Kulturudvalget 2023-24
L 70 Bilag 1
Offentligt
2774847_0001.png
Allentes høringssvar til
Lovforslag om visse medietjenesteudbyderes
bidrag til fremme af Dansk kultur
Kulturministeriets journal nr. 2023-4068
Oslo og København d. 11/9-2023
Baggrund
Kulturministeriet sendte 15/8-2023 Regeringens forslag til en ny lov om et kulturbidrag pålagt visse udbydere
af on demand audiovisuelle medietjenester, med det formål at etablere en pulje hvorfra de bidragende
udbydere kan søge om støtte til nye produktioner at dansk indhold indenfor film-, serie, og
dokumentationsgenren.
Allente (Allente Danmark A/S) er ikke direkte kommet på høringslisten, men vi kan se at begge tidligere
brands/selskaber som Allente er blevet fusioneret af (Canal Digital Danmark A/S og ’Viasat’) er på listen.
Høringsfristen for dette forslag er sat til 11/9-2023 kl. 12:00.
Denne besvarelse er sendt d. 11/9-2023 til
[email protected]; [email protected]
cc:
[email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]
Om Allente
Allente er en gruppe af selskaber der distribuerer tv-pakker og tilhørende tjenester til ca. 1,1 millioner
hushold i Norden, hovedsagelig via satellit, IP-tv og OTT, så vel som lignende tjenester til B2B markedet.
De Tv-kanaler der distribueres, består af lineære tv-kanaler, start forfra og ugearkiv tjenester relaterede
til de lineære udsendelser samt indholdsarkiv, såkaldte SVOD-tjenester (abonnementsbaserede
streamingtjenester) og lejefilm (TVOD). Derudover tilbyder Allente fast bredbånd og IP-telefoni til
slutbrugere via de åbne fibernet i Sverige og fast trådløst bredbånd i Norge.
I Danmark er Allente repræsenteret gennem selskabet Allente Danmark A/S, CVR: 13879842.
Allentes svar på høringen
Allente noterer sig at dette reviderede lovforslag (i forhold til den tidligere Regerings forslag til en
Kulturbidragslov fra 2022) har inkluderet flere justeringer Allente bifalder, om end vi ville foretrække nogle
mere eksplicitte formuleringer i selve lovteksten eller de vejledende bemærkninger. Vi referer desuden til
Page
1
of
9
 L 70 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
vores høringssvar per den 12/9-2022 til Kulturministeriet vedr. den tidligere Regerings forslag (vedlagt
dette
svar som bilag 1).
Allente havde i sit svar på det foregående forslag tre nedslagspunkter der direkte vedrører Allente og andre
lignende distributører af tredjepartsindhold.
1. Allente har ingen redaktionel indflydelse på det indhold Allente (videre)distribuerer
Som ren distributør af audiovisuelt indhold har Allente ingen mulighed for at influere produktionen af indhold
–
dansk eller i øvrigt. Allente producerer eller bestiller ikke selv indhold, og har ingen indflydelse på hvilket
indhold der bliver gjort tilgængeligt, produceret, eller promoveret af Indholdsudbyderne.
2. Loven vil ikke være proportionel for Allente
Som konsekvens af at Allente ikke er indholdsproducent har Allente derfor heller ikke nogen reel mulighed for
at kunne modtage støtte fra den etablerede pulje, hvilket gør loven disproportional mod Allente jf. EU AVMS
direktivets artikel 13 stk. 2, som uddybet i direktivets præambelbetragtning nr. 36.
3. En beskatning af Allentes distribution af indhold som allerede vil være beskattet fra
indholdsleverandørens side
Allente distribuerer indhold som allerede vil være underlagt denne lovgivning gennem beskatning af selve
indholdsudbyderne, og vil derfor medføre dobbeltbeskatning af indholdet.
I forhold til det fremstillede lovforslag noterer Allente sig at alle tre punkter oven for er blevet adresseret i et
vist omfang, og vi ser positivt på mange af de uddybelser og bemærkninger der vedrører ovenstående.
1. Allente referer til lovforslagets §3, stk. 3 som definerer en medietjenesteudbyder som havende det
’redaktionelle ansvar for valget af
audiovisuelt indhold i en audiovisuel medietjeneste, og som
bestemmer,
hvordan det audiovisuelle indhold tilrettelægges’.
Som ren distributør af indhold
produceret af tredjeparter har Allente ingen redaktionel indflydelse på produktionen eller
tilrettelæggelsen af indhold. Som tillæg til dette argument referer Allente til de almindelige
bemærkninger afsnit 3.1.2 på side 19, hvor det præciseres at omsætning fra ren videredistribution
undtages fra den bidragspligtige omsætning, og at der derfor undgås at pålægge udbydere at betale
kulturbidrag fra tjenester
”…de
ikke har redaktionelt ansvar for og derfor ikke er udbydere i
nærværende lovforslags forstand”.
Allente læser både definitionen i §3, stk. 3 og bemærkningerne på side 19 som
bekræftelse på at rene
distributører af tredjepartsindhold som eksempelvis Allente
ikke
er i betragtning for lovforslagets
anvendelsesområde.
2. Allente referer til de almindelige bemærkninger afsnit 2, på side 9 hvor det præciseres at
”det skal
være muligt at medietjenesteudbydere, der bliver omfattet af den forestående pligt til at betale et
kulturbidrag at søge om støtte til
produktionen af nyt dansk indhold…”.
Dette er desuden et
nøgleelement i EU AVMS-direktivet som dette lovforslag hjemler indførelsen af jf. afsnit 3.1.1 på side
12 af de almindelige bemærkninger. Nærmere specificeret er det i AVMS-direktivets
Page
2
of
9
 L 70 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
præambelbetragtning nr. 36 at bidragsyderne
”…på
en ikkediskriminerende vis skal kunne drage fordel
at den støtte, der er tilgængelig under ordningen”
som nævnt under afsnit
2.1 på side 11 i de
almindelige bemærkninger. Samme betingelser fra AVMS-direktivets præambelbetragtning nr. 36
bliver uddybet i bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmer under
Til §5
på side 50.
Som ren distributør af indhold produceret og ejet af tredjeparter, har Allente ingen selvstændig
produktionskapacitet eller -virksomhed. Allente hverken bestiller, redigerer eller i øvrigt ændrer, eller
tilrettelægger indhold, og kan derfor ikke på en ikkediskriminerende måde drage fordel af puljerne. Under den
forudsætning kan
rene distributører af tredjepartsindhold som eksempelvis Allente
ikke
være i betragtning til
lovforslagets anvendelsesområde.
3. Allente referer til de almindelige bemærkninger afsnit 3.1.2, på side 17, hvor det bemærkes at
”…indtægter
fra gensalg af de on-demand-audiovisuelle mediatjenester i andre virksomheders
abonnementsbaserede produkter…”
skal beskattes fra indholdsejerens side, og derfor ikke bør
dobbelt-beskattes ved desuden at beskatte den sekundære distributør. Dette er yderligere præciseret i
bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser under
Til §3
på side 46 hvor det bliver benævnt
at omsætning fra videredistribution af andres on-demand-audiovisuelle medietjenester skal undtages
fra den bidragspligtige omsætninger for netop at undgå dobbelt beskatning.
Som ren distributør af indhold produceret og ejet af tredjeparter, vil al indhold distribueret af Allente allerede
været underlagt beskatning fra indholdsproducentens side.
Alle dele af Allentes omsætning vedrørende
videredistribution af audiovisuelt indhold vil derfor være
undtaget
fra en evt. bidragspligtig omsætning da det
allerede vil have været beskattet.
Allente støtter Kulturministeriets bemærkninger om at indtægter fra al lineær programvirksomhed i
”blandede” tjenester skal undtages fra beregningen af den bidragspligtige omsætning
som nævnt under afsnit
3.1.2, på side18-19. Dvs. at f.eks. alle lineære tv-kanaler, herunder kanaler med live sportsudsendelser som er
baseret på en lineær udsendelse, og gøres tilgængelig/tilbydes sammen med on-demand audiovisuelle
medietjenester, samt også såkaldte ”ancillary services” til det lineære indhold såsom catch-up/start
forfra/ugearkiv tjenester, ikke vil indgå i beregningen af bidragspligtig omsætning.
Administrative bemærkninger
I tillæg til ovenstående kan Allente gentage nogle af vores administrative bemærkninger som ikke er blevet
benævnt eller justeret yderligere i dette forslag, frem for forslaget fremstillet af den tidligere regering i 2022.
Vi vil kort bemærke at vores prissætningsmetode, dvs. bundlede priser for lineære og ikke-lineære
tjenester vil gøre det nærmest umuligt at udskille den bidragspligtigt relevante on-demand omsætning
fra den totale omsætning. I forhold til afsnit 5 i de almindelige bemærkninger om den administrative
byrde på erhvervslivet, kan vi meddele at en opdeling og beregning af den bidragspligtige omsætning
antagelsesvis vil kræve en større justering af vores nuværende beregnings- og revisionsmetoder, og
dermed også en øget omkostning for os.
Page
3
of
9
 L 70 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2774847_0004.png
Når det gælder forslaget om at Slots- og Kulturstyrelsen skal føre tilsyn med og gives
beslutningskompetence efter loven, og at Radio- og TV-nævnet bliver klageinstans for afgørelser
fortaget af styrelsen, har Allente ingen indvendinger til dette. Vi vil imidlertid bemærke at det er vigtigt
at medieudbyderne sikres en reel klageadgang, og det nævnes da også som eksempel af
Kulturministeriet i bemærkningerne til forslagets §9 at en typisk klagesag kan omhandle om hvorvidt en
medieudbyder er omfattet af loven eller ej. I en sådan type igangværende sag vil det være uheldigt om
medieudbyderen ”trues” med eller tillægges
bøder efter forslagets §11.
Kulturministeriet nævner bl.a. undladelse af at lade sig registrere hos Slots- og Kulturstyrelsen som
eksempel på hvad der kan udløse bødestraf, men nævner ikke her afklaring af lovens saglige
virkeområde i en klagesag. Hvis en medieudbyder anser sig som undtaget lovens saglige virkeområde, vil
det heller ikke være naturligt at registrere sig som medieudbyder under loven. Det vil først give mening
at gøre når det eventuelt bliver afgjort i forvaltningen eller ved domsafsigelse om medieudbyderens on-
demand tjenester omfattes af bidragspligten.
For yderligere uddybelse eller anden information
For yderligere uddybende oplysninger er I velkomne til at kontakte os direkte via nedenstående
kontaktoplysninger.
Haakon Gjesdahl
Acting DPO & Attorney at law, MNA
Compliance Officer
+47 934 33 426
[email protected]
Dan Lindskov Hansen
DK office liaison
+45 2588 7889
[email protected]
På vegne af Allente Denmark A/S
Haakon Gjesdahl og Dan Hansen
Page
4
of
9
 L 70 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2774847_0005.png
Bilag 1
–
Allentes tidligere høringssvar
Kulturministeriet
Høringssvar sendt til
[email protected]
Cc
[email protected]
Vores dato
Vores reference
12. sept. 2022
HG/HOB/DH
Deres dato
Deres reference
15. august 2022
KUU Alm del
–
Bilag 439
Vores sagsbehandlere
H. Gjesdahl, H.O. Bergan og Dan Hansen
Lovforslag om visse medietjenesteudbyderes bidrag til fremme af dansksproget indhold
(Kulturbidragsloven)
Om Allente
Allente er en gruppe af selskaber der distribuerer tv-pakker og tilhørende tjenester til ca. 1,1 millioner
hushold i Norden, hovedsagelig via satellit, IP-tv og OTT, så vel som lignende tjenester til B2B markedet.
De Tv-kanaler der distribueres, består af lineære tv-kanaler, start forfra og ugearkiv tjenester relaterede
til de lineære udsendelser samt indholdsarkiv, såkaldte SVOD-tjenester (abonnementsbaserede
streamingtjenester) og lejefilm (TVOD).
Page
5
of
9
 L 70 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2774847_0006.png
Derudover tilbyder Allente fast bredbånd og IP-telefoni til slutbrugere via de åbne fibernet i Sverige og
fast trådløst bredbånd i Norge.
Indledning
Vi henviser til Kulturministeriets høringsbrev med bemærkninger til forslag om Kulturbidragsloven.
Allente mener at vi ikke vil være omfattet af lovforslaget idet vi ikke producerer noget indhold selv, og
dermed ikke er i en position til at søge om de fondsmidler streamingbidraget er tænkt allokeret til (se
punkt 2
nedenfor). Vi vil derefter redegøre for, hvis myndighederne mod forventning skulle mene at vi er
omfattet af loven, den uforholdsmæssige skævhed i at pålægge en distributør med Allentes
forretningsmodel et kulturbidrag, samt foreslået afgrænsning af relevant omsætning for bidraget (se
punkt 3
nedenfor). Afslutningsvis vil vi give nogle indspil til de administrative sider af forslaget, herunder
klageadgang og sanktionsbestemmelser (se
punkt 4
nedenfor).
Vi refererer desuden til høringssvaret fra Danske Mediedistributører (DMD) per 12/9-2022, og vi stiller
os bag de svar og kommentarer der bliver nævnt i dette.
Allente ønsker i tillæg til svaret fra DMD at uddybe nogle af vores holdninger, samt svar som specifikt
vedrører Allente, og vores position i forhold til lovforslaget.
Allente vil ikke være omfattet af lovforslaget
2.1 AVMS direktivets art. 13 nr. 2 jf præambelbetragtning punkt 36 til ændringsdirektiv
(EU) 2018/1808
Allente noterer at AVMS direktivets artikel 13 pkt. 2 giver medlemslandene anledning til at pålægge
medietjenesteudbyderne at bidrage til direkte investeringer i indhold eller til nationale fonde for lokalt
audiovisuelt indhold, men også stiller krav til at sådanne ordninger skal være forholdsmæssige og
ikkediskriminerende udformet.
Hvad der nærmere ligger i kravet til ikkediskriminering er præciseret i præambelens punkt 36s sidste
sætning, ændringsdirektiv (EU) 2018/1808 til AVMS:
Media service providers that are required to contribute to film funding schemes in a targeted Member
State should be able to benefit in a non-discriminatory way, even in the absence of an establishment in
that Member State, from the aid available under respective film funding schemes to media service
providers.
(Vores kursiv og understregning).
Allente bemærker også at for forholdmæssighedskravet som følger af AVMS art. 13, pkt. 2, vil vurderingen
om gensidighed mellem bidraget som pålægges og den støtte der kan søges om
–
til samme formål
–
være
den samme som for ikke-diskrimineringskravet, og Allente mener at forholdsmæssighedsvurderingen
også vil gøre sig gældende ud fra de specifikke markedsbetingelser Allente opererer under som leddet
mellem programselskab/aggregator og forbruger af audiovisuelt indhold, dvs. distributør af dansk og
international audiovisuelt indhold via både lineære og ikke-lineære tjenester, og som skiller sig ud fra de
rene streamingstjenester der også tilbyder egenudviklet (lokalt) indhold, se nærmere i punkt 3 nedenfor.
Page
6
of
9
 L 70 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2774847_0007.png
2.2 Kulturministeriets bemærkninger til Kulturbidragsloven om reciprokke bidrag og
støtte
Kulturministeriet præciserer bl.a. i bemærkningerne til lovforslagets §5, jf. §1 (formålsparagraffen) at:
«I overensstemmelse med præambelbetragtning 36 til AVMS-direktivet er det
en forudsætning for kulturbidragsordningen, at de medietjenesteudbydere,
der bliver omfattet af den foreslåede pligt til at betale et kulturbidrag, kan
ansøge om støtte til produktionen af nyt dansksproget audiovisuelt indhold
fra en public service-pulje og filmstøtteordningerne, der til dels vil blive finansieret af provenuet
fra kulturbidragsordningen.»
(Vores kursiv og understregninger).
Allente køber indhold vi distribuerer fra programselskaber og indholdsaggregatorer, og producerer intet
indhold selv, hverken internationalt indhold rettet mod danske seere eller lokalproduceret dansk
indhold. Dvs. det vil ikke være muligt for Allente at søge om støtte fra filmstøtteordningerne som til dels
vil blive finansieret af provenuet fra kulturbidragsordningen. Dermed er forudsætningerne som fastlagt i
AVMS ændringsdirektivet og af Kulturministeriet for at blive omfattet som medietjenesteudbyder for et
sådan audiovisuelt kulturbidrag ikke til stede. Det vil sige at Allente ikke kan anses som et pligtemne
efter Kulturbidragsloven.
Hvis formålet med Kulturbidragsloven skulle være at få indholdsproducenter til i højere grad at investere
i dansk produceret indhold, så vil en yderligere beskatning på Allente som distributør ikke kunne bidrage
til dette formål, da Allente ikke producerer indhold.
Bidragspligt for distributører som Allente uanset uforholdsmæssighed
3.1
Bidragspligt for ”traditionelle” distributører uden påvirkning af indholdet er uegnet
I modsætning til de store streamingstjenester, tilbyder Allente alle de danske TV-kanaler og tilhørende
tjenester til vores kunder. Vi bidrager således tilstrækkeligt til at fremme lokalt dansk indhold, og det er
ikke rimeligt eller forholdsmæssigt at vi skal bidrage yderligere. Som nævnt ovenfor producerer vi ikke
selv noget indhold eller tager nogen beslutninger om sådan indholdsproduktion. Vi har ingen
redaktionel påvirkning på indholdet som produceres af broadcasterne og andre udbydere der
producerer indhold og pakketerer kanaler og SVOD tjenester. Det er indholdsudbyderne selv der tager
de redaktionelle beslutninger. Sammenholdt med at de traditionelle distributører som Allente dermed
ikke kan søge om støtte til de formål som kulturbidraget skal gå til, synes et streamingsbidrag som
foreslået både urimelig/uforholdsmæssig og er et helt upassende tiltag for at påvirke vores adfærd.
Hvis distributører som Allente også anses som omfattet af lovforslaget, i tillæg til broadcasternes
afspilnings-/streamingtjenester (undtaget public service indhold), er der en risiko for
”dobbeltbeskatning” som bør undgås, dvs. at et streamingsbidrag kan indskrives i to led af værdikæden
på broadcast markedet. For eksempel når det kommer til SVOD tjenester, vil vi ofte have en model hvor
vi deler omsætningen med indholdsleverandørerne, hvor en beregning af indholdsleverandørerens
omsætning også vil inkludere den del af vores omsætning vi i øvrigt bliver bedt om at betale bidrag af.
Allente tilbyder bundle-tjenester som består af primært lineære kanaler, men også noget on-demand
indhold. Hvis
vi ’straffes’ med et streamingsbidrag for on-demand
tjenesterne, vil vores
Page
7
of
9
 L 70 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2774847_0008.png
konkurrenceevne svækkes og der er en risiko for at mindre dansk indhold vil blive distributeret til
befolkningen.
3.2 Allente støtter de foreslåede undtagelser fra relevant omsætning som indgår i
beregningen
Vi henviser til Kulturministeriets bemærkninger i sidste afsnit til lovforslagets §3 hvor det bl.a. hedder at:
«Udgangspunktet
om, at al omsætning genereret via den on demand-audiovisuelle medietjeneste i
Danmark er omfattet, fraviges for så vidt angår indtægter, der hidrører fra eventuel lineær programvirksomhed,
der udøves gennem den on demand-audiovisuelle medietjeneste. Det kan f.eks. være en blandet tjeneste, hvor
der ud over muligheden for at streame on demandaudiovisuelt indhold kan købes adgang til en lineær
audiovisuel medietjeneste/kanal, hvor der sendes ”live” tv (dvs. sker samtidig modtagelse af programmer
på
basis af en programflade). I dette tilfælde vil den indtægt, der hidrører fra salget af adgangen til den lineære
kanal, ikke være omfattet af begrebet bidragspligtig omsætning. Dette gælder også, selvom den lineære
audiovisuelle medietjeneste tilbyder såkaldte catch up-/start forfra-tjenester som en integreret del af den
lineære tjeneste, hvor man i en nærmere afgrænset periode kan se tidligere lineært udsendte programmer.»
(Vores kursiv og understregninger).
Allente støtter Kulturministeriets bemærkninger om at indtægter fra al lineær programvirksomhed i
”blandede” tjenester skal undtages fra beregningen af den bidragspligtige omsætning. Dvs. at f.eks. alle
lineære tv-kanaler, herunder kanaler med live sportsudsendelser som er baseret på en lineær
udsendelse, og gøres tilgængelig/tilbydes sammen med on-demand audiovisuelle medietjenester, samt
også såkaldte ”ancillary services” til det lineære indhold såsom catch-up/start
forfra tjenester, ikke vil
indgå i beregningen af bidragspligtig omsætning.
Administrative bemærkninger
Vi vil kort bemærke at vores prissætningsmetode, dvs. bundlede priser for lineære og ikke-lineære
tjenester vil gøre det nærmest umuligt at udskille den bidragspligtigt relevante on-demand omsætning
fra den totale omsætning. I forhold til punkt 5 Kulturministeriets bemærkninger omkring den
administrative byrde på erhvervslivet, kan vi meddele at en opdeling og beregning af den bidragspligtige
omsætning antagelsesvis vil kræve en større justering af vores nuværende beregnings- og
revisionsmetoder, og dermed også en øget omkostning for os.
Når det gælder forslaget om at Slots- og Kulturstyrelsen skal føre tilsyn med og gives
beslutningskompetance efter loven, og at Radio- og TV-nævnet bliver klageindstans for afgørelser
fortaget af styrelsen, har Allente ingen indvendinger til dette. Vi vil imidlertid bemærke at det er vigtigt
at medieudbyderne sikres en reel klageadgang, og det nævnes da også som eksempel af
Kulturministeriet i bemærkningerne til forslagets §8 at en typisk klagesag kan omhandle om hvorvidt en
medieudbyder er omfattet af loven eller ej. I en sådan type igangværende sag vil det være uheldigt om
medieudbyderen ”trues” med eller tillægges bøder efter forslagets §10.
Kulturministeriet nævner bl.a. undladelse af at lade sig registrere hos Slots- og Kulturstyrelsen som
eksempel på hvad der kan udløse bødestraf men nævner ikke her afklaring af lovens saglige virkeområde
Page
8
of
9
 L 70 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
i en klagesag. Hvis en medieudbyder anser sig som undtaget lovens saglige virkeområde, vil det heller
ikke være naturligt at registrere sig som medieudbyder under loven. Det vil først give mening at gøre når
det eventuelt bliver afgjort i forvaltningen eller ved domsafsigelse om medieudbyderens on-demand
tjenester omfattes af bidragspligten.
Med venlig hilsen
Haakon Gjesdahl
Advokat/Attorney at law, MNA
Allente Group
Page
9
of
9
 L 70 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2774847_0010.png
Kulturbidragsloven
Høringssvar på vegne af Animation Denmark til
lovforslagstekst om kulturbidragsloven.
Animation Denmark September 2023
8. september 2023
1
 L 70 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
Executive summary
Animation Denmark har tidligere udtrykt bekymring om den reelle effekt ved et kulturbidrag,
og advaret mod potentielle utilsigtede følgevirkninger af negativ karakter.
Vores hovedpunkter for denne skepsis er utrykt i en rapport,
Streamingskat og
investeringsforpligtelser i Danmark og EU,
der blev udgivet i december 2022, samt i en
revideret version 2.0, pr. 28. marts 2023.
Denne rapport er vedlagt som bilag til dette høringssvar.
Vi påpeger i dette høringssvar dels bekymring for, om kulturbidragsordningen overholder
principper om proportionalitet på EU’s indre digitale marked, dels en opfordring til at
ordningens provenu tilgodeser børne- og ungeområdet med klare definitioner, så en dansk
ordning også vil have fokus på europæisk samarbejde om f.eks. animation.
Vores hovedpunkter i dette høringssvar er derfor som følger:
•
En opfordring til at ordningens provenu på filmstøtteområdet også tilgodeser børne-
og ungeområdet med klare definitioner, så en dansk ordning også vil have fokus på
europæisk samarbejde om f.eks. animation. Hvis provenuet fra kulturbidraget sættes
til 80 pct. til filmstøtteformål, foreslår vi at dette defineres således:
spillefilm og
dokumentarfilm, med 30% til børne- og ungeområdet.
En bekymring for om kulturbidragsordningen overholder principper om
proportionalitet på EU’s indre digitale marked. Kulturministeriets bekymring om
kulturbidragets provenu, mener Animation Denmark giver for stor usikkerhed om
provenuets størrelse, og opfordrer til en grundig beregning af effekten.
I vores egne regneeksempler i nedenstående ser vi en foruroligende potentiel effekt,
der kan medføre juridiske problemer inden for EU’s principper for proportionalitet for
det indre digitale marked. Vi opfordrer derfor til grundig beregning af provenuet og
en efterfølgende revurdering af størrelserne på bidragssatserne for fast bidrag og
investeringsforpligtelse.
•
En opfordring til, at streamingtjenesternes investering i bagkataloger også gøres
gyldig som berettiget under investeringsforpligtelsen. Midler fra sådanne
investeringer vil også give ressourcer til produktion af nyt dansk kvalitetsindhold.
•
2
 L 70 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2774847_0012.png
1.
Relevante markedsbetragtninger
Animation Denmark har tidligere udtrykt bekymring om den reelle effekt ved et kulturbidrag,
og advaret mod potentielle utilsigtede problemer.
Vores hovedpunkter for denne skepsis er utrykt i en rapport,
Streamingskat og
investeringsforpligtelser i Danmark og EU,
der blev udgivet i december 2022, samt i en
revideret version 2.0, pr. 28. marts 2023.
Denne rapport er vedlagt som bilag til dette høringssvar.
Der er p.t. krise i den globale film- og tv-branche, og vi finder det vigtigt at opfordre til, at vi
i Danmark ikke indfører ordninger, der kan gøre landet særlig uattraktivt for globale
streamingtjenester, og genere den daglige forretning for lokale streamingaktører unødvendigt.
Vi ser f.eks. en nordisk SVOD-tjeneste som Viaplay i store finansielle problemer.
Vi har i Danmark en særlig alvorlig krise i branchen, da vi i 2022 oplevede et årelangt og
omfattende stop for udvikling af nyt indhold grundet en uhørt langtrukken proces i den
såkaldte Create Denmark konflikt om rettighedsaftaler.
Dette vurderes til at have kostet dansk indholdsproduktion mellem en og halvanden milliard
kroner i tabte projekter fra især en tjeneste som Netflix.
Store globale streamingtjenester ser Norden som én region med ét fællesbudget for
indholdsproduktion, og man kan iagttage, at f.eks. Netflix producerer mindre i Danmark, og i
stedet lægger mange ressourcer i både svenske og norske produktioner (med danske
instruktører).
Vores kulturminister har under et pressemøde om kulturbidraget
udtalt,
at det vil “indbringe
cirka 100 millioner kroner til dansk indholdsproduktion” og at “det vil være nok til at råde
bod på den omfattende produktionskrise, som dansk film har befundet sig i de sidste par år.”
Vi anser det for vigtigt, at den foreslåede ordning om tilskud til dansk film og tv fra en
”kulturbidrags”-ordning ikke sættes i verden for at rette op på en selvforskyldt krise.
3
 L 70 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2.
Baggrund for kulturbidraget
I lovforslagstekstens indledning på side 8 hedder det:
Med lovforslaget foreslås således, at der opkræves et kulturbidrag fra me-
dietjenesteudbydere, der udbyder on demand-audiovisuelle medietjenester
(streamingtjenester) rettet mod et dansk publikum, på 2 pct. af deres bidrags- pligtige
omsætning i Danmark hidrørende fra on demand-tjenesterne.
Der foreslås endvidere at indføre et tillægsbidrag på 3 pct., som skal betales af de on
demand-streamingtjenester, der investerer under 5 pct. af deres omsætning i Danmark
i dansk indhold. On demand-streamingtjenester, der investerer 5 pct. eller mere af
deres omsætning i Danmark i dansk indhold, skal ikke betale tillægsbidrag.
Animation Denmark ser problemer i denne blanding af den rene afgift på 2% tilsat kriterier
for omfanget af investeringer i dansk indhold.
Det vil give stor usikkerhed i branchen, om hvad provenuet til DFI og public service-puljen
egentlig vil blive, og forekommer ikke fair overfor de globale streamingtjenester.
En sådan model ses heller ikke anvendt eller overvejet i andre EU-lande. F.eks. er den
hollandske model bygget op som en ren investeringsforpligtelse.
Hvis Danmark skal have en ren afgift på 2%, bør denne stå alene, og suppleret med en ren
forpligtelse til at investere f.eks. yderligere 2% i Danmark.
Den foreslåede model vil bevirke, at en streaming tjeneste først skal betale 2% i afgift,
dernæst omsætte for mindst 5%, altså en forpligtelse på samlet 7%.
Denne model ses som nævnt ikke i andre EU-lande, og ud fra vores analyser af streamingskat
og investeringsforpligtelser i EU vil det give potentielle store problemer med
streamingtjenesternes velvillighed i dansk produktion, samt give risiko for sagsanlæg ved EU
Domstolen med udgangspunkt i et dansk brud på proportionalitetsprincipperne i EU’s digitale
indre marked.
3.
Indhold for børn og unge
Animation Denmark opfordrer til, at der under definitionerne af dansk indhold tilføjes, at det
også skal dække børne- og ungeområdet.
Side 8 midtfor:
Formålet med lovforslaget er derfor at styrke produktionen af danske serier,
dokumentarprogrammer og film og dermed understøtte udbuddet af dansk indhold
ved at indføre en pligt for visse medietjenesteudbydere til at bidrage økonomisk til
fremme af dansk audiovisuelt indhold gennem de statslige støtteordninger, Public
Service-puljen og filmstøtteordningerne.
- foreslås ændret til:
4
 L 70 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
Formålet med lovforslaget er derfor at styrke produktionen af danske serier,
dokumentarprogrammer og film, herunder også indhold for børn og unge, såsom
animation, - og dermed understøtte udbuddet af dansk indhold ved at indføre en pligt
for visse medietjenesteudbydere til at bidrage økonomisk til fremme af dansk
audiovisuelt indhold gennem de statslige støtteordninger, Public Service-puljen og
filmstøtteordningerne.
Og videre hedder det side 9 midtfor:
Bidragselementet i den nye kulturbidragsordning vil generere et provenu, der skal gå
til fremme af dansk indhold, herunder til produktion af nye danske film, fiktionsserier
og dokumentarer. Ordningens nettoprovenu (efter tilbageløb, adfærd og arbejdsudbud
samt fradrag af omkostninger til ordningens administration) forventes anvendt med 20
pct. til støtte til public serviceformål (dokumentarer og serier) og 80 pct. til
filmstøtteformål (spille- film og dokumentarfilm), idet der vil blive taget stilling til
den endelige fordeling i forligskredsen, når provenuet er kendt.
- som foreslås ændret til:
Bidragselementet i den nye kulturbidragsordning vil generere et provenu, der skal gå
til fremme af dansk indhold, herunder til produktion af nye danske film, fiktionsserier
og dokumentarer. Ordningens nettoprovenu (efter tilbageløb, adfærd og arbejdsudbud
samt fradrag af omkostninger til ordningens administration) forventes anvendt med 20
pct. til støtte til public serviceformål (dokumentarer og serier) og 80 pct. til
filmstøtteformål (spillefilm og dokumentarfilm, med 30% til børne- og ungeområdet),
idet der vil blive taget stilling til den endelige fordeling i forligskredsen, når
provenuet er kendt.
Ovenstående forslag er med baggrund i, at det i medieforliget hedder:
”Public Service Puljen fordeles med 50 pct. til tv-drama, 40 pct. til tv-dokumentar og
kulturprogrammer og 10 pct. til lyd, hvor minimum 30 pct. af de samlede midler skal
bruges til programmer for børn eller unge.”
Vi mener, at ”programmer for børn eller unge” også skal være gældende for de i
lovforslaget omtalte 80 procent til filmstøtteformål.
4.
Proportionalitet
Proportionaliteten i en sats på 2 eller 5 procent anser Kulturministeriet for at være i orden,
men Animation Denmark ser en risiko for, at disse høje satser kan give problemer, og hæfter
os bekymret ved, at provenuet er estimeret med ”betydelig usikkerhed”:
Under lovforslagets hovedpunkter anføres (side 20 øverst):
Kulturministeriet estimerer med betydelig usikkerhed, at kulturbidragsordningen med
en bidragssats på henholdsvis 2 eller 5 pct. vil medføre et provenu på ca. 103 mio. kr.
årligt, hvilket svarer til et provenu på ca. 98 mio. kr. årligt efter tilbageløb, adfærd og
arbejdsudbud. Dette skal ses i forhold til, at Det Danske Filminstitut i 2023 har et
samlet tilskudsbudget på ca. 420 mio. kr. årligt (dækker alle støtteordninger, herunder
Public Service-Puljen og filmstøtteordningerne). Det forventede provenu ved
5
 L 70 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2774847_0015.png
kulturbidragsordningen ved en bidragssats på henholdsvis 2 eller 5 pct. vurderes
derfor at være proportionelt i forhold til den øvrige støtte, der ydes på området.
Vi undrer os over, at der ikke er indhentet analyser, der kan estimere provenuet med større
sikkerhed. Hvis provenuet viser sig at blive meget stort, får Danmark problemer med
proportionaliteten i ordningen, og de enkelte (eller en koalition af) store globale
streamingtjenester må forventes at ville forfølge dette juridisk gennem EU Kommissionen.
Animation Denmark er således bekymret over, hvorvidt de foreslåede satser overholder EU's
principper for proportionalitet i det indre digitale marked.
Animation Denmark har fået foretaget beregninger, der viser at hele markedet for
bidragspligtige SVOD i Danmark omsætter for ca. 4,5 milliarder kroner. Kulturbidraget tages
af SVOD tjenesters bruttoomsætning (uden nogen form for fradrag).
Det vil give kontakt provenu på ca. 90 millioner fra de 2% afgift. Hvis ingen
streamingtjenester opnår at investere for over 5% af deres bruttoomsætning i Danmark, vil
det give yderligere et rent provenu på 135 millioner kroner, altså omkring samlet
225
millioner kroner i kontant provenu.
Det kan dog forventes, at de bidragspligtige streamingtjenester kan opnå at omsætte for over
5% af deres bruttoomsætning i Danmark.
Hvis de alle når over 5% af deres bruttoomsætning, har de først investeret for 225 millioner i
dansk film og tv, og dernæst skal der bidrages 90 millioner kroner i ren afgift til DFI og
Public Service-puljen.
Dermed har streamingtjenesterne bidraget med i alt
315 millioner kroner
til dansk film og
tv.
Så det samlede provenu fra kontant afgift og investeringsforpligtelse vil ende et sted
mellem
225 og 315 millioner kroner.
Set i forhold til det nævnte tilskudsbudget til DFI på 420 millioner kroner, må dette anses for
at være ude af proportioner.
Ud af de beregnede 4,5 milliarder kroner for SVOD-markedet i Danmark hidrører 60% fra
store globale streamingtjenester som Netflix, HBO Max, Disney+ og SkyShowtime, altså ca.
2,7 milliarder kroner fra de internationale tjenester. De vil have svært ved at acceptere den
foreslåede danske ordning.
For at undgå retssager og ikke-konstruktiv modvilje fra de tjenester, der i forvejen gerne
frivilligt vil investere i dansk tv og film, foreslår Animation Denmark at nedsætte satserne på
passende vis.
En ændring kunne være at forfølge tankerne i den foreslåede ordning i Holland, hvor man
helt har opgivet rene afgifter, og i stedet overvejer en investeringsforpligtelse på 5%, der
sigter så bredt i indholdsdefinition, og medtager muligheden for medregning af bagkataloger,
at det skaber et mere frugtbart samarbejdsklima for det lokale produktionsmiljø og de globale
streamingtjenester.
6
 L 70 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
Misvisende sammenligninger
Animation Denmark mener, at denne formulering i lovteksten er risikabelt misvisende:
En bidragssats på henholdsvis 2 eller 5 pct. kan således ses i forhold til f.eks.
Frankrigs bidragssats på 5,15 pct. og Spaniens bidragssats på 5 pct.
(side 20 midtfor)
- samt:
Set i lyset af det relativt begrænsede estimerede provenu, der forventes ved den
danske foreslåede kulturbidragsordning, og i lyset af, at den foreslåede bidragssats er
under eller højst er på niveau med f.eks. den franske og den spanske ordning, vurderes
denne ikke at være uforholdsmæssig høj.
(side 20 nederst).
Vi ser ikke det forventede provenu som ”relativt begrænset”. Og her skal det påpeges, at det
er misvisende at sammenligne det danske forslag med ordningerne i Frankrig eller Spanien,
da disse er bygget op på helt forskellig vis, og derfor er det forkert at bruge dette som
argument for, at den danske ordning ikke er uforholdsmæssig høj.
Frankrig har f.eks. i årevis subsidieret sin egen nationale filmindustri gennem en særlig skat
på privatejede tv-selskaber, der er afhængige af amerikansk indhold.
Investeringsforpligtelserne er et gammelt system, som franske medietjenester har været
underlagt i årtier. Da udenlandske medietjenester efterhånden kom til, blev de også underlagt
disse forpligtelser.
Således er alle kommercielle tv-tjenester i Frankrig, der har haft udenlandsk indhold
som trækplaster, i flere årtier blevet afkrævet en afgift på 5,15%. Dermed er størrelsen
på det franske kulturbidrag ikke sammenligneligt med andre EU-lande, og slet ikke den
danske model.
Europa Kommissionen har udtrykt kritiske bemærkninger om proportionalitet i Frankrig, og
man har indført, at streamingtjenesterne kan indgå en dialog med den nationale
tilsynsmyndighed, som kan medgive modificeringer af kravene i dekretet.
I overensstemmelse med AVMS-direktivet har Frankrig, Italien og Spanien foruden
forpligtelser for nationalt indhold også investeringsforpligtelser til tilstedeværelse af
europæisk
indhold (enhver europæisk investering tæller med) på streamingtjenesterne, der
opererer i landet.
Denne europæiske dimension er nedprioriteret i den danske model. I stedet ser man
betegnelsen ”dansk indhold” hyppigt fremhævet, især på side 8.
5.
Misvisende sammenligning med andre EU-lande
Listen i punkt 2.2 er således mangelfuld, idet den ikke nævner at f.eks. de franske og spanske
ordninger har tydelig krav om, at det også gælder indhold fra andre EU-lande på tjenesterne.
7
 L 70 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
I den danske ordning skal en produktion være på mindst 75% danskhed, men det ser
anderledes ud i disse lande:
I overensstemmelse med AVMS-direktivet har Frankrig, Italien og Spanien foruden
forpligtelser for nationalt indhold også forpligtelser til tilstedeværelse af europæisk indhold
(enhver europæisk investering tæller med).
1. Italien
20 % EU-produktioner (med en trappemodel)
Heraf skal 50 % være EU produktioner, og 50 % skal være italienske produktioner
2. Spanien
5 % EU-produktioner
70 % af EU-produktioner på et af de officielle/medofficielle sprog i Spanien + underkvoter
3. Frankrig
20 - 25 % EU-produktioner
85 % af EU-produktioner skal være franske
Hvis vi skal sammenligne en dansk model med disse modeller i de større EU-lande, opfordrer
vi derfor til, at fokus på dansk kvalitetsindhold modificeres til også at rumme indhold fra EU,
hvilket også vil være i overensstemmelse med AVMS direktivets formuleringer.
6.
Den hollandske model som reference
Vi anbefaler, at man ved en tilretning af den nuværende lovtekst ser på den hollandske
model.
Det hollandske parlament er blevet enige om en model for krav til de store
streamingtjenester, og med en stor forskel til det danske kulturbidrag – ingen afgift, kun
investeringsforpligtelser med bredt indholdssigte.
Den hollandske model for et “kulturbidrag” har droppet afgifter og skatter, og handler kun
om en investeringsforpligtelse på 5% af bruttoomsætningen for selskaber med over 10
millioner € i årlig omsætning.
Man kan som udgangspunkt ikke betale sig ud af det uden at investere, modsat logikken i den
danske model.
Hollænderne har analyseret sig frem til, at den bedste måde at skabe mere dynamik i den
hollandske produktionsbranche er ved at pålægge streamingtjenesterne en pligt til at opkøbe
eller investere i hollandsk indhold, uden at pålægge dem rene afgifter.
8
 L 70 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
Investeringspligten kan opfyldes ved co-produktion om hollandsk indhold eller ved at
indkøbe rettigheder til hollandske film, dokumentarer og tv-serier.
Mindst 60% af indholdet skal være fra uafhængige lokale produktionsselskaber, for at sikre
høj kunstnerisk kvalitet.
Kun halvdelen af det indhold, streameren investerer i, behøver være film og tv-serier. Den
anden halvdel må gerne være gameshows eller realityshows.
Man regner med, at det vil sikre 40 mio. € til den hollandske tv- og filmbranche – men en
streamer som Netflix eller Prime har næsten på forhånd overholdt kravet, så der kommer ikke
så mange nye penge ind i branchen.
Men hvis ordningen holder på længere sigt, vil man have sikret sig et vedvarende incitament
og dermed løbende aktivitet i den hollandske produktionsbranche.
Som med det danske kulturbidrag skal ordningen nu granskes for, om den overholder EU lov,
og ikke bryder OECD aftalen om ikke at indføre lokale afgifter på globale digitale tjenester.
7.
Medregning af bagkataloger
Investeringerne skal være i
nye
danske film, serier og dokumentarer. Det betyder, at
investeringer f.eks. i form af køb af visningsrettigheder til
nye
produktioner kan
medregnes under ordningen, mens investeringer i vis- ningsrettigheder til allerede
eksisterende indhold (f.eks. ved køb af produktionsselskabers såkaldte bagkataloger)
ikke medregnes, da det falder uden for formålet om at sikre produktion af nyt
kvalitetsindhold.
Afsnit 3.1.2, side 47 midtfor hedder det:
Præmissen i denne passus er Animation Denmark ikke enig i. Salg af bagkataloger kan være
en vigtig indtægtskilde, der kan omsættes til nyt dansk kvalitetsindhold.
Animation Denmark foreslår, at denne passus ændres, så en global streamingtjenestes
investering i et bagkatalog, f.eks. fire år tilbage i tiden (som i det hollandske forslag), også
kan tælle med.
Danske producenter har glæde af et sådan salg af licenserede rettigheder, hvis indtægter kan
skabe mulighed for nye produktioner. Derfor bør streamingtjenesterne have denne mulighed.
v
9
 L 70 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2774847_0019.png
Streamingskat og
investeringsforpligtelser i
Danmark og EU
Fakta, konsekvenser og reaktioner - og inspiration til en
genovervejelse af kulturbidraget.
2.0
28. marts 2023
Claus Bülow Christensen for Animation Denmark
Version 2.0
28. marts 2023
 L 70 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
Indholdsfortegnelse
0. Forord ved forfatteren .......................................................................................................... 3
1. Indledning ................................................................................................................................. 4
Giver en streamingskat mening? ........................................................................................................ 4
.
De globale vil være lokale ..................................................................................................................... 5
.
Kulturbidraget – godt for finansloven? ............................................................................................. 6
2.
3.
4.
5.
Baggrunden for AVMS-direktivet ...................................................................................... 7
Det europæiske marked for fiktionsproduktion ......................................................... 8
Det danske marked for fiktionsproduktion ............................................................... 10
Dansk AVMS-implementering - “kulturbidraget” ..................................................... 13
Udgangspunkt .......................................................................................................................................... 13
Hovedpunkterne i det danske forslag: ............................................................................................ 13
Er kulturbidraget en skat? .................................................................................................................. 14
6. Hvad får Danmark ud af en streamingskat? ............................................................... 15
Streamingomsætning i Danmark ...................................................................................................... 15
7. Udmeldinger fra markante aktører .............................................................................. 18
.
Netflix ......................................................................................................................................................... 18
Viaplay ....................................................................................................................................................... 19
.
TV 2 ............................................................................................................................................................. 20
Amazon Prime Video ............................................................................................................................. 20
Dansk Erhverv ......................................................................................................................................... 20
The European VOD Coalition .............................................................................................................. 21
Skarp kritik fra EU Kommissionen ................................................................................................... 22
8. Streamingskat i forlængelse af rettighedskonflikt .................................................. 23
9. Inspiration til en dansk implementering .................................................................... 24
Norge .......................................................................................................................................................... 25
.
Holland ....................................................................................................................................................... 26
Konklusion om Norge og Holland ..................................................................................................... 27
10. Streamingtjenesters forpligtelser til at investere og betale afgift til europæisk
indhold – grafisk oversigt ......................................................................................................... 28
11. Detaljeret gennemgang af EU landes status for AVMS-implementering ........... 30
12. Erfaringer fra de første lande siden 2018 ................................................................... 35
Frankrig ..................................................................................................................................................... 36
Tyskland .................................................................................................................................................... 36
Italien ......................................................................................................................................................... 36
Belgien (Flandern) ................................................................................................................................. 36
2
L 70 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
0. Forord ved forfatteren
Denne rapport er skrevet i min rolle som selvstændig og uafhængig analytiker.
Den danske film- og tv-branche står foran en lysende fremtid, når vi er kommet videre
efter kriserne i år 2022 – og kan denne rapport hjælpe med til at komme videre på en
fornuftig måde, hvor vi ikke gentager nogle af fejltagelserne, så er mit sigte nået.
Mine egne holdninger til problematikken vil skinne igennem, men ikke desto mindre er
rapporten skrevet ud fra nøgterne markedsanalytiske observationer og så vidt muligt
renset for politiske standpunkter - og uden indflydelse fra organisatoriske
tilhørsforhold.
Rapporten er skrevet på opdrag fra organisationen Animation Denmark - men
holdninger og konklusioner er mine egne.
Nærværende reviderede udgave er en opdatering med nye omsætningstal for det
danske streamingmarked i 2022, omtale af en skarp kritik fra EU Kommissionen samt
nye informationer om Europæiske aktiviteter på området.
Claus Bülow Christensen, 29. marts 2022
3
L 70 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
1. Indledning
Et flertal i Folketinget blev i maj 2022 enige om det såkaldte Kulturbidrag i forbindelse
med et nyt medieforlig. Lovforslaget bag kulturbidraget blev sendt i høring i august med
frist for svar den 12. september.
Arbejdet med implementeringen gik i stå i forbindelse med udskrivelse af valg, og ved
dannelsen af den nye regering i december 2022 blev det aftalt, at forslaget skal
revurderes. Denne rapport vil gerne bidrag til at denne revurdering bliver mere
gennemtænkt end det oprindelige forslag viste sig at være.
I slutningen af 2022 gav en bred kreds af aktører i det danske produktionsmiljø udtryk
for bekymringer over utilsigtede virkninger af kulturbidraget. Der er stor usikkerhed
over konsekvenserne blandt produktionsmiljøets største kunder - streamingtjenester
som TV 2 Play, Viaplay, Amazon Prime Video, og Netflix, der alle udtrykker modstand
overfor kulturbidraget.
Som det vil fremgå af denne rapport, er en forventet implementering af kulturbidraget
også på en række punkter problematiske.
Når man ser på de fakta, der fremlægges i nærværende rapport, kan man konkludere, at
Danmark bør videreudvikle på lovforslaget om kulturbidraget, så det får en form, der
mere ligner de ordninger, som streamingtjenesterne historisk har kunnet acceptere
uden af vende danske produktionsselskaber ryggen, med stærkt nedsat aktivitet i
branchen og ledighed som følge.
Under debatten op til flertallet for kulturbidraget er det ofte blevet fremført, at ”sådan
gør man jo også i ande EU-lande”. Men som der her i rapporten dokumenteres, er der
langt fra den forslåede model bag det danske kulturbidrag og til de ordninger, der ses
trives i andre EU-lande.
Danmark skal have en ordning, som streamingtjenesterne vil kunne acceptere uden af
vende danske produktionsselskaber ryggen, med stærkt nedsat brancheaktivitet til
følge og dermed tab af jobs.
Derfor må der kraftigt opfordres til, at man gentænker hele modellen og tager højde for
alle de problematikker, der er dukket op siden et flertal besluttede at fremlægge et
lovforslag om et kulturbidrag i maj 2022.
Denne rapport har til hensigt at samle kendt viden, problematikker og nye udviklinger
på markedet sammen på en overskuelig måde. for at kvalificere beslutningsgrundlaget.
Giver en streamingskat mening?
Flere lande har valgt ikke at igangsætte implementering af AVMS-direktivet, primært for
ikke at skabe inflation på prisen for arbejdskraft og produktionsfaciliteter. Generelt har
4
L 70 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
vi, som også denne rapport viser, de foregående år nemlig set en kraftig vækst i
fiktionsproduktion ud over hele Europa.
Det så vi også i Danmark i perioden op til september 2021 – at produktionsbranchen
havde så mange projekter, at prisen for arbejdskraft steg og der bredte sig stress i
branchen – en regulær overophedning. Men en konflikt om rettighedsbetaling satte fra
september 2021 en stopper for stort set al udvikling af nye projekter i Danmark.
Det kulturbidrag, der i maj 2022 var flertal for, forekommer at være fremkommet ud fra
en antagelse om markedsproblemer, der ikke ses dokumenteret med fakta eller med
hensyntagen til kendt viden om, hvordan dette marked vil udvikle sig de nærmeste år.
De nærmeste to til fire år vil byde på nye store forandringer, da der fortsat kommer nye
globale streamingtjenester på markedet, og de største udviser en voksende
investeringslyst i lokalt indhold for at sikre deres fortsatte vækst, eftersom de store
hjemmemarkeder nærmer sig et mætningspunkt.
Alt tyder på, at denne fortsatte investeringslyst giver grobund for stigende
efterspørgsmål af lokal dansk produktion, rettet mod et dansk publikum, og dermed
udhules bevæggrundene for et kulturbidrag væsentligt.
De globale vil være lokale
Det er en udbredt forestilling, at globalt orienterede streamingtjenester producerer
efter algoritmer for at få produceret en dansk tv-serie til et globalt publikum. En serie
som ”The Rain”, der var den første dansk producerede Netflix tv-serie, var rigtig nok en
typisk genreproduktion.
Men streamingtjenester som Netflix orienterer sig i dag mere og mere mod indhold, der
har rødder i lokal kultur, både for at pleje de lokale kunder, men også fordi indhold med
stærke rødder i lokal kultur ofte kan føre til stor interesse for et globalt publikum. Som
f.eks. den koreanske tv-serie ”Squid Game” og den danske tv-serie ”Borgen – Riget,
Magten og Æren”.
Netflix er flere gange, også i den danske debat, blevet beskyldt for at producere efter
algoritmer og skabe ensartede produktioner til et globalt marked. Men der er flere
eksempler på, at dette ikke er tilfældet og selv har Netflix udtalt via deres chef for
globale satsninger, Kelly Luegenbiehl:
”Jo mere autentiske og kulturspecifikke vi er i forhold til det land, vi producerer i, jo
mere globale bliver vores produktioner, ”
”Hvis vi forsøger at gøre noget globalt, bliver det udvandet og ikke autentisk. Men
hvis vi går dybere ind i det kulturspecifikke, er der mulighed for, at serierne kan
blive globale. ”
5
L 70 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
Denne udtalelse forekommer at være velment og korrekt, og rent forretningsstrategisk
er det også ganske enkelt at analysere sig frem til, at globale streamingtjenester har stor
interesse i at producere lokalt kulturelt forankret indhold som et middel til at sikre
deres virksomheds fortsatte vækst.
Denne strategi vil medføre voksende investeringer i lokalt dansk indhold, der udvikles
af lokalt forankret dansk talent til et dansk publikum. Og der ses ikke belæg for at
hævde, at sådanne produktioner er mindre danske i deres natur, fordi de er udviklet for
amerikanske penge.
Argumenterne for at opkræve et kulturbidrag har været bygget op omkring denne
bekymring – at dansk film, tv og kultur er truet af amerikanske firmaer.
Kulturbidraget – godt for finansloven?
Kulturbidraget synes også at have vundet politisk klangbund som en mulighed for at
spare på finansloven, som følge af, at man åbenbart ikke vil afsætte flere midler på
finansloven til at støtte vores filmbranche, men foretrækker at rette sig mod klassiske
beskatningsordninger.
Disse kan i sidste ende føre til en beskatning af danske forbrugere, da
streamingtjenester kan vælge at sende regningen på de 6 procent videre til kunderne.
Samtidig risikerer Danmark at skabe et marked, hvor investeringsparate virksomheder
ikke føler sig velkomne. Virksomheder, der endda er dokumenterede eksponenter for
en stor vækst i branchen for fiktionsproduktion ud over hele Europa.
At ny støtte til dansk film og tv skal komme fra pålægning af en skat på nye globale
streamingtjenester, der i forvejen har lagt flere hundrede millioner kroner i den danske
produktionsbranche, forekommer ikke at være tilstrækkeligt velfunderet og
tidssvarende.
Denne rapport gennemgår en række essentielle fakta om AVMS-direktivet,
produktionsbranchen i Europa og Danmark, markedstal for streamingbranchen i
Danmark og markante interessenters reaktioner på det danske kulturbidrag.
Desuden gennemgås status for implementering af streamingskat i alle EU-landene -
hvilke principper, der er anvendt og vi ser på modeller under udvikling i Norge og
Holland, der kan give inspiration til modificering af det danske kulturbidrag forud for
dets implementering.
6
L 70 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2. Baggrunden for AVMS-direktivet
EU parlamentets overordnede motivation for at give medlemslandene mulighed for at
indføre forpligtelser og afgifter overfor ikke-EU streamingtjenester:
•
•
At sikre lige vilkår mellem det etablerede marked for tv- og film og de nye
tjenester udefra (level playing field)
At sikre kulturel diversitet
AVMS-direktivet sætter regler op for alle EU-dækkende audiovisuelle medier, både
traditionelle tv-selskaber og VOD-tjenester og skal således være med til at sikre fair
konkurrence.
AVMS direktivets opdatering i 2018 (artikel 13) opstiller regler, der giver
medlemsstaterne mulighed for at pålægge finansielle bidrag (direkte investeringer eller
afgifter, der skal betales til en fond) på medietjenesteudbydere, herunder dem, der er
etableret i en anden medlemsstat, og som er målrettet mod deres nationale målgrupper.
Her er ordlyden, der ligger til grund for streamingskat i EU:
1): Medlemsstaterne skal sikre, at medietjenesteudbydere af on-demand
audiovisuelle medietjenester under deres jurisdiktion sikrer en andel på mindst
30 procent af europæiske værker i deres kataloger og sikrer disse værkers
fremtræden.
2): Hvor medlemsstaterne kræver, at medietjenesteudbydere under deres
jurisdiktion bidrager økonomisk til produktionen af europæiske værker,
herunder via direkte investering i indhold og bidrag til nationale fonde, kan de
også kræve, at medietjenesteudbydere, der retter sig mod målgrupper på deres
territorier, men som er etableret i andre medlemsstater, yder sådanne finansielle
bidrag, som skal være forholdsmæssige og ikke-diskriminerende.
3): I det tilfælde, der er omhandlet i stk. 2, skal det finansielle bidrag kun baseres
på indtægterne i mål-medlemsstaterne. Hvis den medlemsstat, hvor
tjenesteyderen er etableret, pålægger et sådant finansielt bidrag, skal den tage
hensyn til eventuelle finansielle bidrag pålagt af mål-medlemsstater. Ethvert
finansielt bidrag skal være i overensstemmelse med EU-lovgivningen, især
statsstøtteregler.
EU-medlemslandene er med AVMS direktivet således ikke underlagt et krav om at
indføre investeringsforpligtelser eller opkræve penge af de globale streamingtjenesters
omsætning i de respektive lande. AVMS-direktivet åbner derimod op for muligheden for
sådanne tiltag.
7
L 70 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2774847_0026.png
Det har en række lande så gjort og på vidt forskellig vis, ofte baseret på logikken i de
eksisterende og ofte meget forskellige støttesystemer, der ses ud over EU landene.
Derfor er implementeringen blevet meget uhomogen, og de globale streamingtjenester
er blevet nødsaget til at anvende anseelige ressourcer til administrative og juridiske
opgaver for at håndtere implementeringen af disse ordninger.
Når de globale streamingtjenester skal se på de ressourcer, der skal anvendes i de
enkelte lande på at håndtere forskelligartede forpligtelser og afgifter, og betale til
diverse ordninger, vil det medføre at streamingtjenesterne må finde steder at skære
ned, og det vil mest oplagt være på produktioner i de pågældende lande.
Derfor kan disse ordninger i værste fald på sigt ende som et symbolpolitisk nulsumsspil.
I Danmark er man nået frem til, at vi skal have den med længder største beskatning af
streamingtjenester. De seks procent ligger helt i EU-toppen (se gennemgangen i kapitel
11), samtidig med at de globale streamingtjenester intet incitament får tilbage, da den
danske ordning ikke indeholder incitamentsordninger eller hensyn til, hvor meget en
given streamingtjeneste i forvejen investerer i danske produktioner på dansk grund.
Vi skal se på, hvad der er i Danmark i maj 2022 var politisk flertal for at fremsætte som
lovforslag, og se det i relation til, hvad man gør i resten af Europa. Men lad os først se på
nogle konkrete data for fiktionsproduktion i Europa og Danmark.
3. Det europæiske marked for fiktionsproduktion
Udover hele Europa har der været kraftig vækst i lokal produktion af film og tv-serier
siden de amerikanske streamingtjenester fra 2012 startede deres kundevendte
tjenester på det europæiske marked (dokumenteret af European Audiovisual
Observatory).
Specielt firmaer som Netflix og Amazon Prime Video har været tidlig ude med
produktion i Europa, og investeret for milliarder af euro i europæiske produktioner, og
åbnet produktionskontorer i en række EU-lande.
Denne vækst fortsætter, og Amazon Prime Video har i oktober 2022 bebudet stor
volumen af nordisk produktion, både scripted og non-scripted.
Den audiovisuelle sektor i hele EU trives derfor forretningsmæssigt ganske glimrende,
både hvad angår produktionsselskaber og kommercielle tv-stationer.
Denne seneste markedsudvikling ses ikke afspejlet i arbejdet bag udviklingen af AVMS-
direktivet, der forekommer at være udtænkt i en tidligere periode, der var præget af et
presset produktionsmarked og livsnødvendige støtteordninger.
8
L 70 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2774847_0027.png
Hvis man ser på, hvor pengene kom fra i 2021, når der blev investeret i europæisk
originalt indhold, så kom 16 procent af investeringerne fra Netflix, HBO Max, Disney+ og
Amazon Prime. Over halvdelen var fra Netflix.
Figur 1: Data fra Ampere Analysis og European Audiovisual Observator
Figur 2: Data fra Ampere Analysis og European Audiovisual Observator
I figur 2 ses, at væksten i europæisk produktion primært er kommet fra de globale
streamingtjenester, men at de lokale tv-stationer er fulgt med væksten i en afsmittende
effekt. Kilde: Streamers account for 16% of investments in European original content.
9
L 70 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2774847_0028.png
4. Det danske marked for fiktionsproduktion
Gennem en årrække har vi i Danmark talt om at globale streamingtjenester skal bidrage
økonomisk til dansk produktion, og skelet til AVMS direktivet.
Nogle har indledningsvis argumenteret for, at det danske produktionsmiljø ville gå i stå,
fordi danskerne ville miste interessen for dansk indhold i lyset af det stærkt stigende
forbrug af tid på amerikanske streamingtjenester. Derfor skulle der indføres ordninger,
der kunne sende penge ud til det skrantende produktionsmiljø.
Imidlertid begyndte de globale tjenester, især Netflix, også at bestille tv-serier og film
produceret af danske selskaber, og både TV 2 og Viaplay Group fulgte trop med øgede
investeringer i fiktion, og omsætningen i produktionsbranchen voksede.
Aktivitetsniveauet blev i 2021 så stort, at der ligefrem opstod en overophedning med
stress og mangel på arbejdskraft, og prisen på såvel talent som produktionsfaciliteter
skød i vejret. Som dækket af bl.a. Politiken 5. oktober 2019 i artikelserien ”Boom i tv-
serier”, ”Den nye guldalder”. Her hed det bl.a.:
”Efter mange års brok og krisesnak er danske filmproducenter og filmfolk
eftertragtede som aldrig før. Netflix, HBO og Viaplay investerer store beløb i dansk
tv-drama, og DR og TV 2 laver markant flere nye tv-serier.”
Men ønsket om et økonomisk bidrag fra de globale streamingtjenester bestod, trods
denne positive udvikling, og argumentet blev vendt om til, at det nu handlede om at der
ikke blev produceret indhold, der var godt nok forankret i dansk kultur. Og at vi ikke
kunne forvente dette ville ske frivilligt, når globale streamingtjenester investerede i
dansk fiktion. Det ville være nødvendigt at opkræve penge fra de globale
streamingtjenester og lægge dem i puljer, hvorfra der så kunne deles ud til ægte danske
produktioner.
Som daværende kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen udtalte i forbindelse med
offentliggørelsen af lovteksten bag kulturbidraget:
”Denne regering har fra start sat sig for at styrke dansk public service og tage
initiativ til, at streamingtjenesterne bidrager mere til dansksprogede film og serier.
Det er vigtigt for os som land, at vi også i fremtiden har film, serier og
dokumentarer af høj kvalitet på vores eget sprog, som kan samle os…
I dag bidrager mange store streamingtjenester ikke nok.”
(gengivet på bl.a. Flatpanels 16. August 2022)
Udtalelsen er ikke nærmere underbygget med eksempler eller data, der kan belyse den
anførte problemstilling.
Producentforeningen seneste rapport fra juni 2022 viser branchedata frem til 2020, og
her ses at virksomheder inden for film, tv, reklamer, spil og interaktive produktioner
10
L 70 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2774847_0029.png
havde en omsætning på 8,38 mia. kr. i 2020. (Kilde: Rapport fra Producentforeningen
juni 2022, ”Danske Inholdsproducenter 2022”. )
Set over perioden 2016-2020 har film-produktionsbranchen samlet set fået 54 procent
nye virksomheder, så der nu er 325 virksomheder, og branchen har haft en stigning på
40 procent i den samlede omsætning.
Tv-produktionsbranchen havde 2016-2020 en omsætningsstigning på 18 procent og
antallet af produktionsfirmaer steg med 20 procent til 133 firmaer. Så der har været en
tydelige vækst i branchen. Dansk film klarer sig generelt godt, med masser af priser,
bl.a. to Oscar nomineringer og en Oscar for ”Druk”.
Ifølge Det Danske Filminstitut (DFI) er der årligt produceret mellem 20 og 23 spillefilm
i perioden 2014-2019. Og i 2020 var tallet 25 spillefilm. Siden årtusindeskiftet har
produktionen af danske spillefilm kun tre gange ligget på et højere niveau.
I 2021 blev 41 procent af alle biografbilletter solgt til en dansk film, hvilket kun er
overgået af Tjekkiet med 41,9 procent.
Som et argument for at Danmark skal have en streamingskat, er det faldende DVD-salg
også blevet påpeget. Men det har branchen kendt siden 2010, hvor salget faldt frem til
en stabilisering i 2015, og argumentet blev brugt forud for Filmaftalen 2015-2018, hvor
der blevet taget højde for tabet og givet kompensation til filmbranchen (70 mio.).
Så det er mere end 10 år siden, at det stod klart at DVD-markedet var på vej væk. I 2011
blev der solgt 12 millioner DVD’er og i 2016 var det faldet til tre millioner.
Siden 2017 har markedet for film på fysiske skiver stabiliseret sig på godt en million
styk årligt og DVD-markedet har været velkendt lille og stabilt i fem år. Dette argument
giver derfor ikke mening, når der skal argumenteres for en streamingskat.
I øvrigt har der fra 2017 til 2020 været en stigning på 50 procent i køb og salg af film
digitalt (som f.eks. hos Blockbuster.dk), så dette marked oplever også vækst og bidrager
til økonomien i dansk film.
Medierådgiveren Keld Reinecke har udarbejdet et skøn over årlig fiktionsproduktion i
Danmark i 2021 og siden Netflix begyndte at investere i dansk fiktion (vist på
Copenhagen TV Festival august 2022):
11
L 70 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2774847_0030.png
Investering i dansk fiktion før og efter Netflix
Før Netflix
DR
TV 2
Andre
120 mio. kr.
50 mio. kr.
55 mio. kr.
DR
TV 2
Viaplay
Netflix
HBO
Andre
Samlet marked
Efter Netflix
120 mio. kr.
250 mio. kr.
350 mio. kr.
450 mio. kr.
75 mio. kr.
200 mio. kr.
Over en milliard kroner
Samlet marked 225 mio. kr.
Figur 3: Estimat for investering før og efter Netflix – Kilde: Guestimate Keld Intel, TV Festival august 2022l
Beløbet for Netflix investeringer i størrelsesordenen 450 millioner kroner om året i
Danmark er baseret på estimater for de produktioner, man har kunnet iagttage
realiseret i 2021. Selv opgiver Netflix ikke sådanne tal.
En måde at vurdere hvorvidt Keld Reinickes estimat kan være rigtigt, er at se på et skøn
over hvor stor en del Danmark udgør af Netflix’ samlede internationale indholdsbudget.
Netflix antal betalende husstande i verden
Netflix antal betalende husstande i Danmark
Danmarks andel af Netflix' globale kunder
Netflix' anslåede totale indholdsbudget 2022
Internationalt indholdsbudget for Netflix udgør halvdelen:
Investering i dansk indhold ud fra en andel på 0,68%:
220.000.000
1.500.000
0,68 %
132.620.000.000 kr.
66.310.000.000 kr.
452.113.636 kr.
Kilde: Data fra Netflix’ regnskabs rapportering.
Dette er selvfølgelig en forenklet beregning, men ikke desto mindre ligger resultatet tæt
på, hvad branchen selv vurderer Netflix i alt har investeret for i dansk indhold i 2021.
12
L 70 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
5. Dansk AVMS-implementering - “kulturbidraget”
Udgangspunkt
Kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen i en pressemeddelelse 16. august 2022:
"Denne regering har fra start sat sig for at styrke dansk public service og tage
initiativ til, at streamingtjenesterne bidrager mere til dansksprogede film og serier.
Det er vigtigt for os som land, at vi også i fremtiden har film, serier og
dokumentarer af høj kvalitet på vores eget sprog, som kan samle os."
Hovedpunkterne i det danske forslag
”Aftalepartierne blev enige om, at provenuet fra kulturbidraget skal fordeles med
50 pct. til en public service-pulje samt 50 pct. til at øge tilskuddet til
dansksprogede film.
Pligten til at betale et kulturbidrag vil gælde for streamingtjenester, der udbyder
film og serier on demand, og omfatter både de tjenester, der udbyder
streamingabonnementer, og dem der er baseret på enkelttransaktioner som
eksempelvis online ”filmudlejning”.
Kulturbidragsordningen alene skal gælde medietjenesteudbydere, der har en
årlig omsætning på over 15 mio. kr. for ikke at ramme mindre virksomheder
unødigt hårdt eller begrænse nye aktørers adgang til streamingmarkedet. ”
KULTURMINISTER ANE HALSBOE-JØRGENSEN:
"Jeg er stolt over, at vi har lavet en politisk aftale om kulturbidraget. Denne
regering har fra start sat sig for at styrke dansk public service og tage initiativ til,
at streamingtjenesterne bidrager mere til dansksprogede film og serier.
Det er vigtigt for os som land, at vi også i fremtiden har film, serier og
dokumentarer af høj kvalitet på vores eget sprog, som kan samle os. Det vil
kulturbidraget være med til at sikre i et lille land som vores med et lille
sprogområde. I dag bidrager mange store streamingtjenester ikke nok.
Det udfordrer grundlaget for danske produktioner og rettighedshavere. Med et
kulturbidrag på 6 pct. kommer der helt konkret flere penge til at producere gode
dansksprogede film, serier og dokumentarer.
Denne del af Kulturministerens udsagn kan være problematisk:
13
L 70 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
“I dag bidrager mange store streamingtjenester ikke nok. Det udfordrer
grundlaget for danske produktioner og rettighedshavere.”
Det kan forventes, at dette udsagn vil blive udfordret ganske markant af de større
aktører, især Netflix, og at den danske regering juridisk (i en potentiel principsag) vil
blive afkrævet analyser og empiriske data, der redegør for hvordan man er nået frem til
konklusionen om, at de mange store streamingtjenester ikke bidrager nok, og at
grundlaget for danske produktioner og rettighedshavere skulle være udfordret.
Kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen har også udtalt til Politiken, at
”Hvis vi ønsker os, at der skal være danskproduceret indhold af høj kvalitet, serier,
film dokumentar, lyd i fremtiden, er vi nødt til at tage politisk ansvar for det, og det
er det, vi gør, med det her kulturbidrag”.
Denne udtalelse og andre lignende, er ikke ledsaget af henvisninger til beregninger eller
f.eks. en konsulentrapport, der med fakta og data har viser politikerne, at det er
nødvendigt med et politisk indgreb for at sikre danskproduceret indhold af høj kvalitet.
Markante personligheder i den danske branche har været ivrige for at argumentere for
kulturbidraget med betragtninger, såsom at globale streamingtjenester altid producerer
ud fra algoritmer:
“Det er ikke nok at pålægge streaming-tjenesterne at investere i dansk indhold – så
er det dem, der bestemmer indholdet, og det de vil have, er ofte ikke det særlige
danske, men noget, der klarer sig godt i algoritmerne.
Det er derfor, at vi skal have et kulturbidrag til en fond, så det Danske Filminstitut
og Public-service puljen kan være med til at sikre kvaliteten af danske film."
Udtalt af Allan Mathson Hansen, direktør for Nordisk Film (interview på
LinkedIn)
Er kulturbidraget en skat?
Mange betragter kulturbidraget som en afgift, der lægges på streamingtjenester, der
dermed beskattes indirekte.
Denne formodede streamingskat er dog konsekvent italesat som et bidrag til dansk
filmkultur, og ikke en ny skat til danskerne, men et kulturbidrag.
Det kan dog være svært at se, at kulturbidraget ikke skulle være en skat, da definitionen
på en skat er ret klar:
Definitionen indeholder tre led, som altså alle skal være opfyldt, for at der er tale
om en skat:
14
L 70 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
Ydelsen skal være obligatorisk, den skal betales til det offentlige, og der skal ikke
være nogen direkte modydelse tilknyttet. (Wikipedia/Danmark Statistiks
definition)
-
-
-
Kulturbidraget skal betales til en offentlig institution, Det Danske
Filminstitut/Slots- og Kulturstyrelsen
Kulturbidraget er obligatorisk for alle streamingtjenester, der opererer i
Danmark,
og der er ikke nogen direkte modydelse tilknyttet
- så kulturbidraget overholder faktisk den generelle definition på en skat.
Nogle vil nok påpege, at alle jo kan ansøge om støtte fra den pulje, der fyldes med midler
fra streamingskatten, men hvis en streamingtjeneste får held med dette, så er det en
indirekte modydelse.
6. Hvad får Danmark ud af en streamingskat?
Udmøntningen af opkrævning af kulturbidrag bevirker, at alle aktører med en
omsætning på over 15 millioner kroner skal betale 6 procent af deres omsætning.
Provenuet fordeles ligeligt mellem Public Service-puljen og dansk film, og de
indbetalingspligtige firmaer har mulighed for selv at søge midlerne.
Streamingtjenesterne har dog påpeget, at de midler vil de ikke kunne planlægge efter,
endsige budgettere med. Dette blev udtrykt af indholdsdirektør for TV 2, Lotte
Lindegård (MediaWatch 18. juni under en debat på Folkemødet 2022):
”De penge kommer ud af vores hænder, og vi kan ikke bruge dem strategisk. Vi vil
gerne levere public service til danskerne, men I gør det sværere end nogensinde, og
det er pisseærgerligt,”.
Af de 6 procent af streamingtjenesternes omsætning forventer Kulturministeriet et
provenu på ca. 170 millioner kroner, om end tallet i lovteksten beskrives som værende
”behæftet med betydelig usikkerhed.” Når man ser på analyser af, hvad danskerne rent
faktisk betaler for, så er beløbet snarere i omegnen af 240 millioner kroner.
Streamingomsætning i Danmark
Nedenstående brugeranalyse foretaget af Wilke i efteråret 2022 kortlagde hvad danske
forbrugere abonnerer på, og ud fra disse tal kunne et estimat for den samlede
omsætning fra de kommercielle streamingtjenester beregnes.
15
L 70 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2774847_0034.png
Tilsvarende beregninger fra en forbrugerundersøgelse i sommeren 2021 har i
forhandlingerne op til det benævnte kulturbidrag tilsyneladende ikke været taget i
betragtning, om end de blev publiceret i MediaWatch den 21. september 2021.
Den samlede omsætning vil beløbe sig til over 4,5 milliarder kroner og provenuet for
kulturbidraget vil derfor nærme sig 300 millioner kroner.
Endvidere betaler danskerne omkring en milliard kroner i moms af deres forbrug på
streamingtjenester.
Provenuet for streamingmomsen på omkring en milliard kroner kunne man i øvrigt
også forestille sig delvist øremærket til dansk tv- og film produktion. Lidt som det
verserende forslag om at lægge moms på kunsterrettigheder og anvende provenuet til
fængsler i Kosovo.
Den følgende grafik viser den anslåede omsætning for de kommercielle
streamingtjenester i Danmark. Tallene er baseret på en brugerundersøgelse udført af
analysefirmaet Wilke, november 2022.
På basis af beregningsmodellen og de indsamlede brugersvar anslås omsætningen på
det danske SVOD-marked til tkr. 4.451.791 (ekskl. moms) fordelt således:
16
L 70 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2774847_0035.png
Baseret på de aktuelle priser for SVOD-tjenesterne og brugernes besvarelser om
abonnementsform og abonnementstyper, fås i beregningsmodellen følgende resultater,
når man fraregner den negative effekt af password sharing:
Tal i 1.000 kr.
Antal
Samlet
abonnementer
udbredelse
i husstandene
1.448.409
768.032
874.472
338.101
146.093
254.619
164.876
131.484
43.828
73.047
45.915
1.210.486
857.775
160.702
6.517.839
51,9%
27,5%
31,4%
12,1%
5,2%
9,1%
5,9%
4,7%
1,6%
2,6%
1,6%
43,4%
30,8%
5,8%
Årlig
omsætning
med moms
1.449.032
547.414
575.476
222.297
129.396
114.727
97.993
83.050
55.206
33.958
31.995
875.216
1.275.814
73.166
5.564.739
Årlig
omsætning
uden moms
1.159.226
437.931
460.381
177.837
103.517
91.781
78.394
66.440
44.165
27.166
25.596
700.173
1.020.651
58.532
4.451.791
Andel i
omsætning
26,0%
9,8%
10,3%
4,0%
2,3%
2,1%
1,8%
1,5%
1,0%
0,6%
0,6%
15,7%
22,9%
1,3%
100,0%
Netflix
Disney+
HBO Max
Discovery+
Cmore
Prime Video
Apple TV+
SkyShowtime
Eurosport
Paramount+
BritBox
TV 2 Play
Viaplay
Nordisk Film+
Total
Opkrævningen af et kulturbidrag på seks pct. vil således betyde anseelige årlige udgifter
for de største af streamingtjenesterne. Ud fra de estimerede omsætningstal vil
streamingtjenesterne skulle betale (moms fraregnet):
Netflix:
70 millioner kroner
TV 2 Play: 42 millioner kroner
Viaplay:
60 millioner kroner
HBO Max
28 millioner kroner
Disney+:
26 millioner kroner
For hver af disse streamingtjenester vil kulturbidraget altså medføre en ekstra
omkostning svarende til anslåede produktionspriser på en til to nye tv-serier.
17
L 70 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
Det vil skabe modreaktioner, især fra Netflix, der i forvejen investerer flere hundrede
millioner kroner i dansk fiktion, estimeret til op mod 450 millioner kroner i år 2021 i
henhold til estimatet i figur 3.
Hvis en amerikansk streamingtjeneste samlet skal se på, hvad de får ud af deres
tilstedeværelse i Danmark, kan man forvente det vil lægge en dæmper på deres
investeringslyst.
Deres penge vil blive anvendt til at producere indhold, som de ikke har indflydelse på,
og deres motivation for at producere i Danmark kan forventes at blive reduceret - og
idéen bag kulturbidraget kan derfor ende som et nulsumsspil, eller et direkte tab for
danske borgere og dansk kultur.
7. Udmeldinger fra markante aktører
Aktørerne mener generelt, at de vil dæmpe deres produktion på det danske marked, når
de vil blive opkrævet et ufrivilligt bidrag.
Netflix
Netflix har generelt ikke villet kommentere den danske streamingskat undervejs i
forhandlingerne, men deres mening er klart tilkendegivet i formuleringerne i deres
høringssvar til lovteksten for Kulturbidraget.
Netflix opgiver aldrig selv data om detaljerede seertal, eller hvor meget de investerer i
indhold på konkrete markeder. Men ifølge brancheskønnet beskrevet tidligere, har
Netflix investeret op mod 450 millioner kroner i danske tv-serier og film. Det er titler
som: Kriger, The Rain, Kastanjemanden, Nisser, Equinox, Chosen, Skruk, Borgen – Riget,
Æren og Magten samt spillefilmene Skyggen i mit øje, Toscana og Kærlighed for Voksne.
I høringssvaret til Kulturministeriet skriver Netflix bl.a.:
”Selvom vi anerkender den politiske hensigt om at støtte udviklingen af lokalt
indhold af høj kvalitet, forudser vi at det, der er den danske regerings ambitioner -
flere investeringer i dansk fiktion - ikke realiseres ved en afgift, når den er
konstrueret i denne form.”
Netflix udtrykker indirekte, at de kommer til at investere mindre i Danmark når de skal
opkræves 6 procent af deres omsætning.
”Afgiften vil føre til en nedsat appetit fra on-demand-tjenester til at investere i
Danmark eftersom komplekse og uforholdsmæssige reguleringsmæssige
begrænsninger, sammen med begrænsning af kontraktmæssige friheder og
kommercielle valg, er en stærk hindring. Dette ville føre til færre spillere i marked
18
L 70 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2774847_0037.png
og mindre mangfoldighed i tilgængeligt indhold. Afgiften ville forhindre on-
demand-tjenester fra at investere på samme niveau, som de har gjort indtil nu.”
Derudover påpeger Netflix i høringssvaret en række juridiske problemstillinger, og
fairness perspektiver ud fra selve grundlaget bag AVMS-direktivet.
Bl.a. slår Netflix ned på, at den danske kulturbidrags model er diskriminerende overfor
andet europæisk indhold, da kulturbidraget i Danmark kun handler om at stimulere
dansk produktion, og derfor ikke er tråd med intentionerne bag AVMS-direktivet.
AVMS-direktivet er faktisk møntet på generel stimulering af europæisk indhold, og i
lande som Spanien, Frankrig og Italien, hvor man primært opererer med
investeringsforpligtelser, anses en global streamingtjeneste for at overholde sine
forpligtelser hvis en større procentdel af indholdet er af europæisk oprindelse (se
oversigten i kapitel 11 over de enkelte europæiske landes ordninger).
Viaplay
Viaplays topchef, Anders Jensen, har i kraftige vendinger advaret mod indførelsen af
kulturbidraget.
I deres høringssvar til streamingskatten skriver de:
”Der er en betydelig risiko for, at den beskrevne afgift vil blive betragtet som en digital
skat, der ikke er forenelig med international skattelovgivning”.
Og til MediaWatch har Anders Jensen udtalt:
”Denne afgift er uovervejet og et unødvendigt samt misforstået indgreb, der
beskatter fremtiden i et forsøg på at bevare fortiden. Det vil i sidste ende føre til
færre investeringer i dansk indhold og til højere forbrugerpriser. Det er det stik
modsatte af, hvad regeringen burde sigte efter i en tid hvor efterspørgslen efter
dansk indhold er højere end nogensinde før,”
”Vi er nu nødt til at revidere vores planer på grund af denne unødvendige afgift, og
dette gælder sandsynligvis også de andre streamingudbydere.”
Viaplay-topchefen advarer om færre investeringer i dansk indhold som følge af
kulturbidrag.
”Vi er nu nødt til at revidere vores planer på grund af denne unødvendige afgift, og
dette gælder sandsynligvis også de andre streamingudbydere.”
Kilde: MediaWatch 25. maj 2022
19
L 70 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
TV 2
Indholdsdirektør for TV 2, Lotte Lindegaard udtalte ifølge MediaWatch 18. juni under en
debat på Folkemødet 2022:
”Vi vil rigtig gerne dansk fiktion, men vi vil ikke snøres ind i alle mulige afgifter
eller deponere vores redaktionelle frihed hos Claus (Claus Ladegaard, adm.
direktør for Filminstituttet, red.)”
Udtalelsen opsummerer TV 2’s generelle holdning til en dansk streamingskat.
Amazon Prime Video
Amazon Prime Video har i oktober 2022 offentliggjort store investeringsplaner for
udvikling og produktion af originalt indhold i de nordiske lande
Amazon Prime Videos nordiske chef for original content i Norden, Andreas Hjertø, kom
på årets TV Festival med en udtalelse om modellen bag kulturbidraget i Danmark, der
indrammer hvordan den vedtagne model opfattes udefra:
“Så længe det er fair, så er det fint, og så er vi vældig optaget af hvad de penge skal
bruges til, fordi dette med at sikre “ægte” dansk indhold, der bliver jeg altid meget
skeptisk, for hvad er ægte dansk indhold? Hvem definerer dette? Hvilken slags
programmer er det? Hvem er det der beslutter dette?
Det kan ofte blive sådan noget kulturpolitisk snobberi om at det skal være
højværdigt dansk indhold, hvor jeg er usikker på om man her tænker på den danske
befolkning eller på hvad man er kunstnerisk optaget af i filmbranchen /
mediebranchen, om det bare er for dem selv. Men ellers er det fint med mig, så
længe det faktisk bliver brugt til noget, som er godt for alle.”
Dansk Erhverv
Brancheorganisationen Dansk Erhverv har udtalt sig kritisk overfor kulturbidraget i
høringssvaret til lovteksten bag kulturbidraget.
”Dansk Erhverv er imod øgede skatter og afgifter på dansk erhvervsliv. Derfor
mener Dansk Erhverv grundlæggende, at kulturbidraget er en forkert måde at
skabe finansiering på.
Målet med kulturbidraget er at skabe finansiering af dansk indhold til film,
streaming, tv og dokumentar.
20
L 70 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
Denne gode ambition kunne regeringen og Folketinget efterkomme ved at bevilge
ekstra midler til området, i stedet for at belægge aktørerne med krav om et
kulturbidrag.
Dansk Erhverv opfordrer derfor forligskredsen til i stedet at afsætte 175 millioner
kroner til området.”
Dansk Erhverv udtrykker også stor tvivl om kulturbidraget kan indføres uden at være i
strid med en OECD-aftale om digital beskatning:
”Dansk Erhverv finder det problematisk, at kulturbidraget risikerer at være i strid
med den OECD-aftale, som Danmark tiltrådte i efteråret 2021 vedrørende digital
beskatning. Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at lovgiver ikke kan fastslå
med sikkerhed, at kul-turbidraget er i overensstemmelse med OECD-aftalen.
Vi ser det ikke godtgjort, at denne tvivl kan fjernes, og Dansk Erhverv finder det
under alle omstændigheder problematisk at iværksætte lovgivning, der er
forbundet med usikkerhed. ”
The European VOD Coalition
Sammenslutningen af aktører på det europæiske marked for Video-On-Demand og
streamingtjenester, The European VOD Coalition, der tæller medlemmer blandt både
lokale nationale streamingtjenester i europæiske lande, såsom Viaplay, og store globale
streamingtjenester som Warner Bros. Discovery, Paramount, Netflix og Sky, har 9.
december 2022 på vegne af deres medlemmer offentliggjort en opfordring til den
kommende nye danske regering.
Opfordringen opsummerer og bekræfter ganske markant den bekymring mange
selskaber i den danske produktionsbranche har for deres kunders interesse i at
investere i Danmark, hvis kulturbidraget indføres i den nuværende form:
The European VOD Coalition calls upon a new Danish government to show
leadership and true support for its production ecosystem by rethinking the Cultural
Contribution Act, and specifically the 6% levy.
It is clear that the proposal as it currently stands will be damaging for the whole
creative ecosystem. The levy will make it harder for streaming companies to deliver
a compelling and attractive offering to Danish viewers in an already highly
competitive media market, and chase production away rather than foster
investment and partnership.
Coalition members are committed to investing in high quality Danish and
European productions and seek a sustainable, long term framework that rewards
and encourages investment.
21
L 70 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2774847_0040.png
We stand ready to meet with the government to explain the economic realities, and
to renew our support for Danish content.
Kilde: https://www.europeanvodcoalition.com/positions/european-vod-
coalitions-position-on-the-danish-cultural/ - 9. december 2022
Skarp kritik fra EU Kommissionen
I en kommentar fra Kommissionen til den danske regering om lovteksten til det
oprindelige kulturbidrag på 6 %, påpeger kommissionen, at hvis man ønsker at indføre
en så høj sats rettet alene mod at give bidrag til dansk produktion, så skal man virkelig
have sine argumenter i orden:
“… the Commission would like to remind the Danish authorities that any such high
proportion of “Danish-language content” (100%) benefitting from investment
obligations, compared with European works, would need to be justified and
proportionate in view of the Treaty on the Functioning of the European Union.”
The Commission considers that the proportionality of this choice related to the
investment obligation that applies exclusively to Danish-language content, as
referred to in the notified draft, would require additional reasoning in particular
regarding its proportionality, as opposed to an investment obligation that
earmarks only a part for such content from the overall investments obligations
dedicated to European works
Og videre hedder det:
"... and would like to stress the need to justify appropriately how the principle of
proportionality has been taken into account when setting this rate. The Danish
authorities are invited to take into account the above comments and
considerations in order to ensure that national legislation is adopted and applied in
conformity with the applicable EU law."
Sådanne kommentarer ville have være incitament for store globale streamingtjenester
til at anlægge sag mod Danmark ved EU Domstolen, hvis det blev vedtaget og
implementeret.
Ovenstående viser, at den beskrevne proces frem mod en kulturbidrags afgift på 6%
ikke har været gennemtænkt og ikke har inddraget EU regler om proportionalitet, både
ved EU’s højeste sats og ved kun at tilgode se dansk produktion.
Kilde: https://ec.europa.eu/growth/tools-
databases/tris/en/search/?trisaction=search.detail&year=2022&num=659
På dette link:
Issue of comments by:
Commission
22
L 70 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
8. Streamingskat i forlængelse af rettighedskonflikt
Implementeringen af kulturbidraget vil ske med i forlængelse af den langtrukne konflikt
om rettighedsbetaling fra streamingtjenester.
Timingen er rigtig dårlig, da denne konflikt fik flere store streamingtjenester til helt at
stoppe udvikling og produktion i Danmark, og relationen til f.eks. Netflix har lidt skade,
og andre streamingtjenester har holdt sig fra Danmark.
Konflikten har lammet udvikling af nye fiktionsproduktioner det meste 2022, og først
efter en aftale blev indgået med Netflix 28. november 2022 ses der fremtidigt lys over
den ellers stort set mørkelagte danske fiktionsproduktion.
Sammenslutningen Create Denmark udviklede i 2021 nye modeller for fremtidig
afregning af rettigheder i Danmark. Det er et oplagt og fint initiativ. Create Denmark er
en samling af stort set alt, hvad der findes af organisationer for kreative i Danmark, og
har således forhandlingsmandat fra Danske Filminstruktører, Danske Dramatikere,
Dansk Skuespillerforbund, Film og tv-arbejderforeningen, Dansk Journalistforbund,
Dansk Musiker Forbund m.fl.
Tanken var at videreføre og opdatere de danske principper og modeller for
rettighedsafregning og sikre at al dansk kreativ produktion er underlagt ensartede
aftaler, der først og fremmest sikrer afregning over tid af produktioner bestilt og udført
i Danmark, og afkaster rettighedsbetaling sådan som man altid har kendt det.
Da streamingtjenesterne er kendt for ikke at ville ud med deres seertal og vogter over
deres brugerdata, valgte Create Denmark i stedet at lade tjenesterne abonnementstal
være udslagsgivende for afregningen. Så over tid skulle f.eks. TV 2 Play eller Netflix
betale mere og mere, jo flere abonnenter de fik.
Denne model konflikter voldsomt med den udbredte model hos amerikanske selskaber,
og da modellen fra Create Denmark åbenbart blev mere kostbar end set før, blev den
afvist af de firmaer, der i sidste ende skal aftage produktionerne.
TV 2, Viaplay og Netflix meldte ud, at de satte planlægningen af nye danske
produktioner i stå.
Efter noget tid kasserede Create Denmark den fremlagte aftale og måtte gå til
forhandlingsbordet og starte forfra. Foreløbig er en midlertidig aftale indgået med
Viaplay Group, en aftale med TV2 er på plads, og en særskilt aftale med Netflix blev
indgået 28. november 2022, og aftaler med de andre globale streamingtjenester er
næste skridt.
Norsk Filmforbund og Netflix er tidligere blevet enige om en aftale, der tilgodeser
”succesbaseret betaling”, uden dette dog er nøjere specificeret.
23
L 70 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
Som det forlyder fra Norsk Filmforbund:
”…kreative tv- og filmarbejdere er nu sikret løbende og overkommelig
ophavsretsbetaling for streaming i hele ophavsretsperioden og i overensstemmelse
med EU's digitale markedsdirektiv.”
Tilsvarende aftaler er indgået for både film og tv-serier i Sverige mellem forbund og
Netflix, og det må formodes at Netflix har fremlagt model for tilsvarende aftale i
Danmark, formentlig som et faitaccompli.
Netflix må formodes at følge den samme grundlæggende model i alle EU-lande, da de
allerede i 2020 indgik en lignende aftale i Tyskland, den såkaldte completer model, hvor
der udbetales ekstra alt efter hvor mange kunder, der har set en given tv-serie eller film
til ende.
Rettighedskonflikten, kombineret med planerne om Europas højeste streamingskat (se
gennemgangen i kapitel 11 og 12), kan meget vel medføre, at Danmark nu opfattes som
et vanskeligt land at engagere sig i. Der er allerede eksempler på at der i stedet
investeres i nye tv-serier og film i vores nabolande.
Et succesrigt firma som SAM Productions (Kastanjemanden, Borgen m.fl.) har således
åbnet kontor i Sverige og flyttet flere projekter ud af Danmark.
9. Inspiration til en dansk implementering
Som det nok er fremgået af det foregående, er implementeringen af en streamingskat i
Danmark, også selvom man betegner det som et kulturbidrag, langt fra uproblematisk.
Derfor må der kraftigt opfordres til, at man gentænker hele modellen og tager højde for
alle de problematikker, der er dukket op siden der var flertal for kulturbidraget i maj
2022 – problematikker, vi har forsøgt at samle overskueligt i denne rapport.
Fremfor at skulle tænke helt forfra, foreslås det at Danmark lader sig inspirere af lande,
der ligner os meget, og som senere end Danmark er gået i gang med at se på en eventuel
implementering af AVMS-direktivet – og som har udviklet med fleksible modeller, der
passer til streamingtjenesternes ønsker og behov.
I de første drøftelser af den danske streamingskat blev der talt om en ”trappemodel”,
der skulle tilgodese streamingtjenester, der allerede investerer i produktion af dansk
film og tv. Dette var et kardinalpunkt for de blå partier i medieforligspartierne, der
endte med at forlade forhandlingerne, da der ikke kunne opnås enighed herom.
Derfor endte vi med en model for opkrævning af kulturbidraget på 6 procent af
streamingtjenesternes omsætning og uden investeringsforpligtelser eller nogle former
for incitamenter.
24
L 70 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
Dermed er den danske ordning usammenlignelig med andre ordninger i EU – den er
stærkt simpel og så høj, at den ikke vil kunne implementeres uden store konsekvenser –
at Danmark går glip af penge fra de investeringslystne amerikanere.
Lige nu pågår der forhandlinger i Norge og Holland om ordninger, hvor man kan
iagttage, at der er blevet arbejdet med en mere nuanceret model end tilfældet har været
i Danmark - og tydeligvis inspireret af både fakta og markedsrealistiske analyser.
