L 120 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Erhvervsudvalget 2023-24
L 120 Bilag 1
Offentligt

Høring over udkast til ændring af lov om fyrværkeri og andre py-

rotekniske artikler, lov om produkter og markedsovervågning

og forskellige andre love (Indskrænkning af anvendelsesperio-

den for fyrværkeri, ændring af bestemmelser om sanktioner og

kontrolbeføjelser m.v. på Sikkerhedsstyrelsens område, samt

ændring af Rådet for El. og Gasteknisk Sikkerhed m.v.)

04-01-2024

Sagsnr. MIN-01-000808

MEH

Esbjerg Brygge 30

6700 Esbjerg

Tlf.: +45 33 73 20 00

[email protected]

www.sik.dk

CVR-nr. 27 40 31 23

Sikkerhedsstyrelsen

er certificeret efter

DS/EN ISO 9001:2015

L 120 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

2/5

Høringsliste

Oversigt over myndigheder og organisationer m.v., der høres

over udkast til ændring af lov om fyrværkeri og andre pyrotekni-

ske artikler, lov om produkter og markedsovervågning og for-

skellige andre love (Indskrænkning af anvendelsesperioden for

fyrværkeri, ændring af bestemmelser om sanktioner og kontrol-

beføjelser m.v. på Sikkerhedsstyrelsens område, samt ændring

af Rådet for El- og Gasteknisk Sikkerhed m.v.)

Aalborg Fyrværkerifabrik A/S

Aalborg Universitet

Advokatrådet

Advokatsamfundet

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Arbejdsmiljørådet

Beredskabsstyrelsen

Brint Branchen

Certificerede Organers Forum

DANAK

Danmarks Aktive Forbrugere

Danmarks Veteraner & Veteranstøtten

Dansk Byggeri

Dansk El-forbund

Dansk Energi

Dansk Erhverv

L 120 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

3/5

Dansk Gasteknisk Center DGC

Dansk Handicapforbund

Dansk Industri

Dansk IT

Dansk Standard

Danske Advokater

Danske Beredskaber

Danske Erhvervsakademier

Danske Erhvervsskoler

Danske Forlag

Danske Handicaporganisationer

Danske Maskinstationer og Entreprenører

Danske Mediedistributører

Danske Regioner

Danske Universiteter

De Samvirkende Købmænd

Den Danske Dommerforening

DOF BirdLife

–

Dansk Ornitologisk Forening

DNV

DSB

Erhvervsstyrelsen

Energinet

Energistyrelsen

L 120 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

4/5

Evida

FABA

Fagbevægelsens Hovedorganisation

Finans Danmark

Forbrugerlaboratoriet

Forbrugerombudsmanden

Forbrugerrådet TÆNK

Foreningen af Rådgivende Ingeniører

Foreningen for Dansk Internethandel

Forsikring & Pension

Fyrværkeribrancheforeningen

Fyrværkerieksperten A/S

Green Power Denmark

Ingeniørforeningen i Danmark

Kommissarius ved Statens Ekspropriationer i Jylland

Kommissarius ved Statens Ekspropriationer på Øerne

Kommunernes Landsforening

Landinspektørforeningen

LCH Fireworks A/S

Maskinmestrenes Forening

Rigsadvokaten

Rigspolitichefen

SMVdanmark

L 120 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

5/5

TEKNIQ Arbejdsgiverne

Teknologisk Institut

Thin Blue Line

Transportministeriet

Ulykkesanalysegruppen

Validan Branche

Varefakta

VELTEK

Verisure A/S

Veterancenteret

L 120 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Fra:

Christine Bødtcher-Hansen

Sendt:

11. december 2023 09:29

Til:

[email protected]

Cc:

Anders Holt <[email protected]>;

[email protected]

Emne:

Høringssvar vedr. ændring af tilgængelighedsloven

Som det er Sikkerhedsstyrelsen bekendt, står vi i Danmark med en stor udfordring, fordi

Sikkerhedsstyrelsen har anlagt en fortolkning af direktivet, hvor det er den virksomhed, som stiller e-bogen

til rådighed for kunden

–

det vil i bogbranchen sige streamingtjenesten eller internetboghandleren

–

som er

ansvarlig iht. direktivet. Det betyder i praksis, at forlagene, som er dem der producerer e-bøgerne, ikke kan

påberåbe sig undtagelserne for mikrovirksomheder, og det er pt. aldeles uklart, hvordan det stiller

forlagene ift. undtagelserne om uforholdsmæssig byrde og grundlæggende ændringer. Risikoen er, at

mange bøger slet ikke vil blive udgivet som e-bøger, hvilket umuligt kan have været hensigten med

direktivet, da en e-bog, uanset at den ikke lever fuldt op til tilgængelighedsloven, skaber langt større

tilgængelighed for mange læsere med f.eks. ordblindhed sammenholdt med den trykte bog.

I forbindelse med lovbehandlingen tilkendegav erhvervsminister Simon Kollerup bl.a. i vedhæftede brev til

Danske Forlag,

”at skulle andre EU-lande

mod forventning fastsætte mere lempelige regler for e-bøger, skal

samme vilkår gøre sig gældende i Danmark. Derfor følger vi implementeringen i andre EU-lande tæt,

ligesom der pågår løbende dialog med EU-Kommissionen.”

I Sverige har Myndigheten för Tillgängliga Medier nu utvetydigt tilkendegivet, at

”

Den som ger ut e-boken är ansvarig för att e-boksfilen uppfyller lagkraven. Tjänsteleverantören som

tillhandahåller programvara för e-böcker (som till exempel en prenumerationstjänst för digitala böcker) är

ansvarig för att appen följer kraven för tillgänglighet och att den har stöd för de tillgängliga funktioner som

ska finnas i e-boken.”

Finns det undantag för vissa aktörer?

–

Ja, mikroföretag är undantagna lagkraven och kommer därför inte att granskas för regelefterlevnad. Till

mikroföretag räknas företag med färre än tio anställda och som har en årsomsättning eller en årlig

balansomslutning som inte överstiger två miljoner euro.”

https://ui.ungpd.com/Issues/6d11f046-de5a-4631-9678-793b812d9c79?AccountId=4c5db606-2167-447a-

9e88-eb34101380f7&ContactId=c94571f2-faea-46bf-8307-ac6f1ac5b3c6&IssueId=6d11f046-de5a-4631-

9678-793b812d9c79&ir=f7636d52-b200-4e9c-96ed-604b0ae30457

Vi vil kraftigt opfordre til, at det i forbindelse med lovændringen bliver gjort tydeligt, at Danmark

implementerer som i Sverige og dermed sikrer, at danske forlag kan påberåbe sig undtagelserne, således at

vi sikrer et bredt og mangfoldigt digitalt bogmarked.

Med venlig hilsen / Kind regards

Christine Bødtcher-Hansen

Direktør /Director

Mobil: +45 20 74 05 92

L 120 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

From:

Sent:

To:

Subject:

Anders Holt <>

14-12-2023 10:23:35 (UTC +01)

Anders Holt <[email protected]>

Høringssvar fra TEKNIQ

Fra:

Simon O. Rasmussen <[email protected]>

Sendt:

13. december 2023 18:43

Til:

Sikkerhedsstyrelsen Hovedpostkasse (SIK) <[email protected]>

Cc:

Troels Hartung <[email protected]>

Emne:

Høringssvar - SIK J.nr. MN-10-04-000060

Til Sikkerhedsstyrelsen

Vedlagt fremsendes TEKNIQ Arbejdsgivernes høringssvar fra til ovennævnte høring

Med venlig hilsen

Simon O. Rasmussen,

Chefrådgiver

[email protected]

www.tekniq.dk

Telefon: +45 4343 6000 | Direkte: +45 77411551

Paul Bergsøes Vej 6 | 2600 Glostrup | Billedskærervej 17 | 5230 Odense M

TEKNIQ Arbejdsgiverne er drivkraften bag den bæredygtige og digitale vækst i Danmark

og repræsenterer 4.100 virksomheder med i alt 60.000 medarbejdere og en samlet omsætning på omkring 60 mia. kr.

L 120 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Sikkerhedsstyrelsen

Pr. mail til [email protected]

Paul Bergsøes Vej 6

2600 Glostrup

Magnoliavej 2-4

5250 Odense SV

Telefon 4343 6000

[email protected]

www.tekniq.dk

Dato: 13. december 2023

J.nr. MN-10-04-000060

Høring over udkast til forslag til ændring af lov om fyrværkeri og an-

dre pyrotekniske artikler, lov om produkter og markedsovervågning

og forskellige andre love (Indskrænkning af anvendelsesperioden

for fyrværkeri, ændring af bestemmelse om sanktioner og kontrol-

beføjelser m.v. på Sikkerhedsstyrelsens område, samt ændring af

Rådet for El- og Gasteknisk Sikkerhed m.v.)

Sikkerhedsstyrelsen har med høringsbrev af den 8. november 2023 fremsendt

ovennævnte høringsudkast og har anmodet om at modtage bemærkninger til ud-

kastet senest den 13. december 2023.

TEKNIQ Arbejdsgiverne har alene bemærkninger til forslaget til ændring af Rådet

for El- og Gasteknisk Sikkerhed.

El- og gassikkerhed

Sikkerhedsniveauet på el-og gasområdet i Danmark er højt. En væsentlig årsag

hertil er, efter vores opfattelse, en god og stærk dialog imellem Sikkerhedsstyrel-

sen og markedsaktørerne.

TEKNIQ Arbejdsgivernes medlemmer er en væsentlig markedsaktør og vi sætter

pris på, at vi via REGS kan udtale vores synspunkter og levere input til rådgivning

af Erhvervsministeren på området.

Udkastet lægger op til større fleksibilitet i udpegningen af medlemmer til rådet og

forkorter udpegningsperioden fra 4 til 2 år.

Det er TEKNIQ Arbejdsgivernes opfattelse, at disse ændringer skaber gode ram-

mer for en endnu stærkere og mere strategisk målretning af rådgivningen og TEK-

NIQ Arbejdsgiverne bakker således op om ændringerne.

TEKNIQ Arbejdsgiverne står naturligvis til rådighed for en uddybning af vores hø-

ringssvar.

Med venlig hilsen

Simon O. Rasmussen

Chefrådgiver

Side 1/1

TEKNIQ Arbejdsgiverne

–

Industri & Installation repræsenterer 4.300 virksomheder inden for el, vvs og metal

med i alt 55.000 medarbejdere og en samlet omsætning på omkring 60 mia. kr.

L 120 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

From:

Sent:

To:

Subject:

Anders Holt <>

14-12-2023 10:19:50 (UTC +01)

Anders Holt <[email protected]>

VS: Høring - ændring af fyrværkerilov, produktlov mv.

Fra:

Helen Amundsen <[email protected]>

Sendt:

13. december 2023 15:42

Til:

Sikkerhedsstyrelsen Hovedpostkasse (SIK) <[email protected]>

Cc:

Pia Saxild <[email protected]>; Karin Breck <[email protected]>; Helen Amundsen <[email protected]>

Emne:

Høring - ændring af fyrværkerilov, produktlov mv.

Forbrugerrådet Tænk har modtaget Sikkerhedsstyrelsens brev af 8. november 2023, j.nr. EMN-10-

04-000060 vedr. Høring over udkast til forslag til ændring af lov om fyrværkeri og andre

pyrotekniske artikler, lov om produkter og markedsovervågning og forskellige andre love

(Indskrænkning af anvendelsesperioden for fyrværkeri, ændring af bestemmelse om sanktioner og

kontrolbeføjelser m.v. på Sikkerhedsstyrelsens område, samt ændring af Rådet for El- og

Gasteknisk Sikkerhed m.v.) og har følgende bemærkninger.

Fyrværkeri

Forbrugerrådet Tænk kan i høj grad tilslutte sig, at anvendelsesperioden for fyrværkeri begrænses

til 31. december og 1. januar. Det opfylder et ønske vi har haft gennem længere tid, og specielt

også når vi ser på, hvordan det håndteres i vores nabolande. Forhåbentlig kan begrænsningen

være med til at minimere de mange gener og sikkerhedsrisici, der er ved fyrværkeri for både

mennesker og dyr, og det vil formodentlig også have en gavnlig effekt på miljøet.

Vi havde dog gerne set, at det ikke kun var en begrænsning af anvendelsesperioden, men at man

havde taget skridtet fuldt ud og også begrænset salgsperioden. Umiddelbart ser det ud til, når vi

kigger på erfaringerne i nogle af vores nabolande, at det rent faktisk godt kan lade sig gøre at

begrænse salgsperioden uden, at det går ud over sikkerheden i forhold til transport og oplag, som

har været nogle af argumenterne i DK imod en begrænsning. Vi vil derfor opfordre til, at der kigges

nærmere ind i, hvordan vores nabolande løser de udfordringer, og at det forhåbentlig på længere

sigt kan skubbe i retning af også at begrænse salgsperioden i Danmark.

Vi kan desuden tilslutte os de foreslåede skærpede sanktionsniveauer for overtrædelse af såvel

anvendelses- som købsperioden.

Ændringer af produktloven

Sanktioner

Vi er meget enige i, som beskrevet i udkastet, at det som forbruger skal være sikkert at foretage

køb af produkter, der er bragt i omsætning eller gjort tilgængelige på markedet, og at det som

forbruger skal være trygt at handle på nettet. Produkter, der ikke lever op til reglerne i

produktloven skal sanktioneres , og strafudmålingen skal have en størrelse, der er egnet til

effektivt at få de erhvervsdrivende til at efterleve reglerne. Forbrugerrådet Tænk har også

forståelse for, at reglerne om sanktion skal give mening. Vi er enige i, at minimumbødestørrelsen

på 50.000 bør fastholdes, men forstår også, at der kan være behov for i særlige tilfælde at fravige

beløbet i både op ad eller nedadgående retning. Vi er ikke afvisende i forhold til

L 120 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Erhvervsministeriets forslag om at indføre en advarselsordning i de tilfælde, hvor der ikke er

tilstrækkeligt grundlag for at udstede en bøde. Det er dog for os ikke særlig klart, hvornår det vil

være tilstrækkeligt at give en advarsel. Umiddelbart vil det give mening, at det drejer sig om

overtrædelser af formel karakter, der ikke har betydning for forbrugernes sundhed og sikkerhed.

Forslaget om, at advarslen har gentagelsesvirkning i 2 år, giver mening, hvis det fortsat handler om

overtrædelser af formel karakter. Vi er dog ikke enige i, at gentagelsesvirkningen for bøder

nedsættes fra 5 år til 2 år bl.a. af hensyn til ensretning af retstilstanden. Vi går ud fra, at med den

nye foreslåede differentiering mellem advarsler og bøder, vil det betyde, at bøder kun udstedes i

de tilfælde, hvor overtrædelserne i et eller andet omfang har betydning for forbrugernes sundhed

og sikkerhed. I disse tilfælde kan der være brug for en øget opmærksomhed fra myndigheden på

virksomheden, og vi kan være bekymrede for, at 2 år er meget kort tid i forhold til fx en

efterfølgende stikprøvekontrol set i lyset af de mange produkter, som produktloven dækker. Vi

opfordrer derfor til, at gentagelsesvirkning i 2 år i første omgang kun skal gælde for advarsler, og

at denne bestemmelse evalueres efter en passende periode, hvorefter det kan vurderes, om den

evt. skal indføres for udstedelse af bøder.

Blokering af online grænseflader

Vi har bl.a. i forbindelse med evaluering af produktloven kommenteret, at bestemmelsen om

blokering af online grænseflader giver store udfordringer for myndighederne og nok ikke har den

effekt, som det oprindelig var tanken. Og der er endnu større udfordringer, når det gælder online

markedspladser, der ikke hostes af en dansk udbyder. Vi opfordrer til, at man i ændringerne til

produktloven tager alle de tiltag, der er mulige i forhold til at hjælpe myndighederne med at

bekæmpe det store antal non-compliant produkter, der findes på nettet. Forbrugerrådet Tænk har

gennem flere år undersøgt produkter købt over nettet, hvor vi specielt på de store online

markedspladser har fundet mange produkter, der tydeligt ikke lever op til lovens krav, det er en

utilfredsstillende situation for forbrugerne.

Virksomhedsbaseret markedsovervågning

Forbrugerrådet Tænk støtter forslaget om at give Sikkerhedsstyrelsen mulighed for at udføre

virksomhedsbaseret markedsovervågning med henblik på vejledning bl.a. i forhold til at medvirke

til, at virksomhederne bringer produkter på markedet, der er i overensstemmelse med lovens

krav, også uden at der på forhånd er udtaget produkter til kontrol. En gennemgang af

virksomhedens interne processer og dokumenter kan være en god hjælp til at finde eventuelle

uhensigtsmæssigheder i virksomheden og kan bidrage til en mere effektiv markedsovervågning.

Ændringer af elsikkerhedsloven

Ændring af Rådet for El- og Gasteknisk sikkerhed

Der er i udkastet lagt op til, at erhvervsministeren har mulighed for at nedsætte et råd, fastsætte

nærmere regler for rådet, dets sammensætning og opgaver. Rammerne er tænkt håndteret på

bekendtgørelsesniveau. Og vi har forstået, at der ikke længere vil være reserveret en plads i rådet

til eksempelvis uddannelses- og forbrugerinstitutioner. Vi har dog med tilfredshed konstateret, at

medlemmerne i rådet vil blive indstillet af Sikkerhedsstyrelsen under hensyntagen til den politiske

dagsorden, at rådet kan ændres hvis der opstår nationale eller internationale dilemmaer, som

kræver inddragelse af en bredere kreds af interessenter, og at rådet kan invitere organisationer

eller særlige fagkundskaber ad hoc. I Erhvervsministeriets overvejelser fremgår det, at årsagen til

L 120 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

ændringen i sammensætningen af rådet er, at den grønne omstilling, som bl.a. omfatter Power-to

X ikke er af interesse for forbrugerne, da det ikke pt. er tanken, at brint skal distribueres direkte til

privatforbrugere. Det vil vi gerne udfordre, da placering af Power-to-X-anlæg ikke er uden

interesse for forbrugerne bl.a. pga. eksplosionsfare. Vi kan være bekymrede for, at vi kan stå med

en ny type Seest-ulykke, hvis dette ikke håndteres forsvarligt. Det er derfor vores opfattelse, at det

kan være fornuftigt, at der også er en repræsentant i rådet, der kan tale forbrugernes sag i forhold

til sikkerhed.

Med venlig hilsen

Karin Breck

Amundsen

POLITISK CHEF OG UDVIKLINGSCHEF/FORBRUGERPOLITISK CENTER

Helen

SENIORRÅDGIVER

T +45 7741 7744 | M +45 4188 1633

2715 7431

taenk.dk

Forbrugerrådet Tænk

Ryesgade 3A, 2. th. | 2200 Kbh. N

T +45 7741 7732 | M +45

L 120 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

From:

Sent:

To:

Subject:

3 - SIK Høringer (SIK) <>

13-12-2023 12:15:02 (UTC +01)

Anders Holt <[email protected]>; Mille Ertløv Hansen <[email protected]>

VS: DI's høringssvar vedr. samlelov

Fra DI.

Venlig hilsen

Sebastian Jong Woo Friis Gråbæk

Fuldmægtig i Ledelse og Politik

Direkte: +45 25 43 16 94 - Send gerne kun SMS

E-mail:

[email protected]

Fra:

Sikkerhedsstyrelsen Hovedpostkasse (SIK) <[email protected]>

Sendt:

13. december 2023 12:00

Til:

3 - SIK Høringer (SIK) <[email protected]>

Emne:

VS: DI's høringssvar vedr. samlelov

Venlig hilsen

Nadja Scharbau

Kundesupporter

Sikkerhedsstyrelsen

Esbjerg Brygge 30

6700 Esbjerg

+45 33 73 20 00

E-mail:

[email protected]

www.sik.dk

Du kan finde svar på mange spørgsmål på

www.sik.dk,

men du er også velkommen til at ringe til os i vores åbningstid. Læs mere om

vores Kundesupport på

www.sik.dk/kontakt.

Denne e-mail og enhver vedhæftet fil er fortrolig. Hvis ikke du er den rette modtager, bedes du venligst omgående kontakte os og

derefter slette e-mailen og enhver vedhæftet fil. På forhånd tak.

Fra:

Mette Peetz-Schou <[email protected]>

Sendt:

13. december 2023 08:28

Til:

Sikkerhedsstyrelsen Hovedpostkasse (SIK) <[email protected]>

Emne:

DI's høringssvar vedr. samlelov

Herved fremsættes opdateret version af høringssvar, da afsnittet om Rådet for El- og Gasteknisk Sikkerhed

var faldet ud.

Beklager

L 120 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

From:

Mette Peetz-Schou

Sent:

13. december 2023 07:18

To:

Sikkerhedsstyrelsen Hovedpostkasse (SIK) <[email protected]>

Subject:

DI's høringssvar vedr. samlelov

Til rette vedkommende

Herved følger DI’s betragtninger vedr. den fremsatte samlelov der ændrer en række love under

Sikkerhedsstyrelsens resort.

Vis besvarer selvfølgelig gerne eventuelle spørgsmål, som høringssvaret giver anledning til.

Med venlig hilsen

Mette Peetz-Schou

Europapolitik

Seniorchefkonsulent

(+45) 3377 3022

(+45) 4037 3728 (Mobil)

[email protected]

di.dk

Læs, hvordan DI behandler og beskytter

persondata i

DI’s Privatlivspolitik

L 120 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

12. december 2023

MEPS

DI-2023-06647

[email protected]

DI’s høringssvar vedr. forslag til ændringer indeholdt i samlelov

DI takker for muligheden for at kunne kommentere på samlelov med forslag til ændringer til lov

om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler, lov om produkter og markedsovervågning og for-

skellige andre love (indskrænkning af anvendelsesperiode for fyrværkeri, ændring af bestemmelse

om sanktioner og kontrolbeføjelser m.v. på Sikkerhedsstyrelsens område samt ændring af Rådet

for El- og Gasteknisk sikkerhed mv.

Nedenfor gennemgås vores kommentarer i kronologisk rækkefølge i forhold til samleloven.

Ændring af lov om fyrværker og andre pyrotekniske artikler

DI finder, at det er vigtigt at reducere støjgener, ulykker og forurening forbundet med anvendelse

af fyrværkeri samtidig med at det skal være muligt at fejre nytår. Vi hæfter os ved, at de største

udfordringer relaterer sig til ulovligt fyrværkeri, og man derfor først og fremmest må arbejde for at

begrænse forekomsten heraf mest muligt. DI stiller spørgsmålstegn ved effekten af at forkorte den

periode, hvor man må anvende fyrværkeri. Det hænger sammen med, at støjgenerne forbundet

med fyrværkeri relaterer sig til ulovlige kanonslag, og at det lovlige fyrværkeri (+90 % af det) be-

nyttes inden for den tilladte periode. Samtidig ærgrer det DI at ændringen tilsyneladende forhin-

drer lovlige udbydere af fyrværkeri i at gennemføre demonstrationsvisninger, hvor der ofte også

informeres om sikkerhed i omgang med fyrværkeri. Lovforslaget bør sikre, at det bliver muligt at

gennemføre disse demonstrationsvisninger i perioden op til anvendelsesperioden (fra 27.-31. de-

cember).

DI finder desuden, at lovforslaget bør præciseres gennem brug af terminologi fra Bekendtgørelse

1798 & 1799 af 09.09.2021) således, at der f.eks. ikke opstår usikkerhed om, hvorvidt F1 stadig må

sælges og anvendes året rundt. Det er vigtigt, at det klart fremgår hvilke betingelser, der gælder for

de forskellige produktkategorier.

H. C. Andersens Boulevard 18

1553 København V

Danmark

(+45) 3377 3377

[email protected]

di.dk

CVR-nr.: 16077593

L 120 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Ændring af lov om produkter og markedsovervågning

Sanktioner og ændring af praksis i overtrædelsessager

DI bakker op om Sikkerhedsstyrelsens ønske om at ændre sanktioner og praksis i overtrædelsessa-

ger. Vi finder helt overordnet, at de justeringer, som lovbemærkningerne til samleloven lægger op

til, ikke kun er velbegrundede, men også nødvendige. Praksis om sanktionering uden vejledning,

som var en forudsætning for

DI’s

opbakning til sanktionsrammen, er ikke blevet efterlevet, samti-

dig er formel ikke-regelefterlevelse blevet sanktioneret urimeligt højt. Nedenfor uddybes vores

synspunkter, ligesom der lægges op til yderligere præciseringer i lovbemærkningerne og lovtek-

sten med henblik på at få den nye praksis til at fungere bedre.

DI stiller spørgsmålstegn ved i hvilken udstrækning, retspraksis begrunder, at udgangspunktet for

bødestørrelsen fortsat skal være 50.000 kr. Vi savner en analyse af retspraksis, der begrunder ud-

gangspunktet for bødeforlæggets størrelse. Vi bakker op om overgangen til modereret kumula-

tion, og at muligheden for at anvende formildende omstændigheder præciseres i lovbemærknin-

gerne. Samtidig finder vi, at der er behov for, at også de formildende omstændigheder indskrives i

selve lovteksten, ikke kun de skærpede. Det kan også bidrage til, at sagerne bliver bedre belyst, og

det bliver nemmere at forholde sig til den relevante sanktionering, herunder bødeforlæggets stør-

relse.

DI bakker op om muligheden for at uddele advarsler i stedet for en bøde, og at muligheden herfor

beror på en konkret vurdering. Men der er brug for mere klare retningslinjer for, hvordan de skal

bruges i praksis. Samtidig er der brug for at begrænse muligheden for at give advarsler ud over de

tilfælde, hvor produktet har haft så alvorlig en fejl, at det har medført skade på personer eller

ejendom eller har medført væsentlig risiko herfor.

Regelefterlevelse handler om andet end at undgå fysisk skade på person eller ejendom. Det hand-

ler også om økonomisk risiko for de erhvervsdrivende, som oplever ikke fair handelspraksis, fordi

reglerne om f.eks. elektromagnetisk kompatibilitet, cybersikkerhed eller f.eks.energieffektivitet

ikke efterleves. Hvis der er stor økonomisk vinding ved ikke at efterleve reglerne, bør der også ta-

ges stilling til det i beslutningen om en eventuel advarsel. Desuden finder DI, at en manglende risi-

kovurdering ved kontrolbesøget er et eksempel på en forseelse, der udgør en skærpende omstæn-

dighed.

Når det er sagt, bakker vi selvfølgelig op om, at brug af advarsler ikke kun skal ske i ekstraordinære

situationer, men være almindelig praksis, hvis forseelsen ikke er alvorlig jf. ovenstående diskus-

sion.

Både når det gælder præmissen for at benytte kumulation ved fastsættelse af bøder og betingel-

sen for advarsel, som skærpet omstændighed ved fastsættelse af bødestørrelse, er det væsentligt

at forholde sig til, hvad en

tilsvarende forseelse

er. DI har følgende refleksioner vedr. dette: Hvis en

fabrikant får en bøde for ikke at have leveret en brugsanvisning på dansk, bør det kun tælle for én

forseelse uanset hvor mange produkter, der er udtaget til kontrol med denne fejl. Hvis princippet

om kumulation skal tages i anvendelse, bør det således kræve, at et eller flere af produkterne også

L 120 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

er behæftet med en anden fejl. Hvis en fabrikant har fået en advarsel for kun at udlevere brugsan-

visning på engelsk, bør det ikke være en skærpet omstændighed, hvis en kontrol senere viser, at

der mangler oplysning om en elektronisk adresse på bekostning af en fysisk. De to forseelser bør

ikke sidestilles. Forkert placering af CE-mærket eller brug af elektronisk mærkning på bekostning af

fysisk adresse er eksempler på forseelser, der som udgangspunkt bør medføre en advarsel. Ud

over frivillig regelefterlevelse og samarbejde med myndighederne, bør tilstedeværelsen af et kvali-

tetssikringssystem indgå i vurderingen af, om der gives bøde eller advarsel.

DI bakker op om tidsfristen på to år for gyldighed af en advarsel og for gentagelsestilfælde som en

skærpet omstændighed. I vurderingen af om tidsfristerne er overskredet, er det nødvendigt at

tage hensyn til det enkelte produkt, og hvornår det er bragt i omsætning. Det er udover fabrikan-

tens kontrol at sikre, at tidligere sanktionerede produkter ikke findes i distributørledet, når der

ikke har været påbud om tilbagekaldelse.

DI skal endnu engang anfægte, at der i argumentationen omkring bøder og sanktionering igen kun

henvises til behovet herfor i lyset af beskyttelse af mennesker og ejendom. Det ville være positivt,

hvis lovbemærkningerne kunne bidrage til et mere nuanceret billede af,

hvem

markedsovervågnin-

gen, bøder og sanktionering gavner. Det er desuden et betydeligt ønske fra de virksomheder, der

gør et stort arbejde for at være regelefterlevende, at dette

ønske bliver anerkendt og hørt. DI’s

medlemmer efterlyser en forklaring på, hvorfor det trods gentagende opfordringer stadig ignore-

res..

Vi tager til efterretning at uagtsomhed kan medføre sanktionering i form af advarsel eller bøde, da

man som fabrikant er ansvarlig for at kende til reglerne for at bringe produkter i omsætning, og at

det kræver groft uagtsomhed eller forsæt, hvis der skal være tale om fængselsstraf.

Virksomhedsbaseret markedsovervågning

DI mener ikke, at Sikkerhedsstyrelsen skal have hjemmel til at foretage virksomhedsbaseret mar-

kedsovervågning, men at virksomheder, som det er tilfældet i dag, skal kunne anmode om det på

frivillig basis. Vi mener ikke, at styrelsens vejledningsforpligtelse kan retfærdiggøre en sådan mu-

lighed.

DI finder yderligere, at styrelsen allerede har tilstrækkelige beføjelser i forhold til at søge indsigt i

de moduler, der ligger til grund for overensstemmelsesvurderingen af det relevante produkt, der

bliver udtaget til kontrol.

Blokering af onlinegrænseflader

DI har ingen kommentarer til denne del af forslaget.

L 120 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Produktsikkerhed og ændring af maskiner

DI finder, at man skal afvente de datoer, hvor kommende EU-lovgivning finder anvendelse i Dan-

mark. Vi kan derfor ikke bakke op om præmatur implementering af forbrugerreglerne, men vi kan

godt bakke op om, at man afventer implementering af maskinerne i produktloven til de finder an-

vendelse i 2027. Det er umuligt for fabrikanter, der har aktiviteter på det indre marked, at for-

holde sig til nationale frister for implementering.

Etablering af en klagemulighed for virksomheder

DI argumenterede for en klagemulighed for virksomheder, der ikke er enige i afgørelser under pro-

duktloven og tilhørende bekendtgørelser, da loven blev vedtaget, men dette blev afvist med hen-

visning til, at antallet af sager var for få.

Set i lyset af hvordan den nye lov er blevet anvendt, skal DI opfordre til, at der indføres en hjem-

mel til udvikling af et klagesystem i loven, og der planlægges med henblik på udfærdigelse af en

bekendtgørelse herom.

Ændring af Rådet for El- og Gasteknisk Sikkerhed

DI støtter forslaget og ændring af Rådet for El- og Gasteknisk Sikkerhed, således at Rådet fremad-

rettet afspejler udviklingen på området og får fokus på den grønne omstilling.

Korrekt implementering af tilgængelighedsdirektivet

DI anerkender behovet for at iagttage Kommissionens kommentarer til den danske implemente-

ring af tilgængelighedsdirektivet. Samtidig er vi bekymret over en situation, hvor personer, der

ikke selv er berørt, løbende kan bede om indsigt i den danske fortolkning af undtagelsesbestem-

melsen i direktivet. Dette kan give mulighed for at kompromittere virksomheders forretningshem-

meligheder i deres bestræbelser på af afdække evt. overtrædelser. Danmark bør arbejde for, at en

europæisk vejledning vedr. undtagelsesbestemmelsen udarbejdes hurtigst muligt, og der løbende

arbejdes på ensartet implementering på tværs af medlemsstaterne. Desuden bør der iværksættes

initiativer, der sikrer, at kompromitterende forretningshemmeligheder ikke udleveres.

Med venlig hilsen

Mette Peetz-Schou

L 120 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

From:

Sent:

To:

Subject:

3 - SIK Høringer (SIK) <>

13-12-2023 12:16:09 (UTC +01)

Anders Holt <[email protected]>; Mille Ertløv Hansen <[email protected]>

VS: Høring over udkast til forslag til ændring af lov om fyrværkeri mv.

Høringssvar fra Dyrenes Beskyttelse.

Venlig hilsen

Sebastian Jong Woo Friis Gråbæk

Fuldmægtig i Ledelse og Politik

Direkte: +45 25 43 16 94 - Send gerne kun SMS

E-mail:

[email protected]

Fra:

Sikkerhedsstyrelsen Hovedpostkasse (SIK) <[email protected]>

Sendt:

13. december 2023 12:08

Til:

3 - SIK Høringer (SIK) <[email protected]>

Emne:

VS: Høring over udkast til forslag til ændring af lov om fyrværkeri mv.

Venlig hilsen

Nadja Scharbau

Kundesupporter

Sikkerhedsstyrelsen

Esbjerg Brygge 30

6700 Esbjerg

+45 33 73 20 00

E-mail:

[email protected]

www.sik.dk

Du kan finde svar på mange spørgsmål på

www.sik.dk,

men du er også velkommen til at ringe til os i vores åbningstid. Læs mere om

vores Kundesupport på

www.sik.dk/kontakt.

