Kulturudvalget 2023-24
L 159 Bilag 1
Offentligt
2850383_0001.png
Valby, 22. februar 2024
Høringssvar
Ang:
Lov om visse medietjenesteudbyderes bidrag til fremme af dansk kultur. (Kulturbidragsloven).
Sendt til:
[email protected]; [email protected]; [email protected]
- Kulturministeriet.
Elektronikbranchen.dk (tidligere Consumer Electronics Danmark) takker for muligheden for at afgive
høringssvar.
Vi vil som fælles repræsentant for hardware-producenterne gerne stå på jeres høringsliste
fremover.
Elektronikbranchen.dk deler til fulde Danske Mediedistributørers bekymring for den kommende
Kulturbidragslov og bakker 100% op omkring deres høringssvar af 11. september 2023.
Vi støtter lige betingelser for alle aktører i det danske tv-marked. Vi er bekymrede for, at kulturbidragsloven
vil medføre prisstigninger og deraf følgende opsigelser fra TV-kunder. Dette kan give utilsigtet negativ
finansiel effekt i det kreative økosystem, som lovforslaget ellers har til hensigt at styrke.
Vi er særlig kritiske over for:
-
At lovforslaget ikke har forståelse for den produkt- og markedsudvikling, som tv-distributørerne har
gennemført for at møde den internationale konkurrence. Vi opfordrer til, at lovforslaget præciseres
for at sikre, at distributørerne ikke bliver pålagt nye forpligtelser og afgifter som følge af loven.
At formuleringen
”i
nær sammenhæng”, når det gælder catch-up og start-forfra services, ikke er
præcis. Vi opfordrer til, at gældende branchestandard bruges.
At definitionen af videredistribution ikke er præcis. Lovforslaget bør afspejle de seneste års
digitalisering af TV-markedet.
At den foreslåede afgift på TV On Demand omsætning lægger en yderligere bidragsforpligtelse på
distributørerne. TVOD er en 40 år gammel forretningsmodel, som allerede bidrager til dansk
indholdsfinansiering.
-
-
-
Elektronikbranchen.dk repræsenterer:
Bang & Olufsen, Harman, Panasonic Nordic, Samsung Electronics AB, Sony, TCL Nordic, TPV & Yamaha
Music.
Venligst
Henrik Egede,
[email protected]
Direktør, APPLiA og Elektronikbranchen.dk
Elektronikbranhcen.dk
–
Høffdingsvej 34, 2500 Valby
–
21 74 82 66
 L 159 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2850383_0002.png
Kulturministeriet
Att. Mette Bundvad
Kongens Lyngby, 29. februar 2024
Bemærkninger til udkast til kulturbidragsloven
Vi sender hermed vores kommentarer til det udsendte høringsforlag til Lov om Kulturbidrag.
Dette høringssvar efterfølges af en mere uddybende redegørelse.
Baggrund
Lovforslag om kulturbidragsloven blev oprindelig fremsat den 3. november 2023. Lovforslaget
var notificeret til EU-Kommissionen med udløb af stand still-perioden 2. januar 2024.
Lovforslaget blev tredjebehandlet og vedtaget i Folketinget den 19. december 2023, hvilket var
inden for stand still-perioden. Den danske lovproces skal derfor gå om.
Ikrafttrædelsestidspunkt
Ifølge høringsbrevet forventes nyt lovforslag genfremsat med henblik på ikrafttrædelse den 1.
juli 2024.
Da der ikke på nuværende tidspunkt foreligger et samlet udkast til kulturbidragsloven, ønskes
det bekræftet, at kulturbidragsloven ikke indføres med tilbagevirkende kraft. Vi forstår, at
ikrafttrædelsen forventes at blive den 1. juli 2024, mens det endnu ikke er klart, hvorledes
grundlaget for kulturbidraget - den bidragspligtige omsætning i Danmark - forventes opgjort
fsva. 2024.
Baseret på det oprindelige lovforslag vedtaget 19. december 2023 var det omsætningen i 2024,
som lå til grund for opgørelsen og betalingen af det første års kulturbidrag i 2025, dvs. loven
havde ikke tilbagevirkende kraft.
Det følger af høringsudkastets § 5, at Slots- og Kulturstyrelsen opkræver bidrag årligt
bagudrettet på baggrund af medietjenesteudbydernes opgørelser over det seneste kalenderårs
1
 L 159 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2850383_0003.png
omsætning i Danmark. Dette kunne indikere, at omsætningen for hele 2024 skal lægges til
grund for det første kulturbidrag og derved at loven har ægte tilbagevirkende kraft.
Det ønskes derfor bekræftet, at der indføres en overgangsregel i det kommende lovforslag til
kulturbidragsloven, hvorefter der ikke skal betales kulturbidrag vedrørende omsætning forud
for ikrafttrædelsen af loven, dvs. konkret at 2024-omsætningen alene består af omsætning fra
1. juli 2024 til 31. december 2024.
Hvis dette ikke kan bekræftes, vil der være tale om lovgivning med tilbagevirkende kraft, hvor
kulturbidragsloven da knytter beskatning til fortidige kendsgerningerne. Det er et
grundlæggende lovgivningsprincip, at en skærpende lov kun tillægges tilbagevirkende kraft,
hvis det er bydende nødvendigt. Vi skal da i givet fald anmode om en uddybende begrundelse
for at tilbagevirkende kraft af kulturbidragsloven er bydende nødvendigt.
Med venlig hilsen
Jakob Bundgaard
Managing Director
Michael Tell
Specialist Partner
2
 L 159 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2850383_0004.png
DANSK ERHVERV
Børsen
1217 København K
www.danskerhverv.dk
[email protected]
T. + 45 3374 6000
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Att.: [email protected] og [email protected]
cc: [email protected]
Den 1. marts 2024
Høringssvar vedrørende kulturbidragsloven
Dansk Erhverv takker for muligheden for at afgive høringssvar på forslag til lov om visse medie-
tjenesteudbyderes bidrag til fremme af dansk kultur (kulturbidragsloven).
Dansk Erhverv mener overordnet, at der i det nuværende lovforslag er en række uklarheder, som,
der er behov for, bliver præciseret yderligere, så det er entydigt, hvorledes virksomhederne skal
opgøre deres investeringer i dansk filmproduktion.
Det er uklart, hvorvidt virksomhederne i deres opgørelse over investering jf. §4, stk. 2 kun kan
medtage udgifter til realiserede filmproduktioner, eller hvorvidt virksomhederne også kan med-
tage udgifter til film, hvor de undervejs i produktionen vælger ikke at realisere eller færdiggøre
filmen.
Begrebet
”produktionsmateriale” er ikke entydigt defineret
i §4, stk. 4 og bemærkningerne hertil,
ligesom det ikke er entydigt, hvorledes virksomhederne skal opgøre mængden af dansk produkti-
onsmateriale. Det er vigtigt, at dette bliver præciseret i den videre proces.
Dansk Erhverv anbefaler endvidere,
at begrebet ”europæisk”
i §4, stk. 4 bliver defineret entydigt i
loven. Konkret foreslår Dansk Erhverv, at loven følger definitionerne i AVMS-direktivet.
Dansk Erhverv anbefaler, at der i bemærkningerne til §4 præciseres, at den omsætning, som on
demand-audiovisuelle medietjenester genererer ved at videredistribuere andre on demand-audio-
visuelle medietjenester, vil være undtaget fra det bidragspligtige omsætningsgrundlag jf. Kultur-
ministerens svar på Kulturudvalgets spørgsmål 3 til den oprindelige lov.
Med §5, stk. 1 pålægges virksomheder, hvis regnskabsår ikke følger kalenderåret, en unødvendig
og uforholdsmæssig byrde, når de skal opgøre omsætning og udgifter i forhold til kalenderåret og
ikke deres regnskabsår. Jf. bemærkningerne til loven har dette primært til formål at forenkle ad-
ministrationen i styrelsen. Der mangler dog proportionalitet mellem den byrde, som virksomhe-
derne herved påføres, og den administrative lettelse, som styrelsen opnår.
Ifølge bemærkningerne til lovforslaget ved Kulturministeriet ikke, hvorvidt kulturbidraget regn-
skabs- og skattemæssigt kan betragtes som en driftsomkostning. Dansk Erhverv skal opfordre til,
Deres ref.: KUM Id nr.: 150138
[email protected]
suje
Side 1/2
 L 159 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
DANSK ERHVERV
at Kulturministeriet i dialog med Skatteministeriet får dette endeligt afklaret inden lovens vedta-
gelse. Det er af væsentlig betydning for virksomhederne, og det kan ikke være virksomhedernes
opgave efterfølgende at skulle afklare retstilstanden på området.
Dansk Erhverv finder det generelt betænkeligt og i særdeleshed grundet de nuværende uklarhe-
der i loven, at lovens ikrafttrædelsestidspunkt betyder, at kulturbidraget indføres med tilbagevir-
kende kraft. I forbindelse med det oprindelige lovforslag var der lagt op til, at ikrafttrædelsestids-
punktet skulle sikre, at virksomhederne havde mulighed for at indrette sig på det kommende kul-
turbidrag herunder opgørelseskravene af deres investeringer og omsætning.
Dansk Erhverv står naturligvis til rådighed for eventuelle opfølgende spørgsmål.
Med venlig hilsen
Sune Jensen
Chefkonsulent
Side 2/2
 L 159 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2850383_0006.png
1. marts 2024
BOWI
Kulturministeriet
Att.: specialkonsulent Mette Bundvad
Høringssvar vedrørende forslag til Lov om visse medietjenesteudbyderes bidrag til fremme af
dansk kultur (kulturbidragsloven)
Dansk Industri (DI) vil gerne takke for muligheden for at afgive høringssvar vedrørende de
reviderede dele af lovudkast om visse medietjenesteudbyderes bidrag til fremme af dansk kultur.
DI ser positivt på forslaget om, at opkrævning af bidrag baseres på medietjenesteudbydernes
omsætning i det seneste kalenderår. Dette vil bidrage til at skabe en mere ensartet og retfærdig
opkrævningsproces. Det vil også gøre det lettere for medietjenesteudbyderne at administrere og
planlægge deres økonomi. DI opfordrer til, at det bagudrettede princip også finder anvendelse ved
opgørelsen af investeringer i nyt dansk indhold. Kun ved at basere opgørelsen af investeringerne
på foregående års indtægter vil medietjenesteudbyderne have mulighed for at tilpasse deres
investeringsstrategi og sikre, at de når tærsklen.
I forhold til ikrafttrædelse ønsker DI at fremhæve, at der foreslås ikrafttrædelse den 1. juli 2024,
samtidig med, at der skal betales gebyr for hele 2024. DI finder forslaget om, at loven på den måde
skal virke med tilbagevirkende kraft, usædvanligt i dansk lovgivning og finder ikke, at der gives en
begrundelse herfor i lovforslaget. Lovgivning med tilbagevirkende kraft anvendes alene i dansk
lovgivning under helt særlige omstændigheder, som ikke synes at være opfyldt i dette forslag.
Ordningen vil have betydelige konsekvenser for de berørte virksomheder, og med en sådan
byrdefuld regulering, bør virksomhederne have tilstrækkelig tid til at tilpasse sig og forberede sig
på de økonomiske konsekvenser. Vi opfordrer derfor til, at der tages hensyn til virksomhedernes
behov for en rimelig overgangsperiode og ikrafttrædelse.
Vi håber, at vores bemærkninger vil blive taget i betragtning i den videre behandling af
lovforslaget.
Med venlig hilsen
Bo Wiberg
Chefkonsulent, DI Digital
H. C. Andersens Boulevard 18
1553 København V
Danmark
(+45) 3377 3377
[email protected]
di.dk
CVR-nr.: 16077593
 L 159 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2850383_0007.png
DATO / 21.2.2022
NOTAT
Høring over forslag til Lov om visse medietjenesteudbyderes bidrag til
fremme af dansk kultur (Kulturbidragsloven)
Filminstituttet modtog 2. februar 2024 ”
Høring over forslag til Lov om visse
medietjenesteudbyderes bidrag til fremme af dansk kultur (Kulturbidragsloven)”
Det drejer sig om eventuelle bemærkninger til den reviderede udgave af lovforslaget
oprindeligt fremsat 3. november 2023. Revideringen vedrører §4, stk. 4, §5, stk. 5 samt
§10. Kulturministeriet har anmodet om eventuelle bemærkninger til det reviderede
lovforslag senest den 1. marts 2024.
Filminstituttets bemærkninger vedrører alene de reviderede dele af lovforslaget, da der
tidligere er sendt bemærkninger til det samlede lovforslag. Filminstituttets bemærkninger
følger nedenfor.
Filminstituttets bemærkninger
Her følger Filminstituttets bemærkninger til ”Høring
over forslag til Lov om visse
medietjenesteudbyderes bidrag til fremme af dansk kultur (Kulturbidragsloven).”
Bemærkninger §4, stk. 4
Filminstituttet har i tidligere høringssvar af september 2022 og september 2023
kommenteret på definitionen af ”dansk indhold” i forskellige sammenhænge i
lovforslagsudkast. Nedenstående bemærkninger er en delvis gentagelse heraf, og skal i
øvrigt ses i forlængelse heraf.
