L 70 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Kulturudvalget 2023-24
L 70 Bilag 1
Offentligt

Lovforslag nr.

L 70

Folketinget 2023-24

Fremsat den 3. november 2023 af kulturministeren (Jakob Engel-Schmidt)

Forslag

til

Lov om visse medietjenesteudbyderes bidrag til fremme af dansk kultur

(kulturbidragsloven)

Kapitel 1

Formål, anvendelsesområde og definitioner

§ 1.

Formålet med denne lov er at fremme dansk audiovi-

suelt indhold, herunder til produktion af nye danske film,

serier og dokumentarprogrammer.

§ 2.

Denne lov finder anvendelse på medietjenesteudby-

dere, der er etableret i Danmark, og som udbyder on de-

mand-audiovisuelle medietjenester, jf. dog stk. 3-4.

Stk. 2.

Loven finder endvidere anvendelse på medietjene-

steudbydere, der er etableret i en anden EU-medlemsstat, og

som udbyder on demand-audiovisuelle medietjenester, der

er målrettet publikum i Danmark, jf. dog stk. 3 og 4.

Stk. 3.

Stk. 1 og 2 gælder ikke medietjenesteudbydere,

der har en årlig omsætning på under 15 mio. kr., eller hvis

publikum udgør under 1 pct. af det samlede antal brugere

af on demand-audiovisuelle medietjenester på det danske

marked.

Stk. 4.

Stk. 1 og 2 gælder ikke medietjenester, der udby-

des som led i udøvelse af public service-virksomhed, jf. § 11

i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed m.v., eller i medfør

af reguleringen i den EU-medlemsstat, hvor udbyderen af

den on demand-audiovisuelle medietjeneste er etableret.

§ 3.

I denne lov forstås ved:

1) Audiovisuel medietjeneste: En tjeneste, hvor hovedfor-

målet med tjenesten eller en del af den, der kan adskil-

les herfra, er at udbyde informerende, underholdende

eller oplysende billedprogrammer til almenheden via

elektroniske kommunikationsnet som defineret i lov

om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester.

2) On demand-audiovisuel medietjeneste: En audiovisuel

medietjeneste, der udbydes af en medietjenesteudbyder

med henblik på, at programmer kan modtages på et

brugervalgt tidspunkt og på den enkelte brugers an-

modning på grundlag af et programkatalog udvalgt af

medietjenesteudbyderen.

Medietjenesteudbyder: Den fysiske eller juridiske per-

son, der har det redaktionelle ansvar for valget af audi-

ovisuelt indhold i en audiovisuel medietjeneste, og som

bestemmer, hvordan det audiovisuelle indhold tilrette-

lægges.

Bidragspligtig omsætning: En medietjenesteudbyders

bruttoindtægter i Danmark, som hidrører fra den on de-

mand-audiovisuelle medietjenestes tilgængeliggørelse

af audiovisuelt indhold. Indtægter, der relaterer sig til

tilgængeliggørelse af sports- eller nyhedsprogrammer,

indtægter hidrørende fra lineær programvirksomhed,

der er gjort tilgængeligt via den on demand-audiovisu-

elle medietjeneste, eller indtægter fra videredistribution

af andre medietjenesteudbyderes on demand-audiovisu-

elle medietjenester, udgør ikke en del af den bidrags-

pligtige omsætning.

Kapitel 2

Kulturbidrag

§ 4.

En medietjenesteudbyder skal betale et årligt bidrag

på 2 pct. af deres bidragspligtige omsætning i Danmark.

Stk. 2.

En medietjenesteudbyder, der investerer under 5

pct. af deres bidragspligtige omsætning i Danmark i nyt

dansk indhold, skal, i tillæg til bidraget efter stk. 1, betale

et årligt bidrag på 3 pct. af deres bidragspligtige omsætning

i Danmark. En medietjenesteudbyder kan fordele investerin-

gerne i nyt dansk indhold over en tre-årig periode som gen-

nemsnit.

Loven gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2018/1808/EU af 14. november 2018 om ændring af direktiv 2010/13/EU om

samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester (direktiv om audiovisuelle

medietjenester) i betragtning af de ændrede markedsforhold, EU-Tidende 2018, nr. L 303, side 69.

AK002145

Kulturmin., j.nr. 2023-5752

L 70 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Stk. 3.

Som investeringer i nyt dansk indhold, jf. stk. 2,

kan medregnes alle investeringer i produktion og co-produk-

tion af nye danske film, serier og dokumentarer.

Stk. 4.

Slots- og Kulturstyrelsen opkræver bidrag, efter

stk. 1 og 2, årligt bagudrettet på baggrund af medietjeneste-

udbydernes opgørelser over det seneste regnskabsårs omsæt-

ning i Danmark.

Stk. 5.

Slots- og Kulturstyrelsen kan opkræve bidrag på

3 pct. fra en medietjenesteudbyder, der har investeret under

5 pct. af deres bidragspligtige omsætning i dansk indhold i

gennemsnit over den tre-årige periode, i medfør af stk. 2.

Stk. 6.

Betales bidrag, jf. stk. 1 og 2, ikke af medietjene-

steudbyderen overgives det til inddrivelse hos restanceind-

drivelsesmyndigheden.

Stk. 7.

Kulturministeren kan efter forhandling med skat-

teministeren fastsætte nærmere regler om inddrivelse af bi-

draget efter stk. 5, herunder regler om rykkerprocedure for

betaling, forrentning og betalingsfrist.

§ 5.

Provenuet af kulturbidraget efter tilbageløb, adfærd

og arbejdsudbud fordeles efter fradrag af omkostningerne

forbundet med ordningens administration mellem Public

Service-puljen og støtte til dansk film.

Stk. 2.

Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om

fordelingen mellem Public Service-puljen og støtte til dansk

film, jf. stk. 1.

Kapitel 3

Registrering, indberetning af oplysninger og tilsyn

§ 6.

En medietjenesteudbyder skal registrere sig hos

Slots- og Kulturstyrelsen.

Stk. 2.

Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om

registreringen af en medietjenesteudbyder i medfør af stk.

1, herunder om krav til registreringens form, procedure og

indhold samt frister for registreringen.

§ 7.

En medietjenesteudbyder skal én gang om året indbe-

rette en opgørelse over det seneste regnskabsårs bidragsplig-

tige omsætning i Danmark til Slots- og Kulturstyrelsen. Det

skal af opgørelsen tydeligt frem gå fra hvilke on demand-au-

diovisuel medietjeneste den bidragspligtige omsætning hid-

rører.

Stk. 2.

Den bidragspligtige omsætning skal indregnes i

opgørelsen, så det klart kan identificeres, at omsætningen

hidrører fra en on demand-audiovisuel medietjeneste.

Stk. 3.

Den indberettede opgørelse, jf. stk. 1, skal ledsages

af en erklæring afgivet med høj grad af sikkerhed af en

uafhængig godkendt revisor, jf. dog stk. 5.

Stk. 4.

En medietjenesteudbyder, der udbyder mere end

én on demand-audiovisuel medietjeneste, kan indberette én

samlet erklæring, jf. stk. 4, for disse.

Stk. 5.

Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om

indberetning af opgørelser over den bidragspligtige omsæt-

ning i medfør af stk. 1, herunder om indberetningens form,

procedure og indhold, frister for indberetningen samt krav

til revisorerklæringer, jf. stk. 4 og 5.

§ 8.

En medietjenesteudbyder skal én gang om året indbe-

rette en opgørelse over investeringer i nyt dansk indhold, jf.

§ 4, stk. 2 og 3, i seneste regnskabsår til Slots- og Kultursty-

relsen.

Stk. 2.

En medietjenesteudbyder, som fordeler investerin-

ger over tre-årige perioder, jf. § 4, stk. 2, 2. pkt., skal ind-

sende en hensigtserklæring om det forventede investering-

sniveau for den tre-årige investeringsperiode. Ligeledes skal

opgørelser over investeringer i nyt dansk indhold for de op

til tre seneste regnskabsår indberettes til Slots- og Kultursty-

relsen.

Stk. 3.

En indberettet opgørelse, jf. stk. 1 og stk. 2, 2.

pkt., skal ledsages af en erklæring afgivet med høj grad af

sikkerhed af en uafhængig godkendt revisor.

Stk. 4.

Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om

indberetning af opgørelser over investering i nyt dansk ind-

hold, herunder om indberetningens form, fastsættelse af tre-

årig investeringsperiode, procedure og indhold, frister for

indberetningen samt krav til erklæringer efter stk. 2, 1. pkt.

og 3.

§ 9.

Slots- og Kulturstyrelsen fører tilsyn med og træffer

afgørelser efter denne lov og regler udstedt i medfør heraf.

Stk. 2.

En medietjenesteudbyder skal inden for den i 2.

pkt. fastsatte frist give Slots- og Kulturstyrelsen de oplys-

ninger, udlevere de dokumenter m.v. og afgive de skriftlige

udtalelser, som forlanges af styrelsen i forbindelse med udø-

velse af tilsynsforpligtelsen, jf. stk. 1. Styrelsen kan fastsæt-

te en frist for medietjenesteudbydernes afgivelse af sådanne

oplysninger.

Stk. 3.

Afgørelser truffet af Slots- og Kulturstyrelsen i

henhold til denne lov eller regler udstedt i medfør heraf

kan indbringes for Radio- og tv-nævnet. Radio- og tv-næv-

net kan tillægge klager indbragt for nævnet opsættende virk-

ning. Nævnets afgørelser efter denne lov kan ikke indbrin-

ges for anden administrativ myndighed.

Stk. 4.

Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om

medietjenesteudbyderes afgivelse af oplysninger, udlevering

af dokumenter m.v., og afgivelse af skriftlige udtalelser,

herunder udtalelse fra revisor om egne arbejdsgange og egen

uafhængighed, opgørelse over omsætning, beregning af bi-

dragspligtig omsætning, opgørelse og beregning af investe-

ring i dansk indhold, jf. stk. 2.

§ 10.

Kulturministeren kan fastsætte regler om, at skriftlig

kommunikation til og fra Slots- og Kulturstyrelsen om for-

hold, som er omfattet af denne lov eller af regler udstedt i

medfør af denne lov, skal foregå digitalt.

Stk. 2.

Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om

digital kommunikation, herunder om anvendelse af bestem-

te it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur

el.lign.

Stk. 3.

En digital meddelelse anses for at være kommet

frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen.

Stk. 4.

Kulturministeren kan fastsætte regler om, at myn-

digheder kan udstede afgørelser og andre dokumenter efter

denne lov eller efter regler udstedt i medfør af denne lov

uden underskrift, med maskinelt eller på tilsvarende måde

gengivet underskrift eller under anvendelse af en teknik, der

sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt afgørel-

sen eller dokumentet.

L 70 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Kapitel 4

Straffebestemmelser

§ 11.

Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft

uagtsomt overtræder § 4, stk. 1 og 2, § 6, stk. 1, § 7, stk. 1, §

8, stk. 1, eller § 9, stk. 2.

Stk. 2.

I forskrifter, der udstedes efter loven, kan der

fastsættes straf af bøde for den, der forsætligt eller groft

uagtsomt overtræder bestemmelser i forskrifterne.

Stk. 3.

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske person-

er) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Kapitel 5

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 12.

Loven træder i kraft den 1. januar 2024.

Stk. 2.

Kulturbidrag, jf. § 4, stk. 1 og 2, opkræves førs-

te gang til betaling i 2025 på baggrund af medietjenesteud-

bydernes opgørelser over den bidragspligtige omsætning i

Danmark i 2024.

Kapitel 6

Ændringer i anden lovgivning

§ 13.

I lov om radio- og fjernsynsvirksomhed m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 1350 af 4. september 2020, som ænd-

ret ved lov nr. 2212 af 29. december 2020 og ved lov nr.

1595 af 28. december 2022, foretages følgende ændringer:

§ 9 a, stk. 1,

indsættes efter »stk. 2«: »og stk. 4«.

§ 9 a

indsættes som

stk. 4:

»Stk. 4.

Uanset stk. 1 kan medietjenesteudbydere, der hø-

rer under et andet lands myndighed inden for Den Europæ-

iske Union eller Det Europæiske Økonomiske Samarbejds-

område, og som leverer en audiovisuel medietjeneste, på-

lægges at bidrage finansielt til fremstilling af europæiske

programmer i overensstemmelse med Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv om samordning af visse love og admini-

strative bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audio-

visuelle medietjenester.«

Efter § 42 a indsættes:

»§ 42 b.

Radio- og tv-nævnet kan behandle klager over

Slots- og Kulturstyrelsens afgørelser truffet efter kulturbi-

dragsloven eller regler fastsat i medfør heraf.«

Kapitel 7

Territorial gyldighed

§ 14.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

L 70 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets baggrund

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Indførelse af et kulturbidrag

3.1.1. Gældende ret

3.1.2. AVMS-direktivet

3.1.3. Andre landes ordninger

3.1.4. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.2. Administration af kulturbidragsordningen

3.2.1. Gældende ret

3.2.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.3. Straffebestemmelser

3.3.1. Gældende ret

3.3.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

4. Forholdet til Danmarks internationale relationer

5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

7. Administrative konsekvenser for borgerne

8. Klimamæssige konsekvenser

9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

10. Forholdet til EU-retten

11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

12. Sammenfattende skema

1. Indledning

Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) og

Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre og

Dansk Folkeparti har den 14. juni 2023 indgået "Medieaftale

for 2023-2026: Samling om frie medier og stærkt dansk

indhold."

Det følger af medieaftalen, at forligspartierne er enige om,

at befolkningen skal møde mere dansk produceret kvalitets-

indhold, hvad enten vi læser nyhedsartikler, streamer film og

serier eller lytter til podcasts. Danmark er et lille land og

dansk et lille sprogområde. Men en stor kulturnation. Der er

ikke andre end os selv til at sikre betingelserne for, at der

kan produceres dansk indhold af høj kvalitet, som kan samle

os, udfordre os, gøre os klogere, underholde os, og som kan

binde os sammen som nation.

Streamingtjenesterne fylder mere og mere i danskernes me-

dieforbrug og bidrager til, at befolkningen har en kolossal

mængde indhold fra det meste af verden, de altid kan vælge

imellem. Samtidig er dansk indhold, som vi kan samles om

og spejle os selv i, udfordret i den nye globale film- og

serie-industri. Det er derfor afgørende, at ikke bare de store

nationale streamingtjenesteudbydere men også streamingtje-

nesteudbydere fra andre EU-medlemsstater engageres i det

danske mediekredsløb og bidrager til bæredygtigheden af

det kreative økosystem, så det sikres, at der også i fremtiden

produceres danske film, serier og dokumentarer af høj kvali-

tet. Dette skal ske på en balanceret måde, som både anerken-

der og tager højde for streamingtjenesternes investeringer

i dansk indhold, og som samtidig sikrer, at alle streaming-

tjenester bidrager i rimeligt omfang til produktionen af nyt

dansk indhold.

Formålet med lovforslaget er derfor at styrke produktionen

af danske serier, dokumentarprogrammer og film og dermed

understøtte udbuddet af dansk indhold ved at indføre en

pligt for visse medietjenesteudbydere til at bidrage økono-

misk til fremme af dansk audiovisuelt indhold gennem de

statslige støtteordninger, Public Service-puljen og filmstøtte-

ordningerne.

Med lovforslaget foreslås således, at der opkræves et kul-

turbidrag fra de medietjenesteudbydere, der udbyder on de-

mand-audiovisuelle medietjenester (streamingtjenester) ret-

tet mod et dansk publikum, på 2 pct. af deres bidragspligtige

omsætning i Danmark hidrørende fra on demand-tjenester-

ne. Der foreslås endvidere at indføre et bidrag på 3 pct.

i tillæg til bidraget på 2 pct., som skal betales af de on

demand-streamingtjenester, der investerer under 5 pct. af

deres omsætning i Danmark i dansk indhold. On demand-

L 70 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

streamingtjenester, der investerer 5 pct. eller mere af deres

omsætning i Danmark i dansk indhold, skal ikke betale bi-

draget på 3 pct.

Loven vil finde anvendelse på både danske on demand-me-

dietjenesteudbydere såvel som on demand-medietjenesteud-

bydere hjemmehørende i en anden EU-medlemsstat, når de

udenlandske udbydere målretter deres on demand-audiovi-

suelle medietjeneste mod publikum i Danmark.

2. Lovforslagets baggrund

Med medieaftalen af 14. juni 2023 indgået mellem regerin-

gen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Sociali-

stisk Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre og Dansk

Folkeparti ønsker forligspartierne, at produktionen af dansk

indhold skal styrkes. Danskerne skal også frem over have

mulighed for at møde originale danske film, serier og doku-

mentarer af høj kvalitet. Derfor skal streamingtjenesternes

engagement i dansk indholdsproduktion styrkes ved at sikre,

at alle streamingtjenester på det danske marked bidrager til

bæredygtigheden af det danske kreative økosystem.

Forligspartierne er således enige om, at der indføres en kul-

turbidragsordning, som forpligter udbydere af on demand-

streamingtjenester til at bidrage til dansk indholdsproduk-

tion, og som samtidig tilgodeser de tjenesteudbydere, der

investerer i dansk indhold.

Med en kommende kulturbidragsordning vil alle on de-

mand-streamingtjenester rettet mod et dansk publikum beta-

le et fast finansielt bundbidrag på 2 pct. af deres bidragsplig-

tige omsætning i Danmark. De on demand-streamingtjene-

ster, der investerer 5 pct. eller mere af deres bidragspligtige

omsætning i Danmark i dansk indhold, vil gennem investe-

ringen opfylde den samlede kulturbidragspligt og vil dermed

ikke skulle betale yderligere bidrag. Endelige vil de on

demand-streamingtjenester, der investerer under 5 pct. af

deres bidragspligtige omsætning i Danmark i dansk indhold

– i tillæg til det faste bundbidrag – skulle betale et bidrag

på 3 pct., så disse tjenester i alt vil betale et finansielt

kulturbidrag på 5 pct. af deres bidragspligtige omsætning

i Danmark.

Bidragselementet i den nye kulturbidragsordning vil genere-

re et provenu, der skal gå til fremme af dansk indhold, her-

under til produktion af nye danske film, serier og dokumen-

tarer. Ordningens nettoprovenu (efter tilbageløb, adfærd og

arbejdsudbud samt fradrag af omkostninger til ordningens

administration) forventes anvendt med 20 pct. til støtte til

public service-formål (dokumentarer og serier) og 80 pct. til

filmstøtteformål (spillefilm og dokumentarfilm), idet der vil

blive taget stilling til den endelige fordeling i forligskredsen,

når provenuet er kendt.

Det vil være muligt for de medietjenesteudbydere, der bliver

omfattet af den foreslåede pligt til at betale et kulturbidrag

og overholder forpligtelserne i medfør af loven at søge om

støtte til produktionen af nyt dansk audiovisuelt indhold

under de støtteordninger, der finansieres af provenuet fra

kulturbidragsordningen.

I forhold til indførelsen af et kulturbidrag, noterer forligs-

partierne, at Danmark har tilsluttet sig OECD-aftalen om

beskatning af den digitale økonomi af 8. oktober 2021, og at

der fortsat pågår forhandlinger om den multilaterale konven-

tion, der skal implementere ”stand-still” og ”roll-back”-for-

pligtelsen. Denne forpligter de deltagende lande og jurisdik-

tioner at tilbagerulle, og ikke senere indføre, nationale digi-

tale omsætningsskatter eller lignende relevante tiltag. Det er

Skatteministeriets umiddelbare opfattelse, at et kulturbidrag,

som beskrevet i aftalen, ikke vil være i strid med ordlyden

i ”stand-still” og ”roll-back”-forpligtelsen. Skatteministeriet

har på nuværende tidspunkt ikke mulighed for at foretage

en endelig vurdering af forholdet mellem kulturbidraget og

OECD-aftalen. Forligspartierne er derfor enige om at følge

OECD-aftalen og forpligtelsen i den multilaterale konven-

tion og i givet fald tilpasse kulturbidraget i lyset heraf.

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Indførelse af et kulturbidrag

3.1.1. Gældende ret

Der findes ikke i dag national lovgivning, der gør det muligt

at opkræve et kulturbidrag fra on demand-medietjenesteud-

bydere (streamingtjenesteudbyderne). Kulturbidragsordnin-

gen indføres derfor ved forslag til en ny hovedlov.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/1808 af

14. november 2018 om ændring af Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2010/13/EU af 10. marts 2010 om samord-

ning af visse love og administrative bestemmelser i med-

lemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester (di-

rektiv om audiovisuelle medietjenester) i betragtning af de

ændrede markedsforhold (AVMS-direktivet) hjemler indfø-

relsen af en kulturbidragsordning i artikel 13, stk. 2 og 3,

hvoraf det følger, at medlemsstater, der pålægger medietje-

nesteudbydere under deres jurisdiktion at bidrage finansielt

til fremstilling af europæiske programmer, herunder via di-

rekte investeringer i indhold og bidrag til nationale fonde,

også kan pålægge medietjenesteudbydere, der målretter de-

res tjenester mod publikum inden for deres områder, men

som er etableret i andre medlemsstater, at yde sådanne fi-

nansielle bidrag, der skal være forholdsmæssige og ikkedi-

skriminerende. Det finansielle bidrag skal kun baseres på

indtægterne i målmedlemsstaterne. Hvis den medlemsstat,

hvor medietjenesteudbyderen er etableret, opkræver et så-

dant finansielt bidrag, skal den tage hensyn til eventuelle

finansielle bidrag, der er opkrævet af målmedlemsstater. Et-

L 70 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

hvert finansielt bidrag skal overholde EU-retten, navnlig

reglerne for statsstøtte.

Det følger af § 9 a, stk. 1, i lov om radio- og fjernsyns-

virksomhed, at en udbyder af en audiovisuel medietjeneste,

der hører under et andet lands myndighed inden for Den

Europæiske Union eller Det Europæiske Økonomiske Sam-

arbejdsområde, og som leverer en audiovisuel medietjene-

ste, er undtaget fra overholdelse af danske regler inden for

det område, der samordnes ved Europa-Parlamentets og Rå-

dets direktiv om samordning af visse love og administrative

bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle

medietjenester, selv om tjenesten retter sig mod Danmark.