Denne e-mail og enhver vedhæftet fil er fortrolig. Hvis ikke du er den rette modtager, bedes du venligst omgående kontakte os og

derefter slette e-mailen og enhver vedhæftet fil. På forhånd tak.

Fra:

Jens Jokumsen <[email protected]>

Sendt:

13. december 2023 09:12

Til:

Sikkerhedsstyrelsen Hovedpostkasse (SIK) <[email protected]>

Emne:

Høring over udkast til forslag til ændring af lov om fyrværkeri mv.

Hermed Dyrenes Beskyttelse høringssvar.

Med venlig hilsen

L 120 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Jens Jokumsen

Familiedyrschef

Tel: 50 60 73 80

Email: [email protected]

Dyrenes Beskyttelse

Buddingevej 308

2860 Søborg

Ønsker du at læse mere om hvordan Dyrenes Beskyttelse behandler dine persondata, klik her

L 120 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Erhvervsministeriet

Sikkerhedsstyrelsen

Esbjerg Brygge 30

6700 Esbjerg

Att:

Karin Mølhave

8. december 2023

D23-551406

Høringssvar over forslag til ændring af lov om fyrværkeri mv.

Baggrund

Dyrenes Beskyttelse ønsker hermed at indgive et høringssvar i forbindelse med ændring af lov om

fyrværkeri mv.

Generelle bemærkninger

Dyrenes Beskyttelses overordnede holdninger er, at det skal være helt forbudt for privatpersoner

at købe og affyre fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler.

Det mener foreningen fordi der er mange negative påvirkninger ved affyringen og fremstillingen

af fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler.

Affyringen og fremstillingen har store negative påvirkninger for dyr, mennesker og miljø.

Både vilde dyr, produktionsdyr og familiedyr kan opleve stress, angst og anden negativ påvirkning

ved affyring af fyrværkeri.

Selve fremstillingen af fyrværkeri har også et stort ressourcetræk på kloden, da en del udvindes

fra minedrift, og derved kan forårsage ødelæggelser af habitater og naturområder.

Specifikke bemærkninger

Forslaget lægger op til en affyringsperiode omkring nytåret den 31. december og 1. januar. Hvis

man ikke ønsker at imødekomme et forbud, mener Dyrenes Beskyttelse at en affyringsperiode fra

den 31. december kl. 18.00 til den 1. januar kl. 02.00 er langt mere rimelig, da det er her selv

fejringen foregår.

Forslaget lægger også op til at bødestraffen for affyring udenfor den 31. december og 1. januar

straffes med en stigning af bøden. Det mener Dyrenes Beskyttelse ikke har noget effekt, da

politiet alligevel ikke kan spore og straffe dem der affyrer uden for affyringsperioden.

Hvis man ikke ønsker at imødekomme et forbud, mener Dyrenes Beskyttelse at salgsperioden skal

indskrænkes, da det er vores oplevelse at affyringen starter i forbindelse med at salgsperioden

Dyrenes Beskyttelse

Buddingevej 308

2860 Søborg

Tlf. +45 3328 7000

[email protected]

dyrenesbeskyttelse.dk

L 120 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

starter. Derfor bør salgsperioden begrænses, så der kan købes fyrværkeri fra den 29. december til

den 31. december.

Og endelig hvis man ikke ønsker at imødekomme et forbud, mener Dyrenes Beskyttelse at

affyringen kun må ske på kommunalt godkendte arealer, hvor der stilles sikkerhedskrav om

afstand, brug af værnemidler og aldersbegrænsning.

Et afgrænset område vil lette den efterfølgende oprydning, sikre at der ikke ligger fyrværkeriaffald

på og i utilgængelige områder som søer og andre naturområder. Det vil også sikre at mennesker

og dyr ikke kommer til skade på grund af det efterladte fyrværkeriaffald. Desuden vil det gøre det

muligt for folk, som ikke bryder sig om fyrværkeri at undgå disse områder og tilsvarende fjerne

deres dyr fra områderne.

Med venlig hilsen

Britta Riis, direktør

Jens Jokumsen, familiedyrschef

L 120 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

From:

Sent:

To:

Subject:

3 - SIK Høringer (SIK) <>

13-12-2023 12:17:10 (UTC +01)

Anders Holt <[email protected]>; Mille Ertløv Hansen <[email protected]>

VS: Høring af ændring af fyrværkeriloven

Høringssvar fra Danmarks Naturfredningsforening.

Venlig hilsen

Sebastian Jong Woo Friis Gråbæk

Fuldmægtig i Ledelse og Politik

Direkte: +45 25 43 16 94 - Send gerne kun SMS

E-mail:

[email protected]

Fra:

Sikkerhedsstyrelsen Hovedpostkasse (SIK) <[email protected]>

Sendt:

13. december 2023 12:08

Til:

3 - SIK Høringer (SIK) <[email protected]>

Emne:

VS: Høring af ændring af fyrværkeriloven

Venlig hilsen

Nadja Scharbau

Kundesupporter

Sikkerhedsstyrelsen

Esbjerg Brygge 30

6700 Esbjerg

+45 33 73 20 00

E-mail:

[email protected]

www.sik.dk

Du kan finde svar på mange spørgsmål på

www.sik.dk,

men du er også velkommen til at ringe til os i vores åbningstid. Læs mere om

vores Kundesupport på

www.sik.dk/kontakt.

Denne e-mail og enhver vedhæftet fil er fortrolig. Hvis ikke du er den rette modtager, bedes du venligst omgående kontakte os og

derefter slette e-mailen og enhver vedhæftet fil. På forhånd tak.

Fra:

Bo Håkansson <[email protected]>

Sendt:

13. december 2023 09:38

Til:

Sikkerhedsstyrelsen Hovedpostkasse (SIK) <[email protected]>

Cc:

MIM - Miljøministeriets Departement <[email protected]>

Emne:

Høring af ændring af fyrværkeriloven

Erhvervsministeriet

Sikkerhedsstyrelsen

L 120 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Danmarks Naturfredningsforening fremsender her kommentarer til de foreslåede ændringer til

fyrværkeriloven.

Kopi sendes samtidig til miljøministeriet med henvisning til de omtalte Natura 2000 forpligtelser.

Venlig hilsen

Bo Håkansson, Biolog og naturmedarbejder

EU naturbeskyttelse, Naturnationalparker, Rewilding, Jagt og vildtforvaltning, artsbeskyttelse

Sekretær for Det Grønne Kontaktudvalg

.....................................................

Danmarks Naturfredningsforening

Masnedøgade 20, 2100 København Ø

Tlf.: 39 17 40 00

Dir.tlf.: 22 27 51 57

mail:

[email protected]

.....................................................

Vi ta'r naturens parti.

Støt og meld dig ind på

her

L 120 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Erhvervsministeriet

Sikkerhedsstyrelsen

13. december 2023

Høring over forslag til ændring af lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler, lov om produkter og

markedsovervågning og forskellige andre love (sagsnr

EMN-10-04- 000060)

Danmarks Naturfredningsforening er blevet gjort opmærksom på høringen og fremsender hermed

kommentarer til lovforslaget med udgangspunkt i hensyn til forstyrrelsesfølsomme dyrearter.

Lovændringerne i fyrværkeriloven har til formål at indskrænke perioden til 31. december – 1. januar, hvor

fyrværkeri må anvendes af forbrugere, og skærpe straffen for affyring og salg af fyrværkeri uden for de

fastsatte perioder. Forslaget vil få effekt fra nytåret 2024/2025.

Videnskabelige undersøgelser af effekter på gæs har dokumenteret en markant og langvarig negativ

påvirkning af fugle som følge af anvendelse af fyrværkeri (link

til omtale).

Danmarks Naturfredningsforening er ikke bekendt med at der skulle være foretaget undersøgelser af mulige

effekter på andre dyregrupper, fx pattedyr. Pattedyr har i modsætning til fugle ikke mulighed for at flygte

over tilsvarende afstand, som fuglene.

Med lovforslagets vedtagelse vil perioden for tilladt anvendelse omfatte perioden natten (efter kl 24)

mellem den 30-31 december, natten mellem 31 december og 1 januar, og frem til kl 24 natten mellem 1 og

2 januar og dermed påvirke 3 nætter. Vi så som udgangspunkt gerne anvendelsen indskrænket til alene at

være de mørke timer mellem 31 december – 1 januar men anerkender at der er tale om en væsentlig

indskrænkning af perioden for lovlig anvendelse, som dermed reducerer de væsentlige forstyrrelser af

dyrelivet.

Vi ønsker imidlertid at henlede opmærksomheden på habitatdirektivets (LINK) artikel 6.2 som fastsætter at

2. Medlemsstaterne træffer passende foranstaltninger for at undgå forringelse af naturtyperne og levestederne for arterne i de

særlige bevaringsområder samt forstyrrelser af de arter, for hvilke områderne er udpeget, for så vidt disse forstyrrelser har

betydelige konsekvenser for dette direktivs målsætninger.

Bestemmelsen er jf. direktivets artikel 7 gældende for såvel EU habitatområder som EU fuglebeskyttelses-

områder.

Vi er derfor bekymrede over ikke i teksten der ledsager lovforslaget at se en angivelse i hverken afsnit 9.

”Miljø- og naturmæssige konsekvenser” eller afsnit 10. ”Forholdet til EU-retten” at se en henvisning til

forpligtelserne der følger af habitatdirektivets artikel 6.2 om at undgå forstyrrelser som har betydelige

konsekvenser for de arter, som er på de respektive natura 2000 områders udpegningsgrundlag.

Vores forståelse er således at der foreligger en klar forpligtelse til at sikre at anvendelse af fyrværkeri ikke

må indebære så betydelige forstyrrelser, at store flokke af de fuglearter som områderne netop er udpeget

for at beskytte, skræmmes mange hundrede kilometer væk og ikke vender tilbage.

Vi anbefaler derfor at Sikkerhedsstyrelsen forholder sig til, hvordan lovforslaget kan sikres at være i

overensstemmelse med disse forpligtelser i forhold til fuglelivet.

L 120 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Vi anbefaler derfor ligeledes at Sikkerhedsstyrelsen indhenter en vurdering af, hvorvidt der kan være

dyrearter som er omfattet af habitatdirektivets bilag, der ligesom fugle kan blive påvirket betydeligt ved

anvendelse af fyrværkeri. Det kunne potentielt være nogle arter af pattedyr.

Med forpligtelserne nævnt ovenfor følger også en forpligtelse for medlemslandene til at sikre en rimelig

administration og håndhævelse af forpligtelserne. Derfor anerkender vi at lovforslaget lægger op til en

minimumsbødestraf på 2500,- for privates anvendelse af fyrværkeri udenfor den tilladte periode.

For at sikre en præventiv effekt anbefaler vi at loven fastsætter at dette budskab skal fremgå på

salgsstederne.

Afslutningsvist vil vi hilse det velkomment at perioden for affyring af fyrværkeri bliver indskrænket, da det

også forhåbentlig vil være medvirkende til, at der efterlades mindre affald fra fyrværkeriet, i naturen.

Med venlig hilsen

Bo Håkansson

Danmarks Naturfredningsforening

Kopi:

Miljøministeriet

L 120 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

From:

Sent:

To:

Subject:

3 - SIK Høringer (SIK) <>

13-12-2023 12:18:00 (UTC +01)

Anders Holt <[email protected]>; Mille Ertløv Hansen <[email protected]>

VS: Høringssvar over udkast til forslag om ændring af lov om fyrværkeri

Høringssvar fra STH Servicehunde.

Venlig hilsen

Sebastian Jong Woo Friis Gråbæk

Fuldmægtig i Ledelse og Politik

Direkte: +45 25 43 16 94 - Send gerne kun SMS

E-mail:

[email protected]

Fra:

Sikkerhedsstyrelsen Hovedpostkasse (SIK) <[email protected]>

Sendt:

13. december 2023 12:12

Til:

3 - SIK Høringer (SIK) <[email protected]>

Emne:

VS: Høringssvar over udkast til forslag om ændring af lov om fyrværkeri

Venlig hilsen

Nadja Scharbau

Kundesupporter

Sikkerhedsstyrelsen

Esbjerg Brygge 30

6700 Esbjerg

+45 33 73 20 00

E-mail:

[email protected]

www.sik.dk

Du kan finde svar på mange spørgsmål på

www.sik.dk,

men du er også velkommen til at ringe til os i vores åbningstid. Læs mere om

vores Kundesupport på

www.sik.dk/kontakt.

Denne e-mail og enhver vedhæftet fil er fortrolig. Hvis ikke du er den rette modtager, bedes du venligst omgående kontakte os og

derefter slette e-mailen og enhver vedhæftet fil. På forhånd tak.

Fra:

Lisa Klint <[email protected]>

Sendt:

13. december 2023 11:01

Til:

Sikkerhedsstyrelsen Hovedpostkasse (SIK) <[email protected]>

Emne:

Høringssvar over udkast til forslag om ændring af lov om fyrværkeri

Hermed fremsendes STH Servicehunde til Handicappedes bemærkninger til Sikkerhedsstyrelsen angående

lovforslag til ændringer i fyrværkeriloven.

Med venlig hilsen

L 120 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Lisa Klint

Administrationschef

STH – Servicehunde til Handicappede

Handicaporganisationernes Hus

Blekinge Boulevard 2,

2630 Taastrup

CVR 26458242

www.servicehunde.dk

Følg os på

Facebook

Støt os via Mobilepay 15758

Se en kort

video

Telefontid tirsdag kl. 9.00-10.00 |onsdag kl. 12.00 – 14.00 | fredag kl. 9.00-10.00

Tlf: 22 42 67 69.

Send dokumenter via sikker og krypteret mail til STH: Upload via dette

link

STH er akkrediteret af den internationale servicehundeorganisation ADI.

L 120 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

STH - SERVICEHUNDE TIL HANDICAPPEDE

Hunde til glæde og gavn

Til

Fra

Dato

Vedr.

Sikkerhedsstyrelsen

STH

–

Servicehunde til Handicappede (servicehunde.dk)

13.12.2023

Lov om ændring af lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler

STH - Servicehunde til Handicappede - har læst det fremsendte materiale vedr. ændringer til lov om affyring

af fyrværkeri.

STH - Servicehunde til Handicappede - har følgende bemærkninger til lovforslaget:

•

STH støtter op om alle tiltag, der i videst muligt omfang begrænser affyring af fyrværkeri.

STH ønsker også, at salget af fyrværkeri indskrænkes yderligere, da erfaring viser, at der skydes af

så snart salget åbner

–

trods forbud herimod.

STH foreslår, at fyrværkeri alene må affyres af professionelle og i meget begrænset omfang.

STH ønsker, at fyrværkeriet solgt til og affyret af privatpersoner stoppes helt.

Fyrværkeri har en dokumenteret negativ påvirkning på og nedsætter livskvaliteten for rigtig mange

mennesker og dyr: både vildtlevende dyr i naturen samt landbrugsdyr, husdyr og familiedyr

– herunder også hunde / hunde med særlige hjælpefunktioner som servicehunde.

Dansk Hunderegister estimerer, at der findes mere end 810.000 hunde i Danmark, og man regner med, at

der bor en eller flere hunde i ca. 20 % af alle danske husstande.

Flere tusind danske hunde er specialtrænede til at udføre særlige hjælpefunktioner, som deres ejere er dybt

afhængige af. Af disse kan bl.a. nævnes:

•

Servicehunde til mennesker med fysisk funktionsnedsættelse / bevægelseshandicap

Førerhunde til mennesker med nedsat syn

Psykiatrihunde, der støtter psykisk sårbare personer

Specialtrænede hunde, som alarmerer ved sygdom, kramper, lavt blodsukker mv.

Hørerhunde, som støtter og signalerer til personer med nedsat hørelse

Studier viser, at fyrværkeri kan give lydangst og nedsat livskvalitet hos hunde

STH har kendskab til adskillige undersøgelser, der viser, at lydangst er et af de hyppigst forekommende

problemer.

https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S1558787823001326

En anden artikel peger på, at frygt for fyrværkeri er det hyppigst forekommende problem blandt

udfordringer med lydangst

http://dx.doi.org/10.1016/j.applanim.2015.08.020

I Finland viser et studie, at 30% af hundene i studiet har problemer med lydangst

https://doi.org/10.1038/s41598-020-59837-z

Hvis en specialtrænet hund får et chok i forbindelse med fyrværkeri og efterfølgende udviser

angstreaktioner, kan det således have en voldsom negativ effekt på både specialtrænet hund og den person,

som er afhængig af den specialtrænede hunds hjælp.

www.servicehunde.dk

STH

–

Blekinge Boulevard 2, 2630 Taastrup. Mail:

[email protected].

Jyske Bank: 5035-0121479. CVR nr. 26 45 82 42

L 120 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

STH - SERVICEHUNDE TIL HANDICAPPEDE

Hunde til glæde og gavn

Om STH

STH – Servicehunde til Handicappede – er en privat velgørende forening,

der har til formål at hjælpe

personer med fysisk funktionsnedsættelse, ved at bevilge specialtrænede servicehunde og bistå brugeren

med vedvarende støtte og vejledning for at sikre et værdifuldt samarbejde, til gavn for både bruger og hund.

En STH servicehund kan udføre en lang række hjælpefunktioner, så som at åbne skuffer og skabe, trække

strømper eller jakke af, trykke på lyskontakter, samle tabte genstande op fra gulvet, hente forskellige ting,

gø på kommando ved behov for assistance m.v.

Med venlig hilsen

SERVICEHUNDE TIL HANDICAPPEDE

Lisa Klint

Administrationschef

STH – Servicenhunde til Handicappede

[email protected]

M 22426769

www.servicehunde.dk

STH

–

Blekinge Boulevard 2, 2630 Taastrup. Mail:

[email protected].

Jyske Bank: 5035-0121479. CVR nr. 26 45 82 42

L 120 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

From:

3 - SIK Høringer (SIK) <>

Sent:

13-12-2023 12:18:36 (UTC +01)

To:

Anders Holt <[email protected]>; Mille Ertløv Hansen <[email protected]>

Subject:

VS: Høring over udkast til forslag til ændring af lov om fyrværkeri og andre

pyrotekniske artikler mv.

Høringssvar fra Dyreværnet.

Venlig hilsen

Sebastian Jong Woo Friis Gråbæk

Fuldmægtig i Ledelse og Politik

Direkte: +45 25 43 16 94 - Send gerne kun SMS

E-mail:

[email protected]

Fra:

Sikkerhedsstyrelsen Hovedpostkasse (SIK) <[email protected]>

Sendt:

13. december 2023 12:13

Til:

3 - SIK Høringer (SIK) <[email protected]>

Emne:

VS: Høring over udkast til forslag til ændring af lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler mv.

Venlig hilsen

Nadja Scharbau

Kundesupporter

Sikkerhedsstyrelsen

Esbjerg Brygge 30

6700 Esbjerg

+45 33 73 20 00

E-mail:

[email protected]

www.sik.dk

Du kan finde svar på mange spørgsmål på

www.sik.dk,

men du er også velkommen til at ringe til os i vores åbningstid. Læs mere om

vores Kundesupport på

www.sik.dk/kontakt.

Denne e-mail og enhver vedhæftet fil er fortrolig. Hvis ikke du er den rette modtager, bedes du venligst omgående kontakte os og

derefter slette e-mailen og enhver vedhæftet fil. På forhånd tak.

Fra:

Henrik Knaack <[email protected]>

Sendt:

13. december 2023 11:11

Til:

Sikkerhedsstyrelsen Hovedpostkasse (SIK) <[email protected]>

Emne:

Høring over udkast til forslag til ændring af lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler mv.

Hermed fremsendes Dyreværnets svar til ovenstående høring.

L 120 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Med venlig hilsen / Kind regards

Henrik Knaack

adm. direktør/CEO

[email protected]

| telefon direkte: 50603508 | Islevdalvej 85 | 2610 Rødovre

www.dyreværnet.dk

| Følg os på

Facebook

Instagram

Denne e-mail kan indeholde fortrolig information. Hvis du ved en fejltagelse modtager e-mailen, beder vi dig venligst informere

afsender om fejlen. Samtidig beder vi dig slette e-mailen i dit system uden at videresende eller kopiere den. Du må ikke

offentliggøre indhold fra denne e-mail uden tilladelse fra afsenderen.

L 120 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

12/12-2023

Høringssvar fra Dyreværnet omkring:

Høring over udkast til forslag til ændring af lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler mv.

Dyreværnet har læst udkast til lovforslag om ændring af lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler

mv.

Vi bakker op om alle tiltag, der begrænser både salg af fyrværkeri og affyring af fyrværkeri og ser dette

udkast som et klart skridt i den rigtige retning.

Dyreværnet ser dog helst at affyring af fyrværkeri begrænses til professionelle med tilladelse til dette og i

den ideelle verdendet ikke er muligt for privatpersoner at affyre fyrværkeri, men kun professionelle, der

har tilladelse til dette.

Fyrværkeri har en negativ påvirkning og nedsætter livskvaliteten for rigtig mange dyr. Både de vildtlevende

dyr, samt husdyr og familiedyrene.

Dyreværnets interesse ligger hos familiedyrene og vi ser hvert år rigtig mange, der lider og er angste, pga.

fyrværkeri. Dette nedsætter deres livskvalitet og kan medføre dem livslange adfærdsproblemer.

Dyrevelfærdsloven §2 siger, at

”Dyr er levende væsener og skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst

muligt mod smerte, lidelse,

angst, varigt men og væsentlig ulempe”

og Dyreværnet mener, det er helt på

sin plads at skærpe lovgivningen om fyrværkeri og måske endda endnu mere.

Studier viser at fyrværkeri kan give lydangst og nedsat livskvalitet hos hunde

Undersøgelser om adfærdsrelaterede problemer hos danske hunde, viser, at lydangst er et af de hyppigst

forekommende problemer, og dermed har nedsat livskvalitet.

https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S1558787823001326

En anden artikel peger på, at frygt for fyrværkeri er det hyppigst forekommende problem blandt problemer

med lydangst

http://dx.doi.org/10.1016/j.applanim.2015.08.020

Ovenstående links omhandler hunde, men der er også rigtig mange katte der hvert år lider pga. fyrværkeri.

Dyreværnet bakker fuldt op om det fremsendte lovforslag, med den tilføjelse, at affyring af fyrværkeri

begrænses til professionelle med tilladelse til dette og i begrænset omfang.

Med Venlig Hilsen

Henrik Knaack

Direktør

Dyreværnet · Islevdalvej 85 · 2610 Rødovre · tlf. 44 94 66 95 · [email protected] ·

www.dyrevaernet.dk

CVR 33 31 73 28 · Arbejdernes Landsbank reg. nr. 5329 konto nr. 0241961

L 120 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

From:

Sent:

To:

Subject:

3 - SIK Høringer (SIK) <>

13-12-2023 12:19:28 (UTC +01)

Anders Holt <[email protected]>; Mille Ertløv Hansen <[email protected]>

VS: Høringssvar - sagsnr. EMN-10-04-000060

Høringssvar fra Danske Advokater.

Venlig hilsen

Sebastian Jong Woo Friis Gråbæk

Fuldmægtig i Ledelse og Politik

Direkte: +45 25 43 16 94 - Send gerne kun SMS

E-mail:

[email protected]

Fra:

Sikkerhedsstyrelsen Hovedpostkasse (SIK) <[email protected]>

Sendt:

13. december 2023 08:01

Til:

3 - SIK Høringer (SIK) <[email protected]>

Emne:

VS: Høringssvar - sagsnr. EMN-10-04-000060

Venlig hilsen

Nadja Scharbau

Kundesupporter

Sikkerhedsstyrelsen

Esbjerg Brygge 30

6700 Esbjerg

+45 33 73 20 00

E-mail:

[email protected]

www.sik.dk

Du kan finde svar på mange spørgsmål på

www.sik.dk,

men du er også velkommen til at ringe til os i vores åbningstid. Læs mere om

vores Kundesupport på

www.sik.dk/kontakt.

Denne e-mail og enhver vedhæftet fil er fortrolig. Hvis ikke du er den rette modtager, bedes du venligst omgående kontakte os og

derefter slette e-mailen og enhver vedhæftet fil. På forhånd tak.

Fra:

Susanne Bager <[email protected]>

Sendt:

12. december 2023 21:16

Til:

Sikkerhedsstyrelsen Hovedpostkasse (SIK) <[email protected]>

Cc:

Claus Barrett Christiansen <[email protected]>; Annemette Ellermann Holmbom

<[email protected]>; Henrik Mansfeldt Witt <[email protected]>; Henrik

Saugmandsgaard Øe <[email protected]>; Jens Jakob Bugge <[email protected]>;

[email protected];

Mikkel Vittrup <[email protected]>; Morten Achilles Bruus

<[email protected]>;

[email protected];

Anja Heisig Schwartz <[email protected]>; Benedikte

L 120 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Havskov Hansen <[email protected]>; Susanne Bager <[email protected]>

Emne:

Høringssvar - sagsnr. EMN-10-04-000060

Til Sikkerhedsstyrelsen

Vedhæftet høringssvar til udkast til forslag til ændring af produktloven.

Med venlig hilsen

Susanne Bager

Juridisk konsulent

Telefon 30 21 00 77

[email protected]

Databeskyttelsespolitik

Vesterbrogade 32

1620 København V

Telefon 3343 7000

www.danskeadvokater.dk

L 120 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Sikkerhedsstyrelsen

Esbjerg Brygge 30

6700 Esbjerg

Sendt til: [email protected]

Vesterbrogade 32

1620 København V

Telefon 33 43 70 00

12. december 2023

[email protected]

www.danskeadvokater.dk

Dok.nr. D-2023-044306

Høringssvar til høring over forslag til lov om ændring af lov om

fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler, lov om produkter og

markedsovervågning og forskellige andre love

Danske Advokater takker for muligheden for at afgive høringssvar. Vores høringssvar

er udarbejdet i samarbejde med Danske Advokaters fagudvalg for IP, forbruger- og

markedsføringsret.

Høringen giver anledning til følgende bemærkninger til forslaget til lov om ændring

af lov om produkter og markedsovervågning (produktloven).

Overordnede bemærkninger

Danske Advokater støtter, at forbrugerne kan have tillid til, at de produkter som

sælges i Danmark, også når der er tale om e-handel, er lovlige og sikre, og at

kontrolmyndigheden har tilstrækkelige kontrolbeføjelser og sanktionsmuligheder

sammenholdt med klare retssikkerhedsgarantier for de erhvervsdrivende.

Indledningsvis ønsker vi at fremhæve de retssikkerhedsmæssige betænkeligheder,

der er i forslaget.

•

Kontrolbesøg uden retskendelse, er ikke en foranstaltning, der bør være

hjemlet til et helt generelt og overordnet tilsyn med virksomhedernes

almindelige procedurer.

”Regulering” af det centrale indhold om de gentagelsestilfælde, som kan

danne grundlag for et så væsentligt indgreb som DNS-blokering af

onlinegrænseflader bør ikke foretages i lovforarbejderne, og slet ikke i en

tidligere generation af forarbejder, men bør være tilgængelig og hjemlet

direkte i den ændrede lovtekst.

•

L 120 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser i udkastet

§9

Forslaget lægger op til, at der i § 9, stk. 5 indsættes en ny hjemmel til en mere generel

og overordnet kontrol med virksomheder, der omsætter produkter omfattet af loven,

og særligt omfattende tilsyn med virksomhedernes procedurer for at sikre indsatsen

omkring produktsikkerhed, samt at der i stk. 6 indføres en generel

bemyndigelsesbestemmelse for Erhvervsministeren til at fastsætte nærmere regler

om denne kontrol.

Idet der imidlertid ikke samtidig er foreslået ændring af § 11, der in fine henviser til

hele § 9, vil de foreslåede regler om mere generel og overordnet kontrol med

procedurer, dog tillige være født med en adgang og hjemmel for kontrolmyndigheden

til at foretage virksomhedsbesøg uden retskendelse og uden forudgående varsling,

der følger af § 11.

§ 11 hjemler også i øvrigt en meget bred og ubegrænset adgang til uvarslede besøg

uden retskendelse på alle erhvervsmæssige lokaliteter, hvor der findes produkter,

som er omfattet af loven.

En adgang til uvarslede kontrolbesøg uden retskendelse, er en meget indgribende

foranstaltning, der kræver konkrete og tungtvejende grunde, og bør være forbeholdt

tilfælde, hvor der forud er konstateret konkrete overtrædelser, eller mistanke om

overtrædelser, og typisk også har været dialog med virksomheden herom. Det er i

udkastet på s. 55 beskrevet, at Sikkerhedsstyrelsens nuværende kontrol foretages i

overensstemmelser hermed ifølge en datadrevet risikomodel baseret på

markedsovervågning, pressehistorier, indberetninger og anmeldelser fra brugere,

virksomheder m.v.

Kontrolbesøg uden retskendelse, er ikke en foranstaltning, der bør være hjemlet til et

helt generelt og overordnet tilsyn med virksomhedernes almindelige procedurer.

Danske Advokater opfordrer derfor til,

at der ved indførelsen af § 9, stk. 5 og 6

foretages ændring i § 11, således, at der ikke i § 11 henvises til den generelle kontrol i

§ 9, stk. 5, og i stedet henholdes til den nærmere kontrolmåde, som forudsættes at

blive fastlagt af Erhvervsministeren ifølge § 9, stk. 6, og som ikke bør omfatte

uvarslede virksomhedsbesøg uden retskendelse.

Endvidere

opfordrer Danske Advokater til

at benytte anledningen til i § 11 at få

nærmere præciseret og/eller eksemplificeret de tilfælde, hvor der kan gennemføres

kontrolbesøg hos virksomheder uden varsling og forudgående dialog, idet § 11 også i

øvrigt hjemler en alt for generel og ubegrænset adgang til virksomhedsbesøg uden

forudgående varsling, dialog og/eller retskendelse, og en hjemmel der rækker udover

de tilfælde med konkret anledning til kontrol ifølge mistanke om overtrædelse, som

er beskrevet i udkastet.

§ 18

Forslagets § 18, stk. 1 opretholder adgangen til at foretage DNS-blokering af

onlinegrænseflader i tilfælde, hvor påbud efter § 17 ikke overholdes, og præciserer i

forhold til gentagelsestilfælde omkring produkter, der udgør en alvorlig risiko,

ordlyden fra at angå tilfælde, hvor onlinegrænsefladen ”gentagne gange har solgt

eller formidlet salg” af sådanne produkter, til tilfælde, hvor der ”gentagne gange er

gjort produkter tilgængelige på markedet”.

2/5

L 120 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Det fremgår af udkastet, at baggrunden for den foreslåede ændrede ordlyd er, at

Erhvervsministeriet ønsker at præcisere, at gentagelsestilfælde også skal omfatte

situationer, hvor produkter ”er gjort tilgængelige på en onlinegrænseflade, uden at

onlinemarkedspladsen

nødvendigvis er den juridiske sælger af produkter.”

Danske Advokat henleder opmærksomheden på,

at den nugældende § 18, stk. 1

allerede udtrykkeligt omfatter tilfælde, hvor ”onlinegrænsefladen gentagne gange har

… formidlet et salg af produkter”, og dermed tilfælde, hvor onlinegrænsefladen ikke

er juridisk sælger, men blot er formidler.

Derved forekommer behovet for præcisering af ordlyden mindre, end de

betænkeligheder og uklarheder, som den nye ordlyd giver anledning til, jf. nærmere

nedenfor.

Erhvervsministeriet har i overvejelserne om den foreslåede ordning beskrevet

Sikkerhedsstyrelsens erfaringer med alvorlige udfordringer med DNS-blokering af

onlinegrænseflader i praksis, særligt i forhold til udenlandske hjemmesider

(udenfor .dk domænet) og hjemmesider, der hostes af udenlandske udbydere, og at

disse udfordringer - som ikke vil blive afhjulpet af den foreslåede ændring af § 18,

stk. 1 - har ført til, at der kun har været ét enkelt tilfælde af blokering af en

hjemmeside ifølge § 18.

Det er samtidig angivet, at DNS-blokering af Erhvervsministeriet opfattes som den

eneste effektive (relativt set) måde at blokere på.

Derved beskriver udkastet også en fortsat situation på markedet, hvor der uanset

Sikkerhedsstyrelsens kontrolindsats og forsøg på DNS-blokering, vil være en række

alvorlige gentagelsestilfælde, som der ikke kan dæmmes op for, og hvor den eller de

få erhvervsdrivende, der rent faktisk udsættes for blokering, f.eks. fordi de har

anvendt .dk hjemmesider med danske webhosting udbydere, dermed også vil kunne

konstatere, at der findes en række konkurrerende erhvervsdrivende, der udviser helt

tilsvarende adfærd, uden at være udsat for blokering.

Danske Advokater tilslutter sig af forbrugersikkerhedsmæssige og kontrolmæssige

hensyn, og uanset de praktiske udfordringer omkring håndhævelsen, at der i tilfælde

med overtrædelse af påbud og gentagelsestilfælde med udbud af produkter, der

udgør en alvorlig risiko, fortsat skal være adgang til DNS-blokering.

Den udfordrede håndhævelsessituation i praksis accentuerer dog behovet for klare

retssikkerhedsgarantier for de erhvervsdrivende, der udsættes for det alvorlige

indgreb, som en DNS-blokering er, og særligt det opretholdte krav om, at blokering

kun kan ske efter forudgående retskendelse, uanset de tidmæssige udfordringer, som

ligeledes er identificeret i udkastet ved anvendelsen af § 18.