Følgende fremgår af det reviderede lovforslag:
”Stk. 4. En investering vil blive betragtet som værende foretaget i dansk indhold, når 75
pct. af produktionsmaterialet for europæisk producerede film, serier eller dokumentarer er
på dansk, og derudover opfylder mindst ét af følgende kriterier:
1) Mere end 50 pct. af produktionens budget er forbrugt i Danmark.
2) Mere end 50 pct. af produktionens optagelser finder fysisk sted i Danmark.”
Af Filmloven og af Filminstituttets gældende støttevilkår fremgår allerede en definition af,
hvilket dansk indhold, der kan støttes. Denne definition bør appliceres generelt. Dvs. både
for indhold, der kan støttes, og indhold der kan tælles med som direkte investeringer.
Dette så der ikke opstår modstrid mellem forståelsen af ”dansk indhold” hos Filminstituttet
og når direkte investeringer gøres op.
 L 159 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2850383_0008.png
Side 2 / 2
Det følger af Filmlovens §17, stk. 1, andet punktum, at dansk film forstås som følger
(fremhævning tilføjet):
”§ 17. Ved en dansk film forstås i denne lov en film, der har dansk producent.
Endvidere
skal filmen være indspillet på dansk eller rumme en særlig kunstnerisk eller teknisk
indsats, som medvirker til fremme af filmkunst og filmkultur i Danmark.”
Filminstituttet foreslår, at kriterier §4, stk. 4 i lovforslaget udformes i overensstemmelse
med denne definition i Filmloven. Det vil sige, at filmen skal være indspillet på dansk
eller
rumme en særlig kunstnerisk eller teknisk indsats, som medvirker til fremme af filmkunst
og filmkultur i Danmark. Dette i tråd med den nuværende forståelse af ”dansk film” i
Filmloven og i eksisterende støtteordninger.
Opretholdes den nuværende forståelse vil særligt dokumentarfilm kunne rammes. Disse
kan ofte være optaget uden for Danmark og dermed have medvirkende med et andet
modersmål end dansk. Det gør dem dog ikke mindre kunstnerisk relevante ift. fremme af
filmkunst og filmkultur i Danmark.
Bemærkninger §5, stk. 5
Af lovforslagets §5, stk. 5. fremgår følgende:
”Stk. 5. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om hel eller delvis undladelse af
opkrævning af bidrag efter § 4, stk. 1 og stk. 2, for medietjenesteudbydere etableret i
Danmark, der opkræves lignende finansielt bidrag i andre EU-medlemsstater.”
Det fremstår uklart, under hvilke vilkår en tjeneste vil kunne undtages fra finansielt bidrag.
Filminstituttet henstiller til, at det præciseres, at en tjeneste ikke kan undtages blot fordi
den er forpligtet til at bidrage i et andet EU-land, men at det omvendt ikke er meningen, at
der skal bidrages to gange af den samme omsætning i forskellige lande.
I tillæg hertil genfremsætter Filminstituttet følgende bemærkning. Det fremgår af
bekendtgørelsens §5, at ”
Medietjenesteudbydere skal årligt indberette en opgørelse over
udbyderens bidragspligtige omsætning i Danmark for det seneste regnskabsår til Slots- og
Kulturstyrelsen senest 1 måned efter udløbet af regnskabsåret.”
Filminstituttet genopfordrer til, at indberetningerne bliver halvårlige. Dermed vil ordningen
først og fremmest kunne træde i kraft tidligere, samt det vil løbende være muligt at forudse
udviklingen i det økonomiske bidrag fra medietjenesteudbyderne. Lignende modeller med
hyppigere opkrævninger end årligt kendes fra bl.a. Frankrig (månedligt), Rumænien
(månedligt), Tyskland (månedligt), Polen (kvartalsvist) og Kroatien (kvartalsvist).
.
.
 L 159 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2850383_0009.png
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Att. Mette Bundvad
[email protected], [email protected],
cc:
[email protected]
København, d. 29. februar 2024
Tak for invitationen til at deltage i høringsprocessen vedrørende det reviderede
forslag til kulturbidragslov.
Vi har i vores tidligere høringssvar til lovforslaget fremført en række
betænkeligheder i forhold til rækkevidden af lovforslaget, herunder bl.a.
spørgsmålet om kulturbidragspligt for mediedistributører, kulturbidragspligt for
TVOD-tjenester mv. Kulturudvalgets betænkning af den 6. december har betrygget
os i, at
hensigten
med lovforslaget ikke er at pålægge distributørerne
kulturbidragspligt, idet de i forvejen betaler et betydeligt retransmissionsgebyr. Vi
vil dog finde det formålstjenligt, at lovforslaget blev præciseret i
overensstemmelser med de politiske tilkendegivelser.
Vi tillader os at genfremsende vores høringssvar af 11. september 2023 som
supplement til dette svar.
Hvad angår ændringerne i det reviderede lovforslag, knytter de sig i al
væsentlighed til de betænkeligheder, som blev fremsat i Kommissionens brev til
Kulturministeriet den 19. december 2023. Ændringerne forekommer relevante, og
vi har ingen kommentarer til forslaget på dette punkt.
Tilbagevirkende kraft
Lovens ikrafttræden er i forslaget fastsat til den 1. juli 2024, men det fremgår –
desværre kun implicit – at loven får virkning fra den 1. januar 2024, idet
opkrævningen af kulturbidrag i 2025 vil ske på basis af de berørte virksomheders
samlede omsætning for 2024.
Dette burde have fremgået klart af det nye lovforslag, da det er lovgivningsmæssig
sædvane, at nye loves virkningstidspunkt er sammenfaldende med eller senere
end ikrafttrædelsesdatoen.
 L 159 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2850383_0010.png
Vi finder det af flere grunde meget uheldigt, at Kulturministeriet ønsker at lovgive
med tilbagevirkende kraft.
I dansk lov er der ikke noget til hinder for at lovgive med tilbagevirkende kraft,
men det er den generelle vurdering, at det kun bør ske under helt særlige
omstændigheder. I Justitsministeriets lovkvalitetsvejledning af 23. november 2023
anføres således, at
”Det må herudover fremhæves, at det ud fra almindelige
retssikkerhedsmæssige betragtninger kan give anledning til
væsentlige principielle betænkeligheder at gennemføre bebyrdende
love med tilbagevirkende kraft. En sådan fremgangsmåde bør derfor
kun benyttes, når afgørende hensyn gør det påkrævet, og således at
det tidsrum, hvori loven har tilbagevirkende kraft, bliver så kort som
muligt.”
I dette tilfælde er formålet med tilbagevirkende lovgivning alene at sikre et
provenu, hvis størrelse kun kan skønnes med betydelig usikkerhed og på basis af
en helt ny lovgivning. Det er svært at se, at hensynet til at sikre et provenu, der
udgør en brøkdel af det offentlige budget, kan være et afgørende hensyn, der gør
det påkrævet at anvende lovgivning med tilbagevirkende kraft.
Det faktum, at det oprindelige lovforslag ville have virkning fra indkomstårets start
– og man således kan argumentere for, at de berørte virksomheder ville have
taget højde herfor i deres dispositioner – kan heller ikke begrunde, at den nye lov
får tilbagevirkende kraft. Det kan således ikke udelukkes, at de foreslåede
ændringerne kan have betydning for de dispositioner, som berørte virksomheder
måtte have besluttet ved årets begyndelse.
Endelig forekommer det tvivlsomt, at man kan begrunde det med, at
lovgivningsprocessen måtte gå om alene på grund af en procedurefejl i den
oprindelige proces. Dels fordi der med nærværende lovforslag er tilføjet
substantielle ændringer, der er resultat af Kommissionens bemærkninger tilsendt
efter den oprindeligt planlagte 3. behandling, dels fordi overholdelse af
procedurer og formaliteter er forudsætningen for at sikre god lovkvalitet.
Uklarhed om fradragsret
Hvad angår det skønnede provenu, fremgår det ikke klart, om usikkerheden
knytter sig til de berørte tjenesters omsætning og investeringer, eller om det
bygger på risikoen/muligheden for at kulturbidraget er fradragsberettiget iht. § 6 i
lov nr. 149 af 10. april 1922 om Indkomst- og Formueskat til Staten.
 L 159 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2850383_0011.png
Af lovforslagets side 4, afsnit 3, fremgår, at det er Kulturministeriets
opfattelse,
at
kulturbidraget faktisk vil være fradragsberettiget for virksomheder, der er
skattepligtige i Danmark. Det er et stærkt uheldigt ordvalg, idet berørte
virksomheder som bekendt ikke kan støtte ret på opfattelser. Herudover
bemærkes det, at det intet sted fremgår, hvor mange af de skønsmæssigt ca. 50
berørte virksomheder, der er skattepligtige efter dansk lov, og derfor heller ikke,
hvor stor en andel af det forventede nettoprovenu, der eventuelt vil være
fradragsberettiget.
I betragtning af, at der med kulturbidraget er tale om en bruttobeskatning af
omsætning fra et ekstremt konkurrencepræget marked, er det utilfredsstillende,
at muligheden for at opnå fradrag i den skattepligtige indtægt kun er begrundet
med Kulturministeriets
opfattelse
af reglerne i skattelovgivningen. Spørgsmålet
burde være afklaret i lovprocessen.
 L 159 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2850383_0012.png
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Att. Astrid Højbo Bjørn og Pernille Berglund Gunge
[email protected]
[email protected]
København, d. 11. september 2023
Tak for invitationen til at deltage i høringsprocessen vedrørende
kulturbidragsloven.
Danske Mediedistributører (DMD) har gennemgået lovforslaget og må konstatere,
at forslaget desværre skaber betydelig – og formentlig utilsigtet - usikkerhed om
virkninger og konsekvenser for tv-distributørerne og dermed også for det hjemlige
tv-markedets økosystem.
Vi håber, at det kommende arbejde med lovforslaget i Kulturministeriet inden
fremsættelse i Folketinget vil adressere de problemstillinger, vi rejser i dette
høringssvar.
Vores kommenterer til høringsnotatet omfatter følgende temaer.
1.
2.
3.
4.
5.
Generelle kommentarer
Digitale tjenester, herunder ”start-forfra”, ”catch-up” og NPVR
Videredistribution af andre tjenester
Afgift på TVOD-omsætning
Omsætning fra gensalg via tv-distributører
1) Generelle kommentarer
I den politiske debat forud for dette lovforslags tilblivelse har fokus været på de
internationale aktører på det danske streamingmarked. Disse tjenesters
(manglende) engagement i produktionen af dansk indhold er fra meningsdannere
og ordførere blevet set som en trussel mod dansk kulturel sammenhængskraft, og
hensigten har således været at få internationale aktører på det danske marked til
at bidrage til finansieringen af dansk indholdsproduktion på samme måde, som
danske aktører – og navnlig tv-distributører - allerede gør i dag.
Vi kan principielt støtte, at der gælder lige betingelser for alle aktører på det
danske tv-marked. I det økosystem, som vi er en del af, bidrager vi med mere end
 L 159 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2850383_0013.png
4,5 mia. kr. årligt til dansk indholdsproduktion i form af betaling til danske
broadcastere og rettighedshavere. Ingen andre aktører er i nærheden af dette
bidragsniveau.
Som vi læser udlægningen af medieaftalen, der ligger til grund for nærværende
lovforslag, har det aldrig været hensigten, at tv-distributørerne skulle pålægges
nye forpligtelser i tillæg til de anseelige bidrag, som de i forvejen yder.
Imidlertid må vi konstatere, at distributørerne med det foreliggende utilsigtet
risikerer at blive ramt af nye og på sigt muligvis ganske betydelige forpligtelser til
finansiering af dansk indhold.
Lovforslaget giver indtryk af en beklagelig mangel på forståelse for den produkt-
og markedsudvikling, som tv-distributørerne gennem de seneste ti år har
gennemført for at møde konkurrencen fra internationale og nye aktører. Det giver
ikke længere mening at skelne mellem tv-pakker og streamingtjenester som to
væsensforskellige markedskategorier, idet tv-pakker i dag rummer de samme
tjenester og funktionaliteter som fx en traditionel amerikanskejet
streamingtjeneste men med den meget væsentlige forskel, at distributørernes tv-
pakker er det finansielle livsgrundlag for dansk tv i dag.
DMD opfordrer derfor Kulturministeriet til at præcisere lovforslaget på en række
punkter for at fjerne enhver tvivl om, at distributørerne ikke vil blive pålagt nye
forpligtelser og afgifter i medfør af denne lov.
I de tilfælde hvor tv-distributørerne tilbyder adgang til egentlige filmtjenester som
del af eller som tilvalg til en tv-pakke, antager vi, at tv-distributørernes omsætning
herfra vil være undtaget for bidragspligt, fordi det vil have karakter af ren
videredistribution, jf. afsnit to på side 19, og fordi tv-distributørerne ikke har ”det
redaktionelle ansvar for valget af audiovisuelt indhold”, jf. lovforslagets §3, stk. 3.
