L 129 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Retsudvalget 2023-24, Retsudvalget 2023-24, Retsudvalget 2023-24
L 129 Bilag 1, L 129 A Bilag 1, L 129 B Bilag 1
Offentligt

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

13. marts 2024

Proces- og Insolvensrets-

kontoret

Emil Thomas Hilligsøe

Thomsager

2023-04266

3121929

KOMMENTERET OVERSIGT

over

høringssvar om forslag til lov om ændring af konkursloven (Revision

af konkurskarantænereglerne)

Indholdsfortegnelse

1. Høringen...................................................................................................1

1.1. Høringsperiode ..................................................................................1

1.2. Hørte myndigheder og organisationer m.v........................................2

2. Høringssvarene.........................................................................................7

2.1. Generelle bemærkninger til lovudkastet ...........................................7

2.2. Bemærkninger til betænkningens enkelte kapitler ............................9

2.3. Adgang til konkurskarantæneregisteret...........................................12

3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet.....................................................16

1. Høringen

1.1. Høringsperiode

Et udkast til forslag til lov om ændring af konkursloven (Revision af kon-

kurskarantænereglerne) var indeholdt i Konkursrådets betænkning nr.

1582/2023, som i perioden fra den 5. juli 2023 til den 18. august 2023 (45

dage) har været sendt i høring hos en række myndigheder, organisationer

m.v.

Side 1/16

L 129 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Betænkningen med lovudkastet blev den 5. juli 2023 endvidere sendt til

Retsudvalget og Erhvervsudvalget til orientering.

Herudover blev betænkningen med lovudkastet offentliggjort på Hørings-

portalen den 5. juli 2023.

Lovforslaget svarer med enkelte ændringer til Konkursrådets lovudkast.

1.2. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Nedenfor følger en alfabetisk oversigt over hørte myndigheder og organisa-

tioner m.v.

Ud for hver høringspart er det ved afkrydsning angivet, om der er modtaget

høringssvar, og om høringsparten i givet fald har haft bemærkninger til ud-

kastet til lovforslag.

Oversigten omfatter herudover interessenter, som ikke er blandt de hørte

myndigheder, organisationer m.v., men på egen foranledning har sendt be-

mærkninger til udkastet til lovforslag. Sådanne interessenter er i oversigten

markeret med *.