Det anbefales derfor, at vi i Danmark skeler meget til Norge og Holland og indfører
noget lignende, især en genindførelse af en trappemodel.
Så lad os se på Norge og Holland.
Norge
Der er foreslået to alternativer, og interessenter kan fremlægge deres argumenter og
foretrukne model i et høringssvar, der er åbent indtil 16. december.
Alternativ 1
Alle VOD-tjenester forpligtes til at betale fem procent af bruttoindtægterne i Norge til
den norske filmfond.
Den nøjagtige procentdel sættes efter tjenesternes investeringer i "norsksprogede
audiovisuelle produktioner":
•
•
•
•
•
•
5 % med årlige investeringer under 25 millioner NOK
4 % med årlige investeringer mellem 25 og 40 millioner NOK
3 % med årlige investeringer mellem 40 og 55 millioner NOK
2 % med årlige investeringer mellem 55 og 70 millioner NOK
1 % med årlige investeringer mellem 70 og 85 millioner NOK
0 % med årlige investeringer over 100 millioner NOK
Alternativ 2
Forpligter alle VOD-tjenester til direkte at investere mindst fem procent af deres årlige
omsætning genereret i Norge i "norsksproget, uafhængige produktioner".
Forslaget fritager tjenester med lav omsætning og lavt publikum, samt tjenester, der
ikke tilbyder film, dokumentarer og tv-dramaserier, samt norsk public service (NRK).
25
L 70 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
Holland
En hollandsk model er under overvejelse og er bl.a. baseret på kriterier for
“hollandskhed”.
Vigtigste elementer:
4,5 procent investeringsforpligtelse for on-demand-tjenester med årlige indtægter på
mere end 30 millioner euro.
Berettigede produktioner er film, serier, dokumentarfilm i alle slags genrer, der retter
sig mod både små og mainstream-publikum (den tidligere regerings udkast var kun
fokuseret på flere kulturelle produktioner).
En produktion er berettiget, når to ud af følgende fire kriterier er opfyldt:
1.
2.
3.
4.
Det originale manuskript er overvejende skrevet på hollandsk eller frisisk
Hovedpersonerne udtrykker sig i et overvejende hollandsk eller frisisk sprog
Er baseret på et originalt litterært værk på hollandsk eller frisisk
Hovedtemaet er relateret til hollandsk kultur, historie, samfund eller politik.
Investeringer kan foretages i toårige cyklusser (så når tjenester investerer 8 procent af
omsætningen i det første år, kan de investere 1 procent i det næste)
Tjenester kan investere i:
1. Produktion og co-produktioner
2. Forhåndskøb
3. Op til fire år gamle licenser
Det første år efter lovens ikrafttræden vil blive brugt som referenceår. Den toårige
investeringscyklus starter efter dette referenceår.
Der er mulighed for at investere i en privat fond.
Biografer, offentlige radio- og tv-selskaber og internetudbydere er udelukket, fordi de
har andre former for økonomiske forpligtelser, der ligner hinanden. Kommercielle tv-
selskaber er udelukket, fordi de allerede investerer nok.
Alle hollandske politiske partier samt hele industrien (producenter, skuespillere,
instruktører, forfattere, fagforeninger, streamingtjenester osv. osv.) presser på for at få
sænket den foreslåede bundgrænse på 30 mio. euro i årlig omsætning.
Der er basis for at ændre dette til to mio. euro, hvilket er i overensstemmelse med
retningslinjerne fra AVMS-direktivet.
26
L 70 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
Konklusion om Norge og Holland
Disse to modeller for Norge og Holland indeholder mange sunde elementer, som man
kan forvente de globale streamingtjenester kan leve med.
Derfor anbefales det at udvikle en ny dansk model, kraftigt inspireret af den norske og
hollandske model – det vil være meget bedre for branchen end blot at opkræve 6
procent af streamingtjenesternes omsætning.
27
L 70 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2774847_0046.png
10. Streamingtjenesters forpligtelser til at investere og betale afgift til europæisk
indhold – grafisk oversigt
L 70 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2774847_0047.png
Streamingtjenesters forpligtelser til at investere og betale afgift til europæisk indhold
29
L 70 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
11. Detaljeret gennemgang af EU landes status for
AVMS-implementering
Lande med implementering
•
•
•
•
•
•
Frankrig
Italien
Spanien
Tyskland
Belgien (FR)
Belgien (NL)
Lande uden overvejelser p.t.
(14)
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Østrig
Finland
Sverige
Slovakiet
Bulgarien
Slovenien
Litauen
Letland
Estland
Ungarn
Tjekkiet
Luxembourg
Cypern
Malta
Lande med implementering på
vej (10)
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Danmark
Portugal
Schweiz
Kroatien
Rumænien
Grækenland
Polen
Irland
Holland
Norge
I det følgende ses en detaljeret gennemgang, hvor alle de europæiske landes ordninger
gennemgås i hovedtræk.
Bemærk i tabellerne hvor forskelligartede modellerne er, og at ingen nærmer dig de
danske 6 procent.
Frankrig har godt nok en afgift på 5,5 procent, men det har de altid haft – Frankrig har
gennem årtier pålagt kommercielle tv-aktører med udenlandsk indhold at betale 5,5
procent til franske filmfonde.
Bemærk at flere EU landes modeller fortsat er under udvikling og ikke endeligt
bekræftet.
Tabellen på de følgende sider opdateres løbende
.
L 70 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2774847_0049.png
Land
Investeringsforpligtelse for
nationalt indhold
Invest.
eller
afgift
Afgift
(individuel)
Indført
Noter
Frankrig
20 - 25 % EU-produktioner
85 % af EU-produktioner skal
være franske
-
5,15 %
(før AVMSD blev indført)
2021
Frankrig har i årevis subsidieret sin egen nationale
filmindustri gennem en særlig skat på privatejede tv-
selskaber, der er stærkt afhængige af amerikansk
indhold.
Investeringsforpligtelserne er et gammelt system, som
franske medietjenester har været underlagt i årtier. Da
udenlandske medietjenester kom til, blev de også
underlagt disse forpligtelser.
Således har alle kommercielle tv-tjenester i
Frankrig, der har haft udenlandsk indhold som
trækplaster, i flere årtier blevet afkrævet en afgift
på 5,15%. Dermed er størrelsen på det franske
kulturbidrag ikke sammenligneligt med andre EU
lande, og slet ikke den danske sats på 6%.
Europa Kommissionen har udtrykt kritiske
bemærkninger om proportionalitet i Frankrig, og man
har indført at on-demand-udbydere kan indgå en dialog
med den nationale tilsynsmyndighed, som kan tillade
moderering af kravene i dekretet.
L 70 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2774847_0050.png
Land
Investeringsforpligtelse for
nationalt indhold
Invest.
eller
afgift
Afgift
(individuel)
Indført
Noter
Italien
20 % EU produktioner (med en
trappemodel)
Heraf skal 50 % være EU
produktioner og 50 % skal være
italienske produktioner
nej
0
2020
I overensstemmelse med AVMS-direktivet har Frankrig,
Italien og Spanien foruden forpligtelser for nationalt
indhold også forpligtelser til tilstedeværelse af
europæisk indhold (enhver europæisk investering tæller
med).
Italien har en ny lovgivning, der blev fremlagt i august
2021 og vedtaget i november. Her er indført en
trappemodel (stigningsprocent) fra 17 % i 2022 til 18 %
i 2023 og 20 % i 2024.
Spanien
5 % EU-produktioner
70 % af EU-produktioner på et af
de officielle/medofficielle sprog i
Spanien + underkvoter
0
op til 4 %
4 %
2 %
40 % af afgiften
ja
1,5 %
2023
Danmark
Portugal
Schweiz
Kroatien
Rumænien
nej
nej
ja
nej
ja
6 %
1 %
0
2 %
4 %
1 % eller 1 million Euro, hvad der er højest
Besluttet ved en folkeafstemning, hvor 56% af befolkningen stemte
for.
32
L 70 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2774847_0051.png
Land
Investeringsforpligtelse for
nationalt indhold
Invest.
eller
afgift
Afgift
(individuel)
2,5 %
Indført
Noter
Tyskland
Under overvejelse
-
Indført før AVMSD. Afgiften er reelt betydeligt lavere, fordi den kun
beregnes på indtægter fra biograffilm
Der kan vælges mellem to overordnede muligheder:
1. Køb af titler til distribution, egenproduktion i landet eller co-
produktion med lokalt selskab
2. Eller kontant indbetaling til Flanders Audiovisual Fund (VAF)
Belgien (FR)
Op til 2,2 % (under evaluering)
ja
0%
2019
Belgien (NL)
2 % (under evaluering)
ja
0%
2019
Grækenland
Polen
1,5%
0
ja
-
0%
1,5%
2020
Irland
0
-
Under overvejelse
Udkast til lovforslag fastsætter kun et mandat til potentielt at
indføre en afgift af en ny planlagt tilsynsmyndighed, hvis det er
nødvendigt, efter at det er blevet etableret.
Under overvejelse
Under overvejelse - se nedenfor
Under overvejelse, afventer forestående valg foråret 2023
Under overvejelse - se nedenfor
Ingen kendte aktiviteter
Østrig
Holland
Finland
Norge
Sverige
4,5%
- to forslag er fremlagt
Ja
0%
5%
33
L 70 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2774847_0052.png
Land
Slovakiet
Bulgarien
Slovenien
Litauen
Letland
Estland
Ungarn
Tjekkiet
Luxembourg
Cypern
Malta
Investeringsforpligtelse for
nationalt indhold
Invest.
eller
afgift
Afgift
(individuel)
Indført
Noter
Opdateres
Ingen kendte aktiviteter
Opdateres
Ingen kendte aktiviteter
Ingen kendte aktiviteter
Ingen kendte aktiviteter
Ingen kendte aktiviteter
Ingen kendte aktiviteter
Ingen kendte aktiviteter
Ingen kendte aktiviteter
Ingen kendte aktiviteter
Note: Mere info om kritik af fransk fremgangsmåde: https://www.csa.fr/Reguler/Creation-et-regulation-d-une-chaine-televisee/Les-
SMAD
34
L 70 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2774847_0053.png
12. Erfaringer fra de første lande siden 2018
Det følgende er kendte erfaringer fra lande, der har været tidligt ude med
implementering af AVMS-direktivet, og også har haft ordninger rettet mod udenlandske
aktører før AVMS-direktivet.
35
L 70 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
Frankrig
•
•
•
•
Biografer, tv-stationer og streamingtjenester bidrager med årlige afgifter og
investeringer til CNC (Centre National du Cinéma)
- Indbragte i 2018 638 mio €
Franske biografer betaler 10,72% af en biografbillet til CNC - og 16,08% hvis
filmen er forbudt for børn
Distributører af DVD etc. betaler 2% af deres omsætning til CNC
TV-stationer og udbydere betaler 5,65% til CNC
Streamingtjenester har siden 2018 skullet betale 2% af deres årlige omsætning til
CNC (10% hvis indholdet er vold eller porno)
Tyskland
•
•
•
•
•
Tradition for en aktiv kombination af kommerciel og kulturel tankegang
Penge til filmbranchen kommer fra både regionale og nationale filmfonde, og EU
støtteordninger
Der betales afgifter til FFA (German Federal Film Board) fra biografindustrien,
tv-stationerne og videoindustrien (DVD etc.).
Siden 2014 er udenlandske streamingtjenester blevet pålagt en afgift på 1,8%,
der i dag er sat op til 2,5%. Gælder kun spillefilm!
For udenlandske streamingtjenester med en årlig omsætning på over 20 mio. € i
landet
Italien
•
•
•
•
•
•
•
Italiens investering i film og tv-serier er traditionelt primært kommet fra et
kommercielt og dynamisk tv-marked
Hovedfokus fra streamingskat:
Incitamenter til lokal produktion
Afgift variabel mellem 15,5% og 20% af årsomsætningen i landet
Afgiften er maksimal, hvis producenten ingen rettigheder får til distribution
Åbner man kontor i landet, falder afgiften til 12,5%
Afgiften går direkte til produktion af film og tv-serier
Halvdelen af investeringsforpligtelsen øremærkes til små uafhængige
produktionsselskaber
Belgien (Flandern)
•
•
Modsat de større lande, er Flandern som Danmark et lille filmland, afhængig af
støtteordninger og med begrænsede eksportmuligheder.
Flanders Audiovisual Fund (VAF) opererer lidt som Det Danske Filminstitut
(DFI) - et mix mellem statslig støtte og kommercielle aktører.
36
L 70 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
•
•
•
•
•
•
•
Produktionsmiljøet er med mange lokale produktioner ganske aktivt, omend
skrøbeligt.
Den lokale public service broadcaster, VRT (Vlaamse Radio- en
Televisieomroeporganisatie) får lægger for 60 mio. € årligt i produktionsmiljøet.
Udenlandske streamingtjenester pålægges en afgift på 2% af deres årlige
omsætning
Der kan vælges mellem to overordnede muligheder:
1. Køb af titler til distribution, egenproduktion i landet eller co-produktion med
lokalt selskab
2. Eller kontant indbetaling til VAF
Ved investering i flamsk film skal streamingtjenesten garantere en “promininent
placering” af værket på tjenesten i mindst et år.
Telenet (svarer til YouSee) bidrager via afgifter også til VAF, og har siden 2016
også valgt at investere i co-produktioner af film og tv-serier.
Udenlandske streamingtjenester anses med afgiften på de 2% at indgå på mere
lige vilkår på markedet.
37
L 70 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
11 September 2023
Apple Distribution International Limited’s consultation response
regarding the draft bill on certain streaming providers’ contribution
to promoting Danish-language content
1.
Initial remarks
Apple Distribution International Limited, as an audiovisual media service (AVMS) operating the Apple
TV app, would like to thank the Danish Ministry of Culture for the opportunity to contribute a
consultation response regarding the updated draft bill on certain streaming providers’ contribution to
promoting Danish-language content (hereinafter “the
Bill”).
2.
2.1
Levy rate
Introduction
The government of Denmark insists on its proposal to opt for a simple levy-based approach to
collecting contributions from streaming providers to promote Danish-language content. As stated in
our contributions to the former draft bill, while such a levy-based approach impacts profitability, it is
an effective approach to support the aim of promoting Danish-language content, offering sufficient
flexibility to allow AVMS providers to continue providing services to consumers in Denmark.
Although the initiative to promote Danish-language content continues to be positive on the whole and
has improved as compared to the former draft bill, we would still like to flag some reservations
regarding the rate of the levy that is currently proposed, particularly relative to the levy rates that
have been, or are being, set in other nearby jurisdictions.
2.2
Levy rates in other European countries
As we operate services in many European Union member states, we are familiar with similar
initiatives in other countries. When comparing the currently proposed levy rate for Denmark with
proposals for levy rates in other comparable member states as well as levy rates already in force in
other member states, the currently proposed levy rate for Denmark still seems to be fixed at a
substantially higher level.
In our contributions to the former draft bill, we listed several member states where rates had been
set significantly lower than the levy rate previously proposed for Denmark. The currently proposed
levy rate for Denmark (up to 5% of the streaming provider's turnover in Denmark) can still be over two
or three times the rate of those other member states.
We welcome the reduction in the currently proposed levy rate by one percentage point as compared
to that proposed in the former draft bill, as well as the opportunity to further reduce it by three
additional percentage points for streaming providers investing at least 5% of their local revenues in
Danish-language content. However, there should be room for greater reductions for streaming
providers with a limited level of local revenues.
2.3
Remarks on levy rates
While the motives for the adoption of a levy rate are certainly positive for the benefit of the Danish-
 L 70 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
language movie production industry, imposing a levy rate substantially higher and more rigid than the
rates in other member states may ultimately be more to the detriment of the Danish consumer rather
than to the benefit of the Danish-language movie production industry.
Streaming providers and the platforms they offer to Danish consumers operate on very tight margins
and with very high costs in a very competitive market. Reaching profitability in this sector is incredibly
challenging. It is therefore important that any levy rate needs to be finely calibrated so as not to
undermine the economic viability of a service. By fixing the levy rate substantially higher than in other
member states, the streaming providers might be forced to raise their prices towards Danish
consumers, limit the available content or terminate the platform offering in Denmark as a whole (if
the levy rate is viewed as prohibitively high such that the provider cannot offer the service to
consumers in Denmark on a profitable basis). Likewise, by setting a fixed investment threshold to
benefit from a reduction in the levy rate, the streaming providers (especially the smaller and newer
ones) are discouraged to undertake investments in a progressive and well-planned manner, which
is essential for the continuity of investments over time and the development of a high quality local
production strategy.
To overcome these potentially negative consequences, other member states that have implemented
levy- or investment-based schemes for the promotion of content in local languages have staggered
the amount or complexity of the obligations applicable to media service providers based on their local
revenues, with a view to make compliance more proportionate. A similar approach would be possible
in Denmark.
In this vein, one alternative could be to stagger the maximum levy rate according to the local
revenues of the streaming providers (for instance, provide for intermediate levy rates where local
revenues do not reach DKK 30 million or DKK 45 million). Another alternative, compatible with the
preceding one, could be to stagger the increase in the levy rate for streaming providers investing
less than 5% of their local revenues in Danish-language content, so that their investments, although
insufficient to completely escape the 3 percentage point increase in their applicable levy rate, are
rewarded with a proportional reduction in the levy rate.
This type of measures would foster the launch and consolidation of new services in Denmark, as
well as investments in local content, especially for smaller services without financial leeway to make
significant investments.
3.
3.1
The distinction between TVOD and SVOD services
Introduction
The government of Denmark has proposed that the Bill applies equally to subscription video on
demand (hereinafter “SVOD”) and transactional video on demand (hereinafter “TVOD”) services,
without differentiating between these two styles of video on demand services.
However, TVOD and SVOD services operate based on fundamentally different business models,
with different underlying economics, cost structures, and market incentives. Therefore, the basis of
turnover needs to be calculated very differently for TVOD and SVOD services. In particular:
•
TVOD income is generated periodically on a transactional basis when customers rent/buy
specific titles and income may fluctuate based on the volume of content purchased by
customers and the timing and volume of new releases into the market; whereas
SVOD income is based on a pre-determined flat subscription fee depending on the overall
•
 L 70 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
number of paying subscribers, which fluctuates over time with the end of user’s trial periods,
new customer acquisition, and customers that cancel their subscription.
The turnover for each type of offering may also be generated via third-party partners, for instance
the service provider may collect a wholesale price from a third-party reseller that resell the service.
Such third-party offerings are often set up in different ways depending on the type of offering (TVOD
or SVOD). In particular for services that follow a hybrid model (TVOD + SVOD), the different types
of offerings may be at very different stages of maturity and development. For example, a TVOD
service might have already existed for a significant period before an SVOD feature was added.
3.2
Remarks on the distinction between TVOD and SVOD services
Applying different levy rates for TVOD and SVOD services would be a positive measure that reflects
the current market developments for the two types of services and recognizes the differences in
business models summarized above. In particular, it should be considered that the levy rates for
TVOD services should be lower than those for SVOD services. The Government needs to be
sensitive to the fact that TVOD is a declining business model compared to SVOD, yet remains an
important form of distribution for the content industry, in particular for local independent film
producers as the catalogue tend to be less curated than SVOD. Therefore setting the rate too high
could more easily compromise the viability of TVOD services on a declining business model which
already operates on particularly slim margins and subject to greater fluctuations in periodic income).
It may also be appropriate to consider whether to implement different thresholds to be obligated to pay
the levy under the Bill for TVOD and SVOD services, taking into account the differences between
the business models underlying each type of service.
4.
4.1
Thresholds and ramp-up periods
Introduction
As mentioned, streaming services often operate on low margins and it also requires enormous
investment to launch a new service. A service’s profitability is largely dependent on its ability to attract
and retain a large active customer base. This requires significant upfront investments (acquisition of
content, marketing, promotions, IT infrastructure, etc.).
4.2
Remarks on thresholds and ramp-up periods
The Bill currently includes a turnover threshold, which is an important mechanism to support the
entrance of new and growing services in the Danish market. The current proposal is that the levy
will only apply if a streaming service provider’s annual turnover exceeds DKK 15M (approx. EUR
2M). This is a helpful starting point. However, the Bill should clarify that only turnover generated in
Denmark is relevant for this threshold. The Bill makes no such precision, and this seems to imply
that turnover generated in other territories will also be considered for these purposes. This would
be inconsistent not only with the turnover base that is relevant for the application of the levy (which
the Bill expressly restricts to turnover generated in Denmark), but also with the approach followed
by other member states, where the low turnover exemption is being implemented on the sole basis
of the turnover generated in the respective territories. By way of reminder, the European
Commission expressly encouraged this approach in its guidelines on the definition of low audience
and low turnover. This clarification is, therefore, urgent and essential to preserve the
competitiveness of the Danish audiovisual market.
Additionally, it should be considered that higher turnover thresholds for exemptions to contribute to
the levy in Denmark would better reflect the realities of the sector and give new service providers
 L 70 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
the ability not only to grow in their home market to the benefit of the local production industry in the
long run, but also to expand into other EU markets and contribute to a vibrant content production
ecosystem across the region. In this vein, staggering the levy rate according to the different level of
local revenues of the streaming providers, as suggested above, would be a particularly positive
alternative.
A transition or ramp-up period for new services should also be considered to compensate for the
enormous upfront investments associated with launch of a new service to avoid overburdening new
entrants and to allow for fair access to the market. Thus, it would be suitable to either introduce
ramp-up periods or further threshold exemptions in the Bill for services that are new to the market,
or which have low audiences.
Multiple countries in Europe have introduced such exemptions that allow some streaming providers
to further develop and establish their platforms and audiences before becoming subject to the laws,
in turn allowing them to contribute more to the local production industry in years to come.
This model has proven to show good results and will help new entrants in Denmark to achieve
profitability in the local market which will lead to longer sustainable contributions to the local content
production industry once the services reach scale.
 L 70 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2774847_0060.png
DANSK ERHVERV
Børsen
1217 København K
www.danskerhverv.dk
[email protected]
T. + 45 3374 6000
Kulturministeriet
Att.: Pernille Berglund Gunge
Nybrogade 2
1203 København K
Den 11. september 2023
Høringssvar - lov om kulturbidrag
Dansk Erhverv takker for muligheden for at afgive høringssvar til lovforslag om indførelse af kul-
turbidrag.
Med den indgåede medieaftale bakkes forliget op af et bredt flertal i Folketinget, hvilket Dansk
Erhverv overordnet mener er godt, fordi det sikrer en forudsigelighed og stabilitet i forhold ram-
mevilkår og støtteordninger for mediebranchen i bred forstand på et tidspunkt, hvor forandrin-
gerne til tider synes at vokse eksponentielt.
Dansk Erhverv vil også gerne anerkende den proces, der er gået forud for medieaftalen i alminde-
lighed, og dette lovforslag i særdeleshed. Sidste års aftale om et kulturbidrag på seks procent
skabte meget stor diskussion i mediebranchen, men det afstedkom også et ønske om, at der i den
ny medieaftale skulle laves et kulturbidrag, der også ansporer de enkelte streamingtjenester til at
investere direkte i dansk indhold til film og tv.
Det mener vi er sket med dette forslag. Dansk Erhverv er udmærket klar over, at der også ses på
dette lovforslag med forskelligt blik, men samlet set rammer denne lov om kulturbidrag tættere
på, hvad store dele af branchen har efterspurgt.
Det
er grundlæggende vigtigt for Dansk Erhverv, at virksomheder oplever en ”level playing field”,
og det princip forfølger vi, når vi ser på de enkelte områder i dette lovforslag.
Målrettet et dansk publikum
Lovforslagets bemærkninger vedrørende, om en tjeneste er målrettet et dansk publikum, lægger
vægt på indikatorer som
•
Reklame eller anden promovering, der retter sig specifikt mod kunder i Danmark
•
Tjenestens hovedsprog
•
Indhold eller kommerciel kommunikation, der er målrettet publikum i Danmark
Denne definition kan omgås, for eksempel ved at ændre tjenestens hovedsprog fra dansk til et an-
det sprog (mest oplagt: Engelsk) og anvende kommerciel kommunikation og promovering, der er
bredt rettet mod flere landes publikum.
For at modvirke en eventuel omgåelse, foreslår Dansk Erhverv, at kriterierne suppleres med et
opsamlingskriterium, der kan baseres på størrelsen af tjenestens samlede indtægter i Danmark,
eller på antallet af abonnenter i Danmark.
Herved kan det sikres, at tjenester, der har reel aktivitet i Danmark, bliver omfattet af kulturbi-
dragspligten
–
uanset om de opfylder de allerede i lovforslaget nævnte kriterier.
Vores ref.: Lars Werge
[email protected]
lawe/lawe
Side 1/4
 L 70 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2774847_0061.png
DANSK ERHVERV
Catch-up og lignende services
Det lineære tv-indhold er ifølge lovforslaget og bemærkningerne undtaget fra bidragspligt. Men
on demand-adgang til lineært tv kan, som forslaget er udformet, godt blive pålagt bidragspligt.
Det er dog usikkert, om on demand-adgang til lineært tv utilsigtet vil blive pålagt bidragspligt som
lovforslaget er udformet i det foreliggende udkast. Det vil ifølge lovforslaget komme an på en
”konkret vurdering” med udgangspunkt i, om indholdet er tilgængeligt i ”nær tilknytning” til ud-
sendelsestidspunktet.
En lignende problemstilling rejser sig i relation til brugen af arkivtjenester. Også her opfordrer
Dansk Erhverv ministeriet til at sikre, at muligheden for at anvende arkivtjenester
–
der er en in-
tegreret del af moderne tv-distribution
–
ikke utilsigtet bliver forringet som følge af lovforslaget.
Distributørerne tilbyder i praksis kunderne en on demand-tilgang til indhold i de lineære tv-pak-
ker i op til syv dage efter udsendelsestidspunktet. Det samme tidsrum anvendes, når seertal for
live-tv skal måles, fx til Nielsen Research. Dette bør være udgangspunktet for vurderingen af,
hvornår catch-up-tjenester og lignende kan betragtes som bidragspligtigt.
Dansk Erhverv anbefaler, at det gøres tydeligt, at distributørernes tv-pakker ikke er omfattet af
bidragspligt, jf. ovenstående.
Bidragspligtig omsætning
Formålet med at skabe kulturbidraget er, at der skal være en direkte sammenhæng mellem de
genrer, der pålægges kulturbidrag, og de genrer, der kan ansøges om støtte til via de puljer, kul-
turbidraget indbetales til; det vil sige filmstøtteordningerne og public service-puljen.
I forslaget defineres den bidragspligtige omsætning, og det fremgår, at det er omsætning, der
”hidrører fra den on demand-audiovisuelle
medietjenestes tilgængeliggørelse af film, serier og
dokumentarprogrammer”.
Men det er en for løs eller for bred definition.
Dansk Erhverv mener, at det er en for løs eller bred definition. I lovforslaget fra 2022 var den
samme definition beskrevet som
”tilgængeliggørelse af film, fiktionsserier og dokumentarpro-
grammer”,
og her er sammenhængen meget mere tydelig.
Det kan ikke
–
og må heller ikke være
–
hensigten, at al seriel programvirksomhed pålægges kul-
turbidragspligt. ”Serier” er ikke en konkret definition, men dækker over vidt forskellige genrer,
herunder også nogle, der ikke vil kunne søges støtte til via de puljer, kulturbidraget indbetales til;
det vil sige filmstøtteordningerne og Public Service puljen.
Det er derfor Dansk Erhvervs klare opfordring, at definitionen af, hvad der er er bidragspligtig
omsætning, tilbageføres til lovforslagets tekst fra 2022.
Alternativt bør termen ”serier” defineres nærmere,
så det klart fremgår, at definitionen ikke er til-
tænkt at omfatte al programvirksomhed, der er tilrettelagt som en programrække.
Såfremt det nuværende lovforslags udvidelse fra ”fiktionsserier” til ”serier” er baseret på et ønske
om at styrke et bredere udsnit af dansk indholdsproduktion end film, fiktionsserier og dokumen-
tarprogrammer, kan dette gøres ved at anvende en bredere definition, for så vidt angår hvilke in-
vesteringer, der kan medregnes som investeringer i nyt dansk indhold
–
uden at man samtidig
udvider omfanget af indhold, der pålægges kulturbidragspligt.
Derved kan man brede ordningens investeringsincitament ud på et breder udsnit af dansk ind-
hold, samtidig med at der ikke ændres ved den direkte sammenhæng mellem de genrer, der på-
lægges kulturbidrag, og de genrer, der kan ansøges om støtte til medfinansiering af via filmstøtte-
ordningerne og Public Service puljen.
Side 2/4
 L 70 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2774847_0062.png
DANSK ERHVERV
OECD-aftalen
Dansk Erhverv er enig i, at aftalen ikke må stride imod OECD-aftalen fra 2021, hvor Danmark og
de andre lande har forpligtet sig til ikke at lave en national beskatning på det digitale område. Det
er Dansk Erhvervs opfordring, at der foretages en grundig analyse af, hvordan forslaget forholder
sig i forhold til forbuddet mod at indføre digital beskatning.
Distributører skal ikke omfattes
Som lovforslaget er formuleret, vil distributører kunne blive pålagt at betale kulturbidrag og/eller
blive forpligtet til at investere i dansk indhold. Det har formentlig ikke været hensigten med lov-
forslaget, men der åbnes for, at distributørerne bliver bidragspligtige
Det går imod intentionen med forslaget, som er at pålægge internationale tjenester en forpligtelse
til at bidrage til produktion af dansk indhold, da man herved også vil ramme danske udbydere.
Som udgangspunkt er danske distributører ikke involveret i finansiering af dansk indholdspro-
duktion, og de er derfor afskåret fra at få del i produktionsstøtte fra Public Service- eller filmpul-
jerne, medmindre deres forretningsmodel tilsiger dette. Dermed vil kravet være i strid med det
bagvedliggende AVMS-direktiv.
Dansk Erhverv anbefaler derfor, at formuleringen tydeliggøres, så distributører ikke bliver for-
pligtet til at betale bidrag.
Digitalt køb og leje af film og serier
Medietjenesteudbydere, der alene udbyder film og serier til salg og leje
–
den opdaterede udgave
af fortidens
”Blockbuster”-butikker,
hvor man kunne leje dvd- og vhs-film
–
bør undtages, lige-
som den tilsvarende del af omsætningen hos medietjenesteudbydere, der også driver en abonne-
mentstjeneste, bør undtages.
Det skyldes, at det digitale marked for køb og leje af film har stor betydning for især den danske
filmbranche. Her har man oplevet en stor forandring i forretningsmodellen, fordi salget af dvd-
film stort set er gået tabt og er blevet erstattet af digital leje
–
hvis denne leje eller salg pålægges
en kulturbidragspligt, vil det få alvorlige konsekvenser for finansieringen af danske film i fremti-
den.
Endelig producerer disse udbydere ikke selv dansk indhold, og de er derfor akkurat som distribu-
tørerne afskåret fra at få del i produktionsstøtten. Kravet er dermed i strid med AVMS-direktivet.
Omfatter alene EU-lande
Dansk Erhverv noterer, at loven sigter mod at gælde streamingtjenester, der opererer i Danmark
og har sigte mod et dansk publikum. Udgangspunktet for streamingtjenesten kan dog godt være,
at man opererer ind i Danmark fra udlandet. Men dette lovforslag omfatter alene tjenester med
adresse i EU-lande.
Men det er uhensigtsmæssigt, hvis en tjeneste kan undgå betaling af kulturbidrag ved at flytte til
for eksempel Storbritannien, der ikke længere er medlem af EU. Derfor er det Dansk Erhvervs an-
befaling, at loven ændres, så den også omfatter ikke EU-lande.
Reklameomsætning
Der er en særlig problematik vedrørende inklusion af reklameomsætning i udregning af den om-
sætning, der ligger til grund for tjenesternes kulturbidrag. Nogle af de tjenester, der fylder aller-
mest i danskernes forbrug af tv og streaming, er ikke omfattet af denne kulturbidragslov, og det er
Side 3/4
 L 70 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
DANSK ERHVERV
vores forventning, at kulturbidragsloven dermed medfører skævvridning på det digitale annonce-
marked.
Aktører som Facebook, Google, YouTube og LinkedIn tager vedvarende stadig større markedsan-
dele, og et kulturbidrag, der ikke omfatter tech-giganterne, betyder således en unødvendig styr-
kelse af deres konkurrencevilkår
–
hvilket er i modstrid med de politiske ambitioner og ønsker,
som danske regeringer, partier og parlamentarikere løbende har givet til kende de senere år.
Det giver forskellige rammevilkår for dem, der omfattes af kulturbidragsloven, overfor firmaer
som de nævnte, og det er derfor Dansk Erhvervs opfordring, at reklameomsætning undtages fra
kulturbidragspligt.
Dansk Erhverv står naturligvis til disposition for yderligere afklaring og eventuelle opfølgende
spørgsmål.
Med venlig hilsen,
Lars Werge
Mediepolitisk chef
Side 4/4
 L 70 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2774847_0064.png
11. september 2023
BOWI
Astrid Højbo Bjørn
[email protected]
Høring over forslag til Lov om visse medietjenesteudbyderes bidrag til
fremme af dansk kultur (Kulturbidragsloven)
DI takker for muligheden for at afgive bemærkninger til høringen.
Overordnede bemærkninger
For at sikre, at den nye ordning bedst muligt kommer til at understøtte formålet om at
styrke produktionen af danske serier, dokumentarprogrammer og film, finder DI, at der i
arbejdet med at implementere ordningen bør være fokus på,
•
•
at forpligtelserne generelt er i overensstemmelse med AVMS-direktivets proportiona-
litetsprincipper og principper om, at forpligtelserne ikke må være diskriminerende
at sikre fleksibilitet for de berørte aktører f.eks. ved, at streamingtjenester i opfyldel-
sen af investeringskravet får mulighed for at have udsving i de enkelte år, så længe
kravet samlet set opfyldes set over et givent antal år. Det er generelt væsentligt, at
aftalefriheden mellem medietjenesteudbydere og produktionsselskaber mv. respekte-
res.
at der indføres forholdsmæssige og passende foranstaltninger, der kan sikre, at reg-
lerne i Kulturbidragsloven overholdes.
•
DI har herudover bemærkninger til administrationen af ordningen, til ordningens række-
vidde, til bidragende tjenesters adgang til at søge om midler og til ordningen i forhold til
internationale forpligtelser på skatteområdet.
Administration af ordningen
Af bemærkningerne i udkastet til lovforslag fremgår det, at kun dele af omfattede medie-
tjenesteudbyderes bruttoindtægt vil være bidragspligtig. Det vil i praksis medføre, at hver
omfattet virksomhed skal vurdere, om indtægter fra hver enkelt aktivitet er bidragspligtig.
Omfanget af vurderingerne forventes at være ressourcekrævende. Det er vigtigt for DI, at
der i selve udformningen af kulturbidraget fokuseres på, at ordningen ikke medfører unø-
dige administrative byrder for de omfattede medietjenesteudbydere.
*SAG*
 L 70 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2774847_0065.png
Det foreslås i bemærkningerne i udkastet til lovforslag, at der indføres en pligt for de om-
fattede medietjenesteudbydere til at registrere sig hos Slots- og Kulturstyrelsen og indbe-
rette årlige opgørelser over deres bidragspligtige omsætning i Danmark til styrelsen. DI
bemærker i den forbindelse, at registreringsprocessen skal være i overensstemmelse med
oprindelseslandsprincippet i AVMS-direktivet og udformes på en måde, så det tydeliggø-
res, hvilke medietjenesteudbydere, der er bidragspligtige for på den måde at reducere den
administrative byrde ved registreringen både for omfattede og ikke-omfattede virksom-
heder. DI bemærker også, at fortrolighed ift. rapportering af forretningsfølsomme data
skal sikres.
Omfattede aktører
Det fremgår af lovforslaget, at loven ikke finder anvendelse på medietjenesteudbydere,
der ikke er etableret i en EU-medlemsstat. DI finder, at loven også bør omfatte tjenester
fra tredjelande, idet de efter DIs opfattelse bør have samme betingelser, som danske tje-
nester og tjenester fra andre EU-lande.
Endvidere bør TVOD- og EST-services undtages fra ordningen. Der er tale om medietje-
nesteudbydere, der alene udbyder film og serier til digitalt leje eller køb, og som derfor
alene distribuerer tredjemandsprodukter, uden selv at investere i originale produktioner.
For udbydere, der både har en abonnementstjeneste samt salg og leje af film, bør sidst-
nævnte undtages fra den bidragspligtige omsætning. Den konkrete udformning af undta-
gelsen forudsætter dog, at der kan findes klare afgrænsninger, og at AVMS-direktivets
principper om, at ordningen ikke må være diskriminerende, kan overholdes.
Adgang til støttemidler
Det bør sikres, at omfattede medietjenesteudbydere efter klare og entydige kriterier har
lige adgang til at ansøge om støtte til produktion af nyt dansksproget audiovisuelt indhold
fra de puljer, som medfinansieres af ordningen, og at ansøgnings- og tildelingsprocessen
er smidig og effektiv.
Det er i den forbindelse vigtigt, at aktører, der bidrager til ordningen, også har fair mulig-
hed for at få del i støttemidlerne, jf. AVMS-direktivet, hvoraf det fremgår, at tjenester, der
er forpligtet til at bidrage til ordningen på ikke-diskriminerende vis skal kunne drage for-
del af den støtte, der er tilgængelig under ordningen.
Det bør være en forudsætning for at opnå støtte fra de puljer, som medfinansieres af ord-
ningen, at ansøgeren overholder forpligtelserne i Kulturbidragsloven.
Støtten bør styrke mangfoldigheden af dansk produceret indhold og stimulere adgangen
til alle genrer, formater og danske historier. Den nærmere fastsættelse af regler for adgang
til støttemidler bør udarbejdes parallelt med lovgivningen for at skabe klarhed for medie-
tjenesteudbyderne.
Endelig kan DI konstatere, at støttemidler fra DFI til projekter realistisk set tidligst vil
kunne anvendes til projekter i 2026, hvis medietjenesteudbydernes omsætning i 2024 vil
danne afsæt for den første afregning af kulturbidraget i 2025. Det efterlader i hul i perio-
den 2024-2025, hvor dansk indholdsproduktion vil være under pres for at opretholde et
 L 70 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2774847_0066.png
bæredygtigt produktionsmiljø. DI opfordrer derfor til, at aftalepartierne adresserer denne
udfordring i forbindelse med forhandling af den kommende filmaftale.
Internationale forpligtelser og beskatning
Det fremgår af bemærkningerne i udkastet til lovforslag, at aftalepartierne bag medieaf-
talen er enige om, at det foreslåede kulturbidrag skal følge OECD-aftalen om beskatning
af den digitale økonomi af 8. oktober 2021 og forpligtelsens præcise ordlyd i den multila-
terale konvention under udarbejdelse, og at det foreslåede kulturbidrag skal tilpasses i
lyset heraf, såfremt der måtte vise sig at være behov herfor. For DI er det afgørende, at
Danmark overholder de internationale forpligtelser.
DI bemærker, at skatteministeren i svar af 20. juni 2022 til Folketingets Skatteudvalg ud-
taler, at ”Det er Skatteministeriets umiddelbare vurdering, at kulturbidraget kan udgøre
en form for skat/afgift og dermed forøge skattetrykket.” Af bemærkningerne i udkastet
til
lovforslag fremgår det, at det er opfattelsen, at kulturbidraget i henhold til statsskattelo-
vens § 6 vil være fradragsberettiget som en driftsomkostning ved opgørelsen af den skat-
tepligtige indkomst for de omfattede streamingtjenester, der er fuldt eller begrænset skat-
tepligtige til Danmark. Det er vigtigt for DI, at kulturbidraget ikke vil medføre dobbeltbe-
skatning i det omfang de omfattede streamingtjenester måtte blive omfattet af andre for-
mer for digital omsætningsskat eller lignende tiltag.
Danmark og 137 andre lande har tiltrådt en fælles erklæring af 11. juli 2023 om under visse
betingelser at forlænge den tidligere OECD-aftale om ikke at vedtage nye digitale skatter
eller lignende tiltag:
“…
members of the Inclusive Framework agree to refrain from imposing newly enacted
DSTs [Digital Service Taxes] or relevant similar measures, as defined in the MLC [Mul-
tilateral Convention], on any company between 1 January 2024 and the earlier of 31
December 2024, or the entry into force of the MLC. Assuming sufficient progress has
been made by that date towards the entry into force of the MLC, members of the Inclusive
Framework may agree to extend this commitment to the earlier of 31 December 2025,
or the entry into force of the MLC.”
DI står naturligvis til rådighed for en uddybning af de ovenstående kommentarer, hvis der
er behov.
Med venlig hilsen
Bo Wiberg, chefkonsulent
DI Digital
 L 70 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
Danske Biografers høringssvar – lov om kulturbidrag
Først og fremmest tak for indgåelsen af bred politisk medieaftale, som forhåbentlig kan udgøre
et godt stabilt fundament for produktion af gode danske spillefilm og derved sikre den stolte
danske filmtradition i mange år fremover.
Danske Biografer, som aftager af danske spillefilm, havde naturligvis gerne set endnu flere
midler kanaliseret i retningen af dansk spillefilmsproduktion via medieaftalen, men erkender
også behovet for en balanceret aftale. Vi vil dog ikke afholde os fra at udtrykke skepsis for om
provenuet sikre de nødvendige midler til produktion af +25 spillefilm baseret på en sund
økonomi.
Danske Biografer mener dog, at aftalen er et nødvendigt og afgørende bidrag. Forligspartierne
opfordres til at følge implementeringen tæt med politisk vilje til at kompensere, såfremt
beløbet ikke når de anslåede godt 100 mio. kr. Danske Biografer er enig i fordelingen med 20
procent til støtte til public service-formål (dokumentarer og serier) og 80 procent til spillefilm.
Danmark er et lille sprogområde hvor de globale streamingtjenester og markant ændret
forbrugeradfærd har udfordret finansieringen af dansk indholdsproduktion radikalt. Samtidigt
har en uheldig kombination af rettighedskonflikt, inflation, og det at vi i Danmark som det
eneste land i Europa ikke har incitamentsordninger gjort det uattraktivt at investere i Danmark
med store, skadelige konsekvenser for produktion af dansk indhold.
Film- og tv-branchen har akut brug for flere midler for at opretholde et bæredygtigt
produktionsmiljø i Danmark på anslået 100-150 mio. kr., som påpeget i forhandlingerne om en
nye medieaftale. Danske Biografer vil derfor kraftigt opfordre til, at man i de kommende
forhandlinger om en ny filmaftale ser på yderligere muligheder for at styrke det skrøbelige
danske økosystem samt afsætter beløbet i en overgangsfase for 2024 og 2025 indtil
kulturbidraget reelt bliver indfaset og kommer dansk indhold til gode.
Danske spillefilm der vises i de danske biografer landet over udgør en særlig kulturel og
samfundsmæssig rolle idet danske film udgør en større markedsandel af antal solgte
biografbilletter i provinsen, som dermed indirekte er med til at bevare den lille lokale biograf
som samfundsbærende kulturinstitution i tyndt befolkede områder. Man må ikke undervurdere
biografens samfundsmæssige betydning på linje med indkøbsfaciliteter, skoler og idrætstilbud
som værende nødvendig infrastruktur for at kunne fastholde og tiltrække beboer i disse
områder af Danmark man i andre politikprogrammer forsøger at fremme. Derfor er de, i
sammenligning med andre politiske initiativer, forholdsvis begrænsede økonomiske midler til
dansk spillefilmsproduktion af stor betydning for et Danmark i balance, som rækker langt ud
over filmens kulturelle funktion.
Uddybende bemærkninger:
1. Omfattede medietjenesteudbydere:
Danske Biografer mener, at medietjenesteudbydere, der alene udbyder film og serier til
digitalt leje eller køb – såkaldte TVOD- og EST-services – bør undtages fra ordningen.
 L 70 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2774847_0068.png
Det skyldes følgende:
Disse tjenester er digitale butikker svarende til de gamle fysiske Blockbuster-butikker. I
disse butikker sælges og udlejes alene tredjemandsprodukter.
Disse butikker har således ikke eget indhold, og det ligger udenfor sådanne butikkers
forretningsmodel selv at licensere indhold og investere i originale produktioner.
Det digitale marked for køb og leje af film er enormt betydningsfuldt for den danske
filmbranche. Der er behov for, at disse digitale butikker har incitament til at satse på
det danske marked, så mest muligt at den tabte fysiske DVD-omsætning kan erstattes
af digitalt køb og leje-omsætning.
En bidragspligt på fem procent for disse butikker vil reelt fjerne så stor en del af disse
butikkers indtjening fra salg og leje af film, at det ikke vil være attraktivt for butikkerne
at satse på dette marked, hvilket vil have store negative konsekvenser for den danske
filmbranche. Alternativt vil bidragspligten blot blive lagt over på den danske filmbranche
i form af dårligere aftaler.
For medietjenesteudbydere, som både udbyder film til salg og leje og samtidig driver en
abonnementstjeneste, bør den del af omsætningen, som hidrører fra salg og leje af film
undtages fra den bidragspligtige omsætning.
2. Investeringer i dansk indhold:
Dokumentarprogrammer
Formålet med kulturbidraget er at styrke produktionen af nyt dansk indhold.
Danske Biografer anerkender, at nye danske dokumentarprogrammer skal omfattes af
kvalificerende investeringer i dansk indhold, ligesom vi er enige i, at definitionen af
dokumentarprogrammer skal være bred.
Dog er det Danske Biografer opfattelse, at dokumentarprogrammer alene baseret på
udenlandske formater ikke bør kvalificere som investeringer i nyt dansk indhold, da
denne type programmer baseres på en formatbibel, som skal følges til punkt og prikke,
og dermed falder denne type programmer efter Danske Biografers opfattelse udenfor
formålet med kulturbidraget.
Udvikling
Dansk fiktionsindhold (spillefilm og serier) er ressourcetungt at udvikle. Det tager tid og
koster penge. Dermed er udviklingsomkostningerne betydelige særligt på denne type
projekter.
Det er væsentligt, at medietjenesteudbyderne har incitament til at investere også i
udviklingen af dansk fiktionsindhold.
 L 70 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2774847_0069.png
På den baggrund mener Danske Biografer, at investeringer i udvikling af nyt dansk
indhold også skal karakteriseres som ”fradragsberettigede” investeringer.
Dette går godt i tråd med, at DFIs mange støtteordninger også inkluderer støtte til
udvikling af nyt dansk indhold.
Køb af rettigheder
Danske Biografer er enig i, at køb af rettigheder til relevante produktioner skal
kvalificere som investeringer i nyt dansk indhold.
Danske Biografer anser det dog for nødvendigt at præcisere, at
medietjenesteudbyderens køb af rettigheder til nyt dansk indhold ikke nødvendigvis
skal ske direkte fra den udførende producent, men også kan ske f.eks. gennem en
distributør, så længe kravet om, at der købes rettigheder til nyt dansk indhold, i øvrigt
opfyldes.
3. Implementering/timing:
Medietjenesteudbydernes omsætning for 2024 vil danne grundlag for den første
afregning af kulturbidrag i 2025 til DFI.
Dette vil realistisk medføre, at kulturbidraget først vil kunne anvendes til relevante
projekter gennem støtte fra DFI i 2026.
Film- og tv-branchen har akut brug for flere midler for at opretholde et bæredygtigt
produktionsmiljø i Danmark.
Derfor vil Danske Biografer gerne opfordre til, at regeringen i forbindelse med
forhandling af ny filmaftale afsætter ekstra midler i nødvendigt omfang i 2024 og 2025,
hvor kulturbidraget endnu ikke er indfaset.
 L 70 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2774847_0070.png
Danske Dramatikere
Linnésgade 25, 2.
1361 København K
Tlf. 33454035
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
11. september 2023
Høring over forslag til Lov om visse medietjenesteudbyderes bidrag til fremme af dansk kultur
(Kulturbidragsloven)
Danske Dramatikere takker for muligheden for at afgive høringssvar til lovforslag om indførelse af
kulturbidrag, som forbundet bakker op om. For manuskriptforfatterne er det vigtigt med en bred og
omfattende ordning, der indebærer flest mulige midler til produktion af nye danske fiktionsserier,
spillefilm og dokumentarfilm.
Kulturbidragsloven bør affattes i overensstemmelse med denne målsætning. På følgende centrale
punkter lever det foreliggende lovudkast ikke op til målsætningen:
•
Der bør være effektive sanktioner for det tilfælde, at nogle tjenester måtte undslå sig fra
betaling af kulturbidraget. Bødestraf er godt, men ikke nok. Det ville fx være
utilfredsstillende, hvis en streamingtjeneste, der er i restance med kulturbidrag, søger og
opnår støtte fra fx Public Service-puljen. Det bør derfor fastsættes klar hjemmel til, at
tjenester, der er i restance, ikke kan opnå offentlig støtte til audiovisuelle produktioner i
Danmark. Folketingets Kulturudvalg bør årligt modtage en redegørelse om tjenesternes
betalingsvilje. Viser der sig at være større problemer med at få udenlandske
medietjenesteudbydere til at indberette og til at betale kulturbidraget, bør det overvejes at
tage yderligere håndhævelsestiltag.
På basis af udtrykket ”alle” tjenester i pkt. 1 i medieaftalens kulturbidragstekst bør ikke alene
udenlandske tjenester etableret i andre EU-lande, men også udenlandske tjenester etableret
i tredjelande – som ikke omfattes af AVMS-direktivet, herunder direktivets bestemmelser
•
1
 L 70 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2774847_0071.png
om regulering i oprindelseslandet, som art. 13(2) er en undtagelse fra – omfattes af
ordningen. Ellers er der risiko for omgåelse.
•
Det bør præciseres i lovforslagets lovtekst eller bemærkninger eller i den kommende
bekendtgørelse, at også i tilfælde, hvor en tjeneste ikke frivilligt indsender en opgørelse, kan
styrelsen udregne et skønnet kulturbidrag.
Fradragsberettigede investeringer: Det er positivt med en klar afgrænsning af, at der skal
være tale om
nyt
indhold og de oplistede anvendelser. Der bør ikke kunne opnås fradrag for
så vidt angår omkostninger til drift eller stabsfunktioner. Der lægges op til, at det blot er en
mulighed
at gøre det for en 3-årig periode, men uanset om man i et år ligger over eller under,
må tjenesterne formodes at have en interesse i at kunne sprede det, og alle må formodes at
vælge en 3-årig periode. Der er også en kulturpolitisk vinkel på dette: Det foreslåede gør, at
én enkelt kæmpeproduktion hvert tredje år kan opfylde investeringsforpligtelsen, mens en
rent årlig ordning vil fordre et bredere og mere stabilt engagement i det danske
produktionsmiljø. Det er Danske Dramatikeres henstilling, at investeringerne opgøres årligt
på samme måde. Ingen andre EU-lande ses at opgøre investeringer over 3 år.
Opgørelse af relevant omsætning: Det ville være en forbedring at fastslå, at udgangspunktet
for opgørelse er hele tjenestens omsætning, og at tjenesten skal kunne redegøre for de
relevante fradrag. Fx omfatter den franske ordning tjenesternes omsætning generelt. Der
lægges flere steder op til, at der er metodefrihed ift. hvordan omsætning allokeres, og at det
blot skal følge, hvordan man normalt gør det i regnskabet. Der foretages dog næppe en
omsætningsallokering baseret på genrer eller individuelt indhold p.t., så det er svært at se
logikken eller hensynet til dette. Det gør ordningen ikke-transparent og administrativ tung –
med risiko for et lavere kulturbidrag. Problemet indtræder på grund af modellen og kan
undgås ved at vælge ”al omsætning med fradrag for dokumenterbare omkostninger til sport
og nyheder”. Hvis ikke man regulerer det, må den klare formodning være, at tjenester vælger
den opgørelsesmetode, der vil allokere den mindst mulige andel til omfattet indhold, hvilket
ikke kan være hensigten med kulturbidragsordningen.
En mulighed er helt at undlade at undtage indtægter fra live-sportsprogrammer i
streamingtjenesterne fra beregningen af den bidragspligtige omsætning. Undtagelsen
risikerer som nævnt at skabe så store afgrænsningsvanskeligheder, at det vil kunne
underminere ordningen. Hertil kommer, at sportsindhold ser ud til at fylde mere og mere
hos visse streamingtjenester, hvilket kun vil gøre dette problem større og større.
•
•
2
 L 70 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2774847_0072.png
Såfremt fokus skal være på omsætning – fremfor fradrag for omkostninger til udvalgte
områder – så er de to mest nærliggende muligheder:
§
Den bidragspligtige omsætning beregnes som den højeste af følgende
opgørelser: antal afspilning, antal sete minutter og antal titler.
Den bidragspligtige omsætning beregnes som gennemsnittet af følgende:
antal afspilninger, antal sete minutter og antal titler. I den tyske ordning
fremgår det fx specifikt, at man skal se på andelen af sete minutter.
§
På side 53 fremgår, at der ingen pligt er til at indberette den samlede omsætning. Tanken er, at det
ikke er nødvendigt, fordi en revisor skal godkende opgørelse af den omfattede omsætning. Dette vil
dog reelt fjerne enhver gennemsigtighed ift. tjenesterne.
Kulturministeriet eller Slot- og Kulturstyrelsen har efter en række bestemmelser bemyndigelse til at
udstede bekendtgørelser. I det tilfælde, at man ikke kan opnå en strammere regulering – fx ift.
opgørelsen af relevant omsætning, fordi man i første omgang har ønsket at give ”metodefrihed” –
bør dette kun være udgangspunktet, således at man klart angiver, at den udstedende myndighed
kan stramme op i bekendtgørelsesform, hvis det ikke fungerer med ”metodefrihed”.
Bidraget skal jf. § 4 betales årligt. Dette bør være hyppigere. Andre lande gør det kvartalsvis eller
månedsvis, fx i Tyskland hvor bidraget opgøres pr. måned, og Polen, hvor det opgøres kvartalsvist.
Der er flere mulige mellemløsninger, herunder at det faste 2%-bidrag jf. § 4, stk. 1, betales løbende
(månedlig eller kvartalsmæssigt), mens det supplerende bidrag jf. § 4, stk. 2, opgøres ved årets
udgang, hvor man også kender årets investeringer. Den mulige periode på 3 år gør, at de allerede
er opdelt, så det kan ikke være et problem, at det faste bidrag er hyppigere.
Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler for fordelingen mellem Public Service-puljen og
støtte til dansk film.
Danske Dramatikeres grundholdning er, at fordelingen burde være 50/50 til hhv. fiktionsserier og
spillefilmsordningerne, således som der også tidligere har været forslag om. Dette ville sikre
udbuddet af dansk indhold i bred forstand samt sikre volumen af produktion af danske
fiktionsserier, der er nødvendig for at understøtte en professionel branche.
Forbundet anerkender naturligvis medieforliget, hvorefter udgangspunktet er 20/80.
På nuværende tidspunkt er spillefilm underfinansieret med 100 mio. Indtægter fra kulturbidraget,
der overstiger dette beløb bør i højere grad gå til finansiering af danske fiktionsserier.
3
 L 70 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2774847_0073.png
Med henvisning til medieaftalens sidste punkt om kulturbidraget bør det præciseres, at det ikke er
hensigten med kulturbidraget, at det skal sænke størrelsen af betaling af vederlag til
rettighedshavere. Det vil derfor være i strid med forudsætningerne for kulturbidraget, hvis
medietjenesteudbydere fratrækker kulturbidraget, når vederlag til bl.a. manuskriptforfattere
beregnes.
Med venlig hilsen
Danske Dramatikere
4
 L 70 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2774847_0074.png
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Att. Astrid Højbo Bjørn og Pernille Berglund Gunge
[email protected]
[email protected]
København, d. 11. september 2023
Tak for invitationen til at deltage i høringsprocessen vedrørende
kulturbidragsloven.
Danske Mediedistributører (DMD) har gennemgået lovforslaget og må konstatere,
at forslaget desværre skaber betydelig – og formentlig utilsigtet - usikkerhed om
virkninger og konsekvenser for tv-distributørerne og dermed også for det hjemlige
tv-markedets økosystem.
Vi håber, at det kommende arbejde med lovforslaget i Kulturministeriet inden
fremsættelse i Folketinget vil adressere de problemstillinger, vi rejser i dette
høringssvar.
Vores kommenterer til høringsnotatet omfatter følgende temaer.
1.
2.
3.
4.
5.
Generelle kommentarer
Digitale tjenester, herunder ”start-forfra”, ”catch-up” og NPVR
Videredistribution af andre tjenester
Afgift på TVOD-omsætning
Omsætning fra gensalg via tv-distributører
1) Generelle kommentarer
I den politiske debat forud for dette lovforslags tilblivelse har fokus været på de
internationale aktører på det danske streamingmarked. Disse tjenesters
(manglende) engagement i produktionen af dansk indhold er fra meningsdannere
og ordførere blevet set som en trussel mod dansk kulturel sammenhængskraft, og
hensigten har således været at få internationale aktører på det danske marked til
at bidrage til finansieringen af dansk indholdsproduktion på samme måde, som
danske aktører – og navnlig tv-distributører - allerede gør i dag.
Vi kan principielt støtte, at der gælder lige betingelser for alle aktører på det
danske tv-marked. I det økosystem, som vi er en del af, bidrager vi med mere end
 L 70 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2774847_0075.png
4,5 mia. kr. årligt til dansk indholdsproduktion i form af betaling til danske
broadcastere og rettighedshavere. Ingen andre aktører er i nærheden af dette
bidragsniveau.
Som vi læser udlægningen af medieaftalen, der ligger til grund for nærværende
lovforslag, har det aldrig været hensigten, at tv-distributørerne skulle pålægges
nye forpligtelser i tillæg til de anseelige bidrag, som de i forvejen yder.
Imidlertid må vi konstatere, at distributørerne med det foreliggende utilsigtet
risikerer at blive ramt af nye og på sigt muligvis ganske betydelige forpligtelser til
finansiering af dansk indhold.
Lovforslaget giver indtryk af en beklagelig mangel på forståelse for den produkt-
og markedsudvikling, som tv-distributørerne gennem de seneste ti år har
gennemført for at møde konkurrencen fra internationale og nye aktører. Det giver
ikke længere mening at skelne mellem tv-pakker og streamingtjenester som to
væsensforskellige markedskategorier, idet tv-pakker i dag rummer de samme
tjenester og funktionaliteter som fx en traditionel amerikanskejet
streamingtjeneste men med den meget væsentlige forskel, at distributørernes tv-
pakker er det finansielle livsgrundlag for dansk tv i dag.
DMD opfordrer derfor Kulturministeriet til at præcisere lovforslaget på en række
punkter for at fjerne enhver tvivl om, at distributørerne ikke vil blive pålagt nye
forpligtelser og afgifter i medfør af denne lov.
I de tilfælde hvor tv-distributørerne tilbyder adgang til egentlige filmtjenester som
del af eller som tilvalg til en tv-pakke, antager vi, at tv-distributørernes omsætning
herfra vil være undtaget for bidragspligt, fordi det vil have karakter af ren
videredistribution, jf. afsnit to på side 19, og fordi tv-distributørerne ikke har ”det
redaktionelle ansvar for valget af audiovisuelt indhold”, jf. lovforslagets §3, stk. 3.
2) Digitale tjenester, herunder start-forfra, catch-up og NPVR
Vi finder det positivt, at streamingtjenester baseret på traditionelt tv-indhold og
tjenester med sport og nyheder som udgangspunkt er undtaget. Vi antager, at
denne kategorisering som udgangspunkt også omfatter de on demand-tjenester,
som tv-distributørerne videreformidler som del af en tv-pakke.
Tv-distributørerne tilbyder alle i dag tv-pakker med on demand-adgang til digitale
tjenester som ’start-forfra’ eller ’catch-up’ baseret på lineært tv-indhold. Det er en
konsekvens af den udvikling, der er sket på tv-markedet over de seneste mange år,
hvor digitaliseringen har skabt nye muligheder, og hvor forbrugsmønstrene har
 L 70 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2774847_0076.png
ændret sig væk fra lineært tv i traditionel forstand. Sådanne funktioner er helt
uundværlige for at kunne tilbyde en moderne og attraktiv tv-distribution i dag.
Abonnenterne af tv-pakker har således via tv-boks, apps eller web-tv adgang til at
se tidligere sendte programmer på et selvvalgt tidspunkt. I nogle tilfælde kan
brugerne ved hjælp af en såkaldt NPVR (network personal video recorder),
arkivere udsendelser til visning på et senere, individuelt valgt tidspunkt.
Imidlertid er der formuleringer i lovforslaget, som skaber unødig tvivl om, hvorvidt
tv-distributørernes on demand-udbud
baseret på traditionelt tv-indhold
helt
utilsigtet
kan
blive omfattet af bidragspligt.
Ifølge lovforslaget, side 18 nederst og side 19 øverst, vil det således bero på en
’konkret vurdering’, om ’start-forfra’- og ’catch-up’-tjenester de facto udgør on
demand-audiovisuelle medietjenester:
”Det vurderes umiddelbart, at indtægt hidrørende fra en catch up- eller start
forfra-service, hvor brugeren alene kan starte programmet forfra inden for
programmets sendetid eller i nær sammenhæng med programmets placering i tv-
sendefladen, ikke vil være omfattet af den bidragspligtige omsætning, idet
servicen reelt ikke giver mulighed for at se programmet på et brugervalgt
tidspunkt, jf. den foreslåede definition i § 3, nr. 2.”
Det er uklart, hvad der menes med ’i nær sammenhæng’. Hvis der menes sening
inden for samme døgn, som en udsendelse har været vist på en tv-kanal, er det en
klart mere snæver definition, end der anvendes i målinger af seertal på liniært tv
(flow-tv). Branchestandarden har i flere år været +7 dage, hvilket også anvedes
ved målinger af seertal, dvs. antal seere på udsendelsestidspunktet, dem der ser
inden for samme døgn, samt dem, der ser udsendelsen inden for en uge efter
visning.
Faktum er, at de fleste tv-distributører giver adgang til at se indhold, fx nyheder,
dokumentarer, reality, drama mv. fra de lineære kanaler i op til syv dage efter
sendetidspunktet på flow-tv. Det vil således være naturligt og i overensstemmelse
med markedsstandarden, hvis lovforslagets afgræsning baserer sig på
branchestandarden for tv-distribution og måling af seertal, så on demand-
tjenester med adgang til lineært tv-indhold i op til syv dage efter visning vil være
undtaget for bidragspligt.
DMD opfordrer Kulturministeriet til klart at definere, hvad der forstås ved
formuleringen ’nær sammenhæng’, og til at tydeliggøre, at gængse digitale
 L 70 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2774847_0077.png
tjenester, der baserer sig på lineær programvirksomhed via tv-distributører,
herunder ’start-forfra’, ’catch-up’ og NPVR, er undtaget fra bidragspligt, når de
udspringer af lineær tv-distribution.
DMD vil desuden påpege de særlige forhold, der knytter sig til indhold fra bl.a. DR.
Nogle distributører tilbyder adgang til indhold fra DR i op til 30 dage efter visning i
overensstemmelse med de muligheder DR har for tilrådighedsstillelse på DRTV.
Det er altså indhold, der er sendt som led i public service-aktivitet, men omvendt
også indhold, der er tilgængelig ud over, hvad der måtte menes med visning ’…i
nær sammenhæng med programmets placering i tv-sendefladen’ og også ud over
branchestandarden på syv dage for tv-distribution og seertalsmåling.
Det vil være meget uhensigtsmæssigt og imod lovens politiske intention, hvis tv-
distributører risikerer at skulle betale kulturbidrag af public service-indhold,
eftersom udøvelsen af public service-virksomhed er forsøgt eksplicit undtaget i §2,
stk. 4.
Ligeledes ønsker DMD at påpege, at lovforslaget skaber unødig usikkerhed om tv-
kundernes adgang til at lagre udsendt indhold vha. NPVR-funktioner med henblik
på at se udsendelsen på et selvvalgt senere tidspunkt. NPVR er en funktion, der
udbydes af de enkelte tv-distributører, hvor indhold lagres i skyen i en længere
periode, og hvor tv-kunderne selv kan vælge visningstidspunktet.
Hvis tv-distributørerne utilsigtet bliver straffet for disse brugerrettede on demand
funktioner, herunder også adgangen til public service indhold, vil tv-
distributørerne formentlig være nødsaget til at forsøge at fjerne eller indskrænke
disse funktioner. Det vil forringe den brugeroplevede værdi af tv-pakker og vil i
sidste ende føre til mindre forbrug og mindre efterspørgsel efter dansk public
service indhold, som medieforliget og kulturbidragsloven netop har til formål at
styrke.
3) Videredistribution af andre tjenester
Vi finder det positivt, at omsætning fra ’ren videredistribution’ af andre udbyderes
on demand-audiovisuelle medietjenester er undtaget, jf. lovbemærkningerne på
side 19
Imidlertid er det ikke tydeligt i lovforslaget, hvad det vil sige at ”videredistribuere
og give adgang til en on demand-audiovisuel medietjeneste fra udbyderen
virksomhed B gennem virksomhed As platform” når der skal være tale om ’ren
videredistribution’, og når undtagelsen samtidig er tiltænkt ”indtjening hidrørende
 L 70 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2774847_0078.png
fra tjenester, som de ikke har redaktionelt ansvar for og derfor ikke er udbydere af
i nærværende lovforslags forstand.”, jf. side 19.
Dette skal ses i lyset af tidligere afgørelser fra Radio- og TV-nævnet, som synes at
pege i retning af, at tærsklen for, hvornår redaktionelt ansvar foreligger, er meget
lav. Disse afgørelser indikerer, at fx. genre- og temaopdeling af indhold, som
videredistribueres for at sikre kunderne en brugervenlig navigation, i sig selv
statuerer redaktionelt ansvar.
Lovforslaget rejser således usikkerhed om, hvorvidt omsætning fra at tv-
distributørerne gør andre streamingtjenesters tjenester tilgængelig igennem sine
egne platforme, er bidragspligtig. Det gælder især film- og serietjenester samt
arkivtjenester, som i nogle tilfælde gøres tilgængelig på tv-distributørernes egne
platforme, fx ved at indholdet er søgbart på tv-distributørens platform, og/eller
ved at kunden kan se indholdet igennem tv-distributørens platform.
Hvis en kunde med fx Netflix og TV 2 Play i sin pakke vælger at søge efter film i
kategorien ’familiedrama’, vil søgeresultatet udløse henvisning til film sendt på
flow-tv på lige fod med film i Netflix og TV 2 Play rangeret efter relevans, aktualitet
eller anden sortering. Disse digitale funktioner har til formål af skabe nem og
brugervenlig adgang til det samlede indholdsudbud i tv-pakker, der indeholder
kombinationer af flow-kanaler og selvstændige streamingtjenester.
Samarbejdet mellem tv-distributører og streamingtjenester består således ikke
længere kun i at inkludere adgang til fx Netflix eller TV 2 Play i en tv-pakke med
indhold fra lineært tv. I mange tilfælde sker der en dybere dataintegration mellem
tv-distributører og streamingtjenester, så tv-kunderne har adgang til at søge efter
indhold i tv-pakkens
samlede
indhold, altså på tværs af flow-kanaler og
streamingtjenester. Dette igen for at skabe en tidssvarende brugeroplevelse for tv-
kunderne, der afspejler digitaliseringens muligheder og de ændrede
forbrugsmønstre i retning af mere on demand tv-forbrug..
Lovforslaget afspejler således ikke i tilstrækkelig høj grad den udvikling, der er sket
på tv-markedet over de sidste mange år, hvor digitaliseringen har skabt nye
muligheder, som er helt uundværlige for at have en moderne og attraktiv tv-
distribution i dag.
DMD opfordrer Kulturministeriet til at præcisere ordlyden i lovforslaget, så tv-
distributører ikke utilsigtet pålægges bidragspligt som følge af en for udvidet – og i
DMD’s optik forkert – fortolkning af begrebet ’redaktionelt ansvar’, der straffer tv-
 L 70 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2774847_0079.png
distributørerne for at skabe en god kundeoplevelse til trods for, at der i bund og
grund er tale om ren videredistribution af indhold, som andre aktører har udvalgt.
DMD opfordrer samtidig til, at det præciseres, at undtagelsen af omsætning fra
videredistribution også omfatter tilgængeliggørelse på tv-distributørernes egne
platforme, ved at indholdet er søgbart på tv-distributørens platform og/eller ved
at kunden kan se indholdet igennem tv-distributørens platform, uanset om dette
måtte statuere redaktionelt ansvar.
Hvis det modsatte skulle være tilfældet, vil det uvægerligt medføre dyrere tv-
pakker og heraf følgende færre tv-kunder og i sidste ende mindre efterspørgsel
efter dansk produceret public service-indhold, som medieforliget og
kulturbidragsloven netop har til formål at styrke.
4) Afgift på TVOD-omsætning
DMD er uforstående over for, at man med lovforslaget vil lægge
bidragsforpligtelse på omsætning fra TVOD-tjenester. TVOD er en digital
videreførelse af en mere end 40 år gammel forretningsmodel, hvor film og tv-
serier på baggrund af veletablerede aftaler mellem distributører, producenter og
rettighedshavere udlejes til visning for private. Dette salgsvindue bidrager allerede
til finansiering af dansk indholdsproduktion og film.
De danske tv-distributører tilbyder alle leje af film til kunder, der abonnerer på en
tv-pakke, og omsætningen herfra vil dermed kunne omfattes af lovforslagets
bestemmelse om bidragspligt. AVMS-direktivet fastslår, at tjenester, der pålægges
en bidragspligt, på ikke-diskriminerende vilkår skal have mulighed for at søge
støtte fra de midler, der hidrører fra kulturbidragsordningen.
DMD anser det ikke som proportionalt, at distributører således skal vælge mellem
at betale kulturbidrag eller ændre forretningsmodel og begynde at investere i
indholdsproduktion mhp. at søge støtte fra den centrale fond.
5) Omsætning fra gensalg via tv-distributører
Danske Mediedistributører anbefaler, at streamingtjenesters omsætning fra
gensalg gennem tv-pakker med public service indhold undtages for bidragspligt. Jf.
ministerens svar på spm 84 af 19/6 vil en sådan undtagelse være i
overensstemmelse AVMS-direktivet.
Af lovbemærkningerne på side 16 udtrykkes der bekymring for, om det vil føre til,
at streamingtjenester skifter forretningsmodel for at undgå bidragsforpligtelse.
 L 70 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2774847_0080.png
DMD anser denne bekymring for misforstået og ensidig af to grunde:
1) Ved at undtage salg gennem tv-pakker, kan man fremme markedet for tv-
pakker, hvor public service-indhold er helt centralt placeret, eftersom tv-
pakker således ikke vil blive ramt af den prisstigning, som følge af overvæltning
af kulturbidraget på detailpriserne. En undtagelse af omsætning fra gensalg af
streamingtjenester via tv-distributører vil således styrke distribution af public
service-indhold.
2) Det vil være en direkte fordel for public service-tv, hvis streamingtjenesterne –
stik mod deres primære forretningsmodel – skulle vælge alene at tilbyde deres
tjenester som del af tv-pakker. I så fald ville kommercielle streamingtjenester
kun være tilgængelig i tv-pakker, der netop har distribution af public service-tv
som sin grundlæggende platform. Såfremt lovforslagets spådom skulle gå i
opfyldelse vil konsekvensen være en klart styrket distribution af public service-
indhold, og det er faktisk i overensstemmelse med det overordnede formål
med medieaftalen og kulturbidragsloven.
DMD forventer, at kulturbidragsloven vil medføre prisstigninger på både de
tjenester, som sælges direkte til forbrugerne, og tv-pakker, der inkluderer
streamingtjenester, såfremt den gennemføres som beskrevet i udkastet.
Hvis disse prisstigninger fører til opsigelse fra blot 10.000 tv-kunder (ca. 0,5 pct. af
det nuværende antal kunder), forventes tabet for tv-markedet at være af samme
størrelsesorden som kulturbidragets provenu (fra tv-markedet). Regneeksemplet
viser, hvordan blot få ændringer i tv-markedets dynamik kan få utilsigtede og
skadelige konsekvenser for balancen i det kreative økosystem, som nærværende
lovforslag forsøger at styrke.
DMD vil i øvrigt henlede opmærksomheden på, at der ved en ændring i
ophavsretsloven i juni 21 blev indført en særlig redistributionsafgift for gensalg af
streamingtjenester. Afgiften, som går til rettighedsorganisationen Copydan og er
enestående i EU, har form af et månedligt gebyr pr. kunde pr. streamingtjeneste ,
som indgår i en tv-pakke.
 L 70 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2774847_0081.png
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Sendt til
[email protected], [email protected]
og
[email protected]
11. september 2023
Høringssvar vedrørende forslag til Lov om visse medietjenesteudbyderes bidrag til
fremme af dansksproget indhold (Kulturbidragsloven)
Danske Medier har med tak modtaget Kulturministeriets forslag til
Lov om visse medietjenesteudbyderes
bidrag til fremme af dansksproget indhold (Kulturbidragsloven)
og ønsker at fremkomme med enkelte
bemærkninger til lovforslaget.
Danske Medier finder principielt, at enhver yderligere beskatning af medievirksomhederne er uønskelig, og
at hensynet til de publicistiske mediers udbredelse og demokratiske funktion i samfundet er vigtigere end
marginale forøgelser af skatteprovenuet.
Mediebranchen står overfor ekstremt svære tider, hvor en række ydre forhold sammen med
techgiganternes uregulerede indhug i annoncemarkedet betyder, at mange medievirksomheder går en
økonomisk usikker fremtid i møde.
Behov for præcisering af kulturbidragets virkningsområde
Indledningsvis bemærker Danske Medier, at størstedelen af de tekstbaserede danske medievirksomheder i
forskellig grad arbejder med audio-visuelle tiltag, og at sådanne accessoriske add-ons nødvendigvis ikke må
føre til at de omfattes af Kulturbidragsloven.
For at præcisere og målrette lovgivningen mere nøjagtigt, er det afgørende at inkludere tydeligere
afgrænsninger i loven, der specifikt identificerer streamingtjenester som de omfattede enheder inden for
Kulturbidragsloven.
Ligeledes bør det derfor også præciseres, at omsætningsloftet på de foreslåede 15 mio. kr. nødvendigvis
kun relateres til tjenester med billedprogrammer som hovedformål og ikke andre typer medier, der i deres
produktportefølje inkluderer lyd- og videotjenester.
Kulturbidragssatsens størrelse og fordeling
Danske Medier mener principielt, at skat på medier er skat på den demokratiske samtale, og kan derfor
ikke støtte forslaget om at kulturbidraget skal finansieres af medievirksomheders omsætning.
Danske Medier anerkender samtidig intentionen i medieaftalen om at Danmark, som et meget lille
sprogområde i en stærkt globaliseret medieverden er nødt til politisk at understøtte det dansksprogede
medieindhold, hvis dette også i fremtiden skal bibeholde en fremtrædende plads hos de danske
mediebrugere. Derfor må det pointeres at målsætningen kan være god, men at der findes mere oplagte
måder til at opnå dette end ved at beskatte medievirksomheders omsætning og dermed hæmme det frie
ord.
 L 70 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
Danske Medier udtrykker således forståelse for aftalepartiernes ambition om at sikre, at
streamingplatforme bidrager til den fortsatte produktion af dansksproget indhold på tværs af audiovisuelle
platforme. Derfor finder Danske Medier det også positivt, at en del af provenuet fra det foreslåede
kulturbidrag skal tilfalde Public Service-puljen. Foreningen opfordrer til at fordelingen løbende tages op til
drøftelse.
Danske Medier bemærker, at den foreslåede sats på 2 pct. er rimelig, og støtter forslaget om, at
medietjenesteudbydere, der investerer under 5 pct. af deres bidragspligtige omsætning i Danmark i nyt
dansk indhold, i tillæg til bidraget skal betale et årligt tillægsbidrag på 3 pct. af deres bidragspligtige
omsætning jf. § 4, stk. 2. Danske Medier støtter hertil forslaget om, at omsætning hidrørende fra
traditionelle lineære fjernsynskanaler ikke omfattes af bidragspligten, jf. § 3, da man på denne måde er
med til at sikre at lovgivningens effekt målrettes de tiltænkte aktører.
Endelig bemærker Danske Medier, at der med den foreslåede bidragssats i sagens natur vil blive tale om en
fluktuerende finansiering af hhv. Public Service-puljen og filmstøtteordninger, hvorfor foreningen opfordrer
til, at der i tillæg til kulturbidraget nødvendigvis bør være substantielle og ikke-fluktuerende
finansieringskilder til disse støtteordninger, for at sikre at der kontinuerligt er tilstrækkelige midler i de
respektive støtteordninger.
Øvrige bemærkninger
Afslutningsvis bemærker Danske Medier, at det foreslåede omsætningsloft på 15 mio. kr., jf. § 2, stk. 3, er
passende ud fra en pragmatisk betragtning om udgifter til administration - for både mindre medieplatforme
og embedsværk - versus merindtægter til de omtalte støtteordninger. Det skal i forlængelse heraf nævnes,
at omsætningsloftet ud fra en betragtning om ligebehandling ikke må sættes højere i den endelige lovtekst,
da der principielt hermed er tale om forskellige rammevilkår for konkurrerende aktører i markedet.
Danske Medier stiller sig naturligvis til rådighed for en uddybning ovenstående pointer.
Venlig hilsen
Mads Brandstrup
Administrerende direktør
Danske Medier
 L 70 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2774847_0083.png
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Att.: Fuldmægtig Astrid Højbo Bjørn
Pr. e-mail:
[email protected]; [email protected]
cc:
[email protected]
11. september 2023
Høring over forslag til lov om visse medietjenesteudbyderes bidrag til
fremme af dansk kultur (kulturbidragsloven)
Tak for muligheden for at kommentere denne høring.
Det fremgår af § 7, stk. 4, og § 8, stk. 5, at indberettede opgørelser skal ledsages af en er-
klæring afgivet af en uafhængig revisor.
Det vil være relevant at specificere i lovteksten, hvilken grad af sikkerhed revisor skal er-
klære sig med (høj grad af sikkerhed, begrænset sikkerhed eller ingen sikkerhed).
Hvis vores bemærkninger giver anledning til spørgsmål eller uddybning, står vi naturligvis
gerne til rådighed.
FSR
–
danske revisorer
Slotsholmsgade 1, 4. sal
DK - 1216 København K
Telefon +45 7225 5703
[email protected]
www.fsr.dk
CVR. 55 09 72 16
Danske Bank
Reg. 9541
Konto nr. 2500102295
Med venlig hilsen
Kasper Frølich Kristensen
Chefkonsulent, statsaut. revisor
 L 70 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2774847_0084.png
DATO / 11.09.2023
NOTAT
Høring over forslag til Lov om visse medietjenesteudbyderes bidrag til
fremme af dansk kultur (Kulturbidragsloven)
Filminstituttet modtog 15. august 2023 ”Høring
over forslag til Lov om visse
medietjenesteudbyderes bidrag til fremme af dansk kultur (Kulturbidragsloven).”
Kulturministeriet har anmodet om eventuelle bemærkninger til lovudkastet senest mandag
den 11. september 2023. Filminstituttets generelle og specifikke bemærkninger følger
nedenfor.
Generelle bemærkninger
Her følger Filminstituttets generelle bemærkninger til ”Lov
om visse
medietjenesteudbyderes bidrag til fremme af dansk kultur (Kulturbidragsloven).”
Administrationsbidrag til Filminstituttet
Bemærkninger vedr. administrationsbidrag er tidligere efter forespørgsel fremsendt til
økonomikontoret i Kulturministeriets departement som delsvar. Bemærkninger er
uændrede ift. allerede fremsendte delsvar.
Det fremgår af Medieaftalen for 2023-2026, at der indføres et kulturbidrag fra
streamingtjenesterne. Det anføres, at administrative omkostninger afholdes af
kulturbidraget, idet dette ikke specificeres nærmere.
Filminstituttet skal administrere kulturbidraget på ca. 100 mio. kr., som skal styrke Public
Service-Puljen og støtteordninger til dansk film. For Public Service-Puljen gælder for
nuværende en administrationsprocent på 3 pct.,
jf. særlig bevillingsbestemmelse på
Finansloven.
Tilsvarende bør der være 3 pct. administrationsbidrag til styrkelsen af de
øvrige filmstøtteordninger, idet der er tale om en væsentlig stigning i støtteomfang.
Filminstituttets administration af filmstøtteordninger har gennemgået en ekstern
budgetanalyse i 2021 udarbejdet af Økonomistyrelsen i samarbejde med Kulturministeriet
og Filminstituttet. Heraf fremgår, at Filminstituttets administrationsprocent for
Filmstøtteområdet var 4,5 pct. i 2019 (24,7 mio./524,9 mio. kr.). Økonomistyrelsen
uddyber dette således:
”DFI
yder mere individuel, faglig sparring end SLKS i forbindelse med tildeling af
støttemidler. DFI varetager i den forbindelse i højere grad en rolle som sparringspartner
for branchen end SLKS gør. Konsulentordningen samt, at DFI skal udøve talentudvikling,
 L 70 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2774847_0085.png
Side 2 / 7
er nævnt i DFI’s opdrag. Sagsbehandlings-processerne skal derudover ses i forhold til
tilsagnenes størrelse og den dertilhørende risiko og behov for kontrol.”
Når puljerne øges kan Filminstituttets administrationsprocent være lavere end 4,5 pct.,
idet det administrative grund-set-up allerede er til stede. Men det kræver flere
sagsbehandlere til at vurdere ansøgninger, yde sparring, foretage udbetalinger, godkende
regnskaber mv. Det vurderes, at den ofte anvendte administrationsprocent i staten på 3
pct. kan være tilstrækkeligt.
Filminstituttet har i 2023 et samlet tilskudsbudget på ca. 420 mio. kr. Dette forventes
forøget med ca. 100 mio. kr. Dette svarer til en stigning på ca. 20-25 pct. Det nuværende
tilskudsbudget administreres af 34 ÅV (jf. driftsøkonomisk analyse fra Økonomistyrelsen)
og en proportional forøgelse ville altså være på ca. 8 ÅV. Der er dog ikke et 1:1 forhold
mellem udvidelse i tilskudsbudget og behov for ekstra arbejdskraft. Men den i
lovforslagets bemærkninger foreslåede forøgelse af ressourcer på 1 ÅV er samtidig langt
fra tilstrækkelig.
Med forøgelsen i tilskudsbudgettet skal der forløses store ambitioner om at styrke dansk
indholdsproduktion, bl.a.:
Der forventes flere ansøgninger, hvilket skal bidrage til at øge det årlige antal
spillefilm til +25 og øge det årlige antal dokumentarfilm til +35.
Der kommer mere kompleksitet i ansøgningerne, når streamingtjenesterne i
højere grad er en del af projekterne.
Der skal ydes øget støtte til lancering og arbejdes med publikumsudvikling på
flere og større film i et marked med skarp konkurrence om danskernes
opmærksomhed, hvilket fordrer styrket sagsbehandling og sparring.
Finansiering af film til børn- og unge skal forbedres, så disse er attraktive for
producenterne at lave, hvilket fordrer selvstændiggørelse af støtten og
målgrupper.
Kunstnerisk ambitiøse film og højbudget filmene skal styrkes, hvilket fordrer
højere støtte og bedre sparring.
Branchens arbejde med mangfoldighed, bæredygtighed og forretningsudvikling
skal styrkes, hvilket Filminstituttet skal facilitere.
Disse indsatser kræver alt i alt en forøgelse i administrationsomkostninger.
Indfasning af Kulturbidraget
Af lovforslagets §12 fremgår:
”
§ 12. Loven træder i kraft den 1. januar 2024.
Stk. 2. Kulturbidraget, jf. § 4, stk. 1 og 2, forfalder første gang til betaling i 2025 på
baggrund af medietjenesteudbydernes opgørelser over den bidragspligtige omsætning i
Danmark i 2024.”
 L 70 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2774847_0086.png
Side 3 / 7
Kulturbidraget har dermed en længere indfasningshorisont. Således vil der først kunne
opkræves og udbetales støtte sfa. bidraget i 2025. For at imødekomme de
finansieringsudfordringer branchen står over for allerede nu, foreslår Filminstituttet, at der
på Finansloven for 2024 laves en midlertidig mellemfinansiering på det beløb ordningen
antages at indbringe senere hen.
Opretholdelse af eksisterende puljer og ordninger
Det er Filminstituttets opfattelse, at intentionen i lovforslaget er, at midler fra Kulturbidraget
skal indgå i eksisterende filmstøtteordninger etableret i medfør af Filmloven samt i den
eksisterende Public Service-pulje.
Filminstituttet hilser denne intention velkommen, og ønsker at midlerne vil blive fordelt til
allerede eksisterende puljer og filmstøtteordninger. Heraf følger, at Filminstituttet mener,
at der generelt i lovforslaget bør henvises til gældende vilkår og definitioner, eller at disse
skal være i tråd med gældende vilkår og definitioner.
Kriterier for medregnede investeringer
Det fremgår af lovforslaget pkt. 3.1.2, at:
”Det foreslås derfor, at det udgør dansk indhold, når den producerede film, serie eller
dokumentar er 75 pct. på dansk sprog og derudover opfylder mindst én ud af tre
nedenstående kriterier:
Mere end halvdelen af produktionens budget er forbrugt i Danmark
Optagelserne finder fysisk sted i Danmark
Produktionen er udført af et produktionsselskab, der er etableret i Danmark, eller
de centrale kreative eller tekniske roller udføres af personer, der er etablerede
eller bosatte i Danmark.”
Filminstituttet forstår, som nævnt, at Kulturbidraget er påtænkt til at blive uddelt via
eksisterende støtteordninger samt Public Service Puljen. Af disse fremgår allerede en
definition af, hvilket dansk indhold, der kan støttes. Denne definition bør appliceres
generelt. Dvs. både for indhold, der kan støttes, og indhold der kan tælles med som
direkte investeringer.
Kriteriet vedr. produktionsselskaber bør således også afspejle de nuværende støttevilkår.
Dvs. at det er et dansk uafhængigt produktionsselskab, der søger. M.a.o. kan
udenlandske selskaber med danske medarbejdere ikke søge, som det allerede følger af
gældende støttevilkår.
Det fremgår endvidere af lovforslaget pkt. 3.1.2 at:
”Dansk
indhold skal i lovforslagets forstand forstås som et bredt begreb, der dækker
indhold inden for film-, serie- og dokumentargenren, uanset hvilken underkategori
indholdet i øvrigt kan sortere under, herunder f.eks. reality, komedie og drama. Omfattet af
 L 70 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2774847_0087.png
Side 4 / 7
begrebet ”dansk indhold” er således ikke investeringer i f.eks. sports- og
nyhedsprogrammer.”
Definitionen af dansk indhold bør ikke medtage ”reality”. Indhold i reality-genren falder
uden for de intentioner forligspartierne (jf. bemærkninger til lovforslaget pkt. 1) har om, at
der skal fremmes investeringer i
dansk produceret kvalitetsindhold.
Her skal det endvidere præciseres, at i tillæg til afgrænsning fra køb af bagkatalog bør
versionering af udenlandske formater ikke være tilladt at medtælle. Denne afgrænsning
findes allerede i dag i den EU-notificerede bekendtgørelse for Public Service-puljen.
Filmstriben
Det er Filminstituttets forståelse, at Filmstriben, Bibliotekernes digitale filmtilbud, med det
foreliggende lovforslag ikke kan undtages fra at bidrage, jf. lovforslagets §2, stk. 3 og 4.
Filminstituttet opfatter Filmstribens virke som public service-lignende virksomhed. De film,
der gennem tjenesten stilles til rådighed, gøres dette til en fordelagtig pris betalt af
kommunerne, der ikke kan sammenlignes med en kommerciel tjenestes prissætning og
formål. Filminstituttet henstiller derfor til, at lovforslaget justeret, så Filmstribens public
service-lignende virksomhed kan undtages.
Ansøgningsadgang
Det fremgår bl.a. af bemærkninger til lovforslaget i pkt. 2:
”Det vil være muligt for de medietjenesteudbydere, der bliver omfattet af den foreslåede
pligt til at betale et kulturbidrag at søge om støtte til produktionen af nyt dansk audiovisuelt
indhold under de støtteordninger, der finansieres af provenuet fra kulturbidragsordningen.”
Det fremgår endvidere af bemærkninger til lovforslaget pkt. 3.1.2:
”De nærmere krav og betingelser for modtagelse af støtte til produktionen af nye danske
film, serier og dokumentarprogrammer er fastlagt i støttebetingelserne for hhv. Public
Service-puljen og filmstøtteordningerne, der administreres af Det Danske Filminstitut.”
Filminstituttet ønsker at understrege, at det er helt afgørende, at de nuværende
betingelser for ansøgning af Public Service-puljen og filmstøtteordningerne fastholdes, for
så vidt angår den mulige ansøgerkreds.
Dette medfører i praksis, at internationale streamingtjenester kan ansøge om støtte
sammen med en uafhængig dansk producent, når nationalitetstilknytningskravene er
opfyldt af begge parter.
Denne praksis er allerede gældende for Public Service-puljen, hvor streamingtjenester har
mulighed for at ansøge puljen om støtte sammen med en uafhængig dansk producent.
 L 70 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2774847_0088.png
Side 5 / 7
For så vidt angår filmstøtten i Danmark – og i resten af Europa – er denne bygget op på
grundprincippet om at støtte ansøges af og ydes til uafhængige producenter, som ejer de
støttede film og rettighederne til dem.
Dette princip er grundfæstet i Filmlovens § 17, stk. 1, første punktum, hvoraf fremgår, at
der ved en dansk film forstås film, der har en dansk producent.
Filmlovens definition i § 17, stk. 2 af, hvornår der er tale om en dansk producent, er
sammen med gældende EU-regler videreført i Filminstituttets almindelige vilkår pkt. 1:
1.1.1 Filmproduktion
For at opnå støtte fra Filminstituttet skal følgende forudsætninger være opfyldt:
-
Ansøger skal være en producent, der på ansøgningstidspunktet, i henhold til
gældende lovgivning, er hjemmehørende i Danmark, i en medlemsstat af EU, EEA
eller i Schweiz, og skal have dokumenteret erfaring med filmproduktion og have
filmproduktion som hovedbeskæftigelse.
Ansøger skal være en uafhængig producent. Ved en uafhængig producent forstås en
producent, der ikke majoritetskontrolleres af en tv-station eller en VOD-tjeneste,
hverken med hensyn til ejerskab eller i forretningsmæssig henseende, (…)
Den ansøgende producent skal, på tidspunktet for Filminstituttets bevilling af støtte,
drive forretning gennem Danmark ved etablering af fast forretningssted eller
tilsvarende i Danmark i henhold til gældende lovgivning.
-
-
I Filminstituttets almindelige vilkår er det desuden en forudsætning for støtte, at
rettighederne til den støttede film tilhører producenten:
21.13 (første afsnit)
Det er et vilkår for at opnå støtte i henhold til støttevilkårene, at støttemodtager og de
underliggende rettighedshavere har adgang til at forbeholde sig deres rettigheder omfattet
af aftalelicensbestemmelserne i ophavsretsloven og lignende ordninger, som er aftalt
mellem kunstnerorganisationer og producentorganisationer.
Og
22. Støttemodtagers rettigheder
22.1
Støttemodtager er i forhold til Filminstituttet indehaver af alle rettigheder til produktionen,
som ikke i henhold til nærværende vilkår er overdraget til Filminstituttet, herunder
 L 70 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2774847_0089.png
Side 6 / 7
rettighederne til udnyttelsen af fortælleunivers, handling, personer, figurer med baggrund i
produktionen ved merchandising eller anden kommerciel udnyttelse.
Det bemærkes hertil, at de distributions- og festivalrettigheder til produktionen og
filmmaterialet, som Filminstituttet erhverver til produktionerne med henblik på
varetagelsen af Filminstituttets formål og opgaver i henhold til Filmloven og Vedtægten er
ikke-eksklusive og udøves med respekt af den kommercielle udnyttelse:
21.13 (andet afsnit)
Filminstituttets rettighedserhvervelse i henhold til nærværende vilkår er ikke-eksklusiv, og
Filminstituttets rettighedserhvervelse er derfor ikke til hinder for støttemodtagers og de
underliggende rettighedshaveres udnyttelse af de samme rettigheder i overensstemmelse
med de aftaler, de måtte have indgået herom.
Det er en afgørende forudsætning for at sikre ordnede forhold i filmbranchen, herunder
også opretholdelsen af stærk tradition for at kunne etablere sig som uafhængig producent,
at den danske rettighedsmodel respekteres. Det betyder i praksis, at streamingtjenesterne
skal leve op til de samme krav som danske producenter og distributører, hvis de drager
fordel af dansk filmstøtte.
Ovenstående udgør grundlaget for Filminstituttets støtte til filmproduktion i henhold til
Filmloven, Vedtægten og EU Kommissionens godkendelse af vilkårene for den danske
filmstøtte i SA.8506 (ex N 917/1996) i henhold til Filmmeddelelse 2013/C 332/01.
Denne lovfæstede definition af mulig ansøgerkreds bidrager i praksis til at opretholde et
dansk produktionsmiljø og bidrager til at sikre kreativ kontrol på danske hænder. Der kan
samarbejdes med internationale streamingtjenester i det omfang og i den grad, det giver
mening i det enkelte projekt. De internationale streamingtjenester har i øvrigt heller ikke
direkte søgeadgang i andre EU-lande, der har implementeret et kulturbidrag.
Definition af fradrag for lineært programindhold
Det fremgår af lovforslagets §3, nr. 4 (fremhævning tilføjet):
” Bidragspligtig omsætning: Den del af en medietjenesteudbyders bruttoindtægter i
Danmark, som hidrører fra den on demand-audiovisuelle medietjenestes
tilgængeliggørelse af film, serier og dokumentarprogrammer, herunder også
abonnementsindtægter, transaktions- eller lejeindtægter, annonceindtægter og indtægter
ved gensalg af den on demand-audiovisuelle medietjeneste i andre virksomheders
abonnementsbaserede produkter,
men ikke indtægter hidrørende fra lineær
programvirksomhed der er gjort tilgængeligt via den on demand-audiovisuelle
medietjeneste eller fra videredistribution af andre medietjenesteudbyderes on
demand-audiovisuelle medietjenester.”
 L 70 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2774847_0090.png
Side 7 / 7
Der er således forsøgt afgrænset, hvad beregningsgrundlaget for den bidragspligtige
omsætning omfatter. Filminstituttet ønsker at påpege, at det ikke fremstår klart, hvordan
denne beregning i praksis vil foregå, herunder hvordan der konkret kan udskilles den
andel af en abonnementsbetaling, der angår hhv. indbefattede og afgrænsede dele af den
bidragspligtige omsætning.
Køber en kunde eksempelvis et abonnement indeholdende både flow, sport, catch-up,
fiktion mv., er det uklart, hvordan det afgøres, hvilken del af betalingen, der er
bidragspligtig omsætning i henhold til Kulturbidraget.
Filminstituttet henstiller til, at denne definition tydeliggørelses, så der er klarhed omkring,
hvordan den bidragspligtige omsætning opgøres og angive.
Specifikke bemærkninger
Her følger Filminstituttets specifikke bemærkninger til ”Lov
om visse
medietjenesteudbyderes bidrag til fremme af dansk kultur (Kulturbidragsloven).”
Præcisering af sprog
Der veksles i lovforslaget og i bemærkningerne mellem, om der henvises til, at
medietjenester har direkte søgeadgang, eller at der skal søges i tråd med gældende
støttevilkår i Public Service-puljen og i filmstøtteordningerne.
Filminstituttet henstiller til, at sproget præciseres, så der ikke hersker tvivl om, at
søgeadgangen reguleres gennem vilkår i de eksisterende ordninger, hvilket bl.a. betyder,
at det er en uafhængig dansk producent, der søger og tildeles støtte.
 L 70 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2774847_0091.png
DATO / 16.08.2023
NOTAT
Høring over forslag til Lov om visse medietjenesteudbyderes bidrag til
fremme af dansksproget indhold (Kulturbidragsloven) – delsvar vedr.
Filminstituttets administrationsomkostninger
Filminstituttet modtog 15. august 2023 ”Høring
over forslag til Lov om visse
medietjenesteudbyderes bidrag til fremme af dansksproget indhold (Kulturbidragsloven).”
Nedenfor følger pba. mundtlig dialog med Kulturministeriets økonomikontor delsvar
vedrørende kommende administrationsomkostninger. Svaret er i tråd med bemærkninger
fremsat til høring af forrige udkast til Kulturbidragsloven, fremsendt 8. september 2022.
Bemærkninger vedr. Filminstituttets administrationsomkostninger
Det fremgår af Medieaftalen for 2023-2026, at der indføres et kulturbidrag fra
streamingtjenesterne. Det anføres, at administrative omkostninger afholdes af
kulturbidraget, idet dette ikke specificeres nærmere.
Filminstituttet skal administrere kulturbidraget på ca. 100 mio. kr., som skal styrke Public
Service-Puljen og støtteordninger til dansk film. For Public Service-Puljen gælder for
nuværende en administrationsprocent på 3 pct.,
jf. særlig bevillingsbestemmelse på
Finansloven.
Tilsvarende bør der være 3 pct. administrationsbidrag til styrkelsen af de
øvrige filmstøtteordninger, idet der er tale om en væsentlig stigning i støtteomfang.
Filminstituttets administration af filmstøtteordninger har gennemgået en ekstern
budgetanalyse i 2021 udarbejdet af Økonomistyrelsen i samarbejde med Kulturministeriet
og Filminstituttet. Heraf fremgår, at Filminstituttets administrationsprocent for
Filmstøtteområdet var 4,5 pct. i 2019 (24,7 mio./524,9 mio. kr.). Økonomistyrelsen
uddyber dette således:
”DFI
yder mere individuel, faglig sparring end SLKS i forbindelse med tildeling af
støttemidler. DFI varetager i den forbindelse i højere grad en rolle som sparringspartner
for branchen end SLKS gør. Konsulentordningen samt, at DFI skal udøve talentudvikling,
er nævnt i DFI’s opdrag. Sagsbehandlings-processerne skal derudover ses i forhold til
tilsagnenes størrelse og den dertilhørende risiko og behov for kontrol.”
Når puljerne øges kan Filminstituttets administrationsprocent være lavere end 4,5 pct.,
idet det administrative grund-set-up allerede er til stede. Men det kræver flere
sagsbehandlere til at vurdere ansøgninger, yde sparring, foretage udbetalinger, godkende
regnskaber mv. Det vurderes, at den ofte anvendte administrationsprocent i staten på 3
pct. kan være tilstrækkeligt.
 L 70 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2774847_0092.png
Side 2 / 2
Filminstituttet har i 2023 et samlet tilskudsbudget på ca. 420 mio. kr. Dette forventes
forøget med ca. 100 mio. kr. Dette svarer til en stigning på ca. 20-25 pct. Det nuværende
tilskudsbudget administreres af 34 ÅV (jf. driftsøkonomisk analyse fra Økonomistyrelsen)
og en proportional forøgelse ville altså være på ca. 8 ÅV. Der er dog ikke et 1:1 forhold
mellem udvidelse i tilskudsbudget og behov for ekstra arbejdskraft. Men den i
lovforslagets bemærkninger foreslåede forøgelse af ressourcer på 1 ÅV er samtidig langt
fra tilstrækkelig.
Med forøgelsen i tilskudsbudgettet skal der forløses store ambitioner om at styrke dansk
indholdsproduktion, bl.a.:
Der forventes flere ansøgninger, hvilket skal bidrage til at øge det årlige antal
spillefilm til +25 og øge det årlige antal dokumentarfilm til +35.
Der kommer mere kompleksitet i ansøgningerne, når streamingtjenesterne i
højere grad er en del af projekterne.
Der skal ydes øget støtte til lancering og arbejdes med publikumsudvikling på
flere og større film i et marked med skarp konkurrence om danskernes
opmærksomhed, hvilket fordrer styrket sagsbehandling og sparring.
Finansiering af film til børn- og unge skal forbedres, så disse er attraktive for
producenterne at lave, hvilket fordrer retænkning af støtten og målgrupper.
Kunstnerisk ambitiøse film og højbudget filmene skal styrkes, hvilket fordrer
højere støtte og bedre sparring.
Branchens arbejde med mangfoldighed, bæredygtighed og forretningsudvikling
skal styrkes, hvilket Filminstituttet skal facilitere.
Disse indsatser kræver alt i alt en forøgelse i administrationsomkostninger.
 L 70 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2774847_0093.png
Fra:
Til:
Cc:
Emne:
Dato:
Vedhæftede filer:
Sabrina Nadia Amtrup Jørgensen
Astrid Højbo Bjørn; Pernille Berglund Gunge
Kulturministeriet
SV: Høring over udkast til forslag til lov om visse medietjenesteudbyderes bidrag til fremme af dansk kultur
(Kulturbidragsloven)
18. august 2023 10:40:37
image002.png
Til Kulturministeriet
Forbrugerombudsmanden har modtaget Kulturministeriets høringsbrev af 15. august 2023 med
anmodning om eventuelle bemærkninger til udkast til forslag til lov om visse
medietjenesteudbyderes bidrag til fremme af dansk kultur (Kulturbidragsloven).
Forbrugerombudsmanden har ikke bemærkninger.
Med venlig hilsen
På Forbrugerombudsmandens vegne
Sabrina Amtrup
Fuldmægtig, cand.jur.
Direkte tlf.: 4171 5338
E-mail:
[email protected]
Logo
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
Tlf. +45 4171 5151
Se vores privatlivspolitik på
forbrugerombudsmanden.dk
Fra:
Astrid Højbo Bjørn <[email protected]>
Sendt:
15. august 2023 12:08
Cc:
Pernille Berglund Gunge <[email protected]>; Andreas Grønnegaard Møller <[email protected]>
Emne:
Høring over udkast til forslag til lov om visse medietjenesteudbyderes bidrag til fremme af
dansk kultur (Kulturbidragsloven)
Til adressaterne på vedlagte høringsliste
Se venligst vedlagte høringsbrev samt udkast til lovforslag.
Med venlig hilsen
Astrid Højbo Bjørn
Fuldmægtig
Kulturministeriet | Nybrogade 2 | 1203 København K
+45 21 47 24 82 |
[email protected]
|
www.kum.dk
 L 70 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2774847_0094.png
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Att. Astrid Højbo Bjørn
Sendt via mail til
[email protected], [email protected]
og cc.
[email protected]
Højby den11. september 2023.
Høringssvar
–
Høring over forslag til Lov om visse medietjenesteudbyderes bidrag til fremme af dansk-
sproget indhold (Kulturbidragsloven)
FDA, Forenede Danske Antenneanlæg takker for det tilsendte forslag, hvortil vi har en række bemærkninger.
Selvom vi grundlæggende støtter intentionerne bag, er vi dog stærkt i tvivl om, hvorvidt det ønskede resultat vil kunne
sikres ved at gennemføre forslaget
–
og ikke mindst er vi bekymrede for, om de aktuelle formuleringer risikerer at få
en række utilsigtede (bi)virkninger
–
herunder i forhold til de brugerejede antenneanlæg.
Særligt er vi bekymrede for om
konsekvensen
af forslaget kan blive, at
dele af
de tjenester, også de brugerejede an-
tenneanlæg tilbyder de tilsluttede husstande,
utilsigtet vil blive omfattet af bidragspligt.
Her er vi i særlig grad fokuseret på en række af de digitale tjenester, der gennem snart lang tid har været udbudt i tæt
tilknytning til ikke mindst de lineære public service tv-kanaler, i form af start-forfra, catch-up og visse arkivfunktioner.
For disse ydelser betales der allerede ophavsretlige vederlag via Copydan Verdens TV, og således bidrager disse aktivi-
teter konkret til at sikre fremtidig dansk indholdsproduktion.
Vores forståelse af intentionerne bag forslaget er, at det ikke er tanken at sådanne tjenester vil skulle ifalde kulturbi-
dragspligt, men ikke desto mindre er det ikke helt klart, hvorvidt de foreslåede bestemmelser klart udelukker at det
kan blive tilfældet.
FDA skal derfor opfordre Kulturministeriet til at det klargøres, at sådanne tjenester ikke skal omfattes.
Hensigten med forslaget er, som vi forstår det, at tilsikre at de (internationale) streamingtjenester skal bidrage til at
sikre dansk indholdsproduktion, og ikke at dele af det allerede eksisterende danske økosystem skal belastes af yderli-
gere bidragspligter.
Kulturministeriet bør således præcisere lovforslaget, så det utvetydigt klargøres, at de brugerejede antenneanlæg
ikke,
som følge af forslaget, ifalder nogen former for bidragspligt efter loven. Den aktivitet, disse anlæg står for, bidra-
ger allerede med meget betydelige beløb til dansk indholdsproduktion, gennem både direkte abonnementsbetalinger
til lineære tv-kanaler, og gennem de ophavsretlige betalinger gennem primært forvaltningsselskabet Copydan Verdens
TV.
FDA opfordrer Kulturministeriet til at genoverveje at undtage den i øvrigt bidragspligtige omsætning, som streaming-
tjenesterne har gennem de brugerejede antenneanlæg og andre tilsvarende distributører, når disse indgår i og afreg-
nes via disse klassiske distributørers tv-pakker, for at undgå at der i realiteten vil kunne komme en de facto dobbelt-
betaling for denne omsætning.
Situationen er den, at distributørerne aktuelt mødes med betalingskrav fra forvaltningsorganisationen Copydan Ver-
dens TV, for så vidt angår netop denne type aktivitet.
Det er i sig selv et problem, hvis ikke de indbyrdes konkurrerende tilgangsveje behandles ensartet i forhold til offent-
ligt pålagte vederlag og bidrag.
Højby Hovedgade 83 · DK-4573 Højby · Tlf.:(+45) 59 96 17 00
www.fda.dk
· CVR-NR.: DK10547776
[email protected]
 L 70 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
Men i denne sammenhæng er der det særlige forhold, at hvis netop antenneanlæggene og kabeloperatørerne bredt
set svækkes i konkurrencen, vil det kunne øge tabet af kunder til flow-tv-pakkerne, hvorved de meget betydelige ind-
tægter, som hidrører herfra til dansk indholdsproduktion, vil blive svækket. Til skade for hele øko-systemet. Et tab som
meget dårligt vil kunne opvejes af det påtænkte kulturbidrag.
Hvis kulturbidraget gennemføres som beskrevet i høringsudkastet, vil det således kunne medføre en reel dobbeltbe-
skatning af tv-kunder, idet der må forudses, at kulturbidraget overvæltes på forbrugerpriserne, samtidig med, at der
stilles samtidige krav om retransmissionsbetaling fra rettighedshaverne.
Kunder med direkte abonnement hos en streamingtjenesten vil til sammenligning alene blive pålagt kulturbidrag.
En sådan forskelsbehandling kan ikke undgå at svække den rettighedsmodel, der ligger til grund for tv-markedets øko-
system, til skade for den samlede finansiering af dansk indhold.
I øvrigt så forstår vi den foreslåede model med et grundbidrag på 2 % af den bidragspligtige omsætning og et tillægsbi-
drag på 3 %, når streamingtjenesten ikke selv investerer mindst 5 % i dansk indholdsproduktion sådan, at en tjeneste,
som selv investerer f.eks. 4,9 % af sin omsætning vil
få en samlet ”betaling til danske indhold” på 2 + 3 + 4,9
= 9,9 %.
Hvis tjenesten øgede sin egen investering til 5,1 %, ville den samlede betaling blive reduceret til 2 + 0 + 5,1 = 7,1 %.
Det kan næppe anses for hensigtsmæssigt med et sådant forløb, og det bør derfor genovervejes.
Vi har i øvrigt bemærket os at Kulturministeriet i sit opsamlende skema på side 34 anfører, at der
”Ingen”
positive øko-
nomiske virkninger vil være for erhvervslivet. Skal det forstås sådan, at der ikke forventes et
nettobidrag
til investerin-
ger i dansk indholdsproduktion som følge af den foreslåede bidragspligt?
Med venlig hilsen
FDA, Forenede Danske Antenneanlæg
[afsendt elektronisk uden signatur]
Søren Birksø Sørensen
Sekretariatschef
Side 2 af 2 sider
 L 70 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2774847_0096.png
Fra:
Til:
Cc:
Emne:
Dato:
Vedhæftede filer:
Lars Ærendal
Astrid Højbo Bjørn; Pernille Berglund Gunge
Kulturministeriet
Høring over udkast til forslag til lov om visse medietjenesteudbyderes bidrag til fremme af dansk kultur
(Kulturbidragsloven)
16. august 2023 10:13:06
image002.png
Til Kulturministeriet,
Gramex takker for inddragelsen i høringen over nedennævnte udkast til forslag til lov om visse
medietjenesteudbyderes bidrag til fremme af dansk kultur (Kulturbidragsloven).
Lovforslaget falder uden for Gramex’ virksomhed, og vi har ingen kommentarer hertil.
Mvh Lars Ærendal
Lars Ærendal
Jura- og markedschef – Head of Legal and Commercial
d +45 33 85 32 12
m +45 21 68 08 91
Fra:
Astrid Højbo Bjørn <[email protected]>
Sendt:
15. august 2023 12:08
Cc:
Pernille Berglund Gunge <[email protected]>; Andreas Grønnegaard Møller <[email protected]>
Emne:
Høring over udkast til forslag til lov om visse medietjenesteudbyderes bidrag til fremme af
dansk kultur (Kulturbidragsloven)
Du får ikke ofte mails fra
[email protected]. Få mere at vide om, hvorfor dette er vigtigt
Til adressaterne på vedlagte høringsliste
Se venligst vedlagte høringsbrev samt udkast til lovforslag.
Med venlig hilsen
Astrid Højbo Bjørn
Fuldmægtig
Kulturministeriet | Nybrogade 2 | 1203 København K
+45 21 47 24 82 |
[email protected]
|
www.kum.dk
 L 70 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2774847_0097.png
NOTAT
Dato: 11. september 2023
Sag: MTF-23/06627-4
Sagsbehandler: /NVH/ANKU
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens høringssvar på lovforslag om
visse medietjenesteudbyderes bidrag til fremme af dansk kultur
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og Konkurrencerådet udgør en sam-
let uafhængig konkurrencemyndighed. De følgende bemærkninger afgi-
ves udelukkende som uafhængig konkurrencemyndighed:
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen bemærker indledningsvist, at det er
vigtigt, at ordningen i lovforslaget ikke giver en konkurrenceforvridning
mellem de medietjenester, der er omfattet af lovforslaget, og de medietje-
nester, der ikke er omfattet af lovforslaget. Dette gælder både ift. at skulle
betale kulturbidraget og den efterfølgende fordeling af kulturprovenuet. I
den forbindelse er det vigtigt at bemærke, at fordelingen af kulturprovenuet
bør ske på objektive, gennemsigtige og ikke-diskriminerende vilkår.
Skævvridning af konkurrencen
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vurderer, at er der en generel risiko
for forvridning af konkurrencen mellem medietjenesteudbyderne, når
nogle medietjenesteudbydere er undtaget (helt eller delvist) fra at betale
kulturbidrag, mens andre medietjenesteudbydere skal betale kulturbidra-
get. Denne risiko forøges yderligere, når de undtagne virksomheder har de
bedste forudsætninger for at kunne søge Public Service-puljens midler, da
der herved vil ske en de facto omfordeling af midler mellem konkurrerende
medietjenesteudbydere.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen bemærker endvidere, at fordelingen
af kulturprovenuet til Public Service-Puljen
1
kan forvride konkurrencen
mellem de medietjenesteudbydere, som er kvalificeret til at modtage støtte
fra Public Service-Puljen, og dem, som ikke er.
- Det er et grundlæggende krav for at kunne kvalificere sig til Pub-
lic Service-Puljen, at medietjenesteudbyderen kan sende sit pro-
gram igennem en tv-kanal, som når mindst 50 pct. af de danske
husstande.
2
KONKURRENCE- OG
FORBRUGERSTYRELSEN
KFST – Uafhængig konkurrence-
myndighed
1
Den endelige fordeling er ikke bestemt, men lovforslaget ligger op til at 20 pct. af pro-
venuet af kulturbidraget skal gå til Public Service-puljen.
2
Jf. (BEK nr. 1579 af 27/12/2014) Bekendtgørelsen om tilskud til produktion af dansk
public service tv (Public Service-Puljen), § 2, stk. 1. Herefter omtalt som ”BEK nr. 1579
af 27/12/2014”.
 L 70 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2774847_0098.png
-
-
Der kan ikke ydes støtte til tv-programmer, der alene distribueres
via internettet.
3
Medietjenesteudbyderen behøver ikke selv ”eje” en sådan kanal
(det gælder fx for nogle on demand tjenesteudbydere), men kan
opfylde kravet ved at indgå en aftale med en anden medietjeneste-
udbyder, der opfylder kravet. I dette tilfælde gælder, at det støt-
tede program skal gøres tilgængeligt på en kanal, som opfylder
Public Service-Puljens krav, senest 12 måneder efter, at det støt-
tede program gøres tilgængeligt på en on-demand tjeneste.
4
Selvom alle medietjenesteudbydere dermed i princippet kan søge puljen,
kan sådanne krav i praksis afholde medietjenesteudbydere fra at søge pul-
jen, da betingelsen for at kunne søge støtten medfører, at medietjeneste-
udbyderen gør sit støttede program tilgængeligt igennem en konkurrents
tv-kanal. Dette kan således udvande fordelen ved at kunne udbyde eks-
klusivt indhold og potentielt styrke konkurrenten og forudsætter herud-
over, at en konkurrent, som er kvalificeret til at vise Public Service ind-
hold, vil være villig til at samarbejde med medietjenesteudbyderen. Der-
med er det uklart, hvorvidt on demand medietjenesteudbydere kan og vil
ansøge om denne støtte. Såfremt nogle medietjenesteudbydere ikke kan
eller ikke har incitament til at søge støtten, vil en fordeling af kulturpro-
venuet til Public Service-Puljen føre til en skævvridning af konkurrencen
til fordel for de medietjenesteudbydere, som lever op til Public Service-
Puljens krav. Dette skal særligt ses i lyset af, at mange af de medietjene-
steudbydere, der lever op til Public Service-Puljens krav, ikke skal betale
kulturbidraget, og dermed ikke bidrager med finansiering til puljen.
Det bemærkes også, at ordningen også vil give fordele til det medieind-
hold, der distribueres på andre måder end via internettet. Dermed svæk-
kes konkurrencen, idet internettet er den distributionsform, der har de la-
veste adgangsbarrierer.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen bemærker yderligere, at det er vigtigt
at de filmstøttepuljer, som tildeles kulturprovenuet, også kan søges af de
medietjenesteudbydere, der er omfattet af loven, for at undgå en skævvrid-
ning af konkurrencen.
Tvivlsomt incitament til at investere i dansk indhold
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen bemærker, at der en betydelig risiko
for at incitamentet til at investere i dansk indhold ikke øges i særlig grad,
såfremt det ikke fremgår åbenlyst for de respektive medietjenesteudbydere,
hvor stor en investering de skal foretage årligt for at undgå tillægsbidraget.
3
4
Jf. §2 stk. 3 i BEK nr. 1579 af 27/12/2014.
Jf. §2 stk. 2 i BEK nr. 1579 af 27/12/2014.
2
 L 70 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2774847_0099.png
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen bemærker at det er uklart, hvad der
menes med ”nyt” dansk indhold. Styrelsen anbefaler, at der i loven tages
hensyn til, at indhold ikke nødvendigvis finansieres på ét tidspunkt. Så-
fremt dette hensyn ikke tages, kan loven skabe en forskelsbehandling af
opgørelserne af de omfattede medietjenesteudbyderes investeringsni-
veauer.
Øvrige bemærkninger
Det er uklart, hvorvidt støtte modtaget fra Public Service-Puljen eller film-
støtteordningerne indgår i medietjenesteudbydernes investeringsniveau.
Såfremt disse støtter medregnes i investeringsniveauet, vil dette også i sig
selv give en betydelig skævvridning af konkurrencen. Modtagere af støtten
vil derved skulle investere en mindre del af deres omsætning i nyt dansk
indhold for at undgå at blive omfattet af tillægsbidraget, sammenlignet med
medietjenesteudbydere, som ikke modtager støtten.
Det fremgår endvidere af forarbejderne til lovforslaget, at
”indtægt hidrø-
rende fra en catch up- eller start forfra-service, hvor brugeren alene kan
starte programmet forfra indenfor programmets sendetid, eller i nær sam-
menhæng med programmets placering i tv-sendefladen, ikke vil være om-
fattet den bidragspligtige omsætning.”
(styrelsens understregning). Kon-
kurrence- og Forbrugerstyrelsen bemærker, at det fremgår uklart, hvad der
menes med ”nær
sammenhæng”.
Styrelsen bekendt definerer Kantar, at et
program er vist som lineært tv, hvis det er set op til en uge efter visningen
på en tv-kanal. Hvis samme fremgangsmåde anvendes i forbindelse med
opgørelsen af bidragspligtig omsætning, kan det betyde, at en relativt stor
del af nogle aktørers omsætning undtages fra deres bidragspligtige omsæt-
ning, selvom det ikke kan udelukkes, at forbrugerne udelukkende ser ind-
holdet forskudt igennem en streamingtjeneste. Dette kan således medføre
en skævvridning af konkurrencen. Derfor anbefaler Konkurrence- og For-
brugerstyrelsen, at ”nær sammenhæng” omfatter en meget kort tidsperiode
i forbindelse med visningen på en tv-kanal.
Lovforslaget har til hensigt også at omfatte medietjenesteudbydere, der gi-
ver adgang til deres indhold imod at afgive data som modydelse. Det er
uklart for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, hvordan ”data som mod-
ydelse” indgår i den bidragspligtig indkomst for en medietjenesteudbyder.
Dette kan medføre en skævvridning af konkurrencen mellem udbydere, der
får betaling via data, og udbydere, der ikke gør.
Endelig fremgår det af forarbejderne til lovforslaget, at det
”alene er in-
vesteringer i produktion og koproduktion af nye danske film, serier og
dokumentarer, som kan medregnes i medietjenesteudbydernes opgørelse
af deres årlige investeringsniveau.”
(styrelsens understregning). Konkur-
rence- og Forbrugerstyrelsen bemærker hertil, at dette kan skabe en for-
vridning ift. andre typer af produktion og investeringer og innovation
3
 L 70 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
heri, som disse medietjenesteudbydere ellers ville kunne have investeret i,
for at bidrage til produktionen af dansk indhold, herunder talkshows.
4
 L 70 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2774847_0101.png
MOTION PICTURE ASSOCIATION
EMEA
Brussels, 11 September 2023
Subject: Act on the contribution of certain media service providers to the promotion of Danish
culture (Kulturbidragsloven)
Submitted by email to: [email protected] and [email protected] with a copy(cc) to [email protected]
Sir/Madam:
Thank you for inviting stakeholders to express their views on the new draft Act on the contribution
of certain media service providers to the promotion of Danish culture (Kulturbidragsloven).
The Motion Picture Association serves as the global voice and advocate of the international film,
television, and streaming industry. Our members are Walt Disney Studios Pictures, Netflix Studios,
LLC, Paramount Pictures Corporation, Sony Pictures Entertainment Inc., Universal City Studios LLC,
and Warner Bros. Discovery. MPA member companies already significantly produce and invest in
the production of Danish audiovisual content, which also find a global audience through their
distribution.
We appreciate the effort made to make the proposal more flexible compared to the initially
proposed 6% levy. However, we are concerned that the new financial obligation for non-linear
services will constitute a new barrier and restriction to the freedom to provide services in
Denmark. Hence, we wish to address three main issues:
1. The foreseen financial contribution is administratively burdensome, will become a
disincentive and a barrier to entry into the market, and, therefore, does not appear to
meet the requirement of proportionality as prescribed by the AVMSD.
2. More safeguards and greater flexibility are required that ensure a positive impact on the
audiovisual sector while being in line with the AVMSD.
3. Additional observations.
The foreseen financial contribution is administratively burdensome, will become a disincentive
and a barrier to entry into the market, and, therefore, does not appear to meet the requirement
of proportionality
Article 13(2) AVMSD clarifies that if a Member State decides to introduce financial contributions
for media services, these must respect the principles of proportionality and non-discrimination.
 L 70 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2774847_0102.png
We understand that the draft law puts forth a baseline financial requirement of 2% as contribution
to support Danish audiovisual content that applies uniformly to all providers, irrespective of their
level of investment. In addition, if a VOD service invests less than 5% of their Danish revenue in
Danish content, they will have to pay a further 3% of revenues as a contribution support for Danish
audiovisual content.
Proportionality and impact of financial obligations approach
The level of obligation brought forward by the proposal is not proportional, as it does not appear
necessary to achieve the policy objective of promoting Danish audiovisual content. In this regard,
we note that the financial obligation is neither 2% or 5% as stated in the draft bill but rather 5%
(minimum), and taken to the extreme, can find media service providers paying a 5% levy and
investing up to 4.99% which is not taken into account for the financial obligation. These levels of
5% - 9.99% fall outside of the principle of proportionality. To illustrate this, if a VOD service already
invests 5% or more of their revenues in Danish content, it will still have to contribute the 2% fixed
financial floor contribution, resulting in a 7% in total. Now, if an on-demand audiovisual service
invests, for instance, 3 or 4.99% it will still be required to allocate 5% of their revenue to as a
contribution support for Danish audiovisual content, resulting in a financial obligation between 8
and 10%. The possibility that the financial obligation could increase to such levels is clearly
disproportionate and would be significantly higher than territories of similar size (see below).
This situation is not only counterintuitive but also seems paradoxical as the law will be more
onerous for VOD services that already invest in Danish content without any obligation, but do not
meet the 5% threshold. The scale of their investment could be for a wide range of reasons (and
may vary from year to year)
–
for example, it may be a new entrant service or a service that has
not generated any profits in a particular year. As such the proposed model could lead to (1)
companies choosing to invest less (e.g. zero) in the promotion of Danish audiovisual content, to
have a lower total obligation than those exceeding 5% and (2) constitute a new barrier and
restriction to the freedom to provide services in Denmark, in particular for new services. It also
fails to recognize that direct investments imply a higher entrepreneurial effort than a levy since
the financial involvement and risk is greater, as recognized in the EU Commission’s guidelines
1
–
no other EU
country attributes different values to investments and levies. Introducing this ‘factor’
will likely demotivate companies from investing directly in content, and thereby fail to meet the
ambition of the Danish industry today, which aspires to welcome new investors.
Furthermore, the requirement for a baseline fee and additional fees based on investment
percentages would disproportionately affect smaller VOD services. This would likely discourage
innovation and competition, cause stagnation in market development and diversity of services,
ultimately limiting consumer choices. The 5% investment threshold (which removes the obligation
to pay an additional 3% of revenue) may lead to inefficient spending, where VOD services invest
just enough to avoid the additional fee, rather than investing in projects that genuinely enhance
the local film industry. This possible “tick-box” approach could result in content lacking full
entrepreneurial support.
1
https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/PDF/?uri=CELEX:52020XC0707(03)&from=EN
 L 70 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2774847_0103.png
Regarding the justification as to why the specific rates have been chosen, the draft law specifically
points to the level of financial obligation established in France and Spain, setting them as a
benchmark. However, the narrative presented in the text seems not to accurately reflect these
regulatory or market realities
–
their market sizes make them inappropriate for comparison. In
addition, France is a clear outlier that is significantly skewing upwards the European average of
the financial obligation rates.
When taking into account the obligations introduced
in similar-sized territories, which are lower
or non-existent
2
, the proposed rates in Denmark
fall outside of the principle of proportionality.
And in fact, the presence of higher financial obligations on media service providers does not
necessarily guarantee superior outcomes in terms of content investment
3
. Countries like
Germany
4
, Sweden, and the UK
5
, which have minimal or no additional requirements, also
demonstrate robust levels of investment in the content industry
6
.
If the objective is to promote Danish audiovisual content then this can be attained by other less
intrusive and inefficient means, such as production incentives, which would not restrict the
freedom to provide services but lead to more sustainable long-term investment and growth. It is
well documented that production incentives, if well-designed, typically increase investment in the
sector and benefit the wider economy
7
.
Rather than carrying out any regulatory intervention
within a context where MPA companies already contribute to the AV ecosystem in Denmark
through the production and global distribution of AV content, MPA would respectfully
recommend that Denmark chooses a regulatory framework providing incentives for the
sustainable growth of the AV sector. Undue regulatory constraints may disincentivize or skew
inward investment in a manner that is not conducive to the organic growth of the market and
deters new AV services from entering the market. Hence, we believe this bill would be in
contradiction with the objective of the government of generating more investments in Danish
audiovisual content.
Additionally, the draft bill does not seem to consider the likely inflationary effect or the legal
uncertainty that may arise by a possible legislative change, which can jeopardize the
attractiveness of Denmark to carry out new productions. In fact, a recently published study
conducted by the International Center for Law & Economics, entitled “Cultural Levies and the EU
2
Greece (1.5% investment obligation); Sweden, Ireland, Slovakia, Lithuania, Latvia, Estonia, Luxembourg, Cyprus, Malta,
Hungary (0% financial obligation) - but also larger countries such as Germany (1,8% - 2.5% levy on revenues from
theatrically released films only) and Poland (1.5% levy) are not much higher.
3
O&O study
“Market Forces are creating a balanced European AV Ecosystem – and it is booming”, page 22.
4
1.8
–
2.5% levy.
5
Sweden and the UK have not introduced any financial requirements on media service providers.
6
O&O study
page 25.
7
The production incentive program in Sweden (permanent support from 2022)
includes a total of SEK 100 million per
year along with a discount on production costs of 25%. After the programme launched, 37 applications for a total sum
of over 300 million SEK were
received.
Finland has in place a 25% cash rebate
program,
which successfully helped the
AV production during the pandemic.
Other examples are Spain, where the Government through the “Hub” plan which
aims to mobilize public resources to boost audiovisual production by 30% between 2021 and 2025,
increased
incentives
to international productions from 10M euro in 2016 to 60M in 2022 (page 83-84). In France, the introduction of the
international tax credit
scheme
for international production (C2I) over the 2017-2021
period “has helped locate €1.1
billion in additional spending in France at a cost of €347 million” (page 42).
 L 70 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2774847_0104.png
Audiovisual Market”, which explores the risk of serious unintended consequences of Member
States imposing new financial obligations on audiovisual media service providers to invest in the
production of European works , concludes that “[a]t a certain point,
the gains from trying to
increase local content production will be swamped by these inflationary pressures”
8
. It also
mentions the European Media Industry Outlook
9
, published by the Commission, as it identifies
that “’[i]ncreasing
costs across the board, and in particular for costs on technical crew and creative
talent’ as principal risk factors for European audiovisual producers”
10
. Thus, we believe that an
independent economic impact assessment evaluating these key aspects, which is also
recommended in the aforementioned study, should be carried out before an official draft is put
forth.
Complexity and administrative burden
VOD services would need to allocate significant resources to track and report their Danish
investments accurately, which could divert their focus from content creation and user experience
to regulatory compliance. To prevent overcomplexity and administrative costs for both the
government and the VOD services, we suggest a reporting practice in line with standards and best
practices across the EU.
Overall, the extent of the reporting obligations is exceeding what is
absolutely necessary to calculate the amount of the due contribution by the Danish authorities in
the sense of Art. 13(3) of the AVMSD, thus being outside the scope of the exemption to the
Country-of-Origin principle as foreseen in Article 13(2) of the AVMSD. A 3-year reporting cycle
including
an independently audited revenue report and a provider’s declaration should be
sufficient to assess whether VOD-services are compliant with their financial obligations.
More safeguards and greater flexibility are required that ensure a positive impact on the
audiovisual sector while being in line with the AVMSD
Additionally, we consider that there are additional and essential measures to be taken into
account in order to make the financial contribution obligation more proportionate and non-
discriminatory.
Thematic exemption
We welcome the exemption for on-demand audiovisual service with low turnover and low
audience, which is mandated by AVMSD. Article 13(6) of the AVMSD explicitly foresees the
possibility to waive the obligations or requirements where they would be impracticable or
unjustified by reason of the nature or theme of the audiovisual media services. These kinds of
services could fall within the scope of the draft law but we believe should be exempted from the
obligation on the basis that there is no logical role for Danish content in such thematic content
offerings. Therefore, the draft law should include such an exemption in order to ensure that the
8
9
ICLE:
“Cultural Levies and the EU Audiovisual Market”,
2023, page 8.
The
European Media Industry Outlook
explores the demand and supply trends in the audiovisual, video games and
news media sectors.
10
The European Media Industry Outlook, page 48 cited in ICLE:
“Cultural Levies and the EU Audiovisual Market”,
page
8.
 L 70 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2774847_0105.png
promotion of European works does not undermine the market development, diversity of services
and allow for the entry of new players into the market.
Flexibility of any direct investment obligation
Moreover, in addition to allowing services to invest in different manners to comply with direct
investment obligations such as all forms of co-productions, content commissioning or
licensing/acquisition among others, other types of investment such as marketing, theatrical
distribution and investments in training, infrastructure development and localization costs should
be included in the law. This greater flexibility will allow for a more organic growth, more alignment
with the business models and practices of individual media service providers, which may have
legitimate business reasons for engaging in investments in one category over another.
We welcome the recognition that not all content types are relevant in determining the applicable
revenues to be taken into account for the investment obligation. Nevertheless, we would like to
point out that the amount of financial contribution should be based on the net revenues reflecting
that such services also have costs and may not be profit-making from year to year.
Additional observations
Definition of “new" Danish films, series and documentaries
The draft bill sets out that investments must be in
new
Danish films, series and documentaries.
However, the text does not provide a definition of “new” or the time interval that would fall within
this definition. Therefore, we kindly request the Ministry to clarify what exactly “new” means in
this context. We would recommend that the definition also includes, if not all already produced
works, recent works produced up to 5 years prior to enable greater circulation of Danish works
by allowing investments within the first full exploitation circle. This further allows providers to
choose content best fitted for their service.
Application to the Public Service Pool
As the draft bill explains, domestic and non-domestic media service providers that will be subject
to the financial obligation will be able to apply “for support for the production of new Danish
audiovisual content from the Public Service Pool and the film support schemes”. However,
we
noticed that there is an inconsistency: on page 50, the text states that media providers can apply
“directly
or
in collaboration with an independent producer”
11
, while on page 15, it points out that
media providers can (only) apply for support “in collaboration with an independent producer”
12
.
11
Page 50: “Både støttebetingelserne for Public Service-Puljen
såvel som støttebetingelserne for instituttets
filmstøtteordninger understøtter, at de omfattede medietjenesteudbydere, uanset om de er etablerede i Danmark eller
en anden EU-medlemsstat, har mulighed for at drage fordel af puljerne enten ved at kunne søge om støtte til
produktionen af nyt dansk audiovisuelt indhold direkte eller i samarbejde med en uafhængig producent”.
12
Page 15 “De medietjenesteudbydere, der bliver omfattet af den foreslåede pligt til at betale et kulturbidrag, har
adgang til at ansøge om støtte til produktionen af nyt dansk audiovisuelt indhold fra Public Service-Puljen og
filmstøtteordningerne i samarbejde
med en uafhængig producent”.
 L 70 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2774847_0106.png
Therefore, we kindly request the Ministry to confirm that, indeed, the application can be made
“directly
or
in collaboration with an independent producer”, in line with Recital 36 AVMSD
13
.
Definition of Danish works
The draft bill includes the obligation to meet one of the following criteria, outside of the work
being predominantly in Danish: more than half of the production budget is spent in Denmark;
filming takes place physically in Denmark; or the production is carried out by a production
company established in Denmark. We believe this is contrary to EU law, specifically with regard
to the internal market rules in particular to the freedom of establishment and freedom to provide
services. This requirement may put production companies that operate in the Danish language or
are of Danish origin, most likely based in Denmark, at an advantage over foreign companies
established in other territories.
Average investment vs film fund contributions
The draft law proposes that investments could be distributed over a span of three years. We
welcome this measure as it allows for companies to plan ahead in relation to their production
investments. As stated earlier, we believe that the levels of financial obligations are
disproportionate and not necessary to achieve the desired policy objectives of the Danish
government. Nevertheless, we believe that if the government is to impose such financial
obligations with this structure, the additional (3% of Danish revenues) contribution is phased in,
and does not apply in the first three years after the law comes into effect, in order for investment
made in those years to be able to adequately taken into account in the following period. This
approach would give the government the opportunity to phase in obligations in a way that
provides a smoother transition for the market.
***
Against this backdrop, we are at your disposal to discuss all points in greater detail. We also wish
to help you in data gathering and fact-finding, which is key to understanding the diverse business
models and service offerings made available to consumers.
Yours sincerely,
Stanford McCoy
PRESIDENT & MANAGING DIRECTOR MPA EMEA
O
+32 2 778 27 16
M
+32 471 51 56 57
E
[email protected]
13
Audiovisual Media Services Directive, 2018
 L 70 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2774847_0107.png
“Kulturbidragsloven”
Consultation response Netflix
September 2023
Netflix thanks the Ministry of Culture for the opportunity to provide input on the legislative proposal on
certain media service providers' contributions to the promotion of Danish-language content
(Kulturbidragsloven).
Overview
A strong local audiovisual sector is important for producing high-quality content. The funding base for
Danish audiovisual content production has historically been high, and the quality of Danish productions
have been internationally acclaimed. A report
1
from the Danish Producers Association presents that
companies within film, television, commercials, games and interactive works had a turnover of DKK 8.5
billion DKK in 2021. Production companies, which have historically exported around 140-150 millions
DKK, exported in 2021 a record worth more than 200 millions DKK. However, due to an insecure Danish
investment landscape the industry faced a steep decline in production in 2022. The Danish industry
faces challenges today as well and fiction production is expected to decrease by 30% in 2023.
2
In light
of this,
it is crucial to create a fair, predictable and healthy Danish production environment
to
support the continued recovery of the sector by attracting sustainable investment. Through this lens, we
have assessed the proposed draft legislation and we unfortunately foresee that the
current draft
regulation is not yet meeting the ambition
to create a sustainable and healthy production environment.
Netflix in Denmark
As Netflix, we are partnering with many great Danish talents, producers, crew and broadcasters. We
value giving producers and creators the
creative freedom
to tell the stories they want to tell and
ensuring continuous development of
high quality
Danish film and series. We have invested
hundreds of
millions DKK
in Danish stories so far, in all kinds of genres. We invest in Danish series and films in a
number of ways at many stages of the production lifecycle. During the last few years, we commissioned
series such as
Sygeplejersken
3
,
Kastanjemanden
4
, Skruk
5
, Equinox
6
,
The Rain
7
,
Chosen
8
,
Nisser
9
,
Copenhagen Cowboy
10
; Netflix commissioned films such as
A Beautiful life
11
, Kærlighed For Voksne
12
,
1
Danske Indholdsproducenter 2023 - June 2023
pro-f.dk/analyse/rekordhoej-eksport-af-danske-spil-film-og-tv-produktioner-i-2021
2
Politiken,
Nu er det hele ramlet, og guldalderen i dansk film er forduftet,
26th of August
https://politiken.dk/kultur/art9486061/Nu-er-det-hele-ramlet-og-guldalderen-i-dansk-film-er-forduftet
3
Based on the award-winning book by Kristian Corfixen about the true story about a nurse accused of killing her patients at
Nykøbing Falster hospital
4
Danish Award Winning crime show watched by approximately two thirds of our Danish members during its first four week.
5
in which the young talent Josephine Park was given a leading role, recently renewed for second season
6
The first Danish podcast turned into a TV series, giving opportunities to the young Super16 writer/director Tea Lindeburg as a
showrunner
7
Our first Netflix Original Series and the most watched science fiction series in Denmark
8
Teenage drama from the Danish region Falster
9
We gave a young cast the opportunity in this horror Christmas film, invested in special effects and created a Baby Elf
10
An artistic and experimental series in which we bring back the award-winning international Danish director Nicolas Winding
Refn (Pusher, Drive) to Denmark after more than 15 years abroad
11
Directed by Medhi Avaz and starring singer Christopher in his first lead role
12
Among the ten most watched non-English films on Netflix service globally -
https://www.netflix.com/tudum/top10/most-popular/films-non-english
1
 L 70 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2774847_0108.png
Against the Ice
13
and upcoming
Ehrengard - Forførelsens kunst
14
; and co-financed titles like
Borgen -
Riget, Magten og Æren
15
,
Toscana
16
and
Skyggen i mit øje
17
.
In addition, Netflix has licensed an even
greater number of Danish titles, among them
Smuk, Pagten
and
Klovn.
As a globally operating company, we are proud to bring these Danish stories to all our members and
contribute to
connecting cultures
across the world and
creating empathy and understanding through
the stories we tell.
Netflix’s strategy supports the incentive to invest, without the necessity of a legal
obligation to do so.
We believe more people deserve to see their lives on screen, and are committed to
creating
opportunities in front of and behind the camera for people from all backgrounds and cultures.
Therefore we invest in new talent by creating and supporting talent development programs, such as
“Serieskolen”, in partnership with the regional Film Workshops and Fonden Filmtalent.
Draft bill
We appreciate the efforts of the government to improve the regulatory framework in comparison with
the previous draft bill
18
. However, Netflix foresees that the current draft regulation
is still not meeting
the ambitions of the government and the creative sector
with regards to a healthy audiovisual
industry, a fair and proportional framework and more investments in Danish storytelling. We lack an
analysis of why the instrument is needed, its effectiveness and impact. We also consider it is not
compliant with provisions and objectives in, among other, the
Audiovisual Media Services Directive
(“AVMSD”), the
Treaty on the Functioning of the European Union
("TFEU") and the
OECD agreement.
In our submission, we recommend to:
●
establish a less distortive measure
for the audiovisual industry and ensure compliance
with
Danish Tax Law and the OECD agreement, by
adopting a
proportionate obligation to invest in
local content,
with a levy only as an alternative obligation in case of insufficient investments;
●
●
equal the value of direct investments
into Danish productions
and paying into a fund;
maintain that all direct investments are eligible,,
e.g. production, co-production and
acquisition of rights, in both films, series and documentary, regardless of subcategory, and
maintain the possibility to spread investments over 3 years;
●
●
●
support new productions and circulation of older Danish work by
making all investments
eligible
or at least extend the definition of new / recent works;
limit the definition of ‘Danish content’ to Danish language;
use ‘media service providers’,
which is in line with the AVMSD
19
and common practice in
Europe to ensure non-discrimination;
13
Baked on a novel, and of which Queen Margrethe suggested the idea for the film to director Peter Flinth and actor Nikolaj
Coster-Waldau.
14
Directed by Bille August, with set design and costumes by Queen Margrethe II, starring Sidse Babett Knudsen and Mikkel Boe
Følsgaard
15
By which Borgen could be brought back to the Danish audience and the rest of the world.
16
Gave a new voice to upcoming writer/director Mehdi Avaz.
17
The untold story of the Danish civilian consequences of the bombing of Copenhagen in WWII.
18
Forslag til Lov om visse medietjenesteudbyderes bidrag til fremme af dansksproget indhold, 2022
19
Article 13.2 of the AVMS Directive: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/PDF/?uri=CELEX:32018L1808&from=EN
2
 L 70 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2774847_0109.png
●
●
ensure that
funds are accessible in a non-discriminatory way
and support a diversity of
Danish content, through a system
based on
predictable and clear criteria;
limit administrative burden,
as the current draft seems to be an unnecessarily disproportionate
burden for media services.
In providing our feedback to the proposal, we hope to make a constructive contribution to the proper
design of the Kulturbidrag and thus to the development of the audiovisual ecosystem in Denmark.
Analysis & recommendations
1. Market impact and legal compliance of a tax
1A. Recommendation:
In order to establish a
less distortive measure for the audiovisual industry and
ensure compliance with Danish Tax Law and the OECD agreement,
adopt a
proportionate obligation
to invest in local content
and, with a levy only as an alternative obligation in case of insufficient
investments. (Chapter 2, § 4)
●
The Danish government aims to ensure that all streaming services contribute to “a reasonable
extent” to the production of Danish content
20
.
It is therefore proposed that a levy of 5% will be
introduced. If a company invests at least 5 % of relevant turnover, the levy will be 2%.
●
●
We question whether the proposed approach would effectively support the policy objective of a
thriving Danish production ecosystem.
We anticipate a
reduction in appetite from on-demand services to invest
in content
production in Denmark if they are obliged to divert content spend to a film fund. Research
conducted by the Dutch Government (who has proposed to introduce an investment obligation
rather than a levy) conclude that although levies provide the local audiovisual sector a “financial
boost” and can serve to augment production budgets, the consequential reduction in content
distributors’ revenues (attributable to the levies) means that
the additional revenues for the
audiovisual funds will ultimately be reduced.
21
The same research found that levies are less optimal since they have a
highly distorting effect
on the market,
for example due to being regarded as cost-increasing taxes and can lead to
price increases for consumers, disadvantaging lower income groups.
Film funds also entails additional administration, essentially adding
another layer of
bureaucracy
to the financing of content since more production funds will go through the
support schemes of the film institute rather than companies commissioning content directly in
the country.
The distortive effects will be greater due to the high rate proposed. A
levy of 5% is the second
highest levy rate in Europe.
Even if a company invests and the levy is offset to 2%, only two
other EU countries have a higher levy.
22
Given that the levy is calculated based on revenues, it
eats
a very significant portion of the usually achievable profit margin
of a media service
20
21
●
●
●
Kulturbidragsloven, p.8
Sven Maltha et al, Onderzoeksrapport “Verheffing of verstoring?” Effecten stimuleringsmaatregelen audiovisuele productie in
Nederland (19 December 2019)
Tweede Kamer der Staten-Generaal.
22
Romania 4%, France 5.15%. In Germany the levy is 1.8-2,5%, but is calculated on the revenues of theatrically released films
only, which in effect makes it significantly lower
3
 L 70 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2774847_0110.png
provider without any return, and it becomes even more burdensome, if a business cannot
achieve a positive margin at such level or if it even makes losses, as it would still be obliged to
pay the levy. The proposal offers
no substantiation for the high obligation,
the argumentation
for its proportionality is lacking and it is not clear if less infringing options to achieve the
objective have been explored, as required by the AVMSD and the TFEU.
23
●
An investment obligation is a less infringing option
and will lead to
more opportunities and
partnerships for Danish creatives
and
support choice
for audiences. In addition, it will
support
visibility of Danish content
on streaming services in Denmark and in the rest of the world,
which benefits both the creative industry and the wider national economy.
●
We
question whether the contemplated levy is compliant with international tax obligations.
The levy of 5% should be characterized as a
Digital Service Tax
(DST) as 1) the levy should be
considered a tax
24
, 2) it is levied on gross revenues from on-demand services provided to
Danish customers, and 3) the main payers of the tax are expected to be large digital service
providers. More precisely, the cultural contribution would most likely fall into the category of
so-called
earmarked taxes,
as the revenue will be used to fund a specific public service within
the overall fiscal system.
●
The Statement on a Two-Pillar Solution to Address the Tax Challenges Arising from the
Digitalisation of the Economy, agreed by 137 OECD member countries on 8 October 2021
25
,
requires that Denmark
does not enact a DST or any other relevant similar measures
at least
until Pillar One enters into force. Moreover, if a Multilateral Convention implementing OECD
Pillar 1 is agreed on, Denmark cannot introduce a new DST or a similar measure and Denmark
has to remove any DSTs already implemented.
●
Another topic not currently addressed in the Danish proposal is the potential
conflict of the
cultural contribution with the double tax treaties
entered into by Denmark.
1B. Recommendation:
Equal the value of investments and paying into a fund. (Chapter 2, § 4 subpara
2)
●
As stated above, an investment obligation would have a less distortive effect on the Danish
audiovisual industry. If the proposal of introducing a tax however would be maintained, we
recommend to
amend the obligation to lessen its distortive effects.
●
The proposal has the ambition to “introduce a cultural contribution scheme that obliges
providers of on-demand streaming services to contribute to Danish content production, and
which at the same time benefits the service providers who invest in Danish content.”
26
However,
according to the proposal, investments equalling to 5% of revenues are required in order to
23
An obligation under Article 13.2 AVMSD, which in fact constitutes a restriction on the freedom of enterprise (art. 57. TFEU),
must be proportional and non-discriminatory. The concrete measures chosen should be appropriate to achieve the objective, and
no less infringing options should be available.
24
Answers on Parliamentary Question J.nr. 2022-4549, June 2022.
25
“The Multilateral Convention (MLC) will require all parties to remove all Digital Services Taxes and other relevant similar
measures with respect to all companies, and to commit not to introduce such measures in the future. No newly enacted Digital
Services Taxes or other relevant similar measures will be imposed on any company from 8 October 2021 and until the earlier of 31
December 2023 or the coming into force of the MLC. The modality for the removal of existing Digital Services Taxes and other
relevant similar measures will be appropriately coordinated. The IF notes reports from some members that transitional
arrangements are being discussed expeditiously.”
26
Kulturbidragsloven, p 9
4
 L 70 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2774847_0111.png
avoid an additional 3% levy, which means that
an investment is valued lower than a levy.
This
means that companies that are investing into Danish content will need to be spending at least
7% of annual revenues into Danish content and support thereof, while companies that are
not
investing anything at all are limiting expenditures to 5% of annual revenue. It has the risk that
investments in Danish content
are less attractive and further reduced,
since it will be
easier for
companies to pay a levy than investing.
●
In no other European country are investments of less worth than a levy under a financial
obligation regulation.
The European Commission considers in the guidelines of AVMSD 13(2)
27
that “The
direct investment (e.g. production, co-production, acquisition of rights in works)
generally implies a higher entrepreneurial effort and a higher potential burden for the
businesses than the payment of a levy, due to a different degree of financial involvement
and the associated risks."
Direct investments into a production also includes e.g. inhouse
production support, dubbing, subtitling, distribution and marketing to reach a global audience.
These are all investments that can not be counted under the scheme.
2. Criteria for eligibility of investments
2A. Recommendation:
Maintain that direct investments, e.g. production, co-production and acquisition
of rights, in both films, series and documentary are eligible. Maintain the possibility to spread
investments over 3 years. (Chapter 2, § 4 subpara. 3, Chapter 3, § 8 subpara. 2)
●
Netflix
welcomes the proposal that direct investments, e.g. production, co-production and
acquisition of rights are eligible.
A range of deal structures exist in the audiovisual industry
today. This allows for producers and commissioners to find partnerships in financing and
rights-sharing that are mutually rewarding and sustainable, and support creative freedom and
excellence.
All ways of collaboration bring value
to the local ecosystem and the
contractual
freedom should therefore be protected.
We also welcome that investments in film, series and documentary, regardless of subcategory,
are eligible.
We appreciate the
flexibility to balance investments over a three-year period
as it allows for
postponements in the production, or bigger investments and reduces the risk of inappropriate
consequences in an entertainment landscape that is subject to constant change.
●
●
2B. Recommendation:
Support new productions and circulation of older Danish work by making all
investments eligible. (Chapter 2, § 4 subpara. 3)
●
According to the draft bill, only investments in
new
Danish work will count towards compliance
with the obligation. “Investments into screening rights to existing content (e.g. by purchasing
production companies’ so-called back catalogs) are not included, as this falls outside of the
purpose of ensuring the production of new quality content.”
28
However, at least
all investments
made in the first full exploitation circle directly ensure the production of new quality
content.
Revenues in that first cycle may include for example a theatrical release, linear
27
EU
Commission, Guidelines pursuant to Article 13(7) of the Audiovisual Media Services Directive on the calculation
of the share of European works in on-demand catalogues and on the definition of low audience and
low turnover https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/PDF/?uri=CELEX:52020XC0707(03)&from=EN
28
Kulturbidragsloven, p. 14
5
 L 70 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2774847_0112.png
●
●
broadcasting and making available on a VOD service. These titles are not considered as ‘back
catalogs’.
But even beyond this first exploitation cycle of more recent works,
licensing the back catalogs
also is of value for the circularity of Danish works.
Licensing of content is usually
non-exclusive, but provides productions with a second, third, fourth (etc) life and it allows rights
owners (usually producers) to extract further revenue from the risks they took with these earlier
works and to reinvest this money in future projects. Therefore it is an
important source of
funding for producers to develop new Danish works.
Licensing of content from public service
broadcasters helps to promote local content and licensing of content by Netflix brings content to
new audiences across the world.
Allowing for
investments in older content follows common practice in Europe.
It is recognized
in for example Italy, France, Portugal, Croatia and proposed in the Netherlands.
2C. Recommendation:
Limit the definition of ‘Danish content’ to Danish language. (Chapter 2, § 4)
●
The legislative text explains that the
investment opportunity should have a broad scope,
in
order to recognize both investments in Danish local content and productions with large budgets
and both Danish as well as a foreign elements can contribute to the international dissemination
and recognition of Danish quality content
29
. Therefore, according to the proposal, the work is
required to be 75% in Danish and also meet at least one of the three criteria (more than half of
the production budget is spent in Denmark; filming takes place physically in Denmark; or the
production is carried out by a production company established in Denmark).
●
We expect the three latter
criteria to be contrary to the objective of Art. 13(2) of the AVMSD
as well as to EU internal market rules,
in particular to the freedom of establishment and
freedom to provide services. The three criteria are binding investments in different ways to the
territoriality of Denmark. As Denmark is part of the EU internal market of which freedom to
provide services and freedom of establishment
30
are key, we expect this is not in line with
existing laws. This can be solved by
limiting the definition of Danish content to the first
requirement: 75% in Danish language.
3. Non-discrimination between media service providers
Recommendation:
Use
‘media service providers’,
which is in line with the AVMSD
31
and common
practice in Europe. (Chapter1, § 2)
●
The proposal has a
discriminatory scope since the financial obligation
is only targeting
on-demand service providers. While we do not oppose contributing to the cultural ecosystem,
we believe that the envisaged financial obligation features would
disproportionately
discriminate against the VOD sector
if compared with other parts of the entertainment
industry, such as linear broadcasting.
29
30
Kulturbidragsloven, p. 14
TFEU, art. 49
31
Article 13.2 of the AVMS Directive: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/PDF/?uri=CELEX:32018L1808&from=EN
6
 L 70 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2774847_0113.png
●
Any financial obligation should be designed in a way that does not create severe distortions
and is non-discriminatory
32
. If a Danish cultural contribution is levied, it is crucial that it evenly
is applied to relevant competitors and that the market is correctly determined. An artificial
distinction based on business models is not only discriminatory, but also
not future-proof.
The
past few years have shown how enormously innovative this sector is: time and time again, new
forms are developed for delivering content to consumers. Linear, and non-linear will increasingly
converge.
New regulation should be proportionate, non-discriminatory and give room for
innovation in business models. If this is not the case, the new levy will actually end up
distorting
competition and unfairly disadvantage on-demand services.
●
It is proposed that the calculation basis does not include revenues made from linear
programming, even if this is made available through an on demand-service. It is not clear how a
service provider would distinguish between revenues made from linear viewing and on
demand-viewing within the same platform. This would
discriminate against pure streaming
services
in favor of services that are offering both linear and on demand content.
●
We
lack the underlying data or market analysis that shows that all of the linear
broadcasters
33
that are present in Denmark “contribute to a fair extent
34
” in Danish works.
Also the European Commission noted that Denmark should have “further reasons justifying the
rules relating to the exclusion”, because “the
justifications provided by the Danish authorities
for excluding broadcasters from the cultural contribution scheme are not extensive.”
This
can be done by providing “more precise data on what is the share of programmes “that the
scheme does not aim to promote” out of the total of programmes in linear services that would
justify the exclusion of broadcasters, the levels of existing investments in Danish-language
content or a comparison of VOD and broadcasters’ revenues and their evolution over time”.
35
●
If the government would choose to adopt a less distortive instrument such as an investment
obligation, it would not be an extra burden on linear broadcasters if they are already contributing
above the obligation.
4. Access to funds
Recommendation:
Ensure that funds are given in
a non-discriminatory way and support a diversity of
Danish content, through a system
based on
automatic, predictable and clear criteria. (Chapter 2, § 5)
●
On-demand services should be
guaranteed equal access
to public funds, following criteria that
are
clear and predictable.
The fund should strengthen the diversity of Danish content being
produced, and stimulate access to
all genres, formats
and Danish stories
without applying
overly burdensome requirements onto producers nor favoring certain distributors or private
agreements.
We highlight the need for a robust approach with a high level of understanding of
32
Article 13(2) of the AVMS Directive "where Member States require media service providers under their jurisdiction to contribute
financially to the production of European works, including via direct investment in content and contribution to national funds, they
may also require media service providers targeting audiences in their territories, but established in other Member States, to make
such financial contributions, which shall be proportionate and non-discriminatory." (emphasis added)
33
List of television stations in Denmark: https://en.wikipedia.org/wiki/List_of_television_stations_in_Denmark
34
Kulturbidragsloven, p. 18
35
Based on the previous draft bill (2022). EC, DG GROW: Communication from the Commission. Notification Number
2022/659/DK
7
 L 70 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2774847_0114.png
dynamics within the audiovisual industry.
Secondary rules regarding access to funds should
be drafted in parallel
with the primary legislation in order to provide clarity for media services.
●
To be in compliance with AVMSD (recital 36) media service providers that are required to
contribute to film funding schemes
should be able to benefit in a non-discriminatory way from
the schemes.
However, if existing schemes are deployed, such as the public service fund and
the selective film support schemes of the Danish Film Institute,
media service providers that
are obliged to pay into the funds will not be able to access funds.
The distribution
requirements of the schemes are not in line with the operations of streaming services regarding
distribution and the schemes limit contractual freedom. In 2022, 90% of the public service fund,
which aims to support public service series and documentaries on commercial services, went to
TV2
36
. It is stated that media service providers shall be ensured access to apply for funds
37
, but
we ask for a clarification
that a new scheme will be introduced or existing ones amended
to
ensure that funds can be accessed in a non-discriminatory way and that a diversity of content
will be supported.
Why is the levy split 80-20 between film and series when the film segment in Denmark has a
lower turnover than TV Series? As currently proposed, the government is planning to
reshuffle a
substantial amount of money meant for TV series into film.
Has there been any economic
impact analyses done on the impact of this reshuffle on Danish series? We believe that
Danish
storytelling should be supported, regardless of the format
in which it is being told.
5. Administration
Recommendation:
Limit administrative burden, as the current draft seems to be a disproportionate
burden for media services. (Chapter 3, §7-8)
●
The legislative text reflects the ambition of the government to keep administrative implications
for business at a minimum (“The bill entails minor ongoing administrative consequences (...))”
38
.
However, we also see the
reporting obligations exceeding what is absolutely necessary
to
calculate the amount of the due contribution by the Danish authorities in the sense of Art. 13(3)
of the AVMSD and leading to
high administrative costs.
Following the draft bill, VOD services
would need to allocate significant resources to track and report their Danish investments
accurately, which could divert their focus from content creation and user experience to
regulatory compliance.
The text clarifies that media services need to register at the Danish Agency for Culture and
Palaces. “It should be noted in this connection that no independent legal effect is attached to
the registration, as the registration is only for the use of the Danish Agency for Culture and
Palaces’ administration of the scheme (...)”
39
The requirement seems to be a
barrier to the
internal market,
as regulatory authorities are required to exchange information on foreign media
service providers according to Art. 30a of the AVMSD already. In addition, they exchange
●
●
36
Mediawatch, “TV 2 fik sidste år 57,5 mio. fra Public Service Puljen” 2023-01-09
https://mediawatch.dk/Medienyt/TV/article14807756.ece
37
Kulturbidragsloven, p 20
38
Kulturbidragsloven, p. 29
39
Kulturbidragsloven, 51
8
 L 70 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2774847_0115.png
●
information under ERGA’s Memorandum of Understanding and are constantly cooperating
within ERGA and EPRA, while ensuring the Country of Origin-principle applies.
We suggest a
reporting practice in line with standards and best practices across the EU
and
in line with the exemption to the Country of Origin principle as foreseen in Article 13(2) of the
AVMSD. A 3-year reporting cycle including an
independently audited revenue report
and a
provider’s declaration should be sufficient
to assess whether VOD-services are compliant with
their financial obligations.
9
 L 70 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2774847_0116.png
Valby, 31. august 2023
Nordisk Films høringssvar – lov om kulturbidrag
Nordisk Film vil gerne takke for indgåelsen af ”Medieaftale for 2023-2026: Samling om frie
medier og stærkt dansk indhold” fra den 14. juni 2023 med bred opbakning i Folketinget, som
er en god, faglig forankret og fremsynet aftale, der giver et godt fundament for at sikre dansk
indhold.
Med forslaget til ”Lov om visse medietjenesteudbyderes bidrag til fremme af dansk kultur
(Kulturbidragsloven)” lægges der op til en balanceret model i tråd med branchens
anbefalinger, herunder Nordisk Film, samt andre landes modeller, der både giver incitament til
at investere i nyt dansk indhold og samtidig pålægger streamingtjenester at bidrage til dansk
indholdsproduktion.
Nordisk Film mener, at forslaget er et nødvendigt og afgørende bidrag. Forligspartierne
opfordres derfor til at følge implementeringen og provenuet med henblik på at kompensere,
såfremt beløbet ikke når de anslåede godt 100 mio. kr. Nordisk Film er enig i fordelingen med
20 procent til støtte til public service-formål (dokumentarer og serier) og 80 procent til
spillefilm.
Danmark er et lille sprogområde, og de globale streamingtjenester og markant ændret
forbrugeradfærd har udfordret finansieringen af dansk indholdsproduktion radikalt. Samtidigt
har en uheldig kombination af rettighedskonflikt, inflation, og det at vi i Danmark som det
eneste land i Europa ikke har incitamentsordninger gjort det uattraktivt at investere i Danmark
med store, skadelige konsekvenser for produktion af dansk indhold.
Film- og tv-branchen har akut brug for flere midler for at opretholde et bæredygtigt
produktionsmiljø i Danmark på anslået 100-150 mio. kr., som påpeget i forhandlingerne om en
nye medieaftale. Nordisk Film vil derfor kraftigt opfordre til, at man i de kommende
forhandlinger om en ny filmaftale ser på yderligere muligheder for at styrke det skrøbelige
danske økosystem samt afsætter beløbet i en overgangsfase for 2024 og 2025 indtil
kulturbidraget reelt bliver indfaset og kommer dansk indhold til gode.
Nordisk Films bemærkninger:
1. Omfattede medietjenesteudbydere:
Nordisk film mener, at medietjenesteudbydere, der alene udbyder film og serier til
digitalt leje eller køb – såkaldte TVOD- og EST-services – bør undtages fra ordningen.
Det skyldes følgende:
Disse tjenester er digitale butikker svarende til de gamle fysiske Blockbuster-butikker. I
disse butikker sælges og udlejes alene tredjemandsprodukter.
Disse butikker har således ikke eget indhold, og det ligger udenfor sådanne butikkers
forretningsmodel selv at licensere indhold og investere i originale produktioner.
 L 70 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2774847_0117.png
Valby, 31. august 2023
Det digitale marked for køb og leje af film er enormt betydningsfuldt for den danske
filmbranche. Der er behov for, at disse digitale butikker har incitament til at satse på
det danske marked, så mest muligt at den tabte fysiske DVD-omsætning kan erstattes
af digitalt køb og leje-omsætning.
En bidragspligt på fem procent for disse butikker vil reelt fjerne så stor en del af disse
butikkers indtjening fra salg og leje af film, at det ikke vil være attraktivt for butikkerne
at satse på dette marked, hvilket vil have store negative konsekvenser for den danske
filmbranche. Alternativt vil bidragspligten blot blive lagt over på den danske filmbranche
i form af dårligere aftaler.
For medietjenesteudbydere, som både udbyder film til salg og leje og samtidig driver
en abonnementstjeneste, bør den del af omsætningen, som hidrører fra salg og leje af
film undtages fra den bidragspligtige omsætning.
2. Investeringer i dansk indhold:
Dokumentarprogrammer
Formålet med kulturbidraget er at styrke produktionen af nyt dansk indhold.
Nordisk Film anerkender, at nye danske dokumentarprogrammer skal omfattes af
kvalificerende investeringer i dansk indhold, ligesom vi er enige i, at definitionen af
dokumentarprogrammer skal være bred.
Dog er det Nordisk Film opfattelse, at dokumentarprogrammer alene baseret på
udenlandske formater ikke bør kvalificere som investeringer i nyt dansk indhold, da
denne type programmer baseres på en formatbibel, som skal følges til punkt og prikke,
og dermed falder denne type programmer efter Nordisk Films opfattelse udenfor
formålet med kulturbidraget.
Udvikling
Dansk fiktionsindhold (spillefilm og serier) er ressourcetungt at udvikle. Det tager tid og
koster penge. Dermed er udviklingsomkostningerne betydelige særligt på denne type
projekter.
Det er væsentligt, at medietjenesteudbyderne har incitament til at investere også i
udviklingen af dansk fiktionsindhold.
På den baggrund mener Nordisk Film, at investeringer i udvikling af nyt dansk indhold
også skal karakteriseres som ”fradragsberettigede” investeringer.
Dette går godt i tråd med, at DFIs mange støtteordninger også inkluderer støtte til
udvikling af nyt dansk indhold.
Køb af rettigheder
 L 70 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2774847_0118.png
Valby, 31. august 2023
Nordisk Film er enig i, at køb af rettigheder til relevante produktioner skal kvalificere
som investeringer i nyt dansk indhold.
Nordisk Film anser det dog for nødvendigt at præcisere, at medietjenesteudbyderens
køb af rettigheder til nyt dansk indhold ikke nødvendigvis skal ske direkte fra den
udførende producent, men også kan ske f.eks. gennem en distributør, så længe kravet
om, at der købes rettigheder til nyt dansk indhold, i øvrigt opfyldes.
3. Implementering/timing:
Medietjenesteudbydernes omsætning for 2024 vil danne grundlag for den første
afregning af kulturbidrag i 2025 til DFI.
Dette vil realistisk medføre, at kulturbidraget først vil kunne anvendes til relevante
projekter gennem støtte fra DFI i 2026.
Film- og tv-branchen har akut brug for flere midler for at opretholde et bæredygtigt
produktionsmiljø i Danmark.
Derfor vil Nordisk Film gerne opfordre til, at regeringen i forbindelse med forhandling af
ny filmaftale afsætter ekstra midler i nødvendigt omfang i 2024 og 2025, hvor
kulturbidraget endnu ikke er indfaset.
 L 70 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2774847_0119.png
Fra:
Til:
Cc:
Emne:
Dato:
Vedhæftede filer:
Rasmus Raabjerg Nielsen
Astrid Højbo Bjørn; Pernille Berglund Gunge
reguleringnuuday
Høring over forslag til Lov om visse medietjenesteudbyderes bidrag til fremme af dansk kultur
(Kulturbidragsloven)
11. september 2023 10:08:13
image001.png
Kære Astrid Højbo Bjørn og Pernille Berglund Gunge
Nuuday takker for muligheden for at kommentere på forslag til Lov om visse
medietjenesteudbyderes bidrag til fremme af dansk kultur (Kulturbidragsloven). Lovforslaget er
også sendt i høring hos YouSee, der er et brand i Nuuday-familien. Dette høringssvar udgør
Nuudays samlede besvarelse.
Nuuday vil i den forbindelse henvise i sin helhed til de synspunkter, der er fremført i
høringssvaret fra Danske Mediedistributører (DMD).
Venligst
Rasmus Raabjerg Nielsen
Rasmus Raabjerg Nielsen
Head of Public Affairs
GC (Communications)
M: +45 22501849
[email protected]
Nuuday
Teglholmsgade 1
2450 København SV, DK
 L 70 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2774847_0120.png
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
27
28
29
30
31
32
33
34
35
36
37
38
39
40
41
42
43
44
45
46
47
Dette høringssvar afgives som svar på den offentlige høring om forslaget til Lov om
visse medietjenesteudbyderes bidrag til fremme af dansk sprog og kultur
(Kulturbidragsloven)
Denne indsendelse gives som svar på den offentlige høring om forslaget til Lov om visse
medietjenesteudbyderes bidrag til fremme af dansk sprogindhold (Kulturbidragsloven). Prime
Video byder muligheden velkommen, for at dele vores perspektiv med Kulturministeriet.
Indledning
Prime Video i Danmark er en video on-demand (VOD) -tjeneste, der giver kunderne mulighed
for at vælge, hvad de vil se, og hvordan de vil se det. Prime Video blev lanceret i Storbritannien
og Tyskland i februar 2014 og på tværs af EU i december 2016. Siden januar 2021 er Tyskland
Prime Videos EU-land af oprindelse i henhold til EU's direktiv om audiovisuelle medietjenester
(AVMS-D).
Vores mission er at give Prime Video-kunder i Danmark det bedste inden for internationalt og
europæisk tv- og film, og siden 2021 har danske kunder haft adgang til vores tjeneste på en
dansksproget brugergrænseflade. Vores lokale Prime Video-abonnementstjeneste, prissat til
45 DKK pr. måned, giver adgang til Amazon Originals med danske undertekster samt tusindvis
af andre kvalitetsfilm og tv-serier. Vores kunder kan downloade indhold til forskellige enheder
til offline-visning i Prime Video-applikationen, herunder smarte tv'er, mobiltelefoner,
spilkonsoller og kompatible set-top-bokse.
På grund af vores kunders efterspørgsel efter lokalt og europæisk indhold fortsætter Prime
Video med at investere i lokalt indhold i hele Europa, hvilket bidrager til post-Covid19-
genopretning og vækst i den kreative sektor. Mens vores tjeneste stadig er ny i Danmark, har
Prime Video investeret og vil fortsat investere i Norden, herunder licensering og produktion
af lokalt og europæisk indhold samt undertekstning af indhold, hvilket forbedrer den lokale
tilgængelighed og giver større synlighed for lokalt og europæisk indhold for internationale
målgrupper.
Den audiovisuelle industri gennemgår dybtgående og teknologisk forandring - en forandring,
der viser sig at være positiv for kunderne, da den giver plads til nye aktører, tilbyder flere
valgmuligheder og opmuntrer til innovation. Som en stor investor i Europa støtter Prime Video
den mediapluralisme der opstår heraf, og vi anerkender den kulturelle betydning af europæisk
indhold, som vi i Prime Video er en betydelig bidragsyder til. Dette afspejles i vores investering
i lokale produktioner som LOL, The Bridge, Pranked, Good Luck Guys og Sweathearts, men
også vores flerårige aftale med Nordisk Film, der garanterer finansiering til originale danske
film, der skal udkomme i biograferne mange år frem. Herunder præsenterer vi vores
synspunkter om forslaget til Lov om visse medietjenesteudbyderes bidrag til fremme af dansk
sprogindhold (Kulturbidragsloven).
Svar på den foreslåede kulturbidragslov
Formålet med lovgivningen er at indføre en forpligtelse for medietjenesteudbydere til at
betale et kulturelt bidrag til at fremme dansk sprogindhold, herunder produktionen af danske
sprogfilm, fiktionsserier og dokumentarfilm. Prime Video forstår vigtigheden af lokale
produktioner. Vores kunder ønsker at se indhold, de kan identificere sig med; se historier, de
kender; se skuespillere og steder, de genkender. Prime Video investerer derfor allerede i
lokale produktioner og har planer om at fortsætte med det, især med tanke på den succes, de
danske audiovisuelle produktioner har haft, som dokumenteret ved antallet af internationale
priser, de har vundet. Desværre har den danske industri været i uro siden 2022 og har haft
svært ved at komme ud af det. Som yderligere uddybet nedenfor, ser vi ikke, hvordan det
foreslåede lovforslag kan give den meget nødvendige støtte til den danske industri.
 L 70 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
48
49
50
51
52
53
54
55
56
57
58
59
60
61
62
63
64
65
66
67
68
69
70
71
72
73
74
75
76
77
78
79
80
81
82
83
84
85
86
87
88
89
90
91
92
93
94
95
I stedet vil det foreslåede lovforslag få Danmark til at skille sig ud fra resten af EU - og især
Norden - på en uhensigtsmæssig måde.
Timingen af dette forslag er ikke optimal
Desværre kom den danske audiovisuelle industri kraftigt bagud i 2022, primært på grund af
en konflikt om stigende produktionsomkostninger. Siden da er investeringer i den danske
industri faldet og er mere usikre, idet en stærk dansk valuta gør produktion i Danmark relativt
dyrere. Faldet i danske produktioner bekræfter behovet for at gøre investeringer attraktive
for udenlandske virksomheder. Især på grund af (a) produktionsomkostningerne; (b) den
foreslåede indførelse af denne særligt byrdefulde lovgivning; og (c) manglen på
produktionsincitamenter (i modsætning til alle andre EU-lande) skaber en ujævn
konkurrencesituation i Norden. Dette gør det mere attraktivt at producere i andre nordiske
lande.
Prime Video anbefaler derfor den danske regering ikke at fortsætte med denne lovgivning
eller i det mindste sætte den i bero, indtil der er mere lighed på spillepladen i Norden. Vi
frygter, at indførelse af lovgivning på dette tidspunkt primært vil fremme investeringer i film
og tv i andre lande end Danmark. Derfor skal forpligtelser til at yde lokale økonomiske bidrag
(enten i form af afgifter eller investeringsforpligtelser) forblive proportionale og ikke-
diskriminerende og være fleksible i formen, så man undgår at pålægge virksomheder en
uforholdsmæssig administrativ byrde.
2+5% -modellen er uproportional
Vores hovedbekymring med lovgivningen er modellen for kulturbidraget og investeringer. I
øjeblikket spænder EUs benchmark for afgifter vedtaget i overensstemmelse med artikel 13,
stk. 2, i AVMS-direktivet fra Portugal (1%), Polen (1,5%) og Flandern, Belgien (2%) til Tyskland
med 2,5% og Frankrig med 5,15% som den højeste. Den foreslåede model med enten en 5%
eller 2% afgift med en valgfri investeringsforpligtigelse på 5%, er en betydeligt større byrde
end sammenlignelige afgifter i hele Europa. Og Danmark vil som det første land i Norden, der
introducerer denne type lovgivning, blive genstand for øget negativ opmærksomhed fra
eventuelle investorer, som følge af vilkårene i denne lovgivning. På trods af denne
kendsgerning er der ingen økonomisk begrundelse for denne foranstaltning. Især den 2-
procents afgift, der skal betales, uanset om en
”VOD-tjeneste”
foretager en 5% investering i
lokalt indhold eller ej. Ved at gøre dette træffer regeringen den tvivlsomme beslutning at
beskatte investeringer i dansk indhold. Men det er ikke det eneste bebyrdende aspekt ved
modellen; der er også risikoen for, at en VOD-tjeneste kan ende med en 10% skat på sin
omsætning, hvis en produktion ikke anses for at tælle som en lokal investering, og der af den
grund stadig skal betales den høje afgiftssats. Med alt dette in mente er Prime Video af den
opfattelse, at den foreslåede modelafgift kan have en uforholdsmæssig indvirkning på
audiovisuelle medietjenesteudbydere, der opererer i Danmark.
Der er behov for mere klarhed om gennemførelsen af lovgivningen
Det er bekymrende, at en produktion skal opfylde visse kriterier for, at en investering kan
betragtes som gyldig, når nogle af disse kriterier er vagt defineret i forslaget. For eksempel
skal investeringer være i nye danske film, serier og dokumentarer, herunder erhvervelsen af
visningsrettigheder til nye produktioner. Det er ikke klart for os, hvad der betragtes som en
investering i en ny produktion. Det kan også undre os, at investeringer i visningsrettigheder til
allerede eksisterende indhold, såsom bagkataloger, ikke betragtes som reelle, lokale
investeringer, når man ved, at disse investeringer er afgørende for den danske filmindustri og
livscyklussen for en dansk film? For det andet angiver lovforslaget, at investeringer kan
balanceres over tre skatteår, men også at den første afgiftsbetaling vil finde sted i 2025,
baseret på 2024 tal.
 L 70 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
96
97
98
99
100
101
102
103
104
105
106
107
108
109
110
111
112
113
114
115
116
117
118
119
120
121
122
123
124
125
126
127
128
129
130
131
132
133
134
135
136
137
138
139
140
141
142
143
Dette efterlader os med spørgsmål om, hvorvidt der vil blive givet nogen lempelser til
virksomheder, da grundlaget for den første betaling vil blive udarbejdet ud fra et
produktionsår, der allerede er planlagt, hvilket gør det svært for nogle at nå et tilstrækkeligt
investeringsniveau. Endelig er meget stadig uklart omkring indrapporteringen af vores
investeringer. Dette er vigtig information, da der altid er en risiko for, at en eller flere
investeringer afvises, og at man derfor ikke opnår en stor nok akkumuleret
investeringsmængde til at nå 5-procentsmålet, og en afgift på 3% derfor stadig skal betales
(samlet afgiftsbyrde på 10%). På hvilket tidspunkt skal denne information gives? Er det i
slutningen af året, eller er der flere tidspunkter i løbet af året, så eventuelle afviste
investeringer stadig kan erstattes af en anden produktion? Det er også vigtigt for os at vide,
hvor kompleks implementeringen af rapporteringsproceduren kommer til at være. Vi ønsker
trods alt at sikre, at investeringer i danske produktioner afspejles i indholdet selv i stedet for
at ende hos advokatfirmaer og konsulenter.
Manglende gennemsigtighed vedrørende modtagerne af puljemidler kan indikere, at
afgiften er diskriminerende
Det foreslåede lovforslag giver begrænset indsigt i den tænkte fordeling af puljemidler. I det
omfang potentialet for, at medietjenesteudbydere kan drage fordel af fonden, er begrænset
på en meningsfuld måde, kan lovgivningen betragtes som diskriminerende og lignende en
skat. En fond bør være ikke-diskriminerende og sikre en lige vilkår, hvilket betyder, at alle
producenter og operatører kan drage fordel af den for at sikre fortsatte investeringer i alt
dansk indhold, hvilket i sidste ende bør være målet. Hvis der er for mange betingelser, der
begrænser adgangen til en fond, risikerer afgiften at blive betragtet som en ekstra skat for at
drive forretning i Danmark i stedet for at opmuntre virksomheder til at fortsætte deres lokale
investeringer, især i denne hurtigt skiftende industri. Omvendt vil en fond, der er åben og ikke-
diskriminerende, opmuntre samarbejde mellem forskellige aktører i medieindustrien og føre
til højere kvalitetsproduktioner.
Det foreslåede lokale økonomiske bidrag skal være fleksible med hensyn til både form og
berettiget indhold
Generelt tror vi på løsninger, der drives af kunderne, da kundeefterspørgsel allerede driver
øgede investeringer i europæisk og dansk indhold. Vi forstår dog, at den danske regering har
til hensigt at fremme produktionen af danske værker gennem lovgivning.
For at gavne hele den kreative sektor og fortsat tiltrække nye aktører og forskelligt indhold
anbefaler Prime Video at indføre lovgivning, der giver mulighed for fuldt ud at vælge mellem
en afgift og en investeringsforpligtelse, hvilket gør det muligt for både nye og etablerede
aktører at vælge at bidrage på en måde, der afspejler deres niveau af lokale investeringer og
kundebase i Danmark.
Denne fleksibilitet vil tillade nye aktører at udvide deres ydelser i Danmark, samtidig med at
de overholder lovgivningen, til fordel for mediemangfoldighed og kunders valgmuligheder. På
samme måde vil mere etablerede aktører blive opfordret til at investere i erhvervelse og/eller
produktion af lokalt indhold på mange forskellige måder, hvilket giver mulighed for, at aktører
i branchen kan samarbejde for at skabe varieret og kvalitetsindhold.
Hvis den danske regering fortsætter med denne model, bør lovgivningen opmuntre til
fleksibilitet og mangfoldighed i indhold. Prime Video bemærker, at formålet med lovgivningen
tilsyneladende er begrænset til danske film, fiktionsserier og dokumentarer. Prime Video
anbefaler at sikre, at alle typer af lokalt indhold bør være berettigede til at drage fordel af
puljemidlerne, især da genrer løbende udvikles og udfordres. Den danske regering bør sikre,
at investeringer, erhvervelser og/eller produktioner af alle typer lokalt indhold skal være
berettigede til at bidrage til sådanne investeringsforpligtelser.
 L 70 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2774847_0123.png
144
145
146
147
148
149
150
151
152
153
154
155
156
157
158
159
160
161
162
163
164
165
166
167
168
Vi er i en konstant skiftende industri, hvor vi ikke kan forudsige fremtiden, så det er vigtigt, at
lovgivningen er fleksibel og ikke begrænser skabelsen af dansk indhold.
Konklusion
Prime Video er taknemmelig for muligheden for at svare på forslaget til lov om visse
medietjenesteudbyderes bidrag til fremme af dansk sprogindhold og er ivrig efter at deltage i
eventuelle bredere politiske og regulerende debatter om disse spørgsmål og hjælpe med at
støtte en blomstrende, bæredygtig dansk kreativ industri, der sætter standarden for kunderne
i Danmark.
For at opsummere vores synspunkter om dette lovforslag finder vi, at timingen af dette forslag
ikke er optimal, at den foreslåede 2+5%-model er uforholdsmæssig og vil gøre investering i
dansk indhold mindre attraktiv. I fremtiden mener vi, at der er behov for mere klarhed om
lovgivningen for at minimere de transaktionsomkostninger, som lovgivningen vil pålægge
VOD-tjenesterne. Vi frygter, at manglen på gennemsigtighed vedrørende modtagerne af
puljemidler kan indikere, at afgiften er diskriminerende, og dette bør derfor uddybes. Endelig
vil vi opfordre den danske regering til at sikre, at definitionen af lokale investeringer er
fleksibel med hensyn til både form og det omfang af indhold, som der indgår i den foreslåede
investeringsmålsætning på 5%.
Trods vores forbehold vedrørende dette lovforslag ønsker Prime Video at stå til rådighed for
myndigheder, aktører i branchen og andre interessenter i Danmark, for at fremme en god
dialog om en proportionel og effektiv lovgivningsramme og tilskynde til samarbejde om global
og lokal investering. Vi vil gerne drøfte vores indsendelse mere detaljeret, hvis det skulle være
af interesse.
Hvis en drøftelse af de ovenstående input ønskes, kan vores Head of Prime Video Public Policy
i Norden, Isabel van Enckevort kontaktes på mail ([email protected]).
 L 70 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2774847_0124.png
Bernhard Bangs Allé 25
2000 Frederiksberg
[email protected]
T. +45 3386 2880
F. +45 3386 2888
www.pro-f.dk
Høringssvar
11. september 2023
Hermed fremsendes Producentforeningens høringssvar til Lov om visse medietjeneste-
udbyderes bidrag til fremme af dansk kultur (kulturbidragsloven)
Indledende bemærkninger:
Producentforeningen bakker op om forslaget om kulturbidraget, som det er vedtaget af
partierne bag Medieaftalen 2023-2026.
Kulturbidraget medvirker til at sikre, at borgerne i Danmark også fremover har adgang til
et stort og mangfoldigt udbud af dansk programindhold i høj kvalitet. Kulturbidraget føl-
ger en stærk politisk tradition for at sikre den nødvendige finansiering af dansk indhold.
For Producentforeningen er det samtidig afgørende, at det fortsat er attraktivt for stre-
amingtjenesterne at investere i dansk indhold, og kombinationen af et ”bundbidrag” på 2
% og et fradrag for investeringer i nyt dansk indhold medvirker til at sikre fortsatte inve-
steringer.
Her følger Producentforeningens bemærkninger til loven og lovbemærkningerne.
§ 2 stk. 2:
Som lovudkastet foreligger, vil en tjeneste, der er etableret uden for EU eller har været
etableret i et EU-land og flytter til f.eks. USA eller Storbritannien, ikke være omfattet af bi-
dragspligten. Dette er i strid med medieaftalen, hvorefter ordningen skal omfatte
”alle on-demand-streamingtjenester”.
AVMS-direktivet omfatter ikke streamingtjenester, der er etableret uden for EU/EØS. Direk-
tivet har et generelt afsenderlandsprincip, som betyder, at Danmark er afskåret fra at re-
gulere forhold om tjenester, der er etableret i andre EU/EØS-lande.
Men direktivets art. 13 udgør netop en undtagelse fra dette afsenderlandsprincip, således
at Danmark alligevel kan lade tjenester fra andre EU/EØS-lande være omfattet af en
dansk kulturbidragsordning. Ydermere opstår denne problemstilling om afsenderlands-
princip slet ikke over for tjenester, der er etableret i lande uden for EU/EØS; her gælder der
ikke noget afsenderlandsprincip, men derimod et princip om at anvende lovgivningen i
det land, hvor tjenesten modtages.
Derfor er det juridisk muligt, at kulturbidragsloven også omfatter streamingtjenester
etableret uden for EU.
 L 70 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2774847_0125.png
Komplicerede selskabskonstruktioner i multinationale foretagender bidrager også til be-
grundelsen for ikke at undtage visse territorier fra ordningen.
§ 2 stk. 3:
Hvad angår tærskelværdierne i forslaget til § 2, stk. 3, tillægger Producentforeningen det
afgørende betydning, at der fastsættes en klar, objektiv beregning af antal brugere. Det
er velkendt, at der mangler transparens på streamingområdet, når det gælder antal bru-
gere, visninger osv. Det er et generelt problem. Producentforeningen har i forhold til op-
havsretsloven foreslået en særlig datarapporteringsforpligtelse fra streamingtjenesterne
over for producenter i tillæg til bestemmelsen i ophavsretslovens § 55 a. Kulturministeriet
kunne med fordel samtænke transparenskravene efter ophavsretsloven og kulturbi-
dragsloven.
Det står ikke Producentforeningen klart, om tærskelværdien på 15 mio. kr. relaterer sig til
samlet omsætning eller omsætning i Danmark. Dette bør afklares.
§ 3 stk. 4:
Lovforslagets forslag til afgrænsning af streamingtjenesternes bidragspligtige omsæt-
ning er efter Producentforeningens opfattelse overordentlig vanskelig at administrere.
Det kan få konsekvenser for det politiske ønske om et provenu på ca. 100 mio. kr. årligt.
Afgrænsningen på bidragspligtig omsætning er foreslået således:
” –
bruttoindtægter i Danmark som hidrører fra den on demand audiovisuelle
medietjenestes tilgængeliggørelse af film, serier og dokumentarprogrammer”
Det åbner for væsentlig usikkerhed om, hvor grænsen går modsat f.eks. den udtøm-
mende opgørelse af, hvilke investeringer, der kan fradrages – her er alene investeringer i
sport og nyheder undtaget.
I medieaftalen anvendes definitionen ”tjenesternes omsætning”.
Derfor må udgangspunktet være streamingtjenestens fulde omsætning, hvorefter tjene-
sten så kan foretage de lovbestemte fradrag.
Producentforeningen foreslår denne definition af tjenesternes bidragspligtige omsæt-
ning:
En medietjenesteudbyders bruttoindtægter i Danmark, som hidrører fra en on-
demand-audiovisuel medietjeneste, der tilgængeliggør film, serier og dokumen-
tarprogrammer, herunder også abonnementsindtægter, transaktions- eller leje-
indtægter, annonceindtægter og indtægter ved gensalg af den on-demand-au-
diovisuelle medietjeneste i andre virksomheders abonnementsbaserede produk-
ter. Dette omfatter ikke indtægter, der direkte relaterer sig til tilgængeliggørelse
af sportsindhold eller nyhedsudsendelser, samt indtægter hidrørende fra lineær
programvirksomhed, der er gjort tilgængelig via den on-demand-audiovisuelle
medietjeneste eller fra videredistribution af andre medietjenesteudbyderes on-
demand-audiovisuelle medietjenester.
En lignende definition for streamingtjenesternes omsætning findes i den franske ordning.
2
 L 70 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2774847_0126.png
§ 4 stk. 3:
Producentforeningen ser med stor tilfredshed på, at streamingtjenesternes investeringer
skal ske i nyt dansk indhold for at opnå fradrag og dermed undgå tillægsbidraget på 3%.
