L 191 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 36: Spm. om at opdatere opgørelserne i tabelform i svaret på FIU alm. del – spørgsmål 191 (folketingsåret 2022-23, 2. samling) på baggrund af finanslovforslaget

Finansudvalget 2023-24
L 191
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

25. september 2024

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 36 (L 191 - § 7.

Finansministeriet) af 11. september 2024 stillet efter ønske fra

Trine Pertou Mach (EL)

Spørgsmål

Vil ministeren opdatere opgørelserne i tabelform i svaret på FIU alm. del

–

spørgsmål 191 (folketingsåret 2022-23, 2. samling) på baggrund af finanslovforsla-

get? Der bedes redegjort for årene i perioden 2023-2030.

Svar

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 191 (Alm. del) af 4. maj 2023

fremgår bl.a. en

opgørelse af væksten i det demografiske træk tillagt beregningsteknisk velstands-

opskrivning. Begrebet indgår i Finansministeriets beregningstekniske princip til

fremskrivning af det offentlige forbrug i perioden efter den mellemfristede plan-

lægningshorisont (dvs. efter 2030) og tager udgangspunkt i, at det offentlige for-

brug vil udgøre en uændret andel af BNP efter 2030 i en ”steady state”-situation,

såfremt befolkningssammensætningen på alder, herkomst mv. er uændret. I frem-

skrivningerne antages antallet af brugere af den offentlige service at følge det be-

regnede demografiske træk, og de nominelle udgifter pr. bruger antages at følge

lønudviklingen, som forudsættes ens i den private og den offentlige sektor. Tilsva-

rende principper anvendes i holdbarhedsvurderinger fra DØR, DREAM, EU m.fl.

Det langsigtede fremskrivningsprincip svarer omtrent til

–

ved gældende antagel-

ser om varekøbskvoten i det offentlige forbrug og om produktivitetsvæksten i de

private erhverv, der leverer til offentligt varekøb mv.

–

at væksten i det offentlige

forbrug med det beregningstekniske princip er ca. �½ pct.-point højere pr. år end

væksten i det demografiske træk. Denne approksimation anvendes i det følgende.

I forbindelse med

Nationalt kompromis om dansk sikkerhedspolitik (marts 2022)

blev

det aftalt, at Danmarks udgifter til forsvar og sikkerhed skal løftes varigt til 2 pct.

af BNP inden udgangen af 2033. I forbindelse med forsvarsforliget 2024-2033 fra

juni 2023 blev løftet fremrykket, således at udgifter til forsvar og sikkerhed skulle

udgøre 2 pct. af BNP i 2030. Her var det beregningsteknisk lagt til grund, at den

økonomiske ramme i forsvarsforliget delvist finansieres af en reservation under

den offentlige investeringsramme, svarende til 4 mia. kr. (2025-priser) i 2030. I

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K

L 191 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 36: Spm. om at opdatere opgørelserne i tabelform i svaret på FIU alm. del – spørgsmål 191 (folketingsåret 2022-23, 2. samling) på baggrund af finanslovforslaget

Side 2 af 3

forbindelse med første delaftale under forsvarsforliget 2024-2033 (januar 2024)

blev det bl.a. besluttet at løfte den økonomiske ramme i 2028-2029, og med anden

delaftale under forsvarsforliget 2024-2033 (april 2024) blev det bl.a. besluttet at

løfte den økonomiske ramme i forsvarsforliget i 2024-2028.

I tabel 1 fremgår fremskrivningen af den årlige offentlige forbrugsvækst opgjort

ekskl. ekstraordinære udgifter relateret til covid-19, herunder merudgifter i forbin-

delse med erstatningsaftale til minkavlere og følgeerhverv. Derudover fremgår

særskilt den samlede forudsatte reservation til det økonomiske løft af forsvaret,

der inkluderer den oprindelige økonomiske ramme i forsvarsforliget (dvs. ekskl.

den forudsatte reservation under den offentlige investeringsramme), samt de for-

udsatte reservationer til løft af den økonomiske ramme i forsvarsforliget ifm. før-

ste og anden delaftale. Endeligt fremgår den resterende reservationen til det

grønne råderum, der i 2030 udgør 2 mia. kr. (2025-priser) målt i forhold til 2025

samt væksten i det demografiske træk i samme periode, herunder også opgjort

inkl. et velstandstillæg.

