L 60 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar

Erhvervsudvalget 2023-24
L 60 Bilag 1
Offentligt

Dato: 30. juni 2023

Sag: 23/04997

Sagsbehandler: /CAGS /JAA

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Udkast til lovforslag sendes i perioden fra 30. juni til 18. august 2023 i

høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

KONKURRENCE- OG

FORBRUGERSTYRELSEN

ERHVERVSMINISTERIET

Aarhus BSS

AAU - Aalborg Universitet

ADIPA – Association of Danish Intellectual Property Attorneys

Advokatsamfundet

AE - Arbejderbevægelsen Erhvervsråd

Amnesty

AU - Aarhus Universitet

Børnerådet

Børnesagens Fællesråd

Børns Vilkår

CBS – Copenhagen Business School

Center for Digital Pædagogik

CEPOS – Center for Politiske Studier

Cevea

Danish Tech Startups Association

Danmarks Statistik

Dansk Erhverv

Dansk Internet Forum

Dansk IT

Dansk Journalistforbund

Dansk Standard

Danske Advokater

Danske Handicaporganisationer

Danske Medier

L 60 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar

Danske Universiteter

DAOM - Dansk Annoncører og Markedsførere

Dataetisk Råd

Datatilsynet

Den Danske Dommerforening

Det Centrale Handicapråd

Det Kriminalpræventive Råd

Digitaliseringsstyrelsen

Digitalt Ansvar

DIGNITY - Dansk Institut mod Tortur

DKCERT - Danish Computer Security Incident Response Team

Dommerfuldmægtigforeningen

Domstolsstyrelsen

DPCMO - Danske Pressepublikationers Kollektive Forvaltningsorganisa-

tion

DTU - Danmarks Tekniske Universitet

FDIH – Foreningen for Dansk Internethandel

FDIM - Foreningen af Danske Interaktive Medier

FDR - Foreningen Danske Revisorer

Finanstilsynet

Forbrugerombudsmanden

Forbrugerrådet TÆNK

Foreningen af Offentlige Anklagere

FSR – Danske Revisorer

Institut for Menneskerettigheder

IT-Brancheforeningen

IT-Politisk Forening

ITU - IT-Universitet i København

Justitia

Københavns Byret

Kreativitet & Kommunikation (KreaKom)

L 60 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar

Kriminalforsorgsforeningen

KU - Københavns Universitet

Legebranchen LEG

LGBT+ Danmark

Medierådet for Børn og Unge

MINO Danmark

Nævnenes Hus

Østre Landsret

Politiforbundet i Danmark

Rådet for Digital Sikkerhed

Radio- og TV-Nævnet

Red Barnet

Retspolitisk Forening

Retten i Aalborg

Retten i Aarhus

Retten i Esbjerg

Retten i Glostrup

Retten i Helsingør

Retten i Herning

Retten i Hillerød

Retten i Hjørring

Retten i Holbæk

Retten i Holstebro

Retten i Horsens

Retten i Kolding

Retten i Lyngby

Retten i Næstved

Retten i Nykøbing Falster

Retten i Odense

Retten i Randers

Retten i Roskilde

Retten i Sønderborg

L 60 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar

Retten i Svendborg

Retten i Viborg

Retten på Bornholm

Retten på Frederiksberg

Rettighedsalliancen

Rigsadvokaten

Rigspolitiet

Rigsrevisionen

RUC - Roskilde Universitetscenter

SDU - Syddansk Universitet

Sikkerhedsstyrelsen

SMV Danmark

SSK - Statsadvokaten for Særlig Kriminalitet

Teleindustrien

Telekommunikationsindustrien i Danmark

Vestre Landsret

L 60 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar

Konkurrence- og forbrugerstyrelsen

Carl Jacobsens Vej 35

2500 Valby

17.08.2023

Koordinatoren for digitale tjenester bør sikres nødvendige børne-

og unge faglige kompetencer og selvstændige ressourcer

Børnerådets bemærkninger til udkast til forslag til lov om håndhævelse af Europa-Parlamentets og Rådets

forordning om et indre marked for digitale tjenester (DSA-forordningen).

Børnerådet ser overordnet positivt på DSA-forordningens præcisering af digitale platformes

forpligtigelser i forhold til ulovligt indhold. Det er Børnerådets opfattelse, at DSA forordningen er et

vigtigt redskab i arbejdet med at forbedre børn- og unges rettigheder online. Da forordningen har direkte

virkning i medlemslandene, kommenterer Børnerådet alene på forslaget om at udpege Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen som koordinator for digitale tjenester.

Børnerådet er optaget af, at koordinatoren for digitale tjenester får tildelt selvstændige ressourcer til at

løfte tilsynet med og håndhævelsen af forordningen. At være koordinator for digitale tjenester vil være

en ny og vigtig opgave, som på flere måder er anderledes end mange af de øvrige opgaver, der løses i

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Børnerådet vil af den grund appellere til, at organiseringen

overvejes nøje, så tilsynet med og håndhævelsen af forordningen både organisatorisk og

ressourcemæssigt løses selvstændigt fra styrelsens øvrige opgaver. Herudover er det Børnerådets

opfattelse, at børn og unge udgør en særlig sårbar gruppe, når det handler om digital sikkerhed. Derfor er

det meget vigtigt, at koordinatoren for digitale tjenester tilføres børne- og ungefaglige kompetencer med

særlig viden om børn og unges udvikling og trivsel samt børn og unges digitale liv.

Børnerådet ser frem til at følge, hvordan de nærmere rammer for koordinatoropgaven udmøntes i praksis

og appellerer til, at relevante organisationer inddrages i arbejdet med at sikre et særligt fokus på børn- og

unges sikkerhed online.

Med venlig hilsen

Bente Boserup

Forperson

Maja Olesen

Kst. sekretariatschef

Børnerådet · 3378 3300 · [email protected] · www.børnerådet.dk

L 60 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar

L 60 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar

L 60 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar

DANSK ERHVERV

Børsen

1217 København K

www.danskerhverv.dk

[email protected]

T. + 45 3374 6000

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Janus Andersen, [email protected] og

Carina Gaarde Sørensen, [email protected]

Den 18. august 2023

Høring over udkast til forslag til lov om håndhævelse af Europa-Parlamen-

tets og Rådets forordning om et indre marked for digitale tjenester

Dansk Erhverv skal hermed komme med bemærkninger til den fremsendte høring over udkast til

ovennævnte lovforslag.

Dansk Erhvervs bemærkninger vil koncentrere sig om den del af udkastet, der angår håndhævelse

af den del af rådets forordning, som fastsætter regler for onlinemarkedspladsers pligter i relation

til formidling af produkter fra sælgere, der ønsker at afsætte produkter ved brug af onlinemar-

kedspladser, herunder særligt pligterne for disse onlineplatforme i forordningens artikel 31, stk.

1-3, til at designe deres onlinegrænseflade (og bagvedliggende teknik eller sælgerindgange) såle-

des, at det sikres, at sælgerne har mulighed for, bliver bedt om og forpligtet til at oplyse og uplo-

ade den relevante dokumentation for overholdelse af EU-lovgivningen (”compliance by design”),

og at onlinemarkedspladserne kontrollerer, at dette er sket, før produkterne sættes til salg.

Generelt om håndhævelsen af forordningens artikel 31 i Danmark

Dansk Erhverv har noteret sig, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er udpeget som ansvarlig

myndighed for håndhævelsen af hele DSA-forordningen. Da visse dele af forordningen, herunder

forordningens artikel 31, imidlertid lægger sig tæt op ad anvendelsen og fortolkning af anden lov-

givning, som er afgørende for effektiviteten af DSA-forordningen, opfordrer Dansk Erhverv til, at

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen etablerer et tæt samarbejde med andre myndigheder om ud-

arbejdelsen af vejledninger knyttet til fortolkningen af bestemmelserne i DSA forordningen, her-

under vejledning til artikel 31.

BSC

Side 1/3

L 60 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar

DANSK ERHVERV

I den forbindelse vil det være centralt, at myndighederne på hvert enkelt fag- eller produktom-

råde kortlægger og oplyser Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, hvilke oplysninger og dokumen-

ter, det skal være muligt for sælgerne at uploade for at kunne dokumentere overholdelse af den

europæiske lovgivning på f.eks. produktsikkerhedsområdet, jf. ordlyden af artikel 31, stk. 1 og 2.

Relevante myndigheder kunne f.eks. være Sikkerhedsstyrelsen, Miljøstyrelsen, Kemikalieinspek-

tionen, Fødevarestyrelsen, Energistyrelsen m.fl.

Specifikke bemærkninger til dele af udkastet til lovforslag:

Konkret foreslår Dansk Erhverv, at formuleringen i § 11, stk. 1, nr. 19 omformuleres, så den dæk-

ker hele formålet og hensigten med artikel 31, herunder bør det også fremgå, at der kan idømmes

straf for overtrædelse af ikke alene stk. 1 og 2 om udformning af onlinegrænseflader, men også ar-

tikel 31, stk. 3, 1. og 2. pkt. (der ikke synes dækket af den nuværende formulering af § 11, stk. 1, nr.

19).

Dette er særligt vigtigt at få med i § 11, da man efter formuleringerne i bemærkningerne til udka-

stet til lovforslag ikke finder, at det er muligt at udstede administrative bøder (§12), medmindre

onlineplatformen

”ikke på nogen måde”

har søgt at opfylde deres pligter efter forordningen. Der-

for bør det klart fremgå, at også overtrædelser af disse dele af artikel 31 er strafsanktioneret

(selvom det ikke i alle tilfælde kan ske ved administrative bøder).

Dansk Erhverv anerkender, at der er behov for principielt at være tilbageholdende med udste-

delse af administrative bøder. Alligevel foreslår Dansk Erhverv, at man genovervejer formulerin-

gen af § 12, idet det er uklart, hvorfor der altid først kan idømmes en administrativ bøde, hvis on-

lineplatformen

”ikke på nogen måde”

har søgt at opfylde deres pligter efter forordningen. Faktum

vil altid være forskelligt i konkrete sager, men det kan ikke udelukkes, at der med tiden vil komme

sager, som med mening kan ligestilles og vurderes ensartede og ukomplicerede bevismæssigt.

Herunder vil Dansk Erhverv særligt gøre opmærksom på, at der efter vores opfattelse – i lyset af

formuleringen af § 12, stk. 1, nr. 28 og 29 - er et stort behov for vejledning og praksis om artikel

31, stk. 3, der er formuleret som følger:

Side 2/3

L 60 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar

DANSK ERHVERV

”Udbydere

af onlineplatforme, der giver forbrugere mulighed for at indgå aftaler om fjernsalg

med erhvervsdrivende, gør deres bedste for at vurdere, om sådanne erhvervsdrivende har givet

de i stk. 1 og 2 omhandlede oplysninger,

inden

den giver dem mulighed for at udbyde produktet

eller tjenesten på disse platforme.

Efter

at have givet den erhvervsdrivende mulighed for at ud-

byde produkter eller tjenester på sin onlineplatform, der giver forbrugere mulighed for at indgå

aftaler om fjernsalg med erhvervsdrivende, gør udbyderen en rimelig indsats for stikprøvevis at

kontrollere i alle officielle, frit tilgængelige og maskinlæsbare onlinedatabaser eller onlinegræn-

seflader, om de udbudte produkter eller tjenester er blevet identificeret som ulovlige”.

Hvornår en konkret onlineplatform har gjort ”deres bedste” vil være meget individuelt, hvis man

anlægger en subjektiv vurdering. Men det er sikkert, at desto mere erfaring man får med formid-

lingen af produkter, viden om typer af overtrædelser fra sælgere, og desto flere typer produkter,

man sælger og lovgivning, man kommer i kontakt med, så forventes man at kunne gøre en større

og større indsats.

Endelig bør Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i samarbejde med Kommissionen og de øvrige

medlemslande søge at afklare, om der ikke bør være et objektivt bundniveau for, hvad der kan

forventes af en kommerciel aktør som en onlineplatform, der formidler produkter til forbrugere

på EU-markedet. Det er de færreste andre erhvervsdrivende, der kan nøjes med at ”gøre deres

bedste” ud fra en subjektiv vurdering.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i lighed med andre retsområder opdatere vejledninger med

praktiske eksempler således, at man kan finde konkrete eksempler med faktiske beskrivelser, der

giver en forståelse af, hvornår en onlineplatform har ”gjort sit bedste” for at kontrollere de for-

hold, som er beskrevet i artikel 31, stk. 3.

En effektiv håndhævelse af denne del af forordningen synes helt afgørende for forbrugersikkerhe-

den og funktionen af det indre marked for salg af produkter. Det er denne bestemmelse, som i

praksis er kompromiset, der afløser det danske ønske om et direkte importøransvar for de for-

midlede produkter fra sælgere i tredjelande for onlinemarkedspladser. Derfor er det også væsent-

ligt, at onlinemarkedspladserne som minimum i praksis og reelt forpligtes til at facilitere og kon-

trollere, at de ansvarlige sælgere dokumenterer overholdelse af EU-lovgivningen.

Vi står naturligvis til rådighed for uddybning af ovenstående.

Med venlig hilsen

Betina Schiønning

Side 3/3

L 60 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar

10.

august

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Pr. e-mail til

Janus Andersen,

[email protected]

og Carina Gaarde Sørensen,

[email protected]

Dansk Journalistforbunds høringssvar vedrørende udkast

til lov-

forslag til Lov om håndhævelse

af Europa-Parlamentets

og Rådets for-

ordning om et indre marked for digitale tjenester

Med henvisning til høringsskrivelse af

30.

juni

2023

skal Dansk Journalistfor-

bund, DJ hermed bemærke følgende til udkast til lovforslag:

DJ noterer sig, at man påtænker at undtage sager og undersøgelser efter DSA-for-

ordningen fra offentlighedsloven, samt i øvrigt begrænse retten til partsaktind-

sigt, retten til indsigt, jf. databeskyttelsesreglerne m.v.

Helt generelt er det DJs holdning, at udgangspunktet for al offentlig virksomhed

og sagsbehandling altid skal og må være åbenhed, og derfor ser vi principielt med

bekymring på denne undtagelse.

Det er DJs holdning, at offentlighedsloven i dag har for mange og for omfattende

undtagelser fra retten til aktindsigt. Set i lyset deraf er det i sagens natur så meget

desto mere at gå i den helt forkerte retning, når man dertil også bredt helt undta-

ger hele områder fra lovens anvendelsesområde.

Det skal i den forbindelse i øvrigt fremhæves, at offentlighedsloven - og reglerne

om indsigt i øvrigt - som bekendt indeholder en række undtagelser, herunder spe-

cifikt også bestemmelser, der efter deres indhold netop undtage r indsigt i de situ-

ationer, hvor der, jf. det i lovforslaget beskrevne, kan være et særligt hensyn at

tage til de virksomheder, hvis data indgår i undersøgelser og behandling af sager

efter DSA-forordningen.

Det er således DJs opfattelse, at der i offentlighedsloven er hjemmel til at vare-

tage de i lovforslaget beskrevne hensyn til de virksomheder, som måtte skulle af-

give data til myndighederne, hvorfor det fremstår unødvendigt helt at undtage

anvendelsen af offentlighedsloven m.v.

Hvis dette høringssvar giver anledning til yderligere spørgsmål eller kommenta-

rer, da står DJ gerne til rådighed: mail

[email protected]

Venlig hilsen

Dansk Journalistforbund

Medier & kommunikation

The

Danish

Union

Journalists

Gammel

Strand 46

1202

København

Danmark

+45

3342 8000

[email protected]

journalistforbundet.dk

1/1

L 60 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar

Mediernes Hus

Kalkbrænderiløbskaj 4

2100 København Ø

+45 33 97 40 00

[email protected]

www.danskemedier.dk

Til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Sendt til: Janus Andersen og Carina Gaarde Sørensen

17. august 2023

Høringssvar vedr. håndhævelse af forordning om et indre marked for digi-

tale tjenester (DSA)

Danske Medier har med tak modtaget Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens (herefter Styrelsen) hø-

ring over lov om håndhævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om et indre marked for

digitale tjenester (EU-forordning 2022/2065, Digital Services Act). Danske Medier kan i sin væsentlig-

hed støtte lovudkastet, men ønsker i det følgende at fremkomme med en række bemærkninger til

lovudkastets implementering af bestemmelserne i DSA’en,

som er af særlig

betydning for den danske

mediebranche.

Indledningsvist ønsker Danske Medier at bemærke, at det er foreningens forventning, at forordnin-

gen om digitale tjenester vil bidrage til at skabe et mere retfærdigt digitalt marked med mulighed for

at udvikle digitale forretninger til gavn for borgere, virksomheder og demokratiet.

Danske Medier har følgende konkrete bemærkninger til lovudkastets indhold:

Organisering

Foreningen bakker op om, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen udpeges som kompetent myndig-

hed og som koordinator for digitale tjenester. Desuden ser foreningen positivt på, at erhvervsmini-

steren herefter kan udpege andre myndigheder som kompetente myndigheder. I foreningens optik

er det afgørende, at Styrelsen afsætter passende ressourcer til denne opgave og bevarer den primæ-

re håndhævelsesopgave, ligesom Styrelsen bør forblive ansvarlig for regeringens koordinerende ar-

bejde inden for DSA’en. Dertil bør Styrelsen til enhver tid være tæt involveret i eventuelt andre ud-

pegede myndigheders arbejde.

Tilsynsopgaver

Foreningen ser meget positivt på den styrkede tilsynsopgave, som tildeles den kompetente myndig-

hed i medfør af DSA’en.

Foreningen

opfordrer i den sammenhæng Styrelsen til at afsætte passende

ressourcer til den opgave, således at reglernes efterlevelse sker på højst mulige niveau.

Fsva. §6, stk. 4 så opfordrer foreningen Styrelsen til at inddrage relevante aktører i udformningen af

formkrav og metoder for at indgive mest præcise og brugbare klager.

Øvrigt

Foreningen opfordrer Styrelsen til fortsat at afsøge og udnytte muligheder for at iværksætte nationa-

le tiltag for at understøtte et trygt og ansvarligt digitalt marked og fuldt ud at udnytte de muligheder,

som DSA’en

giver.

Foreningen ser frem til den videre dialog om DSA’ens effektive håndhævelse, særligt vedrørende

gennemsigtighed i forbindelse med online annoncering samt mediers adgang til data.

L 60 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar

Danske Medier står naturligvis til rådighed, såfremt ministeriet ønsker ovenstående bemærkninger

uddybet. Henvendelser herom kan rettes til rådgiver Anne Hedeager Bentsen eller undertegnede.

Med venlig hilsen

Danske Medier

Mads Brandstrup

Adm. direktør

Side 2 af 2

L 60 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar

Sekretariatet for

Dataetisk Råd

[email protected]

Sendt elektronisk til

Janus Andersen, [email protected],

Dato 17.08.2023

og Carina Gaarde Sørensen, [email protected].

Dataetisk Råds høringssvar vedr. Lov om håndhævelse af Europa-Parlamentets og

Rådets forordning om et indre marked for digitale tjenester (DSA-forordningen).

Dataetisk Råd takker for høring vedr. Lov om håndhævelse af Europa-Parlamentets

og Rådets forordning om et indre marked for digitale tjenester (DSA-forordningen).