2) Digitale tjenester, herunder start-forfra, catch-up og NPVR
Vi finder det positivt, at streamingtjenester baseret på traditionelt tv-indhold og
tjenester med sport og nyheder som udgangspunkt er undtaget. Vi antager, at
denne kategorisering som udgangspunkt også omfatter de on demand-tjenester,
som tv-distributørerne videreformidler som del af en tv-pakke.
Tv-distributørerne tilbyder alle i dag tv-pakker med on demand-adgang til digitale
tjenester som ’start-forfra’ eller ’catch-up’ baseret på lineært tv-indhold. Det er en
konsekvens af den udvikling, der er sket på tv-markedet over de seneste mange år,
hvor digitaliseringen har skabt nye muligheder, og hvor forbrugsmønstrene har
 L 159 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2850383_0014.png
ændret sig væk fra lineært tv i traditionel forstand. Sådanne funktioner er helt
uundværlige for at kunne tilbyde en moderne og attraktiv tv-distribution i dag.
Abonnenterne af tv-pakker har således via tv-boks, apps eller web-tv adgang til at
se tidligere sendte programmer på et selvvalgt tidspunkt. I nogle tilfælde kan
brugerne ved hjælp af en såkaldt NPVR (network personal video recorder),
arkivere udsendelser til visning på et senere, individuelt valgt tidspunkt.
Imidlertid er der formuleringer i lovforslaget, som skaber unødig tvivl om, hvorvidt
tv-distributørernes on demand-udbud
baseret på traditionelt tv-indhold
helt
utilsigtet
kan
blive omfattet af bidragspligt.
Ifølge lovforslaget, side 18 nederst og side 19 øverst, vil det således bero på en
’konkret vurdering’, om ’start-forfra’- og ’catch-up’-tjenester de facto udgør on
demand-audiovisuelle medietjenester:
”Det vurderes umiddelbart, at indtægt hidrørende fra en catch up- eller start
forfra-service, hvor brugeren alene kan starte programmet forfra inden for
programmets sendetid eller i nær sammenhæng med programmets placering i tv-
sendefladen, ikke vil være omfattet af den bidragspligtige omsætning, idet
servicen reelt ikke giver mulighed for at se programmet på et brugervalgt
tidspunkt, jf. den foreslåede definition i § 3, nr. 2.”
Det er uklart, hvad der menes med ’i nær sammenhæng’. Hvis der menes sening
inden for samme døgn, som en udsendelse har været vist på en tv-kanal, er det en
klart mere snæver definition, end der anvendes i målinger af seertal på liniært tv
(flow-tv). Branchestandarden har i flere år været +7 dage, hvilket også anvedes
ved målinger af seertal, dvs. antal seere på udsendelsestidspunktet, dem der ser
inden for samme døgn, samt dem, der ser udsendelsen inden for en uge efter
visning.
Faktum er, at de fleste tv-distributører giver adgang til at se indhold, fx nyheder,
dokumentarer, reality, drama mv. fra de lineære kanaler i op til syv dage efter
sendetidspunktet på flow-tv. Det vil således være naturligt og i overensstemmelse
med markedsstandarden, hvis lovforslagets afgræsning baserer sig på
branchestandarden for tv-distribution og måling af seertal, så on demand-
tjenester med adgang til lineært tv-indhold i op til syv dage efter visning vil være
undtaget for bidragspligt.
DMD opfordrer Kulturministeriet til klart at definere, hvad der forstås ved
formuleringen ’nær sammenhæng’, og til at tydeliggøre, at gængse digitale
 L 159 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2850383_0015.png
tjenester, der baserer sig på lineær programvirksomhed via tv-distributører,
herunder ’start-forfra’, ’catch-up’ og NPVR, er undtaget fra bidragspligt, når de
udspringer af lineær tv-distribution.
DMD vil desuden påpege de særlige forhold, der knytter sig til indhold fra bl.a. DR.
Nogle distributører tilbyder adgang til indhold fra DR i op til 30 dage efter visning i
overensstemmelse med de muligheder DR har for tilrådighedsstillelse på DRTV.
Det er altså indhold, der er sendt som led i public service-aktivitet, men omvendt
også indhold, der er tilgængelig ud over, hvad der måtte menes med visning ’…i
nær sammenhæng med programmets placering i tv-sendefladen’ og også ud over
branchestandarden på syv dage for tv-distribution og seertalsmåling.
Det vil være meget uhensigtsmæssigt og imod lovens politiske intention, hvis tv-
distributører risikerer at skulle betale kulturbidrag af public service-indhold,
eftersom udøvelsen af public service-virksomhed er forsøgt eksplicit undtaget i §2,
stk. 4.
Ligeledes ønsker DMD at påpege, at lovforslaget skaber unødig usikkerhed om tv-
kundernes adgang til at lagre udsendt indhold vha. NPVR-funktioner med henblik
på at se udsendelsen på et selvvalgt senere tidspunkt. NPVR er en funktion, der
udbydes af de enkelte tv-distributører, hvor indhold lagres i skyen i en længere
periode, og hvor tv-kunderne selv kan vælge visningstidspunktet.
Hvis tv-distributørerne utilsigtet bliver straffet for disse brugerrettede on demand
funktioner, herunder også adgangen til public service indhold, vil tv-
distributørerne formentlig være nødsaget til at forsøge at fjerne eller indskrænke
disse funktioner. Det vil forringe den brugeroplevede værdi af tv-pakker og vil i
sidste ende føre til mindre forbrug og mindre efterspørgsel efter dansk public
service indhold, som medieforliget og kulturbidragsloven netop har til formål at
styrke.
3) Videredistribution af andre tjenester
Vi finder det positivt, at omsætning fra ’ren videredistribution’ af andre udbyderes
on demand-audiovisuelle medietjenester er undtaget, jf. lovbemærkningerne på
side 19
Imidlertid er det ikke tydeligt i lovforslaget, hvad det vil sige at ”videredistribuere
og give adgang til en on demand-audiovisuel medietjeneste fra udbyderen
virksomhed B gennem virksomhed As platform” når der skal være tale om ’ren
videredistribution’, og når undtagelsen samtidig er tiltænkt ”indtjening hidrørende
 L 159 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2850383_0016.png
fra tjenester, som de ikke har redaktionelt ansvar for og derfor ikke er udbydere af
i nærværende lovforslags forstand.”, jf. side 19.
Dette skal ses i lyset af tidligere afgørelser fra Radio- og TV-nævnet, som synes at
pege i retning af, at tærsklen for, hvornår redaktionelt ansvar foreligger, er meget
lav. Disse afgørelser indikerer, at fx. genre- og temaopdeling af indhold, som
videredistribueres for at sikre kunderne en brugervenlig navigation, i sig selv
statuerer redaktionelt ansvar.
Lovforslaget rejser således usikkerhed om, hvorvidt omsætning fra at tv-
distributørerne gør andre streamingtjenesters tjenester tilgængelig igennem sine
egne platforme, er bidragspligtig. Det gælder især film- og serietjenester samt
arkivtjenester, som i nogle tilfælde gøres tilgængelig på tv-distributørernes egne
platforme, fx ved at indholdet er søgbart på tv-distributørens platform, og/eller
ved at kunden kan se indholdet igennem tv-distributørens platform.
Hvis en kunde med fx Netflix og TV 2 Play i sin pakke vælger at søge efter film i
kategorien ’familiedrama’, vil søgeresultatet udløse henvisning til film sendt på
flow-tv på lige fod med film i Netflix og TV 2 Play rangeret efter relevans, aktualitet
eller anden sortering. Disse digitale funktioner har til formål af skabe nem og
brugervenlig adgang til det samlede indholdsudbud i tv-pakker, der indeholder
kombinationer af flow-kanaler og selvstændige streamingtjenester.
Samarbejdet mellem tv-distributører og streamingtjenester består således ikke
længere kun i at inkludere adgang til fx Netflix eller TV 2 Play i en tv-pakke med
indhold fra lineært tv. I mange tilfælde sker der en dybere dataintegration mellem
tv-distributører og streamingtjenester, så tv-kunderne har adgang til at søge efter
indhold i tv-pakkens
samlede
indhold, altså på tværs af flow-kanaler og
streamingtjenester. Dette igen for at skabe en tidssvarende brugeroplevelse for tv-
kunderne, der afspejler digitaliseringens muligheder og de ændrede
forbrugsmønstre i retning af mere on demand tv-forbrug..
Lovforslaget afspejler således ikke i tilstrækkelig høj grad den udvikling, der er sket
på tv-markedet over de sidste mange år, hvor digitaliseringen har skabt nye
muligheder, som er helt uundværlige for at have en moderne og attraktiv tv-
distribution i dag.
DMD opfordrer Kulturministeriet til at præcisere ordlyden i lovforslaget, så tv-
distributører ikke utilsigtet pålægges bidragspligt som følge af en for udvidet – og i
DMD’s optik forkert – fortolkning af begrebet ’redaktionelt ansvar’, der straffer tv-
 L 159 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2850383_0017.png
distributørerne for at skabe en god kundeoplevelse til trods for, at der i bund og
grund er tale om ren videredistribution af indhold, som andre aktører har udvalgt.
DMD opfordrer samtidig til, at det præciseres, at undtagelsen af omsætning fra
videredistribution også omfatter tilgængeliggørelse på tv-distributørernes egne
platforme, ved at indholdet er søgbart på tv-distributørens platform og/eller ved
at kunden kan se indholdet igennem tv-distributørens platform, uanset om dette
måtte statuere redaktionelt ansvar.
Hvis det modsatte skulle være tilfældet, vil det uvægerligt medføre dyrere tv-
pakker og heraf følgende færre tv-kunder og i sidste ende mindre efterspørgsel
efter dansk produceret public service-indhold, som medieforliget og
kulturbidragsloven netop har til formål at styrke.
4) Afgift på TVOD-omsætning
DMD er uforstående over for, at man med lovforslaget vil lægge
bidragsforpligtelse på omsætning fra TVOD-tjenester. TVOD er en digital
videreførelse af en mere end 40 år gammel forretningsmodel, hvor film og tv-
serier på baggrund af veletablerede aftaler mellem distributører, producenter og
rettighedshavere udlejes til visning for private. Dette salgsvindue bidrager allerede
til finansiering af dansk indholdsproduktion og film.
De danske tv-distributører tilbyder alle leje af film til kunder, der abonnerer på en
tv-pakke, og omsætningen herfra vil dermed kunne omfattes af lovforslagets
bestemmelse om bidragspligt. AVMS-direktivet fastslår, at tjenester, der pålægges
en bidragspligt, på ikke-diskriminerende vilkår skal have mulighed for at søge
støtte fra de midler, der hidrører fra kulturbidragsordningen.
DMD anser det ikke som proportionalt, at distributører således skal vælge mellem
at betale kulturbidrag eller ændre forretningsmodel og begynde at investere i
indholdsproduktion mhp. at søge støtte fra den centrale fond.
5) Omsætning fra gensalg via tv-distributører
Danske Mediedistributører anbefaler, at streamingtjenesters omsætning fra
gensalg gennem tv-pakker med public service indhold undtages for bidragspligt. Jf.
ministerens svar på spm 84 af 19/6 vil en sådan undtagelse være i
overensstemmelse AVMS-direktivet.
Af lovbemærkningerne på side 16 udtrykkes der bekymring for, om det vil føre til,
at streamingtjenester skifter forretningsmodel for at undgå bidragsforpligtelse.
 L 159 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2850383_0018.png
DMD anser denne bekymring for misforstået og ensidig af to grunde:
1) Ved at undtage salg gennem tv-pakker, kan man fremme markedet for tv-
pakker, hvor public service-indhold er helt centralt placeret, eftersom tv-
pakker således ikke vil blive ramt af den prisstigning, som følge af overvæltning
af kulturbidraget på detailpriserne. En undtagelse af omsætning fra gensalg af
streamingtjenester via tv-distributører vil således styrke distribution af public
service-indhold.
2) Det vil være en direkte fordel for public service-tv, hvis streamingtjenesterne –
stik mod deres primære forretningsmodel – skulle vælge alene at tilbyde deres
tjenester som del af tv-pakker. I så fald ville kommercielle streamingtjenester
kun være tilgængelig i tv-pakker, der netop har distribution af public service-tv
som sin grundlæggende platform. Såfremt lovforslagets spådom skulle gå i
opfyldelse vil konsekvensen være en klart styrket distribution af public service-
indhold, og det er faktisk i overensstemmelse med det overordnede formål
med medieaftalen og kulturbidragsloven.
DMD forventer, at kulturbidragsloven vil medføre prisstigninger på både de
tjenester, som sælges direkte til forbrugerne, og tv-pakker, der inkluderer
streamingtjenester, såfremt den gennemføres som beskrevet i udkastet.
Hvis disse prisstigninger fører til opsigelse fra blot 10.000 tv-kunder (ca. 0,5 pct. af
det nuværende antal kunder), forventes tabet for tv-markedet at være af samme
størrelsesorden som kulturbidragets provenu (fra tv-markedet). Regneeksemplet
viser, hvordan blot få ændringer i tv-markedets dynamik kan få utilsigtede og
skadelige konsekvenser for balancen i det kreative økosystem, som nærværende
lovforslag forsøger at styrke.
