Retsudvalget 2023-24
L 135 Bilag 1
Offentligt
2841169_0001.png
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
21. februar 2024
HR-kontoret
Terese Trangbæk Døssing
2023-05052
3127634
KOMMENTERET OVERSIGT
over
høringssvar om forslag til lov om ændring af lov om tjenestemænd
(Ændring af rigsadvokatens ansættelsesvilkår)
I. Høringen
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 16. januar 2024 til den 13.
februar 2024 været sendt i høring hos en række myndigheder og
organisationer mv.
Udkastet til lovforslag blev den 16. januar 2024 endvidere sendt til
Folketingets Retsudvalg til orientering.
Herudover blev udkastet til lovforslag offentliggjort på Høringsportalen den
16. januar 2024.
Nedenfor følger en oversigt over hørte myndigheder og organisationer mv.
Ud for hver høringspart er det ved afkrydsning angivet, om der er modtaget
høringssvar, og om høringsparten i givet fald har haft bemærkninger til
udkastet til lovforslag.
Side 1/8
 L 135 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren
2841169_0002.png
Høringspart
Østre Landsret
Vestre Landsret
Byretterne
Aalborg Universitet (Juridisk
Institut)
Aarhus Universitet (Juridisk
Institut)
Advokatrådet
Akademikernes
Centralorganisation (AC)
Centralorganisationen af 2010
– CO10
Centralorganisationernes
Fællesudvalg (CFU)
Copenhagen Business School
(Juridisk Institut)
Danske Advokater
Danske Regioner
Den Danske Dommerforening
Direktoratet
for
Kriminalforsorgen
DJØF
Dommerfuldmægtigforeningen
Domstolenes
Tjenestemandsforening
Domstolsstyrelsen
Foreningen
af
Offentlige
Anklagere
Forhandlingsfællesskabet
HK Stat
Institut
for
Menneskerettigheder
Justitia
Kommunale Tjenestemænd og
Overenskomstansatte (KTO)
Høringssvar Bemærkninger Ingen
Ønsker
modtaget
bemærkninger ikke
at
afgive
høringssvar
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
Side 2/8
 L 135 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren
2841169_0003.png
Høringssvar Bemærkninger Ingen
Ønsker
modtaget
bemærkninger ikke
at
afgive
høringssvar
Kommunernes Landsforening X
X
(KL)
Københavns
Universitet
(Juridisk Fakultet)
Landsforeningen
af
Forsvarsadvokater
Offentligt
Ansattes
Organisationer (OAO)
Politiforbundet
X
X
Retspolitisk Forening
Rigsadvokaten
X
X
Rigspolitiet
Syddansk Universitet (Juridisk
Institut)
Transparency
International X
X
Danmark
Høringspart
Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar.
Justitsministeriets kommentarer til høringssvarene er anført i
kursiv.
Bemærkninger af generel politisk karakter samt forslag og bemærkninger,
der ikke vedrører lovforslaget, indgår ikke i høringsoversigten.
II. Høringssvarene
1. Generelt
Vestre Landsret
og
Østre Landsret
har ikke ønsket at udtale sig om
lovudkastet.
Byretterne, Den Danske Dommerforening, Domstolsstyrelsen,
Kommunernes Landsforening (KL), Politiforbundet
og
Rigsadvokaten
har ikke haft bemærkninger til lovudkastet.
Side 3/8
 L 135 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren
Transparency International Danmark
kan grundlæggende støtte
forslaget og bemærker samtidig, at forslaget bør give anledning til nogle
bredere overvejelser om anklagemyndighedens uafhængighed, samt
konkrete overvejelser om karensperiode i forhold til visse stillinger.
Justitsministeriet har noteret sig Transparency International Danmarks
bemærkninger.
2. Valget af ansættelsesform
Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU)
og
Djøf
anfører, at der
ikke er behov for at indføre nye regler, eftersom rigsadvokaten kan ansættes
varigt, hvilket mere effektivt vil understøtte rigsadvokatens integritet og
uafhængighed, end den særbestemmelse, der lægges op til med forslaget.
CFU og Djøf bemærker endvidere, at der ikke i bemærkningerne til forslaget
findes nogen redegørelse for, hvorfor tjenestemandslovens hovedregel om
varig ansættelse helt skal afskæres for rigsadvokatstillingen.
CFU og Djøf anfører endvidere, at hvis der skal indføres nye regler, så vil
det være oplagt at indføre en særbestemmelse tilsvarende den, der gælder
for dommere og tjenestemandsansatte jurister ved domstolene, således at der
kun kan ske varig ansættelse af hensyn til integriteten i stillingen.