3.1.2. AVMS-direktivet

AVMS-direktivet har til formål at sikre den frie bevægelig-

hed af audiovisuelle medietjenester i EU, beskytte forbruge-

re samt fremme kulturel mangfoldighed og mediefrihed.

Direktivet indeholder en minimumsregulering af audiovisu-

elle medietjenester, dvs. bl.a. fjernsynsudsendelser og on de-

mand-audiovisuelle medietjenester. Direktivets anvendelses-

område omfatter også videodelingsplatformstjenester, dvs.

tjenester, der organiserer audiovisuelt indhold, men ikke har

et redaktionelt ansvar for indholdet, samt sociale medietje-

nester, hvis levering af audiovisuelt indhold efter en nærme-

re vurdering udgør en væsentlig funktion i den pågælden-

de tjeneste. Direktivet regulerer ikke sociale medietjenester

som sådan. Direktivet er et minimumsdirektiv, og medlems-

staterne kan således kræve, at udbydere af fjernsyn og on

demand-audiovisuelle medietjenester under deres jurisdik-

tion overholder mere detaljerede eller strengere bestemmel-

ser på de områder, der samordnes ved direktivet.

AVMS-direktivet giver mulighed for, at EU-medlemsstater-

ne kan pålægge både nationale og medietjenesteudbyde-

re (herunder streamingtjenesteudbydere) fra andre EU-med-

lemsstater at bidrage finansielt til fremstillingen af europæ-

iske programmer.

Det følger af direktivets artikel 13, stk. 2, at medlemssta-

ter, der pålægger medietjenesteudbydere under deres juris-

diktion at bidrage finansielt til fremstilling af europæiske

programmer, herunder via direkte investeringer i indhold

og bidrag til nationale fonde, også kan pålægge medietje-

nesteudbydere, der målretter deres tjenester mod publikum

inden for deres områder, men som er etableret i andre med-

lemsstater, at yde sådanne finansielle bidrag, der skal være

forholdsmæssige og ikke-diskriminerende.

Den tilknyttede præambelbetragtning nr. 36 uddyber, at dis-

se finansielle forpligtelser kan bestå i en pligt til direkte

at investere i europæisk indhold eller til at betale til en

fond, som udbetaler støtte til fremstilling af europæisk ind-

hold. De tjenester, der er forpligtet til at bidrage til fon-

de/puljer, skal på ikkediskriminerende vis kunne drage for-

del af den støtte, der er tilgængelig under ordningen.

Det følger af AVMS-direktivets artikel 13, stk. 3, at det fi-

nansielle bidrag skal baseres på indtægterne i målmedlems-

staterne. Hvis den medlemsstat, hvor medietjenesteudbyde-

ren er etableret, opkræver et sådant finansielt bidrag, skal

den tage hensyn til eventuelle finansielle bidrag, der er op-

krævet af målmedlemsstater. Ethvert finansielt bidrag skal

overholde EU-retten, navnlig reglerne for statsstøtte.

3.1.3. Andre landes ordninger

AVMS-direktivets hjemmel i artikel 13, stk. 2, til at indfø-

re et kulturbidrag er udnyttet i en række EU-medlemssta-

ter. European Audiovisual Observatory (Council of Europe)

giver i rapporten IRIS Plus 2022-2: Investing in European

works: the obligations on VOD providers, Strasbourg, Sep-

tember 2022, et samlet overblik over de nationale ordninger,

der gennemfører AVMS-direktivets artikel 13, stk. 2, se ne-

denstående tabel 1.

Ifølge rapporten har 14 lande (ud over Danmark) indført

– eller er ved at indføre – bidragsforpligtelser for on de-

mand-audiovisuelle medietjenesteudbydere. Bidragspligten

kan udgøres af en investeringsforpligtelse, et finansielt bi-

drag til en fond/støtteordning eller en kombination af beg-

ge. Bidragssatserne i de enkelte landes ordninger fastsættes

som udgangspunkt ud fra hele eller dele af de omfattede me-

dietjenesteudbyderes årlige indkomst og varierer betydeligt

landene imellem - både i forhold til, hvad der medregnes

i opgørelsen af den relevante indkomst, og i forhold til de

anvendte bidragssatser.

L 70 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Tabel 1

Overblik over nationale ordninger, der gennemfører AVMS-direktivets artikel 13, stk. 2

Bidragspligt*

Investeringspligt*

Enten/eller-model

(produktion og/eller rettighedskøb)

Land

BE DE

Afventer specifik regulering

BE VL

2 pct.

BE WA

0-2,2 pct.

Ukendt pct.

4 pct.

0,5 pct.

Hhv. 1,8 eller 2,5 pct.

5 pct.

5,15 pct.

15-25 pct.

1,5 pct.

Ukendt pct.

2 pct.

Ukendt pct.

18 pct.

4,5 pct.

1,5 pct.

---

Hhv. 1 eller 4 pct.

0,5-4 pct.

Hhv. 3 eller 4 pct.

40 pct.

Anm. : Opgørelsen dækker EU- og EFTA-landene pr. 22. september 2022. *Grundlaget for opgørelsen af bidrags- og

investerings-forpligtelsen varierer meget landene imellem.

Kilde: Kulturministeriets sammenstilling af data fra Investing in European works: the obligations on VOD providers,

IRIS Plus, European Audiovisual Observatory, Strasbourg, September 2022

3.1.4. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ord-

ning

Med afsæt i medieaftalen af 14. juni 2023 foreslås det, at der

indføres en kulturbidragsordning, der kombinerer en finan-

siel bidragspligt med en investeringsmulighed, der vil gøre

det muligt at balancere bidragspligten i forhold til strea-

mingtjenestens engagement i dansk indholdsproduktion og

det danske kreative økosystem. Den foreslåede ordning vil

medføre, at medietjenesteudbydere, der udbyder on demand-

audiovisuelle medietjenester rettet mod et dansk publikum,

vil blive forpligtet til at betale et årligt finansielt bidrag på 2

pct. af deres bidragspligtige omsætning i Danmark hidrøren-

de fra on demand-tjenesterne. Det foreslås endvidere, at de

medietjenesteudbydere, der investerer under 5 pct. af deres

bidragspligtige omsætning i Danmark i nyt dansk indhold

forpligtes til at betale et årligt bidrag på 3 pct., således at

disse medietjenesteudbydere i alt betaler et kulturbidrag på i

alt 5 pct. årligt. Ordningens overordnede formål vil således

være at fremme produktionen af nyt dansk audiovisuelt ind-

hold i form af film, serier og dokumentarer.

Det foreslås, at de investeringer i nyt dansk indhold, der

medregnes under ordningen, afgrænses så investeringsmu-

ligheden bidrager direkte til opfyldelsen af kulturbidragsord-

ningens formål. Det foreslås derfor, at det alene er medie-

tjenesteudbydernes investeringer i produktion og co-produk-

tion af nye danske film, serier og dokumentarer, som kan

medregnes i medietjenesteudbydernes opgørelse af deres år-

lige investeringsniveau.

Den foreslåede investeringsmulighed vil skulle understøt-

te anvendelsen af de investerings- og produktionsfinansie-

ringsmodeller, der anvendes mellem medietjenesteudbyde-

re og produktionsselskaber mv. i dag, ligesom den også

skal kunne rumme udviklingen af nye investerings- og pro-

duktionsfinansieringsmodeller fremadrettet. Det er endvide-

re hensigten, at investeringsmuligheden skal bidrage til at

sikre, at der produceres dansk indhold af høj kvalitet. De

investeringer, der skal kunne medregnes, afgrænses således

bredt til at omfatte alle typer investeringer i produktion og

co-produktion af nyt dansk indhold, hvilket blandt andet

skal kunne omfatte direkte investeringer f.eks. i form af

produktion, samproduktion og erhvervelse af rettigheder til

film, serier eller dokumentarprogrammer.

Dansk indhold vil i lovforslagets forstand skulle forstås som

et bredt begreb, der dækker audiovisuelt indhold inden for

film-, serie- og dokumentargenren, uanset hvilken underka-

tegori indholdet i øvrigt kan sortere under, herunder f.eks.

reality, komedie og drama. Begrebet dansk indhold vil så-

ledes ikke skulle omfatte investeringer i f.eks. sports- og

Både/og-model

L 70 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

nyhedsprogrammer, der ikke sorterer under film-, serie- og

dokumentargenren, som ordningen har til formål at fremme.

Investeringerne vil skulle foretages i nye danske film, seri-

er og dokumentarer. Det betyder, at investeringer f.eks. i

form af køb af visningsrettigheder til nye produktioner vil

kunne medregnes under ordningen, mens investeringer i vis-

ningsrettigheder til allerede eksisterende indhold (f.eks. ved

køb af produktionsselskabers såkaldte bagkataloger) ikke vil

kunne medregnes, da det vil falde uden for formålet om at

sikre produktion af nyt kvalitetsindhold.

Den foreslåede investeringsmulighed skal fremme og un-

derstøtte produktionen af nyt dansk kvalitetsindhold og

samtidig tage højde for potentialet i internationale samarbej-

der i de forskellige produktionsled og rammerne for EU’s

indre marked. Det foreslås, at investeringsmuligheden skal

favne bredt, så der både kan anerkendes investeringer i

dansk lokalt indhold og produktioner med store budgetter og

danske såvel som udenlandske elementer, der kan bidrage

til den internationale udbredelse og anerkendelse af dansk

kvalitetsindhold.

Det foreslås derfor, at medietjenesteudbydernes investerin-

ger kan anses for at udgøre investeringer i dansk indhold i

denne lovs forstand og dermed kan medregnes i opfyldelsen

af investeringsmuligheden, når mindst 75 pct. af det antal

film, serier eller dokumentarer opgjort på titel-niveau, der

er investeret i, er med dansk som det bærende sprog. For

investeringer i produktioner opgjort på titel-niveau, hvor

dansk ikke er det bærende sprog, vil disse skulle opfylde

mindst én ud af fire kriterier for at udgøre en investering i

dansk indhold og kunne medregnes i opfyldelsen af investe-

ringsmuligheden. For sådanne investeringer vil det gælde, at

enten 1) skal mere end halvdelen af produktionens budget

forbruges i Danmark, eller 2) produktionens optagelser skal

finde fysisk sted i Danmark, eller 3) produktionen udføres

af et produktionsselskab, der er etableret i Danmark, eller 4)

de centrale kreative eller tekniske roller udføres af personer,

der er etablerede eller bosatte i Danmark.

F.eks. vil en medietjenesteudbyder, der i et givent år har

investeret i tre film og en serie med dansk som det bærende

sprog (svarende til 80 pct. af titlerne) og i et dokumentar-

program på tysk, der er optaget i Billund (svarende til 20

pct. af titlerne), kunne medregne investeringsudgifterne for-

bundet med disse fem produktioner under opfyldelsen af

investeringsmuligheden.

Det foreslås, at medietjenesteudbydernes investeringer tids-

mæssigt opgøres, så de afspejler det reelle investeringsni-

veau og mindsker risici for uhensigtsmæssige konsekvenser

af f.eks. udsættelser i produktionsopstart i forhold til medie-

tjenesteudbydernes opgørelse og indberetning af et givent

års investeringer. Det foreslås derfor, at investeringerne kan

balancere over en tre-årig periode. Muligheden for at opgøre

tjenestens investeringsniveau over en tre-årig periode vur-

deres at understøtte muligheden for fleksible investeringer,

som flugter med den praktiske virkelighed i produktionen

af film, serier og dokumentarer, der ofte er projektbaserede,

til gavn for både producentbranchen og de on demand-audi-

ovisuelle medietjenesteudbydere. Det foreslås endvidere, at

medietjenesteudbyderne gives metodefrihed i forhold til det

tidspunkt, hvor de tidsmæssigt anser den enkelte investering

for at være foretaget, af hensyn til at ordningen kan rumme

evt. forskellige praksis for medietjenesteudbydernes bogfø-

ring af deres investeringer.

Det foreslås, at provenuet fra kulturbidragsordningen (efter

tilbageløb, og adfærd og arbejdsudbud) tilgår Public Ser-

vice-Puljen og filmstøtteordningerne, der således vil blive

delvist finansieret af kulturbidragsordningen. Det er hensig-

ten, at den nærmere fordeling af provenuet mellem de re-

spektive ordninger fastsættes i en bekendtgørelse. Hermed

sikres mulighed for, at der på en smidig og hensigtsmæs-

sig vis kan foretages justeringer i fordelingen, efter kultur-

bidragsordningen er trådt i kraft, i tråd med medieaftalen

for 2023-2026, hvorefter forligsparterne er enige om, at:

”Ordningens nettoprovenu (efter tilbageløb, adfærd og ar-

bejdsudbud samt fradrag af omkostninger til ordningens

administration) forventes anvendt med 20 pct. til støtte til

public service-formål (dokumentarer og serier) og 80 pct. til

filmstøtteformål (spillefilm og dokumentarfilm), idet der vil

blive taget stilling til den endelige fordeling i forligskredsen,

når provenuet er kendt. ”

De medietjenesteudbydere, der vil blive omfattet af den

foreslåede pligt til at betale et kulturbidrag og som overhol-

der deres forpligtelser i henhold til loven, har adgang til at

ansøge om støtte til produktionen af nyt dansk audiovisuelt

indhold fra Public Service-Puljen og filmstøtteordningerne i

samarbejde med en uafhængig producent. Dette gælder uan-

set, om de pågældende medietjenesteudbydere er etableret

i Danmark eller en anden EU-medlemsstat. Den foreslåede

kulturbidragsordning indeholder dermed et incitament for

medietjenesteudbydere, der betaler kulturbidrag, til at inve-

stere i nyt dansk audiovisuelt indhold, da de har mulighed

for at kunne søge om støtte hertil. Ordningen vil endvidere

bidrage til at fremme en mere økonomisk bæredygtig dansk

audiovisuel indholdsproduktion ved at sikre, at de, der opnår

en økonomisk gevinst ved at udbrede audiovisuelt indhold

i Danmark, også bidrager til at sikre den fremadrettede pro-

duktion af dansk indhold.

De nærmere krav og betingelser for modtagelse af støtte

til produktionen af nye danske film, serier og dokumentar-

programmer er fastlagt i støttebetingelserne for hhv. Public

Service-puljen og filmstøtteordningerne, der administreres

af Det Danske Filminstitut.

Der lægges op til, at ordningen både skal omfatte medietje-

L 70 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

nesteudbydere, der er etableret i Danmark, og medietjene-

steudbydere, der er etableret i en anden EU-medlemsstat,

når deres on demand-audiovisuelle medietjenester er målret-

tet et dansk publikum. Kulturbidragsordningen vil således

ikke gøre forskel på de on demand-medietjenesteudbydere,

der opererer på det danske marked, men sikrer disse udbyde-

re de samme konkurrencemæssige vilkår i relation til kultur-

bidragsordningen, uanset om de er etableret i Danmark eller

i en anden EU-medlemsstat.

For at kunne indføre en sådan ordning, der også omfatter

medietjenesteudbydere, der er etableret i en anden EU-med-

lemsstat, finder Kulturministeriet, at der skal indføres en

tilføjelse i radio- og fjernsynslovens § 9 a, hvorefter medie-

tjenesteudbydere, som er omfattet af § 9 a, stk. 1, skal kunne

pålægges at bidrage finansielt til fremstilling af europæiske

programmer i overensstemmelse med AVMS-direktivet.

Ved afgørelsen af om en on demand-audiovisuel medietjene-

ste er målrettet et dansk publikum, foreslås det, at der –

i overensstemmelse med det i AVMS-direktivets præambel-

betragtning 38 anførte – vil blive lagt vægt på indikatorer

såsom, hvorvidt der er reklame eller anden promovering, der

sigter specifikt mod kunder i Danmark, hvorvidt den on de-

mand-audiovisuelle medietjenestes hovedsprog, og hvorvidt

der er tale om indhold eller kommerciel kommunikation,

som specifikt er rettet mod publikum i Danmark.

Den foreslåede kulturbidragsordning omfatter medietjene-

steudbydere, der udbyder on demand-audiovisuelle tjenester,

herunder de abonnementsbaserede såkaldte SVOD-tjenester

(Subscription Video on Demand) og de transaktionsbasere-

de såkaldte TVOD-tjenester (Transactional Video On De-

mand). Det afgørende for, om tjenesten vil blive anset for at

være abonnementsbaseret, er, om forbrugerne på baggrund

af en tilmelding gives en løbende adgang til tjenesten for

en given periode. Det er i denne forbindelse uden betyd-

ning, om der ydes en monetær eller anden modydelse for

abonnementet. Det betyder, at tjenester, der f.eks. benyt-

ter abonnementer, hvor forbrugeren ikke betaler penge for

abonnementet men i stedet accepterer at se reklamer eller

afgiver sine data som modydelse, også vil blive anset som

værende abonnementsbaserede tjenester i dette lovforslags

forstand. På tilsvarende måde vil det for de TVOD-tjenester

være uden betydning, om modydelsen for adgangen til ind-

holdet på tjenesten er af monetær karakter, eller om forbru-

geren betaler for adgangen på anden vis.

Kulturbidraget på enten 2 eller 5 pct., som den enkelte

medietjenesteudbyder skal betale, vil blive fastsat ud fra

udbyderens bruttoomsætning i Danmark, som hidrører fra

tilgængeliggørelse af audiovisuelt indhold på dennes on

demand-audiovisuelle medietjeneste, herunder også abon-

nementsindtægter, transaktions- eller lejeindtægter, annon-

ceindtægter og indtægter ved gensalg af den on demand-

audiovisuelle medietjeneste i andre virksomheders abonne-

mentsbaserede produkter. Ved at tage udgangspunkt i de

omfattede virksomheders bruttoindtægter sikres et enkelt og

ensartet udgangspunkt for beregningsgrundlaget på tværs

af virksomhederne. Den brede definition af den bidragsplig-

tige omsætning har til formål at sikre, dels at ordningen

ikke gør forskel på udbyderne ud fra deres anvendte forret-

ningsmodel og dels, at risikoen for omgåelse minimeres. Til

eksempel vil indtægter fra gensalg af de on demand-audio-

visuelle medietjenester i andre virksomheders abonnements-

baserede produkter derfor blive omfattet for at undgå risiko

for omgåelse ved, at medietjenesteudbyderne kan skifte for-

retningsmodel fra f.eks. direkte salg til forbrugerne til salg

gennem en anden virksomheds abonnementsbaserede tv-ka-

nalpakker eller mobilabonnementsordninger, for derved at

minimere den bidragspligtige omsætning og dermed undgå

bidragspligten.

Det foreslås, at beregningsgrundlaget for kulturbidraget be-

grænses til kun at omfatte medietjenesteudbydernes relevan-

te omsætning i Danmark i overensstemmelse med AVMS-

direktivets artikel 13, stk. 3, hvorefter det finansielle bidrag

kun skal baseres på indtægterne i målmedlemsstaterne. Af-

grænsningen til omsætning i Danmark udtrykker i den for-

bindelse en rimelig balance i forhold til, at en del af den

finansielle indtjening, som opnås ved at udbyde en on

demand-audiovisuel medietjeneste på det danske marked,

medvirker til den fortsatte bæredygtighed af markedet ved at

understøtte produktionen af danske film, serier og dokumen-

tarprogrammer.

Streamingmarkedet er i konstant udvikling, og nye typer

af audiovisuelle medietjenester ser løbende dagens lys for

bedst muligt at tilpasse tjenesterne til forbrugernes ønsker

og behov. F.eks. tilbyder nogle medietjenesteudbydere alle-

rede i dag streamingprodukter, der både giver adgang til

lineære audiovisuelle medietjenester, dvs. fjernsynskanaler,

der udbydes af en medietjenesteudbyder med henblik på

samtidig modtagelse af programmer på basis af en program-

flade, og adgang til on demand-audiovisuelle medietjenester,

hvor forbrugeren selv vælger f.eks. hvilket program eller

hvilken film, der skal ses og hvornår, ud fra medietjeneste-

udbyderens programkatalog.

Da formålet med lovforslaget er at indføre en bidragspligt

for on demand-audiovisuelle medietjenesteudbydere for at

fremme produktionen af danske film, serier og dokumenta-

rer, vil beregningsgrundlaget ikke omfatte indtægter hidrø-

rende fra lineær programvirksomhed, selvom denne gøres

tilgængelig for forbrugeren gennem en on demand-audiovi-

suel medietjeneste, f.eks. via en tilkøbsmulighed på samme

platform eller på anden måde. Omsætning hidrørende fra

traditionelle lineære fjernsynskanaler undtages ud fra en

rimelighedsbetragtning i lyset af lovforslagets formål om

at sikre, at de, der opnår deres indtjening ved at udbrede

audiovisuelt indhold i Danmark, også bidrager til at sikre

den fremadrettede produktion af dansk indhold. Live sports-

L 70 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

og nyhedsprogrammer, som ordningen ikke sigter efter at

fremme, vurderes generelt at udgøre en både omkostnings-

tung og kraftigt omsætningsdrivende del af indholdet på de

lineære kanaler. Derudover er det generelt opfattelsen, at

de lineære medietjenester på det danske marked gennem

deres tv-kanaler rettet mod et dansk publikum allerede bi-

drager i passende omfang til udsendelsen og produktionen af

dansk audiovisuelt indhold. Denne rimelighedsbetragtning

understøttes af AVMS-direktivets præambelbetragtning 37,

hvoraf det følger, at TV-spredningsforetagender på nuvæ-

rende tidspunkt investerer mere i europæiske audiovisuel-

le programmer end udbydere af on demand audiovisuelle

medietjenester. Det følger videre af betragtningen, at hvis

en målmedlemsstat derfor vælger at pålægge et TV-spred-

ningsforetagende, der hører under en anden medlemsstats

jurisdiktion, en finansiel forpligtelse, bør de direkte bidrag

til produktion og erhvervelse af rettigheder i forbindelse

med europæiske programmer, navnlig co-produktioner, som

ydes af det pågældende TV-spredningsforetagende, tages i

betragtning under behørig hensyntagen til proportionalitets-

princippet. Endvidere bemærkes, at de lineære medietjene-

ster på det danske marked opererer på et marked, der er

domineret af Public Service- og statsejede aktører, og at

indførelsen af en kulturbidragspligt for disse lineære medie-

tjenesteudbydere risikerer at kunne hæmme deres markeds-

position i forhold til de dominerende Public Service-tjene-

steudbydere yderligere. Det vurderes på den baggrund ikke

at være nødvendigt eller forholdsmæssigt at underlægge de

lineære medietjenester en kulturbidragsforpligtelse.

Det er ligeledes ikke hensigten med nærværende lovforslag

at omfatte omsætning fra sportsprogrammer eller nyheds-

programmer, selvom dette gøres tilgængeligt for forbrugeren

gennem en on demand-audiovisuel medietjeneste, f.eks. via

en tilkøbsmulighed på samme platform eller på anden må-

de. Den omfattede omsætning afgrænses således til at vedrø-

re tilgængeliggørelse af audiovisuelt indhold, herunder film,

serier og dokumentarprogrammer, som også er de kategorier

af kreativt audiovisuelt indhold, som kulturbidragsordningen

har til formål at fremme produktionen af, men ikke tilgæn-

geliggørelse af sports- eller nyhedsprogrammer.

Visse lineære fjernsynskanaler benytter sig af catch up- eller

start forfra-services, hvor man inden for en nærmere afgræn-

set periode kan se tidligere udsendte tv-programmer på en

lineær audiovisuel medietjeneste. Der findes ikke en enty-

dig definition af, hvad der ligger i begrebet catch up- eller

start forfra-tjeneste, og det vil derfor bero på en konkret

vurdering, om sådanne services de facto udgør on demand-

audiovisuelle medietjenester, jf. den foreslåede definition i

§ 3, nr. 2, og dermed om indtægter hidrørende fra sådanne

services vil være omfattet af begrebet bidragspligtig omsæt-

ning. Centralt for vurderingen af, hvorvidt en konkret catch

up- eller start forfra-service udgør en on demand-audiovisu-

el medietjeneste, vil således være den grad af brugervalg,

der vurderes at være i forhold til det tidspunkt, brugeren kan

se det tidligere lineært udsendte program på.

Det vurderes umiddelbart, at indtægt hidrørende fra en catch

up- eller start forfra-service, hvor brugeren alene kan starte

programmet forfra inden for programmets sendetid eller i

nær sammenhæng med programmets placering i tv-sende-

fladen, ikke vil være omfattet af den bidragspligtige om-

sætning, idet servicen reelt ikke giver mulighed for at se

programmet på et brugervalgt tidspunkt, jf. den foreslåede

definition i § 3, nr. 2. Ved vurderingen af, om der er tale

om en service, hvor brugeren alene kan starte programmet

forfra inden for programmets sendetid eller i nær sammen-

hæng med programmets placering i tv-sendefladen, kan

der lægges vægt på anerkendte branchestandarder, herunder

hvorvidt servicen gør indhold tilgængeligt i op til 7 dage

efter programmets placering i tv-sendefladen. Overholdelse

af en sådan branchestandard vil således kunne medføre, at

servicen må anses for at gøre programmet tilgængeligt i nær

sammenhæng med programmets placering i sendefladen.

Desuden foreslås, at omsætning, som udbydere af on de-

mand-audiovisuelle medietjenester, jf. definitionen heraf i

den foreslåede § 3, nr. 2, genererer ved ren videredistributi-

on af andre on demand-audiovisuelle medietjenester fra den

bidragspligtige omsætning, undtages. Det kan f.eks. være

omsætning, som en udbyder af en on demand-audiovisuel

medietjeneste, virksomhed A, genererer ved at videredistri-

buere og give adgang til en on demand-audiovisuel medie-

tjeneste fra udbyderen virksomhed B gennem virksomhed

As platform. Med undtagelsen undgås, at udbyderne pålæg-

ges at betale kulturbidrag for indtjening hidrørende fra tjene-

ster, som de ikke har redaktionelt ansvar for og derfor ikke

er udbydere af i nærværende lovforslags forstand.

Med lovforslaget indføres der en sats for kulturbidraget på

henholdsvis 2 eller 5 pct. af den bidragspligtige omsætning

i Danmark. Det følger direkte af AVMS-direktivets artikel

13, stk. 2, at medlemsstaterne kan indføre en pligt for me-

dietjenesteudbydere til at yde sådanne finansielle bidrag, der

skal være forholdsmæssige og ikkediskriminerende. Dette

krav om proportionalitet, der følger af EU-retten, indebærer,

at der ikke må være et misforhold mellem formålet med

handlingen, dvs. hensigten om at fremme produktionen af

nye danske film, serier og dokumentarer, og de midler, der

anvendes til at realisere formålet, dvs. bidragspligten med

en sats på henholdsvis 2 eller 5 pct. afhængigt af medietje-

nesteudbyderens engagement i forhold til investeringer i det

danske kreative økosystem.

Danmark er et lille sprogområde, og markedet for dansk

indhold er tilsvarende af begrænset størrelse. Det vurderes

derfor, at en bidragsforpligtelse varetager et sagligt formål

om at sikre produktion af nyt dansk indhold og derigennem

bidrager til den kulturelle og sproglige mangfoldighed i Eu-

ropa. Kulturministeriet estimerer med betydelig usikkerhed,

at kulturbidragsordningen med en bidragssats på henholds-

vis 2 eller 5 pct. vil medføre et provenu på ca. 103 mio. kr.

årligt, hvilket svarer til et provenu på ca. 98 mio. kr. årligt

L 70 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

efter tilbageløb, adfærd og arbejdsudbud. Til sammenlignin-

gen bidrages der fra statslig side gennem Det Danske Film-

institut i 2023 med et samlet tilskudsbudget på ca. 420 mio.

kr. årligt (dækkede alle støtteordninger, herunder Public Ser-

vice-Puljen og filmstøtteordningerne) til at sikre produktion

af nyt dansk indhold. Til yderligere sammenligning vurderes

de centrale, kommercielle, lineære medietjenesteudbydere

på det danske marked samlet set at investere omkring 500

mio. kr. i dansk produceret audiovisuelt indhold. Det forven-

tede provenu ved kulturbidragsordningen ved en bidragssats

på henholdsvis 2 eller 5 pct. vurderes derfor at tilvejebringe

et provenu, der står i rimeligt forhold til den ønskede samle-

de støtteintensitet på området til fremme af produktionen af

nye danske film, serier og dokumentarer.

Bidragssatserne i den foreslåede kulturbidragsordning for-

ventes således at medføre et relativt begrænset provenu i

forhold til den statslige støtte og lineære medietjenesteudby-

deres investeringer på området.

Det er desuden Kulturministeriets vurdering, at bidragsplig-

ten skal ses i sammenhæng med muligheden for at op-

nå statslig støtte på området, hvorved bidragspligten for

on demand-audiovisuelle medietjenesteudbyderene generelt

mindskes. Der vurderes på den baggrund ikke at være et

misforhold mellem størrelsen på det estimerede provenu,

som de foreslåede bidragssatser på henholdsvis 2 og 5 pct.

resulterer i, og formålet om at fremme danske film, serier og

dokumentarer. Bidragssatserne vurderes således bl.a. i lyset

af disse momenter samlet ikke at være uforholdsmæssige.

Det bemærkes, at bidragssatserne på henholdsvis 2 eller 5

pct. generelt følger niveauet for de kulturbidragssatser og

typer af kulturbidragsordninger, som er indført – eller er ved

at blive indført – i de øvrige EU-medlemsstater, dog med

forbehold for, at der ses store forskelle i forudsætningerne

og opkrævningsgrundlaget for de forskellige landes ordnin-

ger, ligesom der ses store forskelle i, om ordningerne kun

medfører en bidragspligt, en investeringsforpligtelse eller

en kombination af de to. Til illustration er bidragssatsen i

Frankrig og Spanien henholdsvis 5,15 pct. og 5 pct., hvilket

således er højere end de foreslåede danske bidragssatser.

Det foreslås, at kulturbidragsordningen alene skal gælde me-

dietjenesteudbydere, der har en samlet årlig omsætning på

over 15 mio. kr.

Afgrænsningen foretages i overensstemmelse med AVMS-

direktivets artikel 13, stk. 6, hvorefter krav, der pålægges

medietjenesteudbydere, der målretter deres tjenester mod

publikum i andre medlemsstater, ikke finder anvendelse på

medietjenesteudbydere med en lav omsætning eller en lille

målgruppe. Begrebet lav omsætning er beskrevet i Europa-

Kommissionens Retningslinjer i medfør af artikel 13, stk. 7,

i direktivet om audiovisuelle medietjenester for beregningen

af andelen af europæiske programmer i on demand-katalo-

ger og for definitionen af et lille publikum og en lav om-

sætning (2020/C 223/03), afsnit III. 3, der henviser til Euro-

pa-Kommissionens henstilling 2003/361/EF af 6. maj 2003

om definitionen af mikrovirksomheder, små og mellemstore

virksomheder. Det følger heraf, at virksomheder, der falder

under samme omsætningstærskel som mikrovirksomheder,

dvs. virksomheder med en samlet årlig omsætning på højst

2 mio. EUR, når omsætningen fra partnervirksomheder el-

ler tilknyttede virksomheder også tages i betragtning, bør

undtages fra den foreslåede bidragspligt, med mindre det er

nødvendigt og rimeligt ud fra et proportionalitetshensyn, at

disse virksomheder omfattes.

Det foreslås herudover, at kulturbidragsordningen ikke skal

gælde medietjenesteudbydere, der har et lille publikum, de-

fineret som et publikum, der udgør under 1 pct. af det

samlede antal brugere af on demand-audiovisuelle medietje-

nester på det danske marked. Opgørelsesmetoden for det

samlede antal brugere af on demand-audiovisuelle medietje-

nester på det danske marked er endnu ikke fastlagt. Kultur-

ministeriet vil fastlægge en metode for den konkrete opgø-

relse af det samlede antal brugere af on demand-audiovisu-

elle medietjenester på det danske marked.

Afgrænsningen foretages i overensstemmelse med AVMS-

direktivets artikel 13, stk. 6, hvorefter krav, der pålægges

medietjenesteudbydere, der målretter deres tjenester mod

publikum i andre medlemsstater, jf. stk. 2, finder ikke an-

vendelse på medietjenesteudbydere med en lav omsætning

eller en lille målgruppe. Begrebet lille målgruppe er beskre-

vet i Europa-Kommissionens Retningslinjer i medfør af arti-

kel 13, stk. 7, i direktivet om audiovisuelle medietjenester

for beregningen af andelen af europæiske programmer i on

demand-kataloger og for definitionen af et lille publikum

og en lav omsætning (2020/C 223/03), afsnit III. 4, hvor

begrebet lille publikum anvendes i stedet for lille målgrup-

pe. Det følger af retningslinjerne, at udbydere med en publi-

kumsandel på under 1 pct. i en given medlemsstat bør anses

for at have et lille publikum for on demand-audiovisuelle

medietjenester. Det følger videre, at tærsklen afspejler en

begrænset udbredelse af de pågældende udbyderes tjenester

på de relevante nationale markeder, hvorfor Europa-Kom-

missionen bl.a. finder det hensigtsmæssigt at fritage disse

medietjenesteudbydere fra forpligtelsen, der kan pålægges

på baggrund af AVMS-direktivets artikel 13, stk. 2.

Det er Kulturministeriets vurdering, at medietjenesteudby-

dere med en årlig omsætning eller et antal brugere under

de foreslåede tærskelværdier bør undtages fra bidragspligten

for at undgå, at disse mindre virksomheder og virksomheder

med aktuel begrænset tilstedeværelse på det danske marked

rammes unødigt hårdt, og at nye aktører hindres adgang til

markedet.

L 70 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Der henvises i øvrigt til lovforslagets §§ 2-5 og de specielle

bemærkninger hertil.

3.2. Administration af kulturbidragsordningen

3.2.1. Gældende ret

Der gælder ikke i dag regler, der hjemler administrationen af

en kulturbidragsordning, herunder registrerings- og indbe-

retningsforpligtelser for medietjenesteudbydere i forbindelse

hermed.

3.2.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ord-

ning

Slots- og Kulturstyrelsen administrerer en række tilskud-

sordninger på Kulturministeriets område, herunder som se-

kretariat for Medienævnet, Radio- og tv-nævnet og Statens

Kunstfond. Styrelsen har således en bred erfaring med

tilskudsadministration, og styrelsens administrative system

vurderes at være velegnet til at håndtere en ordning som den

foreslåede.

Dertil kommer, at styrelsen gennem varetagelsen af sekreta-

riatsbetjeningen af Radio- og tv-nævnet, der blandt andet

fører et generelt tilsyn med on demand-audiovisuelle me-

dietjenester, har medarbejdermæssige kompetencer og kend-

skab til den kreds af aktører, der foreslås omfattet af ordnin-

gen. Det foreslås derfor, at kulturbidragsordningen admini-

streres af Slots- og Kulturstyrelsen.

Det foreslås, at der indføres en pligt for de omfattede me-

dietjenesteudbydere til at registrere sig hos Slots- og Kultur-

styrelsen og indberette årlige opgørelser over deres bidrags-

pligtige omsætning og investeringer i nyt, dansk indhold i

Danmark til styrelsen.

Kulturministeriet vurderer, at en registreringsordning vil væ-

re hensigtsmæssig henset til, at de omfattede medietjene-

steudbydere derigennem får kendskab til de regelsæt, de

hører under, samtidig med, at der skabes et grundlag for

identifikation af de udbydere af on demand-audiovisuel pro-

gramvirksomhed, som vil være omfattet af pligten til at

betale kulturbidrag, og dermed et grundlag for Slots- og

Kulturstyrelsens tilsyn med ordningen. Den foreslåede re-

gistreringspligt vurderes dertil at være den administrativt

mindst omkostningsfulde måde at sikre kendskab i Slots- og

Kulturstyrelsen til de medietjenesteudbydere, der er omfattet

af kulturbidragsordningen, idet det vil være uforholdsmæs-

sigt administrativt bebyrdende for Slots- og Kulturstyrelsen

at skulle foretage registreringen på baggrund af opsøgende

arbejde blandt alle potentielle aktører på det danske marked.

Der knyttes ikke selvstændig retsvirkning til registreringen

i den forstand, at registreringen ikke har indflydelse på, om

en medietjenesteudbyder er omfattet af pligten til at betale

kulturbidrag. Registreringen er således alene til brug for

Slots- og Kulturstyrelsens administration af ordningen.

Det er endvidere nødvendigt for administrationen af ordnin-

gen og udregningen af bidragets størrelse, at Slots- og Kul-

turstyrelsen har adgang til opgørelser over medietjenesteud-

bydernes bidragspligtige omsætning og eventuelle niveau

for investeringer i nyt dansk indhold. Der lægges op til

at forpligte medietjenesteudbyderne til årligt at indberette

en opgørelse over det seneste regnskabsårs bidragspligtige

omsætning og omfattede investeringsomfang i Danmark,

idet disse oplysninger typisk vil være af forretningsfølsom

karakter og ikke er offentligt tilgængelige.

I forhold til on demand-streamingtjenesteudbydernes opgø-

relse og adskillelse af deres forskellige indtægter antages

det, at medietjenesteudbyderne til brug for deres prissætning

af deres streamingprodukter har et vist overblik over omfan-

get af deres forskellige indtægtskilder. Det antages dog også,

at der kan være stor forskel i virksomhedernes praksis på

dette område, og lovforslaget lægger derfor op til metodefri-

hed hos udbyderne ift. opgørelsen, dog således, at opgørelse

skal følge den ved virksomhedens seneste godkendte regn-

skab anvendte regnskabspraksis eller årsregnskabsloven, jf.

den foreslåede § 7, stk. 2.

I relation til medietjenesteudbydernes opgørelse af den bi-

dragspligtige omsætning og investeringsniveau er det Kul-

turministeriets forventning, at størstedelen af de omfattede

medietjenesteudbydere er af en sådan størrelse, at de må

forventes at have revisorer, der reviderer deres regnskaber

løbende, hvorunder arbejdshandlinger vedrørende kontrol og

revision af den bidragspligtige omsætning og investeringsni-

veau også vil kunne udføres. Der vurderes således ikke at

være behov for at stille krav om, at indberetningen af opgø-

relsen skal afvente årsregnskabets samlede revision for at

kunne få en retvisende opgørelse over omsætningen.

Endvidere vurderes et krav om, at årsregnskaber skal være

reviderede forud for omsætnings- og investeringsniveauind-

beretningen ikke at være hensigtsmæssigt, idet det dels vil

afstedkomme, at det årlige provenu fra kulturbidraget og

dermed størrelsen på de midler, der kan uddeles, for danske

virksomheder forventeligt først vil kunne kendes tidligst i

tredje kvartal i uddelingsåret. Dertil kommer, at der gælder

forskellige standarder for, hvornår årsregnskaber skal være

aflagt på tværs af medlemsstaterne i EU, hvilket også vil

kunne medføre udfordringer i forhold til at få omsætnings-

indberetningerne ind hurtigst muligt i løbet af uddelings-

året. Dermed vil der kunne opstå risiko for en skævvridning

i forhold til opkrævningstidspunktet for medietjenesteudby-

derne afhængigt af, hvilken EU-medlemsstat, de er etableret

For at sikre validiteten af de opgørelser, der indsendes til

L 70 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Slots- og Kulturstyrelsen, foreslås det derfor, at medietjene-

steudbyderne forpligtes til at lade opgørelserne ledsage af

revisorerklæringer, der med en høj grad af sikkerhed slår

fast, at opgørelserne er korrekte. Dette mindsker ligeledes

behovet for styrelsens kontrol med opgørelserne, da denne

lægges eksternt hos uafhængige godkendte revisorer.

Der lægges op til, at Slots- og Kulturstyrelsen på baggrund

af indberetningerne fra de omfattede medietjenesteudbydere,

udregner de respektive udbyderes bidrag og fremsender en

faktura til de pågældende virksomheder.

Det foreslås, at de nærmere regler i relation til administra-

tionen af kulturbidragsordningen fastlægges i en bekendt-

gørelse. Der lægges derfor op til, at kulturministeren får

bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om medietje-

nesteudbydernes registrering og indberetning og om digital

kommunikation med Slots- og Kulturstyrelsen.

Det er hensigten, at den foreslåede bemyndigelse skal benyt-

tes til i bekendtgørelsesform at fastsætte regler om, hvordan

de omfattede medietjenesteudbydere skal registrere sig, med

hvilke oplysninger og frister herfor, samt nærmere regler om

form, procedure, indhold og frister for indberetningen af op-

gørelser over den bidragspligtige omsætning og investering-

sniveau, herunder også krav til anvendt revisionsstandard og

grad af sikkerhed for de tilhørende revisorerklæringer.

I forlængelse af forslaget om at henlægge administrationen

af kulturbidragsordningen til Slots- og Kulturstyrelsen, vur-

deres det ligeledes hensigtsmæssigt at lægge tilsyns- og

afgørelseskompetencen hos denne myndighed. Styrelsen be-

sidder således de medarbejdermæssige kompetencer inden

for forvaltning, tilskudsadministration og juridisk sagsbe-

handling på medieområdet, hvorfor det er vurderingen at

styrelsen vil være egnet til at føre tilsyn og træffe afgørelser

i medfør af nærværende lovforslag. Der lægges således op

til, at Slots- og Kulturstyrelsen udstyres med en hjemmel til

at føre tilsyn med og træffe afgørelser om overholdelsen af

loven og regler udstedt i medfør heraf, herunder føre tilsyn

med medietjenesteudbydernes indbetaling af kulturbidrag og

træffe afgørelse i forhold til, hvilke medietjenesteudbydere,

der er omfattet af bidragspligten, samt omfanget af den bi-

dragspligtige omsætning og dermed størrelsen på den enkel-

te medietjenesteudbyders kulturbidrag.

Endelig lægges der op til, at Slots- og Kulturstyrelsens afgø-

relser i relation hertil kan indbringes for Radio- og tv-næv-

net. Hermed sikres medietjenesteudbyderne en administrativ

klagemulighed i forhold til styrelsens afgørelser. Afgørel-

serne indebærer generelt set økonomiske konsekvenser for

udbyderne. Kulturministeriets vurderer, at den overvejende

del af de afgørelser, som styrelsen vil træffe, vil omhand-

le, hvorvidt konkrete medietjenesteudbydere er omfattet af

bidragspligten, den korrekte opgørelse af den omfattede om-

sætning m.v. De kommende afgørelsessager vil være af både

juridisk og tilskudsadministrativt teknisk karakter og vil for-

udsætte en særlig teknisk indsigt på området. Denne tekni-

ske indsigt vurderes Radio- og tv-nævnet at besidde, hvorfor

det vurderes hensigtsmæssigt at gøre nævnet til klageinstans

for afgørelser truffet af Slots- og Kulturstyrelsen i henhold

til denne lov og regler udstedt i medfør heraf.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets §§ 6-10 og de speciel-

le bemærkninger hertil.

3.3. Straffebestemmelser

3.3.1. Gældende ret

Der gælder ikke regler, der hjemler straf for manglende

overholdelse af forpligtelser som følge af kulturbidragsord-

ningen, idet en sådan ordning ikke er gældende i Danmark i

dag.

