Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
18. april 2024
Anmodning om optagelse af bidrag i betænkningen over lovforslag L
120
Erhvervsministeriet skal anmode om, at følgende præciseringer til lov-
forslagets bemærkninger medtages i udvalgets betænkning til L 120 - for-
slag til lov om ændring af lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler,
lov om produkter og markedsovervågning, elsikkerhedsloven og lov om
tilgængelighedskrav for produkter og tjenester.
1.
Det fremgår af bemærkningerne til § 2, stk. 4, i lovforslagets § 1, nr. 1,
at den foreslåede ændring vil medføre, at der sker en indskrænkning af den
periode, hvor fyrværkeri må anvendes af forbrugere. Det betyder, at for-
brugere for fremtiden alene må anvende fyrværkeri i to døgn om året, den
31. december og den 1. januar. Det fremgår videre, at ændringen også vil
medføre, at perioden, hvori fest- og scenefyrværkere skal anmelde deres
anvendelse af fyrværkeri beregnet til forbrugere til kommunalbestyrelsen,
udvides. Fest- og scenefyrværkere vil fremover skulle anmelde denne an-
vendelse, når den finder sted andre dage end de to nytårsdøgn, den 31. de-
cember og den 1. januar. Ændringerne vil forudsætte en mindre tilpasning
af § 41, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1798 af 9. september 2021 om indførsel,
fremstilling, opbevaring, overdragelse, erhvervelse og anvendelse af fyr-
værkeri og andre pyrotekniske artikler.
Tilsvarende fremgår det af pkt. 2.1.1.2. i lovforslagets almindelige be-
mærkninger, at det hidtil har været tilladt for de erhvervsdrivende at an-
vende fyrværkeri på samme vilkår som forbrugere. Det betyder, at de er-
hvervsdrivende selv har kunne foretage demoafskydninger af fyrværkeri i
den tilladte anvendelsesperiode fra den 27. december til den 1. januar. De-
moafskydninger er afskydnings-shows, hvor forhandlerne viser deres fyr-
værkeriartikler frem ved at foretage afskydninger af fyrværkeriet, hvor for-
brugerne har mulighed for at se artiklerne i brug, inden de køber dem.
Det fremgår videre, at det er Erhvervsministeriets vurdering, at de er-
hvervsdrivende fortsat skal kunne anvende fyrværkeri på samme vilkår
som forbrugere. Den foreslåede indskrænkning af perioden for forbrugeres
anvendelse af fyrværkeri vil derfor medføre, at erhvervsdrivende fremover
også skal anmelde, hvis de foretager demoafskydninger i perioden fra den
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk