Erhvervsudvalget 2023-24
L 60 Bilag 8
Offentligt
2797241_0001.png
Til lovforslag nr.
L 60
Folketinget 2023-24
Ændringsforslag
til
Forslag til lov om håndhævelse af Europa-Parlamentets og Rådets
forordning om et indre marked for digitale tjenester
af erhvervsministeren (Morten Bødskov):
Til bilag 1
1)
Bilaget affattes som bilag 1 til dette
ændringsforslag.
[Berigtigelse til oversættelsen af Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU)
2022/2065 af 19. oktober 2022 om et indre marked
for digitale tjenester og om ændring af direktiv
2000/31/EF (forordning om digitale tjenester)]
Bemær kninger
Til nr. 1
Det foreslås, at bilaget affattes som bilag 1 til
dette ændringsforslag. Det nyaffattede bilag
indeholder Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) 2022/2065 af 19. oktober 2022 om
et indre marked for digitale tjenester og om
ændring af direktiv 2000/31/EF (forordning om
digitale tjenester) konsolideret med den
efterfølgende berigtigelse.
 L 60 - 2023-24 - Bilag 8: Ændringsforslag til 3. behandling fra erhvervsministeren
2797241_0002.png
Bilag 1
»Bilag 1
1
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2022/2065
af 19. oktober 2022
om et indre marked for digitale tjenester og om ændring af direktiv 2000/31/EF (forordning om
digitale tjenester)
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR
—
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 114,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),
under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget (2),
efter den almindelige lovgivningsprocedure (3), og
ud fra følgende betragtninger:
(1) Informationssamfundstjenester og navnlig formidlingstjenester er blevet en vigtig del af Unionens økonomi
og EU-borgernes dagligdag. Tyve år efter vedtagelsen af den eksisterende retlige ramme for sådanne tjenester,
der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF (4), har nye og innovative
forretningsmodeller og tjenester såsom sociale netværk og onlineplatforme, der giver forbrugere mulighed for
at indgå aftaler om fjernsalg med erhvervsdrivende, givet erhvervsbrugere og forbrugere mulighed for at give
og få adgang til oplysninger og indgå i transaktioner på nye måder. Et flertal af EU-borgerne bruger nu disse
tjenester dagligt. Den digitale omstilling og den øgede brug af disse tjenester har imidlertid også medført nye
risici og udfordringer for de enkelte modtagere af den relevante tjeneste, virksomheder og samfundet som
helhed.
(2) Medlemsstaterne indfører eller overvejer i stigende grad at indføre national lovgivning om de forhold, der
er omfattet af denne forordning, og pålægger navnlig udbydere af formidlingstjenester at udvise omhu, med
hensyn til hvordan de bør håndtere ulovligt indhold, desinformation på internettet eller andre
samfundsmæssige risici. Denne divergerende nationale lovgivning har en negativ indvirkning på det indre
marked, som i henhold til artikel 26 i Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) indebærer
et område uden indre grænser med fri bevægelighed for varer og tjenesteydelser og etableringsfrihed, da
internettet, som normalt anvendes til at yde disse tjenester, i sagens natur er grænseoverskridende.
Betingelserne for ydelse af formidlingstjenester i hele det indre marked bør harmoniseres for at give
virksomhederne adgang til nye markeder og muligheder for at udnytte fordelene ved det indre marked,
1
Bilaget gengiver Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/2065 af 19. oktober 2022 om et indre marked for digitale tjenester og om
ændring af direktiv 2000/31/EF (forordning om digitale tjenester) med indarbejdet berigtigelse af 7. november 2023. Gengivelsen af forordningen i
lovens bilag er udelukkende begrundet i praktiske hensyn og berører ikke forordningens umiddelbare gyldighed i Danmark. For så vidt angår den
autentiske version af forordningen og berigtigelsen hertil henvises til EU-Tidende.
 L 60 - 2023-24 - Bilag 8: Ændringsforslag til 3. behandling fra erhvervsministeren
samtidig med at forbrugerne og andre tjenestemodtagere får flere valgmuligheder. Erhvervsbrugere, forbrugere
og andre brugere betragtes som »tjenestemodtagere« med henblik på denne forordning.
(3) Ansvarlig og påpasselig adfærd udvist af udbydere af formidlingstjenester er afgørende for et sikkert,
forudsigeligt og pålideligt onlinemiljø og for, at EU-borgere og andre personer har mulighed for at udøve deres
grundlæggende rettigheder garanteret i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder
(»chartret«), navnlig ytrings- og informationsfriheden og friheden til at oprette og drive egen virksomhed,
retten til ikkeforskelsbehandling og opnåelsen af et højt niveau af forbrugerbeskyttelse.
(4) For at sikre og forbedre det indre markeds funktion bør der derfor fastsættes et sæt målrettede ensartede,
effektive og forholdsmæssige ufravigelige regler på EU-plan. Denne forordning fastsætter betingelserne for
udvikling og opskalering af nye innovative digitale tjenester i det indre marked. En indbyrdes tilnærmelse af
nationale reguleringsforanstaltninger på EU-plan vedrørende krav til udbydere af formidlingstjenester er
nødvendig for at undgå og sætte en stopper for fragmenteringen af det indre marked og for at sikre
retssikkerheden og dermed mindske usikkerheden for udviklere og fremme interoperabilitet. Ved at stille
teknologineutrale krav bør innovation ikke blive hæmmet, men i stedet stimuleret.
(5) Denne forordning bør finde anvendelse på udbydere af visse informationssamfundstjenester som defineret
i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/1535 (5), dvs. enhver tjeneste, der normalt ydes mod
betaling, og som teleformidles ad elektronisk vej på individuel anmodning fra en tjenestemodtager. Denne
forordning bør specifikt finde anvendelse på udbydere af formidlingstjenester, navnlig formidlingstjenester i
form af ren videreformidling (»mere conduit«) og caching- og hostingtjenester, da den eksponentielle vækst i
anvendelsen af disse tjenester, hovedsagelig til legitime og samfundsnyttige formål af enhver art, også har
givet dem en større rolle i formidlingen og udbredelsen af ulovlige eller på anden måde skadelige oplysninger
og aktiviteter.
(6) I praksis formidler visse udbydere af formidlingstjenester tjenester, der kan formidles ad elektronisk vej
eller på anden vis, f.eks. IT-fjerntjenester og transport-, indkvarterings- eller leveringstjenester. Denne
forordning bør kun finde anvendelse på formidlingstjenester og ikke berøre krav i EU-retten eller national ret
vedrørende produkter eller tjenester, der formidles gennem formidlingstjenester, herunder i situationer, hvor
formidlingstjenesten udgør en integrerende del af en anden tjeneste, som ikke er en formidlingstjeneste som
anerkendt i Den Europæiske Unions Domstols retspraksis.
(7) For at sikre at de regler, der er fastsat i denne forordning, er effektive, og for at sikre lige vilkår i det indre
marked bør disse regler finde anvendelse på udbydere af formidlingstjenester, uanset etableringssted eller
placering, for så vidt som de udbyder tjenester i Unionen, der har en væsentlig tilknytning til Unionen.
(8) En sådan væsentlig tilknytning til Unionen anses for at eksistere, hvis en tjenesteudbyder er etableret i
Unionen, eller hvis dette ikke er tilfældet, hvis antallet af tjenestemodtagere i en eller flere medlemsstater er
betydeligt i forhold til deres befolkningstal, eller at tjenesteudbyderen retter sin virksomhed mod en eller flere
medlemsstater. Målretning af virksomheden mod en eller flere medlemsstater kan fastslås på grundlag af alle
relevante omstændigheder, herunder faktorer såsom anvendelsen af et sprog eller en valuta, der almindeligvis
anvendes i en medlemsstat, eller muligheden for at bestille produkter eller tjenester eller anvendelsen af et
relevant topdomæne. Målretningen af virksomheden mod en medlemsstat kan ligeledes udledes af
tilgængeligheden af en applikation i den relevante nationale appbutik, af lokal annoncering eller annoncering
på et sprog, der anvendes i den pågældende medlemsstat, eller ved håndteringen af kunderelationer, f.eks. ved
at yde kundeservice på et sprog, der normalt anvendes i den pågældende medlemsstat. Det må endvidere
antages, at der er en væsentlig tilknytning, hvis tjenesteudbyderen retter sin virksomhed mod en eller flere
medlemsstater, jf. artikel 17, stk. 1, litra c), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1215/2012
(6). Derimod kan den blotte tekniske adgang til et websted fra Unionen ikke i sig selv anses for at skabe en
væsentlig tilknytning til Unionen.
 L 60 - 2023-24 - Bilag 8: Ændringsforslag til 3. behandling fra erhvervsministeren
(9) Denne forordning harmoniserer fuldt ud de gældende regler for formidlingstjenester i det indre marked
med henblik på at sikre et sikkert, forudsigeligt og pålideligt onlinemiljø, håndtere udbredelsen af ulovligt
indhold på internettet og de samfundsmæssige risici, som udbredelsen af desinformation eller andet indhold
kan generere, hvor de grundlæggende rettigheder, der er nedfældet i chartret, beskyttes effektivt, og innovation
fremmes. Medlemsstaterne bør derfor ikke vedtage eller opretholde yderligere nationale krav vedrørende de
forhold, der er omfattet af denne forordnings anvendelsesområde, medmindre det udtrykkeligt er fastsat i denne
forordning, da dette ville berøre den direkte og ensartede anvendelse af de fuldt ud harmoniserede regler, der
finder anvendelse på udbydere af formidlingstjenester i overensstemmelse med denne forordnings mål. Dette
bør ikke udelukke muligheden for at anvende anden national lovgivning, der finder anvendelse på udbydere af
formidlingstjenester, i overensstemmelse med EU-retten, herunder direktiv 2000/31/EF, navnlig artikel 3 i
nævnte direktiv, hvis disse nationale retsregler forfølger andre legitime mål af almen interesse end dem, der
forfølges med denne forordning.
(10) Denne forordning bør ikke berøre andre EU-retsakter, der regulerer ydelsen af
informationssamfundstjenester generelt, regulerer andre aspekter af ydelsen af formidlingstjenester i det indre
marked eller præciserer og supplerer de harmoniserede regler i denne forordning såsom Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2010/13/EU (7), herunder nævnte direktivs bestemmelser om videodelingsplatforme,
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1148 (8), (EU) 2019/1150 (9), (EU) 2021/784 (10),
(EU) 2021/1232 (11), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/58/EF (12), og EU-retlige bestemmelser
i en forordning om europæiske editions- og sikringskendelser om elektronisk bevismateriale i straffesager og
i et direktiv om fastsættelse af harmoniserede regler for udpegelse af retlige repræsentanter med henblik på
indsamling af bevismateriale i straffesager.
Ligeledes bør denne forordning af klarhedshensyn ikke berøre EU-retten om forbrugerbeskyttelse, navnlig
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2394 (13) og (EU) 2019/1020 (14), Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2001/95/EF (15), 2005/29/EF (16), 2011/83/EU (17) og 2013/11/EU (18) og
Rådets direktiv 93/13/EØF (19), og om beskyttelse af personoplysninger, navnlig Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) 2016/679 (20).
Nærværende forordning bør heller ikke berøre EU-reglerne om international privatret, navnlig reglerne om
retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige
område, som forordning (EU) nr. 1215/2012, samt lovvalgsreglerne for kontraktlige forpligtelser og
forpligtelser uden for kontrakt. Beskyttelsen af fysiske personer i forbindelse med behandling af
personoplysninger er udelukkende reguleret af EU-rettens bestemmelser på dette område, navnlig forordning
(EU) 2016/679 og direktiv 2002/58/EF. Denne forordning bør heller ikke berøre EU-rettens bestemmelser om
arbejdsvilkår og EU-rettens bestemmelser om civil- og strafferetligt samarbejde. I det omfang disse EU-
retsakter forfølger de samme mål som dem, der er fastsat i denne forordning, bør reglerne i denne forordning
imidlertid finde anvendelse på spørgsmål, der ikke eller ikke fuldt ud behandles i disse andre retsakter, samt
på spørgsmål, hvor disse andre retsakter giver medlemsstaterne mulighed for at vedtage visse foranstaltninger
på nationalt plan.
(11) Det bør præciseres, at denne forordning ikke berører EU-retten om ophavsret og beslægtede rettigheder,
herunder Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/29/EF (21), 2004/48/EF (22) og (EU) 2019/790 (23),
som fastsætter specifikke regler og procedurer, som ikke bør berøres.
(12) For at nå målet om at sikre et sikkert, forudsigeligt og pålideligt onlinemiljø bør begrebet »ulovligt
indhold« med henblik på denne forordning generelt afspejle de gældende regler i offlinemiljøet. Navnlig bør
begrebet »ulovligt indhold« defineres bredt for at omfatte information om ulovligt indhold og ulovlige
produkter, tjenester og aktiviteter. Dette begreb bør navnlig forstås som en henvisning til information, uanset
form, der i henhold til gældende ret enten i sig selv er ulovlig, f.eks. ulovlig hadefuld tale eller terrorrelateret
indhold og ulovligt forskelsbehandlende indhold, eller som de anvendelige regler gør ulovlig, i betragtning af
 L 60 - 2023-24 - Bilag 8: Ændringsforslag til 3. behandling fra erhvervsministeren
at den vedrører ulovlige aktiviteter. Illustrative eksempler omfatter deling af billeder, der viser seksuelt
misbrug af børn, ulovlig deling af private billeder uden samtykke, onlinestalking, salg af ulovlige eller
forfalskede produkter, salg af produkter eller ydelse af tjenester, der overtræder
forbrugerbeskyttelseslovgivningen, ulovlig brug af ophavsretligt beskyttet materiale, ulovligt udbud af
indkvarteringstjenester eller ulovligt salg af levende dyr. Derimod bør en øjenvidnevideooptagelse af en
potentiel forbrydelse ikke betragtes som ulovligt indhold, blot fordi den afbilder en ulovlig handling, når
optagelse eller udbredelse af en sådan video til offentligheden ikke er ulovlig i henhold til national ret eller
EU-retten. I denne henseende er det uden betydning, om informationens eller aktivitetens ulovlighed følger af
EU-retten eller national ret, som er i overensstemmelse med EU-retten, og denne rets art eller særlige genstand
er ligeledes uden betydning.
(13) I betragtning af de pågældende tjenesters særlige karakteristika og det tilsvarende behov for at pålægge
udbydere heraf visse specifikke forpligtelser er det inden for den bredere kategori af hostingtjenesteudbydere
som defineret i denne forordning nødvendigt at skelne mellem underkategorien af onlineplatforme.
Onlineplatforme såsom sociale netværk eller onlineplatforme, der giver forbrugere mulighed for at indgå
aftaler om fjernsalg med erhvervsdrivende, bør defineres som hostingtjenesteudbydere, der ikke blot lagrer
information fra tjenestemodtagerne på deres anmodning, men som også udbreder denne information til
offentligheden, på tjenestemodtagerens anmodning. For at undgå at pålægge alt for brede forpligtelser bør
hostingtjenesteudbydere imidlertid ikke betragtes som onlineplatforme, hvis udbredelsen til offentligheden
blot udgør en mindre eller rent accessorisk funktion, der er uløseligt knyttet til en anden tjeneste, eller en
mindre funktionalitet under den primære tjeneste, og som af objektive tekniske grunde ikke kan anvendes uden
den anden eller primære tjeneste, og hvis integration af denne funktion eller funktionalitet ikke er et middel til
at omgå anvendelsen af de regler i denne forordning, der finder anvendelse på onlineplatforme. F.eks. kan
kommentarsektionen i en onlineavis udgøre en sådan funktion, hvor det er klart, at den er accessorisk i forhold
til den primære tjeneste, nemlig offentliggørelsen af nyheder under udgiverens redaktionelle ansvar. Derimod
bør lagring af kommentarer på et socialt netværk anses for en onlineplatformstjeneste, hvor det er klart, at det
ikke er en mindre del af den tjeneste, der udbydes, også hvis den er accessorisk i forhold til offentliggørelsen
af tjenestemodtageres indlæg. Med henblik på denne forordning bør cloud computing eller webhostingtjenester
ikke betragtes som en onlineplatform, hvis udbredelsen af specifik information til offentligheden udgør en
mindre og accessorisk funktion eller en mindre funktionalitet ved sådanne tjenester. Desuden bør cloud
computingtjenester og webhostingtjenester, når de fungerer som infrastruktur, f.eks. som understøttende
infrastrukturelle lager- og cloud computingtjenester for en internetbaseret applikation, et websted eller en
onlineplatform, ikke i sig selv anses for at udbrede information til offentligheden, der lagres eller behandles
på anmodning af en modtager af applikationen, webstedet eller onlineplatformen, som de oplagrer.
(14) Begrebet »udbredelse til offentligheden« i denne forordning bør forstås således, at information stilles til
rådighed for et potentielt ubegrænset antal personer, dvs. at informationen gøres let tilgængelig for
tjenestemodtagerne generelt, uden at den tjenestemodtager, der leverer informationen, skal foretage sig andet,
uanset om disse personer rent faktisk har adgang til den pågældende information. Hvis adgang til information
kræver registrering hos eller adgang til en gruppe af tjenestemodtagere, bør denne information derfor kun anses
for at blive udbredt til offentligheden, hvis tjenestemodtagere, der ønsker adgang til informationen, automatisk
registreres eller gives adgang, uden at et menneske træffer beslutning om eller foretager udvælgelse af, hvem
der skal tildeles adgang. Interpersonelle kommunikationstjenester som defineret i Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv (EU) 2018/1972 (24), f.eks. e-mail eller private beskedtjenester, er ikke omfattet af
anvendelsesområdet for definitionen af onlineplatforme, da de anvendes til interpersonel kommunikation
mellem et afgrænset antal personer bestemt af afsenderen af meddelelsen. Forpligtelserne i denne forordning
for udbydere af onlineplatforme kan dog finde anvendelse på tjenester, der gør det muligt at stille information
til rådighed for et potentielt ubegrænset antal modtagere, der ikke bestemmes af afsenderen af meddelelsen,
f.eks. gennem offentlige grupper eller åbne kanaler. Information bør kun anses for at blive udbredt til
 L 60 - 2023-24 - Bilag 8: Ændringsforslag til 3. behandling fra erhvervsministeren
offentligheden i henhold til denne forordning, hvis udbredelsen sker efter direkte anmodning fra den
tjenestemodtager, der leverer informationen.
(15) Hvis nogle af de tjenester, der ydes af en tjenesteudbyder, er omfattet af denne forordning, mens andre
ikke er omfattet, eller hvis de tjenester, der ydes af en tjenesteudbyder, er omfattet af forskellige afdelinger i
denne forordning, bør de relevante bestemmelser i denne forordning kun finde anvendelse på de tjenester, der
falder ind under deres anvendelsesområde.
(16) Den retssikkerhed, som den horisontale ramme for tjenesteudbyderes betingede fritagelse for
formidleransvar fastsat i direktiv 2000/31/EF giver, har gjort det muligt at udvikle og opskalere mange nye
tjenester i hele det indre marked. Denne ramme bør derfor opretholdes. I betragtning af den forskellige
gennemførelse og anvendelse af de relevante regler på nationalt plan og af hensyn til klarheden og
sammenhængen bør denne ramme imidlertid indarbejdes i denne forordning. Det er også nødvendigt at
præcisere visse elementer i denne ramme under hensyntagen til Den Europæiske Unions Domstols retspraksis.
(17) I reglerne om ansvar for udbydere af formidlingstjenester fastsat i denne forordning bør det kun fastsættes,
hvornår den berørte udbyder af formidlingstjenester ikke kan drages til ansvar for ulovligt indhold, der leveres
af tjenestemodtagerne. Disse regler bør ikke forstås som et positivt grundlag for at fastslå, hvornår en
tjenesteudbyder kan drages til ansvar, idet dette henhører under gældende EU-ret eller national ret. Desuden
bør de ansvarsfritagelser, der er fastsat i denne forordning, finde anvendelse på enhver form for ansvar for
enhver form for ulovligt indhold, uanset denne rets særlige genstand eller art.
(18) De ansvarsfritagelser, der er fastsat i denne forordning, bør ikke finde anvendelse, hvis udbyderen af
formidlingstjenester i stedet for at begrænse sig til at yde tjenesterne neutralt ved en udelukkende teknisk og
automatisk behandling af den information, der leveres af tjenestemodtageren, spiller en aktiv rolle på en måde,
der giver udbyderen viden om eller kontrol over denne information. Disse fritagelser bør derfor ikke
indrømmes for ansvar for information, der ikke leveres af tjenestemodtageren, men af udbyderen af
formidlingstjenesten selv, herunder når informationen er blevet udarbejdet under denne udbyders redaktionelle
ansvar.
(19) I betragtning af den forskellige karakter af ren videreformidling (»mere conduit«) og caching- og
hostingaktiviteter og de pågældende tjenesteudbyderes forskellige position og muligheder er det nødvendigt
at sondre mellem de regler, der finder anvendelse på disse aktiviteter, for så vidt de er underlagt forskellige
krav og betingelser i denne forordning, og deres anvendelsesområde er forskelligt, som fortolket af Den
Europæiske Unions Domstol.
(20) Hvis en udbyder af formidlingstjenester bevidst samarbejder med en tjenestemodtager om at begå ulovlige
handlinger, bør tjenesten anses for ikke at være blevet ydet neutralt, og udbyderen bør derfor ikke kunne
omfattes af de ansvarsfritagelser, der er fastsat i denne forordning. Dette bør f.eks. være tilfældet, når
udbyderen udbyder sin tjeneste med det hovedformål at lette ulovlige aktiviteter, f.eks. ved at gøre det tydeligt,
at dens formål er at lette ulovlige aktiviteter, eller at dens tjenester egner sig til dette formål. Alene den
omstændighed, at en tjeneste udbyder krypterede transmissioner eller ethvert andet system, der gør det umuligt
at identificere brugeren, bør ikke i sig selv betragtes som fremme af ulovlige aktiviteter.
(21) En udbyder bør kunne fritages for ansvar for ren videreformidling (»mere conduit«) og for
cachingtjenester, hvis udbyderen på ingen måde er involveret i de informationer, der transmitteres eller tilgås.
Dette kræver bl.a., at udbyderen ikke ændrer de informationer, den pågældende transmitterer, eller som denne
giver adgang til. Dette krav bør dog ikke fortolkes således, at det omfatter tekniske manipulationer, der finder
sted i løbet af transmissionen eller under adgangen, så længe disse manipulationer ikke ændrer de
transmitterede informationers integritet eller integriteten af de informationer, som der er givet adgang til.
 L 60 - 2023-24 - Bilag 8: Ændringsforslag til 3. behandling fra erhvervsministeren
(22) For at blive omfattet af ansvarsfritagelsen for hostingtjenester bør tjenesteudbyderen, når denne har fået
konkret kendskab til ulovlige aktiviteter eller ulovligt indhold, straks tage skridt til at fjerne det pågældende
indhold eller hindre adgangen hertil. Fjernelse af informationen eller hindring af adgangen hertil bør ske under
overholdelse af tjenestemodtagernes grundlæggende rettigheder, herunder retten til ytrings- og
informationsfrihed. Udbyderen kan bl.a. få dette konkrete kendskab til indholdets ulovlige karakter gennem
undersøgelser på eget initiativ eller gennem anmeldelser indgivet til udbyderen af enkeltpersoner eller enheder
i overensstemmelse med denne forordning, for så vidt disse anmeldelser er tilstrækkelig præcise og
underbyggede til, at en påpasselig erhvervsdrivende med rimelighed kan identificere, vurdere og i givet fald
gribe ind over for det påståede ulovlige indhold. Dette konkrete kendskab kan dog ikke anses for at være opnået
alene med den begrundelse, at udbyderen generelt har kendskab til, at dens tjeneste også anvendes til at lagre
ulovligt indhold. Desuden er den omstændighed, at en udbyder automatisk indekserer information, der
uploades til dens tjeneste, at den har en søgefunktion, eller at den anbefaler information på grundlag af
tjenestemodtagernes profiler eller præferencer, ikke tilstrækkelig grund til at antage, at den pågældende
udbyder har et »specifikt« kendskab til ulovlige aktiviteter, der udføres på den pågældende platform, eller til
ulovligt indhold, der er lagret på den.
(23) Ansvarsfritagelsen bør ikke finde anvendelse, hvis tjenestemodtageren handler under
hostingtjenesteudbyderens myndighed eller kontrol. Hvis udbyderen af en onlineplatform, der giver forbrugere
mulighed for at indgå aftaler om fjernsalg med erhvervsdrivende, fastsætter prisen på de varer eller tjenester,
som den erhvervsdrivende udbyder, bør det antages, at den erhvervsdrivende handler under denne platforms
myndighed eller kontrol.
(24) For at sikre en effektiv beskyttelse af forbrugere, der indgår i formidlede kommercielle transaktioner på
internettet, bør visse hostingtjenesteudbydere, nemlig onlineplatforme, der giver forbrugere mulighed for at
indgå aftaler om fjernsalg med erhvervsdrivende, ikke kunne nyde godt af den ansvarsfritagelse for
hostingtjenesteudbydere, der er fastsat i denne forordning, for så vidt som disse onlineplatforme præsenterer
den relevante information vedrørende de pågældende transaktioner på en sådan måde, at forbrugerne får den
opfattelse, at informationen blev leveret af disse onlineplatforme selv eller af erhvervsdrivende, der handler
under deres myndighed eller kontrol, og at disse onlineplatforme derfor har kendskab til eller kontrol over
informationen, selv om det i realiteten ikke altid er tilfældet. Eksempler på sådan opførsel kunne være, hvis en
onlineplatform ikke tydeligt viser den erhvervsdrivendes identitet som krævet ved denne forordning, eller hvis
en onlineplatform tilbageholder den erhvervsdrivendes identitets- eller kontaktoplysninger indtil efter
indgåelse af aftalen mellem den erhvervsdrivende og forbrugeren, eller hvis en onlineplatform markedsfører
produktet eller tjenesten i eget navn i stedet for at bruge navnet på den erhvervsdrivende, der vil levere
produktet eller yde tjenesten. I denne forbindelse bør det på grundlag af alle relevante omstændigheder
objektivt bestemmes, om præsentationen kunne få en gennemsnitsforbruger til at tro, at den pågældende
oplysning blev givet af selve onlineplatformen eller af erhvervsdrivende, der handler under dennes myndighed
eller kontrol.
(25) De ansvarsfritagelser, der er fastsat i denne forordning, bør ikke berøre muligheden for udstedelse af
påbud af forskellig art til udbydere af formidlingstjenester, selv om de opfylder de betingelser, der er fastsat
for disse fritagelser. Sådanne påbud kunne navnlig bestå i påbud fra domstole eller administrative
myndigheder, udstedt i overensstemmelse med EU-retten, hvori det kræves, at eventuelle overtrædelser
bringes til ophør eller forhindres, herunder at ulovligt indhold præciseret i sådanne påbud, fjernes, eller at
adgangen hertil hindres.
(26) For at skabe retssikkerhed og undgå at hæmme aktiviteter, der har til formål at påvise, identificere og
bekæmpe ulovligt indhold, som udbydere af alle kategorier af formidlingstjenester udfører på frivillig basis,
bør det præciseres, at den blotte omstændighed, at udbydere udfører sådanne aktiviteter, ikke betyder, at de
ikke kan omfattes af de ansvarsfritagelser, der er fastsat i denne forordning, forudsat at disse aktiviteter udføres
 L 60 - 2023-24 - Bilag 8: Ændringsforslag til 3. behandling fra erhvervsministeren
i god tro og omhyggeligt. Betingelsen om at handle i god tro og omhyggeligt bør omfatte handling på en
objektiv, ikkeforskelsbehandlende og forholdsmæssigt afpasset måde under behørig hensyntagen til alle
involverede parters rettigheder og legitime interesser og tilvejebringelse af de nødvendige garantier mod
uberettiget fjernelse af lovligt indhold i overensstemmelse med denne forordnings mål og krav. Med henblik
herpå bør de pågældende udbydere f.eks. træffe rimelige foranstaltninger til at sikre, at den relevante teknologi,
når der anvendes automatiserede værktøjer til at udføre sådanne aktiviteter, er tilstrækkelig pålidelig til i videst
muligt omfang at begrænse fejlprocenten. Det bør desuden præciseres, at den blotte omstændighed, at disse
udbydere i god tro træffer foranstaltninger for at opfylde kravene i EU-retten, herunder kravene i denne
forordning vedrørende gennemførelse af deres vilkår og betingelser, ikke betyder, at de ikke kan omfattes af
ansvarsfritagelserne fastsat i denne forordning. Derfor bør sådanne aktiviteter og foranstaltninger, som en
udbyder måtte have gennemført, ikke tages i betragtning ved afgørelsen af, om udbyderen kan indrømmes
ansvarsfritagelse, navnlig for så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt udbyderen udbyder sin tjeneste neutralt
og derfor kan omfattes af anvendelsesområdet for den relevante bestemmelse, om end denne regel ikke betyder,
at udbyderen nødvendigvis indrømmes ansvarsfritagelse. Frivillige tiltag bør ikke anvendes til at omgå
forpligtelserne for alle udbydere af formidlingstjenester i henhold til denne forordning.
(27) Selv om der i reglerne om ansvar for udbydere af formidlingstjenester fastsat i denne forordning er fokus
på ansvarsfritagelse for udbydere af formidlingstjenester, er det vigtigt at minde om, at problemet med ulovligt
indhold og ulovlige aktiviteter på internettet på trods af disse udbyderes generelt vigtige rolle ikke bør løses
ved udelukkende at fokusere på deres forpligtelser og ansvar. Tredjeparter, som berøres af ulovligt indhold,
der transmitteres eller lagres online, bør så vidt muligt forsøge at løse konflikter vedrørende sådant indhold
uden at inddrage de berørte udbydere af formidlingstjenester. Tjenestemodtagere bør drages til ansvar for det
ulovlige indhold, som de leverer, og som de kan udbrede til offentligheden gennem formidlingstjenester, hvor
dette er foreskrevet i gældende EU-retlige regler og nationale retsregler på dette område. Andre aktører såsom
gruppemoderatorer i lukkede onlinemiljøer, navnlig i tilfælde af store grupper, bør i givet fald også bidrage til
at undgå udbredelsen af ulovligt indhold på internettet i overensstemmelse med gældende ret. Når det er
nødvendigt at inddrage udbydere af informationssamfundstjenester, herunder udbydere af
formidlingstjenester, bør anmodninger eller påbud om en sådan inddragelse desuden som hovedregel rettes til
den specifikke udbyder, der har den tekniske og operationelle evne til at gribe ind over for specifikt ulovligt
indhold, med henblik på at forhindre og minimere eventuelle negative virkninger for tilgængeligheden af og
adgangen til information, der ikke er ulovligt indhold.
(28) Siden 2000 er der fremkommet nye teknologier, som forbedrer tilgængeligheden, effektiviteten,
hastigheden, pålideligheden, kapaciteten og sikkerheden af systemer til transmission, søgbarhed og lagring af
data online, hvilket fører til et stadig mere komplekst onlineøkosystem. I denne forbindelse bør det erindres,
at de tjenesteudbydere, der etablerer og fremmer internettets underliggende logiske arkitektur og korrekte
funktion, herunder tekniske hjælpefunktioner, også kan omfattes af de ansvarsfritagelser, der er fastsat i denne
forordning, i det omfang deres tjenester kan betegnes som ren videreformidling (»mere conduit«) eller caching-
eller hostingtjenester. Sådanne tjenester omfatter alt efter omstændighederne, trådløse lokalnet, DNS-tjenester,
topdomæneadministratorer og -registratorer, certificeringsmyndigheder, der udsteder digitale certifikater,
virtuelle private netværk, onlinesøgemaskiner, cloud-infrastrukturtjenester eller netværk til levering af
indhold, der muliggør, lokaliserer eller forbedrer andre udbydere af formidlingstjenesters funktioner. På
samme måde har de tjenester, der anvendes til kommunikationsformål, og de tekniske midler til ydelse heraf
også udviklet sig betydeligt, hvilket har givet anledning til onlinetjenester som f.eks. internettelefoni,
beskedtjenester og webbaserede e-posttjenester, hvor kommunikationen leveres via en
internetadgangstjeneste. Disse tjenester kan også omfattes af ansvarsfritagelserne, i det omfang de kan
betegnes som ren videreformidling (»mere conduit«) eller caching- eller hostingtjenester.
(29) Formidlingstjenester omfatter en lang række økonomiske aktiviteter, der finder sted online, og som
løbende udvikler sig for at sørge for hurtig og sikker transmission af information og for at sikre
 L 60 - 2023-24 - Bilag 8: Ændringsforslag til 3. behandling fra erhvervsministeren
bekvemmelighed for alle deltagere i onlineøkosystemet. Rene videreformidlingstjenester (»mere conduit«-
tjenester) omfatter f.eks. generiske kategorier af tjenester såsom internetudvekslingspunkter, trådløse
adgangspunkter, virtuelle private netværk, DNS-tjenester og -resolvere, topdomæneadministratorer og -
registratorer, certificeringsmyndigheder, der udsteder digitale certifikater, internettelefoni og andre
interpersonelle kommunikationstjenester, mens generiske eksempler på »caching«-formidlingstjenester kun
omfatter udbud af netværk til levering af indhold, omvendte proxyservere eller proxyservere til tilpasning af
indhold. Sådanne tjenester er afgørende for at sikre gnidningsløs og effektiv transmission af information, der
leveres på internettet. Eksempler på »hostingtjenester« omfatter kategorier af tjenester såsom cloudcomputing,
webhosting, søge- og annonceringsydelser mod betaling eller tjenester, der gør det muligt at dele information
og indhold online, herunder fillagring og -deling. Formidlingstjenester kan ydes isoleret som en del af en anden
type formidlingstjeneste eller samtidig med andre formidlingstjenester. Hvorvidt en bestemt tjeneste udgør ren
videreformidling (»mere conduit«) eller en caching- eller hostingtjeneste afhænger udelukkende af dens
tekniske funktionaliteter, som kan udvikle sig med tiden, og bør vurderes fra sag til sag.
(30) Udbydere af formidlingstjenester bør hverken de jure eller de facto være underlagt generelle
overvågningsforpligtelser. Dette vedrører ikke overvågningsforpligtelser i et specifikt tilfælde, og navnlig
berører det ikke nationale myndigheders påbud i overensstemmelse med national lovgivning, som er i
overensstemmelse med EU-retten som fortolket af Den Europæiske Unions Domstol, og i overensstemmelse
med betingelserne fastsat i denne forordning. Intet i denne forordning bør fortolkes som en generel
overvågningsforpligtelse eller en generel forpligtelse til aktivt at undersøge forhold eller som en generel
forpligtelse for udbyderne til at træffe proaktive foranstaltninger vedrørende ulovligt indhold.
(31) Afhængigt af den enkelte medlemsstats retssystem og det pågældende retsområde kan de nationale retslige
eller administrative myndigheder, herunder de retshåndhævende myndigheder, pålægge udbydere af
formidlingstjenester at gribe ind over for en eller flere specifikke forekomster af ulovligt indhold eller give
visse specifikke oplysninger. Der er stor forskel på den nationale lovgivning, som ligger til grund for
udstedelsen af sådanne påbud, og påbuddene anvendes i stigende grad i grænseoverskridende situationer. For
at sikre at disse påbud kan efterkommes på en effektiv måde, navnlig i en grænseoverskridende sammenhæng,
uden at krænke tredjemands rettigheder og legitime interesser unødigt, således at de berørte offentlige
myndigheder kan udføre deres opgaver og udbyderne ikke pålægges uforholdsmæssige byrder, er det
nødvendigt at fastsætte visse betingelser, som disse påbud skal opfylde, og visse supplerende krav vedrørende
behandlingen af disse påbud. Derfor bør denne forordning kun harmonisere visse specifikke
minimumsbetingelser, som sådanne påbud bør opfylde for at gøre forpligtelsen for udbydere af
formidlingstjenester til at underrette de relevante myndigheder om disse påbuds virkninger gældende i
overensstemmelse med denne forordning. Denne forordning udgør derfor hverken et retsgrundlag for
udstedelse af sådanne påbud og regulerer ikke deres territoriale anvendelsesområde eller grænseoverskridende
håndhævelse.
(32) Gældende EU-ret eller national ret, som ligger til grund for udstedelsen af disse påbud, kan kræve
yderligere betingelser og bør danne grundlag for håndhævelsen af de respektive påbud. I tilfælde af manglende
overholdelse af sådanne påbud bør den udstedende medlemsstat kunne håndhæve dem i overensstemmelse
med sin nationale ret. Den gældende nationale ret bør være i overensstemmelse med EU-retten, herunder
chartret og de i TEUF fastsatte bestemmelser om etableringsfrihed og frihed til udveksling af tjenesteydelser
inden for Unionen, navnlig med hensyn til onlinespil og -væddemål. Tilsvarende berører anvendelsen af sådan
national lovgivning til håndhævelse af de respektive påbud ikke gældende EU-retsakter eller internationale
aftaler, som Unionen eller medlemsstaterne har indgået vedrørende grænseoverskridende anerkendelse,
fuldbyrdelse og håndhævelse af disse påbud, navnlig i civilretlige sager og straffesager. På den anden side bør
håndhævelsen af forpligtelsen til at underrette de relevante myndigheder om virkningerne af påbuddene i
modsætning til håndhævelsen af selve påbuddet være omfattet af reglerne fastsat i denne forordning.
 L 60 - 2023-24 - Bilag 8: Ændringsforslag til 3. behandling fra erhvervsministeren
(33) Udbyderen af formidlingstjenester bør underrette udstedelsesmyndigheden om enhver opfølgning på
sådanne påbud uden unødig forsinkelse i overensstemmelse med de frister, der er fastsat i relevant EU-ret eller
national ret.
(34) De relevante nationale myndigheder bør kunne udstede sådanne påbud mod indhold, der anses for at være
ulovligt, eller påbud om at give oplysninger på grundlag af EU-retten eller national ret, som er i
overensstemmelse med EU-retten, navnlig chartret, og rette dem mod udbydere af formidlingstjenester,
herunder dem, der er etableret i en anden medlemsstat. Denne forordning bør dog ikke berøre EU-retten på
området for civil- og strafferetligt samarbejde, herunder Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
1215/2012 og en forordning om europæiske editions- og sikringskendelser om elektronisk bevismateriale i
straffesager, og national straffeprocesret eller civilprocesret. Hvis denne lovgivning i forbindelse med
straffesager eller civile sager fastsætter betingelser, der er supplerende eller uforenelige med betingelserne
fastsat i denne forordning, for så vidt angår påbud om at gribe ind over for ulovligt indhold eller om at give
oplysninger, kan det derfor være, at betingelserne i denne forordning ikke finder anvendelse eller tilpasses.
Navnlig kan det være, at forpligtelsen om, at koordinatoren for digitale tjenester i den udstedende myndigheds
medlemsstat skal fremsende en kopi af påbuddene til alle andre koordinatorer for digitale tjenester, ikke finder
anvendelse i forbindelse med straffesager eller tilpasses, hvis det er fastsat i gældende national straffeprocesret.
Desuden bør forpligtelsen om, at påbuddene skal indeholde en begrundelse for, hvorfor oplysningerne er
ulovligt indhold, om nødvendigt tilpasses i henhold til gældende national straffeprocesret med henblik på
forebyggelse, efterforskning, afsløring og retsforfølgning af strafbare handlinger. Endelig kan forpligtelsen
om, at udbyderne af formidlingstjenester skal underrette tjenestemodtageren udsættes i overensstemmelse med
gældende EU-ret eller national ret, navnlig i forbindelse med strafferetlige, civilretlige eller administrative
procedurer. Desuden bør påbuddene udstedes i overensstemmelse med forordning (EU) 2016/679 og forbuddet
mod generelle forpligtelser til at overvåge information eller aktivt at undersøge forhold eller omstændigheder,
der tyder på ulovlig aktivitet, som fastsat i denne forordning. De betingelser og krav, der er fastsat i denne
forordning, og som finder anvendelse på påbud om at gribe ind over for ulovligt indhold, berører ikke andre
EU-retsakter med bestemmelser om tilsvarende systemer til bekæmpelse af specifikke former for ulovligt
indhold, f.eks. forordning (EU) 2021/784, forordning (EU) 2019/1020 eller forordning (EU) 2017/2394, der
tillægger medlemsstaternes retshåndhævende myndigheder på forbrugerområdet specifikke beføjelser til at
udstede påbud om at give oplysninger, selv om de betingelser og krav, der gælder for påbud om at give
oplysninger, ikke berører andre EU-retsakter med tilsvarende relevante regler for specifikke sektorer. Disse
betingelser og krav bør ikke berøre reglerne om opbevaring og sikring af data i gældende national ret, som er
i overensstemmelse med EU-retten, og de retshåndhævende myndigheders anmodninger om fortrolig
behandling i forbindelse med afslag på aktindsigt. Disse betingelser og krav bør ikke berøre medlemsstaternes
mulighed for at kræve, at en udbyder af formidlingstjenester forebygger en overtrædelse i overensstemmelse
med EU-retten, herunder denne forordning, og navnlig forbuddet mod generelle overvågningsforpligtelser.
(35) De betingelser og krav, der er fastsat i denne forordning, bør være opfyldt senest, når påbuddet sendes til
den pågældende udbyder. Derfor kan påbuddet udstedes på et af den berørte medlemsstats udstedende
myndigheds officielle sprog. Hvis dette sprog imidlertid er forskelligt fra det sprog, som udbyderen af
formidlingstjenester har angivet, eller fra et andet officielt sprog i medlemsstaten, der er aftalt mellem den
myndighed, der har udstedt påbuddet, og udbyderen af formidlingstjenester, bør fremsendelsen af påbuddet
ledsages af en oversættelse af mindst de elementer i påbuddet, der er fastsat i denne forordning. Hvis en
udbyder af formidlingstjenester har aftalt med en medlemsstats myndigheder at anvende et bestemt sprog, bør
den tilskyndes til at acceptere påbud på samme sprog udstedt af myndigheder i andre medlemsstater.
Påbuddene bør indeholde elementer, der gør det muligt for adressaten at identificere den udstedende
myndighed, herunder kontaktoplysninger for et kontaktpunkt i denne myndighed, hvor det er relevant, og at
kontrollere ægtheden af påbuddet.
 L 60 - 2023-24 - Bilag 8: Ændringsforslag til 3. behandling fra erhvervsministeren
(36) Det territoriale anvendelsesområde for sådanne påbud om at gribe ind over for ulovligt indhold bør
fastsættes klart på grundlag af gældende EU-ret eller national ret om udstedelse af påbud og bør ikke gå ud
over, hvad der er strengt nødvendigt for at nå dets mål. I denne henseende bør den nationale retslige eller
administrative myndighed, der kan være en retshåndhævende myndighed, der udsteder påbuddet, afveje det
mål, som det pågældende påbud søger at opfylde i overensstemmelse med retsgrundlaget for udstedelse heraf,
med alle potentielt berørte tredjeparters rettigheder og legitime interesser, navnlig deres grundlæggende
rettigheder i henhold til chartret. Navnlig i en grænseoverskridende sammenhæng bør påbuddets virkninger
principielt begrænses til den udstedende medlemsstats område, medmindre indholdets ulovlighed følger
direkte af EU-retten, eller den udstedende myndighed mener, at de rettigheder, der er på spil, kræver et bredere
territorialt anvendelsesområde i overensstemmelse med EU-retten og folkeretten, samtidig med at der tages
hensyn til venskabelig international sameksistens.
(37) De påbud om at give oplysninger, der reguleres i denne forordning, vedrører specifikke oplysninger om
individuelle modtagere af den pågældende formidlingstjeneste, som angives i disse påbud, med henblik på at
fastslå, om tjenestemodtagerne overholder gældende EU-regler eller nationale regler. Sådanne påbud bør
anmode om oplysninger, der gør det muligt at identificere den berørte tjenestemodtager. Påbud vedrørende
oplysninger om en gruppe af tjenestemodtagere, som ikke er specifikt identificeret, herunder påbud om at
levere sammenfattede oplysninger til statistiske formål eller evidensbaseret politikudformning, er ikke omfattet
af kravene i denne forordning om tilvejebringelse af oplysninger.
(38) Påbud om at gribe ind over for ulovligt indhold og give oplysninger er omfattet af de regler, der fastsætter
kompetencen i den medlemsstat, hvor den berørte tjenesteudbyder er etableret, med mulighed for fravigelser
fra denne kompetence i visse tilfælde, jf. artikel 3 i direktiv 2000/31/EF, hvis betingelserne i nævnte artikel er
opfyldt. Da de pågældende påbud vedrører specifikt ulovligt indhold og specifik ulovlig information,
begrænser disse påbud udstedt til udbydere af formidlingstjenester, som er etableret i en anden medlemsstat, i
princippet ikke disse udbyderes frihed til at yde deres tjenester på tværs af grænserne. Derfor finder
bestemmelserne i artikel 3 i direktiv 2000/31/EF, herunder bestemmelserne om at begrunde foranstaltninger,
der fraviger kompetencen i den medlemsstat, hvor tjenesteudbyderen er etableret, med henvisning til visse
specifikke grunde, og om meddelelse af sådanne foranstaltninger, ikke anvendelse på disse påbud.
(39) Kravene om at give oplysninger om klagemekanismer for udbyderen af formidlingstjenesten og den
tjenestemodtager, der leverede indholdet, omfatter et krav om at give oplysninger om administrative
klagebehandlingsmekanismer og domstolsprøvelse, herunder klager over påbud udstedt af retslige
myndigheder. Desuden kan koordinatorerne for digitale tjenester udvikle nationale værktøjer og national
vejledning for så vidt angår klage- og søgsmålsmekanismer, der finder anvendelse på deres respektive områder,
for at lette tjenestemodtagernes adgang til sådanne mekanismer. Endelig bør medlemsstaterne ved anvendelsen
af denne forordning overholde den grundlæggende ret til effektive retsmidler og til en upartisk domstol som
fastsat i chartrets artikel 47. Denne forordning bør derfor ikke forhindre de relevante nationale retslige eller
administrative myndigheder på grundlag af gældende EU-ret eller national ret i at udstede et påbud om at
genetablere indhold, hvis et sådant indhold har været i overensstemmelse med udbyderen af
formidlingstjenesters vilkår og betingelser, men fejlagtigt er blevet betragtet som ulovligt af denne udbyder og
er blevet fjernet.
(40) For at nå målene i denne forordning og navnlig for at forbedre det indre markeds funktion og sikre et
sikkert og gennemsigtigt onlinemiljø er det nødvendigt at fastsætte et klart, effektivt, forudsigeligt og
afbalanceret sæt harmoniserede due diligence-forpligtelser for udbydere af formidlingstjenester. Disse
forpligtelser bør navnlig have til formål at sikre forskellige offentlige politiske mål såsom at skabe sikkerhed
og tillid for tjenestemodtagerne, herunder forbrugere, mindreårige og brugere, der har en særlig risiko for at
blive udsat for hadefuld tale, seksuel chikane eller andre forskelsbehandlende handlinger, at beskytte de
 L 60 - 2023-24 - Bilag 8: Ændringsforslag til 3. behandling fra erhvervsministeren
relevante grundlæggende rettigheder nedfældet i chartret, at sikre, at udbyderne er reelt ansvarlige, og at styrke
tjenestemodtagerne og andre berørte parter og samtidig lette de kompetente myndigheders nødvendige tilsyn.
(41) I denne forbindelse er det vigtigt, at due diligence-forpligtelserne tilpasses typen, størrelsen og arten af
den pågældende formidlingstjeneste. I denne forordning fastsættes derfor grundlæggende forpligtelser for alle
udbydere af formidlingstjenester og yderligere forpligtelser for hostingtjenesteudbydere og mere specifikt
udbydere af onlineplatforme og af meget store onlineplatforme samt af meget store onlinesøgemaskiner.
Udbydere af formidlingstjenester, der henhører under et antal forskellige kategorier som følge af arten af deres
tjenester og deres størrelse, bør opfylde alle de tilsvarende forpligtelser i denne forordning med relation til
disse tjenester. Disse harmoniserede due diligence-forpligtelser, som bør være rimelige og ikkevilkårlige, er
nødvendige for at imødekomme de identificerede offentlige politiske mål såsom beskyttelse af
tjenestemodtagernes legitime interesser, bekæmpelse af ulovlig praksis og beskyttelse af de grundlæggende
rettigheder, der er nedfældet i chartret, online. Due diligence-forpligtelserne er forenelige med og uafhængige
af spørgsmålet om formidlingstjenesteudbyderes ansvar og skal derfor vurderes særskilt.
(42) For at fremme en gnidningsløs og effektiv tovejskommunikation, herunder, hvor det er relevant, ved at
anerkende modtagelsen af en sådan kommunikation, vedrørende forhold, der er omfattet af denne forordning,
bør udbydere af formidlingstjenester pålægges at udpege ét enkelt elektronisk kontaktpunkt og offentliggøre
og ajourføre relevante oplysninger om dette kontaktpunkt, herunder om de sprog, der skal anvendes i denne
kommunikation. Det elektroniske kontaktpunkt kan også anvendes af pålidelige indberettere og af
professionelle enheder, som har en særlig tilknytning til udbyderen af formidlingstjenester. I modsætning til
den retlige repræsentant bør det elektroniske kontaktpunkt tjene operationelle formål og bør ikke pålægges at
have en fysisk placering. Udbydere af formidlingstjenester kan udpege det samme enkelte kontaktpunkt med
henblik på kravene i denne forordning samt med henblik på andre EU-retsakter. Ved fastlæggelsen af
kommunikationssprogene tilskyndes udbydere af formidlingstjenester til at sikre, at de valgte sprog ikke i sig
selv udgør en hindring for kommunikationen. Udbydere af formidlingstjenester og medlemsstaternes
myndigheder bør om nødvendigt kunne indgå en særskilt aftale om kommunikationssproget eller kunne søge
alternative metoder til at overvinde sprogbarrieren, herunder ved hjælp af alle tilgængelige teknologiske midler
eller interne og eksterne menneskelige ressourcer.
(43) Udbydere af formidlingstjenester bør desuden pålægges at udpege ét enkelt kontaktpunkt for
tjenestemodtagere, som muliggør hurtig, direkte og effektiv kommunikation, navnlig ved brug af
lettilgængelige midler såsom telefonnumre, e-mailadresser, elektroniske kontaktformularer, chatbots eller
instant messaging. Det bør udtrykkeligt angives, når en tjenestemodtager kommunikerer med chatbots.
Udbydere af formidlingstjenester bør gøre det muligt for tjenestemodtagerne at vælge metoder til direkte og
effektiv kommunikation, som ikke udelukkende er baseret på automatiske værktøjer. Udbydere af
formidlingstjenester bør gøre enhver rimelig indsats for at sikre, at der afsættes tilstrækkelige menneskelige
og økonomiske ressourcer til at sikre, at denne kommunikation gennemføres rettidigt og effektivt.
(44) Udbydere af formidlingstjenester, der er etableret i et tredjeland, og som udbyder tjenester i Unionen, bør
udpege en tilstrækkelig bemyndiget retlig repræsentant i Unionen og give oplysninger om deres retlige
repræsentanter til de relevante myndigheder og gøre dem offentligt tilgængelige. For at opfylde denne
forpligtelse bør sådanne udbyderne af formidlingstjenester desuden sikre, at den udpegede retlige repræsentant
har de nødvendige beføjelser og ressourcer til at samarbejde med de relevante myndigheder. Dette kan f.eks.
være tilfældet, hvis en udbyder af formidlingstjenester udpeger en dattervirksomhed i samme koncern som
udbyderen eller dens modervirksomhed, hvis dattervirksomheden eller modervirksomheden er etableret i
Unionen. Det er dog muligvis ikke tilfældet, når den retlige repræsentant f.eks. er omfattet af
rekonstruktionsprocedurer, konkurs, personlig insolvens eller en virksomheds insolvens. Denne forpligtelse
bør muliggøre et effektivt tilsyn med og om nødvendigt en effektiv håndhævelse af denne forordning i forhold
til disse udbydere. Det bør være muligt for en retlig repræsentant i overensstemmelse med national ret at blive
 L 60 - 2023-24 - Bilag 8: Ændringsforslag til 3. behandling fra erhvervsministeren
bemyndiget af mere end én udbyder af formidlingstjenester. Den retlige repræsentant bør også kunne fungere
som kontaktpunkt, forudsat at de relevante krav i denne forordning er opfyldt.
(45) Selv om aftalefriheden for udbydere af formidlingstjenester i princippet bør respekteres, er det
hensigtsmæssigt at fastsætte visse regler for indholdet, anvendelsen og håndhævelsen af disse udbyderes vilkår
og betingelser af hensyn til gennemsigtigheden og beskyttelsen af tjenestemodtagere og for at undgå urimelige
eller vilkårlige resultater. Udbydere af formidlingstjenester bør i deres vilkår og betingelser klart angive og
vedligeholde ajourført information om de forhold, på grundlag af hvilke de kan begrænse udbuddet af deres
tjenester. Disse oplysninger bør navnlig omfatte oplysninger om alle politikker, procedurer, foranstaltninger
og værktøjer, der anvendes med henblik på indholdsmoderation, herunder algoritmisk beslutningstagning og
menneskelig gennemgang, og procedurereglerne for deres interne klagebehandlingssystem. De bør ligeledes
medtage let tilgængelige oplysninger om retten til at opsige brugen af tjenesten. Udbydere af
formidlingstjenester kan i deres tjenestevilkår anvende grafiske elementer såsom ikoner eller billeder til at
illustrere de væsentligste elementer i de i denne forordning fastsatte oplysningskrav. Udbydere bør ved hjælp
af passende midler underrette tjenestemodtagerne om væsentlige ændringer i vilkår og betingelser, f.eks. når
de ændrer reglerne for, hvilke oplysninger der er tilladt på deres tjeneste, eller andre sådanne ændringer, der
direkte kan påvirke modtagernes mulighed for at gøre brug af tjenesten.
(46) Udbydere af formidlingstjenester, der primært er rettet mod mindreårige, f.eks. gennem tjenestens
udformning eller markedsføring, eller som hovedsagelig anvendes af mindreårige, bør gøre en særlig indsats
for at gøre forklaringen af deres vilkår og betingelser let forståelig for mindreårige.