Det understreges flere steder - bl.a. under pkt. 3.1.2 side 14:
”Investeringerne skal være i nye danske film, serier og dokumentarer. Det be-
tyder, at investeringer f.eks. i form af køb af visningsrettigheder til nye produkti-
oner kan medregnes under ordningen, mens investeringer i visningsrettigheder
til allerede eksisterende indhold (f.eks. ved køb af produktionsselskabers så-
kaldte bagkataloger) ikke kan medtages i opgørelsen, da det falder uden for
formålet om at sikre produktion af nyt kvalitetsindhold.”
Det er helt afgørende for selve formålet med kulturbidraget, at kun nye produktioner
medgår i opgørelsen af tjenesternes fradragsberettigede investeringer.
Producentforeningen støtter, at tjenesternes investeringer godt kan ske ved køb af visnin-
ger i nye produktioner, men det kræver en klar definition af, hvornår en produktion er ny.
Producentforeningen foreslår derfor følgende definition:
Investeringer f.eks. i form af køb af visningsrettigheder til nye produktioner kan
medregnes, når streamingtjenestens investering i visningsretten medgår i finan-
sieringen af produktionen.
Hvad angår definitionen af ”investering”, er Producentforeningen enig i bemærkningerne
s. 47, at det drejer sig om produktion, samproduktion og rettighedserhvervelse. Det bør i
forlængelse heraf præciseres, at også streamingtjenesternes investeringer i udviklings-
aftaler med de uafhængige producenter kan indgå i de fradragsberettigede investerin-
ger.
Producentforeningen ønsker ligeledes præciseret, at administrations- og distributions-
omkostninger i forbindelse med investeringen/rettighedserhvervelsen ikke skal medreg-
nes.
I loven er de fradragsberettigede investeringer defineret som ”nye danske film, serier og
dokumentarer”. I bemærkningerne til loven under pkt. 3.1.2 side 14 anvendes en bredere
definition af de genrer, der kan give streamingtjenesterne fradrag for investeringer.
Producentforeningen finder det nødvendigt med en mere præcis definition af, hvad der
kan anses for at være fradragsberettigede investeringer.
I den forbindelse peger Producentforeningen på, at medieaftalen understreger, at (vores
understregning):
”Danskerne skal også fremover have mulighed for at møde originale danske film,
serier og dokumentarer af høj kvalitet”
Loven og lovbemærkningerne understreger ligeledes ønsket om øgede investeringer i
”nye danske film, serier og dokumentarprogrammer”
3
 L 70 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2774847_0127.png
Producentforeningen mener derfor, at definitionen af hvilke typer af investeringer, der gi-
ver streamingtjenesterne investeringsfradrag, bør støtte op om medieaftalens og lovens
ønske om investeringer i nyudviklede og originale tv-formater, film og tv-serier.
Konkret foreslås følgende definition:
Dansk indhold skal i lovforslagets forstand forstås som et bredt begreb, der
dækker indhold inden for film-, serie- og dokumentargenren, uanset hvilken
underkategori indholdet i øvrigt kan sortere under, herunder egenudviklede pro-
gramformater inden for f.eks. reality, komedie og drama. Omfattet af begrebet
”dansk indhold” er således ikke investeringer i f.eks. sports- og nyhedsprogram-
mer.
§ 4 stk. 4 og 6, § 7, stk. 4, § 8 stk. 5 og § 9 stk. 2:
Dansk indholdsproduktion har et akut behov for at få tilført ny finansiering, og som lov-
forslaget er formuleret nu, er der stor risiko for, at midlerne fra kulturbidraget reelt først er
til rådighed for de eksisterende støtteordninger i 2. halvår 2025.
Lovforslaget lægger op til, at tjenesterne skal indberette deres årlige omsætning i form af
en revisorpåtegnet erklæring til Slots- og Kulturstyrelsen
Producentforeningen finder det helt afgørende, at tjenesternes omsætningsopgørelse
minimum sker halvårligt. Det vil sikre, at midlerne langt hurtigere kommer ud i støtteord-
ningerne og dermed støtter produktion af nyt dansk indhold. De omfattede streamingtje-
nester rapporterer i forvejen halvårsresultater og vil derfor være i stand til at levere de
krævede oplysninger.
I lande som Tyskland og Polen sker indberetningen af omsætning henholdsvis på må-
nedsbasis og kvartalsvis, så et krav om hyppigere indberetning end årligt vil være muligt
inden for direktivets rammer.
Producentforeningen foreslår, at tjenesternes indberetninger sker minimum halvårligt,
således at midlerne hurtigst muligt kan komme en økonomisk udfordret branche til gode.
Fastholder loven, at der kun skal ske årlige indberetninger, foreslår Producentforeneingen,
at der i finansloven for 2024 skabes enighed om en engangsbevilling for 2024 svarende
til det beløb, kulturbidraget antages at indbringe fra 2025.
Producentforeningen støtter, at tjenesternes indberetning kan ske som en revisorerklæ-
ring om årlig omsætning. Dermed får opgørelserne en central rolle.
Det bør derfor præciseres i lovteksten til § 7, stk. 4, og § 8, stk. 5, at revisors erklæringer
skal omfatte, at opgørelserne er retvisende.
Fristerne for indberetninger bør fremgå af lovteksten, og såfremt loven vedtages med år-
lige indberetninger, bør fristerne for indberetningen være senest udgangen af Q1 det ef-
terfølgende år.
Fristerne for supplerende oplysninger, jf. § 9, stk. 2, bør i praksis fastsættes således, at den
årlige betalingsfrist, jf. § 4, stk. 6, bliver senest udgangen af Q2 i det efterfølgende år.
4
 L 70 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2774847_0128.png
Hjemlen i forslaget til § 9, stk. 4 bør inkludere en hjemmel til, at Slots- og Kulturstyrelsen
kan opgøre et skønnet grundlag for størrelsen af bidragspligten, hvis styrelsen ikke finder
tjenestens oplysninger tilfredsstillende.
§ 5 stk. 1:
Producentforeningen støtter, at kulturbidraget fordeles mellem de eksisterende støtte-
ordninger og afventer den endelige afgørelse om fordelingen, når provenuet fra kulturbi-
draget er kendt. Men det er uholdbart, at der sideløbende med fremsættelsen af kulturbi-
dragsloven ikke er sket en nødvendig revision af Public Service Puljen og dens støttevilkår.
Medieaftalen fastslår side 5, at fordelingen af Public Service Puljens støttemidler ændres.
Aftalen fastslår endvidere, at puljens støttemidler fremover skal kunne søges af produ-
center og udbydere af radio og podcast, og at puljens nuværende krav til distribution af
det støttede indhold revideres.
Disse ændringer kræver imidlertid en ændring af de eksisterende støttevilkår for at få
virkning, og revisionen af puljens organisering og støttevilkår er derfor nødvendig, så an-
søgninger til puljen kan ske i overensstemmelse med medieaftalen.
Producentforeningen foreslår, at Public service-puljen fremover får en selvstændig
kunstnerisk leder med reference til DFI’s bestyrelse. Lederen har ansvaret for puljens støt-
tetildelinger i samarbejde med 2-3 redaktører/konsulenter, der ansættes i samarbejde
med branchen efter samme model, som DFI’s markedsordning. For at mindske de admi-
nistrative omkostninger ved Public Service Puljens drift bør administrationen fortsat ske
hos DFI.
Producentforeningen mener, at de eksisterende støtteordninger, Public Service Puljen og
DFI’s støtteordninger fuldt ud er i stand til at administrere støttemidlerne og ønsker derfor
præciseret, at der ikke er tale om at etablere nye støtteordninger.
Producentforeningen foreslår følgende formulering af § 5 stk. 1.:
”Provenuet fra kulturbidraget efter tilbageløb og adfærd og arbejdsudbud forde-
les efter fradrag af omkostningerne forbundet med ordningens administration
mellem Public Service Puljen og DFI’s filmstøtteordninger.”
§ 8 stk. 2 og § 8 stk. 4:
Producentforeningen støtter streamingtjenesternes mulighed for at opgøre deres inve-
steringer over en treårig periode. Det modvirker risikoen for, at forsinkelser og udsættelser
rammer streamingtjenesternes bidrag på en utilsigtet måde.
Producentforeningen ønsker dog, at kulturbidragsloven definerer, hvornår en investering
kan anses for at finde sted.
Forslaget er, at registreringen af en investering sker på 1. optagedag for en produktion.
Det er samtidig afgørende, at såfremt tjenesterne ikke over en treårig periode har opfyldt
kravet om investeringer på minimum 5% pr. år, skal de efterbetale, jf. forslaget til § 8, stk.
4.
5
 L 70 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2774847_0129.png
Lovforslagets bemærkninger:
Støttemodtagere
Producentforeningen bakker op om streamingtjenesternes adgang til at ansøge om
støtte til danske produktioner fra henholdsvis Public Service Puljen og filmstøtteordnin-
gerne. Men det bør være en klar og utvetydig forudsætning, at ansøger til og støttemod-
tager fra DFI’s filmstøtteordninger er en uafhængig producent, der producerer det øn-
skede indhold til tjenesten.
Filmstøtten i Danmark og resten af Europa er bygget op om støtte til de uafhængige pro-
ducenter, således som det er defineret i bl.a. DFI’s almindelige vilkår pkt. 1.1.1.
Her fremgår ligeledes, at rettighederne til den støttede produktion tilhører producenten.
Streamingtjenesterne skal således leve op til de gældende krav, når deres produktioner
modtager filmstøtte. Respekten for det danske rettighedssystem er en af de afgørende
forudsætninger for ordnede forhold i branchen.
Partierne bag medieaftalen understreger ligeledes, at produktion med offentlige midler
eller offentlig støtte skal ske i respekt for det danske rettighedssystem.
Derfor foreslår Producentforeningen følgende præcisering af lovbemærkningerne – bl.a.
under pkt. 3.1.2 side 15 (vores understregning):
”De medietjenesteudbydere, der bliver omfattet af den foreslåede pligt til at be-
tale et kulturbidrag, har adgang til at ansøge om støtte til produktionen af nyt
dansk audiovisuelt indhold fra Public Servic Puljen og filmstøtteordningerne, når
støttemodtager er en uafhængig producent”.
Investeringer i nyt dansk indhold:
I bemærkningerne til lovforslaget pkt. 3.2.1 foreslås en anden definition af dansk indhold
(danske film, tv-serier m.v.) end den, der anvendes af DFI og Public Service Puljen som
grundlag for støtten til danske film, tv-serier m.v.
Producentforeningen anser det for juridisk uholdbart, at loven anvender begrebet ”dansk
indhold” forskelligt i lovens to bestemmelser. Konsekvensen af forslaget er, at begrebet
danske film m.v. i Kulturbidragslovens § 1 skal forstås anderledes end i lovens § 4, stk. 3.
Begrebet bør have samme betydningsindhold.
Producentforeningen forstår intentionerne i lovforslaget således, at midlerne fra kulturbi-
draget skal fordeles via de eksisterende støtteordninger under DFI. De rummer allerede
fuldt dækkende og godkendte definitioner af dansk indhold.
Lovens definitioner bør være ens begge veje, dvs. både i den støttetildeling, der er formå-
let med kulturbidraget, og de investeringer, der kan indgå i beregningen af, om 5%-kravet
er opfyldt (hvilket som bekendt afgør, om der skal betales et supplerende bidrag på 3%).
Det er økonomisk urimeligt – og næppe politisk tilsigtet - at en streamingtjeneste kan
opnå investeringsfradrag for en audiovisuel produktion, som der ikke kan søges filmstøtte
til.
6
 L 70 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2774847_0130.png
Derfor bør den særlige definition af dansk indhold foreslået i lovbemærkningerne under
pkt. 3.1.2 side 14 udgå til fordel for en henvisning til de generelle kriterier i støttereglerne
hos DFI.
Det strider ikke imod EU-regler. Når dansk-definitionen er godkendt i én sammenhæng
(filmstøtte) som en definition, der ikke strider mod forbuddet mod diskrimination på
grundlag af nationalitet m.v., er der ikke grund til at formode, at den samme definition
ikke skulle kunne godkendes i en anden sammenhæng (AVMS).
I forhold til de politiske ønsker med kulturbidragsloven forekommer en begrænsende de-
finition af dansk indhold ligeledes fejlagtig. I lovforslagets bemærkninger under pkt. 3.1.2
side 14 fremgår det politiske ønske, at tjenesternes investeringer skal fremme og under-
støtte produktionen af nyt dansk kvalitetsindhold.
”Det foreslås, at investeringsmuligheden skal favne bredt, så der både kan an-
erkendes kendes investeringer i dansk lokalt indhold og produktioner med store
budgetter og danske såvel som udenlandske elementer, der kan bidrage til
den internationale udbredelse og anerkendelse af dansk kvalitetsindhold”
Producentforeningen deler ambitionen men forstår ikke, og er derfor uforstående overfor,
forslaget om nye definitioner for dansk indhold.
Når formålet med loven er at gøre det attraktivt for streamingtjenester at investere i en
bred vifte af produktioner, der bl.a. kan bidrage til international anerkendelse af dansk
kvalitetsindhold, så vil den begrænsende definition gøre det meget lidt attraktivt for tje-
nesterne at investere i f.eks. de Oscarnominerede dokumentarfilm ”The Act of Killing” og
senest ”A House Made of Splinters”, i Lars von Triers film og i den internationalt aner-
kendte danske film ”Holy Spider”.
Producentforeningen mener derfor, at definitionen af dansk indhold bør følge de gene-
relle kriterier i støttereglerne hos DFI.
TVOD-tjenester:
Producentforeningen noterer, at bidragspligten til kulturbidraget skal omfatte de så-
kaldte EST- og TVOD-tjenester, hvor forbrugeren i en konkret situation køber en film digi-
talt eller lejer en film i en given periode. Også tjenester som Filmstriben og bibliotekernes
digitale filmtilbud skal omfattes.
Denne type tjenester har hverken produceret eller investeret i nyt dansk indhold. De er i
dag ligeledes afskåret fra at søge filmstøtte – jf. Det Danske Filminstituts vilkår pkt. 1.1.1., og
de har historisk heller ikke været støtteansøgere til Public Service Puljen. Det er samtidig
Producentforeningens opfattelse, at disse tjenester ikke i noget væsentligt omfang bidra-
ger til presset på investeringerne i dansk indhold – sådan som det er tilfældet med de in-
ternationale streamingtjenester.
I det lys mener Producentforeningen, at EST-og TVOD-tjenester, Filmstriben og bibliote-
kernes digitale filmtilbud skal undtages fra bidragspligten i de særlige tilfælde, hvor
7
 L 70 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2774847_0131.png
tjenesten ikke selv producerer eller investerer i nyt indhold, og dermed de facto er afskå-
ret fra at søge støttemidlerne fra kulturbidraget.
Med venlig hilsen
Jørgen Ramskov
Direktør, Producentforeningen
8
 L 70 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2774847_0132.png
11.09.23
Kulturministeriet
Att.: Astrid Højbo Bjørn
Radio- og tv-nævnet
Hammerrichsgade 14
1611 København V
Telefon 33 95 42 00
[email protected]
Høring over forslag til Lov om visse medietjenesteudbyderes
bidrag til fremme af dansk kultur (Kulturbidragsloven)
Kulturministeriet har den 15. august 2023 fremsendt høring over forslag
til Lov om visse medietjenesteudbyderes bidrag til fremme af dansk
kultur (Kulturbidragsloven).
Det oplyses, at lovforslaget har til hovedformål at gennemføre den del
af Medieaftalen for 2023 – 2026, der vedrører indførelsen af en pligt for
visse medietjenesteudbydere til at betale et kulturbidrag til fremme af
dansk kultur, herunder til produktion af danske film, serier og
dokumentarprogrammer.
Lovforslaget lægger endvidere op til, at Slots- og Kulturstyrelsen bliver
tilsynsmyndighed og træffer afgørelser efter loven, og at Slots- og
Kulturstyrelsens afgørelser kan indbringes for Radio- og tv-nævnet som
klagemyndighed, jf. lovforslagets § 9.
Lovforslaget giver
bemærkninger:
Radio-
og
tv-nævnet
anledning
til
følgende
Dansk indhold
Det fremgår af § 1 i forslaget, at formålet med loven er at indføre en
pligt for visse medietjenesteudbydere til at yde et kulturbidrag til fremme
af dansk audiovisuelt indhold, herunder til produktion af nye danske film,
serier og dokumentarprogrammer. Af de almindelige bemærkninger til
forslaget fremgår, at det foreslås, at det udgør dansk indhold, når den
producerede film, serie eller dokumentar er 75 pct. på dansk sprog og
derudover opfylder mindst én ud af tre kriterier 1) mere end halvdelen
af produktionens budget er forbrugt i Danmark, 2) optagelserne finder
fysisk sted i Danmark, 3) produktionen er udført af et
produktionsselskab, der er etableret i Danmark eller de centrale kreative
eller tekniske roller udføres af personer, der er etablerede eller bosatte
i Danmark.
 L 70 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
Side 2
Radio- og tv-nævnet finder, at det tredje kriterium kan give anledning
til fortolkningsproblemer, idet det er uklart, hvad der ligger i betegnelsen
”de centrale kreative eller tekniske roller udføres af personer, der er
etablerede eller bosatte i Danmark”.
Definitioner
Af § 3 fremgår den begrebsterminologi, der anvendes i lovforslaget. Af
bemærkningerne til bestemmelsen fremgår, at bestemmelsens nr. 1 - 3
anvender AVMS-direktivets artikel 1, stk. 1, litra a, litra d og litra g, der
er gennemført ved Radio- og fjernsynsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
1350 af 4. september 2020 om radio- og fjernsynsvirksomhed m.v., jf.
§ 2, stk. 1, nr. 4 og § 2 stk. 3 og 4. Bestemmelsens nr. 4 hviler ikke på
AVMS-direktivets definitioner, men er en særlig dansk definition af
begrebet bidragspligtig omsætning.
Radio- og tv-nævnet skal hertil bemærke, at nævnet er enig i, at
begrebsterminologien i forslaget bør følge terminologien i AVMS-
direktivet og Radio- og fjernsynsloven - men også, at terminologien ikke
alene følger de fire nævnte begrebstyper i forslaget men også generelt
begrebsterminologien i relevant lovgivning, som forslaget har snitflader
til, f.eks. Årsregnskabsloven eller anden mediemæssig lovgivning inden
for medieområdet.
Investeringen i nyt dansk indhold
Det fremgår af § 8, stk. 2, i lovforslaget, at medietjenesteudbydere kan
fordele investeringerne i nyt dansk indhold over en tre-årig periode som
gennemsnit. Af de specielle bemærkninger til bestemmelsen fremgår
det, at det vil være muligt for medietjenesteudbyderne at meddele Slots-
og Kulturstyrelsen, at den vil gøre brug af en tre-årig
investeringsperiode. Opgørelsen af det årlige investeringsniveau i nyt
dansk indhold vil i denne situation være baseret på et gennemsnit over
den tre-årige periode i forhold til afgørelsen om, hvorvidt udbyderen skal
opkræves tillægsbidraget på 3 pct. i kulturbidrag for de enkelte år. I
sådanne tilfælde vil udbydere kunne investere i nyt dansk indhold med
variabelt procentsats i forhold til den bidragspligtige omsætning over tre
år og fortsat få den fulde fordel af investeringsmulighedens undtagelse
fra tillægsbidraget, såfremt investeringerne gennemsnitlig svarer til 5
pct. af den årlige bidragspligtige omsætning pr. år i de tre år.
Radio- og tv-nævne skal hertil bemærke, at det fremstår uklart, hvornår
den tre-årig investeringsperiode og beregning regnes fra herunder, om
investeringer i året før ikrafttrædelse af investeringshensigten kan
medregnes eller om det alene er investeringer regnet fra
 L 70 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2774847_0134.png
Side 3
ikrafttrædelsestidspunktet. Nævnet finder, at det bør præciseres for at
undgå tvivlstilfælde i forhold til periodeafgræsningen og beregningen.
Tilsynsforpligtelse m.v.
Det fremgår af § 9, stk. 1, i lovforslaget, at Slots- og Kulturstyrelsen
fører tilsyn med overholdelse af denne lov og regler udstedt i medfør
heraf og træffer afgørelse efter denne lov og regler udstedt i medfør
heraf.
Videre fremgår det af forslagets § 9, stk. 3, at afgørelser truffet af Slots-
og Kulturstyrelsen kan indbringes for Radio- og tv-nævnet.
Af forslagets almindelige bemærkninger under afsnittet
ӯkonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.”
fremgår det, at det
er Kulturministeriets vurdering, at op til 50 medietjenesteudbydere vil
blive omfattet af kulturbidragsordningen.
Radio- og tv-nævnet skal hertil bemærke, at set i lyset at de skitserede
opgaver og de anslåede antal medietjenesteudbydere under ordningen
samt en overvejende sandsynlighed for, at en vis mængde af Slots- og
Kulturstyrelsens afgørelser vil blive indbragt for Radio- og tv-nævnet,
forventer Radio- og tv-nævnet, at de fornødne ressourcer til
administrationen og betjeningen af ordningen følger med opgaven.
Kulturministerens bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler
Radio- og tv-nævnet noterer sig, at det er givet bemyndigelse til, at
kulturministeren i tilknytning til flere af bestemmelserne i lovforslaget
kan fastsætte nærmere regler.
Radio- og tv-nævnet skal hertil bemærke, at den nærmere udmøntning
af flere af bestemmelserne i lovforslaget er af væsentlig betydning for
varetagelse af opgaverne fastsat i medfør af forslaget, hvorfor nævnet
imødeser de nærmere præciseringer i en kommende bekendtgørelse.
Radio- og tv-nævnet har ikke yderligere bemærkninger.
Med venlig hilsen
Søren Sandfeld Jakobsen
Formand
 L 70 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2774847_0135.png
Fra:
Til:
Cc:
Emne:
Dato:
Vedhæftede filer:
[email protected]
Astrid Højbo Bjørn; Pernille Berglund Gunge
Kulturministeriet
Høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om visse medietjenesteudbyderes bidrag til fremme af dansk
kultur (Kulturbidragsloven)
18. august 2023 12:18:37
image001.png
Kulturministeriet har den 15. august 2023 sendt forslag til lov om visse medietjenesteudbyderes
bidrag til fremme af dansk kultur i høring.
Ministeriernes forpligtelse til at høre Rigsrevisionen er fastlagt af rigsrevisorloven, §§ 7 og 10
(Lovbekendtgørelse nr. 101 af 19/01/2012) og angår revisions- og/eller regnskabsforhold, der kan
have betydning for Rigsrevisionens opgaver.
Vi har gennemgået lovforslaget og kan konstatere, at det ikke umiddelbart omhandler revisions- eller
regnskabsforhold i staten eller andre offentlige virksomheder, der revideres af Rigsrevisionen.
Vi har derfor ikke behandlet henvendelsen yderligere.
Med venlig hilsen
Mette E. Matthiasen
Specialkonsulent
Landgreven 4
DK-1301 København K
Tlf. +45 33 92 84 00
Dir.+45 33 92 85 73
[email protected]
www.rigsrevisionen.dk
Læs om Rigsrevisionens behandling af personoplysninger
her
Fra:
Astrid Højbo Bjørn <[email protected]>
Sendt:
15. august 2023 12:08
Cc:
Pernille Berglund Gunge <[email protected]>; Andreas Grønnegaard Møller <[email protected]>
Emne:
Høring over udkast til forslag til lov om visse medietjenesteudbyderes bidrag til fremme af
dansk kultur (Kulturbidragsloven)
Til adressaterne på vedlagte høringsliste
Se venligst vedlagte høringsbrev samt udkast til lovforslag.
Med venlig hilsen
 L 70 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2774847_0136.png
Astrid Højbo Bjørn
Fuldmægtig
Kulturministeriet | Nybrogade 2 | 1203 København K
+45 21 47 24 82 |
[email protected]
|
www.kum.dk
Læs om Rigsrevisionens behandling af personoplysninger
her
Læs om Rigsrevisionens behandling af personoplysninger
her
Læs om Rigsrevisionens behandling af personoplysninger
her
 L 70 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2774847_0137.png
11 09 2023
Submission on behalf of SF Anytime AB in response to the Danish Ministry of Culture’s
public hearing of 15 August 2023
on proposed legislation on certain media service providers’ contribution
to the promotion of Danish culture
This submission is provided by SF Anytime AB in response to the Danish Ministry of Culture’s public hearing
of 15 August 2023
on proposed legislation on certain media service providers’ contribution to the promotion
of Danish culture (the
“Cultural Contribution Act”)
1
.
This submission constitutes SF Anytime AB’s second
submission in the legislative process, whereas the first submission is dated 12 September 2022.
SF Anytime AB provides two leading transactional (rental and purchase) online streaming services under the
SF Anytime and Blockbuster brands (the “Services”)
in the Danish market. The Services are also available in
the other Nordic and Baltic countries where the viewer pays solely for the films/TV series the viewer decides
to rent/purchase– in other words, the Services are so-called TVOD/EST services (transactional VOD services).
SF Anytime has a strong presence in Denmark, especially after SF Anytime
AB’s
recent acquisition of the
streaming service Blockbuster, which SF Anytime AB has been operating since June 2023. The Services are
each available through a dedicated digital direct-to-consumer platform as well as through leading TV
operators and partners. The Services offer a broad and diverse range of films and TV content produced locally
in the Nordics, as well as the latest Hollywood blockbusters, arthouse films, TV series and programming for
children. SF Anytime AB
is a wholly owned company within the SF Studios Group of companies (“SF Studios”).
For more than 100 years, SF Studios has been a leading Nordic film and TV production company having
produced some of cinema’s most iconic films and worked with some of the greatest
talents in the industry.
Today SF Studios has operations in all the Nordic countries, including a large production business of Danish
language feature films and TV series in Denmark.
SF Studios’ businesses
further include production of feature
films and TV series in Sweden and Norway and the distribution of films and TV content in all Nordic countries,
to cinemas, through home entertainment physical and digital formats and via the transactional VOD services
SF Anytime and Blockbuster.
We thank the Ministry of Culture for the invitation to express our views on the revised proposed Cultural
Contribution Act. In the following, we set out our key preoccupations with regard to the revised proposed
scheme. Additional reflections may be provided further on in the legislative process as the proposed
legislation evolves.
We understand that the proposed Cultural Contribution Act
represents the Danish Government’s decision to
exercise the option granted under Art. 13 of the EU 2010 AVMS Directive as amended by Directive
2018/1808
2
(the ‘AVMS Directive’) under which Member States which require
media service providers under
1
2
https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/67784
https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/PDF/?uri=CELEX:32018L1808&from=EN
1
 L 70 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2774847_0138.png
their jurisdiction to contribute financially to the production of European works, including via direct
investment in content and/or contribution to national funds, may also require media service providers
targeting audiences in their territories, but established in other Member States to make such financial
contributions, insofar as such financial contributions are proportionate and non-discriminatory.
We further understand that the draft Cultural Contribution Act proposes that domestic and non-domestic
media service providers, which operate transactional video-on-demand (TVOD/EST) services in Denmark
and/or which target Denmark, such as SF Anytime, would be required to pay 5 %, or in some cases 2 %, of
their turnover generated in Denmark to a Danish cultural fund.
On a group level, SF Studios is in favor of and strongly supports the proposed Cultural Contribution Act and
its policy objective to maintain a strong and diverse production and distribution community in Denmark.
However, we firmly believe that TVOD/EST services should benefit from an exemption from the media service
providers obliged to pay the proposed cultural contribution. In light of the policy objective, we consider that
it would be disproportional and counterproductive to impose the proposed cultural contribution on
TVOD/EST services. These services already contribute to Danish culture through their existing business model
which in itself promotes and remunerates quality content on a case-by-case basis. Furthermore, TVOD/EST
services are generally already challenged financially with a low profit margin, and imposing additional fiscal
burdens on such entities would disincentivize the development of TVOD/EST services in Denmark, to the
detriment of Danish culture and the diversity of different access options for Danish consumers. Please see
our elaborated reasoning below.
Transactional online distribution services already contribute to Danish culture
It is our opinion that transactional (TVOD/EST) online distribution services such as SF Anytime and
Blockbuster, where a user pays a one-time fee for renting or buying access to a specific film, should be exempt
from the media service providers obliged to pay the proposed cultural contribution. Whereas transactional
services such as SF Anytime and Blockbuster
do not
pay acquisition fees up front to the licensor for acquiring
licensing rights to the content offered to consumers, rights are instead acquired on the basis that rights
holders/licensors receive royalties based on the actual number of transactions that have taken place within
the services as these arise, i.e. when an actual user pays to rent a film, the licensor of that specific film
receives a percentage of the transaction concerned, from the service provider (e.g. SF Anytime AB).
Therefore, the more times a film/TV series is purchased or rented through SF Anytime, Blockbuster or other
transactional platforms, the more money ends up with the rightsholders to the film or TV series concerned.
This may be contrasted to other on demand streaming services provided on a subscription basis (so called
“SVOD services”), where the SVOD services acquire licenses to content by paying a fixed
one-time lump sum
to the licensors. Such content may then be watched by the subscribers for an unlimited number of times on
the SVOD services,
for an “all you can eat” subscription fee.
Typically, additional monies are not paid to the
licensors, regardless of how many times their content is viewed on a subscription service.
When considering the above, it is our view that local transactional online distribution services such as SF
Anytime and Blockbuster already greatly contribute to Danish culture and the Danish film and audiovisual
community as this is inherent in the transactional business model, in connection with
the Services’
strong
presence in Denmark and extensive offer of Danish content along with Danish consumers great demand for
Danish content. Among their extensive offer, each of the Services currently include a library of Danish
produced content consisting of more than 1000 film titles and more than 50 different TV series. The Services
thus contribute significantly to maintaining a strong and diverse production and distribution community in
2
 L 70 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2774847_0139.png
Denmark where quality content is promoted and remunerated. We believe that the policy objective of the
draft Cultural Contribution Act is consequently already achieved by SF Anytime and Blockbuster through the
business model. To impose the proposed cultural contribution on transactional services such as SF Anytime
and Blockbuster would be incompatible with the principle of proportionality in Art. 13(2) AVMS Directive.
Again, we would like to stress that the TVOD/EST business model differentiates itself from other streaming
services (e.g. SVOD services) since the TVOD/EST transactional business model ensures that rightsholders are
rewarded when their titles are watched and loved by the public
–
on a case by case basis, not via a lump sum
or flat fee payment. The Services thus incentivize and contribute to recoupment and production of new
quality content in Denmark.
In addition, traditional TVOD/EST services are not in the business of commissioning or producing own
platform exclusive original content, but rather function as a marketing and distribution channel providing
content on a non-exclusive basis. Content made available through TVOD/EST is generally simultaneously
available on all competing TVOD/EST platforms. Again, this may be contrasted to SVOD services which
typically commission or produce their own original content, made available exclusively to consumers through
the specific SVOD service. Such SVOD services may therefore more likely subsequently qualify to apply for
and receive funding from the Danish cultural funds that would result from the Cultural Contribution Act. This
is not the case for TVOD/EST services. Consequently, we believe that it would not be compatible with the
principle of proportionality if TVOD/EST were to be obliged to pay cultural contribution on the same terms
as e.g. SVOD services, whereas, out of the two services, only SVOD services would be qualified to apply for
and receive development and production funding from the Danish cultural funds. This would undeniably
result in an unfair distribution of resources.
Lack of proper impact assessment
As stated in our previous submission, another area of concern relates to the assessment of the economic and
commercial impact of the proposed Cultural Contribution Act, including on the attractiveness and
commercial viability of developing, providing, and maintaining video-on-demand services in the Danish
market. In SF Anytime AB’s view, regulatory constraints which disincentivize inward investment should be
avoided if Denmark wishes its film and audiovisual market to continue to be an attractive place for
investment (local and international) in the development of original content and the offering of modern,
innovative distribution services, whether hosted in Denmark or in other parts of the EU. In addition,
contractual and commercial freedom to design and offer attractive online distribution services without the
impediment of taxation such as the 5 % proposed under the Cultural Contribution Act is indispensable and
contribute to the promotion of cultural diversity of both content and distribution services offered to the
ultimate benefit of the Danish audiences.
Imposing the cultural tax on transactional online distribution services would prevent the development of
such services in Denmark
The AVMS Directive Art. 13(2) provides that any financial contributions to the production of European works
must be proportionate to the policy objective. As stated above and in our previous submission we fully share
the policy objective of maintaining a strong and diverse production and distribution community in Denmark,
and we acknowledge that the proposed cultural contribution has been lowered from 6 % to 5 %, as well as
that a possibility of a further reduction is proposed when certain conditions are met. We appreciate this
proposed revision, but still question why this specific level of contribution is considered to meet the policy
objective without going beyond what is necessary to attain it. Further, we maintain our view that the
proposed additional cultural contribution is a strong disincentive for TVOD/EST services in general, and SF
3
 L 70 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2774847_0140.png
Anytime AB in particular, to further to develop and expand our online distribution offer through the Services
to Danish audiences.
In this context, we once again wish to emphasize that local players within transactional online distribution
services such as SF Anytime AB are generally low margin/high technical investment business models which
are already challenged in terms of profitability. In the Danish market, SF Anytime AB, a local player, competes
with multi-national companies with significant financial resources. When licensing content from major
international film producers, such contract partners are generally in a position to negotiate a large license
income from each individual transaction by consumers, leaving a relatively small profit margin for SF Anytime
AB. Additional costs of doing business such as proposed under the Cultural Contribution Act would thus only
further hamper the development of services such as SF Anytime and Blockbuster, to the detriment of
European and Danish industry, as well as Danish audiences who stand to lose out in the broad range of online
services offered in Denmark. We would therefore yet again urge the Danish authorities to reconsider the
approach proposed under the Cultural Contribution Act as regards the proposed application of cultural
contribution obligation on TVOD/EST services.
SF Anytime AB’s
and SF Studios’ (SF Anytime AB’s parent company)
investment in Danish content qualifies
SF Anytime for a reduced cultural contribution of 2 %
Insofar as it is decided contrary to our recommendation above, not to exempt TVOD/EST services from the
obligation to contribute to the cultural fund, we respectfully point out that SF Anytime AB’s and SF Studios’
aggregated investments in Denmark on a
group level
should qualify SF Anytime for the reduced contribution
of 2 %.
In this context, we submit that the SF Studios group’s investments
in local Danish productions, co-
productions, the commissioning of content from local Danish production companies, and the acquisition of
rights of Danish content for local promotion and distribution, etc., should be taken into consideration as
these activities already benefit Danish culture and the film and TV sector. In this context, we note that the
proposed legislative approach with regard to ‘local investments in the form of
acquisition of distribution
rights’ (e.g. p. 14 of the Explanatory Memorandum) for the purposes of benefitting from a reduction of the
proposed cultural contribution from 5% to 2% does not appear to take into consideration the specific
business model deployed by TVOD/EST services as described above.
SF Anytime AB is a part of the SF Studios group of companies and a wholly owned subsidiary of AB Svensk
Filmindustri
–
the parent company of the SF Studios Group. As a part of the SF Studios Group, SF Anytime AB
greatly (in addition to what is set forth above about the contribution inherent in the transactional business
model) also contributes not only creating a strong and diverse production and distribution community in
Denmark, but in all of the Nordic countries
through SF Studios’ production and distribution
businesses.
During the past five years, SF Studios has invested tens of millions Danish kroner on average per year in the
distribution and production of new Danish content. This has been achieved mainly in the following three
ways. Firstly, by acquiring distribution rights to new Danish productions, and thereby paying a so-called
minimum guarantee (a non-refundable advance) for these rights. Such minimum guarantees are used for
financing the actual production of the concerned film and without this important contribution from the
distributor, the film at issue would not have been produced. Secondly, it has been achieved by SF Studios
collaborating with Danish production companies outside of SF Studios Group in the development of films,
and thereby contributing with so called development funding, used by the production company to finance
the development of specific elements of a film such as synopses, treatments and scripts. Thirdly, it has been
achieved through SF Studios’ own production business in Denmark, where SF Studios group companies have
paid both minimum guarantees to obtain the distribution rights and contributed to the financing by investing
4
 L 70 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2774847_0141.png
additional money in its specific Danish productions. As a result, SF Studios is
one of Denmark’s leading
distributors and producers of quality content in the Danish language and of Danish IPs. Recent distribution
titles include films such as
Skyggen i mit øje, Vores mand i Amerika, Familien Jul og Nissehotellet and Viften.
Recent titles produced by SF Studios in Denmark include
SMUK, Elsker dig for tiden, Bytte Bytte Baby, Pagten,
Margrete den Første and tv-series Rita, Norskov, The New Nurses
(Sygeplejeskolen) as well as
Seaside Hotel
(Badehotellet).
It would be unreasonable if the direct investments in local content made on a group level
would not qualify as an investment reducing the cultural contribution fee, especially considering that
TVOD/EST services as opposed to subscription services do not commission original content exclusively made
available on their platforms.
Other elements for reconsideration
The explanatory memorandum indicates that secondary legislation will be drafted
–
this should be subject to
stakeholder consultation as well in order to ensure regulatory transparency and business and legal
predictability for affected entities. In this connection, we would encourage the Danish authorities to clarify
in accompanying and/or secondary legislation that all services, and related companies within a joint
corporate structure such as SF Anytime AB and SF Studios, established in or targeting audiences in Denmark
are eligible to apply for funding under the Danish film fund and the Danish public service pool. Such secondary
legislation would also provide an opportunity to clarify the specific treatment of TVOD/EST services.
***
SF Anytime considers itself a strong contributor to Danish culture and an integral part of the Danish film and
television sector, through its affiliation with other SF Studios group companies. SF Anytime has deep
concerns with regard to the proposed Cultural Contribution Act and the implications for our ability to
continue to invest in, maintain and develop our online offer in Denmark. SF Anytime strongly encourages
the Danish authorities to re-consider and revisit the proposal with a view towards better protecting existing
investments in Danish-language content and distribution and better incentivizing future investment in both
content and services. We remain at your disposal for further exchanges and stand ready to provide any
additional information which may inform your future work on the proposed Cultural Contribution Act.
5
 L 70 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2774847_0142.png
 L 70 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2774847_0143.png
 L 70 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2774847_0144.png
 L 70 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2774847_0145.png
 L 70 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2774847_0146.png
 L 70 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2774847_0147.png
Kulturministeriet
Astrid Højbo Bjørn, Fuldmæg8g
Nybrogade 2
1302 København K.
[email protected]
[email protected]
[email protected]
København, den 11. september 2023
TV, Musik og Film i Danmark sender hermed vores kommentarer 8l
“Høring over forslag 8l Lov om visse medietjenesteudbyderes bidrag 8l fremme af dansk kultur
(Kulturbidragsloven)”
Vi anbefaler følgende ændringer 8l lovforslaget:
•
Stort behov for en præcis beskrivelse af den bidragsplig6ge omsætning
§3, stk. 4. Det er vig8gt, at der ikke er uklarhed om afgrænsning og defini8on af
streamingtjenesternes bidragsplig8ge omsætning. Den nuværende tekst risikerer at skabe
forskellige fortolkninger om den bidragsplig8ge omsætning, som kan gøre ordningen svær
at administrere. Det kan således også udfordre medieforligets ambi8oner for provenu.
Behov for, at tjenester udenfor EU også er omfa?et. Risiko for at tjenester i UK og USA
ikke er omfa?et.
§ 2 stk. 2: Der er risiko for, at tjenester søger mod lande, som ikke er omfaUet af
ordningen, som UK og USA. Lovforslaget bør derfor ændres så denne risiko inddæmmes.
Der er ikke noget juridisk 8l hinder for at lade ordningen omfaUe tredjelande, herunder
tjenester etableret i UK eller USA.
Behov for hyppigere indberetning. Tyskland og Polen har modeller herfor.
§ 4 stk. 4 og 6, § 7, stk. 4, § 8 stk. 5 og § 9 stk. 2: I lande som Tyskland og Polen sker
indberetningen af omsætning henholdsvis på månedsbasis og kvartalsvis, så en model med
hyppigere indberetning end årligt, vil være muligt indenfor direk8vets rammer. Det sikrer
Tv, Musik & Film i Danmark, Tagensvej 85, 3. sal, 2200 København N
www.tvmf.dk
–
[email protected]
1
•
•
 L 70 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2774847_0148.png
løbende investeringer i kulturerhvervet.
•
Behov for ny paragraf: Loven er målre?et streamingtjenesterne og ikke
reIghedshaverne.
I medieforliget blev par8erne enige om at afgrænse kulturbidraget 8l streamingtjenesterne
og ikke re_ghedshaverne. Denne vig8ge præcisering savnes i lovforslaget.
Disse punkter uddybes her:
Behov for en præcis beskrivelse af de bidragsplig6ge omsætninger
Det nuværende udkast 8l §3, stk. 4 er upræcis i sin defini8on og afgrænsning af den bidragsplig8ge
omsætning. Det bliver derfor svært at få en ensartet og klar implementering af paragraffen. På sigt
kan det betyde, at kulturbidraget bliver udfordret af diskussioner og uenigheder om konkrete
afgrænsninger – og dermed også, hvor stort et provenu kulturbidraget bidrager med.
Vi anbefaler derfor, at loven indreUes, så udgangspunktet bliver streamingtjenestens fulde
omsætning, hvorecer tjenesten herecer kan foretage de lovbestemte fradrag.
Vi anbefaler på den baggrund følgende tekst, som indeholder ganske få, men meget afgørende
ændringer af det udkast, som er sendt i høring. Ændringer markeret med rødt.
“ Bidragsplig,g omsætning:
En medietjenesteudbyders bru9oindtægter i Danmark,
som hidrører
fra en on demand-audiovisuelle medietjeneste, der ,lgængeliggør film, serier og
dokumentarprogrammer, herunder også abonnementsindtægter, transak,ons- eller lejeindtægter,
annonceindtægter og indtægter ved gensalg af den on demand-audiovisuelle medietjeneste i
andre virksomheders abonnementsbaserede produkter.
De9e omfa9er ikke indtægter, der direkte
relaterer sig ,lgængeliggørelse af sportsindhold eller nyhedsudsendelser,
samt indtægter
hidrørende fra lineær programvirksomhed der er gjort ,lgængeligt via den on demand-
audiovisuelle medietjeneste eller fra videredistribu,on af andre medietjenesteudbyderes on
demand-audiovisuelle medietjenester. “
Behov for, at tjenester udenfor EU også er omfa?et. Risiko for at tjenester i UK og USA ikke er
omfa?et.
Det nuværende udkast 8l § 2 stk. 2 afgrænser lovforslaget 8l kun at gælde EU landene, men det
bør ændres 8l også at gælde tjenester fra 3. land, som oppebærer omsætning ved at målreUe
tjenester mod et dansk publikum. DeUe er juridisk muligt at gøre. Og uden en sådan ændring er
der stor risiko for, at tjenester søger mod lande, som ikke er omfaUet, eksempelvis UK og USA.
Tv, Musik & Film i Danmark, Tagensvej 85, 3. sal, 2200 København N
www.tvmf.dk
–
[email protected]
2
 L 70 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2774847_0149.png
Behov for hyppigere indberetning. Brug Tyskland og Polens modeller
De nuværende forslag 8l § 4 stk. 4 og 6, § 7, stk. 4, § 8 stk. 5 og § 9 stk. 2 bør ændres så der
kommer hyppigere indberetninger.
I lande som Tyskland og Polen sker indberetningen af omsætningen henholdsvis på månedsbasis
og kvartalsvis. Et krav om hyppigere indberetning end årligt, vil således være muligt indenfor
direk8vets rammer.
Såfremt der kommer større hyppighed, vil deUe også meget hur8gere give et billede af, om
ordningen fungerer og hvilke 8lpasninger, der er nødvendige.
Her8l kommer, at dansk indholdsproduk8on har et akut behov for at få 8lført ny finansiering. Med
den nuværende udformning af lovforslaget er der stor risiko for, at midlerne fra Kulturbidraget
reelt først er 8l rådighed for de eksisterende støUeordninger, 8dligst i 2. halvår 2025.
Behov for ny paragraf: Loven er målre?et streamingtjenesterne og ikke reIghedshaverne.
Folke8ngets par8er bag medieforliget blev i forliget fra 14. juni 2023 enige om at afgrænse
kulturbidraget 8l streamingtjenesterne og ikke re_ghedshaverne.
Helt konkret står der i medieforliget på side 4: “Forligspar8erne understreger, at bidragselementet
er målreUet streamingtjenesterne og ikke re_ghedshaverne”
Denne vig8ge præcisering savnes derfor i lovforslaget og kan ecerfølgende medføre uklarhed om,
hvorvidt re_ghedshaverne er omfaUet. Det er derfor vig8gt, at der indføres en paragraf herom i
lovforslaget, så denne usikkerhed bliver adresseret.
Med venlig hilsen
På vegne af TvMF
Lars Nielsen, PA-direktør
Tv, Musik & Film i Danmark, Tagensvej 85, 3. sal, 2200 København N
www.tvmf.dk
–
[email protected]
3
 L 70 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2774847_0150.png
Høringssvar til forslag til Lov om visse medietjenesteudbyderes bidrag til fremme
af dansk kultur (Kulturbidragsloven)
Kulturministeriet har den 15. august 2023 sendt et udkast til lovforslag ”om
visse medietjenesteudbyderes bidrag til fremme
af dansk kultur (Kulturbidragsloven)”
i høring.
Viaplay takker for muligheden for at kommentere på lovforslaget og indsender følgende bemærkninger til lovforslaget.
1.
Overordnede betragtninger
Viaplay er grundlæggende dybt uforstående over for og uenige i behovet for et kulturbidrag, som er en de facto skat på
streamingtjenester rettet mod det danske marked. Skatten vil have en kontraproduktiv virkning og medføre mindre dansk
indhold på on-demand streamingtjenester. Dette uddybes nærmere i afsnit 1.1.
Viaplay har følgende væsentlige indsigelser, som vi håber, aftalepartierne og regeringen vil tage til efterretning. De enkelte
indsigelser er uddybet i de efterfølgende afsnit.