3.3.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ord-

ning

Kulturministeriet vurderer ud fra et hensyn til at den foreslå-

ede kulturbidragsordning overholdes og for at sikre Slots-

og Kulturstyrelsens mulighed for at administrere ordningen,

at det vil være hensigtsmæssigt at kunne sanktionere for-

sætlig og grov uagtsom overtrædelse af lovens centrale for-

pligtelser for medietjenesteudbyderne med bødestraf. Der

lægges således op til at sanktionere manglende overholdel-

se af de foreslåede registrerings-, indberetnings- og oplys-

ningsforpligtelser samt for manglende efterlevelse af pligten

til at betale kulturbidrag. Sanktionering i form af bødestraf

vurderes at stå i et passende forhold til overtrædelsen af

de foreslåede strafbelagte bestemmelser særligt set i lyset

af, at ansvarssubjektet som udgangspunkt forventes at være

juridiske personer.

Strafniveaet skal stå i et passende forhold til den pågælden-

de overtrædelse. Kulturministeriet vurderer, at målsætningen

for strafudmålingen bør være, at bøderne har en sådan stør-

relse, at de er egnede til effektivt at sikre, at medietjene-

steudbyderne dels betaler det i nærværende lov foreslåede

bidrag på 2 pct., jf. den foreslåede § 4, stk. 1, det foreslåede

bidrag på 3 pct., jf. den foreslåede § 4, stk. 2, samt at

medietjenesterne efterlever de regler om indberetning mv.,

der følger af § 6, stk. 1, § 7, stk. 1, § 8, stk. 1, og § 9, stk. 2.

Kulturministeriet vurderer, at de sanktionsbelagte bestem-

melser overordnet kan deles op i to typer pligter, henholds-

vis en mere formel registrerings-, indberetnings- og oplys-

ningspligt og en mere materiel pligt til at betale kulturbi-

drag. Det vurderes, at en overtrædelse af de to typer plig-

ter ikke bør sanktioneres ens, da der vurderes at være en

væsentlig forskel på overtrædelsens grovhed og samfunds-

mæssige skadesvirkning i forhold til ikke at overholde plig-

L 70 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

ter, der muliggør den nødvendige administration af kulturbi-

dragsordningen, og unddragelse af en materiel pligt til at

betale et finansielt bidrag til en statslig støtteordning.

For så vidt angår manglende overholdelse af registrerings-

og oplysningsforpligtelser foreslås det for at tilsikre en

mærkbar effekt af bøden, at udmålingen af bødestørrelsen

for juridiske personer fastlægges efter den lovovertrædende

virksomheds bidragspligtige omsætning, jf. den foreslåede §

3, nr. 4, i året for gerningstidspunktet. For fysiske personer

foreslås, at bødeniveauet lægges mellem 10.000 kr. og en

nettomånedsløn på gerningstidspunktet.

Det foreslås, at bødeniveauet for unddragelse af pligten til

at betale kulturbidrag, jf. § 4, stk. 1 og 2, skal følge den

praksis, der gælder for beregning af normalbøder i skatte-

og momsstraffesager, der er bøder for forsætlig eller grov

uagtsom overtrædelse af skatte- og afgiftslovgivningen be-

regnet efter standardsatser (takstbøder) før eventuelle tillæg

på grund af skærpende omstændigheder og nedslag på grund

af formildende omstændigheder i medfør af straffelovens §

81 og § 82. Det følger blandt andet af lovbekendtgørelse nr.

283 af 2. marts 2022 af skattekontrolloven § 82, stk. 1, og

lovbekendtgørelse nr. 1021 af 26. september 2019 af lov om

merværdiafgift (momsloven) § 81, stk. 3, at forsætlig und-

dragelse af statskassen straffes med bøde eller fængsel. Me-

toden for bødeberegningen er fastlagt gennem retspraksis

og er beskrevet i Den juridiske vejledning 2023-1, afsnit

A. C. 3.5.2.1. Beregning af normalbøde i skatte-, moms-

og lønsumsafgiftsstraffesager, der udtrykker Skatteforvalt-

ningens opfattelse af gældende praksis. Ved overtrædelse

af lovgivningen om skat, moms, lønsumsafgift og opkræv-

ningsloven, følger det af Den juridiske vejledning, at bøde-

størrelsen beregnes til to gange den samlede unddragelse,

når der er forsæt til unddragelse, og ansvarssubjektet er en

juridisk person. Det samme gælder, når ansvarssubjektet er

en fysisk person, og der er forsæt til unddragelsen, såfremt

unddragelsen ikke overstiger 250.000 kr. Ved grov uagtsom-

hed udgør bøden en gang den samlede unddragelse. Af den

del af unddragelsen, der ikke overstiger 60.000 kr., beregnes

bøden kun som en gang det unddragne beløb ved forsæt

og som halvdelen af det unddragne beløb ved grov uagtsom-

hed.

Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes kon-

krete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændig-

heder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fravi-

ges i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete

sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder,

jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i

straffelovens kapitel 10.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 11 og de specielle

bemærkninger hertil.

4. Forholdet til Danmarks internationale relationer

Regeringen har på vegne af Danmark tilsluttet sig OECD-af-

talen om beskatning af den digitale økonomi af 8. oktober

2021, hvoraf det bl.a. fremgår, at den multilaterale konven-

tion, som forhandles på baggrund af OECD-aftalen, vil in-

deholde en forpligtelse for alle deltagende jurisdiktioner til

at fjerne og ikke senere indføre digitale omsætningsskatter

eller lignende relevante tiltag. OECD-aftalen har status af en

politisk erklæring.

Det fremgår videre af OECD-aftalen, at Danmark forpligter

sig til ikke at pålægge digitale omsætningsskatter eller lig-

nende relevante tiltag i perioden fra 8. oktober 2021 og frem

til det tidligste tidspunkt af enten 31. december 2023 eller

ikrafttrædelsen af den multilaterale konvention.

Regeringen har på vegne af Danmark endvidere også tilslut-

tet sig den opfølgende erklæring af 11. juli 2023 til OECD-

aftalen. Denne opfølgende erklæring har også status af en

politisk erklæring.

Det fremgår af denne opfølgende erklæring, at Danmark

forpligter sig til ikke at pålægge digitale omsætningsskatter

eller lignende relevante tiltag i perioden fra 1. januar 2024

og frem til det tidligste tidspunkt af enten 31. december

2024 eller ikrafttrædelsen af den multilaterale konvention,

hvis mindst 30 jurisdiktioner, hvori mindst 60 pct. af mo-

derselskaber for omfattede koncerner er hjemmehørende,

underskriver den multilaterale konvention inden udgangen

af 2023. Forpligtelsen kan forlænges frem til det tidligste

tidspunkt af enten 31. december 2025 eller ikrafttrædelsen

af den multilaterale konvention, hvis der anses for at være

sket tilstrækkeligt med fremskridt mod ikrafttrædelse af den

multilaterale konvention.

Det foreslåede kulturbidrag vurderes umiddelbart ikke at

være i strid med OECD-aftalen eller de intentioner, som den

fastlægger i forhold til forhandlingerne af den multilaterale

konvention.

Den multilaterale konvention foreligger ikke i endelig form

endnu, hvorfor forpligtelsens præcise ordlyd og rækkevidde

endnu ikke er endeligt fastlagt.

5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-

kvenser for det offentlige

Kulturbidragets skønnes med betydelig usikkerhed at med-

føre et årligt provenu efter tilbageløb, adfærd og arbejds-

udbud på ca. 98 mio. kr. Der skønnes ikke at være en

finansårsvirkning i 2024, idet kulturbidraget først opkræves

fra 2025. De omfattede medietjenesteudbydere skønnes at

indbetale et beløb på ca. 103 mio. kr. årligt svarende til

de isolerede kulturbidragsindtægter. Kulturbidraget skønnes

L 70 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

samtidig med usikkerhed at medføre afledt mindreprovenu

på finanslovens § 38. Skatter og afgifter på ca. 5 mio. kr.

Det afledte mindreprovenu på finanslovens § 38. Skatter og

afgifter afspejler hovedsageligt en arbejdsudbudsvirkning.

Provenuet efter tilbageløb, adfærd og arbejdsudbud samt

administrative omkostninger forbundet med ordningen for-

ventes anvendt med 20 pct. til en public service-pulje samt

80 pct. til at øge tilskuddet til danske film. Der vil blive

taget stilling til den endelige fordeling i forligskredsen, når

provenuet er kendt.

Det er opfattelsen, at kulturbidraget i henhold til § 6 i lov

nr. 149 af 10. april 1922 om Indkomst- og Formueskat til

Staten med senere ændringer vil være fradragsberettiget som

en driftsomkostning ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst for de omfattede medietjenesteudbydere, der er

fuldt eller begrænset skattepligtige til Danmark.

Lovforslaget vurderes at have implementeringskonsekvenser

for staten, idet indførelsen af kulturbidragsordningen medfø-

rer nye administrationsopgaver for Slots- og Kulturstyrelsen

og nye opgaver for Radio- og tv-nævnet, som sekretariatsbe-

tjenes af Slots- og Kulturstyrelsen. Det vurderes, at omkost-

ningerne forbundet hermed udgør op til tre årsværk fordelt

med op til to årsværk til Slots- og Kulturstyrelsens admini-

stration af ordningen og op til et årsværk til klagebehandling

i Radio- og tv-nævnet. Lovforslaget vurderes endvidere at

have implementeringskonsekvenser for staten i form af et

forventet øget antal støtteansøgninger, der skal behandles

af Det Danske Filminstitut i forbindelse med udmøntningen

under filmstøtteordningerne. Det vurderes, at omkostninger-

ne forbundet hermed udgør op til et årsværk. Det Danske

Filminstitut vil fortsat have mulighed for at anvende op til

3 pct. af de midler, der fordeles til Public Service-Puljen,

hvilket er i tråd med den måde, som puljen administreres

på i dag. De offentlige administrative omkostninger forbun-

det med kulturbidragets administration og behandlingen af

eventuelle klagesager afholdes af kulturbidraget.

Langt størstedelen af Slots- og Kulturstyrelsens kommuni-

kation med aktørerne i markedet foregår allerede i dag digi-

talt. Lovforslaget indeholder bestemmelser om, at kulturmi-

nisteren kan fastsætte regler om skriftlig digital kommuni-

kation og anvendelse af bestemte it-systemer, hvorfor det

ikke forventes at medføre it-mæssige implementeringskon-

sekvenser.

Lovforslaget vurderes ikke at have implementeringskonse-

kvenserne for regioner og kommuner.

Lovforslaget vurderes ikke at medføre, at Slots- og Kultur-

styrelsen skal kunne indsamle eller behandle oplysninger fra

registre eller it-systemer drevet af andre myndigheder.

Lovforslaget vurderes at efterleve principperne om digita-

liseringsklar lovgivning. Lovforslaget indeholder enkle og

klare regler i overensstemmelse med princip 1. Der er ved

lovforslagets udarbejdelse lagt vægt på, at der i forbindel-

se med medietjenesteudbydernes registrerings- og indberet-

ningsforpligtelser understøttes digital kommunikation mel-

lem Slots- og Kulturstyrelsen og virksomhederne og på

teknologineutralitet i reguleringen i overensstemmelse med

princip 2. Den digitale kommunikation, der i lovforslaget

gives hjemmel til, at kulturministeren fastsætter nærmere

regler om, forventes at ville kunne foregå ved anvendelse

af eksisterende offentlig infrastruktur herunder f.eks. Digital

Post, hvorfor lovforslaget er i overensstemmelse med prin-

cip 6. Derudover giver lovforslaget hjemmel til, at Slots-

og Kulturstyrelsen kan føre tilsyn med loven med udgangs-

punkt i de indberettede virksomhedsdata suppleret af reviso-

rerklæringer afgivet med høj sikkerhed i overensstemmelse

med princip 7 om forebyggelse af snyd og fejl. De resteren-

de principper vurderes ikke at være relevante for lovforsla-

get.

Der vurderes ikke at være administrative konsekvenser for

restanceinddrivelsesmyndigheden forbundet med lovforsla-

gets § 4, idet Slots- og Kultur-styrelsen allerede er opret-

tet som fordringshaver i Gældsstyrelsen og eventuelle nye

fordringstyper vil kunne håndteres under de eksisterende

fordringshaveraftaler. Lovforslaget vurderes at have stærkt

begrænsede konsekvenser for straffesagskæden og vurderes

derfor ikke at medføre merudgifter på Justitsministeriets

område.

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-

hvervslivet m.v.

Det er Kulturministeriets vurdering, at op til 50 medietjene-

steudbydere vil blive omfattet af kulturbidragsordningen.

Lovforslaget estimeres med betydelig usikkerhed samlet at

medføre økonomiske konsekvenser for medietjenesteudby-

derne ved betaling af kulturbidraget på ca. 103 mio. kr.

årligt.

Lovforslaget medfører mindre administrative omstillings-

omkostninger for medietjenesteudbyderne i forbindelse med

registreringen hos Slots- og Kulturstyrelsen.

Lovforslaget medfører mindre løbende administrative kon-

sekvenser for medietjenesteudbyderne i forbindelse med op-

gørelse og årlig indberetning af deres bidragspligtige om-

sætning og investeringsniveau i nyt dansk indhold, herunder

ved afholdelse af udgifter til revisorerklæringer i forbindel-

se med indberetningen. Ydermere vil lovforslaget medføre

løbende administrative omkostninger i forbindelse med me-

dietjenesteudbyderes afgivelse af oplysninger og udlevering

af dokumenter ved tilsyn. Disse konsekvenser vurderes at

L 70 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

være under 4 mio. kr., hvorfor de ikke kvantificeres nærme-

re.

Lovforslaget giver hjemmel til udstedelse af bekendtgø-

relser, som indebærer administrative konsekvenser for er-

hvervslivet. De administrative konsekvenser består i, at Kul-

turministeren kan fastsætte nærmere regler for registreringen

af medietjenesteudbydere, herunder om krav til registrerin-

gens form, procedure og indhold samt frister for registrerin-

gen. Kulturministeren kan også fastsætte nærmere regler for

indberetning af opgørelser over den bidragspligtige omsæt-

ning og investeringsniveau, herunder om indberetningens

form, procedure og indhold, frister for indberetningen samt

krav til revisorerklæringer. Ydermere kan kulturministeren

fastsætte nærmere regler for medietjenesteudbyderes afgi-

velse af oplysninger, udlevering af dokumenter m.v. ved

tilsyn, herunder blandet andet fastsættelse af regler for af-

givelse af grunddokumentation, udtalelse fra revisor om ar-

bejdsgange og uafhængighed samt opgørelse og beregning

af bidragspligtig omsætning og investering nyt i dansk

indhold. Slutteligt kan kulturministeren fastsætte nærmere

regler om skriftlig kommunikation til og fra Slots- og Kul-

turstyrelsen, herunder regler om digital kommunikation og

anvendelsen af bestemte IT-systemer og digitale formater.

Lovforslaget har været sendt til Erhvervsstyrelsens Områ-

de for Bedre Regulering (OBR), der på det foreliggende

grundlag har vurderet, at lovforslaget isoleret set medfører

administrative konsekvenser under 4 mio. kr. årligt. De ad-

ministrative konsekvenser af bemyndigelsesbestemmelserne

vil blive vurderet nærmere, når bestemmelserne udmøntes

på bekendtgørelsesniveau.

Lovforslaget overholder de fem principper for implemente-

ring af erhvervsrettet EU-regulering.

De fem principper for agil lovgivning vurderes ikke at være

relevante for nærværende lovforslag, fordi reguleringen ikke

vurderes at påvirke virksomhedernes muligheder for at teste,

udvikle og anvende digitale teknologier og forretningsmo-

deller.

7. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konse-

kvenser for borgerne.

8. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have klimamæssige konse-

kvenser.

9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have miljø- og naturmæssige

konsekvenser.

10. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder bestemmelser, der gennemfører

dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)

2018/1808 af 14. november 2018 om ændring af direktiv

2010/13/EU om samordning af visse love og administrative

bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuel-

le medietjenester (direktiv om audiovisuelle medietjenester)

i betragtning af de ændrede markedsforhold, EU-Tidende

2018, L 303, side 69.

Det er vurderingen, at lovforslaget indebærer statsstøtte i

TEUF´s artikel 107, stk. 1’s forstand, og derfor skal anmel-

des og godkendes af Europa-Kommissionen inden for ram-

merne af EU´s statsstøtteregler, før loven kan træde i kraft.

Støtte under den gældende Public Service-Pulje ydes i

henhold til Europa-Kommissionens forordning (EU) nr.

651/2014 af 17. juni 2014 om visse kategorier af støttes

forenelighed med det indre marked i henhold til traktatens

artikel 107 og 108 med senere ændringer.

Europa-Kommissionen statsstøttegodkendte den 27. juni

1996 Det Danske Filminstituts filmstøtteordninger. Godken-

delsen blev opdateret i februar 2018.

11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 15. august

2023 til den 11. september 2023 været sendt i høring hos

følgende myndigheder og organisationer m.v.:

25syv A/S, Advokatrådet, Aktionæren, Aller Media, Alrow

Media, Altibox Film og serier, Amazon Prime (Denmark),

Antennesammenslutningen af 2012, Apple Denmark, Arbej-

derbevægelsens Erhvervsråd, ARF Multimedier, Bauer Me-

dia, BEAM Audio Agency, Berlingske Media, Bideo.dk

– digital dannelse og deltagelse, Billedbladet Play, Bispe-

bjerg Lokal-tv, Blockbuster, Broadcast Partners, BTiTV,

BumbleBee Productions, Bonnier Publications, Canal Digi-

tal Danmark A/S, Canal6000, Center for Podcasting, C

More, Copenhagen Bombay, Copydan, Danish Dox, Dan-

mark CTV, Dansk Aktionærforening, Dansk BiblioteksCen-

ter, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Filmskat, Dansk

Folkeoplysnings Samråd, Dansk Industri, Dansk IT, Dansk

Journalistforbund (DJ), Dansk Radioreklame, Dansk Skue-

spillerforbund, Dansk Student Tv Forening, Dansk Teater,

Danske Advokater, Danske Annoncører og Markedsførere

(DAOM), Danske Filminstruktører, Danske Dramatikere,

Danske Handicaporganisationer, Danske Mediedistributører,

Danske Medier, Danske Regioner, Datatilsynet, Den Krist-

ne Producentkomité, Den Vestdanske Filmpulje, Det Centra-

L 70 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

le Handicapråd, Det Danske Filminstitut (DFI), Det Nord-

(Modern Times Group), NB Medier, Netflix, NENT (Nordic

jyske Mediehus, DI Digital, DILEM (Danske Idebaserede

Entertainment Group), NordenNu, Nordisk Film, Nordisk

Lokale Elektroniske Medier), Disney+, DK4, DR, Egmont,

Film TV, Norkring, Norlys, NutAlone, Nye Medier, Ophavs-

EU-modstandernes lytter og seerforbund kontakt, Erhvervs-

retligt Forum, Producentforeningen, Producent Rettigheder

styrelsen, FAEM (Foreningen af Arbejderbevægelsens Elek-

Danmark, Rakuten TV (Denmark), Radio- og tv-nævnet,

troniske Medievirksomheder), FBG Mediehus, FDA (For-

Rigsrevisionen, Samarbejdsforum for danske Lytter- og Se-

enede Danske Antenneanlæg), Filmcentralen, Filmdistribu-

erorganisationer, SAML (Sammenslutningen af Medier i

tørerne, FilmFyn, Filmlounge, Filmmagasinet Ekko, Film-

Lokalsamfundet), Samrådet for Ophavsret, SE/Stofa, Sen-

Striben, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet TÆNK,

desamvirket i København, Sermitsiaq, SF Anytime, Story

Foreningen for Platformsøkonomi i Danmark (FPD), Free-

House Egmont, SLRTV, Sofarækken, Sport Live, Sportway

way Media ApS, Frederiksberg Lokal TV, FSR – Danske

Denmark ApS, STV Production A/S, TDC/Yousee, Tech

Revisorer, FTVS - Fællesrådet for tv-sendesamvirker i Dan-

Media, Teknologiens Mediehus, Teleklagenævnet, Telenor,

mark, Good Company Pictures, Google Danmark, Grakom,

Telia Danmark, TV 2 DANMARK A/S, TV 2/Bornholm,

Gramex, HBO Max Denmark, Hi3G, Høreforeningen, IFPI,

TV 2/FYN, TV 2/Kosmopol, TV 2/Nord, TV 2/Øst, TV

Institut for menneskerettigheder, IT-Branchen, JP/Politikens

2/Østjylland, TV 3 A/S, TV Midt Vest, TV SYD, TV-Ka-

Hus, Jysk Fynske Medier, Jyske Bank TV, Kanal 1 web-tv,

lundborg.dk, Uafhængige Scenekunstnere, UBOD, Uptown

Kanal Hovedstaden, Kanal 23, KLF, Kirke & Medier, KL

TV, Viaplay Group, Viasat, WAOO, Warner Bros. Discovery

(Kommunernes Landsforening), KODA, Konkurrence- og

Danmark, Watch Medier, Danwatch, Yousee/nuuday, Zebra-

Forbrugerstyrelsen, Kreativitet & Kommunikation, Landsor-

sport.dk, Zentropa, Ældresagen og Aabenraa Lokal TV (TV

ganisationen i Danmark (LO), Localeyes.tv, Mazanti-Ander-

ALT).

sen, Mediascale, Medienævnet, Medierådet for Børn og Un-

ge, Min Bio, Monday Media , Monitormedier A/S, MTG

12. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/min- Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja, angiv omfang/Hvis

dreudgifter (hvis ja, angiv om-

nej, anfør »Ingen«)

fang/Hvis nej, anfør »Ingen«)

Økonomiske konsekvenser for Kulturbidragets provenuvirk- Kulturbidragsordningen skønnes med usikkerhed at medføre et

stat, kommuner og regioner

ning skønnes med betydelig afledt mindreprovenu for staten på finanslovens § 38. Skatter og

usikkerhed samlet at udgøre afgifter på i alt 5 mio. kr. årligt (2023-niveau), som dækkes af de

98 mio. kr. årligt efter til-

isolerede kulturbidragsindtægter.

bageløb, adfærd og arbejds-

udbud (2023-niveau). De iso-

lerede kulturbidragsindtægter

skønnes til ca. 103 mio. kr. år-

ligt (2023-niveau).

