Det første punkt på dagsordenen er:

1) 1. behandling af lovforslag nr. L 191:

Forslag til finanslov for finansåret 2025.

Af finansministeren (Nicolai Wammen).

(Fremsættelse 30.08.2024).

Inden vi starter, har jeg lige nogle praktiske bemærkninger. Som det er udsendt, har hver ordfører 10 minutters taletid, og der er op til 45 minutter til korte bemærkninger. Det er sådan, at ordførerne, som sidder på første række, selv skal taste sig ind, og de går op til pladsen her og holder deres tale. Hvis andre ønsker ordet, rækker man hånden op, og når man så får ordet, går man over til talerpulten herovre. Det er således, at det er svært, for at sige umuligt, at se, hvor lang tid man har talt, og derfor vil jeg venligst rejse mig op, 10 sekunder før man er færdig, men ingen stress, jeg skal nok lade være med at afbryde nogen, hvis man er lige ved at færdiggøre sin tale.

Med det vil jeg byde velkommen til den første ordfører, og det er hr. Benny Engelbrecht fra Socialdemokratiet.

Tak for ordet. Tak for ordet. Dette finanslovsforslag kommer på et tidspunkt, hvor der er rigtig meget, der går godt i dansk økonomi. Sådan formulerede finansministeren det så rammende, da regeringens finanslovsforslag blev præsenteret. Der er kommet styr på inflationen. Købekraften for almindelige familier er forbedret. Boligmarkedet er i fremgang. Det er alt sammen gode indikatorer, men der er især et vigtigt element, som vi Socialdemokrater er særlig glade for står bomstærkt. Beskæftigelsen er nemlig tårnhøj. Aldrig før har så mange danskere været i arbejde. Arbejdsløsheden er den laveste i 50 år. Det er kulminationen på årtiers målrettet politik fra Socialdemokraternes side, både i regering og i opposition.

Da Poul Nyrup Rasmussen tiltrådte som Danmarks statsminister i 1993, var ledigheden så almindeligt forekommende, at når vi Socialdemokrater insisterede på at knække kurverne, rystede mange på hovedet og kaldte det en umulighed. Ledigheden toppede med ca. 350.000 ledige eller over 12 pct. af arbejdsstyrken. Ungdomsarbejdsløsheden var så stor, at mange af mine jævnaldrende – jeg var i begyndelsen af 20'erne dengang – simpelt hen havde svært ved at tro, at de kunne slippe fri af arbejdsløshedens desperation. Da Poul Nyrup Rasmussen forlod Statsministeriet i 2001, var ledigheden faldet til under det halve: ca. 5 pct. af arbejdsstyrken. Den senere socialdemokratiske statsminister Helle Thorning Schmidt formulerede vores generations frustration, da hun sagde:

»Da de unge i min generation havde brug for en uddannelse eller job, fik de et nummer til arbejdsløshedskøen. Det var der, hvor alt for mange blev hængende på kanten af fællesskabet i stedet for at blive en del af fællesskabet.«

Ja, det blev atter en socialdemokratisk statsminister, der efter finanskrisen skulle stå i spidsen for at rette op på dansk økonomi og forsøge at inddæmme en stigende ledighed. Også den mission lykkedes. Men de gode resultater fik os ikke til at skrue ned for ambitionerne. Da vores nuværende statsminister holdt sin første tale som nyvalgt partiformand, sagde hun:

»Vi vil det brede samarbejde, og vi er ikke bange for kompromiser, men tag ikke fejl: Vores retning og kompas er intakt. Vi ønsker fuld beskæftigelse. Arbejdsløshed er krisens grimme ansigt. Arbejdsløshed er ikke udtryk for dovenskab.«

Da coronakrisen ramte verden, var vi Socialdemokrater derfor optaget af, at krisen ikke måtte resultere i virksomhedslukninger og deraf følgende masseledighed. Og jo, jeg kan godt huske nogle borgerliges sortsyn på den krisehåndtering. Lad mig bare nævne Berlingskeskribenten Thomas Bernt Henriksen, der advarede mod »et orgie af gældsætning« og sagde, at den vej, som S-regeringen var slået ind på, førte til afgrunden som under Anker Jørgensen.

Sådan gik det ikke. Tværtimod. Når dansk økonomi er bomstærk, er det, fordi beskæftigelsen er historisk høj, og måden, vi håndterede coronakrisen på, kan nu aflæses direkte i den danske økonomis styrkeposition. Det betyder, at Danmark frem mod 2030 har mulighed for at prioritere velfærden. Regeringen har med 2030-planen på forhånd prioriteret mere end 32 mia. kr. til velfærd. En så høj ramme er aldrig før set over så lang en periode. Det er udtryk for socialdemokratiske prioriteringer, og det afspejles også i det finanslovsforslag, som vi i dag førstebehandler.

Det var helt forventeligt, at regeringen ville modtage kritik for, at forhandlingsreserven i finanslovsudspillet ikke er stor nok. Vi vil jo det brede samarbejde og håber, at mange partier vil være med til at indgå en aftale om finansloven. Til gengæld skal vi også være ærlige og stå ved, at finanslovsforslaget er et udtryk for, at regeringen allerede har foretaget prioriteringer. Regeringen har især prioriteret det, som danskerne synes er allervigtigst, nemlig den borgernære velfærd, som i høj grad udøves i vores regioner og kommuner. Det har også betydet, at vi har prioriteret økonomiaftaler med regioner og kommuner og de store aftaler om folkeskoler og ældreområdet, som flere af Folketingets partier har været med i.

Så de partier, der op til i dag i medierne har ønsket sig en større forhandlingsreserve, skal jo altså huske, at hvis det ønske skulle opfyldes, ville det indebære færre penge til den nære velfærd i kommuner og regioner. Realiteterne er altså, at økonomiaftaler for kommuner og regioner indebærer et realløft, der er på det højeste niveau i henholdsvis 15 og 14 år. De likviditetsproblemer, der efterfølgende helt fair blev fremført af kommunerne, løste regeringen med en ekstra likviditetstilførsel på 2,5 mia. kr.

Over de kommende årtier vil det danske landskab undergå en massiv forandring. Med trepartsaftalen om et grønnere Danmark reduceres landbrugets CO2-udledninger, samtidig med at den negative miljøpåvirkning fra kvælstofudledninger til de indre danske farvande fjernes. Der venter politiske forhandlinger om implementeringen af hele trepartsaftalen, men med finanslovsforslaget afsættes de første 2 mia. kr. til at komme i gang.

Alt for længe har en gruppe af unge danskere haft svært ved at finde fodfæste i vores samfund. Det er dem, som ikke altid går den lige vej gennem uddannelse til job, og dem, som ofte har brug for andre veje og løsninger. Som samfund skylder vi dem at sikre, at de bliver en del af fællesskabet. Derfor afsættes mere end 300 mio. kr., så antallet af unge i Danmark, der står uden uddannelse eller uden tilknytning til arbejdsmarkedet, reduceres markant; det drejer sig om ca. 43.000 unge. Vi gør samtidig noget rigtig vigtigt for alle danske unge ved at styrke det økonomiske incitament ved at tage et fritidsjob. Regeringen har således foreslået at fritage alle unge under 18 år for arbejdsmarkedsbidrag. Dette er også indeholdt i finanslovsforslaget.

I den seneste tid har vi oplevet tiltagende problemer med alvorlig bandekriminalitet, og derfor har vi også allerede givet politiet nye værktøjer, når de skal opklare alvorlig kriminalitet. Justitsministeren har således inddraget Folketinget i beslutningen om at anvende ansigtsgenkendelse, og tak til de partier, der bakker op om det, for vi vil have et trygt Danmark. Tryghed prioriteres derudover også med 2 mia. kr. til politi og anklagemyndighed, og derudover er der afsat en ramme for yderligere 0,5 mia. kr., der skal udmøntes i konkrete tryghedsskabende aktiviteter, og ca. 400 mio. kr. ekstra til Politiets Efterretningstjeneste. Det skal være trygt at bo og leve i Danmark, og især eskaleringen med tilrejsende helt unge og voldsparatesvenskere skal der dæmmes op for.

Der skal skabes muligheder for et bedre og mere værdigt liv for de allermest udsatte borgere, der f.eks. lever med hjemløshed, psykisk sårbarhed og massive misbrugsproblemer. Det er afgørende, at de mest udsatte borgere ikke bliver kastebolde mellem forskellige myndigheder, og derfor indeholder finanslovsforslaget en ramme til en ny og værdig socialpolitik på 100 mio. kr. i 2025 stigende til 200 mio. kr. fremover.

Der er desværre stadig krig på det europæiske kontinent. Det stiller krav til vores investeringer i forsvaret, og det betyder, at vi samtidig støtter Ukraines frihedskamp massivt. Danmark er fortsat en af de største bidragsydere til Ukraine, uanset om man regner i faktiske tal eller i forhold til indbyggertal, og det bliver vi ved med. Men usikkerheden i verden stiller altså også krav til vores eget forsvar. Den økonomiske ramme for forsvaret er øget, så det er muligt at fremrykke investeringerne i det danske forsvar. Vi kan takke den stærke danske økonomi for, at det er muligt at øge investeringerne i vores forsvar og støtten til Ukraines frihedskamp, uden at der samtidig skal skæres ned på den nære velfærd.

Som led i en af de bedste økonomiaftaler i 15 år har regeringen forpligtet sig til at reducere den statslige administration med 1.000 årsværk igennem opgavebortfald, ikke fordi de medarbejdere, der sidder i stillingerne på opgaveområderne, der nedlægges, ikke gør deres arbejde godt, men fordi det er vigtigt for regeringen at styrke den nære velfærd. Der er nogle, der mener, at det er for meget. Der er andre, der mener, at det er for lidt. Det er kun Enhedslisten, der har stemt imod det aktstykke, som udmønter økonomiaftalen, så jeg vil gerne herfra sende en tak til alle de partier, der bakker op om prioriteringen af velfærd, også efter at der er blevet sat navne på de 1.000 årsværk.

Samlet set er finanslovsforslaget udtryk for, at regeringen letter foden fra bremsen. Der er kommet så meget styr på inflationen i det danske samfund, at vi kan tillade os at øge det offentlige forbrug. Det er dog vigtigt at erindre, at når inflationen er kommet tilbage til et normalt leje, er det jo ikke det samme, som at priserne på dagligvarer så falder automatisk. Det er et udtryk for, at lønningerne kan indhente priserne igen. Derfor vil jeg afsluttende blot konkludere, at finanslovsforslaget for 2025 viser den retning, som regeringen med sin 2030-plan har lagt for dansk økonomi.

Jeg har sagt det to gange allerede, men jeg kommer altså til at gentage det en tredje gang nu. Dansk økonomi er bomstærk. For lad os nu bare være ærlige: Hvis der er nogen, der skal sige netop det, så kræver det vist, at man hedder, nå ja, Benny. Den bomstærke økonomi står på ryggen af en høj beskæftigelse og gør, at vi kan investere i den nære velfærd, i sundhed, i uddannelse, i vores sikkerhed, på det grønne område og i vores tryghed på en økonomisk ansvarlig måde.

Socialdemokratiet kan derfor – og jeg tænker ikke, det kommer som den store overraskelse for nogen i salen – støtte forslaget.

Tak for det. Nu er der en række korte bemærkninger. Jeg beder om, at de, der ønsker ordet, holder hånden oppe, lige indtil vi har noteret dem. Man har 1 minut i første omgang og ½ minut i anden.

Den første, jeg giver ordet og byder velkommen til, er hr. Dennis Flydtkjær fra Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak for det. Nu er det jo et nyt sted, så jeg ved ikke lige, om det virker. Nå, det ser ud til, at mikrofonen virker fint, selv om jeg står op.

Tak for talen. Ordføreren siger, at Danmark har en bomstærk økonomi, hvilket jo er rigtigt og positivt, og det kan man også se på, at man i god socialdemokratisk stil så bruger løs af pengene. Væksten i den offentlige sektor er historisk høj; den er fire gange så høj, som den var under Helle Thorning-Schmidts regering for nogle år siden. Udviklingsbistanden er steget med 4,8 mia. kr. siden 2022. Der er 2.900 flere statslige arbejdspladser. Selv 300 mio. kr. mere til et fly, som regeringen kan flyve rundt i, er der kommet penge til.

Så jeg vil egentlig bare spørge ind til, om det egentlig er de rigtige prioriteringer, man så laver. Altså, er det det rigtige, man bruger pengene på? Og så kan man måske lige forklare det en gang mere: Hvorfor var der så stort behov for at afskaffe store bededag? Hvis økonomien er så bomstærk og man kan åbne posen og bruge penge til højre og venstre, hvorfor er det så, danskerne ikke kunne beholde deres helligdag?

Ordføreren.

Man kan jo vende spørgsmålet om og spørge, hvor lidt Danmarksdemokraterne og Dennis Flydtkjær vil investere i vores nære velfærd. Jeg tænker ikke, at Danmarksdemokraterne er uenige i, at vi prioriterer forsvaret og vi prioriterer investeringer i at kunne støtte Ukraine. Jeg har sågar bemærket, at Danmarksdemokraterne også har støttet det aktstykke, som sikrer, at der kan laves et udbud af, hvordan fremtidens flybetjening skal være for kongehus og ministre. Det er jo ikke en ny opgave. Det er noget, man har gjort hele vejen igennem.

Så spørgsmålet kan jo i virkeligheden rettes direkte tilbage: Hvor lidt forestiller Danmarksdemokraterne sig at der skal bruges på velfærden?

Hr. Dennis Flydtkjær.

Tak for det. Det interessante i det svar er jo, at alle de ting, jeg nævnte, ikke er i den nære velfærd. Altså, det er 4,8 mia. kr. i udviklingsbistand og 300 mio. kr. til en flyver til regeringen. I regeringsforslaget er der sågar 20 mio. kr. til, at man kan komme mere i teateret. Altså, er det den borgernære velfærd? Eller det er 2.900 flere statslige arbejdspladser alene i den her valgperiode, og de sidste 6 år er det 16.000 flere i staten, altså ikke ude i kommunerne, ikke i hjemmeplejen, det er ikke sygeplejersker.

Så mit spørgsmål til Socialdemokratiet er jo igen: Bruger man ikke pengene forkert? Vi har en sund økonomi. Det er godt. Men skulle man ikke lige prioritere lidt i pengene i stedet for bare at åbne kassen og bruge løs?

Ordføreren.

Det, man skal sætte ord på, er jo så, hvad det er, man bruger pengene på. Jeg synes, det er den rigtige prioritering, at vi f.eks. lægger op til at bruge flere penge på politi og anklagemyndighed. Fører det til, at der kommer flere medarbejdere? Ja, det vil det i sagens natur gøre. Det synes jeg giver rigtig, rigtig god mening.

Man kan jo egentlig undre sig over, at nogle af de elementer, som hr. Dennis Flydtkjær fremhæver, er nogle, som Danmarksdemokraterne støtter. Altså, hvorfor støtter man det, hvis man er imod det?

Den næste, der får ordet, er fru Lisbeth Bech-Nielsen fra Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak. Økonomien er bomstærk, siger ordføreren. Pengene fosser ind i statskassen. Det er jo rigtigt, og derfor tror jeg også, der er rigtig mange borgere i det ganske land, som undrer sig over, hvorfor de ikke kan mærke det i deres dagligdag. Hvorfor står en specialskole i Kolding for børn med autisme til at skulle lukke efter det ekstraordinære tilskud, som finansministeren har meddelt? Det er jo, fordi velfærden har været underfinansieret over mange, mange år, og derfor burde man med en socialdemokratisk ledet regering forvente, at der kom den investering, der skulle til, så man ikke skal lukke en skole for autistiske børn i Kolding, og så man ikke efter de her tilskud stadig væk kan se sparebudgetter i Lemvig, i Halsnæs og alle mulige steder. Hvordan kan det være, at man under en socialdemokratisk ledet regering kan se alle de her sparebudgetter rundtomkring i kommunerne?

Ordføreren.

Jeg synes, det er et rigtig godt spørgsmål, fru Lisbeth Bech-Nielsen, især fordi det konkrete eksempel, som ordføreren fremfører, jo er et, synes jeg, ret godt eksempel. Som jeg forstår debatten i Kolding, har der været en diskussion af – det her er, hvad jeg har fra de offentlige medier – om man skulle afvikle noget gæld, og det har et flertal uden om den siddende borgmester i Kolding jo så, som jeg forstår det, besluttet sig for i går ikke at gøre og i stedet for netop prioritere netop den skole, som ellers stod til at lukke. Og det er jo et udtryk for, at man har en mulighed for at kunne prioritere tingene lokalt.

Når jeg ser på nogle af de budgetforlig, der allerede er indgået rundtomkring i kommunerne, om det er i Aabenraa, om det er i Morsø, om det er i Rødovre eller om det er i Københavns Kommune, så peger det jo i retning af, at velfærden styrkes. Især hvis man læser Københavns Kommunes budgetaftale, som SF også er en del af, understreges det netop, at man har haft muligheden for at kunne prioritere velfærden. Så nogle af spørgsmålene må man jo også stille til kommunerne.

Fru Lisbeth Bech-Nielsen.

Problemet er jo netop, at landets kommuner er stillet så utrolig forskelligt, når det angår likviditet, når det angår gæld, og når det angår servicelofter. Derfor sagde borgmesteren i Kolding også netop, at hvis man ikke lavede det her sparekatalog, ville man få en sanktion, fordi man blev ramt af serviceloftet. Selv landets finansminister har jo anerkendt, at der er noget helt galt med den måde, landets kommuner bliver økonomistyret meget stramt på herindefra. For det kan godt være, du har penge i kassen, men du bliver ramt af et serviceloft. Og fordi landets folkeskoler f.eks. er slidt ned og man ikke kan fikse dem, kan det godt være, man får et ekstraordinært tilskud. Det nytter ikke noget alligevel.

Ordføreren.

Konkret har en udfordring for ganske mange af de kommuner, som har fået en betydelig stigning i deres serviceramme som en del af økonomiaftalerne, været, at de har haft svært ved at udnytte det løft, fordi de ikke har haft likviditeten til det. Det er så derfor, regeringen den 30. august meddelte, at der kom yderligere 2,5 mia. kr. i likviditetstilskud. Jeg kan ikke sige, i hvilket omfang det har påvirket Kolding. Jeg kan bare konstatere, at der er lavet en budgetaftale i Kolding, som betyder, at den pågældende institution ikke skal lukkes eller sammenlægges. Men det præcise må man jo spørge Kolding Kommune om.

Fru Sólbjørg Jakobsen, Liberal Alliance. Værsgo.

Tak. Antallet af administrativt ansatte i staten er vokset med 28 pct. siden 2017. Det svarer i gennemsnit til ca. 3.000 ekstra om året. Nu er regeringen ude og vil spare 1.000 administrativt ansatte væk. Er det ikke lidt uambitiøst, taget i betragtning at man har ansat 3.000 flere om året bare siden 2017?

Ordføreren.

Vi står jo selvfølgelig fuldstændig ved, at vi f.eks. har styrket skattevæsenet, at politiet får tilført yderligere ressourcer osv. Det tror jeg sådan set at langt de fleste partier i Folketinget også støtter op om. Men derfor skal vi selvfølgelig også kigge på, om der er nogle opgaver, som vi kan fjerne, og hvor vi kan lave et egentligt opgavebortfald. Og det er jo her, hvor man må sige at det kan være nemt at tale om det, men at det i praksis kan være ret svært. Jeg kan i hvert fald konstatere, at når Liberal Alliance taler om at skulle afskedige masser af offentligt ansatte, får vi aldrig nogen sinde et konkret svar på, hvor det så er, de konkrete stillinger skal nedlægges.

Nu er regeringen kommet med en plan for 1.000 konkrete årsværk, som bortfalder, og det kan vi også se giver forskellig debat. For nogle af de opgaver er jo nogle, som nogleføler stærkt for. Det kan vi også se af den offentlige debat.

Fru Sólbjørg Jakobsen.

Tak. Det er nemlig en svær øvelse, og jeg tror, de fleste af os er enige om, at det er nemmere at pege på, hvilke opgaver der skal væk, så man derefter får behov for færre offentligt ansatte. Kan Socialdemokratiet ytre en holdning til det konkrete forslag fra Liberal Alliance om en bindende bureaukratilov? Vi har foreslået, at vi forpligter hinanden på det, så vi netop har det her konstante fokus på at få nedbragt bureaukratiet, for jeg tror, at vælgerne er lidt trætte af at høre os alle sammen snakke om det, men ikke se det ske. Så hvis vi kunne forpligte os på nogle bindende mål for at få nedbragt bureaukratiet og få nedbragt mængden af lovgivning, tror jeg faktisk, at vi kunne komme noget længere end de 1.000 ansatte, som Socialdemokratiet har foreslået.

Ordføreren.

Nu har jeg været i politik i rigtig mange år, og hvis der er noget, jeg ved, så er det, at det at sætte bureaukratiske mål meget sjældent fører til noget som helst, og Liberal Alliances forslag er jo bare en bureaukratisk måde at gå til tingene på. Det, der batter noget, er at være konkret. Da man lavede en omfattende regelforenkling for erhvervslivet for mere end 10 år siden, var det, fordi erhvervslivet bød aktivt ind med konkrete forslag. Man havde et følg eller forklar-princip. Det er det samme, som regeringen gør nu sammen med kommunerne; det er en opgave, hvor kommunerne er kommet ind med konkrete forslag. Så jeg synes, at Liberal Alliance skal være konkrete i stedet for at tale om sådan nogle lidt fluffy mål.

Fru Trine Pertou Mach fra Enhedslisten, værsgo.

Tak for det, og tak til ordføreren for talen. Nu nævnte ordføreren selv økonomiaftalen, og hvis man kigger rundt i kommunerne og lytter til, de har sagt så sent som i dag, hvilket DR kan berette om fra bl.a. Hjørring Kommune, så må man sige, at der ikke er ret mange steder, hvor man faktisk synes, at det her er en markant investering i velfærden. Det er en aftale, selv med det ekstra finansieringstilskud, som regeringen laver nu, der faktisk kun delvis vil lukke nogle af de huller, der er.

Mit spørgsmål til den socialdemokratiske ordfører er: Hvordan kan man på den ene side sige, at økonomien i Danmark er bomstærk – hvad den er, og hvad der er godt – mens man så samtidig ikke leverer den regulære saltvandsindsprøjtning til velfærden, som der er så meget brug for på ældreområdet, skoleområdet, det brede sundhedsområde og på det specialiserede socialområde osv.? Hvordan kan man sige, at en delvis lukning af huller, som er svær at mærke ude i kommunerne, i virkeligheden er en markant investering i velfærden?

Ordføreren.

Jeg kan måske godt undre mig lidt, for det er meget kort tid siden, at vi lavede en budgetaftale i landets største kommune, nemlig Københavns Kommune, og Enhedslisten er en del af den budgetaftale, og den budgetaftale indledes med følgende sætninger:

»Med en ekstraordinær god økonomiaftale mellem kommunerne og regeringen følger et ansvar for at udvikle og fremtidssikre københavnernes velfærd. Partierne har i aftalen afsat historisk mange midler til at løse en række strukturelle udfordringer og ekstraudgifter på velfærdsområderne i Københavns Kommune.«

Jeg kan da bare undre mig lidt over, at Enhedslisten i Københavns Kommune synes, det her er så godt, når jeg skal høre på spørgsmål som dem, som fru Trine Pertou Mach har fremført.

Fru Trine Pertou Mach.

Vi har indgået en god aftale i København. Det ændrer bare ikke ved pointen i mit spørgsmål, som går på, hvordan det ser ud rundtomkring i landet. Der er meget stor forskel, og det var en af de tidligere spørgere også inde på – der er meget stor forskel. Borgmesteren i Hjørring Kommune ville ikke sige, at det her var en ekstraordinært god situation. Der kan lukkes nogle huller nu og her, men man sidder faktisk rundtomkring i kommunerne og skal vælge mellem, om man skal prioritere ældreområdet, skoleområdet eller det specialiserede socialområde. Er det værdigt for et socialdemokratisk ledet velfærdssamfund i 2024, når økonomien nu er bomstærk?

Ordføreren.

Konklusionen er i hvert fald, at alle de gange, fru Trine Pertou Machs parti har været med til at lave en finanslov under forskellige socialdemokratisk ledede regeringer, har der aldrig været en så god økonomiaftale som den, der er lagt op til for 2025. Og så anerkender vi fuldstændig, at der er nogle kommuner, som har haft svært ved at leve op til den serviceramme, som de har mulighed for at udnytte, fordi de har haft likviditetsproblemer. Det er så derfor, at der er tilført ekstra likviditet. Løser det alle kommuners problemer hele vejen igennem? Nej, der skal stadig væk foretages prioriteringer, men udgangspunktet er langt bedre, end det har været i de forgangne 15 år.

Hr. Peter Kofod, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det, og tak for talen. Jeg er enormt bekymret for ældreområdet ude i vores kommuner. Vi hører dagligt om kommunalpolitikere, der er ude at fortælle om nogle af de beslutninger, man sidder med nu, når man laver budgetter. Det betyder færre bade, mindre tid til rengøring og vel bare mindre tid til det at være menneske, når man er ude at udføre den her opgave og passe på vores ældre.

Samtidig er der organisationer, som skovler skattepenge ind. Alene Mellemfolkeligt Samvirke tegner sig for over 120 mio. kr. om året. Så har man ikke lagt krydset helt forkert i den offentlige sektor? Og vil Socialdemokratiet ikke være med til at sikre, at vi tager nogle af pengene fra de her organisationer, hvis frontfigurer i øvrigt uddeler antifeministisk materiale og alt mulig andet, og giver dem til vores ældreområde?

Ordføreren.

Vores udviklingsbistand er jo fastlagt til at være 0,7 pct. af bnp, og den reguleres i forhold til det. Det betyder faktisk, at der for 2025 på grund af de reguleringsmekanismer, der er, er afsat lidt færre penge til udviklingsbistand. Det skyldes de reguleringer, der foretages løbende.

Man kan altid diskutere, hvilke organisationer der skal have midler. Det synes jeg er en helt fair diskussion at tage. Det må man gøre i regi af den forligskreds, men det ændrer ikke på, at regeringens politik er at leve op til FN's målsætning om 0,7 pct. Det svarer til, at vi også har målsætninger, der handler om, hvor mange penge der skal bruges på eksempelvis forskning og udvikling. Det ændrer så heller ikke på, at der netop prioriteres meget, meget massivt på velfærden, og at der også er lavet en rigtig god ældreaftale, som jeg selvfølgelig sætter pris på at der også er mange partier i Folketinget der bakker op om.

Hr. Peter Kofod.

Vi er jo Folketinget, og det betyder, at det er os, der bestemmer, hvor meget vi vil afsætte til de forskellige dele af vores samfund, hvor meget vi vil afsætte til de forskellige poster. Derfor er det heller ikke et svar, at man vil afsætte 0,7 pct. eller 0,8 pct. eller 0,9 pct. eller 0,6 pct. Det bestemmer vi. Det er vores beslutning, hvor meget vi vil bruge.

