Det næste punkt på dagsordenen er:

19) 1. behandling af lovforslag nr. L 80:

Forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og politiloven. (Initiativer mod åbenlys og systematisk handel med ulovlige stoffer).

Af justitsministeren (Peter Hummelgaard).

(Fremsættelse 14.11.2023).

Forhandlingen er åbnet. Første ordfører er fru Sara Emil Baaring, Socialdemokratiet.

Tak for det, og her skal jeg ligeledes hilse fra retsordfører hr. Bjørn Brandenborg fra Socialdemokratiet.

Det lovforslag, som vi nu har på dagsordenen, er et lovforslag, som er blevet til på en alvorlig baggrund, nemlig sommerens voldsomme hændelser på Christiania. Det er almindelig kendt, hvad der foregår på Christiania, og der er efterhånden talrige eksempler på den afstumpede og fuldstændig hensynsløse kriminalitet, der finder sted med centrum i den organiserede handel med narkotika i Pusher Street.

Som samfund skal vi ikke acceptere, at der er områder, hvor der hersker lovløshed, og hvor afstumpede bandekriminelle kan tjene enorme summer på åbenlys handel med hash og andre former for stoffer. Den organiserede narkotikakriminalitet er slem nok i sig selv. Med sig bringer den dog også våben, vold og desværre også drab, som når de kyniske bandekriminelle kæmper indbyrdes uden hensyntagen til de uskyldige mennesker, som bliver fanget i krydsilden.

I Socialdemokratiet synes vi, at vi skal gøre, hvad vi kan, for at stoppe denne brutale, organiserede kriminalitet. Det betyder, at vi skal give vores hårdtarbejdende politi de værktøjer, det har brug for, for at kunne sætte ind over for den åbenlyse og systematiske handel med ulovlige stoffer, som skaber så meget utryghed.

Derfor er vi glade for dette lovforslag, som sætter ind med to nye redskaber: Det første nye redskab er en målrettet skærpet strafzone, så straffen for narkotikakriminalitet og overtrædelse af zoneforbuddet begået inden for zonen kan fordobles. Det andet redskab er en skærpelse af straffen for at overtræde et af de zoneforbud, som politiet kan give til personer, som deltager i den organiserede hashhandel. Og så udvides muligheden for at varetægtsfængsle personer, der overtræder sådanne zoneforbud.

Forhåbentlig kan disse nye initiativer hjælpe med at genskabe trygheden i områder, der er plaget af kriminalitet og utryghed. Vi er godt klar over, at der desværre ikke er nogen nemme eller hurtige løsninger, når det kommer til bekæmpelsen af den alvorligste organiseret kriminalitet – der skal meget mere til. Det er derfor godt, at regeringen har som erklæret mål at sætte hårdt ind på dette område, hvilket man bl.a. senest har gjort med en bandepakke med en bred række af initiativer, der skal ramme banderne. Vi skal fortsætte med at sætte ind, hvor det er nødvendigt, så politiet har effektive redskaber til at skabe tryghed. Det gør vi med dette forslag, og derfor støtter vi det. Tak for ordet.

Der er ikke ønske om korte bemærkninger. Tak til fru Sara Emil Baaring, Socialdemokratiet. Næste ordfører er hr. Preben Bang Henriksen, Venstre.

I dag er det sådan, at politiet kan etablere en strafzone et sted, hvor der rimelig pludseligt opstår ny kriminalitet. Men man har ikke rigtig mulighed for at etablere strafzoner dér, hvor der egentlig ikke sker nogen særlige ændringer i kriminaliteten, altså dér, hvor den simpelt hen bare er længerevarende. Det er så det, som forslaget her gør op med. Nu får politiet denne ekstra knap at kunne dreje på. Man kan etablere det, der hedder målrettede skærpede strafzoner. Og det er jo nok, for at tale dansk, Christiania, man her har i tankerne, og det kan jeg da kun hilse med glæde.

I en sådan målrettet strafzone sker der det, som den socialdemokratiske ordfører har sagt, at der er risiko for dobbelt straf, bl.a., og overtræder man en, om jeg så må sige, personlig strafzone, man har i forvejen, så er der også mulighed for yderligere straf i så henseende. Det er den omfattende kriminalitet på Christiania, man søger at gøre op med her.

Det er helt i tråd med den voldspakke, som vi vedtog for en uge siden, og jeg kan kun på Venstres vegne hilse med glæde, at det her forslag nu kommer. Det vil herudover give mulighed for det, jeg i hvert fald personligt har savnet længe, nemlig at man kan varetægtsfængsle – eller det kan måske allerede i dag, men nu bliver det da mere åbenlyst. Det er skrevet i forslaget, at overtræder man den her bestemmelse om målrettet strafzone, så kan vedkommende varetægtsfængsles. Venstre støtter forslaget.

Der er ikke ønske om korte bemærkninger, så tak til hr. Preben Bang Henriksen, Venstre. Den næste ordfører er fru Karina Lorentzen Dehnhardt, SF.

Jeg vil gerne starte med at sige, at i SF er vi generelt imod at straffe købere og stofbrugere, fordi vi grundlæggende mener, at vi i stedet skal have et statskontrolleret salg af cannabis for at tage det lukrative marked ud af bandernes kløer. Jeg ville sådan ønske, at vi kunne gøre det her til noget andet end et kriminalitetsproblem, nemlig et sundhedsproblem, som også skal behandles som et sundhedsproblem, nemlig med hjælp til misbrug, men der er vi ikke endnu. Vi må så også bare sige, at vi igennem de sidste 40 år forgæves har forsøgt at bekæmpe brugen af cannabis, og det har jo også medført, at dansk politi har brugt enorme ressourcer på de her bandeproblemer i forbindelse med salg af cannabis.

Cannabismarkedet udgør jo en milliardforretning for rockergrupper og bander, og vi tror lidt på, at hvis man tog den indtægtskilde, som hashhandelen udgør, så ville det faktisk udgøre et hårdt slag mod de her kriminelle grupperinger. Vi har også nogle tanker om, at man kunne nedsætte en kommission, som kunne se på, at hvis det var, at vi skulle have et mindre forbrug af det her, hvad er det så for redskaber, der skal til? Altså at man fordomsfrit kigger på, hvad vi egentlig kunne gøre.

Vi synes jo, at et statskontrolleret salg ville kunne gøre det, at det dirigerer nogle af de her mennesker uden om de kriminelle miljøer, hvor de jo kommer for at købe deres stoffer, og hvor de risikerer at blive rullet ind i den kriminalitet, som foregår omkring de her miljøer, og det synes vi ikke er hensigtsmæssigt.

