L 26 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar

Udvalget for Digitalisering og It 2023-24
L 26 Bilag 1
Offentligt

HØRINGSNOTAT

Center i departementet

Undergrund, viden og

adfærd

Team

Undergrund og forskning

Dato

5. september 2023

Høringsnotat vedr. forslag til lov om ændring af lov om radioudstyr og

elektromagnetiske forhold (radioudstyrsloven), lov om elektroniske

kommunikationsnet og -tjenester (teleloven) samt lov om etablering og fælles

udnyttelse af master til radiokommunikationsformål og udnyttelse af infrastruktur til

opsætning af trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde m.v. (masteloven)

Forslag til lov om ændring af lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold

(radioudstyrsloven), lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (teleloven) s amt lov

om etablering og fælles udnyttelse af master til radiokommunikationsformål og udnyttelse af

infrastruktur til opsætning af trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde m.v. (masteloven)

blev sendt i ekstern høring den 23. maj 2023 med frist for afgivelse af høringssvar den 23. juni

2023. Forsvarsministeriet fik udsat fristen til den 27. juni 2023.

Der er modtaget i alt fire høringssvar i høringsperioden.

Følgende to høringsparter har fremsendt bemærkninger til lovforslaget:

Teleindustrien (TI)

Datatilsynet

J nr.

2022-724

/ pemad

Følgende to høringsparter har oplyst, at de ingen bemærkninger har til lovforslaget:

Departementet for Boliger og Infrastruktur (Grønland)

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

I det følgende vil de væsentligste punkter i de indkomne høringssvar blive gennemgået

efterfulgt af ministeriets bemærkninger for hvert emne. Bemærkningerne er markeret med

kursiv. For detaljerede oplysninger om svarenes indhold henvises der til de fremsendte

høringssvar, som kan ses på Høringsportalen.

Høringssvarene har berørt følgende emner:

Nr. 1: Fastsættelse af nærmere regler om universaloplader

Nr. 2: Tilsynsbeføjelse og omkostningsdækning i mastelejesager

Nr. 3: Beføjelser vedr. nye mastelejemetoder

Nr. 4: Kommunal støtte til etablering af bredbåndsnet

Nr. 5: Metode for kortlægning af adgang til mobilt bredbånd og andre trådløse teknologier

Nr. 6: Indhentelse af oplysninger om elforbrug fra Energinet

Nr. 7: Dokumentation og statistik, der kan understøtte den grønne omstilling

Side 1/10

L 26 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar

Nr. 8: Indberetning af radiodækningsplaner og eksisterende antennepositioner

Nr. 9: Forslag til yderligere ændringer

Ad nr. 1: Fastsættelse af nærmere regler om universaloplader

Teleindustrien (TI) henstiller til, at den nærmere udmøntning af beføjelsen gennemføres efter

dialog med telebranchen, som sælgere af udstyr særligt i forhold til overgangsregler for udstyr

på lager m.m.

Ministeriets bemærkninger:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet b emærker, at det af radioudstyrsdirektivets artikel 2,

stk. 1, fremgår, at kravene om anvendelse af universaloplader af typen USB-C skal gælde

fra den 28. december 2024. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har på den b aggrund

ikke mulighed for at ændre implementeringsdatoer eller indføre overgangsregler for udstyr

på lager m.m.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet b emærker, at ændringen af radioudstyrsdirektivet

alene omfatter de såkaldt væsentlige krav. Sådanne væsentlige krav retter sig mod

fab rikanter og importører af radioudstyr, som b ringer radioudstyret i omsætning.

Det nye væsentlige krav vil gælde for radioudstyr, der b ringes i omsætning efter den 28.

decemb er 2024. Det radioudstyr, som konkret findes på et lager m.m . frem til den 28.

decemb er 2024, er forventeligt allerede gjort tilgængeligt på markedet og vil derfor ikke være

omfattet af reglerne.

Ad nr. 2: Tilsynsbeføjelse og omkostningsdækning i mastelejesager

Teleindustrien (TI) er enig i, at det er væsentligt, at Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur

(SDFI) kan agere effektivt som tilsynsmyndighed, og støtter derfor, at det i telelovens § 60 a,

stk. 2, tydeliggøres , at SDFI har kompetence til at træffe afgørelser af indgribende karakter

rettet mod offentlige myndigheder, fx vilkår om en væsentlig justering i op- eller nedadgående

retning af den lejepris, der er aftalt mellem parterne.

I forhold til forslaget om , at SDFI får mulighed for at få dækket ekstraordinære omkostninger

for styrelsen forbundet med tilsynsopgaven, herunder omkostninger til ekstern ekspertbistand

i forbindelse med, at styrelsen i en konkret sag skal fastlægge markedsvilkår for et offentligt

ejet areal, bygning, høj konstruktion, mast m.v., har TI noteret sig, at der ikke vil være tale om

dækning af styrelsens interne tids - og ressourceforbrug, samt at kravet om dækning af

ekstraordinære omkostninger vil blive rettet mod myndigheden, hvis der er tale om et generelt

tilsyn initieret af SDFI, eller af den af parterne – en myndighed eller en udbyder – i en klagesag,

som ikke får medhold.

TI er principielt imod, at parter i en klage eller et tilsyn pålægges omkostninger til indhentelse

af bistand til SDFI i forbindelse med varetagelse af styrelsens opgaver, herunder

tilsynsforpligtelser. TI foreslår derfor, at bestemmelsen udgår af lovforslaget. TI finder, at det

er statens opgave at sørge for, at enhver offentlig myndighed har tilstrækkeligt med ressourcer

til at varetage et lovpligtigt tilsyn. Såfremt en sådan omkostningsdækning indføres, finder TI

det væsentligt, at en dækning af omkostninger til ekstern bistand minimeres mest muligt og i

øvrigt pålægges som foreslået, så en udbyder ikke risikerer at skulle dække omkostninger for

udredning af en fejlagtig pris eller andre vilkår i en lejeaftale fastsat af en myndighed.

Side 2/10

L 26 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar

Ministeriets bemærkninger:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet b emærker, at formålet med Styrelsen for

Dataforsyning og Infrastrukturs (SDFI) tilsyn er at sikre, at offentlige myndigheders aftaler med

udb ydere af elektroniske kommunikationsnet om udlejning af arealer, b ygninger, høje

konstruktioner, master m.v. med henb lik på udb ygning af radiokommunikationsnettet er

indgået på markedsvilkår. SDFI kan indlede en tilsynssag mod en offentlig myndighed af egen

drift eller på grundlag af en klage fra en udb yder af elektroni ske kommunikationsnet.

Markedsvilkår er ikke en eksakt størrelse, og vurderingen af markedsvilkår skal foretages

under hensyntagen til de specifikke forhold og omstændigheder, der gør sig gældende for det

konkrete areal, b ygning, høje konstruktion, mast m .v. SDFI b esidder ikke nødvendigvis de

fornødne kompetencer til at fastsætte markedsvilkår og har ikke nødvendigvis den fornødne

indsigt i, hvilke hensyn og kriterier der vil skulle danne grundlag for fastsættelse af

markedsvilkår i konkrete tilfælde. For at få oplyst en tilsynssag tilstrækkeligt og med henblik

på at kunne træffe en saglig og fagligt korrekt afgørelse, vil SDFI derfor i konkrete sager i

nødvendigt omfang søge b istand hos øvrige relevante statslige myndigheder, der udlejer

arealer, b ygninger, høje konstruktioner, master m.v., og som har indgående kendskab til de

hensyn og kriterier, der er afgørende for værdiansættelsen af et areal, b ygning, høj

konstruktion, mast m.v. Såfremt det ikke er tilstrækkeligt, kan det være nødvendigt at gøre

b rug af anden ekstern ekspertbistand, fx en ejendomsmægler eller en konsulent, med henblik

på at fastlægge vilkår, der afspejler markedsvilkår for det pågældende areal, b ygning, høje

konstruktion, mast m.v.

SDFI har endnu ikke modtaget eller b ehandlet en klage og forventer ikke, at dette ændrer sig

væsentligt fremadrettet. I fravær af sådanne sager vil det være uhensigtsmæssigt at forsøge

at opb ygge de relevante kompetencer til sager, der nødvendiggør konsulentbistand, internt i

SDFI.

Det b eløb , som SDFI vil kunne opkræve, vil alene, men fuldt ud, skulle modsvare de faktiske

ekstraordinære omkostninger, som SDFI har afholdt. Det vil således være tale om et rent

omkostningsdækkende b eløb, som udelukkende skal kunne dække SDFI’s ekstraordinære

omkostninger i forb indelse med en tilsynssag. SDFI vil i den forb indelse søge at sikre, at de

ekstraordinære omkostninger minimeres mest muligt og ikke overstiger det ab solut

nødvendige. Det er ikke hensigten, at SDFI skal kunne få dækket sine generelle omkostninger

forb undet med tilsynet, herunder SDFI’s interne tids- og ressourceforb rug og sædvanlige

processkridt i sagsb ehandlingen i forb indelse med en tilsynssag. Det er endvidere ikke

hensigten, at SDFI skal have en økonomisk indtjening, eller at SDFI’s tilsynsvirksomhed

generelt skal være geb yrb elagt.