Dataetisk Råd ser effektiv håndhævelse som afgørende for at indfri DSA-forordnin-

gens betydelige potentiale om at sikre dataetiske principper og rettigheder, når bor-

gere i Europa bruger online tjenester. Af den grund finder Dataetisk Råd det betænke-

ligt, at lovforslaget i sin nuværende form indeholder væsentlige begrænsninger af

netop de processuelle rettigheder, som DSA-forordningen ellers er sat i verden for at

give tjenestemodtagere. Dataetisk Råd hæfter sig især ved de uklare rammer for

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen (KFST) adgang til at afvise klager fra tjeneste-

modtagere og kompetente organer samt den manglende offentlighed ved sager og

undersøgelser, som undtages fra offentlighedsloven. Disse kommentarer uddybes i

afsnit 1.

Herudover er det Dataetisk Råds opfattelse, at effektiv håndhævelse af DSA-forord-

ningen også vil bero på hvordan nærværende lovforslag implementeres. Af den

grund har Dataetisk Råd i afsnit 2 formuleret en række anbefalinger til dette arbejde.

Dataetisk Råd peger især på vigtigheden af at sikre de rette organisatoriske rammer

og ressourcer ift. KFST; at danske forbrugere oplyses om digitale rettigheder; og at or-

ganisationer i civilsamfundet bidrager til indholdsmoderation under behørigt hensyn

til ytringsfrihed mv.

Side 1 af 6

L 60 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar

DSA-forordningen udpeger Europa-Kommissionen som håndhævende myndighed

for de meget store onlineplatforme, hvilket i april 2023 blev afgjort til at dække plat-

forme med mange danske brugere som bl.a. Facebook, Snapchat, X/Twitter, Youtube

og TikTok. Dataetisk Råd opfordrer regeringen til at arbejde for, at nedenstående

kommentarer medtages når rammerne for Europa-Kommissionens håndhævelse

skal udformes.

Kommentarer til lovforslaget

Uklar begrænsning for KFSTs adgang til at afvise klager fra tjenestemodtagere og

kompetente organer

Aktive civilaktører udgør en grundstamme i forordningens håndhævelse. DSA-forord-

ningens art. 53 tillægger tjenestemodtagere og kompetente organer ret til at indgive

klage, men lovforslagets § 6, stk. 2, udhuler imidlertid denne klageret ved at give KFST

mulighed for at afvise at behandle klagen ud fra en vurdering af, i hvilket omfang kla-

gen bidrager til opfyldelsen af DSA-forordningens formål

jf. artikel 1.

Denne formule-

ring giver KFST bred adgang til at afvise sager, især taget i betragtning at DSA-for-

ordningens artikel 1 spænder vidt og nævner hensyn til EU-chartrets grundlæggende

rettigheder såvel som innovation i onlinemiljøer. Det er ikke en tilstrækkelig beskyt-

telse af tjenestemodtagernes klageadgang, at KFST jf. § 6, stk. 2 skal tage hensyn til,

behandlingen af en klage er til ”størst mulig gavn for tjenestemodtagerne”.

Dataetisk Råd finder undtagelsesmuligheden uklar og vagt formuleret og bemærker,

at resultatet har karakter af diskretionær prioritetsadgang for KFST. Dette er en væ-

sentlig begrænsning i retshåndhævelsessystemet, særligt i lyset af, at KFSTs afgørel-

ser ikke kan anbringes for anden administrativ myndighed jf. § 6, stk. 3.

Derfor anbefaler Dataetisk Råd, at KFST pålægges en egentlig pligt til at behandle

klager eller i det mindste en mere klar undtagelsesmulighed, som bør kunne påkla-

ges til Erhvervsministeriet og eventuelt med særlig let adgang til domstolsprøvelse.

Såfremt der ikke indføres pligt til at behandle klagerne, bemærker rådet, at KFST som

minimum pålægges at offentliggøre sin praksis for, hvilke sager, der ikke tages op, så

offentligheden kan udfordre svagheder i denne praksis. I tillæg hertil bør KFST offent-

liggøre statistiske opgørelse på aggregeret niveau for eksempelvis antal klager mod-

taget, antal klager behandlet og afvist, samt udfaldet af klagebehandling.

Side 2 af 6

L 60 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar

Manglende offentlighed ved sager og undersøgelser

Iflg. lovforslagets § 13 undtages "sager og undersøgelser efter DSA-forordningen,

denne lov eller regler udstedt i medfør heraf" fra lov om offentlighed i forvaltning. Da-

taetisk Råd har forståelse for, at der kan være et legitimt behov for en vis grad af luk-

kethed, idet sager kan have karakter af erhvervshemmeligheder, ligesom klager kan

omhandle personlige forhold. Dog finder rådet ikke grundlag for en generel undta-

gelse fra offentlighedsloven, særligt ikke når der allerede er mulighed for at undtage

sådanne oplysninger fra offentlighed. Det betyder f.eks. også, jf. ovenfor, at offentlig-

heden ikke kan få adgang til afviste sager og dermed har offentligheden ikke mulig-

hed for at forholde sig til rimeligheden af den prioritering, som § 6, stk. 2, lægger op til.

Dataetisk Råd finder ikke tilstrækkeligt grundlag for, at digitale tjenester bør nyde

særlige forhold sammenlignet med øvrige virksomheder ift. graden af offentlighed.

2. Anbefalinger til regeringen ift. den videre implementering og håndhævelse

af DSA-forordningen

Organisering og finansiering af den nationale koordinator for digitale tjenester

Jf. lovforslaget udpeges KFST som koordinator for digitale tjenester, og Dataetisk Råd

opfordrer regeringen til at tage de rette skridt for at sikre, at KFST får de fornødne or-

ganisatoriske, økonomiske og kompetencemæssige forudsætninger for at hånd-

hæve DSA-forordningen til reglernes fulde potentiale.

Dataetisk Råd opfordrer regeringen til at sikre, at KFST får tilstrækkelige ressourcer,

der står mål med den omfattende og komplekse opgave, som håndhævelse inde-

bærer. Med udpegning som koordinator får KFST ansvar for en række forskellige op-

gaver, herunder bl.a. efterforskning og håndhævelse ved f.eks. bødeudstedelse men

også et stort ansvar for at organisere en fælles indsats med andre aktører på dansk

og europæisk niveau. Det indbefatter aktører fra civilsamfundet som f.eks. pålidelige

indberettere samt organer til udenretslig tvistbilæggelse såvel som andre myndig-

heder som Datatilsynet. Paletten af opgaver er med andre ord ganske bred og ligger

ikke i direkte forlængelse af styrelses eksisterende ansvarsområder, hvilket stiller

store krav til KFSTs kompetencer og ressourcer.

Side 3 af 6

L 60 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar

Dataetisk Råd opfordrer KFST til at sikre, at samarbejdet med andre relevante myn-

digheder forløber effektivt og præget af

esprit de corps,

der minimerer regulatorisk

fragmentering og forsinkelser grundet koordinationsvanskeligheder.

Jf. artikel 53 af DSA-forordningen vil KFST være klageinstans for klager om overtræ-

delse af reglerne i forordningen. Af den grund bør KFST have fokus på at opbygge et

team med kompetencer i indholdsmoderation, der kan arbejde for at digitale plat-

forme modereres med respekt for dataetiske værdier og normer omkring demokrati

og ytringsfrihed i en dansk kontekst. Kontrol med skadeligt og ulovligt indhold på

platforme er en yderst vigtig opgave, og Dataetisk Råd lægger vægt på, at indhold

ikke fjernes i strid med grundlæggende dataetiske rettigheder som informations- og

ytringsfrihed. Vigtigheden af det nordiske perspektiv på indholdsmoderation blev

også påpeget af den Nordiske Tænketank for Tech og Demokrati.

Sidst men ikke mindst pålægger DSA-forordningen digitale platforme og tjenester at

gøre data om brug af platformen, indholdsmoderation, anbefalings-systemer samt

øvrige algoritmers funktion tilgængelige. Der ligger en klar dataetisk fordring i at gøre

mest mulig brug af potentialet til at skabe vigtig transparens. Transparens er også

central ift. at synliggøre afvejningen af forskellige hensyn i platformenes afgørelser,

herunder hensynet til ytrings- og informationsfriheden. Af den grund opfordrer Data-

etisk Råd KFST til at sikre de rette rammer for, at der internt i organisationen vil være

tilstrækkelige kompetencer til at foretage dataanalyse og udarbejder rapporter til of-

fentlig brug. Eksternt kan regeringen med fordel fremme relevante videns miljøer i

Danmark f.eks. ved at tilbyde finansiering til relevante forskningsprojekter mv.

Sikring og brug af danske forbrugeres digitale rettigheder

Dataetisk Råd opfordrer KFST og regeringen til at iværksætte en indsats, der oplyser

danske tjenestemodtagere om deres rettigheder og tilskynder til at gøre brug af

dem.

DSA-forordningen giver forbrugere i Danmark en række processuelle rettigheder i

tråd med dataetiske principper. Individer får generelt mere selvbestemmelse og får

bl.a. ret til at få indblik i begrundelsen for en afgørelse vedr. indholdsmoderation, an-

melde indhold såvel som uretmæssig fjernelse af indhold. Hertil kommer en række

Side 4 af 6

L 60 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar

væsentlige muligheder for transparens, herunder indblik i de nærmere regler for ind-

holdsmoderation, søgning i begrundelser for fjernelse af indhold og statistik på ag-

gregeret niveau omkring indholdsmoderation.

En væsentlig del af DSA-forordningens effekt og momentum forudsætter med andre

ord aktive individer, der gør brug af deres nye rettigheder. Men rettighederne er nye,

og det kan ikke forventes, at brugerne automatisk vil kende til dem. Platformenes pligt

til at oplyse tjenestebrugerne om egne rettigheder kan heller ikke forventes at være

tilstrækkelige.

