Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
: 33 92 33 70
Web
: www.kum.dk
29. november 2023
Folketingets Kulturudvalg har d. 24. november 2023, efter ønske fra Helle Bonnesen
(KF), stillet mig følgende spørgsmål 11 ad (L 70), som jeg hermed besvarer.
Spørgsmål:
Vil ministeren fremlægge de analyser og/eller prognoser, der dokumenterer, at det er
nødvendigt at pålægge streamingtjenester at betale kulturbidrag og gennemføre inve-
steringer i dansk indholdsproduktion, for at sikre tilstrækkeligt med midler til fremti-
dig dansk indholdsproduktion?
Svar:
Det fremgår af medieaftalen for 2023-2026 indgået af regeringen (Socialdemokratiet,
Venstre og Moderaterne) og Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre og
Dansk Folkeparti, at forligspartierne er enige om, at produktionen af dansk indhold skal
styrkes. Danskerne skal også frem over have mulighed for at møde originale danske film,
serier og dokumentarer af høj kvalitet. Derfor skal streamingtjenesternes engagement i
dansk indholdsproduktion styrkes ved at sikre, at alle streamingtjenester på det danske
marked bidrager til bæredygtigheden af det danske kreative økosystem.
Med venlig hilsen
Jakob Engel-Schmidt
Dok. nr. 138676