Det næste punkt på dagsordenen er:

17) 3. behandling af lovforslag nr. L 172:

Forslag til lov om ændring af lov om lægemidler. (Pligtmæssige lagre af kritiske lægemidler m.v.).

Af indenrigs- og sundhedsministeren (Sophie Løhde).

(Fremsættelse 25.04.2024. 1. behandling 03.05.2024. Betænkning 28.05.2024. 2. behandling 30.05.2024. Lovforslaget optrykt efter 2. behandling. Ændringsforslag nr. 1 af 03.06.2024 til 3. behandling af indenrigs- og sundhedsministeren (Sophie Løhde). Tillægsbetænkning 04.06.2024).

Forhandlingen drejer sig i første omgang om det stillede ændringsforslag.

Ønsker nogen at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen om ændringsforslaget afsluttet, og vi går til afstemning.

Hvis ikke afstemning begæres, betragter jeg ændringsforslag nr. 1 af indenrigs- og sundhedsministeren som vedtaget.

Det er vedtaget.

Forhandlingen drejer sig herefter om lovforslaget som helhed. Der er en, der ønsker at udtale sig. Indenrigs- og sundhedsministeren, værsgo.

Vi står i en kritisk situation med stigende forsyningsvanskeligheder for lægemidler på globalt plan. Årsagen til, at vi i Danmark faktisk har haft relativt færre tilfælde af kritiske forsyningsvanskeligheder indtil nu, er sandsynligvis, at vi i Danmark har haft opretholdt medicinlagre. Derfor er jeg også meget forundret over, at Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Konservative, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet om lidt agter at stemme imod lovforslaget og i betænkningen har opfordret til, at jeg skulle trække lovforslaget tilbage. Jeg vil gerne understrege, at hvis vi ikke får vedtaget lovforslaget nu her, er konsekvensen, at der ikke længere er lagre af kritiske lægemidler i Danmark, når det midlertidige lager udløber hen over sommeren. Det mener jeg ganske enkelt ikke er ansvarligt, og det kan indebære en stor risiko for patientsikkerheden, hvilket jeg som minister sammen med et flertal ikke kan stå inde for. Jeg mener derfor også, at det er uholdbart at vente. Vi bliver nødt til at handle nu, så vi ikke står og mangler kritiske lægemidler om bare få måneder.

Forud for fremsættelsen af det her lovforslag har vi haft et grundigt arbejde, hvor vi naturligvis også har haft overvejet forskellige modeller for, hvordan vi kan etablere lagre af kritiske lægemidler. Vi har i øvrigt også foretaget en lang række ændringer på baggrund af høringsprocessen, og jeg mener også, vi nu har fundet en god og balanceret model, som giver virksomhederne forudsigelighed, men også fleksibilitet til at etablere lageret på en effektiv måde, hvor vi undgår medicinsvind. Selvfølgelig er det vigtigt, at vi følger effekten af lovforslaget og ordningen tæt. Det er også derfor, at vi har stillet et ændringsforslag til lovforslaget om at gennemføre en evaluering af ordningen efter 2 år, og vi vil desuden også gøre status efter 1 år.

Det her lovforslag med den foreslåede lagerpligt vil selvfølgelig ikke afbøde samtlige forsyningsvanskeligheder. Det har vi heller ikke på noget tidspunkt påstået. Men det, der er essensen af det her, er, at det vil kunne afbøde eller dække behovet i kortere mangelperioder og dermed også give landets Lægemiddelstyrelse mulighed for og tid til at kunne iværksætte tiltag, så vi f.eks. kan sikre, at en patient kan få et andet lægemiddel, indtil forsyningen er genoprettet.

Med lovforslaget her får virksomhederne også pligt til at indberette deres lagerbeholdninger af kritiske lægemidler til Lægemiddelstyrelsen. Det vil supplere oplysninger om lagerholdninger på apoteker og hos grossister, så Lægemiddelstyrelsen får et samlet overblik, og det vil give Lægemiddelstyrelsen bedre mulighed for at forudsige forsyningsvanskeligheder og iværksætte tiltag til at forebygge og afbøde konsekvenserne.

Jeg anerkender, at udfordringerne med lægemiddelforsyningen er komplekse. Det ser vi rundt i hele verden, det ser vi i Europa, men vi ser det i langt mildere grad i Danmark end i mange af de andre europæiske lande. Der findes ikke nogen nemme løsninger. Det er heller ikke nogen nem løsning bare at sige, at så læner vi os tilbage, stemmer imod lovforslaget og lader tiden gå, og så må vi tage det på et senere tidspunkt. For hvad er konsekvensen af det? Jamen det er, at vi så i Danmark ikke længere har nogen medicinlagre af kritiske lægemidler.