Implementeringskonsekvenser Ingen

Det forventes, at lovforslaget medfører administrative omkostnin-

for stat, kommuner og regioner

ger på op til 4 årsværk. De offentlige administrative omkostninger

forbundet med kulturbidragets administration og eventuel klagebe-

handling i Radio- og tv-nævnet afholdes af kulturbidraget.

Økonomiske konsekvenser for Ingen

Lovforslaget estimeres med betydelig usikkerhed at medføre øko-

erhvervslivet

nomiske konsekvenser for medietjenesteudbyderne ved betaling af

kulturbidraget på ca. 103 mio. kr. årligt.

Administrative konsekvenser Ingen

Lovforslaget medfører mindre administrative omstillingsomkost-

for erhvervslivet

ninger for medietjenesteudbyderne i forbindelse med registrerin-

gen hos Slots- og Kulturstyrelsen.

Lovforslaget medfører mindre løbende administrative konsekven-

ser for medietjenesteudbyderne i forbindelse med opgørelse og

årlig indberetning af deres bidragspligtige omsætning og investe-

ringsniveau, herunder ved afholdelse af udgifter til revisorerklæ-

ringer i forbindelse med indberetningerne.

De samlede administrative omkostninger vurderes ikke at oversti-

ge 4 mio. kr. på samfundsniveau og vil ikke blive kvantificeret

yderligere.

L 70 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Administrative konsekvenser

for borgerne

Klimamæssige konsekvenser

Miljø- og naturmæssige konse-

kvenser

Forholdet til EU-retten

Ingen

Lovforslaget indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv (EU) 2018/1808 af 14. november 2018 om ændring af direktiv 2010/13/EU om samord-

ning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle

medietjenester (direktiv om audiovisuelle medietjenester) i betragtning af de ændrede markeds-

forhold, EU-Tidende 2018, L 303, side 69.

Lovforslaget indebærer statsstøtte og kræver anmeldelse ved EU-Kommissionen, jf. reglerne om

statsstøtte i EU-Traktaten, før loven kan træde i kraft.

Er i strid med de fem principper

for implementering af erhvervs-

rettet EU-regulering/ Går videre

end minimumskrav i EU-regu-

lering (sæt X)

Nej

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Det foreslås i

§ 1,

at formålet med denne lov er at fremme

dansk indhold, herunder til produktion af nye danske film,

serier og dokumentarprogrammer.

Den foreslåede bestemmelse beskriver det formål, der vil

være ved at indføre en kulturbidragsordning, hvor hensigten

vil være at fremme dansk audiovisuelt indhold gennem den

foreslåede ordning.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.2. i lovforslagets almindeli-

ge bemærkninger.

Til § 2

AVMS-direktivets artikel 2, stk. 3, litra a-c, definerer, hvor-

når en medietjenesteudbyder anses som værende etableret

i en EU-medlemsstat. Heraf følger, at en medietjenesteudby-

der anses som etableret i en medlemsstat, når medietjeneste-

udbyderen har sit hovedkontor i den pågældende medlems-

stat, og de redaktionelle beslutninger om den audiovisuelle

medietjeneste træffes i denne medlemsstat.

Det følger endvidere, at hvis en medietjenesteudbyder har

sit hovedkontor i én medlemsstat, men de redaktionelle

beslutninger om den audiovisuelle medietjeneste træffes i

en anden medlemsstat, anses medietjenesteudbyderen for at

være etableret i den medlemsstat, hvor en betydelig del af

de medarbejdere, der er beskæftiget med den audiovisuelle

medietjenestevirksomhed, arbejder. Hvis en betydelig del af

de medarbejdere, der er beskæftiget med den audiovisuelle

medietjenestevirksomhed, arbejder i begge medlemsstater,

anses medietjenesteudbyderen for at være etableret i den

medlemsstat, hvor hovedkontoret er beliggende. Hvis en

betydelig del af de medarbejdere, der er beskæftiget med

den audiovisuelle medietjenestevirksomhed, ikke arbejder

i nogen af de pågældende medlemsstater, anses medietjene-

steudbyderen for at være etableret i den medlemsstat, hvor

den først påbegyndte sin virksomhed i overensstemmelse

med lovgivningen i denne medlemsstat, forudsat at den har

en stabil og reel forbindelse til denne medlemsstats økono-

mi.

Afslutningsvis følger det, at hvis en medietjenesteudbyder

har sit hovedkontor i en medlemsstat, men beslutninger om

den audiovisuelle medietjeneste træffes i et tredjeland, eller

omvendt, anses medietjenesteudbyderen for at være etable-

ret i den pågældende medlemsstat, forudsat at en betydelig

del af de medarbejdere, der er beskæftiget med den audiovi-

suelle medietjenestevirksomhed, arbejder i denne medlems-

stat.

Det foreslås i

stk. 1,

at loven finder anvendelse på medietje-

nesteudbydere, der er etableret i Danmark, og som udbyder

on demand-audiovisuelle medietjenester, jf. dog stk. 3-4.

L 70 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Den foreslåede bestemmelse i stk. 1, vil medføre, at medie-

tjenesteudbydere, forstået som den fysiske eller juridiske

person, der har det redaktionelle ansvar for valget af audi-

ovisuelt indhold i en audiovisuel medietjeneste, og som be-

stemmer, hvordan det audiovisuelle indhold tilrettelægges,

jf. definitionen i den foreslåede § 3, nr. 3, vil blive pålagt

pligter i henhold til denne lov, såfremt de udbyder on de-

mand-audiovisuelle medietjenester.

On demand-audiovisuelle medietjenester er defineret i den

foreslåede § 3, nr. 1 og 2.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 1, vil desuden medføre,

at kulturbidragsordningen omfatter medietjenesteudbydere,

der udbyder on demand-audiovisuelle tjenester, uanset hvil-

ken forretningsmodel tjenesten anvender, herunder f.eks. de

såkaldte SVOD-tjenester (Subscription Video on Demand),

TVOD-tjenester (Transactional Video On Demand) eller

kombinationer heraf. SVOD-tjenester er abonnementstjene-

ster og omfattes uanset om tjenesten udbydes på mere sæd-

vanlige abonnementsbetingelser, hvor forbrugerne på bag-

grund af en tilmelding og mod betaling gives en løbende ad-

gang til tjenesten for en given periode, eller om den udbydes

i et abonnementslignende forhold. Det er i denne forbindelse

således uden betydning, om der ydes en monetær eller anden

modydelse for abonnementet. Det betyder, at tjenester, der

f.eks. benytter gratis-abonnementer, hvor forbrugeren ikke

betaler penge for abonnementet, men i stedet accepterer at

se reklamer eller afgiver sine data som modydelse, også vil

være tjenester baseret på abonnements- eller abonnements-

lignende forhold i dette lovforslags forstand. TVOD-tjene-

ster er transaktionsbaserede tjenester, hvor der betales for

adgang til tjenestens indhold dvs., at forbrugeren betaler i

den enkelte situation for adgangen til f.eks. en film i en

given periode. Det er også for TVOD-tjenesterne uden be-

tydning, om modydelsen for adgangen til indholdet på tjene-

sten er af monetær karakter, eller om forbrugeren betaler for

adgangen på anden vis.

At de omfattede medietjenester vil skulle være audiovisu-

elle, vil indebære, at medietjenesteudbydere, der alene ud-

byder audio on demand-tjenester, som f.eks. tjenester med

podcasts eller tidligere udsendte radioprogrammer, ikke om-

fattes af loven.

Der henvises endvidere til de specielle bemærkninger til den

foreslåede § 3, nr. 1-3.

Det foreslås i

stk. 2,

at loven endvidere finder anvendelse på

medietjenesteudbydere, der er etableret i en anden EU-med-

lemsstat, og som udbyder on demand-audiovisuelle medie-

tjenester, der er målrettet publikum i Danmark, jf. dog stk. 3

og 4.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 2, vil medføre, at ordnin-

gen omfatter medietjenesteudbydere, der er etableret i en

anden EU-medlemsstat, når deres on demand-audiovisuelle

medietjenester er målrettet et dansk publikum.

Det følger heraf, at loven ikke finder anvendelse på medie-

tjenesteudbydere, der ikke er etableret i en EU-medlemsstat.

Det vil komme an på en konkret vurdering af den enkelte on

demand-audiovisuelle medietjeneste, om den betragtes som

værende målrettet et dansk publikum. Det formodes, at tje-

nesten er rettet mod et dansk publikum, hvis tjenesten inde-

holder reklame eller anden promovering, der sigter specifikt

mod kunder i Danmark, tjenestens hovedsprog er dansk, el-

ler der er tale om indhold eller kommerciel kommunikation,

som specifikt er rettet mod publikum i Danmark. Oprems-

ningen er ikke udtømmende, og andre faktorer kan således

have betydning.

Der henvises endvidere til de specielle bemærkninger til

bestemmelsens stk. 1 samt til pkt. 3.1.4. i de almindelige

bemærkninger.

Det foreslås i

stk. 3,

at stk. 1 og 2 ikke gælder medietjene-

steudbydere, der har en årlig omsætning på under 15 mio.

kr., eller hvis publikum udgør under 1 pct. af det samlede

antal brugere af on demand-audiovisuelle medietjenester på

det danske marked.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 3, vil medføre, at me-

dietjenesteudbydere, hvis samlede årlige omsætning ikke

overstiger en tærskelværdi på 15 mio. kr. vil være undtaget

fra lovens anvendelsesområde. Tærskelværdien på 15 mio.

kr. fastættes i overensstemmelse med EU-Kommissionens

henstilling 2003/361/EF af 6. maj 2003 om definitionen

af mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder,

hvori er tærskelværdien for mikrovirksomheder er fastsat til

at udgøre en samlet årlig omsætning på højst 2 mio. EUR,

når omsætningen fra partnervirksomheder eller tilknyttede

virksomheder også tages i betragtning. Begreberne partner-

virksomheder og tilknyttede virksomheder skal forstås i

overensstemmelse med definitionerne artikel 3, stk. 2 og

3 i bilaget definition af mikrovirksomheder, små og mellem-

store virksomheder vedtaget af Kommissionen, til EU-Kom-

missionens henstilling 2003/361/EF af 6. maj 2003.

Den årlige omsætning i henhold til stk. 3, vil adskille sig fra

opgørelsen af den bidragspligtige omsætning, idet opgørel-

sen af omsætning fastsættes i overensstemmelse med artikel

4 og artikel 6 i bilaget definition af mikrovirksomheder, små

og mellemstore virksomheder vedtaget af Kommissionen, til

EU-Kommissionens henstilling 2003/361/EF af 6. maj 2003.

Medietjenesteudbydere, hvis samlede årlige omsætning om-

L 70 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

sætningsmæssigt er på niveau med mikrovirksomheder, vil

ikke blive omfattet af kulturbidragsordningen. Dermed und-

gås det, at bidragspligten vil ramme disse mindre virksom-

heder unødigt hårdt, samt at nye aktører hindres adgang

til markedet, jf. også EU-Kommissionens Retningslinjer i

medfør af artikel 13, stk. 7, i direktivet om audiovisuelle

medietjenester for beregningen af andelen af europæiske

programmer i on demand-kataloger og for definitionen af et

lille publikum og en lav omsætning (2020/C 223/03), afsnit

III. 3.

Det følger desuden af den foreslåede stk. 3, at loven ikke

finder anvendelse på medietjenesteudbydere, der har et lille

publikum, defineret som et publikum, der udgør under 1 pct.

af det samlede antal brugere af on demand-audiovisuelle

medietjenester på det danske marked.

Med henvisning til EU-Kommissionens Retningslinjer i

medfør af artikel 13, stk. 7, i direktivet om audiovisuelle

medietjenester for beregningen af andelen af europæiske

programmer i on demand-kataloger og for definitionen af et

lille publikum og en lav omsætning (2020/C 223/03), afsnit

III. 4.1., foreslås det, at publikumsandelen for on demand-

audiovisuelle medietjenester måles ud fra salget af tjenesten,

hvor antallet af brugere/seere er en god indikator for dette

salg.

Publikummets størrelse for en given on demand medietje-

neste vil således blive bestemt ud fra antallet af aktive bru-

gere af den enkelte tjeneste. For såkaldte SVOD-tjenester

(Subscription Video on Demand) vil publikummets størrelse

skulle opgøres som antallet af betalende abonnenter hos

tjenesten. For såkaldte TVOD-tjenester (Transactional Video

On Demand) vil publikummets størrelse skulle opgøres som

antallet af unikke kunder/konti, der har erhvervet mindst én

titel i tjenestens katalog inden for seneste regnskabsår. For

såkaldte AVOD-tjenester (Advertising Video on Demand)

vil publikummets størrelse skulle opgøres som et gennem-

snit af antallet af unikke besøgende inden for det seneste

regnskabsår. I tilfælde af abonnenter, der betaler for bundte-

de tjenester, som også omfatter en on demand-audiovisuel

tjeneste, vil målingen skulle baserer sig på brugere, som

faktisk har tilgået tjenestens indhold inden for en bestemt

periode.

I praksis vil medietjenesteudbyderens procentvise publi-

kumsandel skulle udregnes som antallet af brugere af tjene-

sten divideret med det samlede antal brugere af on demand-

audiovisuelle medietjenester målrettet det danske marked og

ganget med 100. Opgørelsesmetoden for det samlede antal

brugere af on demand-audiovisuelle medietjenester på det

danske marked vil blive fastlagt af Kulturministeriet. På

baggrund heraf vil Kulturministeriet årligt opgøre oplysnin-

ger om det samlede antal brugere til brug for medietjeneste-

udbydernes beregning.

Medietjenesteudbydere, der har et lille publikum, vil ligele-

des ikke blive omfattet af kulturbidragsordningen for at und-

gå, at bidragspligten skal ramme disse mindre virksomheder

unødigt hårdt samt for at undgå, at nye aktører hindres ad-

gang til markedet, jf. også EU-Kommissionens Retningslin-

jer i medfør af artikel 13, stk. 7, i direktivet om audiovisuel-

le medietjenester for beregningen af andelen af europæiske

programmer i on demand-kataloger og for definitionen af et

lille publikum og en lav omsætning (2020/C 223/03), afsnit

III. 3 og 4.

Det foreslås i

stk. 4,

at stk. 1 og 2 ikke gælder medietjene-

ster, der udbydes som led i udøvelse af public service-virk-

somhed, jf. § 11 i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed

m.v., eller i medfør af reguleringen i den EU-medlemsstat,

hvor udbyderen af den on demand-audiovisuelle medietjene-

ste er etableret.

Den foreslåede bestemmelse vil indeholde en undtagelse til

udgangspunktet i § 2, stk. 1 og 2, hvorefter en medietjene-

steudbyder etableret i Danmark eller en anden EU-medlems-

stat er omfattet af lovens anvendelsesområde, hvis denne

udbyder on demand-audiovisuelle medietjenester målrettet

mod et dansk publikum.

Den foreslåede bestemmelse vil for medietjenesteudbydere

etableret i Danmark medføre, at en medietjenesteudbyder,

der alene udbyder en on demand-audiovisuel medietjeneste

som led i udøvelse af public service-virksomhed, jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 1350 af 4. september 2020 om radio- og

fjernsynsvirksomhed m.v. § 11, ikke er omfattet af loven.

Henvisningen til § 11 i lov om radio- og fjernsynsvirksom-

hed m.v. vil medføre, at kulturbidragsordningen ikke gælder

for on demand-audiovisuelle medietjenester fra DR, de regi-

onale TV 2-virksomheder og TV 2 DANMARK A/S, hvis

de udbydes som led i udøvelsen af public service-virksom-

hed efter reglerne i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed

m.v., kapitel 4, 6 og 6 a.

Den samme undtagelse vil gøre sig gældende for andre fore-

tagender etableret i Danmark, som har fået tilladelse til at

drive public service-virksomhed, jf. lov om radio- og fjern-

synsvirksomhed m.v. § 11, stk. 2, såfremt de udbyder en on

demand-audiovisuel medietjeneste som led heri.

Den foreslåede bestemmelse vil for medietjenesteudbydere,

der er etableret i en anden EU-medlemsstat, og som udby-

der en on demand-audiovisuel medietjeneste som led i ud-

øvelse af public service-virksomhed, ligeledes medføre, at

loven ikke finder anvendelse på disse medietjenesteudbyde-

re. Hvorvidt der er tale om en medietjeneste, der udbydes

som led i udøvelse af public service-virksomhed vil i dette

tilfælde afhænge af, hvordan public service-virksomhed er

reguleret og retligt defineret i den EU-medlemsstat, medie-

L 70 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

tjenesteudbyderen er etableret i. Det må desuden antages,

at eventuelle on demand-audiovisuelle medietjenester, der

drives som led i udenlandsk public service-virksomhed, som

udgangspunkt vil være målrettet deres eget nationale territo-

rium, og ikke et dansk publikum, hvorfor det allerede af den

grund ikke vil være omfattet af loven.

Såfremt en medietjenesteudbyder udbyder flere on demand-

audiovisuelle medietjenester eller opererer med opdelte me-

dietjenester, hvoraf kun en del udbydes som led i udøvelsen

af public service-virksomhed, vil det alene være den del af

medietjenesten/medietjenesterne, der er underlagt en public

service-forpligtelse, der falder under undtagelsen i § 2, stk.

4. Den del af medietjenesteudbyderens on demand-audiovi-

suelle medietjenester, der udbydes på almindelige kommer-

cielle vilkår, vil således ikke blive omfattet af undtagelsen i

§ 2, stk. 4.

Til § 3

Den gældende § 2, stk. 1, nr. 4, og § 2, stk. 3 og 4, i

radio- og fjernsynsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1350 af

4. september 2020 om radio- og fjernsynsvirksomhed m.v.,

fastsætter en række af lovens definitioner.

Af den gældende § 2, stk. 1, nr. 4, følger, at ved udøvelse

af programvirksomhed forstås udbud af on demand audiovi-

suelle medietjenester, hvor hovedformålet med en tjeneste

eller en del af den, der kan adskilles fra tjenesteudbyderens

hovedaktivitet, er at udbyde informerende, underholdende

eller oplysende billedprogrammer til almenheden via elek-

troniske kommunikationsnet som defineret i lov om elektro-

niske kommunikationsnet og -tjenester.

Af den gældende § 2, stk. 3, følger, at ved en on demand

audiovisuel medietjeneste forstås i denne lov en audiovisuel

medietjeneste, der udbydes af en medietjenesteudbyder med

henblik på, at programmer kan modtages på et brugervalgt

tidspunkt og på den enkelte brugers anmodning på grundlag

af et programkatalog udvalgt af medietjenesteudbyderen.

Af den gældende § 2, stk. 4, følger, at ved en medietjene-

steudbyder forstås i denne lov den fysiske eller juridiske

person, der har det redaktionelle ansvar for valget af audi-

ovisuelt indhold i en audiovisuel medietjeneste, og som be-

stemmer, hvordan det audiovisuelle indhold tilrettelægges.

Den gældende § 2, stk. 1, nr. 4, og § 2, stk. 3 og 4, i Radio-

og fjernsynsloven, gennemfører AVMS-direktivets artikel 1,

stk. 1, litra a, litra d og litra g.

De foreslåede bestemmelser i nr. 1-4 vil skulle forstås i

overensstemmelse med definitionerne fra Radio- og fjern-

synsloven, og vil derved også gennemføre AVMS-direkti-

vets artikel 1, stk. 1, litra a, litra d og litra g. Bestemmelsens

nr. 4, gennemfører ikke AVMS-direktivet, men er en ny

dansk definition af begrebet bidragspligtig omsætning.

Den foreslåede § 3 definerer en række begreber til brug for

forståelsen af lovens bestemmelser.

Det foreslås i

nr. 1,

at definere begrebet audiovisuel medie-

tjeneste som en tjeneste, hvor hovedformålet med tjenesten

eller en del af den, der kan adskilles herfra, er at udbyde in-

formerende, underholdende eller oplysende billedprogram-

mer til almenheden via elektroniske kommunikationsnet

som defineret i lov om elektroniske kommunikationsnet og

-tjenester.

Den foreslåede bestemmelsens i nr. 1 vil skulle fortolkes i

overensstemmelse med radio- og fjernsynslovens § 2, stk.

1, nr. 4, og vil således indebære, at begrebet audiovisuel

medietjeneste vil skulle forstås i overensstemmelse med de-

finitionen af programvirksomhed som værende bl.a. udbud

af on demand audiovisuelle medietjenester, hvor hovedfor-

målet med en tjeneste eller en del af den, der kan adskilles

fra tjenesteudbyderens hovedaktivitet, er at udbyde informe-

rende, underholdende eller oplysende billedprogrammer til

almenheden via elektroniske kommunikationsnet som defi-

neret i lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester.

Den foreslåede defintion i nr. 1 vil medføre, at de medietje-

nester, der vil blive omfattet af loven, skal være audiovisuel-

le, hvilket vil indebære, at medietjenesteudbydere, der alene

udbyder audio on demand-tjenester, som f.eks. tjenester med

podcasts eller tidligere udsendte radioprogrammer, ikke om-

fattes af loven.

Det foreslås i

nr. 2,

at definere begrebet on demand-audio-

visuel medietjeneste som en audiovisuel medietjeneste, der

udbydes af en medietjenesteudbyder med henblik på, at pro-

grammer kan modtages på et brugervalgt tidspunkt og på

den enkelte brugers anmodning på grundlag af et program-

katalog udvalgt af medietjenesteudbyderen.

Den foreslåede bestemmelsen i nr. 2 vil skulle forstås på

samme måde som definitionen fra radio- og fjernsynslovens

§ 2, stk. 3, og vil således indebære, at begrebet on demand-

audiovisuel medietjeneste fortsat skal forstås som en audio-

visuel medietjeneste, der udbydes af en medietjenesteudby-

der med henblik på, at programmer kan modtages på et bru-

gervalgt tidspunkt og på den enkelte brugers anmodning på

grundlag af et programkatalog udvalgt af medietjenesteud-

byderen. Bestemmelsen vil skulle fortolkes i overensstem-

melse hermed.