Når det så er sagt, må vi også bare sige, at vi står med en lidt akut situation omkring Christianias Pusher Street, som er så alarmerende, at vi nu er nødt til at kigge på andre redskaber, som også kan virke på kort sigt, f.eks. muligheden for at lave sådan en målrettet skærpet strafzone i områder som Pusher Street, som jo generelt har en meget høj kriminalitet. Det har i årtier været hjemsted for åbenlys og organiseret hashhandel, men dertil kommer, at der i de senere år er sket en betydelig forråelse af miljøet og et betydeligt antal voldelige overfald og mord med udgangspunkt i det ulovlige hashmarked, og flere gange er det også gået ud over helt uskyldige.

Der er tilsyneladende ikke nogen nedre grænse for, hvad det sammenrend af københavnske rockere og bandegrupperinger, som huserer i området, kan finde på for at sikre deres omsætning og hævde deres territorium. Den utryghedsskabende adfærd, som udgår herfra, ligger som en dyne over en hel bydel i København, som hverken har lod eller del i den omfattende kriminalitet. Vi er også vidne til et helt nyt niveau af kynisme, hvor udsatte mennesker med handicap, asylansøgere og socialt marginaliserede børn og unge rekrutteres til at stå i de her hashboder. Og sidste år blev et stort antal mindreårige – jeg tror, det var omkring 30 – sigtet for salg af euforiserende stoffer på Christiania, og det duer jo ikke.

Det nye er så også, at christianitterne siger fra og beder om hjælp til at få lukket det her, og det synes vi også er ret vægtigt. Så når vi kan støtte regeringens forslag her, skyldes det både, at der er behov for ekstraordinære tiltag i politiindsatsen, og at vi håber på, at forslaget får den præventive effekt, at det kan være med til at skabe noget tryghed lokalt og samtidig sende et signal om, at man selvfølgelig skal holde sig væk fra området. Vi vil så også sige, at vi flere gange har sagt, at vi har brug for en helhedsplan, for når trykket bliver lagt på Christiania, forsvinder behovet for cannabis jo ikke. Det vil sikkert blive købt i andre dele af byen, og dermed risikerer utrygheden jo at flytte uden for Christiania og ind i mange andre bydele. Så det burde man have en plan for.

Vi deler sådan set de bekymringer, der kommer til udtryk i høringssvarene, som handler om det øgede pres på kriminalforsorgen og især på byretten. Jeg synes ikke, at der er angivet nogen brugbare løsninger på, hvordan vi får styr på de her kapacitetsproblemer, som vi åbenlyst vil stå med, når det her lovforslag bliver gennemført, og hvis vi får mange i nettet på Christiania. Så måske kunne man overveje at vente med forslaget, indtil man har fuldstændig styr på det her, så det ikke vælter læsset i kriminalforsorgens institutioner.

Stenbroens Jurister bemærker, at hvis vi som lovgivere ønsker at anvende frihedsstraf for besiddelse af stoffer til eget forbrug, så bør vi også ændre reglerne om Kriminalregisteret, sådan at lovovertrædelsen ikke fremgår af straffeattesten. Det kunne godt være et forslag, som vi skulle arbejde videre med.

Så er vi bare også rigtig glade for, at det her forslag udformes, så det ikke længere rammer udsatte borgere med et vedvarende misbrug. Tak for ordet. Vi kan støtte lovforslaget.

Der er ingen korte bemærkninger. Tak til fru Karina Lorentzen Dehnhardt, SF. Det næste ordfører hr. Tobias Grotkjær Elmstrøm, Moderaterne.

Tak for ordet, og tak til ministeren for at fremsætte lovforslaget. Lovforslaget, som vi i dag behandler, er endnu et slag i kampen mod organiseret bandekriminalitet og den tilhørende handel med ulovlige stoffer. Med dette lovforslag giver vi nu politiet bedre redskaber til at bekæmpe den organiserede narkokriminalitet, og det er der brug for. For bandegrupperinger får stor profit ved salg af hash og narkotika, som i sidste ende finansierer al den kriminalitet og vold, som vi bl.a. har været vidne til på Christiania i den seneste tid.

Som samfund må vi aldrig acceptere den utryghed, som banderne og handel med ulovlige stoffer skaber. Vi må ikke tolerere, at almindelige lovlydige danskere skal gå rundt og være utrygge i visse områder. Vi må ikke ende med svenske tilstande i Danmark. Dette lovforslag er med til at følge op på den brede bandepakke fra tidligere og holder fast om det stramme greb om banderne. Det er godt.

Selve lovforslaget giver politiet mulighed for at udpege målrettede skærpede strafzoner og give skærpede straffe. Det betyder, at alle dem, som tager del i handelen – købere er undtaget fra zoneforbuddet – kan se frem til skærpede straffe. I praksis vil politiet så bedre kunne fjerne dem, som er involveret i hashhandel, fra gaden.

I Moderaterne er vi særlig opmærksomme på, at lovforslaget ikke kommer til at ramme de socialt udsatte borgere med misbrugsproblemer. Disse mennesker har brug for en hjælpende hånd frem for en straf. Derfor glæder det os, at lovforslaget ikke vil ændre på, at politiet skal give en advarsel frem for bøde eller fængsel, når personer med et længere og vedvarende misbrug af hårde stoffer er i besiddelse af euforiserende stoffer til eget forbrug. Advarselsreglen er med til at sikre, at de skærpede straffe ikke rammer de mest udsatte i samfundet. Derimod rammer lovforslaget sælgerne og hele den organiserede kriminalitet, for det handler netop om at få fjernet sælgerne og bandemedlemmerne fra gaden og holde et stramt greb om banderne.

Men straf kan aldrig stå alene, og det handler i lige så høj grad om at forebygge selve rekrutteringen af unge til banderne. Jo flere vi undgår kommer ud i de kriminelle miljøer, jo færre skaber utryghed og ender i fængslerne. Det er et vigtigt fokusområde, hvis vi skal komme den organiserede bandekriminalitet og det tilhørende salg af ulovlige stoffer til livs.

Lovforslaget bygger videre på de gode takter fra regeringsgrundlaget om et mere trygt og retfærdigt Danmark. For Danmark skal være et trygt land uden særlige områder, hvor der foregår åbenlys og organiseret bandekriminalitet, som det f.eks. sker på Christiania. Derfor tilføjer vi nu et ekstra middel i politiets værktøjskasse til at sikre tryghed og bekæmpe handel med ulovlige stoffer. Det er vigtigt for at komme den åbenlyse kriminalitet til livs, men det løser ikke hele problemet. Vi også nødt til på sigt at tage en helt grundlæggende snak om euforiserende stoffer, for i Moderaterne mener vi, at afkriminalisering er den rigtige vej at gå.

Det ændrer dog ikke på, at det, vi ser på Christiania i øjeblikket, kalder på en stærk politimæssig indsats nu og her, og det er også derfor, at Moderaterne støtter op om forslaget.

Der er ikke ønske om korte bemærkninger. Tak til hr. Tobias Grotkjær Elmstrøm, Moderaterne. Den næste ordfører er fru Betina Kastbjerg, Danmarksdemokraterne.

Tak for ordet. I Danmarksdemokraterne mener vi, det er vigtigt, at vi sætter hårdt ind over for bandernes hashkriminalitet, da det er kriminalitet, der fører til stor utryghed, og som unægtelig fører afstumpet vold med sig, hvilket vi har set flere eksempler på på Christiania med bl.a. skuddrab i Pusherstreet. Lovforslaget har til formål at indføre målrettede skærpede strafzoner i et geografisk afgrænset område, hvor der i strid med lovgivningen foregår åbenlys og systematisk handel med euforiserende stoffer som f.eks. på Christiania. Her vil det så fremover være muligt at fordoble straffen for handel med og besiddelse af ulovlige stoffer og for overtrædelse af zoneforbuddet. De målrettede skærpede strafzoner har til formål at genskabe tryghed i de områder, der er plaget af meget kriminalitet og utryghed. Det er afgørende for retsfølelsen og for at forebygge fremtidige lovovertrædelser, at forbrydelsen og straffen hænger sammen, når det gælder handel med og ulovlig besiddelse af stoffer. Det synes vi i Danmarksdemokraterne gør sig gældende med dette lovforslag.

I Danmarksdemokraterne arbejder vi for, at der slås meget hårdere ned på den brutalitet, der er i bandemiljøet, hvor bandemedlemmernes hensynsløse adfærd går ud over almindelige borgere og deres hverdag. Der er uden tvivl brug for en langt hårdere kurs over for banderne, hvilket vi bl.a. har været med til at sørge for i forbindelse med den seneste bandepakke. Med dette lovforslag bidrager vi aktivt til at bekæmpe den kriminalitet, som finansierer bandernes ulovlige og hensynsløse adfærd. Derfor er dette lovforslag både fornuftigt og nødvendigt.

Med det sagt ved vi jo også godt, at der er nogle økonomiske konsekvenser forbundet med lovforslaget. Der er merudgifter til anklagemyndigheden, domstolene og politiet i forbindelse med behandlingen af straffesagerne. Desuden vil lovforslaget også medføre et øget behov for kapacitet i kriminalforsorgen på omkring 26 pladser årligt fra 2024 og frem, når zonerne er i anvendelse. Vi er alle klar over, at alle vores fængsler allerede er under pres. Når vi lovgiver på retsområdet, er det afgørende, at vi er opmærksomme på alle led i retssystemet. Derfor mener jeg, det er vigtigt, at vi fremadrettet og i forbindelse med udvalgsbehandlingen af lovforslag som dette altid har dette for øje.

Med det sagt støtter vi i Danmarksdemokraterne op om lovforslaget.

Der er ingen ønsker om korte bemærkninger. Tak til fru Betina Kastbjerg, Danmarksdemokraterne. Næste ordfører er hr. Steffen Larsen, Liberal Alliance.

Mange tak, hr. formand. Ja, der er problemer i vores land, hvorfor et bredt flertal i Folketinget også netop har vedtaget en bandepakke, den fjerde af sin slags. Her har vi i Liberal Alliance også deltaget positivt og konstruktivt, selv om ikke alle dele af bandepakken er noget, som nødvendigvis er vores kop te. For bandeuvæsenet er forfærdeligt; det skal knægtes, og det skal knækkes. Vi tager nemlig kampen mod forbrydelser alvorligt i Liberal Alliance, og til vores store glæde gør flertallet her i Folketinget det også.

Men i vores kamp for at bekæmpe banderne må vi ikke forfalde til uret. Vi må ikke forfalde til at gå imod retssikkerheden, og vi må ikke forfalde til at glemme borgernes basale rettigheder, og vi må ikke indespærre folk for ting, vi normalt ikke vil gøre det for. Det ser vi en risiko for sker, særlig det, at de målrettede skærpede strafzoner kan medføre, at borgerne rammes arbitrært af strenge straffe, og de øgede krav om varetægtsfængsling er bekymrende. Vi er trods alt det land i Europa, der i forvejen varetægtsfængsler allermest, hvorfor det virker noget uproportionalt at øge muligheden for at varetægtsfængsle for simple narkotikaforbrydelser. Politiet har derudover allerede værktøjskassen fuld. Vi har derfor rigeligt med værktøj til at ramme banderne, og bandepakke IV har endda medført endnu flere værktøjer, som vi endnu ikke har set effekten af.

Så er der selvfølgelig det med narkotikakriminaliteten. Hashhandelen på Christiania er en byrde for vores samfund – det er der ikke nogen tvivl om – men det er også en byrde, som vi kunne bringe under kontrol, enten via legalisering eller via statssanktioneret handel. Jeg er sådan set ligeglad, bare vi bringer den under andres kontrol end bandernes.

For vi ser jo ikke folk fra Skjold Burne og 7-Eleven gå rundt og skyde hinanden ned i gaderne over det lukrative alkohol- og tobaksmarked, fordi det er reguleret og kontrolleret via lovgivning. Vi ser kun bandemedlemmer skyde hinanden ned over hashmarkedet, nogle simple joints, og hvem der får lov til at handle dem ude på Christiania. For det er ureguleret. Det er det vilde vesten, for der er ingen lov. Der er et forbud, der gør, at de står uden for loven. Vi er derfor i Liberal Alliance imod forslaget.

Der er ingen korte bemærkninger. Tak til hr. Steffen Larsen fra Liberal Alliance. Næste ordfører er fru Mai Mercado, Det Konservative Folkeparti.

Narkokriminaliteten på Christiania har stået på alt for længe. Ministeren sagde i september efter et drab og skyderi mod sagesløse turister, at nu skulle handelen på Christiania lukkes. 2 dage senere var der fuld gang i handelen igen. Og det siger sig selv, at det er uholdbart.