De foreslåede tiltag i det her lovforslag kan selvfølgelig ikke stå alene. Det har jeg også oplyst både udvalgsmedlemmerne og udvalget om. Vi har taget og har gennemført en lang række øvrige tiltag, og vi arbejder i øvrigt også på yderligere tiltag for at håndtere forsyningsvanskelighederne. Bl.a. har vi så sent som i lørdags indgået en økonomiaftale med regionerne, hvor vi foruden at give et markant løft til sundhedsvæsenet også har lavet en aftale om nu at udvikle en it-løsning, så lægen kan se, om der er forsyningssvigt med et lægemiddel, og dermed vil lægen ved leveringssvigt få mulighed for at ordinere et andet lægemiddel, hvis det er muligt. Det vil også kunne bidrage til at sikre, at landets patienter kan få udleveret et relevant lægemiddel og aflaste læger og apoteker. Vi ser også på, hvordan apoteket kan få øget fleksibilitet ved udlevering af medicin, bl.a. i tilfælde af leveringssvigt. Vi gør derfor mange ting på en gang.

Men jeg nødt til at understrege her i dag, at lovforslaget er en vigtig forudsætning for, at vi i Danmark kan sikre, at patienterne ikke bare kan se frem til nu i stigende omfang at gå forgæves på apoteket efter – og jeg understreger – livsvigtig medicin, og derfor begriber jeg heller ikke, at partierne Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Konservative, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet virkelig ønsker at gamble med det. På den baggrund vil jeg også opfordre jer til at genoverveje jeres opbakning til lovforslaget, så vi på den måde i Folketinget i fællesskab kan tage ansvar for på en balanceret måde at sikre forsyningen af lægemidler til patienter nu og fremover.

Tak for det. Der er foreløbig to indtegnet for korte bemærkninger. Først er det hr. Stinus Lindgreen fra Radikale Venstre. Værsgo.

Tak for ordet. Og tak for talen og for de mange breve, ministeren har sendt til os ordførere undervejs. Jeg anerkender fuldt ud, at det her er et komplekst område, som ministeren også nævner, og også, at det er nødvendigt at gøre noget. Der, hvor der er en uenighed, er, hvorvidt det haster så meget, at vi skal gennemføre en lov nu, som rigtig mange eksperter peger på risikerer at gøre situationen værre. Vi har heller ikke fået dokumentation for, at det – som ministeren siger – sandsynligvis er på grund af lagrene. Vi ved det ikke. Vi ved, at der har været anledning til at have lagrene, men hvorvidt det er kritisk eller ej, har vi heller ikke fået dokumentation for. Så der er en række ting her, som ikke underbygger, hvad ministeren står og siger.

Det, vi har foreslået, er jo ikke at gøre ingenting. Jeg tror, at ministeren lidt nonchalant sagde, at vi bare læner os tilbage og gør ingenting. Det er ikke det, vi har sagt. Det, vi har sagt, er: Vent, til vi mødes igen til efteråret, og så lad os få eksperter ind. Der er rigtig mange, der har skrevet, at det her er et nødvendigt lovforslag, men som gør det forkert. Og jeg er alvorligt bekymret for, at hvis man gennemfører det her, risikerer vi at stå med en dårligere forsyning og med højere priser til skade for patientsikkerheden i Danmark.

Ministeren.

Lad mig først og fremmest understrege, at det her lovforslag sker på en klar opfordring fra landets Lægemiddelstyrelse. Det sker i øvrigt også i kølvandet på, at en lang række andre lande rundtom i Europa, gør præcis det samme, nemlig sørger for at tage ansvar for at etablere medicinlagre. Men hvorfor ikke bare vente? som Radikale og nogle andre partier synes vi skal. Men hvad er konsekvensen af jeres synspunkt? Jamen det vil jo være, at vi ikke har nogen lagre længere, til vinter og i tiden fremover, i forhold til at afbøde forsyningsvanskelighederne. Er det virkelig det, I vil? Hvorfor er det, at I ikke vil være med til at tage ansvar for, at vi spænder et sikkerhedsnet under patienterne, så vi bedst muligt sikrer, at de kan få den kritiske medicin, som de har behov for?

Hr. Stinus Lindgreen.

Jeg vil hjertens gerne tage ansvar for en lov, som jeg synes giver mening, og hvor jeg er tryg i maven ved, at man faktisk gør det rigtige, og det er ikke tilfældet her. Hvis ministeren synes, at det er så vigtigt, hvorfor har man så ventet til allersidste øjeblik? Vi vidste jo, at dispensationen fra EU ville løbe ud; det var ikke en overraskelse. Man kunne have startet den her proces for måneder siden i stedet for og have fået svar på de spørgsmål. Man kunne også have inddraget det udvalg, der sidder under Lægemiddelstyrelsen og arbejder med kritiske lægemidler. Det har man ikke gjort. Der er en række aktører, der ikke er blevet hørt, og der er en række bekymringspunkter, der ikke er blevet besvaret, heller ikke i de svar, jeg har fået fra ministeren i den her omgang. Derfor er jeg alvorligt bekymret for, at konsekvenserne af den her lov er utilsigtede og negative.