(47) Udbydere af formidlingstjenester bør ved udformningen, anvendelsen og håndhævelsen af disse
begrænsninger handle på en ikkevilkårlig og ikkeforskelsbehandlende måde og tage hensyn til
tjenestemodtagernes rettigheder og legitime interesser, herunder de grundlæggende rettigheder, der er
nedfældet i chartret. F.eks. bør udbydere af meget store onlineplatforme navnlig tage behørigt hensyn til
ytrings- og informationsfriheden, herunder mediefrihed og mediepluralisme. Alle udbydere af
formidlingstjenester bør også tage behørigt hensyn til relevante internationale standarder for beskyttelse af
menneskerettighederne såsom De Forenede Nationers vejledende principper om erhvervslivet og
menneskerettigheder.
(48) I betragtning af deres særlige rolle og rækkevidde er det hensigtsmæssigt at pålægge meget store
onlineplatforme og meget store onlinesøgemaskiner yderligere krav vedrørende oplysning om og
gennemsigtighed af deres vilkår og betingelser. Udbydere af meget store onlineplatforme og af meget store
onlinesøgemaskiner bør derfor fastsætte deres vilkår og betingelser på alle de officielle sprog i alle de
medlemsstater, hvor de udbyder deres tjenester, og bør også give tjenestemodtagerne et kortfattet og letlæseligt
sammendrag af hovedelementerne i vilkårene og betingelserne. Dette sammendrag bør udpege de væsentligste
elementer i oplysningskravene, herunder muligheden for let fravælgelse af frivillige betingelser.
(49) For at sikre en passende grad af gennemsigtighed og ansvarlighed bør udbydere af formidlingstjenester i
overensstemmelse med de harmoniserede krav i denne forordning offentliggøre en årlig rapport om deres
indholdsmoderation i et maskinlæsbart format, som de forpligter sig til, herunder om de trufne foranstaltninger
som følge af anvendelsen og håndhævelsen af deres vilkår og betingelser. For at undgå uforholdsmæssige
byrder bør disse rapporteringsforpligtelser vedrørende gennemsigtighed dog ikke gælde for udbydere, der er
mikrovirksomheder eller små virksomheder som defineret i Kommissionens henstilling 2003/361/EF (25), og
som ikke er meget store onlineplatforme i den i denne forordning anvendte betydning.
(50) Hostingtjenesteudbydere spiller en særlig vigtig rolle i bekæmpelsen af ulovligt indhold på internettet, da
de lagrer oplysninger, der leveres af tjenestemodtagerne og på disses anmodning, og typisk giver andre brugere
adgang hertil, nogle gange i stor skala. Det er vigtigt, at alle hostingtjenesteudbydere, uanset deres størrelse,
indfører let tilgængelige og brugervenlige anmeldelsesmekanismer og handlepligt, der gør det lettere at
 L 60 - 2023-24 - Bilag 8: Ændringsforslag til 3. behandling fra erhvervsministeren
anmelde specifik information, som anmelderen anser for at være ulovligt indhold, til den berørte
hostingtjenesteudbyder (anmeldelse), som derefter afgør, om vedkommende er enig i denne vurdering og vil
fjerne det pågældende indhold eller hindre adgangen hertil (indgreb). Sådanne mekanismer bør klart kunne
identificeres, placeres tæt på de pågældende oplysninger og være mindst lige så lette at finde og anvende som
anmeldelsesmekanismer for indhold, der er i strid med hostingtjenesteudbyderens vilkår og betingelser.
Forudsat at kravene til anmeldelser er opfyldt, bør det være muligt for enkeltpersoner eller enheder at anmelde
flere specifikke eksempler på påstået ulovligt indhold i en enkelt anmeldelse med henblik på at sikre en effektiv
funktion af anmeldelsesmekanismerne og handlepligten. Anmeldelsesmekanismen bør muliggøre, men ikke
kræve, identificering af den enkeltperson eller enhed, som indgiver en anmeldelse. For visse typer af
oplysninger, der anmeldes, kan identiteten på den enkeltperson eller enhed, som indgiver en anmeldelse, være
nødvendig for at afgøre, om de pågældende oplysninger udgør ulovligt indhold som påstået. Forpligtelsen til
at indføre anmeldelsesmekanismer og handlepligt bør f.eks. gælde for fillagrings- og delingstjenester,
webhostingtjenester, reklameservere og pastebins, hvis de er hostingtjenester og omfattet af denne forordning.
(51) Under hensyntagen til behovet for at tage behørigt hensyn til alle berørte parters grundlæggende
rettigheder i henhold til chartret bør ethvert tiltag, der iværksættes af en hostingtjenesteudbyder i forbindelse
med modtagelse af en anmeldelse, være strengt målrettet i den forstand, at det bør tjene til at fjerne eller hindre
adgangen til den specifikke information, der anses for at udgøre ulovligt indhold, uden at det unødigt berører
tjenestemodtagernes ytrings- og informationsfrihed. Anmeldelser bør derfor som hovedregel rettes til
hostingtjenesteudbydere, som med rimelighed kan forventes at have den tekniske og operationelle evne til at
gribe ind mod sådan specifik information. Hostingtjenesteudbyder, der modtager en anmeldelse om specifik
information, som de af tekniske eller operationelle årsager ikke kan fjerne, bør underrette den person eller
enhed, der har indgivet anmeldelsen.
(52) Reglerne om disse anmeldelsesmekanismer og denne handlepligt bør harmoniseres på EU-plan for at sikre
rettidig, omhyggelig og ikkevilkårlig behandling af anmeldelser på grundlag af ensartede, gennemsigtige og
klare regler, der giver solide garantier for beskyttelse af alle berørte parters rettigheder og legitime interesser,
navnlig deres grundlæggende rettigheder garanteret i chartret, uanset i hvilken medlemsstat disse parter er
etableret eller har bopæl, og uanset det pågældende retsområde. De grundlæggende rettigheder omfatter, men
er ikke begrænset til: for tjenestemodtagerne retten til ytrings- og informationsfrihed, retten til respekt for
privatliv og familieliv, retten til beskyttelse af personoplysninger, retten til ikkeforskelsbehandling og retten
til effektive retsmidler; for tjenesteudbyderne friheden til at oprette og drive egen virksomhed, herunder
aftalefrihed; for parter, der er berørt af ulovligt indhold, retten til menneskelig værdighed, børns rettigheder,
retten til beskyttelse af ejendom, herunder intellektuel ejendomsret, og retten til ikkeforskelsbehandling.
Hostingtjenesteudbyder bør følge op på anmeldelser rettidigt, navnlig ved at tage hensyn til, hvilken form for
ulovligt indhold der anmeldes, og hvor meget det haster at iværksætte tiltag. Sådanne udbydere kan f.eks.
forventes at gribe ind straks, når det påståede ulovlige indhold, der anmeldes, indebærer en trussel mod
menneskers liv eller sikkerhed. Hostingtjenesteudbyderen bør underrette den enkeltperson eller enhed, der
anmelder det specifikke indhold, uden unødig forsinkelse, efter at den har truffet beslutning om, hvorvidt der
skal følges op på anmeldelsen eller ej.
(53) Anmeldelsesmekanismerne og handlepligten bør gøre det muligt at indgive anmeldelser, der er
tilstrækkelig præcise og tilstrækkelig underbyggede til, at den pågældende hostingtjenesteudbyder kan træffe
en informeret og omhyggelig beslutning, der er forenelig med ytrings- og informationsfriheden, med hensyn
til det indhold, som anmeldelsen vedrører, navnlig om det pågældende indhold skal anses for at være ulovligt
indhold og skal fjernes, eller om adgangen til det skal hindres. De pågældende mekanismer bør gøre det let at
foretage anmeldelser, som indeholder en begrundelse for, hvorfor den enkeltperson eller enhed, der indgiver
en anmeldelse, anser indholdet for ulovligt, og en klar angivelse af, hvor indholdet er placeret. Hvis en
anmeldelse indeholder tilstrækkelige oplysninger til, at en påpasselig hostingtjenesteudbyder uden en detaljeret
juridisk undersøgelse kan fastslå, at det er tydeligt, at indholdet er ulovligt, bør anmeldelsen anses for at give
 L 60 - 2023-24 - Bilag 8: Ændringsforslag til 3. behandling fra erhvervsministeren
anledning til, at der foreligger et konkret kendskab til eller bevidsthed om ulovlig aktivitet. Bortset fra
indgivelse af anmeldelser vedrørende lovovertrædelser, der er omhandlet i artikel 3-7 i Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2011/93/EU (26), bør sådanne mekanismer anmode den enkeltperson eller enhed, der
indgiver en anmeldelse, om at oplyse sin identitet for at undgå misbrug.
(54) Hvis en hostingtjenesteudbyder beslutter at fjerne eller hindre adgangen til information fra en
tjenestemodtager eller på anden måde at begrænse synligheden eller den kommercielle udnyttelse heraf med
den begrundelse, at informationen leveret af modtagerne er ulovligt indhold eller i strid med platformens vilkår
og betingelser, f.eks. efter modtagelse af en anmeldelse eller på eget initiativ, herunder udelukkende ved
anvendelse af automatiserede redskaber, bør denne udbyder på en klar og let forståelig måde underrette
modtageren om sin beslutning og om begrundelsen herfor og om de tilgængelige muligheder for at klage over
beslutningen i betragtning af de negative konsekvenser, som sådanne beslutninger kan have for modtageren,
herunder for så vidt angår udøvelsen af dennes grundlæggende ret til ytringsfrihed. Denne forpligtelse bør
gælde uanset begrundelsen for beslutningen, navnlig om der er iværksat tiltag, fordi den anmeldte information
anses for at være ulovligt indhold eller i strid med de gældende vilkår og betingelser. Hvis beslutningen blev
truffet efter modtagelsen af en anmeldelse, bør hostingtjenesteudbyderen kun afsløre identiteten af den person
eller enhed, der indgav anmeldelsen til tjenestemodtageren, hvis disse oplysninger er nødvendige for at
identificere indholdets ulovlighed såsom i tilfælde af overtrædelser af intellektuelle ejendomsrettigheder.
(55) Begrænsning af synligheden kan bestå i nedrangering i rangordningen eller i anbefalingssystemet samt i
begrænsning af tilgængeligheden for en eller flere tjenestemodtagere eller blokering af brugeren fra et
onlinefællesskab, uden at brugeren er klar over det (»shadow banning«). Kommerciel udnyttelse via
reklameindtægter af information, der leveres af tjenestemodtageren, kan begrænses ved at suspendere eller
bringe den pengebetaling eller de indtægter, der er forbundet med den pågældende information, til ophør.
Forpligtelsen til at give en begrundelse bør dog ikke gælde, hvis indholdet er vildledende kommercielt indhold
i store mængder, der udbredes gennem forsætlig manipulation af tjenesten, navnlig ikkeautentisk brug af
tjenesten såsom brug af botter, oprettelse af falske konti eller vildledende brug af en tjenesten. Uanset de
tilgængelige retsmidler til anfægtelse af hostingtjenesteudbyderens beslutning, bør tjenestemodtageren altid
have ret til at anlægge sag ved en domstol i overensstemmelse med national ret.
(56) En hostingtjenesteudbyder kan i visse tilfælde, f.eks. gennem en anmeldelse fra en anmeldende part eller
gennem sine egne frivillige foranstaltninger, få kendskab til oplysninger om visse aktiviteter, der udføres af en
tjenestemodtager, såsom levering af visse former for ulovligt indhold, der under hensyntagen til alle relevante
omstændigheder, som hostingtjenesteudbyderen er bekendt med, med rimelighed kan begrunde mistanken om,
at denne modtager kan have begået, begår eller sandsynligvis vil begå en strafbar handling, der indebærer en
trussel mod menneskers liv eller sikkerhed, såsom de lovovertrædelser, der er fastsat i Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2011/36/EU (27), direktiv 2011/93/EU eller Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)
2017/541 (28). For eksempel kan specifikt indhold give anledning til mistanke om en trussel mod
offentligheden såsom opfordring til terrorisme som omhandlet i artikel 21 i direktiv (EU) 2017/541. I sådanne
tilfælde bør hostingtjenesteudbyderen straks underrette de kompetente retshåndhævende myndigheder om en
sådan mistanke. Hostingtjenesteudbyderen bør give alle relevante oplysninger, den har adgang til, herunder,
hvis det er relevant, det pågældende indhold og, hvis det er tilgængeligt, tidspunktet for indholdets
offentliggørelse, herunder den udpegede tidszone, en begrundelse for sin mistanke og de oplysninger, der er
nødvendige for at lokalisere og identificere den relevante tjenestemodtager. Denne forordning udgør ikke
retsgrundlaget for profilering af tjenestemodtagere med henblik på hostingtjenesteudbyderes mulige
identifikation af strafbare handlinger. Hostingtjenesteudbyder bør også overholde andre gældende EU-regler
eller national ret til beskyttelse af enkeltpersoners rettigheder og frihedsrettigheder, når de underretter de
retshåndhævende myndigheder.
 L 60 - 2023-24 - Bilag 8: Ændringsforslag til 3. behandling fra erhvervsministeren
(57) For at undgå uforholdsmæssigt store byrder bør de yderligere forpligtelser, der i medfør af denne
forordning pålægges udbydere af onlineplatforme, herunder platforme, der giver forbrugere mulighed for at
indgå aftaler om fjernsalg med erhvervsdrivende, ikke gælde for udbydere, der er mikrovirksomheder eller
små virksomheder som defineret i henstilling 2003/361/EF. Af samme grund bør disse yderligere forpligtelser
heller ikke gælde for udbydere af onlineplatforme, der tidligere har kvalificeret sig som mikrovirksomheder
eller små virksomheder i en periode på 12 måneder efter, at de mister denne status. Sådanne udbydere bør ikke
udelukkes fra forpligtelsen til at give oplysninger om de gennemsnitlige månedlige aktive tjenestemodtagere
efter anmodning fra koordinatoren for digitale tjenester i etableringslandet eller Kommissionen. I betragtning
af at meget store onlineplatforme eller meget store onlinesøgemaskiner har større rækkevidde og en større
indvirkning med hensyn til at påvirke, hvordan tjenestemodtagere indhenter information og kommunikerer
online, bør sådanne udbydere imidlertid ikke drage fordel af denne udelukkelse, uanset om de er eller for nylig
blev mikrovirksomheder eller små virksomheder. Konsolideringsreglerne i henstilling 2003/361/EF bidrager
til at sikre, at enhver omgåelse af disse yderligere forpligtelser hindres. Intet i denne forordning forhindrer
udbydere af onlineplatforme, der er omfattet af denne udelukkelse, i på frivillig basis at etablere et system, der
opfylder en eller flere af disse forpligtelser.
(58) Tjenestemodtagerne bør have let og effektiv adgang til at anfægte visse beslutninger truffet af udbydere
af onlineplatforme vedrørende ulovligheden af indhold eller dettes uforenelighed med vilkårene og
betingelserne, som påvirker dem negativt. Derfor bør udbydere af onlineplatforme forpligtes til at indføre
interne klagebehandlingssystemer, som opfylder visse betingelser, der skal sikre, at systemerne er let
tilgængelige og fører til hurtige, ikkeforskelsbehandlende, ikkevilkårlige og retfærdige resultater, og at de
underkastes menneskelig gennemgang, når der benyttes automatiserede metoder. Sådanne systemer bør gøre
det muligt for alle tjenestemodtagere at indgive en klage og bør ikke fastsætte formkrav såsom henvisning til
specifikke relevante lovbestemmelser eller udførlige juridiske redegørelser. Tjenestemodtagere, der har
indgivet en anmeldelse gennem den anmeldelsesmekanisme og handlepligt, der er fastsat i denne forordning,
eller gennem anmeldelsesmekanismen for indhold, der er i strid med vilkår og betingelser hos udbyderen af
onlineplatforme, bør have ret til at anvende klagemekanismen til at anfægte beslutningen fra udbyderen af
onlineplatforme om deres anmeldelser, herunder når de mener, at de tiltag, som udbyderen har iværksat, ikke
var tilstrækkelige. Muligheden for at indgive en klage med henblik på omgørelse af de anfægtede beslutninger
bør være tilgængelig i mindst seks måneder regnet fra det tidspunkt, hvor udbyderen af onlineplatforme
underrettede tjenestemodtageren om beslutningen.
(59) Desuden bør der være mulighed for udenretslig tvistbilæggelse i god tro, herunder af sådanne tvister, der
ikke kan løses på tilfredsstillende vis gennem de interne klagebehandlingssystemer, forestået af certificerede
organer, der har den nødvendige uafhængighed og midlerne og ekspertisen til at udføre deres aktiviteter på en
retfærdig, hurtig og omkostningseffektiv måde. Udenretslige tvistbilæggelsesorganernes uafhængighed bør
også sikres hos de fysiske personer, der er ansvarlige for tvistebilæggelse, herunder ved hjælp af regler om
interessekonflikter. De gebyrer, som de udenretslige tvistbilæggelsesorganer opkræver, bør være rimelige,
tilgængelige, attraktive, billige for forbrugere og forholdsmæssige og bør vurderes fra sag til sag. Hvis et
udenretsligt tvistbilæggelsesorgan certificeres af den kompetente koordinator for digitale tjenester, bør denne
certificering være gyldig i alle medlemsstater. Udbydere af onlineplatforme bør kunne nægte at indlede
tvistbilæggelse i henhold til denne forordning, såfremt den samme tvist, navnlig for så vidt angår de
pågældende oplysninger og grundlaget for at træffe den anfægtede beslutning, virkningerne af beslutningen
og grundlaget for at anfægte beslutningen, allerede er blevet løst eller allerede er genstand for en igangværende
procedure ved den kompetente domstol eller ved et andet kompetent udenretsligt tvistbilæggelsesorgan.
Tjenestemodtagerne bør kunne vælge mellem den interne klagemekanisme, en udenretslig tvistbilæggelse og
muligheden for på et hvilket som helst tidspunkt at indlede en retssag. Da resultatet af den udenretslige
tvistbilæggelsesprocedure ikke er bindende, bør parterne ikke forhindres i at indlede en retssag vedrørende den
samme tvist. Mulighederne for at anfægte beslutninger truffet af udbydere af onlineplatforme bør på ingen
måde berøre muligheden for domstolsprøvelse i overensstemmelse med lovgivningen i den pågældende
 L 60 - 2023-24 - Bilag 8: Ændringsforslag til 3. behandling fra erhvervsministeren
medlemsstat og dermed ikke berøre udøvelsen af deres adgang til effektive retsmidler i henhold til chartrets
artikel 47. Bestemmelserne i denne forordning om udenretslig tvistbilæggelse bør ikke medføre en forpligtelse
for medlemsstaterne til at oprette sådanne udenretslige tvistbilæggelsesorganer.
(60) I forbindelse med aftaleretlige tvister mellem forbrugere og erhvervsdrivende vedrørende køb af varer
eller tjenesteydelser sikrer direktiv 2013/11/EU, at EU-forbrugere og EU-virksomheder har adgang til
kvalitetscertificerede alternative tvistbilæggelsesinstanser. I denne forbindelse bør det præciseres, at denne
forordnings bestemmelser om udenretslig tvistbilæggelse ikke berører nævnte direktiv, herunder forbrugernes
ret i henhold til nævnte direktiv til at trække sig ud af proceduren på ethvert trin, hvis de er utilfredse med den
måde, proceduren foregår eller udføres på.
(61) Der kan gribes hurtigere og mere pålideligt ind over for ulovligt indhold, hvis udbydere af onlineplatforme
træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at behandlingen af anmeldelser indgivet af pålidelige
indberettere inden for deres respektive udpegede ekspertiseområde gennem de anmeldelsesmekanismer og den
handlepligt, der foreskrives i denne forordning, prioriteres, uden at dette berører kravet om at behandle og
træffe afgørelse om alle anmeldelser indgivet gennem disse mekanismer på en rettidig, omhyggelig og
ikkevilkårlig måde. En sådan status som pålidelig indberetter bør tildeles af koordinatoren for digitale tjenester
i den medlemsstat, hvor ansøgeren er etableret, og bør anerkendes af alle udbydere af onlineplatforme inden
for denne forordnings anvendelsesområde. En sådan status som pålidelig indberetter bør kun tildeles enheder
og ikke enkeltpersoner, der bl.a. har påvist, at de har særlig ekspertise og kompetence til at bekæmpe ulovligt
indhold, og at de arbejder på en rettidig, omhyggelig og ikkevilkårlig måde. Sådanne enheder kan være
offentlige, f.eks. for så vidt angår terrorrelateret indhold, nationale retshåndhævende myndigheders enheder
for internetindberetning eller Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (»Europol«),
eller de kan være ikkestatslige organisationer og private eller halvoffentlige organer såsom de organisationer,
der indgår i INHOPE-netværket af hotlines til indberetning af materiale med seksuelt misbrug af børn, og
organisationer, der anmelder ulovlige, racistiske og fremmedfjendske tilkendegivelser online. For ikke at
mindske merværdien af en sådan mekanisme bør det samlede antal pålidelige indberettere, der tildeles status i
overensstemmelse med denne forordning, begrænses. Navnlig opfordres erhvervssammenslutninger, der
repræsenterer deres medlemmers interesser, til at ansøge om status som pålidelige indberettere, uden at dette
berører private enheders eller enkeltpersoners ret til at indgå bilaterale aftaler med udbydere af
onlineplatforme.
(62) Pålidelige indberettere bør offentliggøre let forståelige og detaljerede rapporter om anmeldelser, der er
indgivet i overensstemmelse med denne forordning. Disse rapporter bør angive oplysninger såsom antallet af
anmeldelser kategoriseret efter hostingtjenesteudbyder, typen af anmeldt indhold og udbyderens iværksatte
tiltag. Eftersom pålidelige indberettere har påvist ekspertise og kompetence, kan behandlingen af indgivne
anmeldelser fra pålidelige indberettere forventes at blive mindre byrdefuld og derfor hurtigere i forhold til
anmeldelser indgivet af andre tjenestemodtagere. Den gennemsnitlige behandlingstid kan dog stadig variere
afhængigt af faktorer, herunder formen for ulovligt indhold, anmeldelsernes kvalitet og de faktiske tekniske
procedurer, der er indført for indgivelse af sådanne anmeldelser.
Selv om adfærdskodeksen for bekæmpelse af ulovlig hadefuld tale på internettet fra 2016 f.eks. fastsætter et
benchmark for de deltagende virksomheder med hensyn til den tid, der er nødvendig for at behandle gyldige
anmeldelser om fjernelse af ulovlig hadefuld tale, kan andre former for ulovligt indhold kræve længere eller
kortere frister for behandling afhængigt af de specifikke faktiske forhold og omstændigheder og former for
ulovligt indhold. For at undgå misbrug af status som pålidelig indberetter bør det være muligt at suspendere
en sådan status, når en koordinator for digitale tjenester i etableringslandet har indledt en undersøgelse af
legitime grunde. Reglerne i denne forordning om pålidelige indberettere bør ikke forstås således, at de
forhindrer udbydere af onlineplatforme i at behandle anmeldelser indgivet af enheder eller enkeltpersoner, der
ikke er blevet tildelt status som pålidelige indberettere i henhold til denne forordning, på samme måde og i at
 L 60 - 2023-24 - Bilag 8: Ændringsforslag til 3. behandling fra erhvervsministeren
samarbejde med andre enheder på anden vis i overensstemmelse med gældende ret, herunder denne forordning
og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/794 (29). Reglerne i denne forordning bør ikke
forhindre udbydere af onlineplatforme i at gøre brug af sådanne pålidelige indberettere eller lignende
mekanismer til at gribe hurtigt og pålideligt ind over for indhold, som er i strid med deres vilkår og betingelser,
navnlig over for indhold, der er skadeligt for sårbare tjenestemodtagere såsom mindreårige.
(63) Misbrug af onlineplatforme ved hyppigt at levere åbenbart ulovligt indhold eller ved hyppigt at indgive
åbenbart grundløse anmeldelser eller klager inden for rammerne af de respektive mekanismer og systemer
oprettet i henhold til denne forordning underminerer tilliden og skader de berørte parters rettigheder og legitime
interesser. Der er derfor behov for at indføre passende, forholdsmæssige og effektive forholdsregler mod et
sådant misbrug, som skal respektere alle involverede parters rettigheder og legitime interesser, herunder de
gældende grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder som nedfældet i chartret, navnlig ytringsfriheden.
Information bør betragtes som åbenbart ulovligt indhold, og anmeldelser eller klager bør betragtes som
åbenbart grundløse, hvis det er indlysende for en lægmand uden nogen materiel analyse, henholdsvis at
indholdet er ulovligt, eller at anmeldelserne eller klagerne er grundløse.
(64) Under visse omstændigheder bør udbydere af onlineplatforme midlertidigt suspendere de pågældende
aktiviteter relateret til den person, der er involveret i misbrug. Dette berører ikke udbydere af onlineplatformes
frihed til at fastsætte deres vilkår og betingelser og indføre strengere foranstaltninger i tilfælde af åbenbart
ulovligt indhold i forbindelse med grov kriminalitet såsom materiale med seksuelt misbrug af børn. Af hensyn
til gennemsigtigheden bør denne mulighed fastsættes klart og tilstrækkelig detaljeret i onlineplatformenes
vilkår og betingelser. Der bør altid være mulighed for at klage over de beslutninger, der træffes af udbydere af
onlineplatforme i denne henseende, og de bør være underlagt den kompetente koordinator for digitale tjenesters
tilsyn. Udbydere af onlineplatforme bør, inden der træffes beslutning om suspension, sende en forudgående
advarsel, som bør omfatte årsagerne til en eventuel suspension og mulighederne for at klage over den
beslutning, som udbyderne af onlineplatformen har truffet. Når udbydere af onlineplatforme træffer beslutning
om suspension, bør de sende begrundelsen i overensstemmelse med reglerne fastsat i denne forordning.
Reglerne i denne forordning om misbrug bør ikke forhindre udbydere af onlineplatforme i at træffe andre
foranstaltninger til at håndtere ulovligt indhold fra modtagere af deres tjeneste eller andre former for misbrug
af deres tjenester, herunder gennem overtrædelse af deres vilkår og betingelser, i overensstemmelse med
gældende EU-ret og national ret. Disse regler berører ikke muligheden for at holde de personer, der er
involveret i misbrug, ansvarlige, herunder for skadeserstatning, i henhold til EU-retten eller national ret.
(65) I betragtning af udbydere af onlineplatformenes særlige ansvar og forpligtelser bør de være underlagt en
række rapporteringsforpligtelser vedrørende gennemsigtighed, der anvendes i tillæg til de
rapporteringsforpligtelser vedrørende gennemsigtighed, der gælder for alle udbydere af formidlingstjenester i
henhold til denne forordning. Med henblik på at fastslå, om onlineplatforme og onlinesøgemaskiner er
henholdsvis meget store onlineplatforme eller meget store onlinesøgemaskiner, der er underlagt visse
yderligere forpligtelser i henhold til denne forordning, bør onlineplatformenes og onlinesøgemaskinernes
rapporteringsforpligtelser vedrørende gennemsigtighed omfatte visse forpligtelser vedrørende offentliggørelse
og meddelelse af oplysninger om antallet af aktive modtagere af tjenesten i Unionen i gennemsnit pr. måned.
(66) For at sikre gennemsigtighed og muliggøre kontrol med beslutninger om indholdsmoderation truffet af
udbydere af onlineplatforme og overvågning af udbredelsen af ulovligt indhold på internettet bør
Kommissionen vedligeholde og offentliggøre en database, der indeholder beslutninger og begrundelser fra
udbyderne af onlineplatforme, når de fjerner eller på anden måde begrænser tilgængeligheden af og adgangen
til information. For at holde databasen løbende ajour bør udbydere af onlineplatforme i et standardformat
indgive beslutninger og begrundelser uden unødig forsinkelse, efter at en beslutning er truffet, for at give
mulighed for realtidsopdateringer, hvor det er teknisk muligt og står i et rimeligt forhold til den pågældende
 L 60 - 2023-24 - Bilag 8: Ændringsforslag til 3. behandling fra erhvervsministeren
onlineplatforms midler. Den strukturerede database bør give adgang til og muliggøre forespørgsler om
relevante oplysninger, navnlig hvad angår den pågældende form for påstået ulovligt indhold.
(67) Mørke mønstre (»dark patterns«) på onlineplatformes onlinegrænseflader er praksis, der enten bevidst
eller reelt i væsentlig grad forvrider eller forringer tjenestemodtagernes evne til at træffe selvstændige og
informerede valg eller beslutninger. Denne praksis kan anvendes til at påvirke tjenestemodtagerne til at udvise
uønsket adfærd eller træffe uønskede beslutninger, som har negative konsekvenser for dem. Udbydere af
onlineplatforme bør derfor forbydes at vildlede eller tilskynde tjenestemodtagere og at undergrave eller
fordreje tjenestemodtagernes autonomi, beslutningstagning eller valg via strukturen, udformningen eller
funktionen af en onlinegrænseflade eller en del deraf. Dette bør omfatte, men ikke være begrænset til,
udnyttende designvalg for at lede modtageren til handlinger, som er til fordel for udbyderen af onlineplatforme,
men som ikke nødvendigvis er i modtagerens interesse, præsentation af valg på en ikkeneutral måde, f.eks.
ved at give visse valgmuligheder en mere fremtrædende plads gennem visuelle, auditive eller andre
komponenter, når tjenestemodtageren anmodes om at træffe et valg.
Det bør også omfatte gentagne gange at anmode en tjenestemodtager om at træffe et valg, hvis et sådant valg
allerede er truffet, at gøre det væsentligt mere besværligt at opsige en tjeneste end at tilmelde sig den eller at
gøre visse valg mere vanskelige eller tidskrævende end andre, at gøre det urimeligt vanskeligt at afbryde køb
eller at logge ud fra en given onlineplatform, der giver forbrugerne mulighed for at indgå aftaler om fjernsalg
med erhvervsdrivende, og at vildlede tjenestemodtagerne ved at presse dem til at træffe beslutninger om
transaktioner eller standardindstillinger, der er meget vanskelige at ændre, og dermed på urimelig vis
skævvride tjenestemodtagerens beslutningstagning på en måde, der forvrider og forringer deres autonomi,
beslutningstagning og valgmuligheder. Regler, der forhindrer mørke mønstre, bør imidlertid ikke forstås
således, at de forhindrer udbyderne i at interagere direkte med tjenestemodtagerne og tilbyde dem nye eller
supplerende tjenester. Legitim praksis, f.eks. inden for reklame, der er i overensstemmelse med EU-retten, bør
ikke i sig selv betragtes som mørke mønstre. Disse regler om mørke mønstre bør fortolkes således, at de
omfatter forbudte praksisser, der er omfattet af denne forordnings anvendelsesområde, i det omfang disse
praksisser ikke allerede er omfattet af direktiv 2005/29/EF eller forordning (EU) 2016/679.
(68) Onlinereklame spiller en vigtig rolle i onlinemiljøet, herunder i forbindelse med ydelse af
onlineplatformes tjenester, hvor ydelsen af tjenesten undertiden helt eller delvist betales direkte eller indirekte
gennem reklameindtægter. Onlinereklame kan imidlertid indebære betydelige risici, lige fra reklamer, der i sig
selv er ulovligt indhold, til finansielle incitamenter til offentliggørelse eller udbredelse af ulovligt eller på
anden vis skadeligt indhold og aktiviteter på internettet eller en forskelsbehandlende visning af reklamer med
indvirkning på lige muligheder for og ligebehandlingen af borgerne. Ud over kravene i artikel 6 i direktiv
2000/31/EF bør udbydere af onlineplatforme derfor være forpligtet til at sikre, at tjenestemodtagerne har visse
individualiserede oplysninger, der er nødvendige for, at de kan forstå, hvornår og på hvis vegne reklamen
vises. De bør sikre, at oplysningerne er fremtrædende, herunder gennem standardiserede visuelle eller lydlige
tegn, som er klart identificerbare og utvetydige for den gennemsnitlige tjenestemodtager, og de bør tilpasses
arten af den enkelte tjenestes onlinegrænseflade. Desuden bør tjenestemodtagerne have direkte adgang til
oplysninger fra den onlinegrænseflade, hvor reklamen præsenteres, om de vigtigste parametre, der anvendes
til at bestemme, at en specifik reklame præsenteres for dem, med en meningsfuld forklaring af logikken heri,
herunder når den er baseret på profilering.
Sådanne forklaringer bør omfatte oplysninger om den metode, der anvendes til at vise reklamen
–
f.eks. om
der er tale om kontekstuel eller anden form for reklame
–
og, hvor det er relevant, de vigtigste anvendte
profileringskriterier; den bør også underrette modtageren om, hvilke midler vedkommende råder over til at
ændre sådanne kriterier. Kravene i denne forordning om tilvejebringelse af oplysninger i forbindelse med
reklame berører ikke anvendelsen af de relevante bestemmelser i forordning (EU) 2016/679, navnlig
bestemmelserne om retten til at gøre indsigelse, automatiske individuelle afgørelser, herunder profilering, og
 L 60 - 2023-24 - Bilag 8: Ændringsforslag til 3. behandling fra erhvervsministeren
specifikt kravet om at indhente den registreredes samtykke forud for behandlingen af personoplysninger med
henblik på målrettet reklame. De berører heller ikke bestemmelserne i direktiv 2002/58/EF, navnlig
bestemmelserne om lagring af oplysninger i terminaludstyr og adgang til oplysninger, som er lagret på dette
udstyr. Endelig supplerer denne forordning anvendelsen af direktiv 2010/13/EU, som pålægger
foranstaltninger, der skal gøre det muligt for brugerne at angive oplysning om audiovisuel kommerciel
kommunikation i brugergenererede videoer. Den supplerer også de erhvervsdrivendes forpligtelser med
hensyn til oplysning om kommerciel kommunikation, der følger af direktiv 2005/29/EF.
(69) Når tjenestemodtagerne får forelagt reklamer baseret på målretningsteknikker, der er optimeret til at
matche deres interesser og potentielt appellerer til deres sårbarheder, kan dette have særligt alvorlige negative
virkninger. I visse tilfælde kan manipulerende teknikker have en negativ indvirkning på hele grupper og
forstærke samfundsmæssige skader, f.eks. ved at bidrage til desinformationskampagner eller ved at
forskelsbehandle visse grupper. Onlineplatforme udgør miljøer, der er særligt følsomme for en sådan praksis,
og de udgør en større samfundsmæssig risiko. Udbydere af onlineplatforme bør derfor ikke præsentere
reklamer baseret på profilering, som defineret i artikel 4, nr. 4), i forordning (EU) 2016/679 ved anvendelse af
særlige kategorier af personoplysninger som omhandlet i artikel 9, stk. 1, i nævnte forordning, herunder ved
at anvende profileringskategorier baseret på disse særlige kategorier. Dette forbud berører ikke de forpligtelser,
der gælder for udbydere af onlineplatforme eller enhver anden tjenesteudbyder eller annoncør, der er involveret
i udbredelsen af reklamer, i henhold til EU-retten om beskyttelse af personoplysninger.
(70) En central del af onlineplatformens virksomhed er den måde, hvorpå information prioriteres og
præsenteres på dens onlinegrænseflade for at lette og optimere tjenestemodtagernes adgang til information.
Dette sker f.eks. ved at foreslå, rangordne og prioritere information ved at skelne gennem tekst eller andre
visuelle fremstillinger eller på anden vis kuratere informationen fra modtagerne ved brug af algoritmer.
Sådanne anbefalingssystemer kan have en betydelig indvirkning på modtagernes evne til at hente og interagere
med oplysninger online, herunder til at lette søgningen efter relevant information for tjenestemodtagere og
bidrage til en forbedret brugeroplevelse. De spiller også en vigtig rolle i forstærkningen af visse budskaber,
den virale udbredelse af information og stimuleringen af onlineadfærd. Derfor bør onlineplatformene
konsekvent sikre, at modtagerne af deres tjenester informeres på passende vis om, hvordan
anbefalingssystemerne påvirker den måde, hvorpå oplysninger vises, og kan have en indvirkning på, hvordan
oplysningerne præsenteres for dem. De bør anføre parametrene for sådanne anbefalingssystemer på en klar og
let forståelig måde for at sikre, at tjenestemodtagerne forstår, hvordan informationen prioriteres for dem. Disse
parametre bør som minimum omfatte de vigtigste kriterier for fastlæggelse af de oplysninger, der foreslås
tjenestemodtageren, og årsagerne til deres respektive betydning, herunder hvor oplysninger prioriteres på
grundlag af profilering og deres onlineadfærd.
(71) Beskyttelse af mindreårige er et vigtigt politisk mål for Unionen. En onlineplatform kan anses for at være
tilgængelig for mindreårige, hvis dens vilkår og betingelser tillader mindreårige at bruge tjenesten, når dens
tjeneste er rettet mod eller overvejende anvendes af mindreårige, eller hvis udbyderen på anden måde er klar
over, at nogle af modtagerne af dens tjeneste er mindreårige, f.eks. fordi den allerede behandler
personoplysninger om modtageren af dens tjeneste, der afslører deres alder til andre formål. Udbydere af
onlineplatforme, der anvendes af mindreårige, bør træffe passende og forholdsmæssige foranstaltninger for at
beskytte mindreårige, f.eks. ved at udforme deres onlinegrænseflader eller dele heraf med det højeste niveau
af privatlivets fred, tryghed og sikkerhed for mindreårige som standard, hvis det er relevant, eller ved at vedtage
standarder for beskyttelse af mindreårige eller ved at deltage i adfærdskodekser til beskyttelse af mindreårige.
De bør tage hensyn til bedste praksis og tilgængelig vejledning, f.eks. Kommissionens meddelelsen om Et
digitalt årti for børn og unge: den nye europæiske strategi for et bedre internet for børn (BIK+). Udbydere af
onlineplatforme bør ikke vise reklamer baseret på profilering ved brug af personoplysninger om
tjenestemodtageren, hvis de med rimelig sikkerhed er klar over, at tjenestemodtageren er mindreårig. I
overensstemmelse med forordning (EU) 2016/679, navnlig princippet om dataminimering, jf. nævnte
 L 60 - 2023-24 - Bilag 8: Ændringsforslag til 3. behandling fra erhvervsministeren
forordnings artikel 5, stk. 1, litra c), bør dette forbud ikke føre til, at udbyderen af onlineplatformen opbevarer,
erhverver eller behandler flere personoplysninger, end udbyderen allerede har for at vurdere, om
tjenestemodtageren er mindreårig. Denne forpligtelse bør derfor ikke tilskynde udbydere af onlineplatforme
til at indsamle tjenestemodtagerens alder, inden de anvendes. Dette bør ikke berøre EU-retten om beskyttelse
af personoplysninger.
(72) For at bidrage til et sikkert, pålideligt og gennemsigtigt onlinemiljø for forbrugerne og for andre berørte
parter såsom konkurrerende erhvervsdrivende og indehavere af intellektuelle ejendomsrettigheder og for at
afskrække erhvervsdrivende fra at sælge produkter eller tjenester i strid med de gældende regler bør
onlineplatforme, der giver forbrugere mulighed for at indgå aftaler om fjernsalg med erhvervsdrivende, sikre,
at sådanne erhvervsdrivende er sporbare. Den erhvervsdrivende bør derfor forpligtes til at give visse væsentlige
oplysninger til udbydere af onlineplatforme, der giver forbrugere mulighed for at indgå aftaler om fjernsalg
med erhvervsdrivende, herunder med henblik på at fremme budskaber om eller udbyde produkter. Dette krav
bør også gælde for erhvervsdrivende, der fremmer budskaber om produkter eller tjenester på vegne af
varemærker på grundlag af underliggende aftaler. Disse udbydere af onlineplatforme bør lagre alle oplysninger
på en sikker måde, under hele varigheden af deres kontraktforhold med den erhvervsdrivende, og i yderligere
seks måneder for at gøre det muligt at rejse eventuelle krav mod den erhvervsdrivende, eller at påbud
vedrørende den erhvervsdrivende efterkommes.
Denne forpligtelse er nødvendig og forholdsmæssig, således at offentlige myndigheder og private parter med
en legitim interesse kan få adgang til oplysningerne i overensstemmelse med gældende ret, herunder om
beskyttelse af personoplysninger, f.eks. gennem de påbud om at give oplysninger, der er omhandlet i denne
forordning. Denne forpligtelse berører ikke eventuelle forpligtelser til at bevare visse former for indhold i
længere perioder på grundlag af anden EU-ret eller national lovgivning, som er i overensstemmelse med EU-
retten. Uden at det berører definitionen i denne forordning, bør enhver erhvervsdrivende, uanset om det er en
fysisk eller juridisk person, der er identificeret på grundlag af artikel 6a, stk. 1, litra b), i direktiv 2011/83/EU
og artikel 7, stk. 4, litra f), i direktiv 2005/29/EF, være sporbar, når vedkommende udbyder et produkt eller en
tjeneste gennem en onlineplatform. Direktiv 2000/31/EF forpligter alle leverandører af
informationssamfundstjenester til at give tjenestemodtagerne og de kompetente myndigheder let, umiddelbar
og vedvarende adgang til visse oplysninger, der gør det muligt at identificere alle tjenesteudbydere. De
sporbarhedskrav for udbydere af onlineplatforme, der giver forbrugere mulighed for at indgå aftaler om
fjernsalg med erhvervsdrivende, der er fastsat i denne forordning, berører ikke anvendelsen af Rådets direktiv
(EU) 2021/514 (30), som forfølger andre legitime mål af samfundsmæssig interesse.
(73) For at sikre en effektiv og hensigtsmæssig anvendelse af denne forpligtelse, uden at der pålægges
uforholdsmæssige byrder, bør udbydere af onlineplatforme, der giver forbrugere mulighed for at indgå aftaler
om fjernsalg med erhvervsdrivende, gøre deres bedste for at vurdere pålideligheden af de oplysninger, som de
pågældende erhvervsdrivende fremlægger, navnlig ved at anvende frit tilgængelige officielle onlinedatabaser
og onlinegrænseflader såsom nationale handelsregistre og momsinformationsudvekslingssystemet, eller ved at
anmode de pågældende erhvervsdrivende om at fremlægge troværdig dokumentation såsom kopier af
identitetsdokumenter, bekræftede betalingskontoudtog, virksomhedscertifikater og handelsregistercertifikater.
De kan også anvende andre fjernkilder, som giver en tilsvarende grad af pålidelighed med henblik på at opfylde
denne forpligtelse. De berørte udbydere af onlineplatforme bør dog ikke være forpligtet til at foretage
uforholdsmæssigt store eller omkostningstunge onlineundersøgelser eller overdreven kontrol på stedet. Det
bør heller ikke forstås således, at sådanne udbydere, der har gjort deres bedste som krævet i denne forordning,
garanterer for pålideligheden af oplysningerne over for forbrugerne eller andre interesserede parter.
(74) Udbydere af onlineplatforme, der giver forbrugere mulighed for at indgå aftaler om fjernsalg med
erhvervsdrivende, bør udforme og organisere deres onlinegrænseflade på en måde, der giver erhvervsdrivende
mulighed for at opfylde deres forpligtelser i henhold til relevant EU-ret, navnlig kravene i artikel 6 og 8 i
 L 60 - 2023-24 - Bilag 8: Ændringsforslag til 3. behandling fra erhvervsministeren
direktiv 2011/83/EU, artikel 7 i direktiv 2005/29/EF, artikel 5 og 6 i direktiv 2000/31/EF og artikel 3 i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 98/6/EF (31). Med henblik herpå bør berørte udbydere af onlineplatforme gøre
deres bedste for at vurdere, om de erhvervsdrivende, der benytter deres tjenester, har uploadet fuldstændige
oplysninger på deres onlinegrænseflader i overensstemmelse med den relevante gældende EU-ret. Udbydere
af onlineplatforme bør sikre, at produkter eller tjenester ikke tilbydes, så længe sådanne oplysninger ikke er
fuldstændige. Dette bør ikke udgøre en forpligtelse for berørte udbydere af onlineplatforme til generelt at
overvåge de produkter eller tjenester, der leveres eller ydes af erhvervsdrivende gennem deres tjenester, eller
en generel forpligtelse til at undersøge forhold, navnlig til at vurdere nøjagtigheden af oplysningerne fra de
erhvervsdrivende. Onlinegrænsefladerne bør være brugervenlige og lettilgængelige for erhvervsdrivende og
forbrugere. Desuden bør berørte udbydere af onlineplatforme, efter at have givet den erhvervsdrivende
mulighed for at tilbyde produktet eller tjenesten, gøre en rimelig indsats for stikprøvevis at kontrollere, om de
udbudte produkter eller tjenester er blevet identificeret som ulovlige i officielle, frit tilgængelige og
maskinlæsbare onlinedatabaser eller onlinegrænseflader, der er tilgængelige i en medlemsstat eller i Unionen.
Kommissionen bør også tilskynde til produkters sporbarhed ved hjælp af teknologiske løsninger såsom digitalt
underskrevne Quick Response-koder (eller »QR-koder«) eller ikkefungible tokens. Kommissionen bør fremme
udviklingen af standarder og i mangel heraf markedsstyrede løsninger, som kan accepteres af de berørte parter.
(75) I betragtning af betydningen af meget store onlineplatforme som følge af deres rækkevidde, navnlig som
udtrykt i antallet af tjenestemodtagere, med hensyn til at fremme den offentlige debat, økonomiske
transaktioner og udbredelsen af oplysninger til offentligheden, holdninger og idéer og med hensyn til at påvirke
måden, hvorpå modtagerne indhenter og videregiver oplysninger online, er det nødvendigt at pålægge
udbydere af disse platforme specifikke forpligtelser ud over de forpligtelser, der gælder for alle
onlineplatforme. På grund af deres afgørende rolle med hensyn til at lokalisere og gøre det muligt at hente
oplysninger online er det også nødvendigt at pålægge udbydere af meget store onlinesøgemaskiner disse
forpligtelser, i det omfang de finder anvendelse. Disse yderligere forpligtelser for udbydere af meget store
onlineplatforme og af meget store onlinesøgemaskiner er nødvendige for at imødekomme disse offentlige
hensyn, da der ikke findes alternative og mindre restriktive foranstaltninger, som effektivt vil kunne opnå det
samme resultat.
(76) Meget store onlineplatforme og meget store onlinesøgemaskiner kan medføre samfundsmæssige risici,
der er forskellige med hensyn til omfang og virkninger fra dem, som mindre platforme medfører. Udbydere af
sådanne meget store onlineplatforme og af meget store onlinesøgemaskiner bør derfor have den højeste
standard for due diligence-forpligtelser, der står i rimeligt forhold til deres samfundsmæssige betydning. Når
antallet af aktive modtagere af en onlineplatform eller aktive modtagere af en onlinesøgemaskine beregnet
som et gennemsnit over en periode på seks måneder når op på en betydelig andel af EU's befolkning, kan de
systemiske risici, som onlineplatformen eller onlinesøgemaskinen udgør, have en uforholdsmæssig stor
indvirkning i Unionen. En sådan betydelig rækkevidde bør anses for at eksistere, hvis et sådant antal overstiger
en operationel tærskel på 45 mio., dvs. et antal svarende til 10 % af Unionens befolkning. Denne operationelle
tærskel bør i givet fald ajourføres, og derfor bør Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere
bestemmelserne i denne forordning ved at vedtage delegerede retsakter.
(77) For at fastslå rækkevidden af en given onlineplatform eller onlinesøgemaskine er det nødvendigt at fastslå
det gennemsnitlige antal aktive modtagere af hver tjeneste individuelt. Antallet af gennemsnitlige månedlige
aktive modtagere af en onlineplatform bør derfor afspejle alle de modtagere, der rent faktisk bruger tjenesten,
mindst én gang i en given periode ved at blive eksponeret for information, der udbredes på onlineplatformens
onlinegrænseflade, f.eks. ved at se det eller lytte til det eller ved at levere information såsom erhvervsdrivende
på en onlineplatform, der giver forbrugere mulighed for at indgå aftaler om fjernsalg med erhvervsdrivende.
I denne forordning er brug ikke begrænset til interaktion med information ved at klikke på, kommentere,
forbinde, dele, købe eller gennemføre transaktioner på en onlineplatform. Følgelig er begrebet aktiv
 L 60 - 2023-24 - Bilag 8: Ændringsforslag til 3. behandling fra erhvervsministeren
tjenestemodtager ikke nødvendigvis sammenfaldende med begrebet registreret bruger af en tjeneste. Hvad
angår onlinesøgemaskiner, bør begrebet aktive tjenestemodtagere omfatte dem, der ser information på deres
onlinegrænseflade, men ikke f.eks. indehaverne af de websteder, der indekseres af en onlinesøgemaskine, da
de ikke gør aktiv brug af tjenesten. Antallet af aktive modtagere af en tjeneste bør omfatte alle unikke
tjenestemodtagere, der bruger den specifikke tjeneste. Med henblik herpå bør en tjenestemodtager, der
anvender forskellige onlinegrænseflader såsom websteder eller applikationer, herunder når tjenesterne tilgås
via forskellige Uniform Resource Locators (URL'er) eller domænenavne, om muligt kun tælles én gang.
Begrebet aktiv tjenestemodtager bør dog ikke omfatte tilfældig brug af tjenesten hos modtagere af andre
onlineformidlingstjenester, der indirekte stiller information, der oplagres af udbyderen af onlineplatformen, til
rådighed ved at linke eller indeksere indhold fra en udbyder af onlinesøgemaskiner. Desuden kræver denne
forordning ikke, at udbydere af onlineplatforme eller onlinesøgemaskiner foretager specifik sporing af
enkeltpersoner online. Hvis sådanne udbydere kan se bort fra automatiserede brugere såsom bots eller skrabere
uden yderligere behandling af personoplysninger og sporing, må de gerne. Fastsættelsen af antallet af aktive
tjenestemodtagere kan påvirkes af markedsudviklingen og den tekniske udvikling, og Kommissionen bør
derfor tillægges beføjelser til at supplere bestemmelserne i denne forordning ved at vedtage delegerede
retsakter, der fastsætter metoden til at bestemme de aktive modtagere af en onlineplatform eller af en
onlinesøgemaskine, hvor det er nødvendigt, som afspejler tjenestens art og den måde, hvorpå
tjenestemodtagerne interagerer med den.
(78) I lyset af de netværkseffekter, der karakteriserer platformsøkonomien, kan en onlineplatforms eller en
onlinesøgemaskines brugerbase vokse hurtigt og blive til en meget stor onlineplatform eller en meget stor
onlinesøgemaskine med de deraf følgende virkninger i det indre marked, f.eks. i tilfælde af eksponentiel vækst
i korte perioder eller en stor global tilstedeværelse og omsætning, der gør det muligt for onlineplatformen eller
onlinesøgemaskinen at udnytte netværkseffekter og stordriftsfordele og synergieffekter. En høj årlig
omsætning eller markedskapitalisering kan navnlig være et tegn på hurtig skalerbarhed med hensyn til
brugerrækkevidde. I disse tilfælde bør koordinatoren for digitale tjenester i etableringslandet eller
Kommissionen kunne anmode om hyppigere rapportering fra udbyderen af onlineplatformen eller af
onlinesøgemaskinen om antallet af aktive tjenestemodtagere for rettidigt at kunne fastslå det tidspunkt, hvor
platformen bør udpeges som henholdsvis en meget stor onlineplatform eller en meget stor onlinesøgemaskine
med henblik på denne forordning.
(79) Meget store onlineplatforme og meget store onlinesøgemaskiner kan anvendes på en måde, der i høj grad
påvirker onlinesikkerheden, udformningen af den offentlige meningsdannelse og debat samt onlinehandelen.
Den måde, hvorpå de udformer deres tjenester, optimeres generelt til gavn for deres ofte reklamedrevne
forretningsmodeller og kan give anledning til samfundsmæssige betænkeligheder. En effektiv regulering og
håndhævelse er nødvendig for at afdække og afbøde risiciene og den potentielle samfundsmæssige og
økonomiske skade, som kan opstå. Udbydere af meget store onlineplatforme og af meget store
onlinesøgemaskiner bør derfor vurdere de systemiske risici, der udspringer af udformningen, funktionen og
anvendelsen af deres tjenester samt tjenestemodtagernes potentielle misbrug, og bør træffe passende afbødende
foranstaltninger under overholdelse af de grundlæggende rettigheder i henhold til denne forordning. Ved
fastlæggelsen af betydningen af potentielle negative indvirkninger bør udbyderne tage hensyn til alvoren af
den potentielle indvirkning og sandsynligheden for alle sådanne systemiske risici. De kan f.eks. vurdere, om
den potentielle negative indvirkning kan påvirke et stort antal personer, dens potentielle irreversibilitet, eller
hvor vanskeligt det er at afhjælpe og genoprette den situation, der var fremherskende forud for den potentielle
indvirkning.
(80) Fire kategorier af systemiske risici bør vurderes indgående af udbydere af meget store onlineplatforme og
af meget store onlinesøgemaskiner. Den første kategori vedrører de risici, der er forbundet med udbredelse af
ulovligt indhold, f.eks. udbredelse af materiale om seksuelt misbrug af børn eller ulovlig hadefuld tale eller
andre former for misbrug af deres tjenester til strafbare handlinger, og ulovlige aktiviteter, f.eks. salg af
 L 60 - 2023-24 - Bilag 8: Ændringsforslag til 3. behandling fra erhvervsministeren
produkter eller tjenester, der er forbudt i henhold til EU-retten eller national ret, herunder farlige eller
forfalskede produkter eller ulovligt handlede dyr. F.eks. kan en sådan udbredelse eller sådanne aktiviteter
udgøre en betydelig systemisk risiko, hvis adgangen til ulovligt indhold kan spredes hurtigt og bredt gennem
konti med særlig stor rækkevidde eller andre forstærkningsmidler. Udbydere af meget store onlineplatforme
og af meget store onlinesøgemaskiner bør vurdere risikoen for udbredelse af ulovligt indhold, uanset om
informationen også er i strid med deres vilkår og betingelser. Denne vurdering berører ikke det personlige
ansvar, der påhviler modtageren af tjenesten på meget store onlineplatforme eller ejerne af websteder
indekseret af meget store onlinesøgemaskiner, for en eventuel ulovlighed af deres aktiviteter i henhold til
gældende ret.
(81) Den anden kategori vedrører tjenestens faktiske eller forventede indvirkning på udøvelsen af de
grundlæggende rettigheder, som er beskyttet af chartret, herunder, men ikke begrænset til, den menneskelige
værdighed, ytrings- og informationsfriheden, herunder mediefrihed og -pluralisme, retten til privatlivets fred,
databeskyttelse, retten til ikkeforskelsbehandling, børns rettigheder og forbrugerbeskyttelse. Sådanne risici kan
f.eks. opstå i forbindelse med udformningen af de algoritmiske systemer, der anvendes af den meget store
onlineplatform eller af den meget store onlinesøgemaskine, eller misbrug af deres tjenester ved indgivelse af
urimelige anmeldelser eller andre metoder til at bringe tale til tavshed eller hindre konkurrencen. Ved
vurderingen af risici for børns rettigheder bør udbyderne af meget store onlineplatforme og af meget store
onlinesøgemaskiner f.eks. tage hensyn til, hvor let det er for mindreårige at forstå tjenestens udformning og
virkemåde, samt hvordan mindreårige gennem deres tjeneste kan udsættes for indhold, der kan skade
mindreåriges helbred og fysiske, psykiske og moralske udvikling. Sådanne risici kan f.eks. opstå i forbindelse
med udformningen af onlinegrænseflader, der forsætligt eller uforsætligt udnytter mindreåriges svagheder og
manglende erfaring, eller som kan forårsage afhængighedsadfærd.
(82) Den tredje kategori af risici vedrører de faktiske eller forventede negative virkninger for demokratiske
processer, samfundsdebatten og valgprocesserne samt den offentlige sikkerhed.
(83) Den fjerde kategori af risici stammer fra lignende bekymringer vedrørende udformning, virkemåden eller
brug, herunder gennem manipulation af meget store onlineplatforme og af meget store onlinesøgemaskiner,
med en faktisk eller forventet negativ indvirkning på beskyttelsen af folkesundheden, mindreårige og alvorlige
negative konsekvenser for den pågældende persons fysiske og mentale velbefindende eller for kønsbaseret
vold. Sådanne risici kan også stamme fra koordinerede desinformationskampagner vedrørende folkesundheden
eller fra onlinegrænsefladedesign, der kan stimulere tjenestemodtagernes adfærdsmæssige afhængighed.
(84) Ved vurderingen af sådanne systemiske risici bør udbydere af meget store onlineplatforme og af meget
store onlinesøgemaskiner fokusere på de systemer eller andre elementer, der kan bidrage til risiciene, herunder
alle de algoritmiske systemer, der kan være relevante, navnlig deres anbefalingssystemer og reklamesystemer,
under hensyntagen til den tilknyttede dataindsamlings- og -anvendelsespraksis. De bør også vurdere, om deres
vilkår og betingelser og håndhævelsen heraf er hensigtsmæssige, såvel som deres
indholdsmoderationsprocesser, tekniske værktøjer og tildelte ressourcer. Ved vurderingen af de systemiske
risici, der er konstateret i denne forordning, bør disse udbydere også fokusere på de oplysninger, der ikke er
ulovlige, men som bidrager til de systemiske risici, der er konstateret i denne forordning. Sådanne udbyderne
bør derfor være særligt opmærksomme på, hvordan deres tjenester anvendes til at udbrede eller forstærke
misvisende eller vildledende indhold, herunder desinformation. Hvis den algoritmiske forstærkning af
oplysninger bidrager til de systemiske risici, bør disse udbydere behørigt afspejle dette i deres
risikovurderinger. Hvis risiciene er lokale, eller der er sproglige forskelle, bør disse udbydere også tage højde
for dette i deres risikovurderinger. Udbydere af meget store onlineplatforme og af meget store
onlinesøgemaskiner bør navnlig vurdere, hvordan udformningen og virkemåden af deres tjeneste samt den
forsætlige og ofte koordinerede manipulation og brug af deres tjenester eller den systemiske overtrædelse af
deres tjenestevilkår bidrager til sådanne risici. Sådanne risici kan f.eks. opstå i forbindelse med ikkeautentisk
 L 60 - 2023-24 - Bilag 8: Ændringsforslag til 3. behandling fra erhvervsministeren
brug af tjenesten såsom oprettelse af falske konti, brug af botter eller vildledende brug af en tjeneste og anden
automatiseret eller delvis automatiseret adfærd, som kan føre til en hurtig og bred udbredelse til offentligheden
af information, der er ulovligt indhold eller i strid med en onlineplatforms eller onlinesøgemaskines vilkår og
betingelser, og som bidrager til desinformationskampagner.
(85) For at gøre det muligt at efterfølgende risikovurderinger bygger på hinanden og viser udviklingen i de
konstaterede risici, samt for at lette efterforskninger og håndhævelsestiltag, bør udbydere af meget store
onlineplatforme og af meget store onlinesøgemaskiner opbevare al dokumentation vedrørende de
risikovurderinger, de har foretaget, såsom oplysninger om udarbejdelsen heraf, underliggende data og data om
testning af deres algoritmiske systemer.
(86) Udbydere af meget store onlineplatforme og af meget store onlinesøgemaskiner bør anvende de
nødvendige midler til omhyggeligt at afbøde de systemiske risici, der er konstateret i risikovurderingerne,
under overholdelse af de grundlæggende rettigheder. De trufne foranstaltninger bør opfylde due diligence-
kravene i denne forordning og være rimelige og effektive med hensyn til at afbøde de konstaterede specifikke
systemiske risici. De bør være forholdsmæssige i lyset af den økonomiske kapacitet hos udbyderen af den
meget store onlineplatform eller af den meget store onlinesøgemaskine og behovet for at undgå unødvendige
begrænsninger i brugen af deres tjeneste under behørig hensyntagen til potentielle negative virkninger for disse
grundlæggende rettigheder. Disse udbyderne bør tage særligt hensyn til indvirkningen på ytringsfriheden.
(87) Udbydere af meget store onlineplatforme og af meget store onlinesøgemaskiner bør overveje sådanne
afbødende foranstaltninger, f.eks. tilpasning af nødvendigt design, funktion eller virkemåde af deres tjeneste,
såsom udformningen af onlinegrænsefladen. De bør om nødvendigt tilpasse og anvende deres vilkår og
betingelser i overensstemmelse med denne forordnings regler om vilkår og betingelser. Andre passende
foranstaltninger kunne omfatte tilpasning af deres indholdsmoderationssystemer og interne processer eller
tilpasning af deres beslutningsprocesser og ressourcer, herunder personalet til indholdsmoderation, deres
uddannelse og lokal ekspertise. Dette vedrører navnlig hastigheden og kvaliteten af behandlingen af
anmeldelser. I denne forbindelse er der f.eks. i adfærdskodeksen for bekæmpelse af ulovlig hadefuld tale på
internettet fra 2016 fastsat et benchmark for behandling af gyldige anmeldelser om fjernelse af ulovlig hadefuld
tale på mindre end 24 timer. Udbydere af meget store onlineplatforme, navnlig dem, der primært anvendes til
udbredelse til offentligheden af pornografisk indhold, bør omhyggeligt opfylde alle deres forpligtelser i
henhold til denne forordning med hensyn til ulovligt indhold, der udgør cybervold, herunder ulovligt
pornografisk indhold, navnlig med hensyn til at sikre, at ofre effektivt kan udøve deres rettigheder i forbindelse
med indhold, der repræsenterer deling af intime eller manipuleret materiale uden samtykke, gennem hurtig
behandling af anmeldelser og fjernelse af sådant indhold uden unødig forsinkelse. Andre former for ulovligt
indhold kan kræve længere eller kortere frister for behandling af anmeldelser, hvilket vil afhænge af de
pågældende forhold og omstændigheder og former for ulovligt indhold. Disse udbydere kan også indlede eller
øge samarbejdet med pålidelige indberettere og tilrettelægge kurser og drøftelser med sammenslutninger af
pålidelige indberettere.
(88) Udbydere af meget store onlineplatforme og af meget store onlinesøgemaskiner bør også være
opmærksomme på de foranstaltninger, de træffer for at teste og om nødvendigt tilpasse deres algoritmiske
systemer, ikke mindst deres anbefalingssystemer. De kan være nødt til at afbøde de negative virkninger af de
individualiserede anbefalinger og korrigere de kriterier, der anvendes i deres anbefalinger. De
reklamesystemer, der anvendes af udbydere af meget store onlineplatforme og af meget store
onlinesøgemaskiner, kan også fungere som katalysator for de systemiske risici. Disse udbydere bør overveje
korrigerende foranstaltninger såsom at give afkald på reklameindtægter for specifikke oplysninger eller andre
tiltag såsom at øge synligheden af autoritative informationskilder eller en mere strukturel tilpasning af deres
reklamesystemer. Udbydere af meget store onlineplatforme og af meget store onlinesøgemaskiner kan have
behov for at styrke deres interne processer eller tilsyn med deres aktiviteter, navnlig med hensyn til afdækning
 L 60 - 2023-24 - Bilag 8: Ændringsforslag til 3. behandling fra erhvervsministeren
af systemiske risici, og foretage hyppigere eller målrettede risikovurderinger i forbindelse med nye funktioner.
Navnlig når risici deles på tværs af forskellige onlineplatforme eller onlinesøgemaskiner, bør de samarbejde
med andre tjenesteudbydere, herunder ved at tage initiativ til eller tilslutte sig eksisterende adfærdskodekser
eller træffe andre selvregulerende foranstaltninger. De bør også overveje opmærksomhedsskabende tiltag,
navnlig når risiciene vedrører desinformationskampagner.
(89) Udbydere af meget store onlineplatforme og af meget store onlinesøgemaskiner bør tage hensyn til
mindreåriges tarv, når de træffer foranstaltninger såsom tilpasning af udformningen af deres tjeneste og deres
onlinegrænseflade, navnlig når deres tjenester er rettet mod mindreårige eller hovedsageligt anvendes af
mindreårige. De bør sikre, at deres tjenester er organiseret på en sådan måde, at mindreårige let kan få adgang
til de mekanismer, der er fastsat i denne forordning, hvor det er relevant, herunder anmeldelses- og fjernelses-
og klagemekanismer. De bør også træffe foranstaltninger til at beskytte mindreårige mod indhold, der kan
skade deres fysiske, psykiske eller moralske udvikling, og tilvejebringe værktøjer, der muliggør
adgangsstyring til sådanne oplysninger. Ved valget af passende afbødende foranstaltninger kan udbyderne,
hvor det er relevant, tage hensyn til branchens bedste praksis, herunder som fastlagt gennem selvregulerende
samarbejde, såsom adfærdskodekser, og bør tage retningslinjer fra Kommissionen i betragtning.
(90) Udbydere af meget store onlineplatforme og af meget store onlinesøgemaskiner bør sikre, at deres tilgang
til risikovurdering og -afbødning er baseret på den bedste tilgængelige information og videnskabelige viden,
og at de afprøver deres antagelser med de grupper, der er mest påvirket af risiciene, og de foranstaltninger, de
træffer. Med henblik herpå bør de i givet fald gennemføre deres risikovurderinger og udforme deres
risikobegrænsende foranstaltninger med inddragelse af repræsentanter for tjenestemodtagerne, repræsentanter
for grupper, der kan blive berørt af deres tjenester, uafhængige eksperter og civilsamfundsorganisationer. De
bør søge at indarbejde sådanne høringer i deres metoder til risikovurdering og udformning af afbødende
foranstaltninger, herunder, hvis det er relevant, undersøgelser, fokusgrupper, rundbordsdiskussioner og andre
hørings- og udformningsmetoder. Ved vurderingen af, om en foranstaltning er rimelig, forholdsmæssig og
effektiv, bør der tages særligt hensyn til retten til ytringsfrihed.
(91) I krisetider kan der være behov for, at udbydere af meget store onlineplatforme hurtigst muligt træffer
visse specifikke foranstaltninger ud over de foranstaltninger, de ville træffe i lyset af deres øvrige forpligtelser
i henhold til denne forordning. I den forbindelse bør en krise anses for at være opstået, når ekstraordinære
omstændigheder medfører en alvorlig trussel mod den offentlige sikkerhed eller folkesundheden i Unionen
eller i væsentlige dele heraf. Sådanne kriser kan skyldes væbnede konflikter eller terrorhandlinger, herunder
nye konflikter eller terrorhandlinger, naturkatastrofer såsom jordskælv og orkaner samt pandemier og andre
alvorlige grænseoverskridende trusler mod folkesundheden. Kommissionen bør efter henstilling fra Det
Europæiske Råd for Digitale Tjenester (»rådet«) kunne kræve, at udbydere af meget store onlineplatforme og
udbydere af meget store onlinesøgemaskiner hurtigst muligt iværksætter en kriseindsats. Foranstaltninger, som
disse udbydere kan udvælge og overveje at anvende, kan f.eks. omfatte tilpasning af
indholdsmoderationsprocesser og forøgelse af de ressourcer, der er afsat til indholdsmoderation, tilpasning af
vilkår og betingelser, relevante algoritmiske systemer og reklamesystemer, yderligere intensivering af
samarbejdet med pålidelige indberettere, iværksættelse af opmærksomhedsskabende foranstaltninger og
fremme af pålidelig information og tilpasning af udformningen af deres onlinegrænseflader. Der bør fastsættes
de nødvendige krav for at sikre, at sådanne foranstaltninger træffes inden for meget kort tid, og at
kriseresponsmekanismen kun anvendes, hvis og i det omfang dette er strengt nødvendigt, og alle
foranstaltninger, der træffes i henhold til denne mekanisme, er effektive og forholdsmæssige under behørig
hensyntagen til alle berørte parters rettigheder og legitime interesser. Anvendelsen af mekanismen bør ikke
berøre de øvrige bestemmelser i denne forordning, f.eks. bestemmelserne om risikovurderinger og afbødende
foranstaltninger og håndhævelsen heraf og bestemmelserne om kriseprotokoller.
 L 60 - 2023-24 - Bilag 8: Ændringsforslag til 3. behandling fra erhvervsministeren
(92) I betragtning af behovet for at sikre at uafhængige eksperter foretager en kontrol, bør udbydere af meget
store onlineplatforme og af meget store onlinesøgemaskiner gennem uafhængig revision være ansvarlige for
deres overholdelse af de forpligtelser, der er fastsat i denne forordning, og i givet fald for supplerende tilsagn
afgivet i medfør af adfærdskodekser og kriseprotokoller. For at sikre at revisioner gennemføres effektivt og
rettidigt, bør udbydere af meget store onlineplatforme og af meget store onlinesøgemaskiner yde det
nødvendige samarbejde og den nødvendige bistand til de organisationer, der udfører revisionerne, herunder
ved at give revisoren adgang til alle relevante data og lokaler, der er nødvendige for at udføre revisionen
korrekt, herunder, hvor det er relevant, til data vedrørende algoritmiske systemer og ved at besvare mundtlige
eller skriftlige spørgsmål. Revisorerne bør også kunne gøre brug af andre objektive informationskilder,
herunder undersøgelser foretaget af kontrolunderlagte forskere. Udbydere af meget store onlineplatforme og
af meget store onlinesøgemaskiner bør ikke undergrave gennemførelsen af revisionen. Revisioner bør udføres
i overensstemmelse med bedste praksis i branchen og høj faglig etik og objektivitet under behørig hensyntagen
til revisionsstandarder og -kodekser, hvor det er relevant. Revisorerne bør garantere fortroligheden,
sikkerheden og integriteten af de oplysninger, f.eks. forretningshemmeligheder, som de indhenter under
udførelsen af deres opgaver. Denne garanti bør ikke bruges som et middel til at omgå anvendelsen af
revisionsforpligtelserne i denne forordning. Revisorerne bør have den nødvendige ekspertise inden for
risikostyring og den nødvendige tekniske kompetence til at revidere algoritmer. De bør være uafhængige, for
at de kan udføre deres opgaver på en passende og troværdig måde. De bør opfylde de centrale
uafhængighedskrav for forbudte ikkerevisionstjenester, rotation af revisionsfirmaer og ikkebetingede gebyrer.
Hvis deres uafhængighed og tekniske kompetence ikke er uomtvistelig, bør de fratræde eller afstå fra
revisionsopgaven.
(93) Revisionsrapporten bør underbygges for at give en meningsfuld redegørelse for de gennemførte aktiviteter
og de konklusioner, der er draget. Den bør indgå i grundlaget for og i givet fald foreslå forbedringer af de
foranstaltninger, som udbyderne af den meget store onlineplatform og af den meget store onlinesøgemaskine
har truffet for at opfylde deres forpligtelser i henhold til denne forordning. Revisionsrapporten bør fremsendes
til koordinatoren for digitale tjenester i etableringslandet og til Kommissionen og rådet efter modtagelsen af
revisionsrapporten. Udbyderne bør også uden unødig forsinkelse efter færdiggørelsen fremsende hver enkelt
rapport om risikovurderingen og de afbødende foranstaltninger samt revisionsrapporten om gennemførelsen
af revisionen af udbyderen af den meget store onlineplatform eller af den meget store onlinesøgemaskine, der
viser, hvordan de har fulgt op på revisionsanbefalingerne. Revisionsrapporten bør indeholde en
revisionserklæring baseret på konklusionerne truffet på grundlag af det tilvejebragte revisionsbevis. Der bør
afgives en »positiv udtalelse«, hvis al dokumentation viser, at udbyderen af den meget store onlineplatform
eller af den meget store onlinesøgemaskine opfylder de forpligtelser, der er fastsat i denne forordning, eller i
påkommende tilfælde tilsagn, som platformen har afgivet i medfør af en adfærdskodeks eller en kriseprotokol,
navnlig ved at identificere, evaluere og afbøde de systemiske risici forbundet med platformens system og
tjenester. En »positiv udtalelse« bør ledsages af bemærkninger, hvis revisor ønsker at medtage kommentarer,
der ikke har væsentlig indflydelse på resultatet af revisionen. Der bør afgives en »negativ udtalelse«, hvis
revisoren mener, at udbyderen af den meget store onlineplatform eller af den meget store onlinesøgemaskine
ikke overholder denne forordning eller de afgivne tilsagn. Hvis der i revisionserklæringen ikke kunne drages
en konklusion vedrørende specifikke elementer, som er omfattet af revisionen, bør revisionserklæringen
indeholde en forklaring på, hvorfor der ikke kunne drages en sådan konklusion. Rapporten bør, når det er
relevant, indeholde en beskrivelse af specifikke elementer, der ikke kunne underlægges revision, og en
begrundelse herfor.
(94) Forpligtelserne vedrørende vurdering og afbødning af risici bør fra sag til sag skabe et behov for, at
udbydere af meget store onlineplatforme og af meget store onlinesøgemaskiner vurderer og, om nødvendigt,
tilpasser udformningen af deres anbefalingssystemer, f.eks. ved at træffe foranstaltninger til at forhindre eller
minimere skævheder, der fører til forskelsbehandling af personer i sårbare situationer, navnlig hvis sådan
justering er i overensstemmelse med databeskyttelseslovgivningen, og når oplysningerne personaliseres på
 L 60 - 2023-24 - Bilag 8: Ændringsforslag til 3. behandling fra erhvervsministeren
grundlag af særlige kategorier af personoplysninger, jf. artikel 9 i forordning (EU) 2016/679. Som supplement
til de gennemsigtighedsforpligtelser, der gælder for onlineplatforme for så vidt angår deres
anbefalingssystemer, bør udbydere af meget store onlineplatforme og af meget store onlinesøgemaskiner
desuden konsekvent sikre, at modtagerne af deres tjenester har alternative muligheder, som ikke er baseret på
profilering, jf. forordning (EU) 2016/679, for de vigtigste parametre i deres anbefalingssystemer. Sådanne valg
bør være direkte tilgængelige fra den onlinegrænseflade, hvor anbefalingerne fremlægges.
(95) Reklamesystemer, der anvendes af meget store onlineplatforme og af meget store onlinesøgemaskiner, er
forbundet med særlige risici og kræver yderligere offentligt og lovmæssigt tilsyn på grund af deres omfang og
evne til at fokusere på og nå ud til tjenestemodtagerne på grundlag af deres adfærd inden for og uden for
platformens eller søgemaskinens onlinegrænseflade. Meget store onlineplatforme eller meget store
onlinesøgemaskiner bør sikre offentlig adgang til databaser med reklamer vist på deres onlinegrænseflader for
at lette tilsynet med og forskningen i nye risici som følge af udbredelsen af reklamer på internettet, f.eks. i
forbindelse med ulovlige reklamer eller manipulerende teknikker og desinformation med en reel og forventet
negativ indvirkning på folkesundheden, den offentlige sikkerhed, samfundsdebatten, den politiske deltagelse
og ligestillingen. Databaserne bør omfatte indholdet af reklamer, herunder produktets, tjenestens eller
varemærkets navn og reklamens genstand, og relaterede oplysninger om annoncøren og, hvis forskellig herfra,
den fysiske eller juridiske person, der betalte for reklamen, og leveringen af reklamen, navnlig når der er tale
om målrettet reklame. Disse oplysninger bør omfatte både information om målretningskriterier og
leveringskriterier, navnlig når der reklameres over for personer i sårbare situationer såsom mindreårige.
(96) For behørigt at kunne overvåge og vurdere, at meget store onlineplatforme og meget store
onlinesøgemaskiner overholder de forpligtelser, der er fastsat i denne forordning, kan koordinatoren for
digitale tjenester i etableringslandet eller Kommissionen kræve adgang til eller rapportering af specifikke
oplysninger, herunder data vedrørende algoritmer. Et sådant krav kan f.eks. omfatte de oplysninger, der er
nødvendige for at vurdere risiciene og de mulige skader forbundet med den meget store online platforms eller
meget store onlinesøgemaskines systemer, oplysninger om nøjagtigheden, virkemåden og afprøvningen af
algoritmiske systemer til indholdsmoderation, anbefalingssystemer eller reklamesystemer, herunder i givet
fald indlæringsdata og algoritmer, eller oplysninger om processer og output af indholdsmoderation eller interne
klagebehandlingssystemer som omhandlet i denne forordning. Sådanne anmodninger om adgang til data bør
ikke omfatte anmodninger om at give specifikke oplysninger om individuelle modtagere af tjenesten med
henblik på at fastslå, om sådanne modtagere overholder anden gældende EU-ret eller national ret. Forskernes
undersøgelser af udviklingen og alvoren af systemiske risici på internettet er navnlig vigtige for at afbøde
informationsasymmetrier og etablere et modstandsdygtigt system til risikobegrænsning og informere udbydere
af onlineplatforme, udbydere af onlinesøgemaskiner, koordinatorer for digitale tjenester, andre kompetente
myndigheder, Kommissionen og offentligheden.
(97) Denne forordning udgør derfor en ramme, der giver bred adgang til oplysninger fra meget store
onlineplatforme og meget store onlinesøgemaskiner for kontrolunderlagte forskere, der er tilknyttet en
forskningsorganisation som omhandlet i artikel 2 i direktiv (EU) 2019/790, hvilket med henblik på denne
forordning kan omfatte civilsamfundsorganisationer, der udfører videnskabelig forskning med det primære
formål at støtte deres almennyttige opgaver. Alle anmodninger om adgang til oplysninger inden for denne
ramme bør være forholdsmæssige og på passende vis beskytte den meget store onlineplatforms eller den meget
store onlinesøgemaskines og eventuelle andre berørte parters, herunder tjenestemodtageres, rettigheder og
legitime interesser, herunder beskyttelse af personoplysninger, forretningshemmeligheder og andre fortrolige
oplysninger. For at sikre at denne forordnings mål nås, bør hensyntagen til udbydernes kommercielle interesser
imidlertid ikke føre til afslag på at give adgang til data, der er nødvendige for det specifikke forskningsmål på
grundlag af en anmodning i henhold til denne forordning. I denne henseende bør udbyderne, uden at det berører
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/943 (32), sikre passende adgang for forskere, herunder om
nødvendigt ved at træffe tekniske beskyttelsesforanstaltninger, f.eks. ved brug af datavaults. Anmodninger om
 L 60 - 2023-24 - Bilag 8: Ændringsforslag til 3. behandling fra erhvervsministeren
dataadgang kan f.eks. omfatte antallet af websitebesøg eller, hvor det er relevant, andre former for adgang til
indhold for tjenestemodtagere, forud for dets fjernelse af udbyderne af meget store onlineplatforme eller af
meget store onlinesøgemaskiner.
(98) Når data er offentligt tilgængelige, bør sådanne udbydere desuden ikke forhindre forskere, der opfylder
en passende del af kriterierne, i at anvende disse data til forskningsformål, der bidrager til afdækning,
kortlægning og forståelse af systemiske risici. De bør give sådanne forskere
–
herunder, hvor det er teknisk
muligt, i realtid
–
adgang til offentligt tilgængelige data, f.eks. om aggregerede interaktioner med indhold fra
offentlige sider, offentlige grupper eller offentlige figurer, herunder oplysninger om indtryk og engagement
såsom antallet af reaktioner, delinger og kommentarer fra tjenestemodtagerne. Udbydere af meget store
onlineplatforme eller af meget store onlinesøgemaskiner bør tilskyndes til at samarbejde med forskere og give
bredere adgang til data til overvågning af samfundsmæssige problemer gennem frivillige bestræbelser,
herunder gennem forpligtelser og procedurer, der er aftalt i henhold til adfærdskodekser eller kriseprotokoller.
Disse udbydere og forskere bør være særligt opmærksomme på beskyttelsen af personoplysninger og sikre, at
enhver behandling af personoplysninger er i overensstemmelse med forordning (EU) 2016/679. Udbydere bør
anonymisere eller pseudonymisere personoplysninger, undtagen i de tilfælde, hvor det ville gøre det tilstræbte
forskningsformål umuligt.
(99) I betragtning af kompleksiteten af de indførte systemer og de systemiske risici, de udgør for samfundet,
bør udbydere af meget store onlineplatforme og af meget store onlinesøgemaskiner oprette en
compliancefunktion, som bør være uafhængig af disse udbyderes operationelle funktioner.
Compliancefunktionens leder bør rapportere direkte til disse udbyderes ledelse, herunder om tilfælde af
manglende overholdelse af denne forordning. De compliancerådgivere, der indgår i compliancefunktionen,
bør have de nødvendige kvalifikationer og den nødvendige viden, erfaring og evne til at gennemføre
foranstaltninger og overvåge overholdelsen af denne forordning i udbyderne af meget store onlineplatformes
eller af meget store onlinesøgemaskiners organisation. Udbydere af meget store onlineplatforme og af meget
store onlinesøgemaskiner bør sikre, at compliancefunktionen inddrages tilstrækkeligt og rettidigt i alle
spørgsmål vedrørende denne forordning, herunder i strategien for risikovurdering og risikoafbødning og
specifikke foranstaltninger samt i givet fald vurderingen af overholdelsen af de forpligtelser, som disse
udbydere har indgået i henhold til de adfærdskodekser og kriseprotokoller, de har tilsluttet sig.
(100) I betragtning af de yderligere risici forbundet med deres aktiviteter og deres yderligere forpligtelser i
henhold til denne forordning bør der gælde supplerende gennemsigtighedskrav specifikt for meget store
onlineplatforme og meget store onlinesøgemaskiner, navnlig vedrørende omfattende rapportering om
gennemførte risikovurderinger og efterfølgende foranstaltninger truffet i henhold til denne forordning.
(101) Kommissionen bør råde over de nødvendige personale- og ekspertressourcer samt økonomiske midler
til at udføre sine opgaver i henhold til denne forordning. For at sikre at de ressourcer, der er nødvendige for et
tilstrækkeligt tilsyn på EU-plan i henhold til denne forordning, er til rådighed, og i betragtning af at
medlemsstaterne bør have ret til at opkræve et tilsynsgebyr hos udbydere, der er etableret på deres område, for
så vidt angår de tilsyns- og håndhævelsesopgaver, der udføres af deres myndigheder, bør Kommissionen
opkræve et tilsynsgebyr, hvis størrelse bør fastsættes årligt, på meget store onlineplatforme og meget store
onlinesøgemaskiner. Det samlede beløb for det årlige tilsynsgebyr, der opkræves, bør fastsættes på grundlag
af de samlede omkostninger, som Kommissionen har afholdt i forbindelse med udførelsen af sine
tilsynsopgaver i henhold til denne forordning, som det med rimelighed kan anslås på forhånd. Et sådant beløb
bør omfatte omkostninger i forbindelse med udøvelsen af de specifikke beføjelser og opgaver vedrørende
tilsyn, undersøgelse, håndhævelse og overvågning i forbindelse med udbydere af meget store onlineplatforme
og af meget store onlinesøgemaskiner, herunder omkostninger i forbindelse med udpegelse af meget store
onlineplatforme og af meget store onlinesøgemaskiner eller oprettelse, vedligeholdelse og drift af de databaser,
der er omhandlet i denne forordning.
 L 60 - 2023-24 - Bilag 8: Ændringsforslag til 3. behandling fra erhvervsministeren
Det bør også omfatte også omkostninger i forbindelse med etablering, vedligeholdelse og drift af de
grundlæggende oplysninger og den institutionelle infrastruktur for samarbejdet mellem koordinatorerne for
digitale tjenester, rådet og Kommissionen under hensyntagen til det forhold, at deres størrelse og rækkevidde
til meget store onlineplatforme og meget store onlinesøgemaskiner har en betydelig indvirkning på de
ressourcer, der er nødvendige for at støtte en sådan infrastruktur. Ved vurderingen af de samlede omkostninger
bør der tages hensyn til tilsynsomkostningerne i det foregående år, herunder, hvor det er relevant, de
omkostninger, der overstiger det individuelle årlige tilsynsgebyr, der er opkrævet i det foregående år. De
eksterne formålsbestemte indtægter fra de årlige tilsynsgebyrer kan anvendes til at finansiere yderligere
menneskelige ressourcer såsom kontraktansatte og udstationerede nationale eksperter og andre udgifter i
forbindelse med udførelsen af disse opgaver, som overdrages til Kommissionen ved denne forordning. Det
årlige tilsynsgebyr, der skal opkræves af udbydere af meget store onlineplatforme og af meget store
onlinesøgemaskiner, bør stå i et rimeligt forhold til tjenestens størrelse som afspejlet i antallet af aktive
modtagere af tjenesten i Unionen. Desuden bør det individuelle årlige tilsynsgebyr ikke overstige et samlet loft
for hver udbyder af meget store onlineplatforme eller af meget store onlinesøgemaskiner under hensyntagen
til den økonomiske kapacitet hos udbyderen af den eller de udpegede tjenester.
(102) For at lette en effektiv og konsekvent anvendelse af de i denne forordning fastsatte forpligtelser, der kan
kræve gennemførelse ad elektronisk vej, er det vigtigt at fremme frivillige standarder for visse tekniske
procedurer, hvor industrien kan bidrage til udviklingen af standardiserede metoder med henblik på at støtte
udbyderne af formidlingstjenester med overholdelse af denne forordning, f.eks. mulighed for indgivelse af
anmeldelser, herunder via applikationsprogrammeringsgrænseflader, eller standarder vedrørende vilkår og
betingelser eller standarder vedrørende revisioner eller standarder vedrørende interoperabilitet af
reklamedatabaser. Desuden kan sådanne standarder omfatte standarder vedrørende onlinereklamer,
anbefalingssystemer, tilgængelighed og beskyttelse af mindreårige online. Udbydere af formidlingstjenester
kan frit vedtage standarderne, men vedtagelsen heraf er ikke ensbetydende med, at denne forordning er
overholdt. Ved at levere bedste praksis kan sådanne standarder samtidig navnlig være nyttige for relativt små
udbydere af formidlingstjenester. I standarderne kunne der i givet fald skelnes mellem forskellige former for
ulovligt indhold eller forskellige typer formidlingstjenester.
(103) Kommissionen og rådet bør tilskynde til udarbejdelse af frivillige adfærdskodekser såvel som
gennemførelse af disse kodeksers bestemmelser med henblik på at bidrage til anvendelsen af denne forordning.
Kommissionen og rådet bør tilstræbe, at adfærdskodekserne klart fastsætter arten af de mål af almen interesse,
der forfølges, at de indeholder mekanismer til uafhængig evaluering af opfyldelsen af disse mål, og at de
relevante myndigheders rolle er klart fastsat. Der bør lægges særlig vægt på at undgå negative virkninger for
sikkerheden, beskyttelsen af privatlivets fred og personoplysninger samt forbuddet mod at pålægge generelle
overvågningsforpligtelser. Selv om gennemførelsen af adfærdskodekser bør kunne måles og være underlagt
offentligt tilsyn, bør dette ikke ændre ved sådanne kodeksers frivillige karakter og de berørte parters mulighed
for frit at afgøre, om de vil tilslutte sig. Under visse omstændigheder er det vigtigt, at meget store
onlineplatforme samarbejder om at udarbejde og overholde specifikke adfærdskodekser. Intet i denne
forordning er til hinder for, at andre tjenesteudbydere overholder de samme standarder for due diligence,
vedtager bedste praksis og får gavn af Kommissionens og rådets retningslinjer ved at tilslutte sig de samme
adfærdskodekser.
(104) Denne forordning bør udpege visse områder, hvor det kan overvejes at indføre sådanne adfærdskodekser.
Risikobegrænsende foranstaltninger vedrørende specifikke former for ulovligt indhold bør navnlig undersøges
gennem aftaler om selvregulering og samregulering. Et andet område, der bør overvejes, er de mulige negative
virkninger af systemiske risici for samfundet og demokratiet såsom desinformation eller manipulerende og
misbrugende aktiviteter eller eventuelle negative følger for mindreårige. Dette omfatter koordinerede
operationer, der har til formål at forstærke information, herunder desinformation, såsom brug af botter eller
falske konti til at frembringe forsætligt ukorrekte eller vildledende oplysninger, undertiden med henblik på at
 L 60 - 2023-24 - Bilag 8: Ændringsforslag til 3. behandling fra erhvervsministeren
opnå en økonomisk gevinst, som er særlig skadelige for sårbare modtagere af tjenesten såsom mindreårige. På
disse områder kan en meget stor onlineplatforms eller en meget stor onlinesøgemaskines tilslutning til og
overholdelse af en bestemt adfærdskodeks betragtes som en passende risikobegrænsende foranstaltning. Hvis
en udbyder af en onlineplatform eller af en onlinesøgemaskine nægter at følge Kommissionens opfordring til
at deltage i anvendelsen af en sådan adfærdskodeks uden behørig forklaring, kan der i påkommende tilfælde
tages hensyn hertil ved vurderingen af, om onlineplatformen eller onlinesøgemaskinen har overtrådt de
forpligtelser, der er fastsat i denne forordning. Den blotte deltagelse i og gennemførelse af en given
adfærdskodeks bør ikke i sig selv være ensbetydende med, at denne forordning er overholdt.
(105) Adfærdskodekserne bør lette adgangen til tjenester for meget store onlineplatforme og meget store
onlinesøgemaskiner i overensstemmelse med EU-retten og national ret med henblik på at gøre deres forventede
anvendelse lettere for personer med handicap. Adfærdskodekserne kan navnlig sikre, at oplysningerne
præsenteres på en måde, der kan opfattes, bruges og forstås af personer med handicap samt er sikre at bruge,
og at formularer og foranstaltninger i henhold til denne forordning gøres tilgængelige på en måde, så de er
lette at finde og er tilgængelige for personer med handicap.
(106) Reglerne om adfærdskodekser i denne forordning kan danne grundlag for allerede etablerede
selvregulerende foranstaltninger på EU-plan, herunder hensigtserklæringen om produktsikkerhed (»Product
Safety Pledge«), aftalememorandummet om salg af forfalskede varer på internettet (»Memorandum of
Understanding on the sale of counterfeit goods on the internet«), adfærdskodeksen for bekæmpelse af ulovlig
hadefuld tale på internettet (»Code of Conduct on countering illegal hate speech online«) og adfærdskodeksen
om desinformation (»EU Code of Practice on Disinformation«). Navnlig for sidstnævnte er adfærdskodeksen
om desinformation efter Kommissionen vejledning blevet styrket som bebudet i handlingsplanen for europæisk
demokrati.
(107) Onlinereklame involverer generelt en række aktører, herunder formidlingstjenester, der forbinder
reklameudgivere
og
annoncører.
Adfærdskodekser
bør
understøtte
og
supplere
de
gennemsigtighedsforpligtelser vedrørende reklame for udbydere af onlineplatforme, af meget store
onlineplatforme og af meget store onlinesøgemaskiner, der er fastsat i denne forordning, for at tilvejebringe
fleksible og effektive mekanismer til at lette og øge overholdelsen af disse forpligtelser, navnlig for så vidt
angår de nærmere bestemmelser for videregivelse af de relevante oplysninger. Dette bør omfatte lettelse af
transmission af oplysningerne om den annoncør, der betaler for reklamen, når vedkommende adskiller sig fra
den fysiske eller juridiske person, på hvis vegne reklamen vises på en onlineplatforms onlinegrænseflade.
Adfærdskodekserne bør også omfatte foranstaltninger til at sikre, at meningsfulde oplysninger om kommerciel
udnyttelse af data deles på passende vis i hele værdikæden. Inddragelsen af en bred vifte af interessenter bør
sikre, at disse adfærdskodekser støttes bredt, er teknisk velfunderede og effektive og har den højeste grad af
brugervenlighed for at sikre, at gennemsigtighedsforpligtelserne opfylder deres mål. For at sikre
adfærdskodeksernes effektivitet bør Kommissionen medtage evalueringsmekanismer i udarbejdelsen af
adfærdskodekserne. Kommissionen kan, hvis det er relevant, opfordre Agenturet for Grundlæggende
Rettigheder eller Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse til at udtale sig om den pågældende
adfærdskodeks.
(108) Ud over kriseresponsmekanismen for meget store onlineplatforme og meget store onlinesøgemaskiner
kan Kommissionen tage initiativ til udarbejdelsen af frivillige kriseprotokoller for at koordinere en hurtig,
kollektiv og grænseoverskridende indsats i onlinemiljøet. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis onlineplatforme
misbruges til hurtig udbredelse af ulovligt indhold eller desinformation, eller hvor der opstår behov for hurtig
udbredelse af pålidelig information. I lyset af den vigtige rolle, som meget store onlineplatforme spiller i
formidling af information i vores samfund og på tværs af grænserne, bør udbydere af sådanne platforme
tilskyndes til at udarbejde og anvende specifikke kriseprotokoller. Sådanne kriseprotokoller bør kun aktiveres
i en begrænset periode, og de trufne foranstaltninger bør også begrænses til, hvad der er strengt nødvendigt for
 L 60 - 2023-24 - Bilag 8: Ændringsforslag til 3. behandling fra erhvervsministeren
at håndtere de ekstraordinære omstændigheder. Disse foranstaltninger bør være i overensstemmelse med denne
forordning og bør ikke udgøre en generel forpligtelse for de deltagende udbydere af meget store
onlineplatforme og af meget store onlinesøgemaskiner til at overvåge den information, de transmitterer eller
lagrer, eller til aktivt at undersøge forhold eller omstændigheder, der tyder på ulovligt indhold.
(109) For at sikre passende tilsyn med og håndhævelse af de forpligtelser, der er fastsat i denne forordning,
bør medlemsstaterne udpege mindst én myndighed, der skal have til opgave at føre tilsyn med anvendelsen af
og håndhæve denne forordning, uden at det berører muligheden for at udpege en eksisterende myndighed og
dens retlige form i overensstemmelse med national ret. Medlemsstaterne bør dog kunne overdrage specifikke
tilsyns- eller håndhævelsesopgaver og kompetencer vedrørende anvendelsen af denne forordning til mere end
én kompetent myndighed, f.eks. for specifikke sektorer, hvor eksisterende myndigheder også kan have
beføjelser, såsom tilsynsmyndigheder for elektronisk kommunikation, mediemyndigheder eller
forbrugerbeskyttelsesmyndigheder, i overensstemmelse med deres nationale forfatningsmæssige,
organisatoriske og administrative struktur. Alle udpegede kompetente myndigheder bør i forbindelse med
udførelsen af deres opgaver bidrage til at nå denne forordnings mål, nemlig et velfungerende indre marked for
formidlingstjenester, hvor de harmoniserede regler for et sikkert, forudsigeligt og pålideligt onlinemiljø, der
fremmer innovation, og navnlig de due diligence-forpligtelser, der gælder for forskellige kategorier af
udbydere af formidlingstjenester, overvåges og håndhæves effektivt med henblik på at sikre, at de
grundlæggende rettigheder, som er nedfældet i chartret, herunder princippet om forbrugerbeskyttelse,
beskyttes effektivt. Denne forordning forpligter ikke medlemsstaterne til at overlade det til de kompetente
myndigheder at træffe afgørelse om lovligheden af specifikt indhold.
(110) I betragtning af de pågældende tjenesters grænseoverskridende karakter og den horisontale karakter af
de forpligtelser, der indføres med denne forordning, bør én myndighed, der er udpeget til at føre tilsyn med
anvendelsen af denne forordning og om nødvendigt til at håndhæve denne forordning, også udpeges som
koordinator for digitale tjenester i hver medlemsstat. Hvis mere end én kompetent myndighed udpeges til at
føre tilsyn med anvendelsen af og håndhæve denne forordning, bør der kun udpeges én myndighed i den
pågældende medlemsstat som koordinator for digitale tjenester. Koordinatoren for digitale tjenester bør
fungere som et enkelt kontaktpunkt i alle forhold vedrørende anvendelsen af denne forordning for
Kommissionen, rådet, koordinatorerne for digitale tjenester i andre medlemsstater og for andre kompetente
myndigheder i den pågældende medlemsstat. Koordinatoren for digitale tjenester bør navnlig, hvis flere
kompetente myndigheder har fået overdraget opgaver i henhold til denne forordning i en bestemt medlemsstat,
koordinere og samarbejde med disse myndigheder i overensstemmelse med den nationale ret, der fastsætter
deres respektive opgaver, og uden at det berører de andre kompetente myndigheders uafhængige vurdering.
Selv om koordinatoren for digitale tjenester ikke udøver nogen form for hierarkisk overstyring i forhold til
andre kompetente myndigheder i forbindelse med udførelsen af deres opgaver, bør denne sikre en effektiv
inddragelse af alle relevante kompetente myndigheder og rapportere rettidigt om deres vurdering inden for
rammerne af samarbejdet om tilsyn og håndhævelse på EU-plan. Ud over de specifikke mekanismer, der er
fastsat i denne forordning for så vidt angår samarbejde på EU-plan, bør medlemsstaterne endvidere sikre
samarbejde mellem koordinatoren for digitale tjenester og andre udpegede kompetente myndigheder på
nationalt plan, eventuelt ved hjælp af passende værktøjer, f.eks. ved at samle ressourcer, fælles taskforcer,
fælles undersøgelser og mekanismer for gensidig bistand.
(111) Koordinatoren for digitale tjenester og andre kompetente myndigheder, der er udpeget i henhold til denne
forordning, spiller en afgørende rolle med hensyn til at sikre effektiviteten af de rettigheder og forpligtelser,
der er fastsat i denne forordning, og for opfyldelsen af dens mål. Det er derfor nødvendigt at sikre, at disse
myndigheder har de nødvendige midler, herunder finansielle og menneskelige ressourcer, til at føre tilsyn med
alle udbydere af formidlingstjenester, der falder ind under deres kompetence i alle unionsborgeres interesse. I
betragtning af de mange forskellige udbydere af formidlingstjenester og deres anvendelse af avanceret
teknologi til at yde deres tjenester er det også vigtigt, at koordinatoren for digitale tjenester og de relevante
 L 60 - 2023-24 - Bilag 8: Ændringsforslag til 3. behandling fra erhvervsministeren
kompetente myndigheder er udstyret med det nødvendige antal medarbejdere og eksperter med specialiserede
færdigheder og avancerede tekniske midler, og at de uafhængigt forvalter finansielle ressourcer til at udføre
deres opgaver. Desuden bør ressourceniveauet tage hensyn til størrelse, kompleksitet og potentielle
samfundsmæssige virkninger af udbydere af formidlingstjenester, der falder ind under deres kompetence samt
deres tjenesters rækkevidde i hele Unionen. Denne forordning berører ikke medlemsstaternes mulighed for at
indføre finansieringsmekanismer baseret på et tilsynsgebyr, der opkræves af udbydere af formidlingstjenester,
i henhold til national ret, som er i overensstemmelse med EU-retten, i det omfang det opkræves af udbydere
af formidlingstjenester, der har deres hovedforretningssted i den pågældende medlemsstat, at det er strengt
begrænset til, hvad der er nødvendigt og forholdsmæssigt for at dække omkostningerne ved udførelsen af de
opgaver, der er overdraget til de kompetente myndigheder i henhold til denne forordning, med undtagelse af
de opgaver, der overdrages til Kommissionen, og at der sikres tilstrækkelig gennemsigtighed med hensyn til
opkrævning og anvendelse af et sådant tilsynsgebyr.
(112) De kompetente myndigheder, der er udpeget i henhold til denne forordning, bør endvidere handle helt
uafhængigt af private og offentlige organer uden forpligtelse til eller mulighed for at søge eller modtage
instrukser, herunder fra regeringen, og uden at det berører de specifikke forpligtelser til at samarbejde med
andre kompetente myndigheder, koordinatorerne for digitale tjenester, rådet og Kommissionen. På den anden
side bør disse myndigheders uafhængighed ikke betyde, at de ikke i overensstemmelse med nationale
forfatninger og uden at bringe opfyldelsen af denne forordnings mål i fare kan underkastes mekanismer til
rimelig ansvarlighed vedrørende koordinatorerne for digitale tjenesters generelle aktiviteter såsom deres
finansielle udgifter eller rapportering til de nationale parlamenter. Kravet om uafhængighed bør heller ikke
forhindre udøvelsen af domstolsprøvelse eller muligheden for at rådføre sig eller regelmæssigt udveksle
synspunkter med andre nationale myndigheder, herunder retshåndhævende myndigheder,
krisestyringsmyndigheder eller forbrugerbeskyttelsesmyndigheder, hvis det er relevant, med henblik på at
underrette hinanden om igangværende undersøgelser, uden at dette berører udøvelsen af deres respektive
beføjelser.
(113) Medlemsstaterne kan udpege en eksisterende national myndighed som koordinator for digitale tjenester
eller med specifikke opgaver til at føre tilsyn med anvendelsen af og håndhæve denne forordning, forudsat at
en sådan udpeget myndighed opfylder kravene i denne forordning, f.eks. med hensyn til dens uafhængighed.
Desuden er medlemsstaterne i princippet ikke afskåret fra at sammenlægge funktioner i en eksisterende
myndighed i overensstemmelse med EU-retten. Foranstaltningerne i denne henseende kan bl.a. indebære, at
det ikke er muligt at afskedige formanden for eller et medlem af bestyrelsen i et kollegialt organ i en
eksisterende myndighed inden udløbet af deres embedsperiode alene med den begrundelse, at der er
gennemført en institutionel reform, som indebærer sammenlægning af forskellige funktioner i én myndighed,
hvis der ikke er indført regler, som sikrer, at sådanne afskedigelser ikke bringer disse medlemmers
uafhængighed og upartiskhed i fare.
(114) Medlemsstaterne bør give koordinatoren for digitale tjenester og enhver anden kompetent myndighed,
der er udpeget i henhold til denne forordning, tilstrækkelige beføjelser og midler til at sikre en effektiv
undersøgelse og håndhævelse, i overensstemmelse med de opgaver, som de har fået pålagt. Dette omfatter de
kompetente myndigheders beføjelse til at vedtage midlertidige foranstaltninger i overensstemmelse med
national ret i tilfælde af risiko for alvorlig skade. Sådanne midlertidige foranstaltninger, som kan omfatte påbud
om at bringe en given påstået overtrædelse til ophør eller afhjælpe den, bør ikke gå videre, end hvad der er
nødvendigt for at sikre, at alvorlig skade forhindres, indtil den endelige afgørelse foreligger. Koordinatorerne
for digitale tjenester bør navnlig kunne søge efter og indhente oplysninger, der befinder sig på deres område,
herunder i forbindelse med fælles undersøgelser, under behørig hensyntagen til, at tilsyns- og
håndhævelsesforanstaltninger vedrørende en udbyder, der er underlagt en anden medlemsstats eller
Kommissionens jurisdiktion, bør træffes af koordinatoren for digitale tjenester i denne anden medlemsstat, i
 L 60 - 2023-24 - Bilag 8: Ændringsforslag til 3. behandling fra erhvervsministeren
givet fald i overensstemmelse med procedurerne for grænseoverskridende samarbejde, eller, hvis det er
relevant, af Kommissionen.
(115) Medlemsstaterne bør i deres nationale ret i overensstemmelse med EU-retten og navnlig denne
forordning og chartret fastsætte de nærmere betingelser og begrænsninger for koordinatorerne for digitale
tjenesters og i givet fald andre kompetente myndigheders udøvelse af deres undersøgelses- og
håndhævelsesbeføjelser i henhold til denne forordning.
(116) I forbindelse med udøvelsen af disse beføjelser bør de kompetente myndigheder overholde de gældende
nationale regler vedrørende procedurer og forhold såsom kravet om forudgående tilladelse fra en domstol til
at få adgang til visse lokaler og retten til fortrolighed mellem advokat og klient. Disse bestemmelser bør
navnlig sikre overholdelsen af de grundlæggende rettigheder til effektive retsmidler og til en upartisk domstol,
herunder retten til et forsvar, og retten til respekt for privatlivet. I denne forbindelse kunne de garantier, der er
fastsat i forbindelse med Kommissionens procedure i henhold til denne forordning, være et passende
referencegrundlag. En forudgående, retfærdig og upartisk procedure bør garanteres, inden der træffes endelig
afgørelse, herunder de berørte personers ret til at blive hørt, og retten til aktindsigt, samtidig med at
fortroligheden og tavshedspligten og forretningshemmeligheden samt forpligtelsen til at give en meningsfuld
begrundelse for afgørelserne overholdes. Dette bør dog ikke være til hinder for, at der træffes foranstaltninger
i behørigt begrundede hastetilfælde og med forbehold af passende betingelser og proceduremæssige ordninger.
Udøvelsen af beføjelser bør bl.a. også stå i et rimeligt i forhold til karakteren og den samlede faktiske eller
potentielle skade, som overtrædelsen eller den formodede overtrædelse har forvoldt. De kompetente
myndigheder bør tage højde for alle sagens forhold og omstændigheder, herunder oplysninger, der er indsamlet
af kompetente myndigheder i andre medlemsstater.
(117) Medlemsstaterne bør sikre, at overtrædelser af de forpligtelser, der er fastsat i denne forordning, kan
sanktioneres på en måde, der er effektiv, står i et rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende
virkning, under hensyntagen til overtrædelsens art, grovhed, gentagne karakter og varighed i lyset af den
offentlige interesse, der forfølges, omfanget og arten af de aktiviteter, der udføres, samt den krænkende parts
økonomiske formåen. Sanktionerne bør navnlig fastsættes under hensyntagen til, om den berørte udbyder af
formidlingstjenester systematisk eller gentagne gange undlader at opfylde sine forpligtelser i henhold til denne
forordning, og i givet fald antallet af berørte modtagere af tjenesten, hvorvidt overtrædelsen blev begået
forsætligt eller uagtsomt og om udbyderen er aktiv i flere medlemsstater. Hvis denne forordning fastsætter et
maksimumsbeløb for bøder eller tvangsbøder, bør dette maksimumsbeløb finde anvendelse på hver
overtrædelse af denne forordning, og uden at dette berører gradueringen af bøderne eller tvangsbøderne for
specifikke overtrædelser. Medlemsstaterne bør sikre, at pålæggelse af bøder eller tvangsbøder i forbindelse
med overtrædelser i hvert enkelt tilfælde bør være effektiv, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have
afskrækkende virkning, idet der fastsættes nationale regler og procedurer i overensstemmelse med denne
forordning, under hensyntagen til alle kriterier vedrørende de generelle betingelser for pålæggelse af bøder
eller tvangsbøder.
(118) For at sikre en effektiv håndhævelse af de forpligtelser, der er fastsat i denne forordning bør
enkeltpersoner eller repræsentative organisationer kunne indgive klager over overholdelsen af disse
forpligtelser til koordinatoren for digitale tjenester på det område, hvor de modtog tjenesten, uden at dette
berører kompetencereglerne i denne forordning og de gældende regler for behandling af klager i
overensstemmelse med nationale principper om god forvaltningsskik. Klager kan give et retvisende overblik
over problemstillinger vedrørende en bestemt udbyder af formidlingstjenesters overholdelse og kan også
oplyse koordinatoren for digitale tjenester om mere tværgående spørgsmål. Koordinatoren for digitale tjenester
bør inddrage andre nationale kompetente myndigheder samt koordinatoren for digitale tjenester i en anden
medlemsstat og navnlig koordinatoren i den medlemsstat, hvor den berørte udbyder af formidlingstjenester er
etableret, hvis spørgsmålet kræver grænseoverskridende samarbejde.
 L 60 - 2023-24 - Bilag 8: Ændringsforslag til 3. behandling fra erhvervsministeren
(119) Medlemsstaterne bør sikre, at koordinatorer for digitale tjenester kan træffe foranstaltninger, der er
effektive til at håndtere og står i rimeligt forhold til visse særlig alvorlige og vedvarende overtrædelser i denne
forordning. Når disse foranstaltninger kan påvirke tredjeparters rettigheder og interesser, hvilket navnlig kan
være tilfældet, når adgangen til onlinegrænseflader er begrænset, er det navnlig hensigtsmæssigt at kræve, at
foranstaltningerne omfattes af yderligere garantier. Tredjeparter, der potentielt kan blive berørt, bør navnlig
have mulighed for at blive hørt, og sådanne påbud bør kun udstedes, når beføjelser til at træffe sådanne
foranstaltninger som fastsat i andre EU-retsakter eller national ret, f.eks. for at beskytte forbrugernes kollektive
interesser, for at sikre øjeblikkelige fjernelse af websider, der indeholder eller udbreder børnepornografi, eller
for at hindre adgangen til tjenester, som en tredjepart bruger til at krænke en intellektuel ejendomsrettighed,
ikke er rimeligt tilgængelige.
(120) Et sådan påbud bør ikke gå videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dets mål. Med henblik herpå bør
det være midlertidigt og i princippet udstedes til udbyderne af formidlingstjenester såsom de berørte
hostingtjenesteudbydere, internetudbydere eller domæneregistre eller domæneregistratorer, der har rimelige
forudsætninger for at nå dette mål uden at begrænse adgangen til lovlig information unødigt.
(121) Med forbehold af bestemmelserne om ansvarsfritagelse i denne forordning for så vidt angår oplysninger,
der transmitteres eller lagres på anmodning af en tjenestemodtager, bør en udbyder af formidlingstjenester
være ansvarlige for de skader, som tjenestemodtagerne har lidt som følge af, at denne udbyder har overtrådt
de forpligtelser, der er fastsat i denne forordning. En sådan kompensation bør være i overensstemmelse med
de regler og procedurer, der er fastsat i gældende national ret, og uden at det berører andre klagemuligheder i
henhold til forbrugerbeskyttelsesreglerne.
