Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 1 af et mindretal (KF), tiltrådt af et flertal (det øvrige udvalg), om, at lovforslaget deles i to lovforslag?
[A. Forslag til lov om ændring af konkursloven. (Revision af konkurskarantænereglerne)
B. Forslag til lov om ændring af konkursloven. (Offentlig adgang til konkurskarantæneregisteret)].
Delingen af lovforslaget i to lovforslag er vedtaget.
Der stemmes herefter om det under A nævnte lovforslag:
Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 2-6, tiltrådt af udvalget?
De er vedtaget.
Der stemmes derefter om det under B nævnte lovforslag:
Der stemmes om ændringsforslag nr. 7 af et mindretal (KF), tiltrådt af et mindretal (LA og EL). Afstemningen starter.
Afstemningen stopper.
For stemte 29 (SF, LA, KF og EL), imod stemte 79 (S, V, DD, M, RV, DF, ALT, Jon Stephensen (UFG) og Mike Villa Fonseca (UFG)), hverken for eller imod stemte 1 (Theresa Scavenius (UFG)).
Ændringsforslaget er forkastet.
Jeg foreslår, at lovforslagene går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.
Det er vedtaget.
Vi holder lige en ganske kort pause, så de medlemmer, der ikke deltager i næste debat, har mulighed for at forlade salen.
Hvis jeg må bede de tilbageværende medlemmer i Tinget om at dæmpe stemmerne, går vi til det næste punkt på dagsordenen.