Høringspart

Hørings-

Bemærk- Ingen be- Ønsker

svar mod- ninger

mærk-

ikke at af-

taget

ninger

give hø-

ringssvar

Advokatrådet

Akademikerne

Arbejderbevægel-

sens Erhvervsråd

Association of Dan-

ish Intellectual Prop-

erty Attorneys

ATP

Autobranchen Dan-

mark

BL – Danmark Al-

mene Boliger

Side 2/16

L 129 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Business Danmark

Bygherreforeningen

Centralorganisatio-

nernes Fællesudvalg

CEPOS

Civilstyrelsen

Danish Venture Cap-

ital and Private Eq-

uity Association

Danmarks Automo-

bilforhandler Fore-

ning

Danmarks Fiskeri-

forening

Danmarks National-

bank

Dansk Arbejdsgiver-

forening

Dansk Ejendomskre-

dit

Dansk

Ejendoms-

mæglerforening

Dansk Erhverv

Dansk Industri

Dansk InkassoBran-

cheforening

Dansk Kredit Råd

Dansk Told og Skat-

teforbund

Danske Advokater

Danske Inkassoadvo-

kater

Danske Insolvensad-

vokater

Danske Rederier

Danske Regioner

Danske Speditører

Datatilsynet

Side 3/16

L 129 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Den Danske Aktuar-

forening

Den Danske Dom-

merforening

Det Faglige Hus

Det Kriminalpræven-

tive Råd

Direktoratet for Kri-

minalforsorgen

DJØF

Dommerfuldmægtig-

foreningen

Domstolsstyrelsen

EjendomDanmark

Fagbevægelsens Ho-

vedorganisation

Finans Danmark

Finans og Leasing

Finansforbundet

Finansforenin-

gen/CFA

Society

Denmark

Finansiel Stabilitet

A/S

Finanssektorens Ar-

bejdsgiverforening

Folketingets

Om-

budsmand

Forbrugerrådet Tænk

Forenede

Danske

Motorejere

Foreningen af Of-

fentlige Anklagere

Foreningen

Statsadvokater

Foreningen Danske

Revisorer

Forsikring og Pen-

sion

Side 4/16

L 129 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

FRIE

FSR – Danske Re-

visorer

Garantifonden

for

indskydere og inve-

storer

Gartneri-, Land-og

Skovbrugets

Ar-

bejdsgivere

Grundejernes

Landsorganisation

Grønlands Advokat-

forening

Grønlands Landsret

HK Danmark

HK Landsklubben

Danmarks Domstole

HK Landsklubben

for Politiet og Ankla-

gemyndigheden

Institut for Menne-

skerettigheder

International Trans-

port Danmark

Justitia

Kommunale tjeneste-

mænd

Overenskomstan-

satte

Kooperationen – Den

Kooperative

Ar-

bejdsgiver- og Inter-

esseorganisation

Danmark

Kredsdommerfore-

ningen

Kristelig Arbejdsgi-

verforening

Side 5/16

L 129 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Kristelig Fagbevæ-

gelse

Kuratorforeningen

Københavns Rets-

hjælp

Københavns Univer-

sitet (Juridisk Fakul-

tet)

Landbrug og Føde-

varer

Landsbrugsrådet

Landsforeningen af

Forsvarsadvokater

Lederne

Lejernes Landsorga-

nisation

Lokale Pengeinstitut-

ter

Lønmodtagernes Ga-

rantifond

MAP Group*

Politidirektørfore-

ningen

Politiforbundet

Procesbevil-

lingsnævnet

Retspolitisk

Fore-

ning

Retten i Grønland

Rigsadvokaten

Rigsombudsmanden

i Grønland

Rigsombudsmanden

på Færøerne

Rigspolitiet

Samtlige byretter

SMVdanmark

Statsadvokaten for

Særlig Kriminalitet

Side 6/16

L 129 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Statsadvokaten i Kø-

benhavn

Statsadvokaten i Vi-

borg

Syddansk Universitet

(Juridisk Institut)

Sø- og Handelsretten

Vestre Landsret

Østre Landsret

Aalborg Universitet

(Juridisk Institut)

Aarhus Retshjælp

Aarhus Universitet

(Juridisk Institut)

2. Høringssvarene

2.1. Generelle bemærkninger til lovudkastet

Dansk Erhverv

anfører, at konkurskarantænereglerne er med til at mini-

mere virksomhedernes risiko for at blive mødt af konkursryttere eller andre

personer, der har tendens til uforsvarlig forretningsførelse, hvilket er posi-

tivt, men at det er vigtigt, at reglerne ikke går længere end formålet tilsiger,

således at det ikke ødelægger rekrutteringsgrundlaget til virksomhedens le-

delse. Dansk Erhverv støtter overordnet Konkursrådets overvejelser samt

det foreliggende lovforslag.

Danske Advokater og Danske Insolvensadvokater

anfører, at de i det hele

kan tilslutte sig de fremsatte forslag til lovændringer. De finder, at betænk-

ningen er et brugbart og konkret arbejdsredskab for praktikeren.

Datatilsynet

anfører, at den af konkursrådets fire modeller for privates ad-

gang til oplysninger i konkurskarantæneregisteret, som måtte vælges, skal

overholde databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra c, om data-

minimering og princippet om opbevaringsbegrænsning efter databeskyttel-

sesforordningens artikel 5, stk. 1, litra e. Datatilsynet anfører yderligere, at

det forudsættes i øvrigt generelt, at de databeskyttelsesretlige regler iagtta-

ges i forbindelse med lovgivningen.

Side 7/16

L 129 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Justitsministeriet er enig i Datatilsynets betragtninger. Med lovforslaget er

der lagt op til at udvide bemyndigelsesbestemmelsen i konkurslovens § 169,

stk. 2, således at der kan implementeres en model for privates adgang til

konkurskarantæneregisteret. Det forudsættes i den forbindelse, at de nye

regler, der vil blive udstedt i medfør af den foreslåede ændring af bestem-

melsen, vil iagttage de databeskyttelsesretlige regler.

Der henvises til lovforslagets pkt. 3 om forholdet til databeskyttelsesretten.

Rigspolitiet

har foreslået mindre præciseringer til betænkningens s. 265-

266 om Kriminalregisteret.

