L 159 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Kulturudvalget 2023-24
L 159 Bilag 1
Offentligt

Høringsnotat om forslag til lov om visse

medietjenesteudbyderes bidrag til fremme

af dansk kultur (kulturbidragsloven)

Indholdsfortegnelse

1. Høringen ...........................................................

Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

1.1. Høringsperiode

.....................................

Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

2. Høringssvarene ...................................................................................................... 1

2.1. Generelle bemærkninger til lovforslaget

.......................................................... 1

2.2. Bemærkninger til de enkelte punkter i lovforslaget

......................................... 3

2.3. Kulturbidragets satser og beregningsgrundlag (§ 4, stk. 1 og 2)

.................... 3

2.4. Definition af investeringer i dansk indhold (§4, stk. 4)

.................................. 4

2.5. Opkrævning på baggrund af medietjenesteudbydernes opgørelser over

det seneste kalenderårs omsætning (§ 5, stk. 1)

...................................................... 7

2.6. Fastsættelse af nærmere regler om hel eller delvis undladelse af

opkrævning af bidrag (§ 5, stk. 3)

............................................................................ 7

2.7. Angående krav om revisorerklæring (§ 10, stk. 4)

........................................... 8

2.8. Angående om kulturbidraget vil være fradragsberettiget som en

driftsomkostning (de almindelige lovbemærkninger)

............................................. 9

3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet ............................................................ 11

4. Oversigt over modtagne høringssvar ........

Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

11. marts 2024

MRTH

Jour. nr. 149971

L 159 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

1. Høringen

1.1. Høringsperiode

Et udkast til de reviderede §§ 4, 5 og 10 i forslag til lov om visse medietjenesteudby-

deres bidrag til fremme af dansk kultur (kulturbidragsloven) har i perioden fra den

2. februar 2024 til den 1. marts 2024 været sendt i høring hos en række myndighe-

der, organisationer m.v.

Udkastet til lovforslag blev den 2. februar 2024 endvidere sendt til Kulturudvalget

til orientering.

Herudover blev udkastet til lovforslag offentliggjort på Høringsportalen den 2. fe-

bruar 2024.

1.2. Hørte myndigheder, organisationer m.v.

Ved fristens udløb var der indkommet 17 høringssvar. Der henvises til vedlagte bilag

1 med de indkomne høringssvar.

2. Høringssvarene

Nedenfor gengives de væsentligste punkter i de indkomne høringssvar om udkastet

til reviderede §§ 4, 5 og 10 i lovforslaget. Hvor høringssvarene berører de samme

temaer og pointer, er disse gengivet i overordnet form med samlet henvisning til de

relevante høringsparter. Forslag, der falder uden for de fremsendte lovbestemmelser

rammer og formål, er ikke behandlet i nærværende notat.

Kulturministeriets bemærkninger til høringssvarene er skrevet med kursiv.

Under pkt. 3 er det opsummeret, hvilke ændringer der er foretaget i forhold til det

udkast, som har været i høring. Her omtales også ændringer, som ikke har baggrund

i modtagne høringssvar, men er foretaget på Kulturministeriets egen foranledning.

Forslag til sproglige forbedringer eller lignende er ikke medtaget.

Det Danske Filminstitut, Elektronikbranchen.dk, Konkurrence- og Forbru-

gerstyrelsen, Danske Mediedistributører, Danske Medier, Motion Picture

Association, Prime Video

har også indgivet bemærkninger til dele af loven, der

ikke har været sendt i høring, da der ikke foreslås en revision af disse ifm. lovens

genfremsættelse. Der henvises til høringsnotatet fra høringen i forbindelse med det

samlede lovforslag, som fandt sted fra 15. august 2023 til 11. september 2023, ved-

lagt som bilag 2.

2.1. Generelle bemærkninger til lovforslaget

Rigsrevisionen, Forbrugerombudsmanden

Folketingets Rigsrevision

har

ingen bemærkninger til lovforslaget.

Side 2

L 159 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Motion Picture Association (MPA)

finder det foreslåede kulturbidrag diskrimi-

nerende overfor ikke-indenlandske medietjenester og derfor i strid med AVMS-di-

rektivet. MPA anfører videre, at lovforslaget kan have den virkning, at Danmark

bliver mindre attraktiv for nye produktioner, og at afgiften kan have en forvridende

effekt på markedet. MPA opfordrer på den baggrund til, at kulturbidragets virkning

analyseres yderligere inden forpligtelsen indføres.