Derfor er jeg måske også en lille smule skuffet over det svar, jeg får fra Socialdemokratiets ordfører, for jeg havde jo egentlig håbet, at han havde sagt: Top! Kom, Dansk Folkeparti, lad os lave en aftale, hvor vi sparer massivt på nogle af de her organisationer, hvor man må sige, at noget af det, der flyder ud af dem, er rent venstreorienteret propaganda, noget af det er også antisemitisk, og lad os bruge dem på nogle mennesker, som fortjener en ordentlig tak, nemlig de ældre.

Ordføreren.

Jeg synes jo, det er fint, at man i regi af udviklingsbistand og af, hvordan man fordeler de midler, tager et kritisk blik på, hvilke organisationer der får midler, og hvis man ikke giver det ene sted, kan man jo bruge pengene til f.eks. at støtte Ukraine, som også er en del af vores udviklingsbistand. Det skal man jo ikke tage fejl af.

Men det ændrer ikke på det helt grundlæggende, at det væsentlige jo er, at vi sikrer, at der bliver tilført flere midler til ældreområdet, til velfærden i det hele taget, og at der også er lavet, synes jeg, en rigtig god rammeaftale omkring, hvad der skal ske på ældreområdet, som betyder afbureaukratisering, som betyder faste teams og mange andre gode initiativer.

Fru Samira Nawa, Radikale Venstre. Værsgo.

Mange tak, og tak for talen, som egentlig var et rigtig fint rids af det finanslovsforslag, som regeringen har fremsat. Jeg synes jo, at ordføreren kommer rigtig godt ind på den bomstærke økonomi, både i forhold til kontrol med inflationen og i forhold til beskæftigelse og den lave ledighed. Man hvad er det så, vi skal bruge den stærke økonomiske situation til? Hvis man spørger mig og Radikale Venstre kunne det jo være at investere i uddannelse.

Derfor undrer det greb, som man med finanslovsforslaget her har taget vedrørende de almene gymnasier, mig. Jeg tænker jo særlig på det her taxameter og omfordelingen, og hvordan man faktisk kommer til at skære på nogle af de vigtige fag – biologi, fysik, kemi – på gymnasierne. Det er jo nogle af de fag, der føder ind til rekruttering på de naturvidenskabelige og tekniske uddannelser – noget, som vores samfund har brug for, hvis vi fortsat skal være økonomisk stærke. Så det er jo en straf eller et angreb på erhvervslivet, på vækst og på velstand også i fremtiden.

Hr. Benny Engelbrecht.

Jeg opfatter det ikke som et angreb. Jeg opfatter det som en naturlig ting, at man langt om længe får lavet en reform af det her taxametersystem, så vi ikke skal gå ind og lave lappeløsninger finanslov for finanslov i forhold til udkantstaxameteret, og så vi ligestiller de forskellige typer af ungdomsuddannelser på også det område og sikrer, at der gives incitament til, at man kan lave fælles campusløsninger og forskelligt andet. Det er en reform, som har været længe undervejs, og som mange har talt om. Og det jo klart nok, at når man laver en reform af den type, er der jo noget, der går op, og noget, der går ned. Det håber jeg selvfølgelig også at flertallet i Folketinget kan se det fornuftige i.

Fru Samira Nawa.

Intentionen deler jeg sådan set, for det, som jeg hører regeringen og også Socialdemokratiet, ordførerenpege på er, at der er nogle gymnasier i udkantsområderne, der skal have en hjælpende hånd. Problemet er bare, at med den model og løsning, man har lagt frem, er det jo nogle steder faktisk det modsatte, der gør sig gældende: Man stiller nogle af de her gymnasier, der har brug for en økonomisk håndsrækning, i endnu større økonomiske vanskeligheder. Så synes Socialdemokratiets ordfører ikke, at man burde genbesøge den model, som regeringen har lagt frem i finanslovsforslaget?

Ordføreren.

Det er jo klart nok, at hvis man har nogle konkrete ting eller nogle egne prioriteter, man ønsker, så kan man fremføre det i finanslovsforhandlingerne. Der er en forhandlingsreserve, og hvis der er noget af det, man ønsker at bruge der, er man også velkommen til det. Men det er også klart, at hvis man skal lave en udgiftsneutral reform som den, der er lagt op til, så er der jo steder, hvor det går op og ned, vel og mærke også på en måde, hvor man har en indfasning over flere år, så der ikke kommer en stor, tung hammer. Jeg synes, at det, der er gjort, er ganske elegant, og det er helt fair, at der kan være et kritisk syn på det. Det må man så tage med ministeren.

Fru Christina Olumeko fra Alternativet. Værsgo.

Tak for ordet, og tak for talen til ordføreren. Når jeg læser finanslovsforslaget fra regeringen, bliver jeg meget bekymret over regeringens behandling af civilsamfundet. Tidligere på året tilbageholdt regeringen uretmæssigt en masse penge fra nogle organisationer, som de ellers var blevet bevilget på finanslovsforslaget for 2024. Det er organisationer, som arbejder med beskæftigelsesindsatser, lgbt+-vilkår, demokratiforståelse, kvinders ligestilling og andet for etniske minoriteter, og efter større pres fra både civilsamfundet, Alternativet og andre partier i Folketinget lykkedes det at få de her penge udbetalt, men flere måneder for sent.

Så vidt jeg kan forstå på regeringen, skyldes den her behandling af civilsamfundsorganisationerne, at man ikke har taget stilling til udmøntningen af nogle besparelser på de statslige integrationsindsatser som følge af kriminalforsorgens økonomiaftale fra 2021. Så havde jeg bare regnet med, at man i det mindste her et år efter på finanslovsforslaget for 2025 havde taget stilling til besparelserne. Det har man så desværre ikke. Jeg bliver bare nødt til at spørge ordføreren: Mener ordføreren, at det er ret og rimeligt over for civilsamfundet, at de endnu en gang ikke kan være sikre på deres økonomi for 2025?

Ordføreren.

Jeg skal indrømme, at jeg havde forberedt mig på mange ting til den her finanslovsdebat, og jeg skal beklage over for Christina Sade Olumeko – et meget smukt mellemnavn, som man aldrig må glemme – at det her ikke er noget, jeg har forberedt mig på. Så det konkrete spørgsmål må adresseres til ressortministeren, som må være udlændinge- og integrationsministeren.

Man havde ikke valgt at trække udlændinge- og integrationsministeren ind i den tekniske gennemgang i Finansudvalget, men det har man stadig væk mulighed for at gøre opfølgende, og det vil jeg da anbefale at man gør.

Fru Christina Olumeko, værsgo.

Civilsamfundet er jo som regel ikke noget, der får så meget opmærksomhed, når vi snakker finanslovsforslag, men det kommer vi til at gøre i Alternativet. Og så må jeg bare herfra meddele, også til socialministeren, som jeg ved, i hvert fald før, var med i salen her, at det for os at se også er et spørgsmål om, om vi egentlig kan stole på det, vi forhandler med regeringen. For sidste gang gjaldt det jo også organisationer, som vi havde forhandlet penge til i SSA-reserven. Så herfra skal der bare lyde en melding fra Folketinget om, at det, vi aftaler, også skal bevilges på det tidspunkt, det er aftalt til.

Ordføreren.

Det er jo i hvert fald under alle omstændigheder den til enhver tid siddende oppositions opgave at gøre det, som fru Christina Olumeko netop fremfører, altså at holde øje med, at regeringen også gør, som man har aftalt. Det er jo helt fair; det er det, vi også er her for som parlamentarikere. Jeg synes så ikke, det er rimeligt at sige, at civilsamfundet ikke også er en del af finansloven. Altså, alene det, at der er en meget stor SSA-reserve, synes jeg er et meget godt eksempel på, at der er noget, som jo også vil være noget, som Folketingets partier bliver involveret i udmøntningen af. Forhandlingerne om SSA-reserven kommer typisk i begyndelsen af oktober.

De næste tre spørgere, som jeg giver ordet til lige om lidt, skal bruge pulten her ovre til højre for mig – og dermed altså til venstre for jer. Den første, jeg byder velkommen til, er Kim Edberg Andersen fra Danmarksdemokraterne.

Tak til ordføreren, og tak for en sådan meget socialdemokratisk tale. Det er jo skønt at være tilbage på arbejde og høre, at Socialdemokraterne ikke er kommet et skridt videre – der er ikke noget, der bliver finansieret, men der bliver brugt en masse penge.

Man hæver det offentlige forbrug med 3½ pct. i statsbudgettet, og det gør man så tilsyneladende, mens der samtidig bliver tusind færre ansatte i det offentlige, hvilket jo er dejligt, for det må jo indebære, at der bliver flere penge til investeringer. Men jeg vil godt have en garanti fra ordføreren om, at når vi kommer her næste år og laver en opgørelse over antallet af offentligt ansatte, så vi der være tusind færre administrative medarbejdere. Det er fair nok, når det handler om sygeplejersker eller politibetjente, hvis ikke det bare er endnu en gimmick fra Socialdemokraterne, hvor man siger, at man vil have tusind færre administrative medarbejdere, og så slagter man ældrerådene eller FLAG-ordningen i Nordjylland. Det er ikke noget, man tjener nogen penge på, men det ser godt ud på papiret. Og så kender vi Socialdemokraterne igen: Det er en masse varm luft, og der er intet indhold. Er det ikke fuldstændig korrekt vurderet?

Ordføreren.

Jeg er faktisk lidt i tvivl om, hvorvidt hr. Kim Edberg Andersen er enig eller uenig i princippet om, at der skal være opgavebortfald svarende til tusind årsværk, for ud fra det, der netop er blevet fremført, lyder det lidt, som om der i hvert fald er nogle af de ting, som regeringen har foreslået, som hr. Kim Edberg Andersen er uenig i. Her skal jeg måske minde om, at det er økonomiaftaleaktstykket, som ligger til grund for det her opgavebortfald, og det har hr. Kim Edberg Andersens parti jo stemt for. Så jeg kunne måske godt lige tænke mig at få bekræftet, at man faktisk synes, at det skal gennemføres.

Man må bare sige, at det er sådan, at hvis man skal lave et opgavebortfald, hvis der er nogle medarbejdere, der ikke længere skal lave det, de gør nu, er det nogle svære beslutninger, og derfor er det også en del af finansieringen af kommuneaftalen. Det står jo sort på hvidt i aktstykket.

Hr. Kim Edberg Andersen.

Det er jo lidt, som da man ville skære ned på DR – så var det Anna og Lotte, der blev fjernet, for det gjorde rigtig ondt ude i befolkningen. Her tager man ældrerådene og siger, at det er her, man vil skære ned. Men lad os tage et andet eksempel, hvor man så i hvert fald investerer nogle penge. Jeg kan forstå, at vi skal bruge 300 mio. kr. på at flyve tre partiledere rundt, og det bruger vi forsvarets penge til. Samtidig bruger vi flere penge i Afrika, end vi gør i Nordjylland, og det gør ondt på mig rent personligt.

Men vil ordføreren ikke bare lige fortælle mig, om ordføreren mener, det er fair, at vi bruger 45.000 kr. om dagen på at flyve partiledere rundt? Er det fair? Er det god socialdemokratisk politik at bruge skatteborgernes penge på den måde?

Ordføreren.

Nu har jeg da i hvert fald selv lidt en andel i, at der bruges en lille smule penge i Nordjylland, al den stund der er sat gang i arbejdet med en tredje Limfjordsforbindelse – det vil jeg måske lige minde om.

Når det er sagt, er det sådan, at der allerede i dag er nogle transportopgaver, som bliver udført af forsvaret. Det er velkendt, at der både er ministre og medlemmer af kongehuset, som bliver transporteret, når det er strengt nødvendigt og kun i den situation. Den opgave skal vi så løse på en anden måde i fremtiden, og det er forsvarsordførerne involveret i. Der er også lavet et aktstykke i Finansudvalget om udbuddet på det, og det støtter hr. Kim Edberg Andersens parti så i øvrigt også. Det kan så undre, at man støtter det, hvis man er uenig i det.

Hr. Carl Valentin, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Som ny ligestillingsordfører og vikar for vores tidligere, der er på barsel, havde jeg virkelig glædet mig til at komme i gang med arbejdet for ligestilling og lgbt+-personers vilkår. Som noget af det allerførste kan jeg læse, at regeringen i dens finanslovsforslag har valgt at lave en driftsbevilling, der er 2,8 mio. kr. lavere til LGBT+ Danmark end de forudgående år. Det undrer mig meget i en tid, hvor den her dagsorden er så vigtig og fylder så meget, og hvor der er så mange lgbt+-personer, som har brug for de tilbud, som LGBT+ Danmark yder. Derfor kunne jeg godt tænke mig at høre Socialdemokratiets finansordfører, hvorfor regeringen ønsker at skære i bevillingen til LGBT+ Danmark.

Ordføreren.

Nu er det sådan, at der er en tradition for, at man forud for finanslovsdebatten har en teknisk gennemgang i Finansudvalget på de enkelte ministerområder, hvor ministrene kommer, og hvor man har mulighed for at stille spørgsmål. Typisk bliver ressortordførerne også inviteret til den gennemgang. I år har man forud for debatten her valgt kun at trække to ministre ind til den tekniske gennemgang. Der er nogen, som man fortsat kan vælge at gøre det med. Men jeg tror, at det her er et meget godt eksempel, for som jeg forstår det, ville man, hvis man havde haft den tekniske gennemgang, have fået at vide, at det her var et spørgsmål, som regeringen ønskede at adressere i forbindelse med SSA-forliget, og det skal jo forhandles i oktober. Så jeg vil da anbefale, at man forud for næste års finanslovsforhandlinger og førstebehandlingen måske overvejer, at man faktisk også skal gennemgå de enkelte ministerressortområder inden debatten.

Hr. Carl Valentin.

Det kan vi da sagtens gøre, og jeg kan forsikre ordføreren om, at jeg også kommer til at stille det her spørgsmål til ligestillingsministeren, for jeg synes, det er et ret stort problem. Grunden til, at man havde den bevilling, man havde, er jo, at der er noget rådgivning og nogle støttetilbud, som hjælper nogle af de her meget sårbare mennesker, som er lgbt+-personer; det er nogle af de mennesker, som er allermest sårbare overhovedet. Det undrer mig lidt, at Socialdemokratiets finansordfører ikke har lyst til at svare på det, for jeg synes, det er et meget stærkt signal, man sender til miljøet, med den her nedskæring, som også kommer til at have konkrete konsekvenser.

Hr. Benny Engelbrecht.

Mig bekendt har organisationerne, som der henvises til, fået den besked fra ministeriet, at det ønsker man at adressere i SSA-forliget. Så jeg synes da, det er ærgerligt, at den viden ikke også er blevet delt med Folketingets partier, men det ville man jo have haft muligheden for, hvis man havde indkaldt til de tekniske gennemgange. Så det vil jeg anbefale at man gør forud for næste års finanslovsdebat.

Tak for det. Den næste spørger, jeg kan byde velkommen til, er fru Mona Juul, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak for det, og tak for talen. Det er altid spændende, også når vi skal i gang med finanslovsforhandlinger, at høre, hvordan regeringen står; hvordan det står til i arbejdsfællesskabet; hvordan det ser ud i regnearket. Og jeg tænker, at jeg har lyst til at spørge, hvordan det egentlig ser ud i det der regneark, sådan helt konkret. For man øger de offentlige udgifter, og man er meget glad for, at tidligere tiders reformer ligesom gør, at økonomien i dag er bomstærk, men hvad er det så egentlig i regnearket, der gør, at vi kan fortsætte den vækst, der er behov for i det private erhvervsliv, for at vi kan sikre, at der er hænder og hoveder nok i den offentlige sektor? For jeg kan jo se, at regeringen her har lyst til at øge den offentlige sektor igen og igen.

Ordføreren.

Jeg tænker da, at Konservative på mange stræk vil være enige i meget af den styrkelse. Den massive styrkelse af forsvaret går jeg ud fra at Konservative bakker fuldt og helt op om. Jeg har også vanskeligt ved at forestille mig, at Konservative vil være uenige i, at der skal bruges et ret stort beløb på eksempelvis politi og på domstole og Politiets Efterretningstjeneste. Vi synes, det er meget naturligt at gøre det i den situation, der er nu.

Så kan man sige, at hvis det er sådan, at der er nogle steder, hvor man synes der bruges for meget – det kunne være, Konservative synes, der skal bruges mindre på den nære velfærd ude i kommunerne – så synes jeg da, at man også skal tage en snak med de konservative borgmestre, som jeg synes har været meget verbale i forhold til at have et ønske om, at der skal bruges flere penge på den nære velfærd. Det er en efterspørgsel, som den her regering jo så også lever op til.

Fru Mona Juul.

Det er jo næsten et frækt svar, ordføreren kommer med her. Der er jo ikke nogen, der ønsker, at den nære velfærd skal være mindre. Men vi ønsker, og det tror jeg alle borgere i det her land gør, at den nære velfærd bliver relevant og ordentlig, og at der rent faktisk bliver leveret den service, som vi hver især føler vi betaler ind til i fælleskassen. Så det er virkelig, virkelig ikke godt at svare på den måde, og slet ikke når nu den her regering, på trods af at man har ansat 12.400 flere i den statslig administration, kun kan finde 1.000 stillinger som besparelse, og at man så i samme anledning f.eks. vælger at tage Ældrerådet ud. Hvad har det på nogen som helst måde med statslige besparelser på den store klinge at gøre?

Hr. Benny Engelbrecht.

Mig bekendt omfatter den seneste økonomiske plan fra Konservative en ret beskeden vækst på 0,13 pct. Og det kan jo kun lade sig gøre, hvis der er rigtig meget af det, som den her regering lægger op til, som ikke bliver gennemført, herunder at styrke den nære velfærd. For man kan naturligvis ikke styrke den nære velfærd i kommuner og regioner og sørge for, at der kommer penge til ældreplejen og vores sundhedsvæsen, hvis man kun har en vækst på 0,13 pct. Så jeg synes egentlig, at Konservative må gøre op med sig selv, om man har en økonomisk politik, som handler om nedskæringer i den offentlige sektor, eller om man bakker op om denne regering, som ønsker at styrke den.

Hr. Pelle Dragsted, Enhedslisten. Værsgo.

Tak. Ordføreren siger, at det går rigtig godt i økonomien. Og det er jo rigtigt; det gør det, når vi kigger bredt på det, specielt måske også for dem oppe i toppen af samfundet.

Problemet er bare, at der også er nogle i vores samfund, der ikke mærker noget til det her og slet ikke har mærket den fremgang. Det gælder ikke mindst vores folkepensionister og førtidspensionister, som jo på grund af inflationen har fået udhulet deres indkomster markant, og som på ingen måde har genvundet den købekraft, de havde bare sådan tilbage i 2019. Og den her finanslov efterlader de folkepensionister og førtidspensionister fuldstændig på perronen, fordi den her regulering af deres ydelser kommer senere.

Så mit spørgsmål er egentlig meget enkelt. Er det acceptabelt, eller vil Socialdemokratiet være med til at finde penge til at fremrykke reguleringen af folkepensionen, sådan som Ældre Sagen har foreslået, med f.eks. 5 pct. oven i den regulering, der er lagt op til?

Ordførereren.

Nu er det ikke en del af finanslovsforslaget, for det er noget, der allerede er besluttet. Men pr. 1. januar 2025 er det således, at den cirka fjerdedel af de danske folkepensionister, der alene har folkepensionen og ældrechecken og ikke andre indkomstmuligheder, får en markant fremgang i deres ældrecheck. Det er en del af den skatteaftale, som blev lavet, og som jeg er glad for at vi har fået på plads.

Man kan selvfølgelig sige, at det kun gælder for de dårligst stillede pensionister, og det er rigtigt – ja. Men det er dog immervæk nok så væsentligt, og jeg er også glad for, at et ganske bredt flertal i Folketinget bakker op om det.

Hvordan man skal indrette fremtidens regulering kan man altid diskutere. Vi kan i hvert fald konstatere, at den satsregulering, der er meldt ud for næste år, er meget høj, og det skyldes jo så, at pris- og lønudviklingen historisk også har være derefter. Det er jo så det, vi ser nu, men jeg er glad for, at vi sikrer en højere ældrecheck.

Hr. Pelle Dragsted.

I Enhedslisten er vi også rigtig glade for den aftale, vi har lavet om at hæve ældrechecken. Men som ordføreren selv er inde på, er det jo kun hver fjerde folkepensionist, og det er alle folkepensionister, herunder mange med meget lave indkomster, nogle af de laveste indkomster i det her land, som har oplevet en massiv udhuling af deres indkomst. Lige nu oplever alle andre danskere fremgang, bare ikke lige folkepensionisterne og førtidspensionisterne. Så man kunne jo f.eks. overveje, om de skattelettelser, regeringen har lagt op til at gennemføre næste år, kunne skydes bare et år, så vi i stedet for kunne regulere folkepensionerne og førtidspensionerne. Det ville da være udtryk for solidaritet; noget, som i hvert fald historisk har været en værdi hos Socialdemokratiet.

Hr. Benny Engelbrecht.

Man kan i hvert fald konstatere, at den regulering, som sker for 2025, er højere end den inflation, som forventes for 2025. Dermed vil pensionisternes regulering så også gradvis kunne følge med. Det ændrer ikke på, at vi også gerne står ved, at dem, vi har hjulpet med den højere ældrecheck, er dem, der står svagest og ikke har andre indtægtsmuligheder. Vi står gerne ved, at det er dem, vores fokus primært har været på.

Fru Charlotte Munch fra Danmarksdemokraterne.

Jeg kunne godt tænke mig at høre ordføreren, om han deler samme holdning som sin partifælle Frederik Vad omkring muligheden for at skære i støtten til Mellemfolkeligt Samvirke. Jeg taler om de 129 mio. kr.

Hr. Benny Engelbrecht.

Jeg kan forstå det sådan, at hr. Frederik Vad har været kritisk over for det, men også trukket lidt i land i forhold til det, som man siger. Jeg synes, at det er fint, at man har et kritisk syn på, hvem der modtager udviklingsbistand, og hvordan man fordeler udviklingsbistanden. Det sker jo i regi af den forligskreds, der er om det.

Fru Charlotte Munch.

Undskyld, så skal jeg forstå det sådan, at Frederik Vad ikke mener det længere?

Ordføreren.

Jeg forstår det sådan, at det ikke er et synspunkt, som bliver bragt med ind til bordet hos Socialdemokratiet, men vi jo spørge Frederik Vad om, hvad han mener. Det ændrer ikke på det helt grundlæggende. Jeg synes, det er fint, at der bliver kastet et kritisk blik på alle, som modtager offentlige midler. Det er jo sådan set ligegyldigt, om det er folketingsmedlemmer, om det er regeringens ministre, om det er civilsamfundsorganisationer, eller om det er alle mulige andre interesseorganisationer. Selvfølgelig skal der være et kritisk blik på det, og det skal der selvfølgelig også være, hvis man arbejder med udviklingsbistand.

Hr. Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Hr. Benny Engelbrecht efterlyste nogle bud på, hvor man kunne skære ned i forhold til offentligt ansatte. Altså, nu forstår jeg, at vi har danmarksrekord i ministre, så hvad med, at man gjorde det med en 10 stykker af dem? Det tror jeg ville være et godt sted. Så kunne regeringen også ligesom vise, at man kunne gå foran og lade være med at bruge ministerposter til at sjakre for at sikre Socialdemokratiet et godt kommunalvalg eller i hvert fald prøve på det. Det er bare for at være konkret.

Men jeg kunne egentlig godt tænke mig at holde hr. Benny Engelbrecht lidt op på det her med den måde, ngo'erne anvender deres penge på. Vi har også set, hvordan Enhedslisten i Folketinget har tildelt ngo-midler til terrorister i Mellemøsten. Er der ikke et behov for en skarpere kontrol med den måde, ngo'er anvender offentlige midler på? Altså, det er jo ganske betragtelige summer, vi taler om, som hr. Peter Kofod var inde på tidligere: 129 mio. kr. til Mellemfolkeligt Samvirke. Mon ikke de kunne klare det for lidt mindre? Måske var det en meget god disciplinerende ørefigen at sige: 1 år måI klare jer uden skatteydernes penge.

Ordføreren.

Jeg synes, det er helt fornuftigt at have et kritisk syn på de organisationer, som bliver støttet, f.eks. via politiske partier. Det synes jeg er helt fair. Bare for en god ordens skyld vil jeg sige, at antallet af ministre i regeringen ikke fører til, at der er hverken flere eller færre offentligt ansatte. Det antal medarbejdere, der skal være i centraladministrationen, øges ikke af det antal ministerposter, der er nu.

Hr. Morten Messerschmidt.

Jeg kan godt forstå, at det er en helt fremmed tanke for en socialdemokratisk ordfører, men det var faktisk de 10 ministre som offentligt ansatte, jeg foreslog at man skulle fyre. Jeg går i hvert fald ud fra, at det ikke er Socialdemokratiet, der afholder deres løn.

Men når nu hr. Benny Engelbrecht siger, at man godt kan have en kritisk vurdering af, hvordan de penge, partierne og staten giver via finansloven, vil jeg gerne høre, hvordan skal vi så gøre det, når hr. Frederik Vads udmærkede forslag ikke må tages ind til bordet. Jeg har spurgt både justits- og udenrigsministeren, om de vil igangsætte undersøgelser af Enhedslistens donationer til terrorister i Mellemøsten. Det vil man ikke. Hvordan skal vi så gøre det? Er det noget, vi kan forvente at Socialdemokratiet retter ind på, eller er det bare sådan en erkendelse, hr. Frederik Vad er kommet med, og så har han glemt den siden hen?

Ordføreren.

Som jeg husker det, har der været nogle granskninger af de donationer, som er givet via Enhedslisten, men det kan være, at der er nogen, der kan uddybe det senere, frem for dem selv. Det skal jeg jo ikke stå på mål for. Men jeg synes, det er fint, at der er et løbende kritisk blik på, hvordan vi bruger vores udviklingsbistand. Selvfølgelig skal der være det, og det sker måske i regi af den forligskreds, der er dér, og dermed i Udenrigsministeriet.

Hr. Frederik Bloch Münster, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Jeg kan forstå på finansministerens udtalelser i pressen, at de 1.000 årsværk, der skal spares væk, beskæftiger sig med administration, tilsyn og kontrol. Kan ordføreren svare på, hvordan vores nationalparker og deres arbejde for biodiversitet lige pludselig ender med at blive en del af den her spareplan? For det tænker jeg ikke kan være meningen.

Ordføreren.

Allerførst vil jeg gerne byde hr. Frederik Bloch Münster hjertelig velkommen, ikke bare i Folketinget, og han er jo fra samme storkreds, som jeg selv er, men også i egenskab af politisk ordfører. Det er meget flot. Velkommen til, og jeg glæder mig rigtig meget til samarbejdet.

