Børne- og Undervisningsudvalget 2023-24
L 28 Bilag 1
Offentligt
2759943_0001.png
Rikke Nørregaard
Fra:
Sendt:
Til:
Cc:
Emne:
DEP - AAR JK
8. maj 2023 13:26
Rosa Navarro Hammer
Erika Wolf
VS: Høringssvar – Lovforslag vedr. aftale om at styrke undervisningen for anbragte
børn og unge.”
Høj
Prioritet:
Med venlig hilsen
Lise Hjort Elmquist
Chefkonsulent
Fra:
Christoffer Lilleholt <[email protected]>
Sendt:
8. maj 2023 13:18
Til:
DEP - AAR JK <[email protected]>
Emne:
Høringssvar – Lovforslag vedr. aftale om at styrke undervisningen for anbragte børn og unge.”
Prioritet:
Høj
Til Børne og Undervisningsministeriet
Tak fordi vi fik muligheden for at afgive høringssvar, og beklager den forsinkede afsendelse.
Hermed fremsendes høringssvaret som et samlet svar fra Børn- og Ungeforvaltningen og Beskæftigelses- og
Socialforvaltningen i Odense Kommune.
Høringssvar vedr. Lovforslag, som udmønter de dele af aftale af 16. marts 2022 om at styrke undervisningen for
anbragte børn og unge
Børn- og Ungeforvaltningen i Odense Kommune bemærker med bekymring at de fremsendte lovændringer vil
ramme et fåtal af de anbragte børn, samtidig med at de placerer en stor ny opgave i kommunerne.
1. Den fremsendte lovgivning er ikke kun møntet på anbragte børn, men er rettet mod alle børn med et
kombineret behov for et socialt og et specialpædagogisk tilbud. Det betyder i praksis, at målet om at styrke
(alle) anbragte børns skolegang ikke understøttes, fordi en stor del af de anbragte børn går i den almindelige
folkeskole og/eller modtager et specialundervisningstilbud uden et socialt tilbud. Det betyder også, at man
ikke med denne lovgivning faglig får understøttet de anbragte børn, som bor i en plejefamilie og går i den
almindelige folkeskole og/eller modtager et specialundervisningstilbud uden et socialt tilbud.
2. Tilsynet øges med lovgivningen.
Tilsyn ift. private leverandører udvides med en økonomisk del, som d.d. er placeret centralt, og herved
lægger sig op ad det ordinære tilsynsprincip ift. at kommunen har tilsyn indenfor folkeskoleområdet, mens
der føres centralt tilsyn fra ministeriet ift. private aktører eks. indenfor privat- og friskoleområdet. Der
kunne med fordel pege på, at en fastholdelse af dette ordinære tilsynsprincip også blev fastholdt
fremadrettet på dette område.
Vores vurdering af den nye lovgivning – hvis den fastholdes i sin nuværende form - er, at tilsynet med de
private leverandører vil kræve medarbejdere med særlige kompetencer på det økonomiske felt. Det vil ikke
være alle kommuner, der vil have disse kompetencer og kapacitet til at påtage sig opgaven, og det vil kræve
udgifter til nyt kompetent personale.
1
 L 28 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsmateriale
2759943_0002.png
Nyt i udkastet er også, at kommunen foruden at være tilsynskommune også bliver godkendelseskommune,
hvilket giver kommunerne et større ansvar idet vi har mulighed for at træffe afgørelse om ophævelse af
godkendelse m.v. på baggrund af tilsyn.
En overvejelse kunne være at flytte tilsyn med de private leverandørers økonomi samt godkendelse af
private tilbud til Socialtilsynet, der allerede har flere af de nødvendige kompetencer qua deres nuværende
opgaver.
3. Kontraktansvar for bopælskommunen
En anden større ændring for kommunerne er, at vi som bopælskommune bliver forpligtet til at være eneste
afregningskommune ift. behandlings- og specialundervisningstilbuddet – også selvom det er en anden
kommune, som ”køber” pladsen (som vi tolker teksten). Af udkastet fremgår det, at det alene er
beliggenhedskommunen der kan yde betaling med frigørende virkning til behandlings- og
specialundervisningstilbuddet, og hvis en elev har bopæl i en anden kommune end beliggenhedskommunen
skal vi som bopælskommune sikre refusion.
(Vi
læser lovteksten som om, at behandlings- og specialundervisningstilbuddet skal være mellemled ift.
opkrævninger mellem behandlings- og specialundervisningstilbuddet og anden kommune som ”køber”
tilbud. Det vurderer vi også er en anden praksis og en langt større opgave til os end det vi gør i dag.)
Venlig hilsen
Christoffer Lilleholt
Rådmand i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen i Odense Kommune
Mobiltlf.
3060 4356
E-mail:
[email protected]
E-mail er ikke sikker kommunikation. Hvis du vil give mig fortrolige/følsomme oplysninger fx helbredsoplysninger
eller CPR-nr., så kontakt mig direkte og sikkert via Digital Post:
http://odense.dk/ChristofferLilleholt
ODENSE KOMMUNE
www.odense.dk
2
 L 28 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsmateriale
2759943_0003.png
Børne- og Undervisnings-
ministeriet (BUVM)
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Høring: Lovforslag, som udmønter de dele af aftale af 16. marts
2022 om at styrke undervisningen for anbragte børn og unge.
Ankestyrelsen har ingen bemærkninger.
Venlig hilsen
Ankestyrelsen
4. maj 2023
J.nr. 23-28424
Cpr.nr.
Ankestyrelsen
7998 Statsservice
Tel +45 3341 1200
[email protected]
[email protected]
EAN-nr.:
57 98 000 35 48 21
Åbningstid:
man-fre kl. 9.00-15.00
 L 28 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsmateriale
2759943_0004.png
Dato:
Deres ref.:
Vor ref.:
Sagsbehandler:
14-03-2023
ORG-2018-05188
Simon Østergaard Lauridsen
Høring over lovforslag, som udmønter aftale om at styrke undervisningen for anbragte
børn og unge
BUPL takker for muligheden for at afgive høringssvar vedr. det lovforslag, som udmønter aftalen om at styrke
undervisningen for anbragte børn og unge.
Overordnet er BUPL positive over for at styrke kvaliteten på interne skoler – både fagligt og pædagogisk. Dog
ser BUPL gerne, at det i loven tydeliggøres, at undervisning på interne skoler altid bør anskues som en
midlertidig løsning, og at målet er, at børnene bliver klar til at indgå i de almene fællesskaber.
Anbragte børn og unge behøver som en af de allermest udsatte elevgrupper i grundskolen særlig
opmærksomhed. Men samtidig med at skoleledelse, pædagoger, lærere den kommunale forvaltning arbejder
med at løfte anbragte børn og unge fagligt og socialt gennem individuelle og behovsdifferentierede indsatser,
er det væsentligt at se på, hvordan børnenes og de unges deltagelsesmuligheder kan styrkes gennem det
almene pædagogiske arbejde.
Tilsyn skal have fokus på barnets tilbagevenden til almeninstitutionerne
Hvis barnet eller den unge henvises til undervisning på en intern skole, er det altid midlertidigt. Der bør som en
del af tilsynet og den generelle kvalitetsvurdering være fokus på, hvordan anbringelsesstedet arbejder med at
integrere barnet i almeninstitutionerne.
At høre til er en følelse, som mange anbragte børn søger.
De fleste anbragte børn og unge indgår med den rette pædagogiske støtte (indgå) i en almindelig
folkeskoleklasse på en måde, hvor de oplever sig som en del af det sociale fællesskab. For de anbragte børn og
unge, der klarer sig godt fagligt og socialt i skolen, bliver skolen et fristed og en arena for succesoplevelser, som
styrker selvværdet og lysten til at lære.
Lovgivning bør sikre et samarbejde mellem skole og anbringelsessted om at styrke venskaber på tværs af skole
og fritid, fx gennem friplads i fritidstilbud. Det handler både om normalisering af barnets eller den unges
hverdag og inklusion i klassen (BVUM 2021).
Med venlig hilsen
Simon Østergaard Lauridsen
BUPL Forbund
Sundkrogskaj 20 - 2100 København Ø - Tlf. 3546 5000
[email protected] – bupl.dk
Du kan også kontakte os fra
Mit BUPL på bupl.dk
 L 28 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsmateriale
2759943_0005.png
2. maj 2023
Til Børne- og Undervisningsministeriet (UVM)
HØRINGSSVAR
Børne- og Kulturchefforeningen (BKF)
har 30. marts 2023 modtaget invitation til at komme med
høringssvar på udkast til lovforslag vedr. aftale om at styrke undervisningen for anbragte børn og unge.
BKF takker for invitationen og muligheden for at afgive høringssvar og har følgende bemærkninger:
På det principielle niveau. Vi er glade for lovforslaget og for initiativet til at skærpe kvalitet og tilsyn med
undervisningen for anbragte og udsatte børn og unge. Lovforslaget flugter med lokal praksis i Københavns
Kommune, herunder Københavns Kommunes tilsynsmodel, og vil ganske kort sagt ikke indebære faglig
omstilling af opgaver.
Vi er dog opmærksomme på, at lovforslaget vil medføre en ny administrativ opgave for kommunerne med
at håndtere mellemkommunal refusion:
"Det følger af den foreslåede § 13, stk. 2, at har et barn eller en ung bopæl i en anden kommune end
beliggenhedskommunen, aftaler bopælskommunen og beliggenhedskommunen refusion for betaling af
elevens specialundervisning og foranstaltninger i form af pædagogisk støtte og behandling".
Det bør eventuelt belyses hvilke (økonomiske) konsekvenser opgaven har for kommunerne.
Med venlig hilsen
Rasmus Byskov-Nielsen
Formand for BKF
Michael Gravesen
Formand for BKFs Skolenetværk
Børne- og Kulturchefforeningen · Ikast-Brande Kommune · Bellisvej 2 · 8766 Nørre Snede
CVR 12612575 · TLF 41 75 06 60 · MAIL [email protected] · Side 1 af 1
 L 28 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsmateriale
2759943_0006.png
Børne- og Undervisningsministeriet
Juridisk Kontor
Frederiksholms Kanal 25
1220 København K
Att. Chefkonsulent Rosa Navarro Hammer
[email protected]
[Adresse 2]
[By - Land]
Høringssvar fra Børns Vilkår vedr. lovforslag vedr. aftale om at styrke
undervisningen for anbragte børn og unge
Børns Vilkår vil gerne takke for muligheden for at afgive høringssvar til den
kommende lov og ændringer i de berørte love.
En velfungerende skolegang vurderes som er en af de mest afgørende
faktorer for at give for anbragte børn og unge en mulighed for en god
livsbane. Og Børns Vilkår er derfor glade for, at der med lovforslaget lægges
op til at styrke fokus på netop skolegang og rammer herfor for anbragte
børn og unge.
Børns Vilkår er optaget af, at der skabes de bedst mulige rammer for
skolegang for anbragte børn og unge, med positive og ambitiøse
forventninger til de anbragte børns progression og med fokus på det enkelte
barns situation og udvikling. Børns Vilkår er derfor glad for intentionen med
lovforslaget.
Børns Vilkår har valgt at fokusere sin mulighed for en skriftlig høring omkring
de dele af udkastet, der vurderes at have særlig betydning for anbragte børn
og unges skolegang. Udover dette input, henviser Børns Vilkår til sig op ad
Skolealliancens afgivne høringssvar.
Børns Vilkår
Trekronergade 26
2500 Valby
Danmark
M +45 3555 5559
[email protected]
www.bornsvilkar.dk
8. maj 2023
Side 1
Overordnet om lovforslaget
 L 28 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsmateriale
2759943_0007.png
Børns Vilkår synes det er positivt, at lovforslaget lægger op til en ny
organisering af tilsyn med skolegang for anbragte børn og unge. Det er
positivt, at intentionen er mere ensartet kvalitet og gennemsigtighed i
indsatsen. Ligesom indsamling af nyttig viden og data bliver enklere. Men det
er i Børns Vilkårs optik problematisk, at tilsynet med undervisningen af de
anbragte børn og unge lægges ud til kommunerne, der på den måde skal
føre tilsyn med egen indsats. Børns Vilkår mener derfor, at tilsynet med
undervisning af anbragte børn og unge med fordel kunne forankres i
allerede eksisterende tilsynsmyndighed, som fx STUK eller Socialtilsynene
–
i
begge tilfælde med tilførsel af de nødvendige socialfaglige og/eller
uddannelsesfaglige kompetencer. Alternativt bør der oprettes en ny, central
instans for tilsyn.
Børns Vilkår hæfter sig ved, at der med lovforslaget lægges op til en ændring
af visitation af undervisning børn og unge, der er anbragt.
Beliggenhedskommunen skal godkende handlekommunens indstilling til
skoleanbringelse. Bekymringen er, at beliggenhedskommunen i langt de
fleste tilfælde ikke har kendskab til barnet eller den unge, og dermed ikke har
en reel mulighed for at vide, hvad barnets eller den unges behov er. Man kan
frygte, at visitationen kommer til at hvile på økonomi snarere fagligt hensyn
til det enkelte barns uddannelsesbehov.
Børns Vilkår finder det positivt, at der indføres kvalitetsmål for
specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand. Det er positivt, at
der på den måde sikres en mere ensartet kvalitet i tilbuddene. De
formulerede kvalitetsmål er konstruktive og konkrete. Dog mangler Børns
Vilkår krav om, at det enkelte barn/den unge skal inddrages og høres. Børns
Vilkår har tidligere
1
anbefalet, at alle børn med en socialsag i kommunen skal
have ret til en skoleplan ved skoleskift, højt skolefravær eller ved markant
ændring i barnets situation (for eksempel en anbringelse). Skoleplanen
udarbejdes af barnets skole i samarbejde med socialforvaltningen. Barnet,
1
Børns Vilkår: Udsatte Børns Skolegang (2018):
Børns Vilkår • Trekronergade 26 • 2500 Valby • Danmark • M +45 3555 5559
Side 2 af 3
 L 28 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsmateriale
2759943_0008.png
familien og eventuelt anbringelsesstedet skal inddrages i arbejdet. Børns
Vilkår mener fortsat, at en sådan plan vil være med til at øge fokus på
vigtigheden af skolegang og sikre tilstrækkelig inddragelse.
Børns Vilkår synes det er positivt, at der lægges op til krav om samarbejde
mellem de interne skoler og de lokale skoler. Det kan være med til at sikre en
bedre overgang for det enkelte barn til fx ungdomsuddannelser. Det er dog
væsentligt, at der tages afsæt i det enkelte barn og ung, når det skal afgøres
om et samarbejde vil give mening.
Børns Vilkår ser frem til det videre arbejde med lovforslaget og deltager
gerne i en videre debat om uddannelse for anbragte børn og unge.
Med venlig hilsen
Rasmus Kjeldahl.
Børns Vilkår • Trekronergade 26 • 2500 Valby • Danmark • M +45 3555 5559
Side 3 af 3
 L 28 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsmateriale
2759943_0009.png
HØRINGSSVAR
27. APRIL 2023
HØRINGSSVAR
–
LOVFORSLAG VEDR. AFTALE OM AT
STYRKE UNDERVISNINGEN FOR ANBRAGTE BØRN OG
UNGE
DIF takker mange gange for muligheden for at afgive høringssvar til lovforslag, som
udmønter aftale om at styrke undervisningen for anbragte børn og unge.
DIF er glade for lovforslaget om at styrke kvaliteten af undervisningen for anbragte
børn. I DIF arbejder vi for, at alle børn og unge har ret til og mulighed for at have et
aktivt liv - både i skolen og i fritiden - og at være en del af foreningsfællesskaber.
Anbragte børn og unge er en udsat gruppe, som ofte er foreningsuvante, og som
ofte også er mindre fysisk aktive end andre børn på samme alder. Det er derfor
vigtigt for DIF at gøre opmærksom på vigtigheden af også at tænke bevægelse ind
i undervisningen, når vi taler om undervisning for anbragte børn og unge. Det kan
både være gennem bevægelse som didaktisk redskab i fagene eller ved at åbne
skolen op for besøg af idrætsforeninger
– også kaldet ”åben skole”.
Vi er i forlængelse heraf i DIF glade for muligheden for at lade børn og unge, der er
henvist til særlige institutioner, tage del i kommunens aktiviteter for elever i
folkeskolen, f.eks. idrætsdage.
Vi står naturligvis til rådighed for spørgsmål og uddybning heraf.
Med venlig hilsen
Louise Biede
Politisk konsulent i DIF
PROTEK TOR
HENDES MAJESTÆ T DRONNINGEN
HENDES
 L 28 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsmateriale
2759943_0010.png
3. maj 2023
Børne-og Undervisningsministeriet
Departementet
Frederiksholms Kanal 25
1220 København K
Høringssvar vedr. udkast til forslag om ny lov om behandlings- og
specialundervisningstilbud til børn og unge og udkast til lovforslag om
ændring af lov om folkeskolen, lov om social service, lov om socialtilsyn
og lov om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og folkeskolelovområdet
(styrkelse af undervisning for anbragte og udsatte børn og unge m.v.).
Danmarks Lærerforening takker for muligheden for at afgive høringssvar vedr.
lovforslag, som udmønter aftale om at styrke undervisningen for anbragte børn
og unge. Danmarks Lærerforening støtter op om aftales formål, om at styrke
undervisningen for anbragte børn og unge. Således at de får en god skolegang,
hvilket kan hjælpe dem i deres udsathed og øge deres muligheder for at
gennemføre en ungdomsuddannelse og få et selvvalgt livsforløb.
Forskning viser, at undervisning er afgørende for, at de mest sårbare børn og
unge trives fagligt, personligt og socialt, samt at de får et godt voksenliv. Alle
børn har ret til undervisning af høj kvalitet af uddannede lærere. Danmarks
Lærerforening finder det derfor positivt at også børn og unge på
anbringelsessteder og interne skoler nu sikres den undervisning, som de har ret
til ifølge folkeskoleloven, herunder blandt andet fuld fagrække, timetal mm.
Danmarks Lærerforening finder det positivt at navnet
”dagbehandlingstilbud”
ændres
til ”behandlings- og specialundervisningstilbud”.
Navneændringen
understreger vigtigheden af undervisningen af de anbragte børn og unge og at
specialundervisning er lige så vigtig for de anbragte som anden behandling.
Danmarks Lærerforening ser potentialer i koblingen mellem
specialundervisningstilbuddet og det lokale skolevæsen. Det er positivt at
myndighedsansvaret bliver tydeliggjort, og der føres tilsyn med at kvaliteten er i
orden. Det er helt afgørende at en kvalitetsaftale om specialundervisning og
anden specialpædagogisk bistand, tager udgangspunkt i folkeskolelovens krav
om uddannede lærere til at forestå specialundervisningen, så det sikres at der er
de rette kompetencer i tilbuddene.
S2019-003544
D2023-177186
 L 28 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsmateriale
Danmarks Lærerforening stiller sig naturligvis til rådighed for eventuelle
arbejdsgrupper efter vedtagelse af det endelige lovforslag.
På vegne af Danmarks Lærerforening
Forkvinde for undervisningsudvalget
Rikke Sørensen
Side 2 af 2
 L 28 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsmateriale
2759943_0012.png
København d. 8. maj 2023
Til Børne- og Undervisningsministeriet,
Departementet
Fremsendt som e-mail til [email protected] med følgende angivelse i emnefeltet
”Høringssvar –
Lovforslag vedr. aftale om at styrke undervisningen for
anbragte børn og unge.”
Danmarks
Private Skoler”.
Høring vedr. af lovforslag, som udmønter aftale om at styrke undervisningen for anbragte børn og unge
I høringsbrev af 30. marts 2023 anmoder Børne- og Undervisningsministeriet om eventuelle bemærkninger
vedrørende ovenstående. Foreningen Danmarks Private Skoler
–
grundskoler og gymnasier takker for mu-
ligheden til at give vores synspunkter til kende.
Vi har følgende bemærkninger til udkastets punkt 2.6. vedr. godkendelse af og tilsyn med pladser på efter-
skoler, frie fagskoler og frie grundskoler med kostafdeling, der anvendes til anbringelse af børn og unge:
-
Under pkt. 2.6.3. (Den foreslåede ordning) fremgår det, at den foreslåede ændring vil medføre, at
efterskoler, frie fagskoler eller frie grundskoler med kostafdeling, der har otte pladser eller derun-
der til anbringelse af børn eller unge efter serviceloven eller efter lov om bekæmpelse af ungdoms-
kriminalitet, fra lovens ikrafttræden vil skulle godkendes til anbringelse af socialtilsynet, der også vil
skulle føre driftsorienteret tilsyn. Socialtilsynet vil således fremover skulle godkende alle eftersko-
ler, frie fagskoler og frie grundskoler med kostafdeling som anbringelsessted, hvis skolerne ønsker
at kunne have børn og anbragt efter reglerne i barnets lov.
Foreningen underkender ikke vigtigheden af at sikre, at der er kvalitet i tilbuddene til anbragte børn
og unge. Foreningen er bekymret for, at bureaukrati i forbindelse med godkendelse og tilsyn vil
føre til, at kvalificerede og relevante skoletilbud vil afholde sig fra at have tilbud til anbragte børn
og unge.
-
Under pkt. 2.6.3. (Den foreslåede ordning) fremgår det, at socialtilsynets tilsyn skal udvides til også
at omfatte ledelsen med henblik på at sikre den rette socialfaglige ledelse i det omfang, det vurde-
res nødvendigt. Der vil desuden kunne lægges vægt på, om tilbuddet har en kompetent og aktiv
bestyrelse.
Foreningen stiller sig stærkt kritisk over for en indbygget forventning om, at en fri grundskoles be-
styrelse skal have særlige kompetencer i relation til anbragte børn og unge. Den frie grundskoles
bestyrelses opgave og ansvar er at sikre, at skolens ledelse og medarbejdere har relevante kompe-
tencer.
Vi står til rådighed for uddybning af høringssvaret.
Karsten Suhr, formand
 L 28 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsmateriale
2759943_0013.png
4. maj 2023
PVJ
Befolkning og Uddannelse
Danmarks Statistiks høringssvar: Lovforslag, som udmønter de dele af aftale af 16.
marts 2022 om at styrke undervisningen for anbragte børn og unge
Danmarks Statistik (DST) bemærker, at det vil være relevant at få tilføjet, at
institutionerne skal have tilknyttet et institutionsnummer. I lovforslaget nævnes bl.a.
konkrete krav om adresse. DST vurderer, at det er på samme kravniveau at nævne et
institutionsnummer.
Hvert år opgør DST statistik for alle de personer, der er i uddannelsessystemet, og via
Elevregisteret kan man følge deres uddannelsesforløb. Det kan man dog kun såfremt
de er på en institution, der er registret i institutionsregisteret.
Baggrunden for lovforslaget er et ønsket fokus på den svageste gruppe blandt
børnene, der enten er på et anbringelsessted eller et dagbehandlingscenter, hvor
kvaliteten skal løftes, så de har en bedre chance i uddannelsessystemet.
Hvis man skal kunne bidrage med statistisk viden om denne børnegruppe, så man fra
politisk hånd kan oprette forskellige tiltag med baggrund i faktuel viden, er det
relevant at få indsat krav om, at de skal have et nummer i institutionsregisteret.
Med venlig hilsen
Peter
Peter Vig Jensen
Kontorchef
Befolkning og Uddannelse
Telefon: 39 17 39 17
Mobil: 23 11 35 13
Mail:
[email protected]
Danmarks Statistik, Sejrøgade 11, 2100 København Ø
www.dst.dk
|
Twitter
|
LinkedIn
|
Facebook
1
 L 28 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsmateriale
2759943_0014.png
DANSK ERHVERV
Børsen
1217 København K
www.danskerhverv.dk
[email protected]
T. + 45 3374 6000
Børne- og Undervisningsministeriet
Juridisk kontor
1216 København k
[email protected]
Den 8. maj 2023
Høring af lovforslag, som udmønter aftale om at styrke undervisningen for an-
bragte børn og unge
Sagsnr. 2022-709-0351
Dansk Erhverv har modtaget udkast til forslag for både ny lov om behandlings- og specialunder-
visningstilbud til børn og unge samt udkast til lovforslag om ændring af lov om folkeskolen, lov
om social service, lov om socialtilsyn og lov om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og folkesko-
leområdet.
Dansk Erhverv takker for muligheden for at give input, og vil først komme med generelle kom-
mentarer til tilsendte og herefter specifikke kommentarer til
Udkast til forslag til en ny lov om
behandlings- og specialundervisningstilbud til børn og unge.
Dansk Erhverv og dets medlemmer støtter generelt op om formålet med lovforslaget, således
Danmark skal kunne levere den bedste undervisning og den rette støtte og behandling med hen-
blik på, at børnene og de unge får de bedst mulige forudsætninger som voksne.
Udkast til forslag til en ny lov om behandlings- og specialundervisningstilbud til
børn og unge
Generelt set er det centralt for Dansk Erhverv at understrege, at kommunalbestyrelsen med lov-
forslagets nye kvalitetsaftaler tildeles en række tilsynsopgaver, som vi ikke mener, at de er klædt
på til at løse. I de nye kvalitetsaftaler skal de tage stilling til en række forhold, som de har begræn-
sede forudsætninger for at vurdere, f.eks. ledelsens løn. Flere af de nye tiltag bidrager ikke til den
politiske ambition om at styrke kvaliteten i behandlings- og specialundervisningstilbuddene, men
trækker snarere ressourcer fra kerneopgaven til bureaukratiske øvelser.
Dertil er det fra Dansk Erhvervs perspektiv bekymrende, at socialtilsynet med nærværende lov-
forslag har myndighed til at sanktionere specialundervisningstilbud på opholdssteder eller døgn-
institutioner, men at kommunalbestyrelsen omvendt har det fulde myndighedsansvar på behand-
lings- og specialundervisningstilbud.
Derfor vil Dansk Erhverv i overensstemmelse med Selveje Danmark anbefale, at kommunalbesty-
relsen indkøber socialtilsynet til at føre såvel det økonomiske tilsyn som tilsynet med det social-
pædagogiske arbejde og behandling på behandlings- og specialundervisningstilbud. Ydermere, at
det indskrives i lovteksten, at kommunalbestyrelsen forpligtes til at følge socialtilsynets vurde-
ring. Kun dermed garanteres en vis ensartethed ift. tilsynsvurderinger og kvalitetsniveau på tværs
Side 1/7
 L 28 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsmateriale
2759943_0015.png
DANSK ERHVERV
af behandlings- og specialundervisningstilbud
–
uanset om de er tilknyttet et anbringelsessted el-
ler ej.
Specifikke bemærkninger:
I indledningen af lovforslaget beskrives det, hvordan tilbuddene skifter navn fra dagbehandlings-
tilbud til behandlings- og specialundervisningstilbud for at tydeliggøre tilbuddenes dobbelte for-
mål.
Dansk Erhverv anbefaler:
- Ministeriet bedes afklare, om dette har nogen indholdsmæssig betydning.
§2
Under § 2 foreslås det, at behandlings- og specialundervisningstilbud fremadrettet kun kan opret-
tes af regionsrådet, kommunalbestyrelsen eller private leverandører. Private leverandører define-
res endvidere som selvejende institution, forening, aktieselskab, anpartsselskab, partnerselskab
eller virksomhed med begrænset ansvar omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder.
Det foreslåede i bestemmelsens 2. pkt. vil derfor resultere i, at private tilbud alene vil kunne op-
rettes i de opregnede virksomhedsformer, og derfor ikke vil kunne oprettes og drives som person-
ligt ejede virksomheder. Ministeriet beskriver, at formålet med den foreslåede bestemmelse er at
understøtte muligheden for at føre et effektivt tilsyn med tilbuddenes økonomi og at sikre bedre
gennemsigtighed i tilbuddenes økonomi.
Dansk Erhverv finder det centralt, at der kan føres et effektivt tilsyn med tilbuddets økonomi og
sikre en gennemsigtighed, hvor dette sikres hos kommunen, regionen og de ikke-offentlige leve-
randører.
Dansk Erhverv anbefaler:
- Hvis formålet er at understøtte muligheden for et effektivt tilsyn med tilbuddenes øko-
nomi og sikre gennemsigtighed, bør der også være en gennemgang af den kommunale
økonomi med henblik på at sikre, at alle faktorer medregnes på en retfærdig og gennem-
sigtig måde på baggrund af samtlige budgetterede direkte og indirekte langsigtede om-
kostninger.
- For at understøtte tilbuddenes økonomi og sikre gennemsigtighed anbefaler Dansk Er-
hverv etableringen af en uafhængig kontrolenhed under Konkurrence- og Forbrugersty-
relsen, som skal sikre ensartet og korrekt beregning af afregningspriser for ikke-offentlige
leverandører eller gennem revisorpåtegnede regnskaber på enhedsniveau.
§4
Dansk Erhverv anbefaler:
-
Dansk Erhverv anbefaler, at der etableres en samlet national skabelon for kvalitetsafta-
ler, som kommunerne også bliver forpligtet til at anvende.
Skabelonen skal vise de nød-
vendige kvalitetsmæssige oplysninger på et ensartet og målbart grundlag.
 L 28 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsmateriale
2759943_0016.png
DANSK ERHVERV
-
-
-
-
Kvalitetsaftalerne skal være gensidigt bindende for både kommunerne og tilbuddet. Det
skal være med til at understøtte et stærkt og velfungerende samarbejde. Derfor bør det
konsekvent fremhæves i bemærkningerne til lovforslaget.
Ministeriet skriver, at et behandlings- og specialundervisningstilbud, der vedblivende ikke
modtager elever/børn og unge, ikke vil være økonomisk bæredygtigt. Der er brug for en
præcision af, hvad dette indebærer og hvornår en så fald beslutning vil blive truffet.
Ministeriet skriver, at der skal være et rimeligt forhold mellem pris og kvalitet i budgettet
for tilbuddet. Der er behov for en præcisering af, hvordan denne såkaldte rimelighed vur-
deres.
I udarbejdelsen af kvalitetsaftaler skriver ministeriet, at parter og interessenter vil skulle
inddrages i udformningen af skabeloner. Dansk Erhverv ønsker at deltage i denne dialog
og udformning.
§5
Det foreslås i § 5, stk. 1, at det er en betingelse for kommunalbestyrelsens indgåelse af en kvali-
tetsaftale, at behandlings- og specialundervisningstilbuddet efter en samlet vurdering har den for-
nødne kvalitet, jf. stk. 2.
Dansk Erhverv forholder sig dog kritisk til den store grad af skøn, som lovforslaget tildeler tilsy-
net. Et skøn som indebærer manglende retssikkerhed for det enkelte behandlings- og specialun-
dervisningstilbud. Kommunernes forskellige tilsyns- og godkendelsespraksisser kan i sidste ende
blive udgiftsdrivende og sætte rammerne for, om det f.eks. er muligt at drive et ikke-offentligt be-
handlings- og specialundervisningstilbud med ti elever.
Det problematiske i, at kommunen fører tilsyn med og godkender tilbud samtidig med at de dri-
ver egne tilbud, tydeliggøres ved, at kommunalbestyrelsen skal tage stilling til behandlings- og
specialundervisningstilbuddets samarbejde med de relevante kommunale myndigheder, jf. § 5,
stk. 2, nr. 8. Det er helt afgørende, at der er tale om et gensidigt, forpligtende samarbejde, så det
sikres, at kommunen ikke kan vurdere, at et tilbud ikke lever op til kvalitetsaftalen med begrun-
delse i samarbejdet, hvis samarbejdsvanskelighederne f.eks. ikke skyldes tilbuddets samarbejds-
villighed, men andre hensyn, herunder kommunalbestyrelsens ønske om at etablere et kommu-
nalt behandlings- og specialundervisningstilbud.
Dansk Erhverv anbefaler:
- At den store grad af skøn, som lovforslaget tildeler det kommunale tilsyn indskrænkes
med tydelige kvalitetsindikatorer.
- At kvalitetsaftalen stiller de samme krav til offentlige og ikke-offentlige behandlings- og
specialundervisningstilbud.
-
At lovforslagets § 5, stk. 2, nr. 8 omskrives fra ”Behandlings-
og specialundervisningstil-
buddets samarbejde med de relevante kommunale myndigheder” til ”Det gensidige og for-
pligtende samarbejde mellem behandlings- og specialundervisningstilbuddet og de rele-
vante kommunale myndigheder”.
- Ministeriet skriver, at det foreslås i § 5, stk. 2, nr. 8, at kommunalbestyrelsen skal tage
stilling til behandlings- og specialundervisningstilbuddets samarbejde med de relevante
kommunale myndigheder. Her vil det være centralt at sikre, at private tilbud bliver ind-
draget på lige fod med offentlige tilbud i disse samarbejder.
 L 28 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsmateriale
2759943_0017.png
DANSK ERHVERV
-
Der skal udarbejdes en procesplan for, hvordan kvaliteten igen sikres hos et tilbud, hvis et
tilbud vurderes til ikke længere at leve op til den fornødne kvalitet i den indgåede aftale.
§6
Dansk Erhverv anbefaler:
- Hvis der skal tilstræbes en vis ensartethed på tværs af tilbud, bør socialtilsynet i praksis
stå for vurderingen af tilbuddets økonomiske forhold og kommunalbestyrelsen skal for-
pligtes til at følge deres indstilling. Derfor skal det indskrives i lovteksten, at socialtilsynet
i praksis fører tilsyn med behandlings- og specialundervisningstilbuddets økonomiske
kvalitet, og at kommunalbestyrelsen forpligtes til at følge socialtilsynets vurdering.
- At den store grad af skøn, som lovforslaget tildeler tilsynet indskrænkes, så der sikres en
ensartethed på tværs at kommunegrænser, og behandlings- og specialundervisningstil-
buds retssikkerhed styrkes.
§6, stk. 1
-
1) Dansk Erhverv foreslår, at
”den fornødne kvalitet” bliver kvalificeret, så der i stedet
står
”den fornødne behandlings- og undervisningskvalitet”.
-
2) Det beskrives, at private behandlings- og specialundervisningstilbud vil skulle aflægge
regnskab efter reglerne herom i årsregnskabsloven, jf. den foreslåede bestemmelse i lov-
forslagets § 7, stk. 2. Dansk Erhverv opfordrer til, at andre ejerskabsformer, også bør af-
lægge regnskab på samme måde, da det i højere grad skaber gennemsigtighed og mulig-
hed for sammenligning. Hvis de andre ejerskabsformer blot benytter sig af budgetterede
tal, vil det ikke give et reelt indblik i de virkelige udgifter på området.
§ 6, stk. 2
–
Det er generelt Dansk Erhvervs opfattelse, at de økonomiske krav, som lovforslaget
stiller, i videst muligt omfang skal gælde alle tilbud for at skabe gennemsigtighed og sammenlig-
nelighed.
-
1) Det skal præciseres, hvad der menes med økonomisk bæredygtigt tilbud.
-
2) Denne bestemmelse er efter Dansk Erhvervs opfattelse overflødig, da der allerede stil-
les krav i årsregnskabsloven om, at udbytte skal oplyses. Kommunalbestyrelsen vil mod-
tage tilbuddets regnskab, hvori oplysningerne fremgår.
-
3) Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 6, stk. 2, at i vurderingen af, om et privat
behandlings- og specialundervisningstilbud har en forsvarlig økonomisk kvalitet, indgår
omfang af udbetalt udbytte de seneste 5 år. Dansk Erhverv mener ikke, at udbetalt ud-
bytte kan være relevant i forhold til at vurdere, om en privat leverandør lever op til både
kvalitetskrav og økonomisk bæredygtighed. Derfor anbefaler Dansk Erhverv, at dette pa-
rameter fjernes.
-
At § 6, stk. 2, 1 og 2, 1) behandlings- og specialundervisningstilbuddet er økonomisk bære-
dygtigt, 2) der er gennemsigtighed i behandlings- og specialundervisningstilbuddets øko-
nomi, også kommer til at gælde for offentlige behandlings- og specialundervisningstilbud.
§ 6, stk.3
-
1)
Ministeriet skriver, at ”Soliditetsgrad er et nøgletal, der viser, hvor stor en del af virk-
somhedens samlede aktiver der ikke er finansieret af gæld. Tallet kan derfor give en indi-
kation af, hvor store økonomiske udsving virksomhedens økonomi kan klare. En nystartet
virksomhed vil normalt have en lavere soliditetsgrad end en mere veletableret virksom-
hed”.
Derfor bør der også differentieres i soliditetsgraden afhængig af, hvor længe en
 L 28 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsmateriale
2759943_0018.png
DANSK ERHVERV
virksomhed har eksisteret. Derudover kan der etableres en periode, hvor en nystartet
virksomhed ikke bør være underlagt dette krav.
§ 6, stk. 4
-
1) Oplysninger om aflønning til ledelsen kan opfattes som en uensartet stramning ifht.
kommunernes øvrige leverandører. Disse oplysninger vil ikke være nødvendige for at
sikre tilbuddets kvalitet og økonomi, og det er en uhensigtsmæssig indblanding i private
virksomheders frihed til selv at tilrettelægge sin virksomheds drift. Derfor bør det ikke
indgå i en vurdering.
§7
Uden økonomisk gennemsigtighed er det ikke muligt at sammenligne tilbud på tværs af offentlige
og ikke-offentlige tilbud og dermed sikre, at borgere får den mest kvalificerede indsats til prisen.
Dansk Erhverv mener ikke, at lovforslaget øger den økonomiske gennemsigtighed eller sammen-
lignelighed på tværs af offentlige og ikke-offentlige behandlings- og specialundervisningstilbud,
når der stilles forskellige krav til tilbuddene i kvalitetsaftalerne.
Kommunalbestyrelsens vurdering af, om behandlings- og specialundervisningstilbuddet forvalter
offentlige midler ansvarligt, kræver nødvendigvis, at tilbuddets økonomi er gennemsigtig
–
uan-
set om det drives af en offentlig eller ikke-offentlig aktør. Lovforslaget i dets nuværende form
konkurrenceforvrider, når de offentlige tilbud ikke underlægges de samme krav som de ikke-of-
fentlige.
Dansk Erhverv anbefaler:
-
At det indskrives i lovteksten, at socialtilsynet gennemgår behandlings- og specialunder-
visningstilbuddets årsbudget, og at kommunalbestyrelsen forpligtes til at følge socialtilsy-
nets vurdering.
-
At den store grad af skøn, som lovforslaget tildeler det kommunale tilsyn indskrænkes, så
der sikres en ensartethed på tværs at kommunegrænser, og behandlings- og specialunder-
visningstilbuds retssikkerhed styrkes.
§ 7, stk.1
-
1) Uvedkommende udgifter for tilbuddets virksomhed bør præciseres. Følgende formule-
ring er for upræcist til, at diverse tilbud vil kunne navigere efter kravet:
”Uvedkommende
poster vil eksempelvis kunne være køb af varer og tjenesteydelser til ledelsen eller perso-
nalet, som ligger ud over sædvanlig drift eller aflønning, eller investeringer i nye aktivite-
ter, som ikke ligger inden for rammerne af et behandlings- og specialundervisningstilbud,
f.eks. hvis tilbuddet ønsker at etablere drift af et særligt dagtilbud, jf. servicelovens § 32,
eller et særligt klubtilbud, jf. servicelovens § 36.”.
§ 7, stk. 2
-
1) At § 7, stk. 2 udgår fra lovforslaget, så behandlings- og specialundervisningstilbud ikke
pålægges at udarbejde en selvstændig rapport, der indeholder økonomiske nøgletal, som
allerede fremgår af behandlings- og specialundervisningstilbuddets årsregnskab.
§ 7, stk. 3
-
1) Revisionen af tilbuddets budget og regnskab bør være ekstern for at sikre armslængde
til tilbuddenes kunder.
§ 10 Tilbagekaldelse af godkendelser, hvis kravene ikke er opfyldt
 L 28 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsmateriale
2759943_0019.png
DANSK ERHVERV
Dansk Erhverv anbefaler:
§ 10, stk. 2 og 3
-
1) Der bør stilles en kort tidsfrist for, hvornår andet tilbud skal være igangsat, så det ikke
har negative konsekvenser for barnet eller den unges tarv.
§ 11 Henvisning af børn og unge
Dansk Erhverv anbefaler:
-
1)
Ministeriet skriver: ”
Det foreslåede vil betyde, at det vil være en kommunal opgave at
henvise elever til behandlings- og specialundervisningstilbud, når et barn eller en ung har
behov for både foranstaltninger i form af pædagogisk støtte og behandling efter servicelo-
ven og behov
for et specialundervisningstilbud”. Det vil herunder være vigtigt at sikre, at
enten barnet, den unge, værge eller pårørende vil kunne træffe en beslutning om valg af
tilbud på et oplyst grundlag. Derfor vil det være nødvendigt med en neutral vejleder til-
knyttet, som uvildigt kan understøtte, at barnet eller den unge får den rette hjælp.
-
2) Det bemærkes af ministeriet på side 115 i lovforslaget, at barnets tarv altid vil skulle
indgå med en vægt ved kommunalbestyrelsens beslutning om en sådan henvisning. Dansk
Erhverv anbefaler, at det tydeliggøres, hvordan det sikres, at barnets tarv og ikke kommu-
nens økonomiske hensyn får betydning for, om et barn henvises til det rette tilbud.
-
Det fremgår, at den børnefaglige undersøgelse skal afsluttes senest 4 måneder efter, at
kommunalbestyrelsen bliver opmærksom på, at et barn eller en ung kan have behov for
særlig støtte. Det anbefales, at kommunen skal afdække og sende barnet til undersøgelser
hos andre aktører, herunder hos private leverandører eller tilsvarende specialister inden-
for en frist, så den børnefaglige undersøgelse ikke blot forlænges gennem længere tid, hvis
private leverandører kan varetage undersøgelsen.
§ 12 Henvisning kræver aftale med beliggenhedskommunen
Dansk Erhverv anbefaler:
-
1) Dansk Erhverv er bekymret for det nye bureaukrati, dette krav potentielt kan skabe.
Det er en proces, som indsætter et nyt led ind, hvilket kan forhale og komplicere proces-
sen. Det vil være uhensigtsmæssigt for, at barnet eller den unge kan få den rette hjælp
samtidig med, at det vil skabe mere bureaukrati.
§ 13 Betaling kan kun ske med frigørende virkning af beliggenhedskommunen
Dansk Erhverv anbefaler:
-
Det er i paragraffen centralt, at betalingen til tilbuddet fra beliggenhedskommunen ikke
er betinget af, hvorvidt refusionen fra bopælskommunen er kommet beliggenhedskom-
munen i hænde.
-
At man ikke må pålægge udgiften til taksten, da det vil kunne være konkurrenceforvri-
dende for ikke-offentlige tilbud.
Såfremt der er behov for uddybning af ovenstående, står Dansk Erhverv til rådighed.
 L 28 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsmateriale
DANSK ERHVERV
Med venlig hilsen
Anders Nyberg Olesen
Politisk konsulent i Velfærd & Samfund
 L 28 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsmateriale
2759943_0021.png
19. april 2023
ANKV
Børne og undervisningsministeriet
Frederiksholms Kanal 25
1220 København K
Att.
[email protected]
Vedr. Høring over lovforslag vedr. aftale om at styrke undervisningen for anbragte børn og
unge
DI takker for muligheden for at give bemærkninger til:
1)
udkast til forslag til en ny lov om behandlings- og specialundervisningstilbud til
børn og unge
2) udkast til lovforslag om ændring af lov om folkeskolen, lov om social service, lov
om socialtilsyn og lov om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og folkeskoleom-
rådet (Styrkelse af undervisningen for anbragte og udsatte børn og unge m.v.).
DI har ingen bemærkninger.
Med venlig hilsen
Mikkel Haarder
Underdirektør
Kompetencer og Viden
*SAG*
 L 28 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsmateriale
2759943_0022.png
8. maj 2023
Dansk Psykolog Forenings høringssvar til høring af lovforslag, som ud-
mønter aftale om at styrke undervisningen for anbragte børn og unge
Børne og Undervisningsministeriet
Hovedbudskaber
•
•
•
•
Det er vigtigt, at skolen for den enkelte forbliver et frirum for faglig og social udfoldelse og ikke
et behandlingssted.
Behandlingsbegrebet bør klart afgrænses, herunder en tydeliggørelse af, hvornår en indsats
karakteriseres som behandling.
Forskning på området viser, at diskursen omkring anbragte børn kan være med til at begrænse
udviklingsmulighederne for børnene, og derfor bør de fagprofessionelle klædes på til at møde
børnene i øjenhøjde.
Tilsynsopgaven skal løftes og bør være tværfaglig, herunder med psykologfaglige kompetencer
til stede.
Dansk Psykolog Forening takker for muligheden for at afgive høringssvar i Børne- og Undervisnings-
ministeriets høring af forslag til lov om behandlings- og specialundervisningstilbud til børn og unge
samt lov om ændring af lov om folkeskolen, lov om socialservice, lov om socialtilsyn og lov om vel-
færdsaftaler på dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet.
Dansk Psykolog Forening er positive over for, at der med lovforslagene kommer et øget fokus på, at
anbragte børn og unge tilbydes den undervisning, som de jf. folkeskoleloven har ret til. Det er vigtigt,
at alle børn og unge i Danmark, uanset baggrund, har lige forudsætninger for uddannelse og læring.
Vi har dog en række opmærksomheder:
Gode udviklings- og læringsmuligheder er afgørende for børns trivsel.
Fokusrapporten ”Udsatte
børns
skolegang”
(2018) understreger
da også på ny, at en god skolegang er afgørende for udsatte børns
langvarige udvikling.
En god skolegang udgør en beskyttende faktor, bl.a. i kraft af at skolen kan fungere som et frirum fra
en ellers problemfyldt hverdag, og succesoplevelser i skolen kan være afgørende for, at den enkelte
udvikler en positiv selvforståelse. Af den grund mener vi i Dansk Psykolog Forening, at man skal være
meget opmærksom på, at skolens fokus er faglig og social udvikling, ikke behandling. Det er selvfølgelig
vigtigt, at eventuelle indsatser er koordineret på tværs af barnets arenaer. Det vil sige, at såfremt bar-
net går i et samtaleforløb hos en psykolog i kommunen, så skal skolen kende til indsatsen, så de kan
støtte barnet. Herved kan skolen fortsat være et frirum samtidig med, at der ikke iværksættes initiati-
ver, som ikke er koordinerede med det der øvrigt pågår i barnets liv.
1
 L 28 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsmateriale
2759943_0023.png
8. maj 2023
Dansk Psykolog Forening vil opfordre til en afklaring af, hvornår man bruger behandlingsbegrebet i
denne kontekst. Det bør stå klart, hvornår en indsats karakteriseres som behandling. Flere og flere
institutioner karakteriserer sig selv som
’behandlingssteder’,
selvom det primære indhold er af social-
pædagogisk karakter. Af to årsager er dette problematisk. I skolekonteksten bør barnet ikke mødes
gennem en behandlingsdiskurs, men i et lærer-elevforhold, dette har ydermere betydning for barnets
mulighed for at udvikle afstemte relationer. Desuden viser forskningen, at lave forventninger fra de
voksne omkring børnene kan være hæmmende for barnets udvikling
1
, hvilket understreger vigtighe-
den af ikke at unødigt forskelsbehandle ift. anbragte børn og unge og gøre sig sine eventuelt negative
forventninger bevidste.
Dertil er det vigtigt, at såfremt der er et behandlingsbehov, så udføres behandlingen af relevante og
kompetente fagligheder. Er der f.eks. behov for samtaleterapi, bør det udføres af en psykolog med kom-
petence indenfor problemstillingen.
For at tilsynsopgaven med vurdering af institutionerne for anbragte børn og unge, herunder special-
undervisning og anden specialpædagogisk bistand, kan løftes både ift. kvalitet og faglighed bør det
sikres at den er tværfaglig og at der i vurderingen er medtaget bl.a. udviklingspsykologiske og pæda-
gogisk-psykologiske aspekter. For at sikre at tilsynet er hensigtsmæssigt, anbefales det desuden, at der
er psykologfaglig kompetence til stede til at foretage tilsynet, hvilket desværre er fraværende i flere
dele af tilsynspraksissen på socialområdet.
Med venlig hilsen
Eva Secher Mathiasen
Formand
Dansk Psykolog Forening
1
Bryderup, Inge M. & Trentel, Marlene Q. (2012). Tidligere anbragte unge og uddannelse. Århus: Forlaget Klim
2
 L 28 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsmateriale
2759943_0024.png
Notat
Dato 8. maj 2023
Høringssvar til forslag til en ny lov om behandlings- og specialundervisningstilbud
til børn og unge og udkast til lovforslag om ændring af lov om folkeskolen, lov om
social service, lov om socialtilsyn og lov om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet
og folkeskoleområdet (Styrkelse af undervisningen for anbragte og udsatte børn og
unge m.v.)
Danske Socialrådgiverforening (DS) har modtaget udkast til forslag til en ny lov om
behandlings- og specialundervisningstilbud til børn og unge og udkast til lovforslag
om ændring af lov om folkeskolen, lov om social service, lov om socialtilsyn og lov om
velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet (Styrkelse af
undervisningen for anbragte og udsatte børn og unge m.v.) i høring.
Med udkast til forslag en ny lov om behandlings- og specialundervisningstilbud til
børn og unge bliver der etableret både godkendelse af og tilsyn med de tilbud, der
både rummer social støtte og specialundervisning. Herunder skal der indgås en
kvalitetsaftale med behandlings- og specialundervisningstilbuddet og
beliggenhedskommunen.
De lovgivningsmæssige rammer om specialundervisning for børn og unge på
døgninstitutioner, opholdssteder og behandlings- og specialundervisningstilbud går
mht. godkendelse, tilsyn, kvalitetsaftaler og visitering igen i det fremsendte forslag til
ændring af folkeskoleloven.
DS mener, at der er godt, at der for så vidt angår ’dagbehandling’ kommer en
lovgivning af området, som hidtil ikke har eksisteret. Det er DS opfattelse, at de
rammer, der er lagt for godkendelse, kvalitetsaftale, tilsyn og henvisning af børn og
unge, både i den nye lovgivning og i ændringsforslagene til folkeskoleloven vil sikre
bedre kvalitet og mere klare rammer for det nødvendige samarbejde om de udsatte
og anbragte børns skolegang, læring og støtte. Og forslagene har DS’s fulde
opbakning.
I ændringsforslagene til lov om folkeskolen forslås det også, at der indføres rammer
for særlige skoleforløb af op til 8 ugers varighed for børn og unge anbragt på sikrede
døgninstitutioner. DS kan tilslutte sig dette ændringsforslag.
Der er i fremsendte forslag ligeledes en række forslag til ændring af serviceloven –
senere Barnets lov. Der er forslag til at der i forbindelse med udarbejdelsen af en
børnefaglig undersøgelse (BFU) skal laves en pædagogisk -psykologisk vurdering
(PPV) af barnets / den unges læringsudfordring, hvis det vurderes, at barnet / den
 L 28 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsmateriale
2759943_0025.png
Side 2 af 2
unge har en udfordring i forhold til at få opfyldt undervisningsbehovet. Det foreslås
ligeledes - i de tilfælde, hvor der skal laves en anbringelse i en anden kommune af et
barn / unge – at der inden anbringelsen skal laves en vurdering af barnets / den
unges behov for specialundervisning.
DS mener, at anbragte og udsatte børns skolegang skal prioriteres højt, og har også i
forbindelse med høringen af Barnets lov efterspurgt et større fokus på læring. De
foreslåede ændringer synes at tilgodese dette, hvorfor DS kan tilslutte sig
ændringerne.
DS synes imidlertid også at det er vigtigt at bemærke, at der opleves stort pres på
PPR’s ressourcer med dertil hørende ventetid. Sammen med den frist, der er på
BFU’en, så bliver det overordentligt vigtigt, at der er de nødvendige ressourcer i
kommunerne, så opgaven kan løftes, så både de børn, der skal have en BFU, og
øvrige børn med behov i PPR tilgodeses.
Det foreslås ligeledes, at reglerne ændres, så en mangelfuld overholdelse af den
skærpede underretningspligt på fri- og privatskoler, efterskoler og frie fagskoler
omfattes af den straffebestemmelse, der gælder for offentligt ansatte.
DS mener det er vigtigt at der er fokus på den tidlige opsporing og underretninger om
børn og unges vanskeligheder. DS har dog også en principiel modstand på de
gældende regler om straffebestemmelser, hvilket vi også tidligere har gjort
opmærksom i forbindelse med tidligere udvidelser.
Med venlig hilsen
Signe Færch
Forkvinde i Danske Socialrådgiverforening
 L 28 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsmateriale
2759943_0026.png
Børne og Undervisningsministeriet
Frederiksholms Kanal 25
1220 København K
Den 08. 05 2023
Høringssvar vedr. Høring af lovforslag, som udmønter aftale om at styrke undervisningen for
anbragte børn og unge
Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier har ingen bemærkninger til ovenstående høring.
På vegne af Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier
Mie Hovmark
Konsulent - teamkoordinator, eud & eux
 L 28 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsmateriale
2759943_0027.png
Til Børne- og Undervisningsministeriet
Att.:
[email protected]
Blekinge Boulevard 2
2630 Taastrup, Danmark
Tlf.: +45 3675 1777
[email protected]
www.handicap.dk
04. maj 2023 / kwk_dh
Sag 20-2023-00170
Dok. 621099
Høringssvar over lovforslag vedr. aftale om at styrke undervisningen
for anbragte børn og unge
Danske Handicaporganisationer (DH) har følgende bemærkninger:
Overordnede bemærkninger
Flere analyser har dokumenteret, at der er udfordringer med kvaliteten af anbragte børns skolegang. Vi
ved, at en del anbragte børn og unge har et eller flere handicap. I DH er vi bekymrede over kvaliteten af det
undervisningstilbud de modtager, herunder at undervisningen ikke lever op til fastsatte minimumstimetal,
at de ikke får undervisning i den fulde fagrække og ikke tager folkeskolens afgangseksamen. Det ruster dem
ikke tilstrækkeligt til livet efter folkeskolen.
Derfor finder DH det positivt, at der med lovforslaget er fokus på at styrke undervisningen for anbragte
børn og unge.
Tilsyn
Vi ser et behov for en bedre kontrol med kvaliteten for anbragte børn og unge på landets special- og dag-
behandlingstilbud, hvilket lovforslaget imødekommer.
Dog er vi bekymrede for, at der med lovforslaget lægges op til, at beliggenhedskommunen skal føre tilsyn
med kvalitetsaftalerne. Generelt finder vi det problematisk, hvis kommuner skal indgå kvalitetsaftaler og
føre tilsyn med egne tilbud.
Et element i lovforslaget er, at staten skal føre tilsyn med at kommunerne indgår kvalitetsaftaler, samt at
tilbuddet overholder kravene i kontrakten. Man kunne i stedet overveje en løsning, der sikrer den nødven-
dige armslængde mellem udbyder, køber og tilsynsmyndighed. Det kunne eksempelvis være ved at lade
staten have det direkte tilsyn. Det vil samtidigt lette bureaukratiet.
Opmærksomhed på størrelsen af interne skoler
Der er grund til at være opmærksom på størrelsen af de interne skoler. En undersøgelse har vist, at den del
skoler er relativt små; 10 pct. af de interne skoler har under 20 elever.
Det må alt andet lige betyde, at det kan være svært for skolen at have lærere ansat med de nødvendige
faglige kompetencer til at dække folkeskolens fulde fagrække. Det går ud over den faglige kvalitet af det
undervisningstilbud de anbragte børn og unge modtager.
DH er talerør for handicaporganisationerne og repræsenterer alle typer af handicap - fra hjerneskade og gigt til udviklingshæmning og sindslidelse.
35 handicaporganisationer med cirka 340.000 medlemmer er tilsluttet DH.
 L 28 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsmateriale
2759943_0028.png
Samtidigt kan en meget lille intern skole betyde, at børn og unge har dårligere mulighed for at være sam-
men med jævnaldrende i skolen. De vil ofte blive undervist sammen med børn på helt andre klassetrin. Det
kan have betydning for muligheden for at danne sociale relationer.
Børn og unge kan have behov for og gavn af at være anbragt på et mindre sted med få andre børn og unge.
Dog vil DH gøre opmærksom på, at det kan være problematisk, hvis børn og unge over en længere periode
er anbragt og går på en intern skole samme sted. Derfor er det vigtigt, at anbragt børn og unge støttes til at
få et frirum fra hhv. skole og bopæl og får muligheder for at danne sociale relationer i andre sammenhæn-
ge.
Evaluering
Det er positivt, at der følges op på lovforslagene i form af en evaluering. DH vil opfordre til, at man i evalue-
ringen ser på fritagelsen fra fag og andelen af elever, der tager den fulde afgangseksamen. De pågældende
børn og unges trivsel bør også være et element i evalueringen. Samtidigt vil vi opfordre til, at man i forbin-
delse med evalueringen inddrager de relevante organisationer på området.
Med venlig hilsen
Thorkild Olesen
formand
Side 2 af 2
 L 28 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsmateriale
2759943_0029.png
Høringssvar
8. maj 2023
Ref.: MT
J.NR.: 2015-0073/239575
Børne- og Undervisningsministeriet
Att. [email protected]
Danske Professionshøjskoler
Vester Voldgade 107
1552 København K
Tel. 9292 3575
[email protected]
Høringssvar: Lovforslag vedr. aftale om at styrke undervisningen for an-
bragte børn og unge
Danske Professionshøjskoler takker for indkaldelsen til høring over udkast til lovforslag om ændring af lov
om folkeskolen, lov om social service, lov om socialtilsyn og lov om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og
folkeskoleområdet (Styrkelse af undervisningen for anbragte og udsatte børn og unge m.v.).
Danske Professionshøjskoler har en bemærkning til § 22 b, som foreslås indsat i lov om folkeskolen, jf. lov-
forslagets § 1, nr. 10.
I de almene bemærkninger til lovændringen fremgår det, at ”Der
har løbende været kritik af det undervis-
ningstilbud, som elever på interne skoler har modtaget. Folketingets Ombudsmand har blandt andet påpe-
get, at kvaliteten af undervisningen på nogle af de interne skoler er mangelfuld og utilstrækkelig, og at ele-
verne ikke modtager den undervisning, de har krav på efter folkeskoleloven. Denne kritik er blevet bekræftet
af en undersøgelse af undervisningen på de interne skoler, gennemført af Rambøll på vegne af Børne- og
Undervisningsministeriet i 2018.”
§ 22 b adresserer dette ved at angive, at kvaliteten skal vurderes på fire temaer – herunder kompetence -
dog uden at de fornødne kompetencer, der skal være til stede på tilbuddet for at kunne sikre kvaliteten, be-
skrives nærmere.
Danske Professionshøjskoler vurderer, at det vil være hensigtsmæssigt, at der i loven indskrives konkrete
kompetencer/uddannelsesniveau, der skal være til stede på tilbuddet.
Med venlig hilsen
Inge Friis Svendsen
Direktør
Danske Professionshøjskoler
 L 28 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsmateriale
2759943_0030.png
NOTAT
04-05-2023
EMN-2023-00416
1629658
Liva Hartvig Hansen
Hørringsvar til lovforslag, som udmønter aftale om at styrke under-
visningen for anbragte børn og unge
Børne- og undervisningsministeriet har den 30. marts 2023 sendt høring om
lovforslag, som udmønter de dele af aftale af 16. marts 2022 om at styrke un-
dervisningen for anbragte børn og unge. Det drejer sig om:
1) udkast til forslag til en ny lov om behandlings- og specialundervisnings-
tilbud til børn og unge
2) udkast til lovforslag om ændring af lov om folkeskolen, lov om social
service, lov om socialtilsyn og lov om velfærdsaftaler på dagtilbudsom-
rådet og folkeskoleområdet (Styrkelse af undervisningen for anbragte
og udsatte børn og unge m.v.)
Danske Regioner henviser i vores høringssvar til Region Midtjyllands udførlige
bemærkninger. Såfremt at ministeriet i det videre arbejde har opklarende
spørgsmål til det fremsendte, henviser vi til Region Midtjylland.
Kontaktperson i Region Midtjylland: Katrine Hørlyck Thomsen (KatrineHor-
[email protected])
Svar fra Region Midtjylland:
1) Forslag til ny lov om behandlings- og specialundervisningstilbud til børn
og unge
Som udgangspunkt er Socialområdet i Region Midtjylland positivt stillet overfor
lovforslaget. Ifølge §4 skal der etableres en kvalitetsaftale. Det er uklart, om
det, hvis der allerede foreligger en driftsoverenskomst med kommunen d.d..,
er beliggenhedskommunen eller behandlings- og specialundervisningstilbud til
børn og unge, der har forpligtigelsen/initiativretten til at en kvalitetsaftale bli-
ver indgået?
1
 L 28 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsmateriale
Det er positivt med øget fokus på anbringende kommunes ansvar, der kræver
afgørelser om både dagbehandlingstilbud- og specialundervisning før
henvisning.
Der tages stadig ikke nok hensyn til at de unge der er anbragt, kan have så store
udfordringer, at det i praksis er umuligt at indgå i et undervisningstilbud, med
fuld fagrække og timetal. Vi ønsker at fremhæve de meget forskelligartede
målgrupper, som interne skoler varetager undervisning af. Vi ser få enkelte
målgrupper fremhævet i lovforslaget, fx sikrede institutioner og hospitaler,
men mangler en betoning af de vilkår, som interne skoler med psykiatrinære
målgrupper er underlagt som følge af den undervisningsopgave, der følger med
målgruppen.
Vi finder det positivt at der sættes krav om samarbejde og kvalitetsudviklingen
af de
"interne skoler"
ved at fastsætte et samarbejde med
beliggenhedskommunens folkeskoler og vi bifalder forslaget om et tilsyn, der
læner sig op ad Socialtilsynets kvalitetsmodel. For en intern skole vil det give en
velkendt ramme at arbejde ud fra på kvalitetsparametre, der er genkendelige.
Væsentligt er det, at tilsynskonsulenter har skoleforståelse og forståelse for de
komplekse opgaver, som interne skoler varetager.
Vi finder det positivt at det i bemærkningerne, s. 69 præciseres
"… at
specialundervisningen og den specialpædagogiske bistand og foranstaltninger
i form af pædagogisk støtte og behandling gives i et samlet tilbud."
Det gør vi
fordi beliggenhedskommunens udvidede ansvar for undervisningens kvalitet
gør det lidt utydeligt om en beliggenhedskommune, i tilfælde af at have flere
behandlings- og specialundervisningstilbud til børn og unge, ellers ville have
muligheden for at samle dem på en matrikel.
Ifølge § 6 bliver økonomien mellem bodelen og undervisningsdelen på et
bosted adskilt. Det fremgår ikke tydeligt, om der i denne adskillelse kan
arbejdes med to forskellige takster som fx en skoletakst og en værkstedstakst.
2) Forslag om ændring af lov om folkeskolen, lov om social service, lov om
socialtilsyn og lov om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og folke-
skoleområdet
Det er kærkomment med et fokus på anbringende kommunes ansvar for, at der
før anbringelse skal foretages en vurdering af barnets eller den unges
eventuelle behov for specialundervisning eller anden specialpædagogisk
bistand.
2
 L 28 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsmateriale
Det er ligeledes positivt med kvalitetsaftale mellem kommunen og tilbuddet
–
også egne kommunale tilbud, som vil medvirke til, at undervisning har den
fornødne kvalitet. Godt for en ensartet kvalitet, hvis der udarbejdes en fælles
national skabelon i samarbejde med partnerne.
Vi finder det også positivt med en statslig kvalitetssikring, hvor der både føres
tilsyn med, at kommunalbestyrelsen indgår kvalitetsaftale, og at
kommunalbestyrelsen påser, at specialundervisning overholder kravene til
undervisning.
3
 L 28 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsmateriale
2759943_0033.png
Børne- og Undervisningsministeriet
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
4. maj 2023
J.nr. 2023-11-0988
Dok.nr. 585517
Sagsbehandler
Jane Mindstrup
Hagelin
Sendt sikkert til
[email protected]
Høringssvar over udkast til lovforslag om behandlings- og
specialundervisningstilbud til børn og unge og udkast til lovforslag
om ændring af lov om folkeskolen, lov om social service, lov om
socialtilsyn og lov om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og
folkeskoleområdet
1.
Børne- og Undervisningsministeriet har den 30. marts 2023 anmodet om Datatilsynets even-
tuelle bemærkninger til ovenstående udkast til lovforslag.
2.
I afsnit 2.7.1.3 om ”forholdet til databeskyttelsesloven” i lovforslagets almindelige bemærk-
ninger fremgår, at:
”Som en konsekvens af forslaget, vil der ske videregivelse af oplysninger fra fagpersoner til kom-
munalbestyrelser og eventuelt Ankestyrelsen i form af underretning om børn eller unge, som fag-
personerne som led i deres hverv får kendskab til eller har grund til at antage, kan have behov for
særlig støtte. De oplysninger, der efter den foreslåede bestemmelser vil kunne videregives fra den
enkelte fagperson, kan vedrøre rent private forhold om en eller flere identificerbare fysiske personer.
Hvis dette er tilfældet, vil behandlingen af sådanne oplysninger i forbindelse med fagpersonens
videregivelse, være omfattet af databeskyttelseslovens §§ 5-8.” (Datatilsynets understregning).
Datatilsynet
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
T 3319 3200
[email protected]
datatilsynet.dk
CVR 11883729
Datatilsynet skal i den anledning bemærke, at databeskyttelseslovens §§ 5-7 i vidt omfang er
en afskrift af forordningen uden selvstændig betydning. Det vil derfor være rigtigst, hvis der i
forarbejderne henvises til behandlingsreglerne i databeskyttelsesforordningen, herunder arti-
kel 6 og artikel 9.
Børne- og Undervisningsministeriet bør i den forbindelse også nærmere redegøre for, hvad
der i henhold til databeskyttelsesforordningens artikel 6 vil udgøre det lovlige grundlag for be-
handling, herunder videregivelse.
Hvis der sker behandling af særlige kategorier af personoplysninger omfattet af databeskyttel-
sesforordningens artikel 9, bør Børne- og Undervisningsministeriet nærmere redegøre for,
hvilken undtagelse i forordningens artikel 9, stk. 2, der finder anvendelse.
Med venlig hilsen
Jane Mindstrup Hagelin
 L 28 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsmateriale
2759943_0034.png
De Anbragtes Vilkår 8. maj 2023
Børne- og Undervisningsministeriet
Frederiksholms Kanal 25
1220 København K
Høringssvar fra De Anbragtes Vilkår
Lov om behandlings- og specialundervisningstilbud til børn og unge (LBOS)
Lov om ændring af lov om folkeskolen, lov om socialservice, lov om socialtilsyn og lov om
velfærdsaftaler
De Anbragtes Vilkår har den 30. marts 2023 modtaget høring over udkast til forslag til Lov
om behandlings- og specialundervisningstilbud til børn og unge samt lov om ændring af lov
om folkeskolen, lov om socialservice, lov om socialtilsyn og lov om velfærdsaftaler. De
Anbragtes Vilkår vil indledningsvis gerne takke for muligheden for at afgive høringssvar til
den kommende lov og ændringer i de berørte love.
De Anbragtes Vilkår ønsker et skolesystem som er elevcentreret, som møder børn og unge
der er anbragte med positive forventninger og kan forstå deres udfordringer ind i den
kontekst de befinder sig i. De Anbragtes Vilkår mener, at skolegang og behandling skal
skilles ad, så skolegangen ikke trænges i baggrunden. At gå i skole og være elev opleves
af mange anbragte børn og unge som et frirum, og oplevelsen af at være en del af et
skolefællesskab skaber trivsel. Fra forskningen ved vi, at uddannelse er en af de mest
centrale beskyttelsesfaktorer for anbragte børn og unge. Derfor skal de tilbydes
undervisning af høj kvalitet som følger gældende lovgivning.
De Anbragtes Vilkår finder det positivt at:
•
•
•
•
•
myndighedsansvaret for skolernes samlede indhold og kvalitet præciseres og
reguleres
krav om godkendelse og brug af en standardiseret kvalitetsaftale bliver en
forudsætning for henvisning
tilsynsforpligtelsen skærpes
skolerne kommer til at indgå på lige fod med øvrige folkeskoletilbud i den stedlige
kommune
der stilles krav om samarbejde med det lokale skolevæsen
Men samtidig er De Anbragtes Vilkår bekymrede for en række forhold i lovforslagene, som
De Anbragtes Vilkår bl.a. mener vil rykke fokus fra skoleområdet til et mere
behandlingsorienteret paradigme.
De Anbragtes Vilkår har samlet de centrale bemærkninger i en række hovedoverskrifter,
som gennemgås i det følgende.
Side
1
af
5
 L 28 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsmateriale
De Anbragtes Vilkår 8. maj 2023
Vægtning mellem specialundervisning og behandling
De Anbragtes Vilkår finder det positivt, at der med loven sker et navneskifte væk fra
dagbehandling, men undrer sig over, at navnet ændres
til ”Behandlings-
og
specialundervisningstilbud”. Hovedformålet i den politiske aftale fra marts 2022 er at få
styrket undervisningen for anbragte og udsatte børn og unge. Hvis intentionen med den
politiske aftale er at styrke kvaliteten af undervisningen, så disse elevgrupper modtager den
undervisning, de har krav på, så de får et bedre grundlag for at gennemføre en
ungdomsuddannelse, mener De Anbragtes Vilkår, at navnet på disse tilbud tydeligt bør
signalere, at der først og fremmest er tale om et skoletilbud. Behandlings- og
specialundervisningstilbuddene (BOS-tilbud) skal jfr. udkastet til loven (omtalt LBOS) indgå
på lige fod med øvrige folkeskoletilbud i kommunen. Derfor spiller navnet på tilbuddene
også en rolle i forhold til at tydeliggøre dette.
De Anbragtes Vilkår ønsker at påpege, at socialpædagogisk støtte og behandling ikke bør
prioriteres højere end specialundervisning. Elevgruppen har ret til den samme
specialundervisning, som elever i øvrige specialundervisningstilbud, og tilbuddene er
underlagt samme regler på skoledelen som øvrige specialundervisningstilbud. De
Anbragtes Vilkår ser derfor helst at begrebet behandling fjernes fra skoletilbuddet. Hvis dette
ikke kan lade sig gøre foreslår De Anbragtes Vilkår, at navnet ændres til
specialundervisnings- og behandlingstilbud.
Socialpædagogiske indsatser kan understøtte elevernes skolegang og trivsel - både på
døgninstitutioner og opholdssteder samt BOS-tilbud, men der skal først og fremmest være
fokus på skolegang, et godt læringsmiljø og faglig udvikling. Tilbud som er organiseret med
udgangspunkt i den sociale behandlingsdel, risikerer at sygeliggøre eleverne i deres egen
selvforståelse og i personalets og trænge skolefokus i baggrunden.
Størstedelen af de interne skoler på døgninstitutioner eller opholdssteder har i dag både
elever som bor på stedet og elever som er dagelever (kombineret institution). De Anbragtes
Vilkår er bekymrede for, at der på den baggrund foregår indsatser på disse skoler, som
kaldes behandling og socialpædagogisk støtte uden at det tydeliggøres at det foregår, og
hvad disse indsatser dækker over. Nogle interne skoler på døgninstitutioner og
opholdssteder kalder sig behandlingshjem eller lignende og nogle tilbyder en form for
dagbehandling. Behandling og socialpædagogisk støtte som foregår på disse skoler,
kommer ikke til at blive reguleret eller ført tilsyn med, da denne form for kombineret
institution ikke kommer til at høre under den nye lov (LBOS). Samtidig beskæftiger
socialtilsynet sig ikke med skoledelen
–
og behandling som foregår i regi af skoledelen. Man
risikerer derfor en gråzone, hvor visse aktiviteter på skolerne bliver uklare, grænsen mellem
undervisning og behandling bliver flydende, og at undervisningstimer reelt ender med at
blive brugt til andre aktiviteter, som ikke relaterer sig til elevernes læringsproces og faglige
udvikling. Eleverne skal vide hvornår de går i skole, og hvornår de fx laver aktiviteter der
relaterer sig til deres fritid eller bodel. Det sker ikke altid som forholdene er nu.
Side
2
af
5
 L 28 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsmateriale
De Anbragtes Vilkår 8. maj 2023
Tilbage til almenområdet
De Anbragtes Vilkår mener generelt også at elevens mulighed for at få undervisning med
støtte i folkeskolen eller i et alternativt specialundervisningstilbud bør prioriteres, og at der
løbende sker en opfølgning på elevens udvikling, så eleven ikke bliver i en interne skole
længere end højest nødvendigt. Fra samtaler med elever på interne skoler hører vi blandt
dem et ønske om at komme tilbage til almindelige folkeskoler. Det gælder særligt elever i
udskolingen, som er bevidste om, at skolegang på en intern skole kan besværliggøre
muligheden for at få en afgangseksamen.
I den forbindelse vil De Anbragtes Vilkår påpege, at det er afgørende, at både anbragte
og udsatte børn og unge mødes af positive forventninger i skolen, samtidig med at de
mødes med en forståelse for den situation de befinder sig i - herunder en forståelse for de
faglige og sociale udfordringer det kan medføre.
Pædagogisk støtte og behandling
Den nye lov kommer til at gælde for tilbud, som både tilbyder specialundervisning og som
yder pædagogisk støtte og behandling efter lov om social service.
De Anbragtes Vilkår opfordrer til, at § 4, stk. 2 nr. 5 vedr. "ydelser” og § 5 stk. 2, nr. 4 vedr.
”metoder”
uddybes i en kommende bekendtgørelse, så det tydeligt kommer til at fremgå,
hvilke behandlingsmetoder/ydelser der tilbydes på tilbuddet, hvad indholdet i
behandlingen er, hvordan behandlingen tilrettelægges og hvilke kompetencer tilbuddets
personale har for at kunne tilbyde pågældende behandling. Den samme uddybning bør
også gælde for pædagogisk støtte. Der er behov for at tydeliggøre, hvordan både
pædagogisk støtte og behandling støtter op om elevens skolegang, så formålet med
indsatserne tydeliggøres.
Derudover ønsker De Anbragtes Vilkår i en kommende bekendtgørelse en præcisering af,
hvad forskellen er mellem pædagogisk støtte og behandling og de forskellige former for
specialpædagogisk bistand (Jfr. BEK nr. 693).
De Anbragtes Vilkår ser desværre ikke, at der lægges op til at præcisere hvad der menes
med dagbehandling i servicelovens §52, stk. 3.
Kvalitetsaftaler
De Anbragtes Vilkår finder det positivt, at der både skal indgås kvalitetsaftaler om
specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand samt aftale for selve BOS-
tilbuddene, og at kommunerne forpligtes til at anvende en fælles skabelon som skal danne
baggrund for kvalitetsvurdering og godkendelse af specialundervisningstilbuddene. De
Anbragtes Vilkår ser det i denne forbindelse som vigtigt, at repræsentanter for de forskellige
parter bliver inddraget i udformningen af skabelonen. Skabelonen skal både kunne rumme
tilbuddenes forskellighed, men samtidig være så tilstrækkeligt konkret, fx i forhold til
personalets kompetencer, at den kan bruges til at sikre undervisning af høj kvalitet. Der skal
samtidig opmærksomhed på, hvordan kvalitetsaftalerne bliver implementeret ude på
tilbuddene og i kommunerne.
Side
3
af
5
 L 28 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsmateriale
De Anbragtes Vilkår 8. maj 2023
For at styrke undervisningen og hele skoledelen anbefaler De Anbragtes Vilkår imidlertid
også at følgende indgår som temaer i kvalitetsaftalen for specialundervisning og anden
specialpædagogisk bistand:
•
•
inddragelse af eleven og forældre/værge/anbringelsessted
præcisering af målgruppen for specialundervisningen
Samarbejde med den stedlige kommunes øvrige skolevæsen
I det forpligtende samarbejde med det lokale skolevæsen gør De Anbragtes Vilkår
opmærksom på, at der skal være tale om en gensidig forpligtelse mellem kommunernes
skoletilbud, så BOS-tilbuddene ikke afvises af andre skoletilbud, når de ønsker at
samarbejde. I De Anbragtes Vilkår hører vi eksempler på, at lokale folkeskoler ikke ønsker et
samarbejde, eller kun ønsker at samarbejde i meget begrænset omfang. Det går ud over
eleverne på BOS-tilbuddene, som på denne måde mister en mulighed for at få en
tilknytning til en almen skole. En sådan tilknytning vil kunne lette overgangen for de elever,
som skal skifte fra et BOS-tilbud til et andet skoletilbud. Derudover risikerer man, at den
faglige sparring på tværs af skolerne forringes.
Elever som fylder 18 år i løbet af skoleåret
De Anbragtes Vilkår mener at det bør være en ret for elever der er henvist til et BOS-tilbud,
at kunne fortsætte i tilbuddet resten af skoleåret, selvom de fylder 18 år i løbet af skoleåret.
Det bør således ikke være et krav, at der kan opnås enighed i kommunen, for at eleven kan
fortsætte.
Unge anbragt på sikrede døgninstitutioner
De Anbragtes Vilkår finder det positivt, at der kommer fokus på skolegangen på de sikrede
døgninstitutioner, og at det både gælder unge med behov for specialundervisning og
unge uden dette behov. Alle børn og unge har ret til at gå i skole og få den nødvendige
viden, som gør det muligt at videreuddanne sig efter folkeskolen. De Anbragtes Vilkår
oplever desværre, at rammerne for disse rettigheder på sikrede institutioner, er for dårlige.
Det gælder fx muligheden for at få undervisning i fuld fagrække, som er en forudsætning
for at komme videre i uddannelsessystemet. De Anbragtes Vilkår indstiller derfor til, at der i
bekendtgørelsen fortsat stilles krav om fuld fagrække på de sikrede institutioner, selvom der
oprettes målrettede forløb på 8 uger. Formålet må være, at forløbene tilrettelægges ud fra
den enkelte elevs behov og faglige forudsætninger.
Generelt ser De Anbragtes Vilkår med stor bekymring på, at der fortsat er interne skoler, som
ikke tilbyder fuld fagrække.
Sproglige bemærkninger
For at understrege at der er tale om skolegang og undervisning foreslår De Anbragtes Vilkår,
at ordene ”børn og unge” erstattes af ordet ”elev”. Ordet ”elev” anvendes både i
folkeskoleloven og i BEK nr. 693 vedr. specialundervisning og anden specialpædagogisk
bistand, og bør derfor også anvendes i den nye lov.
Side
4
af
5
 L 28 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsmateriale
De Anbragtes Vilkår 8. maj 2023
I udkastet til Barnets lov lægges der op til at ændre betegnelserne
”opholdssteder” og
”døgninstitutioner”
til
”børne- og ungehjem”.
De Anbragtes Vilkår opfordrer til at anvende
samme betegnelse i LBOS, så der sker en sproglig ensretning på tværs af de forskellige love
og bekendtgørelser.
De Anbragtes Vilkår opfordrer derudover til, at man i loven og i lovens bemærkninger
generelt er opmærksom på at undgå stigmatiserende sprogbrug
som fx ”udsatte børn og
unge”, ”de allermest udfordrede”, ”meget sårbar og udsat gruppe” etc.
Elevernes
udfordringer skal ses i lyset af den kontekst og de sociale relationer eleverne både tidligere
og nu indgår i. Barnets lov har en ambition om at opdatere sprogbrugen på området og
afskaffe stigmatiserende ord og begreber. Dette er noget, som De Anbragtes Vilkår hilsner
velkommen. De Anbragtes Vilkår opfordrer derfor til, at sprogbruget og ord i den
kommende lov og bekendtgørelse på samme måde opdateres, så der skabes en
sammenhæng på tværs af ressortområder.
Med venlig hilsen
David Adrian Pedersen
(Forperson)
Camilla M. Kronborg
Sekretariatsleder
Side
5
af
5
 L 28 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsmateriale
2759943_0039.png
Digitaliseringsstyrelsen · Landgreven 4 · Postboks 2193 · 1013 København K
Rosa Navarro Hammer
Børne- og Undervisningsministeriet
Departementet
Juridisk Kontor
14. april 2023
KAP/METNOR
J.nr. 2022 - 4230
Kære Rosa Navarro Hammer
Sekretariatet for digitaliseringsklar lovgivning har modtaget udkast til forslag til
Lov om ændring af folkeskolen, lov om social service, lov om socialtilsyn og lov
om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet samt udkast til
forslag om Lov om behandlings- og specialundervisningstilbud til børn og unge i
høring.
Sekretariatet har til opgave at vurdere, om ministeriet på tilstrækkelig vis har be-
skrevet lovforslagenes implementeringskonsekvenser, og om lovforslagene efterle-
ver principperne for digitaliseringsklar lovgivning. Gennemgangen af lovforsla-
gene giver på det foreliggende grundlag anledning til følgende bemærkninger:
Sekretariatet skal særskilt fremhæve
Vurdering af offentlige implementeringskonsekvenser
Et lovforslags implementeringskonsekvenser skal være velbelyste med henblik på
at understøtte, at lovgivningen efter vedtagelse kan administreres hensigtsmæssigt
og understøttes digitalt.
Sekretariatet bemærker, at ministeriet har angivet de kommunale og statslige mer-
udgifter, som lovforslagene vil medføre. Herunder at de statslige merudgifter
blandt andet vedrører, at Styrelsen for Undervisning og Kvalitet fremadrettet skal
foretage risikobaserede tilsyn med specialundervisningen og anden specialpædago-
gisk bistand på døgninstitutioner, opholdssteder samt behandlings- og specialun-
dervisningstilbud.
Ministeriet bemærker derudover, at der vil være implementeringsudgifter til blandt
andet en ansøgningspulje til kommunerne, som kan understøtte den lokale imple-
mentering og omstilling til de nye lovkrav. Sekretariatet anbefaler, at ministeriet
uddyber implementeringskonsekvenserne ved oprettelse af ansøgningspuljen til
kommunerne. Herunder kan ministeriet med fordel beskrive, hvordan puljen skal
systemunderstøttes samt hvordan den skal administreres, særligt med hensyn til at
puljen skal udmøntes allerede i 2023.
Digitaliseringsstyrelsen · Landgreven 4 · Postboks 2193 · 1013 København K
 L 28 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsmateriale
2759943_0040.png
Side 2 af 2
Principper for digitaliseringsklar lovgivning
Lovforslagets efterlevelse af de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning
skal beskrives i bemærkningerne til et lovforslag, og en eventuel fravigelse af prin-
cipperne skal begrundes.
Sekretariatet bemærker, at ministeriet vurderer, at lovforslaget følger princip #1
om enkle og klare regler. Sekretariatet finder at lovforslaget derudover også er re-
levant for princip #5 vedr. tryg og sikker databehandling.
Princip #1 vedr. enkle og klare regler
Sekretariatet bemærker, at ministeriet redegør for at lovforslaget følger princip #1
om enkle og klare regler. Sekretariatet finder ligeledes, at lovforslagene er i tråd
med princip #1 om enkle og klare regler, da lovforslagene vil bidrage til at be-
handlings- og specialundervisningstilbuddene kan administreres mere præcist.
Princip #5 vedr. tryg og sikker databehandling
Det fremgår af databeskyttelsesforordningen, at offentlige myndigheder i særlige
tilfælde, hvor der kan konstateres en høj risiko, skal udarbejde konsekvensanaly-
ser, der afdækker, hvilke konsekvenser konkrete databehandlinger har for beskyt-
telsen af personoplysninger.
Analyserne skal blandt andet udarbejdes, når offentlige myndigheder behandler
personoplysninger på en sådan måde, at det kan karakteriseres som værende af høj
risiko for borgernes rettigheder og frihedsrettigheder.
Sekretariatet anbefaler på baggrund af lovforslagene, som indebærer behandling
og videregivelse af personoplysninger mellem myndigheder, at ministeriet foreta-
ger en nærmere vurdering af lovforslagets databeskyttelsesretlige implementerings-
konsekvenser. Yderligere information om Datatilsynets konsekvensanalyse kan til-
gås
her.
Der henvises i øvrigt til
digst.dk/dkl
samt
Vejledning om digitaliseringsklar lovgiv-
ning,
ligesom I naturligvis er velkomne til at kontakte sekretariatet for råd og vej-
ledning.
Med venlig hilsen
Mette Hjorth Nørgaard
Specialkonsulent
T
E
+45 21 15 66 51
[email protected]
 L 28 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsmateriale
2759943_0041.png
Rikke Nørregaard
Fra:
Sendt:
Til:
Cc:
Emne:
Vedhæftede filer:
DEP - AAR JK
8. maj 2023 12:06
Rosa Navarro Hammer
Erika Wolf
VS: Høringssvar – Lovforslag vedr. aftale om at styrke undervisningen for anbragte
børn og unge.”
Høringsbrev.pdf; Lovforslag om ændring af folkeskoleloven, serviceloven
mv_ekstern høring_30032023.pdf; Høringsliste.pdf; Lovforslag om behandlings- og
specialundervisningstilbud til børn og unge_ekstern høring_30032023.pdf
Med venlig hilsen
Lise Hjort Elmquist
Chefkonsulent
Fra:
Mette Hjort-Madsen <[email protected]>
Sendt:
8. maj 2023 12:04
Til:
DEP - AAR JK <[email protected]>
Cc:
Sine Eggert <[email protected]>
Emne:
Høringssvar – Lovforslag vedr. aftale om at styrke undervisningen for anbragte børn og unge.”
Til BUVM juridisk kontor
Efterskoleforeningen takker for muligheden for at kommentere på lovforslag, der udmønter aftalen om at styrke
undervisningen for anbragte børn og unge. Foreningen forholder sig i sit høringssvar alene til de elementer, der
direkte berører efterskolerne.
1) Bemærkninger l lovforslagets § 2, nr. 3 og 4 Godkendelse af og lsyn med pladser på e erskoler, frie
fagskoler og frie grundskoler med kostafdeling, der anvendes l anbringelse af børn og unge
Efterskoleforeningen bakker naturligvis op om, at skoler for anbragte børn og unge skal have de rette
forudsætninger for at imødekomme de anbragte og udsatte børn og unges behov. Herunder skal der være et
tilstrækkeligt tilsyn og forankring i kommunen, så de unges trivsel og retssikkerhed sikres.
I dag har vi kun enkelte efterskoler, der er godkendt til mere end otte pladser, mens en række efterskoler er konkret
godkendte til en enkelt eller måske et par anbragte elever. Det er vores oplevelse, at skolerne lykkes med at tilbyde
et godt skoletilbud til de elever, der er anbragt, men hører også, at anbringelserne ikke er uden problemer ift.
hjemmel, administration m.v. og at det personrettede tilsyn ikke altid fungerer efter hensigten.
Historisk set har fortællingen blandt efterskoler været at anbringelse på en efterskole, netop er for den særlige
kategori af unge, hvor denne foranstaltning giver bedst mening (vi er et skoletilbud), fx fordi eleven selv er relativt
velfungerende og et efterskoleophold er det mindst stigmatiserende tilbud ift. at fjerne en ung fra et belastet miljø.
Anbragte elever er undtagelsen fremfor reglen på efterskoler, og de udgør ikke i noget tilfælde en væsentlig andel af
skolens elevgruppe eller økonomiske virksomhed. Tværtimod har man fra skolernes side vist velvilje til at etablere
konkrete løsninger i konkrete tilfælde sammen med kommunerne. Desværre har vi også eksempler på, at skolerne
først opdager en anbringelse, når skolepengene bliver betalt af den kommunale forvaltning. I disse tilfælde tyder det
på, at anbringelse er anvendt i mangel af bedre/anden hjemmel, når der hverken har været dialog om handleplan
eller kontaktpersoner forud for skolestart.
Det er vores klare overbevisning, at lovforslaget vil bevirke, at det fremover ikke bliver muligt at være anbragt på en
efterskole. Det skyldes, at langt de fleste efterskoler typisk kun har en enkelt eller meget få anbragte elever, og der
1
 L 28 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsmateriale
kan gå år imellem, at det sker. Derfor vil det ikke give mening for efterskolerne at skulle igennem en større
godkendelsesproces som anbringelsessted for at bevare muligheden for lejlighedsvist at modtage anbragte elever.
Derfor er det vores forventning, at der højest vil være et par specialefterskoler, der evt. vil søge om godkendelse.
Når vi alligevel bakker op om forslaget, skyldes det, at vores erfaring er, at det faktisk er langt bedre at arbejde med
udsatte elevgrupper via andre foranstaltninger end en anbringelse på en efterskole. Og de muligheder eksisterer
allerede inden for gældende lovgivning, om end vores erfaring er, at kommunerne bruger dem forskelligt.
Efterskolerne har således gode erfaringer med elever, der fx er anbragt i en plejefamilie eller på et opholdssted, men
opfylder sin undervisningspligt på en efterskole. Det er i praksis vigtigt, at eleven har et tilhørsforhold uden for
efterskolen, og at efterskolen har en samarbejdspartner, som ikke er en kommunal forvaltning. Eleven skal have en
base at kunne tage hjem til, når skolen er lukket i de lange ferier, eller når eleven har behov for at trække stikket i
en weekend eller bliver syg. Og efterskolerne skal kunne koncentrere sig om det, de er gode til – at levere
undervisning og samvær. De praktiske opgaver ift. en anbragt ung (lommepenge, indkøb, tandlægebesøg, mv.) er
ikke en del af efterskolens normale portefølje, og endnu vigtigere, så skal den unge have en alliancepartner udenfor
skolen, hvis der opstår problemer i forholdet til skolen.
Med det fremsatte lovforslag vil det blive helt gennemsigtigt for kommunerne, hvilke eventuelle efterskoler, der er
godkendt som anbringelsessteder. Og på resten af skolerne, som vi forventer vil blive hovedparten, vil det ikke være
muligt at være anbragt.
Efterskoleforeningen vil dog gerne opfordre til, at vi sammen med Socialministeriet og fx KL udarbejder nogle
klarere retningslinjer for, hvordan man bevillingsmæssigt som kommune kan være med til at bevilge et
efterskoleophold samtidig med, at en ung er anbragt uden for hjemmet. Derved sikrer vi os, at også elever, der er
anbragt uden for hjemmet, kan komme på efterskole. Vi ved, at det nogle steder allerede lykkes, men vi ser gerne,
at der skabes endnu mere gennemsigtighed ift. de løsningsmuligheder, der eksisterer i hhv. folkeskole- og
serviceloven.
Foreningen vil også bringe emnet ind i den arbejdsgruppe, der er nedsat i BUVM, hvor vi deltager og hvor man bl.a.
skal se på løsninger for institutioner i spændingsfeltet mellem anbringelsessteder og efterskoler, frie fagskoler og fri-
og privatskoler med kostafdeling.
2) Bemærkninger l lovforslagets § 2, nr. 5; Strafansvar med manglede overholdelse af skærpet
underretningspligt for ansa e på fri- og privatskoler, e erskoler og frie fagskoler.
Efterskoleforeningen bakker i sagens natur op om, at der eksisterer en håndhævelses- og sanktionsmulighed ift.
medarbejdere på frie skoler, der svigter deres ansvar ift. børn og unge, ligesom på folkeskoleområdet. Efterskolerne
har typisk den udfordring, at de har elever fra mange forskellige kommuner og vejen ind til rette instans ikke altid er
indlysende.
I udgangspunktet gælder der i Danmark princippet om, at man er uskyldig, indtil det modsatte er bevist. Dermed
skal forurettede bevise, at skolen
har vidst,
at der var grund til bekymring, men har
undladt
at underrette. Det
efterlader skolerne i den situation, at de står sig bedst ved at kunne
dokumentere alle tilfælde,
hvor de
har
underrettet på elever. Efterskolerne er ikke omfattet af forvaltningslovens bestemmelser om arkiveringspligt, og da
der ikke er nogen formkrav til underretninger, kan man let havne i en retssikkerhedsmæssig uholdbar situation, fx
hvis en underretning er sendt fra en decentral mail (fx nu tidligere ansat) eller man har ringet til kommunen. Derfor
bør der være krav om, at alle underretninger sker skriftligt og, at man får en kvittering på modtagelse, ligesom der
bør udarbejdes klare retningslinjer for arkivering (altså hvor længe, oplysningerne skal opbevares). Normalt skal
skolerne slette alle oplysninger, som der ikke er hjemmel til at opbevare iflg. persondatareglerne, når skoleåret er
slut.
3) Bemærkninger l lovforslagets § 6 Ikra trædelse
Paragraffen omhandler overgangsbestemmelser for efterskoler, der pr. 1. januar 2024 har 8 pladser eller derunder
til anbragte elever. Disse skal iflg. lovforslaget være godkendt efter reglerne om socialtilsyn inden 1. januar 2025.
Efterskoleforeningen finder teksten uklar, idet bestemmelsen kan tolkes som, at skolerne skal godkendes inden 1.
januar 2025 på baggrund af eventuelt anbragte elever pr. 1. januar 2024. Der er jo ingen efterskoler, der er
2
 L 28 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsmateriale
2759943_0043.png
godkendt til 8 pladser eller derunder med mindre, de er godkendt som konkret egnede til den/de pågældende
elever. For skoler, der har anbragte elever i skoleåret 23/24, og som ikke ønsker at søge om godkendelse, bør det
være muligt at afslutte skoleåret og undlade at søge om godkendelse til efterfølgende skoleår. Det vil betyde, at
man fra skoleåret 24/25 ikke længere kan optage anbragte elever på efterskolen.
Formuleringen bør derfor rettelig være, at efterskoler med 8 anbragte elever eller færre pr. 1. januar 2024, skal søge
om godkendelse inden 1. januar 2025,
hvis de ønsker
at kunne modtage anbragte elever fra skoleåret 2024/25, der
starter i august 2024. Hvis skolen ikke ønsker at søge om godkendelse, mistes muligheden for at kunne modtage
anbragte elever iflg. den hidtidige hjemmel pr. 30. juni 2024. Hvis ikke der indføres et frivillighedsprincip i denne
formulering, kan konsekvenserne blive, at nogle skoler må opsige samarbejdet med anbragte elever allerede midt i
skoleåret (1. januar 2024) for at undgå at komme i klemme. Det kan også tænkes, at nogle skoler uforvarende
kommer til at optage anbragte elever til skoleåret 24/25, som så kommer i klemme. Det er der ingen, der ønsker for
eleverne.
Venlig hilsen
Mette Hjort-Madsen
Vicedirektør
+45 33 17 97 61
[email protected]
Farvergade 27 H, 2 1463 København K
www.efterskolerne.dk
3
 L 28 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsmateriale
2759943_0044.png
Fra:
Betina Høireby Johnsen <[email protected]>
Sendt:
9. maj 2023 14:12
Til:
DEP - AAR JK <[email protected]>
Cc:
Rolf Lange <[email protected]>
Emne:
Høringssvar – Lovforslag vedr. aftale om at styrke undervisningen for anbragte børn og unge - FH
FH har ingen bemærkninger
Med venlig hilsen
Betina Høireby Johnsen
Afdelingssekretær, Politik og Analyse
Direkte: 3524 6136 / Mobil: 28497548 / Mail:
[email protected]
Fagbevægelsens Hovedorganisation /
www.fho.dk
Her kan du læse hvordan Fagbevægelsens Hovedorganisation behandler dine data
 L 28 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsmateriale
2759943_0045.png
4. maj 2023
Tore Kargo
[email protected]
Børne- og Undervisningsministeriet
Juridisk kontor
1216 København K
[email protected]
Hermed fremsender FADD:
Høringssvar vedr. lovforslag, som udmønter aftale om at styrke undervisningen
for anbragte børn og unge
FADD takker for modtagelse af høring over lovforslag, som udmønter dele af aftalen af 16. marts 2022
om styrkelse af undervisning for anbragte børn og unge.
Nærværende høringssvar adresserer:
1) udkast til forslag til en ny lov om behandlings- og specialundervisningstilbud til børn og unge
2) udkast til lovforslag om ændring af lov om folkeskolen, lov om social service, lov om socialtilsyn og
lov om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet (Styrkelse af undervisningen for
anbragte og udsatte børn og unge m.v.)
FADD tilslutter sig tillige Skolealliancens høringssvar.
Generelle bemærkninger
At aftaleparterne med den politiske aftale af 16. marts ønsker at styrke undervisningstilbuddene for
anbragte og udsatte børn og unge, har FADDs FULDE opbakning. Netop vellykket skolegang og
skolekompetencer udpeger forskningen, som den største ikkebiologiske beskyttelsesfaktor for børn
og unge i udsatte positioner. Derfor er alle på området, lovgivere, myndigheder og praktikere,
forpligtede til at forfine netop denne del af vores faglige indsats.
I nærværende høringssvar vil vi indledningsvist fremhæve nogle centrale pointer, efterfølgende vil vi
adressere nogle konkrete dele af lovforslagene.
 L 28 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsmateriale
Centrale pointer:
Tilsyn og sikring af kvalitet i undervisningstilbuddene
–
forslaget rammer ikke plet!
Helt generelt er der brug for tilsyn og kvalitetssikring af praksis, når det gælder komplekse
socialpædagogiske og undervisningsfaglige miljøer. Dette er nødvendigt for at sikre en ensartet og
tilstrækkelig kvalitet på landets skoler. Erfaringen viser, at kvaliteten af tilsynet i dag er svingende og
at der er for stor variation når det gælder kvalitetsparametre, men også i forhold til dispensationer ift.
timetal, fagrække, fagpersonkvalifikationer, behandling af magtanvendelser mv. Derfor støtter FADD
regelændringer på området.
Men helt overordnet bibringer lovforslagenes ændringsforslag
IKKE
den nødvendige kvalificering af
området.
•
I forslaget placeres ansvaret i 98 kommuner, der er ingen systematiseret audit og sikring af
national kvalitet og ensartethed.
•
Der er ikke etableret armslængde mellem tilsynsmyndighed og (egne) skoleenheder,
beliggenhedskommunen kommer til at føre tilsyn med sig selv. Dette er meget kritisk og en
stor svaghed i det foreslåede.
•
Tilsynsenhederne bliver både store og små, hvormed tilsynsvolumen bliver voldsom forskellig
(Kbh. har mere end 650.000 indbyggere. 10 kommuner har 20.000 eller færre indbygger, fire
af dem har under 6.000 indbyggere)
•
Med forslaget etableres der et tilsyns-morads af stedlig kommune, beliggenhedskommune,
socialtilsyn og STUK, en konstruktion der næppe kommer barnet til gode.
•
Barnets sag bliver kompliceret af, at stedlig kommune får myndigheden over den sociale sag
og indstillingsret i forhold til skoleanbringelse. Men det bliver beliggenhedskommunen der
bliver myndighed på skoleplaceringen, uden at have forudsætninger/kendskab ift. det enkelte
barns situation og behov for fx sammenhæng i sin livssituation.
FADD anbefaler derfor at tilsynet med området centraliseres yderligere i færre nationale centre, fx i
socialtilsynenes nuværende struktur. Dette vil øge professionalisering af opgaven og den faglige
specialisering, skabe armslængde til tilsynsfeltet og endeligt bibringe det vigtige dobbelte kvalitetsblik
på børnenes liv
–
hvormed der skabes en essentiel sammenhæng i børnenes liv - således betragtes
den socialpædagogiske og den undervisningsfaglige indsats med de samme tilsyns- og kvalitetsbriller.
Fokus på de mange, men ikke på de få.
FADD anerkender, at der er brug for et kvalitetsløft og dermed regelændringer. Men det er vigtigt at
områdets bredde huskes. De flestes situation og egenart kan fint rummes i lovforslagene. Men det
anbefales, at der tages højde for bredden og for de helt særlige faglige miljøer.
•
Der er forslaget taget højde for de sikrede og delvist lukkede faglige miljøer. Men der savnes
stadig fokus på fx muligheden for at prøveaflæggelse kan gennemføres mere fleksibelt. De
sikrede institutioner savner fx mulighed for at tage elever til eksamen mere end to gange
årligt. En stor del af deres unge er anbragt/placeret i uger eller få måneder.
•
Børn og unge der har brug for anbringelse i højt specialiserede del psykiatrien, har brug for
mere fleksible rammer end vi kender fra det øvrige anbringelses- og undervisningsområde.
Dette gælder også børn og unge der er sengeliggende eller udfordrede af kombinationer af
sociale, psykiatriske eller somatiske forhold.
•
Det er ligeledes væsentligt, at reglerne tager højde for anbringelser, der etableres akut eller
med meget kort frist. Det må ikke komme børn til ugunst, fx ved manglende akut handling, at
der er krav om samtidige afgørelse og færdiggjort PPV.
 L 28 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsmateriale
FADD anbefaler, at der med blik for bredden af tilbuds- og børne/ungetyper sikres tilstrækkelig
fleksibilitet i regelsættene, så alle børn og unge får ideelle betingelser for læring også selvom der
nogle gange kræver stor fleksibilitet og opfindsomhed. Dette kræver højt specialiserede
tilsynskompetencer med både viden om målgruppen, tilbudstypen og den undervisningsfaglige del.
Kvalitetsaftalen
–
forventeligt et godt redskab
FADD ser positivt på indførelsen af en generisk kvalitetsaftale, der er tydeligt inspireret af
socialtilsynenes kvalitetsmodel. Overskrifterne giver god mening og skaber en god sammenhæng til
den, for de fleste, velkendte kvalitetsmodel. FADD deltager gerne i det kommende arbejde med
kvalitetsaftalen. Vi vil bidrage med indgående og aktuel viden om praksisfelterne og med fokus på
områdets bredde og på etableringen af kloge målepunkter, der kan vurdere kvaliteten eller mangel på
samme.
 L 28 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsmateriale
Specifikke bemærkninger til udkast til forslag til en ny lov om behandlings- og
specialundervisningstilbud til børn og unge
Vedr. § 3, stk. 2 - Det kommunale tilsyn
Jf. lovforslagets § 3, stk. 2 har kommunalbestyrelsen i beliggenhedskommunen ansvaret for tilsynet
med behandlings- og specialundervisningstilbud i kommunen.
Med den politiske aftale af 16. marts 2022 blev det besluttet at fastholde det kommunale tilsyn, men
FADD vil stadig gerne benytte lejligheden til at gøre opmærksom på Skolealliancens forslag om at
styrke myndighedsansvaret og tilsynsopgaven ved at etablere ét nationalt forankret skoletilsyn med
et helhedsorienteret og tværfagligt blik. Det er oplagt at placere dette i socialtilsynet, da denne
tilsynsstruktur har netop de kendetegn som FADD vurderer væsentlig: Armslængde, en stærk
myndighedsstruktur, specialister i stor kompleksitet, stor volumen og muligheden for at etablere det
socialfaglige og det skolefaglige dobbeltblik, der vil tilgodese barnet og det helhedsorienterede syn på
barnets liv.
Vedr. § 5 - Kommunalbestyrelsens kvalitetsvurdering
jf. § 5, stk. 2, nr. 8. Kommunalbestyrelsen skal efter forslaget vurdere behandlings- og
specialundervisningstilbuddets samarbejde med relevante kommunale myndigheder. Det er efter
FADDs overbevisning væsentligt, at det i bestemmelsen vægtlægges, at der er tale om et gensidigt,
forpligtende samarbejde, så det sikres, at kommunen ikke kan vurdere, at et tilbud ikke lever op til
kvalitetsaftalen med begrundelse i samarbejdet, hvis samarbejdsvanskelighederne f.eks. skyldes
manglende vilje til at samarbejde fra de eksterne parter. Det bør således være en gensidig forpligtelse
der påhviler begge sider af samarbejdsrelationen.
Konkret kunne det
omskrives fra ”Behandlings-
og specialundervisningstilbuddets samarbejde med de
relevante kommunale myndigheder” til ”Det gensidige og forpligtende samarbejde mellem
behandlings-
og specialundervisningstilbuddet og de relevante kommunale myndigheder”.
Vedr. § 6 - Kommunalbestyrelsens vurdering af tilbuddets økonomiske forhold
Efter § 6 skal kommunalbestyrelsen føre tilsyn med, at behandlings- og specialundervisningstilbud har
en forsvarlig økonomisk kvalitet. I vurderingen indgår 1) om økonomien giver mulighed for den
fornødne kvalitet, 2) årsbudget og regnskab for det samlede behandlings- og
specialundervisningstilbud og særskilt for specialundervisningsdelen, og 3) tilbuddets ejerforhold. I
vurderingen af et ikke-offentligt tilbud indgår derudover en vurdering af, om 1) behandlings- og
specialundervisningstilbuddet er økonomisk bæredygtigt, 2) der er gennemsigtighed i behandlings- og
specialundervisningstilbuddets økonomi og 3) i hvilket omfang der er udbetalt udbytte de seneste 5
år.
FADD konstaterer, at det kun er ikke-offentlige behandlings- og specialundervisningstilbud, der skal
vurderes i forhold til tilbuddets økonomiske bæredygtighed, og hvorvidt der er gennemsigtighed i
tilbuddets økonomi. Dette finder FADD urimeligt og det efterlader en ikke væsentlig
forskelsbehandling, der kan skævvride området.
Som led i vurderingen efter § 6, stk. 1 og 2, skal kommunalbestyrelsen desuden sikre sig, jf. § 6, stk. 3,
at 1) der ifølge årsbudgettet er et rimeligt forhold mellem den forventede omsætning og
 L 28 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsmateriale
omkostninger, 2) årsbudgettet afspejler målgruppe, metoder samt behandlings- og
specialundervisningstilbuddets planer for faglig udvikling og større ændringer og 3) det private
behandlings- og specialundervisningstilbuds soliditetsgrad er rimelig set i forhold til behandlings- og
specialundervisningstilbuddets alder og specialiseringsgrad.
FADD vurderer vi, at basis for vurdering overlades til en så stor grad af skøn at det er et usikkert
grundlag. Det værd at bemærke, at nogle af de mest specialiserede behandlings- og
specialundervisningstilbud drives af ikke-offentlige aktører, hvorfor det kommunale kendskab til
området, i forhold til målgruppe, faglighed mv., i flere tilfælde må vurderes lavere end det
pågældende behandlings- og specialundervisningstilbuds kendskab.
Med lovforslaget skal kommunalbestyrelsen desuden vurdere behandlings- og
specialundervisningstilbuddets udgifter til løn til ledelsen, § 6, stk. 4. I lovforslagets bemærkninger
fremgår det, at oplysningerne vil kunne indgå i beslutningsgrundlaget, når der skal vælges
behandlings- og specialundervisningstilbud til konkrete børn eller unge. Løn skal ses i forhold til en
lang række faktorer: Kvalifikationer, anciennitet, uddannelse, ledelseskompetencer, pædagogisk
indsigt, organisationens størrelse, rekrutteringssituationen på ansættelsestidspunktet osv. At gøre det
til et tema for kommunalbestyrelsen, der ikke har et større indblik i de konkrete forhold, må betragtes
som retssikkerhedsmæssigt ganske problematisk.
FADD er bekendt med, at sociale tilbud vurderes ud fra de samme forhold. Det er dog her væsentligt
at bemærke, at tilsynet føres og godkendes af socialtilsynet
–
ikke en kommunalmyndighed. Hvis der
skal tilstræbes en vis ensartethed på tværs af tilbud, bør socialtilsynet i praksis stå for vurderingen af
tilbuddets økonomiske forhold og kommunalbestyrelsen skal forpligtes til at følge deres indstilling.
•
Derfor anbefaler FADD, at det indskrives i lovteksten, at socialtilsynet i praksis fører tilsyn med
behandlings- og specialundervisningstilbuddets økonomiske kvalitet, og at
kommunalbestyrelsen forpligtes til at følge socialtilsynets vurdering.
•
At § 6, stk. 2, 1 og 2, 1) behandlings- og specialundervisningstilbuddet er økonomisk
bæredygtigt, 2) der er gennemsigtighed i behandlings- og specialundervisningstilbuddets
økonomi, også kommer til at gælde for offentlige behandlings- og specialundervisningstilbud.
Vedr. § 10
–
Tilbagekaldelse af godkendelse af behandlings- og specialundervisningstilbud
Jf. § 10 kan godkendelse, efter § 4, tilbagekaldes, hvis et behandlings- og specialundervisningstilbud
ikke opfylder betingelserne for godkendelse.
•
FADD anbefaler, at det præciseres i § 10, at tilbagekaldelse af godkendelse af et behandlings-
og specialundervisningstilbud har opsættende virkning, hvis afgørelsen påklages.
Vedr. § 11 - Unge der fylder 18 år i løbet af skoleåret
FADD er generelt bekymrede for denne komplicerede bestemmelse, da den kræver at
kommunalbestyrelsen i beliggenhedskommunen, kommunalbestyrelsen i bopælskommunen og
behandlings- og specialundervisningstilbuddet alle skal tage stilling til om den 18årige må færdiggøre
 L 28 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsmateriale
sit skoleår. Dette vil skabe en unødig og indviklet proces i en situation, hvor den unge selvfølgelig skal
tildeles ret til at færdiggøre sit skoleår.
•
Derfor anbefaler FADD at § 11, stk. 3 omskrives, så det fremgår, at en ung, der fylder 18 år i
løbet af skoleåret har ret til at fortsætte i behandlings- og specialundervisningstilbuddet
resten af året, hvis tilbuddet matcher den unges behov.
Vedr. § 12 - Henvisning af børn og unge til behandlings- og specialundervisningstilbud
Efter § 12 kan henvisning til et behandlings- og specialundervisningstilbud i en anden kommune end
barnets eller den unges bopælskommune kun ske efter forudgående aftale med beliggenheds-
kommunen.
Det fremgår i lovbemærkningerne, at den socialfaglige udredning på socialområdet skal suppleres
med den pædagogisk-psykologiske vurdering på undervisningsområdet, der fremover skal
gennemføres af bopælskommune inden henvisning til et behandlings- og undervisningstilbud i anden
kommune.
FADD er enig i behovet for et styrket tværfagligt samarbejde i forbindelse med udredning og
visitation, men må samtidig understrege, at det grundige udredningsarbejde i forhold til valg af tilbud
og skoleplacering ikke må kunne underkendes af beliggenhedskommunen kort tid efter afgørelsen.
FADD vil gerne understrege, at beliggenhedskommunens pædagogiske-psykologiske rådgivning kun
bør tage stilling til børn og unge med dispensationsbehov. Det må nødvendigvis kunne antages, at
bopælskommunen, der henviser barnet eller den unge til det pågældende behandlings- og
specialundervisningstilbud, har det største kendskab til barnet, barnets udfordringer og behov,
hvorfor beliggenhedskommunens godkendelse af behandlings- og specialundervisningstilbuddet må
være grundlag nok for at indskrive børn og unge uden dispensationsbehov i behandlings- og
specialundervisningstilbuddet.
FADD anbefaler,
•
At det præciseres i § 12, at beliggenhedskommunens pædagogiske-psykologiske rådgivning
kun skal tage stilling til børn og unge med dispensationsbehov, som henvises af en anden
kommune til et behandlings- og specialundervisningstilbud i kommunen. Behandlings- og
specialundervisningstilbuddets skoleleder har indstillingsret.
Vedr. § 13 - Betaling til behandlings- og specialundervisningstilbud
Efter § 13 er det alene kommunalbestyrelsen i beliggenhedskommunen, der kan yde betaling med
frigørende virkning til behandlings- og specialundervisningstilbud. Dvs. bopælskommunen og
beliggenhedskommunen skal aftale refusion for betaling af elevens specialundervisning og anden
specialpædagogisk bistand og foranstaltninger i form af pædagogisk støtte og behandling, jf. § 13, stk.
2.
FADD forstår forslaget med den hensigt, at beliggenhedskommunen dermed kan føre kontrol med
hvilke børn der visiteres til skolen og dermed tilvejebringes et ønsket datagrundlag i forhold til pris,
antal og elevtyper. Men FADD forholder sig stadig kritisk til bestemmelsen, da den er umådelig
bureaukratisk og ulogisk, da beliggenhedskommunen bliver et fordyrende og forstyrrende mellemled
 L 28 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsmateriale
mellem bestiller og udfører. Det må være et kontraktligt aftaleforhold mellem bopælskommunen og
behandlings- og specialundervisningstilbuddet at indgå disse aftaler.
FADD anbefaler:
At beliggenhedskommunen ikke bliver økonomisk mellemmand i relationen mellem bopælskommune
og behandlings- og specialundervisningstilbuddet. Det er og bliver et kontraktlig forhold mellem to
parter
–
bestiller og udfører.
At det nødvendige datagrundlag tilvejebringes ved at etablere en oplysningspligt med videregivelse af
relevante datasæt til beliggenhedskommunen.
 L 28 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsmateriale
Specifikke bemærkninger til udkast til lovforslag om ændring af lov om folkeskolen, lov om social
service, lov om socialtilsyn og lov om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet
(Styrkelse af undervisningen for anbragte og udsatte børn og unge m.v.)
Vedr. indsættelse af § 22, stk. 2
I § 22 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke, at en kommunalbestyrelse efter aftale med en anden
kommune kan henvise elever til undervisning i et behandlings- og specialundervisningstilbud, en
døgninstitution eller et opholdssted, der er beliggende i en anden kommune.
FADD vil igen bemærke, at beliggenhedskommunens pædagogiske-psykologiske rådgivning kun bør
tage stilling til børn og unge med dispensationsbehov, jf. FADDs bemærkninger til § 12 i lov om
behandlings- og specialundervisningstilbud.
FADD anbefaler,
At det præciseres, at beliggenhedskommunens pædagogiske-psykologiske rådgivning kun skal tage
stilling til børn og unge med dispensationsbehov, som henvises af en anden kommune til et
specialundervisningstilbud på et opholdssted eller en døgninstitution i kommunen.
Vedr. indsættelse af § 22 c
Efter § 22 c skal kommunalbestyrelsen i beliggenhedskommunen i tilfælde af, at undervisningen ikke
opfylder kravene efter § 22 b, fastsætte en frist, inden for hvilken kravene skal være opfyldt. Hvis
kravene ikke opfyldes, skal der gives et påbud om overholdelse af kravene. Kommunalbestyrelsen
ophæver kvalitetsaftalen ved overtrædelse af påbud.
FADD anbefaler,
At det præciseres, at tilbagekaldelse af godkendelse af et behandlings- og specialundervisningstilbud i
tilknytning til et opholdssted eller døgninstitution har opsættende virkning i en
klagebehandlingsperiode.
Afsluttende bemærkninger
Afslutningsvis vil FADD gerne gøre opmærksom på det kommende arbejde om afdækning af
eventuelle barrierer for, at flere behandlings- og specialundervisningstilbud kan etableres som
selvejende institutioner, fonde eller socialøkonomiske virksomheder.
FADD håber snart, at dette arbejde igangsættes, set i lyset af nærværende lovforslag, og bidrager
meget gerne til arbejdet. Dette gælder også den omtalte proces omkring magtanvendelser på
dagskoleområdet.
FADD står naturligvis til rådighed, hvis høringssvaret giver anledning til spørgsmål.
Med venlig hilsen
Charlotte Møller Pedersen
Formand
FADD (Foreningen af døgn- og dagtilbud for udsatte børn og unge)
 L 28 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsmateriale
2759943_0053.png
Risskov d. 8. maj 2023
Høringssvar fra Frie Skolers Lærerforening (FSL)
Vedr. h
øring af lovforslag som udmønter aftale om at styrke
undervisningen for anbragte børn og unge
Frie Skolers Lærerforening takker for muligheden for at kommentere på
ovennævnte forslag.
Frie Skolers Lærerforening bakker op om den skærpede
godkendelsesprocedure, der med forslaget er gældende uanset antallet af
anbragte børn
Med lovforslaget vil det fremover være Socialtilsynet, der skal
godkende de efterskoler, frie fagskoler og frie grundskoler med
kostafdeling, der ønsker at kunne have børn og unge anbragt. Også
når der er færre end 8 pladser pr. skole. Vi er enige i, at hensynet til
det enkelte barn naturligvis må veje højere end hensynet til
institutionen. Det enkelte barn skal sikres et tilbud af høj kvalitet, og
her er grundighed i visiteringen og opmærksomhed på overgange
alfa og omega.
I Frie Skolers Lærerforening er vi glade for at være en del af
den nedsatte arbejdsgruppe, der bl.a. skal bidrage til en mere
fyldestgørende beskrivelse af betegnelsen ’mest behandlingskrævende’ og
komme med anbefalinger om, hvordan der sikres sammenhæng mellem
personalets kompetencer og de anbragte børn og unges behov.
Behov for en smidig og hurtig godkendelsesprocedure
Det er vigtigt, at godkendelsesproceduren ikke bliver så omstændelig og
administrativt tung, at mindre skoler og efterskoler undlader at søge
tilladelse. Det vil fratage barnet og den unge muligheden for at blive elev på
netop den skole, det ønsker at gå på. En smidig og hurtig
godkendelsesprocedure vil derfor være ønskværdig for alle parter.
 L 28 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsmateriale
2759943_0054.png
Ingen børn må falde mellem to stole
Frie Skolers Lærerforening bifalder lovforslagets tydeliggørelse af
myndighedsansvaret og understregningen af, at de forskellige tilsyn skal
spille sammen. Vi ser frem til en nærmere præcisering af tilsynenes
snitflader og ansvarsfordeling. Ingen børn må falde mellem to stole.
Ja tak til kompetente ansatte og fokus på normering
Tilstrækkelig og relevant støtte er nødvendig, ikke mindst når vi taler om
denne særlige elevgruppe. I Frie Skolers Lærerforening er vi derfor glade
for kvalitetsmodellens fokus på kompetente medarbejdere og ledere. Vi vil
imidlertid benytte lejligheden til at understrege, at det afgørende netop er
relevante kompetencer og ikke nødvendigvis en bestemt uddannelse.
Vi er ligeledes glade for den eksplicitte opmærksomhed på normering og
medarbejdernes trivsel samt mulighed for faglig sparring. Det er af stor
betydning for lærernes arbejdsmiljø og for deres oplevelse af at kunne
lykkes med opgaven. Og dermed er det også af stor betydning for elevernes
trivsel og positive udvikling.
Bestyrelsen skal sikre kompetente ledere og ansatte
Af forslaget fremgår, at der i forbindelse med socialstyrelsens tilsyn vil
kunne lægges vægt på, om tilbuddet har en kompetent og aktiv bestyrelse.
En aktiv bestyrelse er bestemt et gode, men det afgørende må være, at
eleverne i deres dagligdag møder kompetente ledere og ansatte. Det er
bestyrelsens opgave og ansvar at sikre dette. Det skal imidlertid fortsat
være muligt for alle forældre, uanset faglig baggrund, at være en del af
skolebestyrelsen. Frie Skolers lærerforening stiller sig derfor kritisk overfor
kompetencekrav rettet mod bestyrelserne.
Frie Skolers Lærerforening står gerne til rådighed med yderligere
kommentarer eller for evt. spørgsmål.
Monica Lendal Jørgensen
Formand for Frie Skolers Lærerforening
M: 2758 1384
E: [email protected]
2
 L 28 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsmateriale
2759943_0055.png
Til Børne- og Undervisningsministeriet
Att: Rosa Novarro Hammer
Mail:
[email protected]
Dansk Friskoleforening
Middelfartvej 77
5466 Asperup
62 61 30 13
[email protected]
www.friskoler.dk
02.05.2023
Høringssvar
–
Høring af lovforslag, som udmønter aftale om at styrke
undervisningen for anbragte børn og unge.
Sagsnr.:23/05739
Dansk Friskoleforening vil gerne takke for muligheden for at udtale sig om det foreliggende
udkast.
Tak for muligheden for at deltage i den tekniske gennemgang, der kvalificerer vores mulighed
for at afgive relevant høringssvar.
Friskolerne tilslutter sig forslagets intention om at sikre kvalitet i undervisningen for anbragte
børn og unge. Dansk friskoleforening har ikke medlemmer der i dag er omfattet af gældende
lovgivning om anbragte børn og unge, hvorfor vores høringssvar retter sig mod mulige
enkeltintegrerede specialundervisningselever i alment tilbud på en Friskole.
Stk 2.1.2 og 2.1.3 Beliggenhedskommune:
Vi tilslutter os denne ændring, som vi opfatter som en vigtig del af muligheden for
kvalitetssikring.
2.5.3 Tilsyn
Undervisningsministeren skal føre tilsyn med kommunernes tilsyn af tilbuddene. Vi henleder
opmærksomheden på, at tilsyn af tilsyn kan skabe uhensigtsmæssig adminstration og
vanskeligheder med at efterleve de forskellige tilsynsmyndigheders krav.
2.6 Godkendelse:
Godkendelse af pladser synes rimelig. For de enkelte friskolers vedkommende vil der i givet
fald, oftest være tale om enkeltintegrerede elever i et alment tilbud.
2.6.2:
Vi vil imødese nedsættelse af nævnte arbejdsgruppe med interesse, og håber at blive inviteret
med i udvalgsarbejdet. Vi er tæt på praksis, og kan dermed bidrage konstruktivt i arbejdet.
Det bemærkes, at aftalepartierne også er enige i, at der nedsættes en
arbejdsgruppe med deltagelse af eksterne interessenter, der skal se på løsninger
for institutioner i spændingsfeltet mellem anbringelsessteder og skoletyperne fri-
og privatskoler med kostafdeling, efterskoler og frie fagskoler for at sikre, at det
lovgivningsmæssige ophæng matcher elevernes behov. Arbejdsgruppen skal f.eks.
komme med anbefalinger om, hvordan der sikres sammenhæng mellem
personalets kompetencer og behovene hos de børn og UDKAST 41 unge, der
anbringes på skolerne samt hvad der menes med meget behandlingskrævende
børn og unge, således at disse børn og unge ikke skal kunne anbringes på skolerne.
 L 28 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsmateriale
2.6.3
En smidig og tilgængelig arbejdsgang i godkendelsesprocessen vil være forudsætningen for, at
friskoler kan optage en enkelt elev. Vi er bekymrede for om adminstration og
godkendelsesprocedure, vil stå i vejen for et relevant og hensigtsmæssigt tilbud for den enkelte
elev.
Den foreslåede ændring vil medføre, at efterskoler, frie fagskoler eller frie
grundskoler med kostafdeling, der har otte pladser eller derunder til anbringelse
af børn eller unge efter § 52, stk. 3, nr. 7, i serviceloven eller efter § 14 i lov om
bekæmpelse af ungdomskriminalitet, fra lovens ikrafttræden vil skulle godkendes
til anbringelse af socialtilsynet, der også vil skulle føre driftsorienteret tilsyn.
2.7.3 Skærpet underretningspligt.
Denne ændring tilslutter vi os.
2.7.3. Den foreslåede ordning Det foreslås at indføre en strafbestemmelse i
serviceloven, så ansatte på fri-og privatskoler, efterskoler og frie fagskoler
omfattes strafansvaret jf. straffelovens §§ 156-157 hvis de nægter eller undlader
at opfylde underretningspligten servicelovens § 153, stk. 1. UDKAST 47 Formålet
med bestemmelsen er, at sidestille ansatte på fri- og privatskoler, efterskoler og
frie fagskoler med offentligt ansatte ved manglende overholdelse af
underretningspligten. For nærmere om forslag vedr. strafansvar ved manglende
overholdelse af skærpet underretningspligt henvises til lovforslagets § 2, nr. 5,
samt bemærkningerne hertil.
Med venlig hilsen
på foreningens vegne
Peter Bendix Pedersen
Formand
Søren Stein Brinck
Sekretariatsleder
 L 28 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsmateriale
2759943_0057.png
Børne- og Undervisningsministeriet
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Sendt til
[email protected]
WILDERS PLADS 8K
1403 KØBENHAVN K
TELEFON 3269 8888
MOBIL 9132 5685
[email protected]
MENNESKERET.DK
DOK. NR. 23/00904-3
8. MAJ 2023
HØRINGSSVAR OVER LOVFORSLAG OM
UNDERVISNINGEN AF ANBRAGTE BØRN OG UNGE
Børne- og Undervisningsministeriet har ved e-mail af 30. marts 2023
anmodet om Institut for Menneskerettigheders bemærkninger til
udkast til lovforslag om behandlings- og specialundervisningstilbud til
børn og unge og lovforslag om ændring af folkeskoleloven m.fl.
(Styrkelse af undervisningen for anbragte og udsatte børn og unge mv.).
SAMMENFATNING
Instituttet vurderer overordnet set, at lovforslagene vil medføre en
styrkelse af de berørte børn og unges rettigheder, navnlig deres ret til
uddannelse. Instituttet skal samtidig bemærke, at der er tale om en
særdeles sårbar og udsat gruppe af børn og unge, hvor der er behov for
et vedholdende fokus på at sikre og forbedre deres rettigheder,
livsvilkår og trivsel. Lovforslagene adresserer ikke alle problemer på
området, og lovforslagenes effekt er i det hele taget usikker.
Instituttet har ikke konkrete anbefalinger til ændringer af de
foreliggende lovforslag, men vi noterer os, at der i den politiske aftale
er lagt op til, at lovforslagene skal evalueres fem år efter aftalen, det vil
sige i 2027. Instituttet skal understrege vigtigheden af, at denne
evaluering bliver gennemført, og at der følges op på lovforslagene.
Disse overordnede betragtninger uddybes i det følgende.
LOVFORSLAGENES BAGGRUND
Problemerne på de interne skoler har været veldokumenteret igennem
længere tid.
Af nyere undersøgelser kan fremhæves Folketingets Ombudsmands
temarapport 2019 om socialt anbragte mindre børn. Ombudsmanden
gennemførte tilsynsbesøg på fem opholdssteder, der havde interne
skoler. Undersøgelsen viste bl.a., at skolerne var små (typisk havde de
 L 28 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsmateriale
2759943_0058.png
mellem 12 og 17 elever), at ingen af opholdsstedernes overenskomster
med kommunen opfyldte lovgivningens krav fuldt ud, at der var tvivl
om, hvorvidt eleverne fik undervisning i fuld fagrække og timetal, og at
opholdsstederne ikke havde helt styr på reglerne om fritagelse fra fag
og prøver. På myndighedssiden kunne ombudsmanden kritisere, at de
anbringende kommuner ikke kontaktede beliggenhedskommunen
rettidigt om skoletilbud til barnet, og at kommunernes tilsyn med
skolerne var utilstrækkeligt.
1
Disse forhold var særligt kritisable, da
ombudsmanden allerede havde påpeget tilsvarende problemer i en
undersøgelse gennemført i skoleåret 2013/14.
Endvidere har Rambøll undersøgt de interne skoler i 2018 på opdrag af
Undervisningsministeriet. Undersøgelsen nåede frem til flere af de
samme kritikpunkter som ombudsmanden: skolernes overenskomster
opfyldte kun de lovpligtige krav i to ud af tre tilfælde, de fleste skoler
underviste ikke i den fulde fagrække, kommunernes tilsyn med skolerne
var uensartet og så videre.
2
Endelig er de centrale problemer om de interne skoler sammenfattet i
den tværministerielle arbejdsgruppes rapport fra 2021, som danner
grundlag for den politiske aftale. I tillæg til de problemer, som allerede
er nævnt, pegede arbejdsgruppen bl.a. på, at mange elever ikke får de
bedste forudsætninger for at fortsætte på en ungdomsuddannelse eller
komme i beskæftigelse, og at eleverne ikke i tilstrækkelig grad tilbydes
et undervisningsmiljø, hvor de kan udvikle sig fagligt og socialt og trives
i skolens fællesskab, fordi flere skoler er meget små.
3
De forskellige undersøgelser vidner om betydelige strukturelle
problemer på de interne skoler. Samtidig er det en særdeles sårbar
gruppe børn og unge, som går på skolerne. Den uddannelse, de får, har
stor betydning for deres videre færd og trivsel i livet. Det er i dette lys,
lovforslagene skal ses.
LOVFORSLAGENES INDHOLD
Hovedelementerne i de to lovforslag er nye krav om godkendelse af
skolerne på grundlag af kvalitetsaftaler. Kommunerne pålægges
desuden at føre tilsyn med skolerne og deres overholdelse af den
Folketingets Ombudsmand, Temarapport 2019: Socialt anbragte
mindre børn, juni 2020, side 15-21.
2
Rambøll, Undersøgelse af interne skoler, marts 2018, side 6-8.
3
Børne- og Undervisningsministeriet, Styrkelse af
specialundervisningen på interne skoler i dagbehandlingstilbud og på
anbringelsessteder – afrapportering fra den tværministerielle
arbejdsgruppe, maj 2021, side 18-19.
1
2/4
 L 28 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsmateriale
2759943_0059.png
vedtagne kvalitetsaftale. Godkendelsen skal tilbagekaldes, bl.a. hvis
skolen ikke opfylder betingelserne i kvalitetsaftalen. Fordelingen af
myndighedsansvaret mellem bopæls- og beliggenhedskommunen
tydeliggøres i den forbindelse.
Sideløbende med tilsynet med skolen skal kommunen som hidtil føre et
personrettet tilsyn med de anbragte børn og unge. Socialtilsynet fører
desuden tilsyn med kvaliteten af skolens sociale foranstaltninger, der
ydes efter serviceloven og kvalitetsaftalen, mens Styrelsen for
Uddannelse og Kvalitet skal føre tilsyn med, at kommunerne indgår
kvalitetsaftalerne og fører tilsyn med skolerne.
Endelig tilpasses reglerne om henvisning af børn og unge til skolerne, så
det sikres, at de rette børn henvises til de rette skoler. Dette sikres bl.a.
via et dobbelt afgørelseskrav, hvor der både skal træffes afgørelse om
barnets behov for støtte efter serviceloven og specialundervisning efter
folkeskoleloven. Sideløbende er det bestemt i den politiske aftale, at
der skal tilvejebringes bedre data om skolerne, så myndighederne har
bedre muligheder for at placere børnene og de unge korrekt.
INSTITUTTETS BEMÆRKNINGER
Retten til uddannelse er en fundamental menneskerettighed, der er
sikret i blandt andet artikel 2 i 1. tillægsprotokol til Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention samt FN’s børnekonventions artikel 28
og 29 og handicapkonventions artikel 24. Folketingets Ombudsmand
fastslog således i sin rapport om de interne skoler, at eleverne har ret til
samme undervisning som børn og unge, der går i en folkeskole.
4
De foreliggende udkast til lovforslag løser imidlertid ikke alle problemer
på området. Eksempelvis er flere af de interne skoler ganske små
(omkring halvdelen har under 20 elever). De har derfor vanskeligt ved
at undervise eleverne i den fulde fagrække, og eleverne har ringere
muligheder for at danne meningsfulde relationer til jævnaldrende børn
og udvikle deres sociale kompetencer. Visse kommuner formår desuden
ikke at tilbyde tilstrækkelig social støtte i den almene folkeskole og
henviser derfor i stedet flere elever til interne skoler, selvom de ikke
har brug for specialundervisning.
5
Folketingets Ombudsmand, Temarapport 2019: Socialt anbragte
mindre børn, juni 2020, side 15.
5
Børne- og Undervisningsministeriet, Styrkelse af
specialundervisningen på interne skoler i dagbehandlingstilbud og på
anbringelsessteder – afrapportering fra den tværministerielle
arbejdsgruppe, maj 2021, side 44.
4
3/4
 L 28 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsmateriale
Endvidere er effekten af lovforslagene usikker, navnlig i forhold til om
de nye kvalitetsaftaler og det skærpede tilsyn vil bidrage til at løfte
kvaliteten i skolerne til samme niveau som folkeskolen. Hverken
kvalitetsaftalerne eller tilsynet kan afhjælpe problemerne omkring de
små skoler, der også påvirker skolernes faglige kvalitet.
Endelig er instituttet bekymret for den institutionalisering af de
anbragte børn og unge, der allerede finder sted på de interne skoler, og
som lovforslagene vil fastholde og muligvis forstærke, idet de kan føre
til en cementering og udbredelse af skolerne. Instituttets bekymring
kredser især om de børn og unge, der både er anbragt (bor) og
modtager undervisning på opholdssteder og døgninstitutioner. Disse
børn er i øget risiko for at blive afskåret fra omverdenen.
Der er derfor behov for et vedholdende fokus på området. Instituttet
noterer sig, at der i den politiske aftale er lagt op til, at lovforslagene
skal evalueres om fem år efter aftalen, det vil sige i 2027. Instituttet skal
understrege vigtigheden af, at denne evaluering bliver gennemført, og
at der følges op på lovforslagene.
Instituttet tilslutter sig, at afrapporteringen fra den tværministerielle
arbejdsgruppe og ombudsmandens temarapport om interne skoler vil
komme til at udgøre en referenceramme for evalueringen, som der er
lagt op til i den politiske aftale.
Opfølgningen bør blandt andet have fokus på, om antallet af elever på
de interne skoler er vokset eller faldet, hvilke elever der bliver henvist
til skolerne, om kvaliteten er blevet løftet, hvordan trivslen er blandt
børnene og de unge, hvordan børnene og de unges sociale netværk
udvikler sig, og hvordan de børn og unge, der har gået på skolerne,
klarer sig senere hen i livet.
I forbindelse med evalueringen er det desuden vigtigt at inddrage
relevante aktører og interessenter, heriblandt børne- og
handicaporganisationerne.
Der henvises til ministeriets sagsnr. 23/05739.
Med venlig hilsen
Peter Kristian Hjaltason
SPECIALKONSULENT
4/4
 L 28 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsmateriale
2759943_0061.png
 L 28 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsmateriale
2759943_0062.png
 L 28 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsmateriale
2759943_0063.png
 L 28 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsmateriale
2759943_0064.png
 L 28 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsmateriale
2759943_0065.png
 L 28 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsmateriale
2759943_0066.png
 L 28 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsmateriale
2759943_0067.png
 L 28 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsmateriale
2759943_0068.png
 L 28 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsmateriale
2759943_0069.png
 L 28 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsmateriale
2759943_0070.png
 L 28 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsmateriale
2759943_0071.png
 L 28 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsmateriale
2759943_0072.png
 L 28 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsmateriale
2759943_0073.png
 L 28 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsmateriale
2759943_0074.png
 L 28 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsmateriale
2759943_0075.png
Rikke Nørregaard
Fra:
Sendt:
Til:
Cc:
Emne:
DEP - AAR JK
8. maj 2023 13:25
Rosa Navarro Hammer
Erika Wolf
VS: Høringssvar; Lovforslag vedr. aftale om at styrke undervisningen for anbragte
børn og unge
Fra:
Karen Koefoed <[email protected]>
Sendt:
8. maj 2023 12:25
Til:
DEP - AAR JK <[email protected]>
Emne:
Høringssvar; Lovforslag vedr. aftale om at styrke undervisningen for an[1]bragte børn og unge
Lær for Livet’s høringssvar i ’Lovforslag om styrkelse af undervisningen for
anbragte børn og unge’:
Lær for Livet
bifalder et øget fokus på kvaliteten af undervisningen på interne skoler.
Lær for Livet
ser desværre
fortsat et stort behov for at understø e, at børn og unge i udsa e posi oner gives de re e be ngelser for at kunne
folde deres læringspoten ale ud. Det gælder for så vidt uanset boform, at der kan mangle ambi oner på børnenes
vegne.
Lær for Livet
bifalder derfor det øgede fokus på barnets individuelle undervisningsbehov i forbindelse med en
anbringelse herunder at styrket systema kken i forhold l kvalitetssikring og lsyn. Sam dig må der være blik for, at
mange børn på interne skoler har ikke-skolerelaterede udfordringer, der kan stå i vejen for faglig udvikling for en
periode - også i vurderingen af de enkelte skole lbud. Vi ønsker i den forbindelse at understrege betydningen af, at
eleverne mødes med et ressourcesyn og et kombineret lbud om faglig læring og en indsats, der understø er
barnets tro på egne evner og sociale kompetencer. Men det er sjældent lstrækkeligt at tage udgangspunkt i det
individuelle barn.
Lær for Livet
ønsker endvidere at pege på behovet for et styrket – selvstændigt - fokus også på barnets/den unges
kontekst. Det vil være vig gt at have øje for de ressourcer og muligheder, der ligger i både det professionelle og
frivillige fri dsliv. Det er vores erfaring, at der her kan ligge en stor sårbarhed. Men også ’skjulte’ kræ er.
Selv om vig gheden af at sikre direkte inddragelse og konkret samarbejde med barnet og den unge i egen
sagsbehandling fremgår af såvel i det fremsendte materiale som i den fremsa e Barets Lov som helhed, så
lær for
Livet
gerne, at denne ambi on fremstod endnu tydeligere indenfor alle nævnte paragraffer.
Det samme gælder i forhold l kravet om at sikre, at de re e kompetencer er lstede hos såvel ledelse som
medarbejdere, så indsatsen bliver mere helhedsorienteret, tværfaglig og tværorganisatorisk. Det skal gælde både i
forhold l det aktuelle lbud. Og i forhold l det eller de uddannelsesmæssige og personlige mål, der arbejdes hen
imod.
Afslutningsvist ønsker
Lær for Livet at
understreger betydningen af, at nye regler på området ikke får den nega ve
konsekvens, at barnet ender i klemme imellem lbud på baggrund af en unødigt omfa ende undersøgelses- og
godkendelsesprocedurer. Det er vig gt at have sig for øje, at gruppen af børn, der går i/har behov for interne skoler,
o e har været uden skole lbud (udenfor undervisning) i en længere periode inden opstart.
Lær for Livet
står gerne l rådighed for uddybning af vores høringssvar, hvis de e må e ønskes.
1
 L 28 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsmateriale
2759943_0076.png
De bedste hilsner
Karen Koefoed
Seniorkonsulent
Lær for Livet
Hejrevej 43, 3. sal
2400 København NV
Tlf. 30163915
[email protected]
www.laerforlivet.dk
CVR: 35422544
Følg os
2
 L 28 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsmateriale
2759943_0077.png
8. maj 2023
Plejefamiliernes Landsforening (PLF)
høringssvar
til lovforslag, som udmønter aftale om at styrke undervisningen for
anbragte børn og unge
Høringssvar:
Plejefamiliernes Landsforening (efterfølgende benævnt PLF) mener, at plejebørn og -familier bør
nævnes specifikt i loven om behandlings- og specialundervisning til børn og unge og i loven om
folkeskole.
Børn anbragt i plejefamilier har helt særlige behov og vilkår, der bør i højere grad tages hensyn til i
den nye lov.
Til lovforslaget har vi følgende konkrete forslag til forbedringer:
Der skal holdes tæt opsyn med, at plejebørn ikke er uden skole/undervisningstilbud ud over 15
dage.
Plejebørn skal, om nødvendigt, sikres velkoordinerede skoleskift, så disse sker nænsomt og trygt.
Derfor skal plejebarnet og dets plejefamilie inddrages.
Socialpædagogisk eller faglig støtte skal så vidt muligt følge barnet/den unge i tilfælde af skift i
anbringelsesstedet.
Plejefamiliers særlige kompetencer og viden i forhold til plejebarnet skal aktivt fagligt inddrages i
plejebarnets skoleliv.
Plejefamilier skal kunne modtage særlig vejledning fra skolen i forhold til lektielæsning.
Der er behov for en anden tilgang til elever med udfordringer. Det skal være muligt at have
fleksible muligheder for plejebørn i folkeskolen samt mere fleksibel adgang til lektiehjælp og
ekstraundervisning.
Der bør indføres fleksible vilkår for at gennemføre folkeskoleeksamen og reglen om, at man kun
har 3 forsøg til at gennemføre en ungdomsuddannelse bør ophæves.
Anbringelser
-
11.600 ≈1% af alle børn og unge i Danmark bliver anbragt uden for hjemmet.
-
-
-
-
7000 ≈ 68% af disse er anbragt i plejefamilier.
2100 børn anbringes årligt for 1.gang.
Gennemsnitsalderen på et barn ved første anbringelse er 11 år.
anbragte børn og unge er generelt normaltbegavet.
 L 28 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsmateriale
-
40% af alle anbragte børn og unge oplever et sammenbrud eller en flytning under
anbringelsen. 25% oplever flere flytninger i deres anbringelser.
-
Børn, der idag har behov for anbringelse, placeres idag oftere i plejefamilier, hvorimod de
tidligere i højere grad blev placeret på døgninstitution.
Plejebørn og skole
Ingen børn i den undervisningspligtige alder må være uden undervisningstilbud i mere end 15
skoledage. En svær skolegang, hvor de anbragte unge ikke har haft et tilstrækkeligt udbytte af
læringen, begrænser de unges muligheder for at gennemføre en ungdomsuddannelse eller komme
i job.
Dette udfordres af at:
-
Lave faglige forventninger fra skolen, anbringelsesstedet og myndighederne er en væsentlige
årsag til, at anbragte børn og unge klarer sig dårligere end deres jævnaldrende
(undersøgelse af Nordens Välfärdscenter Stockholm 2015).
-
-
-
-
-
-
20% af anbragte børn/unge har mangelfulde læsefærdigheder i 8. klasse (folkeskolen).
50% af de anbragte børn i specialtilbud har mangelfulde læsefærdigheder.
Anbragte børn ligger 2 karakterpoint under gennemsnittet blandt deres jævnaldrende.
Anbragte børn og unge oplever oftere brud på deres skolegang.
33% af de anbragte børn og unge skifter skole en gang, 15% skifter skole 2 gange.
6,2 % af alle folkeskoleelever bliver henvist til et specialskoletilbud, 38 % af plejebørn især
drenge får specialpædagogisk støtte eller går i specialskole.
50% af de 25% har fravær i over et halvt år.
-
25% af anbragte børn og unge har perioder med skolefravær grundet flytning eller skoleskift,
-
30% af alle plejebørn går til psykolog eller psykiater, den støtte gives især til piger. Kønnet er
relevant her, da drengene ofte sendes på behandlingsskole.
-
Sagsbehandlere mener, at 70% af plejebørnene trives godt, mens plejeforældrene mener, at
43% af plejebørnene har så store udfordringer, at de ligger uden for normalområde og har
brug for støtte.
Her kommer oversigten på vores kilder til høringssvaret:
Børnerådet, 15.12.2021: anbragte børn har ret til en god skolegang.
Velfærdscenter Stokholm, 2015: rapport- viden om skolegang for anbragte børn.
emu. dk, 2015: de anbragte børn og unges skolegang er livsvigtig for deres fremtid.
Vive, 24.1.2018: skolestøtte til børn i familiepleje - delrapport 1 Vive rapport, 23.1.2020: støtteforanstaltninger til børn anbragt i
plejefamilie og deres plejefamilie Vive rapport, 6.3.21: betydning af anbringelsestype for anbragte børns skoleresultater.
Vive rapport, 1.2.22: en god begyndelse - bedre kriterier til udsatte børn i Danmark Vive rapport, 6.3.21: Børn i plejefamilier klarer
skolen bedre end børn anbragt på institutioner.
Det har store konsekvenser – især for plejebørn – når de går i et specialtilbud. Det betyder, at de
ikke har kammerater i nærmiljøet. Måske kan de heller ikke spille fodbold eller dyrke andre
fritidsinteresser med skolekammeraterne. De betyder, de social bliver hægtet af. Derfor er det
ekstra vigtigt, at der er skoletilbud tæt på.
PPR bliver ofte inddraget for sent. Når de endelig kommer på, så kan der godt være et års
ventetid. Børn skal ikke bruge deres kostbare tid på at vente urimeligt længe på en afklaring.
Begrundelse
70% af de anbragte børn og unge er anbragt i plejefamilier. En stor andel af plejebørnene er
tilknyttet specialklasser eller specialskoler. Få plejebørn er tilknyttet et behandlingsskoletilbud.
Plejeforældre, der ofte har erfaring og særlig uddannelse, kender til deres plejebørn, deres
opvækst og de mange og komplekse udfordringer plejebarnet/den unge kæmper med i deres liv.
 L 28 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsmateriale
PLF mener, at Plejefamilierne i lovforslaget om behandlings- og specialundervisningstilbud og
lovforslag af ændring af folkeskoleloven, lov om socialtilsyn og lov om velfærdsaftaler på
dagtilbuds- og folkeskoleområdet ikke bliver tilkendt den vigtige samfundsrolle de har i forholdt til at
tage sig af et anbragt barn og sørge for en god og succesfuld skolegang. Mange plejebørn er gået
gennem traumatiske oplevelser i deres liv, derfor er der behov for, at det daglige samarbejde i dag-
og skoletilbuddet er præget af gensidige respekt og vilje til at gøre det bedste for plejebarnet.
Plejeforældre har den daglige kontakt med dagtilbuddet eller plejebarnets skole/behandlingstilbud
og bør derfor anerkendes for den betydning, som de har, for at et plejebarn kan lykkes.
For børn og unge, der er anbragt, er skolegangen med oplevelsen af trivsel og faglig udvikling af
afgørende betydning for deres fremtid. Derfor skal der lyttes til og handles på det, når fx
plejeforældre henviser til plejebarnets biologiske forældres ordblindhed, behov socialpædagogisk
støtte eller arbejde i mindre grupper.
Kvalitetssikringen starter i den opmuntrende og forventningsfulde relation, plejebarnet oplever fra
alle aktører i deres liv. Derfor er et tæt og respektfuldt samarbejde mellem faggrupperne,
plejeforældre og personale og ledelser på dagtilbud, skoler, specialskoler mv. af afgørende
betydning. Forskning skal være med til at få bedre viden om de faktorer, der er vigtigt for, at
anbragte børn og unge ikke kun får en god barndom, men også hvordan vi i det danske samfund
kan skabe et mere fleksibelt skole- og uddannelsessystem for at kunne give de anbragte børn og
unge de bedste muligheder for at kunne skabe sig et godt liv som voksne.
Men ofte erfarer vi i PLF:
-
at plejeforældre ikke bliver inviteret til møder i dagtilbud, skoler/ specialtilbud.
-
at plejeforældres feedback eller konstruktive kritik opfattes som uønsket og irriterende.
-
at plejeforældres viden om plejebørnene ikke bruges, det er fx en udbredt misforståelse, at
plejebarnet får en ny chance ved at personale i dagtilbud/skoler
ikke
sætter sig ind i barnets
historie.
-
at især skoler laver underretninger på plejeforældre, der opleves for kritisk eller krævende på
deres plejebarns vegne.
-
at plejeforældre italesætter og videregiver forhold på daginstitutioner og skoler, som
understimulerer plejebarnet, uden at der bliver handlet på det.
-
at plejeforældrenes viden, som vedrører plejebarnets forudsætninger for skolegang ikke bliver
brugt til at sætte en tryg ramme om dagligdagen på daginstitutionen eller skoletilbuddet.
-
at plejeforældre ofte har specifik viden om plejebarnets behov for støtte, som bør tages med i
tilrettelæggelsen af hverdagen i skolen. Input fra plejeforældre modtages ofte ikke konstruktivt af
skolens ”professionelle”.
Afsluttende kommentar:
Allerede i dag oplever PLF, at anbragte børn, plejebørn bliver svigtet af
systemet, opbevaret i skoletilbud, hvor der er for få faglige ambition på børnenes/ den unges
vegne. Hvordan vil undervisningsministeren sikre, at loven bliver overholdt af kommunerne,
embedsværket og de professionelle på skolerne?
PLF kender til plejebørn:
-
der ikke har haft skoletilbud i flere måneder
-
der har afprøvet flere forskellige skoletilbud (børn på 11 år, der er smidt ud af 3-4 specialtilbud,
fordi man ikke lige kan finde (eller ønsker at betale)) for det rigtige tilbud
-
der er udsat for kassetænkning. Dvs. at kommuner ikke finder det rigtige tilbud, eller der ikke
ydes støtte, så plejebarnet kan blive i normalområdet
-
hvor det er helt tydeligt, at piger og drenge håndteres forskelligt
-
hvor systemet giver op, uden hensyntagen til at børnene/de unge kun har én barndom/ungdom.
 L 28 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsmateriale
2759943_0080.png
Børne- og Undervisningsministeriet
Juridisk Kontor
Frederiksholms Kanal 25
1220 København K
København, 8. maj 2023
Høring om lovforslag, som udmønter aftale om at styrke undervisningen for anbragte børn og unge
Børne- og Undervisningsministeriet har ved e-mail af 30. marts 2023 anmodet om Red Barnets eventuelle
bemærkninger til ovenstående lovforslag, som udmønter de dele af aftale af 16. marts 2022, der omhandler
at styrke undervisningen for anbragte børn og unge. Det drejer sig om forslag til en ny lov ”Lov om behand-
lings- og specialundervisningstilbud til børn og unge” og udkast til lovforslag om ændring af Lov om folke-
skolen, Lov om social service, Lov om socialtilsyn og Lov om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og
folkeskoleområdet (Styrkelse af undervisningen for anbragte og udsatte børn og unge m.v.). Red Barnet
har følgende bemærkninger:
Tilstrækkelige ressourcer og ”Fast Track”
Red Barnet bakker op om lovforslagenes intentioner om at styrke undervisningen for anbragte børn og
unge. Red Barnet finder det positivt, at bestemmelserne for dagbehandlingstilbud samles i en selvstændig
lov om behandlings- og specialundervisningstilbud til børn og unge for derved at sikre samlede tilbud af høj
kvalitet, både hvad angår behandling og specialundervisning. Samtidig mener Red Barnet, at det er positivt,
at kommunernes myndighedsansvar i forhold til at sikre kvalitet i institutionernes arbejde styrkes, og at
kvalitet og ensartethed på tværs af institutioner og kommuner understøttes gennem kravet om indgåelse
af standardiserede kvalitetsaftaler. Red Barnet bifalder, at det nye lovforslag understøtter, at en ung, som
fylder 18 år i løbet af skoleåret, kan fortsætte i undervisningstilbuddet skoleåret ud. Red Barnet finder det
endvidere positivt, at det i forslaget til ændring af Serviceloven indføres, at det, jf. § 50, kan vurderes, at
der skal laves en pædagogisk-psykologisk vurdering for at undgå lange og uhensigtsmæssige ventetider.
Den nye lovgivning forudsætter to tidsmæssigt sideløbende afgørelser efter henholdsvis Serviceloven og
Folkeskoleloven. Et arbejde, der organisatorisk ofte er forankret i forskellige afdelinger og forvaltninger,
med forskellig økonomi, afhængigt af den enkelte kommunes organisering. Procedurerne for og organise-
ringen omkring indstilling til pædagogisk-psykologisk vurdering (PPV) varierer også i kommunerne. Samti-
dig viser undersøgelser af Pædagogisk Psykologisk Rådgivnings (PPR) arbejde, at børn og familier i
mange kommuner ryger rundt i systemet, og at der i mange kommuner er lang ventetid på en indstilling til
og udarbejdelse af en PPV, som er en forudsætning for indstilling til specialundervisningstilbud.
Det er vigtigt at sikre kvalitet både på behandlingsdelen og specialundervisningsdelen. Red Barnet er dog
bekymret for, at barnet kan ”falde imellem to stole”, idet henholdsvis den ene og anden forvaltning eller
afdeling utilsigtet kan komme til at afvente hinandens afgørelser, hvilket kan forlænge ventetiden.
Samtidig er anbragte børn en yderst udsat målgruppe, som skal skånes for yderligere skift. Derfor er det
også meget uhensigtsmæssigt, når de venter længe på en PPV. Endvidere står mange anbragte børn i
perioder uden undervisningstilbud, ofte fordi de afventer en PPV. Samtidig ved vi, at læring og trivsel går
hånd i hånd, og at en god skolegang for anbragte børn og unge er en væsentlig beskyttelsesfaktor for
Red Barnet
Rosenørns Allé 12
1634 København V
Telefon 35 36 55 55
[email protected]
www.redbarnet.dk
Red Barnet
– altid på børnenes side
 L 28 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsmateriale
2759943_0081.png
mistrivsel og øger sandsynligheden for et liv i trivsel og en selvstændig voksentilværelse. Hvis der med
lovforslagene ikke sikres tilstrækkelige ressourcer til, at kommunerne kan organisere hensigtsmæssige
procedurer og organisatoriske rammer for indstilling til en PPV samt de to tidsmæssigt sideløbende afgø-
relser, er Red Barnet bekymret for, at anbragte børn fortsat vil opleve lange ventetider, som har yderst
negativ betydning for deres trivsel.
Red Barnet
anbefaler
derfor, at der tilføres tilstrækkelige ressourcer til kommunernes arbejde med indstil-
ling af anbragte børn til behandlings- og specialundervisningstilbud. Samtidig anbefaler Red Barnet, at der
laves en ”fast track” ordning, der sikrer, at anbragte børn hurtigt indstilles til pædagogisk-psykologisk vur-
dering, samt at denne udarbejdes hurtigt, for derved at undgå uhensigtsmæssige skift for det anbragte
barn, som i forvejen befinder sig i en meget udsat position.
Styrkede rettigheder til barnet
Med forslaget til ændring af Folkeskoleloven medfølger ikke ændring i inddragelsen af barnet eller barnets
klageret. I henhold til Folkeskolelovens § 12 stk. 2, skal elevens synspunkter tillægges passende vægt
under hensyntagen til barnets alder og modenhed. Derved har barnet heller ingen klageret.
Red Barnet er bekymret for, at børns rettigheder ikke sikres godt nok med det aktuelle forslag til ændring
af folkeskoleloven. Red Barnet er herunder bekymret for, at børn ikke sikres tilstrækkelig inddragelse og
indflydelse på afgørelser, der omhandler netop dem. Mange anbragte børn har haft oplevelsen af at blive
”kastet rundt” i systemet uden at blive hørt, både hvad angår anbringelsessteder og undervisningstilbud.
I det aktuelt fremsatte forslag til Barnets lov, får børn partsbeføjelser, når de er 10 år. Dette bør også gøre
sig gældende i forbindelse med afgørelser om behandlings- og specialundervisningstilbud. Derved sikres,
at børns rettigheder er ligestillet, både hvad angår behandlingen af dem, jf. Barnets lov og deres special-
undervisning jf. Folkeskoleloven.
Red Barnet
anbefaler
derfor, at Folkeskoleloven ændres således, at børn, der er fyldt 10 år, får partsbefø-
jelser og derved også klageret, ligesom det gør sig gældende i Barnets lov.
Red Barnet står til rådighed ved ønske om uddybelse af ovenstående. Kontakt børnefaglig konsulent Ditte
Brix Andersson
[email protected]
Med venlig hilsen
Johanne-Schmidt Nielsen, generalsekretær
2/2
 L 28 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsmateriale
2759943_0082.png
Rikke Nørregaard
Fra:
Sendt:
Til:
Emne:
[email protected]
3. april 2023 11:20
DEP - AAR JK
Høringssvar vedr. lovforslag, som udmønter de dele af aftale af 16. marts 2022 om
at styrke undervisningen for anbragte børn og unge
Børne- og Undervisningsministeriet har den 30. marts 2023 sendt ovenstående udkast til lovforslag i høring.
Ministeriernes forpligtelse til at høre Rigsrevisionen er fastlagt af rigsrevisorloven, §§ 7 og 10 (Lovbekendtgørelse nr.
101 af 19/01/2012) og angår revisions- og/eller regnskabsforhold, der kan have betydning for Rigsrevisionens
opgaver.
Vi har gennemgået lovforslagene og kan konstatere, at de ikke omhandler revisions- eller regnskabsforhold i staten
eller andre offentlige virksomheder, der revideres af Rigsrevisionen.
Vi har derfor ikke behandlet henvendelsen yderligere.
Med venlig hilsen
Mette E. Matthiasen
Specialkonsulent
Landgreven 4
DK-1301 København K
Tlf.
+45 33 92 84 00
Dir.
+45 33 92 85 73
[email protected]
www.rigsrevisionen.dk
Læs om Rigsrevisionens behandling af personoplysninger
her
Fra:
Rosa Navarro Hammer <[email protected]>
Sendt:
30. marts 2023 11:26
Til:
[email protected];
Advoksamfundet <[email protected]>; Ankestyrelsen <[email protected]>;
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected];
Børnerådet <[email protected]>;
[email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected];
Danmarks Fiskeriforening (mail) <[email protected]>;
[email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
Dansk Erhverv
(høring) <[email protected]>;
[email protected];
Emballageindustrien <[email protected]>;
[email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected];
Danske Advokater <[email protected]>;
[email protected]; [email protected];
Danske Erhvervsakademier <[email protected]>;
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
Danske Professionshøjskoler
<[email protected]>; Danske Regioner <[email protected]>;
[email protected]; [email protected]; [email protected];
1
 L 28 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsmateriale
2759943_0083.png
Datatilsynet <[email protected]>;
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
Danmarks
Evalueringsinstitut <[email protected]>;
[email protected];
Faglig Fælles Forbund 3F <[email protected]>;
[email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; fkf@kristne-
friskoler.dk; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
Kommunernes
Landsforening <[email protected]>; 1 - KFST Officiel hovedpostkasse <[email protected]>;
[email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; Jarn-
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
Rigsrevisionen <[email protected]>; UVM - RBL <[email protected]>; Rådet for Socialt Udsatte <[email protected]>;
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected];
Socialstyrelsen <[email protected]>;
[email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]
Emne:
Høring: Lovforslag, som udmønter de dele af aftale af 16. marts 2022 om at styrke undervisningen for
anbragte børn og unge
Til høringsparterne
Hermed sendes udkast til lovforslag, som udmønter de dele af aftale af 16. marts 2022 om at styrke undervisningen
for anbragte børn og unge, der kræver lovændring, i høring, jf. vedhæftet materiale.
Det drejer sig om:
1) udkast til forslag til en ny lov om behandlings- og specialundervisningstilbud til børn og unge
2) udkast til lovforslag om ændring af lov om folkeskolen, lov om social service, lov om socialtilsyn og lov om
velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet (Styrkelse af undervisningen for anbragte og
udsatte børn og unge m.v.)
Børne- og Undervisningsministeriet skal bede om at modtage eventuelle bemærkninger til lovudkastene senest
mandag den 8. maj 2023 kl. 12.00.
Høringssvar bedes sendt til
[email protected]
med angivelse af ”Høringssvar –
Lovforslag vedr. aftale om at styrke undervisningen for anbragte børn og unge.”
Med venlig hilsen
Rosa Navarro Hammer
Chefkonsulent
Departementet
Juridisk Kontor
Frederiksholms Kanal 25
1220 København K
E-mail:
[email protected]
2
 L 28 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsmateriale
2759943_0084.png
Børne- og Undervisningsministeriet
Juridisk kontor
1216 København K
[email protected]
8. maj 2023
Høringssvar vedr. lovforslag, som udmønter aftale om at styrke
undervisningen for anbragte børn og unge
Selveje Danmark har d. 30. marts modtaget høring over lovforslag, som udmønter de dele af aftale af 16.
marts 2022 om at styrke undervisningen for anbragte børn og unge, der kræver lovændring. Det drejer
sig om:
1) udkast til forslag til en ny lov om behandlings- og specialundervisningstilbud til børn og unge
2) udkast til lovforslag om ændring af lov om folkeskolen, lov om social service, lov om socialtilsyn og
lov om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet (Styrkelse af undervisningen for
anbragte og udsatte børn og unge m.v.)
Selveje Danmark henviser til og tilslutter sig Skolealliancens høringssvar.
Generelle bemærkninger
Intentionen bag den politiske aftale af 16. marts 2022 er at sikre, at anbragte og udsatte børn og unge
får det undervisningstilbud, de har krav på, og får de bedst mulige forudsætninger for at komme
videre på en ungdomsuddannelse.
Selveje Danmarks medlemmer støtter op om aftalepartiernes politiske intention. Uddannelse er
den bedste beskyttelsesfaktor for udsatte børn og unge, hvorfor det er helt afgørende, at anbragte
og udsatte børn og unge får den bedst mulige skolegang.
Selveje Danmarks medlemmer på anbringelses- og undervisningsområdet arbejder hver dag for at
sikre børn og unge et godt og trygt skoleliv.
•
Lovforslaget bør skelne mellem private og selvejende organisationsformer
Lovforslaget skelner ikke mellem de forskellige ikke-offentlige organisationsformer, men slår alle over
en kam som private tilbud. Det er væsentligt at skelne mellem private virksomheder og selvejende
organisationer, som arbejder not-for-profit, og som alene opererer ud fra formålet at gøre en forskel for
de børn og unge, som anvender tilbuddet.
Selveje Danmark anbefaler, at lovforslaget skelner mellem de ikke-offentlige organisationsformer,
henholdsvis private og selvejende organisationer.
Side 1 af 10
 L 28 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsmateriale
2759943_0085.png
•
Kommunale tilsyn kan modarbejde den politiske intention om at styrke kvaliteten på
området
I et retssikkerhedsperspektiv bør tilsyn praktisere et armslængdeprincip og tilstræbe en ensartethed på
tværs af kommunegrænser. Selveje Danmark finder det derfor meget kritisabelt, at
kommunalbestyrelsen med nærværende lovforslag får til opgave at godkende og føre tilsyn med alle
behandlings- og specialundervisningstilbud i kommunen.
Det mest problematiske med lovforslaget er netop sammenblandingen af myndighedsopgaver:
Beliggenhedskommunen kommer både til at drive tilbud, godkende tilbud, føre tilsyn med og henvise
børn og unge til behandlings- og specialundervisningstilbud.
Selveje Danmark mener ikke, at en sådan sammenblanding vil sikre den politiske intention om at løfte,
styrke og ensrette kvaliteten på tværs af kommunegrænser og offentlige og ikke-offentlige behandlings-
og specialundervisningstilbud. Ligesom det kan modarbejde, at barnet eller den unge får det mest
kvalificerede tilbud, der møder deres behov.
Med den politiske aftale af 16. marts 2022 blev det besluttet at fastholde de kommunale tilsyn, men
Selveje Danmark vil gerne benytte lejligheden til at gøre opmærksom på Skolealliancens forslag om at
styrke myndighedsansvaret og tilsynsopgaven ved at etablere ét nationalt forankret skoletilsyn som
fører tilsyn med og godkender tilbuddet.
•
Lovforslaget stiller forskellige krav til offentlige og ikke-offentlige behandlings- og
specialundervisningstilbud
Uden økonomisk gennemsigtighed er det ikke muligt at sammenligne tilbud på tværs af offentlige og
ikke-offentlige tilbud og dermed sikre, at borgere får den mest kvalificerede indsats til prisen. Selveje
Danmark mener ikke, at lovforslaget øger den økonomiske gennemsigtighed eller sammenlignelighed
på tværs af offentlige og ikke-offentlige behandlings- og specialundervisningstilbud, når der stilles
forskellige krav til tilbuddene i kvalitetsaftalerne.
Kommunalbestyrelsens vurdering af, om behandlings- og specialundervisningstilbuddet forvalter
offentlige midler ansvarligt, kræver nødvendigvis, at tilbuddets økonomi er gennemsigtig
–
uanset om
det drives af en offentlig eller ikke-offentlig aktør.
Lovforslaget i dets nuværende form konkurrenceforvrider, når de offentlige tilbud ikke underlægges de
samme krav som de ikke-offentlige.
•
Lovforslaget overlader kommunalbestyrelsens vurderinger til en for stor grad af skøn
Selveje Danmark vil i forlængelse af ovenstående samtidig gerne understrege, at kommunalbestyrelsen
med lovforslagets nye kvalitetsaftaler tildeles en række tilsynsopgaver, som Selveje Danmark ikke
mener, at de er klædt på til at løse. I de nye kvalitetsaftaler skal de tage stilling til en række forhold, som
de har begrænsede forudsætninger for at vurdere, f.eks. ledelsens løn. Flere af de nye tiltag bidrager ikke
til den politiske ambition om at styrke kvaliteten i behandlings- og specialundervisningstilbuddene,
men trækker snarere ressourcer fra kerneopgaven til bureaukratiske øvelser.
På den baggrund vil Selveje Danmark anbefale, at kommunalbestyrelsen indkøber socialtilsynet til at
føre såvel det økonomiske tilsyn som tilsynet med det socialpædagogiske arbejde og behandling på
behandlings- og specialundervisningstilbud. Ydermere, at det indskrives i lovteksten, at
kommunalbestyrelsen forpligtes til at følge socialtilsynets vurdering. Kun dermed garanteres en vis
ensartethed ift. tilsynsvurderinger og kvalitetsniveau på tværs af behandlings- og
specialundervisningstilbud
–
uanset om de er tilknyttet et anbringelsessted eller ej.
Selveje Danmark vil desuden foreslå, at der stilles kompetencekrav til den kommunale tilsynsførende, så
det sikres, at tilsynsførende besidder relevant faglig viden på såvel undervisnings- og socialområdet.
Side 2 af 10
 L 28 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsmateriale
2759943_0086.png
Specifikke bemærkninger
Udkast til forslag til en ny lov om behandlings- og specialundervisningstilbud
Vedr. § 3, stk. 2 - Det kommunale tilsyn
Jf. lovforslagets § 3, stk. 2 har kommunalbestyrelsen i beliggenhedskommunen ansvaret for tilsynet
med behandlings- og specialundervisningstilbud i kommunen.
Med den politiske aftale af 16. marts 2022 blev det besluttet at fastholde det kommunale tilsyn, men
Selveje Danmark vil stadig gerne benytte lejligheden til at gøre opmærksom på Skolealliancens forslag
om at styrke myndighedsansvaret og tilsynsopgaven ved at etablere ét nationalt forankret skoletilsyn
med et helhedsorienteret og tværfagligt blik.
Undervisningen og det socialfaglige arbejde og behandling går hånd i hånd i specialundervisningstilbud,
hvorfor kvalitetsudvikling af tilbuddene ligger i det tværfaglige blik med fokus på hele barnets skoleliv.
Selveje Danmark mener, at tilsynet bør afspejle samme helhedsorienterede blik, ligesom et nationalt
tilsyn vil understøtte en ensartet og uvildig praksis og samle den administrative og ressourcemæssige
byrde i en myndighed.
Selveje Danmark anbefaler,
•
At myndighedsansvaret og tilsynsopgaven styrkes ved at etablere ét nationalt forankret
skoletilsyn med et helhedsorienteret og tværfagligt blik på elevens skoleliv.
Vedr. § 4 - Godkendelse af behandlings- og specialundervisningstilbud
Jf. lovforslagets § 4 sker godkendelse af det pågældende behandlings- og specialundervisningstilbud ved
indgåelse af en kvalitetsaftale. I lovforslagets bemærkninger fremgår det, at det ikke vil være en
betingelse for godkendelse, at behandlings- og specialundervisningstilbuddet allerede på tidspunktet for
godkendelse har et elevgrundlag, ligesom godkendelse heller ikke vil være bundet op på
forsyningsbehovet for tilbuddet i kommunen.
Selveje Danmark mener, at det bør præciseres, hvilke dispensationsmuligheder et behandlings- og
specialundervisningstilbud kan navigere og agere i forhold til ved opstart af et behandlings- og
specialundervisningstilbud. I et retssikkerhedsperspektiv er det helt afgørende, at organisationer ikke
forskelsbehandles på tværs af kommunegrænser, hvorfor det ikke bør overlades til den enkelte
kommunalbestyrelse af skønne, hvornår et nyopstartet tilbuds økonomi vurderes bæredygtig.
Dispensationsmulighederne bør desuden tage højde for, at det kræver tid og ressourcer at opbygge et
højtspecialiseret tilbud med en bæredygtig økonomi.
Selveje Danmark anbefaler,
•
At dispensationsmulighederne for godkendelse ved opstart af et behandlings- og
specialundervisningstilbud præciseres i § 4 i lov om behandlings- og
specialundervisningstilbud.
Vedr. § 5 - Kommunalbestyrelsens kvalitetsvurdering
Selveje Danmark er positiv overfor, at der udarbejdes en generisk model for kvalitetsaftalen, der
erstatter den nuværende undervisningsoverenskomst. Selveje Danmark bidrager meget gerne til det
kommende arbejde omkring kvalitetsmodellerne.
Selveje Danmark forholder sig dog kritisk til den store grad af skøn, som lovforslaget tildeler tilsynet. Et
skøn som indebærer manglende retssikkerhed for det enkelte behandlings- og specialundervisnings-
tilbud. Kommunernes forskellige tilsyns- og godkendelsespraksisser kan i sidste ende blive
Side 3 af 10
 L 28 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsmateriale
2759943_0087.png
udgiftsdrivende og sætte rammerne for, om det f.eks. er muligt at drive et ikke-offentligt behandlings-
og specialundervisningstilbud med ti elever.
Det problematiske i, at kommunen fører tilsyn med og godkender tilbud samtidig med at det driver egne
tilbud, tydeliggøres ved, at kommunalbestyrelsen skal tage stilling til behandlings- og
specialundervisningstilbuddets samarbejde med de relevante kommunale myndigheder, jf. § 5, stk. 2,
nr. 8. Det er helt afgørende, at der er tale om et gensidigt, forpligtende samarbejde, så det sikres, at
kommunen ikke kan vurdere, at et tilbud ikke lever op til kvalitetsaftalen med begrundelse i
samarbejdet, hvis samarbejdsvanskelighederne f.eks. ikke skyldes tilbuddets samarbejdsvillighed, men
kommunale hensyn.
Selveje Danmark anbefaler,
•
•
•
At den store grad af skøn, som lovforslaget tildeler det kommunale tilsyn indskrænkes med
tydelige kvalitetsindikatorer.
At kvalitetsaftalen stiller de samme krav til offentlige og ikke-offentlige behandlings- og
specialundervisningstilbud.
At
lovforslagets § 5, stk. 2, nr. 8 omskrives fra ”Behandlings-
og specialundervisningstilbuddets
samarbejde med de relevante kommunale myndigheder”
til ”Det gensidige og forpligtende
samarbejde mellem behandlings- og specialundervisningstilbuddet og de relevante kommunale
myndigheder”.
Vedr. § 6 - Kommunalbestyrelsens vurdering af tilbuddets økonomiske forhold
Efter lovforslagets § 6 skal kommunalbestyrelsen føre tilsyn med, at behandlings- og
specialundervisningstilbud har en forsvarlig økonomisk kvalitet. I vurderingen indgår 1) om økonomien
giver mulighed for den fornødne kvalitet, 2) årsbudget og regnskab for det samlede behandlings- og
specialundervisningstilbud og særskilt for specialundervisningsdelen, og 3) tilbuddets ejerforhold. I
vurderingen af et ikke-offentligt tilbud indgår derudover en vurdering af, om 1) behandlings- og
specialundervisningstilbuddet er økonomisk bæredygtigt, 2) der er gennemsigtighed i behandlings- og
specialundervisningstilbuddets økonomi og 3) i hvilket omfang der er udbetalt udbytte de seneste 5 år.
Selveje Danmark er helt uforstående overfor, at det kun er ikke-offentlige behandlings- og
specialundervisningstilbud, der skal vurderes i forhold til tilbuddets økonomiske bæredygtighed, og
hvorvidt der er gennemsigtighed i tilbuddets økonomi.
Som led i vurderingen efter § 6, stk. 1 og 2, skal kommunalbestyrelsen desuden sikre sig, jf. § 6, stk. 3, at
1) der ifølge årsbudgettet er et rimeligt forhold mellem den forventede omsætning og omkostninger, 2)
årsbudgettet afspejler målgruppe, metoder samt behandlings- og specialundervisningstilbuddets planer
for faglig udvikling og større ændringer og 3) det private behandlings- og specialundervisningstilbuds
soliditetsgrad er rimelig set i forhold til behandlings- og specialundervisningstilbuddets alder og
specialiseringsgrad.
Selveje Danmark finder det, i forlængelse af tidligere rejste kritikpunkter, meget kritisabelt, at basis for
vurdering overlades til en så stor grad af skøn. Ligesom Selveje Danmark finder det værd at bemærke, at
nogle af de mest specialiserede behandlings- og specialundervisningstilbud drives af ikke-offentlige
aktører, hvorfor det kommunale kendskab til området, i forhold til målgruppe, faglighed mv., i flere
tilfælde må vurderes lavere end det pågældende behandlings- og specialundervisningstilbuds kendskab.
Med lovforslaget skal kommunalbestyrelsen desuden vurdere behandlings- og
specialundervisningstilbuddets udgifter til løn til ledelsen, § 6, stk. 4. I lovforslagets bemærkninger
fremgår det, at oplysningerne vil kunne indgå i beslutningsgrundlaget, når der skal vælges behandlings-
og specialundervisningstilbud til konkrete børn eller unge. Selveje Danmark finder det positivt, at
kommunalbestyrelsen i vurderingen vil skulle indrømme det konkrete behandlings- og
specialundervisningstilbud en vis margin og tilstræbe en så forsigtig og objektiv vurdering som muligt.
Men Selveje Danmark forholder sig dog stadig kritisk til lovbestemmelsen, idet der igen vil være tale om
et skøn.
Side 4 af 10
 L 28 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsmateriale
2759943_0088.png
Løn skal ses i forhold til en lang række faktorer: Kvalifikationer, anciennitet, uddannelse,
ledelseskompetencer, pædagogisk indsigt, organisationens størrelse, rekrutteringssituationen på
ansættelsestidspunktet osv. Geografiske placering af tilbuddet og områdets iboende risiko udgør
endvidere en væsentlig faktor. At gøre det til et tema for kommunalbestyrelsen, der ikke har et større
indblik i de konkrete forhold, må betragtes som retssikkerhedsmæssigt ganske problematisk.
Selveje Danmark er bekendt med, at sociale tilbud vurderes ud fra de samme forhold. Det er dog her
væsentligt at bemærke, at tilsynet føres og godkendes af socialtilsynet
–
ikke en kommunal myndighed.
Hvis der skal tilstræbes en vis ensartethed på tværs af tilbud, bør socialtilsynet i praksis stå for
vurderingen af tilbuddets økonomiske forhold og kommunalbestyrelsen skal forpligtes til at følge deres
indstilling. Selveje Danmark bemærker desuden, at yderlige administration ikke taler ind i et generelt
ønske om afbureaukratisering.
Selveje Danmark anbefaler,
•
At det indskrives i lovteksten, at socialtilsynet i praksis fører tilsyn med behandlings- og
specialundervisningstilbuddets økonomiske kvalitet, og at kommunalbestyrelsen forpligtes til
at følge socialtilsynets vurdering.
At den store grad af skøn, som lovforslaget tildeler det kommunale tilsyn indskrænkes, så der
sikres en ensartethed på tværs at kommunegrænser, og behandlings- og
specialundervisningstilbuds retssikkerhed styrkes.
At § 6, stk. 2, 1 og 2, 1) behandlings- og specialundervisningstilbuddet er økonomisk
bæredygtigt, 2) der er gennemsigtighed i behandlings- og specialundervisningstilbuddets
økonomi, også kommer til at gælde for offentlige behandlings- og specialundervisningstilbud.
At der differentieres i soliditetsgraden afhængig af, hvor længe tilbuddet har eksisteret, jf. § 6,
stk. 3, 3. Se desuden Selveje Danmarks bemærkninger til § 4 og § 10.
At kommunalbestyrelsens vurdering af behandlings- og specialundervisningstilbuddet
lønudgifter til ledelse, jf. § 6, stk. 4 i lov om behandlings- og specialundervisningstilbud, ikke
må indgå i beslutningsgrundladet, når der vælges behandlings- og specialundervisningstilbud
til børn og unge.
•
•
•
•
Vedr. § 7 - Kommunalbestyrelsens godkendelse af tilbuddets årsbudget
Jf. § 7 skal kommunalbestyrelsen årligt godkende behandlings- og specialundervisningstilbuddets
årsbudget, hvis årsbudgettet 1) sikrer den nødvendige sammenhæng mellem den faglige indsats og de
afsatte økonomiske ressourcer, 2) ikke indeholder udgifter, der er uvedkommende for behandlings- og
specialundervisningstilbuddets virksomhed, 3) giver mulighed for ansvarlig forvaltning af offentlige
midler og 4) adskiller poster til undervisning fra det samlede årsbudget.
Selveje Danmark finder det væsentlig at bemærke, jf. § 7, 3, at kommunalbestyrelsens vurdering af, om
behandlings- og specialundervisningstilbuddet forvalter offentlige midler ansvarligt, nødvendigvis
kræver, at tilbuddets økonomi er gennemsigtig og bæredygtig, jf. § 6, stk. 2, 1 og 2
–
uanset om det
drives af en offentlig eller ikke-offentlig aktør.
Selveje Danmark finder det desuden helt unødvendigt, at behandlings- og specialundervisningstilbud
skal udarbejde en årlig rapport om tilbuddets virksomhed, som bl.a. skal indeholde økonomiske nøgletal
fra behandlings- og specialundervisningstilbuddets seneste regnskab, jf. § 7, stk. 2. Nøgletallene kan
allerede fremskaffes fra årsregnskabet, som kommunalbestyrelsen tilsendes.
Selveje Danmark anbefaler,
•
At det indskrives i lovteksten, at socialtilsynet gennemgår behandlings- og
specialundervisningstilbuddets årsbudget, og at kommunalbestyrelsen forpligtes til at følge
socialtilsynets vurdering.
At § 7, stk. 2 udgår fra lovforslaget, så behandlings- og specialundervisningstilbud ikke
pålægges at udarbejde en selvstændig rapport, der indeholder økonomiske nøgletal, som
allerede fremgår af behandlings- og specialundervisningstilbuddets årsregnskab.
•
Side 5 af 10
 L 28 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsmateriale
2759943_0089.png
Vedr. § 10
–
Tilbagekaldelse af godkendelse af behandlings- og specialundervisningstilbud
Jf. lovforslagets § 10 kan godkendelse, efter § 4, tilbagekaldes, hvis et behandlings- og
specialundervisningstilbud ikke opfylder betingelserne for godkendelse.
Selveje Danmark bemærker, at der ikke nødvendigvis ligger en forseelse til grund for, at
kommunalbestyrelsen tilbagekalder et tilbuds godkendelse. Det kan skyldes en række saglige grunde,
f.eks. en presset økonomi grundet ydre faktorer.
Selveje Danmark anbefaler,
•
At det præciseres i § 10, at tilbagekaldelse af godkendelse af et behandlings- og
specialundervisningstilbud har opsættende virkning.
Vedr. § 11 - Unge der fylder 18 år i løbet af skoleåret
Efter § 11 vil kommunalbestyrelsen på baggrund af den pædagogiske-psykologiske vurdering skulle
træffe afgørelse om iværksættelse af specialundervisning i et behandlings- og
specialundervisningstilbud, hvis barnet også har behov for foranstaltninger i form af pædagogisk støtte
og behandling. Jf. bestemmelsens stk. 3 fremgår det, at det kan besluttes at lade en ung, der fylder 18 år
i løbet af skoleåret, fortsætte i behandlings- og specialundervisningstilbuddet resten af skoleåret.
I lovforslagets bemærkninger præciseres det, at det vil være op til kommunalbestyrelsen i
beliggenhedskommunen, kommunalbestyrelsen i bopælskommunen og behandlings- og
specialundervisningstilbuddet at tage stilling til, om den unge skal fortsætte i behandlings- og
specialundervisningstilbuddet efter det fyldte 18. år. Hvis en af disse tre ikke ønsker at medvirke til, at
den unge kan forblive i tilbuddet, vil den unge ikke kunne fortsætte heri.
Selveje Danmark mener som udgangspunkt, at den unge, der fylder 18 år i løbet af skoleåret,
skal
–
ikke
kan
- tilbydes at fortsætte i behandlings- og specialundervisningstilbuddet resten af skoleåret, hvis
tilbuddet matcher den unges behov. Samtidig mener Selveje Danmark udelukkende, at det må være et
anliggende mellem den betalende bopælskommune og behandlings- og specialundervisningstilbuddet.
Selveje Danmark anbefaler,
•
At § 11, stk. 3 omskrives, så det fremgår, at en ung, der fylder 18 år i løbet af skoleåret har ret til
at fortsætte i behandlings- og specialundervisningstilbuddet resten af året, hvis tilbuddet
matcher den unges behov.
Vedr. § 12 - Henvisning af børn og unge til behandlings- og specialundervisningstilbud
Efter lovforslagets § 12 kan henvisning til et behandlings- og specialundervisningstilbud i en anden
kommune end barnets eller den unges bopælskommune kun ske efter forudgående aftale med
beliggenhedskommunen. Det fremgår i lovbemærkningerne, at den socialfaglige udredning på
socialområdet skal suppleres med den pædagogisk-psykologiske vurdering på undervisningsområdet,
der fremover skal gennemføres af bopælskommune inden henvisning til et behandlings- og
undervisningstilbud i anden kommune.
Selveje Danmark er enig i behovet for et styrket tværfagligt samarbejde i forbindelse med udredning og
visitation, men må samtidig understrege, at det grundige udredningsarbejde i forhold til valg af tilbud
ikke må kunne underkendes af beliggenhedskommunen kort tid efter afgørelsen. Selveje Danmark har
eksempler på, at der for flere børn og unges vedkommende har været udført dobbeltarbejde af
beliggenhedskommunens pædagogiske-psykologiske rådgivning.
Selveje Danmark vil gerne understrege, at beliggenhedskommunens pædagogiske-psykologiske
rådgivning kun bør tage stilling til børn og unge med dispensationsbehov. Det må nødvendigvis kunne
antages, at bopælskommunen, der henviser barnet eller den unge til det pågældende behandlings- og
specialundervisningstilbud, har det største kendskab til barnet, barnets udfordringer og behov, hvorfor
Side 6 af 10
 L 28 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsmateriale
2759943_0090.png
beliggenhedskommunens godkendelse af behandlings- og specialundervisningstilbuddet må være
grundlag nok for at indskrive børn og unge uden dispensationsbehov i behandlings- og
specialundervisningstilbuddet.
Selveje Danmark anbefaler,
•
At det præciseres i § 12, at beliggenhedskommunens pædagogiske-psykologiske rådgivning kun
skal tage stilling til børn og unge med dispensationsbehov, som henvises af en anden kommune
til et behandlings- og specialundervisningstilbud i kommunen. Behandlings- og
specialundervisningstilbuddets skoleleder har indstillingsret.
Vedr. § 13 - Betaling til behandlings- og specialundervisningstilbud
Efter § 13 er det alene kommunalbestyrelsen i beliggenhedskommunen, der kan yde betaling med
frigørende virkning til behandlings- og specialundervisningstilbud. Dvs. bopælskommunen og
beliggenhedskommunen skal aftale refusion for betaling af elevens specialundervisning og anden
specialpædagogisk bistand og foranstaltninger i form af pædagogisk støtte og behandling, jf. § 13, stk. 2.
Selveje Danmark støtter op om intentionerne med lovgivningen, herunder at garantere at der alene
bliver henvist børn og unge til behandlings- og specialundervisningstilbud, der er godkendt af
beliggenhedskommunen. Men Selveje Danmark forholder sig stadig kritisk til bestemmelsen, da den i
sidste ende vil kunne være konkurrenceforvridende.
Selveje Danmark forudser, at beliggenhedskommunens administrative udgifter i forbindelse med
bestemmelsen vil kunne resultere i betydelige takststigninger, hvilket nødvendigvis vil få betydning for
kommuners villighed til at henvise børn og unge til behandlings- og specialundervisningstilbud i andre
kommuner. Samtidig med at det vil drive omkostningerne til området op.
Selveje Danmark er samtidig helt uforstående overfor lovbemærkningen om, at det foreslåede vil
betyde, at det påhviler bopælskommunen og beliggenhedskommunen at indgå aftaler om udgiftens
størrelse, forfaldsdag og ophør/ophævelse af aftalen. Det er udelukkende et anliggende mellem
bopælskommunen og behandlings- og specialundervisningstilbuddet.
Selveje Danmark anbefaler,
•
At man ikke må pålægge udgiften til taksten, da det vil kunne være konkurrenceforvridende for
ikke-offentlige tilbud.
Udkast til lovforslag om ændring af lov om folkeskolen, lov om social service, lov om
socialtilsyn og lov om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet
(Styrkelse af undervisningen for anbragte og udsatte børn og unge m.v.)
Vedr. ændring af § 20, stk. 8
Efter
§ 20, stk. 8
ændres ”interne skoler i dagbehandlingstilbud og på anbringelsessteder, om
henvisning af børn til specialundervisning i et andet dagbehandlingstilbud eller anbringelsessted end
det dagbehandlingstilbud eller anbringelsessted, som børnene har fået anvist af bopælskommunen” til:
”specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand efter § 20, stk. 5, herunder den lokale
skoleleders beslutningskompetence, om henvisning af børn og unge til specialundervisning og anden
specialpædagogisk bistand efter § 22, stk. 6”.
I lovbemærkningerne præciseres det, at det vil indebære, at det vil være en lokal skoleleder, såsom
distriktsskolelederen eller en skoleleder i en specialskole i kommunen, der vil være ansvarlig for
fritagelse af fag og afholdelse af prøver for de elever, der modtager specialundervisning og anden
specialpædagogisk bistand på døgninstitutioner, opholdssteder eller det nye institutionsform
behandlings- og undervisningstilbud.
Side 7 af 10
 L 28 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsmateriale
2759943_0091.png
Selveje Danmark mener, at ansvaret for fritagelse af fag bør påhvile behandlings- og
specialundervisningstilbuddets ledelse, ikke den lokale skoleleder, hvis kendskab til elevens evner,
behov mv. nødvendigvis er betydelig lavere, end det kendskab tilbuddets skoleleder har.
Selveje Danmark anbefaler,
•
At behandlings- og specialundervisningstilbuddets skoleleder har ansvaret for fritagelse af fag
eller fra deltagelse i test eller prøver.
Vedr. indsættelse af § 22, stk. 2
I lovforslagets § 22 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke, at en kommunalbestyrelse efter aftale med en
anden kommune kan henvise elever til undervisning i et behandlings- og specialundervisningstilbud, en
døgninstitution eller et opholdssted, der er beliggende i en anden kommune.
Selveje Danmark vil igen bemærke, at beliggenhedskommunens pædagogiske-psykologiske rådgivning
kun bør tage stilling til børn og unge med dispensationsbehov, jf. Selveje Danmarks bemærkninger til §
12 i lov om behandlings- og specialundervisningstilbud.
Selveje Danmark anbefaler,
•
At det præciseres, at beliggenhedskommunens pædagogiske-psykologiske rådgivning kun skal
tage stilling til børn og unge med dispensationsbehov, som henvises af en anden kommune til
et specialundervisningstilbud på et opholdssted eller en døgninstitution i kommunen.
Behandlings- og specialundervisningstilbuddets skoleleder har indstillingsret.
Vedr. indsættelse af § 22 b, stk. 3
Efter lovforslagets § 22 b, stk. 3 vurderes kvaliteten af specialundervisning og anden specialpædagogisk
bistand inden for følgende temaer: 1) Undervisningens organisering 2) Undervisningens tilrettelæggelse
og indhold 3) Kompetencer 4) Samarbejde med det lokale skolevæsen m.v.
I forlængelse af Selveje Danmarks bemærkninger til § 5 i lov om behandlings- og
specialundervisningstilbud, mener Selveje Danmark, at lovforslaget tildeler det kommunale tilsyn en for
stor grad af skøn. Kommunernes forskellige tilsyns- og godkendelsespraksisser kan i sidste ende blive
udgiftsdrivende og påvirke retssikkerheden. I lovforslagets bemærkninger fremgår det netop, at
forslaget ikke fastsætter et niveau for kvaliteten på tilbuddene, men kun danner en ramme, der skal
være mellem kommunen og tilbuddene, og for det tilsyn som skal finde sted med tilbuddene.
Selveje Danmark bidrager som tidligere nævnt meget gerne til arbejdet om kvalitetsskabeloner.
Selveje Danmark anbefaler,
•
At den store grad af skøn, som lovforslaget tildeler tilsynet indskrænkes, så der sikres en
ensartethed på tværs at kommunegrænser, og behandlings- og specialundervisningstilbuds
retssikkerhed styrkes.
At kvalitetsaftalen stiller de samme krav til offentlige og ikke-offentlige behandlings- og
specialundervisningstilbud.
•
Vedr. indsættelse af § 22 c
Efter lovforslagets § 22 c skal kommunalbestyrelsen i beliggenhedskommunen i tilfælde af, at
undervisningen ikke opfylder kravene efter § 22 b, fastsætte en frist, inden for hvilken kravene skal være
opfyldt. Hvis kravene ikke opfyldes, skal der gives et påbud om overholdelse af kravene.
Kommunalbestyrelsen ophæver kvalitetsaftalen ved overtrædelse af påbud.
Selveje Danmark bemærker, at der ikke nødvendigvis ligger en forseelse til grund for, at
kommunalbestyrelsen tilbagekalder et tilbuds godkendelse. Det kan skyldes en række saglige grunde,
f.eks. en presset økonomi grundet ydre faktorer.
Side 8 af 10
 L 28 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsmateriale
2759943_0092.png
Selveje Danmark anbefaler,
•
At det præciseres, at tilbagekaldelse af godkendelse af et behandlings- og
specialundervisningstilbud i tilknytning til et opholdssted har opsættende virkning.
Vedr. indsættelse af § 57 f, stk. 3
Efter § 57 f skal børne- og undervisningsministeren føre tilsyn med, at kommunalbestyrelsen indgår
kvalitetsaftale efter § 22 b om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand med
behandlings- og specialundervisningstilbud, døgninstitutioner og opholdssteder, der er beliggende i
kommunen. Det fremgår, jf. stk. 3, at hvis kommunalbestyrelsen ikke opfylder kravene om indgåelse af
en kvalitetsaftale, kan ministeren give kommunalbestyrelsen påbud om ikke at benytte tilbuddet.
Selveje Danmark anbefaler,
•
At § 57 f, stk. 3 omformuleres, så det kræves, at beliggenhedskommunen går i dialog med
behandlings- og specialundervisningstilbuddet om indgåelse af kvalitetsaftale. Det bør kun
gælde, at kommunen får påbud om at benytte tilbuddet, hvis kommunen benytter sig af
tilbuddet, når det ikke har kunne leve op til kvalitetsaftalens krav, jf. § 22 b, stk. 3.
Vedr. betaling til specialundervisningstilbud på opholdssteder
Selveje Danmark er i tvivl om den nye bestemmelse, § 13 i lov om behandlings- og
specialundervisningstilbud også gælder for behandlings- og specialundervisningstilbud i tilknytning til
opholdssteder.
Flere af Selveje Danmarks medlemmer driver i dag behandlings- og specialundervisningstilbud i
tilknytning til opholdssteder. Den nye bestemmelse vil betyde, at de skal fakturere bopælskommunen
for opholdet og beliggenhedskommunen for undervisningen.
Selveje Danmark finder det meget uhensigtsmæssig, at tilbuddene pålægges mere administration, som
vil kunne resultere i takststigninger.
Selveje Danmark anbefaler,
•
At specialundervisningstilbud i tilknytning til opholdssteder fritages § 13 i lov om behandlings-
og specialundervisningstilbud, men at socialtilsynet i stedet pålægges at meddele
beliggenhedskommunen om, at opholdsstedet også driver et specialundervisningstilbud. Det er
Selveje Danmarks klare opfattelse, at opholdssteder på egen hånd vil ansøge kommuner om at
indgå en kvalitetsaftale inden ikrafttrædelse af nærværende lov, hvis de allerede driver eller har
ønske om at oprette et tilbud om specialundervisning med specialpædagogisk bistand.
Specifikke bemærkninger til begge lovforslag
Vedr. de økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser
Det fremgår af lovforslagenes bemærkninger, at omkostningerne for erhvervslivet vurderes at kunne
overføres til tilbuddenes takster, ligesom det forventes, at de kommunale merudgifter til dels vil vedrøre
afledte takststigninger.
Selveje Danmark mener, at forslaget om at lægge udgifterne på tilbuddenes takst, demonstrerer mangel
på indsigt i den konkurrencesituation, som ikke-offentlige tilbud befinder sig i.
Selveje Danmark undrer sig desuden over, at lovforslagenes bemærkninger ikke konkret forholder sig til
beliggenhedskommunens administrative udgifter i sammenhæng med § 13 i lov om behandlings- og
specialundervisningstilbud, hvor de alene kan yde betaling med frigørende virkning til behandlings- og
specialundervisningstilbud.
Side 9 af 10
 L 28 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsmateriale
2759943_0093.png
Som tidligere nævnt, forudser Selveje Danmark, at det kan resultere i betydelige takststigninger, som vil
kunne få betydning for kommuners villighed til at henvise børn og unge til behandlings- og
specialundervisningstilbud i nabokommunerne. Selveje Danmark frygter, at det vil modarbejde, at børn
og unge får det rette behandlings- og specialundervisningstilbud, som matcher deres behov.
Selveje Danmark anbefaler,
•
At der sættes en fast takstpris for det kommunale tilsyn med behandlings- og
specialundervisningstilbud og specialundervisning med specialpædagogisk bistand på
døgninstitutioner og opholdssteder på tværs af kommuner og offentlige og ikke-offentlige
tilbud. Det skal sikre, at samtlige tilbud pålægges de samme omkostninger.
Vedr. den pædagogiske-psykologiske rådgivning
Selveje Danmark finder det samtidig værd at bemærke, at der er stor variation i kommunernes takst for
pædagogisk-psykologisk rådgivning. Takster, hvis lovmæssige ophæng, det er svært at gennemskue.
I Styrelsen for undervisning og kvalitets tematiske tilsyn med interne skoler og de stedlige kommuner,
har styrelsen i en række sager tilkendegivet, at det ikke forekommer hensigtsmæssigt, at der indgår et
betalingsforhold mellem den interne skole og den stedlige kommune i forbindelse med den
pædagogiske-psykologiske rådgivning, hvis det betyder økonomiske overvejelser hos den interne skole i
forbindelse med nødvendig pædagogisk-psykologisk rådgivning i undervisningstilbuddet til en elev.
Selveje Danmark mener med fordel, at den pædagogiske-psykologiske rådgivning og takstsætningen af
denne kan være et opmærksomhedspunkt i forlængelse af nærværende lovforslag.
Selveje Danmark anbefaler,
•
At ansvars- og betalingsforholdet mellem beliggenhedskommunens pædagogiske-psykologiske
rådgivning, bopælskommunen og ikke-offentlige behandlings- og specialundervisningstilbud
præciseres.
Afsluttende bemærkninger
Afslutningsvis vil Selveje Danmark gerne gøre opmærksom på det kommende arbejde om afdækning af
eventuelle barrierer for, at flere behandlings- og specialundervisningstilbud kan etableres som
selvejende institutioner, fonde eller socialøkonomiske virksomheder.
Selveje Danmark håber, at dette arbejde igangsættes snarest og bidrager meget gerne til arbejdet.
Selveje Danmark står naturligvis til rådighed, hvis høringssvaret giver anledning til spørgsmål.
De bedste hilsner,
Jon Thorlacius Krog
Branchedirektør, Selveje Danmark
Side 10 af 10
 L 28 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsmateriale
2759943_0094.png
 L 28 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsmateriale
2759943_0095.png
 L 28 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsmateriale
2759943_0096.png
 L 28 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsmateriale
2759943_0097.png
 L 28 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsmateriale
2759943_0098.png
8. maj 2023
Børne-og Undervisningsministeriet
Departementet
Frederiksholms Kanal 25
1220 København K
Udkast til forslag om ny lov om behandlings- og specialundervisningstilbud til børn og unge.
Udkast til lovforslag om ændring af lov om folkeskolen, lov om social service, lov om socialtilsyn
og lov om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet (Styrkelse af
undervisningen for anbragte og udsatte børn og unge m.v.).
Skolelederforeningen takker for muligheden for at afgive høringssvar vedr.
Lovforslag, som
udmønter aftale om at styrke undervisningen for anbragte børn og unge.
Skolelederforeningen
finder det positivt, at regeringen og et bredt flertal i Folketinget har indgået en aftale, der skal
sikre, at børn på dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder får den undervisning, de har krav på.
En god skolegang, hvor børn og unge får succesoplevelser, er den stærkeste beskyttelsesfaktor for
et godt voksenliv.
Skolelederforeningen støtter op om at sikre den fornødne kvalitet indenfor specialundervisning og
anden specialpædagogisk bistand ved at sætte krav om indgåelse af en kvalitetsaftale om
specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand med tilbuddet, som en betingelse for
henvisning. Skolederforeningen opfordrer til, at der ved indgåelse af kvalitetsaftale tages stilling
til, hvorvidt der i kraft af tilbuddets fysiske kapacitet vil opstå et behov for at benytte faglokaler
mv. på folkeskoler, samt i dette tilfælde at vurdere hvorvidt dette vil medføre mangel på
faglokaler i det lokale skolevæsen.
Skolelederforeningen bifalder, at regler genbesøges, så henvisninger fremover sker på baggrund
af vurdering og afgørelse efter både serviceloven og bekendtgørelsen om specialundervisning og
anden specialpædagogisk bistand. Skolelederforeningen oplever, at der er behov for
gennemsigtige beslutningsprocesser på området, og opfordrer derfor til, at det tydeligt fremgår af
en afgørelse, hvad de tildelte ydelser omfatter. Hvis kvalitetsaftalen omfatter en kategorisering af
specialpædagogiske behov og krav til behandlingen, kan afgørelsen med fordel henvise hertil.
I aftalen om styrkelse af undervisningen for anbragte og udsatte børn og unge er der enighed om
at gennemføre ændringer, så anbragte og udsatte børn og unge gennem en god skolegang får
mulighed for at komme ud af deres udsathed og gennemføre en ungdomsuddannelse. I den
forbindelse ønsker Skolelederforeningen at rette opmærksomheden på, at anbragte og udsatte
børn og unge skal mødes af positive forventninger til deres individuelle potentiale, men samtidig
skal mødes med en forståelse for deres aktuelle funktionsniveau. Der bør i særdeleshed vises
forståelse for den tidshorisont, der trods normalbegavelse er forbundet med skulle leve op til
kravene om fuld fagrække, minimumstimetal mv. i forlængelse af f.eks. mistrivsel gennem en
længere periode, længerevarende skolefravær, belastningsgrader osv., ligesom der ved
overgangen til ungdomsuddannelse bør tages stilling til et eventuelt fortsat støttebehov.
SKOLELEDERFORENINGEN
Snaregade 10 A · 1205 København K · Tlf. 7025 1008 · CVR 25062825 · [email protected]
 L 28 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsmateriale
2759943_0099.png
Skolelederforeningen opfordrer til at samtidigt fokus på faglig, social og personlig progression,
herunder et eksplicit hensyn til det samlede funktionsniveau, så barnet eller den unge
understøttes i at kunne tage del i både skole, familiebehandling, fritidsliv mv. Af hensyn til
omtalte tidshorisont, bakker Skolelederforeningen op om, at unge der fylder 18 år i løbet af
skoleåret, skal have ret til at færdiggøre skoleåret i nærværende tilbud.
Skolelederforeningen finder fordel i at ændre navnet
”dagbehandlingstilbud”, da det ikke skaber
associationer til undervisningsdelen. Vi anbefaler dog,
at det foreslåede navn ”behandlings-
og
specialundervisningstilbud” ændres til ”specialundervisnings- og behandlingstilbud”, da det
kan
indikere, at specialundervisningen udvides med en behandlingsdel. Dette kan også indikere, at
behandlingsdelen på et senere tidspunkt kan udgå og eleven kan tilbagesluses til et
specialundervisningstilbud.
Det fremgår, at børne- og undervisningsministeren fører tilsyn med, at kommunalbestyrelsen
indgår kvalitetsaftale, samt påser at specialundervisningstilbud på døgninstitutioner og
opholdssteder overholder kravene til undervisningen og har den fornødne kvalitet. I den
forbindelse ønsker Skolelederforeningen at påpege, at de bedste betingelser for undervisning af
tilfredsstillende karakter skabes gennem dialog og understøttelse af skoler, frem for kontrol og
sanktioner. Tilsynene bør baseres på en grundlæggende tillid til, at både skole og forvaltning har
kvalitet for øje trods barrierer, og en forståelse for at kvalitet skabes lokalt i interaktionen med
børn, unge og medarbejdere.
Også forståelsen af data spiller en vigtig rolle i denne sammenhæng. Skolelederforeningen forstår
data som værende både kvalitative og kvantitative data, hvor én type data sjældent kan stå alene,
men bør anvendes i sammenhæng og supplere andre typer data. Data giver således ikke et
udtømmende svar og viser kun en del af helheden. Data om elever bør tolkes ud fra et nuanceret
pædagogisk indblik i den enkelte elev, hvorfor tilsyn med fokus på kvantitative indikatorer, hvor
målbare tal/data sættes lig med kvalitet og håndteres med forudbestemte løsninger, bør undgås.
Vi opfordrer til, at der udarbejdes et revideret vejlednings- og inspirationsmateriale til
tilsynsførende, som afspejler kravspecifikationer fra kvalitetsaftalen, folkeskolelovens indhold,
forståelsen af data og kendskab til afværgestrategier efter magtanvendelser. Tilmed bør der
sættes eksplicit fokus på, hvorledes socialpædagogiske tiltag eller behandling kan understøtte
undervisningen.
Skolelederforeningen stiller sig naturligvis til rådighed for arbejdsgrupper, der efter vedtagelse af
det endelige lovforslag skal udarbejde skabeloner mv.
Med venlig hilsen
Claus Hjortdal
 L 28 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsmateriale
2759943_0100.png
 L 28 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsmateriale
2759943_0101.png
Enhed:
Socialtilsyn og
National Koordination
Sagsbehandler:
Anne Lea Grodt
Stevnhoved
Sagsnr.:
2023 - 3381
Dato:
9. maj 2023
Social- og Boligstyrelsens samlede bemærkninger til
lovforslag vedr. aftale om at styrke undervisningen for
anbragte børn og unge
Indeværende notat indeholder Social- og Boligstyrelsens bemærkninger til hhv. lovforslag
om
ændring af folkeskoleloven, serviceloven mv. og lovforslag om behandlings- og
specialundervisningstilbud til børn og unge.
Social- og Boligstyrelsens bemærkninger vedrørende lovforslag om ændring af
folkeskoleloven, serviceloven mv.
Til side 1 øverst
Social- og Boligstyrelsen bemærker, at denne lov er planlagt til at træde i kraft efter
ikrafttrædelse af barnets lov.
Alle begreb er og alt terminologi skal rettes til, når barnets lov er 3. behandlet.
Det har omfattende betydning for retorikken i bemærkningerne, for paragrafhenvisninger og
for det indhold man skriver dette forslag op i mod.
Retorikken i barnets lov er et opgør med stigmatiserende sprogbrug, hvorfor der vil være en
del begreber og terminologi der ændres.
Til § 3 stk. 2
Social- og Boligstyrelsen bemærker, at såfremt denne lov vedtages efter barnets lov, skal
formuleringen ændres til børne- og unge hjem. Dette vil skulle konsekvensrettes i hele
lovforslaget og bemærkninger.
Til § 3 stk. 3
Social- og Boligstyrelsen Social- og Boligstyrelsen bemærker, at det af
Bemærkning til § 3 stk. 3, 2. pkt. alene er en henvisning til anbringelse på sikret
døgninstitution. Særlig sikret afdeling bør ligeledes nævnes, således at begge typer
anbringelsessteder nævnes tilsvarende som i servicelovens § 66, stk. 1 nr. 7.
Social- og Boligstyrelsen bemærker endvidere, at næsten alle børn og unge, der anbringes på
sikrede institutioner, vil blive anbragt med en tidshorisont på op til tre måneder, men for
nogle vil der løbende ske forlængelser, som medfører, at de reelt er anbragt i længere tid. På
baggrund heraf foreslår Social- og Boligstyrelsen en præcisering af bestemmelsen f.eks.:
”Børne-
og undervisningsministeren fastsætter regler om målrettede undervisningsforløb på
op til otte uger for unge, der bliver anbragt på en sikret døgninstitution eller særlig sikret
afdeling for en kortere periode, både hvor den unge har behov special-undervisning og anden
specialpædagogisk bistand, og hvor den unge ikke har behov herfor, og kan i den forbindelse
fravige §§ 5, 7, 7 a, § 14 b, stk. 1 og stk. 2, 1. pkt.« ”
Hermed er det ikke den faktiske periode, som barnet eller den unge er anbragt på den sikrede
institution, som er afgørende for, om vedkommende er omfattet, men intentionen ved selve
anbringelsen. Det fremstår øvrigt uklart, om ”kortere periode” vil strække sig op til tre
 L 28 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsmateriale
2759943_0102.png
Side 2
måneder.
Til § 51 stk. 9, 2. pkt.
Social-
og Boligstyrelsen bemærker at ”forebyggende foranstaltninger” ændres med barnets
lov til “støttende indsatser til børn, unge og familier.”
Til § 50 stk. 6
Social- og Boligstyrelsen bemærker at man med fordel kan skrive frem hvad der gælder,
såfremt barnet har været anbragt fx et år i en anden kommune end handlekommunen. Vil det
så være den stedlige kommune (bopælskommunen) der kan blive opmærksom på dette,
træffer afgørelse og som afholder udgiften.
Til § 68 b stk. 1
Social- og Boligstyrelsen bemærker at det fremstår uklart om der kun er tale om en vurdering.
Social- og Boligstyrelsen bemærker at man med fordel kan præcisere at der skal udarbejdes
en PPV forinden anbringelsen således som det fremgår af aftaleteksten fra BUVM.
Social- og Boligstyrelsen bemærker, at man med fordel kan skrive ansvarsfordelingen mellem
kommuner mere tydeligt frem, f.eks. i forhold til:
-
Konkret og klar stillingtagen til barnets behov for specialundervisning og evt.
udarbejdelse af PPV
-
Hvilken kommune der skal afholde udgiften
-
Hvis kommunerne ikke er enige, hvem skal så udarbejde PPV og hvem skal afholde
udgiften
Til pkt. 2.2.2.
Social- og Boligstyrelsen bemærker, at ansvaret og handlingen her fremgår tydeligt. Dette kan
med fordel skærpes i bestemmelsen jf. tidligere bemærkning ovenfor.
Social- og Boligstyrelsen foreslår endvidere at der sker præcisering af, at underretningen skal
ske til handlekommunen.
Til pkt. 2.6.3
Social- og Boligstyrelsen bemærker, at sætningen i 2. afsnit
”fra
lovens ikrafttræden vil skulle
godkendes til anbringelse af socialtilsynet, der også vil skulle føre driftsorienteret tilsyn.”
kan
misforstås, så det fremstår som om, at det er socialtilsynet der godkender anbringelser.
Social- og Boligstyrelsens forslag til ændring:
”..fra lovens ikrafttræden vil skulle godkendes af
socialtilsynet, der også vil skulle føre driftsorienteret tilsyn.”
Social- og Boligstyrelsens bemærkninger vedrørende lovforslag om behandlings- og
specialundervisningstilbud til børn og unge
Generel bemærkning:
Social- og Boligstyrelsen bemærker, at termer og betegnelser med fordel kan justeres i
henhold til retorikken i den kommende barnets lov.
Til pkt. 2.1.3
Social- og Boligstyrelsen bemærker at man bør overveje konsekvensen i de konstellationer,
 L 28 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsmateriale
2759943_0103.png
Side 3
hvor der er opholdssted/døgnbehandling og elever med både ophold men også elever i alm.
dagbehandling som ikke nødvendigvis bor på opholdsstedet. Man kan med fordel tage stilling
til om der her kan opstå
en situation med ”dobbelt” tilsyn. Dette særligt hvis intentionen er at
kommunalbestyrelsen selv kan vælge hvilket socialtilsyn de vil indgå aftale med.
Til pkt. 2.3.3
Social- og Boligstyrelsen bemærker, at man med fordel kan tage stilling til og evt. præcisere,
hvilken betydning udfaldet af tilsynet med den socialfaglige del af tilbuddet skal have for
muligheden for at anvende de foreslåede sanktioner. Kan et behandlings- og
specialundervisningstilbud f.eks. godkendes hvis det vurderes at den socialfaglige del af
tilbuddet ikke er tilstrækkelig.
Til pkt. 2.4.3
Social- og Boligstyrelsen bemærker at man med fordel kan præcisere hvorvidt man ønsker at
kommunalbestyrelserne frit kan vælge hvilket socialtilsyn man vil indgå aftale med (der er et
socialtilsyn pr. region). Såfremt intentionen er at kommunalbestyrelserne frit skal kunne
vælge hvilket socialtilsyn man ønsker at indgå aftale med, bemærker Social- og Boligstyrelsen
uhensigtsmæssigheden i at lade forholdet være aftaleretligt reguleret, herunder særligt i
forhold til hvad de enkelte tilsyn f.eks. vil prissætte en sådan opgave til.
Social- og Boligstyrelsen bemærker endvidere, at det er vanskeligt at se merværdien i den
foreslåede model med frit valg af udførende socialtilsyn. Det kan betyde, at én kommune kan
få samarbejde med flere socialtilsyn, hvilket eventuelt snarere kan medføre et merarbejde ift.
tilsynsområdet.
Til pkt. 3.1.3
Social- og Boligstyrelsen bemærker om der er tale om en fejl, at der her henvises til
kvalitetsmodellen og ikke den tidligere omtalte kvalitetsaftale? (på side 50, 3. afsnit)
Derudover bemærker Social- og Boligstyrelsen at man med fordel kan præcisere/skrive frem
hvorvidt man ønsker at Socialtilsynene skal anvende ”kvalitetsmodellen” i deres tilsyn
eller
om deres tilsyn også skal tage udgangspunkt i den nævnte kvalitetsaftale.
Til pkt. 3.3.3
Social- og Boligstyrelsen bemærker, at det vil være hensigtsmæssigt om man overvejer at lade
behandlings- og specialundervisningstilbud omfatte af bekendtgørelse om Tilbudsportalen.
Dette med henvisning til, at det omfattende oplysningsgrundlag der skal til for at kunne føre
det økonomiske tilsyn, med fordel kan tilgå kommunalbestyrelserne/socialtilsynet i den
platform som allerede anvendes til formålet.
Social- og Boligstyrelsen bemærker endvidere at der med fordel kan etableres særskilt
hjemmel til at indhente de relevante oplysninger som det f.eks. også fremgår af
socialtilsynslovens §7 stk. 3. Det særligt med henvisning til bemærkningerne til dette
lovforslags § 8, hvoraf det fremgår at der kan aftales at socialtilsynet varetager tilsynsopgaver
i videre omfang, herunder at socialtilsynene bistår med det økonomiske tilsyn.
Til nr. 12. sammenfattende skema (side 66)
Social- og Boligstyrelsen henviser til tidligere bemærkning på vedrørende den variation man
 L 28 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsmateriale
Side 4
muligvis må påregne I forhold til aftaleforholdet mellem socialtilsynene og
kommunalbestyrelserne (jf. prissætning).
 L 28 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsmateriale
2759943_0105.png
Socialpædagogerne
Social- og Ældreministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Brolæggerstræde 9
1211 København K
Telefon 72 48 60 00
Fax 72 48 60 01
Email: [email protected]
06-05-2023
Høringssvar fra Socialpædagogerne til udkast til lovforslag, som udmønter aftale om
at styrke undervisningen for anbragte børn og unge
Socialpædagogerne har d. 30. marts modtaget høring over udkast til:
- udkast til forslag til en ny lov om behandlings- og specialundervisningstilbud til børn og
unge
- udkast til lovforslag om ændring af lov om folkeskolen, lov om social service, lov om
socialtilsyn og lov om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet
(Styrkelse af undervisningen for anbragte og udsatte børn og unge m.v.)
Socialpædagogerne henviser til og tilslutter sig Skolealliancen for specialundervisningstilbud
høringssvar.
God skole og uddannelse er afgørende for, at anbragte og udsatte børn får et godt voksenliv.
Derfor er Socialpædagogerne glade for, at der nu er en lov i høring, der sætter rammerne for
læring og trivsel for de 3.300 anbragte og udsatte børn og unge i Danmark som går på interne
skoler, behandlings- og specialundervisningstilbud.
Socialpædagogerne er særlig godt tilfreds med, at der med Aftale om styrket undervisning for
anbragte og udsatte børn og unge er taget nogle vigtige skridt i forhold til at få løftet
kvaliteten og fagligheden på interne skoler, behandlings- og specialundervisningstilbud. Det
handler både om at få sat gang i en specialeplanlægning på specialundervisningsområdet,
forpligtigende samarbejde mellem skolerne og det kommunale skolevæsen, om at få et styrket
myndighedsansvar for tilbuddene og et stærkere tilsyn med indsatsen.
 L 28 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsmateriale
2759943_0106.png
Generelle bemærkninger
Konsekvensrettelse af
“socialpædagogisk støtte”
Lovforslagene veksler uhensigtsmæssigt mellem at benytte begreber
“pædagogisk støtte”,
”specialpædagogisk støtte”
eller
“socialpædagogisk støtte”.
Den indsats, der ydes på
behandlings- og specialundervisningstilbud, som følge af en afgørelse efter serviceloven, og
som bunder i et barns behov for særlig støtte efter denne lov, er en socialpædagogisk indsats
og bør betegnes som sådan konsekvent gennem lovtekst og bemærkninger.
Der er en grundlæggende forskel på den faglige viden og indsigt det kræver at arbejde som
pædagog på almenområdet i en vuggestue, børnehave eller folkeskole og på den faglige viden
og indsigt det kræver for at udføre en indsats på det socialpædagogiske felt på interne skoler,
behandlings- og specialundervisningstilbud. Dette vil samtidig flugte med servicelovens
generelle brug af begrebet socialpædagogisk, når der er tale om netop en behandlingsindsats.
Krav om ordnede arbejdsforhold på behandlings- og specialundervisningstilbud.
Socialpædagogerne finder, at der i lighed med fx reglerne i friskoleloven §7, bør stilles krav
om ordnede løn- og ansættelsesvilkår for medarbejdere på private og selvejende behandlings-
og specialundervisningstilbud. Dette kan fx indføjes i forbindelse med den nærmere regulering
af kvalitetsaftalernes form og indhold.
Specifikke bemærkninger
Offentliggørelse af data om tilbud
Med udkast til loven indføres krav om økonomisk bæredygtighed og gennemsigtighed for
behandlings- og specialundervisningstilbud. Der skal bl.a. afrapporteres på forhold mellem pris
og kvalitet, herunder opstilles krav om årsbudget og regnskab, krav om kommuners adgang til
økonomiske nøgletal, krav om oplysningspligt ved koncern eller koncernlignende
konstruktioner samt krav om oplysning om ejerforhold og omfang af udbetalt udbytte de sidste
fem år.
Det er beklageligt, at der derimod ikke stilles krav om indberetning på Tilbudsportalen eller
oplysningerne på anden vis ikke gøres offentlig. Dette umuliggør en sammenligning af pris og
kvalitet for den enkelte kommune, som med det foreliggende kun får indsigt i de enkelte
behandlings- og specialundervisningstilbud. Krav om indberetning på Tilbudsportalen eller
tilsvarende offentliggørelse vil muliggøre, at det bliver lettere i første omgang at sammenligne
behandlings- og specialundervisningstilbud på tværs.
Ansvar for undervisning
I bemærkninger til udkast til ændring af lov om folkeskolen fremgår det, at det er den lokale
skoleleder, fx distriktsskolelederen eller en skoleleder i en specialskole i kommunen, der vil
være ansvarlig for fritagelse af fag og afholdelse af prøver for de elever, der modtager
specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand på døgninstitutioner, opholdssteder
eller behandlings- og undervisningstilbud.
Socialpædagogerne mener, at ansvaret for fritagelse af fag bør være behandlings- og
specialundervisningstilbuddets ledelse, som har kendskab til barnets samlede situation, og ikke
2
 L 28 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsmateriale
2759943_0107.png
den lokale skoleleder, hvis kendskab til eleverne må forventes at være betydelig mere
centreret om barnets skolesituation.
Venlig hilsen
Verne Pedersen
Forbundsnæstformand
3
 L 28 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsmateriale
2759943_0108.png
Børne- og Undervisningsministeriet
Alene fremsendt via. e-mail til:
[email protected]
Dato:
08-05-2023
Sagsnr:
00.15.00-A00-14-23
Socialtilsyn Hovedstadens høringssvar til udkast til forslag til en ny lov om behandlings-
og specialundervisningstilbud til børn og unge
Børne- og Undervisningsministeriet sendte den 30. marts 2023 høring af lovforslag, som udmønter
aftale om at styrke undervisningen for anbragte børn og unge.
På baggrund heraf har Socialtilsyn Hovedstaden følgende bemærkninger til udkast til forslag til en
ny lov om behandlings- og specialundervisningstilbud til børn og unge:
Ad § 3, stk. 2
Det fremgår af forslagets § 3, stk. 2, at Kommunalbestyrelsen i beliggenhedskommunen har det
overordnede ansvar for tilsynet med behandlings- og specialundervisningstilbud, uanset om det er
kommunale, regionale eller private tilbud.
Vi er opmærksomme på, at socialtilsynet, jf. forslagets § 8, stk. 2, bliver den udøvende part i dele
af tilsynet, og at dette kan sikre en vis uvildighed, men samtidig lægges der op til, at den stedlige
kommune har det endelige ansvar ift., om der skal iværksættes yderligere tiltag eller i sidste ende
sanktioneres overfor tilbuddet.
Helt grundlæggende vil Socialtilsyn Hovedstaden foretrække, at det nærmere indhold af socialtil-
synenes tilsyn med de omfattede tilbud fastlægges ved lov, fremfor i individuelle aftaler med hver
enkelt kommune. Vi mener ikke, at det vil hindre, at kommunerne fx kan have forskelligt serviceni-
veau eller foretage forskellige prioriteringer. Men det vil sikre, at der stilles de samme grundlæg-
gende krav til kvaliteten, uanset hvilken kommune et tilbud er beliggende i.
I modellen lægges op til, at ansvaret for at følge op på socialtilsynets vurdering af kvaliteten forbli-
ver hos den stedlige kommunalbestyrelse, dvs. herunder ift. at træffe de nødvendige foranstaltnin-
ger, såfremt kvaliteten i et tilbud er for lav. Det er en politisk vurdering, hvorvidt det er hensigts-
mæssigt.
Socialtilsynet forstår det dog således, at Socialtilsynet ikke kan træffe afgørelse om fx påbud, skær-
pet tilsyn eller tilbagetrækning af godkendelse. I den forbindelse bør der tages klart stilling til, om
 L 28 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsmateriale
Socialtilsynet skal have andre reaktionsmuligheder, f.eks. ift. at kunne udføre ekstra tilsyn, indkalde
til dialogmøder mv., eller om socialtilsynet alene skal orientere den stedlige kommune.
Såfremt modellen fastholdes, kan det overvejes at stille krav til den stedlige kommunes behandling
af og reaktion på oplysninger om lav kvalitet i et tilbud beliggende i kommunen, herunder i forhold
til videregivelse af oplysninger fra tilbuddet selv, jf. forslagets § 9, der alene stilles krav til tilbuddet
om hurtighed i forhold til bekymrende oplysninger. Samme krav stilles ikke til kommunens videre-
givelse til Socialtilsynet, når det kommer til videregivelse af de nødvendige oplysninger. Endvidere
skal der være en opmærksomhed på en kompliceret kommunikationskæde, da lovforslaget lægger
op til, at en kommune, der benytter et tilbud skal videregive evt. bekymring fra kommunen, medar-
bejdere eller borgere til den kommune, der har ansvaret for tilbuddet, hvorefter denne kommune
skal videregive bekymringen til Socialtilsynet.
Ad § 5, stk. 2
Det er grundlæggende uklart for Socialtilsyn Hovedstaden, hvad opgaven med at ”føre tilsyn med
kvaliteten af foranstaltninger i form af pædagogisk støtte og behandling, der ydes efter lov om
social service og den indgåede kvalitetsaftale” (den foreslåede § 8, stk. 2) omfatter.
Det er således uklart, om den omfatter hele den foreslåede § 5, stk. 2, eller alene § 5, stk. 2, nr. 5
(”kompetencer hos medarbejdere, der varetager foranstaltninger i form af pædagogisk støtte og
behandling efter lov om social service”). Det skal i den forbindelse fremhæves, at det er Socialtilsyn
Hovedstadens erfaring, at kvaliteten af den pædagogiske støtte og behandling ikke kan foretages
ved snævert at se på kompetencerne hos medarbejderne. Således har fx normering og fysiske
rammer mv. også betydning for kvaliteten af indsatsen. Det bør derfor klarere tages stilling til,
hvilken opgave socialtilsynet får med lovforslaget og hvordan den nærmere er afgrænset.
Desuden lægger lovforslaget op til, at der klart kan sondres mellem tilbuddets undervisningsmæs-
sige indhold og tilbuddets pædagogiske/behandlingsmæssige indhold (jf. f.eks. at der henvises til
”foranstaltninger i form af pædagogisk støtte og behandling efter lov om social service” i § 5, stk.
2, nr. 5). Socialtilsyn Hovedstadens erfaring fra tilsyn med dagbehandling er, at der i sådanne
tilbud ikke i praksis kan sondres så klart mellem, hvad der er undervisning, og hvad der er ”pæda-
gogisk støtte og behandling”, og hvem der udfører det. Da det har betydning for, hvordan tilbud-
dene fagligt anskues, så har det også betydning for tilsynets indhold, og det anbefales derfor, at
denne del tydeliggøres.
Vi anbefaler, at Børne- og Undervisningsministeriet i tillæg til den foreslåede § 5, stk. 2, hvis den
vedtages, udarbejder et koncept eller en kvalitetsmodel for den del af tilsynet, der skal varetages
af socialtilsynene med henblik på at sikre en tydeligere afgræsning fra tilsynet med undervisnings-
delen, så tilsynet bliver ført på en så ensartet måde som muligt på tværs af landet og så der sikres
hensigtsmæssig opgavedeling og efter behov samarbejde.
Ad § 8, stk. 4
 L 28 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsmateriale
Socialtilsyn Hovedstaden finder, at der med bemyndigelsesbestemmelsen i forslagets § 8, stk. 4
lægges op til vide rammer for, hvilke regler for socialtilsynets tilsyn, som kan fastsættes efterføl-
gende, og at dette gør den fremtidige tilsynsopgave og dets omfang uklar.
Socialtilsyn Hovedstaden vil derfor opfordre til, såfremt tilsynene skal overtage en sådan opgave,
at der i god tid inden loven træder i kraft, gives flere oplysninger og en nærmere indikation på,
hvordan bemyndigelsesbestemmelsen udmøntes.
F.eks. er det uklart hvor mange tilsyn, der skal foretages pr. tilbud, er der tale om et årligt tilsyn?
Er det anmeldte eller uanmeldte tilsyn eller kommer uanmeldte tilsyn til at være aftalebaserede ud
fra konkrete risikovurderinger? Hvis et tilbud består af flere afdelinger, hvor afdelingerne reelt er
forskellige behandlings- og specialundervisningstilbud, på forskellige adresser, vurderer vi, at det
vil være hensigtsmæssigt, at hver afdeling får sit eget tilsyn. I vejledning til lov om socialtilsyn punkt
28 er det afgrænset, hvornår et tilbud med flere afdelinger på forskellige adresser kan anses for ét
samlet tilbud. Det er ikke nok, at driftsherren er den samme, hvis ikke de øvrige betingelser er
opfyldt. Vi vurderer i relation til dette, at det er af stor betydning ift. planlægning af fremtidigt res-
sourceforbrug samt ift. at kunne yde et kvalificeret tilsyn, at det afdækkes, hvad der defineres som
henholdsvis tilbud og afdeling, i henhold til den nye lov, samt at det defineres hvor omfangsrigt et
tilsyn skal være.
Socialtilsynet anbefaler i forbindelse med vores ønske om en centralt fastlagt ensartet kvalitets-
model for området, ligesom der arbejdes ud fra i socialtilsynets nuværende tilsyn, at der også
tages stilling til, om der skal arbejdes med alle temaer hvert år, eller om der skal arbejdes risiko-
basereret ud fra udvalgte temaer. Socialtilsynet finder det uklart, men vigtigt at vide, om fx dialog-
møder eller yderligere tilsyn, ud fra en konkret risikovurdering, skal aftales særskilt ved en allonge
til kontrakt mellem stedlige kommune og socialtilsynet løbende? I den forbindelse henleder social-
tilsynet opmærksomheden på det ressourceforbrug, og risiko for uensartet praksis, der vil være,
ved det aftalebaserede fremfor, at tilsynet med behandlings- og specialundervisningstilbud bliver
fastlagt ved en ren lovmodel.
Det er grundlæggende fint, at de mere detaljerede dele udmøntes ved fx bekendtgørelse eller
vejledning. Men når så væsentlige dele af opgaven første defineres efterfølgende, er det svært for
socialtilsynet at komme med kvalificeret input, ligesom det ikke alene gør vores forberedelse til
opgaven, men også estimering af ressourceforbruget svært. Socialtilsyn Hovedstaden vil derfor
opfordre til, at modellen præciseres yderligere inden forhandling med KL og lovforslagets økono-
miske konsekvenser (DUT), og at alle dele af modellen, hvad enten der er tale om lovgivning,
bekendtgørelse eller vejledning færdiggøres i god tid inden lovforslaget ikrafttræden.
Generelle bemærkninger til udkast til forslag til en ny lov om behandlings- og specialun-
dervisningstilbud til børn og unge
Socialtilsynet finder det generelt positivt, at der iværksættes initiativer med henblik på at styrke
tilsyn og kvalitet på behandlings- og specialundervisningstilbud.
 L 28 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsmateriale
Vi vurderer dog, at der er nogle uhensigtsmæssigheder ved en aftalebaseret model fremfor en ren
lovmodel, og at dette bl.a. er, at det vil omfatte meget bureaukrati ift. dialog om kontraktvilkår so-
cialtilsyn og stedlige kommune imellem, ligesom der eventuelt vil skulle indgås sideløbende data-
behandleraftaler mellem socialtilsynet og stedlige kommune. Socialtilsyn Hovedstaden finder det
uklart, hvordan dataansvaret er fastlagt i forbindelse med den nye lov, og ser en risiko for meget
bureaukrati, hvis vi skal være databehandlere for 29 dataansvarlige kommuner. Socialtilsyn Ho-
vedstaden anbefaler derfor, at dataansvaret i forbindelse med forslaget til den nye lov præciseres.
Socialtilsynet har erfaret, at det aftalebaserede tilsyn kan være meget ressourcekrævende, da gæl-
dende ret, jf. socialtilsynslovens § 3, stk. 1, nr. 2, bl.a. omfatter valgfri tilkøbsydelser mellem stedlig
kommune og socialtilsynet om afgrænsede tilsynsopgaver, og socialtilsynet via denne ordning har
ført tilsyn med bl.a. nogle behandlingsskoler ud fra en konkret kontrakt. Da stedlige kommune har
det overordnede ansvar, og er dataansvarlig varetager socialtilsynet, som databehandler kun de
afgrænsede opgaver, og en afgrænset behandling af personoplysninger - efter instruks fra
dataansvarlig. Dette gør, at der løbende skal bruges tid på kontraktopdatering, samt at efterleve
diverse krav fra databehandleraftaler. Socialtilsynet anbefaler, at der tages klart stilling til hvor
dataansvaret er placeret ved en aftalebaseret model.
Den afgrænsede tilsynsopgave, som er uddelegeret til socialtilsynet kan også gøre ansvaret uklart
for de borgere, der benytter disse tilbud. F.eks. er socialtilsynets whistleblowerordning ikke en del
af den afgrænsede, uddelegerede tilsynsopgave, så borgere skal, hvis de ringer til denne, henvises
til stedlige kommune, medmindre andet er aftalt. Socialtilsynet finder det hensigtsmæssigt, at mest
muligt ansvar for tilsyn er forhåndsfastlagt f.eks. lov. Whistleblowerordningen er et eksempel, da
mange forskellige aftaler med forskellige kommuner, som der lægges op til med forslaget til den
nye lov, ift. whistleblows og ekstra tilsyn, både vil omfatte meget bureaukrati, men også forvirring
for bl.a. borgere og medarbejdere i tilbud. I forlængelse heraf kan ansvaret også blive uklart for
andre kommuner, der køber tilbud, hvor tilsynsforpligtigelse hører under en anden kommune, hvor-
dan de skal reagere ved bekymring. Socialtilsyn Hovedstaden mener, at det grundlæggende er
uhensigtsmæssigt, at socialtilsynets tilsyn skal baseres på individuelle kvalitetsaftaler indgået mel-
lem kommunen og hvert enkelt tilbud. Det vil betyde, at der ikke nødvendigvis stilles samme krav
til kvaliteten på tværs af landet.
Desuden vil det være forbundet med et meget stort administrativt arbejde for både stedlige kom-
muner og socialtilsyn at indgå sådanne aftaler (samt eventuelle tilhørende databehandleraftaler)
dels mellem kommune og tilbud, dels mellem kommune og socialtilsyn. Til illustration vil det betyde,
at Socialtilsyn Hovedstaden skal indgå 29 individuelle aftaler om tilsyn med de tilbud, der er belig-
gende i eller har hovedsæde i pågældende kommune, med de 29 kommuner under i Region Ho-
vedstaden. Her under kan der være et potentielt forskelligt tilsyn og kvalitetsaftaler for hver af til-
buddene beliggende i kommunen, ligesom tilbuddet kan omfatte afdelinger beliggende i andre
kommuner såfremt tilbuddet har afdelinger andre steder i landet.
Behandlingstilbud der ikke er omfattet af forslaget til ny lov om behandlings- og specialun-
dervisningstilbud til børn og unge:
 L 28 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsmateriale
2759943_0112.png
Det fremgår under overskriften
Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for
det offentlige
på forslagets side 64, at det er ca. 85 tilbud, der vil være omfattet af den nye lov. Det
fremgår ikke, hvor mange afdelinger disse tilbud driver.
Det blev ved teknisk gennemgang af lovforslaget præciseret, at denne udregning ikke omfatter
tilbud på døgninstitutioner og opholdssteder, der efter folkeskoleloven giver specialundervisning til
børn og unge, der er henvist til dagbehandling i tilbuddet, da disse tilbud ikke er omfattet i forslaget
til den nye lov.
Socialtilsynet vil i den forbindelse gøre opmærksom på, at vi i dag ikke fører tilsyn med interne
skoler på et anbringelsessted. Det gælder hverken de organisatoriske forhold, de behandlingsfag-
lige forhold, økonomien eller de fysiske rammer. Vi ser derfor en risiko for, at der fremover ikke vil
blive ført samme grundige tilsyn med sådanne interne skoler, der hverken er omfattet af forslaget
til den nye lov eller af socialtilsynsloven, og at børn, der visiteres hertil, derfor ikke vil opleve at få
en styrket skolegang.
Socialtilsynet står til rådighed, såfremt Børne- og Undervisningsministeriet skulle have spørgsmål
til ovenstående eller ønsker bemærkninger uddybet.
Venlig hilsen
Mette Marie Koudal Jørgensen (mejo10)
Jurist
Socialtilsyn Hovedstaden
www.socialtilsyn.frederiksberg.dk/
 L 28 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsmateriale
2759943_0113.png
Børne- og Undervisningsministeriet
8. maj 2023
Høringssvar til forslag til Lov om behandlings- og specialundervisningstilbud til
børn og unge
Socialtilsyn Midt takker for muligheden for at give høringssvar til forslag til Lov om
behandlings- og specialundervisningstilbud til børn og unge.
Socialtilsynet skal indledningsvist bemærke, at det er lidt uklart, om der fortsat kan
eksistere interne skoler tilknyttet sociale tilbud, uden at disse godkendes som behandlings-
og specialundervisningstilbud. Dette idet følgende fremgår af udkastet:
Døgninstitutioner og opholdssteder, der er godkendt af socialtilsynet efter socialtilsynsloven
og har en kvalitetsaftale om specialundervisning med beliggenhedskommunen, jf. det
samtidig fremsatte lovforslag nr. L [xx] om ændring af lov om folkeskolen, lov om social
service, lov om socialtilsyn og lov om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og
folkeskoleområdet (Styrkelse af undervisningen for anbragte og udsatte børn og unge m.v.),
vil kunne give foranstaltninger i form af pædagogisk støtte og behandling efter serviceloven
samt specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand efter folkeskoleloven til børn
og unge, der er omfattet af målgruppen for tilbuddet og er henvist til dagbehandling i
tilbuddet, og derfor ikke er anbragt. Sådanne døgninstitutioner og opholdssteder vil ikke
blive omfattet af reglerne om behandlings- og specialundervisningstilbud i nærværende
lovforslag af den grund.
Der fremgår videre, af forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen, lov om social service,
lov om socialtilsyn og lov om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet
(Styrkelse af undervisningen for anbragte og udsatte børn og unge m.v.), følgende:
»Undervisning som nævnt i 1. pkt. kan også gives i behandlings-
specialundervisningstilbud efter § 20, stk. 5, eller specialundervisningstilbud
døgninstitutioner og opholdssteder, efter § 20, stk. 5.«
og
på
Såfremt det er tilfældet, at der fortsat kan eksistere interne skoler tilknyttet sociale tilbud,
er det socialtilsynets vurdering, at det bør præciseres om, og i bekræftende fald, i hvilket
omfang socialtilsynet fører tilsyn med de pædagogiske indsatser, der leveres under
skoledelen. Det er Socialtilsyn Midts’ vurdering, at der, på samme måde som ved
behandlings- og specialundervisningstilbud, bør føres tilsyn med de socialfaglige indsatser,
der leveres på interne skoler tilknyttet sociale tilbud. Det bemærkes, at skoletilbud af denne
karakter kan være organisatorisk adskilt fra tilbud omfattet af lov om socialtilsyn § 4.
Karina Høimark Hjermitslev
Direkte tlf.: 29123794
[email protected]
Papirfabrikken 38, 8600 Silkeborg
Silkeborg Kommune
Søvej 1
–
8600 Silkeborg
Tlf.: 89 70 10 00
www.silkeborgkommune.dk
 L 28 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsmateriale
2759943_0114.png
Det bemærkes videre, at de elever, der går på en intern skole tilknyttet fx et opholdssted,
kan være elever, der også er anbragt på opholdsstedet, og som der derfor har støttebehov,
som må antages også at være gældende under deltagelse i skoledelen.
Dette underbygges af, at kravet om indgåelse af kvalitetsaftale også skal forholde sig til den
specialpædagogiske indsats. Dette er beskrevet i forslag til lov om ændring af lov om
folkeskolen, lov om social service, lov om socialtilsyn og lov om velfærdsaftaler på
dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet (Styrkelse af undervisningen for anbragte og
udsatte børn og unge m.v.):
Ȥ 22 b.
Kommunalbestyrelsen i beliggenhedskommunen og en døgninstitution eller et
opholdssted, jf. § 20, stk. 5, skal indgå en kvalitetsaftale om specialundervisning og anden
specialpædagogisk bistand. Det er en betingelse for indgåelse af en kvalitetsaftale, at
specialundervisningstilbuddet på en døgninstitution eller et opholdssted har den fornødne
kvalitet, jf. stk. 3.
Stk. 2. Den kvalitetsaftale, som kommunalbestyrelsen indgår med et behandlings- og
specialundervisningstilbud, jf. § 20, stk. 5, efter reglerne herom i lov om behandlings- og
specialundervisningstilbud til børn og unge, skal sikre den fornødne kvalitet inden for
specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, jf. stk. 3.
Socialtilsyn Midt skal videre bemærke, at der af forslag til Lov om behandlings- og
specialundervisningstilbud til børn og unge § 8 fremgår følgende:
§ 8.
Kommunalbestyrelsen, jf. § 3, fører tilsyn med, om behandlings- og
specialundervisningstilbuddet overholder kvalitetsaftalen, jf. §§ 4-5.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen, jf. § 3, indgår aftale med socialtilsynet, jf. § 2 i lov om
socialtilsynet, om at føre tilsyn med kvaliteten af foranstaltninger i form af pædagogisk
støtte og behandling, der ydes efter lov om social service og den indgåede kvalitetsaftale.
…
Idet der henvises til lov om socialtilsyn § 2, der regulerer hvilket socialtilsyn, der har
tilsynskompetencen på hvilke geografiske områder, vurderer Socialtilsyn Midt ikke at
beliggenhedskommunen frit kan vælge hvilket socialtilsyn, der skal indgås en aftale med.
Det er vurderingen, at aftalen skal indgås med det socialtilsyn, der jf. § 2 i lov om
socialtilsyn, har kompetencen.
I relation til dette skal det bemærkes, at der af lov om socialtilsyn § 2, stk. 3 nr. 6 fremgår,
at:
6) Private tilbud, jf. § 4, stk. 1, nr. 2-4, der indgår i koncerner eller koncernlignende
konstruktioner, jf. § 2 a, stk. 1, hører under socialtilsynet i den region, hvor koncernen eller
den koncernlignende konstruktion har sin hovedadresse. Koncerner har hovedadresse, hvor
moderselskabet har hjemsted, jf. selskabslovens § 5, nr. 13. Koncernlignende
konstruktioner har hovedadresse, hvor det tilbud, jf. § 4, stk. 1, nr. 2-4, der først har søgt
om godkendelse, jf. § 5, har adresse.
Bekendtgørelse om socialtilsyn har indført undtagelser til denne bestemmelse, ved
oprettelsen af specialisttilsyn.
Dette betyder, at tilsynet med koncerner og koncernlignende konstruktioner henhører under
Socialtilsyn Hovedstaden og Socialtilsyn Midt, uanset om hovedadresserne for koncerner og
Side 2
 L 28 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsmateriale
2759943_0115.png
koncernlignende konstruktioner er beliggende i de øvrige socialtilsyns myndighedsområde
jf. § 2 i lov om socialtilsyn.
Socialtilsyn Midt anbefaler, at der også henvises til Bekendtgørelse om socialtilsyn § 1 i
lovforslagets § 8, såfremt ønsket er at sikre overensstemmelse med socialtilsynenes
nuværende geografiske kompetenceområder. Dette af hensyn til socialtilsynets brug af
ressourcer, hvor det er muligt at gennemføre tilsyn jf. aftalen på behandlings- og
specialundervisningstilbud
samtidig
med
gennemførelsen
af
det
almindelige
driftsorienterede tilsyn på tilbuddet omfattet af lov om socialtilsyn § 4. På den måde sikres
det samtidig, at de unge i behandlings- og specialundervisningstilbuddet ikke skal forholde
sig til flere tilsynsmyndigheder end højest nødvendigt.
Socialtilsyn Midt bemærker, at mange tilbud i dag allerede skal forholde sig til en lang række
forskellige tilsyn.
Socialtilsyn Midt anser det derfor som mest hensigtsmæssigt hvis tilsynet følger det stedlige
tilsyn eller specialisttilsynet, hvis tilbuddet er underlagt et sådant. Alternativt kunne man
tale for, at området organiseres som en specialistfunktion da hvert enkelt tilsyn vil have en
relativt begrænset mængde tilbud med behandlings- og specialundervisningstilbud. Dette
for at sikre, at der er tilstrækkelig kompetence på området.
Socialtilsynet skal videre bemærke, at det med fordel kan præciseres, hvilke
sanktionsmuligheder kommunalbestyrelsen har, hvis socialtilsynet afdækker mangelfuld
kvalitet.
Det fremgår af den foreslåede bestemmelse i folkeskolelovens § 22 c, stk. 1, at
kommunalbestyrelsen i tilfælde af, at
undervisningen
(min fremhævelse) i et behandlings-
og specialundervisningstilbud ikke opfylder kravene i kvalitetsaftalen, vil skulle fastsætte en
frist inden for hvilken, kravene skal være opfyldt. Det fremgår videre, at hvis kravene ikke
opfyldes inden for denne frist, vil der skulle gives et påbud om overholdelse af kravene, og
en overtrædelse af kommunens påbud vil betyde, at kvalitetsaftalen ophæves.
Det beskrives, at det foreslåede vil indebære, at såfremt et behandlings- og
specialundervisningstilbud ikke opfylder betingelserne i kvalitetsaftalen både for så vidt
angår de sociale indsatser og de økonomiske forhold, vil kommunalbestyrelsen på samme
vis, som hvis tilbuddet ikke opfylder de undervisningsmæssige krav til godkendelse, skulle
fastsætte en frist inden for hvilken kravene skal være opfyldt.
Opfylder behandlings- og specialundervisningstilbuddet ikke kravene inden for denne frist,
vil kommunalbestyrelsen skulle udstede et påbud til tilbuddet herom. Overtrædelse af
kommunens påbud vil betyde, at kvalitetsaftalen ophæves, og tilbuddet ikke længere vil
kunne modtage elever.
Socialtilsynet finder det ikke tydeligt beskrevet i lovteksten, at en sådan frist kan knyttes til
overholdelse af socialfaglige indsatser, idet der i folkeskolelovens § 22c stk. 1 henvises til
undervisningen,
og da der derudover alene er beskrevet, at godkendelse efter § 4 kan
tilbagekaldes, hvis behandlings- og special-undervisningstilbud ikke opfylder betingelserne
for godkendelse, jf. §§ 4-5.
Socialtilsynet skal videre bemærke, at det fremgår af lovforslagets § 19, stk. 2 at:
Side 3
 L 28 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsmateriale
2759943_0116.png
Stk. 2. For private behandlings- og specialundervisningstilbud, som er oprettet før den 1.
januar 2024, og som på det tidspunkt ikke er selvejende institution, forening, aktieselskab,
anpartsselskab, partnerselskab eller virksomhed med begrænset ansvar omfattet af lov om
visse erhvervsdrivende virksomheder, skal kravet i [§ 2, stk. 1, 2. pkt.], senest være opfyldt
den 1. januar 2029. Er kravet i [§ 2, stk. 1, 2. pkt.], ikke opfyldt den 1. januar 2029,
bortfalder godkendelsen.
Socialtilsynet skal bemærke, at i det omfang tilbuddene drives af enkeltmandsvirksomheder
eller interessentskaber, der derudover driver tilbud efter lov om socialtilsyn § 4, skal
virksomheden være omdannet inden den 31.12.2024.
Det fremgår af lovforslaget, at det følger af den foreslåede § 8, stk. 3, at børne- og
undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om kommunalbestyrelsens tilsyn
med behandlings- og specialundervisningstilbud, herunder krav til tilsynets indhold,
karakter og omfang.
Det fremgår videre, at dette vil indebære, at børne- og undervisningsministeren bemyndiges
til at fastsætte nærmere regler om det tilsyn, som kommunalbestyrelsen i
beliggenhedskommunen vil skulle føre med behandlings- og special-undervisningstilbud.
En sådan bemyndigelse vil kunne benyttes til at fastsætte nærmere regler om indholdet af
tilsynet med specialundervisningen og den specialpædagogiske bistand.
Det fremgår, at en sådan bemyndigelse vil kunne benyttes til at fastsætte nærmere regler
om indholdet af tilsynet med kvaliteten af foranstaltninger i form af pædagogiske støtte og
behandling. Der vil således f.eks. kunne fastsættes regler om, at beliggenhedskommunen
skal deltage i socialtilsynets tilsynsbesøg i behandlings- og specialundervisningstilbud.
Det fremgår endelig, at der også vil kunne fastsættes nærmere regler om tilsynets karakter
og omfang, herunder om, at der skal foretages besøg, om disse skal være anmeldte eller
uanmeldte og med hvilken hyppighed. Sådanne bestemmelser om tilsynsbesøg vil tidligst
kunne finde anvendelse fra den 1. juli 2024.
Socialtilsynet skal i den forbindelse bemærke, at det er afgørende for socialtilsynets
planlægning og ressourcefordeling, at der hurtigst muligt kommer afklaring på
udstrækningen af socialtilsynets tilsynsforpligtigelse.
Det bemærkes i den forbindelse, at det vil være vigtigt, at det i reglerne fastlægges i hvilket
omfang og hvad der kan delegeres til socialtilsynene, herunder i hvilket omfang,
socialtilsynene selv kan indhente relevante oplysninger direkte hos tilbuddene.
Det bør videre afklares, i hvilket omfang socialtilsynet kan anbefale processuelle skridt i
forbindelse med afdækningen af tilbuddets kvalitet, velvidende, at det er
kommunalbestyrelsens myndighed og ansvar at vurdere, hvilke skridt der er relevante. Det
bemærkes, at Socialtilsyn Midt, i forbindelse med tilkøbsopgaver, giver anbefalinger om
processuelle skridt i overleveringen til kommunen.
Det følger af lovens lovforslagets ikrafttrædelsesbestemmelse, at kommunalbestyrelsen
indgår aftale med socialtilsynet efter at tilbuddene er godkendt første gang. Socialtilsyn Midt
undrer sig over, at socialtilsynet ikke inddrages i kvalitetsvurderingen i forbindelse med
tilbuddenes godkendelse, når baggrunden for lovforslaget netop er at sikre en højere
Side 4
 L 28 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsmateriale
2759943_0117.png
kvalitet i tilbuddene, og at man i den forbindelse har vurderet, at opgaven varetages bedst
af socialtilsynene.
Afslutningsvist skal Socialtilsyn Midt bemærke, at kravene til kvalitetsaftalerne og aftalerne
mellem kommune og socialtilsyn kan være afgørende for socialtilsynets tidsforbrug i
forbindelse med tilsynsopgaven.
Socialtilsyn Midts vurdering er, at der vil være et yderligere tidsforbrug forbundet med at
tilpasse og udforme individuelle aftaler samt tilpasse tilsynet til de konkrete aftaler.
Aftalen indeholder desuden en forudsætning om, at tilsynet vurderer, hvorvidt tilbuddet
lever op til kvalitetskontrakten med kommunen.
Disse kontrakter må forventes at have forskelligt indhold og vil være en opgave, som
tilsynskonsulenterne skal forberede individuelt ved hvert tilsyn.
Individuelt tilpassede tilsyn vil generelt kræve flere ressourcer. Hvor mange ressourcer
afhænger af den konkrete udmøntning.
Ud over selv tilsynet inkl. rapportskrivning vil der være følgende opgaver;
-
Indledende møde og afklaring af rammer eller justering af rammer
-
Udarbejdelse af aftale
-
Forberedelse af tilsynet herunder et møde mellem konsulent og bestiller/tilbud.
Mødet fungerer som en risikovurdering og sikring af de individuelle hensyn og
ønsker.
-
Overlevering af resultater herunder eventuelle anbefalinger
Såfremt der er spørgsmål til ovenstående, er I velkomne til at kontakte os.
Med venlig hilsen
Socialtilsyn Midt
Side 5
 L 28 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsmateriale
2759943_0118.png
Hjørring Kommune
Socialtilsyn Nord
Børne- og Undervisnings- ministeriet (BUVM)
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Sendt pr. mail til
[email protected]
Den 02-05-2023
Sagsnr.: 00.01.00-A50-4-14
Postadresse:
Springvandspladsen 5
9800 Hjørring
Telefon 7233 6930
[email protected]
www.socialtilsynnord.hjoerring.dk
Sagsnummer 23/05739 – Høringssvar – Lovforslag vedrørende aftale om at
styrke undervisningen for anbragte børn og unge
Børne- og Undervisningsministeriet sendte den 30. marts 2023 udkast til lov om
behandlings- og specialundervisningstilbud til børn og unge i høring hos blandt
andre Socialtilsyn Nord, Hjørring Kommune.
Socialtilsyn Nord takker for denne lejlighed til at afgive høringssvar til udkastet.
Socialtilsyn Nords kommentarer til udkast til lov om behandlings- og
specialundervisningstilbud til børn og unge følger nedenfor.
1. Adgang til indhentning af oplysninger
Det følger af lovforslagets § 9, at behandlings- og specialundervisningstilbud skal
give kommunalbestyrelsen de faglige, organisatoriske og økonomiske oplysninger
om behandlings- og specialundervisningstilbuddet, som, kommunalbestyrelsen
vurderer, er nødvendige for kommunalbestyrelsens tilsyn med behandlings- og
specialundervisningstilbuddet.
Det følger desuden af lovforslagets § 9, stk. 3, at kommunalbestyrelsen skal give
socialtilsynet de oplysninger, som er nødvendige for, at socialtilsynet kan føre tilsyn
med kvaliteten af foranstaltninger i form af pædagogisk støtte og behandling efter lov
om social service i behandlings- og specialundervisningstilbud. Samtidig følger det
af noten til den foreslåede § 9, stk. 1, at det er kommunalbestyrelsen, der skal
vurdere, om oplysningerne er relevante.
Socialtilsyn Nord bemærker, at der ikke er adgang for socialtilsynet til at indhente
relevante oplysninger. Det er Socialtilsyn Nords vurdering, at dette vil skabe en i
mere ressourcekrævende og forlænget sagsbehandlingstid, som ikke er ideel, når
oplysninger skal gå igennem kommunen.
Derudover er det Socialtilsyn Nords vurdering, at det er en udfordring i forhold til
gennemsigtighed, at oplysningerne skal gå gennem beliggenhedskommunen, fordi
behandlings- og specialundervisningstilbuddet ikke vil vide, hvilke oplysninger
socialtilsynet modtager.
 L 28 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsmateriale
2759943_0119.png
Side 2
Forslag
På ovenstående baggrund foreslår Socialtilsyn Nord, at der skal hjemles en adgang
til, at socialtilsynet selv kan indhente relevante oplysninger fra behandlings- og
specialundervisningstilbuddet.
2. Mulighed for sanktion
Kommunalbestyrelsen kan udstede påbud, hvis ikke undervisning vurderes at være
af en tilstrækkelig kvalitet, jævnfør folkeskolelovens § 22 c, jævnfør folkeskolelovens
§ 22 b.
Det følger af lovforslagets § 10, stk. 1, at godkendelse efter § 4 tilbagekaldes, hvis
behandlings- og specialundervisningstilbud ikke opfylder betingelserne for
godkendelse, ikke har en forsvarlig økonomisk kvalitet, eller kommunalbestyrelsen
ikke kan godkende årsbudgettet.
Det er Socialtilsyn Nords vurdering at den eneste mulighed for at sanktionere et
behandlings- og specialundervisningstilbud er at tilbagekalde godkendelsen. Det er
et drastisk indgreb, hvis det vurderes, at der er tale om forhold, som, man forventer,
et behandlings- og specialundervisningstilbud kan rette op på.
Derudover følger det af forarbejderne til lovforslagets § 10, at lovgiver har til hensigt
at give behandlings- og specialundervisningstilbuddene påbud, inden der træffes
afgørelse om at tilbagekalde godkendelsen. Det, bemærker Socialtilsyn Nord, er
positivt, men som § 10 er formuleret, er der ikke hjemmel i loven til den forudgående
påbudsproces.
Det følger af forarbejderne til lovforslagets § 4, at kvalitetsaftalen skal omfatte
indholdet af tilsynsfunktionen og sanktionsmuligheder, hvis kvalitetsaftalen ikke
overholdes.
Socialtilsyn Nord stiller sig undrende for, om det er hensigten, kommunerne skal
indgå kvalitetsaftaler vedrørende samtlige behandlings- og
specialundervisningstilbud, hvoraf der fremgår sanktionsmuligheder, som kan laves
individuelle for de enkelte tilbud. Hvis det er tilfældet, henstiller Socialtilsyn Nord til,
at der i stedet lovgives om konkrete sanktionsmuligheder, som er ensartet på
landsplan.
Forslag
Socialtilsyn Nord foreslår, at der hjemles en klar adgang til at sanktionere
behandlings- og specialundervisningstilbuddene med påbud, inden der træffes
afgørelse om at tilbagekalde godkendelsen.
 L 28 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsmateriale
2759943_0120.png
Side 3
3. Godkendelse
Det følger af § 3, at kommunen træffer afgørelse om godkendelse af tilbuddet. Hvis
ikke tilbuddet lever op til kravene kan det ikke godkendes.
I lov om socialtilsyn findes en hjemmel til at give vilkår i forbindelse med
godkendelser, til at sikre at der bliver rettet op på mindre forhold. Så der kan gives
en godkendelse, hvis det kun er mindre krav som tilbuddet endnu ikke lever op til.
Forslag
Socialtilsyn Nord foreslår, at der hjemles en mulighed for at træffe afgørelse om
vilkår i behandlings- og specialundervisningstilbuddenes godkendelse.
4. Kvalitetsaftalen
Det fremgår af bemærkningerne til § 4 om kvalitetsaftalen, at Børne- og
undervisningsministeren vil kunne fastsætte krav til kvalitetsaftalernes form og
indhold, således der kommer en skabelon som skal benyttes.
Det angives, at der i skabelonen kan fastsættes krav til indsendelsesfrister og
regnskabsår i forbindelse med indgåelsen af aftale, samt krav om årsbudgettet
godkendes før året går i gang.
Forslag
Socialtilsyn Nord foreslår, at de nævnte krav skrives i loven eller i en bekendtgørelse
til loven, således at de standardiseret krav om eksempelvis regnskabsår, ikke skal
fremgå af en kvalitetsaftale, men at der blot kan henvises til overholdelse af kravene
i loven eller bekendtgørelsen.
5. Krav om antal tilsynsbesøg
Som lovforslaget er formuleret, er der ikke noget krav til antallet af tilsynsbesøg.
I lov om socialtilsyn § 7, stk. 4 fremgår det, at socialtilsynet som led i det løbende
driftsorienterende tilsyn skal besøge alle omfattede tilbud mindst en gang årligt.
Forslag
Socialtilsyn Nord foreslår, at der tilføjes et krav til det årlige antal af tilsynsbesøg hos
behandlings- og specialundervisningstilbud, og at kravet bliver, at behandlings- og
specialundervisningstilbuddene skal besøges mindst en gang årligt.
6. Vilkår for aftalen mellem kommunalbestyrelsen og socialtilsynet
Det følger af lovforslagets § 8, stk. 2, at kommunalbestyrelsen indgår aftale med
socialtilsynet om at føre tilsyn med kvaliteten af foranstaltninger i form af
pædagogisk støtte og behandling, der ydes efter lov om social service og den
indgåede kvalitetsaftale.
 L 28 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsmateriale
2759943_0121.png
Side 4
Det følger også af noten til lovforslagets § 21, at det alene vil være det praktiske
arbejde i forbindelse med tilsynsopgaven, der udføres af socialtilsynet.
Forslag
Socialtilsyn Nord bemærker, at der i lovforslaget ikke fremgår nogen beskrivelse af
vilkår for aftalen mellem kommunalbestyrelsen og socialtilsynet.
Socialtilsyn Nord foreslår, at det konkretiseres i lovforslaget, om de aftaler, som
socialtilsynet skal indgå med kommunerne, er standardaftaler, så socialtilsynet
kommer til at levere helt samme tilsyn til alle tilbud, eller om der bliver mulighed for
at lave forskellige aftaler med forskellige kommuner afhængigt af omfanget af
opgaven. Her kunne der for eksempel være tale om behov for ekstra tilsyn eller et
tilsynsbesøg af længere varighed, i forbindelse med sanktionssager eller
kvalitetsmangler.
7. Identifikation af den konkrete opgave
Det fremgår ikke af lovforslaget, hvordan det skal identificeres, hvilke tilbud reglerne
drejer sig om. Det fremgår at det ikke hensigten, at tilbuddene skal fremgå af
Tilbudsportalen, hvilket giver anledning til tvivl om, hvor og hvordan Socialtilsynet
skal tilegne sig viden og få oplysninger om den konkrete opgave, og hvor og
hvordan Socialtilsynet skal orienteres om ændringer i tilbuddenes kvalitetsaftaler.
Forslag
Socialtilsyn Nord foreslår, at det tydeliggøres, hvor og hvordan socialtilsynet skal
tilegne sig viden og få oplysninger om den konkrete opgave, og hvor og hvordan
Socialtilsynet skal orienteres om ændringer i tilbuddenes kvalitetsaftaler.
8. Koncernforhold
Det følger af lovforslagets § 4, stk. 3, at behandlings- og
specialundervisningstilbuddet er forpligtet til at oplyse, om tilbuddet er en afdeling af
et tilbud, eller om tilbuddet indgår i en koncern eller en koncernlignende
konstruktion.
Det er Socialtilsyn Nords vurdering, at oplysningen om koncernforhold er relevant i
forhold til, at ejerforholdet skal fremgå af kvalitetsaftalen, og i forhold i vurderingen af
tilbuddets økonomi.
Oplysningen om koncernforhold er også relevant i forhold til, hvilket socialtilsyn der
skal føre tilsyn med det konkrete behandlings- og specialundervisningstilbud på
grund af socialtilsynenes specialistfunktioner, som fremgår af lov om socialtilsyn § 2,
stk. 3.
 L 28 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsmateriale
2759943_0122.png
Side 5
Fordi tilbud, der indgår i koncerner og koncernlignende konstruktioner er en
specialistfunktion, jævnfør lov om socialtilsyn § 2, stk. 3, kommer de socialtilsyn, der
har specialistfunktionen, til at føre tilsyn med behandlings- og
specialundervisningstilbud, der er beliggende i flere forskellige kommuner. I tilfælde,
hvor behandlings- og specialundervisningstilbud indgår i en koncern eller en
koncernlignende konstruktion og har forskellige beliggenhedskommuner, vil tilsynet
med behandlings- og specialundervisningstilbuddene varetages af det samme
socialtilsyn men af forskellige kommuner, afhængigt af tilbuddenes beliggenhed.
Det er Socialtilsyn Nords vurdering, at det kræver en øget koordinering
beliggenhedskommunerne imellem, når tilsynet med behandlings- og
specialundervisningstilbud, der indgår i en koncern eller en koncernlignende
konstruktion, varetages af forskellige kommuner. Socialtilsyn Nord bemærker, at det,
ud fra et tids- og ressourcemæssigt perspektiv, er hensigtsmæssigt, at det
overordnet bliver beliggenhedskommunernes, og ikke socialtilsynenes, opgave, at
varetage koordineringen.
Forslag
Socialtilsyn Nord foreslår, at beliggenhedskommunerne forpligtes til at koordinere
med hinanden i forhold til tilbud, der er del af en koncern eller en koncernlignende
konstruktion, som har behandlings- og specialundervisningstilbud, der er beliggende
i flere kommuner. Dette gælder særligt de koncerner eller koncernlignende
konstruktioner, der har tilbud på både Sjælland og i Jylland, hvor de ikke vil være
underlagt pædagogisk tilsyn fra samme socialtilsyn.
9. Økonomi
Det følger at lovforslaget at det er beliggenhedskommunen der godkender budget og
føre det økonomiske tilsyn.
Det bemærkes, at det fremgår af lovforslaget at private tilbud har mulighed for at
udbetale udbytte jævnfør lovforslaget. Der kan ikke udbetales udbytte af den del der
går til undervisning, men udelukkende fra den socialfaglige del, som er det vi vil få
tilsynet med. Vi vil derfor have behov for kendskabet til tilbuddenes økonomi i forhold
til om de udbetaler udbytte, i et omfang der gør, at der ikke er sammenhæng mellem
pris og kvalitet.
Forslag
Socialtilsyn Nord foreslår, at det sikres at socialtilsynet får de nødvendige
økonomiske oplysninger om tilbuddet, særligt for at kunne vurdere om der er
sammenhæng imellem pris og kvalitet.
 L 28 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsmateriale
2759943_0123.png
Side 6
10. Godkendelse af behandlings- og specialundervisningstilbud
Det følger af lovforslagets § 8, stk. 2, at kommunalbestyrelsen indgår aftale med
socialtilsynet, denne bestemmelse træder først i kraft efter kommunerne skal have
indgået kvalitetsaftale med alle tilbud, og dermed har godkendt dem.
Der fremgår ikke en proces for godkendelse af nye tilbud som ønsker at blive
oprettet.
Forslag
Socialtilsyn Nord foreslår, at beliggenhedskommunerne forpligtes til at sikre at
Socialtilsynet vurderer at den pædagogisk kvalitet af behandlings- og
specialundervisningstilbud er tilstrækkelig inden tilbuddet kan godkendes. Både i
forhold til de eksisterende og i forhold til når der er nye behandlings- og
specialundervisningstilbud der skal godkendes.
11. Specialundervisningstilbud på anbringelsessteder
Det fremgår, at specialundervisningstilbud på anbringelsessteder kun har tilsyn fra
kommunen i forhold til undervisning. Vi bemærker, at det er ud fra en forventning om
at Socialtilsynet har godkendt tilbuddet pædagogisk.
Det er Socialtilsyn Nord vurdering, at specialundervisningstilbud på
anbringelsessteder i dag er placeret i særskilte afdelinger, i fysiske rammer som ikke
ligger ved anbringelsesstedet og varetages af andet personale end det personale
der i øvrigt er på anbringelsesstedet.
Forslag
Socialtilsyn Nord foreslår, at de præciseres at man kun kan være et
specialundervisningstilbud i et anbringelsessted, hvis man benytter samme fysiske
rammer og personale som er godkendt som en del af tilbuddet.
Hvis et anbringelsessted driver et tilbud i andre fysiske rammer med andet
personale, vil det blive betegnet som et behandlings- og specialundervisningstilbud.
-o0o-
Har I spørgsmål til ovenstående, er I velkomne til at kontakte jurist Lene Skougaard
Magle på telefon 72 33 69 38 eller på mail [email protected].
Med venlig hilsen
Susan Havmand Stender
Afdelingsleder
 L 28 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsmateriale
2759943_0124.png
Børne- og Undervisningsministeriet
Frederiksholms Kanal 25
1220 København K
Fremsendes alene pr. e-mail til
[email protected]
Socialtilsyn Syds høringssvar til udkast til forslag til lov om
behandlings- og specialtilbud til børn og unge og udkast til forslag om
ændring af folkeskoleloven, lov om socialtilsyn mv.
Socialtilsyn Syd
Østerågade 40
5672 Broby
Tlf. 7253 1900
[email protected]
www.socialtilsynsyd.dk
08-05-2023
Børne- og Undervisningsministeriet fremsendte den 30. marts 2023 udkast til
forslag til lov om behandlings- og specialtilbud til børn og unge og udkast til
forslag om ændring af folkeskoleloven, lov om socialtilsyn mv. i høring hos bl.a.
Socialtilsyn Syd, som har følgende bemærkninger til udkastene:
Bemærkninger til forslag til lov om behandlings- og specialtilbud
Socialtilsyn Syd er positiv over for, at der indføres godkendelse af og tilsyn med
behandlings- og specialtilbud.
Uanset, at en større del af den konkrete udmøntning af lovforslaget ses at være
overladt til senere bekendtgørelser, jf. herved den foreslåede § 8, stk. 3 og 4, ses
den foreslåede ordning imidlertid at indeholde en betydelig administrativ tyngde
og kompleks og byrdefuld koordinering mellem forskellige aktører i tilsynsarbejdet.
Denne administrative byrde ses at kunne undgås, hvis den samlede tilsynsopgave
med behandlings- og specialundervisningstilbud overlades til socialtilsynene.
Opretholdes lovforslagets kompetencefordeling mellem forskellige aktører vil
snitflader mellem undervisning og socialpædagogisk støtte i praksis blive
vanskelige at fastlægge i denne type tilbud, hvilket også kan medføre unødige
administrative byrder.
Det samme gælder de nærmere vilkår for aftaleindgåelsen mellem
beliggenhedskommuner og socialtilsyn, hvor der er et betydeligt behov for klarhed
og præcisering, hvilket tillige gør sig gældende i forhold til fordeling af opgaverne.
Som eksempel herpå kan nævnes afsnit 2.4.3. i de generelle bemærkninger til
forslaget, hvoraf det fremgår, at procesbeslutninger ikke kan overlades til
socialtilsynet.
Socialtilsyn Syd forstår det sådan, at procesbeslutninger vedrørende
beliggenhedskommunernes afgørelsesvirksomhed ikke kan overlades til
socialtilsynene, men at socialtilsynene kan tilrettelægge og træffe beslutninger i
relation til udførelsen af tilsynsopgaven.
Det kan imidlertid også forstås sådan, at socialtilsynene ikke kan tilrettelægge den
praktiske udførelse af tilsynsopgaven.
Kontakt
Sissel Schmidt (sschm)
[email protected]
+4572531964
Side 1
 L 28 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsmateriale
2759943_0125.png
Sådanne uklarheder omkring grundlæggende spørgsmål medfører omfattende
administrative byrder, og det vil derfor være en forudsætning for effektiv
implementering af forslaget, at der på forhånd er fastlagt klare og tydelige rammer.
I forhold til stedlig kompetence forstår Socialtilsyn Syd den foreslåede § 8, stk. 2,
med bemærkninger sådan, at der med henvisningen til § 2 i lov om socialtilsyn
henvises til den heraf følgende stedlige kompetence.
Bemærkninger til forslag om ændring af folkeskoleloven, lov om socialtilsyn
mv.
Socialtilsyn Syd er positiv over for forslaget om udvidelse af omfang og indhold af
tilsynsopgaven i forhold til anbringelsespladser på efterskoler, frie fagskoler og frie
grundskoler.
Venlig hilsen
Peter Bjerregaard Andersen
Tilsynschef
Side 2
 L 28 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsmateriale
2759943_0126.png
Børne- og undervisningsministeriet
Frederiksholms Kanal 25
1220 København K
Fremsendt pr. mail til: [email protected]
Dato:
Sagsnummer:
Sagsansvarlig:
Telefon:
E-mail:
8. maj 2023
23-000063
malvi
72361452
[email protected]
Høringssvar vedr. udkast til forslag til Lov om behandlings- og
specialundervisningstilbud til børn og unge
Socialtilsyn Øst kvitterer hermed for modtagelsen af høring over udkast til forslag til Lov om behandlings-
og specialundervisningstilbud til børn og unge samt forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen, lov
om social service, lov om socialtilsyn og lov om vedfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og
folkeskoleområdet (Styrelse af undervisningen for anbragte og udsatte børn og unge m.v.).
Overordnet vil vi bemærke, at det er positivt at der tages initiativer til at styrke indsatsen i forhold til
undervisning for anbragte og udsatte børn og unge, hvilket vi også i vores tilsynspraksis har erfaret er et
område, der kalder på et særligt fokus.
Det må dog også bemærkes at der i reglerne i forhold til behandlings- og specialundervisningstilbud
tages højde for de meget forskellige forudsætninger børn og unge i tilbuddene har og giver meget
forskellige afsæt for læring og pædagogisk indsats.
Vi kan være bekymret i forhold til om den foreslåede ordning vil resultere i den ønskede styrkelse af
kvaliteten, i forhold til den organisering og forankring, der er foreslået i udkastet.
I forhold til udkastet til
lovforslaget om behandlings- og specialundervisningstilbud
har vi følgende
bemærkninger til de foreslåede bestemmelser:
Uhensigtsmæssig deling af tilsynsopgaven
På baggrund af vores mangeårige erfaring med tilsyn på tilbud indenfor det sociale område er det vores
vurdering at den foreslåede tredeling af tilsynsopgaven på behandlings- og specialundervisningstilbud er
uhensigtsmæssig og at dette kan indebære en risiko for at man ikke opnår den ønskede effekt af
lovændringen.
Det er vores vurdering at en opdeling af myndighedsansvaret og den konkrete udførelse af tilsynet med
de berørte tilbud, bør være placeret hos samme myndighed. Vi har i snart 10 år arbejdet med såvel at
lave tilsyn for kommuner om tilkøb i forhold til tilbud, der ikke er omfattet af lov om socialtilsyn ligesom
vi selv i 2015 tilkøbte assistance til udførelse af re-godkendelser fra en ekstern aktør. På baggrund af
disse erfaringer er det vores vurdering at det er ganske svært som myndighed at varetage
myndighedsopgaven på baggrund af oplysninger og vurderinger som man ikke selv har tilvejebragt og
hvor man derfor ikke har viden
om ”hvilke sten der er vendt” i forbindelse med tilsynet.
Når en myndighedsopgave placeres på 98 kommuner, vil dette kunne medføre risiko for at der opstår
uensartethed i den måde myndighedsopgaven forvaltes på, hvilket ikke er hensigtsmæssigt.
Vores anbefaling er på baggrund af ovenstående at myndighedsopgaven og tilsynet med den socialfaglige
indsats placeres hos en myndighed, der vil kunne samarbejde med Undervisningsministeriets
tilsynsmyndighed i forhold til den undervisningsmæssige indsats.
Side 1/4
SOØS-STAB og nye godkendelser | Skarridsøgade 37 | 4450 Jyderup
 L 28 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsmateriale
2759943_0127.png
Såfremt den foreslåede ordning fastholdes, har vi nedenstående bemærkninger til de enkelte
bestemmelser:
Kompetent socialtilsyn
På baggrund af de drøftelser vi har haft omkring lovforslaget med andre aktører, har vi erfaret at der er
uklarhed om, hvilket socialtilsyn, der skal varetage tilsynsopgaven, herunder om lovforslaget lægger op
til at kommunerne har frit valg i forhold til hvilket socialtilsyn man ønsker at indgå en aftale med.
Vi må på den baggrund anbefale at det i den foreslåede bestemmelse i § 8, stk. 2 i forslaget tydeliggøres
at kommunalbestyrelsen skal indgå aftalen med socialtilsynet i vedkommende region, hvilket er det, som
fremgår af bemærkningerne til den foreslåede § 21 i lovforslaget.
Vi vil bemærke at der ikke ses at være taget højde for § 1 i bekendtgørelse om socialtilsyn, der beskriver
en række undtagelser i forhold til § 2 i lov om socialtilsyn. I henhold til denne bestemmelse er bl.a.
opgaven med at føre tilsyn på delvis lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede afdelinger på
døgninstitutioner, sikrede institutioner og særligt sikrede døgninstitutioner og særligt sikrede afdelinger
samt åbne afdelinger i tilknytning til en delvis lukket afdeling eller døgninstitution eller en sikret
institution jf. § 66, stk. 1, nr. 7 henlagt til Socialtilsyn Øst.
Henset til at der i disse specifikke typer af tilbud drives interne skoler for de anbragte børn og unge vil
det ikke være hensigtsmæssigt at tilsynet med den pædagogiske støtte og behandling placeres i det
regionalt kompetente socialtilsyn. Tilsynskompetencen bør i stedet placeres hos det socialtilsyn, der i
forvejen fører tilsynet med det øvrige tilbud og på denne baggrund har en indgående viden om tilbuddet.
Uklart hvilke tilbud som er omfattet af forslaget
På baggrund af gennemgangen af lovforslaget synes vi at det opleves uklart, hvilke tilbud der omfattes af
de foreslåede regler.
Særligt følgende afsnit i bemærkningerne til den foreslåede § 1 i forarbejderne giver anledning til
uklarhed i forhold til, hvilke tilbud der er omfattet, særligt i forhold til sociale tilbud med interne skoler:
Døgninstitutioner og opholdssteder, der er godkendt af socialtilsynet efter socialtilsynsloven og har en
kvalitetsaftale om specialundervisning med beliggenhedskommunen, jf. det samtidig fremsatte lovforslag
nr. L [xx] om ændring af lov om folkeskolen, lov om social service, lov om socialtilsyn og lov om
velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet (Styrkelse af undervisningen for anbragte og
udsatte børn og unge m.v.) vil kunne give pædagogisk støtte eller behandling efter serviceloven samt
specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand efter folkeskoleloven til bør og unge, der er
omfattet af målgruppen for tilbuddet og er henvist til dagbehandling i tilbuddet og derfor ikke er anbragt.
Sådanne døgninstitutioner og opholdssteder vil ikke blive omfattet af reglerne om behandlings- og
specialundervisningstilbud i nærværende lovforslag af den grund.
Med henblik på at sikre kvalitet i den uddannelsesmæssige indsats over alle udsatte børn og unge bør alle
disse tilbud, som udbyder behandlings- og specialundervisningstilbud, være underlagt samme rammer i
forhold til godkendelse og tilsyn.
Oplysningspligt og hjemmel til indhentelse
I den foreslåede § 9 er det beskrevet at tilbuddene har oplysningspligt overfor den stedlige kommune,
der har myndighedsansvaret. Denne myndighed skal så videreformidle oplysningerne i medfør af § 9, stk.
3. Den nuværende formulering ligger imidlertid op til at det er den stedlige kommune som i forhold til
stk. 3 foretager vurderingen af hvilke oplysninger der er nødvendige for at socialtilsynet kan varetage sin
tilsynsopgave, hvilket ikke er hensigtsmæssigt.
Oplysningspligten bør således udvides til direkte at omhandle socialtilsynet i forhold til de oplysninger
som vedrører den socialfaglige kvalitet.
Vores anbefaling er at det direkte hjemles at kommunalbestyrelsen kan delegere retten til indhentelse af
oplysninger til socialtilsynet, således at det er socialtilsynet som får mulighed for at definere hvilke
Side 2/4
SOØS-STAB og nye godkendelser | Skarridsøgade 37 | 4450 Jyderup
 L 28 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsmateriale
2759943_0128.png
oplysninger, der er relevante i forhold til tilsynet.
Økonomi i forhold til varetagelsen af tilsynsopgaven
Det fremgår ikke af forslaget, hvordan socialtilsynet økonomisk skal betales for varetagelsen af
tilsynsopgaven på vegne af kommunerne
–
det fremgår alene at dette efterfølgende skal DUT-forhandles
med kommunerne.
Vi vil hertil bemærkes at det på det foreliggende uklare grundlag vil være vanskeligt at kvalificere
eventuelle estimater på tidsforbruget til tilsyn, når alle de grundlæggende forhold omkring tilsynsopgaven
ikke er klarlagt, fx i forhold til tilsynsintensitet, afrapportering m.v.
Manglende sanktionshjemmel
Lovforslaget lægger op til, at der alene vil være mulighed for at kommunalbestyrelsen kan inddrage en
udstedt godkendelse, hvis det vurderes at denne ikke længere kan opretholdes. Der ses således ikke
være hjemmel til udstedelse af andre sanktioner overfor tilbuddene, som fx svarende til muligheden for
påbud og skærpet tilsyn i lov om socialtilsyn. Når der alene er mulighed for at inddrage en godkendelse,
kan der være risiko for at man vil have tilbud med manglende kvalitet, hvor manglerne ikke er
tilstrækkelige til at godkendelsen inddrages, og hvor kommunalbestyrelsen med den nuværende
formulering ikke vil have mulighed for at tage andre skridt overfor tilbuddet med henblik på at
understøtte en positiv udvikling i kvaliteten.
Vi anbefaler derfor at der gives sanktionshjemler i stil med de som fremgår af lov om socialtilsyn, idet
disse erfaringsmæssigt er hensigtsmæssige i forhold til at understøtte fokus på kvalitet og udvikling
heraf.
Koncernlignende konstruktioner og flere tilbud under samme cvr nr.
I forhold til den foreslåede § 4, stk. bemærker vi
at begrebet ”koncernlignende konstruktioner” alene er
et begreb som anvendes i lov om socialtilsyn og at det derfor bør understreges at der er tale om tilbud,
hvor socialtilsynet har truffet afgørelse om at der er tale om en koncernlignende konstruktion.
Vi vil gerne påpege at der mangler en beskrivelse af hvordan man vil håndtere eventuelle behandlings-
og specialundervisningstilbud som drives som selvstændige tilbud, men under samme juridiske enhed
(samme cvr nr.). Placeres godkendelses- og tilsynskompetencen hos den stedlige kommune for det
enkelte tilbuds geografiske beliggenhed, vil man kunne risikere at forskellige kommuner skal ind og
vurdere på tilbuddene, herunder deres økonomi, hvilket er uhensigtsmæssigt henset til at tilbuddene er
indbyrdes sammenhængende og afhængige.
I forhold til forslaget til
lov om ændring af folkeskoleloven, lov om social service, lov om
socialtilsyn og lov om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet (Styrkelse
af undervisningen for anbragte og udsatte børn og unge m.v.)
har vi følgende bemærkning til
forslaget:
I forarbejderne under afsnit 2.6.3 fremgår følgende:
Den foreslåede ændring vil medføre, at efterskoler, frie fagskoler eller frie grundskoler med kostafdeling,
der har otte pladser eller derunder til anbringelse af børn og unge efter § 52, stk. 3, nr. 7, i serviceloven
eller efter § 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, fra lovens ikrafttræden vil skulle godkendes
til anbringelse af socialtilsynet, der også vil skulle føre driftsorienteret tilsyn.
I forhold hertil anbefaler vi at der indskrives en overgangsperiode inden for hvilken de tilbud, der ikke
tidligere har været omfattet af socialtilsynets godkendelses- og tilsynskompetence, skal godkendes af
socialtilsynet. Dette vil svare til de overgangsperioder, der tidligere har været i forbindelse med at man
har lagt nye typer af tilbud ind under socialtilsynets kompetenceområde.
Side 3/4
SOØS-STAB og nye godkendelser | Skarridsøgade 37 | 4450 Jyderup
 L 28 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsmateriale
2759943_0129.png
Hvis der måtte være nogle spørgsmål til dette brev, er I velkomne til at kontakte os.
Med venlig hilsen
Trine Stokholm
Tilsynschef
Side 4/4
SOØS-STAB og nye godkendelser | Skarridsøgade 37 | 4450 Jyderup
 L 28 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsmateriale
2759943_0130.png
Att
[email protected]
”Høringssvar – Lovforslag vedr. aftale om at styrke undervisningen for anbragte børn og unge.”
Høringssvar (omend vi til vores undren ikke er på høringslisten)
Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening er meget positive over, at der er politisk vilje til og
opmærksomhed på at styrke af undervisningen for anbragte og udsatte børn og unge.
Særligt er vi glade for at der i lov om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet er
et meget stort fokus på at sikre kvalitet og økonomi i specialtilbuddene samt at kompetencekravene
hos medarbejderne sættes højt.
Faktisk er vi meget tilfredse med at der i §5 og frem udtrykkes, at specialtilbuddene ikke skal være et
profitforetagende, men derimod et tilbud der kvalitetssikres på flere organisatoriske parametre.
Der er i lovforslaget tale om parametre hvorom der i en årrække har været rejst berettiget kritik, bl a
gennem ministeriets eget tilsyn med støttetilbuddene
Herudover er vi meget tilfredse med at der i udkastet præciseres at der er underretningspligt, og om
konsekvenserne af manglende opfyldelse heraf
Da der erfaringsmæssigt er lang sagsbehandlingstid omkring tildeling af specialundervisning og
anden behandling og støtte, forudsætter vi at der gennem KUI og PPR etableres en fast track-model
så undervisningen og anden form for støtte og behandling kan iværksættes så hurtigt som muligt
Vi henviser i øvrigt til bekendtgørelse
Bekendtgørelse om særlige tilskud til specialpædagogisk
bistand m.v. til elever, kursister og deltagere med funktionsnedsættelser eller tilsvarende svære
vanskeligheder (retsinformation.dk)
som evt skal konsekvenstilrettes (BEK 1947 af 10.12.2020)
På vegne af Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening
Lotte Klein, formand og Benny Wielandt, næstformand
§ 5. Det er en betingelse for kommunalbestyrelsens indgåelse af en kvalitetsaftale, at behandlings-
ogspecialundervisningstilbuddet efter en samlet vurdering har den fornødne kvalitet, jf. stk. 2. Stk.
2.Kvaliteten af et behandlings- og specialundervisningstilbud vurderes inden for følgende temaer:
1)Undervisningens organisering, tilrettelæggelse og indhold m.v., jf. folkeskolelovens § 22 b, stk. 2-4.
2)Organisation og ledelse. 3) Elevernes selvstændighed og relationer. 4) Målgrupper, metoder og
resultater.5) Kompetencer hos medarbejdere, der varetager foranstaltninger i form af pædagogisk
støtte og behandling efter lov om social service. 6) Økonomiske forhold, jf. § 6. 7) Fysiske rammer. 8)
Behandlings- og specialundervisningstilbuddets samarbejde med de relevante kommunale
myndigheder