L 159 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Kulturudvalget 2023-24
L 159 Bilag 1
Offentligt

Lovforslag nr.

L 159

Folketinget 2023-24

Fremsat den 12. april 2024 af kulturministeren (Jakob Engel-Schmidt)

Forslag

til

Lov om visse medietjenesteudbyderes bidrag til fremme af dansk kultur

(kulturbidragsloven)

Kapitel 1

Formål, anvendelsesområde og definitioner

§ 1.

Formålet med denne lov er at fremme dansk audiovi-

suelt indhold, herunder produktion af nye danske film, serier

og dokumentarprogrammer.

§ 2.

Denne lov finder anvendelse på medietjenesteudby-

dere, der er etableret i Danmark, og som udbyder on de-

mand-audiovisuelle medietjenester, jf. dog stk. 3-5.

Stk. 2.

Loven finder endvidere anvendelse på medietjene-

steudbydere, der er etableret i en anden EU-medlemsstat, og

som udbyder on demand-audiovisuelle medietjenester, der

er målrettet publikum i Danmark, jf. dog stk. 3-5.

Stk. 3.

Loven gælder ikke medietjenesteudbydere, der har

en årlig omsætning på under 15 mio. kr., eller hvis publikum

udgør under 1 pct. af det samlede antal brugere af on de-

mand-audiovisuelle medietjenester på det danske marked.

Stk. 4.

Loven gælder ikke medietjenester, der udbydes

som led i udøvelse af public service-virksomhed, jf. § 11 i

lov om radio- og fjernsynsvirksomhed m.v., eller i medfør af

reguleringen i den EU-medlemsstat, hvor udbyderen af den

on demand-audiovisuelle medietjeneste er etableret.

Stk. 5.

Loven gælder ikke medietjenesteudbydere, der

alene udbyder medietjenester til biblioteks- eller undervis-

ningsformål.

§ 3.

I denne lov forstås ved:

Audiovisuel medietjeneste: En tjeneste, hvor hovedfor-

målet med tjenesten eller en del af den, der kan adskil-

les herfra, er at udbyde informerende, underholdende

eller oplysende billedprogrammer til almenheden via

elektroniske kommunikationsnet som defineret i lov

om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester.

On demand-audiovisuel medietjeneste: En audiovisuel

medietjeneste, der udbydes af en medietjenesteudbyder,

med henblik på at programmer kan modtages på et

brugervalgt tidspunkt og på den enkelte brugers an-

modning på grundlag af et programkatalog udvalgt af

medietjenesteudbyderen.

Medietjenesteudbyder: Den fysiske eller juridiske per-

son, der har det redaktionelle ansvar for valget af audi-

ovisuelt indhold i en audiovisuel medietjeneste, og som

bestemmer, hvordan det audiovisuelle indhold tilrette-

lægges.

Bidragspligtig omsætning: En medietjenesteudbyders

nettoindtægter i Danmark, som hidrører fra den on de-

mand-audiovisuelle medietjenestes tilgængeliggørelse

af audiovisuelt indhold. Indtægter, der relaterer sig til

tilgængeliggørelse af sports- eller nyhedsprogrammer,

indtægter hidrørende fra lineær programvirksomhed,

der er gjort tilgængelig via den on demand-audiovisuel-

le medietjeneste, og indtægter fra videredistribution af

andre medietjenesteudbyderes on demand-audiovisuel-

le medietjenester udgør ikke en del af den bidragsplig-

tige omsætning.

Kapitel 2

Kulturbidrag

§ 4.

En medietjenesteudbyder skal betale et årligt bidrag

på 2 pct. af sin bidragspligtige omsætning i Danmark, jf.

dog § 5, stk. 3.

Loven gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2018/1808/EU af 14. november 2018 om ændring af direktiv 2010/13/EU om

samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester (direktiv om audiovisuelle

medietjenester) i betragtning af de ændrede markedsforhold, EU-Tidende 2018, nr. L 303, side 69. Loven har som udkast været notificeret i

overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/1535 om en informationsprocedure med hensyn til tekniske forskrifter samt

forskrifter for informationssamfundets tjenester (kodifikation).

AK002200

Kulturmin., j.nr. 2024-589

L 159 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Stk. 2.

En medietjenesteudbyder, der investerer under 5

pct. af sin bidragspligtige omsætning i Danmark i nyt dansk

indhold, skal i tillæg til bidraget efter stk. 1 betale et årligt

bidrag på 3 pct. af sin bidragspligtige omsætning i Danmark,

jf. dog § 5, stk. 3. En medietjenesteudbyder kan fordele

investeringerne i nyt dansk indhold over en 3-årig periode

som gennemsnit.

Stk. 3.

Som investeringer i nyt dansk indhold kan medreg-

nes alle investeringer i produktion og koproduktion af nye

film, serier og dokumentarer, jf. stk. 4.

Stk. 4.

En investering anses som foretaget i nyt dansk

indhold, når 75 pct. af produktionsmaterialet for europæisk

producerede film, serier eller dokumentarer er på dansk, og

derudover opfylder mindst ét af følgende kriterier:

1) Mere end 50 pct. af produktionens budget er forbrugt i

Danmark.

2) Mere end 50 pct. af produktionens optagelser finder

sted i Danmark.

§ 5.

Slots- og Kulturstyrelsen opkræver bidrag efter § 4,

stk. 1 og 2, årligt bagudrettet på baggrund af medietjeneste-

udbydernes opgørelser over det seneste kalenderårs bidrags-

pligtige omsætning i Danmark.

Stk. 2.

Slots- og Kulturstyrelsen opkræver bidrag efter §

4, stk. 2, bagudrettet ved udløbet af den 3-årige periode.

Stk. 3.

Finansielt bidrag efter Europa-Parlamentets og Rå-

dets direktiv 2010/13/EU af 10. marts 2010 om samordning

af visse love og administrative bestemmelser i medlemssta-

terne om udbud af audiovisuelle medietjenester (direktiv om

audiovisuelle medietjenester) artikel 13, stk. 2, som medie-

tjenesteudbydere etableret i Danmark betaler af den bidrags-

pligtige omsætning til en anden EU-medlemsstat, fradrages

bidrag efter § 4, stk. 1 og stk. 2. Fradragsbeløbet vil dog

ikke kunne overstige det bidragsbeløb, medietjenesteudby-

deren skal betale efter § 4, stk. 1 og 2.

Stk. 4.

Betales bidrag ikke af medietjenesteudbyderen,

overgives det til inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyn-

digheden.

Stk. 5.

Kulturministeren kan efter forhandling med skat-

teministeren fastsætte nærmere regler om inddrivelse af bi-

draget, herunder regler om rykkerprocedure for betaling,

forrentning og betalingsfrist.

§ 6.

Provenuet af kulturbidraget fordeles efter fradrag af

omkostningerne forbundet med ordningens administration

mellem public service-puljen og støtte til dansk film.

Stk. 2.

Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om

fordelingen mellem public service-puljen og støtte til dansk

film.

Kapitel 3

Registrering, indberetning af oplysninger og tilsyn

§ 7.

En medietjenesteudbyder skal registrere sig hos

Slots- og Kulturstyrelsen.

Stk. 2.

Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler

om registreringen af en medietjenesteudbyder, herunder om

krav til registreringens form, procedure og indhold og frister

for registreringen.

§ 8.

En medietjenesteudbyder skal én gang om året indbe-

rette en opgørelse over det seneste kalenderårs bidragspligti-

ge omsætning i Danmark til Slots- og Kulturstyrelsen. Det

skal af opgørelsen tydeligt fremgå, fra hvilken on demand-

audiovisuel medietjeneste den bidragspligtige omsætning

hidrører.

Stk. 2.

En medietjenesteudbyders opgørelse skal følge den

regnskabspraksis, der er anvendt ved virksomhedens seneste

godkendte regnskab. Har medietjenesteudbyderen ikke tidli-

gere udarbejdet et godkendt regnskab, skal opgørelsen af

omsætningen ske i overensstemmelse med årsregnskabslo-

ven eller en godkendt regnskabsstandard, som er tilladt af et

godkendt regnskabsorgan i en anden EU-medlemsstat, hvor

medietjenesteudbyderen er registreret.

Stk. 3.

Den indberettede opgørelse skal ledsages af en

erklæring afgivet med høj grad af sikkerhed af en uafhængig

godkendt revisor.

Stk. 4.

En medietjenesteudbyder, der udbyder mere end

én on demand-audiovisuel medietjeneste, kan indberette én

samlet erklæring, jf. stk. 3, for disse.

Stk. 5.

Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om

indberetning af opgørelser over den bidragspligtige omsæt-

ning, herunder om indberetningens form, procedure og ind-

hold, frister for indberetningen og krav til revisorerklærin-

ger.

§ 9.

En medietjenesteudbyder skal én gang om året indbe-

rette en opgørelse over investeringer i nyt dansk indhold, jf.

§ 4, stk. 2, i seneste kalenderår til Slots- og Kulturstyrelsen.

Stk. 2.

En medietjenesteudbyder, som fordeler investerin-

ger over 3-årige perioder, jf. § 4, stk. 2, 2. pkt., skal ind-

sende en hensigtserklæring om det forventede investering-

sniveau for den 3-årige investeringsperiode. Ligeledes skal

opgørelser over investeringer i nyt dansk indhold for de op

til 3 seneste kalenderår indberettes til Slots- og Kulturstyrel-

sen.

Stk. 3.

En indberettet opgørelse, jf. stk. 1 og stk. 2, 2.

pkt., skal ledsages af en erklæring afgivet med høj grad af

sikkerhed af en uafhængig godkendt revisor.

Stk. 4.

Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om

indberetning af opgørelser over investering i nyt dansk ind-

hold, herunder om indberetningens form, fastsættelse af den

3-årige investeringsperiode, procedure og indhold, frister for

indberetningen og krav til erklæringer efter stk. 2, 1. pkt., og

stk. 3.

§ 10.

Slots- og Kulturstyrelsen fører tilsyn med og træffer

afgørelser efter denne lov og regler udstedt i medfør heraf.

Stk. 2.

En medietjenesteudbyder skal inden for en frist

fastsat af Slots- og Kulturstyrelsen give Slots- og Kultur-

styrelsen de oplysninger, udlevere de dokumenter m.v. og

afgive de skriftlige udtalelser, som forlanges af styrelsen i

forbindelse med udøvelse af tilsynsforpligtelsen.

Stk. 3.

Afgørelser truffet af Slots- og Kulturstyrelsen i

henhold til denne lov eller regler udstedt i medfør heraf kan

indbringes for Radio- og tv-nævnet senest 4 uger efter, at

styrelsens afgørelse er meddelt medietjenesteudbyderen. Ra-

dio- og tv-nævnet kan tillægge klager indbragt for nævnet

L 159 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

opsættende virkning. Nævnets afgørelser efter denne lov kan

ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 4.

Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om

medietjenesteudbyderes afgivelse af oplysninger, udlevering

af dokumenter m.v. og afgivelse af skriftlige udtalelser,

herunder erklæring fra revisor om egne arbejdsgange og

egen uafhængighed, opgørelse over omsætning, beregning

af bidragspligtig omsætning og opgørelse og beregning af

investering i dansk indhold.

§ 11.

Kulturministeren kan fastsætte regler om, at skriftlig

kommunikation til og fra Slots- og Kulturstyrelsen om for-

hold, som er omfattet af denne lov eller af regler udstedt i

medfør af denne lov, skal foregå digitalt.

Stk. 2.

Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om

digital kommunikation, herunder om anvendelse af bestem-

te it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur

el.lign.

Stk. 3.

En digital meddelelse anses for at være kommet

frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen.

Stk. 4.

Kulturministeren kan fastsætte regler om, at myn-

digheder kan udstede afgørelser og andre dokumenter efter

denne lov eller efter regler udstedt i medfør af denne lov

uden underskrift, med maskinelt eller på tilsvarende måde

gengivet underskrift eller under anvendelse af en teknik, der

sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt afgørel-

sen eller dokumentet.

Kapitel 4

Straffebestemmelser

§ 12.

Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft

uagtsomt overtræder § 4, stk. 1 og 2, § 7, stk. 1, § 8, stk. 1, §

9, stk. 1, eller § 10, stk. 2.

Stk. 2.

I forskrifter, der udstedes efter loven, kan der

fastsættes straf af bøde for den, der forsætligt eller groft

uagtsomt overtræder bestemmelser i forskrifterne.

Stk. 3.

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske person-

er) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Kapitel 5

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 13.

Loven træder i kraft den 1. juli 2024.

Stk. 2.

Kulturbidrag, jf. § 4, stk. 1 og 2, opkræves førs-

te gang til betaling i 2025 på baggrund af medietjenesteud-

bydernes opgørelser over den bidragspligtige omsætning i

Danmark i kalenderåret 2024.

Kapitel 6

Ændringer i anden lovgivning

§ 14.

I lov om radio- og fjernsynsvirksomhed m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 1350 af 4. september 2020, som ænd-

ret ved lov nr. 2212 af 29. december 2020 og lov nr. 1595 af

28. december 2022, foretages følgende ændringer:

§ 9 a, stk. 1,

indsættes efter »stk. 2«: »og stk. 4«.

§ 9 a

indsættes som

stk. 4:

»Stk. 4.

Uanset stk. 1 kan medietjenesteudbydere, der hø-

rer under et andet lands myndighed inden for Den Europæ-

iske Union eller Det Europæiske Økonomiske Samarbejds-

område, og som leverer en audiovisuel medietjeneste, på-

lægges at bidrage finansielt til fremstilling af europæiske

programmer i overensstemmelse med Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv om samordning af visse love og admini-

strative bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audio-

visuelle medietjenester.«

Efter § 42 a indsættes:

»§ 42 b.

Radio- og tv-nævnet kan behandle klager over

Slots- og Kulturstyrelsens afgørelser truffet efter kulturbi-

dragsloven eller regler fastsat i medfør heraf.«

Kapitel 7

Territorial gyldighed

§ 15.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

L 159 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets baggrund

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Indførelse af et kulturbidrag

3.1.1. Gældende ret

3.1.2. AVMS-direktivet

3.1.3. Andre landes ordninger

3.1.4. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.2. Administration af kulturbidragsordningen

3.2.1. Gældende ret

3.2.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.3. Straffebestemmelser

3.3.1. Gældende ret

3.3.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

4. Forholdet til Danmarks internationale relationer

5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

7. Administrative konsekvenser for borgerne

8. Klimamæssige konsekvenser

9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

10. Forholdet til EU-retten

11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

12. Sammenfattende skema

L 159 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

1. Indledning

Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) og

Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre og

Dansk Folkeparti har den 14. juni 2023 indgået "Medieaftale

for 2023-2026: Samling om frie medier og stærkt dansk

indhold."

Det følger af medieaftalen, at forligspartierne er enige om,

at befolkningen skal møde mere dansk produceret kvalitets-

indhold, hvad enten vi læser nyhedsartikler, streamer film og

serier eller lytter til podcasts. Danmark er et lille land og

dansk et lille sprogområde. Men en stor kulturnation. Der er

ikke andre end os selv til at sikre betingelserne for, at der

kan produceres dansk indhold af høj kvalitet, som kan samle

os, udfordre os, gøre os klogere, underholde os, og som kan

binde os sammen som nation.

Streamingtjenesterne fylder mere og mere i danskernes me-

dieforbrug og bidrager til, at befolkningen har en kolossal

mængde indhold fra det meste af verden, de altid kan vælge

imellem. Samtidig er dansk indhold, som vi kan samles om

og spejle os selv i, udfordret i den nye globale film- og

serie-industri. Det er derfor afgørende, at ikke bare de store

nationale streamingtjenesteudbydere men også streamingtje-

nesteudbydere fra andre EU-medlemsstater engageres i det

danske mediekredsløb og bidrager til bæredygtigheden af

det kreative økosystem, så det sikres, at der også i fremtiden

produceres danske film, serier og dokumentarer af høj kvali-

tet. Dette skal ske på en balanceret måde, som både anerken-

der og tager højde for streamingtjenesternes investeringer

i dansk indhold, og som samtidig sikrer, at alle streaming-

tjenester bidrager i rimeligt omfang til produktionen af nyt

dansk indhold.

Formålet med lovforslaget er derfor at styrke produktionen

af danske serier, dokumentarprogrammer og film og dermed

understøtte udbuddet af dansk indhold ved at indføre en

pligt for visse medietjenesteudbydere til at bidrage økono-

misk til fremme af dansk audiovisuelt indhold gennem de

statslige støtteordninger, public service-puljen og filmstøtte-

ordningerne.

Med lovforslaget foreslås således, at der opkræves et kul-

turbidrag fra de medietjenesteudbydere, der udbyder on de-

mand-audiovisuelle medietjenester (streamingtjenester) ret-

tet mod et dansk publikum, på 2 pct. af deres bidragspligtige

omsætning i Danmark hidrørende fra on demand-tjenester-

ne. Der foreslås endvidere at indføre et bidrag på 3 pct.

i tillæg til bidraget på 2 pct., som skal betales af de on

demand-streamingtjenester, der investerer under 5 pct. af

deres omsætning i Danmark i dansk indhold. On demand-

streamingtjenester, der investerer 5 pct. eller mere af deres

omsætning i Danmark i dansk indhold, skal ikke betale bi-

draget på 3 pct.

Loven vil finde anvendelse på både danske on demand-me-

dietjenesteudbydere såvel som on demand-medietjenesteud-

bydere hjemmehørende i en anden EU-medlemsstat, når de

udenlandske udbydere målretter deres on demand-audiovi-

suelle medietjeneste mod publikum i Danmark.

Lovforslag om visse medietjenesteudbyderes bidrag til

fremme af dansk kultur (kulturbidragsloven) (Folketingsti-

dende 2023-2024, tillæg A L 70 som fremsat) blev oprinde-

lig fremsat den 3. november 2023. Lovforslaget var forinden

den 29. september 2023 notificeret til EU-Kommissionen

i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)

2015/1535 af 9. september 20215 om informationsproced-

ure med hensyn til tekniske forskrifter samt forskrifter for

informationssamfundets tjenester (informationsproceduredi-

rektivet) med udløb af stand still-perioden den 2. januar

2024. Kommissionen afgav sine bemærkninger til det notifi-

cerede lovforslag den 19. december 2023.

Lovforslaget blev grundet en administrativ fejl tredjebe-

handlet og vedtaget i Folketinget den 19. december

2023. Da lovforslaget således blev vedtaget inden for stand

still-perioden, lukkede EU-Kommissionen den danske noti-

fikationssag, idet lovforslaget ikke længere forelå i udkast-

form, som artikel 6 i informationsproceduredirektivet fore-

skriver. Det har haft den konsekvens, at lovforslaget må

gennotificeres til EU-Kommissionen med en ny tremåneders

stand still-periode. Dette har nødvendiggjort, at den danske

lovproces må gå om.

Forslag til lov om visse medietjenesteudbyderes bidrag til

fremme af dansk kultur (kulturbidragsloven) genfremsættes

hermed med de nødvendige præciseringer, der følger af

EU-Kommissionens udtalelse af 19. december 2023, vedrø-

rende investeringsforpligtelsen og indførelse af muligheden

for i opkrævning af kulturbidraget fra medietjenesteudbyde-

re etableret i Danmark at tage højde de tilfælde, hvor der

opkræves lignende finansielt bidrag i andre EU-medlemssta-

ter. Derudover præciseres det i lovforslaget, at den bidrags-

pligtige omsætning beregnes på baggrund af omsætningen i

det foregående kalenderår. Endelige indføres der en 4 ugers

frist for påklage af Slots- og Kultursstyrelsens afgørelser i

medfør af denne lov.

2. Lovforslagets baggrund

Med medieaftalen af 14. juni 2023, indgået mellem rege-

ringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socia-

listisk Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre og Dansk

Folkeparti, ønsker forligspartierne, at produktionen af dansk

indhold skal styrkes. Danskerne skal også frem over have

mulighed for at møde originale danske film, serier og doku-

mentarer af høj kvalitet. Derfor skal streamingtjenesternes

engagement i dansk indholdsproduktion styrkes ved at sikre,

at alle streamingtjenester på det danske marked bidrager til

bæredygtigheden af det danske kreative økosystem.

Forligspartierne er således enige om, at der indføres en kul-

turbidragsordning, som forpligter udbydere af on demand-

streamingtjenester til at bidrage til dansk indholdsproduk-

tion, og som samtidig tilgodeser de tjenesteudbydere, der

investerer i dansk indhold.

L 159 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Med en kommende kulturbidragsordning vil alle on de-

mand-streamingtjenester rettet mod et dansk publikum beta-

le et fast finansielt bundbidrag på 2 pct. af deres bidragsplig-

tige omsætning i Danmark. De on demand-streamingtjene-

ster, der investerer 5 pct. eller mere af deres bidragspligtige

omsætning i Danmark i dansk indhold, vil gennem investe-

ringen opfylde den samlede kulturbidragspligt og vil dermed

ikke skulle betale yderligere bidrag. Endelig vil de on de-

mand-streamingtjenester, der investerer under 5 pct. af deres

bidragspligtige omsætning i Danmark i dansk indhold – i

tillæg til det faste bundbidrag – skulle betale et bidrag på

3 pct., så disse tjenester i alt vil betale et finansielt kultur-

bidrag på 5 pct. af deres bidragspligtige omsætning i Dan-

mark.

Bidragselementet i den nye kulturbidragsordning vil genere-

re et provenu, der skal gå til fremme af dansk indhold, her-

under til produktion af nye danske film, serier og dokumen-

tarer. Ordningens nettoprovenu (efter tilbageløb, adfærd og

arbejdsudbud samt fradrag af omkostninger til ordningens

administration) forventes anvendt med 20 pct. til støtte til

public service-formål (dokumentarer og serier) og 80 pct. til

filmstøtteformål (spillefilm og dokumentarfilm), idet der vil

blive taget stilling til den endelige fordeling i forligskredsen,

når provenuet er kendt.

Det vil være muligt for de medietjenesteudbydere, der bliver

omfattet af den foreslåede pligt til at betale et kulturbidrag

og overholder forpligtelserne i medfør af loven at søge om

støtte til produktionen af nyt dansk audiovisuelt indhold

under de støtteordninger, der finansieres af provenuet fra

kulturbidragsordningen.

I forhold til indførelsen af et kulturbidrag, noterede forligs-

partierne sig, at Danmark har tilsluttet sig OECD-aftalen

om beskatning af den digitale økonomi af 8. oktober 2021,

og at den multilaterale konvention om implementering af

beløb A vil indeholde en ”stand-still” og ”roll-back ”-for-

pligtelse. Forligspartierne er på den baggrund enige om at

følge OECD-aftalen og forpligtelsen i den multilaterale kon-

vention og i givet fald tilpasse kulturbidraget i lyset heraf.

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Indførelse af et kulturbidrag

3.1.1. Gældende ret

Der findes ikke i dag national lovgivning, der gør det muligt

at opkræve et kulturbidrag fra on demand-medietjenesteud-

bydere (streamingtjenesteudbyderne). Kulturbidragsordnin-

gen indføres derfor ved forslag til en ny hovedlov.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/1808 af

14. november 2018 om ændring af Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2010/13/EU af 10. marts 2010 om samord-

ning af visse love og administrative bestemmelser i med-

lemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester (di-

rektiv om audiovisuelle medietjenester) i betragtning af de

ændrede markedsforhold (AVMS-direktivet) hjemler indfø-

relsen af en kulturbidragsordning i artikel 13, stk. 2 og 3,

hvoraf det følger, at medlemsstater, der pålægger medietje-

nesteudbydere under deres jurisdiktion at bidrage finansielt

til fremstilling af europæiske programmer, herunder via di-

rekte investeringer i indhold og bidrag til nationale fonde,

også kan pålægge medietjenesteudbydere, der målretter de-

res tjenester mod publikum inden for deres områder, men

som er etableret i andre medlemsstater, at yde sådanne fi-

nansielle bidrag, der skal være forholdsmæssige og ikkedi-

skriminerende. Det finansielle bidrag skal kun baseres på

indtægterne i målmedlemsstaterne. Hvis den medlemsstat,

hvor medietjenesteudbyderen er etableret, opkræver et så-

dant finansielt bidrag, skal den tage hensyn til eventuelle

finansielle bidrag, der er opkrævet af målmedlemsstater. Et-

hvert finansielt bidrag skal overholde EU-retten, navnlig

reglerne for statsstøtte.

Det følger af § 9 a, stk. 1, i lov om radio- og fjernsyns-

virksomhed, at en udbyder af en audiovisuel medietjeneste,

der hører under et andet lands myndighed inden for Den

Europæiske Union eller Det Europæiske Økonomiske Sam-

arbejdsområde, og som leverer en audiovisuel medietjene-

ste, er undtaget fra overholdelse af danske regler inden for

det område, der samordnes ved Europa-Parlamentets og Rå-

dets direktiv om samordning af visse love og administrative

bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle

medietjenester, selv om tjenesten retter sig mod Danmark.

3.1.2. AVMS-direktivet

AVMS-direktivet har til formål at sikre den frie bevægelig-

hed af audiovisuelle medietjenester i EU, beskytte forbruge-

re samt fremme kulturel mangfoldighed og mediefrihed.

Direktivet indeholder en minimumsregulering af audiovisu-

elle medietjenester, dvs. bl.a. fjernsynsudsendelser og on de-

mand-audiovisuelle medietjenester. Direktivets anvendelses-

område omfatter også videodelingsplatformstjenester, dvs.

tjenester, der organiserer audiovisuelt indhold, men ikke har

et redaktionelt ansvar for indholdet, samt sociale medietje-

nester, hvis levering af audiovisuelt indhold efter en nærme-

re vurdering udgør en væsentlig funktion i den pågælden-

de tjeneste. Direktivet regulerer ikke sociale medietjenester

som sådan. Direktivet er et minimumsdirektiv, og medlems-

staterne kan således kræve, at udbydere af fjernsyn og on

demand-audiovisuelle medietjenester under deres jurisdik-

tion overholder mere detaljerede eller strengere bestemmel-

ser på de områder, der samordnes ved direktivet.

AVMS-direktivet giver mulighed for, at EU-medlemsstater-

ne kan pålægge både nationale og medietjenesteudbyde-

re (herunder streamingtjenesteudbydere) fra andre EU-med-

lemsstater at bidrage finansielt til fremstillingen af europæ-

iske programmer.

Det følger af direktivets artikel 13, stk. 2, at medlemssta-

ter, der pålægger medietjenesteudbydere under deres juris-

diktion at bidrage finansielt til fremstilling af europæiske

L 159 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

programmer, herunder via direkte investeringer i indhold

og bidrag til nationale fonde, også kan pålægge medietje-

nesteudbydere, der målretter deres tjenester mod publikum

inden for deres områder, men som er etableret i andre med-

lemsstater, at yde sådanne finansielle bidrag, der skal være

forholdsmæssige og ikke-diskriminerende.

Den tilknyttede præambelbetragtning nr. 36 uddyber, at dis-

se finansielle forpligtelser kan bestå i en pligt til direkte

at investere i europæisk indhold eller til at betale til en

fond, som udbetaler støtte til fremstilling af europæisk ind-

hold. De tjenester, der er forpligtet til at bidrage til fon-

de/puljer, skal på ikkediskriminerende vis kunne drage for-

del af den støtte, der er tilgængelig under ordningen.

Det følger af AVMS-direktivets artikel 13, stk. 3, at det fi-

nansielle bidrag skal baseres på indtægterne i målmedlems-

staterne. Hvis den medlemsstat, hvor medietjenesteudbyde-

ren er etableret, opkræver et sådant finansielt bidrag, skal

den tage hensyn til eventuelle finansielle bidrag, der er op-

krævet af målmedlemsstater. Ethvert finansielt bidrag skal

overholde EU-retten, navnlig reglerne for statsstøtte.

Det følger af AVMS-direktivets artikel 13, stk. 6, at den

forpligtelse, der er pålagt i henhold til stk. 1, og det krav,

der pålægges medietjenesteudbydere, der målretter deres

tjenester mod publikum i andre medlemsstater, jf. artikel

13, stk. 2, ikke finder anvendelse på medietjenesteudbydere

med en lav omsætning eller en lille målgruppe. Medlemssta-

terne kan også fravige sådanne forpligtelser eller krav, hvor

de ville være upraktiske eller ubegrundede i betragtning af

arten af eller emnet for de audiovisuelle medietjenester.

3.1.3. Andre landes ordninger

AVMS-direktivets hjemmel i artikel 13, stk. 2, til at indfø-

re et kulturbidrag er udnyttet i en række EU-medlemssta-

ter. European Audiovisual Observatory (Council of Europe)

giver i rapporten IRIS Plus 2022-2: Investing in European

works: the obligations on VOD providers, Strasbourg, Sep-

tember 2022, et samlet overblik over de nationale ordninger,

der gennemfører AVMS-direktivets artikel 13, stk. 2, se ne-

denstående tabel 1.

Ifølge rapporten har 14 lande (ud over Danmark) indført

– eller er ved at indføre – bidragsforpligtelser for on de-

mand-audiovisuelle medietjenesteudbydere. Bidragspligten

kan udgøres af en investeringsforpligtelse, et finansielt bi-

drag til en fond/støtteordning eller en kombination af beg-

ge. Bidragssatserne i de enkelte landes ordninger fastsættes

som udgangspunkt ud fra hele eller dele af de omfattede me-

dietjenesteudbyderes årlige indkomst og varierer betydeligt

landene imellem - både i forhold til, hvad der medregnes

i opgørelsen af den relevante indkomst, og i forhold til de

anvendte bidragssatser.

Tabel 1

Overblik over nationale ordninger, der gennemfører AVMS-direktivets artikel 13, stk. 2

Bidragspligt*

Investeringspligt*

(produktion og/eller

rettighedskøb)

Enten/eller-model

Både/og-model

Land

BE DE

Afventer specifik re-

gulering

2 pct.

0-2,2 pct.

4 pct.

BE VL

BE WA

2 pct.

0-2,2 pct.

Ukendt pct.

0,5 pct.

Hhv. 1,8 eller 2,5

pct.

L 159 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

5 pct.

5,15 pct.

1,5 pct.

Ukendt pct.

1,5 pct.

Hhv. 1 eller 4 pct.

Hhv. 3 eller 4 pct.

5 pct.

15-25 pct.

1,5 pct.

2 pct.

18 pct.

4,5 pct.

0,5-4 pct.

40 pct.

Anm. : Opgørelsen dækker EU- og EFTA-landene pr. 22. september 2022. *Grundlaget for opgørelsen af bidrags-

og investerings-forpligtelsen varierer meget landene imellem.

Kilde: Kulturministeriets sammenstilling af data fra Investing in European works: the obligations on VOD provi-

ders, IRIS Plus, European Audiovisual Observatory, Strasbourg, September 2022

3.1.4. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ord-

ning

Med afsæt i medieaftalen af 14. juni 2023 foreslås det, at der

indføres en kulturbidragsordning, der kombinerer en finan-

siel bidragspligt med en investeringsmulighed, der vil gøre

det muligt at balancere bidragspligten i forhold til strea-

mingtjenestens engagement i dansk indholdsproduktion og

det danske kreative økosystem. Den foreslåede ordning vil

medføre, at medietjenesteudbydere, der udbyder on demand-

audiovisuelle medietjenester rettet mod et dansk publikum,

vil blive forpligtet til at betale et årligt finansielt bidrag på 2

pct. af deres bidragspligtige omsætning i Danmark hidrøren-

de fra on demand-tjenesterne. Det foreslås endvidere, at de

medietjenesteudbydere, der investerer under 5 pct. af deres

bidragspligtige omsætning i Danmark i nyt dansk indhold

forpligtes til at betale et årligt bidrag på 3 pct., således at

disse medietjenesteudbydere betaler et kulturbidrag på i alt 5

pct. årligt. Ordningens overordnede formål vil således være

at fremme produktionen af nyt dansk audiovisuelt indhold i

form af film, serier og dokumentarer.

Det foreslås, at de investeringer i nyt dansk indhold, der

medregnes under ordningen, afgrænses, så investeringsmu-

ligheden bidrager direkte til opfyldelsen af kulturbidragsord-

ningens formål. Det foreslås derfor, at det alene er medietje-

nesteudbydernes investeringer i produktion og koproduktion

af nye danske film, serier og dokumentarer, som kan med-

regnes i medietjenesteudbydernes opgørelse af deres årlige

investeringsniveau.

Den foreslåede investeringsmulighed vil skulle understøt-

te anvendelsen af de investerings- og produktionsfinansie-

ringsmodeller, der anvendes mellem medietjenesteudbyde-

re og produktionsselskaber m.v. i dag, ligesom den også

skal kunne rumme udviklingen af nye investerings- og pro-

duktionsfinansieringsmodeller fremadrettet. Det er endvide-

re hensigten, at investeringsmuligheden skal bidrage til at

sikre, at der produceres dansk indhold af høj kvalitet. De

investeringer, der skal kunne medregnes, afgrænses således

bredt til at omfatte alle typer investeringer i produktion og

koproduktion af nyt dansk indhold, hvilket blandt andet skal

kunne omfatte direkte investeringer f.eks. i form af produk-

tion, samproduktion og erhvervelse af rettigheder til film,

serier eller dokumentarprogrammer.

Dansk indhold vil i lovforslagets forstand skulle forstås som

et bredt begreb, der dækker audiovisuelt indhold inden for

film-, serie- og dokumentargenren, uanset hvilken underka-

tegori indholdet i øvrigt kan sortere under, herunder f.eks.

reality, komedie og drama. Begrebet dansk indhold vil så-

ledes ikke skulle omfatte investeringer i f.eks. sports- og

nyhedsprogrammer, der ikke sorterer under film-, serie- og

dokumentargenren, som ordningen har til formål at fremme.

Investeringerne vil skulle foretages i nye danske film, seri-

er og dokumentarer. Det betyder, at investeringer f.eks. i

L 159 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

form af køb af visningsrettigheder til nye produktioner vil

kunne medregnes under ordningen, mens investeringer i vis-

ningsrettigheder til allerede eksisterende indhold (f.eks. ved

køb af produktionsselskabers såkaldte bagkataloger) ikke vil

kunne medregnes, da det vil falde uden for formålet om at

sikre produktion af nyt kvalitetsindhold.

Den foreslåede investeringsmulighed skal fremme og un-

derstøtte produktionen af nyt dansk kvalitetsindhold og

samtidig tage højde for potentialet i internationale samarbej-

der i de forskellige produktionsled og rammerne for EU’s

indre marked. Det foreslås, at investeringsmuligheden skal

favne bredt, så der både kan anerkendes investeringer i

dansk lokalt indhold samt produktioner med store budgetter

og danske såvel som europæiske elementer, der kan bidrage

til den internationale udbredelse og anerkendelse af europæ-

isk, herunder dansk kvalitetsindhold.

Det foreslås derfor, at medietjenesteudbydernes investerin-

ger kan anses for at udgøre investeringer i dansk indhold i

denne lovs forstand og dermed kan medregnes i opfyldelsen

af investeringsmuligheden, når mindst 75 pct. af produkti-

onsmaterialet for europæisk producerede film, serier eller

dokumentarer er på dansk. Derudover vil mere end halvde-

len af den enkelte produktions budget skulle være forbrugt

i Danmark eller mere end halvdelen af den enkelte produkti-

ons optagelser skulle finde fysisk sted i Danmark.

Det foreslås, at medietjenesteudbydernes investeringer tids-

mæssigt opgøres, så de afspejler det reelle investeringsni-

veau og mindsker risici for uhensigtsmæssige konsekvenser

af f.eks. udsættelser i produktionsopstart i forhold til medie-

tjenesteudbydernes opgørelse og indberetning af et givent

års investeringer. Det foreslås derfor, at investeringerne kan

balancere over en tre-årig periode. Det vil betyde, at medie-

tjenesteudbyderne ikke nødvendigvis vil skulle investere 5

pct. eller mere i et givent år, så længe investeringsniveau-

et i de to øvrige år i perioden medfører, at udbyderens

investeringsniveau i gennemsnit har været på 5 pct. eller

højere for hvert af de tre år. Muligheden for at opgøre tjene-

stens investeringsniveau over en tre-årig periode vurderes

at understøtte muligheden for fleksible investeringer, som

flugter med den praktiske virkelighed i produktionen af

film, serier og dokumentarer, der ofte er projektbaserede,

til gavn for både producentbranchen og on demand-audio-

visuelle medietjenesteudbyderne. Det foreslås endvidere, at

medietjenesteudbyderne gives metodefrihed i forhold til det

tidspunkt, hvor de tidsmæssigt anser den enkelte investering

for at være foretaget, af hensyn til at ordningen kan rumme

evt. forskellige praksis for medietjenesteudbydernes bogfø-

ring af deres investeringer. Dog skal medietjenesteudbyde-

rens anvendte regnskabspraksis følges.

Det foreslås, at provenuet fra kulturbidragsordningen (efter

tilbageløb, og adfærd og arbejdsudbud) tilgår public servi-

ce-puljen og filmstøtteordningerne, der således vil blive del-

vist finansieret af kulturbidragsordningen. Det er hensigten,

at den nærmere fordeling af provenuet mellem de respek-

tive ordninger fastsættes i en bekendtgørelse. Hermed sik-

res mulighed for, at der på en smidig og hensigtsmæssig

vis kan foretages justeringer i fordelingen, efter at kultur-

bidragsordningen er trådt i kraft, i tråd med medieaftalen

for 2023-2026, hvorefter forligspartierne er enige om, at:

”Ordningens nettoprovenu (efter tilbageløb, adfærd og ar-

bejdsudbud samt fradrag af omkostninger til ordningens

administration) forventes anvendt med 20 pct. til støtte til

public service-formål (dokumentarer og serier) og 80 pct. til

filmstøtteformål (spillefilm og dokumentarfilm), idet der vil

blive taget stilling til den endelige fordeling i forligskredsen,

når provenuet er kendt. ”

De medietjenesteudbydere, der vil blive omfattet af den

foreslåede pligt til at betale et kulturbidrag og som overhol-

der deres forpligtelser i henhold til loven, har adgang til at

ansøge om støtte til produktionen af nyt dansk audiovisuelt

indhold fra public service-puljen og filmstøtteordningerne i

samarbejde med en uafhængig producent. Dette gælder uan-

set, om de pågældende medietjenesteudbydere er etableret

i Danmark eller en anden EU-medlemsstat. Den foreslåede

kulturbidragsordning indeholder dermed et incitament for

medietjenesteudbydere, der betaler kulturbidrag, til at inve-

stere i nyt dansk audiovisuelt indhold, da de har mulighed

for at kunne søge om støtte hertil. Ordningen vil endvidere

bidrage til at fremme en mere økonomisk bæredygtig dansk

audiovisuel indholdsproduktion ved at sikre, at de, der opnår

en økonomisk gevinst ved at udbrede audiovisuelt indhold

i Danmark, også bidrager til at sikre den fremadrettede pro-

duktion af dansk indhold.

De nærmere krav og betingelser for modtagelse af støtte

til produktionen af nye danske film, serier og dokumentar-

programmer er fastlagt i støttebetingelserne for hhv. public

service-puljen og filmstøtteordningerne, der administreres af

Det Danske Filminstitut.

Der lægges op til, at ordningen både skal omfatte medietje-

nesteudbydere, der er etableret i Danmark, og medietjene-

steudbydere, der er etableret i en anden EU-medlemsstat,

når deres on demand-audiovisuelle medietjenester er målret-

tet et dansk publikum. Kulturbidragsordningen vil således

ikke gøre forskel på de on demand-medietjenesteudbydere,

der opererer på det danske marked, men sikrer disse udbyde-

re de samme konkurrencemæssige vilkår i relation til kultur-

bidragsordningen, uanset om de er etableret i Danmark eller

i en anden EU-medlemsstat.

For at kunne indføre en sådan ordning, der også omfatter

medietjenesteudbydere, der er etableret i en anden EU-med-

lemsstat, finder Kulturministeriet, at der skal indføres en

tilføjelse i radio- og fjernsynslovens § 9 a, hvorefter medie-

tjenesteudbydere, som er omfattet af § 9 a, stk. 1, skal kunne

pålægges at bidrage finansielt til fremstilling af europæiske

programmer i overensstemmelse med AVMS-direktivet.

Ved afgørelsen af, om en on demand-audiovisuel medietje-

neste er målrettet et dansk publikum, foreslås det, at der –

i overensstemmelse med det i AVMS-direktivets præambel-

betragtning 38 anførte – vil blive lagt vægt på indikatorer

L 159 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

såsom, hvorvidt der er reklame eller anden promovering, der

sigter specifikt mod kunder i Danmark, hvorvidt den on de-

mand-audiovisuelle medietjenestes hovedsprog er dansk, og

hvorvidt der er tale om indhold eller kommerciel kommuni-

kation, som specifikt er rettet mod publikum i Danmark.

Den foreslåede kulturbidragsordning omfatter medietjene-

steudbydere, der udbyder on demand-audiovisuelle tjenester,

herunder de abonnementsbaserede såkaldte SVOD-tjenester

(Subscription Video on Demand) og de transaktionsbasere-

de såkaldte TVOD-tjenester (Transactional Video On De-

mand). Det afgørende for, om tjenesten vil blive anset for at

være abonnementsbaseret, er, om forbrugerne på baggrund

af en tilmelding gives en løbende adgang til tjenesten for

en given periode. Det er i denne forbindelse uden betyd-

ning, om der ydes en monetær eller anden modydelse for

abonnementet. Det betyder, at tjenester, der f.eks. benyt-

ter abonnementer, hvor forbrugeren ikke betaler penge for

abonnementet, men i stedet accepterer at se reklamer eller

afgiver sine data som modydelse, også vil blive anset som

værende abonnementsbaserede tjenester i dette lovforslags

forstand. På tilsvarende måde vil det for de TVOD-tjenester

være uden betydning, om modydelsen for adgangen til ind-

holdet på tjenesten er af monetær karakter, eller om forbru-

geren betaler for adgangen på anden vis.

Kulturbidraget på enten 2 eller 5 pct., som den enkelte me-

dietjenesteudbyder skal betale, vil blive fastsat ud fra udby-

derens omsætning i Danmark, som hidrører fra tilgængelig-

gørelse af audiovisuelt indhold på dennes on demand-audi-

ovisuelle medietjeneste, herunder også abonnementsindtæg-

ter, transaktions- eller lejeindtægter, annonceindtægter og

indtægter ved gensalg af den on demand-audiovisuelle

medietjeneste i andre virksomheders abonnementsbaserede

produkter. Ved at tage udgangspunkt i de omfattede virk-

somheders nettoindtægter sikres et enkelt og ensartet ud-

gangspunkt for beregningsgrundlaget på tværs af virksom-

hederne. Den brede definition af den bidragspligtige omsæt-

ning har til formål at sikre, dels at ordningen ikke gør for-

skel på udbyderne ud fra deres anvendte forretningsmodel

og dels, at risikoen for omgåelse minimeres. Til eksempel

vil indtægter fra gensalg af de on demand-audiovisuelle

medietjenester i andre virksomheders abonnementsbaserede

produkter derfor blive omfattet for at undgå risiko for omgå-

else, ved at medietjenesteudbyderne kan skifte forretnings-

model fra f.eks. direkte salg til forbrugerne til salg gennem

en anden virksomheds abonnementsbaserede tv-kanalpakker

eller mobilabonnementsordninger for derved at minimere

den bidragspligtige omsætning og dermed undgå bidrags-

pligten.

Det foreslås, at beregningsgrundlaget for kulturbidraget be-

grænses til kun at omfatte medietjenesteudbydernes relevan-

te omsætning i Danmark i overensstemmelse med AVMS-

direktivets artikel 13, stk. 3, hvorefter det finansielle bidrag

kun skal baseres på indtægterne i målmedlemsstaterne. Af-

grænsningen til omsætning i Danmark udtrykker i den for-

bindelse en rimelig balance i forhold til, at en del af den

finansielle indtjening, som opnås ved at udbyde en on

demand-audiovisuel medietjeneste på det danske marked,

medvirker til den fortsatte bæredygtighed af markedet ved at

understøtte produktionen af danske film, serier og dokumen-

tarprogrammer.

Streamingmarkedet er i konstant udvikling, og nye typer

af audiovisuelle medietjenester ser løbende dagens lys for

bedst muligt at tilpasse tjenesterne til forbrugernes ønsker

og behov. F.eks. tilbyder nogle medietjenesteudbydere alle-

rede i dag streamingprodukter, der både giver adgang til

lineære audiovisuelle medietjenester, dvs. fjernsynskanaler,

der udbydes af en medietjenesteudbyder med henblik på

samtidig modtagelse af programmer på basis af en program-

flade, og adgang til on demand-audiovisuelle medietjenester,

hvor forbrugeren selv vælger f.eks. hvilket program eller

hvilken film, der skal ses og hvornår, ud fra medietjeneste-

udbyderens programkatalog.

Da formålet med lovforslaget er at indføre en bidragspligt

for on demand-audiovisuelle medietjenesteudbydere for at

fremme produktionen af danske film, serier og dokumenta-

rer, vil beregningsgrundlaget ikke omfatte indtægter hidrø-

rende fra lineær programvirksomhed, selvom denne gøres

tilgængelig for forbrugeren gennem en on demand-audiovi-

suel medietjeneste, f.eks. via en tilkøbsmulighed på samme

platform eller på anden måde. Omsætning hidrørende fra

traditionelle lineære fjernsynskanaler undtages ud fra en

rimelighedsbetragtning i lyset af lovforslagets formål om

at sikre, at de, der opnår deres indtjening ved at udbrede

audiovisuelt indhold i Danmark, også bidrager til at sikre

den fremadrettede produktion af dansk indhold. Live sports-

og nyhedsprogrammer, som ordningen ikke sigter efter at

fremme, vurderes generelt at udgøre en både omkostnings-

tung og kraftigt omsætningsdrivende del af indholdet på de

lineære kanaler. Derudover er det generelt opfattelsen, at

de lineære medietjenester på det danske marked gennem

deres tv-kanaler rettet mod et dansk publikum allerede bi-

drager i passende omfang til udsendelsen og produktionen af

dansk audiovisuelt indhold. Denne rimelighedsbetragtning

understøttes af AVMS-direktivets præambelbetragtning 37,

hvoraf det følger, at TV-spredningsforetagender på nuvæ-

rende tidspunkt investerer mere i europæiske audiovisuel-

le programmer end udbydere af on demand audiovisuelle

medietjenester. Det følger videre af betragtningen, at hvis

en målmedlemsstat derfor vælger at pålægge et TV-spred-

ningsforetagende, der hører under en anden medlemsstats

jurisdiktion, en finansiel forpligtelse, bør de direkte bidrag

til produktion og erhvervelse af rettigheder i forbindelse

med europæiske programmer, navnlig koproduktioner, som

ydes af det pågældende TV-spredningsforetagende, tages i

betragtning under behørig hensyntagen til proportionalitets-

princippet. Endvidere bemærkes, at de lineære medietjene-

ster på det danske marked opererer på et marked, der er

domineret af public service- og statsejede aktører, og at

indførelsen af en kulturbidragspligt for disse lineære medie-

tjenesteudbydere risikerer at kunne hæmme deres markeds-

position i forhold til de dominerende public service-tjeneste-

udbydere yderligere. Det vurderes på den baggrund ikke

L 159 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

at være nødvendigt eller forholdsmæssigt at underlægge de

lineære medietjenester en kulturbidragsforpligtelse.