Principielt set er det jo sådan, at det er aftalt med Folketinget via det aktstykke, som er lavet omkring økonomiaftalen, at der skal fjernes i størrelsesordenen 1.000 fuldtidsstillinger i forbindelse med opgavebortfald. Det har så været op til den enkelte minister, hvordan man udmønter det, og konkret på Miljøministeriets område har der også været en dialog med Folketingets partier omkring det.

Jeg ved, at finansordførerne har været orienteret løbende af finansministeren om det her, og der er også blevet henvist til, at man tager dialogen omkring de enkelte opgaveløsninger med de enkelte ministre. Derfor vil jeg også anbefale, at man konkret drøfter det her med miljøministeren.

Frederik Bloch Münster, værsgo.

Jeg tror, kernen i det her er: Har man sikret sig, at der ikke er sparet eller spares i de yderste og mest kerneopgavenære led, og har man sikret sig, at besparelserne findes ved at skære i stillinger, der rent faktisk tager sig af administration i dets mest bogstavelige udtryk?

Ordføreren.

Det er klart, at hvis man skal fjerne opgaver og der dermed sker et bortfald af nogle årsværk, så skal de ting jo også hænge sammen. Det vil sige, at der skal være nogle konkrete ting, man ikke gør længere. Det er det, der er hele disciplinen og hele øvelsen.

Jeg forstår også, at Konservative bakker op om den her opgave, og det er også klart, at hvis man har nogle konkrete ting på de enkelte ministerområder, så må man også tage drøftelsen og dialogen der med ministrene. Man skal blot huske, at hvis der er noget, man ikke synes skal gennemføres, skal der jo inden for det pågældende ministerområde findes nogle andre opgaver, som skal falde bort, og det er jo den dialog, man må tage med de enkelte ministre.

Hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. B.T. har den seneste uge kunnet afdække, at Mellemfolkeligt Samvirke, der får samlet 129 mio. kr. på finansloven, har været ude offentligt at hylde en kvinde, der iført PFLP-terrorgruppens militæruniform har talt til terrorgruppens officielle arrangementer. Hende hylder Mellemfolkeligt Samvirke på deres sociale platforme som vores seje ven og frivillige. Efter at det er blevet afdækket, har Mellemfolkeligt Samvirke sagt, at der slet ikke er noget problem forbundet med det her. Hvordan kan regeringen, hvordan kan Socialdemokratiet forsvare at sende 129 millioner danske skattekroner i hænderne på en organisation, der offentligt hylder terrorgrupper, der har lavet civile flykapringer og selvmordsangreb i Israel?

Ordføreren.

Helt grundlæggende er det sådan, at man ikke skal hylde terrorisme. Jeg synes heller ikke, at man skal holde møder på Christiansborg med terrorister, og man skal jo sætte pris på, at der er en fokus på det, og at der er medier, som har afdækket det og har et kritisk syn på det. Det synes jeg er rigtig fornuftigt, for det er jo sådan set det allervigtigste. Og så må man tage debatten i de kredse, hvor det skal ske. Det er velkendt, at når det handler om udviklingsbistanden, er der en forligskreds, og der må man jo rejse det spørgsmål.

Hr. Mikkel Bjørn.

Det er fint med et kritisk blik, men nu sidder ordføreren jo i regering og har derfor magt til at ændre det her. Hvordan kan Socialdemokratiet forsvare at sende 129 millioner danske skattekroner i hænderne på en organisation, der offentligt via dens frivillige hylder en terrororganisation iført terrororganisationens militante uniform? Det er 129 millioner skattekroner, der ryger i hænderne på sådan en organisation. Er det virkelig Socialdemokratiets politik?

Ordføreren.

Socialdemokratiets politik er ikke at hylde nogen former for terrorisme; det er helt grundlæggende. Det kan være, der er andre partier i Folketinget, der har lyst til det, men det må de jo selv stå på mål for. Helt grundlæggende skal der være adskilte kar i forhold til det her, og det er jo et spørgsmål, som man må adressere i forligskredsen, hvis man har nogle konkrete forslag i forhold til det.

Tak for det, og det afslutter spørgsmålet til ordføreren. Vi siger tak til hr. Benny Engelbrecht fra Socialdemokratiet. Jeg byder nu velkommen til hr. Hans Andersen fra Venstre.

Tak for det. Dansk økonomi er stærkere end nogen sinde. Når jeg skal beskrive dansk økonomi og de ambitioner, Venstre og regeringen har, kan man bruge det, jeg kalder for den borgerlige tjekliste for dansk økonomi: Dansk økonomi er kernesund, beskæftigelsen er historisk høj, inflationen er under kontrol, reallønnen er endelig stigende igen, der er historisk store skattelettelser til over tre millioner arbejdende danskere, ældreområdet er frisat, den borgernære velfærd i kommuner og regioner får det største løft i henholdsvis 15 og 14 år, danskernes tryghed er styrket, forsvaret har fået et historisk løft for milliarder, familieejede virksomheder har fået skattelettelser og mere gennemskuelige rammevilkår, klimamål for 2025 er opnået. Og ud for den grønne trepart, som vi har talt så meget om, står der med store bogstaver: Landet. Og nu starter den vigtige opgave med at få den realiseret.

Konklusionen på tjeklisten må være, at vi har et stærkt velfærdssamfund, der hviler på et økonomisk ansvarligt grundlag. Venstres skubber Danmark i en borgerlig retning. Vi leverer velfærd og skattelettelser. Det er det ansvarlige både-og, Venstre har arbejdet for i mange år. For det er muligt. Det er muligt at prioritere historiske løft af den borgernære velfærd og samtidig sikre danskerne skattelettelser for samlet mere end 7 mia. kr.

I Venstre har vi længe gerne villet genindføre håndværkerfradraget, faktisk lige siden den socialdemokratiske etpartiregering afskaffede det grønne håndværkerfradrag. Nu genindfører vi det. Nu bliver det igen billigere for hundredtusindvis af danskere, der førhen brugte håndsrækningen til at energirenovere deres bolig. Om huset trænger til nye, klimavenlige vinduer, sikring mod stigende grundvand eller en ny varmepumpe, kan danskerne allerede fra næste år få hjælp til det i form af en skattelettelse. Det er vi stolte af i Venstre.

En anden opgave, som Venstre også har taget fat på, er den voldsomme vækst i antallet af statslige ansatte, der arbejder med administration, tilsyn og kontrol. De seneste år er der kommet alt for mange ansatte i den statslige administration. Det er ressourcer, som vi kan bruge langt bedre til gavn for danskerne.

Regeringen har allerede taget fat i problemet. Fra i år og frem er der en rammereduktion på 400 mio. kr. til statslig administration, ligesom kommuner og regioner jo også holder for. Vi foreslår fra næste år yderligere at beskære rammen til administration i staten for 500 mio. kr., og det gør vi igennem opgavebortfald, der angiver, hvad der ikke længere skal være en statslig opgave. På den måde fjerner vi 1000 statslige ansatte. Og det er jo ikke, fordi de netop 1000 medarbejdere er dårlige til deres arbejde eller ingen værdi skaber, men udviklingen har været meget voldsom. Pengene kan bruges tættere på borgerne. Hænderne kan være produktive i den private sektor.

Derfor er det også vigtigt for mig at sige, at opgaven med at nedbringe antallet af administrativt ansatte slet ikke kan stå alene. Der må tages andre værktøjer i brug. Jeg er glad for det arbejde, mange kommuner, regioner og nu også staten gør ved at bruge kunstig intelligens. Der er et stort potentiale for at frigøre endnu flere ressourcer, både penge og mennesker, til gavn for danskerne. Vi skal høste frugterne, så vi kan prioritere midlerne til den borgernære velfærd og stille højt kvalificeret arbejdskraft til rådighed for danske virksomheder, så deres produktivitet kan løftes.

Men vi er jo ikke kun optaget af antallet af statslige ansatte eller renoveringen af danskernes hjem. Vi er sådan set også optaget af dem, der bor der. For det er jo ikke altid lige nemt at være familie. I en hektisk hverdag ender tiden hurtigt med at være den vigtigste valuta. Venstre vil tage første skridt på vejen til at hjælpe de pressede familier. Med et forbedret servicefradrag vil vi sikre en håndsrækning til at få hjælp til f.eks. den ekstra rengøring, der gør det lidt nemmere at være familie og få hverdagen til at hænge sammen.

Jeg var til forældremøde i 2. b i går aftes, og da jeg kom hjem, skrev jeg det her afsnit, som kommer nu: Børn, familie, arbejde, karriere, fritid, samfundet – forventningerne er høje til børnefamilierne, både egne og omverdenens. Det er jo også det mest fantastiske i verden at blive forældre. Det kan jeg kun anbefale. Men forældre i dag kan også opleve at være udbrændte, måske endda udmattede, i en tid, hvor vi som forældre gerne vil være kærlige, omsorgsfulde og engagerede i vores børns liv, og i en periode af livet som forældre, som burde være den lykkeligste tid.

Som far til fem kender jeg det alt for godt, og I kender det. Hver søndag aften skal næste uges aflevering og henteaftaler sættes i system, og med tre børn i den skolesøgende alder kan det godt være en øvelse. Der skal også være tid til at holde styr på Aula og 20 minutters læsning med hvert barn hver dag. Legeaftaler skal arrangeres. Sunde fritidsinteresser skal børn jo også have. Og så har jeg ikke nævnt de sociale arrangementer i skole og fritidsklubber. December måned med sociale arrangementer kan jo nærmest føles som ét langt maraton. Børnefamilierne har svært ved at få enderne til at mødes i en hektisk hverdag. Der er sved på panden, og man kan godt tabe pusten.

I Venstre er vi optaget af, at der er tid til at være børnefamilie. Det skal være nemmere at være børnefamilie i Danmark. Det handler om mere fleksibilitet, valgfrihed, bedre råd til at få hjælp og meget mere. Det skal være en dejlig tid at se og opleve børnene blive større og lykkes som mennesker, uden at man oplever følelsen af at være utilstrækkelig. Det er vejen frem til at få flere børnefamilier i Danmark.

Når vi som regering og Venstre kan fremlægge sådan en tjekliste, som jeg startede med, så er det jo ikke kun et resultat af de seneste 2 års politik. For den politik har kun været mulig, fordi vi står på et fundament af årtiers ansvarlig politik. En del af fundamentet er velfærdsforliget fra 2006. Det har givet os muligheden for utallige løft af den borgernære velfærd. Det har muliggjort fuldt finansierede skattelettelser til danskerne og deres arbejdsgivere, og det har altså også gjort vores økonomi modstandsdygtig, når eksempelvis finans- eller coronakriserne kradser. Sådan et solidt fundament skal man ikke formøble med forhastede beslutninger, for så kan huset vælte.

Der skal ikke herske nogen tvivl om, at Venstre også ønsker gode muligheder for en værdig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Men kan vi ikke udvide perspektivet? Kan vi ikke ud over at spørge om, hvornår arbejdslivet slutter, spørge, hvordan vi gør vores arbejdsliv bedre? Det er sådan, vi i Venstre går til denne her debat. Vi ser lyst på tilværelsen. Det gode arbejdsliv handler jo ikke kun om, hvornår vi kan slippe for at arbejde. Jeg tror, der er rigtig mange mennesker, der er glade for at gå på arbejde, fordi vi udretter noget for nogen. Vi bidrager til et fællesskab på en arbejdsplads. Vi står til ansvar for vores kollegaer og kunder. Vi er et godt forbillede for vores familier. Men samtidig ved vi også, at der er mange familier, især børnefamilier, der oplever et pres for at få hverdagen til at hænge sammen i et hektisk familieliv, og vi ved, at mange også bliver stressede, længe før de overhovedet når pensionsalderen.

I Venstre er vi optaget af, at danskere i alle aldre har et godt arbejdsliv, og derfor har Venstre foreslået en arbejdslivskommission, der skal kunne give et svar på, hvordan vi kan give eksempelvis børnefamilierne flere muligheder for fleksibilitet, men samtidig sikrer endnu bedre incitamenter for at arbejde for de mange danskere, unge som ældre, der gerne vil lægge en ekstra indsats. For når vi skruer på de store tandhjul, skal det ske inden for en økonomisk ansvarlig ramme. En kommissions mange forskellige forslag skal kunne give os de nødvendige byggeklodser til at have en politisk drøftelse, der ikke ender med at skubbe og blot skubbe regningen videre til vores børn.

Jeg ser frem til en god debat om regeringens forslag til finanslov, og særlig ser jeg frem til også i den kommende tid at læse mine blå kollegaers fuldt finansierede finanslovsudspil. Venstre støtter lovforslaget. Tak for ordet.

Tak for det. Den første, jeg giver ordet til, er hr. Dennis Flydtkjær fra Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak for ordet, og tak for talen. Venstres ordfører gør meget ud af sådan rose sig selv for alle de ting, man har fået igennem, og jeg vil også godt sige tillykke med, at det er lykkedes Venstre at få pumpet det offentliges forbrugsvækst op på 2,5 pct. til næste år. Det er jo noget af en bedrift, når man tænker på, at Helle Thorning-Schmidt med den røde regering foreslog, at man skulle have en vækst på 0,6 pct., og man nu har fået en Venstreregering, som så kan prale af at få firedoblet den vækst, som den røde regering egentlig ville have. Det er jo en god borgerlig mærkesag at få igennem for Venstre, må man forstå. Det er jeg nu ikke enig i. Men den høje offentlige vækst har så medført, at der er kommet 2.900 flere arbejdspladser til administration i staten, og det er jo flot, hvis man siger, at man nu vil skære 1.000 af dem. Så er man stadig væk på plus 1.900. Men når man så kigger på de 1.000, man vil skære, så er det bl.a. i det lokale ældreråd, hvor der ikke er en eneste statslig arbejdsplads. Man lukker den sidste borgervendte funktion i skattevæsenet, hvor man faktisk kan møde op, altså Motorstyrelsens kontor. Det er der, man må forstå at der pludselig står masser af statslige medarbejdere i kø for at betjene kunderne, så det skal selvfølgelig lukkes, og nationalparkerne skal også lukkes.

Så hvad er det helt præcis Venstre har fået igennem ud over et højere offentligt forbrug, altså at man lukker nogle ting, der er borgervendte, og lokale ældreråd?

Hr. Hans Andersen.

Tak for det. Vi står i en situation, hvor vi har en økonomi, der gør, at vi næste år både kan levere skattelettelser og prioritere den helt nære velfærd ude i kommunerne, altså helt ude i den spidse ende, med aftaler både med kommuner og regioner. De får et historisk højt løft, og samtidig leverer vi historisk høje skattelettelser. Det kan Venstre se sig selv i, og det er Venstre meget tilfredse med er lykkedes, og at vi står med en økonomi, der gør, at vi kan realisere det.

Så er vi gået i gang med at reducere i forhold til de administrativt ansatte i staten, og jeg nævnte, at vi sådan set er i gang med de 400 mio., og nu tager vi fat på de næste 500 mio., og dvs. 1.000 færre statslige ansatte, og vi er ikke færdige. Venstre har sådan set en ambition om at gå videre, vi ønsker at reducere i forhold til de statslige administrative ansatte. For vi ønsker at bruge pengene til borgernær velfærd, men jo også på at sikre, at der er arbejdskraft i den private sektor. Tak.

Hr. Dennis Flydtkjær.

I Danmarksdemokraterne er vi sådan set enige i målet. Min pointe er bare, at det måske er en smule uambitiøst, når man har ansat 2.900 flere i den her valgperiode og så kun kommer frem til 1.000, og især det bliver det jo lidt specielt, når man kigger på andre kontoer i det her finanslovsforslag. For så er der bl.a. en administration af en vejafgift, hvor der sættes 213 mio. kr. af, og i Klimaministeriets departement skal man have 61 mio. kr. til at ansætte flere mennesker. Alene de to kontoer omfatter allerede over halvdelen af den besparelse, man vil få ved at fjerne de 1.000.

Så jeg ved ikke, om Venstres ordfører, når vi står her om et år, vil stå på mål for, at der så er fjernet 1.000, eller at der måske skulle komme endnu flere til. For det kan godt være, at man sparer ét sted, men man pumper jo penge ud i den offentlige sektor på alle mulige andre kontoer.

Ordføreren.

Vi skal bestemt videre; det stopper ikke med de 1.000. 1.000 er et delmål, og de 1.000 bliver nu udmøntet, og jo meget gerne, og det forstår jeg også, i et samarbejde med Danmarksdemokraterne, og så går vi sådan set videre. En del af statens arbejdsprogram er jo sådan set at finde ud af, hvordan vi så gør det, hvordan vi reducerer vi i den statslige administration på en klog, klog måde, og der nævner jeg bl.a., at vi skal bruge kunstig intelligens i langt højere grad end i dag. For det er jo vigtigt, og vi frigør jo også arbejdskraft, både til den borgernære velfærd, men også til vores virksomheder, som gerne skulle bruge den. Tak.

Fru Lisbeth Bech-Nielsen fra Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak, formand. Venstre skubber Danmark i en borgerlig retning. Det er jeg faktisk enig med ordføreren i. Men jeg ved ikke helt, om det var meningen med den regeringskonstellation, der skulle laves. Det er der i hvert fald nogle der synes er ærgerligt.

Nu nævner ordføreren jo selv de her skattelettelser på over 7 mia. kr., men også en omsorg – oprigtig, som jeg hører det – for landets børnefamilier. Jeg tror, at noget af det, som mange børnefamilier kan blive stressede og bekymrede over, er udsigten til, at deres børn ikke trives i en skole, hvor der er svamp og dårligt indeklima, og hvor lejrturen bliver sparet væk, eller i daginstitutioner, hvor der ikke er nok pædagoger. Der tror jeg, de fleste forældre rent faktisk hellere vil have nogle bedre skoler eller nogle flere pædagoger til deres børn.

Det, jeg gerne vil spørge om, er velfærdsforliget. Jeg vil høre Venstre i dag – krystalklart – om man er med på som minimum at sænke hastigheden, hvormed folk skal ud på arbejdsmarkedet, sådan at børn i dag ikke kan se frem til at skulle gå på pension som 74-årige, hvis de er sosu-assistent i et botilbud eller en tømrer på en byggeplads f.eks.

Ordføreren.

I Venstre står vi på velfærdsforliget. Det er det, der er fundamentet under den danske økonomi. Det er det, der gør, at vi i dag både kan levere skattelettelser og den helt borgernære velfærd. Så vil vi gerne drøfte – og det er derfor, vi stiller et forslag om en arbejdslivskommission – hvordan vi samlet set får et arbejdsliv, der hænger sammen, hvordan vi kan være børnefamilie med den fleksibilitet, der ønskes, men jo også hvordan vi sikrer, at man arbejder, efter man måske har ramt pensionsalderen. Det ønsker vi sådan set at adressere og have en grundig drøftelse af. Derfor siger vi ikke i dag: Vi ønsker at gøre op med, at vi, i takt med at vi lever længere, er nødt til at arbejde længere. Det fundament mener vi sådan set er klogt. Så skal vi drøfte, om det så skal fortsætte i al evighed, eller hvordan det skal være, og der mener vi, at fundamentet for den drøftelse er en arbejdslivskommission.

Fru Lisbeth Bech-Nielsen.

Jeg er enig i, at det brede perspektiv er vigtigt, fordi det betyder noget, om folk er nedslidte eller bliver stressede af at gå på arbejde eller har mulighed for efteruddannelse og alt det andet. Men det betyder jo også noget for mange menneskers tryghed eller utryghed, hvis de føler, at de ikke bliver indbefattet af de ordninger, der er, og derfor skal de gå på pension langt op i 70'erne. Der vil fortsat være mennesker med meget, meget hårde arbejdsliv i det her land, så jeg forstod ikke helt Venstres ordførers svar på spørgsmålet: Er man med til at gøre op med præmissen i velfærdsforliget?

Hr. Hans Andersen.

Vi mener, det er sådan set er vigtigt, at vi står fast på velfærdsforliget. Jeg har heller ikke lyttet mig til, at de partier, der indgår i det, har opsagt det. Så vi er sådan set optaget af at få den drøftelse. Vi synes, vi skal have en arbejdslivskommission, for det er vigtigt at spørge – og der taler vi om perioden efter 2040 – hvordan vi håndterer det. Skal vi lave en automatik og fortsat have den, eller skal vi finde andre modeller? Der er det bare vigtigt, at vi har et grundlag at stå på, og det findes ikke i dag. Derfor er vi optaget af at få lavet en arbejdslivskommission.

Fru Sólbjørg Jakobsen, Liberal Alliance. Værsgo.

Tak. Og tak til ordføreren for en god tale, synes jeg. Der var meget, jeg var enig i. Jeg vil egentlig gerne følge op på Danmarksdemokraternes ordførers spørgsmål og også det spørgsmål, som jeg selv stillede til Socialdemokratiets ordfører. Det handler nemlig om det faktum, at der i gennemsnit er ansat 3.000 flere administrativt ansatte i staten siden 2017 – 28 pct. – og så roser ordføreren regeringen for at ville skære 1.000 ansatte væk. Det er så kun et delmål, må man forstå, men det delmål er jo alt, alt for uambitiøst, hvis der i gennemsnit er ansat 3.000 ekstra. Og så vil jeg sige: Ja, vi kan komme langt med kunstig intelligens, men hurdlen er jo, at vi mangler at skære ned på bureaukratiet.

Socialdemokratiets ordfører nævner politibetjente. Jeg kan oplyse, at det kun er 7 pct., det er steget med, så det trækker egentlig gennemsnittet ned. Hvis vi skal kigge på, hvor det er steget, så er det i Erhvervsstyrelsen, hvor det næsten er fordoblet, og det samme i Naturstyrelsen, og i Banedanmark er der ansat 40 pct. ekstra administrative medarbejdere. Det er jo store, store mængder af ansatte, så vi skal være lidt mere ambitiøse. Er Venstre ikke enig i det?

Hr. Hans Andersen.

Vi skal bestemt være ambitiøse. Det er også derfor, jeg siger: Det stopper ikke med de 1.000. Vi går meget gerne i dialog, også med Liberal Alliance, om, hvordan vi kan gå videre. Det her handler om at gøre det klogt, sådan at vi også her lægger op til at sige, at der er opgaver, der ikke skal løses; der er administration, der ikke skal løses; der er tilsyn og kontrol, der ikke skal løses længere. Og derfor kan vi reducere det. Jeg er helt med på, at de 3.000 ansatte er blevet til i den her regeringsperiode. Det er også derfor, vi tager fat, og det er også derfor, vi nu er i dialog med kommunerne og har aftalt, at de også skal reducere på administrationen. Det er også derfor, vi har nedsat et parlamentarisk udvalg – sammen med Erhvervsudvalget – med en ambition om at komme med forslag til, hvordan vi kan fjerne regler, så vi kan reducere antallet af administrative stillinger. Det er sådan set også et arbejde, der foregår lige nu. Så jeg synes sådan set, at vi er på vej. Det her er jo helt konkret. Det er ikke fugle på taget; det er 1.000 konkrete stillinger, der nu bliver afviklet. Det er jeg meget tilfreds med.

Fru Sólbjørg Jakobsen.

Jeg er kommet med et forslag til Socialdemokratiets ordfører, nemlig et forslag om en bindende bureaukratilov, som vi er kommet med fra Liberal Alliances side. Det måtte man forstå på Socialdemokratiets ordfører var helt formålsløst; det nytter ikke noget at sætte fælles målsætninger og kæmpe for det. Men lige netop i forhold til klimadagsordenen kan vi se at det faktisk har en god effekt. Vi kan også se i British Columbia i Canada, at der har de formået at lave en målsætning om, at hver gang de indfører én regel, så smider de to ud, og de har formået at reducere deres lovgivning med 40 pct. på 3 år, så det har en vis effekt. Vil Venstre være mere åbne for, at vi forpligter os på det i fællesskab og sætter nogle målsætninger for, hvordan vi kommer det her bureaukrati til livs?

Ordføreren.

Jeg er enig med den socialdemokratiske ordfører i, at det, der batter noget her, er at være helt konkret. Det er også det, vi er. Men jeg og Venstre vil gerne deltage i en drøftelse af, hvordan vi kan arbejde videre. Det kan både bestå i nogle konkrete tiltag og i nogle målsætninger, der kan handle om, at det skal være en generel reduktion – det havde vi tilbage i 00'erne; der havde den daværende borgerlige regering sådan set et konkret forslag eller en ambition om at reducere det. Men jeg mener sådan set, at det kan være en kombination, og vi deltager gerne i drøftelser. For det her skal vi gøre noget ved; det her skal føre til, at der bliver flere hænder til den nære velfærd og også til den private sektor.

Hr. Peter Kofod, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. At tale til Venstres ordfører nu føles lidt som at tale til en ekskæreste, som er kommet videre og nu har fundet nogle andre venner et andet sted, og det må man så leve med. Men det fjerner jo ikke den historie, man har sammen, og mit parti og ordførerens parti har måske nogle af de største sejre inden for de seneste år med hinanden, når vi har samarbejdet. Noget af det, som jeg synes vi traditionelt historisk har været gode til at samarbejde om, eller hvor vi har haft en fælles forståelse, har været om værdien af ganske almindelige menneskers penge og respekten for det.

Jeg kan undre mig meget over, at Mellemfolkeligt Samvirke skal have 129 mio. kr. af skatteborgernes surt sammenskrabede penge, og at det virkelig kan have en værdi, at Venstre i regering vil stå på mål for det, samtidig med at kirkeministeren spørger, hvor dybt det egentlig stikker i den her organisation. Så kunne det ikke være noget for Venstre at lukke kassen i for den her organisation eller for andre organisationer, der også måtte have personer, der spreder antisemitisme, i hvert fald indtil man finder ud af, hvor dybt det stikker, som kirkeministeren var inde på?

Ordføreren.

I Venstre synes vi, det er vigtigt at være omhyggelig og nøjsom med skatteborgernes penge, og det skal vi være på alle niveauer. Nu kender jeg personligt ikke den konkrete sag i detaljen, men her er det bare vigtigt, at vi følger op, og at vi får den drøftelse hos ressortministeren om den konkrete sag, for det er vigtigt, at der ikke foregår misbrug af offentlige midler. Derfor er Venstre sådan set her fuldstændig enig med Dansk Folkeparti i, at vi skal være nøjsomme, at vi skal være omhyggelige med skatteborgernes penge, og at de ikke skal gå til finansiering af ting, som ikke er i overensstemmelse med de aftaler, der bliver lavet, og med de forudsætninger, hvorunder pengene blev givet. Tak.

Hr. Peter Kofod.

Tak for det svar. Jeg tillader mig også at sige, at jeg glæder mig til tredje behandling af finansloven, for så håber jeg, at vi er i en situation, hvor vi kan sige: Så fik vi lukket den pengekasse. Så fik vi fordelt 129 mio. kr. af skatteborgernes penge, som kan gå til nogle meget bedre ting. Ordføreren nævner jo mange af dem i sin tale, og vi synes jo også, det er rigtig fornuftigt at gøre noget for vores børn og unge osv. osv. Så der er masser af ting, som vi sagtens kan bruge de penge på. Så jeg imødeser fortsættelsen af debatten ved tredje behandling. Tak.

Ordføreren.

