Overordnet set er det en god ting, når der fremsættes lovforslag, der skal tydeliggøre retstilstanden og praksis, så det er nemmere for borgere og virksomheder at forholde sig til gældende ret, og derfor er vi i Enhedslisten også positive over for de elementer af lovforslaget.
Generelt set er konkurskarantæne et vigtigt redskab for at sikre balancen mellem de selskabsformer, vi har, hvor man kan begrænse sin hæftelse, og behovet for, at vi ikke helt uhæmmet gør, at visse typer af plattenslagere kan åbne selskaber blot for at lade dem gå konkurs kort tid efter på nærmest systematisk vis. Og selv om de her konkursryttere måske ikke selv lider et stort tab, når de går konkurs, så går det ganske hårdt ud over samfundet. Det efterlader almindelige mennesker med en regning; det efterlader en regning til almindelige lønmodtagere, der har arbejdet i virksomhederne; det efterlader en regning til kreditorerne; og det efterlader en regning til det offentlige og derigennem til os alle sammen.
Meningen med indførelsen af loven dengang var, at det skulle dæmme op for problemet. Jeg ved ikke, om man kan sige, at det har haft en meget stor effekt, og årsagerne til det kan være mange. Men det er i hvert fald ikke mange uger siden, at jeg blev konfronteret med endnu en konkursrytter. Han huserer i Nordsjælland og har bl.a. snydt ukrainske flygtninge for deres løn og undladt at betale underentreprenører for det arbejde, som er blevet udført. Helt konkret er der ikke tale om en uheldig person med en dårlig bankrådgiver; han har helt utrolig mange konkurser bag sig – over 20 konkurser. Det er der, man kan spørge sig selv, hvordan det overhovedet kan lade sig gøre.
Noget af det, vi diskuterede dengang i 2013, og som vi også gør med det her lovforslag, handler om offentlighed i registeret. Ligesom det var tilfældet i 2013, er vi også i dag imod, at registeret skal være helt offentligt. Vi synes ikke, at man, fordi man har overtrådt loven, så skal stilles til skue i offentligheden for evigt. Vi ser gang på gang, hvordan helt almindelige mennesker udstilles på diverse sociale medier uden nogen form for kontrol, og et sådant register åbner op for endnu mere af den slags. Vi lader heller ikke straffeattester være offentligt tilgængelige, for vi mener, at når man er færdig med at udstå sin straf, og altså i det her tilfælde er færdig med at være i karantæne, skal det ikke forfølge en resten af livet. Man skal have lov til at få en chance til, også selv om man har begået økonomisk kriminalitet.
Problemet med banditter i habitter er jo, at de i mange tilfælde får lov til at køre på og bryde reglerne, uden at der sker noget, og her er det særlig håndhævelsen af reglerne, som er et problem. Der kan også være andre dårlige gerninger, som måske burde være omfattet af karantænen, men som ikke er det nu – f.eks. om man skal kunne blive ved med at drive virksomhed, når man gentagne gange bryder arbejdsmiljøloven; det kan dreje sig om mennesker, der er døde på grund af et usikkert arbejdsmiljø, mens den ansvarlige får lov til at drive virksomheden videre uden nogen reelle konsekvenser. Men det er nok en lidt anden debat.
Selve det, at man har haft et selskab, der er gået konkurs, er også offentligt tilgængeligt på CVR.dk. Det var der, hvor jeg bl.a. kunne se, at ham den ene konkursrytter havde over 20 konkurser bag sig. Den information er til evig tid til rådighed for enhver, der kan bruge en computer. Det forsvinder ikke fra CVR-registeret.
Jeg synes faktisk, det er rigtig positivt, at man sender fire modeller i høring, i forhold til hvordan man kan åbne adgang til registeret med en højere eller lavere grad af offentlighed. Men det, at man så lander på model 1 med fuld offentlighed, når kun et enkelt af høringssvarene rent faktisk synes, at det er den rigtige løsning, virker alligevel lidt mærkeligt – som om man har taget den beslutning, inden man sendte det i høring. Så det er jo lidt ærgerligt.
Fra Enhedslistens side havde vi gerne set, at man var gået med en af de andre modeller eller måske en kombination af flere. Model 1 er for os at se for vidtgående i forhold til den relativt begrænsede effekt, vi må formode at konkurskarantæne også fremadrettet vil have. Jeg vil dog bemærke, at det er positivt, at man fra regeringens side har valgt at begrænse den fulde offentlighed til kun at gælde i den periode, hvor selve karantænen gælder, men det ville stadig være at foretrække med en model, hvor virksomheder eller personer, der skal indgå et samarbejde med en person, kan søge om at få en attest fra registeret, der viser, om man har aktiv karantæne, ligesom det er med straffeattester eller børneattester, og ikke bare et opslagsværk tilgængeligt for alle mennesker i hele verden.
Der, hvor vi bør sætte ind for virkelig at gøre noget ved konkursrytterne, er ved at få sat ind over for brugen af stråmænd, for uanset karantæne og offentlighed er stråmandsproblematikken ikke til at komme udenom. Det er et stort problem, at det kan lade sig gøre for mennesker idømt en konkurskarantæne at oprette og drive virksomheder gennem stråmænd, og det vil offentlighed i et register ikke ændre på. Så vi kan måske i stedet sætte målrettet ind over for økonomisk kriminalitet ved at sørge for, at der faktisk både kommer ressourcer til efterforskning og domstolsprøvelse i de her sager.
Så vi støtter intentionen i lovforslaget, men vi synes, det er for vidtgående med fuld offentlighed, sådan som reglerne er i dag, og kan derfor ikke støtte lovforslaget. Tak.