Ministeren.

Men vi er også startet for måneder siden. Altså, jeg kan ikke gøre for, at det virker, som om der er nogle partier her i Folketinget, for hvem det først lige er gået op i sidste øjeblik, hvad det er, vi sidder med i hånden. Det her lovforslag har undergået en grundig proces; det har været i offentlig høring, og jeg har sågar også sørget for at tilrette lovforslaget på en række afgørende punkter, fordi jeg netop også har lyttet til de bekymringer, der var i høringssvarene. Og det er derfor, jeg synes, at vi nu står med et samlet godt og balanceret lovforslag, som tager ansvar for at sikre, at vi kan få og sikre kritisk medicin til patienterne.

Så er det hr. Jens Henrik Thulesen Dahl, Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak for det. Der skal ikke være nogen tvivl om, at vi i Danmarksdemokraterne rigtig gerne være med til at løse de her udfordringer. Det er egentlig derfor, at vi om lidt også vil stemme imod det her forslag. For vi er faktisk usikre på, hvad det har for en effekt, og hvad det har af konsekvenser. Når vi har spurgt til, hvad erfaringerne har været for de lande, som allerede har gennemført det, så har vi ikke fået noget svar på det. Der er erfaringer, som man kunne trække ind, og der er forløb, hvor man kunne have gjort det bedre, i stedet for at man hastede det her igennem. Derfor opfordrer vi klar til, at man tager sig tid til at finde de rigtige løsninger og få os alle sammen overbevist om, at det er de rigtige ting, vi gør.

Ministeren.

Ja, det er meget spændende, at Danmarksdemokraterne gerne være med, men de vil bare ikke tage ansvar. Men det er selvfølgelig også en position, man kan indtage, og det eneste, man kan være sikker på, er, at hvis alle vi andre fulgte Danmarksdemokraterne og lige om lidt trykkede på den røde knap, så ville konsekvensen være, at vi i Danmark ikke havde lagre til vinter og til tiden fremover i forhold til at afbøde forsyningsvanskeligheder i forbindelse med kritisk medicin til patienterne. Det kan jeg ikke tage ansvar for. Det er i øvrigt også til risiko for patientsikkerheden.

Hr. Jens Henrik Thulesen Dahl.

Jeg synes, det er en lille smule arrogant, når ministeren siger, at vi ikke vil tage ansvar. Vi vil rigtig gerne tage ansvar. Men hvis vi ikke får nogle ordentlige svar på de spørgsmål, vi stiller, så er det altså svært at bakke op om. Så derfor må jeg henvise til, at vi ikke har fået ordentlige svar på de spørgsmål, vi har stillet. Vi ved det ikke. Vi har ikke fået ordentlige svar i forhold til de bekymringer, der er kommet fra mange sider, og når vi ikke har fået det, kan vi selvfølgelig ikke stemme ja til det her forslag.

Ministeren.

Først og fremmest vil jeg sige, at vi har sørget for at svare på alle de spørgsmål, der er blevet stillet. Jeg har sågar også i går oversendt supplerende information til bl.a. Danmarksdemokraternes ordfører i forhold til at imødegå nogle af de bekymringspunkter, der har været. Det er også derfor, at jeg vender tilbage til det: Hvad nu, hvis vi andre også gjorde som Danmarksdemokraterne og stemte imod? Ja, hvad ville konsekvensen så være? Jamen det ville jo bare betyde, at så er der ikke længere noget lager i Danmark i forhold til kritiske lægemidler, når det midlertidige lager udløber hen over sommeren. Det ønsker vi ikke at tage ansvar for, og vi mener heller ikke, at det er ansvarligt.

Hr. Per Larsen, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak til ministeren for talen. Det er utrolig vigtigt, at der er den medicin til rådighed, som patienterne har behov for. Derfor skal vi selvfølgelig også sørge for at tage masser af initiativer i anvendelse i forhold til at sikre, at eksempelvis lægerne ved, hvad apotekerne har på hylderne, og der er en række af de initiativer, der er i det her forslag, som er gode og går i den rigtige retning.

Men vi har jo nogle meget lave medicinpriser i Danmark, fordi man har et system, hvor grossisterne hver 14. dag byder ind på nogle auktioner i forhold til apotekerne. Og det siger næsten sig selv, at når man så forlanger, at 200-250 virksomheder skal have lagre af medicin til rådighed til 8 ugers forbrug, giver det altså nogle væsentlig højere priser på medicin fremover.

