Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
13. september 2024
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 2 (L 191 - § 7.
Finansministeriet) af 30. august 2024 stillet efter ønske fra Alex
Vanopslagh (LA)
Spørgsmål
Vil ministeren i forlængelse af svar på FIU alm. del
–
spørgsmål 287 oplyse, hvor
stor den samlede forventede besparelse er, når man reducerer den statslige admi-
nistration med 1.000 årsværk, når alle indirekte omkostninger udover lønudgif-
terne medtages?
Svar
Det bemærkes indledningsvist, at provenuvirkningen af en besparelse på statslige
årsværk bl.a. afhænger af, hvorvidt et område er indtægtsfinansieret (f.eks. geby-
rer) samt hvilke ministerområder og konkrete årsværk der omfattes af besparelsen.
Der er på regeringens forslag til finansloven for 2025 indarbejdet negative budget-
reguleringer på ministerområderne på 539,5 mio. kr. i 2025, 592,4 mio. kr. i 2026,
587,7 mio. kr. i 2027 og 585,2 mio. kr. i 2028,
jf. tabel 1.
Besparelsen er indarbejdet
inkl. overhead o. lign.
Det bemærkes, at en mindre del af de negative budgetreguleringer kan henføres til
midler tilknyttet målsætninger som f.eks. regeringens forskningsmålsætning. Det
bemærkes desuden, at provenuets størrelse skal ses i lyset af, at en række konkrete
forslag til politisk prioriteret opgavebortfald vedrører ordninger, der er indtægtsfi-
nansieret (gebyrer, afgifter mv.). For disse ordninger gælder, at det ikke vil inde-
bære et statsligt nettoprovenu, når opgaven bortfalder.
Tabel 1
Negative budgetreguleringer vedr. politisk prioriteret opgavebortfald på FFL25
Mio. kr., 2025-pl
Negative budgetreguleringer
vedr. politisk prioriteret opga-
vebortfald på FFL25
2025
539,2
2026
592,4
2027
587,7
2028
585,2
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K