligtige efter kapitel 1.
Det foreslås endvidere, at Skatteforvaltningen kan godtgøre afgift for varer,
der tidligere er betalt dækningsafgift af, hvis varerne bruges til at fremstille
andre varer, der ikke i sig selv er afgiftspligtige efter kapitel 1, og som ikke
ville være dækningsafgiftspligtige, hvis de blev modtaget fra udlandet. At
en vare ikke ville være dækningsafgiftspligtig, hvis den blev modtaget fra
udlandet, indebærer, at den ikke er omfattet af de positioner i toldtariffen,
der nævnes i chokoladeafgiftslovens § 22, stk. 1, foruden at den ikke er af-
giftspligtig i sig selv efter samme lovs kapitel 1. Bestemmelsen kan anven-
des på varer, der fremstilles til brug her i landet, og på varer, der skal leveres
til udlandet.
Det foreslås derudover, at den nuværende hjemmel i chokoladeafgiftslovens
§ 22, stk. 8, udvides, så Skatteforvaltningen også kan godtgøre afgiften af
dækningsafgiftspligtige varer, der anvendes til at fremstille andre varer, der
leveres til udlandet.
Forslaget til en udvidelse af chokoladeafgiftslovens § 22, stk. 8, adskiller
sig fra indsættelsen af § 22, stk. 12, på to punkter. For det første kan den
38
L 119c - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
UDKAST
foreslåede udvidelse af stk. 8 kun anvendes på varer, der skal leveres til
udlandet, hvor det foreslåede stk. 12 både kan anvendes på varer, der leveres
til udlandet, og på varer til det hjemlige marked. For det andet kan den fo-
reslåede udvidelse af stk. 8 anvendes, når de yderlig forarbejdede varer er
afgiftspligtige efter kapitel 3, hvor det foreslåede stk. 12 kun kan anvendes,
når de yderlig forarbejdede varer hverken er afgiftspligtige efter kapitel 1
eller kapitel 3.
Det bemærkes, at Skatteforvaltningen vil have de samme kontrolmuligheder
med virksomheder, der anvender de foreslåede godtgørelses- og fradrags-
muligheder, som Skatteforvaltningen har med andre virksomheder, der en-
ten er registreret som oplagshaver eller varemodtager eller har modtaget en
bevilling. Skatteforvaltningen vil f.eks. fortsat have mulighed for at føre
kontrol med virksomhederne, herunder leverandørerne til de virksomheder,
der fremstiller varer, der ikke er afgiftspligtige.
2.6. Præcisering af krav om beholdningsregnskab ved løssalg af groft-
skåret røgtobak
2.6.1. Gældende ret
Tobaksafgiftsloven regulerer afgiften på tobak, herunder hvilken afgift der
skal pålægges hvilken slags tobak.
Afgiftsberegningen afhænger af typen af tobak. Vandpibetobak hører under
lovens definition af »groftskåret røgtobak«. Afgiften på groftskåret røgto-
bak udgør pr. 1. januar 2023 1.500,90 kr. pr. kilogram.
Det følger af lovens § 4, stk. 1, at virksomheder, der ikke er autoriserede
som oplagshavere, ikke må modtage eller opbevare tobaksvarer, der ikke er
pakket i forskriftsmæssigt lukkede og behørigt stemplede pakninger. En-
keltsalg og salg i løs vægt af tobaksvarer er endvidere forbudt, jf. § 4, stk.
2.
Efter § 4, stk. 3, finder bestemmelsen om opbevaring efter stk. 1, ikke an-
vendelse ved salg og brug af groftskåret røgtobak på salgsstedet. Salg i løs-
vægt skal kunne afstemmes med salgsstedets indkøb af stemplede paknin-
ger.
§ 4, stk. 3, blev indført ved lov nr. 1532 af 27. december 2014 med henblik
på at lette de administrative byrder for virksomheder, der sælger og bruger
groftskåret røgtobak på salgsstedet. Byrderne for virksomhederne bestod i,
at groftskåret røgtobak skulle ompakkes fra halvkilopakker til portionspak-
ker med påsatte stempelmærker for at være i overensstemmelse med gæl-
dende ret. Da en sådan ompakning med påsætning af stempelmærker var
39
L 119c - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
UDKAST
administrativt byrdefuld for de omtalte virksomheder, blev der indført ad-
gang til salg af groftskåret røgtobak i enkeltportioner, når salget sker til for-
brug for salgsstedet. Med bestemmelsen blev det således muligt for vandpi-
becaféer at sælge vandpibetobak til rygning på stedet. Det har endvidere
været hensigten med bestemmelsen, at virksomhederne efter de almindelige
regler skal kunne redegøre for det senere salg af groftskåret røgtobak i en-
keltportioner, jf. § 4 stk. 3, 2. pkt.
Efter lovens § 25, stk. 1, nr. 2, straffes forsætlig eller grov uagtsom overtræ-
delse af lovens § 4 med bøde.
2.6.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det har i praksis vist sig, at virksomhederne har udfordringer med at efter-
leve tobaksafgiftslovens § 4, stk. 3, 2. pkt., som indebærer, at virksomheder,
der sælger og bruger groftskåret røgtobak på salgsstedet, skal afstemme sal-
get i løsvægt med salgsstedets indkøb af stemplede pakninger.
Praksis viser, at flere virksomheder ikke kan redegøre for den indkøbte to-
bak ved at fremvise faktura for købet. Det viser sig endvidere, at emballagen
på den indkøbte tobak ikke er forsynet med lovpligtige stempelmærker, li-
gesom virksomhederne ikke kan afstemme tobakken i løsvægt med de ind-
købte stemplede pakninger med afgiftspligtig tobak. Det bevirker, at virk-
somhederne ikke kan dokumentere, hvor den indkøbte tobak kommer fra,
og at der er betalt afgift af tobakken. Det er således vurderingen, at der er
øget risiko for afgiftsunddragelse.
Hensigten med § 4, stk. 3, 2. pkt., er, at de omfattede virksomheder skal
kunne redegøre for det senere salg af groftskåret røgtobak i enkeltportioner
i form af afstemning af salgsstedets salg af groftskåret røgtobak i løsvægt
med salgsstedets indkøb af stemplede pakninger af tobakken. Heri ligger, at
virksomhederne skal føre et beholdningsregnskab, der kan danne grundlag
for afstemning af salgsstedets salg af groftskåret røgtobak i løsvægt med
salgsstedets indkøb af stemplede pakninger af tobakken. Beholdningsregn-
skabet skal både indeholde oplysninger om salg og brug af groftskåret røg-
tobak på salgsstedet. Oplysninger om brug af groftskåret røgtobak på salgs-
stedet er relevant i de tilfælde, hvor tobakken forbruges til virksomhedens
eget brug, f.eks. ejer og ansatte, der ryger vandpibetobak i arbejdstiden i
vandpibecaféen, og hvor der ikke er tale om salg.
Praksis viser, at virksomhederne har udfordringer med at efterleve § 4, stk.
3, 2. pkt., hvilket kan skyldes, at det ikke fremgår tilstrækkeligt tydeligt af
bestemmelsen, at der skal føres et beholdningsregnskab, der kan danne
40
L 119c - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
UDKAST
grundlag for afstemning af salgsstedets salg af groftskåret røgtobak i løs-
vægt med indkøbet af stemplede pakninger af tobakken.
Det foreslås derfor at præcisere § 4, stk. 3, således at det fremgår tydeligt,
at virksomheder, der sælger og bruger groftskåret røgtobak på salgsstedet,
skal føre et beholdningsskab, der kan danne grundlag for afstemning af
salgsstedets salg af groftskåret røgtobak i løsvægt med indkøbet af stem-
plede pakninger af tobakken. Det foreslås endvidere at præcisere, at behold-
ningsregnskabet skal indeholde oplysninger både om salg og brug af groft-
skåret røgtobak på salgsstedet.
Der vil ikke være særlige formkrav for beholdningsregnskabet. Regnskabet
vil alene skulle gøre det muligt for Skatteforvaltningen at følge virksomhe-
ders afstemning af tobakken fra indkøb til salg og brug.
Ved afgiftsunddragelse eller forsøg herpå har Skatteforvaltningen efter told-
lovens § 83, stk. 1, 2. pkt., mulighed for efter en konkret vurdering at tage
tobaksvarerne i bevaring eller anmode politiet om, at de pågældende varer
beslaglægges.
2.7. Bøder ved enkeltsalg af cigaretter og manglende beholdningsregn-
skab
2.7.1. Gældende ret
Varer, der er afgiftspligtige efter tobaksafgiftsloven, er cigaretter samt groft-
og fintskåret røgtobak. Det følger af tobaksafgiftslovens § 1, stk. 1.
Det følger af § 4, stk. 1, at virksomheder, der ikke er autoriserede, ikke må
modtage eller opbevare afgiftspligtige varer, der ikke er pakket i forskrifts-
mæssigt lukkede og behørigt stemplede pakninger.
Det følger af § 4, stk. 2, at enkeltsalg og salg i løs vægt af afgiftspligtige
varer er forbudt. Det hænger sammen med, at pakninger med afgiftspligtige
varer til forbrug her i landet skal forsynes med et stempelmærke samt angi-
velse af indholdets art og mængde, den pågældende vares detailpris m.v., jf.
§ 2, stk. 1, 1. pkt., § 3, stk. 2, 1. pkt. og § 28. Hvad angår cigaretter hænger
det desuden sammen med, at pakker med cigaretter skal indeholde 20 stk.,
jf. lovens § 3, stk. 3.
Det følger af § 4, stk. 3, 1. pkt., at bestemmelsen om opbevaring efter stk. 1
ikke finder anvendelse ved salg og brug af groftskåret røgtobak på salgsste-
det.
41
L 119c - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
UDKAST
Endvidere følger det af § 4, stk. 3, 2. pkt., at salg i løsvægt skal kunne af-
stemmes med salgsstedets indkøb af stemplede pakninger.
Det følger § 10, stk. 1, 1. pkt., at en midlertidigt registreret varemodtager er
en virksomhed, institution eller person, der som led i udøvelsen af sit er-
hverv er registreret med en tilladelse til kun lejlighedsvis at modtage varer
fra andre EU-lande eller tredjelande. Endvidere følger det af lovens § 10,
stk. 1, 2. pkt., at for at få tilladelse til at udøve aktivitet som midlertidigt
registreret varemodtager her i landet skal virksomheden eller personen in-
den vareafsendelsen fra et andet EU-land eller tredjeland 1) registreres som
midlertidigt registreret varemodtager hos Skatteforvaltningen, 2) anmelde
varetransporten til Skatteforvaltningen og 3) indbetale afgiften af varer, der
er afgiftspligtige her i landet.
Det følger af § 10 a, stk. 5, 1. pkt., at en midlertidigt autoriseret modtager af
beskattede varer er en virksomhed eller person, der som led i udøvelsen af
sit erhverv er registreret med tilladelse til kun lejlighedsvis at modtage varer
omfattet af stk. 1, nr. 1.
Det følger endvidere af § 10 a, stk. 5, 2. pkt., at for at få tilladelse til at udøve
aktivitet som midlertidigt autoriseret modtager her i landet skal virksomhe-
den eller personen, inden vareafsendelsen begynder fra et andet EU-land, jf.
§ 20 a, stk. 3, 1) registreres som midlertidigt autoriseret modtager hos told-
og skatteforvaltningen, 2) anmelde varetransporten til told- og skatteforvalt-
ningen og 3) indbetale afgiften af varer, der er afgiftspligtige her i landet.
§ 18, stk. 1-3, 5 og 7-9, indeholder krav til regnskabsførelse, fakturaudste-
delse, opbevaring af regnskabsmateriale m.v. for virksomheder, der er om-
fattet af tobaksafgiftsloven. Kravene har til formål at understøtte Skattefor-
valtningens kontrol med, hvorvidt der er sket korrekt betaling af tobaksaf-
gift.
Den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder § 4, § 10, stk. 1, 2. pkt.,
§ 10 a, stk. 5, eller § 18, stk. 1-3, 5 eller 7-9, straffes med bøde. Det følger
af § 25, stk. 1, nr. 2.
I dag er der ikke fastsat et bødeniveau for overtrædelse af § 4, stk. 2, om
forbuddet mod enkeltsag og salg i løs vægt af afgiftspligtige varer.
Det følger af § 25, stk. 5, 2. pkt., at der udmåles en skærpet bøde for over-
trædelse af § 18, stk. 1-3, 5 og 7-9, hvis overtrædelsen af disse krav til regn-
skabsførelse m.v. medfører, at det ikke er muligt at konstatere, om der er
betalt afgift efter bestemmelserne i tobaksafgiftsloven.
42
L 119c - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
UDKAST
Den skærpede bøde udgør 10.000 kr. i førstegangstilfælde, 20.000 kr. i an-
dengangstilfælde, 30.000 kr. i tredjegangstilfælde osv. Bøden stiger således
med 10.000 kr. i hvert gentagelsestilfælde. Bødeniveauet er beskrevet i be-
mærkningerne til lov nr. 1554 af 13. oktober 2016, jf. Folketingstidende,
2016-17, A, L 26 som fremsat, side 6.
Hvis nogen har begået flere overtrædelser af § 10, stk. 1, 2. pkt., § 10 a, stk.
5, 2. pkt., eller § 18, stk. 1-3, 5 eller 7-9, sammenlægges bødestraffen for
hver overtrædelse efter princippet om absolut kumulation, uanset om på-
dømmelsen eller vedtagelsen sker ved én eller flere sager. Det følger af §
25, stk. 6, 1. pkt.
Princippet om absolut kumulation gælder også, hvis nogen har overtrådt §
10, stk. 1, 2. pkt., § 10 a, stk. 5, 2. pkt. eller § 18, stk. 1-3, 5 eller 7-9, og én
eller flere andre skatte- og afgiftslove eller pantlovgivningen. Det følger af
tobaksafgiftslovens § 25, stk. 6, 2. pkt.
Det følger af § 25, stk. 7, at bestemmelsen i stk. 6 om absolut kumulation
kan fraviges, når særlige grunde taler herfor. Fravigelsen af stk. 6 kan f.eks.
skyldes skærpende eller formildende omstændigheder i henhold til straffe-
lovens §§ 81 eller 82.
Det følger af tobaksafgiftslovens § 26, jf. opkrævningslovens § 18, at bøde-
sager om overtrædelse af de bestemmelser, der er nævnt i tobaksafgiftslo-
vens § 25, stk. 1, nr. 2, kan afsluttes af Skatteforvaltningen med et admini-
strativt bødeforelæg, hvis den pågældende erkender sig skyldig i overtræ-
delsen og erklærer sig rede til at betale bøden inden for en nærmere angivet
frist.
2.7.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Skatteforvaltningen ser en stigende tendens til, at tobaksafgiftslovens § 4,
stk. 2, overtrædes i bl.a. kiosker, fordi cigaretter sælges enkeltvis. I praksis
har Skatteforvaltningen ikke mulighed for at udstede et bødeforelæg til de
pågældende, fordi der ikke er fastsat et bødeniveau for overtrædelsen.
Hvis der fastsættes et bødeniveau for overtrædelse af § 4, stk. 2, vil Skatte-
forvaltningen kunne udstede bødeforelæg, når de konstaterer, at der sker en-
keltsalg af cigaretter i f.eks. kiosker.
Det vurderes, at bødeniveauet vil skulle fastsættes under hensyn til, at der
er tale om en overtrædelse, der ikke sker som led i unddragelse af tobaksaf-
43
L 119c - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
UDKAST
gift. Endvidere vurderes det, at bødeniveauet vil skulle fastsættes under hen-
syn til bødeniveauet ved andre lignende overtrædelser af afgiftslovgivnin-
gen, der heller ikke sker som led i unddragelse af afgift.
Skatteforvaltningen konstaterer også, at nogle vandpibecafeer overtræder
kravet i § 4, stk. 3, 2. pkt., om, at salg af groftskåret tobak i løsvægt skal
kunne afstemmes med salgsstedets indkøb af stemplede pakninger. Af
denne grund foreslås det, at bestemmelsen ændres, så det fremgår klart, at
virksomhederne vil skulle udarbejde et beholdningsregnskab, jf. også pkt.
2.6. og pkt. 2.7.1 ovenfor.
Manglende eller mangelfuldt beholdningsregnskab vil
ligesom overtræ-
delser af reglerne om regnskabskrav m.v. i §§ 18, stk. 1-3, 5 og 7-9
kunne
medføre, at det ikke er muligt at konstatere, om der er betalt korrekt tobaks-
afgift. Det vil kunne være tilfældet, hvis det manglede eller mangelfulde
beholdningsregnskab medfører, at det ikke er muligt at afstemme tobak, der
er udskilt i løsvægt, med tobaksemballage, der er påført stempelmærker.
For at sidestille overtrædelser af § 4, stk. 3, med overtrædelser af § 18, stk.
1-3, 5 eller 7-9, i situationer, hvor en overtrædelse medfører, at det ikke er
muligt at konstatere, om der er betalt korrekt tobaksafgift, vil der kunne ind-
sættes en henvisning til § 4, stk. 3, i bestemmelsen om skærpede bøder i §
25, stk. 5 og 6.
Det foreslås, at »straffes den, der« ændres til »straffes den, som« i tobaks-
afgiftslovens § 25, stk. 1.
Ændringen foreslås med henblik på at tilkendegive en bødepraksis for over-
trædelse af § 4, stk. 2. Med ændringen er det således forudsat, at den der
forsætligt eller groft overtræder § 4, stk. 2, skal kunne straffes med en bøde
på 5.000 kr.
Det er forudsat, at bødeniveauet på 5.000 kr. vil finde anvendelse, uanset
om der er tale om et førstegangs- eller gentagelsestilfælde. Det er endvidere
forudsat, at der ved bødeudmålingen vil skulle ske absolut kumulation, så-
ledes at der ved overtrædelser af bestemmelsen udmåles en bøde på 5.000
kr. for hver overtrædelse, uanset om pådømmelsen eller vedtagelsen sker
ved én eller flere sager.
Bødeniveauet vil svare til bødeniveauet for overtrædelser af § 13 d, stk. 1, §
13 e, stk. 1, og § 13 f, stk. 1, i lov om forskellige forbrugsafgifter (herefter
forbrugsafgiftsloven), der angår krav om, at varer omfattet af forbrugsaf-
giftsloven skal være pakket i detailsalgspakninger. Disse krav, og bøden for
44
L 119c - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
UDKAST
at overtræde dem, er nærmere beskrevet i lovbemærkningerne til lov nr.
2616 af 28. december 2021, jf. Folketingstidende, 2021-22, A, L 89 som
fremsat.
Ved fastsættelse af bødeniveauet for overtrædelse af tobaksafgiftslovens §
4, stk. 2, er der henset til, at overtrædelsen
ligesom de nævnte overtrædel-
ser af forbrugsafgiftsloven
relaterer sig til, hvordan afgiftspligtige varer
skal være pakket, og ikke sker som led i unddragelse af afgift.
Det foreslås endvidere at indsætte en henvisning til tobaksafgiftslovens § 4,
stk. 3, i § 25, stk. 5, 2. pkt., og stk. 6, 1. og 2. pkt.
Ændringen af § 25, stk. 5, 2. pkt., vil medføre, at der udmåles en skærpet
bøde ved overtrædelser af § 4, stk. 3, hvis overtrædelsen medfører, at det
ikke er muligt at konstatere, om der er betalt korrekt afgift efter bestemmel-
serne i tobaksafgiftsloven.
Med ændringen er det således forudsat, at der ved overtrædelser af § 25, stk.
5, 2. pkt., jf. § 4, stk. 3, vil skulle udmåles en bøde på 10.000 kr. i første-
gangstilfælde, 20.000 kr. i andengangstilfælde, 30.000 kr. i tredjegangstil-
fælde osv. Bøden vil således stige med 10.000 kr. i hvert gentagelsestil-
fælde.
Ændringen af § 25, stk. 6, 1. og 2. pkt., vil medføre, at princippet om absolut
kumulation vil gælde ved overtrædelser af § 4, stk. 3. Hvis nogen har begået
flere overtrædelser af § 4, stk. 3, vil bødestraffen således skulle sammen-
lægges for hver overtrædelse efter princippet om absolut kumulation, uanset
om pådømmelsen eller vedtagelsen sker ved én eller flere sager. Ligeledes
vil princippet om absolut kumulation gælde, hvis nogen har overtrådt § 4,
stk. 3 og § 10, stk. 1, 2. pkt., § 10 a, stk. 5, 2. pkt., eller § 18, stk. 1-3, 5 eller
7-9, eller én eller flere andre skatte- eller afgiftslove eller pantlovgivningen.
Princippet om absolut kumulation vil dog kunne fraviges, når særlige
grunde taler herfor, jf. tobaksafgiftslovens § 25, stk. 7. Fravigelsen vil f.eks.
kunne skyldes skærpende eller formildende omstændigheder i henhold til
straffelovens §§ 81 eller 82.
Sager om overtrædelse af tobaksafgiftslovens § 4, stk. 2 eller 3, vil kunne
afsluttes af Skatteforvaltningen med et administrativt bødeforelæg, hvis be-
tingelserne herfor er opfyldt, jf. § 26, jf. opkrævningslovens § 18. Hvis be-
tingelserne ikke er opfyldt, f.eks. fordi den pågældende ikke erkender sig
skyldig i forholdet, vil Skatteforvaltningen skulle oversende sagen til poli-
tiet med henblik på, at sagen afgøres ved domstolene.
45
L 119c - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
UDKAST
Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering
i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne
strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den
konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf.
herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel
10.
2.8. Afgiftsforhøjelser på nikotinprodukter og røgfri tobak
samt justering af overgangsregler ved afgiftsforhøjelser på
røgfri tobak, nikotinprodukter og nikotinholdige væsker
2.8.1. Afgiftsforhøjelser på nikotinprodukter og røgfri tobak
2.8.1.1. Gældende ret
Efter forbrugsafgiftsloven skal der betales afgift af nikotinprodukter og røg-
fri tobak.
Ved nikotinprodukter forstås alle produkter, der indeholder nikotin, uanset
den tiltænkte brug af nikotinproduktet. Visse nikotinprodukter er fritaget for
afgift f.eks. nikotinprodukter, der er lægemidler med markedsføringstilla-
delse.
Ved røgfri tobak forstås produkter, der helt eller delvist indeholder tobak.
Det kan f.eks. være kardusskrå, snus til nasalt brug, tyggetobak og lignende.
Afgiften på nikotinprodukter udgør 5,5 øre pr. mg nikotin, og afgiften på
røgfri tobak udgør 461 kr. og 37 øre pr. kg.
Afgiften på nikotinprodukter blev indført den 1. oktober 2022, og afgiften
på røgfri tobak blev lagt sammen. Før den 1. oktober 2022 var røgfri tobak
inddelt i to kategorier (afgift af kardusskrå og snus til nasalt brug samt afgift
af anden røgfri tobak) med forskellige afgiftssatser.
2.8.1.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Udvalget af tobaks- og nikotinprodukter er bredt. Produkterne appellerer di-
rekte til børn og unge, som har relativt let adgang til produkterne, der ikke
er lovlige at sælge til børn og unge under 18 år. Mere end en tredjedel af de
15-29-årige angiver, at de bruger mindst ét tobaks- eller nikotinprodukt.
Tobaks- og nikotinprodukter er sundhedsskadelige og stærk afhængigheds-
skabende. Børn og unge er særligt følsomme over for nikotin og bliver hur-
tigere afhængige end voksne. Nikotin påvirker hjernen negativt og kan have
alvorlige konsekvenser for evnen til at lære, koncentrere sig og være op-
mærksom. Nikotin kan også have en skadelig effekt på det psykiske helbred
og medvirke til at fremkalde symptomer på angst og depression.
46
L 119c - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
UDKAST
Tilgængeligheden af tobaks- og nikotinprodukter bør derfor begrænses. Det
vurderes, at tilgængelighed har en afgørende betydning for forbruget, og
derfor bør der skabes rammer, hvor børn og unge i mindre grad konfronte-
res, fristes og foretager impulskøb af tobaks- og nikotinprodukter.
Det foreslås derfor at forhøje afgiften på nikotinprodukter, således at afgif-
ten på nikotinprodukter stiger til 10 øre pr. mg nikotin. Eksempelvis vil en
dåse med nikotinposer med en nettovægt på 20 gram med et nikotinindhold
på 9 gram pr. pose stige med ca. 12 kr.
Det foreslås desuden at forhøje afgiften på røgfri tobak som f.eks. tyggeto-
bak for at undgå, at der sker utilsigtet substitution mellem nikotinprodukter
og røgfri tobak.
De foreslåede afgiftsforhøjelser på nikotinprodukter og røgfri tobak skal bi-
drage til at forebygge, at børn og unge begynder at bruge produkterne, samt
motivere dem, der allerede forbruger produkterne, til at stoppe eller reducere
deres forbrug.
Det vurderes, at begrænset tilgængelighed af tobaks- og nikotinprodukter er
den mest effektive indsats til tobaks- og nikotinforebyggelse. Øgede skatter
og afgifter vurderes derfor at være et centralt redskab til at begrænse tilgæn-
geligheden.
Det foreslås, at afgiftsforhøjelserne træder i kraft den 1. juni 2024 efterfulgt
af en såkaldt clean market-periode på henholdsvis 3 måneder i forbindelse
med salg og 4 måneder i forbindelse med opbevaring.
Reglerne om begrænsning af salg af varer med gamle stempelmærker (de
såkaldte clean market-regler) indebærer, at afgiftspligtige varer, der er ud-
leveret fra en registreret oplagshaver, og som er påført stempelmærker, der
var gældende før en afgiftsforhøjelses ikrafttræden, ikke må sælges i er-
hvervsmæssigt øjemed her i landet, når der er forløbet 3 måneder fra afgifts-
forhøjelsens ikrafttræden, jf. forbrugsafgiftslovens § 13 d, stk. 6. Det bety-
der, at når afgiftsforhøjelsen på nikotinprodukter og røgfri tobak træder i
kraft den 1. juni 2024, kan grossister og detailhandlere sælge nikotinproduk-
ter og røgfri tobak med gamle stempelmærker fra og med den 1. juni 2024
til og med den 31. august 2024. Det vil sige, at forbuddet mod salg af niko-
tinprodukter og røgfri tobak med gamle stempelmærker træder i kraft fra og
med den 1. september 2024.
47
L 119c - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
UDKAST
Reglerne om begrænsning af opbevaring af varer med gamle stempelmær-
ker (de såkaldte clean market-regler) indebærer, at virksomheder, der ikke
er registrerede oplagshavere, ikke må opbevare afgiftspligtige varer, som er
påført stempelmærker, der var gældende før en afgiftsforhøjelses ikrafttræ-
den, når der er forløbet 4 måneder fra afgiftsforhøjelsens ikrafttræden, jf.
forbrugsafgiftslovens § 13 d, stk. 7. Det betyder, at når afgiftsforhøjelserne
på nikotinprodukter og røgfri tobak træder i kraft den 1. juni 2024, kan gros-
sister og detailhandlere opbevare nikotinprodukter og røgfri tobak med
gamle stempelmærker fra og med den 1. juni 2024 til og med den 30. sep-
tember 2024. Det vil sige, at forbuddet mod opbevaring af nikotinprodukter
og røgfri tobak med gamle stempelmærker indtræder fra og med den 1. ok-
tober 2024.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.8.2. for nærmere om clean market-reglerne.
2.8.2. Begrænsning af salg og opbevaring for oplagshavere med
egne detailudsalg
2.8.2.1. Gældende ret
For at fremtidige afgiftsforhøjelser på røgfri tobak, nikotinprodukter og ni-
kotinholdige væsker slår igennem i prisen på de pågældende varer hurtigt
efter en afgiftsforhøjelse, er der i forbrugsafgiftsloven indsat regler om be-
grænsning af salg og opbevaring af disse varer med gamle stempelmærker.
I henhold til disse regler er det alene tilladt for virksomheder, der ikke er
registreret oplagshaver efter forbrugsafgiftsloven (f.eks. grossister og detail-
handlere) at sælge røgfri tobak, nikotinprodukter og nikotinholdige væsker
med stempelmærker, der var gældende før en afgiftsforhøjelses ikrafttræ-
den, i en begrænset periode på 3 måneder, fra afgiftsforhøjelsen er trådt i
kraft. Tilsvarende fremgår det af forbrugsafgiftsloven, at det alene er tilladt
at opbevare røgfri tobak, nikotinprodukter og nikotinholdige væsker med
stempelmærker, der var gældende før en afgiftsforhøjelses ikrafttræden, i en
begrænset periode på 4 måneder, fra afgiftsforhøjelsen er trådt i kraft.
Reglerne fremgår af forbrugsafgiftslovens § 13 d, stk. 6 og 7.
Overtrædelse af disse regler straffes med bøde, jf. forbrugsafgiftslovens §
22, stk. 1, nr. 2. Bødeniveauet er 10.000 kr. for overtrædelser i henhold til
forbrugsafgiftsloven.
Reglerne om begrænsning af salg af varer med gamle stempelmærker gæl-
der kun for virksomheder, der ikke er registrerede som oplagshavere. Det
skyldes, at registrerede oplagshavere kun må udlevere varer, der er påført
48
L 119c - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
UDKAST
stempelmærker til den gældende afgiftssats og derfor ikke må udlevere varer
med gamle stempelmærker efter forbrugsafgiftsloven.
Dette gælder, uanset om den registrerede oplagshaver har sit eget detailud-
salg.
Herudover har registrerede oplagshavere ret til at opbevare varer, der ikke
er betalt afgift af (som ikke er påført stempelmærker). Der er derfor et krav
om, at registrerede oplagshavere får godkendt deres lokaler. Reglerne om
begrænsning af mulighederne for opbevaring af varer med gamle stempel-
mærker gælder derfor ikke for oplagshavere. Dette gælder, uanset om op-
lagshaveren har egne detailudsalg.
Der gælder således ikke særlige regler om begrænsning af salg og opbeva-
ring af røgfri tobak, nikotinholdige væsker og nikotinprodukter i forbindelse
med fremtidige afgiftsforhøjelser.
2.8.2.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Ved indførelsen af afgifterne på nikotinprodukter og nikotinholdige væsker
og det samtidig indførte stempelmærkekrav for røgfri tobak, nikotinproduk-
ter og nikotinholdige væsker, blev Skatteforvaltningen opmærksom på, at
der findes virksomheder, der driver både registreringspligtig virksomhed
(fremstilling, import m.v.) og har detailudsalg i form af fysiske butiksudsalg
eller salg via netbutikker. Det blev i den forbindelse klart, at reglerne om
begrænsning
af salg (de såkaldte ”clean market”-regler)
ikke tog højde for
denne type virksomheder, da en registrering som oplagshaver medførte, at
virksomhederne ikke måtte sælge varer uden stempelmærker i 3 måneder, i
modsætning til, hvad de ikke-registreringspligtige detailhandlere måtte. Til-
svarende regel vil gælde ved fremtidige afgiftsforhøjelser, herunder på de
foreslåede afgiftsforhøjelser på nikotinprodukter og røgfri tobak, jf. nær-
mere herom i pkt. 2.8.1.
Når registrerede oplagshavere ikke må sælge varer med stempelmærker, der
var gældende før en afgiftsforhøjelses ikrafttræden, i dennes egne detailud-
salg, stiller det disse registrerede oplagshavere dårligere end ikkeregistre-
rede virksomheder, der alene driver detailudsalg.
Derfor foreslås det, at der indføres regler for oplagshavere med egne detail-
udsalg, som gør det muligt for disse oplagshavere at sælge røgfri tobak, ni-
kotinholdige væsker og nikotinprodukter med gamle stempelmærker i en
periode på 3 måneder efter en afgiftsforhøjelse fra deres egne detailudsalg.
Ved detailudsalg forstås i denne sammenhæng både salg fra fysiske butikker
49
L 119c - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
UDKAST
og salg fra netbutikker. Det foreslås, at der fastsættes særlige regler om la-
geropgørelse for de registrerede oplagshavere, der vil benytte denne mulig-
hed.
Det er hensigten, at det kun vil være varer, som den registrerede oplagshaver
har påført gamle stempelmærker inden afgiftsforhøjelsen, som må sælges i
den registrerede oplagshavers egne detailudsalg.
Lageropgørelse foreslås at skulle indeholde en oversigt over virksomhedens
afgiftspligtige varer påsat stempelmærker, der var gældende før en afgifts-
forhøjelses ikrafttræden, og virksomhedens ikkebrugte stempelmærker, der
var gældende før en afgiftsforhøjelses ikrafttræden.
Hensigten med krav om lageropgørelse skal sikre, at Skatteforvaltningen har
de fornødne forudsætninger for at kontrollere, at den registrerede oplagsha-
ver kun har solgt de varer, der før afgiftsforhøjelsens ikrafttræden var påført
gamle stempelmærker, og at virksomheden således ikke har påført stempel-
mærker med gammel afgift på flere produkter, efter afgiftsforhøjelsen er
trådt i kraft.
Det foreslås herudover, at afgiftspligtige varer, som er påført stempelmær-
ker, der var gældende før en afgiftsforhøjelses ikrafttræden, ikke må opbe-
vares i lokalerne til den registrerede oplagshavers egne detailudsalg, når der
er forløbet 4 måneder fra afgiftsforhøjelsens ikrafttræden, når disse lokaler
er adskilt fra oplagshaverens godkendte lokaler. Det kan f.eks. være baglo-
kalet eller andre tilstødende lokaler i forbindelse med selve detailudslaget.
Hensigten hermed er at sidestille registrerede oplagshaveres egne detailud-
salg, som ikke har forretningslokaler i oplagshaverens godkendte lokaler,
med en ikke-registreret detailhandlers forretningslokaler.
Endelig foreslås det, at registrerede oplagshavere med egne detailudsalg,
som vil benytte de foreslåede regler i forbindelse med en fremtidig afgifts-
forhøjelse, vil skulle anmode Skatteforvaltningen om godtgørelse af ikke-
brugte stempelmærker. Antallet af ikkebrugte stempelmærker, som er om-
fattet af den registrerede oplagshavers anmodning om godtgørelse, skal
svare til det antal, der er anført på lageropgørelsen.
Hensigten hermed er at sikre, at det antal ikkebrugte stempelmærker, som
virksomhederne anfører på deres lageropgørelse, også forbliver ikkebrugte
og bliver tilbageleveret til Skatteforvaltningen eller destrueret.
50
L 119c - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
UDKAST
Det bemærkes, at der også i tobaksafgiftsloven findes regler om begræns-
ning af salg af cigaretter og røgtobak i forbindelse med fremtidige afgifts-
forhøjelser. Skatteforvaltningen er imidlertid ikke bekendt med, at der på
området for cigaretter og røgtobak eksisterer virksomheder, der driver både
registreringspligtig virksomhed (fremstilling, import m.v.) og har detailud-
salg i form af fysiske butiksudsalg eller salg via netbutikker. Derfor foreslås
der ikke indført tilsvarende regler i tobaksafgiftsloven.
Det foreslås, at de særlige regler om begrænsning af salg og opbevaring af
røgfri tobak, nikotinholdige væsker og nikotinprodukter i forbindelse med
fremtidige afgiftsforhøjelser for oplagshavere med egne detailudsalg træder
i kraft samtidig med de foreslåede afgiftsforhøjelser for nikotinprodukter og
røgfri tobak den 1. juni 2024. Det vil sige, at oplagshavere med egne detail-
udsalg vil kunne anvende de særlige regler om begrænsning af salg og op-
bevaring af røgfri tobak, nikotinholdige væsker og nikotinprodukter, når af-
giftsforhøjelserne på nikotinprodukter og røgfri tobak træder i kraft den 1.
juni 2024.
2.8.3. Indførelse af bødestraf
2.8.3.1. Gældende ret
I skatte- og afgiftslovgivningen findes en lang række bestemmelser, der
hjemler straf i form af bøde eller frihedsstraf, hvis den pågældende lovgiv-
ning overtrædes.
Overtrædelse af visse straffebestemmelser kan sanktioneres med en ordens-
bøde. Ordensbøde er en betegnelse for bøder, der er fastsat til bestemte be-
løb og dermed ikke bliver udmålt i forhold til en eventuel eller mulig und-
dragelse.
Størrelsen af ordensbøder afhænger af det pågældende skatte- eller afgifts-
område, og hvilken bestemmelse der er overtrådt. De ordensbøder, der er
fastsat på de enkelte skatte- og afgiftsområder, fremgår af Den Juridiske
Vejledning 2023-2, afsnit A.C.3.5.3 og A.C.3.5.4.
Det følger af forbrugsafgiftslovens § 22, stk. 4, at der kan pålægges selska-
ber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. ka-
pitel.
Det følger af forbrugsafgiftslovens § 22 a, at opkrævningslovens §§ 18 og
19 finder tilsvarende anvendelse på sager om overtrædelse af forbrugsaf-
giftsloven.
51
L 119c - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
UDKAST
Det følger af forbrugsafgiftslovens § 22 a, jf. opkrævningslovens § 18, at
bødesager om overtrædelse af de bestemmelser i forbrugsafgiftsloven kan
afsluttes af Skatteforvaltningen med et administrativt bødeforelæg, hvis den
pågældende erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til at
betale bøden inden for en nærmere angivet frist.
2.8.3.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
For effektivt at kunne håndhæve de foreslåede regler, der beskrevet i pkt.
2.8.2, for salg eller opbevaring af varer med stempelmærker, der var gæl-
dende før en afgiftsforhøjelse, vurderes det, at manglende overholdelse af
reglerne vil skulle kunne straffes med bøde.
Af hensyn til at sikre ensartet sanktionsniveau på tværs af ligeartede over-
trædelser af skattelovgivningen vurderes det, at de foreslåede regler vil
skulle kunne straffes på samme måde som de regler, der blev indført lov nr.
2616 af 28. december 2021, om begrænsning af salg og opbevaring for ik-
keregistrerede virksomheder, jf. nærmere nedenfor.
Det foreslås, at den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder de fore-
slåede regler for salg eller opbevaring af varer med stempelmærker, der var
gældende før en afgiftsforhøjelse, straffes med bøde.
Det betyder, at det objektive gerningsindhold vil være realiseret, hvis en re-
gistreret oplagshaver med egne detailudsalg, som benytter reglerne i forbin-
delse med en fremtidig afgiftsforhøjelse fra sit eget detailudsalg, sælger røg-
fri tobak, nikotinholdige væsker eller nikotinprodukter med gamle stempel-
mærker, når der er forløbet 3 måneder, fra en afgiftsforhøjelse er trådt i kraft.
Det betyder eksempelvis, at hvis en afgiftsforhøjelse træder i kraft den 1.
januar, vil en registreret oplagshaver med egne detailudsalg, som benytter
reglerne i forbindelse med en fremtidig afgiftsforhøjelse, kunne ifalde straf-
ansvar, hvis denne sælger røgfri tobak, nikotinholdige væsker eller nikotin-
produkter med gamle stempelmærker den 1. april eller senere.
Tilsvarende vil det objektive gerningsindhold være realiseret, hvis en regi-
streret oplagshaver med egne detailudsalg, som benytter reglerne i forbin-
delse med en fremtidig afgiftsforhøjelse, ikke udarbejder og indsender den
foreslåede lageropgørelse eller lageropgørelsen, eller placeringen af varerne
gør, at det ikke er muligt for Skatteforvaltningen at identificerer varerne på
virksomhedens oplag.
Det samme gælder, hvis en registreret oplagshaver med egne detailudsalg,
som benytter reglerne i forbindelse med en fremtidig afgiftsforhøjelse, ikke
52
L 119c - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
UDKAST
har returneret ikkesolgte røgfri tobak, nikotinholdig væske elle nikotinpro-
dukter med gamle stempelmærker senest 4 måneder efter en afgiftsforhø-
jelse er trådt i kraft, hvis lokalerne til detailhandlen er adskilt fra oplagsha-
verens godkendte lokaler (oplag).
Endelig gælder det samme, hvis en registreret oplagshaver med egne detail-
udsalg, som benytter reglerne i forbindelse med en fremtidig afgiftsforhø-
jelse, ikke anmoder om godtgørelse af ikkebrugte stempelmærker med gam-
mel afgift.
En overtrædelse af de tidsmæssige begrænsninger vil være begået, når det
er konstateret, at en af de tidmæssige begrænsninger er overtrådt i relation
til en eller flere varer. Hvis den pågældende gøres bekendt med overtrædel-
sen, og det efterfølgende igen konstateres, at en af de tidsmæssige begræns-
ninger er overtrådt, vil der være tale om endnu en overtrædelse. En overtræ-
delse af manglende indsendelse af lageropgørelsen vil være begået, når det
er konstateret, at en oplagshaver med egne detailudsalg har benyttet sig af
muligheden for at sælge varer med gammel afgift uden at have indsendt en
lageropgørelse. En manglende adskillelse af varerne i den registrerede op-
lagshavers lokaler vil være begået, når det er konstateret, at det ikke er mu-
ligt ved en kontrol at få det fornødne overblik over, hvilke varer, der er om-
fattet af lageropgørelsen, og hvilke varer, der ikke er omfattet af lageropgø-
relsen. En overtrædelse af manglende anmodning om godtgørelse af ikke-
brugte stempelmærker vil være begået, når det er konstateret, at en registre-
ret oplagshaver har indsendt en lageropgørelse, men efter 3 måneder efter
en afgiftsforhøjelses ikrafttræden fortsat ikke har anmodet om godtgørelse
af ikkebrugte stempelmærker. Der vil være begået en overtrædelse når det
er konstateret, at antallet af ikkebrugte stempelmærker, som er omfattet af
den registrerede oplagshavers anmodning om godtgørelse, og det antal ik-
kebrugte stempelmærker, der er anført på lageropgørelsen, ikke er ens.
Det er for overtrædelser af forbrugsafgiftsloven forudsat, at bødeniveauet
for overtrædelserne vil skulle udgøre 10.000 kr. pr. overtrædelse Det er end-
videre forudsat, at der ved bødeudmålingen vil skulle ske absolut kumula-
tion, således at der udmåles en bøde på 10.000 kr. for hver overtrædelse,
uanset om pådømmelsen eller vedtagelsen sker ved én eller flere sager.
Dette er i overensstemmelse med det bødeniveau, som i bemærkningerne til
lovforslaget til lov nr. 2616 af 28. december 2021 var forudsat ved overtræ-
delse af de tilsvarende bestemmelser om begrænsning af salg og opbevaring
for ikkeregistrerede virksomheder, jf. Folketingstidende 2021-22, A, L89
som fremsat, side 66.
53
L 119c - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
UDKAST
Sagerne vil kunne afsluttes af Skatteforvaltningen med et administrativt bø-
deforelæg, hvis betingelserne herfor er opfyldt, jf. opkrævningslovens § 18.
Hvis betingelserne ikke er opfyldt, f.eks. fordi den pågældende ikke erken-
der sig skyldig i forholdet, vil Skatteforvaltningen skulle oversende sagen
til politiet med henblik på, at sagen afgøres ved domstolene.
Juridiske personer, der begår overtrædelserne, vil kunne pålægges strafan-
svar herfor efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Fastsættelsen af straffen vil bero på domstolenes konkrete vurdering i det
enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne strafni-
veau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den kon-
krete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. her-
ved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens 10. kapi-
tel.
2.9. Tilpasning af det afgiftspligtige vareområde for visse al-
koholvarer
2.9.1. Gældende ret
Det følger af øl- og vinafgiftslovens § 1, stk. 1, at der betales afgift af øl, og
at afgiften
bortset fra varer omfattet af § 3 A
for varer henhørende under
position 2203 og 2206 i EU’s kombinerede nomenklatur udgør 48,74 kr. pr.
liter 100 pct. ren alkohol (ætanolindholdet).
EU’s kombinerede
nomenklatur fremgår af bilag 1 til Rådets forordning
(EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og
Den Fælles Toldtarif med senere ændringer.
Det følger af øl- og vinafgiftslovens § 1, stk. 2, at øl med et ætanolindhold
på under 2,8 procentvolumen er fritaget for afgift.
Det følger af øl- og vinafgiftslovens § 3, stk. 1, at der betales afgift af vin
og frugtvin m.m.
Det følger af øl- og vinafgiftslovens § 3, stk. 2, at for varer henhørende under
position 2204-2206 i EU’s kombinerede nomenklatur, bortset fra varer om-
fattet af § 3 A, udgør afgiften henholdsvis 5,18 kr./l for varer med et æta-
nolindhold på over 1,2 procentvolumen, men ikke over 6 procentvolumen,
11,26 kr./l for varer med at ætanolindhold på over 6 procentvolumen, men
ikke over 15 procentvolumen, og 15,08 kr./l for varer med at ætanolindhold
på over 15 procentvolumen, men ikke over 22 procentvolumen.
Det følger af øl- og vinafgiftslovens § 3 A, at for varer henhørende under
position 2204-2206 i EU’s kombinerede nomenklatur, og som forefindes på
54
L 119c - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
UDKAST
flasker med champagneproplukke med fastholdelsesanordning eller har et
overtryk på mindst 3 bar ved 20º C, opkræves en tillægsafgift på 3,35 kr./l.
Tillægsafgiften i øl- og vinafgiftslovens § 3 A opkræves kun som et tillæg
for varer, der er omfattet af afgiften i § 3. Varer med et ætanolindhold på
ikke over 1,2 procentvolumen er ikke omfattet af § 3 A, selvom de forefin-
des på flasker med champagneproplukke med fastholdelsesanordning eller
har et overtryk på mindst 3 bar ved 20º C. Det skyldes, at de
på grund af
deres lave ætanolindhold
ikke er en del af det afgiftspligtige vareområde.
Det følger af artikel 2 i Rådets direktiv 92/83/EØF af 19. oktober 1992 om
harmoniseringen af punktafgiftsstrukturen for alkohol og alkoholholdige
drikkevarer med senere ændringer (herefter strukturdirektivet), at der ved
»øl« forstås enhver vare, der henhører under KN-kode 2203, eller enhver
vare indeholdende en blanding af øl og ikke-alkoholholdige drikkevarer, der
henhører under KN-kode 2206, og som i begge tilfælde har et virkeligt al-
koholindhold på over 0,5 procentvolumen.
Det følger af strukturdirektivets artikel 8, stk. 2, at der ved »mousserende
vin« forstås alle varer, der henhører under KN-kode 2204 10, 2204 21 06,
2204 21 07, 2204 21 08, 2204 21 09, 2204 29 10 og 2205, og som
forefindes på flasker med champagneproplukke med fastholdelses-
anordning eller har et overtryk på 3 bar eller derover, hidrørende
fra kuldioxid i opløsning.
har et virkeligt alkoholindhold på over 1,2 procentvolumen, men
ikke over 15 procentvolumen, forudsat at det færdige produkt kun
indeholder alkohol opstået ved gæring.
Det følger af strukturdirektivets artikel 9, stk. 1, at den punktafgift, som
medlemsstaterne opkræver på vin, fastsættes på grundlag af antallet af hek-
toliter af det færdige produkt. I henhold til artikel 9, stk. 2, skal medlems-
staterne anvende samme punktafgiftssats for alle de produkter, der pålægges
punktafgift som ikke-mousserende vin, jf. dog blandt andet artikel 9, stk. 3.
Tilsvarende anvendes samme punktafgiftssats for alle de produkter, der på-
lægges punktafgift som mousserende vin. Medlemsstaterne kan anvende
samme punktafgiftssats for ikke-mousserende vin og mousserende vin. Der-
udover kan medlemsstaterne anvende reducerede punktafgiftssatser for alle
typer af ikke-mousserende vin og mousserende vin med et virkeligt alko-
holindhold på ikke over 8,5 procentvolumen, jf. artikel 9, stk. 3.
Det følger af strukturdirektivets artikel 12, stk. 2, at der med forbehold for
artikel 17 ved »andre mousserende gærede drikkevarer« forstås alle varer,
55
L 119c - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
UDKAST
der henhører under KN-kode 2206 00 31 og 2206 00 39, samt varer, der
henhører under KN-kode 2204 10, 2204 21 06, 2204 21 07, 2204 21 08,
2204 21 09, 2204 29 10 og 2205, men som ikke er omfattet af artikel 8 (om
vin), som
forefindes på flasker med champagneproplukke med fastholdelses-
anordning eller har et overtryk på 3 bar eller derover, hidrørende
fra kuldioxid i opløsning.
har et virkeligt alkoholindhold på over 1,2 procentvolumen, men
ikke over 13 procentvolumen.
har et virkeligt alkoholindhold på over 13 procentvolumen, men
ikke over 15 procentvolumen, forudsat at produktet kun indeholder
alkohol opstået ved gæring.
Videre følger det af strukturdirektivets artikel 13, stk. 1, at den punktafgift,
som medlemsstaterne opkræver på andre gærede drikkevarer, fastsættes på
grundlag af antallet af hektoliter af det færdige produkt.
I henhold til strukturdirektivets artikel 13, stk. 2, (med forbehold for blandt
andet artikel 13, stk. 3), anvender medlemsstaterne samme punktafgiftssats
for alle de produkter, der pålægges punktafgift som andre ikke-mousserende
gærede drikkevarer. Tilsvarende anvender de samme punktafgiftssats for
alle de produkter, der pålægges punktafgift som andre mousserende gærede
drikkevarer. De kan anvende samme punktafgiftssats for andre ikke-mous-
serende gærede drikkevarer og andre mousserende gærede drikkevarer.
Det fremgår af strukturdirektivets artikel 13, stk. 3, at medlemsstaterne kan
anvende reducerede punktafgiftssatser for alle typer af andre mousserende
gærede drikkevarer og andre ikke-mousserende gærede drikkevarer med et
virkeligt alkoholindhold på ikke over 8,5 procentvolumen.
Det følger af strukturdirektivets artikel 16, stk. 1, at medlemsstaterne pålæg-
ger mellemklasseprodukter en punktafgift i overensstemmelse med dette di-
rektiv, og af strukturdirektivets artikel 16, stk. 2, at medlemsstaterne fast-
sætter deres satser i overensstemmelse med direktiv 92/84/EØF. Disse satser
må ikke ligge under de satser, som medlemsstaterne anvender på varer, der
nævnes i strukturdirektivets artikel 8, stk. 1, og artikel 12, stk. 1, hvilket vil
sige henholdsvis vin og andre gærede drikkevarer.
Det fremgår videre af strukturdirektivets artikel 17, stk. 1, at der ved »mel-
lemklasseprodukter« forstås alle varer, som har et virkeligt alkoholindhold
på over 1,2 procentvolumen, men ikke over 22 procentvolumen, og som
henhører under KN-kode 2204, 2205 og 2206, men som ikke er omfattet af
56
L 119c - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
UDKAST
artikel 2, 8 og 12, det vedrører henholdsvis øl, vin og andre gærede drikke-
varer.
Det følger af strukturdirektivets artikel 18, stk. 1, at den punktafgift, som
medlemsstaterne opkræver på mellemklasseprodukter, fastsættes på grund-
lag af antallet af hektoliter af det færdige produkt. Efter artikel 18, stk. 2,
anvender medlemsstaterne samme punktafgiftssats for alle de produkter, der
pålægges punktafgift som mellemklasseprodukt, jf. dog blandt andet artikel
18, stk. 3 og 5.
I henhold til strukturdirektivets artikel 18, stk. 3, kan en medlemsstat an-
vende en reduceret enhedssats for punktafgiften på mellemklasseprodukter
med et virkeligt alkoholindhold på ikke over 15 procentvolumen, når føl-
gende betingelser er opfyldt:
Den reducerede sats må ikke være mere end 40 procent lavere end
den normale nationale punktafgiftssats.
Den reducerede sats kan ikke være lavere end den normale natio-
nale sats, der gælder for varer i artikel 8, stk. 1, og artikel 12, stk. 1.
Det følger af strukturdirektivets artikel 18, stk. 5, at for mellemklassepro-
dukter, som er indeholdt i flasker med champagneproplukke med fasthol-
delsesanordning eller har et overtryk på 3 bar og derover hidrørende fra kul-
dioxid i opløsning, kan medlemsstaterne anvende den samme sats som for
varer, der er omfattet af artikel 12, stk. 2 (om andre mousserende gærede
drikkevarer), forudsat at denne sats er højere end den nationale sats for mel-
lemklasseprodukter.
2.9.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
I forbindelse med en undersøgelse af mindsteafgiftssatserne på alkoholhol-
dige produkter, blev Skatteministeriet opmærksom på, at tillægssatsen for
mousserende mellemklasseprodukter med et alkoholindhold på over 15 pro-
centvolumen bør afskaffes for at sikre overensstemmelse med EU-retten.
Det foreslås derfor at afskaffe tillægsafgiften for mousserende varer, der be-
skattes efter øl- og vinafgiftslovens § 3, stk. 2, nr. 3, jf. § 3 A.
Samtidig konstateredes det, at afgrænsningen af »øl« i øl- og vinafgiftslo-
vens § 1, stk. 1, nævner KN-kode 2206 i sin helhed, hvorimod definitionen
af »øl« i strukturdirektivets artikel 2, alene nævner KN-kode 2206 i relation
til de blandinger af øl og ikke-alkoholiske drikkevarer, der hører under KN-
kode 2206. Det er således ikke alle varer i KN-kode 2206, der anses for øl
57
L 119c - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2830455_0058.png
UDKAST
efter strukturdirektivet. For at tydeliggøre reglerne for beskatning af varer i
KN-kode 2206, foreslås det at præcisere øl- og vinafgiftslovens § 1, stk. 1.
2.9.2.1. Satser for mousserende mellemklasseprodukter
Strukturdirektivets artikel 8, stk. 2, artikel 12, stk. 2, og artikel 17, stk. 1, jf.
artikel 18, stk. 5, sondrer mellem, om en vare er henholdsvis mousserende
vin, en anden mousserende gæret drikkevare eller et mousserende mellem-
klasseprodukt ud fra tre parametre:
hvilken KN-kode varen hører til,
alkoholindholdet og
om alkoholindholdet alene er opstået ved gæring, eller om det ikke
alene er opstået ved gæring (f.eks. hvis det både er opstået ved gæ-
ring og ved tilsætning af destilleret alkohol).
Derudover er mousserende mellemklasseprodukter defineret således, at de
ikke omfatter varer, der er omfattet af definitionerne af mousserende vin og
andre mousserende gærede drikkevarer. Tilsvarende er andre gærede drik-
kevarer defineret således, at de ikke omfatter varer, der er omfattet af defi-
nitionen af vin.
Denne indbyrdes trinvise opdeling, i forhold til hvornår en vare anses for at
være henholdsvis mousserende vin, en anden mousserende gæret drikkevare
og mousserende mellemklasseprodukter, kan illustreres således:
Mousserende
varer
KN-koder
Alkohol kun op- 2205 og underpo-
stået ved gæring sitioner til 2204
3
Underpositioner til
2206
3
Alkohol ikke kun 2205 og underpo-
opstået ved gæ- sitioner til 2204
3
ring
Underpositioner til
2206
3
Over 1,2 Over 13 Over 15
til og med til og med til og med
13 % vol. 15 % vol. 22 % vol.
Vin
AGD
1
AGD
1
AGD
1
Vin
AGD
1
MKP
2
MKP
2
MKP
2
MKP
2
MKP
2
MKP
2
1) AGD = Andre gærede drikkevarer end øl og vin.
2) MKP = Mellemklasseprodukter.
3) Underpositionerne under henholdsvis position 2204 og 2206 henviser til de underpositioner,
der nævnes i strukturdirektivets artikel 8, stk. 2, og artikel 12, stk. 2.
Kategoriernes indbyrdes forhold medfører, at mousserende varer med et al-
koholindhold på over 15 procentvolumen, men ikke over 22 procentvolu-
men, kun kan anses som mousserende mellemklasseprodukter.
Øl- og vinafgiftslovens § 3 pålægger varer med et alkoholindhold over 15
procentvolumen en højere afgiftssats end varer med et alkoholindhold på
58
L 119c - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
UDKAST
ikke over 15 procentvolumen. Tillægssatsen for mousserende varer i øl- og
vinafgiftslovens § 3 A er den samme uafhængigt af varens alkoholindhold.
Derved er satsen, der anvendes for mousserende mellemklasseprodukter
med et alkoholindhold på over 15 procentvolumen, højere end den højeste
sats, der anvendes for andre mousserende gærede drikkevarer. Dette er ikke
i overensstemmelse med strukturdirektivets artikel 18, stk. 5.
Efter artikel 18, stk. 5, kan der anvendes den samme sats for mousserende
mellemklasseprodukter med et alkoholindhold på over 15 procentvolumen
som for mellemklasseprodukter med et alkoholindhold på over 15 procent-
volumen, der ikke er mousserende.
I forhold til mousserende mellemklasseprodukter med et alkoholindhold på
over 13 procentvolumen, men ikke over 15 procentvolumen, vurderer Skat-
teministeriet, at der ikke er noget til hinder for, at tillægssatsen bevares.
Det skyldes for det første, at satsen for mousserende mellemklasseprodukter
med et sådan alkoholindhold
i overensstemmelse med strukturdirektivets
artikel 18, stk. 5
vil være den samme som for andre mousserende gærede
drikkevarer og højere end satsen for ikke-mousserende mellemklassepro-
dukter med et tilsvarende alkoholindhold.
For det andet er satsen for mousserende mellemklasseprodukter med et så-
dan alkoholindhold
i overensstemmelse med strukturdirektivets artikel 18,
stk. 3
ikke mere end 40 procent lavere end satsen for mellemklassepro-
dukter med et alkoholindhold på over 15 procentvolumen, ligesom den ikke
er lavere end satserne for ikke-mousserende vin og andre ikke-mousserende
gærede drikkevarer.
2.9.2.2. Præcisering af definition af øl
Det er Skatteministeriets vurdering, at formuleringen af øl- og vinafgiftslo-
vens § 1, stk. 1, kan give det fejlagtige indtryk, at alle varer under KN-kode
2206 skal beskattes som øl. Med ændringen præciseres det, at det
i over-
ensstemmelse med strukturdirektivets artikel 2
er blandinger af øl og ikke-
alkoholiske drikkevarer, som hører under KN-kode 2206, der skal beskattes
som øl. Andre varer, der hører under KN-kode 2206, skal beskattes efter øl-
og vinafgiftslovens § 3 og eventuelt § 3 A.
Henvisningen til KN-kode 2206 i øl- og vinafgiftslovens § 1, stk. 1, 2. pkt.,
blev indsat ved § 3 i lov nr. 1392 af 20. december 2004. I lovens forarbejder
er der ikke aktivt taget stilling til, at varer, der ikke var øl i strukturdirekti-
vets forstand, skulle beskattes efter reglerne om øl i stedet for efter reglerne
om vin, frugtvin m.v. Skatteministeriet vurderer derfor ikke, at det har været
59
L 119c - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
UDKAST
hensigten at afgrænse øl- og vinafgiftslovens afgiftspligtige vareområde an-
derledes end strukturdirektivets afgrænsning.
2.10. Nulangivelse ved udbetaling af royalty til udlandet uden
indeholdelse af kildeskat
2.10.1. Gældende ret
Når en dansk kilde betaler royalty til en person eller et selskab, der har hjem-
sted i udlandet, er modtageren som udgangspunkt begrænset skattepligtig
heraf, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 8, og selskabsskattelovens § 2, stk.
1, litra g. Udenlandske selskaber er dog i medfør af selskabsskattelovens §
2, stk. 1, litra g, ikke skattepligtige af royalty, hvis de er fritaget efter direktiv
2003/49/EF om en fælles ordning for beskatning af renter og royalties, der
betales mellem associerede selskaber i forskellige medlemsstater.
Efter kildeskattelovens § 65 C, stk. 1, skal den, for hvis regning udbetalin-
gen eller godskrivningen foretages, indeholde skat af den udbetalte eller
godskrevne royalty. Indeholdelsespligten påhviler dog alene personer, døds-
boer, selskaber, fonde, foreninger, institutioner m.v., der har hjemting her i
landet. Hvis den, for hvis regning udbetaling eller godskrivning foretages,
ikke har hjemting her i landet, og udbetalingen eller godskrivningen foreta-
ges af en anden, der har hjemting her i landet, påhviler det denne at foretage
indeholdelse.
Royaltyskat skal som hovedregel indeholdes med 22 pct. af den royalty, der
udbetales eller godskrives til en person eller et selskab m.v., der er skatte-
pligtig efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 8, eller selskabsskattelovens §
2, stk. 1, litra g, (royaltyskat).
Royaltyskat skal indbetales til Skatteforvaltningen måneden efter udbetalin-
gen eller godskrivningen. Den, der foretager udbetalingen eller godskriv-
ningen, skal samtidig give oplysning herom til Skatteforvaltningen.
Fristen for indsendelse af disse angivelser er den samme som den indehol-
delsespligtiges frist for indberetning til indkomstregisteret vedrørende inde-
holdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i måneden efter udbetalingen eller
godskrivningen af royaltyen. For mindre virksomheder (250.000 kr. eller
mindre i årligt indeholdt arbejdsmarkedsbidrag eller 1 mio. kr. eller mindre
i indeholdt A-skat) er denne frist den 10. i måneden efter udbetalingen eller
godskrivningen af royalty, dog er angivelsesfristen for udbetaling eller god-
skrivning foretaget i december den 17. i januar. For andre virksomheder er
fristen den sidste hverdag i måneden efter udbetalingen eller godskrivningen
af royalty.
60
L 119c - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
UDKAST
Udenlandske fysiske og juridiske personer, der er begrænset skattepligtige
af royalty til Danmark, men hvor Danmark på grund af indholdet af den
konkrete dobbeltbeskatningsoverenskomst ikke må beskatte indkomsten el-
ler kun må beskatte den med en procentsats på mindre end 22 pct., har mu-
lighed for at søge om bortfald eller nedsættelse af indeholdelsesprocenten
for royalty, jf. bekendtgørelse nr. 1442 af 20. december 2005 om indehol-
delse af udbytteskat og royaltyskat.
Ved bortfald af den begrænsede skattepligt af royalties skal der således ikke
indeholdes royaltyskat, når Skatteforvaltningen efter ansøgning har udstedt
en fritagelse for indeholdelse af royaltyskat.
Hvor der ikke er indeholdt royaltyskat, kan Skatteforvaltningen alligevel på
royaltyområdet modtage underretning om disse royalties, hvor der ikke er
indeholdt royaltyskat, via såkaldte ”nulangivelser”.
Imidlertid stiller kildeskatteloven ikke krav om sådanne nulangivelser, idet
det fremgår af lovens § 66 A, stk. 1, 3. pkt., at oplysning om udbetalingen
eller godskrivningen af royalty skal indgives til Skatteforvaltningen
”samti-
dig med royaltyskattens indbetaling”. Skattestyrelsen kan dermed ikke stille
krav om, at de, der udbetaler eller godskriver royalty uden indeholdelse af
royaltyskat, skal indgive nulangivelser.
2.10.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Bestemmelsen i kildeskattelovens § 66 A, stk. 1, 3. pkt., om angivelse af
royaltyskat afviger fra bestemmelsen i kildeskattelovens § 66, stk. 2, om
udbytte, hvoraf det eksplicit fremgår, at der er pligt til at give oplysning om
udbytte, uanset om der er indeholdt udbytteskat. Kildeskatteloven indehol-
der således et krav om nulangivelse ved udbetaling eller godskrivning af
udbytte uden indeholdelse af udbytteskat, mens loven ikke indeholder et til-
svarende krav ved udbetaling eller godskrivning af royalty uden indehol-
delse af royaltyskat.
De oplysninger, som Skatteforvaltningen modtager om royaltybetalinger,
herunder også oplysninger om royalty, hvor der ikke er indeholdt royalty-
skat, bidrager til, at Skatteforvaltningen kommer i besiddelse af oplysninger
om royaltybetalinger til begrænset skattepligtige modtagere, hvilket giver
bedre mulighed for kontrol af royaltyområdet og sikring af, at der afregnes
korrekte skatter.
På den baggrund vurderer Skatteministeriet, at Skatteforvaltningen bør sik-
res hjemmel til at kræve nulangivelse ved udbetaling af royalty til begrænset
61
L 119c - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
UDKAST
skattepligtige, uanset at der ikke skal ske indeholdelse af royaltyskat i for-
bindelse med udbetalingen eller godskrivningen af royaltyen.
Det foreslås derfor, at kildeskattelovens § 66 A, stk. 1, 3. pkt., nyaffattes, så
de, der er omfattet af kredsen af indeholdelsespligtige i forhold til royalty-
skat, og som foretager udbetaling eller godskrivning af royalty til en uden-
landsk person eller et udenlandsk selskab m.v., skal meddele Skatteforvalt-
ningen oplysning om udbetalingen eller godskrivningen af royalty samt
eventuel indeholdt royaltyskat, uanset om der er pligt til at foretage indehol-
delse af royaltyskat.
Den foreslåede nyaffattelse af kildeskattelovens § 66 A, stk. 1, 3. pkt., vil
indebære, at de personer og selskaber, der er omfattet af kredsen af indehol-
delsespligtige i forhold til royaltyskat, skal indsende angivelse ved udbeta-
ling eller godskrivning af royalty til begrænset skattepligtige, uanset om der
er indeholdt royaltyskat ved udbetalingen eller godskrivningen eller ej.
Forslaget vil medføre overensstemmelse mellem reglerne for angivelse af
udbytteskat og royaltyskat.
2.11. Mulighed for dataudstilling om visse søfarende
2.11.1. Gældende ret
Det følger af sømandsbeskatningslovens § 1, at lønindkomst, som erhverves
ved arbejde om bord på skibe m.v., beskattes efter skattelovgivningens al-
mindelige regler med de undtagelser, der følger af sømandsbeskatningslo-
ven.
Det følger af sømandsbeskatningslovens § 5, stk. 1, 1. pkt., at hvis en person,
der er skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, har erhvervet lønindkomst
ved arbejde om bord på et dansk skib, som er registreret i Dansk Internatio-
nalt Skibsregister (DIS), og som anvendes til formål, som vil kunne omfattes
af tonnageskatteloven, nedsættes den samlede indkomstskat med det beløb,
der forholdsmæssigt falder på denne indkomst. Reglen indebærer, at lønind-
komst som omtalt i bestemmelsen udbetales som skattefri nettoløn til den
pågældende, idet der ikke afregnes A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. I det
følgende betegnes denne type indkomst som DIS-indkomst. Skattefritagel-
sen af DIS-indkomst er betinget af, at lønnen og godtgørelser m.v. er fastsat
under hensyn til skattefritagelsen, jf. § 5, stk. 4.
Det følger af sømandsbeskatningslovens § 5, stk. 2, 1. pkt., at en person,
som er skattepligtig efter kildeskattelovens § 2, stk. 2, ikke svarer skat af
62
L 119c - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
UDKAST
lønindkomst erhvervet ved arbejde om bord på et dansk skib, som er regi-
streret i DIS, og som anvendes til formål, som vil kunne omfattes af tonna-
geskatteloven.
Det følger af sømandsbeskatningslovens § 5 b, stk. 1, at § 5 finder tilsva-
rende anvendelse for personer, der er skattepligtige efter kildeskattelovens
§ 1 eller § 2, stk. 2, eller kulbrinteskattelovens § 21, stk. 2, og som erhverver
lønindkomst ved arbejde om bord på et udenlandsk skib, der er registreret
med hjemsted i en EU- eller EØS-medlemsstat og sejler under et flag fra en
EU- eller EØS-medlemsstat, såfremt skibet udelukkende anvendes til for-
mål, der vil kunne omfattes af visse af tonnageskattelovens bestemmelser.
