Erhvervsudvalget 2023-24
L 120 Bilag 1
Offentligt
2830993_0001.png
Høringsnotat til forslag om ændring af lov om fyr-
værkeri og andre pyrotekniske artikler, lov om pro-
dukter og markedsovervågning, elsikkerhedsloven
og lov om tilgængelighedskrav for produkter og
tjenester
(Indskrænkning af anvendelsesperioden for fyrværkeri, ændring
af sanktioner og kontrolbeføjelser m.v. på Sikkerhedsstyrelsens område og æn-
dring af Rådet for El- og Gasteknisk Sikkerhed, m.v.)
1. Indledning
Med udkast til lovforslag om ændring af lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske
artikler, lov om produkter og markedsovervågning og forskellige andre love, øn-
sker Erhvervsministeriet at det skal være trygt og sikkert at være borger og for-
bruger i Danmark samtidigt med, at rammevilkårene for at drive virksomhed for-
bedres med omtanke for produktivitet og konkurrenceevne.
Lovforslaget har til formål at indskrænke anvendelsesperioden for fyrværkeri (31.
december – 1. januar) samt skærpe bødeniveauet for ulovlig anvendelse og salg af
fyrværkeri, tilpasse sanktionsniveauet og kontrolbeføjelser på Sikkerhedsstyrel-
sens område ift. produkter og markedsovervågning, sikre korrekt implementering
af visse bestemmelser fra tilgængelighedsdirektivet samt gøre Rådet for El- og
Gasteknisk Sikkerhed mere tidssvarende.
Lovforslaget har været sendt i ekstern høring den 8. november 2023 med hørings-
frist den 13. december 2023 til i alt 72 myndigheder, organisationer, foreninger
m.v. Lovforslaget har i samme periode været offentliggjort på høringsportalen.dk.
Der er modtaget høringssvar fra 26 af de hørte myndigheder, organisationer, for-
eninger m.v. Heraf har 20 haft konkrete bemærkninger til udkastet til lovforslaget.
De generelle bemærkninger gennemgås og kommenteres nedenfor i afsnit 2. De
konkrete bemærkninger gennemgås og kommenteret i afsnit 3. I forhold til det
udkast til lovforslag, der har været i offentlig høring, indeholder det fremsatte lov-
forslag indholdsmæssige ændringer, der vil blive gennemgået i afsnit 4.
Derudover har visse høringssvar givet anledning til redaktionelle ændringer og præ-
ciseringer i lovteksten og bemærkningerne.
2. Generelle bemærkninger
Høringen viser, at lovforslaget overordnet er positivt modtaget, og at der er op-
bakning til intentionen om at skabe rammerne for en balanceret lovgivning på fyr-
værkeriområdet, samt tilpasse elementer i produktloven, således at de erhvervs-
drivende i højere grad imødekommes ved tilpasning af sanktionsniveau og tilpas-
ses Sikkerhedsstyrelsens kontrolbeføjelser.
 L 120 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2830993_0002.png
2/24
Vedr. fyrværkeriloven:
Forbrugerrådet TÆNK (FT), Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier (DEG), Ve-
terancenteret, DOF BirdLife, Danmarks Jægerforbund (DJ), Dansk Kennel Klub
(DKK), Center for Forskning i Familiedyrs Velfærd (CFFV), Dyreværnet, Ser-
vicehunde til Handicappede (STH) og Danmarks Naturfredningsforening er gene-
relt positive over for ønsket om at indskrænke anvendelsesperioden for fyrvær-
keri, bl.a. af hensyn til mennesker og af dyrebeskyttelses- og miljømæssige hen-
syn.
DJ, DKK, Dyreværnet og STH påpeger, at tiltag om mere indskrænkning eller
forbud for privates anvendelse af fyrværkeri er at foretrække, herunder af hensynet
til miljøet, dyr og mennesker, der er generet af fyrværkeri.
DI, DE og Fyrværkeribrancheforeningen udtrykker tvivl om, at de foreslåede til-
tag om indskrænkelse af anvendelsesperioden for fyrværkeri vil have effekt i for-
hold til støjgener og pointerer, at salg og brug af ulovligt fyrværkeri er et problem.
DE, DI, Fyrværkeribrancheforeningen, Jens Andersen på vegne af en række
scene- og festfyrværkere og SMV Danmark efterspørger muligheden for, at prø-
veafskydningen i forbindelse med markedsføring af fyrværkerisalget skal kunne
finde sted uden for anvendelsesperioden.
Vedr. produktloven:
DE, DI, FT og Danske Advokater bemærker, at det fremlagte lovforslag har gode
intentioner og fremhæver, at ændringen fra absolut kumulation til modereret ku-
mulation er positivt.
Danske Advokater og DI understreger, at der skal være hjemmel til at føre uvars-
lede kontrolbesøg og tilsyn med virksomhedens procedurer m.v. for at overholde
lovgivningen.
FT og DE støtter initiativet om muligheden for at udføre virksomhedsbaseret mar-
kedsovervågning, der er afgørende for høj regelefterlevelse og opfordrer desuden
til, at den virksomhedsbaserede markedsovervågning skal være med henblik på
god dialog og vejledning af virksomhederne.
FT støtter, at bødestørrelsen på 50.000 kr. fastholdes, således at den tilsigtede præ-
ventive virkning og muligheden for at fravige fra niveauet bevares.
Både DE, DI og Fyrværkeribrancheforeningen stiller sig uforstående over for, at
bødestørrelsen fastholdes og finder et behov for, at lovforslaget angiver formil-
dende omstændigheder.
Både DI, FT, Fyrværkeribrancheforeningen og Danske Advokater anfører, at de
kan tilslutte sig indførelsen af en advarselsordning, men at der kan være behov for
klare retningslinjer for anvendelsen af ordningen i praksis.
 L 120 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2830993_0003.png
3/24
DE udtrykker, at de finder det vanskeligt at støtte op om lovforslaget i det frem-
lagte udkast og fremhæver en bekymring over den måde, hvorpå Sikkerhedssty-
relsen i dag håndhæver produktlovgivningerne under produktloven.
Vedr. elsikkerhedsloven:
Der er modtaget enkelte høringssvar vedr. elsikkerhedsloven. DE finder det posi-
tivt, at bestemmelsen om ekspropriation tydeliggøres, så det bliver klart, at private
såvel som offentlige aktører er omfattet af bestemmelsen.
DI, DE og TEKNIQ Arbejdsgiverne støtter overordnet forslaget om omdannelsen
af Rådet for El- og Gasteknisk Sikkerhed, således at rådet fremadrettet vil afspejle
udviklingen på området og den hurtige grønne omstilling.
FT efterspørger, at uddannelses- og forbrugerinstitutioner bliver tænkt ind i rådet,
da flere af emnerne i den grønne omstilling vil være i forbrugernes interesse.
Vedr. tilgængelighedsloven:
Der er modtaget enkelte høringssvar vedr. tilgængelighedsloven fra DI, DE og
Danske Forlag.
DI mener, at Danmark bør arbejde for, at der udarbejdes en europæisk vejledning
om undtagelse fra tilgængelighedskravene, og at der er fokus på ensartet imple-
mentering på tværs af EU-medlemslande.
DE støtter en minimumsimplementering af direktivet.
DE og Danske Forlag udtrykker, at de ikke er enige i den anlagte fortolkning af
tilgængelighedsdirektivet for så vidt angår hvilken erhvervsdrivende, der har an-
svaret for, at e-bøger lever op til kravene. DE og Danske Forlag gør desuden op-
mærksom på andre landes implementering af tilgængelighedsdirektivet.
Kommentar
I Danmark skal lovgivningen være balanceret. Man skal som forbruger trygt og
sikkert kunne købe og anvende produkter, og man skal kunne fejre nytåret med
fyrværkeri samtidigt med, at der bliver tage hensyn til miljøet, dyr og mennesker,
der kan opleve gener ved affyring af fyrværkeri.
Forbrugerne skal have tillid til, at de produkter, de køber lever op til gældende
regler og krav og finde tryghed i, at de erhvervsdrivende, der ikke overholder
reglerne bliver sanktioneret. Erhvervsdrivende, der overholder reglerne og bidra-
get til produktsikkerhed skal i højere grad imødekommes.
Dette lovforslag skal med de foreslåede ændringer indskrænke perioden, hvor fyr-
værkeri må anvendes af forbrugere og skærpe straffen for affyring og salg af fyr-
værkeri uden for de fastsatte perioder. Lovforslaget skal forstærke de overordnede
 L 120 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
4/24
rammer for kontrolmyndighedens håndhævelse af kravene til produkters sikker-
hed og overensstemmelse.
Et væsentligt formål med lovforslaget er, på baggrund af en evaluering af pro-
duktloven, at lempe strafbestemmelserne, en praksisjustering af Sikkerhedsstyrel-
sens administration og sanktionering og lægge op til en ændring til det strafferet-
lige udgangspunkt om modereret kumulation.