Danske Advokater kan tilslutte sig Erhvervsministeriets overvejelser og afvisning (s.

53-54) af at indføre en adgang til administrative påbud om blokering, idet det

”henset til karakteren og væsentligheden af det indgreb, som en blokering af en

onlinegrænseflade har, fortsat er nødvendigt at indhente en forudgående

dommerkendelse med henblik på at understøtte retssikkerhedsmæssige principper

for ejerne af onlinegrænseflader”.

Erhvervsministeriet har tillige i overvejelserne om den foreslåede ordning anført, at

”det er nødvendigt af fastsætte nærmere kriterier for ophævelse af blokering,

herunder hvilke skridt online-grænseflader nødvendigvis må foretage for at en

3/5

L 120 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

blokering kan ophæves”, men henviser herefter blot til de tidligere forarbejder til de

nugældende bestemmelser, der angiver, at det skal være ”godtgjort”, at påbud er

efterkommet, eller at der er truffet de nødvendige foranstaltninger for at undgå, at

onlinegrænsefladen igen sælger eller formidler salg af produkter.

Idet forslaget opretholder nuværende § 18, stk. 4 og 5, som foreskriver, at

blokeringen ikke kan opretholdes ”udover det tidsrum, hvor grundlaget for

blokeringen er til stede”, at dette skal påses af Kontrolmyndigheden også af egen

drift, at den som er udsat for blokeringen kan anmode om, at blokeringen ophæves,

hvis der er sket ”væsentlige ændringer i indholdet af onlinegrænsefladen” og dette

spørgsmål kræves indbragt for retten, er det

Danske Advokaters opfattelse,

at den

største uklarhed, der også giver anledning til retssikkerhedsmæssig betænkelighed er

(i) at det ikke i § 18, stk. 1 er angivet, hvad der overhovedet menes med ”gentagne

gange” (men dette kun forklaret i tidligere lovforarbejder), (ii) accentueret af den

foreslåede ændrede ordlyd af § 18,

stk. 1, fra ”gentagne gange har solgt eller formidlet

salg af produkter” til ”gentagne gange er gjort produkter tilgængelige på markedet”.

Det fremgår allerede kun af bemærkningerne til den nugældende § 18, stk. 1, som

også gengivet i overvejelserne i udkastet til lovforslaget, at gentagelsestilfælde

forudsættes (her citeret fra bemærkningerne til udkastet sendt i høring), at være

tilfælde, hvor

der ”inden for en periode på 2 år er begået 3 lignende forseelser”, at der

bør være en ”vis form for tidsmæssig udstrækning for forseelserne”, men at det ”bør

afhænge af kontrolmyndighedens konkrete vurdering, hvorvidt tilgængeliggørelse af

flere ulovlige produkter udgør forskellige forseelser, som tillægges

gentagelsesvirkning” (s. 53, 3. afsnit).

En så præcis ”regulering” af det centrale indhold om de gentagelsestilfælde, som kan

danne grundlag for et så væsentligt indgreb som DNS-blokering af

onlinegrænseflader er, bør ikke foretages i lovforarbejderne, og slet ikke i en tidligere

generation af forarbejder, men bør være tilgængelig og hjemlet direkte i den ændrede

lovtekst.

Hvor et ”salg” eller en ”formidling” af et salg, i den nugældende affattelse af § 18, stk.

1, er en handling, der kan tidsfæstes til et relativt konkret tidspunkt, og hvor det

dermed også nogenlunde klart kan afgøres, om det gentages 3 gange indenfor en

periode

på 2 år, så kan ordlyden om at gøre ”produkter” ”tilgængelige” på markedet

naturligt opfattes som en beskrivelse af en vedvarende situation eller tilstand, f.eks.

at der findes et foto af et produkt med angivelse af en pris (annonce), der kan købes

fra en hjemmeside, hvilket der vedvarende vil gøre, indtil annoncen fjernes, og

uafhængigt af, om der sker et salg eller ej.

Danske Advokater foreslår

på den baggrund, at der formuleres et nyt § 18, stk. 2, der

nærmere definerer gentagelsestilfældene i den nye kontekst af produkter, der er

”gjort ... tilgængelige på markedet” flere gange”, jf. den foreslåede ændring af § 18,

stk. 1.

Danske Advokater henstiller også til,

at det i den forbindelse overvejes, om den

ordlydsændring, der er foreslået i § 18, stk. 1, overhovedet er hensigtsmæssig, og om

ikke et ønske om at udvide kredsen af ansvarlige udover den nuværende kreds, som

omfatter både sælgere og formidlere af salg, jf. ovenfor, kan opnås bedre ved en

anden og mere direkte bestemmelse om (medvirkens)ansvar for andre, uden at der

ændres på det nuværende målbare og konkrete ”gerningsindhold” (salg eller

formidling af salg).

4/5

L 120 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

§ 37

Med forslagets § 37, stk. 2, lægges der op til at indføre en ny advarselsordning.

Hvor der konkret ikke er grundlag for at idømme den erhvervsdrivende en bøde, kan

kontrolmyndigheden under nærmere betingelser således tildele den

erhvervsdrivende en advarsel som straf for en overtrædelse af bestemmelserne i

produktlovens § 5, stk. 1-4. Det fremgår af forslaget, at udgangspunktet er, at der

tildeles en advarsel.

Ud fra en proportionalitetsbetragtning og et ressourcehensyn kan Danske Advokater

tilslutte sig indførelsen af en advarselsordning.

I forslaget til bestemmelsens stk. 3, lægges der imidlertid op til, at stk. 2 kan fraviges,

når ”særlige

grunde”

taler herfor.

Vi opfordrer til,

at der i bemærkningerne, ud over det ene nævnte eksempel, gives

yderligere eksempler på, hvornår der foreligger

”særlige grunde”

som nævnt i

bestemmelsens stk. 3. Dette begrundet med, at det i udkastet på s. 43 fremgår, at det

ikke er hensigten, at bestemmelsen skal have et snævert anvendelsesområde, og at

det er hensigten, at der skal være tale om grovere fejl og mangler for at bestemmelsen

kan anvendes. Dette kan med fordel præciseres yderligere ved f.eks. at give

eksempler på grovere fejl og mangler.

Afsluttende bemærkninger

Danske Advokater står altid gerne til rådighed for uddybende spørgsmål eller dialog.

Med venlig hilsen

Susanne Bager

Juridisk konsulent

Danske Advokater

[email protected]

Tanya Meedom

Advokat

Medlem af fagudvalg for IP,

forbruger- og markedsføringsret

5/5

L 120 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

From:

Sent:

To:

Subject:

3 - SIK Høringer (SIK) <>

13-12-2023 12:22:16 (UTC +01)

Anders Holt <[email protected]>; Mille Ertløv Hansen <[email protected]>

VS: Høringssvar fyrværkerilov

Høringssvar fra Center for Forskning i Familiedyrs Velfærd (CFFV).

Venlig hilsen

Sebastian Jong Woo Friis Gråbæk

Fuldmægtig i Ledelse og Politik

Direkte: +45 25 43 16 94 - Send gerne kun SMS

E-mail:

[email protected]

Fra:

Sikkerhedsstyrelsen Hovedpostkasse (SIK) <[email protected]>

Sendt:

13. december 2023 08:01

Til:

3 - SIK Høringer (SIK) <[email protected]>

Emne:

VS: Høringssvar fyrværkerilov

Venlig hilsen

Nadja Scharbau

Kundesupporter

Sikkerhedsstyrelsen

Esbjerg Brygge 30

6700 Esbjerg

+45 33 73 20 00

E-mail:

[email protected]

www.sik.dk

Du kan finde svar på mange spørgsmål på

www.sik.dk,

men du er også velkommen til at ringe til os i vores åbningstid. Læs mere om

vores Kundesupport på

www.sik.dk/kontakt.

Denne e-mail og enhver vedhæftet fil er fortrolig. Hvis ikke du er den rette modtager, bedes du venligst omgående kontakte os og

derefter slette e-mailen og enhver vedhæftet fil. På forhånd tak.

Fra:

Peter Sandøe <[email protected]>

Sendt:

13. december 2023 04:24

Til:

Sikkerhedsstyrelsen Hovedpostkasse (SIK) <[email protected]>

Cc:

Helle Friis Proschowsky <[email protected]>; Iben Meyer <[email protected]>

Emne:

Høringssvar fyrværkerilov

Vedlagt fremsendes høringssvar fra Center for Forskning i Familiedyrs Velfærd (CFFV) vedrørende udkast til

forslag til ændring af lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler, lov om produkter og

L 120 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

markedsovervågning og forskellige andre love udsendt af Sikkerhedsstyrelsen den 8-12-2023.

Bedste hilsner

Peter Sandøe

Professor

Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, SCIENCE

Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab, SUND

Københavns Universitet

Rolighedsvej 23

1958 Frederiksberg C

TLF 35333059

MOBIL 21497292

[email protected]

www.dyreetik.dk

www.animalethics.net

L 120 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

KØBENHAVNS UNIVERSITET

INSTITUT FOR VETERINÆR- OG HUSDYRVIDENSKAB

Til Sikkerhedsstyrelsen

Høringssvar

Hermed fremsendes høringssvar fra Center for Forskning i Familiedyrs

Velfærd (CFFV) vedrørende udkast til forslag til ændring af lov om

fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler, lov om produkter og

markedsovervågning og forskellige andre love udsendt af

Sikkerhedsstyrelsen den 8-12-2023

Høringssvaret er udarbejdet af lektor Helle Friis Proschowsky og adjunkt

Iben Meyer.

Indledningsvis ønsker centeret at udtrykke stor tilfredshed med udkastets

foreslåede ændringer. Indskrænkning af perioden, hvor der må fyres

fyrværkeri af, fra 27. december - 1. januar til 31. december – 1. januar, vil

have stor betydning for de mange dyr, der lider af lydangst. Ligeledes er det

glædeligt, at straffen for affyring og salg af fyrværkeri uden for de fastsatte

perioder skærpes.

Udover de foreslåede ændringer, ønsker vi fra centerets side at pege på to

yderligere forslag:

1. Indskrænkning af den periode, hvor fyrværkeri kan købes

2. Generel indskrænkning af privates mulighed for at fyre fyrværkeri af

Ad. 1. Familiedyrs adfærd og velfærd er et centralt forskningsområde på

Center for Forskning i Familiedyrs Velfærd. Forskere med tilknytning til

centeret har i november 2023 publiceret en artikel om adfærdsrelaterede

problemer hos danske hunde, der viser, at lydangst er et af de hyppigst

forekommende problemer, og at 10% af ejerne ser dette problem hos deres

hund. Dette tal dækker, som artiklen diskuterer, sandsynligvis over de mest

alvorlige problemer med lydangst, mens der med stor sandsynlighed er langt

flere hunde, der lider i mindre omfang:

13. DECEMBER 2023

CENTER FOR FORSKNING I

FAMILIEDYRS VELFÆRD

GRØNNEGÅRDSVEJ 8

1870 FREDERIKSBERG C

MOB

21497292

[email protected]

https://dyreetik.ku.dk/center-for-forskning-

i-familiedyrs-velfaerd/

L 120 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Behavior problems in dogs—An assessment of prevalence and risk factors

based on responses from a representative sample of Danish owners.

https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S1558787823001326

Dette bliver støttet op af et studie fra Finland, hvor over 30% af hundene har

problemer med lydangst:

Prevalence, comorbidity, and breed differences in canine anxiety in 13,700

Finnish pet dogs

https://doi.org/10.1038/s41598-020-59837-z

Ligesom denne artikel peger på, at frygt for fyrværkeri er det hyppigst

forekommende problem blandt hunde, der med lydangst:

Noise sensitivity in 17 dog breeds: Prevalence, breed risk and correlation

with fear in other situations

http://dx.doi.org/10.1016/j.applanim.2015.08.020

Der er derfor meget evidens for, at fyrværkeri fører til nedsat velfærd hos en

stor del af hundepopulation. I Danmark skønnes der at være ca. 850.000

hunde og ca. hver femte husstand har hund.

En række andre dyrearter lider under tilsvarende problemer som hunde. Der

er flere videnskabelige studier af frygtreaktioner hos heste, f.eks. dette:

Gronqvist et al. (2016): The Management of Horses during Fireworks in

New Zealand

https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC4810048/pdf/animals-06-

00020.pdf

Udover videnskabelige artikler er der talrige eksempler på ulykker i

forbindelse med heste, der bryder ud af indhegninger, fordi de som flugtdyr

går i panik.

https://www.tv2east.dk/guldborgsund/hesteejere-maa-holde-nytaar-i-

staldene-de-pisker-rundt-i-vild-panik

Katte, fugle, mindre gnavere og andre familiedyr er også påvirkede, men

deres reaktioner er ikke altid så tydelige og kan let overses af deres ejere.

Vores erfaring viser, at problemerne med ulovlig affyring af fyrværkeri

sætter ind umiddelbart efter den 15/12, hvor salget begynder. Vi er

naturligvis klar over, at der skal tages et vist hensyn til de erhvervsdrivende,

og at det rent praktisk skal være muligt for borgere at gennemføre lovligt

køb af fyrværkeri. Ikke desto mindre ønsker vi at foreslå, at også perioden

for køb af fyrværkeri begrænses mest muligt.

Ad. 2

Vel vidende at det næppe bliver gennemført i forbindelse med nærværende

høring, ønsker centeret at fremføre ønsket om en central ændring af den

SIDE 2 AF 3

L 120 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

danske lovgivning vedr. håndtering af fyrværkeri. Med baggrund i den

tilgængelige forskning på området mener vi, at den meget udbredte brug af

fyrværkeri er til væsentlig gene for ikke alene dyr, men også mennesker

med PTSD og lign. Dertil kommer ulykker med fyrværkeri, der for nogles

vedkommende resulterer i varige skader på syn eller hænder. I de to døgn

omkring nytåret 2022-2023 kom i alt 195 danskere til akut behandling på

grund af skader efter fyrværkeri. Heraf var en fjerdedel børn under 15 år. I

alt 36 skader blev registreret som alvorlige, og tretten af disse - dvs. mere

end hver tredje alvorlige skade - skete hos tilskuere.

https://ouh.dk/til-samarbejdspartnere/presse/nyheder-fra-odense-

universitetshospital/195-danskere-behandlet-for-fyrvaerkeriskader

Der er flere andre lande, der har indført skærpede regler og f.eks. i Frankrig

er fyrværkeri som udgangspunkt ikke noget, private benytter sig af. Der er

det i stedet ofte kommunerne og kulturinstitutionerne, der står bag

fyrværkeri-shows nytårsaften. I USA svinger reglerne fra stat til stat. I

Delaware og Massachusetts er det forbudt for private at købe, bruge og

sælge fyrværkeri, mens det er tilladt i andre stater.

Centeret henstiller til at Sikkerhedsstyrelsen tager dette forslag med,

når/hvis lovgivningen om fyrværkeri igen skal revideres.

Med venlig hilsen

SIDE 3 AF 3

Professor Peter Sandøe, centerleder

Om Center for Forskning i Familiedyrs Velfærd

Center for Forskning i Familiedyrs Velfærd (CFFV) varetager forskning i

problemstillinger af relevans for velfærden hos hunde, katte, heste og andre

dyr, der holdes som familie- eller hobbydyr. Forskningen retter sig dels mod

at afdække de direkte velfærdsmæssige konsekvenser af måden, hvorpå

disse dyr holdes, trænes, passes og avles og dels mod at forstå holdninger og

motivationer hos mennesker, der bestemmer dyrenes livsvilkår.

Center for Forskning i Familiedyrs Velfærd er etableret og bliver drevet på

grundlag af bevillinger fra skibsreder Per Henriksen, R. og Hustrus Fond.

Se mere om centeret her:

https://dyreetik.ku.dk/center-for-forskning-i-

familiedyrs-velfaerd/

L 120 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

From:

Sent:

To:

Subject:

3 - SIK Høringer (SIK) <>

13-12-2023 12:23:31 (UTC +01)

Anders Holt <[email protected]>; Mille Ertløv Hansen <[email protected]>

VS: Høring over udkast til forslag til ændring af fyrværkeriloven, produktloven m.fl.

Sorry. DE havde også ny version.

Venlig hilsen

Sebastian Jong Woo Friis Gråbæk

Fuldmægtig i Ledelse og Politik

Direkte: +45 25 43 16 94 - Send gerne kun SMS

E-mail:

[email protected]

Fra:

Sikkerhedsstyrelsen Hovedpostkasse (SIK) <[email protected]>

Sendt:

13. december 2023 12:18

Til:

3 - SIK Høringer (SIK) <[email protected]>

Emne:

VS: Høring over udkast til forslag til ændring af fyrværkeriloven, produktloven m.fl.

Venlig hilsen

Nadja Scharbau

Kundesupporter

Sikkerhedsstyrelsen

Esbjerg Brygge 30

6700 Esbjerg

+45 33 73 20 00

E-mail:

[email protected]

www.sik.dk

Du kan finde svar på mange spørgsmål på

www.sik.dk,

men du er også velkommen til at ringe til os i vores åbningstid. Læs mere om

vores Kundesupport på

www.sik.dk/kontakt.

Denne e-mail og enhver vedhæftet fil er fortrolig. Hvis ikke du er den rette modtager, bedes du venligst omgående kontakte os og

derefter slette e-mailen og enhver vedhæftet fil. På forhånd tak.

Fra:

Betina Schiønning <[email protected]>

Sendt:

13. december 2023 12:17

Til:

Sikkerhedsstyrelsen Hovedpostkasse (SIK) <[email protected]>

Cc:

Käthe Dahl-Jensen <[email protected]>

Emne:

SV: Høring over udkast til forslag til ændring af fyrværkeriloven, produktloven m.fl.

Idet vi har konstateret, at der indsneg sig forvirrende layoutmæssige fejl ved den først fremsendte fil,

fremsendes hermed vedhæftet en ny udgave.

L 120 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Med venlig hilsen

Betina Schiønning

Chefkonsulent

M. +4591373120

T. +4533746152

[email protected]

Dansk Erhverv er erhvervsorganisation og arbejdsgiverforening for et af verdens mest handlekraftige erhvervsliv.

Vi handler på vegne af 18.000 medlemsvirksomheder og 100 brancheforeninger.

Det er vores vision, at Danmark skal være verdens bedste land at drive virksomhed i. Det starter med erhvervslivets rammevilkår.

DANSK ERHVERV

Børsen

DK-1217 København K

CVR nr. 43232010

[email protected]

T. +45 3374 6000

www.danskerhverv.dk

Læs vores persondatapolitik online

Fra:

Käthe Dahl-Jensen <[email protected]>

Sendt:

13. december 2023 11:56

Til:

[email protected]

Emne:

Høring over udkast til forslag til ændring af fyrværkeriloven, produktloven m.fl.

Se venligst vedhæftede høringssvar.

Med venlig hilsen

Käthe Dahl-Jensen

Sekretær

T. +4533746031

[email protected]

L 120 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Dansk Erhverv er erhvervsorganisation og arbejdsgiverforening for et af verdens mest handlekraftige erhvervsliv.

Vi handler på vegne af 18.000 medlemsvirksomheder og 100 brancheforeninger.

Det er vores vision, at Danmark skal være verdens bedste land at drive virksomhed i. Det starter med erhvervslivets rammevilkår.

DANSK ERHVERV

Børsen

DK-1217 København K

CVR nr. 43232010

[email protected]

T. +45 3374 6000

www.danskerhverv.dk

Læs vores persondatapolitik online

L 120 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Sikkerhedsstyrelsen

Esbjerg Brygge 30

6700 Esbjerg

[email protected]

13. december 2023

Sagsnr. EMN-10-04-000060

Høring over udkast til forslag til ændring af lov om fyrværkeri og

andre pyrotekniske artikler, lov om produkter og markedsovervåg-

ning og forskellige andre love (Indskrænkning af anvendelsesperio-

den for fyrværkeri, ændring af bestemmelse om sanktioner

og kontrolbeføjelser m.v. på Sikkerhedsstyrelsens område,

samt ændring af Rådet for El- og Gasteknisk Sikkerhed m.v.)

Dansk Erhverv skal hermed fremkomme med vores bemærkninger til udkastet til ændring af

lov om produkter og markedsovervågning samt lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske ar-

tikler

Lov om Fyrværkeri og andre Pyrotekniske artikler

Dansk Erhverv har ingen bemærkninger til begrænsningen af affyringsperioden, som angivet

i udkastet til lovforslag.

Dansk Erhverv finder det dog væsentligt at påpege, at der bør etableres en undtagelse til be-

grænsningen af affyringsperioden således, at det eksplicit er lovligt for erhvervsdrivende, der

sælger fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler i hele den lovlige salgsperiode at foretage

prøveaffyringer som led i markedsføringen af salget. Dette er en helt fast tradition, som

mange forbrugere af fyrværkeri er vant til, og benytter som et væsentligt element i deres

købsbeslutning.

Det vil ikke give mening, at en sådan affyring skal ske i dagene 31. december

–

1. januar.

Dansk Erhverv vil i denne forbindelse bemærke, at vi generelt undrer os over, at man ikke po-

litisk tager flere initiativer til at forhindre og sanktionere salg og brug af ulovligt fyrværkeri,

og i vidt omfang kun fokuserer på begrænsning og sanktionering i forhold til det lovlige fyr-

værkeri.

Side 1/18

L 120 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Lov om produkter og markedsovervågning

Generelle bemærkninger

Dansk Erhverv vil starte med at bemærke, at der er enkelte gode intentioner i det fremlagte

udkast til lovforslag, herunder er Dansk Erhverv positivt indstillet overfor, at Sikkerhedssty-

relsen nu begynder at sætte en ramme op for deres virksomhedsbaserede markedsovervåg-

ning. Dette uddyber vi nedenfor.

Imidlertid synes en stor del af udkastet til lovforslag (som det også er tilfældet med den gæl-

dende lov) desværre fortsat at bygge på en forestilling og forudsætning om, at det er nødven-

digt og relevant at sanktionere alle overtrædelser, bagatelagtige som alvorlige, og alle er-

hvervsdrivende enten ved advarsel eller bøde for at få dem til at overholde lovgivningen.

Dette er efter vores opfattelse en meget ærgerlig misforståelse, som bør rettes op, før lov-

forslaget fremsættes, hvis det skal lykkes for erhvervslivet, forbrugerne og myndighederne i

fællesskab at løfte den kæmpe byrde af nødvendig regulering, der vil komme i de kommende

år som følge af bl.a. den grønne omstilling, fokus på CSR-forpligtelser, menneskerettigheder

og digitalisering, som stiller meget store krav på tværs af globale leverandørkæder.

Virkeligheden er, at der i Danmark findes en lang række af meget ansvarlige og veletablerede

virksomheder, som hver dag afsætter store ressourcer til kvalitetsafdelinger, procedurer og

compliance-programmer for at sikre, at de produkter, som de sælger, lever op til gældende

regler, og under alle omstændigheder ikke er farlige for forbrugere at anvende.

De virksomheder hører vi fra hver dag i Dansk Erhverv, og de er meget bekymrede over den

måde de i dag bliver mødt af Sikkerhedsstyrelsen, der håndhæver de 50 lovgivninger, som er

omfattet af nærværende lovforslag.

Det udsendte udkast til lovforslag afspejler slet ikke den virkelighed, som ses i det danske er-

hvervsliv, og udkastet anerkender desværre heller ikke i tilstrækkelig grad disse virksomhe-

ders indsats for at indrette sig på meget omfattende gældende og kommende regulering på en

række forskellige ressortområder.

Der findes naturligvis virksomheder, som ikke indser alvoren og graden af ansvar, der skal

løftes, når man er erhvervsdrivende med salg af produkter til forbrugere. Virksomheder, som

ikke kan eller vil afsætte ressourcer til regelefterlevelse.

Det er mod disse virksomheder, at sanktioner primært bør rettes, og det bør være det alt

overvejende formål med den lovændring, som Erhvervsministeriet har fremlagt udkast til at

sikre, at reglerne indrettes således, at det bliver muligt i praksis at sondre mellem forskellige

virksomheder og anvende den offentligretlige reaktion overfor virksomhederne, som er rele-

vant for den pågældende, og ikke flere eller skrappere reaktioner end den konkrete situation

kræver.

Det er i den anledning væsentligt at være opmærksom på, at reaktioner, som følger af Sikker-

hedsstyrelsens kontrol og deraf følgende påbud om f.eks. lovliggørelse, tilbagetrækninger el-

ler tilbagekaldelser ikke påvirkes af, hvordan produktlovgivningen sanktioneres, og de er-

hvervsdrivende vil derfor - uanset sanktionsmodellen - være lige forpligtede til at foretage

disse korrigerende handlinger.

Side 2/18

L 120 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Endvidere bør det være et helt gennemgående element i forbindelse med udfærdigelsen og

behandlingen af dette planlagte lovforslag, at erhvervslivets tillid til Sikkerhedsstyrelsen gen-

etableres, da denne tillid er afgørende og essentiel, og at det herunder sikres, at selve lovtek-

sten indeholder tilstrækkelig information til styrelsens medarbejdere, anklagemyndigheden,

domstolene og ikke mindst til de danske erhvervsdrivende om, hvordan vurderinger efter de

enkelte lovgivninger under produktloven skal foretages og overtrædelser af reglerne evt. skal

sanktioneres.

Vi vil også allerede indledningsvist fremhæve, at den svækkelse af tilliden til Sikkerhedssty-

relsen som desværre har bredt sig de seneste år, har ført til, at erhvervsdrivende ikke oplever,

at de

–

som tidligere

–

kan gå i dialog med Sikkerhedsstyrelsen, f.eks. med henblik på at lave

effektive frivillige tilbagetrækninger, da alle kendte overtrædelser af lovgivningen efter det

oplyste politianmeldes af Sikkerhedsstyrelsen.

De følgende bemærkninger fra Dansk Erhverv skal ses i dette lys, og det er Dansk Erhvervs

opfattelse, at medmindre der ved helt konkrete tekstændringer i bestemmelser og bemærk-

ninger kan sikres proportionalitet og gennemsigtighed i bl.a. systemet for den eskalerende

myndighedsudøvelse, samt kriterier for sanktioneringen og bødeberegninger, vil vi opfordre

til, at lovforslaget ikke fremsættes som planlagt, men først når et grundigt arbejde er gen-

nemført med henblik på at sikre dette.

Bemærkninger til de enkelte dele af udkastet til lovforslag

Udkastets beskrivelse af gældende ret

Dansk Erhverv ser sig nødsaget til at komme med bemærkninger til dette afsnit, dels fordi

den gældende lov med bemærkninger fortsat vil finde anvendelse, og vil forsætte med at

danne ramme, da der kun er lagt op til en ændringslov på specifikke punkter.

Endvidere er Dansk Erhverv ikke klar til at støtte en ændring på baggrund af det fremlagte

udkast, og derfor vil vi også opfordre til, at der på ny sker en nuanceret, objektiv og grundig

gennemgang af gældende ret med inddragelse af den tvivl om, hvad gældende ret på dette

område egentlig er, som har været fremført af bl.a. Dansk Erhverv de seneste år.

Dansk Erhverv noterer sig, at Erhvervsministeriet anvender en stor del af bemærkningerne

på at beskrive, hvilke dele af selve lovteksten og dennes bemærkninger, som har forårsaget en

urimelig praksis på området for sanktionering af overtrædelser af de 50 lovgivninger, som er

omfattet af lov om produkter og markedsovervågning.

Imidlertid ville en meget stor del af de urimelige resultater efter vores opfattelse kunne være

undgået, hvis Sikkerhedsstyrelsen havde anvendt de eksisterende lovbestemmelser og be-

mærkninger efter deres ordlyd og i overensstemmelse med grundlæggende forvaltningsret-

lige principper, herunder proportionalitet og officialmaksimen, og dermed også anvendt de

sikkerhedsventiler, som den gældende lov allerede indeholder.

I den forbindelse kan vi bl.a. henvise til produktlovens § 37, stk. 5, om muligheden for at fra-

vige bødeberegningsmetoderne, f.eks. hvis en sammenlægning af bøder ville føre til ufor-

holdsmæssigt store bøder. Det er uklart, om denne bestemmelse reelt er blevet anvendt, vur-

deret eller inddraget i de konkrete sager, som er blevet politianmeldt. Det er ikke vores ind-

tryk.

Side 3/18

L 120 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Dette beror muligvis på, at Sikkerhedsstyrelsen først ved konstatering af en lang række fejl

ved samme produkt, der efter styrelsens opfattelse vil føre til bøder over 100.000 eller

150.000 kr. begynder at overveje at anvende § 37, stk. 5, jf. udkastets side 28. Der ses ikke at

være nogen logik i, at denne vurdering først gøres i disse tilfælde, og vi ved heller ikke, om

den situation som beskrives på side 28 er en teoretisk eller virkelig situation.

Endvidere fremgår det af bemærkningerne til den oprindelige lov, at politianmeldelse af

overtrædelser er udgangspunktet. Det ses imidlertid ikke at være lovfæstet, at en politian-

meldelse skal være en automatisk følge af enhver overtrædelse, hvorfor der også altid må an-

tages at skulle ske en konkret og dynamisk, løbende tilpasset vurdering, f.eks. under iagtta-

gelse af domspraksis, domspræmisser eller eventuelle tilbagemeldinger fra anklagemyndig-

heden og politiet.

En mangel på en sådan eksplicit og konkret vurdering af, dels om undtagelsen i § 37, stk. 5

kan finde anvendelse og dels om politianmeldelse bør og skal ske i den konkrete sag, er efter

vores opfattelse udtryk for skøn under regel, hvilket vil sige, at der opstilles interne regler i

myndigheden, der helt afskærer eller kraftigt begrænser skønsudøvelsen.

Vi kan til støtte for vores fortolkning af, at politianmeldelse ikke bør være en automatisk følge

af en overtrædelse, henvise til afsnit 2.5.2 i bemærkningerne til lovforslaget til den gældende

lov (vores understregninger):

”Med lovforslaget er det intentionen at stramme sanktionsniveauet for alle produktområ-

der, som omfattes af lovforslaget. Dels ved at hæve strafferammen og dels ved at foretage

anmeldelse af flere overtrædelser end tidligere. Dels ved på de områder, hvor der er krav

om forsæt at ændre dette til simpel uagtsomhed, som er det almindelige udgangspunkt på

særlovsområdet i øvrigt.

Der er desuden lagt op til en ændring af praksis, så der politianmeldes tidligere i sagsforlø-

bet i flere sager. Hensigten er, at erhvervsdrivende, der ikke har levet op til deres forpligtel-

ser og har bragt et produkt på markedet, som ikke er i overensstemmelse med reglerne, el-

ler som er farligt, vil blive meldt til politiet. Der vil også være fokus på de erhvervsdrivende,

som har gjort det til en del af deres forretningsmodel systematisk at sende dårlige produk-

ter med høj omsætning eller høj fortjeneste på markedet, og som herefter samarbejder fuldt

ud ved at følge kontrolmyndighedens anvisninger, når overtrædelser bliver opdaget af kon-

trolmyndigheden. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 42 om gentagelsestil-

fælde og systematisk overtrædelse af reglerne med økonomisk vinding for øje.

Derudover er der i højere grad end tidligere i EU-regi lagt op til også at straffe erhvervsdri-

vende for formelle fejl ved produktet, så vel som for de forpligtelser, som ikke nødvendigvis

påvirker sikkerheden for produktet. Et eksempel herpå er det nye krav i markedsovervåg-

ningsforordningens artikel 4 og 5 om at en fabrikant i et tredjeland skal have en repræsen-

tant i EU, for så vidt angår visse produkter, der er omfattede af specifikke EU-retsakter. Be-

stemmelserne, der strafbelægger overtrædelse af forordningens krav skal dog først gælde

fra 16. juli 2021, hvor forordningen finder endelig anvendelse. Det foreslås derfor at ud-

skyde ikrafttrædelsen af disse bestemmelser til 16. juli 2021.”

Vi bemærker, at Sikkerhedsstyrelsen stort set ikke politianmeldte virksomheder for overtræ-

delser af produktsikkerhedslovgivningen før produktlovens ikrafttræden.

Side 4/18

L 120 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Derfor er det også genstand for meget stor undren og overraskelse, at man i Sikkerhedsstyrel-

sen fastholder, at formuleringen i ovenstående bemærkninger til den gældende lov om hen-

sigten med loven efter styrelsens opfattelse betyder, at

alle

overtrædelser skal politianmel-

des, uanset hvor formelle eller bagatelagtige overtrædelserne er, og uanset om virksomheden

tidligere har begået overtrædelser af produktsikkerhedslovgivningen.

Eneste undtagelse til politianmeldelse er efter styrelsens egen fortolkning tilsyneladende,

hvis styrelsen har begået en forvaltningsretlig fejl, jf. herfor også beskrivelsen på side 31-32 i

nærværende udkast til lovforslag under ”anmeldelsespraksis”. Men

det synes end ikke rele-

vant at nævne i denne sammenhæng, da en pligt efter forvaltningsretten til at undlade yderli-

gere forfølgning på grund af fejl hos myndigheden, følger af helt andre regler og principper

end Produktloven eller denne lovs bemærkninger.

Det er således retssikkerhedsmæssigt meget betænkeligt, at styrelsen i flere år har praktiseret

en automatiseret politianmeldelsespraksis, når dette ikke kan anses for tydeligt fastlagt eller

forudsat ved loven eller ved fremlæggelsen af lovforslaget i sin tid.