Det følger af sømandsbeskatningslovens § 5 b, stk. 2, at skattefritagelsen
efter stk. 1 er betinget af, at arbejdsgiveren er godkendt af Skatteforvaltnin-
gen efter sømandsbeskatningslovens § 11 a. Det er endvidere en betingelse,
at skibet ikke anvendes til sejlads med passagerer mellem danske havne.
Den sidstnævnte betingelse gælder dog ikke ved fart til og fra havanlæg, jf.
§ 5 b, stk. 2, 3. pkt.
Det følger af sømandsbeskatningslovens § 8, at § 5 uanset tonnageskattelo-
vens bestemmelser tilsvarende finder anvendelse ved arbejde uden for
EU/EØS om bord på stenfiskerfartøjer, herunder sandsugere, som nævnt i §
10, stk. 1.
I det følgende betegnes en person, der modtager DIS-indkomst i medfør af
§ 5, eller som er omfattet af en bestemmelse, der indeholder en henvisning
til § 5, som søfarende.
DIS blev oprettet i 1988. Baggrunden var et ønske om, at registeret skulle
kunne yde samme konkurrencemæssige vilkår som andre internationale
skibsregistre for effektivt at kunne modvirke udflagning af danske skibe.
Det var konstateret, at mandskab om bord på skibe i andre internationale
skibsregistre ikke betaler skat til flagstaten. Det blev på denne baggrund an-
set for nødvendigt på tilsvarende måde at lempe de danske skatteregler, så-
ledes at DIS også på dette område kunne yde samme konkurrencemæssige
vilkår som andre internationale skibsregistre. Søfarende om bord på danske
skibe registreret i DIS blev på denne baggrund fritaget for dansk beskatning.
For nærmere om baggrunden for oprettelsen af DIS henvises til Folketings-
tidende 2004/05, (2. samling), tillæg A, side 1458.
63
L 119c - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
UDKAST
Eftersom DIS-indkomst bliver udbetalt som skattefri nettoløn, vil søfarende,
der i et indkomstår udelukkende erhverver DIS-indkomst, ikke have mulig-
hed for at udnytte personlige individuelle fradrag, f.eks. for indbetalinger på
privattegnede pensionsordninger og ligningsmæssige fradrag.
Det er som en del af lønvilkårene for de søfarende aftalt ved overenskomst,
at søfarende omfattet af sømandsbeskatningslovens § 5 kan anmode om at
få udbetalt et beløb (herefter kompensationsbeløb), der svarer til skattevær-
dien af den enkelte søfarendes fradrag, det ikke har været muligt for den
pågældende at udnytte. Kompensationsbeløbet gives kun for personlige in-
dividuelle fradrag, da fradrag, der gælder for alle søfarende, f.eks. person-
fradraget, er indregnet i den skattefri nettoløn.
Den overenskomstbaserede ordning om udbetaling af kompensationsbeløb
til søfarende bliver administreret af Udligningskontoret for Dansk Søfart
(herefter Udligningskontoret), der er etableret af danske rederier. Admini-
stration af ordningen indebærer bl.a. behandling af anmodninger fra de sø-
farende om kompensation, herunder udbetaling. Administrationen indebæ-
rer også, at der skal foretages en afsluttende afregning for det seneste ind-
komstår og kontrol af udbetalinger for tidligere indkomstår.
Hvis en søfarende ønsker at få kompensationsbeløbet udbetalt månedsvis i
løbet af det kommende indkomstår, dvs. som et acontobeløb, skal der med
anmodningen til Udligningskontoret udfyldes en blanket med oplysninger
om den søfarendes forventede indkomst- og fradragsforhold. Anmodningen
om at få udbetalt kompensationsbeløbet i det kommende indkomstår kan
sendes til Udligningskontoret digitalt eller via post.
Det er et overenskomstvilkår for kompensationsordningen, at Udlignings-
kontoret modtager en række oplysninger fra den søfarendes årsopgørelse for
det indkomstår, hvor den pågældende har modtaget et kompensationsbeløb.
Det skyldes, at oplysningerne er nødvendige for Udligningskontoret til brug
for kontrol og den afsluttende afregning af, hvor stort et kompensationsbe-
løb den søfarende er berettiget til for det pågældende indkomstår.
Reglerne om sambeskatning af ægtefæller indebærer, at hvis den søfarende
har en ægtefælle, vil visse af ægtefællens uudnyttede fradrag kunne indgå i
beregningen af det kompensationsbeløb, den søfarende er berettiget til. Det
vil kunne medføre, at det kompensationsbeløb, den søfarende er berettiget
til, bliver større. For at kunne inddrage ægtefællens indkomst- og fradrags-
forhold i beregningen af kompensationsbeløbet er det en forudsætning, at
Udligningskontoret også modtager visse oplysninger fra ægtefællens årsop-
64
L 119c - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
UDKAST
gørelse, når indkomståret er afsluttet, og kontrollen og den endelige afreg-
ning skal foretages. Det skyldes, at såfremt ægtefællens faktiske indkomst-
og fradragsforhold afviger fra det forudsatte, vil dette få betydning for, hvor-
vidt der er udbetalt for meget eller for lidt i kompensation til den søfarende
i det pågældende indkomstår.
Hvis ægtefællen ikke ønsker at lade sine oplysninger blive behandlet, vil
kompensationsbeløbet alene blive beregnet på grundlag af den søfarendes
egne indkomst- og fradragsforhold, jf. herom ovenfor.
Når et indkomstår er afsluttet, og årsopgørelsen fra Skatteforvaltningen fo-
religger, foretager Udligningskontoret som nævnt ovenfor en kontrol og af-
sluttende afregning af det kompensationsbeløb, den søfarende er berettiget
til for det afsluttede indkomstår. Ved den afsluttende afregning sammenhol-
des det beløb, der er udbetalt til den søfarende i det afsluttede indkomstår,
med det beløb, den søfarende på grundlag af oplysninger fra årsopgørelsen
faktisk er berettiget til. Formålet er at klarlægge, om der for det pågældende
indkomstår måtte være blevet udbetalt for meget eller for lidt i kompensa-
tion til den søfarende.
Hvis den afsluttende afregning viser, at der er udbetalt for meget i kompen-
sation til den søfarende, skal det for meget udbetalte tilbagebetales. DIS-
indkomsten, den søfarende er registreret for hos Skatteforvaltningen, ned-
sættes som følge heraf med det tilbagebetalte beløb i optjeningsåret. Hvis
der derimod er udbetalt for lidt til den søfarende, udbetales det manglende
beløb til den søfarende. Dette beløb bliver hos Skatteforvaltningen medreg-
net som DIS-indkomst hos den søfarende i året efter optjeningsåret. Der
henvises til juridisk vejledning 2023-1, afsnit C.A.3.4.6.5. om lempelse for
arbejde om bord på skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister el-
ler skibsregistre i andre EU- eller EØS-lande.
2.11.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Skatteforvaltningen har en række it-løsninger til at administrere og under-
støtte Skatteforvaltningens udveksling og videregivelse af oplysninger, bl.a.
til private parter. Som et eksempel på videregivelse til private parter kan
nævnes it-løsningen eSkatData, hvor bl.a. virksomheder, der yder lån, kan
få videregivet oplysninger fra Skatteforvaltningen om ansøgeren af et lån til
brug for en konkret kreditgivningssituation, når långiveren har pligt til at
foretage en vurdering af kreditværdigheden hos den potentielle låntager. En
virksomhed kan kun få videregivet oplysninger fra Skatteforvaltningen via
eSkatData, når den, oplysningerne vedrører, har givet sit samtykke hertil.
65
L 119c - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
UDKAST
Brug af eSkatData kræver desuden, at den virksomhed, der ønsker at an-
vende løsningen, har indgået en aftale med Skatteforvaltningen herom.
Det er vurderingen, at Skatteforvaltningen på baggrund af de lighedspunk-
ter, der er mellem kravene til anvendelse af eSkatData og til dette forslag,
vil kunne drage nytte af erfaringerne med henblik på at etablere en løsning,
som understøtter Skatteforvaltningens mulighed for dataudstilling om visse
søfarende.
De overvejelser, som er beskrevet i det følgende vedrørende den søfarende,
gør sig i fuldt omfang også gældende for så vidt angår den del af forslaget,
der vedrører muligheden for videregivelse af oplysninger om den søfarendes
ægtefælle.
Som det fremgår af pkt. 2.11.1, er der i dele af sømandsbeskatningslovens
bestemmelser en henvisning til § 5, f.eks. i § 5 b. Eftersom det også vil
kunne være relevant for disse personer at benytte sig af den foreslåede ord-
ning, bør den også finde anvendelse for dem.
Det er ikke hensigten, at der skal gælde en pligt til eller et udgangspunkt
om, at en søfarende som led i en anmodning til Udligningskontoret om et
kompensationsbeløb skal anvende den ordning, der foreslås i dette lov-
forslag. Ønsker den søfarende ikke at anvende den foreslåede ordning, kan
den søfarende efter aftale med den, der skal behandle oplysningerne, selv
anskaffe og fremsende oplysningerne til vedkommende.
Skatteforvaltningens videregivelse af oplysninger til private parter har bl.a.
som forudsætning, at de oplysninger, der ønskes videregivet fra Skattefor-
valtningen, efter en konkret vurdering er fundet nødvendige at behandle som
følge af en pligt, der påhviler parten, til at behandle de pågældende oplys-
ninger. Denne pligt til at behandle oplysningerne følger i dag af bestemmel-
ser i lovgivningen. Det er vurderingen, at pligten ikke i alle tilfælde skal
følge af lovgivningen, men at den efter omstændighederne vil kunne følge
af en overenskomst.
For de søfarende følger muligheden for at anmode om et kompensationsbe-
løb udtrykkeligt af overenskomster på området, jf. herom i pkt. 2.11.1. Det
er i tilknytning hertil angivet som en forudsætning for at anvende kompen-
sationsordningen, at der skal tilvejebringes og behandles en række oplys-
ninger af skattemæssig karakter om den søfarende til brug for en kontrol og
afsluttende afregning af kompensationsbeløbet. Det er på dette grundlag
66
L 119c - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
UDKAST
vurderingen, at den overenskomstmæssige regulering i det foreliggende til-
fælde svarer til den pligt til at behandle oplysninger, der i anden sammen-
hæng følger af lovgivningen.
Den søfarendes årsopgørelse vil i sin helhed efter omstændighederne inde-
holde oplysninger, som ikke er nødvendige til brug for en kontrol og afslut-
tende afregning af et udbetalt kompensationsbeløb. Det er Skatteministeriets
vurdering, en it-understøttet ordning som den foreslåede kan være med til at
sikre, at det kun er nødvendige oplysninger, der bliver videregivet. Det skyl-
des, at den part, som med den søfarendes samtykke anmoder Skatteforvalt-
ningen om oplysninger, skal have foretaget en konkret vurdering af, hvilke
oplysninger der er relevante at modtage, jf. hertil princippet om datamini-
mering i databeskyttelsesforordningens art. 5, stk. 1, litra c.
De oplysninger, som efter forslaget vil kunne videregives, er allerede ind-
samlet af Skatteforvaltningen til brug for Skatteforvaltningens opgaver. Der
skal dermed ikke ske indsamling af nye oplysninger, ligesom der ikke er
behov for nogen bearbejdning af oplysningerne for at kunne understøtte den
foreslåede kompensationsordning.
Det er forventningen, at den foreslåede ordning vil medføre en bedre proces
for tilvejebringelse af oplysninger, der bl.a. er lettere og mere sikker at an-
vende, både for den part, der skal behandle oplysningerne, og den enkelte
søfarende.
For den part, der skal behandle oplysningerne, er det vurderingen, at den
foreslåede ordning indebærer en mere effektiv arbejdsgang. Det skyldes
bl.a., at oplysningerne bliver videregivet fra Skatteforvaltningen på en sik-
ker måde digitalt og i et format, så de er anvendelige til videre behandling
hos modtageren. Dette forventes at lette de administrative byrder i forhold
til håndtering af oplysningerne i fysisk form. Det skyldes bl.a., at hvis op-
lysningerne bliver modtaget i fysisk form, skal de indtastes manuelt i mod-
tagerens it-system og efterfølgende opbevares på en sikker og forsvarlig
måde.
For den enkelte søfarende er det forventningen, at den foreslåede ordning
vil lette processen med at fremskaffe og fremsende oplysningerne til den,
der skal behandle dem, set i forhold til, hvis den pågældende selv skal tilve-
jebringe oplysningerne manuelt, vurdere deres nødvendighed af hensynet til
formålet med behandlingen og efterfølgende selv sende dem, enten via e-
mail eller post.
67
L 119c - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
UDKAST
Det skal i lighed med lignende eksisterende it-løsninger være et krav til vi-
deregivelsen, at den søfarende har givet sit samtykke til Skatteforvaltningen
til, at Skatteforvaltningen må videregive de nødvendige oplysninger om den
pågældende. For så vidt muligt at sikre, at et sådant samtykke er givet af
rette vedkommende, bør der anvendes en digital ID-løsning, f.eks. MitID,
til at afgive samtykke. Det er vurderingen, at brug af en digital ID-løsning
samtidig vil sikre, at forordningens krav til gyldigt samtykke vil være op-
fyldt, jf. herom i pkt. 3 om forholdet til databeskyttelseslovgivningen.
Det er endvidere vurderingen, at et samtykke kun bør give mulighed for at
få videregivet oplysninger fra Skatteforvaltningen én gang. Den, oplysnin-
gerne vedrører, bliver herved sikret en bedre kontrol med, hvornår der sker
videregivelse af oplysninger fra Skatteforvaltningen om vedkommende.
Hvis den part, der skal behandle oplysningerne, ønsker at få videregivet op-
lysninger fra Skatteforvaltningen igen på et senere tidspunkt, vil parten der-
med skulle indhente et nyt samtykke hos den, oplysningerne vedrører.
Det foreslås, at der efter samtykke fra en person omfattet af sømandsbeskat-
ningslovens § 5 kan gives adgang til oplysninger, som følger af personens
årsopgørelsen, når de er nødvendige til brug for kontrol og afsluttende af-
regning af en forudbetalt ydelse til personen.
Formålet med forslaget er at etablere en it-løsning, hvor den part, der skal
behandle de nævnte oplysninger, vil kunne modtage dem direkte fra Skatte-
forvaltningen, når betingelserne til videregivelsen er opfyldt. Forslaget for-
ventes dermed at indebære en proces for tilvejebringelse af oplysninger, der
bl.a. er lettere og mere sikker at anvende, både for den part, der skal be-
handle oplysningerne, og den enkelte søfarende.
Forslaget vil medføre, at den part, der skal foretage kontrol og afsluttende
afregning af f.eks. et kompensationsbeløb, der er forudbetalt til den søfa-
rende, vil kunne få videregivet sådanne oplysninger fra Skatteforvaltningen,
der efter en konkret vurdering er fundet nødvendige at behandle til brug for
kontrollen og den afsluttende afregning.
Det vil være en forudsætning for videregivelsen, at den søfarende har givet
sit samtykke hertil. Dette samtykke vil skulle gives via en digital ID-løsning,
f.eks. MitID, dels af hensyn til at sikre, at det er rette vedkommende, der
giver samtykket, dels af hensyn til at sikre, at der ikke vil kunne være tvivl
om, at der er afgivet samtykke.
På grundlag af samtykket vil kunne ske videregivelse af de nødvendige op-
lysninger én gang. Hvis den part, der skal behandle oplysningerne, ønsker
68
L 119c - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
UDKAST
at få videregivet oplysninger fra Skatteforvaltningen igen på et senere tids-
punkt, vil parten skulle indhente et nyt samtykke hos den, oplysningerne
vedrører.
Det vil ikke være et krav eller et udgangspunkt, at en søfarende vil skulle
benytte den foreslåede ordning, det vil sige, at oplysningerne skal være til-
vejebragt ved, at de er videregivet af Skatteforvaltningen. En søfarende, der
ikke ønsker at give sit samtykke til at lade Skatteforvaltningen videregive
oplysninger om vedkommende, vil dermed fortsat selv kunne tilvejebringe
og fremsende oplysningerne til den, der skal behandle dem.
Hvis den søfarende giver sit samtykke, vil vedkommende modtage en kvit-
tering herfor i sin skattemappe, der kan tilgås via Skatteforvaltningens hjem-
meside til digital selvbetjening (www.skat.dk). Den søfarende vil herved
lettere kunne danne sig et overblik over, til hvem vedkommende har givet
samtykke til at behandle oplysninger, og hvad formålet med behandlingen
er.
Det foreslås endvidere, at der efter samtykke fra ægtefællen til en søfarende
kan gives adgang til oplysninger, som følger af årsopgørelsen, når de er nød-
vendige til brug for den kontrol og afsluttende afregning, der er omtalt oven-
for.
Formålet med forslaget er at sikre, at når det som følge af reglerne om sam-
beskatning af ægtefæller er relevant at inddrage oplysninger fra ægtefællens
årsopgørelse, vil den foreslåede it-løsning også understøtte mulighed for vi-
deregivelse af disse oplysninger.
Den foreslåede bestemmelse vil således medføre, at Skatteforvaltningen vil
kunne videregive oplysninger, som følger af årsopgørelsen, om ægtefællen
til en søfarende omfattet af sømandsbeskatningslovens § 5, når ægtefællen
har givet sit samtykke hertil. Der vil skulle gælde de samme krav til videre-
givelse af oplysninger fra ægtefællens årsopgørelse, som der foreslås med
hensyn til videregivelse af oplysninger fra den søfarendes årsopgørelse, jf.
herom ovenfor. Det indebærer, at der vil skulle være givet samtykke til Skat-
teforvaltningen af ægtefællen, og at der kun anmodes om videregivelse af
oplysninger, der efter en konkret vurdering er fundet nødvendige at be-
handle til brug for kontrol og afsluttende afregning af en forudbetalt ydelse
til den søfarende.
Hvis ægtefællen giver sit samtykke, vil vedkommende modtage en kvitte-
ring herfor i sin skattemappe, der kan tilgås via Skatteforvaltningens hjem-
meside til digital selvbetjening (www.skat.dk). Det vil herved blive lettere
69
L 119c - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
UDKAST
for vedkommende at danne sig et overblik over, til hvem vedkommende har
givet samtykke til at behandle oplysninger, og hvad formålet med behand-
lingen er.
Et samtykke fra ægtefællen vil kun kunne anvendes én gang til at få videre-
givet oplysninger fra Skatteforvaltningen. Det indebærer, at hvis den part,
der skal behandle oplysningerne, ønsker at få videregivet oplysninger fra
Skatteforvaltningen igen på et senere tidspunkt, vil parten på ny skulle ind-
hente et samtykke hos den, oplysningerne vedrører.
Endelig foreslås det, at adgang til at kunne få videregivet oplysninger fra
Skatteforvaltningen forudsætter, at den, der anmoder om adgangen, har ind-
gået en aftale herom med Skatteforvaltningen. Formålet med dette krav er
bl.a. at sikre, at Skatteforvaltningen har kendskab til, hvem der bliver tilslut-
tet it-løsningen.
En aftale med Skatteforvaltningen vil foruden identifikationsoplysninger på
aftaleparterne bl.a. skulle indeholde bestemmelser om, hvilket eller hvilke
formål oplysningerne må behandles til, hvem der er dataansvarlig for be-
handlingen og hvilke typer af oplysninger, som følger af årsopgørelsen, der
potentielt vil kunne videregives. Ud fra disse afgrænsede typer af oplysnin-
ger vil der i hvert enkelt tilfælde skulle ske en konkret vurdering af, hvilke
der er nødvendige at behandle af hensyn til formålet, dvs. kontrol og afslut-
tende afregning af en forudbetalt ydelse til den søfarende. Det vil være den
part, der skal modtage oplysningerne, der vil skulle vurdere, hvilke oplys-
ninger der i det enkelte tilfælde må anses for nødvendige til behandlingen.
Det vil ligeledes skulle fremgå af aftalen, at den til enhver tid gældende da-
tabeskyttelseslovgivning vil skulle overholdes, og at såfremt der sker brud
på aftalens bestemmelser, vil aftalen kunne opsiges straks eller med et even-
tuelt aftalt varsel.
2.12. Afskaffelse af godtgørelsesordning for spildevandsafgift
2.12.1. Gældende ret
Efter lov om afgift af spildevand (herefter spildevandsafgiftsloven) skal der
betales afgift af spildevand, der udledes til søer, vandløb eller havet. Der
betales desuden afgift af spildevand, der nedsives eller udledes på marker
og lignende med henblik på nedsivning. Afgiften betales på baggrund af
indholdet af forurenende stoffer; nitrogen, fosfor og organisk stof fra rense-
anlæg, bebyggelse og industri.
70
L 119c - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
UDKAST
Udledningen af spildevand og forurenede stoffer er ujævnt fordelt mellem
forskellige brancher, og seks produktioner (fremstilling af cellulose, vitami-
ner, organisk pigment, sukker, pektin samt forarbejdning af fisk m.v.) blev
ved afgiftens indførelse vurderet at blive ramt særligt hårdt af spildevands-
afgiften. Spildevandsafgiftslovens § 11 indeholder derfor en godtgørelses-
ordning, som består i en afgiftslempelse for virksomheder med særligt spil-
devandstunge produktioner.
Det fremgår af spildevandsafgiftslovens § 11, stk. 1, at virksomheder, der er
registreret efter momsloven, kan få godtgjort 80 pct. af den del af afgiften,
der årligt overstiger 30.000 kr., eller afledning af spildevand til spildevands-
anlæg, når mindst 80 pct. af afgiften kan henføres til forarbejdningen af fisk,
krebsdyr, bløddyr og andre hvirvelløse havdyr eller dele heraf, fremstillin-
gen af cellulose eller fremstillingen af rør- og roesukker på baggrund af suk-
kerroer og sukkerrør.
Ved indførelsen af godtgørelsesordningen var det vurderingen, at den for så
vidt angår virksomheder med aktiviteter med forarbejdning af fisk m.v. samt
sukkersektoren ville indebære statsstøtte, således at ordningen krævede god-
kendelse fra EU-Kommissionen. Ordningen blev oprindeligt godkendt som
forenelig statsstøtte af Kommissionen ved afgørelse af 2. maj 1997 i sag N
479/96. Kommissionen har ved afgørelse af 3. april 2002 i sag NN 30 a-
c/2001 godkendt en forlængelse af ordningen, ligesom Kommissionen ved
afgørelse af 7. december 2007 i sag N 586/2007 har godkendt en ændring af
ordningen. Kommissionen har desuden ved afgørelse af 31. juli 2012 i sag
SA.33508 (2011/N) godkendt en forlængelse af ordningen for sukkersekto-
ren til den 31. december 2021. Endelig har Kommissionen ved afgørelse af
9. april 2014 i sag SA.33316 godkendt en forlængelse af ordningen for fi-
skerisektoren til den 31. december 2021.
Det bemærkes, at der kun er søgt og opnået statsstøttegodkendelse for suk-
ker- og fiskerisektoren, da det har været vurderingen, at støtten ikke ville
overstige de minimis-grænsen på 200.000 euro over tre regnskabsår for de
virksomheder, der har aktiviteter med fremstilling af cellulose.
Godtgørelsesordningen efter spildevandsafgiftslovens § 11, stk. 1, er desu-
den omfattet af et krav om indberetning om godtgørelsesbeløbet til Skatte-
forvaltningen, hvis det samlede beløb overstiger 100.000 euro i et kalen-
derår, jf. spildevandsafgiftslovens § 11, stk. 3. Indberetningsordningen har
til formål at sikre overholdelse af Kommissionens regler om gennemsigtig-
hed for tildeling af statsstøtte. Det fremgår af spildevandsafgiftslovens § 11,
71
L 119c - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
UDKAST
stk. 4, at skatteministeren fastsætter nærmere regler om indberetning og of-
fentliggørelse af oplysninger indberettet efter spildevandsafgiftslovens § 11,
stk. 3. Denne bemyndigelsesbestemmelse er udnyttet ved bekendtgørelse nr.
566 af 3. maj 2019 om efterlevelse af regler for tildeling af statsstøtte på
skatteområdet.
Af spildevandsafgiftslovens § 11, stk. 2, fremgår, at virksomheder, der er
registreret efter momsloven, kan få godtgjort 70 pct. af den del af afgiften,
der årligt overstiger 30.000 kr., og som vedrører virksomhedens afgiftsplig-
tige udledning af spildevand eller afledning af spildevand til spildevandsan-
læg, når mindst 80 pct. af afgiften kan henføres til fremstillingen af 1) orga-
niske pigmenter og præparater i forbindelse hermed eller 2) pektinstoffer,
pektinater og pektater samt planteslimer og gelateringsmidler, også modifi-
cerede, udvundet af vegetabilske stoffer henhørende under position 1302.20
til og med position 1302.39 i EU's kombinerede nomenklatur eller 3) vita-
miner.
Godtgørelsesordningen i spildevandsafgiftslovens § 11, stk. 2, har ikke væ-
ret anmeldt til og godkendt af Kommissionen efter statsstøttereglerne, da det
har været vurderingen, at ordningen ikke ville medføre udbetaling af støtte,
der oversteg de minimis-grænsen, og at støtten derfor har kunnet ydes uden
forudgående godkendelse.
2.12.2. Skatteministeriets overvejelser og den fore slåede ordning
Det foreslås at ophæve godtgørelsesordningen i spildevandsafgiftslovens §
11.
Formålet med forslaget er at øge incitamentet til at mindske udledningen af
spildevand.
Det fremgår af regeringsgrundlaget ”Ansvar for Danmark”, at
regeringen vil ændre spildevandsafgiften, så udledning af urenset spilde-
vand fra overløb får en højere afgift end udledning af renset spildevand.
Generelt vurderes spildevandsafgiften at udgøre en forholdsvist begrænset
økonomisk belastning for de virksomheder, der er omfattet af godtgørelses-
ordningen, der derfor svækker det økonomiske incitament til at begrænse
udledningen af spildevand.
Desuden vil forslaget sikre overensstemmelse med EU-retten. Skattemini-
steriet anmodede den 21. februar 2021 om en forlængelse af statsstøttegod-
kendelserne af godtgørelsesordningen i spildevandsafgiftslovens § 11, stk.
1, for virksomheder i sukkersektoren og i sektoren for forarbejdning af fisk
m.v.
72
L 119c - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
UDKAST
Ud fra de konkrete oplysninger om støttemodtagernes aktuelle forhold, der
er fremkommet, og i lyset af Skatteministeriets dialog med Kommissionen,
er det dog vurderingen, at det er tvivlsomt, om det vil være muligt at opnå
en forlængelse af ordningerne efter de nuværende retningslinjer, jf. Kom-
missionens retningslinjer for statsstøtte til klima, miljøbeskyttelse og energi
(EU-Tidende 2022, nr. C 80, side 1) samt for statsstøtte i fiskeriakvakultur-
sektoren (EU-Tidende 2023, nr. C 107, side 1). Den foreslåede ændring vil
medføre, at godtgørelsesordningen vil blive afskaffet for alle de virksomhe-
der, der er omfattet af godtgørelsesordningerne i spildevandsafgiftslovens §
11, stk. 1 og 2, dvs. både de virksomheder, der er omfattet af statsstøtteord-
ningerne og de sektorer, hvor støtten har været anset for at ligge under græn-
sen for de minimis-støtte, således at der ikke foreligger statsstøtte omfattet
af EU’s statsstøtteregler.
Da godtgørelsesordningen i spildevandsafgiftslovens § 11, stk. 1, efter for-
slaget afskaffes, foreslås det samtidig at afskaffe indberetningsreglen i spil-
devandsafgiftslovens § 11, stk. 3, og den hertil knyttede bemyndigelsesbe-
stemmelse i spildevandsafgiftslovens § 11, stk. 4.
2.13. Tilpasning af reglerne om sikkerhedsstempelmærker
2.13.1. Røgfri tobak
2.13.1.1. Gældende ret
Røgfri tobak er afgiftspligtigt efter forbrugsafgiftsloven. Røgfri tobak blev
til og med den 30. september 2022 afregnet via en månedlig angivelse. Den
1. oktober 2022 blev røgfri tobak omfattet af en såkaldt stempelmærkeord-
ning, jf. forbrugsafgiftslovens afsnit IX som indsat ved § 1 i lov nr. 2616 af
28. december 2021 og med ikrafttrædelse fastsat i § 18 i lov nr. 832 af 14.
juni 2022.
Røgfri tobak bliver fra og med den 20. maj 2024 omfattet af kravet om sik-
kerhedsfeatures i artikel 16 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/40/EU af 3. april 2014 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes
love og administrative bestemmelser om fremstilling, præsentation og salg
af tobak og relaterede produkter og om ophævelse af direktiv 2001/37/EF
(tobaksvaredirektivet).
I Danmark er dette krav implementeret som såkaldte sikkerhedsstempel-
mærker, jf. § 22 b og 31 b i lov om tobaksvarer m.v. (herefter tobaksvarelo-
ven). For varer, der allerede er omfattet af en stempelmærkeordning i af-
giftslovgivningen, udgør disse stempelmærker (afgiftsmærker) også sikker-
hedsstempelmærket, jf. tobaksvarelovens § 31 b, stk. 1. For varer, der ikke
er omfattet af en stempelmærkeordning i afgiftslovgivningen (men f.eks. en
73
L 119c - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
UDKAST
månedlig angivelse), udstedes et særskilt sikkerhedsstempelmærke, som
ikke indeholder afgift, jf. tobaksvarelovens § 31 b, stk. 2.
Reglerne om sikkerhedsstempelmærker blev indført i tobaksvareloven i
2019 med § 1, nr. 3 og 4, i lov nr. 86 af 30. januar 2019, men træder som
følge af tobaksvaredirektivet først i kraft for andre tobaksvarer end cigaret-
ter og rulletobak (fintskåret røgtobak) den 20. maj 2024.
2.13.1.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ord-
ning
Da røgfri tobak ikke i 2019 var omfattet af en stempelmærkeordning, om-
fattes disse produkter af tobaksvarelovens § 31 b, stk. 2. Det betyder, at disse
produkter fra og med den 20. maj 2024 skal påføres både et stempelmærke
med afgift efter afgiftslovgivningen og et særskilt sikkerhedsstempelmærke
efter tobaksvareloven
også selv om stempelmærket efter afgiftslovgivnin-
gen ligeledes vil udgøre et sikkerhedsstempelmærke, da de nødvendige sik-
kerhedsfeatures er indarbejdet i stempelmærkerne, som påføres efter afgifts-
lovgivningen. Det er Skatteministeriets vurdering, at dette ikke vil være hen-
sigtsmæssigt, og at røgfri tobak derfor alene bør påføres stempelmærker ef-
ter forbrugsafgiftsloven.
Derfor foreslås det at ændre tobaksvarelovens § 31 b, stk. 1 og 2, således, at
Skatteforvaltningen udsteder stempelmærker for tobaksvarer omfattet af
forbrugsafgiftsloven, som påføres stempelmærker efter forbrugsafgiftslo-
ven, som fungerer som både stempelmærke efter forbrugsafgiftsloven og
sikkerhedsmærke efter tobaksvareloven.
Den foreslåede ordning vil medføre, at de stempelmærker, som skal påføres
i medfør af forbrugsafgiftslovens § 13 d ligeledes vil skulle fungere som
sikkerhedsmærke efter tobaksvarelovens § 31 b fra og med den 20. maj
2024.
Dette vil være i overensstemmelse med den ordning, som gælder for de to-
baksvarer (cigaretter og rulletobak (fintskåret røgtobak)), som er omfattet af
tobaksafgiftsloven, og som påføres stempelmærker i medfør af tobaksaf-
giftsloven.
2.13.2. Cigarer, cerutter og cigarillos
2.13.2.1. Gældende ret
Ud over røgfri tobak vil kravet om sikkerhedsstempelmærker fra den 20.
maj 2024 også omfatte groftskåret røgtobak, cigarer, cerutter og cigarillos.
74
L 119c - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
UDKAST
Cigarer, cerutter og cigarillos er fortsat ikke omfattet af en stempelmærke-
ordning. Disse produkter vil derfor skulle påføres et særskilt sikkerheds-
stempelmærke, jf. tobaksvarelovens § 31 b, stk. 2.
Groftskåret røgtobak er omfattet af en stempelmærkeordning i afgiftslov-
givningen, ligesom cigaretter og rulletobak (fintskåret røgtobak). Det bety-
der, at reguleringen af stempelmærkerne findes i tobaksafgiftsloven. To-
baksafgiftsloven fastsætter blandt andet, at stempelmærker udleveres til au-
toriserede virksomheder, og at disse virksomheder ikke må sælge eller ud-
låne stempelmærkerne (§ 6). Tobaksafgiftslovens § 4 fastsætter, at virksom-
heder, der ikke er autoriserede, ikke må modtage eller opbevare afgiftsplig-
tige varer, der ikke er pakket i forskriftsmæssigt lukkede og behørigt stem-
plede pakninger.
Da stempelmærkerne, som udstedes med hjemmel i tobaksafgiftsloven, al-
lerede lever op til kravene om sikkerhedsfeatures, da disse er blevet indar-
bejdet i mærkerne, betyder ikrafttrædelsen af de nye regler om sikkerheds-
stempelmærker ingen ændringer for groftskåret røgtobak.
Da cigarer, cerutter og cigarillos ikke er omfattet af stempelmærkeordnin-
gen i tobaksafgiftsloven, er der f.eks. ikke regler om, hvem stempelmærker
må udstedes til, eller hvem der må opbevare varer uden stempelmærker.
Der er heller ikke fastsat regler om, hvem Skatteforvaltningen må eller skal
udstede sikkerhedsstempelmærkerne til i tobaksvareloven for så vidt angår
cigarer, cerutter og cigarillos.
Der er således ikke fastsat regler herfor, når de nye regler om sikkerheds-
features den 20. maj 2024 træder i kraft for cigarer, cerutter og cigarillos.
2.13.2.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ord-
ning
I forbindelse med forberedelserne til kravet om sikkerhedsfeatures for ciga-
rer, cerutter og cigarillos er Skatteforvaltningen blevet opmærksom på, at
det alene er fastsat i tobaksvarelovens § 31 b, at Skatteforvaltningen udste-
der sikkerhedsstempelmærker, men ikke hvem stempelmærkerne må eller
skal udstedes til.
For at sikre, at sikkerhedsstempelmærker ikke skal udstedes til enhver, der
henvender sig til Skatteforvaltningen, men kun til virksomheder, der reelt
fremstiller eller indfører disse varer, foreslås det, at der fastsættes nærmere
regler om, hvem Skatteforvaltningen skal udstede mærkerne til, hvem der
må opbevare mærkerne, og hvem der ikke må opbevare varer uden mærker.
75
L 119c - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
UDKAST
Det foreslås, at reglerne bliver parallelle til dem, der gælder for stempel-
mærkeordningen i tobaksafgiftsloven, således, at Skatteforvaltningen kun
må udstede sikkerhedsstempelmærker uden afgift efter tobaksvarelovens §
31 b, stk. 2, til virksomheder, der er registreret eller autoriseret for afgift på
tobak efter tobaksafgiftsloven eller forbrugsafgiftsloven.
Det foreslås herudover, at de registrerede eller autoriserede virksomheder
ikke må sælge eller udlåne de modtagne sikkerhedsstempelmærker.
Endelig foreslås det, at virksomheder, der ikke er registrerede eller autori-
serede for afgift på tobak efter tobaksafgiftsloven eller forbrugsafgiftsloven,
ikke må modtage eller opbevare tobaksvarer omfattet af § 31 b, stk. 2, der
ikke er behørigt stemplede.
2.14. Genindførelse af register over erhvervsfiskere med B -
status
2.14.1. Gældende ret
Efter ligningslovens § 9 G, stk. 1, 1. pkt., kan personer, der ved indkomst-
årets udløb er eller som i løbet af indkomståret har været registreret som
erhvervsfiskere efter fiskeriloven, ved opgørelsen af den skattepligtige ind-
komst fradrage 190 kr. pr. påbegyndt havdag ved fangstture af mindst 12
timers varighed. Det følger af 2. pkt., at fradraget vælges for hele indkomst-
året og højst kan udgøre 41.800 kr. årligt.
Det er således et krav for at opnå fradrag for havdage efter ligningslovens §
9 G, at erhvervsfiskeren er registreret efter fiskeriloven. Fradraget for hav-
dage træder i givet fald i stedet for bl.a. fradrag for rejseudgifter til kost og
småfornødenheder efter § 9 A og befordringsfradrag efter §§ 9 B - 9 D, jf.
§ 9 G, stk. 2.
Det følger af fiskerilovens § 14, stk. 1, at personer er berettiget til at blive
registreret som erhvervsfiskere med A-status, når det dokumenteres, at
1) de har dansk indfødsret, er omfattet af Den Europæiske Unions og
EØS' regler om etablering, arbejdskraftens frie bevægelighed og ud-
veksling af tjenesteydelser, eller har haft bopæl her i landet i en uaf-
brudt periode på mindst 2 år umiddelbart forud for registreringen, og
2) mindst 60 pct. af deres personlige indkomst i de foregående 24 må-
neder stammer fra personlig arbejdsindsats på et fiskerfartøj med
reel tilknytning til dansk fiskerihavn, jf. stk. 3.
Fiskeriloven indeholder i dag ikke anden mulighed for registrering af er-
hvervsfiskere, f.eks. med B-status. Det er således alene erhvervsfiskere, der
76
L 119c - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
UDKAST
er registreret med A-status, som kan være berettigede til fradrag for havdage
efter ligningslovens § 9 G, stk. 1.
Skatteforvaltningslovens § 26 indeholder fristreglerne for ordinær ansæt-
telse af indkomstskat.
Efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, skal en skattepligtig, der ønsker
at få ændret sin ansættelse af indkomstskat, senest den 1. maj i det fjerde år
efter indkomstårets udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig ka-
rakter, der kan begrunde en ændring af den tidligere skatteansættelse. Det
antages, at den skattepligtige har et egentligt (betinget) retskrav på genopta-
gelse, såfremt de nye oplysninger skaber en vis sandsynlighed for, at sagen
ville få et andet udfald, hvis oplysningerne havde foreligget ved myndighe-
dernes oprindelige stillingtagen til sagen.
2.14.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris overve-
jelser og den foreslåede ordning
Ved lov nr. 844 af 10. maj 2021 blev reglerne om registrering af erhvervs-
fiskere ændret med virkning fra den 1. juli 2021, således at forudgående
registrering med B-status ikke længere var et krav for at opnå registrering
som erhvervsfisker med A-status. Reglerne om B-status blev ophævet, idet
registrering med B-status blev vurderet at være en formalitet uden praktisk
relevans.
Forud for ændringen fremgik det af den tidligere gældende fiskerilovs § 14,
stk. 1, nr. 2, jf. stk. 2, 1. og 2. pkt., at forudgående registrering i 12 måneder
med B-status var en forudsætning for at kunne blive registreret som er-
hvervsfisker med A-status.
Ophævelsen af muligheden for registrering med B-status havde den utilsig-
tede konsekvens, at muligheden for fradrag for havdage efter ligningslovens
§ 9 G, stk. 1, bortfaldt for de erhvervsfiskere, der ikke længere kunne være
registreret med B-status.
Det er Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris vurdering, at regi-
streringsmuligheden bør genindføres og bør omfatte en personkreds sva-
rende til den personkreds, som efter den tidligere gældende fiskerilov kunne
registrere sig som erhvervsfiskere med B-status frem til den 1. juli 2021.
Ministeriet vurderer, at disse personer igen bør benævnes erhvervsfiskere
med B-status.
Med henblik på at sikre en ordning, der i lighed med den nugældende § 14
om erhvervsfiskere med A-status tager højde for de EU-retlige rammer for
77
L 119c - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
UDKAST
at angive krav om dansk tilknytning, foreslås det, at registreringsmulighe-
den skal tilkomme personer, der erhverver personlig indkomst ved arbejds-
indsats på et fartøj med reel tilknytning til dansk fiskerihavn. Kravet om reel
tilknytning vil i den sammenhæng skulle forstås på samme måde som efter
fiskerilovens § 14, stk. 1, nr. 2. Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr.
4, i lov nr. 844 af 10. maj 2021, jf. Folketingstidende 2020-2021, tillæg A,
L 181 som fremsat, side 29.
Det fremgår heraf, at kravet om reel tilknytning til dansk fiskerihavn kan
opfyldes ved, at fartøjet efterkommer et af tre alternative krav 1) krav om
fast forretningssted i Danmark, 2) krav om at en vis andel fangstlandinger
indgår i dansk havn (50 pct.), eller 3) krav om at en vis andel fangstrejser
udgår fra dansk havn (50 pct.).
Ministeriet vurderer, at lovforslaget bør indeholde en bemyndigelse til mi-
nisteren for fødevarer, landbrug og fiskeri til at fastsætte nærmere regler om
registrering som erhvervsfisker med B-status, herunder dokumentationskrav
og kontrol m.v.
Det er desuden ministeriets vurdering, at erhvervsfiskere, som ikke har haft
mulighed for at lade sig registrere i tidsrummet fra den 1. juli 2021 til denne
lovs ikrafttræden, bør have mulighed for at lade sig registrere som erhvervs-
fiskere med B-status efter fiskeriloven i det omfang, de i hele eller dele af
denne periode har erhvervet personlig indkomst ved arbejdsindsats på et fi-
skerfartøj med reel tilknytning til dansk fiskerihavn.
Foruden muligheden for at registrere sig som erhvervsfisker med B-status,
skal det samtidig sikres, at disse erhvervsfiskere skattemæssigt stilles som
om, at registreringsmuligheden som erhvervsfisker med B-status ikke var
blevet afskaffet ved lov nr. 844 af 10. maj 2021.
Det foreslås, at der indsættes en ny § 14 a i fiskeriloven, som muliggør re-
gistrering som erhvervsfisker med B-status. Det foreslås desuden i stk. 1, at
personer, der erhverver personlig indkomst ved arbejdsindsats på et fisker-
fartøj med reel tilknytning til dansk fiskerihavn, kan lade sig registrere hos
Fiskeristyrelsen som erhvervsfiskere med B-status.
Forslaget betyder, at den personkreds, der er omfattet af den foreslåede be-
stemmelse i fiskerilovens § 14 a, stk. 1, svarer til den personkreds, som var
omfattet af den tidligere gældende bestemmelse i fiskerilovens § 14, stk. 2.
78
L 119c - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
UDKAST
Det foreslås i fiskerilovens § 14 a, stk. 2, at ministeren for fødevarer, land-
brug og fiskeri kan fastsætte nærmere regler om registrering som erhvervs-
fisker med B-status, herunder regler om dokumentationskrav og kontrol
m.v. Der kan bl.a. fastsættes regler om dokumentation for opfyldelse af be-
tingelserne for registrering som erhvervsfiskere med B-status, herunder do-
kumentation for det pågældende fiskerfartøjs reelle tilknytning til dansk fi-
skerihavn m.v.
Det foreslås desuden, at der indsættes en overgangsbestemmelse i lovforsla-
gets § 12, stk. 10, hvorefter personer, som har erhvervet personlig indkomst
ved arbejdsindsats på et fiskerfartøj med reel tilknytning til dansk fiskeri-
havn i hele eller dele af perioden fra og med den 1. juli 2021 til lovens ikraft-
træden, anses for at være registreret som erhvervsfiskere med B-status efter
fiskerilovens § 14 a, stk. 1.
Den foreslåede ordning betyder, at disse erhvervsfiskere skattemæssigt stil-
les som om, at registreringsmuligheden som erhvervsfisker med B-status
ikke var blevet afskaffet ved lov nr. 844 af 10. maj 2021.
Det foreslås endelig, at der indsættes en overgangsbestemmelse i lovforsla-
gets § 12, stk. 11, hvorefter fristerne i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2,
først udløber i det femte år efter indkomstårets udløb for så vidt angår fra-
drag efter ligningslovens § 9 G for indkomståret 2021 for personer, som har
erhvervet personlig indkomst ved arbejdsindsats på et fiskerfartøj med reel
tilknytning til dansk fiskerihavn i hele eller dele af perioden fra og med den
1. juli 2021 til lovens ikrafttræden, og som anses for at være registreret som
erhvervsfisker med B-status efter fiskerilovens § 14 a, stk. 1.
Formålet med forslaget er at forlænge den ordinære ansættelsesfrist for disse
erhvervsfiskere med B-status for så vidt angår fradrag efter ligningslovens
§ 9 G for indkomståret 2021, så ansættelsesfristen først udløber i det femte
år efter indkomstårets udløb og derfor vil være et år længere end den ordi-
nære frist, som gælder efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.
Forslaget betyder, at den ordinære ansættelsesfrist for ovennævnte erhvervs-
fiskere med B-status for så vidt angår fradrag efter ligningslovens § 9 G for
indkomståret 2021 først udløber i det femte år efter indkomstårets udløb og
derfor vil være et år længere end den ordinære frist, som gælder efter skat-
teforvaltningslovens § 26, stk. 2.
Den forlængede ansættelsesfrist gælder alene for de erhvervsfiskere med B-
status, som opfylder betingelserne i den foreslåede bestemmelse i § 12, stk.
11, og omfatter kun fradrag efter ligningslovens § 9 G for indkomståret
79
L 119c - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
UDKAST
2021. Det betyder således, at andre dele af skatteansættelsen for 2021 ikke
vil kunne genoptages efter bestemmelsen.
Den foreslåede ordning, som udelukkende er af begunstigende karakter, in-
debærer desuden, at de pågældende erhvervsfiskere med B-status selv vil
skulle anmode Skatteforvaltningen om genoptagelse af skatteansættelsen
for 2021 med henblik på at få fradrag efter ligningslovens § 9 G for ind-
komståret 2021.
3. Forholdet til databeskyttelsesforordningen
3.1. Beskrivelse af gældende ret
Databeskyttelsesforordningen (herefter forordningen) finder anvendelse på
behandling af personoplysninger, der helt eller delvis foretages ved hjælp af
automatisk databehandling, og på anden ikkeautomatisk behandling af per-
sonoplysninger, der er eller vil blive indeholdt i et register, jf. forordningens
art. 2, stk. 1.
Forordningen definerer begrebet »behandling« i art. 4, nr. 2, som enhver
aktivitet eller række af aktiviteter
med eller uden brug af automatisk be-
handling
som personoplysninger eller en samling af personoplysninger
gøres til genstand for, f.eks. indsamling, registrering, organisering, systema-
tisering, opbevaring, tilpasning eller ændring, genfinding, søgning, brug, vi-
deregivelse ved transmission, formidling eller enhver anden form for over-
ladelse, sammenstilling eller samkøring, begrænsning, sletning eller tilintet-
gørelse.
Forordningen fastsætter i art. 5, stk. 1, litra a-f, en række principper, der altid
skal være opfyldt i forbindelse med behandling af personoplysninger. Til
eksempel indebærer princippet i litra a, at personoplysninger skal behandles
lovligt, rimeligt og på en gennemsigtig måde i forhold til den registrerede
(princippet om »lovlighed, rimelighed og gennemsigtighed«). Litra c inde-
bærer, at personoplysninger skal være tilstrækkelige, relevante og begræn-
set til, hvad der er nødvendigt i forhold til de formål, hvortil de behandles
(princippet om »dataminimering«).
Foruden at overholde principperne i art. 5, stk. 1, skal behandling af person-
oplysninger have et retligt grundlag. Det følger af art. 6, stk. 1, at behandling
kun er lovlig, hvis og i det omfang mindst ét af de forhold, der er opregnet i
denne bestemmelse, gør sig gældende. For særlige kategorier af personop-
lysninger (følsomme oplysninger) finder art. 9 anvendelse, jf. nærmere
herom nedenfor.
80
L 119c - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
UDKAST
Blandt behandlingsgrundlagene i art. 6, stk. 1, er, at den registrerede har
givet sit samtykke til behandling af sine personoplysninger til et eller flere
specifikke formål, jf. bestemmelsens litra a. Et »samtykke« er defineret i art.
4, nr. 11, som enhver frivillig, specifik, informeret og utvetydig viljestilken-
degivelse fra den registrerede, hvorved den registrerede ved erklæring eller
klar bekræftelse indvilliger i, at personoplysninger, der vedrører den pågæl-
dende, gøres til genstand for behandling. Efter art. 6, stk. 1, kan der endvi-
dere ske behandling af personoplysninger, hvis behandlingen er nødvendig
af hensyn til udførelse af en opgave, som henhører under offentlig myndig-
hedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt, jf. bestemmelsens
litra e.
Foruden at opfylde kravene i definitionen skal et gyldigt samtykke endvi-
dere opfylde betingelserne i art. 7. Der gælder ikke et krav om skriftlighed,
men det følger af art. 7, stk. 1, at hvis behandling er baseret på samtykke,
skal den dataansvarlige kunne påvise, at den registrerede har givet samtykke
til behandling af sine personoplysninger. I art. 7, stk. 3, følger det, at den
registrerede til enhver tid har ret til at trække sit samtykke tilbage. Tilbage-
trækning af samtykke berører ikke lovligheden af den behandling, der er
baseret på samtykke inden tilbagetrækningen. Inden den registrerede giver
sit samtykke, skal vedkommende oplyses om, at samtykket kan trækkes til-
bage, og det skal være lige så let at trække sit samtykke tilbage, som det er
at give det.
For særlige kategorier af personoplysninger (følsomme oplysninger) finder
forordningens art. 9 anvendelse. Det følger af den udtømmende opregning i
art. 9, stk. 1, at behandling af personoplysninger om race eller etnisk oprin-
delse, politisk, religiøs eller filosofisk overbevisning eller fagforeningsmæs-
sigt tilhørsforhold samt behandling af genetiske data, biometriske data med
det formål entydigt at identificere en fysisk person, helbredsoplysninger el-
ler oplysninger om en fysisk persons seksuelle forhold eller seksuelle orien-
tering er forbudt.
Forbuddet mod at behandle de opregnede kategorier af personoplysninger
finder ikke anvendelse, hvis et af de forhold, der følger af art. 9, stk. 2, litra
a-j, gør sig gældende. Der vil herefter kunne ske behandling af personoplys-
ninger som nævnt i art. 9, stk. 1, hvis den registrerede har givet udtrykkeligt
samtykke til behandling af sådanne personoplysninger til et eller flere spe-
cifikke formål, jf. art. 9, stk. 2, litra a.
For så vidt angår begrebet »udtrykkeligt samtykke« har Datatilsynet i sin
vejledning om samtykke fra maj 2021 anført følgende i vejledningens pkt.
81
L 119c - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
UDKAST
2.7: »Forordningen forklarer ikke nærmere, hvad der skal forstås ved et ud-
trykkeligt samtykke, og formuleringen medfører ikke et yderligere skærpet
krav til samtykket, men understreger vigtigheden af, at der ikke må være
tvivl om, at der er afgivet samtykke«. Vejledningen er tilgængelig via Data-
tilsynets hjemmeside (datatilsynet.dk).
Det følger af forordningens artikel 22, at den registrerede har ret til ikke at
være genstand for en afgørelse, som har retsvirkning for den pågældende,
hvis afgørelsen alene er baseret på automatisk behandling, jf. stk. 1. Forbud-
det mod automatiske afgørelser finder ikke anvendelse, hvis afgørelsen er
hjemlet i lovgivningen, og lovgivningen fastsætter passende foranstaltnin-
ger til beskyttelse af den registreredes rettigheder og frihedsrettigheder samt
legitime interesser, jf. stk. 2, litra b.
3.2. Forholdet til initiativet om særordningen for små virksomhe-
der
Hvad angår det materielle anvendelsesområde for databeskyttelsesforord-
ningen bemærkes, at en væsentlig andel af de virksomheder, der måtte ønske
at bruge særordningen, forventes at være personligt ejede virksomheder,
herunder enkeltmandsvirksomheder og interessentskaber. Selvom databe-
skyttelsesforordningen ikke finder anvendelse for oplysninger om juridiske
personer, navnlig virksomheder, antages det, at det for personligt ejede virk-
somheder ikke er muligt at skelne mellem oplysninger om en ejer som indi-
vid og oplysninger om virksomheden. Det er derfor vurderingen, at databe-
skyttelsesforordningen finder anvendelse i tilknytning til aktiviteter forbun-
det med behandling af personoplysninger i relation til personligt ejede virk-
somheder.
Skatteforvaltningen vil skulle administrere den foreslåede særordning for
små virksomheder, jf. det foreslåede kapitel 17 a. Der er hjemmel til Skat-
teforvaltningens administration af den foreslåede særordning for små virk-
somheder i det foreslåede kapitel 17 a, herunder behandling af personoplys-
ninger i de foreslåede § 71 e, stk. 4-6, § 71 g, stk. 1 og 3, og § 71 k, stk. 3.
Skatteforvaltningens behandlingshjemmel for nævnte aktiviteter følger af
databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, om offentlig myndig-
hedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt. Grundlaget for be-
handlingen fremgår i øvrigt af national ret, som Skatteforvaltningen er un-
derlagt, jf. det foreslåede kapitel 17 a, og derfor er betingelsen i artikel 6,
stk. 3, opfyldt. Der vil i øvrigt ikke være tale om behandling af særlige ka-
tegorier af personoplysninger, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 9.
82
L 119c - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
UDKAST
Vedrørende oplysningspligten i databeskyttelsesforordningens artikel 13 er
det vurderingen, at stk. 1-3 ikke finder anvendelse, hvis og i det omfang den
registrerede allerede er bekendt med oplysningerne. Skatteforvaltningens
administration af den foreslåede særordning for små virksomheder vil i vidt
omfang være baseret på oplysninger, der er oplyst af den registrerede selv.
Når dette ikke er tilfældet, så vil Skatteforvaltningen etablere og iagttage
passende foranstaltninger til sikring af den registreredes rettigheder i medfør
af stk. 1-3, herunder retten til at indgive en klage, jf. nedenfor.
Hos Skatteforvaltningen vil administrationen af den foreslåede særordning
for små virksomheder bl.a. indbefatte, at der træffes automatiske afgørelser,
som understøttes maskinelt af den it-løsning i Skatteforvaltningen, der vil
skulle udvikles til brug for ordningen. Sagsbehandlingen vedrørende de
grundlæggende afgørelser vil således i vid udstrækning foregå digitalt uden
menneskelig indblanding. Baggrunden herfor er, at denne type af afgørelser
vil blive truffet efter simple, objektive kriterier såsom virksomhedens om-
sætningstal for et givent år i forhold til en omsætningstærskel for fritagelse
og på grundlag af entydige oplysninger, som indleveres af virksomhederne
selv i forbindelse med ansøgning om anvendelse af den foreslåede ordning
og løbende ajourføring heraf.
Det er vurderingen, at den påtænkte behandling ligger inden for rammerne
af databeskyttelsesforordningens artikel 22, stk. 2, litra b, da ordningen er
hjemlet i national ret, som Skatteforvaltningen er pålagt at administrere, og
denne lovgivning opfylder kravet om, at der skal iagttages passende foran-
staltninger til beskyttelse af den registreredes rettigheder og frihedsrettighe-
der samt legitime interesser.
Hvad angår sidstnævnte krav bemærkes, at særordningens regler foreslås
indført i momslovens kapitel 17 a. Afgørelser om særordningen for små
virksomheder på momsområdet vil dermed kunne påklages til Skatteanke-
styrelsen, jf. § 1, nr. 89, i bekendtgørelse om afgørelse af visse klager i Skat-
teankestyrelsen. Det er vurderingen, at klageadgangen til Skatteankestyrel-
sen vil udgøre en passende foranstaltning, som opfylder betingelsen i for-
ordningens artikel 22, stk. 2, litra b, til beskyttelse af fysiske personer, der
som enkeltmandsvirksomheder tilmelder sig særordningen. Der henvises til
Justitsministeriets betænkning nr. 1565 om databeskyttelsesforordningen (s.
380), hvor det er anført,
at ”det anses for en passende garanti, hvis borgeren
f.eks. kan påklage den automatiske afgørelse til en overordnet myndighed,
hvor klagesagen behandles ved menneskelig indblanding.”
83
L 119c - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
UDKAST
3.3. Forholdet til initiativet om mulighed for dataudstilling om
visse søfarende
Som det fremgår af pkt. 3.1, er det efter forordningens art. 5, stk. 1, litra c,
et krav til al behandling af personoplysninger, at oplysningerne skal være
tilstrækkelige, relevante og begrænset til, hvad der er nødvendigt i forhold
til det eller de formål, hvortil de behandles (princippet om »dataminime-
ring«). Den foreslåede ordning om muligheden for at lade Skatteforvaltnin-
gen videregive nødvendige oplysninger indeholder et krav om, at oplysnin-
ger, der ønskes videregivet, skal være »nødvendige« at behandle. Det er
hensigten, at der herved rettes en skærpet opmærksomhed på spørgsmålet
om, hvilke oplysninger der i hvert enkelt konkret tilfælde er nødvendige.
Det er forventningen, at det i forbindelse med den afsluttende afregning af
et kompensationsbeløb vil kunne blive nødvendigt at behandle nogle af de
særlige kategorier af personoplysninger, der er opregnet i forordningens art.
9, stk. 1.
For det første vil det kunne være nødvendigt at behandle oplysning om even-
tuel udgift til kontingent for medlemskab af en fagforening. Spørgsmålet,
om selve oplysningen om et medlemskab af en fagforening er omfattet af
art. 9, stk. 1, er behandlet i betænkning nr. 1565 om databeskyttelsesforord-
ningen (2016/679) og de retlige rammer for dansk lovgivning. Det fremgår
af betænkningens pkt. 3.7.2, at »[f]agforeningsmæssige forhold omfatter
utvivlsomt oplysning om, at en person er medlem af en bestemt fagforening,
mens en oplysning om manglende medlemskab ikke kan antages at være
omfattet«. Det følger af det citerede, at oplysning om medlemskab af en
»bestemt« fagforening er omfattet af art. 9.
Det er vurderingen, at også en mere ubestemt oplysning om, at en person er
organiseret, er omfattet af art. 9, stk. 1. Det bemærkes, at det citerede fra
betænkningen er udtryk for, hvad der blev anset for gældende ret forud for
databeskyttelsesforordningen. Det fremgår imidlertid af betænkningens pkt.
3.7.4., at den nugældende art. 9, stk. 1, i forordningen overordnet set er en
videreførelse af retstilstanden.
For det andet vil det kunne være nødvendigt at behandle oplysning om,
hvorvidt den søfarende svarer kirkeskat og dermed er medlem af folkekir-
ken. Hvis den søfarende er medlem af folkekirken, vurderes behandling af
denne oplysning at kunne være en personoplysning om religiøs overbevis-
ning, jf. art. 9, stk. 1. Hvis det derimod kan konstateres, at den søfarende
ikke er medlem af folkekirken, er det vurderingen, at der ikke er tale om en
84
L 119c - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
UDKAST
oplysning omfattet af art. 9, stk. 1, jf. den tilsvarende betragtning ovenfor
om oplysning om ikke-medlemskab af en fagforening.
Udgangspunktet om et forbud mod at behandle personoplysninger som
nævnt i art. 9, stk. 1, er ifølge forordningens betragtning nr. 51 begrundet i,
at sammenhængen for behandlingen kan indebære betydelige risici for
grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder for den, oplysningerne
vedrører.
Det er vurderingen, at behandling af en oplysning om fagforeningsmæssigt
tilhørsforhold og medlemskab af folkekirken ikke under de konkrete om-
stændigheder, der vedrører den foreslåede ordning, anses for at indebære
sådanne risici. Der er ved vurderingen lagt vægt på, at formålet med behand-
lingen er at kunne foretage en kontrol og afsluttende afregning af det kom-
pensationsbeløb, den søfarende selv har anmodet om og modtaget i et tidli-
gere indkomstår. Endvidere ses behandlingen af oplysningerne at ske til et
konkret afgrænset og sagligt formål. Der er endvidere lagt vægt på, at op-
lysninger fra årsopgørelsen i dag bliver behandlet til samme formål. Endelig
er der lagt vægt på, at behandlingen udelukkende vil kunne finde sted efter
udtrykkeligt samtykke fra den, oplysningerne vedrører.
For så vidt angår kravet om »udtrykkeligt samtykke« i art. 9, stk. 2, litra a,
er det vurderingen, at den it-løsning i Skatteforvaltningen, der skal under-
støtte den foreslåede ordning om dataudstilling om visse søfarende, vil tjene
til at sikre, at der ikke kan være tvivl om, at der er afgivet samtykke. Der
henvises til lovforslagets pkt. 3.1 for nærmere om begrebet »udtrykkeligt
samtykke«.
Skatteforvaltningen vil ikke kunne videregive oplysninger, før der er givet
udtrykkeligt samtykke fra den, oplysningerne vedrører. Dette samtykke vil
være behandlingsgrundlaget, jf. forordningens art. 6, stk. 1, litra a, for den
behandling af oplysningerne, videregivelsen er udtryk for.
Som det fremgår af lovforslagets pkt. 3.1, er det bl.a. et krav til et gyldigt
samtykke, at det er givet frivilligt. Dette forudsætter, at den pågældende skal
have et reelt og frit valg med hensyn til, om samtykket skal gives. Det er
vurderingen, at betingelsen om frivillighed er opfyldt, idet det som anført
ovenfor ikke er hensigten, at det skal være et krav eller udgangspunkt for at
kunne anmode om kompensation, at den søfarende anvender den foreslåede
ordning om Skatteforvaltningens videregivelse af oplysninger. Ønsker den
søfarende ikke at anvende it-løsningen, vil den søfarende efter aftale med
den, der skal behandle oplysningerne, selv kunne fremskaffe og fremsende
dem manuelt til vedkommende.
85
L 119c - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
UDKAST
Et andet element i vurderingen af frivillighed er, om der er et ulige forhold
mellem den, oplysningerne vedrører, og den dataansvarlige, dvs. Skattefor-
valtningen for så vidt angår selve videregivelsen. I forordningens betragt-
ning nr. 43 fremgår: »Med henblik på at sikre, at der frivilligt er givet sam-
tykke, bør samtykke ikke udgøre et gyldigt retsgrundlag for behandling af
personoplysninger i et specifikt tilfælde, hvis der er en klar skævhed mellem
den registrerede og den dataansvarlige, navnlig hvis den dataansvarlige er
en offentlig myndighed, og det derfor er usandsynligt, at samtykket er givet
frivilligt under hensyntagen til alle de omstændigheder, der kendetegner den
specifikke situation«. Det citerede udelukker dermed ikke anvendelsen af
samtykke i alle situationer, hvor der måtte være et ulige forhold. Det beror
på en
konkret vurdering af, om det er »[…] usandsynligt, at samtykket er
givet frivilligt under hensyntagen til alle de omstændigheder, der kendeteg-
ner den specifikke situation«.
Datatilsynet har i pkt. 2.3.1 i sin vejledning om samtykke fra 2021 anført, at
»[i] visse situationer, hvor borgerens afvisning af at give samtykke er uden
betydning for myndighedens sagsbehandling af en ydelse eller tilladelse til
borgeren, vil behandling imidlertid kunne ske på grundlag af samtykke«.
Det er på den baggrund den samlede vurdering, at det ulige forhold, der
måtte være mellem Skatteforvaltningen og den, oplysninger vedrører, ikke
under de konkrete omstændigheder er til hinder for at anvende samtykke
som behandlingsgrundlag. Der er lagt vægt på, at den, der skal afgive sam-
tykke, ikke står i et afhængighedsforhold til Skatteforvaltningen i den kon-
krete situation, den foreslåede ordning vedrører. Det skyldes, at Skattefor-
valtningen ikke skal anvende samtykket til sagsbehandling eller i øvrigt som
en del af den traditionelle myndighedsudøvelse over for borgeren.
Skatteforvaltningen vil være dataansvarlig for den behandling af personop-
lysninger, der består i selve videregivelsen af oplysningerne. Eftersom mod-
tageren af oplysningerne ikke vil skulle behandle dem på vegne af Skatte-
forvaltningen, men til egne formål og efter eget valg af hjælpemidler, bliver
modtageren af oplysningerne selv dataansvarlig for den videre behandling
fra modtagelsen.
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det
offentlige
4.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
4.1.1. Særordningen for små virksomheder på momsområdet
Forslaget om særordningen for små virksomheder på momsområdet skønnes
med betydelig usikkerhed at indebære et årligt umiddelbart mindreprovenu
86
L 119c - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2830455_0087.png
UDKAST
på 10 mio. kr. fra 2025,
jf. tabel 4.1.
Forslaget skønnes at medføre et årligt
mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd på 15 mio. kr. fra 2025.
Tabel 4.1. Provenuvirkning ved særordningen for små virksomheder på momsområdet
Mio. kr. (2024-niveau)
Umiddelbar virkning
Virkning efter tilbageløb
Virkning efter tilbageløb og adfærd
Anm.: Der er afrundet til nærmet 5 mio. kr.
2024
-
-
-
2025
-10
-10
-15
2026
-10
-10
-15
2027
-10
-10
-15
Varigt
-10
-10
-15
Finansår
2024
-
Forslaget indebærer dels, at danske virksomheder med en samlet omsætning
i EU, der ikke overstiger 100.000 EUR, vil kunne anvende de udenlandske
momsfritagelsestærskler for små virksomheder og dels, at små virksomhe-
der fra andre EU-lande med en samlet omsætning, der ikke overstiger
100.000 EUR, vil kunne anvende den danske momsfritagelsestærskel på
50.000 kr.
Forslaget indebærer dermed et mindreprovenu, som stammer fra, at små
virksomheder fra andre EU-lande anvender den danske momsfritagelsestær-
skel. Derudover indebærer forslaget et merprovenu, som skyldes, at danske
virksomheder ikke vil kunne fradrage dansk købsmoms, når de vælger at
blive momsfritaget i andre EU-lande. Det bemærkes, at forslaget samlet set
vil udgøre en afgiftslempelse for de danske virksomheder, der vælger at an-
vende muligheden, idet de ikke vil skulle betale moms i udlandet.
Det er beregningsteknisk lagt til grund, at virksomheder, der vælger at blive
momsfritaget efter forslaget, ikke vil ændre på deres priser i forhold til den
endelige forbruger. Dette skyldes, at de små momsfritagne virksomheder
som udgangspunkt må forventes at være i konkurrence med andre større
momspligtige virksomheder.
For de danske virksomheder forventes det, at afgiftslempelsen vil gå i over-
skud og lønninger. Dette forventes at give anledning til et tilbageløb af skat-
ter og afgifter samt et øget arbejdsudbud. Denne virkning er ikke indregnet
i provenuet, idet virkningen forventes begrænset.
Det er ved beregningerne lagt til grund, at ca. 90 pct. af de virksomheder,
der vælger at blive fritaget for moms efter forslaget, leverer varer med moms
i dag. De resterende 10 pct. skyldes således nye aktiviteter. Adfærdseffekten
afspejler således, at det øgede forbrug af momsfri varer forventes at medføre
en nedgang i andet forbrug, hvilket resulterer i et tab af skatte- og afgifts-
indtægter.
87
L 119c - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2830455_0088.png
UDKAST
4.1.2. Ophævelse af særlig momsregel ved el - og gashandel
Forslaget skønnes med betydelig usikkerhed at medføre et årligt umiddel-
bart merprovenu på 60 mio. kr. fra 2025,
jf. tabel 4.2.
Opgjort efter tilbage-
løb og adfærd skønnes det årlige merprovenu at udgøre 30 mio. kr. fra 2025.
Forslaget skønnes at medføre et merprovenu efter tilbageløb og adfærd på
20 mio. kr. i 2024, idet ændringen foreslås at træde i kraft den 1. juli. Fi-
nansårsvirkningen i 2024 skønnes ligeledes at udgøre 20 mio. kr.
Tabel 4.2. Provenuvirkning ved ophævelse af særlig momsregel ved el- og gashandel
Mio. kr. (2024-niveau)
Umiddelbar virkning
Virkning efter tilbageløb
Virkning efter tilbageløb og adfærd
Anm.: Der er afrundet til nærmet 10 mio. kr.
2024
30
20
20
2025
60
40
30
2026
60
40
30
2027
60
40
30
Varigt
60
40
30
Finansår
2024
20
Det skønnes, at ændringen vil medføre lavere overskud og lønninger for de
omfattede virksomheder. Idet få virksomheder i Danmark anvender reglen,
og da el- og gaspriserne er påvirket af international konkurrence, forventes
regelændringen ikke overvæltet i el- og gaspriserne. Der er ved opgørelse af
tilbageløb og adfærdsvirkninger taget udgangspunkt i standardforudsætnin-
ger for ændringer i selskabsskattegrundlaget.
4.1.3. Afgiftsforhøjelser på nikotinprodukter og røgfri tobak samt
justering af overgangsregler ved afgiftsforhøjelser på røgfri to-
bak, nikotinholdige væsker og nikotinprodukter
Forslaget om at forhøje afgiften på nikotinprodukter til 10 øre pr. mg nikotin
skønnes med betydelig usikkerhed at indebære et varigt umiddelbart mer-
provenu på ca. 220 mio. kr. (2024-niveau) og et merprovenu efter tilbageløb
og adfærd på ca. 120 mio. kr., jf.
tabel 4.3.
Forslaget skønnes at medføre et
merprovenu efter tilbageløb og adfærd på ca. 40 mio. kr. i 2024, idet æn-
dringen foreslås at træde i kraft den 1. juni 2024 efterfulgt af en clean-mar-
ket-periode på 3 måneder. Finansårsvirkningen i 2024 skønnes ligeledes at
udgøre ca. 40 mio. kr.
Tabel 4.3. Provenuvirkning ved forhøjelsen af afgiften på nikotinprodukter
Mio. kr. (2024-niveau)
Umiddelbar virkning
Virkning efter tilbageløb
Virkning efter tilbageløb og adfærd
2024
80
80
40
2025
240
240
120
2026
230
230
120
2027
230
230
120
Varigt
220
220
120
Finansår
2024
40
Anm.: Fra 2030 er det beregningsteknisk forudsat, at provenuet vokser med BNP, hvilket indebærer en indekse-
ring af afgifterne og realvækst i grundlaget Der er afrundet til nærmeste 10 mio. kr.
88
L 119c - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2830455_0089.png
UDKAST
Forhøjelsen af afgiften på nikotinprodukter skønnes at medføre et fald i det
indenlandske salg af nikotinposer. Faldet i det indenlandske salg afspejler et
forventet fald i forbruget, og en forventet stigning i grænsehandlen. Derud-
over forventes forhøjelsen af afgiften på nikotinprodukter at give anledning
til, at en mindre del af forbruget af nikotinposer skifter til tobaksprodukter
(substitution).
De provenumæssige konsekvenser er behæftet med betydelig usikkerhed.
Afgiften på nikotinprodukter blev indført den 1. oktober 2022 og er derfor
forholdsvis ny, og der er flere forhold omkring salget af nikotinposer, der
ikke er velbelyste.
Forslaget om at forhøje afgiften på røgfri tobak skønnes med betydelig usik-
kerhed at indebære et varigt umiddelbart merprovenu på ca. 13 mio. kr.
(2024-niveau) og et merprovenu efter tilbageløb og adfærd på ca. 5 mio. kr.,
jf.
tabel 4.4.
Forslaget skønnes at medføre et merprovenu efter tilbageløb og
adfærd på ca. 2 mio. kr. i 2024, idet ændringen foreslås at træde i kraft den
1. juni 2024 efterfulgt af en clean-market-periode på 3 måneder. Finansårs-
virkningen i 2024 skønnes ligeledes at udgøre ca. 2 mio. kr.
Tabel 4.4. Provenuvirkning ved forhøjelse af afgiften på røgfri tobak
Mio. kr. (2024-niveau)
Umiddelbar virkning
Virkning efter tilbageløb
Virkning efter tilbageløb og adfærd
2024
4
4
2
2025
13
13
5
2026
13
13
5
2027
13
13
5
Varigt
13
13
5
Finansår
2024
2
Forhøjelsen af afgiften på røgfri tobak skønnes at medføre et fald i det in-
denlandske salg af røgfri tobak, herunder som følge af grænsehandel.
Forslaget om justering af overgangsregler ved afgiftsforhøjelser på røgfri
tobak, nikotinprodukter og nikotinholdige væsker skønnes ikke at have næv-
neværdige økonomiske konsekvenser for det offentlige.
4.1.4. Afskaffelse af godtgørelsesordning for spildeva ndsafgift
Lovforslagets del om afskaffelse af godtgørelsesordningen i spildevandsaf-
giftsloven vil medføre et merprovenu efter tilbageløb og adfærd på ca. 10
mio. kr. i 2025.
Tabel 4.5. Provenuvirkning ved afskaffelse af godtgørelsesordningen for spildevand
Mio. kr. (2024-niveau)
Umiddelbar virkning
Virkning efter tilbageløb
2024
5
5
2025
10
10
2026
10
10
2027
10
10
89
Varigt
0
0
Finansår
2024
5
L 119c - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2830455_0090.png
UDKAST
Virkning efter tilbageløb og adfærd
5
10
10
10
0
Anm.: Der er afrundet til nærmet 5 mio. kr. Afskaffelsen har halv effekt i 2024, da ordningen afskaffes fra 1. juli
2024.
4.1.5. Genindførelse af register for erhvervsfiskere med B-status
Forslaget skønnes at medføre et beskedent mindreprovenu på ca. 1 mio. kr.
efter tilbageløb og adfærd i 2024. Da fradraget ikke reguleres, men ligger
nominelt fast, vil fradragets reale værdi gradvist blive udhulet. På den bag-
grund skønnes et ikke nævneværdigt mindreprovenu målt i varig virkning.
Langt hovedparten af provenuvirkningen kan henføres til kommunerne.
Muligheden for genoptagelse af skatteansættelser for indkomstårene 2021-
2023 vurderes at medføre ikke-nævneværdige mindreindtægter i perioden
henset til, at der i perioden fortsat er givet fradrag for den pågældende per-
sonkreds.
Fradraget for erhvervsfiskeres havdage har karakter af en skatteudgift, der
indgår og fortsat vil indgå i Skatteministeriets opgørelser heraf.
4.1.6. Øvrige elementer i lovforslaget
De øvrige elementer i lovforslaget skønnes ikke at have nævneværdige øko-
nomiske konsekvenser for det offentlige.
4.2. Implementeringsmæssige konsekvenser for det offentlige
Skatteforvaltningen vurderer, at lovforslaget isoleret set medfører admini-
strative omkostninger for Skatteforvaltningen på til 0,9 mio. kr. i 2022, 6,8
mio. kr. i 2023, 17,5 mio. kr. i 2024, 39,6 mio. kr. i 2025, 36,2 mio. kr. i
2026, 36,2 mio. kr. i 2027, 297,6 mio. kr. samlet i perioden 2028-2036 og
31,4 mio. kr. fra 2037 og frem til opgaver med registrering, kontrol, vejled-
ning og systemunderstøttelse.
Skatteforvaltningen gennemfører i øjeblikket en række store, komplekse it-
udviklingsprojekter, som de kommende år lægger beslag på Skatteforvalt-
ningens it-udviklingskapacitet. It-understøttelsen skal derfor prioriteres
sammen med andre højt prioriterede it-udviklingsopgaver i Skatteforvalt-
ningen. Til og med 2027 vil de enkelte it-opgaver vil skulle prioriteres inden
for Skatteministeriets rammer og it-udviklingskapacitet, der er fastsat i fler-
årsaftalen for skattevæsenet for perioden 2023-2027.
Fiskeristyrelsen vurderer, at forslaget om genindførsel af registreringsmu-
ligheden for erhvervsfiskere med B-status har implementeringskonsekven-
ser på omtrent 1,5 mio. kr. til it-udvikling blandt andet i forbindelse med
90
L 119c - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
UDKAST
genetablering i individregistret og 0,1 mio. kr. årligt til løbende administra-
tion og kontrol af data. Samtlige udgifter afholdes inden for Ministeriet for
Fødevarer, Landbrug og Fiskeris eksisterende økonomiske rammer.
Lovforslaget vurderes ikke at have konsekvenser for kommuner og regioner.
4.3. Digitaliseringsklar lovgivning
De syv principper for digitaliseringsklar lovgivning vurderes at være fulgt
for lovforslaget som helhed.
4.3.1. Særordningen for små virksomheder på momsområdet
De foreslåede regler vurderes at være klare og enkle og forventes at kunne
systemunderstøttes af Skatteforvaltningens eksisterende it-systemer (prin-
cip 1). Det bemærkes i denne sammenhæng, at den planlagte it-løsning vil
muliggøre brug af automatisk sagsbehandling suppleret med manuel sags-
behandling, hvor dette viser sig hensigtsmæssigt. Lovforslagets element om
særordningen for små virksomheder vil finde sted ved obligatorisk digital
kommunikation (princip nr. 2), bl.a. vil registrering og angivelse ske ved
digital sagsbehandling via Skatteforvaltningens it-systemer. Lovforslagets
fritagelsestærskler på 50.000 kr. og 300.000 kr. er baseret på objektive kri-
terier, som kan understøtte automatisk sagsbehandling (princip 3). Der sik-
res desuden sammenhæng på tværs (princip nr. 4), da der indføres ens regler
for adgangen til særordningerne i hele EU, og da relevante oplysninger om
de berettigede virksomheder udveksles mellem
EU’s medlemslande (de be-
rettigede virksomheder angiver alene oplysninger i deres etableringslands
it-systemer). Den planlagte it-løsning vil blive baseret på Skatteforvaltnin-
gens eksisterende it-infrastruktur og selvbetjeningsløsninger på momsom-
rådet (princip 6). De centralt fastlagte bestemmelser om udveksling af op-
lysninger bør desuden sikre gode betingelser for interoperabilitet og skal
forebygge snyd og fejl (princip 7). I denne sammenhæng bemærkes desu-
den, at der vil blive etableret en sideløbende, fremrykket kontrolproces ba-
seret på Skatteforvaltningens tilgængelige og fremtidige datakilder af rele-
vans for særordningen for små virksomheder.
4.3.2. Betalingsfrist for køb og indførsel af visse køretøjer
Det vurderes, at de foreslåede regler er klare og enkle og vil kunne system-
understøttes (princip 1).
Desuden muliggør forslaget automatisk sagsbehandling (princip nr. 4) ved,
at der indføres en sidste rettidig betalingsfrist på 14 dage for moms af køb
og indførsel af de omhandlede køretøjer.
91
L 119c - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
UDKAST
4.3.3. Godtgørelse af dækningsafgift i chokoladeafgiftsloven
Det vurderes, at de foreslåede regler er klare og enkle og vil kunne system-
understøttes (princip 1).
Kontakt til Skatteforvaltningen vil finde sted ved digital kommunikation
(princip nr. 2), da det skal ske ved brug af Skatteforvaltningens it-system
TastSelv, ligesom anmodninger om godtgørelse i et vist omfang også skal
ske digitalt. Herudover kan forslaget have præventiv karakter i forhold til at
forebygge fejl (princip nr. 7), da godtgørelsesmuligheden følger chokolade-
afgiftslovens systematik om, at der dels ikke skal betales afgift af varer, der
sendes til udlandet, og at der dels ikke skal betales afgift af varer, der an-
vendes til fremstilling af varer, der hverken ville være afgiftspligtige efter
lovens kapitel 1 eller 3 ved modtagelse fra udlandet.
4.3.4. Præcisering af krav om beholdningsregnskab ved løssalg af
groftskåret røgtobak
Det vurderes, at de foreslåede regler er klare og enkle og vil kunne system-
understøttes (princip 1).
Forslaget skal blandt andet forebygge snyd og fejl (princip nr. 7) ved at præ-
cisere, at virksomheder, der sælger og bruger groftskåret røgtobak på salgs-
stedet, skal føre et beholdningsskab, der kan danne grundlag for afstemning
af salgsstedets salg af groftskåret røgtobak i løsvægt med indkøbet af stem-
plede pakninger af tobakken. Derved skal forslaget gøre det muligt for Skat-
teforvaltningen at følge virksomheders afstemning af tobakken fra indkøb
til salg og brug i forbindelse med kontrolbesøg.
4.3.5. Afgiftsforhøjelser på nikotinprodukter og røgfri tobak samt
justering af overgangsregler ved afgiftsforhøjelser på røgfri to-
bak, nikotinprodukter og nikotinholdige væsker
Det vurderes, at de foreslåede regler er klare og enkle (princip 1).
Forslaget skal bl.a. sikre, at registrerede oplagshavere med egne detailudsalg
i forbindelse med fremtidige afgiftsforhøjelser ligestilles med detailhand-
lere, der ikke er registrerede. Bestemmelserne indeholder regler om indsen-
delse af lageropgørelse og frist for anmodning om godtgørelse af ikkebrugte
stempelmærker, hvilket skal være med til at forebygge snyd og fejl (princip
nr. 7). Der er ved udarbejdelsen af reglerne brugt begreber fra den eksiste-
rende lovgivning (princip nr. 4).
4.3.6. Tilpasning af det afgiftspligtige vareområde for visse alko-
holvarer
92
L 119c - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
UDKAST
Det vurderes, at de foreslåede regler er klare og enkle og vil kunne system-
understøttes (princip 1).
Forslaget skal blandt andet forebygge fejl (princip nr. 7) ved at præcisere,
hvilke varer, der er afgiftspligtige som øl. Derved skabes der større sam-
menhæng mellem lovens ordlyd, og hvordan loven anvendes i dag.
4.3.7. Tilpasning af reglerne om sikkerhedsstempler
Det vurderes, at de foreslåede regler er klare og enkle (princip 1).
Med forslaget fastsættes det, at røgfri tobak alene skal påføres ét stempel-
mærke, som udgør både afgiftsstempelmærke efter forbrugsafgiftsloven og
sikkerhedsstempelmærke efter tobaksvareloven. Baggrunden herfor er, at
stempelmærket efter afgiftslovgivningen ligeledes vil udgøre et sikkerheds-
stempelmærke, da de nødvendige sikkerhedsfeatures er indarbejdet i stem-
pelmærkerne, som påføres efter afgiftslovgivningen. Med forslaget om til-
pasning af reglerne om sikkerhedsstempelmærker for cigarer, cerutter og ci-
garillos fastsættes det, at det er virksomheder, der er registreret eller autori-
seret efter tobaksafgiftsloven eller forbrugsafgiftsloven, som må få udstedt
sikkerhedsstempelmærker. På den måde forebygges fejl og snyd, da sikker-
hedsstempelmærkerne ikke vil kunne udleveres til enhver (princip 7).
4.3.8. Mulighed for dataudstilling om visse søfarende
Forslaget om mulighed for dataudstilling om visse søfarende efterlever de
syv principper for digitaliseringsklar lovgivning, for så vidt det enkelte prin-
cip er anvendelig og relevant.
Med hensyn til enkle og klare regler (princip 1) er det tilstræbt, at reglerne
er udformet på en klar og enkel måde. Reglerne er desuden søgt udformet,
så de så vidt muligt bærer lighed med lignende gældende regler.
Med hensyn til digital kommunikation (princip 2) er det selve formålet med
muligheden for dataudstilling om visse søfarende, at der ved hjælp af den
foreslåede digitale løsning gives mulighed for en lettere kommunikation
mellem en søfarende og den, der skal behandle oplysninger om den søfa-
rende. Det bemærkes, at der efter den forslåede ordning ikke er en pligt til
at anvende den foreslåede kommunikationsløsning.
For så vidt angår tryg og sikker datahåndtering (princip 5) bemærkes, at
elementet om mulighed for dataudstilling om visse søfarende bl.a. indebæ-
rer, at den, der ønsker at kunne få videregivet oplysninger fra Skatteforvalt-
ningen om en søfarende
forudsat den søfarende har samtykket hertil
for-
inden vil skulle have indgået en aftale herom med Skatteforvaltningen. Det
93
L 119c - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
UDKAST
vil som et led i denne aftale skulle sikres, at der kun vil kunne videregives
sådanne kategorier af oplysninger fra Skatteforvaltningen, der vurderes re-
levante til formålet med behandlingen af oplysningerne.
Med hensyn til det sjette princip om anvendelse af offentlig infrastruktur vil
der så vidt muligt blive anvendt eksisterende og allerede kendt it-infrastruk-
tur, f.eks. MitID. Det bemærkes, at elementet om mulighed for dataudstil-
ling om visse søfarende forventes at anvende en nyudviklet samtykkekom-
ponent, der vil skulle anvendes, når en søfarende giver sit samtykke til, at
Skatteforvaltningen må videregive oplysninger om vedkommende. Udvik-
lingen af samtykkekomponenten har sin baggrund i den fællesoffentlige di-
gitaliseringsstrategi 2022-2025 og forestås af Digitaliseringsstyrelsen.
I relation til princip 7 om at forebygge snyd og fejl er det vurderingen, at
kravet om udtrykkeligt samtykke fra en søfarende, før Skatteforvaltningen
vil kunne videregive oplysninger om vedkommende, vil bidrage til at fore-
bygge snyd og fejl.
4.3.9. Genindførelse af register for erhvervsfiskere med B -status
Forslaget er i overensstemmelse med de syv principper for digitaliserings-
klar lovgivning, i det omfang principperne er relevante for dette lovforslag.
Det første princip om, at lovgivningen bør være enkel og klar, så den er let
at forstå for borgere og virksomheder, vurderes efterlevet med selve lov-
forslaget og vil i øvrigt blive iagttaget ved udnyttelsen af den foreslåede
bemyndigelse til udstedelse af nærmere regler i bekendtgørelsen.
Det vurderes, at det andet princip om digital kommunikation efterleves, li-
gesom det også er tilfældet med hensyn til det sjette princip. Fiskeristyrelsen
vil i forbindelse med registrering af erhvervsfiskere med B-status og admi-
nistration af registret så vidt muligt kommunikere digitalt med de pågæl-
dende borgere, og styrelsen vil samtidig sørge for, at borgere, der ikke kan
kommunikere digitalt, også kan blive registreret og derved opfylde registre-
ringskravet til fradrag for havdage efter ligningsloven. Registerordningen
udformes, så den opfylder de generelle krav om at understøtte en hel eller
delvis digital administration samt anvendelse af teknologi, som kan under-
støtte en bedre og mere effektiv offentlig opgaveløsning. Derudover vil Fi-
skeristyrelsens hjemmeside blive opdateret med information om registre-
ringsmuligheden, og nyheder vil blive kommunikeret ud til fiskere og fiske-
riorganisationer.
Det tredje princip om understøttelse af automatisk sagsbehandling er ikke
relevant, da anmodninger om registrering vil kræve en konkret vurdering af
94
L 119c - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
UDKAST
blandt andet fiskerfartøjets reelle tilknytning til dansk fiskerihavn. Det er
derfor ikke muligt at opsætte en udtømmende og digitaliseringsklar række
af objektive kriterier.
Det vurderes, at lovforslaget følger det fjerde princip om, at data og begreber
så vidt muligt skal genbruges på tværs af myndigheder. Ordlyden af lov-
forslagets § 11, nr. 1, er udformet, så bestemmelsen og dennes begreber kan
læses i sammenhæng med ligningslovens § 9 G, stk. 1. Begreberne erhvervs-
fisker og registrering som erhvervsfisker har samme betydning i begge be-
stemmelser.
Det vurderes endvidere, at det femte princip om tryg og sikker datahåndte-
ring efterleves, da anmodninger om registrering og sagsbehandling af regi-
streringen håndteres i Fiskeristyrelsen ved et digitalt it-system med fornø-
dent fokus på it- og datasikkerhed. Ligeledes vil der med den digitale sags-
behandlingsløsning være fokus på at sikre muligheden for at gennemføre
kontrolforanstaltninger, der forebygger snyd og fejl (princip 7). Register-
ordningen bygger videre på et allerede eksisterende system, og dermed over-
holdes det sjette princip om anvendelse af allerede eksisterende offentlig
infrastruktur.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5.1. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5.1.1. Særordningen for små virksomheder på momsområdet
Forslaget forventes at medføre økonomiske konsekvenser for de små virk-
somheder med en samlet omsætning, der ikke overstiger 100.000 EUR, der
vælger at blive fritaget for moms i andre EU-medlemslande. Det forventes,
at de danske virksomheder ikke vil ændre deres priser ved salg til andre
forbrugere i andre medlemslande, idet virksomhederne må forventes at være
i konkurrence med andre momspligtige virksomheder. Det forventes der-
med, at afgiftslempelsen vil medføre højere overskud og lønninger.
5.1.2. Ophævelse af særlig momsregel ved el - og gashandel
Forslaget skønnes at medføre et likviditetstab for virksomhederne svarende
til den umiddelbare provenuvirkning på 60 mio. kr. årligt.
Ændringen forventes at medføre lavere overskud og lønninger i de omfat-
tede virksomheder. Da kun få virksomheder i Danmark anvender reglen, og
da el- og gaspriserne er påvirket af international konkurrence, forventes re-
gelændringen ikke overvæltet i el- og gaspriserne.
95
L 119c - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
UDKAST
5.1.3. Afgiftsforhøjelser på nikotinprodukter og røgfri tobak samt
justering af overgangsregler ved afgiftsforhøjelser på røgfri to-
bak, nikotinholdige væsker og nikotinprodukter
Den foreslåede afgiftsforhøjelse på nikotinprodukter og den foreslåede af-
giftsforhøjelse på røgfri tobak skønnes at medføre en umiddelbar afgiftsbe-
lastning for erhvervslivet svarende til den umiddelbare provenuvirkning,
som dog må forventes overvæltet til forbrugerne i form af højere priser. Af-
giftsforhøjelserne ventes at medføre et fald i det indenlandske salg.
Forslaget om justering af overgangsregler ved afgiftsforhøjelser på røgfri
tobak, nikotinprodukter og nikotinholdige væsker skønnes ikke at have næv-
neværdige økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.
5.1.4. Afskaffelse af godtgørelsesordning for spilde vandsafgift
Med forslaget afskaffes en særlig godtgørelsesordning af afgiften for spil-
devand. Det vil umiddelbart belaste særligt spildevandstunge virksomheder
med ca. 10 mio. kr. Det drejer sig om de seks produktioner; fremstilling af
cellulose, vitaminer, organisk pigment, sukker, pektin og fiskeforarbejd-
ning.
5.1.5. Øvrige elementer i lovforslaget
De øvrige elementer i lovforslaget skønnes ikke at have nævneværdige øko-
nomiske konsekvenser for erhvervslivet.
5.2. Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Erhvervsstyrelsen vurderer, at lovforslaget medfører administrative konse-
kvenser for erhvervslivet. Konsekvenserne vurderes at være under 4 mio.
kr., hvorfor de ikke kvantificeres nærmere.
Forslaget om nulangivelse ved udbetaling af royalty til udlandet uden inde-
holdelse af kildeskat vurderes ikke at indebære ændringer i de administra-
tive byrder for erhvervslivet. Skatteforvaltningen modtager allerede i dag
angivelser vedrørende royalty, når der er tale om royalty til begrænset skat-
tepligtige, hvor der ikke indeholdes royaltyskat ved udbetalingen eller god-
skrivningen, uagtet at der ikke kan stilles krav om sådanne angivelser. Der
er dermed tale om at kodificere en allerede eksisterende praksis på området.
Med forslaget om afskaffelse af godtgørelsesordningen for spildevand, vur-
deres det, at dette vil medføre en lempelse af de administrative byrder for
virksomheder, hvis tilbagebetalingsbeløb hidtil har udgjort 100.000 euro el-
96
L 119c - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
UDKAST
ler mere, idet virksomheden ikke længere vil være omfattet af indberetnings-
pligten. Disse virksomheder vil således med ophævelse af godtgørelsesord-
ningen ikke længere være omfattet af indberetningspligten.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslagets element om mulighed for dataudstilling om visse søfarende
vurderes at medføre positive konsekvenser for de søfarende, ordningen er
relevant for. Initiativet vil medføre en lettere proces med hensyn til tilveje-
bringelse af nødvendige oplysninger for den enkelte søfarende i forbindelse
med behandlingen af den søfarendes anmodning om kompensation for uud-
nyttede personlige fradrag.
Lovforslagets element om genindførelse af register for erhvervsfiskere med
B-status vurderes at have negative konsekvenser for borgere i forbindelse
med registrering hos Fiskeristyrelsen.
De øvrige dele af lovforslaget vurderes ikke at medføre administrative kon-
sekvenser for borgerne.
7. Klimamæssige konsekvenser
Spildevandsafgiften betales ved blandt andet udledninger af nitrogen, som
har en klimaeffekt. En afskaffelse af den særlige godtgørelsesordning vil
øge incitamentet til at reducere udledninger af nitrogen og dermed CO
2
e-
udledningeri forbindelse med spildevand. Virkningen er usikker, men vur-
deres at være begrænset givet ordningens størrelse.
De øvrige dele af lovforslaget vurderes ikke at have klimamæssige konse-
kvenser.
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Med forslaget ophæves en særlig godtgørelsesordning af afgiften for spilde-
vand. Spildevandsafgiften har til formål at mindske udledningen af forure-
nende stoffer. Udledningen af nitrogen, fosfor og organiske materialer (som
er de forurenende stoffer, der er omfattet af afgiften) er meget ujævnt fordelt
mellem brancher. Seks produktioner, fremstilling af cellulose, vitaminer, or-
ganisk pigment, sukker, pektin og fiskeforarbejdning har oprindeligt været
særligt hårdt ramt af spildevandsafgiften. En afskaffelse af den særlige godt-
gørelsesordning vil øge incitamentet til at reducere forurening i forbindelse
med spildevand. Virkningen er usikker, men vurderes at være begrænset gi-
vet ordningens størrelse.
De øvrige dele af lovforslaget vurderes ikke at have miljø- eller naturmæs-
sige konsekvenser.
97
L 119c - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
UDKAST
9. Forholdet til EU-retten
Forslaget om særordningen for små virksomheder på momsområdet imple-
menterer to nye direktiver, henholdsvis SMV-direktivet og ændringsdirek-
tivet. I henhold til EU-direktiverne skal reglerne være implementeret fra og
med den 1. januar 2025.
Forslaget om justering af momsreglerne om leveringssted for visse virtuelt
tilgængelige ydelser inden for kultur, kunst, sport, videnskab, undervisning,
underholdning og lignende implementerer de for Danmark relevante regler
i Rådets direktiv (EU) 2022/542 af 5. april 2022 om ændring af direktiv
2006/112/EF for så vidt angår satser for merværdiafgiften. Der er tale om
direktivets artikel 1, nr. 1 og 2. I henhold til direktivet skal reglerne være
implementeret fra og med den 1. januar 2025.
Forslaget om tilpasning af det afgiftspligtige vareområde for visse alkohol-
varer præciserer implementeringen af Rådets direktiv 92/83/EØF af 19. ok-
tober 1992 om harmonisering af punktafgiftsstrukturen for alkohol og alko-
holiske drikkevarer. Præciseringen vedrører direktivets artikel 18, stk. 5.
Godtgørelsesordningen i spildevandsafgiftslovens § 11, stk. 1, vurderes for
virksomheder i sukkersektoren og i sektoren for forarbejdningen af fisk m.v.
at udgøre statsstøtte i henhold til TEUF artikel 107, stk. 1. Det vurderes at
være tvivlsomt, om der kan opnås en forlængelse af de statsstøttegodken-
delser, som Kommissionen tidligere har meddelt, og ophævelsen af godtgø-
relsesordningen i spildevandsafgiftslovens § 11, stk. 1, vil dermed sikre
overensstemmelse med EU-retten.
De øvrige dele af lovforslaget har ingen EU-retlige aspekter.
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 15. december 2023 til den 12.
januar 202 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer
m.v.:
3F, 3F-Transportgruppen, Advokatsamfundet, Affald Plus, Akademikere,
Amanda Seafoods, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ARI (Affalds- og
ressourceindustrien under DI), Astma-Allergi Danmark, Atlantic Shipping,
ATP, Bager- og Konditormestre i Danmark, BECIG, Beredskabsstyrelsen,
Bilfærgernes Rederiforening, Biobrændselsforeningen, Borger- og retssik-
kerhedschefen i Skatteforvaltningen, Bornholms og Christiansø Fiskerifor-
ening, Brancheforeningen Dansk Skaldyrsopdræt, Brancheforeningen for
Decentral Kraftvarme, Brancheforeningen for Flaskegenbrug, Branchefor-
98
L 119c - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
UDKAST
eningen for Skov, Have og Park-Forretninger, Bryggeriforeningen, Busi-
ness Danmark, Centralorganisationen Søfart, CEPOS, Cevea, DADAFO,
DAKOFA, Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Fiskehandlere, Danmarks
Fiskeriforening Producentorganisation, Danmarks Naturfredningsforening,
Danmarks Pelagiske Producentorganisation, Danmarks Rejsebureau For-
ening, Danmarks Skibskredit, Danmarks Skibsmæglerforening, Danmarks
Sportsfiskerforbund, Dansk Affaldsforening, Dansk Akvakultur, Dansk
Amatørfiskeriforening, Dansk Erhverv, Dansk Fjernvarme, Dansk Fritidsfi-
skeriforbund, Dansk Gartneri, Danske Havne, Dansk Kystfiskerforening,
Dansk Offshore, Dansk PersonTransport, Dansk Puljefiskeri, Dansk Retur-
system A/S, Dansk Skovforening, Danish Seafood Association, Dansk Skal-
dyrsopdræt, Dansk Told- og Skatteforbund, Danske Advokater, Danske
Energiforbrugere (DENFO), Danske Maritime, Danske Rederier, Danske
Regioner, Danske Speditører, Danske Vandværker, DANVA, Dataetisk
Råd, Datatilsynet, De Samvirkende Købmænd, Det Økologiske Råd, DI, DI
Fødevarer, DI Handel, Digitaliseringsstyrelsen, Dommerfuldmægtigfor-
eningen, Domstolsstyrelsen, Drivkraft Danmark, DTU Aqua, Dyrenes Be-
skyttelse, Eksportrådet, EmballageIndustrien, Energi Danmark, Energi-
net.dk, Energistyrelsen, Erhvervsstyrelsen
Område for Bedre Regulering
(OBR), Ferskvandsfiskerforeningen for Danmark, FH - Fagbevægelsens
Hovedorganisation, Finans Danmark, Finans og Leasing, Finansforbundet,
Finanstilsynet, Finansrådet, Fiskeindustriens Arbejdsgiverforening, Fiskeri-
ets Arbejdsmiljøråd, FiskerForum, Fiskeristyrelsen, Forbrugerrådet Tænk,
Foreningen af Danske Skatteankenævn, Foreningen Biogasbranchen, For-
eningen Danske Kraftvarmeværker, Foreningen Danske Revisorer, Forenin-
gen af Fiskeauktioner og Samlercentraler i Danmark, Foreningen Muslinge-
erhvervet, Foreningen Puljefiskeren, Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri,
Foreningen til Søfartens Fremme, Forsvarets Bygnings- og Etablissements-
tjeneste, Forsyningstilsynet, Friluftsrådet, FSR - danske revisorer, Fødeva-
restyrelsen, Greenpeace Danmark, Green Power Denmark, Grønlands
Hjemmestyre, HOFOR, HORESTA, Investering Danmark, ISOBRO, Justi-
tia, KL, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Kommunernes Landsfor-
ening, Kraka, Kræftens Bekæmpelse, Landbobanken, Landbrug & Fødeva-
rer, Landbrugsstyrelsen, Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug,
Landsskatteretten, Lederne Hav, Lederne Søfart, Lokale Pengeinstitutter,
Lungeforeningen, Lægeforeningen, Marine Ingredients Denmark, Miljøsty-
relsen, Nationalt Center for Miljø og Energi, Naturstyrelsen, Nikotinbran-
chen, Noah, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, Nordsøfonden,
Nærbutikkernes Landsforening, OCEANA, Plastindustrien, Rejsearbej-
dere.dk, Rejsearrangører i Danmark, Restaurationsbranchen.dk, Retssikker-
99
L 119c - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2830455_0100.png
UDKAST
hedssekretariatet, Rigsrevisionen, SEGES Innovation P/S, Sikkerhedssty-
relsen, Skatteankeforvaltningen, Skatteankestyrelsen, SMVdanmark, SRF
Skattefaglig Forening, Søfartsstyrelsen, Tobaksindustrien, Tobaksprodu-
centerne, Trafikstyrelsen, Tænketanken Hav, Tripple Nine, Vedvarende
Energi, Vin og Spiritus Organisationen i Danmark, VisitDenmark, WWF,
Økonomistyrelsen og Økologisk Landsforening.
11. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgif-
ter (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej,
anfør »Ingen«)
Økonomiske
konsekvenser
for stat, kom-
muner og regi-
oner
Lovforslagets del om ophævelse af
særregel ved el- og gashandel skøn-
nes med betydelig usikkerhed at
medføre et merprovenu efter tilbage-
løb og adfærd på 20 mio. kr. i 2024,
og et årligt merprovenu efter tilbage-
løb og adfærd på 30 mio. kr. fra
2025.
Lovforslagets del om forhøjelse af
afgiften på nikotinprodukter skønnes
at indebære et merprovenu efter til-
bageløb og adfærd på ca. 40 mio. kr.
i 2024 og ca. 120 mio. kr. årligt fra
2025. Lovforslagets del om forhø-
jelse af afgiften på røgfri tobak skøn-
nes at indebære et merprovenu efter
tilbageløb og adfærd på ca. 2 mio. kr.
i 2024 og ca. 5 mio. kr. årligt fra
2025.
Lovforslagets del om afskaffelse af
godtgørelsesordningen i spilde-
vandsafgiftsloven vil medføre et
merprovenu efter tilbageløb og ad-
færd på ca. 10 mio. kr. i 2025.
Implemente-
ringskonse-
kvenser for
Ingen
Skatteforvaltningen vurderer, at
lovforslaget isoleret set medfører
administrative omkostninger for
100
Negative konsekvenser/merudgif-
ter (hvis ja, angiv omfang/Hvis
nej, anfør »Ingen«)
Lovforslagets del om særordningen
for små virksomheder på momsom-
rådet skønnes med betydelig usik-
kerhed at medføre et årligt mindre-
provenu efter tilbageløb og adfærd
på 15 mio. kr. årligt i 2025 og frem-
efter.
Lovforslaget de om genindførelse
af registreringsmulighed for er-
hvervsfiskere med B-status skøn-
nes at medføre et mindreprovenu på
ca. 1 mio. kr. årligt fra og med
2024.
L 119c - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2830455_0101.png
UDKAST
stat, kommuner
og regioner
Skatteforvaltningen på til 0,9 mio.
kr. i 2022, 6,8 mio. kr. i 2023, 17,5
mio. kr. i 2024, 39,6 mio. kr. i 2025,
36,2 mio. kr. i 2026, 36,2 mio. kr. i
2027, 297,6 mio. kr. samlet i perio-
den 2028-2036 og 31,4 mio. kr. fra
2037 og frem til opgaver med regi-
strering, kontrol, vejledning og sy-
stemunderstøttelse.
Fiskeristyrelsen vurderer, at gen-
indførsel af registreringsmulighe-
den for erhvervsfiskere med B-sta-
tus har implementeringskonsekven-
ser på omtrent 1,5 mio. kr. til it-ud-
vikling blandt andet i forbindelse
med genetablering i individregistret
og 0,1 mio. kr. årligt til løbende ad-
ministration og kontrol af data.
Samtlige udgifter afholdes inden
for Ministeriet for Fødevarer, Land-
brug og Fiskeris eksisterende øko-
nomiske rammer.
Økonomiske
konsekvenser
for erhvervsli-
vet
Lovforslagets del om særordningen
for små virksomheder på momsom-
rådet skønnes at medføre økonomi-
ske konsekvenser for de virksomhe-
der, der vælger at blive momsfritaget
i andre EU-medlemslande. Det for-
ventes, at de danske virksomheder
ikke vil ændre deres priser som følge
af momsfritagelsen, idet de må for-
ventes at være i konkurrence med an-
dre momspligtige virksomheder. Det
forventes dermed, at afgiftslempel-
sen vil gå i virksomhedernes over-
skud og lønninger.
Lovforslagets del om ophævelse af
særregel for el- og gashandel skøn-
nes at medføre et likviditetstab for
virksomhederne svarende til den
umiddelbare provenuvirkning på
60 mio. kr. Det forventes, at æn-
dringen medfører lavere overskud
og lønninger i de omfattede virk-
somheder.
Lovforslagets del om afgiftsforhø-
jelser på nikotinprodukter og røgfri
tobak forventes at medføre en
umiddelbar merudgift for erhvervs-
livet svarende til det umiddelbare
101
L 119c - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2830455_0102.png
UDKAST
merprovenu, som dog ventes over-
væltet til forbrugerne i form af hø-
jere priser.
Lovforslagets del om afskaffelse af
godtgørelsesordningen i spilde-
vandsafgiftsloven vil belaste er-
hvervslivet med ca. 10 mio. kr.
Administrative
konsekvenser
for erhvervsli-
vet
Erhvervsstyrelsen vurderer, at lov-
forslaget medfører administrative
konsekvenser for erhvervslivet.
Konsekvenserne vurderes at være
under 4 mio. kr., hvorfor de ikke
kvantificeres nærmere.
Lovforslagets del om nulangivelse
ved udbetaling af royalty til udlan-
det uden indeholdelse af kildeskat
vurderes ikke at indebære ændringer
i de administrative byrder for er-
hvervslivet. Skatteforvaltningen
modtager allerede i dag angivelser
vedrørende royalty, når der er tale
om royalty til begrænset skatteplig-
tige, hvor der ikke indeholdes royal-
tyskat ved udbetalingen eller god-
skrivningen, uagtet at der ikke kan
stilles krav om sådanne angivelser.
Der er dermed tale om at kodificere
en allerede eksisterende praksis på
området.
Lovforslagets del om afskaffelse af
godtgørelsesordningen i spilde-
vandsafgiftsloven vil lempe de ad-
ministrative konsekvenser for er-
hvervslivet.
Erhvervsstyrelsen vurderer, at lov-
forslaget medfører administrative
konsekvenser for erhvervslivet.
Konsekvenserne vurderes at være
under 4 mio. kr., hvorfor de ikke
kvantificeres nærmere.
102
L 119c - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2830455_0103.png
UDKAST
Administrative Ingen
konsekvenser
for borgerne
Lovforslaget vurderes at have nega-
tive administrative konsekvenser
for borgerne i forbindelse med regi-
strering hos Fiskeristyrelsen.
Klimamæssige
konsekvenser
Afskaffelse af godtgørelsesordnin- Ingen
gen i spildevandsafgiftsloven vurde-
res at have begrænsede klimamæs-
sige konsekvenser.
Afskaffelse af godtgørelsesordnin- Ingen
gen i spildevandsafgiftsloven vurde-
res at have begrænsede miljø- og na-
turmæssige konsekvenser.
Forslaget om særordningen for små virksomheder på momsområdet im-
plementerer to nye direktiver, henholdsvis SMV-direktivet og ændringsdi-
rektivet. I henhold til EU-direktiverne skal reglerne være implementeret
fra og med den 1. januar 2025.
Forslaget om justering af momsreglerne om leveringssted for visse virtuelt
tilgængelige ydelser inden for kultur, kunst, sport, videnskab, undervis-
ning, underholdning og lignende implementerer de for Danmark relevante
regler i Rådets direktiv (EU) 2022/542 af 5. april 2022 om ændring af di-
rektiv 2006/112/EF for så vidt angår satser for merværdiafgiften. Der er
tale om direktivets artikel 1, nr. 1 og 2. I henhold til direktivet skal reglerne
være implementeret fra og med den 1. januar 2025.
Forslaget om tilpasning af det afgiftspligtige vareområde for visse alko-
holvarer præciserer implementeringen af Rådets direktiv 92/83/EØF af 19.
oktober 1992 om harmonisering af punktafgiftsstrukturen for alkohol og
alkoholiske drikkevarer. Præciseringen vedrører direktivets artikel 18, stk.
5.
Godtgørelsesordningen i spildevandsafgiftslovens § 11, stk. 1, vurderes
for virksomheder i sukkersektoren og i sektoren for forarbejdningn af fisk
m.v. at udgøre statsstøtte i henhold til TEUF artikel 107, stk. 1. Det vurde-
res at være tvivlsomt, om der kan opnås en forlængelse af de statsstøtte-
godkendelser, som Kommissionen tidligere har meddelt, og ophævelsen af
godtgørelsesordningen i spildevandsafgiftslovens § 11, stk. 1, vil dermed
sikre overensstemmelse med EU-retten.
Miljø- og na-
turmæssige
konsekvenser
Forholdet til
EU-retten
103
L 119c - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2830455_0104.png
UDKAST
De øvrige dele af lovforslaget har ingen EU-retlige aspekter.
Er i strid med
de fem princip-
per for imple-
mentering af
erhvervsrettet
EU-regulering/
Går videre end
minimumskrav
i EU-regule-
ring (sæt X)
Ja
Nej
X
104
L 119c - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
UDKAST
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Momslovens fodnote 1 til titlen indeholder en henvisning til de EU-retsak-
ter, som er gennemført i dansk ret ved momsloven. Denne seneste lovbe-
kendtgørelse nr. 1021 af 26. september 2019, indeholder henvisninger til
direktiver gennemført i dansk ret ved momsloven til og med dette tidspunkt.
Den seneste ændring af noten træder i kraft den 1. januar 2024, jf. § 1 i lov
nr. 755 af 13. juni 2023.
Det foreslås at affatte fodnote 1 til lovens titel så Rådets direktiv (EU)
2020/285 af 18. februar 2020 om ændring af direktiv 2006/112/EF om det
fælles merværdiafgiftssystem for så vidt angår særordningen for små virk-
somheder og forordning (EU) nr. 904/2010 for så vidt angår administrativt
samarbejde og udveksling af oplysninger med henblik på at overvåge, om
særordningen for små virksomheder anvendes korrekt og Rådets direktiv
(EU) 2022/542 af 5. april 2022 om ændring af direktiv 2006/112/EF for så
vidt angår satser for merværdiafgiften, indsættes i fodnoten.
I henhold til direktivet skal den nationale implementering finde anvendelse
den 1. januar 2025.
Det foreslås, at ændringen af fodnoten træder i kraft den 1. januar 2025, som
er tidspunktet for, hvornår EU-landene skal gennemføre direktivreglerne i
national lovgivning.
Forslaget betyder, at det formelle krav om en notehenvisning til de relevante
direktiver overholdes.
Til nr. 2
Efter momslovens § 11, stk. 1, nr. 1, 1. pkt., betales der afgift ved erhver-
velse mod vederlag af varer fra andre EU-lande, når sælgeren er en virk-
somhed registreret for merværdiafgift, og erhververen er en afgiftspligtig
L 119c - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
UDKAST
person eller en ikke-afgiftspligtig juridisk person, der er registreringspligtig
efter §§ 47 eller 50, eller som registreres efter §§ 49, 50 a, 51 eller 51 a. Der
betales dog ikke afgift, når varen af sælger installeres eller monteres her i
landet, eller når varen i salgslandet er afgiftsberigtiget efter tilsvarende reg-
ler som fastsat i kapitel 17 om brugte varer m.v., jf. pkt. 2.
Momslovens § 11, stk. 1, nr. 1, 1. pkt., fastsætter således, hvornår der skal
betales afgift ved erhvervelse mod vederlag af varer fra andre EU-lande.
Bestemmelsens 2. pkt. indeholder en undtagelse til 1. pkt. om, at der i visse
situationer ikke skal betales afgift.
Det foreslås i momslovens
§ 11, stk. 1, nr. 1, 1. pkt.,
at ændre »når sælgeren
er en virksomhed registreret for merværdiafgift« til »når sælgeren er en af-
giftspligtig person og handler i denne egenskab«, og i
2. pkt.
foreslås det, at
der efter »monteres her i landet« indsættes »når sælgeren er omfattet af reg-
ler i et andet EU-land svarende til § 71 e.«.
Det foreslåede i 1. pkt. betyder, at der vil blive foretaget en sproglig præci-
sering af bestemmelsen, som sikrer, at ordlyden af bestemmelsen er i over-
ensstemmelse med den relevante bagvedliggende bestemmelse i momsdi-
rektivet (artikel 2, stk. 1, litra b, nr. i), som ændres i medfør af SMV-direk-
tivets artikel 1, nr. 1.
Det foreslåede i 2. pkt. betyder, at der vil skulle gælde en undtagelse til plig-
ten til at betale afgift ved erhvervelse mod vederlag af varer fra andre EU-
lande i 1. pkt. Undtagelsen vil således skulle omfatte den situation, hvor en
afgiftspligtig person er omfattet af reglerne i et andet EU-land svarende til
§ 71 e.
Baggrunden for det foreslåede er, at den omhandlede afgiftspligtige persons
levering af varer (og ydelser) vil være momsfritaget i medfør af en særord-
ning for små virksomheder i et andet EU-land.
Forslaget i § 11, stk. 1, nr. 1, vil implementere den del af SMV-direktivets
artikel 1, nr. 1, som indsætter artikel 2, stk. 1, litra b, nr. i, i momssystemdi-
rektivet, i dansk ret.
Til nr. 3
Når varerne indføres her i landet, og forsendelsen eller transporten af va-
rerne afsluttes i et andet EU-land, kan importøren i henhold til momslovens
§ 11, stk. 4, 2. pkt. få godtgjort afgift, der efter § 46, stk. 6, er betalt ved
106
L 119c - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
UDKAST
indførslen af varerne, hvis importøren over for Skatteforvaltningen doku-
menterer, at der er betalt afgift ved erhvervelsen af varerne i det andet EU-
land.
Det foreslås, at henvisningen i
§ 11, stk. 4, 2. pkt.
til § 46, stk. 6, ændres til
§ 46, stk. 5.
Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 11, hvor stk. 3 i § 46
ophæves, hvorved § 46, stk. 6, bliver § 46, stk. 5.
Til nr. 4
Efter momslovens § 13, stk. 1, er en række varer og ydelser fritaget for af-
gift. Følgende varer og ydelser er bl.a. fritaget for afgift: hospitalsbehand-
ling, lægevirksomhed, social forsorg og bistand, skoleundervisning og un-
dervisning på videregående uddannelsesinstitutioner, kulturelle aktiviteter,
forfatter- og komponistaktiviteter, varer leveret fra genbrugsbutikker og in-
vesteringsguld.
Efter § 48, stk. 2, nr. 1, skal der ikke ske registrering og betales afgift af
blindes salg af varer og ydelser, når salget ikke overstiger 170.000 kr. årligt.
Momslovens § 13, stk. 1, nr. 1-22, indeholder således en række fritagelser,
og § 48, stk. 2, nr. 1, indeholder en specifik registreringsgrænse for blindes
salg af varer og ydelser. Den særlige registreringsgrænse for blindes salg af
varer og ydelser indebærer på linje med fritagelserne i § 13 bl.a., at der ikke
skal betales afgift af salg af varer og ydelser, forudsat at salget ikke oversti-
ger en specifik tærskel.
Det foreslås i momslovens
§ 13, stk. 1,
at der indsættes et
nr. 23,
der affattes
således: »23) Blindes salg af varer og ydelser, når salget ikke overstiger
170.000 kr. årligt.«
Det foreslåede vil betyde, at blindes salg af varer og ydelser vil være fritaget
for afgift, når salget ikke overstiger 170.000 kr. årligt. Det foreslåede vil
sikre, at der er overensstemmelse mellem den bagvedliggende EU-retlige
hjemmel og den bestemmelse, som foreslås.
Det er vurderingen, at hjemlen til den særlige regel om blindes salg af varer
og ydelser findes i momsdirektivets artikel 371, jf. bilag X, del b, nr. 5, eller
artikel 394.
107
L 119c - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
UDKAST
Til nr. 5
Hovedreglen for leveringsstedet (det sted hvor momsen skal betales), for
ydelser leveret til afgiftspligtige personer, er i henhold til momslovens § 16,
stk. 1, det sted, hvor køberen har etableret sin økonomiske virksomhed eller
har et fast forretningssted, hvortil ydelsen leveres, eller i mangel heraf har
sin bopæl eller sit sædvanlige opholdssted. Dog er der i § 21, stk. 1, en und-
tagelse fra denne hovedregel, idet det fastsættes, at leveringsstedet for ad-
gang til arrangementer inden for kultur, kunst, sport, videnskab, undervis-
ning, underholdning og lign., herunder messer og udstillinger, og ydelser i
tilknytning hertil, der leveres til en afgiftspligtig person, er her i landet, når
disse arrangementer rent faktisk finder sted her.
Samlet set betyder de gældende regler, at momsen af ydelserne tilnærmel-
sesvis altid skal betales i forbrugslandet. Dog vil der ikke gælde forbrugs-
landsbeskatning ved virtuel adgang til arrangementer, hvor køber af adgan-
gen ikke er etableret i det land, hvor arrangementet finder sted.
Det foreslås, at der i momsloven indsættes en ny paragraf
20 a,
hvor stk.
1,
svarer til den gældende regel i § 21, stk. 1, og hvor der i
stk. 2,
foreslås, at §
20 a, stk. 1, ikke finder anvendelse på adgang til arrangementer, hvor delta-
gelsen er virtuel.
Forslaget betyder, at sælges adgang til virtuel deltagelse i arrangementer in-
den for kultur, kunst, sport, videnskab, undervisning, underholdning og
lign., herunder messer og udstillinger, og ydelser i tilknytning hertil, vil lev-
ringsstedet og dermed det sted, hvor momsen skal betales, skulle bestemmes
efter hovedreglen i § 16, stk. 1, hvorefter leveringsstedet er det sted, hvor
køberen har etableret sin økonomiske virksomhed eller har et fast forret-
ningssted, hvortil ydelsen leveres, eller i mangel heraf har sin bopæl eller sit
sædvanlige opholdssted.
Samlet set vil den foreslåede § 20 a betyde, at moms af virtuel deltagelse i
sådanne arrangementer vil skulle momses i forbrugslandet. Forslaget vil kun
ændre leveringsstedet i tilfælde, hvor køberen af en virtuel deltagelse ikke
er etableret i det land, hvor arrangementet fysisk finder sted. Køber en dansk
virksomhed for eksempel adgang til virtuel deltagelse i arrangement, der
fysisk afholdes i Tyskland, vil der med forslaget skulle betales moms i Dan-
mark, hvor køber befinder sig, og ikke som efter gældende regler i Tyskland,
hvor arrangement finder sted. Køber den danske virksomhed virtuel adgang
108
L 119c - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
UDKAST
til et arrangement, der fysisk foregår her i landet, vil momsen både efter
gældende regler og efter forslaget skulle betales her i landet.
Til nr. 6
Hovedreglen for leveringsstedet (det sted hvor momsen skal betales), for
salg af ydelser til ikkeafgiftspligtige personer, er i henhold til momslovens
§ 16, stk. 4, det sted hvor sælger har etableret stedet for sin økonomiske
virksomhed eller har et fast forretningssted, hvorfra ydelsen leveres, eller i
mangel heraf har sin bopæl eller sit sædvanlige opholdssted, og ydelsen le-
veres derfra.
Der er dog i § 21, stk. 2, en undtagelse fra hovedreglen, idet det fastsættes,
at leveringsstedet for ydelser i forbindelse med aktiviteter inden for kultur,
kunst, sport, videnskab, undervisning, underholdning og lign., herunder
messer og udstillinger, samt levering af ydelser som arrangører af sådanne
aktiviteter, der leveres til en ikkeafgiftspligtig person, er det land hvor akti-
viteterne rent faktisk udøves. Dette omfatter også levering af adgang til ar-
rangementer.
Herudover er der en yderligere undtagelse fra hovedreglen, der har betyd-
ning for leveringen af disse ydelser, idet det i § 21 c, stk. 1, er fastsat, at
leveringsstedet for bl.a. elektronisk leverede ydelser til ikkeafgiftspligtige
personer er det sted, hvor den ikkeafgiftspligtige person er etableret eller har
sin bopæl eller har sit sædvanlige opholdssted. Når der streames eller på
anden måde er virtuel deltagelse i en aktivitet, skal det derfor vurderes, om
der er tale om en elektronisk leveret ydelse.
Definitionen på en elektronisk leveret ydelse er i henhold til artikel 7, stk.
1, i Rådets gennemførelsesforordning til momssystemdirektivet (forordning
282/200 af 15. marts 2011) EU-regler momssystemdirektivets en ydelse, der
leveret gennem internettet eller et elektronisk net, og leveringen hovedsage-
lig er automatiseret og kun involverer minimal menneskelig indgriben og
ikke har nogen levedygtighed uden informationsteknologi.
Det foreslås at nyaffatte momslovens
§ 21,
således at
§ 21, stk. 1,
svarer til
reglen i den gældende § 21, stk. 2.
Det foreslås herudover, at
§ 21, stk. 2,
affattes således, at når ydelser i for-
bindelse med aktiviteter inden for kultur, kunst, sport, videnskab, undervis-
ning, underholdning og lign., som omfattet af stk. 1, vedrører aktiviteter,
som streames eller på anden gøres virtuelt tilgængelige, er leveringsstedet
109
L 119c - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
UDKAST
det sted, hvor den ikkeafgiftspligtige person er etableret, har sin bopæl eller
sit sædvanlige opholdssted.
Forslaget betyder, at sælges adgang til virtuel deltagelse i aktiviteter inden
for kultur, kunst, sport, videnskab, undervisning, underholdning og lign.,
herunder messer og udstillinger, og ydelser i tilknytning hertil, vil leverings-
stedet og dermed det sted, hvor momsen skal betales, altid være det sted,
hvor den ikkeafgiftspligtige køber er etableret, har sin bopæl eller sit sæd-
vanlige opholdssted. Reglen for leveringsstedet vil således altid svare til det,
der gælder for elektronisk leverede ydelser, og vil dermed bedre end de gæl-
dende regler sikre forbrugslandsbeskatning. Forslaget vil kun ændre leve-
ringsstedet i tilfælde, hvor den leverede ydelse efter gældende regler ikke er
blevet vurderet at være en elektronisk leveret ydelse, jf. definitionen af så-
danne beskrevet ovenfor.
Til nr. 7
Efter momslovens § 34, stk. 1, er en række leverancer af varer og ydelser
fritaget for afgift. Fritagelse for afgift ved levering af varer og ydelser til et
andet EU-land er reguleret i nr. 1 og 3.
Efter nr. 1 er der fritagelse for afgift ved levering af varer, der af virksom-
heden eller af erhververen eller for disses regning forsendes eller transpor-
teres til et andet EU-land, når erhververen er registreret i et andet EU-land
efter regler svarende til §§ 47, 49-50 a, 51 eller 51 a, jf. § 34, stk. 1, nr. 1, 1.
pkt.
Efter nr. 3 er der fritagelse for afgift ved levering af punktafgiftspligtige
varer, der af virksomheden eller af erhververen eller for disses regning for-
sendes eller transporteres til et andet EU-land, når der skal betales punktaf-
gift af varen i modtagerlandet, og forsendelsen sker i overensstemmelse med
reglerne for handel med punktafgiftspligtige varer, jf. § 34, stk. 1, nr. 3, 1.
pkt.
Det foreslås i
§ 34 c, stk. 1,
at den i § 34, stk. 1, nr. 1, omhandlede fritagelse
ikke gælder for levering af varer, der foretages af afgiftspligtige personer,
som er omfattet af en fritagelse for små virksomheder, jf. § 71 e.
Forslaget betyder, at fritagelsen i § 34, stk. 1, nr. 1, om levering af varer, der
af virksomheden eller af erhververen eller for disses regning forsendes eller
transporteres til et andet EU-land, når erhververen er registreret i et andet
EU-land efter regler svarende til §§ 47, 49-50 a, 51 eller 51 a, ikke vil skulle
110
L 119c - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
UDKAST
gælde, når leveringen foretages af afgiftspligtige personer, som er omfattet
af en fritagelse for små virksomheder, jf. den foreslåede § 71 e, jf. lovforsla-
gets § 1, nr. 26.
Det foreslås i
§ 34 c, stk. 2,
at den i § 34, stk. 1, nr. 3, omhandlede fritagelse
ikke gælder for levering af punktafgiftspligtige varer, der foretages af af-
giftspligtige personer, som er omfattet af en fritagelse for små virksomhe-
der, jf. § 71 e.
Forslaget betyder, at fritagelsen i § 34, stk. 1, nr. 3, om levering af punktaf-
giftspligtige varer, der af virksomheden eller af erhververen eller for disses
regning forsendes eller transporteres til et andet EU-land, når der skal beta-
les punktafgift af varen i modtagerlandet, og forsendelsen sker i overens-
stemmelse med reglerne for handel med punktafgiftspligtige varer, ikke vil
skulle gælde, når leveringen foretages af afgiftspligtige personer, som er
omfattet af en fritagelse for små virksomheder, jf. den foreslåede § 71 e, jf.
lovforslagets § 1, nr. 26.
Det foreslåede i stk. 1 og 2 indebærer, at der vil skulle indsættes en ny pa-
ragraf i momsloven, som vil præcisere, at de omhandlede fritagelser i § 34,
stk. 1, nr. 1 og 3, om leveringer til et andet EU-land ikke vil skulle gælde
for henholdsvis leveringer af varer og punktafgiftsgiftspligtige varer for så
vidt angår leveringer omfattet af det foreslåede § 71 e, jf. lovforslagets § 1,
nr. 26.
Det foreslåede betyder, at de omhandlede fritagelser i § 34, stk. 1, nr. 1 og
3, ikke vil skulle gælde, når leveringen af den pågældende type af vare er
omfattet af en fritagelse for små virksomheder, jf. den foreslåede § 71 e, jf.
lovforslagets § 1, nr. 26.
Det foreslåede i stk. 1 og 2 skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1,
nr. 26, hvori det bl.a. foreslås at indsætte et nyt kapitel 17 a om særordningen
for små virksomheder, som bl.a. vil skulle indeholde specifikke bestemmel-
ser om fritagelse for registrering og betaling af afgift for små virksomheder,
jf. den foreslåede § 71 e, jf. lovforslagets § 1, nr. 26.
Forslaget vil implementere den del af SMV-direktivets artikel 1, nr. 2, som
ændrer artikel 139 i momssystemdirektivet, i dansk ret.
Til nr. 8
111
L 119c - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
UDKAST
Efter momslovens § 37, stk. 1, kan virksomheder registret efter §§ 47, 49,
51 eller 51 a ved opgørelsen af afgiftstilsvaret opnå fuld fradragsret for virk-
somhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til
brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13,
herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.
Efter stk. 6 kan virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a desu-
den som indgående afgift fradrage merværdiafgift på passagen af den faste
forbindelse over Øresund, der ikke er omfattet af det danske afgiftsområde.
Det foreslås, at der i
§ 37, stk. 1,
efter »stk. 6« indsættes »og 9«.
Det foreslåede betyder, at bestemmelsen fremadrettet vil indeholde en hen-
visning til både stk. 6 og 9.
Det foreslåede skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 9, hvori
det foreslås, at der indsættes et nyt stk. 9 i § 37.
Til nr. 9
Efter momslovens § 37, stk. 1, kan virksomheder registreret efter §§ 47, 49,
51 eller 51 a ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. §
56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v.
af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens
leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer
udført i udlandet, jf. dog stk. 6. Bestemmelsen regulerer således fradragsret-
ten ved opgørelsen af afgiftstilsvaret.
Det foreslås, at der i momslovens
§ 37
som
stk. 9
indsættes, at virksomheder
ikke har fradragsret for leverancer, hvor leveringsstedet er i et andet EU-
land, hvis leveringen er fritaget for moms i henhold til regler svarende til §
71 e.
Forslaget betyder, at de pågældende virksomheder ikke vil skulle have fra-
dragsret for leveringer, hvor leveringsstedet er i et andet EU-land, hvis le-
veringen er fritaget for moms i henhold til regler svarende til den foreslåede
§ 71 e, jf. lovforslagets § 1, nr. 26.
Med formuleringen »regler svarende til § 71 e« vil skulle forstås regler om
momsfritagelse for små virksomheder, som er indført i medfør af SMV-di-
rektivet.
112
L 119c - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
UDKAST
Efter det foreslåede vil de pågældende virksomheder således ikke skulle
have fradragsret efter momsloven, hvor leveringsstedet er i et andet EU-
land, hvis leveringen er fritaget for moms i henhold til en fritagelse for små
virksomheder i det EU-land, hvor leveringen finder sted.
Forslaget vil implementere SMV-direktivets artikel 1, nr. 4, der ændrer i
momssystemdirektivets artikel 169, stk. 1, litra a, i dansk ret.
Til nr. 10
Den delvise fradragsret er bl.a. reguleret i momslovens § 41. Efter momslo-
vens § 41, stk. 5, er det en betingelse for fradragsret efter bestemmelsens
stk. 2 og 3, at virksomhedens leverancer af varer og ydelser overstiger regi-
streringsgrænsen i § 48, stk. 1, 1. pkt., som er på 50.000 kr.
Det foreslås i momslovens
§ 41, stk. 5,
at ændre »§ 48, stk. 1, 1. pkt.« til »§
71 e, stk. 1«.
Det foreslåede betyder, at bestemmelsens henvisning til § 48, stk. 1, 1. pkt.,
vil skulle ændres til § 71 e, stk. 1. Henvisningen vil således fortsat skulle
referere til den generelle registreringsgrænse på 50.000 kr.
Det foreslåede skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 20 og 26.
I lovforslagets § 1, nr. 20, foreslås momslovens § 48 om fritagelse for regi-
strering og betaling af afgift ophævet, og samtidigt foreslås i lovforslagets §
1, nr. 26, at der indsættes et nyt kapitel 17 a om særordningen for små virk-
somheder, som bl.a. vil skulle indeholde nye bestemmelser om fritagelse for
registrering og betaling af afgift for små virksomheder, jf. den foreslåede §
71 e. Derfor er det nødvendigt at ændre henvisningen til § 48, stk. 1, 1, pkt.,
i bestemmelsen til § 71 e, stk. 1. Der er tale om en konsekvensændring.
Det bemærkes, at med ophævelsen af § 48 og indsættelsen af § 71 e, vide-
reføres gældende regler for danske virksomheder.
Til nr. 11
Efter momslovens § 46, stk. 1, nr. 11, påhviler betaling af salgsmoms den
momspligtige køber, som er videreforhandler af el eller gas, og som modta-
ger denne el eller gas fra en virksomhed etableret her i landet, bortset fra når
leveringen sker til videreforhandleres aftagernummer eller målersted. Det er
113
L 119c - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
UDKAST
således køber, og ikke som normalt sælger, der skal indbetale salgsmomsen,
og der er derfor såkaldt ”omvendt betalingspligt”. Køber kan samtidig
med
indbetaling af salgsmomsen fratrække denne som købsmoms i sit moms-
regnskab efter normale regler.
Som undtagelse fra denne regel om omvendt betalingspligt i § 46, stk. 1, nr.
11, er der i § 46, stk. 3, en undtagelse, hvorefter virksomheder med en sær-
skilt registrering - en delregistrering - i henhold til lovens § 47, stk. 3, 2.
pkt., som er videreforhandlere af el eller gas, efter anmodning kan få tilla-
delse af Skatteforvaltningen til ikke at anvende den omvende betalingspligt
ved salget fra hovedvirksomheden til delregistreringen.
Tilladelsen kan kun gives, hvis virksomheden er producent af el eller gas,
eller, hvis delregistreringen har været i kraft i mindst 1 år.
Skatteforvaltningen kan nægte at give tilladelse, hvis den er i besiddelse af
oplysninger, der indikerer, at tilladelsen vil blive benyttet til momsunddra-
gelse. Desuden kan tilladelser tilbagekaldes efter de almindelige grundsæt-
ninger i forvaltningsretten om tilbagekaldelser af tilladelser.
En virksomhed, der har tilladelse efter § 46, stk. 3, til ikke at anvende om-
vendt betalingspligt til dens delregistrering, vil som hovedregel have nega-
tivt momstilsvar i delregistreringen, som udbetales, før hovedvirksomheden
indbetaler dens positive momstilsvar, jf. pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige
bemærkninger. Resultatet er, at virksomheden samlet set vil have en likvi-
ditetsgevinst, og for statens vedkommende er resultatet et likviditetstab og
desuden en øget risiko for momstab ved konkurser.
Det foreslås, at momslovens
§ 46, stk. 3,
ophæves.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 12, stk. 6, hvorefter
det foreslås, at de tilladelser, der er givet i henhold til den gældende moms-
lov § 46, stk. 3, bortfalder den 1. juli 2024, og derfor kun kan bruges til og
med den 30. juni 2024, jf. bemærkningerne til § 12, stk. 6.
Samlet set betyder den foreslåede ophævelse af § 46, stk. 3, og bortfald af
de tidligere givne tilladelser, at der fra den 1. juli 2024 altid vil være om-
vendt betalingspligt ved salg af el og gas til videreforhandlere af varerne.
Til nr. 12
114
L 119c - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
UDKAST
I henhold til momslovens § 46, stk. 10, hæfter en virksomhed, der leverer
varer med leveringssted her i landet, som den har købt af en virksomhed,
som har erhvervet varerne fra udlandet, eller som den har købt af enhver
anden virksomhed i senere indenlandske transaktionsled, solidarisk for be-
taling af afgiften. Virksomheden hæfter solidarisk med den virksomhed,
som er betalingspligtig for afgiften af det indenlandske salg, når denne for-
sætligt eller groft uagtsomt ikke er blevet afregnet til told- og skatteforvalt-
ningen på betinget af, at 1) Skatteforvaltningen har konstateret, at den på-
gældende virksomhed tidligere har købt sådanne, hvor afgiften af det inden-
landske salg ikke er blevet afregnet, 2) den pågældende virksomhed har
modtaget en notifikation fra Skatteforvaltningen efter § 46, stk. 11, om ud-
visning af større agtpågivenhed ved handlerne og 3) den pågældende virk-
somhed groft uagtsomt eller forsætligt ikke har overholdt påbuddene i en
gældende notifikation.
Det foreslås, at henvisningen til stk. 11 i
§ 46, stk. 10, nr. 2,
ændres til stk.
10.
Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 11, hvor stk. 3 i § 46
ophæves, hvorved § 46, stk. 11, bliver § 46, stk. 10.
Til nr. 13
I henhold til momslovens § 46, stk. stk. 11, kan Skatteforvaltningen i visse
tilfælde udstede en notifikation, der gennem konkrete påbud pålægger en
virksomhed at udvise større agtpågivenhed ved sine handler, når virksom-
hed har deltaget i en handel, som beskrevet i paragraffens stk. 10, 1. og 2.
pkt., som vedrører handler, hvor virksomheden hæfter solidarisk med den
virksomhed, som er betalingspligtig for afgiften af det indenlandske salg,
når denne forsætligt eller groft uagtsomt ikke er blevet afregnet til Skatte-
forvaltningen, jf. bemærkningerne til § 1, nr. 12.