Sø- og Handelsretten

finder overordnet set ikke anledning til at komme

med bemærkninger til betænkningen.

Sø- og Handelsretten anfører, at de foreslåede lovændringer må forventes at

medføre øgede omkostninger på nedenstående tre områder, og at besparel-

serne ved de øvrige tiltag i betænkningen ikke fuldt ud opvejer det øgede

ressourceforbrug.

1. Forslaget om ophævelse af reglen i konkurslovens § 157, stk. 3, sammen-

holdt med forslaget om obligatorisk behandling af sager om nærtstående er-

hvervsvirksomheder i § 160, stk. 2, og muligheden for at træffe afgørelse

om sammenlægning af flere konkurskarantænesager til én samlet sag, jf. §

160, stk. 3, vil medføre et øget ressourceforbrug, idet sager ikke længere vil

kunne afvises af skifteretten eller hæves af kurator med henvisning til, at

pågældende person er pålagt konkurskarantæne i et koncernforbundet sel-

skab. Sammenlægning af sager må medføre større og mere komplicerede

sager sammenlignet med i dag.

2. Forslaget om yderligere graduering af karantæneperiodens længde vil

kræve en mere indgående vurdering af udmålingen af karantæneperiodens

længde.

3. Forslaget om ændring af reglerne om beskikkelse af advokat vil medføre,

at skifteretterne i et betydeligt antal sager skal tage stilling til, om sagsøgte

opfylder de økonomiske betingelser for fri proces, og om der er grundlag

for et advokatpålæg.

Side 8/16

L 129 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Justitsministeriet har været i dialog med Domstolsstyrelsen om Sø- og Han-

delsrettens høringssvar. Domstolsstyrelsen har i den forbindelse tilkendegi-

vet, at eventuelle merudgifter på landsplan vil være så begrænsede, at det

ikke er muligt at skønne nærmere over omfanget.

Justitsministeriet finder på den baggrund ikke anledning til at gøre yderli-

gere i anledning af Sø- og Handelsrettens høringssvar for nuværende.

2.2. Bemærkninger til betænkningens enkelte kapitler

Advokatrådet

anfører, at det findes hensigtsmæssigt med en ændring af

virksomhedsbegrebet i konkurslovens § 157, stk. 1. Advokatrådet giver ud-

tryk for, at forslaget om, at der i konkurslovens § 157, stk. 2, foretages en

opregning af tilfælde, hvor der sædvanligvis vil kunne statueres, at en hand-

ling eller udladelse udgør groft uforsvarlig forretningsførelse, er positivt.

Endvidere finder Advokatrådet det hensigtsmæssigt, at kriteriet om, at groft

uforsvarlig forretningsførelse må antages at gøre det pågældende ledelses-

medlem uegnet til at deltage i ledelsen, ophæves.

Dansk Erhverv

SMVdanmark

anfører, at de støtter det af Konkursrådet

fremførte vedrørende den tidsmæssige udstrækning af reglerne.

Advokatrådet

SMVdanmark

anfører, at forslaget om, at konkurslovens

§ 157, stk. 2, skal indeholde regler om, at både en stråmand og en bagmand

kan pålægges konkurskarantæne ved groft uforsvarlig forretningsførelse,

kan støttes.

Dansk Erhverv

anfører videre, at listen vedrørende de typer af forretnings-

førelse, som i almindelighed kan føre til konkurskarantæne, ikke er udtøm-

mende, men i høj grad en kodificering af retspraksis. Dansk Erhverv anfører

endvidere, at Dansk Erhverv er enig i Konkursrådets nærmere definitioner

af stråmands- og bagmandskonstruktioner. Dansk Erhverv anfører yderli-

gere, at det for så vidt angår de foreslåede § 157, stk. 2, nr. 1 og 2, skal

bemærkes, at det vil være hensigtsmæssigt at behandle temaet om bogfø-

ring, regnskabsaflæggelse samt andre indberetninger i bemærkningerne til

lovforslaget, da det ofte ikke foretages af ledelsen selv.

Justitsministeriet har noteret sig Dansk Erhvervs synspunkter. Justitsmini-

steriet har ikke fundet anledning til at gå videre end det af Konkursrådet

Side 9/16

L 129 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

anførte i forhold til betydningen af, at bogføring, skatteindberetninger mv.

ikke måtte være foretaget af ledelsen selv.