Lovforslaget lægger derudover op til, at der indføres en ny advarselsordning for
overtrædelser af produktloven, hvor der gives en advarsel for overtrædelser af
mindre alvorlig karakter som afslutning på en afgørelse i f.eks. produktsager med
formelle fejl. Som udgangspunkt vil det være ved grove tilfælde eller gentagelse-
stilfælde, at overtrædelsen anmeldes til politiet med en bødeindstilling. På den
baggrund er det forventningen, at færre virksomheder vil blive politianmeldt for
mindre overtrædelser af produktloven i førstegangstilfælde.
For så vidt angår elsikkerhedsloven er formålet, at ophæve bestemmelsen vedr.
Rådet for El- og gasteknisk Sikkerhed, således at Rådet omdannes for at sikre
indsigt og viden om specifikke sikkerhedstekniske spørgsmål, der afspejler udvik-
lingen på området.
Derudover forslås det, at Sikkerhedsstyrelsen viderefører praksis på ekspropria-
tionsområdet, så det bliver tydeliggjort, at såvel private som offentlige virksom-
heder kan søge Sikkerhedsstyrelsen om tilladelse til ekspropriation.
Vedrørende tilgængelighedsloven er der tale om ændringer, som sikrer korrekt
implementering af en række bestemmelser i tilgængelighedsdirektivet.
3. Bemærkninger til de konkrete elementer i lovforslaget
Kommenteringen af høringssvarene er sket med udgangspunkt i følgende over-
ordnede opdeling:
3.1. Fyrværkeriloven
3.1.1. Anvendelsesperiode og salgsperiode
3.1.2. Sanktionsniveau
3.1.3. Erhvervsdrivendes mulighed for demonstration af fyrværkeri
3.1.4. Hensyn til mennesker, dyr og miljø
3.2. Produktloven
3.2.1. Sanktioner
3.2.1.1.Generelt om praksis, gældende ret og anvendelsesområde
3.2.1.2.Myndighedens reaktionsmuligheder ved overtrædelsessager
3.2.1.3.Bødestørrelse
3.2.1.4.Ændring fra absolut til modereret kumulation
3.2.2. Blokering er onlinegrænseflader
3.2.3. Virksomhedsbaseret markedsovervågning og adgang uden retskendelse
 L 120 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2830993_0005.png
5/24
3.2.4. Klageadgang
3.3. Elsikkerhedsloven
3.3.1. Ekspropriationsbestemmelsen
3.3.2. Rådet for El- og Gasteknisk Sikkerhed (REGS)
3.4. Tilgængelighedsloven
3.4.1. Implementering af tilgængelighedsdirektivet
3.4.2. Rette pligtsubjekt ved levering af e-bøger
3.1. Fyrværkeriloven
3.1.1. Anvendelsesperiode og salgsperiode
FT, Danske Erhvervsskole og -Gymnasier (DEG), Veterancenteret, DOF Bird-
Life, Danmarks Jægerforbund (DJ), Dansk Kennel Klub (DKK), Center for Forsk-
ning i Familiedyrs Velfærd (CFFV), Dyreværnet, Servicehunde til Handicappede
(STH) og Danmarks Naturfredningsforening finder det positivt, at anvendelsespe-
rioden for fyrværkeri foreslås indskrænket.
Dyrenes Beskyttelse mener, at der bør være et forbud mod anvendelse af fyrvær-
keri, men hvis dette ikke kan imødekommes, bør perioden være fra 31. december
kl. 18.00 til 1. januar kl. 02.00. DOF BirdLife foreslår, at perioden afgrænses til
at være den 31. december kl. 15 til 1. januar kl. 06.00. Jens Andersen på vegne af
20 scene- og festfyrværkere og fyrværkerisælgere finder, at den foreslåede anven-
delsesperiode for fyrværkeri er for kort. SMV Danmark pointerer, at de ser øko-
nomiske ulemper ved indskrænkelse af anvendelsesperioden for fyrværkeri.
DJ, DKK, Dyreværnet og STH bakker op om tiltag, der i videst muligt omfang
også begrænser salg af fyrværkeri og at fyrværkeri alene må affyres af professio-
nelle og i meget begrænset omfang. CFFV foreslår, at salgsperioden for fyrvær-
keri begrænset mest muligt. FT opfordrer til, at salgsperioden for fyrværkeri også
indskrænkes.
DI og Fyrværkeribrancheforeningen sætter spørgsmålstegn ved effekten af at ind-
skrænke anvendelsesperioden for fyrværkeri.
Kommentar
Erhvervsministeriet ønsker med de foreslåede ændringer i fyrværkeriloven, at ind-
skrænke perioden, hvor forbrugere må anvende fyrværkeri til 31. december og 1.
januar. Lovgivningen skal være balanceret og tage hensyn til både de forbrugere,
der ønsker at fejre nytåret med fyrværkeri, samtidigt med, at der tages hensyn til
miljøet, dyr og mennesker, der oplever gener ved fyrværkeri.
Erhvervsministeriet lægger op til, at salgsperioden ikke indskrænkes. Det sker af
hensyn til de omfattende håndteringskrav og sikkerhedsprocedurer, der er forbun-
det med salg af fyrværkeri. Det vurderes, at en kortere salgsperiode kan medføre
 L 120 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2830993_0006.png
6/24
et større pres på salgsleddet, hvorved det vil være vanskeligere at overholde de
påkrævede sikkerhedsforanstaltninger.
3.1.2. Sanktionsniveau
FT, Danmarks Naturfredningsforening, DJ og DKK tilslutter sig de foreslåede
skærpede sanktionsniveauer for overtrædelse af både salgs- og anvendelsesperio-
den.
Fyrværkeribrancheforeningen støtter ikke det foreslåede sanktionsniveau for
overtrædelse af reglerne for salg og anvendelse af fyrværkeri uden for de fastsatte
perioder. Dyrenes Beskyttelse mener ikke, at skærpelsen af bødeniveauet vil have
en effekt, da politiet har vanskeligt ved at håndhæve over for dem, der affyrer
fyrværkeri uden for den fastsatte periode.
Derudover bemærker DE, DI og Fyrværkeribrancheforeningen, at der er behov for
yderligere tiltag og initiativer for at forebygge og begrænse salg og brug af ulov-
ligt fyrværkeri.
Kommentar
Erhvervsministeriet foreslår en skærpelse af sanktionerne for overtrædelse af fyr-
værkerireglerne, herunder for salg og anvendelse af fyrværkeri uden for den til-
ladte periode. En skærpelse af sanktionerne forventes at skabe et større incitament
til at forbrugere ikke anvender fyrværkeri uden for den tilladte periode og at er-
hvervsdrivende alene sælger fyrværkeri til forbrugere inden for den tilladte salgs-
periode.
Erhvervsministeriet lægger op til, at Sikkerhedsstyrelsen indgår i et tæt samar-
bejde med relevante myndigheder for at imødekomme de udfordringer, der rela-
terer sig til ulovligt fyrværkeri.
3.1.3. Erhvervsdrivendes mulighed for demonstration af fyrværkeri
DE, DI, Fyrværkeribrancheforeningen, Jens Andersen på vegne af en række
scene- og festfyrværkere og SMV Danmark understreger, at det bør være muligt
for erhvervsdrivende at afholde demonstrationer og prøveaffyringer af fyrværkeri
som led i markedsføringen af salget. Sådanne prøveafskydninger afholdes i dag
typisk i samme periode, hvor forbrugere må anvende fyrværkeri. Ovenstående in-
teressenter påpeger, at prøveafskydningen skal kunne finde sted også uden for den
i lovforslaget foreslåede anvendelsesperiode.
Kommentar
Sikkerhedsstyrelsen er opmærksom på den tilkendegivne problemstilling vedr. de
erhvervsdrivendes prøveafskydninger ifm. fyrværkerisalget. Sikkerhedsstyrelsen
gør opmærksom på, at nogle erhvervsdrivende også i dag arrangerer prøveaf-
skydninger uden for den fastsatte periode. I sådanne tilfælde skal affyringen fore-
tages af en uddannet scene- eller festfyrværker og afskydningen skal anmeldes.
 L 120 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2830993_0007.png
7/24
Erhvervsministeriet lægger op til, at det i bemærkningerne til lovforslaget frem-
går, at prøveafskydninger kan foregå som hidtil, og at de således forsat skal va-
retages af uddannede scene- eller festfyrværkere samt at affyringen skal anmel-
des.
3.1.4. Hensyn til mennesker, dyr og miljø
DEG og FBT fremhæver, at de ser positivt på Erhvervsministeriets forslag af hen-
syn til miljøet, naturen, vildtlevende dyr, husdyr, familiedyr samt mange menne-
sker. FT fremhæver ligeledes, at indskrænkninger i anvendelse af fyrværkeri kan
være med til at minimere de gener og sikkerhedsrisici, der er ved fyrværkeri for
både mennesker, dyr og miljøet.
