Skatteudvalget 2023-24
L 5 Bilag 4
Offentligt
2769390_0001.png
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
DK 1402 - København K
Att.:
Kongens Lyngby, 24. oktober 2023
Spørgsmål til L 5 Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder
(minimumsbeskatningsloven) j.nr. 2022-13403
Ved gennemgang af lovforslaget samt høringsnotatet er vi stødt på et principielt spørgsmål,
som vi ønsker at stille Skatteministeriet. Vores bemærkninger fremgår nedenfor.
Betaling til administrationsselskabet
Det fremgår af forslag til minimumsbeskatningslovens (MBL) § 68, at:
”Pålægges en koncernenhed en ekstraskat i henhold til denne lov,
forestår koncernenheden eller,
hvis koncernenheden indgår i en national sambeskatning, jf. selskabsskattelovens § 31,
administrationsselskabet indbetalingen af ekstraskatten i det indkomstår, hvor ekstraskatten
pålægges”
Følgende fremgår af bemærkningerne:
”Selskabsskattelovens
§ 31, stk. 6, indeholder tillige en række regler om hæftelsen for de skatter
m.v., som de koncernforbundne selskaber og foreninger m.v. skal betale. Det fremgår bl.a., at
administrationsselskabet og sambeskattede selskaber, hvor alle kapitalandele ved indkomstårets
udløb er ejet direkte eller indirekte af det ultimative moderselskab, jf. selskabsskattelovens § 31 C,
hæfter solidarisk sammen med selskabet for den del af indkomstskatten, acontoskatten og
restskatten samt tillæg og renter, der vedrører den del af indkomsten, som allokeres til selskabet.
Da ekstraskatten ikke er en decideret indkomstskat, men en ekstraskat, kræver det, at der indføres
særlige regler for hæftelsen af ekstraskatten. Bestemmelsen implementerer ikke en artikel i
direktivet eller i modelreglerne, men sikrer derimod et samspil med de administrative og
hæftelsesmæssige hensyn, der ligger til grund for sambeskatningsreglerne. Forslaget til
1
L 5 - 2023-24 - Bilag 4: Henvendelse af 24/10-23 fra CORIT Advisory om bemærkninger til betaling til administrationsselskaber
2769390_0002.png
bestemmelsen er derfor inspireret af sambeskatningsreglerne, men anvender i stedet begrebet
koncernenheder, som det er tilfældet for resten af minimumsbeskatningsloven. Hvad der forstås
som koncernenheder dækker også over de skattesubjekter, der er omfattet af
sambeskatningsreglerne.”
Af ovenstående kan det udledes, at selskabsskattelovens bestemmelser ikke gælder for ekstraskatten
efter MBL, hvorfor disse skal indføres særskilt i MBL.
Så vidt vi kan se mangler mekanismen i selskabsskattelovens § 31, stk. 8, 5. og 6. pkt. at blive indført i
MBL.
Det følger af selskabsskattelovens § 31, stk. 8, 5. og 6. pkt., at:
”Danske
selskaber og faste driftssteder i Danmark, hvis indkomstskat betales af
administrationsselskabet, skal forpligte sig til betaling til administrationsselskabet af et beløb
svarende til den betalte indkomstskat. Betalingerne som nævnt i dette stykke har ingen
skattemæssige konsekvenser for betaleren eller modtageren.”
Skatteministeriet bedes bekræfte, at denne mekanisme mangler i MBL, og at hensigten er at indføre en
tilsvarende bestemmelse inden lovens endelige vedtagelse.
Det bemærkes, at ovenstående problemstilling i særdeleshed kan være problematisk i tilfælde af
koncerner med flere ejere,
hvor ekstraskatten i givet fald ikke kun vil blive ”forestået” af
administrationsselskabet, men de facto vil blive pålagt administrationsselskabet.
Vi står naturligvis til rådighed for spørgsmål eller uddybning.
Med venlig hilsen
Michael Tell
Associate Partner, Ph.D.
[email protected]
+45 40 42 22 99
René Lønne Arenfeldt
Associate Partner
[email protected]
+45 31 46 99 75
2