Jeg synes jo egentlig, det er formuleret ret fint i lovforslaget. Formålet med lovforslaget er at forlænge perioden med den midlertidige nedsættelse af ministres grundvederlag med 5 pct. med det formål at give mulighed for nærmere overvejelser, afklaringer og samtænkning af politikeres generelle vilkår. Det lyder jo egentlig nærmest som noget, Enhedslisten selv kunne have skrevet. For vi mener i hvert fald, at det er lang tid siden, at man burde have gjort op med de ekstremt lukrative vilkår, som vi politikere har.
Der er da taget bittesmå initiativer løbende omkring vores egne vilkår. Reglerne for f.eks. sygemeldinger og pension er blevet strammet en smule, men vi har stadig en meget, meget lukrativ pensionsordning. Vi har stadig mulighed for at tjene penge uden modregning i eftervederlaget, og hvis man nu er særlig snu, opretter man bare et firma, når man stopper i Folketinget, for så sker der ikke modregning i det eftervederlag, man får, før man udbetaler det, man har tjent i sit firma, og så kan man jo på den måde lige sno sig udenom. Tænk, hvis folk på kontanthjælp gjorde det. Så ville kontanthjælpen nok være blevet afskaffet med et hastelovforslag herinde. Så kan man jo spørge sig selv, hvorfor vi så ikke er glade og har armene oppe over hovedet over det lovforslag, vi står med, når det, vi alle sammen vil, er at kigge på politikernes vilkår. Jo, det er vi ikke, fordi den sætning sådan set er den samme plade, der bliver sat på, hver gang vi behandler det her lovforslag – eller hver gang vi skal behandle noget, der har med vores egne vilkår herinde at gøre.
Første gang den her konkrete midlertidige nedsættelse blev behandlet for mere end 10 år siden, stod der i lovforslaget: Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti er enige om at tage kontakt til Folketingets formand og opfordre til en drøftelse af løn for medlemmer af Folketinget med Folketingets partier. Da det så i 2015 blev behandlet endnu en gang, var beskeden i lovforslaget, at nedsættelsen er midlertidig, fordi man afventer Vederlagskommissionens anbefalinger. Og ja, så kom der nogle anbefalinger, og ganske få af dem blev da også gennemført som f.eks. den lille ændring, der blev lavet af vores pensionsvilkår. Da lovforslaget så igen skal behandles i 2019, fremgår det, at forlængelsen er midlertidig, med argumentet om, at en forlængelse giver mulighed for tid til politiske drøftelser om de forskellige elementer i sammenhæng. Året efter, altså i 2020, hvor vi endnu en gang behandler det samme lovforslag, fremgår det, at forlængelsen giver mulighed for nærmere overvejelser og afklaringer af politikeres vilkår. Præcis den sætning så vi også ved sidste fremlæggelse af den midlertidige nedsættelse i 2021. Jeg håber, at det er klart, hvor vi gerne hen.
Jeg vil i hvert fald bare sige, at nu har vi jo så den her midterregering, og den her midterregering skulle angiveligt kunne gennemføre reformer og tiltag for Danmarks fremtid på niveauer langt over det, tidligere regeringer har gjort, i hvert fald hvis man lytter til regeringens egen fortælling om sig selv. Derfor vil jeg bare gerne opfordre den her midterregering til at udnytte det lillebitte flertal, man trods alt har, til endelig at få gjort noget ved de her lukrative forhold, som vi som folkevalgte har, som ministre har, og som vi som folketingsmedlemmer også har. Så vil jeg også sige, at vi i Enhedslisten venter i spænding – altså, jeg kan næsten ikke være i min egen krop af spænding – på at blive indkaldt til forhandlinger om, hvad der skal ske med vores pensionsvilkår, med vores eftervederlag, med vores løn og med de mange andre privilegier, vi har herinde. Jeg må bare sige til finansministeren, eller hvem det nu er, der skal indkalde til de her forhandlinger: Vi glæder os simpelt hen helt vanvittigt i Enhedslisten til at blive indkaldt. Vi kan støtte det her lovforslag.