Det er ligeledes ikke hensigten med nærværende lovforslag

at omfatte omsætning fra sportsprogrammer eller nyheds-

programmer, selvom disse gøres tilgængelige for forbruge-

ren gennem en on demand-audiovisuel medietjeneste, f.eks.

via en tilkøbsmulighed på samme platform eller på anden

måde. Den omfattede omsætning afgrænses således til at

vedrøre tilgængeliggørelse af audiovisuelt indhold, herunder

film, serier og dokumentarprogrammer, som også er de ka-

tegorier af kreativt audiovisuelt indhold, som kulturbidrags-

ordningen har til formål at fremme produktionen af, men

ikke tilgængeliggørelse af sports- eller nyhedsprogrammer.

Visse lineære fjernsynskanaler benytter sig af catch up- eller

start forfra-services, hvor man inden for en nærmere afgræn-

set periode kan se tidligere udsendte tv-programmer på en

lineær audiovisuel medietjeneste. Der findes ikke en enty-

dig definition af, hvad der ligger i begrebet catch up- eller

start forfra-tjeneste, og det vil derfor bero på en konkret

vurdering, om sådanne services de facto udgør on demand-

audiovisuelle medietjenester, jf. den foreslåede definition i

§ 3, nr. 2, og dermed om indtægter hidrørende fra sådanne

services vil være omfattet af begrebet bidragspligtig omsæt-

ning. Centralt for vurderingen af, hvorvidt en konkret catch

up- eller start forfra-service udgør en on demand-audiovisu-

el medietjeneste, vil således være den grad af brugervalg,

der vurderes at være i forhold til det tidspunkt, brugeren

kan se det tidligere lineært udsendte program på, men også

i hvilket omfang programkataloget er udvalgt af den pågæl-

dende medietjenesteudbyder.

Det vil bero på en konkret vurdering af den enkelte catch

up- eller start forfra-service, men umiddelbart vurderes, at

indtægt hidrørende fra en catch up- eller start forfra-servi-

ce, hvor brugeren alene kan starte programmet forfra inden

for programmets sendetid eller i nær sammenhæng med pro-

grammets placering i tv-sendefladen, ikke vil være omfattet

af den bidragspligtige omsætning, idet servicen reelt ikke

giver mulighed for at se programmet på et brugervalgt tids-

punkt, jf. den foreslåede definition i § 3, nr. 2. På samme

måde vil indtægter, der hidrører fra muligheden for at optage

indholdet (NVPR) i nær sammenhæng med programmets

placering i tv-sendefladen, ikke umiddelbart være omfattet

af den bidragspligtige omsætning.

Ved den konkrete vurdering af, om der er tale om en

service, hvor brugeren alene kan starte programmet forfra

inden for programmets sendetid eller i nær sammenhæng

med programmets placering i tv-sendefladen, vil anerkendte

branchestandarder, herunder hvorvidt servicen gør indhold

tilgængeligt i op til 7 dage efter programmets placering i

tv-sendefladen, kunne inddrages. Der vil også kunne lægges

vægt på praksis, hvor indholdet f.eks. gøres tilgængeligt i

op til 30 dage. På samme måde vil det ift. NVPR være

en konkret vurdering af, hvor længe der er mulighed for at

optage indholdet.

Desuden foreslås, at omsætning, som udbydere af on de-

mand-audiovisuelle medietjenester, jf. definitionen heraf i

den foreslåede § 3, nr. 2, genererer ved ren videredistributi-

on af andre on demand-audiovisuelle medietjenester fra den

bidragspligtige omsætning, undtages. Det kan f.eks. være

omsætning, som en udbyder af en on demand-audiovisuel

medietjeneste, virksomhed A, genererer ved at videredistri-

buere og give adgang til en on demand-audiovisuel medie-

tjeneste fra udbyderen virksomhed B gennem virksomhed

As platform. Med undtagelsen undgås, at udbyderne pålæg-

ges at betale kulturbidrag for indtjening hidrørende fra tjene-

ster, som de ikke har redaktionelt ansvar for, idet de ikke har

udvalgt det audiovisuelle indhold, og derfor ikke er udbyde-

re af i nærværende lovforslags forstand.

Med lovforslaget indføres der en sats for kulturbidraget på

henholdsvis 2 eller 5 pct. af den bidragspligtige omsætning

i Danmark. Det følger direkte af AVMS-direktivets artikel

13, stk. 2, at medlemsstaterne kan indføre en pligt for me-

dietjenesteudbydere til at yde sådanne finansielle bidrag, der

skal være forholdsmæssige og ikkediskriminerende. Dette

krav om proportionalitet, der følger af EU-retten, indebærer,

at der ikke må være et misforhold mellem formålet med

handlingen, dvs. hensigten om at fremme produktionen af

nye danske film, serier og dokumentarer, og de midler, der

anvendes til at realisere formålet, dvs. bidragspligten med

en sats på henholdsvis 2 eller 5 pct. afhængigt af medietje-

nesteudbyderens engagement i forhold til investeringer i det

danske kreative økosystem.

Danmark er et lille sprogområde, og markedet for dansk

indhold er tilsvarende af begrænset størrelse. Det vurderes

derfor, at en bidragsforpligtelse varetager et sagligt formål

om at sikre produktion af nyt dansk indhold og derigennem

bidrager til den kulturelle og sproglige mangfoldighed i Eu-

ropa. Kulturministeriet estimerer med betydelig usikkerhed,

at kulturbidragsordningen med en bidragssats på henholds-

vis 2 eller 5 pct. vil medføre et provenu på ca. 103 mio. kr.

årligt, hvilket svarer til et provenu på ca. 98 mio. kr. årligt

efter tilbageløb, adfærd og arbejdsudbud. Til sammenligning

bidrages der fra statslig side gennem Det Danske Filminsti-

tut i 2023 med et samlet tilskudsbudget på ca. 420 mio. kr.

årligt (dækkede alle støtteordninger, herunder Public Servi-

ce-Puljen og filmstøtteordningerne) til at sikre produktion af

nyt dansk indhold. Til yderligere sammenligning vurderes

de centrale, kommercielle, lineære medietjenesteudbydere

på det danske marked samlet set at investere omkring 500

mio. kr. i dansk produceret audiovisuelt indhold. Det forven-

tede provenu ved kulturbidragsordningen ved en bidragssats

på henholdsvis 2 eller 5 pct. vurderes derfor at tilvejebringe

et provenu, der står i rimeligt forhold til den ønskede samle-

de støtteintensitet på området til fremme af produktionen af

nye danske film, serier og dokumentarer.

Bidragssatserne i den foreslåede kulturbidragsordning for-

ventes således at medføre et relativt begrænset provenu i

forhold til den statslige støtte og lineære medietjenesteudby-

deres investeringer på området.

L 159 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Det er desuden Kulturministeriets vurdering, at bidragsplig-

ten skal ses i sammenhæng med muligheden for at op-

nå statslig støtte på området, hvorved bidragspligten for

on demand-audiovisuelle medietjenesteudbyderne generelt

mindskes. Der vurderes på den baggrund ikke at være et

misforhold mellem størrelsen på det estimerede provenu,

som de foreslåede bidragssatser på henholdsvis 2 og 5 pct.

resulterer i, og formålet om at fremme danske film, serier og

dokumentarer. Bidragssatserne vurderes således bl.a. i lyset

af disse momenter samlet ikke at være uforholdsmæssige.

Det bemærkes, at bidragssatserne på henholdsvis 2 eller 5

pct. generelt følger niveauet for de kulturbidragssatser og

typer af kulturbidragsordninger, som er indført – eller er ved

at blive indført – i de øvrige EU-medlemsstater, dog med

forbehold for, at der ses store forskelle i forudsætningerne

og opkrævningsgrundlaget for de forskellige landes ordnin-

ger, ligesom der ses store forskelle i, om ordningerne kun

medfører en bidragspligt, en investeringsforpligtelse eller

en kombination af de to. Til illustration er bidragssatsen i

Frankrig og Spanien henholdsvis 5,15 pct. og 5 pct., hvilket

således er højere end de foreslåede danske bidragssatser.

Det foreslås, at kulturbidragsordningen alene skal gælde me-

dietjenesteudbydere, der har en samlet årlig omsætning på

over 15 mio. kr.

Afgrænsningen foretages i overensstemmelse med AVMS-

direktivets artikel 13, stk. 6, hvorefter krav, der pålægges

medietjenesteudbydere, der målretter deres tjenester mod

publikum i andre medlemsstater, ikke finder anvendelse på

medietjenesteudbydere med en lav omsætning eller en lille

målgruppe. Begrebet lav omsætning er beskrevet i Europa-

Kommissionens Retningslinjer i medfør af artikel 13, stk. 7,

i direktivet om audiovisuelle medietjenester for beregningen

af andelen af europæiske programmer i on demand-katalo-

ger og for definitionen af et lille publikum og en lav om-

sætning (2020/C 223/03), afsnit III. 3, der henviser til Euro-

pa-Kommissionens henstilling 2003/361/EF af 6. maj 2003

om definitionen af mikrovirksomheder, små og mellemstore

virksomheder. Det følger heraf, at virksomheder, der falder

under samme omsætningstærskel som mikrovirksomheder,

dvs. virksomheder med en samlet årlig omsætning på højst

2 mio. EUR, når omsætningen fra partnervirksomheder el-

ler tilknyttede virksomheder også tages i betragtning, bør

undtages fra den foreslåede bidragspligt, med mindre det er

nødvendigt og rimeligt ud fra et proportionalitetshensyn, at

disse virksomheder omfattes.

Det foreslås herudover, at kulturbidragsordningen ikke skal

gælde medietjenesteudbydere, der har et lille publikum, de-

fineret som et publikum, der udgør under 1 pct. af det

samlede antal brugere af on demand-audiovisuelle medietje-

nester på det danske marked. Opgørelsesmetoden for det

samlede antal brugere af on demand-audiovisuelle medietje-

nester på det danske marked er endnu ikke fastlagt. Kultur-

ministeriet vil fastlægge en metode for den konkrete opgø-

relse af det samlede antal brugere af on demand-audiovisu-

elle medietjenester på det danske marked.

Afgrænsningen foretages i overensstemmelse med AVMS-

direktivets artikel 13, stk. 6, hvorefter krav, der pålægges

medietjenesteudbydere, der målretter deres tjenester mod

publikum i andre medlemsstater, jf. stk. 2, ikke finder an-

vendelse på medietjenesteudbydere med en lav omsætning

eller en lille målgruppe. Begrebet lille målgruppe er beskre-

vet i Europa-Kommissionens Retningslinjer i medfør af arti-

kel 13, stk. 7, i direktivet om audiovisuelle medietjenester

for beregningen af andelen af europæiske programmer i on

demand-kataloger og for definitionen af et lille publikum

og en lav omsætning (2020/C 223/03), afsnit III. 4, hvor

begrebet lille publikum anvendes i stedet for lille målgrup-

pe. Det følger af retningslinjerne, at udbydere med en publi-

kumsandel på under 1 pct. i en given medlemsstat bør anses

for at have et lille publikum for on demand-audiovisuelle

medietjenester. Det følger videre, at tærsklen afspejler en

begrænset udbredelse af de pågældende udbyderes tjenester

på de relevante nationale markeder, hvorfor Europa-Kom-

missionen bl.a. finder det hensigtsmæssigt at fritage disse

medietjenesteudbydere fra forpligtelsen, der kan pålægges

på baggrund af AVMS-direktivets artikel 13, stk. 2.

Det er Kulturministeriets vurdering, at medietjenesteudby-

dere med en årlig omsætning eller et antal brugere under

de foreslåede tærskelværdier bør undtages fra bidragspligten

for at undgå, at disse mindre virksomheder og virksomheder

med aktuel begrænset tilstedeværelse på det danske marked

rammes unødigt hårdt, og at nye aktører hindres adgang til

markedet.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets §§ 2-6 og bemærknin-

gerne hertil.

3.2. Administration af kulturbidragsordningen

3.2.1. Gældende ret

Der gælder ikke i dag regler, der hjemler administrationen af

en kulturbidragsordning, herunder registrerings- og indbe-

retningsforpligtelser for medietjenesteudbydere i forbindelse

hermed.

3.2.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ord-

ning

Slots- og Kulturstyrelsen administrerer en række tilskud-

sordninger på Kulturministeriets område, herunder som se-

kretariat for Medienævnet, Radio- og tv-nævnet og Statens

Kunstfond. Styrelsen har således en bred erfaring med

tilskudsadministration, og styrelsens administrative system

vurderes at være velegnet til at håndtere en ordning som den

foreslåede.

Dertil kommer, at styrelsen gennem varetagelsen af sekreta-

riatsbetjeningen af Radio- og tv-nævnet, der blandt andet

fører et generelt tilsyn med on demand-audiovisuelle me-

dietjenester, har medarbejdermæssige kompetencer og kend-

skab til den kreds af aktører, der foreslås omfattet af ordnin-

L 159 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

gen. Det foreslås derfor, at kulturbidragsordningen admini-

streres af Slots- og Kulturstyrelsen.

Det foreslås, at der indføres en pligt for de omfattede me-

dietjenesteudbydere til at registrere sig hos Slots- og Kultur-

styrelsen og indberette årlige opgørelser over deres bidrags-

pligtige omsætning og investeringer i nyt, dansk indhold i

Danmark til styrelsen.

Kulturministeriet vurderer, at en registreringsordning vil væ-

re hensigtsmæssig henset til, at de omfattede medietjene-

steudbydere derigennem får kendskab til de regelsæt, de

hører under, samtidig med, at der skabes et grundlag for

identifikation af de udbydere af on demand-audiovisuel pro-

gramvirksomhed, som vil være omfattet af pligten til at

betale kulturbidrag, og dermed et grundlag for Slots- og

Kulturstyrelsens tilsyn med ordningen. Den foreslåede re-

gistreringspligt vurderes dertil at være den administrativt

mindst omkostningsfulde måde at sikre kendskab i Slots- og

Kulturstyrelsen til de medietjenesteudbydere, der er omfattet

af kulturbidragsordningen, idet det vil være uforholdsmæs-

sigt administrativt bebyrdende for Slots- og Kulturstyrelsen

at skulle foretage registreringen på baggrund af opsøgende

arbejde blandt alle potentielle aktører på det danske marked.

Der knyttes ikke selvstændig retsvirkning til registreringen

i den forstand, at registreringen ikke har indflydelse på, om

en medietjenesteudbyder er omfattet af pligten til at betale

kulturbidrag. Registreringen er således alene til brug for

Slots- og Kulturstyrelsens administration af ordningen.

Det er endvidere nødvendigt for administrationen af ordnin-

gen og udregningen af bidragets størrelse, at Slots- og Kul-

turstyrelsen har adgang til opgørelser over medietjenesteud-

bydernes bidragspligtige omsætning og eventuelle niveau

for investeringer i nyt dansk indhold. Der lægges op til

at forpligte medietjenesteudbyderne til årligt at indberette

en opgørelse over det seneste kalenderårs bidragspligtige

omsætning og omfattede investeringsomfang i Danmark,

idet disse oplysninger typisk vil være af forretningsfølsom

karakter og ikke er offentligt tilgængelige.

I forhold til on demand-streamingtjenesteudbydernes opgø-

relse og adskillelse af deres forskellige indtægter antages

det, at medietjenesteudbyderne til brug for deres prissætning

af deres streamingprodukter har et vist overblik over omfan-

get af deres forskellige indtægtskilder. Det antages dog også,

at der kan være stor forskel i virksomhedernes praksis på

dette område, og lovforslaget lægger derfor op til metode-

frihed hos udbyderne ift. opgørelsen, dog således, at opgø-

relse skal følge den ved virksomhedens seneste godkendte

regnskab anvendte regnskabspraksis eller årsregnskabsloven

eller en godkendt regnskabsstandard, som er tilladt af et

godkendt regnskabsorgan i en anden EU-medlemsstat, hvor

medietjenesteudbyderen er registreret, jf. den foreslåede § 8,

stk. 2.

I relation til medietjenesteudbydernes opgørelse af den bi-

dragspligtige omsætning og investeringsniveau er det Kul-

turministeriets forventning, at størstedelen af de omfattede

medietjenesteudbydere er af en sådan størrelse, at de må

forventes at have revisorer, der reviderer deres regnskaber

løbende, hvorunder arbejdshandlinger vedrørende kontrol og

revision af den bidragspligtige omsætning og investeringsni-

veau også vil kunne udføres. Der vurderes således ikke at

være behov for at stille krav om, at indberetningen af opgø-

relsen skal afvente årsregnskabets samlede revision for at

kunne få en retvisende opgørelse over omsætningen for det

pågældende kalenderår.

For at sikre validiteten af de opgørelser, der indsendes til

Slots- og Kulturstyrelsen, foreslås det derfor, at medietjene-

steudbyderne forpligtes til at lade opgørelserne ledsage af

revisorerklæringer, der med en høj grad af sikkerhed slår

fast, at opgørelserne er korrekte. Dette mindsker ligeledes

behovet for styrelsens kontrol med opgørelserne, da denne

lægges eksternt hos uafhængige godkendte revisorer.

Der lægges op til, at Slots- og Kulturstyrelsen på baggrund

af indberetningerne fra de omfattede medietjenesteudbydere

udregner de respektive udbyderes bidrag og fremsender en

faktura til de pågældende virksomheder.

Det foreslås, at de nærmere regler i relation til administratio-

nen af kulturbidragsordningen fastlægges i en bekendtgørel-

se. Det foreslås derfor, at kulturministeren får bemyndigelse

til at fastsætte nærmere regler om medietjenesteudbydernes

registrering og indberetning og om digital kommunikation

med Slots- og Kulturstyrelsen.

Det er hensigten, at den foreslåede bemyndigelse skal benyt-

tes til i bekendtgørelsesform at fastsætte regler om, hvordan

de omfattede medietjenesteudbydere skal registrere sig, med

hvilke oplysninger og frister herfor, samt nærmere regler om

form, procedure, indhold og frister for indberetningen af op-

gørelser over den bidragspligtige omsætning og investering-

sniveau, herunder også krav til anvendt revisionsstandard og

grad af sikkerhed for de tilhørende revisorerklæringer.

I forlængelse af forslaget om at henlægge administrationen

af kulturbidragsordningen til Slots- og Kulturstyrelsen, vur-

deres det ligeledes hensigtsmæssigt at lægge tilsyns- og

afgørelseskompetencen hos denne myndighed. Styrelsen be-

sidder således de medarbejdermæssige kompetencer inden

for forvaltning, tilskudsadministration og juridisk sagsbe-

handling på medieområdet, hvorfor det er vurderingen, at

styrelsen vil være egnet til at føre tilsyn og træffe afgørelser

i medfør af nærværende lovforslag. Det foreslås derfor, at

Slots- og Kulturstyrelsen får hjemmel til at føre tilsyn med

og træffe afgørelser om overholdelsen af loven og regler ud-

stedt i medfør heraf, herunder føre tilsyn med medietjeneste-

udbydernes indbetaling af kulturbidrag og træffe afgørelse

i forhold til, hvilke medietjenesteudbydere, der er omfattet

af bidragspligten, samt omfanget af den bidragspligtige om-

sætning og dermed størrelsen på den enkelte medietjeneste-

udbyders kulturbidrag.

Endelig foreslås det, at Slots- og Kulturstyrelsens afgørel-

L 159 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

ser i relation hertil kan indbringes for Radio- og tv-nævnet

indenfor 4 uger efter modtagelse. Hermed sikres medietjene-

steudbyderne en administrativ klagemulighed i forhold til

styrelsens afgørelser. Afgørelserne indebærer generelt set

økonomiske konsekvenser for udbyderne. Kulturministeriets

vurderer, at den overvejende del af de afgørelser, som sty-

relsen vil træffe, vil omhandle, hvorvidt konkrete medietje-

nesteudbydere er omfattet af bidragspligten, den korrekte

opgørelse af den omfattede omsætning m.v. De kommende

afgørelsessager vil være af både juridisk og tilskudsadmini-

strativt teknisk karakter og vil forudsætte en særlig teknisk

indsigt på området. Denne tekniske indsigt vurderes Radio-

og tv-nævnet at besidde, hvorfor det vurderes hensigtsmæs-

sigt at gøre nævnet til klageinstans for afgørelser truffet af

Slots- og Kulturstyrelsen i henhold til denne lov og regler

udstedt i medfør heraf.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets §§ 7-11 og bemærk-

ningerne hertil.

3.3. Straffebestemmelser

3.3.1. Gældende ret

Der gælder ikke regler, der hjemler straf for manglende

overholdelse af forpligtelser som følge af kulturbidragsord-

ningen, idet en sådan ordning ikke er gældende i Danmark i

dag.

3.3.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ord-

ning

Kulturministeriet vurderer ud fra et hensyn til, at den

foreslåede kulturbidragsordning overholdes, og for at sikre

Slots- og Kulturstyrelsens mulighed for at administrere ord-

ningen, at det vil være hensigtsmæssigt at kunne sanktionere

forsætlig og grov uagtsom overtrædelse af lovens centrale

forpligtelser for medietjenesteudbyderne med bødestraf. Der

lægges således op til at sanktionere manglende overholdel-

se af de foreslåede registrerings-, indberetnings- og oplys-

ningsforpligtelser samt for manglende efterlevelse af pligten

til at betale kulturbidrag. Sanktionering i form af bødestraf

vurderes at stå i et passende forhold til overtrædelsen af

de foreslåede strafbelagte bestemmelser, særligt set i lyset

af, at ansvarssubjektet som udgangspunkt forventes at være

juridiske personer.

Strafniveaet skal stå i et passende forhold til den pågælden-

de overtrædelse. Kulturministeriet vurderer, at målsætningen

for strafudmålingen bør være, at bøderne har en sådan stør-

relse, at de er egnede til effektivt at sikre, at medietjene-

steudbyderne dels betaler det i nærværende lov foreslåede

bidrag på 2 pct., jf. den foreslåede § 4, stk. 1, det foreslåede

bidrag på 3 pct., jf. den foreslåede § 4, stk. 2, samt at

medietjenesterne efterlever de regler om indberetning m.v.,

der følger af § 7, stk. 1, § 8, stk. 1, § 9, stk. 1, og § 10, stk.

Kulturministeriet vurderer, at de sanktionsbelagte bestem-

melser overordnet kan deles op i to typer pligter, henholds-

vis en mere formel registrerings-, indberetnings- og oplys-

ningspligt og en mere materiel pligt til at betale kulturbi-

drag. Det vurderes, at en overtrædelse af de to typer plig-

ter ikke bør sanktioneres ens, da der vurderes at være en

væsentlig forskel på overtrædelsens grovhed og samfunds-

mæssige skadesvirkning i forhold til ikke at overholde plig-

ter, der muliggør den nødvendige administration af kulturbi-

dragsordningen, og unddragelse af en materiel pligt til at

betale et finansielt bidrag til en statslig støtteordning.

For så vidt angår manglende overholdelse af registrerings-

og oplysningsforpligtelser foreslås det for at tilsikre en

mærkbar effekt af bøden, at udmålingen af bødestørrelsen

for juridiske personer fastlægges efter den lovovertrædende

virksomheds bidragspligtige omsætning, jf. den foreslåede §

3, nr. 4, i året for gerningstidspunktet. For fysiske personer

foreslås, at bødeniveauet lægges mellem 10.000 kr. og en

nettomånedsløn på gerningstidspunktet.

Det foreslås, at bødeniveauet for unddragelse af pligten til

at betale kulturbidrag, jf. § 4, stk. 1 og 2, skal følge den

praksis, der gælder for beregning af normalbøder i skatte-

og momsstraffesager, der er bøder for forsætlig eller grov

uagtsom overtrædelse af skatte- og afgiftslovgivningen be-

regnet efter standardsatser (takstbøder) før eventuelle tillæg

på grund af skærpende omstændigheder og nedslag på grund

af formildende omstændigheder i medfør af straffelovens §

81 og § 82. Det følger blandt andet af lovbekendtgørelse nr.

283 af 2. marts 2022 af skattekontrolloven § 82, stk. 1, og

lovbekendtgørelse nr. 1021 af 26. september 2019 af lov om

merværdiafgift (momsloven) § 81, stk. 3, at forsætlig und-

dragelse af statskassen straffes med bøde eller fængsel. Me-

toden for bødeberegningen er fastlagt gennem retspraksis

og er beskrevet i Den juridiske vejledning 2023-1, afsnit

A. C. 3.5.2.1. Beregning af normalbøde i skatte-, moms-

og lønsumsafgiftsstraffesager, der udtrykker Skatteforvalt-

ningens opfattelse af gældende praksis. Ved overtrædelse

af lovgivningen om skat, moms, lønsumsafgift og opkræv-

ningsloven, følger det af Den juridiske vejledning, at bøde-

størrelsen beregnes til to gange den samlede unddragelse,

når der er forsæt til unddragelse, og ansvarssubjektet er en

juridisk person. Det samme gælder, når ansvarssubjektet er

en fysisk person, og der er forsæt til unddragelsen, såfremt

unddragelsen ikke overstiger 250.000 kr. Ved grov uagtsom-

hed udgør bøden en gang den samlede unddragelse. Af den

del af unddragelsen, der ikke overstiger 60.000 kr., beregnes

bøden kun som en gang det unddragne beløb ved forsæt

og som halvdelen af det unddragne beløb ved grov uagtsom-

hed.

Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes kon-

krete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændig-

heder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fravi-

ges i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete

sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder,

jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i

straffelovens kapitel 10.

L 159 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 12 og bemærknin-

gerne hertil.

4. Forholdet til Danmarks internationale relationer

Regeringen har på vegne af Danmark tilsluttet sig OECD-af-

talen om beskatning af den digitale økonomi af 8. oktober

2021, hvoraf det bl.a. fremgår, at den multilaterale konven-

tion, som forhandles på baggrund af OECD-aftalen, vil in-

deholde en forpligtelse for alle deltagende jurisdiktioner til

at fjerne og ikke senere indføre digitale omsætningsskatter

eller lignende relevante tiltag. Regeringen har på vegne af

Danmark også tilsluttet sig den opfølgende erklæring af 11.

juli 2023 til OECD-aftalen. OECD-aftalen og den opfølgen-

de erklæring har status af politiske erklæringer.

OECD-aftalens forpligtelse til ikke at pålægge digitale om-

sætningsskatter eller lignende relevante tiltag udløb den 31.

december 2023, og betingelserne som skitseret i den opføl-

gende erklæring for en forlængelse heraf blev ikke opfyldt.

Skatteministeriet har efter en samlet afvejning af de relevan-

te fakta og omstændigheder, herunder det politiske formål,

vurderet, at kulturbidraget som foreslået i lovforslaget er

foreneligt med den multilaterale konvention. Skatteministe-

riets vurdering er dog forbundet med en vis procesrisiko,

idet kulturbidraget vil kunne indbringes til endelig vurdering

under den multilaterale konvention efter dens ikrafttrædelse,

hvis Danmark vælger at ratificere konventionen.

5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-

kvenser for det offentlige

Kulturbidraget skønnes med betydelig usikkerhed at medfø-

re et årligt provenu efter tilbageløb, adfærd og arbejdsudbud

på ca. 98 mio. kr. Der skønnes ikke at være en finansårsvirk-

ning i 2024, idet kulturbidraget først opkræves fra 2025. De

omfattede medietjenesteudbydere skønnes at indbetale et be-

løb på ca. 103 mio. kr. årligt svarende til de isolerede kul-

turbidragsindtægter. Kulturbidraget skønnes samtidig med

usikkerhed at medføre afledt mindreprovenu på finanslovens

§ 38. Skatter og afgifter på ca. 5 mio. kr. Det afledte mindre-

provenu på finanslovens § 38. Skatter og afgifter afspejler

hovedsageligt en arbejdsudbudsvirkning.

Provenuet efter tilbageløb, adfærd og arbejdsudbud samt

administrative omkostninger forbundet med ordningen for-

ventes anvendt med 20 pct. til en public service-pulje samt

80 pct. til at øge tilskuddet til danske film. Der vil blive

taget stilling til den endelige fordeling i forligskredsen, når

provenuet er kendt.

Det er opfattelsen, at kulturbidraget i henhold til § 6 i lov

nr. 149 af 10. april 1922 om Indkomst- og Formueskat til

Staten med senere ændringer vil være fradragsberettiget som

en driftsomkostning ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst for de omfattede medietjenesteudbydere, der er

fuldt eller begrænset skattepligtige til Danmark.

Lovforslaget vurderes at have implementeringskonsekvenser

for staten, idet indførelsen af kulturbidragsordningen medfø-

rer nye administrationsopgaver for Slots- og Kulturstyrelsen

og nye opgaver for Radio- og tv-nævnet, som sekretariatsbe-

tjenes af Slots- og Kulturstyrelsen. Det vurderes, at omkost-

ningerne forbundet hermed udgør op til tre årsværk fordelt

med op til to årsværk til Slots- og Kulturstyrelsens admini-

stration af ordningen og op til et årsværk til klagebehandling

i Radio- og tv-nævnet. Lovforslaget vurderes endvidere at

have implementeringskonsekvenser for staten i form af et

forventet øget antal støtteansøgninger, der skal behandles

af Det Danske Filminstitut i forbindelse med udmøntningen

under filmstøtteordningerne. Det vurderes, at omkostninger-

ne forbundet hermed udgør op til et årsværk. Det Danske

Filminstitut vil fortsat have mulighed for at anvende op til

3 pct. af de midler, der fordeles til public service-puljen,

hvilket er i tråd med den måde, som puljen administreres

på i dag. De offentlige administrative omkostninger forbun-

det med kulturbidragets administration og behandlingen af

eventuelle klagesager afholdes af kulturbidraget.

Langt størstedelen af Slots- og Kulturstyrelsens kommuni-

kation med aktørerne i markedet foregår allerede i dag digi-

talt. Lovforslaget indeholder bestemmelser om, at kulturmi-

nisteren kan fastsætte regler om skriftlig digital kommuni-

kation og anvendelse af bestemte it-systemer, hvorfor det

ikke forventes at medføre it-mæssige implementeringskon-

sekvenser.

Lovforslaget vurderes ikke at have implementeringskonse-

kvenserne for regioner og kommuner.

Lovforslaget vurderes ikke at medføre, at Slots- og Kultur-

styrelsen skal kunne indsamle eller behandle oplysninger fra

registre eller it-systemer drevet af andre myndigheder.

Lovforslaget vurderes at efterleve principperne om digita-

liseringsklar lovgivning. Lovforslaget indeholder enkle og

klare regler i overensstemmelse med princip 1. Der er ved

lovforslagets udarbejdelse lagt vægt på, at der i forbindel-

se med medietjenesteudbydernes registrerings- og indberet-

ningsforpligtelser understøttes digital kommunikation mel-

lem Slots- og Kulturstyrelsen og virksomhederne og på

teknologineutralitet i reguleringen i overensstemmelse med

princip 2. Den digitale kommunikation, der i lovforslaget

gives hjemmel til, at kulturministeren fastsætter nærmere

regler om, forventes at ville kunne foregå ved anvendelse

af eksisterende offentlig infrastruktur herunder f.eks. Digital

Post, hvorfor lovforslaget er i overensstemmelse med prin-

cip 6. Derudover giver lovforslaget hjemmel til, at Slots-

og Kulturstyrelsen kan føre tilsyn med loven med udgangs-

punkt i de indberettede virksomhedsdata suppleret af reviso-

rerklæringer afgivet med høj sikkerhed i overensstemmelse

med princip 7 om forebyggelse af snyd og fejl. De resteren-

de principper vurderes ikke at være relevante for lovforsla-

get.

Der vurderes ikke at være administrative konsekvenser for

restanceinddrivelsesmyndigheden forbundet med lovforsla-

L 159 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

gets § 5, idet Slots- og Kulturstyrelsen allerede er opret-

tet som fordringshaver i Gældsstyrelsen og eventuelle nye

fordringstyper vil kunne håndteres under de eksisterende

fordringshaveraftaler. Lovforslaget vurderes at have stærkt

begrænsede konsekvenser for straffesagskæden og vurderes

derfor ikke at medføre merudgifter på Justitsministeriets

område.

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-

hvervslivet m.v.

Det er Kulturministeriets vurdering, at op til 50 medietjene-

steudbydere vil blive omfattet af kulturbidragsordningen.

Lovforslaget estimeres med betydelig usikkerhed samlet at

medføre økonomiske konsekvenser for medietjenesteudby-

derne ved betaling af kulturbidraget på ca. 103 mio. kr.

årligt.

Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering (OBR)

vurderer, at lovforslaget medfører administrative konsekven-

ser for erhvervslivet. Lovforslaget medfører administrati-

ve omstillingsomkostninger for medietjenesteudbyderne i

forbindelse med registreringen hos Slots- og Kulturstyrel-

sen. Lovforslaget vil ligeledes medføre løbende administra-

tive konsekvenser for medietjenesteudbyderne i forbindelse

med opgørelse og årlig indberetning af deres bidragspligti-

ge omsætning og investeringsniveau i nyt dansk indhold,

herunder ved afholdelse af udgifter til revisorerklæringer i

forbindelse med indberetningen. Medietjenesteudbydere, der

ikke anvender kalenderåret som regnskabsår, vil endvidere

skulle opgøre deres omsætning m.v. for en anden periode

i forbindelse med opkrævningen af bidraget end i deres

årsregnskaber. Opgørelser som følge af kulturbidraget skal

dog uanset ovenstående følge medietjenesteudbydernes an-

vendte regnskabspraksis, som er benyttet ift. udarbejdelse

af årsregnskabet, jf. § 8, stk. 2. Ydermere vil lovforslaget

medføre løbende administrative omkostninger i forbindelse

med medietjenesteudbyderes afgivelse af oplysninger og ud-

levering af dokumenter ved tilsyn. Disse konsekvenser vur-

deres at være under 4 mio. kr., hvorfor de ikke kvantificeres

nærmere.

OBR bemærker, at lovforslaget giver hjemmel til udstedel-

se af bekendtgørelser, som indebærer administrative konse-

kvenser for erhvervslivet. De administrative konsekvenser

består i, at kulturministeren kan fastsætte nærmere regler

for registreringen af medietjenesteudbydere, herunder om

krav til registreringens form, procedure og indhold samt

frister for registreringen. Kulturministeren kan også fastsæt-

te nærmere regler for indberetning af opgørelser over den

bidragspligtige omsætning og investeringsniveau, herunder

om indberetningens form, procedure og indhold, frister for

indberetningen samt krav til revisorerklæringer. Ydermere

kan kulturministeren fastsætte nærmere regler for medietje-

nesteudbyderes afgivelse af oplysninger, udlevering af do-

kumenter m.v. ved tilsyn, herunder blandt andet fastsættelse

af regler for afgivelse af grunddokumentation, udtalelse fra

revisor om arbejdsgange og uafhængighed samt opgørelse

og beregning af bidragspligtig omsætning og investering i

nyt dansk indhold. Slutteligt kan kulturministeren fastsætte

nærmere regler om skriftlig kommunikation til og fra Slots-

og Kulturstyrelsen, herunder regler om digital kommunika-

tion og anvendelsen af bestemte it-systemer og digitale for-

mater. De administrative konsekvenser af bemyndigelsesbe-

stemmelserne vil blive vurderet nærmere, når bestemmelser-

ne udmøntes på bekendtgørelsesniveau.

Lovforslaget overholder de fem principper for implemente-

ring af erhvervsrettet EU-regulering.

Innovations- og Iværksættertjekket vurderes ikke at være

relevant for nærværende lovforslag, fordi reguleringen ikke

vurderes at påvirke virksomhedernes muligheder for at teste,

udvikle og anvende digitale teknologier og innovation.

7. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konse-

kvenser for borgerne.

8. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have klimamæssige konse-

kvenser.

9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have miljø- og naturmæssige

konsekvenser.

10. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder bestemmelser, der gennemfører

dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)

2018/1808 af 14. november 2018 om ændring af direktiv

2010/13/EU om samordning af visse love og administrative

bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuel-

le medietjenester (direktiv om audiovisuelle medietjenester)

i betragtning af de ændrede markedsforhold, EU-Tidende

2018, L 303, side 69.

Lovforslaget er derfor notificeret i henhold til Europa-Parla-

mentets og Rådets direktiv (EU) 2015/1535 af 9. september

2015 om en informationsprocedure med hensyn til tekniske

forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tje-

nester (kodifikation) den 2. februar 2024 med udløb af stand

still-perioden den 6. maj 2024.

Det er vurderingen, at lovforslaget kan indebære statsstøtte

i TEUF´s artikel 107, stk. 1’s forstand, hvilket afsøges i

dialog med Europa-Kommissionen. Lovforslaget er således

anmeldt til Europa-Kommissionen.

Støtte under den gældende public service-pulje ydes i

henhold til Europa-Kommissionens forordning (EU) nr.

L 159 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

651/2014 af 17. juni 2014 om visse kategorier af støttes

forenelighed med det indre marked i henhold til traktatens

artikel 107 og 108 med senere ændringer.

Europa-Kommissionen statsstøttegodkendte den 27. juni

1996 Det Danske Filminstituts filmstøtteordninger. Godken-

delsen blev opdateret i februar 2018.

11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har været sendt i høring i perioden

15. august 2023 til den 11. september 2023 (27 dage).

Et udkast til de ændrede bestemmelser i lovforslagets §§

4, 5, og 10 har i perioden fra den 2. februar 2024 til den

1. marts 2024 (28 dage) været sendt i høring hos følgende

myndigheder og organisationer m.v.:

25syv A/S, Advokatrådet, Aktionæren, Aller Media, Alrow

Media, Altibox Film og serier, Amazon Prime (Denmark),

Antennesammenslutningen af 2012, Apple Denmark, Arbej-

derbevægelsens Erhvervsråd, ARF Multimedier, Bauer Me-

dia, BEAM Audio Agency, Berlingske Media, Bideo.dk

– digital dannelse og deltagelse, Billedbladet Play, Bispe-

bjerg Lokal-tv, Blockbuster, Broadcast Partners, BTiTV,

BumbleBee Productions, Bonnier Publications, Canal Digi-

tal Danmark A/S, Canal6000, Center for Podcasting, C

More, Copenhagen Bombay, Copydan, Danish Dox, Dan-

mark CTV, Dansk Aktionærforening, Dansk BiblioteksCen-

ter, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Filmskat, Dansk

Folkeoplysnings Samråd, Dansk Industri, Dansk IT, Dansk

Journalistforbund (DJ), Dansk Radioreklame, Dansk Skue-

spillerforbund, Dansk Student Tv Forening, Dansk Teater,

Danske Advokater, Danske Annoncører og Markedsførere

(DAOM), Danske Filminstruktører, Danske Dramatikere,

Danske Handicaporganisationer, Danske Mediedistributører,

Danske Medier, Danske Regioner, Datatilsynet, Den Kristne

Producentkomité, Den Vestdanske Filmpulje, Det Centrale

Handicapråd, Det Danske Filminstitut (DFI), Det Nordjyske

Mediehus, DI Digital, DILEM (Danske Idebaserede Lokale

Elektroniske Medier), Disney+, DK4, DR, Egmont, Elek-

tronikbranchen.dk, EU-modstandernes lytter og seerforbund

kontakt, FAEM (Foreningen af Arbejderbevægelsens Elek-

troniske Medievirksomheder), FBG Mediehus, FDA (For-

enede Danske Antenneanlæg), Filmcentralen, Filmdistribu-

tørerne, FilmFyn, Filmlounge, Filmmagasinet Ekko, Film-

Striben, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet TÆNK,

Foreningen for Platformsøkonomi i Danmark (FPD), Free-

way Media ApS, Frederiksberg Lokal TV, FSR – Danske

Revisorer, FTVS - Fællesrådet for tv-sendesamvirker i Dan-

mark, Good Company Pictures, Google Danmark, Grakom,

Gramex, HBO Max Denmark, Hi3G, Høreforeningen, IFPI,

Institut for menneskerettigheder, IT-Branchen, JP/Politikens

Hus, Jysk Fynske Medier, Jyske Bank TV, Kanal 1 web-tv,

Kanal Hovedstaden, Kanal 23, KLF, Kirke & Medier, KL

(Kommunernes Landsforening), KODA, Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen, Kreativitet & Kommunikation, Landsor-

ganisationen i Danmark (LO), Lassen Ricard, Localeyes.tv,

Mazanti-Andersen, Mediascale, Medienævnet, Medierådet

for Børn og Unge, Min Bio, Monday Media , Monitormedi-

er A/S, MTG (Modern Times Group), NB Medier, Netflix,

NENT (Nordic Entertainment Group), NordenNu, Nordisk

Film, Nordisk Film TV, Norkring, Norlys, NutAlone, Nye

Medier, Ophavsretligt Forum, Producentforeningen, Produ-

cent Rettigheder Danmark, Rakuten TV (Denmark), Radio-

og tv-nævnet, Rigsrevisionen, Samarbejdsforum for danske

Lytter- og Seerorganisationer, SAML (Sammenslutningen

af Medier i Lokalsamfundet), Samrådet for Ophavsret, SE/

Stofa, Sendesamvirket i København, Sermitsiaq, SF Anyti-

me, Story House Egmont, SLRTV, Sofarækken, Sport Li-

ve, Sportway Denmark ApS, STV Production A/S, TDC/

Yousee, Tech Media, Teknologiens Mediehus, Teleklagen-

ævnet, Telenor, Telia Danmark, TV 2 DANMARK A/S,

TV 2/Bornholm, TV 2/FYN, TV 2/Kosmopol, TV 2/Nord,

TV 2/Øst, TV 2/Østjylland, TV 3 A/S, TV Midt Vest,

TV SYD, TV-Kalundborg.dk, Uafhængige Scenekunstnere,

UBOD, Uptown TV, Viaplay Group, Viasat, WAOO, Warner

Bros. Discovery Danmark, Watch Medier, Danwatch, You-

see/nuuday, Zebrasport.dk, Zentropa, Ældresagen og Aaben-

raa Lokal TV (TV ALT).

12. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgif-

ter (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej,

anfør »Ingen«)

Økonomiske konsekvenser for

stat, kommuner og regioner

Kulturbidragets provenuvirkning

skønnes med betydelig usikkerhed

samlet at udgøre 98 mio. kr. år-

ligt efter tilbageløb, adfærd og ar-

bejdsudbud (2023-niveau). De iso-

lerede kulturbidragsindtægter skøn-

Negative konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an-

før »Ingen«)

Kulturbidragsordningen skønnes

med usikkerhed at medføre et afledt

mindreprovenu for staten på finans-

lovens § 38. Skatter og afgifter på

i alt 5 mio. kr. årligt (2023-niveau),

som dækkes af de isolerede kulturbi-

dragsindtægter.

L 159 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

nes til ca. 103 mio. kr. årligt (2023-

niveau).

Implementeringskonsekvenser

for stat, kommuner og regioner

Ingen

Det forventes, at lovforslaget medfø-

rer administrative omkostninger på

op til 4 årsværk. De offentlige ad-

ministrative omkostninger forbundet

med kulturbidragets administration

og eventuel klagebehandling i Ra-

dio- og tv-nævnet afholdes af kultur-

bidraget.

Lovforslaget estimeres med betyde-

lig usikkerhed at medføre økonomi-

ske konsekvenser for medietjeneste-

udbyderne ved betaling af kulturbi-

draget på ca. 103 mio. kr. årligt.

Lovforslaget medfører mindre admi-

nistrative omstillingsomkostninger

for medietjenesteudbyderne i forbin-

delse med registreringen hos Slots-

og Kulturstyrelsen.

Lovforslaget medfører mindre løben-

de administrative konsekvenser for

medietjenesteudbyderne i forbindel-

se med opgørelse og årlig indberet-

ning af deres bidragspligtige omsæt-

ning og investeringsniveau, herunder

ved afholdelse af udgifter til reviso-

rerklæringer i forbindelse med ind-

beretningerne.

De samlede administrative omkost-

ninger vurderes ikke at overstige 4

mio. kr. på samfundsniveau og vil

ikke blive kvantificeret yderligere.

Administrative konsekvenser for

borgerne

Klimamæssige konsekvenser

Miljø- og naturmæssige konse-

kvenser

Forholdet til EU-retten

Ingen

Økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet mv.

Ingen

Administrative konsekvenser for

erhvervslivet mv.

Ingen

Lovforslaget indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Par-

lamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/1808 af 14. november 2018 om æn-

dring af direktiv 2010/13/EU om samordning af visse love og administrative

bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester

(direktiv om audiovisuelle medietjenester) i betragtning af de ændrede mar-

kedsforhold, EU-Tidende 2018, L 303, side 69.

Lovforslaget kan indebære statsstøtte og kræver anmeldelse ved EU-Kom-

L 159 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

missionen, jf. reglerne om statsstøtte i EU-Traktaten, før loven kan træde i

kraft.

Er i strid med de principper for

implementering af erhvervsrettet

EU-regulering/ Går videre end

minimumskrav i EU-regulering

(sæt X)

Nej X

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Det foreslås i

§ 1,

at formålet med denne lov er at fremme

dansk indhold, herunder til produktion af nye danske film,

serier og dokumentarprogrammer.

Den foreslåede bestemmelse beskriver lovens formål, der vil

være at fremme dansk audiovisuelt indhold ved at indføre en

kulturbidragsordning.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.2. i lovforslagets almindeli-

ge bemærkninger.

