Kulturudvalget 2023-24
L 159
Offentligt
2870353_0001.png
EUROPA-KOMMISSIONEN
Brussels, 2.5.2024
C(2024) 3132 final
Hr. Lars Løkke Rasmussen
Udenrigsminister
Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Vedr.:
Notifikation 2024/54/DK
Forslag til Lov om visse medietjenesteudbyderes bidrag til fremme af
dansk kultur (Kulturbidragsloven)
Fremsættelse af bemærkninger i henhold til artikel 5, stk. 2, i direktiv
(EU) 2015/1535 af 9. september 2015
Kære Minister,
Inden for rammerne af den notifikationsprocedure, der er fastsat i direktiv (EU)
2015/1535
1
, notificerede de danske myndigheder den 2. februar 2024 "Forslag til Lov om
visse medietjenesteudbyderes bidrag til fremme af dansk kultur (Kulturbidragsloven)"
(det notificerede forslag) til Kommissionen. Denne notifikation udgør en ny notifikation
efter notifikationen af den tidligere udgave af lovforslaget den 29. september 2023, som
fik Kommissionen til at fremsætte bemærkninger i henhold til artikel 5, stk. 2, i direktiv
(EU) 2015/1535 den 20. december 2023 (2023/0562/DK). Ifølge en note, der ledsager
notifikationen (note vedrørende det danske kulturbidrag), har de danske myndigheder
taget disse bemærkninger i betragtning.
Ifølge de danske myndigheders notifikationsmeddelelse har det notificerede forslag "til
formål at gennemføre artikel 13, stk. 2, i direktiv (EU) 2018/1808
2
[…] ved at indføre en
kulturbidragsordning for udbydere af on demand-audiovisuelle medietjenester (AVMS)
1
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/1535 af 9. september 2015 om en
informationsprocedure med hensyn til tekniske forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets
tjenester (kodifikation), EUT L 241 af 17.9.2015, s. 1.
2
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/1808 af 14. november 2018 om ændring af direktiv
2010/13/EU om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af
audiovisuelle medietjenester (direktiv om audiovisuelle medietjenester) i betragtning af de ændrede
markedsforhold.
Commission européenne/Europese Commissie, 1049 Bruxelles/Brussel, BELGIQUE/BELGIË - Tel. +32 22991111
Office: BREY 14/110 - Tel. direct line +32 229-61326
 L 159 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm., om lovforslaget har givet anledning til bemærkninger fra Kommissionen og eventuelt at oversende disse
2870353_0002.png
med hjemsted i Danmark eller en anden EU-medlemsstat, der er målrettet mod det
danske publikum."
Udbydere af on demand-audiovisuelle medietjenester, der er omfattet af det notificerede
forslag, udgør tjenester i informationssamfundet som defineret i artikel 1, litra b), i
direktiv (EU) 2015/1535.
Det notificerede forslag har til formål at gøre brug af muligheden i artikel 13, stk. 2, i
direktiv 2010/13/EU som ændret ved direktiv (EU) 2018/1808 (direktiv om audiovisuelle
medietjenester, i det følgende benævnt "AVMS-direktivet") for, at en medlemsstat kan
pålægge medietjenesteudbydere, som er etableret i andre medlemsstater, men som er
målrettet mod publikum inden for dens område (i det følgende benævnt
"grænseoverskridende udbyder"), at bidrage på en ikkediskriminerende og
forholdsmæssig måde til fremstilling af europæiske programmer. Det notificerede forslag
sigter også mod at gennemføre artikel 13, stk. 6, i AVMS-direktivet, som fastsætter
obligatoriske undtagelser fra det eventuelle krav i artikel 13, stk. 2, for virksomheder
med en lav omsætning eller en lille målgruppe.
I henhold til § 2 finder det notificerede forslag anvendelse på medietjenesteudbydere, der
er etableret i Danmark, og som udbyder on demand-audiovisuelle medietjenester, samt
medietjenesteudbydere, der er etableret i en anden EU-medlemsstat, og som udbyder on
demand-audiovisuelle medietjenester, der er målrettet publikum i Danmark. I henhold til
§ 2, stk. 3, i det notificerede forslag finder bestemmelsen ikke anvendelse på
medietjenesteudbydere, der har en årlig omsætning på under 15 mio. kr.