DMD vil i øvrigt henlede opmærksomheden på, at der ved en ændring i
ophavsretsloven i juni 21 blev indført en særlig redistributionsafgift for gensalg af
streamingtjenester. Afgiften, som går til rettighedsorganisationen Copydan og er
enestående i EU, har form af et månedligt gebyr pr. kunde pr. streamingtjeneste ,
som indgår i en tv-pakke.
 L 159 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2850383_0019.png
Richshuset
Rådhuspladsen 16, 4. sal
1550 Kbh V.
+45 33 97 40 00
[email protected]
www.danskemedier.dk
Til Kulturministeriet
Sendt elektronisk til [email protected] og [email protected] med kopi til [email protected].
29. februar 2024
Høringssvar vedrørende forslag til Lov om visse medietjenesteudbyderes bidrag til fremme af
dansk kultur (Kulturbidragsloven)
Danske Medier har med tak modtaget Kulturministeriets høringsbrev af 2. februar 2024 med
opfordring til at komme med bemærkninger til det reviderede forlag til kulturbidragsloven.
Med det reviderede lovforslag foreslås en række præciseringer af de forslåede bestemmelser i
kulturbidragsloven §§ 4, 5 og 10. Disse ændringer vedrører den nærmere fastsættelse og opkrævning
af kulturbidraget sammen med det foreslåede tilsyn med reglerne, der forankres i Slots- og
Kulturstyrelsen.
Danske Medier finder principielt, at enhver yderligere beskatning af medievirksomhederne er
uønskelig, og at hensynet til de publicistiske mediers udbredelse og demokratiske funktion i
samfundet er vigtigere end marginale forøgelser af skatteprovenuet.
Mediebranchen står overfor ekstremt svære tider, hvor en række ydre forhold sammen med Tech-
giganternes uregulerede indhug i annoncemarkedet betyder, at mange medievirksomheder går en
økonomisk usikker fremtid i møde. I foreningens optik er skat på medier en skat på den demokratiske
samtale, og Danske Medier kan derfor ikke støtte forslaget om, at kulturbidraget skal finansieres af
danske medievirksomheders omsætning.
Danske Medier støtter dog intentionen i medieaftalen om at Danmark, som et meget lille
sprogområde i en stærkt globaliseret medieverden, er nødt til politisk at understøtte det
dansksprogede medieindhold, hvis dette også i fremtiden skal bibeholde en fremtrædende plads hos
de danske mediebrugere.
Fortsat behov for præcisering og målretning af virkningsområdet for kulturbidraget
Med det reviderede forslag er det blevet yderligere specificeret, hvordan medietjenesteudbyderne
kan foretage de nødvendige investeringer i nyt dansk indhold for at opfylde kravene, ligesom det
foreslås, at medietjenesteudbyderen kan fordele investeringerne i nyt dansk indhold over en 3-
årigeperiode i gennemsnit. Det udestår dog fortsat at få afklaret, hvornår det sproglige kriterium
præcist opfyldes, idet det ikke er tydeligt defineret, om den fornødne investering i dansk indhold
alene retter sig mod sproget i den færdige produktion eller i det øvrige produktionsmateriale.
Danske Medier bemærker, at den foreslåede sats på 2 pct. er rimelig, og støtter forslaget om, at
medietjenesteudbydere, der investerer under 5 pct. af deres bidragspligtige omsætning i Danmark i
nyt dansk indhold, i tillæg til bidraget skal betale et årligt tillægsbidrag på 3 pct. af deres
 L 159 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2850383_0020.png
bidragspligtige omsætning jf. § 4, stk. 2. Danske Medier støtter hertil forslaget om, at omsætning
hidrørende fra traditionel lineær programvirksomhed ikke omfattes af bidragspligten, jf. § 3, da man
på denne måde er med til at sikre, at lovgivningens effekt målrettes de tiltænkte aktører.
Foreningen bemærker, at mange af de tekstbaserede danske medievirksomheder i forskellig grad
arbejder med audio-visuelle tiltag, og at sådanne accessoriske add-ons nødvendigvis ikke må føre til,
at de omfattes af Kulturbidragsloven. Det bør således fortsat være muligt for danske
medievirksomheder at have lyd- og billedindhold som en del af deres produktportefølje, uden at de
hermed omfattes af kulturbidraget. Dette bør tydeliggøres i lovgivningen, så det sikres, at den alene
omfatter de tiltænkte virksomheder.
For at præcisere og målrette lovgivningen mere nøjagtigt, mener foreningen derfor, at det fortsat er
afgørende at inkludere tydeligere afgrænsninger i loven, der specifikt identificerer
streamingtjenester som de omfattede enheder inden for Kulturbidragsloven. Dette er endnu ikke
blevet tydeliggjort med de foreslåede kriterier for investering i nyt dansk indhold.
Det er i den sammenhæng glædeligt, at danske udbydere af Public Service-indhold fortsat undtages
fra lovens krav, da disse udbydere i høj grad producerer og sender dansksproget medieindhold.
Hermed sikres det, at det i praksis hovedsageligt er udenlandske udbydere af streamingtjenester,
som omfattes i overensstemmelse med kulturbidragets hovedformål om at fremme dansk
audiovisuelt indhold.
I forlængelse heraf noterer foreningen også med tilfredshed, at forslaget fortsat ikke omfatter
indtægter hidrørende fra lineær programvirksomhed, der er gjort tilgængeligt via on demand-
audiovisuelle medietjenester.
Tilsynet med reglernes overholdelse
Afslutningsvist bemærker foreningen, at forslaget om en fire ugers klagefrist til Slots- og
kulturstyrelsen over afgørelser om kulturbidrag er rimelig og flugter med de sædvanlige klagefrister
på radio- og fjernsynsområdet. Det vil samtidigt styrke virksomhedernes retssikkerhed, at der lægges
op til, at afgørelserne kan tillægges opsættende virkning i tilfælde af klage, hvorfor foreningen kan
støtte denne del af forslaget.
Danske Medier står naturligvis til rådighed, såfremt ovenstående bemærkninger ønskes uddybet.
Henvendelser herom kan rettes til juridisk konsulent Rasmus G. Madsen på
[email protected]
eller telefon 92 15 10 29.
Med venlig hilsen
Side 2 af 3
 L 159 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
Danske Medier
Marianne Bugge Zederkof
Konstitueret adm. direktør
Side 3 af 3
 L 159 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2850383_0022.png
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Att.: Mette Bundvad og Rebecca Thorengaard
Pr. e-mail:
[email protected]; [email protected];
cc:
[email protected]
1. marts 2024
Høring over forslag til lov om visse medietjenesteudbyderes bidrag til
fremme af dansk kultur (kulturbidragsloven) - (KUM Id nr. 150138)
Tak for muligheden for at kommentere denne høring. Vi har følgende bemærkninger:
Kommentarer til § 10, stk. 4, i lov om visse medieudbyderes bidrag til fremme af dansk
kultur (kulturbidragsloven)
Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om medietjenesteudbyderes udlevering
af dokumenter m.v. og afgivelse af skriftlige udtalelser, herunder udtalelse fra revisor
om egne arbejdsgange og egen uafhængighed…
Revisorer kan give sikkerhed via afgivelse af erklæringer: Revisor giver ikke udtalelser,
og det kunne med fordel præciseres, hvilke(n) erklæring(er) kulturministeren kan
kræve, så der i lovteksten er klarhed herom.
Bemærkninger til lovforslaget
5, afsnit 8
Høj grad af sikkerhed kunne med fordel tilføjes, hvis det kan lade sig gøre at formulere
sådan en erklæring. Vi kan ikke læse, hvad princip 7 omfatter, men det bør tjekkes, om
det er muligt at afgive en erklæring med høj grad af sikkerhed i overensstemmelse med
princip 7 om forebyggelse af snyd og fejl. Det kunne være, at en anden erklæringstype
er mere hensigtsmæssig.
6, afsnit 4
Vi har svært ved at forstå, hvorfor medietjenesteudbydere, der ikke anvender kalender-
året som regnskabsår, vil skulle periodisere deres omsætning anderledes i forbindelse
med opkrævningen af bidraget end i deres årsregnskaber. Når medietjenesteudbyderen
skal følge samme regnskabspraksis som ved udarbejdelse af årsregnskabet, jf. § 8, stk.
2, vil periodiseringen foregå på samme måde med en anden periode.
6, afsnit 5 (gentagelse)
Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om medietjenesteudbyderes udlevering
af dokumenter m.v. og afgivelse af skriftlige udtalelser, herunder udtalelse fra revisor
om egne
arbejdsgange og egen uafhængighed…
Revisorer kan give sikkerhed via afgivelse af erklæringer: Revisor giver ikke udtalelser,
og det kunne med fordel præciseres, hvilke(n) erklæring(er) kulturministeren kan
kræve, så der i lovteksten er klarhed herom.
FSR
–
danske revisorer
Slotsholmsgade 1, 4. sal
DK - 1216 København K
Telefon +45 7225 5703
[email protected]
www.fsr.dk
CVR. 55 09 72 16
Danske Bank
Reg. 9541
Konto nr. 2500102295
 L 159 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2850383_0023.png
Til § 5
Afsnit 5 (gentagelse)
Vi har svært ved at forstå, hvorfor medietjenesteudbydere, der ikke anvender kalender-
året som regnskabsår, vil skulle periodisere deres omsætning anderledes i forbindelse
med opkrævningen af bidraget end i deres årsregnskaber. Når medietjenesteudbyderen
skal følge samme regnskabspraksis som ved udarbejdelse af årsregnskabet, jf. § 8, stk.
2, vil periodiseringen foregå på samme måde med en anden periode.
Vi bistår gerne med dialog om valg af erklæring om egne arbejdsgange og uafhængig-
hed mv., og hvis vores bemærkninger giver anledning til spørgsmål eller uddybning, står
vi naturligvis gerne til rådighed.
Med venlig hilsen
Kasper Frølich Kristensen
Fagchef for revision og regnskab, statsaut. revisor
Side 2
 L 159 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2850383_0024.png
Fra:
Til:
Cc:
Emne:
Dato:
Vedhæftede filer:
[email protected]
[email protected]; [email protected]
[email protected]
Høringssvar vedr. forslag til lov om visse medietjenesteudbyderes bidrag til fremme af dansk kultur
(kulturbidragsloven), §4, 5 og 10 (KUM Id nr.: 150134)
7. februar 2024 08:12:40
image001.png
Kulturministeriet har den 2. februar 2024 sendt lovforslag om medietjenesteudbyderes bidrag til
fremme a dansk kultur i høring.
Ministeriernes forpligtelse til at høre Rigsrevisionen er fastlagt af rigsrevisorloven, §§ 7 og 10
(Lovbekendtgørelse nr. 101 af 19/01/2012) og angår revisions- og/eller regnskabsforhold, der kan
have betydning for Rigsrevisionens opgaver.
Vi har gennemgået lovforslaget og kan konstatere, at det ikke omhandler revisions- eller
regnskabsforhold i staten eller andre offentlige virksomheder, der revideres af Rigsrevisionen.
Vi har derfor ikke behandlet henvendelsen yderligere.
Med venlig hilsen
Mette E. Matthiasen
Specialkonsulent
Landgreven 4
DK-1301 København K
Tlf. +45 33 92 84 00
Dir.+45 33 92 85 73
[email protected]
www.rigsrevisionen.dk
Læs om Rigsrevisionens behandling af personoplysninger
her
Fra:
Mette Bundvad <[email protected]>
Sendt:
2. februar 2024 10:15
Til:
Erhvervsstyrelsen CKR <[email protected]>;
[email protected];
Mikkel Nyborg Petersen (EM-DEP
<[email protected]>; Rigsrevisionen <[email protected]>; Digitaliseringsklar lovgivning - høring
<[email protected]>;
[email protected];
Finansministeriets postkasse <[email protected]>; Nanna
Vejen Snitkjær <[email protected]>; 1 - KFST Officiel hovedpostkasse <[email protected]>;
[email protected];
[email protected];
Justitsministeriet <[email protected]>; Katja Cecilie Rottensten Kofoed
<[email protected]>; Sune Fomsgaard <[email protected]>; Helena Elisabeth Ravn <[email protected]>;
Skatteministeriet <[email protected]>; SLKS hovedpostkasse <[email protected]>; Rebecca Thorengaard
<[email protected]>
Emne:
Fremsendelse af høring: Høring over forslag til lov om visse medietjenesteudbyderes
bidrag til fremme af dansk kultur (kulturbidragsloven), §4, 5 og 10 (KUM Id nr.: 150134)
 L 159 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2850383_0025.png
Hermed fremsendes høring over forslag til lov om visse medietjenesteudbyderes bidrag til
fremme af dansk kultur (kulturbidragsloven), §4, 5 og 10.
Der er frist for afgivelse af høringssvar fredag den 1. marts 2024.
Høringssvar bedes sendes til Mette Bundvad ([email protected]) og Rebecca
Thorengaard
[email protected]
med kopi til
[email protected].
Se i øvrigt vedhæftede.
