L 27 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsmateriale

Børne- og Undervisningsudvalget 2023-24
L 27 Bilag 1
Offentligt

Børne- og Undervisningsministeriet

Oktober 2023

Høringsnotat

Forslag til lov om behandlings- og specialundervisningstilbud til børn og unge

forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen, barnets lov, lov om socialtilsyn og forskellige

andre love

(Styrkelse af undervisningen for anbragte og udsatte børn og unge m.v.)

1. Indledning

Udkast til de to lovforslag har i perioden 30. marts 2023 til 8. maj 2023 været sendt i høring hos 124

myndigheder og organisationer. Udkastene blev også offentliggjort på Høringsportalen.

Der er modtaget 43 høringssvar, hvoraf 39 høringssvar indeholder bemærkninger til udkastet. En over-

sigt med angivelse af, hvem der har afgivet høringsvar, er vedlagt.

Henset til indholdet af mange af høringssvarene er der udarbejdet et samlet høringsnotat for de to lov-

forslag. Lovforslagene vil blive sambehandlet i Folketinget.

Det er alene de væsentligste punkter fra høringssvarene, der er medtaget i notatet.

2. Sammenfatning om ændringer i lovforslaget i forhold til høringsudkastet

De indkomne høringssvar har givet anledning til følgende ændringer i lovforslaget om behandlings- og

specialundervisningstilbud til børn og unge:

•

§ 9, stk. 2, nr. 1 (ny), og bemærkninger hertil: Der er tilføjet et nyt nr. 1, hvorefter kvalitetsaftalen

skal indeholde oplysninger om behandlings- og specialundervisningstilbuddets navn, cvr-nummer

og eventuelt institutionsnummer, jf. høringsnotatets pkt. 4.3.5.

•

Bemærkningerne til § 10, stk. 2, nr. 8: Der er foretaget en præcisering af, hvordan samarbejdet mel-

lem behandlings- og specialundervisningstilbud og beliggenhedskommunen tilrettelægges, herunder

hvordan kommunens ressourcer kan understøtte tilbuddene, jf. høringsnotatets pkt. 4.4.

•

§ 12, stk. 2, og bemærkningerne hertil: Det er præciseret, at reglerne om kompetent socialtilsyn i so-

cialtilsynslovens § 2, stk. 2, 3 og 6, finder anvendelse ved identifikationen af, hvilke(t) socialtilsyn

den enkelte beliggenhedskommune skal indgå aftale med, jf. høringsnotatets pkt. 4.5.3.4.

•

§ 12, stk. 4, og bemærkningerne hertil: Bestemmelsen er ændret, således at børne- og undervisnings-

ministeren forpligtes til at udstede regler herom efter forhandling med social- og boligministeren.

Det er endvidere præciseret, at det er forventningen, at det med udmøntningen vil blive muligt at

etablere en standardaftale som udgangspunkt for socialtilsynets opgavevaretagelse, jf. høringsnota-

tets pkt. 4.5.3.4.

•

§ 15, stk. 1, 2. pkt., og bemærkninger hertil: Der er foretaget en lovteknisk præcisering med henblik

på at undgå misforståelser af sammenhængen mellem § 15 i lovforslaget om behandlings- og speci-

alundervisningstilbud til børn og unge og folkeskolelovens § 22 c som affattet ved § 1, nr. 12, i lov-

forslaget om ændring af lov om folkeskolen, barnets lov, lov om socialtilsyn og forskellige andre

love (Styrkelse af undervisningen for anbragte og udsatte børn og unge m.v.), jf. høringsnotatets

pkt. 4.6.

L 27 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsmateriale

Der er herudover foretaget ændringer af redaktionel og lovteknisk karakter, hvilket bl.a. har medført en

ny rækkefølge af paragrafferne i lovteksten samt at der er tilføjet en bestemmelse med definitioner i lov-

forslagets § 2. I bilag 1 til høringsnotatet kan findes en sammenstilling af paragrafferne fra høringsversi-

onen af lovforslaget og til det fremsatte lovforslag.

Der er herudover foretaget ændringer som følge af vedtagelsen af barnets lov.

De indkomne høringssvar har endvidere givet anledning til følgende ændringer i lovforslaget om æn-

dring af lov om folkeskolen, barnets lov, lov om socialtilsyn og forskellige andre love (Styrkelse af un-

dervisningen for anbragte og udsatte børn og unge m.v.):

•

Bemærkningerne til § 1, nr. 1: Det er præciseret, at den almindelige folkeskole, herunder i special-

klasserækker eller på specialskole ved behov for specialpædagogisk støtte, altid er udgangspunktet,

og at undervisning i døgninstitutioner og opholdssteder således kun er relevant, hvis det er det ene-

ste, der kan opfylde barnets undervisningsbehov, jf. høringsnotatets pkt. 4.1.

•

§ 1, nr. 2, og bemærkninger hertil: Der er tydeliggjort at bemyndigelsen også anvendes til særligt sik-

rede afdelinger, delvis lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner

samt lovteknisk ændring.

•

Bemærkningerne til § 1, nr. 4: Der er foretaget en præcisering af, at det forudsættes, at børne- og

ungehjem (tidligere døgninstitutioner og opholdssteder) er godkendt efter lov om socialtilsyn, for at

de kan indgå kvalitetsaftale om at tilbyde specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand,

men at det ikke vil være en betingelse, at denne godkendelse omfatter den socialfaglige indsats i un-

dervisningen, jf. høringsnotatets pkt. 4.5.2.

•

Bemærkningerne til § 1, nr. 7: Der er indsat, at bemyndigelsen bl.a. vil blive anvendt til at fastsætte

regler om minimumsantal af elever i interne skoler, samt at det er forudsat i aftalen, at der ikke æn-

dres på gældende regler, jf. høringsnotatets pkt. 4.9.2.

•

Bemærkningerne til § 1, nr. 12: Der er indsat en gengivelse af gældende regler vedrørende kompe-

tencer i folkeskoleloven, jf. høringsnotatets pkt. 4.3.4.

•

Bemærkningerne til § 1, nr. 12: Der er foretaget en præcisering af bemærkningerne til den foreslå-

ede bestemmelse i folkeskolelovens § 22 b om, hvordan samarbejdet mellem behandlings- og speci-

alundervisningstilbud og børne- og ungehjem (tidligere døgninstitutioner og opholdssteder) og be-

liggenhedskommunen tilrettelægges, herunder hvordan kommunens ressourcer kan understøtte til-

buddene, jf. høringsnotatets pkt. 4.4.

•

Bemærkningerne til § 2: Lovforslagets almindelige bemærkninger, pkt. 2.7.1.3, om forholdet til data-

beskyttelsesloven er slettet, da den foreslåede bestemmelse om strafansvar for manglende overhol-

delse af den skærpede underretningspligt for ansatte på fri- og privatskoler, efterskoler og frie fag-

skoler ikke i sig selv vil medføre behandling af personoplysninger, jf. høringsnotatets pkt. 4.8.3.

Det er derudover tilføjet en ny bestemmelse i lovforslagets § 1, nr. 16, hvori det præciseres, at den gæl-

dende bestemmelse i folkeskolelovens § 57 d, stk. 1, om kvalitetstilsyn også gælder for undervisning på

behandlings- og specialundervisningstilbud og børne- og ungehjem med kvalitetsaftale (tidligere døgn-

institutioner og opholdssteder. Bestemmelsens bemærkninger omfatter også det øvrige segregerede spe-

cialundervisningsområde.

L 27 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsmateriale

Der er herudover foretaget ændringer som følge af vedtagelsen af barnets lov. Det bemærkes i den for-

bindelse, at døgninstitutioner og opholdssteder fremover bliver omtalt som børne- og ungehjem.

Der er herudover foretaget ændringer af redaktionel og lovteknisk karakter.

Det bemærkes i øvrigt, at lovforslaget om ændring af lov om folkeskolen, barnets lov, lov om socialtil-

syn og forskellige andre love (Styrkelse af undervisningen for anbragte og udsatte børn og unge m.v.)

nedenfor bliver omtalt som lovforslaget om ændring af lov om folkeskolen, m.v.

3. Generelle bemærkninger til udkastet til lovforslag

Ankestyrelsen, Dansk Industri (DI), Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier og Fagbevægelsens Hoved-

organisation (FH) har meddelt, at de ikke har bemærkninger til lovudkastene.

Foreningerne og organisationerne er generelt positive over for hensigten med lovforslagene. Dette gør

sig gældende for Børne- og Kulturchefforeningen, Børns Vilkår, Danmarks Idrætsforbund (DIF), Dan-

marks Lærerforening, Dansk Erhverv (DE), Dansk Psykolog Forening, Danske Handicaporganisatio-

ner (DH), Danske Regioner, Foreningen af Døgn- og Dagtilbud for udsatte børn og unge (FADD),

Friskolerne, Institut for Menneskerettigheder, Landsorganisationen for sociale tilbud (LOS), Lær for

Livet, Red Barnet, Selveje Danmark, Skolealliancen for specialundervisningstilbud (LOS

–

Landsorganisationen for sociale tilbud, Selveje Danmark, FADD, De Anbragtes Vilkår, Socialpædago-

gerne, LIVSVÆRK, KFUM’s Sociale Arbejde og Jysk Børneforsorg/Fredehjem),

Skolelederforeningen,

Socialtilsyn Syd, Socialtilsyn Øst og Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening.

Børne- og Kulturchefforeningen bemærker, at de på det principielle niveau er glade for lovforslaget og

for initiativet til at skærpe kvalitet og tilsyn med undervisningen for anbragte og udsatte børn og unge.

Lovforslaget flugter med lokal praksis i Københavns Kommune, herunder Københavns Kommunes

tilsynsmodel, og vil ganske kort sagt ikke indebære faglig omstilling af opgaver.

Børns Vilkår bemærker, at en velfungerende skolegang vurderes som er en af de mest afgørende fakto-

rer for at give for anbragte børn og unge en mulighed for en god livsbane. Og Børns Vilkår er derfor

glade for, at der med lovforslaget lægges op til at styrke fokus på netop skolegang og rammer herfor for

anbragte børn og unge. Børns Vilkår er optaget af, at der skabes de bedst mulige rammer for skolegang

for anbragte børn og unge, med positive og ambitiøse forventninger til de anbragte børns progression

og med fokus på det enkelte barns situation og udvikling. Børns Vilkår er derfor glad for intentionen

med lovforslaget.

DIF bemærker, at DIF er glade for lovforslaget om at styrke kvaliteten af undervisningen for anbragte

børn. I DIF arbejder vi for, at alle børn og unge har ret til og mulighed for at have et aktivt liv - både i

skolen og i fritiden - og at være en del af foreningsfællesskaber.

Danmarks Lærerforening støtter op om aftalens formål om at styrke undervisningen for anbragte børn

og unge. Således at de får en god skolegang, hvilket kan hjælpe dem i deres udsathed og øge deres mu-

L 27 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsmateriale

ligheder for at gennemføre en ungdomsuddannelse og få et selvvalgt livsforløb. Danmarks Lærerfor-

ening finder det derfor positivt at også børn og unge på anbringelsessteder og interne skoler nu sikres

den undervisning, som de har ret til ifølge folkeskoleloven, herunder blandt andet fuld fagrække, timetal

mm. Danmarks Lærerforening finder det positivt at navnet ”dagbehandlingstilbud” ændres til ”behand-

lings-

og specialundervisningstilbud”. Navneændringen understreger vigtigheden af undervisningen

de anbragte børn og unge og at specialundervisning er lige så vigtig for de anbragte som anden behand-

ling. Danmarks Lærerforening ser potentialer i koblingen mellem specialundervisningstilbuddet og det

lokale skolevæsen. Det er positivt at myndighedsansvaret bliver tydeliggjort, og der føres tilsyn med at

kvaliteten er i orden. Det er helt afgørende, at en kvalitetsaftale om specialundervisning og anden speci-

alpædagogisk bistand, tager udgangspunkt i folkeskolelovens krav om uddannede lærere til at forestå

specialundervisningen, så det sikres, at der er de rette kompetencer i tilbuddene.

DE bemærker, at DE og dets medlemmer støtter generelt op om formålet med lovforslaget, således

Danmark skal kunne levere den bedste undervisning og den rette støtte og behandling med henblik på,

at børnene og de unge får de bedst mulige forudsætninger som voksne.

Dansk Psykolog Forening er positive over for, at der med lovforslagene kommer et øget fokus på, at

anbragte børn og unge tilbydes den undervisning, som de jf. folkeskoleloven har ret til. Det er vigtigt, at

alle børn og unge i Danmark, uanset baggrund, har lige forudsætninger for uddannelse og læring.

DH bemærker, at flere analyser har dokumenteret, at der er udfordringer med kvaliteten af anbragte

børns skolegang. Vi ved, at en del anbragte børn og unge har et eller flere handicap. I DH er vi bekym-

rede over kvaliteten af det undervisningstilbud de modtager, herunder at undervisningen ikke lever op

til fastsatte minimumstimetal, at de ikke får undervisning i den fulde fagrække og ikke tager folkesko-

lens afgangseksamen. Det ruster dem ikke tilstrækkeligt til livet efter folkeskolen. Derfor finder DH det

positivt, at der med lovforslaget er fokus på at styrke undervisningen for anbragte børn og unge.

Danske Regioner bemærker, at som udgangspunkt er Socialområdet i Region Midtjylland positivt stillet

overfor lovforslaget.

FADD bemærker, at aftaleparterne med den politiske aftale af 16. marts ønsker at styrke undervisnings-

tilbuddene for anbragte og udsatte børn og unge, har FADDs fulde opbakning. Netop vellykket skole-

gang og skolekompetencer udpeger forskningen, som den største ikkebiologiske beskyttelsesfaktor for

børn og unge i udsatte positioner. Derfor er alle på området, lovgivere, myndigheder og praktikere, for-

pligtede til at forfine netop denne del af vores faglige indsats.

Friskolerne bemærker, at friskolerne tilslutter sig forslagets intention om at sikre kvalitet i undervisnin-

gen for anbragte børn og unge.

Institut for Menneskerettigheder bemærker, at instituttet overordnet set vurderer, at lovforslagene vil

medføre en styrkelse af de berørte børn og unges rettigheder, navnlig deres ret til uddannelse. Institut-

tet skal samtidig bemærke, at der er tale om en særdeles sårbar og udsat gruppe af børn og unge, hvor

der er behov for et vedholdende fokus på at sikre og forbedre deres rettigheder, livsvilkår og trivsel.

L 27 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsmateriale

Lær for Livet bifalder et øget fokus på kvaliteten af undervisningen på interne skoler. Lær for Livet ser

desværre fortsat et stort behov for at understøtte, at børn og unge i udsatte positioner gives de rette be-

tingelser for at kunne folde deres læringspotentiale ud. Det gælder for så vidt uanset boform, at der kan

mangle ambitioner på børnenes vegne. Lær for Livet bifalder derfor det øgede fokus på barnets indivi-

duelle undervisningsbehov i forbindelse med en anbringelse herunder at styrke systematikken i forhold

til kvalitetssikring og tilsyn. Samtidig må der være blik for, at mange børn på interne skoler har ikke-

skolerelaterede udfordringer, der kan stå i vejen for faglig udvikling for en periode - også i vurderingen

af de enkelte skoletilbud. Lær for Livet ønsker i den forbindelse at understrege betydningen af, at ele-

verne mødes med et ressourcesyn og et kombineret tilbud om faglig læring og en indsats, der understøt-

ter barnets tro på egne evner og sociale kompetencer. Men det er sjældent tilstrækkeligt at tage udgangs-

punkt i det individuelle barn.

Red Barnet bakker op om lovforslagenes intentioner om at styrke undervisningen for anbragte børn og

unge. Red Barnet finder det positivt, at bestemmelserne for dagbehandlingstilbud samles i en selvstæn-

dig lov om behandlings- og specialundervisningstilbud til børn og unge for derved at sikre samlede til-

bud af høj kvalitet, både hvad angår behandling og specialundervisning. Samtidig mener Red Barnet, at

det er positivt, at kommunernes myndighedsansvar i forhold til at sikre kvalitet i institutionernes ar-

bejde styrkes, og at kvalitet og ensartethed på tværs af institutioner og kommuner understøttes gennem

kravet om indgåelse af standardiserede kvalitetsaftaler.

Selveje Danmark bemærker, at intentionen bag den politiske aftale af 16. marts 2022 er at sikre, at an-

bragte og udsatte børn og unge får det undervisningstilbud, de har krav på, og at de får de bedst mulige

forudsætninger for at komme videre på en ungdomsuddannelse. Selveje Danmarks medlemmer støtter

op om aftalepartiernes politiske intention. Uddannelse er den bedste beskyttelsesfaktor for udsatte børn

og unge, hvorfor det er helt afgørende, at anbragte og udsatte børn og unge får den bedst mulige skole-

gang. Selveje Danmarks medlemmer på anbringelses- og undervisningsområdet arbejder hver dag for at

sikre børn og unge et godt og trygt skoleliv.

Skolelederforeningen finder det positivt, at regeringen og et bredt flertal i Folketinget har indgået en

aftale, der skal sikre, at børn på dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder får den undervisning, de

har krav på. En god skolegang, hvor børn og unge får succesoplevelser, er den stærkeste beskyttelses-

faktor for et godt voksenliv. Skolelederforeningen støtter op om at sikre den fornødne kvalitet indenfor

specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand ved at sætte krav om indgåelse af en kvalitets-

aftale om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand med tilbuddet, som en betingelse for

henvisning. Skolelederforeningen finder det positivt, at regeringen og et bredt flertal i Folketinget har

indgået en aftale, der skal sikre, at børn på dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder får den undervis-

ning, de har krav på. En god skolegang, hvor børn og unge får succesoplevelser, er den stærkeste be-

skyttelsesfaktor for et godt voksenliv. Skolelederforeningen støtter op om at sikre den fornødne kvalitet

indenfor specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand ved at sætte krav om indgåelse af en

kvalitetsaftale om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand med tilbuddet, som en be-

tingelse for henvisning.

Socialtilsyn Syd er positiv over for, at der indføres godkendelse af og tilsyn med behandlings- og speci-

altilbud.

L 27 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsmateriale

Socialtilsyn Øst bemærker, at det er positivt at der tages initiativer til at styrke indsatsen i forhold til un-

dervisning for anbragte og udsatte børn og unge, hvilket de også i vores tilsynspraksis har erfaret er et

område, der kalder på et særligt fokus.

Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening er meget positive over, at der er politisk vilje til og opmærk-

somhed på at styrke af undervisningen for anbragte og udsatte børn og unge.

Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger:

Børne- og Undervisningsministeriet har noteret sig ovenstående synspunkter.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslagene.

4. Bemærkninger til enkeltelementer i udkastet til lovforslag

4.1. Formål

6-byerne (Odense Kommune) bemærker, at den fremsendte lovgivning ikke kun er møntet på anbragte

børn, men er rettet mod alle børn med et kombineret behov for et socialt og et specialpædagogisk til-

bud. Det betyder i praksis, at målet om at styrke (alle) anbragte børns skolegang ikke understøttes, fordi

en stor del af de anbragte børn går i den almindelige folkeskole og/eller modtager et specialundervis-

ningstilbud uden et socialt tilbud. Det betyder også, at man ikke med denne lovgivning faglig får under-

støttet de anbragte børn, som bor i en plejefamilie og går i den almindelige folkeskole og/eller modta-

ger et specialundervisningstilbud uden et socialt tilbud.

BUPL er overordnet positive over for at styrke kvaliteten på interne skoler

–

både fagligt og pædago-

gisk. Dog ser BUPL gerne, at det i loven tydeliggøres, at undervisning på interne skoler altid bør an-

skues som en midlertidig løsning, og at målet er, at børnene bliver klar til at indgå i de almene fællesska-

ber. De fleste anbragte børn og unge indgår med den rette pædagogiske støtte (indgå) i en almindelig

folkeskoleklasse på en måde, hvor de oplever sig som en del af det sociale fællesskab. For de anbragte

børn og unge, der klarer sig godt fagligt og socialt i skolen, bliver skolen et fristed og en arena for suc-

cesoplevelser, som styrker selvværdet og lysten til at lære. Lovgivning bør sikre et samarbejde mellem

skole og anbringelsessted om at styrke venskaber på tværs af skole og fritid, fx gennem friplads i fritids-

tilbud.

Dansk Psykolog Forening bemærker, at en god skolegang udgør en beskyttende faktor, bl.a. i kraft af at

skolen kan fungere som et frirum fra en ellers problemfyldt hverdag, og succesoplevelser i skolen kan

være afgørende for, at den enkelte udvikler en positiv selvforståelse. Af den grund mener vi i Dansk

Psykolog Forening, at man skal være meget opmærksom på, at skolens fokus er faglig og social udvik-

ling, ikke behandling. Det er selvfølgelig vigtigt, at eventuelle indsatser er koordineret på tværs af bar-

nets arenaer. Det vil sige, at såfremt barnet går i et samtaleforløb hos en psykolog i kommunen, så skal

skolen kende til indsatsen, så de kan støtte barnet. Herved kan skolen fortsat være et frirum samtidig

med, at der ikke iværksættes initiativer, som ikke er koordinerede med det der øvrigt pågår i barnets liv.

Dansk Psykolog Forening vil opfordre til en afklaring af, hvornår man bruger behandlingsbegrebet i

L 27 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsmateriale

denne kontekst. Det bør stå klart, hvornår en indsats karakteriseres som behandling. Flere og flere insti-

tutioner karakteriserer sig selv som ’behandlingssteder’, selvom det primære indhold er af socialpædago-

gisk karakter.

De Anbragtes Vilkår ønsker et skolesystem som er elevcentreret, som møder børn og unge der er an-

bragte med positive forventninger og kan forstå deres udfordringer ind i den kontekst de befinder sig i.

De Anbragtes Vilkår mener, at skolegang og behandling skal skilles ad, så skolegangen ikke trænges i

baggrunden. At gå i skole og være elev opleves af mange anbragte børn og unge som et frirum, og ople-

velsen af at være en del af et skolefællesskab skaber trivsel. De Anbragtes Vilkår mener generelt også at

elevens mulighed for at få undervisning med støtte i folkeskolen eller i et alternativt specialundervis-

ningstilbud bør prioriteres, og at der løbende sker en opfølgning på elevens udvikling, så eleven ikke

bliver i en interne skole længere end højest nødvendigt. Det gælder særligt elever i udskolingen, som er

bevidste om, at skolegang på en intern skole kan besværliggøre muligheden for at få en afgangseksa-

men. Socialpædagogiske indsatser kan understøtte elevernes skolegang og trivsel - både på døgninstitu-

tioner og opholdssteder samt BOS-tilbud, men der skal først og fremmest være fokus på skolegang, et

godt læringsmiljø og faglig udvikling. Tilbud som er organiseret med udgangspunkt i den sociale be-

handlingsdel, risikerer at sygeliggøre eleverne i deres egen selvforståelse og i personalets og trænge sko-

lefokus i baggrunden.

Foreningen af Døgn- og Dagtilbud for udsatte børn og unge (FADD) bemærker, at der i forslaget er

taget højde for de sikrede og delvist lukkede faglige miljøer. Men der savnes stadig fokus på fx mulighe-

den for at prøveaflæggelse kan gennemføres mere fleksibelt. De sikrede institutioner savner fx mulig-

hed for at tage elever til eksamen mere end to gange årligt. En stor del af deres unge er anbragt/placeret

i uger eller få måneder.

Lær for Livet ønsker at understrege betydningen af, at eleverne mødes med et ressourcesyn og et kom-

bineret tilbud om faglig læring og en indsats, der understøtter barnets tro på egne evner og sociale kom-

petencer.

Plejefamiliernes Landsforening mener, at plejefamilierne i lovforslaget om behandlings og specialunder-

visningstilbud og lovforslag af ændring af folkeskoleloven, lov om socialtilsyn og lov om velfærdsaftaler

på dagtilbuds og folkeskoleområdet ikke bliver tilkendt den vigtige samfundsrolle de har i forholdt til at

tage sig af et anbragt barn og sørge for en god og succesfuld skolegang. Plejefamiliernes Landsforening

anfører, at plejefamilier skal kunne modtage særlig vejledning i forhold til lektielæsning, og at det skal

være muligt at have fleksible muligheder for plejebørn i folkeskolen samt mere fleksibel adgang til lek-

tiehjælp og ekstraundervisning.

Skolealliancen er optaget af, at elever på specialundervisningstilbud så vidt muligt gennemfører deres

skolegang med at afgangsbevis. I den sammenhæng er det ikke Skolealliancens vurdering, at lovforsla-

gene bakker op om en fleksibilitet, der bevirker, at elever på specialundervisningstilbud skal kunne tage

deres afgangseksamen over flere år, hvilket netop vil skabe fleksibilitet for den enkelte elev til at fuld-

føre afgangseksamen efter egne behov.

Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger:

L 27 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsmateriale

Ministeriet bemærker, at lovforslagene har til formål at styrke udsatte børns undervisning. Undervisning

i en almindelig folkeskole eller, ved behov for specialundervisning, i specialklasse eller på specialskole,

vil altid være udgangspunktet, jf. nedenfor. Lovforslagene gælder for børn og unge, der både har behov

for foranstaltninger i form af pædagogisk støtte og behandling efter lov om social service og for special-

undervisning og anden specialpædagogisk bistand efter folkeskoleloven. Nogle anbragte børn har ikke

behov for behandling og specialpædagogisk støtte, hvorfor loven ikke omfatter disse børn.

Muligheden for at henvise børn og unge til specialundervisning i dagsbehandlingstilbud og på anbrin-

gelsessteder blev indført ved lov nr. 412 af 26. juni 1998. Det følger af forarbejderne til lovændringen i

lovforslag nr. L 14, jf. Folketingstidende 1997-98 (2. samling), tillæg A, side 497f, at børn og unge, der

er anbragt uden for hjemmet, efter deres undervisningsbehov kan inddeles i tre kategorier. Det fremgår

således følgende:

”1) Børnene har ikke

vanskeligheder, der fordrer specialundervisning. De er på institutionen på grund af hjemlige sociale

forhold. Disse børn indskrives derfor i en lokal folkeskole, medmindre de modtager undervisning på anden måde, jf. be-

stemmelserne i folkeskolelovens § 33, stk. 2 - 4.

2) Børnene har vanskeligheder, der fordrer specialundervisning. Hvis børnene ikke kan få opfyldt deres specialundervis-

ningsbehov i forbindelse med undervisningen i almindelige klasser, kan de få undervisning i en specialklasserække, eller i

en kommunal eller amtskommunal

[nu regional]

specialskole.

3) Børnene har så store vanskeligheder, at det i kortere eller længere tid vil være mest hensigtsmæssigt at undervise dem i

deres anbringelsessted på en sådan måde, at undervisningen indgår som en integreret del af det samlede tilbud i anbringel-

sesstedet/institutionen. Med forslaget vil der også kunne henvises til specialundervisning i et dagbehandlingstilbud.”

Det er kun børnene i gruppe 3, der er omfattet af lovudkastet. Dette er præciseret i pkt. 2.1 i de almin-

delige bemærkninger til lovforslaget om ændring af lov om folkeskolen, m.v.

Forholdene omkring selve anbringelsen, hvad enten det er anbringelse i plejefamilie eller på institution,

falder uden for den politiske aftales rammer.

Der indføres ikke med lovudkastene adgang til en mere fleksibel prøveafholdelse, da det falder uden for

den politiske aftales rammer.

Bemærkningerne har derfor givet anledning til ændringer i lovforslagene.

4.2. Henvisning af børn og unge

4.2.1. Krav om bopælskommunens pædagogisk psykologisk vurdering m.v.

Børns Vilkår hæfter sig ved, at der med lovforslaget lægges op til en ændring af visitation af undervis-

ning til børn og unge, der er anbragt. Beliggenhedskommunen skal godkende handlekommunens ind-

stilling til skoleanbringelse. Bekymringen er, at beliggenhedskommunen i langt de fleste tilfælde ikke har

kendskab til barnet eller den unge, og dermed ikke har en reel mulighed for at vide, hvad barnets eller

den unges behov er. Man kan frygte, at visitationen kommer til at hvile på økonomi snarere fagligt hen-

syn til det enkelte barns uddannelsesbehov.

L 27 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsmateriale

Dansk Erhverv (DE) er bekymret for det nye bureaukrati, kravet om forudgående aftale med beliggen-

hedskommunen ved henvisning af et barn fra en anden kommune potentielt kan skabe. Det er en pro-

ces, som indsætter et nyt led ind, hvilket kan forhale og komplicere processen. Det vil være uhensigts-

mæssigt for, at barnet eller den unge kan få den rette hjælp samtidig med, at det vil skabe mere bureau-

krati.

DE bemærker, at det til bemærkninger til lovforslaget om behandlings- og specialundervisningstilbuds §

11 fremgår, at ”Det

foreslåede vil betyde, at det vil være en kommunal opgave at henvise elever til behandlings- og speci-

alundervisningstilbud, når et barn eller en ung har behov for både foranstaltninger i form af pædagogisk støtte og behand-

ling efter serviceloven og behov for et specialundervisningstilbud”.

DE bemærker videre, at det vil være vigtigt at

sikre, at enten barnet, den unge, værge eller pårørende vil kunne træffe en beslutning om valg af tilbud

på et oplyst grundlag. DE bemærker på den baggrund, at det vil være nødvendigt med en neutral vejle-

der tilknyttet, som uvildigt kan understøtte, at barnet eller den unge får den rette hjælp.

DE bemærker videre, at det på side 115 i lovforslaget fremgår, at barnets tarv altid vil skulle indgå med

en vægt ved kommunalbestyrelsens beslutning om en sådan henvisning. DE anbefaler, at det tydeliggø-

res, hvordan det sikres, at barnets tarv og ikke kommunens økonomiske hensyn får betydning for, om

et barn henvises til det rette tilbud.

DE bemærker, at det fremgår, at den børnefaglige undersøgelse skal afsluttes senest 4 måneder efter, at

kommunalbestyrelsen bliver opmærksom på, at et barn eller en ung kan have behov for særlig støtte.

DE anbefaler, at kommunen skal afdække og sende barnet til undersøgelser hos andre aktører, herun-

der hos private leverandører eller tilsvarende specialister inden for en frist, så den børnefaglige undersø-

gelse ikke blot forlænges gennem længere tid, hvis private leverandører kan varetage undersøgelsen.

Danske Regioner bemærker, at det er positivt med øget fokus på anbringende kommunes ansvar, der

kræver afgørelser om både dagbehandlingstilbud- og specialundervisning før henvisning. Danske Regio-

ner bemærker, at det er kærkomment med et fokus på anbringende kommunes ansvar for, at der før

anbringelse skal foretages en vurdering af barnets eller den unges eventuelle behov for specialundervis-

ning eller anden specialpædagogisk bistand.

Dansk Socialrådgiverforening bemærker, at der i fremsendte forslag ligeledes er en række forslag til æn-

dring af serviceloven

–

senere barnets lov. Der er forslag til at der i forbindelse med udarbejdelsen af en

børnefaglig undersøgelse (BFU) skal laves en pædagogisk -psykologisk vurdering (PPV) af barnets /

den unges læringsudfordring, hvis det vurderes, at barnet / den unge har en udfordring i forhold til at

få opfyldt undervisningsbehovet. Det foreslås ligeledes - i de tilfælde, hvor der skal laves en anbringelse

i en anden kommune af et barn / unge

–

at der inden anbringelsen skal laves en vurdering af barnets /

den unges behov for specialundervisning. DS mener, at anbragte og udsatte børns skolegang skal priori-

teres højt, og har også i forbindelse med høringen af barnets lov efterspurgt et større fokus på læring.

De foreslåede ændringer synes at tilgodese dette, hvorfor DS kan tilslutte sig ændringerne.

Dansk Socialrådgiverforening bemærker, at der opleves stort pres på PPR’s ressourcer med dertil

hø-

rende ventetid. Sammen med den frist, der er på BFU’en, så bliver det overordentligt vigtigt, at der er

L 27 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsmateriale

de nødvendige ressourcer i kommunerne, så opgaven kan løftes, så både de børn, der skal have en

BFU, og øvrige børn med behov i PPR tilgodeses.

Foreningen af Døgn- og Dagtilbud for udsatte børn og unge (FADD) og Selveje Danmark bemærker,

at beliggenhedskommunens pædagogiske-psykologiske rådgivning kun bør tage stilling til børn og unge

med dispensationsbehov. Det må nødvendigvis kunne antages, at bopælskommunen, der henviser bar-

net eller den unge til det pågældende behandlings- og specialundervisningstilbud, har det største kend-

skab til barnet, barnets udfordringer og behov, hvorfor beliggenhedskommunens godkendelse af be-

handlings- og specialundervisningstilbuddet må være grundlag nok for at indskrive børn og unge uden

dispensationsbehov i behandlings- og specialundervisningstilbuddet.

Landsorganisationen for sociale tilbud (LOS) bemærker, at beliggenhedskommunen for behandlings-

og specialundervisningstilbuddet alene vil have myndigheden til at godkende tilbuddet, og, jf. §12 og

§13, have myndigheden til at træffe den endelige afgørelse om henvisning til et tilbud i kommunen samt

yde betaling med frigørende virkning. LOS har i den forbindelse en bekymring for, at barnet tabes mel-

lem to stole i de situationer, hvor barnet henvises til et tilbud beliggende i en anden kommune end bar-

nets bopælskommune, og hvor de to kommuner skal samarbejde om henvisning til tilbud og frigivelse

af midler på tværs af forvaltninger i begge kommuner. LOS har her en stor bekymring for, at henvisnin-

gen forsinkes i samarbejdet mellem forvaltninger og ressortområder, ligesom der er bekymring for, at

barnets behov tabes af syne, således at der ikke findes et specialundervisningstilbud, der tilgodeser bar-

nets konkrete behov frem for at tilgodese kommunens økonomi.

LOS bemærker, at lovforslagenes skelnen mellem tilbuddene er rammesat på baggrund af, hvorvidt det

er tilknyttet en døgninstitution eller et opholdssted, eller hvorvidt det er et selvstændigt behandlings- og

specialundervisningstilbud. LOS påpeger, at det er vigtigt, at der er en helt tydelig sammenhæng mel-

lem, hvad barnet visiteres til og på hvilket grundlag. Det er dog LOS’ vurdering, at de foreliggende lov-

forslag skaber potentielle faldgruber på grund af en opdeling af visitationsgrundlaget i forskellige res-

sort- og ansvarsområder, idet en skoleforvaltning og en socialforvaltning vil skulle foretage en visitation

på samme tid, hvilket ikke alene kan forsinke, at en socialforvaltning kan iværksætte en foranstaltning,

men hvilket særligt kan få betydning for de børn og unge, der har behov for den hjælp og de rammer,

de kan møde på et behandlings- og specialundervisningstilbud.

Plejefamiliernes Landsforening bemærker, at PPR bliver ofte inddraget for sent. Når de endelig kom-

mer på, så kan der godt være et års ventetid.

Red Barnet bemærker, at undersøgelser af Pædagogisk Psykologisk Rådgivnings (PPR) arbejde viser, at

børn og familier i mange kommuner ryger rundt i systemet, og at der i mange kommuner er lang vente-

tid på en indstilling til og udarbejdelse af en PPV, som er en forudsætning for indstilling til specialun-

dervisningstilbud.

Skolelederforeningen bifalder, at regler genbesøges, så henvisninger fremover sker på baggrund af vur-

dering og afgørelse efter både serviceloven og bekendtgørelsen om specialundervisning og anden speci-

L 27 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsmateriale

alpædagogisk bistand. Skolelederforeningen oplever, at der er behov for gennemsigtige beslutningspro-

cesser på området, og opfordrer derfor til, at det tydeligt fremgår af en afgørelse, hvad de tildelte ydel-

ser omfatter.

Social- og Boligstyrelsen bemærker, at man med fordel kan skrive ansvarsfordelingen mellem kommu-

ner mere tydeligt frem, f.eks. i forhold til:

- Konkret og klar stillingtagen til barnets behov for specialundervisning og evt. udarbejdelse af PPV

- Hvilken kommune der skal afholde udgiften

- Hvis kommunerne ikke er enige, hvem skal så udarbejde PPV og hvem skal afholde udgiften

Social- og Boligstyrelsen bemærker at man med fordel kan præcisere at der skal udarbejdes en PPV for-

inden anbringelsen således som det fremgår af aftaleteksten fra BUVM.

Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening bemærker, at da der erfaringsmæssigt er lang sagsbehand-

lingstid i forbindelse med tildeling af specialundervisning og anden behandling og støtte, forudsætter de

at der gennem KUI og PPR etableres en fast track-model, så undervisningen og anden form for støtte

og behandling kan iværksættes så hurtigt som muligt.

Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger:

Ministeriet bemærker, at det med lovforslaget om ændring af folkeskoleloven m.v. fastsættes, at det vil

være den anbringende kommune, der skal forestå en pædagogisk-psykologisk vurdering af barnet ved

behov, også når barnet anbringes i en anden kommune, da det må antages at være den anbringende

kommune, der kender barnet og dets undervisningsbehov bedst. Tilsvarende vil det være en forudsæt-

ning for at henvise et barn eller en ung til et behandlings- og specialundervisningstilbud, at der er fore-

taget en pædagogisk-psykologisk vurdering forud for henvisningen. Derved sikres det, at der er taget

stilling til, at barnet eller den unge har behov for at modtage specialundervisning, før barnet eller den

unge henvises til et specialundervisningstilbud.

Det fremgår af bemærkningerne til § 11, stk. 1, i høringsversionen af lovudkastet om behandlings- og

specialundervisningstilbud til børn og unge (side 115), at

”Det vil være afgørende

for at kunne henvise til et be-

handlings- og specialundervisningstilbud, at tilbuddet vurderes til at kunne varetage det konkrete barns særlige behov for

både foranstaltninger i form af pædagogisk støtte elle behandling og behovet for specialundervisning og anden specialpæda-

gogisk bistand.”

Den tilsvarende tekst fremgår af bemærkningerne til § 4, stk. 1, i det fremsatte lovforslag.

Spørgsmålet om barnets ret til en bisidder i sager efter serviceloven, herunder adgangen til at anvende

private aktører til udredningen i forbindelse med en børnefaglig undersøgelse, falder uden for den poli-

tiske aftale.

Bemærkningerne har derfor ikke givet anledning til ændringer i lovforslagene.

4.2.2. Fortsættelsen i tilbud efter fyldt 18 år

De Anbragtes Vilkår bemærker, at det bør være en ret for elever der er henvist til et BOS-tilbud, at

kunne fortsætte i tilbuddet resten af skoleåret, selvom de fylder 18 år i løbet af skoleåret. Det bør såle-

des ikke være et krav, at der kan opnås enighed i kommunen, for at eleven kan fortsætte.

L 27 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsmateriale

LOS bemærker, jf. § 11, stk. 3, at unge, der fylder 18 år i løbet af skoleåret, kan få lov til at fortsætte på

skolen året ud. LOS finder det positivt, at unge dermed vil kunne færdiggøre afgangseksamener og få et

afgangsbevis.

Red Barnet og Skolealliancen bifalder, at det nye lovforslag understøtter, at en ung, som fylder 18 år i

løbet af skoleåret, kan fortsætte i undervisningstilbuddet skoleåret ud.

Selveje Danmark mener som udgangspunkt, at den unge, der fylder 18 år i løbet af skoleåret, skal

–

ikke

kan - tilbydes at fortsætte i behandlings- og specialundervisningstilbuddet resten af skoleåret, hvis til-

buddet matcher den unges behov. Samtidig mener Selveje Danmark udelukkende, at det må være et an-

liggende mellem den betalende bopælskommune og behandlings- og specialundervisningstilbuddet.

Børne- og Undervisningsministeriets samt Social-, Bolig- og Ældreministeries bemærkninger:

Ministerierne bemærker, at reglen i lovudkastet om behandlings- og specialundervisningstilbud om, at

hvis en ung fylder 18 år i løbet af skoleåret, kan det besluttes at lade den unge fortsætte i behandlings-

og specialundervisningstilbuddet resten af skoleåret, allerede gælder for specialundervisningstilbud på

børne- og ungehjem, idet der findes hjemmel hertil i folkeskoleloven § 20, stk. 6, og servicelovens § 76.

Kommunalbestyrelsen kan derudover tilbyde hjælp og støtte efter voksenbestemmelserne til unge efter

det fyldte 18. år, der ikke er i målgruppen for efterværn, hvis der på baggrund af en konkret og indivi-

duel vurdering er behov for at give hjælp efter den sociale lovgivning.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslagene.

4.2.3. Betaling

6-byerne (Odense Kommune) bemærker, at de nye regler vil ramme et fåtal af børn, samtidig med at de

placerer en ny stor opgave i kommunerne, herunder at bopælskommuner bliver forpligtet til at være de

eneste afregningskommuner i forhold til behandlings- og specialundervisningstilbud

–

også selvom det

er en anden kommunen, som ”køber” pladsen. Af udkastet fremgår det, at det alene er beliggenheds-

kommunen, der kan yde betaling med frigørende virkning til behandlings- og specialundervisningstil-

buddet, og hvis en elev har bopæl i en anden kommune end beliggenhedskommunen skal bopælskom-

mune sikre refusion.

Dansk Erhverv (DE) anbefaler, at det er i bestemmelsen centralt, at betalingen til tilbuddet fra belig-

genhedskommunen ikke er betinget af, hvorvidt refusionen fra bopælskommunen er kommet beliggen-

hedskommunen i hænde, og at man ikke må pålægge udgiften til taksten, da det vil kunne være konkur-

renceforvridende for ikke-offentlige tilbud.

Foreningen af Døgn- og Dagtilbud for udsatte børn og unge (FADD) anbefaler, at beliggenhedskom-

munen ikke bliver økonomisk mellemmand i relationen mellem bopælskommune og behandlings- og

specialundervisningstilbud. Det er og bliver et kontraktlig forhold mellem to parter

–

bestiller og udfø-

rer.

L 27 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsmateriale

Landsorganisationen for sociale tilbud (LOS) bemærker, at beliggenhedskommunen vil have myndighe-

den til, jf. §13, at yde betaling med frigørende virkning. LOS har i den forbindelse en bekymring for, at

barnet tabes mellem to stole og at henvisningen forsinkes i samarbejdet mellem forvaltninger og res-

sortområder, ligesom der er bekymring for, at barnets behov tabes af syne, således at der ikke findes et

specialundervisningstilbud, der tilgodeser barnets konkrete behov frem for at tilgodese kommunens

økonomi.

Selveje Danmark støtter op om intentionen bag lovforslagets § 13 om, at det er alene er beliggenheds-

kommunen, der kan yde betaling med frigørende virkning til behandlings- og specialundervisningstil-

bud. Herunder intentionen om at garantere at der alene bliver henvist børn og unge til behandlings- og

specialundervisningstilbud, der er godkendt af beliggenhedskommunen, Selveje Danmark forholder sig

imidlertid kritisk til bestemmelsen, da den i sidste ende vil kunne være konkurrenceforvridende. Selveje

Danmark forudser, at beliggenhedskommunens administrative udgifter i forbindelse med bestemmelsen

vil kunne resultere i betydelige takststigninger, hvis nødvendigvis vil gå betydning for kommuners villig-

hed til at henvise børn og unge til behandlings- og specialundervisningstilbud i andre kommuner, samti-

dig med at det vil drive omkostningerne til området op. Selveje Danmark er samtidig helt uforstående

over for lovbemærkningen om, at det foreslåede vil betyde, at det påhviler bopælskommunen og belig-

genhedskommunen at indgå aftaler om udgiftens størrelse, forfaldsdag og ophør/ophævelse af aftalen.

Det er efter Selveje Danmarks vurdering, udelukkende et anliggende mellem bopælskommunen og be-

handlings- og specialundervisningstilbuddet. Selveje Danmark anbefaler, at man ikke må pålægge udgif-

ten til taksten, da det vil kunne være konkurrenceforvridende.

Selveje Danmark anbefaler videre, at specialundervisningstilbud i tilknytning til opholdssteder fritages §

13 i lov om behandlings- og specialundervisningstilbud, men at socialtilsynet i stedet pålægges at med-

dele beliggenhedskommunen om, at opholdsstedet også driver et specialundervisningstilbud. Det er

Selveje Danmarks klare opfattelse, at opholdssteder på egen hånd vil ansøge kommuner om at indgå en

kvalitetsaftale inden ikrafttrædelse af nærværende lov, hvis de allerede driver eller har ønske om at op-

rette et tilbud om specialundervisning med specialpædagogisk bistand.

Selveje Danmark bemærker i øvrigt, at beliggenhedskommunens administrative udgifter i forbindelse

med bestemmelsen [§ 13 i lovudkastet om behandlings- og specialundervisningstilbud] vil kunne resul-

tere i betydelige takststigninger, hvilket nødvendigvis vil få betydning for kommuners villighed til at

henvise børn og unge til behandlings- og specialundervisningstilbud i andre kommuner. Samtidig med

at det vil drive omkostningerne til området op.

Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger:

Ministeriet bemærker, at bestemmelserne om mellemkommunal refusion gælder uden forskel for både

offentlige og ikke-offentlige tilbud.

Med henblik på at styrke myndighedsansvaret for behandlings- og specialundervisningstilbud fremgår

det af den politiske aftale (side 8f), at

”der

foretages en præcisering af mellemkommunal refusion, så alene den an-

svarlige kommune (den stedlige kommune) kan betale for tilbuddet mod refusion fra henvisende kommune”.

L 27 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsmateriale

Ministeriet bemærker, at der allerede er krav for undervisningsdelen, og en harmonisering med tilsva-

rende krav for den socialfaglige del forventes ikke at have væsentlig betydning for hverken administra-

tion eller takst og dermed kommunernes incitament til at benytte andre kommunernes tilbud.

Det bemærkes endvidere, at bestemmelserne i lovforslaget om behandlings- og specialundervisningstil-

bud til børn og unge ikke finder anvendelse for specialundervisning på børne- og ungehjem, heller ikke

i det omfang at tilbuddet modtager dagelever.

Bemærkningerne har derfor ikke givet anledning til ændringer i lovforslagene.

4.3. Kvalitetsaftaler og godkendelse

4.3.1. Ensartet skabelon

Danske Regioner anfører, at det er uklart, om det, hvis der allerede foreligger en driftsoverenskomst

med kommunen d.d., er beliggenhedskommunen eller behandlings- og specialundervisningstilbud til

børn og unge, der har forpligtelsen/initiativretten til at en kvalitetsaftale bliver indgået. Danske Regio-

ner finder det positivt med kvalitetsaftale mellem kommune og tilbuddet, også egne kommunale tilbud,

som vil medvirke til, at undervisning har den fornødne kvalitet. Det vil være godt for en ensartet kvali-

tet, hvis der udarbejdes en fælles national skabelon i samarbejde med parterne.

Dansk Erhverv anbefaler, at der etableres en samlet national skabelon for kvalitetsaftaler, som kommu-

nerne også bliver forpligtet til at anvende. Skabelonen skal vise de nødvendige kvalitetsmæssige oplys-

ninger på et ensartet og målbart grundlag.

De Anbragtes Vilkår bemærker, at de finder det positivt, at der både skal indgås kvalitetsaftaler om spe-

cialundervisning og anden specialpædagogisk bistand samt aftale for selve BOS-tilbuddene, og at kom-

munerne forpligtes til at anvende en fælles skabelon, som skal danne baggrund for kvalitetsvurdering og

godkendelse af specialundervisningstilbuddene. De Anbragtes Vilkår anbefaler, at inddragelse af eleven

og forældre/værge/anbringelsessted og præcisering af målgruppen for specialundervisning også indgår

som temaer for at styrke undervisningen og hele skoledelen.

De Anbragtes Vilkår opfordrer til, at forskellen mellem pædagogisk støtte og behandling og de forskel-

lige former for specialpædagogisk bistand præciseres i en kommende bekendtgørelse, samt at ”ydelser”

(§ 4, stk. 2, nr.

5) og ”metoder” (§ 5, stk. 2, nr. 4) uddybes i en kommende bekendtgørelse.

Foreningen af Døgn- og Dagtilbud for udsatte børn og unge (FADD) ser positivt på indførelsen af en

generisk kvalitetsaftale, der er tydeligt inspireret af socialtilsynenes kvalitetsmodel. FADD bemærker

videre, at overskrifterne giver god mening og skaber en god sammenhæng til den, for de fleste, vel-

kendte kvalitetsmodel.

Landsorganisationen for sociale tilbud (LOS) finder det positivt, at kommunerne skal indgå kvalitetsaf-

taler med behandlings- og specialundervisningstilbud, herunder at der skal udarbejdes en ensartet ska-

belon for kvalitetsaftalerne, der skal anvendes af socialtilsynene. LOS anbefaler, at kvalitetsaftalen udar-

bejdes med tydelig inspiration fra kvalitetsmodellen, der allerede i dag anvendes af socialtilsynene.

L 27 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsmateriale

Selveje Danmark er positiv overfor, at der udarbejdes en generisk model for kvalitetsaftalen, der erstat-

ter den nuværende undervisningsoverenskomst.

Skolealliancen for specialundervisningstilbud finder det positivt, at der skal udvikles én fælles skabelon

for kvalitetsaftalerne, der på tværs af kommunerne landet over skal danne baggrund for kvalitetsvurde-

ringen og godkendelse af specialundervisningstilbuddene. Skolealliancen anbefaler dertil, at kompeten-

cekravet til afholdelse af tilsyn præciseres, da det sikres at kvalificerede medarbejdere med relevant fag-

lig viden på skole- og socialområdet er repræsenteret til at foretage kvaliteten på tilbuddene. Skoleallian-

cen udtrykker bekymring for, at hvordan kommunerne vil sikre en ensartet kvalitetsvurdering og ageren

i udmøntningen af kvalitetsaftalerne.

Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger:

Ministeriet har noteret sig ovenstående synspunkter.

Med hensyn til initiativretten for godkendelse af tilbud, der allerede har en driftsoverenskomst, fremgår

det af § 9, stk. 1, i lovforslaget om behandlings- og specialundervisningstilbud til børn og unge, at god-

kendelse som behandlings- og specialundervisningstilbud sker efter ansøgning. Det indebærer, at initia-

tivretten for godkendelse af alle tilbud, herunder også tilbud som på tidspunktet for lovens ikrafttræden

har en overenskomst med beliggenhedskommunen, ligger hos tilbuddene, som ønsker godkendelse.

Det fremgår af den politiske aftale (side 8), at

”Kvalitetsaftalerne skal indgås efter en skabelon, der fastlægges i

bekendtgørelse.”

Kommunerne er således forpligtet til at anvende kvalitetsaftaleskabelonen for at sikre en

ensartet kvalitetsvurdering på tværs af kommuner.

Vurderingen af om et tilbud lever op til de foreslåede regler vil være en samlet vurdering af, om be-

handlings- og specialundervisningstilbuddet vil være egnet til at yde relevant pædagogisk støtte og be-

handling og specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til den konkrete målgruppe. Vur-

deringen af om et tilbud vil have den fornødne kvalitet vil skulle ske ud fra en samlet faglig vurdering

under hensyn til tilbuddets karakter og målgruppe.

Beliggenhedskommunen vil skulle iagttage reglerne i forvaltningsloven ved behandlingen af ansøgning

om godkendelse, herunder at der ikke kan træffes afgørelse på baggrund af usaglige hensyn.

Bemærkningerne har derfor ikke givet anledning til ændringer i lovforslagene.

4.3.2. Godkendelse

Danske Regioner bemærker, at det er positivt med kvalitetsaftale mellem kommunen og tilbuddet

–

også egne kommunale tilbud, da det vil medvirke til, at undervisning har den fornødne kvalitet.

Dansk Erhverv (DE) bemærker, at kvalitetsaftalerne skal være gensidigt bindende for både kommu-

nerne og tilbuddet. Det skal være med til at understøtte et stærkt og velfungerende samarbejde. Derfor

bør det konsekvent fremhæves i bemærkningerne til lovforslaget.

L 27 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsmateriale

DE bemærker, at det er problematisk at kommunen fører tilsyn med og godkender tilbud samtidig med

at de driver egne tilbud. Dette tydeliggøres ved, at kommunalbestyrelsen skal tage stilling til behand-

lings- og specialundervisningstilbuddets samarbejde med de relevante kommunale myndigheder, jf. lov-

forslaget om behandlings- og specialundervisningstilbud, § 5, stk. 2, nr. 8. DE bemærker videre, at det

er helt afgørende, at der er tale om et gensidigt, forpligtende samarbejde, så det sikres, at kommunen

ikke kan vurdere, at et tilbud ikke lever op til kvalitetsaftalen med begrundelse i samarbejdet, hvis sa-

marbejdsvanskelighederne f.eks. ikke skyldes tilbuddets samarbejdsvillighed, men andre hensyn, herun-

der kommunalbestyrelsens ønske om at etablere et kommunalt behandlings- og specialundervisningstil-

bud.

Landsorganisationen for sociale tilbud (LOS) finder det meget bekymrende, at sanktionen, hvis en

kommune ikke vil indgå en kvalitetsaftale med et tilbud, alene er et påbud fra Styrelsen for Undervis-

ning og Kvalitet om, at kommunen dermed ikke må anvende det pågældende tilbud, da en kommune

hermed kan vælge ikke at ville indgå samarbejde med andre tilbud end egne kommunale tilbud, hvilket

ikke sikrer, at børn og unge kan visiteres til behandlings- og specialundervisningstilbud, der er speciali-

serede i netop de udfordringer, de kæmper med. Samtidig har det som konsekvens, at andre kommuner

ikke vil kunne henvise til tilbuddet. At sociale tilbud kan klage over den manglende vilje til at indgåelse

af en kvalitetsaftale til Ankestyrelsen vil i praksis have som konsekvens, at tilbuddet risikerer lukning, da

man ikke vil kunne oppebære et tilbud uden kvalitetsaftale i en længere periode.

LOS anbefaler, at det fremgår tydeligt, at kvalitetsaftalerne er knyttet op på en gensidig forpligtelse mel-

lem kommuner og specialundervisningstilbud, og at det klart fremgår, at kommunerne skal have et sag-

ligt belæg i de situationer, hvor de ikke ønsker at indgå eller må ophæve en aftale, og dermed hvad de

præcise begrundelser kan være, for at kommunerne vælger ikke at indgå en kvalitetsaftale med et speci-

alundervisningstilbud og/eller godkendelse et tilbud.

LOS finder det yderst uhensigtsmæssigt, at den enkelte kommune har ansvaret for at godkende egne

tilbud, da dette ikke vil sikre en uvildig vurdering af de kommunale behandlings- og specialundervis-

ningstilbud.

Selveje Danmark finder det kritisabelt, at kommunalbestyrelsen med nærværende lovforslag får til op-

gave at godkende og føre tilsyn med alle behandlings- og specialundervisningstilbud i kommunen. Det

mest problematiske med lovforslaget er sammenblandingen af myndighedsopgaver. Beliggenhedskom-

munen kommer både til at drive tilbud, godkende tilbud, føre tilsyn med og henvise børn og unge til

tilbud. Selveje Danmark mener ikke, at en sådan sammenblanding vil sikre den politiske intention om at

løfte, styrke og ensrette kvaliteten på tværs af kommunegrænser og offentlige og ikke-offentlige be-

handlings- og specialundervisningstilbud. Ligesom det kan modarbejde, at barnet eller den unge får det

mest kvalificerede tilbud, der møder deres behov.

Selveje Danmark bemærker, at det af lovforslagets bemærkninger fremgår, at det ikke vil være en betin-

gelse for godkendelse, at behandlings- og specialundervisningstilbuddet allerede på tidspunktet for god-

kendelse har et elevgrundlag, ligesom godkendelse heller ikke vil være bundet op på forsyningsbehovet

for tilbuddet i kommunen. Selveje Danmark mener, at det bør præciseres, hvilke dispensationsmulighe-

der et behandlings- og specialundervisningstilbud kan navigere og agere i forhold til ved opstart af et

L 27 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsmateriale

behandlings- og specialundervisningstilbud. I et retssikkerhedsperspektiv er det helt afgørende, at orga-

nisationer ikke forskelsbehandles på tværs af kommunegrænser, hvorfor det ikke bør overlades til den

enkelte kommunalbestyrelse af skønne, hvornår et nyopstartet tilbuds økonomi vurderes bæredygtigt.

Dispensationsmulighederne bør desuden tage højde for, at det kræver tid og ressourcer at opbygge et

højtspecialiseret tilbud med en bæredygtig økonomi.

Selveje Danmark bemærker, at det er afgørende, at kvalitetsaftalerne er knyttet op på en gensidig for-

pligtelse mellem kommuner og specialundervisningstilbud, sådan at kommunerne ikke kan afslå at

indgå en kvalitetsaftale på usaglige hensyn.

Skolealliancen for specialundervisningstilbud er positiv over for hensigten med, at tilbuddene uanset

ejerforhold vurderes ligeværdigt. Dog bemærker Skolealliancen, at kommunerne skal føre tilsyn med og

godkende deres egne tilbud gennem kvalitetsaftalerne. Skolealliancen for specialundervisningstilbud

mener at det er uhensigtsmæssigt i forhold til at sikre en uvildig vurdering af tilbuddene.

Social- og Boligstyrelsen bemærker, at man med fordel kan tage stilling til og evt. præcisere, hvilken be-

tydning udfaldet af tilsynet med den socialfaglige del af tilbuddet skal have for muligheden for at an-

vende de foreslåede sanktioner. Kan et behandlings- og specialundervisningstilbud fx godkendes hvis

det vurderes at den socialfaglige del af tilbuddet ikke er tilstrækkelig.

Socialtilsynet Nord foreslår, at der hjemles en mulighed for at træffe afgørelse om vilkår i behandlings-

og specialundervisningstilbuddenes godkendelse, sådan som tilfældet er i lov om socialsyn, hvor der kan

gives en godkendelse, hvis det kun er mindre krav som tilbuddet endnu ikke lever op til.

Socialtilsyn Øst bemærker, at med henblik på at sikre kvalitet i den uddannelsesmæssige indsats over

alle udsatte børn og unge bør alle disse tilbud, som udbyder behandlings- og specialundervisningstilbud,

være underlagt samme rammer i forhold til godkendelse og tilsyn.

Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger:

Flere høringssvar forholder sig kritisk til, at kommuner skal godkende egne tilbud.

Det fremgår af bemærkningerne til § 3, stk. 1, i høringsversionen af lovudkastet om behandlings- og

specialundervisningstilbud til børn og unge (side 73), at

”kommunalbestyrelsen

i den stedlige kommune har ene-

ansvaret for godkendelse af behandlings- og specialundervisningstilbud, der er beliggende i kommunen. En anden kommune

end beliggenhedskommunen vil således ikke kunne godkende et tilbud og henvise elever direkte hertil. Det vil også være

tilfældet, hvor det pågældende behandlings-

og specialundervisningstilbud er ejet og drevet af den anden kommune.”

Den

tilsvarende tekst fremgår af bemærkningerne til § 8 i det fremsatte lovforslag.

Beliggenhedskommunen er, i vurderingen af om et tilbud uanset ejerforhold kan godkendes, underlagt

de forvaltningsretlige regler og principper, herunder reglen om usaglig forskelsbehandling.

Vurderingen af om et tilbud lever op til de foreslåede regler vil være en samlet vurdering af, om be-

handlings- og specialundervisningstilbuddet vil være egnet til at yde relevant pædagogisk støtte og be-

L 27 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsmateriale

handling og specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til den konkrete målgruppe. Vur-

deringen af om et tilbud vil have den fornødne kvalitet vil skulle ske ud fra en samlet faglig vurdering

under hensyn til tilbuddets karakter og målgruppe.

Det bemærkes, at det ligger uden for den politiske aftale at regulere adgangen til dispensation for god-

kendelseskrav og vilkår for godkendelse. Ministeriet bemærker, at det af bemærkningerne til § 5, stk. 1, i

høringsversionen af lovudkastet om behandlings- og specialundervisningstilbud til børn og unge (side

82) fremgår, at

”Det foreslåede vil indebære, at kommunalbestyrelsen vil skulle foretage en afvejning af de oplistede te-

maer i den foreslåede

bestemmelse i stk. 2, og konkret vurdere om tilbuddet har den fornødne kvalitet.”

Den tilsva-

rende tekst fremgår af bemærkningerne til § 10, stk. 1, i det fremsatte lovforslag.

Bemærkningerne har herefter ikke givet anledning til yderligere ændringer i lovforslaget.

4.3.3. Henvisning før godkendelse

De Anbragtes Vilkår finder det positivt, at der er krav om godkendelse og brug af standardiseret skabe-

lon forud for henvisning af barnet til tilbuddet.

Lær for Livet bemærker, at de nye regler på området ikke må få den negative konsekvens, at barnet en-

der i klemme imellem tilbud på baggrund af unødigt omfattende undersøgelses- og godkendelsesproce-

durer. De bemærker videre, at det er vigtigt at have sig for øje, at gruppen af børn, der går i/har behov

for interne skoler ofte har været uden skoletilbud (uden for undervisning) i en længere periode inden

opstart.

Skolelederforeningen støtter op om at sikre den fornødne kvalitet inden for specialundervisning og an-

den specialpædagogisk bistand ved at sætte krav om indgåelse af en kvalitetsaftale om specialundervis-

ning og anden specialpædagogisk bistand med tilbuddet, som en betingelse for henvisning.

Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger:

Ministeriet bemærker, at der kun kan henvises til et tilbud, som er godkendt. Det gælder således for så

vidt angår den nye institutionsform, behandlings- og specialundervisningstilbud samt børne- og unge-

hjem.

Det fremgår af bemærkningerne til § 2, stk. 2, i lovudkastet om behandlings- og specialundervisningstil-

bud til børn og unge (side 72) som sendt i ekstern høring,

at ”Det

foreslåede har til hensigt at tydeliggøre, at

alene godkendte behandlings- og specialundervisningstilbud vil kunne modtage børn og unge. Dette vil betyde, at beliggen-

hedskommunen allerede vil have forholdt sig til, om det pågældende behandlings- og specialundervisningstilbud opfylder

betingelserne for at blive godkendt.”

Der henvises i øvrigt til bemærkninger til § 3, stk. 2, i det fremsatte lov-

forslag.

Det følger derudover af forslag til § 20, stk. 5, i folkeskoleloven i lovforslaget om ændring af lov om

folkeskolen, m.v., at specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand kan endvidere gives i spe-

cialundervisningstilbud på børne- og ungehjem, der er godkendt efter lov om socialtilsyn, samt behand-

lings- og specialundervisningstilbud, der er godkendt efter lov om behandlings- og specialundervis-

ningstilbud til børn og unge.

L 27 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsmateriale

Bemærkningerne giver derfor ikke anledning til ændringer i lovforslaget.

4.3.4. Kompetencer

Danmarks Lærerforening bemærker, at det er helt afgørende, at en kvalitetsaftale om specialundervis-

ning og anden specialpædagogisk bistand, tager udgangspunkt i folkeskolens krav om uddannede lærere

til at forestå specialundervisningen, så det sikres, at der er de rette kompetencer i tilbuddene.

Danske Professionshøjskoler bemærker, at det vil være hensigtsmæssigt, at der i loven indskrives kon-

krete kompetencer/uddannelsesniveau, der skal være tilstede på tilbuddet.

Frie Skolers Lærerforening bemærker, at de er glade for kvalitetsmodellens fokus på kompetente med-

arbejdere og ledere. Frie Skolers Lærerforening bemærker videre, at det afgørende netop er relevante

kompetencer og ikke nødvendigvis en bestemt uddannelse. Frie Skolers Lærerforening er positive over

for den eksplicitte opmærksomhed på normering og medarbejdernes trivsel samt mulighed for faglig

sparring, der har stor betydning for lærernes arbejdsmiljø og for deres oplevelse af at kunne lykkes med

opgaven.

Lær for Livet bemærker, at kravet om at sikre at de rette kompetencer er tilstede hos såvel ledelse som

medarbejder, bør fremgår tydeligere i bestemmelserne, sådan at indsatsen bliver mere helhedsorienteret,

tværfaglig og tværorganisatorisk. Det skal gælde både i forhold til det aktuelle tilbud og i forhold til det

eller de uddannelsesmæssige og personlige mål, der arbejdes hen imod.

Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening er positive over, at kompetencekravene hos medarbejderne

sættes højt.

Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger:

Ministeriet har noteret sig ovenstående synspunkter.

Med hensyn til kompetencer fremgår det af den politiske aftale (side 8), at

”I arbejdet med skabelonen

til

kvalitetsaftalen indgår rammen for målgruppen for behandlings- og specialundervisningstilbuddet og kompetencer hos med-

arbejderne, ud over de, som er fastlagt i folkeskoleloven, fx socialpædagogiske og psykologfaglige kompetencer.”

Det vil således være kommunalbestyrelsen, der vurderer om tilbuddene har medarbejdere, der har de

nødvendige kompetencer til at forestå undervisningen, og om tilbuddet har de relevante socialfaglige

kompetencer til målgruppen. I vurderingen af om de nødvendige kompetencer til at forestå undervis-

ningen vil indgå om den, der tilrettelægger undervisningen har de fornødne kvalifikationer efter de gæl-

dende regler i folkeskoleloven. Det følger bl.a. af kapitel 4 i folkeskoleloven vedr. lærere og øvrigt un-

dervisende personale, at for at kunne varetage undervisningen i folkeskolens 1.-10. klasse skal undervi-

seren have gennemført uddannelsen til lærer i folkeskolen eller anden læreruddannelse, der er godkendt

af børne- og undervisningsministeren i denne henseende, jf. dog stk. 2 og §§ 29 a, 30 og 30 c. Godken-

delsen kan betinges af, at de uddannede består en prøve ved en professionshøjskole, der af børne- og

undervisningsministeren er godkendt til at uddanne lærere i folkeskolen.

L 27 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsmateriale

Det følger endvidere af folkeskolelovens § 29, at personale med lærer- eller pædagoguddannelse, jf. §§

28 og 29, kan varetage undervisning i børnehaveklassen og på 1.-3. klassetrin. Det er en betingelse, at

pædagogen på 1.-3. klassetrin varetager afgrænsede undervisningsopgaver inden for sine kompetencer

og kvalifikationer i øvrigt. Tilsvarende er det en betingelse, at læreren i børnehaveklassen varetager af-

grænsede undervisningsopgaver inden for sine kompetencer og kvalifikationer i øvrigt.

Det følger derudover af folkeskolelovens § 30, at personale med pædagoguddannelse, jf. § 29, og andet

personale med relevante kvalifikationer kan varetage understøttende undervisningsopgaver. Disse gæl-

dende regler bliver præciseret i bemærkninger til lovforslaget om ændring af lov om folkeskolen m.v.

Bemærkningerne giver ikke herudover anledning til ændringer i lovforslagene.

4.3.5 Krav til kvalitetsaftalen

Danmarks Statistik bemærker, at det vil relevant at få tilføjet, at institutionerne skal have et institutions-

nummer, og Danmarks Statistik vurderer, at det er på samme kravniveau som krav om adresse. Dan-

marks Statistik anfører, at hvis man skal kunne bidrage med statistik viden om denne børnegruppe, så

man fra politisk hånd kan oprette forskellige tiltag med baggrund i faktuel viden, er det relevant at få

indsat krav om, at de skal have et nummer i institutionsregisteret.

Social- og Boligstyrelsen bemærker, at det vil være hensigtsmæssigt om man overvejer at lade behand-

lings- og specialundervisningstilbud omfatte af bekendtgørelse om Tilbudsportalen. Dette med henvis-

ning til, at det omfattende oplysningsgrundlag der skal til for at kunne føre det økonomiske tilsyn, med

fordel kan tilgå kommunalbestyrelserne/socialtilsynet i den platform som allerede anvendes til formålet.

Socialpædagogerne bemærker, at det er beklageligt, at der ikke stilles krav om indberetning på Tilbuds-

portalen eller oplysningerne på anden vis gøres offentlig. Dette umuliggør en sammenligning pris og

kvalitet for den enkelte kommune, som med det foreliggende kun får indsigt i de enkelte behandlings-

og specialundervisningstilbud. Krav om indberetning på Tilbudsportalen eller tilsvarende offentliggø-

relse vil muliggøre, at det bliver lettere i første omgang at sammenligne behandlings- og specialunder-

visningstilbud på tværs. Socialpædagogerne bemærker, at der i lighed med fx reglerne i friskolelovens §

7, bør stilles krav om ordnede løn- og ansættelsesvilkår for medarbejdere på private og selvejende be-

handlings- og specialundervisningstilbud.

Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger:

Flere høringssvar stiller forslag om at lade behandlings- og specialundervisningstilbud omfatte af Til-

budsportalen. Det fremgår eksplicit af den politiske aftale, at der ikke stilles krav om, at behandlings- og

specialundervisningstilbud skal indberettes til Tilbudsportalen.

I forhold til løn og ansættelsesvilkår for personalet ligger dette uden for den politiske aftale.

Ministeriet kan tilslutte sig Danmarks Statistiks bemærkning vedrørende institutionsnummer i kvalitets-

aftalen, og finder grund til at supplere denne, såfremt dette institutionsnummer findes. Der er derfor

tilføjet et nyt nr. 1, i § 9, stk. 2, i lovforslaget om behandlings- og specialundervisningstilbud til børn og

L 27 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsmateriale

unge, hvorefter kvalitetsaftalen skal indeholde oplysninger om både behandlings- og specialundervis-

ningstilbuddets navn, cvr-nummer og eventuelt institutionsnummer.

Bemærkningerne giver ikke herudover anledning til ændringer i lovforslagene.

4.3.6. Undervisningen

Børns Vilkår finder det positivt, at der indføres kvalitetsmål for specialundervisning og anden special-

pædagogisk bistand. Det er positivt, at der på den måde sikres en mere ensartet kvalitet i tilbuddene. De

formulerede kvalitetsmål er konstruktive og konkrete.

Danske Regioner finder det positivt at det i bemærkningerne til § 1 i udkastet til lovforslag om behand-

lings- og specialundervisningstilbud til børn og unge, side 69, præciseres

"… at specialundervisningen og den

specialpædagogiske bistand og foranstaltninger i form af pædagogisk støtte og behandling gives i et samlet tilbud."

Det

gør organisationen, fordi beliggenhedskommunens udvidede ansvar for undervisningens kvalitet gør

det lidt utydeligt om en beliggenhedskommune, i tilfælde af at have flere behandlings- og specialunder-

visningstilbud til børn og unge, ellers ville have muligheden for at samle dem på en matrikel.

Danske Regioner bemærker, at der stadig ikke tages nok hensyn til at de unge, der er anbragt, kan have

så store udfordringer, at det i praksis er umuligt at indgå i et undervisningstilbud, med fuld fagrække og

timetal. Danske Regioner ønsker at fremhæve de meget forskelligartede målgrupper, som interne skoler

varetager undervisning af.

Forening af døgn- og dagtilbud for udsatte børn og unge (FADD) bemærker, at der er fokus på de

mange, men ikke på de få og anbefaler, at der tages højde for bredden og for de helt særlige faglige mil-

jøer. FADD anfører, at der stadig savnes fokus på fx muligheden for at prøveaflæggelse kan gennemfø-

res mere fleksibelt fx ift. de sikrede institutioner savnes mulighed for at tage elever til eksamen mere

end to gange årligt. En stor del af deres unge er anbragt/placeret i uger eller få måneder.

FADD bemærker, at børn og unge der har brug for anbringelse i højt specialiserede del psykiatrien, har

brug for mere fleksible rammer end vi kender fra det øvrige anbringelses- og undervisningsområde,

samt at der tages højde for anbringelser, der etableres akut eller med meget kort frist. Det må ikke

komme børn til ugunst, fx ved manglende akut handling, at der er krav om samtidige afgørelse og fær-

diggjort PPV.

FADD anbefaler, at der med blik for bredden af tilbuds- og børne/ungetyper sikres tilstrækkelig fleksi-

bilitet i regelsættene, så alle børn og unge får ideelle betingelser for læring også selvom der nogle gange

kræver stor fleksibilitet og opfindsomhed. Dette kræver højt specialiserede tilsynskompetencer med

både viden om målgruppen, tilbudstypen og den undervisningsfaglige del.

Selveje Danmark bemærker i forhold til § 20, stk. 8, i udkastet til ændringen af folkeskoleloven, at det i

lovbemærkningerne præciseres, at det vil indebære, at det vil være en lokal skoleleder, såsom distrikts-

skolelederen eller en skoleleder i en specialskole i kommunen, der vil være ansvarlig for fritagelse af fag

og afholdelse af prøver for de elever, der modtager specialundervisning og anden specialpædagogisk

L 27 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsmateriale

bistand på døgninstitutioner, opholdssteder eller den nye institutionsform behandlings- og specialun-

dervisningstilbud. Selveje Danmark mener, at ansvaret for fritagelse af fag bør påhvile behandlings- og

specialundervisningstilbuddets ledelse, ikke den lokale skoleleder, hvis kendskab til elevens evner, be-

hov m.v. nødvendigvis er lavere, end det kendskab tilbuddets skoleleder har. Selveje Danmark anbefa-

ler, at behandlings- og specialundervisningstilbuddets skoleleder har ansvaret for fritagelse af fag eller

fra deltagelse i test eller prøver.

Skolealliancen for specialundervisningstilbud finder det positivt, at lovforslagene giver mulighed for, at

børn, der fylder 18 år, kan fortsætte på specialundervisningstilbuddet skoleåret ud. Dog vurderes det

ikke, at det i sig selv styrker elevernes muligheder for at bestå afgangseksamen. Skolealliancen bemær-

ker, at de er optaget af, at elever på specialundervisningstilbud så vidt muligt gennemfører deres skole-

gang med et afgangsbevis. I den sammenhæng er det ikke Skolealliancens vurdering, at lovforslagene

bakker op om en fleksibilitet, der bevirker, at elever på specialundervisningstilbud skal kunne tage deres

afgangseksamen over flere år, hvilket netop vil skabe fleksibilitet for den enkelte elev til at fuldføre af-

gangseksamen efter egne behov. Således giver lovforslaget blot en ekstra periode til at gennemføre,

men ikke nødvendigvis fleksibiliteten til at udvikle individuelle undervisningsforløb til gave for den en-

kelte elev.

Socialpædagogerne bemærker, at det af udkast til ændring af lov om folkeskolen fremgår, at det er den

lokale skoleleder, fx distriktsskolelederen eller en skoleleder i specialskole i kommunen, der vil være an-

svarlig for fritagelse af fag og afholdelse af prøver for de elever, der modtager specialundervisning og

anden specialpædagogisk bistand på døgninstitutioner, opholdssteder eller behandlings- og undervis-

ningstilbud. Socialpædagoger anfører, at ansvaret for fritagelse af fag bør være behandlings- og special-

undervisningstilbuddets ledelse, som har kendskab til barnets samlede situation, og ikke den lokale sko-

leleder, hvis kendskab til eleverne må forventes at være betydelig mere centreret om barnets skolesitua-

tion.

Skolelederforeningen støtter op om at sikre den fornødne kvalitet inden for specialundervisning og an-

den specialpædagogisk bistand ved at sætte krav om indgåelse af en kvalitetsaftale om specialundervis-

ning og anden specialpædagogisk bistand med tilbuddet som betingelse for henvisning.

Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger:

Som en del af kvalitetsaftale på undervisningsdelen, som fremgår af forslag til folkeskolelovens § 22 b

som affattet ved § 1, nr. 12, i lovforslaget om ændring af lov om folkeskolen m.v. skal der tages stilling

til undervisningens tilrettelæggelse og indhold. Det betyder, at der skal tages stilling til f.eks. aflæggelse

af prøver og fag.

Efter gældende regler i folkeskoleloven har den enkelte skoles leder inden for rammerne af lovgivnin-

gen og kommunalbestyrelsens og skolebestyrelsens beslutninger ansvaret for undervisningens kvalitet i

henhold til folkeskolens formål, jf. § 1, og fastlægger undervisningens organisering og tilrettelæggelse.

Der er dermed lagt op til i lovforslagene, at det er den lokale skoleleder, fx distriktsskolelederen eller en

skoleleder i specialskole i kommunen, der vil være ansvarlig for fritagelse af fag og afholdelse af prøver

for de elever, der modtager specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand på børne- og unge-

hjem eller behandlings- og undervisningstilbud. Det vurderes, at dette vil være med til at sikre, at børn

L 27 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsmateriale

og unge, som modtager specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand får den undervisning,

de har krav efter folkeskolelovens regler. Der vil således skulle tages stilling om eleverne skal modtage

fuld fagrække, aflæggelse af prøver og om evt. dispensation. Dette skal i øvrigt ses i sammenhæng med

at der er i forbindelse med indgåelse af kvalitetsaftale skal tages stilling til samarbejde mellem det lokale

skolevæsen og børne- og ungehjem eller behandlings- og specialundervisningstilbud.

Ministeriet bemærker i øvrigt, at det er uden for den politiske aftale at ændre reglerne vedrørende af-

gangseksamen eller tidspunkterne for prøveaflæggelse.

Det bemærkes endvidere, at det bl.a. gælder i dag, at folkeskolens prøver afholdes to gange om året,

henholdsvis i prøveterminen maj-juni og i prøveterminen december-januar. Det gælder også, at skolens

leder skal tilbyde særlige prøvevilkår til elever med psykisk eller fysisk funktionsnedsættelse, eller tilsva-

rende vanskeligheder, når dette er nødvendigt for at ligestille disse elever med andre i prøvesituationen.

Det er en forudsætning, at der ikke sker en ændring af prøvens faglige niveau. Afgørelsen træffes af

skolens leder på baggrund af en pædagogisk-psykologisk vurdering og efter samråd med eleven og den-

nes forældre.

Skolens leder kan ligeledes tilbyde særlige prøvevilkår til elever med akut opstået fysisk eller psykisk

funktionsnedsættelse, for at disse elever kan gennemføre folkeskolens prøver. Skolens leder kan endvi-

dere fritage en elev fra prøven, hvis eleven på grund af betydelig funktionsnedsættelse ikke, selv ikke på

særlige vilkår, kan aflægge prøven. Fritagelse kan omfatte en eller flere prøver eller delprøver.

Bemærkningerne har derfor ikke givet anledning til ændringer i lovforslagene.

4.4. Samarbejde

BUPL bemærker, at lovgivning bør sikre et samarbejde mellem skole og anbringelsessted om at styrke

venskaber på tværs af skole og fritid, fx gennem friplads i fritidstilbud. Det handler både om normalise-

ring af barnets eller den unges hverdag og inklusion i klassen.

Børns Vilkår bemærker, at det er positivt, at der lægges op til samarbejde mellem de interne skoler og

de lokale skoler. Det kan være med til at sikre en bedre overgang for det enkelte barn til fx ungdomsud-

dannelse. Det er dog væsentligt, at der tages afsæt i det enkelte barn og ung, når det skal afgøres om et

samarbejde vil give mening.

Dansk Idrætsforbund (DIF) bemærker, at anbragte børn og unge er en udsat gruppe, som ofte er for-

eningsuvante, og som ofte også er mindre fysiske aktive end andre børn på samme alder. Det er derfor

vigtigt for DIF at gøre opmærksom på vigtigheden af også at tænke bevægelse ind i undervisningen, når

vi taler om undervisning for anbragte børn og unge. Det kan både være gennem bevægelse som didak-

tisk redskab i fagene eller ved at åbne skolen op for besøg af idrætsforeninger

–

også kaldet åben skole.

DIF er i forlængelse heraf glade for muligheden for at lade børn og unge, der er henvist til særlige insti-

tutioner, tage del i kommunens aktiviteter for elever i folkeskolen, fx idrætsdage.

Danmarks Lærerforening bemærker, at der er potentialer i koblingen mellem specialundervisningstil-

buddet og det lokale skolevæsen.

L 27 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsmateriale

Dansk Psykolog Forening bemærker, at det selvfølgelig er vigtigt, at eventuelle indsatser er koordineret

på tværs af barnets areaner. Herved kan skolen fortsat være et frirum samtidig med, at der ikke iværk-

sættes initiativer, som ikke er koordinerede med det, der i øvrigt pågår i barnets liv.

Danske Regioner finder det positivt, at der sættes krav om samarbejde og kvalitetsudviklingen

af de ”in-

terne skoler” ved at fastsætte et samarbejde med beliggenhedskommunens folkeskoler.

De Anbragtes Vilkår finder det positivt, at skolerne kommer til at indgå på lige fod med øvrige folke-

skoletilbud i den stedlige kommune, og at der stilles krav om samarbejde med det lokale skolevæsen.

Foreningen af Døgn- og Dagtilbud for udsatte børn og unge (FADD) bemærker, at efter § 5, stk. 2, nr.

8, så skal kommunalbestyrelsen efter forslaget vurdere behandlings- og specialundervisningstilbuddet

samarbejde

med relevante kommunale myndigheder. Det er efter FADD’s overbevisning væsentligt, at

det i bestemmelsen vægtlægges, at der er tale om et gensidigt, forpligtende samarbejde, så det sikres, at

kommunen ikke kan vurdere, at et tilbud ikke lever op til kvalitetsaftalen med begrundelse i samarbej-

det, hvis samarbejdsvanskeligheder f.eks. skyldes manglende vilje til at samarbejde fra de eksterne par-

ter.

Både FADD og Selveje Danmark anfører, at det således bør være en gensidig forpligtelse, der påhviler

begge sider af samarbejdsrelationen, og at det konkret kunne omskrives fra ”behandlings-

og specialun-

dervisningstilbuddets samarbejde med de relevante kommunale myndigheder” til ”det gensidige og for-

pligtende samarbejde mellem behandlings- og specialundervisningstilbuddet og de relevante kommu-

nale myndigheder”.

KL bemærker, at lovforslaget kræver, at behandlings- og specialundervisningstilbud skal inkluderes i

kommunens skoletilbud. Det rejser spørgsmålet om, hvilke krav, der kan stilles til private leverandører.

Det gælder fx muligheden for at dele faglokaler, og hvordan det påvirker kravet om, at behandlings- og

specialundervisningstilbuddet selv skal kunne tilbyde fuld fagrække. I bemærkningerne til lovforslaget

beskrives det, hvordan medarbejdere fra behandlings- og specialundervisningstilbud kan deltage i kom-

petenceudvikling for medarbejdere i det kommunale skolevæsen. KL mener, at det er vanskeligt at ud-

forme en model for samarbejdet mellem behandlings- og specialundervisningstilbud og kommunens

øvrige skoletilbud. Det er især udfordrende, når kommunen ikke har ledelsesret over medarbejdere eller

ledere på ikke-offentlige tilbud. Derudover skal det bemærkes, at skolerne selv vælger, hvilke elever der

bliver indskrevet og derfor har kommunerne ikke anvisningsret til pladserne. Det vil være særdeles ud-

fordrende at tilføre ekstra ressourcer til ikke-offentlige behandlings- og specialundervisningstilbud, når

der er aftalt en specifik udgift for en enkelt elev. Beliggenhedskommunen modtager derudover refusion

fra den anbringende kommune, hvor der ligeledes er aftalt et bestemt niveau af indsats for den pågæl-

dende elev. KL anbefaler, at det præciseres, hvad der menes med at være en del af folkeskolen ved si-

den af det kommunale skolevæsen, herunder hvad der menes

med ”uden saglig forskelsbehandling” og

ressourcefordeling. Det bemærkes her, at behandlings- og specialundervisningstilbud er grundlæggende

anderledes struktureret. Den nuværende beskrivelse anses for at være vanskelig, hvis ikke umulig at ef-

terleve i praksis. KL bemærker videre, at det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at eleverne kan

L 27 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsmateriale

”tage

del i kommunens aktiviteter for elever i folkeskolen, herunder f.eks. idrætsdage, projektuger m.v.”.

Eleverne i be-

handlings- og specialundervisningstilbud er ofte hårdt ramt af psykiske lidelser, misbrug eller sociale

forhold. KL bemærker, at det derfor vil være svært at forestille sig, at eleverne kan indgå i denne type

aktiviteter. KL anbefaler en præcisering af relevante eksempler, hvor det er hensigtsmæssigt at inddrage

elever fra behandlings- og specialundervisningstilbud. Disse eksempler skal nøje overveje de særlige

omstændigheder, som eleverne befinder sig i, samt tage højde for de udfordringer, de oplever i forskel-

lige sociale kontekster.

Landsorganisationen for sociale tilbud (LOS) finder det positivt, at man ønsker at styrke samarbejdet

mellem det lokale skolevæsen og behandlings- og specialundervisningstilbud, samt specialundervis-

ningstilbud på døgninstitutioner og opholdssteder. LOS bemærker dog, at det fremgår af lovforslagenes

bemærkninger, at specialundervisningstilbuddene skal kobles på ”den ekspertise og viden, som kommu-

nens almene folkeskoler, specialklasser og specialskoler har i forhold til undervisning af børn med sær-

lige behov”. LOS vil i

den forbindelse påpege, at specialundervisningstilbuddene i arbejdet med kom-

plekse problemstillinger på tværs af undervisning og socialfaglige indsatser netop sidder med specialise-

ret ekspertise og viden, som kunne komme de øvrige kommunale skoletilbud til gavn. LOS anbefaler

derfor, at der i højere grad lægges op til et jævnbyrdigt samarbejde med erfaringsudveksling på tværs for

at højne kvaliteten af alle skoletilbud i området. LOS ser det netop som en mulighed, at et sådant sam-

arbejde vil kunne understøtte forebyggende indsatser og overgange og dermed kvalificere læringsmiljøer

generelt for at bekæmpe den stigende mistrivsel blandt børn og unge landet over.

Skolealliancen for specialundervisningstilbud bemærker, at lovforslagene lægger op til, at specialunder-

visningstilbuddene skal kobles op på den viden og ekspertise, som kommunens almene folkeskoler,

specialklasser og specialskoler har i forhold til børn med særlige behov. Her ønsker Skolealliancen at

påpege, at behandlings- og specialundervisningstilbud og specialundervisningstilbud på døgninstitutio-

ner og opholdssteder ligeledes besidder specialiseret viden og ekspertise, som kan være til gavn for de

øvrige skoler i lokalområdet. Der anbefaler Skolealliancen, at lovforslagene i højere grad opfordrer til

ligeværdig erfaringsudveksling og vidensdeling på tværs for at højne kvaliteten af alle skoletilbud i om-

rådet. Skolealliancen finder det positivt, at lovforslagenes hensigt er at sikre øget kvalitet på behand-

lings- og specialundervisningstilbud, samt specialundervisningstilbud på døgninstitutioner og opholds-

steder, blandt andet ved styrket samarbejdet med det lokale skolevæsen. Skolealliancen ser positivt på

det øgede samarbejde mellem specialundervisningstilbuddene og det lokale skolevæsen, da Skoleallian-

cen er af den overbevisning, at et bredt og styrket samarbejde vil højne kvaliteten til have for børn og

unge. Samarbejdet på tværs af skoler i lokalområdet kan samtidig bidrage til at udveksle erfaringer og

viden om, hvordan man som skole kan arbejde med inklusion og forskellige aktiviteter, som imøde-

kommer børn og unges forskellige undervisningsbehov.

Socialpædagogerne finder det positivt, at der med aftale om styrket undervisning for anbragte og ud-

satte børn og unge er taget vigtige skridt i forhold til at få løftet kvaliteten på interne skoler, behand-

lings- og specialundervisningstilbud, blandt andet ved et forpligtende samarbejde mellem skolerne og

det kommunale skolevæsen.

Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger:

L 27 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsmateriale

Flere høringssvar stiller forslag om, at det i videre omfang fremhæves, at samarbejdet mellem behand-

lings- og specialundervisningstilbud, samt børne- og ungehjem på den ene side og beliggenhedskommu-

nen på den anden side skal være gensidigt forpligtende.

Spørgsmålet om samarbejde mellem tilbud og beliggenhedskommune foreslås reguleret i § 10, stk. 2, nr.

8, i lovforslaget om behandlings- og specialundervisningstilbud til børn og unge, og i folkeskolelovens §

22 b, stk. 2, nr. 4, som affattet ved § 1, nr. 12, i lovforslaget om ændring af lov om folkeskolen m.v..

Det fremgår af bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse i § 5, stk. 2, nr. 8, i høringsversionen af

lovudkastet om behandlings- og specialundervisningstilbud til børn og unge (side 88), at:

”Det foreslåede

har til hensigt at styrke kvaliteten i både undervisningsdelen og i den socialfaglige del af tilbuddet ved at sikre, at tilbuddet

vil skulle samarbejde med socialforvaltningen, skolevæsen og andre relevante myndigheder. Det vil skulle smidiggøre sam-

arbejdet med kommunen, og vil skulle sikre et helhedsorienteret tilbud til barnet. Samarbejdet vil skulle være gensidigt

forpligtende, således at både behandlings- og specialundervisningstilbuddet og beliggenhedskommunen forpligter sig i forhold

til at sikre et tilbud med den fornødne kvalitet.”

Den tilsvarende tekst fremgår af bemærkningerne til § 10, stk.

2, nr. 8, i det fremsatte lovforslag.

Det fremgår af bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse i folkeskolelovens § 22 b, stk. 3, nr. 4, i

§ 1, nr. 10, i høringsversionen af lovudkastet om ændring af lov om folkeskolen m.v. (side 72), at:

”Den

foreslåede bestemmelse i § 22 b, stk. 3, nr. 4, har til hensigt at sikre, at der ved kommunalbestyrelsens vurdering af kva-

liteten tages stilling til samarbejder med skolevæsen samt relevante i kommunen. Det foreslåede har til hensigt at styrke

kvaliteten i undervisning ved at sikre, at tilbuddet vil skulle samarbejde med det lokale skolevæsen. Det vil skulle smidig-

gøre samarbejdet med kommunen. Det vil således skulle fremgå af kvalitetsaftalen, hvordan samarbejdet tilrettelægges,

herunder hvordan beliggenhedskommunen vil medvirke til og sikre, at døgninstitutioner, opholdssteder samt behandlings-

og specialundervisningstilbuddene bliver koblet til den ekspertise og viden, som kommunens almene folkeskoler, special-

klasser og specialskoler har i forhold til undervisning af børn med særlige behov.”

Der henvises til bemærkningerne

til § 1, nr. 12, i det fremsatte lovforslag om ændring af lov om folkeskolen m.v.

Det fremgår således allerede af bemærkningerne til de to bestemmelser, at der vil være tale om en gensi-

dig forpligtelse til at samarbejde. Til bestemmelsen i lovudkastet om behandlings- og specialundervis-

ningstilbud til børn og unge fremgår dette eksplicit. Til bestemmelsen i lovforslaget om ændring af lov

om folkeskolen m.v., fremgår det dog alene implicit, idet det angives, at der også skal tages stilling til

beliggenhedskommunens medvirken.

Det er derfor præciseret i bemærkningerne til folkeskolelovens § 22 b, stk. 2, nr. 4, som affattet ved § 1,

nr. 12, i lovforslaget om ændring af lov om folkeskolen m.v. at samarbejdet mellem behandlings- og

specialundervisningstilbud, børne- og ungehjem og beliggenhedskommunen vil skulle være gensidigt

forpligtende, således at både tilbuddet og kommunen forpligter sig i forhold til at sikre et tilbud med

den fornødne kvalitet.

Der er rejst spørgsmål om, hvor vidtrækkende beliggenhedskommunens forpligtelse er til at stille facili-

teter til rådighed for behandlings- og specialundervisningstilbud, samt børne- og ungehjem.

L 27 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsmateriale

Det fremgår af bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse i § 5, stk. 2, nr. 8, i høringsversionen af

lovudkastet om behandlings- og specialundervisningstilbud til børn og unge (side 89), at:

”Ved kommu-

nalbestyrelsens vurdering vil herudover skulle indgå, hvordan kommunens ressourcer kan understøtte behandlings- og speci-

alundervisningstilbuddet, så det sikres, at behandlings- og specialundervisningstilbuddet har adgang til de fornødne facilite-

ter, herunder undervisningslokaler, som tilbuddet ikke kan forventes selv at råde over, og at behandlings- og specialunder-

visningstilbuddet har et samarbejde med en nærliggende folkeskole om de aspekter af undervisningen, som tilbuddet ikke

selv vil kunne påtage sig, herunder prøveaflæggelse m.v. Ved kommunalbestyrelsens vurdering af, hvordan kommunens

ressourcer kan understøtte behandlings- og specialundervisningstilbuddet, vil kommunalbestyrelsen skulle tage afsæt i en

konstatering af, hvilke ressourcer kommunalbestyrelsen har til rådighed på det pågældende område, og hvordan disse res-

sourcer kan fordeles uden usaglig forskelsbehandling mellem de forskellige dele af kommunens samlede skoletilbud, herun-

der folkeskoler, specialskoler og behandlings- og specialundervisningstilbud m.v. Kommunalbestyrelsen vil derimod ikke

kunne lægge vægt på, i hvilket omfang kommunalbestyrelsen måtte ønske at prioritere etableringen af behandlings- og spe-

cialundervisningstilbud i kommunen.”

Den tilsvarende tekst fremgår af bemærkningerne til § 10, stk. 2, nr. 8,

i det fremsatte lovforslag.

Det foreslåede har til hensigt at angive en forpligtelse for beliggenhedskommunen til at overveje, hvor-

vidt kommunen har mulighed for at stille eventuel overskydende kapacitet til rådighed for behandlings-

og specialundervisningstilbud, der søger om eller allerede har indgået kvalitetsaftale med kommunen, og

ikke selv råder over de nødvendige faciliteter. Det er ikke hensigten, at kommunen skal være forpligtet

til at stille fx særlige faglokaler til rådighed for behandlings- og specialundervisningstilbud i kommunen,

eller at kommunen skal være forpligtet til at tilvejebringe yderligere kapacitet, hvis det ønskes af et be-

handlings- og specialundervisningstilbud. Det er heller ikke hensigten, at kommunen skal påtage sig en

økonomisk byrde i forbindelse med behandlings- og specialundervisningstilbuds adgang til kommunens

faciliteter. Det er derimod hensigten, at kommunen, hvis den har ledig kapacitet, på samme måde som

hidtil kan stille denne til rådighed mod vederlag, ligesom kommunen gør for andre skoler, institutioner

og foreninger mv., der måtte ønske at benytte kommunens faciliteter. Kommunen vil i givet fald skulle

tage stilling til fordelingen af eventuel ledig kapacitet uden usaglig forskelsbehandling mellem de skoler,

institutioner og foreninger mv., der måtte ønske at benytte den. I denne forbindelse vil der kunne læg-

ges vægt på, om ønsket om adgang til den overskydende kapacitet er begrundet i lovbestemte krav til

undervisning af undervisningspligtige børn og unge, eller om det er begrundet i et ønske om at stille en

fritidsaktivitet til rådighed.

Dette er præciseret i bemærkningerne til bestemmelsen i § 10, stk. 2, nr. 8, i lovforslaget om behand-

lings- og specialundervisningstilbud til børn og unge.

Dette præciseres endvidere i bemærkningerne til folkeskolelovens § 22 b, stk. 2, nr. 4, som affattet ved §

1, nr. 12, i lovforslaget om ændring af lov om folkeskolen m.v.

Der har herudover været rejst spørgsmål om, hvordan beliggenhedskommunen i praksis kan inddrage

behandlings- og specialundervisningstilbuddene og disses elever i kommunens aktiviteter for elever i

folkeskolen, herunder fx idrætsdage, projektuger mv., særligt henset til, at behandlings- og specialunder-

visningstilbuddene ikke er underlagt instruktionsbeføjelse fra beliggenhedskommunen, og elevernes be-

hov for foranstaltninger i form af pædagogisk støtte og behandling.

L 27 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsmateriale

Det bemærkes, at behandlings- og specialundervisningstilbuddenes og deres elevers deltagelse vil være

omfattet af tilbuddets og kommunens gensidige forpligtelse til samarbejde, og at det derfor ikke bør

være afgørende, om kommunalbestyrelsen har en egentlig instruktionsbeføjelse over for tilbuddet. Det

bemærkes endvidere, at enhver aktivitet vil skulle udvælges og tilrettelægges i lyset af elevernes behov

for foranstaltninger i form af pædagogisk støtte og behandling. Det vil således bero på en konkret vur-

dering af den enkelte elev i et behandlings- og specialundervisningstilbud, om eleven kan eller skal del-

tage i fx en kommunal idrætsdag.

Det bemærkes, at det ligger uden for den politiske aftale at regulere adgangen til fritidsaktiviteter.

Bemærkningerne har herefter ikke givet anledning til yderligere ændringer i lovforslagene.

4.5. Tilsyn

4.5.1. Styrket myndighedsansvar

6-byerne (Odense Kommune) bemærker, at det kommunale tilsyn øges med lovgivningen, idet tilsyn ift.

private leverandører udvides med en økonomisk del, som i dag er placeret centralt, så tilsynet lægger sig

op ad det ordinære tilsynsprincip ift. at kommunen har tilsyn inden for folkeskoleområdet, mens der

føres centralt tilsyn fra ministeriet ift. private aktører eks. inden for privat- og friskoleområdet. Der

kunne med fordel peges på, at en fastholdelse af dette ordinære tilsynsprincip også blev fastholdt frem-

adrettet på dette område. En overvejelse kunne være at flytte tilsyn med de private leverandørers øko-

nomi samt godkendelse af private tilbud til socialtilsynet, der allerede har flere af de nødvendige kom-

petencer qua deres nuværende opgaver.

Børne- og Kulturchefforeningen er på det principielle niveau glade for lovforslaget og for initiativet til

at skærpe kvalitet og tilsyn med undervisningen for anbragte og udsatte børn og unge.

Børns Vilkår synes det er positivt, at lovforslaget lægger op til en ny organisering af tilsyn med skole-

gang for anbragte børn og unge. Det er positivt, at intentionen er mere ensartet kvalitet og gennemsig-

tighed i indsatsen. Ligesom indsamling af nyttig viden og data bliver enklere. Men det er i Børns Vilkårs

optik problematisk, at tilsynet med undervisningen af de anbragte børn og unge lægges ud til kommu-

nerne, der på den måde skal føre tilsyn med egen indsats. Børns Vilkår mener derfor, at tilsynet med

undervisning af anbragte børn og unge med fordel kunne forankres i allerede eksisterende tilsynsmyn-

dighed, som fx Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) eller socialtilsynene

–

i begge tilfælde

med tilførsel af de nødvendige socialfaglige og/eller uddannelsesfaglige kompetencer. Alternativt bør

der oprettes en ny, central instans for tilsyn.

Danmarks Lærerforening bemærker, at det er positivt at myndighedsansvaret bliver tydeliggjort, og der

føres tilsyn med at kvaliteten er i orden.

Dansk Erhverv (DE) bemærker, at det fra organisationens perspektiv er bekymrende, at socialtilsynet

med nærværende lovforslag har myndighed til at sanktionere specialundervisningstilbud på opholdsste-

der eller døgninstitutioner, men at kommunalbestyrelsen omvendt har det fulde myndighedsansvar på

behandlings- og specialundervisningstilbud. DE vil derfor

–

i overensstemmelse med Selveje Danmark

–

anbefale, at kommunalbestyrelsen indkøber socialtilsynet til at føre såvel det økonomiske tilsyn som

L 27 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsmateriale

tilsynet med det socialpædagogiske arbejde og behandling på behandlings- og specialundervisningstil-

bud. Ydermere, at det indskrives i lovteksten, at kommunalbestyrelsen forpligtes til at følge socialtilsy-

nets vurdering. Kun dermed garanteres en vis ensartethed ift. tilsynsvurderinger og kvalitetsniveau på

tværs af behandlings- og specialundervisningstilbud

–

uanset om de er tilknyttet et anbringelsessted eller

ej.

Dansk Psykolog Forening bemærker, at tilsynsopgaven skal løftes og bør være tværfaglig, herunder med

psykologfaglige kompetencer til stede. For at tilsynsopgaven med vurdering af institutionerne for an-

bragte børn og unge, herunder specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, kan løftes både

ift. kvalitet og faglighed bør det sikres at den er tværfaglig og at der i vurderingen er medtaget bl.a. ud-

viklingspsykologiske og pædagogisk-psykologiske aspekter. For at sikre at tilsynet er hensigtsmæssigt,

anbefales det desuden, at der er psykologfaglig kompetence til stede til at foretage tilsynet, hvilket des-

værre er fraværende i flere dele af tilsynspraksissen på socialområdet.

Dansk Socialrådgiverforening bemærker, at de rammer, der er lagt for godkendelse, kvalitetsaftale, til-

syn og henvisning af børn og unge, både i den nye lovgivning og i ændringsforslagene til folkeskolelo-

ven vil sikre bedre kvalitet og mere klare rammer for det nødvendige samarbejde om de udsatte og an-

bragte børns skolegang, læring og støtte. Og forslagene har foreningens fulde opbakning.

Danske Handicaporganisationer (DH) ser et behov for en bedre kontrol med kvaliteten for anbragte

børn og unge på landets special- og dagbehandlingstilbud, hvilket lovforslaget imødekommer. Dog er

foreningen bekymret for, at der med lovforslaget lægges op til, at beliggenhedskommunen skal føre til-

syn med kvalitetsaftalerne. Generelt finder foreningen det problematisk, hvis kommuner skal indgå kva-

litetsaftaler og føre tilsyn med egne tilbud. Et element i lovforslaget er, at staten skal føre tilsyn med at

kommunerne indgår kvalitetsaftaler, samt at tilbuddet overholder kravene i kontrakten. Man kunne i

stedet overveje en løsning, der sikrer den nødvendige armslængde mellem udbyder, køber og tilsyns-

myndighed. Det kunne eksempelvis være ved at lade staten have det direkte tilsyn. Det vil samtidigt

lette bureaukratiet.

De Anbragtes Vilkår finder det positivt at tilsynsforpligtelsen skærpes, men bemærker, at behandling og

socialpædagogisk støtte, som foregår på interne skoler på døgninstitutioner og opholdssteder, ikke

kommer til at blive reguleret eller ført tilsyn med, da denne form for kombineret institution ikke kom-

mer til at høre under den nye lov om behandlings- og specialundervisningstilbud til børn og unge, og da

socialtilsynet ikke beskæftiger sig med skoledelen

–

og behandling som foregår i regi af skoledelen.

Foreningen af Døgn- og Dagtilbud for udsatte børn og unge (FADD) tilslutter sig Skolealliancen for

specialundervisningstilbuds høringssvar og bemærker, at der helt generelt er brug for tilsyn og kvalitets-

sikring af praksis, når det gælder komplekse socialpædagogiske og undervisningsfaglige miljøer. Dette er

nødvendigt for at sikre en ensartet og tilstrækkelig kvalitet på landets skoler. Erfaringen viser, at kvalite-

ten af tilsynet i dag er svingende og at der er for stor variation når det gælder kvalitetsparametre, men

også i forhold til dispensationer ift. timetal, fagrække, fagpersonkvalifikationer, behandling af magtan-

vendelser mv. Derfor støtter foreningen regelændringer på området. FADD finder dog, at lovforsla-

gene helt overordnet ikke bibringer den nødvendige kvalificering af området, og angiver i denne forbin-

delse bl.a., at ansvaret placeres i 98 kommuner, at der ikke er systematiseret audit og sikring af national

L 27 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsmateriale

kvalitet og ensartethed, og at der ikke er etableret armslængde mellem tilsynsmyndighed og (egne) sko-

leenheder, da beliggenhedskommunen kommer til at føre tilsyn med sig selv. Dette er meget kritisk og

en stor svaghed i det foreslåede. Derudover etableres der et tilsyns-morads af stedlig kommune, belig-

genhedskommune, socialtilsyn og Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK), en konstruktion der

næppe kommer barnet til gode. FADD anbefaler derfor at tilsynet med området centraliseres yderligere

i færre nationale centre, fx i socialtilsynenes nuværende struktur. Dette vil øge professionalisering af op-

gaven og den faglige specialisering, skabe armslængde til tilsynsfeltet og endeligt bibringe det vigtige

dobbelte kvalitetsblik på børnenes liv, så den socialpædagogiske og den undervisningsfaglige indsats be-

tragtes med de samme tilsyns- og kvalitetsbriller.

KL mener, at den foreslåede løsning øger tilsyn og bureaukratiet omkring opgaverne, men at det ikke

løser de udfordringer, som kommunerne har med at sikre et højt fagligt og professionelt tilsyn med de

eksterne leverandører. Den foreslåede løsning tager ikke højde for, at det drejer sig om kun 85 dagbe-

handlingstilbud og 74 interne skoler, og omkring 3300 elever. Samtidig er de i alt 159 tilbud fordelt i

kommuner med meget forskellige størrelser og derved forvaltningsmæssig kapacitet i forhold til at løfte

de opgaver som indgår i et styrket tilsyn. KL foreslår, at tilsynet med de interne skoler og skole-/dagbe-

handlingstilbud lovgivningsmæssigt tilrettelægges på en måde, hvor det kan samles i større enheder, der

kan sikre en faglig kvalitet. Det er her vigtigt at styrke helheden i modellen, så det undervisningsmæs-

sige tilsyn og det sociale tilsyn ikke er to helt adskilte elementer. En løsning kan være en udvidelse af

delegationsmuligheder i tilsynet, hvor der indarbejdes mulighed for at formalisere tilsynssamarbejdet

mellem kommunerne og eksterne parter. Målet er, at kommunerne kan etablere et samarbejde med na-

bokommuner, i regi af KKR [red.: de 5 regionale kommunekontaktråd, som er et tværkommunalt sam-

arbejde under KL], med socialtilsynet eller med private leverandører om udførelse af tilsynet. Dette vil

især vil gavne de mindre kommuner med et begrænset antal skoletilbud i deres arbejde med at håndtere

opgaven effektivt. KL bemærker, at der med de nye regler, fortsat vil være variationer i omfanget af til-

syn, afhængig af de personalekompetencer, der sidder i hver kommune. KL vurderer, at administration

og bureaukrati vil stige, og omfanget af arbejdstid vil derfor blive forøget på baggrund af den valgte

model. Dette er i modstrid med den nuværende regerings ønsker om at reducere administration og bu-

reaukrati. Både kommuner og skoler vil opleve et tungt system, når der skal aftales samtidige tilsyn med

socialtilsynene for at koordinere et samlet tilsyn. Samtidig vurderes det, at den primære ulempe ved den

nye godkendelses- og tilsynsmodel er for tilbuddene, der skal modtage tilsyn fra flere forskellige instan-

ser.

Landsorganisationen for sociale tilbud (LOS) henviser til Skolealliancen for specialundervisningstilbuds

høringssvar og bemærker, at lovforslagene bygger på en skelnen mellem behandlings- og specialunder-

visningstilbud og specialundervisningstilbud på døgninstitutioner og opholdssteder, hvorfor tilbuddene

placerer sig under forskellige lovgivninger på trods af tilbuddenes parallelle opgave med at tilbyde speci-

alundervisning og socialpædagogisk støtte og behandling. En sådan skelnen er bekymrende i forhold til

intentionerne om at sikre et kvalitetsløft gennem ensrettede kvalitetsstandarder, tilsyn og myndigheds-

ansvar. I stedet lægges op til forskellige lovgivninger med forskellige myndigheder involveret til at kvali-

tetsvurdere specialundervisningstilbuddene og sikre en hensigtsmæssig og grundig visiteringsproces.

LOS finder det endvidere yderst uhensigtsmæssigt, at den enkelte kommune også har ansvar for at god-

kende og føre tilsyn med egne behandlings- og specialundervisningstilbud, da dette ikke vil sikre en

L 27 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsmateriale

uvildig vurdering af de kommunale tilbud. LOS bemærker endvidere, at det er positivt, at kommunerne

fremover skal samarbejde med socialtilsynet om at føre tilsyn med den socialfaglige del af arbejdet på

behandlings- og specialundervisningstilbud, da socialtilsynet allerede varetager denne opgave på sociale

tilbud. LOS er dog bekymret for, at et kommunalt tilsyn med undervisningen og et socialfagligt tilsyn

under socialtilsynene vil kunne vurdere en faglig praksis forskelligt. LOS anbefaler derfor, at der etable-

res ét fælles tilsyn med såvel undervisningsfaglige som den socialfaglige del af det tilbud, barnet eller

den unge modtager. Det er organisationens anbefaling, at denne kompetence lægges under socialtilsy-

net. Det forudsætter, at socialtilsynene tilføres kompetence ift. at varetage tilsyn med den undervis-

ningsfaglige del af behandlings- og specialundervisningstilbud. LOS anbefaler videre, at det økonomiske

tilsyn med behandlings- og specialundervisningstilbud lægges i socialtilsynet.

LOS bemærker herudover, at det forhold, at kommunen har ansvaret for specialundervisningstilbud på

døgninstitutioner og opholdssteder, mens socialtilsynet har ansvaret for tilsyn om godkendelse af døgn-

institutionen eller opholdsstedet, efterlader gråzoner ift., hvem der vurderer den socialfaglige del af ar-

bejdet på specialundervisningstilbud på døgninstitutioner og opholdssteder. LOS anbefaler derfor, at

ansvarsfordelingen tydeliggøres. Også her anbefales, at godkendelses- og tilsynsfunktionen samlet un-

der én myndighed.

Red Barnet mener, at det er positivt, at kommunernes myndighedsansvar i forhold til at sikre kvalitet i

institutionernes arbejde styrkes.

Selveje Danmark henviser til og tilslutter sig Skolealliancen for specialundervisningstilbuds høringssvar

og anbefaler, at myndighedsansvaret og tilsynsopgaven styrkes ved at etablere ét nationalt forankret

skoletilsyn med et helhedsorienteret og tværfagligt blik på elevens skoleliv, som fører tilsyn med og

godkender tilbuddet. I et retssikkerhedsperspektiv bør tilsyn praktisere et armslængdeprincip og til-

stræbe en ensartethed på tværs af kommunegrænser. Selveje Danmark finder det derfor meget kritisa-

belt, at kommunalbestyrelsen med nærværende lovforslag får til opgave at godkende og føre tilsyn med

alle behandlings- og specialundervisningstilbud i kommunen, herunder kommunens egne. Selveje Dan-

mark understreger endvidere, at kommunalbestyrelsen med lovforslagets nye kvalitetsaftaler tildeles en

række tilsynsopgaver, som Selveje Danmark ikke mener, at de er klædt på til at løse, og anbefaler, at

kommunalbestyrelsen indkøber socialtilsynet til at føre såvel det økonomiske tilsyn som tilsynet med

det socialpædagogiske arbejde og behandling på behandlings- og specialundervisningstilbud. Det bør

indskrives i lovteksten, at kommunalbestyrelsen forpligtes til at følge socialtilsynets vurdering. Selveje

Danmark vil desuden foreslå, at der stilles kompetencekrav til den kommunale tilsynsførende, så det

sikres, at tilsynsførende besidder relevant faglig viden på såvel undervisnings- og socialområdet.

Skolealliancen for specialundervisningstilbud bemærker, at samarbejder på tværs af forvaltninger, kom-

muner, tilsyn m.v. er en forudsætning for, at intentionerne med lovforslagene lykkes. Det gør sig bl.a.

gældende, når socialtilsyn og kommuner med forskellige kompetencer skal enes om, hvad kvalitet er på

tværs af undervisning og socialfaglig praksis. Skolealliancen mener, at det er uhensigtsmæssigt i forhold

til at sikre uvildig kvalitetsvurdering, at kommunerne skal føre tilsyn med egne tilbud. Skolealliancen

bemærker endvidere, at de på tværs af de fem socialtilsyn ser, hvordan forskellige praksisser gør sig gæl-

dende, hvilket skaber forskellige oplevelser i mødet mellem tilsyn og tilbud, og tvivler derfor på, om der

kan etableres en uvildig og ensartet tilsynspraksis på tværs af landets kommuner og i samspil med de

L 27 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsmateriale

fem socialtilsyn. Skolealliancen er også bekymret for, at en tilsynsfunktion, der er opdelt mellem bo-

pælskommunen, der skal sikre tilsynet med barnet, og en beliggenhedskommune, der skal føre tilsyn

med tilbuddet, kan have forskellige interesser ved vurderingen af barnets behov for specialundervisning

og hvilket tilbud, der skal imødekomme behovet. Skolealliancen anbefaler derfor ét samlet tilsyn under

socialtilsynet, for at sikre en uvildig kvalitetsvurdering og -sikring af behandlings- og specialundervis-

ningstilbuddene og specialundervisningstilbuddene på døgninstitutioner og opholdssteder.

Socialpædagogerne henviser til og tilslutter sig Skolealliancen for specialundervisningstilbuds hørings-

svar og bemærker, at organisationen er særlig godt tilfreds med, at der med

Aftale om styrket undervisning

for anbragte og udsatte børn og unge

er taget nogle vigtige skridt i forhold til at få løftet kvaliteten og faglighe-

den på interne skoler, behandlings- og specialundervisningstilbud. Det handler bl.a. om at få et styrket

myndighedsansvar for tilbuddene og et stærkere tilsyn med indsatsen.

Socialtilsyn Hovedstaden bemærker, at det er en politisk vurdering, om det er hensigtsmæssigt, at an-

svaret for at følge op på socialtilsynets vurdering af kvaliteten forbliver hos den stedlige kommunalbe-

styrelse, dvs. herunder ift. at træffe de nødvendige foranstaltninger, såfremt kvaliteten i et tilbud er for

lav.

Socialtilsyn Syd vurderer, at den foreslåede ordning indeholder en betydelig administrativ tyngde og

kompleks og byrdefuld koordinering mellem forskellige aktører i tilsynsarbejdet. Denne administrative

byrde ses at kunne undgås, hvis den samlede tilsynsopgave med behandlings- og specialundervisnings-

tilbud overlades til socialtilsynene. Opretholdes lovforslagets kompetencefordeling mellem forskellige

aktører vil snitflader mellem undervisning og socialpædagogisk støtte i praksis blive vanskelige at fast-

lægge i denne type tilbud, hvilket også kan medføre unødige administrative byrder.

Socialtilsyn Øst vurderer på baggrund af deres mangeårige erfaring med tilsyn på tilbud inden for det

sociale område, at den foreslåede tredeling af tilsynsopgaven på behandlings- og specialundervisningstil-

bud er uhensigtsmæssig og at dette kan indebære en risiko for at man ikke opnår den ønskede effekt af

lovændringen. Det er socialtilsynets vurdering at en opdeling af myndighedsansvaret og den konkrete

udførelse af tilsynet med de berørte tilbud, bør være placeret hos samme myndighed. Socialtilsynets an-

befaling er på baggrund af ovenstående, at myndighedsopgaven og tilsynet med den socialfaglige ind-

sats placeres hos en myndighed, der vil kunne samarbejde med Børne- og Undervisningsministeriets

tilsynsmyndighed i forhold til den undervisningsmæssige indsats.

Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger:

Der er i en række høringssvar stillet forslag om en mere enstrenget tilsynsordning, hvor tilsynet vareta-

ges af socialtilsynet på samme måde som for sociale tilbud omfattet af socialtilsynsloven, eller

–

mest

vidtgående

–

at tilsynet med både den socialfaglige og den undervisningsfaglige del af tilbuddet vareta-

ges af én samlet nationalt dækkende enhed.

Det fremgår af

aftale af 16. marts 2022 mellem regeringen (Socialdemokratiet) og Venstre, Socialistisk Folkeparti,

Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Frie Grønne, Al-

ternativet og Kristendemokraterne om at styrke undervisningen for anbragte og udsatte børn og unge

i initiativ 2 om

L 27 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsmateriale

myndighedsansvar for dagbehandlingstilbud (fremover behandlings- og specialundervisningstilbud)

(side 7), at:

”Den stedlige kommune skal have et samlet myndighedsansvar for kombinerede

behandlings- og specialundervisningstil-

bud, hvilket vil sige, at kommunen får ansvaret for den samlede institution. Tilbuddene skal indgå på lige fod med øvrige

folkeskoletilbud i kommunen. […] Den stedlige kommune får som den ansvarlige myndighed en tilsynsforpligtelse

med

det samlede tilbud, der fsva. undervisningen også omfattes af Styrelsen for Undervisning og Kvalitets kvalitetstilsyn. Kom-

munerne forpligtes derudover til at indgå aftale med socialtilsynet om at udføre tilsynet med den socialfaglige del, jf. initiativ

4.”

Det fremgår endvidere af aftalens initiativ 6 om styrket tilsyn, rejsehold og implementeringspulje (side

18) under overskriften ”Kommunalt tilsyn”, at:

”Den stedlige kommune vil få det samlede myndighedsansvar for kombinerede behandlings-

og specialundervisningstilbud

(nuværende dagbehandlingstilbud). Det indebærer, at kommunen indgår en kvalitetsaftale om behandling og specialunder-

visning med tilbuddet og dermed får en tilsynsforpligtelse med det samlede tilbud ift. overholdelse af kvalitetsaftalen, lige-

som kommunen skal sikre, at private behandlings- og specialundervisningstilbud overholder kravene til økonomisk bære-

dygtighed og gennemsigtighed m.v. Tilsynet omfatter rammer og indhold for behandlings- og specialundervisningstilbuddet

og overholdelse af kvalitetsaftalen og folkeskoleloven. Der stilles krav om, at kommunerne skal indgå aftale med socialtil-

synet om at udføre tilsynet med den socialfaglige del af tilbuddene. Den del af tilsynsopgaven, der har karakter af myndig-

hedsudøvelse

som fx iværksættelse af sanktioner, vil dog fortsat henhøre under den stedlige kommune.”

Der er således politisk truffet beslutning om at samle tilsynet med behandlings- og specialundervis-

ningstilbud i beliggenhedskommunen, som har ansvaret for både den socialfaglige og den undervis-

ningsfaglige del af tilbuddet. Denne placering skyldes, at tilbuddene skal indgå på lige fod med øvrige

folkeskoletilbud i kommunen, hvilket ikke ville kunne varetages i mere centraliserede tilsynsfunktioner.

Med henblik på at sikre de kommuner, der har behandlings- og specialundervisningstilbud i kommu-

nen, adgang til relevant fagkundskab, indgår det i den politiske aftale, at kommunerne skal indgå aftaler

med socialtilsynet om, at socialtilsynet udfører de tilsynsaktiviteter, som socialtilsynet har særlige kom-

petencer i forhold til, dvs. tilsynet med kvaliteten af den socialfaglige indsats i tilbuddene. Den enkelte

kommune kan herudover også vælge at indgå aftale med socialtilsynet eller et revisorfirma, som kan bi-

stå med det økonomiske tilsyn.

Det bemærkes endvidere, at kommunalbestyrelserne som offentlige myndigheder er omfattet af de for-

valtningsretlige regler og principper, som indebærer, at skøn skal foretages inden for rammerne af gæl-

dende ret og på grundlag af lovlige kriterier, og som stiller krav til den enkelte medarbejders habilitet.

Bemærkningerne har derfor ikke givet anledning til ændringer i lovforslagene.

4.5.2. Specialundervisningstilbud på børne- og ungehjem

De Anbragtes Vilkår bemærker, at behandling og socialpædagogisk støtte, som foregår på interne skoler

på døgninstitutioner og opholdssteder, ikke kommer til at blive reguleret eller ført tilsyn med, da denne

form for kombineret institution ikke kommer til at høre under den nye lov om behandlings- og special-

undervisningstilbud til børn og unge, og da socialtilsynet ikke beskæftiger sig med skoledelen

–

og be-

handling som foregår i regi af skoledelen.

L 27 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsmateriale

Landsorganisationen for sociale tilbud (LOS) bemærker, at det forhold, at kommunen har ansvaret for

specialundervisningstilbud på døgninstitutioner og opholdssteder, mens socialtilsynet har ansvaret for

tilsyn om godkendelse af døgninstitutionen eller opholdsstedet, efterlader gråzoner ift., hvem der vur-

derer den socialfaglige del af arbejdet på specialundervisningstilbud på døgninstitutioner og opholdsste-

der.

Socialtilsyn Hovedstaden bemærker, at det fremgår af forslaget til lov om behandlings- og specialunder-

visningstilbud til børn og unge, at der er ca. 85 tilbud, der vil være omfattet af den nye lov, men ikke

hvor mange afdelinger disse tilbud driver. Socialtilsyn Hovedstaden gør endvidere opmærksom på, at

socialtilsynet i dag ikke fører tilsyn med interne skoler på et anbringelsessted. Det gælder hverken de

organisatoriske forhold, de behandlingsfaglige forhold, økonomien eller de fysiske rammer. Socialtilsy-

net ser derfor en risiko for, at der fremover ikke vil blive ført samme grundige tilsyn med sådanne in-

terne skoler, der hverken er omfattet af forslaget til den nye lov eller af socialtilsynsloven, og at børn,

der visiteres hertil, derfor ikke vil opleve at få en styrket skolegang.

Socialtilsyn Midt bemærker, at såfremt der fortsat kan eksistere interne skoler tilknyttet sociale tilbud, er

det socialtilsynets vurdering, at det bør præciseres om, og i bekræftende fald, i hvilket omfang socialtil-

synet fører tilsyn med de pædagogiske indsatser, der leveres under skoledelen.

Socialtilsyn Nord anfører, at specialundervisningstilbud på anbringelsessteder efter socialtilsynets vur-

dering i dag er placeret i særskilte afdelinger, i fysiske rammer som ikke ligger ved anbringelsesstedet og

varetages af andet personale end det personale der i øvrigt er på anbringelsesstedet. Socialtilsynet fore-

slår derfor, at de præciseres at man kun kan være et specialundervisningstilbud i et anbringelsessted,

hvis man benytter samme fysiske rammer og personale som er godkendt som en del af tilbuddet.

Hvis et anbringelsessted driver et tilbud i andre fysiske rammer med andet personale, vil det blive be-

tegnet som et behandlings- og specialundervisningstilbud.

Socialtilsyn Øst bemærker, at det opleves uklart, hvilke tilbud der omfattes af de foreslåede regler. De

henviser i denne forbindelse til døgninstitutioner og opholdssteder, der er godkendt af socialtilsynet ef-

ter socialtilsynsloven og har en kvalitetsaftale om specialundervisning med beliggenhedskommunen,

som efter det foreslåede vil kunne give pædagogisk støtte eller behandling efter serviceloven samt speci-

alundervisning og anden specialpædagogisk bistand efter folkeskoleloven til bør og unge, der er omfat-

tet af målgruppen for tilbuddet og er henvist til dagbehandling i tilbuddet og derfor ikke er anbragt. So-

cialtilsynet anbefaler med henblik på at sikre kvalitet i den uddannelsesmæssige indsats over alle udsatte

børn og unge, at alle disse tilbud, som udbyder behandlings- og specialundervisningstilbud, bør være

underlagt samme rammer i forhold til godkendelse og tilsyn.

Børne- og Undervisningsministeriets og Social-, Bolig- og Ældreministeriets bemærkninger:

Med hensyn til antallet af afdelinger af behandlings- og specialundervisningstilbud bemærkes, at det

fremgår af høringsversionen af lovudkastet om behandlings- og specialundervisningstilbud til børn og

unge (side 73), at:

”Ved et behandlings-

og specialundervisningstilbud vil skulle forstås en selvstændig juridisk enhed

eller en geografisk selvstændig del af en juridisk enhed, der tilbyder både foranstaltninger i form af pædagogisk støtte og

behandling efter den sociale lovgivning og specialundervisning. Kommunalbestyrelsens godkendelse vil således skulle omfatte

ethvert behandlings- og specialundervisningstilbud eller afdeling af et behandlings- og specialundervisningstilbud, som er

L 27 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsmateriale

beliggende i kommunen.”

Den tilsvarende tekst fremgår af bemærkningerne til § 8 i det fremsatte lov-

forslag. Denne definition er lagt til grund ved opgørelsen af de ca. 85 tilbud, der vil blive omfattet af

loven.

Med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt børne- og ungehjem vil kunne give specialundervisning, uden

at denne aktivitet er omfattet af socialtilsynets godkendelse, bemærkes, at det følger af den foreslåede

bestemmelse i folkeskolelovens § 20, stk. 5, 2. pkt., som affattet ved § 1, nr. 4, i lovforslaget om æn-

dring af lov om folkeskolen m.v., at:

”Specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand kan endvidere gives i

specialundervisningstilbud på børne- og ungehjem, der er godkendt efter lov om socialtilsyn.”

Det følger af socialtilsynslovens § 4, at socialtilsynet godkender og fører driftsorienteret tilsyn med de

tilbud, som er nævnt i socialtilsynslovens § 4, stk. 1, nr. 1-4. Det fremgår videre af socialtilsynslovens §

4, stk. 3, at godkendelsen og det driftsorienterede tilsyn omfatter den samlede indsats efter lov om so-

cial service, som leveres i tilbuddet.

Social-, Bolig- og Ældreministeriet bemærker hertil, at socialtilsynet godkender og fører tilsyn med an-

bringelsesstedets generelle kvalitet

–

det vil sige rammerne om den socialfaglige indsats efter servicelo-

ven til de udsatte børn og unge på anbringelsesstedet. Det omfatter bl.a., at personalet på anbringelses-

stedet har de relevante kompetencer i forhold til målgruppen, dvs. de udsatte børn og unge. Den in-

terne skole (fremover specialundervisningstilbud på børne- og ungehjem) bliver efter socialtilsynsloven

ikke anset for at være en del af anbringelsesstedet, da det bliver anset for at være et undervisningstilbud

(et tilbud i tilbuddet) til de anbragte børn og unge. Derfor er den interne skole og dermed den socialfag-

lige indsats i undervisningen heller ikke omfattet af socialtilsynets godkendelse og driftsorienterede til-

syn.

Det er således Børne- og Undervisningsministeriets forventning, at beliggenhedskommunen sikrer sig,

at specialundervisningstilbuddet er beliggende på et børne- og ungehjem, der er godkendt af socialtilsy-

net, men det vil ikke være en betingelse, at denne godkendelse omfatter den socialfaglige indsats i un-

dervisningen. Dette er præciseret i lovforslaget.

Bemærkningerne har ikke herudover givet anledning til ændringer i lovforslagene.

Der henvises endvidere til høringsnotatets pkt. 4.5.3.1, hvor tilsynet med undervisningen i specialunder-

visningstilbud i døgninstitutioner og opholdssteder er omtalt nærmere.

4.5.3. Tilsynsopgaven

4.5.3.1. Undervisningens kvalitet

BUPL bemærker, at tilsyn skal have fokus på barnets tilbagevenden til almeninstitutionerne, og at hvis

barnet eller den unge henvises til undervisning på en intern skole, er det altid midlertidigt. Der bør som

en del af tilsynet og den generelle kvalitetsvurdering være fokus på, hvordan anbringelsesstedet arbejder

med at integrere barnet i almeninstitutionerne.

L 27 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsmateriale

De Anbragtes Vilkår bemærker i relation til specialundervisningstilbud i døgninstitutioner og opholds-

steder, at socialtilsynet ikke beskæftiger sig med skoledelen

–

og behandling som foregår i regi af skole-

delen. Man risikerer derfor en gråzone, hvor visse aktiviteter på skolerne bliver uklare, grænsen mellem

undervisning og behandling bliver flydende, og at undervisningstimer reelt ender med at blive brugt til

andre aktiviteter, som ikke relaterer sig til elevernes læringsproces og faglige udvikling.

Landsorganisationen for sociale tilbud (LOS) bemærker, at lovforslagene bygger på en skelnen mellem

behandlings- og specialundervisningstilbud og specialundervisningstilbud på døgninstitutioner og op-

holdssteder, hvorfor tilbuddene placerer sig under forskellige lovgivninger på trods af tilbuddenes pa-

rallelle opgave med at tilbyde specialundervisning og socialpædagogisk støtte og behandling. En sådan

skelnen er bekymrende i forhold til intentionerne om at sikre et kvalitetsløft gennem ensrettede kvali-

tetsstandarder, tilsyn og myndighedsansvar. I stedet lægges op til forskellige lovgivninger med forskel-

lige myndigheder involveret til at kvalitetsvurdere specialundervisningstilbuddene og sikre en hensigts-

mæssig og grundig visiteringsproces.

Socialtilsyn Hovedstaden anbefaler, at Børne- og Undervisningsministeriet i tillæg til den foreslåede § 5,

stk. 2, i forslag til lov om behandlings- og specialundervisningstilbud til børn og unge, hvis den vedta-

ges, udarbejder et koncept eller en kvalitetsmodel for den del af tilsynet, der skal varetages af socialtilsy-

nene med henblik på at sikre en tydeligere afgræsning fra tilsynet med undervisningsdelen, så tilsynet

bliver ført på en så ensartet måde som muligt på tværs af landet og så der sikres hensigtsmæssig opgave-

deling og efter behov samarbejde.

Socialtilsyn Midt bemærker, at såfremt der fortsat kan eksistere interne skoler tilknyttet sociale tilbud, er

det socialtilsynets vurdering, at det bør præciseres om, og i bekræftende fald, i hvilket omfang socialtil-

synet fører tilsyn med de pædagogiske indsatser, der leveres under skoledelen.

Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger:

Kravene til undervisningens kvalitet og indhold fremgår af folkeskoleloven og regler udstedt med hjem-

mel heri. Det følger af folkeskoleloven, at ansvaret for specialundervisningen i dagbehandlingstilbud

(fremover behandlings- og specialundervisningstilbud) og anbringelsessteder (fremover børne- og unge-

hjem) påhviler beliggenhedskommunen. Det er således beliggenhedskommunens ansvar at påse, at un-

dervisningen og dens rammer lever op til kravene til undervisning efter folkeskoleloven. Det gælder fx

fagrække, undervisningsformer, det undervisende personale og undervisningsfaciliteter.

Kravene til den socialfaglige del af dagbehandlingstilbud (fremover behandlings- og specialundervis-

ningstilbud) og anbringelsessteder (fremover børne- og ungehjem) fremgår derimod af den sociale lov-

givning. Det bemærkes, at dagbehandlingstilbud ikke er reguleret som institutioner efter lov om social

service, hvorfor de ikke er omfattet af reglerne om driftsorienteret tilsyn i socialtilsynsloven. Socialtilsy-

net fører således efter gældende ret kun tilsyn med anbringelsessteder (fremover børne- og ungehjem).

Den foreslåede tilsynsordning i forhold til behandlings- og specialundervisningstilbud indeholder

samme sondring mellem tilsynsopgaverne. Det vil således være et skolefagligt ansvar at føre tilsyn med

L 27 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsmateriale

undervisningen i behandlings- og specialundervisningstilbud, mens tilsynet med kvaliteten af den social-

faglige indsats i behandlings- og specialundervisningstilbuddet vil skulle udføres af socialtilsynet, og det

økonomiske tilsyn vil derudover også kunne aftales gennemført af socialtilsynet.

Det er og vedbliver at være et formål med enhver henvisning af elever til specialundervisning, uanset

om denne foregår i en specialklasse, en specialskole, et behandlings- og specialundervisningstilbud eller

på et børne- og ungehjem, at eleven hurtigst muligt kan vende tilbage til det almene skoletilbud. Dette

vil således skulle indgå i beliggenhedskommunens vurdering af, om behandlings- og specialundervis-

ningstilbud har den fornødne kvalitet.

Bemærkningerne har derfor ikke givet anledning til ændringer i lovforslagene.

4.5.3.2. Brug af kvalitetsmodellen

Børne- og Kulturchefforeningen bemærker, at det foreslåede flugter med lokal praksis i Københavns

Kommune, herunder Københavns Kommunes tilsynsmodel, og vil ganske kort sagt ikke indebære fag-

lig omstilling af opgaver.

Danske Regioner bifalder forslaget om et tilsyn, der læner sig op ad socialtilsynets kvalitetsmodel. For

en intern skole vil det give en velkendt ramme at arbejde ud fra på kvalitetsparametre, der er genkende-

lige. Væsentligt er det, at tilsynskonsulenter har skoleforståelse og forståelse for de komplekse opgaver,

som interne skoler varetager.

Foreningen af Døgn- og Dagtilbud for udsatte børn og unge (FADD) ser positivt på indførelsen af en

generisk kvalitetsaftale, der er tydeligt inspireret af socialtilsynenes kvalitetsmodel. Overskrifterne giver

god mening og skaber en god sammenhæng til den, for de fleste, velkendte kvalitetsmodel. FADD del-

tager gerne i det kommende arbejde med kvalitetsaftalen. Vi vil bidrage med indgående og aktuel viden

om praksisfelterne og med fokus på områdets bredde og på etableringen af kloge målepunkter, der kan

vurdere kvaliteten eller mangel på samme.

Landsorganisationen for sociale tilbud (LOS) anbefaler, at kvalitetsaftalen udarbejdes med tydelig inspi-

ration fra kvalitetsmodellen, der allerede i dag anvendes af socialtilsynene.

Social- og Boligstyrelsen bemærker, om der er en fejl, at der her henvises til kvalitetsmodellen og ikke

kvalitetsaftalen på side 50 i udkastet til lovforslag om behandlings- og specialundervisningstilbud til

børn og unge, samt at man med fordel kan præcisere/skrive frem, hvorvidt man ønsker at socialtilsy-

nene skal anvende ”kvalitetsmodellen” i deres tilsyn, eller om deres tilsyn også skal tage udgangspunkt i

den nævnte kvalitetsaftale.

Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger:

Det fremgår bl.a. af

aftale af 16. marts 2022 mellem regeringen (Socialdemokratiet) og Venstre, Socialistisk Folke-

parti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Frie

Grønne, Alternativet og Kristendemokraterne om at styrke undervisningen for anbragte og udsatte børn og unge

i initia-

tiv 2 om styrket myndighedsansvar for dagbehandlingstilbud (fremover behandlings- og specialunder-

L 27 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsmateriale

visningstilbud) (side 8), at:

”I kvalitetsaftalen aftales både kvalitetsstandarder for undervisningen og den socialpæda-

gogiske støtte og behandling. Der udarbejdes en kvalitetsmodel, der i lighed med kvalitetsmodellen på socialområdet opstil-

ler en række kvalitetsstandarder med henblik på at minimere unødigt bureaukrati.”

Det fremgår endvidere af initiativ 4 om styrket myndighedsansvar for interne skoler på anbringelsesste-

der (side 14), at:

”Der udarbejdes en kvalitetsmodel for undervisningen¸ der i lighed med kvalitetsmodellen på socialom-

rådet opstiller en række kvalitetsstandarder.”

Det er således forudsat i aftalen, at der etableres en kvalitetsmodel for behandlings- og specialundervis-

ningstilbud og for specialundervisningstilbud på børne- og ungehjem, i lighed med kvalitetsmodellen på

socialområdet.

På samme måde som kvalitetsmodellen på socialområdet er knyttet til socialtilsynets tilsyn, vil kvalitets-

modellen på nærværende område blive knyttet til tilsynet med området. Den nærmere kobling mellem

kvalitetsmodellen og tilsynet vil dog skulle ske gennem kvalitetsaftalen mellem tilbuddet og beliggen-

hedskommunen, da godkendelsen af tilbuddet efter den politiske aftale skal ske i form af indgåelse af

kvalitetsaftalen.

Den nærmere kvalitetsmodel vil blive udformet i samarbejde med relevante interessenter, og vil blive

baseret på sektorens erfaringer med at føre tilsyn med interne skoler på dagbehandlingstilbud og an-

bringelsessteder.

Bemærkningerne har derfor ikke givet anledning til ændringer i lovforslagene.

4.5.3.3. Økonomisk tilsyn med behandlings- og specialundervisningstilbud

Dansk Erhverv (DE) bemærker mere overordnet, at hvis formålet er at understøtte muligheden for et

effektivt tilsyn med tilbuddenes økonomi og sikre gennemsigtighed, bør der også være en gennemgang

af den kommunale økonomi med henblik på at sikre, at alle faktorer medregnes på en retfærdig og gen-

nemsigtig måde på baggrund af samtlige budgetterede direkte og indirekte langsigtede omkostninger.

DE har endvidere en række konkrete bemærkninger til kravene til økonomisk kvalitet, herunder:

•

at der bør etableres en uafhængig kontrolenhed under Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen,

som skal sikre ensartet og korrekt beregning af afregningspriser for ikke-offentlige leverandører

eller gennem revisorpåtegnede regnskaber på enhedsniveau,

•

at den store grad af skøn, som lovforslaget tildeler det kommunale tilsyn, indskrænkes med ty-

delige kvalitetsindikatorer,

•

at lovforslaget i dets nuværende form konkurrenceforvrider, når de offentlige tilbud ikke under-

lægges de samme krav som de ikke-offentlige,

•

at det bør præciseres, hvad der menes med, at

”et behandlings-

og specialundervisningstilbud,

der vedblivende ikke modtager elever/børn og unge, ikke vil være økonomisk bæredygtigt”, i

bemærkningerne til lovforslagets § 4, stk. 1,

•

at ”den fornødne kvalitet” bliver kvalificeret, så der i stedet står ”den fornødne behandlings-

undervisningskvalitet” i lovforslagets § 5, stk. 1,

L 27 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsmateriale

•

at kommunale og regionale behandlings- og specialundervisningstilbud også bør aflægge regn-

skab efter reglerne herom i årsregnskabsloven, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 6, stk. 1,

nr. 2, da det i højere grad skaber gennemsigtighed og mulighed for sammenligning,

at kravene i lovforslagets § 6, stk. 2, nr. 1 og 2, om vurdering af økonomisk bæredygtighed og

gennemsigtighed også skal gælde for kommunale og regionale behandlings- og specialundervis-

ningstilbud,

at det bør præciseres, hvad der menes med økonomisk bæredygtigt tilbud i lovforslagets § 6, stk.

2, nr. 1,

at kravet i lovforslagets § 6, stk. 2, nr. 3, om oplysning om udbetalt udbytte udgår, da denne op-

lysning allerede skal oplyses efter årsregnskabsloven, og da udbetalt udbytte ikke kan være rele-

vant i forhold til at vurdere, om en privat leverandør lever op til både kvalitetskrav og økono-

misk bæredygtighed,

at det bør præciseres, hvordan et rimeligt forhold mellem pris og kvalitet i budgettet for tilbud-

det vurderes, i bemærkningerne til lovforslagets § 6, stk. 3, nr. 1,

at nystartede private behandlings- og specialundervisningstilbud ikke bør være underlagt krav

om, at deres soliditetsgrad er rimelig, jf. lovforslagets § 6, stk. 3, nr. 3, i en periode,

at kommunalbestyrelsens vurdering af løn til ledelsen i private tilbud, jf. lovforslagets § 6, stk. 4,

udgår, da vurderingen ikke vil være nødvendig for at sikre tilbuddets kvalitet og økonomi, og

det er en uhensigtsmæssig indblanding i private virksomheders frihed til selv at tilrettelægge sin

virksomheds drift,

at uvedkommende udgifter efter lovforslagets § 7, stk. 1, nr. 2, for tilbuddets virksomhed bør

præciseres yderligere,

at kravet om udarbejdelse af en selvstændig rapport, der indeholder økonomiske nøgletal, som

allerede fremgår af behandlings- og specialundervisningstilbuddets årsregnskab, efter lovforsla-

gets § 7, stk. 2, udgår, og

at der stilles krav om ekstern revision af tilbuddenes budget og regnskab for at sikre armslængde

til tilbuddenes kunder.

Danske Regioner bemærker, at efter lovforslagets § 6 bliver økonomien mellem bodelen og undervis-

ningsdelen på et bosted adskilt. Det fremgår ikke tydeligt, om der i denne adskillelse kan arbejdes med

to forskellige takster som fx en skoletakst og en værkstedstakst.

Foreningen af Døgn- og Dagtilbud for udsatte børn og unge (FADD) konstaterer, at det kun er ikke-

offentlige behandlings- og specialundervisningstilbud, der skal vurderes i forhold til tilbuddets økono-

miske bæredygtighed, og hvorvidt der er gennemsigtighed i tilbuddets økonomi. Dette finder FADD

urimeligt og det efterlader en ikke væsentlig forskelsbehandling, der kan skævvride området. FADD

vurderer, at kommunalbestyrelsen ved vurderingen af de økonomiske forhold overlades for stor grad af

skøn. Det er værd at bemærke, at nogle af de mest specialiserede behandlings- og specialundervisnings-

tilbud drives af ikke-offentlige aktører, hvorfor det kommunale kendskab til området, i forhold til mål-

gruppe, faglighed mv., i flere tilfælde må vurderes lavere end det pågældende behandlings- og specialun-

dervisningstilbuds kendskab. FADD finder det endvidere retssikkerhedsmæssigt ganske problematisk,

at kommunalbestyrelsen skal vurdere behandlings- og specialundervisningstilbuddets udgifter til løn til

ledelsen, og at oplysningerne vil kunne indgå i beslutningsgrundlaget, når der skal vælges behandlings-

L 27 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsmateriale

og specialundervisningstilbud til konkrete børn eller unge. FADD er bekendt med, at sociale tilbud vur-

deres ud fra de samme forhold. Det er dog her væsentligt at bemærke, at tilsynet føres og godkendes af

socialtilsynet

–

ikke en kommunal myndighed. Hvis der skal tilstræbes en vis ensartethed på tværs af

tilbud, bør socialtilsynet i praksis stå for vurderingen af tilbuddets økonomiske forhold og kommunal-

bestyrelsen skal forpligtes til at følge deres indstilling.

KL bemærker, at krav om godkendelse af årsbudgettet indebærer en betydelig ændring i forhold til tidli-

gere praksis i kommunerne. Opgaven inkluderer flere vurderinger, såsom at sikre sammenhæng mellem

den faglige indsats og de afsatte økonomiske ressourcer, uvedkommende udgifter, ansvarlig forvaltning

af offentlige midler og en adskillelse af poster til undervisning i det samlede årsbudget. Det vil medføre

behov for opkvalificering af medarbejdere samt ansættelse af nye kompetencer. Kommuner med kun ét

enkelt behandlings- og specialundervisningstilbud vil være særligt udfordret ift. at skulle opbygge kom-

petencer.

KL bemærker endvidere, at det er en udfordrende opgave for kommunerne at skelne mellem undervis-

ningsopgaverne og behandling. Særligt er det vanskeligt for kommunerne, når der ikke må udbetales

udbytte på undervisning, men at der gerne må udbetales udbytte på behandlingen. Tilsynet vil derfor

baseres på et skøn, som må forventes at variere fra kommune til kommune.

KL bemærker herudover, at lovforslaget foreslår, at kommunale og regionale tilbud fremover skal leve

op til lignende krav om gennemsigtighed, økonomisk bæredygtighed og sammenhæng mellem pris og

kvalitet. KL mener, at dette enkelte punkt vil øge bureaukratiet og gøre det markant mere forvaltnings-

mæssigt krævende at beregne de konkrete udgifter. Problemstillingen omfatter flere aspekter, herunder

at kommunerne ikke altid anvender de samme kontoopgørelser for fx bygningerne. Dette kan resultere

i udfordringer med at sammenligne og vurdere økonomiske data på tværs af kommunerne og de ikke-

offentlige tilbud. Det kan skabe yderligere kompleksitet i arbejdet med økonomisk gennemsigtighed og

sammenhæng mellem pris og kvalitet.

Selveje Danmark anbefaler, at lovforslaget skelner mellem de ikke-offentlige organisationsformer, hen-

holdsvis private og selvejende organisationer. Det er væsentligt at skelne mellem private virksomheder

og selvejende organisationer, som arbejder not-for-profit, og som alene opererer ud fra formålet at gøre

en forskel for de børn og unge, som anvender tilbuddet. Selveje Danmark mener ikke, at lovforslaget

øger den økonomiske gennemsigtighed eller sammenlignelighed på tværs af offentlige og ikke-offentlige

behandlings- og specialundervisningstilbud, når der stilles forskellige krav til tilbuddene i kvalitetsafta-

lerne. Uden økonomisk gennemsigtighed er det ikke muligt at sammenligne tilbud på tværs og dermed

sikre, at borgere får den mest kvalificerede indsats til prisen. Lovforslaget i dets nuværende form kon-

kurrenceforvrider, når de offentlige tilbud ikke underlægges de samme krav som de ikke-offentlige.

Selveje Danmark bemærker, at kommunerne skal tage stilling til en række forhold, som de har begræn-

sede forudsætninger for at vurdere, f.eks. ledelsens løn. Flere af de nye tiltag bidrager ikke til den politi-

ske ambition om at styrke kvaliteten i behandlings- og specialundervisningstilbuddene, men trækker

snarere ressourcer fra kerneopgaven til bureaukratiske øvelser. Selveje Danmark vil desuden foreslå, at

der stilles kompetencekrav til den kommunale tilsynsførende, så det sikres, at tilsynsførende besidder

relevant faglig viden på såvel undervisnings- og socialområdet. Selveje Danmark anbefaler endvidere, at:

L 27 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsmateriale

•

den store grad af skøn, som lovforslaget tildeler det kommunale tilsyn indskrænkes, så der sikres

en ensartethed på tværs at kommunegrænser, og behandlings- og specialundervisningstilbuds

retssikkerhed styrkes,

§ 6, stk. 2, nr. 1 og 2, også kommer til at gælde for offentlige behandlings- og specialundervis-

ningstilbud,

der differentieres i soliditetsgraden afhængig af, hvor længe tilbuddet har eksisteret, jf. § 6, stk.

3, nr. 3,

kommunalbestyrelsens vurdering af behandlings- og specialundervisningstilbuddet lønudgifter

til ledelse, jf. § 6, stk. 4, i lov om behandlings- og specialundervisningstilbud, ikke må indgå i be-

slutningsgrundladet, når der vælges behandlings- og specialundervisningstilbud til børn og unge,

§ 7, stk. 2, udgår fra lovforslaget, så behandlings- og specialundervisningstilbud ikke pålægges at

udarbejde en selvstændig rapport, der indeholder økonomiske nøgletal, som allerede fremgår af

behandlings- og specialundervisningstilbuddets årsregnskab.

Socialtilsyn Nord foreslår, at krav til indsendelsesfrister og regnskabsår i forbindelse med indgåelsen af

aftale samt krav om, at årsbudgettet godkendes før året går i gang, skrives i loven eller i en bekendtgø-

relse til loven, således at de standardiseret krav om eksempelvis regnskabsår ikke skal fremgå af en kva-

litetsaftale, men at der blot kan henvises til overholdelse af kravene i loven eller bekendtgørelsen.

Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening er meget tilfredse med, at specialtilbuddene ikke skal være et

profitforetagende, men derimod et tilbud der kvalitetssikres på flere organisatoriske parametre.

Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger:

Rammerne for det økonomiske tilsyn med behandlings- og specialundervisningstilbud er besluttet ved

den politiske aftale af 16. marts 2022 mellem regeringen (Socialdemokratiet) og Venstre, Socialistisk

Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Liberal Al-

liance, Frie Grønne, Alternativet og Kristendemokraterne om at styrke undervisningen for anbragte og

udsatte børn og unge. Der henvises til aftalens initiativ 3.

DE og Selveje Danmark har anført, at forskelle i de økonomiske krav mellem offentlige og private be-

handlings- og specialundervisningstilbud modvirker sammenligninger på tværs og derfor kan være kon-

kurrenceforvridende. Hertil bemærkes, at lovforslagets § 11, stk. 2, indeholder krav om vurdering af,

om et privat behandlings- og specialundervisningstilbud er økonomisk bæredygtigt, om der er gennem-

sigtighed i tilbuddets økonomi og i hvilket omfang, der er udbetalt udbytte de seneste 5 år. Disse vurde-

ringer vil ikke være relevante i forhold til kommunale og regionale behandlings- og specialundervis-

ningstilbud, hvor et underskud i tilbuddet vil blive dækket af den pågældende kommune eller region,

hvor budgetter og regnskaber skal udarbejdes i overensstemmelse med de detaljerede krav herfor, og

hvor der ikke er mulighed for at udbetale udbytte. Det bemærkes endvidere, at lovforslagets § 11, stk. 2,

nr. 1, stiller krav om, at kommunalbestyrelsen sikrer, at private behandlings- og specialundervisningstil-

buds soliditetsgrad er rimelig set i forhold til tilbuddets alder og specialiseringsgrad. Dette krav er ikke

meningsfyldt i forhold til kommunale og regionale tilbud, der som nævnt vil kunne få dækket et under-

skud af den pågældende kommune eller region. Det bemærkes herudover, at lovforslagets § 11, stk. 2,

L 27 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsmateriale

nr. 5, stiller krav om, at kommunalbestyrelsen vurderer private behandlings- og specialundervisningstil-

buds udgifter til løn til ledelsen. Dette krav vurderes ikke relevant for kommunale og regionale tilbud,

hvor ledelsen vil være omfattet af reglerne for offentligt ansatte.

Det er endvidere anført, at kommunalbestyrelsernes vurderinger af henholdsvis udbetalt udbytte og løn

til ledelsen bør udgå. Det bemærkes hertil, at omfanget af udbetalt udbytte og løn til ledelsen indgår ved

kommunalbestyrelsens

–

og dermed andre kommuner, der måtte henvende sig med et ønske om at

bruge tilbuddet

–

vurdering af, hvor stor en del af betalingen, der går til den undervisning og socialpæ-

dagogiske støtte, som barnet eller den unge har behov for. Denne vurdering vil også have betydning

for, om kommunen vil kunne opfylde det revisionsmæssige krav om sparsommelighed i anvendelsen af

offentlige midler.

Det er herudover anført, at kommunalbestyrelserne overlades et for stort skøn, herunder i tilfælde, hvor

kommunerne ikke har det fornødne kendskab til området til at foretage skønnet, eller hvor risikoen for

forskellig praksis i kommunerne vil kunne give anledning til spørgsmål om retssikkerheden for private

behandlings- og specialundervisningstilbud. Det bemærkes hertil, at det beror på en politisk afvejning,

om det er mest hensigtsmæssigt, at der fastsættes præcise

–

og dermed mindre fleksible

–

regler på et

område, eller om en myndighed i stedet indrømmes et skøn i konkrete situationer. Ved denne afvejning

indgår, at offentlige myndigheder er omfattet af de forvaltningsretlige regler og principper, som indebæ-

rer, at skøn skal foretages inden for rammerne af gældende ret og på grundlag af lovlige kriterier, og

som stiller krav til den enkelte medarbejders habilitet. Det bemærkes i denne forbindelse, at det enkelte

behandlings- og specialundervisningstilbuds ejerforhold ikke vil være et lovligt kriterium, medmindre

dette følger af loven eller dens bemærkninger.

Det er foreslået, at begrebet ”den fornødne kvalitet” i lovforslagets §

10, stk. 1, bliver kvalificeret, så

der i stedet står ”den fornødne behandlings- og undervisningskvalitet”. Det bemærkes, at en sådan æn-

dring vil indebære, at kommunalbestyrelsen ikke vil skulle foretage en vurdering af, om det enkelte be-

handlings- og specialundervisningstilbud har den fornødne økonomiske kvalitet i forbindelse med ind-

gåelsen af kvalitetsaftale.

Der er stillet forslag om, at krav til indsendelsesfrister og regnskabsår i forbindelse med indgåelsen af

aftale samt krav om, at årsbudgettet godkendes før året går i gang, skrives i loven eller i en bekendtgø-

relse til loven. Det bemærkes hertil, at det er forventningen, at de krav, der er beskrevet ganske præcist i

bemærkningerne til loven, vil indgå ved udmøntningen af de bemyndigelser, der fremgår af loven. Der

må således forventes fastsat bestemmelser om, at årsbudgettet skal være godkendt før året går i gang, og

om, at der skal tages stilling til indsendelsesfrister og regnskabsår ved indgåelsen af kvalitetsaftaler, men

at der ikke vil blive fastsat regler om regnskabsåret for alle behandlings- og specialundervisningstilbud.

KL har anført, at det vil være en udfordrende opgave for kommunerne at skelne mellem undervisnings-

opgaverne og behandling, herunder med hensyn til muligheden for at udbetale udbytte, og at godken-

delse af årsbudgettet vil stille nye krav til kommunerne. Det bemærkes hertil, at der ikke er hjemmel i

den gældende folkeskolelov til at betale en merpris for undervisning. Kommunerne skal derfor sikre, at

den pris, som de betaler for undervisning på interne skoler på private dagbehandlingstilbud og anbrin-

L 27 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsmateriale

gelsessteder, udelukkende anvendes til formålet. Det følger endvidere af § 15, stk. 1, nr. 5, i bekendtgø-

relse nr. 693 af 26. maj 2020 om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand efter folke-

skoleloven i dagbehandlingstilbud og på anbringelsessteder, at der skal være indgået en overenskomst

om undervisningens omfang, indhold og tilrettelæggelse på den interne skole, som bl.a. omfatter bud-

gettet for undervisningen og aflæggelse af regnskab. Der henvises til høringsnotatets pkt. 4.5.3.4, hvor

den del af tilsynet, der vil kunne aftales udført af socialtilsynet, er omtalt nærmere.

Bemærkningerne har derfor ikke givet anledning til ændringer i lovforslagene.

4.5.3.4. Aftaler om socialtilsynets tilsynsopgaver på behandlings- og specialundervisningstilbud

6-byerne (Odense Kommune) bemærker, at kommunens vurdering af den nye lovgivning

–

hvis den

fastholdes i sin nuværende form

–

er, at tilsynet med de private leverandører vil kræve medarbejdere

med særlige kompetencer på det økonomiske felt. Det vil ikke være alle kommuner, der vil have disse

kompetencer og kapacitet til at påtage sig opgaven, og det vil kræve udgifter til nyt kompetent perso-

nale.

Dansk Erhverv (DE) anbefaler

–

med henvisning til Selveje Danmark

–

at kommunalbestyrelsen indkø-

ber socialtilsynet til at føre såvel det økonomiske tilsyn som tilsynet med det socialpædagogiske arbejde

og behandling på behandlings- og specialundervisningstilbud. Ydermere, at det indskrives i lovteksten,

at kommunalbestyrelsen forpligtes til at følge socialtilsynets vurdering. Kun dermed garanteres en vis

ensartethed ift. tilsynsvurderinger og kvalitetsniveau. DE anbefaler endvidere, at den store grad af skøn,

som lovforslaget tildeler tilsynet indskrænkes, så der sikres en ensartethed på tværs at kommunegræn-

ser, og behandlings- og specialundervisningstilbuds retssikkerhed styrkes.

KL bemærker, at det er grundlæggende uklart, hvad opgaven med

at ”føre tilsyn med kvaliteten af foranstalt-

ninger i form af pædagogisk støtte og behandling, der ydes efter lov om social service og den indgåede kvalitetsaftale”,

om-

fatter. KL anbefaler, at beliggenhedskommunen selv godkender og fører tilsyn med behandlings- og

specialundervisningstilbud. Hvis kommunen på grund af fx manglende kompetencer eller andet, ønsker

at købe en ekstern leverandør til at udføre tilsynet med dele eller hele tilbuddet, skal det være muligt for

kommunen. Hvis det fastholdes, at socialtilsynet skal føre tilsyn med ”foranstaltninger i form af pæda-

gogisk støtte og behandling”, skal det tilsynets opgave tydeliggøres i lovgivningen.

KL bemærker, at der ikke er nogen beskrivelse af vilkårene for den aftale, som kommunalbestyrelsen

indgår med socialtilsynet om at føre tilsyn med kvaliteten af pædagogisk støtte og behandling efter lov

om social service og kvalitetsaftalen. Det er uhensigtsmæssigt, at socialtilsynets tilsyn skal basere sig på

individuelle kvalitetsaftaler indgået mellem kommunen og hvert enkelt tilbud. Desuden vil det være for-

bundet med et meget stort administrativt arbejde for både stedlige kommuner og socialtilsyn at indgå

sådanne aftaler dels mellem kommune og tilbud, dels mellem kommune og socialtilsyn. KL foreslår, at

det konkretiseres i lovforslaget, at de aftaler, som socialtilsynet skal indgå med kommunerne, er stan-

dardaftaler.

KL bemærker, at det fremgår, at procesbeslutninger ikke kan overlades til socialtilsynet. KL forstår det

sådan, at procesbeslutninger vedrørende beliggenhedskommunernes afgørelsesvirksomhed ikke kan

overlades til socialtilsynene, men at socialtilsynene kan tilrettelægge og træffe beslutninger i relation til

L 27 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsmateriale

udførelsen af tilsynsopgaven. Det kan imidlertid også forstås sådan, at socialtilsynene ikke kan tilrette-

lægge den praktiske udførelse af tilsynsopgaven. KL mener, at det vil være en forudsætning for effektiv

implementering af lovforslaget, at der på forhånd er fastlagt klare og tydelige rammer for tilsynets opga-

ver. Eventuelle uklarheder omkring grundlæggende spørgsmål vil medføre omfattende administrative

byrder.

KL bemærker, at der ikke er adgang for socialtilsynet til at indhente relevante oplysninger. Det må for-

ventes, at den manglende adgang vil medføre en mere ressourcekrævende og forlænget sagsbehand-

lingstid. Derudover er det KL’s vurdering, at det er en udfordring i forhold til gennemsigtighed, at op-

lysningerne skal gå gennem beliggenhedskommunen, fordi behandlings- og specialundervisningstilbud-

det ikke vil vide, hvilke oplysninger socialtilsynet modtager. Det bør tydeliggøres, hvor og hvordan so-

cialtilsynet skal tilegne sig viden og få oplysninger om den konkrete opgave, og hvor og hvordan social-

tilsynet skal orienteres om ændringer i tilbuddenes kvalitetsaftaler. KL foreslår, at der hjemles en adgang

til, at socialtilsynet selv kan indhente relevante oplysninger fra behandlings- og specialundervisningstil-

buddet, og at det sikres at socialtilsynet får de nødvendige økonomiske oplysninger om tilbuddet, sær-

ligt for at kunne vurdere, om der er sammenhæng imellem pris og kvalitet.

Selveje Danmark anbefaler, at kommunalbestyrelsen indkøber socialtilsynet til at føre såvel det økono-

miske tilsyn som tilsynet med det socialpædagogiske arbejde og behandling på behandlings- og special-

undervisningstilbud. Ydermere, at det indskrives i lovteksten, at kommunalbestyrelsen forpligtes til at

følge socialtilsynets vurdering. Kun dermed garanteres en vis ensartethed ift. tilsynsvurderinger og kva-

litetsniveau.

Social- og Boligstyrelsen bemærker at man med fordel kan præcisere, hvorvidt man ønsker at kommu-

nalbestyrelserne frit kan vælge hvilket socialtilsyn man vil indgå aftale med (der er et socialtilsyn pr. re-

gion). Såfremt intentionen er, at kommunalbestyrelserne frit skal kunne vælge, hvilket socialtilsyn man

ønsker at indgå aftale med, bemærker Social- og Boligstyrelsen uhensigtsmæssigheden i at lade forhol-

det være aftaleretligt reguleret, herunder særligt i forhold til hvad de enkelte tilsyn f.eks. vil prissætte en

sådan opgave til.

Socialtilsyn Hovedstaden vil helt grundlæggende foretrække, at det nærmere indhold af socialtilsynenes

tilsyn med de omfattede tilbud fastlægges ved lov, fremfor i individuelle aftaler med hver enkelt kom-

mune. Socialtilsynet mener ikke, at det vil hindre, at kommunerne fx kan have forskelligt serviceniveau

eller foretage forskellige prioriteringer. Men det vil sikre, at der stilles de samme grundlæggende krav til

kvaliteten, uanset hvilken kommune et tilbud er beliggende i. Socialtilsynet bemærker, at der i modellen

lægges op til, at ansvaret for at følge op på socialtilsynets vurdering af kvaliteten forbliver hos den sted-

lige kommunalbestyrelse. Det er en politisk vurdering, hvorvidt det er hensigtsmæssigt. Socialtilsynet

forstår det således, at socialtilsynet ikke kan træffe afgørelse om fx påbud, skærpet tilsyn eller tilbage-

trækning af godkendelse. Der bør i den forbindelse tages klart stilling til, om socialtilsynet skal have an-

dre reaktionsmuligheder, f.eks. ift. at kunne udføre ekstra tilsyn, indkalde til dialogmøder mv., eller om

socialtilsynet alene skal orientere den stedlige kommune. Socialtilsynet foreslår, at det overvejes at stille

krav til den stedlige kommunes behandling af og reaktion på oplysninger om lav kvalitet i et tilbud be-

liggende i kommunen, herunder i forhold til den stedlige kommunes videregivelse af oplysninger fra til-

buddet til socialtilsynet. Socialtilsynet bemærker, at det er grundlæggende uklart, hvad opgaven med at

L 27 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsmateriale

”føre tilsyn med kvaliteten af foranstaltninger i form af

pædagogisk støtte og behandling, der ydes efter

lov om social service og den indgåede kvalitetsaftale” (den foreslåede § 8, stk. 2),

omfatter.

Socialtilsyn Midt bemærker, at mange tilbud i dag allerede skal forholde sig til en lang række forskellige

tilsyn. Socialtilsyn Midt anser det derfor som mest hensigtsmæssigt hvis tilsynet følger det stedlige

tilsyn eller specialisttilsynet, hvis tilbuddet er underlagt et sådant. Alternativt kunne man tale for, at om-

rådet organiseres som en specialistfunktion da hvert enkelt tilsyn vil have en relativt begrænset mængde

tilbud med behandlings- og specialundervisningstilbud. Dette for at sikre, at der er tilstrækkelig kompe-

tence på området. Socialtilsynet vurderer herudover ikke, at beliggenhedskommunen frit kan vælge,

hvilket socialtilsyn, der skal indgås en aftale med, og anbefaler, at lovforslagets § 8 præciseres, såfremt

ønsket er at sikre overensstemmelse med socialtilsynenes nuværende geografiske kompetenceområder.

Socialtilsyn Nord bemærker, at der i lovforslaget ikke fremgår nogen beskrivelse af vilkår for aftalen

mellem kommunalbestyrelsen og socialtilsynet. Socialtilsynet foreslår, at det konkretiseres i lovforslaget,

om de aftaler, som socialtilsynet skal indgå med kommunerne, er standardaftaler, så socialtilsynet kom-

mer til at levere helt samme tilsyn til alle tilbud, eller om der bliver mulighed for at lave forskellige afta-

ler med forskellige kommuner afhængigt af omfanget af opgaven. Her kunne der for eksempel være tale

om behov for ekstra tilsyn eller et tilsynsbesøg af længere varighed, i forbindelse med sanktionssager

eller kvalitetsmangler. Socialtilsynet bemærker, at oplysningen om koncernforhold er også relevant i

forhold til, hvilket socialtilsyn der skal føre tilsyn med det konkrete behandlings- og specialundervis-

ningstilbud på grund af socialtilsynenes specialistfunktioner, som fremgår af lov om socialtilsyn § 2, stk.

3. Socialtilsynet foreslår, at beliggenhedskommunerne forpligtes til at koordinere med hinanden i for-

hold til tilbud, der er del af en koncern eller en koncernlignende konstruktion, som har behandlings- og

specialundervisningstilbud, der er beliggende i flere kommuner. Dette gælder særligt de koncerner eller

koncernlignende konstruktioner, der har tilbud på både Sjælland og i Jylland, hvor de ikke vil være un-

derlagt pædagogisk tilsyn fra samme socialtilsyn.

Socialtilsyn Syd bemærker endvidere, at procesbeslutninger vedrørende beliggenhedskommunernes af-

gørelsesvirksomhed ikke ses at kunne overlades til socialtilsynene, men at socialtilsynene kan tilrette-

lægge og træffe beslutninger i relation til udførelsen af tilsynsopgaven. Det kan imidlertid også forstås

sådan, at socialtilsynene ikke kan tilrettelægge den praktiske udførelse af tilsynsopgaven. Sådanne uklar-

heder omkring grundlæggende spørgsmål medfører omfattende administrative byrder, og det vil derfor

være en forudsætning for effektiv implementering af forslaget, at der på forhånd er fastlagt klare og ty-

delige rammer. I forhold til stedlig kompetence forstår Socialtilsyn Syd den foreslåede § 8, stk. 2, med

bemærkninger sådan, at der med henvisningen til § 2 i lov om socialtilsyn henvises til den heraf føl-

gende stedlige kompetence.

Socialtilsyn Øst anbefaler, at det i den foreslåede bestemmelse i § 8, stk. 2, i forslaget tydeliggøres at

kommunalbestyrelsen skal indgå aftalen med socialtilsynet i vedkommende region, hvilket er det, som

fremgår af bemærkningerne til den foreslåede § 21 i lovforslaget.

Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger:

L 27 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsmateriale

Med hensyn til spørgsmålet om, hvilket socialtilsyn, den enkelte beliggenhedskommune vil kunne indgå

aftale med, fremgår det af den foreslåede bestemmelse i lovudkast af lov om behandlings- og specialun-

dervisningstilbud § 8, stk. 2, som sendt i ekstern høring, at aftalen indgås med

”socialtilsynet,

jf. § 2 i

lov om socialtilsyn”.

Socialtilsynslovens § 2 indeholder de nærmere regler om, hvilket af de fem social-

tilsyn, der har stedlig kompetence i forhold til et socialt tilbud. Bestemmelsen angiver, hvilken kom-

mune, der varetager socialtilsynets opgaver i et givent geografisk område, jf. stk. 2 og 3, men også en

bemyndigelse til, at social- og boligministeren kan fastsætte regler om hel eller delvis fravigelse af stk. 2

og 3 og om ansvaret for varetagelsen af særlige opgaver, jf. stk. 6. Det er præciseret i lovforslaget om

behandlings- og specialundervisningstilbud til børn og unge, at disse regler finder anvendelse ved iden-

tifikationen af, hvilke(t) socialtilsyn den enkelte beliggenhedskommune skal indgå aftale med.

Der er herudover rejst spørgsmål om, hvilke dele af behandlings- og specialundervisningstilbuddet akti-

viteter og kvalitetsaftalen, der vil være omfattet af aftalen om socialtilsynets gennemførelse af tilsynet.

Det fremgår af den foreslåede bestemmelse i § 8, stk. 2, i høringsversionen af lovudkastet om behand-

lings- og specialundervisningstilbud, at aftalen skal omfatte

”tilsyn med kvaliteten af foranstaltninger i form af

pædagogisk støtte og behandling, der ydes efter lov om social service og den indgåede kvalitetsaftale”.

Begrebet

”foran-

staltninger i form af pædagogisk støtte og behandling” er anvendt konsistent i

lovudkastet til at beskrive

den del af behandlings- og specialundervisningstilbuddet, der er reguleret i lov om social service. I for-

længelse af vedtagelsen af barnets lov er begrebsanvendelsen ændret til

”sociale indsatser i form af pædago-

gisk støtte og behandling”.

Der henvises især til lovforslagets § 1 og § 4, stk. 1. Den tilsynsopgave, der skal

indgås aftale med socialtilsynet om at udføre, vil således omfatte kvaliteten af den socialpædagogiske

indsats på baggrund af kvalitetsaftalen. Derudover kan der indgås aftale med socialtilsynet eller et revi-

sorfirma, som kan bistå med det økonomiske tilsyn.

Der er endvidere rejst spørgsmål om, hvorvidt socialtilsynet vil kunne blive tillagt beslutningskompe-

tence i visse tilfælde, samt om socialtilsynet vil kunne tillægges en direkte adgang til at indhente oplys-

ninger fra behandlings- og specialundervisningstilbuddene.

Det bemærkes hertil, at det følger af

aftale af 16. marts 2022 mellem regeringen (Socialdemokratiet) og Venstre,

Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Liberal Al-

liance, Frie Grønne, Alternativet og Kristendemokraterne om at styrke undervisningen for anbragte og udsatte børn og

unge

i initiativ 6 om styrket tilsyn, rejsehold og implementeringspulje (side 18) under overskriften

”Kommunalt tilsyn”, at:

”Der stilles krav om, at kommunerne skal indgå aftale med socialtilsynet om at udføre tilsynet

med den socialfaglige del af

tilbuddene. Den del af tilsynsopgaven, der har karakter af myndighedsudøvelse som fx iværksættelse af sanktioner, vil dog

fortsat henhøre under den stedlige kommune.”

Henset til, at socialtilsynets tilsynsopgave vil være afledt af kommunalbestyrelsens tilsynsopgave, således

at socialtilsynet alene vil kunne varetage tilsynet, i det omfang opgaven udføres efter aftale med kom-

munalbestyrelsen i beliggenhedskommunen, findes det mest korrekt, at socialtilsynets adgang til at ind-

hente oplysninger fra behandlings- og specialundervisningstilbuddene fastlægges sammen med det øv-

rige indhold af aftalen mellem beliggenhedskommunen og socialtilsynet.

L 27 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsmateriale

Der er rejst spørgsmål om, hvorvidt indholdet af samarbejdet mellem beliggenhedskommunen og soci-

altilsynet bør være reguleret ved lov fremfor individuelle aftaler. Bestemmelsen i lovforslagets § 12, stk.

4, er derfor ændret, således at børne- og undervisningsministeren forpligtes til at udstede regler herom

efter forhandling med social- og boligministeren. Det er endvidere præciseret, at det er forventningen,

at bestemmelserne i lovforslagets § 12, stk. 4, vil blive udmøntet således, at der fastsættes forholdsvis

præcise minimumskrav til, hvad socialtilsynet skal føre tilsyn med, således at det vil være muligt at etab-

lere en standardaftale som udgangspunkt for socialtilsynets opgavevaretagelse. Det vil dog være op til

det enkelte socialtilsyn, om dette vil acceptere konkrete tilpasninger i aftalegrundlaget. Det kunne fx

være i forhold til mindre kommuner med få behandlings- og specialundervisningstilbud, som derfor har

et større behov for at kunne trække på socialtilsynets kompetencer.

Bemærkningerne har herefter ikke givet anledning til yderligere ændringer i lovforslagene.

4.5.4. Statsligt tilsyn

Danske Regioner finder det positivt med en statslig kvalitetssikring, hvor der både føres tilsyn med, at

kommunalbestyrelsen indgår kvalitetsaftale, og at kommunalbestyrelsen påser, at specialundervisning

overholder kravene til undervisning.

Friskolerne bemærker, at børne- og undervisningsministeren skal føre tilsyn med kommunernes tilsyn

af tilbuddene, og henleder opmærksomheden på, at tilsyn af tilsyn kan skabe uhensigtsmæssig admini-

stration og vanskeligheder med at efterleve de forskellige tilsynsmyndigheders krav.

Selveje Danmark bemærker, at børne- og undervisningsministeren efter den foreslåede bestemmelse i

folkeskolelovens § 57 f skal føre tilsyn med, at kommunalbestyrelsen indgår kvalitetsaftale efter § 22 b

om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand med behandlings- og specialundervisnings-

tilbud, døgninstitutioner og opholdssteder, der er beliggende i kommunen. Det fremgår, jf. stk. 3, at

hvis kommunalbestyrelsen ikke opfylder kravene om indgåelse af en kvalitetsaftale, kan ministeren give

kommunalbestyrelsen påbud om ikke at benytte tilbuddet. Selveje Danmark anbefaler, at bestemmelsen

omformuleres, så det kræves, at beliggenhedskommunen går i dialog med behandlings- og specialunder-

visningstilbuddet om indgåelse af kvalitetsaftale. Det bør kun gælde, at kommunen får påbud om ikke

at benytte tilbuddet, hvis kommunen benytter sig af tilbuddet, når det [ikke] har kunne leve op til kvali-

tetsaftalens krav, jf. § 22 b, stk. 3.

Skolelederforeningen bemærker, at det fremgår, at børne- og undervisningsministeren fører tilsyn med,

at kommunalbestyrelsen indgår kvalitetsaftale, samt påser at specialundervisningstilbud på døgninstituti-

oner og opholdssteder overholder kravene til undervisningen og har den fornødne kvalitet. I den for-

bindelse ønsker Skolelederforeningen at påpege, at de bedste betingelser for undervisning af tilfredsstil-

lende karakter skabes gennem dialog og understøttelse af skoler, frem for kontrol og sanktioner. Tilsy-

nene bør baseres på en grundlæggende tillid til, at både skole og forvaltning har kvalitet for øje trods

barrierer, og en forståelse for at kvalitet skabes lokalt i interaktionen med børn, unge og medarbejdere.

Også forståelsen af data spiller en vigtig rolle i denne sammenhæng. Skolelederforeningen forstår data

som værende både kvalitative og kvantitative data, hvor én type data sjældent kan stå alene, men bør

anvendes i sammenhæng og supplere andre typer data. Data giver således ikke et udtømmende svar og

viser kun en del af helheden. Data om elever bør tolkes ud fra et nuanceret pædagogisk indblik i den

L 27 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsmateriale

enkelte elev, hvorfor tilsyn med fokus på kvantitative indikatorer, hvor målbare tal/data sættes lig med

kvalitet og håndteres med forudbestemte løsninger, bør undgås.

Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger:

Det fremgår af

aftale af 16. marts 2022 mellem regeringen (Socialdemokratiet) og Venstre, Socialistisk Folkeparti,

Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Frie Grønne, Al-

ternativet og Kristendemokraterne om at styrke undervisningen for anbragte og udsatte børn og unge

(side 19), at:

”

Det

eksterne statslige tilsyn skal ligeledes styrkes hos Styrelsen for Undervisning og Kvalitet. Styrelsen skal fremover varetage

kvalitetstilsynet med de kombinerede behandlings- og specialundervisningsinstitutioner på baggrund af kvalitetsindikatorer

med undtagelse af den socialfaglige indsats, som skal varetages af de fem socialtilsyn efter aftale med kommunerne. Styrel-

sen for Undervisning og Kvalitets tilsyn omfatter, om kommunerne sikrer, at undervisningen opfylder kravene i folkeskole-

lovgivningen, og Styrelsen for Undervisning og Kvalitet får beføjelser til bl.a. at kunne iværksætte sanktioner i tilfælde af

manglende kvalitet eller regeloverholdelse ved at give kommunerne påbud om at rette op på forholdene eller evt. afbryde

samarbejdet med institutionen.”

Det betyder, at behandlings- og specialundervisningstilbud samt specialundervisningstilbud på børne-

og ungehjem skal være omfattet af Styrelsen for Undervisning og Kvalitets kvalitetstilsyn efter folkesko-

lelovens § 57 d, og at der skal etableres hjemmel til henholdsvis Styrelsen for Undervisning og Kvalitets

tilsyn med kommunernes indgåelse af kvalitetsaftaler og Styrelsen for Undervisning og Kvalitets tilsyn

med kommunernes tilsyn med kvaliteten af undervisningen i behandlings- og specialundervisningstil-

bud, samt børne- og ungehjem.

Den første af de to nye hjemler fremgår af folkeskolelovens § 57 f, som affattet ved § 1, nr. 17, i lov-

forslaget om ændring af lov om folkeskolen m.v. Den anden af de to nye hjemler fremgår af folkeskole-

lovens § 57 g, som affattet samme sted.

Ved kvalitetstilsynet ses på, om skolerne har vedvarende dårlig kvalitet. Hvis dette er tilfældet vil det

være op til kommunalbestyrelsen at sikre, at der tages hånd om dette i kvalitetsaftalen med tilbuddet og

i tilsynet med dens overholdelse. De to supplerende kvalitetstilsyn i de foreslåede bestemmelser i folke-

skolelovens §§ 57 f og 57 g vil skulle forholde sig til kvaliteten af kommunens varetagelse af myndig-

hedsansvaret. De enkelte behandlings- og specialundervisningstilbud samt børne- og ungehjem vil såle-

des som udgangspunkt ikke blive mødt med forskellige krav fra forskellige myndigheder.

Med hensyn til Styrelsen for Undervisning og Kvalitets muligheder for at pålægge en kommunalbesty-

relse at ophøre med at benytte et tilbud bemærkes, at det ikke vil være lovligt at henvise elever til og

derfor ikke lovligt for behandlings- og specialundervisningstilbud, samt børne- og ungehjem at modtage

elever til undervisning, hvis tilbuddet ikke har indgået kvalitetsaftale med beliggenhedskommunen

herom. Det bemærkes, at det forudsættes, at kommunalbestyrelsen indgår kvalitetsaftale med de be-

handlings- og specialundervisningstilbud samt børne- og ungehjem, som måtte have indgivet ansøgning

herom og opfylder betingelserne. Der henvises i denne forbindelse til høringsnotatets pkt. 4.3.2. Hvis

den manglende kvalitetsaftale beror på kommunens forhold, vil tilbuddet kunne indbringe sagen for

Ankestyrelsens kommunale tilsyn.

L 27 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsmateriale

Styrelsen for Undervisning og Kvalitets tilsyn vil blive tilrettelagt i overensstemmelse med den politiske

aftale og lovforslagets bemærkninger, samt i lyset af de erfaringer om området, som styrelsen har ad-

gang til. Det bemærkes i denne forbindelse

–

som det også fremgår af lovforslagets almindelige be-

mærkninger, pkt. 1

–

at der løbende har været kritik af det undervisningstilbud, som elever på interne

skoler (fremover behandlings- og specialundervisningstilbud og specialundervisningstilbud på børne-

og ungehjem) har modtaget, herunder kritik af, at kvaliteten af undervisningen på nogle af de interne

skoler er mangelfuld og utilstrækkelig, og at eleverne ikke modtager den undervisning, de har krav på

efter folkeskoleloven.

Bemærkningerne har derfor ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

4.6. Tilbagekaldelse

Foreningen af Døgn- og Dagtilbud for udsatte børn og unge (FADD) anbefaler, at det præciseres i § 10

i lovforslag om behandlings- og specialundervisningstilbud til børn og unge, at tilbagekaldelse af god-

kendelse af et behandlings- og specialundervisningstilbud har opsættende virkning, hvis afgørelsen på-

klages.

FFADD og Selveje Danmark anbefaler videre, at det præciseres i § 22 c i forslaget om ændring af lov

om folkeskolen, at tilbagekaldelse af godkendelse af et behandlings- og specialundervisningstilbud i til-

knytning til et opholdssted eller døgninstitution har opsættende virkning i en klagebehandlingsperiode.

KL bemærker, at i lovforslaget og bemærkningerne fremgår det, at beliggenhedskommunen ikke kan

træffe afgørelse om fx påbud og skærpet tilsyn med tilbuddet, som man kender fra lov om socialtilsyn.

Den eneste mulighed for at sanktionere et behandlings- og specialundervisningstilbud er at tilbagekalde

godkendelsen. Det er et drastisk indgreb, hvis det vurderes, at der er tale om forhold, som man forven-

ter et behandlings- og specialundervisningstilbud kan rette op på. En lukning af et tilbud har også store

konsekvenser for de børn, der går på skoletilbuddet. KL anbefaler, at der bliver indført muligheden for

at give fx påbud og sætte et tilbud under skærpet påbud. De forskellige tiltag vil give kommunerne fle-

res muligheder i dialog og samarbejde med behandlings- og specialundervisningstilbud, inden der bliver

truet med at trække godkendelsen. Hertil kommer, at der bør tages klart stilling til, om Socialtilsynet

skal have andre reaktionsmuligheder, fx ift., at kunne udføre ekstra tilsyn, indkalde til dialogmøder m.v.,

eller om socialtilsynet alene skal orientere den stedlige kommune.

Landsorganisationen for sociale tilbud (LOS) finder det dog meget bekymrende, at sanktionen, hvis en

kommune ikke vil indgå en kvalitetsaftale med et tilbud, alene er et påbud fra Styrelsen for Undervis-

ning og Kvalitet om, at kommunen ikke må anvende det pågældende tilbud, da en kommune hermed

kan vælge ikke at ville indgå samarbejde med andre tilbud end egne kommunale tilbud, hvilket ikke

sikre, at børn og unge kan visiteres til behandlings- og specialundervisningstilbud, der er specialiserede i

netop de udfordringer, de kæmper med. LOS bemærker, at børne- og undervisningsministeren tildeles

tilsynsbeføjelser med kommunerne, og dertil kan ned lægge påbud mod, at en kommune kan anvende

et tilbud, hvis kommunen ikke har indgået en kvalitetsaftale med et pågældende specialundervisningstil-

bud. LOS bemærker, at specialundervisningstilbuddene ikke har mulighed for at klage, hvis ministeren

fremsætter dette påbud, jf. § 16. LOS anbefaler, at tilbuddenes handlemuligheder tydeliggøres, herunder

L 27 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsmateriale

at der åbnes op for muligheden for, at en anden kommune vil kunne indgå en kvalitetsaftale med det

pågældende tilbud, i fald kommunen ønsker at henvise børn og unge til tilbuddet.

Selveje Danmark bemærker, at der ikke nødvendigvis ligger en forseelse til grund for at kommunalbe-

styrelsen tilbagekalder et tilbuds godkendelse. Det kan skyldes en række saglige grunde, fx en presset

økonomi grundet ydre faktorer. Selveje Danmark anbefaler ligesom FADD, at tilbagekaldelse af en

godkendelse har opsættende virkning.

Socialtilsyn Midt bemærker, at det med fordel kan præciseres, hvilke sanktionsmuligheder kommunal-

bestyrelsen har, hvis socialtilsynet afdækker mangelfuld kvalitet. Socialtilsynet finder det ikke tydeligt

beskrevet i lovteksten, at en sådan frist, som nævnt i § 22 c, stk. 1, i folkeskoleloven, kan knyttes til

overholdelse af socialfaglige indsatser, idet der i folkeskolelovens § 22 c, stk. 2, henvises til undervisnin-

gen, og da der derudover alene er beskrevet, at godkendelse efter § 4 kan tilbagekaldes, hvis behand-

lings- og specialundervisningstilbud ikke opfylder betingelserne for godkendelse, jf. §§ 4-5.

Socialtilsyn Nord bemærker, at den eneste mulighed for at sanktionere et behandlings- og specialunder-

visningstilbud er at tilbagekalde godkendelsen. Det er et drastisk indgreb, hvis det vurderes, at der er

tale om forhold, som, man forventer, et behandlings- og specialundervisningstilbud kan rette op på. So-

cialtilsynet Nord bemærker i lighed med Socialtilsynet Midt, at der mangler hjemmel til at den forudgå-

ende påbudsproces finder anvendelse på socialfaglige indsatser på behandlings- og specialundervis-

ningstilbud, som § 10 er formuleret.

Socialtilsyn Nord stiller sig undrende for, om det er hensigten, at kommunerne skal indgå kvalitetsafta-

ler vedrørende samtlige behandlings- og specialundervisningstilbud, hvoraf der fremgår sanktionsmulig-

heder, som kan laves for individuelle tilbud. Hvis det er tilfældet, henstiller Socialtilsyn Nord til, at der i

stedet lovgives om konkrete sanktionsmuligheder, som er ensartet på landsplan.

Socialtilsyn Øst bemærker, at lovforslaget lægger op til, at der alene vil være mulighed for at kommunal-

bestyrelsen kan inddrage en udstedt godkendelse, hvis det vurderes, at denne ikke længere kan opret-

holdes. Der ses ikke at være hjemmel til udstedelse af andre sanktioner over for tilbuddene, som fx sva-

rende til muligheden for påbud og skærpet tilsyn i lov om socialtilsyn. Socialtilsynet bemærker videre, at

når der alene er mulighed for at inddrage en godkendelse, kan der være risiko for, at man vil have tilbud

med manglende kvalitet, hvor manglerne ikke er tilstrækkelige til at godkendelse inddrages, og hvor

kommunalbestyrelsen med den nuværende formulering ikke vil have mulighed for at tage andre skridt

over for tilbuddet med henblik på at understøtte en positiv udvikling i kvaliteten. Socialtilsyn Øst anbe-

faler på den baggrund, at der gives sanktionshjemler i stil med de som fremgår af lov om socialtilsyn,

idet disse erfaringsmæssig er hensigtsmæssige i forhold til at understøtte fokus på kvalitet og udvikling

heraf.

Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger:

Det fremgår af

aftale af 16. marts 2022 mellem regeringen (Socialdemokratiet) og Venstre, Socialistisk Folkeparti,

Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Frie Grønne, Al-

L 27 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsmateriale

ternativet og Kristendemokraterne om at styrke undervisningen for anbragte og udsatte børn og unge

(side 8), at kvali-

tetsaftalen skal indeholde indhold om tilsynsfunktioner og sanktioner, hvis kvalitetsaftalen ikke over-

holdes.

Det fremgår endvidere af aftalen (side 19), at:

”

Styrelsen for Undervisning og Kvalitets tilsyn omfatter, om kom-

munerne sikrer, at undervisningen opfylder kravene i folkeskolelovgivningen, og Styrelsen for Undervisning og Kvalitet får

beføjelser til bl.a. at kunne iværksætte sanktioner i tilfælde af manglende kvalitet eller regeloverholdelse ved at give kom-

munerne påbud om at rette op på forholdene eller evt. afbryde samarbejdet med institutionen.”

Dette er udmøntet i bestemmelserne om tilbagekaldelse i § 15 i lovforslaget om behandlings- og speci-

alundervisningstilbud til børn og unge og folkeskolelovens § 22 c som affattet ved § 1, nr. 12, i lov-

forslaget om ændring af lov om folkeskolen m.v., hvor der samtidig er fastsat regler om processen ved

tilbagekaldelse af kvalitetsaftaler, herunder krav om fastsættelse af en frist for, at tilbuddet opfylder kra-

vene.

Processen er beskrevet i folkeskolelovens § 22 c, jf. ovenfor, hvortil der er henvist i § 15 i lovforslaget

om behandlings- og specialundervisningstilbud til børn og unge. Reglerne i § 22 c finder tilsvarende an-

vendelse, hvis et behandlings- og specialundervisningstilbud ikke opfylder betingelserne for godken-

delse, jf. lovforslaget om behandlings- og specialundervisningstilbuds § 15. Det betyder, at den be-

skrevne påbudsperiode i folkeskolelovens § 22 c, hvor kommunalbestyrelsen i tilfælde af, at undervis-

ningen ikke opfylder kravene i kvalitetsaftalen, skal fastsætte en frist, inden for hvilken kravene skal

være opfyldt, finder anvendelse ved tilbagekaldelse af kvalitetsaftaler indgået efter reglerne i lovforslaget

om behandlings- og specialundervisningstilbud til børn og unge. Hvis kravene fortsat ikke opfyldes,

skal der gives et påbud om overholdelse af kravene. Kommunalbestyrelsen ophæver kvalitetsaftalen ved

overtrædelsen af påbud.

Med henblik på at undgå misforståelser af sammenhængen mellem § 15 i lovforslaget om behandlings-

og specialundervisningstilbud til børn og unge og folkeskolelovens § 22 c som affattet ved § 1, nr. 12, i

lovforslaget om ændring af lov om folkeskolen m.v., er der foretaget en lovteknisk præcisering af be-

stemmelsen i § 15, stk. 1, 2. pkt., i lovforslaget om behandlings- og specialundervisningstilbud til børn

og unge.

KL stiller i deres høringssvar forslag om at der bliver indført muligheden for at give fx påbud og sætte

et tilbud under skærpet påbud.

Det fremgår af den politiske aftale (side 10), at ”Der

stilles ikke krav om indberetning på Tilbudsportalen, oplys-

ningspligt om støtte vedligeholdelsesarbejder, valuarvurderinger og skærpede krav til revisor og skærpede økonomiske til-

syn.”

Der er i flere høringssvar stillet forslag om, at der fastsættes regler om opsættende virkning, hvis et be-

handlings- og specialundervisningstilbud eller børne- og ungehjem ikke opfylder kravene i en kvalitets-

aftale, før tilbuddet skal indstille sin undervisningsvirksomhed.

L 27 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsmateriale

Det bemærkes, at ”opsættende virkning” som begreb forudsætter, at der er indgivet en klage, der kan

tillægges opsættende virkning. Da en tilbagekaldelse af en kvalitetsaftale vil være omfattet af den almin-

delige adgang til at indbringe spørgsmål for Ankestyrelsens kommunale tilsyn, vil Ankestyrelsen under

behandlingen af sagen kunne suspendere beslutningen midlertidigt, hvis betingelserne herfor er opfyldt,

jf. kommunestyrelseslovens § 50 a, stk. 1, 2. pkt.

Bemærkningerne har derfor ikke givet anledning til yderligere ændringer i lovforslagene.

4.7. Kortere, målrettede forløb på sikrede døgninstitutioner mv.

Dansk Socialrådgiverforening tilslutter sig til forslag om rammer for særlige skoleforløb af op til 8 ugers

varighed for børn og unge anbragt på sikrede døgninstitutioner.

De Anbragtes Vilkår finder det positivt, at der kommer fokus på skolegangen på de sikrede døgninstitu-

tioner, og at det både gælder unge med behov for specialundervisning og unge uden dette behov. Alle

børn og unge har ret til at gå i skole og få den nødvendige viden, som gør det muligt at videreuddanne

sig efter folkeskolen. De Anbragtes Vilkår oplever desværre, at rammerne for disse rettigheder på sik-

rede institutioner, er for dårlige. Det gælder fx muligheden for at få undervisning i fuld fagrække, som

er en forudsætning for at komme videre i uddannelsessystemet. De Anbragtes Vilkår indstiller derfor til,

at der i bekendtgørelsen fortsat stilles krav om fuld fagrække på de sikrede institutioner, selvom der op-

rettes målrettede forløb på 8 uger. Formålet må være, at forløbene tilrettelægges ud fra den enkelte

elevs behov og faglige forudsætninger. Generelt ser De Anbragtes Vilkår med stor bekymring på, at der

fortsat er interne skoler, som ikke tilbyder fuld fagrække.

Foreningen af Døgn- og Dagtilbud for udsatte børn og unge (FADD) bemærker, at forslaget tager

højde for de sikrede og delvist lukkede faglige miljøer. Men der savnes stadig fokus på fx muligheden

for at prøveaflæggelse kan gennemføres mere fleksibelt. De sikrede institutioner savner fx mulighed for

at tage elever til eksamen mere end to gange årligt. En stor del af deres unge er anbragt/placeret i uger

eller få måneder.

KL er enig i, at det er vigtigt, at de anbragte børn og unge på en sikret institution, sikres den bedst mu-

lige undervisning i den tid, de er på institutionen. KL har på nuværende tidspunkt svært ved at kom-

mentere på forslaget, da regler om det målrettede undervisningsforløb skal fastsættes i en bekendtgø-

relse. Det gælder både de faglige kommentarer samt vurdering af de økonomiske konsekvenser af for-

slaget.

Skolealliancen ser positivt på forslaget på baggrund af en undersøgelse ved Folketingets ombudsmand.

Skolealliancen bemærker dog, at det er vigtigt at tilbuddene så vidt muligt fastholder børn og unge i un-

dervisning med fokus på kernefagene samt med mulighed for fuld fagrække, da uddannelse er den vig-

tigste beskyttelsesfaktor mod udsathed, og derfor kan være afgørende for børn og unges overgange ef-

ter endt ophold på en sikret døgninstitution.

Social- og Boligstyrelsen bemærker, at det af bemærkning til § 3 stk. 3, 2. pkt. alene er en henvisning til

anbringelse på sikret døgninstitution. Særlig sikret afdeling bør ligeledes nævnes, således at begge typer

anbringelsessteder nævnes tilsvarende som i servicelovens § 66, stk. 1 nr. 7. Social- og Boligstyrelsen

L 27 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsmateriale

bemærker endvidere, at næsten alle børn og unge, der anbringes på sikrede institutioner, vil blive an-

bragt med en tidshorisont på op til tre måneder, men for nogle vil der løbende ske forlængelser, som

medfører, at de reelt er anbragt i længere tid. På baggrund heraf foreslår Social- og Boligstyrelsen en

præcisering af bestemmelsen f.eks.: ”Børne-

og undervisningsministeren fastsætter regler om målrettede

undervisningsforløb på op til otte uger for unge, der bliver anbragt på en sikret døgninstitution eller

særlig sikret afdeling for en kortere periode, både hvor den unge har behov special-undervisning og an-

den specialpædagogisk bistand, og hvor den unge ikke har behov herfor, og kan i den forbindelse fra-

vige §§ 5, 7, 7 a, § 14 b, stk. 1 og stk. 2, 1.

pkt.« ” Hermed er det ikke den faktiske periode, som barnet

eller den unge er anbragt på den sikrede institution, som er afgørende for, om vedkommende er omfat-

tet, men intentionen ved selve anbringelsen. Det fremstår øvrigt uklart, om ”kortere periode” vil

strække sig op til tre måneder.

Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger:

Det følger af aftalen, at der for børn og unge på interne skoler på sikrede institutioner, som er der for

en meget kort periode, kan tilrettelægges målrettede forløb. Forløbene skal tage udgangspunkt i en fag-

lig og trivselsmæssig vurdering og aftales i samarbejde med den kommunale ungeindsats (KUI), herun-

der socialforvaltningen, i den kommune, hvor den unge kommer fra.

Forslaget er udmøntet som en bemyndigelsesbestemmelse til børne- og undervisningsministeren til at

fastsætte nærmere regler om målrettede undervisningsforløb på op til otte uger for unge, der i en kor-

tere periode er anbragt på en sikret døgninstitution, og kan i den forbindelse fravige folkeskolelovens §§

5, 7, 7 a og § 14 b, stk. 1 og stk. 2, 1. pkt. Dette vil både gælde i situationer, hvor den unge har behov

specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, og hvor den unge ikke har behov herfor.

Som følge af forslaget af kvalitetsaftalen vil kommunerne skulle taget stilling til samarbejde med andre

for at kunne til tilrettelægge forløbet til denne målgruppe. På grund af Social- og Boligstyrelsens be-

mærkninger vedr. særligt sikrede afdelinger er der suppleret i bestemmelsen, at denne også omfatter

særligt sikrede afdelinger, da det er hensigten at muligheden også skal dække disse institutioner. Bestem-

melsen er derudover justeret, således at den refererer til unge, der bliver anbragt i kortere periode, samt

præciseret, at dette også gælder for delvis lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede afdelinger på

døgninstitutioner.

Bemærkningerne har derfor givet anledning til ændringer i lovforslagene.

4.8. Godkendelse af og tilsyn med pladser på efterskoler mv. samt strafansvar ved manglende

overholdelse af skærpet underretningspligt for ansatte på frie- og privatskoler mv.

4.8.1. Godkendelse af og tilsyn med pladser på efterskoler mv.

Danmarks Private Skoler underkender ikke vigtigheden af at sikre, at der er kvalitet i tilbuddene til an-

bragte børn og unge. Foreningen er bekymret for, at bureaukrati i forbindelse med godkendelse og til-

syn vil føre til, at kvalificerede og relevante skoletilbud vil afholde sig fra at have tilbud til anbragte børn

og unge. Foreningen stiller sig stærkt kritisk over for en indbygget forventning om, at en fri grundskoles

bestyrelse skal have særlige kompetencer i relation til anbragte børn og unge. Den frie grundskoles be-

styrelses opgave og ansvar er at sikre, at skolens ledelse og medarbejdere har relevante kompetencer.

L 27 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsmateriale

Efterskolerne bakker op om, at skoler for anbragte børn og unge skal have de rette forudsætninger for

at imødekomme de anbragte og udsatte børn og unges behov. Herunder skal der være et tilstrækkeligt

tilsyn og forankring i kommunen, så de unges trivsel og retssikkerhed sikres. Det er Efterskolernes

overbevisning, at lovforslaget vil bevirke, at det fremover ikke bliver muligt at være anbragt på en efter-

skole. Det skyldes, at langt de fleste efterskoler typisk kun har en enkelt eller meget få anbragte elever,

og der 2 kan gå år imellem, at det sker. Derfor vil det ikke give mening for efterskolerne at skulle igen-

nem en større godkendelsesproces som anbringelsessted for at bevare muligheden for lejlighedsvist at

modtage anbragte elever. Derfor er det vores forventning, at der højest vil være et par specialeftersko-

ler, der evt. vil søge om godkendelse. Efterskolerne bakker alligevel op om forslaget, fordi det er vores

erfaring, at det faktisk er langt bedre at arbejde med udsatte elevgrupper via andre foranstaltninger end

en anbringelse på en efterskole. Og de muligheder eksisterer allerede inden for gældende lovgivning,

men kommunerne bruger dem forskelligt.

Efterskolerne finder overgangsbestemmelsen for så vidt angår godkendelse af pladserne uklar, idet be-

stemmelsen kan tolkes som, at skolerne skal godkendes inden 1. januar 2025 på baggrund af eventuelt

anbragte elever pr. 1. januar 2024. For skoler, der har anbragte elever i skoleåret 23/24, og som ikke øn-

sker at søge om godkendelse, anfører Efterskolerne, at det bør være muligt at afslutte skoleåret og und-

lade at søge om godkendelse til efterfølgende skoleår.

Frie Skolers Lærerforening er enig i, at hensynet til det enkelte barn naturligvis må veje højere end hen-

synet til institutionen. Det enkelte barn skal sikres et tilbud af høj kvalitet, og her er grundighed i visite-

ringen og opmærksomhed på overgange alfa og omega. Frie Skolers Lærerforening er glade for at være

en del af den nedsatte arbejdsgruppe, der bl.a. skal bidrage til en mere fyldestgørende beskrivelse af be-

tegnelsen ’mest behandlingskrævende’ og komme med anbefalinger om, hvordan der sikres sammen-

hæng mellem personalets kompetencer og de anbragte børn og unges behov.

Friskolerne bemærker, at godkendelse af pladser er rimelig. For de enkelte friskolers vedkommende vil

der i givet fald, oftest være tale om enkeltintegrerede elever i et alment tilbud. Friskolerne bemærker, at

en smidig og tilgængelig arbejdsgang i godkendelsesprocessen vil være forudsætningen for, at friskoler

kan optage en enkelt elev. Friskolerne er bekymrede for om administration og godkendelsesprocedure,

vil stå i vejen for et relevant og hensigtsmæssigt tilbud for den enkelte elev.

Socialtilsyn Syd er positiv over for forslaget om udvidelse af omfang og indhold af tilsynsopgaven i for-

hold til anbringelsespladser på efterskoler, frie fagskoler og frie grundskoler.

Socialtilsyn Øst anbefaler, at der indskrives en overgangsperiode inden for hvilken de tilbud, der ikke

tidligere har været omfattet af socialtilsynets godkendelses- og tilsynskompetence, skal godkendes af so-

cialtilsynet. Dette vil svare til de overgangsperioder, der tidligere har været i forbindelse med at man har

lagt nye typer af tilbud ind under socialtilsynets kompetenceområde

Børne- og Undervisningsministeriets samt Social-, Bolig- og Ældreministeries bemærkninger:

Det følger af aftalen, at fri- og privatskoler med kostafdeling, efterskoler og frie fagskoler kan fortsat

have pladser til anbringelse af børn og unge, men skolerne skal godkendes til anbringelse uanset antal af

pladser til anbringelse, hvis de ønsker at optage anbragte børn og unge.

L 27 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsmateriale

I høringsversionen af lovudkastet til ændring af lov om folkeskolen m.v. § 6, stk. 2, fremgår følgende

overgangsbestemmelse:

”Efterskoler, frie fagskoler og frie grundskoler med kostafdeling, som pr. 1. januar 2024 har otte

pladser eller derunder

til anbringelse af børn og unge efter § 52, stk. 3, nr. 7, i lov om social service eller efter § 14 i lov om bekæmpelse af ung-

domskriminalitet, skal godkendes efter reglerne i lov om socialtilsyn inden den 1. januar 2025. Godkendelsen sker efter

ansøgning fra den enkelte skole.”

Overgangsbestemmelsen medfører, at efterskoler, frie fagskoler og frie grundskoler med kostafdeling,

som pr. 1. januar 2024 har otte pladser eller derunder til anbringelse af børn og unge, og som derfor

hidtil ikke har været omfattet af socialtilsynets godkendelse og tilsyn, skal godkendes inden den 1. ja-

nuar 2025. Bestemmelsen er på baggrund af høringssvarene justeret, så det nu fremgår, at kravet om

godkendelse inden den 1. januar 2025 kun omfatter de efterskoler, frie fagskoler og frie grundskoler

med kostafdeling, som ”fra og med den 1. januar 2025 ønsker at have en eller flere pladser til anbrin-

gelse”. For skoler, der har anbragte elever i skoleåret

2023/24, og som ikke ønsker at have pladser til

anbringelse fra og med den 1. januar 2025, vil det således være muligt at afslutte skoleåret og undlade at

søge om godkendelse som anbringelsessted til efterfølgende skoleår. Der henvises til § 7, stk. 2, i det

fremsatte lovforslag om ændring af lov om folkeskolen m.v.

Bemærkningerne har ikke herudover givet anledning til ændringer i lovforslagene.

4.8.2. Strafansvar ved manglende overholdelse af skærpet underretningspligt

Dansk Socialrådgiverforening (DS) bemærker, at det er vigtigt at der er fokus på den tidlige opsporing

og underretninger om børn og unges vanskeligheder. DS har dog også en principiel modstand på de

gældende regler om straffebestemmelser, hvilket vi også tidligere har gjort opmærksom i forbindelse

med tidligere udvidelser.

Efterskolerne bakker i sagens natur op om, at der eksisterer en håndhævelses- og sanktionsmulighed ift.

medarbejdere på frie skoler, der svigter deres ansvar ift. børn og unge, ligesom på folkeskoleområdet.

Efterskolerne har typisk den udfordring, at de har elever fra mange forskellige kommuner og vejen ind

til rette instans ikke altid er indlysende. I udgangspunktet gælder der i Danmark princippet om, at man

er uskyldig, indtil det modsatte er bevist. Dermed skal forurettede bevise, at skolen har vidst, at der var

grund til bekymring, men har undladt at underrette. Det efterlader skolerne i den situation, at de står sig

bedst ved at kunne dokumentere alle tilfælde, hvor de har underrettet på elever. Efterskolerne opfor-

drer, at der indsættes et krav om, at alle underretninger sker skriftligt og, at man får en kvittering på

modtagelse, ligesom der bør udarbejdes klare retningslinjer for arkivering.

Friskolerne tilslutter sig forslaget.

Børne- og Undervisningsministeriets samt Social-, Bolig- og Ældreministeries bemærkninger:

Ministerierne har noteret sig bemærkningerne. Ministerierne bemærker, at forslaget alene handler om en

straf som følge af den manglende underretning. Det er således ikke tale om, at underretningsproceskra-

vene ændres. Forslag om proceskrav, som skriftlighed, ligger derfor uden for aftalen.

L 27 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsmateriale

Børne- og Undervisningsministeriet kan i øvrigt oplyse, at ministeriet har udgivet en vejledning om un-

derretningspligten til ansatte på fri- og privatskoler, efterskoler og frie skoler. Vejledningen beskriver

bl.a., hvordan man henvender sig til kommunen, hvad kommunen foretager sig, og hvilke tilbagemel-

dinger man kan forvente fra kommunen.

Bemærkningerne har derfor ikke givet anledning til ændringer i lovforslagene.

4.8.3. Databehandling i forbindelse med underretningspligt

Datatilsynet

bemærker i forhold til ændringslovforslagets afsnit 2.7.1.3 om ”forholdet til databeskyttel-

sesloven”, at databeskyttelseslovens §§

5-7 i vidt omfang er en afskrift af forordningen uden selvstæn-

dig betydning. Det vil derfor være rigtigst, hvis der i forarbejderne henvises til behandlingsreglerne i da-

tabeskyttelsesforordningen, herunder artikel 6 og 9. Datatilsynet anfører, at det bør i den forbindelse

også nærmere redegøre for, hvad der i henhold til databeskyttelsesforordningens artikel 6 vil udgøre det

lovlige grundlag for behandling, herunder videregivelse. Hvis der sker behandling af særlige kategorier

af personoplysninger omfattet af databeskyttelsesforordningens artikel 9, bør Børne- og Undervisnings-

ministeriet nærmere redegøre for, hvilken undtagelse i forordningens artikel 9, stk. 2, der finder anven-

delse.

Digitaliseringsstyrelsen bemærker, at det fremgår af databeskyttelsesforordningen, at offentlige myndig-

heder i særlige tilfælde, hvor der kan konstateres en høj risiko, skal udarbejde konsekvensanalyser, der

afdækker, hvilke konsekvenser konkrete databehandlinger har for beskyttelsen af personoplysninger.

Analyserne skal blandt andet udarbejdes, når offentlige myndigheder behandler personoplysninger på

en sådan måde, at det kan karakteriseres som værende af høj risiko for borgernes rettigheder og friheds-

rettigheder. Sekretariatet anbefaler på baggrund af lovforslagene, som indebærer behandling og videre-

givelse af personoplysninger mellem myndigheder, at ministeriet foretager en nærmere vurdering af lov-

forslagets databeskyttelsesretlige implementeringskonsekvenser.

Børne- og Undervisningsministeriets samt Social- og Ældreministeries bemærkninger:

Ministerierne vurderer, at de almindelige bemærkningers pkt. 2.7.1.3 om forholdet til databeskyttelseslo-

ven bør udgå af lovforslaget om ændring af lov om folkeskolen m.v. Det skyldes, at det alene er straffen

for manglende overholdelse af underretningspligten, og altså ikke selve underretningspligten, der regu-

leres i forslaget. Det er dermed ikke korrekt, at det vil være en konsekvens af forslaget, at der vil ske vi-

deregivelse af personoplysninger. Det vurderes dermed misvisende at have et afsnit om behandling af

personoplysninger.

Bemærkningerne har ikke herudover givet anledning til ændringer i lovforslaget om ændring af lov om

folkeskolen, m.v.

4.9. Øvrigt

4.9.1. Fritidstilbud

BUPL bemærker, at lovgivning bør sikre et samarbejde mellem skole og anbringelsessted om at styrke

venskaber på tværs af skole og fritid, f.eks. gennem friplads i fritidstilbud. Det handler om normalise-

ring af barnets eller den unges hverdag og inklusion i klassen.

L 27 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsmateriale

Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger:

Efter den gældende folkeskolelovs § 3, stk. 7, kan folkeskolen tilbyde børn optagelse i en skolefritids-

ordning, hvis børnene er optaget i skolen eller har nået den alder, hvor de tidligst ville kunne optages i

børnehaveklasse. Det følger heraf, at interne skoler i dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder ikke

kan oprette skolefritidsordninger, da disse institutioner ikke er organisatorisk betragtet som folkeskolen.

Der ændres heller ikke ved, at børne- og ungehjem ikke kan tilbyde skolefritidsordninger efter folkesko-

leloven. Der vil heller ikke være mulighed for, at den nye institutionsform, behandlings- og specialun-

dervisningstilbud, kan tilbyde skolefritidsordninger efter folkeskoleloven.

Der er ikke lagt op til i den politiske aftale, at dette skal ændres.

Bemærkningerne har herefter ikke givet anledning til ændringer i lovforslagene.

4.9.2. Minimumsstørrelse

Danske Handicaporganisationer (DH) anfører, at der er grund til at være opmærksom på størrelsen af

de interne skoler. En undersøgelse har vist, at den del skoler er relativt små; 10 pct. af de interne skoler

har under 20 elever. Det må alt andet lige betyde, at det kan være svært for skolen at have lærere ansat

med de nødvendige faglige kompetencer til at dække folkeskolens fulde fagrække. Det går ud over den

faglige kvalitet af det undervisningstilbud de anbragte børn og unge modtager. Samtidigt kan en meget

lille intern skole betyde, at børn og unge har dårligere mulighed for at være sammen med jævnaldrende i

skolen. Det kan have betydning for muligheden for at danne sociale relationer. Børn og unge kan have

behov for og gavn af at være anbragt på et mindre sted med få andre børn og unge. Dog vil DH gøre

opmærksom på, at det kan være problematisk, hvis børn og unge over en længere periode er anbragt og

går på en intern skole samme sted. Derfor er det vigtigt, at anbragt børn og unge støttes til at få et fri-

rum fra hhv. skole og bopæl og får muligheder for at danne sociale relationer i andre sammenhænge.

DH bemærker, at det er positivt, at der følges op på lovforslagene i form af en evaluering. DH vil op-

fordre til, at man i evalueringen ser på fritagelsen fra fag og andelen af elever, der tager den fulde af-

gangseksamen. De pågældende børn og unges trivsel bør også være et element i evalueringen. Samtidigt

opfordres, at man i forbindelse med evalueringen inddrager de relevante organisationer på område.

Institut for Menneskerettigheder er bekymret for den institutionalisering af de anbragte børn og unge,

der allerede finder sted på de interne skoler, og som lovforslagene vil fastholde og muligvis forstærke,

idet de kan føre til en cementering og udbredelse af skolerne. Instituttets bekymring kredser især om de

børn og unge, der både er anbragt (bor) og modtager undervisning på opholdssteder og døgninstitutio-

ner. Der er derfor behov for et vedholdende fokus på området. Instituttet noterer sig, at der i den poli-

tiske aftale er lagt op til, at lovforslagene skal evalueres om fem år efter aftalen, det vil sige i 2027. Insti-

tuttet skal understrege vigtigheden af, at denne evaluering bliver gennemført, og at der følges op på lov-

forslagene. Instituttet tilslutter sig, at afrapporteringen fra den tværministerielle arbejdsgruppe og om-

budsmandens temarapport om interne skoler vil komme til at udgøre en referenceramme for evaluerin-

gen, som der er lagt op til i den politiske aftale.

Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger:

L 27 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsmateriale

Der er ikke i aftalen lagt op til ændringer i minimumstørrelse af de interne skoler. Det vil derfor være

samme regler, som gælder i dag. Det betyder, at en intern skole som udgangspunkt skal være normeret

til mindst 10 elever ved skoleårets begyndelse, før den interne skole kan oprettes. Dette vil blive præci-

seret i bemærkningerne til lovforslaget om ændring af lov om folkeskolen m.v.

Den eksterne evaluering af aftalen som helhed gennemføres efter fem år, hvilket Børne- og Under-

visningsministeriet tolker som fem år efter lovens ikrafttrædelse, dvs. forventeligt i første halvår 2029,

med afrapporteringen fra den tværministerielle arbejdsgruppe og Ombudsmandens temarapporter som

baseline. Derudover er der planlagt en opfølgning på hhv. tilsynsmodellen og på hensigtsmæssigheden

af gældende regler to år efter ikrafttrædelse, hvor sidstnævnte i aftaleteksten er tiltænkt som en opfølg-

ning ”med henblik på at sikre, at tilbud med høj kvalitet fortsat kan drives, mens tilbud af utilstrækkelig

kvalitet skal hæve kvaliteten eller lukke”.

Bemærkningerne har ikke herudover givet anledning til ændringer i lovforslagene.

4.9.3. Inddragelse af barnet og forældrene

Børns Vilkår bemærker, at der mangler krav om, at det enkelte barn/den unge skal inddrages og høres.

Børns Vilkår anfører, at de tidligere har anbefalet, at alle børn med en socialsag i kommunen skal have

ret til en skoleplan ved skoleskift, højt skolefravær eller ved markant ændring i barnets situation (for ek-

sempel en anbringelse). Skoleplanen udarbejdes af barnets skole i samarbejde med socialforvaltningen.

Barnet, familien og eventuelt anbringelsesstedet skal inddrages i arbejdet. Børns Vilkår mener, at en så-

dan plan vil være med til at øge fokus på vigtigheden af skolegang og sikre tilstrækkelig inddragelse.

Lær for Livet anfører, at selv om vigtigheden af at sikre direkte inddragelse og konkret samarbejde med

barnet og den unge i egen sagsbehandling fremgår af såvel i det fremsendte materiale som i den frem-

satte barnets lov som helhed, så de gerne, at denne ambition fremstod endnu tydeligere inden for alle

nævnte paragraffer.

Red Barnet bemærker, at lovforslagene ikke medfølger ændring i inddragelsen af barnet eller barnets

klageret. Red Barnet er bekymret for, at børn ikke sikres tilstrækkelig inddragelse og indflydelse på afgø-

relser, der omhandler dem. Red Barnet anfører, at der i det aktuelt fremsatte forslag til Barnets lov, får

børn partsbeføjelser, når de er 10 år, og dette bør også gøre sig gældende i forbindelse med afgørelser

om behandlings- og specialundervisningstilbud. Derved sikres, at børns rettigheder er ligestillet, både

hvad angår behandlingen af dem, jf. barnets lov og deres specialundervisning jf. folkeskoleloven. Red

Barnet anbefaler derfor, at folkeskoleloven ændres således, at børn, der er fyldt 10 år, får partsbeføjel-

ser.

Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger:

Ministeriet har noteret sig ovenstående synspunkter og bemærker, at det ligger uden for den politiske

aftale, at indføre en skoleplan for børn med en socialsag i kommunen. Det ligger også uden for den po-

litiske aftale ændring i regler om klagemuligheder for børn, herunder aldersgrænser.

Bemærkningerne har derfor ikke givet anledning til ændringer i lovforslagene.

L 27 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsmateriale

4.9.4. Begreber

De Anbragtes Vilkår

foreslår, at ordene ”børn og unge” erstattes af ordet ”elev”. Ordet ”elev” anven-

des både i folkeskoleloven og i BEK nr. 693 vedr. specialundervisning og anden specialpædagogisk bi-

stand, og bør derfor også anvendes i den nye lov. Foreningen bemærker endvidere, at betegnelserne

”opholdssteder” ændres til ”døgninstitutioner” til ”børne- og ungehjem” i udkast til barnets lov. De

Anbragtes Vilkår opfordrer til at anvende samme betegnelse i lovforslagene, så der sker en sproglig ens-

retning på tværs af de forskellige love og bekendtgørelser. De Anbragtes Vilkår opfordrer derudover til,

at man i loven og i lovens bemærkninger generelt er opmærksom på at undgå stigmatiserende sprog-

brug som fx ”udsatte børn og unge”, ”de allermest udfordrede”, ”meget sårbar og udsat gruppe” etc.

Elevernes udfordringer skal ses i lyset af den kontekst og de sociale relationer eleverne både tidligere og

nu indgår i. Barnets lov har en ambition om at opdatere sprogbrugen på området og afskaffe stigmatise-

rende ord og begreber. Dette er noget, som De Anbragtes Vilkår hilsner velkommen. De Anbragtes

Vilkår opfordrer derfor til, at sprogbruget og ord i den kommende lov og bekendtgørelse på samme

måde opdateres, så der skabes en sammenhæng på tværs af ressortområder.

Landsorganisationen for sociale tilbud finder det bemærkelsesværdigt, at man i de fremsatte forslag ikke

forholder sig til, at der for nærværende behandles forslag til Barnets Lov, der efter vedtagelse ikke blot

vil ændre de nuværende henvisninger til Serviceloven, men ligeledes vil kunne medføre materielle æn-

dringer.

Social- og Boligstyrelsen bemærker, at alle begreb er og alt terminologi skal rettes til, når barnets lov er

3. behandlet. Det har omfattende betydning for retorikken i bemærkningerne, for paragrafhenvisninger

og for det indhold man skriver dette forslag op imod. Retorikken i barnets lov er et opgør med stigma-

tiserende sprogbrug, hvorfor der vil være en del begreber og terminologi der ændres.

Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger:

Idet lovforslagene er udarbejdet med udgangspunkt i gældende ret, da lovforslagene blev sendt i høring,

var ændringerne for så vidt angår barnets lov ikke indarbejdet i disse udkast.

Lovforslagene er blevet opdateret som følge af vedtagelse af barnets lov. Barnets lov træder i kraft 1.

januar 2024.

Ministeriet har i øvrigt noteret sig bemærkninger vedrørende sprogbrug som fx udsatte børn og unge.

Det bemærkes, at den politiske aftale, som lovforslagene udmønter, anvendes dette sprogbrug. Ved

gengivelser af overvejelser i lovforslagene fra den politiske aftale er derfor ikke ændret, men som anført

er lovforslagene i øvrigt opdateret på baggrund af terminologien i barnets lov.

4.9.5. Deltagelse i arbejdsgrupper

Efterskoleforeningen opfordrer til, at sammen med Socialministeriet og fx KL udarbejder nogle klarere

retningslinjer for, hvordan man bevillingsmæssigt som kommune kan være med til at bevilge et efter-

skoleophold samtidig med, at en ung er anbragt uden for hjemmet. Derved sikrer man, at også elever,

der er anbragt uden for hjemmet, kan komme på efterskole. Foreningen vil også bringe emnet ind i den

L 27 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsmateriale

arbejdsgruppe, der er nedsat i BUVM, som skal se på løsninger for institutioner i spændingsfeltet mel-

lem anbringelsessteder og efterskoler, frie fagskoler og fri- og privatskoler med kostafdeling

Friskolerne bemærker, at de imødeser nedsættelse af arbejdsgruppe, der skal se løsninger for institutio-

ner i spændingsfeltet mellem anbringelsessteder og skoletyperne fri- og privatskoler med kostafdeling,

efterskoler og frie skoler.

Foreningen af Døgn- og Dagtilbud for udsatte børn og unge (FADD) og Selveje Danmark gør op-

mærksom på det kommende arbejde om afdækning af eventuelle barrierer for, at flere behandlings- og

specialundervisningstilbud kan etableres som selvejende institutioner, fonde eller socialøkonomiske

virksomheder, og håber, at dette arbejde igangsættes snarest og bidrager gerne til arbejdet. FADD tilfø-

jer endvidere proces omkring magtanvendelser på dagskoleområdet.

Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger:

Ministeriet kan oplyse, at arbejdsgruppen om anbragte og udsatte på fri- og privatskoler med kostafde-

ling, efterskoler og frie fagskoler er igangsat i maj 2023. Den tværministerielle arbejdsgruppe om barrie-

rer for, at flere behandlings- og specialundervisningstilbud kan etableres som selvejende institutioner,

fonde eller socialøkonomiske virksomheder er igangsat i marts 2023, og vil inddrage interessenter, når

relevant. På samme måde vil den tværministerielle arbejdsgruppe om magtanvendelse på behandlings-

og specialundervisningstilbud inddrage interessenter, når relevant. Denne sidstnævnte arbejdsgruppe er

igangsat i maj 2023.

Bemærkningerne har derfor ikke givet anledning til ændringer i lovforslagene.

L 27 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsmateriale

Bilag 1

Sammenstilling af paragrafferne i høringsversionen af lovudkastet om behandlings- og specialundervis-

ningstilbud til børn og unge med paragrafferne i det fremsatte lovforslag

Høringsversionen af lovudkastet

§1

§ 1, stk. 1

§2

§ 2, stk. 1

§ 2, stk. 2

§3

§ 3, stk. 1

§ 3, stk. 2

§4

§ 4, stk. 1

§ 4, stk. 2

§ 4, stk. 2, nr. 1

§ 4, stk. 2, nr. 2

§ 4, stk. 2, nr. 3

§ 4, stk. 2, nr. 4

§ 4, stk. 2, nr. 5

§ 4, stk. 2, nr. 6

§ 4, stk. 3

§ 4, stk. 4

§5

§ 5, stk. 1

§ 5, stk. 2

§ 5, stk. 2, nr. 1

§ 5, stk. 2, nr. 2

§ 5, stk. 2, nr. 3

§ 5, stk. 2, nr. 4

§ 5, stk. 2, nr. 5

§ 5, stk. 2, nr. 6

§ 5, stk. 2, nr. 7

§ 5, stk. 2, nr. 8

§6

§ 6, stk. 1

§ 6, stk. 1, nr. 1

§ 6, stk. 1, nr. 2

§ 6, stk. 1, nr. 3

§ 6, stk. 2

§ 6, stk. 2, nr. 1

§ 6, stk. 2, nr. 2

Det fremsatte lovforslag

§ 1, stk. 1

§ 7, stk. 1

§ 3, stk. 1

§8

§ 12, stk. 1, 1. led

§ 9, stk. 1

§ 9, stk. 2

§ 9, stk. 2, nr. 1

§ 9, stk. 2, nr. 2

§ 9, stk. 2, nr. 3

§ 9, stk. 2, nr. 4

§ 9, stk. 2, nr. 5

§ 9, stk. 2, nr. 6

Slettet

§ 9, stk. 3, og § 13, stk. 4

§ 10, stk. 1

§ 10, stk. 2

§ 10, stk. 2, nr. 1

§ 10, stk. 2, nr. 2

§ 10, stk. 2, nr. 3

§ 10, stk. 2, nr. 4

§ 10, stk. 2, nr. 5

§ 10, stk. 2, nr. 6

§ 10, stk. 2, nr. 7

§ 10, stk. 2, nr. 8

§ 11, stk. 1

§ 11, stk. 1, nr. 3

§ 11, stk. 1, nr. 4

Slettet

§ 11, stk. 2

§ 11, stk. 2, nr. 2

§ 11, stk. 2, nr. 3

L 27 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsmateriale

§ 6, stk. 2, nr. 3

§ 6, stk. 3, nr. 1

§ 6, stk. 3, nr. 2

§ 6, stk. 3, nr. 3

§ 6, stk. 4

§ 6, stk. 5

§7

§ 7, stk. 1

§ 7, stk. 1, nr. 1

§ 7, stk. 1, nr. 2

§ 7, stk. 1, nr. 3

§ 7, stk. 1, nr. 4

§ 7, stk. 2

§ 7, stk. 3

§8

§ 8, stk. 1

§ 8, stk. 2

§ 8, stk. 3

§ 8, stk. 4

§9

§ 9, stk. 1

§ 9, stk. 2

§ 9, stk. 2, nr. 1

§ 9, stk. 2, nr. 2

§ 9, stk. 2, nr. 3

§ 9, stk. 3

§ 10

§ 10, stk. 1

§ 10, stk. 2

§ 10, stk. 3

§ 11

§ 11, stk. 1

§ 11, stk. 2

§ 11, stk. 2, nr. 1

§ 11, stk. 2, nr. 2

§ 11, stk. 3

§ 12

§ 12, stk. 1

§ 13

§ 13, stk. 1

§ 13, stk. 2

§ 14

§ 14, stk. 1

§ 11, stk. 2, nr. 4

§ 11, stk. 1, nr. 1

§ 11, stk. 1, nr. 2

§ 11, stk. 2, nr. 1

§ 11, stk. 2, nr. 5

§ 11, stk. 3

§ 13, stk. 1

§ 13, stk. 1, nr. 1

§ 13, stk. 1, nr. 2

§ 13, stk. 1, nr. 3

§ 13, stk. 1, nr. 4

§ 13, stk. 2

§ 13, stk. 3

§ 12, stk. 1, 2. led

§ 12, stk. 2

§ 12, stk. 3

§ 12, stk. 4

§ 14, stk. 1

§ 14, stk. 2

§ 14, stk. 2, nr. 1

§ 14, stk. 2, nr. 2

§ 14, stk. 3

§ 14, stk. 4

§ 15, stk. 1

§ 15, stk. 2

§ 15, stk. 3

§ 4, stk. 1

§ 4, stk. 2

§ 4, stk. 2, nr. 1

§ 4, stk. 2, nr. 2

§ 4, stk. 3

§ 5, stk. 1

§ 16, stk. 1

§ 16, stk. 2

§ 6, stk. 1

L 27 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsmateriale

§ 14, stk. 2

§ 15

§ 15, stk. 1

§ 15, stk. 2

§ 15, stk. 3

§ 16

§ 16, stk. 1

§ 16, stk. 2

§ 17

§ 17, stk. 1

§ 17, stk. 2

§ 18

§ 18, stk. 1

§ 19

§ 19, stk. 1

§ 19, stk. 2

§ 19, stk. 3

§ 20

§ 20, nr. 1

§ 20, nr. 2

§ 21

§ 21, nr. 1

§ 22

§ 22, stk. 1

§ 6, stk. 2

§ 17, stk. 1

§ 17, stk. 2

§ 17, stk. 3

§ 18, stk. 1

§ 18, stk. 2

§ 19, stk. 1

§ 19, stk. 2

§ 20, stk. 1

§ 21, stk. 1

§ 21, stk. 2

§ 21, stk. 3

§ 22, nr. 1

§ 22, nr. 2

§ 23, nr. 1

§ 24