CFFV gør ligeledes opmærksom på, at indskrænkningen i anvendelsesperioden
vil have en betydelig positiv effekt for dyr, der lider af lydangst.
Danmarks Naturfredningsforening fremhæver, at forslagets væsentlige ind-
skrænkning af anvendelsesperioden vil reducere de væsentlige forstyrrelser, som
fyrværkeri påfører dyrelivet, herunder at lovforslaget forhåbentligt vil medføre
mindre fyrværkeriaffald i naturen. Derudover påpeger Danmarks Naturfrednings-
forening, at lovforslaget bør indeholde afsnit med henvisning til forpligtelser, der
følger af habitatdirektivet, som vedrører bevaring af naturtyper samt vilde dyr og
planter.
Veterancenteret understreger, at nogle veteraner er særligt påvirket af fyrværkeri,
hvorfor et tiltag som indskrænkning af anvendelsesperioden for fyrværkeri vil
have positiv effekt for veteraner. Veterancenteret vurderer, at problemstillingen
ikke gælder for alle veteraner, men i høj grad udsatte veteraner, der bliver påvir-
kede både før, under og efter nytår. DJ og DKK henviser til, at fyrværkeri har en
dokumenteret negativ påvirkning på og nedsætter livskvaliteten for rigtig mange
mennesker og dyr og støtter den foreslåede lovændring.
DKK, Dyreværnet, STH og Dyrenes Beskyttelse pointerer, at fyrværkeri har en
negativ påvirkning for både naturen, mange mennesker og dyr, herunder eksem-
pelvis hunde og servicehunde, hvor lydangst er et hyppigt forekommende pro-
blem, der kan medføre livslange adfærdsproblemer.
Jens Andersen på vegne af en række scene- og festfyrværkere anerkender, at der
er mennesker, der oplever gener ved fyrværkeri, men pointerer, at deres udfor-
dringer stadig forefindes, mens størstedelen af den danske befolkning oplever
vidtrækkende indgreb. Fyrværkeribrancheforeningen og DI finder ikke at de fore-
slåede ændringer vil løse de støjmæssige udfordringer.
Kommentar
Baggrunden for Erhvervsministeriets lovforslag er, at mange dyr og mennesker
er generet af støj og lysglimt fra fyrværkeri. For mange danskere er det en tradi-
 L 120 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2830993_0008.png
8/24
tion med fyrværkeri til nytår. Fyrværkerilovgivningen skal være balanceret, hvor-
for der skal tages hensyn til, at fyrværkeri kan være generende for naturen, dyr
og mennesker. Derfor foreslås anvendelsesperioden for fyrværkeri indskrænket,
så bl.a. den negative påvirkning for mennesker med eksempelvis angst eller PTSD
mindskes og så de forstyrrelser fyrværkeri kan medføre for naturen, vildtlevende
dyr, husdyr og kæledyr reduceres.
3.2. Produktloven
3.2.1. Sanktioner
3.2.1.1. Generelt om praksis, gældende ret og anvendelsesområde
Forbrugerrådet TÆNK anfører, at de er meget enige i, som beskrevet i udkastet,
at det som forbruger skal være sikkert at foretage køb af produkter, der er bragt i
omsætning eller gjort tilgængelige på markedet, og at det som forbruger skal være
trygt at handle på nettet. Produkter, der ikke lever op til reglerne i
produktloven skal sanktioneres, og strafudmålingen skal have en størrelse, der er
egnet til effektivt at få de erhvervsdrivende til at efterleve reglerne. FT anfører
endvidere, at de også har forståelse for, at reglerne om sanktion skal give mening.
Danske Advokater støtter, at forbrugerne kan have tillid til, at de produkter som
sælges i Danmark, også når der er tale om e-handel, er lovlige og sikre, og at
kontrolmyndigheden har tilstrækkelige kontrolbeføjelser og sanktionsmuligheder
sammenholdt med klare retssikkerhedsgarantier for de erhvervsdrivende.
Dansk Erhverv bemærker, at der er enkelte gode intentioner i det fremlagte udkast
til lovforslag, herunder tiltaget om virksomhedsbaseret markedsovervågning. DE
bemærker, at en stor del af udkastet til forslaget bygger på en forestilling og for-
udsætning om, at det er nødvendigt og relevant at sanktionere alle overtrædelser,
bagatelagtige som alvorlige, og alle erhvervsdrivende, enten ved advarsel eller
bøde for at få dem til at overholde lovgivningen. DE henviser til, at de dagligt
hører fra virksomheder, som er meget bekymrede over den måde Sikkerhedssty-
relsen håndhæver de 50 lovgivninger, som er omfattet af lovforslaget. DE bemær-
ker, at forslaget ikke i tilstrækkelig grad anerkender virksomhedernes indsats. DE
anfører, at sanktioner primært bør rettes mod de virksomheder, som ikke indser
alvoren og graden af ansvar, der skal løftes, når man er erhvervsdrivende med salg
af produkter til forbrugere.
DE anfører endvidere, at det er ved behandlingen af dette lovforslag, at erhvervs-
livets tillid til Sikkerhedsstyrelsen skal genetableres, og det er i den forbindelse
afgørende og essentielt, at lovteksten indeholder tilstrækkelig information om-
kring sanktionering af overtrædelse af reglerne. Som retstilstanden er i dag, ople-
ver de erhvervsdrivende ikke, at de kan gå i dialog med Sikkerhedsstyrelsen, når
alle kendte overtrædelser af lovgivningen efter det oplyste, politianmeldes.
DE anfører, at de ikke kan støtte op om lovforslaget som udformet i det fremlagte
udkast. Det anføres, at en meget stor del af de urimelige resultater kunne være
 L 120 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2830993_0009.png
9/24
undgået, hvis Sikkerhedsstyrelsen havde anvendt de eksisterende lovbestemmel-
ser og bemærkninger efter deres ordlyd og i overensstemmelse med grundlæg-
gende forvaltningsretlige principper, herunder proportionalitet og officialmaksi-
men, og dermed også anvendt de sikkerhedsventiler, som den gældende lov alle-
rede indeholder. Der henvises i den forbindelse til produktlovens § 37, stk. 5, og
det er uklart, om denne bestemmelse er anvendt i praksis.
DE anfører endvidere, at politianmeldelse af overtrædelser er udgangspunktet. Det
ses imidlertid ikke at være lovfæstet, at en politianmeldelse skal være en automa-
tisk følge af enhver overtrædelse, og der henvises til afsnit 2.5.2 i bemærkningerne
til den gældende produktlov, som efter DE’s opfattelse ikke betyder, at alle over-
trædelser skal politianmeldes, uanset hvor formelle eller bagatelagtige overtræ-
delserne er, og uanset om virksomheden tidligere har begået overtrædelser af pro-
duktloven. DE finder, at der er hjemmelsmæssige udfordringer ved denne praksis.
DE anfører endvidere, at de er af den opfattelse, at Sikkerhedsstyrelsen ikke ind-
drager samtlige omstændigheder i sagen, når særligt bødestørrelsen vurderes, og
at politiet udsteder bødeforlæg i tillid til, at særmyndighedens bødeindstilling er
korrekt udmålt efter lovgivning og praksis. Det er derfor problematisk, at der efter
DE’s opfattelse ses at være systematiske mangler ved den sagsbehandling, som
ligger til grund for styrelsens bødeindstillinger.
DE finder, at de kriterier, som skal inddrages og er relevante i forbindelse med
beregningen af den endelige bødeindstilling, skal fremgå direkte af lovteksten, og
ikke kun i bemærkningerne til loven. Dette finder DE er helt grundlæggende nød-
vendigt for at sikre en korrekt retsanvendelse i praksis og for at sikre, at virksom-
hederne kender deres retsstilling og kan fremlægge de oplysninger, som kan have
betydning for et sanktionsvalg eller en strafudmåling hos myndigheden.
Dansk Industri anfører, at de foreslåede justeringer af loven er velbegrundede og
nødvendige. Formel ikke-regelefterlevelse er blevet sanktioneret urimelig højt. DI
skal endnu engang anfægte, at der i argumentationen omkring bøder og sanktio-
nering igen kun henvises til behovet herfor i lyset af beskyttelse af mennesker og
ejendom. Det ville være positivt, hvis lovbemærkningerne kunne bidrage til et
mere nuanceret billede af, hvem markedsovervågningen, bøder og sanktionering
gavner. Det er desuden et betydeligt ønske fra de virksomheder, der gør et stort
arbejde for at være regelefterlevende, at dette ønske bliver anerkendt og hørt.
Kommentar
Formålet med den gældende produktlov var navnlig at styrke beskyttelsen af dan-
ske forbrugere og andre brugere mod ulovlige produkter, og loven skulle skabe
en stærk ramme for håndhævelse af kravene til produkters sikkerhed og overens-
stemmelse med reglerne. Heroverfor står hensynet til de erhvervsdrivende som to
modsatrettede hensyn.
 L 120 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
10/24
Erhvervsministeriet vil gerne, på baggrund af konstruktiv dialog, imødekomme de
modsatrettede ønsker i en løsning, der både tilgodeser de erhvervsdrivende, men
samtidig ikke går på kompromis med forbrugerne og brugernes sikkerhed ved køb
af og anvendelse af produkter.
Markedsovervågning og sanktionering af overtrædelser af loven, herunder i form
af udmåling er bøder og niveauet herfor, er politisk besluttet ved indførelse af den
gældende produktlov. Sikkerhedsstyrelsens praksis og anvendelse af loven ud-
springer derfor af den politiske beslutning herom ved vedtagelsen af den gældende
lov.
Det er i produktlovens § 37, stk. 1, nr. 1, direkte kriminaliseret som erhvervsdri-
vende, at bringe et produkt i omsætning eller gøre det tilgængeligt på markedet,
herunder hvis det ikke opfylder de regler, der er fastsat i loven, i produktforord-
ninger m.v., eller hvis det indebærer en risiko ved installation eller anvendelse.
Det er med hjemmel i den gældende lov, at Sikkerhedsstyrelsen har praktiseret at
anmelde alle erhvervsdrivende som udgangspunkt, såfremt der blev konstateret
en overtrædelse af reglerne. Det er ikke Sikkerhedsstyrelsens opfattelse, henset til
ordlyden i den gældende lov og bemærkningerne hertil, at der er givet elastik til
at undlade at foretage politianmeldelse, herunder i sager ved fejl af formel karak-
ter, eller i sager af bagatelagtig karakter, hvis betingelserne for politianmeldelse
i øvrigt er opfyldt.
Sikkerhedsstyrelsen har i den forbindelse foretaget en konkret, individuel vurde-
ring i alle sager, forinden der blev foretaget politianmeldelse. Dette både for så
vidt angår om de objektive og subjektive betingelser for strafansvar var til stede,
samt i relation til indstilling af den konkrete bøde. Sikkerhedsstyrelsen kan afvise
at have foretaget automatiserede politianmeldelser, uden at forholde sig til de
konkrete omstændigheder i sagerne. Sikkerhedsstyrelsen har således i forvaltnin-
gen af loven iagttaget dennes bestemmelser, samt gjort dette i overensstemmelse
med grundlæggende forvaltningsretlige principper.
Som offentlig myndighed er Sikkerhedsstyrelsen opmærksom på at iagttage for-
valtningsloven, samt at være vejledende myndighed omkring gældende regler.
Dette både når borgere eller erhvervsdrivende henvender sig med spørgsmål, her-
under til gældende regler på de områder, som Sikkerhedsstyrelsen er tilsynsmyn-
dighed på, eller er ressort ansvarlig for.
Det er Erhvervsministeriets opfattelse, at Sikkerhedsstyrelsen har forvaltet loven
efter dennes ordlyd, og efter den politiske linje, der blev lagt ved indførelse af den
gældende produktlov.
Et foretaget dataudtræk over Sikkerhedsstyrelsens politianmeldelser, og hvad sa-
gerne er endt med i udmåling i endelig bøde viser, at politi, anklagemyndighed og
domstole foretager en selvstændig vurdering af sagerne og ikke pr. definition føl-
ger Sikkerhedsstyrelsens bødeindstillinger.
 L 120 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2830993_0011.png
11/24
Det er Erhvervsministeriets opfattelse, at det er mest hensigtsmæssigt, som det
også er tilfældet med den gældende produktlov, at de omstændigheder, der kan
tillægges vægt og kan inddrages i relation til udmålingen af bøden, fremgår af
bemærkningerne til loven, og ikke direkte i lovteksten. Der findes ikke at være
retssikkerhedsmæssige bekymringer ved at lade det fremgå klart af lovbemærk-
ningerne, hvilke omstændigheder, der kan inddrages i vurdering af sagerne, her-
under i relation til bødestørrelsen.
Endelig bemærkes det, at der med lovforslaget lægges op til en lempelse på om-
rådet netop på baggrund af den løbende dialog, der har været og fortsat er med
interessenter på området. Dermed foreslås det, at sager vedrørende mindre al-
vorlige overtrædelser af produktloven kan afsluttes med mildere reaktioner som
vejledning, påbud, forbud og advarsel, så der er proportionalitet mellem overtræ-
delse og reaktion. Det er således forventningen, at væsentligt færre sager vil med-
føre en politianmeldelse. Der henvises til pkt. 3.2.1.2. om myndighedens reakti-
onsmuligheder ved overtrædelsessager nedenfor.
3.2.1.2. Myndighedens reaktionsmuligheder i overtrædelsessager
Forbrugerrådet TÆNK er ikke afvisende i forhold til at indføre en advarselsord-
ning i de tilfælde, hvor der ikke er tilstrækkeligt grundlag for at udstede en bøde.
FT finder dog, det ikke er særligt klart, hvornår det vil være tilstrækkeligt at give
en advarsel. FT anfører, at det vil give mening, hvis det drejer sig om overtrædel-
ser af formel karakter, der ikke har betydning for forbrugernes sundhed og sikker-
hed. Med hensyn til gentagelsesvirkningen, anfører de endvidere, at en 2-årig pe-
riode, giver mening, hvis det vedrører overtrædelser af formel karakter, men er
ikke enige i, at gentagelsesvirkningen for bøder nedsættes fra 5 år til 2 år, herunder
med henvisning til overtrædelser, der har betydning for forbrugernes sundhed og
sikkerhed. FT opfordrer derfor til, at den 2-årige periode alene skal gælde advars-
ler, ligesom dette skal evalueres efter en passende periode.
Dansk Erhverv anfører indledningsvist, at de ikke kan støtte den foreslåede og
beskrevne ordning i sin nuværende form. Dertil er ordningen alt for uklart beskre-
vet, og den synes gjort unødigt kompliceret og uigennemskuelig. DE synes ikke
at der er overensstemmelse mellem selve lovteksten og bemærkningerne hertil.
DE anfører videre, at det heller ikke klart, hvordan gentagelsesvirkningen skal
vurderes i forhold til de mange lovgivninger, som er omfattet af produktloven og
den foreslåede ordning, ligesom det kritiseres, at en tildelt advarsel kan anvendes
som skærpende omstændighed i en senere sag, selvom perioden på to år er udlø-
bet.
DE angiver det problematiske i, at 50 forskellige lovgivninger er samlet under
produktloven, og at overtrædelse af ét af de 50 lovgivninger tillægges gentagel-
sesvirkning. Antallet af produktområder vil efter DE´s opfattelse gøre den be-
skrevne advarselsordning teoretisk, og der opfordres til at søge inspiration i andre
 L 120 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2830993_0012.png
12/24
myndigheders kontrolregler, eksempelvis hos Fødevarestyrelsen, og at dette gøres
før lovforslaget eventuelt fremsættes.
Danske Advokater kan, ud fra en proportionalitetsbetragtning og et ressourcehen-
syn, tilslutte sig indførelsen af en advarselsordning. Der opfordres dog til, at der i
bemærkningerne gives flere eksempler på, hvornår der foreligger særlige grunde,
der kan begrunde fravigelse af tildeling af advarsel.
Dansk Industri bakker op om muligheden for at uddele advarsler i stedet for en
bøde, og at muligheden herfor beror på en konkret vurdering. Men der er brug for
mere klare retningslinjer for, hvordan de skal bruges i praksis. DI anfører, at re-
gelefterlevelse handler om andet end at undgå fysisk skade på person eller ejen-
dom, men også om økonomisk risiko for de erhvervsdrivende, hvilket der også
bør tages stilling til i beslutningen om en eventuel advarsel. DI finder, at det skal
præciseres, hvad en tilsvarende forseelse er, idet dette er væsentligt, både for så
vidt angår fastsættelse af bøder og ved advarsler. DI bakker endvidere op om tids-
fristen på to år for gyldighed af en advarsel og for gentagelsestilfælde som en
skærpet omstændighed.
Fyrværkeribrancheforeningen anfører, at det er glædeligt, at sager i markedsover-
vågningen kan afgøres med en advarsel, uden der kræves behandling ved domsto-
lene, men at udfordringen ved forslaget er, hvornår kontrolmyndigheden anser til-
delingen af en advarsel som en passende sanktion. Der mangler veldefinerede kri-
terier for, hvornår en sag kan/skal afgøres med en advarsel.
Kommentar
Efter den foreslåede ordning vil kontrolmyndigheden fremover kunne tildele er-
hvervsdrivende en advarsel for overtrædelse af lovgivningen på området. Der
lægges op til, at en advarsel gælder i 2 år, hvorefter den udløber, og myndigheden
igen kan udstede en advarsel i tilfælde af, at en virksomhed begår en overtrædelse
af mindre alvorlig karakter. Muligheden for at tildele en advarsel vil således være
en ny beføjelse, der vil være et supplement til kontrolmyndighedens øvrige reakti-
onsmuligheder, herunder vejledning, påbud og forbud.
Det er intentionen, at vejledning eller tildeling af påbud, forbud eller advarsel er
udgangspunktet, og træder i stedet for en politianmeldelse med bødeindstilling,
med mindre overtrædelsen har været af grovere eller mere alvorlig karakter, eller
der er tale om gentagelsestilfælde. Derudover lægges der op til, at reaktionerne
kan tildeles pr. produktområde, før eventuel politianmeldelse foretages for en se-
nere overtrædelse. Dette med henblik på at imødekomme de erhvervsdrivende, der
sælger flerartede produkter, der henhører under mange forskellige produktområ-
der, samt under hensyn til, at produktloven er en samlelov, der rummer adskillige
lovgivninger. En erhvervsdrivende kan således eksempelvis få tildelt en advarsel
for et legetøjsprodukt, der ikke er i overensstemmelse med reglerne, og efterføl-
gende tilsvarende få tildelt en advarsel for et elektrisk produkt, der ikke lever op
til reglerne, uden at der foretages politianmeldelse med indstilling til bøde.
 L 120 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2830993_0013.png
13/24
Som beskrevet i lovforslaget kan udgangspunktet om vejledning eller tildeling af
en påbud, forbud og advarsel ved en overtrædelse fraviges, når sagens omstæn-
digheder taler herfor. Som yderligere eksempel kan nævnes et tilfælde hvor en
maskine mangler en nødstopsknap med væsentlig risiko for personskade til følge.
Derudover i de tilfælde hvor produktet, efter en risikovurdering, er vurderet som
værende med høj risiko.
I den forbindelse bemærkes det, at kontrolmyndighedens afgørelse om en advarsel
i forbindelse med en virksomheds overtrædelse ikke vil blive tillagt gentagelses-
virkning i en straffesag ved en senere overtrædelse. For så vidt angår sager af-
gjort ved dom eller ved vedtaget bødeforlæg lægges op til om en 2-årig periode,
hvori sådanne gentagelsestilfælde kan tillægges vægt som en skærpende omstæn-
dighed i forbindelse med en senere overtrædelse i en periode på 2 år.
Erhvervsministeriet lægger op til, at det fremgår af bemærkningerne, at advar-
selsordningen gælder pr. produktområde, ligesom der lægges op til, at Sikker-
hedsstyrelsen fremover kan benytte sig af reaktionsmulighederne vejledning, på-
bud, forbud, advarsel og/eller politianmeldelse, når der skal reageres over for
virksomheder, der ikke overholder produktlovgivningen. Der lægges således op
til, at Sikkerhedsstyrelsen ved valg af reaktion foretager en skønsmæssig og indi-
viduel vurdering i den konkrete sag på baggrund af sagens omstændigheder, og
om virksomheden tidligere har fået vejledning eller påbud m.v. uden efterfølgende
at rette op. Derudover lægges der op til, at det i de almindelige bemærkninger
fremgår, at Sikkerhedsstyrelsen ved mindre overtrædelser kan nøjes med at yde
vejledning til virksomheden.
3.2.1.3. Bødestørrelse
Dansk Erhverv stiller sig uforstående over for en fastholdelse af udgangspunktet
om bødeniveau på 50.000 kr. Dette primært med henvisning til domstolspraksis,
der har medført nedsættelse af bøden i forhold til det af Sikkerhedsstyrelsen ind-
stillede. Der foreslås i stedet et udgangspunkt på 25.000 kr. i strafniveau. DE an-
fører endvidere, at det er afgørende, at der reelt er mulighed for formildelse og
skærpelse under anvendelse af tydelige og lovfæstede kriterier.
Dansk industri sætter spørgsmålstegn ved i hvilken udstrækning retspraksis be-
grunder, at udgangspunktet for bødestørrelsen fortsat skal være 50.000 kr. DI an-
fører endvidere, at der er behov for, at også de formildende omstændigheder ind-
skrives i selve lovteksten.
Forbrugerrådet TÆNK er enige i, at bødeniveauet på 50.000 kr. bør fastholdes,
men har også forståelse for, at der i særlige tilfælde kan være behov for at fravige
beløbet i både opad- eller nedadgående retning.
 L 120 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2830993_0014.png
14/24
Fyrværkeribrancheforeningen finder, henset til domstolspraksis, at dette burde
foranledige til en automatisk revurdering af bødeindstillingen, og de er bekymrede
for, at administrationen af det gældende bødeniveau fortsættes.
Kommentar
Det er nødvendigt, at sanktionerne er både effektive og har en præventiv effekt,
men samtidig er proportionale med overtrædelsen.
Den udmålte bøde vil altid bero på en konkret samlet vurdering af de nærmere
omstændigheder i sagen, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse
i straffelovens kapitel 10.
Erhvervsministeriet foreslår med lovforslaget, at der fortsat tages udgangspunkt
i et bødeniveau på ca. 50.000 kr., men at der i højere grad fraviges fra udgangs-
punktet i bødeudmålingen, i opad- såvel som i nedadgående retning, baseret på
sagens konkrete og individuelle omstændigheder. Dvs. at bødeudmålingen kan
være lavere eller højere end 50.000 kr.
Forslaget om en mere fleksibel bødeudmåling har endvidere til hensigt at
afspejle domstolenes praksis på området, således at det ikke skal kunne betale sig
at føre sagen igennem retssystemet for at opnå en lavere bødeudmåling kontra at
vedtage et af politiet udstedt bødeforlæg. Bødens størrelse skal fortsat afspejle, at
produkterne bliver solgt til bl.a. forbrugere, ligesom en overtrædelse af lovens
bestemmelser medfører, at der er risiko for forbrugernes sikkerhed og sundhed.
Samtidig skal bødens størrelse afspejle den begåede overtrædelse og stå i rimeligt
forhold hertil.
Erhvervsministeriets forslag om at fastholde det hidtil gældende bødeniveau på
50.000 kr. skal også ses i lyset af den foreslåede advarselsordning, hvorfor en
eventuel bøde som sanktion først udmåles i gentagelsestilfælde, eller i tilfælde
hvor en konstateret fejl eller mangel er af særlig grov eller farlig karakter. Dertil
kommer den ovenfor nævnte justering af advarselsordningen, hvorefter der kan
tildeles én advarsel pr. produktområde, hvilket også skal ses som en lempelse til
gavn for de erhvervsdrivende. Særligt henset hertil fastholdes det foreslåede bø-
deniveau.
Det er i lovteksten til lovforslaget nærmere angivet, hvad der anses for værende
skærpende omstændigheder, der har betydning for straffen i opadgående retning,
herunder når der eksempelvis er tale om gentagelsestilfælde. Tilstedeværelsen af
skærpende omstændigheder er til ugunst for den erhvervsdrivende, forstået på den
måde, at det har indflydelse på straffen i opadgående retning. Derfor finder Er-
hvervsministeriet, at det er nødvendigt, at disse omstændigheder fremgår direkte
i lovteksten.
Formildende omstændigheder er modsat omstændigheder, der i det konkrete til-
fælde begrunder en lempeligere og mildere straf. Det er således omstændigheder,
 L 120 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2830993_0015.png
15/24
der omvendt er til gunst for den erhvervsdrivende, og derfor er det ikke af samme
nødvendighed at indskrive eksempler herpå direkte i lovteksten. Dertil kommer,
at det ikke er muligt at give en udtømmende liste af formildende omstændigheder,
der kan været meget konkret begrundet. Det findes derfor tilstrækkelig med en
henvisning til straffelovens kapitel 10, og de i straffelovens § 81, nr. 1-13, angivne
omstændigheder, der i almindelighed anses for formildende.
Henset til de formildende omstændigheders begunstigende karakter sammenholdt
med, at omstændighederne kan være meget konkret begrundet, finder Erhvervs-
ministeriet ikke, at det hverken er hensigtsmæssigt eller nødvendigt, at angive det
direkte i lovteksten, men at eksempler på formildende omstændigheder i stedet
skal holdes til lovbemærkningerne.
Erhvervsministeriet foreslår derfor at fastholde det gældende bødeniveau på
50.000 kr., ligesom det fastholdes, at det alene er de skærpende omstændigheder,
der fremgår direkte af lovteksten.
Derudover lægges der op til at udgangspunktet
ift. bødestørrelsen kan fraviges afhængigt af de nærmere omstændigheder ved den
enkelte overtrædelse, ligesom domspraksis er udtryk for gældende ret, som fortsat
og løbende skal tages i betragtning i sagsbehandlingen og ved bødeindstillinger til
politi og anklagemyndighed.
