Tusind tak for det, formand, og tak for de meget positive meldinger om lovforslaget. Lovforslaget, vi behandler nu, har jo til formål at fremme udviklingen af et marked for håndtering af misligholdte lån, som det også har været fremme. Det er så lån, der er udstedt af kreditinstitutter. Det sker ved at indføre en ny regulering af såkaldte kreditservicevirksomheder og også af kreditkøbere. Det vil vi gerne, fordi det kan være med til at forhindre ophobningen af misligholdte lån hos kreditinstitutterne, og fordi, som det også har været fremme, det kan frigøre kapitalinstitutterne til nye udlånsaktiviter. Dermed understøtter lovforslaget jo vækst og beskæftigelse i vores samfund som sådan, og det understøtter så også en robust finansiel sektor og øger dermed også den finansielle stabilitet.
Lad mig prøve at fremhæve de centrale punkter i lovforslaget. Først og fremmest er det jo også rigtigt, som det har været fremme, at vi forstærker forbrugerbeskyttelsesreglerne, for et godt marked kræver en god regulatorisk ramme, der understøtter en ordentlig beskyttelse af låntagerne i forbindelse med overførslen af misligholdte lån. Derfor fastsætter lovforslaget rammer, som giver en effektiv beskyttelse af låntagerne og også af deres rettigheder. Der stilles bl.a. krav om, at virksomhederne behandler låntagerne på en fair og omhyggelig måde og f.eks. tager hensyn til deres finansielle situation. Virksomhederne skal også altid handle i god tro, det vil sige behandle låntagerne redeligt og også respektere deres privatliv.
Derudover er der krav om, at virksomhederne forud for en første gældsinddrivelse oplyser låntagerne om bl.a. den overførsel, der har fundet sted, og i den sammenhæng også om låntagernes rettigheder. For at sikre et godt og gennemsigtigt rammeværk, om man vil, stilles der med lovforslaget også krav om, at realkreditservicevirksomhederne skal have tilladelse af Finanstilsynet. Tilladelsen skal så være med til at fremme, at virksomhederne har den nødvendige ekspertise, og at de rent faktisk kan udføre de her aktiviteter forsvarligt. Desuden bliver virksomhederne underlagt et tilsyn, altså tilsyn af Finanstilsynet. Det er selvfølgelig vigtigt, at det er et effektivt tilsyn, og derfor får Finanstilsynet også med lovforslaget tillagt beføjelser svarende til de beføjelser, som Finanstilsynet har i dag i forhold til andre aktører på det finansielle område. Et marked for misligholdte lån kan som sagt være med til at frigøre kapital, og det kan være med til at skabe endnu mere vækst og velstand i vores samfund, men det kræver naturligvis en ramme, og det er den, vi fastsætter med det her lovforslag. Det kræver, at det foregår ordentligt og rimeligt. Forslaget giver som sagt så en god og gennemsigtig ramme for det marked, der nu bliver forbedret. Med de ord vil jeg sige, at jeg ser frem til behandlingen af lovforslaget i Folketinget.
Fru Mona Juul havde et spørgsmål i forhold til direktivets implementering, altså hvorfor er det en hovedlov, og hvorfor implementeres det ikke i inkassoloven? Vi kommer selvfølgelig gerne i udvalget, det er klart, men de nye regler – og det er det, der er pointen – gælder alene inddrivelse af fordringer, der stammer fra penge- og realkreditinstitutter og ikke nødlidende fordringer generelt som i inkassoloven. Det er det, der er skillelinjen, og det kan fru Mona Juul også se i høringssvarene. Det er det, vi har svaret der, men det uddyber vi selvfølgelig meget gerne, hvis der er yderligere behov for det, i udvalget. Tak for ordet, formand.