CFU og Djøf anfører, at dette også vil stemme bedst med CCPE’s
anbefalinger. De henviser bl.a. til, at CCPE’s anbefaling fra 2014 (Opinion
no. 9 2014) beskriver, at anklagere bør være autonome i deres
beslutningstagning og bør udføre deres opgaver fri for eksternt pres eller
indblanding under hensyntagen til principperne om magtadskillelse og
ansvarlighed. Herudover henviser CFU og Djøf til, at CCPE konstaterer, at
anklagernes uafhængighed - der er afgørende for retsstaten – skal garanteres
ved lov på det højest mulige niveau på en måde, der svarer til dommernes.
Transparency International Danmark
anfører, at det kan overvejes, om
der skal indføres en karensperiode på op til et år for visse stillinger,
eksempelvis uden for offentlig tjeneste eller visse højtplacerede stillinger
inden for Justitsministeriets område. Transparency International Danmark
anfører, at det vil virke forkert, hvis rigsadvokaten direkte kunne gå fra sin
stilling til et advokatfirma eller en stor privat koncern, der kan have
verserende straffesager eller være under efterforskning i sager, der varer
over flere år.
Side 4/8
 L 135 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren
Justitsministeriet har noteret sig CFU’s og Djøf’s bemærkninger.
Justitsministeriet skal i den forbindelse indledningsvist bemærke, at
Rigsadvokaturen er en administrativ myndighed på Justitsministeriets
område, hvor justitsministeren – ligesom det gælder på andre områder – er
den øverste forvaltningschef. Rigsadvokaten er således ikke uafhængig på
samme måde som f.eks. domstolene. Rigsadvokaten er underlagt
principperne i Kodex VII om bl.a. lovlighed og faglighed samt
objektivitetsprincippet i retsplejelovens § 96, stk. 2, hvorefter de offentlige
anklagere skal påse, at strafskyldige drages til ansvar, og at forfølgning af
uskyldige ikke finder sted.
Som anklagemyndighedens øverste chef indtager rigsadvokaten en særlig
rolle i samfundet. Det er derfor vigtigt, at der ikke kan stilles spørgsmål til,
hvorvidt rigsadvokatens ageren kan begrundes med et ønske om forlængelse
eller genansættelse. Samtidig finder ministeriet det vigtigt, at der sikres en
løbende fornyelse og udvikling i stillingen, hvilket en tidsbegrænset
ansættelse efter ministeriets opfattelse bidrager til.
Med den foreslåede særbestemmelse afskæres muligheden for forlængelse
og genansættelse, hvilket efter Justitsministeriets opfattelse sikrer den
tilstrækkelige integritet i stillingen, da der således ikke kan stilles spørgsmål
til, om rigsadvokaten agerer efter politisk pres med det formål at få sin
ansættelse forlænget eller at blive genansat.
For så vidt angår anbefalingen fra CCPE skal ministeriet bemærke, at det
anbefales, at den øverste anklager udnævnes for enten en tilstrækkelig lang
periode eller uden tidsbegrænsning for at sikre stabiliteten af mandatet og
gøre vedkommende uafhængig af politiske forandringer. I anbefalingen
henvises til en rapport fra Venedigkommissionen fra 2010, hvor det bl.a.
anføres, at den øverste anklager bør udnævnes varigt eller for en relativt
lang periode uden mulighed for genudnævnelse. Den foreslåede ordning om
rigsadvokatens ansættelsesvilkår harmonerer efter Justitsministeriets
opfattelse således med anbefalingerne. Ministeriet skal i den forbindelse
bemærke, at anbefalingerne ikke er retligt bindende.
Justitsministeriet har på baggrund af ovenstående ikke fundet anledning til
at foretage ændringer i lovforslaget.
Side 5/8
 L 135 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren
Justitsministeriet har endvidere noteret sig Transparency International
Danmarks forslag om indførelse af en karensperiode for visse stillinger.
Justitsministeriet bemærker i den forbindelse, at embedsmænd er underlagt
principperne i Kodex VII om bl.a. lovlighed og faglighed, ligesom
rigsadvokaten er underlagt objektivitetsprincippet i retsplejelovens § 96,
stk. 2. Herudover findes der en række regler og retningslinjer, der skal
imødegå bl.a. spørgsmål om interessekonflikt i den offentlige forvaltning,
herunder regler om inhabilitet, bestikkelse, modtagelse af gaver mv. Det
følger endvidere af forvaltningsloven, at personer, der virker inden for den
offentlige forvaltning, har tavshedspligt med hensyn til fortrolige
oplysninger, som de får adgang til i forbindelse med deres arbejde. Det
gælder også efter, at hvervet er ophørt. Justitsministeriet finder på den
baggrund ikke, at der er behov for at indføre regler om en karensperiode
for rigsadvokaten.