3.2.1.4. Ændring fra absolut til modereret kumulation
DI bakker op om overgangen til modereret kumulation. I relation til at benytte
kumulation ved fastsættelse af bøder, nævner DI, at det er væsentligt at forholde
sig til, hvad en tilsvarende forseelse er. Det nævnes herunder, at hvis princippet
om modereret kumulation skal tages i anvendelse, bør det kræve, at ét eller flere
af produkterne, der udtaget til test, er behæftet med flere typer af fejl, og således
ikke finder anvendelse på samme fejl, uagtet hvor mange produkter, der er testet
herfor.
DE mener, at det er en nødvendig ændring, og at man aldrig burde have indført et
princip om absolut kumulation, hvilket underbygges af, at den altovervejende ho-
vedregel i dansk strafferet er anvendelse af et princip om modereret kumulation
ved flere overtrædelser, der pådømmes samtidig. DE bemærker endvidere, at det
er uklart, hvad modereret kumulation i praksis vil betyde for Sikkerhedsstyrelsens
bødeindstillinger, og der opfordres til, at det tydeligt ved loven sikres, at der ikke
i praksis alligevel gennemføres absolut kumulation.
Kommentar
Indførelse af princippet om absolut kumulation ved gældende produktlov, har vist
sig at resultere i uforholdsmæssigt store bødeindstillinger, når udgangspunktet er
en bøde på 50.000 kr. pr. forhold. I den gældende lovs § 37, stk. 5, er der hjemmel
til at fravige princippet om absolut kumulation når særlige grunde taler herfor.
Henset til bestemmelsens ordlyd findes denne at have et begrænset anvendelses-
område.
 L 120 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2830993_0016.png
16/24
Med lovforslaget er det intentionen, at princippet om modereret kumulation skal
finde anvendelse i samtlige sager, således at hver konstateret overtrædelse indgår
med nedsat vægt ved flere konstaterede overtrædelser til samtidig pådømmelse.
Afskaffelse af princippet om absolut kumulation vil dels medføre lavere, og mere
proportionale bødeindstillinger, dels bringe udmålingen i overensstemmelse med
dansk strafferets almindelige princip om modereret kumulation.
Princippet om modereret kumulation finder anvendelse, med mindre andet udtryk-
keligt fremgår af loven. Ved ophævelse af princippet om absolut kumulation, er
det således princippet om modereret kumulation, der finder anvendelse. Der fin-
des derfor ikke at være behov for at indsætte en bestemmelse herom i lovforslaget
for at sikre anvendelsen heraf i praksis.
På den baggrund foreslår Erhvervsministeriet med lovforslaget en ophævelse af
princippet om absolut kumulation.
3.2.2. Blokering af onlinegrænseflader (produktlovens § 18)
Danske Advokater tilslutter sig, at der fortsat skal være adgang til blokering af
onlinegrænseflader på trods af praktiske udfordringer omkring håndhævelsen.
Samtidig understreges behovet for klare retssikkerhedsgarantier, idet blokering er
et alvorligt indgreb, og DA støtter at opretholde kravet om forudgående retsken-
delse ved blokering uanset tidsmæssige udfordringer. DA foreslår konkret, at en
præcisering af gentagelsestilfælde, nærmere kriterier for ophævelse af blokering
og kredsen af ansvarlige fremgår direkte af lovteksten og ikke af lovforslagets
bemærkninger.
Forbrugerrådet Tænk har i forbindelse med evalueringen af produktloven konsta-
teret, at blokeringsbestemmelsen giver store udfordringer og ikke har haft den til-
tænkte effekt. FT opfordrer til, at alle tiltag tages i brug for at hjælpe myndighe-
derne med at bekæmpe uoverensstemmende produkter, der findes på nettet. FT
har fundet mange ulovlige produkter på specielt store online markedspladser og
anfører, at det er en utilfredsstillende situation for forbrugerne.
Kommentar
Blokering af onlinegrænseflader er et afgørende værktøj, når myndighederne skal
sætte ind over for ulovlige produkter, der kan købes online. Der er betydelige van-
skeligheder forbundet med at håndhæve lovgivning over for særligt udenlandske
aktører fra tredjelande, som i stigende grad gør produkter tilgængelige på det
danske marked. Danske virksomheder bør ikke udsættes for ulige konkurrencevil-
kår, og det er derfor nødvendigt, at blokering kan anvendes effektivt i de tilfælde,
hvor andre foranstaltninger har vist sig utilstrækkelige.
Samtidig er det en afgørende forudsætning for anvendelsen af bestemmelsen, at
den anvendes under hensyntagen til almindelige retssikkerhedsmæssige princip-
per. Det er derfor fortsat vurderingen, at et indgreb om blokering bør ske ved
forudgående domstolsprøvelse.
 L 120 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2830993_0017.png
17/24
På baggrund af både høringssvarene og Sikkerhedsstyrelsens erfaring med den
gældende blokeringsbestemmelse vurderes det at være nødvendigt at tilpasse be-
stemmelsen, idet der er identificeret en række uhensigtsmæssigheder i forbindelse
med den praktiske anvendelse.
Det gælder primært en omformulering af ordlyden i § 18, så kriterierne for gen-
tagelsestilfælde klart fremgår, og endvidere en ensretning af terminologien med
EU-retten, hvorefter det er tilstrækkeligt, at et produkt er gjort tilgængeligt på
markedet og dermed ikke nødvendigt vis er konstateret solgt.
3.2.3. Virksomhedsbaseret markedsovervågning i henhold til produktloven
Danske Advokater anfører, at uvarslede kontrolbesøg uden retskendelse er en me-
get indgribende foranstaltning, og at den ikke bør være hjemlet til helt generelt at
føre tilsyn med virksomhedernes almindelige procedurer. DA opfordrer til, at der
i forbindelse med lovforslagets nye bestemmelser i produktlovens § 9, stk. 5 og
stk. 6, om virksomhedsbaseret markedsovervågning fortages en ændring i § 11 om
adgang uden retskendelse, således at bestemmelsen afgrænses fra at finde anven-
delse for så vidt angår virksomhedsbaseret markedsovervågning i henhold til § 9,
stk. 5 og stk. 6. Anledningen bør i øvrigt benyttes til at præcisere og afgrænse §
11 yderligere, idet bestemmelsen vurderes at være for generel og ubegrænset.
DE støtter initiativet om virksomhedsbaseret markedsovervågning og understre-
ger, at det er afgørende for høj regelefterlevelse, om virksomheder har procedurer
m.v. for at overholde lovgivningen. DE opfordrer til, at tillidsbaseret dialog med
virksomheder anvendes som et alternativ til det store antal politianmeldelser, Sik-
kerhedsstyrelsen har foretaget siden produktlovens ikrafttræden. DE efterspørger
mere konkrete beskrivelser af, hvordan den virksomhedsbaserede markedsover-
vågning skal foregå, herunder f.eks. i forhold til indhentningen af relevante oplys-
ninger. Vejledning af virksomheder prioriteres, og der vil være et behov for kom-
petenceudvikling af tekniske sagsbehandlere. I forlængelse heraf opfordres til øget
deltagelse i standardiseringsarbejde. Endelig mener DE, at der bør nedsættes en
arbejdsgruppe af erhvervsorganisationer og virksomheder, når der skal fastsættes
nærmere regler om kontrollen ved bekendtgørelse, som i øvrigt ikke bør indeholde
bestemmelser om sanktioner.
DI understreger, at der ikke skal være hjemmel til at foretage virksomhedsbaseret
markedsovervågning. Virksomheder skal kunne anmode om vejledning på frivil-
lig basis, og myndighederne har allerede tilstrækkelige beføjelser til at søge ind-
sigt i dokumentation for produkters lovlighed.
FT støtter muligheden for at kontrolmyndigheden kan udføre virksomhedsbaseret
markedsovervågning med henblik på vejledning, som kan være et godt bidrag til
en mere effektiv markedsovervågning.
 L 120 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2830993_0018.png
18/24
Kommentar
Den foreslåede bestemmelse om kontrol af virksomheder i produktlovens § 9, stk.
5, er foreslået på baggrund af et ønske at understøtte virksomheder i regelefterle-
velsen på et område, hvor både produkter og regler bliver mere og mere kom-
plekse og omfattende. Hensigten med den virksomhedsbaserede markedsovervåg-
ning er en mere overordnet form for kontrol, som tager udgangspunkt i virksom-
hedernes samlede procedurer og indsatser for at sikre, at kun lovlige produkter
gøres tilgængelige på markedet.
Det er vurderingen, at den virksomhedsbaserede markedsovervågning er et nød-
vendigt supplement til både den eksisterende kontrol på produktområdet, og den
vejledningsforpligtelse, som forvaltningsmyndigheder har. Det er samtidig vurde-
ringen, at virksomhedsbaseret markedsovervågning ikke forudsætter, at kontrol-
myndigheden skal kunne opnå adgang til en virksomhed uden retskendelse, heller
ikke i de tilfælde, hvor en erhvervsdrivende modsætter sig et kontrolbesøg. Lov-
forslaget tilpasses derfor i overensstemmelse hermed.
Med lovforslaget foreslås endvidere en ny bestemmelse i produktlovens § 9, stk.
6, som bemyndiger erhvervsministeren til at fastsætte nærmere regler om kontrol-
len med virksomheder, som følger af den foreslåede bestemmelse i § 9, stk. 5. Det
er intentionen, at der fastsættes en bekendtgørelse, som nærmere kan angive,
hvordan den virksomhedsbaserede markedsovervågning skal foregå. I den forbin-
delse er det vurderingen, at der først efter en periode bør fastsættes bestemmelser
om straf i den pågældende bekendtgørelse. I det omfang der fastsættes regler om
procedurer for virksomheder, f.eks. i EU-regulering, vil det være nødvendigt at
fastsætte straffebestemmelser for at Danmark kan opfylde forpligtelser i henhold
til EU-retten.
3.2.4. Klageadgang
Dansk Erhverv finder, at der bør indføres en klage- og rekursmulighed for alle
afgørelser i henhold til produktloven. Dette skal ske af retssikkerhedsmæssige
grunde og for at sikre kvaliteten i sagsbehandlingen. DE anfører, at det ikke er en
praktisk mulighed efter gældende ret at prøve afgørelserne ved domstolene, hvor-
for afgørelserne bør kunne gøres til genstand for administrativ rekurs, dvs. ind-
bringe en klage over kontrolmyndighedens afgørelse til en anden myndighed.
Dansk Industri opfordrer til, at der indføres klagemulighed for virksomheder, der
er uenige i afgørelser truffet med hjemmel i produktloven, hvilket DI ligeledes
ønskede i forbindelse med behandlingen af produktloven i 2020.
Kommentar
Afgørelser truffet i henhold til produktloven sker på baggrund af en vurdering af pro-
dukters overensstemmelse med kravene, hvilket forudsætter en betydelig teknisk ind-
sigt hos Sikkerhedsstyrelsen og kontrolmyndigheder i øvrigt, der anvender produkt-
 L 120 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2830993_0019.png
19/24
loven. Det er en klar forudsætning for kvaliteten i sagsbehandlingen, at de rette kom-
petencer findes hos kontrolmyndighederne. Dette gælder for så vidt også eventuel
sagsbehandling af klager.
Af de årsager er klageadgangen afskåret efter produktlovens § 34, stk. 1, idet vurde-
ringen er, at den tekniske indsigt findes hos kontrolmyndigheden og ikke hos eksem-
pelvis erhvervsministeriets departement eller en anden myndighed. For så vidt angår
etablering af et selvstændigt klagenævn eller lignende vil der tillige være tale om en
administrativt tung og økonomisk omkostningsfuld opgave, som forudsætter en vis
sagsvolumen.
På den baggrund er det vurderingen, at der på nuværende tidspunkt ikke er et omfang
af klager eller potentielle klager, som nødvendiggør, at der etableres et klagenævn
eller en adgang til administrativ rekurs. Tværtimod vurderes antallet af klager at
være af så begrænset karakter, at der ikke er grundlag for at antage, at kontrolmyn-
dighedernes – herunder særligt Sikkerhedsstyrelsens – sagsbehandling har en man-
gelfuld kvalitet, der medfører negative retssikkerhedsmæssige konsekvenser for virk-
somhederne.
Udviklingen på området vil løbende blive fulgt med henblik på at vurdere, om behovet
for administrativ rekurs eller etablering af klagenævn opstår i fremtiden. Endvidere
er det muligt at efterprøve afgørelser, som er truffet i henhold til produktloven, ved
domstolene.
3.3. Elsikkerhedsloven
3.2.1. Præcisering af ekspropriationsbestemmelsen i elsikkerhedslovens § 27
DE finder det positivt, at ekspropriationsbestemmelserne tydeliggøres, således at
både private og offentlige aktører er omfattet af bestemmelserne. Som en del af
energiomstillingen kan en lang række private aktører med elektriske anlæg have
behov for at benytte muligheden for at søge Sikkerhedsstyrelsen om tilladelse til
ekspropriation.
Kommentar
Ekspropriationsbestemmelsen slettes af lovtekniske årsager, da det ikke umiddel-
bart følger af anden lovgivning, at en lignende præcisering fremgår.
3.3.2 Rådet for El- og Gasteknisk Sikkerhed (REGS)
TEKNIQ Arbejdsgiverne er positive over for omdannelsen af REGS og støtter
initiativet. DE og DI tilkendegiver, at de er positive over for en omdannelse af
REGS, så rådet fleksibelt tilpasses den hurtige grønne omstilling for særligt gas-
området og skaber rammerne for stærke og strategiske målsætninger af rådgivnin-
gen til erhvervsministeren.
DE fremhæver, at REGS bør have fokus på den tekniske sikkerhed inden for ener-
giområdet, herunder el og gas, samt kunne give input til politiske initiativer, mens
konkret politikudvikling bør foregå andetsteds. FT advokerer for, at visse opgaver
 L 120 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2830993_0020.png
20/24
og dagsordenpunker for REGS også har forbrugerinteresse, hvorfor en repræsen-
tant for disse bør indgå i rådet.
Kommentar
Det er vurderingen, at Rådet for El- og Gasteknisk Sikkerhed i sin nuværende
sammensætning og størrelse ikke afspejler udviklingen på el- og gasområdet, der
i de kommende år vil underlægges en massiv grøn omstilling. Erhvervsministeriet
foreslår derfor, at rådet omdannes og at relevante parter inddrages ad hoc for at
sikre indsigt og viden om specifikke emner og konkrete sikkerhedstekniske spørgs-
mål. Derved sikres en mere smidig, målrettet og koncis rådgivning af erhvervsmi-
nisteren. Ændringen er forenelig med ambitionen i regeringsgrundlaget fra 2022
”Ansvar for Danmark” om en hurtigere grøn omstilling.
3.4. Implementering af tilgængelighedsdirektivet
Dansk Industri mener, at Danmark bør arbejde for, at der udarbejdes en europæisk
vejledning om undtagelse fra tilgængelighedskravene,
og at der ligeledes er fokus
på ensartet implementering på tværs af medlemsstaterne.
DI bemærker endvidere, at det bør sikres, at forretningshemmeligheder, som ind-
hentes af myndighederne i forbindelse med kontrollen på området, ikke kan kom-
promitteres.
Kommentar
Kriterierne for vurdering af uforholdsmæssig stor byrde følger af tilgængelig-
hedslovens bilag 5, som er en tekstnær minimumsimplementering af tilgængelig-
hedsdirektivets bilag VI. Bilaget beskriver hvilke kriterier, der skal lægges til
grund for vurderingen, og det er herefter op til de erhvervsdrivende at anvende
de relevante kriterier herfor. Der er fortsat ikke udarbejdet eller vedtaget en de-
legeret retsakt til direktivets bilag VI, og evt. supplering af bilaget skal afvente en
sådan retsakt.
Denmark deltager fortsat i Kommissionens arbejdsgruppe for implementeringen
af tilgængelighedsdirektivet, hvor Sikkerhedsstyrelsen er repræsenteret som nati-
onalt kontaktpunkt. Efterhånden som flere medlemslande bliver færdige med at
implementere direktivet, er det forventningen, at der fra Kommissionens side vil
være mere fokus på den praktiske implementering af reglerne frem mod ikrafttræ-
delsen den 28. juni 2025, herunder hvordan direktivets bilag om undtagelse fra
tilgængelighedskravene skal anvendes. Sikkerhedsstyrelsen vil på den baggrund
arbejde for, at de konkrete handlinger, som kræves for at blive undtaget fra til-
gængelighedskravene, bliver klarlagt yderligere af Kommissionen.
For så vidt angår forretningshemmeligheder følger det af tilgængelighedsdirekti-
vet, at markedsovervågningsmyndighederne skal gøre oplysninger om erhvervs-
drivendes overholdelse af kravene offentligt tilgængelige for forbrugerne. Dette
gælder dog ikke, hvis oplysningerne ikke kan fremlægges af fortrolighedshensyn.
Det er således forudsat med implementeringen af tilgængelighedsdirektivet, at
 L 120 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2830993_0021.png
21/24
forretningshemmeligheder må forstås i overensstemmelse med lov om forretnings-
hemmeligheder, og at sådanne oplysninger alene skal være tilgængelige for kon-
trolmyndigheden, jf. de specielle bemærkninger til tilgængelighedslovens § 46.
Myndighederne, som skal efterse overholdelsen af tilgængelighedsloven, skal der-
for sikre sig, at der ikke udleveres oplysninger, der kan karakteriseres som forret-
ningshemmeligheder.