Danske Advokater

Danske Insolvensadvokater

anfører, at de ser be-

hov for, at de nærmere grænser for, hvornår et ledelsesmedlem har undladt

at rette op på en uforsvarlig forretningsførelse, og hvor væsentlig eller om-

fangsrig den information, som ledelsesmedlemmet tilbageholder i strid med

konkurslovens § 100, jf. § 105, skal være, for at være nok til i sig selv at

medføre konkurskarantæne, bliver fastlagt i retspraksis.

Danske Advokater og Danske Insolvensadvokater anfører endvidere, at hvis

der i konkrete sager foreligger flere sammenfaldende konkurser i selskaber,

der ikke er en økonomisk og driftsmæssig enhed, vil det samme ledelses-

medlem kunne ifalde flere konkurskarantæner, hvorimod hvis selskaberne

var at betragte som én økonomisk og driftsmæssig enhed ville vedkom-

mende kun kunne ifalde én konkurskarantæne. På den baggrund vil det være

i sagsøgtes interesse at løfte bevisbyrden for, at der var tale om én økono-

misk og driftsmæssig enhed. Danske Advokater og Danske Insolvensadvo-

kater spørger i den forbindelse, hvordan det vil være muligt at løfte denne

bevisbyrde, når det alene er kurator eller rekonstruktør, der er i besiddelse

af den nødvendige dokumentation fra selskaberne.

Danske Advokater og Danske Insolvensadvokater anfører endvidere en

række bemærkninger om den foreslåede bestemmelse i konkurslovens § 14

f, stk. 1 og 2. De noterer sig i den forbindelse, at der alene kan indledes en

konkurskarantænesag mod ledelsesmedlemmer, der er fratrådt senest to

uger efter stadfæstelsen, og at kreditorernes tilsagn med gennemførelse af

tvangsakkord, hvor et eller flere ledelsesmedlemmer fortsætter, indebærer,

at der ikke kan indledes en karantænesag mod de fortsættende ledelsesmed-

lemmer, uanset at disse måtte have udvist groft uforsvarlig forretningsfø-

relse.

Justitsministeriet er overordnet set enig i Danske Advokater og Danske In-

solvensadvokaters betragtninger.

Justitsministeriet henviser til betænkningens kapitel 6, afsnit 2.1., hvoraf

bl.a. fremgår, at det vil bero på en konkret vurdering af erhvervsvirksomhe-

dernes forhold, om de er økonomisk og driftsmæssigt forbundne og integre-

rede på en sådan måde, at de reelt må betragtes som én samlet enhed.

Side 10/16

L 129 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Justitsministeriet har ikke fundet grundlag for at udtale sig om, hvordan en

part i en sag kan løfte bevisbyrden på et givent punkt.

Advokatrådet

anfører, at Advokatrådet kan tiltræde Konkursrådets anbefa-

ling om, at konkurskarantæne som udgangspunkt pålægges for en periode

på 3 år, men med mulighed for graduering. Advokatrådet kan endvidere til-

træde Konkursrådets forslag om en ny bestemmelse i konkursloven § 164 a,

hvorefter der i visse tilfælde kan indgås forlig om konkurskarantænens

længde. Yderligere anfører Advokatrådet, at forslag om visse regelfor-

enklinger vurderes velafbalancerede og ikke forringer retssikkerheden for

den, som påstås pålagt konkurskarantæne.

Dansk Erhverv

anfører, at Dansk Erhverv er enig med Konkursrådet for så

vidt angår den 3-årige konkurskarantæneperiode, og at perioden efter om-

stændighederne kan nedsættes. Dansk Erhverv anfører dog, at man bør være

varsom med at idømme en karantæne, der går ud over de 3 år, og at de ek-

sempler, som Konkursrådet giver på side 191 i betænkningen, bør indskrives

i loven som værende udtømmende scenarier.

SMVdanmark

anfører, at SMVdanmark er enig i Konkursrådets betragt-

ninger om karantæneperiodens længde, således at udgangspunktet er 3 år,

med mulighed for at forlænge eller forkorte perioden. SMVdanmark er end-

videre enig i Konkursrådets opfattelse om, at en sagsbehandlingstid på mere

end 1 år ikke automatisk skal medføre en nedsættelse af karantæneperiodens

længde.

