Udlændinge- og Integrationsudvalget 2023-24
L 40
Offentligt
2783249_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 26. oktober 2023 stillet følgende
spørgsmål nr. 1 til L 40 efter ønske fra Helene Liliendahl Brydensholt (ALT) til ud-
lændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 1 til L 40:
Er ministeren enig i, at ophævelsen af 10-årsreglen ikke vil have anden virkning end
at skabe utryghed hos personer med opholdstilladelse, men reelt ikke vil ændre
praksis ift. i dag?
Svar:
Det er vigtigt for regeringen at bevare princippet om midlertidighed og holde fast i,
at en opholdstilladelse som flygtning som udgangspunkt ophører, når der ikke læn-
gere er et beskyttelsesbehov. En flygtning, der vælger at rejse på ferie i sit hjemland
eller tidligere opholdsland, vil skabe en formodning for ikke længere at risikere for-
følgelse. Det gælder efter min opfattelse også, selvom udlændingen har haft op-
holdstilladelse i Danmark i 10 år eller mere.
Som det fremgår af min besvarelse af spørgsmål nr. 8 til lovforslaget, hvortil der
henvises, finder jeg det imidlertid rigtigst, at lovforslaget ændres, således at udlæn-
dinge med tidsubegrænset opholdstilladelse, der har haft opholdstilladelse i Dan-
mark i 10 år eller mere, ikke omfattes af personkredsen for lovforslaget.
For så vidt angår personkredsen herefter omfattet af lovforslaget bemærkes, at det
vil være op til de uafhængige udlændingemyndigheder at vurdere, om en udlæn-
ding, der har haft tidsbegrænset opholdstilladelse i Danmark i 10 år eller mere, og
som er rejst på ferie i sit hjemland eller tidligere opholdsland, fortsat er i asylbe-
grundende risiko for forfølgelse. Jeg hverken kan eller vil blande mig i de uaf-
hængige udlændingemyndigheders sagsbehandling.
20. november 2023
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2023 - 16464
2502359
Side
1/2
L 40 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm., om ophævelsen af 10-årsreglen vil skabe utryghed hos personer med opholdstilladelse, og at den reelt ikke vil ændre praksis i forhold til i dag
Det bemærkes endvidere, at udlændingemyndighederne i den forbindelse vil skulle
vurdere, om en inddragelse af opholdstilladelsen vil være i strid med Danmarks in-
ternationale forpligtelser.
Kaare Dybvad Bek
/
Brit Gotthard Jensen
Side
2/2