Til § 2

AVMS-direktivets artikel 2, stk. 3, litra a-c, definerer, hvor-

når en medietjenesteudbyder anses som værende etableret

i en EU-medlemsstat. Heraf følger, at en medietjenesteudby-

der anses som etableret i en medlemsstat, når medietjeneste-

udbyderen har sit hovedkontor i den pågældende medlems-

stat, og de redaktionelle beslutninger om den audiovisuelle

medietjeneste træffes i denne medlemsstat.

Det følger endvidere, at hvis en medietjenesteudbyder har

sit hovedkontor i én medlemsstat, men de redaktionelle

beslutninger om den audiovisuelle medietjeneste træffes i

en anden medlemsstat, anses medietjenesteudbyderen for at

være etableret i den medlemsstat, hvor en betydelig del af

de medarbejdere, der er beskæftiget med den audiovisuelle

medietjenestevirksomhed, arbejder. Hvis en betydelig del af

de medarbejdere, der er beskæftiget med den audiovisuelle

medietjenestevirksomhed, arbejder i begge medlemsstater,

anses medietjenesteudbyderen for at være etableret i den

medlemsstat, hvor hovedkontoret er beliggende. Hvis en

betydelig del af de medarbejdere, der er beskæftiget med

den audiovisuelle medietjenestevirksomhed, ikke arbejder

i nogen af de pågældende medlemsstater, anses medietjene-

steudbyderen for at være etableret i den medlemsstat, hvor

den først påbegyndte sin virksomhed i overensstemmelse

med lovgivningen i denne medlemsstat, forudsat at den har

en stabil og reel forbindelse til denne medlemsstats økono-

mi.

Afslutningsvis følger det, at hvis en medietjenesteudbyder

har sit hovedkontor i en medlemsstat, men beslutninger om

den audiovisuelle medietjeneste træffes i et tredjeland, eller

omvendt, anses medietjenesteudbyderen for at være etable-

ret i den pågældende medlemsstat, forudsat at en betydelig

del af de medarbejdere, der er beskæftiget med den audiovi-

suelle medietjenestevirksomhed, arbejder i denne medlems-

stat.

Det foreslås i

stk. 1,

at loven finder anvendelse på medietje-

nesteudbydere, der er etableret i Danmark, og som udbyder

on demand-audiovisuelle medietjenester, jf. dog stk. 3-5.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 1, vil medføre, at medie-

tjenesteudbydere, forstået som den fysiske eller juridiske

person, der har det redaktionelle ansvar for valget af audi-

ovisuelt indhold i en audiovisuel medietjeneste, og som be-

stemmer, hvordan det audiovisuelle indhold tilrettelægges,

jf. definitionen i den foreslåede § 3, nr. 3, vil blive pålagt

pligter i henhold til denne lov, såfremt de udbyder on de-

mand-audiovisuelle medietjenester.

On demand-audiovisuelle medietjenester er defineret i den

foreslåede § 3, nr. 1 og 2.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 1, vil desuden medføre,

at kulturbidragsordningen omfatter medietjenesteudbydere,

der udbyder on demand-audiovisuelle tjenester, uanset hvil-

ken forretningsmodel tjenesten anvender, herunder f.eks. de

såkaldte SVOD-tjenester (Subscription Video on Demand),

TVOD-tjenester (Transactional Video On Demand) eller

kombinationer heraf. SVOD-tjenester er abonnementstjene-

ster og omfattes, uanset om tjenesten udbydes på mere sæd-

vanlige abonnementsbetingelser, hvor forbrugerne på bag-

grund af en tilmelding og mod betaling gives en løbende ad-

gang til tjenesten for en given periode, eller om den udbydes

i et abonnementslignende forhold. Det er i denne forbindelse

således uden betydning, om der ydes en monetær eller anden

modydelse for abonnementet. Det betyder, at tjenester, der

f.eks. benytter gratis-abonnementer, hvor forbrugeren ikke

betaler penge for abonnementet, men i stedet accepterer at

se reklamer eller afgiver sine data som modydelse, også vil

være tjenester baseret på abonnements- eller abonnements-

lignende forhold i dette lovforslags forstand. TVOD-tjene-

ster er transaktionsbaserede tjenester, hvor der betales for

adgang til tjenestens indhold dvs., at forbrugeren betaler i

den enkelte situation for adgangen til f.eks. en film i en

given periode. Det er også for TVOD-tjenesterne uden be-

tydning, om modydelsen for adgangen til indholdet på tjene-

L 159 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

sten er af monetær karakter, eller om forbrugeren betaler for

adgangen på anden vis.

At de omfattede medietjenester vil skulle være audiovisu-

elle, vil indebære, at medietjenesteudbydere, der alene ud-

byder audio on demand-tjenester, som f.eks. tjenester med

podcasts eller tidligere udsendte radioprogrammer, ikke om-

fattes af loven.

Der henvises endvidere til bemærkningerne til den foreslåe-

de § 3, nr. 1-3.

Det foreslås i

stk. 2,

at loven endvidere finder anvendelse på

medietjenesteudbydere, der er etableret i en anden EU-med-

lemsstat, og som udbyder on demand-audiovisuelle medie-

tjenester, der er målrettet publikum i Danmark, jf. dog stk.

3-5.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 2, vil medføre, at ordnin-

gen omfatter medietjenesteudbydere, der er etableret i en

anden EU-medlemsstat, når deres on demand-audiovisuelle

medietjenester er målrettet et dansk publikum.

Det følger heraf, at loven ikke finder anvendelse på medie-

tjenesteudbydere, der ikke er etableret i en EU-medlemsstat.

Det vil komme an på en konkret vurdering af den enkelte on

demand-audiovisuelle medietjeneste, om den betragtes som

værende målrettet et dansk publikum. Det formodes, at tje-

nesten er rettet mod et dansk publikum, hvis tjenesten inde-

holder reklame eller anden promovering, der sigter specifikt

mod kunder i Danmark, tjenestens hovedsprog er dansk, el-

ler der er tale om indhold eller kommerciel kommunikation,

som specifikt er rettet mod publikum i Danmark. Oprems-

ningen er ikke udtømmende, og andre faktorer kan således

have betydning.

Der henvises endvidere til bemærkningerne til bestemmel-

sens stk. 1 samt til pkt. 3.1.4. i de almindelige bemærknin-

ger.

Det foreslås i

stk. 3,

at loven ikke gælder medietjenesteud-

bydere, der har en årlig omsætning på under 15 mio. kr.,

eller hvis publikum udgør under 1 pct. af det samlede antal

brugere af on demand-audiovisuelle medietjenester på det

danske marked.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 3, vil medføre, at me-

dietjenesteudbydere, hvis samlede årlige omsætning ikke

overstiger en tærskelværdi på 15 mio. kr. vil være undtaget

fra lovens anvendelsesområde. Tærskelværdien på 15 mio.

kr. fastsættes i overensstemmelse med EU-Kommissionens

henstilling 2003/361/EF af 6. maj 2003 om definitionen

af mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder,

hvori er tærskelværdien for mikrovirksomheder er fastsat til

at udgøre en samlet årlig omsætning på højst 2 mio. EUR,

når omsætningen fra partnervirksomheder eller tilknyttede

virksomheder også tages i betragtning. Begreberne partner-

virksomheder og tilknyttede virksomheder skal forstås i

overensstemmelse med definitionerne i artikel 3, stk. 2 og 3,

i bilaget Definition af mikrovirksomheder, små og mellem-

store virksomheder vedtaget af Kommissionen, til EU-Kom-

missionens henstilling 2003/361/EF af 6. maj 2003.

Den årlige omsætning i henhold til stk. 3 vil adskille sig fra

opgørelsen af den bidragspligtige omsætning, idet opgørel-

sen af omsætning fastsættes i overensstemmelse med artikel

4 og artikel 6 i bilaget Definition af mikrovirksomheder,

små og mellemstore virksomheder vedtaget af Kommissio-

nen, til EU-Kommissionens henstilling 2003/361/EF af 6.

maj 2003.

Medietjenesteudbydere, hvis samlede årlige omsætning er

på niveau med mikrovirksomheder, vil ikke blive omfattet

af kulturbidragsordningen. Dermed undgås det, at bidrags-

pligten vil ramme disse mindre virksomheder unødigt hårdt,

samt at nye aktører hindres adgang til markedet, jf. også

EU-Kommissionens Retningslinjer i medfør af artikel 13,

stk. 7, i direktivet om audiovisuelle medietjenester for be-

regningen af andelen af europæiske programmer i on de-

mand-kataloger og for definitionen af et lille publikum og

en lav omsætning (2020/C 223/03), afsnit III. 3.

Det følger desuden af det foreslåede stk. 3, at loven ikke

finder anvendelse på medietjenesteudbydere, der har et lille

publikum, defineret som et publikum, der udgør under 1 pct.

af det samlede antal brugere af on demand-audiovisuelle

medietjenester på det danske marked.

Med henvisning til EU-Kommissionens Retningslinjer i

medfør af artikel 13, stk. 7, i direktivet om audiovisuelle

medietjenester for beregningen af andelen af europæiske

programmer i on demand-kataloger og for definitionen af et

lille publikum og en lav omsætning (2020/C 223/03), afsnit

III. 4.1., foreslås det, at publikumsandelen for on demand-

audiovisuelle medietjenester måles ud fra salget af tjenesten,

hvor antallet af brugere/seere er en god indikator for dette

salg.

Publikummets størrelse for en given on demand medietje-

neste vil således blive bestemt ud fra antallet af aktive bru-

gere af den enkelte tjeneste. For såkaldte SVOD-tjenester

(Subscription Video on Demand) vil publikummets størrelse

skulle opgøres som antallet af betalende abonnenter hos

tjenesten. For såkaldte TVOD-tjenester (Transactional Video

On Demand) vil publikummets størrelse skulle opgøres som

antallet af unikke kunder/konti, der har erhvervet mindst én

titel i tjenestens katalog inden for seneste kalenderår. For

såkaldte AVOD-tjenester (Advertising Video on Demand)

vil publikummets størrelse skulle opgøres som et gennem-

snit af antallet af unikke besøgende inden for det seneste

kalenderår. I tilfælde af abonnenter, der betaler for bundtede

tjenester, som også omfatter en on demand-audiovisuel tje-

neste, vil målingen skulle basere sig på brugere, som faktisk

har tilgået tjenestens indhold inden for en bestemt periode.

I praksis vil medietjenesteudbyderens procentvise publi-

kumsandel skulle udregnes som antallet af brugere af tjene-

sten divideret med det samlede antal brugere af on demand-

L 159 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

audiovisuelle medietjenester målrettet det danske marked og

ganget med 100. Opgørelsesmetoden for det samlede antal

brugere af on demand-audiovisuelle medietjenester på det

danske marked vil blive nærmere fastlagt af Kulturministe-

riet. På baggrund heraf vil Kulturministeriet årligt opgøre

oplysninger om det samlede antal brugere til brug for me-

dietjenesteudbydernes beregning.

Medietjenesteudbydere, der har et lille publikum, vil ligele-

des ikke blive omfattet af kulturbidragsordningen for at und-

gå, at bidragspligten skal ramme disse mindre virksomheder

unødigt hårdt samt for at undgå, at nye aktører hindres ad-

gang til markedet, jf. også EU-Kommissionens Retningslin-

jer i medfør af artikel 13, stk. 7, i direktivet om audiovisuel-

le medietjenester for beregningen af andelen af europæiske

programmer i on demand-kataloger og for definitionen af et

lille publikum og en lav omsætning (2020/C 223/03), afsnit

III. 3 og 4.

Det foreslås i

stk. 4,

at loven ikke gælder medietjenester,

der udbydes som led i udøvelse af public service-virksom-

hed, jf. § 11 i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed m.v.,

eller i medfør af reguleringen i den EU-medlemsstat, hvor

udbyderen af den on demand-audiovisuelle medietjeneste er

etableret.

Den foreslåede bestemmelse vil indeholde en undtagelse til

udgangspunktet i § 2, stk. 1 og 2, hvorefter en medietjene-

steudbyder etableret i Danmark eller en anden EU-medlems-

stat er omfattet af lovens anvendelsesområde, hvis denne

udbyder on demand-audiovisuelle medietjenester målrettet

mod et dansk publikum.

Den foreslåede bestemmelse vil for medietjenesteudbydere

etableret i Danmark medføre, at en medietjenesteudbyder,

der alene udbyder en on demand-audiovisuel medietjeneste

som led i udøvelse af public service-virksomhed, jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 1350 af 4. september 2020 om radio- og

fjernsynsvirksomhed m.v. § 11, ikke er omfattet af loven.

Henvisningen til § 11 i lov om radio- og fjernsynsvirksom-

hed m.v. vil medføre, at kulturbidragsordningen ikke gælder

for on demand-audiovisuelle medietjenester fra DR, de regi-

onale TV 2-virksomheder og TV 2 DANMARK A/S, hvis

de udbydes som led i udøvelsen af public service-virksom-

hed efter reglerne i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed

m.v., kapitel 4, 6 og 6 a.

Den samme undtagelse vil gøre sig gældende for andre fore-

tagender etableret i Danmark, som har fået tilladelse til at

drive public service-virksomhed, jf. lov om radio- og fjern-

synsvirksomhed m.v. § 11, stk. 2, såfremt de udbyder en on

demand-audiovisuel medietjeneste som led heri.

Den foreslåede bestemmelse vil for medietjenesteudbydere,

der er etableret i en anden EU-medlemsstat, og som udby-

der en on demand-audiovisuel medietjeneste som led i ud-

øvelse af public service-virksomhed, ligeledes medføre, at

loven ikke finder anvendelse på disse medietjenesteudbyde-

re. Hvorvidt der er tale om en medietjeneste, der udbydes

som led i udøvelse af public service-virksomhed vil i dette

tilfælde afhænge af, hvordan public service-virksomhed er

reguleret og retligt defineret i den EU-medlemsstat, medie-

tjenesteudbyderen er etableret i. Det må desuden antages,

at eventuelle on demand-audiovisuelle medietjenester, der

drives som led i udenlandsk public service-virksomhed, som

udgangspunkt vil være målrettet deres eget nationale territo-

rium, og ikke et dansk publikum, hvorfor de allerede af den

grund ikke vil være omfattet af loven.

Såfremt en medietjenesteudbyder udbyder flere on demand-

audiovisuelle medietjenester eller opererer med opdelte me-

dietjenester, hvoraf kun en del udbydes som led i udøvelsen

af public service-virksomhed, vil det alene være den del af

medietjenesten/medietjenesterne, der er underlagt en public

service-forpligtelse, der falder under undtagelsen i § 2, stk.

4. Den del af medietjenesteudbyderens on demand-audiovi-

suelle medietjenester, der udbydes på almindelige kommer-

cielle vilkår, vil således ikke blive omfattet af undtagelsen i

§ 2, stk. 4.

Det foreslås i

stk. 5,

at loven ikke gælder medietjenesteud-

bydere, der alene udbyder medietjenester til biblioteks- eller

undervisningsformål.

Det følger af AVMS-direktivet artikel 13, stk. 6, 2. pkt.,

at i betragtning af de ændrede markedsforhold kan en med-

lemsstat fravige bidragsforpligtelsen efter direktivets artikel

13, stk. 2, hvor det ville være upraktisk eller ubegrundet

i betragtning af arten af eller emnet for den audiovisuelle

medietjeneste.

Med bestemmelsen foreslås en undtagelse til udgangspunk-

tet i § 2, stk. 1 og 2, hvorefter en medietjenesteudbyder

etableret i Danmark eller en anden EU-medlemsstat er om-

fattet af lovens anvendelsesområde, hvis denne udbyder

on demand-audiovisuelle medietjenester målrettet mod et

dansk publikum. Den foreslåede bestemmelse vil medføre,

at loven ikke vil finde anvendelse på medietjenesteudbydere

etableret i Danmark eller en anden EU-medlemsstat, der

kun udbyder biblioteks- eller undervisningstjenester, som

f.eks. digitalt udlåner film gennem bibliotekerne og til un-

dervisningsbrug. Dermed vil sådanne on demand-audiovisu-

elle medietjenester, der grundet deres art har et fortrinsvis

almennyttigt sigte, være undtaget fra at betale kulturbidrag.

Til § 3

Den gældende § 2, stk. 1, nr. 4, og § 2, stk. 3 og 4, i

radio- og fjernsynsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1350 af

4. september 2020 om radio- og fjernsynsvirksomhed m.v.,

fastsætter en række af lovens definitioner.

Af den gældende § 2, stk. 1, nr. 4, følger, at ved udøvelse

af programvirksomhed forstås udbud af on demand-audiovi-

suelle medietjenester, hvor hovedformålet med en tjeneste

eller en del af den, der kan adskilles fra tjenesteudbyderens

hovedaktivitet, er at udbyde informerende, underholdende

eller oplysende billedprogrammer til almenheden via elek-

L 159 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

troniske kommunikationsnet som defineret i lov om elektro-

niske kommunikationsnet og -tjenester.

Af den gældende § 2, stk. 3, følger, at ved en on demand-au-

diovisuel medietjeneste forstås i denne lov en audiovisuel

medietjeneste, der udbydes af en medietjenesteudbyder med

henblik på, at programmer kan modtages på et brugervalgt

tidspunkt og på den enkelte brugers anmodning på grundlag

af et programkatalog udvalgt af medietjenesteudbyderen.

Af den gældende § 2, stk. 4, følger, at ved en medietjene-

steudbyder forstås i denne lov den fysiske eller juridiske

person, der har det redaktionelle ansvar for valget af audi-

ovisuelt indhold i en audiovisuel medietjeneste, og som be-

stemmer, hvordan det audiovisuelle indhold tilrettelægges.

Den gældende § 2, stk. 1, nr. 4, og § 2, stk. 3 og 4, i Radio-

og fjernsynsloven, gennemfører AVMS-direktivets artikel 1,

stk. 1, litra a, litra d og litra g.

De foreslåede bestemmelser i nr. 1-4 vil skulle forstås i

overensstemmelse med definitionerne fra Radio- og fjern-

synsloven, og vil derved også gennemføre AVMS-direkti-

vets artikel 1, stk. 1, litra a, litra d og litra g. Bestemmelsens

nr. 4, gennemfører ikke AVMS-direktivet, men er en ny

dansk definition af begrebet bidragspligtig omsætning.

Den foreslåede § 3 definerer en række begreber til brug for

forståelsen af lovens bestemmelser.

Det foreslås i

nr. 1

at definere begrebet audiovisuel medie-

tjeneste som en tjeneste, hvor hovedformålet med tjenesten

eller en del af den, der kan adskilles herfra, er at udbyde in-

formerende, underholdende eller oplysende billedprogram-

mer til almenheden via elektroniske kommunikationsnet

som defineret i lov om elektroniske kommunikationsnet og

-tjenester.

Den foreslåede bestemmelse i nr. 1 vil skulle fortolkes i

overensstemmelse med radio- og fjernsynslovens § 2, stk.

1, nr. 4, og vil således indebære, at begrebet audiovisuel

medietjeneste vil skulle forstås i overensstemmelse med de-

finitionen af programvirksomhed som værende bl.a. udbud

af on demand-audiovisuelle medietjenester, hvor hovedfor-

målet med en tjeneste eller en del af den, der kan adskilles

fra tjenesteudbyderens hovedaktivitet, er at udbyde informe-

rende, underholdende eller oplysende billedprogrammer til

almenheden via elektroniske kommunikationsnet som defi-

neret i lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester.

Den foreslåede definition i nr. 1 vil medføre, at de medietje-

nester, der vil blive omfattet af loven, skal være audiovisuel-

le, hvilket vil indebære, at medietjenesteudbydere, der alene

udbyder audio on demand-tjenester, som f.eks. tjenester med

podcasts eller tidligere udsendte radioprogrammer, ikke om-

fattes af loven.

Det foreslås i

nr. 2

at definere begrebet on demand-audio-

visuel medietjeneste som en audiovisuel medietjeneste, der

udbydes af en medietjenesteudbyder med henblik på, at pro-

grammer kan modtages på et brugervalgt tidspunkt og på

den enkelte brugers anmodning på grundlag af et program-

katalog udvalgt af medietjenesteudbyderen.

Den foreslåede bestemmelse i nr. 2 vil skulle forstås på

samme måde som definitionen fra radio- og fjernsynslovens

§ 2, stk. 3, og vil således indebære, at begrebet on demand-

audiovisuel medietjeneste fortsat skal forstås som en audio-

visuel medietjeneste, der udbydes af en medietjenesteudby-

der med henblik på, at programmer kan modtages på et bru-

gervalgt tidspunkt og på den enkelte brugers anmodning på

grundlag af et programkatalog udvalgt af medietjenesteud-

byderen. Bestemmelsen vil skulle fortolkes i overensstem-

melse hermed.

Det foreslås i

nr. 3

at definere begrebet medietjenesteud-

byder som den fysiske eller juridiske person, der har det

redaktionelle ansvar for valget af audiovisuelt indhold i en

audiovisuel medietjeneste, og som bestemmer, hvordan det

audiovisuelle indhold tilrettelægges.

Begrebet on demand-audiovisuel medietjeneste i bestem-

melsens nr. 3 vil skulle forstås på samme måde som defini-

tionen af begrebet i radio- og fjernsynslovens § 2, stk. 4,

og vil således indebære, at begrebet medietjenesteudbyder

fortsat skal forstås som den fysiske eller juridiske person,

der har det redaktionelle ansvar for valget af audiovisuelt

indhold i en audiovisuel medietjeneste, og som bestemmer,

hvordan det audiovisuelle indhold tilrettelægges. Bestem-

melsen vil skulle fortolkes i overensstemmelse hermed.

Det foreslås i

nr. 4, 1. pkt.,

at definere begrebet bidragsplig-

tig omsætning som en medietjenesteudbyders nettoindtægter

i Danmark, som hidrører fra den on demand-audiovisuelle

medietjenestes tilgængeliggørelse af audiovisuelt indhold.

Det foreslås i forlængelse heraf i

nr. 4, 2. pkt.,

at indtægter,

der relaterer sig til tilgængeliggørelse af sports- eller ny-

hedsprogrammer, indtægter hidrørende fra lineær program-

virksomhed, der er gjort tilgængelig via den on demand-

audiovisuelle medietjeneste, og indtægter fra videredistribu-

tion af andre medietjenesteudbyderes on demand-audiovisu-

elle medietjenester, ikke udgør en del af den bidragspligtige

omsætning.

Den foreslåede definition vil afgrænse den del af medietje-

nesteudbyderens omsætning, der skal udgøre basis for be-

regningen af det kulturbidrag, som medietjenesteudbyderen

skal betale.

Den bidragspligtige omsætning vil være et bredt define-

ret begreb, der som udgangspunkt vil omfatte al omsæt-

ning, som medietjenesteudbyderen genererer via sin on

demand-audiovisuelle medietjeneste relateret til tilgængelig-

gørelse af audiovisuelt indhold i Danmark. Dermed vil

abonnementsindtægter, transaktions- eller lejeindtægter, an-

nonceindtægter og indtægter ved gensalg af den on demand-

audiovisuelle medietjeneste i andre virksomheders abonne-

mentsbaserede produkter også være bidragspligtig omsæt-

ning. Opremsningen vil dog ikke være udtømmende.