Til pressemødet om den nye bandepakke i onsdags blev ministeren også spurgt ind til netop det faktum, at handelen på Christiania fortsat var åben, og han pegede på, at det lovforslag, vi behandler nu, L 80, om målrettede skærpede strafzoner kommer til at løse en række af de udfordringer, vi ser på Christiania. Men det er jo en delvis løsning; det løser ikke hele problemet med Christiania.

Christiania er en central for organiseret hashhandel, og så skulle man jo tro, når nu ministeren går ud og siger, at nu skal der håndfast gøres noget, at politiet så ville lukke Pusher Street. Og det gør de så, har de skrevet i en pressemeddelelse, midlertidigt på onsdag kl. 15 og resten af dagen. Altså, det er jo næsten, som om det en servicemeddelelse til alle, som lige kan nå at gøre deres indkøb inden på onsdag kl. 15. Det eneste, der bare mangler, er et slagkraftigt Black Friday-tilbud her op mod weekenden.

Det er ingen hemmelighed, at vi i Det Konservative Folkeparti kunne ønske os mere, og at det sker hurtigere, især nu, hvor christianitterne jo selv ønsker, at der bliver taget et opgør med hashhandelen.

Flere ordførere har efterspurgt eller flaget, at de gerne tager en drøftelse om euforiserende stoffer og narkotikalovgivningen, og den tager vi også gerne, for vi vil gerne straffe hårdere. Jeg kan bare komme med et enkelt godt eksempel, og det er det, der kaldes morfinfinten. Du må i dag besidde op mod 2.000 morfinpiller, før du bliver straffet efter narkotikaloven, og det betyder jo, at når man så bliver straffet efter lov om euforiserende stoffer, er der altså en oplagt fordel i at sælge de her præparater, og sådan bør det selvfølgelig ikke være. Så vi ønsker en mere hårdhændet indsats over for salg af morfinpræparater, og vi håber, at der snart kommer et udspil om det.

Vi støtter selvfølgelig det her lovforslag. Men jeg vil bare gentage, at vi selvfølgelig kunne ønske os mere hurtigere.

Der er en kort bemærkning til hr. Lars Boje Mathiesen, uden for grupperne.

Tak. Når Konservative nu siger, at man ønsker strengere straffe – det hører vi tit; vi skal have strengere straffe – og Konservative samtidig har en politik, hvor man ikke konsekvent efter første dom vil udvise kriminelle udlændinge, var det så ikke på tide, at Konservative ændrede holdning til det og så sagde, at nu må vi tage et opgør med de konventioner, som gør, at vi ikke kan udvise kriminelle udlændinge konsekvent efter første dom? Det skulle også være på bandeområdet, for vi ved, at rigtig mange i banderne ikke har dansk statsborgerskab. Men der vil Konservative vel ikke sætte foden ned, eller hvordan?

Ordføreren.

I Det Konservative Folkeparti kommer vi ikke til at tage et opgør med konventionerne. Men vi synes, at konventionerne skal udfordres, så vi skal da gå til kanten. Og når det handler om bandeforhandlingerne, havde vi sammen med i øvrigt en række andre borgerlige partier faktisk et forslag, som netop skulle gælde udlændinge, der begår bandekriminalitet, med henblik på at få dem udvist hurtigere.

Spørgeren.

Ja, og det er det samme bla bla, vi har hørt i de sidste 15-20 år: Vi skal gå lige til kanten af konventionerne.

Det gør jo bare, at når bundlinjen gøres op, så bliver kriminelle udlændinge ikke udvist konsekvent og efter første dom, og Konservative er stadig væk ikke villige til at udvise kriminelle udlændinge konsekvent og efter første dom.

Ordføreren.

Man kan sagtens gå til kanten af konventionerne uden at gå over dem, og som et parti, som vægter ordentlighed rigtig højt, giver det ikke for os mening at sige, at man bare skal opgive konventionerne helt, træde ud af EU, og hvad andre ellers måtte have af forslag.

Vi går ind for at overholde konventionerne, men vi går lige til kanten, og det betyder også, at hvis der er åbninger for at kunne udvise flere, så er vi selvfølgelig parate til at tage de drøftelser, der måtte være nødvendige.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til fru Mai Mercado, Konservative. Næste ordfører er fru Rosa Lund, Enhedslisten.

Endnu en gang skal vi behandle endnu et initiativ, der under påskud af at ville få styr på narko-, bande- og rockerkriminaliteten nu vil sikre, at vi kan straffe endnu hårdere i Danmark. Denne gang er det ikke kun bagmænd og folk, der tjener tykt på den ulovlige handel, der skal mærke hammeren fra flertallet herinde. Nej, det skal helt almindelige mennesker med helt almindelige liv og arbejde, som bidrager til vores samfund og træner nede i den lokale fodboldklub, også mærke konsekvensen af.

Selv om indtagelsen af cannabis ikke har nogen ofre, og selv om man egentlig kun gør skade på sig selv og i vidt omfang jo slet ikke rigtig gør skade på sig selv, skal man nu i fængsel for at ryge en enkelt joint. Jeg gentager det lige, hvis nogen er i tvivl om, hvad vi beslutter i dag: Regeringen ønsker med det her lovforslag at fængsle helt almindelige brugere af cannabis.

Absurditeten i det er ikke til at overse. Mens andre lande arbejder med at legalisere og afkriminalisere mange former for narkotika, har den danske regering den klare overbevisning, at forbud og skærpede straffe er vejen frem; dette, på trods af at mange skærpelsesinitiativer indtil videre ikke har vist skyggen af succes, samtidig med at afkriminalisering og legalisering har vist succes, særlig i forhold til at mindske forbruget. Vi har sat straffen væsentligt op for besiddelse til eget forbrug, ad flere omgange, de sidste 20 år. Det eneste, der er sket, er, at der er blevet udstedt fire gange så mange bøder årligt, men der er ikke sket et fald i forbruget.

Jeg ved, at der er flere herinde, som vil sige, at Enhedslisten ikke tager de voldelige problemer seriøst, som følger med cannabismarkedet; at Enhedslisten ikke tager bandeproblemerne alvorligt. Til det må jeg bare sige: Intet kunne være mere forkert. Vi stemmer imod det her lovforslag, fordi vi tager det alvorligt. Det her lovforslag kommer ikke til at løse noget. Vi har set nu fire bandepakker, hvor vi har skullet straffe mere, og det eneste, det har medført, er flere mennesker i fængsel, mere voldelig kriminalitet og endnu flere mindreårige, der er involveret i bandekrigen. Det er, fordi flertallet herinde ikke har taget det alvorligt på noget som helst tidspunkt.