Organisationer i civilsamfundet bidrager til indholdsmoderation under behørigt

hensyn til ytringsfrihed mv.

Dataetisk Råd finder det afgørende, at KFST og regeringen i øvrigt opstiller gode ram-

mer for, at aktører i civilsamfundet bidrager til indholdsmoderation med ytringsfrihed

for øje.

DSA-forordningen giver aktører fra civilsamfundet væsentlig indflydelse på hvilke ty-

per af indhold, der fjernes på online platforme mv. DSA-forordningen giver mulighed

for, at organisationer kan blive

certificeret som ’pålidelige indberettere’,

hvis anmel-

delser over indhold behandles på særligt prioriterede vilkår af de digitale tjenester

mv.. DSA-forordningen muliggør derudover, at nationale myndigheder opretter og

certificerer uafhængige, udenretslige organer, der kan give en såkaldt ’second

opi-

nion’. Dataetisk Råd opfordrer regeringen og KFST til at

gøre brug af denne mulighed

og oprette sådanne organer. Rådet finder, at de potentielt kan være nyttige ift. at

give tjenestebrugere en instans, der kan skabe modvægt til platformenes afvejning

af hensyn ved behandling af klager over indhold uden at staten i øvrigt involveres i,

hvordan disse hensyn afvejes.

Begge typer af aktører kan derfor forventes at spille en vigtig rolle ift. at afgrænse

hvilket indhold, som anmeldes. På den måde kan de de facto bidrage til at definere

skadeligt og ulovligt indhold. Det er vigtigt, at der skabes gode rammer for dette ar-

bejde, der kan bidrage til at højne kvaliteten i indholdsmoderation, herunder finde en

god balance mellem brugeres ytringsfrihed og hensyn til at begrænse uønsket ind-

hold. Det er et komplekst spørgsmål, der bl.a. indebærer en afvejning imellem yt-

ringsfrihed og den individuelle og samfundsmæssige interesse i at begrænse visse

typer af indhold på sociale medier mv. Dataetisk Råd er af den opfattelse, at online

Side 5 af 6

L 60 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar

platformes pligt til at fjerne indhold ikke skal reguleres med henvisning til etiske eller

lignende standarder, men at der også fremover skal reguleres ud fra, om indholdet er

lovligt eller ulovligt.

Dataetisk Råd bemærker i øvrigt

–

i tråd med anbefalingerne fra Nordisk Tænketank

for Tech og Demokrati

–

at regeringen bør have som særskilt prioritet at bidrage til at

fremme dansk og nordisk kapacitet omkring indholdsmoderation, der tager hensyn til

de anvendte normer omkring ytringsfrihed i de nordiske lande og fungerer på de nor-

diske sprog.

Dataetisk Råd står til rådighed for uddybning og yderligere rådgivning.

Med venlig hilsen på vegne af Dataetisk Råd.

Johan Busse

Formand

Dataetisk Råd

Side 6 af 6

L 60 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar

Danske Pressepublikationers Kollektive Forvaltningsorganisation - CVR 42552097 -

www.dpcmo.dk

Til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

- Janus Andersen,

[email protected]

- Carina Garde Sørensen, [email protected]

Høring over udkast til forslag til lov om håndhævelse af Europa-Parlamentets og

Rådets forordning om et indre marked for digitale tjenester

18. august 2023

Danske Pressepublikationers Kollektive Forvaltningsorganisation, DPCMO, takker for muligheden for

afgivelse af høringssvar og indsender hermed bemærkninger til lovudkastet:

●

DPCMO er enig i, at tech-giganterne har endog meget stor indflydelse på borgere og

virksomheders hverdag, hvorfor de regulatoriske rammer og effektiv håndhævelse er afgørende

for forbrugerbeskyttelse- og trivsel, lige konkurrencevilkår, innovation, investering og

demokratisk sammenhængskraft

●

Lovens anvendelsesområde adskiller sig lidt i ordlyd

fra lovforslaget om DMA’en

Vi håber, at forslagets gode intentioner om undersøgelsesbeføjelser, effektiv håndhævelse og

afskrækkende

virkning

vil

blive

omsat

praksis,

særligt

lyset

den

offentlige

samfundsinteresse, der er forbundet med techs dominans. Prioritering og tid er afgørende

faktorer, da lange behandlingsperioder ofte er til tech’s fordel

●

Vi er enige i, at lov om håndhævelse af P2B-forordningen også er relevant og har muligheder

for effektiv håndhævelse, herunder i form af egen drift-undersøgelser

Manglende efterlevelse af danske og EU-regler reducerer betydeligt effekten af gode forslag og

hindrer dermed opfyldelsen af reglerne

Vi noterer, at administrative bødeforlæg skal tillade en hurtig og smidig proces. Tid er en

afgørende faktor i et volatilt og globalt marked, hvor Danmark er en mindre spiller

Sammenspillet og sammenhængen mellem håndhævelse irt. databeskyttelse, markedsføring,

konkurrence, medie- og ophavsret mm er af stor betydning for reglernes effektivitet i praksis

og dermed forbrugerbeskyttelse og lige konkurrence, hvorfor myndigheder opfordres til endnu

tættere samarbejde og koordinering, også på tværs af landegrænser

●

Forskeres adgang til data hos tech-giganternes bør håndhæves effektivt og præventivt. Det

samme gælder regeringens tech-ekspertgruppes forslag om mediernes adgang til tech-

giganternes data om mediernes indhold. Skal publicistiske medier fortsat kunne skabe et

mangfoldigt udbud af relevant dansksproget indhold er det afgørende med dataadgang og

indsigt, idet danskerne i stigende grad bruger sociale medier som nyhedskilder

●

Effektiv håndhævelse af regler om bekæmpelse af mis- og disinformation er afgørende for

demokratisk sammenhængskraft og borgernes samfundsengagement. Det bør ikke være muligt

med forretningsmodeller, som tjener penge, herunder høster data, på baggrund af ulovligt

indhold eller uden aftale med rettighedshaverne

●

DPCMO opfordrer til så klare regler som muligt, idet enhver uklarhed må forventes udfordret,

og reglerne vil blive omgået

Mediefrihed og pluralisme respekteres bl.a. ved effektiv håndhævelse af regler, der skal værne

om EUs grundlæggende rettigheder. Her bør Danmark være et foregangsland i EU

Med venlig hilsen

Karen Rønde, direktør

L 60 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar

L 60 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar

L 60 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar

L 60 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar

L 60 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen (KFST)

Carl Jacobsens Vej 35

2500 Valby

Dato: 21. august 2023

Sag: FO-23/05658-2

Sagsbehandler: /eoh

Direkte tlf.: +45 41 71 52 38

Forbrugerombudsmandens høringssvar til Konkurrence- og Forbru-

gerstyrelsens høring over udkast til forslag til lov om håndhævelse af

Europa-Parlamentets og Rådets forordning om et indre marked for

digitale tjenester

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har den 30. juni 2023 sendt udkast

til lov om håndhævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om

et indre marked for digitale tjenester (herefter ”udkastet”), i høring hos

Forbrugerombudsmanden.

I udkastet er der lagt op til en tilsynsmodel, hvor Konkurrence- og For-

brugerstyrelsen på nuværende tidspunkt udpeges som den eneste kompe-

tente myndighed til at håndhæve blandt andet de forbrugerbeskyttende

bestemmelser i forordningen.

Tre strafbelagte bestemmelser i forordningen svarer i vidt omfang til

gældende strafbelagte regler i markedsføringsloven eller anden forbru-

gerbeskyttende lovgivning, som Forbrugerombudsmanden fører tilsyn

med.

Navnlig ud fra hensynet til ressourceforbrug og retssikkerhed vil det

efter Forbrugerombudsmandens opfattelse være

særdeles hensigts-

mæssigt

at udpege Forbrugerombudsmanden som kompetent myn-

dighed for så vidt angår disse tre strafbelagte bestemmelser.

Det skyldes blandt andet, at det kan give anledning til vanskelige af-

grænsningsspørgsmål, om en overtrædelse skal behandles efter markeds-

føringsloven eller forordningens bestemmelser, hvortil kommer det hen-

sigtsmæssige i, at de pågældende bestemmelser fortolkes i overensstem-

melse med Forbrugerombudsmandens hidtidige fortolkning af de tilsva-

rende bestemmelser i markedsføringsloven mv.

Forbrugerombudsmanden har redegjort nærmere for de tre strafbelagte

bestemmelser i forordningen og forholdet til markedsføringsloven neden-

for.

FORBRUGEROMBUDSMANDEN

Carl Jacobsens Vej 35

2500 Valby

Tlf.

41 71 51 51

CVR-nr. 10 29 48 19

EAN-nr. 5798000018006

[email protected]

http://www.forbrugerombudsmanden.dk

ERHVERVSMINISTERIET

Medlem af International Consumer

Protection & Enforcement Network

(ICPEN)

www.icpen.org

Medlem af International Consumer

L 60 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar

Redegørelse for de tre strafbelagte bestemmelser i forordningen og

forholdet til navnlig markedsføringsloven

I udkastet er der lagt op til strafsanktionering af en række af forordnin-

gens bestemmelser, herunder artikel 11-32.

Det fremgår af udkastets almindelige bemærkninger afsnit 3.2.3.1 om

organisering, at DSA-forordningen indeholder enkelte bestemmelser, der

har ”snitflader til lovgivning, som hører under henholdsvis Forbrugerom-

budsmandens eller Datatilsynets tilsynskompetence”. Det drejer sig om

artiklerne 25 - 28.