Kulturministeriet bemærker, at regeringen og forligskredsen i Medieaftalen fra juni

2023 har taget forbehold for, at ordningen kan godkendes inden for rammerne af EU-

retten, herunder EU-direktivet om audiovisuelle medietjenester (AVMS-direktivet) og

statsstøttereglerne samt OECD-aftalen om beskatning af den digitale økonomi. Ord-

ningen implementerer AVMS-direktivets artikel 13, stk. 2. Kulturministeriet vurderer

på det foreliggende grundlag, at den foreslåede ordning overholder de rammer og

krav, herunder til proportionalitet og ikke-diskrimination, der følger af AVMS-direk-

tivet og samtidig respekterer de frie bevægeligheder, der følger af EU’s indre marked,

jf. Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde og statsstøttereglerne i øv-

rigt.

Bemærkningen giver på denne baggrund ikke anledning til at foretage ændringer i

lovudkastet.

Corit Advisory

ønsker en afklaring af, hvordan kulturbidraget opgøres for 2024,

når loven forventes at træde i kraft den 1. juli 2024. De foreslår i forlængelse heraf,

at der indføres en overgangsregel i lovforslaget, således at omsætningen for 2024

opgøres for perioden 1. juli-31. december 2024.

Danske Mediedistributører,

Dansk Erhverv, TV2 Danmark A/S, Dansk Industri, Motion Picture Associ-

ation

giver udtryk for, at det er uhensigtsmæssigt, at der opkræves kulturbidrag for

omsætningen i hele 2024, når loven træder i kraft den 1. juli 2024.

Dansk Industri

foreslår i forlængelse heraf også en overgangsperiode.

Kulturministeriet bekræfter, at kulturbidrag, der opkræves i 2025, vil blive beregnet

på baggrund af den bidragspligtige omsætning hos de omfattede medietjenesteudby-

dere i kalenderåret 2024. Det er Kulturministeriets vurdering, at de omfattede medie-

tjenesteudbydere er blevet givet tilstrækkelig mulighed for at indrette sig efter de nye

regler både gennem lovbehandlingen i 2023 og Kulturministeriets kommunikation

om, at lovprocessen går om med henblik på vedtagelse i 2024. Det er Kulturministe-

riets vurdering, at der i dette tilfælde ikke er noget retligt til hinder for, at loven finder

anvendelse på forhold, som ligger forud for lovens vedtagelse.

Bemærkningen giver på denne baggrund ikke anledning til at foretage ændringer i

lovudkastet.

2.2. Bemærkninger til de enkelte punkter i lovforslaget

2.3. Kulturbidragets satser og beregningsgrundlag (§ 4, stk. 1 og 2)

Side 3

L 159 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Danske Medier

bemærker, at de finder de foreslåede satser for kulturbidraget ri-

melige.

Dansk Erhverv

foreslår, at det i bemærkningerne til § 4 præciseres, at den omsæt-

ning, som on demand-audiovisuelle medietjenester genererer ved at videredistribu-

ere andre on demand-audiovisuelle medietjenester, vil være undtaget fra det bi-

dragspligtige omsætningsgrundlag for kulturbidraget, jf. Kulturministerens svar på

Kulturudvalgets spørgsmål 3 til den oprindelige lov. Dansk Erhverv efterspørger

desuden afklaring af, om udgifter til ikke-realiserede film mv. kan medtages i opgø-

relsen over investeringer efter § 4, stk. 2.

Hertil bemærker Kulturministeriet, at den bidragspligtige omsætning defineres i §

3, nr. 4. Foranlediget af den tidligere lovbehandling indføres der en rent sproglig

præcisering i de specielle bemærkninger til § 3, nr. 4, således at det vil fremgå, at

omsætning, som on demand-audiovisuelle medietjenester genererer ved at videredi-

stribuere andre on demand-audiovisuelle medietjenester, vil blive undtaget fra det

bidragspligtige omsætningsbeløb, idet det tilføjes, at tjenesterne ikke har udvalgt

dette audiovisuelle indhold og derfor ikke har det redaktionelle ansvar. Det bemær-

kes videre, at det fremgår af de specielle bemærkninger til § 4, stk. 2, at en investe-

ring vil blive betragtet som en investering i nyt indhold, når den foretages i en ind-

holdsproduktion, før produktionen er fuldt tilvejebragt og har affødt et endeligt og

dermed eksisterende produkt.