Med venlig hilsen
Mette Bundvad
Specialkonsulent
Analyse og Internationale Forhold
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
|
[email protected]
|
www.kum.dk
 L 159 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2850383_0026.png
Fra:
Til:
Cc:
Emne:
Dato:
Yusra Rahim
Mette Bundvad; Rebecca Thorengaard
Kulturministeriet
Henvendelse fra Forbrugerombudsmanden (sagsnummer: 24/01433)
7. februar 2024 14:19:44
Forbrugerombudsmanden har modtaget Kulturministeriets høringsbrev af 2. februar 2024 med
anmodning om eventuelle bemærkninger til jeres forslag til lov om visse
medietjenesteudbyderes bidrag til fremme af dansk kultur (kulturbidragsloven), §4, 5 og 10.
Forbrugerombudsmanden har ikke bemærkninger.
Med venlig hilsen
På Forbrugerombudsmandens vegne
Yusra Rahim
Stud.jur.
E-mail:
[email protected]
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
Tlf. +45 4171 5151
Se vores privatlivspolitik på
forbrugerombudsmanden.dk
 L 159 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2850383_0027.png
Fra:
Til:
Cc:
Emne:
Dato:
Vedhæftede filer:
Forbrugerrådet Tænk Hoeringer
[email protected]; [email protected]
[email protected]
SV: Fremsendelse af høring: Høring over lov om visse medietjenesteudbyderes bidrag til fremme af dansk
kultur (kulturbidragsloven), §4, 5 og 10 (KUM Id nr.: 150131)
6. februar 2024 10:36:46
image003.png
Forbrugerrådet Tænk vurderer, at denne konkrete høring ligger uden for vores for tiden prioriterede
arbejdsområder og vil derfor undlade at forholde os hertil. Forbrugerrådet Tænk kan således ikke
tages til indtægt for at støtte forslaget eller for at gøre det modsatte. For en god ordens skyld skal det
understreges, at Forbrugerrådet Tænk stadig er interesseret i at modtage høringer inden for området.
Med venlig hilsen
Marie Frank-Nielsen
SENIORJURIST
T
+45 7741 7741
W
taenk.dk
Forbrugerrådet Tænk
Ryesgade 3A, 2. th. | 2200 Kbh. N
Fra:
Mette Bundvad <[email protected]>
Sendt:
2. februar 2024 10:09
Cc:
Rebecca Thorengaard <[email protected]>
Emne:
Fremsendelse af høring: Høring over lov om visse medietjenesteudbyderes bidrag til
fremme af dansk kultur (kulturbidragsloven), §4, 5 og 10 (KUM Id nr.: 150131)
Nogle personer, der har modtaget denne meddelelse, modtager sjældent mails fra
[email protected]. Få mere at vide
om, hvorfor dette er vigtigt
Hermed fremsendes høring over forslag til lov om visse medietjenesteudbyderes bidrag til
fremme af dansk kultur (kulturbidragsloven), §4, 5 og 10.
Der er frist for afgivelse af høringssvar fredag den 1. marts 2024.
Høringssvar bedes sendes til Mette Bundvad ([email protected]) og Rebecca
Thorengaard
[email protected]
med kopi til
[email protected].
Se i øvrigt vedhæftede.
Med venlig hilsen
Mette Bundvad
 L 159 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2850383_0028.png
Specialkonsulent
Analyse og Internationale Forhold
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
|
[email protected]
|
www.kum.dk
 L 159 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2850383_0029.png
Dato: 22. februar 2024
Sag: MTF-24/01604
Sagsbehandler: /ANKU
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens høringssvar på lov om visse me-
dietjenesteudbyderes bidrag til fremme af dansk kultur (Kulturbi-
dragsloven)
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og Konkurrencerådet udgør en samlet
uafhængig konkurrencemyndighed. De følgende bemærkninger afgives
udelukkende som uafhængig konkurrencemyndighed:
Da høringen vedrører lovforslaget om visse medietjenesteudbyderes bidrag
til fremme af dansk kultur (Kulturbidragsloven), henviser Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen i sin helhed til styrelsens tidligere høringssvar af d. 11.
september 2023, på høringen af Kulturbidragsloven, da lovens senere æn-
dringer ikke har givet anledning til øvrige bemærkninger.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens tidligere høringssvar af d. 11. sep-
tember 2023 er gengivet i sin helhed nedenfor, fra side 2 og frem.
KONKURRENCE- OG
FORBRUGERSTYRELSEN
KFST – Uafhængig konkurrence-
myndighed
 L 159 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2850383_0030.png
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens høringssvar på lovforslag om
visse medietjenesteudbyderes bidrag til fremme af dansk kultur
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og Konkurrencerådet udgør en sam-
let uafhængig konkurrencemyndighed. De følgende bemærkninger afgi-
ves udelukkende som uafhængig konkurrencemyndighed:
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen bemærker indledningsvist, at det er
vigtigt, at ordningen i lovforslaget ikke giver en konkurrenceforvridning
mellem de medietjenester, der er omfattet af lovforslaget, og de medietje-
nester, der ikke er omfattet af lovforslaget. Dette gælder både ift. at skulle
betale kulturbidraget og den efterfølgende fordeling af kulturprovenuet. I
den forbindelse er det vigtigt at bemærke, at fordelingen af kulturprovenuet
bør ske på objektive, gennemsigtige og ikke-diskriminerende vilkår.
Skævvridning af konkurrencen
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vurderer, at er der en generel risiko
for forvridning af konkurrencen mellem medietjenesteudbyderne, når
nogle medietjenesteudbydere er undtaget (helt eller delvist) fra at betale
kulturbidrag, mens andre medietjenesteudbydere skal betale kulturbidra-
get. Denne risiko forøges yderligere, når de undtagne virksomheder har de
bedste forudsætninger for at kunne søge Public Service-puljens midler, da
der herved vil ske en de facto omfordeling af midler mellem konkurrerende
medietjenesteudbydere.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen bemærker endvidere, at fordelingen
af kulturprovenuet til Public Service-Puljen
1
kan forvride konkurrencen
mellem de medietjenesteudbydere, som er kvalificeret til at modtage støtte
fra Public Service-Puljen, og dem, som ikke er.
- Det er et grundlæggende krav for at kunne kvalificere sig til Pub-
lic Service-Puljen, at medietjenesteudbyderen kan sende sit pro-
gram igennem en tv-kanal, som når mindst 50 pct. af de danske
husstande.
2
- Der kan ikke ydes støtte til tv-programmer, der alene distribueres
via internettet.
3
- Medietjenesteudbyderen behøver ikke selv ”eje” en sådan kanal
(det gælder fx for nogle on demand tjenesteudbydere), men kan
opfylde kravet ved at indgå en aftale med en anden medietjeneste-
udbyder, der opfylder kravet. I dette tilfælde gælder, at det støt-
tede program skal gøres tilgængeligt på en kanal, som opfylder
1
Den endelige fordeling er ikke bestemt, men lovforslaget ligger op til at 20 pct. af pro-
venuet af kulturbidraget skal gå til Public Service-puljen.
2
Jf. (BEK nr. 1579 af 27/12/2014) Bekendtgørelsen om tilskud til produktion af dansk
public service tv (Public Service-Puljen), § 2, stk. 1. Herefter omtalt som ”BEK nr. 1579
af 27/12/2014”.
3
Jf. §2 stk. 3 i BEK nr. 1579 af 27/12/2014.
2
 L 159 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2850383_0031.png
Public Service-Puljens krav, senest 12 måneder efter, at det støt-
tede program gøres tilgængeligt på en on-demand tjeneste.
4
Selvom alle medietjenesteudbydere dermed i princippet kan søge puljen,
kan sådanne krav i praksis afholde medietjenesteudbydere fra at søge pul-
jen, da betingelsen for at kunne søge støtten medfører, at medietjeneste-
udbyderen gør sit støttede program tilgængeligt igennem en konkurrents
tv-kanal. Dette kan således udvande fordelen ved at kunne udbyde eks-
klusivt indhold og potentielt styrke konkurrenten og forudsætter herud-
over, at en konkurrent, som er kvalificeret til at vise Public Service ind-
hold, vil være villig til at samarbejde med medietjenesteudbyderen. Der-
med er det uklart, hvorvidt on demand medietjenesteudbydere kan og vil
ansøge om denne støtte. Såfremt nogle medietjenesteudbydere ikke kan
eller ikke har incitament til at søge støtten, vil en fordeling af kulturpro-
venuet til Public Service-Puljen føre til en skævvridning af konkurrencen
til fordel for de medietjenesteudbydere, som lever op til Public Service-
Puljens krav. Dette skal særligt ses i lyset af, at mange af de medietjene-
steudbydere, der lever op til Public Service-Puljens krav, ikke skal betale
kulturbidraget, og dermed ikke bidrager med finansiering til puljen.
Det bemærkes også, at ordningen også vil give fordele til det medieind-
hold, der distribueres på andre måder end via internettet. Dermed svæk-
kes konkurrencen, idet internettet er den distributionsform, der har de la-
veste adgangsbarrierer.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen bemærker yderligere, at det er vigtigt
at de filmstøttepuljer, som tildeles kulturprovenuet, også kan søges af de
medietjenesteudbydere, der er omfattet af loven, for at undgå en skævvrid-
ning af konkurrencen.
Tvivlsomt incitament til at investere i dansk indhold
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen bemærker, at der en betydelig risiko
for at incitamentet til at investere i dansk indhold ikke øges i særlig grad,
såfremt det ikke fremgår åbenlyst for de respektive medietjenesteudbydere,
hvor stor en investering de skal foretage årligt for at undgå tillægsbidraget.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen bemærker at det er uklart, hvad der
menes med ”nyt” dansk indhold. Styrelsen anbefaler, at der i loven tages
hensyn til, at indhold ikke nødvendigvis finansieres på ét tidspunkt. Så-
fremt dette hensyn ikke tages, kan loven skabe en forskelsbehandling af
opgørelserne af de omfattede medietjenesteudbyderes investeringsni-
veauer.
Øvrige bemærkninger
4
Jf. §2 stk. 2 i BEK nr. 1579 af 27/12/2014.
3
 L 159 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2850383_0032.png
Det er uklart, hvorvidt støtte modtaget fra Public Service-Puljen eller film-
støtteordningerne indgår i medietjenesteudbydernes investeringsniveau.
Såfremt disse støtter medregnes i investeringsniveauet, vil dette også i sig
selv give en betydelig skævvridning af konkurrencen. Modtagere af støtten
vil derved skulle investere en mindre del af deres omsætning i nyt dansk
indhold for at undgå at blive omfattet af tillægsbidraget, sammenlignet med
medietjenesteudbydere, som ikke modtager støtten.
Det fremgår endvidere af forarbejderne til lovforslaget, at
”indtægt hidrø-
rende fra en catch up- eller start forfra-service, hvor brugeren alene kan
starte programmet forfra indenfor programmets sendetid, eller i nær sam-
menhæng med programmets placering i tv-sendefladen, ikke vil være om-
fattet den bidragspligtige omsætning.”
(styrelsens understregning). Kon-
kurrence- og Forbrugerstyrelsen bemærker, at det fremgår uklart, hvad der
menes med ”nær
sammenhæng”.
Styrelsen bekendt definerer Kantar, at et
program er vist som lineært tv, hvis det er set op til en uge efter visningen
på en tv-kanal. Hvis samme fremgangsmåde anvendes i forbindelse med
opgørelsen af bidragspligtig omsætning, kan det betyde, at en relativt stor
del af nogle aktørers omsætning undtages fra deres bidragspligtige omsæt-
ning, selvom det ikke kan udelukkes, at forbrugerne udelukkende ser ind-
holdet forskudt igennem en streamingtjeneste. Dette kan således medføre
en skævvridning af konkurrencen. Derfor anbefaler Konkurrence- og For-
brugerstyrelsen, at ”nær sammenhæng” omfatter en meget kort tidsperiode
i forbindelse med visningen på en tv-kanal.
Lovforslaget har til hensigt også at omfatte medietjenesteudbydere, der gi-
ver adgang til deres indhold imod at afgive data som modydelse. Det er
uklart for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, hvordan ”data som mod-
ydelse” indgår i den bidragspligtig indkomst for en medietjenesteudbyder.
Dette kan medføre en skævvridning af konkurrencen mellem udbydere, der
får betaling via data, og udbydere, der ikke gør.
Endelig fremgår det af forarbejderne til lovforslaget, at det
”alene er in-
vesteringer i produktion og koproduktion af nye danske film, serier og
dokumentarer, som kan medregnes i medietjenesteudbydernes opgørelse
af deres årlige investeringsniveau.”
(styrelsens understregning). Konkur-
rence- og Forbrugerstyrelsen bemærker hertil, at dette kan skabe en for-
vridning ift. andre typer af produktion og investeringer og innovation
heri, som disse medietjenesteudbydere ellers ville kunne have investeret i,
for at bidrage til produktionen af dansk indhold, herunder talkshows.
4
 L 159 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2850383_0033.png
MOTION PICTURE ASSOCIATION
EMEA
Brussels, 1 March 2024
To:
[email protected]
and
[email protected],
with
[email protected]
in copy
RE: MPA submission to public consultation on Proposal for a law on certain media service
providers' contributions to the promotion of Danish culture (the Cultural Contribution Act)
Sir/Madam:
Thank you for inviting stakeholders to once again express their views on the new draft Act on the
contribution of certain media service providers to the promotion of Danish culture
(Kulturbidragsloven).
