Tak for det, formand, og tusind tak for den jo altså totalt positive modtagelse. Det er et vigtigt forslag, som vi har med at gøre i dag, og derfor er jeg glad for, at der er den brede opbakning, som der er. For der er ingen tvivl om, at techgiganterne er en del af vores samfund, og danske virksomheder og borgeres hverdag er de også en helt central del af, og det er de jo på både godt og ondt.
Nogle af dem har endda så stor indflydelse, at de kan styre, hvad vi som forbrugere får lov til at se, og ikke mindst, hvad vi ikke får lov til at se, og de kan så at sige bestemme over de, om man vil, digitale byporte. Ligesom byvagten i gamle dage jo kontrollerede, hvem der kunne få lov til at komme ind på markedet i middelalderlandsbyen, ja, så er det faktisk det, de her også gør nu. De er blevet, som det også har været omtalt, gatekeepere, og det giver dem en enorm magt, men det giver dem faktisk også et meget stort ansvar. Det er derfor, at vi har behov for at tøjle techgiganterne mere, for de er ikke demokratiske gatekeepere.
De har en enorm indflydelse på vores samfund, men det er ikke dem, der skal styre vores samfund. Det skal vi. Det er os her i Folketinget, som sætter rammerne for, hvad der sker her i Danmark, og har indflydelse på, hvad der sker i EU og længere uden for vores grænser. Det er et problem, når techgiganterne har fået så stor indflydelse på vores samfund, uden at reguleringen så at sige er fulgt med samtidig. Derfor styrker vi mulighederne for at varetage danske virksomheder og borgeres rettigheder, når de benytter gatekeepernes digitale platformstjenester.
Jeg vil prøve at fortælle lidt om, hvordan reglerne er i dag, og hvad en gatekeeper egentlig er i den forstand. Gatekeeperne er de virksomheder, der i stort omfang og med stor frihed kan bestemme vilkårene for både virksomheder og os brugeres adgang til og brug af deres tjenester. De er udbydere, og de har en meget stærk markedsposition, som er vanskelig for konkurrenter at udfordre.
Det er Europa-Kommissionen, der identificerer gatekeeperne, og i september udpegede Europa-Kommissionen seks virksomheder som gatekeepere. Det er virksomheder, som jeg vil tro langt de fleste af os kender, der udbyder digitale platformstjenester, som jeg også vil tro de fleste af os bruger. Det er tjenesten, der hedder Alphabet, som ejer Google og YouTube. Så er det Amazon. Det er Apple. Det er ByteDance, som bl.a. ejer TikTok. Det er Meta, der bl.a. ejer Facebook og Instagram. Og så er det Microsoft.
Som reglerne er nu, skal virksomhederne altså overholde en række forpligtelser, som den her EU-forordning, som vi taler om her, fastsætter. Det skal sikre, at de her platforme er åbne og også er udtryk for, om man vil, retfærdige digitale markeder. F.eks. skal Google give danske virksomheder adgang til de data, som bliver genereret, når de bruger deres digitale platforme i deres forretning. Et andet eksempel er, at Apple ikke må forhindre danske virksomheder i at promovere tilbud og indgå kontrakter uden for deres digitale platforme. Og i den her sammenhæng er det alene Kommissionen, som kan håndhæve forordningen om de digitale markeder, og Kommissionen kan så fremadrettet udpege flere gatekeepere, altså firmaer som dem, jeg lige har omtalt, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.
Men som det også har været fremme, mener vi i regeringen, at vi skal gå endnu længere. Derfor supplerer vi lovforslaget og forordningen, så vi får endnu bedre redskaber, hvis techgiganterne udnytter deres dominerende position over for danske virksomheder og brugere.
Lovforslaget giver helt konkret Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen hjemmel til på eget initiativ at foretage undersøgelser af gatekeepernes overholdelse af og forhold til de forpligtelser, de er underlagt. Den slags undersøgelser kan sættes i gang på grund af en klage fra eksempelvis en borger, en bruger, og styrelsen kan også af sig selv igangsætte en undersøgelse. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan så, som det også har været fremme, kræve oplysninger fra virksomheder, hvis de skønner, at det er nødvendigt for at komme til bunds med undersøgelsen.
Alle anmodninger om oplysninger – det er måske også svaret til Danmarksdemokraterne – skal selvfølgelig være rimelige i forhold til det formål, der er med undersøgelsen. Det er et helt basalt princip, som myndigheder er underlagt, og som man selvfølgelig skal overholde. Resultatet af en undersøgelse kan så, efter at det er godkendt af Konkurrencerådet, oversendes til Europa-Kommissionen, hvor det så kan indgå i Kommissionens konkrete håndhævelse af forordningen over for gatekeeperne.
Der er ingen tvivl om, at de techgiganter, som vi har med at gøre i dag, og der kommer temmelig sikkert flere til, for det her område udvikler sig med lynets hast, har en enorm magt, men de har også et kæmpe ansvar, og det er meget vigtigt, at vi her fra Folketinget også er os vores magt og vores ansvar bevidst i den her sammenhæng. De påvirker os meget, og det vil de også komme til i fremtiden på det, vi kalder det digitale marked.
Det ansvar skal vi tydeliggøre, og det skal vi regulere, og det er det ansvar, vi har. Det skal selvfølgelig ske på en fair måde – en måde, der beskytter bl.a. danske virksomheder mod urimelige vilkår fra techgiganterne. Derfor er det vigtigt, at vi sikrer, at de myndigheder, vi har, altså de danske myndigheder, har de bedste forudsætninger for at bidrage til at løse de problemer, som techgiganterne er for eksempelvis små og mellemstore virksomheder, som det har været fremme, og for os som forbrugere.
De her spørgsmål er relevante i dag, og jeg kan med søvngængeragtig garanti sige, at de også bliver endnu mere relevante i fremtiden. Derfor er det her lovforslag vigtigt her og nu, men også i forhold til fremtidig regulering, og derfor er jeg som sagt glad for den meget brede opbakning til forslaget, og jeg ser frem til den videre behandling af forslaget i vores fælles Erhvervsudvalg. Tak for ordet.