Det foreslås i

nr. 3,

at definere begrebet medietjenesteud-

byder som den fysiske eller juridiske person, der har det

redaktionelle ansvar for valget af audiovisuelt indhold i en

L 70 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

audiovisuel medietjeneste, og som bestemmer, hvordan det

audiovisuelle indhold tilrettelægges.

Begrebet on demand-audiovisuel medietjeneste i bestem-

melsens nr. 3 vil skulle forstås på samme måde som defini-

tionen af begrebet i radio- og fjernsynslovens § 2, stk. 4,

og vil således indebære, at begrebet medietjenesteudbyder

fortsat skal forstås som den fysiske eller juridiske person,

der har det redaktionelle ansvar for valget af audiovisuelt

indhold i en audiovisuel medietjeneste, og som bestemmer,

hvordan det audiovisuelle indhold tilrettelægges. Bestem-

melsen vil skulle fortolkes i overensstemmelse hermed.

Det foreslås i

nr. 4, 1. pkt.,

at definere begrebet bidragsplig-

tig omsætning, som en medietjenesteudbyders bruttoindtæg-

ter i Danmark, som hidrører fra den on demand-audiovisuel-

le medietjenestes tilgængeliggørelse af audiovisuelt indhold.

Det foreslås i forlængelse heraf i

nr. 4, 2. pkt.,

at indtægter,

der relaterer sig til tilgængeliggørelse af sports- eller ny-

hedsprogrammer, indtægter hidrørende fra lineær program-

virksomhed, der er gjort tilgængeligt via den on demand-

audiovisuelle medietjeneste, eller indtægter fra videredistri-

bution af andre medietjenesteudbyderes on demand-audiovi-

suelle medietjenester, ikke udgør en del af den bidragspligti-

ge omsætning.

Den foreslåede definition vil afgrænse den del af medietje-

nesteudbyderens omsætning, der skal udgøre basis for be-

regningen af det kulturbidrag, som medietjenesteudbyderen

skal betale.

Den bidragspligtige omsætning vil være et bredt define-

ret begreb, der som udgangspunkt vil omfatte al omsæt-

ning, som medietjenesteudbyderen genererer via sin on

demand-audiovisuelle medietjeneste relateret til tilgængelig-

gørelse af audiovisuelt indhold i Danmark. Dermed vil

abonnementsindtægter, transaktions- eller lejeindtægter, an-

nonceindtægter og indtægter ved gensalg af den on demand-

audiovisuelle medietjeneste i andre virksomheders abonne-

mentsbaserede produkter også være bidragspligtig omsæt-

ning. Opremsningen vil dog ikke være udtømmende.

Den bidragspligtige omsætning vil kunne omfatte indtægter

direkte fra f.eks. forbrugernes abonnementsbetalinger for

adgang til tjenesten eller betalinger for streaming af en film,

serie eller dokumentar. Men den vil også kunne omfatte ind-

tægter, der kan genereres indirekte med afsæt i forbrugernes

tilslutning til eller anvendelse af tjenesten, f.eks. indtægter

fra salg af reklameplads på den on demand-audiovisuelle

medietjeneste, eller indtægter fra andre virksomheders salg

af abonnementsbaserede produkter, hvor den pågældende on

demand-audiovisuelle medietjeneste indgår, f.eks. tv-pakker,

mobilabonnementer m.v. Definitionen vil således også om-

fatte indtægter fra gensalg af den on demand-audiovisuelle

medietjeneste i andre virksomheders abonnementsbaserede

produkter for at sikre, at ordningen vil kunne rumme alle

forretningsmodeller og for at kunne undgå risiko for omgå-

else ved, at medietjenesteudbyderne skifter forretningsmo-

del fra f.eks. abonnementssalg direkte til forbrugerne til salg

via andre virksomheders produkter for at undgå bidragsplig-

ten.

Udgangspunktet om, at al omsætning hidrørende fra tilgæn-

geliggørelsen af audiovisuelt indhold genereret via den on

demand-audiovisuelle medietjeneste i Danmark vil blive

omfattet, fraviges i 2. pkt. for så vidt angår indtægter,

der hidrører fra tilgængeliggørelse af sports- eller nyheds-

programmer. Udgangspunktet vil endvidere blive fraveget

for så vidt angår indtægter hidrørende fra eventuel lineær

programvirksomhed, der udøves gennem den on demand-

audiovisuelle medietjeneste. Det kan f.eks. være en blandet

tjeneste, hvor der ud over muligheden for at streame on

demand-audiovisuelt indhold kan købes adgang til en line-

ær audiovisuel medietjeneste/kanal, hvor der sendes live-tv

(dvs. sker samtidig modtagelse af programmer på basis af

en programflade). I dette tilfælde vil den indtægt, der hidrø-

rer fra salget af adgangen til den lineære kanal, ikke blive

omfattet af begrebet bidragspligtig omsætning.

Indtægten fra en såkaldt catch up- eller start forfra-service,

hvor man inden for en nærmere afgrænset periode kan se

tidligere udsendte tv-programmer på en ellers lineær audio-

visuel medietjeneste, vil blive omfattet af begrebet bidrags-

pligtig omsætning, hvis servicen ud fra en konkret vurdering

anses for at være en on-demand audiovisuel medietjeneste,

jf. den foreslåede § 3, nr. 2. Det vil være tilfældet, hvis

den pågældende service udbydes af en medietjenesteudby-

der med henblik på modtagelse af programmer på et bru-

gervalgt tidspunkt og på den enkelte brugers anmodning

på grundlag af et programkatalog udvalgt af medietjeneste-

udbyderen. Centralt for vurderingen vil blive den grad af

brugervalg, der vurderes at være i forhold til det tidspunkt,

som servicen gør det muligt for brugeren at se det tidligere

lineært udsendte program på.

Det vurderes, at indtægt hidrørende fra en catch up- eller

start forfra-service, hvor brugeren alene kan starte program-

met forfra inden for programmets sendetid, eller i nær sam-

menhæng med programmets placering i tv-sendefladen, ikke

vil være omfattet af den bidragspligtige omstætning. Ved

vurderingen af, om der er tale om en service, hvor bruge-

ren alene kan starte programmet forfra inden for program-

mets sendetid eller i nær sammenhæng med programmets

placering i tv-sendefladen, vil der kunne lægges vægt på

anerkendte branchestandarder, herunder hvorvidt servicen

gør indhold tilgængeligt i op til 7 dage efter programmets

placering i tv-sendefladen.

Desuden vil omsætning som on demand-audiovisuelle me-

dietjenester genererer ved at videredistribuere andre on de-

L 70 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

mand-audiovisuelle medietjenester blive undtaget fra det

bidragspligtige omsætningsgrundlag for at undgå, at der sva-

res kulturbidrag to gange for den samme on demand-audio-

visuelle tjeneste.

Til § 4

Det foreslås i

stk. 1,

at en medietjenesteudbyder skal betale

et årligt bidrag på 2 pct. af deres bidragspligtige omsætning

i Danmark.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at alle medietjene-

steudbydere, der omfattes af loven, bliver forpligtede til at

betale et finansielt bidrag årligt på 2 pct. af deres bidrags-

pligtige omsætning, jf. lovforslagets § 3, nr. 4.

Der henvises til de specielle bemærkninger til de foreslåede

§ 2 og § 3, nr. 4.

Det foreslås i

stk. 2,

at en medietjenesteudbyder, der inve-

sterer under 5 pct. af deres bidragspligtige omsætning i Dan-

mark i nyt dansk indhold, skal, i tillæg til bidraget efter stk.

1, betale et årligt bidrag på 3 pct. af deres bidragspligtige

omsætning i Danmark. En medietjenesteudbyder kan fordele

investeringerne i nyt dansk indhold over en tre-årig periode

som gennemsnit.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at de medietjene-

steudbydere, der vælger ikke at investere – eller at investe-

re under 5 pct. af deres bidragspligtige omsætning i nyt

dansk indhold årligt – skal betale et bidrag på 3 pct. oveni

det kulturbidrag, som alle medietjenesteudbydere vil skulle

betale efter stk. 1. Medietjenesteudbydere med ingen eller

begrænset investeringsniveau i nyt dansk indhold vil således

skulle betale i alt 5 pct. i årligt kulturbidrag.

Det følger modsætningsvist af stk. 2, at de medietjenesteud-

bydere, der vælger at investere 5 pct. eller mere årligt af

deres bidragspligtige omsætning i nyt dansk indhold, ikke

vil skulle betale bidraget på 3 pct. og dermed alene vil skulle

betaler et kulturbidrag på 2 pct.

Der henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger til de

foreslåede § 2 og § 4, stk. 3.

Endelige vil bestemmelsen i stk. 2, 2. pkt. gøre det muligt

for en medietjenesteudbyder at meddele Slots- og Kultursty-

relsen, at man vil gøre brug af en tre-årig investeringsperio-

de. Opgørelsen af det årlige investeringsniveau i nyt dansk

indhold vil i denne situation være baseret på et gennemsnit

over den tre-årige periode. På baggrund af en opgørelse over

gennemsnittet vil det blive afgjort, hvorvidt udbyderen skal

opkræves bidrag på 3 pct. i kulturbidrag for de enkelte år i

tillæg til bidraget på de 2 pct. Med muligheden for at vælge

en tre-årig gennemsnitlig investeringsperiode vil udbyderen

kunne investere i nyt dansk indhold med variabel procent-

sats i forhold til den bidragspligtige omsætning over tre år

og fortsat få den fulde fordel af investeringsmulighedens

undtagelse fra bidraget på 3 pct., såfremt investeringerne

gennemsnitligt svarer til 5 pct. af den årlige bidragspligtige

omsætning pr. år i de tre år.

Det foreslås, at medietjenesteudbydernes investeringer tids-

mæssigt opgøres, så de afspejler det reelle investeringsni-

veau og mindsker risici for uhensigtsmæssige konsekvenser

af f.eks. udsættelser i produktionsopstart i forhold til medie-

tjenesteudbydernes opgørelse og indberetning af et givent

års investeringer. Med forslaget om, at investeringerne vil

kunne opgøres over en periode på tre år, vil investering-

sniveauet skulle balancere over denne tre-årige periode i

en lukket cyklus. Det betyder, at medietjenesteudbyderne

ikke nødvendigvis vil skulle investere 5 pct. eller mere i

et givent år, så længe investeringsniveauet i de to øvrige

år i perioden medfører, at udbyderens investeringsniveau

i gennemsnit har været på 5 pct. eller højere for hvert af

de tre år. Det foreslås endvidere, at medietjenesteudbyderne

gives metodefrihed i forhold til det tidspunkt, hvor de tids-

mæssigt anser den enkelte investering for at være foretaget

dog således, at en investering, der er indberettet til Slots-

og Kulturstyrelsen, jf. § 8, til at være foretaget på ét givent

tidspunkt ikke senere kan ændres til at være foretaget på et

andet tidspunkt.

Det foreslås i

stk. 3,

at der som investeringer i nyt dansk

indhold, jf. § 4, stk. 2, kan medregnes alle investeringer i

produktion og co-produktion af nye danske film, serier og

dokumentarer.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det alene er

medietjenesteudbydernes investeringer i dansk indhold, som

vil kunne medregnes i medietjenesteudbydernes opgørelse

af deres investeringsniveau i henhold til § 4, stk. 2.

Dermed vil investeringer, det vil skulle indgå i opgørelsen

under stk. 2, blive afgrænset bredt til at omfatte alle typer

investeringer i produktion og co-produktion af nye danske

film, serier og dokumentarer. Disse vil blandt andet kunne

omfatte direkte investeringer f.eks. i form af produktion,

co-produktion og erhvervelse af rettigheder til film, serier

eller dokumentarprogrammer.

Begrebet dansk indhold vil dække indhold inden for film-,

serie- og dokumentargenren, uanset hvilken underkategori

indholdet i øvrigt kan sortere under, herunder f.eks. reality,

komedie eller drama.

Investeringerne vil skulle være i nye danske film, serier og

dokumentarer. Det betyder, at investeringer f.eks. i form

af køb af visningsrettigheder til nye produktioner vil kun-

L 70 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

ne medregnes under ordningen, mens investeringer i vis-

ningsrettigheder til allerede eksisterende indhold (f.eks. ved

køb af produktionsselskabers såkaldte bagkataloger) ikke vil

kunne medtages i opgørelsen, da det falder uden for formå-

let om at sikre produktion af nyt kvalitetsindhold. Det vil

blive betragtet som en investering i nyt indhold, når investe-

ringen foretages i en indholdsproduktion, før produktionen

er fuldt tilvejebragt og har affødt et endeligt og dermed

eksisterende produkt.

En investering vil blive betragtet som værende foretaget i

dansk indhold, jf. § 4, stk. 3, når mindst 75 pct. af det antal

film, serier eller dokumentarer opgjort på titel-niveau, der

er investeret i, er med dansk som det bærende sprog. For

investeringer opgjort på titel-niveau i produktioner, hvor

dansk ikke er det bærende sprog, vil disse skulle opfylde

mindst én ud af fire følgende kriterier for at udgøre en

investering i dansk indhold; enten 1) skal mere end halvde-

len af produktionens budget forbruges i Danmark, eller 2)

produktionens optagelser skal finde fysisk sted i Danmark,

eller 3) produktionen udføres af et produktionsselskab, der

er etableret i Danmark, eller 4) de centrale kreative eller

tekniske roller udføres af personer, der er etablerede eller

bosatte i Danmark.

Det foreslås i

stk. 4,

at Slots- og Kulturstyrelsen opkræver

bidrag efter stk. 1 og 2 årligt bagudrettet på baggrund af

medietjenesteudbydernes opgørelser over det seneste regn-

skabsårs omsætning i Danmark.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Slots- og Kul-

turstyrelsen gives hjemmel til at opkræve bidraget fra de

omfattede medietjenesteudbydere som led i styrelsens admi-

nistration af kulturbidragsordningen.

Bestemmelsen vil skulle ses i sammenhæng med den fore-

slåede bestemmelse i § 7, stk. 1, hvorefter en medietjeneste-

udbyder én gang om året skal indberette en opgørelse over

det seneste regnskabsårs bidragspligtige omsætning i Dan-

mark, og § 8, stk. 1 hvorefter en medietjenesteudbyder én

gang om året skal indberette en opgørelse over investeringer

i nyt dansk indhold.

Der henvises til de specielle bemærkninger til den foreslåe-

de § 7, stk. 1 og § 8, stk. 1.

Det foreslås i

stk. 5,

at Slots- og Kulturstyrelsen kan opkræ-

ve bidrag på 3 pct., fra en medietjenesteudbyder, der har

investeret under 5 pct. af deres bidragspligtige omsætning

i dansk indhold i gennemsnit over den tre-årige periode, i

medfør af stk. 2.

Bestemmelsen vil medføre, at Slots- og Kulturstyrelsen har

hjemmel til at efterregulere i forhold til eventuelt skyldigt

bidrag på 3 pct., som det ved udgangen af en tre-årig pe-

riode viser sig, at en medietjenesteudbyder har haft pligt

til at betale grundet realiseret underinvestering i dansk ind-

hold i forhold til det efter stk. 3 erklærede forventede in-

vesteringsniveau, således, at medietjenesteudbyderen ikke

har investeret gennemsnitligt 5 pct. af den bidragspligtige

omsætning i dansk indhold over den 3-årige periode.

Det foreslås i

stk. 6,

at betales bidrag jf. stk.1 og 2 ikke

af medietjenesteudbyderen overgives det til inddrivelse hos

restanceinddrivelsesmyndigheden.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at hvis Slots- og

Kulturstyrelsen efter opkrævning af bidraget kan konstatere,

at bidraget ikke er blevet betalt inden for en fastsat frist,

oversender styrelsen kravet på bidraget til restanceinddrivel-

sesmyndigheden med henblik på inddrivelse heraf efter reg-

lerne i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.

Det foreslås i

stk.

7, at kulturministeren efter forhandling

med skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om ind-

drivelse af bidraget efter stk. 5, herunder regler om rykker-

procedure for betaling, forrentning og betalingsfrist.

Det foreslås, at fastsættelse af de nærmere regler bør ske

efter inddragelse af det ministerie, der har ekspertise på om-

rådet. Det foreslås, at kulturministeren vil kunne fastsætte

regler i form af bekendtgørelse efter forhandling med skatte-

ministeren.

De nærmere regler efter den foreslåede bestemmelse vil

kunne omfatte bestemmelser om Slots- og Kulturstyrelsens

opkrævning, henholdsvis restanceinddrivelsesmyndighedens

inddrivelse af kulturbidrag som f.eks. betalingsfrister, for-

rentning af bidragsbeløbet samt om behandlingen af anmod-

ninger om henstand eller afdragsvis betaling af bidragsbelø-

bet.

Til § 5

De gældende regler for tildeling af støtte under Public Servi-

ce-Puljen følger af bekendtgørelse nr. 1579 af 27. december

2014 om tilskud til produktion af dansk public service tv

(Public Service-Puljen), der er hjemlet i § 11 a og § 92

a, stk. 1, i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 1350 af 4. september 2020 om radio- og

fjernsynsvirksomhed m.v.

De gældende regler for tildeling af støtte under filmstøtteo-

rdningerne, der administreres af Det Danske Filminstitut,

følger af filmloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1354 af 4. sep-

tember 2020 om film.

Det foreslås i

stk. 1,

at provenuet af kulturbidraget efter

L 70 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

tilbageløb, adfærd og arbejdsudbud fordeles mellem Public

Service-Puljen og støtte til danske film efter fradrag af om-

kostningerne forbundet med kulturbidragsordningens admi-

nistration.

Det vil være en forudsætning for kulturbidragsordningen,

at de medietjenesteudbydere, der bliver omfattet af den fore-

slåede pligt til at betale kulturbidrag og som overholder

deres forpligtelser efter loven, skal kunne modtage støtte

til produktionen af nyt dansk audiovisuelt indhold fra de

støtteordninger, som kulturbidragsordningens provenu tilgår.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det nettoprove-

nu, der fremkommer ved, at medietjenesteudbydere betaler

et årligt bidrag på henholdsvis 2 eller 5 pct. af deres bidrags-

pligtige omsætning i Danmark efter den foreslåede § 4, stk.

1 og 2, skal fordeles mellem Public Service-Puljen og film-

støtteordningerne, der administreres af Det Danske Filmin-

stitut. Provenuet efter tilbageløb, adfærd og arbejdsudbud

vil blive fordelt til de nævnte støtteordninger efter fradrag

af omkostningerne til henholdsvis Slots- og Kulturstyrelsens

administration af ordningen og Det Danske Filminstituts

forventede øgede administration af støtteordningerne som

følge af den forhøjede finansiering af ordningerne.

I overensstemmelse med præambelbetragtning 36 til AVMS-

direktivet er det en forudsætning for kulturbidragsordnin-

gen, at de medietjenesteudbydere, der bliver omfattet af den

foreslåede pligt til at betale et kulturbidrag og som overhol-

der forpligtelserne efter loven, kan drage fordel af Public

Service-Puljen og filmstøtteordningerne, der til dels vil bli-

ve finansieret af provenuet fra kulturbidragsordningen. De

nærmere krav og betingelser for medietjenesteudbydernes

ansøgning om støtte under disse ordninger følger af regule-

ringen af Public Service-Puljen og filmstøtteordningerne og

de med hjemmel heri fastsatte støttebetingelser. Både støtte-

betingelserne for Public Service-Puljen såvel som støttebe-

tingelserne for instituttets filmstøtteordninger understøtter,

at de omfattede medietjenesteudbydere, uanset om de er

etablerede i Danmark eller en anden EU-medlemsstat, har

mulighed for at drage fordel af puljerne ved at kunne søge

om støtte til produktionen af nyt dansk audiovisuelt indhold

i samarbejde med en uafhængig producent.

Det foreslås i

stk. 2,

at kulturministeren kan fastsætte regler

for fordelingen mellem Public Service-Puljen og støtte til

dansk film.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at kulturministe-

ren bemyndiges til administrativt at fastsætte regler for,

hvordan kulturbidragsprovenuet skal fordeles mellem hen-

holdsvis Public Service-Puljen og filmstøtteordningerne, der

administreres af Det Danske Filminstitut.

Fastsættes reglerne for fordeling af provenuet mellem Pu-

blic Service-Puljen og støtteordningerne til dansk film ved

bekendtgørelse vil der smidigt kunne foretages de nødvendi-

ge justeringer i fordelingen, efter kulturbidragsordningen er

trådt i kraft.

Til § 6

Det foreslås i

stk. 1,

at en medietjenesteudbyder skal regi-

strere sig hos Slots- og Kulturstyrelsen.

Den foreslåede bestemmelse vil skabe en forpligtelse for de

medietjenesteudbydere, der er omfattet af bidragspligten, til

at registrere sig hos Slots- og Kulturstyrelsen.

Der vil ikke blive knyttet en selvstændig retsvirkning til

registreringen, idet registreringen alene vil være til brug for

Slots- og Kulturstyrelsens administration af ordningen og vil

således ikke have indflydelse på, om en medietjenesteudby-

der bliver omfattet af pligten til at betale kulturbidrag.

Det foreslås i

stk. 2,

at kulturministeren kan fastsætte nær-

mere regler om registreringen af medietjenesteudbydere i

medfør af § 6, stk. 1, herunder om krav til registreringens

form, procedure og indhold samt frister for registreringen.

Bestemmelsen vil medføre, at kulturministeren bemyndiges

til at kunne fastsætte administrative regler for, hvordan de

omfattede medietjenesteudbydere skal registrere sig og med

hvilke oplysninger. Kulturministeren vil i den forbindelse

kunne fastsætte krav til registreringens form, procedure og

indhold. Der vil endvidere kunne fastsættes krav til frister

for registreringen.