Tabel 1

Beregningsteknisk offentlig forbrugsvækst (ekskl. afskrivninger) og væksten i det demografiske

træk med beregningsteknisk velstandsopskrivning svarende til det langsigtede beregningstekniske

princip, fra 2022 til 2030

2023

Mia. kr. (2025-priser)

Det offentlige forbrug korrigeret for

ekstraordinære merudgifter i forbindelse med er-

statningsaftale til minkavlere og følgeerhverv mv.

618

638¼

653�½

656�½

661

678�½

681�½

688�½

2024

2025

2026

2027

2028

2029

2030

Årlig vækst, pct.

Realvækst i det offentlige forbrug korrigeret for

ekstraordinære merudgifter i forbindelse med er-

statningsaftale til minkavlere og følgeerhverv mv.

Vækst i det demografiske træk

Vækst i det demografiske træk tillagt beregnings-

teknisk velstandsopskrivning

Akk. vækst i forhold til 2022, mia. kr. (2025-

priser)

Realvækst i det offentlige forbrug korrigeret for

ekstraordinære merudgifter i forbindelse med er-

statningsaftale til minkavlere og følgeerhverv mv.

Den oprindelige reservation til den økonomiske

ramme under forsvarsforliget samt råderumstræk

som følge af løft af den økonomiske ramme i for-

svarsforliget ifbm. første og anden delaftale (fra

januar 2024 og april 2024)

Reservationen til grønt råderum (efter besluttet

udmøntning)

Vækst i det demografiske træk

Vækst i det demografiske træk tillagt beregnings-

teknisk velstandsopskrivning

2,1

0,5

1,0

3,3

0,5

1,0

2,4

0,4

0,9

0,4

0,9

0,7

0,4

0,9

2,7

0,4

0,9

0,4

0,9

1,0

0,4

0,9

12�½

32¾

55¼

7�½

11�½

10¼

15�½

16¼

1¼

2¾

5¾

5�½

11¾

17¼

1�½

10�½

22¾

2�½

28�½

3¼

15�½

34�½

2¼

18¼

40�½

46�½

Anm.: Det offentlige forbrug er opgjort ved input-metoden ekskl. afskrivninger. Den offentlige forbrugsvækst er

korrigeret for ekstraodinære merudgifter i forbindelse med erstatningsaftale til minkavlere og følgeerhverv

mv. Det bemærkes at den offentlige forbrugsvækst korrigeret for ekstraordinære merudgifter i forbindelse

med erstatningsaftale til minkavlere og følgeerhverv mv. ved en fejl er opgjort til 1¾ pct. i 2023 i

Økonomisk

Redegørelse,

august.

Side 3 af 3

Den økonomiske ramme i forsvarsforliget fra juni 2023 er i tabellen opgjort ekskl. den beregningsteknisk

forudsatte reservation under den offentlige investeringsramme. Reservationen er forudsat at udgøre 4 mia.

kr. i 2030 (2025-priser). Desuden er der taget højde for, at de teknisk afledte udgifter til refusion af

købsmoms ved et løft af forsvarsudgifterne ligeledes indgår som en reservation i det finanspolitiske råderum.

Bidraget til realvæksten i det offentlige forbrug fra den økonomiske ramme i forsvarsforliget afhænger af den

løbende udmøntning, herunder fordelingen mellem drifts- og anlægsudgifter.

Det resterende grønne råderum er opgjort ift. 2022 samt efter udmøntningen i forbindelse med indgåede

aftaler mv.

Kilde:

Opdateret 2030-forløb: Grundlag for udgiftslofter 2028,

august 2024 og egne beregninger.

Ud over den demografiske udvikling, reservationerne til det grønne råderum og

merudgifterne forbundet med forsvarsløftet frem mod 2030, skal udviklingen i det

finanspolitiske råderum (det offentlige forbrug) frem mod 2030 også dække øvrige

samfundsprioriteter,

jf. regeringens 2030-plan DK2030

–

Danmark rustet til fremtiden,

november 2023.

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister