Skatteudvalget 2023-24
L 5
Offentligt
2785168_0001.png
22. november 2023
J.nr. 2022 - 13403
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 5 - Forslag til Lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimums-
beskatningsloven).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 1 af 12. oktober 2023. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Hans Kristian Skibby (DD).
Jeppe Bruus
/ Søren Schou
L 5 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm., om det er muligt enten at udligne hele eller dele af stigningen af de administrative byrder for de danske virksomheder omfattet af lovforslaget
2785168_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, om det er muligt enten at udligne hele eller dele af stigningen
af de administrative byrder for de danske virksomheder, som bliver omfattet af lovforsla-
get? Vil ministeren i forlængelse heraf overveje, om der er andre steder man kan forenkle
skattelovgivningen til gavn for danske virksomheder?
Svar
Lovforslaget er en implementering af EU-direktivet om sikring af en global minimums-
skattesats for multinationale koncerner og store nationale koncerner. Direktivet er ud-
møntning af en OECD-aftale mellem et meget stort antal af verdens lande, som bl.a. in-
debærer, at der indføres en minimumsskat på 15 pct. på globalt plan.
Det er derfor alle de største koncerner på globalt plan, der pålægges de administrative
byrder, der følger af OECD-aftalen og EU-direktivet. I forbindelse med udarbejdelse af
de globale regler er det tilstræbt at finde en balance mellem på den ene side at sikre, at
skattemyndighederne får alle de nødvendige oplysninger, og på den anden side at be-
grænse omkostninger for virksomhederne. Skatteministeriet vil i det forsatte arbejde i
OECD- og EU-regi fortsat tilstræbe dette. Det er i den forbindelse mit håb, at det vil
være muligt at skabe effektive systemer til at konvertere regnskabsoplysninger til brug for
oplysningsskemaet for minimumsbeskatningen (den såkaldte GloBE Information Re-
turn).
Det er samtidigt ved udformningen af lovforslaget tilstræbt, at der ikke pålægges er-
hvervslivet yderligere eller strengere administrative konsekvenser, end hvad der er påkræ-
vet efter OECD-aftalen og EU-direktivet.
Efter min opfattelse bør lovforslaget alene indeholde en implementering af direktivet.
Det bør derfor ikke indeholde kompenserende initiativer.
Når det er sagt, ønsker jeg generelt at reducere de administrative byrder for virksomhe-
derne. Derfor er det også en del af flerårsaftalen for skattevæsenet, at der ses på forenk-
ling af reglerne i takt med moderniseringen af skattevæsenets it-systemer.
Side 2 af 2