Bemærkningen giver på denne baggrund ikke anledning til at foretage yderligere

ændringer i lovudkastet.

Prime Video

finder det uhensigtsmæssigt, hvis investeringen i dansk indhold skal

udregnes på baggrund af omsætning i nuværende kalenderår, idet der er behov for

at kende den samlede bidragspligtige opsætning for at kunne afklare om investe-

ringsforpligtelsen er opfyldt.

Dansk Industri

Netflix

opfordrer ligeledes til, at

investeringer i nyt dansk indhold opgøres bagudrettet.

Kulturministeriet bemærker hertil, at Slots- og Kulturstyrelsen vil opkræve bidrag

bagudrettet på baggrund af medietjenesteudbydernes opgørelser over det seneste ka-

lenderårs bidragspligtige omsætning i Danmark. Det bemærkes videre, at bestemmel-

sen i § 4, stk. 2, 2. pkt., gør det muligt for en medietjenesteudbyder at opgøre det årlige

investeringsniveau i nyt dansk indhold baseret på et gennemsnit over en lukket, tre-

årig periode. Med muligheden for at vælge en treårig gennemsnitlig investeringsperi-

ode vil udbyderen kunne investere i nyt dansk indhold med variabel procentsats i

forhold til den bidragspligtige omsætning over tre år.

Bemærkningen giver på denne baggrund ikke anledning til at foretage ændringer i

lovudkastet.

2.4. Definition af investeringer i dansk indhold (§4, stk. 4)

Side 4

L 159 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Det Danske Filminstitut

foreslår, at man anvender den definition af dansk ind-

hold, som findes i Filmlovens § 17, stk. 1, og som fremgår af DFIs gældende støtte-

vilkår, således at filmen vil skulle indspillet på dansk eller rumme en særlig kunst-

nerisk eller teknisk indsats, som medvirker til at fremme filmkunst og filmkultur i

Danmark i stedet for den i § 4, stk. 4 foreslåede.

Hertil bemærker Kulturministeriet, at definitionen af dansk indhold som foreslåes

har en mere skønsmæssig karakter, end det ønskes i kulturbidragsloven. Det vurderes

således, at det ville være unødigt vanskeligt for de omfattede medietjenesteudbydere

at skulle opgøre deres investeringsniveau på baggrund af disse kriterier, hvilket

kunne føre til usikkerhed blandt udbyderne om korrektheden af deres opgørelser.

Bemærkningen giver på denne baggrund ikke anledning til at foretage ændringer i

lovudkastet.

Producentforeningen

bakker op om den foreslåede definition af investering i

dansk indhold. Producentforeningen foreslår en præcisering i § 4 stk. 4 således at

betegnelsen ”nyt dansk indhold” benyttes, sådan som det også er tilfældet i § 4 stk.

2 og 3.

Hertil bemærker Kulturministeriet, at forslaget om en præcisering i § 4 stk. 4, såle-

des at betegnelsen ”nyt dansk indhold” benyttes, findes hensigtsmæssig, hvorfor be-

stemmelsen justeres i denne henseende.

Danske Medier, TV2 Danmark A/S, Dansk Erhverv

Prime Video

giver ud-

tryk for ønske om en præcisering ifm. sprogkravet i § 4, stk. 4.

TV2 Danmark A/S

efterspørger i denne forbindelse afklaring på, om det materiale,

der ligger bag den færdige indholdsproduktion, i alle tilfælde skal indgå i beregnin-

gen af tærsklen på 75 %, eller om det blot vil kunne inddrages i de tilfælde, hvor

sproget i den færdige indholdsproduktion i sig selv ikke når op på 75 % dansk.

Prime Video

Dansk Erhverv

mener derudover, at ”produktionsmateriale” ikke

er entydigt defineret i §4, stk. 4, og bemærkningerne hertil, og de finder det uklart,

hvordan mængden af produktionsmateriale skal opgøres.

Netflix

ønsker ligeledes

en præcisering af ”produktionsmateriale”.