Så jeg skal bare lige spørge ministeren: Er det ikke rigtigt forstået, at der står i lovforslaget, at der er en meromkostning på i størrelsesordenen 65-95 mio. kr., som havner ude hos patienterne?

Ministeren.

Den sidste konklusion kan man ikke nødvendigvis drage. Det er jo i sidste ende virksomhedernes afgørelse, i forhold til hvordan de vil sikre finansieringen af etableringen af lagrene.

Men det er simpelt hen ikke korrekt at sige, at det her lovforslag vil betyde, at der nu kommer markant højere priser på medicin. Altså, det stemmer jo slet ikke overens med de økonomiske konsekvenser, som der er af det her lovforslag – og tak til hr. Per Larsen for at minde om, at vi i Danmark har nogle af de laveste priser på medicin. Det skal vi blive vedblive med at sikre, men vi skal også sørge for at tage ansvar for, at vi i en tid med global usikkerhed i forhold til forsyningssikkerheden, når det gælder kritiske lægemidler, også sørger for, at patienterne har størst mulig vished for, at de kan få den medicin, de har brug for.

Hr. Per Larsen.

Det er helt sikkert, at når man nu pålægger grossisterne at ligge inde med medicin til 8 ugers forbrug, som de risikerer ikke at kunne få solgt, fordi vi har det her auktionssystem, hvor man byder ind for 14 dage ad gangen, så kommer der selvfølgelig en stor meromkostning, fordi der vil være spild. Der vil være medicin, som overskrider udløbsdatoen, og som så bare skal kasseres. Så der kommer en stor efterregning til patienterne, og det synes jeg simpelt hen ikke er i orden.

Ministeren.

Det heller ikke korrekt, at der som en konsekvens af det her lovforslag vil blive stærkt stigende priser. Jeg har i øvrigt også som følge af høringen undtaget alle parallelimportørerne i forhold til at sikre, at vi ikke der vil få utilsigtede konsekvenser af opbygningen af et lager. Jeg vil også minde om, at det her lovforslag indebærer, at der skal være til op til 8 uger. Der står ikke, at der skal være til 8 uger, men at det skal være til op til 8 uger, der sikrer, at vi har en fleksibilitet i forhold til lovforslaget og de krav, vi stiller til virksomhederne.

Vi har jo sørget for netop at tilpasse lovforslaget, så vi sikrer en balance i forhold til at mindske konsekvenserne for virksomhederne, for medicinpriserne og i sidste ende for dem, det hele handler om, nemlig patienterne.

Hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten. Værsgo.

Det lyder, som om der er en del partier, der gerne vil finde den allerbedste løsning. Nu er det jo sådan, at vi skal mødes her i Folketinget den 25. juni for at godkende et valgresultat. Så jeg vil godt høre ministeren, om ikke det var en idé at tage sagen tilbage i udvalget og så prøve at finde en bedre løsning end det, der er indstillet, og så tage afstemningen den 25. juni.

Ministeren.

For det første har vi nu haft en grundig proces med partierne, og jeg beklager, at det ikke er lykkedes os at sikre en bredere opbakning til noget så centralt og vigtigt for patientsikkerheden, som er tilfældet her. Jeg har fra udvalgets medlemmer ikke hørt andre konkrete forslag til, hvordan vi kan sikre, at vi fortsat har lagre i Danmark. Det har ikke på noget tidspunkt været fremsat. Og det er derfor, at jeg også i dag siger, at det her er det bedste balancerede forslag, hvor vi i øvrigt har justeret på en række punkter undervejs, i forhold til at vi har lyttet til de indvendinger og bekymringer, som har været rejst.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Jeg lytter mig til, at det er væsentlige bekymringer, som kommer fra en række ordførere. Så jeg kan ikke forstå, at ministeren ikke ønsker at bruge den mulighed og prøve at finde en bedre løsning end det, der er skitseret nu. Altså, jeg er godt klar over, at der er et vist arbejdspres op til den her sidste afstemningsdag, men det betyder jo ikke, at alle de lovforslag, vi får forelagt i dag, er den bedste løsning. Så jeg synes egentlig, at man skulle være lidt mere imødekommende i forhold til at komme et skridt videre og finde de allerbedste løsninger.

Ministeren.

Men det nytter jo ikke noget, når alternativet til at behandle lovforslaget her i dag er at gøre, som Enhedslisten og andre partier foreslår, nemlig at trække lovforslaget tilbage og så beskæftige sig med det her engang til efteråret. For hvad er konsekvensen af det? Det er, at Danmark ikke længere har lagre af kritisk medicin, og det er det, vi ikke ønsker at tage ansvar for i regeringspartierne og andre partier her i Folketinget.