Bestemmelsen vil medføre, at det vil blive sikret, at Slots-

og Kulturstyrelsen vil kunne få de oplysninger, der er nød-

vendige for bl.a. at kunne identificere og kontakte de re-

levante medietjenesteudbydere, men også samtidig, at der

ikke vil kunne blive stillet krav om unødvendig indberetning

af oplysninger.

Til § 7

Det foreslås i

stk. 1,

at en medietjenesteudbyder én gang om

året skal indberette en opgørelse over det seneste regnskabs-

års bidragspligtige omsætning i Danmark til Slots- og Kul-

turstyrelsen. Det skal af opgørelsen tydeligt frem gå fra hvil-

ke on demand-audiovisuel medietjeneste den bidragspligtige

omsætning hidrører.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at det vil påhvi-

le en medietjenesteudbyder at indberette en opgørelse over

det seneste regnskabsårs bidragspligtige omsætning i Dan-

mark. Bestemmelsen vil medføre, at Slots- og Kulturstyrel-

sen får adgang til opgørelser over medietjenesteudbydernes

L 70 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

bidragspligtige omsætning med henblik på, at styrelsen vil

kunne administrere ordningen og foretage udregningen af

bidragets størrelse.

Den indberettede opgørelse af den bidragspligtige omsæt-

ning vil skulle tage udgangspunkt i det seneste regnskabsår,

idet der ikke bliver stillet særskilt krav om, at selve årsregn-

skaberne skal være reviderede for at kunne anvendes som

grundlag for indberetningen. Dette vil indebære, at der vil

skulle tages udgangspunkt i seneste afsluttede, men ikke

endeligt reviderede regnskabsår.

Det følger endvidere af den foreslåede bestemmelse, at op-

gørelsens skal udformes så det klart vil kunne identificeres,

hvilke on demand-audiovisuel medietjeneste den bidrags-

pligtige omsætning hidrører fra. Med den foreslåede bestem-

melsen sikres gennemsigtighed i forhold til, hvorfra den

indberettede omsætning hidrører. Der stilles således ikke

krav om, at medietjenesteudbyderne ville skulle indberette

deres samlede omsætning, da dette vurderes at være unødigt

bebyrdende og ikke vil tjene et formål i forhold til beregnin-

gen af bidragets størrelse.

Det foreslås i

stk. 2, 1. pkt.,

at en medietjenesteudbyders

opgørelse skal følge den regnskabspraksis, der anvendt ved

virksomhedens seneste godkendte regnskab.

Bestemmelsens første punktum vil medføre, at der vil bli-

ve stillet krav om, at medietjenesteudbyderens opgørelse

over den bidragspligtige omsætning vil skulle følge den ved

virksomhedens seneste godkendte regnskab anvendte regn-

skabspraksis. Hermed vil der gælde en metodefrihed hos

udbyderne i forhold til opgørelsen, idet det antages, at der

kan være stor forskel i virksomhedernes praksis på dette

område. Metodefriheden vil dog blive afgrænset således, at

opgørelsen vil skulle følge den ved virksomhedens seneste

godkendte regnskab anvendte regnskabspraksis. Dette vil

sikre, at medietjenesteudbyderen ikke vil kunne ændre i sin

regnskabspraksis, f.eks. i forhold til hvordan indtægter fra

lineære tjenester indregnes, hvilket vil kunne være med til at

sikre, at opgørelserne bliver så retvisende som muligt.

Det foreslås i

stk. 2, 2. pkt.,

at har en medietjenesteudbyder

ikke tidligere udarbejdet et godkendt regnskab, skal opgørel-

sen af den bidragspligtige omsætning ske i overensstemmel-

se med årsregnskabsloven.

Bestemmelsens andet punktum vil sikre, at nystartede virk-

somheder og virksomheder, der af anden grund har været

undtaget fra at udarbejde godkendte årsregnskaber, også har

mulighed for at indberette en opgørelse. Der vil for denne

type virksomheder blive stillet krav om, at opgørelsen skal

ske i overensstemmelse med årsregnskabsloven, hvilket vil

sikre en fælles standard for opgørelserne.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i

stk. 3,

at den

indberettede opgørelser efter stk. 1, skal ledsages af en er-

klæring afgivet med høj grad af sikkerhed af en uafhængig

godkendt revisor jf. dog stk. 4.

Bestemmelsen vil indebære, at medietjenesteudbyderne vil

skulle sikre, at deres indberettede opgørelser over den bi-

dragspligtige omsætning ledsages af en revisorerklæring

om, at opgørelserne er korrekte og retvisende. Dermed vil

det blive sikret, at Slots- og Kulturstyrelsen har et korrekt

grundlag for beregning af kulturbiraget og til at udføre et

effektivt tilsyn med kulturbidragsordningen.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i

stk. 4,

at en me-

dietjenesteudbyder, der udbyder mere end én on demand-au-

diovisuel medietjeneste, kan indberette én samlet erklæring

for disse.

Den foreslåedes bestemmelsen vil skulle tjene til at sikre,

at de medietjenesteudbydere, der måtte have mere end én

on demand-audiovisuel medietjeneste vil få mulighed for

at foretage fælles indberetninger af den bidragspligtige om-

sætning for disse tjenester. Formålet med bestemmelsen

er således, at gøre indberetningen så ressourcemæssigt og

administrativt effektiv for de omfattede medietjenesteudby-

dere. Den foreslåede bestemmelse er fakultativ, hvormed

den enkelte medietjenesteudbyder fortsat vil have mulighed

for at indberette særskilte opgørelser for hver enkelt on

demand-audiovisuel medietjeneste, hvis udbyderen vurderer

dette mere hensigtsmæssigt.

Erklæringen vil klart skulle skelne mellem den bidragsplig-

tige omsætning for de respektive on demand-audiovisuelle

medietjenester, som opgørelsen vedrører.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i

stk. 5,

at kultur-

ministeren kan fastsætte nærmere regler om indberetning

af opgørelser over den bidragspligtige omsætning, herunder

om indberetningens form, procedure og indhold, frister for

indberetningen samt krav til revisorerklæringerne, jf. stk. 3

og 4.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at kulturministe-

ren bemyndiges til administrativt at fastsætte regler for

medietjenesteudbydernes indberetning af opgørelser over

bidragspligtig omsætning. Kulturministeren vil i den forbin-

delse kunne fastsætte krav til proceduren for indberetningen

og indberetningens form og indhold. Der vil endvidere kun-

ne fastsættes krav til frister for indberetningen. Endelig vil

der kunne fastsættes krav til de afgivne revisorerklæringer

om omsætningsopgørelserne, herunder efter hvilken revisi-

onsstandard og graden af sikkerhed, hvormed erklæringen

skal afgives.

L 70 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Ved at indføre en muligheden for administrativt at kunne

fastsætte regler om indberetninger efter § 7 vil kravene til

indberetningerne lettere kunne tilpasses i takt med udviklin-

gen af selve administrationsordningen hos Slots- og Kultur-

styrelsen. Dermed vil det løbende kunne sikres, at Slots- og

Kulturstyrelsen får de oplysninger, der er nødvendige for at

kunne bl.a. opgøre og udsende korrekte fakturaer på betaling

af kulturbidrag og føre tilsyn med ordningen, men også

samtidig at der ikke stilles krav om unødvendig indberetning

af oplysninger.

Til § 8

Det følger af den foreslåede bestemmelse i

stk. 1,

at en

medietjenesteudbyder én gang om året skal indberette en op-

gørelse over investeringer i nyt dansk indhold, jf. §4, stk. 2

og 3, i det seneste regnskabsår til Slots- og Kulturstyrelsen.

Den foreslåede bestemmelsen vil indebære, at det vil påhvi-

le medietjenesteudbyderen at indberette en opgørelse over

investeringer i nyt dansk indhold foretaget i det seneste

regnskabsår i Danmark. Det vil være nødvendigt for admini-

strationen af ordningen og udregningen af bidragets størrel-

se, at Slots- og Kulturstyrelsen har adgang til opgørelser

over medietjenesteudbydernes investeringer i nyt dansk ind-

hold. Med bestemmelsen indføres en indberetningspligt, idet

de nødvendige oplysninger typisk vil være af forretningsføl-

som karakter og derfor ikke offentligt tilgængelige.

Opgørelsen over investeringer vil skulle indberettes på ti-

tel-niveau, således at det angives hvilke investeringer, der

er foretaget i forbindelse med hvilke titler. Dette vil sikre

den fornødne grad af gennemsigtighed i forhold til, hvilke

konkrete projekter medietjenesteudbydernes indberettede in-

vesteringsopgørelser angår.

Den indberettede opgørelse over investeringer i nyt dansk

indhold vil skulle tage udgangspunkt i det seneste regn-

skabsår. Af hensyn til administrationen af ordningen, herun-

der muligheden for, at Slots- og Kulturstyrelsens så tidligt så

muligt kan blive bekendt med den for ordningen relevante

opgørelse over investeringer i nyt dansk indhold, og på den

baggrund vil have mulighed for at foretage udregningen af

bidragets størrelse, vurderes det hensigtsmæssigt, at der til

brug for opgørelsen gøres brug af seneste afsluttede årsregn-

skab og ikke det endelig reviderede årsregnskab.

Det følger af den foreslåede

stk. 2,

at en medietjenesteudby-

der, som fordeler investeringer over tre-årige perioder jf. §

4, stk. 2, 2. pkt., skal indsende en hensigtserklæring om det

forventede investeringsniveau for den tre-årige investering-

speriode. Ligeledes skal opgørelser over investeringer i nyt

dansk indhold for op til tre seneste regnskabsår indberettes

til Slots- og Kulturstyrelsen.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en medietje-

nesteudbyder, som fordeler sine investeringer i nyt dansk

indhold over en tre-årig periode, vil skulle indsende en hen-

sigtserklæring til Slots- og Kulturstyresen vedrørende det

forventede investeringsniveau for hvert år i perioden, herun-

der om fremtidige planer for investeringer i nyt dansk ind-

hold. Samtidig vil medietjenesteudbyderen i lighed med stk.

1 skulle indberette opgørelser over investeringer de seneste

forgående tre regnskabsår til Slots- og Kulturstyrelsen. Der-

med vil Slots- og Kulturstyrelsen have et udgangspunkt for

vurderingen af det forventede investeringsniveau.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i

stk. 3,

at en ind-

berettet opgørelse, jf. stk. 1 og stk. 2, 2. pkt., skal ledsages

af en erklæring afgivet med høj grad af sikkerhed af en

uafhængig godkendt revisor.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at en medietjene-

steudbyder skal sikre, at en indberettet opgørelse over inve-

stering i nyt dansk indhold ledsages af en revisorerklæring

om, at opgørelsen er korrekte og retvisende. Dermed sikres

Slots- og Kulturstyrelsen et korrekt grundlag for at udføre et

effektivt tilsyn med kulturbidragsordningen.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i

stk. 4,

at kultur-

ministeren kan fastsætte nærmere regler for indberetning af

opgørelser over investering i nyt dansk indhold, herunder

om indberetningens form, procedure og indhold, frister for

indberetningen samt krav til erklæringerne efter stk. 2, pkt.

1. og stk. 3.

Den forslåede bestemmelsen vil medføre, at kulturministe-

ren bemyndiges til administrativt at fastsætte regler for me-

dietjenesteudbydernes indberetning af opgørelser over inve-

steringer i nyt dansk indhold. Kulturministeren vil i den

forbindelse kunne fastsætte krav til proceduren for en ind-

beretning samt indberetningens form og indhold. Der vil

endvidere kunne fastsættes frister, hvornår indberetningen

skal være sket. Endelig vil der kunne fastsættes krav til

de afgivne revisorerklæringer om investeringsopgørelserne,

herunder efter hvilken revisionsstandard og med hvilken

grad af sikkerhed, erklæringen skal afgives.

Ved at indføre en muligheden for administrativ at kunne

fastsætte regler om kravene til indberetninger, vil disse let-

tere kunne tilpasses i takt med udviklingen af selve admini-

strationsordningen hos Slots- og Kulturstyrelsen. Dermed

vil det løbende kunne sikres, at Slots- og Kulturstyrelsen får

de oplysninger, der er nødvendige for at kunne bl.a. opgøre

og udsende korrekte fakturaer på betaling af bidrag og føre

tilsyn med ordningen, men også at der ikke stilles krav om

unødvendig indberetning af oplysninger.

Til § 9

L 70 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Det følger af den foreslåede bestemmelse i

stk. 1,

at Slots-

og Kulturstyrelsen fører tilsyn med og træffer afgørelser

efter denne lov og regler udstedt i medfør heraf.

Den foreslåede bestemmelsen medføre, at Slots- og Kultur-

styrelsen gives kompetence til at føre tilsyn med ordningen

samt til at træffe afgørelser efter loven og regler udstedt i

medfør heraf.

Afgørelser truffet efter loven forventes bl.a. at kunne om-

fatte afgørelser i relation til medietjenesteudbydernes ind-

betaling af bidrag, opgørelse af den bidragspligtige omsæt-

ning og afgørelser vedrørende, hvilke medietjenesteudbyde-

re, der er omfattet af bidragspligten, herunder om deres on

demand-audiovisuelle medietjeneste er målrettet publikum i

Danmark.

Det følger af den foreslåede

stk. 2,

at en medietjenesteudby-

der skal inden for den i 2. pkt. fastsatte frist give Slots-

og Kulturstyrelsen de oplysninger, udlevere de dokumenter

m.v. og afgive de skriftlige udtalelser, som forlanges af

styrelsen i forbindelse med udøvelse af tilsynsforpligtelsen,

jf. stk. 1. Styrelsen kan fastsætte en frist for afgivelsen af

sådanne oplysninger.

Den foreslåede bestemmelsen vil medføre, at medietjeneste-

udbyderen forpligtes til at tilvejebringe og meddele styrel-

sen oplysninger i form af dokumenter, skriftlige udtalelser

m.v. til brug for Slots- og Kulturstyrelsens udøvelse af tilsy-

net med ordningen. Retten til ikke at inkriminere sig selv, jf.

retssikkerhedslovens § 10 (lovbekendtgørelse nr. 1121 af 12.

november 2019), finder anvendelse for oplysningspligten

efter stk. 2.

Det kan f.eks. være nødvendigt for styrelsen med oplysnin-

ger om en on demand-audiovisuel medietjenestes antal bru-

gere på det danske marked, således at styrelsen kan føre

tilsyn med, hvorvidt en udbyders publikum udgør mere

eller mindre end 1 pct. af det samlede antal brugere af

on demand-audiovisuelle medietjenester på det danske mar-

ked. Sådanne oplysninger vil være nødvendige for styrelsens

afgørelse om, hvorvidt en udbyder er undtaget fra kulturbi-

dragspligten, jf. den foreslåede § 2, stk. 3.

Den foreslåede bestemmelsens andet punktum vil indebære,

at Slots- og Kulturstyrelsen har mulighed for at fastsætte en

frist for, hvornår sådanne oplysninger skal være styrelsen i

hænde. Dermed gives styrelsen mulighed for at tilrettelægge

og føre et effektivt tilsyn.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i

stk. 3,

at afgørel-

ser truffet af Slots- og Kulturstyrelsen efter denne lov eller

regler udstedt i medfør heraf kan indbringes for Radio- og

tv-nævnet. Radio- og tv-nævnet kan tillægge klager indbragt

for nævnet opsættende virkning. Nævnets afgørelser efter

denne lov kan ikke indbringes for anden administrativ myn-

dighed.

Det forventes, at de afgørelser, som styrelsen vil træffe ho-

vedsageligt vil omhandle, hvorvidt konkrete medietjeneste-

udbydere er omfattet af bidragspligten, den korrekte opgø-

relse af den omfattede bidragspligtige omsætning m.v. Det

forventes således, at afgørelserne vil være af både juridisk

og tilskudsadministrativt teknisk karakter og vil dermed for-

udsætte en særlig teknisk indsigt på området. Radio- og

tv-nævnet varetager allerede i dag en række opgaver på

radio- og tv-området, jf. §§ 40-44b i Radio- og fjernsynslo-

ven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1350 af 4. september 2020 om

radio- og fjernsynsvirksomhed m.v., og vurderes at besidde

den fornødne ekspertise og indsigt til at kunne behandle

eventuelle klager over Slots- og Kulturstyrelsens afgørelser i

henhold til denne lov og regler fastsat i medfør heraf.

Som hovedregel har klager ikke opsættende virkning. Ra-

dio- og tv-nævnet vil imidlertid ved afgørelse kunne beslut-

te, at klagen skal have opsættende virkning, hvor særlige

grunde taler herfor.

Radio- og tv-nævnet er et uafhængigt nævn, hvis medlem-

mer tilsammen besidder juridiske kompetencer (herunder

særlig strafferetlig indsigt), økonomisk/administrative kom-

petencer, medieforskningskompetencer samt praktisk medie-

faglige kompetencer. Med henblik på at bevare nævnets

uafhængig og i overensstemmelse med, hvad der gælder i

dag efter radio- og fjernsynsloven foreslås det, at nævnets

afgørelser er administrativ endelige.

Det følger af den foreslåede

stk. 4,

at kulturministeren kan

fastsætte nærmere regler om medietjenesteudbyderes afgi-

velse af oplysninger, udlevering af dokumenter m.v. og afgi-

velse af skriftlige udtalelser, herunder udtalelse fra revisor

om egne arbejdsgange og egen uafhængighed, opgørelse

over omsætning, beregning af bidragspligtig omsætning, op-

gørelse og beregning af investering i dansk indhold, jf. stk.

Den foreslåede bestemmelse vil medfører, at kulturministe-

ren bemyndiges til administrativt at kunne fastsætte regler

for afgivelse af dokumentation, opgørelse af omsætning,

fordeling af omsætning, samt opgørelse og fordeling af in-

vesteringer i dansk indhold, samt fremtidige projekteringer

for investering i dansk indhold. Kulturministeren vil i den

forbindelse kunne fastsætte regler om, hvilke typer af oplys-

ninger og dokumentation, medietjenesteudbyderne skal afgi-

ve i forbindelse med Slots- og Kulturstyrelsens tilsyn med

udbyderne, herunder f.eks. dokumentation for opgørelsen af

investeringer og dokumentation for en af medietjenesteud-

byderen benyttet revisors uafhængighed.

Ved at indføre en muligheden for administrativ at kunne

fastsætte regler om kravene til indberetninger, vil disse let-

L 70 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

tere kunne tilpasses i takt med udviklingen af selve admini-

strationsordningen hos Slots- og Kulturstyrelsen. Dermed

vil det løbende kunne sikres, at Slots- og Kulturstyrelsen får

de oplysninger, der er nødvendige for at kunne bl.a. opgøre

og udsende korrekte fakturaer på betaling af bidrag og føre

tilsyn med ordningen, men også at der ikke stilles krav om

unødvendig indberetning af oplysninger.

Til § 10

Det følge af den foreslåede

stk. 1,

at kulturministeren kan

fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra

Slots- og Kulturstyrelsen om forhold, som er omfattet af

loven eller regler, som er udstedt i medfør heraf, skal foregå

digitalt.

Den foreslåede bestemmelse vil bl.a. indebære, at der vil

kunne fastsættes regler om, at skriftlige meddelelser m.v.

til eller fra myndighederne om forhold, som er omfattet af

loven eller regler udstedt i medfør af loven, ikke anses for

behørigt modtaget af myndighederne, hvis de indsendes på

anden vis end den foreskrevne digitale måde.

Langt størstedelen af styrelsens kommunikation foregår alle-

rede digitalt. Hvis oplysningerne m.v. sendes til styrelsen på

anden måde end den foreskrevne digitale måde, eksempelvis

pr. brev, følger det af den almindelige vejledningspligt i

forvaltningslovens § 7, at styrelsen må vejlede om reglerne

på området, herunder om pligten til at kommunikere på den

foreskrevne digitale måde.

Samtidig vil bestemmelsen indebære, at skriftlige medde-

lelser m.v. til eller fra myndighederne, der sendes på den

foreskrevne digitale måde, anses for at være kommet frem

til adressaten på det tidspunkt, hvor meddelelsen m.v. er

tilgængelig digitalt for adressaten, jf. det foreslåede stk.

3. Det vil sige med samme retsvirkninger som fysisk post,

der anses for at være kommet frem, når den pågældende

meddelelse m.v. er lagt i adressatens fysiske postkasse.

Forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåede regi-

strerings-, indberetnings-, og meddelelsespligt i de foreslåe-

de §§ 6-9. Af bekendtgørelsen, der vil udmønte bemyndigel-

sen, kan det nærmere fremgå, hvem der omfattes af pligten

til at kommunikere digitalt med Slots- og kulturstyrelsen,

om hvilke forhold og på hvilken måde. Det forventes, at

den foreslåede bemyndigelse vil blive udnyttet således, at

skriftlig kommunikation til og fra Slots- og Kulturstyrelsen

om forhold, som er omfattet af loven eller regler udstedt

i medfør heraf, skal foregå digitalt, f.eks. via e-mail eller

eventuelt via den offentlige digitale postløsning.

Ved henvendelser til Slots- og Kulturstyrelsen vil styrelsen

kunne stille krav om, at den pågældende oplyser en e-maila-

dresse, som den pågældende kan kontaktes på i forbindelse

med behandlingen af en konkret sag eller henvendelse til

styrelsen. I den forbindelse vil der også kunne pålægges

den pågældende en pligt til at underrette styrelsen om en

eventuel ændring i e-mailadressen, inden den konkrete sag

afsluttes eller henvendelsen besvares, medmindre e-mails

automatisk bliver videresendt til den nye e-mailadresse.

På sigt kan det komme på tale at udvikle andre digitale

løsninger til brug for kommunikation om forhold, som er

omfattet af loven eller regler udstedt i medfør af loven.

I bekendtgørelsen, som vil blive udstedt i medfør af den

foreslåede bemyndigelse i stk. 1, vil der bl.a. kunne fastsæt-

tes regler om, at Slots- og Kulturstyrelsen kan sende visse

meddelelser, herunder afgørelser, til den pågældendes digi-

tale postkasse med de retsvirkninger, der følger af lov om

Offentlig Digital Post.