Det foreslås, at henvisningen i
§ 46, stk. 11, 1. pkt.,
til stk. 10, 1, og 2. pkt.,
ændres til stk. 9, 1. og 2. pkt.
Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 11, hvor stk. 3 i § 46
ophæves, hvorved § 46, stk. 10, bliver § 46, stk. 9.
Til nr. 14
115
L 119c - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
UDKAST
I henhold til momslovens § 46, stk. 12, hæfter en registreret aftager, der
modtager varer eller ydelser fra en virksomhed her i landet, hvor betaling
ikke sker via et pengeinstitut eller betalingsinstitut, som sikrer identifikation
af betalingsmodtager og betaler, solidarisk for betaling af afgiften, hvis be-
talingsmodtageren har unddraget afgiften af leverancen, medmindre beta-
lingen samlet udgør højst 8.000 kr. inklusive afgift. Der er i § 46, stk. 13,
fastsat, at flere betalinger, som vedrører samme leverance, ydelse, kontrakt
eller lign., anses som én betaling i forhold til beløbsgrænsen i stk. 12. Ved
løbende ydelser eller periodiske ydelser skal flere faktureringer og betalin-
ger ses som én samlet leverance i forhold til beløbsgrænsen i stk. 12, når de
sker inden for samme kalenderår.
Det foreslås, at henvisningen til stk. 12 i
§ 46, stk. 13, 1. og 2. pkt.,
ændres
til stk. 11.
Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 11, hvor stk. 3 i § 46
ophæves, hvorved § 46, stk. 12, bliver § 46, stk. 11.
Til nr. 15
Skatteministeren kan i henhold til § 46, stk. 15, fastsætte nærmere regler om
dokumentation for, at aftageren er betalingspligtig efter § 46, stk. 1 eller 12.
Det foreslås, at henvisningen til stk. 1 og 12 i
§ 46, stk. 15,
ændres til stk. 1
og 11.
Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 11, hvor stk. 3 i § 46
ophæves, hvorved § 46, stk. 12 bliver § 46, stk. 11.
Til nr. 16
Efter momslovens § 46 d, stk. 1, påhviler betaling af moms den person, der
ikke opfylder betingelserne for momsfritagelse ved indførsel eller indkøb af
personmotorkøretøj efter § 36, stk. 3, 5. pkt., og § 45, stk. 6, 3. pkt.
Personkredsen i lovens § 46 d, stk. 1, skal i henhold til bestemmelsen forstås
som diplomatisk anmeldt personale, konsulært anmeldt personale eller her-
værende internationale organisationers tilknyttede personale, jf. § 36, stk. 3,
4. pkt., og § 45, stk. 6, 2. pkt.
116
L 119c - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
UDKAST
Disse personers momsfritagelse er betinget af, at de opretholder deres ad-
gang til momsfritagelse ved indførsel af personmotorkøretøjer i en periode
på 2 år fra indførslen af køretøjet, og at køretøjet ikke sælges eller på anden
måde overdrages til en ikkefritagelsesberettiget inden for denne periode,
medmindre andet er fastsat i den enkelte organisations værtskabsaftale, jf.
momslovens § 36, stk. 3, 5. pkt., og § 45, stk. 6, 3. pkt. Undtaget fra disse
betingelser er NATO’s tilknyttede personale.
Det fremgår af momslovens § 46 d, stk. 2, at den person, som ikke opfylder
betingelserne for fritagelse for afgift ved indførsel eller indkøb af person-
motorkøretøj, jf. § 36, stk. 3, 5. pkt., og § 45, stk. 6, 3. pkt., straks skal ind-
berette oplysninger om, hvilken betingelse der ikke opfyldes, til Skattefor-
valtningen og indbetale afgiften.
Det fremgår imidlertid ikke nærmere regler for, hvornår momsbetalingen
skal ske, hvis betingelserne for momsfritagelse ikke er opfyldt.
Det foreslås, at der i
§ 46 d, stk. 2,
som
2 pkt.
indsættes, at afgiften skal
indbetales senest 14 dage efter påkrav fra Skatteforvaltningen.
Den foreslåedes bestemmelse vil medføre, at diplomatisk anmeldt perso-
nale, konsulært anmeldt personale og herværende internationale organisati-
ons tilknyttede personale, som ikke opfylder betingelserne for momsfrita-
gelse ved indførsel eller indkøb af personmotorkøretøjer, skal indbetale af-
giften senest 14 dage efter påkrav fra Skatteforvaltningen. Forslaget inde-
bærer, at forfaldsdag og sidste rettidige betalingsdag for momsen er den 14.
dag efter påkrav fra Skatteforvaltningen. Påkrav fra Skatteforvaltningen an-
ses for stiftet den dag, hvor påkravet afgives.
Den foreslåede lovhjemmel er nødvendig af hensyn til Skatteforvaltningens
opkrævning af moms i de tilfælde, hvor en diplomat m.v. ikke længere op-
fylder betingelserne for momsfritagelse.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 17
Efter momslovens § 47, stk. 1, 1. pkt., skal afgiftspligtige personer, der dri-
ver virksomhed med levering af varer og ydelser, anmelde deres virksomhed
hos Skatteforvaltningen. Det gælder ikke virksomhed med levering af varer
og ydelser, som er fritaget efter § 13, bortset fra transaktioner som nævnt i
§ 37, stk. 7 og 8, jf. stk. 1, nr. 1.
117
L 119c - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
UDKAST
Det foreslås i
§ 47, stk. 1, nr. 1,
at ændre », og« til: »,«.
Baggrunden for det foreslåede er, at det foreslås, at der indsættes et nr. 3 i
stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 19. Det er derfor nødvendigt at ændre i be-
stemmelsen, da bestemmelsen vil skulle indeholde et nummer mere. Der er
tale om en konsekvensændring.
Til nr. 18
Efter momslovens § 47, stk. 1, 1. pkt. skal afgiftspligtige personer, der driver
virksomhed med levering af varer og ydelser, anmelde deres virksomhed
hos Skatteforvaltningen. Det gælder ikke afgiftspligtige personer, der fore-
tager levering af varer, som er oplagt i Københavns Frihavn, et toldoplag
eller et afgiftsoplag uden afgift, jf. stk. 1, nr. 2.
Det foreslås i
§ 47, stk. 1, nr. 2,
at ændre »afgift.« til: »afgift, og«.
Baggrunden for det foreslåede, er, at det foreslås, at der indsættes et nr. 3 i
stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 19. Det er derfor nødvendigt at ændre i be-
stemmelsen, da bestemmelsen vil skulle indeholde et nummer mere. Det er
tale om en konsekvensændring.
Til nr. 19
Efter momslovens § 47, stk. 1, 1. pkt. skal afgiftspligtige personer, der driver
virksomhed med levering af varer og ydelser, anmelde deres virksomhed
hos Skatteforvaltningen. Der gælder visse undtagelser hertil, jf. stk. 1, nr. 1
og 2.
Det foreslås, at der som
nr. 3
i
§ 47, stk. 1,
indsættes »3) virksomheder om-
fattet af særordningen i § 71 e.«.
Det foreslåede betyder, at der vil gælde en yderligere undtagelse til kravet
om registrering i § 47, stk. 1, 1. pkt. Efter det foreslåede vil der således ikke
skulle gælde et krav om, at afgiftspligtige personer, der driver virksomhed
med levering af varer og ydelser, skal anmelde deres virksomhed til Skatte-
forvaltningen, hvis virksomheden er omfattet af særordningen i den foreslå-
ede § 71 e, som bl.a. vil indeholde visse fritagelser for små virksomheder,
herunder fritagelse for registrering, jf. lovforslagets § 1, nr. 26.
118
L 119c - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
UDKAST
Til nr. 20
Efter momslovens § 48, stk. 1, skal afgiftspligtige personer etableret her i
landet uanset § 47, stk. 1, ikke registreres og betale afgift, når de samlede
afgiftspligtige leverancer ikke overstiger 50.000 kr. årlig. Ved levering af
nye transportmidler skal der dog altid ske registrering.
Efter momslovens § 48, stk. 2, skal der ikke ske registrering og betales afgift
af blindes salg af varer og ydelser, når salget ikke overstiger 170.000 kr.
årligt, eller af kunstneres eller disses arvingers førstegangssalg af kunstne-
rens egne kunstgenstande, jf. § 69, stk. 4, når salget hverken i det løbende
eller i det foregående kalenderår overstiger 300.000 kr. Der skal alene beta-
les afgift af det salg, som finder sted efter registreringspligtens indtræden.
Det foreslås, at
§ 48
ophæves, men praksis videreføres uændret, idet bestem-
melsen genindføres som § 71 e, jf. lovforslagets § 1, nr. 26.
Det betyder, at med ophævelsen af § 48 og indsættelsen af § 71 e, viderefø-
res gældende regler for danske virksomheder.
Til nr. 21
Efter momslovens § 49, stk. 1, 1. pkt., kan den, der erhvervsmæssigt leverer
varer og ydelser, og som efter § 48 er undtaget fra registreringspligten,
vælge at lade sig registrere.
Efter momslovens § 50, 1. pkt., skal ikkeafgiftspligtige juridiske personer
og afgiftspligtige personer, der ikke er registreringspligtige efter § 47, jf. §
48, og som ikke har ladet sig registrere efter §§ 49, 51 eller 51 a, ligeledes
registreres hos Skatteforvaltningen, når de er betalingspligtige for erhver-
velser fra andre EU-lande efter § 46, stk. 4.
Efter momslovens § 50 b skal afgiftspligtige personer, der ikke er registre-
ringspligtige efter § 47, jf. § 48, eller efter § 50, og som ikke har ladet sig
registrere efter §§ 49, 50 a, 51 eller 51 a, ligeledes registreres hos Skattefor-
valtningen, når de er betalingspligtige for køb af varer og ydelser fra uden-
landske virksomheder efter § 46, stk. 1, nr. 2 og 3, eller for køb omfattet af
§ 46, stk. 1, nr. 6-11.
Efter momslovens § 50 c skal afgiftspligtige personer, der ikke er registre-
ringspligtige efter § 47, jf. § 48, eller efter §§ 50 og 50 b, og som ikke har
ladet sig registrere efter §§ 49, 50 a, 51 eller 51 a, ligeledes registreres hos
119
L 119c - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
UDKAST
Skatteforvaltningen, når de i andre EU-lande leverer ydelser, hvor modta-
geren er betalingspligtig for afgiften af ydelserne, idet leveringsstedet for
ydelserne er bestemt efter § 16, stk. 1.
Det foreslås i
§ 49, stk. 1, 1. pkt., § 50, 1. pkt., og §§ 50 b og 50 c
at ændre
»§ 48« til »§ 71 e, stk. 1 og 2«.
Det foreslåede betyder, at henvisningen til § 48 i de nævnte bestemmelser
vil blive ændret til § 71 e, stk. 1 og 2.
Det foreslåede skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 20 og 26.
I lovforslagets § 1, nr. 20, foreslås § 48 ophævet, og i § 1, nr. 26, foreslås at
indsætte et nyt kapitel 17 a om særordningen for små virksomheder, som
bl.a. vil skulle indeholde bestemmelser om fritagelse for registrering og be-
taling af afgift for små virksomheder, jf. bl.a. den foreslåede § 71 e. Det er
derfor nødvendigt at ændre henvisninger til § 48 til § 71 e, stk. 1 og 2. Der
er tale om en konsekvensændring.
Det bemærkes, at med ophævelsen af § 48 og indsættelsen af § 71 e, vide-
reføres gældende regler for danske virksomheder.
Til nr. 22
Efter momslovens § 50, 1. pkt., skal ikkeafgiftspligtige juridiske personer
og afgiftspligtige personer, der ikke er registreringspligtige efter § 47, jf. §
48, og som ikke har ladet sig registrere efter §§ 49, 51 eller 51 a, ligeledes
registreres hos Skatteforvaltningen, når de er betalingspligtige for erhver-
velser fra andre EU-lande efter § 46, stk. 4.
Det foreslås, at henvisningen til § 46, stk. 4, i
§ 50, 1. pkt.,
ændres til § 46,
stk. 3.
Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af lovforslagets § 1, nr. 11,
hvor § 46, stk. 3, foreslås ophævet.
Til nr. 23
I henhold til momslovens § 50 b skal afgiftspligtige personer, der ikke er
registreringspligtige eller har ladet sig registrere efter andre bestemmelser i
120
L 119c - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
UDKAST
momsloven, registreres hos told- og skatteforvaltningen, når de er betalings-
pligtige for køb af varer og ydelser fra udenlandske virksomheder efter § 46,
stk. 1, nr. 2 og 3, eller for køb omfattet af § 46, stk. 1, nr. 6-11.
Registreringspligten er nødvendig, fordi det i disse tilfælde er køber, der
skal indbetale salgsmomsen i stedet for som ellers normalt sælger.
Ved lov nr. 755 af 13. juni 2023 blev der i momslovens § 46, stk. 1, indsat
et nyt nr. 12, hvorefter der fra 1. januar 2024 er omvendt betalingspligt -
dvs. køber skal indbetale salgsmomsen i stedet for sælger - når aftageren er
en afgiftspligtig person her i landet, der køber teleydelser som nævnt i § 21
c, stk. 4, fra en virksomhed her i landet, når det primære formål med købet
af disse ydelser er videresalg, og aftagerens eget forbrug af ydelserne er
ubetydeligt.
Det foreslås derfor at
§ 50 b
ændres, så »§ 46, stk. 1, nr. 6-11« ændres til »§
46, stk. 1, nr. 6-12«.
Forslaget vil medføre en konsekvensrettelse, så § 50 b også henviser til §
46, stk. 1, nr. 12, hvilket ved en fejl ikke blev foretaget ved lov nr. 755 af
13. juni 2023.
Forslaget vurderes ikke at have praktisk betydning, da de omfattede virk-
somheder må antages allerede at være momsregistreret for salg af teleydel-
ser.
Til nr. 24
Den gældende momslovs § 66 g, stk. 1, fastsætter regler for den afgiftsan-
givelse, som virksomheder omfattet af EU-ordningen og ikke-EU-ordnin-
gen skal indsende. Det fastsættes blandt andet, at afgiftsperioden er kalen-
derkvartalet, og på baggrund af regnskaber skal virksomhederne indsende
afgiftsangivelser for hver afgiftsperiode inden udgangen af den måned, der
følger efter udgangen af afgiftsperioden, som angivelsen vedrører, uanset
om der i perioden er leveret elektroniske ydelser, teleydelser eller radio- og
tv-spredningsydelser eller ej.
Ved § 2, nr. 7, i lov nr. 2616 af 28. december 2021 udgik »omfattet af den
omfattede særordning« i momslovens § 66 g, stk. 1, 3. pkt. Ændringen var
alene en sproglig rettelse, der ikke havde materiel betydning. Ved ikrafttræ-
delse af denne ændringsbestemmelse var den gældende formulering i
momslovens § 66 g, stk. 1, 3. pkt.: »1. pkt. gælder, uanset om der er leveret
121
L 119c - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
UDKAST
elektroniske ydelser, teleydelser eller radio- og tv-spredningstjenester om-
fattet af den anvendte særordning eller ej«. Ændringsbestemmelsen inde-
holdt derfor en sproglig fejl.
Det foreslås, at der foretages en rettelse i
§ 66 g, stk. 1, 3. pkt.,
således at
»omfattet af den anvendte særordning« udgår.
Den foreslåede ændring er alene en sproglig rettelse, der ikke har materiel
betydning.
Til nr. 25
Efter momslovens § 69, stk. 1, 1. pkt., kan virksomheder, der med henblik
på videresalg indkøber m.v. brugte varer, kunstgenstande, samlerobjekter
eller antikviteter, ved videresalget afgiftsberigtige de pågældende brugte va-
rer m.v. efter reglerne i dette kapitel. Det er en forudsætning for at anvende
disse regler, at de brugte varer m.v. er leveret til virksomheder her i landet
eller fra et andet EU-land af en afgiftspligtig person, der er fritaget for regi-
strering efter § 48, stk. 1 og 2, eller som er under registreringsgrænsen i et
andet EU-land, når leveringen omfatter et investeringsgode, jf. § 69, stk. 1,
2. pkt., og nr. 5.
Det foreslås, at
§ 69, stk. 1, nr. 5,
affattes således: »5) en afgiftspligtig per-
son, der er omfattet af fritagelse for små virksomheder i § 71 e eller er om-
fattet af tilsvarende regler om fritagelse for små virksomheder i et andet EU-
land, når leveringen omfatter et investeringsgode.«
Det foreslåede betyder, at henvisningen til § 48, stk. 1 og 2, i § 69 vil blive
ændret til § 71 e, og at der foretages enkelte redaktionelle ændringer i be-
stemmelsen.
Det foreslåede skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 20 og 26.
I lovforslagets § 1, nr. 20, foreslås § 48 ophævet, og i § 1, nr. 26, foreslås at
indsætte et nyt kapitel 17 a om særordningen for små virksomheder, som
bl.a. vil skulle indeholde bestemmelser om fritagelse for registrering og be-
taling af afgift for små virksomheder, jf. bl.a. den foreslåede § 71 e. Det er
derfor nødvendigt at ændre henvisninger til § 48 til § 71 e og foretage en-
kelte redaktionelle ændringer i bestemmelsen. Der er tale om konsekvens-
ændringer.
Det bemærkes, at med ophævelsen af § 48 og indsættelsen af § 71 e, vide-
reføres gældende regler for danske virksomheder.
122
L 119c - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
UDKAST
Til nr. 26
Momslovens kapitel 12 om registrering indeholder en særordning for små
virksomheder. I momsloven gælder således en generel momsfritagelsestær-
skel på 50.000 kr. (også betegnet momsregistreringsgrænsen), jf. § 48.
Tærsklen indebærer, at virksomheder med en årlig omsætning over 50.000
kr. skal momsregistreres og afregne moms, mens momsregistrering for virk-
somheder med en momspligtig omsætning under 50.000 kr. er frivillig. I
Danmark gælder desuden to særlige momsfritagelser: 1) blindes salg af va-
rer og ydelser, når salget ikke overstiger 170.000 kr. årligt, og 2) kunstneres
eller disses arvingers førstegangssalg af visse af kunstnerens egne kunstgen-
stande, når salget hverken i det løbende eller i det foregående kalenderår
overstiger 300.000 kr.
Der er sammenfald mellem grænsen for momsfritagelse og adgangen til for-
enklede momsforpligtelser, da virksomheder med en omsætning under
50.000 kr. ligeledes fritages for øvrige momsforpligtelser, herunder registre-
ring og betaling af afgift.
Den nuværende momsfritagelsestærskel og adgangen til forenklede moms-
forpligtelser gælder alene for virksomheder, som etableret i Danmark.
Denne nationale begrænsning gør sig i øvrigt gældende i alle andre EU-
lande, som har indført en særordning for små virksomheder, da momsdirek-
tivet hidtil alene har tilladt indførelsen af en national særordning for små
virksomheder.
SMV-direktivet, som skal gælde fra den 1. januar 2025, blev vedtaget i EU
den 18. februar 2020. Formålet med SMV-direktivet er at nedbringe efter-
levelsesomkostninger og forenkle momsforpligtelser for små virksomheder
samt mindske de konkurrenceforvridende elementer af den nuværende sær-
ordning for små virksomheder i momsdirektivet.
Det foreslås at implementere SMV-direktivets artikel 1 og ændringsdirekti-
vets artikel 2 i dansk ret gennem ændringer i momsloven.
Mere konkret foreslås det, at der indsættes et
kapitel 17 a
i momsloven, som
vil indeholde særordningen for små virksomheder. Kapitlet vil bestå af en
række paragraffer, §§ 71 b-71 k.
123
L 119c - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
UDKAST
Til § 71 b
Det foreslås, at der i momslovens
§ 71 b
indsættes definitioner til kapitel 17
a for at skabe klarhed over de begreber, der er væsentlige for forståelsen og
anvendelsen af reglerne i det foreslåede kapitel.
Det foreslås i § 71 b, at der ved anvendelsen af reglerne i dette kapitel vil
skulle anvendes de i nr. 1 og 2 foreslåede definitioner af begreberne.
Det foreslåede vil medføre, at definitionerne af de begreber, som er nævnt i
de foreslåede nr. 1 og 2, vil skulle gælde ved anvendelsen af reglerne i det
foreslåede kapitel.
I
nr. 1
foreslås det, at der ved årlig omsætning her i landet forstås den sam-
lede årlige værdi uden moms af leveringer af varer og ydelser foretaget af
en afgiftspligtig person her i landet i løbet af et kalenderår ved anvendelse
af reglerne i det foreslåede kapitel 17 a.
Forslaget betyder, at begrebet »årlig omsætning her i landet« i relation til
anvendelsen af reglerne i det foreslåede kapitel 17 a vil skulle forstås på den
måde, at begrebet udgøres af den samlede årlige værdi uden moms af leve-
ringer af og ydelser foretaget af en afgiftspligtig person her i landet i løbet
af et kalenderår.
Med det foreslåede fastsættes således nærmere regler om den tidsmæssige
og geografiske forståelse af begrebet i relation til anvendelse af reglerne i
det foreslåede kapitel 17 a.
Det bemærkes, at begrebet vil skulle forstås i sammenhæng med de foreslå-
ede regler om, hvilke beløb begrebet »den årlige omsætning«, der indgår i
den foreslåede § 71 b, vil skulle bestå af, jf. den foreslåede § 71 j. Disse
regler vil indeholde en nærmere definition af de beløb, som vil skulle indgå
i opgørelsen af den årlige omsætning, henholdsvis her i landet og i EU, og
benyttes som grundlag for anvendelse af fritagelser for små virksomheder,
jf. den foreslåede § 71 e.
Der henvises i øvrigt til momslovens § 2, stk. 1, som indeholder regler om
afgrænsningen af det danske afgiftsområde og leveringsstedsreglerne i
momslovens kapitel 4.
I
nr. 2
foreslås det, at der ved årlig omsætning i EU forstås den samlede
årlige værdi uden moms af leveringer af varer og ydelser foretaget af en
afgiftspligtig person på EU’s afgiftsområde i løbet af et kalenderår ved an-
vendelse af reglerne i det foreslåede kapitel 17 a.
124
L 119c - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
UDKAST
Forslaget betyder, at begrebet »årlig omsætning i EU« i relation til anven-
delsen af reglerne i det foreslåede kapitel 17 a vil skulle forstås på den måde,
at begrebet udgøres af den samlede årlige værdi uden moms af leveringer af
varer og ydelser foretaget af en afgiftspligtig person
på EU’s afgiftsområde
i løbet af et kalenderår.
Med det foreslåede fastsættes således nærmere regler om den tidsmæssige
og geografiske forståelse af begrebet i relation til anvendelse af reglerne i
det foreslåede kapital 17 a.
Det bemærkes, at begrebet vil skulle forstås i sammenhæng med de foreslå-
ede regler om hvilke beløb, som begrebet »den årlige omsætning«, der ind-
går i den foreslåede § 71 b, vil skulle bestå af, jf. den foreslåede § 71 j. Disse
regler vil indeholde nærmere regler om de beløb, som vil skulle indgå i op-
gørelsen af den årlige omsætning, henholdsvis her i landet og i EU, og be-
nyttes som grundlag for anvendelse af fritagelser for små virksomheder, jf.
den foreslåede § 71 e.
Der henvises i øvrigt til momslovens § 2, stk. 2, som indeholder regler om
afgrænsningen af EU’s afgiftsområde.
Forslaget vil implementere den del af SMV-direktivets artikel 1, der indsæt-
ter artikel 280 a i momssystemdirektivet, i dansk ret.
Til § 71 c
I
§ 71 c
foreslås det, at de omhandlede fritagelser i dette kapitel finder an-
vendelse på leveringer af varer og ydelser foretaget af små virksomheder,
jf. § 71 e.
Det foreslåede betyder, at de omhandlede fritagelser i det foreslåede kapitel
17 a vil skulle finde anvendelse på leveringer af varer og ydelser foretaget
af små virksomheder, jf. den foreslåede § 71 e.
Ved begrebet små virksomheder vil således skulle forstås virksomheder,
som er omfattet af de omhandlede fritagelser i den foreslåede § 71 e.
Virkningen af det foreslåede er, at der vil blive fastsat regler om anvendel-
sesområdet for fritagelserne i det foreslåede kapitel 17 a og begrebsanven-
delsen i det nævnte kapitel.
125
L 119c - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
UDKAST
Forslaget vil implementere den del af SMV-direktivets artikel 1, der indsæt-
ter artikel 282 i momssystemdirektivet, i dansk ret.
Til § 71 d
Efter § 34, stk. 1, nr. 1, er levering af varer, der af virksomheden eller af
erhververen eller for disses regning forsendes eller transporteres til et andet
EU-land, når erhververen er registreret i et andet EU-land efter regler sva-
rende til §§ 47, 49-50 a, 51 eller 51 a, fritaget for afgift.
Det er en betingelse for denne fritagelse, at den registrerede erhverver har
angivet sit momsregistreringsnummer til leverandøren. Fritagelsen omfatter
dog ikke levering af varer, der afgiftsberigtiges efter reglerne i kapitel 17.
Efter § 34, stk. 1, nr. 2, er levering af nye transportmidler, der af sælgeren
eller af erhververen eller for disses regning forsendes eller transporteres til
erhververen i et andet EU-land, fritaget for afgift.
I
§ 71 d
foreslås, at levering af nye transportmidler, som foretages på de i §
34, stk. 1, nr. 1 og 2, fastsatte betingelser, er udelukket fra dette kapitel 17
a.
Det foreslåede betyder, at levering af nye transportmidler, som foretages på
de i § 34 stk. 1, nr. 1 og 2, fastsatte betingelser, vil skulle være udelukket fra
det foreslåede kapitel 17 a.
Virkningen af det foreslåede er, at der vil blive fastsat undtagelser til anven-
delsesområdet for det foreslåede kapitel 17 a.
Forslaget implementerer momssystemdirektivets artikel 283, stk. 1, litra b,
i dansk ret. Det bemærkes, at den nævnte artikel på nuværende tidspunkt er
implementeret i momslovens § 48, stk. 1, 2. pkt., som foreslås ophævet, jf.
lovforslagets § 1, nr. 20.
Det bemærkes, at med ophævelsen af § 48 og indsættelsen af § 71 e, vide-
reføres gældende regler for danske virksomheder.
Til § 71 e
126
L 119c - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
UDKAST
Efter momslovens § 47, stk. 1, skal afgiftspligtige personer, der driver virk-
somhed med levering af varer og ydelser, anmelde deres virksomhed hos
Skatteforvaltningen.
Efter momslovens § 48, stk. 1, skal afgiftspligtige personer etableret her i
landet uanset § 47, stk. 1, ikke registreres og betale afgift, når de samlede
afgiftspligtige leverancer ikke overstiger 50.000 kr. årlig. Ved levering af
nye transportmidler skal der dog altid ske registrering.
Efter momslovens § 48, stk. 2, skal der ikke ske registrering og betales afgift
af blindes salg af varer og ydelser, når salget ikke overstiger 170.000 kr.
årligt, eller kunstneres eller disses arvingers førstegangssalg af kunstnerens
egne kunstgenstande, jf. § 69, stk. 4, når salget hverken i det løbende eller i
det foregående kalenderår overstiger 300.000 kr. Der skal alene betales af-
gift af det salg, som finder sted efter registreringspligtens indtræden.
Det bemærkes, at § 48 foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 20.
I
§ 71 e, stk. 1,
foreslås det, at en afgiftspligtig persons levering af varer og
ydelser er fritaget fra registreringspligten efter § 47, stk. 1, og for at betale
afgift, når den årlige omsætning her i landet, der kan henføres til disse af-
giftspligtige leverancer, ikke overstiger 50.000 kr., jf. dog stk. 2, 3, 4 og 8.
Det foreslåede betyder, at en afgiftspligtig persons levering af varer og ydel-
ser vil være fritaget fra registreringspligten efter § 47, stk. 1, og for at betale
afgift, når den årlige omsætning her i landet, der vil kunne henføres til disse
afgiftspligtige leverancer, ikke overstiger en tærskel på 50.000 kr.
Den foreslåede regel er generel i den forstand, at den ikke vil være afgrænset
til en bestemt erhvervssektor. Enhver erhvervssektor vil således som ud-
gangspunkt kunne blive omfattet af den foreslåede fritagelse, jf. dog det fo-
reslåede stk. 2.
Det vil dog være en betingelse for at benytte den foreslåede regel, at den
årlige omsætning her i landet, der kan henføres til en afgiftspligtig persons
levering af varer og ydelser, ikke overstiger en tærskel på 50.000 kr., jf.
desuden de foreslåede stk. 2, 3, 4 og 8.
Der henvises til den foreslåede definition af »årlig omsætning her i landet«,
jf. den foreslåede § 71 b, nr. 1, som vil fastlægge det nærmere indhold af
dette begreb. Der henvises desuden til de foreslåede regler om, hvilke beløb
den årlige omsætning vil skulle bestå af, jf. den foreslåede § 71 j.
127
L 119c - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
UDKAST
Der henvises desuden til de foreslåede stk. 2, 3, 4 og 8, som vil indeholde
en undtagelse og visse supplerende krav.
Det bemærkes, at de almindelige regler om registrering og betaling af afgift
vil finde anvendelse, hvis den foreslåede tærskel på 50.000 kr. overskrides.
Der henvises i øvrigt til de foreslåede regler om konsekvenserne af, at en
tærskel overskrides, jf. den foreslåede § 71 k.
Virkningen af det foreslåede er, at en afgiftspligtig persons levering af varer
og ydelser vil være fritaget fra registrering og betaling af afgift, når den år-
lige omsætning her i landet, der kan henføres til disse afgiftspligtige leve-
rancer, ikke overstiger en tærskel på 50.000 kr.
Efter det foreslåede vil der således skulle gælde en bestemmelse, der fravi-
ger de almindelige regler om registrering og betaling af afgift. Der henvises
til de foreslåede stk. 2, 3, 4 og 8, som vil indeholde en undtagelse og visse
supplerende krav.
Det bemærkes i øvrigt, at en berettiget afgiftspligtig person ikke vil være
forpligtet til at anvende den foreslåede regel, da der bl.a. gælder regler om
valgfri registrering, jf. momslovens § 49.
Forslaget vil implementere den del af SMV-direktivets artikel 1, der indsæt-
ter artikel 284, stk. 1, 1. afsnit, og stk. 2, litra b, art. 284 d, stk. 2, og art. 292
a, 292 b, 292 c og 292 d i momssystemdirektivet, i dansk ret.
Det bemærkes, at med ophævelsen af § 48 og indsættelsen af § 71 e, stk. 1,
videreføres gældende regler for danske virksomheder.
I
stk. 2, 1. pkt.,
foreslås det, at en afgiftspligtig person eller dennes arvings
førstegangssalg af den afgiftspligtiges egne kunstgenstande, jf. § 69, stk. 4,
er fritaget fra registreringspligten efter § 47, stk. 1, og for at betale afgift,
når den årlige omsætning her i landet, der kan henføres til disse afgiftsplig-
tige leverancer, ikke overstiger 300.000 kr., jf. dog stk. 3, 4 og 8.
Det foreslåede betyder, at en afgiftspligtig person eller dennes arvings før-
stegangssalg af den afgiftspligtiges egne kunstgenstande, jf. § 69, stk. 4, vil
være fritaget fra registreringspligten efter § 47, stk. 1, og for at betale afgift,
når den årlige omsætning her i landet, der kan henføres til disse afgiftsplig-
tige leverancer, ikke overstiger 300.000 kr., jf. dog de foreslåede stk. 3, 4 og
8.
128
L 119c - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
UDKAST
Den foreslåede regel er sektorspecifik i den forstand, at den vil være afgræn-
set til en bestemt erhvervssektor, som kan fastsættes på et objektivt grund-
lag.
Den relevante erhvervssektor vil i henhold til den foreslåede ordlyd være
visse typer af kunstnerisk virksomhed, som vil være afgrænset til afgifts-
pligtiges personers førstegangssalg af egne kunstgenstande. Derudover vil
eventuelle arvinger ligeledes skulle være omfattet af det foreslåede.
Det vil være en betingelse, at der er tale om førstegangssalg af den afgifts-
pligtiges egne kunstgenstande i relation til den foreslåede regel. Ved vurde-
ringen af, om der foreligger et førstegangssalg, vil det som udgangspunkt
være afgørende, om den afgiftspligtige ved kunstnerisk virksomhed selv har
kreeret den pågældende kunstgenstand, og kunstneren fra starten har ejet
den pågældende kunstgenstand.
Selve indholdet af begrebet »kunstgenstande« vil i øvrigt skulle forstås i
overensstemmelse med definitionen i momslovens § 69, stk. 4, som det er
tilfældet med § 48, stk. 2, som foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 20.
Den toldmæssige tarifering af varerne vil således bestemme, om der er tale
om en kunstgenstand.
Det vil desuden være en betingelse, at den årlige omsætning her i landet, der
kan henføres til disse afgiftspligtige leverancer, ikke overstiger 300.000 kr.
Der henvises i tilknytning hertil til den foreslåede definition af »årlig om-
sætning her i landet«, jf. den foreslåede § 71 b, nr. 1, som vil fastlægge det
nærmere indhold af dette begreb. Der henvises desuden til de foreslåede
regler om hvilke beløb, som den årlige omsætning vil skulle bestå af, jf. den
foreslåede § 71 j.
Der henvises desuden til de foreslåede stk. 3, 4 og 8, som foreslås nævnt i
bestemmelsen, da disse bestemmelser vil indeholde visse supplerende krav.
I tilknytning til ovenstående bemærkes, at de almindelige regler om regi-
strering og betaling af afgift vil finde anvendelse, hvis den foreslåede tær-
skel på 300.000 kr. overskrides, for så vidt angår den del af omsætningen,
som overstiger tærsklen. Der henvises i tilknytning hertil til de foreslåede
regler om konsekvenserne af, at en tærskel overskrides, jf. den foreslåede §
71 k.
Virkningen af det foreslåede er, at en afgiftspligtig persons eller dennes ar-
vingers førstegangssalg af den afgiftspligtiges egne kunstgenstande, jf. § 69,
stk. 4, vil være fritaget fra registreringspligten efter § 47, stk. 1, og for at
129
L 119c - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
UDKAST
betale afgift, når den årlige omsætning her i landet, der kan henføres til disse
afgiftspligtige leverancer, ikke overstiger 300.000 kr.
Efter det foreslåede vil der således skulle gælde en bestemmelse, som fravi-
ger de almindelige regler om registrering og betaling af afgift. Der henvises
til de foreslåede stk. 3, 4 og 8, som vil indeholde visse supplerende krav.
Det bemærkes i øvrigt, at en berettiget afgiftspligtig person ikke vil være
forpligtet til at anvende den foreslåede regel, da der bl.a. gælder regler om
valgfri registrering, jf. momslovens § 49.
Med ændringen videreføres gældende regler for danske afgiftspligtige per-
soner.
Forslaget i stk. 2 vil implementere den del af SMV-direktivets artikel 1, der
indsætter artikel 284, stk. 1, 2. afsnit, og stk. 2, litra b, i momssystemdirek-
tivet, i dansk ret.
I
stk. 3
foreslås det, at en afgiftspligtig person kun kan anvende én sektor-
specifik fritagelse ad gangen, jf. 2.
Det foreslåede betyder, at en afgiftspligtig person kun vil kunne anvende én
sektorspecifik fritagelse ad gangen.
Reglen vil finde anvendelse, hvis der gælder flere sektorspecifikke fritagel-
ser i medfør af særordningen for små virksomheder. Efter det foreslåede i
stk. 2 vil der kun gælde én sektorspecifik fritagelse. Fritagelsen i det fore-
slåede stk. 1 er derimod generel og vil derfor ikke blive omfattet af det fo-
reslåede forbud i stk. 3.
Virkningen af det foreslåede vil være, at en afgiftspligtig person kun vil
kunne anvende én sektorspecifik fritagelse ad gangen, jf. det foreslåede stk.
2.
Forslaget vil implementere den del af SMV-direktivets artikel 1, der indsæt-
ter artikel 284, stk. 1, 3. afsnit, i momssystemdirektivet, i dansk ret.
I
stk. 4, 1. pkt.,
foreslås det, at en afgiftspligtig person, der er etableret i et
andet EU-land, er omfattet af reglerne i stk. 1-3, hvis betingelserne i nr. 1
og 2, er opfyldt, jf. dog § 71 k, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt.
Det foreslåede betyder, at en afgiftspligtig person, der er etableret i et andet
EU-land, vil kunne blive omfattet af en af de foreslåede fritagelser for små
virksomheder, som vil finde anvendelse her i landet, jf. det foreslåede stk.
130
L 119c - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
UDKAST
1-3, hvis betingelserne i de foreslåede stk. 4, nr. 1 og 2, er opfyldt, jf. dog
den foreslåede § 71 k, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt.
Den nuværende særordning for små virksomheder, herunder adgang til fri-
tagelser, gælder alene for virksomheder, der er etableret i Danmark. Dette
gør sig gældende i alle andre EU-lande, som måtte have indført en særord-
ning for små virksomheder. Det har således hidtil været et krav i momssy-
stemdirektivet, at der var tale om nationale ordninger. Dette krav ophæves
bl.a. i medfør af SMV-direktivet.
I tilknytning til ovenstående bemærkes, at etableringsbegrebet i SMV-direk-
tivet vurderes at være snævrere end i momssystemdirektivet generelt. Små
virksomheder, der har hjemsted i et andet EU-land, men et fast forretnings-
sted i fx Danmark, vil således fremover skulle være omfattet af reglerne om
virksomheder etableret i andre EU-lande. Ligeledes vil små virksomheder,
der har hjemsted i et tredjeland, men et fast forretningssted i Danmark frem-
over ikke kunne anvende SMV-reglerne.
Der henvises til de foreslåede § 71 k, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt., som
foreslås nævnt i bestemmelsen, da disse bestemmelser vil indeholde supple-
rende krav, som en afgiftspligtig person, der er etableret i et andet EU-land,
vil skulle opfylde. For at få adgang til særordningen for små virksomheder
i Danmark i det foreslåede kapitel 17 a og fritagelse i medfør af de foreslå-
ede § 71 e, stk. 1 eller 2, vil det bl.a. være et krav, at den afgiftspligtige
person ikke har overskredet visse tærskler for omsætning, herunder 100.000
euro i EU og de respektive tærskler i de enkelte fritagelser.
Virkningen af det foreslåede er, at de foreslåede fritagelser i særordningen
for små virksomheder vil blive udvidet til at omfatte afgiftspligtige perso-
ner, der er etableret i andre EU-lande, hvis de kumulative betingelser i de
foreslåede stk. 4, nr. 1 og 2, er opfyldt. Det bemærkes, at den pågældende
afgiftspligtige person desuden vil skulle opfylde visse supplerende betingel-
ser i de foreslåede § 71 k, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt. For virksomheder
med hjemsted i et tredjeland, men fast forretningssted i EU, vil det foreslå-
ede dog indskrænke muligheden for at anvende fritagelserne i særordningen.
Der henvises i øvrigt til det foreslåede stk. 8 om tidspunktet for, hvornår en
afgiftspligtig person, der er etableret i et andet EU-land og opfylder betin-
gelserne i det foreslåede stk. 4, vil være omfattet af de foreslåede fritagelser
i særordningen for små virksomheder, jf. de foreslåede stk. 1 og 2.
131
L 119c - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
UDKAST
I
stk. 4, nr. 1,
foreslås det, at det er en betingelse, at den afgiftspligtige per-
son har givet forhåndsmeddelelse til etableringslandet om anvendelse af fri-
tagelser for små virksomheder i Danmark, herunder om enhver ændring af
de oplysninger, der tidligere er givet.
Det foreslåede betyder, at det foreslåede stk. 4, 1. pkt., vil finde anvendelse,
hvis den afgiftspligtige person har givet forhåndsmeddelelse til sit etable-
ringsland om anvendelse af fritagelse for små virksomheder i Danmark.
Denne forhåndsmeddelelse vil skulle gives forud for anvendelsen af frita-
gelse for små virksomheder i Danmark.
Det foreslåede betyder desuden, at det foreslåede stk. 4, 1. pkt., vil finde
anvendelse, hvis den afgiftspligtige person har givet meddelelse om enhver
ændring af de oplysninger, som den afgiftspligtige tidligere har givet. Denne
meddelelse vil skulle gives ved hjælp af en ajourføring af forhåndsmedde-
lelsen til de relevante myndigheder i etableringslandet. Forpligtelsen til at
meddele om ændringer vil være en løbende forpligtelse for den afgiftsplig-
tige.
Det foreslåede vil udgøre den første betingelse ud af i alt to kumulative be-
tingelser. Betingelserne vil gælde på tværs af EU for at få adgang til særord-
ninger for små virksomheder i andre EU-land end den afgiftspligtiges etab-
leringsland.
Virkningen af det foreslåede er, at der vil blive fastsat en betingelse for, at
det foreslåede stk. 4, 1. pkt., vil finde anvendelse. Hvis den foreslåede be-
tingelse ikke er overholdt, vil den afgiftspligtige person ikke kunne blive
omfattet af det foreslåede stk. 4, 1. pkt.
I
stk. 4, nr. 2,
foreslås det, at det er en betingelse, at den afgiftspligtige per-
son kan identificeres ved hjælp af et individuelt registreringsnummer, som
er tildelt af de relevante myndigheder i etableringslandet og indeholder suf-
fikset
”EX”.
Det foreslåede betyder, at den afgiftspligtige person vil skulle være tildelt et
individuelt registreringsnummer af de relevante myndigheder i etablerings-
landet. Det skal således være muligt at identificere den pågældende afgifts-
pligtige person ud fra dette individuelle nummer, som vil skulle indeholde
suffikset ”EX”.
De relevante myndigheder i etableringslandet vil på baggrund af en for-
håndsmeddelelse fra en afgiftspligtige person om anvendelse af fritagelser
for små virksomheder i et givent EU-land skulle tildele den pågældende et
132
L 119c - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
UDKAST
unikt registreringsnummer (med tilføjelsen ”EX”). Dette registreringsnum-
mer vil herefter blive anvendt i andre EU-lande end etableringslandet, hvor
den afgiftspligtige person måtte gøre brug af fritagelser for små virksomhe-
der, f.eks. i Danmark.
Registreringsnummeret vil blive tildelt til de små virksomheder, som lever
op til de fælles EU-krav for at anvende fritagelser for små virksomheder i
andre EU-lande end etableringslandet, som vil blive implementeret på tværs
af EU. Det vil bl.a. være et krav, at den årlige omsætning for den pågæl-
dende virksomhed ikke har en omsætning i EU, der overstiger 100.000 euro,
og at den samlede værdi af leveringer uden moms i det enkelte EU-land ikke
overstiger de relevante tærskler for fritagelser, som måtte gælde der. Der
henvises til de to fritagelsestærskler på henholdsvis 50.000 kr. og 300.000
kr., som foreslås at skulle finde anvendelse i Danmark i overensstemmelse
med de gældende regler, jf. det foreslåede i stk. 1 og 2.
Det foreslåede vil udgøre den anden betingelse ud af i alt to kumulative be-
tingelser. Betingelserne vil gælde på tværs af EU for at få adgang til særord-
ninger for små virksomheder i andre EU-lande end den afgiftspligtiges etab-
leringsland.
Virkningen af det foreslåede er, at der vil blive fastsat en betingelse for, at
det foreslåede stk. 4, 1. pkt., vil finde anvendelse. Hvis den foreslåede be-
tingelse ikke er overholdt, vil den afgiftspligtige person ikke kunne blive
omfattet af det foreslåede stk. 4, 1. pkt.
Det foreslåede stk. 4 vil implementere den del af SMV-direktivets artikel 1,
der indsætter artikel 284, 1, afsnit, stk. 2, 1. afsnit, og stk. 3 samt artikel 284
d, stk. 1, i momssystemdirektivet, i dansk ret.
Det foreslås i
stk. 5,
at en afgiftspligtig person, der er etableret her i landet,
kan omfattes af fritagelser for små virksomheder i et andet EU-land, når
betingelserne i stk. 5, nr. 1 og 2, er opfyldt, jf. dog § 71 k, stk. 3.
Det foreslåede betyder, at en afgiftspligtig person, der er etableret her i lan-
det og agter at gøre brug af fritagelser for små virksomheder i et andet EU-
land, vil skulle opfylde betingelserne i de foreslåede stk. 5, nr. 1 og 2, førend
den afgiftspligtige person vil kunne omfattes heraf, jf. dog den foreslåede §
71 k, stk. 3.
Den nuværende særordning for små virksomheder i momssystemdirektivet
har hidtil været begrænset til nationale ordninger, men SMV-direktivets ar-
tikel 1 ophæver bl.a. dette krav i momssystemdirektivet. For at gøre brug af
133
L 119c - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
UDKAST
et andet EU-lands fritagelser for små virksomheder vil en afgiftspligtig per-
son dog skulle opfylde visse betingelser i etableringslandet forud for anven-
delsen af de omhandlede særordninger for små virksomheder i andre EU-
lande.
I tilknytning til ovenstående bemærkes, at etableringsbegrebet i SMV-direk-
tivet vurderes at være snævrere end i momssystemdirektivet generelt. Små
virksomheder, der har hjemsted i et andet EU-land, men et fast forretnings-
sted i fx Danmark, vil således fremover skulle være omfattet af reglerne om
virksomheder etableret i andre EU-lande. Ligeledes vil små virksomheder,
der har hjemsted i et tredjeland, men et fast forretningssted i Danmark frem-
over ikke kunne anvende SMV-reglerne.
Virkningen af det foreslåede er, at en afgiftspligtig person, der er etableret
her i landet, vil kunne omfattes af fritagelser for små virksomheder i et andet
EU-land, når betingelserne i de foreslåede stk. 5, nr. 1 og 2, er opfyldt.
Det bemærkes i øvrigt, at en afgiftspligtig person desuden vil skulle opfylde
betingelsen i den foreslåede § 71 k, stk. 3, som vil indeholde en generel
bestemmelse om, at en afgiftspligtig person, der er etableret her i landet,
ikke vil kunne udnytte fritagelser for små virksomheder i andre EU-lande,
hvis den samlede årlige omsætningstærskel i EU på 100.000 euro blev over-
skredet i det foregående kalenderår.
Herudover vil der gælde en række øvrige regler i relation til selve anvendel-
sen af fritagelser for små virksomheder i andre EU-lande. Der henvises bl.a.
til de foreslåede stk. 6 og 7 samt de foreslåede §§ 71 f-71 h, som bl.a. vil
indeholde regler om indholdet af en forhåndsmeddelelse og ajourføring
heraf, kvartalsvis meddelelse og digital afgivelse af oplysninger til Skatte-
forvaltningen.
Der vil i tillæg til ovenstående gælde en række særskilte krav i hvert enkelt
EU-land, som vil skulle opfyldes for at blive omfattet af den specifikke fri-
tagelse for små virksomheder i det pågældende EU-land, herunder betingel-
ser om, at den årlige omsætning i EU ikke må overstige 100.000 euro, og at
den samlede værdi af leveringer uden moms i det enkelte EU-land ikke over-
stiger den relevante tærskel for fritagelse, som måtte gælde i det pågældende
EU-land. Der henvises i den forbindelse til de foreslåede stk. 1-4, som vil
gælde for de afgiftspligtige personer, der måtte ønske at gøre brug af frita-
gelser for små virksomheder i Danmark, men er etableret i andet EU-land.
134
L 119c - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
UDKAST
Det foreslås i
stk. 5, nr. 1,
at det er en betingelse, at den afgiftspligtige person
har givet forhåndsmeddelelse til Skatteforvaltningen om anvendelse af fri-
tagelser for små virksomheder i et andet EU-land, herunder hvilke EU-lande
den afgiftspligtige den afgiftspligtige agter at gøre brug af fritagelsen i.
Det foreslåede betyder, at en afgiftspligtig person etableret her i landet vil
skulle give forhåndsmeddelelse til Skatteforvaltningen om anvendelse af fri-
tagelse for små virksomheder i et andet EU-land. Det vil desuden være et
krav, at der oplyses i forhåndsmeddelelsen om, hvilke EU-lande den afgifts-
pligtige agter at gøre brug af fritagelsen i, f.eks. i Tyskland og i Sverige.
Det foreslåede vil udgøre en meddelelsespligt, som bl.a. vil skulle opfyldes
forud for, at den pågældende afgiftspligtige person, der er etableret her i
landet, vil kunne omfattes af fritagelser for små virksomheder i et andet EU-
land.
Der henvises desuden til de foreslåede § 71 f, stk. 1, og §§ 71 g og 71 h, som
bl.a. foreslås at indeholde regler om det nærmere indhold af den omhandlede
forhåndsmeddelelse, kvartalsvis meddelelse og digital afgivelse af oplys-
ninger til Skatteforvaltningen.
Det foreslåede vil udgøre den første betingelse ud af i alt to kumulative be-
tingelser. Betingelserne vil gælde på tværs af EU for at få adgang til særord-
ninger for små virksomheder i andre EU-lande end den afgiftspligtiges etab-
leringsland.
Virkningen af det foreslåede er, at der vil blive fastsat en betingelse for, at
det foreslåede stk. 5, 1. pkt., vil finde anvendelse. Hvis den foreslåede be-
tingelse ikke er overholdt, vil den afgiftspligtige person ikke kunne blive
omfattet af det foreslåede stk. 5, 1. pkt.
Det foreslås i
stk. 5, nr. 2,
at den afgiftspligtige person er identificeret gen-
nem tildeling af et individuelt registreringsnummer af Skatteforvaltningen,
som indeholder suffikset
”EX”.
Det foreslåede betyder, at den afgiftspligtige person vil skulle identificeres
gennem tildeling af et individuelt registreringsnummer, som indeholder suf-
fikset ”EX”. Det individuelle registreringsnummer vil blive tildelt af Skat-
teforvaltningen på baggrund af oplysningerne i ovennævnte forhåndsmed-
delelse.
Der henvises til det foreslåede stk. 9 om fristen for Skatteforvaltningens be-
handling af ovennævnte forhåndsmeddelelse og en ajourføring af en for-
håndsmeddelelse (og betydningen af datoen for tildeling af det individuelle
135
L 119c - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
UDKAST
registreringsnummer eller bekræftelse af nummeret i forbindelse med en
ajourføring).
Det foreslåede vil udgøre den anden betingelse ud af i alt to kumulative be-
tingelser. Betingelserne vil gælde på tværs af EU for at få adgang til særord-
ninger for små virksomheder i andre EU-lande end den afgiftspligtiges etab-
leringsland.
Virkningen af det foreslåede er, at der vil blive fastsat en betingelse for, at
det foreslåede stk. 5, 1. pkt., vil finde anvendelse. Hvis den foreslåede be-
tingelse ikke er overholdt, vil den afgiftspligtige person ikke kunne blive
omfattet af det foreslåede stk. 5, 1. pkt.
Såvel forhåndsmeddelelse som tildeling af registreringsnummer af Skatte-
forvaltningen i de foreslåede stk. 5, nr. 1 og 2, vil skulle finde sted forud for
brugen af fritagelser for små virksomheder i et andet EU-land. Den pågæl-
dende afgiftspligtige person vil således skulle afvente Skatteforvaltningens
behandling af ansøgningen om adgang til særordninger for små virksomhe-
der i andre EU-lande (forhåndsmeddelelsen og ajourføring heraf), og at
Skatteforvaltningen har truffet afgørelse om tildeling af registreringsnum-
meret. Der henvises til regler svarende til det foreslåede stk. 8 om anvendel-
sestidspunktet og det foreslåede i stk. 9 om fristen for Skatteforvaltningens
behandling af bl.a. en forhåndsmeddelelse.
Det bemærkes i øvrigt, at den afgiftspligtige person vil skulle opfylde en
række supplerende krav i relation til selve anvendelsen af fritagelser i andre
EU-lande, jf. bl.a. de foreslåede stk. 6 og 7 samt de foreslåede §§ 71 f-71 h.
Hertil kommer særskilte krav i hver enkelt EU-land for at blive omfattet af
den specifikke fritagelse for små virksomheder i netop dette EU-land sva-
rende til det foreslåede i stk. 1-4.
De foreslåede i stk. 4 og 5 vil implementere den del af SMV-direktivets
artikel 1, der indsætter artikel 284, stk. 3, i momssystemdirektivet, i dansk
ret.
Det foreslås i
stk. 6,
at en afgiftspligtig person skal oplyse Skatteforvaltnin-
gen om enhver ændring af de oplysninger, som tidligere er givet i henhold
til stk. 5, nr. 1, ved hjælp af ajourføring af en forhåndsmeddelelse.
Det foreslåede betyder, at der indføres en oplysningspligt for den afgifts-
pligtige person, som anvender fritagelser i et andet EU-land, vedrørende en-
hver ændring af de oplysninger, som vil skulle gives i henhold til det fore-
slåede i stk. 5, nr. 1.
136
L 119c - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
UDKAST
Det vil bl.a. være et krav at oplyse om, at den afgiftspligtige person agter at
gøre brug af fritagelser i et eller flere yderligere EU-lande eller har besluttet
at ophøre med at anvende fritagelsen i et eller flere EU-lande. Der henvises
til det foreslåede i § 71 f, stk. 2, som foreslås at indeholde en regel om,
hvilke oplysninger, som vil skulle gives i forbindelse med en ajourføring af
en forhåndsmeddelelse.
Efter det foreslåede vil den afgiftspligtiges oplysning om disse ændringer
skulle ske ved hjælp af ajourføring af en forhåndsmeddelelse.
Det bemærkes, at oplysningspligten vil finde anvendelse forud for brugen
af fritagelser for små virksomheder i henhold til de ændrede oplysninger.
Der henvises til regler svarende til det foreslåede stk. 8 om anvendelsestids-
punktet og det foreslåede i stk. 9 om fristen for Skatteforvaltningens be-
handling af bl.a. en ajourføring af en forhåndsmeddelelse.
Der henvises desuden til de foreslåede §§ 71 g og 71 h, som bl.a. foreslås at
indeholde regler om kvartalsvis meddelelse og digital afgivelse af oplysnin-
ger til Skatteforvaltningen.
Virkningen af det foreslåede er, at der vil blive indført en forpligtelse til at
meddele Skatteforvaltningen om enhver ændring af de oplysninger, som tid-
ligere er givet i henhold til det foreslåede stk. 5, nr. 1.
Det foreslåede i stk. 6 vil implementere den del af SMV-direktivets artikel
1, der indsætter artikel 284, stk. 4, 1. afsnit, i momssystemdirektivet, i dansk
ret.
Det foreslås i
stk. 7,
at en forhåndsmeddelelse om, at en afgiftspligtig person
har besluttet at ophøre med at anvende fritagelserne i en eller flere EU-lande,
hvor den afgiftspligtige ikke er etableret, vil få virkning fra den første dag i
det næste kalenderkvartal efter modtagelsen af oplysninger fra den afgifts-
pligtige person eller, hvis sådanne oplysninger modtages i løbet af den sidste
måned i et kalenderkvartal, fra den første dag i den anden måned i det næste
kalenderkvartal.
Det foreslåede betyder, at der vil blive fastsat regler om den tidsmæssige
virkning af en forhåndsmeddelelse om ophør.
Efter det foreslåede vil en forhåndsmeddelelse om, at en afgiftspligtig per-
son har besluttet at ophøre med at anvende fritagelserne i et eller flere EU-
lande, hvor den afgiftspligtige person ikke er etableret, få virkning fra den
første dag i det næste kalenderkvartal efter modtagelsen af oplysninger fra
den afgiftspligtige person eller, hvis sådanne oplysninger modtages i løbet
137
L 119c - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
UDKAST
af den sidste måned i et kalenderkvartal, fra den første dag i den anden må-
ned i det næste kalenderkvartal.
Den afgiftspligtige person vil skulle afgive oplysninger om ophør til Skat-
teforvaltningen i medfør af det foreslåede stk. 6.
Virkningen af det foreslåede er, at der indføres en bestemmelse om den tids-
mæssige virkning af en forhåndsmeddelelse om ophør.
Det foreslåede i stk. 7 vil implementere den del af SMV-direktivets artikel
1, der indsætter artikel 284, stk. 4, 2. afsnit, i momssystemdirektivet, i dansk
ret.
Det foreslås i
stk. 8,
at en afgiftspligtig person, der er etableret i et andet EU-
land og opfylder betingelserne i stk. 4, er omfattet af fritagelserne i stk. 1 og
2 fra datoen for etableringslandets meddelelse om det individuelle registre-
ringsnummer til den afgiftspligtige person eller ved en ajourføring af en for-
håndsmeddelelse fra datoen for etableringslandets bekræftelse af nummeret
over for den afgiftspligtige person som følge af dennes ajourføring.
Det foreslåede betyder, at der vil skulle indføres en bestemmelse om, hvor-
når en afgiftspligtig person, der er etableret i andet EU-land, vil kunne anses
for at være omfattet af fritagelserne i de foreslåede stk. 1 og 2.
Efter det foreslåede vil en afgiftspligtig person, der er etableret i et andet
EU-land og opfylder betingelserne i det foreslåede stk. 4, være omfattet af
de foreslåede stk. 1 og 2 fra datoen for etableringslandets meddelelse om det
individuelle registreringsnummer til den afgiftspligtige person, eller ved en
ajourføring af en forhåndsmeddelelse fra datoen for etableringslandets be-
kræftelse af nummeret over for den afgiftspligtige person som følge af den-
nes ajourføring.
Anvendelsestidspunktet og ikrafttræden af de foreslåede stk. 1 og 2 vil så-
ledes blive i henhold til etableringslandets meddelelse af registreringsnum-
meret eller bekræftelse af en ajourføring over for den afgiftspligtige.
Etableringslandet vil som udgangspunkt skulle meddele dette senest 35 dage
efter modtagelse af en forhåndsmeddelelse eller en ajourføring af en for-
håndsmeddelelse. Der henvises til SMV-direktivets artikel 284, stk. 5.
Virkningen af det foreslåede er, at der vil skulle indføres en bestemmelse
om tidspunktet for, hvornår en afgiftspligtig vil kunne anses for at være om-
fattet af fritagelserne i de foreslåede stk. 1 og 2.
138
L 119c - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
UDKAST
Det foreslåede i stk. 8 vil implementere den del af SMV-direktivets artikel
1, der indsætter artikel 284, stk. 5, 1. afsnit, i momssystemdirektivet, i dansk
ret.
Det foreslås i
stk. 9, 1. pkt.,
at Skatteforvaltningen senest 35 arbejdsdage
efter modtagelsen af en forhåndsmeddelelse i henhold til stk. 5 eller en
ajourføring af en forhåndsmeddelelse i henhold til stk. 6 skal meddele det
individuelle registreringsnummer til den afgiftspligtige person eller be-
kræfte ajourføringen af nummeret for at give adgang til fritagelse for små
virksomheder.
Det foreslåede betyder, at der vil skulle indføres en bestemmelse om Skat-
teforvaltningens sagsbehandlingstid i relation til modtagelse af en forhånds-
meddelelse i henhold til det foreslåede stk. 5 eller en ajourføring af en for-
håndsmeddelelse i henhold til det foreslåede stk. 6.
Efter det foreslåede vil Skatteforvaltningen senest 35 arbejdsdage efter
modtagelse af en forhåndsmeddelelse eller ajourføring heraf skulle meddele
det individuelle registreringsnummer til den afgiftspligtige person eller be-
kræfte ajourføringen af nummeret.
Der henvises i øvrigt til den foreslåede undtagelse i 2. pkt. om behov for
yderligere kontrol af hensyn til at forebygge momssvig eller momsundgå-
else.
Det bemærkes, at datoen for Skatteforvaltningens meddelelse af det indivi-
duelle registreringsnummer til den afgiftspligtige person eller bekræftelse
af ajourføringen af nummeret har betydning for, hvornår den afgiftspligtige
person vil kunne opnå fritagelse for små virksomheder i et EU-land, hvor
den afgiftspligtige ikke er etableret. Den relevante fritagelse for små virk-
somheder i et EU-land, hvor den afgiftspligtige ikke er etableret, vil således
finde anvendelse fra den nævnte dato. Der henvises til SMV-direktivets ar-
tikel 284, stk. 5.
Virkningen af det foreslåede er, at der indføres en bestemmelse om Skatte-
forvaltningens sagsbehandlingstid i relation til behandlingen af en forhånds-
meddelelse eller en ajourføring heraf. Efter det foreslåede vil Skatteforvalt-
ningen senest 35 arbejdsdage efter modtagelsen heraf skulle meddele det
individuelle registreringsnummer til den afgiftspligtige person eller be-
kræfte ajourføringen af nummeret.
Det foreslås i
stk. 9, 2. pkt.,
at Skatteforvaltningen kan forlænge fristen i det
foreslåede 1. pkt., hvis Skatteforvaltningen vurderer, at det er nødvendigt at
139
L 119c - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
UDKAST
foretage yderligere kontrol af hensyn til at forebygge momssvig eller moms-
unddragelse.
Det foreslåede betyder, at Skatteforvaltningen vil kunne forlænge sagsbe-
handlingsfristen på 35 arbejdsdage i det foreslåede 1. pkt., hvis Skattefor-
valtningen vurderer, at det er nødvendigt at foretage yderligere kontrol af
hensyn til at forebygge momssvig eller momsunddragelse.
Vurderingen af, om der er behov for at foretage yderligere kontrol af hensyn
til at forebygge momssvig eller momsunddragelse vil blive foretaget af
Skatteforvaltningen ud fra de foreliggende oplysninger. Det foreslåede ud-
gør en undtagelse til det foreslåede i 1. pkt.
Virkningen af det foreslåede er, at der vil blive indført en undtagelse til den
foreslåede sagsbehandlingstid på 35 arbejdsdage i det foreslåede i 1. pkt.,
som indebærer, at Skatteforvaltningen vil kunne forlænge den nævnte frist i
visse særlige tilfælde, hvor Skatteforvaltningen vurderer, at det er nødven-
digt at foretage yderligere kontrol af hensyn til at forebygge momssvig eller
momsunddragelse.
Det foreslåede i stk. 9 vil implementere den del af SMV-direktivets artikel
1, der indsætter artikel 284, stk. 5, 2. afsnit, i momssystemdirektivet, i dansk
ret.
Til § 71 f
Det foreslås i
§ 71 f, stk. 1, 1. pkt.,
at den i det foreslåede § 71 e, stk. 5,
omhandlede forhåndsmeddelelse skal indeholde oplysningerne i de foreslå-
ede stk. 1, nr. 1-4.
Virkningen af det foreslåede er, at det vil blive fastlagt, hvilke oplysninger
den omhandlede forhåndsmeddelelse i det foreslåede § 71 e, stk. 5, nr. 1, vil
skulle indeholde.
I
stk. 1, nr. 1,
foreslås det, at forhåndsmeddelelsen i det foreslåede § 71 e,
stk. 5, nr. 1, skal indeholde oplysning om den afgiftspligtige persons navn,
virksomhedsaktivitet, juridisk form og adresse. Ved den afgiftspligtiges
navn vil også skulle forstås sædvanlige identifikationsoplysninger, der kan
identificere den pågældende afgiftspligtige person i forbindelse med den
omhandlede meddelelse, herunder telefonnummer og mailadresse.
140
L 119c - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
UDKAST
Virkningen af det foreslåede er, at de nævnte oplysninger vedrørende den
afgiftspligtige person vil skulle indgå i den omhandlede forhåndsmedde-
lelse, jf. det foreslåede stk. 1, 1. pkt.
I
stk. 1, nr. 2,
foreslås det, at forhåndsmeddelelsen i det foreslåede § 71 e,
stk. 5, nr. 1, skal indeholde oplysning om det eller de EU-lande, hvor den
afgiftspligtige person vil gøre brug af fritagelser for små virksomheder.
Virkningen af det foreslåede er, at de nævnte oplysninger vedrørende den
afgiftspligtige person vil skulle indgå i den omhandlede forhåndsmedde-
lelse, jf. det foreslåede stk. 1, 1. pkt.
I
stk. 1, nr. 3,
foreslås det, at forhåndsmeddelelsen i det foreslåede § 71 e,
stk. 5, nr. 1, skal indeholde oplysning om den samlede værdi af leveringer
af varer og ydelser foretaget i det EU-land, hvor den afgiftspligtige person
er etableret, og i hvert af de andre EU-lande i løbet af det foregående kalen-
derår eller, for så vidt angår de EU-lande, som anvender en karensperiode
på 2 kalenderår, de 2 foregående kalenderår.
Det foreslåede betyder, at forhåndsmeddelesen vil skulle indeholde oplys-
ningen om den samlede værdi af leveringer af varer og ydelser foretaget i
etableringslandet, og den samlede værdi af leveringer af varer og ydelser
foretaget i hvert af de andre EU-lande i løbet af det foregående kalenderår
eller, for så vidt angår de EU-lande, som anvender en karensperiode på 2
kalenderår, de 2 foregående kalenderår.
Det bemærkes, at EU-landene vil skulle indføre en karensperiode på 1 eller
2 kalenderår for en afgiftspligtig person, som overskred en tærskel for frita-
gelse fastsat i medfør af direktivets artikel 284, stk. 1, i det foregående ka-
lenderår.
Dette har direkte betydning for, hvilke oplysninger, der vil skulle gives i
medfør af bestemmelsen, da afgørelsen af, om der vil skulle angives oplys-
ninger om henholdsvis 1 eller 2 foregående kalenderår, afhænger af, om det
pågældende EU-land i medfør af SMV-direktivets artikel 288 a har valgt at
indføre en karensperiode på 1 eller 2 kalenderår. For karensperioden i Dan-
mark henvises til det foreslåede § 71 k, stk. 1.
Der henvises i øvrigt til de foreslåede §§ 71 h og 71 j, som bl.a. vil indeholde
nærmere regler om indholdet af de nævnte værdier, valuta og meddelelses-
formen. Der henvises desuden til den foreslåede § 71 i, som bl.a. vil inde-
bære, at Skatteforvaltningen vil skulle iagttage visse kontrolbeføjelser og
141
L 119c - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
UDKAST
handlepligter i forhold til de oplysninger, der er modtaget i medfør af de
foreslåede § 71 e, stk. 5 og 6, herunder via den foreslåede § 71 g.
Virkningen af det foreslåede er, at de nævnte oplysninger vedrørende den
afgiftspligtige person vil skulle indgå i den omhandlede forhåndsmedde-
lelse, jf. det foreslåede stk. 1, 1. pkt.
I
stk. 1, nr. 4,
foreslås det, at forhåndsmeddelelsen i det foreslåede § 71 e,
stk. 5, nr. 1, skal indeholde oplysning om den samlede værdi af leveringer
af varer og ydelser foretaget i det EU-land, hvor den afgiftspligtige person
er etableret, og i hvert af de andre EU-lande i løbet af det indeværende ka-
lenderår forud for meddelelsen.
Det foreslåede betyder, at forhåndsmeddelelsen vil skulle indeholde oplys-
ninger om den samlede værdi af leveringer af varer og ydelser foretaget i
det EU-land, hvor den afgiftspligtige er etableret, og i hvert af de andre EU-
lande i løbet af det indeværende kalenderår forud for meddelelsen.
Der henvises i øvrigt til de foreslåede §§ 71 h og 71 j, som bl.a. vil indeholde
nærmere regler om indholdet af de nævnte værdier, valuta og meddelelses-
formen. Der henvises desuden til den foreslåede § 71 i, som bl.a. vil inde-
bære, at Skatteforvaltningen vil skulle iagttage visse handlepligter og kon-
trolbeføjelser i forhold til de oplysninger, der er modtaget i medfør af de
foreslåede § 71 e, stk. 5 og 6, herunder via den foreslåede § 71 g.