Jeg ser frem til, at vi har afklaret det spørgsmål inden tredjebehandlingen. Den her diskussion og drøftelse kommer også til at foregå med ressortministeren og de pågældende ordførere, for der skal jo skabes klarhed, ingen tvivl om det. Der skal ikke kunne være tale om misbrug af offentlige midler, på ingen måde.

Fru Samira Nawa, Radikale Venstre. Værsgo.

Mange tak, og tak for talen. Det var endnu en ordfører, der startede med at konstatere, at vi har en sund økonomi i Danmark, og der var de her ting på den borgerlige tjekliste, som også er blevet opfyldt, og det er jo, fordi vi i fællesskab står på ryggen af nogle gode beslutninger, nogle reformer og nogle kloge investeringer.

Det, jeg godt lige ville spørge Venstres ordfører om, er i forhold til genindførelse af håndværkerfradraget. For historisk set har det jo været for at understøtte en branche, som måske har haft det svært, men er det det, der er tale om lige nu? For det er jo ikke det, økonomer peger på, og det var jo også årsagen til, at håndværkerfradraget blev fjernet under den tidligere regering. Så hvordan ser Venstre på håndværkerfradraget, i lyset af at vi har en stærk økonomi og en beskæftigelse, der buldrer derudad, også mere end, hvad både økonomer og regeringen egentlig havde forudset?

Ordføreren.

For Venstre er det helt konkret en håndsrækning til vores danske familier, der f.eks. gerne vil klimasikre deres bolig. Vi har set mange eksempler på, at grundvandet stiger op i boligen. Det kræver udgifter, og det kræver tiltag lokalt. Det er sådan set helt konkret en håndsrækning. Det handler ikke om, at vi skal understøtte håndværkerbranchen, for der går det sådan set rigtig fornuftigt. Det her handler om, at vi for at opnå vores klimamål gerne vil give en håndsrækning til danske boligejere, der gerne vil klimasikre eller energirenovere deres bolig.

Fru Samira Nawa.

Det er så også den formildende omstændighed, der er ved det, set fra mit synspunkt, nemlig at det bliver et grønt fradrag. Noget andet, jeg godt vil spørge Venstres ordfører om, er, hvordan Venstre kan forsvare den her omfordeling, der er på gymnasieområdet, hvor man ender med at skære hårdt ned på fag som fysik, kemi og biologi, altså det område, der udgør rekrutteringen til de videregående naturvidenskabelige fag; der, hvor man jo henter arbejdskraft, som netop sikrer vækst og velstand i samfundet.

Ordføreren.

Så vidt jeg er orienteret om det udspil, handler det jo om inden for den samlede ramme at fordele midlerne på en bedre måde. Vi har i årtier talt om, at vi skulle prøve at ligestille de ungdomsuddannelser, vi har i Danmark. Det er sådan set et tiltag, vi gør nu. Ud over det synes jeg også, det er klogt, at vi sikrer, at der også er et lille gymnasium de steder i Danmark, hvor der er relativt få elever. Det hilser jeg sådan set velkommen.

Fru Christina Olumeko fra Alternativet. Værsgo.

Tak for ordet. Og tak til ordføreren fra Venstre for talen. I Alternativet deler vi jo Venstres ambition om, at børnefamilier skal opleve mere fleksibilitet i deres liv. For os er ambitionen lidt bredere end det, så det gælder for alle danskere; muligheden for at prioritere sin tid bedre vil vi gerne fremme.

Mit spørgsmål er, om den her ambition fra Venstre også er en form for opgør med de mange arbejdsudbudsreformer, som Venstre jo har stået i spidsen for de sidste mange år, herunder f.eks. sådan noget som su-reformen, der presser unge igennem uddannelsessystemet, forkortelse af uddannelser og dagpengereformer. Alle de her reformer er jo noget, der presser danskerne rigtig meget i forhold til brugen af deres tid, så jeg vil gerne spørge ind til, om Venstre her også signalerer en anden retning for partiet.

Ordføreren.

I Venstre står vi ved de reformer, vi har gennemført gennem årtier. Det er jo derfor, vi står i en situation, hvor vi både kan levere skattelettelser og øge den nære velfærd. Det er sådan set hele forudsætningen; det er de reformer, vi har gennemført gennem årtier. Dem ønsker vi ikke at rulle tilbage.

Vi er sådan set optaget af fortsat at arbejde med at reformere det danske samfund, således at vi hele tiden sikrer, at vi har incitamentet til at arbejde, og at der netop bliver tilvejebragt de hænder, der skal til, både ude i den nære velfærd, men også i forhold til vores arbejdspladser. Det er da ikke en modsætning til, at vi ønsker at give børnefamilierne en hjælpende hånd og mere fleksibilitet. Det ser jeg det ikke som.

Fru Christina Olumeko.

Tak for svaret. Jeg tror, vi er forholdsvis uenige om, hvad der gør Danmark til et rigt og dejligt land at leve i. Det er jo fra Alternativets synspunkt ikke som sådan arbejdsudbuddet. Det er klart, at det giver flere skatteindtægter, men det, der har gjort Danmark til det land, vi er, er jo investeringer i fremtiden, i mennesker og ikke mindst i produktivitet, som jo er det, vi glemmer i dansk økonomi, når vi snakker finanspolitik.

Jeg vil gerne spørge til noget, for jeg bliver jo lidt nysgerrig på den her nye side af Venstre i forhold til børnefamilier og tid: Har I nogle konkrete forslag, eller vil I vente på en arbejdsmarkedskommission?

Ordføreren.

Vi er sådan set optaget af, at vi hele tiden prøver at finde ud af, hvordan vi kan skabe et familieliv, der gør, at udmattelsen og udbrændtheden hos nogle børnefamilier bliver mindre, at man har lyst til at være en børnefamilie, og at man har tid til det.

Derfor er vi optaget af at sige: Kan vi med mere fleksibilitet og bedre valgfrihed mellem private og offentlige løsninger sikre det? Nu kommer vi bl.a. konkret med et forslag om servicefradraget. Det kan også bruges af børnefamilier til at sikre lidt mere tid til at være familie og lidt mindre tid brugt på måske at gøre rent. Det skal vi arbejde med hele tiden, og så ser vi også frem til, at en arbejdslivskommission kan komme med nogle forslag. Så det mener jeg sådan set er et løbende arbejde.

Tak. De næste fire spørgere bedes stille spørgsmål ovre fra pulten til højre for mig og til venstre for jer. Den første, der får ordet, er hr. Kim Edberg Andersen fra Danmarksdemokraterne.

Et eller andet sted må man jo håbe, at der ikke sidder ret mange sådan gamle Venstrevælgere og hører Venstre stå og sole sig i, at de bliver kaldt mere blå end SF. Det tror jeg man for ganske få år siden ville have taget ilde op. Men man kan sige, at med den vej, Venstre er slået ind på, er det kun hr. Pelle Dragsted, der næste år til finansloven kan sige, at Venstre er mere blå end dem. Vi har en ordfører, der står og siger, at der skal være mere tid til familien, men virkeligheden er jo, at man har fjernet store bededag, og vi har en ordfører deroppe, som jeg ikke ved om har læst den sidste side af det, der er blevet lagt frem. Det var ikke sket for nogle år siden, at Venstre havde stillet sig op og havde hævet det offentlige forbrug med 3½ pct. og så lige sagt, at pengene er der o.k. styr på. For det er det, man gør. Der er ingen finansiering; der er bare et kæmpe forbrug.

Det er nok ikke engang et spørgsmål. Jeg vil bare rose Venstre for deres rejse over i venstreland, og det er ikke i den blå familie længere; det er bare helt til venstre, helt ovre ved Pelle Dragsted lige om lidt, kan jeg forstå. Så tillykke med rejsen.

Ordføreren.

Vi glæder os over, at det faktisk er lykkedes både at levere skattelettelser, historisk store skattelettelser, og samtidig sikre og finansiere en styrkelse af den helt nære velfærd. Det synes vi sådan set er liberal-borgerlig politik. Det er også derfor, jeg har lavet den såkaldte tjekliste til i dag. Det står vi meget, meget gerne på mål for, og det kunne jeg også håbe på at ordføreren kan støtte op om, for det er sådan set resultater, der tæller derude hos den enkelte familie: Det er skattelettelser, og det er en styrkelse af den nære velfærd.

Spørgeren.

Jeg tror, Venstres ordfører skal tage en tur med ud i den virkelige verden sammen med mig og spørge, om man synes, det giver lettelser i ens økonomi, at der nu bliver indført en CO2-afgift, at der kommer en transportudgift, og at der kommer en kilometerafgift. Der kommer alle de her afgifter, som vi alle sammen skal betale, og så står man og soler sig i, at fordi I skal betale alle de her afgifter, har vi 3½ pct., vi så kan fyre af på offentligt forbrug i en højkonjunktur. Så håber jeg bare, at ordføreren, når han er færdig – for han læste ikke den sidste side med nul finansiering, som man kommer frem med nu – så finder de her økonomiske lærebøger frem og bare lige så stille begynder at tænke på, hvad der sker, når man putter rigtig, rigtig mange penge ud i det offentlige, når der er en højkonjunktur. Hvad er det næste skridt? Det er jo inflationen, men det glemmer man selvfølgelig at fortælle.

Ordføreren.

Men hvis spørgeren nu satte sig ned og læste Økonomisk Redegørelse, ville han se, at der faktisk er styr på inflationen. Det er faktisk muligt både at levere skattelettelser til mennesker i arbejde og at sikre, at vi styrker den nære velfærd – og hvad er den nære velfærd? Det er altså, at vi styrker hospitalerne, det er, at vi ansætter flere sygeplejersker og læger, og det er at ansætte flere mennesker ude på plejehjemmene, således at vores ældre medborgere kan få en bedre service. Det mener jeg bestemt er borgerlig-liberal politik, og det står jeg meget, meget gerne på mål for.

Tak. Næste spørger er fru Kirsten Normann Andersen. Værsgo.

Tak for det, og tak for talen. I SF er vi jo sådan set grundlæggende enige i, at vi selvfølgelig skal holde op med unødvendigt bureaukrati og kontrol. Jeg vil hellere bruge ressourcer til god kvalitet i sundhedsvæsenet, end at vi skal behøve at rapportere utilsigtede hændelser og lave kontrol af det. Vi vil også langt hellere bruge ressourcer på et godt arbejdsmiljø, end vi vil bruge en masse ressourcer på kontrol i forhold til antallet af arbejdsskader, også alvorlige arbejdsskader. Men besparelserne bruges jo ikke på at forbedre arbejdsmiljøet, og besparelserne bruges jo ikke på at forbedre kvaliteten i sundhedsvæsenet.

Så mit spørgsmål til Venstre er: Føler Venstre sig overbevist om, at samtidig med at vi formentlig skal indføre en ny sundhedsstruktur, er det klogt at spare på kontrollen og på sikkerheden i forhold til utilsigtede hændelser, eksempelvis i sundhedsvæsenet, og at vi på den måde sikrer en høj kvalitet?

Ordføreren.

Venstre er optaget af, at der er en høj kvalitet i vores sundhedsvæsen, og vi ser frem til, at vi også i den kommende tid kan lande en reform af vores sundhedsvæsen. Hvad angår den konkrete udmøntning af de administrative besparelser på sundhedsområdet, er jeg egentlig overbevist om, at det har den pågældende ordfører været til møde om med sundhedsministeren og fået en detaljeret redegørelse for. Den kan jeg ikke stå og give her i dag på det niveau. Derfor er min opfordring, at ordføreren fortsætter dialogen med sundhedsministeren om at sikre, at der fortsat er tilsyn og kontrol, også efter at vi nu bliver enige om at fjerne 1.000 administrativt ansatte.

Spørgeren.

Så lad os da endelig bare prøve at holde det på et lidt mere overordnet plan. Altså, mig bekendt har vi ikke nedbragt antallet af eksempelvis alvorlige ulykker i forhold til arbejdsmiljøet, men alligevel vælger regeringen at pege på, at man kan spare på stillinger i Arbejdstilsynet, der skal føre kontrol. Føler ordføreren sig overbevist om, at det her ikke vil få alvorlige konsekvenser for arbejdsmiljøet på arbejdspladserne i fremtiden, og at vi ikke risikerer flere alvorlige ulykker i fremtiden?

Ordføreren.

Venstre er, og den her regering er optaget af og har været optaget af at styrke arbejdsmiljøet. Vi har faktisk også indgået en aftale om arbejdsmiljø i den her periode, hvor vi faktisk bl.a. indfører en autorisationsordning i forhold til asbest, og den ambition og målsætning har vi stadig væk. Så foregår der også en dialog på Beskæftigelsesministeriets område om, hvordan man udmønter den del om de 1.000 ansatte, og det ser jeg sådan set frem til at beskæftigelsesordføreren tager en dialog med beskæftigelsesministeren om.

Tak til spørgeren. Så er den næste spørger hr. Per Larsen. Værsgo.

Tak til ordføreren for talen, der havde gode elementer omkring børn og andre gode ting, som vi kan glæde os over, men for at springe lige til sagen vil jeg gerne spørge ordføreren, om det er hensigtsmæssigt at fjerne finansieringen for Danske Ældreråd. Det er jo sådan, at ældrerådene jo er lovfæstet og virker i alle 98 kommuner. Kommunerne har en rigtig god sparring med dem. Ældrerådene er høringsberettigede, og de har altså en paraplyorganisation, som selvfølgelig er nødvendig for at have et overordnet sigte i forhold til ældreområdet.

Synes ordføreren, at det er hensigtsmæssigt, at man fjerner finansiering? For umiddelbart kunne jeg godt forestille mig, at det var et spørgsmål om at skubbe problemet ud i kommunerne, sådan at ældrerådene dér så skal finansiere det den vej rundt.

Ordføreren.

Jeg skal bare forstå det rigtigt: Betyder det, at Konservative ikke støtter, at vi skal fjerne 1.000 administrativt ansatte i statsligt regi?

Spørgeren.

Nu plejer det at være sådan, at det er os, der får mulighed for at spørge ordføreren. Jeg synes måske, det var en lille smule nedladende.

Vi er i den grad optaget af, at vi reducerer antallet af offentligt ansatte, og det skal der ikke herske nogen tvivl om. Men jeg vil også godt lige følge op i forhold til det, som Kirsten Normann Andersen var inde på i forhold til utilsigtede hændelser, altså at man nedlægger den database og på den måde så sparer 6 medarbejdere ud af de 74.000, der er. Databasen er jo et kæmpe løft i forhold til hele patientsikkerheden, og vi kan se, at alle organisationer råber vagt i gevær og synes, at det er et tilbageskridt uden mage. Kunne man måske ikke finde et andet sted at spare nogle af de ressourcer?

Ordføreren.

Det var ikke på nogen måde min mening ikke at opretholde en god tone, men jeg blev bare i tvivl om, om De Konservative støtter op omkring, at vi skal fjerne 1.000 administrativt ansatte. For både i forhold til ældreråd, og i forhold til hvad der foregår på sundhedsområdet, har Konservatives ordførere jo været i dialog med de pågældende ressortministre. Og jeg har ikke hørt, at De Konservative har sagt, at de ikke kan støtte det. Men det kan godt være. Jeg vil jo opfordre til, at De Konservative tager den dialog med den pågældende ressortminister, for selvfølgelig skal vi finde aftaler, der virker og kan udmøntes. Men det afgørende for regeringen og for Venstre er, at vi holder fast i, at der skal reduceres med 1.000 ansatte.

Tak til spørgeren. Så er den næste spørger hr. Pelle Dragsted.

Mange tak for det. Jeg vil gerne tale om vores folkepensionister og førtidspensionister. For det her finanslovsudspil fra regeringen svigter jo fuldstændig de grupper. Vores folkepensionister og førtidspensionister har jo fået udhulet deres indkomst massivt af den inflation, der har været over de seneste år, og den regulering, som finansloven lægger op til i 2025, fylder slet ikke det hul op. Altså, de kommer stadig væk til at stå nede i supermarkedet og opleve, at priserne er steget, men pensionerne er ikke fulgt med.

Derfor er mit spørgsmål til Venstre: Er Venstre tilfreds med en finanslov, der på den måde efterlader pensionisterne på perronen og overlader dem til sig selv, i forhold til at de er nogle af de eneste grupper, der ikke skal opleve den økonomiske fremgang, som mange andre danskere oplever? Er det udtryk for en respekt for de mennesker, der har bygget det samfund, som vi alle sammen nyder godt af i dag?

Ordføreren.

I Venstre har vi stor respekt for de mange mennesker, der er på pension, og som gennem årtier har været med til at bygge vores velfærdssamfund op. De pensionister, der kun har pensionen og folkepensionens tillægspension får jo også med vores og også jeres støtte, også i 2025, et større rådighedsbeløb, end de har i 2024. Nu får de jo en ældrecheck i det år, vi går ind i, og så bliver pensionen jo også reguleret med en historisk høj procentsats. Så man får sådan set og oplever en indkomstfremgang.

Så kan vi diskutere med hinanden, om den mekanisme, hvorved vi regulerer overførselsindkomster i Danmark, skal være anderledes, men her og nu løfter vi altså de mest udsatte pensionister i de kommende år.

Spørgeren.

Vi er også rigtig glade for den aftale. Den vedrører bare kun omkring hver fjerde folkepensionist, og der er mange flere, som står derude med de her problemer. De ser elregningen stige, varmeregningen stige og huslejen stige, og pensionen følger bare slet ikke med. Den regulering, der kommer i 2025 – ordføreren kan godt kalde den historisk høj – fylder jo slet, slet ikke det hul, der er skabt med den inflation på over 10 pct., man har oplevet over de seneste år. Det er jo det, der betyder, at rigtig mange står derude nu og er ekstremt hårdt pressede.

Så mit spørgsmål er: Vil Venstre være med til i finansloven at se, om vi kan fremrykke den regulering? Det koster nogle penge, men det kunne man jo f.eks. finde ved så at udskyde nogle af de skattelettelser, man har planlagt, bare et enkelt år. Det synes jeg ville være udtryk for en rettidig omhu og en solidaritet over for de mennesker i vores samfund, som har mindst.

Ordføreren.

I Venstre er vi også optaget af at sikre, at der faktisk også er medarbejdere, både i vores ældrepleje og i vores sundhedsvæsen, der kan servicere de mange seniorer, vi har derude, der desværre har brug for at komme på hospitalet eller komme på plejehjem, og det sikrer vi jo med det forslag til finanslov, der ligger her. Vi sikrer faktisk, at der er penge til at løfte den helt nære velfærd, og der kan man sige, at rigtig mange ældre mennesker får en bedre service. Og så løfter vi faktisk pensionen næste år; det gør vi faktisk til et historisk højt niveau. Det glæder jeg mig over faktisk også er muligt.

Tak til spørgeren, og så har vi den sidste spørger på min liste indtil videre. Det er hr. Morten Messerschmidt.

Tak for det. Jeg tror ikke, der er mange pensionister, der føler, at det, de oplever, er et historisk højt niveau i forhold til købekraft. For sagen er jo, som ordføreren i øvrigt også var inde på i sin tale, at priserne er steget endnu mere end det, som man lægger op til i forhold til regulering.

En måde, hvorpå man kunne komme det i møde for de mange pensionister, der jo ikke får glæde af, at vi har fjernet modregning osv. på arbejdsindtægt, fordi de ikke længere kan eller har mulighed for at arbejde, kunne være, at man fremrykkede reguleringen, altså at man simpelt hen gennemførte det for den finanslov, som vi taler om nu, i stedet for at følge den almindelige frekvens. Synes ordføreren ikke, når han bruger så meget tid i sin tale på at understrege, at regeringen har fået bremset inflationen og fået inddæmmet skadevirkningen, at man så også skylder dem, som ikke længere bare kan gå på arbejde eller tage en ekstra time, eller hvad ved jeg, fordi de er gået på pension, en hurtig kompensation for det tab af købekraft, de har opnået ?

Ordføreren.

Venstre er optaget af hele tiden at sikre, at også vores pensionister har et rigtig godt liv. Det sikrer vi jo både, ved at der er plejehjem og hospitaler, der er velfungerende, men jo også ved at deres pension reguleres – og i takt med velstandsstigningen i øvrigt. Det gør vi jo. Så er det rigtigt, at vi har en mekanisme, der gør, at der er forsinkelse på, men det er jo faktisk sket nu her i 2024, at den er blevet reguleret med 3½ pct., og næste år bliver den sådan set også reguleret igen til et historisk højt niveau. Det er sådan set udgangspunktet.

Så kan vi jo godt tage en drøftelse af, om vi skal lave om i mekanismen. Vi skal også bare indse – og jeg ved ikke, om Dansk Folkeparti har finansieringen med i dag – at det jo skal finansieres, hvis man går ind og laver ændringer i mekanismen. Det ved jeg ikke hvordan Dansk Folkeparti vil finansiere: ved at rulle skattelettelser tilbage eller skære i den nære velfærd?

Spørgeren.

Nej, som jeg er sikker på at spørgeren ved, har vi jo fremlagt en fuldt finansieret 2030-plan, hvor vi forøger folkepensionen væsentligt. Det kan vi godt fremlægge i Folketingssalen, men vi kan jo også bare gøre det nu. Det er jo nu, vi diskuterer finansloven, og som jeg forstår det, er regeringen interesseret i, at andre end den selv skal stemme for finanslovsforslaget, og der er ældrepolitikken og folkepensionen et ekstremt vigtigt område for Dansk Folkeparti. Når man ser på den inflation, som det danske samfund har oplevet de seneste 3-4 år, synes ordføreren så, at 3½ pct. stigning i folkepensionen er modsvarende?

Ordføreren.

Jeg ser frem til også at have drøftelser med Dansk Folkeparti om en kommende finanslov. Jeg har noteret mig, at Dansk Folkeparti er optaget af at prioritere vores ældre medborgere som det absolut højeste, og der ser jeg da gerne, at vi får en snak om, hvordan vi kan gøre det, og jeg ser også gerne, at Dansk Folkeparti bringer finansiering til bordet. For hvis man skal ændre på mekanismen, er det i hvert fald i milliardstørrelsen.

Vi siger tak til spørgeren og tak til ordføreren fra Venstre. Vi går videre til næste ordfører. Det er hr. Dennis Flydtkjær fra Danmarksdemokraterne.

Tak for ordet. Ofte, når jeg læser et politisk udspil eller et finanslovsudspil, starter jeg med at læse den sidste side. Det kan jo lyde lidt skørt, men det skyldes altså, at det er der, man kan se, hvad finansieringsforslagene er på et politisk udspil. For efter mange år i Folketinget ved man, at det svære ikke er at bruge penge, men udfordringen er altid at finde penge.

Så det samme gjorde jeg i år, altså slog op på sidste side i regeringens finanslovsudspil, kiggede under afsnittet finansiering, og til min store overraskelse stod der jo blot, at finanslovsforslaget for 2025 er tilrettelagt inden for ansvarlige økonomiske rammer. Det lyder jo flot, men dækker også over, at der ingen finansieringsforslag er i regeringens udspil. Eller jo, der er noget med 1.000 medarbejdere til 0,5 mia. kr., men det vender jeg tilbage til senere i min tale.

Som finansordfører kan det jo godt undre mig, hvordan man kan lave et finanslovsudspil uden finansieringskilder. Eller sagt med andre ord: Er der ingenting i statens budget, man kunne lave anderledes? Er der ikke noget, der kan omprioriteres? Svaret er jo, at naturligvis er der det. Men hvordan kan man så lave et udspil som regeringen, hvor man ikke prioriterer noget som helst?

Svaret ligger jo faktisk ligefor, for regeringen har ganske enkelt travlt med at bruge skatteborgernes penge. Man kan jo egentlig se det på deres egne offentliggjorte tal. For når man kigger på væksten i det offentlige forbrug, er den i år på hele 3,3 pct. Næste år er den igen historisk høj på 2,5 pct. Det kan lyde noget teknisk, men det er altså vækstrater, som selv den tidligere formand for SF Villy Søvndal ville være grundigt misundelig på. Man lavede jo dengang et udspil, der hed »Fair Forandring« med en vækst på 1,4 pct. Jeg kan i øvrigt nævne, at gennemsnittet siden år 2000 har været på 1,5 pct. Eller hvad med den røde Thorningregering, som havde en 2025-plan, hvor man foreslog en vækst på 0,6 pct. frem mod 2025?

Så når der næste år er en vækst på 2,5 pct., er det altså ekstremt højt og fire gange så højt som det, Helle Thorning-regeringen foreslog i sin tid. Grunden er som sagt, at man bruger løs af råderummet og lader den offentlige sektor vokse meget mere, end økonomien generelt gør. Så her har I forklaringen på, hvorfor der på den sidste side i finanslovsforslaget ikke er nogen finansieringsforslag. Man kunne sådan set forstå det med en rent rød regering, men jeg må sige, at jeg er lidt skuffet over, at man har en regering, som borgerlige Venstre sidder i, og at man nu har fået kæmpet sig frem til en vækst i det offentlige forbrug, der er fire gange højere end under nogen tidligere rød regering.

Men nu har man så åbnet for kassen, så hvad bruges pengene så på? Ja, kort sagt kommer der flere penge til Afrika, end der kommer til Nordjylland. For igen i år er der et manglende fokus på at få et land, der hænger bedre sammen. Man kan jo bare kigge på eksemplerne i forslaget. Puljen til landsbyfornyelse bliver mindre. Bredbåndspuljen står til at blive mindre. Der er ingen penge til forbedring af den kollektive transport i landdistrikter.

Der er godt nok en reform af tilskudsmodellen til ungdomsuddannelser, som har som mål at sikre de små uddannelsessteder i landdistrikterne, og vi er sådan set enige i målet, men modellen, man har lagt frem, rammer bare ved siden af skiven. For det, der står tilbage, er, at flere skoler står med en mindre økonomi, end de ellers ville have. Man kan jo se det på det, vi havde sidste år, hvor vi fik sat et tilskud af til udkantsgymnasier, 31 gymnasier. Selv om man laver den her model, der står til at skulle redde dem, så står 9 faktisk til stadig væk at få en besparelse. Så sidste år kæmpede vi bl.a. sammen med Radikale Venstre for at få det her særtilskud til gymnasierne ind i finansloven. Det lykkedes, men jeg må bare sige, at den kamp står vi så til at få igen i år. For for Danmarksdemokraterne er det altså en mærkesag, at man både kan leve og bo i hele landet, og derfor skal der selvfølgelig også være gode uddannelser uden for de store byer, og det kommer der altså ikke, hvis man igen oplever, at de små uddannelsessteder skal skære.

Så er der også det, der mangler i regeringens forslag. Det er jo bl.a. udflytning af statslige arbejdspladser. Der er kommet 10.000 flere fra 2015-2022 alene i København. Der er brug for en bedre fordeling af uddannelser. Vi synes, der skulle sættes en pulje af til at bevare landsbyskoler i mindre byer, som står til at blive lukket eller i hvert fald er lukningstruede. Vi kunne også godt tænke os et større fokus på, at man fik sat solceller op på tagene, i stedet for at man nu skulle trække god landbrugsjord ud af drift, som jo er det, der foregår hen over landet.

