Til lovforslag nr.
L 129
Folketinget 2023-24
Betænkning afgivet af Retsudvalget den 16. maj 2024
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af konkursloven
(Revision af konkurskarantænereglerne)
[af justitsministeren (Peter Hummelgaard)]
1. Ændringsforslag
Der er stillet 7 ændringsforslag til lovforslaget. Det Kon-
servative Folkepartis medlemmer af udvalget har stillet æn-
dringsforslag nr. 1 om deling af lovforslaget og ændringsfor-
slag nr. 7. Justitsministeren har stillet ændringsforslag nr.
2-6.
2. Indstillinger
Udvalget
vil stemme for det stillede ændringsforslag nr. 1
om deling af lovforslaget.
Udvalget
indstiller det under A nævnte lovforslag til
ved-
tagelse
med de af justitsministeren stillede ændringsforslag.
Et
flertal
i udvalget (udvalget med undtagelse af LA, KF
og EL) indstiller det under B nævnte lovforslag til
vedtagel-
se uændret.
Et
mindretal
i udvalget (LA og KF) indstiller det under B
nævnte lovforslag til
vedtagelse
med det af KF under nr. 7
stillede ændringsforslag.
Et
andet mindretal
i udvalget (EL) indstiller det under B
nævnte lovforslag til
forkastelse
ved 3. behandling. Mindre-
tallet vil stemme for det af KF under nr. 7 stillede ændrings-
forslag.
Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke
medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme
med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænknin-
gen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
3. Tilkendegivelse fra justitsministeren
Justitsministeren har over for udvalget oplyst følgende:
»Justitsministeriet er efter fremsættelsen af lovforslaget
blevet opmærksom på, at der er uoverensstemmelser mellem
på den ene side bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 14,
og ordlyden af lovforslagets § 1, nr. 18, og på den anden
side bemærkningerne til § 1, nr. 18. På den baggrund har
ministeriet fundet grundlag for at fremsætte et ændringsfor-
slag til § 1, nr. 18, således at den foreslåede henvisning til
§ 164 a i konkurslovens § 249, 1. pkt., ændres til § 164 a,
stk. 1. Det vil betyde, at skifterettens beslutninger efter den
foreslåede § 164 a, stk. 2, om at ophæve et indgået forlig om
konkurskarantæne, vil kunne indbringes (kæres) til højere
ret.
Justitsministeriet har på baggrund af ovenstående endvi-
dere fundet grundlag for at justere lovforslagets bemærknin-
ger til § 1, nr. 14.
I bemærkningerne til § 1, nr. 14, fremgår bl.a. følgende:
»Det foreslås med bestemmelsen i stk. 2, at skifteretten
på begæring fra kurator kan ophæve en kendelse om pålæg
af konkurskarantæne, der stadfæster et indgået forlig, og
dermed genoptage behandlingen af karantænesagen, hvis
den, der er pålagt konkurskarantæne i henhold til et indgået
forlig, under konkurskarantænesagen har gjort sig skyldig i
svigagtigt forhold eller har tilsidesat sine forpligtelser ifølge
forliget.
Bestemmelsen vil indebære, at det alene vil være kurator,
der kan anmode skifteretten om at ophæve en kendelse,
der stadfæster et indgået forlig. Hverken fordringshaverne
i konkursboet eller andre, herunder den der er pålagt kon-
kurskarantæne i henhold til en kendelse om stadfæstelse af
forliget, vil kunne anmode skifteretten om at ophæve forli-
get. Hvis f.eks. en fordringshaver anmoder skifteretten om
at ophæve et indgået forlig, vil skifteretten skulle afvise en
sådan begæring.
Hvis skifteretten træffer bestemmelse om ophævelse af
et indgået forlig, vil det have den retsvirkning, at behandlin-
gen af karantænesagen genoptages. Skifterettens afgørelse
herom vil ikke kunne kæres til højere ret, jf. den foreslåede
ændring af § 249 (lovforslagets § 1, nr. 18).«
På baggrund af det samtidigt fremsatte ændringsforslag
til § 1, nr. 18, har Justitsministeriet fundet anledning til at
korrigere afsnittet på følgende måde:
DokumentId
Journalnummer