Hr. Kim Edberg Andersen, Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak for det. Det er egentlig bare et opklarende spørgsmål, for jeg kunne forstå på ministeren, at vi er lidt smådovne, hvis ikke vi er enige med ministeren, og det er jo så bekymrende nok i sig selv. Ministeren siger oppe på talerstolen, at ved de andre undersøgelser, der er lavet, om, hvordan det her virker, har man undersøgt det, tror jeg det var, men vil ministeren ikke bare lige forklare mig, som ikke har siddet til udvalgsmøde: Har det haft positive eller negative konsekvenser de steder, hvor man har gjort tilsvarende, altså hvor man har lavet den her form for lovgivning?

Ministeren.

De indledende bemærkninger fra ordføreren må stå for egen regning; de er i hvert fald ikke udtryk for, hvad jeg har sagt her fra talerstolen. Altså, jeg konstaterer jo, at en af grundene til, at vi i Danmark har haft væsentlig færre problemer i forhold til forsyningssikkerheden, jo bl.a. er, at vi har sørget for at opretholde medicinlagre i forhold til at sikre os imod kritiske forsyningsvanskeligheder. Det er jo derfor, vi nu tager konsekvensen: Når de lagre ikke længere kan forlænges som følge af EU's kriserammebestemmelser for statsstøtteforanstaltninger, er vi jo nødt til at være nogen, der tager ansvar for at sikre, at vi så får etableret lagrene på anden vis.

Hr. Kim Edberg Andersen.

Det fik vi så ikke et svar på, altså hvad erfaringerne var i udlandet; og det er jo sådan meget typisk, når man skal skælde ud og så ikke selv har leveret, at man gør det på den måde.

Jeg har et andet spørgsmål, for jeg vil gerne følge op på hr. Per Larsen. Venstre har jo i hvert fald tidligere været et parti, som vidste, hvordan markedsøkonomi fungerer, så hvordan vil ministeren forklare mig, at det ikke sætter sig i prisen, når man pålægger virksomheder at have større lagre? Er det, fordi Venstre er blevet sådan helt socialistisk og så siger: Alle virksomheder er sådan et eller andet feel good-noget, det har ikke noget med en bundlinje at gøre. For ellers hænger det jo sådan sammen, at hvis man påfører virksomheder udgifter, så ryger de videre til forbrugeren.

Ministeren.

Prøv at høre: Jeg er meget opmærksom på, at det her lovforslag selvfølgelig medfører nogle udgifter for virksomhederne, som også kan føre til højere medicinpriser – det har jeg sagt åbent og ærligt. Men det er fuldstændig overdrevet at sige, at det her kommer til at føre til en stærk stigning i medicinpriserne; det er der simpelt hen ingen dækning for. Og når man nu fra Danmarksdemokraternes side spørger til, hvor vi kan kigge hen til nogle erfaringer, så kan jeg sagtens tage ud i Europa og kigge, men hvorfor ikke bare kigge på erfaringerne fra os selv? De viser, at grunden til, at vi i Danmark er blevet forskånet for at have haft relativt færre problemer i forhold til forsyningssikkerheden, jo bl.a. er, at vi har haft medicinlagre, og det skal Danmark også fortsat have.

Fru Dina Raabjerg, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak. Jeg kan forstå på ministeren, at hun ikke mener, at det vil medføre højere priser, men måske kan ministeren så redegøre for, hvad de økonomiske konsekvenser for erhvervslivet på 65-90 mio. kr. årligt og de 60-185 mio. kr. i engangsomkostninger, som står i lovforslaget, så dækker over?

Ministeren.

For det første tror jeg, at ordføreren skulle lytte efter, hvad jeg svarede den foregående ordfører, nemlig at der selvfølgelig er nogle udgifter for virksomhederne, som kan føre til højere medicinpriser – det har jeg lige sagt, og det har vi ikke lagt skjul på i lovforslaget her. Det er bare fuldstændig overdrevet at sige som den konservative ordfører, at det fører til stærkt stigende medicinpriser. Altså, undskyld mig, 65-90 mio. kr. Vi bruger i omegnen af 8 mia. kr. alene i forhold til tilskudsmedicin i Danmark, så jeg anbefaler bare lige, at man får proportionerne med. Til syvende og sidst handler det her om, hvorvidt man ønsker at tage ansvar for at sikre, at vi i Danmark også har lagre af kritisk medicin til gavn for patienterne.

Fru Dina Raabjerg.

Det kunne godt være, at det ikke kun var mig, der skulle høre efter, men også ministeren, for spørgsmålet gik på, hvad de omkostninger dækker over.

