Erhvervsudvalget 2023-24
L 60 Bilag 1
Offentligt
2769973_0001.png
25. oktober 2023
Høringsnotat vedrørende forslag til lov om håndhæ-
velse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
et indre marked for digitale tjenester
1.
Baggrund for lovforslaget
Lovforslaget har til formål at supplere Europa-Parlamentets og Rådets for-
ordning om et indre marked for digitale tjenester og om ændring af direktiv
2000/31/EF (forordning om digitale tjenester), som blev vedtaget 19. ok-
tober 2022.
Forordningen om digitale tjenester har til formål at bidrage til at styrke det
indre marked ved at modernisere og præcisere formidlingstjenesters for-
pligtelser i forhold til håndtering af ulovligt indhold og ved at adressere
nye problemstillinger, der er fremkommet i medfør af platformsøkono-
mien. Formålet med forordningen er at skabe et sikkert digitalt univers,
hvor fundamentale rettigheder som f.eks. retten til ytrings- og informati-
onsfrihed, retten til ikke-forskelsbehandling og retten til et højt niveau af
forbrugerbeskyttelse, er beskyttet.
Forordningen om digitale tjenester fastlægger nye forpligtelser for formid-
lingstjenester. Forpligtelserne er differentieret på baggrund af typen og
størrelsen af tjenesten samt antallet af brugere. Forordningen indeholder
bl.a. krav om etablering af mekanismer til anmeldelse af ulovligt indhold,
forpligtelse til at give en begrundelse til brugere om årsagen ved nedtag-
ning af indhold, forpligtelse til at etablere en intern klageadgang, krav om
offentlig rapportering om fjernet og redigeret indhold, krav om at sikre
sælgeres sporbarhed på handelsplatforme samt krav om at samarbejde med
håndhævelsesmyndigheder. De meget store onlineplatforme og onlinesø-
gemaskiner skal desuden bl.a. udarbejde risikovurderinger ift. systemiske
trusler mod samfundet og give adgang for tilsynsmyndigheder og forskere
til visse data.
Derudover følger det af forordningen, at der skal etableres et styrket sam-
arbejde mellem medlemsstaterne, bl.a. ved oprettelsen af nationale uaf-
hængige koordinatorer for digitale tjenester, der skal tillægges en række
håndhævelsesbeføjelser, herunder kompetence til at pålægge bøder eller
anmode en judiciel myndighed herom på op til 6 pct. af virksomhedens
årlige omsætning. Herudover får Kommissionen med forordningen en
række håndhævelsesbeføjelser over for de største onlineplatforme og onli-
nesøgemaskiner.
1
L 60 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
Forordninger er umiddelbart gældende i medlemsstaterne, og forordnin-
gens bestemmelser skal ikke implementeres i Danmark, jf. TEUF artikel
288. Forordningen kræver dog, at der fastsættes visse gennemførelsesfor-
anstaltninger i medlemslandene, herunder at der i hvert land udpeges
mindst én kompetent national myndighed, og at en af disse skal have titel
af koordinator for digitale tjenester. Forordningen kræver herudover, at
medlemslandene fastsætter nærmere nationale bestemmelser om sanktio-
ner for overtrædelse af forordningen.
Lovforslaget supplerer således forordningen på en række punkter, hvor
dette enten er direkte påkrævet i forordningen, eller hvor det er vurderet
hensigtsmæssigt for at sikre en effektiv gennemførelse af forordningens
bestemmelser.
Forordningens regler finder anvendelse for langt hovedparten af de omfat-
tede virksomheder fra den 17. februar 2024, som også er den dato, hvor
medlemsstaterne senest skal have etableret deres tilsyn. Onlineplatforme
og onlinesøgemaskiner med over 45 mio. brugere i EU er underlagt særligt
strenge krav i forordningen om digitale tjenester, og de har skullet leve op
til forordningens krav fra 25. august 2023. Kommissionen har indtil videre
udpeget 19 meget store onlineplatforme og meget store onlinesøgemaski-
ner.
2.
Høringsperioden
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 30. juni til den 18. august
2023 været sendt i høring.
3.
Oversigt over hørte organisationer, foreninger m.v.:
ADIPA
Association of Danish Intellectual Property Attorneys, Advokat-
samfundet, AE
Arbejderbevægelsen Erhvervsråd, Amnesty, AU - Aarhus
Universitet, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Børns Vilkår, CBS
Co-
penhagen Business School, Center for Digital Pædagogik, CEPOS
Cen-
ter for Politiske Studier, Cevea, Danish Tech Startups Association, Dan-
marks Statistik, Dansk Erhverv, Dansk Internet Forum, Dansk IT, Dansk
Journalistforbund, Dansk Standard, Danske Advokater, Danske Handicap-
organisationer, Danske Medier, Danske Universiteter, DAOM - Dansk An-
noncører og Markedsførere, Dataetisk Råd, Datatilsynet, Den Danske
Dommerforening, Det Centrale Handicapråd, Det Kriminalpræventive
Råd, DI, Digitaliseringsstyrelsen, Digitalt Ansvar, DIGNITY - Dansk In-
stitut mod Tortur, DKCERT - Danish Computer Security Incident Re-
sponse Team, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen,
DPCMO - Danske Pressepublikationers Kollektive Forvaltningsorganisa-
tion, DTU - Danmarks Tekniske Universitet, FDIH
Foreningen for
Dansk Internethandel, FDIM - Foreningen af Danske Interaktive Medier,
2
L 60 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
FDR - Foreningen Danske Revisorer, Finanstilsynet, Forbrugerombuds-
manden, Forbrugerrådet Tænk, Foreningen af Offentlige Anklagere, FSR
Danske Revisorer, Institut for Menneskerettigheder, IT-Brancheforenin-
gen, IT-Politisk Forening, ITU - IT-Universitet i København, Justitia, KL,
Kreativitet & Kommunikation (KreaKom), Kriminalforsorgsforeningen,
KU - Københavns Universitet, Københavns Byret, Legebranchen LEG,
LGBT+ Danmark, Medierådet for Børn og Unge, MINO Danmark, Næv-
nenes Hus, Politiforbundet i Danmark, Radio- og TV-Nævnet, Red Barnet,
Retspolitisk Forening, Retten i Esbjerg, Retten i Glostrup, Retten i Helsin-
gør, Retten i Herning, Retten i Hillerød, Retten i Hjørring, Retten i Holbæk,
Retten i Holstebro, Retten i Horsens, Retten i Kolding, Retten i Lyngby,
Retten i Nykøbing Falster, Retten i Næstved, Retten i Odense, Retten i
Randers, Retten i Roskilde, Retten i Svendborg, Retten i Sønderborg, Ret-
ten i Viborg, Retten i Aalborg, Retten i Aarhus, Retten på Bornholm, Ret-
ten på Frederiksberg, Rettighedsalliancen, Rigsadvokaten, Rigspolitiet,
Rigsrevisionen, RUC - Roskilde Universitetscenter, Rådet for Digital Sik-
kerhed, SDU - Syddansk Universitet, Sikkerhedsstyrelsen, SMV Danmark,
SSK - Statsadvokaten for Særlig Kriminalitet, Teleindustrien, Telekom-
munikationsindustrien i Danmark, Vestre Landsret, Østre Landsret, Aar-
hus BSS, og AAU - Aalborg Universitet.
4.
Følgende organisationer og myndigheder har afgivet høringssvar
Børnerådet, Børns Vilkår, Dansk Erhverv, Dansk Journalistforbund, Dan-
ske Medier, Danske Pressepublikationers Kollektive Forvaltningsorgani-
sation, DPCMO, Dataetisk Råd, DR, Forbrugerombudsmanden, Forbru-
gerrådet Tænk, Ingeniørforeningen, IDA, IT-Politisk Forening, Red Barnet
og RettighedsAlliancen har afgivet høringssvar.
Politiforbundet og Radio- og TV-nævnet har meddelt, at de ikke har be-
mærkninger til lovforslaget.
De generelle bemærkninger fra høringen er gengivet nedenfor i afsnit 5.
Konkrete bemærkninger til de enkelte emner i lovforslaget gennemgås og
kommenteres nedenfor i afsnit 6.
De væsentligste bemærkninger fra de hørte parter til de enkelte emner i
lovforslaget gennemgås og kommenteres nedenfor. Der henvises til hø-
ringssvarene fra de enkelte høringsparter for den fulde tekst.
Visse høringssvar har givet anledning til redaktionelle ændringer og præ-
ciseringer i lovteksten og lovforslagets bemærkninger. Disse ændrer ikke
ved substansen i forslaget og omtales derfor ikke nærmere i notatet.
3
L 60 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
2769973_0004.png
5.
Generelle bemærkninger
Danske Medier støtter lovforslaget i sin væsentlighed, mens Ingeniørfor-
eningen, IDA, overordnet er meget positive over for lovforslaget. Hørings-
svarene har primært omhandlet udpegningen af forslaget om udpegningen
af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen som kompetent myndighed og ko-
ordinator for digitale tjenester samt den foreslåede undtagelse for offent-
lighedslovens regler om aktindsigt
se hertil nedenfor i henholdsvis afsnit
6.1. og 6.11.
6.
Konkrete bemærkninger
Kommenteringen af høringssvarene foretages med udgangspunkt i føl-
gende opdeling:
Indhold
6.1. Udpegning af og kompetencer hos kompetente myndigheder ......... 5
6.2. Ressourcer ........................................................................................ 7
6.3. Opfordring til samarbejde ................................................................ 8
6.4. Koordinatoren for digitale tjenesters prioriteringsadgang ............... 9
6.5. Kontrolundersøgelser ..................................................................... 11
6.6. Krav til indhold i påbud om at gribe ind over for ulovligt indhold 15
6.7. Håndhævelse .................................................................................. 15
6.8. Formkrav til klager......................................................................... 17
6.9. Bøder og administrative bødeforelæg ............................................ 17
6.10. Ændret formulering af § 11, stk. 1, nr. 19, om brug af bødeforelæg
ved overtrædelser af pligter for onlinemarkedspladser .................. 20
6.11. Begrænsning af adgang til aktindsigt efter offentlighedsloven ..... 20
6.12. Undtagelse for indsigtsret og oplysningspligt efter
databeskyttelsesforordningen ......................................................... 24
6.13. Pålidelige indberettere.................................................................... 27
6.14. Samarbejde og vejledning om artikel 31 i forordning om digitale
tjenester .......................................................................................... 28
6.15. Øvrige bemærkninger .................................................................... 29
4
L 60 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
2769973_0005.png
6.1. Udpegning af og kompetencer hos kompetente myndigheder
Børnerådet anfører, at det er meget vigtigt, at koordinatoren for digitale
tjenester tilføres børne- og ungefaglige kompetencer med særlig viden om
børn og unges udvikling og trivsel samt børn og unges digitale liv.
Børns Vilkår anerkender, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har stor
erfaring med og indsigt i området, og at styrelsen derfor er egnet til at va-
retage opgaven som kompetent myndighed og koordinator for digitale tje-
nester. Børns Vilkår bemærker, at det er helt afgørende, at Konkurrence-
og Forbrugerstyrelsen skal have de nødvendige børnefaglige og børneret-
lige kompetencer samt indgående kendskab til børns liv og færden online,
og foreningen anbefaler, at dette tydeligt fremgår af lovforslagets bemærk-
ninger.
Danske Medier bakker op om, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen ud-
peges som koordinator for digitale tjenester og om, at erhvervsministeren
kan udpege andre kompetente myndigheder.
Forbrugerombudsmanden (FO) anfører, at det ud fra hensynet til ressour-
ceforbrug og retssikkerhed vil være særdeles hensigtsmæssigt at udpege
Forbrugerombudsmanden som kompetent myndighed fsva. artikel 25, stk.
1, om forbud mod vildledende eller manipulerende onlinegrænseflader
(”dark patterns”), artikel 26, stk. 1, om mærkningskrav til onlinereklamer
og artikel 27, stk. 1-2, med krav om gennemsigtighed i anbefalingssyste-
mer. Der er tale om bestemmelser, der er strafbelagte i lovforslaget. FO
peger på, at de nævnte bestemmelser i forordningen i meget vidt omfang
svarer til regler efter UCP-direktivet, som er gennemført i markedsførings-
loven, som FO fører tilsyn med. Ifølge FO kan det kan give anledning til
vanskelige afgrænsningsspørgsmål, om en overtrædelse skal behandles ef-
ter markedsføringsloven eller forordningens bestemmelser, hvortil kom-
mer det hensigtsmæssige i, at de pågældende bestemmelser fortolkes i
overensstemmelse med FO’s hidtidige fortolkning af de tilsvarende be-
stemmelser i markedsføringsloven mv. Ifølge FO vil afgrænsningsspørgs-
målene ikke give anledning til nævneværdigt ressourceforbrug, hvis tilsy-
net med de pågældende bestemmelser i forordningen varetages af den
samme myndighed, som varetager tilsynet med markedsføringsloven. FO
anfører, at artikel 26, stk. 1, om mærkning af online reklame, supplerer
markedsføringslovens § 6, stk. 4, der indeholder et forbud mod skjult re-
klame, og at FO ville kunne behandle spørgsmål om en onlineplatforms
overtrædelse af artikel 26, stk. 1, som supplement til en sag mod en influent
om overtrædelse af forbuddet i markedsføringslovens § 6, stk. 4.
For så vidt angår artikel 27, stk. 1-2, i forordningen om digitale tjenester
anfører FO, at bestemmelserne i et vist omfang svarer til gældende regule-
ring i henholdsvis pkt. 11 i bilag 1 til UCP-direktivet, jf. artikel 5, stk. 5,
5
L 60 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
2769973_0006.png
om urimelig handelspraksis og artikel 7, stk. 4 a, om vildledende udeladel-
ser og artikel 6 a i forbrugerrettighedsdirektivet. Det vil derfor efter
FO’s
opfattelse være særdeles hensigtsmæssigt, hvis FO kan håndhæve forplig-
telserne efter artikel 27, stk. 1-2, i forordningen om digitale tjenester i for-
bindelse med håndhævelse af markedsføringsloven og forbrugeraftalelo-
ven.
Ingeniørforeningen, IDA, finder det positivt, at Konkurrence- og Forbru-
gerstyrelsen udpeges som kompetent myndighed til at føre tilsyn og hånd-
hæve forordningen. Forordningen og udkastet til loven har flere ligheder
med konkurrenceloven og det er positivt, at styrelsens erfaringer og praksis
kan bruges også i denne sammenhæng.
RettighedsAlliancen bemærker, at det er positivt, at det overordnede ansvar
for forordningen placeres i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.
Kommentar
Ifølge forordningen om digitale tjenester skal medlemslandene udpege en
eller flere kompetente myndigheder. Medlemslandene skal udpege én myn-
dighed som koordinator for digitale tjenester. Hvis et medlemsland udpe-
ger flere kompetente myndigheder, er koordinatoren for digitale tjenester
ansvarlig for at sikre koordinering af tilsynet på nationalt plan. I lovforsla-
get foreslås det at udpege Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen som eneste
kompetente myndighed og koordinator for digitale tjenester.
Hvis koordinatoren for digitale tjenester modtager en klage om en af de
bestemmelser, som Forbrugerombudsmanden har henvist til, følger det af
lovforslaget, at koordinatoren for digitale tjenester kan rådføre sig med
relevante myndigheder herunder Forbrugerombudsmanden. Herudover vil
sparring med relevante organisationer kunne vise sig hensigtsmæssig.
Erhvervsministeriet er således helt bevidst om, at de bestemmelser, som
Forbrugerombudsmanden nævner i sit høringssvar, har sammenhæng til
bl.a. markedsføringsloven, som Forbrugerombudsmanden fører tilsyn
med. Dette fremgår tillige af lovforslaget. Erhvervsministeriet bemærker,
at uanset om Forbrugerombudsmanden udpeges som kompetent myndig-
hed på de tre nævnte bestemmelser, vil det skulle vurderes, om en overtræ-
delse skal behandles efter reglerne i forordningen om digitale tjenester
og/eller efter markedsføringsloven m.v., og der vil også være et tidsforbrug
forbundet hermed. Det bemærkes, at forordningen om digitale tjenester
ikke ændrer på nævnte regler i UCP-direktivet og markedsføringsloven el-
ler på regler om klageadgang og kompetente myndigheder for sådanne
klager. Det vil derfor være de eksisterende myndigheder, som allerede i
dag påser overholdelsen af disse regler, der fortsat skal påse overholdel-
sen heraf.
6
L 60 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
2769973_0007.png
Lovforslaget indeholder en bemyndigelse til erhvervsministeren, der kan
udpege andre kompetente myndigheder, hvis der bliver behov herfor. Et
sådant behov vil først kunne fastslås, når koordinatoren for digitale tjene-
ster har opnået erfaringer med omfanget og karakteren af de sager, som
koordinatoren behandler. Det er på den baggrund Erhvervsministeriets
opfattelse, at det er mest hensigtsmæssigt at etablere en simpel tilsynsmo-
del med kun én kompetent myndighed, indtil sådanne erfaringer er opnået.
Erhvervsministeriet er enigt i og meget tilfreds med, at forordningen om
digitale tjenester har et stærkt fokus på at værne om børn og unges ret-
tigheder, når de færdes online. Det drejer sig navnlig om artikel 28, som
forpligter onlineplatforme til at sikre et højt beskyttelsesniveau for så vidt
angår mindreåriges ret til privatlivsfred, tryghed og sikkerhed. Også arti-
kel 34 og 35 er centrale, idet de pålægger de største digitale tjenester, tech-
giganterne, at identificere, analysere og begrænse de negative virkninger,
som tjenesten måtte have på mindreårige. Kommissionen kan udstede ret-
ningslinjer til artikel 28 og 35, og retningslinjerne vil være vejledende i
forhold til fortolkningen og anvendelsen af bestemmelserne i forbindelse
med håndhævelsen. Artikel 35 gælder kun for tech-giganter, og disse er
ikke underlagt dansk tilsyn, men den danske koordinator for digitale tjene-
ster vil naturligt også kunne finde inspiration i sådanne retningslinjer i
forhold håndhævelsen over for danske virksomheder. Koordinatoren for
digitale tjenester vil deltage i arbejdet i Rådet for Digitale Tjenester, som
består af alle medlemslandenes koordinatorer. Rådet vil også blive ind-
draget i udarbejdelsen af retningslinjer efter artikel 28 og 35, og i den
forbindelse vil det være naturligt, at koordinatoren rækker ud til relevante
danske organisationer.
6.2. Ressourcer
Børnerådet er optaget af, at koordinatoren for digitale tjenester får tildelt
selvstændige ressourcer til at løfte tilsynet med og håndhævelsen af for-
ordningen. Børnerådet bemærker, at rollen som koordinator for digitale tje-
nester vil være en ny og vigtig opgave, som på flere måder er anderledes
end mange af de øvrige opgaver, der løses i Konkurrence- og Forbruger-
styrelsen. Børnerådet appellerer til, at organiseringen overvejes nøje, så til-
synet med og håndhævelsen af forordningen bødeorganisatorisk og res-
sourcemæssigt løses selvstændigt fra styrelsens øvrige opgaver.
Danske Medier bemærker, at det er afgørende, at Konkurrence- og Forbru-
gerstyrelsen afsætter passende ressourcer til opgaven med at føre tilsyn
med og håndhæve forordningen om digitale tjenester.
Danske Pressepublikationers Kollektive Forvaltningsorganisation,
DPCMO, håber, at forslagets gode intentioner om undersøgelsesbeføjelser,
7
L 60 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
2769973_0008.png
effektiv håndhævelse og afskrækkende virkning vil blive omsat i praksis,
særligt i lyset af den offentlige samfundsinteresse, der er forbundet med
techs dominans. Prioritering og tid er afgørende faktorer, da lange sagsbe-
handlingstider ofte er til tech’s fordel.
Dataetisk Råd opfordrer regeringen til at sikre, at Konkurrence- og Forbru-
gerstyrelsen får tilstrækkelige ressourcer, der står mål med den omfattende
og komplekse opgave, som håndhævelse indebærer. Med udpegningen
som koordinator for digitale tjenester får styrelsen ansvar for en række for-
skellige opgaver, herunder bl.a. efterforskning og håndhævelse ved f.eks.
bødeudstedelse men også et stort ansvar for at organisere en fælles indsats
med andre aktører på dansk og europæisk niveau. Dataetisk Råd bemærker,
at paletten af opgaver er ganske bred og ikke ligger i direkte forlængelse
af styrelsens eksisterende ansvarsområder, hvilket stiller store krav til Kon-
kurrence- og Forbrugerstyrelsens kompetencer og ressourcer.
Ingeniørforeningen, IDA, bemærker, at det er vigtigt at der med udpegnin-
gen af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen som koordinator for digitale
tjenester følger de nødvendige ressourcer med til at løfte opgaven
evt.
ved at opkræve et gebyr fra de omfattede virksomheder.
Kommentar
Erhvervsministeriet er enig i, at et tilstrækkeligt og effektivt tilsyn er en
helt grundlæggende forudsætning for, at forordningen om digitale tjene-
ster får den ønskede effekt. Som det fremgår af lovforslaget finansieres ko-
ordinatoren for digitale tjenesters aktiviteter til og med 2025 delvis ved
bevilling på finansloven. Da der er tale om ny lovgivning og dermed også
oprettelsen af et nyt tilsyn, er den foretagne vurdering af finansieringsbe-
hovet behæftet med usikkerhed. Erhvervsministeriet vil i 2025
på bag-
grund af erfaringer fra 2024
gennemføre en evaluering af finansierings-
behovet og finansieringsmåden. Det vil i den forbindelse blive undersøgt,
om det er muligt og hensigtsmæssigt at etablere en hjemmel til at opkræve
gebyr fra de omfattede virksomheder til brug for finansiering af tilsynets
aktiviteter.
6.3. Opfordring til samarbejde
Børnerådet appellerer til, at relevante organisationer inddrages i arbejdet
med at sikre særligt fokus på børn og unges sikkerhed online.
Danske Pressepublikationers Kollektive Forvaltningsorganisation,
DPCMO, bemærker, at samspillet og sammenhængen mellem håndhæ-
velse i relation til databeskyttelse, markedsføring, konkurrence, medie- og
ophavsret m.m. er af stor betydning for reglernes effektivitet i praksis og
8
L 60 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
2769973_0009.png
dermed forbrugerbeskyttelse og lige konkurrence, hvorfor myndigheder
opfordres til endnu tættere samarbejde og koordinering, også på tværs af
landegrænser.
Dataetisk Råd opfordrer Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen til at sikre, at
samarbejdet med andre relevante myndigheder forløber effektivt og præget
af
esprit de corps,
der minimerer regulatorisk fragmentering og forsinkel-
ser grundet koordinationsvanskeligheder.
Kommentar
Erhvervsministeriet bemærker, at dele af forordningen om digitale tjene-
ster har nær sammenhæng med lovgivning, som hører under andre myn-
digheders ressort. Samarbejde med andre relevante myndigheder er derfor
en forudsætning for en effektiv håndhævelse af forordningen om digitale
tjenester.
Det bemærkes i den forbindelse, at det følger af lovforslaget, at Konkur-
rence- og Forbrugerstyrelsen som koordinator for digitale tjenester i sit
tilsyn kan rådføre sig med relevante myndigheder. Det vil fx være relevant,
når tilsynsopgaven kræver en særlig indsigt, som besiddes hos en anden
myndighed end styrelsen.
Herudover vil sparring med relevante organisationer kunne vise sig hen-
sigtsmæssig. Det kan f.eks. være tilfældet for så vidt angår regler i forord-
ningen om digitale tjenester om beskyttelse af børn og unge. Forordningen
har således stærkt fokus på onlinebeskyttelse af børn og unge og indehol-
der bl.a. krav om, at online platforme skal sikre, at børn og unge kan fær-
des trygt og sikkert på de omfattede platforme.
6.4. Koordinatoren for digitale tjenesters prioriteringsadgang
Forbrugerrådet Tænk
ser positivt på DSA’ens regler vedrørende indhold
på platforme, og ser det som et helt essentielt redskab i forhold til at be-
skytte forbrugerne mod farligt og ulovligt materiale, men bemærker, at
dette forudsætter, at forbrugerne og forbrugerorganisationer m.fl. kan
klage over overtrædelser, og at disse klager rent faktisk bliver behandlet af
tilsynsmyndighederne. Forbrugerrådet Tænk er på den baggrund stærkt be-
kymret over, at tilsynsmyndigheden ifølge lovforslaget ikke er forpligtet
til at behandle de klager, de modtager. Forbrugerrådet Tænk bemærker, at
tilsynsmyndigheden bør have mulighed for at afvise at behandle klager, der
må anses for grundløse, mens tilsynsmyndigheden skal behandle klager,
der omhandler brud på forordningens regler.
Dataetisk Råd mener, at den foreslåede prioriteringsadgang udhuler den
klageret, som følger af artikel 53 i forordningen for digitale tjenester. Rådet
9
L 60 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
2769973_0010.png
finder, at formuleringen af prioriteringsadgangen er uklar og vagt formu-
leret, og at formuleringen giver Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen en
bred adgang til at afvise klager. Rådet anfører, at prioritetsadgangen er en
væsentlig begrænsning i retshåndhævelsessystemet, særligt set i lyset af, at
koordinatoren for digitale tjenester afgørelser ikke kan indbringes for an-
den administrativ myndighed. Rådet anbefaler, at Konkurrence- og For-
brugerstyrelsen pålægges en pligt til at behandle alle klager eller i det
mindste en mere klar undtagelsesmulighed, som bør kunne påklages til Er-
hvervsministeriet og evt. med særlig let adgang til domstolsprøvelse. Hvis
ikke der indføres sådanne ændringer, bør Konkurrence- og Forbrugersty-
relsen som minimum pålægges at offentliggøre sin praksis for hvilke sager,
den ikke tager op, så offentligheden kan udfordre svagheder i denne prak-
sis. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen bør også offentliggøre statistik
over antal modtagne klager, heraf hvor mange styrelsen har behandlet og
udfaldet af disse.
Ingeniørforeningen, IDA, finder det positivt, at Konkurrence- og Forbru-
gerstyrelsen som kompetent myndighed af sig selv eller på anmodning af
Europa-Kommissionen kan optage sager. Foreningen bemærker også, at
det er vigtigt, at der ved håndhævelsen af loven lægges vægt på forordnin-
gens formål om forbrugerbeskyttelse, dvs. at behandlingen af en klage skal
være til størst mulig gavn for tjenestemodtagerne.
Kommentar
Det foreslås i lovforslagets § 6, stk. 2, at kompetente myndigheder ikke er
forpligtede til at optage en sag til behandling på baggrund af en klage. Ved
optagelse af sager til behandling skal kompetente myndigheder navnlig
lægge vægt på formålet i forordningen om digitale tjenester, herunder at
behandlingen af en klage er til størst mulig gavn for tjenestemodtagerne.
Erhvervsministeriet ønsker med forslaget at sikre, at kompetente myndig-
heder anvender sine ressourcer mest effektivt i forhold til opfyldelse af for-
målet i forordningen om digitale tjenester. Dette er baggrunden for, at
kompetente myndigheder ved udøvelse af prioriteringsadgangen skal
lægge vægt på, hvor anvendelsen af tilsynets ressourcer vil have størst ef-
fekt i forhold til at opfylde formål i forordningen om digitale tjenester, her-
under hvor behandlingen af en klage er til størst mulig gavn for tjeneste-
modtagerne. I denne vurdering indgår overtrædelsens grovhed og negative
påvirkning af borgeren eller borgerne. Forbrugerombudsmanden har en
lignende prioriteringsadgang og skal ved optagelsen af sager til behand-
ling navnlig lægge vægt på varetagelsen af hensynet til forbrugerne. På
konkurrenceområdet er der en lignende prioriteringsadgang.
10
L 60 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
2769973_0011.png
Den foreslåede prioriteringsadgang er efter Erhvervsministeriets vurde-
ring udformet således, at det klart angives, hvilket hensyn kompetente myn-
digheder navnlig skal tillægge vægt. Dermed angives en klar retning for,
hvilke sager, kompetente myndigheder skal prioritere. Ministeriet er af den
opfattelse, at det er uhensigtsmæssigt at kvalificere nærmere, hvilke øvrige
hensyn kompetente myndigheder kan lægge vægt på ved udnyttelse af pri-
oriteringsadgangen. Det skyldes, at det er formodningen, at der over tid
vil ske en udvikling i hvilke typer af tjenester og overtrædelser der påkla-
ges. Med en mere detaljeret normering af prioriteringsadgangen er der
risiko for, at kompetente myndigheder bliver bundet af hensyn, som med
tiden ikke længere anses for tungtvejende. Erhvervsministeriet finder det
på den baggrund hensigtsmæssigt, at prioriteringsadgangen er udformet
alene med henvisning til det hensyn, der navnlig skal tillægges vægt ved
udnyttelse af prioriteringsadgangen. Erhvervsministeriet bemærker at
uanset prioriteringsadgangen, er det den nuværende forventning, at ho-
vedparten af modtagne klager behandles.
Det bemærkes, at kompetente myndigheder også kan tage sager op af egen
drift. Det vil sige, at i stedet for eksempelvis at undersøge et antal indivi-
duelle klagesager vedrørende en bestemt virksomhed kan styrelsen beslutte
at tage en sag op af egen drift over for den pågældende virksomhed og
spørge mere generelt ind til håndteringen af de forpligtelser, der følger af
forordningen. På denne måde kan styrelsen med de samme ressourcer
håndhæve de rettigheder, som tjenestemodtagere har efter forordningen
om digitale tjenester
ikke blot for de enkelte klagere, men for alle virk-
somhedens brugere, ligesom styrelsens undersøgelse kan få andre proble-
mer frem i lyset.
Endeligt bemærkes det, at koordinatoren for digitale tjenester årligt udgi-
ver en aktivitetsrapport i henhold til artikel 55 i forordningen om digitale
tjenester. Det vil være relevant at lade denne rapport indeholde oplysnin-
ger om den konkrete anvendelse af prioriteringsadgangen.
6.5. Kontrolundersøgelser
DR bemærker, at det ikke står fuldstændigt klart, i hvilket omfang kompe-
tente myndigheder ved en kontrolundersøgelse rettet mod en formidlings-
tjeneste vil kunne få adgang til og beslaglægge oplysninger, der hidrører
fra tjenestemodtagerne, herunder et massemedie. DR peger på, at spørgs-
målet f.eks. er relevant, hvor en kontrolundersøgelse er rettet mod en ho-
sting-/cloudtjeneste, hvorpå et massemedie lagrer oplysninger. DR bemær-
ker hertil, at reglerne om kildebeskyttelse i blandt andet retsplejeloven fin-
der anvendelse, såfremt kompetente myndigheder i forbindelse med en
kontrolundersøgelse vil kunne få adgang til oplysninger, der hidrører fra et
massemedie.
11
L 60 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
2769973_0012.png
IT-Politisk Forening anfører, at lovforslagets § 8, stk. 5, om kompetente
myndigheders adgang til at kopiere indhold fra elektroniske medier i for-
bindelse med en kontrolundersøgelse er mere vidtgående end forordnin-
gens bestemmelse herom i artikel 51, stk. 1, litra b. Foreningen anfører, at
den danske lovbestemmelse ikke, som forordningens artikel 51, stk. 1, litra
b, begrænser adgangen til at vedrøre oplysninger relateret til den konkrete
lovovertrædelse på indsamlingstidspunktet. Foreningen bemærker, at der
med lovforslaget lægges op til et ”collect it all”-princip,
hvor servere og
lagringsmedier kan kopieres fuldstændigt med henblik på efterfølgende at
gennemgå kopien for dokumentation for eventuelle overtrædelser af for-
ordningen om digitale tjenester. Foreningen anbefaler, at beføjelsen til at
kopiere oplysninger begrænses til oplysninger relateret til en formodet
overtrædelse af forordningen om digitale tjenester, svarende til formule-
ringen og hensigten med artikel 51, stk. 1, litra b. Herudover anfører for-
eningen, at det bør præciseres i lovforslaget, at den kompetente myndighed
udelukkende kan behandle de indsamlede oplysninger til håndhævelse af
forordningen om digitale tjenester, og at de indsamlede oplysninger under
ingen omstændigheder kan videregives til andre offentlige myndigheder.
Foreningen anfører hertil, at ”forsegling” af data ikke er til hinder for, at
oplysningerne videregives til andre myndigheder.
Ingeniørforeningen, IDA bakker op om lovforslagets § 8 og muligheden
for kontrolundersøgelser på de nævnte vilkår. Foreningen bemærker, at det
er vigtigt at indsamling af personfølsomme oplysninger minimeres, opbe-
vares sikkert og slettes hurtigst muligt.
Kommentar
Artikel 51, stk. 1, i forordningen om digitale tjenester fastsætter regler om
kompetente myndigheders undersøgelsesbeføjelser. For det første kan en
kompetent myndighed kræve, at virksomheden fremlægger oplysninger re-
lateret til en formodet overtrædelse, jf. artikel 51, stk. 1, litra a. For det
andet kan en kompetent myndighed gennemføre kontrolundersøgelser med
henblik på at undersøge, beslaglægge, tage eller få kopier af oplysninger
relateret til en formodet overtrædelse, jf. artikel 51, stk. 1, litra b. For det
tredje kan en kompetent myndighed anmode repræsentanter for eller an-
satte hos virksomheden om at redegøre for eventuelle oplysninger relateret
til en formodet overtrædelser, jf. artikel 51, stk. 1, litra c. Det fremgår end-
videre af forordningens artikel 51, stk. 6, at medlemsstaterne kan fastsætte
specifikke regler og procedurer for udøvelsen af beføjelserne i artikel 51.
Lovforslagets § 8 supplerer artikel 51 i forordningen om digitale tjenester
ved at fastsætte relevante retssikkerhedsgarantier, og § 8, stk. 3, 1. pkt.,
svarer i høj grad til artikel 51, stk. 1, litra b. Det fremgår af § 8, stk. 3, at
12
L 60 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
kompetente myndigheder ved en kontrolundersøgelse kan undersøge, be-
slaglægge, tage eller få kopier af oplysninger relateret til en formodet
overtrædelse.
Det er Erhvervsministeriets opfattelse, at formuleringen ”relateret til en
formodet overtrædelse” i artikel 51, stk. 1, litra a-c,
skal forstås således,
at den kompetente myndighed skal have en formodning om, at virksomhe-
den har overtrådt forordningen, for at myndigheden kan anvende beføjel-
serne i artikel 51, stk. 1, herunder beføjelsen til at foretage et uanmeldt
kontrolbesøg efter artikel 51, stk. 1, litra b, at myndigheden har en sådan
formodning, jf. hertil lovforslagets specielle bemærkninger til § 6, stk. 1.
Det indebærer samtidig, at en kompetent myndighed ikke kan anvende be-
føjelserne som led i en tilfældig stikprøvekontrol, men at der skal foreligge
en retskendelse før kontrolundersøgelsen gennemføres, jf. lovforslagets §
8, stk. 2.
I mange tilfælde vil det ikke være praktisk muligt på grund af omfanget
og i øvrigt uhensigtsmæssigt i forhold til bevissikring
hvis myndigheden
i forbindelse med kontrolundersøgelsen i virksomheden skulle gennemføre
søgninger efter konkrete oplysninger af betydning for sagen på stedet. Som
udgangspunkt vil en virksomheds adgang til egne kontrolunderlagte it-sy-
stemer, telefoner m.v. i den tidsperiode, hvor kontrolundersøgelsen finder
sted, være påvirket eller reduceret. Lovforslagets § 8, stk. 5, fastsætter
mere konkret fremgangsmåden, når en kompetent myndighed ønsker at
indsamle kopi af dataindhold fra elektroniske medier med henblik på efter-
følgende at gennemgå dette. Det forhold, at kompetente myndigheder kan
medtage kopien med henblik på en efterfølgende gennemgang af den, in-
debærer som udgangspunkt, at selve kontrolundersøgelse hos virksomhe-
den ikke udstrækkes til flere dage, men kan afsluttes hurtigere. En sådan
adgang til at tage kopi af al dataindhold, der er lagret på fx en af virksom-
hedens servere er efter Erhvervsministeriets vurdering i overensstemmelse
med artikel 51, stk. 1, litra b, og hensigten bag denne, jf. også artikel 51,
stk. 6. Forud for en kontrolundersøgelse vil den kompetente myndighed
fastlægge omfanget af eller temaet for en kontrolundersøgelse, og det vil
således kun være elektroniske medier, der formodes at indeholde data om-
fattet heraf, som kan kopieres med henblik på senere gennemgang i hen-
hold til lovforslagets § 8, stk. 5.
Det er i øvrigt ministeriets opfattelse, at en sådan fremgangsmåde i praksis
er nødvendig for at sikre, at en kompetent myndighed i forbindelse med en
kontrolundersøgelse kan bevissikre de oplysninger, der kan vise sig rele-
vante for vurderingen af den formodede overtrædelse. Adgangen til at ind-
samle kopi af dataindholdet fra elektroniske medier omfattet af kontrolun-
dersøgelsen med henblik på efterfølgende at gennemgå kopien er efter mi-
nisteriets opfattelse med andre ord udtryk for en fremgangsmåde, der giver
13
L 60 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
myndigheden en midlertidig adgang til en større mængde data, end de
data, som myndigheden måtte ende med at identificere og udvælge som
oplysninger, der indeholder dokumentation for den formodede overtræ-
delse. Myndighedens gennemgang kan kræves overværet af den, der er
genstand for kontrolundersøgelsen, hvorved den kontrolunderlagte virk-
somhed stilles, som hvis gennemgangen af de kopierede data foregik under
selve kontrolundersøgelsen i virksomheden. Den foreslåede adgang til at
kopiere og medtage større mængder af oplysninger, herunder muligvis op-
lysninger, som viser sig ikke at være relevante for vurderingen af en for-
modet overtrædelse af forordningen om digitale tjenester, er suppleret af
et krav om, at den kompetente myndighed inden for 40 hverdage skal ud-
vælge de data, som myndigheden vurderer indeholder dokumentation for
en overtrædelse. Øvrige data skal sikres mod læsning. De data, der er ud-
valgt til brug for myndighedens nærmere kontrol, skal slettes, når sagen er
endelig afgjort.
Erhvervsministeriet bemærker videre, at forvaltningslovens og databeskyt-
telseslovens almindelige regler for videregivelse af oplysninger til andre
myndigheder finder anvendelse, og at disse regler forsat finder anvendelse
og ikke fraviges med lovforslaget. Det er Erhvervsministeriets vurdering,
at den kompetente myndighed som udgangspunkt ikke vil være berettiget
til at videregive oplysninger til andre myndigheder inden udløbet af fristen
i § 8, stk. 5, på 40 dage. Efter udløbet af fristen vil den kompetente myn-
dighed kunne videregive de oplysninger, som myndigheden har udvalgt,
men alene efter de almindeligt gældende regler om videregivelse.
Erhvervsministeriet bemærker, at de almindelige regler for behandling af
personoplysninger i databeskyttelseslovgivningen, herunder følsomme
personoplysninger, finder anvendelse, når Konkurrence- og Forbrugersty-
relsen udøver sine tilsynsbeføjelser. Ifølge databeskyttelsesforordningen
gælder et princip om dataminimering. Det betyder, at indsamling af data
skal være begrænset til, hvad der er nødvendigt i forhold til de formål,
hvortil de er indsamlet. Det følger af lovforslaget, at når koordinatoren for
digitale tjenester udfører en kontrolundersøgelse, kan koordinatoren tage
kopier af al indholdet på en server i virksomheden. Koordinatoren skal
inden 40 hverdage give en kopi af de oplysninger, som koordinatoren måtte
have taget fra de indsamlede data til virksomheden. De udvalgte oplysnin-
ger er oplysninger, der indeholder dokumentation for en overtrædelse, og
som derfor er nødvendige for at forfølge de formål, hvortil de er indsamlet.
Endeligt bemærker Erhvervsministeriet, at kompetente myndigheder i for-
bindelse med udøvelsen af deres tilsyn og ved udøvelse af deres undersø-
gelsesbeføjelser naturligvis vil følge gældende regler, herunder eventuelt
relevante regler om kildebeskyttelse.
14
L 60 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
2769973_0015.png
6.6. Krav til indhold i påbud om at gribe ind over for ulovligt indhold
IT-Politisk Forening anbefaler, at det i bemærkningerne til lovforslagets §
17 præciseres, at bestemmelsen alene vedrører de oplysninger, som skal
gives i forbindelse med påbud (i lighed med forordningens artikel 9 og 10),
og at udstedelse af påbud til formidlingstjenester skal have hjemmel i
dansk ret eller EU-retten, som konkret giver kompetente myndigheder be-
føjelser til at udstede påbud om at gribe ind over for ulovligt indhold.
Kommentar
Når en dansk myndighed med hjemmel i danske regler eller EU-retten ud-
steder et påbud til en virksomhed omfattet af forordningen om digitale tje-
nester om at gribe ind over for ulovligt indhold på tjenesten, skal påbuddet
som minimum indeholde de oplysninger, der fremgår af artikel 9, stk. 2, i
forordningen om digitale tjenester. Det kan fx være politiet, der påbyder
en platform at fjerne ulovlige udtalelser, der ligger på platformen eller
Sikkerhedsstyrelsen, der påbyder en onlinemarkedsplads at fjerne et ulov-
ligt produkt fra markedspladsen. Tilsvarende skal en dansk myndighed, der
udsteder et påbud til en virksomhed omfattet af forordningen om at give
specifikke oplysninger om individuelle brugere, sikre, at påbuddet som mi-
nimum indeholder de i artikel 10 angivne oplysninger. De omfattede myn-
digheder skal sende en kopi af de meddelte påbud til koordinatoren for
digitale tjenester. Det følger af forordningens artikel 9, stk. 3, og 10, stk.