For at sikre, at SDFI kontinuerligt fører et sagligt og effektivt tilsyn, vil SDFI med forslaget blive

b emyndiget til at fastsætte regler om opkrævning af b eløb til dækning af SDFI’s

ekstraordinære omkostninger i forb indelse med tilsynet. Hermed vil SDFI endvidere kunne

foretage en nærmere afgrænsning af de ekstraordinære omkostninger, som SDFI vil kunne

kræve b etalt af en part i en tilsynssag.

SDFI vil alene kunne kræve et b eløb til dækning af SDFI’s ekstraordinære omkostninger i

konkrete tilsynssager, som SDFI rejser af egen drift, eller som indb ringes for SDFI.

Indleder SDFI af egen drift en tilsynssag mod en offentlig myndighed, vil SDFI kunne opkræve

et b eløb til dækning af SDFI’s ekstraordinære omkostninger i forb indelse med tilsynet af den

pågældende offentlige myndighed, som SDFI’s tilsyn er rettet mod.

Side 3/10

L 26 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar

Indleder SDFI en tilsynssag mod en offentlig myndighed på grundlag af en klage fra en

udb yder af elektroniske kommunikationsnet, vil SDFI kunne opkræve et b eløb til dækning af

SDFI’s ekstraordinære omkostninger hos den udb yder af elektroniske kommunikationsnet,

som har indgivet klagen, og som ikke får medhold i sin klage, eller hos den offentlige

myndighed, som SDFI’s afgørelse er rettet mod, såfremt den udb yder af elektroniske

kommunikationsnet, som har indgivet klagen, får medhold i sin klage.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vil på b aggrund af TI’s høringssvar ændre

lovforslaget således, at det af de specielle b emærkninger til den foreslåede b estemmelse i

telelovens § 60 a, stk. 3, vil fremgå, at SDFI skal søge at sikre, at de ekstraordinære

omkostninger minimeres mest muligt og ikke overstiger det ab solut nødvendige.

Ad nr. 3: Beføjelser vedr. nye mastelejemetoder

Teleindustrien (TI) anfører, at udbydernes processer for håndtering af lejeaftaler ikke er

fastlagt med henblik på at kunne udlevere aftalerne eller oplysninger herom til myndigheder.

En indførelse af et krav om, at oplysninger skal udleveres i s tørre omfang og på bestemte

måder, vil indebære en væsentlig økonomisk og administrativ byrde for udbyderne, der vil

øges, jo oftere udbyderne skal foretage sådanne udleveringer. TI opfordrer derfor til, at det

tilføjes i bemærkningerne til bestemmelsen, at udmøntning af den foreslåede nye hjemmel

skal ske på baggrund af dialog med interessenterne med henblik på at begrænse byrderne

ved indhentelsen i størst muligt omfang.

Endelig anfører TI, at udleveret materiale ikke nødvendigvis vil give et retvisende billede i

forhold til en reel markedspris, da der er tale om et ikke korrekt fungerende marked. Dette sås

bl.a. i en tidligere konsulentundersøgelse gennemført af Energistyrelsen som telemyndighed,

som

indikerede,

der

lokale

monopoler

udnyttelse

forhandlingsposition/markedsmagt.

TI bemærker i øvrigt, at det er afgørende for en effektiv udrulning af dækning i hele Danmark,

at Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur udmønter beføjelsen til at fastsætte regler om

metoder for beregning af masteleje i forhold til offentlige myndigheder, da disse spiller en

væsentlig rolle som potentielle udlejere af arealer til etablering af master og antenner. TI

bemærker i den forbindelse, at det er erfaringen fra styrelsens tidligere anbefalinger vedr.

beregningsmetoder, at det ikke vil være tilstrækkeligt at udarbejde en vejledning eller andre

typer af anbefalinger. Der er behov for fastsættelse af egentlige regler i en bekendtgørelse. I

modsat fald risikerer udrulningen fortsat at blive forsinket eller forhin dret af forskelle i metoder

til fastlæggelse af pris for udlejning. Det må bl.a. forventes, at der vil være myndigheder, der

vil anvende andre metoder end den/de anbefalede, hvis der alene bliver tale om en vejledning

i stedet for bindende regler. Kommuner efterspørger i stor stil en konkret beregningsmetode/-

model, der kan fastsætte markedsprisen. Der er ingen forventning om, at en vejledning i

overvejende grad vil ændre de nuværende udfordringer med meget differentierede metoder

for prisfastsættelse på tværs af kommunegrænser.

Ministeriets bemærkninger:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet b emærker, at på b aggrund af en ændring af

ejendomsvurderingsloven samt initiativer i teleforliget fra 2018 og teleaftalen fra 2021 er

Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur (SDFI) i gang med at udvikle metoder, som skal

erstatte metoden med den offentlige vurdering som b eskrevet i SDFI’s vejledning om

markedsleje ved udlejning af arealer til b rug for digital infrastruktur, som grundlag for

b eregning af lejepriser.

Side 4/10

L 26 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar

For at sikre, at sådanne nye metoder vil kunne implementeres og anvendes af offentlige

myndigheder og udb ydere af elektroniske kommunikationsnet, kan det være nødvendigt, at

klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler, der måtte være nødvendige for

implementeringen og anvendelsen af metoderne. Det kan fx være regler om oplysningspligt

og pligt til indsendelse af materiale, som skønnes relevant, rettet mod udbydere af elektroniske

kommunikationsnet eller offentlige myndigheder, herunder om fremgangsmåden for

fremsendelse af oplysninger og materiale. Det kan fx vedrøre indhentning af eksisterende

lejeaftaler vedr. mob ilmaster og -antenner eller andre lejemål, som er sammenlignelige

hermed.

Der er alene tale om en b emyndigelsesbestemmelse. I det omfang b estemmelsen udmøntes,

kan det indeb ære visse økonomiske og administrative konsekvenser for de udb ydere af

elektroniske kommunikationsnet eller offentlige myndigheder, som måtte b live pligtsub jekter.

Ved en udmøntning af b estemmelsen vil klima-, energi- og forsyningsministeren og SDFI

derfor i relevant omfang inddrage relevante interessenter med henb lik på at fastsætte regler,

der er mindst muligt b yrdefulde for eventuelle pligtsubjekter, men tilstrækkelige til at opfylde

formålet.

I henhold til den gældende b estemmelse i telelovens § 60 a, stk. 5, er klima-, energi- og

forsyningsministeren b emyndiget til at fastsætte regler om metoder til fastsættelse af de

markedsvilkår, på hvilke offentlige myndigheder kan indgå aftaler med udb ydere af

elektroniske kommunikationsnet om udlejning af arealer, b ygninger, høje konstruktioner,

master m.v. med henb lik på udb ygning af radiokommunikationsnettet. Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriet har noteret, at TI finder det afgørende for en effektiv udrulning, at klima-

, energi- og forsyningsministeren udmønter b eføjelsen i den pågældende b estemmelse i

teleloven til at fastsætte regler om metoder for b eregning af masteleje i forhold til offentlige

myndigheder. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet skal hertil b emærke, at lovforslaget

ikke vedrører klima-, energi- og forsyningsministerens eksisterende kompetence til at

fastsætte regler om sådanne metoder. Det b emærkes i øvrigt, at det vil være en politisk

b eslutning, hvorvidt metoderne, som SDFI er i gang med at udvikle, skal være genstand for

egentlig regulering i form af en b ekendtgørelse.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vil på b aggrund af TI’s høringssvar ændre

lovforslaget, således at det af de specielle b emærkninger til den foreslåede ændring af

telelovens § 60 a, stk. 5, vil fremgå, at klima-, energi- og forsyningsministeren i forb indelse

med en eventuel udmøntning af b estemmelsen i relevant omfang skal inddrage relevante

interessenter med henb lik på at fastsætte regler, der er mindst muligt b yrdefulde men

tilstrækkelige til at opfylde formålet.

Ad nr. 4: Kommunal støtte til etablering af bredbåndsnet

Teleindustrien (TI) bemærker, at den danske telepolitiks overordnede principper om

markedsbaseret udrulning og teknologineutral regulering har skabt en positiv udvikling på det

danske telemarked med et højt investeringsniveau og velfungerende konkurrence, og at

branchen har sikret, at langt størstedelen af danskerne i dag har adgang til

højhastighedsbredbånd og/eller god adgang via mobile løsninger.

TI opfordrer til, at eventuel kommunal støtte tilpasses, således at denne i videst mulig grad

tilskynder, at adresser, der er længst væk fra at få et rent kommercielt tilbud om at blive

tilsluttet højhastighedsbredbånd, kan opnå støtte. Det gælder blandt andet for den foreslåede

bestemmelse i telelovens § 60 d, stk. 1, som vil give kommunalbestyrelser mulighed for at give

støtte til etablering af elektroniske kommunikationsnet i medfør af de minimis -forordningen,

dvs. støttebeløb på op til 200.000 euro over tre år til en enkelt virksomhed.

Side 5/10

L 26 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar

TI anfører, at det i lovforslaget bemærkes, at det er antagelsen, at støtten, ”som følge af det

lave støtteloft, ikke forventes at påvirke konkurrencen eller den m arkedsbaserede udrulning

negativt.” TI bemærker hertil, at selvom dette er forudsætningen i forordningen, så kan beløb

på 200.000 euro til en enkelt udbyder under visse omstændigheder udgøre en væsentlig

forskel på det meget konkurrenceprægede telemarked. TI finder det derfor vigtigt, at Styrelsen

for Dataforsyning og Infrastruktur (SDFI), som foreslået, gives mulighed for at fastsætte

yderligere rammer for kommunernes udnyttelse af de minimis-forordningen for at sikre

målretning af eventuelle støttemidler til adresser, der har mindst mulighed for at opnå dækning

på kommercielle vilkår. Det er i den forbindelse positivt, at SDFI blandt andet forventes at

fastsætte regler om, hvilke adresser en kommune vil kunne støtte samt sikring af muligheden

for engrosadgang til de støttede adresser.

TI bemærker i øvrigt, at der i teleforliget fra 2021 var enighed om, at mobilt bredbånd kan

medregnes til opfyldelse af bredbåndsmålsætningen, såfremt mobilselskaberne i samarbejde

med SDFI udarbejder en metode, der gør det muligt at sammenligne hastighederne af mobilt

bredbånd og fastnet bredbånd. Mobilt bredbånd bør også indgå i grundlaget for at fastlægge,

hvilke adresser kommuner kan give de minimis-støtte til.

Ministeriets bemærkninger:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet b emærker, at formålet med b estemmelsen i § 60 f,

stk. 2, der vedrører den kommunale støtteramme, er at fremme udrulning af faste

b redb åndsnet i områder, hvor markedet ikke kan løfte udrulningen alene, ved at skab e klare

rammer for kommunernes støtte hertil.

Hvad angår kommunernes mulighed for at give de minimis-støtte, så påtænker Styrelsen for

Dataforsyning og Infrastruktur (SDFI) ikke for nuværende at fastsætte andre regler for

kommunal støtte, end dem, som følger direkte af de minimis-forordningen. SDFI vil dog vejlede

kommunerne om de minimis-reglerne, og i den forb indelse vil styrelsen opfordre kommunerne

til, at de alene giver støtte til adresser, hvor der ikke er udsigt til, at markedet vil levere

højhastighedsbredbånd. Skulle det efterfølgende vise sig, at der fx er særlige forhold, som

medfører et b ehov for fastsættelsen af yderligere rammer, så har SDFI mulighed herfor, jf.

lovforslagets § 60 d, stk. 2.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet noterer sig, at TI b emærker, at det b eløb , der kan

ydes i støtte i medfør af de minimis-forordningen, under visse omstændigheder kan udgøre

en væsentlig forskel på det danske telemarked. Det er imidlertid ministeriets vurdering, at det

henset til støtteloftets størrelse ikke anses for at have en væsentlig effekt på markedet, hvis

en kommune yder støtte i medfør af forordningen. Hertil kan det b emærkes, at Europa-

Kommissionen anser de minimis-støtte af en b eskeden størrelse og med en b egrænset

konkurrenceforvridende effekt, og at den derfor i praksis ikke anses for værende statsstøtte.

Ad nr. 5: Metode for kortlægning af adgang til mobilt bredbånd og andre trådløse

teknologier

Teleindustrien (TI) finder det væsentligt at gennemføre den politiske beslutning i teleforliget

fra 2021 om, at mobilt bredbånd kan medregnes til opfyldelsen af bredbåndsmålsætningen

gennem udvikling af en metode, der gør det muligt at sammenligne hastighederne af mobilt

bredbånd og fastnet bredbånd. TI ser dog ikke noget behov for, at ministeriet skal kunne

pålægge netejerne at udvikle sådan en metode.

En sådan forpligtelse vil være meget byrdefuld for netejere, da udvikling eller ændring af

beregningsmetoder for mobilt bredbånd og andre trådløse teknologier er omfattende, hvilket

Side 6/10

L 26 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar

understøttelse af oplysningerne til tjekditnet.dk tidligere har demonstreret. TI foreslår derfor,

at bestemmelsen fjernes fra lovforslaget.

Det er TI’s forståelse, at det element, som Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet (KEFM)

og Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur (SDFI) anser for mest væsentligt at adressere

i forbindelse med at kunne sammenligne mobilt bredbånd med andre teknologier, er en

beregning af uploadhastighed i forhold til downloadhastighed for mobilt bredbånd.

TI bemærker, at man har præsenteret et forslag til målemetode for KEFM og SDFI. Denne

metode indebærer, at uploadhastigheden beregnes som 10 pct. af downloadhastigheden på

4G og 5 pct. af downloadhastigheden på 5G. Dette ligger i forlængelse af den mangeårige

dialog samt det langvarige og konstruktive samarbejde mellem telebranchen og hhv.

ministeriet og styrelsen med henblik på løbende udvikling og vedligehold af metoder til

beregning af dækning, som bl.a. kan indgå i tjekditnet.dk.

TI finder, at det på den baggrund fremstår ubegrundet og unødigt indgribende at indføre en

sådan forpligtelse. TI ser intet behov for at kunne udstede påbud om udvikling af metoder.

TI anfører i forlængelse heraf, at s åfremt det fastholdes at indføre en påbudsbestemmelse,

bør den foreslåede formulering af bestemmelsen ændres. Det bør således præciseres i

bestemmelsen og dens bemærkninger, at pligten til at udvikle metoder til beregning og

kortlægning af dækning kun må pålægges netejerne i rim eligt omfang, efter grundig

inddragelse af netejerne samt under behørig hensyntagen til omfanget af udviklingsopgaven

og den efterfølgende administration af sådanne beregningsmetoder, således at der ikke

pålægges branchen unødigt store byrder, som vil have en negativ effekt på udrulning af

dækning, da ressourcer i stedet vil skulle bruges til udvikling af beregningsmetoder.

Ministeriets bemærkninger:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet b emærker, at ministeriet har en god dialog med

mob iloperatørerne om en forb edret metode for mob ilkortlægningen, der gør, at mobilt

b redb ånd kan indgå i opfyldelsen af b redbåndsmålsætningen. Det er hensigten at fortsætte

denne dialog.

En forb edret metode for mobilkortlægningen er et væsentligt element i, at mob ilt bredbå ndkan

indgå i opfyldelsen af b redb åndsmålsætningen. Det vurderes derfor vigtigt, at der er hjemmel

til at fastsætte regler om udviklingen af en forb edret metode, der giver adgang til valide og

retvisende data om hastighederne for mob ilt b redb ånd – det gælder b åde download- og

upload-hastigheder.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet b emærker endvidere, at b emyndigelsen for

ministeren alene forventes at b live udmøntet i tilfælde af, at drøftelserne mellem branchen og

ministeriet ikke skulle munde ud i en aftale om en forb edret metode, hvor mob iloperatørerne

kan stå inde for de data og hastigheder, der indmeldes til kortlægningen.

Såfremt b estemmelsen udmøntes, vil det ske med hensyntagen til omfanget af b yrder for

ejerne af elektroniske kommunikationsnet.

Ad nr. 6: Indhentelse af oplysninger om elforbrug fra Energinet

Datatilsynet bemærker, at det af lovforslagets § 2, nr. 12, bl.a. fremgår, at der er indsættes et

nyt stk. 9 i telelovens § 73 a, hvorefter Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur på visse

vilkår kan indhente oplysninger om elforbrug på adresseniveau fra Energinet.

Side 7/10

L 26 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar

Datatilsynet har på baggrund af lovforslagets almindelige og specielle bemærkninger forstået

det sådan, at det er hensigten med bestemmelsen overordnet at afklare, hvorvidt der er et

elforbrug på nærmere bestemte enkeltadresser eller ej, og at indhentelsen af oplysninger fra

Energinet ikke vil blive anvendt til nærmere analyser af elforbruget på enkeltadresser.

Datatilsynet bemærker, at det kan overvejes at præcisere formålet med behandlingen af

oplysningerne fra Energinet, herunder at det alene er tilsigtet at foretage en afklaring af, om

der er beboelse, og ikke at hjemle nærmere analyser af en adresses elforbrug.

Datatilsynet har i denne forbindelse forudsat, at oplysningerne fra Energinet udgør

personoplysninger, og har noteret sig det i lovforslaget anførte om, at bl.a.

databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra b, om formålsbegrænsning skal iagttages

ved indhentning af oplysninger fra Energinet. Tilsynet forudsætter derudover i almindelighed,

at reglerne i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven vil blive iagttaget i det

omfang, der er tale om behandling af personoplysninger foranlediget af d e foreslåede

ændringer i lovforslaget.

Datatilsynet bemærker afslutningsvist, at det fremgår flere steder af udkastet til lovforslag, at

der kan fastsættes nærmere regler for forskellige forhold.

I den forbindelse henleder Datatilsynet opmærksomheden på databeskyttelseslovens § 28,

hvorefter der bl.a. skal indhentes en udtalelse fra Datatilsynet ved udarbejdelse af

bekendtgørelser, cirkulærer eller lignende generelle retsforskrifter, hvis disse har betydning

for beskyttelsen af privatlivet i forbindelse med behandling af personoplysninger.

Ministeriets bemærkninger:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet kan b ekræfte, at det er formålet med b estemmelsen

at afklare, om der er b eb oelse på adressen eller ej. Oplysningerne vil ikke b live anvendt til

nærmere analyser af elforb ruget på enkeltadresser.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vil i b emærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 12,

præcisere, at formålet med indsamling og b ehandling af oplysninger om elforb rug fra

Energinet alene er at foretage en vurdering af, om adressen er b eb oet eller ej.

Ad nr. 7: Dokumentation og statistik, der kan understøtte den grønne omstilling

Teleindustrien (TI) anfører, at det m ed teleaftalen fra december 2021 blev besluttet, at

telepolitikken – ud over de øvrige fire pejlemærker – skal understøtte den grønne omstilling.

TI bemærker dog, at det ikke fremgår af aftalen, at der skal indsamles data fra telebranchen

for at opnå dette.

TI henviser til, at det i lovforslaget nævnes, at der arbejdes på at understøtte

sammenhængende og relevante indrapporteringer på grønne indikatorer i forskellige

tværeuropæiske fora, herunder blandt andet i BEREC og som led i det nye Corporate

Sustainability Reporting Directive (CSRD). TI foreslår, at en eventuel iværksættelse af

indberetningskrav skal afvente implementeringen af CSRD, der ligeledes vil medføre øget

rapporteringskrav for virksomheder, således at det sikres, at selskaberne ikke pålægges

unødige byrder.

Såfremt den foreslåede forpligtelse alligevel indføres før den fælleseuropæiske

implementering af CSRD, er det TI’s opfattelse, at byrden for selskaberne vil afhænge af den

nærmere udmøntning af bestemmelsen i forhold til, om der udelukkende skal indberettes data,

Side 8/10

L 26 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar

som selskaberne allerede har let tilgængelige, eller om der skal indsamles og behandles data,

som selskaberne ikke allerede benytter eller på anden måde har nem adgang til. TI henviser

i den forbindelse til, at lovforslaget nævner data om energiforbrug, udledning af drivhusgasser

samt bortskaffelse og genanvendelse af udstyr som eksempler på data, der kan ønskes

indsamlet. TI bemærker i forlængelse heraf, at virksomhederne kan oplyse energiforbrug, men

det virker unødvendigt administrativt byrdefuldt, hvis virksomhederne fx derudover ville skulle

levere data for udledning af drivhusgasser.

TI bemærker i øvrigt, at det i udkastet til lovforslag nævnes, at indsamlingen af data om grønne

indikatorer fra telebranchen kan have positive klimamæssige konsekvenser, ide t indsamlingen

og offentliggørelsen af data om grønne indikatorer understøtter øget fokus på branchens

klimaaftryk og dermed branchens incitamenter til at begrænse egne udledninger. TI finder det

unødvendigt at søge at fremme branchens fokus på at begrænse udledninger gennem en

indberetningsforpligtelse, da denne dagsorden allerede gennem en række år har været central

for branchen.

Ministeriets bemærkninger:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet er enig med TI i, at yderligere indberetningskrav b ør

afvente implementeringen af CSRD i dansk ret for at sikre, at selskab erne ikke pålægges

unødige b yrder.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet b emærker i den forb indelse, at Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriet arb ejder på at nedsætte en arb ejdsgruppe med b ranchen, hvor det

b l.a. skal drøftes, hvilke grønne indikatorer der vurderes at være de mest relevante. Som det

fremgår af b emærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 13, vil udvælgelse af indikatorer b l.a. ske

på b aggrund af de indrapporteringskrav samt eventuelle standarder og anb efalinger for

indsamling af grønne data på teleområdet, der findes på EU -niveau.

For at minimere risikoen for dob beltrapporteringer fra selskab erne i teleb ranchen og mindske

de administrative b yrder er det således hensigten at udvælgelse og udformning af de nye

indb eretningskrav for grønne indikatorer, som følger af lovforslagets § 2, nr. 13, skal afvente

den nationale implementering af CSRD.

Ad nr. 8: Indberetning af radiodækningsplaner og eksisterende antennepositioner

Teleindustrien (TI) støtter afskaffelse af kravet i masteloven om, at radiodækningsplaner skal

række minimum to år frem, som foreslås erstattet af en bemyndigelse til SDFI til at fastsætte

regler om, hvor langt frem i tiden radiodækningsplaner skal række, herunder differentiere

denne tidshorisont eksempelvis efter antennetype, samt at indberetningspligterne samles i én

bekendtgørelse fra SDFI om indberetning, afgrænsning af, hvem der skal indberette,

offentliggørelse af oplysninger m.v. TI henstiller, at branchen inddrages forud for den nærmere

udmøntning for at sikre, at alle praktiske og tekniske forhold tages i betragtning.

TI støtter, at forpligtelsen til at indberette oplysninger om eksisterende maste - og

antennepositioner udvides til at kunne omfatte ejere af master og ikke kun indehavere af

frekvenstilladelser for at mastedatabasen kan understøtte et fuldstændigt overblik over

master, som der kan anmodes om adgang til fælles udnyttelse af i medfør af bestemmelserne

i mastelovens § 2. Samtidig gør TI opmærksom på behovet for generelt at ligestille de såkaldte

”tower companies” med indehavere af frekvenstilladelser på baggrund af udviklingen på

markedet.

Side 9/10

L 26 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar

Ministeriets bemærkninger:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet tager b emærkningerne fra TI til efterretning. SDFI

vil på den b aggrund inddrage b ranchen i forb indelse med den nærmere udmøntning af regler

vedrørende indb eretningen.

Ad nr. 9: Forslag til yderligere ændringer

Teleindustrien (TI) foreslår, at der i lovforslaget indsættes en række yderligere ændringer af

teleloven og masteloven for at sikre det bedst mulige grundlag for udrulning af dækning og

udvikling af innovative tjenester.

Det drejer sig bl.a. om en ændring af telelovens § 60 a om offentlige myndigheders udlejning

af arealer m.v., så den afspejler Kommissionens forslag til forordning om gigabitinfrastruktur,

og mastelovens definition af den adgangsberettigede ”operatør”, således at den tilpasses

definitionen i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/1972 af 11. december 2018

om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (teledirektivet) og

Kommissionens forslag til forordning om gigabitinfrastruktur.

Ministeriets bemærkninger:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet takker for TI’s forslag til yderligere ændringer af

teleloven og masteloven end de ændringer, der er lagt op til med lovforslaget.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet b emærker, at flere af de foreslåede yderligere

ændringer vil kræve en nærmere undersøgelse af konsekvenserne af ændringerne.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet b emærker endvidere, at der i øjeb likket pågår

forhandlinger i EU om Kommissionens forslag til forordning om gigab itinfrastruktur. Det v ides

ikke på nuværende tidspunkt, hvornår en endelig aftale om lovgivningsinstrumentet foreligger,

og hvad det endelige indhold af lovgivningsinstrumentet b liver. På den b aggrund vurderer

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, at det på nuværende tidspu nkt ikke vil være

hensigtsmæssigt at foretage yderligere ændringer af teleloven og/eller masteloven end de,

der foreslås med dette lovforslag.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vil dog se nærmere på TI’s forslag til yderligere

ændringer i forb indelse med ministeriets og Styrelsen for Dataforsyning og Infrastrukturs

fremadrettede lovgivningsarbejde, der måtte udspringe af en endelig aftale om EU’s

lovgivningsinstrument vedr. gigab itinfrastruktur. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vil i

relevant omfang inddrage relevante interessenter i lovgivningsarbejdet.

Side 10/10