Virkningen af det foreslåede er, at de nævnte oplysninger vedrørende den
afgiftspligtige person vil skulle indgå i den omhandlede forhåndsmedde-
lelse.
I medfør af det foreslåede i stk. 1 vil de nævnte oplysninger i de foreslåede
nr. 1-4 skulle indgå i den omhandlede forhåndsmeddelelse i det foreslåede
§ 71 e, stk. stk. 5, nr. 1.
I
stk. 2, 1. pkt.,
foreslås det, at hvis den afgiftspligtige person etableret her i
landet i overensstemmelse med det foreslåede § 71 e, stk. 6, meddeler Skat-
teforvaltningen om, at vedkommende vil gøre brug af fritagelser for små
virksomheder i et eller flere andre EU-lande end dem, der er anført i for-
håndsmeddelelsen, er denne person ikke forpligtet til at afgive de i det fore-
slåede stk. 1 omhandlede oplysninger, hvis disse oplysninger allerede er in-
deholdt i tidligere meddelelser i henhold til § 71 g.
Det foreslåede betyder, at der vil skulle indføres en specifik bestemmelse
om den oplysningspligt, som vil gælde for det særlige tilfælde, hvor en af-
142
L 119c - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
UDKAST
giftspligtig person i henhold til det foreslåede § 71 e, stk. 6, meddeler Skat-
teforvaltningen om, at vedkommende vil gøre brug af fritagelser for små
virksomheder i et eller flere andre EU-lande end dem, der er anført i for-
håndsmeddelelsen.
Efter det foreslåede er en afgiftspligtig person ikke forpligtet til at afgive de
i det foreslåede stk. 1 omhandlede oplysninger til Skatteforvaltningen på ny,
hvis disse oplysninger allerede er indeholdt i tidligere meddelelser i henhold
til den foreslåede § 71 g.
Det vil således være en betingelse, at disse oplysninger allerede er indeholdt
i tidligere meddelelser i henhold til den foreslåede § 71 g om kvartalsvis
meddelelse.
Hvis betingelsen ikke er opfyldt, vil den afgiftspligtige være forpligtet til at
afgive de eventuelle oplysninger, som ikke er givet til Skatteforvaltningen i
forbindelse med den nævnte kvartalsvise meddelelse. Der henvises til den
foreslåede § 71 g, som vil indeholde en kvartalsvis meddelelsespligt for den
omhandlede gruppe af afgiftspligtige personer.
Virkningen af det foreslåede vil være, at der vil blive indført en specifik
regel, som fastsætter hvilke oplysninger en afgiftspligtig person etableret
her i landet vil skulle afgive til Skatteforvaltningen i forbindelse med en
ajourføring af en forhåndsmeddelelse i overensstemmelse med det foreslå-
ede § 71 e, stk. 6.
Der henvises til undtagelsen i det foreslåede 2. pkt. Der henvises desuden til
det foreslåede § 71 i, som bl.a. vil indebære, at Skatteforvaltningen vil skulle
iagttage visse generelle handlepligter og kontrolbeføjelser i forhold til de
oplysninger, der er modtaget i medfør af de foreslåede § 71 e, stk. 5 og 6,
herunder via den foreslåede § 71 g.
I
stk. 2, 2. pkt.,
foreslås det, at meddelelsen i det foreslåede 1. pkt. skal in-
deholde det individuelle registreringsnummer omhandlet i § 71 e, stk. 5, nr.
2.
Der vil være tale om en undtagelse til det foreslåede i 1. pkt. Formålet med
det foreslåede er at kunne identificere den afgiftspligtige person i forbin-
delse med den omhandlede meddelelse.
Virkningen af det foreslåede er, at den i det foreslåede 1. pkt. omhandlede
meddelelse ved en ajourføring af en forhåndsmeddelelse vil skulle inde-
holde det individuelle registreringsnummer omhandlet i det foreslåede § 71
e, stk. 5, nr. 2.
143
L 119c - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
UDKAST
Det foreslåede i § 71 f vil implementere den del af SMV-direktivets artikel
1, der indsætter artikel 284 a i momssystemdirektivet, i dansk ret.
Til § 71 g
Det foreslås i
§ 71 g, stk. 1, 1. pkt.,
at en afgiftspligtig person etableret her i
landet, der i henhold til det foreslåede § 71 e, stk. 5 og 6, gør brug af frita-
gelser for små virksomheder i et EU-land, hvor denne afgiftspligtige person
ikke er etableret, for hvert kalenderkvartal skal afgive de omhandlede op-
lysninger i stk. 1, nr. 1-3, til Skatteforvaltningen.
Det foreslåede betyder, at den pågældende afgiftspligtige person vil skulle
iagttage en kvartalsvis meddelelsespligt her i landet. Denne pligt vil inde-
bære, at de omhandlede oplysninger i det foreslåede stk. 1, nr. 1-3, for hvert
kalenderkvartal vil skulle afgives til Skatteforvaltningen.
Formålet med det foreslåede er, at Skatteforvaltningen sættes i stand til at
kunne kontrollere, om betingelserne for fritagelser for små virksomheder er
overholdt, herunder relevante tærskler for fritagelser og omsætningskrav.
Der henvises til de foreslåede § 71 e, stk. 1 og 2, og § 71 k, stk. 3.
Der henvises desuden til de foreslåede §§ 71 h og 71 j, som bl.a. vil inde-
holde nærmere regler om indholdet af de omhandlede oplysninger i det fo-
reslåede stk. 1, herunder omregning af valuta og digital afgivelse af oplys-
ninger til Skatteforvaltningen.
Der henvises i øvrigt til den foreslåede § 71 i, som bl.a. vil indebære, at
Skatteforvaltningen vil skulle iagttage visse generelle handlepligter og kon-
trolbeføjelser i forhold til de oplysninger, der er modtaget i medfør af de
foreslåede § 71 e, stk. 5 og 6. I medfør af § 71 i vil der bl.a. skulle ske en
tilpasning af de oplysninger, der tidligere er modtaget ved en forhåndsmed-
delelse eller ajourføring heraf, som følge af en meddelelse i medfør af den
foreslåede § 71 g om kvartalsvis meddelelse og meddelelse ved overskri-
delse af den årlige omsætningstærskel i EU omhandlet i det foreslåede § 71
k, stk. 3, 1. pkt.
Virkningen af det foreslåede er, at der vil blive indført en kvartalsvis med-
delelsespligt for en afgiftspligtig person etableret her i landet, der gør brug
af fritagelser for små virksomheder i et andet EU-land, til at afgive visse
oplysninger til Skatteforvaltningen.
144
L 119c - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
UDKAST
Det foreslås i
stk. 1, nr. 1,
at en afgiftspligtig person skal oplyse det indivi-
duelle registreringsnummer, jf. § 71 e, stk. 5, nr. 2, til Skatteforvaltningen.
Formålet med det foreslåede er at kunne identificere den afgiftspligtige per-
son i forbindelse med den omhandlede meddelelse til Skatteforvaltningen.
Virkningen af det foreslåede er, at de nævnte oplysninger vil skulle indgå i
den foreslåede kvartalsvise meddelelse til Skatteforvaltningen, jf. det fore-
slåede stk. 1, 1. pkt.
Det foreslås i
stk. 1, nr. 2,
at en afgiftspligtig person skal oplyse den samlede
værdi af de leveringer af varer og ydelser, der er foretaget i løbet af kalen-
derkvartalet i det EU-land, hvor den afgiftspligtige er etableret, eller oplyse,
hvis der ikke er foretaget leveringer, til Skatteforvaltningen.
Det foreslåede betyder, at den pågældende afgiftspligtige i det foreslåede
stk. 1, 1. pkt., vil skulle oplyse den samlede værdi af leveringer af varer og
ydelser, hvor den afgiftspligtige er etableret. Hvis der er ikke foretaget no-
gen leveringer, vil dette også skulle oplyses. Der vil således også gælde en
handlepligt for det tilfælde, hvor der ikke er foretaget nogen leveringer.
Meddelelsen vil skulle gives til Skatteforvaltningen.
Der henvises til de foreslåede §§ 71 h-71 j, som bl.a. vil indeholde nærmere
regler om indholdet af de nævnte værdier, valuta og digital afgivelse af op-
lysninger til Skatteforvaltningen og om konsekvenser af afgivne oplysnin-
ger.
Virkningen af det foreslåede er, at de omhandlede oplysninger vil skulle
indgå i den foreslåede kvartalsvise meddelelse til Skatteforvaltningen, jf. det
foreslåede stk. 1, 1. pkt.
Det foreslås i
stk. 1, nr. 3,
at en afgiftspligtig person skal oplyse den samlede
værdi af de leveringer af varer og ydelser, der er foretaget i løbet af kalen-
derkvartalet i hvert EU-land, bortset fra det EU-land, hvor den afgiftsplig-
tige person er etableret, eller oplyse, hvis der ikke er foretaget leveringer, til
Skatteforvaltningen.
Det foreslåede betyder, at den pågældende afgiftspligtige i det foreslåede
stk. 1, 1. pkt., vil skulle oplyse den samlede værdi af leveringer af varer og
ydelser, hvor den afgiftspligtige ikke er etableret. Hvis der er ikke foretaget
nogen leveringer, vil dette også skulle oplyses. Der vil således også gælde
en handlepligt for det tilfælde, hvor der ikke er foretaget nogen leveringer.
Meddelelsen vil skulle gives til Skatteforvaltningen.
145
L 119c - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
UDKAST
Oplysninger vil skulle indgives til Skatteforvaltningen, som bl.a. vil gøre de
relevante oplysninger tilgængelige for de relevante myndigheder i andre
EU-lande.
Der henvises til de foreslåede §§ 71 h-71 j, som bl.a. vil indeholde nærmere
regler om indholdet af de nævnte værdier, valuta og digital afgivelse af op-
lysninger til Skatteforvaltningen og om konsekvenser af afgivne oplysnin-
ger.
Virkningen af det foreslåede er, at de nævnte oplysninger vil skulle indgå i
den foreslåede kvartalsvise meddelelse til Skatteforvaltningen, jf. det fore-
slåede stk. 1, 1.pkt.
Det foreslås i
stk. 2,
at den afgiftspligtige person skal meddele de i det fore-
slåede stk. 1 omhandlede oplysninger inden for 1 måned fra kalenderkvar-
talets udgang.
Det foreslåede betyder, at der vil blive fastsat en frist for afgivelse af de i
det foreslåede stk. 1 omhandlede oplysninger. I medfør af det foreslåede vil
den pågældende afgiftspligtige person skulle afgive de nævnte oplysninger
inden for 1 måned fra kalenderkvartalets udgang.
Virkningen af det foreslåede er, at der vil blive fastsat en frist for afgivelse
af den kvartalsvise meddelelse i medfør af det foreslåede stk. 1.
Det foreslås i
stk. 3, 1. pkt.,
at når den årlige omsætningstærskel i EU om-
handlet i § 71 k, stk. 3, 1. pkt., er overskredet, skal den afgiftspligtige person
meddele Skatteforvaltningen herom inden for 15 arbejdsdage efter overskri-
delsen.
Det foreslåede betyder, at der vil blive fastsat en specifik meddelelsespligt,
som vil gælde i det tilfælde, at den årlige omsætningstærskel i EU omhand-
let i det foreslåede § 71 k, stk. 3, 1. pkt., er overskredet.
Opstår denne situation, vil den pågældende afgiftspligtige person skulle
meddele Skatteforvaltningen herom. Det vil påhvile den afgiftspligtige per-
son at meddele Skatteforvaltningen herom inden for 15 arbejdsdage efter
overskridelsen.
Der henvises til de foreslåede §§ 71 h-71 j, som bl.a. vil indeholde nærmere
regler om indholdet af de nævnte værdier, valuta og digitalafgivelse af op-
lysninger til Skatteforvaltningen og om konsekvenser af afgivne oplysnin-
ger.
146
L 119c - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
UDKAST
Virkningen af det foreslåede er, at der vil blive fastsat en specifik meddelel-
sespligt for den pågældende afgiftspligtige, som overskrider den foreslåede
omsætningsgrænse i EU i det foreslåede § 71 k, stk. 3, 1. pkt., og der vil
blive fastsat en frist for den foreslåede meddelelse.
Det foreslås i
2. pkt.,
at den afgiftspligtige person samtidig skal oplyse vær-
dien af de i stk. 1, nr. 2 og 3, omhandlede leveringer, der er foretaget fra
begyndelsen af det indeværende kalenderkvartal indtil den dato, hvor den
årlige omsætningstærskel i EU blev overskredet.
Det foreslåede betyder, at den foreslåede meddelelsespligt i 1. pkt. vil blive
suppleret af en pligt til at oplyse værdien af de i de foreslåede stk. 1, nr. 2
og 3, omhandlede leveringer, der er foretaget fra begyndelsen af det inde-
værende kalenderkvartal indtil den dato, hvor den årlige omsætningstærskel
i EU blev overskredet.
Efter det foreslåede vil den supplerende oplysning skulle gives samtidig
med, at den pågældende afgiftspligtige person meddeler Skatteforvaltningen
i medfør af det foreslåede 1. pkt. Det foreslåede betyder desuden, at afgivel-
sen af de nævnte oplysninger også vil skulle ske inden for fristen på de 15
arbejdsdage, som i det foreslåede 1. pkt.
Der henvises til det foreslåede § 71 h, stk. 3, som vil indeholde nærmere
regler om digitalafgivelse af oplysninger til Skatteforvaltningen.
Virkningen af det foreslåede er, at der vil blive fastsat en meddelelsespligt
for den pågældende afgiftspligtige person til at oplyse værdien af de i stk. 1,
nr. 2 og 3, omhandlede leveringer. Oplysningen herom vil skulle gives sam-
tidig med, at den afgiftspligtige person meddeler Skatteforvaltningen om
overskridelsen af den årlige omsætning i EU i medfør af det foreslåede stk.
1, og senest inden for fristen for fristen på de 15 arbejdsdage i det foreslåede
1. pkt.
Det foreslåede i § 71 g vil implementere den del af SMV-direktivets artikel
1, der indsætter artikel 284 b i momssystemdirektivet, i dansk ret.
Til § 71 h
Det foreslås i
§ 71 h, stk. 1, 1. pkt.,
at for § 71 f, stk. 1, nr. 3 og 4, og § 71 g,
stk. 1, nr. 2 og 3, gælder det, som vil blive fastsat i det foreslåede stk. 1, nr.
1-3.
Det foreslåede betyder, at der vil blive fastsat supplerende regler for de fo-
reslåede § 71 f, stk. 1, nr. 3 og 4, og § 71 g, stk. 1, nr. 2 og 3.
147
L 119c - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
UDKAST
De supplerende regler vil blive fastsat i de foreslåede stk. 1, nr. 1-3, som
bl.a. vil indeholde nærmere regler om indholdet af værdierne, valuta og
meddelelsesformen.
I
stk. 1, nr. 1,
foreslås, at værdierne skal bestå af de beløb, der er anført i §
71 j.
Det foreslåede betyder, at værdierne, der fremgår af de foreslåede § 71 f,
stk. 1, nr. 3 og 4, og § 71 g, stk. 1, nr. 2 og 3, vil skulle bestå af de beløb,
der er anført i det foreslåede § 71 j.
Efter det foreslåede vil det således være et krav, at værdierne, som vil skulle
angives i en forhåndsmeddelelse og den kvartalsvise meddelelse efter de
foreslåede § 71 f, stk. 1, nr. 3 og 4, og 71 g, stk. 1, nr. 2 og 3, vil skulle bestå
af de beløb, der er anført i det foreslåede § 71 j.
Der henvises til det foreslåede § 71 j, som vil indeholde en nærmere defini-
tion af, hvad den årlige omsætning, der vil skulle benyttes som grundlag for
anvendelse af de i § 71 e, stk. 1 og 2, omhandlede fritagelser, vil bestå af.
Virkningen af det foreslåede er, at der vil blive fastsat regler, der fastsætter,
hvad værdierne af de beløb, der fremgår af de foreslåede § 71 f, stk. 1, nr. 3
og § 71 g, stk. 1, nr. 2 og 3, vil skulle bestå af. Værdierne vil bestå af de
beløb, der er anført i det foreslåede § 71 j.
Det foreslås i
nr. 2,
at værdierne skal angives i danske kroner.
Det foreslåede betyder, at værdierne, der fremgår af de foreslåede § 71 f,
stk. 1, nr. 3 og 4, og § 71 g, stk. 1, nr. 2 og 3, vil skulle angives i danske
kroner.
Der henvises i øvrigt til det foreslåede stk. 2 om omregning af leveringer
foretaget i andre valutaer end danske kroner.
Virkningen af det foreslåede er, at der vil blive fastsat en regel om anven-
delse af en bestemt valuta i form af danske kroner i relation til de foreslåede
§ 71 f, stk. 1, nr. 3 og 4, og § 71 g, stk. 1, nr. 2 og 3.
Det foreslås i
nr. 3,
at den afgiftspligtige person særskilt vil skulle oplyse
den samlede værdi af leveringer af varer og/eller ydelser for hver momsfri-
tagelsestærskel, der finder anvendelse i det pågældende EU-land.
148
L 119c - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
UDKAST
Det foreslåede betyder, at den afgiftspligtige person vil skulle oplyse den
samlede værdi af leveringer af varer og ydelser for hver momsfritagelse-
stærskel, der finder anvendelse i det pågældende EU-land.
Efter det foreslåede vil den afgiftspligtige person således skulle oplyse de
omhandlede samlede værdier særskilt ud fra hver momsfritagelsestærskel,
der finder anvendelse i det pågældende EU-land.
Ved den foreslåede oplysningsform vil det være muligt for de relevante
myndigheder at fastslå, om en given tærskel er overskredet.
Virkningen af det foreslåede er, at der vil blive fastsat regler om oplysnings-
formen i relation til de foreslåede § 71 f, stk. 1, nr. 3 og 4, og § 71 g, stk. 1,
nr. 2 og 3.
Det foreslås i
stk. 2,
at hvis leveringerne er foretaget i andre valutaer end
danske kroner, skal den afgiftspligtige person med henblik på omregning,
jf. stk. 1, nr. 2, anvende den valutakurs fra Den Europæiske Centralbank,
der var gældende på den første dag i kalenderåret eller, hvis der ikke har
været en offentliggørelse den dag, den næste offentliggørelsesdag.
Det foreslåede betyder, at der vil blive fastsat regler om valg af valutakurs
med henblik på omregning, jf. det foreslåede stk. 1, nr. 2, hvis leveringerne
er foretaget i andre valutaer end danske kroner.
Efter det foreslåede vil den afgiftspligtige person skulle anvende den valu-
takurs fra Den Europæiske Centralbank, der var gældende på den første dag
i kalenderåret. Hvis der ikke har været en offentliggørelse den dag, vil den
afgiftspligtige person skulle anvende næste offentliggørelsesdag i det på-
gældende kalenderår.
Omregningen til danske kroner vil således skulle foretages ved anvendelse
af den valutakurs, som Den Europæiske Centralbank har offentliggjort på
den første dag i kalenderåret eller, hvis der ikke har været nogen offentlig-
gørelse den dag, på den næste offentliggørelsesdag.
Virkningen af det foreslåede er, at der vil blive fastsat regler om omregning
til danske kroner, jf. det foreslåede stk. 1, nr. 2.
Det foreslås i
stk. 3,
at afgiftspligtige personer, der er etableret her i landet,
skal afgive de i § 71 e, stk. 5 og 6, og § 71 g, stk. 1 og 3, omhandlede oplys-
ninger digitalt til Skatteforvaltningen.
149
L 119c - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
UDKAST
Det foreslåede betyder, at afgiftspligtige personer, der er etableret her i lan-
det, vil skulle afgive de omhandlede oplysninger i de foreslåede § 71 e, stk.
5 og 6, og § 71 g, stk. 1 og 3, digitalt til Skatteforvaltningen. De afgiftsplig-
tige personer vil skulle anvende den it-løsning, som Skatteforvaltningen stil-
ler til rådighed til brug for ordningen, når de skal afgive de omhandlede
oplysninger.
Virkningen af det foreslåede er, at der vil blive fastsat regler om digital af-
givelse af de omhandlede oplysninger i de foreslåede § 71 e, stk. 5 og 6, og
§ 71 g, stk. 1 og 3, til Skatteforvaltningen.
Det foreslåede i § 71 h vil implementere den del af SMV-direktivets artikel
1, der indsætter artikel 284 c i momssystemdirektivet, i dansk ret.
Til § 71 i
Det foreslås i
§ 71 i, stk. 1, 1. pkt.,
at Skatteforvaltningen straks skal enten
deaktivere registreringsnummeret omhandlet i § 71 e, stk. 5, nr. 2, eller, hvis
den afgiftspligtige person fortsat gør brug af fritagelser for små virksomhe-
der i et eller flere EU-lande, tilpasse de oplysninger, der er modtaget i med-
før af § 71 e, stk. 5 og 6, for så vidt angår det berørte EU-land eller de berørte
EU-lande i de tilfælde, som er omhandlet i stk. 1, nr. 1-4.
Det foreslåede betyder, at Skatteforvaltningen i enhver henseende vil være
forpligtet til enten at deaktivere registreringsnummeret omhandlet i det fo-
reslåede § 71 e, stk. 5, nr. 2, eller hvis den afgiftspligtige fortsat gør brug af
fritagelser for små virksomheder i et eller flere EU-lande, tilpasse de oplys-
ninger, der er modtaget i en forhåndsmeddelelse eller ajourføring af en for-
håndsmeddelelse i medfør af de foreslåede § 71 e, stk. 5 og 6 i de tilfælde,
som vil være omhandlet i de foreslåede stk. 1, nr. 1-4. Skatteforvaltningens
forpligtelse til at tilpasse oplysninger vil gælde i forhold til det berørte EU-
land eller de berørte EU-lande.
Det foreslåede vil bl.a. gælde i forhold til de oplysninger, der modtages eller
tidligere er modtaget i medfør af de foreslåede § 71 e, stk. 5 og 6. Det bety-
der, at det foreslåede bl.a. vil finde anvendelse, når Skatteforvaltningen
modtager oplysninger i medfør af de foreslåede § 71 e, stk. 5 og 6. Det fo-
reslåede vil desuden gælde, når der eksempelvis modtages en meddelelse
fra den afgiftspligtige person i medfør af den foreslåede § 71 g om kvartals-
vis meddelelse og meddelelse ved overskridelse af den årlige omsætnings-
tærskel i EU omhandlet i det foreslåede § 71 k, stk. 3, 1. pkt.
150
L 119c - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
UDKAST
Virkningen af det foreslåede er, at der vil blive visse fastsat visse generelle
handlepligter og kontrolbeføjelser for Skatteforvaltningen over for afgifts-
pligtige personer etableret her i landet, som indbefatter, at der i visse tilfælde
vil skulle ske deaktivering af registreringsnummeret omhandlet i det fore-
slåede § 71 e, stk. 5, nr. 2, og i visse tilfælde vil skulle ske tilpasning af de
oplysninger, der er modtaget i medfør af de foreslåede 71 e, stk. 5 og 6.
Disse handlepligter og kontrolbeføjelser vil gælde i de tilfælde, som er om-
handlet i de foreslåede stk. 1, nr. 1-4.
Der henvises til de foreslåede § 71 e, stk. 5 og 6, som vil indeholde regler
om forhåndsmeddelelsen og ajourføring af en forhåndsmeddelelse. Der hen-
vises desuden til den foreslåede § 71 g, som bl.a. vil indeholde regler om
kvartalsvis meddelelse og meddelelse ved overskridelse af den årlige om-
sætningstærskel i EU.
I
stk. 1, nr. 1,
foreslås det, at Skatteforvaltningens pligter efter det foreslåede
stk. 1, 1. pkt., finder anvendelse, når den samlede værdi af leveringer oplyst
af den afgiftspligtige person overstiger det i den foreslåede § 71 k, stk. 3,
omhandlede beløb.
Det foreslåede betyder, at Skatteforvaltningens handlepligter og kontrolbe-
føjelser efter det foreslåede stk. 1, 1. pkt., vil finde anvendelse, når den sam-
lede værdi af leveringer oplyst af den afgiftspligtige person, f.eks. i medfør
af den foreslåede § 71 g, overstiger tærsklen for den årlige omsætning i EU
på 100.000 euro, jf. det omhandlede beløb i det foreslåede § 71 k, stk. 3.
Hvis de afgivne oplysninger fra den afgiftspligtige person viser, at den på-
gældendes samlede værdi af leveringer overstiger tærsklen for den årlige
omsætning i EU på 100.000 euro, er det vurderingen, at Skatteforvaltningen
i henhold til det foreslåede stk. 1, 1. pkt., straks vil skulle deaktivere regi-
streringsnummeret omhandlet i det foreslåede § 71 e, stk. 5, nr. 2, for den
pågældende afgiftspligtige person, da der er tale om et overskridelse af et
generelt krav i alle EU-lande for at få adgang til fritagelser for små virksom-
heder i andre EU-lande end etableringslandet. Der henvises til SMV-direk-
tivets artikel 288 a, stk. 2, og det foreslåede § 71 k, stk. 3.
Virkningen af det foreslåede er, at Skatteforvaltningens handlepligter og
kontrolbeføjelser efter det foreslåede stk. 1, 1. pkt., vil finde anvendelse i
det omhandlede tilfælde.
I
stk. 1, nr. 2,
foreslås det, at Skatteforvaltningens pligter efter det foreslåede
stk. 1, 1. pkt., vil finde anvendelse, når det EU-land, der indrømmer frita-
151
L 119c - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
UDKAST
gelsen, har meddelt, at den afgiftspligtige person ikke er omfattet af frita-
gelsen, eller fritagelsen ikke længere finder anvendelse i det pågældende
EU-land.
Det foreslåede betyder, at Skatteforvaltningens handlepligter og kontrolbe-
føjelser efter det foreslåede stk. 1, 1. pkt., finder anvendelse, når det EU-
land, der indrømmer fritagelsen, har meddelt, at den afgiftspligtige person
ikke er omfattet af fritagelsen, eller fritagelsen ikke længere finder anven-
delse i det pågældende EU-land.
Efter det foreslåede vil meddelelsen om, at den afgiftspligtige ikke er om-
fattet af fritagelsen, eller fritagelsen ikke længere finder anvendelse i det
pågældende EU-land, skulle komme fra det EU-land, der indrømmer frita-
gelsen.
I det omhandlede tilfælde er det vurderingen, at Skatteforvaltningen i hen-
hold til det foreslåede stk. 1, 1. pkt., vil være forpligtet til straks at tilpasse
de oplysninger, der er modtaget i medfør af de foreslåede § 71 e, stk. 5 og
6, for så vidt angår det berørte EU-land.
Virkningen af det foreslåede er, at Skatteforvaltningens handlepligter og
kontrolbeføjelser efter det foreslåede stk. 1, 1. pkt., vil finde anvendelse i de
omhandlede tilfælde.
I
stk. 1, nr. 3,
foreslås det, at Skatteforvaltningens pligter efter det foreslåede
stk. 1, 1. pkt., finder anvendelse, når den afgiftspligtige person har meddelt,
at den har besluttet at ophøre med at anvende fritagelsen.
Det foreslåede betyder, at Skatteforvaltningens handlepligter og kontrolbe-
føjelser efter det foreslåede stk. 1, 1. pkt., vil finde anvendelse, når den af-
giftspligtige har meddelt, at den har besluttet at ophøre med at anvende fri-
tagelsen.
Efter det foreslåede vil meddelelsen om, at den afgiftspligtige har besluttet
at ophøre med at anvende fritagelsen, skulle komme fra den pågældende
afgiftspligtige selv.
I det omhandlede tilfælde er det vurderingen, at Skatteforvaltningen i hen-
hold til det foreslåede stk. 1, 1. pkt., vil være forpligtet til straks at tilpasse
de oplysninger, der er modtaget i medfør af de foreslåede § 71 e, stk. 5 og
6, for så vidt angår det berørte EU-land.
152
L 119c - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
UDKAST
Virkningen af det foreslåede er, at Skatteforvaltningens handlepligter og
kontrolbeføjelser efter det foreslåede stk. 1, 1. pkt., vil finde anvendelse i
det omhandlede tilfælde.
I
stk. 1, nr. 4,
foreslås det, at Skatteforvaltningens pligter efter det foreslåede
stk. 1, 1. pkt., finder anvendelse, når den afgiftspligtige person har meddelt,
eller det på anden måde kan antages, at dens virksomhed er ophørt.
Det foreslåede betyder, at Skatteforvaltningens handlepligter og kontrolbe-
føjelser efter det foreslåede stk. 1, 1. pkt., vil finde anvendelse, når den af-
giftspligtige har meddelt, eller det kan på anden måde antages, at dens virk-
somhed er ophørt.
Efter det foreslåede vil det være en betingelse, at den pågældende afgifts-
pligtige person har meddelt, at dens virksomhed er ophørt, eller det på anden
måde kan antages, at dette er tilfældet.
Hvad angår førstnævnte tilfælde vil det bero på en meddelelse fra den på-
gældende afgiftspligtige person om, at dens virksomhed er ophørt.
Sidstnævnte tilfælde vil derimod bero på et skøn af de foreliggende omstæn-
digheder, førend Skatteforvaltningen vil kunne antage, at den afgiftspligtige
persons virksomhed er ophørt i denne sammenhæng. Det vil f.eks. indebære
en vurdering af den afgiftspligtiges adfærd, tilkendegivelser og eventuelle
undladelser, herunder om der reageres på henvendelser fra Skatteforvaltnin-
gen, om skattelovgivningen overholdes f.eks. på momsområdet, eller den
pågældende afgiftspligtige har afmeldt sin virksomhed i CVR-registret.
Hvis Skatteforvaltningen kommer frem til, at betingelsen i det omhandlede
tilfælde måtte være opfyldt, vil Skatteforvaltningen være forpligtet til enten
straks at deaktivere registreringsnummeret omhandlet i den foreslåede § 71
e, stk. 5, nr. 2, eller at tilpasse de oplysninger, der er modtaget i medfør af
de foreslåede § 71 e, stk. 5 og 6, for så vidt angår det berørte EU-land eller
de berørte EU-lande, jf. det foreslåede stk. 1, 1. pkt.
Virkningen af det foreslåede er, at Skatteforvaltningens handlepligter og
kontrolbeføjelser efter det foreslåede stk. 1, 1. pkt., vil finde anvendelse i de
omhandlede tilfælde.
Det foreslåede i § 71 i vil implementere den del af SMV-direktivets artikel
1, der indsætter artikel 284 e i momssystemdirektivet, i dansk ret.
153
L 119c - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
UDKAST
Til § 71 j
I
§ 71 j, stk. 1, 1. pkt.,
foreslås det, at den årlige omsætning i § 71 b, der
benyttes som grundlag for anvendelse af de i § 71 e, stk. 1 og 2, omhandlede
fritagelser, består af de beløb uden moms, der er nævnt i de foreslåede stk.
1, nr. 1-5.
Det foreslåede betyder, at den årlige omsætning i den foreslåede § 71 b, der
vil skulle benyttes som grundlag for anvendelse af de i de foreslåede § 71 e,
stk. 1 og 2, omhandlede fritagelser vil skulle bestå af de beløb uden moms,
der er nævnt i de foreslåede stk. 1, nr. 1-5.
Virkningen af det foreslåede er, at der vil blive fastsat regler om sammen-
sætningen af de beløb, der indgår i den årlige omsætning i den foreslåede §
71 b, der vil skulle benyttes som grundlag for anvendelse af fritagelserne i
de foreslåede § 71 e, stk. 1 og 2.
Der henvises til den foreslåede § 71 b om den tidsmæssige og geografiske
forståelse af begreberne »årlig omsætning her i landet« og »årlig omsætning
her i EU, som vil skulle forstås i sammenhæng med det foreslåede i § 71 j.
I
stk. 1, nr. 1,
foreslås det, at den omhandlede omsætning i § 71 b består af
beløbet for leveringer af varer og ydelser, i det omfang de ville blive pålagt
afgift, hvis de blev leveret af en afgiftspligtig person, der ikke er fritaget.
Virkningen af det foreslåede er, at den omhandlede omsætning i den fore-
slåede § 71 b bl.a. vil skulle bestå af det omhandlede beløb, jf. det foreslåede
stk. 1, 1. pkt.
I
stk. 1, nr. 2,
foreslås det, at den omhandlede omsætning i § 71 b består af
beløbet for transaktioner, som i henhold til § 34, stk. 1, nr. 18, er fritaget for
moms eller er fritaget efter § 13, stk. 1, nr. 15, med ret til fradrag efter § 37,
stk. 8.
Virkningen af det foreslåede er, at den omhandlede omsætning i den fore-
slåede § 71 b bl.a. vil skulle bestå af det omhandlede beløb, jf. det foreslåede
stk. 1, 1. pkt.
I
stk. 1, nr. 3,
foreslås det, at den omhandlede omsætning i § 71 b består af
beløbet for de transaktioner, som er fritaget for afgift i henhold til § 34, stk.
1, nr. 5-17, samt § 45, stk. 2, 4-6 og 14.
154
L 119c - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
UDKAST
Virkningen af det foreslåede er, at den omhandlede omsætning i den fore-
slåede § 71 b bl.a. vil skulle bestå af det omhandlede beløb, jf. det foreslåede
stk. 1, 1. pkt.
I
stk. 1, nr. 4,
foreslås det, at den omhandlede omsætning i § 71 b består af
beløbet for de transaktioner, som er fritaget for afgift i henhold til § 34, stk.
1, nr. 1-4, hvis en af de i § 34, stk. 1, nr. 1-4, fastsatte fritagelser finder
anvendelse.
Virkningen af det foreslåede er, at den omhandlede omsætning i den fore-
slåede § 71 b bl.a. vil skulle bestå af det omhandlede beløb, jf. det foreslåede
stk. 1, 1. pkt.
I
stk. 1, nr. 5,
foreslås det, at den omhandlede omsætning i § 71 b består af
beløbet for transaktioner vedrørende fast ejendom, for de i § 13 stk. 1, nr.
11, omhandlede finansielle transaktioner og for forsikrings- og genforsik-
ringsydelser, medmindre disse transaktioner har karakter af bitransaktioner.
Virkningen af det foreslåede er, at den omhandlede omsætning i den fore-
slåede § 71 b bl.a. vil skulle bestå af det omhandlede beløb, jf. det foreslåede
stk. 1, 1. pkt.
Det foreslås i
stk. 2,
at overdragelse af en afgiftspligtig persons materielle
eller immaterielle investeringsaktiver ikke tages i betragtning ved beregning
af den i stk. 1 omhandlede årlige omsætning.
Det foreslåede betyder, at overdragelse af en afgiftspligtig persons materi-
elle eller immaterielle investeringsaktiver ikke vil skulle tages i betragtning
ved beregning af den i det foreslåede stk. 1 omhandlede omsætning.
Det foreslåede vil udgøre en indskrænkning af den omhandlede omsætning,
da de omhandlede aktiver ikke vil skulle tages i betragtning ved opgørelsen
heraf.
Virkningen af det foreslåede er, at der vil blive fastsat en regel om, at den
nævnte type af transaktion ikke vil skulle tages i betragtning ved beregning
af den i det foreslåede stk. 1 omhandlede årlige omsætning i den foreslåede
§ 71 b.
Det foreslåede i § 71 j vil implementere den del af SMV-direktivets artikel
1, der indsætter artikel 288 i momssystemdirektivet, og artikel 2 i ændrings-
direktivet, i dansk ret.
155
L 119c - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
UDKAST
Til § 71 k
Det foreslås i
§ 71 k, stk. 1, 1. pkt.,
at en afgiftspligtig person etableret her i
landet eller i et andet EU-land ikke kan anvende fritagelsen efter § 71 e, stk.
1 eller 2, i en periode svarende til et kalenderår, hvis tærsklen for fritagelse
i det omhandlede stykke blev overskredet i det foregående kalenderår af
denne person.
Det foreslåede betyder, at der vil blive fastsat regler om konsekvenserne af,
at en afgiftspligtig person i det foregående kalenderår har overskredet en
tærskel for fritagelse i det foreslåede § 71 e, stk. 1 eller 2.
Efter det foreslåede vil en afgiftspligtig person ikke kunne anvende fritagel-
sen i de foreslåede § 71 e, stk. 1 eller 2, i en periode svarende til et kalen-
derår, hvis tærsklen i det omhandlede stykke blev overskredet i det foregå-
ende kalenderår af den pågældende afgiftspligtige person.
Hvis der f.eks. sker en overskridelse af tærsklen for fritagelse på 50.000 kr.
i den foreslåede § 71 e, stk. 1, i 2025, vil den pågældende afgiftspligtige
person være afskåret fra at benytte den pågældende fritagelse i 2026.
Den afgiftspligtige person vil således være afskåret fra at anvende den rele-
vante fritagelse i kalenderåret efter det kalenderår, hvor der måtte være sket
en overskridelse af tærsklen for fritagelsen. Det foreslåede vil i øvrigt gælde,
uanset om den pågældende afgiftspligtige person er etableret her i landet
eller i et andet EU-land.
Der henvises til de foreslåede § 71 b, nr. 1, § 71 e, stk. 1 og 2, og 71 j, som
vil fastlægge det nærmere indhold af de omhandlede begreber og tærskler.
Virkningen af det foreslåede er, at der vil blive fastsat regler om konsekven-
serne af, at en afgiftspligtig person har overskredet en tærskel for fritagelse
i det foreslåede § 71 e, stk. 1 eller 2, i det foregående år i relation til særord-
ningen for små virksomheder i det foreslåede kapitel 17 a.
Det foreslås i
stk. 1, 2. pkt.,
at fritagelsen efter § 71 e, stk. 1 eller 2, vil ophøre
med at finde anvendelse fra det tidspunkt, hvor tærsklen for fritagelse i det
omhandlede stykke overskrides i løbet af et kalenderår.
Det foreslåede betyder, at der vil blive fastsat regler om konsekvenserne af,
at en afgiftspligtig person overskrider en tærskel for fritagelse i det foreslå-
ede § 71 e, stk. 1 eller 2, i løbet af et kalenderår. Det foreslåede vil gælde,
uanset om den pågældende afgiftspligtige person er etableret her i landet
eller i et andet EU-land.
156
L 119c - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
UDKAST
Efter det foreslåede vil fritagelsen i det foreslåede § 71 e, stk. 1 eller 2, op-
høre med at finde anvendelse fra det tidspunkt, hvor tærsklen for fritagelse
i det omhandlede stykke overskrides i løbet af et kalenderår.
Hvis der f.eks. sker en overskridelse af tærsklen for fritagelse på 50.000 kr.
i det foreslåede § 71 e, stk. 1, i løbet af et kalenderår, vil fritagelsen ophøre
med at finde anvendelse fra det tidspunkt, hvor tærsklen på 50.000 kr. blev
overskredet i det pågældende kalenderår.
I forhold til omfattede afgiftspligtige personer vil det foreslåede gælde ge-
nerelt i den forstand, at reglen vil gælde, uanset om den pågældende afgifts-
pligtige person er etableret her i landet eller i et andet EU-land.
Det vil være op til den afgiftspligtige person, der gør brug af en fritagelse i
henhold til de foreslåede § 71 e, stk. 1 eller 2, at sikre sig, at den relevante
årlige omsætning her i landet ikke overstiger den relevante tærskel for frita-
gelse, da fritagelserne i medfør af det foreslåede vil ophøre fra det tidspunkt,
hvor den relevante tærskel overskrides i det relevante kalenderår.
Der henvises til de foreslåede § 71 b, nr. 1, § 71 e, stk. 1 og 2, og 71 j, som
vil fastlægge det nærmere indhold af de omhandlede begreber og tærskler.
Virkningen af det foreslåede er, at der vil blive fastsat regler om konsekven-
serne af, at en afgiftspligtig person overskrider en tærskel for fritagelse i de
foreslåede § 71 e, stk. 1 eller 2, i løbet af et kalenderår.
Det foreslås i
stk. 2, 1. pkt.,
at en afgiftspligtig person, der er etableret i andet
EU-land, ikke kan anvende særordningen for små virksomheder i dette ka-
pitel, hvis den årlige omsætning i EU for den pågældende afgiftspligtige
person oversteg 100.000 euro i det foregående eller indeværende kalenderår.
Det foreslåede betyder, at der vil blive fastsat regler om konsekvenserne af,
at en afgiftspligtig persons årlige omsætning i EU oversteg 100.000 euro i
det foregående eller indeværende kalenderår i relation til særordningen for
små virksomheder i det foreslåede kapitel 17 a. Det foreslåede vil gælde for
en afgiftspligtig person, der er etableret i et andet EU-land, som indrømmes
fritagelse i medfør af den foreslåede § 71 e, stk. 1 eller 2, jf. stk. 4.
Efter det foreslåede vil en afgiftspligtig person ikke kunne anvende særord-
ningen for små virksomheder i det foreslåede kapitel 17 a, hvis den pågæl-
dende afgiftspligtige persons årlige omsætning i EU oversteg 100.000 euro
i det foregående eller indeværende kalenderår.
157
L 119c - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
UDKAST
Der henvises til de foreslåede § 71 b, nr. 2, og § 71 j, som vil fastlægge det
nærmere indhold af de omhandlede begreber.
Virkningen af det foreslåede er, at der vil blive fastsat regler om konsekven-
serne af, at en afgiftspligtig persons omsætning i EU oversteg 100.000 euro
i det foregående eller indeværende kalenderår i relation til særordningen for
små virksomheder i det foreslåede kapitel 17 a.
Det foreslås i
stk. 2, 2. pkt.,
at fritagelsen efter § 71 e, stk. 1 eller 2, der er
indrømmet en afgiftspligtig person, som er etableret i andet EU-land, jf. §
71 e, stk. 4, ophører med at finde anvendelse fra det tidspunkt, hvor den
pågældende afgiftspligtige person overskrider den årlige omsætningstær-
skel i EU efter 1. pkt. i løbet af et kalenderår.
Det foreslåede betyder, at der vil blive fastsat regler om konsekvenserne af,
at en afgiftspligtig person overskrider den årlige omsætningstærskel i EU
omhandlet i 1. pkt. i løbet af et kalenderår. Det foreslåede vil gælde for en
afgiftspligtig person, der er etableret i et andet EU-land, som indrømmes
fritagelse i medfør af den foreslåede § 71 e, stk. 1 eller 2, jf. stk. 4.
Efter det foreslåede vil fritagelsen efter de foreslåede § 71 e, stk. 1 eller 2,
ophøre med at finde anvendelse fra det tidspunkt, hvor den pågældende af-
giftspligtige person overskrider den årlige omsætningstærskel i EU på
100.000 euro omhandlet i det foreslåede 1. pkt. i løbet af et kalenderår.
Det vil være op til den afgiftspligtige person, der gør brug af en fritagelse i
henhold til de foreslåede § 71 e, stk. 1 eller 2, jf. stk. 4, at holde øje med,
om den relevante årlige omsætningstærskel i EU omhandlet i det foreslåede
1. pkt. er overskredet, da fritagelserne i medfør af de foreslåede § 71 e, stk.
1 eller 2, vil ophøre med at finde anvendelse fra det tidspunkt, hvor omsæt-
ningstærsklen overskrides i det relevante kalenderår. Der henvises til det
foreslåede 1. pkt.
Der henvises til de foreslåede § 71 b, nr. 2, og § 71 j, som vil fastlægge det
nærmere indhold af de omhandlede begreber, som implementerer SMV-di-
rektivets artikel 2, nr. 13, jf. artikel 280 a og 288, og ændringsdirektivets
artikel 2. Der henvises i øvrigt til SMV-direktivets artikel 2, nr. 13, jf. artikel
284 b og 284 e, som vil indebære visse meddelelses- og handlepligter for
den omhandlede afgiftspligtige person i etableringslandet og de relevante
myndigheder i etableringslandet. Disse regler vil bl.a. indebære, at den af-
giftspligtige person inden for 15 arbejdsdage vil skulle meddele de relevante
nationale myndigheder i etableringslandet om overskridelse af omsætnings-
158
L 119c - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
UDKAST
tærsklen i EU på 100.000 euro. De relevante myndigheder i etableringslan-
det vil efter omstændigheder enten skulle deaktivere eller tilpasse registre-
ringsnummeret for den pågældende afgiftspligtige person.
Virkningen af det foreslåede er, at der vil blive fastsat regler om konsekven-
serne af, at en afgiftspligtig person etableret i andet EU-land overskrider den
årlige omsætningsstærskel i EU i det foreslåede 1. pkt. i løbet af et kalen-
derår.
Det foreslås i
stk. 3, 1. pkt.,
at en afgiftspligtig person, der er etableret her i
landet, ikke kan udnytte fritagelser for små virksomheder i andre EU-lande
i medfør af § 71 e, stk. 5, hvis den årlige omsætning i EU for den pågældende
afgiftspligtige person oversteg 100.000 euro i det foregående eller indevæ-
rende kalenderår.
Det foreslåede betyder, at der vil blive fastsat regler om konsekvenserne af,
at en afgiftspligtig persons årlige omsætning i EU oversteg 100.000 euro i
det foregående eller indeværende kalenderår i relation til anvendelsen af fri-
tagelser for små virksomheder i andre EU-lande i medfør af det foreslåede
§ 71 e, stk. 5. Det foreslåede vil gælde for en afgiftspligtig person, der er
etableret her i landet.
Der henvises til de foreslåede § 71 b, nr. 2, § 71 e, stk. 5, og § 71 j, som vil
fastlægge det nærmere indhold af de omhandlede begreber.
Virkningen af det foreslåede er, at der vil blive fastsat regler om konsekven-
serne af, at en afgiftspligtig persons omsætning i EU oversteg 100.000 euro
i det foregående eller indeværende kalenderår i relation til anvendelsen af
fritagelser for små virksomheder i andre EU-lande i medfør af det foreslåede
§ 71 e, stk. 5. Det foreslåede vil gælde i forhold til afgiftspligtige personer,
der er etableret her i landet.
Det foreslås i
stk. 3, 2. pkt.,
at fritagelser for små virksomheder i andre EU-
lande, der i medfør af § 71 e, stk. 5, er indrømmet en afgiftspligtig person,
der er etableret her i landet, ophører med at finde anvendelse fra det tids-
punkt, hvor den pågældende afgiftspligtige person overskrider den årlige
omsætningstærskel i EU efter 1. pkt. i løbet af et kalenderår.
Det foreslåede betyder, at der vil blive fastsat regler om konsekvenserne af,
at en afgiftspligtig persons overskrider den årlige omsætningstærskel i EU
på 100.000 euro efter det foreslåede 1. pkt. i løbet af et kalenderår i relation
159
L 119c - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
UDKAST
til anvendelsen af fritagelser for små virksomheder i andre EU-lande i med-
før af det foreslåede § 71 e, stk. 5. Det foreslåede vil gælde for en afgifts-
pligtig person, der er etableret her i landet.
Det vil til enhver tid være op til den afgiftspligtige person, der gør brug af
fritagelser for små virksomheder i andre EU-lande i medfør af det foreslåede
§ 71 e, stk. 5, at holde øje med, om den relevante årlige omsætningstærskel
i EU på 100.000 euro efter det foreslåede 1. pkt. er overskredet, da anven-
delsen af fritagelserne vil ophøre med at finde anvendelse fra det tidspunkt,
hvor omsætningstærsklen overskrides i det relevante kalenderår.
Der henvises desuden til de foreslåede § 71 g, stk. 3, og § 71 i, som vil
indebære visse forpligtelser for den omhandlede afgiftspligtige person og
Skatteforvaltningen i det omhandlede tilfælde. Disse regler vil bl.a. inde-
bære, at den afgiftspligtige person inden for 15 arbejdsdage vil skulle med-
dele Skatteforvaltningen om overskridelse af den omhandlede omsætnings-
tærskel i EU på 100.000 euro. Skatteforvaltningen vil efter omstændighe-
derne enten skulle deaktivere eller tilpasse registreringsnummeret for den
pågældende afgiftspligtige person.
Virkningen af det foreslåede er, at der vil blive fastsat regler om konsekven-
serne af, at en afgiftspligtig person etableret her i landet overskrider den
årlige omsætningsstærskel i EU efter det foreslåede 1. pkt. i løbet af et ka-
lenderår. Der henvises til det foreslåede 1. pkt.
Det foreslås i
stk. 4,
at den tilsvarende værdi i danske kroner af beløb i euro,
der er omhandlet i denne bestemmelse, skal beregnes ved at anvende den
vekselkurs, som Den Europæiske Centralbank offentliggjorde den 18. ja-
nuar 2018.
Det foreslåede betyder, at den tilsvarende værdi i danske kroner af beløb i
euro, der er omhandlet i den foreslåede § 71 e, vil skulle beregnes ved at
anvende den vekselkurs, som den Europæiske Centralbank offentliggjorde
den 18. februar 2018.
Virkningen af det foreslåede er, at der vil blive fastsat en vekselkurs, hvis
det er nødvendigt at kunne fastslå den tilsvarende værdi i danske kroner af
beløb i euro, der er omhandlet i det foreslåede § 71 e. Den relevante veksel-
kurs vil være den kurs, som Den Europæiske Centralbank offentliggjorde
den 18. februar 2018.
160
L 119c - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
UDKAST
Det foreslåede i § 71 k, stk. 1-3, vil implementere den del af SMV-direkti-
vets artikel 1, der indsætter artikel 284, stk. 2, litra a, og 288 a i momssy-
stemdirektivet, i dansk ret. Hvad angår det foreslåede i stk. 4 bemærkes, at
det vil implementere den del af SMV-direktivets artikel 1, der indsætter ar-
tikel 284, stk. 6, i momssystemdirektivet, i dansk ret.
Til nr. 27
Det følger af momslovens § 81, stk. 1, at med bøde straffes den, som for-
sætligt eller groft uagtsomt begår en af de gerninger, der fremgår af bestem-
melsens nr. 1-7.
Ifølge stk. 1, nr. 1, straffes den, som forsætligt eller groft uagtsomt afgiver
urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug for
afgiftskontrollen eller kontrollen med udbetalinger efter momslovens § 45,
§ 53, stk. 2, og § 72 samt opkrævningslovens § 12.
Der er i stk. 1, nr. 2, angivet henvisninger til en række forpligtelser og forbud
i momslovens regler. Den, som forsætligt eller groft uagtsomt overtræder en
af disse regler, straffes med bøde. Til eksempel indeholder bestemmelsen
en henvisning til § 47, stk. 1, 1. pkt., hvorefter afgiftspligtige personer, der
driver virksomhed med levering af varer og ydelser, skal anmelde deres
virksomhed til registrering hos Skatteforvaltningen.
Der er for overtrædelse af visse af bestemmelserne i stk. 1, nr. 2, en bøde af
ordensmæssig karakter. For et overblik over bødesatser henvises til Den ju-
ridiske vejledning 2023-2, afsnit A.C.3.5.4.4 Ordensbøder i momsloven og
momsbekendtgørelsen.
Det følger af momslovens § 81, stk. 3, at den, som begår en af de i stk. 1 og
2 nævnte overtrædelser med forsæt til at unddrage statskassen afgift eller til
uberettiget at opnå udbetalinger efter momslovens § 45, § 53, stk. 2, og § 72
samt opkrævningslovens § 12, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og
6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289.
Med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er
forskyldt efter straffelovens § 289, straffes ligeledes den, der forsætligt eller
groft uagtsomt driver registreringspligtig virksomhed, uanset at virksomhe-
den er nægtet registrering efter momslovens § 62 a, stk. 1, eller virksomhe-
den er afmeldt fra registrering efter § 62 a, stk. 5.
Der er den 14. december 2023 vedtaget forslag til lov om ændring af moms-
loven, opkrævningsloven, skattekontrolloven og forskellige andre love
161
L 119c - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
UDKAST
(gennemførelse af aftale om skærpede og hurtigere sanktioner på skatteom-
rådet), jf. Folketingstidende 2023-24, tillæg C, L 52 som vedtaget. Det føl-
ger af det vedtagne lovforslags § 37, at loven træder i kraft den 1. januar
2024. Det er i bemærkningerne til lovforslaget forudsat, at bøden ved bl.a.
forsætlig momsunddragelse skal beregnes til to gange det unddragne beløb.
Det gælder også i sager, hvor bøden bliver givet i tillæg til en fængselsstraf.
Er momsunddragelsen begået groft uagtsomt, beregnes bøden som en gang
det unddragne beløb. Hvis en forsætlig unddragelse udgør et beløb på
500.000 kr. eller derover, kan der straffes med fængsel. I denne situation vil
overtrædelsen som udgangspunkt være omfattet af straffelovens § 289, hvor
strafferammen er indtil 8 års fængsel for den, som for derigennem at skaffe
sig eller andre uberettiget vinding gør sig skyldig i overtrædelse af særligt
grov karakter af bl.a. skattelovgivningen. Hvis overtrædelsen undtagelses-
vis ikke er omfattet af straffelovens § 289, kan der straffes med fængsel
indtil 1 år og 6 måneder. For en beskrivelse af retstilstanden for overtrædelse
af momslovens § 81 inden lovens ikrafttræden henvises til de almindelige
bemærkninger pkt. 2.1.1 i L 52.
Det følger af momslovens § 81, stk. 6, at der kan pålægges selskaber m.v.
(juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Efter § 81, stk. 7, finder opkrævningslovens §§ 18 og 19 tilsvarende anven-
delse på sager om overtrædelse af momsloven. § 18 indebærer, at Skattefor-
valtningen har kompetence til at afslutte en straffesag administrativt, når de
kriterier, der følger af § 18, er opfyldt. Henvisningen til § 19 indebærer, at
ransagning i sager om overtrædelse af momsloven skal ske i overensstem-
melse med retsplejelovens regler.
Det foreslås, at der i momslovens
§ 81, stk. 1, nr. 2,
efter »§ 71 a, stk. 1,«
indsættes »§ 71 e, stk. 6, § 71 f, stk. 1 og stk. 2, 2. pkt., § 71 g, § 71 h, stk.
2 og 3,«.
Den foreslåede ændring vil medføre, at overtrædelse af de bestemmelser,
der foreslås indsat i § 81, stk. 1, nr. 2, vil kunne straffes med en bøde, når
den, der har begået overtrædelsen, har handlet forsætligt eller groft uagt-
somt.
Den foreslåede ændring vil endvidere medføre, at den, som begår en af de
nævnte overtrædelser med forsæt til at unddrage statskassen afgift eller til
uberettiget at opnå udbetalinger efter momslovens § 45, § 53, stk. 2, og § 72
samt opkrævningslovens § 12, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og
6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289.
162
L 119c - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
UDKAST
Det følger af bestemmelserne, der foreslås indsat i momslovens § 81, stk. 1,
nr. 2, at det er den »afgiftspligtige person«, der ifølge bestemmelserne vil
have en pligt til at foretage en bestemt handling. Herved vil det tilsvarende
være den afgiftspligtige person, der vil være ansvarssubjektet ved en over-
trædelse af bestemmelserne. Hvis den afgiftspligtige person er en juridisk
person, vil valget af ansvarssubjekt skulle afgøres i overensstemmelse med
Rigsadvokatmeddelelsen RM 5-1999.
Efter det foreslåede § 71 e, stk. 6, vil den afgiftspligtige person skulle med-
dele Skatteforvaltningen om enhver ændring af de oplysninger, som tidli-
gere er givet i henhold til stk. 5, nr. 1, ved hjælp af ajourføring af forhånds-
meddelelsen. For nærmere om ajourføringen henvises til bemærkningerne
til § 71 e, stk. 6. Det objektive gerningsindhold vil være realiseret, når den
afgiftspligtige person undlader at give fyldestgørende og korrekte oplysnin-
ger om enhver ændring af de oplysninger, der tidligere er givet. Det vil både
være tilfældet, hvor en pligtmæssig ajourføring helt undlades, og hvor der
sker ajourføring, men denne kun sker for en del af de ændrede oplysninger.
Desuden vil det være tilfældet, hvor alle eller dele af de ajourførte oplysnin-
ger ikke er korrekte.
Det forudsættes, at en overtrædelse af § 71 e, stk. 6, vil skulle sanktioneres
med en bøde på 2.500 kr., uanset om overtrædelsen er begået forsætligt eller
groft uagtsomt.
Efter det foreslåede § 71 f, stk. 1, fastsættes de oplysninger, som den for-
håndsmeddelelse, der er omhandlet i det foreslåede § 71 e, stk. 5, nr. 1, skal
indeholde. Det vil bl.a. være oplysninger om den afgiftspligtige persons
navn, juridiske form, adresse og en angivelse af det eller de EU-medlems-
land(e), hvor den afgiftspligtige person vil gøre brug af fritagelser for små
virksomheder. Det objektive gerningsindhold vil være realiseret, når den af-
giftspligtige person har afgivet oplysninger som nævnt i stk. 1, nr. 1-4, og
disse ikke er korrekte og fyldestgørende.
Det forudsættes, at en overtrædelse af § 71 f, stk. 1, vil skulle sanktioneres
med en bøde på 2.500 kr., uanset om overtrædelsen er begået forsætligt eller
groft uagtsomt.
Efter det foreslåede § 71 f, stk. 2, 2. pkt., skal en meddelelse som nævnt i
stk. 2, 1. pkt., indeholde det individuelle registreringsnummer i medfør af
det foreslåede § 71 e, stk. 5, nr. 2. Det objektive gerningsindhold vil være
realiseret, når den afgiftspligtige person har givet en meddelelse til Skatte-
forvaltningen i medfør af stk. 2, 1. pkt., og denne meddelelse ikke indehol-
der det individuelle registreringsnummer.
163
L 119c - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
UDKAST
Det forudsættes, at en overtrædelse af § 71 f, stk. 2, 2. pkt., vil skulle sank-
tioneres med en bøde på 2.500 kr., uanset om overtrædelsen er begået for-
sætligt eller groft uagtsomt.
Efter det foreslåede § 71 g, stk. 1, skal en afgiftspligtig person etableret her
i landet, der i henhold til de foreslåede § 71 e, stk. 5 og 6, gør brug af frita-
gelser for små virksomheder i et EU-medlemsland, hvor den afgiftspligtige
person ikke er etableret, hvert kalenderkvartal indgive de oplysninger til
Skatteforvaltningen, som følger af § 71 g, stk. 1, nr. 1-3. Det vil bl.a. være
oplysninger om den samlede værdi af de leveringer af varer og ydelser, der
er foretaget i løbet af kalenderkvartalet her i landet. Det objektive gernings-
indhold vil være realiseret, når den afgiftspligtige person har indgivet op-
lysninger til Skatteforvaltningen, der ikke er korrekte og fyldestgørende, el-
ler når den afgiftspligtige har undladt at indgive oplysningerne rettidigt.
Det forudsættes, at en overtrædelse af § 71 g, stk. 1, vil skulle sanktioneres
med en bøde på 2.500 kr., uanset om overtrædelsen er begået forsætligt eller
groft uagtsomt.
Efter det foreslåede § 71 g, stk. 2, skal en afgiftspligtig person meddele
Skatteforvaltningen de oplysninger, der er angivet i stk. 1, nr. 1-3, inden for
1 måned fra kalenderkvartalets udgang. Det objektive gerningsindhold vil
være realiseret, når den afgiftspligtige ikke rettidig giver meddelelsen til
Skatteforvaltningen, dvs. inden for fristen på 1 måned fra kalenderkvartalets
udgang.
Det forudsættes, at en overtrædelse af § 71 g, stk. 2, vil skulle sanktioneres
med en bøde på 2.500 kr., uanset om overtrædelsen er begået forsætligt eller
groft uagtsomt.
Efter det foreslåede § 71 g, stk. 3, skal den afgiftspligtige person, når ved-
kommende overskrider den årlige omsætningstærskel i EU i medfør af det
foreslåede § 71 k, stk. 3, 1. pkt., meddele Skatteforvaltningen inden for 15
arbejdsdage efter overskridelsen. Samtidig skal den afgiftspligtige person
indgive værdien af de leveringer, der er omhandlet i stk. 1, nr. 2 og 3, som
er foretaget fra begyndelsen af indeværende kalenderkvartal indtil den dato,
hvor den årlige omsætningstærskel i EU blev overskredet. Det objektive
gerningsindhold vil være realiseret, når den afgiftspligtige person ikke inden
for fristen på 15 arbejdsdage efter overskridelsen både har meddelt Skatte-
forvaltningen om overskridelsen og har indgivet værdien som beskrevet.
164
L 119c - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
UDKAST
Det forudsættes, at en overtrædelse af § 71 g, stk. 3, vil skulle sanktioneres
med en bøde på 2.500 kr., uanset om overtrædelsen er begået forsætligt eller
groft uagtsomt.
Efter det foreslåede § 71 h, stk. 2, skal den afgiftspligtige person med hen-
blik på omregning, når leveringer er foretaget i anden valuta end danske
kroner, anvende den valutakurs fra Den Europæiske Centralbank, der var
gældende på den første dag i kalenderåret eller, hvis der ikke har været en
offentliggørelse den dag, på den næste offentliggørelsesdag. Det objektive
gerningsindhold vil være realiseret, når den afgiftspligtige person til brug
for omregningen har anvendt en anden valutakurs end den foreskrevne.
Det forudsættes, at en overtrædelse af § 71 h, stk. 2, vil skulle sanktioneres
med en bøde på 2.500 kr., uanset om overtrædelsen er begået forsætligt eller
groft uagtsomt.
Efter det foreslåede § 71 h, stk. 3, skal afgiftspligtige personer, der er etab-
leret her i landet, indgive de oplysninger, der er omhandlet i de foreslåede §
71 e, stk. 5 og 6, og § 71 g, stk. 1 og 3, digitalt til Skatteforvaltningen. Det
objektive gerningsindhold vil være realiseret, når en afgiftspligtig person
undlader at indgive oplysningerne til Skatteforvaltningen på den fore-
skrevne måde.
Det forudsættes, at en overtrædelse af § 71 h, stk. 3, vil skulle sanktioneres
med en bøde på 2.500 kr., uanset om overtrædelsen er begået forsætligt eller
groft uagtsomt.
Opkrævningslovens § 18 vil finde anvendelse på straffesager om overtræ-
delse af lovforslagets regler, jf. momslovens § 81, stk. 7. Det vil medføre,
at Skatteforvaltningen vil kunne afslutte en straffesag administrativt, når
overtrædelsen ikke skønnes at medføre højere straf end bøde, og den pågæl-
dende erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for
en nærmere angivet frist, der efter ansøgning kan forlænges, at betale en
bøde, der er angivet i bødeforelægget. Hvis straffesagen ikke kan afsluttes
administrativt, vil den skulle sendes til politiet med henblik på domstolsbe-
handling.
Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering
i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne
strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den
konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf.
herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel
10.
165
L 119c - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
UDKAST
Hvis de foreslåede bestemmelser § 71 e, stk. 6, § 71 f, stk. 1 og stk. 2, 2.
pkt., § 71 g, stk. 1-3, og § 71 h, stk. 2 og 3, overtrædes, vil der efter omstæn-
dighederne også kunne være tale om en overtrædelse af momslovens § 81,
stk. 1, nr. 1, om afgivelse af urigtige eller vildledende oplysninger eller for-
tielse af oplysninger til brug for afgiftskontrollen. Hvis overtrædelsen med-
fører, at der vil kunne unddrages moms, og den omfattes af momslovens §
81, stk. 3, om forsætlig unddragelse, beregnes bøden til to gange det und-
dragne beløb. Det gælder også i sager, hvor bøden bliver givet i tillæg til en
fængselsstraf. Begås momsunddragelsen groft uagtsomt, beregnes bøden
som en gang det unddragne beløb.
Hvis en forsætlig unddragelse udgør et beløb på 500.000 kr. eller derover,
vil der kunne straffes med fængsel. I denne situation vil overtrædelsen som
udgangspunkt være omfattet af straffelovens § 289, hvor strafferammen er
indtil 8 års fængsel for den, som for derigennem at skaffe sig eller andre
uberettiget vinding gør sig skyldig i overtrædelse af særligt grov karakter af
bl.a. skattelovgivningen. Hvis overtrædelsen undtagelsesvis ikke er omfattet
af straffelovens § 289, vil der kunne straffes med fængsel indtil 1 år og 6
måneder.
Til § 2
Til nr. 1
Chokoladeafgiftsloven indeholder ikke en hjemmel til at fradrage betalt
dækningsafgift, når dækningsafgiftsberigtigede varer erhvervsmæssigt an-
vendes til fremstilling af varer, der er afgiftspligtige efter kapitel 1.
Det foreslås i chokoladeafgiftslovens
§ 8, stk. 1,
at indsætte som
nr. 9,
at:
»Bestanddele af varer, der er afgiftspligtige efter kapitel 3, når varerne an-
vendes til fremstilling af andre varer, der er afgiftspligtige efter reglerne i
dette kapitel.«
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at registrerede oplagshavere kan
fradrage bestanddele af varer, hvor der allerede er betalt dækningsafgift, når
de anvender dækningsafgiftspligtige varer til fremstilling af varer, der er af-
giftspligtige i sig selv efter lovens kapitel 1.
Det betyder, at hvis en registreret varemodtager eksempelvis importerer kiks
med chokoladestykker i, som den sælger til en registreret oplagshaver, der
166
L 119c - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
UDKAST
anvender kiksene i fremstillingen af en afgiftspligtig chokoladebar, vil op-
lagshaveren kunne fradrage vægten af de dækningsafgiftspligtige bestand-
dele, som varemodtageren har betalt dækningsafgift af.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 2
Det fremgår af chokoladeafgiftslovens § 22, stk. 8, 1. pkt., at Skatteforvalt-
ningen kan meddele bevilling til godtgørelse af afgiften af afgiftsberigtigede
varer, der erhvervsmæssigt leveres til udlandet.
Det foreslås i chokoladeafgiftslovens
§ 22, stk. 8, 1. pkt.,
at der efter »der
erhvervsmæssigt leveres til udlandet« indsættes »eller erhvervsmæssigt an-
vendes til fremstilling af varer, der leveres til udlandet«.
Den foreslåede ændring vil medføre, at hvis en virksomhed har købt varer,
som der er betalt dækningsafgift af, kan Skatteforvaltningen bevilge godt-
gørelse af dækningsafgiften, hvis virksomheden erhvervsmæssigt anvender
varerne til fremstilling af andre varer, der leveres til udlandet. Bestemmel-
sen i § 22, stk. 8, 2. pkt., om, at registrerede virksomheder uden bevilling
kan opnå godtgørelse af afgiftsberigtigede varer, der leveres til udlandet, vil
også finde anvendelse på varer, der anvendes til fremstilling af varer, der
leveres til udlandet.
Det betyder, at en virksomhed eksempelvis kan få godtgjort dækningsafgif-
ten af kakaoindholdet i en importeret masse, som virksomheden anvender
som mellemlag i såkaldte sandwichkiks, når virksomheden erhvervsmæssigt
leverer dem til udlandet. Det er i eksemplet forudsat, at massen indeholder
under fem procent kakao, og at sandwichkiksene ikke i sig selv er afgifts-
pligtige efter kapitel 1.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 3
Chokoladeafgiftsloven indeholder ikke en hjemmel til godtgørelse af dæk-
ningsafgiftspligtige varer, der erhvervsmæssigt anvendes til fremstilling af
varer, der ikke er afgiftspligtige efter kapitel 1, og som ikke ved modtagelse
fra udlandet ville være afgiftspligtige efter kapitel 3.
