Sundhedsudvalget 2023-24
L 172 Bilag 9
Offentligt
2876936_0001.png
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 30-05-2024
Enhed: Lægemidler
Sagsbeh.: Tyge Arnold Larsen
Koordineret med:
Sagsnr.: 2024 - 692
Dok. nr.: 165143
Til udvalgsmedlemmerne fremsendes vedlagte ændringsforslag til L 172 - Forslag til
lov om ændring af lov om lægemidler (Pligtmæssige lagre af kritiske lægemidler m.v.).
Jeg forstår de generelle betænkeligheder, der er i forhold til lovforslagets
konsekvenser. Men jeg mener, at det er afgørende, at vi får etableret lagre af kritiske
lægemidler for at kunne afbøde konsekvenserne af forsyningsvanskeligheder for
patienterne.
Det nuværende midlertidige lager hos en af apotekernes lægemiddelgrossister
udløber hen over sommeren. Lageret kan ikke forlænges yderligere, fordi kontrakten
er indgået
inden for EU�½s midlertidige kriserammebestemmelser for
statsstøtteforanstaltninger i lyset af krigen i Ukraine, som udløber den 30. juni 2024.
Der er derfor behov for en ny model for etablering af lagre af kritiske lægemidler nu.
Hvis vi ikke får vedtaget lovforslaget, vil det betyde, at der ikke vil være lagre til at
afbøde forsyningsvanskeligheder til den kommende vinter og fremover. Det vil ikke
være holdbart.
Lovforslaget er baseret på en klar anbefaling fra Lægemiddelstyrelsen om at etablere
lagre af kritiske lægemidler på baggrund af stigende forsyningsvanskeligheder. Den
foreslåede lagerpligt er inspireret af lignende modeller i andre europæiske lande.
Vi har lyttet opmærksomt til de bekymringer, som er blevet rejst af de centrale
aktører på området. Som I ved, har vi undervejs justeret lovforslaget for at ramme en
bedre balance, så vi på den ene side sikrer, at der er tilstrækkelig medicin på lager for
at afbøde konsekvenserne af forsyningssvigt, samtidig med at vi ikke pålægger
virksomhederne større forpligtelser end nødvendigt.
Det er selvfølgelig vigtigt, at vi følger op på effekterne af lagerpligten og overvejer
behov for eventuelle justeringer.
Med ændringsforslaget foreslår jeg derfor, at der skal gennemføres en evaluering af
ordningen senest 2 år efter, at lagerpligten er indfaset, og at Folketingets
Sundhedsudvalg forelægges en status på implementeringen af ordningen senest 1 år
efter, at lagerpligten er indfaset.
Jeg er enig i, at lagerpligten ikke vil løse alle udfordringer med
forsyningsvanskeligheder for lægemidler. Men jeg mener, at det er ét blandt flere
nødvendige tiltag for at kunne afbøde konsekvenserne af forsyningsvanskeligheder
for patienterne i Danmark.
Vi vil derfor samtidig arbejde videre med flere af de yderligere tiltag, som Anton
Pottegård foreslår i sit åbne brev til sundhedsudvalget. Det gælder f.eks. muligheder
L 172 - 2023-24 - Bilag 9: Ændringsforslag til 3. behandling, fra indenrigs- og sundhedsministeren
for at give apoteker øget fleksibilitet ved udlevering af medicin, dog under
hensyntagen til patientsikkerheden. Vi er også ved at se på muligheder for, at læger
kan få bedre information om forsyningsvanskeligheder og tilgængelighed af
lægemidler på apoteker, så lægerne ved leveringsvigt har muligheder for at ordinere
et andet relevant lægemiddel til patienterne. Jeg har også forstået, at Region
Syddanmark vil drive restordre.dk videre, som giver et godt overblik over
forsyningsvanskeligheder og mulige alternative præparater.
Vi vil desuden fortsat engagere os i de initiativer, der pågår på EU-niveau for at
arbejde for fælleseuropæiske løsninger på de områder, hvor det kan bidrage til en
merværdi for at sikre en højere grad af forsyningssikkerhed for lægemidler for
patienterne.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
Side 2