Jo, regeringen er da godt nok kommet med et hæfte, man kalder et landdistriktsudspil, men vi ser det lidt som et plaster på et halvvejs amputeret ben. For det, man glemmer, når man kigger på regeringens finanslovsudspil, er jo, at næste år kommer der også en vejafgift på lastbiler, der kommer en højere dieselafgift, der kommer en flyafgift, og der er en CO2-afgift på landbruget på vej, og det er jo alt sammen noget, der rammer hårdere der, hvor der er længere mellem husene og byerne. Det er der altså brug for at få lavet om på.

Til gengæld sørger regeringen for en masse andre ting i deres finanslovsforslag. Bl.a. står udviklingsbistanden til at stige med 4,8 mia. kr. fra 2022 frem til 2025. Alene er der en Afrikastrategi, som der er sat 4 mia. kr. af til. Man har også et punkt, der hedder samhandel og investering, som man sætter 750 mio. kr. af til. Under klimadiplomati er der sat 1 mia. kr. af til øgede vandindsatser hen over de kommende år. Der er 50 mio. kr. årligt til et partnerskab mellem Indien og Filippinerne og ja, så ikke at forglemme det, som også er en del af debatten: 129 mio. kr. til Mellemfolkeligt Samvirke, som nu står for antijødisk propaganda. Det er i hvert fald fremgået ret tydeligt af avisen B.T.

Også kulturen står til at få et løft med finansloven. Der er bl.a. 20 mio. kr., så der er flere, der kan komme i teateret. Jeg må være ærlig bare at sige, at når jeg har gået rundt i Herningområdet, har jeg mødt cirka nul personer, som kommer og siger til mig: Vi mangler altså nogle flere penge, så folk kan komme i teateret. Så der var nok måske nogle vigtigere ting, man kunne vælge at prioritere.

Så godt nok er der åbnet for kassen – regeringen bruger løs af skatteborgernes penge. Det er bare de forkerte ting, man bruger pengene på. Det er fair nok. Vi er jo politiske partier; vi har forskellige politiske prioriteter. Men jeg må bare ærligt sige, at jeg nok mest er skuffet over Venstre, som jo gik i regering, fordi de sagde, at de ville præge det hele i en borgerlig retning, og man må forstå, at man kun er ansvarlig, hvis man sidder i regeringen, og det er jo kun, hvis man sidder i regeringen. Men det, man har fået, er sådan set rød politik.

Man har fået fjernet en helligdag, selv om der ikke er behov for pengene. Økonomien er jo bomstærk, kan man høre på regeringen, så der manglede ikke penge. Man har fået en række skattestigninger, man har fået et historisk højt offentligt forbrug, og så har man fået flere administrative medarbejdere i staten. Godt nok siger man, at man vil skære 1.000 medarbejdere i staten og få en besparelse på 500 mio. kr. Men sandheden er jo, at ifølge NB Økonomi er der kommet 2.900 flere i den her valgperiode. Så selv om man skærer de her 1.000 væk, er man stadig væk på plus 1.900 alene siden valget. Vi er sådan set enige i ambitionen om, at der skal være færre statsligt ansatte, så pengene kan føres ud til kommunerne til den borgernære velfærd. Men det her er altså uambitiøst.

Så er det jo også lidt specielt, når man så kigger på, hvad det er for nogle ting, man vil skære. Ligesom andre har været inde på, synes vi, det er lidt underligt, hvordan man kom frem til, at det lige er de lokale ældreråd, der skal fjernes, altså en civilsamfundsfunktion, hvor der er nul statslige arbejdspladser. Det er så det, man vælger at sige der skal skæres på i den her opgave. Eller hvad med Motorstyrelsen, altså en del af det, man normalt kalder SKAT i folkemunde? Den sidste bastion, hvor man faktisk kan henvende sig i Skatteforvaltningen, er ved Motorstyrelsen for nummerplader eller prøvenummerplader. Det skal så fjernes. Jeg tænker altså ikke, at det er der, der har været et kæmpe boost af administrative medarbejdere. Det er dem, der står i skranken hos Skatteforvaltningen og venter på at vejlede danskerne.

På den anden side har man selvfølgelig også den udfordring, at man godt nok siger, at man vil skære nogle administrative medarbejdere væk, men bare administrationen af vejafgift på lastbiler står jo til at stige med 213 mio. kr. Departementet i Klimaministeriet får 51,8 mio. kr. ekstra. Så bare ved at finde to konti, når jeg dykker ned i finansloven, kan jeg jo se, at halvdelen af den besparelse, man siger man får med de 1.000 medarbejdere, har man jo allerede boostet tilbage igen. Jeg vil ikke blive overrasket, når vi står her igen om et års tid; så er der formentlig kommet flere statsligt ansatte i stedet for færre.

Afslutningsvis skal jeg sige, at selv om jeg ikke lyder sådan specielt begejstret for finanslovsforslaget, så er vi jo et konstruktivt parti. Vi kommer igen med vores finanslovsudspil, så man kan se, hvordan vi gerne vil omprioritere de her ting; hvordan vi gerne vil sætte fokus på, at vi får et land, der hænger bedre sammen; hvordan vi sikrer bedre rammevilkår for små og mellemstore virksomheder i Danmark, Produktionsdanmark. Vi vil også være med til at løfte sundhedsvæsenet, og vi vil også komme med stramninger på udlændinge- og retspolitikken. Så vi vil gå konstruktivt ind i debatten og prøve på at være med til at presse regeringen til at få omprioriteret nogle af de ting, som vi synes er forkerte i det her finanslovsforslag. Tak for ordet. Jeg ser frem til debatten og nogle gode spørgsmål.

Tak til ordføreren. Jeg vil lige igen gøre opmærksom på, at hvis man ønsker ordet, skal man bare markere, og så vil de gode folk her ved siden af mig notere, hvem der vil sige noget. Den første spørger, er fru Birgitte Vind. Værsgo.

Tak for det, og tak til ordføreren for talen. Det er sådan, at regeringen, som ordføreren måske også giver udtryk for, er meget optaget af, hvordan det er at bo uden for de store byer; vi er meget optaget af et sammenhængende Danmark. Og noget af det, vi ved har stor betydning, når man måske bor uden for de store byer, er adgangen til ungdomsuddannelser. Er ordføreren enig i, at noget af det, som vi har et ansvar for her fra Christiansborgs side, rent faktisk er at skabe gode rammer for ungdomsuddannelser i hele landet?

Ordføreren.

Det er vi fuldstændig enige i, og der er jo den udfordring, at der er nogle steder, hvor det bare er lidt sværere end andre steder, hvor der simpelt hen bare er lidt lavere rekrutteringsgrundlag, og hvor der er færre unge, og hvor der kan være langt imellem byerne. Derfor handler det jo, udover det, man giver direkte til ungdomsuddannelserne, jo også om, at man kigger på, hvordan de unge kan komme derhen, f.eks., og om der er ungdomsboliger nok. Og der ærgrer det mig jo lidt i forhold til regeringens forslag til en taxametermodel, som jo grundlæggende er en god øvelse, man får, for der har været en stor forskel på, hvad man giver til handelsskoler og almindelige gymnasier. Men selv om man laver den øvelse, står der altså ni gymnasier tilbage, som kommer til at spare på den her øvelse, og det er gymnasier, der ligger ude i landdistrikterne, hvor det er svært. Det er en af de ting, vi kommer til at tage med til forhandlingerne for at få rettet op på det.

Spørgeren.

Tak. Så kommer ordføreren faktisk ind på det, jeg også gerne vil høre ordføreren sige noget om, altså netop det nye taksameter og tilskudssystemet, som regeringen tager initiativ til. For der er jo ingen tvivl om, at det er noget af det, der ligger os meget på sinde, altså at lave et system, der gør, at der er basis for ungdomsuddannelser flere steder i landet. Så kan vi regne med, at Danmarksdemokraterne bakker op om et nyt taksameter- og tilskudssystem, som giver bedre vilkår for det?

Ordføreren.

Vi går meget konstruktivt ind i øvelsen, og vi er enige i sigtet med det. Men den model, der er lagt frem, synes vi bare ikke rammer helt inden for skiven, fordi det netop gør, at der er en del af de uddannelsessteder, som ligger ude i landdistrikterne, som kommer til at blive ramt af det og ikke får det nødvendige løft. Men det er godt, at man laver øvelsen. Der har jo været mange forskellige udkantstilskud på erhvervsskoler og handelsskoler eller på gymnasier ud fra forskellige kriterier. Man har fået forskellige tilskud, alt efter om det var gymnasie eller handelsskole, så øvelsen er jo god. At man så ikke rammer helt inden for skiven gør jo, at det er noget, vi vil prøve at få rettet op på i de næste forhandlinger. Så det er for tidligt at skrive under på det allerede nu, men vi går gerne ind øvelsen, også med det fokus, at især de institutioner, der ligger i landdistrikterne, altså skal have et løft.

Næste spørger er hr. Hans Andersen.

Tak for det. Og tak for, at Danmarksdemokraterne rækker hånden frem og gerne vil indgå konstruktivt i en samtale og nogle forhandlinger om den kommende finanslov. Jeg synes måske, at Danmarksdemokraterne, ordføreren, skulle glæde sig over, at vi faktisk kigger ind i en finanslov, der har finansiering til en skattelettelse til mennesker i arbejde og kan styrke den helt nære velfærd og samtidig tager fat på, som ordføreren også adresserer, at vi har brug for at reducere antallet af administrativt ansatte. Jeg, Venstre, medvirker gerne i en dialog med Danmarksdemokraterne om, hvordan vi også kan gå videre, for det må jeg forstå er ambitionen.

Jeg skal spørge: Fremlægger Danmarksdemokraterne sådan et helt, fuldt finansieret finanslovsudspil og i givet fald hvornår?

Ordføreren.

For at svare på det sidste vil jeg sige, at det gør vi. Vi har simpelt hen lige siden partiets stiftelse planlagt, at vi ville komme med et finanslovsforslag hvert år, som selvfølgelig er finansieret. Det gør vi selvfølgelig også den her gang.

Jeg kan ikke give dig en konkret dato på det, men det bliver inden for nogle uger, og grunden til, at det ikke er i morgen, er jo, at det er ændringsforslag i forhold til regeringens finanslovsforslag. Det har vi først fået for en uge siden, og vi har først debatten i dag, så derfor er der selvfølgelig nogle ting, man skal have svar på, og nogle spørgsmål vi har sendt over. Så det kommer. Altså, vi kommer til hvert eneste år at lave et finanslovsforslag, der viser, hvordan vi ville omprioritere ting, og hvordan vi ville finansiere ting.

Spørgeren.

Det hilser jeg velkommen. Det er seriøst arbejde, og det glæder jeg mig over. Det vil vi kigge ind i, når det kommer.

Ordføreren nævnte registreringsafgift. Vi er faktisk i en situation, hvor der, hvis vi tager alle skattelettelser og skattestigninger, netto er tale om en skattelettelse på 7 mia. kr. Vil ordføreren bekræfte, at det sådan set er det, der er virkeligheden? Så fremhæver ordføreren en enkelt stigning, men netto er der altså tale om 7 mia. kr. i skattelettelser.

Ordføreren.

Det kommer jo an på, hvordan man gør det op. Nogle af skattelettelserne kommer jo frem mod 2030. Hvis man kigger på det, der sker bare næste år, så er det jo en kilometerafgift på lastbiler, det er en højere dieselafgift, og det er en flyafgift.

Så der er jo masser af afgifter, der kommer før, og så er der selvfølgelig noget, der kommer senere. Jeg er ikke sådan vildt imponeret over, at det jo er ud af et rådighedsbeløb på – er det 86 mia. kr.? Man kan så regne sig frem til 2030. Så er der så 7 mia. kr. af dem, der er gået til skattelettelser. Det er jo ikke et vildt, kæmpe borgerligt aftryk, og specielt ikke, når man ved, at Socialdemokraterne selv i valgkampen gik til valg på at lave lempelser af indkomstskatten.

Så er det hr. Henrik Frandsen.

Tak for ordet, og tak for en god tale, om end jeg synes, det var en noget dyster tale, som i den grad tegner et – vil jeg igen sige – dystert billede af det Danmark, vi lever i, og i særdeleshed når vi taler om landdistrikterne i Danmark. Jeg har før kritiseret Danmarksdemokraterne for efter min mening at tale landdistrikterne ned, og det er jeg i hvert fald blevet bekræftet i med den her tale. Det ændrer ikke ved, at det var en god tale.

Det er jo kun er nogle få uger siden, at regeringen fremlagde et meget ambitiøst landdistriktsudspil, som går ind og adresserer rigtig mange af de udfordringer, jeg ved der er ude i landdistrikterne – jeg bor selv derude. Så bliver der også sagt, at det ikke er noget, der batter noget, og at vi skal have nogle flere tilskudspuljer osv. Jeg vil egentlig spørge ordføreren, om ordføreren synes, det er et godt eller et dårligt landdistriktsudspil.

Ordføreren.

Jeg synes jo egentlig ikke, jeg taler det ned. Jeg fortæller jo sådan set bare om den politik, regeringen har indført, og jeg synes jo egentlig, at landdistriktsudspillet er et fint lille hæfte. Man gør op med noget bureaukrati med planloven og andre ting, men når man med den anden hånd indfører en vejafgift på lastbiler, der helt naturligt rammer der, hvor der er længst mellem husene, altså hvor man skal køre længst, når man indfører en dieselafgift, der gør det dyrere for folk at køre på arbejde nogle af de steder i landet, hvor man har brug for to og måske endda tre biler for at få hverdagen til at hænge sammen, fordi der ikke går nogen bus ude foran døren, og når der pålægges erhvervslivet en flyafgift, der gør det dyrere at flyve, hvis man skal ud i verden og lave nogle gode handler, så handler det jo ikke om, at jeg taler det ned. Jeg påtaler regeringens udfordringer med den politik, de laver, og så har vi bare en række bud på, hvordan man retter op på den skævhed.

Det er jo ikke for at tale det ned. Det må gerne gå godt i København, Aarhus eller Odense – det er vi superglade for i Danmarksdemokraterne, men vi vil bare gerne have resten af landet ned, så vi kan få en balance i landet, så resten af landet kommer med op i gear. Men det man ser, er, at regeringen med sit udspil sætter et plaster på et åbent benbrud ved at komme med et landdistriktsudspil til 400 mio. kr., mens man med den anden hånd indfører alle de her skadelige afgifter. Det synes vi da er en dårlig idé.

Spørgeren.

Så bliver jeg nødt til lige at fortsætte med at spørge, om ikke det er ordførerens opfattelse – det kan jeg så være i tvivl om, når jeg hører det første svar – at det landdistriktsudspil, der ligger på bordet, giver en hel masse muligheder for udvikling, samtidig med vi også står i en situation, hvor vi har lavet en grøn trepart, hvor vi også anviser en hel masse udviklingsmuligheder ud i landdistrikterne, og samtidig med, at vi står med en meget, meget stor og massiv udbygning af den vedvarende energi, som igen også giver en masse udviklingsmuligheder ude i landdistrikterne.

Tror ordføreren ikke, at de ting samlet vil gøre, at landdistrikterne kommer til at stå i en bedre situation og ikke i en dårligere situation?

Ordføreren.

Nu blev der nævnt mange ting, men jeg tror simpelt hen ikke, at det, at man plastrer landdistrikterne til med solceller, er noget, man er super glade for derude. Jeg bor selv derude. Jeg er opstillet i Ringkøbing-Skjern Kommune, og når jeg afleverer min søn på Bork Havn Efterskole, kan jeg, når jeg står 1 km derfra, se ikke mindre end fem mølleparker. Det er det, der er i dag, og så har man planlagt at sætte 3.000 ha solceller op ud over det. Hele den del af kommunen bliver jo stort set ubeboelig. Jeg tror altså ikke, at man sidder og tænker, at det her er noget, der kommer til at gøre, at man vil kunne skumme fløden eller få masser af penge ned i lommen. Der er jo ingen, der vil bo der mere. Jeg synes bare ikke, det er til gavn for vores landdistrikter, at man på den måde klistrer alt til. Så nej, jeg tror ikke på, at det her er som et olieeventyr i Saudi-Arabien, hvor det vælter ind med penge. Det kommer ikke til at ske.

Tak. Så er næste spørger hr. Pelle Dragsted.

Tak for det, og tak til ordføreren for talen. Lige før sommeren var ordførerens parti med til at indgå en aftale om en særrabat på arveskatten til dem, der arver et selskab eller en virksomhed. De skal fremover betale en lavere arveskat end alle andre danskere, der arver. For sådan noget som LEGO-familien, et af de store dynastier, indebærer det en skattelettelse på omkring 12 mia. kr. Mange har undret sig over det her, for økonomerne advarer sådan set mod den her skat. Når man laver den her særrabat, vil det faktisk være skadeligt for samfundsøkonomien. Det, som kan bekymre mig rigtig meget, er, at når jeg så går ned og kigger i partiernes regnskaber – Venstre, Liberal Alliance og andre partier – kan jeg se, at nogle af de familier, som får allerflest gaver og allermest ud af den her aftale, samtidig altså giver støtte til partierne. Vi kender ikke beløbet på grund af partistøttereglernes gennemhullede karakter.

Danmarksdemokraterne har endnu ikke opgjort deres partiregnskab, for de er et ret nyt parti, så mit spørgsmål er egentlig meget enkelt: Har Danmarksdemokraterne modtaget partistøtte fra nogle af de familiedynastier, som tjener milliarder på den her aftale?

Ordføreren.

Først vil jeg sige, at jeg står fuldt på mål for den aftale, vi har lavet, hvor vi sænkede generationsskifteskatten for virksomhederne. Vi synes faktisk, det er supergodt, at vi bevarer dem på danske hænder. Så bliver der jo tit malet et billede af, at det er LEGO eller de helt store, men man glemmer, at det jo også er håndværksmesteren, maleren eller den lille produktionsvirksomhed. Det er jo alle virksomheder, men altså, det er jo klart, at er man kæmpestor, får man selvfølgelig en større rabat, når det er i procent, end man gør, hvis man er mindre. Men at vi bevarer virksomheder på danske hænder, er vi sådan set enige i er godt, og det står vi på mål for.

Så var der det med partiregnskabet. Vi er jo faktisk ikke forpligtet til, hvilket vi selv var overrasket over, som helt nyt parti at offentliggøre vores regnskaber, hvad vi har fået i støtte, og hvad vi har haft af indtægter, men det har vi faktisk valgt at gøre, altså selv om der ikke var lovkrav om det. Det er faktisk noget af det, vi synes burde laves om – det er jo ikke ret tit, der kommer nye partier; det ved jeg godt. Men vi har faktisk lagt frem, hvad vi har fået i støtte, selv om vi ikke var forpligtet til det.

Spørgeren.

Tak for det. Jeg tror ikke, jeg fik noget svar på mit spørgsmål om, om man har modtaget støtte fra nogle af de familiedynastier, der indgår i det her lobbynetværk, der hedder Vækst i Generationer, som i ca. 1 årti har lobbyet for at få den her særrabat, så man skal betale mindre i arveskat end alle andre danskere. Det er det samme, jeg oplever, når jeg spørger de gamle partier. Jeg troede måske bare, Danmarksdemokraterne var anderledes på det område.

Man så må jeg måske spørge generelt. Mener ordføreren, at det er helt problemløst, at familiedynastier, altså nogle af de rigeste, mest velhavende familier i Danmark, yder partistøtte til partier, som samtidig indgår en aftale, som tilgodeser netop de familier, med milliarder af kroner? Er det demokratisk problemløst?

Ordføreren.

Først vil jeg undskylde for, at nej, jeg fik ikke svaret på den del af spørgsmålet. Der var mange ting, jeg skulle nå at komme igennem. Altså, jeg kan ikke huske, decideret hvem vi har fået støtte af, men det står i det regnskab, vi har lagt frem. Jeg føler mig ret overbevist om, at vi ikke har fået noget af lige det konkrete, der hedder Vækst i Generationer, men man kan slå op i vores partiregnskab og se, hvem det er. Vi er et ret nyt parti, så det er faktisk ret begrænset, hvad vi har fået af støtte, og det var et ret lille beløb, vi havde at føre valgkamp for, i forhold til mange andre, som modtager utrolig mange millioner.

Så er der det principielle i, om man godt kan modtage støtte og også lave politik. Det synes jeg egentlig godt man kan. Det skal bare være åbent. Altså, det er klart, at det selvfølgelig giver et problem, hvis man modtager – bare helt fiktivt – 100 mio. kr. af en virksomhed og man så kun kører den dagsorden i 4 år. Så lugter det så meget, men så kan vælgerne forhåbentlig også tage stilling til, at det nok ser lidt lyssky ud. Så det handler jo om åbenheden i det.

Tak. Næste spørger er hr. Benny Engelbrecht.

Først og fremmest tak for at tilkendegive, at man vil fremlægge et finanslovsforslag. Det ser vi selvfølgelig frem til. Under hensyntagen til at ordføreren jo har været ret præcis i forhold til at kritisere det offentlige forbrug, kunne det måske være interessant, hvis ordføreren også kunne løfte måske bare en flig af sløret for, hvor lavt et offentligt forbrug Danmarksdemokraterne lægger op til i deres finanslovsforslag.

Ordføreren.

Det, jeg er efter, er, at man mangler at prioritere ting. Når man som politiker kan se, at der er et kæmpe råderum, så ved jeg godt, at det er fristende og nemmere at henvise til det hele tiden. Jeg gør det selv i min egen folketingsgruppe. Når folk kommer med forslag til mig som finansordfører, som det også skal igennem – det er vores måde at gøre det på – så siger jeg altid: I er nødt til at komme med noget finansiering, og løsningen er ikke altid bare råderummet. Den øvelse skulle regeringen også gerne komme ind i.

Et godt eksempel er den debat, vi lige har haft med sænkelse af generationsskifteskatten for virksomheder, som var planlagt til at blive finansieret af erhvervsstøtteordninger. Regeringen kunne så ikke blive enige med sig selv, så det endte med at blive gennem råderummet. Det er jo nemt for os politikere, hvis man hele tiden har et beløb, man bare kan tage af. Men det er jo ikke nogen særlig sund øvelse, hverken politisk eller for samfundsøkonomien, og det, jeg efterlyser, er sådan set, at regeringen også gør den her øvelse. Måske kunne det godt være, at der sidst i finanslovsforslaget skulle stå nogle finansieringskilder, noget, man prioriterede, i stedet for pege på en vækst på 2,5 pct. til næste år, og så ellers bare sige, at det er ansvarligt.

Spørgeren.

En af finansieringskilderne kender vi jo, for det fremgår af ikke blot et aktstykke, men det fremgår også af selve finanslovsforslaget, og det er, at der sker opgavebortfald på 1.000 fuldtidsstillinger, og det er jo ikke nogen nem øvelse. Det behøver ikke være sådan, at finansieringen alene står på den sidste side. Der skal man lige huske at læse hele forslaget.

Nå, men vi kom det jo egentlig ikke tættere. Altså, er der nogen ting, som Danmarksdemokraterne allerede nu kan sige man ønsker at skære væk? Er det noget ude i den nære velfærd? Skal der færre penge til kommunerne? Skal der færre penge til regionerne? Er det politiet, som skal holde for? Hvem er det, der skal have færre midler?

Ordføreren.

Jeg synes jo godt, man kunne være mere ambitiøs end de 1.000. Når man kan se, at der bare i den her valgperiode er kommet 2.900 flere til ifølge mediet NB Økonomi, så er det jo ikke vildt imponerende at sige, at så tager vi 1.000 væk, for så er der stadig væk kommet 1.900 flere. Samtidig med det har man så en anden konto, hvor man bare i administration af vejafgiften bruger 213 mio. kr. Klimaministeriet får 51 mio. kr. mere. Så af den besparelse er allerede halvdelen væk alene på tilførslen til de to kontoer. Så jeg er jo ikke vildt imponeret.

Men jo, ud over at være mere ambitiøs på det kunne det være inden for Kulturministeriet, hvor vi tidligere har foreslået at man kunne finde 1 mia. kr., og der er masser af områder i statens budget. Der er trods alt pænt mange kontoer og pænt mange milliarder at finde dem på.

Den næste er fru Lisbeth Bech-Nielsen.

Tak for det. Nu har Danmarksdemokraternes ordfører haft rigtig meget fokus på væksten i det offentlige forbrug, og det er selvfølgelig også helt legitimt, men Danmarksdemokraterne er også et parti, hører jeg, som gerne vil værne om velfærden derude, altså kernevelfærden i kommunerne osv. Vil ordføreren ikke medgive, at der de seneste 10 år er sket en kraftig underfinansiering ud fra alle de parametre, som vi plejer at være nogenlunde enige om, altså at man skal følge det demografiske træk eller det neutrale udgiftsniveau? Derfor er der vel også – det kan godt være, mit spørgsmål bliver for ledende – brug for investeringer på en lang række områder, både på børne- og ældreområdet for at tage to.

Ordføreren.

Jo, og det er jeg enig i. Men det er også det, der kan lyde svært i det, og det, der bliver det tekniske i det. For hvis vi tager det demografiske træk, i forhold til at der kommer flere ældre og flere børn, så er det ca. 0,6 pct., man skal finde i den offentlige forbrugsvækst. Men det, regeringen har lagt op til, er jo 2½ pct. Var det så bare 2½, der røg til kommunerne, var det trods alt noget andet. Det er også derfor, at jeg sagde til den foregående spørger, at vi sådan set gerne vil være med til at skære endnu mere i de statslige administrative medarbejdere, men det er jo, fordi vi så gerne vil give dem bl.a. til kommunerne.

Vi tænker jo også i forhold til sådan en organisation som Mellemfolkeligt Samvirke, om pengene ikke kunne ligge bedre ude i kommunerne. Altså, der er jo masser af de her prioriteringsspørgsmål. Og min kritik af det er jo, ud over at den offentlige forbrugsvækst er utrolig høj, at regeringen jo ikke tager de her prioriteringer, altså at man har et råderum at bruge af, og så tager man den nemme løsning og bare peger på det hele tiden. Det synes jeg da er en ærgerlig øvelse. Jeg synes faktisk, det er utroligt sundt, at man som politiker er nødt til at prioritere, i forhold til om vi faktisk bruger de penge, der bliver brugt i dag, rigtigt. Og så er jeg helt enig med SF i, at når vi så laver den prioritering, vil jeg langt hellere også have flere penge ud til kommunerne – det er jo der, den borgernære service, om det er børn, ældre eller handicappede, foregår.

Spørgeren.

Tak. For 1 års tid siden stillede jeg et spørgsmål til finansministeren netop for at se det her 10-årspersperspektiv, i forhold til hvis man målte på nogle parametre, det demografiske træk, det neutrale udgiftsniveau eller velstandstrækket, altså at den offentlige sektor skal følge med det omgivende samfund, og så kan vi bare se, at på alle de parametre har der været en underfinansiering. Så selv det, som jeg tror de fleste af os synes er en absolut bund efterhånden, altså demografien, at der kommer flere ældre, er over en 10-årsperiode heller ikke blevet dækket. Det betyder, at der er nogle kæmpe huller, f.eks. i ældreplejen, som ikke bare kan håndteres ved at flytte nogle penge rundt ude i kommunerne.