Ministeren.

De omkostninger dækker over, at virksomhederne skal til at etablere nogle lagre. Det har vi lagt åbent frem med lovforslaget her. Der er lavet et overslag i forhold til lovforslagets økonomiske konsekvenser, men at drage den følgeslutning, at det så fører til stærkt stigende medicinpriser, er der simpelt hen ikke dækning for.

Hr. Lars Boje Mathiesen, uden for grupperne. Værsgo.

Tak. Det er bare lige for at få afkræftet den myte, og jeg er glad for, at ordføreren siger, at det betyder stigende medicinpriser. Har regeringen nogen tiltag på vej, som så skal modvirke de der stigende priser, som så bliver lagt ud på borgerne? Venstre har jo et motto om, at det ikke må være dyrere at være dansker, men nu bliver det så dyrere at være dansker med regeringens politik. Så hvad gør man konkret for, at det her ikke kommer til at ramme borgerne, at de skal til at betale mere for deres medicin?

Jeg vil gøre hr. Lars Boje Mathiesen opmærksom på, at det faktisk ikke er ordføreren, vi har på talerstolen. Det er ministeren. Jeg giver nu ordet til ministeren.

Vi har i Danmark nogle af de laveste priser på medicin. Det er rigtig godt, det er rigtig vigtigt, og det skal vi vedblive med at sikre. Vi har så sent som i lørdags indgået aftale med Danske Regioner omkring en række initiativer, der også skal sikre, at vi fortsat også kan få endnu lavere priser på medicin. Så jeg kan blot henvise ordføreren til eksempelvis at læse økonomiaftalen, hvor vi nu eksempelvis giver Amgros mulighed for som noget helt nyt også at kunne forhandle konfidentielle rabatter. Det er for bare at nævne ét initiativ.

Hr. Lars Boje Mathiesen.

Det forstår jeg godt, men det var ikke et svar på mit spørgsmål. Her har vi en konkret afgiftsstigning, en konkret forøgelse af medicinpriserne, og så spørger jeg ministeren, om man kan pege på, hvor det specifikt og præcist bliver modregnet. Mener man, at det her bliver modregnet specifikt i den regionsaftale, som man har lavet?

Ministeren.

Det sidste kan jeg bekræfte – og mere endda. Lovforslagets økonomiske konsekvenser her vedrører 65-90 mio. kr. Regionerne har lige fået et kæmpestort milliardløft i forhold til deres sundhedsudgifter og dermed også til dækning af medicinudgifterne. Men det var et konkret svar, jeg kom med, for ordføreren spurgte mig: Hvad vil man gøre for fortsat at sikre lave medicinpriser i Danmark? Så er det jeg henviser til, at vi har taget en række initiativer, og vi kommer til at tage flere. Vi er så sent som i lørdags blevet enige med landets regioner om nye initiativer hertil.

Fru Kirsten Normann Andersen, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Det er jo rigtigt, at det er industrien, der ligesom fastsætter priserne, og hvis man så pålægger dem nye opgaver, vil det nødvendigvis nok betyde prisstigninger, og det er jo lige præcis det, som bekymringerne går på. 85-90 mio. kr. kan synes af lidt, men hvis det er i forhold til regionernes økonomi, synes jeg måske ikke, at det er lidt lidt. Regionerne har i forvejen rigtig store udgifter til stigende medicinpriser for patienter. Derfor er jeg lidt optaget af det ændringsforslag, som ministeren også har stillet – og tak for det – hvor der også er mulighed for et pitstop her og i løbet af det første år. Hvis det her betyder store omkostninger for regionerne på medicinområdet, vil ministeren så give en garanti for, at ministeren er indstillet på at se på det, så man kan kompensere regionerne for den merudgift?

Ministeren.

For det første tror jeg ikke, at man skal tillægge dette lovforslag den betydning, at hvis vi kommer til at se stigninger i medicinudgifterne, er det på grund det her lovforslag. Undskyld mig, men det ville simpelt hen være en useriøs følgeslutning at lave. At regionerne bliver kompenseret, så vi senest med regionsaftalen, hvor de fik et milliardløft. Det er det største løft af sundhedsvæsenet i 14 år, plus et ekstra løft i indeværende år på 600 mio. kr. til regionerne. Derudover har vi jo et helt almindeligt system og princip for, at hvis vores lovforslag her i Folketinget betyder stigende udgifter, f.eks. for landets regioner eller kommuner, indgår det jo, at de bliver dut-kompenseret, som det så smukt og mundret hedder.

Spørgeren.