Endvidere bemærker

Primo Video,

at dansk indhold, der skal markedsføres uden

for de nordiske lande, vil skulle forsynes med undertekster. Hvis underteksterne

tælles med i det samlede produktionsmateriale, vil dette reducere den del af det

samlede produktionsmateriale, der er på dansk, hvilket Prime Video finder uhen-

sigtsmæssigt, idet de vurderer, at en bredere geografisk markedsføring vil være hen-

sigtsmæssig for den danske audiovisuelle industri. Endelig foreslår Prime Video

også, at kravet til andelen af dansk produktionsmateriale sænkes fra 75 pct. til 50

pct. med henblik på at styrke kulturel udveksling på tværs af EU.

Side 5

L 159 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Hertil bemærker Kulturministeriet, at det fremgår af de specielle bemærkninger til §

4, stk. 4, at produktionsmateriale kan omfatte det materiale, der ligger bag den fær-

dige indholdsproduktion. Betydningen af produktionsmateriale er bredere, end hvis

f.eks. alene manuskriptet var omfattet. Produktionsmaterialet kan således f.eks.

være manuskripter, dialoglister, produktionens grundoplysninger (credits) eller vi-

deoklip fra den færdige produktion. Der er ikke tale om en udtømmende liste, og

eventuelt yderligere produktionsmateriale, der ligger bag den færdige indholdspro-

duktion vil således også kunne omfattes.

Tærsklen på 75 % gælder for det samlede produktionsmateriale. Det er således ikke

tilstrækkeligt, at over 75 % af sproget i én del af produktionsmaterialet (fx videoklip)

er på dansk, hvis under 75 % af sproget i det samlede produktionsmateriale er på

dansk. Undertekster vurderes ikke at være en del af produktionsmaterialet, da der er

tale om post-produktionsmateriale. Dertil kommer at undertekster ikke betragtes som

en del af programvirksomheden, men som et tilgængeliggørelsestiltag ift. den audio-

visuelle medietjenestes programmer. Samme princip fremgår af præambel 23 i

AVMS-direktivet: ” Midlerne til at opnå tilgængelighed af audiovisuelle medietjene-

ster i henhold til direktiv 2010/13/EU bør omfatte, men ikke begrænses til tegnsprog,

tekstning for døve og hørehæmmede, talende undertekster og synstolkning.” Dette

princip er gennemført i dansk ret ved BEK nr. 944 af 18. juni 2020, § 2, stk. 1-2, som

omfatter programvirksomhed på grundlag af tilladelse og registrering i Danmark.

Bemærkningerne giver på denne baggrund ikke anledning til at foretage ændringer i

lovudkastet.

Dansk Erhverv

TV 2 Danmark A/S

anbefaler, at ”europæisk” i § 4, stk. 4, de-

fineres entydigt i tråd med AVMS-direktivet.

Hertil bemærker Kulturministeriet, at det af de almindelige bemærkninger til § 4, stk.

4, fremgår, at det foreslåede kriterie om, at 75 % af produktionsmaterialet vil skulle

være på dansk, er fastsat med afsæt i formålet i AVMS-direktivets artikel 13 om at

sikre tilstrækkelige investeringer i europæiske programmer. Kulturministeriet er enig

med Dansk Erhverv og TV 2 Danmark A/S i, at en præcisering af ”europæisk” i de

særlige bemærkninger til § 4, stk. 4, i overensstemmelse med AVMS-direktivets defi-

nition af ”europæiske programmer”, vil være formålstjenstlig.

Der indføres præcisering i lovforslaget af ”europæiske” skal forstås i overensstemmelse

med AVMS-direktivets artikel 1, litra n.

Motion Picture Association (MPA)

er tilfreds med bredden ift. typer af indhold,

der kan tælles med som investering i nyt dansk indhold. Dog ønskes det, at også

andre typer omkostninger kan tælles med som investering i dansk indhold, herunder

markedsføring, distribution, undervisning mv. MPA foreslår endvidere, at begrebet

”nyt” i nyt dansk indhold også omfatter allerede producerede værker, såfremt de er

produceret maksimalt 5 år tilbage i tid.

Side 6

L 159 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Endelig anser MPA den foreslåede definition af nyt dansk indhold som værende dis-

kriminerende og i strid med EU-lovgivningen, idet produktionsselskaber, som ope-

rerer på dansk og højst sandsynligt er hjemmehørende i Danmark har en fordel i

opfyldelsen af kravet i forhold til udenlandske medietjenester. Også

Netflix

anfører,

at opfyldelsen af ét af de to øvrige kriterier, modstrider formålet med AVMS-direk-

tivet artikel 13, stk. 2 samt EU’s regler for det indre marked. Netflix foreslår på den

baggrund, at ”dansk indhold” udelukkende defineres gennem sprogkravet, dvs. at 75

pct. af produktionsmaterialet for europæisk producerede film, serier eller dokumen-

tarer er på dansk.

Kulturministeriet bemærker, at bredden ift. typer af indhold, der kan indregnes som

investering i nyt dansk indhold, er med til at sikre et mangfoldigt udbud af nyt

dansk indhold. Kulturministeriet bemærker, at kulturbidraget har til formål at

sikre produktion af nyt dansk indhold hvorfor allerede eksisterende værker ikke kan

indregnes som investering i nyt dansk indhold.

Kulturministeriet har på baggrund af EU-Kommissionens bemærkninger til det tid-

ligere fremsatte forslag til lov om visse medietjenesteudbyderes bidrag til fremme af

dansk kultur (Kulturbidragsloven) fundet det hensigtsmæssigt, at der ikke indgår

etableringskrav for selskaber og personer med centrale kreative og tekniske roller i

definitionen. På det foreliggende grundlag er det Kulturministeriets vurdering, at

det nuværende forslag til kriterier for investering overholder de rammer og krav,

herunder til proportionalitet og ikke-diskrimination, der følger af AVMS-direktivet.

Bemærkningerne giver på denne baggrund ikke anledning til at foretage ændringer

i lovudkastet.

2.5. Opkrævning på baggrund af medietjenesteudbydernes opgørelser over det sene-

ste kalenderårs omsætning (§ 5, stk. 1)

Dansk Industri

Netflix

stiller sig positive overfor, at opkrævning af bidrag vil

ske på baggrund af omsætning i seneste kalenderår.

Dansk Erhverv

mener derimod, at det for virksomheder, hvis regnskabsår ikke

følger kalenderåret, er en unødvendig og uforholdsmæssig byrde, hvis de skal op-

gøre omsætning og udgifter i forhold til kalenderåret og ikke regnskabsåret.

Hertil bemærker Kulturministeriet, at man finder det mest hensigtsmæssigt at an-

vende seneste kalenderårs omsætning som opgørelsesperiode for opkrævningen af bi-

draget. Dette vil sikre, at opgørelsesperioden bliver entydig, idet alle medietjeneste-

udbydere vil skulle opgøre kulturbidraget for den samme periode.

Bemærkningerne giver på denne baggrund ikke anledning til at foretage ændringer

i lovudkastet.

2.6. Fastsættelse af nærmere regler om hel eller delvis undladelse af opkrævning af

bidrag (§ 5, stk. 3)

Side 7

L 159 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Det Danske Filminstitut

bemærker, at det fremstår uklart, under hvilke vilkår

en medietjeneste vil kunne undtages for finansielt bidrag. Filminstituttet henstil-

ler til, at præciseres, at det ikke er intentionen, der skal bidrages to gange af den

samme omsætning i forskellige lande.

Hertil bemærker Kulturministeriet, at intentionen ganske rigtigt er, at der ikke skal

betales kulturbidrag af den samme bidragspligtige omsætning i flere lande.

Kulturministeriet er enig i, at dette med fordel kan præciseres i lovforslaget, hvorfor

en sådan præcisering indføres.

2.7. Krav om revisorerklæring (§ 10, stk. 4)

Netflix

anfører, at de finder den administrative byrde ved afrapportering uhensigts-

mæssig høj. Dertil finder Netflix, at kravet om erklæring fra en uafhængig revisor

vedrørende investeringer vil medføre betydelige administrative omkostninger for

medietjenesteudbyderne. Netflix foreslår, at revisorerklæringen begrænses til kun

at omfatte indtægtsrapportering og ikke investeringer, og at der i stedet stilles en

formular til rådighed for tjenesterne og at myndighederne kan bede om yderligere

nødvendige dokumenter, hvis der er behov herfor.

Hertil bemærker Kulturministeriet, at indberetning med revisorerklæring skal sikre

en så lidt bebyrdende proces som muligt for medietjenesteudbyderne, samtidig med

at det sikres, at Slots- og Kulturstyrelsen kan lægge de indberettede oplysninger til

grund i sagsbehandlingen. Kulturministeriet finder det mindre bebyrdende for udby-

derne, at de afrapporterer investeringer i indhold, end hvis de ad hoc skulle opkræves

yderligere oplysninger af Slots- og Kulturstyrelsen efter deres indberetning. Kultur-

ministeriet finder det også hensigtsmæssigt, at revisoren skal erklære sig med en høj

grad af sikkerhed for de indberettede oplysninger. Omkostningerne for en revisorer-

klæring stiger ved højere grad af sikkerhed ved erklæringen, men samtidig øges sik-

kerheden for, at Slots- og Kulturstyrelsen kan forlade deres sagsbehandling på det

indberettede grundlag, hvorved medietjenesteudbyderne undgår at afgive flere oplys-

ninger end den indberettede numeriske sum for bidragspligtig omsætning i Danmark

og en numerisk sum for investeringer i nyt dansk indhold. Bemærkningen giver på

denne baggrund ikke anledning til at foretage ændringer i lovudkastet.

FSR – danske revisorer

påpeger, at revisorer kan give sikkerhed via afgivelse af

erklæring og ikke via en udtalelse, hvilket derfor foreslås præciseret i § 10, stk. 4.

Det bemærkes desuden, at medieudbyderne, der ikke anvender kalenderår som

regnskabsår, ikke skal periodisere deres omsætning anderledes, som det fremgår i

de almindelige lovbemærkninger, men blot skal opgøre omsætningen for en anden

periode. Endelig anføres det, at der er usikkerhed om, hvorvidt revisorer kan afgive

erklæring om høj grad af sikkerhed i overensstemmelse med princip 7 for digitalise-

ringsklar lovgivning om forebyggelse af snyd og fejl.

Kulturministeriet bemærker, at kravet om revisorerklæring med høj grad af sikkerhed

vedrører medietjenesteudbydernes indberetninger af deres bidragspligtige omsætning

Side 8

L 159 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

i Danmark og deres investeringer i nyt dansk indhold. Dette kontrol-setup med revi-

sorerklæring bidrager bl.a. til at sikre, at kulturbidragsordningen er i overensstem-

melse med princip 7 om digitaliseringsklar lovgivning om forebyggelse af snyd og fejl,

men er ikke en erklæring om princip 7.

Kulturministeriet er enig i, at det bør præciseres i loven, at der kan indhentes en er-

klæring og ikke en udtalelse fra revisorerne. Kulturministeriet er også enig i, at me-

dietjenesteudbydere, der ikke anvender kalenderåret som regnskabsår, ikke skal pe-

riodisere deres omsætning anderledes ved indberetning, henset til at regnskabsprak-

sis under alle omstændigheder skal følge den praksis, der bruges ved udarbejdelse af

årsregnskab, hvorfor periodiseringen vil være den samme.

Kulturministeriet finder på den baggrund anledning til at ændre ordlyden i de al-

mindelige bemærkninger, således at det i stedet fremgår, at medieudbyderne, der ikke

anvender kalenderår som regnskabsår, skal opgøre omsætningen for en anden peri-

ode.

2.8. Angående om kulturbidraget vil være fradragsberettiget som en driftsomkost-

ning (de almindelige lovbemærkninger)

Dansk Erhverv

efterspørger afklaring af, om kulturbidraget regnskabs- og skat-

temæssigt kan betragtes som en driftsomkostning og opfordrer i den forbindelse til,

at Kulturministeriet afklarer spørgsmålet med Skatteministeriet inden lovens ved-

tagelse.

Danske Mediedistributører

efterspørger afklaring af, om usikkerheden forbun-

det med det skønnede provenu knytter sig til de berørte tjenesters omsætning og

investeringer eller uklarhed om, hvorvidt kulturbidraget er fradragsberettiget iht.

§ 6 i lov nr. 149 af 10. april 1922 om Indkomst- og Formueskat til Staten. I forlæn-

gelse heraf bemærkes det, at det er uklart, hvor mange af de skønsmæssigt op til

50 berørte virksomheder, der er skattepligtige efter dansk lov.

Kulturministeriet bemærker, at provenuberegningen bl.a. er baseret på et skøn for

streamingtjenesternes omsætning i Danmark. Skønnet for streamingtjenesternes

omsætning er baseret på tal fra en række analyseinstitutter. Tallene er beregnet med

afsæt i spørgeskemaundersøgelser og er derfor forbundet med usikkerhed. Usikker-

heden er tillige forbundet med, at der i provenuberegningen er indregnet adfærdsef-

fekter. Usikkerheden forbundet med provenuet vedrører dermed ikke, i hvilket om-

fang kulturbidraget er fradragsberettiget for de omfattede medietjenester. Det er

Kulturministeriets vurdering, at kulturbidraget i henhold til § 6 i lov nr. 149 af 10.

april 1922 om Indkomst- og Formueskat til Staten med senere ændringer vil være

fradragsberettiget som en driftsomkostning ved opgørelsen af den skattepligtige ind-

komst for de omfattede medietjenesteudbydere, der er fuldt eller begrænset skatte-

pligtige til Danmark.

Bemærkningerne giver på denne baggrund ikke anledning til at foretage ændringer

i lovudkastet.

Side 9

L 159 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Side 10

L 159 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet

I forhold til det udkast til lovforslag, der har været i høring, vil det fremsatte lov-

forslag indeholde følgende indholdsmæssige ændringer:



I § 4, stk. 4, og bemærkninger hertil tilføjes ”nyt” foran ”dansk indhold.”

Følgende præcisering af ”europæisk” indføres i de specielle bemærkninger til §

4, stk. 4: ”Europæisk producerede film, serier eller dokumentarer vil skulle for-

stås i overensstemmelse med AVMS-direktivet artikel 1 n. Dermed vil (1) film,

serier eller dokumentarer med oprindelse i medlemsstaterne, (2) film, serier el-

ler dokumentarer med oprindelse i europæiske tredjelande, som er parter i Eu-

roparådets europæiske konvention om grænseoverskridende fjernsyn, for så

vidt de opfylder betingelserne i AVMS-direktivets artikel 1, stk. 3, og (3) film,

serier eller dokumentarer, der er co-produceret som led i aftaler vedrørende den

audiovisuelle sektor mellem Unionen og tredjelande, og som opfylder de betin-

gelser, der er fastsat i de enkelte aftaler, være europæisk producerede efter den

foreslåede stk. 4.”



§ 5, stk. 3 (tidligere § 5, stk. 5) formuleres således: ”Finansielt bidrag efter

AVMS-direktivets artikel 13, stk. 2, som medietjenesteudbydere etableret i

Danmark betaler af den bidragspligtige omsætning til en anden EU-medlems-

stat, fradrages bidrag efter § 4, stk. 1 og stk. 2. Fradragsbeløbet vil dog ikke

kunne overstige det bidragsbeløb, medietjenesteudbyderen skal betale efter § 4,

stk. 1 og 2.” De almindelige bemærkninger og bemærkningerne til § 5, stk. 3,

justeres i overensstemmelse hermed.



I § 10, stk. 4, og bemærkninger hertil ændres ”udtalelse” til ”erklæring.”

I de almindelige bemærkninger under punkt 6 ændres i afsnit 3 ”periodisere” til

”opgøre … for en anden periode.”

Kulturministeriet har herudover foretaget følgende ændringer af egen drift:



I § 3, nr. 4, ændres ”bruttoindtægter” til ”nettoindtægter.” De almindelige be-

mærkninger og bemærkningerne til § 3, stk. 4, justeres i overensstemmelse her-

med.



I § 8, stk. 2, hertil tilføjes efter ”årsregnskabsloven” ”eller en godkendt regn-

skabsstandard, som er tilladt af et godkendt regnskabsorgan i en anden EU-

medlemsstat, hvor medietjenesteudbyderen er registreret.” De almindelige be-

mærkninger og bemærkningerne til § 8, stk. 2, justeres i overensstemmelse her-

med.

Herudover er der foretaget ændringer af sproglig, redaktionel og lovteknisk karak-

ter.

Side 11

L 159 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

4. Oversigt over modtagne høringssvar

Amazon Prime / Prime Video (Denmark)

CORIT

Dansk Erhverv

Dansk Industri

Danske Mediedistributører

Danske Medier

Det Danske Filminstitut (DFI)

Forbrugerrådet TÆNK*

FSR – Danske Revisorer

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Motion Picture Association (MPA)

Netflix

Producentforeningen

Rigsrevisionen**

TV 2 DANMARK A/S

*Ønsker ikke at afgive høringssvar

**Ingen bemærkninger.

Side 12