Ordføreren.

Det er jeg sådan set enig i, men det ændrer jo ikke på, at man stadig væk også skal finde pengene, hvis man i stedet for at tage det demografiske træk vælger at sige, at så skal det følge, hvad velstandsudviklingen har været. Og jeg er med på, at det nok er det, befolkningen måske vil synes er fornuftigt, men igen så skal man jo prioritere pengene til det. Og det er jo det, jeg efterlyser, for det gør man ikke. Man kan ikke altid bare pege på råderummet, og at det skal være derfra, der tages. Så kan det godt være, at vi ikke bliver enige om, at det så skal være fra udviklingsbistanden, som jeg synes der skal tages noget fra, men man får den diskussion, og det synes jeg bare er vigtigt og specielt i sådan en finanslovsdebat. For jeg tror egentlig, at alle danskere synes, at vi skal have noget mere ud til kommunerne, men så skal vi også have diskussionen om, hvad det så er, vi skal have mindre af i stedet for.

Den næste spørger er hr. Kim Aas.

Tak til ordføreren. Det er jo altid lidt interessant, når man hører sådan en udlægning af den virkelighed, vi har lige nu, med en god økonomi i Danmark og rekordmange i arbejde. Men sådan kan man jo se forskelligt på tingene. Det, jeg egentlig lige bed lidt fat i nu her, var, at ordføreren sagde, at han godt kunne se, at der kunne spares 1 mia. kr. på kulturområdet. Kunne ordføreren uddybe lidt, hvad det så er, der skal spares her?

Ordføreren.

Ja, det kunne jeg godt. F.eks. er der en livslang kunstnerydelse. Hvis man først får den af en eller anden grund, får man den bare resten af livet. Jeg synes, det er underligt at lave sådan en belønning af folk. Fordi de måske på et eller andet tidspunkt har lavet godt værk – om det er en sang eller noget andet – skal de bare have en livslang ydelse. Væk med den! Jeg ved godt, det ikke er det store beløb. DR f.eks. får vel, hvad er det oppe på, 3,6 mia. kr. – altså 3.600 mio. kr., og det er et statsfinansieret medie. Altså, mediestøtten generelt er jo en ottendedel eller sådan noget i den stil til resten af medierne i Danmark. Kunne man ikke godt måske tage nogle penge på det område?

Statens Kunstfond har jo utallige udvalg – kan man se, hvis man kigger ned i finansministerens tabeller nedenunder – og vi sprøjter jo penge ud til alverdens ting. Det er ikke, at man skal nedlægge det, men kunne man ikke godt finde nogle penge på det område?

Men igen, som jeg også er vendt tilbage til i alle mine andre svar, så får vi jo aldrig de prioriteringer. Vi står jo ikke her og diskuterer, om den livslange kunstnerydelse skal væk. Nu har jeg så selv nævnt den nu. Men det er det, jeg mener: Vi skal have den diskussion om, hvor vi kan finde pengene. Og jeg mener godt, man kunne finde noget på kulturområdet.

Spørgeren.

Nu ved ordføreren jo også godt, at vi for nylig har lavet et udspil, som netop skal styrke kulturen i landdistrikterne. Men jeg hører selv til en af dem, der bor ude i landdistrikterne og føler mig ret godt tilpas derude, og jeg er jo glad for, at man har det her fokus på, at også museer, som ligger ude i landdistrikterne og ikke kun i København, skal styrkes. Hvis man skal spare 1 mia. kr., er der så ikke en risiko for, at man også kommer til at ramme netop de landdistrikter, som ordføreren er så bekymret for?

Ordføreren.

Næh, det behøves man ikke. Og det bliver lidt det her fortærskede noget: Hver gang man skal spare 1 kr., er det lige præcis den handicappede, der mangler en kørestol, eller så er det lige præcis det ene museum, der ligger i landdistrikterne. DR får 3.600 mio. kr. Det kunne man godt skære ned på, uden at det lige nødvendigvis gik ud over landdistrikterne. Kunne man ikke godt skære ned på den livslange kunstnerydelse, uden at det var noget, der lige rammer landdistrikterne eller går ud over ældreplejen eller en eller anden ting? Der er jo masser af ting, man kan bare på i staten. Det bliver lidt ærgerligt, at det tit lige bliver sådan et eller andet med, at så kan man ikke få et bad i ældreplejen – eller et eller andet. Det bliver lidt forsimplet. Selvfølgelig kan vi godt effektivisere og skære noget generelt i statens budgetter.

Næste spørger er fru Victoria Velasquez.

Den her finanslov er lidt som at slukke en brand med en vandpistol. I foråret fik vi endnu en skelsættende rapport om arbejdslivskriminalitet inden for anlægs- og byggebranchen. Der har lige været dokumentaren »Den Sorte Svane«, som bare løfter sløret lidt for, hvad det er for en arbejdslivskriminalitet, vi ser også inden for branchen. Vi skal ikke kigge mange år tilbage, hvor det var transportområdet, som simpelt hen lavede overskrifter. Derfor vil jeg rigtig gerne spørge ordføreren, om ordføreren ikke også ser det som et kæmpeproblem, at vi har en regering, der på den ene side siger, at de vil til kamp mod social dumping og arbejdslivskriminalitet og samtidig med den her finanslov skærer ned på Arbejdstilsynet.

Ordføreren.

Ja, det er altså et lidt ledende spørgsmål – eller det kommer an på, hvor man står henne politisk selvfølgelig. Men jo, det er set bl.a. i forbindelse med »Den Sorte Svane« men generelt også bare over de sidste år. Der er nogle rigtig grelle sager derude.

Der virker det lidt mærkeligt, at når der både er et fokus fra Folketinget og fra medierne på store grelle sager, er det mærkeligt, at man så med den anden hånd siger: Så er det nu, man skal skære i det. Det virker jo åbenlyst som ret dårlig timing.

Spørgeren.

På samme tid ser vi også økonomiaftalerne, hvor en del af afbureaukratiseringen er, at arbejdsmiljøindsatsen på nogle af de områder og i de brancher, som er de steder, hvor vi taler om forråelse og presset arbejdsmiljø, er afbureaukratisering, at man skal skære i arbejdsmiljøindsatsen. I Enhedslisten synes vi, det er hamrende problematisk, at vi lige har lavet et arbejdsmiljøforlig, hvor vi faktisk siger vi vil styrke arbejdsmiljøindsatsen og Arbejdstilsynet. Derfor vil jeg høre, om I har lyst til at være med til at følge op på det?

Ordføreren.

Nu ved jeg godt, jeg ikke svarer direkte på spørgsmålet, men det er egentlig bare for at brygge videre på præmissen, nemlig at jeg også tror, at man nogle gange skal tage det som systemisk kamp mod politikerne. Jeg kan huske, da man lavede besparelser på DR for nogle år siden, var det Underholdningsorkestret, eller man måtte næsten ikke se »Anna og Lotte« eller sådan noget. Når man så kan spare på skat, er det det sidste åbne kontor, der skal fjernes, og hvis det er på ældreområdet, er det ældrerådene, der skal fjernes. Og jeg tror, at det her er et udtryk for det samme. Det virker ikke logisk, når man pumper det op med administrative medarbejdere, og vi alle sammen ved, vi skal den anden vej, hvorfor det så er kontrollen nede i sidste led, der skal fjernes. Hvorfor er det ikke nogle af de administrative led, som er længere oppe i kæden – det kan være mellemlederne eller folk, der sidder og laver papirflytteri: Hvorfor er det ikke der, man ender med at lave besparelsen? Jeg ved godt, at det ikke svarer direkte på spørgsmålet, men jeg tror, problemet ligger i, at det nok lige så meget er embedsværkets modstand mod det her. For på alle ministerområder ser man det her lidt skøre forslag, hvor man godt ved det gør ondt. Det er på samme måde som med DR, hvor det er Underholdningsorkestret, der skal fjernes.

Vi siger tak til spørgeren. Da der ikke er flere spørgere på min liste, siger vi også tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Lisbeth Bech-Nielsen fra SF.

Når jeg tænker på Danmarks regering, ser jeg for mig tre mennesker på et tomt dansegulv, der hver især danser Silent Disco med hørebøffer på, hver især hører de Medinas »nu er musikken kun for mig kun for mig«. Måske har Mette, Lars og Troels en fest, måske ikke. De er i hvert fald rimelig alene på det dansegulv.

I dag skal vi behandle forslaget til finanslov fra en mærkelig regering, og det er jo ikke mine ord, men vores statsministers, og hun har jo ret i, at det er en mærkelig regering. Den skulle dannes for at håndtere de store udfordringer i vores samtid, polykriserne, tror jeg Lars Løkke Rasmussen kaldte dem, og hvordan går det så med de kriser, f.eks. med trivselskrisen hos vores børn og unge? Nu er den gennemsnitlige udredningstid i Region Nordjylland oppe på 128 uger, når det gælder børn og unge. Det er langt over 2 år, det tager, før man kan se en børnepsykiater, og det sker, mens milliarderne fosser ind i statskassen. Landets børnefamilier efterlyser langt mere ro på, men det kan de godt glemme. Først tog regeringen store bededag fra os, de tromlede fagbevægelsen, folkekirken, Folketinget og befolkningen, og som Arne Juhl, ansigtet på Arnepensionen, sagde: »Det var en fejl at afskaffe store bededag. Det er den største fejl, de har lavet. Det er den største bommert, de har lavet«.

Senere sagde statsministeren, at russerne ikke gik hjem, og at hun ikke var sikker på, at alle skulle gå hjem fra samlebåndet kl. 16.00. Nu bliver stikket til et samlebånd jo ikke trukket kl. 16.00. Hvis man har arbejdet på en fabrik, vil man opleve, at der er treholdsskift, men uanset hvad fik vi også at vide, at vi skulle være stolte, hvis vi henter vores unger kl. fem minutter i fem om eftermiddagen. Som den tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen engang sagde: Kan vi ikke gøre det lidt bedre? Fru Mette Frederiksen oplevede da også børnefamiliernes vrede over den moralisering over arbejdstiden og sagde undskyld. For milliarderne fosser jo ind i statskassen, og det burde efterlade de fleste politikere og partier med den overvejelse: Hvad skal det hele til for? Hvad er meningen? Hvad er det gode samfund? Skal vi arbejde, til vi dratter om? Det skal vi da. Socialdemokratiet syntes i hvert fald, det var topmålet af uansvarlighed, da SF sammen med Enhedslisten den 1. maj meldte ud, at nu måtte det stoppe, selvfølgelig kan pensionsalderen ikke stige til evig tid, indtil Socialdemokraterne så mente det samme, eller hvad?

Det ved vi faktisk ikke. Forhandlinger bliver der jo ikke noget af, og derfor kan de unge HK'er i detailhandelen eller tømreren på byggepladsen eller sosu'en på botilbuddet se frem til at gå på pension langt oppe i 70'erne. I SF vil vi ikke vente. Derfor har vi nu fremsat et forslag i Folketingssalen, hvor vi klart siger: Så kom dog i gang, kære socialdemokrater, I kan ikke lade befolkningen sidde i utryghed i, jeg ved ikke hvor mange år. Da man indførte folkepensionen og efterlønnen, gjorde man det, fordi det var nødvendigt, og ikke fordi det lød godt op til et valg. Man kan ikke lade spørgsmålet om noget så grundlæggende for alle mennesker som pension svæve i luften. For milliarderne fosser jo også ind i statskassen, og dem kunne vi måske så bruge på vores miljø, hvis ikke på vores mennesker, men hvordan står det til med vores døde indre farvande, med fedtemøget? Det står værre til end nogen sinde før, og vi kigger på havets minister, hvis han var til stede her. Hvad med klimaet? Haster det ikke? Alene i de sidste par dage har vi haft tropenat, voldsomme oversvømmelser og nyheder om den grønlandske indlandsis, der smelter med rekordfart, milliarder af tons is er smeltet det seneste år. Kloden har igenigen oplevet den varmeste sommer nogen sinde. Fortsætter det, får Shu-bi-dua jo ret i, at man snart kan fange en haj i Køge bugt og tage til Costa Kalundborg, hvor de slanke palmer står. Regeringen synger »Don't stop believin'«, men tro og hockeystave flytter ikke bjerge. Der skal reel klimahandling til, og det er som at stå til en klimafest og opdage, at der kun er serveret lunkent øl og kedelige chips. Der er ingen reel handling bag de store ord. Hvis det her var en klimakoncert, ville regeringen stå på scenen og mime til playback på »Highway to Hell«.

I SF vil vi hellere tænke stort for de små, vi vil hellere bruge 2 mia. kr. på en arbejdslivsforsikring, der skal gribe dem, når livet rammer og måske ramler, end at bruge 7 mia. kr. på skæve skattelettelser. Vi vil hellere sikre ret til barnets sygedage end at give gaver til ejendomsspekulanter, og vi vil hellere sikre gratis psykologhjælp til voldtægtsofre end at give skattelettelser til topchefer. Regeringens skattelettelser giver ingenting til fire ud af ti danskere, og de er hamrende skæve.

I det hele taget vil vi prioritere anderledes, og nej, kære socialdemokrater, det er ikke mere økonomisk ansvarligt at give hamrende skæve skattelettelser end at bruge pengene på bedre trivsel blandt børn og unge og bedre balance i familielivet.

Regeringen står på scenen og prøver at overbevise os om, at de spiller et storladent symfoniorkester, men det lyder mere som en ensom blokfløjte, der har mistet pusten. Når regeringen påstår, at de har leveret på velfærden, er det, som om de synger »We are the champions«, mens virkeligheden mere føles som »I Still Haven't Found What I'm Looking For«.

I SF går vi til finanslovsforhandlingerne med et åbent sind, selv om finansministeren igenigen er nærig med forhandlingsreserven. Vi vil gerne have udbredt skolemad i vores børns skoler; vi vil gerne sikre barsel til de familier, der får en for tidligt født baby ind i familien; vi vil sikre penge til forskning i fertilitet, hvor vi jo på Rigshospitalet har et af verdens bedste forskningscentre; vi vil sikre gratis psykologhjælp til ofre for vold og voldtægt. Med min tales musikalske referencer har jeg tænkt på, hvilken sang man skulle tænke på, når man kigger på toppen af regeringen. For det skulle jo handle om noget, men det er faktisk endt mere med at handle om nogen, og uden at nævne navne er de sange, der popper op, når jeg tænker på hovedpersonerne, måske mere »Stayin' alive« eller »You Can't Always Get What You Want«. Jeg indledte talen med Medinas »Kun for mig«, og jeg vil afslutte den med en opfordring fra Tobias Rahim i hans sang »Mucki Bar«: »Alle har gang i mange ting, de bare burde drop'«. Tak.

Tak til ordføreren. Vi går i gang med talerrækken. Den første er fru Camilla Fabricius.

Tak for det. Jeg er faktisk ikke super musikalsk selv. Jeg kan godt lide en god dansktopsang, og jeg kan også godt lide pop og rock. Jeg tænker bare, at hvis vi laver klimareferencerne, er playback nok alligevel det mest klimavenlige. Det kan godt være, det ikke bliver det sjoveste, men det er i hvert fald en opmærksomhed, ordføreren kan have der.

Mit spørgsmål handler om det finanslovsforslag, der er kommet fra regeringen. Der kan vi se, at en af de største prioriteringer har været velfærden. Derfor afspejler det jo også, at det er den bedste økonomiske aftale, der er lavet mellem kommunerne og regionerne de sidste 15 år. Så spørger jeg: Er SF og ordføreren enig i, at det er vigtigt, at vi sikrer den borgernære velfærd?

Ordføreren.

Tak. Jeg tror, jeg har det med valget mellem playback og det rigtige ligesom med valget af papsugerør, altså det er simpelt hen den forkerte vej at gå for at redde vores klode. Man skal have sine prioriteringer i orden, og musikken skal spille rigtigt.

I forhold til at sige, at det er den bedste aftale i 15 år, vil jeg sige, at det jo er rigtigt. Det er jo også rigtigt, hvad finansministeren sagde, da han præsenterede aftalen. Når jeg alligevel synes, den blev oversolgt, var det jo på grund af nogle af de konsekvenser, vi har kunnet se her efterfølgende, altså problemer med likviditeten, men også andre steder, f.eks. kommuner, som måske har likviditet, men har ramt serviceloftet, hvor de så alligevel ikke kan gøre nogle af de gode ting, de gerne vil. Som borgmesteren i Kolding sagde: Hvis vi skal gøre det, vi gerne vil, bliver vi ramt af sanktioner, og så er vi lige vidt. Kommunerne bliver også spillet ud mod hinanden, for hvis nogen går en vej, kan det være, man bliver ramt kollektivt.

Jeg vil godt rose finansministeren for faktisk, synes jeg, at gå relativt langt i forhold til at sige, at vi bliver nødt til at gøre noget andet. Styringen af kommunerne herindefra fungerer ikke, og der er rigtig, rigtig mange derude lokalt, som faktisk ikke gider kommunalpolitik længere, for de synes ikke, at de er blevet andet end forvaltere af besparelser.

Tak. Spørgeren.

Tak for det. Lige til den musikreference vil jeg bare sige, at jeg tror, der er rigtig mange ved de jyske byfester, som ville være frygtelig kede af ordførerens dissen i forhold til playback ude på lastbilerne. Jeg vil i hvert fald sige, at der, hvor jeg er opvokset i Vestjylland, havde man god fest på ladet af en lastbil.

Ud over det går SF rigtig meget op i børn og unge og nævner også det her med, om man skal have en bedre kommunaløkonomi. Der bliver vi bare lidt bekymrede for, om SF faktisk mener, at det skaber bedre velfærd, også i en kommune som f.eks. Hvidovre, hvor SF selv har borgmesterposten.

Ordføreren.

Jeg er ikke helt sikker på, jeg forstod spørgsmålet, men hvis det handlede om, om den her netop indgåede kommuneaftale giver bedre vilkår for børn og unge, så kan man sige, at en af de ting, som vi i SF jo har prioriteret, er minimumsnormeringer ved lov for netop at få hegnet det ind. Vi kan jo se, at det, at der kommer mange flere ældre i de her år og i de kommende år, fører til, at hvis pengene så ikke følger med – og der har været en underfinansiering igennem mange, mange år – eller man bliver ramt af manglende likviditet eller servicelofter, så er man bundet på rigtig mange måder ude i kommunerne, og det er det, der giver udfordringerne. Og så er vores kommuner også utrolig forskelligt stillede.

Tak. Så er det hr. Hans Andersen.

Tak for det. Tak for talen. I både SF og Venstre er vi optaget af familiepolitik, og jeg forstår, at SF ønsker at afsætte 2 mia. kr. årligt til at kunne sikre, at forældre kan være hjemme med deres syge børn. Det er jo helt grundlæggende et sympatisk forslag. Men må jeg forstå det på den måde, at det skal finansieres ved at tilbagerulle de skattelettelser til de 60.000 familieejede virksomheder, der kan se frem til en skattelettelse? Eller hvordan vil SF finansiere sådan et forslag?

Ordføreren.

Tak. Det og andre ret ambitiøse forslag synes vi selv går under overskriften et Apolloprojekt, fordi vi faktisk synes, at det at få vendt den mistrivsel, der er blandt vores børn og unge, har så stor og omfattende en karakter, at det netop må ses som en af vores tids største udfordringer. Og fordi det er så stort og det koster så mange penge, er det finansieret på en lang række måder. Jeg er faktisk enig med den kritik, der kom før – jeg tror, det var fra Danmarksdemokraternes ordfører – om, at man ikke altid bare kan pege på råderummet; man bliver nødt til at sikre noget konkret finansiering. Og den finansiering, vi kommer med, som bl.a. er skat på kapitalgevinster osv., er selvfølgelig noget, vi er uenige med Venstre om. Men man kan sige, at Venstre og resten af regeringen jo havde fundet plads til 7 mia. kr. til skattelettelser, så det, at vi vil bruge 2 mia. kr. på at sikre noget, der kunne gøre det lidt nemmere at være børnefamilie, synes vi egentlig er ret realistisk.

Spørgeren.

Tak for det, og det er jo der, hvor vandene skilles. Vi ønsker sådan set at stå ved de skattelettelser, der skal være med til at understøtte familieejede virksomheder i hele landet, som står over for at skulle skifte ejer fremadrettet, og med de skattelettelser, vi nu leverer, vil det kunne lykkes på en bedre måde og jo dermed fastholde arbejdspladser ude i det ganske land. Så det er et meget sympatisk forslag, men om finansieringen vil jeg sige, at det populært sagt er en ommer, altså hvis vi skal se det med Venstres øjne.

Ordføreren.

Vores finansiering har en meget, meget klar profil: Det er de rigeste, der skal betale mest – ligesom der med de familieejede virksomheder og det forslag, regeringen er kommet med, jo også er en meget klar profil: Det er de allerrigeste virksomhedsarvinger, der kommer til at få gavn af det her. LEGO-arvingerne, bare for at tage dem, kan jo se frem til et meget, meget stort milliardbeløb. Og der vil jeg sige, at der er vi i SF og Venstre måske næsten fuldstændig modsatrettede partier, i forhold til hvem vi synes at vi skal lave politik for.

Så er det hr. Dennis Flydtkjær.

Først tak for talen, og tak til SF for sådan meget konstant at have et fokus på børns og unges trivsel, det er positivt. Jeg har også bemærket, at vores to partier typisk har fokus på bedre forhold i landdistrikterne, og hvordan man kan skabe et land, der hænger bedre sammen, og det er så det, jeg vil spørge ind til. Hvis man kigger på uddannelsesområdet, og det er jo der, koblingen er mellem de to sager, altså, det er unge mennesker, der skal tage uddannelser, er der en utrolig skæv fordeling i det i favør for de fire største byområder. Jeg tror, det f.eks. er 96 pct. af alle universitetspladserne, der ligger i de fire største byer. På erhvervsakademierne er det 71 pct. af alle uddannelsespladser, der ligger i de fire største byer. Så spørgsmålet er egentlig, om SF kunne være med på, at man prøvede at få sat gang i et arbejde, i forhold til hvordan man kan få en bedre fordeling af de her uddannelsespladser – jeg er med på, at det ikke er noget, man kan lave sådan, at man i 2025 flytter rundt på det hele, men at det er noget, der tager år – så man kan give ro både til institutionerne og de unge. Men det er trods alt vigtigt for unge mennesker, at man kan tage uddannelser i hele landet, kunne man mon være med på det fra SF's side?

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet. I SF har vi faktisk et landdistriktsudspil på vej. Vores ordfører, Karina Lorentzen Dehnhardt, præsenterer det snart med rigtig mange, synes vi selv, gode forslag – og jo også ved at anerkende, at regeringen også selv er kommet med et udspil. Vi er så uenige i flere af tingene. Vi ved jo også fra forskning, at det at have mere end 20 km til en uddannelsesplads simpelt hen er noget, der afholder mange unge mennesker fra at tage den, og det kan være, at bussen ikke går, eller at man ikke har en bil eller andet. Så der er nogle meget konkrete problemstilling.

Nu har jeg selv boet mange år i Aalborg, og et af de tiltag, vi tog for at håndtere noget af lægemanglen i Nordjylland, var simpelt hen at lave et studie på Aalborg Universitet. For vi tænkte, at hvis man først kommer dertil for at læse medicin, kan det jo være, at man finder sig en kæreste og bliver boende, og der er faktisk nogle ret gode takter i det. Så uddannelsesplacering kan jo løse rigtig, rigtig mange ting. Vi ved så også, at det med at lave satellitter rundtomkring, det har vi jo gjort en del år efterhånden, fungerer ikke altid, men jeg er meget, meget åben over for det, og det ved jeg at vores uddannelsesordfører også er, og der kommer jo også en taxameterdiskussion.

Spørgeren.

Tak for svaret. Og netop lægeuddannelsen i Aalborg er jo et supergodt eksempel på det; man havde jo massive problemer med lægemangel i Nordjylland, det har man i øvrigt også mange andre steder, men det har faktisk vist sig, at man både får uddannet utrolig mange gode læger, men også, at lægerne jo netop måske finder en kæreste, der har et andet arbejde, og får et netværk, og så bliver de i området, og det er det, der jo ligesom også er hele argumentationen i forhold til at få en bedre fordeling af uddannelser, for virksomheder slår sig jo også tit ned der, hvor der er uddannelser, fordi de så kan få ny, højtkvalificeret arbejdskraft. Så jeg tror, at en af de store ting, man kan gøre for landdistrikterne, er at få en bedre fordeling af uddannelser, så jeg vil egentlig bare sige tak for, at man vil være med til at kigge i den retning.

Ordføreren.

Selv tak. Altså vi har jo helt tydeligvis ikke fundet den rigtige model endnu, og i SF er vi også optaget af, at man skal kunne bo og leve i hele landet. Vi kan også se, at nogle af de store, man kan sige strukturelle ting, der er sket, er jo sådan noget som en kommunalreform, politireform og andet, som virkelig har omtegnet danmarkskortet, og det er jo ikke sådan lige at rulle tilbage. Men vi skal gøre noget, for at man kan bo og leve i hele landet.

Den næste spørger er hr. Henrik Frandsen.

Tak for ordet, og tak for en rigtig god tale, som jo fremkalder rigtig mange billeder på nethinden. Jeg tænker selvfølgelig på alle de citater, der var fra musikalske kunstnere gennem tiderne. Jeg skal ikke blande mig i diskussionen om, hvorvidt playback er bedre end livemusik, men jeg vil bare nævne, at den mest klimavenlige model jo nok i virkeligheden er, når man spiller unplugged, altså hvor man spiller akustisk. Så skal jeg nok lade være med at nævne Tønder Festival i den sammenhæng.

Det, jeg egentlig vil ind på, er, at ordføreren omtalte fremtidens pensionssystem. Det er jo noget, der har givet anledning til en rigtig god debat her det sidste stykke tid, og jeg ved jo, at ordførerens parti før sommerferien og i hvert fald inden for det sidste års tid har foreslået, at stigningstakten i pensionsalderen skulle stoppe ved 69 år. Jeg kunne egentlig godt tænke mig at spørge ordføreren om, hvad SF forestiller sig i forbindelse med den del af velfærdsforliget, som indebærer, at pensionsalderen stiger. Kan ordføreren sætte lidt flere ord på det?

Ordføreren.

Tak. Allerførst vil jeg sige, at spørgeren jo er tidligere borgmester i Tønder, som er hjemsted for en rigtig, rigtig god festival, som jeg selv har besøgt flere gange, og jeg kunne også se på Instagram, at landets statsminister også har besøgt den her til sommer, og måske har hun danset til »Prinsessen af Ålborg«, som jo er et af Poul Krebs' numre – han staver det godt nok med å og ikke med dobbelt-a, som jo er det rigtige.