Nu var det jo en konsekvens af høje medicinpriser i den seneste budgetperiode, at regionerne havde kæmpestore ekstraudgifter til medicin på over en milliard kroner. De penge går jo altså fra mere personale ude på sygehusene; et eller andet sted skal pengene jo findes. Derfor er det også interessant, når man laver et lovforslag, der kan have økonomiske afledte konsekvenser for regionernes økonomi, fordi de skal give tilskud til patienter, om ministeren så også giver en garanti for, at det får vi lejlighed til at drøfte, hvis det skulle vise sig at være tilfældet.

Ministeren.

Jeg synes, at vi skal se på det hele, når vi evaluerer lovforslaget. Det er jeg helt åben omkring. Jeg står ikke her og siger, at alt er perfekt. Jeg står blot og påpeger, at hvis vi følger mindretallets forslag om bare at stemme imod det her forslag og så se på det senere, så er der en konsekvens. Det er man da nødt til at forholde sig til her i Folketinget. Konsekvensen er, at der ikke længere vil være lagre af kritisk medicin i Danmark, og det forstår jeg simpelt hen ikke at mindretallet ikke vil være med til at tage ansvar for, ikke mindst af hensyn til patientsikkerheden. Vi kommer til fortsat at tage en lang række initiativer til at sikre patienterne.

Fru Louise Brown, Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for det. Lægemiddelstyrelsen har jo alene peget på ti sager siden 2020, hvor der har været kritiske forhold i forhold til medicin, der har manglet. Det er selvfølgelig ti sager for meget, men er det ikke uproportionalt voldsomt at lave det her store indgreb, når vi nu ikke kender de økonomiske konsekvenser? Vi har også fået nogle fine forslag til, hvordan det kan løses, bl.a. fra Anton Pottegård. Hvad tænker ministeren om det?

Ministeren.

Jeg tænker for det første, at de forslag, som har været rejst af Anton Pottegård – det har jeg i øvrigt også svaret til ordføreren så sent som i går med supplerende oplysninger – arbejder vi med, eller også er de allerede indeholdt i lovforslaget, og vi kommer til at tage yderligere forslag ind.

Men det er jo et interessant spørgsmål, ordføreren stiller, altså hvorfor vi ikke har oplevet endnu større problemer i Danmark i forhold til mangel på kritisk medicin. Jamen det er jo, fordi vi har haft medicinlagre i Danmark, og nu mener Liberal Alliance, at vi ikke længere skal have medicinlagre i Danmark; lovforslaget skal bare trækkes tilbage, og så må vi se tiden an og se, om det går.

Jeg vil gerne minde om, at vi nu i de her perioder haft større problemer med mangel på medicin og forsyningsvanskeligheder, end vi havde på det værste tidspunkt under covid-19. Hvordan kan man så mene, at det at gøre mindre er et ansvarligt svar i forhold til landets patienter, der har behov for at have sikkerhed for, at de kan få deres medicin?

Tak. Der er ikke flere korte bemærkninger. Er der flere, der ønsker at udtale sig om lovforslaget? Det vil hr. Stinus Lindgreen fra Radikale Venstre. Værsgo.

Jeg havde egentlig ikke planlagt at holde en tale, men jeg blev ansporet af ministerens kommentarer fra talerstolen her. For når man sidder i salen eller sidder og lytter med, kan man få det indtryk, at vi partier, som er imod loven, ikke vil tage ansvar og er ligeglade med patientsikkerheden eller ikke er interesseret i kritiske lægemidler. Det er simpelt hen ikke korrekt, og det ved ministeren udmærket godt, for jeg har jo både skrevet og talt med ministeren om det her en del gange på det seneste.

Det, der er i det, er, at hvis den her lov falder, er det ikke fuldstændig anarki; så går vi tilbage til sådan, som det var før corona. Det ville være konsekvensen. Det var noget, vi oprettede under corona. Det var noget, vi fik lov til at forlænge, men det kan vi nu ikke længere få lov til fra EU's side. Det har vi i længere tid vidst ville ske. Hvad kan vi så gøre?

Det, der er bekymringen og grunden til, at vi ikke bare alle sammen klapper hælene i og stemmer for, er, at en række personer – og det er både producenter, grossister og uafhængige forskere – siger til os, at de simpelt hen ikke kan gennemskue konsekvenserne. Vi risikerer at gøre situationen værre; vi risikerer at det bliver dyrere, og vi risikerer at komme til at mangle lægemidler på det danske marked, hvis vi gør det her, og det kan jeg ikke stå på mål for.