Justitsministeriet er enig med Dansk Erhverv i de anførte bemærkninger om

graduering af karantænens længde.

For så vidt angår Dansk Erhvervs bemærkninger om at anføre de i betænk-

ningen nævnte eksempler for længere karantæneperiode som udtømmende

scenarier, finder Justitsministeriet, at Konkursrådets lovudkast er fint afba-

lanceret, og at det er mest passende at efterlade et vist fortolkningsrum til

skifteretterne til hidtil uforudsete situationer. På den baggrund finder Ju-

stitsministeriet ikke anledning til at gøre de i betænkningen nævnte eksemp-

ler til en udtømmende liste, hvorfor lovforslaget på dette punkt er udarbejdet

i overensstemmelse med Konkursrådets lovudkast.

Sø- og Handelsretten

anfører, at det af lovudkastets § 158, stk. 4, 2. pkt.,

fremgår, at

”konkurskarantænen udløber dog senest 10 år efter den endelige

Side 11/16

L 129 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

afgørelse”,

og at det i bemærkningerne til lovudkastet fremgår, at der ved

”endelig afgørelse” forstås den seneste endelige afgørelse, hvor den pågæl-

dende pålægges konkurskarantæne. Det bør derfor overvejes at præcisere

formuleringen af lovteksten ved tilføjelse af et ”seneste” for at undgå tvivl i

relation til, hvornår den 10-årige periode skal regnes fra.

Justitsministeriet er enig i Sø- og Handelsrettens betragtning, og lovforsla-

get er justeret i overensstemmelse hermed.

2.3. Adgang til konkurskarantæneregisteret

Advokatrådet

anfører, at der bør udvises forsigtighed med at give indsigt i

et konkurskarantæneregister ud fra et retssikkerhedssynspunkt for den per-

son, der er registreret. Advokatrådet kan støtte model 4, såfremt det politisk

findes nødvendigt at indføre regler om adgang til konkursregisteret.

Dansk Erhverv

anfører, at Dansk Erhverv støtter, at der gives private ad-

gang til oplysningerne i konkurskarantæneregisteret. Dansk Erhverv anfører

endvidere, at Konkursrådets argumentation om, at fuld offentlighed ikke

forhindrer stråmand/bagmand-problematikken, forekommer forkert, idet

lovforslaget tager højde for, at disse personer skal kunne pålægges kon-

kurskarantæne. Dansk Erhverv anfører yderligere, at man er tilhænger af en

kombination af model 1 og 4, henset til bl.a., at der ikke er anført negative

erfaringer fra Norge og Sverige, hvor lignende registre er offentligt tilgæn-

gelige.

Danske Advokater

Danske Insolvensadvokater

anfører, at de ofte ser

et billede af bevidste omgåelser af forpligtelser i en sådan grad, at der reelt

ikke er noget hensyn imod at have fuld offentlig adgang til konkurskaran-

tæneregisteret. Det anføres endvidere, at de ”professionelle” kreditorer vil

kunne indarbejde en ”KYC”/kreditværdighedsvurderingsproces i forbin-

delse med indledning af samarbejde med nye relationer, hvortil de kan

spørge ind til, hvorvidt ledelsen er ikendt konkurskarantæne. Erfaringen er

samtidig, at de fleste øvrige grupper af mindre og ”private” kreditorer i for-

vejen i et meget begrænset omfang foretager en ”KYC”/kreditværdigheds-

vurderingsproces, hvorfor det ikke forventes, at tilgængeligheden af et fuldt

offentligt konkurskarantæneregister vil føre til en nævneværdig benyttelse

hos denne kreditorgruppe. Danske Advokater og Danske Insolvensadvoka-

ter hælder derfor mest til model 1 ud fra en præventiv effekt, men anbefaler,

at der arbejdes med model 4.

Side 12/16

L 129 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Finans Danmark

anfører, at de generalpræventive hensyn bag konkurska-

rantæne bedst muligt varetages af kreditinstitutter, såfremt de i forbindelse

med kreditgivningen har adgang til konkurskarantæneregisteret i fuldt eller

begrænset omfang. Det er sektorens opfattelse, at adgang til konkurskaran-

tæneregisteret vil være et stærkt redskab for kreditinstitutterne. Finans Dan-

mark anfører endvidere, at Finans Danmark ser en række udfordringer med

model 4, da et samtykkekrav vil gøre redskabet mindre effektivt, idet sekto-

ren allerede møder undren over mistænkeliggørelse ved de lovpligtige kun-

dekendskabsprocedurer. Et krav om samtykke vil kunne afholde kreditinsti-

tutterne fra at benytte sig af et ellers effektivt redskab, som en adgang til

registret vil udgøre.