Dansk Erhverv mener således ikke, at ordlyden i lov eller bemærkninger stiller krav om auto-

matiske politianmeldelser i alle sager, og derfor er der også en nærliggende risiko for, at Fol-

ketinget heller ikke har oplevet, at der ved Produktlovens vedtagelse blev vedtaget et krav om

politianmeldelse i alle sager om overtrædelser uanset, om der f.eks. var tale om en formel ba-

gatelagtig fejl, som ikke antages udmøntet i en materiel risiko.

En sådan praksis synes endvidere ikke at være sædvanlig i dansk forvaltningsret, og dette

skærper kravet til hjemmel for en sådan praksis. Dermed bør det være udgangspunktet, at

der skal foretages et skøn medmindre lovgiver udtrykkeligt har tilkendegivet, at der ikke skal

ske et skøn i hver konkret sag af, om der bør politianmeldes.

Dansk Erhverv har som tidligere nævnt løbende gennem de seneste år gjort styrelsen op-

mærksom på, at vi ser hjemmelsmæssige udfordringer ved den omtalte praksis.

Dansk Erhverv mener, at det er problematisk, når Sikkerhedsstyrelsen ikke søger en fortolk-

ningstvivl i relation til en ordlyd afklaret og prøvet hos f.eks. juridisk afdeling i Erhvervsmini-

steriets departement.

Vi bemærker i den forbindelse, at det ikke er muligt under en konkret straffesag at få domsto-

lenes vurdering af, om en politianmeldelse er i overensstemmelse med lovbemærkningerne.

Dette skyldes for det første, at der ikke er tale om en afgørelse, men en procesledende beslut-

ning og at det ikke er Sikkerhedsstyrelsen, der rejser tiltale, men derimod Politidirektøren, jf.

retsplejelovens § 719, og for det andet, at politi og anklagemyndighed ikke i praksisafviser at

udsende et bødeforlæg, hvis virksomheden erkender de faktiske forhold eller at rejse tiltale

for en overtrædelse, som er anmeldt af en særmyndighed alene under henvisning til at over-

trædelsen synes at være for bagatelagtig, hvis der reelt er en overtrædelse, og særmyndighe-

den har fundet det nødvendigt og proportionalt at politianmelde.

Erhvervsministeriet beskriver endvidere domstolenes praksis om bøder efter produktloven

under afsnittet om gældende ret. Dette sker ud fra nogle få eksempler og vi kan supplere

med, at vi har kendskab til en del flere, hvor domstolene har nedsat den indstillede bøde,

endda ved vi, at der findes en eller flere sager, hvor retten i forbindelse med formelle mangler

Side 5/18

L 120 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

ved et produkt nøjedes med at tildele den tiltalte en indenretlig advarsel som afslutning på

sagen, selvom der konkret var indstillet til og rejst tiltale med påstand om en bøde på 50.000

kr. Endvidere er der sager, hvor de erhvervsdrivende er blevet frifundet.

Endelig giver ministeriets beskrivelse af domspraksis og de afgjorte sager indtryk af, at Er-

hvervsministeriet (Sikkerhedsstyrelsen) er af den opfattelse, at kun domstolene er forpligtet

til at inddrage momenter som ”samtlige omstændigheder i sagen” og straffelovens

kapitel 10

(udkastets side 29). Men her er en anden afgørende retssikkerhedsmæssig udfordring; Sik-

kerhedsstyrelsen er naturligvis forpligtet til at gøre sit yderste for at inddrage ”samtlige om-

stændigheder i sagen” og også at inddrage principperne

i straffelovens kapitel 10, når styrel-

sen vælger sin bødeindstilling, for ellers vil det jo kun være de virksomheder, som anfægter

styrelsens vurdering ved domstolene, som får opfyldt sit krav på en retfærdig og korrekt be-

handling.

Efter Dansk Erhvervs opfattelse er denne beskrivelse samtidig et udtryk for den vildfarelse,

som Sikkerhedsstyrelsen har befundet sig i siden produktlovens ikrafttræden og tilsynela-

dende fortsat befinder sig i; nemlig det forhold, at man tror at alt kan blive

”repareret” ved en

efterfølgende strafferetlig domstolsbehandling. Men det er ikke tilfældet. Langt fra.

De fleste sager kommer slet ikke for domstolene. De afsluttes ved et bødeforlæg fra politiet,

som er udstedt i tillid til, at den bødeindstilling, som kommer fra særmyndigheden (dvs. i

disse tilfælde Sikkerhedsstyrelsen), er korrekt udmålt efter lovgivning og praksis. Dette bør

Sikkerhedsstyrelsen være helt bekendt med, og det er et centralt og praktisk forhold, som vi

mener bør finde plads i bemærkningerne til gældende ret.

Vi kan til orientering oplyse, at Sikkerhedsstyrelsen siden Produktlovens ikrafttræden har

indgivet politianmeldelse i 460 sager. Kun 35 af disse sager er afsluttet ved dom.

Selvom man må antage, at der er sager i politikredsene, som ikke er afsluttet endnu, og at

nogle af disse vil blive afgjort ved dom, taler tallene deres tydelige sprog: De fleste erhvervs-

drivende, som er blevet politianmeldt, har betalt det bødeforlæg, som kommer fra politiet,

når den erhvervsdrivende erkender det forhold, som de er politianmeldt for. Et bødeforlæg

som i de fleste tilfælde 1:1 matcher den indstilling, som Sikkerhedsstyrelsen er kommet med.

Derfor er det så problematisk, at der efter vores opfattelse ses at være systematiske mangler

ved den sagsbehandling, som ligger til grund for styrelsens bødeindstillinger.

Omfanget af ændringer i selve lovteksten

Dansk Erhverv er meget bekymret over at konstatere, hvor få tekstændringer der er lagt op til

i selve lovbestemmelserne, herunder særligt i forbindelse med affattelsen af § 37, når henses

til den massive mængde af betænkeligheder i relation til sagsbehandlingen og anvendelsen af

den gældende lov, som Dansk Erhverv løbende har redegjort for overfor Sikkerhedsstyrelsen.

Dansk Erhverv er endvidere ikke enig i, at de kriterier, som skal inddrages i forbindelse med

beregningen af den endelige bødeindstilling, ikke skal fremgå direkte af lovbestemmelserne.

Bekymringen støttes også på formuleringer i bemærkningerne som:

”Det bemærkes dog, at det ikke er Erhvervsministeriets opfattelse, at der skal være en pligt

for kontrolmyndigheden til at inddrage samtlige momenter, men at det i stedet er momen-

ter, som kontrolmyndigheden med fordel kan inddrage i den samlede vurdering, afhængigt

af sagens nærmere omstændigheder” (side 36).”

Side 6/18

L 120 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Det er uklart, hvilke momenter der tales om, og herunder hvilke der med ”fordel kan inddra-

ges”. Vi går ud fra, at man med ”momenter” mener forvaltningsretlige ”kriterier” eller ”for-

hold” af betydning for straffastsættelsen.

Vi vil derfor i første række klart opfordre til, at man før den eventuelle fremsættelse af lov-

forslaget sørger for, at alle de kriterier, som kan være relevante for at afgøre, hvilken sanktion

en erhvervsdrivende skal have for hvilke overtrædelser, og i tilfælde af en politianmeldelse

med en bødeindstilling; hvilke kriterier der er relevante for fastlæggelse af bødens størrelse,

kommer til at fremgå

direkte af lovbestemmelserne.

Det er Dansk Erhvervs forventning, at Erhvervsministeriet allerede nu ved, hvilke kriterier

eller forhold man agter at bringe i anvendelse.

Disse må derfor også kunne opsummeres i punktform i lovteksten og derefter uddybes i be-

mærkningerne for hvert enkelt kriterium.

I den forbindelse bemærker Dansk Erhverv, at det selv i den borgerlige straffelov har været

muligt at opstille generelle kriterier i straffelovens kapitel 10 gældende for samtlige meget

forskelligartede lovovertrædelser i straffeloven. De er ikke alle relevante i alle sager, men det

er ikke en hindring for, at man kan opstille en række kriterier i lovteksten.

Dette finder vi helt grundlæggende nødvendigt for at sikre en korrekt retsanvendelse i praksis

og for at sikre, at virksomhederne kender deres retsstilling og kan fremlægge de oplysninger,

som kan have betydning for et sanktionsvalg eller en strafudmåling hos myndigheden.

Den foreslåede advarselsordning

Dansk Erhverv skal indledningsvist gøre opmærksom på, at vi ikke kan støtte den foreslåede

og beskrevne ordning i sin nuværende form. Dertil er ordningen alt for uklart beskrevet, og

den synes gjort unødigt kompliceret og uigennemskuelig.

Endvidere synes der ikke at være overensstemmelse mellem selve lovteksten og de meget

lange forklarende, undtagende og komplicerende bemærkninger, som findes om ordningen.

Bemærkningerne synes på den ene side at sige, at en advarsel er udgangspunktet, men fort-

sætter alligevel med gennem en lang række af ukonkrete eksempler, detaljer og forbehold at

indskrænke området for advarselsordningen. Endelig er det uklart, om begrebet

”advarsel”

overhovedet anvendes korrekt i denne sammenhæng.

Det er heller ikke klart, hvordan gentagelsesvirkningen skal vurderes i forhold til de mange

lovgivninger, som er omfattet af produktloven og den foreslåede ordning, herunder synes be-

mærkningerne også at antyde, at selvom der kun tillægges gentagelsesvirkning i to år, så kan

det alligevel anvendes som skærpende omstændighed i en senere sag, selvom perioden på to

år er udløbet.

Endelig forholder ingen dele af udkastet til lovforslag sig til den situation, hvor styrelsen ved

en traditionel produktkontrol udtager mere end et produkt, og hvor der er fejl på mere end et

produkt. Dette er ikke en sjælden forekommen situation.

I det følgende vil vi uddybe vores ovenfor beskrevne holdning til den foreslåede advarselsord-

ning.

Side 7/18

L 120 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Dansk Erhverv skal indledningsvist gøre opmærksom på, at en udsigt til en sanktion ved

overtrædelse af erhvervsreguleringen sjældent påvirker adfærden hos ansvarlige erhvervs-

virksomheder. Disse virksomheder ønsker at overholde lovgivningen af egen drift. Det er

simpelthen en kerneopgave for en ansvarlig og seriøs erhvervsvirksomhed.

En urimelig praksis om politianmeldelser og sanktioner fra forvaltningsmyndigheder, er

imidlertid egnet til at påvirke og skade relationen mellem de ansvarlige virksomheder og de

pågældende myndigheder, og svækker virksomhedernes tillid til myndighedernes evne til at

rette ressourcerne, opmærksomheden og strafforfølgningen mod de virksomheder, som ikke

har ”orden i penalhuset”.

Hvis man endelig skal pege på økonomiske incitamenter for ansvarlige virksomheder til at

overholde produktlovgivningen, er det risikoen for f.eks. at skulle tilbagetrække eller tilbage-

kalde eller om-mærke et produkt, som er bragt i omsætning, hvis det viser sig, at produktet

ikke er i overensstemmelse med lovgivningen. Det er meget omkostningstungt, ressource-

krævende og skader virksomhedernes omdømme hos både b2b-kunder og forbrugere.

Det er i den anledning væsentligt at være opmærksom på, at reaktioner, som føl-

ger af Sikkerhedsstyrelsens markedskontrol og deraf følgende påbud om f.eks.

lovliggørelse, tilbagetrækninger eller tilbagekaldelser ikke påvirkes af, hvordan

produktlovgivningen sanktioneres, og de erhvervsdrivende vil derfor - uanset

sanktionsmodellen

–

være lige forpligtede til at foretage disse korrigerende

handlinger.

Erhvervsministeriet har samlet 50 forskellige lovgivninger under produktloven. Som vi umid-

delbart læser nogle dele af teksten i lovforslaget, vil alle overtrædelser

–

formelle som materi-

elle, bagatelagtige som alvorligere

–

af bare én af de 50 lovgivninger kunne blive tillagt genta-

gelsesvirkning. Dette bliver dog mere uklart ud fra læsningen af andre dele af lovbemærknin-

gerne.

Det eneste, som de 50 lovgivninger har til fælles, er, at de regulerer sikkerhedskrav til fysiske

produkter eller installationer og stort set alle omfattes af kontrol- og ansvarssystemet i mar-

kedsovervågningsforordningen.

Dette forhold bør under alle omstændigheder genovervejes, således at man overvejer, om der

kan skabes grupper af lovgivninger eller kontrolområder, som ligner hinanden i forhold til at

kunne tillægge gentagelsesvirkning.

Dette også under hensyntagen til, at mange virksomheder har forskellige specialer opdelt un-

der forskellige enheder i virksomheden, og en gentagelsesvirkning på tværs af alle produkt-

grupper og på tværs af alle typer forpligtelser, vil i mange tilfælde føre til, at en advarselsord-

ning som den beskrevne vil blive helt teoretisk i lyset af den enorme mængde af forskellige

forpligtelser, som findes indenfor de 50 lovgivninger.

Vi vil i den forbindelse opfordre til, at man søger viden i f.eks. i kontrolreglerne for bl.a. føde-

varer, hvor man har snævret området for gentagelsesvirkning meget ind

–

helt ned på kon-

trolområder indenfor det enkelte regelområde.

Side 8/18

L 120 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Endvidere er der en lang række meget uheldige formuleringer i dette afsnit, som bør give an-

ledning til at forslaget underlægges en grundig lovteknisk gennemgang ved Justitsministeri-

ets lovafdeling, før et forslag evt. fremsættes.

Erhvervsministeriet beskriver på side 38-39 i udkastet til lovforslag systemet med betingede

fængselsstraffe og drager paralleller til den foreslåede advarselsordning på produktområdet.

Det virker meget virkelighedsfjernt at sammenligne de to systemer. Det ville efter Dansk Er-

hvervs opfattelse være mere formålstjenligt at undersøge, om der var andre forvaltningsmyn-

digheder i Danmark, som allerede udfører kontrol og sanktionering efter en gennemprøvet og

sammenlignelig model, som Sikkerhedsstyrelsen kunne tage udgangspunkt i, og derefter be-

skrive en sådan ordning i lovbemærkningerne.

Hos Fødevarestyrelsen har man f.eks. i mange år ført kontrol efter modellen om eskalerende

myndighedsudøvelse og har stor erfaring hermed. Dette også før man fik adgang til admini-

strative bøder, og derfor må der være noget historik og principper her, som kan bruges til at

hjælpe Sikkerhedsstyrelsen i gang med dette.

Erhvervsministeriet kunne derfor f.eks. anmode Fødevareministeriet om assistance i forbin-

delse med forberedelsen af den foreslåede ordning i stedet for at udtænke et helt nyt system

ud fra betragtninger om betingede fængselsstraffe.

Sådan som Dansk Erhverv er bekendt med Fødevarestyrelsens kontrolmodel, indebærer den,

at en erhvervsdrivende som udgangspunkt ved første overtrædelse af fødevarereglerne, her-

under reglerne om fødevarekontaktmaterialer modtager en indskærpelse af reglerne på om-

rådet (som en form for konkret vejledning), derudover kan de modtage et påbud om at rette

op på et konstateret forhold. Hvis det konstateres, at en indskærpelse eller et påbud ikke er

blevet fulgt, vil virksomheden modtage en administrativ bøde som kan prøves ved domsto-

lene. Risiko ved konkrete fødevarer håndteres sideløbende på linje med det, som sker for pro-

dukter gennem f.eks. tilbagetrækninger og tilbagekaldelser.

Endvidere har Fødevarestyrelsen lavet et meget grundigt arbejde med at få fastsat regler og

rammer samt skabt offentligt tilgængelige vejledninger for kontrollen og sagsbehandlingen i

styrelsen således at denne er gennemsigtig for de erhvervsdrivende.

Vi henviser i det hele til Fødevarestyrelsens offentliggjorte kontrolvejledning:

Fødevarestyrelsens kontrolvejledning, januar 2021 (foedevarestyrelsen.dk)

Vi vil i forhold til den eskalerende myndighedsudøvelse og gentagelsesvirkning specifik hen-

vise til kontrolvejledningens pkt. 13.3.2

”13.3.2 Eskalerende myndighedsudøvelse

…

Princippet om eskalerende myndighedsudøvelse kan fraviges ud fra en konkret vurdering, fx hvis

virksomheden har forsøgt at rette op på det tidligere konstaterede forhold, men at forholdet ikke er

bragt endeligt i orden. Hvis kontrollen ved det opfølgende kontrolbesøg vurderer, at forholdet stadig

ikke er bragt helt i orden, kan forholdet evt. indskærpes på ny, da virksomheden har udvist vilje til at

bringe forholdet i orden. Hvis der er givet et påbud eller forbud, afhænger det af påbuddet/forbud-

dets ordlyd, om der skal gives et nyt påbud eller forbud, om det tidligere meddelte påbud/forbud kan

Side 9/18

L 120 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

opretholdes eller om der skal eskaleres til bødeforlæg. Det afgørende er, om det vil være proportio-

nalt at eskalere, hvis virksomheden har forsøgt at efterkomme/rette op på forholdet.

Eskalerende myndighedsudøvelse tager udgangspunkt i følgende: Ved indskærpelser eskaleres i ud-

gangspunktet til administrative bødeforelæg/politianmeldelser. Ved påbud/forbud eskaleres i ud-

gangspunktet til administrative bødeforelæg/politianmeldelser.

I undtagelsestilfælde kan der ved indskærpelserne eskaleres til forbud/påbud.

Det kan eksempelvis være påbud om udarbejdelse af skriftlig procedure for ikke-tilstrækkelige

mundtlige gode arbejdsgange, hvor forholdet tidligere er indskærpet. Det kan være vanskeligt at

vurdere, hvornår der er tale om lignende overtrædelser. Bl.a. betyder det ikke, at alt inden for

samme lovgivningsområde vil være ”lignende forhold”, idet der skal være fokus på ”den samme slags

ting” i overtrædelserne og ikke hvorvidt, der er tale om samme bestemmelse –

dvs. overtrædelserne

skal emnemæssigt ligne hinanden. Se eksempler nedenfor.

Eksempler:

Inden for lovgivningsområdet mærkning og information vil manglende mærkning på dansk og over-

skridelse af dato for ”mindst holdbar til” f.eks. ikke være lignende forhold. Det samme gælder inden

for lovgivningsområdet Hygiejne: håndtering af fødevarer med f.eks. opbevaring af fødevarer ved

for høj temperatur og manglende faciliteter til hygiejnisk vask af hænder

–

her vil heller ikke være

tale om samme eller lignende forhold.”

På produktsikkerhedsområdet, hvor man ikke har systematiske

”opfølgende kontroller”

kunne man forestille sig, at noget lignende kunne praktiseres gennem en kombination af

virksomhedsbaseret markedskontrol med vejledning og produktkontroller ved, at de er-

hvervsdrivende, som blev udsat for kontrol, og hvor der evt. fandtes overtrædelser, i første

omgang

–

ved side af relevante forbud eller påbud om de konkrete produkter, hvis der er ri-

siko ved dem - fik en vejledning og derefter blev bedt om at vende tilbage med en beskrivelse

af, hvordan man påtænkte, at styrelsens vejledning kunne implementeres i virksomheden

med henblik på en bedre regelefterlevelse i fremtiden.

Hvis der ved en senere ny kontrol fandtes lignende overtrædelser hos samme virksomhed,

kunne styrelsen skride til et konkret påbud om at indrette sig med henblik på at undgå frem-

tidige overtrædelser overfor virksomheden eller en politianmeldelse.

Hvis et meddelt påbud ikke blev opfyldt tilfredsstillende eller en ny kontrol viste, at der fort-

sat var overtrædelser af lignende karakter, ville der også kunne politianmeldes.

På denne måde ville en stor del af sanktioneringen i højere grad være med til at vejlede og til-

rettevise virksomhederne, sådan som vi også forstår, at Erhvervsministeriet ønsker det. Dette

med henblik på at lade de virksomheder, der både har evne og vilje til at overholde reglerne

få fordel af deres indsats og ressourceforbrug med henblik på regelefterlevelse.

Dette synes også forudsat ved de dele af udkastet, der angår virksomhedsbaseret markeds-

overvågning.

Vi vil under alle omstændigheder opfordre Erhvervsministeriet til af egen drift at undersøge,

hvordan andre sammenlignelige forvaltningsmyndigheder, f.eks. fødevaremyndighederne,

har indrettet sig i forhold til sanktionering af erhvervsreguleringen,

før

lovforslaget evt. frem-

sættes, herunder om det er muligt at finde en mere tidssvarende måde at møde ansvarlige

virksomheder på end ved at udstede advarsler og bøder og foretage automatiske politianmel-

delser.

Side 10/18

L 120 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Det er igen meget væsentligt at holde sig for øje, at ovenstående bemærkninger udelukkende

relaterer sig til sanktioneringen af overtrædelser. En advarsel er også en sanktion.

I forhold til selve håndteringen og elimineringen af risikoen for forbrugerne ved ulovlige eller

farlige produkter, der er bragt i omsætning, vil vi gentage henvisningen til, at disse dele af

produktloven, og dermed reglerne i markedsovervågningsforordningen med omfattede New

Legislative Framework-lovgivninger og nu også forordningen om generel produktsikkerhed

jo altid sikre, at der kan gives de fornødne påbud om tilbagetrækning, tilbagekaldelse, om-

mærkning eller lignende.

Disse procedurer overfor risiko-produkter iværksættes allerede som det første af kontrolafde-

lingen i Sikkerhedsstyrelsen uafhængigt af, om der senere sker politianmeldelse fra juridisk

afdeling, og uanset hvilken virksomhed, der konkret har ansvaret for, at produktet ikke er

sikkert.

Vi gentager for en god ordens skyld, at sanktionssystemer sjældent påvirker adfærden hos de

ansvarlige virksomheder, når henses til den risiko for økonomiske skadevirkninger, ressour-

ceforbrug i virksomheden og skade af omdømme, som er knyttet til at skulle lovliggøre, tilba-

gekalde eller tilbagetrække et markedsført produkt.

Disse virksomheder vil lade en erfaring fra én tilbagekaldelsessag få betydning for deres

fremtidige egenkontroller og indkøbsprocedurer.

Dette står i modsætning til de virksomheder, som vi forventede at Sikkerhedsstyrelsen øn-

skede at ramme med sanktionerne i den gældende Produktlov; nemlig de virksomheder som

lader styrelsen være deres compliance-enhed ved at afvente påbud på enkelt produktniveau

og alene forholde sig til lovligheden af de konkrete produkter som udtages til kontrol.

Adgang til administrativ rekurs

Dansk Erhverv bemærker, at vi finder det væsentligt, at der af retssikkerhedsmæssige grunde

og for at sikre kvaliteten i sagsbehandlingen indføres en klage- og rekursmulighed for alle

Sikkerhedsstyrelsens forvaltningsretlige afgørelser (herunder indskærpelser, påbud, forbud

(og det som i bemærkningerne i udkastet til lovforslag kaldes en ’advarsel’)) overfor konkrete

virksomheder efter lov om produkter og markedsovervågning, og de underliggende lovgiv-

ninger.

En sådan adgang findes ikke i dag.

Det er ikke en praktisk mulighed, at styrelsens afgørelser kun kan prøves ved civile sagsanlæg

ved domstolene, og derfor bør styrelsens tiltag og afgørelser overfor konkrete virksomheder

efter produktlovgivningen og markedsovervågningsforordningen i fremtiden kunne gøres til

genstand for administrativ rekurs, herunder om der er tale om en overtrædelse, der efter lov-

givning eller etablerede vejledninger kan danne grundlag for en konkret afgørelse.

Strafniveau

Dansk Erhverv står uforstående overfor, at man vælger at fastholde et udgangspunkt om bø-

der på 50.000 kr. Dette skyldes primært, at rigtig mange afgørelser fra domstolene har ført til

markante nedsættelser af bøden i forhold til Sikkerhedsstyrelsens indstilling

–

også uden at

der tilsyneladende er fremkommet andre eller flere oplysninger, end styrelsen selv ville have

Side 11/18

L 120 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

haft mulighed for at indhente. Dette på trods af udgangspunkt om minimusbøder og absolut

kumulation.

Domstolenes praksis i de situationer, hvor domstolene enten har set bort fra reglen om abso-

lut kumulation eller det ikke har været relevant at overveje kumulation, må alt andet lige

være udtryk for det strafniveau, som domstolene finder rimeligt.

På den baggrund er det vores opfattelse, at udgangspunktet for strafniveauet, som efter de

konkrete omstændigheder i sagen og udøvelsen af et konkret skøn under tydelig inddragelse

af de relevante kriterier, kan fraviges i opad- eller nedadgående retning, passende vil kunne

sættes til 25.ooo kr. Uanset udgangspunktet for bødeniveauet er det afgørende, at der reelt er

mulighed for både formildelse og skærpelse under anvendelse af tydelige og lovfæstede krite-

rier.

Ændringen fra absolut kumulation til modereret kumulation

Dette er en helt nødvendig ændring, idet man aldrig burde have indført et princip om absolut

kumulation af alle overtrædelser, uden at have gennemgået sine eksisterende kontrolsager og

ud fra oplysningerne om karakteren af de forskellige kendte typer af overtrædelser og forskel-

lige grader af regelefterlevelse i virksomheder.

Dette underbygges af, at det er den altovervejende hovedregel i dansk strafferet, at der anven-

des et princip om modereret kumulation ved flere overtrædelser, der pådømmes samtidig.

Selvom der til en vis grad kan være støtte i strafferetlig praksis for efter en konkret vurdering

at anvende absolut kumulation ved takst-baserede overtrædelser, der straffes med bøde, så

synes det urimeligt at have et princip om absolut kumulation. Dels fordi der ikke er en fast

retspraksis på området, dels fordi overtrædelser på Sikkerhedsstyrelsens område baseres på

enkelt-produktkontroller og kan være mangeartede, samt fordi minimumsbøderne er gjort så

høje.

Den nuværende praksis synes i øvrigt også at forhindre Sikkerhedsstyrelsen i at gennemføre

en effektiv markedskontrol, når de anser sig forpligtet/berettiget til at indstille til en bøde på

50.ooo kr. for hver enkelt fejl ved hvert enkelt produkt.

Det sætter formentlig nogle naturlige begrænsninger for, hvor mange produkter en kontrol-

lant vil anse for rimeligt at udtage hos en virksomhed, hvis vedkommende ved, at juridisk af-

deling efterfølgende sender en politianmeldelse med en indstilling på 50.000 kr. pr. fejl/pro-

dukt, som kontrollanten har fundet.

Dette synes også at være i modstrid med det EU-retlige krav om effektiv håndhævelse af pro-

duktsikkerhedsreglerne, hvis man fokuserer mere på at kunne give bøder end at få farlige

produkter væk fra markedet.

Vi har set sager, hvor flere næsten identiske produkter indenfor samme lovgivningskategori

er blevet udtaget, og fordi produkterne har været en del af den samme type kontrolprogram

hos virksomheden, har de også haft samme formelle fejl. Der har man hos Sikkerhedsstyrel-

sen regnet med 50.000 kr. i bøde pr. produkt

–

på den baggrund er der virksomheder, som er

blevet anmeldt med indstillinger på 100.000 eller 150.000 kr. som følge af formelle fejl.

Side 12/18

L 120 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

I andre sager, kan kontrollen have valgt kun at udtaget ét produkt, og selvom fejlen, der blev

konstateret, måske pegede på, at andre produkter i samme virksomhed kunne have samme

fejl, og virksomheden ingen procedurer til kontrol af leverandørkæder havde blev denne virk-

somhed som følge af valget i kontrollen kun indstillet til en bøde på 50.000 kr.

Det har ikke siden lovens ikrafttrædelse for 3 �½ år siden, været muligt at få en redegørelse

for, om der er interne vejledninger i Sikkerhedsstyrelsen for, hvordan man skal udtage pro-

dukter og hvor mange af hver slags hos hver virksomhed, når man samtidig har en fast prak-

sis om automatiseret politianmeldelse af samtlige overtrædelser.

Det har gjort forvaltningen og sanktioneringen af produktlovens strafbestemmelser meget

tilfældig.

Det er endvidere fortsat meget uklart, hvad en modereret kumulation i praksis vil betyde for

Sikkerhedsstyrelsens bødeindstillinger, og henset til det forløb, de danske erhvervsdrivende

har været vidner til siden lovens ikrafttræden, må vi opfordre til, at det tydeligt ved loven sik-

res, at der ikke i praksis alligevel gennemføres absolut kumulation ved blot i forbindelse med

sagsbehandlingen at justere på antallet af registrerede fejl ved ét produkt eller udtage flere

fejlbehæftede produkter samtidig.

Dansk Erhverv vil i den forbindelse gentage, at den eksisterende produktlovs § 37, stk. 5 alle-

rede indebærer både hjemmel til at fragå den absolutte kumulation og pligt til at vurdere, om

der skal ske undtagelse, hvis det fører til urimelige resultater, hvilket efter den afsagte doms-

praksis må antages at være tilfældet i de fleste sager, hvor intet tyder på, at der er tale om be-

vidste systematiske overtrædelser.

På den baggrund anser vi også Sikkerhedsstyrelsen for forpligtet til allerede nu at overveje en

praksisændring på dette punkt, ligesom en sådan praksisændring vil kunne fortsætte i det

omfang nærværende udkast ikke resulterer i en fremsættelse af et lovforslag på dette område

i indeværende folketingsår.

Er det retssikkerhedsmæssigt forsvarligt at bibeholde samlede sanktionsbe-

stemmelser for 50 forskellige lovgivninger?

Produktlovens sanktionsbestemmelser spreder sig over lovgivninger indenfor en mængde

forskellige produktområder, f.eks. generelle forbrugerprodukter, legetøj, elektrisk materiel,

gasmateriel, fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler, maskiner, materiel og sikringssyste-

mer til anvendelse i en potentielt eksplosiv atmosfære, elevatorer, trykbærende udstyr, trans-

portabelt trykbærende udstyr, simple trykbeholdere, aerosoler, personlige værnemidler, og

tovbaneanlæg.

Sikkerhedsstyrelsen har haft adgang til at politianmelde med indstilling om store bøder for

overtrædelser af alle disse forskellige lovgivninger de sidste 3-4 år, og det har været ret tyde-

ligt, at der sjældent er blevet inddraget tekniske overvejelser om f.eks. risiko og kompleksitet

fra de enkelte lovgivninger, når bødeindstillingen er blevet beregnet. Dette synes også beskre-

vet i udkastet til lovforslag.

Der foregår efter vores oplysninger en faglig teknisk vurdering i forbindelse med kontrolsa-

gen, men vi har konstateret, at når sagen overgår fra ingeniører og andre tekniske sagsbe-

Side 13/18

L 120 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

handlere i kontrolafdelingen til juristerne i juridisk afdeling, forsvinder den konkrete stilling-

tagen og inddragelse af special-forhold på det enkelte lovområde og der ses alene på produkt-

lovens § 37.

Denne situation kan det danske erhvervsliv ikke leve med. Der sidder kompetente medarbej-

dere hos virksomheder og selvstændige rådgivningskonsulenter, som har speciale i produkt-

sikkerhed indenfor alle de nævnte lovgivninger.

Disse medarbejdere og virksomheder har krav på at blive mødt med den relevante faglighed

og kunne se, at den myndighed, som vælger at tildele en advarsel eller politianmelde dem og

udsætte dem for en strafferetlig behandling, kender den relevante lovgivning i detaljen. Dels

ift. hvilke regler de produkter, som virksomheden sælger, skal overholde, og dels har en viden

om hvilken slags overtrædelse der teknisk og reelt er tale om i et større perspektiv.

Denne viden og hensyn til proportionalitet og risiko indenfor den enkelte lovgivning kan man

kun opnå, hvis man specialiserer sig i en eller et antal af de nævnte 50 lovgivninger. En sådan

specialisering synes ikke at blive fordret ved en samling af så mange forskellige lovgivninger

under nøjagtig samme sanktionspraksis og bestemmelser.

Det forholder sig desværre sådan, at det skaber mistillid til myndighederne, når virksomhe-

derne i forbindelse med en sanktionering ikke kan se, at styrelsen kender til relevante forhold

på det enkelte produktområde. Legetøj er ikke det samme som maskiner, og fyrværkeri er

ikke det samme som elevatorer eller tovbaner, og der knytter sig mange forskellige vurderin-

ger og risiko til de enkelte elementer i de forskellige lovgivninger.

En anden reel bekymring er, hvordan det fremadrettet kan sikres, at en virksomhed på f.eks.

el- eller legetøjsområdet kan finde frem til, hvilke sanktionsbestemmelser, der gælder på det

enkelte område, og dermed som virksomhed kan sin retsstilling, som vil understøtte hensy-

net til virksomhedernes retssikkerhed helt generelt.

Virksomhedsbaseret markedsovervågning

Som nævnt indledningsvist er Dansk Erhverv tilfreds med, at der nu tages initiativ til ved lov

at gøre virksomhedsbaseret markedsovervågning til et afgørende redskab i myndighedernes

indsats for en høj regelefterlevelse hos virksomhederne.

Dansk Erhverv har i mange år arbejdet intensivt på at gøre kontrolmyndighederne opmærk-

somme på, at det afgørende for, om en virksomhed har en høj regelefterlevelse er, om virk-

somheden har etableret systemer og procedurer, der følges med henblik på at sikre overhol-

delse af lovgivningen.

Det er graden af god og tilstrækkelig egenkontrol i virksomhederne, som bør være bestem-

mende for, hvor meget myndighedskontrol og sanktionering virksomhederne skal mødes

med.