167
L 119c - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
UDKAST
Det foreslås i chokoladeafgiftslovens
§ 22
at indsætte
stk. 12.
Det foreslås i 1. pkt., at Skatteforvaltningen kan meddele bevilling til godt-
gørelse af afgiften af afgiftspligtige varer, der erhvervsmæssigt anvendes til
fremstilling af varer, der ikke er afgiftspligtige efter kapitel 1, og som ikke
ved modtagelse fra udlandet ville være afgiftspligtige efter kapitel 3.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at virksomheder kan få godtgjort
afholdt dækningsafgift, når de anvender dækningsafgiftspligtige varer til
fremstilling af varer, der ikke er afgiftspligtige i sig selv efter lovens kapitel
1, og som heller ikke ville være dækningsafgiftspligtige efter lovens kapitel
3, hvis de blev modtaget fra udlandet.
Det betyder, at hvis en virksomhed eksempelvis importerer kiks med cho-
koladestykker i, som den bruger i fremstillingen af et yoghurtprodukt, vil
Skatteforvaltningen kunne godtgøre dækningsafgiften, der er betalt af cho-
koladestykkerne i kiksene. Dækningsafgiften er betalt, fordi kiks findes un-
der toldtariffens position 1905, der er en af de nævnte positioner i chokola-
deafgiftslovens kapitel 3. Det forudsættes, at kiksen ikke er afgiftspligtig i
sig selv efter kapitel 1, og der derfor vil være betalt dækningsafgift af cho-
koladestykkerne efter kapitel 3, da chokoladestykker er afgiftspligtige i sig
selv efter kapitel 1. Yoghurt findes under toldtariffens position 0403, der
ikke er blandt de nævnte positioner i kapitel 3. Der vil derfor ikke skulle
betales dækningsafgift af de afgiftspligtige bestanddele, yoghurten indehol-
der. Anvendelsen af den foreslåede bestemmelse i § 22, stk. 12, er ikke be-
tinget af, at varerne leveres til udlandet.
Det foreslås i 2. pkt., at registrerede varemodtagere uden bevilling, efter ud-
løbet af hver afgiftsperiode, frem for at søge Skatteforvaltningen om godt-
gørelse, i stedet kan angive afgift af afgiftspligtige varer, der er anvendt til
fremstilling af varer, der ikke er afgiftspligtige efter kapitel 1, og som ikke
ved modtagelse fra udlandet ville være afgiftspligtige efter kapitel 3, jf. § 10
a, stk. 3, på afgiftsangivelsen. Dermed indgår den godtgørelsesberettigede
afgift i opgørelsen af afgiftstilsvaret.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at virksomheder, der er registreret
som varemodtagere, kan opnå godtgørelse i de samme situationer som i det
foreslåede 1. pkt. gennem det afgiftsregnskab, de fører efter chokoladeaf-
giftslovens § 10 a, stk. 3. Virksomheder, der er registreret som varemodta-
gere, skal derfor ikke ansøge om godtgørelse hos Skatteforvaltningen.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
168
L 119c - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
UDKAST
Til § 3
Det fremgår af forbrugsafgiftslovens § 13, at der af røgfri tobak, som er
lovlig at markedsføre efter lov om tobaksvarer m.v., skal betales en afgift
på 461 kr. og 37 øre pr. kg.
Det fremgår af forbrugsafgiftslovens § 13 b, stk. 1, at der af nikotinproduk-
ter, som ikke er afgiftspligtige efter § 13 eller § 13 a, stk. 1, eller tobaksaf-
giftsloven skal betales en afgift på 5,5 øre pr. mg nikotin.
Det følger af den foreslåede ændring af
§ 13,
at »461 kr. og 37 øre« ændres
til »1.147 kr. og 8 øre«.
Det følger af den foreslåede ændring af
§ 13 b, stk. 1,
at »5,5 øre« ændres til
»10 øre«.
Formålet med ændringerne er at forhøje afgiften på nikotinprodukter og røg-
fri tobak med henblik på at begrænse produkternes tilgængelighed for børn
og unge, som er de primære forbrugere af disse produkter.
Det foreslås, at afgiftsforhøjelserne træder i kraft den 1. juni 2024, jf. lov-
forslagets § 12, stk. 3. Det betyder i relation til reglerne om begrænsning af
salg og opbevaring i forbindelse med fremtidige afgiftsforhøjelser på bl.a.
nikotinprodukter og røgfri tobak i forbrugsafgiftslovens § 13 d, stk. 6 og 7,
(de såkaldte clean market-regler), at forbuddet mod salg af nikotinprodukter
og røgfri tobak med gamle stempelmærker træder i kraft fra og med den 1.
september 2024, mens forbuddet mod opbevaring af nikotinprodukter og
røgfri tobak med gamle stempelmærker indtræder fra og med den 1. oktober
2024.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7.1. i lovforslagets almindelige bemærknin-
ger.
Til nr. 3 og 4
Forbrugsafgiftslovens § 13 d, stk. 6 og 7, fastsætter reglerne for begræns-
ning af salg (clean market) i forbindelse med fremtidige afgiftsforhøjelse af
afgifterne på røgfri tobak, nikotinholdige væsker og nikotinprodukter.
169
L 119c - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
UDKAST
Det fremgår af forbrugsafgiftslovens § 13 d, stk. 6, at afgiftspligtige varer,
der er udleveret fra en registreret oplagshaver, og som er påført stempel-
mærker, der var gældende før en afgiftsforhøjelses ikrafttræden, ikke må
sælges i erhvervsmæssigt øjemed her i landet, når der er forløbet 3 måneder
fra afgiftsforhøjelsens ikrafttræden.
Det betyder, at røgfri tobak, nikotinprodukter eller nikotinholdig væske, der
er udleveret fra en registreret oplagshaver, og som er påført stempelmærker,
der var gældende før en afgiftsforhøjelses ikrafttræden, alene må sælges i
erhvervsmæssigt øjemed i en begrænset periode på 3 måneder, fra afgifts-
forhøjelsen trådte i kraft. Ved stempelmærker, der var gældende før en af-
giftsforhøjelses ikrafttræden, forstås stempelmærker, hvor afgiften er bereg-
net ud fra de afgiftssatser, der var gældende, før afgiftsforhøjelsen trådte i
kraft. Salg af røgfri tobak, nikotinprodukter og nikotinholdig væske i er-
hvervsmæssigt øjemed omfatter enhver virksomhed, der som led i udøvel-
sen af sit erhverv sælger røgfri tobak, nikotinprodukter eller nikotinholdig
væske, der er udleveret fra en registreret oplagshaver. Bestemmelsen omfat-
ter således blandt andet grossister og detailhandlere, der handler med røgfri
tobak, nikotinprodukter eller nikotinholdige væsker. Grossister og detail-
handlere vil således have 3 måneder, fra en afgiftsforhøjelse er trådt i kraft,
til at sælge røgfri tobak, nikotinprodukter og nikotinholdige væsker, som er
påført stempelmærker, der var gældende, før afgiftsforhøjelsen trådte i kraft.
Det betyder eksempelvis, at hvis en afgiftsforhøjelse træder i kraft den 1.
januar, vil den omtalte 3-måneders-periode være fra og med den 1. januar
til og med den 31. marts. Forbuddet mod salg af røgfri tobak, nikotinpro-
dukter og nikotinholdige væsker med gamle stempelmærker indtræder der-
med fra og med den 1. april.
Det er alene virksomheder, der som led i udøvelsen af deres erhverv sælger
røgfri tobak, nikotinprodukter eller nikotinholdig væske, der er udleveret fra
en registreret oplagshaver, som lovligt må sælge røgfri tobak, nikotinpro-
dukter og nikotinholdig væske med gamle stempelmærker i en periode på 3
måneder, fra afgiftsforhøjelsen er trådt i kraft. Bestemmelsen omfatter der-
imod ikke registrerede oplagshaveres lagre af detailsalgspakninger med røg-
fri tobak, nikotinprodukter eller nikotinholdig væske, som er påført stem-
pelmærker, der var gældende før en afgiftsforhøjelses ikrafttræden, men
som ikke er udleveret inden afgiftsforhøjelsens ikrafttræden.
Det betyder, at registrerede oplagshavere, der har egne detailudsalg ikke må
sælge røgfri tobak, nikotinholdige væsker og nikotinprodukter i den begræn-
sede periode på 3 måneder efter § 13 d, stk. 6, i forbindelse med en fremtidig
afgiftsforhøjelse.
170
L 119c - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
UDKAST
Det fremgår af § 13 d, stk. 7, at virksomheder, der ikke er registrerede op-
lagshavere, ikke må opbevare afgiftspligtige varer, som er påført stempel-
mærker, der var gældende før en afgiftsforhøjelses ikrafttræden, når der er
forløbet 4 måneder fra afgiftsforhøjelsens ikrafttræden.
Det betyder, at virksomheder, der ikke er registreret som oplagshaver, og
som efter 3 måneder fra en afgiftsforhøjelse er trådt i kraft, stadig har et
lager af røgfri tobak, nikotinprodukter eller nikotinholdig væske, som er på-
ført stempelmærker, der var gældende før afgiftsforhøjelsens ikrafttræden,
har 1 måned til enten at returnere disse varer til den registrerede oplagshaver
eller tilintetgøre dem. Bestemmelsen omfatter blandt andet grossister og de-
tailhandlere, der handler med røgfri tobak, nikotinprodukter eller nikotin-
holdig væske. Ved stempelmærker, der var gældende før en afgiftsforhøjel-
ses ikrafttræden, forstås stempelmærker, hvor afgiften er beregnet ud fra de
afgiftssatser, der var gældende, før afgiftsforhøjelsen trådte i kraft. Varerne
skal returneres senest 4 måneder, efter at en afgiftsforhøjelse er trådt i kraft.
Det betyder eksempelvis, at hvis en afgiftsforhøjelse træder i kraft den 1.
januar, vil den omtalte periode på 4 måneder være fra og med den 1. januar
til og med den 30. april. Forbuddet mod opbevaring af varer med gamle
stempelmærker indtræder dermed fra og med den 1. maj.
Bestemmelsen fastsætter således reglerne for virksomheder, der ikke er re-
gistreret som oplagshavere.
Det foreslås, at der i forbrugsafgiftslovens
§ 13 d, stk. 6,
efter »måneder fra
afgiftsforhøjelsens ikrafttræden« indsættes », jf. dog stk. 8«.
Det foreslås herudover, at der i
§ 13 d, stk. 7,
efter »måneder fra afgiftsfor-
højelsens ikrafttræden« indsættes », jf. dog stk. 9«.
Det foreslåede er en konsekvens af lovforslagets § 3, nr. 5, hvor det foreslås
at indsætte fire nye stykker i forbrugsafgiftslovens § 13 d, som bestemmel-
sens stk. 8-11, hvori det foreslås at fastsætte særlige regler om begrænsning
af salg og opbevaring for oplagshavere med egne detailudsalg.
Til nr. 5
Røgfri tobak, nikotinholdige væsker og nikotinprodukter er afgiftspligtige
efter forbrugsafgiftslovens §§ 13, 13 a og 13 b, som findes i forbrugsafgifts-
lovens afsnit IX.
171
L 119c - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
UDKAST
Efter forbrugsafgiftslovens § 14, stk. 1, 1. pkt., skal virksomheder, der frem-
stiller eller fra udlandet modtager afgiftspligtige varer, registreres som op-
lagshaver hos Skatteforvaltningen. Det samme skal virksomheder, der om-
pakker eller omhælder varer omfattet af afsnit IX, jf. § 14, stk. 1, 2. pkt.
Afgiften af røgfri tobak, nikotinholdige væsker og nikotinprodukter afreg-
nes over en såkaldt stempelmærkeordning. Det indebærer, at detailsalgspak-
ninger med afgiftspligtige varer, som registrerede oplagshavere udleverer,
skal være påført stempelmærker, jf. § 13 d, stk. 4, 1. pkt.
Stempelmærkerne, som er påført de varer, som de registrerede oplagshavere
udleverer, skal være til den gældende afgiftssats.
Forbrugsafgiftslovens § 13 d, stk. 6 og 7, fastsætter reglerne for begræns-
ning af salg (clean market) i forbindelse med fremtidige afgiftsforhøjelser
af afgifterne på røgfri tobak, nikotinholdige væsker og nikotinprodukter.
Bestemmelserne fastsætter reglerne for virksomheder, der ikke er registre-
rede som oplagshavere, hvilket blandt andet omfatter grossister og detail-
handlere.
Der er ikke fastsat særlige regler for registrerede oplagshavere, som har egne
detailudsalg. Derfor må disse virksomheder ikke sælge afgiftspligtige varer
med stempelmærker med ”gammel” afgift ved fremtidige afgiftsforhøjelser
i deres detailudsalg efter reglerne i § 13 d, stk. 6 og 7, men skal sælge varer
med stempelmærker til de nye afgiftssatser fra afgiftsforhøjelsens ikrafttræ-
den. Det stiller disse virksomheder dårligere end virksomheder, der alene er
grossister eller detailhandlere, uden at være registreringspligtige.
Det foreslås derfor at indsætte særregler for registrerede oplagshavere med
egne detailudsalg ved i forbrugsafgiftsloven at indsætte
§ 13 d, stk. 8-11.
Det foreslås i
stk. 8,
at registrerede oplagshavere senest 3 måneder efter en
afgiftsforhøjelses ikrafttræden skal anmode Skatteforvaltningen om godtgø-
relse af ikkebrugte stempelmærker, der var gældende før en afgiftsforhøjel-
ses ikrafttræden.
Det foreslåede vil betyde, at registrerede oplagshavere
uanset om de har
egne detailudsalg eller ej
senest 3 måneder efter en afgiftsforhøjelses
ikrafttræden vil skulle anmode Skatteforvaltningen om godtgørelse af virk-
somhedens ikkebrugte stempelmærker med gammel afgift.
Det foreslås i
stk. 9, 1. pkt.,
at afgiftspligtige varer, som en registreret op-
lagshaver sælger fra egne detailudsalg, og som er påført stempelmærker, der
172
L 119c - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
UDKAST
var gældende før en afgiftsforhøjelses ikrafttræden, ikke må sælges i er-
hvervsmæssigt øjemed her i landet, når der er forløbet 3 måneder fra afgifts-
forhøjelsens ikrafttræden.
Det foreslåede vil betyde, at røgfri tobak, nikotinprodukter eller nikotinhol-
dig væske, som en registreret oplagshaver sælger fra egne detailudsalg, og
som er påført stempelmærker, der var gældende før en afgiftsforhøjelses
ikrafttræden, alene må sælges i erhvervsmæssigt øjemed i en begrænset pe-
riode på 3 måneder, fra afgiftsforhøjelsen trådte i kraft. Ved stempelmærker,
der var gældende før en afgiftsforhøjelses ikrafttræden, forstås stempelmær-
ker, hvor afgiften er beregnet ud fra de afgiftssatser, der var gældende, før
afgiftsforhøjelsen trådte i kraft. Registrerede oplagshavere med egne detail-
udsalg vil således have 3 måneder fra en afgiftsforhøjelse er trådt i kraft, til
at sælge røgfri tobak, nikotinprodukter og nikotinholdige væsker fra deres
egne detailudsalg, som er påført stempelmærker, der var gældende, før af-
giftsforhøjelsen trådte i kraft. Det betyder eksempelvis, at hvis en afgiftsfor-
højelse træder i kraft den 1. januar, vil den omtalte 3 måneders periode være
fra og med den 1. januar til og med den 31. marts. Forbuddet mod salg af
røgfri tobak, nikotinprodukter og nikotinholdige væsker med gamle stem-
pelmærker indtræder dermed fra og med den 1. april.
Det er alene salget af røgfri tobak, nikotinholdige væsker og nikotinproduk-
ter med gamle stempelmærker til private forbrugere her i landet fra den re-
gistrerede oplagshavers egne detailudsalg, som lovligt må ske i en periode
på 3 måneder, fra afgiftsforhøjelsen er trådt i kraft. Bestemmelsen omfatter
derimod ikke udlevering fra den registrerede oplagshaver til andre end pri-
vate forbrugere her i landet (f.eks. grossister eller detailhandlere). Denne
udlevering vil i stedet skulle ske ifølge de almindelige regler, der gælder for
registrerede oplagshavere, og dermed vil udlevering skulle ske til de afgifts-
satser, der er gældende efter afgiftsforhøjelsens ikrafttræden.
Det foreslåede vil desuden betyde, at registrerede oplagshavere med egne
detailudsalg, når der er gået 3 måneder efter, at en afgiftsforhøjelse er trådt
i kraft, har pligt til at sikre, at der er betalt afgift efter de satser, som er
gældende efter afgiftsforhøjelsens ikrafttræden, af de varer, som de sælger.
Dette vil blandt andet kunne sikres ved at kontrollere varens afgiftskode.
Hvis der er forløbet 3 måneder, fra en afgiftsforhøjelse er trådt i kraft, og
det konstateres, at en registreret oplagshaver med egne detailudsalg omfattet
af bestemmelsen fortsat har afgiftspligtige varer omfattet af § 13, § 13 a, stk.
1, eller § 13 b, stk. 1, med gamle stempelmærker i forretningslokalet til de-
tailhandlen, vil der
medmindre det konstateres i umiddelbar nærhed af 3-
173
L 119c - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
UDKAST
månedersfristens udløb
være en formodning for, at den pågældende har
solgt varerne i erhvervsmæssigt øjemed efter 3-månedersfristens udløb og
dermed overtrådt den foreslåede bestemmelse i stk. 9.
En oplagshaver må gerne opbevare afgiftspligtige varer med gamle stem-
pelmærker i oplagshaverens godkendte lokaler (oplag), hvis oplagshaveren
ikke har separate lagerlokaler til detailhandlen. Der vil være en formodnin-
gen for, at der er solgt varer med gamle stempelmærker i erhvervsmæssigt
øjemed efter 3-månedersfristens udløb, hvis oplagshaveren har solgt varer
til en pris, der vurderes for lav til at kunne være påført stempelmærker med
afgiftssatsen efter afgiftsforhøjelsens ikrafttræden.
Det foreslås i
stk. 9, 2. pkt.,
at den registrerede oplagshaver skal udarbejde
en lageropgørelse over virksomhedens afgiftspligtige varer påsat stempel-
mærker, der var gældende før en afgiftsforhøjelses ikrafttræden, og som skal
sælges i virksomhedens egne detailudsalg, og virksomhedens ikkebrugte
stempelmærker, der var gældende før en afgiftsforhøjelses ikrafttræden.
Det foreslåede betyder, at registrerede oplagshavere med egne detailudsalg,
som ønsker at benytte muligheden for at sælge afgiftspligtige varer, der er
påsat stempelmærker, der var gældende før en afgiftsforhøjelses ikrafttræ-
den fra deres egne detailudsalg, vil skulle udarbejde en lageropgørelse over
de varer, som skal sælges i den registrerede oplagshavers egne detailudsalg.
Lageropgørelsen vil skulle indeholde en oversigt over virksomhedens af-
giftspligtige varer påsat stempelmærker, der var gældende før en afgiftsfor-
højelses ikrafttræden, og som skal sælges i den registrerede oplagshavers
egne detailudsalg, og virksomhedens ikkebrugte stempelmærker, der var
gældende før en afgiftsforhøjelses ikrafttræden.
Det foreslås i
stk. 9, 3. pkt.,
at lageropgørelsen efter 2. pkt. skal indsendes
til Skatteforvaltningen senest 14 dage efter afgiftsforhøjelsens ikrafttræden.
Det foreslåede vil betyde, at registrerede oplagshavere med egne detailud-
salg, som ønsker at benytte muligheden for at sælge afgiftspligtige varer,
der er påsat stempelmærker, der var gældende før en afgiftsforhøjelses
ikrafttræden, fra deres egne detailudsalg, vil skulle indsende den udarbejde
lageropgørelse til Skatteforvaltningen senest 14 dage efter en fremtidig af-
giftsforhøjelses ikrafttræden. Hvis afgiftsforhøjelsen således træder i kraft
den 1. januar, så vil lageropgørelsen skulle sendes til Skatteforvaltningen
den 14. januar.
Lageropgørelsen vil skulle indsendes via mail til Skatteforvaltningen. For
virksomhedens afgiftspligtige varer påsat stempelmærker, der var gældende
174
L 119c - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
UDKAST
før en afgiftsforhøjelses ikrafttræden, vil lageropgørelsen bl.a. skulle inde-
holde oplysninger om produktnavn, antal stykker på lager, produktets ind-
hold af nikotin i mg og antal ml eller nettovægt i gram. For virksomhedens
ikkebrugte stempelmærker, der var gældende før en afgiftsforhøjelses
ikrafttræden, vil lageropgørelsen bl.a. skulle indeholde oplysninger om
stempelmærke type (nikotinprodukt, nikotinvæsker eller røgfri tobak), antal
stk., nikotin indhold og ml eller gram.
Det foreslås i
stk. 9, 4. pkt.,
at lageropgørelsen efter 2. pkt. skal afspejle den
registrerede oplagshavers lagerstatus for virksomhedens egne detailudsalg
på tidspunktet for afgiftsforhøjelsens ikrafttræden.
Det foreslåede vil betyde, at hvis en afgiftsforhøjelse træder i kraft den 1.
januar, vil den lageropgørelse, som den registrerede oplagshaver med egne
detailudsalg skal udarbejde, skulle afspejle oplagshaverens lagerstatus af af-
giftspligtige varer påsat stempelmærker, der var gældende før en afgiftsfor-
højelses ikrafttræden, og som den registrerede oplagshaver har til hensigt at
sælge i sine egne detailudsalg, og virksomhedens ikkebrugte stempelmær-
ker, den 31. december kl. 23.59.
Det foreslåede skal ses i sammenhæng med, at det i stk. 9, 3. pkt., foreslås,
at lageropgørelsen skal indsendes til Skatteforvaltningen senest 14 dage ef-
ter tidspunktet for afgiftsforhøjelsens ikrafttræden (i eksemplet den 14. ja-
nuar).
Det foreslås i
stk. 9, 5. pkt.,
at varer, som indgår i lageropgørelsen efter 2.
pkt., skal holdes adskilt fra de øvrige varer i virksomhedens oplag, og det
skal være muligt ud fra lageropgørelsen og virksomhedens regnskab at iden-
tificere de varer på oplaget, som indgår i lageropgørelsen.
Det foreslåede vil betyde, at registrerede oplagshavere med egne detailud-
salg, som ikke har separate forretningslokaler til deres detailudsalg, men
f.eks. sælger varerne via en netbutik direkte fra virksomhedens godkendte
lokaler (oplag), vil skulle holde varer, som indgår i lageropgørelsen efter 2.
pkt., adskilt fra de øvrige varer i virksomhedens oplag i 3 måneders perio-
den, og det skal være muligt ud fra lageropgørelsen og virksomhedens regn-
skab at identificere de varer på oplaget, som indgår i lageropgørelsen.
Hvis Skatteforvaltningen i forbindelse med en eventuel kontrol ikke kan
identificere de varer på oplaget, som indgår i lageropgørelsen, så vil den
registrerede oplagshaver således ikke have overholdt denne forpligtelse.
175
L 119c - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
UDKAST
Det foreslås i
stk. 9, 6. pkt.,
at det alene er afgiftspligtige varer, som er med-
taget i lageropgørelse efter 2. pkt., der må sælges med stempelmærker, der
var gældende før en afgiftsforhøjelses ikrafttræden efter 1. pkt. i den regi-
strerede oplagshavers egne detailudsalg.
Det foreslåede vil betyde, at den registrerede oplagshaver i sine egne detail-
udsalg alene må sælge de afgiftspligtige varer, der er påsat stempelmærker,
der var gældende før en afgiftsforhøjelses ikrafttræden, der er medtaget i
lageropgørelsen efter det foreslåede stk. 9, 2. pkt.
Dermed må den registrerede oplagshaver ikke anvende de ikkebrugte stem-
pelmærker, som den registrerede oplagshaver skal medtage i lageropgørel-
sen efter det foreslåede stk. 9, 2. pkt., til at påføre afgiftspligtige varer efter
ikrafttrædelsen af en afgiftsforhøjelse.
Det foreslås i
stk. 10,
at afgiftspligtige varer, som er påført stempelmærker,
der var gældende før en afgiftsforhøjelses ikrafttræden, ikke må opbevares
i lokalerne til den registrerede oplagshavers egne detailudsalg, når der er
forløbet 4 måneder fra afgiftsforhøjelsens ikrafttræden, og disse lokaler er
adskilt fra oplagshaverens godkendte lokaler.
Det foreslåede vil betyde, at en registreret oplagshaver med egne detailud-
salg, som efter 3 måneder fra en afgiftsforhøjelse er trådt i kraft, stadig har
et lager af røgfri tobak, nikotinprodukter eller nikotinholdig væske, som er
påført stempelmærker, der var gældende før afgiftsforhøjelsens ikrafttræ-
den, i lokalerne til den registrerede oplagshavers egne detailudsalg, som er
adskilt fra oplagshaverens godkendte lokaler, har 1 måned til enten at flytte
disse varer til den registrerede oplagshavers godkendte lokaler (oplag) eller
tilintetgøre dem. Ved stempelmærker, der var gældende før en afgiftsforhø-
jelses ikrafttræden, forstås stempelmærker, hvor afgiften er beregnet ud fra
de afgiftssatser, der var gældende, før afgiftsforhøjelsen trådte i kraft. Va-
rerne skal flyttes eller tilintetgøres senest 4 måneder, efter at en afgiftsfor-
højelse er trådt i kraft. Det betyder eksempelvis, at hvis en afgiftsforhøjelse
træder i kraft den 1. januar, vil den omtalte periode på 4 måneder være fra
og med den 1. januar til og med den 30. april. Forbuddet mod opbevaring af
varer med gamle stempelmærker i lokalerne til den registrerede oplagsha-
vers egne detailudsalg, som er adskilt fra oplagshaverens godkendte lokaler
(oplag), indtræder dermed den 1. maj.
Det er den registrerede oplagshaver med egne detailudsalg, der bærer an-
svaret for, at der 4 måneder efter, at en afgiftsforhøjelse er trådt i kraft, ikke
opbevares røgfri tobak, nikotinprodukter eller nikotinholdige væsker, som
176
L 119c - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
UDKAST
er påført stempelmærker, der var gældende før afgiftsforhøjelsens ikrafttræ-
den lokalerne til den registrerede oplagshavers egne detailudsalg, som er
adskilt fra oplagshaverens godkendte lokaler oplag.
Hvis der er forløbet 4 måneder, fra en afgiftsforhøjelse er trådt i kraft, og
det konstateres, at en registreret oplagshaver omfattet af bestemmelsen fort-
sat opbevarer afgiftspligtige varer omfattet af § 13, § 13 a, stk. 1, eller § 13
b, stk. 1, med gamle stempelmærker, i lokalerne til den registrerede oplags-
havers egne detailudsalg, vil der
medmindre det konstateres i umiddelbar
nærhed af 4-månedersfristens udløb
være en formodning for, at den på-
gældende har solgt eller forsøgt at sælge varerne i egne detailudsalg, og så-
ledes har unddraget eller forsøgt at unddrage afgift.
Det betyder, at Skatteforvaltningen med hjemmel i toldlovens § 83 efter en
konkret vurdering vil have mulighed for at tage varerne i bevaring eller an-
mode om, at de pågældende varer beslaglægges, selv om der alene vil kunne
straffes for overtrædelse af det foreslåede § 13 d, stk. 10, om opbevaring.
Forbuddet mod opbevaring gælder ikke for oplagshaverens godkendte loka-
ler, da en oplagshaver har godkendte lokaler til f.eks. at opbevare varer, der
ikke er betalt afgift af eller varer, der tages retur (f.eks. i forbindelse med
”clean market”-regler).
Det foreslås i
stk. 11, 1. pkt.,
at for registrerede oplagshavere omfattet af stk.
9 og 10 skal antallet af ikkebrugte stempelmærker, som er omfattet af den
registrerede oplagshavers anmodning efter 1. pkt., svare til det antal, der er
anført på lageropgørelsen i stk. 9, 2. pkt.
Det foreslåede vil betyde, at det antal ikkebrugte stempelmærker, som den
registrerede oplagshaver efter det foreslåede stk. 11, 1. pkt., anmoder Skat-
teforvaltningen om godtgørelse for, vil skulle svare til det antal ikkebrugte
stempelmærker, som virksomheden har angivet på lageropgørelsen efter det
foreslåede stk. 9, 2. pkt., og som virksomheden har indsendt til Skattefor-
valtningen efter det foreslåede stk. 9, 3. pkt.
Det foreslås i
stk. 11, 2. pkt.,
at hvis dette er tilfældet, eller hvis den registre-
rede oplagshaver ikke rettidigt indsender en anmodning efter stk. 8, opkræ-
ver Skatteforvaltningen et beløb svarende til differencen mellem dem gamle
og den nye afgift af det manglende kvantum.
Det foreslåede vil betyde, at Skatteforvaltningen vil kunne opkræve et beløb
svarende til differencen mellem den gamle og den nye afgift, hvis der er et
177
L 119c - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
UDKAST
manglende kvantum ikkebrugte stempelmærker fra lageropgørelsen omfat-
tet af det foreslåede stk. 9, 2. pkt., og til den mængde ikkebrugte stempel-
mærker, som den registrerede oplagshaver anmoder om godtgørelse for efter
det foreslåede stk. 8. Herudover vil det foreslåede betyde, at hvis en oplags-
haver med eget detailudsalg, som vælger at benytte reglerne i de foreslåede
§ 13 d, stk. 9 og 10, ikke indsender en anmodning om godtgørelse efter det
foreslåede § 13 d, stk. 8, vil Skatteforvaltningen kunne opkræve et beløb
svarende til differencen mellem den gamle og den nye afgift af samtlige
stempelmærker på lageropgørelsen, da disse vil udgøre det manglende kvan-
tum.
Baggrunden for bestemmelsen er, at det må formodes, at den registrerede
oplagshaver har påsat de omhandlede stempelmærker på dennes produkter
og solgt disse produkter med en gammel afgift i strid med reglerne.
Det foreslås, at de særlige regler om begrænsning af salg og opbevaring af
røgfri tobak, nikotinholdige væsker og nikotinprodukter i forbindelse med
fremtidige afgiftsforhøjelser for oplagshavere med egne detailudsalg træder
i kraft samtidig med de foreslåede afgiftsforhøjelser for nikotinprodukter og
røgfri tobak den 1. juni 2024. Det vil sige, at oplagshavere med egne detail-
udsalg vil kunne anvende de særlige regler om begrænsning af salg og op-
bevaring af røgfri tobak, nikotinholdige væsker og nikotinprodukter, når af-
giftsforhøjelserne for nikotinprodukter og røgfri tobak træder i kraft den 1.
juni 2024.
Til nr. 6
Regler om straf for overtrædelse af forbrugsafgiftsloven fremgår af for-
brugsafgiftslovens § 22.
Det følger af forbrugsafgiftslovens § 22, stk. 1, at den, der forsætligt eller
groft uagtsomt overtræder en række nærmere angivne bestemmelser oplistet
i nr. 1-5, straffes med bøde. I nr. 2 henvises bl.a. til § 13 d, stk. 1, hvoraf det
følger af 1. pkt., at afgiftspligtige varer omfattet af § 13, § 13 a, stk. 1, eller
§ 13 b, stk. 1, skal være pakket i detailsalgspakninger senest 1 måned efter
fremstillingen af varen her i landet eller modtagelsen af varen fra udlandet.
Efter 2. pkt. skal detailsalgspakninger påføres et stempelmærke ved pakning
af varen heri eller senest ved modtagelsen fra udlandet, hvis de afgiftsplig-
tige varer modtages fra udlandet i detailsalgspakninger.
178
L 119c - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
UDKAST
Det følger endvidere af forbrugsafgiftslovens § 22, stk. 4, at der kan pålæg-
ges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelo-
vens 5. kapitel.
I henhold til forbrugsafgiftslovens § 22 a, finder reglerne i opkrævningslo-
vens §§ 18 og 19 tilsvarende anvendelse på sager om overtrædelse af for-
brugsafgiftsloven.
Det følger af forbrugsafgiftslovens § 22 a, jf. opkrævningslovens § 18, at
bødesager om overtrædelse af bestemmelser i forbrugsafgiftsloven kan af-
sluttes af Skatteforvaltningen med et administrativt bødeforelæg, hvis den
pågældende erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til at
betale bøden inden for en nærmere angivet frist.
Det foreslås i forbrugsafgiftslovens
§ 22, stk. 1, nr. 2,
at »3-7« ændres til
»3-10 og stk. 11, 1. pkt.«
Det betyder, at den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder de fore-
slåede bestemmelser i § 13 d, stk. 7-10 og stk. 11, 1. pkt., vil kunne straffes
med bøde.
Der vil således kunne straffes med bøde ved overtrædelser, der begås for-
sætligt eller groft uagtsomt, af § 13 d, stk. 9, 1. pkt., hvorefter varer, som en
registreret oplagshaver sælger fra egne detailudsalg, og som er påført stem-
pelmærker, der var gældende før en afgiftsforhøjelses ikrafttræden, ikke må
sælges i erhvervsmæssigt øjemed her i landet, når der er forløbet 3 måneder
fra afgiftsforhøjelsens ikrafttræden. Ligeledes vil der kunne straffes med
bøde ved overtrædelser, der begås forsætligt eller groft uagtsomt, af § 13 d,
stk. 9, 2. pkt., hvorefter registrerede oplagshavere skal udarbejde en lager-
opgørelse over virksomhedens afgiftspligtige varer påsat stempelmærker,
der var gældende før en afgiftsforhøjelses ikrafttræden, og virksomhedens
ikkebrugte stempelmærker, der var gældende før en afgiftsforhøjelses
ikrafttræden. Der vil herudover kunne straffes med bøde ved overtrædelser,
der begås forsætligt eller groft uagtsomt, af § 13 d, stk. 9, 3. pkt., hvorefter
lageropgørelsen efter det foreslåede stk. 9, 2. pkt., skal indsendes til Skatte-
forvaltningen senest 14 dage efter afgiftsforhøjelsens ikrafttræden. Endvi-
dere vil der kunne straffes med bøde ved overtrædelser, der begås forsætligt
eller groft uagtsomt, af § 13 d, stk. 9, 4. pkt., hvorefter lageropgørelsen efter
det foreslåede stk. 9, 2. pkt., skal afspejle den registrerede oplagshavers la-
gerstatus på tidspunktet for afgiftsforhøjelsens ikrafttræden. Tilsvarende vil
der kunne straffes med bøde ved overtrædelser, der begås forsætligt eller
groft uagtsomt, af § 13 d, stk. 9, 5. pkt., hvorefter varer, som indgår i lager-
179
L 119c - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
UDKAST
opgørelsen efter det foreslåede stk. 9, 2. pkt., skal holdes adskilt fra de øv-
rige varer i virksomhedens oplag, og det skal være muligt ud fra lageropgø-
relsen og virksomhedens regnskab at identificere de varer på oplaget, som
indgår i lageropgørelsen. Endvidere vil der kunne straffes med bøde ved
overtrædelser, der begås forsætligt eller groft uagtsomt, af § 13 d, stk. 9, 6.
pkt., hvorefter det alene er afgiftspligtige varer, som er medtaget i lagerop-
gørelsen efter det foreslåede stk. 9, 2. pkt., der må sælges med stempelmær-
ker, der var gældende før en afgiftsforhøjelses ikrafttræden efter det foreslå-
ede stk. 9, 1. pkt.
Herudover vil der kunne straffes med bøde ved overtrædelser, der begås for-
sætligt eller groft uagtsomt, af § 13 d, stk. 10, hvorefter afgiftspligtige varer,
som er påført stempelmærker, der var gældende før en afgiftsforhøjelses
ikrafttræden, ikke må opbevares i lokalerne til den registrerede oplagshavers
egne detailudsalg, når der er forløbet 4 måneder fra afgiftsforhøjelsens
ikrafttræden, når disse lokaler er adskilt fra oplagshaverens godkendte loka-
ler.
Endelig vil der kunne straffes med bøde ved overtrædelser, der begås for-
sætligt eller groft uagtsomt, af § 13 d, stk. 11, 1. pkt., hvorefter antallet af
ikkebrugte stempelmærker, som er omfattet af den registrerede oplagsha-
vers anmodning efter det foreslåede stk. 8, skal svare til det antal, der er
anført på lageropgørelsen i det foreslåede stk. 9, 2. pkt.
En overtrædelse af de tidsmæssige begrænsninger vil være begået, når det
er konstateret, at en af de tidmæssige begrænsninger er overtrådt i relation
til en eller flere varer. Hvis den pågældende gøres bekendt med overtrædel-
sen, og det efterfølgende igen konstateres, at en af de tidsmæssige begræns-
ninger er overtrådt, vil der være tale om endnu en overtrædelse. En overtræ-
delse af manglende indsendelse af lageropgørelsen vil være begået, når det
er konstateret, at en oplagshaver med egne detailudsalg har benyttet sig af
muligheden for at sælge varer med gammel afgift efter stk. 9 uden at have
indsendt en lageropgørelse. En manglende adskillelse af varerne i den regi-
strerede oplagshavers lokaler vil være begået, når det er konstateret, at det
ikke er muligt ved en kontrol at få det fornødne overblik over, hvilke varer,
der er omfattet af lageropgørelsen, og hvilke varer, der ikke er omfattet af
lageropgørelsen. En overtrædelse af, at antallet af ikkebrugte stempelmær-
ker, som er omfattet af den registrerede oplagshavers anmodning om godt-
gørelse og det antal ikkebrugte stempelmærker, der er anført på lageropgø-
relsen, vil være begået, når antallet ikke er ens.
180
L 119c - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
UDKAST
Sagerne vil kunne afsluttes af Skatteforvaltningen med et administrativt bø-
deforelæg, hvis betingelserne herfor er opfyldt, jf. opkrævningslovens § 18.
Hvis betingelserne ikke er opfyldt, f.eks. fordi den pågældende ikke erken-
der sig skyldig i forholdet, vil Skatteforvaltningen skulle oversende sagen
til politiet med henblik på, at sagen afgøres ved domstolene.
Juridiske personer, der begår overtrædelserne, vil kunne pålægges strafan-
svar herfor efter reglerne i straffelovens 5. kapitel, jf. forbrugsafgiftslovens
§ 22, stk. 4.
Det er forudsat, at bødeniveauet for overtrædelser af de nye bestemmelser i
forbrugsafgiftslovens § 13 d, stk. 7-10 og stk. 11, 1. pkt., jf. § 22, stk. 1, nr.
2, vil skulle udgøre 10.000 kr. pr. overtrædelse. Det er endvidere forudsat,
at der ved bødeudmålingen vil skulle ske absolut kumulation, således at der
ved overtrædelser af bestemmelserne i alle tilfælde udmåles en bøde på
10.000 kr. for hver overtrædelse, uanset om pådømmelsen eller vedtagelsen
sker ved én eller flere sager.
Fastsættelsen af straffen vil bero på domstolenes konkrete vurdering i det
enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne strafni-
veau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den kon-
krete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. her-
ved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens 10. kapi-
tel.
Efter den foreslåede ændring vil den, der forsætligt eller groft uagtsomt
overtræder forbrugsafgiftslovens § 13 d, stk. 1 og 3-7, som hidtil kunne
straffes med bøde.
Til § 4
Det fremgår af kildeskattelovens § 66 A, stk. 1, 3. pkt., at den, der foretager
udbetalingen eller godskrivningen, samtidig med royaltyskattens indbeta-
ling til Skatteforvaltningen skal give oplysning til Skatteforvaltningen
herom i en form, skatteministeren foreskriver. Fristen for indsendelse af
disse angivelser er den samme som den indeholdelsespligtiges frist for ind-
beretning til indkomstregisteret vedrørende indeholdt A-skat og arbejdsmar-
kedsbidrag i måneden efter udbetalingen eller godskrivningen af royaltyen.
For mindre virksomheder (250.000 kr. eller mindre i årligt indeholdt ar-
bejdsmarkedsbidrag eller 1 mio. kr. eller mindre i indeholdt A-skat) er denne
frist den 10. i måneden efter udbetalingen eller godskrivningen af royalty,
181
L 119c - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
UDKAST
dog er angivelsesfristen for udbetaling eller godskrivning foretaget i decem-
ber den 17. i januar. For andre virksomheder er fristen den sidste hverdag i
måneden efter udbetalingen eller godskrivningen af royalty.
Bestemmelsen stiller ikke krav om sådanne angivelser i de tilfælde, hvor der
sker udbetaling eller godskrivning af royalty til begrænset skattepligtige
uden indeholdelse af royaltyskat. Det fremgår således af kildeskattelovens
§ 66 A, stk. 1, 3. pkt., at oplysning om udbetalingen eller godskrivningen af
royalty skal indgives
til Skatteforvaltningen ”samtidig med royaltyskattens
indbetaling”.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.10 i de almin-
delige bemærkninger til lovforslaget.
Det følger af den foreslåede nyaffattelse af kildeskattelovens
§ 66 A, stk. 1,
3. pkt.,
at personer, dødsboer, selskaber, fonde, foreninger, institutioner m.v.
som nævnt i § 65 C, stk. 1, 2. pkt., og befuldmægtigede som nævnt i § 65 C,
stk. 1, 3. pkt., der foretager udbetaling eller godskrivning af royalty omfattet
af § 65 C, stk. 4, til en person eller et selskab m.v., der er skattepligtig efter
§ 2, stk. 1, nr. 8, eller selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra g, skal oplyse
Skatteforvaltningen om udbetalingen eller godskrivningen af royalty og
eventuelt indeholdt royaltyskat, uanset om der er pligt til at foretage inde-
holdelse af royaltyskat.
Den foreslåede nyaffattelse af kildeskattelovens § 66 A, stk. 1, 3. pkt., vil
indebære, at de personer og selskaber, der er omfattet af kredsen af indehol-
delsespligtige i forhold til royaltyskat, skal indsende angivelse ved udbeta-
ling eller godskrivning af royalty til udenlandske modtagere, uanset om der
er indeholdt royaltyskat ved udbetalingen eller godskrivningen eller ej.
Den omfattede kreds af angivelsespligtige personer og selskaber m.v. vil
være personer, dødsboer, selskaber, fonde, foreninger, institutioner m.v., der
foretager udbetaling eller godskrivning af royalty til begrænset skatteplig-
tige, og som har hjemting her i landet. Hvis den, for hvis regning udbetaling
eller godskrivning af royalty foretages, ikke har hjemting her i landet, og
udbetalingen eller godskrivningen foretages af en anden, der har hjemting
her i landet, vil denne anden omfattes af kredsen af angivelsespligtige per-
soner.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.10 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 5
182
L 119c - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
UDKAST
Til nr. 1
Det fremgår af isafgiftslovens § 1, stk. 9, at ved indførsel eller modtagelse
af afgiftspligtige varer efter stk. 5 kan en virksomhed undlade at lade sig
registrere som varemodtager og betale afgift, hvis mængden af indførte og
modtagne afgiftspligtige varer svarer til en afgift, der ikke overstiger 10.000
kr. årligt.
Efter lovens § 1, stk. 6, svares afgift af is og is-miks, der fremstilles i er-
hvervsmæssigt øjemed i forbindelse med varemodtagelsen her i landet,
medmindre varerne tilføres en virksomhed, der er registreret efter lovens §
3 som oplagshaver.
Det foreslås i isafgiftslovens
§ 1, stk. 9, 1. pkt.,
at »stk. 5« ændres til »stk.
6«, og at der efter »modtagne afgiftspligtige varer« indsættes »opgjort efter
§ 5 a, stk. 1,«.
Det betyder, at det præciseres, at ved indførsel eller modtagelse af afgifts-
pligtige varer efter stk. 6 kan en virksomhed undlade at lade sig registrere
som varemodtager og betale afgift, hvis mængden af indførte og modtagne
afgiftspligtige varer opgjort efter § 5 a, stk. 1, svarer til en afgift, der ikke
overstiger 10.000 kr. årligt.
Det fremgår af lovens § 5 a, stk. 1, at de i § 1, stk. 6, nævnte registrerede
varemodtagere efter udløbet af hver afgiftsperiode skal angive mængden af
de varer, virksomheden har modtaget i perioden, og indbetale afgiften heraf
til Skatteforvaltningen. Angivelsen og betalingen sker efter reglerne i op-
krævningslovens §§ 2, 3 og 5-7 og § 8, nr. 2 og 3.
Forslaget betyder endvidere, at der foretages korrekt henvisning i bestem-
melsen.
Til nr. 2
Det fremgår af isafgiftslovens § 2, stk. 2, at virksomheder omfattet af § 1
kan undlade at lade sig registrere som oplagshaver og betale afgift, hvis
mængden af afgiftspligtige varer opgjort efter § 4, stk. 1, svarer til en afgift,
der ikke overstiger 10.000 kr. årligt.
Lovens § 1 omhandler virksomheder registreret som varemodtagere, mens
lovens § 3, stk. 1, omhandler virksomheder registreret som oplagshavere.
183
L 119c - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
UDKAST
Det foreslås i isafgiftslovens
§ 2, stk. 2, 1. pkt.,
at »§ 1« ændres til »§ 3, stk.
1,«.
Det betyder, at der foretages en korrekt henvisning i bestemmelsen.
Til nr. 3
Det fremgår af isafgiftslovens § 2, stk. 4, at virksomheder omfattet af stk. 2
løbende skal føre regnskab, der dokumenterer, at mængden af afgiftspligtige
varer svarer til en afgift, der ikke overstiger 10.000 kr. årligt.
Lovens § 2, stk. 2, omhandler virksomheder registreret som oplagshavere.
Det foreslås i isafgiftslovens
§ 2, stk. 4, 1. pkt.,
at der efter »stk. 2« indsættes
»og § 1, stk. 9,«.
Det betyder, at regnskabskravet i lovens § 2, stk. 4, også skal finde anven-
delse på varemodtagere registreret efter lovens § 1, stk. 9, således at bestem-
melsen bringes i overensstemmelse med de oprindelige bemærkninger til
bestemmelsen.
Forslaget vil indebære, at alle virksomheder registreret som oplagshavere
og varemodtagere, som er omfattet af bagatelgrænsen, skal føre regnskab,
som det har været tilsigtet med de oprindelige bemærkninger til bestemmel-
sen.
Til nr. 4
Det fremgår af isafgiftslovens § 3, stk. 1, at virksomheder, der erhvervs-
mæssigt fremstiller eller fra udlandet modtager afgiftspligtige varer, skal re-
gistreres som oplagshaver hos Skatteforvaltningen. Virksomheder, der kun
modtager afgiftspligtige varer fra udlandet, kan vælge at anmelde sig som
varemodtager efter § 1, stk. 6.
Det foreslås i isafgiftslovens
§ 3, stk. 1, 2. pkt.,
at ændre »§ 1, stk. 6« til »§
1, stk. 5 og 6«.
Det betyder, at virksomheder, der kun modtager afgiftspligtige varer fra ud-
landet, kan vælge at anmelde sig som varemodtager efter § 1, stk. 5 og 6,
således at bestemmelsen bringes i overensstemmelse med de oprindelige be-
mærkninger til bestemmelsen.
184
L 119c - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
UDKAST
Efter lovens § 1, stk. 5, finder reglerne om registrerede varemodtagere til-
svarende anvendelse for varer, der indføres af en virksomhed registreret ef-
ter toldlovens § 29, jf. dog isafgiftslovens § 3, stk. 1.
Endvidere fremgår det af isafgiftslovens § 5 a, stk. 1, at de i § 1, stk. 6,
nævnte registrerede varemodtagere efter udløbet af hver afgiftsperiode skal
angive mængden af de varer, virksomheden har modtaget i perioden, og ind-
betale afgiften heraf til Skatteforvaltningen.
Det foreslås i isafgiftslovens
§ 5 a, stk. 1, 1. pkt.,
at ændre »§ 1, stk. 6« til
»§ 1, stk. 5 og 6«.
Det betyder, at afgiftsafregningen skal gælde for varemodtagere registreret
efter § 1, stk. 5 og 6, således at bestemmelsen bringes i overensstemmelse
med de oprindelige bemærkninger til bestemmelsen.
Til § 6
Til nr. 1
Der følger af spildevandsafgiftslovens § 11 en godtgørelsesordning, hvoref-
ter visse virksomheder, der oprindeligt har været anset som særligt spilde-
vandstunge produktioner, og hvor spildevandsafgiften derfor ramte hårdt,
kan få tilbagebetalt en andel af afgiften, som har til formål at reducere ud-
ledningen af spildevand og forurenende stoffer.
Det følger af spildevandsafgiftslovens § 11, stk. 1, at virksomheder, der er
registreret efter momsloven, kan få godtgjort 80 pct. af den del af afgiften,
der årligt overstiger 30.000 kr., og som vedrører virksomhedens afgiftsplig-
tige udledning af spildevand efter § 2, stk. 2, eller afledning af spildevand
til spildevandsanlæg omfattet af § 2, stk. 1, når mindst 80 pct. af afgiften
kan henføres til forarbejdning af fisk, krebsdyr, bløddyr og andre hvirvelløse
havdyr eller dele heraf, jf. nr. 1, eller fremstilling af cellulose, jf. nr. 2, eller
fremstilling af rør- og roesukker på baggrund af sukkerroer og sukkerrør, jf.
nr. 3.
Det følger af spildevandsafgiftslovens § 11, stk. 2, at virksomheder, der er
registreret efter momsloven, kan få godtgjort 70 pct. af den del af afgiften,
der årligt overstiger 30.000 kr., og som vedrører virksomhedens afgiftsplig-
tige udledning af spildevand efter § 2, stk. 2, eller afledning af spildevand
til spildevandsanlæg omfattet af § 2, stk. 1, når mindst 80 pct. af afgiften
185
L 119c - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
UDKAST
kan henføres til fremstilling af organiske pigmenter og præparater i forbin-
delse hermed, jf. nr. 1, eller pektinstoffer, pektinater og pektater samt plan-
teslimer og gelateringsmidler, også modificerede, udvundet af vegetabilske
stoffer henhørende under position 1302.20 til og med position 1302.39 i
EU's kombinerede nomenklatur, jf. nr. 2, eller vitaminer, jf. nr. 3.
Det følger spildevandsafgiftslovens § 11, stk. 3, 1. pkt., at virksomheder,
der benytter sig af godtgørelsesmuligheden i stk. 1, skal indberette godtgø-
relsesbeløbet til Skatteforvaltningen, hvis det samlede beløb overstiger
100.000 euro i et kalenderår. Det følger af spildevandsafgiftslovens § 11,
stk. 3, 2. pkt., at omregningen fra danske kroner til euro skal ske efter den
kurs, der gælder den første arbejdsdag i oktober i det år, som indberetningen
vedrører, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. Opgø-
relsen af tilbagebetalingsbeløbet efter stk. 3, 1. pkt., skal ske pr. juridisk
enhed.
Det følger af spildevandsafgiftslovens § 11, stk. 4, 1. pkt., at skatteministe-
ren fastsætter nærmere regler om indberetning og offentliggørelse af oplys-
ninger indberettet efter stk. 3 og oplysninger om virksomhedens navn, virk-
somhedstype, cvr-nummer, størrelse og dato for tildeling. Det fremgår af §
11, stk. 4, 2. pkt., at skatteministeren derudover fastsætter nærmere regler
om, at virksomheder ikke kan opnå tilbagebetaling efter stk. 1, når de ikke
opfylder de til enhver tid gældende betingelser for at modtage statsstøtte.
Det foreslås, at spildevandsafgiftslovens
§ 11
ophæves.
Formålet med ophævelsen af godtgørelsesordningen er at øge incitamentet
til at begrænse udledningen af spildevand og sikre overensstemmelse med
EU-retten. Den foreslåede ændring vil medføre, at momsregistrerede virk-
somheder ikke længere vil kunne opnå godtgørelse af afgiften efter spilde-
vandsafgiftslovens § 11, stk. 1 og 2.
Da godtgørelsesordningen i spildevandsafgiftslovens § 11, stk. 1, foreslås
afskaffet, vil det ikke længere være relevant at indberette godtgørelsesbeløb
til Skatteforvaltningen efter spildevandsafgiftslovens § 11, stk. 3. Der er i
den sammenhæng ikke fortsat behov for at skatteministeren fastsætter nær-
mere regler om indberetning og offentliggørelse efter spildevandsafgiftslo-
vens § 11, stk. 4.
Der henvises i øvrigt til punkt 2.12 i lovforslagets almindelige bemærknin-
ger.
186
L 119c - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
UDKAST
Til nr. 2
Det fremgår af spildevandsafgiftslovens § 12, stk. 1, at virksomheder, der
afleder spildevand til spildevandsanlæg omfattet af § 2, stk. 1, til dokumen-
tation af godtgørelsen efter §§ 10 og 11 skal kunne fremlægge fakturaer eller
særskilte opgørelser, hvoraf størrelsen af afgiften fremgår, jf. § 12, stk. 4.
Det fremgår af spildevandsafgiftslovens § 12, stk. 3, at Skatteforvaltningen
fastsætter de nærmere regler for afgiftsgodtgørelsen efter §§ 10 og 11.
Det foreslås i spildevandsafgiftslovens
§ 12, stk. 1
og
3,
at »§§ 10 og 11«
ændres til »§ 10«.
Ændringen er en konsekvens af, at det i lovforslagets § 6, nr. 1, foreslås, at
spildevandsafgiftslovens § 11 ophæves.
Den foreslåede ændring vil medføre, at det vil følge af spildevandsafgifts-
lovens § 12, stk. 1, at til dokumentation for godtgørelsen efter § 10 skal
virksomheder, der afleder spildevand til spildevandsanlæg omfattet af § 2,
stk. 1, kunne fremlægge fakturaer eller særskilte opgørelser, hvoraf størrel-
sen af afgiften fremgår, jf. § 12, stk. 4.
Den foreslåede ændring vil medføre, at det vil følge af spildevandsafgifts-
lovens § 12, stk. 3, at Skatteforvaltningen fastsætter de nærmere regler for
afgiftsgodtgørelsen efter § 10.
Til nr. 3
Det fremgår af spildevandsafgiftslovens § 12, stk. 4, at spildevandsudledere
omfattet af § 2, stk. 1, efter anmodning fra de i § 10, stk. 1, og § 11 omfattede
virksomheder mindst en gang årligt skal afgive de oplysninger, der er nød-
vendige ved opgørelsen af afgiften efter stk. 1. Skatteministeren kan fast-
sætte regler herom.
Det foreslås i spildevandsafgiftslovens
§ 12, stk. 4, 1. pkt.,
at »og § 11« ud-
går.
Ændringen er en konsekvens af, at det i lovforslagets § 6, nr. 1, foreslås, at
spildevandsafgiftslovens § 11 ophæves.
Den foreslåede ændring vil medføre, at det vil følge af spildevandsafgifts-
lovens § 12, stk. 4, 1. pkt., at spildevandsudledere omfattet af § 2, stk. 1,
efter anmodning fra de i § 10, stk. 1, omfattede virksomheder mindst en
187
L 119c - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
UDKAST
gang årligt skal afgive de oplysninger, der er nødvendige ved opgørelsen af
afgiften af stk. 1.
Til nr. 4
Det fremgår af spildevandsafgiftslovens § 15, stk. 1, at registrerede spilde-
vandsudledere ikke skal indbetale den del af afgiften, som virksomheden er
berettiget til at få tilbagebetalt efter §§ 10 eller 11.
Det foreslås i spildevandsafgiftslovens
§ 15, stk. 1,
at »eller § 11« udgår.
Ændringen er en konsekvens af, at det i lovforslagets § 6, nr. 1, foreslås, at
spildevandsafgiftslovens § 11 ophæves.
Den foreslåede ændring vil medføre, at det vil følge af spildevandsafgifts-
lovens § 15, stk. 1, at registrerede spildevandsudledere ikke skal indbetale
den del af afgiften, som virksomheden er berettiget til at få tilbagebetalt efter
§ 10.
Til § 7
Det er aftalt ved overenskomst, at visse søfarende som en del af deres løn-
vilkår har mulighed for at anmode om et kompensationsbeløb. Dette skyl-
des, at disse søfarende efter omstændighederne ikke kan udnytte personlige
individuelle fradrag. Kompensationsbeløbet beregnes på grundlag af oplys-
ninger, som følger af årsopgørelsen, og udgør et beløb, der svarer til skatte-
værdien af de fradrag, den enkelte søfarende ikke har haft mulighed for at
udnytte. Hvis den søfarende har en ægtefælle, kan oplysninger fra ægtefæl-
lens årsopgørelse indgå i beregningen af størrelsen på kompensationsbelø-
bet som følge af reglerne om sambeskatning af ægtefæller.
En søfarende kan få udbetalt kompensationsbeløbet aconto i løbet af et ind-
komstår. Det indebærer, at der efter indkomstårets udløb skal foretages en
kontrol og afsluttende afregning af, om den søfarende måtte have fået udbe-
talt for meget eller for lidt i kompensation i det pågældende indkomstår.
Den, der skal foretage denne kontrol og afsluttende afregning, har ikke mu-
lighed for at benytte de af Skatteforvaltningens it-løsninger, der vedrører
videregivelse af oplysninger. Den pågældende skal derfor indhente de nød-
vendige oplysninger om den søfarende og eventuelt dennes ægtefælle på
188
L 119c - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
UDKAST
anden vis, f.eks. ved at bede den, oplysningerne vedrører, om at indsende
oplysningerne via e-mail eller brev.
Det foreslås, at der i sømandsbeskatningsloven efter
§ 11 b
indsættes en ny
bestemmelse,
§ 11 c.
Det foreslås i
stk. 1,
at der efter samtykke fra en person omfattet af sømands-
beskatningslovens § 5 kan gives adgang til oplysninger, som følger af per-
sonens årsopgørelse, når de er nødvendige til brug for kontrol og afsluttende
afregning af en forudbetalt ydelse til personen.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at oplysninger om en søfarende
som omtalt i bestemmelsen, der stammer fra vedkommendes årsopgørelse,
kan videregives af Skatteforvaltningen, når den søfarende har givet sit sam-
tykke hertil til Skatteforvaltningen, og oplysningerne efter en konkret vur-
dering er nødvendige til det angivne formål, dvs. kontrol og afsluttende af-
regning af en forudbetalt ydelse til den søfarende.
Ved »oplysninger, som følger af årsopgørelsen« forstås, at der kun vil kunne
videregives oplysninger i en detaljegrad, der svarer til, hvad der følger af
årsopgørelsen fra Skatteforvaltningen. Til eksempel vil der kunne ske vide-
regivelse af oplysning om udgift til kontingent for medlemskab af en fag-
forening og udgiftens beløbsmæssige størrelse. Der vil derimod ikke kunne
ske videregive af den mere detaljerede oplysning om, hvilken fagforening
udgiften relaterer sig til.
Det vil ikke være alle oplysninger fra årsopgørelsen, der vil kunne videre-
gives, idet oplysningerne i hvert enkelt tilfælde og efter en konkret vurde-
ring vil skulle være »nødvendige til brug for kontrol og afsluttende afreg-
ning«. Til eksempel vurderes en oplysning på årsopgørelsen om indberet-
tede formueoplysninger fra pengeinstitutter m.fl. ikke at være nødvendig til
brug for en kontrol og afsluttende afregning i sager, hvor den forudbetalte
ydelse er den overenskomstfastsatte kompensation for manglende fradrags-
mulighed, jf. herom i pkt. 2.11.1. Oplysning om indberettede formueoplys-
ninger vil dermed ikke kunne videregives i disse tilfælde.
Den foreslåede bestemmelse vil kunne finde anvendelse, når det vedrører
»en person omfattet af § 5«. Dette skal forstås bredt, så også bestemmelser
i sømandsbeskatningsloven, der indeholder en henvisning til § 5, vil opfylde
kravet.
Muligheden for at få videregivet oplysninger fra Skatteforvaltningen vil ef-
ter den foreslåede bestemmelse være begrænset til de tilfælde, hvor formålet
189
L 119c - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
UDKAST
med behandlingen af oplysningerne hos modtageren er »kontrol og afslut-
tende afregning af en forudbetalt ydelse«.
En »forudbetalt ydelse« vil til eksempel være et kompensationsbeløb, som
visse søfarende i dag modtager aconto i et indkomstår på overenskomstmæs-
sigt grundlag, jf. herom i pkt. 2.11.1.
Det vil ifølge forslaget være et krav til videregivelsen af oplysninger fra
Skatteforvaltningen, at den enkelte søfarende har givet sit samtykke hertil.
Samtykket vil skulle gives til Skatteforvaltningen via en digital ID-løsning,
f.eks. MitID. Der henvises til lovforslagets pkt. 3 om forholdet til databe-
skyttelseslovgivningen for nærmere om kravene til gyldigt samtykke.
På grundlag af samtykket vil der kunne ske videregivelse af de nødvendige
oplysninger én gang. Hvis den part, der skal behandle oplysningerne, ønsker
at få videregivet oplysninger fra Skatteforvaltningen igen på et senere tids-
punkt, vil parten skulle indhente et nyt samtykke hos den, oplysningerne
vedrører.
Det vil ifølge forslaget desuden være et krav til videregivelsen, at den, der
skal modtage oplysningerne, har indgået en aftale med Skatteforvaltningen
herom. Der henvises til de specielle bemærkninger til stk. 3 for nærmere om
denne aftale.
Det foreslås i
stk. 2,
at der efter samtykke fra ægtefællen til en person som
nævnt i stk. 1 kan gives adgang til oplysninger, som følger af årsopgørelsen,
når de er nødvendige til brug for kontrollen og den afsluttende afregning
efter stk. 1.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at også oplysninger om den søfa-
rendes eventuelle ægtefælle, der stammer fra dennes årsopgørelse, kan vi-
deregives af Skatteforvaltningen, når ægtefællen har givet sit samtykke her-
til til Skatteforvaltningen, og oplysningerne efter en konkret vurdering er
nødvendige til det formål, som følger af stk. 1, dvs. kontrol og afsluttende
afregning af en forudbetalt ydelse til den søfarende.
Formålet med bestemmelsen er at sikre, at det i tilfælde, hvor ægtefællen
ønsker det, er muligt også at kunne videregive nødvendige oplysninger om
ægtefællen fra Skatteforvaltningen til den part, der skal behandle oplysnin-
gerne.
Der vil i øvrigt skulle gælde det samme med hensyn til videregivelse af op-
lysninger, når det vedrører ægtefællen, som når det vedrører den søfarende,
190
L 119c - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
UDKAST
bl.a. i relation til kravet om samtykke. Der henvises derfor til denne beskri-
velse ovenfor under omtalen af stk. 1.
Det foreslås i
stk. 3,
at adgang efter stk. 1 og 2 forudsætter, at den, der an-
moder om adgangen, har indgået en aftale herom med Skatteforvaltningen.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det kun vil være de parter, der
har indgået en aftale med Skatteforvaltningen, der vil kunne anvende den it-
løsning hos Skatteforvaltningen, der håndterer videregivelsen af oplysnin-
ger. Den tekniske indretning af den foreslåede ordning vil dermed indebære,
at de, der ikke har indgået en aftale med Skatteforvaltningen, ikke vil kunne
modtage oplysninger fra Skatteforvaltningen.
En aftale med Skatteforvaltningen vil foruden identifikationsoplysninger på
aftaleparterne bl.a. skulle indeholde bestemmelser om, hvilket eller hvilke
formål oplysningerne må behandles til, hvem der er den dataansvarlige for
behandlingen, og hvilke typer af oplysninger, som følger af årsopgørelsen,
der potentielt vil kunne videregives.
Det vil ligeledes skulle fremgå af aftalen, at den til enhver tid gældende da-
tabeskyttelseslovgivning vil skulle overholdes, og at såfremt der sker brud
på aftalens bestemmelser, vil aftalen kunne opsiges straks eller med et even-
tuelt aftalt varsel.
Til § 8
Til nr. 1
Det følger af tobaksafgiftslovens § 4, stk. 1, at virksomheder, der ikke er
autoriserede som oplagshavere, ikke må modtage eller opbevare afgiftsplig-
tige tobaksvarer, der ikke er pakket i forskriftsmæssigt lukkede og behørigt
stemplede pakninger. Enkeltsalg og salg i løs vægt af afgiftspligtige tobaks-
varer er endvidere forbudt, jf. lovens § 4, stk. 2.
Efter lovens § 4, stk. 3, finder bestemmelsen om opbevaring efter stk. 1 ikke
anvendelse ved salg og brug af groftskåret røgtobak på salgsstedet. Salg i
løsvægt skal kunne afstemmes med salgsstedets indkøb af stemplede pak-
ninger, jf. lovens § 4, stk. 3, 2. pkt.
Hensigten med lovens § 4, stk. 3, 2. pkt., er, at virksomhederne efter de
almindelige regler skal kunne redegøre for det senere salg af groftskåret røg-
191
L 119c - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
UDKAST
tobak i enkeltportioner i form af afstemning af salgsstedets salg af groftskå-
ret røgtobak i løsvægt med salgsstedets indkøb af stemplede pakninger af
tobakken. Heri ligger, at virksomhederne skal føre et beholdningsregnskab,
der kan danne grundlag for afstemning af salgsstedets salg af groftskåret
røgtobak i løsvægt med salgsstedets indkøb af stemplede pakninger af to-
bakken. Beholdningsregnskabet skal således indeholde oplysninger om salg
og brug af groftskåret røgtobak på salgsstedet. Oplysninger om brug af
groftskåret røgtobak på salgsstedet er relevant i de tilfælde, hvor tobakken
forbruges til virksomhedens eget brug, f.eks. ejer og ansatte, der ryger vand-
pibetobak under arbejdstiden i vandpibecaféen, og hvor der ikke er tale om
salg.
Praksis viser, at virksomhederne har udfordringer med at efterleve lovens §
4, stk. 3, 2. pkt., hvilket kan skyldes, at det ikke fremgår tilstrækkeligt tyde-
ligt af bestemmelsen, at der skal føres et beholdningsregnskab, der kan
danne grundlag for afstemning af salgsstedets salg af groftskåret røgtobak i
løsvægt med indkøbet af stemplede pakninger af tobakken.
Det foreslås derfor at ophæve tobaksafgiftslovens
§ 4, stk. 3, 2. pkt.,
og i
stedet indsætte to nye punktummer, der bliver 2. og 3. pkt.
Det foreslås i
2. pkt.,
at virksomheder, der sælger og bruger groftskåret røg-
tobak på salgsstedet, jf. 1. pkt., skal føre et beholdningsskab, som kan danne
grundlag for afstemning af salgsstedets salg af groftskåret røgtobak i løs-
vægt med indkøbet af stemplede pakninger af tobakken.
Det foreslås i
3. pkt.,
at beholdningsregnskabet skal indeholde oplysninger
om salg og brug af groftskåret røgtobak på salgsstedet.
De foreslåede bestemmelser vil medføre, at virksomheder, der sælger og
bruger groftskåret røgtobak på salgsstedet efter lovens § 4, stk. 3, vil skulle
udarbejde et beholdningsregnskab, der gør det muligt for Skatteforvaltnin-
gen at følge virksomheders afstemning af tobakken fra indkøb til salg og
brug.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 2
Varer, der er afgiftspligtige efter tobaksafgiftsloven, er cigaretter samt groft-
og fintskåret røgtobak. Det følger af tobaksafgiftslovens § 1, stk. 1.