Der er på nuværende tidspunkt ikke lagt op til, at andre myndigheder end

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen skal udpeges som kompetente myn-

digheder. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan rådføre sig med rele-

vante myndigheder for så vidt angår de bestemmelser i forordningen, som

”ligner gældende regulering”, herunder regulering, som hører under For-

brugerombudsmandens tilsynskompetence.

Det er Forbrugerombudsmanden opfattelse, at artiklerne

25, stk. 1, om forbud mod vildledende eller manipulerende online-

grænseflader (dark patterns),

26, stk. 1, om onlinereklamer og

27, stk. 1-2, om gennemsigtighed af anbefalingssystemer

ikke kun har ”snitflader” til gældende regulering, men i meget vidt om-

fang svarer til gældende regulering efter UCP-direktivet, der er gennem-

ført i markedsføringsloven, som Forbrugerombudsmanden fører tilsyn

med.

Det må antages at kunne give anledning til vanskelige afgrænsnings-

spørgsmål, hvorvidt en overtrædelse skal behandles efter markedsførings-

loven eller forordningens bestemmelser. Forordningen regulerer således

virksomheder, som allerede er underlagt Forbrugerombudsmandens tilsyn

med overholdelse af blandt andet markedsføringsloven. Hvis tilsynet med

de pågældende bestemmelser varetages af samme myndighed, giver af-

grænsningsspørgsmål ikke anledning til nævneværdigt ressourceforbrug,

da det ikke har betydning for, hvilken myndighed der kan behandle sa-

gen.

Derfor vil det efter Forbrugerombudsmandens opfattelse være hensigts-

mæssigt at udpege Forbrugerombudsmanden som kompetent myndighed,

således at tilsynet artikel 25, stk. 1, artikel 26, stk. 1, og artikel 27, stk. 1-

2, henlægges til Forbrugerombudsmanden. En sådan mulighed for at hen-

lægge visse opgaver eller områder vedrørende tilsyn og håndhævelse af

forordningen til andre kompetente myndigheder følger af forordningens

L 60 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar

artikel 49 og er adresseret i de specielle bemærkninger til lovudkastets §

4, stk. 3.

Forbuddet mod dark patterns i artikel 25, stk. 1-2

Artikel 25, stk. 1, indeholder et forbud mod design, organisering og drift

af onlinegrænseflader på en måde, der vildleder eller manipulerer tjene-

stemodtagere (fx forbrugere), eller på anden vis væsentligt fordrejer eller

forringer tjenestemodtageres evne til at træffe frie og informerede beslut-

ninger. Bestemmelsen finder ikke anvendelse på forhold omfattet af

UCP-direktivet

eller databeskyttelsesforordningen

, jf. stk. 2.

Artikel 25, stk. 1, svarer til vildledningsforbuddet i artikel 5-7 i UCP-

direktivet, der er implementeret i markedsføringslovens §§ 5 og 6, og

som bl.a. omfatter tilfælde, hvor dark patterns anvendes til at vildlede

forbrugere.

Ifølge artikel 25, stk. 2, sammenholdt med præambelbetragtning 67, skal

UCP-direktivet anvendes som lex specialis forud for forordningen.

Artikel 25, stk. 1, skal således supplere vildledningsforbuddet i UCP-

direktivet, hvis direktivet ikke finder anvendelse. Forbrugerombudsman-

dens finder det vanskeligt at tænke sig til en erhvervsaktivitet, som udgør

en overtrædelse af forordningens artikel 25, stk. 1, uden samtidig at udgø-

re en overtrædelse af vildledningsforbuddet i UCP-direktivet, der er gen-

nemført i dansk ret i markedsføringslovens §§ 5 - 8. Spørgsmålet må dog

antages i praksis at kunne give anledning til ressourcekrævende spørgs-

mål om afgrænsningen og kompetencespørgsmål, såfremt tilsynet vareta-

ges af forskellige myndigheder.

Udbyderes oplysningspligt ved reklamer på onlineplatforme i artikel 26,

stk. 1

Bestemmelsen i artikel 26, stk. 1, pålægger udbyderen af en onlineplat-

form at sikre, at det er tydeligt for forbrugeren, at der er tale om en re-

klame, hvem der reklameres for, hvem der har betalt for reklamen og på

hvilket grundlag reklamen er valgt til forbrugeren.

Det fremgår af præambelbetragtning 68, at artikel 26 supplerer UCP-

direktivets regler om oplysning om kommerciel kommunikation, som er

Direktiv 2005/29/EF om virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugere

på det indre marked

Forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i for-

bindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplys-

ninger

TfK2022.247 V: Landsretten fandt, at måden hvorpå en hjemmeside var opsat på gjor-

de, at tiltalte havde præsenteret oplysninger på en så uklar og uhensigtsmæssig måde, at

dette udgjorde vildledende handelspraksis omfattet af markedsføringslovens §§ 5 og 6.

L 60 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar

gennemført i markedsføringslovens § 6, stk. 4. Bestemmelsen forbyder

skjult reklame, da den forpligter virksomheder til klart at oplyse den

kommercielle hensigt med enhver form for handelspraksis, herunder re-

klame, så det er tydeligt for forbrugerne.

Forordningens artikel 26, stk. 1, pålægger således udbydere af formid-

lingstjenester et selvstændigt ansvar for at efterleve forbuddet mod skjult

reklame, samt yderligere at oplyse om baggrunden for visningen til den

enkelte forbruger.

Under hensyn til, at forordningens artikel 26, stk. 1, supplerer det gæl-

dende forbud mod skjult reklame i markedsføringsloven, som Forbruger-

ombudsmanden fører tilsyn med, finder Forbrugerombudsmanden det

hensigtsmæssigt, at Forbrugerombudsmanden får kompetence til at hånd-

hæve artikel 26, stk. 1, således at Forbrugerombudsmanden kan behandle

spørgsmålet om onlineplatformes, såsom sociale netværk, overtrædelse af

forordningen i sager om influenters overtrædelse af markedsføringsloven

på de omhandlede platforme.

Forbrugerombudsmanden kan også oplyse, at Forbrugerombudsmanden

aktuelt deltager i et koordineret tiltag med andre europæiske forbruger-

myndigheder vedrørende onlineplatformes reklamemarkeringer på bag-

grund af UCP-direktivets regler herom.

Kravet om gennemsigtighed i anbefalingssystemer efter artikel 27, stk.

1-2

Artikel 27, stk. 1-2, stiller krav om gennemsigtighed i anvendelsen af

anbefalingssystemer på onlineplatforme og forpligter udbyderen af tjene-

sten til i sine vilkår og betingelser at angive de vigtigste parametre, der

anvendes i anbefalingssystemet.

Det er Forbrugerombudsmandens opfattelse, at bestemmelsen i et vist

omfang svarer til gældende regulering i henholdsvis pkt. 11 a i bilag 1 til

UCP-direktivet, jf. artikel 5, stk. 5, om urimelig handelspraksis og artikel

7, stk. 4 a, om vildledende udeladelser og artikel 6 a i forbrugerret-

tighedsdirektivet. Efter den gældende lovgivning har erhvervsdrivendes

således pligt til i et vist omfang at give forbrugerne oplysning om de kri-

terier, der ligger til grund for rangering af produkter i onlinesøgninger.

Artikel 27, stk. 1-2, regulerer således aktiviteter, som delvist er omfattet

af regulering, der hører under Forbrugerombudsmanden tilsyn. Det vil

efter Forbrugerombudsmandens opfattelse være særdeles hensigtsmæs-

sigt, hvis Forbrugerombudsmanden kan håndhæve forpligtelserne efter

forordningens artikel 27, stk. 1 og 2, i forbindelse med håndhævelse af

markedsføringsloven og forbrugeraftaleloven.

L 60 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar

Sammenfatning

Henset til, at forordningens artikel 25, stk. 1, artikel 26, stk. 1, og artikel

27, stk. 1-2, i vidt omfang svarer til gældende regulering i UCP-direktivet

og markedsføringsloven, er det Forbrugerombudsmandens opfattelse, at

den foreslåede tilsynsmodel kan give anledning til tvivl om, hvilken

myndighed der har kompetencen til at håndhæve en given overtrædelse.

Idet de nævnte bestemmelser vedrører grundlæggende forbrugerbeskyt-

telse, vil det være hensigtsmæssigt at udpege Forbrugerombudsmanden

som kompetent myndighed, således at der ikke kan være tvivl om, hvor-

vidt Forbrugerombudsmanden kan inddrage bestemmelserne, når Forbru-

gerombudsmanden håndhæver tilsvarende regulering i markedsføringslo-

ven og forbrugeraftaleloven.

Med venlig hilsen

På Forbrugerombudsmandens vegne

Eline Ohm Hamann

Fuldmægtig, cand.jur.

L 60 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar

Høringssvar vedr. Lov om håndhævelse af Europa-

Parlamentets og Rådets forordning om et indre

marked for digitale tjenester

Idet vi takker for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens brev af 30. juni 2023, skal vi hermed fremkomme

med Forbrugerrådet Tænks nuværende bemærkninger til lovforslaget.

Forbrugerrådet Tænk ser meget positivt på de forbrugerbeskyttelsesregler som DSA’en opstiller.

Vi ser dog to store udfordringer med

Lov om håndhævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning

om et indre marked for digitale tjenester

i sin nuværende form:

AD 1)

Håndhævelse af gældende lovgivning er efter Forbrugerrådet Tænks opfattelse helt afgørende for

forbrugerbeskyttelsen, og det er derfor meget vigtigt, at tilsynsmyndigheder udfører en effektiv

klagebehandlingsproces, herunder sikrer at evt. overtrædelser af reglerne bringes til ophør. Er

forbrugerbeskyttelsen ikke effektiv, mister forbrugerne tillid til både myndigheder, lovudstedere og markedet.

