L 42 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
L 42 Bilag 1
Offentligt

NOTAT

J.nr. 2023-24-30-00133

Den 29. september 2023

Opdateret notat om høringssvar vedrørende udkast til forslag til lov om æn-

dring af lov om hold af dyr, dyrevelfærdsloven, lov om dyrlæger, lov om dyre-

forsøg og lov om foderstoffer

Et udkast til lovforslag har været i ekstern høring i perioden fra den 30. juni til den 17. august 2023.

Der er modtaget høringssvar fra følgende eksterne høringsparter: Teknologisk Institut, Det Veterinære

Sundhedsråd, Den Danske Dyrlægeforening, Landsforeningen af Danske Svineproducenter, Landsfor-

eningen af Danske Mælkeproducenter, Landbrug & Fødevarer 0g Grønlands Selvstyre, Departementet

for Landbrug, Selvforsyning, Energi og Miljø samt Veterinær- og Fødevaremyndigheden i Grønland.

Af ovennævnte høringssvar har følgende ingen bemærkninger: Teknologisk Institut, Det Veterinære

Sundhedsråd og Grønlands Selvstyre, Departementet for Landbrug, Selvforsyning, Energi og Miljø samt

Veterinær- og Fødevaremyndigheden i Grønland.

Herudover har Kost- og Ernæringsforbundet oplyst, at de ikke ønsker at afgive høringssvar i forhold til

lovforslaget.

Der er modtaget ministerielle høringssvar fra: Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering (OBR)

(både præhøringssvar og endeligt høringssvar).

I det følgende redegøres for de væsentligste bemærkninger i høringssvarene. Ministeriet for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeris bemærkninger til høringssvarene er anført med kursiv.

Høringssvarene har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

Det bemærkes, at Fødevarestyrelsen efter høringen pga. en mindre beregningsteknisk fejl har genbereg-

net to takster i lovforslaget. Det drejer sig om taksterne i lovforslagets § 2, nr. 1, som vedrører § 43, stk.

3, nr. 1 og 2 i dyrevelfærdsloven. Taksten i nr. 1 stiger med 11 kr. fra 3.157 kr. til 3.168 kr., mens taksten

i nr. 2 falder fra 3.129 kr. til 3.128 kr. Tilpasningerne har ikke økonomiske konsekvenser for den opgjorte

merbetaling på 3,6 mio. kr. i 2024, der fremgår af lovforslagets lovbemærkninger.

Derudover er der efter høringen indarbejdet en bestemmelse om, at satser kan nedsættes administrativt

via en bekendtgørelse. Hjemlen vil kun omfatte nedjustering af takster og vil ikke kunne omfatte bebyr-

dende justeringer.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser (eksterne)

Den Danske Dyrlægeforening bemærker til § 36 c i lov om dyrlæger, at man er kritisk over det forhold,

at de praktiserende dyrlæger pålægges en afgift i forbindelse med kontrol af dyrlægers anmeldepligt.

Foreningen anfører, at da formålet med lovgivningen er, at de anmeldepligtige sygdomme indberettes,

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K

Tlf. 38 10 60 00 • CVR 41956011 • EAN 5798000880016 • [email protected] • www.fvm.dk

L 42 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

så udbrud og de dermed følgende negative økonomiske og sundhedsmæssige konsekvenser undgås,

bør afgiften, i det omfang det ikke er en statslig opgave, pålægges produktionen.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri bemærker hertil, at der ikke med lovforslaget indfø-

res en ny afgift, der opkræves dyrlæger. Afgiften blev indført i 2023, jf. tekstanmærkning 158, stk. 4,

og med lovforslaget indarbejdes bestemmelsen i dyrlægeloven. Kontrollen er rettet mod dyrlægerne

og derfor opkræves afgiften hos dyrlægerne, da det er dyrlægerne, der har anmeldepligten. Det er et

generelt princip ved opkrævning af gebyrer, at dem som kontrollen er rettet mod, betaler for kontrol.

Landsforeningen af Danske Svineproducenter bemærker, at der for kontrol af dyrevelfærd i besætnin-

ger er en stigning på 63%, og at man tager kraftigt afstand fra denne udokumenterede stigning, men

foreningen vil kunne acceptere en stigning som følge af det generelle pris- og lønindeks. Desuden be-

mærkes, at det ikke er klart om taksten for stikprøvevis kontrol ved pålæsning og aflæsning af dyr samt

dybdegående kontroller stiger eller falder. Det bemærkes endvidere, at det årlige pris- og lønindeks

skal oplyses.

Endvidere spørges til hvorfor og med hvor meget og ud fra hvilke kriterier taksterne justeres. Desuden

ønskes, at der forelægges dokumentation for udgifterne samt en grundig dokumentation for, at regule-

ring er nødvendig og over hvor lang tid der tilstræbes balance på gebyrordningerne.

Endelig har foreningen til lovforslagets sammenfattende skema over konsekvensvurderinger bemær-

ket, at lovforslaget medfører endnu flere udgifter, mere forbrug af tid og mere administration.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri bemærker hertil, at stigningen på 63 pct. i taksterne

for kontrol af dyrevelfærd i besætninger i forhold til afgiften i 2023 skyldes, at afgiften i 2023 er

midlertidigt reduceret for at afvikle overskud fra tidligere år. Det betyder, at taksten i 2023 er fast-

sat, så den ikke dækker udgiften i 2023. For at sikre balance over tid på ordningen, er det nødvendigt

at hæve afgiften i 2024 med 63 pct. Der henvises til høringsbrevet, hvor det fremgår at afgiften i

2023 er midlertidigt reduceret.

Vedrørende Danske Svineproducenters bemærkning om, at det ikke er klart, om der er tale om et

fald eller om en stigning i taksten for stikprøvevis kontrol ved pålæsning og aflæsning og dybdegå-

ende kontroller, kan oplyses, som det også er fremhævet i høringsbrevet, at taksten reduceres i lov-

forslaget for at afvikle forventet akkumuleret overskud på ordningen ultimo 2023 samt at kontrolud-

gifterne i 2024 forventes reduceret på grund af lavere kontrolomfang. Der er i 2023 opkrævet en

takst på 72 kr. frem til 19. maj og fra 19. maj er opkrævet 85 kr. Med lovforslaget forslås, at taksten i

2024 er 33 kr.

Vedrørende bemærkningen om, at pris- og lønindeks kan det oplyses, at der er anvendt 4,4 pct. i

pris/lønindeks mellem 2023 og 2024. Herudover bemærkes, at pris- og lønreguleringen af de fore-

slåede takster i lovforslaget første gang vil ske fra 2025. Det vides endnu ikke, hvad pris- og lønin-

dekset vil blive mellem 2024 og 2025, idet pris- og lønindeks for det kommende år normalt først of-

fentliggøres i maj/juni. Den regulering, som vil ske af taksterne mellem 2024 og 2025, kendes såle-

des først i maj/juni 2024.

Vedrørende spørgsmålet om, hvorfor og med hvor meget, og ud fra hvilke kriterier taksterne foreslås

justeret, kan oplyses, at det af lovforslaget fremgår, hvilke takster der opkræves i 2023 og hvad, der

foreslås opkrævet i 2024, når loven forventes at træde i kraft. Årsagen til justeringen af taksterne og

kriterierne for justeringerne er nævnt i høringsbrevet, hvoraf fremgår, at ”taksterne er fastsat så der

budgetteres med at ordningerne er i akkumuleret balance ultimo 2025”.

L 42 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

Danske Svineproducenter ønsker, at der forelægges dokumentation for disse udgifter samt en grun-

dig dokumentation for at reguleringen er nødvendig. Desuden ønskes svar over, hvor lang tid gebyr-

ordningerne tilstræbes i balance. Det kan oplyses, at opkrævningen af gebyrer og afgifter sker i

overensstemmelse med EU’s kontrolforordning (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)

2017/625 af 15. marts 2017) og Finansministeriets budgetvejledning. Det fremgår bl.a. af Finansmi-

nisteriets budgetvejledning, at taksten for gebyrer mv., skal fastsættes således, at der tilstræbes fuld

dækning for de omkostninger, der er forbundet med det pågældende gebyrbelagte område. Det frem-

går endvidere, at væsentlige ubalancer mellem indtægter og omkostninger på det enkelte gebyrbe-

lagte område skal tilstræbes udlignet over en periode på maksimalt fire år fra og med det år, hvori

ubalancen opstår.

For så vidt angår bemærkningerne til det sammenfattende skema bemærkes, at selve den overflyt-

ning af betalingsbestemmelser fra tekstanmærkninger til særlov, som lovforslaget vedrører, ikke

medfører konsekvenser som anført af foreningen.

Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter bemærker, at man finder det fornuftigt at indsætte be-

talingsbestemmelserne i de relevante love, men at det ikke er fornuftigt at hæve taksterne. Foreningen

finder, at det er en god idé, at man i stedet for uddelegering benytter sig af udlicitering af opgaver til

kompetente private aktører. Desuden opfordrer foreningen til, at der udliciteres opgaver omkring kon-

trol af for eksempel dyrevelfærd og andet. Herudover anfører foreningen at forslaget svarer til et carte

blanche til at hæve de udgifter, der påføres erhvervet. Endelig opfordrer foreningen til, at det anerken-

des at nogle poster, som for eksempel uddannelse for kontrolteknikere, ikke er udgifter, som skal af-

holdes af landbrugerne.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri bemærker hertil, at selv ved en ren udlicitering vil

der skulle stilles de samme krav til tilsyn og kontrol med opgaveløsningen, som er beskrevet i lov-

forslaget. Pt. er der alene vurderet at være behov for mulighed for delegation af sagsforberedende

arbejde.

Det bemærkes, at taksterne i lovforslaget justeres i forhold til taksterne i 2023 med henblik på at

sikre balance. Ved fastsættelse af taksterne indregnes udgifter i overensstemmelse med EU’s kontrol-

forordning (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/625 af 15. marts 2017) og Fi-

nansministeriets budgetvejledning. Det fremgår bl.a. af Finansministeriets budgetvejledning, at tak-

sten for gebyrer mv., skal fastsættes således, at der tilstræbes fuld dækning for de omkostninger, der

er forbundet med det pågældende gebyrbelagte område. Det kan endvidere oplyses, at udgifter til

uddannelse af tilsynsteknikere ikke indregnes i gebyrerne. Udgifterne hertil er finansieret af bevil-

ling på finansloven.

Landbrug & Fødevarer har bemærket følgende:

Landbrug & Fødevarer værdsætter, at forslaget indeholder den bemyndigelse til at henlægge opgaver

inden for lov om hold af dyrs område til private fysiske eller juridiske personer, som er vurderet nød-

vendig. Landbrug & Fødevarer ser dog gerne, at der fremadrettet arbejdes for at implementere smidige

modeller for offentlig-privat samarbejde, som tillader en ressourceeffektiv opgavevaretagelse både hos

myndighederne og hos de private aktører.

Landbrug & Fødevarer kan ikke støtte den foreslåede automatiske årlige løn- og pristalsregulering af

de omfattede gebyrer. Fødevarestyrelsens gebyrer ligger på et generelt meget højt niveau, som i mange

tilfælde er svært at forstå for virksomheder og landmænd, og som skader erhvervets konkurrenceevne

og eksporten af dyr og fødevarer. Landbrug & Fødevarer opfordrer derfor til, at styrelsen i stedet for

automatisk regulering ser på mulighederne for effektivisering med henblik på at reducere omkostnin-

gerne.

L 42 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri bemærker hertil, at for så vidt angår bemærkningen

om smidige modeller for offentlig-privat samarbejde, arbejdes der løbende på at udvikle sådanne in-

den for de foreliggende rammer i samarbejde mellem myndigheder og erhverv.

For så vidt angår bemærkningen om, at Landbrug & Fødevarer ikke kan støtte den foreslåede auto-

matiske årlige løn- og pristalsregulering, og opfordringen til at se på mulighederne for effektivise-

ring, er det ministeriets vurdering, at det er nødvendigt, at taksterne løbende justeres svarende til

pris- og lønudviklingen af hensyn til muligheden for at sikre balance på ordningerne.

Fødevarestyrelsens kontroller er på en række områder baseret på EU-regler, som sætter klare krav

til Fødevarestyrelsens kontrol. Disse krav har betydning for ressourceanvendelsen til den pågæl-

dende type kontrol og for omkostningerne til kontrollen. Fødevarestyrelsen søger løbende at identifi-

cere muligheder for en yderligere effektiviseret og fagligt optimeret kontrol på de enkelte kontrolom-

råder og i Fødevarestyrelsens administration. Endvidere skal kontrollen tilgodese politisk fastsatte

krav til kontrol af hensyn til dyrevelfærden, dyresundhed og fødevaresikkerheden. Fødevarestyrel-

sen deltager gerne i dialog med erhvervet om, hvordan der kan ske effektiviseringer af kontrollen.