192
L 119c - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
UDKAST
Det følger af § 4, stk. 2, at enkeltsalg og salg i løs vægt af afgiftspligtige
varer er forbudt. Det hænger sammen med, at pakninger med afgiftspligtige
varer til forbrug her i landet skal forsynes med et stempelmærke samt angi-
velse af indholdets art og mængde, den pågældende vares detailpris m.v., jf.
§ 2, stk. 1, § 3, stk. 1, 1. pkt. og § 28. Hvad angår cigaretter hænger det
desuden sammen med, at pakker med cigaretter skal indeholde 20 stk., jf. §
3, stk. 3.
Det følger af § 25, stk. 1, nr. 2, at den, der forsætligt eller groft uagtsomt
overtræder § 4, stk. 2, straffes med bøde.
Det følger af tobaksafgiftslovens § 26, jf. opkrævningslovens § 18, at bøde-
sager om overtrædelse af § 4, stk. 2, kan afsluttes af Skatteforvaltningen
med et administrativt bødeforelæg, hvis den pågældende erkender sig skyl-
dig i overtrædelsen og erklærer sig rede til at betale bøden inden for en nær-
mere angivet frist.
I dag er der ikke fastsat et bødeniveau for overtrædelse af tobaksafgiftslo-
vens § 4, stk. 2. I praksis har Skatteforvaltningen derfor ikke mulighed for
at udstede et bødeforelæg til dem, der overtræder bestemmelsen.
Det foreslås i tobaksafgiftslovens
§ 25, stk. 1,
at »straffes den, der« ændres
til »straffes den, som«.
Med ændringen er det forudsat, at den, der forsætligt eller groft uagtsomt
overtræder tobaksafgiftslovens § 4, stk. 2, vil kunne straffes med en bøde på
5.000 kr.
Det er forudsat, at bødeniveauet på 5.000 kr. vil finde anvendelse, uanset
om der er tale om et førstegangs- eller gentagelsestilfælde. Det er endvidere
forudsat, at der ved bødeudmålingen vil skulle ske absolut kumulation, så-
ledes at der ved overtrædelser af bestemmelsen udmåles en bøde på 5.000
kr. for hver overtrædelse, uanset om pådømmelsen eller vedtagelsen sker
ved én eller flere sager.
Sager om overtrædelse af § 4, stk. 2, vil kunne afsluttes af Skatteforvaltnin-
gen med et administrativt bødeforelæg, hvis betingelserne herfor er opfyldt,
jf. tobaksafgiftslovens § 26, jf. opkrævningslovens § 18. Hvis betingelserne
ikke er opfyldt, f.eks. fordi den pågældende ikke erkender sig skyldig i for-
holdet, vil Skatteforvaltningen skulle oversende sagen til politiet med hen-
blik på, at sagen afgøres ved domstolene.
Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering
i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne
193
L 119c - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
UDKAST
strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den
konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf.
herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel
10.
Der henvises desuden til de almindelige bemærkninger i pkt. 2.7.
Til nr. 3
Tobaksafgiftslovens § 18, stk. 1-3, 5 og 7-9, indeholder krav til regnskabs-
førelse, fakturaudstedelse, opbevaring af regnskabsmateriale m.v. for virk-
somheder, der er omfattet af tobaksafgiftsloven.
Det følger af § 25, stk. 1, nr. 2, at den, der forsætligt eller groft uagtsomt
overtræder § 18, stk. 1-3, 5 eller 7-9, straffes med bøde.
Det følger af § 25, stk. 5, at der udmåles en skærpet bøde for overtrædelse
af § 18, stk. 1-3, 5 og 7-9, hvis overtrædelsen af disse krav til regnskabsfø-
relse m.v. medfører, at det ikke er muligt at konstatere, om der er betalt afgift
efter bestemmelserne i tobaksafgiftsloven.
Den skærpede bøde udgør 10.000 kr. i førstegangstilfælde, 20.000 kr. i an-
dengangstilfælde, 30.000 kr. i tredjegangstilfælde osv. Bøden stiger således
med 10.000 kr. i hvert gentagelsestilfælde. Bødeniveauet er beskrevet i be-
mærkningerne til lov nr. 1554 af 13. oktober 2016, jf. Folketingstidende,
2016-17, A, L 26 som fremsat, side 6.
Bødesager om overtrædelse af de bestemmelser, der er nævnt i § 25, stk. 1,
nr. 2, kan afsluttes af Skatteforvaltningen med et administrativt bødefore-
læg, hvis den pågældende erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer
sig rede til at betale bøden inden for en nærmere angivet frist. Det følger af
tobaksafgiftslovens § 26, jf. opkrævningslovens § 18. Hvis de anførte betin-
gelser ikke er opfyldt, skal Skatteforvaltningen oversende sagen til politiet
med henblik på, at sagen afgøres ved domstolene.
Det foreslås i tobaksafgiftslovens
§ 25, stk. 5, 2. pkt.,
at Ȥ 18, stk. 1-3, 5 og
7-9« ændres til »§ 4, stk. 3, eller § 18, stk. 1-3, 5 eller 7-9«.
Ændringen vil medføre, at der vil skulle udmåles en skærpet bøde ved over-
trædelser af tobaksafgiftslovens § 4, stk. 3, hvis overtrædelsen medfører, at
det ikke er muligt at konstatere, om der er betalt afgift efter bestemmelserne
i tobaksafgiftsloven.
194
L 119c - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
UDKAST
Med ændringen er det således forudsat, at der ved overtrædelser af § 25, stk.
5, jf. § 4, stk. 3, vil skulle udmåles en bøde på 10.000 kr. i førstegangstil-
fælde, 20.000 kr. i andengangstilfælde, 30.000 kr. i tredjegangstilfælde osv.
Bøden vil således stige med 10.000 kr. i hvert gentagelsestilfælde.
Ændringen skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 8, nr. 1, hvorefter §
4, stk. 3, 2. pkt. foreslås erstattet med et nyt 2. og 3. pkt. Efter den foreslåede
bestemmelse i § 4, stk. 3, 2. pkt., skal virksomheder, der sælger groftskåret
tobak på salgsstedet, jf. 1. pkt., føre et beholdningsregnskab, som kan danne
grundlag for afstemning af salgsstedets salg af tobakken i løsvægt med ind-
købet af stemplede pakninger af tobakken. Efter den foreslåede bestem-
melse i § 4, stk. 3, 3. pkt., skal beholdningsregnskabet indeholde oplysnin-
ger om salg og brug af groftskåret røgtobak på salgsstedet.
Et manglende eller mangelfuldt beholdningsregnskab vil kunne medføre, at
det ikke er muligt at konstatere, om der er betalt afgift efter reglerne i to-
baksafgiftsloven. Det vil kunne være tilfældet, hvis det manglende eller
mangelfulde beholdningsregnskab medfører, at det ikke er muligt at af-
stemme tobak, der er udskilt i løsvægt, med tobaksemballage, der er påført
stempelmærker.
Endvidere skal ændringen ses i sammenhæng med den foreslåede ændring
af tobaksafgiftslovens § 25, stk. 6, hvorefter princippet om absolut kumula-
tion foreslås at gælde ved overtrædelser af § 4, stk. 3. Denne ændring følger
af lovforslagets § 8, nr. 4.
Sager om overtrædelse af § 4, stk. 3, vil kunne afsluttes af Skatteforvaltnin-
gen med et administrativt bødeforelæg, hvis betingelserne herfor er opfyldt,
jf. tobaksafgiftslovens § 26, jf. opkrævningslovens § 18. Hvis betingelserne
ikke er opfyldt, f.eks. fordi den pågældende ikke erkender sig skyldig i for-
holdet, vil Skatteforvaltningen skulle oversende sagen til politiet med hen-
blik på, at sagen afgøres ved domstolene.
Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering
i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne
strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den
konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf.
herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel
10.
Med ændringen tydeliggøres desuden, at der kan udmåles en skærpet bøde,
hvis blot én af de nævnte stykker i § 18 er overtrådt, og det herved ikke er
195
L 119c - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
UDKAST
muligt at konstatere, om der er betalt afgift efter bestemmelserne i tobaks-
afgiftsloven. Det skyldes, at ændringen indebærer, at »§ 18, stk. 1-3, 5 og 7-
9« ændres til »§ 18, stk. 1-3, 5 eller 7-9«.
Der henvises desuden til de almindelige bemærkninger i pkt. 2.7 og til lov-
forslagets § 8, nr. 1 og 4.
Til nr. 4
Det følger af tobaksafgiftslovens § 10, stk. 1, 1. pkt., at en midlertidigt regi-
streret varemodtager er en virksomhed, institution eller person, der som led
i udøvelsen af sit erhverv er registreret med en tilladelse til kun lejlighedsvis
at modtage varer fra andre EU-lande eller tredjelande. Endvidere følger det
af § 10, stk. 1, 2. pkt., at for at få tilladelse til at udøve aktivitet som midler-
tidigt registreret varemodtager her i landet skal virksomheden eller personen
inden vareafsendelsen fra et andet EU-land eller tredjeland 1) registreres
som midlertidigt registreret varemodtager hos Skatteforvaltningen, 2) an-
melde varetransporten til Skatteforvaltningen og 3) indbetale afgiften af va-
rer, der er afgiftspligtige her i landet.
Det følger af § 10 a, stk. 5, 1. pkt., at en midlertidigt autoriseret modtager af
beskattede varer er en virksomhed eller person, der som led i udøvelsen af
sit erhverv er registreret med tilladelse til kun lejlighedsvis at modtage varer
omfattet af stk. 1, nr. 1. Det følger af § 10 a, stk. 5, 2. pkt., at for at få tilla-
delse til at udøve aktivitet som midlertidigt autoriseret modtager her i landet
skal virksomheden eller personen, inden vareafsendelsen begynder fra et
andet EU-land, jf. § 20 a, stk. 3, 1) registreres som midlertidigt autoriseret
modtager hos told- og skatteforvaltningen, 2) anmelde varetransporten til
told- og skatteforvaltningen og 3) indbetale afgiften af varer, der er afgifts-
pligtige her i landet.
Tobaksafgiftslovens § 18, stk. 1-3, 5 og 7-9, indeholder krav til regnskabs-
førelse, fakturaudstedelse, opbevaring af regnskabsmateriale m.v. for virk-
somheder, der er omfattet af tobaksafgiftsloven.
Det følger af § 25, stk. 1, nr. 2, at den, der forsætligt eller groft uagtsomt
overtræder § 10, stk. 1, 2. pkt., eller § 18, stk. 1-3, 5 eller 7-9, straffes med
bøde.
Det følger af § 25, stk. 5, 1. pkt., at der udmåles en skærpet bøde for over-
trædelse af § 10, stk. 1, 2. pkt., eller § 10 a, stk. 5, 2. pkt. Endvidere følger
det af § 25, stk. 5, 2. pkt., at der udmåles en skærpet bøde for overtrædelse
196
L 119c - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
UDKAST
§ 18, stk. 1-3, 5 og 7-9, hvis overtrædelsen medfører, at det ikke er muligt
at konstatere, om der er betalt afgift efter bestemmelserne i tobaksafgiftslo-
ven.
Har nogen begået flere overtrædelser af § 10, stk. 1, 2. pkt., § 10 a, stk. 5, 2.
pkt., eller § 18, stk. 1-3, 5 og 7-9, eller forskrifter fastsat i medfør heraf, og
medfører overtrædelserne idømmelse af bøde, sammenlægges bødestraffen
for hver overtrædelse efter princippet om absolut kumulation, uanset om på-
dømmelsen eller vedtagelsen sker ved én eller flere sager. Det følger af to-
baksafgiftslovens § 25, stk. 6, 1. pkt.
Princippet om absolut kumulation gælder også, hvis nogen har overtrådt §
§ 10, stk. 1, 2. pkt., § 10 a, stk. 5, 2. pkt., eller § 18, stk. 1-3, 5 og 7-9, og én
eller flere andre skatte- og afgiftslove eller pantlovgivningen. Det følger af
tobaksafgiftslovens § 25, stk. 6, 2. pkt.
For så vidt angår § 18 bemærkes det, at selv om der i tobaksafgiftslovens §
25, stk. 6, 1. og 2. pkt. henvises til »§ 18, stk. 1-3, 5 og 7-9«, skal alle de
nævnte stykker i § 18 ikke være overtrådt, før princippet om absolut kumu-
lation gælder. Det følger af fast praksis.
Det følger af tobaksafgiftslovens § 25, stk. 7, at bestemmelsen i stk. 6 om
absolut kumulation kan fraviges, når særlige grunde taler herfor. Fravigel-
sen af stk. 6 kan f.eks. skyldes skærpende eller formildende omstændigheder
i henhold til straffelovens §§ 81 eller 82.
Det foreslås, at i
§ 25, stk. 6, 1.
og
2. pkt.,
ændres »§ 10, stk. 1, 2. pkt., § 10
a, stk. 5, 2. pkt., eller § 18, stk. 1-3, 5 og 7-9« til »§ 4, stk. 3, § 10, stk. 1, 2.
pkt., § 10 a, stk. 5, 2. pkt., eller § 18, stk. 1-3, 5 eller 7-9«.
Ændringen af § 25, stk. 6, 1. og 2. pkt., vil medføre, at princippet om absolut
kumulation vil gælde ved overtrædelser af § 4, stk. 3. Hvis nogen har begået
flere overtrædelser af § 4, stk. 3, vil bødestraffen således skulle sammen-
lægges for hver overtrædelse efter princippet om absolut kumulation, uanset
om pådømmelsen eller vedtagelsen sker ved én eller flere sager. Ligeledes
vil princippet om absolut kumulation gælde, hvis nogen har overtrådt § 4,
stk. 3, og § 10, stk. 1, 2. pkt., § 10 a, stk. 5, 2. pkt., eller § 18, stk. 1-3, 5 eller
7-9, eller én eller flere andre skatte- eller afgiftslove eller pantlovgivningen.
Ændringen skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 8, nr. 1, hvorefter
tobaksafgiftslovens § 4, stk. 3, 2. pkt. foreslås erstattet med nye 2. og 3. pkt.
Efter den foreslåede bestemmelse i § 4, stk. 3, 2. pkt., skal virksomheder,
197
L 119c - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
UDKAST
der sælger groftskåret tobak på salgsstedet, jf. 1. pkt., føre et beholdnings-
regnskab, som kan danne grundlag for afstemning af salgsstedets salg af
tobakken i løsvægt med indkøbet af stemplede pakninger af tobakken. Efter
den foreslåede bestemmelse i § 4, stk. 3, 3. pkt., skal beholdningsregnskabet
indeholde oplysninger om salg og brug af groftskåret røgtobak på salgsste-
det.
Endvidere skal ændringen ses i sammenhæng med lovforslagets § 8, nr. 3,
hvorefter det foreslås at indsætte en henvisning til § 4, stk. 3, i § 25, stk. 5,
2. pkt., så der kan udmåles en skærpet bøde for overtrædelser af § 4, stk. 3,
hvis overtrædelsen medfører, at det ikke er muligt at konstatere, om der er
betalt afgift.
Med ændringen tydeliggøres desuden, at princippet om absolut kumulation
for så vidt angår § 18
ikke kun gælder, hvis alle de nævnte stykker i §
18 er overtrådt. Det skyldes, at ændringen indebærer, at »§ 18, stk. 1-3, 5 og
7-9« ændres til »§ 18, stk. 1-3, 5 eller 7-9«.
Der henvises desuden til bemærkningerne i pkt. 2.7 og til lovforslagets § 8,
nr. 1 og 3.
Til § 9
Til nr. 1
Det fremgår af øl- og vinafgiftslovens § 1, stk. 1, 2. pkt., at afgiften
bortset
fra varer omfattet af § 3 A
for varer henhørende under position 2203 og
2206 i EU’s kombinerede nomenklatur udgør 48,74 kr. pr. liter 100 pct. ren
alkohol (ætanolindholdet).
Det foreslås i øl- og vinafgiftslovens
§ 1, stk. 1, 2. pkt.,
at »position 2203 og
2206« ændres til »position 2203 og varer indeholdende en blanding af øl og
ikke-alkoholholdige drikkevarer, der henhører under position 2206«.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre en præcisering af hvilke varer, der
er afgiftspligtige efter øl- og vinafgiftslovens § 1. Det drejer sig om varer,
der hører under position 2203 i EU’s kombinerede nomenklatur, og varer,
der indeholder en blanding af øl og ikke-alkoholholdige drikkevarer, der
hører under position 2206 i EU’s kombinerede nomenklatur.
Det svarer til,
hvad der også gælder i dag.
198
L 119c - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
UDKAST
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.9.2.2 i de almindelige bemærkninger til lov-
forslaget.
Til nr. 2
Det fremgår af øl- og vinafgiftslovens § 3 A, at for varer henhørende under
position 2204-2206 i EU’s kombinerede nomenklatur, og som forefindes på
flasker med champagneproplukke med fastholdelsesanordning eller har et
overtryk på mindst 3 bar ved 20º C, opkræves en tillægsafgift på 3,35 kr. pr.
liter
Det foreslås i øl- og vinafgiftslovens
§ 3 A,
at »For varer henhørende under
position 2204 til 2206 i EU’s kombinerede
nomenklatur« ændres til »For
varer, der er afgiftspligtige efter § 3, stk. 2, nr. 1 og 2,«.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der opkræves en tillægsafgift
på 3,35 kr. pr. liter af varer, der er afgiftspligtige efter øl- og vinafgiftslovens
§ 3, stk. 2, nr. 1 og 2, hvis varerne forefindes på flasker med champagne-
proplukke med fastholdelsesanordning eller har et overtryk på mindst 3 bar
ved 20º C.
Den foreslåede bestemmelse i § 3 A vil også medføre, at der ikke opkræves
en tillægsafgift af varer, der er afgiftspligtige efter øl- og vinafgiftslovens §
3, stk. 2, nr. 3, selv om varerne forefindes på flasker med champagneprop-
lukke med fastholdelsesanordning eller har et overtryk på mindst 3 bar ved
20º C.
Formålet med ændringen er, at varer, der er afgiftspligtige efter øl- og vin-
afgiftslovens § 3, stk. 2, nr. 3, ikke omfattes af den tillægsafgift, der findes
i lovens § 3 A.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.9.2.1 i de almindelige bemærkninger til lov-
forslaget.
Til § 10
Til nr. 1
Det fremgår af tobaksvarelovens § 31 b, stk. 1, at Skatteforvaltningen ud-
steder sikkerhedsstempelmærker til enkeltpakninger med tobaksvarer, som
er afgiftspligtige i medfør af tobaksafgiftsloven, der fungerer som både
199
L 119c - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
UDKAST
stempelmærke efter tobaksafgiftsloven og sikkerhedsmærke efter tobaksva-
reloven.
Siden tobaksvarelovens § 31 b trådte i kraft den 1. februar 2019, jf. § 3 i lov
nr. 86 af 30. januar 2019, er der ved lov nr. 2616 af 28. december 2021
indført krav om stempelmærker på røgfri tobak efter forbrugsafgiftsloven.
Disse stempelmærker er designet med udgangspunkt i de tilsvarende stem-
pelmærker på cigaretter og røgtobak. Stempelmærkerne for røgfri tobak op-
fylder således allerede betingelserne for at kunne anses som værende sik-
kerhedsstempelmærker.
Det foreslås at ændre tobaksvarelovens
§ 31 b, stk. 1,
således, at der efter
»medfør af tobaksafgiftsloven« indsættes »eller forbrugsafgiftsloven, og
som påføres stempelmærke efter tobaksafgiftsloven eller lov om forskellige
forbrugsafgifter«, og efter »stempelmærke efter tobaksafgiftsloven« indsæt-
tes: »eller lov om forskellige forbrugsafgifter«.
Det foreslåede vil betyde, at Skatteforvaltningen for de tobaksvarer, som er
afgiftspligtige i medfør af forbrugsafgiftsloven, og som påføres stempel-
mærke efter forbrugsafgiftsloven, vil udstede sikkerhedsstempelmærker til
enkeltpakninger med tobaksvarer, der fungerer som både stempelmærke ef-
ter forbrugsafgiftsloven og sikkerhedsmærke efter tobaksvareloven.
Formålet med ændringen er at tilpasse tobaksvarelovens § 31 b, stk. 1, såle-
des at de stempelmærker, som skal påføres i medfør af forbrugsafgiftslovens
§ 13 d, ligeledes vil kunne fungere som sikkerhedsmærke efter tobaksvare-
lovens § 31 b fra og med den 20. maj 2024. Stempelmærkerne, som påføres
i medfør af forbrugsafgiftslovens § 13 d, opfylder allerede betingelserne for
at udgøre et sikkerhedsmærke, og det foreslåede skal således alene sikre, at
lovgivningen hjemler, at dette også vil være tilfældet. Alternativt vil tobaks-
varelovens § 31 b, stk. 2, kunne fortolkes sådan, at der skal udstedes et selv-
stændigt sikkerhedsmærke efter tobaksvareloven, således at røgfri tobak vil
skulle påføres to separate mærker fra og med den 20. maj 2024.
Til nr. 2
Det fremgår af tobaksvarelovens § 31 b, stk. 2, at Skatteforvaltningen ud-
steder sikkerhedsstempelmærker uden afgift til enkeltpakninger med to-
baksvarer, som er afgiftspligtige i medfør af tobaksafgiftsloven, men som
ikke påføres stempelmærker efter tobaksafgiftsloven.
200
L 119c - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
UDKAST
Siden tobaksvarelovens § 31 b trådte i kraft den 1. februar 2019, jf. § 3 i lov
nr. 86 af 30. januar 2019, er der ved lov nr. 2616 af 28. december 2021
indført krav om stempelmærker på røgfri tobak efter forbrugsafgiftsloven.
Disse stempelmærker er designet med udgangspunkt i de tilsvarende stem-
pelmærker på cigaretter og røgtobak. Stempelmærkerne for røgfri tobak op-
fylder således allerede betingelserne for at kunne anses som værende sik-
kerhedsstempelmærker.
Det foreslås at ændre tobaksvarelovens
§ 31 b, stk. 2,
således at der efter
»stempelmærke efter tobaksafgiftsloven« indsættes »eller lov om forskel-
lige forbrugsafgifter«.
Det foreslåede vil betyde, at § 31 b, stk. 2, også skal finde anvendelse for
tobaksvarer, som påføres stempelmærker i medfør af forbrugsafgiftsloven.
Formålet med ændringen er, at bestemmelsen konsekvensrettes efter æn-
dringen af forbrugsafgiftsloven, hvor der også skal påsættes stempelmærker
på tobaksvarer efter forbrugsafgiftsloven.
Til nr. 3
Efter tobaksvarelovens § 31 b, stk. 2, udsteder Skatteforvaltningen for de
tobaksvarer, som er afgiftspligtige i medfør af tobaksafgiftsloven eller for-
brugsafgiftsloven, men som ikke påføres stempelmærke efter tobaksafgifts-
loven (eller forbrugsafgiftsloven, jf. den i lovforslagets § 10, nr. 2, foreslå-
ede ændring af tobaksvarelovens § 31 b, stk. 2) sikkerhedsstempelmærker
uden afgift til enkeltpakninger med tobaksvarer, der fungerer som sikker-
hedsmærke.
Bestemmelsen har virkning for cigarer, cerutter og cigarillos fra og med den
20. maj 2024, jf. § 3, stk. 4, i lov nr. 86 af 30. januar 2019. Disse varer
påføres ikke stempelmærke efter tobaksafgiftsloven. Derfor er der ikke reg-
ler for, hvem Skatteforvaltningen må udstede disse mærker til, eller hvem
der må opbevare eller modtage mærkerne.
Det foreslås at indsætte to nye stykker som tobaksvarelovens
§ 31 b, stk. 4
og 5.
Det foreslås i
stk. 4, 1. pkt.,
at Skatteforvaltningen kun må udstede sikker-
hedsstempelmærker uden afgift efter stk. 2 til virksomheder, der er registre-
ret eller autoriseret for afgift på tobak efter tobaksafgiftsloven eller for-
brugsafgiftsloven.
201
L 119c - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
UDKAST
Det foreslåede vil betyde, at Skatteforvaltningen ikke må udstede sikker-
hedsstempelmærker omfattet af tobaksvarelovens § 31 b, stk. 2, til enhver.
Sikkerhedsstempelmærker uden afgift omfattet af tobaksvarelovens § 13 b,
stk. 2, skal udstedes for tobaksvarer, som ikke påføres stempelmærke efter
tobaksafgiftsloven eller forbrugsafgiftsloven. Disse sikkerhedsstempelmær-
ker må Skatteforvaltningen efter det foreslåede kun kunne udstede til virk-
somheder, der er registreret eller autoriseret for afgift på tobak efter tobaks-
afgiftsloven eller forbrugsafgiftsloven.
Det foreslås i
stk. 4, 2. pkt.,
at de registrerede eller autoriserede virksomhe-
der ikke må sælge eller udlåne de modtagne sikkerhedsstempelmærker.
Det betyder, at de stempelmærker, som de registrerede eller autoriserede
virksomheder, der får udstedt sikkerhedsstempelmærker uden afgift efter to-
baksvarelovens § 31 b, stk. 2, fra Skatteforvaltningen, alene må anvendes af
den pågældende virksomhed. En registreret eller autoriseret virksomhed må
således alene benytte sine egne stempelmærker.
Det foreslås i
stk. 4, 3. pkt.,
at ikkebrugte sikkerhedsstempelmærker skal
destrueres af den registrerede eller autoriserede virksomhed.
Det foreslåede betyder, at hvis en registreret eller autoriseret virksomhed
har bestilt for mange sikkerhedsstempelmærker eller f.eks. får bestilt sikker-
hedsstempelmærkerne i en forkert størrelse, og derfor ikke får brugt sikker-
hedsstempelmærkerne, skal virksomheden selv destruere sikkerhedsstem-
pelmærkerne.
Hensigten med det foreslåede er, at der ikke florerer ikkebrugte sikkerheds-
stempelmærker på markedet.
Det foreslås i
stk. 5,
at virksomheder, der ikke er registrerede eller autorise-
rede for afgift på tobak efter tobaksafgiftsloven eller forbrugsafgiftsloven,
ikke må modtage eller opbevare tobaksvarer omfattet af stk. 2, der ikke er
behørigt stemplede.
Det betyder, at virksomheder, der ikke er registreret eller autoriseret for af-
gift på tobak efter tobaksafgiftsloven eller forbrugsafgiftsloven, hvor de af-
giftspligtige varer ikke påføres stempelmærke efter tobaksafgiftsloven eller
forbrugsafgiftsloven, kun må modtage og opbevare disse tobaksvarer, når
de er påført sikkerhedsstempelmærke. Det kan f.eks. være grossister eller
detailhandlere. Bestemmelsen omfatter tobaksvarer som cigarer, cigarillos
og cerutter.
202
L 119c - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
UDKAST
Pakningerne skal, for at være forskriftmæssigt lukkede, være lukket på den
måde, som er beskrevet i bekendtgørelse nr. 1012 af 1. oktober 2019 om
sikkerhedsstempelmærker på tobaksvarer (for varer omfattet af tobaksaf-
giftsloven) eller bekendtgørelse nr. 1004 af 22. juni 2022 om stempelmær-
ker på detailsalgspakninger med røgfri tobak, nikotinprodukter og nikotin-
holdige væsker (for varer omfattet af forbrugsafgiftsloven), hvorefter mær-
kerne skal påføres på en sådan måde, at de på ingen måde er skjult eller
brydes heller ikke af prismærker eller andre elementer, der er påkrævet i
henhold til lovgivningen, i al den tid en tobaksvare markedsføres, og er be-
skyttet mod at blive udskiftet, genanvendt eller ændret på nogen måde.
Til § 11
Efter ligningslovens § 9 G, stk. 1, 1. pkt., kan personer, der ved indkomst-
årets udløb er eller som i løbet af indkomståret har været registreret som
erhvervsfiskere efter fiskeriloven, ved opgørelsen af den skattepligtige ind-
komst fradrage 190 kr. pr. påbegyndt havdag ved fangstture af mindst 12
timers varighed. Det følger af 2. pkt., at fradraget vælges for hele indkomst-
året og højst kan udgøre 41.800 kr. årligt.
Det er således et krav for at opnå fradrag for havdage efter § 9 G, at er-
hvervsfiskeren er registreret efter fiskeriloven. Fradraget for havdage træder
i givet fald i stedet for bl.a. fradrag for rejseudgifter til kost og småfornø-
denheder efter ligningslovens § 9 A og befordringsfradrag efter ligningslo-
vens §§ 9 B-9 D, jf. § 9 G, stk. 2.
Efter fiskeriloven er det alene erhvervsfiskere, der er registreret med A-sta-
tus, som kan være berettigede til fradrag for havdage efter ligningslovens §
9 G, stk. 1, idet fiskeriloven ikke indeholder anden mulighed for registrering
af erhvervsfiskere, som f.eks. med B-status.
Forslaget tilsigter ikke at ændre på reglerne om registrering som erhvervs-
fisker med A-status.
Det foreslås i fiskerilovens
§ 14 a, stk. 1,
at personer, der erhverver personlig
indkomst ved arbejdsindsats på et fiskerfartøj med reel tilknytning til dansk
fiskerihavn, kan lade sig registrere hos Fiskeristyrelsen som erhvervsfiskere
med B-status.
203
L 119c - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
UDKAST
Med forslaget genetableres muligheden for fradrag for havdage for perso-
ner, som tidligere var berettiget hertil i kraft af deres registrering som er-
hvervsfiskere med B-status efter den tidligere gældende § 14, stk. 2, i fiske-
riloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 201 af 21. marts 2019.
Forslaget til § 14 a, stk. 1, betyder, at personer, der erhverver personlig ind-
komst ved arbejdsindsats på et fiskerfartøj med reel tilknytning til dansk
fiskerihavn, vil kunne registreres som erhvervsfiskere hos Fiskeristyrelsen
og dermed vil kunne opfylde registreringskravet for fradrag for havdage
som angivet i ligningsloven § 9 G, stk. 1.
Kravet om reel tilknytning vil i den sammenhæng skulle forstås på samme
måde som fiskerilovens § 14, stk. 1, nr. 2. Der henvises til bemærkningerne
til § 1, nr. 4, jf. Folketingstidende 2020-2021, tillæg A, L 181 som fremsat,
side 29. Det fremgår heraf, at kravet om reel tilknytning til dansk fiskerihavn
kan opfyldes ved, at fartøjet efterkommer et af tre alternative krav 1) krav
om fast forretningssted i Danmark, 2) krav om at en vis andel fangstlandin-
ger indgår i dansk havn (50 pct.), eller 3) krav om at en vis andel fangstrejser
udgår fra dansk havn (50 pct.).
Det foreslås i
§ 14 a, stk. 2,
at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
kan fastsætte nærmere regler om registrering som erhvervsfisker med B-
status, herunder regler om dokumentationskrav og kontrol m.v.
Formålet med forslaget er, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
skal kunne fastsætte nærmere regler om registrering som erhvervsfiskere
med B-status, herunder regler om dokumentation for opfyldelse af betingel-
serne for registrering med B-status. Bemyndigelse kan f.eks. også benyttes
til fastsættelse af regler om anmodning om registrering og krav i forbindelse
med anmodning m.v.
Til § 12
Det foreslås i
stk. 1,
at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende, jf. dog stk. 2-5.
Med det fastsatte ikrafttrædelsestidspunkt sikres det, at loven træder i kraft
hurtigst muligt, således at de berørte erhvervsfiskere omfattet af stk. 10 og
11 hurtigst muligt vil kunne søge om genoptagelse af deres skatteansættelse.
Det foreslås i
stk. 2,
at lovens § 10 træder i kraft den 20. maj 2024.
204
L 119c - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
UDKAST
Det foreslåede vil indebære, at lovens § 10, der omhandler tilpasning af reg-
lerne om sikkerhedsstempelmærker vil træde i kraft den 20. maj 2024. Det
foreslåede ikrafttrædelsestidspunkt skyldes, at bestemmelserne om sikker-
hedsstempelmærker i de bagvedliggende direktiver først har virkning for
andre tobaksvarer end cigaretter og rulletobak (fintskåret røgtobak) fra og
med den 20. maj 2024.
Det foreslås i
stk. 3,
at lovens § 3 træder i kraft den 1. juni 2024.
Det foreslåede vil indebære, at lovens § 3, der omhandler afgiftsforhøjelser
på nikotinprodukter og røgfri tobak samt justering af overgangsregler ved
afgiftsforhøjelser på røgfri tobak, nikotinholdige væsker og nikotinproduk-
ter vil træde i kraft den 1. juni 2024. Det foreslåede ikrafttrædelsestidspunkt
skyldes, at det er aftalt mellem aftalepartierne bag Aftale om en forebyggel-
sesplan målrettet børn og unge
tobak, nikotin og alkohol indgået den 14.
november 2023, at merprovenuet fra afgiftsforhøjelserne på nikotinproduk-
ter og røgfri tobak skal medgå til finansiering af aftalens øvrige initiativer.
Det foreslås i
stk. 4,
at lovens § 1, nr. 3, 11-16 og 22-24 og §§ 2 og 4-9
træder i kraft den 1. juli 2024.
Det foreslåede vil indebære, at lovens § 1, nr. 3, 11-15 og 22, om ophævelse
af særlig momsregel ved el- og gashandel, § 1, nr. 16, om betalingsfrist for
køb og indførsel af visse køretøjer, lovens § 1, nr. 23, om en konsekvensret-
telse i relation til registreringspligt ved omvendt betalingspligt for køb af
teleydelser, lovens § 1, nr. 24, om sproglig rettelse i momslovens 66 g, lo-
vens § 2 om godtgørelse af dækningsafgift i chokoladeafgiftsloven, lovens
§ 4 om nulangivelse ved udbetaling af royalty til udlandet uden indeholdelse
af kildeskat, lovens § 5 om tekniske ændringer i isafgiftsloven, lovens § 6
om afskaffelse af godtgørelsesordning for spildevandsafgift, lovens § 7 om
mulighed for dataudstilling om visse søfarende, lovens § 8, nr. 1, om præci-
sering af krav om beholdningsregnskab ved løssalg af groftskåret røgtobak,
lovens § 8, nr. 2-4, om bøder ved enkeltsalg af cigaretter og manglende be-
holdningsregnskab samt lovens § 9 om tilpasning af det afgiftspligtige va-
reområde for visse alkoholvarer vil træde i kraft den 1. juli 2024.
Det foreslås i
stk. 5,
at lovens § 1, nr. 1 og 2, 4-10, 17-21 og 25-27 træder i
kraft den 1. januar 2025.
Det foreslåede vil indebære, at lovens § 1, nr. 1, 5 og 6, der omhandler ju-
stering af momsreglerne om leveringssted for visse virtuelt leverede ydelser,
samt lovens § 1, nr. 2, 4, 7-10, 17-21 og 25-27, der omhandler implemente-
ring af en særordning for små virksomheder på momsområdet vil træde i
205
L 119c - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
UDKAST
kraft den 1. januar 2025. Det foreslåede ikrafttrædelsestidspunkt skyldes, at
de bagvedliggende direktiver skal være gennemført i national ret denne dato.
Det foreslås i
stk. 6,
at tilladelse til ikke at anvende omvendt betalingspligt
ved salg af el eller gas til egne delregistreringer, der er som videreforhand-
lere af varerne, som er givet før den 1. juli 2024 i henhold til § 46, stk. 3, i
momsloven, bortfalder den 1. juli 2024, og tilladelserne vil derfor kun kunne
anvendes til og med den 30. juni 2024.
Det foreslås i
stk. 7,
at told- og skatteforvaltningen fra og med den 15. april
2024 til og med den 31. maj 2024 mod fuld sikkerhedsstillelse kan udlevere
stempelmærker efter forbrugsafgiftsloven til de registrerede oplagshavere
til følgende afgiftssatser:
1) For røgfri tobak, som er lovligt at markedsføre efter lov om tobaksvarer
m.v.: 1.147 kr. og 8 øre pr. kg.
2) For nikotinprodukter, som ikke er afgiftspligtige efter § 13 eller § 13 a,
stk. 1, i lov om forskellige forbrugsafgifter eller tobaksafgiftsloven: 10 øre
pr. mg nikotin.
Det foreslåede betyder, at virksomheder, der er registreret som autoriseret
oplagshaver efter forbrugsafgiftsloven, har mulighed for at få udleveret
stempelmærker til røgfri tobak og nikotinprodukter til de afgiftssatser, der
træder i kraft den 1. juni 2024, før afgiftssatserne træder i kraft. Udleverin-
gen vil dog kun kunne ske mod fuld sikkerhedsstillelse. Det foreslåede giver
autoriserede oplagshavere mulighed for at kunne tilrettelægge deres produk-
tion af varer med stempelmærker til de afgiftssatser, der træder i kraft den
1. juni 2024.
Det foreslås i
stk. 8,
at varer med stempelmærker omfattet af stk. 7 ikke må
overgå til forbrug i perioden fra og med den 15. april 2024 til og med den
31. maj 2024.
Det foreslåede betyder, at stempelmærker med afgiftssatser, der træder i
kraft den 1. juni 2024, men som i henhold til stk. 7 udleveres til en autorise-
ret oplagshaver inden den 1. juni 2024, må påsættes røgfri tobak og nikotin-
produkter inden den 1. juni 2024, men at varerne først må overgå til forbrug
fra og med den 1. juni 2024.
Det foreslås i
stk. 9,
at virksomheder, der ikke er registreret som oplagsha-
ver, til og med den 31. maj 2024 ikke må opbevare varer, som er påført
stempelmærker omfattet af stk. 7.
206
L 119c - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
UDKAST
Det foreslåede betyder, at røgfri tobak og nikotinprodukter, der er påført
stempelmærker med de afgiftssatser, der træder i kraft den 1. juni 2024, først
må forefindes hos virksomheder, der ikke er registreret som oplagshavere,
som f.eks. detailbutikker den 1. juni 2024. Røgfri tobak og nikotinprodukter,
der er påført stempelmærker med de afgiftssatser, der træder i kraft den 1.
juni 2024, må først udleveres fra de registrerede oplagshavere til virksom-
heder, der ikke er registreret som oplagshaver, som f.eks. detailbutikker den
1. juni 2024, når lovændringen træder i kraft.
Det foreslås i
stk. 10,
at personer, som har erhvervet personlig indkomst ved
arbejdsindsats på et fiskerfartøj med reel tilknytning til dansk fiskerihavn i
hele eller dele af perioden fra og med den 1. juli 2021 til lovens ikrafttræden,
anses for at være registreret som erhvervsfiskere med B-status fra den 1. juli
2021 efter fiskerilovens § 14 a, stk. 1.
Registreringsmuligheden, der alene er af begunstigende karakter, vil således
få virkning med tilbagevirkende kraft.
Formålet med forslaget er, at erhvervsfiskere, som efter de tidligere gæl-
dende regler kunne være registreret med B-status, skal anses for at være re-
gistreret efter fiskerilovens § 14 a, stk. 1, for perioden fra den 1. juli 2021
og til lovens ikrafttræden i det omfang de i hele eller dele af perioden har
erhvervet personlig indkomst ved arbejdsindsats på et fiskerfartøj med reel
tilknytning til dansk fiskerihavn.
Den foreslåede ordning betyder, at disse erhvervsfiskere skattemæssigt stil-
les som om, at registreringsmuligheden som erhvervsfisker med B-status
ikke var afskaffet ved lov nr. 844 af 10. maj 2021 om ændring af fiskerilo-
ven.
Det foreslås derudover, at i perioden fra og med den 1. juli 2021 til lovens
ikrafttræden skal en person anses for at have været registreret som erhvervs-
fisker med B-status efter fiskeriloven i det omfang personen i løbet af denne
periode erhvervede personlig indkomst ved arbejdsindsats på et fiskerfartøj
med reel tilknytning til dansk fiskerihavn.
Dette betyder, at erhvervsfiskere, som ville have kunnet være registreret
med B-status, skal anses for at være registreret efter fiskerilovens § 14 a,
stk. 1, for perioden fra den 1. juli 2021 og til lovens ikrafttræden i det om-
fang de i perioden erhvervede personlig indkomst ved arbejdsindsats på et
fiskerfartøj med reel tilknytning til dansk fiskerihavn.
207
L 119c - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
UDKAST
Hermed stilles erhvervsfiskere skattemæssigt på samme måde, som hvis ad-
gangen til at lade sig registre som erhvervsfisker med B-status ikke havde
været afskaffet ved lov nr. 844 af 10. maj 2021.
Derudover foreslås det, at fristen for anmodning om genoptagelse af en ind-
komstansættelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, med hen-
blik på at opnå fradrag ifølge ligningslovens § 9 G for indkomståret 2021,
forlænges, således at anmodningen skal indgives senest den 1. maj i det
femte år efter indkomstårets udløb. Herved sikres det, at erhvervsfiskerne,
får tilstrækkelig tid til at ansøge om genoptagelse.
Derudover foreslås det i
stk. 11,
at for personer omfattet af stk. 10, udløber
fristerne i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, først i det femte år efter ind-
komstårets udløb for så vidt angår fradrag efter ligningslovens § 9 G for
indkomståret 2021.
Den foreslåede bestemmelse er en overgangsbestemmelse, hvorefter at fri-
sterne i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, først udløber i det femte år
efter indkomstårets udløb for så vidt angår fradrag efter ligningslovens § 9
G for indkomståret 2021 for personer, som har erhvervet personlig indkomst
ved arbejdsindsats på et fiskerfartøj med reel tilknytning til dansk fiskeri-
havn i hele eller dele af perioden fra og med den 1. juli 2021 til lovens ikraft-
træden, og som anses for at være registreret som erhvervsfisker med B-sta-
tus efter fiskerilovens § 14 a, stk. 1.
Formålet med forslaget er at forlænge den ordinære ansættelsesfrist i skat-
teforvaltningslovens § 26, stk. 2, for disse erhvervsfiskere med B-status for
så vidt angår fradrag efter ligningslovens § 9 G for indkomståret 2021, så
ansættelsesfristen først udløber i det femte år efter indkomstårets udløb og
derfor vil være et år længere end den ordinære frist, som gælder efter skat-
teforvaltningslovens § 26, stk. 2.
Efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, skal en skattepligtig, der ønsker
at få ændret sin ansættelse af indkomstskat, senest den 1. maj i det fjerde år
efter indkomstårets udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig ka-
rakter, der kan begrunde en ændring af den tidligere skatteansættelse.
Forslaget betyder, at den ordinære ansættelsesfrist for ovennævnte erhvervs-
fiskere med B-status for så vidt angår fradrag efter ligningslovens § 9 G for
indkomståret 2021 først udløber i det femte år efter indkomstårets udløb og
derfor vil være et år længere end den ordinære frist, som gælder efter skat-
teforvaltningslovens § 26, stk. 2.
208
L 119c - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
UDKAST
Den forlængede ansættelsesfrist gælder alene for de erhvervsfiskere med B-
status, som opfylder betingelserne i den foreslåede bestemmelse i § 13, stk.
6, og omfatter kun fradrag efter ligningslovens § 9 G for indkomståret 2021.
Det betyder således, at andre dele af skatteansættelsen for 2021 ikke vil
kunne genoptages efter bestemmelsen.
Den foreslåede ordning, som udelukkende er af begunstigende karakter, in-
debærer desuden, at de pågældende erhvervsfiskere med B-status selv vil
skulle anmode Skatteforvaltningen om genoptagelse af skatteansættelsen
for 2021 med henblik på at få fradrag efter ligningslovens § 9 G for ind-
komståret 2021.
Til § 13
Fiskeriloven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Efter fiskerilovens §
143, stk. 2, finder loven anvendelse for overtrædelse af visse EU-forordnin-
ger, også når de er begået på Færøerne eller i Grønland. De foreslåede æn-
dringer i nærværende lovforslag vedrører ikke sådanne forhold. Det foreslås
derfor, at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grønland.
Lovens øvrige bestemmelser gælder hverken for Færøerne eller Grønland,
fordi de love, der foreslås ændret, ikke gælder for Færøerne eller Grønland
og ikke indeholder en hjemmel til at sætte lovene i kraft for Færøerne eller
Grønland.
209
L 119c - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2830455_0210.png
UDKAST
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
Skatteministeriet
§1
I momsloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1021 af 26. september 2019, som
ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 2616 af
28. december 2021 og § 1 i lov nr.
904 af 21. juni 2022 og senest ved §
1 i lov nr. 755 af 13. juni 2023, fo-
retages følgende ændringer:
1)
Loven indeholder bestemmelser,
der gennemfører Rådets trettende
direktiv 86/560/EØF af 17. novem-
ber 1986 om harmonisering af med-
lemsstaternes lovgivning om om-
sætningsafgifter
Foranstaltninger
til tilbagebetaling af merværdiafgift
til afgiftspligtige personer, der ikke
er etableret på Fællesskabets om-
råde, EF-Tidende 1986, nr. L 326,
side
40,
Rådets
direktiv
2006/112/EF af 28. november 2006
om det fælles merværdiafgiftssy-
stem, EU-Tidende 2006, nr. L 347,
side
1,
Rådets
direktiv
2006/138/EF af 19. december 2006
om
ændring
af
direktiv
2006/112/EF om det fælles mer-
værdiafgiftssystem hvad angår an-
vendelsesperioden for merværdiaf-
giftssystemet for radio- og tv-
1.
Fodnote 1
til lovens titel affattes
således:
»1) Loven indeholder bestemmel-
ser, der gennemfører Rådets tret-
tende direktiv 86/560/EØF af 17.
november 1986 om harmonisering
af medlemsstaternes lovgivning om
omsætningsafgifter
Foranstalt-
ninger til tilbagebetaling af mer-
værdiafgift til afgiftspligtige perso-
ner, der ikke er etableret på Fælles-
skabets område, EF-Tidende 1986,
nr. L 326, side 40, Rådets direktiv
2006/112/EF af 28. november 2006
om det fælles merværdiafgiftssy-
stem, EU-Tidende 2006, nr. L 347,
side
1,
Rådets
direktiv
2006/138/EF af 19. december 2006
om
ændring
af
direktiv
2006/112/EF om det fælles mer-
værdiafgiftssystem hvad angår an-
210
L 119c - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2830455_0211.png
UDKAST
spredningstjenester og visse elek-
tronisk leverede tjenesteydelser,
EU-Tidende 2006, nr. L 384, side
92, Rådets direktiv 2008/8/EF af
12. februar 2008 om ændring af di-
rektiv 2006/112/EF med hensyn til
leveringsstedet for tjenesteydelser,
EU-Tidende 2008, nr. L 44, side 11,
Rådets direktiv 2008/9/EF af 12. fe-
bruar 2008 om detaljerede regler
for tilbagebetaling af moms i hen-
hold til direktiv 2006/112/EF til af-
giftspligtige personer, der ikke er
etableret i tilbagebetalingsmed-
lemsstaten, men i en anden med-
lemsstat, EU-Tidende 2008, nr. L
44, side 23, Rådets direktiv
2008/117/EF af 16. december 2008
om
ændring
af
direktiv
2006/112/EF om det fælles mer-
værdiafgiftssystem med henblik på
forebyggelse af momsunddragelse i
forbindelse med transaktioner in-
den for Fællesskabet, EU-Tidende
2009, nr. L 14, side 7, Rådets direk-
tiv 2009/69/EF af 25. juni 2009 om
ændring af direktiv 2006/112/EF
om det fælles merværdiafgiftssy-
stem for så vidt angår afgiftssvig i
forbindelse med indførsel, EU-Ti-
dende 2009, nr. L 175, side 12, Rå-
dets direktiv 2009/132/EF af 19.
oktober 2009 om fastlæggelse af
anvendelsesområdet for artikel 143,
litra b og c, i direktiv 2006/112/EF
for så vidt angår fritagelse for mer-
værdiafgift ved visse former for en-
delig indførsel af goder, EU-Ti-
dende 2009, nr. L 292, side 5, Rå-
dets direktiv 2009/162/EU af 22.
december 2009 om ændring af
vendelsesperioden for merværdiaf-
giftssystemet for radio- og tv-
spredningstjenester og visse elek-
tronisk leverede tjenesteydelser,
EU-Tidende 2006, nr. L 384, side
92, Rådets direktiv 2008/8/EF af
12. februar 2008 om ændring af di-
rektiv 2006/112/EF med hensyn til
leveringsstedet for tjenesteydelser,
EU-Tidende 2008, nr. L 44, side 11,
Rådets direktiv 2008/9/EF af 12. fe-
bruar 2008 om detaljerede regler
for tilbagebetaling af moms i hen-
hold til direktiv 2006/112/EF til af-
giftspligtige personer, der ikke er
etableret i tilbagebetalingsmed-
lemsstaten, men i en anden med-
lemsstat, EU-Tidende 2008, nr. L
44, side 23, Rådets direktiv
2008/117/EF af 16. december 2008
om
ændring
af
direktiv
2006/112/EF om det fælles mer-
værdiafgiftssystem med henblik på
forebyggelse af momsunddragelse i
forbindelse med transaktioner in-
den for Fællesskabet, EU-Tidende
2009, nr. L 14, side 7, Rådets direk-
tiv 2009/69/EF af 25. juni 2009 om
ændring af direktiv 2006/112/EF
om det fælles merværdiafgiftssy-
stem for så vidt angår afgiftssvig i
forbindelse med indførsel, EU-Ti-
dende 2009, nr. L 175, side 12, Rå-
dets direktiv 2009/132/EF af 19.
oktober 2009 om fastlæggelse af
anvendelsesområdet for artikel
143, litra b og c, i direktiv
2006/112/EF for så vidt angår frita-
gelse for merværdiafgift ved visse
former for endelig indførsel af go-
der, EU-Tidende 2009, nr. L 292,
211
L 119c - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2830455_0212.png
UDKAST
visse bestemmelser i direktiv
2006/112/EF om det fælles mer-
værdiafgiftssystem, EU-Tidende
2010, nr. L 10, side 14, Rådets di-
rektiv 2010/23/EU af 16. marts
2010 om ændring af direktiv
2006/112/EF om det fælles mer-
værdiafgiftssystem for så vidt angår
en fakultativ og midlertidig anven-
delse af ordningen for omvendt be-
talingspligt ved levering af be-
stemte tjenesteydelser, som kan
være udsat for svig, EU-Tidende
2010, nr. L 72, side 1, Rådets direk-
tiv 2010/45/EU af 13. juli 2010 om
ændring af direktiv 2006/112/EF
om det fælles merværdiafgiftssy-
stem for så vidt angår fakturerings-
reglerne, EU-Tidende 2010, nr. L
189, side 1, Rådets direktiv
2013/43/EU af 22. juli 2013 om
ændring af momssystemdirektivet
for så vidt angår en fakultativ og
midlertidig anvendelse af ordnin-
gen for omvendt betalingspligt ved
levering af bestemte varer og tjene-
steydelser, som kan være udsat for
svig, EU-Tidende 2013, nr. L 201,
side 4, Rådets direktiv 2013/61/EU
af 17. december 2013 om ændring
af direktiv 2006/112/EF og
2008/118/EF hvad angår de franske
regioner i den yderste periferi og
særlig Mayotte, EU-Tidende 2013,
nr. L 353, side 5, Rådets direktiv
2016/1065/EU af 27. juni 2016 om
ændring af direktiv 2006/112/EF
for så vidt angår behandlingen af
vouchere, EU-Tidende 2016, nr. L
177, side 9, dele af Rådets direktiv
2017/2455/EU af 5. december 2017
side
5,
Rådets
direktiv
2009/162/EU af 22. december 2009
om ændring af visse bestemmelser
i direktiv 2006/112/EF om det fæl-
les merværdiafgiftssystem, EU-Ti-
dende 2010, nr. L 10, side 14, Rå-
dets direktiv 2010/23/EU af 16.
marts 2010 om ændring af direktiv
2006/112/EF om det fælles mer-
værdiafgiftssystem for så vidt an-
går en fakultativ og midlertidig an-
vendelse af ordningen for omvendt
betalingspligt ved levering af be-
stemte tjenesteydelser, som kan
være udsat for svig, EU-Tidende
2010, nr. L 72, side 1, Rådets direk-
tiv 2010/45/EU af 13. juli 2010 om
ændring af direktiv 2006/112/EF
om det fælles merværdiafgiftssy-
stem for så vidt angår fakturerings-
reglerne, EU-Tidende 2010, nr. L
189, side 1, Rådets direktiv
2013/43/EU af 22. juli 2013 om
ændring af momssystemdirektivet
for så vidt angår en fakultativ og
midlertidig anvendelse af ordnin-
gen for omvendt betalingspligt ved
levering af bestemte varer og tjene-
steydelser, som kan være udsat for
svig, EU-Tidende 2013, nr. L 201,
side 4, Rådets direktiv 2013/61/EU
af 17. december 2013 om ændring
af direktiv 2006/112/EF og
2008/118/EF hvad angår de franske
regioner i den yderste periferi og
særlig Mayotte, EU-Tidende 2013,
nr. L 353, side 5, Rådets direktiv
2016/1065/EU af 27. juni 2016 om
ændring af direktiv 2006/112/EF
for så vidt angår behandlingen af
vouchere, EU-Tidende 2016, nr. L
212
L 119c - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2830455_0213.png
UDKAST
om
ændring
af
direktiv
2006/112/EF og 2009/132/EF for
så vidt angår visse momsforpligtel-
ser i forbindelse med levering af
ydelser og fjernsalg af varer, EU-
Tidende 2017, nr. L 348, side 7, Rå-
dets direktiv 2018/912/EU af 22.
juni 2018 om ændring af direktiv
2006/112/EF om det fælles mer-
værdiafgiftssystem for så vidt angår
forpligtelsen til at overholde et mi-
nimumsniveau for normalsatsen,
EU-Tidende 2018, nr. L 162, side 1,
Rådets direktiv 2018/1713/EU af 6.
november 2018 om ændring af di-
rektiv 2006/112/EF, for så vidt an-
går momssatser for bøger, aviser og
tidsskrifter, EU-Tidende 2018, nr.
L 286, side 20, Rådets direktiv
2018/1695/EU af 6. november
2018 om ændring af direktiv
2006/112/EF om det fælles mer-
værdiafgiftssystem, for så vidt an-
går anvendelsesperioden for den fa-
kultative ordning for omvendt beta-
lingspligt ved levering af bestemte
varer og ydelser, som kan være ud-
sat for svig, og for den hurtige reak-
tionsmekanisme til bekæmpelse af
momssvig, EU-Tidende 2018, nr. L
282, side 5, Rådets direktiv
2018/1910/EU af 4. december 2018
om
ændring
af
direktiv
2006/112/EF, for så vidt angår har-
monisering og forenkling af visse
regler i det fælles merværdiafgifts-
system for beskatning af samhand-
len mellem medlemsstaterne, EU-
Tidende 2018, nr. L 311, side 3, Rå-
dets direktiv 2019/475/EU af 18.
177, side 9, dele af Rådets direktiv
2017/2455/EU af 5. december 2017
om
ændring
af
direktiv
2006/112/EF og 2009/132/EF for
så vidt angår visse momsforpligtel-
ser i forbindelse med levering af
ydelser og fjernsalg af varer, EU-
Tidende 2017, nr. L 348, side 7, Rå-
dets direktiv 2018/912/EU af 22.
juni 2018 om ændring af direktiv
2006/112/EF om det fælles mer-
værdiafgiftssystem for så vidt an-
går forpligtelsen til at overholde et
minimumsniveau for normalsatsen,
EU-Tidende 2018, nr. L 162, side 1,
Rådets direktiv 2018/1713/EU af 6.
november 2018 om ændring af di-
rektiv 2006/112/EF, for så vidt an-
går momssatser for bøger, aviser og
tidsskrifter, EU-Tidende 2018, nr.
L 286, side 20, Rådets direktiv
2018/1695/EU af 6. november
2018 om ændring af direktiv
2006/112/EF om det fælles mer-
værdiafgiftssystem, for så vidt an-
går anvendelsesperioden for den fa-
kultative ordning for omvendt beta-
lingspligt ved levering af bestemte
varer og ydelser, som kan være ud-
sat for svig, og for den hurtige reak-
tionsmekanisme til bekæmpelse af
momssvig, EU-Tidende 2018, nr. L
282, side 5, Rådets direktiv
2018/1910/EU af 4. december 2018
om
ændring
af
direktiv
2006/112/EF, for så vidt angår har-
monisering og forenkling af visse
regler i det fælles merværdiafgifts-
system for beskatning af samhand-
len mellem medlemsstaterne, EU-
213
L 119c - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2830455_0214.png
UDKAST
februar 2019 om ændring af direk-
tiv 2006/112/EF og 2008/118/EF
for så vidt angår medtagelse af den
italienske kommune Campione d'-
Italia og den italienske del af Lu-
ganosøen i Unionens toldområde
og i den territoriale anvendelse af
direktiv 2008/118/EF, EU-Tidende
2019, nr. L 83, side 42, Rådets di-
rektiv 2019/2235/EU af 19. decem-
ber 2019 om ændring af direktiv
2006/112/EF om det fælles mer-
værdiafgiftssystem og direktiv
2008/118/EF om den generelle ord-
ning for punktafgifter, for så vidt
angår forsvarsindsatsen inden for
Unionens rammer, EU-Tidende
2019, nr. L 336, side 10, Rådets di-
rektiv 2019/1995/EU af 21. novem-
ber 2019 om ændring af direktiv
2006/112/EF for så vidt angår be-
stemmelserne om fjernsalg af varer
og visse indenlandske leveringer af
varer, EU-Tidende 2019, nr. L 310,
side 1, Rådets direktiv (EU)
2020/284 af 18. februar 2020 om
ændring af direktiv 2006/112/EF
for så vidt angår indførelse af visse
krav til betalingstjenesteudbydere,
EU-Tidende 2020, nr. L 62, side 7,
Rådets afgørelse 2020/1109/EU af
20. juli 2020 om ændring af direk-
tiv (EU) 2017/2455 og (EU)
2019/1995, for så vidt angår dato-
erne for gennemførelse og anven-
delse som reaktion på covid-19-
pandemien, EU-Tidende 2020, nr.
L 244, side 3, Rådets direktiv
2020/1756/EU af 20. november
2020 om ændring af direktiv
Tidende 2018, nr. L 311, side 3, Rå-
dets direktiv 2019/475/EU af 18.
februar 2019 om ændring af direk-
tiv 2006/112/EF og 2008/118/EF
for så vidt angår medtagelse af den
italienske kommune Campione
d’Italia og den italienske del af Lu-
ganosøen i Unionens toldområde
og i den territoriale anvendelse af
direktiv 2008/118/EF, EU-Tidende
2019, nr. L 83, side 42, Rådets di-
rektiv 2019/2235/EU af 19. decem-
ber 2019 om ændring af direktiv
2006/112/EF om det fælles mer-
værdiafgiftssystem og direktiv
2008/118/EF om den generelle ord-
ning for punktafgifter, for så vidt
angår forsvarsindsatsen inden for
Unionens rammer, EU-Tidende
2019, nr. L 336, side 10, Rådets di-
rektiv 2019/1995/EU af 21. novem-
ber 2019 om ændring af direktiv
2006/112/EF for så vidt angår be-
stemmelserne om fjernsalg af varer
og visse indenlandske leveringer af
varer, EU-Tidende 2019, nr. L 310,
side 1, Rådets direktiv (EU)
2020/284 af 18. februar 2020 om
ændring af direktiv 2006/112/EF
for så vidt angår indførelse af visse
krav til betalingstjenesteudbydere,
EU-Tidende 2020, nr. L 62, side 7,
Rådets direktiv (EU) 2020/285 af
18. februar 2020 om ændring af di-
rektiv 2006/112/EF om det fælles
merværdiafgiftssystem for så vidt
angår særordningen for små virk-
somheder og forordning (EU) nr.
904/2010 for så vidt angår admini-
strativt samarbejde og udveksling
af oplysninger med henblik på at
214
L 119c - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2830455_0215.png
UDKAST
2006/112/EF om det fælles mer-
værdiafgiftssystem, for så vidt an-
går identifikation af afgiftspligtige
personer i Nordirland, EU-Tidende
2020, nr. L 396, side 1, og Rådets
direktiv 2021/1159/EU af 13. juli
2021om ændring af direktiv
2006/112/EF for så vidt angår mid-
lertidige fritagelser ved indførsel og
visse leveringer som reaktion på
covid-19-pandemien, EU-Tidende
2021, nr. 250, side 1. Loven inde-
holder bestemmelser, der gennem-
fører Rådets trettende direktiv
86/560/EØF af 17. november 1986
om harmonisering af medlemssta-
ternes lovgivning om omsætnings-
afgifter - Foranstaltninger til tilba-
gebetaling af merværdiafgift til af-
giftspligtige personer, der ikke er
etableret på Fællesskabets område,
EF-Tidende 1986, nr. L 326, side
40, Rådets direktiv 2006/112/EF af
28. november 2006 om det fælles
merværdiafgiftssystem,
EU-Ti-
dende 2006, nr. L 347, side 1, Rå-
dets direktiv 2006/138/EF af 19.
december 2006 om ændring af di-
rektiv 2006/112/EF om det fælles
merværdiafgiftssystem hvad angår
anvendelsesperioden for merværdi-
afgiftssystemet for radio- og tv-
spredningstjenester og visse elek-
tronisk leverede tjenesteydelser,
EU-Tidende 2006, nr. L 384, side
92, Rådets direktiv 2008/8/EF af
12. februar 2008 om ændring af di-
rektiv 2006/112/EF med hensyn til
leveringsstedet for tjenesteydelser,
EU-Tidende 2008, nr. L 44, side 11,
overvåge, om særordningen for
små virksomheder anvendes kor-
rekt, EU-Tidende 2020, nr. 62, side
13, Rådets afgørelse 2020/1109/EU
af 20. juli 2020 om ændring af di-
rektiv (EU) 2017/2455 og (EU)
2019/1995, for så vidt angår dato-
erne for gennemførelse og anven-
delse som reaktion på covid-19-
pandemien, EU-Tidende 2020, nr.
L 244, side 3, Rådets direktiv
2020/1756/EU af 20. november
2020 om ændring af direktiv
2006/112/EF om det fælles mer-
værdiafgiftssystem, for så vidt an-
går identifikation af afgiftspligtige
personer i Nordirland, EU-Tidende
2020, nr. L 396, side 1, Rådets di-
rektiv 2021/1159/EU af 13. juli
2021 om ændring af direktiv
2006/112/EF for så vidt angår mid-
lertidige fritagelser ved indførsel
og visse leveringer som reaktion på
covid-19-pandemien, EU-Tidende
2021, nr. 250, side 1, og Rådets di-
rektiv (EU) 2022/542 af 5. april
2022 om ændring af direktiv
2006/112/EF for så vidt angår sat-
ser for merværdiafgiften, EU-Ti-
dende 2022, nr. 107, side 1.«
215
L 119c - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2830455_0216.png
UDKAST
Rådets direktiv 2008/9/EF af 12. fe-
bruar 2008 om detaljerede regler
for tilbagebetaling af moms i hen-
hold til direktiv 2006/112/EF til af-
giftspligtige personer, der ikke er
etableret i tilbagebetalingsmed-
lemsstaten, men i en anden med-
lemsstat, EU-Tidende 2008, nr. L
44, side 23, Rådets direktiv
2008/117/EF af 16. december 2008
om
ændring
af
direktiv
2006/112/EF om det fælles mer-
værdiafgiftssystem med henblik på
forebyggelse af momsunddragelse i
forbindelse med transaktioner in-
den for Fællesskabet, EU-Tidende
2009, nr. L 14, side 7, Rådets direk-
tiv 2009/69/EF af 25. juni 2009 om
ændring af direktiv 2006/112/EF
om det fælles merværdiafgiftssy-
stem for så vidt angår afgiftssvig i
forbindelse med indførsel, EU-Ti-
dende 2009, nr. L 175, side 12, Rå-
dets direktiv 2009/132/EF af 19.
oktober 2009 om fastlæggelse af
anvendelsesområdet for artikel 143,
litra b) og c), i direktiv
2006/112/EF for så vidt angår frita-
gelse for merværdiafgift ved visse
former for endelig indførsel af go-
der, EU-Tidende 2009, nr. L 292,
side
5,
Rådets
direktiv
2009/162/EU af 22. december 2009
om ændring af visse bestemmelser
i direktiv 2006/112/EF om det fæl-
les merværdiafgiftssystem, EU-Ti-
dende 2010, nr. L 10, side 14, Rå-
dets direktiv 2010/23/EU af 16.
marts 2010 om ændring af direktiv
2006/112/EF om det fælles mer-
værdiafgiftssystem for så vidt angår
216
L 119c - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2830455_0217.png
UDKAST
en fakultativ og midlertidig anven-
delse af ordningen for omvendt be-
talingspligt ved levering af be-
stemte tjenesteydelser, som kan
være udsat for svig, EU-Tidende
2010, nr. L 72, side 1, Rådets direk-
tiv 2010/45/EU af 13. juli 2010 om
ændring af direktiv 2006/112/EF
om det fælles merværdiafgiftssy-
stem for så vidt angår fakturerings-
reglerne, EU-Tidende 2010, nr. L
189, side 1, Rådets direktiv
2013/43/EU af 22. juli 2013 om
ændring af momssystemdirektivet
for så vidt angår en fakultativ og
midlertidig anvendelse af ordnin-
gen for omvendt betalingspligt ved
levering af bestemte varer og tjene-
steydelser, som kan være udsat for
svig, EU-Tidende 2013, nr. L 201,
side
4-6,
Rådets
direktiv
2013/61/EU af 17. december 2013
om
ændring
af
direktiv
2006/112/EF og 2008/118/EF hvad
angår de franske regioner i den
yderste periferi og særlig Mayotte,
EU-Tidende 2013, nr. L 353, side 5
og
6,
Rådets
direktiv
2016/1065/EU af 27. juni 2016 om
ændring af direktiv 2006/112/EF
for så vidt angår behandlingen af
vouchere, EU-Tidende 2016, nr. L
177, side 9, Rådets direktiv
2017/2455/EU af 5. december 2017
om
ændring
af
direktiv
2006/112/EF og 2009/132/EF for
så vidt angår visse momsforpligtel-
ser i forbindelse med levering af
ydelser og fjernsalg af varer, EU-
Tidende 2017, nr. L 348, side 7, Rå-
dets direktiv 2018/912/EU af 22.
217
L 119c - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2830455_0218.png
UDKAST
juni 2018 om ændring af direktiv
2006/112/EF om det fælles mer-
værdiafgiftssystem for så vidt angår
forpligtelsen til at overholde et mi-
nimumsniveau for normalsatsen,
EU-Tidende 2018, nr. L 162, side 1,
Rådets direktiv 2018/1713/EU af 6.
november 2018 om ændring af di-
rektiv 2006/112/EF, for så vidt an-
går momssatser for bøger, aviser og
tidsskrifter, EU-Tidende 2018, nr.