Dette med udgangspunkt i, at en markedsovervågning altid skal være proportional og risiko-

baseret.

Side 14/18

L 120 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Sikkerhedsstyrelsen har talt meget om deres virksomhedsbaserede markedsovervågning, og

man havde også opstartet en god gænge før Produktlovens ikrafttræden, hvorigennem de tek-

niske sagsbehandlere og kontrollanter havde en god og tillidsbaseret dialog med virksomhe-

derne.

Dansk Erhverv er derfor tilfreds, hvis styrelsen fremadrettet primært og i højere grad vil fo-

kusere på denne form for markedsovervågning i kombination med produktkontrollerne i ste-

det for at bruge en mængde ressourcer på automatiserede politianmeldelser med høje bøder

til alle uanset virksomhedens indsatser for at skabe regelefterlevelse. Det vil komme de an-

svarlige virksomheder til gavn og forbedre tilliden og dialogen mellem myndigheder og virk-

somheder.

Dansk Erhverv mangler dog at se beskrevet i lovforslaget, hvordan Sikkerhedsstyrelsen nær-

mere har overvejet at sætte dette i system, idet vi ved, at andre europæiske markedsovervåg-

ningsmyndigheder allerede er i gang med en sådan tilgang.

Dansk Erhverv efterlyser at se mere præcist beskrevet i lovbemærkningerne, hvordan disse

kontroller skal foregå med henblik på sikring af fortrolighedshensyn, og at myndighederne

ikke får adgang til andre og flere oplysninger i virksomhederne, end de har krav på som kon-

trolmyndighed.

En sådan afgrænsning vil kræve, at Sikkerhedsstyrelsen identificerer nærmere, hvilke oplys-

ninger der reelt er nødvendige, jf. produktlovens § 10.

Med udgangspunkt i den nuværende og nyere praksis for politianmeldelser, er vi bekymrede

for, om forarbejdet vil blive tilstrækkeligt grundigt til at kunne administrere den ønskede ad-

gang i § 9, stk. 5.

Dansk Erhverv er således ikke betrygget ved formuleringen af § 9, stk. 5, og henvisningen til

stk. 3 på det indtil nu oplyste grundlag, idet formuleringen synes at antyde, at der kan ske en

egentlig myndighedsvurdering af, om virksomhedernes procedurer vurderes egnede til at

sikre efterlevelse af reglerne, og vi kan ikke gennemskue konsekvensen for virksomheden af

en sådan vurdering.

Der lægges op til, at de nærmere regler for den virksomhedsbaserede kontrol skal fastsættes

ved bekendtgørelse, jf. § 9, stk. 6.

Dansk Erhverv skal i den forbindelse opfordre til, at skabelsen af disse regler på bekendtgø-

relsesniveau sker på et grundigt tilvejebragt grundlag

–

og at der nedsættes en arbejdsgruppe

bestående af erhvervsorganisationer og konkrete virksomheder, som på baggrund af detalje-

ret og praktisk input kan sikre, at reglerne bliver praktisk anvendelige og opfylder nødven-

dige krav om retssikkerhed og proportionalitet.

Det bør således fremgå af de kommende bemærkninger til lovforslaget, hvordan man konkret

vil sikre, at virksomhedsbaseret markedsovervågning og øget vejledning til virksomhederne,

vil blive klart prioriteret fremadrettet, jf. herfor også beskrivelsen på side 59-60.

Dansk Erhverv skal derved også opfordre Sikkerhedsstyrelsen til nøje at overveje, hvordan

styrelsen skal indrette sig med henblik på at sikre, at flest mulige virksomheder modtager

denne form for kontrol i stedet for en traditionel produktkontrol.

Side 15/18

L 120 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Endvidere er det afgørende, at der ikke indføres sanktioner for overtrædelser af den kom-

mende bekendtgørelse eller bestemmelser heri, førend der er gået et passende langt tidsrum

med praktisering af denne kontrolmetode.

Når en markedsovervågningsmyndighed udfører kontroller, uanset om dette er produktkon-

troller eller procedurekontroller er det imidlertid afgørende, at der er en høj faglighed hos

medarbejderne. Dette gælder særligt, hvis kontrollanterne skal have en reel mulighed for at

være med til at kvalitetssikre compliancesystemer i virksomhederne. Kontrollanterne skal

vide, hvilke regler systemerne har til hensigt at hjælpe med overholdelsen af, og de skal have

en vis praktisk indsigt i, hvad det er relevant at registrere og overvåge for en virksomhed.

Derfor er det enormt vigtigt, at Erhvervsministeriet sørger for, at der er tilstrækkelige priori-

terede midler til rådighed til faglig kompetenceudvikling af de tekniske sagsbehandlere og

kontrollanter for at sikre den rette kontrol for at sikre den bedst mulige regelefterlevelse.

Dette behov for kompetenceudvikling indenfor de enkelte tekniske områder af sikkerhedssty-

relsens ressort og tilsynsområde stiger kun fremadrettet.

Dansk Erhverv har i den forbindelse med stor beklagelse konstateret, at Sikkerhedsstyrelsen

for nogle år siden har trukket sig fra deltagelsen i en række europæiske standardiseringsgrup-

per, og prioriteret at anvende de ellers dertil allokerede midler til andre formål i styrelsen.

Det mener vi er uheldigt, da arbejdet med de harmoniserede standarder på produktområdet

er et helt enestående forum for at få praktisk indsigt i arbejdet med regelefterlevelse i virk-

somhederne.

Endvidere synes det helt nødvendigt for en national markedsovervågningsmyndighed som

Sikkerhedsstyrelsen at deltage i dette arbejde, eftersom de harmoniserede standarder anses

for udfyldende lovgivning og altid anvendes af styrelsen som udgangspunkt for kontrol af

produkter på det danske marked.

Vi er gennem de seneste år stødt på flere sager, som synes at kunne være undgået, hvis Sik-

kerhedsstyrelsen havde været repræsenteret i det faglige standardiseringsarbejdet.

Dansk Erhverv vil derfor også i forbindelse med denne høring opfordre til at genoverveje

denne beslutning af hensyn til opnåelse af viden om kommende ændringer i de gældende

harmoniserede standarder og skabelsen af nye standarder på Sikkerhedsstyrelsens område.

Udkast til ændring af elsikkerhedsloven

Rådet for El- og Gassikkerhed

Dansk Erhverv bakker op om, at der lægges op til at tilpasse rådet, så det fleksibelt kan til-

passe sig den ændrede virkelighed for særligt gas, da gasforbruget overgår til at bestå af

grønne gasser (fx grønt brint og biogas).

Særligt brint er et nyt område, som vil kræve nye kompetencer i Rådet. Det er derfor også på

den baggrund positivt, at Rådet kan tilpasses mere fleksibelt.

Det er imidlertid vigtigt for Dansk Erhverv, at Rådet også i fremtiden har et snævert fokus på

at varetage forhold af betydning for sikkerheden, og at politikudviklingen overlades til andre

Side 16/18

L 120 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

organer, idet Rådet naturligvis skal have mulighed for at komme med input til sådanne politi-

ske initiativer med henblik på at sikre, at sikkerhedsmæssige forhold prioriteres højt.

Dansk Erhverv beder i den forbindelse Erhvervsministeriet overveje, om der kan være ud-

dannelses- eller forskningsinstitutter, som har afgørende viden på sikkerhedsområdet, og

som derfor bør være repræsenteret.

Præcisering af ekspropriationsbestemmelsen i elsikkerhedslovens § 27

Dansk Erhverv finder det positivt, at ekspropriationsbestemmelsen tydeliggøres, så det bliver

klart, at også private aktører er omfattet af bestemmelsen.

Det skal ses i lyset af, at energiomstillingen omfatter en lang række private aktører med an-

læg, som kan have behov for at benytte muligheden for at søge Sikkerhedsstyrelsen om tilla-

delse til ekspropriation.

Udkast til ændring af tilgængelighedsloven

Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at samtlige de foreslåede ændringer i lovforslaget

har til hensigt at sikre korrekt og tilstrækkelig implementering af tilgængelighedsdirektivet i

dansk ret.

Dansk Erhverv har på den baggrund ingen kommentarer til ændringsforslagene, idet det for-

udsættes at der

–

også efter vedtagelsen af de forslåede ændringer

–

fortsat vil være tale om

en minimumsimplementering af tilgængelighedsdirektivet i dansk ret.

Dansk Erhverv bemærker for en god ordens skyld, at vi støtter en minimumsimplementering

af direktivet.

I forlængelse heraf undrer Dansk Erhverv sig dog over, at når man er i gang med at korrigere

mangler ved implementeringen af tilgængelighedsdirektivet, ikke samtidig benytter lejlighe-

den til at rette op på den fejl, som det må anses for at være, at man i forhold til ansvaret for e-

bøgers overholdelse af direktivets regler, har gjort de virksomheder, der befinder sig i sidste

led med salg til forbrugere, til pligtsubjekt i stedet forlagene, som ejer rettighederne til filerne

og har rådigheden over disses indretning i forhold til lovgivningen.

Det medfører for det første, at pligtsubjektet ikke i praksis har mulighed for at sikre efterle-

velse af reglerne, og at markedskontrollen overfor disse operatører derfor heller ikke giver

mening.

For det andet betyder det, at den undtagelse for mikrovirksomheder, og dermed mikroforlag,

som er forudsat anvendt i direktivet ikke kan anvendes i Danmark, fordi størrelsen ikke bli-

ver afgjort ud fra mikroforlagets forhold, men ud fra forholdene hos streamingtjenesten eller

internetboghandleren, som distribuerer mikoforlagenes e-bøger.

Dermed kan et mikroforlag kun benytte undtagelsen, og dermed reelt afsætte e-bøger, hvis de

distribuerer deres bøger gennem en anden mikrovirksomhed, altså en mikro-streamingtjene-

ste eller en mikro-internetboghandler.

Dermed bliver det danske marked reelt afskåret fra at få adgang til e-bøger fra mikroforlag.

Side 17/18

L 120 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

I forbindelse med lovbehandlingen tilkendegav daværende erhvervsminister Simon Kollerup

derfor bl.a. også, at hvis andre EU-lande mod ministeriets forventning i forbindelse med de-

res implementering af direktivet, skulle fastsætte mere lempelige regler for e-bøger, skal

samme vilkår gøre sig gældende i Danmark. Bogbranchen følger derfor implementeringen i

andre EU-lande tæt, ligesom der pågår løbende dialog mellem branchen og EU-Kommissio-

nen, hvilket vi antager også sker i Sikkerhedsstyrelsen og Erhvervsministeriet.

Dansk Erhverv har gennem Danske Forlag fået besked om, at i Sverige har

Myndigheten för

Tillgängliga Medier nu offentligt tilkendegivet, at:

”Den

som ger ut e-boken är ansvarig för att e-boksfilen uppfyller lagkraven. Tjänsteleve-

rantören som tillhandahåller programvara för e-böcker (som till exempel en prenumerat-

ionstjänst för digitala böcker) är ansvarig för att appen följer kraven för tillgänglighet och

att den har stöd för de tillgängliga funktioner som ska finnas i e-boken.

Finns det undantag för vissa aktörer?

–

Ja, mikroföretag är undantagna lagkraven och kommer därför inte att granskas för re-

gelefterlevnad. Till mikroföretag räknas företag med färre än tio anställda och som har en

årsomsättning eller en årlig balansomslutning som inte överstiger två miljoner euro.”

Dansk Erhverv opfordrer derfor til, at der i forbindelse med den planlagte korrigering eller

tilretning af tilgængelighedsloven også tages højde for ovenstående.

---oooOOOooo---

Vi står naturligvis til rådighed for uddybning og drøftelse af ovenstående.

Med venlig hilsen

Betina Schiønning

Side 18/18

L 120 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

From:

Sent:

To:

Cc:

<[email protected]>

Subject:

Michael Geoffrey Herborn <>

12-12-2023 16:56:36 (UTC +01)

Sikkerhedsstyrelsen Hovedpostkasse (SIK) <[email protected]>

Anders Holt <[email protected]>; Mille Ertløv Hansen <[email protected]>; Lone Faliu

Høringssvar / MIM / Forslag til ændring af produktloven mv.

Kære Sikkerhedsstyrelse

Mange tak for muligheden for at afgive høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om fyrværkeri og

andre pyrotekniske artikler, lov om produkter og markedsovervågning og forskellige andre love.

(https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/68096)

Evt. spørgsmål kan sendes til undertegnede og Lone Faliu ([email protected]).

Venlig hilsen

Michael Geoffrey Herborn

Specialkonsulent | Rent drikkevand og sikker kemi

+45 21 16 89 27 | [email protected]

Miljøministeriet

Departementet

Facebook

Twitter

Instagram

Youtube

Privatlivspolitik

L 120 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Til Anders Holt, Sikkerhedsstyrelsen / [email protected]

Rent drikkevand og sikker

kemi

J.nr. 2023-11098

Ref. MICGH

Den 10. december 2023

Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om fyrværkeri

og andre pyrotekniske artikler, lov om produkter og

markedsovervågning og forskellige andre love

Miljøministeriets departement takker for muligheden for at afgive høringssvar til

Erhvervsministeriets forslag til

lov om ændring af lov om fyrværkeri og andre

pyrotekniske artikler, lov om produkter og markedsovervågning og forskellige

andre love.

Miljøministeriets departement har bemærkninger til lovforslagets § 2, nr. 8 om

blokering af onlinegrænseflader i medfør af produktloven. Der er også indhentet

høringssvar fra Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion, som gengives neden for.

Såfremt høringssvaret giver anledning til spørgsmål, burde spørgsmål stilles til

undertegnede ([email protected]) med Lone Faliu (Miljøstyrelsens

Kemikalieinspektion, [email protected]) i kopi.

Blokering af onlinegrænseflader

Miljøministeriets departement noterer sig, at såfremt lovforslaget vedtages, vil det

føre til en ændring af gældende ret fsva. markedsovervågningsmyndighedernes

mulighed for at blokere onlinegrænseflader. Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion

fører kontrol med legetøjernes kemiske sikkerhedskrav, jf. § 57 i bekendtgørelse

nr. 815 af d. 7. juni 2022 om legetøj, som er udstedt i medfør af produktloven.

Ændringsforslaget har således betydning for inspektionens håndhævelse.

Miljøministeriets departement støtter intentionerne bag ved forslaget om ændring

af produktlovens § 18, stk. 1, som fremgår af lovforslagets § 2, nr. 8. Udvidelse af

bestemmelsens anvendelsesområde fra produkter som

sælges

til produkter som

gøres tilgængelig,

vil styrke markedsovervågningsmyndigheders mulighed for at

håndtere ulovligt onlinesalg. En lignende regulering til produktlovens §§ 17 og 18

findes i Kemikalielovens §§ 50 og 50 a, som også har et bredere sigt en

markedsovervågningsforordningens artikel 14, stk. 4, litra k. Kemikalielovens § 50

er ikke afgrænset til salg. Bestemmelsen finder også anvendelse, når

onlinegrænsefladen henviser til stoffer mv., der ikke er i overensstemmelse med

regler i eller udstedt i medfør af kemikalieloven, samt relevante EU-forordninger.

Ændringsforslaget lægger op til, at § 18, stk. 1, skal affattes på en lignende måde til

den nugældende bestemmelse i produktloven, hvor bestemmelsen afsluttes med

"der udgør en alvorlig risiko." Det fremgår af det sidste afsnit på lovforslagets side

Miljøministeriet

•

Frederiksholms Kanal 26

•

1220 København K

Tlf. 38 14 21 42

• CVR

12854358

• EAN

5798000862005

•

[email protected]

•

www.mim.dk

L 120 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

50 (i sektion 2.2.2.1), at "bestemmelsen

kan anvendes i forbindelse med salg af

produkter, der ikke er i overensstemmelse med reglerne, og således ikke alene

produkter, der udgør en alvorlig risiko, som det fremgår af forordningen."

Miljøministeriets departement tolker produktloven anderledes. Vores forståelse af

produktlovens § 18, stk. 1 er, at

–

ligesom ved Kemikalielovens § 50 a

–

kan

blokering af onlinegrænseflade kun ske, hvor der er tale om

en alvorlig risiko.

Det

fremgår af lovbemærkninger til produktloven (2019/1 LSF 179, bemærkninger til §

23), at:

"Når

et påbud efter § 22 (red. § 17 efter opdeling af lovforslaget) ikke

efterkommes, bør kontrolmyndigheden kunne foranledige, at adgangen til

en onlinegrænseflade blokeres i situationer,

hvor produktet udgør en

alvorlig risiko.

Ydermere kan bestemmelsen anvendes, hvor en

onlinegrænseflade gentagne gange har solgt eller formidlet salg af

produkter,

der udgør en alvorlig risiko.

Bestemmelsen kan anvendes

over for webbutikker og handelsplatforme, der formidler et salg af

produktet eller videreformidler kontakten mellem køber og sælger."

Vi tolker bestemmelsen således, at det er alene tilfælde, hvor produktet udgør en

alvorlig risiko, at § 18, stk. 1 må anvendes. Dvs. at "der udgør en alvorlig risiko"

knytter sig til begge af de to situationer, som omtales i § 18, stk. 1.

Hvis hensigten med ændring af produktlovens § 18, stk. 1 er også at sikre, at § 18,

stk. 1 kan anvendes til at blokere for onlinegrænseflader, hvor ejeren af

onlinegrænsefladen ikke efterkommer et påbud udstedt i medfør af § 17, burde det

efter Miljøministeriets opfattelse af bestemmelsen fremgå tydeligt af

ændringsforslaget, at lovforslaget ændrer gældende ret på dette punkt.

Der kan samtidig overvejes, om § 18, stk. 1 burde affattes anderledes for at

tydeliggøre, at betingelsen om

alvorlige risici

ikke gælder mht. blokering, hvor

ejeren af onlinegrænsefladen ikke efterkommer et påbud udstedt i medfør af § 17.

Miljøministeriets vil støtte sådan en tilgang, som vil give myndighederne en klar

hjemmel til en styrket håndtering af ulovlige onlinesalg.

Bemærkninger fra Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion

Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion har følgende bemærkninger til lovforslaget:

"Generelt

Inspektionen skal indledningsvist lægge til grund, at det med lovforslaget

ikke er hensigten at ændre i retstilstanden i forhold til de forskellige

kontrolmyndigheders beføjelser og kompetencer til håndhævelse efter

produktloven, og at det således fortsat både vil være SIK og andre relevante

kontrolmyndigheder, der under visse omstændigheder vil skulle anvende

den nye produktsikkerhedsforordning samt produktloven i forbindelse med

disse myndigheders kontrol og håndhævelse.

L 120 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Det bemærkes, at de for Inspektionen vigtigste håndhævelses- og

strafferegler findes i kemikalieloven

samt i regler fastsat i medfør af denne

lov. Langt størstedelen af Inspektionens kontrol og håndhævelse foregår

således inden for rammerne af en række specifikke kemikalieforordninger

samt den generelle kemikalielov. Som bekendt er Inspektionen imidlertid i

visse tilfælde forpligtet til at anvende produktsikkerhedslovgivningen, som

således udgør et mindre, men vigtigt ”hjørne” af KIs samlede håndhævelse.

Der er her tale om en håndhævelse for så vidt angår kemidelen af

produkters og artiklers sikkerhed, herunder især legetøj, hvor det således

(fortsat) vil være Inspektion, der vil være den kompetente kontrol- og

håndhævelsesmyndighed efter legetøjsbekendtgørelsen samt produktloven

(lov om produkter og markedsovervågning).

Det er derfor af helt afgørende betydning, at Inspektionen (og øvrige

relevante kontrolmyndigheder) råder over de fornødne hjemler til denne

håndhævelse, og at Inspektionens håndhævelseskompetence fremgår klart

og utvetydigt af loven og tilmed er nøje beskrevet i lovbemærkningerne.

Hvis der således opstår tvivl om Inspektionens håndhævelseskompetence på

dette område, er det Inspektionen erfaring, at anklagemyndighed og

domstole lader politianmeldte sager falde og dropper tiltale i sagerne.

Det kan eksempelvis nævnes, at anklagemyndigheden i en nylig legetøjssag i

regi af Inspektionen har udbedt sig ekstra fyldig forklaring og spurgt meget

nøje ind til Inspektionens bevæggrunde og kompetence i forhold til

anvendelse af håndhævelsesbestemmelser i produktloven i forbindelse med

en given politisag om legetøj. Inspektionen har i den givne sag med

henvisning til bl.a. lovbemærkninger til produktloven måttet give forklaring

til anklagemyndigheden om den rette forståelse af de delte kompetencer,

der er mellem forskellige kontrolmyndigheder, hvorfor det er vigtigt, at

lovbemærkninger overalt affattes omhyggeligt, og at retstilstanden med den

delte kompetence beskrives nøje og i et klart og utvetydigt sprog overalt i

lovbemærkningerne.

Inspektionen har følgende mere konkrete bemærkninger til lovforslaget:

Til den foreslåede § 37, stk. 5, 3. punktum:

I stedet for forslaget om en bemyndigelsesbestemmelse, hvorefter der kan

fastsættes forlængede forældelsesfrister, bør det overvejes at indsætte en 5-

årig forældelsesfrist direkte i loven, i hvert fald for så vidt angår sager om

kemi i legetøj.

Kemikalieloven indeholder således i § 61 en bestemmelse, hvorefter

hovedreglen i overtrædelser om kemikaliereglerne er en 5-årig

forældelsesfrist. Formålet med den særlige forældelsesfrist på 5 år er at sikre

den nødvendige tid til den administrative behandling af straffesager om

overtrædelse af kemikalieregler, herunder tilsynsmyndighedernes

undersøgelser, politiets efterforskning og anklagemyndighedens

Bekendtgørelse

af lov om kemikalier, jf. LBK nr. 6 af 04/01/2023.

L 120 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

forberedelse af sagen. Sager om kemikalier er oftest komplekse og effekten

af overtrædelserne viser sig måske først på et senere tidspunkt

sammenholdt med den omstændighed, at også behandlingen i retsvæsenet

som bekendt kan trække ud. Der er derfor erfaringsmæssigt solide og saglige

grunde til en 5-årig forældelsesfrist.

Under de

Almindelige bemærkninger,

side 10,

Indledningen, 2. afsnit,

fremgår følgende:

”Sikkerhedsstyrelsen fører kontrol på en lang række

områder, herunder på produktområdet, med det klare formål at skabe

tryghed for både forbrugere og virksomheder. For at underbygge og

styrke Sikkerhedsstyrelsens formål om at skabe tryghed i det danske

samfund, fremsættes nærværende samlelovforslag med henblik på at

gennemføre en række ændringer på Sikkerhedsstyrelsens kontrolområde”.

Inspektionen finder her i forlængelse af det ovenfor anførte, at teksten her

mere klart bør afspejle, at det ikke udelukkende er Sikkerhedsstyrelsen, der

fører kontrol. Der bør derfor - såvel her som en række andre steder i

beskrivelserne i lovforslaget -

tilføjes efter ”Sikkerhedsstyrelsen” ”og

andre

relevante kontrolmyndigheder”,

uanset at disse kontrolmyndigheder, jf. det

ovenfor beskrevne udelukkende udøver en mere begrænset kontrol efter

loven.

Inspektionen har som nævnt et mindre men vigtigt hjørne, når det gælder

kontrol og håndhævelse af kemikaliedelen i relation til legetøj. Da

Inspektionen således er forpligtet til at anvende produktlovgivningens regler

på dette område, er det naturligvis helt afgørende, at dette afspejles meget

klart i samtlige afsnit i lovbemærkningerne

–

både i de almindelige og

specielle bemærkninger - således at der undgås enhver tvivl om

Inspektionens og andre kontrolmyndigheders kompetence og

håndhævelsesbeføjelser. Lovforslaget opererer da også i vidt omfang med

begrebet ”kontrolmyndigheden”, hvilket er dækkende, men det er som

nævnt vigtigt, at dette nøje præciseres i samtlige tekstpassager overalt i

lovforslaget, hvor det er meningen, at også andre myndigheder end

Sikkerhedsstyrelsen udfører kontrol. SIK bør derfor foretage en nøje

gennemgang af hele lovforslaget med henblik på at tilrette samtlige

tekstafsnit i overensstemmelse hermed.

I det fremsendte udkast, er der lagt op til en ny

advarselsordning,

som

efter det oplyste skal fungere som en lempelse af sanktionsniveauet i mindre

alvorlige sager. KI hilser i princippet forslaget velkomment, idet en sådan

ordning på længere sigt må formodes at skabe mere proportionalitet i

håndhævelsen generelt, således at kontrolmyndigheden og i sidste ende

tillige politi og anklagemyndighed kan fokusere og målrette sine ressourcer

på de mere alvorlige sager, herunder på de erhvervsdrivende, der snyder

bevidst og groft.

En sådan ordning bevæger sig tilmed et skridt i retning af Inspektionens

håndhævelsespraksis, hvilket i et vist omfang formodes at ville lette og

effektivisere håndhævelsen for KI i forhold til sager om ulovlig kemi i

legetøj. Imidlertid vil Inspektionen foreslå, at advarselsordningen i stedet

L 120 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

erstattes af en indskærpelsesordning i lighed med den, som KI aktuelt

administrerer efter i medfør af kemikalieloven.

Indskærpelsesordningen udgør en yderst smidig, velfungerende

administrativ ordning, som erfaringsmæssigt har god effekt over for langt

størstedelen af de erhvervsdrivende, der modtager en indskærpelse fra KI.

Det bemærkes bl.a., at indskærpelser som udgangspunkt udløser

offentliggørelse på Miljøstyrelsens hjemmeside, og at gentagne

indskærpelser efter omstændighederne kan medføre politianmeldelse. En

indskærpelse vil også ofte være kombineret med en egentlig afgørelse om

eksempelvis påbud om tilbagekaldelse af produkter fra forhandlere og/eller

forbrugere. Der henvises til tidligere drøftelser med SIK om

indskærpelsesordningen, ligesom Inspektionen efter behov naturligvis

gerne fremsender yderligere baggrundsmateriale herom.

Under pkt. 2.2.3.

Virksomhedsbaseret markedsovervågning, fremgår det

af første afsnit, at ”…

Sikkerhedsstyrelsen varetager opgaven som

kontrolmyndighed på de produktområder, der er omfattet af loven,

medmindre der i anden lovgivning er fastsat regler om forebyggelse af

specifikke risici ved særlige produkter...”

Inspektionen finder, at hele afsnittet fremstår uklart formuleret og kan virke

lettere misvisende, og Inspektionen finder det i det hele tvivlsomt, hvordan

dette afsnit skal læses.

Inspektionen finder under alle omstændigheder, at teksten også her bør

tilpasses og meget klart bør afspejle, at det ikke udelukkende er SIK, der

fører kontrol. Der bør derfor såvel her som en række andre steder i

beskrivelserne i lovforslaget tilføjes efter Sikkerhedsstyrelsen

”og andre

relevante kontrolmyndigheder”,

uanset at disse kontrolmyndigheder

udfører kontrol efter produktloven i mere begrænset omfang end SIK.

Da afsnittet i det hele er formuleret med udgangspunkt i SIKs kontrol, og

det således stort set udelukkende er SIKs kontrol, der omtales i afsnittet, bør

det klart fremgå og beskrives i lovforslaget, både her i de almindelige

bemærkninger samt i de specielle bemærkninger til bestemmelsen, hvorvidt

den foreslåede kontrol i forhold til virksomhedsbaseret markedsovervågning

også gælder andre kontrolmyndigheder. Det vil sige, at det klart skal fremgå,

hvorvidt det er hensigten, at andre kontrolmyndigheder kan eller skal

udføre denne virksomhedsbaserede kontrol tillige med SIK."

Med venlig hilsen

Michael Geoffrey Herborn

Specialkonsulent

+45 21 16 89 27

[email protected]

L 120 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

From:

Sent:

To:

Subject:

Sikkerhedsstyrelsen Hovedpostkasse (SIK) <>

12-12-2023 19:25:03 (UTC +01)

3 - SiK Jura support <[email protected]>

VS: Høringssvar om udkast til forslag til ændring af lov om fyrværkeri etc.

Venlig hilsen

Heidi Raunsbæk

Kundekonsulent

Sikkerhedsstyrelsen

Esbjerg Brygge 30

6700 Esbjerg

+45 33 73 20 00

E-mail:

[email protected]

www.sik.dk

Du kan finde svar på mange spørgsmål på

www.sik.dk,

men du er også velkommen til at ringe til os i vores åbningstid. Læs mere om

vores Kundesupport på

www.sik.dk/kontakt.

Denne e-mail og enhver vedhæftet fil er fortrolig. Hvis ikke du er den rette modtager, bedes du venligst omgående kontakte os og

derefter slette e-mailen og enhver vedhæftet fil. På forhånd tak.

Fra:

Niklas Winther <[email protected]>

Sendt:

12. december 2023 15:12

Til:

Sikkerhedsstyrelsen Hovedpostkasse (SIK) <[email protected]>

Emne:

Høringssvar om udkast til forslag til ændring af lov om fyrværkeri etc.

Kære Sikkerhedsstyrelsen

Hermed SMVdanmarks høringssvar om forslag til ændring af lov om fyrværkeri.

L 120 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Venlig hilsen

Niklas Winther

Chefkonsulent

T +45 61 96 39 93

Islands Brygge 26 | 2300 Kbh. S | SMVdanmark.dk | T +45 33 93 20 00 |

Læs SMVdanmarks Privatlivspolitik

SMVdanmark repræsenterer ca. 18.000 SMV-virksomheder. Vi er den eneste danske

hovederhvervsorganisation, der udelukkende kæmper for bedre vilkår for Danmarks SMV'er

L 120 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

København d. 12. december, 2023

Høring om ændring af fyrværkerilov, produktlov mv.

Ad pkt. Fyrværkerilov

SMVdanmark repræsenterer 18.000 små og mellemstore virksomheder, hvor mere end 150 af vores

medlemsvirksomheder, er beskæftiget inden for eventbranchen. Flere af disse sælger fyrværkeri.

På vegne af disse, ser vi derfor flere ulemper ved indskrænkning af affyringsperioden fra den eksiste-

rende (27. december

–

1. januar) til den foreslåede, 31. december til 1. januar.

For vores medlemssegment er det værd at bemærke, at mange af de fyrværkerisælgende virksom-

heder, er de selvsamme, som blev ramt meget hårdt under COVID-19 af dertilhørende restriktioner.

Vores analyse om branchen viste at eventbranchen i gennemsnit havde mistet 82% af deres omsæt-

ning, ligesom 51%, så sig selv som konkurstruet i nogen, eller meget stor grad

Branchens økonomiske udfordringer og efterdønninger fra COVID-19 viste sig også ved tilbagebeta-

lingsfristen for coronalån d. 1. april 2022, hvor 3.000 virksomheder, særligt beskæftiget i bl.a. denne

branche, frygtede konkurs grundet manglende likviditet til tilbagebetaling. Sidenhen har branchen

oplevet fremgang, men der er fortsat behov for stabilitet omkring deres forretningsgrundlag.

Nedskæring af affyringsperioden til ét døgn skaber derfor bekymringer om en nedgang i omsætnin-

gen, idet folk kun må affyre det indkøbte fyrværkeri i en meget begrænset periode, hvilket kan med-

føre en ændring i efterspørgslen. Værd at bemærke hertil er også den store underskov af underleve-

randører, som leverer alt fra opvarmning, gulve, telte og andet til standene for fyrværkerisalg.

Mange af vores fyrværkerisælgende medlemmer noterer også, at disse afholder demoafskydninger

mellem d. 27. til 30. december, hvilket udgør et stort tilløbsstykke for dem i afsætningen af deres

fyrværkeri. Hvis denne mulighed forsvinder, frygter de ligeledes tab i omsætningen som resultat af

den indskrænkning, der lægges op til.

Med venlig hilsen

Niklas Winther

Chefkonsulent

https://smvdanmark.dk/analyser/temaanalyser/eventbranchen-forventer-konkurser-forude

L 120 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

From:

Sent:

To:

Subject:

Importance:

Sikkerhedsstyrelsen Hovedpostkasse (SIK) <>

12-12-2023 19:19:50 (UTC +01)

3 - SiK Jura support <[email protected]>

VS: Høringssvar om regler for fyrværkeri - fra Dansk Kennel Klub

High

Venlig hilsen

Heidi Raunsbæk

Kundekonsulent

Sikkerhedsstyrelsen

Esbjerg Brygge 30

6700 Esbjerg

+45 33 73 20 00

E-mail:

[email protected]

www.sik.dk

Du kan finde svar på mange spørgsmål på

www.sik.dk,

men du er også velkommen til at ringe til os i vores åbningstid. Læs mere om

vores Kundesupport på

www.sik.dk/kontakt.

Denne e-mail og enhver vedhæftet fil er fortrolig. Hvis ikke du er den rette modtager, bedes du venligst omgående kontakte os og

derefter slette e-mailen og enhver vedhæftet fil. På forhånd tak.

Fra:

Lise Lotte Christensen <[email protected]>

Sendt:

12. december 2023 15:41

Til:

Sikkerhedsstyrelsen Hovedpostkasse (SIK) <[email protected]>

Emne:

Høringssvar om regler for fyrværkeri - fra Dansk Kennel Klub

Prioritet:

Høj

Til rette vedkommende.

Hermed fremsendes høringssvar om lovforslag vedr. fyrværkeri.

Dansk Kennel Klub (DKK) er Danmarks største interesseorganisation for hundeejere.