3, og kravet er gengivet i lovforslagets § 17, stk. 3.
Lovforslagets § 17 er en gengivelse af regler, der allerede følger af forord-
ningen, og bestemmelsen har alene til formål at sikre, at danske myndig-
heder, der har hjemmel til at udstede påbud om at gribe ind over for ulov-
ligt indhold, er opmærksomme på forordningens minimumskrav til så-
danne påbuds indhold og kravet om at sende kopier til koordinatoren for
digitale tjenester.
6.7. Håndhævelse
RettighedsAlliancen bemærker, at det virker uklart, hvordan myndighe-
derne vil håndhæve forordningen om digitale tjenester over for formid-
lingstjenester, der er tilgængelige for danske brugere, når tjenesten er etab-
leret uden for EU og ikke har udpeget en retlig repræsentant i EU og heller
ikke har et reelt kontaktpunkt, som forordningen kræver. RettighedsAlli-
ancen bemærker, at den praktiske håndhævelse af ulovligt indhold på tje-
nester i sådanne tilfælde erfaringsmæssigt kan være yderst vanskelig. Der
findes flere eksempler på, at danske rettighedshaveres indhold distribueres
på sådanne tjenester, uden at tjenesterne reagerer på disse henvendelser om
15
L 60 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
2769973_0016.png
at fjerne ulovligt indhold eller sikre mod fremtidige krænkelser. Ret-
tighedsAlliancen opfordrer til, at det fremgår af lovforslaget, hvordan det
sikres, at alle relevante bestemmelser efterleves, eksempelvis ved at den
kompetente myndighed kan påbyde blokering af adgang for danske bru-
gere til den pågældende tjeneste.
Kommentar
Krav i forordningen om digitale tjenester gælder for formidlingstjenester,
der udbydes til brugere i EU, uanset om formidlingstjenesten er etableret
i eller uden for EU. Alle formidlingstjenester skal have et elektronisk kon-
taktpunkt, hvor såvel myndigheder og brugere kan komme i kontakt med
tjenesten. Formidlingstjenester, der er etableret uden for EU skal udpege
en retlig repræsentant i en af de medlemsstater, hvor tjenesten udbydes.
Den retlige repræsentant skal kunne drages til ansvar for formidlingstje-
nestens manglende overholdelse af forordningen om digitale tjenester.
Tilsynsmyndigheden i den medlemsstat, hvori den retlige repræsentant er
udpeget, har beføjelse til at føre tilsyn med formidlingstjenesten. Hvis en
formidlingstjeneste etableret uden for EU undlader at udpege en retlig re-
præsentant, har alle medlemsstater beføjelse til at føre tilsyn med og hånd-
hæve forordningen over for formidlingstjenesten. Hvis der er tale om en
meget stor onlineplatform eller en meget stor onlinesøgemaskine, har
Kommissionen tilsyns- og håndhævelsesbeføjelser. Meget store onlineplat-
forme og onlinesøgemaskiner er defineret som tjenester med over 45 mio.
aktive brugere i EU om måneden. Kommissionen har udpeget 19 tjenester
til at være meget store
listen kan ses her: https://digital-strategy.ec.eu-
ropa.eu/en/policies/dsa-vlops
Hvis en formidlingstjeneste, der er etableret uden for EU, hverken har ud-
peget en retlig repræsentant i EU eller et elektronisk kontaktpunkt, kan det
imidlertid vise sig umuligt for de håndhævende myndigheder overhovedet
at komme i kontakt med tjenesten.
Forordningen indeholder mulighed for, at en tilsynsmyndighed i yderste
konsekvens kan påbyde en midlertidig begrænsning af adgangen til en tje-
neste (blokering). En sådan begrænsning forudsætter, at alle andre befø-
jelser er udtømt, uden at overtrædelsen er bragt til ophør, at overtrædelsen
forvolder alvorlig skade, og at overtrædelsen udgør en strafbar handling,
der indebærer en trussel mod menneskers liv eller sikkerhed. Muligheden
for at blokere for adgangen til en tjeneste kan kun anvendes, hvis myndig-
heden forinden har påbudt formidlingstjenesten at udarbejde en plan for,
hvordan tjenesten vil bringe overtrædelsen til ophør og aflægge rapport
om trufne foranstaltninger, og hvor tjenesten ikke i tilstrækkelig grad har
fulgt påbuddet, jf. forordningens art. 51, stk. 3.
16
L 60 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
2769973_0017.png
6.8. Formkrav til klager
Danske Medier opfordrer Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen til at ind-
drage relevante aktører i udformningen af formkrav og metoder for at ind-
give mest præcise og brugbare klager.
Kommentar
Forordningen om digitale tjenester har blandt andet til formål at begrænse
udbredelsen af ulovligt indhold online. Derfor er det efter Erhvervsmini-
steriets opfattelse helt centralt, at brugere og andre, der ønsker at indgive
en klage over en formidlingstjeneste, bliver vejledt til at indgive så præcise
og fyldestgørende klager som muligt. Det vil betyde, at koordinatoren for
digitale tjenester vil kunne behandle indkommende klager hurtigere og
mere effektivt end ellers.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen deltager i et samarbejde med myn-
digheder i en række andre medlemslande, hvor det blandt andet vil blive
drøftet, hvordan myndighederne bedst hjælper brugerne til at indgive kva-
lificerede klager. Klager over en formidlingstjeneste skal behandles af ko-
ordinatoren for digitale tjenester i det medlemsland, hvor tjenesten er etab-
leret. Det betyder, at hvis f.eks. den tyske koordinator modtager en klage
fra en tysk bruger af en tjeneste underlagt det danske tilsyn, skal den tyske
koordinator videresende klagen til den danske koordinator. Det giver der-
for god mening at søge at ensrette den vejledning, som er tilgængelig for
klagere (og eventuelt også selve klageformularen). I forbindelse med Kon-
kurrence- og Forbrugerstyrelsens arbejde med forberedelsen af klagefunk-
tionen og vejledning hertil, vil styrelsen overveje at inddrage relevante or-
ganisationer.
6.9. Bøder og administrative bødeforelæg
Danske Pressepublikationers Kollektive Forvaltningsorganisation,
DPCMO, noterer sig, at administrative bødeforelæg skal tillade en hurtig
og smidig proces og bemærker, at tid er en afgørende faktor i et volatilt og
globalt marked, hvor Danmark er en mindre spiller.
Dansk Erhverv anerkender, at der er behov for principielt at være tilbage-
holdende med at udstede administrative bøder. Alligevel foreslår organisa-
tionen, at man genovervejer formuleringen af § 12, idet det er uklart, hvor-
for der altid først kan idømmes en administrativ bøde, hvis onlineplatfor-
men ”ikke på nogen måde” har søgt at opfylde deres pligter efter forord-
ningen. Faktum vil altid være forskelligt i konkrete sager, men det kan ikke
udelukkes, at der med tiden vil komme sager, som med mening kan lige-
stilles og vurderes ensartede og ukomplicerede bevismæssigt.
17
L 60 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
2769973_0018.png
Ingeniørforeningen, IDA, bakker op om lovforslagets § 11 om bødestraf
ved overtrædelse af forordningen om digitale tjenester. Der kan være tale
om alvorlige brud på den sikkerhed og respekt som brugerne, børn som
voksne, bør nyde ved brug af digitale tjenester. Foreningen forholder sig
ikke til den konkrete bødestørrelse, men bemærker, at det er klart, at der
skal være tale om et niveau, der er meget mere end symbolsk og som har
den rette effekt.
Kommentar
Lovforslaget indeholder forslag om, at koordinatoren for digitale tjenester
kan vedtage administrative bødeforelæg for bestemte overtrædelser af for-
ordningen om digitale tjenester. En sådan mulighed kan indebære væsent-
lige fordele, fordi administrative bødeforelæg muliggør en hurtig og smi-
dig proces. Den, der modtager et administrativt bødeforelæg, får hurtigere
en indikation af sin retsstilling samtidig med, at anklagemyndigheden og
domstolene
hvis den pågældende vælger at vedtage bødeforelægget
ikke bliver belastet af en ellers ukompliceret sag. Når en administrativ
myndighed får mulighed for at udstede administrative bødeforelæg betyder
det, at myndigheden får adgang til at afgøre straffesager, uden at politiet,
anklagemyndigheden og domstolene involveres. Retssikkerhedsmæssige
hensyn tilsiger derfor, at en række betingelser skal være opfyldt. Det er
grunden til, at administrative bødeforelæg kun kan anvendes, når der er
tale om overtrædelser, der generelt er ensartede, ukomplicerede og uden
bevismæssige tvivlsspørgsmål. Det er også en betingelse, at sanktionsni-
veauet er fastsat, så der ikke er skøn forbundet med fastsættelse af admini-
strative bødeforelæg. Forordningen om digitale tjenester indeholder både
forpligtelser, hvor det er ukompliceret at vurdere, om forpligtelsen er over-
trådt, og forpligtelser, hvor denne vurdering er mere kompliceret.
I § 12, stk. 1, er oplistet en række artikler i forordningen, som generelt
vurderes som ukomplicerede, og hvor vurderingen af, om en virksomhed
har overtrådt kravet, derfor er uden bevismæssig tvivl. Det vil dermed ikke
kræve nævneværdige undersøgelser at konstatere, at en virksomhed har
overtrådt en af de artikler, der nævnes i § 12, stk. 1. Det kan f.eks. være en
overtrædelse af kravet om, at virksomhederne skal udpege et enkelt kon-
taktpunkt, eller kravet om, at virksomhederne minimum hver sjette måned
skal offentliggøre tjenestens gennemsnitliglige antal aktive brugere i Uni-
onen.
I § 12, stk. 2, er oplistet en række artikler, hvor vurderingen af, om en
virksomhed har overtrådt kravet, er mere kompliceret og ikke uden bevis-
mæssig tvivl. Det drejer sig f.eks. om kravet i artikel 31, stk. 3, om, at on-
linemarkedspladser skal gøre en rimelig indsats for ved stikprøve at kon-
trollere, om de produkter, som en sælger udbyder på markedspladsen, er
18
L 60 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
ulovlige. Vurderingen af, om dette krav er overtrådt, er behæftet med skøn.