Det, vi ikke har sagt, er, at man bare skal læne sig tilbage og ikke gøre noget. Det, vi har opfordret ministeren til – og vi skulle have gjort det før; det havde været fantastisk at gøre det her i løbet af foråret – er at vente til efteråret og tage en høring med alle de folk, der ved noget om det her; alle relevante parter. Vi har eksempelvis et Råd for Forsyningssikkerhed og Lægemidler under Lægemiddelstyrelsen. Hvor mange gange har de været hørt om det her lovforslag? Præcis nul gange. Det giver jo ingen mening. Vi har folk siddende, der ved noget om det her område. De er ikke blevet spurgt. Det bekymrer mig rigtig, rigtig meget. Det bekymrer mig rigtig, rigtig meget, at det ikke kun er producenter, men også uafhængige forskere, der siger, at vi risikerer at gøre situationen værre.

Vores anbefaling er fortsat, at det her altså er noget, vi skal gøre noget ved. Det er nødvendigt, at vi gør noget. Det er hastværket i det, vi ikke er enige i. Vi risikerer at lave en lov, der gør det sværere. Ministeren har ganske rigtigt – og det vil jeg godt kvittere for – lavet en markant bedre lov end det første udkast, der kom, og som blev kritiseret vidt og bredt, også af undertegnede, da det blev fremsat her tidligere på året. Det er et bedre lovforslag, der ligger nu, men det har ikke fjernet alle de bekymringspunkter, der er – langtfra.

Derfor er min opfordring stadig væk, at vi venter; og hvad vil der så ske? vil ministeren spørge. Vil vi mangle lægemidler? Sandsynligvis ikke. De fleste kritiske situationer, der har været, har været et skib, der sad på tværs af Suezkanalen, eller et jordskælv eller en ildebrand. Altså noget, vi ikke kan forudse alligevel. Det er det, vi skal huske. Det her område er så ekstremt komplekst. Der skal små ting til. Jeg har selv i mit tidligere virke haft en situation med et jordskælv i en eller anden lille del af Indien, der ødelagde en fabrik, og så kunne man pludselig ikke producere piller i 2 uger. Det kan ske, og det vil det her lovforslag ikke ændre på. Tværtimod vil det sandsynligvis gøre det sværere at opbygge lagre af kritiske lægemidler. Det bekymrer mig voldsomt meget, at man ikke er åben for den kritik, der har været. Jeg synes, det er en arrogant måde at feje det til side på, som om ingen andre har forstået konsekvenserne af det her. Det er simpelt hen ikke korrekt.

Det her lovforslag er jeg stadig bekymret for. Kloge folk har sagt til mig, at det ikke haster så meget, som ministeren giver indtryk af; vi får indtryk af, at det hele falder sammen efter sommeren, hvis vi ikke gør noget nu, hvad der ikke er noget, der peger på. Derfor synes jeg, det ville være klogere at vente og lytte til de folk, der ved noget om det her, og så få input fra både grossister og producenter og uafhængige eksperter og se på, hvad vi kan gøre for at løfte det her område bedre og have øje på det EU-spor, som kører lige nu, så vi ikke kommer til at stå i en værre situation i Danmark. Det er vores opfordring. Det er ikke at læne sig tilbage og gøre ingenting. Det er at gøre det rigtige; det er min opfordring.

Om vi så kan nå det, som det foreslås, inden den 25., er nok tvivlsomt. Hvis det kan lade sig gøre, er jeg fuldstændig åben for at tage det tilbage i udvalget og stemme igen den 25. Jeg ved ikke, om vi kan nå at lave et bedre forslag på den korte tid. Jeg synes, det ville være bedre for patientsikkerheden og for vores lægemidler i Danmark, at vi ventede til efter sommer. Men det er jo ikke kun op til mig; det er jo også op til ministeren. Tak for ordet.

Tak for det. Der er foreløbig en kort bemærkning. Fru Karina Adsbøl, Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak. Grunden til, jeg tager ordet, er, at jeg gerne ville rose ordføreren for den saglighed, som ordføreren går op på talerstolen med, og at han forklarer, hvad det her egentlig handler om. For modsat ministeren er ordføreren jo virkelig saglig og kommer med alle de bekymringer, der jo har været rejst i forbindelse med det her lovforslag. Det vil jeg sådan set bare kvittere for, for jeg har den opfattelse, som ordføreren også talte om i sin ordførertale, at det da var noget af en arrogance, som ministeren kom med i sin tale. Tak.

Ordføreren.

Tak for det.

Ønsker spørgeren sit andet spørgsmål? Godt, så er der ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Stinus Lindgreen fra Radikale Venstre.

Jeg skal spørge, om der er flere, der ønsker at udtale sig om lovforslaget.

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse, og afstemningen starter.,

Afstemningen slutter.

For stemte 66 (S, V, SF, M og Jon Stephensen (UFG)), imod stemte 39 (DD, LA, KF, EL, RV, ALT og UFG), hverken for eller imod stemte 3 (DF).

Lovforslaget er vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren.