Ministeren
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: +45 33 92 50 00
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
Svar på L 28
–
spørgsmål 6
I brev af 23. oktober 2023 har udvalget efter ønske fra Lotte Rod (RV)
stillet mig følgende spørgsmål:
L 28
–
spørgsmål 6:
Hvordan forholder ministeren sig til bekymringen om, at børn og unge
ikke må blive klemt i visitationen af økonomiske hensyn og blive henvist
til et specialundervisningstilbud, som er billigere, men ikke er det rigtige
for barnet?
Svar:
Der er ikke med lovforslag nr. L 28 tilsigtet en ændring af de indholds-
mæssige betingelser for at blive henvist til specialundervisningstilbud på
børne- og ungehjem.
Elever med særlige behov har ret til at få en undervisning, der modsvarer
deres behov. Det skal ske med den nødvendige støtte og hjælpemidler,
herunder holddannelse, undervisningsdifferentiering, tolærerordninger,
undervisningsassistenter og supplerende undervisning. Hvis dette ikke er
tilstrækkeligt, skal eleverne tilbydes specialundervisning og anden special-
pædagogisk bistand enten i tilknytning til almenundervisningen eller i se-
gregerede specialundervisningstilbud, dvs. en specialklasse, specialskole el-
ler et behandlings- og specialundervisningstilbud eller specialundervis-
ningstilbud på et børne- og ungehjem. Henvisning til behandlings- og spe-
cialundervisningstilbud eller specialundervisningstilbud på et børne- og
ungehjem forudsætter, at eleven har behov for støttende indsatser i form
af pædagogisk støtte og behandling. Det er kommunernes ansvar, at elever
bliver henvist til segregerede specialundervisningstilbud, hvis de har behov
for det.
Specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand vil således kunne
gives i behandlings- og specialundervisningstilbud og specialundervis-
ningstilbud på børne- og ungehjem, hvis det vurderes at være det rigtige
10. november 2023
Sagsnr.: 23/19385