Lovforslaget omfatter ikke tjenester, der er hjemhørende uden for EU, jf. lovforslagets § 2, stk. 1-2, og derfor er der en risiko
for, at udbydere vælger at udbyde deres tjeneste fra tredjelande. Det udgør en væsentlig risiko for konkurrenceforvridning
til skade for danske hjemhørende on-demand streamingtjenester, der er omfattet af streamingskatten.
Lovforslaget og skatten er efter vores vurdering i strid med OECD Pillar I-aftalen, da den efter vores opfattelse vil udgøre en
digital skat, jf. nærmere i afsnit 2 nedenfor. Danmark risikerer ved en eventuel vedtagelse af lovforslaget at handle i strid med
internationale forpligtelser, hvilket i sidste ende kan medføre, at staten skal kompensere streamingtjenesterne, herunder
Viaplay, for omkostninger forbundet med skatten med tillæg af renter.
Lovforslaget adresserer kun i meget begrænset omfang, hvorledes Kulturministeriet har sikret, at den danske ordning vil leve
op til gældende EU-retlige regler og principper. Lovforslaget er efter vores opfattelse i konflikt med både AVMS-direktivet,
det EU-retlige restriktions- og diskriminationsforbud, som udmøntet i flere bestemmer i traktaten (TEUF), samt det EU-retlige
proportionalitetsprincip, jf. afsnit 3 nedenfor.
Det følger af lovforslagets § 2, stk. 4, at loven ikke gælder for medietjenester, der udbydes som led i udøvelse af public service-
virksomhed, hvilket blandet andet gælder TV2 Danmark A/S.
Lovforslaget kan forstås sådan, at den del af TV2 Danmark A/S’
omsætning, der angår programmer udbudt som led i udøvelsen af public service-virksomhed, vil være fritaget for at betale
kulturbidraget, upåagtet om de indgår i sortimentet på TV2 Play, jf. nærmere i afsnit 3.4 nedenfor.
1.1
Mindre dansk indhold
Viaplay er en af de største private investorer i dansk indhold gennem mere end 30 år. Alene i 2022 investerede vi flere hund-
rede millioner kroner i dansk indhold og sikrede over 30 danske produktioner.
Vi anerkender nødvendigheden af dansk indhold af høj kvalitet, hvilket understreges af vores engagement i det danske pro-
duktionsmiljø og produktioner af højeste kvalitet og relevans til danskerne.
Det, der beskattes, kommer der mindre af. Streamingskatten er en skadelig skat og udgør en øget omkostning for Viaplay og
andre streamingtjenester, hvilket alt andet lige reducerer vores investeringsmulighed i Danmark. Det vil i sidste ende påføre
en øget omkostning for et i forvejen presset produktionsmiljø, som konkurrerer på internationale vilkår.
1
 L 70 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2774847_0151.png
Skatten forsøger at fremme investeringer i nyt dansk indhold, men modarbejder netop det formål, da det udelukkende med-
fører øgede omkostninger for alle led i produktionskæden og potentielt også for vores kunder.
1.2
Public Service-puljen
Provenuet fra kulturbidragsordningen tilfalder Public Service-puljen og filmstøtteordningen jf. lovforslagets § 5, som er delvist
finansieret af kulturbidragsordningen. Viaplay er grundlæggende imod det forhold, at danske beslutningstagere skal afgøre,
hvilket dansk indhold der skal produceres, herunder hvilket dansk indhold danske udbydere skal udbyde til deres publikum.
Den såkaldte omfordeling er provenuet fra streamingskatten fremstår dermed også illusorisk, idet Kulturministeriet gennem
public service-puljen er med til at bestemme, hvad midlerne skal gå til, herunder hvilket specifikt indhold der skal produceres
i Danmark.
Tildelingen af midler fra public service-puljen er desuden baseret på snævre genrekriterier og en uigennemsigtig proces, som
ikke fremmer en bred produktion af nyt dansk indhold, men favoriserer bestemte former for produktion. Hvis målsætningen
er at fremme nyt dansk indhold i generelle termer, bør rammerne for public service-puljen udvides.
2.
Lovforslaget er i strid med OECD Pillar I-aftalen
Gennem OECD Pillar I-aftalen af 8. oktober 2021 om beskatning af den digitale økonomi samt den opfølgende erklæring af
11. juli 2023, har Danmark forpligtet sig internationalt til ikke at pålægge eller senere indføre digitale skatter eller lignende
relevante tiltag.
Lovforslaget vil, hvis det vedtages, stride mod Danmarks forpligtelser i henhold til Pillar I-aftalen:
Det foreslåede kulturbidrag er således en ”skat”, hvilket bl.a. støttes af, at provenuet tilfalder Public Service-puljen
og film-
støtteordningen, der kan søges af andre aktører, end de, som skal betale kulturbidraget og som i øvrige på nuværende tids-
punkt finansieres af skattemidler. Skatteministeren er da angiveligt også af den opfattelse, at kulturbidraget kan udgøre en
skat, jf. et ministersvar fra 5. juni 2022
1
, som blev afgivet af Skatteministeren i forbindelse med det tidligere lovforslag om
kulturbidraget.
En digital skat vil stride mod Pillar I-aftalen, når den i praksis primært retter sig mod udenlandsk etablerede virksomheder.
Dette vil blive den praktiske virkelighed, hvis lovforslaget vedtages i den foreliggende form, særligt fordi de største danske
udbydere af streamingtjenester vil være undtaget fra kulturbidraget. Langt størstedelen af det danske streamingforbrug kan,
når der ses bort fra danske public service-udbydere, henføres til udenlandske udbydere.
3.
3.1
Lovforslagets potentielle konflikt med EU-regulering
Generelt
Udkastet til forslaget til Kulturbidragsloven adresserer kun i meget begrænset omfang, hvorledes Kulturministeriet har sikret,
at den danske ordning vil leve op til gældende EU-retlige regler og principper. Ministeriet ses overvejende at legitimere ord-
ningen med henvisning til, at andre medlemsstater har indført ordninger, der har lighedstræk med den foreslåede.
Kommissionen kritiserede som bekendt den tidligere foreslåede danske ordning, herunder med henvisning til definitionen af
dansk indhold og ordningens generelt manglende proportionalitet. Det er vores klare opfattelse, at de bekymringer,
1
Svar på spørgsmål nr. 522 af 28. april 2022 (alm. del) til Skatteudvalget
2
 L 70 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2774847_0152.png
Kommissionen dengang udtrykte, ikke er imødekommet ved det foreliggende lovforslag. For det første indebærer den let
reviderede definition af dansk indhold ikke nogen reel forskel i forhold til, at det reelt kun vil omfatte rent dansk indhold og
udelukke europæiske værker. For det andet er ordningen siden seneste lovforslag tilpasset, så der indgår en variabel beskat-
ning, der i særdeleshed er egnet til at ramme udbydere etableret i andre medlemsstater, og som derfor må anses for at stride
med EU-reglerne, jf. nedenfor.
Efter vores opfattelse er lovforslaget således i konflikt med både AVMS, det EU-retlige restriktions- og diskriminationsforbud,
som udmøntet i flere bestemmelser i traktaten (TEUF), og det EU-retlige proportionalitetsprincip, hvilket vi redegør nærmere
for i det følgende.
3.2
3.2.1
Diskriminationsforbud mv.
AVMS-direktivet
AVMS-direktivets artikel 13 sigter generelt til at promovere produktionen og distributionen af
”europæiske programmer”.
2
Medlemsstaternes mulighed for at pålægge medietjenesteudbydere en bidragspligt i medfør af AVMS-direktivet angår såle-
des ifølge direktivets artikel 13, stk. 2, også bidrag
”til fremstilling af
europæiske
programmer”.
Bestemmelsen fremhæver samtidig, at finansielle bidrag
”skal være forholdsmæssige og ikke diskriminerende”,
mens det
følger af artikel 13, stk. 3, at sådanne bidrag
”skal overholde EU-retten, navnlig reglerne for statsstøtte”.
AVMS-direktivet bruger gennemgående terminologien
”europæiske programmer”
og indeholder ikke hjemmel til, at ”euro-
pæisk” på nationalt plan indsnævres til at angå bidrag vedrørende rent nationale programmer.
3
I den forbindelse bemærkes,
at ”europæiske
programmer”
er defineret i AVMS-direktivets
artikel 1 og naturligvis omfatter navnlig programmer med op-
rindelse i enhver EU-medlemsstat. Det følger nærmere af AVMS-direktivet, at en eventuel
præcisering
af denne definition
skal ske
”under overholdelse af EU-lovgivningen og under hensyntagen til dette direktivs mål”.
4
Målet er i denne henseende
generelt at fremme produktionen og distributionen af europæisk indhold.
3.2.2
Den foreslåede ordning
Det følger konkret af lovforslagets § 4, stk. 2, at medietjenesteudbydere,
”der investerer under 5 pct. af deres bidragspligtige
omsætning i Danmark i nyt dansk indhold, skal, i tillæg til bidraget efter stk. 1, betale et årligt tillægsbidrag på 3 pct. af deres
bidragspligtige omsætning i Danmark”
[vores understregning].
Udgangspunktet i ordningen kan på den baggrund siges at være, at der indføres en omsætningsskat på 5 % for de berørte
tjenester, idet dette således gælder, medmindre udbyderen kan godtgøre opfyldelse af ”forpligtelsen” til at investere i dansk
indhold.
2
Jf. bl.a. præambelbetragtninger 34 og 35 til EU-direktiv 2018/1808 af 14. november 2018 om ændring af direktiv 2010/13/EU om samord-
ning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester (direktiv om audiovisuelle
medietjenester) i betragtning af de ændrede markedsforhold.
3
Den omstændighed, at andre EU-lande også (i potentiel modstrid med EU-reglerne) tager udgangspunkt i rent nationalt indhold, legitime-
rer i sagens natur ikke i sig selv den foreslåede, danske model.
4
Jf. præambelbetragtning 32 til direktiv 2010/13/EU om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne om
udbud af audiovisuelle medietjenester (direktiv om audiovisuelle medietjenester)
3
 L 70 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2774847_0153.png
Udbydere, der investerer mindst 5 % af den bidragspligtige omsætning i
dansk
(ikke europæisk) indhold, får altså en rabat på
3 % svarende til 60 % af skattebeløbet.
Lovforslaget lægger dermed op til ikke at præcisere, men helt grundlæggende at ændre definitionen af
”europæiske program-
mer”
fra AVMS-direktivet, og dette på en måde, der må anses for at være i strid med EU-lovgivning og formålet med AVMS-
direktivet.
Den foreslåede tillægsskat indebærer herved uundgåeligt en (direkte eller skjult) forskelsbehandling af indhold produceret i
andre EU-medlemsstater over for danskproduceret indhold og dermed tillige en forskelsbehandling af medietjenesteudby-
dere etableret i andre medlemsstater over for dansk etablerede medietjenesteudbydere.
Rent dansk etablerede medietjenesteudbydere investerer i forvejen i vid udstrækning i dansk indhold, herunder ved at til-
gængeliggøre indhold fra den lineære programvirksomhed på tjenesten. Danske udbydere har dermed også i forvejen facili-
teter og forbindelser, der indebærer, at udbyderne reelt vil kunne fortsætte driften uafhængigt af indførelsen af den forelig-
gende ordning. Danske udbydere vil altså forventeligt opfylde investeringspligten på 5 %.
Medietjenesteudbydere etableret i andre EU-medlemsstater vil omvendt ikke nødvendigvis have investeringer i netop
dansk
indhold på over 5 % af den bidragspligtige omsætning, heller ikke selv om de udbyder deres tjeneste på det danske marked.
Sådanne udbydere bliver i så fald pålagt den fulde skat på 5 %, uanset om udbyderne måtte investere mere end 5 % i
euro-
pæiske programmer,
som AVMS-direktivet angår.
For udbydere, der slet ikke på nuværende tidspunkt udbyder deres tjeneste på det danske marked, udgør den påtænkte
beskatning i sagens natur en betydelig restriktion i forhold til deres potentielle indtog på markedet.
Den foreslåede ordning forekommer på ovennævnte baggrund uforenelig med både AVMS-direktivet, TEUF art. 56 om tjene-
steydelsernes frie bevægelighed og/eller TEUF art. 110 om forbud mod diskriminerende interne afgifter.
Kommissionen har tidligere vurderet, at en ”streamingskat” som den, lovforslaget sigter til at indføre, kan være i strid med
TEUF art. 110. I en tidligere sag vedrørende den tyske ordning udtalte Kommissionen således følgende:
“[…]
parafiscal charges, like those imposed under the described scheme, may be
contrary to Article 110 of the Treaty
when the scheme benefits solely national service providers or does so to a higher extent than it does for competitors
in other Member States.
In such a case, in order to be compatible with the Treaty, imported services must not be
subject to the tax.
[…]
Even if, like in the present case, a scheme provides in its rules that foreign suppliers may also benefit from the aid
in a non-discriminatory way, this is in itself not sufficient.
It must also be excluded that the conditions structurally
favour domestic operators in practice.”
5
[vores fremhævninger]
Disse bemærkninger stemmer overens med præambelbetragtning nr. 36 til AVMS-direktivet, ifølge hvilken tjenester, der er
forpligtet til at bidrage til fonde/puljer, på ikkediskriminerende vis bør kunne drage fordel af den støtte, der er tilgængelig
under ordningen, jf. også lovforslagets side 10.
Den ovenfor omtalte sag om den tyske ordning omhandlede, hvorvidt det var i strid med TEUF art. 110, at udenlandske
udbydere ved en lovændring blev pålagt
samme afgift
som den, de nationale udbydere på det tyske marked allerede betalte.
5
Jf. Kommissionens afgørelse i sag SA.384118.
4
 L 70 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2774847_0154.png
Kommissionen besvarede dette bekræftende under henvisning til, at de udenlandske udbydere ud over at betale samme (og
altså ikke en højere) sats faktisk også havde lige så gode muligheder for at opnå støtte fra provenuet.
6
Dette er i modsætning til den foreslåede danske ordning.
For det første
vil den påtænkte anvendelse af provenuet
som minimum
tilgodese nationale udbydere
”to a higher extent than
it does for competitors in other Member States
[…]”.
Provenuet fra den foreslåede ordning vil ifølge medieforliget og lovforslaget gå til Public Service-puljen (forventeligt 20 %) og
filmstøtteordningerne (forventeligt 80 %).
De nugældende vilkår for opnåelse af filmstøtte
7
afskærer imidlertid medietjenesteudbydere fra at ansøge om og opnå støtte.
Der stilles således et grundlæggende krav om, at ansøgeren
”skal være en uafhængig producent”,
hvilket bl.a. indebærer, at
ansøger ikke må være ejet af en VOD-tjeneste. I tillæg hertil gælder bl.a. krav (1) og (2) nedenfor tillige for en ansøgning om
støtte.
De nugældende vilkår for tildeling af støtte fra Public Service-puljen
8
vil de facto også udelukke mange udenlandske udbydere
fra at modtage støtte:
1. Både ansøger og det anvendte produktionsselskab skal drive forretning gennem Danmark ved etablering af fast for-
retningssted eller tilsvarende i Danmark
2.
Der stilles krav om ”dansk spend på 100 %”, hvilket betyder, at der i Danmark skal forbruges mindst et beløb svarende
til DFI’s produktionsstøtte til filmen.
3. I det omfang støtten ydes til en VOD-tjeneste, stilles der krav om, at det støttede program efterfølgende skal sendes
på en (kommerciel) flow-tv-kanal, der mindst når ud til 50 % af danske husstande.
Den foreslåede ordning vil således de facto tilgodese danske udbydere set i forhold til udenlandske udbydere.
For det andet
vil danske udbydere under alle omstændigheder for de flestes vedkommende uden yderligere foranstaltninger
kunne ”slippe” med en betaling af 2 %. Selv hvis den udenlandske udbyder i praksis var sikret samme muligheder for at opnå
støtte som de danske udbydere, så vil dette dermed ikke udligne de nationale udbyderes konkurrencefordel. De > 5 %, som
disse udbydere vil have investeret i dansk indhold, vil være modsvaret af et produkt (film eller serie mv.), og udbyderne vil
således alene betale 2 % af den bidragspligtige omsætning i skat mod den udenlandske udbyders 5 %.
Ordningen må på ovennævnte baggrund anses som stridende med EU-retten, herunder TEUF artikel 110.
6
Det bemærkes, at Netflix International BV forsøgte at indbringe sagen for EU-Domstolen, men sagen blev afvist af processuelle årsager, jf.
T‑818/16.
7
Jf. for dokumentarfilm
https://www.dfi.dk/files/docs/2019-06/DFI-Dokumentarfilm-vilkaar-
g%C3%A6ldende%20fra%20%201%20maj%202016.pdf
og for spillefilm https://www.dfi.dk/files/docs/2019-01/Vilk%C3%A5r_SPILLE-
FILM_JAN_2019.pdf.
8
Jf.
https://www.dfi.dk/files/docs/2018-04/Vilk%C3%A5r_PSP_1_maj_2016.pdf.
5
 L 70 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2774847_0155.png
3.3
Proportionalitet
Det er i EU-Domstolens praksis fastslået, at det EU-retlige proportionalitetsprincip (også) gælder i relation til regelværket;
altså samtlige foranstaltninger fastsat af lovgivningsmagten i de medlemsstaterne.
9
Det EU-retlige princip indebærer i denne sammenhæng, at i) det omhandlede indgreb skal være egnet til at fremkalde den
ønskede virkning, hvilket også forudsætter, at de anvendte midler er sammenhængende og systematiske, og ii) at den øn-
skede virkning ikke kunne nås på en mindre indgribende måde.
Den foreslåede ordning må anses for at stride med proportionalitetsprincippet af to af hinanden uafhængige årsager.
For det første er formålet med AVMS, artikel 13, fremme af
europæiske programmer.
Dette mål kunne i sagens natur nås
med mindre indgribende midler end de foreslåede, der specifikt sigter efter fremme af
dansk
indhold. I forhold til det bag-
vedliggende formål ville det i sagens natur være tilstrækkeligt at stille krav om anvendelse af en vis del af den bidragspligtige
omsætning til produktion af, eller om bidrag til fremstilling af,
europæisk,
men ikke nødvendigvis
dansk,
indhold.
Allerede på den baggrund er den foreslåede ordning i strid med proportionalitetsprincippet (og AVMS).
For det andet skal det fremhæves, at en investering i dansk indhold vil være modsvaret af et produkt (film eller serie mv.),
som udbyderen vil kunne have ophavsretten til, hvilket er i modsætning til en ren afgiftsbetaling, der ikke modsvares af en
modydelse, idet betalingen ikke giver yderen bedre mulighed for opnåelse af støtte end udbydere, der kvalificerer til at undgå
tillægssatsen.
For det tredje er den foreslåede tillægsskat på 3 %, der gælder ved manglende opfyldelse af ”investeringskravet” på mindst
5 % i dansk indhold, grundlæggende disproportional. En udbyder, der i et givent år (eller 3-årig periode) måtte have anvendt
4,9 % af den bidragspligtige omsætning på dansk indhold, vil således blive pålagt en streamingskat på 5 %, mens en anden
udbyder, der akkurat opfylder kravet om 5 %, slipper med 2 %.
I det omfang intentionen om at indføre den omhandlede ordning gennemføres, foreslås det derfor, at fritagelsen for at betale
tillægsskatten på 3 % i stedet opgøres forholdsmæssigt på baggrund af differencen mellem det faktisk investerede og den
fastlagte tærskel på 5 %.
3.4
Særligt vedrørende TV 2 Play
Det følger af lovforslagets § 2, stk. 4, at loven ikke gælder for medietjenester, der udbydes som led i udøvelse af public service-
virksomhed.
I lovbemærkningerne, jf. side 42, er det fremhævet, at dette bl.a. gælder for
”TV 2 Danmark A/S, hvis de udbydes som led i
udøvelsen af public service-virksomhed
[…]”.
TV 2 Danmark A/S driver på kommercielle vilkår TV 2 Play, hvor VOD-abonnementer blandt andet giver brugeren (on demand-
)adgang til TV 2-programmer,
der indgår i TV 2’s ”udøvelse af public service-virksomhed”. TV 2 Play indgår desuden ifølge TV
2 i opfyldelsen af public service-forpligtelserne.
10
9
Som et nyligt eksempel på EU-Domstolens underkendelse af en national regel, fordi den fandtes at stride med proportionalitetsprincip-
pet, kan henvises til EU-Domstolens dom af 10. november 2022 i sag C-385/21, Zenith Media Communications SRL v Consiliul Concurentei. I
sagen fandtes de nationale rumænske regler for udmåling af bødeniveau for overtrædelser af konkurrencereglerne at være udformet på en
måde, der medførte, at der kunne pålægges bøder, som ikke tog udgangspunkt i faktisk realiseret omsætning, og som dermed kunne over-
stige det nødvendige i forhold til formålet med konkurrencereglerne.
10
Jf.TV 2 Danmark A/S’ Public service-redegørelse
22:
https://omtv2.tv2.dk/media/qqnllm4q/tv-2-public-service-redegoerelse-2022.pdf.
6
 L 70 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2774847_0156.png
TV 2 Play konkurrerer i praksis på kommercielle vilkår med øvrige VOD-udbydere, herunder på baggrund af de pågældende
programmer fra hovedkanalen (TV 2). TV 2 Danmark A/S’ omsætning hidrører i støt stigende omfang fra TV 2 Play, mens
omsætningen fra flow-tv er faldende.
11
Lovforslaget kan forstås sådan, at den del af TV 2 Danmark A/S’ omsætning, der angår programmer udbudt som led i udøvel-
sen af TV 2’s public service-virksomhed, vil være fritaget fra at betale ”kulturbidraget” (dvs. også grundsatsen på 2 %), uanset
om de også indgår i sortimentet på TV 2 Play.
Kulturministeriet bør på den baggrund præcisere, nøjagtig i hvilken udstrækning TV 2 Play vil være omfattet af forpligtelsen
til at betale det foreslåede kulturbidrag, herunder hvorvidt den samlede programflade inden for film og tv-serier mv. vil indgå
i TV
2 Danmark A/S’ bidragspligtige omsætning.
I det omfang dette ikke er tilfældet, må der anses for at foreligge statsstøtte omfattet af TEUF artikel 107, der ikke kan anses
som forenelig med det indre marked.
3.5
Opgørelsesvanskeligheder
Ifølge lovforslaget skal udbyderne betale 2 henholdsvis 5 % skat af den ”bidragspligtige omsætning”.
Det følger af definitionen af ”bidragspligtig omsætning”, at denne omfatter tjenestens omsætning fra film og serier mv.,
hvorimod fx nyhedsudsendelser og sport ikke er omfattet. Lineær programvirksomhed (flow tv) falder tilsvarende uden for
definitionen.
For de udsendelser, der er omfattet, skal der også betales skat af omsætning i form af bl.a. abonnementsindtægter og an-
nonceindtægter.
I praksis udbyder medietjenesteudbyderne altovervejende deres sortimenter i ”pakkeløsninger”, herunder undertiden om-
fattende både on demand- og flow-tv. Afhængigt af den valgte pakke får brugeren adgang til både on demand-programmer
(der kan være omfattet) og tv-kanaler (der ikke er omfattet). Inden for førstnævnte får brugeren i vid udstrækning adgang til
både film og serier mv. (der er omfattet) og nyheds- og sportsudsendelser mv. (der ikke er omfattet).
Der er således betydelig uklarhed i forhold til, hvordan udbyderne nærmere skal/kan beregne den bidragspligtige omsætning
uden risiko for, at den efterfølgende tilsidesættes. Lovforslaget giver således ingen guidance i forhold til, hvorledes udbyderne
vil skulle fordele abonnementsindtægter mv. i relation til sådanne pakkeløsninger. Det er herunder ikke angivet, om udby-
derne fx skal tage udgangspunkt i seertal, udgifter til de enkelte programmer eller andet. Det følger blot af lovforslagets § 7,
stk. 4, at indberettede opgørelser skal ledsages af en erklæring afgivet af en uafhængig revisor.
Disse usikkerheder vedrørende udbydernes beregninger og risikoen for, at udbydernes opgørelser kan tilsidesættes, vanske-
liggør udbydernes muligheder for at tilrettelægge under hensyntagen til bidragspligten. Hvis en udbyder fx har foretaget
investeringer, der efter egne beregninger medfører, at tærsklen på 5 % opfyldes, men opgørelsen tilsidesættes, fx pga. det
nærmere snit lagt ift. omfattet henholdsvis ikke omfattet indhold, så risikerer udbyderen ved en tilsidesættelse af opgørelsen
akkurat ikke at opfylde kravet og dermed blive pålagt den betydelige tillægsskat på 3 %.
11
Jf. TV 2 Danmark A/S’ halvårsrapport for 2023:
https://omtv2.tv2.dk/media/1zfcxewx/tv-2-halvaarsrapport-2023.pdf.
7
 L 70 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2774847_0157.png
Denne manglende forudberegnelighed er retssikkerhedsmæssig betænkelig og understreger desuden den manglende pro-
portionalitet i den foreslåede ordning, jf. ovenfor.
Dertil kommer, at der er en risiko for diskrimination mellem udbyderne, hvis det ikke sikres, at de følger samme principper
for opgørelse. Med andre ord er der risiko for, at de enkelte udbydere kommer til at betale forskellige afgiftsbeløb for tilsva-
rende indhold/omsætning, fordi de anvendte opgørelsesmetoder fører til vidt forskellige beløb.
Det foreslås på den baggrund, at der sikres en større grad af forudberegnelighed i forhold til opgørelsen af den bidragspligtige
omsætning, særligt i relation til abonnementsindtægter.
Opgørelsesprincipperne er af afgørende betydning i forhold til de økonomiske følger af den foreslåede ordning. Derfor bør
der gennemføres en særskilt høring vedrørende de eventuelle principper, som måtte blive udstukket fra ministeriets side fx
i medfør af en bekendtgørelse.
Med venlig hilsen
Jørgen Lindemann
Administrerende direktør
Viaplay Group
8
 L 70 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
Kulturministeriet
Att.: Pernille Berglund Gunge
Nybrogade 2
1203 København K
12. september 2023
Ang.: Lov om visse medietjenesteudbyderes bidrag til fremme af
dansksproget indhold (Kulturbidragsloven)
Den 15. august har Kulturministeriet udbedt sig Warner Bros. Discovery Danmarks
bemærkninger til et forslag om lov om visse medietjenesteudbyderes bidrag til fremme af
dansksproget indhold.
Warner Bros. Discovery Danmark kvitterer for forslaget og muligheden og har følgende
bemærkninger:
Kontekst
Warner Bros. Discovery (NASDAQ: WBD) er en førende global medie- og
underholdningsvirksomhed, der skaber og distribuerer verdens mest differentierede og
komplette portefølje af indhold og brands på tværs af tv, film og streaming. Warner Bros.
Discovery er tilgængelig på 50 sprog i mere end 220 lande og territorier og inspirerer,
informerer og underholder publikum over hele verden gennem sine ikoniske brands og
produkter, herunder: Discovery Channel, discovery+, CNN, DC, Eurosport, HBO, MAX, HGTV,
Food Network, OWN, Investigation Discovery, TLC, Magnolia Network, TNT, TBS, truTV, Travel
Channel, MotorTrend, Animal Planet, Science Channel, Warner Bros. Film Group, Warner Bros.
Television Group, Warner Bros. Games, New Line Cinema, Cartoon Network, Adult Swim,
Turner Classic Movies, Discovery en español, Hogar de HGTV og andre. Du kan finde flere
oplysninger på www.wbd.com.
Warner Bros. Discovery er også i Norden en af de største medie- og
underholdningsvirksomheder.
Vores aktiviteter i Danmark omfatter blandt andet streamingtjenesterne HBO Max og discovery+,
produktionsselskabet Warner Bros. og de lineære kanaler Kanal 4, Kanal 5, 6’eren og Kanal 9
samt Eurosport, TLC og Animal Planet m.fl. Vi distribuerer film i verdensklasse til danske
biografer og er aktive inden for tv-indholdslicenser (herunder hjemmeunderholdning og
betalings-TV) til tredjeparter, videospil og licensering af forbrugerprodukter. Vi har til hensigt at
lancere den nye streamingtjeneste MAX i Danmark næste år, som vil samle det bedste indhold
fra vores store portefølje af brands.
Kort sagt, WBD er meget mere end en "streamer"; vi er en global medievirksomhed, der
distribuerer en række indholdsgenrer på tværs af biografer, streaming, spil og TV. Vores
 L 70 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
forretningsmæssige beslutninger om, hvor meget der skal investeres i hvilke genrer, og via
hvilke platforme der skal distribueres, er komplekse, flerårige processer, som alt for ofte
oversimplificeres i politiske og lovgivningsmæssige debatter. Vi mener derfor generelt set, at
Kulturbidragsloven er en overreaktion baseret manglende forståelse for branchens faktiske
vilkår.
Vi er desuden medlemmer af Motion Picture Association og har bidraget til deres svar på denne
høring.
Indledning: Dansk audiovisuelt indhold
Danmark har i de senere år været en europæisk og global succeshistorie i den audiovisuelle
sektor og har spillet en nøglerolle i boomet i nordiske film og serier, hvor dansk indhold
efterspørges i og uden for EU på måder, der ville have været umulige at forudse få år tidligere.
Den udfordring, som Danmark står overfor i dag, og som deles af mange andre europæiske
territorier, er, hvordan man bibeholder nogle af elementerne i denne succeshistorie i et miljø,
hvor budgetterne er strammere, og nogle virksomheder har været tvunget af økonomisk
modvind til at reducere eller sætte investeringerne i indhold på pause.
Det er vores erfaring, at aftalefriheden ved hjælp af forskellige finansieringsmodeller og
rettighedstildelingsmodeller er nødvendig for at understøtte en konkurrencedygtig sektor - et
punkt, der delvis bekræftes af den nylige rapport fra EC Media Outlook.
Sådan sikrer vi en levedygtig branche
Vi konstaterer, at dansk økonomi ser ud til at være ved godt helbred, som Finansminister Nicolai
Vammen siger ved præsentationen af den seneste Finanslov: "Kassen er blevet større, og
inflationen er blevet mindre, siden vi stod her sidst. Dansk økonomi er med andre ord bomstærk.
Det giver os muligheden for igen at løfte blikket lidt op og se på, hvor vi gerne vil lave nogle
vigtige investeringer i det danske samfund.”
Danmark er tilsyneladende i den fordelagtige situation, at der er råderum til investeringer - også
i kultur og lokalt produceret audiovisuelt indhold. Derfor kan det undre, når Kulturminister Jakob
Engel-Schmidt præsenterer de 1,1 milliarder kroner, der på Finansloven er øremærket kulturen,
at indholdsproduktion ikke er en del deraf.
Risikoen ved investeringsforpligtelser er, at de ikke når målet om at opbygge en bæredygtig
vækst i lokal indholdsproduktion. Typisk kan de simpelthen føre til stigende
produktionsomkostninger, som vi forklarer nedenfor. Som sådan er det veletableret, at
veludformede produktionsincitamenter kan være mere effektive med hensyn til at tiltrække
investeringer og give et væsentligt investeringsafkast af alle statsmidler. Landene konkurrerer i
stigende grad om at tiltrække udefra kommende investeringer, og de betydelige forbedringer af
produktionsincitamenterne i modellen "Audiovisual Hub", som Spanien har lanceret, er en god
model. Skattelettelser er kun en del af det samlede billede, og uafhængig dokumentation fra
 L 70 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2774847_0160.png
Storbritannien viser, at skattelettelser genererer en betydelig bruttoværditilvækst (mellem 8,30
GBP og 1,72 GBP bruttoværditilvækst pr. 1 pund skattelettelse, afhængigt af indholdets genre)
1
.
Det er afgørende, at de danske myndigheder holder sig den internationale kontekst for øje,
herunder med de nordiske nabolande, for at sikre, at Danmark bevarer nogle af de fordele, der
er opbygget i de senere år. Som markant dansk og i øvrigt nordisk aktør vil vi gerne høre:
Hvordan har Danmark tænkt sig at sikre dette?
Som en global virksomhed skal vi fortsat være opmærksomme på, om det er gunstigt at
producere i et givet område, eller om det, enten på grund af et mindre indgribende
lovgivningsklima eller på grund af mere nyttige skatteincitamenter, giver bedre mening at
investere andetsteds i et område, der med succes markedsfører sig selv som et mere favorabelt
miljø for internationale produktioner. Danmark skal sikre sig konkurrencedygtighed i dette
kapløb. Det er særlig vigtigt i den aktuelle situation, hvor global økonomisk modvind påvirker
forbrugerne, så yderligere lovgivningsmæssig usikkerhed vil påvirke privates
investeringsbeslutninger.
Problemer med Kulturbidragsloven: mediefrihed, og hvilket problem søger regeringen at
løse?
WBD's holdning er, at de professionelle redaktører, der dagligt arbejder med deres medies
indhold, platform og specifikke målgruppe er bedst egnede til at træffe beslutninger om,
hvornår, hvor og hvor meget der skal investeres i indhold. Det er en holdning, der blandt andet
betyder, at vi er meget imod at overdrage penge til en tredjepart via en målrettet afgift på en
specifik nichesektor af en branche.
Vi anerkender dog, at danske politikere er optaget af at sikre, at indhold forbliver levedygtigt
også på det nationale sprog. Spørgsmålet er derfor, om forslaget rammer den rette balance
mellem disse to mål. Efter vores opfattelse gør det ikke dette og opfylder heller ikke kravet i
artikel 13, stk. 2, i AVMSD om audiovisuelle medietjenester om, at en medlemsstat, der vælger
at indføre finansielle bidrag til medietjenester, skal gøre det under hensyntagen til
proportionalitetsprincippet og ikkeforskelsbehandling.
Formålet med Kulturbidragsloven er "at styrke og øge mængden af danskproduceret indhold",
defineret som film, serier og dokumentarfilm. Det første spørgsmål melder sig derfor, om dansk
audiovisuel produktion inden for disse genrer har det svært. Som nævnt ovenfor har dansk
indhold haft hidtil uset succes i det seneste årti, hvor statslig indgriben er begrænset til
finansiering og regulering af offentlige radio- og tv-selskaber på normal vis. At indføre en så
målrettet afgift på en specifik del af den audiovisuelle sektor rejser principielle spørgsmål - idéen
bag formuleringen "visse medietjenesteudbydere" alene er problematisk for et demokratisk frit
marked - og er ikke blevet understøttet af uafhængig og objektiv dokumentation. Vi er
bekymrede for, at det foreslåede interventionsniveau vil være så gennemgribende, at
1
https://www.bfi.org.uk/news/screen-business-report
 L 70 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2774847_0161.png
indholdsinvesteringer bliver en afkrydsningsøvelse i overholdelse, langt væk fra den
iværksættermæssige og kreative risikovillighed, der kendetegnede nylige danske succeser.
Vi opfordrer derfor endnu en gang lovgiverne til først at fremlægge objektive, afsluttende og
konkrete beviser for, at den danske industri står over for problemer, og for det andet klart
dokumentere, hvordan regeringen er endt ved dette konkrete løsningsforslag?
Problemer med Kulturbidragsloven: Potentiel konsekvens af afgiften og DFI’s rolle
Afgiftsniveauet, der er fastsat til 2 % af den danske omsætning, der skal betales til Det Danske
Filminsitut, og yderligere 3 % af omsætningen for de VoD-tjenester, der investerer mindre end 5
% af deres danske omsætning i dansk indhold, kan potentielt føre til, at Den Danske Filminsitut
tager 5 % af en VoD-tjenestes lokale omsætning. Det kan have den uheldige effekt, at mindre
VoD-tjenester ikke tilskyndes til at begynde at investere i lokalt indhold ligesom større VoD-
tjenester helt undlader, fordi Kulturbidragsloven i sin nuværende form gør, at enhver investering
under 5 % vil udløse den supplerende betaling til Den Danske Filminstitut. Det ville være blandt
de mest indgribende afgifter noget sted i EU, og vi noterer os det punkt, at mange mindre EU-
medlemsstater, der mere åbenlyst kan sammenlignes med Danmark, ikke har valgt at indføre en
afgift. Selv når en mellemstor medlemsstat overvejer at gøre brug af muligheden i artikel 13, stk.
2, som Nederlandene, foreslås det, at 4,5 % investeres af VoD-tjenesten selv end indbetales til
en filmfond på tværs af en lang række genrer. Med denne tilgang overlades meget større
manøvrerum til VoD-tjenesten med hensyn til, hvor denne skal investere egne midler.
Desuden bør trappesatsen for lempelse af den bidragspligtige procentsats slutte på 0%.
Realiteten ved det nuværende forslag er, at den billigste løsning er at vælge ikke at producere
indhold til streaming i Danmark, da den bidragspligtige procentsats da vil være 5%. For at opnå
lempelsen til 2% er VoD-udbyderen pålagt at bruge 5% af omsætningen på indhold. Af den
årsag vil den reelle tvungne procentsats være 7%. Den formel for bidrag vs. afgift er ikke
fordrende for et marked, der skal syne gunstigt for kommercielle aktører. Det er i forvejen en
realitet, at en kommerciel aktør som WBD, der ingenting modtager i statsstøtte, må finansiere
afgiften med prisstigninger og/eller et indskrænket budget med det resultat, at danskerne
kommer til at betale mere for mindre indhold - altså den stik modsatte effekt end tilsigtet. Afledt
af regeringens lovmæssige bespænd tvinges vi som global aktør til at overveje, om vores
investering er bedre brugt i andet marked end det danske, der formår at gøre forholdene mere
fordelagtige.
Hvis der er tegn på mangelfulde eller dårlige vilkår for dansk indholdsproduktion, vil vi foreslå, at
dette løses bedre gennem målrettede foranstaltninger, herunder public service-
medieforpligtelser og om nødvendigt specifik økonomisk støtte, snarere end en målrettet afgift
på alle streaming-udbydere.
I denne sammenhæng finder vi det afgørende, at aftalepartierne vurderer, baseret på branchens
faktuelle forhold, om sådanne regler faktisk kan gøre det sværere for mindre eller nyere aktører
at etablere sig? Den foreslåede lovgivning favoriserer ikke mindre VoD-tjenester, der er mindre
modstandsdygtige over for økonomisk usikkerhed, og skaber derved et marked, der ikke
 L 70 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2774847_0162.png
fremmer den innovation og det iværksætteri, der netop har gjort Danmark så succesfuld i den
audiovisuelle branche.
Vi konkluderer, at de forpligtelser, der foreslås i lovforslaget, er uforholdsmæssige, navnlig Det
Danske Filminstituts rolle som subjektivt mellemled i processen med fordelingen af
puljemidlerne. Målet om at fremme dansk audiovisuelt indhold kan nås med andre mindre
indgribende midler, såsom incitamenter, der ikke begrænser den frie udvikling af tjenester, men
fører til mere bæredygtige langsigtede investeringer og vækst.
Problemer med Kulturbidragsloven: Inflationspres
Ved enhver statslig indgriben i indholdsproduktionsprocessen er der risiko for en inflationær
indvirkning. Dette er især tilfældet i relativt små områder som Danmark. Så selvom
investeringsforpligtelsen kan medføre en forøgelse af mængden af dansk indhold, er den ikke en
garanti for indholdets kvalitet eller dens internationale konkurrenceevne. Hvis VoD-tjenesterne,
der bestiller indhold i Danmark mener, at dansk indhold ikke giver valuta for pengene, vil det
logiske resultat være, at virksomhederne bestiller det absolutte minimum for at overholde
forpligtelserne, hvilket resulterer i en afkrydsningsproces, der ikke fordrer indhold af høj kvalitet.
Dette er blevet behandlet i detaljer i en nylig undersøgelse af Stout og Colangelo
2
, som vi
anbefaler Kulturministeriet at læse. Vi anerkender, at et enkelt dokument måske ikke i sig selv
ændrer mening, men vi vil anbefale, at der gennemføres en tilbundsgående konsekvensanalyse
på dette punkt, der modellerer producenternes, redaktørernes og forbrugernes sandsynlige
adfærd.
Problemer med Kulturbidragsloven: Indtægtsgrundlag og konkurrenceforvridning
Vores holdning er, at enhver ekstra beskatning af nogles, men ikke alles, indtægter forvrider
konkurrencen. Navnlig i betragtning af den rolle, som tjenester som Facebook, Google og
YouTube spiller på det danske digitale annoncemarked, skaber udelukkelsen af disse tjenester
fra forpligtelsen til at finansiere dansk indhold øjeblikkeligt en potentiel forvridning på det digitale
annoncemarked til fordel for globale tech-firmaer.
Derudover er det konkurrenceforvridende i mediebranchen isoleret, at f.eks. skrevne mediers
annonceaftaler per definition, efter statslig indgriben, er mere værd end audiovisuelle mediers
annonceaftaler alene på baggrund af mediet og platformen, hvorpå de udkommer.
Danmark oplever allerede virkningen af denne usikkerhed på annoncemarkedet: TV2 standser
al bestilling af nyt indhold på tværs af genrer
3
som følge af tilstanden på annoncemarkedet, og
ICM meddeler, at det danske annoncemarked er i recession
4
. Det er i sig selv et stærkt
https://laweconcenter.org/wp-content/uploads/2023/07/Cultural-Levies-Issue-Brief.pdf
https://mediawatch.dk/Medienyt/TV/article16372449.ece
4
https://mediawatch.dk/Medienyt/Aviser/article16411583.ece
2
3
 L 70 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2774847_0163.png
argument imod statslig regulering, der skaber endnu mere usikkerhed og devaluering af
annonceindtægterne ved at beskatte netop det indtjeningsområde.
Beregningen af de indtægter, der skal medtages i lovforslaget, er også forvirrende. Indtægter fra
nyheder og sport er ikke medtaget, hvilket er fornuftigt og i overensstemmelse med EU-
direktivet om audiovisuelle medietjenester. Alligevel vil mange streamingtjenester samle sport
med ikke-sportsindhold, så beregningen af indtægterne vil uundgåeligt omfatte
sportsabonnementer. Det vil skabe en yderligere konkurrenceforvridning om sportsrettigheder
til fordel for DR.
Problemer med Kulturbidragsloven: Anvendelse af public service-puljen
Som det fremgår af lovforslaget, vil indenlandske og udenlandske medietjenesteudbydere, der
vil være omfattet af Kulturbidragsloven, kunne søge "om støtte til produktion af nyt dansk
audiovisuelt indhold fra public service-puljen og filmstøtteordningerne". Vi bemærkede
imidlertid, at der er en inkonsekvens: På side 50 står der i teksten, at medieudbydere kan
ansøge "direkte eller i samarbejde med en uafhængig producent"
5
, mens det på side 15
påpeges, at medieudbydere (kun) kan ansøge om støtte "i samarbejde med en uafhængig
producent"
6
. Derfor beder vi Kulturministeriet om at bekræfte, at ansøgningen faktisk kan
indgives "direkte eller i samarbejde med en uafhængig producent".
Definition af danske værker
Vi forstår, omend fra nyhedsmedierne, at Europa-Kommissionen har rejst bekymring omkring
det tidligere lovforslag. Vi forstår, at Kulturministeriet har foretaget ændringen med at opbløde
definitionen af danske værker for at imødekomme Europa-Kommissionens kritik, og at vi ikke
ved, hvad EU vil sige om det rettede forslag.
Operationelle bekymringer
Selvom det vil være klart ud fra ovenstående, at vi har bekymringer og tvivl over effekten af
Kulturbidragsloven, vil vi naturligvis overholde enhver lov, som vi pålægges. For at
Kulturbidragsloven skal være effektiv, (hvis det overhovedet skønnes nødvendigt), vil de
offentlige myndigheder kræve et niveau af offentliggørelse af fortrolige finansielle oplysninger,
som går ud over, hvad børsnoterede virksomheder hidtil og normalvis pålægges at offentliggøre.
Side 50: “Både støttebetingelserne
for Public Service-Puljen såvel som støttebetingelserne for instituttets
filmstøtteordninger understøtter, at de omfattede medietjenesteudbydere, uanset om de er etablerede i Danmark
eller en anden EU-medlemsstat, har mulighed for at drage fordel af puljerne enten ved at kunne søge om støtte til
produktionen af nyt dansk audiovisuelt indhold direkte eller i samarbejde med en uafhængig producent”.
6
Side 15: “De medietjenesteudbydere, der bliver omfattet af den foreslåede pligt til at betale et kulturbidrag,
har
adgang til at ansøge om støtte til produktionen af nyt dansk audiovisuelt indhold fra Public Service-Puljen og
filmstøtteordningerne i samarbejde med en uafhængig producent”.
5
 L 70 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
Vi værner om vores data og finder informationen om, hvilke data vi kommer til at skulle oplyse,
mangelfuld.
Derfor beder vi om afklaring og transparens med:
•
•
•
•
Hvilke data skal vi oplyse?
Hvilken garanti stilles for datasikkerhed?
Hvordan behandles vores data for at udregne bidragsniveauet?
Hvordan vil tidsrammen være for indsendelse af data for at give rimelig tid til at besvare
anmodninger?
I den forbindelse vil vi opfordre regeringen til at huske på, at alene de administrative
omkostninger forbundet med Kulturbidragsloven vil være en betydelig byrde, som ydermere
fjerner ressourcer fra VoD-udbydernes potentielle mulighed for selv at investere i lokal
indholdsproduktion. En byrde der kommer på toppen af den målrettede ekstra skat.
Konklusion
Warner Bros. Discovery er ikke overbeviste om, at berettigelsen for statslig indgriben er tydeligt
dokumenteret, og foreslår, at der foretages en mere dybtgående analyse af nogle af de
spørgsmål, der er rejst ovenfor. Hvis den danske regering fortsat er fast besluttet på at regulere
markedsadfærden af politiske årsager, vil et mere logisk udgangspunkt være en forpligtelse til at
investere i lokalt indhold med en trappemodel for at anerkende virksomheder for de
investeringer, de allerede foretager, og bevare fleksibiliteten til at kunne investere i mangfoldigt
dansk indhold. Dette kan indføres uden yderligere administrative byrder, uden risiko for, at
staten blander sig i, hvad der er "rigtig" dansk kultur og favoriserer en snæver kreds af
støttemodtagere, men baseret på en model, der er funderet i branchens faktiske vilkår, og som
er til gavn for alle danske indholdsproducenter og i sidste ende de danske seere.