DKK ønsker fremadrettet at stå på listen over de foreninger / aktører der høres vedr. ændringer i

lovgivning om fyrværkeri.

Tak.

Med venlig hilsen/Kind regards,

DANSK KENNEL KLUB

L 120 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Lise Lotte Christensen

Adfærdskonsulent

Direkte telefon:+45 20 66 81 00

Dansk Kennel Klub

Parkvej 1 • DK-2680 Solrød Strand

Tlf. +45 5618 8100

http://www.dkk.dk

•

[email protected]

L 120 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Høringssvar fra Dansk Kennel Klub – dkk.dk

12.12.2023

Vedr. Lov om ændring af lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler mm

Dansk Kennel Klub (DKK) har med stor interesse læst det udsendte materiale.

DKK bakker op om alle tiltag, der i videst muligt omfang begrænser både salg af fyrværkeri og affyring af

fyrværkeri. DKK ser også helst at fyrværkeri alene må affyres af professionelle og i meget begrænset om-

fang.

Fyrværkeri har en dokumenteret negativ påvirkning på og nedsætter livskvaliteten for rigtig mange menne-

sker og dyr: både vildtlevende dyr samt de såkaldte husdyr og familiedyr – herunder hunde, som DKK, som

organisation, har særlig interesse for.

Den danske hundebestand

Hundeejere udgør en stor del af Danmarks befolkning. Dansk Hunderegister estimerer, at der findes 810 –

850.000 hunde i Danmark, og man regner med, at der bor en eller flere hunde i ca. 20 % af alle danske hus-

stande.

Studier viser at fyrværkeri kan give lydangst og nedsat livskvalitet hos hunde

Dansk Kennel Klub har kendskab til flere undersøgelser om adfærdsrelaterede problemer hos danske

hunde, der viser, at lydangst er et af de hyppigst forekommende problemer. Mere end 10% af ejere, der ser

dette problem som meget alvorligt hos deres hund, og der er med stor sandsynlighed langt flere hunde, der

i nogen grad har nedsat livskvalitet som følge af lydangst:

https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S1558787823001326

I Finland viser et studie at 30% af hundene i studiet har problemer med lydangst

https://doi.org/10.1038/s41598-020-59837-z

En anden artikel peger på, at frygt for fyrværkeri er det hyppigst forekommende problem blandt problemer

med lydangst http://dx.doi.org/10.1016/j.applanim.2015.08.020

Med henvisning til overstående bakker Dansk Kennel Klub derfor fuldt op om fremsendte lovforslag om

både begrænsning af affyring af fyrværkeri og skærpede bødestraffe for overtrædelse.

DKK ser også helst, at fyrværkeri alene må affyres af professionelle fyrværkere - og i meget begrænset

omfang.

Dansk Kennel Klub er Danmarks største interesseorganisation for hundeejere med ca. 30.000 medlemmer

og 70 tilknyttede race-specialklubber. DKK blev stiftet i 1897 og er dermed en af Danmarks ældste forenin-

ger. DKK stambogsfører mere end 200 forskellige racer, og alle slags hundeejere og hundeinteresserede kan

være medlemmer. DKK arrangerer bl.a. mange former for træning, konkurrencer og udstillinger og driver

desuden en omfattende rådgivnings- og kursusvirksomhed, herunder som udbyder af den lovpligtige ud-

dannelse for erhvervsmæssige opdrættere og hundeholdere.

Med venlig hilsen

DANSK KENNEL KLUB

Jørgen Hindse

Formand for DKK

L 120 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

From:

Sent:

To:

Subject:

Sikkerhedsstyrelsen Hovedpostkasse (SIK) <>

12-12-2023 19:11:03 (UTC +01)

3 - SiK Jura support <[email protected]>

VS: Høring over udkast til forslag til ændring af lov om fyrværkeri

Venlig hilsen

Heidi Raunsbæk

Kundekonsulent

Sikkerhedsstyrelsen

Esbjerg Brygge 30

6700 Esbjerg

+45 33 73 20 00

E-mail:

[email protected]

www.sik.dk

Du kan finde svar på mange spørgsmål på

www.sik.dk,

men du er også velkommen til at ringe til os i vores åbningstid. Læs mere om

vores Kundesupport på

www.sik.dk/kontakt.

Denne e-mail og enhver vedhæftet fil er fortrolig. Hvis ikke du er den rette modtager, bedes du venligst omgående kontakte os og

derefter slette e-mailen og enhver vedhæftet fil. På forhånd tak.

Fra:

Ove Dam Hedegaard <[email protected]>

Sendt:

12. december 2023 17:36

Til:

Sikkerhedsstyrelsen Hovedpostkasse (SIK) <[email protected]>

Cc:

Lise Lotte Christensen <[email protected]>; Leif Bach <[email protected]>; Niels Søndergaard

<[email protected]>

Emne:

Høring over udkast til forslag til ændring af lov om fyrværkeri

Hermed høringssvar fra Danmarks Jægerforbund vedr. høring over udkast til forslag til ændring af lov om

fyrværkeri og

andre pyrotekniske artikler, lov om produkter og markedsovervågning og forskellige andre love.

På vegne af

Leif Bach

Næstformand

Med venlig hilsen

Ove Dam Hedegaard

Projektleder / Konsulent, Jagthund

L 120 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Danmarks Jægerforbund

Molsvej 34

●

8410 Rønde

Telefon +45 88 88 75 00

●

Direkte +45 88 88 75 04

E-mailadresse

[email protected]

Se vores privatlivspolitik her

https://www.jaegerforbundet.dk/om-dj/privatlivspolitik/

L 120 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Høringssvar fra Danmarks Jægerforbund

12.12.2023

Vedr. Lov om ændring af lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler mm

Danmarks Jægerforbund (DJ) har med stor interesse læst det udsendte materiale.

DJ bakker op om alle tiltag, der i videst muligt omfang begrænser både salg af fyrværkeri og affyring af fyr-

værkeri. DJ ser også helst at fyrværkeri alene må affyres af professionelle og i meget begrænset omfang.

Fyrværkeri har en dokumenteret negativ påvirkning på og nedsætter livskvaliteten for rigtig mange menne-

sker og dyr: både vildtlevende dyr samt de såkaldte husdyr og familiedyr – herunder hunde, som DJ, som

organisation, har særlig interesse for.

Desuden ser DJ positivt på forslaget af hensyn til miljøet og naturen.

Den danske hundebestand

Hundeejere udgør en stor del af Danmarks befolkning. Dansk Hunderegister estimerer, at der findes 810 –

850.000 hunde i Danmark, og man regner med, at der bor en eller flere hunde i ca. 20 % af alle danske hus-

stande.

Studier viser at fyrværkeri kan give lydangst og nedsat livskvalitet hos hunde

DJ har via Dansk Kennel Klub kendskab til flere undersøgelser om adfærdsrelaterede problemer hos danske

hunde, der viser, at lydangst er et af de hyppigst forekommende problemer. Mere end 10% af ejere, der ser

dette problem som meget alvorligt hos deres hund, og der er med stor sandsynlighed langt flere hunde, der

i nogen grad har nedsat livskvalitet som følge af lydangst:

https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S1558787823001326

I Finland viser et studie at 30% af hundene i studiet har problemer med lydangst

https://doi.org/10.1038/s41598-020-59837-z

En anden artikel peger på, at frygt for fyrværkeri er det hyppigst forekommende problem blandt problemer

med lydangst http://dx.doi.org/10.1016/j.applanim.2015.08.020

Med henvisning til overstående bakker Danmarks Jægerforbund derfor fuldt op om fremsendte lovfor-

slag om både begrænsning af affyring af fyrværkeri og skærpede bødestraffe for overtrædelse.

DJ ser også helst, at fyrværkeri alene må affyres af professionelle fyrværkere - og i meget begrænset om-

fang.

Danmarks Jægerforbund er en interesseorganisation for jægere. Medlemmerne ejer mere end 45.000

hunde.

Med venlig hilsen

Danmarks Jægerforbund

Leif Bach

Næstformand og tilforordnet for hundeområdet i DJ

L 120 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

From:

Sent:

To:

Subject:

Sikkerhedsstyrelsen Hovedpostkasse (SIK) <>

11-12-2023 07:47:06 (UTC +01)

3 - SIK Høringer (SIK) <[email protected]>

VS: Høringssvar

Venlig hilsen

Nadja Scharbau

Kundesupporter

Sikkerhedsstyrelsen

Esbjerg Brygge 30

6700 Esbjerg

+45 33 73 20 00

E-mail:

[email protected]

www.sik.dk

Du kan finde svar på mange spørgsmål på

www.sik.dk,

men du er også velkommen til at ringe til os i vores åbningstid. Læs mere om

vores Kundesupport på

www.sik.dk/kontakt.

Denne e-mail og enhver vedhæftet fil er fortrolig. Hvis ikke du er den rette modtager, bedes du venligst omgående kontakte os og

derefter slette e-mailen og enhver vedhæftet fil. På forhånd tak.

Fra:

Karsten Nielsen <[email protected]>

Sendt:

10. december 2023 17:32

Til:

Sikkerhedsstyrelsen Hovedpostkasse (SIK) <[email protected]>

Emne:

Høringssvar

Som vedhæftet fil fremsendes herved Fyrværkerforeningens overvejelser ifm. ”Forslag til ændring af lov om

fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler, lov om produkter og markedsovervågning og forskellige andre

love.

Med venlig hilsen

FYRVÆRKERIBRANCHEFORENINGEN

Karsten Nielsen

Mobil

Tel.

Mail

Skype

(+45) 40 21 70 64

(+45) 75 50 80 65

[email protected]

KNNPJ05

L 120 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

www.fyrvaerkeribrancheforeningen.dk

Postadresse Elmelunden6, 6000 Kolding

L 120 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

FYRVÆRKERIBRANCHEFORENINGEN

Sikkerhedsstyrelsen

Esbjerg Brygge 30

6700 Esbjerg

Sikkerhedsstyrelsen har sendt forslag til ændring af lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler, lov om

produkter og markedsovervågning i høring.

I den forbindelse har Fyrværkeribrancheforeningen følgende kommentarer

Forslag til ændring af anvendelsesperioden.

Man kan godt have sympati for forslaget om at reducere anvendelsesperioden fra den 27. december – 01. januar

til kun 31. december og 01. januar.

Men; man kan ikke have tiltro til, at den foreslåede ændring løser de støjmæssige udfordringer.

Og Styrelsen giver selv svaret på materialets side 15, hvoraf fremgår, at der har været gennemført repræsentative

forbrugerundersøgelser i 2020 og 2022, hvori konkluderes ”

Begge år har der således kun været

7%,

som har

svaret, at de skyder fyrværkeri af på andre tidspunkter end den 31. december og den 1. januar”.

Det betyder, at

93%

af lovligt fyrværkeri indkøbt af danske forbrugere via godkendte salgssteder – anvendes

indenfor den periode, der nu foreslås lovgivet om.

Læser man døgnrapporterne fra de forskellige politikredse, fylder ulovlig anvendelse af ulovligt fyrværkeri

(primært kanonslag) allerede meget.

Med baggrund i de fakta, er det indlysende, at det foreslåede tiltag ikke ændrer på støjgenerne – men

nødvendigvis skal følges af en markant forstærket indsats imod import af/handel med ulovligt fyrværkeri.

Der er en lang tradition for at sælgere af lovligt fyrværkeri kan afholde en demoaften, således at kunderne har

mulighed se effekterne. Nogle sælgere udleverer, i forbindelse med en sådan demoaften, foldere med gode råd

om sikker anvendelse af fyrværkeri – sikkerhedsbriller til familier etc.

I vores forståelse er sådanne aftener med til at forbedre sikkerheden.

Sådanne demoaftener skal afholdes i samme periode, hvor private lovligt må afskyde fyrværkeri (p.t. 27.

december – 01. januar). Bliver betingelsen, at de erhvervsdrivende udelukkende må gennemføre demoaftener i

samme periode som forbrugerne må anvende fyrværkeri – kan de ikke længere gennemføres.

Der skal sikres, at de enkelte erhvervsdrivende kan anmelde/afholde 1–2 demoaftener i perioden 27. – 31.

december.

Elmelunden 6, 6000 Kolding

WWW.FYRVÆRKERIBRANCHEFORENINGEN

DK Mobil +45 4021 7064

SKYPE KNNPJ05

DANSKE BANK 4180 4180210326

CVR 2791 4950

Fastnet +45 7550 8065

L 120 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

FYRVÆRKERIBRANCHEFORENINGEN

Forslag til revision af LOV 799 om produkter og markedsovervågning.

Forslaget er formuleret på en uhensigtsmæssig måde – idet der kontinuerligt refereres til fyrværkeri og i enkelte

tilfælde til fyrværkeri beregnet til forbrugere.

For at gøre forslaget forståeligt, skal der forslaget baseres på definitionerne fra den p.t. gældende danske

lovgivning (Bekendtgørelse 1798 & 1799 af 09.09.2021) f.eks. F1 (som altså stadig må sælges og anvendes året

rundt) F2 og F3, hvoraf nogle få generiske typer i F3 kun kan gøres tilgængelige, og F4 som skal håndteres af

uddannede personer.

Der er flere præmisser i teksten, der ikke baseres på tilgængelig viden – og de påtænkte tiltag, løser ikke de

åbenlyse og kendte problemer i relation til ulovligt fyrværkeri.

Derfor forekommer det bizart, at man nu hæver straffen for at anvende F2-F3 fyrværkeri uden for den tilladte

periode, fremfor for at tage fat på det egentlige problem.

Dvs. en forstærket indsats imod ulovligt fyrværkeri, hvor internethandelen har blomstret de seneste mange år,

indgår ikke i overvejelserne.

Det må vurderes, at med de illegale fabrikker, der findes i Danmark - og den illegale import fra specielt Polen – er

det formentlig +/- 1.000.000 ulovlige kanonslag i omløb i Danmark. Nogle indeholdende så meget NEM (Netto

Eksplosiv Mængde) at de kan forårsage alvorlig personskade (bortsprængning af fingre, hænder og underarm)

Man kunne godt frygte, at den forbruger, der anvender et batteri den 03. januar (grundet dårligt vejr i

nytårsdøgnet) kan idømmes en højere straf, end den, der har anvendt ulovligt fyrværkeri.

Det præciseres, at minimumsalderen for køb af P1 artikler er 18 år.

P1 artikler er en udfordring i alle EU-medlemsstater. Udfordringen består i, at meget fyrværkeri udelukkende

indeholdende knaldeffekt, kan godkendes som en P1 artikel – dog til et specifikt anvendelsesformål.

I Danmark skal man således, jf. lovforslaget, være 18 år for at købe en ”Sound emitter” (andet ord for kanonslag) i

P1. Sælgeren kan gøre dem tilgængelige året rundt – og har ikke noget formelt ansvar for, at det anvendes på den

tiltænkte måde.

Elmelunden 6, 6000 Kolding

WWW.FYRVÆRKERIBRANCHEFORENINGEN

DK Mobil +45 4021 7064

SKYPE KNNPJ05

DANSKE BANK 4180 4180210326

CVR 2791 4950

Fastnet +45 7550 8065

L 120 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

FYRVÆRKERIBRANCHEFORENINGEN

Det forhold regulerer man ved at indsætte aldersgrænse på 18 år – som jeg forstår forslaget p.t. relateres bøden

på kr. 2.500 alene til fyrværkeri og ikke andre pyrotekniske artikler – igen grundet manglende kategorisering i

teksten.

Det er glædeligt, at sager i markedsovervågningen nu kan afgøres med en advarsel, uden der kræves behandling

ved domstolene - udfordringen bliver naturligvis hvornår kontrolmyndigheden anser tildelingen af en advarsel

udstedelsen som passende sanktion.

Det fremgik af lovforslag L179 af 23. april 2020 at:

”Erhvervsministeriet finder det vigtigt, at bødestørrelsen er proportional med overtrædelsen, og at den

erhvervsdrivende ikke får mulighed for reelt at opnå fortjeneste ved at bryde reglerne.

Den erhvervsdrivende skal ikke kunne opnå fortjeneste ved at overtræde flere regler på en gang og derfor finder

ministeriet også, at det er nødvendigt at fravige det almindelige princip om modereret kumulation i straffelovens §

88.

Den angivne bødestørrelse vil kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag

foreligger skærpende eller formildende omstændigheder efter de almindelige regler i straffelovens 10. kapitel.

Særligt forhold vedrørende virksomhedens størrelse, grad af professionalisering og samarbejdsvilje vil have en

indvirkning på bødens størrelse af hensyn til at opnå den tilsigtede præventive virkning differentieret i forhold til

den erhvervsdrivendes virksomheds størrelse.

Bødens størrelse påvirkes i udgangspunktet af fire forskellige parametre: Tilregnelse, konsekvens, sandsynlighed

og omsætning. Hertil kommer, om der er tale om gentagelses - tilfælde, eller om overtrædelsen er begået under

skærpende omstændigheder”.

På trods heraf beskriver kontrolmyndigheden selv, i fremsendte materiale, sin administration af Lov 799 således

”Det er udgangspunktet for Sikkerhedsstyrelsens praksis i overtrædelsessager, at der sker anmeldelse til

politiet af alle de erhvervsdrivende, der ikke lever op til sine forpligtigelser, og som har bragt et produkt i

omsætning eller gjort det tilgængelig på markedet, der ikke lever op til kravene. Udgangspunktet om

politianmeldelse gør sig gældende uanset type, omfang og graden af risiko af de konstaterede fejl og

mangler

Elmelunden 6, 6000 Kolding

WWW.FYRVÆRKERIBRANCHEFORENINGEN

DK Mobil +45 4021 7064

SKYPE KNNPJ05

DANSKE BANK 4180 4180210326

CVR 2791 4950

Fastnet +45 7550 8065

L 120 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

FYRVÆRKERIBRANCHEFORENINGEN

Et produkt med en formel fejl sidestilles således, rent anmeldelsesmæssigt, med et produkt med en materiel fejl.

Tilsvarende skelnes der heller ikke mellem de erhvervsdrivende, der frivilligt foretager foranstaltninger til at bringe

produktet i overensstemmelse med reglerne, og de erhvervsdrivende, der ikke efterkommer et eventuelt påbud

eller forbud udstedt af kontrolmyndigheden”

Og en politianmeldelse følges altid af en anbefaling til en bøde på ikke under kr. 50.000.

Noget betyder på, at domstolene ikke er enige i bødeniveauet. I de ca. 15 sager, vi har taget til domstolene, er

bøderne reduceret med 54%.

Dette forhold burde foranledige Sikkerhedsstyrelsen til automatisk at revurdere bødeindstillingen.

Vi er naturligvis bekymrede for, at denne administration fortsætter.

I det omfang, der ikke udarbejdes veldefinerede kriterier for, hvornår en sag kan/skal afgøres med en advarsel, er

det vores bekymring, at nuværende administration med bødestraf i alle sager fortsætter ufortrødent.

I forhold til at bringe ikke konforme artikler i omsætning bør man differentiere sanktionerne i forhold til, hvilke

krav, der stilles til kvalitetssikring.

For pyrotekniske artikler, er der krav om tredjeparts godkendelse både ved typegodkendelse (modul B) og

kvalitetssikring af produktion (primært modul C2 og modul E)

Man kan nødvendigvis ikke anbefale identiske sanktioner for varetyper, hvor der er krav om 3. parts godkendelse

og andre typer, hvor fabrikanten selv gennemfører overensstemmelsesproceduren og selv udskriver DoC og

påfører CE mærke – i forhold til brancher, der skal betjene sig af bemyndige organer til både typegodkendelse og

kvalitetssikring af produktionen.

Det er ikke rimeligt, at den danske virksomhed pålignes bøder i den størrelsesorden – når det kan dokumenteres,

at kvalitetssikringen er gennemført i overensstemmelse med gældende lovgivning af bemyndigede organer, der

er udnævnt af medlemsstaterne og notificeret af EU-kommissionen – og tiltalte ikke selv har været en ektiv del af

kvalitetssikringen.

Elmelunden 6, 6000 Kolding

WWW.FYRVÆRKERIBRANCHEFORENINGEN

DK Mobil +45 4021 7064

SKYPE KNNPJ05

DANSKE BANK 4180 4180210326

CVR 2791 4950

Fastnet +45 7550 8065

L 120 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

From:

Sent:

To:

Subject:

Sikkerhedsstyrelsen Hovedpostkasse (SIK) <>

11-12-2023 12:36:59 (UTC +01)

3 - SiK Jura support <[email protected]>

VS: Høring - ændring af fyrværkerilov, produktlov mv.

Venlig hilsen

Heidi Raunsbæk

Kundekonsulent

Sikkerhedsstyrelsen

Esbjerg Brygge 30

6700 Esbjerg

+45 33 73 20 00

E-mail:

[email protected]

www.sik.dk

Du kan finde svar på mange spørgsmål på

www.sik.dk,

men du er også velkommen til at ringe til os i vores åbningstid. Læs mere om

vores Kundesupport på

www.sik.dk/kontakt.

Denne e-mail og enhver vedhæftet fil er fortrolig. Hvis ikke du er den rette modtager, bedes du venligst omgående kontakte os og

derefter slette e-mailen og enhver vedhæftet fil. På forhånd tak.

Fra:

Knud Flensted <[email protected]>

Sendt:

11. december 2023 12:35

Til:

Sikkerhedsstyrelsen Hovedpostkasse (SIK) <[email protected]>

Emne:

Høring - ændring af fyrværkerilov, produktlov mv.

Til Sikkerhedsstyrelsen

Vedr. Høring om udkast til ændring af lov om fyrværkeri m.m.

J.nr. EMN-10-04-00060

DOF BirdLife takker for muligheden for at kommentere udkast til ændring af lov om fyrværkeri

m.m.

DOF BirdLife er meget positive over for meget skrappere begrænsning af fyrværkeri i det offentlige

rum (herunder i naturen).

I forhold til fugle og andre vilde dyr, der det især forstyrrelser om natten, der er alvorlige. Det

gælder både vilde fugle og vilde pattedyr samt i øvrigt mange arter af husdyr.

L 120 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Læs fyldig dokumentation her med internationale referencer:

Århus Universitet:

https://ecos.au.dk/aktuelt/nyheder/nyhed/artikel/fyrvaerkeri-har-langvarige-

effekter-paa-traekfugle

Tyskland:

https://www.mpg.de/19528005/1121-ornr-fireworks-have-long-lasting-effects-on-wild-

birds-987453-x

Nederlandene:

https://esajournals.onlinelibrary.wiley.com/doi/10.1002/fee.2694

Videnskab.dk:

https://videnskab.dk/naturvidenskab/nogle-vender-aldrig-hjem-igen-nytaarskrudt-

jager-traekfugle-paa-langvarig-flugt/

Ingeniøren:

https://ing.dk/artikel/nytaarskrudt-er-haard-kost-traekfugle-de-flygter-og-vender-aldrig-

tilbage

DOF BirdLife:

https://www.dof.dk/om-dof/nyheder?nyhed_id=2126

Video fra Natura 2000-område med fyrværkeri:

https://politiken.dk/danmark/art9099107/Forbyd-

privates-fyrv%C3%A6rkeri

Affyring af fyrværkeri bør være helt totalt forbudt for både private og firmaer i og over

Natura 2000-områder og alle andre fredede og beskyttede naturområder.

Vi ser meget gerne at privates brug af fyrværkeri (især knaldfyrværkeri) begrænses yderligere til et

egentlig forbud, eller i det mindste, at tidsbegrænsningen strammes yderligere, så den kun rækker

over en enkelt nat (nytårsnat). I Sikkerhedsstyrelsens udkastvil man tillade fyrværkeri hele den 31.

december og hele den 1. januar (i alt 48 timer), hvilket rækker ind over tre nætter.

DOF BirdLife forslår, at perioden afgrænses til maksimalt den 31. december kl. 15:00 til den

1. januar kl. 6:00 (i alt 15 timer).

Mh.

Knud Flensted

______________________________________________________

KNUD N. FLENSTED

Biolog, naturpolitisk rådgiver

Nature Conservation Advisor, MSc

D: (+45) 33 28 38 33 M: (+45) 21 24 22 75

[email protected]

DOF BirdLife (Dansk Ornitologisk Forening BirdLife)

Vesterbrogade 138-140 | 1620 København V | www.dof.dk | CVR 54 75 24 15

Fra:

[email protected]

(Sikkerhedsstyrelsen) <[email protected]>

Sendt:

8. november 2023 14:30

Emne:

Høring - ændring af fyrværkerilov, produktlov mv.

Til orientering:

Forslag til ændring af fyrværkeriloven, produktloven mv. sendes i høring frem til 13. december.

L 120 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Se vedhæftede materiale.

Materialet er også tilgængeligt på

https://hoeringsportalen.dk/Hearing?Authorities=Sikkerhedsstyrelsen

Venlig hilsen

Lone Hansen

Kommunikationskonsulent

Direkte: +45 33 73 20 88

Mobil: +45 25 43 16 21

E-mail:

[email protected]

Sikkerhedsstyrelsen

Esbjerg Brygge 30

6700 Esbjerg

Tlf.: +45 33 73 20 00

www.sik.dk

Denne e-mail og enhver vedhæftet fil er fortrolig. Hvis ikke du er den rette modtager, bedes du venligst omgående kontakte os og

derefter slette e-mailen og enhver vedhæftet fil. På forhånd tak.

L 120 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

From:

Sent:

To:

Subject:

Sikkerhedsstyrelsen Hovedpostkasse (SIK) <>

08-12-2023 12:36:44 (UTC +01)

3 - SIK Høringer (SIK) <[email protected]>

VS: Forbrugerombudsmandens svar på høringsbrev af 8/11-23

Venlig hilsen

Nadja Scharbau

Kundesupporter

Sikkerhedsstyrelsen

Esbjerg Brygge 30

6700 Esbjerg

+45 33 73 20 00

E-mail:

[email protected]

www.sik.dk

Du kan finde svar på mange spørgsmål på

www.sik.dk,

men du er også velkommen til at ringe til os i vores åbningstid. Læs mere om

vores Kundesupport på

www.sik.dk/kontakt.

Denne e-mail og enhver vedhæftet fil er fortrolig. Hvis ikke du er den rette modtager, bedes du venligst omgående kontakte os og

derefter slette e-mailen og enhver vedhæftet fil. På forhånd tak.

Fra:

Luise Kromann Jespersen <[email protected]>

Sendt:

8. december 2023 10:56

Til:

Sikkerhedsstyrelsen Hovedpostkasse (SIK) <[email protected]>

Emne:

Forbrugerombudsmandens svar på høringsbrev af 8/11-23

Forbrugerombudsmanden har modtaget Sikkerhedsstyrelsens høringsbrev af 8. november 2023 med

anmodning om eventuelle bemærkninger til udkast til forslag til ændring af lov om fyrværkeri og andre

pyrotekniske artikler, lov om produkter og markedsovervågning og forskellige andre love (Indskrænkning af

anvendelsesperioden for fyrværkeri, ændring af bestemmelse om sanktioner og kontrolbeføjelser m.v. på

Sikkerhedsstyrelsens område, samt ændring af Rådet for El- og Gasteknisk Sikkerhed m.v.).

Forbrugerombudsmanden har ikke bemærkninger.

Vh Luise

Med venlig hilsen

På Forbrugerombudsmandens vegne

Luise Kromann

Chefkonsulent, cand. jur., procedør

Direkte tlf.: 41715274

E-mail:[email protected]

L 120 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Carl Jacobsens Vej 35

2500 Valby

Tlf. +45 4171 5151

Se vores privatlivspolitik på

forbrugerombudsmanden.dk

L 120 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

From:

Sikkerhedsstyrelsen Hovedpostkasse (SIK) <>

Sent:

04-12-2023 11:55:48 (UTC +01)

To:

3 - SiK Jura support <[email protected]>

Subject:

VS: Høringssvar over udkast til forslag til ændring af lov om fyrværkeri m.m.

[RELEASABLE TO INTERNET TRANSMISSION]

Venlig hilsen

Heidi Raunsbæk

Kundekonsulent

Sikkerhedsstyrelsen

Esbjerg Brygge 30

6700 Esbjerg

+45 33 73 20 00

E-mail:

[email protected]

www.sik.dk

Du kan finde svar på mange spørgsmål på

www.sik.dk,

men du er også velkommen til at ringe til os i vores åbningstid. Læs mere om

vores Kundesupport på

www.sik.dk/kontakt.

Denne e-mail og enhver vedhæftet fil er fortrolig. Hvis ikke du er den rette modtager, bedes du venligst omgående kontakte os og

derefter slette e-mailen og enhver vedhæftet fil. På forhånd tak.

Fra:

VETC-LE02 Qwist, Mads Nedergård <[email protected]>

På vegne af

VETC-MYN-Veterancentret

Sendt:

4. december 2023 11:32

Til:

Sikkerhedsstyrelsen Hovedpostkasse (SIK) <[email protected]>

Emne:

Høringssvar over udkast til forslag til ændring af lov om fyrværkeri m.m. [RELEASABLE TO INTERNET

TRANSMISSION]

RELEASABLE TO INTERNET TRANSMISSION

Til Sikkerhedsstyrelsen

Det er Veterancentrets vurdering, at det vil have en gavnlig effekt at indskrænke perioden,

hvor fyrværkeri må anvendes af forbrugere. Idet netop uforudsigeligheden i høje brag volder

mange veteraner vanskeligheder. Der føres ikke opgørelser over de forskellige former for

reaktioner blandt veteraner. Veterancentret kan dog bekræfte, at nogle veteraner er særligt

påvirket af fyrværkeri. Blandt de veteraner Veterancentret har kontakt til i forbindelse med

behandling af PTSD og kompleks PTSD vurderes det, at hovedparten af klienter i varierende

grad påvirkes af fyrværkeri. Et fast element i behandlingsforløbet er, at give veteranen

værktøjer og strategier, der hjælper til at håndtere denne type situation omkring nytår. Mange

veteraner reagerer på denne årstid, og det er noget, der for fleres vedkommende er behov for

at tage vare på i terapien. Kendetegnet ved PSTD og Kompleks PTSD er, at der ses et forøget

alarmberedskab herunder forøget forskrækkelsesrespons og genoplevelser af ubehagelige

L 120 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

minder fra udsendelsen. Begge dele udfordres af pludselige høje brag.

Et tiltag, der reducerer perioden, hvor fyrværkeri må anvendes af forbrugere, vil derfor være

gavnligt for veteraner, idet der ofte er en stor uforudsigelighed forbundet med affyring på

andre tidspunkter end nytårsaften, og veteranerne har derfor ikke samme mulighed for at tage

deres forbehold, som de kan fx nytårsaften.

Det er Veterancentrets vurdering, at fyrværkeri ikke er en generel udfordring for veteraner,

men en udfordring som begrænser sig til udsatte veteraner. Veterancentret har kendskab til at

disse veteraner bliver påvirkede af fyrværkeri både før, under og efter nytår. Imidlertid skal

det bemærkes, at Veterancentrets døgntelefon ikke har oplevet et øget antal henvendelser

omkring fyrværkeri.

I 2021 udarbejdede Veterancentret i samarbejde med Sikkerhedsstyrelsen en

fyrværkerikampagne, hvor man opfordrede folk til at vise hensyn, når de brugte fyrværkeri.

Kampagnens succes og de kommentarer den fik med på vejen af veteraner og pårørende i

kampagnens facebooktråd, kan tolkes som om, at der generelt er stor opmærksomhed blandt

veteraner i forhold til at begrænse omfanget og brugen af fyrværkeri. Kampagnen opfordrede

samtidig til, at man kun brugte fyrværkeri i det tilladte tidsrum fra den 27. december til og

med den 1. januar. Kampagnen blev en stor succes på de sociale medier, hvor flere end

120.000 brugere på Facebook så kampagnen, og hvor videoen i kampagnen havde flere end

71.000 3-sekunders afspilninger og knap 8.000 afspilninger på et minut eller derover.

Derudover havde opslaget flere end 1.300 likes, og knap 6.000 interaktioner via reaktioner,

kommentarer, delinger, visninger og klik.

Med venlig hilsen

Mads Nedergård Qwist

Fuldmægtig

VETERANCENTRET

Ledelseselementet

Garnisonen 1, 4100 Ringsted

Telefon: +45 7281 9700 / Direkte +45 7216 3316

E-mail:

[email protected]

/ FIIN:

[email protected]

www.veterancentret.dk

En del af

FORSVARSMINISTERIETS PERSONALESTYRELSE

RELEASABLE TO INTERNET TRANSMISSION

L 120 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

From:

Jens Andersen (JCA) <[email protected]>

Sent:

24-11-2023 15:01:11 (UTC +01)

To:

Sikkerhedsstyrelsen Hovedpostkasse (SIK) <[email protected]>; Karin Karstens Mølhave

<[email protected]>; Nina Boye Servé <[email protected]>

Subject:

Ang. udkast til ændring af lov om fyrværkeri. EMN-10-04-000060

Til Sikkerhedsstyrelsen.

Att. Nina Boye Servé og Karin Mølhave.

Jeg fremsender hermed brev fra flere af os i fyrværkeribranchen ang. ændring af

anvendelsesperioden

for fyrværkeri (konsum), bemærkninger, bekymringer og kritik af dette forslag.

Jeg/vi håber dokumentet kan give en indsigt i de udfordringer, vi står over for i branchen,

hvis anvendelsesperioden indskrænkes yderligere. Vi har et varmt ønske om dialog,

På forhånd tak for jeres tid.