Der vil desuden kunne fastsættes regler om fritagelser fra

pligten til digital kommunikation. Fritagelsesmuligheden

kan bl.a. tænkes anvendt, hvor det er påkrævet at anvende

en dansk digital signatur, og der f.eks. er tale om en virk-

somhed med hjemsted i udlandet, som ikke kan få en dansk

digital signatur.

Det forhold, at et selskab eller en person oplever, at den

pågældendes egen computer ikke fungerer, at den pågælden-

de har mistet koden til sin digitale signatur eller oplever

lignende hindringer, som det er op til den pågældende at

overvinde, vil ikke kunne føre til fritagelse fra pligten til di-

gital kommunikation. I så fald må den pågældende anvende

en offentlig tilgængelig computer på f.eks. et folkebibliotek

eller anmode en rådgiver om at varetage kommunikationen

på den pågældendes vegne.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i

stk. 2,

at kultur-

ministeren kan fastsætte nærmere regler om digital kommu-

nikation, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer,

særlige digitale formater og digital signatur el.lign.

Efter den foreslåede bestemmelse kan der bl.a. fastsættes

regler om krav om anvendelse af bestemte IT-systemer, digi-

tale formater og digital signatur eller lignende.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i

stk. 3,

at en

digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den

er tilgængelig for adressaten for meddelelsen.

Den foreslåede bestemmelse fastsætter, hvornår en digital

meddelelse må anses for at være kommet frem til adressa-

ten for meddelelsen, dvs. modtageren af meddelelsen. For

meddelelser, der sendes til Slots- og Kulturstyrelsen, vil

styrelsen være adressat for meddelelsen. For meddelelser,

som Slots- og Kulturstyrelsen sender, vil den pågældende

L 70 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

virksomhed eller fysiske person, som meddelelsen sendes

til, være adressat for meddelelsen.

En meddelelse vil normalt anses for at være kommet frem

til Slots- og Kulturstyrelsen på det tidspunkt, hvor medde-

lelsen er tilgængelig for styrelsen, dvs. når styrelsen kan

behandle meddelelsen. Dette tidspunkt vil normalt blive

registreret automatisk i en modtagelsesanordning eller et

datasystem. En meddelelse, der først er tilgængelig efter

kl. 24.00, anses normalt først for modtaget den dag, medde-

lelsen er tilgængelig.

En meddelelse vil normalt anses for at være kommet frem

til en virksomhed eller en person på det tidspunkt, hvor

meddelelsen er tilgængelig for de pågældende. En medde-

lelse vil blive anset for at være tilgængelig, selvom den

pågældende ikke kan skaffe sig adgang til meddelelsen, hvis

dette skyldes hindringer, som det er op til den pågældende at

overvinde. Som eksempler herpå kan nævnes, at den pågæl-

dendes egen computer ikke fungerer, eller den pågældende

har mistet koden til sin digitale signatur.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i

stk. 4,

at kul-

turministeren kan fastsætte regler om, at myndigheder kan

udstede afgørelser og andre dokumenter efter denne lov eller

efter regler udstedt i medfør af denne lov uden underskrift,

med maskinelt eller på tilsvarende måde gengivet under-

skrift eller under anvendelse af en teknik, der sikrer entydig

identifikation af den, som har udstedt afgørelsen eller doku-

mentet. Sådanne afgørelser og dokumenter sidestilles med

afgørelser og dokumenter med personlig underskrift.

Efter den foreslåede bestemmelse kan kulturministeren fast-

sætte regler om, at Slots- og Kulturstyrelsen kan udstede

afgørelser og andre dokumenter efter loven eller regler ud-

stedt i medfør heraf uden underskrift, med maskinel eller på

tilsvarende måde gengivet underskrift eller under anvendel-

se af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som

har udstedt afgørelsen eller dokumentet. Sådanne afgørelser

og dokumenter vil kunne sidestilles med afgørelser og doku-

menter med personlig underskrift.

Til § 11

Det følger af den foreslåede bestemmelse i

stk. 1,

at den der

forsætligt eller groft uagtsomt overtræder § 4, stk. 1 og 2, §

6, stk. 1, § 7, stk. 1, § 8, stk. 1, eller § 9, stk. 2, straffes med

bøde.

Den foreslåede bestemmelse i

stk. 1,

vil medføre, at en

medietjenesteudbyder vil kunne ifalde bødeansvar, hvis me-

dietjenesteudbyderen grundet forsæt eller grov uagtsom ikke

betaler det årligt opkrævede bidrag på 2 pct. af deres bi-

dragspligtige omsætning i Danmark, jf. § 4, stk. 1. Bestem-

melsen vil ligeledes medføre, at en medietjenesteudbyder,

der investerer under 5 pct. af deres bidragspligtige omsæt-

ning i Danmark i dansk indhold, kan ifalde bødeansvar, hvis

de grundet forsæt eller grov uagtsomhed ikke betaler det

årligt opkrævede bidrag på 3 pct., jf. § 4, stk. 2. Dermed vil

overtrædelse af den af Slots- og Kulturstyrelsens påbud om

indbetaling af bidrag efter § 4, stk. 4 og § 8, stk. 4, være

stafbelagt.

Det foreslås endvidere, at en medietjenesteudbyder kan ifal-

de bødeansvar, hvis vedkommende forsætligt eller grundet

uagtsomhed ikke registrerer sig hos Slots- og Kulturstyrel-

sen, jf. § 6, stk. 1. Det foreslås i § 6, stk. 2, at kulturministe-

ren kan fastsætte nærmere regler om registreringen, herun-

der krav til registreringsfrist. Gerningsindholdet vil dermed

være realiseret, når en medietjenesteudbyder forsætligt eller

groft uagtsomt undlader at registre sig hos Slots- og Kultur-

styrelsen inden for den af kulturministeren fastsatte frist jf. §

6, stk. 2.

Derudover foreslås det at stafbelægge, hvis en medietjene-

steudbyder enten forsætlig eller groft uagtsomt ikke indbe-

retter en opgørelse over det seneste regnskabsårs bidrags-

pligtige omsætning i Danmark eller over investeringer i nyt

dansk indhold til Slots- og Kulturstyrelsen, jf. § 7, stk. 1, og

§ 8, stk. 1, indenfor den af kulturministeren fastsætte frist,

jf. § 7, stk. 5, og § 8, stk. 4.

Endelig vil bestemmelsen medføre, at en medietjenesteud-

byder vil kunne ifalde bødeansvar, hvis vedkommende ikke

meddeler Slots- og Kulturstyrelsen de oplysninger, udleve-

rer de dokumenter m.v. eller afgiver de skriftlige udtalelser,

som forlanges af styrelsen i forbindelse med udøvelse af

tilsynsforpligtelsen, inden for den af styrelsen fastsatte frist,

jf. § 9, stk. 2.

For en nærmere redegørelse for gerningsindholdet henvises

til de specielle bemærkninger til § 4, stk. 1 og 2, § 6, stk. 1,

§ 7, stk. 1, § 8, stk. 1 og § 9, stk. 2.

Det følger den foreslåede definition i § 3, nr. 3, at en medie-

tjenesteudbyder er den fysiske eller juridiske person, der har

det redaktionelle ansvar for valget af audiovisuelt indhold i

en audiovisuel medietjeneste, og som bestemmer, hvordan

det audiovisuelle indhold tilrettelægges.

Det følger af den foreslåede § 2, at loven som udgangs-

punkt vil finde anvendelse på medietjenesteudbydere, der er

etableret i Danmark, og som udbyder on demand-audiovisu-

elle medietjenester, samt på medietjenesteudbydere, der er

etableret i en anden EU-medlemsstat, og som udbyder on

demand-audiovisuelle medietjenester, der er målrettet mod

publikum i Danmark. Dette udgangspunkt fraviges dog, jf. §

2, stk. 3, idet medietjenesteudbydere, der har en samlet årlig

omsætning på under 15 mio. kr., eller har et lille publikum

på under 1 pct. af det samlede antal brugere af on demand-

L 70 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

audiovisuelle medietjenester på det danske marked, ikke

omfattes af loven. Udgangspunktet fraviges endvidere for

udbydere af medietjenester, der udbydes som led i udøvelse

af public service-virksomhed, jf. lov om radio- og fjernsyns-

virksomhed m.v. § 11, samt for medietjenesteudbydere, der

er etableret i en anden EU-medlemsstat, hvor medietjenesten

udbydes som led i udøvelse af public service-virksomhed i

henhold til reguleringen i den pågældende EU-medlemsstat,

jf. § 2, stk. 4.

Det følger modsætningsvist af etableringskravene i § 2, stk.

1 og 2, at loven ikke vil finde anvendelse på medietjeneste-

udbydere, der ikke er etableret i en EU-medlemsstat.

For en nærmere redegørelse for ansvarssubjektet henvises til

de specielle bemærkninger til den foreslåede § 2.

Det foreslås, at der ved udmålingen af bøder for overtræ-

delse af § 4, stk. 1 og stk. 2, tages udgangspunkt i den

beregningsmodel for fastsættelse af normalbøder, der gælder

ved overtrædelse af bl.a. skattekontrollovens § 82, stk. 1, og

lov om merværdiafgift (momsloven) § 81, stk. 3.

Bøden beregnes således som udgangspunkt til to gange den

samlede unddragelse af kulturbidragspligten, når der er for-

sæt til unddragelse, og ansvarssubjektet er en juridisk per-

son. Det samme gælder, når ansvarssubjektet er en fysisk

person, og der er forsæt til unddragelsen, såfremt unddragel-

sen ikke overstiger 250.000 kr. Ved grov uagtsomhed udgør

bøden en gang den samlede unddragelse.

Bødestørrelsen modificeres for de mere bagatelagtige und-

dragelser via et såkaldt progressionsknæk, som betyder, at

den del af det manglende betalte kulturbidrag op til 60.000

kr., alene medregnes til bøden en gang ved forsæt, mens

den del af det unddragne kulturbidrag, der overstiger 60.000

kr. medregnes to gange. Ved grov uagtsomhed bevirker pro-

gressionsknækket, at den del af det unddragne kulturbidrag

op til 60.000 kr. medregnes en halv gang, mens den rester-

ende del af unddragelsen medregnes en gang.

Det foreslås, at der ved udmåling af bøder for juridiske

personers overtrædelser af § 6, stk. 1, § 7, stk. 1, § 8, stk.

1, og § 9, stk. 2, tages udgangspunkt i nedennævnte normal-

bødeintervaller, se nedenstående skema. Omsætningskatego-

rierne fastlægges ud fra den bidragspligtige omsætning, jf. §

3, nr. 4, i året for gerningstidspunktet. Ved fastsættelsen af

den konkrete bøde inden for et interval lægges der bl.a. vægt

på, om virksomheden har en lav eller høj bidragspligtig om-

sætning i forhold til den pågældende omsætningskategori.

For fysiske personers overtrædelser af § 6, stk. 1, § 7, stk. 1,

§ 8, stk. 1, og § 9, stk. 2, foreslås et bødeniveau på mellem

10.000 kr. og en nettomånedsløn.

Det bemærkes, at fastsættelsen af straffen for overtrædelser

af § 4, stk. 1 og 2, § 6, stk. 1, § 7, stk. 1, § 8, stk. 1, og §

9, stk. 2, fortsat vil bero på domstolenes konkrete vurdering

i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen,

og at det foreslåede strafniveau vil kunne fraviges i op- eller

nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger

skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de

almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens

kapitel 10.

Skema: Bødeniveauer for juridiske personers overtrædelse af § 6, stk. 1, § 7, stk. 1, § 8, stk. 1, og § 9, stk. 2.

Bødeniveau for virksomhe-

der i omsætningskategori 1

Bødeniveau for virksom-

heder i omsætningskatego-

ri 2

+ 50 mio. kr. - 100 mio. kr.

50.000 kr.-

200.000 kr.

Bødeniveau for virksomhe-

der i omsætningskategori 3

Bidragspligtigomsætning

Niveau for virksomhedsbø-

der

Op til 50. mio. kr.

25.000 kr. -

100.000 kr.

+ 100 mio. kr. - 1 mia. kr.

150.000 kr. –

600.000 kr.

L 70 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Det følger af den foreslåede bestemmelse i

stk. 2,

at i for-

skrifter, der udstedes efter loven, kan der fastsættes straf af

bøde for den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder

bestemmelser i forskrifterne.

Med den foreslåede bestemmelse vil være mulighed for at

bødestrafsanktionere regler udstedt i medfør af loven. Det

vil konkret dreje sig om regulering i bekendtgørelsesform

udstedt med hjemmel i den foreslåede § 6, stk. 2, § 7, stk.

6, 8, stk. 4, og § 9, stk. 4, og § 10, stk. 1, om medietje-

nesteudbydernes registrering og indberetning samt digital

kommunikation.

Det foreslås, at der ved udmåling af bøder for juridiske

personers overtrædelse af regulering i bekendtgørelsesform

udstedt med hjemmel i den foreslåede § 6, stk. 2, § 7, stk. 6,

§ 8, stk. 4, og § 9, stk. 4, og § 10, stk. 1, tages udgangspunkt

i samme normalbødeintervaller som ved overtrædelser af §

6, stk. 1, § 7, stk. 1, § 8, stk. 1, og § 9, stk. 2.

For fysiske personers overtrædelse af regulering i bekendt-

gørelsesform udstedt med hjemmel i den foreslåede § 6, stk.

2, § 7, stk. 6, § 8, stk. 4, og § 10, stk. 1, tages udgangspunkt

i samme bødeniveau på mellem 10.000 kr. og en nettomå-

nedsløn som for overtrædelser af § 6, stk. 1, § 7, stk. 1, § 8,

stk. 1, og § 9, stk. 2.

Der henvises til de specielle bemærkninger til stk. 1.

Det følger af den forslåede bestemmelse i

stk. 3,

at der

kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar

efter reglerne i straffelovens kapitel 5.

Med den foreslåede vil juridiske personer kunne pålægges

strafansvar for overtrædelse af lovens strafbelaget bestem-

melser.

Det følger af reglerne i straffelovens § 26, stk. 1, at bestem-

melser om strafansvar for selskaber m.v. medmindre andet

er bestemt, omfatter enhver juridisk person, herunder aktie-,

anparts- og andelsselskaber, interessentskaber, foreninger,

fonde, boer, kommuner og statslige myndigheder.

Endvidere omfatter sådanne bestemmelser enkeltmandsvirk-

somheder, for så vidt disse navnlig under hensyn til deres

størrelse og organisation kan sidestilles med de ovenfor

nævnte selskaber, jf. straffelovens § 26, stk. 2. Det følger

videre, at strafansvar for en juridisk person forudsætter, at

der inden for dens virksomhed er begået en overtrædelse,

der kan tilregnes en eller flere til den juridiske person knyt-

tede personer eller den juridiske person som sådan, jf. straf-

felovens § 27, stk. 1.

Til § 12

Det følger af den foreslåede bestemmelse i

stk. 1,

at loven

træder i kraft den 1. januar 2024.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i

stk. 2,

at kul-

turbidraget, jf. § 4, stk. 1 og 2, opkræves første gang til

betaling i 2025 på baggrund af medietjenesteudbydernes

opgørelser over den bidragspligtige omsætning i Danmark i

2024.

Den foreslåede overgangsordning afgrænser kulturbidrags-

ordningen bagud i tid og slår fast, at der ikke kan opkræ-

ves kulturbidrag i 2024 på baggrund af omsætningen for

2023. Den foreslåede overgangsordning vil således sikre, at

de omfattede medietjenesteudbydere får tid til at indstille sig

på den nye bidragspligt og indrette deres forretningsgange

herefter, f.eks. i relation til håndteringen af korrekt opgørel-

se af den bidragspligtige omsætning.

Til § 13

Til nr. 1

Det følger af den gældende bestemmelse i § 9 a, stk. 1, i

lov om radio- og fjernsynsvirksomhed m.v., at en udbyder af

en audiovisuel medietjeneste, der hører under et andet lands

myndighed inden for Den Europæiske Union eller Det Euro-

pæiske Økonomiske Samarbejdsområde, og som leverer en

audiovisuel medietjeneste, er undtaget fra overholdelse af

danske regler inden for det område, der samordnes ved Eu-

ropa-Parlamentets og Rådets direktiv om samordning af vis-

se love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne

om udbud af audiovisuelle medietjenester, selv om tjenesten

retter sig mod Danmark, jf. dog stk. 2.

Det foreslås, at der foruden stk. 2, også henvises til den

foreslåede tilføjelse af § 9 a,

stk. 4.

Den foreslåede ændring vil medføre en fravigelse af § 9

a, stk. 1, hvorefter de omfattede udbyder af en audiovisuel

medietjeneste er undtaget fra overholdelse af danske regler

inden for det område, der er samordnet ved AVMS-direkti-

vet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.2. i lovforslagets almindeli-

ge bemærkninger.

Til nr. 2

Der er ikke en bestemmelse i lov om radio- og fjernsyns-

virksomhed m.v., der giver mulighed for, at medietjeneste-

udbydere, der er omfattet af § 9 a, stk. 1, kan pålægges at

bidrage finansielt til fremstilling af europæiske programmer

i overensstemmelse med AVMS-direktivet.

L 70 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Det foreslås, at der indføres et nyt stk. i § 9 a.

Det foreslås, at der indføres et § 9 a,

stk. 4,

hvorefter medie-

tjenesteudbydere, der hører under et andet lands myndighed

inden for Den Europæiske Union eller Det Europæiske Øko-

nomiske Samarbejdsområde, og som leverer en audiovisuel

medietjeneste, uanset § 9 a, stk. 1, kan pålægges at bidrage

finansielt til fremstilling af europæiske programmer i over-

ensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

om samordning af visse love og administrative bestemmel-

ser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietje-

nester.

Den foreslåede ændring vil medføre en fravigelse af § 9

a, stk. 1, hvorefter de omfattede medietjenesteudbydere er

undtaget fra overholdelse af danske regler inden for det om-

råde, der er samordnet ved AVMS-direktivet. Den foreslåede

ændring vil således medføre, at det bliver muligt at indføre

regler, som pålægger medietjenesteudbydere, der hører un-

der et andet lands myndighed inden for Den Europæiske

Union eller Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområ-

de, og som leverer en audiovisuel medietjeneste, at bidrage

finansielt til fremstilling af europæiske programmer i over-

ensstemmelse med AVMS-direktivet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.2. i lovforslagets almindeli-

ge bemærkninger.

Til nr. 3

Radio- og tv-nævnets opgaver fremgår af §§ 40-44 b i kapi-

tel 7 i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed m.v. Radio-

og tv-nævnet behandler klagesager over afgørelser truffet

af Slots- og Kulturstyrelsen efter radio- og fjernsynsloven

m.v. Der er i dag ikke hjemmel for Radio- og tv-nævnet til

at behandle klagesager over afgørelser truffet af Slots- og

Kulturstyrelsen i henhold til Kulturbidragsloven eller regler

med hjemmel heri.

Det foreslås, at der indføres en

§ 42 b

i lov om radio- og

fjernsynsvirksomhed m.v., hvorefter Radio- og tv-nævnet

kan behandle klager over Slots- og Kulturstyrelsens afgø-

relser treuffet efter kulturbidragsloven eller regler fastsat i

medfør heraf.

Med den foreslåede ændring vil afgørelser truffet af Slots-

og Kulturstyrelsen efter loven eller bekendtgørelser fastsat

i medfør af loven kunne indbringes for Radio- og tv-næv-

net. Som konsekvens heraf foreslås det, at der indføres en

ny bestemmelse i kapitel 7 i lov om radio- og fjernsynsvirk-

somhed m.v., der vil medføre, at Radio- og tv-nævnet har

hjemmel til at træffe afgørelser i denne type sager.

Det følger af den foreslåede § 9, stk. 3, at afgørelser truffet

af Slots- og Kulturstyrelsen efter denne lov kan indbringes

for Radio- og tv-nævnet. Radio- og tv-nævnet kan tillægge

klager indbragt for nævnet opsættende virkning. Nævnets

afgørelser efter denne lov vil ikke kunne indbringes for

anden administrativ myndighed.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.2. i lovforslagets almindeli-

ge bemærkninger og til de specielle bemærkninger til § 9,

stk. 3.

Til § 14

Det foreslås, at loven ikke skal gælde for Færøerne og

Grønland, idet sagsområdet er overtaget af henholdsvis de

færøske og grønlandske myndigheder.

L 70 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

§ 13

I lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, jf. lovbekendtgørel-

se nr. 1350 af 4. september 2020, som ændret ved lov nr.

2212 af 29. december 2020 og lov nr. 1595 28. december

2022, foretages følgende ændringer:

§ 9 a, stk. 1,

indsættes efter »stk. 2«: »og stk. 4«.

Lovforslaget

§9a

En udbyder af en audiovisuel medietjeneste, der hører under

et andet lands myndighed inden for Den Europæiske Union

eller Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, og

som leverer en audiovisuel medietjeneste, er undtaget fra

overholdelse af danske regler inden for det område, der

samordnes ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om

samordning af visse love og administrative bestemmelser i

medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester,

selv om tjenesten retter sig mod Danmark, jf. dog stk. 2.

Stk. 2-3. -–

§ 9 a

indsættes som

stk. 4:

»Stk. 4.

Uanset stk. 1 kan medietjenesteudbydere, der hører

under et andet lands myndighed inden for Den Europæiske

Union eller Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområ-

de, og som leverer en audiovisuel medietjeneste, pålægges

at bidrage finansielt til fremstilling af europæiske program-

mer i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rå-

dets direktiv om samordning af visse love og administrative

bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle

medietjenester.«

Efter § 42 a indsættes:

»§

42 b.

Radio- og tv-nævnet kan som klageinstans træffe

afgørelser i sager, der bliver indbragt for nævnet, om Slots-

og Kulturstyrelsens afgørelser truffet efter Lov om visse

medietjenesteudbyderes bidrag til fremme af dansk kultur

(Kulturbidragsloven) eller regler fastsat i medfør heraf.