L 159 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Den bidragspligtige omsætning vil kunne omfatte indtægter

direkte fra f.eks. forbrugernes abonnementsbetalinger for

adgang til tjenesten eller betalinger for streaming af en film,

serie eller dokumentar. Men den vil også kunne omfatte ind-

tægter, der kan genereres indirekte med afsæt i forbrugernes

tilslutning til eller anvendelse af tjenesten, f.eks. indtægter

fra salg af reklameplads på den on demand-audiovisuelle

medietjeneste, eller indtægter fra andre virksomheders salg

af abonnementsbaserede produkter, hvor den pågældende on

demand-audiovisuelle medietjeneste indgår, f.eks. tv-pakker,

mobilabonnementer m.v. Definitionen vil således også om-

fatte indtægter fra gensalg af den on demand-audiovisuelle

medietjeneste i andre virksomheders abonnementsbaserede

produkter for at sikre, at ordningen vil kunne rumme alle

forretningsmodeller og for at kunne undgå risiko for omgå-

else ved, at medietjenesteudbyderne skifter forretningsmo-

del fra f.eks. abonnementssalg direkte til forbrugerne til salg

via andre virksomheders produkter for at undgå bidragsplig-

ten.

Udgangspunktet om, at al omsætning hidrørende fra tilgæn-

geliggørelsen af audiovisuelt indhold genereret via den on

demand-audiovisuelle medietjeneste i Danmark vil blive

omfattet, fraviges i 2. pkt. for så vidt angår indtægter,

der hidrører fra tilgængeliggørelse af sports- eller nyheds-

programmer. Udgangspunktet vil endvidere blive fraveget

for så vidt angår indtægter hidrørende fra eventuel lineær

programvirksomhed, der udøves gennem den on demand-

audiovisuelle medietjeneste. Det kan f.eks. være en blandet

tjeneste, hvor der ud over muligheden for at streame on

demand-audiovisuelt indhold kan købes adgang til en line-

ær audiovisuel medietjeneste/kanal, hvor der sendes live-tv

(dvs. sker samtidig modtagelse af programmer på basis af

en programflade). I dette tilfælde vil den indtægt, der hidrø-

rer fra salget af adgangen til den lineære kanal, ikke blive

omfattet af begrebet bidragspligtig omsætning.

Indtægten fra en såkaldt catch up- eller start forfra-service,

hvor man inden for en nærmere afgrænset periode kan se

tidligere udsendte tv-programmer på en ellers lineær audio-

visuel medietjeneste, vil blive omfattet af begrebet bidrags-

pligtig omsætning, hvis servicen ud fra en konkret vurdering

anses for at være en on-demand audiovisuel medietjeneste,

jf. den foreslåede § 3, nr. 2. Det vil være tilfældet, hvis

den pågældende service udbydes af en medietjenesteudby-

der med henblik på modtagelse af programmer på et bru-

gervalgt tidspunkt og på den enkelte brugers anmodning

på grundlag af et programkatalog udvalgt af medietjeneste-

udbyderen. Centralt for vurderingen vil blive den grad af

brugervalg, der vurderes at være i forhold til det tidspunkt,

som servicen gør det muligt for brugeren at se det tidligere

lineært udsendte program på.

Det vurderes, at indtægt hidrørende fra en catch up- eller

start forfra-service, hvor brugeren alene kan starte program-

met forfra inden for programmets sendetid eller i nær sam-

menhæng med programmets placering i tv-sendefladen, ikke

vil være omfattet af den bidragspligtige omsætning, idet

servicen reelt ikke giver mulighed for at se programmet på

et brugervalgt tidspunkt, jf. den foreslåede definition i § 3,

nr. 2. På samme måde vil indtægter, der hidrører fra mulig-

heden for at optage indholdet (NVPR) i nær sammenhæng

med programmets placering i tv-sendefladen, ikke være om-

fattet af den bidragspligtige omsætning.

Ved den konkrete vurdering af om der er tale om en ser-

vice, hvor brugeren alene kan starte programmet forfra

inden for programmets sendetid eller i nær sammenhæng

med programmets placering i tv-sendefladen, vil anerkendte

branchestandarder, herunder hvorvidt servicen gør indhold

tilgængeligt i op til 7 dage efter programmets placering i

tv-sendefladen, kunne inddrages. Der vil også kunne lægges

vægt på praksis, hvor indholdet f.eks. gøres tilgængeligt i

op til 30 dage. På samme måde vil det ift. NVPR være

en konkret vurdering af, hvor længe der er mulighed for at

optage indholdet.

Desuden vil omsætning, som on demand-audiovisuelle me-

dietjenester genererer ved at videredistribuere andre on de-

mand-audiovisuelle medietjenester, blive undtaget fra det

bidragspligtige omsætningsgrundlag for dels at undgå, at

der svares kulturbidrag to gange for den samme on demand-

audiovisuelle tjeneste, men også for, at undgå, at udbyderne

pålægges at betale kulturbidrag for indtjening hidrørende fra

tjenester, som de ikke har redaktionelt ansvar for, idet de

ikke har udvalgt det audiovisuelle indhold, og derfor ikke er

udbydere af i nærværende lovforslags forstand.

Til § 4

Det foreslås i

stk. 1,

at en medietjenesteudbyder skal betale

et årligt bidrag på 2 pct. af deres bidragspligtige omsætning

i Danmark, jf. dog § 5, stk. 3.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at alle medietjene-

steudbydere, der omfattes af loven, bliver forpligtede til at

betale et finansielt bidrag årligt på 2 pct. af deres bidrags-

pligtige omsætning, jf. lovforslagets § 3, nr. 4.

Der henvises til bemærkningerne til de foreslåede § 2, § 3,

nr. 4 og § 5, stk. 3.

Det foreslås i

stk. 2,

at en medietjenesteudbyder, der inve-

sterer under 5 pct. af deres bidragspligtige omsætning i Dan-

mark i nyt dansk indhold, i tillæg til bidraget efter stk. 1,

skal betale et årligt bidrag på 3 pct. af deres bidragspligtige

omsætning i Danmark jf. dog §5, stk. 3. En medietjeneste-

udbyder kan fordele investeringerne i nyt dansk indhold

over en tre-årig periode som gennemsnit.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at de medietjene-

steudbydere, der vælger ikke at investere – eller at investe-

re under 5 pct. af deres bidragspligtige omsætning i nyt

dansk indhold årligt – skal betale et bidrag på 3 pct. udover

det kulturbidrag, som alle medietjenesteudbydere vil skulle

betale efter stk. 1. Medietjenesteudbydere med ingen eller

begrænset investeringsniveau i nyt dansk indhold vil således

skulle betale i alt 5 pct. i årligt kulturbidrag.

L 159 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Det følger modsætningsvist af stk. 2, at de medietjenesteud-

bydere, der årligt vælger at investere 5 pct. eller mere af

deres bidragspligtige omsætning i nyt dansk indhold, ikke

vil skulle betale bidraget på 3 pct. og dermed alene vil skulle

betale et kulturbidrag på 2 pct.

At investeringerne vil skulle være i nyt dansk indhold, vil

betyde, at investeringer f.eks. i form af køb af visningsret-

tigheder til nye produktioner vil kunne medregnes under

ordningen, mens investeringer i visningsrettigheder til alle-

rede eksisterende indhold (f.eks. ved køb af produktionssel-

skabers såkaldte bagkataloger) ikke vil kunne medtages i

opgørelsen, da det falder uden for formålet om at sikre pro-

duktion af nyt dansk indhold. Det vil blive betragtet som en

investering i nyt indhold, når investeringen foretages i en

indholdsproduktion, før produktionen er fuldt tilvejebragt og

har affødt et endeligt og dermed eksisterende produkt.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til de foreslåede §

2 og § 4, stk. 3.

Endelig vil bestemmelsen i stk. 2, 2. pkt. gøre det muligt

for en medietjenesteudbyder at meddele Slots- og Kultursty-

relsen, at man vil gøre brug af en tre-årig investeringsperio-

de. Opgørelsen af det årlige investeringsniveau i nyt dansk

indhold vil i denne situation være baseret på et gennemsnit

over den tre-årige periode. På baggrund af en opgørelse over

gennemsnittet vil det blive afgjort, hvorvidt udbyderen skal

opkræves bidrag på 3 pct. i kulturbidrag for de enkelte år i

tillæg til bidraget på de 2 pct. Med muligheden for at vælge

en tre-årig gennemsnitlig investeringsperiode vil udbyderen

kunne investere i nyt dansk indhold med variabel procent-

sats i forhold til den bidragspligtige omsætning over tre år

og fortsat få den fulde fordel af investeringsmulighedens

undtagelse fra bidraget på 3 pct., såfremt investeringerne

gennemsnitligt svarer til 5 pct. af den årlige bidragspligtige

omsætning pr. år i de tre år.

Det foreslås, at medietjenesteudbyderne får mulighed for at

opgøre investeringerne tidsmæssigt, så de afspejler det reelle

investeringsniveau og mindsker risici for uhensigtsmæssige

konsekvenser af f.eks. udsættelser i produktionsopstart i for-

hold til medietjenesteudbydernes opgørelse og indberetning

af et givent års investeringer. Med forslaget om, at investe-

ringerne vil kunne opgøres over en periode på tre år, vil

investeringsniveauet skulle balancere over denne tre-årige

periode i en lukket cyklus. Det betyder, at medietjenesteud-

byderne ikke nødvendigvis vil skulle investere 5 pct. eller

mere i et givent år, så længe investeringsniveauet i de to

øvrige år i perioden medfører, at udbyderens investeringsni-

veau i gennemsnit har været på 5 pct. eller højere for hvert

af de tre år. Det foreslås endvidere, at medietjenesteudbyder-

ne gives metodefrihed i forhold til det tidspunkt, hvor de

tidsmæssigt anser den enkelte investering for at være foreta-

get dog således, at en investering, der er indberettet til Slots-

og Kulturstyrelsen, jf. § 8, til at være foretaget på ét givent

tidspunkt ikke senere kan ændres til at være foretaget på et

andet tidspunkt.

Det foreslås i

stk. 3,

at der som investeringer i nyt dansk

indhold kan medregnes alle investeringer i produktion og

koproduktion af nye danske film, serier og dokumentarer, jf.

stk. 4.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det alene er

medietjenesteudbydernes investeringer i dansk indhold, som

vil kunne medregnes i medietjenesteudbydernes opgørelse

af deres investeringsniveau i henhold til § 4, stk. 2.

Dermed vil investeringer, der vil skulle indgå i opgørelsen

under stk. 2, blive afgrænset bredt til at omfatte alle typer

investeringer i produktion og koproduktion af nye danske

film, serier og dokumentarer. Disse vil blandt andet kunne

omfatte direkte investeringer f.eks. i form af produktion,

koproduktion og erhvervelse af rettigheder til film, serier

eller dokumentarer.

Det foreslås i

stk. 4,

at en investering anses som foretaget i

nyt dansk indhold, når 75 pct. af produktionsmaterialet for

europæisk producerede film, serier eller dokumentarer er på

dansk, og derudover opfylder mindst ét af følgende kriterier:

1) Mere end 50 pct. af produktionens budget er forbrugt i

Danmark.

2) Mere end 50 pct. af produktionens optagelser finder

sted i Danmark.

Med den foreslåede bestemmelse vil en medietjenesteudby-

ders investeringer blive anset for at udgøre investeringer

i dansk indhold i denne lovs forstand og vil dermed kun-

ne medregnes i opfyldelsen af investeringsmuligheden, når

mindst 75 pct. af produktionsmaterialet for europæisk pro-

ducerede film, serier eller dokumentarer er på dansk. Derud-

over vil mere end halvdelen af den enkelte produktions bud-

get skulle være forbrugt i Danmark eller mere end halvdelen

af den enkelte produktions optagelser vil skulle finde fysisk

sted i Danmark. Kravet om, at 75 pct. af produktionsmate-

rialet vil skulle være på dansk, vil således være ufravigeligt,

mens der er valgfrihed i forhold til de to øvrige kriterier.

Det foreslåede kriterie om, at 75 pct. af produktionsmateria-

let vil skulle være på dansk, er fastsat med afsæt i formålet

i AVMS-direktivets artikel 13 om at sikre tilstrækkelige

investeringer i europæiske programmer. Dansk indhold er

europæisk indhold. Dansk er imidlertid et lille sprogområde,

hvorfor markedet for film, serier og dokumentarer på dansk

er tilsvarende begrænset. Ligesom produktionsomkostnin-

gerne bæres tilsvarende af et mindre publikum. Der vurderes

derfor behov for at indføre et incitament for medietjeneste-

udbydere til at foretage investeringer i europæisk produceret

kvalitetsindhold på dansk. Fastlæggelsen af om 75 pct. af

produktionsmaterialet er på dansk, vil ske på baggrund af en

vurdering af den samlede mængde talte og skrevne sprog i

produktionsmaterialet.

Produktionsmateriale vil efter bestemmelsen kunne omfat-

te det materiale, der ligger bag den færdige indholdspro-

duktion. Dette kunne f.eks. være manuskripter, dialoglister,

L 159 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

produktionens grundoplysninger (credits) eller videoklip fra

den færdige produktion.

Europæisk producerede film, serier eller dokumentarer vil

skulle forstås i overensstemmelse med AVMS-direktivet ar-

tikel 1 n. Dermed vil (1) film, serier eller dokumentarer

med oprindelse i medlemsstaterne, (2) film, serier eller do-

kumentarer med oprindelse i europæiske tredjelande, som

er parter i Europarådets europæiske konvention om grænse-

overskridende fjernsyn, for så vidt de opfylder betingelser-

ne i AVMS-direktivets artikel 1, stk. 3, og (3) film, serier

eller dokumentarer, der er co-produceret som led i aftaler

vedrørende den audiovisuelle sektor mellem Unionen og

tredjelande, og som opfylder de betingelser, der er fastsat

i de enkelte aftaler, være europæisk producerede efter den

foreslåede stk. 4.

Film-, serie- og dokumentargenren vil, uanset hvilken un-

derkategori indholdet i øvrigt kan sortere under, herunder

f.eks. reality, komedie eller drama, være omfattet af bestem-

melsen.

Til § 5

Det foreslås i

stk. 1,

at Slots- og Kulturstyrelsen opkræver

bidrag efter § 4, stk. 1 og 2, årligt bagudrettet på baggrund

af medietjenesteudbydernes opgørelser over det seneste ka-

lenderårs omsætning i Danmark.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Slots- og Kul-

turstyrelsen gives hjemmel til at opkræve bidraget fra de

omfattede medietjenesteudbydere som led i styrelsens admi-

nistration af kulturbidragsordningen.

Ved at anvende seneste kalenderårs omsætning som opgø-

relsesperiode for opkrævningen af bidraget vil det kunne

sikres, at opgørelsesperioden bliver entydig, idet alle medie-

tjenesteudbydere vil skulle opgøre kulturbidraget for den

samme periode. Dertil vil komme, at det samlede provenu

for ordningen vil kunne overføres på et og samme tids-

punkt. Anvendelsen af seneste kalenderår som opgørelses-

periode vil endvidere være den mest enkle løsning for Slots-

og Kulturstyrelsen ud fra et administrativt hensyn.

Medietjenesteudbydere, der ikke anvender kalenderåret som

regnskabsår, vil skulle periodisere deres omsætning m.v. an-

derledes i forbindelse med opkrævningen af bidraget end i

deres årsregnskaber. Opgørelser som følge af kulturbidraget

vil dog uanset periodiseringen skulle følge medietjenesteud-

bydernes anvendte regnskabspraksis, som er benyttet ift. ud-

arbejdelse af årsregnskabet, jf. § 8, stk. 2.

Bestemmelsen vil skulle ses i sammenhæng med den fore-

slåede bestemmelse i § 8, stk. 1, hvorefter en medietjene-

steudbyder én gang om året skal indberette en opgørelse

over det seneste kalenderårs bidragspligtige omsætning i

Danmark, og § 9, stk. 1, hvorefter en medietjenesteudbyder

én gang om året skal indberette en opgørelse over investe-

ringer i nyt dansk indhold.

Der henvises til bemærkningerne til den foreslåede § 8, stk.

1 og § 9, stk. 1.

Det foreslås i

stk. 2,

at Slots- og Kulturstyrelsen opkræver

bidrag efter § 4, stk. 2, 2. pkt. bagudrettet ved udløbet af den

3-årige periode.

Bestemmelsen vil medføre, at Slots- og Kulturstyrelsen har

hjemmel til at efterregulere i forhold til eventuelt skyldigt

bidrag på 3 pct., som det ved udgangen af en 3-årig periode

viser sig, at en medietjenesteudbyder har haft pligt til at

betale grundet realiseret underinvestering i dansk indhold i

forhold til det efter stk. 3 erklærede forventede investering-

sniveau, således at medietjenesteudbyderen ikke har investe-

ret gennemsnitligt 5 pct. af den bidragspligtige omsætning i

dansk indhold over den 3-årige periode.

Det foreslås i

stk. 3,

at finansielt bidrag efter Europa-Parla-

mentets og Rådets direktiv 2010/13/EU af 10. marts 2010

om samordning af visse love og administrative bestemmel-

ser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietje-

nester (direktiv om audiovisuelle medietjenester) artikel 13,

stk. 2, som medietjeneste-udbydere etableret i Danmark be-

taler af den bidragspligtige omsætning til en anden EU-med-

lemsstat, fradrages bidrag efter § 4, stk. 1 og stk. 2. Fra-

dragsbeløbet vil dog ikke kunne overstige det bidragsbeløb,

medietjenesteudbyderen skal betale efter § 4, stk. 1 og 2.

Det følger af AVMS-direktivets artikel 13, stk. 3, at i det

tilfælde, at en medlemsstat pålægger en medietjenesteud-

byder en finansiel forpligtelse, skal det finansielle bidrag

kun baseres på indtægterne i målmedlemsstaterne. Hvis den

medlemsstat, hvor medietjenesteudbyderen er etableret, op-

kræver et sådant finansielt bidrag, skal den tage hensyn

til eventuelle finansielle bidrag, der er opkrævet af målmed-

lemsstater.

Med henblik på, at en medietjenesteudbyder, der er etableret

i Danmark, ikke opkræves et finansielt bidrag i henhold til

AVMS-direktivets artikel 13, stk. 2, to gange, foreslås det,

at finansielt bidrag efter AVMS-direktivets artikel 13, stk.

2, som medietjenesteudbydere etableret i Danmark betaler

af den bidragspligtige omsætning til en anden EU-medlems-

stat, fradrages bidrag efter § 4, stk. 1 og stk. 2, dog således

at fradragsbeløbet ikke vil kunne overstige det bidragsbeløb,

medietjenesteudbyderen skal betale efter nærværende lov.

Med lovforslaget foreslås det, at der opkræves et kulturbi-

drag fra de medietjenesteudbydere, der udbyder streaming-

tjenester rettet mod et dansk publikum, på baggrund af

deres bidragspligtige omsætning i Danmark hidrørende fra

streamingtjenesterne. Det er ikke alle EU-medlemsstater, der

opkræver et finansielt bidrag fra medietjenesteudbydere ef-

ter AVMS-direktivets artikel 13, stk. 2. En hel eller delvis

undtagelse fra bidragspligten vil derfor bero på en konkret

vurdering af det finansielle bidrag den enkelte medietjene-

steudbyder, der er etableret i Danmark og som også målret-

ter sine tjenester mod publikum i en anden EU-medlemsstat,

L 159 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

opkræves af den bidragspligtige omsætning i en anden EU-

medlemsstat, hvor der også opkræves bidrag.

Det foreslås i

stk. 4,

at betales bidrag ikke af medietjeneste-

udbyderen overgives det til inddrivelse hos restanceinddri-

velsesmyndigheden.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at hvis Slots- og

Kulturstyrelsen efter opkrævning af bidraget kan konstatere,

at bidraget ikke er blevet betalt inden for en fastsat frist,

oversender styrelsen kravet på bidraget til restanceinddrivel-

sesmyndigheden med henblik på inddrivelse heraf efter reg-

lerne i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.

Det foreslås i

stk. 5,

at kulturministeren efter forhandling

med skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om ind-

drivelse af bidraget, herunder regler om rykkerprocedure for

betaling, forrentning og betalingsfrist.

Det foreslås, at fastsættelse af de nærmere regler bør ske

efter forhandling med skatteministeren, der har ekspertise

på området. Det foreslås, at kulturministeren vil kunne fast-

sætte regler i form af bekendtgørelse efter forhandling med

skatteministeren.

De nærmere regler efter den foreslåede bestemmelse vil

kunne omfatte bestemmelser om Slots- og Kulturstyrelsens

opkrævning, henholdsvis restanceinddrivelsesmyndighedens

inddrivelse af kulturbidrag som f.eks. betalingsfrister, for-

rentning af bidragsbeløbet samt om behandlingen af anmod-

ninger om henstand eller afdragsvis betaling af bidragsbelø-

bet.

Til § 6

De gældende regler for tildeling af støtte under public servi-

ce-puljen følger af bekendtgørelse nr. 1579 af 27. december

2014 om tilskud til produktion af dansk public service tv

(public service-puljen), der er hjemlet i § 11 a og § 92

a, stk. 1, i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 1350 af 4. september 2020 om radio- og

fjernsynsvirksomhed m.v.

De gældende regler for tildeling af støtte under filmstøtteo-

rdningerne, der administreres af Det Danske Filminstitut,

følger af filmloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1354 af 4. sep-

tember 2020 om film.

Det foreslås i

stk. 1,

at provenuet af kulturbidraget fordeles

efter fradrag af omkostningerne forbundet med ordningens

administration mellem public service-puljen og støtte til

dansk film.

Det vil være en forudsætning for kulturbidragsordningen,

at de medietjenesteudbydere, der bliver omfattet af den fore-

slåede pligt til at betale kulturbidrag og som overholder

deres forpligtelser efter loven, skal kunne modtage støtte

til produktionen af nyt dansk audiovisuelt indhold fra de

støtteordninger, som kulturbidragsordningens provenu tilgår.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det nettoprove-

nu, der fremkommer ved, at medietjenesteudbydere betaler

et årligt bidrag på henholdsvis 2 eller 5 pct. af deres bidrags-

pligtige omsætning i Danmark efter den foreslåede § 4, stk.

1 og 2, skal fordeles mellem public service-puljen og film-

støtteordningerne, der administreres af Det Danske Filmin-

stitut. Provenuet efter tilbageløb, adfærd og arbejdsudbud

vil blive fordelt til de nævnte støtteordninger efter fradrag

af omkostningerne til henholdsvis Slots- og Kulturstyrelsens

administration af ordningen og Det Danske Filminstituts

forventede øgede administration af støtteordningerne som

følge af den forhøjede finansiering af ordningerne.

I overensstemmelse med præambelbetragtning 36 til AVMS-

direktivet er det en forudsætning for kulturbidragsordnin-

gen, at de medietjenesteudbydere, der bliver omfattet af den

foreslåede pligt til at betale et kulturbidrag og som overhol-

der forpligtelserne efter loven, kan drage fordel af public

service-puljen og filmstøtteordningerne, der til dels vil bli-

ve finansieret af provenuet fra kulturbidragsordningen. De

nærmere krav og betingelser for medietjenesteudbydernes

ansøgning om støtte under disse ordninger følger af regule-

ringen af public service-puljen og filmstøtteordningerne og

de med hjemmel heri fastsatte støttebetingelser. Både støt-

tebetingelserne for public service-puljen såvel som støttebe-

tingelserne for instituttets filmstøtteordninger understøtter,

at de omfattede medietjenesteudbydere, uanset om de er

etablerede i Danmark eller en anden EU-medlemsstat, har

mulighed for at drage fordel af puljerne ved at kunne søge

om støtte til produktionen af nyt dansk audiovisuelt indhold

i samarbejde med en uafhængig producent.

Det foreslås i

stk. 2,

at kulturministeren kan fastsætte regler

for fordelingen mellem public service-puljen og støtte til

dansk film.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at kulturministe-

ren bemyndiges til administrativt at fastsætte regler for,

hvordan kulturbidragsprovenuet skal fordeles mellem hen-

holdsvis public service-puljen og filmstøtteordningerne, der

administreres af Det Danske Filminstitut.

Fastsættes reglerne for fordeling af provenuet mellem public

service-puljen og støtteordningerne til dansk film ved be-

kendtgørelse, vil der smidigt kunne foretages de nødvendige

justeringer i fordelingen, efter at kulturbidragsordningen er

trådt i kraft.

Til § 7

Det foreslås i

stk. 1,

at en medietjenesteudbyder skal regi-

strere sig hos Slots- og Kulturstyrelsen.

Den foreslåede bestemmelse vil skabe en forpligtelse for de

medietjenesteudbydere, der er omfattet af bidragspligten, til

at registrere sig hos Slots- og Kulturstyrelsen.

Der vil ikke blive knyttet en selvstændig retsvirkning til

registreringen, idet registreringen alene vil være til brug for

L 159 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Slots- og Kulturstyrelsens administration af ordningen og vil

således ikke have indflydelse på, om en medietjenesteudby-

der bliver omfattet af pligten til at betale kulturbidrag.

Det foreslås i

stk. 2,

at kulturministeren kan fastsætte nær-

mere regler om registreringen af medietjenesteudbydere,

herunder om krav til registreringens form, procedure og ind-

hold samt frister for registreringen.

Bestemmelsen vil medføre, at kulturministeren bemyndiges

til at kunne fastsætte administrative regler for, hvordan de

omfattede medietjenesteudbydere skal registrere sig og med

hvilke oplysninger. Kulturministeren vil i den forbindelse

kunne fastsætte krav til registreringens form, procedure og

indhold. Der vil endvidere kunne fastsættes krav til frister

for registreringen.

Bestemmelsen vil medføre, at det vil blive sikret, at Slots-

og Kulturstyrelsen vil kunne få de oplysninger, der er nød-

vendige for bl.a. at kunne identificere og kontakte de re-

levante medietjenesteudbydere, men også samtidig, at der

ikke vil kunne blive stillet krav om unødvendig indberetning

af oplysninger.

Til § 8

Det foreslås i

stk. 1,

at en medietjenesteudbyder én gang om

året skal indberette en opgørelse over det seneste kalender-

års bidragspligtige omsætning i Danmark til Slots- og Kul-

turstyrelsen. Det skal af opgørelsen tydeligt frem gå fra hvil-

ke on demand-audiovisuel medietjeneste den bidragspligtige

omsætning hidrører.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at det vil påhvi-

le en medietjenesteudbyder at indberette en opgørelse over

det seneste kalenderårs bidragspligtige omsætning i Dan-

mark. Bestemmelsen vil medføre, at Slots- og Kulturstyrel-

sen får adgang til opgørelser over medietjenesteudbydernes

bidragspligtige omsætning med henblik på, at styrelsen vil

kunne administrere ordningen og foretage udregningen af

bidragets størrelse.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at medietjeneste-

udbyderen forpligtes til at tilvejebringe og meddele styrel-

sen oplysninger i form af en opgørelse over det seneste ka-

lenderårs omsætning til brug for Slots- og Kulturstyrelsens

udøvelse af tilsynet med ordningen. Retten til ikke at inkri-

minere sig selv, jf. retssikkerhedslovens § 10 (lovbekendtgø-

relse nr. 1121 af 12. november 2019), finder anvendelse for

oplysningspligten efter stk. 2.

Den indberettede opgørelse af den bidragspligtige omsæt-

ning vil skulle tage udgangspunkt i det seneste kalender-

år. Der vil ikke blive stillet særskilt krav om, at medietje-

nesteudbydernes årsregnskaber skal være reviderede for at

kunne anvendes som grundlag for indberetningen. Dette vil

indebære, at der vil skulle tages udgangspunkt i omsætnin-

gen fra det seneste afsluttede kalenderår, samt revisionen af

årsregnskabet ikke afventes.

Det følger endvidere af den foreslåede bestemmelse, at

opgørelsen skal udformes så det klart vil kunne identifi-

ceres, hvilke on demand-audiovisuel medietjeneste den bi-

dragspligtige omsætning hidrører fra. Med den foreslåede

bestemmelse sikres gennemsigtighed i forhold til, hvorfra

den indberettede bidragspligtige omsætning hidrører.

Det foreslås i

stk. 2, 1. pkt.,

at en medietjenesteudbyders

opgørelse skal følge den regnskabspraksis, der anvendt ved

virksomhedens seneste godkendte regnskab.

Bestemmelsens første punktum vil medføre, at der vil bli-

ve stillet krav om, at medietjenesteudbyderens opgørelse

over den bidragspligtige omsætning vil skulle følge den ved

virksomhedens seneste godkendte regnskab anvendte regn-

skabspraksis. Hermed vil der gælde en metodefrihed hos

udbyderne i forhold til opgørelsen, idet det antages, at der

kan være stor forskel i virksomhedernes praksis på dette

område. Metodefriheden vil dog blive afgrænset således, at

opgørelsen vil skulle følge den ved virksomhedens seneste

godkendte regnskab anvendte regnskabspraksis. Dette vil

sikre, at medietjenesteudbyderen ikke vil kunne ændre i sin

regnskabspraksis, hvilket vil kunne være med til at sikre, at

opgørelserne bliver så retvisende som muligt.

Det foreslås i

stk. 2, 2. pkt.,

at har en medietjenesteudbyder

ikke tidligere udarbejdet et godkendt regnskab, skal opgø-

relsen af den bidragspligtige omsætning ske i overensstem-

melse med årsregnskabsloven eller en godkendt regnskabs-

standard, som er tilladt af et godkendt regnskabsorgan i

en anden EU-medlemsstat, hvor medietjenesteudbyderen er

registreret.

Bestemmelsens andet punktum vil sikre, at nystartede virk-

somheder og virksomheder, der af anden grund har været

undtaget fra at udarbejde godkendte årsregnskaber, også

har mulighed for at indberette en opgørelse. Der vil for

denne type virksomheder blive stillet krav om, at opgørelsen

skal ske i overensstemmelse med årsregnskabsloven eller en

godkendt regnskabsstandard, som er tilladt af et godkendt

regnskabsorgan i en anden EU-medlemsstat, hvor medietje-

nesteudbyderen er registreret., hvilket vil sikre en fælles

standard for opgørelserne.

Det foreslås i

stk. 3,

at den indberettede opgørelse skal led-

sages af en erklæring afgivet med høj grad af sikkerhed af

en uafhængig godkendt revisor.

Bestemmelsen vil indebære, at medietjenesteudbyderne vil

skulle sikre, at deres indberettede opgørelser over den bi-

dragspligtige omsætning ledsages af en revisorerklæring

om, at opgørelserne er korrekte og retvisende. Dermed vil

det blive sikret, at Slots- og Kulturstyrelsen har et korrekt

grundlag for beregning af kulturbidraget og til at udføre et

effektivt tilsyn med kulturbidragsordningen.

Det foreslås i

stk. 4,

at en medietjenesteudbyder, der udby-

der mere end én on demand-audiovisuel medietjeneste, kan

indberette én samlet erklæring for disse.

L 159 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Den foreslåede bestemmelse vil skulle tjene til at sikre, at de

medietjenesteudbydere, der måtte have mere end én on de-

mand-audiovisuel medietjeneste vil få mulighed for at fore-

tage fælles indberetninger af den bidragspligtige omsætning

for disse tjenester. Formålet med bestemmelsen er således

at gøre indberetningen så ressourcemæssigt og administra-

tivt effektiv for de omfattede medietjenesteudbydere. Den

foreslåede bestemmelse er fakultativ, hvormed den enkelte

medietjenesteudbyder fortsat vil have mulighed for at indbe-

rette særskilte opgørelser for hver enkelt on demand-audio-

visuel medietjeneste, hvis udbyderen vurderer dette mere

hensigtsmæssigt.

Erklæringen vil klart skulle skelne mellem den bidragsplig-

tige omsætning for de respektive on demand-audiovisuelle

medietjenester, som opgørelsen vedrører, jf. stk. 1, 2. pkt.

Det foreslås i

stk. 5,

at kulturministeren kan fastsætte nær-

mere regler om indberetning af opgørelser over den bidrags-

pligtige omsætning, herunder om indberetningens form, pro-

cedure og indhold, frister for indberetningen samt krav til

revisorerklæringerne.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at kulturministe-

ren bemyndiges til administrativt at fastsætte regler for

medietjenesteudbydernes indberetning af opgørelser over

bidragspligtig omsætning. Kulturministeren vil i den forbin-

delse kunne fastsætte krav til proceduren for indberetningen

og indberetningens form og indhold. Der vil endvidere kun-

ne fastsættes krav til frister for indberetningen. Endelig vil

der kunne fastsættes krav til de afgivne revisorerklæringer

om omsætningsopgørelserne, herunder efter hvilken revisi-

onsstandard og graden af sikkerhed, hvormed erklæringen

skal afgives.

Ved at indføre en mulighed for administrativt at kunne fast-

sætte regler om indberetninger efter § 8 vil kravene til ind-

beretningerne lettere kunne tilpasses i takt med udviklingen

af selve administrationsordningen hos Slots- og Kultursty-

relsen. Dermed vil det løbende kunne sikres, at Slots- og

Kulturstyrelsen får de oplysninger, der er nødvendige for at

kunne bl.a. opgøre og udsende korrekte fakturaer på betaling

af kulturbidrag og føre tilsyn med ordningen, men også

samtidig at der ikke stilles krav om unødvendig indberetning

af oplysninger.

Til § 9

Det foreslås i

stk. 1,

at en medietjenesteudbyder én gang

om året skal indberette en opgørelse over investeringer i

nyt dansk indhold, jf. §4, stk. 2, i det seneste kalenderår til

Slots- og Kulturstyrelsen.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at det vil påhvi-

le medietjenesteudbyderen at indberette en opgørelse over

investeringer i nyt dansk indhold foretaget i det seneste

kalenderår i Danmark. Det vil være nødvendigt for admini-

strationen af ordningen og udregningen af bidragets størrel-

se, at Slots- og Kulturstyrelsen har adgang til opgørelser

over medietjenesteudbydernes investeringer i nyt dansk ind-

hold. Med bestemmelsen indføres en indberetningspligt, idet

de nødvendige oplysninger typisk vil være af forretningsføl-

som karakter og derfor ikke offentligt tilgængelige.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at medietjeneste-

udbyderen forpligtes til at tilvejebringe og meddele styrel-

sen oplysninger i form af en opgørelse over investeringer

i nyt dansk indhold til brug for Slots- og Kulturstyrelsens

udøvelse af tilsynet med ordningen. Retten til ikke at inkri-

minere sig selv, jf. retssikkerhedslovens § 10 (lovbekendtgø-

relse nr. 1121 af 12. november 2019), finder anvendelse for

oplysningspligten efter stk. 2.

Opgørelsen over investeringer vil skulle indberettes på ti-

tel-niveau, således at det angives, hvilke investeringer der

er foretaget i forbindelse med hvilke titler. Dette vil sikre

den fornødne grad af gennemsigtighed i forhold til, hvilke

konkrete projekter medietjenesteudbydernes indberettede in-

vesteringsopgørelser angår.

Den indberettede opgørelse over investeringer i nyt dansk

indhold vil skulle tage udgangspunkt i det seneste kalender-

år. Af hensyn til administrationen af ordningen, herunder

muligheden for, at Slots- og Kulturstyrelsens så tidligt så

muligt kan blive bekendt med den for ordningen relevante

opgørelse over investeringer i nyt dansk indhold, og på den

baggrund vil have mulighed for at foretage udregningen af

bidragets størrelse, vurderes det hensigtsmæssigt, at der til

brug for opgørelsen gøres brug af seneste afsluttede årsregn-

skab og ikke det endeligt reviderede årsregnskab.

Det foreslås i

stk. 2,

at en medietjenesteudbyder, som forde-

ler investeringer over tre-årige perioder jf. § 4, stk. 2, 2.

pkt., skal indsende en hensigtserklæring om det forventede

investeringsniveau for den tre-årige investeringsperiode. Li-

geledes skal opgørelser over investeringer i nyt dansk ind-

hold for op til tre seneste kalenderår indberettes til Slots- og

Kulturstyrelsen.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en medietje-

nesteudbyder, som fordeler sine investeringer i nyt dansk

indhold over en tre-årig periode, vil skulle indsende en hen-

sigtserklæring til Slots- og Kulturstyresen vedrørende det

forventede investeringsniveau for hvert år i perioden, herun-

der om fremtidige planer for investeringer i nyt dansk ind-

hold. Samtidig vil medietjenesteudbyderen i lighed med stk.

1 skulle indberette opgørelser over investeringer de seneste

forgående tre kalenderår til Slots- og Kulturstyrelsen. Der-

med vil Slots- og Kulturstyrelsen have et udgangspunkt for

vurderingen af det forventede investeringsniveau.

Det foreslås i

stk. 3,

at en indberettet opgørelse, jf. stk. 1 og

stk. 2, 2. pkt., skal ledsages af en erklæring afgivet med høj

grad af sikkerhed af en uafhængig godkendt revisor.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at en medietjene-

steudbyder skal sikre, at en indberettet opgørelse over inve-

stering i nyt dansk indhold ledsages af en revisorerklæring

om, at opgørelsen er korrekt og retvisende. Dermed sikres

L 159 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Slots- og Kulturstyrelsen et korrekt grundlag for at udføre et

effektivt tilsyn med kulturbidragsordningen.

Det foreslås i

stk. 4,

at kulturministeren kan fastsætte nær-

mere regler for indberetning af opgørelser over investering

i nyt dansk indhold, herunder om indberetningens form,

fastsættelse af den 3-årige investeringsperiode, procedure og

indhold, frister for indberetningen og krav til erklæringer

efter stk. 2, pkt. 1. og stk. 3.

Den forslåede bestemmelse vil medføre, at kulturministeren

bemyndiges til administrativt at fastsætte regler for medie-

tjenesteudbydernes indberetning af opgørelser over investe-

ringer i nyt dansk indhold. Kulturministeren vil i den forbin-

delse kunne fastsætte krav til proceduren for en indberetning

samt indberetningens form og indhold. Der vil endvidere

kunne fastsættes frister, hvornår indberetningen skal være

sket. Endelig vil der kunne fastsættes krav til de afgivne

revisorerklæringer om investeringsopgørelserne, herunder

efter hvilken revisionsstandard erklæringen skal afgives.

Ved at indføre en mulighed for administrativ at kunne fast-

sætte regler om kravene til indberetninger, vil disse lettere

kunne tilpasses i takt med udviklingen af selve administra-

tionsordningen hos Slots- og Kulturstyrelsen. Dermed vil

det løbende kunne sikres, at Slots- og Kulturstyrelsen får

de oplysninger, der er nødvendige for at kunne bl.a. opgøre

og udsende korrekte fakturaer på betaling af bidrag og føre

tilsyn med ordningen, men også at der ikke stilles krav om

unødvendig indberetning af oplysninger.

Til § 10

Det foreslås i

stk. 1,

at Slots- og Kulturstyrelsen fører tilsyn

med og træffer afgørelser efter denne lov og regler udstedt i

medfør heraf.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Slots- og Kul-

turstyrelsen gives kompetence til at føre tilsyn med ordnin-

gen samt til at træffe afgørelser efter loven og regler udstedt

i medfør heraf.

Afgørelser truffet efter loven forventes bl.a. at kunne om-

fatte afgørelser i relation til medietjenesteudbydernes ind-

betaling af bidrag, opgørelse af den bidragspligtige omsæt-

ning, herunder fradrag for opkrævet finansielt bidrag efter

AVMS-direktivets artikel 13, stk. 2, af den bidragspligtige

omsætning fra en anden EU-medlemsstat og afgørelser ved-

rørende hvilke medietjenesteudbydere, der er omfattet af

bidragspligten, herunder om deres on demand-audiovisuelle

medietjeneste er målrettet publikum i Danmark.

Det foreslås i

stk. 2,

at en medietjenesteudbyder inden for en

frist fastsat af Slots- og Kulturstyrelsen skal give de oplys-

ninger, udlevere de dokumenter m.v. og afgive de skriftlige

udtalelser, som forlanges af styrelsen i forbindelse med udø-

velse af tilsynsforpligtelsen.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at medietjeneste-

udbyderen forpligtes til at tilvejebringe og meddele styrel-

sen oplysninger i form af dokumenter, skriftlige udtalelser

m.v. til brug for Slots- og Kulturstyrelsens udøvelse af tilsy-

net med ordningen. Retten til ikke at inkriminere sig selv, jf.

retssikkerhedslovens § 10 (lovbekendtgørelse nr. 1121 af 12.

november 2019), finder anvendelse for oplysningspligten

efter stk. 2.

Det kan f.eks. være nødvendigt for styrelsen med oplysnin-

ger om en on demand-audiovisuel medietjenestes antal bru-

gere på det danske marked, således at styrelsen kan føre

tilsyn med, hvorvidt en udbyders publikum udgør mere

eller mindre end 1 pct. af det samlede antal brugere af

on demand-audiovisuelle medietjenester på det danske mar-

ked. Sådanne oplysninger vil være nødvendige for styrelsens

afgørelse om, hvorvidt en udbyder er undtaget fra kulturbi-

dragspligten, jf. den foreslåede § 2, stk. 3.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at Slots- og Kul-

turstyrelsen har mulighed for at fastsætte en frist for, hvor-

når sådanne oplysninger skal være styrelsen i hænde. Der-

med gives styrelsen mulighed for at tilrettelægge og føre et

effektivt tilsyn.

Det foreslås i

stk. 3,

at afgørelser truffet af Slots- og Kul-

turstyrelsen efter denne lov eller regler udstedt i medfør

heraf kan indbringes for Radio- og tv-nævnet senest 4 uger

efter, at styrelsens afgørelse er meddelt medietjenesteudby-

deren. Radio- og tv-nævnet kan tillægge klager indbragt for

nævnet opsættende virkning. Nævnets afgørelser efter denne

lov kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Det forventes, at de afgørelser, som styrelsen vil træffe

hovedsageligt vil omhandle, hvorvidt konkrete medietjene-

steudbydere er omfattet af bidragspligten, den korrekte op-

gørelse af den omfattede bidragspligtige omsætning m.v.

Det forventes således, at afgørelserne vil være af både ju-

ridisk og tilskudsadministrativt teknisk karakter og dermed

vil forudsætte en særlig teknisk indsigt på området. Radio-

og tv-nævnet varetager allerede i dag en række opgaver på

radio- og tv-området, jf. §§ 40-44b i Radio- og fjernsynslo-

ven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1350 af 4. september 2020 om

radio- og fjernsynsvirksomhed m.v., og vurderes at besidde

den fornødne ekspertise og indsigt til at kunne behandle

eventuelle klager over Slots- og Kulturstyrelsens afgørelser i

henhold til denne lov og regler fastsat i medfør heraf.

Indførelse af en klagefrist på 4 uger vil bidrage til en mere

præcis retstilstand og en mere hensigtsmæssig administra-

tion af loven. Indførelsen af en klagefrist sker således af

hensyn til både myndighederne, medietjenesteudbyderne og

de kommende ansøgere til de støtteordninger, hvortil prove-

nuet for ordningen fordeles.

I udgangspunktet har klager ikke opsættende virkning. Ra-

dio- og tv-nævnet vil imidlertid, efter anmodning fra klager,

ved afgørelse kunne beslutte, at klagen skal have opsættende

virkning, hvor særlige grunde taler herfor.

Radio- og tv-nævnet er et uafhængigt nævn, hvis medlem-

L 159 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

mer tilsammen besidder juridiske kompetencer (herunder

særlig strafferetlig indsigt), økonomisk/administrative kom-

petencer, medieforskningskompetencer samt praktiske me-

diefaglige kompetencer. I overensstemmelse med, hvad der

gælder i dag efter radio- og fjernsynsloven, vil nævnets af-

gørelser efter nærværende lovforslag ikke kunne indbringes

for anden administrativ myndighed.

Det foreslås i

stk. 4,

at kulturministeren kan fastsætte nær-

mere regler om medietjenesteudbyderes afgivelse af oplys-

ninger, udlevering af dokumenter m.v. og afgivelse af skrift-

lige udtalelser, herunder erklæring fra revisor om egne ar-

bejdsgange og egen uafhængighed, opgørelse over omsæt-

ning, beregning af bidragspligtig omsætning, opgørelse og

beregning af investering i dansk indhold.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at kulturministe-

ren bemyndiges til administrativt at kunne fastsætte regler

for afgivelse af dokumentation, opgørelse af omsætning,

fordeling af omsætning, samt opgørelse og fordeling af in-

vesteringer i dansk indhold, samt fremtidige projekteringer

for investering i dansk indhold. Kulturministeren vil i den

forbindelse kunne fastsætte regler om, hvilke typer af oplys-

ninger og dokumentation, medietjenesteudbyderne skal afgi-

ve i forbindelse med Slots- og Kulturstyrelsens tilsyn med

udbyderne, herunder f.eks. dokumentation for opgørelsen af

investeringer og dokumentation for en af medietjenesteud-

byderen benyttet revisors uafhængighed.

Ved at indføre en mulighed for administrativt at kunne fast-

sætte regler om kravene til indberetninger vil disse lettere

kunne tilpasses i takt med udviklingen af selve administra-

tionsordningen hos Slots- og Kulturstyrelsen. Dermed vil

det løbende kunne sikres, at Slots- og Kulturstyrelsen får

de oplysninger, der er nødvendige for at kunne bl.a. opgøre

og udsende korrekte fakturaer på betaling af bidrag og føre

tilsyn med ordningen, men også at der ikke stilles krav om

unødvendig indberetning af oplysninger.

Til § 11

Det foreslås i

stk. 1,

at kulturministeren kan fastsætte regler

om, at skriftlig kommunikation til og fra Slots- og Kultur-

styrelsen om forhold, som er omfattet af loven eller regler,

som er udstedt i medfør heraf, skal foregå digitalt.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at der bl.a. vil

kunne fastsættes regler om, at skriftlige meddelelser m.v.

til eller fra myndighederne om forhold, som er omfattet af

loven eller regler udstedt i medfør af loven, ikke anses for

behørigt modtaget af myndighederne, hvis de indsendes på

anden vis end den foreskrevne digitale måde.

Langt størstedelen af styrelsens kommunikation foregår alle-

rede digitalt. Hvis oplysningerne m.v. sendes til styrelsen på

anden måde end den foreskrevne digitale måde, eksempelvis

pr. brev, følger det af den almindelige vejledningspligt i

forvaltningslovens § 7, at styrelsen må vejlede om reglerne

på området, herunder om pligten til at kommunikere på den

foreskrevne digitale måde.

Samtidig vil bestemmelsen indebære, at skriftlige medde-

lelser m.v. til eller fra myndighederne, der sendes på den

foreskrevne digitale måde, anses for at være kommet frem

til adressaten på det tidspunkt, hvor meddelelsen m.v. er

tilgængelig digitalt for adressaten, jf. det foreslåede stk.

3. Det vil sige med samme retsvirkninger som fysisk post,

der anses for at være kommet frem, når den pågældende

meddelelse m.v. er lagt i adressatens fysiske postkasse.

Forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåede regi-

strerings-, indberetnings-, og meddelelsespligt i de foreslåe-

de §§ 7-10. Af bekendtgørelsen, der vil udmønte bemyndi-

gelsen, kan det nærmere fremgå, hvem der omfattes af plig-

ten til at kommunikere digitalt med Slots- og Kulturstyrel-

sen, om hvilke forhold og på hvilken måde. Det forventes,

at den foreslåede bemyndigelse vil blive udnyttet således, at

skriftlig kommunikation til og fra Slots- og Kulturstyrelsen

om forhold, som er omfattet af loven eller regler udstedt

i medfør heraf, skal foregå digitalt, f.eks. via e-mail eller

eventuelt via den offentlige digitale postløsning.

Ved henvendelser til Slots- og Kulturstyrelsen vil styrelsen

kunne stille krav om, at den pågældende oplyser en e-maila-

dresse, som den pågældende kan kontaktes på i forbindelse

med behandlingen af en konkret sag eller henvendelse til

styrelsen. I den forbindelse vil der også kunne pålægges

den pågældende en pligt til at underrette styrelsen om en

eventuel ændring i e-mailadressen, inden den konkrete sag

afsluttes eller henvendelsen besvares, medmindre e-mails

automatisk bliver videresendt til den nye e-mailadresse.

På sigt kan det komme på tale at udvikle andre digitale

løsninger til brug for kommunikation om forhold, som er

omfattet af loven eller regler udstedt i medfør af loven.

I bekendtgørelsen, som vil blive udstedt i medfør af den

foreslåede bemyndigelse i stk. 1, vil der bl.a. kunne fastsæt-

tes regler om, at Slots- og Kulturstyrelsen kan sende visse

meddelelser, herunder afgørelser, til den pågældendes digi-

tale postkasse med de retsvirkninger, der følger af lov om

Offentlig Digital Post.

Der vil desuden kunne fastsættes regler om fritagelser fra

pligten til digital kommunikation. Fritagelsesmuligheden

kan bl.a. tænkes anvendt, hvor det er påkrævet at anvende

en dansk digital signatur, og der f.eks. er tale om en virk-

somhed med hjemsted i udlandet, som ikke kan få en dansk

digital signatur.

Det forhold, at et selskab eller en person oplever, at den

pågældendes egen computer ikke fungerer, at den pågælden-

de har mistet koden til sin digitale signatur eller oplever

lignende hindringer, som det er op til den pågældende at

overvinde, vil ikke kunne føre til fritagelse fra pligten til di-

gital kommunikation. I så fald må den pågældende anvende

en offentlig tilgængelig computer på f.eks. et folkebibliotek

L 159 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

eller anmode en rådgiver om at varetage kommunikationen

på den pågældendes vegne.

Det foreslås i

stk. 2,

at kulturministeren kan fastsætte nær-

mere regler om digital kommunikation, herunder om anven-

delse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og

digital signatur el.lign.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at der bl.a. kan

fastsættes regler om krav om anvendelse af bestemte it-sy-

stemer, digitale formater og digital signatur eller lignende.

Det foreslås i

stk. 3,

at en digital meddelelse anses for at

være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for

meddelelsen.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at en digital med-

delelse må anses for at være kommet frem til adressaten

for meddelelsen, dvs. modtageren af meddelelsen, når den

er tilgængelig for adressaten. For meddelelser, der sendes

til Slots- og Kulturstyrelsen, vil styrelsen være adressat for

meddelelsen. For meddelelser, som Slots- og Kulturstyrelsen

sender, vil den pågældende virksomhed eller fysiske person,

som meddelelsen sendes til, være adressat for meddelelsen.

En meddelelse vil normalt anses for at være kommet frem

til Slots- og Kulturstyrelsen på det tidspunkt, hvor medde-

lelsen er tilgængelig for styrelsen, dvs. når styrelsen kan

behandle meddelelsen. Dette tidspunkt vil normalt blive

registreret automatisk i en modtagelsesanordning eller et

datasystem. En meddelelse, der først er tilgængelig efter

kl. 24.00, anses normalt først for modtaget den dag, medde-

lelsen er tilgængelig.

En meddelelse vil normalt anses for at være kommet frem

til en virksomhed eller en person på det tidspunkt, hvor

meddelelsen er tilgængelig for de pågældende. En medde-

lelse vil blive anset for at være tilgængelig, selvom den

pågældende ikke kan skaffe sig adgang til meddelelsen, hvis

dette skyldes hindringer, som det er op til den pågældende at

overvinde. Som eksempler herpå kan nævnes, at den pågæl-

dendes egen computer ikke fungerer, eller den pågældende

har mistet koden til sin digitale signatur.

Det foreslås i

stk. 4,

at kulturministeren kan fastsætte regler

om, at myndigheder kan udstede afgørelser og andre doku-

menter efter denne lov eller efter regler udstedt i medfør

af denne lov uden underskrift, med maskinelt eller på tilsva-

rende måde gengivet underskrift eller under anvendelse af

en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har

udstedt afgørelsen eller dokumentet.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at kulturministe-

ren kan fastsætte regler om, at Slots- og Kulturstyrelsen kan

udstede afgørelser og andre dokumenter efter loven eller

regler udstedt i medfør heraf uden underskrift, med maski-

nel eller på tilsvarende måde gengivet underskrift eller un-

der anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation

af den, som har udstedt afgørelsen eller dokumentet. Sådan-

ne afgørelser og dokumenter vil kunne sidestilles med afgø-

relser og dokumenter med personlig underskrift. ¬

Til § 12

Det foreslås i

stk. 1,

at den, der forsætligt eller groft uagt-

somt overtræder § 4, stk. 1 og 2, § 7, stk. 1, § 8, stk. 1, §9,

stk. 1, eller § 10, stk. 2, straffes med bøde.

Den foreslåede bestemmelse i

stk. 1,

vil medføre, at en

medietjenesteudbyder vil kunne ifalde bødeansvar, hvis me-

dietjenesteudbyderen grundet forsæt eller grov uagtsomhed

ikke betaler det årligt opkrævede bidrag på 2 pct. af deres

bidragspligtige omsætning i Danmark, jf. § 4, stk. 1. Be-

stemmelsen vil ligeledes medføre, at en medietjenesteudby-

der, der investerer under 5 pct. af deres bidragspligtige om-

sætning i Danmark i dansk indhold, kan ifalde bødeansvar,

hvis de grundet forsæt eller grov uagtsomhed ikke betaler

det årligt opkrævede bidrag på 3 pct., jf. § 4, stk. 2. Dermed

vil overtrædelse af den af Slots- og Kulturstyrelsens påbud

om indbetaling af bidrag efter § 5, stk. 1 være stafbelagt.

Det foreslås endvidere, at en medietjenesteudbyder kan ifal-

de bødeansvar, hvis vedkommende forsætligt eller grundet

uagtsomhed ikke registrerer sig hos Slots- og Kulturstyrel-

sen, jf. § 7, stk. 1. Det foreslås i § 7, stk. 2, at kulturministe-

ren kan fastsætte nærmere regler om registreringen, herun-

der krav til registreringsfrist. Gerningsindholdet vil dermed

være realiseret, når en medietjenesteudbyder forsætligt eller

groft uagtsomt undlader at registre sig hos Slots- og Kultur-

styrelsen inden for den af kulturministeren fastsatte frist jf. §

7, stk. 2.

Derudover foreslås det at stafbelægge, hvis en medietjene-

steudbyder enten forsætligt eller groft uagtsomt ikke indbe-

retter en opgørelse over det seneste kalenderårs bidragsplig-

tige omsætning i Danmark eller over investeringer i nyt

dansk indhold til Slots- og Kulturstyrelsen, jf. § 8, stk. 1, og

§ 9, stk. 1, indenfor den af kulturministeren fastsætte frist,

jf. § 8, stk. 5, og § 9, stk. 4.

Endelig vil bestemmelsen medføre, at en medietjenesteud-

byder vil kunne ifalde bødeansvar, hvis vedkommende ikke

meddeler Slots- og Kulturstyrelsen de oplysninger, udleve-

rer de dokumenter m.v. eller afgiver de skriftlige udtalelser,

som forlanges af styrelsen i forbindelse med udøvelse af

tilsynsforpligtelsen, inden for den af styrelsen fastsatte frist,

jf. § 10, stk. 2.

For en nærmere redegørelse for gerningsindholdet henvises

til bemærkningerne til § 4, stk. 1 og 2, § 7, stk. 1, § 8, stk. 1,

§ 9, stk. 1 og § 10, stk. 2.

Det følger af den foreslåede definition i § 3, nr. 3, at en

medietjenesteudbyder er den fysiske eller juridiske person,

der har det redaktionelle ansvar for valget af audiovisuelt

indhold i en audiovisuel medietjeneste, og som bestemmer,

hvordan det audiovisuelle indhold tilrettelægges.

Det følger af den foreslåede § 2, at loven som udgangs-

L 159 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

punkt vil finde anvendelse på medietjenesteudbydere, der er

etableret i Danmark, og som udbyder on demand-audiovisu-

elle medietjenester, samt på medietjenesteudbydere, der er

etableret i en anden EU-medlemsstat, og som udbyder on

demand-audiovisuelle medietjenester, der er målrettet mod

publikum i Danmark. Dette udgangspunkt fraviges dog, jf. §

2, stk. 3, idet medietjenesteudbydere, der har en samlet årlig

omsætning på under 15 mio. kr., eller har et lille publikum

på under 1 pct. af det samlede antal brugere af on demand-

audiovisuelle medietjenester på det danske marked, ikke

omfattes af loven. Udgangspunktet fraviges endvidere for

udbydere af medietjenester, der udbydes som led i udøvelse

af public service-virksomhed, jf. lov om radio- og fjernsyns-

virksomhed m.v. § 11, samt for medietjenesteudbydere, der

er etableret i en anden EU-medlemsstat, hvor medietjenesten

udbydes som led i udøvelse af public service-virksomhed

i henhold til reguleringen i den pågældende EU-medlems-

stat, jf. § 2, stk. 4. Endelige fraviges udgangspunktet for

medietjenesteudbydere, der alene udbyder medietjenester til

biblioteks- eller undervisningsformål jf. § 2, stk. 5.

Det følger modsætningsvist af etableringskravene i § 2, stk.

1 og 2, at loven ikke vil finde anvendelse på medietjeneste-

udbydere, der ikke er etableret i en EU-medlemsstat.

For en nærmere redegørelse for ansvarssubjektet henvises til

bemærkningerne til den foreslåede § 2.

Det foreslås, at der ved udmålingen af bøder for overtræ-

delse af § 4, stk. 1 og stk. 2, tages udgangspunkt i den

beregningsmodel for fastsættelse af normalbøder, der gælder

ved overtrædelse af bl.a. skattekontrollovens § 82, stk. 1, og

lov om merværdiafgift (momsloven) § 81, stk. 3.

Bøden beregnes således som udgangspunkt til to gange den

samlede unddragelse af kulturbidragspligten, når der er for-

sæt til unddragelse, og ansvarssubjektet er en juridisk per-

son. Det samme gælder, når ansvarssubjektet er en fysisk

person, og der er forsæt til unddragelsen, såfremt unddragel-

sen ikke overstiger 250.000 kr. Ved grov uagtsomhed udgør

bøden en gang den samlede unddragelse.

Bødestørrelsen modificeres for de mere bagatelagtige und-

dragelser via et såkaldt progressionsknæk, som betyder, at

den del af det manglende betalte kulturbidrag op til 60.000

kr. alene medregnes til bøden en gang ved forsæt, mens

den del af det unddragne kulturbidrag, der overstiger 60.000

kr. medregnes to gange. Ved grov uagtsomhed bevirker pro-

gressionsknækket, at den del af det unddragne kulturbidrag

op til 60.000 kr. medregnes en halv gang, mens den rester-

ende del af unddragelsen medregnes en gang.

Det foreslås, at der ved udmåling af bøder for juridiske

personers overtrædelser af § 7, stk. 1, § 8, stk. 1, § 9, stk. 1,

og § 10, stk. 2, tages udgangspunkt i nedennævnte normal-

bødeintervaller, se nedenstående skema. Omsætningskatego-

rierne fastlægges ud fra den bidragspligtige omsætning, jf. §

3, nr. 4, i året for gerningstidspunktet. Ved fastsættelsen af

den konkrete bøde inden for et interval lægges der bl.a. vægt

på, om virksomheden har en lav eller høj bidragspligtig om-

sætning i forhold til den pågældende omsætningskategori.

For fysiske personers overtrædelser af § 7, stk. 1, § 8, stk. 1,

§ 9, stk. 1, og § 10, stk. 2, foreslås et bødeniveau på mellem

10.000 kr. og en nettomånedsløn.

Det bemærkes, at fastsættelsen af straffen for overtrædelser

af § 4, stk. 1 og 2, § 7, stk. 1, § 8, stk. 1, § 9, stk. 1, og § 10,

stk. 2, fortsat vil bero på domstolenes konkrete vurdering i

det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og

at det foreslåede strafniveau vil kunne fraviges i op- eller

nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger

skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de

almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens

kapitel 10.

Skema: Bødeniveauer for juridiske personers overtrædelse af § 7, stk. 1, § 8, stk. 1, § 9, stk. 1, og § 10, stk. 2.

Bødeniveau for virksomheder i

omsætningskategori 1

Bidragspligti-

gomsætning

Niveau for

virksomheds-

bøder

Op til 50. mio. kr.

Bødeniveau for virksomheder i

omsætningskategori 2

+ 50 mio. kr. - 100 mio. kr.

Bødeniveau for virksomheder i

omsætningskategori 3

+ 100 mio. kr. - 1 mia. kr.

25.000 kr. -

100.000 kr.

50.000 kr.-

200.000 kr.

150.000 kr. - 600.000 kr.

L 159 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Det foreslås i

stk. 2,

at i forskrifter, der udstedes efter loven,

kan der fastsættes straf af bøde for den, der forsætligt eller

groft uagtsomt overtræder bestemmelser i forskrifterne.

Med den foreslåede bestemmelse vil være mulighed for at

bødestrafsanktionere regler udstedt i medfør af loven. Det

vil konkret dreje sig om regulering i bekendtgørelsesform

udstedt med hjemmel i den foreslåede § 7, stk. 2, § 8, stk.

5, 9, stk. 4, og § 10, stk. 4, og § 11, stk. 1, om medietje-

nesteudbydernes registrering og indberetning samt digital

kommunikation.

Det foreslås, at der ved udmåling af bøder for juridiske

personers overtrædelse af regulering i bekendtgørelsesform

udstedt med hjemmel i den foreslåede § 7, stk. 2, § 8, stk.

5, § 9, stk. 4, og § 10, stk. 4, og § 11, stk. 1, tages udgangs-

punkt i samme normalbødeintervaller som ved overtrædelser

af § 7, stk. 1, § 8, stk. 1, § 9, stk. 1, og § 10, stk. 2.

For fysiske personers overtrædelse af regulering i bekendt-

gørelsesform udstedt med hjemmel i den foreslåede § 7, stk.

2, § 8, stk. 5, § 9, stk. 4, § 10, stk. 4 og § 11, stk. 1, tages

udgangspunkt i samme bødeniveau på mellem 10.000 kr. og

en nettomånedsløn som for overtrædelser af § 7, stk. 1, § 8,

stk. 1, § 9, stk. 1, og § 10, stk. 2.

Der henvises til bemærkningerne til stk. 1.

Det foreslås i

stk. 3,

at der kan pålægges selskaber m.v.

(juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens

kapitel 5.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at juridiske per-

soner vil kunne pålægges strafansvar for overtrædelse af

lovens strafbelagte bestemmelser.

Det følger af reglerne i straffelovens § 26, stk. 1, at bestem-

melser om strafansvar for selskaber m.v. medmindre andet

er bestemt, omfatter enhver juridisk person, herunder aktie-,

anparts- og andelsselskaber, interessentskaber, foreninger,

fonde, boer, kommuner og statslige myndigheder.

Endvidere omfatter sådanne bestemmelser enkeltmandsvirk-

somheder, for så vidt disse navnlig under hensyn til deres

størrelse og organisation kan sidestilles med de ovenfor

nævnte selskaber, jf. straffelovens § 26, stk. 2. Det følger

videre, at strafansvar for en juridisk person forudsætter, at

der inden for dens virksomhed er begået en overtrædelse,

der kan tilregnes en eller flere til den juridiske person knyt-

tede personer eller den juridiske person som sådan, jf. straf-

felovens § 27, stk. 1.

Til § 13

Det foreslås i

stk. 1,

at loven træder i kraft den 1. juli 2024.

Det foreslås i

stk. 2,

at kulturbidraget, jf. § 4, stk. 1 og 2,

opkræves første gang til betaling i 2025 på baggrund af me-

dietjenesteudbydernes opgørelser over den bidragspligtige

omsætning i Danmark i kalenderåret 2024.

Til § 14

Til nr. 1

Det følger af den gældende bestemmelse i § 9 a, stk. 1, i

lov om radio- og fjernsynsvirksomhed m.v., at en udbyder af

en audiovisuel medietjeneste, der hører under et andet lands

myndighed inden for Den Europæiske Union eller Det Euro-

pæiske Økonomiske Samarbejdsområde, og som leverer en

audiovisuel medietjeneste, er undtaget fra overholdelse af

danske regler inden for det område, der samordnes ved Eu-

ropa-Parlamentets og Rådets direktiv om samordning af vis-

se love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne

om udbud af audiovisuelle medietjenester, selv om tjenesten

retter sig mod Danmark, jf. dog stk. 2.

Det foreslås, at der foruden stk. 2, også henvises til den

foreslåede tilføjelse af § 9 a,

stk. 4.

Den foreslåede ændring vil medføre en fravigelse af § 9 a,

stk. 1, hvorefter de omfattede udbydere af en audiovisuel

medietjeneste er undtaget fra overholdelse af danske regler

inden for det område, der er samordnet ved AVMS-direkti-

vet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.2. i lovforslagets almindeli-

ge bemærkninger.

Til nr. 2

Der er ikke en bestemmelse i lov om radio- og fjernsyns-

virksomhed m.v., der giver mulighed for, at medietjeneste-

udbydere, der er omfattet af § 9 a, stk. 1, kan pålægges at

bidrage finansielt til fremstilling af europæiske programmer

i overensstemmelse med AVMS-direktivet.

Det foreslås, at der indføres et nyt stk. i § 9 a.

Det foreslås, at der indføres et § 9 a,

stk. 4,

hvorefter medie-

tjenesteudbydere, der hører under et andet lands myndighed

inden for Den Europæiske Union eller Det Europæiske Øko-

nomiske Samarbejdsområde, og som leverer en audiovisuel

medietjeneste, uanset § 9 a, stk. 1, kan pålægges at bidrage

finansielt til fremstilling af europæiske programmer i over-

ensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

om samordning af visse love og administrative bestemmel-

ser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietje-

nester.

Den foreslåede ændring vil medføre en fravigelse af § 9

a, stk. 1, hvorefter de omfattede medietjenesteudbydere er

undtaget fra overholdelse af danske regler inden for det om-

råde, der er samordnet ved AVMS-direktivet. Den foreslåede

ændring vil således medføre, at det bliver muligt at indføre

regler, som pålægger medietjenesteudbydere, der hører un-

der et andet lands myndighed inden for Den Europæiske

Union eller Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområ-

de, og som leverer en audiovisuel medietjeneste, at bidrage

L 159 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

finansielt til fremstilling af europæiske programmer i over-

ensstemmelse med AVMS-direktivet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.2. i lovforslagets almindeli-

ge bemærkninger.

Til nr. 3

Radio- og tv-nævnets opgaver fremgår af §§ 40-44 b i kapi-

tel 7 i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed m.v. Radio-

og tv-nævnet behandler klagesager over afgørelser truffet

af Slots- og Kulturstyrelsen efter radio- og fjernsynsloven

m.v. Der er i dag ikke hjemmel for Radio- og tv-nævnet til

at behandle klagesager over afgørelser truffet af Slots- og

Kulturstyrelsen i henhold til Kulturbidragsloven eller regler

med hjemmel heri.

Det foreslås, at der indføres en

§ 42 b

i lov om radio- og

fjernsynsvirksomhed m.v., hvorefter Radio- og tv-nævnet

kan behandle klager over Slots- og Kulturstyrelsens afgø-

relser truffet efter kulturbidragsloven eller regler fastsat i

medfør heraf.

Med den foreslåede ændring vil afgørelser truffet af Slots-

og Kulturstyrelsen efter loven eller bekendtgørelser fastsat

i medfør af loven kunne indbringes for Radio- og tv-næv-

net. Som konsekvens heraf foreslås det, at der indføres en

ny bestemmelse i kapitel 7 i lov om radio- og fjernsynsvirk-

somhed m.v., der vil medføre, at Radio- og tv-nævnet har

hjemmel til at træffe afgørelser i denne type sager.

Det følger af den foreslåede § 9, stk. 3, at afgørelser truffet

af Slots- og Kulturstyrelsen efter denne lov kan indbringes

for Radio- og tv-nævnet. Radio- og tv-nævnet kan tillægge

klager indbragt for nævnet opsættende virkning. Nævnets

afgørelser efter denne lov vil ikke kunne indbringes for

anden administrativ myndighed.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.2. i lovforslagets almindeli-

ge bemærkninger og til bemærkningerne til § 9, stk. 3.

Til § 15

Det foreslås, at loven ikke skal gælde for Færøerne og

Grønland, idet sagsområdet er overtaget af henholdsvis de

færøske og grønlandske myndigheder.

L 159 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

§ 13.

I lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, jf. lovbekendtgørel-

se nr. 1350 af 4. september 2020, som ændret ved lov nr.

2212 af 29. december 2020 og lov nr. 1595 28. december

2022, foretages følgende ændringer:

§ 9 a, stk. 1,

indsættes efter »stk. 2«: »og stk. 4«.

§ 9 a.

En udbyder af en audiovisuel medietjeneste, der hører under

et andet lands myndighed inden for Den Europæiske Union

eller Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, og

som leverer en audiovisuel medietjeneste, er undtaget fra

overholdelse af danske regler inden for det område, der

samordnes ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om

samordning af visse love og administrative bestemmelser i

medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester,

selv om tjenesten retter sig mod Danmark, jf. dog stk. 2.

Stk. 2-3. ---

§ 9 a

indsættes som

stk. 4:

»Stk. 4.

Uanset stk. 1 kan medietjenesteudbydere, der hører

under et andet lands myndighed inden for Den Europæiske

Union eller Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområ-

de, og som leverer en audiovisuel medietjeneste, pålægges

at bidrage finansielt til fremstilling af europæiske program-

mer i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rå-

dets direktiv om samordning af visse love og administrative

bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle

medietjenester.«

Efter § 42 a indsættes:

»§

42 b.

Radio- og tv-nævnet kan som klageinstans træffe

afgørelser i sager, der bliver indbragt for nævnet, om Slots-

og Kulturstyrelsens afgørelser truffet efter Lov om visse

medietjene-steudbyderes bidrag til fremme af dansk kultur

(Kulturbidragsloven) eller regler fastsat i medfør heraf.

Lovforslaget