Finans og Leasing

anfører, at fuld transparens og dermed model 1 fore-

trækkes, men indføres f.eks. model 3, har Finans og Leasing forståelse her-

for, hvis medlemmer af Finans og Leasing anses som havende en særlig

berettiget interesse i at få adgang til oplysningerne. Finans og Leasing anfø-

rer, at deres medlemmer hvert år indgår mange tusinde leasing- og låneafta-

ler uden at vide, om dem, der handles med, har konkurskarantæne. Finans

og Leasing anfører endvidere, at model 4 – som organisationen selv foreslog

i 2013 ved konkurskarantæneregisterets oprettelse – kan være en god idé,

men vil medføre en mindre smidig onboardingproces og administrative byr-

der. Finans og Leasing anfører yderligere, at der rent teknisk bør oprettes en

system-til-system adgang til registeret, så oplysningerne relativt let kan til-

gås i løbet af lånebevillings/KYC-processen, da det formentlig vil komme

til at indgå som en standardoplysning i alle låne/leasing-bevillinger.

Forbrugerrådet Tænk

anfører, at det er afgørende for forbrugere, når de

ikke er sikret gennem konkursordnen, at de sættes i stand til bedre at vur-

dere, hvem de handler med, herunder vurdere risikoen for konkurs. Forbru-

gerrådet Tænk anbefaler Konkursrådets model 1 og deler ikke Konkursrå-

dets bekymringer ved modellen. Forbrugerrådet Tænk vurderer, at forbru-

gernes retsstilling, herunder tilliden til markedet samt den præventive effekt,

som model 1 vil have, vægter højere end ledelsespersonens ønske om, at

omverdenen ikke skal kende til en idømt konkurskarantæne. Forbrugerrådet

Tænk anfører, at man i det offentlige forbrugerklagesystem har ønsket at

sætte forbrugerne i stand til bedre at vurdere, hvem de handler med, og at

man på dette område ikke har set udfordringer, f.eks. i forhold til forveks-

ling, fremtidige ansættelsesforhold mv. Der henvises i den forbindelse til, at

Forbrugerklagenævnets afgørelser skal offentliggøres, jf. § 24 i bekendtgø-

Side 13/16

L 129 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

relse om behandling af forbrugerklager i Nævnenes Hus og Forbrugerkla-

genævnet. Forbrugerrådet Tænk anfører yderligere, at der bør gives forbru-

gere adgang til oplysninger om, hvorvidt ledelsespersonen af selskabet tid-

ligere har været idømt konkurskarantæne, idet ledelsespersonens tidligere

adfærd vil kunne være afgørende for, om en forbruger rent faktisk ønsker at

handle med selskabet. Forbrugerrådet Tænk anser også model 2 for en mulig

vej at gå, men kan ikke bakke om op model 3 og 4. Forbrugerrådet Tænk

anfører slutteligt, at der skal kigges på forbrugernes retsstilling, når et sel-

skab går konkurs, og der opfordres til, at forbrugernes krav rykkes op i kon-

kursordenen og ikke sidestilles med selskaber og erhvervsdrivende.

SMVdanmark

anfører, at organisationen kan støtte en kombination af mo-

del 2 og 4, således at der sker offentliggørelse af oplysningerne for personer,

der er pålagt udvidet konkurskarantæne, og at øvrige personer kan indhente

en konkurskarantæneattest. Ordningen vil således være rettet mod de egent-

lige konkursryttere, der spekulerer i og misbruger konkursinstituttet, og per-

soner, der på en særdeles grov og misbrugslignende måde har tilsidesat de

krav, der stilles til erhvervsdrivendes forretningsførelse. SMVdanmark an-

fører endvidere, at andre personer vil kunne indhente en attest på, om de står

opført i karantæneregisteret, hvilket kendes fra ordninger for privates ind-

hentelse af straffeattester og børneattester.

