Flere har jo været inde på allerede, at det her er sådan en slags reprise i forhold til L 70, som vi behandlede den 10. november 2023, og også været inde på, at vi så behandler den igen, fordi der skete en fejl, fordi forslaget blev vedtaget lige inden jul.
Jeg synes, det er værd at hæfte sig ved, hvad det var, fejlen bestod i. Fejlen bestod jo i, at det dermed kom i karambolage med den der stand still-periode, som man har i EU. Der var jo ikke noget indholdsmæssigt i det. Vi havde sådan set allerede fået et brev fra EU, som sagde, at forslaget var i orden. De havde nogle kommentarer til det, som kunne være ordnet i betænkningen, men EU var sådan set grundlæggende tilfredse, og der var ikke grund til at lave noget om. Men så behandlede vi det altså, lige inden den der stand still-periode udløb, selv om EU havde sagt, at forslaget var i orden. Og så kom EU rendende, og i løbet af én dag ændrede EU sig fra at have godkendt forslaget til at sende et brev til Danmark om, at vi kunne starte forfra.
Så tænker man, om de der kommissærer nede i EU ikke har noget bedre at tage sig til end at sidde og holde øje med, hvad der – havde jeg nær sagt – lillejuleaften foregår i det danske Folketing. (Kulturministeren kommenterer fra sin plads.) Ministeren siger: Åbenbart ikke. Ja, det er jo en mulighed. Der er jo også en anden mulighed, nemlig at der var nogen, der holdt øje med os og så efter, om der ikke blev begået en fodfejl, og så kastede sig over den. Derfor er det måske relevant at spørge, hvem der havde en interesse i, at den her proces skulle gå forfra. Hvem var det, der havde en interesse i, at vi ikke fik vedtaget det på det tidspunkt? Og svaret er jo fuldstændig indlysende: Det er de store multinationale streaminggiganter. Det er dem, der havde interessen, og det er selvfølgelig også dem, der har påvirket EU. De vil nemlig godt udnytte de dygtige danske filmarbejdere, som danske skatteydere har betalt uddannelsen til – Filmskolen og alt det andet. Det vil de godt udnytte til at lave film i Danmark, men de vil ikke betale skat af deres overskud i Danmark. For det gør de jo ikke. Det er jo virkeligheden i det her, og når vi så finder en måde, hvorpå vi kan få dem til at bidrage lidt til omsætningen, så gør de alt, hvad de kan, også fuldstændig usagligt, for at forhindre det.
Forslaget er så blevet forsinket et halvt år, og det giver jo den der diskussion om, at det træder i kraft den 1. juli, men at man beregner det, der skal betales for næste år, på baggrund af hele 2024. Er der så tale om en lovgivning med tilbagevirkende kraft? Jeg tror, Det Konservative Folkepartis ordfører nævnte det på den måde. Det spørgsmål har vi jo stillet direkte til ministeren, og vi har fået ministeren til via henvendelser – vi har også fået tilsendt breve om det – at betrygge os i, at der ikke er tale om lovgivning med tilbagevirkende kraft. Men man ved jo aldrig. For der er som sagt de der store multinationale giganter, som vil gøre alt for at forhindre det her, og lur mig, om ikke også de vil prøve den mulighed; om de ikke også her vil forsøge at lægge sag an.
Derfor er det jo ret afgørende for os, hvis nu det viser sig, at de får ret i det, og at den her lovgivning derfor først for alvor kan træde i kraft fra sommeren 2025, altså et halvt år senere: Hvad så med det manglende provenu? Hvem skal så udrede det? Det har vi jo også rejst over for ministeren, og jeg har helt klart forstået på ministeren, at ministeren har garanteret, at der ikke bliver ændret på det provenu. Det provenu kommer ind på den ene eller den anden måde. For en god ordens skyld vil jeg bare gerne have ministeren til at gå herop og bekræfte, at den aftale, vi har lavet, og det provenu, som vi har aftalt, selvfølgelig står ved magt. Så må vi finde andre måder at sikre det på.
Så vil jeg lige til sidst sige: Det er blevet sagt, er der blevet lavet nogle ændringer, og det er rigtigt. Der er blevet lavet nogle ændringer. Det meste er små ændringer. Jeg synes ikke, de er særlig gode, men det er ikke nok til, at vi kunne drømme om at lade være med at stemme for det forslag, vi har lavet. Især er jeg lidt bekymret for den ændring, som omhandler kriterierne for, at man kan karakterisere en film som en dansk film. For der skriver man, at det er, hvis 75 pct. af produktionsmaterialet er på dansk, mere end 50 pct. af budgettet er forbrugt i Danmark eller mere end 50 pct. af produktionsoptagelserne finder fysisk sted i Danmark. Det synes jeg er rigtig godt, og det kan jeg helt støtte.
Der er bare ét problem: Det er måske ikke nok. For der er en filmgruppe, som vil få problemer med det her, og det er dokumentarfilm; dokumentarfilm, som ofte er lavet i udlandet, hvor det jo, hvis det f.eks. handler om forhold i Ukraine, ikke er på det danske sprog osv. Vi vil derfor bruge udvalgsforhandlingerne til at se, om vi ikke kan finde en eller anden løsning, så vi sikrer, at det her ikke kommer til at ramme dokumentarfilm. For det tror jeg ikke var meningen fra nogens side, og så vil jeg sige tak til formanden for ordet.