3
, eller hvis
publikum udgør under 1 pct. af det samlede antal brugere af on demand-audiovisuelle
medietjenester på det danske marked. Bestemmelsen finder heller ikke anvendelse på
medietjenester, der udbydes "som led i udøvelse af public service-virksomhed", som
udføres af udbydere, der er etableret i Danmark eller i andre medlemsstater (§ 2, stk. 4, i
det notificerede forslag). De danske myndigheder har begrundet udelukkelsen af public
service-medieudbydere i noten vedrørende bidraget ved at henvise til deres allerede
omfattende forpligtelser til at investere i og udsende dansk indhold som led i deres public
service-opgave. I hvert af de sidste tre år ville hver af de to eksisterende public service-
medieudbydere have investeret mindst 114 mio. EUR i dansk indhold uden at medregne
sports- og nyhedsprogrammer.
Alle medietjenesteudbydere, der udbyder on demand-audiovisuelle medietjenester,
bortset fra dem, der er fritaget i henhold til § 2, stk. 3, i det notificerede forslag, skal
betale et årligt bidrag ("kulturbidrag") på 2 pct. af deres bidragspligtige omsætning i
Danmark (§ 4, stk. 1, i det notificerede forslag). Medietjenesteudbydere, der direkte
investerer under 5 pct. af deres bidragspligtige omsætning i Danmark i "nyt dansk
indhold", skal, i tillæg til bidraget på 2 pct., betale et årligt bidrag på 3 pct. af deres
bidragspligtige omsætning i Danmark (§ 4, stk. 2). Provenuet af kulturbidraget (efter
fradrag af visse elementer) fordeles til Public Service-puljen og Det Danske Filminstituts
øvrige støtteordninger. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om denne
fordeling (§ 6). Ifølge bemærkninger, der ledsager det notificerede forslag, forventes det,
at der vil blive fordelt en andel på 20 pct. til Public Service-puljen og en andel på 80 pct.
til de øvrige støtteordninger. De danske myndigheder har i deres besvarelse på de
supplerende spørgsmål, som Kommissionen stillede under den tidligere notifikation,
forklaret, at bemærkningerne bruges af den danske administration som primære
fortolkningskilder ved gennemførelsen af lovgivningen, og at de danske domstole vil
anvende bemærkningerne som grundlag for deres retspraksis.
3
15 mio. kr. svarer til lidt over 2 mio. EUR.
2
 L 159 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm., om lovforslaget har givet anledning til bemærkninger fra Kommissionen og eventuelt at oversende disse
2870353_0003.png
Den bidragspligtige omsætning defineres i det notificerede forslags § 3, stk. 4, således, at
den omfatter "en medietjenesteudbyders bruttoindtægter i Danmark, som hidrører fra den
on demand-audiovisuelle medietjenestes tilgængeliggørelse af audiovisuelt indhold"
uden "[i]ndtægter, der relaterer sig til tilgængeliggørelse af sports- eller
nyhedsprogrammer, indtægter hidrørende fra lineær programvirksomhed, der er gjort
tilgængelig via den on demand-audiovisuelle medietjeneste, og indtægter fra
videredistribution af andre medietjenesteudbyderes on demand-audiovisuelle
medietjenester".
De danske myndigheder har i noten vedrørende bidraget begrundet udelukkelsen af
kommercielle lineære medietjenester fra bidragspligten og fradraget af indtægter
vedrørende lineære programmer ved at pege på en gennemsnitlig investering i dansk
indhold på ca. 13 pct. af de to relevante kommercielle udbyderes samlede årlige salg pr.
år.
Det notificerede forslag har en ikrafttrædelsesdato den 1. juli 2024. Kulturbidraget
forfalder første gang til betaling i 2025 på baggrund af medietjenesteudbydernes
opgørelser over den bidragspligtige omsætning i Danmark i 2024.
I henhold til § 4, stk. 3 og 4, i det notificerede forslag vil en investering blive betragtet
som værende foretaget i nyt dansk indhold, hvis mindst 75 pct. af produktionsmaterialet
for nye europæiske film, serier eller dokumentarer er på dansk. Derudover "vil mere end
halvdelen af den enkelte produktions budget skulle være forbrug i Danmark eller mere
end halvdelen af den enkelte produktions optagelser skulle finde fysisk sted i Danmark."
Gennemgangen af det notificerede forslag, som er begrænset til den tekst, der blev
notificeret til Kommissionen den 2. februar 2024, har fået Kommissionen til at fremsætte
følgende bemærkninger.
1. Vedrørende udelukkelse af lineære audiovisuelle medietjenester fra bidragspligten
Ifølge det notificerede forslag gælder bidragspligten kun for medietjenesteudbydere, der
udbyder on demand-audiovisuelle medietjenester. Som de danske myndigheder har
præciseret i noten vedrørende bidraget, omfatter dette kommercielle TV-
spredningsforetagender, der (også) udbyder on demand-audiovisuelle medietjenester,
men kun for så vidt angår indtægterne fra on demand-tjenesterne. På den anden side er
indtægter hidrørende fra lineær programvirksomhed, der er gjort tilgængelig via en on
demand-audiovisuel medietjeneste, som beskrevet ovenfor, ikke omfattet af
bidragspligten.
På dette grundlag og under hensyntagen til de oplysninger, som de danske myndigheder
har fremlagt vedrørende de kommercielle TV-spredningsforetagenders nuværende
investeringsniveau i dansk indhold, er Kommissionen af den opfattelse, at udelukkelsen
af lineære audiovisuelle medietjenester fra bidragspligten ikke bør betragtes som
diskriminerende.
2. Vedrørende bidraget til Public Service-puljen og Det Danske Filminstituts øvrige
støtteordninger
Som nævnt ovenfor skal medietjenesteudbydere, der udbyder on demand-audiovisuelle
medietjenester, i henhold til §§ 4 og 6 i det notificerede forslag betale et årligt bidrag på
2 pct. af deres bidragspligtige omsætning i Danmark, som derefter fordeles til Public
Service-puljen og Det Danske Filminstituts øvrige støtteordninger. Hvis de vælger at
investere mindre end 5 pct. af deres bidragspligtige omsætning i "nyt dansk indhold",
3
 L 159 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm., om lovforslaget har givet anledning til bemærkninger fra Kommissionen og eventuelt at oversende disse
2870353_0004.png
skal de bidrage med yderligere 3 pct. af deres årlige bidragspligtige omsætning. Det
anføres i bemærkningerne, at de tjenester, der skal bidrage til disse fonde, skal på
ikkediskriminerende vis kunne drage fordel af den støtte, der er tilgængelig fra dem.
Ifølge fast retspraksis kan foranstaltninger, der berører den frie udveksling af
tjenesteydelser, være berettigede, hvis de forfølger en legitim offentlig interesse, såsom
kulturel og sproglig mangfoldighed. I betragtning af navnlig forpligtelsen til at finansiere
produktionen af europæiske programmer har Den Europæiske Unions Domstol (EU-
Domstolen) afgjort
4
, at beskyttelse af den sproglige mangfoldighed kan begrunde
begrænsninger for den frie bevægelighed for tjenesteydelser, så længe de nationale
foranstaltninger er forholdsmæssige. Selv om dommen vedrørte forpligtelser, der
pålægges udbydere under medlemsstatens jurisdiktion, forstår Kommissionen, at det
samme mål også kan påberåbes i forbindelse med forpligtelser, der pålægges
grænseoverskridende udbydere til at bidrage økonomisk til europæiske programmer.
Dette kræver imidlertid også, at principperne om ikkediskrimination og
forholdsmæssighed overholdes.
I en note, der ledsager notifikationen (note vedrørende de eksisterende danske
filmstøtteordninger og Public Service-puljen), forklares det, at Public Service-puljen
støtter værker på dansk, og at Det Danske Filminstituts øvrige støtteordninger også er
begrænset til en filmproduktion, der rummer en "særlig kunstnerisk og/eller teknisk
indsats, som medvirker til fremme af filmkunst og filmkultur i Danmark." Det betyder, at
"filmproduktionen [skal] være indspillet på dansk eller i en dansk version, og/eller
filmproduktionens kreative hovedkræfter og/eller tekniske funktioner skal, uanset
nationalitet og etnisk oprindelse, have bopæl eller opholde sig permanent i Danmark eller
på anden måde have en væsentlig og signifikant tilknytning til og betydning for dansk
filmkunst eller filmkultur".
Det skal indledningsvis bemærkes, at Kommissionens vurdering kun kan vedrøre det
notificerede forslag. Dette omfatter ikke ledsagedokumenter, herunder dokumenter, der
indeholder eller henviser til vilkårene og betingelserne for Det Danske Filminstituts
støtteordninger. I den forbindelse ønsker Kommissionen at præcisere, at ordningernes
overensstemmelse med reglerne for statsstøtte, som de danske myndigheder har påpeget,
er et særskilt spørgsmål fra spørgsmålet om bidragspligtens overensstemmelse med
AVMS-direktivet. I henhold til artikel 108, stk. 3, i TEUF skal medlemsstaterne
underrette Kommissionen om enhver påtænkt indførelse af støtteforanstaltninger og må
ikke gennemføre de påtænkte foranstaltninger, før Kommissionen har truffet en endelig
afgørelse om disse foranstaltninger. I overensstemmelse med artikel 108, stk. 3, i TEUF
underrettede de danske myndigheder Kommissionen om kulturbidraget den 26. februar
2024
5
.
3. Vedrørende investering i "nyt dansk indhold"
I henhold til § 4 i det notificerede forslag kan tillægsbidraget på 3 pct. af den årlige
bidragspligtige omsætning undgås, hvis medietjenesteudbyderen investerer mindst 5 pct.
af sin bidragspligtige omsætning i Danmark i "nyt dansk indhold".
Indledningsvis skal det bemærkes, at artikel 13, stk. 2, i AVMS-direktivet henviser til
den finansielle støtte til fremstilling af europæiske programmer og indeholder ikke nogen
4
Dom af 5. marts 2009,
Unión de Televisiones Comerciales Asociadas (UTECA) mod Administración
General del Estado,
C-222/07, EU:C:2009:124;
5
Sag SA.112857.
4
 L 159 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm., om lovforslaget har givet anledning til bemærkninger fra Kommissionen og eventuelt at oversende disse
2870353_0005.png
lignende bestemmelse om finansielle forpligtelser i forbindelse med fremstilling af
nationale audiovisuelle værker. AVMS-direktivet indeholder heller ikke nogen
bestemmelse om øremærkning af en del af eller alle de relevante indtægter til værker på
en medlemsstats officielle sprog, eller som er produceret i et vist omfang i den
pågældende medlemsstat.
Kommissionen bemærker, at hvis medietjenesteudbyderen betaler "grundgebyret" på
2 pct. og derudover investerer mindst 5 pct. af sin bidragspligtige omsætning i "nyt dansk
indhold" udgør den samlede investering 7 pct. af den årlige bidragspligtige omsætning i
Danmark i henhold til reglerne i det notificerede forslag. Denne tærskel er (lidt) højere
end den, der anses for at være forholdsmæssig i henhold til den citerede retspraksis
6
. Men
i modsætning til den ordning, der i retspraksis er blevet anset for at være forholdsmæssig,
er der ingen del af investeringen, der er afsat til "europæiske programmer" som sådan,
men snarere til "nyt dansk indhold" og til de værker, der finansieres af Public Service-
puljen og Det Danske Filminstituts øvrige støtteordninger, som henviser til værker på
dansk eller værker, der rummer en "særlig kunstnerisk og/eller teknisk indsats, som
medvirker til fremme af filmkunst og filmkultur i Danmark", som det er blevet nævnt
ovenfor.
