L 5 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om grundlaget for at bibeholde de særlige restriktive danske CFC-regler for virksomheder omfattet af reglerne om minimumsbeskatning

Skatteudvalget 2023-24
L 5
Offentligt

22. november 2023

J.nr. 2022 - 13403

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Vedrørende L 5 - Forslag til Lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimums-

beskatningsloven).

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 4 af 13. oktober 2023. Spørgsmålet er stillet efter

ønske fra Hans Kristian Skibby (DD).

Jeppe Bruus

/ Søren Schou

L 5 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om grundlaget for at bibeholde de særlige restriktive danske CFC-regler for virksomheder omfattet af reglerne om minimumsbeskatning

Spørgsmål

Vil ministeren overveje, om der ved indførelsen af minimumsbeskatningsloven er grund-

lag for at bibeholde de særlige restriktive danske CFC-regler for virksomheder omfattet af

reglerne om minimumsbeskatning?

Svar

Regler for beskatning af kontrollerede udenlandske selskaber (CFC-reglerne) blev oprin-

deligt indført i Danmark i 1995. Baggrunden for regelsættet var, at kapitalens fri bevæge-

lighed på globalt plan gav koncerner muligheder for at samle finansielle aktiviteter i dat-

terselskaber i lavskattelande og derved udhule det danske beskatningsgrundlag.

Reglerne indebærer, at danske moderselskaber beskattes af det løbende afkast fra deres

datterselskabers mobile aktiver. Afkastet underlægges dermed en beskatning svarende til

det danske beskatningsniveau. Herved reducerer CFC-reglerne i væsentlig grad incitamen-

tet til at føre aktiver ud af dansk beskatning, herunder i de tilfælde, hvor det kan være

vanskeligt at foretage en korrekt værdifastsættelse af aktiverne på udførselstidspunktet.

Reglerne er senest ændret i 2021 med henblik på at sikre fuld implementering af de mini-

mumskrav til CFC-reglerne, der følger af skatteundgåelsesdirektivet. Ved lovændringen

blev en del af de hidtidige CFC-regler, der går videre end minimumsforpligtelserne i di-

rektivet, opretholdt. Det drejede sig mere specifikt om, at de danske CFC-regler finder

anvendelse, uanset hvor datterselskabet er hjemmehørende. Dette skete med henblik på,

at de danske selskabsskatteregler fortsat er robuste og effektive i forhold til bekæmpelse

af skatteundgåelse. Alternativet ville være en kraftig indskrænkning af det danske sel-

skabsskattegrundlag, som ville øge multinationale koncerners mulighed for skatteundgå-

else ved at placere overskudsgivende mobile aktiviteter i andre EU- og EØS-lande.

De danske CFC-regler indeholder

–

som følge heraf og i modsætning til skatteundgåelses-

direktivet

–

heller ikke en generel substanstest. Indførelse af en generel substanstest er i

forbindelse med justeringen af reglerne vurderet til at ville medføre en væsentlig udhuling

af de eksisterende CFC-værnsregler, jf. også vedlagte svar på spørgsmål 21 til L 48, 2019-

20. Indførelsen af en generel substanstest baseret på EU-Domstolens praksis blev vurde-

ret til at have den konsekvens, at CFC-reglerne kun ville kunne anvendes i rene misbrugs-

situationer, hvor placeringen af mobile aktiver i et udenlandsk datterselskab måtte anses

for et rent kunstigt arrangement. Det ville betyde, at dansk CFC-beskatning ville kunne

undgås, såfremt et vist minimum af reel økonomisk aktivitet blev flyttet sammen med fi-

nansielle eller immaterielle aktiver.

Det blev vurderet, at det årlige mindreprovenu potentielt kunne være i milliardklassen.

CFC-beskatning uden en generel substanstest vil fortsat være relevant, selvom mini-

mumsbeskatningsloven indføres. For det første vil minimumsbeskatningsloven alene

sikre en beskatning på 15 pct., hvorfor der fortsat kan være et væsentligt incitament til at

flytte indkomst til udlandet. For det andet vil minimumsbeskatningsloven alene finde an-

vendelse på meget store koncerner, som har en omsætning på mere end 750 mio. euro.

Side 2 af 2