L 286, side 20, Rådets direktiv
2018/1695/EU af 6. november
2018 om ændring af direktiv
2006/112/EF om det fælles mer-
værdiafgiftssystem, for så vidt an-
går anvendelsesperioden for den fa-
kultative ordning for omvendt beta-
lingspligt ved levering af bestemte
varer og ydelser, som kan være ud-
sat for svig, og for den hurtige reak-
tionsmekanisme til bekæmpelse af
momssvig, EU-Tidende 2018, nr. L
282, side 5, Rådets direktiv
2018/1910/EU af 4. december 2018
om
ændring
af
direktiv
2006/112/EF, for så vidt angår har-
monisering og forenkling af visse
regler i det fælles merværdiafgifts-
system for beskatning af samhand-
len mellem medlemsstaterne, EU-
Tidende 2018, nr. L 311, side 3, Rå-
dets direktiv 2019/475/EU af 18.
februar 2019 om ændring af direk-
tiv 2006/112/EF og 2008/118/EF
for så vidt angår medtagelse af den
italienske kommune Campione d'-
Italia og den italienske del af Lu-
ganosøen i Unionens toldområde
og i den territoriale anvendelse af
direktiv 2008/118/EF, EU-Tidende
218
L 119c - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2830455_0219.png
UDKAST
2019, nr. L 83, side 42, Rådets di-
rektiv 2019/1995/EU af 21. novem-
ber 2019 om ændring af direktiv
2006/112/EF for så vidt angår be-
stemmelserne om fjernsalg af varer
og visse indenlandske leveringer af
varer, EU-Tidende 2019, nr. L 310,
side
1,
Rådets
afgørelse
2020/1109/EU af 20. juli 2020 om
ændring
af
direktiv
(EU)
2017/2455 og (EU) 2019/1995, for
så vidt angår datoerne for gennem-
førelse og anvendelse som reaktion
på covid-19-pandemien, EU-Ti-
dende 2020, nr. L 244, side 3, Rå-
dets direktiv 2020/1756/EU af 20.
november 2020 om ændring af di-
rektiv 2006/112/EF om det fælles
merværdiafgiftssystem, for så vidt
angår identifikation af afgiftsplig-
tige personer i Nordirland, EU-Ti-
dende 2020, nr. L 396, side 1, og
Rådets direktiv 2021/1159/EU af
13. juli 2021 om ændring af direk-
tiv 2006/112/EF, for så vidt angår
midlertidige fritagelser ved indfør-
sel og visse leveringer som reaktion
på covid-19-pandemien, EU-Ti-
dende 2021, nr. L 250, side 1.
§ 11.
Der betales afgift ved erhver-
velse mod vederlag af
1) varer fra andre EU-lande, når
sælgeren er en virksomhed regi-
streret for merværdiafgift og er-
hververen er en afgiftspligtig per-
son eller en ikke afgiftspligtig juri-
disk person, der er registrerings-
pligtig efter §§ 47 eller 50, eller
som registreres efter §§ 49, 50 a,
51 eller 51 a. Der betales dog ikke
2.
I
§ 11, stk. 1, nr. 1, 1. pkt.,
ændres
»når sælgeren er en virksomhed re-
gistreret for merværdiafgift« til:
»når sælgeren er en afgiftspligtig
person og handler i denne egen-
skab,« og i
2. pkt.
indsættes efter
»monteres her i landet,«: »når sæl-
geren er omfattet af regler i et andet
EU-land svarende til § 71 e,«.
219
L 119c - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2830455_0220.png
UDKAST
afgift, når varen af sælger installe-
res eller monteres her i landet, eller
når varen i salgslandet er afgiftsbe-
rigtiget efter tilsvarende regler som
fastsat i kapitel 17 om brugte varer
m.v.,
2)
---
Stk. 2-7. ---
§ 11. ---
Stk. 4.
Når varer, der erhverves af
en ikkeafgiftspligtig juridisk per-
son, forsendes eller transporteres
fra steder uden for EU og den
samme ikkeafgiftspligtige juridi-
ske person indfører varerne i et
andet EU-land end EU-landet,
hvor forsendelsen eller transpor-
ten af varerne afsluttes, anses va-
rerne, jf. reglerne i stk. 2, for at
være forsendt eller transporteret
fra EU-landet, hvor varerne blev
indført i EU. Når varerne indføres
3.
I
§ 11, stk. 4, 2. pkt.,
ændres »§
her i landet og forsendelsen eller
46, stk. 6« til: »§ 46, stk. 5«.
transporten af varerne afsluttes i
et andet EU-land, kan importøren
hos told- og skatteforvaltningen få
godtgjort afgift, der efter § 46,
stk. 6, er betalt ved indførslen af
varerne, hvis importøren over for
told- og skatteforvaltningen doku-
menterer, at der er betalt afgift
ved erhvervelsen af varerne i det
andet EU-land.
Stk. 5-7. ---
§ 13.
Følgende varer og ydelser er
fritaget for afgift:
1-22)
---
4.
I
§ 13, stk. 1,
indsættes som
nr.
23:
220
L 119c - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2830455_0221.png
UDKAST
»23) Blindes salg af varer og
ydelser, når salget ikke overstiger
170.000 kr. årligt.«
Stk. 2 og 3.
---
5.
Efter § 20 indsættes:
Ȥ 20 a.
Leveringsstedet for ad-
gang til arrangementer inden for
kultur, kunst, sport, videnskab, un-
dervisning, underholdning og lign.,
herunder messer og udstillinger,
og ydelser i tilknytning hertil, der
leveres til en afgiftspligtig person,
er her i landet, når disse arrange-
menter rent faktisk finder sted her.
Stk. 2.
Stk. 1 finder ikke anven-
delse på adgang til arrangementer,
hvor deltagelsen er virtuel.«
§ 21.
Leveringsstedet for adgang
til arrangementer inden for kultur,
kunst, sport, videnskab, undervis-
ning, underholdning og lign., her-
under messer og udstillinger, og
ydelser i tilknytning hertil, der le-
veres til en afgiftspligtig person, er
her i landet, når disse arrangemen-
ter rent faktisk finder sted her.
Stk. 2.
Leveringsstedet for ydelser i
forbindelse med aktiviteter inden
for kultur, kunst, sport, videnskab,
undervisning, underholdning og
lign., herunder messer og udstillin-
ger, samt levering af ydelser som
arrangører af sådanne aktiviteter,
der leveres til en ikkeafgiftspligtig
person, er her i landet, når disse
aktiviteter rent faktisk udøves her.
6.
§ 21
affattes således:
Ȥ 21.
Leveringsstedet for ydel-
ser i forbindelse med aktiviteter in-
den for kultur, kunst, sport, viden-
skab, undervisning, underholdning
og lign., herunder messer og ud-
stillinger, samt levering af ydelser
som arrangører af sådanne aktivi-
teter, der leveres til en ikkeafgifts-
pligtig person, er her i landet, når
disse aktiviteter rent faktisk ud-
øves her.
Stk. 2.
Når de i stk. 1 nævnte ydel-
ser og tilknyttede ydelser vedrører
aktiviteter, som streames eller på
anden måde gøres virtuelt tilgæn-
gelige, er leveringsstedet dog det
sted, hvor den ikkeafgiftspligtige
person er etableret, har sin bopæl
eller sit sædvanlige opholdssted.«
221
L 119c - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2830455_0222.png
UDKAST
7.
Efter § 34 b indsættes før over-
skriften før § 35:
Ȥ 34 c.
Den i § 34, stk. 1, nr. 1,
omhandlede fritagelse gælder ikke
for levering af varer, der foretages
af afgiftspligtige personer, som er
omfattet af en fritagelse for små
virksomheder, jf. § 71 e.
Stk. 2.
Den i § 34, stk. 1, nr. 3,
omhandlede fritagelse gælder ikke
for levering af punktafgiftspligtige
varer, der foretages af afgiftsplig-
tige personer, som er omfattet af
en fritagelse for små virksomhe-
der, jf. § 71 e.«
§ 37.
Virksomheder registreret ef-
ter §§ 47, 49, 51 eller 51 a kan ved
opgørelsen af afgiftstilsvaret som
indgående afgift, jf. § 56, stk. 3,
fradrage afgiften efter denne lov
for virksomhedens indkøb m.v. af
varer og ydelser, der udelukkende
anvendes til brug for virksomhe-
dens leverancer, som ikke er frita-
get for afgift efter § 13, herunder
leverancer udført i udlandet, jf.
dog stk. 6.
Stk. 2-8. ---
9.
I
§ 37
indsættes som
stk. 9:
»Stk. 9.
Virksomheder har ikke
fradragsret for leverancer, hvor le-
veringsstedet er i et andet EU-land,
hvis leveringen er fritaget for
moms i henhold til regler svarende
til § 71 e.«
§ 41. ---
Stk. 2-4.
---
222
8.
I
§ 37, stk. 1,
indsættes efter
»stk. 6«: »og 9«.
L 119c - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2830455_0223.png
UDKAST
Stk. 5.
Det er en betingelse for fra-
dragsret efter stk. 2 og 3, at virk-
somhedens leverancer af varer og
ydelser overstiger registrerings-
grænsen i § 48, stk. 1, 1. pkt.
§ 46. ---
Stk. 3.
Afgiftspligtige personer,
som i henhold til § 47, stk. 3, 2.
pkt., har en særskilt registreret
virksomhed, som er viderefor-
handler af gas eller elektricitet,
kan efter anmodning få tilladelse
af told- og skatteforvaltningen til
ikke at anvende stk. 1, nr. 11, ved
salg af gas eller elektricitet til
denne videreforhandler. Tilladel-
sen kan kun gives, hvis den af-
giftspligtige person er producent
af gas eller elektricitet, eller hvis
registreringen efter § 47, stk. 3, 2.
pkt., har været i kraft i mindst 1
år. Told- og skatteforvaltningen
kan nægte at give tilladelse, så-
fremt forvaltningen er i besiddelse
af oplysninger, som indikerer, at
tilladelsen vil blive benyttet til
momsunddragelse.
Stk. 4-15. ---
§ 46. ---
Stk. 10.
En virksomhed, der med
leveringssted her i landet, jf. kapi-
tel 4, leverer varer eller ydelser,
som den har købt af en virksom-
hed, jf. kapitel 3, hæfter solidarisk
for betaling af afgiften. Virksom-
heden hæfter solidarisk med den
virksomhed, som er betalingsplig-
tig for afgiften af det indenland-
ske salg, når denne forsætligt eller
10.
I
§ 41, stk. 5,
ændres »§ 48,
stk. 1, 1. pkt.« til: »§ 71 e, stk. 1«.
11.
§ 46, stk. 3,
ophæves.
Stk. 4-15 bliver herefter stk. 3-14.
223
L 119c - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2830455_0224.png
UDKAST
groft uagtsomt ikke er blevet af-
regnet til told- og skatteforvaltnin-
gen, jf. kapitel 15. Hæftelsen er
dog betinget af, at
1) told- og skatteforvaltnin-
gen har konstateret, at den
pågældende virksomhed
tidligere har købt varer el-
ler ydelser som beskrevet i
1. og 2. pkt., hvor afgiften
af det indenlandske salg
ikke er blevet afregnet,
12.
I
§ 46, stk. 10, nr. 2,
der bliver
2) den pågældende virksom-
hed har modtaget en notifi-
stk. 9, nr. 2, ændres »stk. 11« til:
kation fra told- og skatte-
»stk. 10«.
forvaltningen efter stk. 11
og
3) en pågældende virksom-
hed groft uagtsomt eller
forsætligt ikke har over-
holdt påbuddene i en gæl-
dende notifikation.
Stk. 11-15. ---
§ 46. ---
Stk. 11.
Såfremt told- og skattefor-
13.
I
§ 46, stk. 11, 1. pkt.,
der bliver
valtningen vurderer, at en virk-
stk. 10, 1. pkt., ændres »stk. 10, 1.
somhed har deltaget i en handel,
og 2. pkt.« til: »stk. 9, 1. og 2. pkt.«
som beskrevet i stk. 10, 1. og 2.
pkt., kan told- og skatteforvaltnin-
gen udstede en notifikation, der
gennem konkrete påbud pålægger
virksomheden at udvise større agt-
pågivenhed ved sine handler. No-
tifikationen gives til virksomhe-
den og den personkreds, som er
nævnt i opkrævningslovens § 11,
stk. 2, nr. 1. Notifikationen gives
for en tidsbegrænset periode på 5
år og bortfalder herefter. Notifika-
tionen kan gives for en ny periode
224
L 119c - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2830455_0225.png
UDKAST
på 5 år, såfremt der er grundlag
herfor. Oplysninger om notifikati-
onen registreres i kontrolinforma-
tionsregisteret efter skattekontrol-
lovens § 69.
Stk. 12-15. ---
§ 46. ---
Stk. 13.
Flere betalinger, som ved-
rører samme leverance, ydelse,
kontrakt el. lign., anses som én
betaling i forhold til beløbsgræn-
sen i stk. 12. Ved løbende ydelser
eller periodiske ydelser skal flere
faktureringer og betalinger ses
som én samlet leverance i forhold
til beløbsgrænsen i stk. 12, når de
sker inden for samme kalenderår.
Stk. 14-15. ---
§ 46. ---
Stk. 15.
Skatteministeren
kan fast-
sætte nærmere regler om doku-
mentation for, at aftageren er be-
talingspligtig efter stk. 1 eller 12.
14.
I
§ 46, stk. 13, 1.
og
2. pkt.,
der
bliver stk. 12, 1. og 2. pkt., og
stk.
14, 1 pkt.,
der bliver stk. 13, 1. pkt.,
ændres »stk. 12« til: »stk. 11«.
15.
I
§ 46, stk. 15,
der bliver stk. 14,
ændres »stk. 1 eller 12« til: »stk. 1
eller 11«.
§ 46 d. ---
Stk. 2.
Den person, som ikke opfyl-
der betingelserne for fritagelse for
afgift ved indførsel eller indkøb af
personmotorkøretøj, jf. § 36, stk.
3, 5. pkt., og § 45, stk. 6, 3. pkt.,
skal straks indberette oplysninger
om, hvilken betingelse der ikke
opfyldes, til told- og skatteforvalt-
ningen og indbetale afgiften.
16.
I
§ 46 d, stk. 2,
indsættes som
2. pkt.:
»Afgiften
skal indbetales senest 14
dage efter påkrav fra told- og skat-
teforvaltningen.«
Stk. 3 og 4. ---
225
L 119c - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2830455_0226.png
UDKAST
§ 47.
Afgiftspligtige personer, der
driver virksomhed med levering af
varer og ydelser, skal anmelde de-
res virksomhed til registrering hos
told- og skatteforvaltningen. Dette
gælder ikke
1) virksomhed med levering af va-
rer og ydelser, som er fritaget efter
§ 13, bortset fra transaktioner som
nævnt i § 37, stk. 7 og 8, og
2) afgiftspligtige personer, der fo-
retager levering af varer, som er
oplagt i Københavns Frihavn, et
toldoplag eller et afgiftsoplag uden
afgift.
17.
I
§ 47, stk. 1, nr. 1,
ændres »,
og« til: »,«.
18.
I
§ 47, stk. 1, nr. 2,
ændres »af-
gift.« til: »afgift, og«.
19.
I
§ 47, stk. 1,
indsættes som
nr.
3:
»3) virksomheder omfattet af sær-
ordningen i § 71 e.«
Stk. 2-9. ---
§ 48.
Afgiftspligtige personer etab-
20.
§ 48
ophæves.
leret her i landet skal uanset § 47,
stk. 1, ikke registreres og betale af-
gift, når de samlede afgiftspligtige
leverancer ikke overstiger 50.000
kr. årligt. Ved levering af nye
transportmidler til andre EU-lande
skal der dog altid ske registrering.
Stk. 2.
Der skal ikke ske registre-
ring og betales afgift af
1) blindes salg af varer og ydelser,
når salget ikke overstiger 170.000
kr. årligt, eller
2) kunstneres eller disses arvingers
førstegangssalg af kunstnerens
egne kunstgenstande, jf. § 69, stk.
4, når salget hverken i det løbende
226
L 119c - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2830455_0227.png
UDKAST
eller i det foregående kalenderår
overstiger 300.000 kr. Der skal
alene betales afgift af det salg, som
finder sted efter registreringsplig-
tens indtræden.
§ 49.
Den, der erhvervsmæssigt le-
verer varer og ydelser, og som ef-
ter § 48 er undtaget fra registre-
21.
I
§ 49, stk. 1, 1. pkt., § 50, 1.
ringspligten, kan vælge at lade sig
pkt.,
og
§§ 50 b
og
50 c
ændres »§
registrere. Muligheden for registre- 48« til: »§ 71 e, stk. 1 og 2«.
ring gælder også afgiftspligtige
personer, der er etableret her i lan-
det, og som driver virksomhed
med levering af varer og ydelser,
men som alene har leverancer i ud-
landet. Afgiftspligtige personer,
der hverken er etableret her i lan-
det eller har leverancer her, kan
ikke registreres.
Stk. 2. ---
§ 50.
Ikkeafgiftspligtige juridiske
personer og afgiftspligtige perso-
ner, der ikke er registreringsplig-
tige efter § 47, jf. § 48, og som
ikke har ladet sig registrere efter
§§ 49, 51 eller 51 a, skal ligeledes
registreres hos told- og skattefor-
valtningen, når de er betalingsplig-
tige for erhvervelser fra andre EU-
lande efter § 46, stk. 4. Der skal
22.
I
§ 50, 1. pkt.,
ændres »§ 46, stk.
dog ikke ske registrering, når den
4« til: »§ 46, stk. 3«.
samlede værdi af erhvervelserne
hverken i det løbende eller i det fo-
regående kalenderår overstiger
80.000 kr. og erhvervelserne ikke
omfatter punktafgiftspligtige varer,
jf. § 34, stk. 1, nr. 3.
227
L 119c - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2830455_0228.png
UDKAST
§ 50 b.
Afgiftspligtige personer,
der ikke er registreringspligtige ef-
ter § 47, jf. § 48, eller efter § 50,
og som ikke har ladet sig registrere
efter § 49, § 50 a, § 51 eller § 51 a,
skal ligeledes registreres hos told-
og skatteforvaltningen, når de er
betalingspligtige for køb af varer
og ydelser fra udenlandske virk-
somheder efter § 46, stk. 1, nr. 2
og 3, eller for køb omfattet af § 46,
23.
I
§ 50 b
ændres »§ 46, stk. 1,
stk. 1, nr. 6-11.
nr. 6-11« til: »§ 46, stk. 1, nr. 6-
12«.
§ 50 c.
Afgiftspligtige personer,
der ikke er registreringspligtige ef-
ter § 47, jf. § 48, eller efter §§ 50
og 50 b, og som ikke har ladet sig
registrere efter § 49, § 50 a, § 51
eller 51 a, skal ligeledes registreres
hos told- og skatteforvaltningen,
når de i andre EU-lande leverer
ydelser, hvor modtageren er beta-
lingspligtig for afgiften af ydel-
serne, idet leveringsstedet for ydel-
serne er bestemt efter § 16, stk. 1.
§ 66 g.
Er Danmark identifikati-
onsmedlemsland, skal den afgifts-
pligtige person med udgangspunkt
i det efter § 66 h førte regnskab
elektronisk indsende en afgiftsan-
givelse for hver afgiftsperiode til
told- og skatteforvaltningen. Af-
giftsperioden er kalenderkvartalet.
1. pkt. gælder, uanset om der er fo-
retaget leveringer af varer og ydel-
ser omfattet af ordningerne omfat-
tet af den anvendte særordning el-
ler ej. Afgiftsangivelsen skal ind-
sendes inden udgangen af den må-
ned, der følger efter udgangen af
24.
I
§ 66 g, stk. 1, 3. pkt.,
udgår
»omfattet af den anvendte særord-
ning«.
228
L 119c - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2830455_0229.png
UDKAST
den afgiftsperiode, som angivelsen
vedrører. Den afgiftspligtige per-
son skal under henvisning til den
relevante afgiftsangivelse indbe-
tale afgiften til told- og skattefor-
valtningen, når afgiftsangivelsen
indsendes, dog senest ved udløbet
af fristen for indsendelse af afgifts-
angivelsen.
Stk. 2. ---
§ 69.
Virksomheder, der med hen-
blik på videresalg indkøber m.v.
brugte varer, kunstgenstande, sam-
lerobjekter eller antikviteter, kan
ved videresalget afgiftsberigtige de
pågældende brugte varer m.v. efter
reglerne i dette kapitel. Det er en
forudsætning for at anvende disse
regler, at de brugte varer m.v. er
leveret til virksomheden her i lan-
det eller fra et andet EU-land af
1-4) ---
5) en afgiftspligtig person, der er
25.
§ 69, stk. 1, nr. 5,
affattes såle-
fritaget for registrering efter § 48,
des:
stk. 1 og 2, eller som er under regi-
»5) en afgiftspligtig person, der
streringsgrænsen i et andet EU-
er omfattet af fritagelse for små
land, når leveringen omfatter et in-
virksomheder i § 71 e eller er
vesteringsgode.
omfattet af tilsvarende regler
om fritagelse for små virksom-
heder i et andet EU-land, når le-
veringen omfatter et investe-
ringsgode.«
Stk. 2-6. ---
26.
Efter kapitel 17 indsættes:
»Kapitel 17 a
Særordningen for små virksomhe-
der
229
L 119c - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2830455_0230.png
UDKAST
§ 71 b.
Ved anvendelse af reglerne
i dette kapitel forstås ved:
1) Årlig omsætning her i landet:
Den samlede årlige værdi uden
moms af leveringer af varer og
ydelser foretaget af en afgiftsplig-
tig person her i landet i løbet af et
kalenderår.
2) Årlig omsætning i EU: Den
samlede årlige værdi uden moms
af leveringer af varer og ydelser
foretaget af en afgiftspligtig person
på EU’s afgiftsområde
i løbet af et
kalenderår.
Fritagelser
§ 71 c.
De omhandlede fritagelser i
dette kapitel finder anvendelse på
leveringer af varer og ydelser fore-
taget af små virksomheder, jf. § 71
e.
§ 71 d.
Levering af nye transport-
midler, som foretages på de i § 34,
stk. 1, nr. 1 og 2, fastsatte betingel-
ser, er udelukket fra dette kapitel.
§ 71 e.
En afgiftspligtig persons
levering af varer og ydelser er fri-
taget fra registreringspligten efter
§ 47, stk. 1, og for at betale afgift,
når den årlige omsætning her i lan-
det, der kan henføres til disse af-
giftspligtige leverancer, ikke over-
stiger 50.000 kr., jf. dog stk. 2, 3, 4
og 8.
Stk. 2.
En afgiftspligtig persons el-
ler dennes arvings førstegangssalg
af den afgiftspligtiges egne kunst-
genstande, jf. § 69, stk. 4, er frita-
get fra registreringspligten efter §
230
L 119c - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2830455_0231.png
UDKAST
47, stk. 1, og for at betale afgift,
når den årlige omsætning her i lan-
det, der kan henføres til disse af-
giftspligtige leverancer, ikke over-
stiger 300.000 kr., jf. dog stk. 3, 4
og 8.
Stk. 3.
En afgiftspligtig person kan
kun anvende en sektorspecifik fri-
tagelse ad gangen, jf. stk. 2.
Stk. 4.
En afgiftspligtig person, der
er etableret i et andet EU-land, er
omfattet af reglerne i stk. 1-3, hvis
følgende betingelser er opfyldt, jf.
dog § 71 k, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2,
1. pkt.:
1) Den afgiftspligtige person har
givet forhåndsmeddelelse til etab-
leringslandet om anvendelse af fri-
tagelser for små virksomheder i
Danmark, herunder om enhver æn-
dring af de oplysninger, der tidli-
gere er givet.
2) Den afgiftspligtige person kan
identificeres ved hjælp af et indivi-
duelt registreringsnummer, som er
tildelt af de relevante myndigheder
i etableringslandet og indeholder
suffikset
”EX”.
Stk. 5.
En afgiftspligtig person, der
er etableret her i landet, kan omfat-
tes af fritagelser for små virksom-
heder i et andet EU-land, når føl-
gende betingelser er opfyldt, jf.
dog § 71 k, stk. 3:
1) Den afgiftspligtige person har
givet forhåndsmeddelelse til told-
og skatteforvaltningen om anven-
delse af fritagelser for små virk-
somheder i et andet EU-land, her-
231
L 119c - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2830455_0232.png
UDKAST
under hvilke EU-lande den afgifts-
pligtige agter at gøre brug af frita-
gelsen i.
2) Den afgiftspligtige person er
identificeret gennem tildeling af et
individuelt registreringsnummer af
told- og skatteforvaltningen, som
indeholder suffikset ”EX”.
Stk. 6.
En afgiftspligtig person skal
meddele told- og skatteforvaltnin-
gen om enhver ændring af de op-
lysninger, som tidligere er givet i
henhold til stk. 5, nr. 1, ved hjælp
af ajourføring af en forhåndsmed-
delelse.
Stk. 7.
En forhåndsmeddelelse om,
at en afgiftspligtig person har be-
sluttet at ophøre med at anvende
fritagelserne i en eller flere EU-
lande, hvor den afgiftspligtige ikke
er etableret, får virkning fra den
første dag i det næste kalender-
kvartal efter modtagelsen af oplys-
ninger fra den afgiftspligtige per-
son eller, hvis sådanne oplysninger
modtages i løbet af den sidste må-
ned i et kalenderkvartal, fra den
første dag i den anden måned i det
næste kalenderkvartal.
Stk. 8.
En afgiftspligtig person, der
er etableret i et andet EU-land og
opfylder betingelserne i stk. 4, er
omfattet af fritagelserne i stk. 1 og
2 fra datoen for etableringslandets
meddelelse om det individuelle re-
gistreringsnummer til den afgifts-
pligtige person eller ved en ajour-
føring af en forhåndsmeddelelse
fra datoen for etableringslandets
bekræftelse af nummeret over for
232
L 119c - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2830455_0233.png
UDKAST
den afgiftspligtige person som
følge af dennes ajourføring.
Stk. 9.
Told- og skatteforvaltnin-
gen skal senest 35 arbejdsdage ef-
ter modtagelse af en forhåndsmed-
delelse i henhold til stk. 5 eller en
ajourføring af en forhåndsmedde-
lelse i henhold til stk. 6 meddele
det individuelle registreringsnum-
mer til den afgiftspligtige person
eller bekræfte ajourføringen af
nummeret for at give adgang til
fritagelse for små virksomheder.
Told- og skatteforvaltningen kan
forlænge fristen i 1. pkt., hvis told-
og skatteforvaltningen vurderer, at
det er nødvendigt at foretage yder-
ligere kontrol af hensyn til at fore-
bygge momssvig eller momsund-
dragelse.
§ 71 f.
Den i § 71 e, stk. 5, nr. 1,
omhandlede forhåndsmeddelelse
skal indeholde følgende oplysnin-
ger:
1) Den afgiftspligtiges navn, virk-
somhedsaktivitet, juridisk form og
adresse på den afgiftspligtige per-
son.
2) Det eller de EU-lande, hvor den
afgiftspligtige person vil gøre brug
af fritagelser for små virksomhe-
der.
3) Den samlede værdi af leveringer
af varer og ydelser foretaget i det
EU-land, hvor den afgiftspligtige
person er etableret, og i hvert af de
andre EU-lande i løbet af det fore-
gående kalenderår eller, for så vidt
angår de EU-lande, som anvender
233
L 119c - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2830455_0234.png
UDKAST
en karensperiode på 2 kalenderår,
de 2 foregående kalenderår.
4) Den samlede værdi af leveringer
af varer og ydelser foretaget i det
EU-land, hvor den afgiftspligtige
person er etableret, og i hvert af de
andre EU-lande i løbet af det inde-
værende kalenderår forud for med-
delelsen.
Stk. 2.
Hvis den afgiftspligtige per-
son etableret her i landet i overens-
stemmelse med § 71 e, stk. 6, med-
deler told- og skatteforvaltningen
om, at vedkommende vil gøre brug
af fritagelser for små virksomheder
i et eller flere andre EU-lande end
dem, der er anført i forhåndsmed-
delelsen, er denne person ikke for-
pligtet til at afgive de i stk. 1 om-
handlede oplysninger, hvis disse
oplysninger allerede er indeholdt i
tidligere meddelelser i henhold til
§ 71 g. Den i 1. pkt. omhandlede
meddelelse skal indeholde det in-
dividuelle registreringsnummer
omhandlet i § 71 e, stk. 5, nr. 2.
§ 71 g.
En afgiftspligtig person
etableret her i landet, der i henhold
til § 71 e, stk. 5 og 6, gør brug af
fritagelser for små virksomheder i
et EU-land, hvor denne afgiftsplig-
tige person ikke er etableret, skal
for hvert kalenderkvartal afgive
følgende oplysninger til told- og
skatteforvaltningen:
1) Det individuelle registrerings-
nummer, jf. § 71 e, stk. 5, nr. 2.
2) Den samlede værdi af de leve-
ringer af varer og ydelser, der er
234
L 119c - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2830455_0235.png
UDKAST
foretaget i løbet af kalenderkvarta-
let i det EU-land, hvor den afgifts-
pligtige er etableret, eller angive,
hvis der ikke er foretaget leverin-
ger.
3) Den samlede værdi af de leve-
ringer af varer og ydelser, der er
foretaget i løbet af kalenderkvarta-
let i hvert EU-land, bortset fra det
EU-land, hvor den afgiftspligtige
person er etableret, eller angive,
hvis der ikke er foretaget leverin-
ger.
Stk. 2.
Den afgiftspligtige person
skal meddele de i stk. 1 omhand-
lede oplysninger inden for 1 må-
ned fra kalenderkvartalets udgang.
Stk. 3.
Når den årlige omsætnings-
tærskel i EU omhandlet i § 71 k,
stk. 3, 1. pkt., er overskredet, skal
den afgiftspligtige person meddele
told- og skatteforvaltningen herom
inden for 15 arbejdsdage efter
overskridelsen. Samtidig skal den
afgiftspligtige person oplyse vær-
dien af de i stk. 1, nr. 2 og 3, om-
handlede leveringer, der er foreta-
get fra begyndelsen af det indevæ-
rende kalenderkvartal indtil den
dato, hvor den årlige omsætnings-
tærskel i EU blev overskredet.
§ 71 h.
For § 71 f, stk. 1, nr. 3 og
4, og § 71 g, stk. 1, nr. 2 og 3, gæl-
der følgende:
1) Værdierne består af de beløb,
der er anført i § 71 j.
2) Værdierne angives i danske kro-
ner.
3) Den afgiftspligtige person skal
særskilt oplyse den samlede værdi
235
L 119c - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2830455_0236.png
UDKAST
af leveringer af varer og ydelser
for hver momsfritagelsestærskel,
der finder anvendelse i det pågæl-
dende EU-land.
Stk. 2.
Hvis leveringerne er foreta-
get i andre valutaer end danske
kroner, skal den afgiftspligtige
person med henblik på omregning,
jf. stk. 1, nr. 2, anvende den valu-
takurs fra Den Europæiske Cen-
tralbank, der var gældende på den
første dag i kalenderåret eller, hvis
der ikke har været en offentliggø-
relse den dag, på den næste offent-
liggørelsesdag.
Stk. 3.
Afgiftspligtige personer, der
er etableret her i landet, skal afgive
de i § 71 e, stk. 5 og 6, og § 71 g,
stk. 1 og 3, omhandlede oplysnin-
ger digitalt til told- og skattefor-
valtningen.
§ 71 i.
Told- og skatteforvaltnin-
gen skal straks enten deaktivere re-
gistreringsnummeret omhandlet i §
71 e, stk. 5, nr. 2, eller, hvis den
afgiftspligtige person fortsat gør
brug af fritagelser for små virk-
somheder i et eller flere EU-lande,
tilpasse de oplysninger, der er
modtaget i medfør af § 71 e, stk. 5
og 6, for så vidt angår det berørte
EU-land eller de berørte EU-lande
i følgende tilfælde:
1) Den samlede værdi af leveringer
oplyst af den afgiftspligtige person
overstiger det i § 71 k, stk. 3, om-
handlede beløb.
2) Det EU-land, der indrømmer
fritagelsen, har meddelt, at den af-
236
L 119c - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2830455_0237.png
UDKAST
giftspligtige person ikke er omfat-
tet af fritagelsen, eller fritagelsen
ikke længere finder anvendelse i
det pågældende EU-land.
3) Den afgiftspligtige person har
meddelt, at den har besluttet at op-
høre med at anvende fritagelsen.
4) Den afgiftspligtige person har
meddelt, eller det på anden måde
kan antages, at dens virksomhed er
ophørt.
§ 71 j.
Den årlige omsætning i §
71 b, der benyttes som grundlag
for anvendelse af de i § 71 e, stk. 1
og 2, omhandlede fritagelser, be-
står af følgende beløb uden moms:
1) Beløbet for leveringer af varer
og ydelser, i det omfang de ville
blive pålagt afgift, hvis de blev le-
veret af en afgiftspligtig person,
der ikke er fritaget.
2) Beløbet for transaktioner, som i
henhold til § 34, stk. 1, nr. 18, er
fritaget for moms eller er fritaget
efter § 13, stk. 1, nr. 15, med ret til
fradrag efter § 37, stk. 8.
3) Beløbet for de transaktioner,
som er fritaget for afgift i henhold
til § 34, stk. 1, nr. 5-17, samt § 45,
stk. 2, 4-6 og 14.
4) Beløbet for de transaktioner,
som er fritaget for afgift i henhold
til § 34, stk. 1, nr. 1-4, hvis en af
de i § 34, stk. 1, nr. 1-4, fastsatte
fritagelser finder anvendelse.
5) Beløbet for transaktioner vedrø-
rende fast ejendom for de i § 13
stk. 1, nr. 11, omhandlede finan-
sielle transaktioner og for forsik-
rings- og genforsikringsydelser,
237
L 119c - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2830455_0238.png
UDKAST
medmindre disse transaktioner har
karakter af bitransaktioner.
Stk. 2.
Overdragelse af en afgifts-
pligtig persons materielle eller im-
materielle investeringsaktiver ta-
ges ikke i betragtning ved bereg-
ning af den i stk. 1, omhandlede
omsætning.
§ 71 k.
En afgiftspligtig person
etableret her i landet eller i et andet
EU-land kan ikke anvende fritagel-
sen efter § 71 e, stk. 1 eller 2, i en
periode svarende til et kalenderår,
hvis tærsklen for fritagelse i det
omhandlede stykke blev overskre-
det i det foregående kalenderår af
denne person. Fritagelsen efter §
71 e, stk. 1 eller 2, ophører med at
finde anvendelse fra det tidspunkt,
hvor tærsklen for fritagelse i det
omhandlede stykke overskrides i
løbet af et kalenderår.
Stk. 2.
En afgiftspligtig person, der
er etableret i et andet EU-land, kan
ikke anvende særordningen for
små virksomheder i dette kapitel,
hvis den årlige omsætning i EU for
den pågældende afgiftspligtige
person oversteg 100.000 euro i det
foregående eller indeværende ka-
lenderår. Fritagelsen efter § 71 e,
stk. 1 eller 2, der er indrømmet en
afgiftspligtig person, som er etab-
leret i andet EU-land, jf. § 71 e,
stk. 4, ophører med at finde anven-
delse fra det tidspunkt, hvor den
pågældende afgiftspligtige person
overskrider den årlige omsæt-
ningstærskel i EU efter 1. pkt. i lø-
bet af et kalenderår.
238
L 119c - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2830455_0239.png
UDKAST
Stk. 3.
En afgiftspligtig person, der
er etableret her i landet, kan ikke
udnytte fritagelser for små virk-
somheder i andre EU-lande i med-
før af § 71 e, stk. 5, hvis den årlige
omsætning i EU for den pågæl-
dende afgiftspligtige person over-
steg 100.000 euro i det foregående
eller indeværende kalenderår. Fri-
tagelser for små virksomheder i
andre EU-lande, der i medfør af §
71 e, stk. 5, er indrømmet en af-
giftspligtig person, der er etableret
her i landet, ophører med at finde
anvendelse fra det tidspunkt, hvor
den pågældende afgiftspligtige
person overskrider den årlige om-
sætningstærskel i EU efter 1. pkt. i
løbet af et kalenderår.
Stk. 4.
Den tilsvarende værdi i dan-
ske kroner af beløb i euro, der er
omhandlet i denne bestemmelse,
skal beregnes ved at anvende den
vekselkurs, som Den Europæiske
Centralbank offentliggjorde den
18. januar 2018.«
§ 81.
Med bøde straffes den, der
forsætligt eller groft uagtsomt
1) ---
2) overtræder § 4, stk. 5, 3. pkt., §
23, stk. 4, 2. pkt., § 30, stk. 3, § 38,
stk. 3, 3. pkt., § 43, stk. 3, nr. 1, 4
eller 5, § 47, stk. 1, 1. pkt., stk. 2,
1. eller 2. pkt., stk. 3, 1. pkt., stk.
6, 1., 4. eller 5. pkt., eller stk. 7, §
50, 1. pkt., § 50 b, § 50 c, § 52 a,
stk. 1, 3, 5, 6 eller 8, § 52 b, § 52 c,
stk. 1-5, § 53, stk. 1, 1. pkt., eller
stk. 2, 1. pkt., § 55 d, § 56, stk. 3,
2. pkt., § 57, stk. 1, 1. pkt., stk. 2,
239
L 119c - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2830455_0240.png
UDKAST
2. og 3. pkt., stk. 3, 2. pkt., eller
stk. 4, 2. pkt., § 62, stk. 9, § 64,
stk. 2, 1. pkt., § 65, stk. 1, § 71 a,
stk. 1, § 72, stk. 3 eller 4, § 74, stk.
2 eller 4, § 75, stk. 1, 2, 3, 4 eller
7, § 78, stk. 1, eller § 80, stk. 1, 3
eller 4,
27.
I
§ 81, stk. 1, nr. 2,
indsættes
efter »§ 71 a, stk. 1,«: »§ 71 e, stk.
6, § 71 f, stk. 1 og stk. 2, 2. pkt., §
71 g, § 71 h, stk. 2 og 3,«.
§2
I chokoladeafgiftsloven, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1446 af 21. juni
2021, som ændret bl.a. ved § 8 i
lov nr. 1240 af 11. juni 2021 og se-
nest ved § 2 i lov nr. 755 af 13.
juni 2023, foretages følgende æn-
dringer:
§ 8.
I den afgiftspligtige vægt, op-
gjort efter § 6 og § 7, fradrages:
1-8) ---
1.
I
§ 8, stk. 1,
indsættes som
nr. 9:
»9) Bestanddele af varer, der er af-
giftspligtige efter kapitel 3, når va-
rerne anvendes til fremstilling af
andre varer, der er afgiftspligtige
efter reglerne i dette kapitel.«
Stk. 2.
---
§ 22.
---
Stk. 2-7. ---
Stk. 8.
Told- og skatteforvaltnin-
gen kan meddele bevilling til godt-
gørelse af afgiften af afgiftsberigti-
gede varer, der erhvervsmæssigt
leveres til udlandet. Registrerede
varemodtagere kan uden bevilling
efter udløbet af hver afgiftsperiode
2.
I
§ 22, stk. 8, 1. pkt.,
indsættes
efter »der erhvervsmæssigt leveres
til udlandet«: »eller erhvervsmæs-
sigt anvendes til fremstilling af va-
rer, der leveres til udlandet«.
240
L 119c - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2830455_0241.png
UDKAST
frem for at søge told- og skattefor-
valtningen om godtgørelse i stedet
angive afgift af afgiftsberigtigede
varer, der er leveret til udlandet, jf.
§ 10 a, stk. 3, på afgiftsangivelsen,
således at den godtgørelsesberetti-
gede afgift indgår i opgørelsen af
afgiftstilsvaret.
Stk. 9-11.
---
3.
I
§ 22
indsættes som
stk. 12:
»Stk. 12.
Told- og skatteforvalt-
ningen kan meddele bevilling til
godtgørelse af afgiften af afgifts-
pligtige varer, der erhvervsmæssigt
anvendes til fremstilling af varer,
der ikke er afgiftspligtige efter ka-
pitel 1, og som ikke ved modta-
gelse fra udlandet ville være af-
giftspligtige efter kapitel 3. Regi-
strerede varemodtagere kan uden
bevilling efter udløbet af hver af-
giftsperiode frem for at søge told-
og skatteforvaltningen om godtgø-
relse i stedet angive afgift af af-
giftspligtige varer, der er anvendt
til fremstilling af varer, der ikke er
afgiftspligtige efter kapitel 1, og
som ikke ved modtagelse fra ud-
landet ville være afgiftspligtige ef-
ter kapitel 3, jf. § 10 a, stk. 3, på
afgiftsangivelsen, således at den
godtgørelsesberettigede afgift ind-
går i opgørelsen af afgiftstilsva-
ret.«
§3
I lov om forskellige forbrugsafgif-
ter, jf. lovbekendtgørelse nr. 1445
241
L 119c - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2830455_0242.png
UDKAST
af 21. juni 2021, som ændret bl.a.
ved § 1 i lov nr. 1182 af 8. juni 2021
og § 1 i lov nr. 2616 af 28. decem-
ber 2021 og senest ved § 14 i lov nr.
1795 af 28. december 2023, foreta-
ges følgende ændringer:
§ 13.
Der skal af røgfri tobak, som
er lovlig at markedsføre efter lov
om tobaks m.v., betales en afgift
på 461 kr. og 37 øre pr. kg, jf. dog
§ 13 c.
§ 13 b.
Der skal af nikotinproduk-
ter, som ikke er afgiftspligtige ef-
ter § 13 eller § 13 a, stk. 1, eller to-
baksafgiftsloven, betales en afgift
på 5,5 øre pr. mg nikotin, jf. dog
stk. 2 og § 13 c.
Stk. 2. ---
§ 13 d. ---
Stk. 2-5. ---
Stk. 6.
Afgiftspligtige varer, der er
udleveret fra en registreret oplags-
haver, og som er påført stempel-
mærker, der var gældende før en
afgiftsforhøjelses ikrafttræden, må
ikke sælges i erhvervsmæssigt øje-
med her i landet, når der er forlø-
bet 3 måneder fra afgiftsforhøjel-
sens ikrafttræden.
Stk. 7.
Virksomheder, der ikke er
registrerede oplagshavere, må ikke
opbevare afgiftspligtige varer, som
er påført stempelmærker, der var
gældende før en afgiftsforhøjelses
ikrafttræden, når der er forløbet 4
måneder fra afgiftsforhøjelsens
ikrafttræden.
1.
I
§ 13
ændres »461 kr. og 37 øre«
til: »1.147 kr. og 8 øre«.
2.
I
§ 13 b, stk. 1,
ændres »5,5 øre«
til: »10 øre«.
3.
I
§ 13 d, stk. 6,
indsættes efter
»måneder fra afgiftsforhøjelsens
ikrafttræden«: », jf. dog stk. 8«.
4.
I
§ 13 d, stk. 7,
indsættes efter
»måneder fra afgiftsforhøjelsens
ikrafttræden«: », jf. dog stk. 9«.
242
L 119c - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2830455_0243.png
UDKAST
5.
I
§ 13 d
indsættes som
stk. 8-11:
»Stk. 8.
Registrerede oplagsha-
vere skal senest 3 måneder efter en
afgiftsforhøjelses ikrafttræden an-
mode told- og skatteforvaltningen
om godtgørelse af ikkebrugte
stempelmærker, der var gældende
før en afgiftsforhøjelses ikrafttræ-
den.
Stk. 9.
Afgiftspligtige varer,
som en registreret oplagshaver
sælger fra egne detailudsalg, og
som er påført stempelmærker, der
var gældende før en afgiftsforhø-
jelses ikrafttræden, må ikke sælges
i erhvervsmæssigt øjemed her i
landet, når der er forløbet 3 måne-
der fra afgiftsforhøjelsens ikraft-
træden. Den registrerede oplagsha-
ver skal udarbejde en lageropgø-
relse over virksomhedens afgifts-
pligtige varer påsat stempelmær-
ker, der var gældende før en af-
giftsforhøjelses ikrafttræden, og
som skal sælges i virksomhedens
egne detailudsalg, og virksomhe-
dens ikkebrugte stempelmærker,
der var gældende før en afgiftsfor-
højelses ikrafttræden. Lageropgø-
relsen efter 2. pkt. skal indsendes
til told- og skatteforvaltningen se-
nest 14 dage efter afgiftsforhøjel-
sens ikrafttræden. Lageropgørelsen
efter 2. pkt. skal afspejle den regi-
strerede oplagshavers lagerstatus
for virksomhedens egne detailud-
salg på tidspunktet for afgiftsfor-
højelsens ikrafttræden. Varer, som
indgår i lageropgørelsen efter 2.
243
L 119c - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2830455_0244.png
UDKAST
pkt., skal holdes adskilt fra de øv-
rige varer i virksomhedens oplag,
og det skal være muligt ud fra la-
geropgørelsen og virksomhedens
regnskab at identificere de varer på
oplaget, som indgår i lageropgørel-
sen. Det er alene afgiftspligtige va-
rer, som er medtaget i lageropgø-
relsen efter 2. pkt., der må sælges
med stempelmærker, der var gæl-
dende før en afgiftsforhøjelses
ikrafttræden efter 1. pkt. i den regi-
strerede oplagshavers egne detail-
udsalg.
Stk. 10.
Afgiftspligtige varer,
som er påført stempelmærker, der
var gældende før en afgiftsforhø-
jelses ikrafttræden, må ikke opbe-
vares i lokalerne til den registre-
rede oplagshavers egne detailud-
salg, når der er forløbet 4 måneder
fra afgiftsforhøjelsens ikrafttræ-
den, og disse lokaler er adskilt fra
oplagshaverens godkendte lokaler.
Stk. 11.
For registrerede oplagsha-
vere omfattet af stk. 9 og 10 skal
antallet af ikkebrugte stempelmær-
ker, som er omfattet af den regi-
strerede oplagshavers anmodning
efter stk. 8, svare til det antal, der
er anført på lageropgørelsen i stk.
9, 2. pkt. Hvis dette ikke er tilfæl-
det, eller hvis den registrerede op-
lagshaver ikke rettidigt indsender
en anmodning efter stk. 8, opkræ-
ver told- og skatteforvaltningen et
beløb svarende til differencen mel-
lem den gamle og den nye afgift af
det manglende kvantum.«
244
L 119c - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2830455_0245.png
UDKAST
§ 22.
Med bøde straffes den, som
forsætligt eller groft uagsomt:
1) ---
2) overtræder § 13 d, stk. 1 eller 3-
6.
I
§ 22, stk. 1, nr. 2,
ændres »3-
7, §§ 13 e eller 13 f, § 13 i, stk. 2- 7« til: »3-10 og stk. 11, 1. pkt.«
5, § 13 j, stk. 1 eller 2, § 14 a, stk.
1, § 15, stk. 1-3, eller § 16 a, stk. 3,
2. pkt.,
3-5) ---
Stk. 2-7.
---
§4
I kildeskatteloven, jf. lovbekendt-
gørelse nr. 824 af 28. april 2021,
som ændret senest ved § 45 i lov nr.
753 af 13. juni 2023, foretages føl-
gende ændring:
§ 66 A.
Reglerne i lov om opkræv-
ning af skatter og afgifter m.v. ved-
rørende opkrævning af indeholdt
A-skat finder tilsvarende anven-
delse ved opkrævning af indeholdt
royaltyskat med de undtagelser, der
følger af bestemmelser i denne lov.
Royaltyskat forfalder til betaling
ved udbetalingen eller godskrivnin-
gen af royalty og skal indbetales til
told- og skatteforvaltningen senest i
den følgende måned samtidig med
udløbet af den indeholdelsespligti-
ges frist for indberetning til ind-
komstregisteret af indeholdt A-skat
og arbejdsmarkedsbidrag. Den, der
foretager udbetalingen eller god-
skrivningen, skal samtidig med
royaltyskattens indbetaling give
oplysning herom i en af skattemini-
steren foreskreven form. Indsen-
delse af de nævnte oplysninger kan
fremtvinges ved pålæg af daglige
§ 66 A, stk. 1, 3. pkt.,
affattes såle-
des: »Personer, dødsboer, selska-
ber, fonde, foreninger, institutioner
m.v. som nævnt i § 65 C, stk. 1, 2.
pkt., og befuldmægtigede som
nævnt i § 65 C, stk. 1, 3. pkt., der
foretager udbetaling eller godskriv-
ning af royalty til en person eller et
245
L 119c - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2830455_0246.png
UDKAST
bøder, der fastsættes af told- og selskab m.v., der er skattepligtig ef-
skatteforvaltningen.
ter § 2, stk. 1, nr. 8, eller selskabs-
skattelovens § 2, stk. 1, litra g, skal
oplyse told- og skatteforvaltningen
om udbetalingen eller godskrivnin-
gen af royalty og eventuelt inde-
holdt royaltyskat, uanset om der er
pligt til at foretage indeholdelse af
royaltyskat.«
§5
I lov om afgift af konsum-is, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1148 af 2.
juni 2021, som ændret ved § 13 i
lov nr. 1240 af 11. juni 2021, § 8 i
lov nr. 2616 af 28. december 2021
og § 10 i lov nr. 755 af 13. juni
2023, foretages følgende ændrin-
ger:
§ 1. ---
Stk. 2-8. ---
Stk. 9.
Ved indførsel eller modta-
gelse af afgiftspligtige varer efter
stk. 5 kan en virksomhed undlade
at lade sig registrere som varemod-
tager og betale afgift, hvis mæng-
den af indførte og modtagne af-
giftspligtige varer svarer til en af-
gift, der ikke overstiger 10.000 kr.
årligt. Den årlige periode er virk-
somhedens regnskabsår, dog højst
12 på hinanden følgende måneder.
§ 2. ---
Stk. 2.
Virksomheder omfattet af §
1 kan dog undlade at lade sig regi-
strere som oplagshaver og betale
afgift, hvis mængden af afgifts-
pligtige varer opgjort efter § 4, stk.
1.
I
§ 1, stk. 9, 1. pkt.,
ændres »stk.
5« til: »stk. 6«, og efter »modtagne
afgiftspligtige varer« indsættes:
»opgjort efter § 5 a, stk. 1,«.
2.
I
§ 2, stk. 2, 1. pkt.,
ændres »§
1« til: »§ 3, stk. 1,«.
246
L 119c - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2830455_0247.png
UDKAST
1, svarer til en afgift, der ikke
overstiger 10.000 kr. årligt. Den
årlige periode er virksomhedens
regnskabsår, dog højst 12 på hin-
anden følgende måneder.
Stk. 3. ---
Stk. 4.
Virksomheder omfattet af
stk. 2 skal løbende føre regnskab,
der dokumenterer, at mængden af
afgiftspligtige varer svarer til en
afgift, der ikke overstiger 10.000
kr. årligt. Den årlige periode er
virksomhedens regnskabsår, dog
højst 12 på hinanden følgende må-
neder.
3.
I
§ 2, stk. 4, 1. pkt.,
indsættes ef-
ter »stk. 2«: »og § 1, stk. 9,«.
§ 3.
Virksomheder, der erhvervs-
mæssigt fremstiller eller fra udlan-
det modtager afgiftspligtige varer,
skal registreres som oplagshaver
hos told- og skatteforvaltningen.
Virksomheder, der kun modtager
afgiftspligtige varer fra udlandet,
kan vælge at anmelde sig som va-
remodtager hos told- og skattefor-
valtningen, jf. § 1, stk. 6. Virksom-
4.
I
§ 3, stk. 1, 2. pkt.,
og
§ 5 a, stk.
heder, der driver mellemhandel
1, 1. pkt.,
ændres »§ 1, stk. 6.« til:
med varer, der er afgiftspligtige ef- »§ 1, stk. 5 og 6.«
ter § 1, stk. 2, nr. 1 eller 2, skal li-
geledes registreres som oplagsha-
ver hos told- og skatteforvaltnin-
gen. Virksomheder, der kun frem-
stiller konsum-is i softicemaskiner
og lignende apparater af varer, der
er afgiftspligtige efter § 1, stk. 2,
nr. 1 eller 2, skal ikke registreres
som oplagshaver.
Stk. 2-4. ---
§ 5 a.
De i § 1, stk. 6, nævnte regi-
strerede varemodtagere skal efter
247
L 119c - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2830455_0248.png
UDKAST
udløbet af hver afgiftsperiode an-
give mængden af de varer, virk-
somheden har modtaget i perioden,
og indbetale afgiften heraf til told-
og skatteforvaltningen. Angivelsen
og betalingen sker efter reglerne i
§ 2, § 3 og §§ 5-8, nr. 2 og 3, i lov
om opkrævning af skatter og afgif-
ter m.v.
Stk. 2-3.
---
§6
I lov om afgift af spildevand, jf.
lovbekendtgørelse nr. 765 af 7. juni
2023, som ændret ved § 5 i lov nr.
168 af 29. februar 2020, § 30 ved
lov nr. 1795 af 28. december 2023
og § 13 i lov nr. 1797 af 28. decem-
ber 2023, foretages følgende æn-
dringer:
§ 11.
Virksomheder, der er registre-
1.
§ 11
ophæves.
ret efter merværdiafgiftsloven, kan
få godtgjort 80 pct. af den del af af-
giften, der årligt overstiger 30.000
kr., og som vedrører virksomhe-
dens afgiftspligtige udledning af
spildevand efter § 2, stk. 2, eller af-
ledning af spildevand til spilde-
vandsanlæg omfattet af § 2, stk. 1,
når mindst 80 pct. af afgiften kan
henføres til
1) forarbejdningen af fisk, krebs-
dyr, bløddyr og andre hvirvelløse
havdyr eller dele heraf eller
2) fremstillingen af cellulose eller
3) fremstillingen af rør- og roesuk-
ker på baggrund af sukkerroer og
sukkerrør.
248
L 119c - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2830455_0249.png
UDKAST
Stk. 2.
Virksomheder, der er regi-
streret efter merværdiafgiftsloven,
kan få godtgjort 70 pct. af den del
af afgiften, der årligt overstiger
30.000 kr., og som vedrører virk-
somhedens afgiftspligtige udled-
ning af spildevand efter § 2, stk. 2,
eller afledning af spildevand til
spildevandsanlæg omfattet af § 2,
stk. 1, når mindst 80 pct. af afgif-
ten kan henføres til fremstillingen
af
1) organiske pigmenter og præpa-
rater i forbindelse hermed eller
2) pektinstoffer, pektinater og pek-
tater samt planteslimer og gelate-
ringsmidler, også modificerede,
udvundet af vegetabilske stoffer
henhørende under position
1302.20 til og med position
1302.39 i EU's kombinerede no-
menklatur eller
3) vitaminer.
Stk. 3.
Virksomheder, der benytter
sig af godtgørelsesmuligheden i
stk. 1, skal indberette godtgørel-
sesbeløbet til told- og skattefor-
valtningen, hvis det samlede beløb
overstiger 100.000 euro i et kalen-
derår. Omregningen fra danske
kroner til euro skal ske efter den
kurs, der gælder den første ar-
bejdsdag i oktober i det år, som
indberetningen vedrører, og som
offentliggøres i Den Europæiske
Unions Tidende. Opgørelsen af til-
bagebetalingsbeløbet efter 1. pkt.
skal ske pr. juridisk enhed.
Stk. 4.
Skatteministeren fastsætter
nærmere regler om indberetning
249
L 119c - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2830455_0250.png
UDKAST
og offentliggørelse af oplysninger
indberettet efter stk. 3 og oplysnin-
ger om virksomhedens navn, virk-
somhedstype, cvr-nummer, stør-
relse og dato for tildeling. Skatte-
ministeren fastsætter derudover
nærmere regler om, at virksomhe-
der ikke kan opnå tilbagebetaling
efter stk. 1, når de ikke opfylder de
til enhver tid gældende betingelser
for at modtage statsstøtte.
§ 12.
Til dokumentation af godtgø-
relsen efter §§ 10 og 11 skal virk-
somheder, der afleder spildevand til
spildevandsanlæg omfattet af § 2,
stk. 1, kunne fremlægge fakturaer
eller særskilte opgørelser, hvoraf
størrelsen af afgiften fremgår, jf.
stk. 4.
Stk. 2. ---
Stk. 3.
Told- og skatteforvaltningen
fastsætter de nærmere regler for af-
giftsgodtgørelsen efter §§ 10 og 11.
Stk. 4.
Spildevandsudledere omfat-
tet af § 2, stk. 1, skal efter anmod-
ning fra de i § 10, stk. 1, og § 11
omfattede virksomheder mindst en
gang årligt afgive de oplysninger,
der er nødvendige ved opgørelsen
af afgiften efter stk. 1. Skattemini-
steren kan fastsætte regler herom.
§ 15.
Registrerede spildevandsud-
ledere skal ikke indbetale den del af
afgiften, som virksomheden er be-
rettiget til at få tilbagebetalt efter §
10 eller § 11.
Stk. 2-3.
---
2.
I
§ 12, stk. 1
og
3,
ændres »§§ 10
og 11« til: »§ 10«.
3.
I
§ 12, stk. 4, 1. pkt.,
udgår »og §
11«.
4.
I
§ 15, stk. 1,
udgår »eller § 11«.
§7
250
L 119c - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2830455_0251.png
UDKAST
I sømandsbeskatningsloven, jf. lov-
bekendtgørelse nr. 131 af 7. februar
2020, som ændret ved § 1 i lov nr.
1583 af 27. december 2019, § 1 i
lov nr. 2613 af 28. december 2021,
lov nr. 289 af 7. marts 2022 og § 8
i lov nr. 902 af 21. juni 2022, fore-
tages følgende ændring:
1.
Efter § 11 b indsættes:
Ȥ 11 c.
Der kan efter samtykke fra en per-
son omfattet af § 5 gives adgang til
oplysninger, som følger af perso-
nens årsopgørelse, når de er nød-
vendige til brug for kontrol og af-
sluttende afregning af en forudbe-
talt ydelse til personen.
Stk. 2.
Der kan efter samtykke fra
ægtefællen til en person som nævnt
i stk. 1 gives adgang til oplysninger,
som følger af årsopgørelsen, når de
er nødvendige til brug for kontrol-
len og den afsluttende afregning ef-
ter stk. 1.
Stk. 3.
Adgang efter stk. 1 og 2 for-
udsætter, at den, der anmoder om
adgangen, har indgået en aftale
herom med told- og skatteforvalt-
ningen.«
§8
I tobaksafgiftsloven, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1447 af 21. juni
2021, som ændret bl.a. ved § 1 i lov
nr. 1183 af 8. juni 2021, § 3 i lov nr.
1240 af 11. juni 2021 og § 7 i lov
nr. 288 af 7. marts 2022 og senest
ved § 16 i lov nr. 755 af 13. juni
251
L 119c - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2830455_0252.png
UDKAST
2023, foretages følgende ændrin-
ger:
§ 4.
---
Stk. 2.
---
Stk. 3.
Bestemmelsen om opbeva-
ring efter stk. 1 finder ikke anven-
delse ved salg og brug af groftskå-
ret røgtobak på salgsstedet. Salg i
løsvægt skal kunne afstemmes
med salgsstedets indkøb af stem-
plede pakninger.
1.
I
§ 4, stk. 3, 2. pkt.,
ophæves og
i stedet indsættes:
»Virksomheder, der sælger groft-
skåret tobak på salgsstedet, jf. 1.
pkt., skal føre et beholdningsregn-
skab, som kan danne grundlag for
afstemning af salgsstedets salg af
tobakken i løsvægt med indkøbet
af stemplede pakninger af tobak-
ken. Beholdningsregnskabet skal
indeholde oplysninger om salg og
brug af groftskåret røgtobak på
salgsstedet.«
§ 25.
Med bøde straffes den, der
2.
I
§ 25, stk. 1,
ændres »straffes
forsætligt eller groft uagtsomt
den, der« til: »straffes den, som«.
1) afgiver urigtige eller vildledende
oplysninger eller fortier oplysnin-
ger til brug for afgiftskontrollen,
2) overtræder § 2, stk. 1-3 § 3, § 4,
§ 7, stk. 1, § 9, stk. 2 eller stk. 5, 3.
pkt., § 10, stk. 1, 2. pkt., stk. 2, 2.
pkt., eller stk. 3, 2. og 3. pkt., § 10
a, stk. 4-7, stk. 8, 2. pkt., eller stk.
9, § 11, stk. 1 eller 2, § 18, stk. 1-5
eller 7-10, § 21, stk. 2, 3 eller 4, §
29, stk. 3, 2. pkt., eller § 30, stk. 1,
3) undlader at efterkomme et efter
§ 15, 1. pkt., meddelt påbud eller
tilsidesætter et efter § 18, stk. 7,
meddelt vilkår,
4) overdrager, erhverver, tilegner
sig eller anvender varer, hvoraf der
252
L 119c - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2830455_0253.png
UDKAST
ikke er betalt afgift, som skulle
have været betalt efter loven, eller
forsøger herpå eller
5) fortsætter driften af en afgifts-
pligtig virksomhed, hvis autorisa-
tion eller registrering er inddraget
efter § 16 og told- og skatteforvalt-
ningen har meddelt virksomheden
dette.
Stk. 2-4. ---
Stk. 5.Ved fastsættelse af bøde ved
overtrædelse af § 10, stk. 1, 2. pkt.,
eller § 10 a, stk. 5, 2. pkt., udmåles
en skærpet bøde. Det samme gæl-
der ved overtrædelse af § 18, stk. 1-
3, 5 og 7-9, såfremt overtrædelsen
medfører, at det ikke er muligt at
konstatere, om der er betalt afgift
efter bestemmelserne i denne lov.
Stk. 6. Har nogen begået flere over-
trædelser af § 10, stk. 1, 2. pkt., §
10 a, stk. 5, 2. pkt., eller § 18, stk.
1-3, 5 og 7-9, eller forskrifter fast-
sat i medfør heraf, og medfører
overtrædelserne idømmelse af
bøde, sammenlægges bødestraffen
for hver overtrædelse. Har nogen
overtrådt § 10, stk. 1, 2. pkt., eller §
18, stk. 1-3, 5 og 7-9, eller forskrif-
ter fastsat i medfør heraf og én eller
flere andre skatte- og afgiftslove el-
ler pantlovgivningen, og medfører
overtrædelserne idømmelse af
bøde, sammenlægges bødestraffen
for hver overtrædelse af denne lov
eller forskrifter fastsat i medfør
heraf og bødestraffen for overtræ-
delsen af den eller de andre skatte-
og afgiftslove eller pantlovgivnin-
gen.
Stk. 7. ---
3.
I
§ 25, stk. 5, 2. pkt.,
ændres »§
18, stk. 1-3, 5 og 7-9« til: »§ 4, stk.
3, eller § 18, stk. 1-3, 5 eller 7-9«.
4.
I
§ 25, stk. 6, 1.
og
2. pkt.,
ændres
»§ 10, stk. 1, 2. pkt., § 10 a, stk. 5,
2. pkt., eller § 18, stk. 1-3, 5 og 7-
9« til: »§ 4, stk. 3, § 10, stk. 1, 2.
pkt., § 10 a, stk. 5, 2. pkt., eller §
18, stk. 1-3, 5 eller 7-9«.
253
L 119c - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2830455_0254.png
UDKAST
§9
I øl- og vinafgiftsloven, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 17 af 9. januar
2024, foretages følgende ændrin-
ger:
§ 1.
Der betales afgift af øl her i
landet efter reglerne i denne lov.
Afgiften udgør bortset fra varer
omfattet af § 3 A for varer henhø-
rende under position 2203 og 2206
i EU's kombinerede nomenklatur
48,74 kr. pr. liter 100 pct. ren alko-
hol (ætanolindholdet), jf. dog stk.
2.
Stk. 2. ---
2.
I
§ 3 A
ændres »For varer hen-
hørende under position 2204 til
2206 i EU’s kombinerede nomen-
klatur« til: »For varer, der er af-
giftspligtige efter § 3, stk. 2, nr. 1
og 2«.
1.
I
§ 1, stk. 1, 2. pkt.,
ændres »po-
sition 2203 og 2206« til: »position
2203 og varer indeholdende en
blanding af øl og ikke-alkoholhol-
dige drikkevarer, der henhører un-
der position 2206«.
§ 3 A.
For varer henhørende under
position 2204 til 2206 i EU's kom-
binerede nomenklatur, og som fo-
refindes på flasker med champag-
neproplukke med fastholdelsesan-
ordning eller har et overtryk på
mindst 3 bar ved 20º C, opkræves
en tillægsafgift på 3,35 kr. pr. liter.
§ 10
I lov om tobaksvarer m.v., jf. lov-
bekendtgørelse nr. 1489 af 18. juni
2021, som ændret ved § 2 i lov nr.
2071 af 21. december 2020, § 2 i
lov nr. 99 af 25. januar 2022 og §
1 i lov nr. 738 af 13. juni 2023, fo-
retages følgende ændringer:
254
L 119c - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2830455_0255.png
UDKAST
§ 31 b.
For de tobaksvarer, som er
afgiftspligtige i medfør af tobaks-
afgiftsloven, udsteder told- og
skatteforvaltningen sikkerheds-
stempelmærker til enkeltpakninger
med tobaksvarer der fungerer som
både stempelmærke efter tobaksaf-
giftsloven og sikkerhedsmærke.
1.
I
§ 31 b, stk. 1,
indsættes efter
»medfør af tobaksafgiftsloven«:
»eller lov om forskellige forbrugs-
afgifter, og som påføres stempel-
mærke efter tobaksafgiftsloven el-
ler lov om forskellige forbrugsaf-
gifter«, og efter »stempelmærke
efter tobaksafgiftsloven« indsæt-
tes: »eller lov om forskellige for-
brugsafgifter«.
Stk. 2.
For de tobaksvarer, som er
afgiftspligtige i medfør af tobaks-
afgiftsloven eller forbrugsafgiftslo-
ven, men som ikke påføres stem-
pelmærke efter tobaksafgiftsloven,
udsteder told- og skatteforvaltnin-
gen sikkerhedsstempelmærker
uden afgift til enkeltpakninger med
tobaksvarer, der fungerer som sik-
kerhedsmærke.
Stk. 3. ---
2.
I
§ 31 b, stk. 2,
indsættes efter
»stempelmærke efter tobaksaf-
giftsloven«: »eller lov om forskel-
lige forbrugsafgifter«.
3.
I
§ 31 b
indsættes som
stk. 4
og
5:
»Stk. 4.
Told- og skatteforvalt-
ningen må kun udstede sikkerheds-
stempelmærker uden afgift efter
stk. 2 til virksomheder, der er regi-
streret eller autoriseret for afgift på
tobak efter tobaksafgiftsloven eller
lov om forskellige forbrugsafgif-
ter. De registrerede eller autorise-
rede virksomheder må ikke sælge
eller udlåne de modtagne sikker-
hedsstempelmærker. Ikkebrugte
sikkerhedsstempelmærker skal de-
strueres af den registrerede eller
autoriserede virksomhed.
Stk. 5.
Virksomheder, der ikke
er registrerede eller autoriserede
255
L 119c - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2830455_0256.png
UDKAST
for afgift på tobak efter tobaksaf-
giftsloven eller lov om forskellige
forbrugsafgifter, må ikke modtage
eller opbevare tobaksvarer omfat-
tet af stk. 2, der ikke er behørigt
stemplede.«
Ministeriet for Fødevarer, Land-
brug og Fiskeri
§ 11
I fiskeriloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 205 af 1. marts 2023, foretages
følgende ændring:
1.
Efter § 14 indsættes:
Ȥ 14 a.
Personer, der erhverver
personlig indkomst ved arbejdsind-
sats på et fiskerfartøj med reel til-
knytning til dansk fiskerihavn, kan
lade sig registrere hos Fiskeristyrel-
sen som erhvervsfiskere med B-sta-
tus.
Stk. 2.
Ministeren for fødevarer,
landbrug og fiskeri kan fastsætte
nærmere regler om registrering
som erhvervsfisker med B-status,
herunder regler om dokumentati-
onskrav og kontrol m.v.«
256