The Motion Picture Association serves as the global voice and advocate of the international film,
television, and streaming industry. Our members are Walt Disney Studios Pictures, Netflix Studios,
LLC, Paramount Pictures Corporation, Sony Pictures Entertainment Inc., Universal City Studios LLC,
and Warner Bros. Discovery.
We would like to convey our concerns about some restrictive provisions of the new media bill that
set out the investment conditions for media services, as they present obstacles and constraints to
the freedom to provide services in Denmark
1
.
The foreseen financial contribution seems restrictive and discriminatory against non-domestic
media services
The European Commission highlighted in its TRIS comments on the previous notified draft law
that “introducing financial obligations in the form of a direct investment or a financial contribution
to a film fund (whether as a general obligation or sub-quota) that relate solely to national
cinematographic films and audiovisual activities, or national language works are likely not
consistent with the AVMSD which requires such contributions be to European work”.
Yet, the
amendment to the bill further distances it
from the AVMSD’s purpose, making the obligation more
1
Restrictions on the establishment of service providers are considered contrary to the
principle
of free movement of
services.
 L 159 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2850383_0034.png
restrictive as it now requires the presence of Danish in every production
2
. We kindly remind the
authorities of the Commission’s call for justification as “any obligations exclusively benefiting ‘new
Danish content’ should be justified and proportionate under the relevant provisions of the Treaty
on the Functioning of the European
Union”.
We would also respectfully ask for the definition to
be flexible and fit for purpose to best support the creation of a wide range of European works.
Principle of non-discrimination
In addition to the obligation for the Danish language to be present in all the audiovisual
productions, they must also meet one of the following requirements: more than 50% of the
production budget is
consumed in Denmark; or more than 50% of the production’s recording take
place physically in Denmark. We believe this is discriminatory and contrary to EU law, specifically
with regard to the internal market rules and particularly to the freedom of establishment and
freedom to provide services. This requirement, as the Commission stressed in its TRIS comments,
may put production companies that operate in the Danish language or are of Danish origin, most
likely based in Denmark, at an advantage over foreign companies established in other territories,
who must make special efforts to meet the criteria. It also is restrictive for Danish producers who
may wish to produce more generally across the EU.
Furthermore, Recital 36 of AVMSD sets out that Member States must ensure that non-domestic
AV services that are required to contribute to national film funding schemes can benefit in a non-
discriminatory way from those film funding schemes. As commented by the European
Commission, it is currently not known whether the current schemes will be adjusted and,
therefore, it is not possible to assess on what conditions and who the ultimate beneficiaries of
the funds will be. If the currently applicable schemes remain unchanged, it is highly unlikely on
demand video services paying a levy will be able to utilize them given the applicable conditions.
Therefore, we respectfully suggest adjusting the conditions in a way that ensures that non-
domestic providers, and specifically streaming services, can access the funds.
Principle of proportionality
Considering the two aforementioned aspects together with the suggested high financial
obligation rate (in practice a minimum of 7% of the annual taxable turnover of a media service
provider in Denmark
3
), we believe the bill does not meet the requirements of proportionality.
Moreover, this situation is not only counterintuitive but also seems paradoxical as the law will be
more onerous for VOD services that already invest in Danish content without any obligation, but
do not meet the 5% threshold of qualifying investments. The scale of their investment could be
for a wide range of reasons (and may vary from year to year)
–
for example, it may be a new
entrant service or a service that has not generated any profits in a particular year. As such the
proposed model could lead to (1) companies choosing to invest less (e.g. zero) in the promotion
2
All the Danish content must have 75% of the production material in Danish and meet an additional requirement, when
in the previous law, in order for investments to qualify as investments in Danish content, at least 75% of the production
titles must
have Danish as their ‘main language’.
3
5% optional direct investment optional plus the 2% fixed contribution to the film fund for all media service providers.
Taken to the extreme, we can find media service providers paying a 5% levy and investing up to 4.99% which is not
taken into account for the financial obligation.
 L 159 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2850383_0035.png
of Danish audiovisual content, to have a lower total obligation than those exceeding 5% and (2)
constitute a new barrier and restriction to the freedom to provide services in Denmark, in
particular for new services.
Furthermore, the requirement for a baseline fee and additional fees based on investment
percentages would disproportionately affect smaller VOD services. This would likely discourage
innovation and competition and cause stagnation in market development and diversity of
services, ultimately limiting consumer choices. The 5% investment threshold (which removes the
obligation to pay an additional 3% of revenue) may lead to inefficient spending, where VOD
services invest just enough to avoid the additional fee, rather than investing in projects that
genuinely enhance the local film industry. This possible “tick-box” approach could result in
content lacking full entrepreneurial support.
Impact assessment
The draft bill does not seem to consider the likely inflationary effect or the legal uncertainty that
may arise following a potential legislative change, which can jeopardize the attractiveness of
Denmark to carry out new productions. Further, it also fails to recognize that levies can have a
distortive effect on the market, and could lead to increased costs. Additionally, direct investments
imply a higher entrepreneurial effort than a levy since the financial involvement and risk is
greater, as recognized
in the EU Commission’s guidelines
4
–
no other EU country attributes
different values to investments and levies. Introducing this ‘factor’ will further likely demotivate
companies from investing directly in content, and thereby fail to meet the ambition of the Danish
industry today, which aspires to welcome new investors.
We respectfully submit that the Danish government, before introducing a financial obligation,
should cautiously conduct a proper analysis of the effects of the obligation on the film and TV
industry rooted in the current and future realities of the market.
More safeguards and greater flexibility are required that ensure a positive impact on the
audiovisual sector while being in line with the AVMSD.
Furthermore, we consider that there are additional and essential measures to be taken into
account to make the financial contribution obligation more proportionate and non-
discriminatory. This would ensure that the promotion of European works does not undermine the
market development, diversity of services and allow for the entry of new players into the market.
Thematic exemption
We welcome the exemption for on-demand audiovisual service with low turnover and low
audience, which is mandated by AVMSD. We also note that the government, following Article
13(6) of the AVMSD, introduced an exemption for companies providing only media services for
library or educational purposes. However, we would like to request the scope of this exemption
to be broadened to also capture other media service providers to which the obligations would be
4
https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/PDF/?uri=CELEX:52020XC0707(03)&from=EN
 L 159 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2850383_0036.png
impracticable of unjustified by reason of their nature or theme, as there is no logical role for
Danish content in such thematic content offerings.
Flexibility of any direct investment obligation
We welcome the diverse array of content types eligible for investment under the financial
obligation, recognizing that sports and news are the sole exceptions not encompassed within the
definition of Danish content. Moreover, in addition to allowing services to invest in different
manners to comply with direct investment obligations such as all forms of co-productions, content
commissioning or licensing/acquisition among others, other types of investment such as
marketing, theatrical distribution and investments in training, infrastructure development and
localization costs should be included in the law. This greater flexibility will allow for a more organic
growth, more alignment with the business models and practices of individual media service
providers, which may have legitimate business reasons for engaging in investments in one
category over another.
Definition of “new" Danish films, series and documentaries
The draft bill sets out that investments must be in new Danish films, series and documentaries
and specifies that “it is considered an investment in new content when the investment is made in
content production before the production is fully realized and has resulted in a final and thus
existing product”. We would like to request that, in order to allow providers to choose content
best fitted for their service, the definition also includes all already produced works, or works
produced up to 5 years prior to enable greater circulation of Danish works by allowing
investments within the first full exploitation circle. Acknowledging that licensed older works
equally contribute to the ecosystem and provide funding for the production of new works is in
line with provisions of Art. 13(2) of AVMSD, and therefore, we do not see legitimate reasons for
this limitation in the Danish proposal.
We welcome the recognition that not all content types are relevant in determining the applicable
revenues to be taken into account for the investment obligation. Nevertheless, we would like to
point out that the amount of financial contribution should be based on the net revenues reflecting
that such services also have costs and may not be profit-making from year to year.
Additional observations
Entry into force
The draft law sets the entry into force of the Act for 1 July 2024 and states
that the “cultural
contributions shall be levied for the first time for payment in 2025 on the basis of the media
service providers' statements of the turnover subject to contribution in Denmark in 2024”. Given
that the law will only come into effect in July, applying the levy based on revenues generated in
the entire 2024 does not seem to be appropriate. Retroactively enforcing the legislation is against
general legal standards and will pose significant challenges for media service providers, as they
have not been previously required to comply with its provisions for most of the year. The proposal
to apply retroactive effect only seems to be the result of the law being postponed to ensure
 L 159 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2850383_0037.png
compliance with procedural rules. Therefore, we respectfully request to refrain from a retroactive
application of the law, as media services would be expected to start fulfilling their financial
obligation from the time the law enters into force.
***
Against this backdrop, we are at your disposal to discuss all points in greater detail.
Yours sincerely,
Stanford McCoy
PRESIDENT & MANAGING DIRECTOR MPA EMEA
O
+32 2 778 27 16
M
+32 471 51 56 57
E
[email protected]
 L 159 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2850383_0038.png
“Kulturbidragsloven”
Høringssvar fra Netflix
Februar 2024
Netflix vil gerne takke Kulturministeriet for muligheden for at komme med input til lovforslaget om visse
medieudbyderes bidrag til fremme af dansksproget indhold (Kulturbidragsloven).
Netflix i Danmark
I Netflix samarbejder vi med mange store danske talenter, producenter, crew og tv-stationer. Vi har indtil
videre investeret
flere hundrede millioner kroner
i danske historier inden for en række forskellige
genrer. Vi investerer i danske serier og film på mange forskellige måder og i mange faser af
produktionens livscyklus. De seneste titler omfatter serierne
Sygeplejersken, Kastanjemanden, Skruk;
og
film som
A Beautiful life, Kærlighed For Voksne
og
Ehrengard - Forførelsens kunst.
Netflix har også
medfinansieret titler som
Borgen - Riget, Magten og Æren
og licenseret et endnu større antal danske
titler, bl.a.
Smuk, Pagten
og
Klovn.
Som en globalt opererende virksomhed er vi stolte over at kunne levere danske historier til vores
medlemmer og bidrage til at
forbinde kulturer
på tværs af verden og
skabe empati og forståelse
gennem de historier, vi fortæller. Netflix' strategi støtter investeringer i lokale film og serier, uden at det er
nødvendigt med en juridisk forpligtelse til at gøre det.
Vi mener, at flere mennesker fortjener at se deres liv på skærmen, og vi er engagerede i at
skabe
muligheder foran og bag kameraet for mennesker fra alle baggrunde og kulturer.
Derfor investerer vi
i nye talenter ved at skabe og støtte talentudviklingsprogrammer, såsom "Serieskolen", i samarbejde
med de regionale filmværksteder og Fonden Filmtalent.
Udkast til lovforslag
Som det fremgår af Netflix' bidrag til den offentlige høring om
Kulturbidragsloven
i 2023, forudser vi, på
trods af de kærkomne ændringer i forhold til det tidligere forslag fra 2022, at udkastet til forordning om
en økonomisk forpligtelse stadig ikke opfylder regeringens og den kreative sektors ambitioner om en
sund audiovisuel industri, en retfærdig og proportional ramme og flere investeringer fra
on-demand-tjenester i dansk historiefortælling.
Vi
mangler en analyse af, hvorfor instrumentet er
nødvendigt, dets effektivitet og indvirkning på både branchen og forbrugernes valgmuligheder og
økonomi.
Vi mener heller ikke, at det er i overensstemmelse med bestemmelser og mål i blandt andet
direktivet om audiovisuelle medietjenester ("AVMSD") og traktaten om Den Europæiske Unions
funktionsmåde ("TFEU"), hvilket vi argumenterer for nedenfor.
1
 L 159 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2850383_0039.png
1. Valg af instrument og proportionalitet
Anbefaling: Foretag en grundig analyse
af behovet for en forpligtelse. Hvis det anses for at være
nødvendigt, så
indfør en proportionel forpligtelse til at investere i lokalt indhold,
med en afgift som en
alternativ forpligtelse i tilfælde af utilstrækkelige investeringer. Sidestille værdien af investeringerne og
indbetaling til en fond. (Kapitel 2, § 4)
●
Vi sætter spørgsmålstegn ved, om den foreslåede tilgang effektivt vil støtte det politiske mål om
et blomstrende dansk produktionsøkosystem. Vi mangler en grundig analyse af forpligtelsens
effekt på investeringer samt på Danmarks tiltrækningskraft som produktionsland. Der er risiko
for, at on-demand-tjenesternes
lyst til at investere i indholdsproduktion i Danmark mindskes,
da afgifter kan have en
forvridende effekt på markedet.
Det tilføjer også
endnu et lag af
bureaukrati
til finansieringen af indhold. Vi anbefaler også en grundig vurdering af, hvordan de
danske forbrugere vil blive påvirket af afgiften, da regeringen forudser, at afgiften vil føre til
prisstigninger.
1
●
De forvridende effekter risikerer at blive større på grund af størrelsen på den foreslåede afgift,
som er den næsthøjeste afgiftssats i Europa.
Forslaget
giver ingen begrundelse for den høje
afgift,
og det er ikke klart, om mindre indgribende muligheder for at nå målet er blevet
undersøgt, som det kræves i AVMSD og TFEU.
2
En investeringsforpligtelse er en mindre
indgribende løsning
for det danske audiovisuelle landskab og vil
føre til flere muligheder og
partnerskaber for danske kreative samt synlighed af dansk indhold på streamingtjenester
i
Danmark og i resten af verden. Det ville også være bedre fra et forbrugerperspektiv, da det
understøtter publikums valgmuligheder.
●
Hvis forslaget om at indføre en afgift fastholdes,
anbefaler vi at ændre forpligtelsen for at
tilskynde til investeringer ved at sidestille værdien af investeringer og indbetaling til en
fond.
Virksomheder, der investerer i dansk indhold, skal bruge mindst 7% af den årlige
omsætning på dansk indhold og støtte hertil, mens virksomheder, der ikke investerer noget som
helst, begrænser udgifterne til 5% af den årlige omsætning. Dermed værdisættes investeringer
lavere end en afgift, hvilket risikerer at gøre investeringer i dansk indhold
mindre attraktive og
yderligere reducerede,
da det vil være lettere for virksomhederne at betale en afgift end at
investere. Denne model findes ikke i noget andet europæisk land.
2. Ikrafttrædelse
Anbefaling:
Præciser, at forpligtelsen kun gælder for indtægter efter lovens ikrafttræden: 1. juli 2024 og
frem, og at loven ikke har tilbagevirkende kraft. (Kapitel 5, § 13)
●
Ifølge lovudkastet træder forpligtelsen i kraft den 1. juli 2024, men afgiften vil blive opkrævet
første gang i 2025 på grundlag af indtægter i hele 2024. Hvis det er tilfældet, vil loven have en
1
2
Kuu alm. del spm. 96, 31. august 2023
En forpligtelse i henhold til artikel 13, stk. 2 i AVMSD, som faktisk udgør en begrænsning af erhvervsfriheden (art. 57 i TEUF), skal
være proportional og ikke-diskriminerende. De konkrete foranstaltninger, der vælges, skal være egnede til at nå målet, og der må
ikke være mindre indgribende muligheder.
2
 L 159 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2850383_0040.png
●
●
ægte
tilbagevirkende kraft,
hvor de juridiske virkninger er baseret på historiske kendsgerninger,
før lovens tilblivelses- eller kundgørelsestidspunkt.
Tilbagevirkende kraft bryder med
grundlæggende principper om retssikkerhed.
Borgere og
virksomheder skal kunne indrette sig efter den kendte lovgivning, som er gældende på det
tidspunkt, hvor de træffer deres forretningsmæssige beslutninger. Ellers har de ikke haft
mulighed for at forberede deres adfærd i henhold til lovgivningen og har handlet i blinde. Det er
især vigtigt i film- og tv-branchen, hvor budgetplanlægning, investeringsbeslutninger og
produktionsprocesser ofte strækker sig over flere år.
Der har været en
lang tradition i Danmark for ikke at indføre love med tilbagevirkende kraft.
De meget få gange, det er sket, har det været i
ekstraordinære situationer og som en absolut
nødvendighed
for at opfylde lovens formål
3
. Det er ikke tilfældet med denne lov, hvilket er
tydeligt, eftersom det tidligere forslag ikke havde tilbagevirkende kraft. Udkastet til lovforslag
indeholder
ingen begrundelse for at sådanne "afgørende hensyn", som er nødvendige for at
indføre lovgivning med tilbagevirkende kraft,
eksisterer, og vi beder derfor venligst om at
præcisere, at forpligtelsen kun gælder for indtægter, der er foretaget efter lovens ikrafttræden.
3. Kriterier for anerkendte investeringer
Anbefaling:
Fastholde, at direkte investeringer, f.eks. produktion, co-produktion og køb af rettigheder, i
både film, serier og dokumentarfilm anerkendes som investeringer. Ligestille definitionen af "dansk
indhold" kun med krav om, at det hovedsageligt skal være på dansk. (Kapitel 2, § 4)
●
Netflix
bifalder forslaget om, at direkte investeringer, f.eks. produktion, co-produktion og
erhvervelse af rettigheder, anerkendes som investeringer.
Vi glæder os også over, at
investeringer i film, serier og dokumentarfilm, uanset underkategori, er inkluderet som
investeringer.
●
Ifølge lovforslaget vil en investering blive anset for at være foretaget i dansk indhold, når 75% af
produktionsmaterialet til europæisk producerede film, serier eller dokumentarer er på dansk og
derudover opfylder mindst ét af følgende kriterier:
1) Mere end 50% af produktionsbudgettet forbruges i Danmark.
2) Mere end 50% af produktionens optagelser finder sted fysisk i Danmark.
●
De to yderligere kriterier, 50% af produktionsbudgettet forbruges i Danmark, eller 50% af
optagelserne finder sted fysisk i Danmark, binder investeringer på forskellige måder til
Danmarks territorialitet.
●
Ved at kræve, at alle værker ikke kun skal opfylde sprogkriterierne, men også et af de
supplerende kriterier, bliver definitionen af en investering endnu stærkere bundet til Danmarks
3
Skatteministeriet, Lovgivning med tilbagevirkende kraft https://www.ft.dk/samling/20072/lovforslag/L187/bilag/16/586054.pdf
3
 L 159 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2850383_0041.png
territorialitet end i det tidligere udkast, som blev kritiseret af EU-Kommissionen.
4
Vi mener, at
dette er i
modstrid med formålet med Art. 13(2) AVMSD såvel som EU's regler for det indre
marked,
især etableringsfriheden og friheden til at levere tjenesteydelser. Da Danmark er en del
af EU's indre marked, hvor friheden til at levere tjenester og etableringsfriheden
5
er centrale, er
dette ikke i overensstemmelse med eksisterende lovgivning, da det favoriserer lokale danske
streamingtjenester. Dette kan løses ved at
sidestille definitionen af dansk indhold med kun et
krav om, at det hovedsageligt skal være på dansk.
●
Vi ser også et behov for at
præcisere definitionen af "produktionsmateriale"
i loven eller
sekundær lovgivning, og hvilke metoder og målinger en virksomhed skal bruge til at beregne,
hvor meget af en titel der er på dansk.
4. Administration
Anbefaling:
Præciser, at både afgiften og investeringerne beregnes ud fra det foregående kalenderårs
indtægter. (Kapitel 2, § 5)
●
●
Regeringen foreslår, at afgiften skal beregnes ud fra det foregående kalenderårs indtægter,
hvilket er en præcisering, vi hilser velkommen.
Men der er også behov for at
præcisere, at investeringer håndteres på samme måde og også
beregnes på baggrund af det foregående års indtægter.
Det muliggør en nøjagtig og entydig
beregning af de beløb, der skal betales i et givet år, og det er den eneste måde, hvorpå
virksomhederne kan beregne, hvor store investeringer der er nødvendige for at passere de 5 %.
Det betyder, at en investering og en afgift, der skal betales i 2026, beregnes ud fra indtægterne i
2025, og rapporteringen om investeringer følger i 2027.
Anbefaling:
Begræns den administrative byrde, da det nuværende udkast synes at være en
uforholdsmæssig stor byrde for medietjenester. (Kapitel 3, § 7-9)
●
Lovteksten afspejler regeringens ambition om at holde de administrative konsekvenser for
erhvervslivet på et minimum ("Lovforslaget medfører mindre løbende administrative
konsekvenser (...)")
6
. Vi ser dog også, at rapporteringsforpligtelserne
går langt ud over, hvad
der er nødvendigt,
hvilket fører til høje administrative omkostninger. Efter lovforslaget vil
VOD-tjenester afsætte betydelige ressourcer til at spore og rapportere deres danske
●
investeringer nøjagtigt, hvilket kan aflede deres fokus fra indholdsskabelse og brugeroplevelse.
Vi sætter spørgsmålstegn ved
behovet for uafhængig revision af investeringer,
som ikke er en
del af den normale revision af en virksomhed. Kravet vil medføre
betydelige omkostninger og
administration for de tjenester,
der er omfattet af forpligtelsen. Omkostninger, der i stedet
kunne gå direkte til danske produktioner. Vi foreslår at lette den administrative byrde ved at
4
Europa-Kommissionen, kommentarer til notificering 2023/562/DK, s 5, a tilgængelig på
https://technical-regulation-information-system.ec.europa.eu/en/notification/24826
5
TFEU, art. 49
6
Kulturbidragsloven sep. 2023, p. 29
4
 L 159 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2850383_0042.png
begrænse revisorerklæringen til kun at omfatte rapportering af indtægter og ikke investeringer,
og gøre det til det eneste krævede dokument for en sådan rapportering. Ved indberetning af nye
danske indholdsinvesteringer skal udbyderne udfylde en formular (inkl. oplysninger om titler), og
myndigheden kan bede om de nødvendige dokumenter, hvis der er behov for yderligere
dokumentation. Dette ville være i overensstemmelse med almindelig praksis i hele EU.
5. Ikke-diskriminination mellem medietjenesteudbydere
Anbefaling:
Brug "medietjenesteudbydere", som er i overensstemmelse med AVMSD
7
og almindelig
praksis i Europa. (Kapitel 1, § 2)
●
Forslaget har et
diskriminerende omfang,
da den økonomiske forpligtelse kun er rettet mod
udbydere af on-demand-tjenester. Vi mener, at den finansielle forpligtelse vil
diskriminere
VOD-sektoren uforholdsmæssigt meget
i forhold til andre dele af underholdningsindustrien,
som f.eks. lineær broadcasting.
●
Ny regulering bør være proportionel, ikke-diskriminerende og give plads til innovation i
forretningsmodeller. En kunstig skelnen baseret på forretningsmodeller er ikke kun
diskriminerende, men heller
ikke fremtidssikret,
da forbruget af lineært og ikke-lineært indhold i
stigende grad vil konvergere. Det er også ret irrelevant set fra et forbrugerperspektiv. Vi
mangler
de underliggende data eller markedsanalyser, der viser, at alle de lineære tv-stationer
8
, der
er til stede i Danmark, "bidrager i et rimeligt omfang" til danske værker
9
. Udelukkelsen af
lineære tjenester retfærdiggøres ved at pege på en gennemsnitlig investering i dansk indhold på
ca. 12-14% af de to relevante selskabers samlede årlige salg.
10
Dette
investeringsniveau
sættes
heller
ikke
i
forhold
til
de
At tage tal fra kun to
investeringer,
som
selskaber svarer ikke til alle lineære tv-stationer i Danmark og er ikke et rimeligt referencepunkt.
streamingtjenesterne foretager. Den danske regering skriver, at de "ikke har haft mulighed for at
vurdere antallet af VOD-titler, der i gennemsnit produceres om året til det danske marked"
11
,
selvom grundlaget for forslaget er påstanden om, at streamingtjenesterne ikke bidrager nok.
6. Adgang til støttemidler
Anbefaling:
Sørg for, at midlerne gives på en ikke-diskriminerende måde og støtter en mangfoldighed af
dansk indhold til danske forbrugere gennem et system, der er baseret på automatiske, forudsigelige og
klare kriterier. (Kapitel 2, § 6)
●
For at være i overensstemmelse med AVMSD (betragtning 36) bør medietjenesteudbydere, der
er forpligtet til at bidrage til filmfinansieringsordninger,
kunne drage fordel af ordningerne på
en ikke-diskriminerende måde.
Fonden bør styrke mangfoldigheden af dansk indhold, der
7
8
Artikel 13(2) I AVMS-direktivet: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/PDF/?uri=CELEX:32018L1808&from=EN
Liste over Tv-stationer i Danmark: https://en.wikipedia.org/wiki/List_of_television_stations_in_Denmark
9
Kulturbidragsloven sep. 2023, s. 18
10
11
Europa-Kommissionen, kommentarer til notificering 2023/562/DKK, p 3
Den danske regering, meddelelse om supplerende oplysninger 2023/562/DK, p 2 tilgængelig på
https://technical-regulation-information-system.ec.europa.eu/en/notification/24826
5
 L 159 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2850383_0043.png
produceres, og stimulere adgangen til alle
genrer, formater og danske historier uden at
pålægge producenterne alt for byrdefulde krav eller favorisere visse distributører eller
private aftaler.
Som påpeget af EU-Kommissionen i dens kommentarer til udkastet til forslaget,
er det ikke klart, hvilken type indhold der vil blive støttet
12
.
●
Hvis eksisterende ordninger tages i brug, såsom public service-fonden og Det Danske
Filminstituts selektive filmstøtteordninger, vil
medietjenesteudbydere, der er forpligtet til at
betale til fondene, ikke kunne få adgang til midlerne,
da kravene i ordningerne ikke er i
overensstemmelse med streamingtjenesternes drift. Vi beder om en
præcisering af, at der vil
blive indført en ny ordning, eller at de eksisterende ordninger vil blive ændret
for at sikre, at
der er adgang til midlerne på en ikke-diskriminerende måde, og at en mangfoldighed af indhold
vil blive støttet.
●
Vi stiller spørgsmålstegn ved, hvorfor 80% af midlerne skal gå til film og kun 20% til tv-serier,
hvilket er kontraintuitivt i betragtning af den store interesse for serier blandt det danske
publikum. Resultatet af afgiften vil være en omfordeling
af en betydelig mængde penge, der er
beregnet til tv-serier, til film
i en tid, hvor især serier er stærkt påvirket af nedgangen i
branchen. Den danske regering planlægger også at skære i budgettet for public service-puljen
og erstatte midlerne fra statsbudgettet med midlerne fra afgiften.
13
I praksis vil der ikke være
flere midler til rådighed til serier, men kun til film.
12
13
Europa-Kommissionen, kommentarer til notificering 2023/562/DK, p 4
Mediawatch 18/1 2024, “Besparelse vil næsten nulstille tilførsel af penge fra kulturbidrag i Public Service-pulje”
https://mediawatch.dk/Medienyt/TV/article16702559.ece
6
 L 159 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2850383_0044.png
Consultation on Draft
bill on the Act on Certain Media Service Providers’
Contribution to the Promotion of Danish Culture (the Act on Cultural
Contribution) under the Ministry of Culture Denmark
This submission is provided in response to the updated
Draft bill on the Act on Certain
Media Service Providers’ Contribution to the Promotion of Danish Culture under the
Ministry of Culture Denmark (the Act on Cultural Contribution)
(
in Danish: forslag til Lov
om visse medietjenesteudbyderes bidrag til fremme af dansk kultur (kulturbidragsloven
)
)
with consultation deadline 1 March 2024. Prime Video welcomes the opportunity to share
our perspective with the Ministry of Culture Denmark.
Introduction: Prime Video
Prime Video in Denmark is a subscription video on-demand
(“SVOD”) service, allowing
customers to choose what to watch and how to watch it. Since 2021, Danish customers have
been able to access our service on a Danish-language user interface.
Due to the demand of our customers for local content, Prime Video is dedicated to investing
in local content throughout Europe, contributing to the growth of the creative sector. We
have invested in over ten titles since we launched in the Nordics providing greater visibility
of these works to international audiences. In addition, Prime Video has signed a three-year
multi-content deal with Nordisk Film in Denmark. This demonstrates that we are
contributing to the Danish industry now and for the longer term.
Response to the proposed Cultural Contribution legislation
The purpose of the legislation is to introduce an obligation for media service providers to
pay a cultural contribution for the promotion of Danish-language content, including the
production of Danish-language films, series and documentaries. Prime Video understands
the importance of local productions. Our customers want to watch content with which they
identify; see stories they know; watch actors and locations they recognize. Prime Video
therefore already invests in local productions and plans to continue doing so, particularly
given the success of the Danish audiovisual productions
1
, as evidenced by the number of
international awards that were won.
Still, as you know, the Danish industry has faced difficulties since 2022 which are continuing
until this day. We do not see how the proposed legislation can give the much-needed
support to the Danish industry. As we mentioned in previous consultations we therefore
think that the timing of this proposal is suboptimal.
Also mentioned previously is our concern
about Denmark’s competitiveness,
as it would be
the first country in the Nordics to introduce this kind of legislation. In particular, the 2%
levy that must be paid regardless of whether a VOD service makes a 5% investment in local
1
The World Wants More Danish TV Than Denmark Can Handle - The New York Times (nytimes.com)
 L 159 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
content. In doing so, the government is making the questionable choice to disincentivize
investment without having any production incentive scheme in place, a scheme which
Sweden and Norway do have.
Nevertheless, we do welcome the Danish government providing updated draft legislation
and allowing Prime Video the opportunity to comment. Whilst we are supportive of certain
points, we do also have significant concerns which we would look to clarify.
Prime Video does encourage the following adjustments:
-
Opening the scope of eligible content for reality and comedy content:
across our
service we see that our customers, especially young adults are very interested in
these genres. For VOD services to be able to keep providing this kind of local for
these customers will not only contribute to diversity in content, it will also attract
these customers to other genres on their service. Second, a wider scope of eligible
content also means a wider group of producers are able to benefit from this
legislation.
Prime Video has concerns over and would seek clarification and adjustments over the
following:
-
The eligibility requirements for investments in Danish content are now slightly
stricter and, perhaps, less clear:
For reference, under the former Danish draft bill,
for investments at title level, an audiovisual work qualified as eligible Danish content
if its main language was Danish or, alternatively, it met one of the following
requirements: (a) 50% of production budget being spent in Denmark, (b) shooting
taking place in Denmark, (c) production being carried out by companies established
in Denmark, or (d) key creative or crew roles being fulfilled by Danish residents.
Under the currently proposed amendments to the Danish draft bill, an audiovisual
work will qualify as eligible Danish content if 75% of the “production material” is in
Danish and, additionally, either (a) 50% of production budget is spent in Denmark,
or (b) 50% of shooting is in Denmark. This creates a higher burden on the service
whilst also making it more challenging to establish whether the investment
obligation has been fulfilled due to the potential vagueness regarding what
constitutes production material. The examples of production material contained in
the preparatory legislative works are not sufficiently exhaustive and do not provide
the necessary guidance in this regard. If the reference to production material is
supposed to capture all written material involved in the production of the content,
including but not limited to dialogue lines, promotion materials and even subtitles,
this should be clearly stated in the draft bill. But even then, it would seem difficult
for service providers to ascertain where to draw the line as to what constitutes
production material and what does not, thus making the calculation of the require
75% extremely challenging for a service provider. This reduces the certainty with
which Prime Video can plan its investments and ensure the investment obligation is
met.
-
Creating more flexibility in the language requirement:
Prime Video’s investments
in Danish content mainly comply with the 75% Danish language requirement.
However, across the EU, our service also invests in European co-productions that
often have a 50/50 language split. We would welcome the Danish government to
 L 159 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2850383_0046.png
leave the opportunities open for European co-productions within this legislative
framework and decrease the language requirement to 50%. This will enhance EU
cooperation and EU cultural exchange of talent and knowledge. Cross-border
content is particularly popular within the Nordics and, in accordance with the new
draft legislation, such content may no longer qualify as a Danish investment even if
it successfully promotes Nordic content as a whole.
-
Calculation timeline for investments:
It would be unworkable for the investment
obligation for a particular year to be calculated based on revenues raised during the
same year. A service will not be able to calculate the investment amount to pass the
5% threshold unless they already know the revenue figure that the investment
amount will be calculated upon. As you will be aware, this is how similar levies and
investment obligations work in other EU locales. On the contrary, if the intention of
the legislator is to calculate the 5% investment threshold based on the revenues of
previous years, this should be clarified in the draft bill.
Subbing and Dubbing Requirements:
If Prime Video is looking to exploit Danish
content within a wider territory and beyond the Nordics then this will likely require
the title being dubbed or subtitles included. This may reduce the production material
being less than 75% Danish but would still benefit the Danish audiovisual industry
more so than it would if the title was limited to exploitation within the Nordics.
Under the previous draft legislation, this type of title could still qualify as an
investment but, in accordance with the new legislation, this would not be the case.
-
Conclusion
Prime Video is grateful for the opportunity to respond to the draft bill on the Act on Certain
Media Service Providers’ Contribution to
the Promotion of Danish Culture under the Ministry
of Culture Denmark (the Act on Cultural Contribution) and is keen to engage in any broader
policy and regulatory debates on these issues and help support a thriving, sustainable
Danish creative industry that raises the bar for customers in Denmark.
We strongly believe that the concerns we have raised need to be resolved, but otherwise
Prime Video welcomes the adjustments that the Danish government recently made. Going
forward, we want to remain closely engaged with regulators, industry, and other
stakeholders in Denmark. To foster a proportionate and effective regulatory framework, but
also, to encourage corporation on global and local investment. We would be delighted to
discuss our submission in more detail if that would be of interest.
We would welcome a further exchange on these issues with our Head of Prime Video Public
Policy in the Nordics, Isabel van Enckevort ([email protected])
 L 159 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2850383_0047.png
Bernhard Bangs Allé 25
2000 Frederiksberg
[email protected]
T. +45 3386 2880
F. +45 3386 2888
www.pro-f.dk
19. februar 2024
Producentforeningens høringssvar
Genfremsættelse af forslag til Lov om visse medietjenesteudbyderes bidrag til
fremme af dansk kultur (Kulturbidragsloven)
Producentforeningen noterer med tilfredshed, at der i lovbemærkningerne
fortsat opereres med en årligt provenu på ca. 98 mio kr. fra 2025 - uagtet at
lovforslaget genfremsættes og først vedtages i første halvår 2024.
Producentforeningen støtter den forenkling, der er sket i forhold til definitionen af
investeringer i dansk indhold i § 4 stk. 4. Det er en præcisering og forenkling, der
gavner investeringerne i branchen.
Dog kunne det være en yderligere præcisering, at der i § 4 stk. 4 bruges
betegnelsen ”nyt dansk indhold” –
sådan som det også er tilfældet i § 4 stk. 2 og
3.
Derudover har Producentforeningen ingen kommentarer.
Med venlig hilsen
Jørgen Ramskov
Producentforeningen
 L 159 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2850383_0048.png
2
 L 159 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2850383_0049.png
3
 L 159 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2850383_0050.png
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Sendt med e-mail til
[email protected]
og
[email protected]
(kopi til
[email protected])
København, 1. marts 2024
TV 2 Danmark A/S
Rugaardsvej 25
5000 Odense
+45 65 91 91 91
Teglholm Allé 16
2450 København SV
+45 39 75 75 75
www.tv2.dk
Høringssvar vedrørende forslag til Lov om visse medietjenesteudbyderes bidrag til
fremme af dansk kultur (Kulturbidragsloven)
Kulturministeriet har ved brev af 2. februar 2024 anmodet om eventuelle bemærkninger
til de reviderede dele af forslag til Lov om visse medietjenesteudbyderes bidrag til fremme
af dansk kultur (Kulturbidragsloven).
TV 2 Danmark A/S takker for muligheden for at afgive høringssvar og har følgende bemærk-
ninger,
idet der i øvrigt henvises til TV 2’s tidligere afgivne høringssvar vedrørende forslaget
til Kulturbidragslov.
Ad § 4, stk. 4:
Bestemmelsen definerer, hvornår en investering vil blive betragtet som værende foreta-
get i dansk indhold. Som primært kriterie angives, at der er tale om dansk indhold,
”når
75 pct. af produktionsmaterialet for europæisk producerede film, serier eller dokumenta-
rer er på dansk”.
Termen
produktionsmateriale
er bredere end det, der fremgik af det tidligere lovforslag
(”den
producerede film, serie eller dokumentar”),
og er
efter TV 2’s opfattelse
ikke defineret
præcist. Sproget i den færdige produktion, må naturligvis anses for omfattet af termen, og
herudover nævnes i bemærkningerne til bestemmelsen, at
”
Produktionsmateriale vil ef-
ter bestemmelsen kunne omfatte det materiale, der ligger bag den færdige indholds-
produktion. Dette kunne f.eks. være manuskripter, dialoglister, produktionens grund-
oplysninger (credits) eller videoklip fra den færdige produktion”
(understreget hér).
Forklaringen i bemærkningerne til bestemmelsen gør det
efter TV 2’s opfattelse
uklart,
om det materiale, der ligger bag den færdige indholdsproduktion, i alle tilfælde skal
indgå i beregningen af tærsklen på 75%, eller om det blot vil kunne inddrages i de til-
fælde, hvor sproget i den færdige indholdsproduktion ikke i sig selv når op på 75%
dansk. Det vil sige, om tærsklen på 75% kan nås ved alene at se på sproget i den færdige
produktion uden at skulle inddrage i hvilket omfang, det øvrige produktionsmateriale
er på dansk.
1
 L 159 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2850383_0051.png
Herudover bemærkes, at der med fordel kunne gøres en bemærkning i lovforslaget om,
at termen ”europæisk” følger terminologien i AVMS-direktivet
og dermed også omfat-
ter britisk, norsk osv.
Lovens ikrafttrædelse:
Det fremgår af høringsbrevet, at lovforslaget forventes genfremsat til ikrafttrædelse 1.
juli 2024.
TV 2 henviser til, at det tidligere lovforslag, der var planlagt at skulle træde i kraft 1.
januar 2024, lagde vægt på, at der ikke kunne opkræves kulturbidrag bagudrettet i
2024 på baggrund af omsætning i 2023.
Bemærkningerne i det tidligere lovforslag anførte følgende om problemstillingen:
”Den
foreslåede overgangsordning afgrænser kulturbidragsordningen bagud i tid og
slår fast, at der ikke kan opkræves kulturbidrag ”bagudrettet” i 2024 på baggrund af
omsætningen for 2023. Den foreslåede overgangsordning vil således sikre, at de omfat-
tede medietjenesteudbydere får tid til at indstille sig på den nye bidragspligt og indrette
deres forretningsgange herefter, f.eks. i relation til håndteringen af korrekt opgørelse
af den bidragspligtige omsætning.”
Den nye ikrafttrædelsesdato 1. juli 2024, vil betyde, at der vil blive opkrævet kulturbi-
drag på baggrund af omsætning for en periode, der ligger før lovens ikrafttræden.
Side 2/2