(122) Koordinatoren for digitale tjenester bør regelmæssigt, f.eks. på sit websted, offentliggøre en rapport om
de aktiviteter, der gennemføres i henhold til denne forordning. Rapporten bør navnlig offentliggøres i et
maskinlæsbart format og indeholde en oversigt over modtagne klager og deres opfølgning såsom det samlede
antal modtagne klager og antallet af klager, der har ført til indledningen af en formel undersøgelse eller til
fremsendelsen til andre koordinatorer for digitale tjenester, uden at henvise til personoplysninger. Da
koordinatoren for digitale tjenester også får meddelelse om påbud om at gribe ind over for ulovligt indhold
eller levere oplysninger, der er omfattet af denne forordning, gennem informationsudvekslingssystemet, bør
koordinatoren for digitale tjenester i sin årlige rapport anføre antallet og kategorierne af disse påbud til
udbydere af formidlingstjenester, der er udstedt af de retslige eller administrative myndigheder i
koordinatorens medlemsstat.
(123) Af hensyn til klarheden, enkeltheden og effektiviteten bør beføjelsen til at føre tilsyn med og håndhæve
forpligtelserne efter denne forordning tillægges de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor
formidlingstjenesteudbyderens hovedforretningssted er beliggende, dvs. hvor tjenesteudbyderen har sit
hovedkontor eller vedtægtsmæssige hjemsted, og hvor de vigtigste økonomiske funktioner og den
operationelle kontrol udøves. For så vidt angår udbydere, der ikke er etableret i Unionen, men som udbyder
tjenester i Unionen og derfor er omfattet af denne forordnings anvendelsesområde, bør den medlemsstat, hvori
disse udbydere har udpeget deres retlige repræsentant, have kompetence under hensyntagen til de retlige
repræsentanters funktion i henhold til denne forordning. Af hensyn til en effektiv anvendelse af denne
forordning bør alle medlemsstater eller Kommissionen, hvor det er relevant, dog have kompetence, for så vidt
angår tjenesteudbydere, der ikke har udpeget en retlig repræsentant. Denne kompetence kan udøves af en
hvilken som helst af de kompetente myndigheder eller Kommissionen, forudsat at udbyderen ikke er underlagt
håndhævelsesprocedurer for de samme forhold af en anden kompetent myndighed eller Kommissionen. For at
sikre at ne bis in idem-princippet overholdes, og navnlig for at undgå, at den samme overtrædelse af
forpligtelserne i denne forordning sanktioneres mere end én gang, bør hver medlemsstat, der agter at udøve
sin kompetence over for sådanne udbydere, uden unødig forsinkelse underrette alle andre myndigheder,
 L 60 - 2023-24 - Bilag 8: Ændringsforslag til 3. behandling fra erhvervsministeren
herunder Kommissionen, via det informationsudvekslingssystem, der oprettes med henblik på denne
forordning.
(124) I betragtning af deres potentielle indvirkning og de udfordringer, der er forbundet med effektivt at føre
tilsyn med dem, er der behov for særlige regler vedrørende tilsyn og håndhævelse for så vidt angår udbydere
af meget store onlineplatforme og af meget store onlinesøgemaskiner. Kommissionen bør, hvor det er relevant
med støtte fra de nationale kompetente myndigheder, være ansvarlig for tilsyn med og offentlig håndhævelse
af systemiske spørgsmål såsom spørgsmål med stor indvirkning på tjenestemodtagernes kollektive interesser.
Kommissionen bør derfor have enekompetence til at føre tilsyn med og håndhæve de yderligere forpligtelser
til at styre systemiske risici, der pålægges udbydere af meget store onlineplatforme og af meget store
onlinesøgemaskiner ved denne forordning. Kommissionens enekompetence bør ikke berøre visse
administrative opgaver, som i henhold til denne forordning er pålagt de kompetente myndigheder i
etableringsmedlemsstaten, såsom kontrol af forskere.
(125) Beføjelserne til at føre tilsyn med og håndhæve andre due diligence-forpligtelser end de yderligere
forpligtelser til at styre systemiske risici, der pålægges udbydere af meget store onlineplatforme og af meget
store onlinesøgemaskiner ved denne forordning, bør deles af Kommissionen og de nationale kompetente
myndigheder. På den ene side kunne Kommissionen i mange tilfælde være bedre i stand til at håndtere
systemiske overtrædelser begået af disse udbydere, f.eks. overtrædelser, der berører flere medlemsstater,
alvorlige gentagne overtrædelser eller manglende etablering af effektive mekanismer, der kræves i henhold til
denne forordning. På den anden side kan de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor en udbyder af
en meget stor onlineplatform eller en meget stor onlinesøgemaskine har sit hovedforretningssted, være bedre
i stand til at håndtere individuelle overtrædelser begået af disse udbydere, som ikke rejser systemiske eller
grænseoverskridende problemer. Af hensyn til effektiviteten, for at undgå overlapning og for at sikre
overholdelse af ne bis in idem-princippet bør det være op til Kommissionen at vurdere, om den finder det
hensigtsmæssigt at udøve denne delte kompetence i en given sag, og medlemsstaterne bør ikke længere have
mulighed for at gøre det, når den har indledt en procedure. Medlemsstaterne bør arbejde tæt sammen både
indbyrdes og med Kommissionen, og Kommissionen bør arbejde tæt sammen med medlemsstaterne for at
sikre, at det tilsyns- og håndhævelsessystem, der indføres ved denne forordning, fungerer gnidningsløst og
effektivt.
(126) Reglerne i denne forordning om kompetencefordeling bør ikke tilsidesætte bestemmelserne i EU-retten
og nationale regler om international privatret angående jurisdiktion og gældende ret på det civil- og
handelsretlige område såsom sager anlagt af forbrugere ved domstolene i den medlemsstat, hvor de har bopæl,
i overensstemmelse med relevante bestemmelser i EU-retten. Med hensyn til de forpligtelser, som udbydere
af formidlingstjenester med denne forordning pålægges til at underrette den udstedende myndighed om deres
implementering af påbud om at gribe ind over for ulovligt indhold og påbud om at fremlægge oplysninger, bør
reglerne om kompetencefordeling kun finde anvendelse på tilsynet med håndhævelsen af disse forpligtelser,
men ikke på andre forhold vedrørende påbuddet, f.eks. kompetencen til at udstede sådanne.
(127) I betragtning af formidlingstjenesternes grænseoverskridende og tværsektorielle relevans er det
nødvendigt med et højt samarbejdsniveau for at sikre en konsekvent anvendelse af denne forordning og
tilgængeligheden af relevante oplysninger med henblik på udførelsen af håndhævelsesopgaver gennem
informationsudvekslingssystemet. Samarbejde kan antage forskellige former afhængigt af de pågældende
anliggender, uden at dette berører specifikke fælles undersøgelser. Det er under alle omstændigheder
nødvendigt, at koordinatoren for digitale tjenester i etableringslandet for en udbyder af formidlingstjenester
underretter andre koordinatorer for digitale tjenester om forhold, undersøgelser og tiltag, der skal iværksættes
over for en sådan udbyder. Når en kompetent myndighed i en medlemsstat er i besiddelse af relevante
oplysninger med henblik på en undersøgelse, der foretages af de kompetente myndigheder i
etableringsmedlemsstaten, eller er i stand til at indsamle sådanne oplysninger på dens område, som de
 L 60 - 2023-24 - Bilag 8: Ændringsforslag til 3. behandling fra erhvervsministeren
kompetente myndigheder i etableringsmedlemsstaten ikke har adgang til, bør koordinatoren for digitale
tjenester i destinationslandet desuden rettidigt bistå koordinatoren for digitale tjenester i etableringslandet,
herunder ved at udøve sine undersøgelsesbeføjelser i overensstemmelse med de gældende nationale procedurer
og chartret. Adressaten for sådanne undersøgelsesforanstaltninger bør overholde dem og være ansvarlig i
tilfælde af manglende overholdelse, og de kompetente myndigheder i etableringsmedlemsstaten bør kunne
henholde sig til de oplysninger, der er indsamlet gennem gensidig bistand, for at sikre overholdelse af denne
forordning.
(128) Koordinatoren for digitale tjenester i destinationslandet bør, navnlig på grundlag af modtagne klager
eller input fra andre nationale kompetente myndigheder, hvor det er hensigtsmæssigt, eller fra rådet i tilfælde
af et anliggende, der omfatter mindst tre medlemsstater, kunne anmode koordinatoren for digitale tjenester i
etableringslandet om at iværksætte undersøgelses- eller håndhævelsestiltag over for en udbyder, som er
underlagt dennes kompetence. Sådanne anmodninger om indgriben bør være baseret på veldokumenterede
beviser, der viser, at der foreligger en påstået overtrædelse med negativ indvirkning på tjenestemodtagernes
kollektive interesser i dens medlemsstat eller har en negativ samfundsmæssig indvirkning. Koordinatoren for
digitale tjenester i etableringslandet bør kunne benytte sig af gensidig bistand eller opfordre den anmodende
koordinator for digitale tjenester til en fælles undersøgelse, hvis der er behov for yderligere oplysninger for at
træffe en afgørelse, uden at dette berører muligheden for at anmode Kommissionen om at vurdere sagen, hvis
den har grund til at formode, at det drejer sig om en systemisk overtrædelse begået af en meget stor
onlineplatform eller en meget stor onlinesøgemaskine.
(129) Rådet bør kunne henvise spørgsmålet til Kommissionen, hvis der er uenighed om vurderingen eller de
trufne eller foreslåede foranstaltninger, eller hvis der ikke er truffet nogen foranstaltninger i overensstemmelse
med denne forordning på grundlag af en anmodning om tværnationalt samarbejde eller fælles undersøgelse.
Hvis Kommissionen på grundlag af de oplysninger, som de berørte myndigheder har stillet til rådighed, finder,
at de foreslåede foranstaltninger, herunder det foreslåede bødeniveau, ikke kan sikre en effektiv håndhævelse
af de forpligtelser, der er fastsat i denne forordning, bør den følgelig kunne udtrykke alvorlige anfægtelser og
anmode den kompetente koordinator for digitale tjenester om at revurdere sagen og træffe de nødvendige
foranstaltninger for at sikre overholdelsen af denne forordning inden for en fastsat frist. Denne mulighed
berører ikke Kommissionens generelle forpligtelse til at overvåge anvendelsen af og om nødvendigt håndhæve
EU-retten under Den Europæiske Unions Domstols kontrol i overensstemmelse med traktaterne.
(130) For at lette grænseoverskridende tilsyn med og undersøgelser af de forpligtelser, der er fastsat i denne
forordning, og som involverer flere medlemsstater, bør koordinatorerne for digitale tjenester i etableringslandet
gennem informationsudvekslingssystemet kunne indbyde andre koordinatorer for digitale tjenester til en fælles
undersøgelse af en påstået overtrædelse af denne forordning. Andre koordinatorer for digitale tjenester og,
hvor det er hensigtsmæssigt, andre kompetente myndigheder bør kunne deltage i den undersøgelse, der er
foreslået af koordinatoren for digitale tjenester i etableringslandet, medmindre sidstnævnte er af den opfattelse,
at et uforholdsmæssigt stort antal deltagende myndigheder kan påvirke undersøgelsens effektivitet, idet der
tages hensyn til de specifikke træk ved den påståede overtrædelse og manglen på direkte virkninger for
tjenestemodtagerne i disse medlemsstater. Fælles undersøgelsesaktiviteter kan omfatte en lang række tiltag,
der skal koordineres af koordinatoren for digitale tjenester i etableringslandet i overensstemmelse med de
deltagende myndigheders disponibilitet, såsom koordinerede dataindsamlinger, samling af ressourcer,
taskforcer, koordinerede anmodninger om oplysninger eller fælles kontrolbesøg af lokaler. Alle kompetente
myndigheder, der deltager i en fælles undersøgelse, bør samarbejde med koordinatoren for digitale tjenester i
etableringslandet, herunder ved at udøve deres undersøgelsesbeføjelser på deres område i overensstemmelse
med de gældende nationale procedurer. Den fælles undersøgelse bør afsluttes inden for en given tidsramme
med en endelig rapport, der tager hensyn til bidraget fra alle deltagende kompetente myndigheder. Rådet kan
også, hvis mindst tre koordinatorer for digitale tjenester i destinationslandet anmoder herom, henstille til en
koordinator for digitale tjenester i etableringslandet at indlede en sådan fælles undersøgelse og give
 L 60 - 2023-24 - Bilag 8: Ændringsforslag til 3. behandling fra erhvervsministeren
anvisninger på organiseringen heraf. Rådet bør med henblik på at undgå, at sager går i hårdknude, i særlige
tilfælde kunne indbringe sagen for Kommissionen, herunder hvis koordinatoren for digitale tjenester i
etableringslandet nægter at indlede undersøgelsen, og rådet ikke er enig i den givne begrundelse.
(131) For at sikre en konsekvent anvendelse af denne forordning skal der nedsættes en uafhængig rådgivende
gruppe på EU-plan, et Europæisk Råd for Digitale Tjenester, som skal støtte Kommissionen og hjælpe med at
koordinere de tiltag, der iværksættes af koordinatorerne for digitale tjenester. Rådet bør sammensættes af
koordinatorerne for digitale tjenester, hvor sådanne er blevet udpeget, uden dog at dette udelukker disses
mulighed for indbyde eller udpege ad hoc-delegerede til sine møder fra andre kompetente myndigheder, der
har fået overdraget specifikke opgaver i henhold til denne forordning, hvis dette er påkrævet i henhold til deres
nationale fordeling af opgaver og kompetencer. Hvis der er flere deltagere fra én medlemsstat, bør
stemmeretten fortsat være begrænset til én repræsentant pr. medlemsstat.
(132) Rådet bør bidrage til at sikre et fælles EU-perspektiv for en konsekvent anvendelse af denne forordning
og til samarbejde mellem kompetente myndigheder, herunder ved at rådgive Kommissionen og
koordinatorerne for digitale tjenester om hensigtsmæssige undersøgelses- og håndhævelsesforanstaltninger,
navnlig over for udbydere af meget store onlineplatforme eller af meget store onlinesøgemaskiner, og under
særlig hensyntagen til udbydere at formidlingstjenesteudbyderes frihed til at udbyde deres tjenester i hele
Unionen. Rådet bør også bidrage til udarbejdelsen af relevante skabeloner og adfærdskodekser til analysen af
nye generelle tendenser i udviklingen af digitale tjenester i Unionen, herunder ved at fremsætte udtalelser eller
anbefalinger om forhold vedrørende standarder.
(133) Med henblik herpå bør rådet kunne vedtage udtalelser og fremsætte anmodninger og henstillinger til
koordinatorerne for digitale tjenester eller andre kompetente nationale myndigheder. Beslutningen om at
afvige herfra bør, selv om den ikke er juridisk bindende, forklares behørigt og kan tages i betragtning af
Kommissionen ved vurderingen af, om den pågældende medlemsstat overholder denne forordning.
(134) Rådet bør bringe repræsentanterne for koordinatorerne for digitale tjenester og eventuelle andre
kompetente myndigheder sammen under Kommissionens formandskab med henblik på at sikre en vurdering
af forhold forelagt rådet med en fuldt ud europæisk dimension. I lyset af eventuelle tværgående elementer, der
kan være relevante for andre lovgivningsmæssige rammer på EU-plan, bør rådet have mulighed for at
samarbejde med andre EU-organer, -kontorer, -agenturer og rådgivende grupper med ansvar på områder som
lighed, herunder ligestilling mellem kønnene, og ikkeforskelsbehandling, databeskyttelse, elektronisk
kommunikation, audiovisuelle tjenester, afsløring og undersøgelser af toldsvig rettet mod EU-budgettet,
forbrugerbeskyttelse eller konkurrenceret i det omfang, det er nødvendigt for udførelsen af rådets opgaver.
(135) Kommissionen bør gennem formanden deltage i rådets møder uden stemmeret. Kommissionen bør
gennem formanden sikre, at dagsordenen for møderne fastsættes i overensstemmelse med anmodningerne fra
rådets medlemmer som fastsat i forretningsordenen og i overensstemmelse med rådets opgaver i henhold til
denne forordning.
(136) I lyset af behovet for at sikre støtte til rådets aktiviteter bør rådet kunne trække på Kommissionens og de
kompetente nationale myndigheders ekspertise og menneskelige ressourcer. De specifikke operationelle
ordninger for rådets interne arbejdsgange bør præciseres yderligere i rådets forretningsorden.
(137) I betragtning af betydningen af meget store onlineplatforme eller meget store onlinesøgemaskiner som
følge af deres rækkevidde og indvirkning kan deres manglende overholdelse af deres specifikke forpligtelser
påvirke et betydeligt antal tjenestemodtagere i forskellige medlemsstater og forvolde store samfundsmæssige
skader, og det kan samtidig også være meget kompliceret at identificere og håndtere denne manglende
overholdelse. Derfor bør Kommissionen i samarbejde med koordinatorerne for digitale tjenester og rådet
udvikle Unionens ekspertise og formåen med hensyn til tilsynet med meget store onlineplatforme eller meget
store onlinesøgemaskiner. Kommissionen bør derfor kunne koordinere og trække på sådanne myndigheders
 L 60 - 2023-24 - Bilag 8: Ændringsforslag til 3. behandling fra erhvervsministeren
ekspertise og ressourcer, f.eks. ved på permanent eller tidsbegrænset basis at analysere specifikke tendenser
eller spørgsmål, der måtte opstå med hensyn til en eller flere meget store online-platforme eller meget store
onlinesøgemaskiner. Medlemsstaterne bør samarbejde med Kommissionen om at udvikle sådan formåen,
herunder gennem udstationering af personale, hvor det er hensigtsmæssigt, og bidrage til oprettelsen af en
fælles EU-tilsynskapacitet. Kommissionen kan med henblik på at udvikle Unionens ekspertise og formåen
trække på den ekspertise og de evner, der findes i Observationscentret for Onlineplatformøkonomien som
oprettet ved Kommissionens afgørelse af 26. april 2018 om oprettelse af en ekspertgruppe for
observationscentret for onlineplatformsøkonomien, relevante ekspertorganer samt ekspertisecentre.
Kommissionen kan indbyde eksperter med særlig ekspertise, herunder navnlig kontrolunderlagte forskere,
repræsentanter for EU-agenturer og -organer, repræsentanter for industrien, sammenslutninger, der
repræsenterer brugere eller civilsamfundet, internationale organisationer, eksperter fra den private sektor samt
andre interessenter.
(138) Kommissionen bør kunne undersøge overtrædelser på eget initiativ i overensstemmelse med de
beføjelser, der er fastsat i denne forordning, herunder ved at udbede sig adgang til data, ved at udbede sig
oplysninger eller ved at gennemføre kontrolbesøg samt ved at støtte sig til koordinatorerne for digitale
tjenester. Hvis de kompetente nationale myndigheders tilsyn med individuelle påståede overtrædelser begået
af udbydere af meget store onlineplatforme eller af meget store onlinesøgemaskiner peger på systemiske
forhold, f.eks. omstændigheder med bred indvirkning på tjenestemodtagernes kollektive interesser, bør
koordinatorerne for digitale tjenester på grundlag af en behørigt begrundet anmodning kunne forelægge et
sådant anliggende for Kommissionen. En sådan anmodning bør som minimum gøre rede for samtlige faktuelle
omstændigheder til dokumentation for, at den påståede overtrædelse har fundet sted, og at den har systemisk
karakter. Kommissionen bør, afhængigt af resultatet af dens egen vurdering, kunne træffe de nødvendige
undersøgelses- og håndhævelsesforanstaltninger i henhold til denne forordning, herunder, hvor det er relevant,
iværksætte en undersøgelse eller vedtage midlertidige foranstaltninger.
(139) Kommissionen bør for at kunne udføre sine opgaver effektivt fortsat have skønsbeføjelser til at kunne
afgøre, om der skal indledes en procedure mod en udbyder af en meget stor onlineplatform eller af en meget
stor onlinesøgemaskine. Når Kommissionen har indledt proceduren, bør de berørte koordinatorer for digitale
tjenester i etableringslandet udelukkes fra at udøve deres undersøgelses- og håndhævelsesbeføjelser i
forbindelse med den pågældende adfærd, der er udvist af udbyderen af den meget store onlineplatform eller
meget store onlinesøgemaskine, for at undgå overlapning, uoverensstemmelser og risici set ud fra ne bis in
idem-princippet. Kommissionen bør imidlertid kunne anmode om individuelle eller fælles bidrag til
undersøgelsen fra koordinatorerne for digitale tjenester. Koordinatoren for digitale tjenester bør i
overensstemmelse med pligten til loyalt samarbejde gøre sit yderste for at imødekomme begrundede og
forholdsmæssigt rimelige anmodninger fra Kommissionen i forbindelse med en undersøgelse. Koordinatorerne
for digitale tjenester i etableringslandet såvel som rådet og eventuelle andre koordinatorer for digitale tjenester
bør give Kommissionen alle de oplysninger og den bistand, der er nødvendig for, at Kommissionen kan udføre
sine opgaver effektivt, herunder oplysninger, der er indsamlet i forbindelse med dataindsamlings- eller
dataadgangsaktiviteter, i det omfang det retsgrundlag, i henhold til hvilket oplysningerne er indsamlet, ikke er
til hinder herfor. Kommissionen bør omvendt holde koordinatoren for digitale tjenester i etableringslandet og
rådet underrettet om udøvelsen af sine beføjelser, navnlig når den agter at indlede proceduren og udøve sine
undersøgelsesbeføjelser. Desuden bør Kommissionen, når den giver meddelelse om sine foreløbige
konklusioner, herunder eventuelle forhold, hvorimod den gør indsigelse, til berørte udbydere af meget store
onlineplatforme eller af meget store onlinesøgemaskiner, også give meddelelse herom til rådet. Rådet bør
fremlægge sine synspunkter om de indsigelser og den vurdering, som Kommissionen har fremsat, og
Kommissionen bør tage hensyn hertil i begrundelsen for sin endelige afgørelse.
(140) I betragtning af de særlige udfordringer, der kan opstå i bestræbelserne på at sikre, at udbydere af meget
store onlineplatforme eller af meget store onlinesøgemaskiner overholder reglerne, og betydningen af at gøre
 L 60 - 2023-24 - Bilag 8: Ændringsforslag til 3. behandling fra erhvervsministeren
dette effektivt i betragtning af deres størrelse og indvirkning og de skader, de kan forvolde, bør Kommissionen
have stærke undersøgelses- og håndhævelsesbeføjelser, således at den kan undersøge, håndhæve og overvåge
efterlevelsen af reglerne fastsat i denne forordning under fuld overholdelse af den grundlæggende ret til at
blive hørt og til aktindsigt i forbindelse med håndhævelsesprocedurer, proportionalitetsprincippet og de berørte
parters rettigheder og interesser.
(141) Kommissionen bør kunne udbede sig de oplysninger, der er nødvendige for at sikre en effektiv
gennemførelse og overholdelse af forpligtelserne i denne forordning i hele Unionen. Kommissionen bør
navnlig have adgang til alle relevante dokumenter, data og oplysninger, der er nødvendige for at indlede og
gennemføre undersøgelser og for at overvåge overholdelsen af de relevante forpligtelser i denne forordning,
uanset hvem der er i besiddelse af de pågældende dokumenter, data eller oplysninger, og uanset deres form
eller format, deres lagringsmedium eller det nøjagtige sted, hvor de er lagret. Kommissionen bør ved en
behørigt begrundet anmodning om oplysninger direkte kunne kræve, at udbyderen af den berørte meget store
onlineplatform eller den meget store onlinesøgemaskine såvel som enhver fysisk eller juridisk person, der
handler som led i deres erhverv, forretning, håndværk eller profession, der med føje kan forventes af kende til
oplysninger vedrørende den formodede eller stedfundne overtrædelse, alt efter hvad der er relevant,
fremlægger alt relevant bevismateriale og alle relevante data og oplysninger. Desuden bør Kommissionen
kunne anmode om alle relevante oplysninger fra alle offentlige myndigheder, organer eller agenturer i
medlemsstaten med henblik på denne forordning. Kommissionen bør kunne kræve adgang til og redegørelser,
i form af udøvelsen af undersøgelsesbeføjelser såsom anmodninger om oplysninger eller interviews,
vedrørende dokumenter, data, oplysninger, databaser og algoritmer og til med deres samtykke at indhente
udtalelse fra relevante personer, og til med deres samtykke at interviewe enhver fysisk eller juridisk person,
der kan tænkes at være i besiddelse af nyttige oplysninger, og til at registrere den pågældende persons
udtalelser med ethvert teknisk hjælpemiddel. Kommissionen bør også have beføjelse til at foretage de
kontrolbesøg, der er nødvendige for at håndhæve de relevante bestemmelser i denne forordning. Disse
undersøgelsesbeføjelser skal supplere Kommissionens mulighed for at anmode koordinatorerne for digitale
tjenester og andre medlemsstaters myndigheder om bistand, f.eks. ved at levere oplysninger eller i forbindelse
med udøvelsen af disse beføjelser.
(142) Midlertidige foranstaltninger kan være et vigtigt redskab til at sikre, at overtrædelsen, mens
undersøgelsen af den finder sted, ikke medfører risiko for alvorlig skade for tjenestemodtagerne. Dette redskab
er vigtigt for at undgå, at situationen fører til resultater, der kan være yderst vanskelig at omgøre ved en
afgørelse truffet af Kommissionen ved procedurens afslutning. Kommissionen bør derfor have beføjelse til at
pålægge midlertidige foranstaltninger ved afgørelse i forbindelse med en procedure, der er indledt med henblik
på eventuel vedtagelse af en afgørelse om manglende overholdelse. Denne beføjelse bør gælde i tilfælde, hvor
Kommissionen umiddelbart har konstateret, at udbyderen af en meget stor onlineplatform eller en meget stor
onlinesøgemaskine har overtrådt forpligtelserne i denne forordning. En afgørelse om pålæg af midlertidige
foranstaltninger bør kun finde anvendelse i en nærmere fastlagt periode, enten indtil afslutningen af
Kommissionens procedure eller i en bestemt periode, som kan forlænges i det omfang, det er nødvendigt og
hensigtsmæssigt.
(143) Kommissionen bør kunne iværksætte de nødvendige tiltag for at overvåge effektiv gennemførelse og
opfyldelse af de forpligtelser, der er fastsat i denne forordning. Sådanne tiltag bør omfatte muligheden for at
udpege uafhængige eksterne eksperter og revisorer til at bistå Kommissionen i denne proces, herunder
eventuelt fra kompetente myndigheder i medlemsstaterne såsom data- og forbrugerbeskyttelsesmyndigheder.
Kommissionen bør sikre tilstrækkelig rotation ved udpegelsen af revisorer.
(144) Håndhævelsen af de relevante forpligtelser i denne forordning bør kunne sikres ved hjælp af bøder og
tvangsbøder. Med henblik herpå bør der også fastsættes passende niveauer for bøder og tvangsbøder i tilfælde
af manglende overholdelse af forpligtelserne og brud på procedurereglerne med passende forældelsesfrister i
 L 60 - 2023-24 - Bilag 8: Ændringsforslag til 3. behandling fra erhvervsministeren
overensstemmelse med proportionalitetsprincippet og ne bis in idem-princippet. Kommissionen og de
relevante nationale myndigheder bør koordinere deres håndhævelsesindsats for at sikre, at ovennævnte
principper overholdes. Kommissionen bør navnlig tage hensyn til bøder og sanktioner, der pålægges den
samme juridiske person for de samme forhold gennem en endelig afgørelse i procedurer vedrørende en
overtrædelse af andre EU-regler eller nationale regler, for at sikre, at de samlede pålagte bøder og sanktioner
er forholdsmæssigt afpasset alvoren af de begåede overtrædelser. Samtlige afgørelser, som Kommissionen
træffer i henhold til denne forordning, kan underkastes prøvelse ved Den Europæiske Unions Domstol i
henhold til TEUF. Den Europæiske Unions Domstol bør have ubegrænset jurisdiktion for så vidt angår bøder
og tvangsbøder i henhold til traktatens artikel 261.
(145) Det er i betragtning af de potentielt betydelige samfundsmæssige indvirkninger af en overtrædelse af de
yderligere forpligtelser, der udelukkende gælder for meget store onlineplatforme og meget store
onlinesøgemaskiner, og for at udvise dette hensyn til almenvellet, nødvendigt at tilsikre et system for skærpet
tilsyn med samtlige tiltag, således at overtrædelser af denne forordning reelt håndteres og bringes til ophør.
Når der er konstateret, og om nødvendigt pålagt sanktion for, en overtrædelse af en af bestemmelserne i denne
forordning, som udelukkende gælder for meget store onlineplatforme eller meget store onlinesøgemaskiner,
bør Kommissionen derfor anmode udbyderen af en sådan platform eller en sådan søgemaskine om at udarbejde
en detaljeret handlingsplan for afhjælpning af eventuelle virkninger af overtrædelsen for fremtiden og meddele
en sådan handlingsplan inden for en tidsplan, der bør fastsættes af Kommissionen, til koordinatorerne for
digitale tjenester, Kommissionen og rådet. Kommissionen bør under hensyntagen til rådets udtalelse fastslå,
om foranstaltningerne i handlingsplanen er tilstrækkelige til at håndtere overtrædelsen, og i den forbindelse
også tage hensyn til om tilslutning til den relevante adfærdskodeks er blandt de foreslåede foranstaltninger.
Kommissionen bør ligeledes overvåge eventuelle efterfølgende foranstaltninger, der træffes af den berørte
udbyder af en meget stor onlineplatform eller af en meget stor onlinesøgemaskine som fastsat i den
pågældendes handlingsplan, og herunder tage hensyn til en uafhængig revision af udbyderen. Hvis
Kommissionen efter handlingsplanens gennemførelse fortsat finder, at overtrædelsen ikke er afhjulpet i fuldt
omfang, eller hvis handlingsplanen ikke er forelagt eller ikke anses for at være fyldestgørende, bør
Kommissionen kunne gøre brug af enhver undersøgelses- eller håndhævelsesbeføjelse i henhold til denne
forordning, herunder beføjelsen til at pålægge periodiske tvangsbøder og indledning af proceduren til at hindre
adgang til den overtrædende tjeneste.
(146) Den berørte udbyder af den meget store onlineplatform eller af en meget stor onlinesøgemaskine og
andre personer, der er omfattet af Kommissionens beføjelser, og hvis interesser kan blive påvirket af en
afgørelse, bør have lejlighed til at fremsætte bemærkninger på forhånd, og de vedtagne afgørelser bør
offentliggøres bredt. Samtidig med at de deltagende parters ret til forsvar, og navnlig retten til aktindsigt sikres,
er det afgørende at beskytte fortrolige oplysninger. Endvidere bør Kommissionen, samtidig med at den
respekterer oplysningernes fortrolighed, sikre, at alle oplysninger, der ligger til grund for dens afgørelse,
videregives i et omfang, der gør det muligt for afgørelsens adressat at forstå de forhold og betragtninger, der
førte til afgørelsen.
(147) Det er for at sikre en harmoniseret anvendelse og håndhævelse af denne forordning vigtigt, at de
nationale myndigheder, herunder de nationale domstole, råder over samtlige de oplysninger, der er nødvendige
for, at deres afgørelser ikke er i strid med en afgørelse vedtaget af Kommissionen i henhold til denne
forordning. Dette berører ikke artikel 267 i TEUF.
(148) Effektiv håndhævelse og overvågning af denne forordning kræver en gnidningsløs udveksling af
oplysninger i realtid mellem koordinatorerne for digitale tjenester, rådet og Kommissionen baseret på de
informationsstrømme og procedurer, der er fastsat i denne forordning. Dette kan også berettige, at andre
kompetente myndigheder i hensigtsmæssigt omfang får adgang til systemet. Da de udvekslede oplysninger
kan være fortrolige eller omfatte personoplysninger, bør de samtidig beskyttes mod uautoriseret adgang i
 L 60 - 2023-24 - Bilag 8: Ændringsforslag til 3. behandling fra erhvervsministeren
overensstemmelse med de formål, hvortil oplysningerne er indsamlet. Derfor bør al kommunikation mellem
disse myndigheder finde sted på grundlag af et pålideligt og sikkert informationsudvekslingssystem, hvis
nærmere specifikationer bør fastsættes i en gennemførelsesretsakt. Informationsudvekslingssystemet kan være
baseret på eksisterende redskaber vedrørende det indre marked i det omfang, de kan opfylde denne forordnings
mål på en omkostningseffektiv måde.
(149) Tjenestemodtagere bør også have ret til at bemyndige en juridisk person eller et offentligt organ til at
udøve deres rettigheder i henhold til denne forordning, dog uden at dette berører tjenestemodtageres ret til at
lade sig repræsentere i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2020/1828 (33)
eller enhver anden form for repræsentation i henhold til national ret. Sådanne rettigheder omfatter rettigheder
i forbindelse med indgivelse af anmeldelser, anfægtelse af beslutninger truffet af udbydere af
formidlingstjenester og indgivelse af klager over udbyderne for overtrædelse af denne forordning. Visse
organer, organisationer og sammenslutninger besidder særlig ekspertise i og kompetence til at påvise og
indberette fejlagtige eller ubegrundede beslutninger om indholdsmoderation, og deres klager på vegne af
tjenestemodtagere kan have en positiv indvirkning på ytrings- og informationsfriheden generelt, og udbydere
af onlineplatforme bør derfor behandle disse klager uden unødig forsinkelse.
(150) Af hensyn til effektiviteten bør Kommissionen foretage en generel evaluering af denne forordning.
Denne generelle evaluering bør bl.a. omhandle anvendelsesområdet for de tjenester, der er omfattet af denne
forordning, samspillet med andre retsakter, denne forordnings indvirkning på det indre markeds
funktionsmåde, navnlig med hensyn til digitale tjenester, gennemførelsen af adfærdskodekser, forpligtelsen til
at udpege en retlig repræsentant, der er etableret Unionen, virkningen af forpligtelserne på små virksomheder
og mikrovirksomheder, effektiviteten af tilsyns- og håndhævelsesmekanismen og indvirkningen på ytrings- og
informationsfriheden. Kommissionen bør endvidere for at undgå uforholdsmæssige byrder og sikre denne
forordnings vedvarende effektivitet foretage en evaluering af virkningen af denne forordnings forpligtelser på
små og mellemstore virksomheder senest tre år efter, at den begynder at finde anvendelse, og en evaluering af
anvendelsesområdet for de tjenester, der er omfattet af denne forordning, navnlig for meget store
onlineplatforme og for meget store onlinesøgemaskiner, og samspillet med andre retsakter senest tre år efter
dens ikrafttræden.
(151) For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges
gennemførelsesbeføjelser til at fastlægge skabeloner for form, indhold og andre enkeltheder af rapporter om
indholdsmoderation, til at fastsætte størrelsen af det årlige tilsynsgebyr, der pålægges udbydere af meget store
onlineplatforme og af meget store onlinesøgemaskiner, til at fastsætte de praktiske ordninger for proceduren,
høringer og aftalt aktindsigt, der udføres i forbindelse med tilsyn, undersøgelse, håndhævelse og overvågning
i forbindelse med udbydere af meget store onlineplatforme og af meget store onlinesøgemaskiner, samt
fastsætte praktiske og operationelle ordninger for informationsudvekslingssystemets virkemåde og
interoperabilitet med andre relevante systemer. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (34).
(152) For at opfylde målene i denne forordning bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til
Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF med henblik på at supplere denne forordning for
så vidt angår kriterier for identifikationen af meget store onlineplatforme og meget store onlinesøgemaskiner,
proceduremæssige skridt, revisionsmetoder og rapporteringsskabeloner for revisionerne, de tekniske
specifikationer for anmodninger om adgang og den nærmere metode og procedurerne for fastsættelsen af
tilsynsgebyret. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende
arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i
den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning (35). For at sikre lige deltagelse i
forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på
 L 60 - 2023-24 - Bilag 8: Ændringsforslag til 3. behandling fra erhvervsministeren
samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i
Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.
(153) I denne forordning respekteres de grundlæggende rettigheder, der er anerkendt i chartret, og de
grundlæggende rettigheder, der udgør EU-rettens almindelige principper. Denne forordning bør derfor
fortolkes og anvendes i overensstemmelse med disse grundlæggende rettigheder, herunder retten til ytrings-
og informationsfrihed og principperne om mediefrihed og mediernes pluralisme. Ved udøvelsen af de
beføjelser, der er fastsat i denne forordning, bør alle involverede offentlige myndigheder i tilfælde, hvor der er
konflikt mellem de relevante grundlæggende rettigheder, finde en rimelig balance mellem de pågældende
rettigheder i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet.
(154) I lyset af omfanget og virkningen af samfundsmæssige risici, som meget store onlineplatforme og meget
store onlinesøgemaskiner kan medføre, behovet for at imødegå disse risici som en prioritet og muligheden for
at træffe de nødvendige foranstaltninger, er det berettiget at begrænse den periode, efter hvilken denne
forordning begynder at finde anvendelse for udbyderne af disse tjenester.
(155) Målet for denne forordning, nemlig at bidrage til et velfungerende indre marked og et sikkert,
forudsigeligt og pålideligt onlinemiljø, hvor de grundlæggende rettigheder, der er nedfældet i chartret, er
behørigt beskyttet, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, fordi de ikke kan sikre den
nødvendige harmonisering og det nødvendige samarbejde ved at handle alene, men kan på grund af det
territoriale og personelle anvendelsesområde bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage
foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske
Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke
videre, end hvad der er nødvendigt for at opfylde dette mål.
(156) Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse er blevet hørt i overensstemmelse med artikel 42,
stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 (36) og afgav den 10. februar 2021
udtalelse (37)
—
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
KAPITEL I
ALMINDELIGE BESTEMMELSER
Artikel 1
Genstand
1. Formålet med denne forordning er at bidrage til et velfungerende indre marked for formidlingstjenester,
ved at fastsætte harmoniserede regler for et sikkert, forudsigeligt og pålideligt onlinemiljø, der fremmer
innovation, og hvori de grundlæggende rettigheder, der er nedfældet i chartret, herunder princippet om
forbrugerbeskyttelse, beskyttes effektivt.
2. I denne forordning fastsættes harmoniserede regler for ydelse af formidlingstjenester i det indre marked.
Der fastsættes navnlig:
a) en ramme for betinget ansvarsfritagelse for udbydere af formidlingstjenester
b) regler om specifikke due diligence-forpligtelser, der er skræddersyet til visse specifikke kategorier af
udbydere af formidlingstjenester
 L 60 - 2023-24 - Bilag 8: Ændringsforslag til 3. behandling fra erhvervsministeren
c) regler om gennemførelse og håndhævelse af denne forordning, herunder vedrørende samarbejde og
koordinering mellem de kompetente myndigheder.
Artikel 2
Anvendelsesområde
1. Denne forordning finder anvendelse på formidlingstjenester, der udbydes til tjenestemodtagere, som er
etableret eller befinder sig i Unionen, uanset hvor udbyderne af disse formidlingstjenester er etableret.
2. Denne forordning finder ikke anvendelse på tjenester, der ikke er formidlingstjenester, eller på krav til
sådanne tjenester, uanset om de ydes via en formidlingstjeneste.
3. Denne forordning berører ikke anvendelsen af direktiv 2000/31/EF.
4. Denne forordning berører ikke reglerne i andre EU-retsakter, der regulerer andre aspekter vedrørende
udbud af formidlingstjenester i det indre marked eller som præciserer og supplerer denne forordning, navnlig
følgende:
a) direktiv 2010/13/EU
b) EU-retten om ophavsret og beslægtede rettigheder
c) forordning (EU) 2021/784
d) forordning (EU) 2019/1148
e) forordning (EU) 2019/1150
f) EU-retten om forbrugerbeskyttelse og produktsikkerhed, herunder forordning (EU) 2017/2394 og (EU)
2019/1020 samt direktiv 2001/95/EF og 2013/11/EU
g) EU-retten om beskyttelse af personoplysninger, navnlig forordning (EU) 2016/679 og direktiv 2002/58/EF
h) EU-retten på området civilretligt samarbejde, navnlig forordning (EU) nr. 1215/2012 eller enhver EU-
retsakt, der fastsætter regler om den ret, som finder anvendelse på kontraktlige forpligtelser og forpligtelser
uden for kontrakt
i) EU-retten på området strafferetligt samarbejde, navnlig en forordning om europæiske editions- og
sikringskendelser om elektronisk bevismateriale i straffesager
j) et direktiv om harmoniserede regler for udpegning af retlige repræsentanter med henblik på indsamling af
bevismateriale i straffesager.
Artikel 3
Definitioner
I denne forordning forstås ved:
a) »informationssamfundstjeneste«: en tjeneste som defineret i artikel 1, stk. 1, litra b), i direktiv (EU)
2015/1535
b) »tjenestemodtager«: enhver fysisk eller juridisk person, som anvender en formidlingstjeneste, navnlig med
henblik på at søge information eller gøre information tilgængelig
c) »forbruger«: enhver fysisk person, der ikke handler som led i den pågældende persons erhverv, forretning,
håndværksmæssige virksomhed eller profession
 L 60 - 2023-24 - Bilag 8: Ændringsforslag til 3. behandling fra erhvervsministeren
d) »at udbyde tjenester i Unionen«: at gøre det muligt for fysiske eller juridiske personer i en eller flere
medlemsstater at anvende tjenester fra en udbyder af formidlingstjenester, som har en væsentlig tilknytning til
Unionen
e) »væsentlig tilknytning til Unionen«: en tilknytning mellem en udbyder af formidlingstjenester og Unionen,
enten som følge af dennes etablering i Unionen eller af specifikke faktuelle kriterier såsom:
—
et betydeligt antal tjenestemodtagere i en eller flere medlemsstater i forhold til den eller deres
befolkningstal, eller
—
målretning af aktiviteter mod én eller flere medlemsstater
f) »erhvervsdrivende«: enhver fysisk person eller enhver juridisk person, uanset om den er privat eller
offentligt ejet, der handler, herunder via en anden person, der optræder i den pågældendes navn eller på den
pågældende persons vegne, som led i den pågældende persons erhverv, forretning, håndværksmæssige
virksomheder eller profession
g) »formidlingstjeneste«: en af følgende informationssamfundstjenester:
i) »ren videreformidling« (»mere conduit«), der består i transmission på et kommunikationsnet af information,
som leveres af en tjenestemodtager, eller levering af adgang til et kommunikationsnet
ii) en »caching«-tjeneste, der består i transmission på et kommunikationsnet af information, som leveres af en
tjenestemodtager, der involverer automatisk, mellemliggende og midlertidig lagring af denne information og
udføres alene med det formål at gøre senere transmission af informationen til andre modtagere efter disses
anmodning mere effektiv
iii) en »hosting«-tjeneste, der består i lagring af information leveret af en tjenestemodtager på dennes
anmodning
h) »ulovligt indhold«: enhver form for information, som i sig selv eller i kraft af sin tilknytning til en aktivitet,
herunder salg af produkter eller ydelse af tjenester, ikke er i overensstemmelse med EU-retten eller en
medlemsstats nationale ret, som er i overensstemmelse med EU-retten, uanset denne rets særlige genstand eller
art
i) »onlineplatform«: en hostingtjeneste, som på anmodning af en tjenestemodtager lagrer og udbreder
information til offentligheden, medmindre denne aktivitet udgør en mindre og rent accessorisk funktion, der
er knyttet til en anden tjeneste, eller udgør en mindre funktionalitet ved den primære tjeneste, og som af
objektive og tekniske grunde ikke kan anvendes uden denne anden tjeneste, og hvis integration i den anden
tjeneste af denne funktion eller funktionalitet ikke er et middel til at omgå anvendeligheden af denne
forordning.
j) »onlinesøgemaskine«: en formidlingstjeneste, som giver brugerne mulighed for at foretage forespørgsler for
at udføre søgninger på principielt alle websteder eller alle websteder på et bestemt sprog på grundlag af en
forespørgsel om et hvilket som helst emne ved hjælp af et søgeord, en stemmesøgning, en sætning eller andet
input, og som fremviser resultater i et hvilket som helst format, hvori der kan findes oplysninger om det
ønskede indhold
k) »udbredelse til offentligheden«: at stille information til rådighed for et potentielt ubegrænset antal
tredjeparter efter anmodning fra den tjenestemodtager, der har leveret informationen
l) »aftale om fjernsalg«: en aftale om fjernsalg som defineret i artikel 2, nr. 7), i direktiv 2011/83/EU
m) »onlinegrænseflade«: enhver form for software, herunder et websted eller en del af et websted, og
applikationer, herunder mobilapplikationer
 L 60 - 2023-24 - Bilag 8: Ændringsforslag til 3. behandling fra erhvervsministeren
n) »koordinator for digitale tjenester i etableringslandet«: koordinatoren for digitale tjenester i den
medlemsstat, hvor udbyderen af en formidlingstjeneste har sit hovedforretningssted, eller hvor dennes retlige
repræsentant er bosiddende eller etableret
o) »koordinator for digitale tjenester i destinationslandet«: koordinatoren for digitale tjenester i den
medlemsstat, hvor formidlingstjenesten ydes
p) »aktiv modtager af en onlineplatform«: en tjenestemodtager, der har anvendt en onlineplatform ved enten
af anmode onlineplatformen om at foretage oplagring af information eller ved at være eksponeret for
information, der er oplagret hos onlineplatformen og udbredes via dennes onlinegrænseflade
q) »aktiv modtager af en onlinesøgemaskine«: en tjenestemodtager, der har foretaget en forespørgsel i en
onlinesøgemaskine og eksponeres for information, der indekseres og vises på dens onlinegrænseflade
r) »reklame«: information, der har til formål at fremme en juridisk eller fysisk persons budskab, uanset om det
sker med kommercielle eller ikkekommercielle formål, og som vises af en onlineplatform på dennes
onlinegrænseflade mod betaling for specifikt at fremme denne information
s) »anbefalingssystem«: et helt eller delvist automatiseret system, der anvendes af en onlineplatform til at
foreslå specifik information i sin onlinegrænseflade til tjenestemodtagere eller prioritere denne information,
herunder som følge af en søgning, der er indledt af tjenestemodtageren, eller som på anden måde bestemmer
den relative rækkefølge eller fremtrædende placering af den viste information
t) »indholdsmoderation«: aktiviteter, hvad enten de er automatiserede eller ej, der udføres af udbydere af
formidlingstjenester, der har henblik på navnlig at påvise, identificere og håndtere ulovligt indhold eller ulovlig
information leveret af tjenestemodtagere, som er i strid med deres vilkår og betingelser, herunder
foranstaltninger, der berører tilgængeligheden og synligheden af og adgangen til det pågældende ulovlige
indhold eller den pågældende information, f.eks. degradering, demonetarisering, hindring af adgang til eller
fjernelse heraf, eller som berører tjenestemodtagernes mulighed for at levere den pågældende information,
f.eks. lukning eller suspension af en modtagers konto
u) »vilkår og betingelser«: alle klausuler, uanset deres betegnelse eller form, som regulerer kontraktforholdet
mellem en udbyder af formidlingstjenester og tjenestemodtagerne
v) »personer med handicap«: personer med handicap som omhandlet i artikel 3, nr. 1), i Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv (EU) 2019/882 (38)
w) »kommerciel kommunikation«: kommerciel kommunikation som defineret i artikel 2, litra f), i direktiv
2000/31/EF
x) »omsætning«: en virksomheds provenu i den i artikel 5, stk. 1, i forordning (EF) nr. 139/2004 anvendte
betydning (39).
KAPITEL II
UDBYDERE AF FORMIDLINGSTJENESTERS ANSVAR
Artikel 4
Ren videreformidling (»mere conduit«)
1. Ved ydelse af en informationssamfundstjeneste i form af transmission på et kommunikationsnet af
information, der leveres af en tjenestemodtager, eller levering af adgang til et kommunikationsnet er
tjenesteudbyderen ikke ansvarlig for den information, der transmitteres eller tilgås, forudsat at udbyderen:
 L 60 - 2023-24 - Bilag 8: Ændringsforslag til 3. behandling fra erhvervsministeren
a) ikke selv iværksætter transmissionen
b) ikke udvælger modtageren af transmissionen, og
c) ikke udvælger og ikke ændrer den transmitterede information.
2. Den i stk. 1 omhandlede transmission og levering af adgang omfatter automatisk, mellemliggende og
kortvarig lagring af transmitteret information, forudsat at denne lagring udelukkende tjener til udførelse af
transmission på kommunikationsnettet, og dens varighed ikke overstiger den tid, der med rimelighed kan
antages at være nødvendig til transmissionen.
3. Denne artikel berører ikke en retslig eller en administrativ myndigheds muligheder for i overensstemmelse
med en medlemsstats retssystem at kræve, at en tjenesteudbyder bringer en overtrædelse til ophør eller
forhindrer den.
Artikel 5
»Caching«
1. I tilfælde af ydelse af en informationssamfundstjeneste, der består i transmission på et kommunikationsnet
af information, som leveres af en tjenestemodtager, pådrager tjenesteudbyderen sig ikke ansvar for automatisk,
mellemliggende og midlertidig lagring af denne information foretaget alene med det formål at gøre senere
transmission af informationen til andre tjenestemodtagere efter disses anmodning mere effektiv eller mere
sikker, forudsat at udbyderen:
a) ikke ændrer informationen
b) overholder betingelserne for adgang til informationen
c) overholder reglerne om ajourføring af informationen, angivet på en måde, der er almindelig anerkendt og
anvendt af branchen
d) ikke foretager indgreb i den lovlige anvendelse af teknologi, som er almindelig anerkendt og anvendt i
branchen, med det formål at skaffe sig data om anvendelsen af informationen, og
e) straks tager skridt til at fjerne den information, udbyderen har lagret, eller til at hindre adgangen til den, når
udbyderen får konkret kendskab til, at informationen på den oprindelige transmissionskilde er blevet fjernet
fra nettet eller adgangen til den hindret, eller at en retslig eller en administrativ myndighed har krævet
informationen fjernet eller adgangen til den hindret.
2. Denne artikel berører ikke en retslig eller en administrativ myndigheds muligheder for i overensstemmelse
med en medlemsstats retssystem at kræve, at en tjenesteudbyder bringer en overtrædelse til ophør eller
forhindrer den.
Artikel 6
Hosting
1. I tilfælde af ydelse af en informationssamfundstjeneste, som består i lagring af information leveret af en
tjenestemodtager, pådrager tjenesteudbyderen sig ikke ansvar for information lagret på anmodning af en
tjenestemodtager, forudsat at udbyderen:
a) ikke har konkret kendskab til den ulovlige aktivitet eller det ulovlige indhold og, for så vidt angår
erstatningskrav, ikke har kendskab til forhold eller omstændigheder, hvoraf den ulovlige aktivitet eller det
ulovlige indhold fremgår, eller
 L 60 - 2023-24 - Bilag 8: Ændringsforslag til 3. behandling fra erhvervsministeren
b) fra det øjeblik, hvor tjenesteudbyderen får et sådant kendskab, straks tager skridt til at fjerne det ulovlige
indhold eller hindre adgangen hertil.
2. Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvor tjenestemodtageren handler under udbyderens myndighed eller kontrol.
3.
Stk. 1 finder ikke anvendelse på ansvaret i henhold til forbrugerbeskyttelseslovgivningen for
onlineplatforme, der giver forbrugere mulighed for at indgå aftaler om fjernsalg med erhvervsdrivende, hvis
en sådan onlineplatform præsenterer den specifikke information eller på anden måde muliggør den pågældende
specifikke transaktion på en måde, der ville få en gennemsnitsforbruger til at tro, at den information eller det
produkt eller den tjeneste, der er genstand for transaktionen, enten leveres af onlineplatformen selv eller af en
tjenestemodtager, der handler under platformens myndighed eller kontrol.
4. Denne artikel berører ikke en retslig eller en administrativ myndigheds muligheder for i overensstemmelse
med en medlemsstats retssystem at kræve, at en tjenesteudbyder bringer en overtrædelse til ophør eller
forhindrer den.
Artikel 7
Frivillige undersøgelser på eget initiativ og overholdelse af lovgivningen
Udbydere af formidlingstjenester anses ikke for at være udelukket fra de ansvarsfritagelser, der er omhandlet
i artikel 4, 5 og 6, udelukkende fordi de i god tro og omhyggeligt gennemfører frivillige undersøgelser på eget
initiativ eller træffer andre foranstaltninger, der har til formål at påvise, identificere og fjerne eller hindre
adgangen til ulovligt indhold eller træffe de nødvendige foranstaltninger til at opfylde kravene i EU-retten og
national ret, som er i overensstemmelse med EU-retten, herunder kravene i denne forordning.
Artikel 8
Ingen generelle forpligtelser til at overvåge eller aktivt undersøge forhold
Udbydere af formidlingstjenester må ikke pålægges en generel forpligtelse til at overvåge den information, de
transmitterer eller lagrer, eller til aktivt at undersøge forhold eller omstændigheder, der tyder på ulovlig
aktivitet.
Artikel 9
Påbud om at gribe ind over for ulovligt indhold
1. Ved modtagelsen af et påbud om at gribe ind over for en eller flere specifikke forekomster af ulovligt
indhold, der er udstedt af de relevante nationale retslige eller administrative myndigheder på grundlag af
gældende EU-ret eller national ret, som er i overensstemmelse med EU-retten, underretter udbydere af
formidlingstjenester uden unødig forsinkelse den myndighed, der har udstedt påbuddet, eller enhver anden
myndighed, som er angivet i påbuddet, om eventuel virkning, påbuddene er givet, med nærmere angivelse af,
hvorvidt og hvornår påbuddet blev givet virkning.
2. Medlemsstaterne sikrer, at et påbud som omhandlet i stk. 1, når det fremsendes til udbyderen, som minimum
opfylder følgende betingelser:
a) dette påbud indeholder følgende elementer:
i) en henvisning til retsgrundlaget i EU-retten eller national ret for påbuddet
ii) en begrundelse for, hvorfor informationen er ulovligt indhold, med henvisning til én eller flere specifikke
bestemmelser i EU-retten eller national ret, som er i overensstemmelse med EU-retten
iii) angivelse af den udstedende myndighed
 L 60 - 2023-24 - Bilag 8: Ændringsforslag til 3. behandling fra erhvervsministeren
iv) tydelige oplysninger, der sætter udbyderen af formidlingstjenester i stand til at identificere og lokalisere
det pågældende ulovlige indhold såsom en eller flere URL'er og om nødvendigt yderligere oplysninger
v) information om klagemekanismer, der er tilgængelige for udbyderen af formidlingstjenesterne og for den
tjenestemodtager, som leverede indholdet
vi) hvor det er relevant, oplysninger om, hvilken myndighed der skal tilsendes oplysninger om
implementeringen af påbuddene
b) dette påbuds territoriale anvendelsesområde i henhold til gældende regler i EU-retten og national ret,
herunder chartret, og i påkommende tilfælde generelle folkeretlige principper, er begrænset til, hvad der er
strengt nødvendigt for at nå dets mål
c) dette påbud fremsendes på et af de sprog, som udbyderen af formidlingstjenester har angivet i henhold til
artikel 11, stk. 3, eller på et andet officielt sprog i medlemsstaterne, der er aftalt mellem den myndighed, der
har udstedt påbuddet, og udbyderen, og sendes til det elektroniske kontaktpunkt, som den pågældende udbyder
har udpeget i overensstemmelse med artikel 11; hvis påbuddet ikke er affattet på det sprog, som udbyderen af
formidlingstjenester har angivet, eller på et sprog, der er aftalt bilateralt, kan påbuddet fremsendes på den
udstedende myndigheds sprog, forudsat at det ledsages af en oversættelse til et sådant angivet eller aftalt sprog
af mindst de elementer, der er fastsat i dette stykkes litra a) og b).
3. Den myndighed, der har udstedt påbuddet, eller i påkommende tilfælde den myndighed, som er angivet
deri, fremsender dette sammen med de oplysninger, der er modtaget fra udbyderen af formidlingstjenester, om
implementeringen af påbuddet, til koordinatoren for digitale tjenester i den udstedende myndigheds
medlemsstat.
4. Koordinatoren for digitale tjenester i den pågældende medlemsstat fremsender efter modtagelse af påbuddet
fra den retslige eller administrative myndighed uden unødig forsinkelse en kopi af det i stk. 1 omhandlede
påbud til alle andre digitale tjenestekoordinatorer via det system, der er oprettet i henhold til artikel 85.
5. Senest når påbuddet gives virkning, eller i påkommende tilfælde på det tidspunkt, som den udstedende
myndighed har fastsat i påbuddet, underretter udbydere af formidlingstjenester den berørte tjenestemodtager
om det modtagne påbud og implementeringen heraf. Disse oplysninger givet til tjenestemodtageren skal
omfatte en begrundelse, eksisterende klagemuligheder og en beskrivelse af påbuddets territoriale
anvendelsesområde i overensstemmelse med stk. 2.
6. De betingelser og krav, der er fastsat i denne artikel, berører ikke national civilprocesret og straffeprocesret.
Artikel 10
Påbud om at give oplysninger
1. Ved modtagelsen af et påbud om at give specifikke oplysninger om en eller flere specifikke individuelle
tjenestemodtagere, der er udstedt af de relevante nationale retslige eller administrative myndigheder på
grundlag af gældende EU-ret eller national ret, som er i overensstemmelse med EU-retten, underretter
udbydere af formidlingstjenester uden unødig forsinkelse den myndighed, der har udstedt påbuddet, eller
enhver anden myndighed, som er angivet i påbuddet, om dets modtagelse og om den virkning, der er givet til
påbuddet, med nærmere angivelse af, hvorvidt og hvornår påbuddet blev givet virkning.
2. Medlemsstaterne sikrer, at et påbud som omhandlet i stk. 1, når det fremsendes til udbyderen, som minimum
opfylder følgende betingelser:
a) dette påbud indeholder følgende elementer:
i) en henvisning til retsgrundlaget i EU-retten eller national ret for påbuddet
 L 60 - 2023-24 - Bilag 8: Ændringsforslag til 3. behandling fra erhvervsministeren
ii) angivelse af den udstedende myndighed
iii) tydelige oplysninger, der sætter udbyderen af formidlingstjenester i stand til at identificere den eller de
specifikke modtagere, som der anmodes om oplysninger om, f.eks. et eller flere kontonavne eller entydige
identifikatorer
iv) en begrundelse for det formål, hvortil oplysningerne er påkrævede, og hvorfor kravet om at give
oplysningerne er nødvendigt og forholdsmæssigt for at fastslå, om modtagerne af formidlingstjenesterne
overholder gældende EU-ret eller national ret, som er i overensstemmelse med EU-retten, medmindre en sådan
begrundelse ikke kan gives af hensyn til forebyggelse, efterforskning, afsløring eller retsforfølgning af
strafbare handlinger
v) information om klagemekanismer, der er tilgængelige for udbyderen og for de berørte tjenestemodtagere
vi) i påkommende tilfælde oplysninger om, hvilken myndighed, der skal modtage information om
implementeringen af påbuddene
b) dette påbud forpligter kun udbyderen til at give oplysninger, der allerede er indsamlet med henblik på ydelse
af tjenesten, og som er under udbyderens kontrol
c) dette påbud fremsendes på et af de sprog, som udbyderen af formidlingstjenester har angivet i henhold til
artikel 11, stk. 3, eller på et andet officielt sprog i medlemsstaterne, der er aftalt mellem den myndighed, der
har udstedt påbuddet, og udbyderen, og sendes til det elektroniske kontaktpunkt, som den pågældende udbyder
har udpeget i overensstemmelse med artikel 11; hvis påbuddet ikke er affattet på det sprog, som udbyderen af
formidlingstjenester har angivet, eller på et sprog, der er aftalt bilateralt, kan påbuddet fremsendes på den
udstedende myndigheds sprog, forudsat at det ledsages af en oversættelse til et sådant angivet eller aftalt sprog
af mindst de elementer, der er fastsat i dette stykkes litra a) og b).
3. Den myndighed, der har udstedt påbuddet, eller i påkommende tilfælde den myndighed, som er angivet
deri, fremsender dette sammen med de oplysninger, der er modtaget fra udbyderen af formidlingstjenester om
implementeringen af påbuddet, til koordinatoren for digitale tjenester i den udstedende myndigheds
medlemsstat.
4. Koordinatoren for digitale tjenester i den pågældende medlemsstat fremsender efter modtagelse af påbuddet
fra den berørte medlemsstats retslige eller administrative myndighed uden unødig forsinkelse en kopi af det i
stk. 1 omhandlede påbud til alle digitale tjenestekoordinatorer via det system, der er oprettet i henhold til artikel
85.
5. Senest når påbuddet gives virkning, eller i påkommende tilfælde på det tidspunkt, som den udstedende
myndighed har fastsat i påbuddet, underretter udbydere af formidlingstjenester den berørte tjenestemodtager
om det modtagne påbud og implementeringen heraf. Disse oplysninger givet til tjenestemodtageren skal
omfatte en begrundelse og eksisterende klagemuligheder i overensstemmelse med stk. 2.
6. De betingelser og krav, der er fastsat i denne artikel, berører ikke national civilprocesret og straffeprocesret.
KAPITEL III
DUE DILIGENCE-FORPLIGTELSER FOR ET GENNEMSIGTIGT OG SIKKERT
ONLINEMILJØ
 L 60 - 2023-24 - Bilag 8: Ændringsforslag til 3. behandling fra erhvervsministeren
AFDELING 1
Bestemmelser, som finder anvendelse på alle udbydere af formidlingstjenester
Artikel 11
Kontaktpunkter for medlemsstaternes myndigheder, Kommissionen og rådet
1.
Udbydere af formidlingstjenester udpeger ét enkelt kontaktpunkt, der giver dem mulighed for at
kommunikere direkte elektronisk med medlemsstaternes myndigheder, Kommissionen og det i artikel 61
omhandlede råd, med henblik på anvendelsen af denne forordning.
2. Udbydere af formidlingstjenester offentliggør de oplysninger, der er nødvendige for at identificere og
kommunikere med deres enkelte kontaktpunkter på en nem måde. Disse oplysninger skal være lettilgængelige
og skal holdes ajour.
3. Udbydere af formidlingstjenester angiver i de oplysninger, der er omhandlet i stk. 2, det eller de officielle
sprog i medlemsstaterne, som i tillæg til et EU-sprog, som overordnet set forstås af det størst mulige antal EU-
borgere, anvendes i kommunikationen med deres kontaktpunkter, og det skal omfatte mindst ét af de officielle
sprog i den medlemsstat, hvor udbyderen af formidlingstjenester har sit hovedforretningssted, eller hvor
dennes retlige repræsentant er bosiddende eller etableret.
Artikel 12
Kontaktpunkter for tjenestemodtagere
1.
Udbydere af formidlingstjenester skal udpege ét enkelt kontaktpunkt, der gør det muligt for
tjenestemodtagere at kommunikere direkte og hurtigt med dem ad elektronisk vej og på en brugervenlig måde,
herunder ved at give tjenestemodtagere mulighed for at vælge kommunikationsmidler, som ikke udelukkende
må være baseret på automatiserede værktøjer.
2. Udbydere af formidlingstjenester skal i tillæg til forpligtelserne i direktiv 2000/31/EF offentliggøre de
oplysninger, der er nødvendige for, at tjenestemodtagerne nemt kan identificere og kommunikere med deres
enkelte kontaktpunkter. Disse oplysninger skal være lettilgængelige og skal holdes ajour.
Artikel 13
Retlige repræsentanter
1. Udbydere af formidlingstjenester, der ikke er etableret i Unionen, men som udbyder tjenester i Unionen,
udpeger skriftligt en juridisk eller fysisk person til at være deres retlige repræsentant i en af de medlemsstater,
hvor de udbyder deres tjenester.
2. Udbydere af formidlingstjenester bemyndiger deres retlige repræsentanter til at modtage henvendelser ud
over eller i stedet for sådanne udbydere fra medlemsstaternes kompetente myndigheder, Kommissionen og
rådet i forbindelse med alle spørgsmål, der er nødvendige for modtagelsen, overholdelsen og håndhævelsen af
afgørelser, som er udstedt i forbindelse med denne forordning. Udbydere af formidlingstjenester giver deres
retlige repræsentant de nødvendige beføjelser og tilstrækkelige ressourcer til at sikre, at de er i stand til at
samarbejde effektivt og rettidigt med medlemsstaternes kompetente myndigheder, Kommissionen og rådet og
efterleve sådanne afgørelser.
3.
Den udpegede retlige repræsentant skal kunne drages til ansvar for manglende overholdelse af
forpligtelserne i henhold til denne forordning, uden at det berører udbyderen af formidlingstjenesters ansvar
og de retlige skridt, der vil kunne indledes over for denne.
 L 60 - 2023-24 - Bilag 8: Ændringsforslag til 3. behandling fra erhvervsministeren
4. Udbydere af formidlingstjenester meddeler navn, postadresse, e-mailadresse og telefonnummer på deres
retlige repræsentant til koordinatoren for digitale tjenester i den medlemsstat, hvor denne retlige repræsentant
er bosiddende eller etableret. De påser, at disse oplysninger er offentligt tilgængelige, lettilgængelige,
nøjagtige og ajourførte.
5. Udpegningen af en retlig repræsentant i Unionen i henhold til stk. 1 udgør ikke en etablering i Unionen.
Artikel 14
Vilkår og betingelser
1. Udbydere af formidlingstjenester medtager oplysninger om de begrænsninger, som de måtte pålægge
brugen af deres tjenester med hensyn til information leveret af tjenestemodtagerne, i deres vilkår og
betingelser. Disse oplysninger skal omfatte oplysninger om politikker, procedurer, foranstaltninger og
værktøjer, der anvendes med henblik på indholdsmoderation, herunder algoritmisk beslutningstagning og
menneskelig gennemgang, samt reglerne for deres interne klagebehandlingssystem. De skal affattes i et klart,
almindeligt, forståeligt, brugervenligt og utvetydigt sprog og være offentligt tilgængelige i et lettilgængeligt
og maskinlæsbart format.
2. Udbydere af formidlingstjenester skal underrette tjenestemodtagerne om alle væsentlige ændringer af
gældende vilkår og betingelser.
3. Hvis en formidlingstjeneste primært er rettet mod mindreårige eller hovedsagelig anvendes af denne
aldersgruppe, skal udbyderen af denne formidlingstjeneste forklare betingelserne for og enhver begrænsning
af brugen af tjenesten på en måde, som mindreårige kan forstå.
4. Udbydere af formidlingstjenester handler med omhu og på en objektiv og forholdsmæssigt afpasset måde
ved anvendelsen og håndhævelsen af de begrænsninger, der er omhandlet i stk. 1, under behørig hensyntagen
til alle involverede parters rettigheder og legitime interesser, herunder tjenestemodtagernes grundlæggende
rettigheder såsom ytringsfrihed, mediefrihed og -pluralisme og andre grundlæggende rettigheder og friheder
som fastsat i chartret.
5.
Udbydere af meget store onlineplatforme og af meget store onlinesøgemaskiner skal give
tjenestemodtagerne et kortfattet, lettilgængeligt og maskinlæsbart sammendrag af gældende vilkår og
betingelser, herunder de mulige retsmidler og klagemekanismer, affattet i klart og utvetydigt sprog.
6. Meget store onlineplatforme og meget store onlinesøgemaskiner i den i artikel 33 anvendte betydning skal
offentliggøre deres vilkår og betingelser på de officielle sprog i alle de medlemsstater, hvor de udbyder deres
tjenester.
Artikel 15
Rapporteringsforpligtelser vedrørende gennemsigtighed for udbydere af formidlingstjenester
1. Udbydere af formidlingstjenester offentliggør i et maskinlæsbart format og på en lettilgængelig måde
mindst én gang om året klare og letforståelige rapporter om enhver indholdsmoderation, de har foretaget i den
pågældende periode. Disse rapporter skal navnlig indeholde oplysninger om følgende, alt efter hvad der er
relevant:
a) for udbydere af formidlingstjenester, antal påbud modtaget fra medlemsstaternes myndigheder, herunder
påbud udstedt i overensstemmelse med artikel 9 og 10, kategoriseret efter den pågældende type ulovligt
indhold, den medlemsstat der har udstedt påbuddet og median for den tid, det tog at underrette den myndighed,
der har udstedt påbuddet, eller anden myndighed, der er angivet i påbuddet, om modtagelsen heraf og at
implementere påbuddet
 L 60 - 2023-24 - Bilag 8: Ændringsforslag til 3. behandling fra erhvervsministeren
b) for udbydere af hostingtjenester, antal anmeldelser indgivet i overensstemmelse med artikel 16,
kategoriseret efter den pågældende form for påstået ulovligt indhold, antal af anmeldelser indberettet af
pålidelige indberettere, tiltag iværksat på baggrund af anmeldelserne, hvor der sondres mellem, om tiltagene
blev iværksat på grundlag af lovgivningen eller udbyderens vilkår og betingelser, antal anmeldelser behandlet
ved hjælp af automatiserede metoder og median for den tid, det tog at iværksætte tiltagene
c) for udbydere af formidlingstjenester, relevante og forståelige oplysninger om den indholdsmoderation, der
foretages på udbyderens eget initiativ, herunder brugen af automatiserede værktøjer, foranstaltninger truffet
for at yde oplæring og assistance til personer med ansvar for indholdsmoderation, antallet og typen af trufne
foranstaltninger, der påvirker tilgængeligheden og synligheden af og adgangen til information leveret af
tjenestemodtagerne, og tjenestemodtagernes mulighed for at levere information gennem tjenesten samt andre,
relaterede begrænsninger på tjenesten. De rapporterede oplysninger skal kategoriseres efter type af ulovligt
indhold eller overtrædelse af tjenesteudbyderens vilkår og betingelser, efter påvisningsmetoden og efter den
anvendte type begrænsning
d) for udbydere af formidlingstjenester, antal klager modtaget gennem de interne klagebehandlingssystemer i
overensstemmelse med udbyderens vilkår og betingelser og endvidere, gældende for udbydere af
onlineplatforme, i overensstemmelse med artikel 20, grundlaget for disse klager, beslutninger truffet
vedrørende disse klager, median for den tid, det tog at træffe disse beslutninger, og antal gange, disse
beslutninger blev omgjort
e) enhver anvendelse af automatiserede metoder med henblik på indholdsmoderation, herunder en kvalitativ
beskrivelse, nærmere angivelse af de præcise formål, indikatorer for nøjagtigheden og eventuel fejlrate for de
automatiserede metoder anvendt til at opfylde disse formål samt eventuelle anvendte sikkerhedsmekanismer.
2. Denne artikels stk. 1 finder ikke anvendelse på udbydere af formidlingstjenester, der er mikrovirksomheder
eller små virksomheder som defineret i henstilling 2003/361/EF, og som ikke er meget store onlineplatforme
i den i denne forordnings artikel 33 anvendte betydning.
3. Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter med henblik på at fastlægge skabeloner for form og
indhold og andre enkeltheder af de rapporter, der udarbejdes i henhold til denne artikels stk. 1, herunder
harmoniserede rapporteringsperioder. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter rådgivningsproceduren, jf.
artikel 88.
AFDELING 2
Supplerende bestemmelser, som finder anvendelse på hostingtjenester, herunder onlineplatforme
Artikel 16
Anmeldelsesmekanismer og handlepligt
1. Udbydere af hostingtjenester indfører mekanismer, der gør det muligt for enhver enkeltperson eller enhed
at underrette dem om tilstedeværelsen på deres tjeneste af specifik information, som den pågældende person
eller enhed anser for at være ulovligt indhold. Disse mekanismer skal være let tilgængelige og brugervenlige
og skal give mulighed for indgivelse af anmeldelser udelukkende ad elektronisk vej.
2. De mekanismer, der er omhandlet i stk. 1, skal gøre det lettere at indgive tilstrækkelig præcise og
underbyggede anmeldelser. Med henblik herpå træffer udbyderne af hostingtjenester de nødvendige
foranstaltninger til at muliggøre og lette indgivelsen af anmeldelser, der skal indeholde alle følgende elementer:
a) en tilstrækkelig underbygget begrundelse for, hvorfor den pågældende person eller enhed anser den
pågældende information for at være ulovligt indhold
 L 60 - 2023-24 - Bilag 8: Ændringsforslag til 3. behandling fra erhvervsministeren
b) en nøjagtig angivelse af den nøjagtige elektroniske adresse for den pågældende information, f.eks. den eller
de nøjagtige URL'er, og om nødvendigt yderligere oplysninger, der gør det muligt at identificere det ulovlige
indhold, alt efter typen af indhold og den specifikke type af hostingtjeneste
c) navn og e-mailadresse på den person eller enhed, der indgiver anmeldelsen, medmindre der er tale om
information, som anses for at involvere en af de lovovertrædelser, der er omhandlet i artikel 3-7 i direktiv
2011/93/EU
d) en erklæring, hvori den person eller enhed, der indgiver anmeldelsen, bekræfter, at den pågældende i god
tro mener, at oplysningerne og påstandene deri er nøjagtige og fuldstændige.
3. De i denne artikel omhandlede anmeldelser anses for at tilvejebringe konkret kendskab med henblik på
artikel 6 til den pågældende specifikke information, når de sætter en omhyggelig hostingtjenesteudbyder i
stand til at bestemme, hvori det ulovlige ved den pågældende aktivitet eller information består, uden først at
måtte foretage en retlig undersøgelse.
4. Hvis anmeldelsen indeholder elektroniske kontaktoplysninger på den person eller enhed, der har indgivet
den, sender udbyderen af hostingtjenester uden unødig forsinkelse en bekræftelse på modtagelsen af
anmeldelsen til den pågældende person eller enhed.
5. Udbyderen giver også uden unødig forsinkelse den pågældende person eller enhed meddelelse om sin
beslutning vedrørende den information, som anmeldelsen vedrører, og informerer om mulighederne for at
klage over den pågældende beslutning.
6. Udbydere af hostingtjenester behandler alle anmeldelser, som de modtager gennem de i stk. 1 omhandlede
mekanismer, og træffer deres beslutning om den information, som anmeldelserne vedrører, rettidigt,
omhyggeligt, uden forskelsbehandling og objektivt. Hvis de anvender automatiserede metoder til denne
behandling eller beslutningstagning, medtager de oplysninger om en sådan anvendelse i den i stk. 5
omhandlede meddelelse.
Artikel 17
Begrundelse
1. Udbydere af hostingtjenester giver alle berørte tjenestemodtagere en klar og specifik begrundelse for enhver
af følgende begrænsninger, som er pålagt på grundlag af, at den af tjenestemodtageren fremsendte information
udgør ulovligt indhold eller er i strid med deres vilkår og betingelser:
a) enhver begrænsning i synligheden af specifikke oplysninger leveret af tjenestemodtageren, herunder
fjernelse af indhold, hindring af adgang til indhold eller degradering af indhold
b) suspension, ophør eller anden begrænsning af pengebetalinger
c) hel eller delvis suspension eller ophør af ydelsen af tjenesten
d) suspension eller lukning af tjenestemodtagerens konto.
2. Stk. 1 finder kun anvendelse, hvis udbyderen har kendskab til de relevante elektroniske kontaktoplysninger.
Det finder anvendelse senest fra den dato, hvor begrænsningen pålægges, uanset hvorfor eller hvordan den
blev pålagt.
Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis oplysningerne er vildledende kommercielt indhold i store mængder.
3. Den i stk. 1 omhandlede begrundelse skal mindst indeholde følgende oplysninger:
 L 60 - 2023-24 - Bilag 8: Ændringsforslag til 3. behandling fra erhvervsministeren
a) oplysninger om, hvorvidt beslutningen indebærer enten fjernelse, hindring af adgang til, degradering af eller
begrænsning af synligheden af informationen eller suspension eller ophør af monetære betalinger knyttet til
denne information eller indfører andre af de i stk. 1 omhandlede foranstaltninger vedrørende informationen,
og i påkommende tilfælde om det territoriale anvendelsesområde for beslutningen og dens gyldighedsperiode
b) oplysninger om de forhold og omstændigheder, der ligger til grund for beslutningen, herunder i
påkommende tilfælde oplysninger om, hvorvidt beslutningen blev truffet i henhold til en anmeldelse indgivet
i overensstemmelse med artikel 16 eller er baseret på frivillige undersøgelser på eget initiativ og, hvis strengt
nødvendigt, identiteten af anmelderen
c) hvis det er relevant, oplysninger om anvendelsen af automatiserede metoder til at træffe beslutningen,
herunder oplysninger om hvorvidt det indhold, der blev truffet beslutning om, var blevet påvist eller
identificeret ved anvendelse af automatiserede metoder
d) hvis beslutningen vedrører påstået ulovligt indhold, en henvisning til det påberåbte retsgrundlag og en
forklaring på, hvorfor informationen anses for at være ulovligt indhold på dette grundlag
e) hvis beslutningen er baseret på informationens påståede uforenelighed med udbyderen af hostingtjenesters
vilkår og betingelser, en henvisning til det påberåbte aftalegrundlag og en forklaring på, hvorfor informationen
anses for at være i strid med dette grundlag
f) klare og brugervenlige oplysninger om de muligheder, som tjenestemodtageren har for at klage over
beslutningen, navnlig og i relevant omfang gennem interne klagebehandlingsmekanismer, udenretslig
tvistbilæggelse og domstolsprøvelse.
4. De oplysninger, som udbyderne af hostingtjenester giver i overensstemmelse med denne artikel, skal være
klare og let forståelige og så præcise og specifikke som muligt under de givne omstændigheder. Oplysningerne
skal navnlig være af en sådan art, at den berørte tjenestemodtager kan udnytte de i stk. 3, litra f), omhandlede
klagemuligheder effektivt.
5. Denne artikel finder ikke anvendelse på de i artikel 9 omhandlede påbud.
Artikel 18
Anmeldelse af mistanke om strafbare handlinger
1. Hvis en hostingtjenesteudbyder får kendskab til oplysninger, der giver anledning til mistanke om, at der er
begået, bliver begået eller sandsynligvis vil blive begået en strafbar handling, der indebærer en trussel mod
menneskers liv eller sikkerhed, underretter den straks de retshåndhævende eller retslige myndigheder i den
eller de berørte medlemsstater om sin mistanke og giver alle tilgængelige relevante oplysninger.
2. Hvis udbyderen af hostingtjenester ikke med rimelig sikkerhed kan identificere den berørte medlemsstat,
underretter den de retshåndhævende myndigheder i den medlemsstat, hvor platformen er etableret, eller hvor
dens retlige repræsentant er bosiddende eller etableret, eller Europol eller begge.
Med henblik på anvendelsen af denne artikel er den berørte medlemsstat den medlemsstat, hvori
lovovertrædelsen formodes at have fundet sted, finde sted eller sandsynligvis vil finde sted, eller den
medlemsstat, hvori den formodede lovovertræder er bosiddende eller etableret, eller den medlemsstat, hvori
offeret for den formodede lovovertrædelse er bosiddende eller etableret.
AFDELING 3
Supplerende bestemmelser, som finder anvendelse på udbydere af onlineplatforme
 L 60 - 2023-24 - Bilag 8: Ændringsforslag til 3. behandling fra erhvervsministeren
Artikel 19
Fritagelse for mikrovirksomheder og små virksomheder
1. Denne afdeling finder, med undtagelse af dennes artikel 24, stk. 3, ikke anvendelse på udbydere af
onlineplatforme, der er mikrovirksomheder eller små virksomheder som defineret i henstilling 2003/361/EF.
Denne afdeling finder, med undtagelse af dennes artikel 24, stk. 3, ikke anvendelse på virksomheder, der
tidligere opfyldte kravene til at få tildelt status som en mikrovirksomhed eller en lille virksomhed som defineret
i henstilling 2003/361/EF, i de 12 måneder efter, at de mistede deres status i medfør af artikel 4, stk. 2, i nævnte
henstilling, medmindre de er meget store onlineplatforme i overensstemmelse med artikel 33.
2. Uanset nærværende artikels stk. 1 finder denne afdeling anvendelse på udbydere af onlineplatforme, der er
udpeget som meget store onlineplatforme i overensstemmelse med artikel 33, uanset om de er
mikrovirksomheder eller små virksomheder.
Artikel 20
Internt klagebehandlingssystem
1. Udbydere af onlineplatforme giver i en periode på mindst seks måneder efter den i dette stykke omhandlede
beslutning tjenestemodtagerne, herunder enkeltpersoner eller enheder, der har indgivet en anmeldelse, adgang
til et effektivt internt klagebehandlingssystem, som gør det muligt at indgive klager elektronisk og gratis over
den beslutning, som udbyderen af onlineplatformen har truffet efter modtagelse af en anmeldelse, eller over
følgende beslutninger truffet af udbyderen af onlineplatformen på grundlag af, at informationen leveret af
modtagerne udgør ulovligt indhold eller er i strid med platformens vilkår og betingelser:
a) beslutninger om, hvorvidt adgangen til information skal fjernes eller hindres eller synligheden af dennes
skal begrænses
b) beslutninger om, hvorvidt ydelse af tjenesten til modtagerne helt eller delvis skal suspenderes eller bringes
til ophør
c) beslutninger om, hvorvidt modtagernes konto skal suspenderes eller lukkes
d) beslutninger om, hvorvidt muligheden for kommercielt at udnytte den information, modtageren har leveret,
skal suspenderes, bringes til ophør eller på anden måde begrænses.
2. Den i denne artikels stk. 1 omhandlede periode på mindst seks måneder anses for at begynde den dag, hvor
tjenestemodtageren bliver underrettet om beslutningen i overensstemmelse med artikel 16, stk. 5, eller artikel
17.
3. Udbydere af onlineplatforme sikrer, at deres interne klagebehandlingssystemer er let tilgængelige,
brugervenlige og giver mulighed for og letter indgivelsen af tilstrækkelig præcise og underbyggede klager.
4. Udbydere af onlineplatforme behandler klager indgivet gennem deres interne klagebehandlingssystem
rettidigt, omhyggeligt, objektivt og på ikkeforskelsbehandlende og ikkevilkårlig vis. Hvis en klage indeholder
tilstrækkeligt grundlag for, at udbyderen af onlineplatformen kan antage, at dens beslutning om ikke at følge
op på anmeldelsen savner begrundelse, eller at den information, klagen vedrører, ikke er ulovlig og ikke er i
strid med platformens vilkår og betingelser eller indeholder information, der tyder på, at klagerens adfærd ikke
berettiger til den trufne foranstaltning, omgør platformen uden unødig forsinkelse sin i stk. 1 omhandlede
beslutning.
 L 60 - 2023-24 - Bilag 8: Ændringsforslag til 3. behandling fra erhvervsministeren
5. Udbydere af onlineplatforme underretter uden unødig forsinkelse klagerne om deres begrundede beslutning
om den information, klagen vedrører, og om muligheden for udenretslig tvistbilæggelse, jf. artikel 21, og andre
tilgængelige klagemuligheder.
6. Udbydere af onlineplatforme påser, at de beslutninger, der er omhandlet i stk. 5, træffes under tilsyn af
behørigt kvalificeret personale, og ikke udelukkende på grundlag af automatiserede metoder.
Artikel 21
Udenretslig tvistbilæggelse
1. Tjenestemodtagere, herunder enkeltpersoner eller enheder, der har indgivet anmeldelser, til hvem de i
artikel 20, stk. 1, omhandlede beslutninger er adresseret, kan vælge ethvert udenretsligt tvistbilæggelsesorgan,
der er certificeret i overensstemmelse med denne artikels stk. 3, med henblik på at bilægge tvister vedrørende
disse beslutninger, herunder klager, som ikke er blevet løst ved hjælp af det i nævnte artikel omhandlede interne
klagebehandlingssystem.
Udbydere af onlineplatforme sikrer, at oplysninger om tjenestemodtagernes mulighed for adgang til et
udenretsligt tvistbilæggelsesorgan er let tilgængelige på deres onlinegrænseflade, klare og brugervenlige.
Første afsnit berører ikke den berørte tjenestemodtagers ret til på ethvert tidspunkt at anlægge sag for at bestride
beslutninger truffet af udbyderen af onlineplatforme ved en domstol i overensstemmelse med gældende ret.
2. Begge parter skal samarbejde i god tro med det udvalgte certificerede udenretslige tvistbilæggelsesorgan
med henblik på at bilægge tvisten.
Udbydere af onlineplatforme kan nægte at deltage i proceduren ved et sådant udenretsligt
tvistbilæggelsesorgan, hvis en tvist allerede er blevet løst vedrørende de samme oplysninger og det samme
grundlag for påstået ulovlighed eller uforenelighed af indholdet.
Det certificerede udenretslige tvistbilæggelsesorgan har ikke beføjelse til at pålægge parterne en bindende
tvistbilæggelse.
3. Koordinatoren for digitale tjenester i den medlemsstat, hvor det udenretslige tvistbilæggelsesorgan er
etableret, certificerer for en periode på maksimalt fem år, der kan forlænges, organet efter dets anmodning,
hvis organet har godtgjort, at det opfylder alle følgende betingelser:
a) organet er upartisk og uafhængigt, herunder finansielt uafhængigt, af udbydere af onlineplatforme og af
modtagere af den tjeneste, der ydes af udbyderne af onlineplatformene, herunder af enkeltpersoner eller
enheder, der har indgivet anmeldelser
b) organet har den nødvendige ekspertise, for så vidt angår de spørgsmål, der opstår på et eller flere særlige
områder i tilknytning til ulovligt indhold, eller for så vidt angår anvendelsen og håndhævelsen af vilkår og
betingelser for en eller flere typer onlineplatforme, hvilket giver organet mulighed for at bidrage effektivt til
bilæggelsen af en tvist
c) organet eller dets repræsentanter aflønnes på en måde, der ikke er knyttet til resultatet af proceduren
d) den udenretslige tvistbilæggelse, det tilbyder, er let tilgængelig ved brug af elektronisk
kommunikationsteknologi og giver mulighed for at indlede tvistbilæggelse og indsende den fornødne
dokumentation online
e) organet kan bilægge tvister hurtigt, effektivt og omkostningseffektivt og på mindst ét af EU-institutionernes
officielle sprog
 L 60 - 2023-24 - Bilag 8: Ændringsforslag til 3. behandling fra erhvervsministeren
f) den udenretslige tvistbilæggelse, det tilbyder, finder sted i overensstemmelse med klare og retfærdige
procedureregler, der er let- og offentligt tilgængelige, og som er i overensstemmelse med gældende ret,
herunder denne artikel.
Koordinatoren for digitale tjenester anfører i påkommende tilfælde i certifikatet:
a) organets særlige ekspertiseområder som omhandlet i første afsnit, litra b), og
b) det eller de af EU-institutionernes officielle sprog, på hvilke organet kan bilægge tvister som omhandlet i
første afsnit, litra e).
4. Certificerede udenretslige tvistbilæggelsesorganer aflægger årligt rapport til koordinatoren for digitale
tjenester om deres virke, med angivelse af som minimum antallet af forelagte tvister, oplysninger om udfaldet
af disse tvister, den gennemsnitlige tid, det tog at løse dem, og eventuelle mangler eller vanskeligheder. De
afgiver yderligere oplysninger efter anmodning fra denne koordinator for digitale tjenester.
Koordinatorerne for digitale tjenester udarbejder hvert andet år en rapport om, hvordan de udenretslige
tvistbilæggelsesorganer, som de har certificeret, fungerer. Rapporten skal navnlig:
a) indbefatte en liste over antallet af tvister, som hvert certificeret udenretsligt tvistbilæggelsesorgan årligt er
blevet forelagt
b) angive resultaterne af de gennemførte tvistbilæggelsesprocedurer og den gennemsnitlige tid, det tager at
løse tvisterne
c) indkredse og redegøre for eventuelle systematiske eller sektorspecifikke mangler eller vanskeligheder i
forbindelse med disse organers virke
d) indkredse bedste praksis vedrørende dette virke
e) fremsætte anbefalinger til, hvordan dette virke kan forbedres, hvor hensigtsmæssigt.
De certificerede udenretslige tvistbilæggelsesorganer skal forelægge deres beslutninger for sagsparterne inden
for en rimelig periode og ikke mere end 90 kalenderdage efter datoen for det certificerede organ fik forelagt
klagesagen. I tilfælde af meget komplekse tvister kan det certificerede udenretslige tvistbilæggelsesorgan efter
eget skøn forlænge fristen på 90 kalenderdage med en yderligere varighed på ikke over 90 dage, så den samlede
varighed ikke overstiger 180 dage.
5. Hvis det udenretslige tvistbilæggelsesorgan træffer afgørelse om tvisten til fordel for tjenestemodtageren,
herunder den enkeltperson eller enhed, der har indgivet en anmeldelse, afholder udbyderen af onlineplatformen
alle gebyrer, som organet for udenretslig tvistbilæggelse opkræver, og godtgør den pågældende modtager,
herunder enkeltpersonen eller enheden, eventuelle andre rimelige udgifter, som denne har måttet afholde i
forbindelse med tvistbilæggelsen. Hvis organet for udenretslig tvistbilæggelse afgør tvisten til fordel for
udbyderen af onlineplatformen, skal tjenestemodtageren, herunder enkeltpersonen eller enheden, ikke
godtgøre gebyrer eller andre udgifter, som udbyderen af onlineplatformen har betalt eller skal betale i
forbindelse med tvistbilæggelsen, medmindre det udenretslige tvistbilæggelsesorgan finder, at den pågældende
modtager åbenlyst har handlet i ond tro.
De gebyrer, som organet opkræver udbyderne af onlineplatforme for tvistbilæggelsen, skal være rimelige og
må under ingen omstændigheder overstige organets omkostninger. For modtagere af tjenesten bør
tvistbilæggelsen være gratis tilgængelig eller tilgængelig mod et gebyr af symbolsk størrelse.
Certificerede udenretslige tvistbilæggelsesorganer skal oplyse de berørte tjenestemodtagere, herunder de
enkeltpersoner eller enheder, der har indgivet en anmeldelse, og udbyderen af den berørte onlineplatform om
gebyrerne eller de mekanismer, der anvendes til at fastsætte gebyrerne, inden de indleder i tvistbilæggelsen.
 L 60 - 2023-24 - Bilag 8: Ændringsforslag til 3. behandling fra erhvervsministeren
6. Medlemsstaterne kan oprette udenretslige tvistbilæggelsesorganer med henblik på stk. 1 eller støtte
aktiviteterne i en række af eller i alle de udenretslige tvistbilæggelsesorganer, som de har certificeret i
overensstemmelse med stk. 3.
Medlemsstaterne sikrer, at ingen af deres aktiviteter udført i henhold til første afsnit påvirker deres
koordinatorer for digitale tjenesters mulighed for at certificere de pågældende organer i overensstemmelse med
stk. 3.
7. En koordinator for digitale tjenester, der har certificeret et udenretsligt tvistbilæggelsesorgan, tilbagekalder
denne certificering, hvis koordinatoren efter en undersøgelse enten på eget initiativ eller på grundlag af
oplysninger modtaget af tredjeparter fastslår, at organet for udenretslig tvistbilæggelse ikke længere opfylder
betingelserne i stk. 3. Inden tilbagekaldelsen af den pågældende certificering giver koordinatoren for digitale
tjenester det pågældende organ mulighed for at reagere på resultaterne af dens undersøgelse og dens hensigt
om at tilbagekalde det udenretslige tvistbilæggelsesorgans certificering.
8.
Koordinatorerne for digitale tjenester underretter Kommissionen om de udenretslige
tvistbilæggelsesorganer, som de har certificeret i overensstemmelse med stk. 3, herunder i påkommende
tilfælde om de specifikationer, der er omhandlet i nævnte stykkes andet afsnit, samt de udenretslige
tvistbilæggelsesorganer, hvis certificering de har tilbagekaldt. Kommissionen offentliggør en liste over disse
organer, herunder over disse specifikationer, på et særligt websted, der er lettilgængeligt, og holder den ajour.
9. Denne artikel berører ikke direktiv 2013/11/EU og procedurer for alternativ tvistbilæggelse og instanser
for forbrugere, der er etableret i henhold til nævnte direktiv.
Artikel 22
Pålidelige indberettere
1. Udbydere af onlineplatforme træffer de nødvendige tekniske og organisatoriske foranstaltninger for at
sikre, at behandlingen af anmeldelser, der indgives af pålidelige indberettere, der handler inden for deres
udpegede ekspertiseområde, gives prioritet og behandles gennem de mekanismer, der er omhandlet i artikel
16, og at der træffes en beslutning uden unødig forsinkelse.
2. Status som pålidelig indberetter i henhold til denne forordning tildeles på grundlag af en ansøgning fra
enhver enhed af koordinatoren for digitale tjenester i den medlemsstat, hvor ansøgeren er etableret, til en
ansøger, der har godtgjort at opfylde alle følgende betingelser:
a) denne har særlig ekspertise og kompetence til at påvise, identificere og anmelde ulovligt indhold
b) denne er uafhængig af enhver udbyder af onlineplatforme
c) denne udfører sine aktiviteter med henblik på indgivelse af anmeldelser omhyggeligt, nøjagtigt og objektivt.
3. Pålidelige indberettere offentliggør mindst én gang om året let forståelige og detaljerede rapporter om
anmeldelser, der er indgivet i overensstemmelse med artikel 16 i den pågældende periode. Rapporten skal som
minimum angive antallet af anmeldelser kategoriseret efter:
a) udbyderen af hostingtjenesters identitet
b) typen af anmeldt påstået ulovligt indhold
c) de tiltag, der iværksættes af udbyderen.
De pågældende rapporter skal indeholde en redegørelse for de procedurer, der er indført for at sikre, at den
pålidelige indberetter bevarer sin uafhængighed.
 L 60 - 2023-24 - Bilag 8: Ændringsforslag til 3. behandling fra erhvervsministeren
Pålidelige indberettere sender disse rapporter til den tildelende koordinator for digitale tjenester og offentliggør
dem. Oplysningerne i rapporterne må ikke indeholde personoplysninger.
4. Koordinatorerne for digitale tjenester meddeler Kommissionen og rådet navne, adresser og e-mailadresser
på de enheder, som de har tildelt status som pålidelige indberettere i overensstemmelse med stk. 2, eller hvis
status som pålidelig indberetter, de har suspenderet i overensstemmelse med stk. 6 eller tilbagekaldt i
overensstemmelse med stk. 7.
5. Kommissionen offentliggør de oplysninger, der er omhandlet i stk. 4, i en offentligt tilgængelig database i
et lettilgængeligt og maskinlæsbart format og ajourfører databasen.
6. Hvis en udbyder af onlineplatforme har oplysninger, der indikerer, at en pålidelig indberetter har indgivet
et betydeligt antal anmeldelser, der ikke er tilstrækkelig præcise eller er unøjagtige eller utilstrækkeligt
underbyggede, gennem de i artikel 16 omhandlede mekanismer, herunder oplysninger indsamlet i forbindelse
med behandlingen af klager gennem de i artikel 20, stk. 4, omhandlede interne klagebehandlingssystemer,
videregiver platformen disse oplysninger til koordinatoren for digitale tjenester, der tildelte den pågældende
enhed status som pålidelig indberetter, med de nødvendige forklaringer og støttedokumenter. Hvis
koordinatoren for digitale tjenester efter at have modtaget oplysningerne fra udbyderen af onlineplatforme
finder, at der er legitime grunde til at indlede en undersøgelse, suspenderes statussen som pålidelig indberetter,
mens undersøgelsen pågår. Denne undersøgelse gennemføres uden unødig forsinkelse.
7. Koordinatoren for digitale tjenester, der tildelte enheden status som pålidelig indberetter, tilbagekalder
denne status, hvis denne efter en undersøgelse enten på eget initiativ eller på grundlag af oplysninger modtaget
fra tredjeparter, herunder oplysninger fra en udbyder af onlineplatforme i henhold til stk. 6, fastslår, at enheden
ikke længere opfylder betingelserne i stk. 2. Inden tilbagekaldelsen af den pågældende status giver
koordinatoren for digitale tjenester enheden mulighed for at reagere på resultaterne af dens undersøgelse og
dens hensigt om at tilbagekalde enhedens status som pålidelig indberetter.
8. Kommissionen skal om nødvendigt efter høring af rådet udstede retningslinjer for at bistå udbydere af
onlineplatforme og koordinatorer for digitale tjenester i anvendelsen af stk. 2, 6 og 7.
Artikel 23
Foranstaltninger og beskyttelse mod misbrug
1. Udbydere af onlineplatforme suspenderer i en rimelig periode og efter udstedelse af en forudgående
advarsel ydelsen af deres tjenester til tjenestemodtagere, der ofte leverer åbenbart ulovligt indhold.
2. Udbydere af onlineplatforme suspenderer i en rimelig periode og efter udstedelse af en forudgående
advarsel behandlingen af anmeldelser og klager indgivet gennem de og den i artikel 16 og 20 omhandlede
anmeldelsesmekanismer og handlepligt og interne klagebehandlingssystemer af enkeltpersoner eller enheder
eller af klagere, som ofte indgiver anmeldelser eller klager, der er åbenbart grundløse.
3. Når udbydere af onlineplatforme træffer beslutning om suspension vurderer de fra sag til sag rettidigt,
omhyggeligt og objektivt, hvorvidt tjenestemodtageren, enkeltpersonen, enheden eller klageren er involveret i
misbrug som omhandlet i stk. 1 og 2, under hensyntagen til alle relevante forhold og omstændigheder, der
fremgår tydeligt af de oplysninger, som er tilgængelige for udbyderen af onlineplatforme. Disse
omstændigheder skal mindst omfatte følgende:
a) det samlede antal eksempler på åbenbart ulovligt indhold eller åbenbart grundløse anmeldelser eller klager
indgivet inden for en given tidsramme
b) den relative andel heraf i forhold til det samlede antal leverede informationer eller indgivne anmeldelser
inden for en given tidsramme
 L 60 - 2023-24 - Bilag 8: Ændringsforslag til 3. behandling fra erhvervsministeren
c) grovheden af misbrugene, herunder det ulovlige indholds karakter, og konsekvenserne heraf
d) hvis det er muligt at identificere dette, tjenestemodtagerens, enkeltpersonens, enhedens eller klagerens
hensigt.
4. Udbydere af onlineplatforme fastsætter på en klar og detaljeret måde i deres vilkår og betingelser deres
politik med hensyn til misbrug som omhandlet i stk. 1 og 2, og giver eksempler på de forhold og
omstændigheder, som de tager hensyn til ved vurderingen af, om en bestemt adfærd udgør misbrug, og af
suspensionens varighed.
Artikel 24
Rapporteringsforpligtelser vedrørende gennemsigtighed for udbydere af onlineplatforme
1. Ud over de oplysninger, der er omhandlet i artikel 15, skal udbydere af onlineplatforme i de rapporter, der
er omhandlet i nævnte artikel, medtage oplysninger om følgende:
a) antal tvister indbragt for de udenretslige tvistbilæggelsesorganer, der er omhandlet i artikel 21, udfaldet af
tvistbilæggelsen og median for den tid, det tog at afslutte tvistbilæggelsesprocedurerne, såvel som andelen af
tvister, hvor udbyderen af onlineplatformen gennemførte organets afgørelser
b) antal suspensioner pålagt i henhold til artikel 23, idet der skelnes mellem suspensioner som følge af levering
af åbenbart ulovligt indhold, indgivelse af åbenbart grundløse anmeldelser og indgivelse af åbenbart grundløse
klager.
2. Senest den 17. februar 2023 og herefter mindst én gang hver sjette måned offentliggør udbydere for hver
onlineplatform eller onlinesøgemaskine på et offentligt tilgængeligt område af deres onlinegrænseflade
oplysninger om antallet af aktive tjenestemodtagere i gennemsnit pr. måned i Unionen beregnet som et
gennemsnit over de seneste seks måneder og, i overensstemmelse med den metode, der er fastsat i de
delegerede retsakter omhandlet i artikel 33, stk. 3, hvis disse delegerede retsakter er vedtaget.
3. Udbydere af onlineplatforme eller af onlinesøgemaskiner meddeler koordinatoren for digitale tjenester i
etableringslandet og Kommissionen på disses anmodning og uden unødig forsinkelse de i stk. 2 omhandlede
oplysninger, som ajourføres frem til tidspunktet for en sådan anmodning. Denne koordinator for digitale
tjenester eller Kommissionen kan kræve, at udbyderen af onlineplatformen eller af onlinesøgemaskinen giver
yderligere oplysninger om den beregning, der er omhandlet i nævnte stykke, herunder forklaringer og
dokumentation for de anvendte data. Disse oplysninger må ikke indeholde personoplysninger.
4. Når koordinatoren for digitale tjenester i etableringslandet på grundlag af de oplysninger, der modtages i
henhold til denne artikels stk. 2 og 3, har grund til at mene, at en udbyder af onlineplatforme eller af
onlinesøgemaskiner opfylder tærsklen for det gennemsnitlige antal aktive tjenestemodtagere pr. måned i
Unionen, jf. artikel 33, stk. 1, underretter koordinatoren Kommissionen herom.
5. Udbydere af onlineplatforme forelægger uden unødig forsinkelse de i artikel 17, stk. 1, omhandlede
afgørelser og begrundelser til Kommissionen med henblik på, at de indgår i en offentligt tilgængelig
maskinlæsbar database, der forvaltes af Kommissionen. Udbydere af onlineplatforme sikrer, at de forelagte
oplysninger ikke indeholder personoplysninger.
6. Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter med henblik på at fastlægge skabeloner for form og
indhold og andre enkeltheder i de rapporter, der udarbejdes i henhold til denne artikels stk. 1. Disse
gennemførelsesretsakter vedtages efter rådgivningsproceduren, jf. artikel 88.
Artikel 25
Onlinegrænsefladeudformning og -organisering
 L 60 - 2023-24 - Bilag 8: Ændringsforslag til 3. behandling fra erhvervsministeren
1. Udbydere af onlineplatforme må ikke udforme, organisere eller drive deres onlinegrænseflader på en måde,
der vildleder eller manipulerer tjenestemodtagerne, eller på en måde, som på anden vis væsentligt fordrejer
eller forringer tjenestemodtagernes evne til at træffe frie og informerede beslutninger.
2. Forbuddet i stk. 1 gælder ikke for praksis, der er omfattet af direktiv 2005/29/EF eller forordning (EU)
2016/679.
3. Kommissionen kan udstede retningslinjer for anvendelsen af stk. 1 på specifik praksis, navnlig:
a) at lade bestemte valg fremgå tydeligere, når tjenestemodtageren anmodes om en beslutning
b) gentagne gange at anmode tjenestemodtageren om at træffe et valg, når der allerede er truffet et sådant valg,
navnlig i form af pop-op-meddelelser, der påvirker brugeroplevelsen
c) at gøre proceduren for at opsige en tjeneste vanskeligere end at abonnere på den.
Artikel 26
Reklamer på onlineplatforme
1. Udbydere af onlineplatforme, der viser reklamer på deres onlinegrænseflader, sikrer, at tjenestemodtagerne
for hver specifik reklame, der vises til hver enkelt modtager, på en klar, koncis og utvetydig måde og i realtid
kan identificere følgende:
a) at informationen er en reklame, herunder ved hjælp af fremtrædende markeringer, som kan standardiseres i
henhold til artikel 44
b) den fysiske eller juridiske person, på hvis vegne reklamen vises
c) den fysiske eller juridiske person, som har betalt for reklamen, såfremt denne ikke er identisk med den i litra
b) omtalte fysiske eller juridiske person
d) relevante oplysninger, som er direkte og let tilgængelige fra reklamen, om de vigtigste parametre, der
anvendes til at bestemme den modtager, som reklamen er rettet til, og, hvis det er relevant, hvordan disse
parametre kan ændres.
2. Udbydere af onlineplatforme giver tjenestemodtagerne en funktionalitet, så de kan angive, om det indhold,
de leverer, er eller indeholder kommerciel kommunikation.
Når tjenestemodtageren indgiver en erklæring i henhold til dette stykke, sikrer udbyderen af onlineplatformen,
at andre tjenestemodtagere på en klar og utvetydig måde og i realtid, herunder ved hjælp af fremtrædende
markeringer, som kan standardiseres i henhold til artikel 44, kan identificere, at det indhold, som
tjenestemodtageren leverer, er eller indeholder kommerciel kommunikation som beskrevet i denne erklæring.
3. Udbydere af onlineplatforme må ikke vise tjenestemodtagerne reklamer baseret på profilering som
defineret i artikel 4, nr. 4), i forordning (EU) 2016/679 ved anvendelse af særlige kategorier af
personoplysninger som omhandlet i artikel 9, stk. 1, i forordning (EU) 2016/679.
Artikel 27
Gennemsigtighed af anbefalingssystemer
1. Udbydere af onlineplatforme, der anvender anbefalingssystemer, fastsætter i deres vilkår og betingelser på
et klart og forståeligt sprog de vigtigste parametre, der anvendes i deres anbefalingssystemer, samt
tjenestemodtagernes muligheder for at ændre eller påvirke disse vigtigste parametre.
 L 60 - 2023-24 - Bilag 8: Ændringsforslag til 3. behandling fra erhvervsministeren
2.
De i stk. 1 omhandlede vigtigste parametre skal forklare, hvorfor visse informationer foreslås
tjenestemodtageren. De skal som minimum omfatte:
a) de kriterier, der har størst betydning ved fastlæggelsen af den information, der foreslås tjenestemodtageren
b) grundene til den relative betydning af disse parametre.
3. Hvis der er flere muligheder i henhold til stk. 1 for anbefalingssystemer, der bestemmer den relative
rækkefølge af den information, tjenestemodtagerne får vist, skal udbydere af onlineplatforme også
tilvejebringe en funktionalitet, som gør det muligt for tjenestemodtageren til enhver tid at vælge og ændre sin
foretrukne mulighed. Denne funktionalitet skal være direkte og let tilgængeligt fra det specifikke område af
onlineplatformens onlinegrænseflade, hvor informationen prioriteres.
Artikel 28
Onlinebeskyttelse af mindreårige
1. Udbydere af onlineplatforme, der er tilgængelige for mindreårige, indfører passende og forholdsmæssige
foranstaltninger til at sikre et højt niveau af privatlivets fred, tryghed og sikkerhed for mindreårige på deres
tjeneste.
2. Udbydere af onlineplatforme må ikke vise reklamer på deres grænseflade baseret på profilering som
defineret i artikel 4, nr. 4, i forordning (EU) 2016/679 ved brug af personoplysninger om tjenestemodtageren,
hvis de med rimelig sikkerhed er klar over, at tjenestemodtageren er mindreårig.
3. Overholdelse af forpligtelserne i denne artikel må ikke forpligte udbydere af onlineplatforme til at behandle
yderligere personoplysninger med henblik på at vurdere, om tjenestemodtageren er mindreårig.
4. Kommissionen kan efter høring af rådet udstede retningslinjer for at bistå udbydere af onlineplatforme i
anvendelsen af stk. 1.
AFDELING 4
Supplerende bestemmelser, som finder anvendelse på udbydere af onlineplatforme, der giver forbrugere
mulighed for at indgå aftaler om fjernsalg med erhvervsdrivende
Artikel 29
Fritagelse for mikrovirksomheder og små virksomheder
1. Denne afdeling finder ikke anvendelse på udbydere af onlineplatforme, der giver forbrugere mulighed for
at indgå aftaler om fjernsalg med erhvervsdrivende, og som er mikrovirksomheder eller små virksomheder
som defineret i henstilling 2003/361/EF.
Denne afdeling finder ikke anvendelse på onlineplatforme, der giver forbrugere mulighed for at indgå aftaler
om fjernsalg med erhvervsdrivende, der tidligere opfyldte kravene til at få tildelt status som en
mikrovirksomhed eller en lille virksomhed som defineret i henstilling 2003/361/EF, i de 12 måneder efter, at
de mistede deres status i medfør af artikel 4, stk. 2, i nævnte henstilling, medmindre de er meget store
onlineplatforme i overensstemmelse med artikel 33.
2. Uanset nærværende artikels stk. 1 finder denne afdeling anvendelse på udbydere af onlineplatforme, der
giver forbrugere mulighed for at indgå aftaler om fjernsalg med erhvervsdrivende, og som er udpeget som
meget store onlineplatforme i overensstemmelse med artikel 33, uanset om de er mikrovirksomheder eller små
virksomheder.
 L 60 - 2023-24 - Bilag 8: Ændringsforslag til 3. behandling fra erhvervsministeren
Artikel 30
Erhvervsdrivendes sporbarhed
1. Udbydere af onlineplatforme, der giver forbrugerne mulighed for at indgå aftaler om fjernsalg med
erhvervsdrivende, sikrer, at erhvervsdrivende kun kan anvende disse onlineplatforme til at fremme budskaber
om eller udbyde produkter eller tjenester til forbrugere, som befinder sig i Unionen, hvis de forud for
anvendelsen af deres tjenester til de pågældende formål har indhentet følgende oplysninger, hvis det er relevant
for den erhvervsdrivende:
a) navn, adresse, telefonnummer og e-mailadresse på den erhvervsdrivende
b) en kopi af den erhvervsdrivendes identifikationsdokument eller enhver anden form for elektronisk
identifikation som defineret i artikel 3 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 910/2014 (40)
c) den erhvervsdrivendes betalingskontooplysninger
d) hvis den erhvervsdrivende er optaget i et handelsregister eller et lignende offentligt register, det
handelsregister, hvori den erhvervsdrivende er registreret, og vedkommendes registreringsnummer eller
tilsvarende identifikationsmidler i dette register
e) en selvcertificering fra den erhvervsdrivende, der forpligter sig til kun at udbyde produkter eller tjenester,
der er i overensstemmelse med de gældende regler i EU-retten.
2. Efter modtagelsen af de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, og inden den pågældende erhvervsdrivende
får tilladelse til at benytte dens tjenester, gør udbyderen af onlineplatformen, der giver forbrugere mulighed
for at indgå aftaler om fjernsalg med erhvervsdrivende, ved brug af frit tilgængelige officielle onlinedatabaser
eller onlinegrænseflader, der stilles til rådighed af en medlemsstat eller Unionen, eller gennem anmodninger
til den erhvervsdrivende om at fremlægge dokumentation fra pålidelige kilder, sit bedste for at vurdere, om de
oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, litra a)-e), er pålidelige og fuldstændige. Med henblik på denne
forordning er de erhvervsdrivende ansvarlige for, at de afgivne oplysninger er korrekte.
For så vidt angår erhvervsdrivende, der allerede anvender tjenester fra udbydere af onlineplatforme, der giver
forbrugere mulighed for at indgå aftaler om fjernsalg med erhvervsdrivende, til de i stk. 1 omhandlede formål
den 17. februar 2024, gør udbyderne deres bedste for at indhente de anførte oplysninger fra de pågældende
erhvervsdrivende inden for 12 måneder. Hvis de pågældende erhvervsdrivende ikke giver oplysningerne inden
for denne frist, suspenderer udbyderne ydelsen af deres tjenester til de pågældende erhvervsdrivende, indtil de
har givet alle oplysninger.
3. Hvis udbyderen af onlineplatformen, der giver forbrugere mulighed for at indgå aftaler om fjernsalg med
erhvervsdrivende, får tilstrækkelig mistanke om eller har grund til at tro, at nogen af de i stk. 1 omhandlede
oplysninger fra den pågældende erhvervsdrivende er unøjagtige, ufuldstændige eller ikkeajourførte, anmoder
den pågældende udbyder den erhvervsdrivende om straks eller inden for den frist, der er fastsat i EU-retten og
national ret, at afhjælpe situationen.
Hvis den erhvervsdrivende undlader at rette eller supplere disse oplysninger, suspenderer udbyderen af
onlineplatformen, der giver forbrugere mulighed for at indgå aftaler om fjernsalg med erhvervsdrivende,
hurtigt ydelsen af sin tjeneste til den pågældende erhvervsdrivende for så vidt angår udbuddet af produkter
eller tjenester til forbrugere i Unionen, indtil anmodningen er efterkommet fuldt ud.
4. Hvis en udbyder af onlineplatforme, der giver forbrugere mulighed for at indgå aftaler om fjernsalg med
erhvervsdrivende, nægter at tillade en erhvervsdrivende at anvende sin tjeneste i henhold til denne artikels stk.
1, eller suspenderer ydelsen heraf i henhold til denne artikels stk. 3, har den pågældende erhvervsdrivende, jf.
 L 60 - 2023-24 - Bilag 8: Ændringsforslag til 3. behandling fra erhvervsministeren
dog artikel 4 i forordning (EU) 2019/1150, ret til at indgive en klage som omhandlet i nærværende forordnings
artikel 20 og 21.
5. Udbydere af onlineplatforme, der giver forbrugere mulighed for at indgå aftaler om fjernsalg med
erhvervsdrivende, lagrer de oplysninger, der er indhentet i henhold til stk. 1 og 2, på en sikker måde i en
periode på seks måneder efter afslutningen af kontraktforholdet med den pågældende erhvervsdrivende. De
sletter efterfølgende oplysningerne.
6. Med forbehold af denne artikels stk. 2 videregiver udbyderen af onlineplatformen, der giver forbrugere
mulighed for at indgå aftaler om fjernsalg med erhvervsdrivende, kun oplysningerne til tredjeparter, hvis dette
kræves i henhold til gældende ret, herunder i forbindelse med de i artikel 10 omhandlede påbud og eventuelle
påbud udstedt af medlemsstaternes kompetente myndigheder eller Kommissionen med henblik på udførelsen
af deres opgaver i henhold til denne forordning.
7. Udbyderen af onlineplatformen, der giver forbrugere mulighed for at indgå aftaler om fjernsalg med
erhvervsdrivende, stiller de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, litra a), d) og e), til rådighed på sin
onlineplatform for tjenestemodtagerne på en klar, lettilgængelig og forståelig måde. Disse oplysninger skal
mindst være tilgængelige på onlineplatformens onlinegrænseflade, hvor oplysningerne om produktet eller
tjenesten fremgår.
Artikel 31
Indbygget overholdelse (»compliance by design«)
1. Udbydere af onlineplatforme, der giver forbrugere mulighed for at indgå aftaler om fjernsalg med
erhvervsdrivende, sikrer, at dennes onlinegrænseflade er udformet og organiseret på en måde, der gør det
muligt for erhvervsdrivende at opfylde deres forpligtelser med hensyn til oplysninger forud for
aftaleindgåelsen, overholdelse og oplysninger om produktsikkerhed i henhold til gældende EU-ret.
Den pågældende udbyder sikrer navnlig, at dens onlinegrænseflader gøre det muligt for erhvervsdrivende at
give oplysninger om navn, adresse, telefonnummer og e-mailadresse på den erhvervsdrivende som defineret i
artikel 3, nr. 13), i forordning (EU) 2019/1020 og anden EU-lovgivning.
2. Udbydere af onlineplatforme, der giver forbrugere mulighed for at indgå aftaler om fjernsalg med
erhvervsdrivende, sikrer, at dens onlinegrænseflade er udformet og organiseret på en måde, at den gør det
muligt for erhvervsdrivende som minimum at give følgende:
a) de oplysninger, der er nødvendige for en klar og utvetydig identifikation af de produkter eller tjenester, der
markedsføres eller udbydes til forbrugere, som befinder sig i Unionen, gennem udbydernes tjenester
b) et eventuelt tegn, der identificerer den erhvervsdrivende, såsom varemærke, symbol eller logo, og
c) hvor det er relevant, oplysninger om etikettering og mærkning i overensstemmelse med gældende EU-
lovgivning om produktsikkerhed og produktoverensstemmelse.
3. Udbydere af onlineplatforme, der giver forbrugere mulighed for at indgå aftaler om fjernsalg med
erhvervsdrivende, gør deres bedste for at vurdere, om sådanne erhvervsdrivende har givet de i stk. 1 og 2
omhandlede oplysninger, inden den giver dem mulighed for at udbyde produktet eller tjenesten på disse
platforme. Efter at have givet den erhvervsdrivende mulighed for at udbyde produkter eller tjenester på sin
onlineplatform, der giver forbrugere mulighed for at indgå aftaler om fjernsalg med erhvervsdrivende, gør
udbyderen en rimelig indsats for stikprøvevist at kontrollere i alle officielle, frit tilgængelige og maskinlæsbare
onlinedatabaser eller onlinegrænseflader, om de udbudte produkter eller tjenester er blevet identificeret som
ulovlige.
 L 60 - 2023-24 - Bilag 8: Ændringsforslag til 3. behandling fra erhvervsministeren
Artikel 32
Ret til oplysninger
1. Hvis en udbyder af en onlineplatform, der giver forbrugere mulighed for at indgå aftaler om fjernsalg med
erhvervsdrivende, bliver opmærksom på, uanset hvilke midler der anvendes hertil, at et ulovligt produkt eller
en ulovlig tjeneste er er blevet udbudt af en erhvervsdrivende til forbrugere, som befinder sig i Unionen,
gennem udbyderens tjenester, skal den, i det omfang den har deres kontaktoplysninger, underrette forbrugere,
der har købt det ulovlige produkt eller den ulovlige tjeneste gennem dens tjenester om følgende:
a) at produktet eller tjenesten er ulovlig
b) den erhvervsdrivendes identitet, og
c) eventuelle relevante klagemuligheder.
Forpligtelsen i første afsnit er begrænset til køb af ulovlige produkter eller tjenester foretaget inden for de
sidste seks måneder forud for det tidspunkt, hvor udbyderen blev opmærksom på ulovligheden.
2. Hvis udbyderen af onlineplatforme, der giver forbrugere mulighed for at indgå aftaler om fjernsalg med
erhvervsdrivende, i den i stk. 1 omhandlede situation ikke har kontaktoplysninger på alle de berørte forbrugere,
gør denne udbyder oplysningerne om det ulovlige produkt eller den ulovlige tjeneste, den erhvervsdrivendes
identitet og eventuelle relevante klagemuligheder offentligt og let tilgængelige på sin onlinegrænseflade.
AFDELING 5
Supplerende forpligtelser for udbydere af meget store onlineplatforme og af meget store
onlinesøgemaskiner vedrørende styring af systemiske risici
Artikel 33
Meget store onlineplatforme og meget store onlinesøgemaskiner
1. Denne afdeling finder anvendelse på onlineplatforme og onlinesøgemaskiner, der pr. måned har et
gennemsnitligt antal aktive tjenestemodtagere i Unionen på 45 mio. eller derover, og som er udpeget som
meget store onlineplatforme eller meget store onlinesøgemaskiner i henhold til stk. 4.
2. Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 87 med henblik på at justere
det gennemsnitlige antal aktive tjenestemodtagere i Unionen pr. måned som omhandlet i stk. 1, hvis
befolkningstallet i Unionen stiger eller falder med mindst 5 % i forhold til befolkningstallet i 2020 eller
befolkningstallet efter justeringen ved hjælp af en delegeret retsakt i det år, hvor den seneste delegerede retsakt
blev vedtaget. I så fald justerer Kommissionen antallet, således at det svarer til 10 % af Unionens befolkning
det år, hvor den vedtager den delegerede retsakt, rundet op eller ned, således at antallet kan udtrykkes i
millioner.
3. Kommissionen kan vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 87 efter høring af rådet
med henblik på at supplere bestemmelserne i denne forordning ved at fastsætte metoden til beregning af det
gennemsnitlige antal aktive tjenestemodtagere i Unionen pr. måned med henblik på denne artikels stk. 1 og
artikel 24, stk. 2, idet den sikrer, at metoden tager hensyn til den markedsmæssige og teknologiske udvikling.
4. Kommissionen vedtager efter at have hørt etableringsmedlemsstaten eller efter at have taget hensyn til
oplysningerne fra koordinatoren for digitale tjenester i etableringslandet i henhold til artikel 24, stk. 4, en
afgørelse om udpegelse af den onlineplatform eller den onlinesøgemaskine, der har et gennemsnitligt antal
aktive tjenestemodtagere pr. måned, som svarer til eller er højere end det antal, der er omhandlet i denne
 L 60 - 2023-24 - Bilag 8: Ændringsforslag til 3. behandling fra erhvervsministeren
artikels stk. 1, som en meget stor onlineplatform eller en meget stor onlinesøgemaskine med henblik på denne
forordning. Kommissionen træffer sin afgørelse på grundlag af de oplysninger, der er rapporteret af udbyderen
af onlineplatformen eller af onlinesøgemaskinen i henhold til artikel 24, stk. 2, eller oplysninger, der er
anmodet om i henhold til artikel 24, stk. 3, eller eventuelle andre oplysninger, som Kommissionen råder over.
Det forhold, at udbyderen af onlineplatformen eller af onlinesøgemaskinen ikke overholder artikel 24, stk. 2,
eller ikke efterkommer anmodningen fra koordinatoren for digitale tjenester i etableringslandet eller fra
Kommissionen i henhold til artikel 24, stk. 3, forhindrer ikke, at Kommissionen udpeger den pågældende
udbyder som en udbyder af en meget stor onlineplatform eller af en meget stor onlinesøgemaskine i henhold
til dette stykke.
Når Kommissionen baserer sin afgørelse på andre oplysninger, som Kommissionen råder over i henhold til
dette stykkes første afsnit, eller på grundlag af yderligere oplysninger, der er anmodet om i henhold til artikel
24, stk. 3, giver Kommissionen den berørte udbyder af onlineplatformen eller af onlinesøgemaskinen ti
arbejdsdage til at fremsætte bemærkninger til Kommissionens foreløbige konklusioner om, at den agter at
udpege onlineplatformen eller onlinesøgemaskinen som henholdsvis en meget stor onlineplatform eller en
meget stor onlinesøgemaskine. Kommissionen tager behørigt hensyn til bemærkningerne fremsat af den
berørte udbyder.
Undladelse hos den berørte udbyder af onlineplatformen eller af onlinesøgemaskinen af at fremsætte
bemærkninger i henhold til tredje afsnit forhindrer ikke, at Kommissionen udpeger den pågældende
onlineplatform eller onlinesøgemaskine som henholdsvis en meget stor onlineplatform eller en meget stor
onlinesøgemaskine baseret på andre oplysninger, som den råder over.
5. Kommissionen ophæver udpegelsen, hvis onlineplatformen eller onlinesøgemaskinen i en uafbrudt periode
på ét år ikke har et gennemsnitligt antal aktive tjenestemodtagere pr. måned, som svarer til eller er højere end
det antal, der er omhandlet i stk. 1.
6.
Kommissionen giver uden unødig forsinkelse udbyderen af den berørte onlineplatform eller
onlinesøgemaskine, rådet og koordinatoren for digitale tjenester i etableringslandet meddelelse om sine
afgørelser i henhold til stk. 4 og 5.
Kommissionen sikrer, at listen over udpegede meget store onlineplatforme og meget store onlinesøgemaskiner
offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende, og ajourfører listen. Forpligtelserne i denne afdeling finder
anvendelse eller ophører med at finde anvendelse på de berørte meget store onlineplatforme og meget store
onlinesøgemaskiner fra fire måneder efter den i første afsnit omhandlede meddelelse til den berørte udbyder.
Artikel 34
Risikovurdering
1. Udbydere af meget store onlineplatforme og af meget store onlinesøgemaskiner identificerer, analyserer
og vurderer omhyggeligt alle systemiske risici i Unionen, der udspringer af udformningen eller virkemåden af
deres tjeneste og dens relaterede systemer, herunder algoritmesystemer, eller af brugen af deres tjenester.
De foretager risikovurderingerne senest på anvendelsesdatoen som fastsat i artikel 33, stk. 6, andet afsnit, og
mindst én gang hvert år derefter og under alle omstændigheder forud for ibrugtagningen af funktionaliteter,
som sandsynligvis vil have en kritisk indvirkning på de risici, der er identificeret i henhold til nærværende
artikel. Denne risikovurdering skal være specifik for deres tjenester og stå i rimeligt forhold til de systemiske
risici under hensyntagen til, hvor alvorlige og sandsynlige de er, og omfatter følgende systemiske risici:
a) udbredelse af ulovligt indhold gennem deres tjenester
 L 60 - 2023-24 - Bilag 8: Ændringsforslag til 3. behandling fra erhvervsministeren
b) enhver aktuel eller forventet negativ indvirkning på udøvelsen af grundlæggende rettigheder, navnlig de
grundlæggende rettigheder til menneskelig værdighed som nedfældet i artikel 1 i chartret, til respekt for
privatliv og familieliv som nedfældet i artikel 7 i chartret, til beskyttelse af personoplysninger som nedfældet
i artikel 8 i chartret, til ytrings- og informationsfrihed, herunder mediefrihed og -pluralisme som nedfældet i
artikel 11 i chartret, til retten til ikkeforskelsbehandling som nedfældet i artikel 21 i chartret, til børns
rettigheder som nedfældet i artikel 24 i chartret og til et højt niveau af forbrugerbeskyttelse som nedfældet i
artikel 38 i chartret
c) enhver aktuel eller forventet negativ indvirkning på samfundsdebatten og valgprocesser og den offentlige
sikkerhed
d) enhver aktuel eller forventet negativ indvirkning i forbindelse med kønsbaseret vold, beskyttelse af
folkesundheden og mindreårige og alvorlige negative konsekvenser for personens fysiske og psykiske
velbefindende.
2. Ved risikovurderinger tager udbydere af meget store onlineplatforme og af meget store onlinesøgemaskiner
navnlig hensyn til, om og hvordan følgende faktorer påvirker de i stk. 1 omhandlede systemiske risici:
a) udformningen af deres anbefalingssystemer og eventuelle andre relevante algoritmiske systemer
b) deres indholdsmoderationssystemer
c) de gældende vilkår og betingelser og håndhævelsen heraf
d) systemer til udvælgelse og visning af reklamer
e) udbyderens datarelaterede praksis.
Vurderingerne skal også indeholde en analyse af, om og hvordan risiciene i henhold til stk. 1 påvirkes af
bevidst manipulation af deres tjeneste, herunder ved ikkeautentisk brug eller automatiseret udnyttelse af
tjenesten, samt forstærkningen og den potentielt hurtige og brede udbredelse af ulovligt indhold og af
information, der er i strid med deres vilkår og betingelser.
Vurderingen skal tage hensyn til særlige regionale eller sproglige aspekter, herunder når de er specifikke for
en medlemsstat.
3.
Udbydere af meget store onlineplatforme og af meget store onlinesøgemaskiner opbevarer
støttedokumenterne vedrørende risikovurderingerne i mindst tre år efter gennemførelsen af
risikovurderingerne og efter anmodning sende dem til Kommissionen og koordinatoren for digitale tjenester i
etableringslandet.
Artikel 35
Risikobegrænsning
1. Udbydere af meget store onlineplatforme og af meget store onlinesøgemaskiner indfører rimelige,
forholdsmæssige og effektive afbødende foranstaltninger, som er skræddersyet til de specifikke systemiske
risici, der er identificeret i henhold til artikel 34, under særlig hensyntagen til sådanne foranstaltningers
indvirkning på grundlæggende rettigheder. Sådanne foranstaltninger kan, hvor det er relevant, omfatte:
a) tilpasning af udformningen, funktioner og virkemåder af deres tjenester, herunder deres onlinegrænsefladers
b) tilpasning af deres vilkår og betingelser og håndhævelsen heraf
c) tilpasning af processer for indholdsmoderation, herunder hastigheden og kvaliteten af behandlingen af
anmeldelser vedrørende særlige former for ulovligt indhold og, hvis det er relevant, øjeblikkelig fjernelse eller
 L 60 - 2023-24 - Bilag 8: Ændringsforslag til 3. behandling fra erhvervsministeren
hindring af adgangen til det anmeldte indhold, navnlig for så vidt angår ulovlig hadefuld tale eller cybervold,
samt tilpasning af alle relevante beslutningsprocesser og øremærkede ressourcer til indholdsmoderation
d) afprøvning og tilpasning af deres algoritmiske systemer, herunder deres anbefalingssystemer
e) tilpasning af deres reklamesystemer og vedtagelse af målrettede foranstaltninger, der har til formål at
begrænse eller justere visningen af reklamer i forbindelse med den tjeneste, de yder
f) styrkelse af de interne processer eller ressourcer, den interne afprøvning eller dokumentation eller det interne
tilsyn med deres aktiviteter, navnlig med hensyn til afdækning af systemiske risici
g) indledning eller tilpasning af samarbejdet med pålidelige indberettere i overensstemmelse med artikel 22
og gennemførelse af udenretslige tvistbilæggelsesorganers afgørelser i henhold til artikel 21
h) indledning eller tilpasning af samarbejdet med andre udbydere af onlineplatforme eller af
onlinesøgemaskiner gennem de adfærdskodekser og kriseprotokoller, der er omhandlet i henholdsvis artikel
45 og 48
i) iværksættelse af opmærksomhedsskabende foranstaltninger og tilpasning af deres onlinegrænseflade for at
give tjenestemodtagerne flere oplysninger
j) iværksættelse af målrettede foranstaltninger til beskyttelse af børns rettigheder, herunder værktøjer til
alderskontrol og forældrekontrol, eller værktøjer, der har til formål at hjælpe mindreårige med at signalere
misbrug eller opnå støtte, alt efter hvad der er relevant
k) sikring af, at oplysninger, hvad enten der er tale om genereret eller manipuleret billed-, lyd- eller
videomateriale, der i væsentlig grad ligner eksisterende personer, genstande, steder eller andre enheder eller
begivenheder, og som fejlagtigt for andre forekommer at være autentisk eller sandfærdigt, skiller sig ud ved
hjælp af fremtrædende markeringer, når de vises på deres onlinegrænseflader, idet der desuden tilvejebringes
en brugervenlig funktionalitet, som gør det muligt for tjenestemodtagerne at angive sådan information.
2. Rådet offentliggør i samarbejde med Kommissionen omfattende rapporter én gang om året. Rapporterne
skal indeholde følgende:
a) identifikation og vurdering af de mest fremtrædende og tilbagevendende systemiske risici indberettet af
udbydere af meget store onlineplatforme og af meget store onlinesøgemaskiner eller identificeret gennem
andre informationskilder, navnlig de kilder, der er omhandlet i artikel 39, 40 og 42
b) bedste praksis for udbydere af meget store onlineplatforme og af meget store onlinesøgemaskiner for
afbødning af de identificerede systemiske risici.
Disse rapporter præsenterer systemiske risici opdelt efter den medlemsstat, hvor de optrådte, og i Unionen som
helhed, alt efter hvad der er relevant.
3. Kommissionen kan i samarbejde med koordinatorerne for digitale tjenester udstede retningslinjer for
anvendelsen af stk. 1 i forbindelse med specifikke risici, navnlig med henblik på at præsentere bedste praksis
og anbefale mulige foranstaltninger under behørig hensyntagen til de mulige konsekvenser af
foranstaltningerne for alle berørte parters grundlæggende rettigheder som nedfældet i chartret. I forbindelse
med udarbejdelsen af disse retningslinjer afholder Kommissionen offentlige høringer.
Artikel 36
Krisereaktionsmekanisme
 L 60 - 2023-24 - Bilag 8: Ændringsforslag til 3. behandling fra erhvervsministeren
1. Hvis der opstår en krise, kan Kommissionen efter henstilling fra rådet vedtage en afgørelse, der pålægger
en eller flere udbydere af meget store onlineplatforme eller af meget store onlinesøgemaskiner at iværksætte
et eller flere af følgende tiltag:
a) vurdere, om, og i givet fald i hvilket omfang og hvordan, deres tjenesters virkemåde og anvendelse
væsentligt bidrager til en alvorlig trussel som omhandlet i stk. 2 eller sandsynligvis vil gøre dette
b) identificere og anvende specifikke, effektive og forholdsmæssige foranstaltninger såsom dem, der er
omhandlet i artikel 35, stk. 1, eller artikel 48, stk. 2, for at forebygge, eliminere eller begrænse et sådant bidrag
til den alvorlige trussel, der er identificeret i henhold til dette stykkes litra a)
c) aflægge rapport til Kommissionen inden en bestemt dato eller med regelmæssige mellemrum, der fastsættes
i afgørelsen, om de i litra a) omhandlede vurderinger, om det nøjagtige indhold, gennemførelsen og den
kvalitative og kvantitative virkning af de specifikke foranstaltninger, der er truffet i henhold til litra b), og om
alle andre spørgsmål vedrørende de pågældende vurderinger eller foranstaltninger, som anført i afgørelsen.
Ved fastlæggelsen og anvendelsen af foranstaltninger i henhold til dette stykkes litra b) tager tjenesteudbyderen
eller -udbyderne behørigt hensyn til, hvor alvorlig den i stk. 2 omhandlede alvorlige trussel er, hvor meget
foranstaltningerne haster, og de faktiske eller potentielle konsekvenser for alle berørte parters rettigheder og
legitime interesser, herunder foranstaltningernes eventuelle manglende overholdelse af de grundlæggende
rettigheder, der er nedfældet i chartret.
2. Med henblik på denne artikel anses der at være opstået en krise, når ekstraordinære omstændigheder
medfører en alvorlig trussel mod den offentlige sikkerhed eller folkesundheden i Unionen eller i væsentlige
dele heraf.
3. Når Kommissionen træffer den i stk. 1 omhandlede afgørelse, sikrer den, at alle følgende krav er opfyldt:
a) de tiltag, der kræves ved afgørelsen, er strengt nødvendige, begrundede og forholdsmæssige, navnlig under
hensyntagen til, hvor alvorlig den i stk. 2 omhandlede alvorlige trussel er, hvor meget foranstaltningerne haster,
og de faktiske eller potentielle konsekvenser for alle berørte parters rettigheder og legitime interesser, herunder
foranstaltningernes eventuelle manglende overholdelse af de grundlæggende rettigheder, der er nedfældet i
chartret
b) der fastsættes i afgørelsen en rimelig frist, inden for hvilken de i stk. 1, litra b), omhandlede specifikke
foranstaltninger skal træffes, navnlig under hensyntagen til, hvor meget de pågældende foranstaltninger haster,
og hvor lang tid det tager at forberede og gennemføre dem
c) de tiltag, der kræves ved afgørelsen, er begrænset til en periode på højst tre måneder.
4. Efter vedtagelsen af den i stk. 1 omhandlede afgørelse tager Kommissionen uden unødig forsinkelse
følgende skridt:
a) meddele afgørelsen til den eller de udbydere, som afgørelsen er adresseret til
b) offentliggøre afgørelsen, og
c) underrette rådet om afgørelsen, opfordre det til at fremsætte sine bemærkninger hertil og holde det
underrettet om enhver senere udvikling i forbindelse med afgørelsen.
5. Valget af de specifikke foranstaltninger, der skal træffes i henhold til stk. 1, litra b), og stk. 7, andet afsnit,
forbliver hos den eller de udbydere, som Kommissionens afgørelse er adresseret til.
6. Kommissionen kan på eget initiativ eller efter anmodning fra udbyderen gå i dialog med udbyderen for at
afgøre, om de påtænkte eller gennemførte foranstaltninger, der er omhandlet i stk. 1, litra b), i lyset af
 L 60 - 2023-24 - Bilag 8: Ændringsforslag til 3. behandling fra erhvervsministeren
udbyderens særlige omstændigheder er effektive og forholdsmæssige med hensyn til at nå de tilstræbte mål.
Kommissionen sikrer navnlig, at de foranstaltninger, der træffes af tjenesteudbyderen i henhold til stk. 1, litra
b), opfylder kravene i stk. 3, litra a) og c).
7. Kommissionen overvåger anvendelsen af de specifikke foranstaltninger, der træffes i henhold til den i
denne artikels stk. 1 omhandlede afgørelse, på grundlag af de rapporter, der er omhandlet i nævnte stykkes
litra c), og alle andre relevante oplysninger, herunder oplysninger, som den måtte anmode om i henhold til
artikel 40 eller 67, under hensyntagen til udviklingen i krisen. Kommissionen aflægger regelmæssigt og mindst
en gang om måneden rapport til rådet om denne overvågning.
Hvis Kommissionen finder, at de påtænkte eller gennemførte specifikke foranstaltninger i henhold til stk. 1,
litra b), ikke er effektive eller forholdsmæssige, kan den efter høring af rådet træffe en afgørelse, der kræver,
at udbyderen reviderer identifikationen eller anvendelsen af disse specifikke foranstaltninger.
8. Hvis det er hensigtsmæssigt i lyset af udviklingen i krisen, kan Kommissionen efter henstilling fra rådet
ændre den afgørelse, der er omhandlet i stk. 1 eller i stk. 7, andet afsnit, ved at:
a) tilbagekalde afgørelsen og, hvor det er relevant, pålægge den meget store onlineplatform eller de meget
store onlinesøgemaskiner at ophøre med at anvende de foranstaltninger, der er identificeret og gennemført i
henhold til stk. 1, litra b), eller stk. 7, andet afsnit, navnlig hvis der ikke længere er grundlag for sådanne
foranstaltninger
b) forlænge den i stk. 3, litra c), omhandlede periode med en periode på højst tre måneder
c) tage hensyn til erfaringerne med anvendelsen af foranstaltningerne, navnlig foranstaltningernes eventuelle
manglende overholdelse af de grundlæggende rettigheder, der er nedfældet i chartret.
9. Kravene i stk. 1-6 finder anvendelse på den afgørelse og den ændring heraf, der er omhandlet i denne
artikel.
10. Kommissionen tager videst muligt hensyn til henstillingerne fra rådet i henhold til denne artikel.
11. Kommissionen aflægger efter vedtagelsen af afgørelser i henhold til denne artikel hvert år og under alle
omstændigheder tre måneder efter krisens afslutning rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om anvendelsen
af de specifikke foranstaltninger, der er truffet i medfør af de pågældende afgørelser.
Artikel 37
Uafhængig revision
1. Udbydere af meget store onlineplatforme og af meget store onlinesøgemaskiner underlægges uafhængige
revisioner for egen regning mindst én gang om året med henblik på vurdering af overholdelsen af følgende:
a) forpligtelserne i kapitel III
b) eventuelle tilsagn afgivet i medfør af de adfærdskodekser, der er omhandlet i artikel 45 og 46, og de
kriseprotokoller, der er omhandlet i artikel 48.
2. Udbydere af meget store onlineplatforme og af meget store onlinesøgemaskiner samarbejder med og yder
bistand til de organisationer, der udfører revisionerne i henhold til denne artikel, i det omfang det er nødvendigt
for, at de kan foretage revisionerne effektivt og rettidigt, herunder ved at give dem adgang til alle relevante
data og lokaler og ved at besvare mundtlige eller skriftlige spørgsmål. De afholder sig fra at hæmme,
uretmæssigt at påvirke eller at undergrave udførelsen af revisionen.
 L 60 - 2023-24 - Bilag 8: Ændringsforslag til 3. behandling fra erhvervsministeren
Disse revisioner sikrer et passende niveau af fortrolighed og tavshedspligt med hensyn til de oplysninger, der
indhentes fra udbyderne af meget store onlineplatforme og af meget store onlinesøgemaskiner og tredjeparter
i forbindelse med revisionerne, herunder efter at revisionerne er afsluttet. Opfyldelsen af dette krav må dog
ikke være til skade for udførelsen af revisionerne og andre bestemmelser i denne forordning, navnlig
bestemmelserne om gennemsigtighed, tilsyn og håndhævelse. Hvis det er nødvendigt af hensyn til
rapporteringen vedrørende gennemsigtighed i henhold til artikel 42, stk. 4, ledsages revisionsrapporten og
revisionsrapporten om gennemførelsen, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 4 og 6, af versioner, som
ikke indeholder oplysninger, der med rimelighed kan betragtes som fortrolige.
3. Revisioner, der udføres i henhold til stk. 1, udføres af organisationer, som:
a) er uafhængige af og ikke har nogen interessekonflikter med den berørte udbyder af meget store
onlineplatforme eller af meget store onlinesøgemaskiner og juridiske personer med tilknytning til den
pågældende udbyder; navnlig:
i) ikke har ydet ikkerevisionstjenester i forbindelse med de forhold, der er underlagt revision, til den berørte
udbyder af den meget store onlineplatform eller af den meget store onlinesøgemaskine og juridiske personer
med tilknytning til den pågældende udbyder i perioden på 12 måneder forud for revisionens begyndelse og har
forpligtet sig til ikke at levere sådanne tjenester til dem i perioden på 12 måneder efter revisionens afslutning
ii) ikke har ydet revisionstjenester i henhold til denne artikel til den berørte udbyder af den meget store
onlineplatform eller af den meget store onlinesøgemaskine og juridiske personer med tilknytning til den
pågældende udbyder i en periode på over ti på hinanden følgende år
iii) ikke udfører revisionen mod betaling af honorarer, der afhænger af resultatet af revisionen
b) har dokumenteret ekspertise inden for risikostyring, teknisk kompetence og formåen
c) udviser objektivitet og overholder fagetiske standarder, navnlig dokumenteret ved tilslutning til
adfærdskodekser eller passende standarder.
4. Udbydere af meget store onlineplatforme og af meget store onlinesøgemaskiner sikrer, at de organisationer,
der udfører revisionerne, udarbejder en revisionsrapport for hver revision. Denne rapport skal være skriftligt
begrundet og skal som minimum indeholde følgende:
a) navn, adresse og kontaktpunkt på udbyderen af den meget store onlineplatform eller af den meget store
onlinesøgemaskine, der er underlagt revision, og den omfattede periode
b) navn og adresse på den eller de organisationer, der udfører revisionen
c) en interesseerklæring
d) en beskrivelse af de specifikke elementer, der er underlagt revision, og den anvendte metode
e) en beskrivelse og en sammenfatning af de vigtigste revisionsresultater
f) en liste over de tredjeparter, der blev hørt som led i revisionen
g) en revisionserklæring om, hvorvidt udbyderen af den meget store onlineplatform eller af den meget store
onlinesøgemaskine, der er underlagt revision, har overholdt de i stk. 1 omhandlede forpligtelser og tilsagn,
dvs. »positiv«, »positiv med bemærkninger« eller »negativ«
h) hvis revisionserklæringen ikke er positiv, operationelle anbefalinger om specifikke foranstaltninger til at
sikre overholdelse og den anbefalede tidsramme for at sikre overholdelse.
 L 60 - 2023-24 - Bilag 8: Ændringsforslag til 3. behandling fra erhvervsministeren
5. Hvis den organisation, der udførte revisionen, ikke var i stand til at underlægge visse specifikke elementer
revision eller afgive en revisionserklæring på grundlag af sine undersøgelser, skal revisionsrapporten
indeholde en redegørelse for omstændighederne og årsagerne til, at disse elementer ikke kunne underlægges
revision.
6. Udbydere af meget store onlineplatforme eller af meget store onlinesøgemaskiner, der modtager en
revisionsrapport, som ikke er positiv, tager behørigt hensyn til de operationelle anbefalinger, der er adresseret
til dem, således at de kan træffe de nødvendige foranstaltninger til at gennemføre dem. De vedtager senest en
måned efter modtagelsen af disse anbefalinger en revisionsrapport om gennemførelsen, hvori der redegøres
for disse foranstaltninger. Hvis de ikke gennemfører de operationelle anbefalinger, begrunder de dette i
revisionsrapporten om gennemførelsen og redegør for alternative foranstaltninger, som de har truffet for at
afhjælpe identificerede tilfælde af manglende overholdelse.
7. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 87
med henblik på at supplere denne forordning ved at fastsætte de nødvendige regler for udførelsen af revisioner
i henhold til denne artikel, navnlig for så vidt angår de nødvendige regler om proceduremæssige skridt,
revisionsmetoder og rapporteringsskabeloner for de revisioner, der udføres i henhold til denne artikel. I disse
delegerede retsakter skal der tages hensyn til eventuelle frivillige revisionsstandarder som omhandlet i artikel
44, stk. 1, litra e).
Artikel 38
Anbefalingssystemer
Ud over kravene i artikel 27 skal udbydere af meget store onlineplatforme og af meget store
onlinesøgemaskiner, der anvender anbefalingssystemer, sørge for mindst én mulighed for hvert af deres
anbefalingssystemer, som ikke er baseret på profilering som defineret i artikel 4, nr. 4), i forordning (EU)
2016/679.
Artikel 39
Yderligere gennemsigtighed i onlinereklamer
1. Udbydere af meget store onlineplatforme eller af meget store onlinesøgemaskiner, der viser reklamer på
deres onlinegrænseflader, opretter en database med de i stk. 2 omhandlede oplysninger, som gøres tilgængelig
på et særligt område af deres onlinegrænseflade ved hjælp af et søgbart og pålideligt værktøj, der gør det muligt
at
foretage
forespørgsler
på
baggrund
af
flere
kriterier
og
gennem
deres
applikationsprogrammeringsgrænseflader, i hele den periode, hvor de præsenterer en reklame, og i ét år efter,
at reklamen blev vist for sidste gang på deres onlinegrænseflader. De sikrer, at databasen ikke indeholder
personoplysninger om de tjenestemodtagere, som reklamen blev eller kan have været vist til, og gør en rimelig
indsats for at sikre, at oplysningerne er nøjagtige og fuldstændige.
2. Databasen skal mindst indeholde følgende oplysninger:
a) reklamens indhold, herunder produktets, tjenestens eller varemærkets navn og reklamens genstand
b) den fysiske eller juridiske person, på hvis vegne reklamen vises
c) den fysiske eller juridiske person, som har betalt for reklamen, såfremt denne ikke er identisk med den i litra
b) omtalte person
d) det tidsrum, hvori reklamen blev vist
 L 60 - 2023-24 - Bilag 8: Ændringsforslag til 3. behandling fra erhvervsministeren
e) om det var hensigten, at reklamen skulle vises specifikt til en eller flere bestemte grupper af
tjenestemodtagere, og i givet fald de vigtigste parametre anvendt til dette formål, herunder, hvis det er relevant,
de vigtigste parametre, der er anvendt til at udelukke en eller flere sådanne bestemte grupper
f) den kommercielle kommunikation, der offentliggøres på de meget store onlineplatforme, og som er
identificeret i henhold til artikel 26, stk. 2
g) det samlede antal tjenestemodtagere og i givet fald det samlede antal opdelt efter medlemsstat for den eller
de grupper af modtagere, som reklamen specifikt var rettet mod.
3. For så vidt angår stk. 2, litra a), b) og c), må databasen ikke indeholde de oplysninger, der er omhandlet i
disse litraer, hvis en udbyder af meget store onlineplatforme eller af meget store onlinesøgemaskiner har fjernet
eller hindret adgang til en specifik reklame på grundlag af påstået ulovlighed eller uforenelighed med dens
vilkår og betingelser. I så fald skal databasen for den pågældende specifikke reklame indeholde de oplysninger,
der er omhandlet i artikel 17, stk. 3, litra a)-e), eller artikel 9, stk. 2, litra a), nr. i), alt efter hvad der er relevant.
Kommissionen kan efter høring af rådet, de relevante kontrolunderlagte forskere som omhandlet i artikel 40
og offentligheden udstede retningslinjer for den i nærværende artikel omhandlede databases struktur,
organisation og funktionaliteter.
Artikel 40
Adgang til oplysninger og kontrol
1. Udbydere af meget store onlineplatforme eller af meget store onlinesøgemaskiner giver koordinatoren for
digitale tjenester i etableringslandet eller Kommissionen adgang til de oplysninger, der er nødvendige for at
overvåge og vurdere overholdelsen af denne forordning, efter deres begrundede anmodning og inden for en
rimelig frist som angivet i anmodningen.
2. Koordinatorerne for digitale tjenester og Kommissionen anvender kun de oplysninger, der er tilgået i
henhold til stk. 1, med henblik på at overvåge og vurdere overholdelsen af denne forordning, og tager behørigt
hensyn til de berørte udbydere af meget store onlineplatformes eller af meget store onlinesøgemaskiners og
tjenestemodtageres rettigheder og interesser, herunder beskyttelse af personoplysninger, beskyttelse af
fortrolige oplysninger, navnlig forretningshemmeligheder, og opretholdelse af deres tjenesters sikkerhed.
3.
Med henblik på stk. 1 redegør udbydere af meget store onlineplatforme eller af meget store
onlinesøgemaskiner efter anmodning fra enten koordinatoren for digitale tjenester i etableringslandet eller
Kommissionen for udformningen, logikken, virkemåden og afprøvningen af deres algoritmiske systemer,
herunder deres anbefalingssystemer.
4. Efter begrundet anmodning fra koordinatoren for digitale tjenester i etableringslandet giver udbydere af
meget store onlineplatforme eller af meget store onlinesøgemaskiner inden for en rimelig frist som angivet i
anmodningen kontrolunderlagte forskere, der opfylder kravene i denne artikels stk. 8, adgang til oplysninger
alene med henblik på forskning, der bidrager til at afdække, identificere og afklare de i artikel 34, stk. 1,
omhandlede systemiske risici i Unionen, og til vurderingen af tilstrækkeligheden, effektiviteten og
indvirkningen af de risikobegrænsende foranstaltninger i henhold til artikel 35.
5. Senest 15 dage efter modtagelsen af en anmodning som omhandlet i stk. 4 kan udbydere af meget store
onlineplatforme og af meget store onlinesøgemaskiner anmode koordinatoren for digitale tjenester i
etableringslandet, om at ændre anmodningen, hvis de finder, at de ikke kan give adgang til de ønskede
oplysninger af en af følgende to årsager:
a) de har ikke adgang til oplysningerne
 L 60 - 2023-24 - Bilag 8: Ændringsforslag til 3. behandling fra erhvervsministeren
b) hvis der gives adgang til oplysningerne, vil det medføre væsentlige sårbarheder i deres tjenestes sikkerhed
eller beskyttelsen af fortrolige oplysninger, navnlig forretningshemmeligheder.
6. Anmodninger om ændring i henhold til stk. 5 skal indeholde forslag til en eller flere alternative måder,
hvorpå der kan gives adgang til de ønskede oplysninger eller andre oplysninger, som er relevante og
tilstrækkelige til formålet med anmodningen.
Koordinatoren for digitale tjenester i etableringslandet træffer afgørelse om anmodningen om ændring inden
for 15 dage og meddeler udbyderen af de meget store onlineplatforme eller af de meget store
onlinesøgemaskiner sin afgørelse og i påkommende tilfælde den ændrede anmodning og den nye frist til at
efterkomme anmodningen.
7. Udbydere af meget store onlineplatforme eller af meget store onlinesøgemaskiner letter og giver adgang
til oplysninger i henhold til stk. 1 og 4 via passende grænseflader, der specificeres i anmodningen, herunder
onlinedatabaser eller applikationsprogrammeringsgrænseflader.
8. På grundlag af en behørigt begrundet ansøgning fra forskere tildeler koordinatoren for digitale tjenester i
etableringslandet sådanne forskere status som kontrolunderlagte forskere for den specifikke forskning, der er
omhandlet i ansøgningen, og udsteder en begrundet anmodning om dataadgang til en udbyder af en meget stor
onlineplatform eller af en meget stor onlinesøgemaskine i henhold til stk. 4, hvis forskerne dokumenterer, at
de opfylder alle følgende betingelser:
a) de er tilknyttet en forskningsinstitution som defineret i artikel 2, nr. 1), i direktiv (EU) 2019/790
b) de er uafhængige af kommercielle interesser
c) deres ansøgning indeholder oplysninger om finansieringen af forskningen
d) de er i stand til at opfylde de specifikke krav til datasikkerhed og fortrolighed, der er knyttet til den enkelte
anmodning, og til at beskytte personoplysninger, og de beskriver i deres anmodning de relevante tekniske og
organisatoriske foranstaltninger, de har truffet med henblik herpå
e) deres ansøgning viser, at deres adgang til oplysningerne og de krævede tidsrammer, er nødvendige for og
forholdsmæssige i forhold til formålet med deres forskning, og at de forventede resultater af denne forskning
vil bidrage til de formål, der er fastsat i stk. 4
f) de planlagte forskningsaktiviteter gennemføres med henblik på de i stk. 4 omhandlede formål
g) de har forpligtet sig til at gøre deres forskningsresultater offentligt tilgængelige gratis inden for en rimelig
frist efter færdiggørelsen af forskningen, under iagttagelse af de berørte tjenestemodtageres rettigheder og
interesser i overensstemmelse med forordning (EU) 2016/679.
Efter modtagelse af ansøgningen i henhold til dette stykke underretter koordinatoren for digitale tjenester i
etableringslandet Kommissionen og rådet.
9. Forskere kan også indgive deres ansøgning til koordinatoren for digitale tjenester i den medlemsstat, hvor
den forskningsinstitution, de er tilknyttet, er etableret. Efter modtagelse af ansøgningen i henhold til dette
stykke foretager koordinatoren for digitale tjenester en indledende vurdering af, om de respektive forskere
opfylder alle betingelserne i stk. 8. Den respektive koordinator for digitale tjenester sender derefter
ansøgningen sammen med den dokumentation, som de respektive forskere har indsendt, og den indledende
vurdering til koordinatoren for digitale tjenester i etableringslandet. Koordinatoren for digitale tjenester i
etableringslandet træffer afgørelse om at tildele en forsker statussen uden unødig forsinkelse.
 L 60 - 2023-24 - Bilag 8: Ændringsforslag til 3. behandling fra erhvervsministeren
Den endelige afgørelse om at tildele en forsker status som kontrolunderlagt forsker henhører under
koordinatoren for digitale tjenester i etableringslandets kompetence, jf. stk. 8, under behørig hensyntagen til
den indledende vurdering.
10. Koordinatoren for digitale tjenester, der tildelte status som kontrolunderlagt forsker og udstedte en
begrundet anmodning om adgang til data til udbyderne af meget store onlineplatforme eller af meget store
onlinesøgemaskiner til fordel for en kontrolunderlagt forsker, træffer afgørelse om at bringe adgangen til
ophør, hvis den efter en undersøgelse enten på eget initiativ eller på grundlag af oplysninger fra tredjeparter
konstaterer, at den kontrolunderlagte forsker ikke længere opfylder betingelserne i stk. 8, og underretter den
berørte udbyder af den meget store onlineplatform eller af den meget store onlinesøgemaskine om afgørelsen.
Inden adgangen bringes til ophør, hører koordinatoren for digitale tjenester den kontrolunderlagte forsker om
resultaterne af sin undersøgelse og om sin hensigt om at bringe adgangen til ophør.
11. Koordinatorerne for digitale tjenester i etableringslandet skal meddele rådet navn og kontaktoplysninger
på de fysiske personer eller enheder, som de i overensstemmelse med stk. 8 har tildelt status som
kontrolunderlagt forsker, samt formålet med den forskning, i forbindelse med hvilken anmodningen blev
fremsat, eller skal, hvis de har bragt adgangen til oplysninger til ophør i overensstemmelse med stk. 10,
meddele denne oplysning til rådet.
12. Udbydere af meget store onlineplatforme eller af meget store onlinesøgemaskiner giver uden unødig
forsinkelse adgang til data, herunder realtidsdata, hvor det er teknisk muligt, forudsat at dataene er offentligt
tilgængelige i deres onlinegrænseflade for forskere, herunder dem, der er tilknyttet nonprofitorganer, -
organisationer og -foreninger, som opfylder betingelserne i stk. 8, litra b), c), d) og e), og som alene anvender
dataene til forskning, der bidrager til at afdække, identificere og afklare systemiske risici i Unionen i henhold
til artikel 34, stk. 1.
13. Kommissionen vedtager efter høring af rådet delegerede retsakter, der supplerer denne forordning ved at
fastsætte de tekniske betingelser, i henhold til hvilke udbydere af meget store onlineplatforme eller af meget
store onlinesøgemaskiner skal dele oplysninger i henhold til stk. 1 og 4, og de formål, hvortil oplysningerne
kan anvendes. Disse delegerede retsakter fastsætter de specifikke betingelser, i henhold til hvilke sådan deling
af oplysninger med forskere kan finde sted i overensstemmelse med forordning (EU) 2016/679, samt relevante
objektive indikatorer, procedurer og om nødvendigt uafhængige rådgivningsmekanismer til støtte for deling
af oplysninger under hensyntagen til de berørte udbydere af meget store onlineplatformes eller af meget store
onlinesøgemaskiners og tjenestemodtageres rettigheder og interesser, herunder beskyttelsen af fortrolige
oplysninger, navnlig forretningshemmeligheder, og opretholdelse af sikkerheden i deres tjeneste.
Artikel 41
Compliancefunktion
1.
Udbydere af meget store onlineplatforme eller af meget store onlinesøgemaskiner opretter en
compliancefunktion, der er uafhængig af deres operationelle afdelinger og består af en eller flere
compliancerådgivere, herunder lederen af compliancefunktionen. Denne compliancefunktion skal have
beføjelser, format og ressourcer i tilstrækkeligt omfang samt adgang til ledelsesorganet hos udbyderen af den
meget store onlineplatform eller af den meget store onlinesøgemaskine til at kunne overvåge, at den
pågældende udbyder overholder denne forordning.
2.
Ledelsesorganet hos udbyderen af den meget store onlineplatform eller af den meget store
onlinesøgemaskine sikrer, at compliancerådgivere har de nødvendige faglige kvalifikationer og den
nødvendige viden, erfaring og evne til at udføre de opgaver, der er omhandlet i stk. 3.
 L 60 - 2023-24 - Bilag 8: Ændringsforslag til 3. behandling fra erhvervsministeren
Ledelsesorganet hos udbyderen af den meget stor onlineplatform eller af den meget store onlinesøgemaskine
sikrer, at lederen af compliancefunktionen er en uafhængig højtstående leder med særligt ansvar for
compliancefunktionen.
Lederen af compliancefunktionen rapporterer direkte til ledelsesorganet hos udbyderen af den meget store
onlineplatform eller af den meget store onlinesøgemaskine og kan gøre opmærksom på problemer og advare
det pågældende organ, hvis de risici, der er omhandlet i artikel 34, eller manglende overholdelse af denne
forordning påvirker eller kan påvirke udbyderen af den berørte meget store onlineplatform eller meget store
onlinesøgemaskine, uden at dette berører ledelsesorganets ansvar i dets tilsyns- og ledelsesfunktioner.
Lederen af compliancefunktionen må ikke fjernes fra posten uden forudgående godkendelse fra
ledelsesorganet hos udbyderen af den meget store onlineplatform eller af den meget store onlinesøgemaskine.
3. Compliancerådgivere har følgende opgaver:
a) samarbejde med koordinatoren for digitale tjenester i etableringslandet og Kommissionen med henblik på
denne forordning
b) sikre, at alle de i artikel 34 omhandlede risici identificeres og indberettes korrekt, og at der træffes rimelige,
forholdsmæssige og effektive risikobegrænsende foranstaltninger i henhold til artikel 35
c) tilrettelægge og føre tilsyn med udbyderen af den meget store onlineplatforms eller af den meget store
onlinesøgemaskines aktiviteter i forbindelse med den uafhængige revision i henhold til artikel 37
d) informere og rådgive ledelsen og medarbejderne hos udbyderen af den meget store onlineplatform eller af
den meget store onlinesøgemaskine om relevante forpligtelser i henhold til denne forordning
e) overvåge, om udbyderen af den meget store onlineplatform eller af den meget store onlinesøgemaskine
overholder sine forpligtelser i henhold til denne forordning
f) hvor det er relevant, overvåge, om udbyderen af den meget store onlineplatform eller af den meget store
onlinesøgemaskine overholder de forpligtelser, der er indgået i henhold til adfærdskodekserne, jf. artikel 45
og 46, eller kriseprotokollerne, jf. artikel 48.
4. Udbydere af meget store onlineplatforme eller af meget store onlinesøgemaskine meddeler navn og
kontaktoplysninger på lederen af compliancefunktionen til koordinatoren for digitale tjenester i
etableringslandet og Kommissionen.
5.
Ledelsesorganet hos udbyderen af den meget stor onlineplatform eller af den meget store
onlinesøgemaskine skal definere, føre tilsyn med og være ansvarlig for gennemførelsen af udbyderens
ledelsesordninger, der sikrer compliancefunktionens uafhængighed, herunder adskillelse af ansvar i
organisationen for udbyderen af en meget stor onlineplatform eller af en meget stor onlinesøgemaskine,
forebyggelse af interessekonflikter og forsvarlig forvaltning af systemiske risici, der er identificeret i henhold
til artikel 34.
6. Ledelsesorganet godkender og reviderer regelmæssigt og mindst en gang om året de strategier og politikker,
der iværksættes for at imødegå, håndtere, overvåge og begrænse de risici, der er identificeret i henhold til
artikel 34, og som den meget store onlineplatform eller den meget store onlinesøgemaskine er eller kan blive
eksponeret for.
7. Ledelsesorganet afsætter tilstrækkelig tid til behandlingen af risikostyringsforanstaltningerne. Det deltager
aktivt i beslutningerne vedrørende risikostyring og sikrer, at der afsættes tilstrækkelige ressourcer til styring
af de risici, der er identificeret i overensstemmelse med artikel 34.
 L 60 - 2023-24 - Bilag 8: Ændringsforslag til 3. behandling fra erhvervsministeren
Artikel 42
Rapporteringsforpligtelser vedrørende gennemsigtighed
1. Udbydere af meget store onlineplatforme eller af meget store onlinesøgemaskiner offentliggør de i artikel
15 omhandlede rapporter senest to måneder efter anvendelsesdatoen som fastsat i artikel 33, stk. 6, andet afsnit,
og derefter mindst hver sjette måned.
2. De rapporter, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, offentliggjort af udbydere af meget store
onlineplatforme skal ud over de oplysninger, der er omhandlet i artikel 15 og artikel 24, stk. 1, præcisere:
a) de menneskelige ressourcer, som udbyderen af meget store onlineplatforme afsætter til indholdsmoderation
med hensyn til den tjeneste, der udbydes i Unionen, opdelt efter hvert gældende officielt sprog i
medlemsstaterne, herunder med henblik på overholdelse af forpligtelserne i artikel 16 og 22 og med henblik
på overholdelse af forpligtelserne i artikel 20
b) kvalifikationerne og den sproglige ekspertise hos de personer, der udfører de i litra a) omhandlede
aktiviteter, samt den uddannelse og støtte, der gives til dette personale
c) indikatorerne for nøjagtighed og relaterede oplysninger, jf. artikel 15, stk. 1, litra e), opdelt efter hvert
officielt sprog i medlemsstaterne.
Rapporterne offentliggøres på mindst ét af de officielle sprog i medlemsstaterne.
3. Ud over de oplysninger, der er omhandlet i artikel 24, stk. 2, skal udbydere af meget store onlineplatforme
eller af meget store onlinesøgemaskiner i de rapporter, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 1, medtage
oplysninger om det gennemsnitlige antal tjenestemodtagere pr. måned for hver medlemsstat.
4.
Udbydere af meget store onlineplatforme eller af meget store onlinesøgemaskiner fremsender til
koordinatoren for digitale tjenester i etableringslandet og Kommissionen uden unødig forsinkelse efter
udarbejdelse og offentliggør senest tre måneder efter modtagelsen af hver revisionsrapport i henhold til artikel
37, stk. 4:
a) en rapport med resultaterne af risikovurderingen i henhold til artikel 34
b) de specifikke risikobegrænsende foranstaltninger, der er indført i henhold til artikel 35, stk. 1
c) den revisionsrapport, der er omhandlet i artikel 37, stk. 4
d) den revisionsrapport om gennemførelsen, der er omhandlet i artikel 37, stk. 6
e) hvis det er relevant, oplysninger om de høringer, som udbyderen har gennemført til støtte for
risikovurderingerne og udformningen af de risikobegrænsende foranstaltninger.
5. Hvis en udbyder af meget store onlineplatforme eller af meget store onlinesøgemaskiner mener, at
offentliggørelsen af oplysninger i henhold til stk. 4 kan resultere i videregivelse af udbyderens eller
tjenestemodtagernes fortrolige oplysninger, medføre væsentlige sårbarheder for tjenestens sikkerhed,
underminere den offentlige sikkerhed eller skade modtagere, kan udbyderen fjerne sådanne oplysninger fra de
offentligt tilgængelige rapporter. I så fald fremsender udbyderen de fuldstændige rapporter til koordinatoren
for digitale tjenester i etableringslandet og til Kommissionen, ledsaget af en begrundelse for at fjerne
oplysningerne fra de offentligt tilgængelige rapporter.
Artikel 43
Tilsynsgebyr
 L 60 - 2023-24 - Bilag 8: Ændringsforslag til 3. behandling fra erhvervsministeren
1. Kommissionen pålægger udbydere af meget store onlineplatforme og af meget store onlinesøgemaskiner
et årligt tilsynsgebyr ved deres udpegelse i henhold til artikel 33.
2. De samlede årlige tilsynsgebyrer skal dække Kommissionens anslåede omkostninger i forbindelse med
dens tilsynsopgaver i henhold til denne forordning, navnlig omkostninger i forbindelse med udpegelsen i
henhold til artikel 33, oprettelse, vedligeholdelse og drift af databasen i henhold til artikel 24, stk. 5, og
informationsudvekslingssystemet i henhold til artikel 85, henvisninger i henhold til artikel 59, støtte til rådet i
henhold til artikel 62 og tilsynsopgaverne i henhold til artikel 56 og kapitel IV, afdeling 4.
3. Udbydere af meget store onlineplatforme og af meget store onlinesøgemaskiner pålægges en årlig
tilsynsafgift for hver tjeneste, for hvilken de er blevet udpeget i henhold til artikel 33.
Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter, der fastsætter størrelsen af det årlige tilsynsgebyr for hver
udbyder af meget store onlineplatforme eller af meget store onlinesøgemaskiner. Ved vedtagelsen af disse
gennemførelsesretsakter anvender Kommissionen metodologien fastsat i den i nærværende artikels stk. 4
omhandlede delegerede retsakt og overholder principperne fastsat i nærværende artikels stk. 5. Disse
gennemførelsesretsakter vedtages efter rådgivningsproceduren i artikel 88.
4. Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 87, der fastsætter den
nærmere metode og procedurerne for:
a) fastsættelsen af de anslåede omkostninger, der er omhandlet i stk. 2
b) fastsættelsen af de individuelle årlige tilsynsgebyrer, der er omhandlet i stk. 5, litra b) og c)
c) fastsættelsen af den maksimale samlede grænse, der er defineret i stk. 5, litra c), og
d) de nødvendige nærmere ordninger for betalinger.
Ved vedtagelsen af disse delegerede retsakter overholder Kommissionen de principper, der er fastsat i
nærværende artikels stk. 5.
5. Den gennemførelsesretsakt, der er omhandlet i stk. 3, og den delegerede retsakt, der er omhandlet i stk. 4,
skal overholde følgende principper:
a) der tages ved vurderingen af det samlede beløb for det årlige tilsynsgebyr hensyn til omkostningerne i det
foregående år
b) det årlige tilsynsgebyr står i et rimeligt forhold til det gennemsnitlige antal månedlige aktive modtagere i
Unionen for hver meget stor onlineplatform eller hver en meget stor onlinesøgemaskine, der er udpeget i
henhold til artikel 33
c) det samlede årlige tilsynsgebyr, der pålægges en given udbyder af en meget stor onlineplatform eller en
meget stor søgemaskine, overstiger under ingen omstændigheder 0,05 % af dens globale årlige nettoindkomst
i det foregående regnskabsår.
6. De individuelle årlige tilsynsgebyrer, der opkræves i henhold til denne artikels stk. 1, udgør eksterne
formålsbestemte indtægter i overensstemmelse med artikel 21, stk. 5, i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU, Euratom) 2018/1046 (41).
7. Kommissionen aflægger årligt rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om de samlede omkostninger i
forbindelse med udførelsen af opgaverne i henhold til denne forordning og det samlede beløb for de
individuelle årlige tilsynsgebyrer, der er opkrævet i det foregående år.
 L 60 - 2023-24 - Bilag 8: Ændringsforslag til 3. behandling fra erhvervsministeren
AFDELING 6
Andre bestemmelser vedrørende due diligence-forpligtelser
Artikel 44
Standarder
1. Kommissionen hører rådet og støtter og fremmer udviklingen og gennemførelsen af frivillige standarder
fastsat af relevante europæiske og internationale standardiseringsorganer, herunder som minimum standarder
for:
a) elektronisk indgivelse af anmeldelser i henhold til artikel 16
b) skabeloner, udformning og proces for kommunikation med tjenestemodtagerne på en brugervenlig måde
om restriktioner som følge af vilkår og betingelser og ændringer heraf
c) pålidelige indberetteres elektroniske indgivelse af anmeldelser i henhold til artikel 22, herunder via
applikationsprogrammeringsgrænseflader
d) specifikke grænseflader, herunder applikationsprogrammeringsgrænseflader, for at lette overholdelsen af
forpligtelserne i artikel 39 og 40
e) revision af meget store onlineplatforme og af meget store onlinesøgemaskiner i henhold til artikel 37
f) interoperabilitet af de i artikel 39, stk. 2, omhandlede reklamedatabaser
g) overførsel af data mellem reklameformidlere til støtte for gennemsigtighedsforpligtelser i henhold til artikel
26, stk. 1, litra b), c) og d)
h) tekniske foranstaltninger med henblik på at gøre det muligt at overholde forpligtelserne vedrørende reklame
i denne forordning, herunder forpligtelserne vedrørende fremtrædende markeringer af reklamer og kommerciel
kommunikation som omhandlet i artikel 26
i) valg af grænseflader og præsentation af oplysninger om de vigtigste parametre for forskellige typer
anbefalingssystemer i overensstemmelse med artikel 27 og 38
j) målrettede foranstaltninger til beskyttelse af mindreårige online.
2. Kommissionen støtter ajourføringen af standarderne under hensyntagen til den teknologiske udvikling og
de pågældende tjenestemodtageres adfærd. De relevante oplysninger om ajourføringen af standarderne skal
være offentligt tilgængelige og lettilgængelige.
Artikel 45
Adfærdskodekser
1. Kommissionen og rådet tilskynder til og letter udarbejdelsen af frivillige adfærdskodekser på EU-plan,
som skal bidrage til en korrekt anvendelse af denne forordning, navnlig under hensyntagen til de specifikke
udfordringer i forbindelse med håndteringen af forskellige former for ulovligt indhold og systemiske risici i
overensstemmelse med EU-retten om navnlig konkurrence og beskyttelse af personoplysninger.
2. Hvis der opstår en væsentlig systemisk risiko som omhandlet i artikel 34, stk. 1, der vedrører flere meget
store onlineplatforme eller meget store onlinesøgemaskiner, kan Kommissionen opfordre udbyderne af de
berørte meget store onlineplatforme eller udbyderne af de berørte meget store onlinesøgemaskiner og andre
udbydere af meget store onlineplatforme, af meget store onlinesøgemaskiner, af onlineplatforme og af andre
formidlingstjenester, alt efter hvad der er relevant, såvel som relevante kompetente myndigheder,
 L 60 - 2023-24 - Bilag 8: Ændringsforslag til 3. behandling fra erhvervsministeren
civilsamfundsorganisationer og andre relevante interessenter til at deltage i udarbejdelsen af adfærdskodekser,
herunder ved at fastsætte tilsagn om at træffe specifikke risikobegrænsende foranstaltninger og en ramme for
regelmæssig rapportering om trufne foranstaltninger og resultaterne heraf.
3. Ved gennemførelsen af stk. 1 og 2 tilstræber Kommissionen og rådet og, hvis det er relevant, andre organer
at sikre, at adfærdskodeksernes specifikke formål fastsættes klart heri, og at de indeholder centrale
resultatindikatorer til måling af opfyldelsen af disse formål, og at der tages behørigt hensyn til alle interesserede
parters, navnlig borgernes, behov og interesser på EU-plan. Kommissionen og rådet tilstræber også at sikre, at
deltagerne regelmæssigt aflægger rapport til Kommissionen og deres respektive koordinatorer for digitale
tjenester i etableringslandet om alle trufne foranstaltninger og deres resultater målt i forhold til de centrale
resultatindikatorer, som de indeholder. Centrale resultatindikatorer og rapporteringsforpligtelser skal tage
hensyn til forskelle i størrelse og kapacitet mellem de forskellige deltagere.
4. Kommissionen og rådet vurderer, om adfærdskodekserne opfylder målene i stk. 1 og 3, og overvåger og
evaluerer regelmæssigt opfyldelsen af formålene under hensyntagen til de centrale resultatindikatorer, som de
måtte indeholde. De offentliggør deres konklusioner.
Kommissionen og rådet tilskynder også til og letter regelmæssig revision og tilpasning af adfærdskodekserne.
I tilfælde af systematisk manglende overholdelse af adfærdskodekserne kan Kommissionen og rådet opfordre
underskriverne af adfærdskodekserne til at iværksætte de nødvendige tiltag.
Artikel 46
Adfærdskodekser for onlinereklamer
1. Kommissionen tilskynder til og letter udarbejdelsen af frivillige adfærdskodekser på EU-plan af udbydere
af onlineplatforme og andre relevante tjenesteudbydere såsom udbydere af onlinereklameformidlingstjenester,
andre aktører, der er involveret i værdikæden for programmatisk reklame, eller organisationer, der
repræsenterer tjenestemodtagere og civilsamfundsorganisationer, eller relevante myndigheder for at bidrage
til yderligere gennemsigtighed for aktører i værdikæden for onlinereklamer ud over kravene i artikel 26 og 39.
2. Kommissionen bestræber sig på at sikre, at der i adfærdskodekserne tilstræbes en effektiv videregivelse af
oplysninger, der fuldt ud respekterer alle involverede parters rettigheder og interesser og et konkurrencepræget,
gennemsigtigt og retfærdigt miljø for onlinereklamer i overensstemmelse med EU-retten og national ret,
navnlig om konkurrence og beskyttelse af privatlivets fred og personoplysninger. Kommissionen bestræber
sig på at sikre, at adfærdskodekserne som minimum omfatter:
a) videregivelse af oplysninger, som udbydere af onlinereklameformidlingstjenester er i besiddelse af, til
tjenestemodtagerne vedrørende kravene i artikel 26, stk. 1, litra b), c) og d)
b) videregivelse af oplysninger, som udbydere af onlinereklameformidlingstjenester er i besiddelse af, til
databaser i henhold til artikel 39
c) meningsfulde oplysninger om kommerciel udnyttelse af data.
3. Kommissionen tilskynder til udarbejdelse af adfærdskodekser senest den 18. februar 2025 og til deres
anvendelse senest den 18. august 2025.
4. Kommissionen tilskynder alle aktører i den i stk. 1 omhandlede værdikæde for onlinereklamer til at
godkende forpligtelserne i adfærdskodekserne og til at overholde dem.
Artikel 47
Adfærdskodekser for tilgængelighed
 L 60 - 2023-24 - Bilag 8: Ændringsforslag til 3. behandling fra erhvervsministeren
1. Kommissionen tilskynder til og letter udarbejdelsen af adfærdskodekser på EU-plan med deltagelse af
udbydere af onlineplatforme og andre relevante tjenesteudbydere, organisationer, der repræsenterer
tjenestemodtagere og civilsamfundsorganisationer eller relevante myndigheder for at fremme fuld og effektiv
lige deltagelse ved at forbedre adgangen til onlinetjenester, der gennem deres oprindelige udformning eller
efterfølgende tilpasning imødekommer de særlige behov hos personer med handicap.
2. Kommissionen bestræber sig på at sikre, at adfærdskodekserne forfølger målet om at sikre, at de
pågældende tjenester er tilgængelige i overensstemmelse med EU-retten og national ret med henblik på at
maksimere personer med handicaps forventede anvendelse af dem. Kommissionen bestræber sig på at sikre,
at adfærdskodekserne som minimum omfatter følgende mål:
a) udforme og tilpasse tjenester, så de gøres tilgængelige for personer med handicap, ved at gøre dem
opfattelige, anvendelige, forståelige og robuste
b) forklare, hvordan tjenesterne opfylder de gældende tilgængelighedskrav, og offentliggøre disse oplysninger
på en måde, så de er tilgængelige for personer med handicap
c) gøre oplysninger, formularer og foranstaltninger, der leveres i henhold til denne forordning, tilgængelige på
en sådan måde, at de er lette at finde, letforståelige og tilgængelige for personer med handicap.
3. Kommissionen tilskynder til udarbejdelse af adfærdskodekser senest den 18. februar 2025 og til deres
anvendelse senest den 18. august 2025.
Artikel 48
Kriseprotokoller
1. Rådet kan anbefale, at Kommissionen i overensstemmelse med stk. 2, 3 og 4 iværksætter udarbejdelsen af
frivillige kriseprotokoller til håndtering af krisesituationer. Disse situationer er strengt begrænset til
ekstraordinære omstændigheder, som påvirker den offentlige sikkerhed eller folkesundheden.
2. Kommissionen tilskynder til og letter deltagelsen af udbyderne af meget store onlineplatforme, af meget
store onlinesøgemaskiner og, hvor det er relevant, udbyderne af andre onlineplatforme eller af andre
onlinesøgemaskiner i udarbejdelsen, afprøvningen og anvendelsen af disse kriseprotokoller. Kommissionen
bestræber sig på at sikre, at disse kriseprotokoller omfatter en eller flere af følgende foranstaltninger:
a) fremtrædende visning af information om krisesituationen leveret af medlemsstaternes myndigheder eller på
EU-plan eller, alt afhængigt af krisens kontekst, af andre relevante pålidelige organer
b) sikring af, at udbyderen af formidlingstjenester udpeger et særligt kontaktpunkt for krisestyring. Hvis det er
relevant, kan dette være det elektroniske kontaktpunkt, der er omhandlet i artikel 11, eller, for så vidt angår
udbydere af meget store onlineplatforme eller af meget store onlinesøgemaskiner, den compliancerådgiver,
der er omhandlet i artikel 41
c) hvor det er relevant, tilpasning af de ressourcer, der er afsat til overholdelse af forpligtelserne i artikel 16,
20, 22, 23 og 35, til de behov, der er opstået som følge af krisesituationen.
3. Kommissionen inddrager, hvor det er relevant, medlemsstaternes myndigheder og kan også inddrage EU-
organer, -kontorer og -agenturer i udarbejdelsen, afprøvningen og overvågningen af anvendelsen af
kriseprotokollerne. Kommissionen kan, hvor det er nødvendigt og relevant, også inddrage
civilsamfundsorganisationer eller andre relevante organisationer i udarbejdelsen af kriseprotokollerne.
4. Kommissionen bestræber sig på at sikre, at følgende er klart fastsat i kriseprotokollerne:
 L 60 - 2023-24 - Bilag 8: Ændringsforslag til 3. behandling fra erhvervsministeren
a) de specifikke parametre til bestemmelse af, hvad der udgør den specifikke ekstraordinære omstændighed,
som kriseprotokollen har til formål at afhjælpe, og de mål, den forfølger
b) de enkelte deltageres rolle og de foranstaltninger, de skal iværksætte under forberedelsen, og når
kriseprotokollen er blevet aktiveret
c) en klar procedure for bestemmelse af, hvornår kriseprotokollen skal aktiveres
d) en klar procedure for bestemmelse af den periode, hvori de foranstaltninger, der skal træffes, når
kriseprotokollen er blevet aktiveret, skal træffes, der skal være strengt begrænset til, hvad der er nødvendigt
for at håndtere de pågældende specifikke ekstraordinære omstændigheder
e) garantier til imødegåelse af eventuelle negative virkninger for udøvelsen af de grundlæggende rettigheder
nedfældet i chartret, navnlig ytrings- og informationsfriheden og retten til ikkeforskelsbehandling
f) en procedure for offentlig rapportering om alle trufne foranstaltninger og deres varighed og resultater, når
krisen er ovre.
5. Hvis Kommissionen finder, at en kriseprotokol ikke effektivt afhjælper krisesituationen eller sikrer
udøvelsen af de grundlæggende rettigheder, jf. stk. 4, litra e), anmoder den deltagerne om at revidere
kriseprotokollen, herunder ved at træffe yderligere foranstaltninger.
KAPITEL IV
GENNEMFØRELSE, SAMARBEJDE, SANKTIONER OG HÅNDHÆVELSE
AFDELING 1
Kompetente myndigheder og nationale koordinatorer for digitale tjenester
Artikel 49
Kompetente myndigheder og koordinatorer for digitale tjenester
1. Medlemsstaterne udpeger en eller flere kompetente myndigheder som ansvarlige for tilsynet med udbydere
af formidlingstjenester og håndhævelsen af denne forordning (»kompetente myndigheder«).
2. Medlemsstaterne udpeger en af de kompetente myndigheder som deres koordinator for digitale tjenester.
Koordinatoren for digitale tjenester er ansvarlig for alle forhold vedrørende tilsynet med og håndhævelsen af
denne forordning i denne medlemsstat, medmindre den pågældende medlemsstat har overdraget bestemte
specifikke opgaver eller områder til andre kompetente myndigheder. Koordinatoren for digitale tjenester er
under alle omstændigheder ansvarlig for at sikre koordineringen på nationalt plan af disse forhold og for at
bidrage til et effektivt og konsekvent tilsyn med og en effektiv og konsekvent håndhævelse af denne forordning
i hele Unionen.
Med henblik herpå samarbejder koordinatorerne for digitale tjenester med hinanden, andre nationale
kompetente myndigheder, rådet og Kommissionen, uden at dette berører medlemsstaternes mulighed for at
sikre samarbejdsmekanismer og en løbende udveksling af synspunkter mellem koordinatoren for digitale
tjenester og andre nationale myndigheder, når det er relevant for udførelsen af deres respektive opgaver.
Hvis en medlemsstat udpeger en eller flere kompetente myndigheder ud over koordinatoren for digitale
tjenester, sikrer den, at disse myndigheders og koordinatoren for digitale tjenesters respektive opgaver er klart
defineret, og at de samarbejder tæt og effektivt under udførelsen af deres opgaver.
 L 60 - 2023-24 - Bilag 8: Ændringsforslag til 3. behandling fra erhvervsministeren
3. Medlemsstaterne udpeger koordinatorerne for digitale tjenester senest den 17. Februar 2024.
Medlemsstaterne offentliggør og meddeler Kommissionen og rådet navnet på og kontaktoplysninger for deres
kompetente myndighed, som er udpeget som koordinator for digitale tjenester. Den berørte medlemsstat
meddeler Kommissionen og rådet navnet på de andre kompetente myndigheder, jf. stk. 2, og deres respektive
opgaver.
4. De bestemmelser i artikel 50, 51 og 56, der gælder for koordinatorer for digitale tjenester, gælder også for
alle andre kompetente myndigheder, som medlemsstaterne udpeger i henhold til denne artikels stk. 1.
Artikel 50
Krav til koordinatorer for digitale tjenester
1. Medlemsstaterne sikrer, at deres koordinatorer for digitale tjenester udfører deres opgaver i henhold til
denne forordning på en upartisk, gennemsigtigt og rettidigt måde. Medlemsstaterne sikrer, at deres
koordinatorer for digitale tjenester har alle nødvendige ressourcer til at udføre deres opgaver, herunder
tilstrækkelige tekniske og økonomiske ressourcer og tilstrækkeligt personale til at føre passende tilsyn med
alle udbydere af formidlingstjenester, som falder ind under deres kompetence. Hver medlemsstat sikrer, at
dens koordinator for digitale tjenester har tilstrækkelig autonomi med hensyn til at forvalte sit budget inden
for budgettets overordnede rammer for ikke at påvirke koordinatoren for digitale tjenesters uafhængighed
negativt.
2. Koordinatorerne for digitale tjenester handler i fuld uafhængighed under udførelsen af deres opgaver og
udøvelsen af deres beføjelser i overensstemmelse med denne forordning. De skal være frie for al
udefrakommende indflydelse, det være sig direkte eller indirekte, og må hverken søge eller modtage instrukser
fra nogen anden offentlig myndighed eller nogen privat part.
3. Denne artikels stk. 2 berører ikke de opgaver, der påhviler koordinatorerne for digitale tjenester i
overvågnings- og håndhævelsessystemet som omhandlet i denne forordning, og samarbejdet med andre
kompetente myndigheder i overensstemmelse med artikel 49, stk. 2. Denne artikels stk. 2 forhindrer ikke
udøvelse af domstolskontrol og berører heller ikke rimelige krav til ansvarlighed vedrørende koordinatorerne
for digitale tjenesters generelle aktiviteter såsom finansiel udgiftsstyring eller rapportering til nationale
parlamenter, forudsat at disse krav ikke underminerer opfyldelsen af denne forordnings mål.
Artikel 51
Beføjelser for koordinatorer for digitale tjenester
1. Når det er nødvendigt for udførelsen af deres opgaver i henhold til denne forordning, skal koordinatorer
for digitale tjenester have følgende undersøgelsesbeføjelser for så vidt angår den adfærd, der udvises af
udbydere af formidlingstjenester, der falder ind under deres medlemsstats kompetence:
a) beføjelse til at kræve, at disse udbydere og alle andre personer, der handler som led i deres erhverv,
forretning, håndværk eller profession, og som med rimelighed kan have kendskab til oplysninger relateret til
en formodet overtrædelse af denne forordning, herunder organisationer, der udfører de revisioner, der er
omhandlet i artikel 37 og artikel 75, stk. 2, fremlægger sådanne oplysninger uden unødig forsinkelse.
b) beføjelse til at foretage eller til at anmode en judiciel myndighed i deres medlemsstat om at påbyde kontrol
af alle lokaler, som disse udbydere eller personer anvender som led i deres erhverv, forretning, håndværk eller
profession, eller til at anmode andre offentlige myndigheder om at gøre dette med henblik på at undersøge,
beslaglægge, tage eller få kopier af oplysninger relateret til en formodet overtrædelse i enhver form, uanset
lagringsmediet
 L 60 - 2023-24 - Bilag 8: Ændringsforslag til 3. behandling fra erhvervsministeren
c) beføjelse til at anmode enhver repræsentant for eller ethvert medlem af personalet hos disse udbydere eller
personer om at redegøre for eventuelle oplysninger relateret til en formodet overtrædelse og til med deres
samtykke at registrere svarene med ethvert teknisk hjælpemiddel.
2. Når det er nødvendigt for udførelsen af deres opgaver i henhold til denne forordning, skal koordinatorer
for digitale tjenester have følgende håndhævelsesbeføjelser i forhold til udbydere af formidlingstjenester, der
falder ind under deres medlemsstats kompetence:
a) beføjelse til at acceptere de tilsagn, som disse udbydere har afgivet om at overholde denne forordning, og
til at gøre disse tilsagn bindende
b) beføjelse til at kræve overtrædelser bragt til ophør og, hvor det er relevant, til at pålægge sanktioner, der
står i rimeligt forhold til overtrædelsen, og som er nødvendige for effektivt at bringe overtrædelsen til ophør,
eller til at anmode en judiciel myndighed i deres medlemsstat herom
c) beføjelse til at pålægge bøder eller til at anmode en judiciel myndighed i deres medlemsstat om at gøre det
i overensstemmelse med artikel 52 i tilfælde af manglende overholdelse af denne forordning, herunder af
ethvert undersøgelsespåbud udstedt i henhold til denne artikels stk. 1
d) beføjelse til at pålægge tvangsbøder eller til at anmode en judiciel myndighed i deres medlemsstat om at
gøre det i overensstemmelse med artikel 52 for at sikre, at en overtrædelse bringes til ophør i overensstemmelse
med et påbud udstedt i henhold til dette afsnit, litra b), eller i tilfælde af manglende overholdelse af ethvert
undersøgelsespåbud udstedt i henhold til nærværende artikels stk. 1
e) beføjelse til at træffe midlertidige foranstaltninger eller til at anmode den kompetente nationale judicielle
myndighed i deres medlemsstat om at gøre det med henblik på at undgå risikoen for alvorlig skade.
For så vidt angår første afsnit, litra c) og d), har koordinatorer for digitale tjenester også de
håndhævelsesbeføjelser, der er fastsat i disse litraer, i forhold til de andre personer, der er omhandlet i stk. 1, i
tilfælde af manglende overholdelse af et af de påbud, der er udstedt til dem i henhold til nævnte stykke. De
udøver kun disse håndhævelsesbeføjelser efter rettidigt at have givet disse andre personer alle relevante
oplysninger vedrørende sådanne påbud, herunder om den gældende tidsperiode, de bøder eller tvangsbøder,
der kan pålægges for manglende overholdelse, og klagemuligheder.
3. Når det er nødvendigt for udførelsen af deres opgaver i henhold til denne forordning, skal koordinatorer
for digitale tjenester i forhold til udbydere af formidlingstjenester, som falder ind under deres medlemsstaters
kompetence, hvis alle andre beføjelser i henhold til denne artikel til at bringe en overtrædelse til ophør er
udtømt, og overtrædelsen ikke er blevet afhjulpet eller varer ved og forvolder alvorlig skade, der ikke kan
undgås gennem udøvelse af andre beføjelser i henhold til EU-retten eller national ret, også have beføjelse til
at træffe følgende foranstaltninger:
a) kræve, at de pågældende udbyderes ledelsesorgan uden unødig forsinkelse undersøger situationen, vedtager
og forelægger en handlingsplan med de nødvendige foranstaltninger til at bringe overtrædelsen til ophør,
sikrer, at udbyderen træffer disse foranstaltninger, og aflægger rapport om de trufne foranstaltninger
b) hvis koordinatoren for digitale tjenester mener, at en udbyder af formidlingstjenester ikke har opfyldt
kravene i litra a) i tilstrækkelig grad, at overtrædelsen ikke er blevet afhjulpet eller varer ved og forvolder
alvorlig skade, og at overtrædelsen udgør en strafbar handling, der indebærer en trussel mod menneskers liv
eller sikkerhed, anmode den kompetente judicielle myndighed i dens medlemsstat om at påbyde en midlertidig
begrænsning af adgangen for modtagere af den tjeneste, der er berørt af overtrædelsen, eller, hvis dette ikke er
teknisk muligt, af adgangen til udbyderen af formidlingstjenestens onlinegrænseflade, hvorpå overtrædelsen
finder sted.
 L 60 - 2023-24 - Bilag 8: Ændringsforslag til 3. behandling fra erhvervsministeren
Medmindre koordinatoren for digitale tjenester handler på Kommissionens anmodning, jf. artikel 82, opfordrer
koordinatoren forud for fremsendelsen af den i dette stykkes første afsnit, litra b), omhandlede anmodning
interesserede parter til at fremsætte skriftlige bemærkninger inden for en frist på mindst to uger og redegør i
denne forbindelse for de foranstaltninger, koordinatoren har til hensigt at anmode om med angivelse af den
eller de tiltænkte adressater. Udbyderen af formidlingstjenester, den eller de tiltænkte adressater og enhver
anden tredjepart, der godtgør en legitim interesse, har ret til at deltage i proceduren ved den kompetente
judicielle myndighed. Enhver påbudt foranstaltning skal stå i rimeligt forhold til overtrædelsens art, grovhed,
gentagne karakter og varighed uden unødigt at begrænse adgang til lovlig information for de berørte
tjenestemodtagere.
Begrænsningen af adgangen gælder for en periode på fire uger, men de kompetente judicielle myndigheder
kan i påbuddet give koordinatoren for digitale tjenester mulighed for at forlænge denne periode med yderligere
perioder af samme længde, idet det maksimale antal forlængelser fastsættes af den pågældende judicielle
myndighed. Koordinatoren for digitale tjenester forlænger kun perioden, hvis koordinatoren under
hensyntagen til de rettigheder og interesser, som alle parter berørt af begrænsningen har, og alle relevante
omstændigheder, herunder eventuelle oplysninger fra udbyderen af formidlingstjenester, adressaten eller
adressaterne og enhver anden tredjepart, der har godtgjort en legitim interesse, finder, at begge følgende
betingelser er opfyldt:
a) udbyderen af formidlingstjenester har ikke truffet de nødvendige foranstaltninger til at bringe overtrædelsen
til ophør
b) den midlertidige begrænsning begrænser ikke tjenestemodtagernes adgang til lovlig information unødigt,
henset til antallet af berørte modtagere og tilstedeværelsen af egnede og lettilgængelige alternativer.
Hvis koordinatoren for digitale tjenester mener, at betingelserne i tredje afsnit, litra a) og b), er opfyldt, men
ikke kan forlænge perioden yderligere i henhold til tredje afsnit, indgiver koordinatoren en ny anmodning til
den kompetente judicielle myndighed, jf. første afsnit, litra b).
4. De i stk. 1, 2 og 3 nævnte beføjelser berører ikke afdeling 3.
5. De foranstaltninger, som koordinatorerne for digitale tjenester træffer som led i udøvelsen af deres
beføjelser som anført i stk. 1, 2 og 3, skal være effektive, have afskrækkende virkning og stå i et rimeligt
forhold til navnlig arten, grovheden, den gentagne karakter og varigheden af den overtrædelse eller formodede
overtrædelse, som disse foranstaltninger vedrører, og i påkommende tilfælde til den pågældende
formidlingstjenestes økonomiske, tekniske og operationelle kapacitet.
6. Medlemsstaterne fastlægger specifikke regler og procedurer for udøvelsen af beføjelserne i henhold til stk.
1, 2 og 3 og sikrer, at enhver udøvelse af disse beføjelser er omfattet af tilstrækkelige garantier i gældende
national ret i overensstemmelse med chartret og EU-rettens almindelige principper. Disse foranstaltninger må
navnlig kun træffes under hensyntagen til retten til respekt for privatliv og retten til forsvar, herunder retten til
at blive hørt og retten til aktindsigt, og med forbehold af alle berørte parters ret til adgang til effektive
retsmidler.
Artikel 52
Sanktioner
1. Medlemsstaterne fastsætter regler om sanktioner, der skal anvendes i tilfælde af overtrædelser af denne
forordning begået af udbydere af formidlingstjenester, der falder ind under deres kompetence, og træffer alle
nødvendige foranstaltninger til at sikre, at de anvendes i overensstemmelse med artikel 51.
 L 60 - 2023-24 - Bilag 8: Ændringsforslag til 3. behandling fra erhvervsministeren
2. Sanktionerne skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.
Medlemsstaterne giver Kommissionen meddelelse om disse regler og foranstaltninger og underretter den straks
om senere ændringer, der berører dem.
3. Medlemsstaterne sikrer, at maksimumsbeløbet for bøder, der kan pålægges for manglende overholdelse af
en forpligtelse, der er fastsat i denne forordning, er 6 % af den pågældende udbyder af formidlingstjenesters
årlige globale omsætning i det foregående regnskabsår. Medlemsstaterne sikrer, at maksimumsbeløbet for den
bøde, der kan pålægges for afgivelse af urigtige, ufuldstændige eller vildledende oplysninger, manglende svar
eller berigtigelse af urigtige, ufuldstændige eller vildledende oplysninger og undladelse af at underkaste sig
kontrol er 1 % af den pågældende udbyder af formidlingstjenesters eller persons årlige indkomst eller globale
omsætning i det foregående regnskabsår.
4. Medlemsstaterne sikrer, at maksimumsbeløbet for tvangsbøder er 5 % af den pågældende udbyder af
formidlingstjenesters gennemsnitlige daglige globale omsætning eller indkomst i det foregående regnskabsår
pr. dag beregnet fra det i den pågældende afgørelse fastsatte tidspunkt.
Artikel 53
Ret til at indgive klage
Tjenestemodtagere samt ethvert organ og enhver organisation eller sammenslutning, der har bemyndigelse til
på deres vegne at udøve de rettigheder, der tillægges ved denne forordning, har ret til at indgive en klage over
udbydere af formidlingstjenester med påstand om overtrædelse af denne forordning til koordinatoren for
digitale tjenester i den medlemsstat, hvor tjenestemodtageren befinder sig eller er etableret. Koordinatoren for
digitale tjenester vurderer klagen og sender den, hvis det er relevant, til koordinatoren for digitale tjenester i
etableringslandet ledsaget af en udtalelse, hvis det anses for hensigtsmæssigt. Hvis klagen henhører under en
anden kompetent myndigheds ansvarsområde i koordinatorens medlemsstat, videresender den koordinator for
digitale tjenester, der modtog klagen, klagen til den pågældende myndighed. Under behandlingen af en sådan
klage har begge parter ret til at blive hørt og modtage passende oplysninger om klagens status i
overensstemmelse med national ret.
Artikel 54
Erstatning
Tjenestemodtagere har ret til i overensstemmelse med EU-retten og national ret at søge erstatning fra udbydere
af formidlingstjenester for enhver skade eller ethvert tab, de har lidt som følge af de pågældende udbyderes
misligholdelse af deres forpligtelser i henhold til denne forordning.
Artikel 55
Aktivitetsrapporter
1. Koordinatorerne for digitale tjenester udarbejder årlige rapporter om deres aktiviteter i henhold til denne
forordning, herunder antallet af modtagne klager i henhold til artikel 53 og en oversigt over opfølgningen
herpå. Koordinatorerne for digitale tjenester offentliggør de årlige rapporter i et maskinlæsbart format, under
iagttagelse af de gældende fortrolighedsregler, jf. artikel 84, og fremsender dem til Kommissionen og rådet.
2. Den årlige rapport skal også indeholde følgende oplysninger:
a) antallet af og genstanden for påbud om at gribe ind over for ulovligt indhold og påbud om at give oplysninger
udstedt i overensstemmelse med artikel 9 og 10 af en national judiciel eller administrativ myndighed i den
medlemsstat, hvor koordinatoren for digitale tjenester er beliggende
b) virkningerne af disse påbud som meddelt koordinatoren for digitale tjenester i henhold til artikel 9 og 10.
 L 60 - 2023-24 - Bilag 8: Ændringsforslag til 3. behandling fra erhvervsministeren
3. Hvis en medlemsstat har udpeget flere kompetente myndigheder i henhold til artikel 49, sikrer den, at
koordinatoren for digitale tjenester udarbejder en enkelt rapport, der dækker alle kompetente myndigheders
aktiviteter, og at koordinatoren for digitale tjenester modtager alle relevante oplysninger og den nødvendige
støtte fra de andre berørte kompetente myndigheder.
AFDELING 2
Kompetencer, koordineret undersøgelse og sammenhængsmekanismer
Artikel 56
Kompetencer
1. Den medlemsstat, hvor udbyderen af formidlingstjenesters hovedforretningssted er beliggende, har
enekompetence med hensyn til tilsyn med og håndhævelse af denne forordning med undtagelse af de
kompetencer, der er omhandlet i stk. 2, 3 og 4.
2. Kommissionen har enekompetence med hensyn til tilsyn og håndhævelse af kapitel III, afdeling 5.
3. Kommissionen har beføjelse til at føre tilsyn med og håndhæve denne forordning, ud over de bestemmelser,
der er fastsat i kapitel III, afdeling 5, i denne forordning, hvad angår udbydere af meget store onlineplatforme
og af meget store onlinesøgemaskiner.
4. Hvis Kommissionen ikke har indledt en procedure for den samme overtrædelse, har den medlemsstat, hvor
hovedforretningsstedet for udbyderen af meget store onlineplatforme eller af meget store onlinesøgemaskiner
er beliggende, beføjelse til at føre tilsyn med og håndhæve forpligtelserne efter denne forordning, bortset fra
dem, der er fastsat i kapitel III, afdeling 5, med hensyn til disse udbydere.
5. Medlemsstaterne og Kommissionen skal føre tilsyn med og håndhæve denne forordnings bestemmelser i
tæt samarbejde.
6. Hvis en udbyder af formidlingstjenester ikke er etableret i Unionen, har den medlemsstat, hvor den
pågældendes retlige repræsentant er bosiddende eller etableret, eller Kommissionen, alt efter hvad der er
relevant, beføjelse til, i overensstemmelse med denne artikels stk. 1 og 4, at føre tilsyn med og håndhæve de
relevante forpligtelser i denne forordning.
7. Hvis en udbyder af formidlingstjenester undlader at udpege en retlig repræsentant i overensstemmelse med
artikel 13, har alle medlemsstater og, hvis der er tale om en udbyder af en meget stor onlineplatform eller af
en meget stor onlinesøgemaskine, Kommissionen beføjelser til tilsyn og håndhævelse i henhold til denne
artikel.
Hvis en koordinator for digitale tjenester agter at udøve sine beføjelser i henhold til dette stykke, underretter
den alle andre koordinatorer for digitale tjenester og Kommissionen og sikrer, at de gældende garantier, som
chartret giver, respekteres, navnlig med henblik på at undgå, at den samme adfærd straffes mere end én gang
for overtrædelse af de forpligtelser, der er fastsat i denne forordning. Hvis Kommissionen agter at udøve sine
beføjelser i henhold til dette stykke, underretter den alle andre koordinatorer for digitale tjenester herom. Efter
underretningen i henhold til dette stykke må andre medlemsstaters kompetente myndigheder ikke indlede
procedurer for samme adfærd som den, der er omhandlet i underretningen.
Artikel 57
Gensidig bistand
 L 60 - 2023-24 - Bilag 8: Ændringsforslag til 3. behandling fra erhvervsministeren
1. Koordinatorerne for digitale tjenester og Kommissionen skal arbejde tæt sammen og yde hinanden gensidig
bistand med henblik på at anvende denne forordning på en ensartet og effektiv måde. Den gensidige bistand
skal navnlig omfatte udveksling af oplysninger i overensstemmelse med denne artikel og den pligt, som
koordinatoren for digitale tjenester i etableringslandet har til at underrette alle koordinatorer for digitale
tjenester i destinationslandet, rådet og Kommissionen om indledningen af en undersøgelse og om hensigten
om at træffe en endelig afgørelse, herunder vurderingen heraf, vedrørende en specifik udbyder af
formidlingstjenester.
2. Koordinatoren for digitale tjenester i etableringslandet kan med henblik på en undersøgelse anmode andre
koordinatorer for digitale tjenester om at give specifikke oplysninger, som de er i besiddelse af, om en specifik
udbyder af formidlingstjenester eller om at udøve deres undersøgelsesbeføjelser som omhandlet i artikel 51,
stk. 1, for så vidt angår specifikke oplysninger, der befinder sig i deres medlemsstat. Hvis det er relevant, kan
den koordinator for digitale tjenester, der modtager anmodningen, inddrage andre kompetente myndigheder
eller andre offentlige myndigheder i den pågældende medlemsstat.
3. Den koordinator for digitale tjenester, der modtager anmodningen i henhold til stk. 2, skal efterkomme en
sådan anmodning og underrette koordinatoren for digitale tjenester i etableringslandet om de iværksatte tiltag
uden unødig forsinkelse og senest to måneder efter modtagelsen, medmindre:
a) rækkevidden af eller genstanden for anmodningen ikke er tilstrækkeligt specificeret, begrundet eller
forholdsmæssig i lyset af undersøgelsens formål, eller
b) hverken den anmodede koordinator for digitale tjenester eller en anden kompetent myndighed eller anden
offentlig myndighed i den pågældende medlemsstat er i besiddelse af de ønskede oplysninger eller kan få
adgang til dem, eller
c) anmodningen ikke kan efterkommes uden at overtræde EU-retten eller national ret.
Den koordinator for digitale tjenester, der modtager anmodningen, skal i givet fald afgive et svar med
begrundelsen for sit afslag inden for den frist, der er fastsat i første afsnit.
Artikel 58
Grænseoverskridende samarbejde mellem koordinatorer for digitale tjenester
1. Medmindre Kommissionen har indledt en undersøgelse af den samme påståede overtrædelse, kan en
koordinator for digitale tjenester i destinationslandet, der har begrundet mistanke om, at en udbyder af en
formidlingstjeneste har overtrådt denne forordning på en måde, der negativt påvirker tjenestemodtagerne i den
medlemsstat, hvor denne koordinator for digitale tjenester er etableret, anmode koordinatoren for digitale
tjenester i etableringslandet om at vurdere sagen og træffe de nødvendige undersøgelses- og
håndhævelsesforanstaltninger for at sikre, at denne forordning overholdes.
2. Medmindre Kommissionen har indledt en undersøgelse for den samme påståede overtrædelse og efter
anmodning fra mindst tre koordinatorer for digitale tjenester i destinationslandet, der har begrundet mistanke
om, at en specifik udbyder af formidlingstjenester har overtrådt denne forordning på en måde, der negativt
påvirker tjenestemodtagere i deres medlemsstater, kan rådet anmode koordinatoren for digitale tjenester i
etableringslandet om at vurdere forholdet og træffe de nødvendige undersøgelses- og
håndhævelsesforanstaltninger for at sikre, at denne forordning overholdes.
3. En anmodning i henhold til stk. 1 eller 2 skal være behørigt begrundet og skal som minimum angive:
a) oplysninger om det i artikel 11 omhandlede kontaktpunkt for den berørte udbyder af formidlingstjenester
 L 60 - 2023-24 - Bilag 8: Ændringsforslag til 3. behandling fra erhvervsministeren
b) en beskrivelse af de relevante forhold, de relevante bestemmelser i denne forordning og baggrunden for, at
den anmodende koordinator for digitale tjenester eller rådet har mistanke om, at udbyderen har overtrådt denne
forordning, herunder en beskrivelse af de negative effekter af den påståede overtrædelse
c) alle andre oplysninger, som den anmodende koordinator for digitale tjenester eller rådet anser for relevante,
herunder i givet fald oplysninger indsamlet på eget initiativ eller forslag til specifikke undersøgelses- eller
håndhævelsesforanstaltninger, der skal træffes, herunder midlertidige foranstaltninger.
4. Koordinatoren for digitale tjenester i etableringslandet tager videst muligt hensyn til anmodningen i
henhold til denne artikels stk. 1 eller 2. Hvis koordinatoren ikke mener, at den har tilstrækkelige oplysninger
til at følge op på anmodningen, og har grund til at mene, at den anmodende koordinator for digitale tjenester
eller rådet kan give yderligere oplysninger, kan koordinatoren for digitale tjenester i etableringslandet enten
anmode om sådanne oplysninger i overensstemmelse med artikel 57 eller alternativt indlede en fælles
undersøgelse i henhold til artikel 60, stk. 1, der som minimum omfatter den anmodende koordinator for digitale
tjenester. Den i denne artikels stk. 5 fastsatte frist suspenderes, indtil disse yderligere oplysninger er blevet
forelagt, eller indtil opfordringen til at deltage i den fælles undersøgelse er blevet afslået.
5. Koordinatoren for digitale tjenester i etableringslandet giver uden unødig forsinkelse og under alle
omstændigheder senest to måneder efter modtagelsen af anmodningen i henhold til stk. 1 eller 2 den
anmodende koordinator for digitale tjenester og rådet meddelelse om vurderingen af den formodede
overtrædelse og om eventuelle undersøgelses- eller håndhævelsesforanstaltninger, der er truffet eller påtænkes
i forbindelse hermed for at sikre, at denne forordning overholdes.
Artikel 59
Henvisning til Kommissionen
1. Hvis der ikke foreligger en meddelelse inden for den frist, der er fastsat i artikel 58, stk. 5, hvis rådet er
uenigt i vurderingen eller i de foranstaltninger, der er truffet eller påtænkes truffet i henhold til artikel 58, stk.
5, eller i de i artikel 60, stk. 3, omhandlede tilfælde, kan rådet henvise sagen til Kommissionen med alle
relevante oplysninger. Disse oplysninger skal som minimum omfatte den anmodning eller henstilling, der er
fremsendt til koordinatorerne for digitale tjenester i etableringslandet, koordinatoren for digitale tjenesters
vurdering, begrundelsen for uenigheden og eventuelle yderligere oplysninger til støtte for henvisningen.
2. Kommissionen vurderer sagen senest to måneder efter henvisningen af sagen i henhold til stk. 1 efter høring
af koordinatoren for digitale tjenester i etableringslandet.
3. Hvis Kommissionen i henhold til denne artikels stk. 2 finder, at vurderingen eller de undersøgelses- eller
håndhævelsesforanstaltninger, der er truffet eller påtænkes i henhold til artikel 58, stk. 5, ikke er tilstrækkelige
til at sikre en effektiv håndhævelse eller på anden måde er uforenelig med denne forordning, meddeler den
koordinatoren for digitale tjenester i etableringslandet og rådet sine synspunkter og anmoder koordinatoren for
digitale tjenester i etableringslandet om at tage sagen under fornyet behandling.
Koordinatoren for digitale tjenester i etableringslandet træffer de nødvendige undersøgelses- eller
håndhævelsesforanstaltninger for at sikre overholdelse af denne forordning under størst mulig hensyntagen til
Kommissionens synspunkter og anmodning om fornyet behandling. Koordinatoren for digitale tjenester i
etableringslandet underretter Kommissionen samt den anmodende koordinator for digitale tjenester eller rådet,
der har truffet foranstaltninger i henhold til artikel 58, stk. 1 eller 2, om de foranstaltninger, der er truffet,
senest to måneder efter anmodningen om fornyet behandling.
Artikel 60
Fælles undersøgelser
 L 60 - 2023-24 - Bilag 8: Ændringsforslag til 3. behandling fra erhvervsministeren
1. Koordinatoren for digitale tjenester i etableringslandet kan indlede og lede fælles undersøgelser med
deltagelse af en eller flere andre berørte koordinatorer for digitale tjenester:
a) på eget initiativ med henblik på at undersøge en given udbyder af formidlingstjenesters påståede
overtrædelse af denne forordning i flere medlemsstater, eller
b) efter henstilling fra rådet, som handler på anmodning af mindst tre koordinatorer for digitale tjenester, der
har begrundet mistanke om, at en given udbyder af formidlingstjenester har begået en overtrædelse, der
påvirker tjenestemodtagere i deres medlemsstater.
2. Enhver koordinator for digitale tjenester, der påviser at have en legitim interesse i at deltage i en fælles
undersøgelse i henhold til stk. 1, kan anmode herom. Den fælles undersøgelse skal afsluttes senest tre måneder
efter, at den er indledt, medmindre andet aftales mellem deltagerne.
Koordinatoren for digitale tjenester i etableringslandet skal meddele sin foreløbige holdning til den påståede
overtrædelse senest en måned efter udløbet af den frist, der er omhandlet i første afsnit, til alle koordinatorer
for digitale tjenester, Kommissionen og rådet. Den foreløbige holdning skal tage hensyn til de synspunkter,
som alle andre koordinatorer for digitale tjenester, der deltager i den fælles undersøgelse, har givet udtryk for.
Hvor det er relevant, skal den foreløbige holdning også angive de påtænkte håndhævelsesforanstaltninger.
3. Rådet kan henvise sagen til Kommissionen i henhold til artikel 59, hvis:
a) koordinatoren for digitale tjenester i etableringslandet ikke har meddelt sin foreløbige holdning inden for
den frist, der er fastsat i stk. 2
b) rådet i betydelig grad er uenigt i den foreløbige holdning, som koordinatoren for digitale tjenester i
etableringslandet har meddelt, eller
c) koordinatoren for digitale tjenester i etableringslandet ikke straks har indledt den fælles undersøgelse efter
henstilling fra rådet i henhold til stk. 1, litra b).
4. I forbindelse med gennemførelsen af den fælles undersøgelse skal de deltagende koordinatorer for digitale
tjenester samarbejde i god tro under hensyntagen, hvor det er relevant, til indikationerne fra koordinatoren for
digitale tjenester i etableringslandet og rådets henstilling. De koordinatorer for digitale tjenester i
destinationen, der deltager i den fælles undersøgelse, har ret til, efter anmodning fra eller efter høring af
koordinatoren for digitale tjenester i etableringslandet, at udøve deres undersøgelsesbeføjelser som omhandlet
i artikel 51, stk. 1, over for de udbydere af formidlingstjenester, der er berørt af den påståede overtrædelse, for
så vidt angår oplysninger og lokaler, der befinder sig på deres område.
AFDELING 3
Det Europæiske Råd for Digitale Tjenester
Artikel 61
Det Europæiske Råd for Digitale Tjenester
1. Der nedsættes en uafhængig rådgivende gruppe af koordinatorer for digitale tjenester til at føre tilsyn med
udbydere af formidlingstjenester, kaldet »Det Europæiske Råd for Digitale Tjenester« (»rådet«).
2. Rådet yder rådgivning til koordinatorerne for digitale tjenester og Kommissionen i overensstemmelse med
denne forordning med henblik på at nå følgende mål:
 L 60 - 2023-24 - Bilag 8: Ændringsforslag til 3. behandling fra erhvervsministeren
a) bidrage til en konsekvent anvendelse af denne forordning og et effektivt samarbejde mellem koordinatorerne
for digitale tjenester og Kommissionen vedrørende forhold, der er omfattet af denne forordning
b) koordinere og bidrage til Kommissionens, koordinatorerne for digitale tjenesters og andre kompetente
myndigheders retningslinjer om og analyse af nye problemstillinger i hele det indre marked vedrørende
forhold, der er omfattet af denne forordning
c) bistå koordinatorerne for digitale tjenester og Kommissionen i tilsynet med meget store onlineplatforme.
Artikel 62
Rådets struktur
1. Rådet sammensættes af koordinatorer for digitale tjenester, som repræsenteres af højtstående embedsmænd.
Én eller flere medlemsstaters undladelse af at udpege en koordinator for digitale tjenester forhindrer ikke rådet
i at udøve sine opgaver i medfør af denne forordning. Hvis det er foreskrevet i national ret, kan andre
kompetente myndigheder, der har fået overdraget et specifikt operationelt ansvar for anvendelsen og
håndhævelsen af denne forordning sammen med koordinatoren for digitale tjenester, deltage i rådet. Andre
nationale myndigheder kan indbydes til møderne, hvis de drøftede spørgsmål er relevante for dem.
2. Rådets formandskab varetages af Kommissionen. Kommissionen indkalder til møderne og udarbejder
dagsordenen i overensstemmelse med rådets opgaver i henhold til denne forordning og dets forretningsorden.
Når rådet anmodes om at vedtage en henstilling i henhold til denne forordning, skal det straks stille
anmodningen til rådighed for andre koordinatorer for digitale tjenester via det informationsudvekslingssystem,
der er fastsat i artikel 85.
3. Hver medlemsstat har én stemme. Kommissionen har ikke stemmeret.
Rådet vedtager sine afgørelser med simpelt flertal. Ved vedtagelsen af en henstilling til Kommissionen som
omhandlet i artikel 36, stk. 1, første afsnit, skal rådet stemme inden for 48 timer efter anmodningen fra
formanden for rådet.
4. Kommissionen yder administrativ og analytisk støtte til rådets aktiviteter i henhold til denne forordning.
5. Rådet kan indbyde eksperter og observatører til at deltage i møderne og kan samarbejde med andre EU-
organer, -kontorer, -agenturer og rådgivende grupper og med eksterne eksperter, hvor dette er relevant. Rådet
offentliggør resultaterne af dette samarbejde.
6. Rådet kan høre interesserede parter og skal i så fald offentliggøre resultaterne af en sådan høring.
7. Rådet vedtager sin forretningsorden med Kommissionens samtykke.
Artikel 63
Rådets opgaver
1. Hvis det er nødvendigt for at nå de mål, der er fastsat i artikel 61, stk. 2, skal rådet navnlig:
a) støtte koordineringen af fælles undersøgelser
b) støtte de kompetente myndigheder i analysen af rapporter og resultater af revisioner af meget store
onlineplatforme eller af meget store onlinesøgemaskiner, der skal fremsendes i henhold til denne forordning
c) afgive udtalelser, fremsætte henstillinger eller yde rådgivning til koordinatorerne for digitale tjenester i
overensstemmelse med denne forordning, navnlig under hensyntagen til den frie udveksling af tjenester for
udbydere af formidlingstjenester
 L 60 - 2023-24 - Bilag 8: Ændringsforslag til 3. behandling fra erhvervsministeren
d) rådgive Kommissionen om de foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 66, og afgive udtalelser vedrørende
meget store onlineplatforme eller meget store onlinesøgemaskiner i overensstemmelse med denne forordning
e) støtte og fremme udviklingen og gennemførelsen af europæiske standarder, retningslinjer, rapporter,
skabeloner og adfærdskodekser i samarbejde med relevante interessenter i overensstemmelse med denne
forordning, herunder ved at afgive udtalelser eller henstillinger om forhold vedrørende artikel 44, og
afdækningen af nye problemstillinger vedrørende forhold, der er omfattet af denne forordning.
2. Koordinatorer for digitale tjenester og i givet fald andre nationale kompetente myndigheder, som ikke
følger de udtalelser, anmodninger eller henstillinger, som rådet har adresseret til dem, skal begrunde dette valg,
herunder redegøre for de undersøgelser, tiltag og foranstaltninger, som de har iværksat, i forbindelse med
rapporteringen i henhold til denne forordning eller i forbindelse med vedtagelsen af de pågældende afgørelser,
alt efter hvad der er relevant.
AFDELING 4
Tilsyn, undersøgelse, håndhævelse og overvågning i forbindelse med udbydere af meget store
onlineplatforme og meget store onlinesøgemaskiner
Artikel 64
Udvikling af ekspertise og formåen
1. Kommissionen udvikler i samarbejde med koordinatorerne for digitale tjenester og rådet Unionens
ekspertise og formåen, herunder i relevant omfang gennem udstationering af medlemsstaternes personale.
2. Endvidere koordinerer Kommissionen i samarbejde med koordinatorerne for digitale tjenester og rådet
vurderingen af systemiske og nye problemstillinger i hele Unionen i forbindelse med meget store
onlineplatforme eller meget store onlinesøgemaskiner med hensyn til forhold, der er omfattet af denne
forordning.
3. Kommissionen kan anmode koordinatorerne for digitale tjenester, rådet og andre EU-organer, -kontorer
og -agenturer med relevant ekspertise om at støtte deres vurdering af systemiske og nye problemstillinger i
hele Unionen i henhold til denne forordning.
4. Medlemsstaterne samarbejder med Kommissionen navnlig gennem deres respektive koordinatorer for
digitale tjenester og andre kompetente myndigheder, hvor det er relevant, herunder ved at stille deres ekspertise
og formåen til rådighed.
Artikel 65
Håndhævelse af meget store onlineplatformes og meget store onlinesøgemaskiners forpligtelser
1.
Med henblik på at undersøge, om udbydere af meget store onlineplatforme og af meget store
onlinesøgemaskiner overholder de forpligtelser, der er fastsat i denne forordning, kan Kommissionen udøve
de undersøgelsesbeføjelser, der er fastsat i denne afdeling, selv inden den indleder en procedure i henhold til
artikel 66, stk. 2. Den kan udøve disse beføjelser på eget initiativ eller efter en anmodning i henhold til denne
artikels stk. 2.
2. Hvis en koordinator for digitale tjenester har begrundet mistanke om, at en udbyder af en meget stor
onlineplatform eller af en meget stor onlinesøgemaskine har overtrådt bestemmelserne i kapitel III, afdeling 5,
eller systematisk har overtrådt en eller flere af bestemmelserne i denne forordning på en måde, der i alvorlig
grad påvirker tjenestemodtagere i dens medlemsstat, kan koordinatoren gennem det i artikel 85 omhandlede
 L 60 - 2023-24 - Bilag 8: Ændringsforslag til 3. behandling fra erhvervsministeren
informationsudvekslingssystem indgive en behørigt begrundet anmodning til Kommissionen om at vurdere
sagen.
3. En anmodning i henhold til stk. 2 skal være behørigt begrundet og som minimum indeholde følgende
oplysninger:
a) kontaktpunktet for den berørte udbyder af den meget store onlineplatform eller af den meget store
onlinesøgemaskine, jf. artikel 11
b) en beskrivelse af de relevante forhold, de berørte bestemmelser i denne forordning og grundene til, at den
koordinator for digitale tjenester, der sendte anmodningen, har mistanke om, at den berørte udbyder af den
meget store onlineplatform eller af den meget store onlinesøgemaskine har overtrådt denne forordning,
herunder en beskrivelse af de forhold, der viser, at den formodede overtrædelse er af systemisk karakter
c) alle andre oplysninger, som den anmodende koordinator for digitale tjenester anser for relevante, herunder
i givet fald oplysninger indsamlet på eget initiativ.
Artikel 66
Kommissionens indledning af en procedure og undersøgelsessamarbejde
1. Kommissionen kan indlede en procedure med henblik på eventuel vedtagelse af afgørelser i henhold til
artikel 73 og 74 vedrørende den pågældende adfærd udvist af udbyderen af den meget store onlineplatform
eller af den meget store onlinesøgemaskine, som Kommissionen mistænker for at have overtrådt en eller flere
af bestemmelserne i denne forordning.
2. Hvis Kommissionen beslutter at indlede en procedure i henhold til denne artikels stk. 1, underretter den
alle koordinatorerne for digitale tjenester og rådet via det i artikel 85 omhandlede
informationsudvekslingssystem samt den berørte udbyder af den meget store onlineplatform eller af den meget
store onlinesøgemaskine.
Koordinatorerne for digitale tjenester skal uden unødig forsinkelse efter at være blevet underrettet om
indledningen af proceduren sende Kommissionen alle oplysninger, som de er i besiddelse af, om den
pågældende overtrædelse.
Kommissionens indledning af en procedure i henhold til denne artikels stk. 1 indebærer, at koordinatoren for
digitale tjenester eller enhver kompetent myndighed, hvor det er relevant, ikke længere har beføjelse til at føre
tilsyn og håndhævelse som fastsat i denne forordning, jf. artikel 56, stk. 4.
3. Ved udøvelsen af sine undersøgelsesbeføjelser i henhold til denne forordning kan Kommissionen anmode
om individuel eller fælles støtte fra enhver koordinator for digitale tjenester, der er berørt af den formodede
overtrædelse, herunder koordinatoren for digitale tjenester i etableringslandet. De koordinatorer for digitale
tjenester, der har modtaget en sådan anmodning, og enhver anden kompetent myndighed, der er involveret af
koordinatoren for digitale tjenester, skal samarbejde oprigtigt og rettidigt med Kommissionen og har ret til at
udøve deres undersøgelsesbeføjelser som omhandlet i artikel 51, stk. 1, over for udbyderen af den meget store
onlineplatform eller af den meget store onlinesøgemaskine, der er tale om, med hensyn til oplysninger,
personer og lokaler, der befinder sig på deres medlemsstats område, og i overensstemmelse med anmodningen.
4. Kommissionen giver koordinatoren for digitale tjenester i etableringslandet og rådet alle relevante
oplysninger om udøvelsen af de beføjelser, der er omhandlet i artikel 67-72, og om sine foreløbige
konklusioner i henhold til artikel 79, stk. 1. Rådet meddeler Kommissionen sin holdning til de foreløbige
konklusioner inden for den frist, der fastsættes i henhold til artikel 79, stk. 2. Kommissionen skal tage videst
muligt hensyn til enhver af rådets holdninger i sin endelige afgørelse.
 L 60 - 2023-24 - Bilag 8: Ændringsforslag til 3. behandling fra erhvervsministeren
Artikel 67
Anmodninger om oplysninger
1. For at kunne udføre sine opgaver i henhold til denne afdeling kan Kommissionen på simpel anmodning
eller ved afgørelse kræve, at den berørte udbyder af den meget store onlineplatform eller af den meget store
onlinesøgemaskine og enhver anden fysisk eller juridisk person, der handler som led i deres erhverv,
forretning, håndværk eller profession, og som med rimelighed kan have kendskab til oplysninger om den
formodede overtrædelse, herunder organisationer, der udfører de revisioner, der er omhandlet i artikel 37 og
artikel 75, stk. 2, giver sådanne oplysninger inden for en rimelig frist.
2. Ved fremsendelsen af en simpel anmodning om oplysninger til den berørte udbyder af den meget store
onlineplatform eller af den meget store onlinesøgemaskine eller en anden person som omhandlet i denne
artikels stk. 1 angiver Kommissionen retsgrundlaget for og formålet med anmodningen, præciserer hvilke
oplysninger der ønskes, og fastsætter fristen for udlevering af oplysningerne og de i artikel 74 omhandlede
bøder for udlevering af urigtige, ufuldstændige eller vildledende oplysninger.
3. Når Kommissionen ved afgørelse pålægger den berørte udbyder af den meget store onlineplatform eller af
den meget store onlinesøgemaskine eller en anden person som omhandlet i denne artikels stk. 1 at give
oplysninger, skal den angive retsgrundlaget for og formålet med anmodningen, præcisere, hvilke oplysninger
der ønskes, og fastsætte fristen for udlevering af oplysningerne. Den skal også henvise til de bøder, der er
omhandlet i artikel 74, samt henvise til eller pålægge de tvangsbøder, der er omhandlet i artikel 76. Den skal
desuden henvise til retten til at lade afgørelsen prøve ved Den Europæiske Unions Domstol.
4. Udbyderne af den berørte meget store onlineplatform eller af den meget store onlinesøgemaskine eller en
anden person som omhandlet i stk. 1, eller disses repræsentanter, og hvad angår juridiske personer og selskaber,
eller hvis de ikke har status som juridisk person, de personer, der ifølge lov eller vedtægt har beføjelse til at
repræsentere dem, skal give de ønskede oplysninger på vegne af den berørte udbyder af den meget store
onlineplatform eller af den meget store onlinesøgemaskine eller en anden person som omhandlet i stk. 1.
Behørigt befuldmægtigede advokater kan give de ønskede oplysninger på deres klienters vegne. Sidstnævnte
bærer det fulde ansvar, såfremt de afgivne oplysninger er ufuldstændige, urigtige eller vildledende.
5. På anmodning af Kommissionen giver koordinatorerne for digitale tjenester og andre kompetente
myndigheder Kommissionen alle oplysninger, der er nødvendige for, at den kan udføre sine opgaver i henhold
til denne afdeling.
6. Kommissionen skal uden unødig forsinkelse efter at have sendt den simple anmodning eller den afgørelse,
der er omhandlet i denne artikels stk. 1, sende en kopi heraf til koordinatorerne for digitale tjenester via det
informationsudvekslingssystem, der er omhandlet i artikel 85.
Artikel 68
Beføjelse til at gennemføre interviews og indhente udtalelser
1. For at kunne udføre sine opgaver i henhold til denne afdeling kan Kommissionen interviewe enhver fysisk
eller juridisk person, der indvilliger i at lade sig interviewe med henblik på indsamling af oplysninger om
genstanden for en undersøgelse vedrørende den formodede overtrædelse. Kommissionen har ret til at registrere
et sådan interview ved hjælp af passende tekniske midler.
2.
Hvis det i stk. 1 omhandlede interview gennemføres i andre lokaler end Kommissionens, skal
Kommissionen informere koordinatoren for digitale tjenester i den medlemsstat, på hvis område interviewet
finder sted. Hvis den pågældende koordinator for digitale tjenester ønsker det, kan dens embedsmænd bistå de
embedsmænd og andre ledsagende personer, der er bemyndiget af Kommissionen til at foretage interviewet.
 L 60 - 2023-24 - Bilag 8: Ændringsforslag til 3. behandling fra erhvervsministeren
Artikel 69
Beføjelse til at foretage kontrolbesøg
1. Med henblik på at udføre sine opgaver i henhold til denne afdeling kan Kommissionen foretage alle
nødvendige kontrolbesøg i lokalerne hos den berørte udbyder af den meget store onlineplatform eller af den
meget store onlinesøgemaskine eller hos en anden person som omhandlet i artikel 67, stk. 1.
2. De embedsmænd og andre ledsagende personer, der er bemyndiget af Kommissionen til at udføre
kontrolbesøg, har beføjelse til at:
a) få adgang til alle lokaler, arealer og transportmidler tilhørende den berørte udbyder af den meget store
onlineplatform eller af den meget store onlinesøgemaskine eller den anden berørte person
b) undersøge de bøger og andre optegnelser, der er forbundet med ydelsen af den pågældende tjeneste, uanset
hvilket medie de er lagret på
c) tage eller få kopi eller udskrift under enhver form af sådanne bøger eller andre optegnelser
d) kræve, at den berørte udbyder af den meget store onlineplatform eller af den meget store onlinesøgemaskine
eller den anden berørte person giver adgang til og forklarer vedkommendes organisation, funktionsmåde, IT-
system, algoritmer, databehandling og forretningspraksis og til at registrere eller dokumentere de afgivne
forklaringer
e) forsegle alle lokaler, der anvendes til formål forbundet med den berørte udbyder af den meget store
onlineplatforms eller af den meget store onlinesøgemaskines eller den anden berørte persons erhverv,
forretning, håndværk eller profession samt bøger eller andre optegnelser, i det tidsrum og i det omfang, det er
nødvendigt for kontrolbesøget
f) anmode enhver repræsentant for eller medarbejder hos den berørte udbyder af den meget store
onlineplatform eller af den meget store onlinesøgemaskine eller den anden berørte person om forklaringer på
forhold eller dokumenter vedrørende genstanden for og formålet med kontrolbesøget og til at registrere svarene
g) rette spørgsmål mod enhver sådan repræsentant eller medarbejder vedrørende kontrolbesøgets genstand og
formål og til at registrere svarene.
3. Kontrolbesøg kan foretages med bistand fra revisorer eller eksperter, der er udpeget af Kommissionen i
henhold til artikel 72, stk. 2, samt fra koordinatoren for digitale tjenester eller de kompetente nationale
myndigheder i den medlemsstat, på hvis område kontrolbesøget foretages.
4. Hvis fremlæggelsen af de påkrævede bøger eller andre optegnelser i tilknytning til den ydede tjeneste er
ufuldstændig, eller hvis svarene på de spørgsmål, der stilles i henhold til nærværende artikels stk. 2, er urigtige,
ufuldstændige eller vildledende, udøver embedsmænd og andre ledsagende personer, der er bemyndiget af
Kommissionen til at foretage et kontrolbesøg, deres beføjelser efter fremlæggelse af en skriftlig tilladelse, der
indeholder oplysninger om kontrolbesøgets genstand og formål og de i artikel 74 og 76 fastsatte sanktioner.
Kommissionen underretter i god tid inden kontrolbesøget koordinatoren for digitale tjenester i den
medlemsstat, på hvis område kontrolbesøget skal udføres, herom.
5.
Under kontrolbesøg kan de embedsmænd og andre ledsagende personer, der er bemyndiget af
Kommissionen, revisorerne og eksperterne udpeget af Kommissionen samt koordinatoren for digitale tjenester
eller andre kompetente myndigheder i den medlemsstat, på hvis område kontrolbesøget udføres, kræve, at den
berørte udbyder af den meget store onlineplatform eller af den meget store onlinesøgemaskine eller en anden
berørt person redegør for vedkommendes organisation, funktionsmåde, IT-system, algoritmer, databehandling
og forretningsadfærd, og rette spørgsmål mod dens nøglepersonale.
 L 60 - 2023-24 - Bilag 8: Ændringsforslag til 3. behandling fra erhvervsministeren
6. Udbyderen af den meget store onlineplatform eller af den meget store onlinesøgemaskine eller en anden
berørt fysisk eller juridisk person er forpligtet til at underkaste sig et kontrolbesøg, der er beordret ved en
afgørelse truffet af Kommissionen. Afgørelsen skal angive kontrolbesøgets genstand og formål, fastsætte
tidspunktet for dets påbegyndelse og oplyse om de i artikel 74 og 76 fastsatte sanktioner og om retten til at få
afgørelsen prøvet ved Den Europæiske Unions Domstol. Kommissionen skal høre koordinatoren for digitale
tjenester i den medlemsstat, på hvis område kontrolbesøget skal gennemføres, inden den træffer sin afgørelse.
7. Embedsmænd fra og andre personer, der er bemyndiget eller udpeget af koordinatoren for digitale tjenester
i den medlemsstat, på hvis område kontrolbesøget skal udføres, skal efter anmodning fra denne koordinator
for digitale tjenester eller Kommissionen aktivt bistå embedsmændene og andre ledsagende personer, der er
bemyndiget af Kommissionen, i forbindelse med kontrolbesøget. De har i denne forbindelse de i stk. 2
omhandlede beføjelser.
8. Hvis embedsmænd og andre ledsagende personer, der er bemyndiget af Kommissionen, finder, at den
berørte udbyder af den meget store onlineplatform eller af den meget store onlinesøgemaskine eller den anden
berørte person modsætter sig et kontrolbesøg, der er beordret i henhold til denne artikel, skal den medlemsstat,
på hvis område kontrolbesøget skal udføres, efter anmodning fra disse embedsmænd eller andre ledsagende
personer og i overensstemmelse med medlemsstatens nationale ret yde disse den nødvendige bistand, herunder,
hvis det er relevant i henhold til denne nationale ret, i form af tvangsforanstaltninger truffet af en kompetent
retshåndhævende myndighed, således at de kan gennemføre kontrolbesøget.
9. Hvis den bistand, der er omhandlet i stk. 8, kræver tilladelse fra en national judiciel myndighed i
overensstemmelse med den pågældende medlemsstats nationale ret, skal koordinatoren for digitale tjenester i
den pågældende medlemsstat anmode om en sådan tilladelse efter anmodning fra embedsmænd og andre
ledsagende personer, der er bemyndiget af Kommissionen. Der kan også ansøges om en sådan tilladelse som
en sikkerhedsforanstaltning.
10. Når der anmodes om den i stk. 9 omhandlede tilladelse, skal den nationale judicielle myndighed, for
hvilken sagen er indbragt, kontrollere, at Kommissionens afgørelse om at beordre kontrolbesøget er autentisk,
og at de påtænkte tvangsforanstaltninger hverken er vilkårlige eller uforholdsmæssige i forhold til
kontrolundersøgelsens genstand. Når den nationale judicielle myndighed foretager en sådan kontrol, kan den
anmode Kommissionen, direkte eller gennem koordinatorerne for digitale tjenester i den berørte medlemsstat,
om detaljerede forklaringer, navnlig om det grundlag, hvorpå Kommissionen baserer sin mistanke om en
overtrædelse af denne forordning, om grovheden af den formodede overtrædelse samt om måden, hvorpå den
berørte udbyder af den meget store onlineplatform eller af den meget store onlinesøgemaskine eller den anden
berørte person er involveret heri. Den nationale judicielle myndighed må dog ikke sætte spørgsmålstegn ved,
om kontrolbesøget er nødvendigt, eller kræve oplysninger fra Kommissionens sagsakter. Lovligheden af
Kommissionens afgørelse kan kun prøves ved Den Europæiske Unions Domstol.
Artikel 70
Midlertidige foranstaltninger
1. I forbindelse med en procedure, der kan føre til vedtagelse af en afgørelse om manglende overholdelse i
henhold til artikel 73, stk. 1, kan Kommissionen i hastetilfælde, hvor der er risiko for alvorlig skade på
tjenestemodtagerne, træffe afgørelse om at pålægge den berørte udbyder af den meget store onlineplatform
eller af den meget store onlinesøgemaskine midlertidige foranstaltninger på grundlag af en umiddelbar
konstatering af en overtrædelse.
2. En afgørelse i henhold til stk. 1 gælder i en nærmere fastsat periode og kan forlænges, i det omfang det er
nødvendigt og hensigtsmæssigt.
 L 60 - 2023-24 - Bilag 8: Ændringsforslag til 3. behandling fra erhvervsministeren
Artikel 71
Tilsagn
1. Hvis den berørte udbyder af den meget store onlineplatform eller af den meget store onlinesøgemaskine
under proceduren i medfør af denne afdeling afgiver tilsagn om at sikre, at de relevante bestemmelser i denne
forordning overholdes, kan Kommissionen ved afgørelse gøre disse tilsagn bindende for den berørte udbyder
af den meget store onlineplatform eller af den meget store onlinesøgemaskine og fastslå, at der ikke er
yderligere grundlag for at gribe ind.
2. Kommissionen kan efter anmodning eller på eget initiativ genåbne proceduren:
a) hvis der har været en væsentlig ændring i et af de forhold, der lå til grund for afgørelsen
b) hvis den berørte udbyder af den meget store onlineplatform eller af den meget store onlinesøgemaskine
handler i strid med sine tilsagn, eller
c) hvis afgørelsen var baseret på ufuldstændige, urigtige eller vildledende oplysninger fra den berørte udbyder
af den meget store onlineplatform eller af den meget store onlinesøgemaskine eller en anden person som
omhandlet i artikel 67, stk. 1.
3. Hvis Kommissionen finder, at de tilsagn, som den berørte udbyder af den meget store onlineplatform eller
af den meget store onlinesøgemaskine har afgivet, ikke kan sikre en effektiv overholdelse af de relevante
bestemmelser i denne forordning, afviser den disse tilsagn i en begrundet afgørelse i forbindelse med
afslutningen af proceduren.
Artikel 72
Overvågningstiltag
1. For at kunne udføre sine opgaver i henhold til denne afdeling kan Kommissionen iværksætte de nødvendige
tiltag for at overvåge, at udbydere af meget store onlineplatforme eller af meget store onlinesøgemaskine
gennemfører og overholder denne forordning effektivt. Kommissionen kan pålægge dem at give adgang til og
redegøre for deres databaser og algoritmer. Sådanne tiltag kan omfatte en forpligtelse for udbyderen af den
meget store onlineplatform eller af den meget store onlinesøgemaskine til at opbevare alle dokumenter, der
anses for nødvendige for at vurdere gennemførelsen og overholdelsen af forpligtelserne i henhold til denne
forordning.
2. Tiltagene i henhold til stk. 1 kan omfatte udnævnelse af uafhængige eksterne eksperter og revisorer samt
eksperter og revisorer fra kompetente nationale myndigheder med den pågældende myndigheds samtykke, til
at bistå Kommissionen med at overvåge den effektive gennemførelse og overholdelse af de relevante
bestemmelser i denne forordning og stille særlig ekspertise eller viden til rådighed for Kommissionen.
Artikel 73
Manglende overholdelse
1. Kommissionen vedtager en afgørelse om manglende overholdelse, hvis den finder, at den berørte udbyder
af den meget store onlineplatform eller af den meget store onlinesøgemaskine ikke overholder et eller flere af
følgende punkter:
a) relevante bestemmelser i denne forordning
b) midlertidige foranstaltninger i henhold til artikel 70
c) tilsagn, der er gjort bindende i henhold til artikel 71.
 L 60 - 2023-24 - Bilag 8: Ændringsforslag til 3. behandling fra erhvervsministeren
2. Inden Kommissionen vedtager afgørelsen i henhold til stk. 1, meddeler den sine foreløbige konklusioner
til den berørte udbyder af den meget store onlineplatform eller af den meget store onlinesøgemaskine. I de
foreløbige konklusioner redegør Kommissionen for de foranstaltninger, den overvejer at træffe, eller som den
mener, at den berørte udbyder af den meget store onlineplatform eller af den meget store onlinesøgemaskine
bør træffe for effektivt at imødekomme de foreløbige konklusioner.
3. I afgørelsen vedtaget i henhold til stk. 1 pålægger Kommissionen den berørte udbyder af den meget store
onlineplatform eller af den meget store onlinesøgemaskine at træffe de nødvendige foranstaltninger til at sikre
overholdelse af afgørelsen i henhold til stk. 1 inden for en rimelig frist angivet deri og at fremlægge oplysninger
om de foranstaltninger, som den pågældende udbyder agter at træffe for at efterkomme afgørelsen.
4. Den berørte udbyder af den meget store onlineplatform eller af den meget store onlinesøgemaskine
forelægger Kommissionen en beskrivelse af de foranstaltninger, den har truffet for at sikre overholdelse af
afgørelsen i henhold til stk. 1, når de er gennemført.
5. Konstaterer Kommissionen, at betingelserne i stk. 1 ikke er opfyldt, afslutter den undersøgelsen ved en
afgørelse. Afgørelsen finder anvendelse med øjeblikkelig virkning.
Artikel 74
Bøder
1. I afgørelsen i henhold til artikel 73 kan Kommissionen pålægge den berørte udbyder af den meget store
onlineplatform eller af den meget store onlinesøgemaskine bøder på op til 6 % af dennes samlede årsomsætning
på verdensplan i det foregående regnskabsår, hvis den finder, at den pågældende udbyder forsætligt eller
uagtsomt:
a) overtræder de relevante bestemmelser i denne forordning
b) undlader at overholde en afgørelse om midlertidige foranstaltninger i henhold til artikel 70, eller
c) undlader at overholde en forpligtelse, der er gjort bindende ved afgørelse i henhold til artikel 71.
2.
Kommissionen kan vedtage en afgørelse, der pålægger den berørte udbyder af den meget store
onlineplatform eller af den meget store onlinesøgemaskine eller en anden fysisk eller juridisk person som
omhandlet i artikel 67, stk. 1, bøder på op til 1 % af den samlede årlige indkomst eller globale omsætning i det
foregående regnskabsår, hvis de forsætligt eller uagtsomt:
a) afgiver urigtige, ufuldstændige eller vildledende oplysninger som svar på en simpel anmodning eller
anmodning ved en afgørelse i henhold til artikel 67
b) undlader at besvare anmodningen om oplysninger ved afgørelse inden for den fastsatte frist
c) undlader inden for den af Kommissionen fastsatte frist at berigtige urigtige, ufuldstændige eller vildledende
oplysninger afgivet af en ansat eller undlader eller nægter at give fuldstændige oplysninger
d) nægter at underkaste sig et kontrolbesøg i henhold til artikel 69
e) undlader at overholde de foranstaltninger, som Kommissionen har truffet i henhold til artikel 72, eller
f) undlader at opfylde betingelserne for aktindsigt i Kommissionens sagsakter i henhold til artikel 79, stk. 4.
3. Inden Kommissionen vedtager afgørelsen i henhold til denne artikels stk. 2 meddeler den sine foreløbige
konklusioner til den berørte udbyder af den meget store onlineplatform eller af den meget store
onlinesøgemaskine eller en anden person som omhandlet i artikel 67, stk. 1.
 L 60 - 2023-24 - Bilag 8: Ændringsforslag til 3. behandling fra erhvervsministeren
4. Ved fastsættelse af bødens størrelse tager Kommissionen hensyn til overtrædelsens art, grovhed, varighed
og gentagne karakter og for bøder, der pålægges i henhold til stk. 2, til den forsinkede procedure.
Artikel 75
Skærpet tilsyn med sanktioner til afhjælpning af overtrædelser af forpligtelser fastsat i kapitel III,
afdeling 5
1. I forbindelse med vedtagelsen af en afgørelse i henhold til artikel 73 vedrørende en overtrædelse, som en
udbyder af en meget stor onlineplatform eller af den meget store onlinesøgemaskine har begået af en eller flere
af bestemmelserne i kapitel III, afdeling 5, anvender Kommissionen det i nærværende artikel omhandlede
system for skærpet tilsyn. Den tager i den forbindelse størst muligt hensyn til en eventuel udtalelse fra rådet i
henhold til nærværende artikel.
2. I den afgørelse, der er omhandlet i artikel 73, skal Kommissionen pålægge den berørte udbyder af en meget
stor onlineplatform eller af en meget stor onlinesøgemaskine inden for en rimelig frist, der fastsættes i
afgørelsen, at udarbejde og meddele koordinatorerne for digitale tjenester, Kommissionen og rådet en
handlingsplan med de nødvendige foranstaltninger, som på fyldestgørende vis kan bringe overtrædelsen til
ophør eller afhjælpe den. Disse foranstaltninger skal omfatte en forpligtelse til at foretage en uafhængig
revision i overensstemmelse med artikel 37, stk. 3 og 4, af gennemførelsen af de øvrige foranstaltninger og
skal angive revisorernes identitet såvel som revisionens metodik, tidsplan og opfølgning. Foranstaltningerne
kan, hvis det er relevant, også omfatte et tilsagn om at følge en adfærdskodeks som omhandlet i artikel 45.
3. Senest en måned efter modtagelsen af handlingsplanen skal rådet sende sin udtalelse om handlingsplanen
til Kommissionen. Senest en måned efter modtagelsen af udtalelsen skal Kommissionen træffe afgørelse om,
hvorvidt foranstaltningerne i handlingsplanen er tilstrækkelige til at bringe overtrædelsen til ophør eller
afhjælpe den, og fastsætte en rimelig frist for dens gennemførelse. Der skal i denne afgørelse tages hensyn til
eventuelle tilsagn om at overholde relevante adfærdskodekser. Kommissionen skal efterfølgende overvåge
implementeringen af handlingsplanen. Med henblik herpå skal udbyderen af en meget stor onlineplatform eller
af en meget stor onlinesøgemaskine fremsende revisionsrapporten til Kommissionen uden unødig forsinkelse,
efter at den er blevet tilgængelig, og holde Kommissionen orienteret om foretagne skridt med henblik på
implementering af handlingsplanen. Kommissionen kan, hvis det er nødvendigt for en sådan overvågning,
kræve, at udbyderen af en meget stor onlineplatform eller af en meget stor onlinesøgemaskine fremlægger
yderligere oplysninger inden for en rimelig frist, som fastsættes af Kommissionen.
Kommissionen skal holde rådet og koordinatorerne for digitale tjenester underrettet om implementeringen af
handlingsplanen og om sin egen overvågning heraf.
4. Kommissionen kan træffe de nødvendige foranstaltninger i overensstemmelse med denne forordning,
navnlig artikel 76, stk. 1, litra e), og artikel 82, stk. 1, hvis:
a) den berørte udbyder af den meget store onlineplatform eller af den meget store onlinesøgemaskine ikke
fremlægger en handlingsplan, revisionsrapporten, de nødvendige ajourføringer eller enhver nødvendig
supplerende information inden for den gældende frist
b) Kommissionen afviser den foreslåede handlingsplan, fordi den mener, at foranstaltningerne heri ikke er
tilstrækkelige til at bringe overtrædelsen til ophør eller afhjælpe den, eller
c) Kommissionen på grundlag af revisionsrapporten, eventuelle ajourføringer eller supplerende information
eller andre relevante oplysninger, som den råder over, mener, at implementeringen af handlingsplanen er
utilstrækkelig til at bringe overtrædelsen til ophør eller afhjælpe den.
 L 60 - 2023-24 - Bilag 8: Ændringsforslag til 3. behandling fra erhvervsministeren
Artikel 76
Tvangsbøder
1.
Kommissionen kan vedtage en afgørelse, der pålægger den berørte udbyder af den meget store
onlineplatform eller af den meget store onlinesøgemaskine eller en anden person som omhandlet i artikel 67,
stk. 1, alt efter hvad der er relevant, tvangsbøder på op til 5 % af den gennemsnitlige daglige indkomst eller
årsomsætning på verdensplan i det foregående regnskabsår fra det i afgørelsen fastsatte tidspunkt for at tvinge
dem til:
a) at give rigtige og fuldstændige oplysninger i henhold til en afgørelse om udlevering af oplysninger i medfør
af artikel 67
b) at underkaste sig et kontrolbesøg, som Kommissionen har påbudt ved en afgørelse i henhold til artikel 69
c) at efterkomme en afgørelse om midlertidige foranstaltninger i henhold til artikel 70, stk. 1
d) at efterkomme tilsagn, der er gjort bindende ved afgørelse i henhold til artikel 71, stk. 1
e) at efterkomme en afgørelse i henhold til artikel 73, stk. 1, herunder, hvor det er relevant, de heri indeholdte
krav vedrørende den handlingsplan, der er omhandlet i artikel 75.
2. Hvis den berørte udbyder af den meget store onlineplatform eller af den meget store onlinesøgemaskine
eller en anden person som omhandlet i artikel 67, stk. 1, har opfyldt den forpligtelse, som tvangsbøden skulle
gennemtvinge, kan Kommissionen fastsætte tvangsbødens endelige størrelse til et lavere beløb end det, der
fulgte af den oprindelige afgørelse.
Artikel 77
Forældelsesfrister for pålæggelse af sanktioner
1. De beføjelser, som Kommissionen har i henhold til artikel 74 og 76, forældes efter fem år.
2. Forældelsesfristen regnes fra den dag, hvor overtrædelsen er begået. Ved vedvarende eller gentagne
overtrædelser regnes fristen dog først fra den dag, hvor overtrædelsen er ophørt.
3. Ethvert tiltag, som Kommissionen eller koordinatoren for digitale tjenester træffer med henblik på
undersøgelsen eller proceduren i forbindelse med en overtrædelse, afbryder forældelsesfristen for pålæggelse
af bøder og dagbøder. Forældelsesfristen afbrydes bl.a. af følgende tiltag:
a) anmodninger om oplysninger fra Kommissionen eller en koordinator for digitale tjenester
b) kontrolbesøg
c) Kommissionens indledning af en procedure som omhandlet i artikel 66, stk. 1.
4. Forældelsesfristen løber på ny efter hver afbrydelse. Forældelsesfristen for pålæggelse af bøder eller
tvangsbøder udløber dog senest den dag, hvor der er forløbet en periode svarende til den dobbelte
forældelsesfrist, uden at Kommissionen har pålagt en bøde eller tvangsbøde. Denne periode forlænges med
den tid, hvor forældelsesfristen er blevet suspenderet i henhold til stk. 5.
5. Forældelsesfristen for pålæggelse af bøder eller tvangsbøder suspenderes, så længe Kommissionens
afgørelse verserer for Den Europæiske Unions Domstol.
Artikel 78
Forældelsesfrister for tvangsfuldbyrdelse
 L 60 - 2023-24 - Bilag 8: Ændringsforslag til 3. behandling fra erhvervsministeren
1. Kommissionens beføjelse til at tvangsfuldbyrde afgørelser, der er truffet i henhold til artikel 74 og 76,
forældes efter fem år.
2. Forældelsesfristen regnes fra den dag, hvor afgørelsen blev endelig.
3. Forældelsesfristen for tvangsfuldbyrdelse afbrydes:
a) ved meddelelse af en afgørelse om ændring af bødens eller tvangsbødens oprindelige størrelse eller om
afvisning af en anmodning om en sådan ændring
b) ved ethvert tiltag, der iværksættes af Kommissionen eller af en medlemsstat på Kommissionens anmodning
med henblik på tvangsinddrivelse af bøden eller tvangsbøden.
4. Forældelsesfristen løber på ny efter hver afbrydelse.
5. Forældelsesfristen for tvangsfuldbyrdelse suspenderes, så længe:
a) der er givet en betalingsfrist
b) tvangsinddrivelsen er suspenderet i henhold til en afgørelse truffet af Den Europæiske Unions Domstol eller
af en national domstol.
Artikel 79
Ret til at blive hørt og aktindsigt
1. Inden Kommissionen træffer en afgørelse i henhold til artikel 73, stk. 1, eller artikel 74 eller 76, skal den
give den berørte udbyder af den meget store onlineplatform eller af den meget store onlinesøgemaskine eller
en anden person som omhandlet i artikel 67, stk. 1, lejlighed til at blive hørt om:
a) Kommissionens foreløbige konklusioner, herunder ethvert spørgsmål, som Kommissionen har gjort
indsigelse imod, og
b) foranstaltninger, som Kommissionen måtte have til hensigt at træffe på baggrund af de i litra a) omhandlede
foreløbige konklusioner.
2. Den berørte udbyder af den meget store onlineplatform eller af den meget store onlinesøgemaskine eller
en anden person som omhandlet i artikel 67, stk. 1, kan fremsætte sine bemærkninger til Kommissionens
foreløbige konklusioner inden for en rimelig frist, som Kommissionen fastsætter i sine foreløbige
konklusioner, og som ikke må være kortere end 14 dage.
3. Kommissionen må kun lægge de klagepunkter til grund for sine afgørelser, som de berørte parter har haft
lejlighed til at udtale sig om.
4. De berørte parters ret til forsvar skal respekteres fuldt ud i procedureforløbet. De har ret til aktindsigt i
Kommissionens sagsakter på grundlag af en aftalt aktindsigt med forbehold af den legitime interesse, som den
berørte udbyder af den meget store onlineplatform eller af den meget store onlinesøgemaskine eller en anden
berørt person har i beskyttelsen af sine forretningshemmeligheder. Kommissionen har beføjelse til at vedtage
afgørelser om sådanne vilkår for videregivelse i tilfælde af uenighed mellem parterne. Retten til indsigt i
Kommissionens sagsakter omfatter ikke fortrolige oplysninger og interne dokumenter tilhørende
Kommissionen, rådet, koordinatorerne for digitale tjenester, andre kompetente myndigheder eller andre
offentlige myndigheder i medlemsstaterne. Retten til aktindsigt omfatter navnlig ikke korrespondance mellem
Kommissionen og disse myndigheder. Dette stykke er ikke til hinder for, at Kommissionen videregiver eller
anvender oplysninger, som er nødvendige for at bevise en overtrædelse.
 L 60 - 2023-24 - Bilag 8: Ændringsforslag til 3. behandling fra erhvervsministeren
5. De oplysninger, der indsamles i henhold til artikel 67, 68 og 69, må kun anvendes i forbindelse med denne
forordning.
Artikel 80
Offentliggørelse af afgørelser
1. Kommissionen offentliggør de afgørelser, den træffer i henhold til artikel 70, stk. 1, artikel 71, stk. 1, og
artikel 73-76. Ved offentliggørelsen angives parternes navne og afgørelsernes hovedindhold, herunder de
pålagte sanktioner.
2. Ved offentliggørelsen tages der hensyn til de rettigheder og legitime interesser, som den berørte udbyder
af den meget store onlineplatform eller af den meget store onlinesøgemaskine, enhver anden person som
omhandlet i artikel 67, stk. 1, og tredjeparter har i beskyttelsen af deres fortrolige oplysninger.
Artikel 81
Prøvelse ved Den Europæiske Unions Domstol
I henhold til artikel 261 i TEUF har Den Europæiske Unions Domstol fuld prøvelsesret vedrørende afgørelser,
hvorved Kommissionen har pålagt bøder eller tvangsbøder. Den kan ophæve, nedsætte eller forhøje den
pålagte bøde eller tvangsbøde.
Artikel 82
Anmodninger om begrænsninger i adgangen og samarbejde med nationale domstole
1. Hvis alle beføjelser i henhold til denne afdeling til at bringe en overtrædelse af denne forordning til ophør
er udtømt, og overtrædelsen fortsætter og forvolder alvorlig skade, der ikke kan undgås gennem udøvelse af
andre beføjelser i henhold til EU-retten eller national ret, kan Kommissionen anmode koordinatoren for digitale
tjenester i etableringslandet for den berørte udbyder af den meget store onlineplatform eller af den meget store
onlinesøgemaskine om at træffe foranstaltninger i henhold til artikel 51, stk. 3.
Inden Kommissionen fremsender en sådan anmodning til koordinatoren for digitale tjenester, opfordrer
Kommissionen interesserede parter til at fremsætte skriftlige bemærkninger inden for en frist på mindst 14
arbejdsdage med de foranstaltninger, Kommissionen har til hensigt at anmode om med angivelse af den eller
de tiltænkte adressater.
2. Når det er nødvendigt af hensyn til en ensartet anvendelse af denne forordning, kan Kommissionen på eget
initiativ fremsætte skriftlige bemærkninger til den kompetente judicielle myndighed, der er omhandlet i artikel
51, stk. 3. Med tilladelse fra den pågældende judicielle myndighed kan den også fremsætte mundtlige
bemærkninger.
Kommissionen kan udelukkende med henblik på udarbejdelsen af sine bemærkninger anmode denne judicielle
myndighed om at sende Kommissionen alle dokumenter, der er nødvendige for vurderingen af sagen, eller
sikre at de fremsendes.
3. Når en national domstol træffer afgørelse om et spørgsmål, der allerede er genstand for en afgørelse truffet
af Kommissionen i henhold til denne forordning, må denne nationale domstol ikke træffe nogen afgørelse, der
er i strid med den pågældende afgørelse truffet af Kommissionen. Nationale domstole skal ligeledes undgå at
træffe afgørelser, som kan være i strid med en afgørelse, som Kommissionen har til hensigt at træffe i en
procedure, som den har indledt i henhold til denne forordning. Den nationale domstol kan med henblik herpå
vurdere, om det er nødvendigt at udsætte sagen. Dette berører ikke artikel 267 i TEUF.
 L 60 - 2023-24 - Bilag 8: Ændringsforslag til 3. behandling fra erhvervsministeren
Artikel 83
Gennemførelsesretsakter vedrørende Kommissionens intervention
I forbindelse med Kommissionens intervention i henhold til denne afdeling kan Kommissionen vedtage
gennemførelsesretsakter vedrørende de praktiske ordninger for:
a) proceduren i henhold til artikel 69 og 72
b) de i artikel 79 omhandlede høringer
c) den i artikel 79 omhandlede aftalte aktindsigt.
Inden Kommissionen træffer foranstaltninger i medfør af denne artikels stk. 1, offentliggør den et udkast til
disse og opfordrer alle interesserede parter til at fremsende deres bemærkninger inden udløbet af den heri
fastsatte frist, som skal være på mindst en måned. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter
rådgivningsproceduren, jf. artikel 88.
AFDELING 5
Fælles bestemmelser om håndhævelse
Artikel 84
Tavshedspligt
Med forbehold af den i dette kapitel omhandlede udveksling og anvendelse af oplysninger er Kommissionen,
rådet, medlemsstaternes kompetente myndigheder og deres respektive embedsmænd, øvrige ansatte og andre
personer, der arbejder under deres tilsyn, og enhver anden involveret fysisk eller juridisk person, herunder
revisorer og eksperter udpeget i henhold til artikel 72, stk. 2, forpligtede til ikke at videregive de oplysninger,
de har indhentet eller udvekslet i henhold til denne forordning, og som ifølge deres natur er undergivet
tavshedspligt.
Artikel 85
Informationsudvekslingssystem
1. Kommissionen opretter og vedligeholder et pålideligt og sikkert informationsudvekslingssystem, der
understøtter kommunikationen mellem koordinatorerne for digitale tjenester, Kommissionen og rådet. Andre
kompetente myndigheder kan få adgang til dette system, hvis det er nødvendigt for dem ved udførelsen af de
opgaver, som de er pålagt i overensstemmelse med denne forordning.
2.
Koordinatorerne for digitale tjenester, Kommissionen og rådet
informationsudvekslingssystemet til al kommunikation i henhold til denne forordning.
skal
anvende
3. Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter, der fastsætter praktiske og operationelle ordninger for
informationsudvekslingssystemets funktion og interoperabilitet med andre relevante systemer. Disse
gennemførelsesretsakter vedtages efter rådgivningsproceduren, jf. artikel 88.
Artikel 86
Repræsentation
1. Uden at det berører direktiv (EU) 2020/1828 eller eventuelle andre former for repræsentation i henhold til
national ret har modtagere af formidlingstjenester som minimum ret til at bemyndige et organ, en organisation
 L 60 - 2023-24 - Bilag 8: Ændringsforslag til 3. behandling fra erhvervsministeren
eller en sammenslutning til at udøve de rettigheder, der følger af denne forordning, på deres vegne, forudsat at
organet, organisationen eller sammenslutningen opfylder alle følgende betingelser:
a) det eller den opererer uden fortjeneste for øje
b) det eller den er etableret i overensstemmelse med en medlemsstats ret
c) dets eller dens vedtægtsmæssige mål omfatter en legitim interesse i at sikre, at denne forordning overholdes.
2. Udbydere af onlineplatforme skal træffe de nødvendige tekniske og organisatoriske foranstaltninger til at
sikre, at klager indgivet af organer, organisationer eller sammenslutninger som omhandlet i denne artikels stk.
1 på vegne af tjenestemodtagere gennem de mekanismer, der er omhandlet i artikel 20, stk. 1, behandles og
afgøres som en prioritet og uden unødig forsinkelse.
AFDELING 6
Delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter
Artikel 87
Udøvelse af de delegerede beføjelser
1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte
betingelser.
2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 24, 33, 37, 40 og 43, tillægges Kommissionen for
en periode på fem år fra 16. november 2022. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af
beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende
for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan
forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.
3. Den i artikel 24, 33, 37, 40 og 43 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af
Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er
angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i
Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke
gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.
4. Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt
medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre
lovgivning.
5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet
meddelelse herom.
6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 24, 33, 37, 40 og 43 træder kun i kraft, hvis hverken
Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på tre måneder fra meddelelsen af den
pågældende retsakt til Europa-Parlamentet eller Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet
af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges
med tre måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.
Artikel 88
Udvalg
 L 60 - 2023-24 - Bilag 8: Ændringsforslag til 3. behandling fra erhvervsministeren
1. Kommissionen bistås af et udvalg (»udvalget for digitale tjenester«). Dette udvalg er et udvalg som
omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.
2. Når der henvises til dette stykke, finder artikel 4 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.
KAPITEL V
AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
Artikel 89
Ændring af direktiv 2000/31/EF
1. Artikel 12-15 i direktiv 2000/31/EF udgår.
2. Henvisninger til artikel 12-15 i direktiv 2000/31/EF gælder som henvisninger til henholdsvis artikel 4, 5,
6 og 8 i denne forordning.
Artikel 90
Ændring af direktiv (EU) 2020/1828
I bilag I til direktiv (EU) 2020/1828 tilføjes følgende punkt:
»68) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/2065 af 19. oktober 2022 om et indre marked for
digitale tjenester og om ændring af direktiv 2000/31/EF (forordning om digitale tjenester) (EUT L 277 af
27.10.2022, s. 1).«
Artikel 91
Evaluering
1. Senest den 18. februar 2027 evaluerer Kommissionen denne forordnings potentielle indvirkning på
udviklingen og den økonomiske vækst i små og mellemstore virksomheder og aflægger rapport herom til
Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg.
Senest den 17. november 2025 evaluerer Kommissionen nedenstående spørgsmål og aflægger rapport herom
til Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg:
a) anvendelsen af artikel 33, herunder anvendelsesområdet for udbydere af formidlingstjenester, der er omfattet
af forpligtelserne i denne forordnings kapitel III, afdeling 5
b) måden denne forordning fungerer på i forhold til andre retsakter, navnlig de retsakter, der er omhandlet i
artikel 2, stk. 3 og 4.
2. Senest den 17. november 2027 og derefter hvert femte år evaluerer Kommissionen denne forordning og
aflægger rapport til Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg.
Denne rapport skal navnlig omhandle:
a) anvendelsen af stk. 1, andet afsnit, litra a) og b)
b) denne forordnings bidrag til uddybningen og den effektive funktion af det indre marked for
formidlingstjenester, navnlig med hensyn til grænseoverskridende ydelse af digitale tjenester
c) anvendelsen af artikel 13, 16, 20, 21, 45 og 46
 L 60 - 2023-24 - Bilag 8: Ændringsforslag til 3. behandling fra erhvervsministeren
d) rækkevidden af de forpligtelser, der påhviler små virksomheder og mikrovirksomheder
e) effektiviteten af tilsyns- og håndhævelsesmekanismerne
f) indvirkningen på respekten for ytrings- og informationsfriheden.
3. Den i stk. 1 og 2 omhandlede rapport ledsages, hvis det er relevant, af et forslag til ændring af denne
forordning.
4. Kommissionen skal i den i denne artikels stk. 2 omhandlede rapport også evaluere og aflægge rapport om
de årlige rapporter om deres aktiviteter, som koordinatorerne for digitale tjenester forelægger Kommissionen
og rådet i henhold til artikel 55, stk. 1.
5. Med henblik på stk. 2 skal medlemsstaterne og rådet fremsende oplysninger på Kommissionens anmodning.
6. I forbindelse med evalueringen, jf. stk. 2, skal Kommissionen tage hensyn til holdninger og resultater
fremlagt af Europa-Parlamentet, Rådet og andre relevante organer eller kilder og være særligt opmærksom på
små og mellemstore virksomheder og nye konkurrenters stilling.
7. Senest den 18. februar 2027 skal Kommissionen efter høring af rådet foretage en evaluering af rådets
funktionsmåde og af anvendelsen af artikel 43 og aflægge rapport til Europa-Parlamentet, Rådet og Det
Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg under hensyntagen til forordningens første anvendelsesår. På
grundlag af resultaterne og under videst mulig hensyntagen til rådets udtalelse ledsages rapporten, hvis det er
relevant, af et forslag til ændring af denne forordning for så vidt angår rådets struktur.
Artikel 92
Betinget anvendelse for udbydere af meget store onlineplatforme og af meget store online
søgemaskiner
Denne forordning finder anvendelse på udbydere af meget store onlineplatforme og af meget store
onlinesøgemaskiner, der er udpeget i henhold til artikel 33, stk. 4, fra fire måneder efter den meddelelse til den
pågældende udbyder, der er omhandlet i artikel 33, stk. 6, hvis denne dato ligger før den 17. februar 2024.
Artikel 93
Ikrafttræden og anvendelse
1. Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
2. Denne forordning finder anvendelse fra den 17. februar 2024.
Artikel 24, stk. 2, 3 og 6, artikel 33, stk. 3-6, artikel 37, stk. 7, artikel 40, stk. 13, artikel 43 og kapitel IV,
afdeling 4, 5 og 6, finder dog anvendelse fra den 16. november 2022.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Strasbourg, den 19. oktober 2022.
På Europa-Parlamentets vegne
R. METSOLA
Formand
På Rådets vegne
M. BEK
 L 60 - 2023-24 - Bilag 8: Ændringsforslag til 3. behandling fra erhvervsministeren
Formand
(1) EUT C 286 af 16.7.2021, s. 70.
(2) EUT C 440 af 29.10.2021, s. 67.
(3) Europa-Parlamentets holdning af 5. juli 2022 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 4. oktober 2022.
(4) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF af 8. juni 2000 om visse retlige aspekter af informationssamfundstjenester,
navnlig elektronisk handel, i det indre marked (direktivet om elektronisk handel) (EFT L 178 af 17.7.2000, s. 1).
(5) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/1535 af 9. september 2015 om en informationsprocedure med hensyn til
tekniske forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester (EUT L 241 af 17.9.2015, s. 1).
(6) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1215/2012 af 12. december 2012 om retternes kompetence og om anerkendelse
og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område (EUT L 351 af 20.12.2012, s. 1).
(7) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/13/EU af 10. marts 2010 om samordning af visse love og administrative
bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester (direktivet om audiovisuelle medietjenester) (EUT L 95 af
15.4.2010, s. 1).
(8) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1148 af 20. juni 2019 om markedsføring og anvendelse af udgangsstoffer
til eksplosivstoffer, om ændring af forordning (EF) nr. 1907/2006 og om ophævelse af forordning (EU) nr. 98/2013 (EUT L 186 af
11.7.2019, s. 1).
(9) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1150 af 20. juni 2019 om fremme af retfærdighed og gennemsigtighed for
brugere af onlineformidlingstjenester (EUT L 186 af 11.7.2019, s. 57).
(10) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/784 af 29. april 2021 om håndtering af udbredelsen af terrorrelateret
indhold online (EUT L 172 af 17.5.2021, s. 79).
(11) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1232 af 14. juli 2021 om midlertidig undtagelse fra visse bestemmelser i
direktiv 2002/58/EF for så vidt angår brug af teknologier, der anvendes af udbydere af nummeruafhængige interpersonelle
kommunikationstjenester til behandling af personoplysninger og andre oplysninger med henblik på bekæmpelse af seksuelt misbrug
af børn på internettet (EUT L 274 af 30.7.2021, s. 41).
(12) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/58/EF af 12. juli 2002 om behandling af personoplysninger og beskyttelse af
privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor (direktivet om privatlivets fred og elektronisk kommunikation) (EFT L 201
af 31.7.2002, s. 37).
(13) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2394 af 12. december 2017 om samarbejde mellem nationale myndigheder
med ansvar for håndhævelse af lovgivning om forbrugerbeskyttelse og om ophævelse af forordning (EF) nr. 2006/2004 (EUT L 345
af 27.12.2017, s. 1).
(14)
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1020 af 20. juni 2019 om markedsovervågning og
produktoverensstemmelse og om ændring af direktiv 2004/42/EF og forordning (EF) nr. 765/2008 og (EU) nr. 305/2011 (EUT L 169
af 25.6.2019, s. 1).
(15) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/95/EF af 3. december 2001 om produktsikkerhed i almindelighed (EFT L 11 af
15.1.2002, s. 4).
(16) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF af 11. maj 2005 om virksomheders urimelige handelspraksis over for
forbrugerne på det indre marked og om ændring af Rådets direktiv 84/450/EØF, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF,
98/27/EF og 2002/65/EF og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2006/2004 (»direktivet om urimelig handelspraksis«)
(EUT L 149 af 11.6.2005, s. 22).
(17) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/83/EU af 25. oktober 2011 om forbrugerrettigheder, om ændring af Rådets direktiv
93/13/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/44/EF samt om ophævelse af Rådets direktiv 85/577/EØF og Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF (EUT L 304 af 22.11.2011, s. 64).
 L 60 - 2023-24 - Bilag 8: Ændringsforslag til 3. behandling fra erhvervsministeren
(18) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/11/EU af 21. maj 2013 om alternativ tvistbilæggelse i forbindelse med tvister på
forbrugerområdet og om ændring af forordning (EF) nr. 2006/2004 og direktiv 2009/22/EF (EUT L 165 af 18.6.2013, s. 63).
(19) Rådets direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler (EFT L 95 af 21.4.1993, s. 29).
(20) Europa-Parlamentets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling
af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om
databeskyttelse) (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1).
(21) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/29/EF af 22. maj 2001 om harmonisering af visse aspekter af ophavsret og
beslægtede rettigheder i informationssamfundet (EFT L 167 af 22.6.2001, s. 10).
(22) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/48/EF af 29. april 2004 om håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder
(EUT L 157 af 30.4.2004, s. 45).
(23) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/790 af 17. april 2019 om ophavsret og beslægtede rettigheder på det digitale
indre marked og om ændring af direktiv 96/9/EF og 2001/29/EF (EUT L 130 af 17.5.2019, s. 92).
(24) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/1972 af 11. december 2018 om oprettelse af en europæisk kodeks for
elektronisk kommunikation (EUT L 321 af 17.12.2018, s. 36).
(25) Kommissionens henstilling 2003/361/EF af 6. maj 2003 om definitionen af mikrovirksomheder, små og mellemstore
virksomheder (EUT L 124 af 20.5.2003, s. 36).
(26) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/93/EU af 13. december 2011 om bekæmpelse af seksuelt misbrug og seksuel
udnyttelse af børn og børnepornografi og om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2004/68/RIA (EUT L 335 af 17.12.2011, s. 1).
(27) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/36/EU af 5. april 2011 om forebyggelse og bekæmpelse af menneskehandel og
beskyttelse af ofrene herfor, og om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2002/629/RIA (EUT L 101 af 15.4.2011, s. 1).
(28) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/541 af 15. marts 2017 om bekæmpelse af terrorisme og om erstatning af
Rådets rammeafgørelse 2002/475/RIA og ændring af Rådets afgørelse 2005/671/RIA (EUT L 88 af 31.3.2017, s. 6).
(29) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/794 af 11. maj 2016 om Den Europæiske Unions Agentur for
Retshåndhævelsessamarbejde (Europol) og om erstatning og ophævelse af Rådets afgørelse 2009/371/RIA, 2009/934/RIA,
2009/935/RIA, 2009/936/RIA og 2009/968/RIA (EUT L 135 af 24.5.2016, s. 53).
(30) Rådets direktiv (EU) 2021/514 af 22. marts 2021 om ændring af direktiv 2011/16/EU om administrativt samarbejde på
beskatningsområdet (EUT L 104 af 25.3.2021, s. 1).
(31) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/6/EF af 16. februar 1998 om forbrugerbeskyttelse i forbindelse med angivelse af priser
på forbrugsvarer (EFT L 80 af 18.3.1998, s. 27).
(32) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/943 af 8. juni 2016 om beskyttelse af fortrolig knowhow og fortrolige
forretningsoplysninger (forretningshemmeligheder) mod ulovlig erhvervelse, brug og videregivelse (EUT L 157 af 15.6.2016, s. 1).
(33) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2020/1828 af 25. november 2020 om adgang til anlæggelse af gruppesøgsmål til
beskyttelse af forbrugernes kollektive interesser og om ophævelse af direktiv 2009/22/EF (EUT L 409 af 4.12.2020, s. 1).
(34) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for,
hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).
(35) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.
(36) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 af 23. oktober 2018 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse
med behandling af personoplysninger i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og om fri udveksling af sådanne
oplysninger og om ophævelse af forordning (EF) nr. 45/2001 og afgørelse nr. 1247/2002/EF (EUT L 295 af 21.11.2018, s. 39).
(37) EUT C 149 af 27.4.2021, s. 3.
(38) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/882 af 17. april 2019 om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester (EUT
L 151 af 7.6.2019, s. 70).
(39) Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 af 20. januar 2004 om kontrol med fusioner og virksomhedsovertagelser (EUT L 24 af
29.1.2004, s. 1).
 L 60 - 2023-24 - Bilag 8: Ændringsforslag til 3. behandling fra erhvervsministeren
(40) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 910/2014 af 23. juli 2014 om elektronisk identifikation og tillidstjenester til
brug for elektroniske transaktioner på det indre marked og om ophævelse af direktiv 1999/93/EF (EUT L 257 af 28.8.2014, s. 73).
(41) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende
Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr.
1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om
ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1).
«