Med venlig hilsen

Jens Andersen

Scene- og Festfyrværker PYRO-00843

Sønderskovvej 34

9370 Hals.

Telefon: +45 40927055

Mail: Arbejde:

[email protected]

Privat:

[email protected]

L 120 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

NOVEMBER 2022 // WWW.FEUERWERK-VPI.DE

NYDELSE

FØLELSER

DYRE VELFÆRD

KUNST

TÆNK

FAKTA

FIKTION

SAMMENLIGNINGER

–

Lad os diskutere.

KLIMAÆNDRINGER

FYRVÆRKERI

PARTIKLER

FACINATION

L 120 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

L 120 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

FORORD

// 3

Denne folder er oprindligt lavet over det Tyske marked. Der er så vidt muligt rettet til Danske forhold, det er dog

ikke muligt med alt. Dog mener vi at de vigtige fakta, er fuldt ud sammnlignlige med det Danske marked.

God fornøjelse.

Kære læsere,

"Fyrværkeri"

– det er bare ti bogstaver. Og alligevel er det

så meget mere. Millioner af minder, meget personlige

øjeblikke og meninger er indkapslet, med kun ét ord. For

fyrværkeri er mere end lys og lyd. For nogle er det passion

og et synligt udtryk af "LIVSGLÆDE", for andre er det

levende historie, skikke og tradition. Nogle ser kultur i

professionelt festfyrværkeri, en kunstform bogstaveligt

talt på højeste niveau, mens andre foretrækker at se

skyggerne frem for lyset og kritiserer brugen og dets

bivirkninger. For alle er fyrværkeri dog én ting:

ladet med

følelser.

3-2-1-. . . hvert år starter nedtællingen igen. Nytårsaften

og fyrværkeri forbinder kontinenter, kulturer og

mennesker med deres kære. Fra d. 27 december til d. 01

januar. Nogle få dage i de mørke timer og særligt d. 31

december, er der virkelig travlt rundt omkring i verden.

Og det er nu også ganske sikkert en del af det: Hvert år, i

starten af november, begynder kritikerne at råbe op. Det

er deres ret. En del af en vigtig ytringsfrihed. Derfor hilser

vi altid diskussioner velkommen, så længe de er objektive,

retfærdige og baseret på fakta.

Denne brochure forsøger at gøre netop det. Samle fakta

om fyrværkeri. Pointen er at stille spørgsmålstegn ved

fyrværkerimyter, at objektivere "opfattet viden"

fremadrettet.

Pointen er at se fænomenet fyrværkeri i relation til alle

dets facetter, så at sige som et (klart) lysende eksempel

på baggrund af det store billede – med perspektiv for

fremtiden og bæredygtighed.

Fyrværkeri er bestemt ikke en bæredygtig foranstaltning

for at skåne miljøet. Det producerer ikke kun strålende

ansigter og atmosfæriske øjeblikke - det producerer

naturligvis også CO2, fint støv og utvivlsomt affald - i

hvert fald indtil videre. Men det er langt fra at være den

"farlige klimadræber".

De reelle trusler mod miljøet fra emissioner kommer fra

andre kilder – forankret ikke mindst i, hvad vi gør eller

ikke gør hver dag, i vores industrisamfund, som lige nu

er på vej mod transformation, men også i vores

holdning til mobilitet eller forbrug, for blot at nævne

nogle få eksempler. Kort sagt handler fyrværkeri altid

om relationer, proportionalitet og sans for proportioner.

Uanset om du er fyrværkeriven eller modstander, kan vi

love dig én ting:

Når du har læst denne brochure, vil du se fyrværkeri i et

andet lys. Vi ønsker dig spændende læsning!

Med venlig hilsen

FYRVÆRKERI"

Er mere end lys

og lyd.

THOMAS SCHREIBER

Chairman of the Association of

the Pyrotechnic Industry

(VPI)

KLAUS GOTZEN

Managing Director

Association of the Pyrotechnic

Industry

(VPI)

L 120 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

INDEHOLD

// 4

VIDEN

08-11

14-15

15-16

Fakta, Fiktion og sammenligninger.

Partikler: Påviseligt lavere tal.

-Emission

fra fyrværkeri er ubetydeligt.

Stoffer: Ingredienser er underlagt strenge krav og kontrol.

Mindre affald - mere miljøvenlig.

Dyr: Lyseffekter i stedet for høje brag.

Sikkerhed: Ulovligt fyrværkeri har ikke en chance.

Festfyrværkeri: Kunst på højeste niveau.

L 120 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

INDEHOLD

// 5

DIALOG

Spørgsmålet om

alternativerne

TAK

Konklusion

Indhold

Kildeangivelse

Forord

Brugere

Adfærds syn -

Befolkningens

opfattelse

Billed kilder /

Print og

opsætning

L 120 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

INHALT // 6

L 120 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

// 7

VIDEN

Fakta, Fiktion og

Sammenligninger.

Partikler: Påvisligt lavere tal.

08 - 11

14 - 15

15 - 16

-Udledning fra fyrværkeri er ubetydelig.

Forurenende stoffer: Ingredienser er underlagt streng kontrol.

Mindre spild - mere miljøvenligt.

Dyr: Lyseffekter i stedet for larmene lyde.

Sikkerhed: Ingen sammenligning for ulovligt fyrværkeri.

Festfyrværkeri: Kunst på højeste niveau.

L 120 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Viden

// 8

Der er emner, der ser ud til at komme ud af ingenting, men som derefter udvikler en enorm medie- og social appel.

Partikler er et af dem. Hvad enten det er diesel-dilemmaet, miljøzonerne i storbyerne eller kørselsforbud –

partikeldebatten er en langvarig problemstilling inden for registrering og genstand for kommunale og juridiske

stridigheder. Hvordan kunne det være anderledes for fyrværkeri, partikler er også forbundet med fyrværkeri.

Et forsøg på klassificering.

Fakta, Fiktion, Sammenligning

Partikler: Påviselige

lavere tal

Det ligger i forbrændingernes natur, at der kan dannes

fint støv. Det er det samme med fyrværkeri. Desværre

er der altid skøn og tal, som ikke har noget

videnskabeligt grundlag. Selv efter repræsentative

undersøgelser dokumenterede massivt lavere værdier,

som også blev officielt anerkendt af Federal

Environment Agency (UBA), fortsætter fejlagtige

finstøvværdier nogle gange. Værdierne midlertidigt

givet af UBA, som er alt for høje, er baseret på meget

grove skøn. Der er ingen anden måde at forklare, at de

reelle værdier kun udgør 50 procent af de nævnte.

"Med de differentierede

måledata leveret af VPI-

værdierne - som UBA ikke

tidligere havde modtaget - for

fyrværkeri i løbet af året og

nytårsaften samt de

eksperimentelt fastlagte

emissionsfaktorer, er de

beregnede emissioner lavere

end tidligere. Denne mængde

svarer bl.a. næsten én procent

af den samlede mængde fint

støv frigivet i Tyskland.

kilde: Federal Environment Agency (UBA),

Baggrundspapir "When the air is for cutting" 1

L 120 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Viden

•

Partikler kan være af naturlig

HVAD ER PARTIKLER? - I VIRKELIGHEDEN.

Støv er faste partikler i udeluften, som ikke straks synker til

jorden, men forbliver i luften i en vis periode. Støvpartikler er

opdelt i forskellige klasser efter deres størrelse:

•

Partikler (det såkaldte "PM10") refererer til partikler med

en diameter på mindre end 10 mikrometer (µm).

• En del af disse partikler har en diameter, der er mindre

end 2,5 mikron (PM2,5 ). Dette omfatter også de ultrafine

partikler (< 0,1 µm).

oprindelse eller produceret af

menneskelig aktivitet (såkaldte

menneskeskabte emissioner). Hvis

støvpartiklerne kommer direkte fra

kilden (f.eks. i en

forbrændingsproces), omtales dette

som primære partikler.2

• Man taler om sekundære partikler,

når der er tale om partikler, som ved

komplekse kemiske reaktioner i

atmosfæren først dannes af

gasformige stoffer som svovl- og

nitrogenoxider, opstår ammonium

eller kulbrinter.3

• Naturlige kilder til partikler er

emissioner fra vulkaner og have,

jorderosion, skovbrande eller visse

biogene aerosoler, såsom vira,

bakterie- og svampesporer.2

•

Størstedelen af de menneskeskabte

emissioner af fint støv kommer fra

forbrændingsprocesser - herunder

trafik-, varme- og

produktionsprocesser i industri,

byggeri og landbrug.

•

I mindre grad er handel, cigaretter

og grill eller endda fyrværkeri

ansvarlige for støvemissioner.4

L 120 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Viden

// 10

FINSTØV ER IKKE DET SAMME

Forbrændingsresterne fra fyrværkeri opfører sig fuldstændigt

anderledes end fx fint støv, der produceres i vejtrafikken.

Kondensater og salte (f.eks. kaliumcarbonat, kaliumsulfat)

produceret af fyrværkeri er hydrofile. Det betyder, at denne

type fint støv forsvinder fra luften i løbet af få timer.

Vandattraktionen sikrer også, at disse partikler, hvis de ved

et uheld inhaleres, så bliver bedre udskilt af kroppen.5

MÆNGDE FINSTØV

Hvor mange partikler producerer fyrværkeri i Tyskland

hvert år? Foreningen for den pyrotekniske industri (VPI)

ønskede at vide det præcist og bestilte et uafhængigt institut

til at foretage en undersøgelse. I videnskabelige målinger i

slutningen af 2019 blev det fastslået, at der i modsætning

til tidligere oplysninger fra det føderale miljøagentur ikke

akkumuleres omkring 5.000 tons fint støv, men kun

2.050 tons (heraf 1.477 tons ("PM10") nytårsaften).

Oprettet af Federal Environment Agency med

data fra forbundsstaternes og den føderale

regerings målenetværk. På grund af den

vidtrækkende betragtning er fortolkning det

ikke tilladt.

stater

GENNEMSNITLIG FINDPARTIKEL KONCENTRATION ETIME (PM10 )

01.01.2020/1 Uhr MEZ

01.01.2020/8 Uhr MEZ

01.01.2019/1 Uhr MEZ

01.01.2019/8 Uhr MEZ

Det svarer i størrelsesordnen til knapt:

af den samlede partikeludledning i Tyskland.

0,7 %

BELASTNINGSPERIODER:

Hvad har Festfyrværkeri og nytårsfyrværkeri til fælles:

Udledningen for begge arter er stærkt begrænset. Mens emissionerne fra

store

fyrværkeriarrangementer

lokalt

meget

begrænsede,

nytårsfyrværkeriet meget tidsbegrænset. Fordi: Nytårsaften er kun én gang

om året. I modsætning til fint støv forårsaget af industri eller trafik - f.eks.

udstødningsgasser, dæk- og bremseafslidning - fin støvforurening fra

fyrværkeri opstår på få timer. På grund af disse fine støvers vandbindende

RELATION, SAMMENLIGNINGSVÆRDIER

Samlet mængde partikler i Tyskland 2018:

207.000 metriske tons

nytårsfyrværkeri:

omkring 1.400 tons, (0,7%)

Andet

fyrværkeri: 126,5 kg

Industri: I

2018 var udledning fra industrielle processer i Tyskland

omkring 96.000 tons, den største kilde til partikler.

Vejtrafik:

Ifølge en

undersøgelse i 2018 blev godt 19 % af partiklerne genereret alene i

vejtrafikken (biludstødning, bilafskrabning og andre). Det var 39.100 tons.

Udstødningspartikler fra forbrændingsmotorer står for 4 procent og slid

fra dæk, bremser og vejbelægninger for 10 procent, resten kommer fra

(hygroskopiske) egenskaber er den kortvarige eksponering hurtigt

forskellige uspecificerede kilder. Alene 12 millioner dæk "forvandles" til

overstået, fordi partiklerne er bundet af luftfugtigheden. "Røgen" er som

fint støv hvert år på grund af slid.11

regel forsvundet ved nytårsmorgen. Det fine støv, som trafikken forårsager,

uafbrudt.5

I øvrigt: Partikelværdierne i Tyskland og deres daglige ændringer, er også

afhængigt af vejret, det tydeligt synligt i en interaktiv grafik fra UBA. Her

kan du også se, hvor hurtigt det fine støv forårsages af fyrværkeri - nogle

gange efter blot et par timer - forsvinder "fra radaren" igen7: http://

gis.uba.de/website/silvester/

■

Industri

forurener derimod luften dag efter dag - 365 dage om året, 24 timer

■

Samlet mængde

207,000

Tons

96,000

Tons

Vejtrafik

39,1 00

Tons

■

Fyrværkeri

1,400 Tons

MÆNGDE FINSTØV I TYSKLAND/ÅR (STATUS 2018)

L 120 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Viden

GRILLNING

En undersøgelse af kommerciel grill i cateringbranchen viser,

at dampene fra grillen primært er forårsaget af ulmende

fedtbrande. Målingerne tyder på, at man kan forvente årlige

forureningsmængder på 400-500 kg fine og meget fine

partikler på et aktivt grillareal på 0,5 kvadratmeter. Men der er

ikke kun gastronomiens professionelle "grillmestre". Ifølge de

seneste skøn må det antages, at der hvert år finder omkring 70

millioner private grilleftermiddage og -aftener sted. Selvom

kun to tredjedele af dem blev fyret med trækul (med et aktivt

grillareal på 0,25 kvadratmeter og maksimalt en fjerdedel af

tiden i forhold til kommerciel grillning) ville man nå frem til

interessante tal. Dette ville følgelig betyde en årlig

eksponering for skadelige fine partikler på ikke mindre end

CA.

SØREJSE

Krydstogtskibet "Harmony of the Seas" brænder omkring 150 tons

brændstof af (tung olie) om dagen og udleder omkring 5 tons nitrogenoxider og

450 kg partikler.14 I 2019 var der omkring 330 krydstogtskibe (med mere end 2.000

passagerer) til søs på verdensplan Tour.15 I øvrigt: Selv ved kajen i havnen, bliver

motorerne ved med at køre. Det betyder, at disse skibe alene udleder mindst 82.000

tons fint støv på verdensplan hvert år. Ifølge NABU (2012) udleder et krydstogtskib

lige så meget fint støv om dagen som 1 million biler - og så meget CO2 som 376

millioner biler.16

RYGNING

Baden-Württembergs sundhedsminister Manfred Lu-cha (De Grønne)

opfordrede til proportionalitet i partikeldebatten. "Jeg er ikke en, der sammenligner

æbler med appelsiner, men ærlighed i partikeldebatten inkluderer også: En cigaret

frigiver mere partikler end en times dieseldrift uden en katalysator." Mindst årligt

73,8

Milliarder

totalt

røgede

cigarette

alene i Tyskland (salgstal 2020, statista.com), med en maksimalt tilladt udvikling

af fint støv på ti milligram fint støv pr. cigaret (specifikation i henhold til EU-

forordningen, 2004), betyder det en årlig udledning på

7,000

Tons

Geben Sie einen

Titel

über den Werten ein. Dieser wird zur Überschrift des

Kreisdiagramms selbst werden, also sollte er aussagekräftig sein.

738

Tons

3,34%

2,6%

partikler.

I gennemsnit.

Geben Sie hier einen

aussagekräftigen Titel ein...

■

Spildevand

CA.

Heraf tegner små brændefyringsanlæg sig for den største andel af

fint støvemission med 18.600 tons. I Tyskland overstiger denne

mængde nu endda udstødningsemissionerne fra lastbiler og

personbiler (ca. 7.300 t PM10). Dette skyldes primært den

konstante faldende diesel sodemission

Zurück

motortransport.

fra

For selv mindre partikler (PM2,5), er udledningen fra alle små

fyringsanlæg (olie, gas, kul og træ) omkring 19.500 tons. Også her

tegner små brændefyringsanlæg sig for den største andel af

partikelemissionerne med 17.600 tons.13

20,600

Tons

■

Private husstande/

■

Energi branchen

2019 in Deutschland von

småforbrugere

Statista.com

11,94%

59,63%

Weiter

19,01%

Traffik

Industri/

Landbrug

PARTIKELUDLEDNINGSDEL 2019/TYSKLAND FRA

STATISTA.COM

L 120 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Viden

// 12

CO2-udledningen ved fyrværkeri

er ekstremt lille

Fyrværkeri er en klimadræber – det hævdes jævnligt. Når

nytårsaften nærmer sig, kan man være næsten sikker på, at

de klimaskader, fyrværkeri forårsager på grund af CO2-

udledning, bliver et problem. Men hvor meget CO2 er

afbrændingen af fyrværkeri egentlig ansvarlig for?

Det ville Foreningen for Pyroteknisk Industri vide - og

iværksatte en videnskabelig undersøgelse. Resultaterne af

undersøgelsen blev ikke kun anerkendt af det føderale

miljøagentur, de taler også for sig selv:

"Carbondioxid (CO2) - Ifølge skøn fra det føderale miljøagentur er

emissioner fra fyrværkeri af mindre betydning." Kilde: UBA, rapport

"Når luften er god til at skære", S.8 1

MENNESKER

Kuldioxid (CO2)-Ifølge skøn fra det føderale miljøagentur er emissioner

fra fyrværkeri af mindre betydning. Med en emissionsfaktor på 0,156

tons fossil CO2 /t NEM (NEM = den såkaldte netto eksplosive masse)

resulterer der udledninger på omkring 1.150 t CO2. Dette er en andel af

Baseret på tal fra

SERI Institute for Sustainability Research i

Østrig, er

CO2 balancen

på en grillaften med otte personer

(Dog

inklusive den

grillede mad, som står for hovedparten) faktisk på enorme

44 kg

Batte

Feue rie-

rwer

500

564x 4,029x

I DK tal.

Grillen bliver fyret op omkring 70 millioner gange i Tyskland i

sommermånederne. De resulterende CO2-emissioner udgør næsten en

halv milliard kilogram. Selv med en familie, der kun steger deres kød

udendørs fem gange om året, svarer det resulterende CO2-fodaftryk til en

biltur fra Hamborg til Flensborg.

STØRRE BEGIVENHEDER EKSEMPEL ZÜRI-FÄSCHT (SCHWEIZ)

Til den årlige tre-dages "Züri-Fäscht" er der en omfattende undersøgelse af

klimabalancen for denne begivenhed. Grafikken taler for sig selv.

0.00013%

af de årlige tyske drivhusgasudledninger.1

Undersøgelsen fandt: Et fyrværkeri med 666 g NEM udsender

ca. 104 g CO2 fra fossile kilder. Til sammenligning:

En VW Golf (1,0l TSI OPF, 90 hk) udleder 104 g CO2 pr.

km fra fossile kilder. Kører du en af disse? Golf, for eksempel fra

Bonn til Berlin (600 km)

Der udledes 62,4 kg CO2. Det svarer til afbrændingen af

5.714 nytårsraketter (NEM pr. raket = 70 g).

NEXTCo2e-

Gods

transport

■

Andet

1,8%

Fyrværkeri

Forbrugsvarer

■

Bortskaffelse af affald

0,2%

Drikkevarer

Ankomst og afgang

Festivalgæster

Mad

RELATION OG SAMMENLIGNINGSVÆRDIER

Årlige CO2-emissioner i Tyskland:

810.000.000 tons (2019)

Heraf på vejen: 155,8 millioner tons

Med nytårsfyrværkeri: 1.150 t CO2 fra fossile kilder.6

Industri: 2019 drivhusgasemissioner forårsaget af

industri i Tyskland var 187.000.000 tons.

Cologne Lights: Ifølge producenten "Weco":

fyrværkeriet (4,7 tons brutto) på "Cologne Lights"

producerer omkring 42 kg CO2.

Privat grill: Tyskland som helhed:

ca. 500.000 t CO2

42%

40%

Weiter

O2E-EMISSIONER FRA ZÜRI FÄSCHTS (MYCLIMAT)

L 120 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Viden

// 13

Forurenende stoffer: ingredienser er

underlagt strenge krav

Fyrværkeri frigiver giftstoffer til miljøet, der er sundhedsskadelige.

Dette bliver gentagne gange brugt som et påstået argument mod

fyrværkeri. En myte?

FORBRÆNDINGSPRODUKTERNES ART OG FARE:

I modsætning til påstanden om, at giftige stoffer som bly eller arsen

bruges i fyrværkeriprodukter, har sådanne stoffer ikke været tilladt i

pyroteknik i Europæiske produkter i årtier. Fyrværkeri til det

europæiske marked, især til det endnu strengere tyske marked, er

underlagt strenge krav, også og især med hensyn til ingredienserne.

Forbud mod miljø- og sundhedsfarlige stoffer i fyrværkeri er reguleret

på EU-niveau og af den føderale regering. Relevante specifikationer

omfatter REACH og DIN-standardserien EN 15947.

Hovedkomponenten i den pyrotekniske blanding er det "klassiske"

sorte pulver. Den består af kaliumnitrat, trækul (kulstof) og svovl.

Farvesalte (f.eks. natriumoxalat, strontiumcarbonat) anvendes i

effekterne. Ud over disse kemikalier anvendes mange andre stoffer,

især naturlige stoffer. Disse omfatter organiske brændstoffer og

bindemidler (rødt gummi, dextrin, PVB, forskellige harpikser osv.),

metalliske brændstoffer.

Sortkrudt

Kalium Nitrat

Trækul

Svovl

"Fyrværkeri for det Europæiske

marked, er underlagt strenge krav,

også og især med hensyn til

ingredienserne.“

L 120 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Viden

// 14

Mindre affald – mere miljømæssigt

kompatibilitet

Fyrværkeri producerer ligesom mange andre ting affald. Men skrald er

ikke altid skrald og skal ses i det forhold.

Fyrværkeriaffald er ikke forurenet med skadelige stoffer. Den

pyrotekniske industri forsøger at forbyde alle plastdele fra

fyrværkeri.

MÆNGDE AF SKRALD:

I de fem største tyske byer (Berlin, Hamborg, München, Köln og

Frankfurt am Main) indsamler renovationsvæsenet omkring 200

tons nytårsaffald nytårsdag. Der er ingen tvivl: Mængden af

dette affald er betydelig på én dag – men det er kun et spørgsmål

om én dag. Til sammenligning: Hvert år genereres der omkring

400 millioner tons affald i Tyskland.27 Samtidig er det vanskeligt

at indsamle konkrete tal på mængden af rent fyrværkeriaffald, da

dette ikke registreres særskilt fra det øvrige NytÅrets spild

(flasker, festartikler osv.). .

Hvis man ser på, hvor meget (plastik)affald, der genereres i løbet af

året ved arrangementer, festivaler, byfester osv., altså alle

arrangementer, som mange mennesker deltager i og også

forbruger, bliver mængden af affald, der genereres nytårsaften, sat i

perspektiv . Selvfølgelig skal alt affald, især plastik, undgås.

HVAD ER FYRVÆRKERI LAVET AF?

Fyrværkeri består normalt hovedsageligt af papir og pap og - selvfølgelig -

pyrotekniske sammensætninger, "pulveret". Nogle gange tilsættes små

mængder træ eller tråd. Der er dog også fyrværkeri, hvori der (i øjeblikket

stadig) skal installeres plastdele, normalt af sikkerhedsmæssige årsager.

Emballering i plastikposer eller blistere spiller også en rolle. Disse kan dog

bortskaffes via affaldssystemerne og genanvendes. Ellers er adskilte huse

(pap), døde batterier (pap og ler), rester af effektbomber (mineraler),

raketstyrestænger (træ) og "nedfaldet", altså det, der falder ned fra himlen -

såsom papir/pap, mineral, aske.

VPI-medlemmer har længe

været fortaler for miljøvenlige

alternativer til de originale

PVC-covers. Disse

siden

2012

udskiftet med

foldekasser lavet af

miljøvenlig pap,

til alle

fyrværkeri batterier.

Siden 2017 har

medlemsvirksomheder af VPI

kun brugt de mere miljøvenlige

voks- eller tinvarianter i stedet

for den "klassiske" blystøbning.

Undgåelse og udvikling

består siden 2013 kun af plantefibre

og naturlig stivelse.

Der findes allerede fyrværkeriprodukter, hvis

materialer er 100 procent genanvendelige.

Pyromould-batterier f.eks.

For år tilbage gik medlemmerne af VPI ud på vejen til

transformation og bæredygtighed. En ændring i produktionen

af fyrværkeriartikler har fundet sted i lang tid og kontinuerligt.

Plastdele udskiftes med nedbrydelige alternativer, f.eks.

raketspidser eller heksehyl hvor og når det er muligt.

Hylebatterier med flere hundrede plastikfløjter vil i fremtiden

ikke længere være at finde på det tyske marked. Ligeledes

forsvinder mere og mere plastikemballage fra sortimentet. Flere

og flere sortimenter eller raketposer bliver erstattet af papkasser.

Siden 2014 har den plastikemballage, som tidligere var almindelig

i batterifyrværkeri, ikke længere været tilgængelig.

L 120 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Viden

// 15

RELATIONER OG SAMMENLIGNING

På hovedweekenden af karnevalet i Köln genereres mere end 370

tons affald.28 Ved den årlige "Wacken Open Air" skal omkring

450 tons besøgendes affald bortskaffes af arrangøren.29

Rygning: Det anslås, at rygning forårsager mere end 2 millioner

tons fast affald, 300.000 tons nikotinholdigt affald og omkring

200.000 tons kemisk affald hvert år på verdensplan. Omkring 73,8

milliarder cigaretter blev røget i Tyskland i 2020.30

Dyr:

Lysffekter

i stedet for

knaldene lyde

Det er ubestridt, at mange dyr ikke føler sig trygge ved fyrværkeri. Men

hvor stor er stressen egentlig? Hvilken indflydelse har det? De ofte nævnte

fugle, der falder døde ned fra himlen, ser ud til at være trukket ud af den

blå luft. Der er ingen tvivl om, at indespærrede dyr kommer til skade som

følge af ulykker, når de forsøger at flygte - men det forbliver et

enkeltstående tilfælde.

old

new

Omkring

Raketspidshætter udskiftes med et nyt materiale

fremstillet af papir og plantefibre.

2023

Kæledyr

Der er bestemt forskelle her, hvert dyr reagerer forskelligt på

fyrværkeri. Der er også forskadede dyr, der udviser tilsvarende

stærke reaktioner på høje stimuli. Men: Et veltrænet dyr behøver

ikke nødvendigvis at reagere på fyrværkeri. Forebyggende

træning og spontane modforanstaltninger kan understøtte

dyrenes støjtolerance. Det gælder ikke kun fyrværkeri, men også

andre støjkilder som tordenvejr, cykelklokker og horn.

Servicehunde, jagthunde og selskabshunde beviser, hvor godt

passende træning kan hjælpe.

DYRELIV

De fleste vilde dyr er byttedyr. Fyrværkerimodstandere

hævder nogle gange, at disse dyr er så forskrækkede

nytårsaften, og at deres flugtrefleks udløses permanent,

Nye

Gamle

Beskyttelseshætter til sikringer er fuldstændigt

udskiftet med et miljøvenligt alternativ lavet af 100

procent affaldspapir.

fløjtebatterier med et højt

plastindhold.

2020

afkald på import af

Allerede i dag tilbydes

stille fyrværkeri batterier også -

disse omfatter springvand og

komet batterier.

L 120 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Viden

// 16

vejtrafikken.33

at de dør af udmattelse f.eks. Der er ingen beviser for disse

udsagn. Der findes ikke flere kadavere i skovene og engene i

byerne efter nytårsaften, og jægere eller skovbrugere kan

heller ikke støtte denne beretning.31 Selvom det kan ske i

ekstreme enkelttilfælde, ser det ud til at være en undtagelse.

RELATION OG SAMMENLIGNINGSVÆRDIER

Katte: Ifølge en amerikansk undersøgelse dræbes mellem 1,4 og

3,7 milliarder fugle og mellem 6,9 og 20,7 milliarder små

pattedyr af katte hvert år. Ifølge skøn dræbes omkring 200

millioner fugle af katte i Tyskland hvert år.32 Trafik: Et

forskerhold fra Portugal og Storbritannien offentliggjorde i

2020 en analyse i tidsskriftet "Grænser i økologi og miljø",

ifølge hvilken omkring 194 mio. fugle og 29 millioner pattedyr

bliver dræbt af katte

hvert år i hele Europa.

Statistisk set dør et rådyr hver anden kilometer og en vildkat

hver tredje kilometer på de tyske veje hvert år.

Lydtryks begrænsning

på

nytårsfyrværkeri

Alt

fyrværkeri er reguleret ved lov her i landet. Alle emner i kategori

F2 må ikke overstige 120 db(AI) ved otte meter. Godkendt fyrværkeri

overholder denne grænse eller er endnu mere støjsvag.

• Industrien har også produceret fyrværkeri med lavt støjniveau i

årtier.

• Produkterne vægter lysende frem for knaldeffekter.

• Derudover: Hensynet er vigtigt, både over for dyreverdenen og over

for medmennesker

Sikkerhed: Ingen chance for ulovligt

fyrværkeri

Det var bestemt et afgørende spørgsmål i fyrværkeriforbuddet i 2020/21.

Antagelsen var, at der kunne være for mange "fyrværkeriofre" på hospitalerne

nytårsaften, som så kunne spærre intensivafdelingerne. Hvor ønskeligt dette

end ville være, er der desværre stadig ingen klar og pålidelig statistisk analyse

om dette emne. Hvert år er der en ophobning af indsatser fra

redningsberedskabet og brandvæsenet nytårsaften. Der er også uheld med

fyrværkeri. Hovedårsagen til de øgede udrykninger nytårsaften er

sandsynligvis alkoholmisbrug. Fald, slagsmål, skæreskader og i sidste ende

også ulykker forårsaget af forkert håndtering af fyrværkeri skyldes for det

meste alkohol.

Ulykker og misbrug

•

Fyrværkeri godkendt til det tyske marked giver den størst

Der er tre hovedårsager til fyrværkeriskader:

▶

Ulovligt fyrværkeri

▶

Alkohol indtagelse

▶

Forkert brug af fyrværkeri

Den tredje årsag er et vigtigt punkt i hjertet af VPI. Information og

oplysning skal flyttes meget mere i fokus her. Derfor har VPI

gentagne gange lanceret sin egen informationskampagne, senest i

2019.

mulige grad af sikkerhed. Som en del af deres godkendelse af

Federal Office for Materials Research and Testing (BAM) eller

sammenlignelige organer i EU, kontrolleres de for

uskadelighed.

• Kravene til proceduren omfatter overholdelse af det

maksimale

lydtryk

på 120 db(AI) og begrænsningerne af den

eksplosive kraft.

• Ifølge Vivantes, en kommunal hospitalsoperatør, skyldes kun

omkring 5 % af alle hospitalsbesøg nytårsaften fyrværkeri.

• Præsidenten for det tyske hospitalsselskab, Dr. Gerald Gass

påpegede, at personer, der er såret af nytårsfyrværkeri, normalt

ikke tegner sig for det høje antal akutte indlæggelser, men

snarere dem, der drikker for meget alkohol og derefter

kommer i skænderier eller på anden måde kommer til

skade

dem selv.

• Det bayerske delstatsparlament svarede på en skriftlig

henvendelse (trykt papir 18/6877) om, hvor mange mennesker,

der var blevet såret af fyrværkeri nytårsaften 2019/2020, og

sagde, at kun 25 mennesker i hele Bayern blev såret af

fyrværkeri. I München var det kun én person.

• Sammenslutningen af tyske kriminalefterforskere i Sachsen

er imod et forbud mod salg af nytårsfyrværkeri. I 2020 blev

importen af ulovligt fyrværkeri fra andre europæiske lande

noteret med bekymring. I nogle nabolande er kategori F3

pyrotekniske artikler frit tilgængelige til salg. Denne type

fyrværkeri kræver en tilladelse eller

certifikat

Danmark.

Forkert håndtering udgør en alvorlig risiko for personskade. Et

salgsforbud i

Danmark

kan øge antallet af ulovligt og farligere

fyrværkeri og dermed skadernes alvor.

L 120 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Viden

// 17

Festfyrværkeri: Kunst på højeste

niveau

Festfyrværkeri trækker ofte meget opmærksomhed.

En hel del seere ser det - bogstaveligt talt - som en

kunstform på højeste niveau, med koreografi, musik og

showeffekter. Men ikke alt, der ser gigantisk ud, skal have

gigantiske påvirkninger på klimaet og miljøet.

I Tyskland og Europa har fyrværkeri været en integreret del af

vores tradition i århundreder, som i Kina endda går over 1.000 år

tilbage. Festfyrværkeri er ofte det symbolske udråbstegn, den store

finale, uanset om det er på nationale helligdage, folkefester eller

store sportsbegivenheder rundt om i verden. "Cologne Lights",

"Constance Lake Night Festival" eller den internationalt anerkendte

fyrværkerikonkurrence i Hannover byder hvert år velkommen til

hundredtusindvis af besøgende, som er fascineret af det

spektakulære fyrværkeri.

I stigende grad er stort fyrværkeri dog også genstand for kritik.

Men hvor høj er CO2-udledningen af et gennemsnitligt stort

fyrværkeri? Faktisk er andelen forårsaget af fyrværkeri ubetydelig,

som det føderale miljøagentur jævnligt har bekræftet i

publikationer siden 2019. Festfyrværkeri som "Köln-lys" eller

"Rhinen i flammer" producerer kun omkring 42 kg CO2. Dette

svarer nogenlunde til en gennemsnitlig biltankfyldning.