3. Fornyelse
Centralorganisationernes Fællesudvalg
og
Djøf
anfører, at lovudkastet
ingen oplysninger indeholder om, hvad der er baggrunden for et ønske om
udvikling og fornyelse i stillingen, eller hvad der mere specifikt tænkes på i
relation til udvikling og fornyelse. De anfører endvidere, at forslaget heller
ikke rummer bemærkninger om, hvorfor udvikling og fornyelse ikke kan
opnås ved at stille legitime krav til en varig stillingsindehaver.
CFU og Djøf anfører herudover, at forslaget heller ikke indeholder
overvejelser om afvejningen mellem hensynet til rigsadvokatens integritet
og et ønske om fornyelse i stillingen og herunder med hvilken vægt, det
sidste kan indgå.
Justitsministeriet har noteret sig CFU’s og Djøfs bemærkninger. Ministeriet
bemærker i den forbindelse, at rigsadvokaten som leder af
anklagemyndigheden skal være en topleder, der skal lede
anklagemyndigheden med høj kvalitet. Det er en meget krævende
lederstilling, og netop derfor foreslås rigsadvokaten ansat i en
tidsbegrænset stilling, da det efter ministeriets opfattelse er med til at sikre
en helt naturlig udvikling og fornyelse i stillingen. Ministeriet har tilføjet
ovenstående i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Side 6/8
 L 135 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren
Eftersom det foreslås, at ansættelsen skal være af en varighed på ti år samt
uden mulighed for forlængelse eller genansættelse, er det Justitsministeriets
opfattelse, at der er en tilstrækkelig balance mellem hensynet til udvikling
og fornyelse samt til rigsadvokatens integritet.
4. Tilbagegangsret
Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU)
og
Djøf
anfører, at det er
afgørende, at tilbagegangsstillingen fastlægges på tidspunktet for åremåls-
aftalens
indgåelse
i
overensstemmelse
med
pkt.
9
i
cirkulærebemærkningerne til ”Aftale om løn- og andre ansættelsesvilkår
under åremålsansættelse i staten”. De mener, at det udtrykkeligt bør anføres
enten ved en lovbestemmelse eller i lovbemærkningerne, at titel, placering
og løn i tilbagegangsstillingen skal aftales på tidspunktet for
åremålsansættelsen af rigsadvokaten. Derved er der ikke risiko for, at
rigsadvokatens integritet kan påvirkes af usikkerhed om, hvilken stilling,
hvilken geografisk placering og hvilke lønvilkår der vil være ret til ved
åremålets udløb eller som følge af uansøgt afsked.
Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1, vil
tjenestemandslovens § 33 d, som vedrører retten til at genindtræde i varig
ansættelse efter åremålsansættelsens udløb, fortsat finde anvendelse på
rigsadvokatens ansættelsesforhold. Det fremgår endvidere af
bemærkningerne, at reglerne i cirkulære nr. 9358 af 19. april 2016 om
åremålsansættelse samt aftale om løn og andre ansættelsesvilkår under
åremålsansættelse i staten (åremålsaftalen) vil finde anvendelse i relevant
omfang. Ministeriet har præciseret de specielle bemærkninger, således at
det nævnes, at dette også omfatter de gældende regler om
tilbagegangsstilling. Det vil sige, at hvis den åremålsansatte har krav på en
tilbagegangsstilling, skal placeringen af den pågældende aftales i
forbindelse med åremålsansættelsen, hvilket efter gældende praksis vil være
stillingskategori og lønramme.
III. Lovforslaget i forhold til lovudkastet
I forhold til det lovudkast, der blev sendt i høring den 16. januar 2024,
indeholder lovforslaget følgende indholdsmæssige ændringer:
•
I pkt. 2.2 i de almindelige bemærkninger er der tilføjet en sætning
om behovet for fornyelse og udvikling.
Side 7/8
 L 135 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren
•
I de specielle bemærkninger til § 1 er det præciseret, at de gældende
regler om tilbagegangsstilling også vil finde anvendelse for
rigsadvokaten.
Herudover indeholder forslaget ændringer af sproglig og lovteknisk
karakter.
Som bilag til høringsnotatet vedlægges kopi af de indkomne høringssvar.
Side 8/8