Kommissionen minder om, at EU-Domstolen har anlagt en snæver fortolkning af de
lovlige begrænsninger for den frie udveksling af tjenesteydelser som anført ovenfor. I
den forbindelse henviser Kommissionen til sine bemærkninger under TRIS-henvisningen
2023/0562/DK. Her bemærkede Kommissionen bl.a., at den oprindeligt planlagte store
andel (75 pct.) af audiovisuelle værker med dansk som bærende sprog, der drager fordel
af investeringsforpligtelser, skal være velbegrundet og forholdsmæssig i henhold til de
relevante bestemmelser i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.
Kommissionen fandt, at forholdsmæssigheden af en så høj tærskel for audiovisuelle
værker med dansk som bærende sprog ville kræve yderligere begrundelse.
De danske myndigheder har ændret begrebet "nyt dansk indhold" i det nye notificerede
forslag som beskrevet ovenfor. I noten vedrørende bidraget sammenligner de tærsklen for
direkte investeringer på 5 pct., der er forbeholdt nyt dansk indhold, med tærsklen på
3 pct.
7
, som var forbeholdt værker på et af Spaniens sprog i den sag, som EU-Domstolen
traf afgørelse om. I denne forbindelse begrunder de deres højere tærskel med henvisning
til situationen på et mindre marked som det danske: på et lille marked vil investeringerne
skulle udgøre en højere procentdel af den årlige omsætning for at opnå det samme output
med hensyn til kvalitetsindhold som på et større marked.
Hvis dette argument skal forstås således, at den årlige omsætning på et lille marked er
ringere end den årlige omsætning på et større marked, og at der derfor er behov for en
højere procentdel for at producere kvalitetsindhold, kan det grundlæggende forstås. Men
selv i dette tilfælde skulle tærsklen på 3 pct. snarere sammenlignes med tærsklen på
7 pct. Dette skyldes, at – i modsætning til den ordning, der i retspraksis er blevet anset
for at være forholdsmæssig – ingen del af investeringen vedrører "europæiske
programmer", men derimod "nyt dansk indhold" og de værker, der finansieres af Public
Service-puljen
og
Det
Danske
Filminstituts
øvrige
støtteordninger.
Finansieringsbetingelserne for Det Danske Filminstituts støtteordninger, selv om de ikke
kan vurderes her, henviser ikke til europæiske programmer, men har en stærk
6
I ovennævnte sag C-222/07
Uteca
fastsatte den omtvistede spanske lovgivning en investering på 5 pct. af
deres driftsindtægter i europæiske produktioner, hvoraf 60 pct. af denne investering skulle forbeholdes
produktioner på et af de officielle sprog i Kongeriget Spanien.
7
60 % af 5 %, se fodnote 7 ovenfor.
5
 L 159 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm., om lovforslaget har givet anledning til bemærkninger fra Kommissionen og eventuelt at oversende disse
2870353_0006.png
sammenhæng med det danske sprog og Danmark ifølge de danske myndigheders
beskrivelse. Set på den måde ville tærsklen være dobbelt så høj som i
UTECA-sagen.
Desuden kan kun en investering i "nye" film, serier eller dokumentarer kvalificere til
opfyldelse af forpligtelsen vedrørende direkte investeringer, hvilket yderligere begrænser
de pågældende medietjenesteudbyderes frihed. På baggrund af ordlyden af og målet i
artikel 13, stk. 2, i AVMS-direktivet om at fremme europæiske programmer vil
Kommissionen gerne minde de danske myndigheder om, at en så stor andel af dansk
indhold (100 %), der drager fordel af investeringsforpligtelser, sammenlignet med
europæiske programmer, vil skulle være begrundet og forholdsmæssig i lyset af traktaten
om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Kommissionen mener, at
forholdsmæssigheden af dette valg i forbindelse med investeringsforpligtelsen, der
udelukkende gælder for "nyt dansk indhold", som defineret i det notificerede forslag,
ville kræve yderligere begrundelse i modsætning til en investeringsforpligtelse, der kun
øremærker en del af de samlede investeringsforpligtelser afsat til europæiske
programmer til sådant indhold.
