L 59 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar

Erhvervsudvalget 2023-24
L 59 Bilag 1
Offentligt

NOTAT

5. september 2023

Høringsliste for lovforslag om fælles digital infrastruktur for elektro-

nisk dataudveksling ved samhandel og rapportering m.v.

Danmarks Statistisk

Dansk Arbejdsgiverforening

Dansk Erhverv

Dansk Industri

Dansk Iværksætterforening

Danske Regioner

Dansk Standard

Datatilsynet

Digitaliseringsstyrelsen

Erhvervsstyrelsens Området for Bedre Regulering

Finansforbundet

Finanstilsynet

Finans Danmark

Foreningen af Offentlige Indkøbere

FSR

–

danske revisorer

HK Handel

IT-Branchen (ITB)

KMD

Kommunernes Landsforening

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Landbrug & Fødevarer

Multi-Regnskab

Nationalbanken

Revisorgruppen

Rigsrevisionen

Skattestyrelsen

SMVdanmark

Statens og Kommunernes Indkøbsservice

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen

Visma E-conomic

Økonomistyrelsen

L 59 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar

DANSK ERHVERV

Børsen

1217 København K

www.danskerhverv.dk

[email protected]

T. + 45 3374 6000

Erhvervsstyrelsen

Att.: Cecilie Van og Cecilie Rosenlund Kjældgaard

[email protected]

[email protected].

Den 15. august 2023

Høringssvar - Udkast til ny hovedlov om Erhvervsstyrelsens fælles digitale

infrastruktur for elektronisk dataudveksling ved samhandel og rapportering

m.v.

Dansk Erhverv takker for muligheden for at komme med input til Erhvervsstyrelsen vedr. den nye

hovedlov om fælles digital infrastruktur for elektronisk dataudveksling ved samhandel og rappor-

tering.

Generelle bemærkninger

Dansk Erhverv støtter visionen om elektronisk samhandel og udveksling af fx finansielle data som

vi tror på, på sigt vil blive en byrdelettelse for danske virksomheder.

Dansk Erhverv har fra begyndelsen været positive overfor visionen om automatisk erhvervsrap-

portering og har bidraget til realiseringen af visionen. Derfor er det også positivt, at der nu kom-

mer en teknisk løsning, der kan sikre, at visionen bliver opfyldt.

Dog har en række af vores medlemmer, som kan karakterers som serviceleverandører, udtrykt be-

kymring for de byrder, som de på nuværende tidspunkt ikke nærmere definerede regler vedr. an-

vendelse og implementering af infrastrukturen vil medføre.

Specifikke bemærkninger

Det forslås med lovforslaget, at Erhvervsstyrelsen får bemyndigelse til at indføre krav om udveks-

ling af elektronisk data igennem den fælles digitale infrastruktur, samt at fastsætte regler for,

hvordan denne dataudveksling skal foregå. Ligeledes foreslås det, at Erhvervsstyrelsen får mulig-

hed for at regulere serviceleverandørernes anvendelse og implementering af infrastrukturen.

Dansk Erhverv har forståelse for, at Erhvervsstyrelsen med lovforslaget ønsker at forhindre situa-

tioner, hvor der kan opstå leverandørafhængighed og hvor en virksomhed kan risikere at blive låst

til en enkelt leverandør. Samtidig er det positivt, at der med lovforslaget ønskes en standardise-

ring af ordrer, kataloger og kvitteringer med henblik på automatisering af processer.

Samtidig er en del af vores medlemmer nervøse for, at kravene til serviceleverandørernes imple-

mentering og anvendelse af den digitale infrastruktur vil blive byrdefuldt.

Dansk Erhverv opfordrer derfor Erhvervsstyrelsen til at inddrage serviceleverandørerne, branche-

organisationer og erhvervsorganisationer i udarbejdelsen af de nærmere regler, ligesom det har

[email protected]

fres/FRES

Side 1/2

L 59 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar

DANSK ERHVERV

været tilfældet med bekendtgørelserne om krav til standard bogføringssystemer og ikke standar-

diserede bogføringssystemer.