I forhold til pensionsdebatten vil jeg sige, at man kan indrette en ny model på rigtig, rigtig mange måder, og jeg vil faktisk også gerne hilse Venstres forslag om en arbejdstidskommission velkommen. For det er helt klart, at det betyder noget, hvor længe man kan arbejde, om man er nedslidt eller ej, om man er kommet på arbejdsmarkedet som 28-årig eller som 18-årig, og om man har mulighed for at efteruddanne sig og alt mulig andet. Så alle de faktorer spiller ind, og vi ønsker at se bredt på det og ikke kun på alderen. Vi vil rigtig gerne diskutere, hvad pensionsalderen skal stige med, og det er derfor, vi har fremsat et beslutningsforslag. Vi synes ikke, det skal svæve i uvished. Vi synes, vi skal i gang med at forhandle nu, så vi kan få lavet et nyt velfærdsforlig, hvor vi forhåbentlig er flere partier, der er med.

Spørgeren.

Nu bliver jeg selvfølgelig nødt til at bede ordføreren om at blive lidt mere konkret. I det beslutningsforslag, der blev fremsat, stod der jo netop, at det skulle stoppe ved 69 år. Ligger det stadig væk fast, at ordførerens parti mener, at det skal stoppe ved 69 år, eller er I åbne for, at pensionsalderen stadig væk skal stige i, i takt med at levealderen stiger, men måske med en anden stigningstakt?

Ordføreren.

I vores forslag står der ikke, at det skal stoppe ved 69 år. Der står, at vi ønsker, at der kommer forhandlinger nu, for det, Socialdemokraterne og statsministeren har lagt op til, har jo alene været, at man vil stemme for det i 2025, og at der så på et tidspunkt inden 2030 skal komme en løsning. Det er jo 6 år, hvor folk skal gå rundt og være bekymret for, hvad der så sker. Så det eneste, vi har sagt, er: Lad os forhandle, lad os sætte os til bordet, og så kan det forhåbentlig være, at vi kan finde en meget bedre model end den, vi har i dag.

Så er det fru Victoria Velasquez.

Tak til ordføreren for talen. Særlig flere af billederne og visionerne giver jo altså sådan helt optimisme for, hvordan fremtiden faktisk kunne se ud. Jeg kan godt forstå, det for mange er en gåde, hvordan det ikke er en socialdemokratisk mærkesag f.eks. at sikre gratis sund skolemad, for vi ved, at det vil skabe endnu bedre fællesskaber, trivsel og jo forebygge rigtig mange ting – at det ville kunne gøre så meget godt, især i forhold til den ulighed, som vi ser. Jeg tænker endnu mere, at man som medlem af Socialdemokratiet eller som en af dem, som har stemt på Socialdemokratiet, sidder med sådan en hel knude i maven over, at ens parti så er gået i regering med et parti, der her i salen blærer sig med, at man nu giver 7 mia. kr. i skattelettelser, samtidig med at velfærden bløder, og samtidig med at vi har så mange opgaver, der ikke er løst endnu. Hvis det stod til SF og Enhedslisten, ville det her jo være med i en finanslov, og derfor vil jeg høre ordføreren: Hvad giver det, også på den lange bane, med gratis skolemad?

Ordføreren.

Gratis skolemad er et af de der meget store projekter – det er jo også dyrt – som vi i SF igennem mange år godt har kunnet tænke os at gå videre med, for der er jo lavet forsøg rundtomkring, hvor man bare kan se, at det boner så positivt ud på så mange parametre. Det er rigtig, rigtig godt i forhold til børn med en socioøkonomisk baggrund, som måske er mindre heldig end gennemsnittet, eller børn, som har det svært derhjemme. Det boner rigtig godt ud på sundhed og på at lære. Vi har jo allerede madkundskab, også som fag, men altså, det er der med også at blive involveret i det. Så det boner rigtig godt ud på alle mulige områder.

Vi ved jo også, at uopmærksomhed faktisk også er et ret stort problem i vores folkeskole, og det bliver ikke afhjulpet af, at nogen sidder og er sultne. Så det er en af de ting, vi rigtig gerne vil have udrullet over tid. Som sagt er det dyrt, men altså, vi skal tage de første skridt. Det er den samme måde, vi har tænkt gratis tandpleje og at rulle det ud. Det har vi også gjort sammen med Enhedslisten, og vi har løbende foreslået det til flere og flere grupper.

Spørgeren.

Der kan man jo se forskellen på, at finanslove bliver lavet med Enhedslisten og SF, eller at de ikke gør, i forhold til om der er rettigheder med som f.eks. gratis tandpleje, og der er jo endnu flere, som gerne vil være med til at sikre gratis skolemad. Radikale Venstre har også været på banen med forslag, og der er flere andre partier.

Tidligere på året afviste regeringen at stemme for et forslag om en fattigdomslov og henviste til, at vi skulle lave elementer. Så ville det egentlig ikke være god stil fra regeringen så selv at komme med de elementer, eksempelvis gratis skolemad, som en måde at kunne modarbejde den voksende ulighed, vi ser i vores samfund?

Ordføreren.

Jeg er helt enig. Altså, jeg ved ikke rigtig, hvilke forventninger jeg skal have til Moderaterne, desværre ved jeg godt, hvilke forventninger jeg skal have til Venstre, men jeg har stadig væk nogle forventninger til Socialdemokratiet, og det handler om både at sikre nogle velfærdsrettigheder, men også at sikre, at det ikke går den forkerte vej med uligheden i vores samfund. Vi ved, at 50.000 unge, i hvert fald en stor andel af dem, har det svært og har svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet eller få en uddannelse. De har alt muligt med i bagagen. Nogle har haft en forfærdelig barndom. Vi ved, at rigtig mange børn stadig væk vokser op i fattigdom på trods af nogle af de aftaler, der er lavet, osv. Så vi bliver nødt til, hvis vi skal kunne se os selv i øjnene, at gøre noget her, og det ville også klæde Socialdemokratiet at tage nogle skridt til det.

Så er det hr. Benny Engelbrecht.

Man skal jo altid passe på med alt det der med at blande musik og politik sammen. Bare spørg præsidentkandidat Trump i USA, som har raget uklar med så forskellige musikalske navne som The Whites Stripes og Céline Dion og i øvrigt Taylor Swift. Det er ret imponerende at kunne det. Personligt har jeg det sådan, at hvis jeg skulle sætte musik på regeringen, ville jeg nok vælge det danske orkester Benny & the Black Ties med den sang, der hedder »Vi bygger bro«, så er jeg i hvert fald sikker på ikke at få nogen som helst form for rettighedsproblemer. Det er bare et lille råd.

Nu er det jo sådan, at der tidligere af fru Camilla Fabricius blev spurgt lidt ind til velfærden i kommunerne, og en af de kommuner, som har en SF-borgmester, er Hvidovre. Jeg har noteret mig, at borgmesteren i Hvidovre har efterspurgt 40 mio. kr. ekstra, og 3 dage senere kom finansministeren og indenrigsministeren så med 40,4 mio. kr., som jeg husker det, i likviditet til Hvidovre. Der kunne man jo så sige, at det er godt, og så er man i stand til at kunne gøre tingene derude. Men jeg kan også forstå, at man derudover faktisk i Hvidovre har indført et omprioriteringsbidrag på andre 40 mio. kr. over de kommende 4 år. Det er måske lidt usædvanligt i en SF-ledet kommune.

Tak. Ordføreren.

Hvis jeg skulle kigge på hr. Benny Engelbrecht, som jeg har kendt i mange år og holder meget af, og sige, om det så er musiknummeret »Det er synd for dig« af Medina eller »Kom tilbage til mig«, ved jeg ikke, hvad der er mest rammende. I SF vil vi rigtig gerne samarbejde med Socialdemokratiet og gerne mere, end det er nu.

I forhold til Hvidovre er det sådan, som jeg har forstået det, at man jo netop er bekymret for engangsindtægter, og det, som finansministeren er kommet med de steder, hvor der er likviditetsproblemer, er jo en engangsindtægt. Og ude i kommunerne – det gælder om det er en socialdemokratisk ledet kommune, eller om det er en Venstreledet kommune, eller om det er en SF-ledet kommune – spørger man: Kan vi bruge de her 40 mio. kr. på velfærd og så skulle fyre alle de her mennesker igen næste år? Det kan vi jo ikke. Vi har brug for flerårige budgetter, og det er jo også det, som rigtig mange kommuner, også socialdemokratisk ledede, har sagt til finansministeren: Vi har brug for flerårige budgetter. Vi har brug for ikke bare at skulle have den her håndsrækning et år ad gangen. Det kan vi ikke bruge til så meget. Vi tør i hvert fald ikke.

Spørgeren.

Jo jo, men de 40 mio. kr., som Hvidovre sparede i 2024, som de skal spare i 2025, som de skal spare i 2026, og som de skal spare i 2027, blev jo besluttet sidste år. Det er et omprioriteringsbidrag. Hvordan er SF's holdning til omprioriteringsbidraget? Som jeg husker det, har man været ret fast i kødet, når det har handlet om at have omprioriteringsbidrag besluttet fra staten rettet mod kommunerne. Men er det sådan, SF's politik skal være i fremtiden? Det synes jeg måske bare kunne være meget interessant at høre.

Ordføreren.

[Lydudfald] ... så bliver man ramt af de fejlagtige ejendomsvurderinger og grundskylden. Man får at vide af regeringen, at man vil blive kompenseret 100 pct. for grundskylden. Det gør man ikke. Så der er en ret lang række besparelser, som skal ud at virke.

Tak. Så er det hr. Peter Kofod.

Tak for det. Jeg kan forstå, at hvis man skal være med i den her diskussion, skal man finde en sang, så det har jeg selvfølgelig også gjort. Jeg har valgt »Der er noget galt i Danmark« af John Mogensen, for jeg synes, der er noget fuldstændig galt i Danmark, hvis et flertal på Christiansborg sender 129 mio. kr. af sted til en organisation, der tydeligvis har problemer med antisemitisme, og hvor det flyder ud fra personer helt i toppen af den her organisation, uden at det har nogen som helst former for konsekvenser.

Så derfor vil jeg spørge fru Lisbeth Bech-Nielsen: Vil man fra SF's side være med til at lukke tilskuddet til den her organisation? Tak.

Ordføreren.

Tak. Den næste linje i den sang er jo om Dybbøl Mølle, hvor jeg er født, 100 m fra Dybbøl Mølle. Det synes jeg er en meget vigtig oplysning, specielt til et nationalt sindet parti og til ordføreren. Jeg tror, at den sang måske ikke er super velvalgt i forhold til det, hr. Peter Kofod rent faktisk gerne vil sige noget om, hvis hr. Peter Kofod ved, hvad den sang rigtigt handler om.

I hvert fald vil jeg bare sige, at fra vores side er vi meget optaget af, at vi ikke skal have det, i mangel af et bedre dansk ord, berufsverbot, altså at man i en række organisationer ligesom skal hæfte kollektivt for, hvad individer skriver. Jeg er sikker på, desværre, at man nok også i hr. Peter Kofods parti vil kunne finde nogle, der har sagt og skrevet nogle uhyrlige ting. Det kan man faktisk måske hos os alle sammen, men skal man kollektivt straffes for det? Skal en Danida-bevilling bortfalde for noget, nogen har sagt? Det synes vi ikke.

Spørgeren.

Tak for det. Så det er altså en bekræftelse af, at man bare skal lade pengestrømmene fortsætte til organisationer, hvor man har de her problemer, uden at sige: Skulle vi ikke lukke kassen i? Skulle vi ikke finde ud af, om det her er et mere gennemgående problem? Kan vi ikke kræve nogle undersøgelser? Kan man ikke gøre noget som helst?

Læg alt det der politiske til side – jeg synes, det er dybt, dybt alvorligt, at skatteborgerne er involveret med så mange penge i projekter, hvor skeletterne vælter ud af skabet. Altså, hvis man har fulgt med på B.T.s hjemmeside over de seneste dage og uger, er det jo om ikke dagligt så i hvert fald meget ofte, at der så lige kommer et nyt kapitel til i den her historie om, hvad det er for en form for fuldstændig vild antisemitisme, der strømmer ud. Det kan vi da ikke støtte med danskernes skattepenge.

Ordføreren.

Det, der sker i Gaza lige nu – både med gidselsituationen og med den meget, meget voldsomme krig i Gaza, som har betydet, at titusindvis af mennesker er døde, heriblandt rigtig, rigtig mange børn – vækker jo store følelser hos mange på forskellige måder, og der tror jeg også nogle gange, vi lige skal trække vejret.

Hr. Peter Kofod har jo også været i parti med individer, der har sagt, at visse befolkningsgrupper – citat – avler som rotter eller skadedyr. Der siger jeg jo ikke, at partiet så skal have fjernet al statsstøtte, fordi nogle individer har sagt sådan nogle ting.

Den næste spørger er hr. Kim Aas.

Tak til ordføreren. Det er jo sådan en hel musikquizz, vi er kommet ud i, og så kan man jo komme til Midtfyns Festival, som jeg lige har brugt weekenden på. D-A-D var der, og da sang vi så med på »Sleeping my day away«, som det hedder på Fyn, og jeg ved ikke lige, om den gælder til noget af det her. Men der er stadig væk noget, som der måske ikke helt er musik i, og jeg vil gerne lige vende tilbage til det med Hvidovre Kommune. For jeg forstår ikke helt, hvordan der er den her omprioritering, man her giver grønt lys for, og som jo vil give besparelser på den nære velfærd, og som vil give skattelettelser, og det hænger ikke rigtig sammen med det, som ordføreren så her på Christiansborg giver udtryk for. Kan ordføreren uddybe det lidt?

Ordføreren.

Nej, med hensyn til detaljerne i, hvad man gør i Hvidovre, kan jeg ikke, men overordnet set vil jeg sige, inden finansordføreren sætter andre i gang med det samme spørgsmål, at jeg ved, at man er bekymret for at bruge noget, man betragter som et engangsbeløb, fordi man jo ikke kan vide, om man får det igen næste år, og at man afsætter det til velfærd, hvor man jo helst gerne vil have, at det er blivende investeringer, altså hvis man f.eks. ansætter flere pædagoger i en daginstitution. Så ved jeg, at det har haft helt konkret betydning med den ændrede grundskyld og de fejlagtige ejendomsvurderinger, og jeg tror, det er i omegnen af 27 mio. kr., man har mistet på grund af det, og så har der været inflation og andre ting. Så jeg tror bare, at kommunerne har været virkelig hårdt ramt, både på grund af noget, der er kommet fra den store verden, men egentlig også noget, der er kommet herindefra eller fra regeringen.

Så har der både manglet likviditet nogle steder, og så har andre ikke kunnet leve op til servicerammen, og jeg vil bare gerne igen anerkende, at finansministeren faktisk har sagt, at vi bliver nødt til at gøre noget anderledes i forhold til kommunerne, og jeg håber, det så også betyder, at de får mulighed for flerårige budgetter. For jeg tror faktisk, at vi klatter en masse penge væk på den her uansvarlige måde at føre økonomisk politik på ude i kommunerne.

Spørgeren.

Tak til ordføreren for det. Men det ændrer jo ikke på, at ordførerens parti mange gange har angrebet Socialdemokratiet for, at vi ikke er i sync med vores bagland og vores borgmestre og sådan noget, og man kan sige, at det, der så bare kan undre, er, at SF jo så heller ikke helt er i sync med, hvad der bl.a. foregår i Hvidovre Kommune, hvor man jo går imod det, som man egentlig siger her, altså netop det der med, at den nære velfærd kommer til at få nogle udfordringer, samtidig med at man giver skattelettelser. Så der er der sådan en forskel. Kan ordføreren se, at det kan være en udfordring for SF?

Ordføreren.

Nej, det kan jeg ikke. Altså, det, jeg står og siger i dag, er som det ene, at der er brug for en strukturelt anderledes måde at sikre økonomien til kommunerne derude på. For hvis man får et engangsbeløb, som selvfølgelig har været en stor hjælp her og nu, men ikke kan være sikker på, at det kommer næste år, så kan man jo ikke investere i flere pædagoger, flere sosu'er eller anden kernevelfærd. For det gør man jo ikke for et år ad gangen, og derfor er der brug for noget, der strukturelt er helt anderledes, og det er det, jeg siger.

Det andet, jeg siger, er, at jeg er sikker på, at Socialdemokratiet, måske ikke i regering, men som parti, også er enige i, at den underfinansiering, der har været igennem mange år, har haft meget alvorlige konsekvenser derude, og at der derfor er brug for en genopbygning af kernevelfærden.

Vi har indtil videre tre tilbage på talerlisten for korte bemærkninger til ordføreren, så jeg tillader mig, hvis der ikke kommer flere, at gøre den færdig, inden vi holder middagspause.

Den næste er fru Birgitte Vind.

Tak for ordet, og tak til ordføreren for talen. Jeg tillader mig nu endnu en gang lige at gribe fat i Hvidovre Kommune, for det er jo tankevækkende, at man der som SF-borgmester har valgt at indføre et omprioriteringsbidrag. Det er jo sådan, at Hvidovre Kommune rent faktisk har fået tilført midler med de penge, der nu er aftalt med økonomiaftalen m.v.

Kan ordføreren bekræfte, at SF's borgmester i Hvidovre rent faktisk har indført skattelettelser for et tocifret millionbeløb, der kunne have været brugt til velfærd?

Ordføreren.

Altså, jeg ved godt, det er sådan en socialdemokratisk disciplin at sende folk op med et talepapir, hvor de stiller det samme spørgsmål igen og igen, men jeg synes simpelt hen ikke, det er rimeligt – specielt ikke, når jeg ligesom rækker ud og siger: Jeg synes faktisk, at finansministeren har åbnet op for, at der er noget galt i den måde, man laver økonomiaftaler på herinde, og at man godt er klar over den konsekvens, det har ude i kommunerne, altså at selv når man kommer med et ekstraordinært bidrag, som finansministeren har gjort i år, så bliver det betragtet og kan ikke betragtes som andet derude end et engangsbeløb, og derfor kan det ikke investeres i kernevelfærden.

Hvad et kommunalt budget er resultatet af ude i kommunerne, ved alle – Socialdemokratiet har jo masser af borgmestre. Der laver man jo masser af budgetforlig, hvor der skal indgås aftaler, f.eks. også med de borgerlige. Så selv når socialdemokrater ikke er afsendere på skattelettelser, kan det være, at man har indgået en aftale med nogle borgerlige, der er det.

Sådan fungerer det ude i kommunerne, men jeg synes, at vi skal snakke om det, vi gør herinde, og hvordan vi behandler kommunerne herindefra.

Spørgeren.

Tak. Med al respekt hænger tingene jo sammen, og de økonomiske rammer, vi laver her, har jo stor betydning for kommunerne. Jeg tror ikke, at der er nogen her, der er i tvivl om, at SF generelt er imod skattelettelser, og derfor er det selvfølgelig tankevækkende at være vidne til, at en SF-borgmester så går med til netop at lave skattelettelser.

Ordføreren svarede faktisk ikke på mit spørgsmål: Kan ordføreren bekræfte, at SF-borgmesteren i Hvidovre Kommune har indført skattelettelser?

Ordføreren.

Prøv at høre: Jeg håber ikke, at det her betyder, at Socialdemokratiet synes, det er ønskværdigt, at jeg skal stille et spørgsmål om, hvor mange budgetforlig, som har indeholdt skattelettelser, der er indgået med en socialdemokratisk borgmester. Altså, helt ærligt, prøv lige at tænke det til ende. Det er jo nok de fleste. Ude i det kommunale landskab laver man tit meget, meget brede aftaler, og jeg ved ikke, for jeg har ikke dykket ned i, hvad der skete i Hvidovre, hvem der har ønsket det der.

Man laver jo meget, meget brede budgetforlig derude, og det gør man også i et hav af kommuner med socialdemokratiske borgmestre. Altså, er det værdigt, at jeg så skal stille et spørgsmål for at få en liste over alle de steder, hvor der har været skattelettelser i socialdemokratiske kommuner? Nej, jeg synes, at det her er under niveau.

Så er det hr. Jens Joel.

Tak til ordføreren for talen. Under niveau synes jeg måske det er, hvis man lader, som om det her er et eller andet med et talepapir. Altså, historien går som følger:

Der bliver sagt, i øvrigt også fra SF i Hvidovre, og der bliver kørt kampagner imod det, at der ikke må laves skattelettelser, fordi vi har brug for pengene i velfærden. Så bliver der i øvrigt sagt, efter der er lavet en økonomiaftale, at nu har vi ikke råd til velfærd, fordi der er lavet en økonomiaftale, som er for stram, og at det er et problem for finansministeren. Så vælger man at lave en aftale i Hvidovre, hvor man giver skattelettelser, som jo betyder, at der er noget velfærd, man ikke kan lave.

Det er bare det, vi gerne vil have ordføreren til at bekræfte. Det er jo en helt almindelig politisk prioritering, men det viser jo, at den diskussion, vi har herinde, om, at man er the bad guy, hvis man kan give en skattelettelse, ikke er den kommunale virkelighed, som SF's borgmester oplever i eksempelvis Hvidovre. Det er sådan set bare det, vi i al beskedenhed prøver at få et svar på.

Ordføreren.

Jeg tror, at i i hvert fald halvdelen, måske langt de fleste, af de kommuner, hvor der er blevet lavet budgetter, vil man gerne have en meget, meget bred aftale. Det betyder, at man måske får lidt mere velfærd, end de blå partier ellers ville have ønsket sig, og at man måske får nogle skattelettelser, man ikke selv havde ønsket sig. I et borgmesterparti som Socialdemokratiet oplever man det jo hele tiden. Det er jo ikke det, der er pointen. Problemet er, at hvis man får dækket et hul, der bl.a. er opstået på grund af grundskyld, én gang, kan man ikke bruge det på løbende udgifter, som at man gerne vil have flere pædagoger eksempelvis. Det er jo derfor, borgmestrene, også socialdemokratiske, siger, at vi har brug for et andet system, at vi har brug for at vide, at det, vi f.eks. fik i år, faktisk er varigt, for så kan vi begynde at ansætte pædagoger eller andet for de penge.

Spørgeren.

Det kan vi jo godt have en diskussion om. Nu er det jo os, der stiller spørgsmålene, og vi vil godt have en diskussion af, hvordan man har indrettet det her system, men det, vi spørger om, er, om det er rigtigt, når SF siger, at man ikke kan lave velfærd og have skattelettelser på samme tid, når man kan se, at der er SF-borgmestre, som ønsker at lette skatten og dermed jo ikke har råd til nogle andre ting.

Så det handler sådan set ikke om, at vi ikke kan lave et bedre system for, hvordan man styrer kommunernes økonomi; det kan vi sagtens tage en diskussion af. Det, der er diskussionen her er, at der fra SF's side bliver ført kampagne for, at man ikke kan lette skatten, for så vil man ikke velfærden, mens man ude i kommunerne gør præcis det, både letter skatten og siger, at man beskytter velfærden.

Ordføreren.

Altså, det, jeg siger, er, at ting har konsekvenser, og når hr. Jens Joels parti er medlem af en regering, der bruger 7 mia. kr. på skattelettelser varigt, og så siger, at det er håbløst uansvarligt af SF at ville bruge 2 mia. kr. på noget, der vil komme børnefamilierne til gode, så er det det, jeg som finansordfører herinde og ikke som borgmester i en kommune siger er det, jeg synes vi skal snakke om. Hvordan man så kunne håndtere et budget ude i en kommune for at få alle partier med, må man jo håndtere derude. Jeg er optaget af, at vi ikke giver kommunerne nogle helt urimelige arbejdsvilkår i forhold til sådan en klatøkonomi eller zigzagkurs, som vi har set igennem mange år.

Den sidste, jeg har på listen, er hr. Pelle Dragsted. Værsgo.

Tak for det. Jeg tager ordet, fordi jeg synes, der er blevet sagt nogle grove påstande og usandheder om den organisation, der hedder Mellemfolkeligt Samvirke, i den her debat. Der er ordførere, der har sagt, at de sprøjter antisemitisk propaganda ud. Mellemfolkeligt Samvirke har haft nogle medlemmer, som har delt nogle i mine øjne dybt krænkende antisemitiske karikaturtegninger. Der er nogle partier, der elsker den slags karikaturtegninger, når det gælder andre minoriteter, men lad nu det ligge. Men kan ordføreren bekræfte, at de personer ikke længere er medlem af Mellemfolkeligt Samvirke, og at Mellemfolkeligt Samvirke har taget klart og entydigt afstand fra de her karikaturtegninger? Det synes jeg at vi skylder at sige. Vi står på demokratiets fineste talerstol, og der kan man ikke være bekendt at sprede usande påstande om en dansk ngo. Det synes jeg vi skal være for gode til. Man må gerne være uenige med Mellemfolkeligt Samvirke, men man skal huske at fortælle hele sandheden. Og sandheden her er altså, at Mellemfolkeligt Samvirke utvetydigt og entydigt har fordømt de her antisemitiske karikaturtegninger. Det vil jeg gerne have ordføreren til at bekræfte.

Ordføreren.

Det kan jeg bekræfte, og jeg er enig med hr. Pelle Dragsted.

Spørgeren.

Tak for det. Det andet, som jeg også tror det er vigtigt at få sagt i den her diskussion, er jo, at de offentlige midler, som går til Mellemfolkeligt Samvirke og i øvrigt alle andre bistandsorganisationer, går til arbejde i det globale syd – bistandsprojekter, som er nøje reviderede. Det vil sige, at der er ingen penge herinde fra vores finanslov, der går til f.eks. de kampagner, som Mellemfolkeligt Samvirke har lavet f.eks. mod ghettoloven eller mod andre dele af den danske udlændingepolitik. Derfor bliver jeg simpelt hen så bekymret, når ordførere fra forskellige partier spreder de her påstande. Så det er bare en appel – og det vil jeg sådan set også gerne have ordføreren til at bekræfte – til de andre ordførere om, at det er fint, at vi er uenige om de her ting, men kan vi ikke tale sandt og korrekt om de her ting? Det synes jeg bare vi skylder, når vi taler fra den her talerstol. Tak.

Tak. Ordføreren.

Jeg tager mest det sidste som en kommentar, men jeg er enig med hr. Pelle Dragsted, og jeg synes heller ikke, det har været kønt. Det var egentlig også min opfordring til, specielt når vi taler om, hvad der foregår i Mellemøsten lige nu og helt konkret på Vestbredden og i Gaza og Israel, at vi lige tænker os om en ekstra gang, for det er meget voldsomt. Jeg tror, vi alle sammen er påvirket af situationen, måske i forskellig grad, men vi skylder at tale sandt og ordentligt om og til hinanden.

Så siger vi tak til spørgeren, og vi siger tak til ordføreren, og så tror jeg, vi alle trænger til noget middag. Derfor stopper mødet her, og vi genoptager mødet igen kl. 13.00.

Mødet er udsat. (Kl. 12:07).

Så går vi i gang igen efter middagspausen, og den første ordfører på talerstolen her efter middag er fru Sólbjørg Jakobsen fra Liberal Alliance.