Denne vurdering påvirkes ikke væsentligt af forklaringen fra de danske myndigheder, der
indgår i noten vedrørende bidraget om, at for at investeringer kan kvalificeres som
investeringer i dansk indhold, skal kravet om, at 75 pct. af produktionsmaterialet skal
være på dansk, ses i lyset af, at det ikke er usædvanligt at have betydelige dele af
produktioner rettet mod et dansk publikum på andre sprog. Denne forklaring giver ingen
tilnærmelsesvis konkretisering af procentdelen af værker med en sådan sprogordning.
Kommissionen er også af den opfattelse, at en sådan procentdel er vanskelig at måle og
følgelig overvåge. I denne forbindelse skal det endvidere bemærkes, at ikke alle værker
synes at være egnede til at blive produceret på mere end ét sprog, hvilket kan hæve
procentdelen i praksis. Desuden vil et værk, der skal have sit produktionsmateriale på
dansk med en procentdel på 75 pct., sandsynligvis blive opfattet af publikum som et
dansk værk lige så meget som et værk, der har dansk som sit eneste sprog.
Dette forværres af den yderligere betingelse om, at mere end halvdelen af den enkelte
produktions budget skal være forbrug i Danmark, eller at mere end halvdelen af den
enkelte produktions optagelser skal finde fysisk sted i Danmark (territorial betingelse),
for at kvalificere sig til "nyt dansk indhold". Den tidligere notifikation, i henhold til
hvilken økonomiske kriterier gjaldt for de resterende 25 pct. af værkerne
8
, fik allerede
Kommissionen til at angive, at der ville være behov for en yderligere begrundelse. Det
nye notificerede forslag anvender nu den territoriale betingelse på ethvert værk — ud
over sprogkravet. De danske myndigheder begrunder den territoriale betingelse ved at
henvise til meddelelsen fra Kommissionen om statsstøtte til film og audiovisuelle
værker
9
, som ville omfatte variationer af betingelsen. Denne meddelelse finder imidlertid
ikke anvendelse i den foreliggende sag, da investeringen i "nyt dansk indhold" ikke synes
at falde ind under anvendelsesområdet for artikel 107, stk. 1, i TEUF. I forbindelse med
reglerne om statsstøtte kan en medlemsstats krav om et produktionsaktivitetsniveau på
medlemsstatens område på op til 50 pct. af det samlede produktionsbudget dog
accepteres. Men "op til 50 pct." er præcis det modsatte af "mere end halvdelen".
8
Ifølge den tidligere notifikation vil medietjenesteudbyderen skulle opfylde mindst et af tre kriterier,
nemlig: 1) mere end halvdelen af produktionens budget skulle have været forbrugt i Danmark, 2)
produktionens optagelser skulle have fundet fysisk sted i Danmark, eller 3) produktionen skulle have været
udført af en produktionsvirksomhed, der er etableret i Danmark, eller de centrale kreative eller tekniske
roller skulle have været udført af personer, der er etableret eller bosiddende i Danmark.
9
2013/C 332/01 af 15. november 2013.
6
 L 159 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm., om lovforslaget har givet anledning til bemærkninger fra Kommissionen og eventuelt at oversende disse
2870353_0007.png
Kommissionen finder derfor, at kombinationen af de to krav, som nu gælder for ethvert
værk, der ønsker at kvalificere sig som "nyt dansk indhold", er endnu mere problematisk
end den første udgave af lovforslaget med hensyn til den frie udveksling af
tjenesteydelser, og mener, at denne tilgang ville kræve yderligere begrundelse fra de
danske myndigheders side.
Kommissionen opfordrer de danske myndigheder til at tage hensyn til ovennævnte
bemærkninger og minder de danske myndigheder om, at disse bemærkninger ikke
berører den igangværende procedure i henhold til artikel 108, stk. 3, i TEUF.
Kommissionen gør desuden opmærksom på, at når den endelige tekst er vedtaget, skal
den meddeles til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 5, stk. 3, i direktiv (EU)
2015/1535.
Med venlig hilsen,
På Kommissionens vegne
Kerstin Jorna
Generaldirektør
Generaldirektoratet for det Indre
Marked, Erhvervspolitik,
Iværksætteri og SMV'er
7