L 5 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om grundlaget for at bibeholde de særlige restriktive danske CFC-regler for virksomheder omfattet af reglerne om minimumsbeskatning

Skatteudvalget 2023-24
L 5
Offentligt

Skatteudvalget 2019-20

L 48 endeligt svar på spørgsmål 21

Offentligt

16. januar 2020

J.nr. 2019 - 10994

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Vedrørende L 48 - Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven, kildeskatteloven,

skatteindberetningsloven, skattekontrolloven og forskellige andre love. (Implementering

af skatteundgåelsesdirektivets minimumskrav til medlemsstaternes CFC-regler, justering

af definitionen af fast driftssted, fradrag for endelige underskud i udenlandske dattersel-

skaber m.v., tydeliggørelse af muligheden for skønsmæssige ansættelser ved transfer pri-

cing-forhøjelser og ændring af opbevaringsperiode for grundlaget for indberetning af fi-

nansielle konti m.v.).

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 21 af 20. november 2019. Spørgsmålet er stillet ef-

ter ønske fra Marie Bjerre (V).

Morten Bødskov

/ Merete Godvin Jensen

L 5 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om grundlaget for at bibeholde de særlige restriktive danske CFC-regler for virksomheder omfattet af reglerne om minimumsbeskatning

Spørgsmål

Vil ministeren i et let forståeligt sprog forklare grundlaget for det anførte i bemærknin-

gerne vedrørende CFC-reglerne om, at indførelsen af direktivets substanstest vurderes at

indebære et markant mindreprovenu, der kan udgøre et milliardbeløb, samt detaljeret re-

degøre for hvordan størrelsen heraf opgøres? Ministeren bedes herunder redegøre for,

om der er et provenu fra de nuværende danske CFC-regler, som staten forventer at miste

ved indførelsen af en substanstest, og i så fald, hvor stort dette mindreprovenu er. Hvis

det forventes, at indførelsen af en substanstest vil betyde, at aktivitet bliver flyttet fra

Danmark til udlandet, og at staten som følger heraf mister provenu, bedes ministeren re-

degøre for,

1) hvorvidt dette (overflytning af aktivitet til udlandet) vil afføde dansk exitbeskatning, og

hvis i benægtende fald, hvorfor ikke og

2) hvorvidt det vil være muligt for Skatteforvaltningen via tilgængelige oplysninger, om

der flyttes aktivitet til udlandet.

Svar

Den danske selskabsskat er gennem en længere årrække sænket fra 50 til 22 pct. og svarer

i dag omtrent til EU-gennemsnittet. Parallelt med nedsættelsen af satsen er der gennem-

ført, eller skærpet, en lang række værnsregler, som har til formål at beskytte det danske

selskabsskattegrundlag. Det gælder bl.a. regler om begrænsning af rentefradrag, interne

afregningspriser, tynd kapitalisering, frivillig international sambeskatning samt CFC-be-

skatning. Både den lavere skattesats og de nævnte værnsregler bidrager til at fastholde

dansk skattegrundlag samt skabe ensartede skattemæssige vilkår for danske virksomheder.

Det skal indledningsvis understreges, at det ikke er muligt at udskille bidraget hertil fra

enkeltelementer i de gennemførte ændringer.

I forhold til

spørgsmålets ordlyd, hvor der henvises til ”provenu[et] fra nuværende danske

CFC-regler”,

kan det

indledningsvis oplyses, at der aktuelt kun indgår et beskedent bidrag

til dansk selskabsskattegrundlag herfra. Det skyldes, at CFC-reglerne netop tilskynder til

at undlade at flytte indkomst vedrørende immaterielle eller finansielle aktiver til udlandet.

Virksomhederne vælger derfor i egen interesse at afstå fra en sådan flytning, hvorved de

hermed forbundne omkostninger m.v. spares. Danske virksomheder besidder meget bety-

delige finansielle og immaterielle aktiver, og en svækkelse af CFC-reglerne vil derfor gøre

det danske selskabsskattegrundlag, der udgør i størrelsesordenen 250 mia. kr. årligt, mere

sårbart over for indkomstflytning.

Indførelse af en substanstest vurderes at medføre en væsentlig udhuling af de eksiste-

rende CFC-værnsregler og dermed medføre en generel svækkelse af det samlede værn for

den selskabsskattebase, som eksisterende regler indebærer. Der kan i den forbindelse hen-

vises til svarene på spørgsmål 16 og 26 til L 48, hvor der er redegjort for, at indførelsen af

en substanstest baseret på EU-Domstolens praksis vurderes at have den konsekvens, at

CFC-reglerne kun vil kunne bringes i anvendelse i rene misbrugssituationer, hvor place-

ringen af mobile aktiver i et udenlandsk datterselskab må anses for et rent kunstigt arran-

gement. Det betyder, at dansk CFC-beskatning vil kunne undgås, såfremt et vist mini-

mum af reel økonomisk aktivitet flyttes sammen med finansielle eller immaterielle aktiver.

Side 2 af 5

L 5 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om grundlaget for at bibeholde de særlige restriktive danske CFC-regler for virksomheder omfattet af reglerne om minimumsbeskatning

Indkomstflytning af denne art kendes fra en række konkrete tilfælde i dansk og uden-

landsk sammenhæng, hvor undertiden meget betydelige skattepligtige indkomster flyttes

til lav beskatning i andre lande (herunder lande hvor særligt store skatteydere reelt kan

forhandle med skattemyndighederne om beskatningens niveau).

Lovforslaget ændrer ikke på, at et dansk moderselskab, der fører ikke-finansielle aktiver

ud af landet, vil være skattepligtig af en eventuel fortjeneste på disse aktiver opgjort på

grundlag af aktivernes handelsværdi på det tidspunkt, hvor de udgår af dansk beskatnings-

kompetence. En sådan beskatning vil enten kunne ske i medfør af reglerne om exitbeskat-

ning, hvis moderselskabet flytter skattemæssigt hjemsted til et andet land, eller i medfør af

almindelige regler om overdragelser mellem koncernselskaber (transfer pricing-reglerne),

hvis aktiverne overdrages til udenlandske koncernselskaber.

Erfaringerne viser dog, at det ofte er vanskeligt for skattemyndighederne at værdiansætte

aktivernes handelsværdi korrekt, herunder ved fraflytning. Det gælder specielt, når paten-

ter og andre immaterielle aktiver føres ud af landet, da dette vil kunne ske, før deres reelle

økonomiske potentiale har vist sig, eller før de er færdigudviklede. Som beskrevet i svaret

på spørgsmål 16 vil indførelsen af en substanstest også muliggøre, at det juridiske ejerskab

til fx et patent fra starten placeres i et udenlandsk koncernselskab, der alene varetager out-

sourcede funktioner hos koncernforbundne selskaber og kontrollerer og påtager sig den

økonomiske risiko, der er forbundet med ejerskabet til patentet.

Lovforslaget ændrer heller ikke på, at det typisk vil være muligt at flytte finansielle aktiver

ud af landet, uden at der udløses nogen beskatning. Det kan fx ske ved kapitalindskud i et

datterselskab. I det omfang datterselskabet overvejende har fx finansiel indkomst, vil det

dog omfattes af dansk CFC-beskatning.

Når betingelserne for CFC-beskatning er opfyldt, indebærer CFC-reglerne, at det fremti-

dige løbende afkast fra de mobile aktiver underlægges en beskatning svarende til det dan-

ske beskatningsniveau. Herved reducerer CFC-reglerne i væsentlig grad incitamentet til at

føre aktiver ud af dansk beskatning, herunder i de tilfælde, hvor de nævnte problemer

med værdifastsættelse af aktiverne indebærer en lav (eller ingen) beskatning på udførsels-

tidspunktet.

Det er forbundet med betydelig usikkerhed at vurdere, hvor stort et mindreprovenu ind-

førelsen af en substanstest vil medføre. Nedenstående vurdering er derfor forbundet med

betydelig usikkerhed. Det skal ses i lyset af, at der ikke foreligger statistiske oplysninger

om de samlede mobile aktiver, der potentielt kan føres ud af landet, hvis de danske

værnsregler svækkes ved indførelse af en substanstest. Det er heller ikke muligt at fastslå,

hvor stor en andel af de mobile aktiver, der i praksis vil blive flyttet til lav beskatning i ud-

landet, da dette bl.a. afhænger af de virksomhedsinterne omkostninger og effekten af de

øvrige værnsregler på området.

Side 3 af 5

L 5 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om grundlaget for at bibeholde de særlige restriktive danske CFC-regler for virksomheder omfattet af reglerne om minimumsbeskatning

På baggrund af regnskabsdata for europæiske selskaber kan det opgøres, at virksomheder

med hovedsæde i Danmark og en omsætning på over 100 mio. kr. har placeret ca. 3 pct.

af deres mobile aktiver i udvalgte europæiske lavskattelande (Holland, Luxemburg, Irland,

Malta, Cypern og Belgien). Mobile aktiver omfatter såvel immaterielle som finansielle ak-

tiver.

Til sammenligning har virksomheder med hovedsæde i Sverige og Tyskland over 10 pct.

af deres mobile aktiver placeret i de pågældende europæiske lavskattelande, mens andelen

i Frankrig er over 12 pct.,

jf. figur 1.

Virksomheder med hovedsæde i Danmark har således

i mindre omfang placeret (den mest mobile del af) deres selskabsskattegrundlag i lavskat-

telande end selskaber med hovedsæde i andre sammenlignelige lande. Det er en indikation

af, at de danske værnsregler i praksis har begrænset virksomhedernes incitament til at

flytte aktiver og skattepligtig indkomst til lande med lav skat.

Danske og udenlandske selskabers mobile aktiver og overskud i europæiske lavskattelande

Figur 1. Andel af selskabers mobile aktiver

placeret i europæiske lavskattelande i for-

hold til hovedsædeland

Pct.

DEU

FIN

FRA

SWE

Pct.

120

DEU

FIN

FRA

SWE

100

120

100

Figur 2. Overskud per lønkrone placeret i

europæiske lavskattelande i forhold til

hovedsædeland

Pct.

180

160

140

Pct.

180

160

140

Anm.: Lavskattelandene er afgrænset til Holland, Luxemburg, Irland, Malta, Cypern og Belgien. Disse lande er udvalgt,

fordi deres effektive selskabsbeskatning for multinationale koncerner er markant lavere end i de fleste andre Vesteuropæi-

ske lande. Schweitz har ikke kunne inkluderes, da data ikke indgår den europæiske version af Orbis-databasen. Mobile

aktiver omfatter alle ikke-faste aktiver bogført i virksomhedernes regnskaber.

Kilde: Skatteministeriet på baggrund af Orbis-databasen.

Årsagen til de observerede forskelle på tværs af lande kunne principielt være, at danske

virksomheder også har en relativt lille andel af deres reelle aktivitet og aktiver i europæi-

ske lavskattelande sammenlignet med tyske, svenske og franske virksomheder. Imidlertid

viser data, at for virksomheder med hovedsæde i Danmark udgør overskud pr. lønkrone i

lavskattelande kun ca. 25 pct., mens tallet for virksomheder med hovedsæde i Tyskland er

oppe på 150 pct. og ligeledes er over 100 pct. for virksomheder med hovedsæde i Finland

og Sverige,

jf. figur 2.

Side 4 af 5

L 5 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om grundlaget for at bibeholde de særlige restriktive danske CFC-regler for virksomheder omfattet af reglerne om minimumsbeskatning

Hvis en virksomhed har et meget højt overskud i forhold til lønomkostningerne, indike-

rer det, at overskuddet ikke skyldes reel aktivitet i lavskattelandet, hvilket kan være et tegn

på, at overskuddet er flyttet til lavskattelandet med henblik på at reducere beskatningen.

Fx ville man forvente, at profitable patenter og andre immaterielle aktiver skabes i samme

lande, hvor lønomkostningerne til forskning og udvikling afholdes. Opgørelsen i figur 2

giver således også en indikation af, at de danske værnsregler har været relativt effektive.

Det er forbundet med meget stor usikkerhed at vurdere, hvor store indtægter der latent

vil kunne undgå dansk beskatning, hvis der indføres en substanstest. Der findes således

som nævnt ikke entydige opgørelser af, hvor store indtægter der potentielt vil kunne flyt-

tes ud af landet. Det må dog formodes at være meget store indtægter, der potentielt vil

kunne undgå dansk beskatning, hvis der indføres en substanstest.

En substanstest vil bl.a. medføre at indtægter fra royalties og licenser fra patenter og an-

dre immaterielle aktiver udviklet i Danmark i højere grad vil kunne undgå dansk beskat-

ning. Skatteministeriet har ikke umiddelbart mulighed for at opgøre omfanget af de ind-

tægter fra royalties og licenser, der i dag er underlagt dansk beskatning. Ifølge Danmarks

Statistiks opgørelse af betalingsbalancen udgjorde Danmarks samlede indtægter fra udlan-

det i form af royalties og licenser i imidlertid i gennemsnit ca. 18 mia. kr. årligt i perioden

2015-2018. Denne opgørelse omfatter dog ikke danske selskabers royalty-indtægter fra

(evt. koncernforbundne) danske selskaber. Den værdi, der er forbundet med immaterielle

rettigheder, der udnyttes af ejeren selv, afspejles heller ikke i opgørelsen. Der vil imidlertid

potentielt kunne ske flytning af sådanne aktiver, således at danske selskaber

–

herunder et

dansk selskab, der selv har udviklet og/eller udnyttet aktivet

–

fremover skal betale royal-

ties for brugen til et udenlandsk datterselskab af et dansk moderselskab.

Oven i royalty-indtægterne skal lægges potentielt meget betydelige finansielle indtægter,

der ikke umiddelbart kan kvantificeres.

De samlede indtægter, der potentielt vil kunne undgå dansk beskatning, hvis CFC-reg-

lerne svækkes ved indførelse af en substanstest, udgør således et meget betydelige milli-

ardbeløb. Hvor stor en andel af disse indtægter, der i praksis vil kunne flyttes ud af dansk

beskatning, kan ikke fastslås på et sikkert grundlag.

Det vurderes dog på baggrund af ovenstående, at det årlige mindreprovenu potentielt kan

være i milliardklassen.

Side 5 af 5