Det her forslag handler grundlæggende om, at de store streaminggiganter skal bidrage til dansk indhold. Det har de jo været meget påpasselige med ikke for alvor at gøre, og gennem den her lovgivning kommer der så et pålæg om, at det skal de. Det er jo rigtig godt for dansk indhold, danske film og dansk dokumentar, og i det hele taget for, at vi har et medieflow på dansk.
I forbindelse med betænkningsafgivelsen afviste jeg at afgive vores indstilling og sagde, at jeg ville redegøre for det her ved andenbehandlingen, og det er så det, jeg gør nu. For for mig stod det klart, at de indvendinger, der i løbet af behandlingen – altså efter førstebehandlingen, og inden vi skulle afgive betænkning – var kommet fra Europa-Kommissionen, ville gøre, at man ikke kunne vedtage forslaget i den stand, det lå. Der måtte simpelt hen laves et ændringsforslag. Det ændringsforslag er så kommet efterfølgende fra kulturministeren, og hvad handler det ændringsforslag om? Det ændringsforslag handler jo grundlæggende set om, at Kommissionen gør det lidt lettere for virksomheder at påstå, at de har investeret i dansk indhold. Det bliver lidt lettere for dem at sige: Vi har investeret i dansk indhold. De regler, der gjaldt, før Kommissionen blandede sig, var derimod lidt strammere. Der skulle de levere lidt mere, for at de kunne regne indhold som dansk indhold og dermed undgå at bidrage økonomisk.
Jeg kan godt forstå, at ministeren ikke ønsker at lægge sig ud med Europa-Kommissionen. Det er jo en meget magtfuld faktor. Europa-Kommissionen bestemmer rigtig meget i Danmark og også ofte meget mere, end vi gør her i Folketinget. Så hvis nu man lagde sig ud med den, kunne det måske gå videre til EU-Domstolen, og vi kunne blive dømt osv. Det forstår jeg godt man ikke vil. Derfor har jeg fuldstændig forståelse og sympati for, at man laver de her ændringsforslag, og vi kan sådan set også godt støtte dem.
Men der er ét problem, og det problem er: Hvad betyder det for provenuet? For hele vejen igennem, når vi har forhandlet den her aftale, har det jo ikke været for at genere nogen, at vi ønskede at pålægge streamingtjenesterne en afgift. Det har været for at gavne nogle, nemlig alle de danske tv-forbrugere og filmforbrugere. Det er dem, vi har ønsket at gavne, og for at de kunne få mere, har vi ønsket at tage nogle penge fra dem, som har levet højt på det danske forbrug, men ikke rigtig har bidraget til det.
Hvad betyder det så for provenuet? Betyder de lempeligere regler, som Kommissionen er kommet igennem med, at provenuet fra den ordning, vi behandler, falder med det resultat, at der bliver mindre til den almindelige danske tv-forbruger og filmforbruger? Det er jo det store spørgsmål. Der har ministeren i de svar, vi har fået, når vi har diskuteret det, sagt, at det ikke vil være tilfældet. Det kan ikke rigtig vurderes, men det vurderes ikke at have nogen stor betydning. Det er jo et svar, som er godt, men hvad nu hvis?
Det er her, jeg bliver nødt til at bede om en forsikring fra ministeren. For hvis nu det viser sig, at det provenu, som vi jo har lagt ind i alle forudsætningerne for at lave de forlig, vi har lavet, og sikre mere indhold til de danske forbrugere på dansk, viser sig at blive væsentlig mindre – nu snakker vi ikke 1 eller 2 mio. kr. – hvad gør vi så? Der har jeg behov for, for at vi ligesom kan være med til det her, at ministeren går på talerstolen her i dag og siger: Hvis det bliver tilfældet, vil jeg selvfølgelig indkalde til nogle forhandlinger, sådan at vi kan finde veje til, at provenuet sikres. Igen handler det ikke om plus 1 eller 2 mio. kr., men hvis det er store tal, finder vi en vej til, at det sikres. Så det er mit spørgsmål til ministeren. Tak.