Hvis ovenstående giver anledning til spørgsmål, står vi naturligvis til rådighed for uddybende be-

mærkninger.

Med venlig hilsen,

Frederikke Rosendal Egede Saabye

Chefkonsulent

Side 2/2

L 59 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar

Erhvervsstyrelsen

Langelinie Allé 17

2100 København Ø

16. august 2023

J.nr. 2023-11-1028

Dok.nr. 616994

Sagsbehandler

Kamilla Bay

Christensen

Sendt med e-mail til

[email protected]

Datatilsynets udtalelse over udkast til forslag til ny hovedlov om

Erhvervsstyrelsens fælles digitale infrastruktur for elektronisk

dataudveksling ved samhandel og rapportering m.v.

Erhvervsstyrelsen har den 28. juni 2023 henvendt sig til Datatilsynet med anmodning om en

eventuel udtalelse til ovennævnte udkast til lovforslag.

Det fremgår af udkastet til lovens § 2, nr. 2, at der ved virksomhed i nærværende lov forstås

følgende:

”En privatretlig juridisk enhed, der er registreret i Det Centrale Virksomhedsregister (CVR),

og som ikke er et organ inden for den offentlige forvaltning.”

Datatilsynet

Carl Jacobsens Vej 35

2500 Valby

T 3319 3200

[email protected]

datatilsynet.dk

CVR 11883729

Det følger af databeskyttelsesforordningens

artikel 4, nr. 1, at personoplysninger er enhver

form for information om en identificeret eller identificerbar fysisk person. Begrebet ”fysisk per-

son” omfatter også enkeltmandsvirksomheder, da det i praksis ikke er muligt at skelne mellem

oplysninger om ejeren som individ og oplysninger om virksomheden. Datatilsynet finder på

den baggrund anledning til at bemærke, at – såfremt enkeltmandsvirksomheder er omfattet af

lovens anvendelsesområde – databeskyttelsesreglerne også vil finde anvendelse i det om-

fang, oplysningerne, der behandles i den fælles digitale infrastruktur, vedrører en enkelt-

mandsvirksomhed.

Det følger af lovforslagets § 6 samt bemærkningerne hertil, at Erhvervsstyrelsen kan fast-

sætte fælles regler for anvendelse af den fælles digitale infrastruktur, herunder særlige regler

om bl.a., hvilke oplysninger serviceleverandører skal gemme og hvor længe, hvilke de skal

slette og hvor hurtigt, og at disse regler fastsættes nærmere ved bekendtgørelse. Det fremgår

endvidere, at Erhvervsstyrelsen fastsætter regler for serviceleverandørers anvendelse og im-

plementering af den fælles digitale infrastruktur, herunder ”regler

om, at serviceleverandører

skal opbevare data forsvarligt”.

Datatilsynet skal i forbindelse med ovenstående for god ordens skyld bemærke, at der ved

udarbejdelse af bekendtgørelser, cirkulærer eller lignende generelle retsforskrifter, der har be-

1 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbin-

delse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv

95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse).

L 59 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar

tydning for beskyttelsen af privatlivet i forbindelse med behandling af personoplysninger, skal

indhentes en udtalelse fra Datatilsynet, jf. databeskyttelseslovens

§ 28.

I forhold til digitale infrastrukturer og it-systemer, der skal anvendes til behandling af perso-

noplysninger, skal Datatilsynet bl.a. henlede opmærksomheden på databeskyttelsesforordnin-

gens artikel 25 om databeskyttelse gennem design og databeskyttelse gennem standar-

dindstillinger. Det følger bl.a. heraf, at den dataansvarlige – både på tidspunktet for fastlæg-

gelse af midlerne til behandlingen og på tidspunktet for selve behandlingen – skal træffe pas-

sende tekniske og organisatoriske foranstaltninger, som er designet med henblik på effektiv

implementering af databeskyttelsesprincipper og med henblik på integrering af de fornødne

garantier i behandlingen for at opfylde kravene i denne forordning og beskytte de registreredes

rettigheder.

Datatilsynet skal også henvise til databeskyttelsesforordningens artikel 32, hvorefter

dataansvarlige og databehandlere under hensyntagen til det aktuelle sikkerhedsniveau,

implementeringsomkostninger og den pågældende behandlings karakter, omfang,

sammenhæng og formål samt risiciene af varierende sandsynlighed og alvor for fysiske

personers rettigheder og frihedsrettigheder skal gennemføre passende tekniske og

organisatoriske foranstaltninger for at sikre et sikkerhedsniveau, der passer til disse risici.

Datatilsynet skal i denne forbindelse bemærke, at det er en forudsætning for at kunne etablere

og opretholde passende sikkerhed for behandling af personoplysninger, at den dataansvarlige

forinden har gennemført en risikovurdering vedrørende behandlingssikkerhed, så den

dataansvarlige har overblik over, hvilke scenarier denne skal sikre sig imod.

Datatilsynet skal i øvrigt generelt bemærke, at tilsynet forudsætter, at reglerne i databeskyttel-

sesforordningen og databeskyttelsesloven vil blive iagttaget i forbindelse med eventuel be-

handling af personoplysninger foranlediget af lovforslaget.

Side 2 af 2

Med venlig hilsen

Kamilla Bay Christensen

2 Lov nr. 502 af 23. maj 2018 om supplerende bestemmelser til forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse

med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger.

L 59 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar

Erhvervsstyrelsen

Langelinie Allé 17

2100 København Ø

Att.: Fuldmægtig Cecilie Van og fuldmægtig Cecilie Rosenlund Kjældgaard

E-mail:

[email protected]; [email protected]

17. august 2023

Høring af lovforslag om fælles digital infrastruktur for elektronisk dataud-

veksling ved samhandel og rapportering m.v.

Tak for muligheden for at kommentere på lovforslaget.

Vi synes overordnet, det lyder fornuftigt at samle reglerne om den fremtidige digitale

infrastruktur i en ny hovedlov. Dermed er det muligt at ensrette de tekniske krav til da-

taudveksling fra forskellige myndigheder, så virksomheder og udbydere af it-løsninger

ikke skal håndtere mange forskellige tekniske krav fra forskellige myndigheder. Samti-

dig muliggøres en mere automatisk udveksling og behandling af data.

Lovforslaget skaber rammerne for, at Erhvervsstyrelsen kan etablere en digital infra-

struktur, som standardiserer udvekslingen af elektroniske dokumenter. Med lovforsla-

get får Erhvervsstyrelsen blandt andet hjemmel til at fastsætte de nærmere regler for

virksomheders anvendelse af den digitale infrastruktur, når virksomhederne udveksler

data med den offentlige forvaltning. I den forbindelse vil vi opfordre til, at Erhvervsstyrel-

sen i det fremadrettede arbejde med at fastsætte de nærmere regler om, hvilke stan-

darder mv. der skal anvendes, inddrager alle relevante interessenter, så det sikres, at

eventuelle udfordringer mv. bliver identificeret og adresseret.

De meget vide rammer, som Erhvervsstyrelsen i praksis skal udfylde med mere præ-

cise regler, udgør det tekniske fundament for visionen om automatisk erhvervsrappor-

tering (AER). Det tekniske fundament er en nødvendig forudsætning, men naturligvis

ikke den eneste forudsætning for en hensigtsmæssig AER-løsning. Vi ser frem til fortsat

at bidrage med praktisk erfaring og faglighed inden for bogføring, regnskab og revision,

så AER-visionen kan blive konkretiseret i hensigtsmæssige, praktiske løsninger, der

også værner om kvaliteten og validiteten af virksomhedernes indberettede finansielle

oplysninger.

FSR

–

danske revisorer

Slotsholmsgade 1, 4. sal

DK - 1216 København K

Telefon +45 7225 5703

[email protected]

www.fsr.dk

CVR. 55 09 72 16

Danske Bank

Reg. 9541

Konto nr. 2500102295

Med venlig hilsen

Jan Brødsgaard

Chefkonsulent

L 59 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar

Cecilie Van

Til:

Emne:

Charlotte Sander

SV: Offentlig høring af Erhvervsstyrelsens lovforslag om fælles digital infrastruktur

for elektronisk dataudveksling ved samhandel og rapportering m.v.

Fra:

Charlotte Sander <[email protected]>

Sendt:

16. august 2023 12:49

Til:

Cecilie Van <[email protected]>

Cc:

Cecilie Rosenlund Kjældgaard <[email protected]>

Emne:

Sv: Offentlig høring af Erhvervsstyrelsens lovforslag om fælles digital infrastruktur for elektronisk

dataudveksling ved samhandel og rapportering m.v.

Kære Styrelse

Tak for høringsinvitation.

IKA har gennemgået materialet og har ingen bemærkninger.

Med venlig hilsen

Charlotte Sander

Sekretariatsleder

IKA

Haslegårdsvej 8-12

DK - 8210 Aarhus V

D - 61 60 60 69

E-mail

[email protected]

Web

www.ika.dk

L 59 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar

NOTAT

Høringssvar på udkast til ny hovedlov om fælles

digital infrastruktur ved samhandel og rapportering

mv.

Generelle bemærkninger

KL vurderer, at lovforslaget overordnet set er i tråd med NemHandel-

lovgivningens hidtidige forløb og kan ses som det naturlige næste skridt.

KL bakker derfor op om lovforslaget med de følgende bemærkninger:

Dato: 16. august 2023

Sags ID: SAG-2023-02803

Dok. ID: 3361376

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3890

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 1 af 2

Administrative besparelser

KL antager og forudsætter, at eventuelle administrative besparelser ikke vil

medføre centrale krav om ændringer i kommunernes økonomiske rammer.

Økonomiske konsekvenser

KL antager og forudsætter, at Erhvervsstyrelsens nye hjemmel til at stille

krav til serviceleverandører om fx implementering af nye standarder, pålæg

om assistance i forbindelse med leverandørskifte, håndtering af logfiler og

dokumentation på vegne af brugere ikke medfører øgede udgifter til fx

lovvedligeholdelse af betydning.

Ud fra lovforslaget vurderer KL, at implementeringen af standarder mv. i

kontraktperioden kan etableres af kommunens serviceleverandører uden

merberegning.

KL anbefaler derfor, at der bliver tale om en lang implementeringstid på

mindst fem år for at få alle gældende udbud med uden yderligere

omkostninger. Forudsætningen er, at kravet er kendt. Implementering i fx

eksisterende løbende kontrakter eller SKI-aftaler vil have et længere afsæt.

Tidsplan

KL vurderer, at det ikke er realistisk, at loven træder i kraft den 1. januar

2024, fordi både den planlagte ajourføring af de tekniske specifikationer for

NemHandel og den planlagte udarbejdelse af bekendtgørelse bør sendes i

offentlig høring, inden loven træder i kraft.

Fællesoffentlig styring

KL anbefaler, at der nedsættes en overordnet fællesoffentlig styregruppe,

fordi der er tale om fællesoffentlig infrastruktur, der påvirker alle led i den

offentlige forvaltning. Styregruppen kan med fordel underlægges det

eksisterende fællesoffentlige digitaliseringssamarbejde.

Definition af bogføringssystemer

KL anbefaler, at bogføringssystemer defineres i lovbemærkningerne.

L 59 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar

NOTAT

Aftalegrundlag for anvendelse af infrastrukturen

Det er uklart, hvordan kommuner og andre myndigheder stilles som

anvendere af infrastrukturen – fx om der indgås en serviceaftale, hvor og

hvordan driftsmeddelelser og servicevinduer mv. kommunikeres, og hvilket

forpligtelser Erhvervsstyrelsen påtager sig som underdatabehandler, fx i

forbindelse med fx indberetning af sikkerhedsbrud i henhold til lovgivningen?

KL anbefaler, at krav og forventninger til serviceniveauer mv. kendes på

forhånd i lighed med MitID.

Dato: 16. august 2023

Sags ID: SAG-2023-02803

Dok. ID: 3361376

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3890

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 2 af 2

Databeskyttelse

KL anbefaler, at lovforslaget beskriver gældende lovgivningsmæssige

rammer for databeskyttelse og håndtering deraf fx ved afregning af ydelser i

forhold til enkelte borgere eller ydelser på tværs af den offentlige sektor; det

kunne være vederlagsfri fysioterapi, der tildeles af en læge, mens afregning

sker via ydernummer til regionen, der efterfølgende sender faktura til

borgerens kommune.

Undtagelser og fritagelsesmuligheder

KL anbefaler, at det beskrives tydeligere, hvilke undtagelser og

fritagelsesmuligheder der er fx for selvejende institutioner under

kommunerne, kommunale selskaber og foreninger.

Standardisering

KL anbefaler, at det beskrives tydeligere, om standarderne også omfatter

dataværdier og fx kodelister, og at der – hvis data skal standardiseres –

etableres eller anvendes en eksisterende governancestruktur for

standardiseringsarbejdet, der er forankret i forretningsdomænet.

---

Med venlig hilsen

Jane Møller Pedersen

Kontorchef

Økonomisk Sekretariat, KL

L 59 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar

Høringssvar til udkast til ny hovedlov om Erhvervsstyrelsens

fælles digitale infrastruktur for elektronisk dataudveksling ved

samhandel og rapportering m.v.

8. august 2023

Indledningsvist vil vi blot nævne, at vi (Multi-Regnskab ApS) er en udbyder af et

(cloud-baseret) digitalt bogføringssystem. Vi har indsendt ansøgning om godkendelse som

“standard bogføringssystem” og har derfor implementeret NemHandel/e-faktura i vores

software-produkt.

Behov for forenkling og dokumentation

Lovforslaget synes først og fremmest at være en formalisering af gældende praksis og en

forberedelse til fremtidige præciseringer og krav til såvel det offentlige som erhvervslivet. Det

ser vi positivt på. Vi er enige i at der fortsat er et stort potentiale for effektivisering i Danmark

ved brug af forskellige typer af e-dokumenter.

I kraft af de vedtagne krav til “standard bogføringssystemer” bør e-faktura mulighederne

blive mere lettilgængelige og mere eksponerede i 2024. Det er i sig selv ingen garanti for at

e-fakturaer bliver en succes hos de mange mindre virksomheder. Der er fortsat store

udfordringer i udveksling af dokumenter som i vidt omfang skyldes elementer som:

●

Manglende præcision i tekniske beskrivelser

Manglende vejledninger, eksempler, etc.

Manglende krav om terminologi/sprogbrug i brugergrænseflader

Manglende muligheder for aftestning af software

Generelt er NemHandel og de associerede dokument-specifikationer samt profiler en

ganske kompliceret størrelse. Fra vores synspunkt håber vi at Erhvervsstyrelsen vil arbejde

på at forenkle disse ting. Desuden bør Erhvervsstyrelsen arbejde videre med at skabe de

bedst mulige rammer for at de mange software-løsninger som bliver udviklet kan opnå den

nødvendige kompatibilitet. Ellers vil virksomhederne ikke få den oplevelse af NemHandel

som er forudsætningen for at NemHandel bliver en succes hos de små virksomheder.

Vi så således gerne at lovudkastet også reflekterede det store behov for at

Erhvervsstyrelsen kontinuerligt arbejder med at forenkle og dokumentere alle aspekter af

NemHandel/e-dokumenter.

L 59 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar

Ikke kun e-fakturering

Lovudkastet nævner ambitionen om at udvide anvendelsen af NemHandel til også at omfatte

anden automatisering. Dette ser vi også meget positivt på.

NemHandel er jo knyttet til regnskabssystemer/ERP-systemer og det sætter visse grænser

for en bredere anvendelse. Omvendt er der stadig væsentlige potentialer indenfor

bogføring/regnskab. Her er nogle af de mest oplagte

●

Kontobevægelser fra banker

Bogføring bør afstemmes med banken, så regnskabssystem/ERP-system skal have

oplysninger fra banken. Der er et kæmpe potentiale for effektivisering hvis disse

kunne leveres til virksomhederne via NemHandel. I dag løses det med generelt med

et morads af forskellige .csv filer og en både dyr og dårlig PSD2 baseret model.

●

Skatteoplysninger fra skat

Logger man ind på skat.dk finder man som virksomhed en masse oplysninger om

skattekonto, underskudssaldo, selvangivelse/oplysningsskema, indberettede

oplysninger, moms-indberetninger, etc. Generelt er det umuligt at automatisere noget

som helst på denne front i dag, men der kunne NemHandel spille en rolle. F.eks. ved

at virksomhederne kunne få tilsendt et kontoudtog for skattekontoen månedligt.

Umiddelbart synes loven at give de overordnede rammer for at beslutninger om anvendelse

som eksemplerne ovenfor. Hvis det ikke er tilfældet håber vi at det vil blive overvejet.

Steffen Bering Jensen

Direktør

Multi-Regnskab ApS

Lautruphøj 5-7

2750 Ballerup

[email protected]

L 59 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar

Bemærkninger til udkast til lovforslag

om fælles digital infrastruktur for

elektronisk dataudveksling ved

samhandel og rapportering m.v.

Vi, Visma e-conomic A/S, har gennemgået lovudkastet, som I har sendt til

oﬀentlig høring. Efter at have gennemgået udkastet internt, er vi kommet frem

til nedenstående bemærkninger vedrørende udkastet til Lovforslag om fælles

digital

infrastruktur

for

elektronisk

dataudveksling

ved

samhandel

rapportering m.v..

Serviceleverandørernes rolle

1.1.

Erstatningsansvar

I dag opererer serviceleverandørerne med et erstatningsansvar i henhold til de

sædvanlige principper, hvor serviceleverandørerne ikke kan holdes fuldt

ansvarlige for slutbrugernes handlinger. Vores opmærksomhed blev derfor

fanget af, at I i bemærkningerne til § 6 påtænker at ændre denne praksis til, at

serviceleverandørerne fremadrettet vil blive ansvarlige for slutbrugernes

adfærd. Bemærkningerne fremhæver selv, at serviceleverandørernes opgave

normalt alene er at transportere slutbrugernes data, hvorfor det vil være

krævende for serviceleverandørerne, at de fremadrettet også påtænkes at blive

pålagt

monitoreringsforpligtelse.

arbejdsbyrde

for

serviceleverandørerne vil medføre forøget omkostninger, hvilket antageligt vil

blive påført slutbrugerne via prisændringer. Vi undrer os derfor ved, at jeres

L 59 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar

sammenfattende skema i de almindelige bemærkninger hverken indikerer

positive eller negative konsekvenser forbundet med vedtagelsen af lovforslaget

og dens efterfølgende bekendtgørelser. I bemærkningerne til § 8 bemærker vi, at

der er opstillet forskellige eksempler på misbrug fra slutbrugernes side. Det er

vigtigt at påpege, at mange af disse eksempler kan være udfordrende at

imødegå eﬀektivt ved hjælp af automatiserede sikkerhedstiltag. Et konkret

eksempel

situationer, hvor endepunktsnavne mistolkes. Her vil en

automatiseringsfunktion sandsynligvis have svært ved at objektivt vurdere, om

et endepunktsnavn er oprettet med chikanøse/bedrageriske formål eller blot er

nærliggende et eksisterende navn. I mangel af automatiseret sikkerhedstiltag vil

det

være

byrdefuldt

for

serviceleverandørerne

at monitorere samtlige

slutbrugers løbende adfærd. Ændring af erstatningsansvaret, vil tvinge

serviceleverandørerne til at implementere omkostningstunge sikkerhedsværn. Vi

mistænker, at dette vil begrænse tilslutningen til netværket, samt gøre

arbejdsgangen mere omstændig for virksomheder, som rent faktisk opererer

med legitime formål.

I tilfælde af lovforslaget pålægger serviceleverandørerne meget byrdefulde krav,

vil de måske helt afvige fra at forestå udveksling af data og elektroniske

dokumenter via den fælles digitale infrastruktur, og i stedet etablere en

alternativ infrastruktur på sædvanlige markedsvilkår.

Vi vil derfor overordnet vurdere, at en ændring af de sædvanlige principper i

forhold til erstatningsansvar vil have en konsekvens på markedet, hvor navnligt

serviceleverandørerne påvirkes direkte heraf. I tilfælde af, at udbyderne ﬁnder

kravet for byrdefuldt, kan de måske undlade at understøtte den fælles digitale

infrastruktur, hvilket resulterer i at lovforslagets formål ikke bliver realiseret.

1.2.

Opbevaring af data

I dag tilbyder nogle serviceleverandører at opbevare data, som en yderligere

service til deres slutbrugere, men det ændrer ikke på, at serviceleverandørernes

L 59 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar

kerneansvar er at facilitere en pålidelig og sikker transport af data mellem de

involverede parter. Hvordan data modtages, anvendes og opbevares, bør

forblive uvedkommende for serviceleverandørerne, og forblive uden for

rammerne af det beskrevne formål med lovforslaget. Data, som er omfattet af

transporten, vil allerede være at ﬁnde hos afsenderen (corner 1) og modtageren

(corner 4), hvorfor vi anskuer det mere nærliggende, at opbevaringsforpligtelse

pålægges dem. Den nye bogføringslov stiller krav til, at et digitalt standard

bogføringssystem ikke må tillade sletning, ændring eller tilbagedatering af

bogførte posteringer. Data vil således allerede være sikret derigennem for de

virksomheder, som er omfattet af kravet om at anvende et digitalt

bogføringssystem.

Yderligere er deﬁnitionen af “data” ikke medtaget i lovforslaget, herunder

dennes bemærkninger. Begrebet “data” kan være omfattende, og en bred

deﬁnition

kan

potentielt

skabe

meget

byrdefuldt

krav

for

serviceleverandørerne. Det er afgørende, at begrebet tydeligt afklares og

afgrænses, således at serviceleverandørerne ikke pålægges en påkrævende

forpligtelse, herunder omkostningsfuld, som går ud over lovforslagets formål.

1.3.

Overdragelse af data i forbindelse med leverandørskifte

Serviceleverandørerne er i dag ikke forpligtet til at overdrage data, hvilket er en

naturlig forlængelse af, at de i dag ikke er pålagt at opbevare data. Kravet vil

være en ændring af serviceleverandørernes eksisterende serviceområder.

Gennemgående gør vores reﬂeksioner i afsnit “1.2. Opbevaring af data” sig også

gældende, hvad angår overdragelse af data. Vi vil derfor fremhæve, at vi

vurderer det mere nærliggende, at slutbrugerne kan tilgå data fra den fælles

digitale infrastruktur eller hos afsenderen (corner 1) eller modtageren (corner 4).

Både pligten til at opbevare og overdrage data må forventes at pålægge

serviceleverandørerne yderligere omkostninger. Vi undrer os derfor igen over, at

L 59 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar

jeres sammenfattende skema indikerer, at der hverken vil være positive eller

negative konsekvenser forbundet med lovforslagets eventuelle vedtagelse.

Lovforslagets påvirkning på markedet, herunder

økonomiske konsekvenser

Vi bemærker, at lovforslaget søger at etablere standardiserede krav til den fælles

digitale infrastruktur. Mens standardisering kan have sine fordele, er vi af den

overbevisning, at en "one-size-ﬁts-all" tilgang muligvis ikke vil dække alle

virksomheders unikke behov. Virksomheder opererer i forskellige kontekster og

inden for varierende forretningsmodeller, hvilket kan medføre en betydelig

variation i krav til dataudveksling. Vi kan frygte, at et marked, som er underlagt

standardiseret krav, potentielt kan begrænse den ønskede eﬀektivisering af

markedet, som lovforslaget tilsigter at fremme.

Ydermere bemærker vi, at I i bemærkningerne til lovforslaget fremhæver

udfordringen med at følge den hurtige teknologiske udvikling. Dette får os til at

reﬂektere på lovforslagets og de efterfølgende bekendtgørelsers evne til at

løbende tilpasse sig ændringer i teknologien - specielt sammenholdt med

lovforslagets formål er at fremme eﬀektivisering for virksomhederne. Vores

bekymring er, at innovationen skal bevares på markedet, og helst ikke

begrænses af lovgivning. Markedet kan potentielt blive fragmenteret, hvis

serviceleverandørerne ﬁnder lovforslaget hæmmende, hvilket potentielt kan

medføre, at de etablerer alternative løsninger til elektronisk dataudveksling

inden for B2B-sektoren.

I lovforslagets almindelige bemærkninger fremhæves, at lovforslaget, herunder

dennes bekendtgørelser, hverken kommer til at have en positiv eller negativ

konsekvenser/merudgifter påvirkning på markedet og dennes interessenter. Vi

undrer os lidt herved, som også er fremhævet tidligere i vores høringssvar.

L 59 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar

GDPR

Det er tydeligt, at den fælles digitale infrastruktur potentielt vil medføre øget

behandling af personoplysninger. Navnlig henviser vi her til opbevaringen og

udleveringen af data. Serviceleverandørerne og øvrige involverede parter bør

være helt afklaret med, hvilke persondataretlige roller de forskellige parter vil

have i forbindelse med den foreslåede infrastruktur. Dette inkluderer en klar

speciﬁcering af, hvem der vil besidde instruktionsbeføjelsen over disse

persondata, samt hvilke forpligtelser og rettigheder, der vil opstå som følge af

lovforslagets implementering.

Tidslinje

Vi bemærker, at en række bestemmelser i lovforslaget henviser til, at de vil blive

speciﬁceret nærmere i forbindelse med bekendtgørelserne. En gennemsigtig og

proaktiv kommunikation er essentiel i forbindelse hermed, hvis lovforslaget og

bekendtgørelserne skal implementeres succesfuldt og eﬀektivt. Det er vigtigt, at

virksomhederne og serviceleverandørerne har adgang til klare retningslinjer og

detaljerede informationskilder i forbindelse med implementeringen af nye

lovgivningsmæssige rammer. I forlængelse heraf vil vi fremhæve tidslinjen for

bekendtgørelsernes ikrafttrædelse. Uden at kende de endelige krav, så har vi

allerede identiﬁceret en række markante ændringer for serviceleverandørerne,

hvilket er fremhævet i afsnit 1. Til vores orientering formodes bekendtgørelserne

sendt

til

høring

oktober,

hvor

har

forhåbning

om,

serviceleverandørerne efterfølgende tildeles behørig implementeringstid.