Forbrugerrådet Tænk ser positivt på DSA’ens regler vedr. indhold på platforme, og ser det som et helt

essentielt redskab i forhold til at beskytte forbrugerne mod farligt og ulovligt materiale. Dette forudsætter

imidlertid, at forbrugerne og forbrugerorganisationer m.fl. kan klage over overtrædelser, og at disse klager

rent faktisk bliver behandlet af tilsynsmyndigheden.

Vi er på denne baggrund stærktbekymrede over, at tilsynsmyndigheden ifølge lovforslaget ikke er forpligtede

til at behandle de klager, de måtte modtage.

Tilsynsmyndighed bør efter vores opfattelse kunne afvise at behandle modtagne klager, der må anses for

grundløse, men det er Forbrugerrådet Tænks holdning, at de klager, som myndigheden modtager over brud

på reglerne i DSA’en skal behandles, således at forbrugerbeskyttelsen sikres.

AD 2)

Det er et helt grundlæggende princip i demokratiske retsstater, at man som borger, part, journalist,

organisation mv. kan søge aktindsigt i myndigheders arbejde. Dette er den eneste måde for samfundet at

sikre, at embedsværket rent faktisk håndhæver gældende regler i overensstemmelse med de folkevalgte

politikeres ønske. Undtagelser og indskrænkninger i retten til aktindsigt/meroffentlighed skal derfor

begrænses til helt særlige områder fx hvor det gælder rigets sikkerhed eller lign.

Tilsynsmyndigheden er ikke forpligtet til at behandle en klage (§ 6 stk. 2)

Lov om offentlighed i forvaltninger gælder ikke (§ 13)

Ryesgade 3A, 2. th, DK-2200 København N, T +45 7741 7741, www.taenk.dk

L 60 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar

Forbrugerrådet Tænk har svært ved at se den saglige begrundelse for at klagesagsbehandlingen efter

DSA’en skal undtages

Lov om offentlighed i forvaltninger og opfordrer derfor til, at denne bestemmelse

fjernes fra loven.

Venlig hilsen

Uffe Rabe Krag

Politisk chef

Martin Bruun-Houmølle

Jurist

Side 2 / 2

L 60 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar

Janus Andersen

Fra:

Sendt:

Til:

Cc:

Emne:

Martin Bruun-Houmølle <[email protected]>

22. august 2023 09:10

Janus Andersen; Carina Gaarde Sørensen

Karin Breck; Helen Amundsen; Uffe Rabe Krag

SV: Høring over udkast til forslag til lov om håndhævelse af Europa-Parlamentets

og Rådets forordning om et indre marked for digitale tjenester (DSA-forordningen)

Idet vi er blevet bekendt med Dansk Erhvervs høringssvar til udkast til forslag til lov om håndhævelse af Europa-

Parlamentets og Rådets forordning om et indre marked for digitale tjenester, skal vi hermed fremkomme med

yderligere bemærkninger til lovforslaget.

Forbrugerbruger Tænk støtter det af Dansk Erhverv fremsendte høringssvar ift. art. 31 og vigtigheden af, at formålet

med artiklen bliver tydeliggjort, således, at administrative bøder rent faktisk kan pålægges og ikke bare bliver en

illusorisk mulighed. Vi henviser til høringssvaret fra Dansk Erhverv for en mere detaljeret beskrivelse af

problemstillingen.

Med venlig hilsen

Martin Bruun-Houmølle

JURIST / LEGAL ADVISER

M +45 4132 5324

taenk.dk

Forbrugerrådet Tænk

Ryesgade 3A, 2. th. | 2200 Kbh. N

Fra:

Martin Bruun-Houmølle

Sendt:

2. august 2023 11:13

Til:

[email protected]; [email protected]

Cc:

Forbrugerrådet Tænk Hoeringer <[email protected]>; Pia Saxild <[email protected]>; Uffe Rabe Krag <[email protected]>

Emne:

SV: Høring over udkast til forslag til lov om håndhævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om et

indre marked for digitale tjenester (DSA-forordningen)

Vedhæftet finder I Forbrugerrådet Tænks høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om håndhævelse af Europa-

Parlamentets og Rådets forordning om et indre marked for digitale tjenester

Med venlig hilsen

Martin Bruun-Houmølle

JURIST / LEGAL ADVISER

L 60 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar

M +45 4132 5324

taenk.dk

Forbrugerrådet Tænk

Ryesgade 3A, 2. th. | 2200 Kbh. N

Fra:

Janus Andersen [mailto:[email protected]]

Sendt:

30. juni 2023 09:48

Emne:

Høring over udkast til forslag til lov om håndhævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om et

indre marked for digitale tjenester (DSA-forordningen)

Til parterne på høringslisten

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har i dag offentliggjort udkast til forslag til lov om håndhævelse af Europa-

Parlamentets og Rådets forordning om et indre marked for digitale tjenester på Høringsportalen.

Udkastet kan ses her:

https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/67702

Høringen udløber den 18. august 2023.

Med venlig hilsen

Janus Andersen

Chefkonsulent / Senior Legal Consultant

Forbrugerpolitisk Center (FORCE) / Centre for Consumer Policy

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen / Danish Competition and Consumer Authority

Direkte: +45 4171 5102

E-mail: [email protected]

Følg os: LinkedIn | Twitter | FaceBook

Carl Jacobsens Vej 35

2500 Valby

Telefon: +45 4171 5000

Vi arbejder for velfungerende markeder.

Se vores privatlivspolitik på kfst.dk

L 60 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar

15. august 2023

Ingeniørforeningen, IDA

Kalvebod Brygge 31-33

DK-1780 København V

Tlf. +45 33 18 48 48

ida.dk

Til

Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen

Att: Janus Andersen

[email protected]

Carina Gaarde Sørensen

[email protected]

Svar på høring af udkast til forslag til lov om håndhævelse

af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om et indre

marked for digitale tjenester

Ingeniørforeningen, IDA afgiver hermed høringssvar på udkast til

forslag til lov om håndhævelse af Europa-Parlamentets og Rådets

forordning om et indre marked for digitale tjenester.

IDA er overordnet meget positive overfor lovforslaget, da Danmark har

et akut behov for tydelige regler og et grundigt og effektivt tilsyn med

de digitale tjenester.

Det er meget positivt, at loven har baggrund i forordningen Digital

Service Act, da reglerne på denne måde vil blive nogenlunde ensartede

og gældende over hele Europa. IDA er overordnet meget positiv overfor

formålet med forordningen, som er at skabe et sikkert digitalt univers,

hvor fundamentale rettigheder og retten til et højt niveau af

forbrugerbeskyttelse, er sikret.

IDA finder det positivt, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen udpeges

som kompetent myndighed til at føre tilsyn og håndhæve forordningen,

jf. §4, stk. 2. Forordningen og udkastet til loven har flere ligheder med

konkurrenceloven og det er positivt, at styrelsens erfaringer og praksis

kan bruges også i denne sammenhæng. Det er i denne forbindelse

vigtigt, at der følger de nødvendige ressourcer med til at løfte opgaven,

evt. ved at opkræve gebyr fra de omfattede virksomheder.

IDA finder det godt og nødvendigt, at udøvelse af DSA-forordningen

sker i fuld uafhængighed af politisk eller anden udefrakommende

indblanding, jf. §5.

Det er endvidere positivt, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen som

kompetent myndighed, jf. §6, af sig selv eller på anmodning af Europa-

Kommissionen kan optage sager. Det er også vigtigt, at der i

IDA – Et fællesskab, der realiserer potentialet i teknologi og viden

Kontakt i IDA

Navn: Grit Munk

Mail: [email protected]

Tlf: 30596596

Vores mere end 150.000 medlemmer med tekniske, naturvidenskabelige og it-uddannelser arbejder for at skabe vækst

og job samtidig med, at vi får løst store samfundsudfordringer.

L 60 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar

håndhævelsen af loven lægges særligt vægt på DSA-forordningens

formål om forbrugerbeskyttelse: at behandlingen af en klage skal være

til størst mulig gavn for tjenestemodtagerne.

Jf. §8 om kontrolundersøgelser kan IDA bakke op om mulighederne for

kontrolundersøgelser på de nævnte vilkår. Det er vigtigt at have for øje,

at der ved indsamling af data under en kontrolundersøgelse kan være

tale om private personers persondata. Indsamling af personfølsomme

oplysninger bør minimeres og data opbevares sikkert og slettes så

hurtigt som muligt.

IDA bakker op om forslagets §11 om bødestraf ved overtrædelse af DSA-

forordningen. Der kan være tale om alvorlige brud på den sikkerhed og

respekt som brugerne, børn som voksne, bør nyde ved brug af digitale

tjenester. Nogle digitale tjenester, ikke mindst dem, der udbydes af de

helt store virksomheder, kendt som techgiganter, er en så integreret del

af vores daglige liv, at det kan være svært at fungere effektivt uden dem.

Det er ikke mindst en konsekvens af den monopolsituation, der er

opstået, hvor det er nødvendigt at benytte – og dermed aflevere data til

– en specifik tjeneste og ikke kunne skifte platform uden, at det går

udover f.eks. uddannelse, fritidsinteresser, sociale netværk og det

generelle informationsflow.

Den teknologiske udvikling indenfor bl.a. kunstig intelligens har

derudover betydet, at der findes avancerede værktøjer (algoritmer m.v.),

der giver mulighed for manipulation af brugerne på et niveau, hvor det

er svært at gennemskue, at man bliver påvirket - de såkaldte ”dark

patterns”. Forordningens artikler med krav om bl.a. oplysningspligt,

forbud mod vildledning og manipulerende onlinegrænseflader,

klageadgang, offentlig rapportering, risikovurderinger om systemiske

trusler mod samfundet, adgang for tilsynsmyndigheder og forskere

samt gennemsigtighed om anbefalingssystemer, samt beskyttelse af

mindreårige, er derfor yderst vigtige at håndhæve. Dette bør afspejle sig

i håndhævelsen af den kommende lov om digitale tjenester.

IDA er også meget enig i forordningens særlige krav til udbydere af

onlineplatforme, der anvendes af mindreårige, afsnit 71 i forordningen,

s.44 i høringsmaterialet. Der er forskellige muligheder for at undersøge

om en bruger er mindreårig. Det er meget vigtigt, at virksomhederne

finder en metode, der ikke går på kompromis med kravene i GDPR.

Børn og unges ret til privatliv er fortsat af højeste vigtighed.

Side 2 af 3

L 60 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar

IDA forholder sig ikke til den konkrete bødestørrelse, men det er klart, at

der skal være tale om et niveau, der er meget mere end symbolsk og

som har den rette effekt.

IDA er meget enig i DSA-forordningens skelnen mellem online

platforme og ”meget store onlineplatforme” og ”meget store

søgemaskiner” og de særregler, der følger for disse meget store aktører.

Netop meget store onlineplatforme har en så dominerende rolle når det

gælder bl.a. kommunikation, information og nyhedsformidling,

underholdning og personlige netværk, at forbrugerne ikke har

mulighed for at fravælge disse platforme og søge alternativer, der kan

give de samme muligheder. IDA er derfor også enig i, at de fire

systemiske risici bør vurderes indgående af meget store

onlineplatforme og meget store søgemaskiner, jf.afsnit 80, s. 49 i

høringsmaterialet. Det gælder udbredelse af ulovligt indhold, tjenestens

faktiske eller forventede indvirkning på udøvelse af de grundlæggende

rettigheder, negative virkninger på demokratiske processer og

virkemåde, herunder manipulation.

Med venlig hilsen

Grit Munk

It-politisk chefkonsulent, IDA

Side 3 af 3

L 60 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar

IT-Politisk Forening

Web:

www.itpol.dk

Email:

[email protected]

17. august 2023

Høringssvar vedr. forslag til lov om håndhævelse af Europa-

Parlamentets og Rådets forordning om et indre marked for

digitale tjenester (DSA-forordningen)

IT-Politisk Forening har bemærkninger til

§§ 8, 13, 15 og 17

i lovforslaget.

Kopiering af elektroniske medier (§ 8, stk. 5)

Ifølge § 8, stk. 5 kan den kompetente myndighed indsamle en kopi af dataindholdet fra elektroniske

medier, som er omfattet af kontrolundersøgelsen, med henblik på efterfølgende at gennemgå

kopien. De specielle bemærkninger til bestemmelsen omtaler mere direkte en kopi af elektroniske

medier, hvilket må skulle forstås som at hele lagringsmedier kan kopieres (ikke blot udvalgt

dataindhold fra lagringsmedier).

Formuleringen er mere vidtgående end DSA-forordningens artikel 51, stk. 1, litra b, som giver den

kompetente myndighed beføjelser til ”undersøge, beslaglægge, tage eller få kopier af oplysninger

relateret til en formodet overtrædelse

i enhver form, uanset lagringsmediet.”

Den danske lovbestemmelse har ikke en tilsvarende begrænsning til oplysninger relateret til den

konkrete formodede lovovertrædelse på indsamlingstidspunktet. Der lægges snarere op til et

”collect it all” princip, hvor servere og lagringsmedier kan kopieres fuldstændigt med henblik på

efterfølgende at gennemgå kopien for dokumentation for eventuelle overtrædelser af DSA-

forordningen.

IT-Politisk Forening vil i den forbindelse gøre opmærksom på, at et lovforslag i 2010 om at give

Skat adgang til at spejle (kopiere) virksomheders harddiske med regnskabsmateriale m.v. mødte

betydelig offentlig modstand og kritik, og at forslaget efterfølgende blev opgivet af den daværende

regering.

Formidlingstjenester omfattet af DSA-forordningen kan være sociale medier eller andre

oplagringstjenester (hosting-tjenester) med brugergenereret indhold, herunder borgernes private

L 60 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar

oplysninger og private kommunikation. Sådanne oplysninger vil generelt ikke være relateret til en

formidlingstjenestes eventuelle overtrædelse af DSA-forordningen. Det vil være et meget

vidtgående indgreb i borgernes frihedsrettigheder, hvis staten via håndhævelse af DSA-

forordningen på generel og udifferentieret basis kan få adgang til borgernes private oplysninger og

private kommunikation.

IT-Politisk Forening vil anbefale, at beføjelsen til at kopiere oplysninger begrænses til oplysninger

relateret til en formodet overtrædelse af DSA-forordningen, svarende til formuleringen og hensigten

med artikel 51, stk. 1, litra b i DSA-forordningen.

Derudover bør det præciseres i lovforslaget, at den kompetente myndighed udelukkende kan

behandle de indsamlede oplysninger til håndhævelse af DSA-forordningen, og at de indsamlede

oplysninger under ingen omstændigheder kan videregives til andre offentlige myndigheder.

Tekniske foranstaltninger som ”forsegling” eller ”på anden måde sikres mod læsning” er ikke til

hinder for at oplysningerne videregives til andre myndigheder, og forvaltningsloven giver som

udgangspunkt danske myndigheder ganske vide rammer for at udveksle oplysninger med hinanden.

Ingen mulighed for aktindsigt efter offentlighedsloven (§ 13, stk. 1)

Efter § 13, stk. 1 afskæres enhver form for aktindsigt (udover egenacces) efter offentlighedsloven i

sager og undersøgelser efter DSA-forordningen, denne lov eller regler udstedt i medfør heraf.

Lovforslagets begrundelse for dette er, at tilsynssager efter DSA-forordningen kan indeholde

oplysninger om tjenestes forretningsmodel, dens brug af algoritmer og andre kommercielle forhold.

Offentlighedsloven har imidlertid bestemmelser, som efter partshøring af formidlingstjenesten giver

mulighed for at undtage sådanne oplysninger fra aktindsigt efter en konkret vurdering. En

fuldstændig afskæring af muligheden for aktindsigt, som det foreslås i lovforslaget, er således ikke

nødvendig for at beskytte legitime kommercielle interesser. Den fuldstændige afskæring af

muligheden for aktindsigt tjener alene til at gøre myndighedernes arbejde nemmere på bekostning

af transparens og samfundets interesser.

IT-Politisk Forening skal i den forbindelse bemærke, at der er mulighed for aktindsigt i

Datatilsynets tilsynssager, som på mange måder bør kunne sammenlignes med DSA-forordningen.

IT-Politisk Forening er ikke bekendt med, at det har givet problemer for virksomheders

kommercielle interesser.

L 60 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar

Offentligheden, herunder nyhedsmedierne, udviser for tiden en betydelig interesse for sociale

mediers rolle i samfundet. Et af redskaberne til en informeret samfundsmæssig debat om disse

emner er muligheden for aktindsigt efter offentlighedsloven. På den baggrund vil det være særdeles

uhensigtsmæssigt, hvis adgangen til aktindsigt i tilsynssager og undersøgelser efter DSA-

forordningen afskæres fuldstændigt.

Generel begrænsning af den registreredes rettigheder efter artikel 13-15

i databeskyttelsesforordningen (§ 15)

Efter lovforslagets § 15 finder hverken reglerne om oplysningspligt i databeskyttelsesforordningens

artikel 13-14 eller retten til indsigt i artikel 15 anvendelse i sager og undersøgelser efter DSA-

forordningen, denne lov eller regler udstedt i medfør heraf.

Databeskyttelsesforordningens artikel 23 giver mulighed for, at medlemsstaterne kan begrænse

rettigheder efter bl.a. artikel 13-15. Sådanne begrænsninger skal imidlertid udgøre en nødvendig og

forholdsmæssig foranstaltning, og begrænsningen skal respektere det væsentligste indhold af

grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder.

Retten til indsigt i egne personoplysninger er sikret af artikel 8, stk. 2 i Charter om Grundlæggende

Rettigheder. Efter EU-Domstolens retspraksis (præmis 95 i C-362/14) vil en lovgivning, der ikke

fastsætter nogen mulighed for den registrerede for at få adgang til adgang til personoplysninger,

som vedrører den pågældende, udgøre et indgreb i det væsentlige indhold af den grundlæggende ret

til effektiv domstolsbeskyttelse, således som denne er sikret af Charteret artikel 47.

I den igangværende sag ved EU-Domstolen C-333/22 udtaler generaladvokaten i sit forslag til

afgørelse af 15. juni 2023 (punkt 39-40), at begrænsninger af grundlæggende rettigheder (herunder

indsigtsretten i personoplysninger) efter EU-Domstolens retspraksis altid skal underkastes en streng

fortolkning, og mere specifikt at EU-retten ikke tillader generelle begrænsninger af indsigtsretten.

Krav til visse påbud efter DSA-forordningens artikel 9-10 (§ 17)

IT-Politisk Forening vil anbefale, at det i bemærkningerne til § 17 præciseres, at bestemmelsen

alene vedrører de oplysninger som skal gives i forbindelse med påbud (i lighed med artikel 9-10 i

DSA-forordningen), og at udstedelse af påbud til formidlingstjenester skal have hjemmel i dansk ret

eller EU-retten, som konkret giver kompetente myndigheder beføjelser til at udstede påbud om at

gribe ind over for ulovligt indhold eller give oplysninger. Et eksempel på en sådan lovgivning, der

L 60 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar

konkret giver beføjelser til at udstede påbud om fjernelse af ulovligt indhold, er forordningen om

terrorrelateret indhold online (EU) 2021/784 (TCO-forordningen).

L 60 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Carl Jacobsens Vej 35

2500 København

København, 10. august 2023

Høring over udkast til forslag til lov om håndhævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forord-

ning om et indre marked for digitale tjenester

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har ved brev af 30. juni 2023 anmodet om Red Barnets eventuelle

bemærkninger til udkast til forslag til lov om håndhævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning

om et indre marked for digitale tjenester. Red Barnet har følgende bemærkninger:

Red Barnet bifalder forslagets § 13, stk. 2 om, at kompetente myndigheder offentliggør afgørelser om på-

bud meddelt i medfør af DSA-forordningens artikel 51, stk. 2, litra b, eller efter § 9 samt domme og bøde-

vedtagelser eller et resumé heraf, hvor der med henvisning til § 11 idømmes bødestraf eller vedtages bøde.

En sådan offentliggørelse er med til at skabe åbenhed om forordningens virkning i praksis.

Red Barnet er kritisk over for forslagets § 13, stk. 1 om, at offentlighedsloven ikke skal gælde sager og

undersøgelser efter DSA-forordningen, nærværende lovforslag eller regler udstedt i medfør heraf. Anmod-

ninger om aktindsigt bør afgøres fra sag til sag og ikke ved en helt generel undtagelse fra muligheden for

at få indblik i forvaltningens administration af lovgivningen.

Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at kompetente myndigheder i henhold til DSA-forordningens

artikel 51, stk. 1, litra b, kan foretage kontrolundersøgelser, og at der typisk vil være tale om, at de kompe-

tente myndigheder indsamler meget betydelige mængder virksomhedsinterne data, der delvis kan have

karakter af forretningshemmeligheder, og som ikke har været tiltænkt gjort tilgængelige for offentligheden.

Det fremgår endvidere af bemærkningerne, at sager og undersøgelser efter DSA-forordningen, lovforslaget

eller regler udstedt i medfør heraf som udgangspunkt vil dreje sig om indretning af udbydernes formidlings-

tjenester, herunder tjenestens forretningsmodel, dens brug af algoritmer m.v., og at de kompetente myn-

digheder ved kontrolundersøgelser må formodes at komme i besiddelse af store mængder af data, som vil

indeholde oplysninger om kommercielle forhold, der kan udgøre en væsentlig del af grundlaget for udby-

derens forretningsmodel, og som i visse tilfælde kan udgøre forretningshemmeligheder. Det fremgår des-

uden af de specielle bemærkninger til lovforslaget, at de oplysninger, som kompetente myndigheder har

tilvejebragt til brug for sager og undersøgelser efter loven, og som videregives til en anden forvaltnings-

myndighed, heller ikke vil være underlagt aktindsigt efter offentlighedsloven, dog med undtagelse af prin-

cippet om egenacces.

Offentlighedsloven indeholder talrige undtagelsesbestemmelser, som også ville kunne anvendes, hvor det

er relevant ifm. DSA-forordningen. Ved helt at fjerne muligheden for at søge aktindsigt efter offentligheds-

loven, fjerner man samtidig muligheden for at undersøge, om myndighedernes kontrol med udbyderne

Red Barnet

Rosenørns Allé 12

1634 København V

Telefon 35 36 55 55

[email protected]

www.redbarnet.dk

Red Barnet

– altid på børnenes side

L 60 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar

foregår hensigtsmæssigt. Dette vil på en uhensigtsmæssig måde afskære journalister og andre - fx NGO’er

- fra at søge relevant viden af interesse for offentligheden.

[1]

Red Barnet

anbefaler

derfor, at offentlighedsloven finder anvendelse for DSA-forordningen med de be-

grænsninger, som fremgår af offentlighedslovens kapitel 4, således at det beror på en konkret og individuel

vurdering fra sag til sag, om der er hensyn, som gør, at retten til aktindsigt må vige for andre modstående

hensyn.

Spørgsmål til ovenstående kan stiles til senior børnerettighedsjurist Amalie Bang:

[email protected]

Med venlig hilsen

Johanne-Schmidt Nielsen, generalsekretær

[1]

Se fx European Court of Human Rights, Grand Chamber,

Magyar Helsinki Bizottzág v Hungary, 8. November

2016.

2/2

L 60 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar

København, den 18. August 2023

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Carl Jacobsens Vej 35

2500 København

Sendes per email til:

Janus Andersen

[email protected]

Carina Gaarde Sørensen

[email protected]

Høring 30. juni 2023 over udkast til forslag til lov om håndhævelse af Europa

Parlamentets og Rådets forordning om et indre marked for digitale tjenester

(sag: 23/04997)

RettighedsAlliancen er en interesseorganisation, der arbejder med at oplyse om

og beskytte rettigheder for en bred række af medlemmer inden for de kreative

erhverv, herunder film, musik, tekst og litteratur.

RettighedsAlliancen varetager blandt andet monitorering og nedtagninger af

ulovligt indhold fra online-platforme, samt retssager om blokeringer af ulovlige

hjemmesider med ophavsretsbeskyttet indhold, samt undersøgelser med henblik

på strafferetlig efterforskning og tiltalerejsning i sager om systematiske og grove

rettighedskrænkelser.

Det er positivt, at det overordnede ansvar for forordningen placeres hos Kon-

kurrence- og Forbrugerstyrelsen. RettighedsAlliancens bemærkninger til lov-

forslaget vedrører forslagets bestemmelser om anvendelsesområdet for forord-

ningen, samt brugen af pålidelige indberettere.

RettighedsAlliancen

�½

Vesterbrogade 15, 1.

�½

1620 København V

+45 60 56 63 64

�½

[email protected]

-1-

L 60 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar

Anvendelsesområdet

I lyset af internettets vidtrækkende og internationale karakter, er det positivt, at

lovforslaget regulerer udbydere af formidlingstjenester uanset, om de er etable-

ret inden for EU eller uden for EU, jf. lovforslagets § 2.

Dog virker det uklart, hvordan myndighederne vil håndhæve disse bestemmelser

over for en formidlingstjeneste, der er tilgængelig for danske brugere, men som

ikke har efterlevet kravene i bestemmelsen herunder for eksempel ikke har ud-

peget en retlig repræsentant bosiddende eller etableret i EU, og som ikke har et

reelt kontaktpunkt jf. §11, stk.1-2.

Den praktiske håndhævelse af ulovligt indhold på tjenester, der er etableret

uden for EU, og som ikke har kontaktpunkt i EU, kan erfaringsmæssigt være yderst

vanskelig. Der findes flere eksempler på, at danske rettighedshaveres indhold di-

stribueres på sådanne tjenester, uden at tjenesterne reagerer på henvendelser

om at fjerne indholdet eller sikre mod fremtidige krænkelser.

Det bør derfor bør fremgå, hvordan det sikres, at alle relevante bestemmelse ef-

terleves, eksempelvis ved at den kompetente myndighed kan påbyde blokering

af adgang for danske brugere til den pågældende formidlingstjeneste.

Pålidelige indberettere

Brugen af pålidelige indberettere anser RettighedsAlliancen som et helt nødven-

digt og afgørende element for, at der effektivt kan beskyttes rettigheder på di-

gitale tjenester.

RettighedsAlliancen foreslår, at der i lovforslaget eksplicit bliver henvist til forord-

ningens betragtning 61, specielt med hensyn til kvaliteten af indberettere:

…

Sådan status som pålidelig indberetter bør kun tildeles enheder og ikke en-

keltpersoner, der bl.a. har påvist, at de har særlig ekspertise og kompetence til

at bekæmpe ulovligt indhold, og at de arbejder på en rettidig, omhyggelig og

ikke vilkårlig måde.

Og ligeledes kan med hensyn til antal udpegede indberettede henvises til be-

tragtning 61:

RettighedsAlliancen

�½

Vesterbrogade 15, 1.

�½

1620 København V

+45 60 56 63 64

�½

[email protected]

-2-

L 60 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar

….

For ikke at mindske merværdien af en sådan mekanisme bør det samlede

antal pålidelige indberettere, der tildeles status i overensstemmelse med denne

forordning, begrænses. Navnlig opfordres erhvervssammenslutninger, der re-

præsenterer deres medlemmers interesser, til at ansøge om status som pålidelige

indberettere.

Det er vigtigt i et dynamisk og hurtigt skiftende internetmiljø, at udviklingen i de-

ling og distribution af indhold på digitale tjenester følges af kompetente aktører.

Det er samtidig vigtigt, at disse interagerer troværdigt med både myndigheder

og formidlingstjenester.

Derfor er det positivt, at der i lovforslagets § 12 er bestemmelser, der sanktionerer

manglende overholdelse af krav om at give pålidelige indberettere prioritet i for-

bindelse med anmeldelser osv.

Denne bestemmelse kan blive særligt relevant for formidlingstjenester, der ikke i

forvejen stiller værktøjer eller adgang for rettighedshavere til at få fjernet ulovligt

indhold til rådighed, jf. forordningens betragtning 61:

…

En sådan status som pålidelig indberetter bør tildeles af koordinatoren for di-

gitale tjenester i den medlemsstat, hvor ansøgeren er etableret, og bør anerken-

des af alle udbydere af online-platforme inden for denne forordnings anvendel-

sesområde.

Det indebærer således, at lovforslagets §12, stk. 2

–

15 ikke alene

’kan anvendes’,

men bør fremstå som et

’de

facto’-krav til alle formidlingstjenester om at aner-

kende den myndighedsudpegede pålidelige indberetter.

RettighedsAlliancen uddyber gerne ovenstående bemærkninger.

Med venlig hilsen

Maria Fredenslund

Direktør, RettighedsAlliancen

T: +45 21647448

[email protected]

RettighedsAlliancen

�½

Vesterbrogade 15, 1.

�½

1620 København V

+45 60 56 63 64

�½

[email protected]

-3-