Det skyldes, at det ikke er objektivt konstaterbart, hvor meget der skal til,
for at der er tale om en ”rimelig indsats”. Erhvervsministeriet har fundet
det ønskeligt, at koordinatoren for digitale tjenester kan anvende admini-
strative bødeforelæg i flest mulige tilfælde. Det er baggrunden for, at § 12,
stk. 2, er formuleret således, at administrative bødeforelæg kan anvendes,
hvis ingen del af forpligtelsen er opfyldt. Koordinatoren vil f.eks. kun kunne
anvende et administrativt bødeforlæg for overtrædelse af artikel 31, stk. 3,
hvis virksomheden ikke har gjort nogen indsats overhovedet for at identi-
ficere ulovlige produkter. Mens det er kompliceret at vurdere, om en virk-
somhed har gjort ”en rimelig indsats” er det ukompliceret, at vurdere, om
en virksomhed har gjort ”noget”. Hvis koordinatoren vurderer, at virk-
somheden nok har gjort ”noget” men ikke ”en rimelig indsats”, kan koor-
dinatoren, jf. lovforslagets § 11, stk. 1, nr. 19, politianmelde virksomheden
med påstand om overtrædelse af artikel 31, stk. 3.
Hvis der over tid danner sig en klar domstolspraksis for, hvornår der fore-
ligger en overtrædelse af en eller flere af de bestemmelser, der er nævnt i
§ 11, vil der kunne foreslås en ændring af lovens § 12, således at sådanne
overtrædelser også kan sanktioneres med administrative bødeforelæg.
Forordningen om digitale tjenester fastsætter, at bøder ikke må overskride
6 pct. af virksomhedens årlige globale omsætning pr. overtrædelse. Det er
Erhvervsministeriets vurdering, at sanktionsniveauet skal være tilstrække-
ligt højt til, at bøderne har både en følelig og præventiv virkning. Bøderne
skal herudover stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen. Lovforslaget in-
deholder en model til beregning af bødestørrelsen. Bødemodellen anven-
des, når koordinatoren vedtager administrative bødeforelæg, og bødestør-
relsen kan ikke fravige modellen. Når domstolene behandler en sag om
overtrædelse af forordningen om digitale tjenester, er bødemodellen der-
imod kun et udgangspunkt, og domstolene kan fravige udgangspunktet i
op- eller nedadgående retning efter en konkret vurdering af samtlige om-
stændigheder i sagen.
Bødemodellen indebærer, at en bøde består af summen af et grundbeløb
og et beløb, der beregnes som en procentdel af virksomhedens årlige glo-
bale omsætning ganget med antallet af overtrædelser. For nogle overtræ-
delser er der fastsat et grundbeløb på 10.000 kr. og for de øvrige et grund-
beløb på 5.000 kr. Det omsætningsbestemte tillæg er større for de overtræ-
delser, der sanktioneres grundbeløbet på 10.000 kr. end det omsætnings-
bestemte tillæg for overtrædelser, der sanktioneres med grundbeløbet på
5.000 kr. Bødeniveauet er fastlagt under hensyntagen til, at koordinatoren
for digitale tjenester kun fører tilsyn med danske virksomheder og ikke med
de udenlandske tech-giganter.
19
L 60 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
2769973_0020.png
Bødestørrelsen kan illustreres med følgende eksempel: en virksomhed med
en årlig global omsætning på 50 mio. kr., der overtræder 5 forpligtelser i
forordningen, får et administrativt bødeforelæg på 22.500 kr., hvis det er
første gang, virksomheden overtræder forordningen, og der er tale om for-
pligtelser, der sanktioneres efter det høje bødeniveau.
6.10. Ændret formulering af § 11, stk. 1, nr. 19, om brug af bødefore-
læg ved overtrædelser af pligter for onlinemarkedspladser
Dansk Erhverv foreslår, at § 11, stk. 1, nr. 19, omformuleres, så den dækker
hele formålet og hensigten med artikel 31, herunder bør det fremgå, at der
kan idømmes straf for overtrædelse af ikke alene stk. 1 og 2 om udform-
ning af onlinegrænseflader, men også artikel 31, stk. 3, der ikke synes dæk-
ket af den nuværende formulering af § 11, stk. 1, nr. 19.
Kommentar
Lovforslagets § 11, stk. 1, indeholder en opremsning af de bestemmelser i
forordningen om digitale tjenester, som indeholder forpligtelser, hvis over-
trædelse straffes med bøde. Det fremgår af forslagets § 11, stk. 1, nr. 19,
at overtrædelse af artikel 31 om udformning af onlinegrænseflader straffes
med bøde. Som anført af Dansk Erhverv er den foreslåede formulering ikke
fyldestgørende, da artikel 31 ikke alene indeholder krav til onlinegrænse-
fladens udformning. Ifølge artikel 31 skal onlinemarkedspladsen vurdere,
om en sælger har givet en række pligtige oplysninger, inden markedsplad-
sen må tillade sælgeren at udbyde sit produkt eller sin tjeneste til salg på
onlinemarkedspladsen. Markedspladsen skal herudover gøre en rimelig
indsats for på stikprøvebasis at kontrollere, om der er ulovlige produkter
eller tjenester udbudt på platformen. Erhvervsministeriet anerkender, at
formuleringen af § 11, stk. 1, nr. 19, bør tilpasses, så det tydeliggøres, at
også overtrædelser af artikel 31, stk. 3, straffes med bøde.
6.11. Begrænsning af adgang til aktindsigt efter offentlighedsloven
Dansk Journalistforbund bemærker, at udgangspunktet for al offentlig
virksomhed og sagsbehandling altid skal og må være åbenhed, og at for-
bundet derfor principielt ser med bekymring på den foreslåede undtagelse.
Det er forbundets opfattelse, at den gældende offentlighedslov indeholder
hjemmel til at varetage de i lovforslaget beskrevne hensyn til de virksom-
heder, som måtte skulle afgive data til myndighederne, hvorfor det frem-
står unødvendigt helt at undtage anvendelsen af offentlighedsloven.
Dataetisk Råd bemærker, at rådet har fuld forståelse for, at der kan være et
legitimt behov for en vis grad af lukkethed, idet sager kan have karakter af
erhvervshemmeligheder, ligesom klager kan omhandle personlige forhold.
20
L 60 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
2769973_0021.png
Rådet finder dog ikke grundlag for en generel undtagelse fra offentligheds-
loven, særligt ikke når der allerede er mulighed for at undtage sådanne op-
lysninger fra offentlighed. Undtagelsen betyder bl.a. også, at offentlighe-
den ikke kan få adgang til afviste sager og dermed har offentligheden ikke
mulighed for at forholde sig til rimeligheden af den prioritering, som § 6,
stk. 2, lægger op til. Dataetisk Råd finder ikke tilstrækkeligt grundlag for,
at digitale tjenester bør nyde særlige forhold sammenlignet med øvrige
virksomheder ift. graden af offentlighed
DR foreslår, at den foreslåede undtagelse for aktindsigt efter offentligheds-
loven i sin helhed trækkes tilbage. Alternativt bør Erhvervsministeriet som
minimum afdække mulighederne for at fastsætte mindre indgribende sær-
regler. DR bemærker, at der er en væsentlig samfundsmæssig interesse i,
at medierne som ”public watchdog” i relevant udstrækning kan afdække, i
hvilket omfang forordningen efterleves af tjenesterne, specielt de meget
store platforme. DR anerkender, at der i sager efter forordningen om digi-
tale tjenester og loven findes en række hensyn til såvel de kompetente myn-
digheders håndhævelse samt hensyn til virksomheder og privatpersoner,
der nødvendiggør, at en række dokumenter og oplysninger ikke kan udle-
veres til tredjemand. DR henviser til Offentlighedskommissionens Be-
tænkning nr. 1510/2009 om offentlighedsloven, del 2, side 896, hvoraf
bl.a. følgende fremgår:
”Herudover finder kommissionen særlig grund til
at fremhæve, at forvaltningsmyndighederne i forbindelse med overvejelser
om at indsætte yderligere særlige undtagelsesbestemmelser til offentlig-
hedslovens almindelige regler om aktindsigt bør foretage en grundig over-
vejelse af om der er fuldt tilstrækkelig grund til at foretage sådanne yder-
ligere undtagelser, eller om de hensyn, der ønskes varetaget med den på-
tænkte bestemmelse, i fornødent omfang allerede er varetaget ved de und-
tagelsesbestemmelser der er fastsat i offentlighedsloven”.
DR finder ikke,
at det med lovforslaget er dokumenteret, at der er fuldt tilstrækkelig grund
til at undtage de pågældende sager i deres helhed, men de nødvendige hen-
syn i tilstrækkelig grad bør kunne tilgodeses ved anvendelse af de eksiste-
rende undtagelsesbestemmelser i offentlighedsloven, herunder muligheden
for at undtage oplysninger om forretningsforhold. Efter DR’s opfattelse gi-
ver lovforslagets almindelige bemærkninger ikke en tilstrækkelig beskri-
velse af de relevante undtagelsesbestemmelser i offentlighedsloven, lige-
som der ikke er en beskrivelse af, i hvilket omfang Erhvervsministeriet
vurderer, at offentlighedslovens undtagelsesbestemmelser vil kunne finde
anvendelse på forskellige sagstyper, dokumenter og oplysninger. DR hen-
viser endelig til den svenske betænkning om supplerende bestemmelser til
forordningen om digitale tjenester (SOU 2023:39), side 147-155, hvori det
vurderes, at der ikke er behov for særlige regler, der afviger fra den almin-
delige offentlighedsordning, der ifølge DR grundlæggende ikke er meget
anderledes end den danske.
21
L 60 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
2769973_0022.png
Forbrugerrådet Tænk bemærker, at adgangen for borgere, parter, journali-
ster, organisationer m.fl. til at søge aktindsigt i myndighedernes arbejde er
et helt grundlæggende princip i demokratiske retsstater, så samfundet kan
sikre sig, at embedsværket håndhæver gældende regler i overensstemmelse
med de folkevalgtes politikeres ønske. Undtagelser og indskrænkninger i
retten til aktindsigt/meroffentlighed skal derfor begrænses til helt særlige
områder, hvor det fx gælder rigets sikkerhed eller lignende.
IT-Politisk Forening bemærker, at offentlighedsloven indeholder regler,
som efter partshøring af formidlingstjenesten, giver mulighed for at und-
tage oplysninger om tjenestes forretningsmodel, dens brug af algoritmer
og andre kommercielle forhold. Foreningen anfører, at en fuldstændig af-
skæring af muligheden for aktindsigt således ikke er nødvendig for at be-
skytte legitime interesser, og at den fuldstændige afskæring alene tjener til
at gøre myndighedernes arbejde nemmere på bekostning af transparens og
samfundets interesser. Foreningen bemærker, at det er muligt at få aktind-
sigt i Datatilsynets tilsynssager, som på mange måder bør kunne sammen-
lignes med forordningen om digitale tjenester, og at foreningen ikke er be-
kendt med, at det har givet problemer for virksomheders kommercielle in-
teresser.
Red Barnet bifalder, at kompetente myndigheder offentliggør afgørelser
som anført i forslagets § 13, stk. 2, idet en sådan offentliggørelse er med til
at skabe åbenhed om forordningens virkning i praksis. Red Barnet er kri-
tisk over for forslagets § 13, stk. 1, om, at offentlighedsloven ikke skal
gælde sager og undersøgelser efter forordningen om digitale tjenester, nær-
værende lovforslag eller regler udstedt i medfør heraf. Red Barnet anfører,
at offentlighedsloven indeholder talrige undtagelsesbestemmelser, som
også ville kunne anvendes, hvor det er relevant ifm. forordningen om digi-
tale tjenester. Ved helt at fjerne muligheden for at søge aktindsigt efter of-
fentlighedsloven, fjerner man samtidig muligheden for at undersøge, om
myndighedernes kontrol med udbyderne foregår hensigtsmæssigt. Dette
vil på en uhensigtsmæssig måde afskære journalister og andre
– fx NGO’er
fra at søge relevant viden af interesse for offentligheden. Red Barnet an-
befaler, at offentlighedsloven finder anvendelse for forordningen om digi-
tale tjenester med de begrænsninger, der følger af loven, således at det be-
ror på en konkret og individuel vurdering fra sag til sag, om der er hensyn,
som gør, at retten til aktindsigt må vige for andre modstående hensyn.
Kommentar
Indledningsvis bemærkes, at det danske tilsyn kun kan føre tilsyn med virk-
somheder etableret i Danmark og ikke de store onlineplatforme, som er
etableret i andre medlemsstater eller uden for EU, medmindre sådanne
virksomheder etableret uden for EU har udpeget en retlig repræsentant i
22
L 60 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
Danmark. Det danske tilsyn vil derfor i hovedreglen ikke få adgang til op-
lysninger om denne type virksomheder.
Ifølge lovforslagets § 13, stk. 1, finder lov om offentlighed ikke anvendelse
for sager og undersøgelser efter forordningen om digitale tjenester, loven
og regler udstedt i medfør heraf. Ifølge lovforslagets § 13, stk. 2, offentlig-
gør kompetente myndigheder afgørelser om påbud meddelt efter artikel 51,
stk. 2, litra b, eller efter lovforslagets § 9. Kompetente myndigheder offent-
liggør endvidere domme, bødevedtagelser eller resume heraf, hvor der
med henvisning til lovforslagets § 11 idømmes bødestraf eller vedtages en
bøde.
Erhvervsministeriet bemærker, at der skal tungtvejende grunde til at ind-
føre en generel fravigelse fra offentlighedslovens regler om aktindsigt, og
det er ministeriets opfattelse, at der foreligger sådanne tungtvejende
grunde.
Kompetente myndigheder får med forordningen og lovforslaget vide befø-
jelser til at forlange udlevering af oplysninger og gennemføre kontrolun-
dersøgelser. Oplysningerne vil vedrøre virksomhedens interne forhold,
f.eks. korrespondance og oplysninger om indretningen af virksomheden,
herunder dennes forretningsmodel, dens brug af algoritmer m.v. Der vil
således være tale om oplysninger om interne forhold, der ikke har været
tiltænkt offentligheden, herunder kommercielle forhold, der kan udgøre en
væsentlig del af grundlaget for virksomhedens forretningsmodel. Sådanne
interne oplysninger vil ofte
men ikke nødvendigvis - udgøre forretnings-
forhold omfattet af § 30, nr. 2, i lov om offentlighed i forvaltningen.
Det er forventningen, at de kompetente myndigheder ved udøvelsen af de-
res tilsynsbeføjelser vil komme i besiddelse af betydelige mængder af data.
Det er Erhvervsministeriets vurdering, at de kompetente myndigheders
vide beføjelser skal modsvares af en tilsvarende betryggelse af virksomhe-
derne, således at interne oplysninger ikke kan udleveres til offentligheden.
I modsat fald vil virksomhederne med rette kunne være bekymrede for, at
oplysninger om deres interne forhold, som aldrig har været tiltænkt offent-
ligheden, herunder følsomme oplysninger, bliver udleveret til tredjemand
ved myndighedens behandling af anmodninger om aktindsigt. Dette ville
indebære en væsentlig risiko for, at de kompetente myndigheders mulighed
for at udøve et effektivt tilsyn svækkes.
En tilsvarende ordning som den foreslåede findes fx også på konkurrence-
lovens område, hvor der ligeledes er hjemmel til at kræve oplysninger og
foretage kontrolundersøgelser af virksomheder.
23
L 60 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
2769973_0024.png
Erhvervsministeriet ønsker med forslagets § 13 at balancere to modstå-
ende hensyn: På den ene side hensynet til en effektiv håndhævelse, hvor
udbydere af formidlingstjenester kan agere i tillid til, at oplysninger udle-
veret til kompetente myndigheder ikke kommer til offentlighedens kend-
skab, hvorved tilsynets effektivitet styrkes. På den anden side hensynet til
offentlighedens adgang til indsigt i myndighedernes opgavevaretagelse,
som foreslås varetaget ved, at de kompetente myndigheder offentliggør de
i bestemmelsen nævnte afgørelser.
Det bemærkes endelig, at behandling af anmodninger fra tredjemand om
aktindsigt i sådanne sager vil være særdeles ressourcekrævende for myn-
dighederne, der vil skulle gennemgå og vurdere betydelige mængder af
data i situationer, hvor myndigheden har indsamlet en kopi af dataindhol-
det fra elektroniske medier, der er omfattet af kontrolundersøgelsen. En
sådan behandling vil endvidere belaste de kontrolunderlagte virksomhe-
der, der vil skulle høres i forbindelse med myndighedernes behandling af
sådanne sager om anmodning af aktindsigt.
Det er Erhvervsministeriets opfattelse, at hensynet til offentlighedens ind-
sigt i kompetente myndigheders tilsyn varetages ved dels den foreslåede
offentliggørelse af afgørelser, dels ved forordningens krav om, at kompe-
tente myndigheder har pligt til årligt at offentliggøre en rapport om tilsy-
nets aktiviteter, herunder om antallet af modtagne klager og en oversigt
over opfølgningen herpå.
Det er samlet Erhvervsministeriets vurdering, at der er tilstrækkelig grund
til at indføre en undtagelse til offentlighedslovens almindelige regler om
aktindsigt.
6.12. Undtagelse for indsigtsret og oplysningspligt efter databeskyttel-
sesforordningen
IT-Politisk Forening anfører, at databeskyttelsesforordningens artikel 23
giver mulighed for at medlemsstaterne kan begrænse rettigheder efter for-
ordningens artikel 13-15 om indsigtsret og oplysningspligt. Begrænsnin-
gerne skal imidlertid udgøre en nødvendig og forholdsmæssig foranstalt-
ning, og begrænsningen skal respektere det væsentligste indhold af grund-
læggende rettigheder og frihedsrettigheder. Foreningen anfører, at retten
til indsigt i egne personoplysninger er sikret i artikel 8, stk. 2, i Chartret
om Grundlæggende Rettigheder, og at det følger af præmis 95 i EU-Dom-
stolens sag C-362/14, at en lovgivning, der ikke fastsætter nogen mulighed
for den registrerede for at få adgang til personoplysninger, som vedrører
den pågældende, udgør et indgreb i det væsentlige indhold af den grund-
læggende ret til effektiv domstolsbeskyttelse. Foreningen henviser også til,
24
L 60 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
at generaladvokaten i forbindelse med en igangværende sag ved EU-Dom-
stolen har udtalt, at begrænsninger af grundlæggende rettigheder (herunder
indsigtsretten i personoplysninger) efter EU-Domstolens retspraksis altid
skal underkastes en streng fortolkning, og mere specifikt at EU-retten ikke
tillader generelle begrænsninger af indsigtsretten.
Kommentar
Databeskyttelsesforordningen indeholder bl.a. regler om oplysningspligt
over for fysiske personer, når der registreres oplysninger om dem, og om
fysiske personers indsigtsret heri, jf. databeskyttelsesforordningens artikel
13-15. Som anført giver Databeskyttelsesforordningens artikel 23 mulig-
hed for, at medlemsstaterne kan begrænse forordningens bestemmelser om
oplysningspligt og indsigtsret.
Det foreslås i udkastet til lovforslag, at offentlighedsloven ikke finder an-
vendelse i sager og undersøgelser efter forordningen om digitale tjenester,
lovforslaget eller regler udstedt i medfør heraf. I sådanne sager og under-
søgelser kan databeskyttelsesforordningens oplysningspligt over for fysi-
ske personer samt ret for registrerede fysiske personer til indsigt imidlertid
føre til en udhuling af formålet med, at disse sager og undersøgelser netop
er undtaget fra indsigt i medfør af offentlighedsloven.
Det er karakteristisk for sager og undersøgelser efter forordningen om di-
gitale tjenester, lovforslaget og regler udstedt i medfør heraf, at de vedrø-
rer udbydere af formidlingstjenesters indretning af deres tjenester og plat-
forme, herunder forretningsmodeller, brug af algoritmer, programmering
m.v. Kompetente myndigheder må derfor forventes at kunne komme i be-
siddelse af en omfattende mængde oplysninger, som i vidt omfang er for-
trolige. Det vil derfor kunne være skadeligt, hvis f.eks. en medarbejder fra
en udbyder af formidlingstjenester i medfør af databeskyttelsesforordnin-
gen har ret til oplysning om eller indsigt i, hvorvidt der er registreret op-
lysninger om den pågældende medarbejder i materiale indhentet fra en
anden udbyder. Herigennem kan medarbejderen og den udbyder, som den
pågældende er ansat i, få indsigt i en anden udbyders forhold. Det kan
også være skadeligt for efterforskningen og for de undersøgte virksomhe-
der.
Erhvervsministeriet finder, at de hensyn, der begrunder den foreslåede
undtagelse, bør holdes op imod hensynet til at beskytte fysiske personers
adgang til at varetage deres rettigheder efter databeskyttelsesforordnin-
gen.
Det skal i den forbindelse fremhæves, at fysiske personer ikke på samme
måde som udbydere af formidlingstjenester har en interesse i at få oplys-
ninger om eller indsigt i oplysninger om dem selv i sager og undersøgelser
25
L 60 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
efter forordningen om digitale tjenester, denne lov eller regler udstedt i
medfør heraf
Det skyldes, at sagerne og undersøgelserne som nævnt drejer sig om ud-
bydere af formidlingstjenester. Derfor vil kompetente myndigheders be-
handling som udgangspunkt ikke have konsekvenser for hovedparten af de
registrerede fysiske personer, der måtte være nævnt heri. Samtidig vil sa-
gerne og undersøgelserne primært indeholde oplysninger om fysiske per-
soners ageren i deres funktion som f.eks. ledere eller medarbejdere i de
undersøgte udbydere. Det vil f.eks. være navne, mailadresser og arbejds-
relateret korrespondance, der er oplysninger, som de pågældende må for-
vente vil kunne indgå i en sag mod eller undersøgelse af en udbyder af
formidlingstjenester.
Når kompetente myndigheder ved en kontrolundersøgelse indsamler en
kopi af dataindholdet fra elektroniske medier hos en udbyder af formid-
lingstjenester, sker det for at indsamle oplysninger om udbyderen, herun-
der om udbyderens medarbejderes ageren i deres funktion for udbyderen.
Dataindholdet fra elektroniske medier kan indeholde private, følsomme
personoplysninger, og det kan derfor i praksis ikke undgås, at sådanne op-
lysninger også kan blive kopieret. Disse oplysninger vil imidlertid som alt-
overvejende hovedregel ikke være relevante for sagen og vil i så fald ikke
blive udvalgt ved myndighedens efterfølgende gennemgang af det kopie-
rede elektroniske materiale. Hertil kommer, at der gælder særlige regler
for den kompetente myndigheds indsamling, gennemgang og opbevaring
af materiale fra en kontrolundersøgelse. Den udbyder, der er genstand for
kontrolundersøgelsen, har således krav på at overvære gennemgangen og
udvælgelsen af oplysninger. Endvidere vil kopien af dataindholdet herefter
blive sikret mod læsning. Endelig vil kopien af dataindholdet blive slettet,
hvis de indsamlede data ikke indeholder beviser for en overtrædelse af for-
ordningen om digitale tjenester, denne lov eller regler udstedt i medfør
heraf. Hvis kompetente myndigheder går videre med sagen, vil kopien af
dataindholdet blive slettet, når sagen er endelig afgjort. Udover disse sær-
lige regler er retten til aktindsigt begrænset af reglerne om tavshedspligt.
Kompetente myndigheders undersøgelser og sagsbehandling har således
ikke en sådan betydning for fysiske personer, at der er grundlag for, at
oplysningspligten og indsigtsretten efter databeskyttelsesforordningen
skal udhule formålet med, at offentlighedsloven ikke finder anvendelse på
sager og undersøgelser efter forordningen om digitale tjenester, denne lov
eller regler udstedt i medfør heraf.
Endelig bemærkes, at det i øvrigt også vil være meget ressourcekrævende
at tage stilling til oplysningspligt og behandle anmodninger om indsigt i
medfør af databeskyttelsesforordningens regler. Det skyldes, at der kan
være meget betydelige mængder af oplysninger i en sag efter forordningen
26
L 60 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
2769973_0027.png
om digitale tjenester, og det vil være meget ressourcekrævende at identifi-
cere, hvilke oplysninger der måtte være ret til indsigt i. Det vil ikke være
hensigtsmæssigt, at kompetente myndigheder skal anvende ressourcer
herpå, når myndighedens sager og undersøgelser ikke retter sig mod fysi-
ske personer, og det samtidig vil være på bekostning af håndhævelsen af
forordningen.
6.13. Pålidelige indberettere
RettighedsAllianccen anser brugen af pålidelige indberettere som et helt
nødvendigt og afgørende element for, at der effektivt kan beskyttes ret-
tigheder på digitale tjenester. RettighedsAlliancen foreslår, at der i lov-
forslaget eksplicit henvises til forordningens betragtning 61, hvoraf det
fremgår, at enheder, der udpeges som pålidelige indberettere skal have på-
vist særlig ekspertise og kompetence til at bekæmpe ulovligt indhold, og
at de arbejder på en rettidig, omhyggelig og ikke vilkårlig måde. Alliancen
henviser også til, at det fremgår af betragtning 61, at det samlede antal på-
lidelige indberettere, bør begrænses for ikke at mindske værdien af en så-
dan ordning, og at navnlig erhvervssammenslutninger, der repræsenterer
deres medlemmers interesser opfordres til at ansøge om status som pålide-
lig indberetter. RettighedsAlliancen foreslår, at det tydeliggøres i lov-
forslaget, at onlineplatforme har pligt til at anerkende pålidelige indberet-
tere, som er udpeget af en koordinator for digitale tjenester.
Kommentar
EU-forordninger er umiddelbart gældende i dansk ret, og bestemmelser i
forordningen om digitale tjenester skal derfor ikke implementeres. Enkelte
steder i forordningen fremgår det dog, at medlemslandene skal eller kan
fastsætte nationale regler. Erhvervsministeriet har med lovforslaget alene
tilsigtet at fastsætte nødvendige supplerende regler. Ministeriet har ikke
fundet det nødvendigt at supplere forordningens bestemmelser og præam-
belbetragtninger om pålidelige indberettere.
Erhvervsministeriet anerkender imidlertid, at brugen af pålidelige indbe-
rettere er af stor betydning for effektivt at beskytte brugernes rettigheder
på digitale tjenester. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vil på styrelsens
hjemmeside gøre tydeligt opmærksom på reglerne om pålidelige indberet-
tere, herunder på formidlingstjenesternes pligt til at prioritere anmeldelser
om ulovligt indhold fra pålidelige indberettere, som er udpeget af en koor-
dinator for digitale tjenester. Styrelsen vil også offentliggøre kommunika-
tion til organisationer m.fl., der måtte ønske at ansøge om status som på-
lidelig indberetter. Det vil bl.a. være information om, hvilke krav der mere
konkret gælder for at blive udpeget som pålidelig indberetter. Informatio-
nen vil blive offentliggjort på styrelsens hjemmeside.
27
L 60 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
2769973_0028.png
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen arbejder
sammen med kommende
koordinatorer for digitale tjenester i en række andre medlemsstater
at opnå en fælles nærmere forståelse af kravene til pålidelige indberettere.
Der er også drøftelser af, hvordan en ansøgende organisation. skal doku-
mentere, at den opfylder kravene til at blive pålidelig indberetter. Samar-
bejdet har til formål at sikre en ensartet forståelse og administration af
reglerne på tværs af medlemsstaterne.
Erhvervsministeriet vurderer ikke, at der er behov for at tilføje det af Ret-
tighedsAlliancen foreslåede i lovforslaget, da det følger direkte af forord-
ningen, og da Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vil offentliggøre rele-
vant information om reglerne om pålidelige indberetter og hensigten bag
reglerne på styrelsens hjemmeside.
6.14. Samarbejde og vejledning om artikel 31 i forordning om digitale
tjenester
Dansk Erhverv peger på, at visse dele af forordningen om digitale tjenester,
herunder kravene i artikel 31 til onlinemarkedspladser, lægger sig tæt op
ad anvendelsen og fortolkning af anden lovgivning, som er afgørende for
effektiviteten af forordningen om digitale tjenester. Dansk Erhverv bemær-
ker, at en effektiv håndhævelse af denne del af forordningen synes helt
afgørende for forbrugersikkerheden og funktionen af det indre marked for
salg af produkter. Organisationen bemærker, at artikel 31 er det kompro-
mis, der afløser det danske ønske om et direkte importøransvar for de for-
midlede produkter fra sælgere i tredjelande for onlinemarkedspladser.
Dansk Erhverv opfordrer Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen til at etab-
lere et tæt samarbejde med andre myndigheder om udarbejdelsen af vej-
ledninger til fortolkningen af bestemmelserne i forordningen. Dansk Er-
hverv peger på, at der er et særligt behov for vejledning til artikel 31, stk.
3.
Forbrugerrådet Tænk har i sit høringssvar udtrykt støtte til det af Dansk
Erhverv anførte om artikel 31, herunder, at der er behov for vejledning til
artikel 31.
Kommentar
Erhvervsministeriet anerkender, at visse dele af forordningen om digitale
tjenester har nær sammenhæng med lovgivning, som hører under andre
myndigheders ressort, og at samarbejde med andre myndigheder er en for-
udsætning for en effektiv håndhævelse af visse dele af forordningen om
digitale tjenester, herunder bl.a. artikel 31. Det bemærkes hertil, at det
blandt andet derfor følger af lovforslaget, at koordinatoren for digitale tje-
28
L 60 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar
2769973_0029.png
nester kan rådføre sig med relevante myndigheder. Konkurrence- og For-
brugerstyrelsen vil i forbindelse med tilsynsopgaven fastlægge de nærmere
rammer for et sådant samarbejde.
6.15. Øvrige bemærkninger
Danske Pressepublikationers Kollektive Forvaltningsorganisation,
DPCMO, anfører, at krav i forordningen om digitale tjenester om at tech-
giganter skal give forskere adgang til data, bør håndhæves effektivt og præ-
ventivt.
Dataetisk Råd opfordrer til, at der iværksættes indsatser for at oplyse tje-
nestemodtagere om deres rettigheder, at mulighederne for udpegning af
pålidelige indberettere og certificering af uafhængige udenretslige organer
udnyttes med henblik på at bidrage til indholdsmoderation, og at regerin-
gen bør fremme dansk og nordisk kapacitet omkring indholdsmoderation
med hensyntagen til de nordiske sprog og ytringsfrihed.
DR opfordrer til, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen samt eventuelle
øvrige kompetente myndigheder i forbindelse med fortolkningen og an-
vendelsen af forordningen er opmærksom på de særlige hensyn, der gør sig
gældende for publicistiske medier, der er undergivet et redaktionelt ansvar,
særligt når disse medier agerer som brugere af formidlingstjenester. DR
peger i den forbindelse særligt på forordningens betragtning 153, hvoraf
det fremgår, at forordningen bør fortolkes og anvendes i overensstemmelse
med de grundlæggende rettigheder, herunder retten til ytrings- og informa-
tionsfrihed og principperne om mediefrihed og mediernes pluralisme.
Kommentar
Erhvervsministeriet har noteret sig de fremførte opfordringer.
Erhvervsministeriet anerkender synspunktet om, at forordningen om digi-
tale tjenester skal fortolkes i overensstemmelse med de grundlæggende ret-
tigheder, herunder retten til ytrings- og informationsfrihed og princip-
perne om mediefrihed og mediernes pluralisme.
29