MAP Group

anfører, at forslaget om en model med fuld offentlig adgang

til konkurskarantæneregistret støttes, idet denne model har potentiale til at

øge gennemsigtigheden i erhvervslivet betydeligt. MAP Group bemærker,

at der kunne have været en dybere diskussion om datasikkerhed og privatliv,

herunder hvilken data der kunne udstilles, regulering af adgang, konkrete

anvendelsescases, international sammenligning, og effekten på iværksætteri

og erhvervsliv. MAP Group anfører endvidere, at det er vigtigt at overveje

rehabilitering og støtte for personer, der har været registreret i konkurska-

rantæneregisteret, hvilket kunne inkludere uddannelsesprogrammer, men-

torordninger, psykologisk støtte, jobplacering og karrierevejledning, lovgiv-

ningsmæssige beskyttelser og finansiel rådgivning.

Justitsministeriet har noteret sig de modtagne høringssvar om adgangen til

konkurskarantæneregisteret.

På baggrund af de fire opstillede modeller og de indkomne høringssvar har

Justitsministeriet besluttet at lægge op til i lovforslaget at følge en model

med fuld offentlighed.

Side 14/16

L 129 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Justitsministeriet har ved valget af model lagt vægt på, at en model med fuld

offentlighed efter ministeriets vurdering er den model, der har de største

fordele.

For det første giver en model med fuld offentlighed efter ministeriets opfat-

telse den bedste mulighed for potentielle fremtidige medkontrahenter for at

kunne mindske risikoen for eventuelle tab som følge af, at en person i strid

med en pålagt konkurskarantæne fortsætter med at drive erhvervsvirksom-

hed og udvise groft uforsvarlig forretningsførelse.

Justitsministeriet lægger i den forbindelse også vægt på, at en model med

fuld offentlighed er den model, der vil være mest tilgængelig og lettest at

anvende for ikke-professionelle aktører, herunder f.eks. forbrugere.

For det andet forventes en model med fuld offentlighed at skabe et fornyet

og øget fokus hos de erhvervsdrivende på ikke at udøve groft uforsvarlig

forretningsførelse, og modellen forventes dermed at få den mest vidtræk-

kende generalpræventive effekt.

For det tredje forventes en model med fuld offentlighed efter ministeriets

opfattelse at være den af modellerne, der giver den mindste administrative

byrde for professionelle aktører, da det vil være muligt for aktørerne selv at

lave opslag i systemet uden forudgående samtykke fra personer, der søges

på.

Justitsministeriet er opmærksom på, at en model med fuld offentlighed sam-

tidig er den af de beskrevne modeller, der ifølge Konkursrådet har de mest

vidtgående konsekvenser.

Justitsministeriet er overordnet set enig i Konkursrådets bemærkninger om

konsekvenserne ved en model med fuld offentlighed.

Det er dog Justitsministeriets vurdering, at fordelene ved en model med fuld

offentlighed samlet set opvejer ulemperne ved modellerne. Samtidig lægges

der op til, at der ved fastsættelsen af reglerne for den praktiske udmøntning

af modellen søges at imødekomme visse af de beskrevne ulemper.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 16, og bemærkningerne hertil.

Side 15/16

L 129 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet

I forhold til det udkast til lovforslag, der var en del af betænkningen, som

har været i offentlig høring, indeholder det fremsatte lovforslag følgende

indholdsmæssige ændringer:

•

Der foreslås indsat en ny fodnote til konkursloven om, at loven også

implementerer dele af digitaliseringsdirektivet.

Der foreslås indsat en ændring af konkurslovens § 169, stk. 2, om

konkurskarantæneregisteret, der giver hjemmel til at implementere

en model med fuld offentlig adgang til registeret, og hjemmel til, at

Erhvervsstyrelsen under visse omstændigheder kan udlevere oplys-

ninger fra registeret til udenlandske myndigheder som implemente-

ring af digitaliseringsdirektivets artikel 13i, stk. 3.

Der foreslås en sproglig ændring af konkurslovens § 197, stk. 2, nr.

4, om udelukkelse af adgang til gældssanering, for at bestemmelsen

sprogligt svarer til den foreslåede bestemmelse i konkurslovens §

158, stk. 2.

•

Herudover er der foretaget ændringer af sproglig, redaktionel og lovteknisk

karakter.

Side 16/16