Medlemsvirksomhederne i VPI, som er engageret i det store fyrværkeri,

planlægger også at beregne og kompensere deres årlige CO2-fodaftryk.

Den i forvejen lave andel af CO2-udledningen fra stort professionelt

fyrværkeri vil blive kompenseret 100 procent inden for en overskuelig

fremtid.

Partikler, det andet emne, der ofte forbindes med fyrværkeri, er ikke

klimarelevant i modsætning til CO2. Derudover er fint støv fra stort

fyrværkeri lokal

udledning

– og i ekstremt lille omfang. I 2018 for

eksempel i Tyskland

var der

over:

udledte partikler. Ifølge de seneste målinger er der derimod højst

et gennemsnitligt byfestfyrværkeri

207,000,000 kg

25 kg partikler.

Partiklerne frigives i store højder og kan ophobes der og spredes hurtigt

med vinden. Det føderale miljøagentur (UBA) bekræfter, at fyrværkeri i

høj højde kun har en mindre indvirkning på emissioner af fint støv fra

jorden.

Disse fine støvpartikler fra fyrværkeri er også vandopløselige eller

vandtiltrækkende. Efter fyrværkeriet er brændt ud, forsvinder det hurtigt

fra luften igen. Derfor kan den fine støvforurening fra fyrværkeri ikke

sidestilles med det uopløselige fine støv fra sod og slidpartikler fra motor-

og erhvervskøretøjer. Brugen af professionelt fyrværkeri er strengt

reguleret ved lov i Danmark. Den gældende retstilstand tjener også i

særdeleshed til at beskytte miljøet og dyrene.

L 120 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

INHALT // 18

L 120 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

// 19

DIALOG

SPØRGSMÅLET OM

ALTERNATIVER

Brugere

Adfærds syn -

Befolkningens

opfattelse

L 120 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

DIALOG

// 20

SPØRGSMÅLET OM ALTERNATIVER

Nytårsaften uden privat fyrværkeri – hvad nu hvis?

"KUN FYRVÆRKI AF PROFESSIONELLE -

CENTRALT I HVER BY"

DRONE OG LASER SHOW

Uden tvivl – et lasershow kan være smukt, ligesom et droneshow kan

imponere. Ingen af dem vil dog kunne svare til fyrværkeri. De berømte

Pæoner og Crysanthemums, som ikke kan sammenlignes, sender deres

hilsener. Laser- eller droneshows er i øvrigt alt andet end miljøvenlige

alternativer. Lasershows kræver meget energi og en stor logistisk

indsats. I forhold til droneshows har fremstillingen af selve dronerne,

men især

batterierne,

ikke den bedste miljørekord. Her bliver der

virkelig brugt giftige stoffer og som bekendt bliver de materialer, der

kræves til batterier, nogle gange

udvundet

under prekære

omstændigheder.

Festfyrværkeri kun affyret af fagfolk - og kun centralt? Centralt stort

fyrværkeri er en god idé, men den praktiske gennemførelse har flere

hager, når man tænker på, at der er omkring 11.000 lokalsamfund i

Tyskland. Der er mange uddannede pyroteknikere i Tyskland, men på

ingen måde kan de alle udføre denne form for arbejde. I de fleste tilfælde

burde der ikke være nok

udstyr,

tændingsteknologi eller ansatte til at

antænde

så mange festfyrværkerier.

Og: Hvad laver folk, der ikke bor i

centrum af en større by? Når alt kommer til alt, hvem har lyst til at forlade

den private nytårsaften i god tid før midnat for at køre på tværs af byen

(og tilbage) for at se et 15-minutters fyrværkeri? For slet ikke at tale om

den koncentrerede trafikmængde og de dermed forbundne miljømæssige

konsekvenser, parkeringskaoset og den høje sandsynlighed for

spritkørsel. Også

almindlige

folk vil bare gerne

skyde af

og nyde deres

eget fyrværkeri. At tænde selvbestemt er noget helt andet end at se et

show.

Laser- eller droneshows er

alt andet end miljøvenlige

alternativer. Lasershows kræver

meget energi og høj

logistisk indsats.

L 120 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Brugere

// 21

Hans eller hendes synspunkt -

Den offentlige mening.

Andelen af personer, der har købt fyrværkeri inden for de seneste

fem år, som har kæledyr, er ifølge undersøgelsen højere end

andelen af mennesker uden kæledyr. 77 % af de adspurgte var

enige i udsagnet "dyr stresses ofte eller hyppigt, men lider ikke

For at få en repræsentativ mening om dette emne, har VPI-

permanent skade". 50 % er af den opfattelse, at dyr overlever

medlemsvirksomheden "Röder Feuerwerk" bestilt en tilsvarende

nytårsfyrværkeri "oftere" eller endda "ofte" helt uskadt. Meninger

undersøgelse fra det uafhængige opinionsforskningsinstitut

fra kæledyrsejere og mennesker uden kæledyr adskiller sig ikke fra

Forsa.36 Forsa er meget opmærksom på spørgsmålstypen. Der er

hinanden her. I alt 84 % af undersøgelsens deltagere er kæledyrsejere, 78 %

ingen ledende spørgsmål her. Fra 21. april til 6. maj 2021 er

af dem er klar til en nytårsaften med fyrværkeri.

borgere mellem 18 og 69 år blevet undersøgt på landsplan om

emnerne forbud mod fyrværkeri, partikler, dyrevelfærd og

miljøbeskyttelse.

Resultat:

90 % af borgerne ser klart nytårsfyrværkeri som en

tradition, og 80 % vil gerne have, at privat nytårsfyrværkeri

fortsat er tilladt, hvoraf lidt over halvdelen går ind for små

restriktioner såsom forbudte zoner og mindre larmene

fyrværkeri. De fyrværkerifri zoner, der er opsat i indre byer i de

senere år og de restriktioner, der allerede er ved lov, tager

alligevel højde for dette (intet fyrværkeri i nærheden af

alderdomshjem, hospitaler, volumenbegrænsning mv.).

Undersøgelserne kan fortælle meget og sætte ord på

det. Men hvordan ser tyske borgere på emnet

fyrværkeri? Det har en undersøgelse fra

opinionsforskningsinstituttet Forsa vist.

77%

..af de adspurgte er enige i udsagnet: "Dyr

stresses oftere eller hyppigere i kort tid, men

lider ikke permanent skade".

50%

...er af den opfattelse, at dyr "oftere"

eller endda "hyppigt" overlever

nytårsfyrværkeri helt uskadt.

90%

...af

borgere ser klart nytårsfyrværkeri som en tradition.

Insgesamt

80%

...vil gerne have, at privat nytårsfyrværkeri forbliver

tilladt, hvor lidt over halvdelen går ind for små

restriktioner såsom no-go-zoner og mindre ekstremt

højt fyrværkeri.

84%

..af undersøgelsens deltagere er kæledyrsejere, hvoraf:

78%

...er klar til en nytårsaften med fyrværkeri.

L 120 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

INHALT // 22

L 120 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

// 23

TAK

KONKLUSION

REFERENCER

Kildeoplysninger/

Layout

L 120 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

TAK

// 24

KONKLUSION

Ligesom alt, hvad folk gør kulturelt og i stor skala, har

fyrværkeri også en indvirkning på miljøet. Den diskussion,

der har udviklet sig om dette emne i de senere år, er vigtig og

korrekt. Hvis denne diskussion føres objektivt og

videnskabeligt, skal den kun hilses velkommen, da den også

bidrager til at undersøge og stille spørgsmålstegn ved vores

daglige forbrugeradfærd.

Dit arbejde er ikke en "klimamorder". Fyrværkeri er også mere end

videnskab og teknologi. Fyrværkeri er følelser, livsglæde, kunst og

tradition. Der er millioner af meninger, oplevelser og meget personlige

øjeblikke.

Tak fordi du tog dig tid til at læse denne brochure.

Din sammenslutning af den pyrotekniske

"Fyrværkeriet er den mest perfekte form for kunst,

industri.

fordi billedet på sit højdepunkt, øjeblikket for dets

højeste perfektion, bliver trukket tilbage fra seeren"

Theodor W. Adorno, Philosoph

"Fordi dette øjeblik kommer aldrig tilbage.

Lad os leve som fyrværkeriet!“

Wincent Weiss, Sänger

L 120 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

L 120 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

TAK

// 26

Kildeoversigt:

Umweltbundesamt,

Autoren Ute Dauert, Wolfgang Straff, Holger Gerwig, Thomas Myck, David Kuntze, Wenn die Luft „zum Schneiden“ ist, aufgerufen am 29.9.2021,

URL:

https://www.umweltbundesamt.de/sites/default/files/medien/1410/publikationen/2020_hgp_wenn_die_luft_zum_schneiden_ist_bf_0.pdf,

S. 7

Umweltbundesamt, aufgerufen am 29.9.2021, URL:

https://www.umweltbundesamt.de/daten/luft/feinstaub-belastung#feinstaubkonzentrationen-in-deutschland

Antwort des bay. Landtages auf die Anfrage der Abgeordneten Katharina Schulze, „Bündnis 90/Die Grünen“, an den bay. Landtag vom 8.1.2020. Abgerufen am 29.9.2021

URL:

http://www1.bayern.landtag.de/www/ElanTextAblage_WP18/Drucksachen/Schriftliche%20Anfragen/18_0006877.pdf

Umweltbundesamt, veröffentlicht am 03.07.2020, aufgerufen am 09.03.2021:

https://www.umweltbundesamt.de/daten/luft/luftschadstoff-emissionen-in-deutschland/emission-von-

feinstaub-der-partikelgroesse-pm10#was-ist-feinstaub

VPI, Feinstaub ist nicht gleich Feinstaub, aufgerufen am 10.03.2021, URL:

https://www.feuerwerk-vpi.de/fileadmin/Dokumente/Dokumente/Download/Verb-Positionen_20200814/20200806_

VPI-Verbandsposition_Schaedlichkeit_Feinstaub_neu.pdf

VPI (Verband der pyrotechnischen Industrie, aufgerufen am 29.09.2021) URL:

https://www.feuerwerk-vpi.de/fileadmin/bilder/News-VPI/VPI-Pol-Newsletter_Ausgabe_1-2020_komp.pdf

Umweltbundesamt, Interaktive Karte Feinstaubmessung zum Jahreswechsel, aufgerufen am 04.10.2021, URL:

http://gis.uba.de/website/silvester/

Statista GmbH, 13.07.2020, aufgerufen am 10.03.2021, URL:

https://de.statista.com/statistik/daten/studie/1090854/umfrage/feinstaub-emissionen-in-deutschland/#:~:text=Im%20Jahr%20

2018%20wurden%20hierzulande,Durchmesser%20von%20maximal%2010%20Mikrometer.

Statista GmbH, aufgerufen am 27.5.2021, URL:

https://de.statista.com/statistik/daten/studie/1090888/umfrage/verteilung-der-der-luftverschmutzung-nach-verursachergruppen-in-

deutschland/

VDI Verein Deutscher Ingenieure e.V., Prof. Dr. Isabelle Franzen Reuter, Christina Meßner, Dr. Marcel Langner, Dr.-Ing. Ralf Marquard, Dr. Anette Rautenberg-Wulff, Dipl.-Ing. Daniel

Röttger, aufgerufen am 04.10.2021, URL:

https://www.vdi.de/ueber-uns/presse/publikationen/details/vdi-statusreport-luftqualitaet-und-fahrzeugantriebe

VDI Verein Deutscher Ingenieure e.V., Prof. Dr. Isabelle Franzen Reuter, Christina Meßner, Dr. Marcel Langner, Dr.-Ing. Ralf Marquard, Dr. Anette Rautenberg-Wulff, Dipl.-Ing. Daniel

Röttger, aufgerufen am 04.10.2021, URL:

https://www.vdi.de/ueber-uns/presse/publikationen/details/vdi-statusreport-luftqualitaet-und-fahrzeugantriebe

Laborpraxis Vogel, Rita Schwab/Christien Lüttmann, aufgerufen am 27.5.2021, URL:

https://www.laborpraxis.vogel.de/grillen-im-labor-fuer-bessere-luft-a-945854/

Umweltbundesamt, URL:

https://www.umweltbundesamt.de/daten/luft/emissionsminderung-bei-kleinfeuerungsanlagen#feinstaub-emissionen-von-kleinfeuerungsanlagen

Vidal, John: “The world's largest cruise ship and its supersized pollution problem”, the Guardian 21.005.2016, URL:

https://www.theguardian.com/environment/2016/may/21/the-worlds-

largest-cruise-ship-and-its-supersized-pollution-problem

Wikipedia URL:

https://de.wikipedia.org/wiki/Kreuzfahrtschiff#:~:text=2019%20existierten%20rund%205000%20Passagierschiffe,kommen%20etwa%20800%20Flusskreuzfahrtschiffe%20

weltweit

NABU, URL:

https://www.nabu.de/downloads/TabelleVergleichKreuzfahrschiff_Pkw.pdf

Ärzteblatt, aufgerufen am 29.09.2021, URL:

https://www.aerzteblatt.de/nachrichten/77433/Zigarette-setzt-mehr-Feinstaub-frei-als-Diesel

Statista: Statistiken zum Markt für Zigaretten, URL:

https://de.statista.com/themen/1681/zigarettenindustrie/

Statista: Verteilung der Feinstaub-Emissionen (PM10) nach Quellgruppen in Deutschland im Jahr 2019

https://de.statista.com/statistik/daten/studie/1090888/umfrage/verteilung-der-

der-luftverschmutzung-nach-verursachergruppen-in-deutschland/

Umweltbundesamt, aufgerufen am 27.5.2021, URL:

https://www.umweltbundesamt.de/daten/klima/treibhausgas-emissionen-in-deutschland#emissionsentwicklung

Umweltbundesamt, National Inventarbericht zum Deutschen Treibhausgasinventar 1990 – 2018, 15.4.2020, Seite 215, Michael Strogies, Patrick Giniffke, aufgerufen am 29.09.2021, URL:

https://www.umweltbundesamt.de/sites/default/files/medien/1410/publikationen/2020-04-15-climate-change_22-2020_nir_2020_de.pdf

BMU: „Treibhausgasemissionen sinken 2020 um 8,7 Prozent“, URL:

https://www.bmu.de/pressemitteilung/treibhausgasemissionen-sinken-2020-um-87-prozent

ruhr24.de/Weco, Florian Forth, 13.07.2019, Kölner Lichter, aufgerufen am 30.09.2021, URL:

https://www.ruhr24.de/nrw/koelner-lichter-2019-warum-kritik-feuerwerk-unangebracht-13090231.

html

LichtBlick SE/Presseportal, aufgerufen am 30.09.2021, URL:

https://www.presseportal.de/pm/22265/2290967

VPI - Verband der pyrotechnischen Industrie, aufgerufen am 30.09.2021, URL:

https://www.feuerwerk-vpi.de/fileadmin/Dokumente/Dokumente/Download/Verb-

Positionen_20200814/20200806_VPI-Verbandsposition_CO2_durch_Feuerwerk.pdf

myclimate, Linus Odermatt, aufgerufen am 30.09.2021, URL:

https://www.zuerifaescht.ch/sites/default/files/inline-files/Pr%C3%A4sentation%20CO2-Footprint%20

Z%C3%BCrif%C3%A4scht%202019_myclimate.pdf

Umweltbundesamt: Abfallaufkommen, aufgerufen am 30.09.2021, URL:

https://www.umweltbundesamt.de/daten/ressourcen-abfall/abfallaufkommen#deutschlands-abfall

Die Transportbotschafter e.V., aufgerufen am 30.09.2021, URL:

https://transportbotschafter.de/muellentsorgung-an-karneval-mit-logistik-gegen-abfall/#:~:text=Die%2

Neue Osnabrücker Zeitung, Melanie Heike Schmidt, aufgerufen am 30.09.2021, URL:

https://www.noz.de/deutschland-welt/vermischtes/artikel/1821022/hurricane-wacken-und-co-

festivals-und-ihre-muellprobleme

Statista GmbH, Sandra Ahrens, aufgerufen am 30.09.2021, URL:

https://de.statista.com/statistik/daten/studie/182391/umfrage/zigarettenkonsum-pro-tag-in-deutschland/

Süddeutsche Zeitung, Markus Wanzeck, aufgerufen am 27.5.2021, URL:

https://www.sueddeutsche.de/wissen/truppenuebungsplaetze-naturschutz-mit-panzern-1.4204670

NABU, URL:

https://www.nabu.de/tiere-und-pflanzen/voegel/gefaehrdungen/katzen/15537.html

Frontiers in Ecology and the Environment / Volume 18, Issue 6; aufgerufen am 4.10.2021 URL:

https://esajournals.onlinelibrary.wiley.com/doi/10.1002/fee.2216

Süddeutsche Zeitung, Thomas Krumenacker, 5.6.2020, aufgerufen am 27.4.2021, URL:

https://www.sueddeutsche.de/wissen/artenschutz-strassenverkehr-wildunfall-

1.4956671#:~:text=Werden%20gro%C3%9Fe%20S%C3%A4ugetiere%20%C3%BCberfahren%2C%20wirkt,aber%20trifft%20es%20kleinere%20Lebewesen.&text=Fast%20200%20Mill-

ionen%20V%C3%B6gel%20und,gedacht%20in%20ihrem%20Bestand%20bedrohen

NABU – Naturschutzbund Deutschland e.V., aufgerufen am 04.10.2021, URL:

https://www.nabu.de/tiere-und-pflanzen/voegel/gefaehrdungen/11932.html

Pressportal, aufgerufen am 04.10.2021,URL:

https://www.presseportal.de/nr/156523

L 120 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

TAK

// 27

PHOTO CREDITS

BILDNACHWEIS

Titelseite

Seite 2

Seite 3

Seite 4

Seite 5

Seite 6

Seite 8/9

Seite 10

Seite 11

Seite 12

Seite 13

Seite 14

Seite 15

Seite 17

Seite 18

Seite 20

Seite 21

Seite 22

Seite 24

Seite 25

VPI - Verband der pyrotechnischen Industrie, Adobe Stock | #349979393

iStock | #1217635893

VPI - Verband der pyrotechnischen Industrie, Weco Feuerwerk

Adobe Stock | #399481927

VPI - Verband der pyrotechnischen Industrie, Adobe Stock | #296139965, iStock | #1155182108, Adobe Stock | #39988895

Adobe Stock | #399481927

Adobe Stock | #373256004, Adobe Stock | #199807134, Adobe Stock | #69208764, Adobe Stock | #176861631

Umweltbundesamt (UBA)

Adobe Stock | #439197469, Adobe Stock | #57905881, Adobe Stock | #450732558, Adobe Stock | #246425740

Adobe Stock | #103180154

Adobe Stock | #255984020, Weco Feuerwerk

Weco Feuerwerk

iStock | #855125304

VPI - Verband der pyrotechnischen Industrie, Adobe Stock | #296139965

Adobe Stock | #402502346

iStock | #860574474, Adobe Stock | #196429700, Adobe Stock | #131411158

iStock | #1155182108, Adobe Stock | #39988895

iStock | #859496990, iStock | #869405018

Adobe Stock | #346684530

Layout

Herausgeber:

Publisher:

VPI Verband der pyrotechnischen Industrie

An der Pönt 48

40885 Ratingen

Kontakt: [email protected]

Website: www.feuerwerk-vpi.de

Telefon: +49 (0) 2102 / 186200

Der VPI Verband der pyrotechnischen Industrie ist eine Fachgruppe des Fachverbandes Industrie verschiedener Eisen- und Stahlwaren e.V. (IVEST).

(IVEST).

The VPI Verband der pyrotechnischen Industrie isa section of the Fachgruppe des Fachverbandes Industrie verschiedener Eisen- und Stahlwaren e.V.

Inhaltlich Verantwortlicher gemäß

to § 10 Abs. 3 MDStV::

RA K. Gotzen

Responsible for content according

§ 10 Absatz 3 MDStV::

RA K. Gotzen

Gestaltung / Layout: Mareike Braun

Design / Layout: Mareike Braun

Redaktion

AvH

Editorial /

/ AvH

Haftungshinweis:

Liability notice:

Trotz sorgfältiger inhaltlicher

content, we assume no liability for

Haftung für

of external links. The operators of the linked pages are solely responsible for their content.

Betreiber

Despite careful control of the

Kontrolle übernehmen wir keine

the content

die Inhalte externer Links. Für den Inhalt der verlinkten Seiten sind ausschließlich deren

verantwortlich.

Translated into english:

BFA British Fireworks Association

AF Pyro Ltd

444 Hillington Road

Hillington Ind Est

Glasgow

G52 4RU

L 120 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

WWW.FEUERWERK-VPI.DE

L 120 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Lovprogram for folketingsåret 2023-2024

Bekymringer og kritik ang. indskrænkning af

anvendelsesperiode for fyrværkeri

Introduktion

Vi er ﬂere i fyrværkeribranchen (Scene-, Fest fyrværkere, sælgere ol), der har

bekymringer omkring indskrænkningen af anvendelsesperioden for konsumfyrværkeri.

Et udpluk af disse emner er samlet på de følgende sider, sammen med notater og

afsendere af dette dokument.

Er der yderligere spørgsmål til dokumentet eller dennes indhold, kan der rettes

henvendelse til afsenderen af dette dokument:

Jens Carl Lynbech Andersen,

Scene- og Festfyrværker PYRO-00843. (Forfatter)

Adresse:

Sønderskovvej 34, 9370 Hals

Telefon nummer: +45 4092 7055

E-Mail: Arbejde:

[email protected]

/ Privat:

[email protected]

L 120 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Bekymringer og kritik:

- Nuværende periode er i forvejen for kort.

Da den nuværende periode allerede er meget kort (den 27. december til og med 1.

januar), kan det skabe udfordringer for forbrugerne; f.eks. hvis der de sidste 2 dage er

dårlige vejrforhold, så er der ingen mulighed for de private forbrugere for at benytte

deres fyrværkeri, og de må derfor opbevare det til året efter. En optimal løsning ville

være, at man de efterfølgende dage kunne få sine resterende eﬀekter benyttet.

Datoerne 27-28-29 december er også en ofte brugt produkt demonstrationsaften for

ﬂere udsalgssteder, og nu skal der yderligere anmeldes 30 dage forinden samt ansættes

en fyrværker til demonstrationer, hvilket vil betyde ekstra omkostninger og

administrative udfordringer. Nye udsalgssteder har måske ikke kendskab til den 30

dages anmeldelsesperiode, og det kan skabe travlhed og udfordringer for beredskabet

og fyrværkere.

En løsning på dette, er at uddannede og godkendte fyrværkere ikke skal anmelde brug

af konsum. Og/Eller ansøgningsfristen sættes betydeligt lavere end 30 dage der bruges i

dag.

Da der i perioden op til nytår kommer mange nye fyrværkeri produkter, bruger

uddannede fyrværkere samme periode til at teste disse nye produkter.

I dag kan dette gøres uden en anmeldelse til SIK/Beredskabet. Dette skal nu fremover

anmeldes, og kan dermed skabe nogle administrative udfordringer (pga. de 30 dages

anmeldelsestid). Det sker også, at produkternes leveringstid forskydes, hvilket gør at

anmeldelser i sidste øjeblik skal justeres.

- Hyggen i familie, og sikkerheds samtale/-træning bliver ulovligt.

Mange børnefamilier fejrer mere end én jule- og nytårsaften. Og som den gode mad og

julegaver hører til en ekstra juleaften, vil fyrværkeri også høre til, til en ekstra fejring af

nytårsaften.

L 120 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Der er i dag også mange familier, der i dagene op til nytår sammen går ud med

fyrværkeri og træner samt informerer om; “Husk sikkerhedsbriller”, “Husk afstand”,

“Husk, gå ikke tilbage til en fuser” og lignende gode råd og praksisser. Den samtale er

god at udføre, inden at huset bliver fyldt med gæster. Bliver den i forvejen meget korte

periode yderligere indskrænket, bliver det svært at nå at dyrke disse gode

praksisser/traditioner.

- Mere fyrværkeri på kort tid, og kortere tid til produkttest for entusiaster.

Der ﬁndes, som i alle andre emner/grupper, også entusiaster inden for fyrværkeri.

Nogle herfra bliver uddannet scene- eller festfyrværker. Mange har dog ikke råd og tid til

at bruge 17.500 kr. på en uddannelse.

Der er også en gruppe der har forsøgt sig med at afholde events, hvor man kan starte

sin uddanelse til fyrværker (og derved også se om det er noget man ønsker at fortsætte

med), samt generelt sikre en højere forståelse og sikkerhed ved omgang med

fyrværkeri, men Sikkerhedsstyrelsen modsat sig dette arrangement, med begrundelsen

at der overdrages fyrværkeri til folk der ikke er under uddannelse, også selv om at hele

arrangementet gik ud på at starte sin uddannelse.

Disse entusiaster får nu deres adgang til deres hobby endnu mere begrænset.

- Ny fyrværkerilov har endnu ikke fået eﬀekt.

I 2024 er der nye regler omkring F3 (*) fyrværkeri, der fremover bliver anset som

professionelt fyrværkeri. Denne ændring vil ændre på den type fyrværkeri, som de

private kan anvende til F2 (**). Vi har endnu ikke set resultatet af denne indskrænkning.

- Tabt fortjeneste for forhandlere og importører.

Den kortere periode kan resultere i et lavere salg, og dermed tabt fortjeneste, for alle

led i branchen. Det betyder også et fald i indtægter for staten i form af skat og moms.

I værste fald kan det give lukning af virksomheder, der lever af de indtægter, de har fra

d. 15.-31. december.

L 120 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

- Nutidens fyrværkeri er mere klimavenligt og udgør en minimal belastning.

Ligesom tungmetaller såsom bly er andre skadelige kemikalier og lignende ulovligt i

nutidens fyrværkeri. Der arbejdes ligeledes løbende på, at minimere anvendelsen af

plast i fyrværkeri. Ligesom andre hobbyer følger fyrværkeri også med tiden, og tænker

på både mennesker og miljø. Desuden er den tidligere noteret ændring til F2(**) for

konsum også en faktor i støjbelastningen.

I Tyskland har man lavet en række beregninger for miljø impact for fyrværkeri, for at

sammenligne, har man brugt dette eksempel:

En grillaften (kulgrill) for 8 voksne giver et klimaaftryk, der svarer til at afbrænde enten

564 tyske batterier eller 11.500 tyske raketter.

Af den samlede CO2 udledning i Tyskland bidrager alt fyrværkeri (Nytår og professionel

anvendelse) med 0,00013% af den samlede udledning.

Ved fejring af nytårsaften bidrager fyrværkeri alene kun med 0,2% af det samlede

klimaaftryk. (Kilde ***)

Desuden er der vedhæftet et dialog dokument som Tyske VPI har udarbejdet (Oversat til

dansk).

- Kommunikation og samarbejde om forbedringer.

Importører, sælgere, uddannede fyrværkere og entusiaster ønsker alle en mere åben

kommunikation og samarbejde omkring fyrværkeri området.

Generelt sker der rigtigt mange uhensigtsmæssige ændringer på området, der både

giver incitament til det sorte marked, og som gør det problematisk for professionelle at

udføre deres erhverv.

- Hvor mange med PTSD har gener af fyrværkeri, torden, larmende køretøjer ol,?

Andre begrundelser der har været for at indskrænke perioden for konsumfyrværkeri,

var nævnt som folk ramt hårdt af støjgener generelt.

Vi har rettet henvendelse til Psykiatrifonden og Veterancentret

Psykiatrifonden meldt at de ikke har nogen statistik for hvor mange der er berørt.

L 120 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Der har også været forsøgt kontakt til Veterancenteret, men de har ikke vendt retur på

mine henvendelser, dog viser oﬀentlige tal, at der er 4.000 veteraner i Danmark, med

forskellige psykiske udfordringer.

Selvfølgelig skal vi hjælpe disse folk, men en afskydning begrænset nytårs aften ændrer

ikke på, at deres udfordringer stadig ﬁndes, og at så lille en procentdel af den danske

befolkning skal udgøre så vidtrækkende indgreb på den samlede befolkning.

Notater og kilder:

* Kategori F3: Fyrværkeri forbundet med mellemhøj risiko, som er beregnet til udendørs

anvendelse i større, fysisk åbne områder, og som er beregnet til kun at blive anvendt af

festfyrværkere. Fyrværkeriets støjniveau må ikke være sundhedsskadeligt.

**Kategori F2: Fyrværkeri forbundet med lav risiko og lavt støjniveau, som er beregnet

til udendørs anvendelse i fysisk afgrænsede områder.

Kilder:

https://www.sik.dk/erhverv/produkter/fyrvaerkeri/vejledninger/fremstilling-import-og-sa

lg/kategorier-inden-fyrvaerkeri-og-andre-pyrotekniske-artikler

*** (Kilden er på Tysk):

https://www.feuerwerk-vpi.de/presse/artikel?tx_news_pi1[action]=detail&tx_news_pi1[co

ntroller]=News&tx_news_pi1[news]=214&cHash=d7fca830ece4e2877cfc7cb7a844ba71

Dokument med dansk oversættelse er også vedhæftet mailen.

Forfatter af dette skriv er:

Jens Carl Lynbech Andersen,

Scene- og Festfyrværker PYRO-00843. (Forfatter)

Adresse:

Sønderskovvej 34, 9370 Hals

Telefon nummer: +45 4092 7055

E-Mail: Arbejde:

[email protected]

/ Privat:

[email protected]

L 120 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Underskrivere og afsendere af dette dokument er:

Jens Carl Lynbech Andersen, Scene- og Festfyrværker PYRO-00843.

Christian Munk Thomsen, Krudtkongen Frederikshavn, Fyrværkeri sælger, Veteran.

Bjørn Nielsen, Scene- og Festfyrværker PYRO-00524, Fyrværkeri sælger Lønstrup

Fyrværkeri.

Martin Anker Jensen, Scene- og Festfyrværker PYRO-00750, Ankers Krudt.

Rune Michael Jørgensen, Scene- og Festfyrværker PYRO-00695, Fyrværkeri sælger

Lønstrup Fyrværkeri.

Allan Madsen, Scene- og Festfyrværker PYRO-00588, Fyrværkeri sælger Mahd Fireworks.

Christian Nødskov Sonne-Schmidt, Scene- og Festfyrværker PYRO-00590, Fyrværkeri

sælger DanishFireworks.dk

Henrik Rostgaard Hjorth, Scene Fyrværker PYRO-00844.

Peter Stick, Scene- og Festfyrværker PYRO-00371, Pyro-s.

Lasse Skjødt, Fyrværkeri sælger, Krudtkammeret.dk

Leon Christensen, Scene fyrværker PYRO-00805, Fyrværkeri sælger Krudtteltet Århus, og

Lygums krudt og kugler.

André Christoffersen, Scenefyrværker PYRO-00726.

Anders Kristoffersen, Scenefyrværker PYRO-00789.

Benny Arlund Kjærulff, Scenefyrværker PYRO-00691, Fyrværkeri sælger World Of

Fireworks.dk

Martin Gotlieb, Fyrværkeri sælger Fyrshoppen.dk.

Tobias Østergaard Frederiksen, Scene- og Festfyrværker PYRO00829.

Michael Rødbro Schytte, Scene Fyrværker PYRO-00825.

David Sørensen, PyroTest.dk (Videns platform om fyrværkeri i Danmark).

Stefan Gerding, PyroTest.dk (Videns platform om fyrværkeri i Danmark).

L 120 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Oliver Hansen, PyroTest.dk (Videns platform om fyrværkeri i Danmark).

L 120 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

From:

Sent:

To:

Subject:

Sikkerhedsstyrelsen Hovedpostkasse (SIK) <>

15-11-2023 12:17:22 (UTC +01)

3 - SIK Høringer (SIK) <[email protected]>

VS: DEG høringssvar vedr. Høring - ændring af fyrværkerilov, produktlov mv.

Venlig hilsen

Klavs Mathiasen

Kundekonsulent

Direkte: +45 33 73 20 57

E-mail:

[email protected]

Fra:

Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier <[email protected]>

Sendt:

15. november 2023 11:21

Til:

Sikkerhedsstyrelsen Hovedpostkasse (SIK) <[email protected]>

Cc:

Thomas Kurz Ankersen <[email protected]>

Emne:

DEG høringssvar vedr. Høring - ændring af fyrværkerilov, produktlov mv.

Hermed vedlægges Danske Erhvervsskoler og -Gymnasiers høringssvar.

Venlig hilsen

Esma Suzan Kara

Kontorassistent

Ny Vestergade 17, 2. sal

1471 København K

Dir. tlf. 93 39 78 88

Mobil 28 19 91 46

[email protected]

www.deg.dk

L 120 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Sikkerhedsstyrelsen

Esbjerg Brygge 30

6700 Esbjerg

Den 15. 11 2023

Vedrørende sagsnr.: EMN-10-04- 000060

Høringssvar over udkast til forslag til ændring af lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler, lov om

produkter og markedsovervågning og forskellige andre love (Indskrænkning af anvendelsesperioden for

fyrværkeri, ændring af bestemmelse om sanktioner og kontrolbeføjelser m.v. på Sikkerhedsstyrelsens

område, samt ændring af Rådet for El- og Gasteknisk Sikkerhed m.v.).

Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier (DEG) takker for muligheden for at afgive høringssvar.

DEG har som ingen bemærkninger hertil, ud over at DEG ud fra dyrebeskyttelses- og miljømæssige hensyn

finder lovforslaget både hensigtsmæssigt og fornuftigt.

På vegne af Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier

Thomas Kurz Ankersen

Chefkonsulent - jura & organisation