Desværre kan vi ikke justere den her talerstol, så jeg ser lidt lille ud.

Det er en stor fornøjelse, når man som politiker kan få andre politikere med på sine idéer, og derfor vil jeg gerne begynde i dag med det positive. Hvor er det dejligt, at regeringen har taget Liberal Alliances forslag til sig om at afskaffe arbejdsmarkedsbidraget for unge under 18 år. Det foreslog vi i april, og halvanden måned senere sagde finansministeren i et interview, at det ville regeringen også, og nu er det også med i regeringens forslag til finanslov for 2025. Det er fantastisk.

Modsat al mulig overbudspolitik, som desværre kommer her fra Folketinget, handler det her ikke om at fedte for en bestemt folkegruppe i håb om flere stemmer. De unge kan jo ikke engang stemme. Det handler om at føre en fornuftig politik for det danske samfund, og så handler det om retfærdighed.

Fornuften i forslaget er, at masser af arbejdsgivere gerne vil ansætte flere unge mennesker, så det er kun godt, hvis vi kan lokke de unge til at tage et fritidsjob med fuldstændig skattefrihed helt op til den skattefri bundgrænse. Det er også ekstremt fornuftigt, at unge mennesker stifter bekendtskab med arbejdsmarkedet og får en fornemmelse af, hvad der forventes af dem, når mor og far på et tidspunkt ikke længere betaler regningerne, ligesom det er godt for de unge at opdage, at selv om de måske er trætte af skolen, måske heller ikke særlig dygtige i skolen, så er der alligevel en verden uden for skolen, som værdsætter det, de kan, og at man kan gøre sig umage og høste ros for andet end at skrive stile og lave matematik.

Retfærdigheden bag forslaget er, at de unge under 18 år ikke falder tilbage på kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres arbejde. Så er det deres forældre, de må tigge om lommepenge. Arbejdsmarkedsbidraget blev opfundet, fordi folk i arbejde skulle give et bidrag til de ordninger, som de kunne falde tilbage på, hvis de mister deres arbejde, og især dagpengesystemet. Men det benytter unge med fritidsjob jo altså ikke, så det er kun retfærdigt, hvis de heller ikke skal betale til det.

Lad os fortsætte det samarbejde, og jeg har allerede i dag en ny, lignende idé med. Den frihed for arbejdsmarkedsbidrag, som nu tilfalder de unge, skal også udstrækkes til de noget ældre, nemlig dem, som har rundet folkepensionsalderen, men alligevel gerne vil arbejde lidt eller meget. Det er med helt samme logik og samme retfærdighed. Heller ikke danskere, som har rundet den aktuelle folkepensionsalder på 67 år, falder tilbage på dagpenge eller kontanthjælp, hvis ikke de er i arbejde. De er på folkepension. Vi synes ikke, at de skal betale arbejdsmarkedsbidrag til de arbejdsmarkedsydelser som dagpenge og kontanthjælp, som de ikke kan trække på.

Også de ældres arbejdskraft kan bruges i det danske samfund. De fleste af dem har lært en masse ting igennem mange årtier på arbejdsmarkedet, og de ved, hvordan man skal begå sig på en arbejdsplads, så de er også eftertragtede af arbejdsgiverne, hvis de gerne vil fortsætte med at arbejde – ikke nødvendigvis i helt de samme stillinger, som de engang har haft, og måske ikke helt på samme timetal, men de kan i hvert fald bidrage, og det skal vi også bakke op om. Så lad os få de ældre over folkepensionsalderen med i den endelige finanslov også og ikke kun de unge. Det foreslog vi i Liberal Alliance tilbage i juni, og det er regeringen også meget velkommen til at kopiere. Det kan gøres for ca. 200 mio. kr., kan jeg oplyse, for vi har allerede bedt Finansministeriet om at regne på det.

Jeg er jo stadig væk ung i politik, men jeg har hørt sagn om gamle dages finanslovsforhandlinger; at der engang var en tid, hvor man ikke bare forhandlede om 500 mio. kr. i finanslovsforhandlingerne, men tog livtag med nogle af samfundets store udfordringer: reformerede efterlønnen, afskaffede formueskatten, sænkede registreringsafgift på biler, opfandt ældrecheck og meget, meget mere. Sådan har det ikke været, siden den nuværende finansminister kom til i 2019. Det er ærgerligt. Samfundet bliver rigere og rigere, og det gør samfundet jo de fleste år. Uanset om regeringen er blå eller socialdemokratisk, så kommer der langt flere penge i statskassen – åh, det dejlige råderum – og så kan finansministeren også uddele lidt flere gaver år efter år efter år.

Men vi i Liberal Alliance har altså større forhåbninger for det danske samfund. Vi ser muligheder, som ikke udnyttes i disse år og med den regering, vi har nu, og vi vil gerne bruge denne finanslovsdebat til at gøre opmærksom på de muligheder. Når vi har med statens finanser at gøre, bør vi tale om, at danskerne kunne have mere frihed til at planlægge deres eget liv, hvis staten ikke tog så mange af deres penge og planlagde det hele for dem. Et ekstremt godt eksempel er hele debatten om, hvornår danskerne skal kunne gå på folkepension, som statsministeren også har rejst her efter sommerferien. Vi i Liberal Alliance gjorde det allerede på vores sommergruppemøde i 2020, hvor vi præsenterede vores idé til, hvordan danskerne bedre kan bestemme selv over deres egen pensionsalder. Vi har kaldt det FriPension.

I al sin enkelhed er vores vision, at danskerne i fremtiden skal kunne trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet op til 5 år før ordinær pensionsalder, vel at mærke med deres egne penge. De skal kunne fortsætte med at arbejde, hvis de vil det, og så vil deres FriPensionkonto bare blive endnu større, og de kan bruge pengene fra deres FriPensionkonto til at forsøde deres tilværelse, når de går på pension eller før. De kan tage på ferie i Japan, som de aldrig troede de skulle til, købe sommerhuset, de altid har ønsket sig, eller hjælpe børnene og børnebørnene med økonomien – kun fantasien sætter grænser.

Det kan lade sig gøre, fordi FriPension er en mulighed for at sætte 675 kr. om måneden ind på sin egen FriPensionkonto uden at skulle betale skat af pengene. Til forskel fra andre pensionsordninger skal der heller ikke betales skat af pengene, når de hæves igen, og derfor kan man efter 40 år på arbejdsmarkedet have sparet så mange penge op, at det svarer til 5 års udbetaling af folkepension, pensionstillæg og ældrecheck efter skat. Og her har vi endda kun forudsat en meget forsigtig forrentning af pengene gennem årene på 3 pct. årligt.

Se, det er, hvad man med et moderne internationalt ord kalder empowerment eller på dansk myndiggørelse. Det er almindelige mennesker, som bliver herre i eget liv – slut med at frygte for, hvad Folketinget beslutter om fremtidens pensionsalder. For hvis hr. Jensen synes, at den er blevet sat til for sent, kan han bare bruge sine egne penge til at gå på pension for på et tidligere tidspunkt. Det er sand tryghed i modsætning til at være afhængig af, hvad der besluttes af politiske systemer, hvor man kun har én stemme ud af 3,5 millioner stemmer til at påvirke det.

Men er det ikke frygtelig dyrt? Det er det overhovedet ikke. Det koster ifølge Finansministeriet 2,1 mia. kr. at give danskerne mulighed for på den her måde at blive herre over sin egen pensionsalder – 2,1 mia. kr. Det er kun fire gange finansministerens forhandlingsreserve op til de kommende finanslovsforhandlinger, og det er en meget lille forhandlingsreserve. Vi ville fint kunne indføre FriPension gennem finanslovsforhandlingerne, hvis regeringen var åben for det. Til sammenligning koster den højere pensionsalder, som den daværende S-regering bad Pensionskommissionen om at komme med bud på, hele 18 mia. kr., altså ni gange så meget. Låses pensionsalderen fast på 70 år i 2040, vil det koste statskassen i omegnen af 42 mia. kr.

Så mere frihed til at lave egen pensionsopsparing giver ikke kun tryghed for danskerne, som ikke behøver at være afhængige af offentlige systemer; det er også langt, langt billigere for samfundet. Det er det valg, vi står med de kommende år: Skal vi fortsætte den bevidstløse udbygning af kollektive ordninger, som er ekstremt dyre og meget ufleksible, sådan som Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten råber op om, når de svinger deres røde faner den 1. maj, eller skal vi gå en blå vej, hvor danskerne bliver herre i eget liv, ved at staten træder et skridt tilbage og dermed levner mere frihed, til at danskerne kan træffe deres egne beslutninger?

Sådan har vi det i Liberal Alliance, ikke kun med ældre og deres pension, men også med de yngre og deres familier. Derfor var jeg i sidste uge vært for vores familiekonference her i Landstingssalen for at få input til, hvordan også de danske familier kan få mulighed for at bestemme mere selv. Det kom der mange spændende input ud af, og vi havde samlet en meget blandet flok, som alle havde meget forskellige bud og syn på, hvordan de bedst så at muligheden blev forbedret, men fællesnævneren for, hvad alle siger, er, at familierne har brug for frihed – frihed til at være forskellige.

Jeg oplever en større bevægelse i samfundet for den her frihed. Det er en bevægelse, som ikke kun handler om efterspørgsel på konkrete løsninger. Den efterspørger også konkrete løsninger, og der har vi i Liberal Alliance også flere bud på den familiepolitiske hylde, men hovedproblematikken ligger i, at vi ikke tænker familierne og individets frihed nok ind i al politik. Fleksibel familiepolitik er meget mere end bare barselslovgivning og daginstitutioner. Det er boligpolitik, det er transportpolitik, og, ja, tag endda topskatten i familieperspektivet.

Det er tydeligt, at den overdrevne regulering i vores samfund, herunder topskatten, ikke kun er en dårlig idé af indlysende væksthæmmende grunde; den begrænser også familierne. Opkrævning af topskat gør det svært for familier at indrette sig med en forælder, der går meget på arbejde for at tjene penge til familien, mens den anden forælder arbejder mindre for til gengæld at lægge flere ressourcer i hjemmet.

Helt enkelt sat op kan man sige, at hvis begge forældre går lige meget på arbejde i to job med samme løn og derfor tjener 500.000 kr. hver, skal ingen af dem betale topskat, men hvis den ene af forældrene giver den gas på arbejdsmarkedet og tjener 1 mio. kr. om året, så den anden kan blive hjemme hos børnene, skal familien betale 60.000 kr. mere i skat igennem topskatten, selv om familierne har samme samlede indkomst. Hvorfor gøre den her forskel på to familier, som hver har en årlig indkomst på 1 mio. kr., blot fordi forældrene i den ene familie deler lønarbejdet imellem sig, mens de i den anden familie vælger at lade den ene forælder stå for indtjeningen og den anden være mere tilstedeværende i hjemmet hos børnene?

Frihed for unge og gamle, familier og singler, jyder og fynboer, sjællændere og københavnere er Liberal Alliances politik. Det vil også være vores prioritet i finanslovsforhandlingerne i år. Der er så meget, vi kan gøre, hvis vi får en ny regering, men vi vil gerne tage hul på det med den regering, vi desværre må slås med lidt endnu. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Så går vi i gang med spørgerrækken. Den første er hr. Jens Joel.

Tak til Liberal Alliances ordfører for talen. Først vil jeg sige, at det er fuldstændig rigtigt, at der jo ikke på den måde er copyright i politik, og jeg er glad for, at vi sammen kan gøre noget for, at flere unge får et fritidsjob. Det tror jeg vil være godt både for samfundet og ikke mindst for de unge selv. Det er der nemlig også noget myndiggørelse og opdragelse i. Så lad os gå videre ad den vej.

Nu, hvor vi er ved sådan at anerkende hinanden, kunne det måske også gå den anden vej, så Liberal Alliance måske overvejede at anerkende, at den her finanslov, vi diskuterer i dag, jo faktisk står på et endog meget solidt økonomisk fundament. Vi har tårnhøj beskæftigelse, vi har en meget sund økonomi, vi har en meget høj konkurrenceevne. Der vil jeg egentlig bare indledningsvis spørge, om ikke Liberal Alliances ordfører er enig i, at vi står rigtig godt og i en meget gunstig økonomisk situation – at vi har en sund økonomi.

Ordføreren.

Tak. Jeg har også med glæde læst materialet til på torsdag, hvor vi skal snakke mere om fritidsjob og reglerne på det område, og der tror jeg også at der kommer lidt mere anerkendelse fra Liberal Alliances side til regeringen. Så det ser jeg mig ikke for stolt til. Jo, jeg synes godt, vi kan være stolte af dansk økonomi. Det synes jeg. Vi har en tårnhøj beskæftigelse. Danskerne er i arbejde. Vi har et erhvervsliv, der kører derudad, fordi vi har gode virksomheder. Jeg synes, vi skal passe på med at stå og anerkende hinanden politisk, bare fordi vi har folk, der går på arbejde, folk, der kører virksomheder. Det er dem, vi skylder en anerkendelse for den tilstand, som økonomien er i i dag.

Spørgeren.

Den del er jeg selvfølgelig fuldstændig enig i, for det er jo ikke kun, hvad der kommer fra Christiansborg, der afgør, hvordan økonomien har det. Men det er nu alligevel tankevækkende, at hr. Alex Vanopslagh for et par år siden sagde, at det, den daværende socialdemokratiske regering havde gjort, var at køre nationaløkonomien ud på et sidespor, og at man fodrede inflationen og gjorde problemerne værre. Ved at hjælpe de pensionister, der ikke kunne betale deres regninger, ved at hjælpe de virksomheder, der var ved at lukke – og, som han sagde, valgkampen var ikke engang slut endnu – og ved at give så mange hjælpende hænder, var man faktisk i gang med at gøre det værre for os alle sammen. Vil ordføreren anerkende, at det måske faktisk var en afbalanceret, sund krisepolitik, som ikke gjorde økonomien være?

Ordføreren.

Liberal Alliance har simpelt hen ikke samme ståsted som Socialdemokratiet. Derfor vil vores løsninger på det, vi er fælles om at se som problemer, mange gange være forskellige. Det er ikke vores holdning, at vi skal dele checks ud, så folk kan få råd til at betale deres skatter, og det bliver det heller aldrig.

Så er den næste hr. Hans Andersen.

Tak for det, og tak for talen. Liberal Alliance vil jo gerne tale og taler meget gerne om skattelettelser. Jeg kan så beklage, at den store aftale om historisk store skattelettelser, som vi er i gang med at udmønte for både 2025, altså næste år, og 2026, næste år igen, og som berører over 3 millioner arbejdende danskere, ønsker Liberal Alliance ikke at støtte op om. Det forslag ligger nu i forbindelse med finanslovsforslaget om en håndværkerfradrag, og der må jeg også forstå, at det ønsker Liberal Alliance heller ikke at støtte op om.

Kunne Liberal Alliances ordfører uddybe logikken i, af talerne bliver holdt om skattelettelser, men når det bliver konkret, så stemmer Liberal Alliance imod?

Ordføreren.

Tak. Vi deler klart ambitionen om skattelettelser, men har forskellige syn på, hvordan det skal gøres; det er jo meget tydeligt, hvis man kigger på Venstre og Liberal Alliance. I Liberal Alliance drømmer vi om et skattesystem, der er langt mere simpelt eller ikke mere komplekst, som det er blevet med den seneste aftale, I lavede. Det er jo dejligt, at der kommer skattelettelser til danskerne – det under jeg dem gerne – men man kan ikke gøre det uden at indføre nye komplicerede systemer og komme med en toptopskat.

Da vi er et liberalt parti og et parti, der går højt op i, at vi skal have et meget mere simpelt og fleksibelt skattesystem, er det ofte derfor, at Liberal Alliance ikke er enige med Venstre i, at skattelettelserne ikke kan laves uden at komplicere systemet yderligere.

Spørgeren.

Men vi må så blot konstatere, at når det kommer til det konkrete, så stemmer Liberal Alliance imod skattelettelser, imod skattelettelser til over 3 millioner arbejdende danskere i størrelsesordenen over 10 mia. kr. Og nu er der det konkrete forslag om et håndværkerfradrag, der kan imødekomme rigtig mange husejere med en håndsrækning, så de kan komme i gang med at lave f.eks. klimasikring af deres boliger. Der må vi så også konstatere at Liberal Alliance stemmer imod. Eller står det stadig væk til troende?

Ordføreren.

Som jeg har forstået det, har der endnu ikke været helt konkrete afstemninger om den del. Men for bare lige at opklare vil jeg sige: Liberal Alliance stemmer ikke imod skattelettelser, Liberal Alliance stemmer imod indførelsen af en ny toptopskat, fordi regeringen simpelt hen ikke vil tillade, at man kan stemme for skattelettelser uden også at indføre en toptopskat, som ingen vil tage ejerskab over, som ingen kan se fornuften i, og som vi får svært ved at få væk igen.

Så ja, det er det, Liberal Alliance stemmer imod.

Den næste spørger er hr. Henrik Frandsen.

Mange tak for ordet. Og mange tak for en rigtig god tale, faktisk en meget positiv tale. Jeg må sige, at Liberal Alliance kommer med mange forslag. Vi er ikke enige i alle sammen, vil jeg gerne sige. Vi er måske ikke enige i de fleste, men vi synes i hvert fald, det er meget, meget konstruktivt at komme med gode forslag.

Det, jeg bed mærke i, var den optagethed, der er af familiepolitik. Det er en optagethed, som vi også deler i Moderaterne. For mig begynder kæden så bare at hoppe lidt af, hvis man må bruge det udtryk i Folketinget, når man begynder at sige, at reduktioner i topskatten, omlægning af topskatten, er familiepolitik. For mig at se er det jo sådan et forholdsvis lille antal familier, man rammer der, specielt her efter skattereformen.

Var det ikke meget bedre med lempelser i bunden for at ramme flest mulige familier og ramme de familier, som måske har mest brug for at få flere penge til rådighed?

Ordføreren.

Tak. Det er også dejligt at kunne høre, at der er nogle fælles forslag, man kan blive enige om. Det er forhåbentlig sådan, vi kan lave politik; der er desværre ikke nogen af os, der kan lave det alene.

I forhold til familiepolitikken vil jeg sige, at det var et eksempel på noget, hvor jeg ser, at vi ikke tænker fleksible familievilkår ind i al mulig politik, vi laver, og hvordan det er sådan, at vores meget komplicerede regulering rundtomkring faktisk begrænser familielivet, eksempelvis i forhold til topskatten. Men jeg er fuldstændig enig i, at der også skal lettes i bunden, og derfor er det også et af de dyreste forslag, vi har i vores politik, nemlig at lempe skatten i bunden.

Spørgeren.

Tak. Der findes jo også en anden skat. Den hedder toptopskat – et rigtig godt og malende udtryk – og mit spørgsmål er egentlig ret enkelt: Vil lempelser eller fjernelse af toptopskatten også være et element i en fremtidig familiepolitik fra LA's side?

Ordføreren.

I Liberal Alliance bakker vi ikke op om toptopskatten, og vi har ikke fremlagt vores nye økonomiske plan endnu, men jeg lover dig, at før vælgerne skal stemme næste gang, ved man også, om det er med i vores samlede pakke. Nu var mit eksempel med topskatten blot et eksempel på, hvordan vi kan tænke mere fleksibilitet ind, også så familierne kan være forskellige.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Tak for det. Ordføreren har helt ret i, at der tidligere er set større finanslovsforhandlinger, og i de år, hvor vi havde et parlamentarisk grundlag bestående af SF, Radikale og Enhedslisten, var det da omkring 3 mia. kr., vi forhandlede om, og det var sådan set fint. Nu har vi så lidt et fedterøvsfinanslovsforslag her, og jeg er jo spændt på, om Liberal Alliance ender med kun at få en rosin på havregrøden, som det er sket tidligere år, eller om det bliver en toptoprosin.

Jeg hørte ikke så meget grønt i ordførerens tale, og jeg har noteret mig, at Liberal Alliances tidligere finansordfører har prioriteret biodiversitet og også været med i nogle aftaler, hvor man måske ikke troede, at de ville være med. Nu ser vi så et finanslovsforslag, hvor man skærer ned på vores nationalparker, en meget hård nedskæring. Vi ser et forslag, hvor der ikke er afsat penge til den havplan, vi skal lave. Kan Liberal Alliance se, at man skulle opprioritere biodiversiteten i den her finanslov?

Ordføreren.

Jeg synes først og fremmest, jeg vil starte med at uddybe det med den rosin. Det var jo min kollega finansordfører Ole Birk Olesen, der var lidt utilfreds sidste år og mente, at vi kun fik rosiner på vores havregrød i finanslovsforhandlingerne. Jeg har set ham bruge præcis det samme udtryk i år, så der er vi nok enige om, at reserven godt nok kunne være væsentlig højere.

I forhold til det grønne vil jeg sige, at det er rigtigt. Det havde jeg ikke med, men selv om hr. Ole Birk Olesen ikke er til stede i salen, kan jeg love dig for, at hans ånd og hans kamp for især naturnationalparkerne og øget biodiversitet er med. Men for os er det også meget nærliggende at kigge på, hvordan pengene bliver brugt. Jeg synes, at det godt kan være en lille smule forsimplet altid kun at gøre det op i kroner og øre; det handler også om, at vi får brugt pengene fornuftigt.

Spørgeren.

Der findes jo også grønne rosiner, så det er spændende, om vi kommer frem til en løsning, hvor biodiversitet bliver prioriteret. Jeg synes, det er lidt spøjst, når vi har en biodiversitetskrise og vi har en klimakrise, at de bevillinger, der så er til Klimarådet og Biodiversitetsrådet, ikke er af længerevarende karakter.

Biodiversitetsrådet er i det her finanslovsforslag kun sikret i 2025, og vi står i en biodiversitetskrise, som man altså ikke løser på et år. Det kan man i hvert fald spørge Ole Birk Olesen om vil ske. Det tager mange år. Kan ordføreren ikke se, at vi har nogle råd, hvor man burde have mere permanente bevillinger med de opgaver, vi står over for?

Ordføreren.

Tak. Jeg tror faktisk, de hedder vindruer, når de er grønne, ikke rosiner. Men jeg skal være ærlig og indrømme, at det er Ole Birk Olesen. Han er stadig ordfører på det område, og det er også ham, der sidder med det område, men det skal jeg nok tage videre.

Den næste er fru Lisbeth Bech-Nielsen.

Tak. Det er måske lidt uden for dagens emne, men så alligevel, for ordføreren har jo også talt rigtig meget om familiepolitik. Man skulle måske ikke tro det, men der er områder, hvor SF og LA har fælles interesser, og jeg blev rigtig glad, da jeg hørte Liberal Alliance melde noget ud, hvor jeg godt kunne gætte, hvor ophavskvinden til idéen kom fra, nemlig det her med et opgør med automatisk særeje på pensioner.

For når man indgår et ægteskab, som selvfølgelig forhåbentlig har en romantisk dimension, men jo også er en kontrakt, og man deler formue og andet, er det jo mærkeligt, at man så ligesom har undtaget noget, der er så grundlæggende, og som jo er med til virkelig at skævvride kvinders livsindkomst.

Så jeg vil bare høre med oprigtig nysgerrighed, hvad der skal ske med det forslag. Er det noget, der skal blive til et beslutningsforslag? I SF vil vi i hvert fald rigtig gerne samarbejde om det.

Ordføreren.

Tak. Jeg er fuldstændig enig; SF og Liberal Alliance har nogle fælles snitflader på familiepolitikområdet. Det synes jeg lyder lovende, for vi plejer typisk også at kunne lykkes med at få ting igennem, når vi både har rød og blå med.

I forhold til det konkrete forslag om, at pension også skal være en del af formuefællesskabet, synes vi i Liberal Alliance, at det er helt logisk. Det er jo helt op til folk selv, om de vil indgå i et ægteskab. Det er også op til dem selv, om de vil lave særeje eller ej. Men når man som stat siger, at der er et udgangspunkt, der hedder formuefællesskab, så er det lidt besynderligt, at pensionerne ikke skal være med.

Det var de også oprindelig, engang. Man valgte at ophæve det, fordi man troede, at nu havde vi fået ligestilling, at nu havde vi lige rettigheder, og at nu ville kvinderne komme til at arbejde lige så meget som mændene. Det har vist sig, at det gør vi ikke, og det skaber det her spørgsmål om, hvad relevansen så er for overhovedet at have den undtagelse. Så ja, vi håber at fremsætte et beslutningsforslag – det lyder dejligt, at SF vil være med.

Spørgeren? Nej. Så går vi videre til den næste. Det er fru Camilla Fabricius.

Tak for en god tale. Og tak for, at vi har fået ridset op, hvad der er rød og blå politik. Jeg kan ikke helt gennemskue, hvad der sådan helt nøjagtig er LA's ønsker for udviklingen af det offentlige forbrug, altså hvad det er i forhold til ens egen 2030-plan.

Kan ordføreren bare klargøre noget for mig helt konkret i forhold til væksten: Hvor lille en vækst er det, LA i virkeligheden gerne vil have?

Ordføreren.

Liberal Alliance vil ikke have en vækst. Vi mener egentlig, at det offentlige statsapparat er rigelig stort i forvejen. Vi så faktisk gerne en reduktion, og vi synes egentlig, at vi skal sætte nogle bindende mål partierne imellem og forsøge at bestræbe os på det.

Vores bud er: Lad os skrue det tilbage til dengang, hvor Mette Frederiksen blev statsminister. For det er steget ekstremt meget siden 2017, da hun trådte til.

Spørgeren.

Tak for det. Det fører mig så til at blive meget konkret nu. For regeringen har peget på, at man skal kigge på opgaver svarende til 1.000 statslige årsværk. Man er faktisk gået helt ned i detaljer og har peget på, hvad det er for nogle helt konkrete opgaver, man ikke længere skal løse.

Når jeg så her lytter til, hvad ordføreren siger, i forhold til at man ønsker helt at reducere forbruget, vil jeg spørge, hvad det så er for nogle stillinger, ordføreren peger på, og opgaver, som man så ikke skal løse.

Ordføreren.

Det vil være der, hvor vi kan se den massive vækst, og hvor det ikke er i den borgernære velfærd. Vi kan jo se, at Erhvervsstyrelsen er fordoblet i forhold til antallet af administrativt ansatte. For Naturstyrelsen er det det samme. Der er Banedanmark med 40 pct.s stigning. Der er en masse stillinger, hvor man godt kan sige: Okay, hvad er det, vi har lavet af opgaveværk fra Folketingets side, og som har bidraget til, at der blev så massivt et behov for ansatte? Hvordan kan vi få det ned?

Det er – lad mig sige det; jeg tror, jeg kan sige det, fordi jeg selv er en – typisk i forhold til djøf'ere, og det er ikke, fordi de ikke er dygtige. Det er nemlig, fordi de er dygtige og skal bruges andre steder. Det vil typisk være inden for ministerier, inden for styrelser og inden for de steder, hvor vi har det her øverste bureaukratilag, som bare bliver større og større.

Den næste er hr. Dennis Flydtkjær.