3.4.1. Rette pligtsubjekt ved levering af e-bøger
DE og DF er fortsat ikke enige i den anlagte fortolkning af tilgængelighedsdirek-
tivet for så vidt angår pligtsubjektet ved levering af e-bøger, dvs. hvilken erhvervs-
drivende der har ansvaret for, at e-bøger lever op til tilgængelighedskravene. DE
og DF opfordrer derfor til, at der i foretages ændringer i tilgængelighedsloven med
henblik på at sikre, at direktivet implementeres korrekt.
DE og DF anfører, at pligtsubjektet for så vidt angår tilgængeligheden af e-bøger
bør være forlagene, som ejer rettighederne til filerne og har rådigheden over disses
indretning i forhold til lovgivningen. Det bør således ikke være sidste led i forsy-
ningskæden, som leverer e-bøger til forbrugere, idet disse ikke reelt har mulighed
for at sikre efterlevelse af reglerne. DE og DF advarer samtidig om, at mikrovirk-
somheder ikke i praksis kan påberåbe sig undtagelser, hvis ikke de anerkendes
som pligtsubjekter. Endelig bemærker DE og DF, at erhvervsministeren ifm. im-
plementeringen af tilgængelighedsdirektivet har givet udtryk for, at skulle der
blive fastsat mere lempelige regler for e-bøger i andre medlemsstater, skal samme
vilkår gøre sig gældende i Danmark. I den henseende henvises til den svenske
implementering, hvor forlagene er pligtsubjekter for så vidt angår e-bogens over-
holdelse af tilgængelighedskravene.
Kommentar
Tilgængelighedsloven er udtryk for minimumsimplementering af tilgængeligheds-
direktivet. Erhvervsministeriet følger udviklingen i sammenlignelige lande, og i
det omfang, at det inden for direktivets rammer er muligt at fastsætte mere lem-
pelige regler, vil der blive foretaget en ændring straks.
I forlængelse heraf må levering af tjenester efter tilgængelighedsdirektivet forstås
med udgangspunkt i EU-retten, hvorefter der er tale om enhver selvstændig er-
hvervsvirksomhed, der normalt udføres mod betaling. E-bøger er i tilgængelig-
hedsloven defineret som tjenester, der leveres til forbrugere.
Det følger af tilgængelighedslovens § 33, at det er tjenesteyderen, der skal sikre,
at de tjenester, den pågældende designer og leverer, opfylder lovforslagets til-
gængelighedskrav. En tjenesteyder defineres i lovforslagets § 3, nr. 4, som en fy-
sisk eller juridisk person, som leverer en tjeneste på EU-markedet, eller som til-
byder at levere en sådan tjeneste til forbrugere i Den Europæiske Union. Defini-
tionen følger af tilgængelighedsdirektivets artikel 3, nr. 4.
 L 120 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
22/24
En tjenesteyder er altså den, der rent faktisk leverer eller tilbyder at levere en
tjeneste til forbrugeren. Levering af tjenester b2b er derimod ikke omfattet af lov-
forslagets tjenesteyderbegreb. På baggrund af dialog med Kommissionen er kon-
klusionen derfor fortsat, at forhandlere, der leverer e-bøger til forbrugerne, er
omfattet af tjenesteyderbegrebet og dermed også har et selvstændigt ansvar for,
at de e-bøger, den pågældende leverer, opfylder tilgængelighedskravene.
Forpligtelserne for tjenesteydere, der leverer tjenester til forbrugere, er ensrettet
for alle tjenester, der er omfattet af tilgængelighedsloven. Flere aktører kan såle-
des være omfattet af tjeneyderbegrebet, når e-bøger leveres til forbrugere. Er-
hvervsministeriet er i den forbindelse opmærksom på, at andre lande, herunder
Holland, Frankrig, Italien og Tyskland, lægger op til en fortolkning af reglerne i
forhold til e-bøger, hvor de forskellige aktører i forsyningskæden underlægges
forskellige krav. I den forbindelse pågår fortsat en dialog med Kommissionen og
de nævnte medlemslande om den endelige implementering, herunder om notifice-
ringen af reglerne til Kommissionen.
Det er fortsat intentionen, at det ikke skal være mere besværligt at levere tilgæn-
gelige e-bøger i Danmark end i andre EU-lande. Sikkerhedsstyrelsen arbejder for
at finde en fælles holdning blandt de nationale kontaktpunkter i Kommissionens
arbejdsgruppe for implementering af direktivet, og styrelsen opfordrer løbende
øvrige medlemslande til at erfaringsudveksle og fremlægge de endelige lovtekster
med henblik på drøftelse og inddragelse af Kommissionen.
4. Oversigt over hørte organisationer, myndigheder m.v.:
Aalborg Fyrværkerifabrik, Aalborg Universitet, Advokatrådet, Advokatsamfun-
det, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsmiljørådet, Beredskabsstyrelsen,
Brint Branchen, Certificerede Organers Forum, DANAK, Danmarks Aktive For-
brugere, Danmarks Veteraner & Veteranstøtten, Dansk Byggeri, Dansk El-for-
bund, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Gasteknisk Center, Dansk Handicap-
forbund, Dansk Industri, Dansk IT, Dansk Standard, Danske Advokater, Danske
Beredskaber, Danske Erhvervsakademier, Danske Erhvervsskoler og -gymnasier,
Danske Forlag, Danske Handicaporganisationer, Danske Maskinstationer og En-
treprenører, Danske Mediedistributører, Danske Regioner, Danske Universiteter,
De Samvirkende Købmænd, Den Danske Dommerforening, DOF BirdLife –
Dansk Ornitologisk Forening, DSB, Erhvervsstyrelsen, Energinet, Energistyrel-
sen, Evida, FABA, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Finans Danmark, For-
brugerlaboratoriet, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet TÆNK, Forenin-
gen for Rådgivende Ingeniører, Foreningen for Dansk Internethandel, Forsikring
& Pension, Fyrværkeribrancheforeningen, Fyrværkerieksperten A/S, Green Po-
wer Denmark, Ingeniørforeningen i Danmark, Kommissarius ved Statens Ekspro-
priationer i Jylland, Kommissarius ved Statens Ekspropriationer på Øerne, Kom-
munernes Landsforening, Landinspektørforeningen, LCH Fireworks A/S, Ma-
skinmestrenes Forening, Rigsadvokaten, Rigspolitichefen, SMVDanmark, TEK-
NIQ Arbejdsgiverne, Teknologisk Institut, Thin Blue Line, Transportministeriet,
 L 120 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
23/24
Ulykkes Analyse Gruppen, Validan Branche, Varefakta, VELTEK, Veterancen-
teret.
Følgende organisationer, myndigheder m.v. har afgivet høringssvar
•
Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier
•
Jens Andersen (på vegne af en række scene- og festfyrværkere)
•
Kommissarius ved Statens Ekspropriationer på Øerne
•
Danske Beredskaber
•
Veterancenteret
•
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
•
Forbrugerombudsmanden
•
Fyrværkeribrancheforeningen
•
DOF BirdLife
•
Danske Forlag
•
Miljøministeriet
•
Dansk Erhverv
•
Dansk Industri
•
Dyrenes Beskyttelse
•
Danmarks Naturfredningsforening
•
STH Servicehunde
•
Dyreværnet
•
Danske Advokater
•
Center for Forskning i Familiedyrs Velfærd (CFFV)
•
Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering (OBR)
•
Forbrugerrådet TÆNK
•
Danmarks Jægerforbund
•
Dansk Kennel Klub
•
SMV Danmark
•
Rigspolitiet
•
TEKNIQ Arbejdsgiverne
4. Lovforslaget i forhold til lovudkastet
Det fremsatte lovforslag indeholder følgende indholdsmæssige ændringer:
•
•
I bemærkningerne til lovforslaget bliver det præciseret, hvilke regler, der gæl-
der for prøveaffyringer f.eks. for markedsføring af fyrværkeri.
I bemærkningerne til lovforslaget bliver det præciseret, så det fremgår, at ad-
varselsordningen gælder pr. produktområde. Ordningen bliver nærmere ud-
dybet, herunder med eksempler på, hvornår ordningen påtænkes fraveget. En-
delig præciseres det, at advarsler ikke tillægges retsvirkning som skærpende
omstændighed i straffesager.
I bemærkninger til lovforslaget bliver det præciseret, at bødeudgangspunktet
på 50.000 kr. kan fraviges.
•
 L 120 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
24/24
•
•
Der foretages ændringer i § 18 og bemærkningerne hertil, som nærmere defi-
nerer gentagelsestilfælde, og som understøtter den tiltænkte præcisering af
betingelserne for at iværksætte og ophæve en blokering af en onlinegrænse-
flade.
Lovforslaget tilpasses, så §11 om adgang uden retskendelse ikke finder an-
vendelse for så vidt angår §9, stk. 5 og 6, om virksomhedsbaseret markeds-
overvågning.
Herudover er der foretaget ændringer af sproglig, redaktionel og lovteknisk ka-
rakter.