Uanset hvad man måtte mene om, hvor strenge og dumme de mennesker, der har med cannabis at gøre, er, så kan man ikke lave lovgivning igen og igen og ødsle ressourcerne væk på håndhævelse, når det tydeligvis ikke virker. Det mener vi i hvert fald i Enhedslisten.

Jeg har spurgt justitsministeren, i spørgsmål 815, om justitsministeren egentlig tror, at det her vil have nogen effekt på forbruget af cannabis. Til det svarer justitsministeren nej. Det ville da være en dejlig sideeffekt af lovforslaget, siger justitsministeren, men ministeren tror ikke, at det vil have en effekt. Ministeren er af den overbevisning, at det vil mindske efterspørgslen på selve Christiania, men har ikke en forventning om, at det vil fjerne efterspørgslen i Danmark, og det er lige præcis det, der er problemet.

For med det her lovforslag frygter vi i Enhedslisten, at man flytter hashhandelen fra Christiania til resten af København. Så får vi problemerne spredt ud over hele byen i stedet for at løse dem, og det mener jeg helt alvorligt, både som Enhedslistens retsordfører, men også som en, der bor lige ved siden af Blågårds Plads, er et kæmpestort problem og vil skabe mere utryghed for borgerne.

Dertil hører, som fru Karina Lorentzen Dehnhardt var inde på, at der også er en del kritik i høringssvarene fra flere organisationer. Vi har i Enhedslisten også en frygt for, hvad det her kommer til at betyde for ventetiderne hos domstolene, som vi ellers har en fælles ambition om skal bringes ned; hvad det her kommer til at betyde for pladserne i kriminalforsorgen, som vi også har en fælles ambition om at der ikke skal være for lang kø til, ligesom der ikke skal være overbelægning. Så der skal ikke være nogen tvivl om, at Enhedslisten stemmer imod det her lovforslag.

Jeg håber, at regeringen har et godt svar til alle de borgere, som bor rundtomkring i København og resten af landet, og som vil opleve større utryghed, fordi man flytter hashhandelen og dermed bandekriminaliteten ud i hele byen i stedet for at tage det alvorligt og løse problemet der, hvor det er lige nu, nemlig på Christiania. Enhedslisten kan ikke støtte det her lovforslag.

Der er ingen ønsker om korte bemærkninger. Tak til fru Rosa Lund, Enhedslisten. Den næste ordfører er fru Zenia Stampe, Radikale Venstre.

Tak. Med det her forslag lægger regeringen op til at udvide politiets adgang til at indføre skærpede strafzoner og øge straffen for overtrædelse af et zoneforbud. Det kommer nok ikke som nogen stor overraskelse, at vi ikke bakker op om forslaget, da vi generelt er kritiske over for øget straf og strafzoner. Noget af det, som vi er særlig kritiske over for, og som også er blevet nævnt af flere andre, er, at vi her ikke bare ser på hærdede kriminelle, men at det altså også er strafskærpelser, som rammer forbrugere af cannabis.

Men man kan jo også kalde det her for en lex Christiania, fordi det jo er Christiania, der har været omdrejningspunktet for det her forslag, og vi mener nok, at man burde drage nogle andre konklusioner af situationen på Christiania, bl.a. det, som andre ordførere har nævnt før mig, nemlig en diskussion omkring en legalisering af cannabis. Vi mener ikke, at svaret på Pusher Street og de problemer, vi ser på Christiania, er at flytte hashsalget og kriminaliteten til andre bydele eller smide gymnasieelever i fængsel for at købe cannabis. Det vil skabe utryghed i resten af København, og vi er også bange for, at det vil kunne sende unge mennesker i armene på de kriminelle, fordi de nu selv skal finde ud af, hvor de kriminelle er, eller skabe sig et netværk til de kriminelle miljøer for at få adgang til cannabis.

Fængslerne er jo et helt andet kapitel. Kriminalforsorgen har bemærket, at det her forslag vil betyde en øget pres på 26 pladser årligt. Det synes vi også er ganske uansvarligt i en situation, hvor vores kriminalforsorg i forvejen er på bristepunktet, og hvor måske et af de største problemer i forhold til at forebygge kriminalitet og resocialisere kriminelle nemlig er, at kriminalforsorgen slet ikke er i stand til at arbejde resocialiserende under det pres, som man oplever lige nu.

Så alt i alt vil vi sige, vi ikke støtter det her forslag. Vi mener, at det er den helt forkerte strategi, og at det er det helt forkerte svar på den meget alvorlige situation, som vi ser på Christiania.

Der er ingen ønsker om korte bemærkninger. Tak til fru Zenia Stampe, Radikale Venstre. Den næste ordfører er fru Pia Kjærsgaard, Dansk Folkeparti.

Lad mig bare sige, at jeg har læst det her forslag, og at der er mange positive elementer. Jeg synes bare, der er to ting, der virkelig vakler, og det er mere politi og flere fængselspladser. Det vil være en udløber af det her forslag. Det er der slet, slet ingen tvivl om, og jeg er jo altså også der, hvor jeg siger, at vi på et eller andet tidspunkt bliver nødt til at diskutere de her udvisninger virkelig alvorligt, altså alle dem, der ikke bliver til noget.

Det er lige opgjort, at næsten halvdelen af vores indsatte i fængslerne er folk med anden etnisk baggrund. Det her kan jo ikke blive ved med at gå. Det kan ganske enkelt ikke blive ved med at gå, og jeg har altså den opfattelse, at hvis man bare bliver ved længe nok, skal det nok lykkes, og vi er nødt til at kigge på de internationale konventioner. Men jeg mener altså ikke, at vi kan vente 10 år. Det kan vi bare ikke, og vi er nødt til det.

Men når det er sagt, er det jo godt, at man fra regeringens side prøver at gøre et eller andet i forhold til Pusher Street. Ja, og hvad bliver det til? Bliver det endnu en gang en fuser, eller bliver det virkelig til noget denne gang? Jeg tvivler; det må jeg sige. Man forsøger at gøre op med organiserede kriminelle bandegrupperinger. Jamen bliver det til noget denne gang?

Vi kan jo kun give stemmer til, at regeringen får opbakning til det, og så ellers forsøge at gøre noget ved det. Jeg håber det virkelig i forhold til vores alle sammens sikkerhed, i forhold til vores alle sammens tryghed og også i forhold til retsbevidstheden, som jeg synes efterhånden skranter noget i det danske samfund. Det må jeg sige.

Man bliver også ved med at tale om tryghed og sikkerhed osv. Flere og flere føler sig utrygge, det er der slet ingen tvivl om. Så vi må i gang, og det er et skridt på vejen, men lad os se, hvordan udviklingen bliver. Tak.

Der er ikke ønske om korte bemærkninger. Tak til fru Pia Kjærsgaard, Dansk Folkeparti. Næste ordfører er fru Nikoline Erbs Hillers-Bendtsen, Alternativet.

Tak for ordet, formand. Vi har nogle problemer i Danmark med bandekriminalitet, og situationen på Christiania finder jeg dybt problematisk, fordi mennesker, som ikke er involveret i konflikten, mister livet ved bare at opholde sig i nærheden. Derfor mener jeg også, at vi skal gøre noget ved de problemer, som vi ser. Vi bliver nødt til at finde en løsning på, så det igen bliver trygt at færdes på Christiania, som er et fantastisk sted, som jeg mener vi skal bevare.

En løsning kunne jo være at starte med at legalisere cannabis, som er en stor indtægtskilde for bandemiljøet, og som nok er noget af det, der vil ramme dem hårdt og gøre, at bandekriminaliteten vil falde. Og samtidig vil det lette presset på vores system og sikre mere plads i systemet, så kriminalforsorgen faktisk kan tage sig af nogle af dem, som begår slem kriminalitet i vores land.

Jeg er også bekymret for lovforslaget, fordi vi går ind og siger, at det særlig skal være i bestemte områder af Danmark. Jeg mener faktisk, at vores lov skal gælde lige for alle, og at alle skal være lige for loven. Det gør sig også gældende, uagtet hvor man bor henne i landet. Jeg er bekymret, fordi det rammer forbrugeren, som går ned og køber en joint på Christiania, og ikke kun dem, som sælger den, ligesom jeg er bekymret for det øgede pres, der vil være på vores system og på kriminalforsorgen og på de domstole, som vi p.t. forsøger at lette presset på. Så derfor kan vi selvfølgelig ikke stemme for det i Alternativet.

Vi håber, at regeringen faktisk snart vil tage nogle initiativer, som vi ved virker på bandekriminaliteten, og ikke blive ved med at lave hårdere straffe som et forsøg på at komme de problemer, vi har, til livs. Det er vores opfordring i Alternativet, og vi støtter ikke lovforslaget.

Der er ingen korte bemærkninger. Tak til fru Nikoline Erbs Hillers-Bendtsen, Alternativet. Den næste, der har bedt om ordet, er hr. Lars Boje Mathiesen, uden for grupperne.

Tak. Jeg forstår godt christianitternes ønske om at leve i en tryg hverdag. Hvorfor skulle man ikke have det? Folketinget og skiftende regeringer har svigtet på det her område, men det skal ikke ligge den her regering til last mere end andre regeringer. Nu kommer der endnu et ønske fra christianitternes side om at få ryddet op og få en hverdag, som ikke er styret af banderne på Pusher Street. Så det synes jeg man skal gøre. Men det her lovforslag bliver altså bare skørt; altså at man potentielt kan ryge i fængsel for at ryge en joint – hold nu op!

Jeg tror ikke på, at det her lovforslag løser problemet, vi har med banderne, der styrer cannabissalget. Der er lavet en bandepakke IV, og den kommer heller ikke til at styre det her. Hvis man vil det her til livs, tror jeg på en legalisering. Jeg tror på et kontrolleret salg fra et statsligt styret sted, hvor vi så også kan få nogle skatteindtægter, således at man kan tage det sundhedsmæssige aspekt, som er en del af problemet, åbent og ærligt.

Det bliver rent hykleri fra rigtig mange partiers side, inklusive regeringen, men også partier som Konservative og Danmarksdemokraterne, som ikke vil udvise udenlandske kriminelle konsekvent efter første dom. Så længe man ikke er villig til at gøre det, kommer man ikke det her til livs. Det ville være et godt sted at starte. Vi ved, at 12-13 pct. af alle bandemedlemmer er udenlandske statsborgere. Men det stopper ikke kun ved bandemedlemmerne, for det handler også om deres fødekæde; det handler også om andre kriminelle.

Lad os tage et opgør med at ligge under for nogle konventioner, og lad os så give christianitterne tryghed, lad os give danskerne tryghed, lad os begynde at udvise kriminelle udlændinge konsekvent og efter første dom.

Jeg kommer ikke til at støtte det her forslag, for jeg tror ikke på det. Jeg synes, det er skørt, og jeg synes, man kriminaliserer nogle mennesker, nogle forbrugere, som jeg ikke mener man skal ramme her, men dem kommer man til at ramme med de her bøvlede strafzoner og alt muligt andet.

Jeg synes, det er en uskik, og jeg synes, det er endnu et eksempel på, at man lappeløser i stedet for at tage et opgør med den forfejlede narkotikapolitik, man har haft i Danmark i rigtig, rigtig mange år. Lad os nu kigge til udlandet og lære af de gode erfaringer, der er andre steder. Tak.

Der er ingen ønsker om korte bemærkninger. Tak til hr. Lars Boje Mathiesen, uden for grupperne. Så er vi igennem ordførerrækken, og den næste, der får ordet, er justitsministeren.

Tak for ordet, formand, og tak for alle jeres bemærkninger til regeringens forslag. Regeringen ønsker et trygt Danmark – et Danmark, hvor der ikke er områder som f.eks. Pusher Street på Christiania, som er hjemsted for åbenlys organiseret narkotikakriminalitet, hvor handelen med ulovlige stoffer nærmest foregår som på en markedsplads. Det skaber utryghed for lokalbefolkningen og alle os andre, der kan se, hvordan kyniske kriminelle bandegrupperinger profiterer på salg af hash og narkotika, og hvordan de også trækker et spor af afstumpet vold efter sig. Det er fuldstændig uacceptabelt, og det vil vi i regeringen gøre op med. Derfor ønsker vi med lovforslaget at give politiet nye værktøjer i kampen mod den her form for utryghedsskabende kriminalitet.

For det første giver lovforslaget politiet mulighed for at udpege en målrettet skærpet strafzone. Strafzonen kan udpeges i områder som f.eks. Pusher Street på Christiania, hvor der foregår åbenlys og organiseret handel med ulovlige stoffer. Det vil betyde, at alle, der tager del i handelen, kan se frem til hårdere straffe. Ligesom det gælder i de skærpede strafzoner i dag, vil det også betyde, at overtrædelser, der i dag straffes med bøde, fremover vil kunne medføre fængselsstraf, anden gang der sker en lovovertrædelse i zonen, ligesom bøden fordobles, første gang der sker en overtrædelse.

For det andet vil regeringen skærpe straffen for at overtræde de zoneforbud, som politiet i dag har mulighed for at give til alle, med undtagelse af købere, som synligt deltager i handelen med hash m.v. i gademiljøet. Samtidig skal det være lettere at varetægtsfængsle personer, som overtræder et zoneforbud.

Formålet med de forslag er at give politiet de bedste forudsætninger for at fjerne dem, der er involveret i hashhandelen, fra gaden. Det har nemlig vist sig, at politiet i dag i mindre grad end tidligere gør brug af de her zoneforbud, og det skyldes bl.a., at straffen for overtrædelse af et sådant forbud er lavere end for overtrædelse af andre forbud, ligesom der skal foreligge mange overtrædelser af et zoneforbud, før betingelserne for varetægtsfængsling er opfyldt.

Lovforslaget her er jo en del af vores samlede opgør med hashhandelen i Pusher Street på Christiania – et opgør, som kommer til at tage tid, men som er godt i gang. Politiet har således allerede en markant indsats på Christiania: Pusher Street bliver ryddet flere gange om ugen, og der er daglig patruljering af uniformerede betjente, ligesom politiet er til stede med nærpoliti flere gange om ugen både i området omkring og på selve Pusher Street på Christiania.

Men lovforslaget i dag er jo ikke det eneste tiltag, som regeringen har iværksat i kampen mod banderne. For et par uger den blev et bredt flertal i Folketinget enige om en omfattende bandepakke, der også kommer til at stramme grebet om banderne. Så lovforslaget står ikke alene, og det kommer heller ikke til at være det sidste tiltag. For hvis vi skal lukke gaden permanent, og det skal vi, så kræver det en fysisk forandring af området, som også politiet peger på der er brug for. Det handler om på få år at skabe et andet miljø i Pusher Street end det, vi kender i dag, og det er lovforslaget her med til at lægge grundstenen til. Tak.

Den første korte bemærkning er til fru Karina Lorentzen Dehnhardt, SF.

Jeg tror godt, vi kan være enige om, at det har nået nogle højder ude på Christiania, hvor vi er nødt til at gøre noget radikalt anderledes. Det, som jeg måske bare savner svar på, er: Hvad gør vi, når det så rykker ind alle mulige andre steder i København? Der vil jeg gerne høre, hvad ministerens tanker egentlig er. Vi kan jo håbe på, at det her virker præventivt, så folk finder nogle andre steder, men det forsvinder jo ikke. Det ved vi jo godt. Så hvad er ministerens tanker om, hvad vi skal gøre alle andre steder, når det flytter ind der?

Ministeren.

Bagved fru Karina Lorentzen Dehnhardts spørgsmål ligger jo også en afgørende præmis for det her lovforslag. Vi bilder ikke nogen ind, at det her lovforslag er et led i den generelle og bredspektrede kamp imod salg af euforiserende stoffer. Det her er et lovforslag, der giver politiet nogle værktøjer til at gøre noget ved det inden for et geografisk afgrænset område, som man udpeger, og hvor man siger, at her vil man gøre noget ved det.

Det vil jo være nærliggende at bruge på Pusherstreet på Christiania med henblik på at udsulte i hvert fald en del af efterspørgslen for så at skabe grundlaget for, at man kan lave en permanent rydning og en permanent omdannelse af området.

Det, der derudover er værd bemærke, er, at politiet jo selv er nået til en erkendelse. I modsætning til da man ryddede Christiania i 2004, hvor handlen rigtigt nok spredte sig rundt omkring i København og skabte utryghed, så er det jo politiets vurdering den dag i dag med de erfaringer, man gjorde sig under coronaen, at hvis det spreder sig, vil man have langt bedre forudsætninger for at håndtere den kriminalitet til forskel fra den måde, det foregår på i dag på Christiania, hvor det avler rå og afstumpet vold næsten hver eller hver anden uge.

Spørgeren.

Jamen jeg håber jo, ministeren har ret, for det vil jo i virkeligheden være forfærdeligt, hvis vi får dannet tre-fire andre Christianiaer rundtomkring i København og er uforberedte på, hvordan det skal løses.

Så vil jeg spørge, hvad ministeren tænker om Kriminalforsorgens høringssvar, for jeg synes godt nok, det ser bekymrende ud. De beder os jo direkte om at skyde det her lovforslag, indtil der er en situation, hvor de har pladser nok og også hænder nok til at håndtere udfordringen. Så hvad er ministerens svar til det, hvis nu det viser sig, at vi virkelig får succes med det her lovforslag og fængsler rigtig mange mennesker?

Ministeren.

Der er jo ikke nogen tvivl om, at vi, som vi også har været inde på i mange sammenhænge, tager situationen med kriminalforsorgen meget alvorligt. Derfor kommer vi jo også til at tage tiltag, og vi har allerede sat nogle i værk som led i flerårsaftalen for kriminalforsorgen. Men i virkeligheden kommer vi også til at tage yderligere tiltag, som både handler om at udbygge fysisk kapacitet, men som også handler om at gøre mere for at skaffe de hænder, vi mangler, og måske også om at se på andre tiltag, der kan skabe rum i kriminalforsorgen. Men jeg mener ikke, at den nuværende situation tilsiger, at man skal lade være med at gøre noget aktivt for at mindske den voldscyklus, vi oplever på Christiania, og derved skabe forudsætningerne for at omdanne Pusherstreet permanent.

Den næste korte bemærkning er til fru Mai Mercado, Det Konservative Folkeparti.

I september var ministeren meget klar i mælet: Pusher Street skulle lukkes, og det skulle være med det samme. Men allerede dagen efter kunne man se, at narkohandelen allerede var i fuld gang igen. Nu kan vi så se, at Pusher Street lukkes midlertidigt i morgen, og i en artikel på DR's hjemmeside siger en vicepolitiinspektør:

»Vi tænker, det er et godt tidspunkt at vænne folk til, at Pusherstreet ikke kommer til at fortsætte ... Vi er godt klar over, at det her og nu ikke gør den helt store forskel. Men vi vil gerne sende et signal om, at Pusher Street kommer til at lukke permanent på et tidspunkt«.

Så må jeg bare spørge: Hvornår kan borgere i København og i Danmark forvente, at Pusher Street kommer til at lukke permanent?

Ministeren.

Jeg har meget, meget stor respekt for fru Mai Mercado, men jeg tillader mig også at efterlyse, at hun citerer mig korrekt. Den første del af sætningen var korrekt, for det er rigtigt, at jeg tilbage i september oven på nogle meget brutale episoder på Christiania og efter anmodning fra christianitterne selv sagde, at Pusher Street skal lukkes permanent.

Den anden del af sætningen var ikke korrekt, for jeg påstod ikke over for nogen, at det ville ske i morgen eller med det samme. Tværtimod tog jeg en hel del runder i offentligheden med argumentationen om, at det her kommer til at tage tid, fordi vi først er nødt til at skabe forudsætningerne for det, og det gør vi lige nu bl.a. i samarbejde med Københavns Kommune, christianitterne selv og politiet, og så er Justitsministeriet selvfølelig selv med ved bordet. Det her lovforslag er en blandt mange byggeklodser til, at vi kan få skabt forudsætningerne for at rydde Pusher Street permanent og rive den organiserede kriminalitet op ved roden.

Spørgeren.

Vi kunne jo bare se, at ministeren i sidste uge på pressemødet om bandepakken netop henviste til det her lovforslag. Så man mener jo også, at der her er løsninger, der fungerer på kort sigt, men som vil være med til at sikre, at Pusher Street permanent bliver ryddet. Så må jeg bare spørge: Hvilken dato sætter ministeren for, at han kan garantere, at der nu ikke kommer til at være mere salg i Pusher Street, og at Pusher Street nu bliver ryddet og forbliver ryddet? Jeg håber, at vi kan komme væk fra den her udenomssnak og egentlig bare få et svar på, hvornår danskerne kan forvente, at Pusher Street permanent er ryddet.

Ministeren.

Det her er jo ikke udenomssnak. Tværtimod er det jo ærlig snak, for det ville jo være at stikke danskerne og for den sags skyld Folketinget blår i øjnene, hvis jeg som justitsminister stod her og spillede stor mand og hævdede, at vi i morgen eller om en måned for den sags skyld kunne se en permanent rydning af Pusher Street. Man har ryddet Pusher Street mange gange, og politiet gør det i øvrigt også ugentligt.

Målet med aktionen i morgen er jo sådan set at vise, også som et signal til christianitterne, at det her kan være anderledes, men vi har også brug for, at christianitterne bidrager aktivt til det. Jeg forsøger ikke at stikke nogen blår i øjnene. Det her bliver svært, og det vil komme til at tage tid.

Næste korte bemærkning er til Nikoline Erbs Hillers-Bendtsen, Alternativet.

Kan ministeren måske komme lidt ind på, hvad ministeren helt konkret mener der vil være af forskel med det her lovforslag i forhold til salget af ulovlig narkotika? For mig at se flytter vi bare salget; vi mindsker ikke salget. Så vil ministeren forklare mig, hvordan det her lovforslag helt konkret ændrer på det salg?

Ministeren.

Det her lovforslag indfører jo bl.a. en strafskærpelseszone, som politiet kan etablere inden for et geografisk afgrænset område, ligesom der vil være en hårdere håndhævelse af de zoneforbud, der bliver givet. Oversat til dansk betyder det: Det her er et lovforslag, der giver politiet værktøj til at sætte hårdt ind på Christiania, det geografiske område Christiania.

Jeg bilder ikke nogen ind, at det her vil gøre noget permanent ved efterspørgslen efter euforiserende stoffer. Men jeg tror på, at det her kan bidrage til at fjerne en væsentlig del af især den spontane efterspørgsel ude på Christiania og derved også udsulte markedet derude, så man er fri for at se skyderier hver eller hver anden måned, fri for at se tilfældige voldsepisoder næsten hver eller hver anden dag, og så vi i det hele taget kan få smidt banderne på porten. Det er det, der er meningen med det her lovforslag.

Spørgeren.

Jeg er enig i, at vi bliver nødt til at gøre noget ved problemerne ude på Christiania, som er dybt problematiske. Men jeg er bange for, at vi flytter den utrygge adfærd, der er på Christiania, længere ud i samfundet. Er ministeren ikke bekymret for, at vi bare flytter problemerne og faktisk ikke løser dem?

Ministeren.

Som jeg var inde på før, er det jo politiets vurdering – i modsætning til hvad man så i løbet af 00'erne – at bandegrupperingerne og hashsælgerne også er fulgt med tiden og i dag bruger de samme teknologiske metoder til at få afsat deres varer, som alle mulige andre virksomheder gør. Det, vi jo ser i dag, er, at det salg, der ikke fysisk foregår på Christiania, ret ofte foregår ved bududbringning, med budtelefoner og alt muligt andet.

Det vil sige, at politiets egen vurdering er, at man vil have nemmere ved og bedre forudsætninger for at håndtere den afledte kriminalitet af f.eks. illegal hashhandel, hvis det er mere spredt, end hvis det foregår på en meget usund matrikel på Christiania, hvor det i højere grad er banderne, der styrer, frem for alle mulige andre.

Næste korte bemærkning er til fru Rosa Lund, Enhedslisten.

Lad os endelig blive i samme spor. Nu sluttede ministeren sit svar af med at bruge formuleringen: Hvor det er banderne, der styrer, frem for alle mulige andre. Hvem tror ministeren kommer til at styre cannabismarkedet med det her lovforslag? Altså, er det ikke også banderne, der fortsat kommer til at styre det?

Sidst man forsøgte at lukke Pusher Street, i midten af 00'erne, skete der jo det med cannabismarkedet – og jeg siger det, fordi det kan være, ministeren har glemt det – at det rykkede direkte til Jægersborggade og Nørrebroparken. Det vil sige, at der ikke kom færre bandekriminelle; der kom ikke færre brugere af cannabis; der kom ikke færre købere. Bandekrigen blussede faktisk op af det. Så jeg vil gerne spørge ministeren, hvem det så er, der skal have kontrol over cannabismarkedet nu. Vi mener i Enhedslisten, at det skal være staten – vi er jo også socialister. Men lad mig høre, hvad ministeren mener.

Ministeren.

Regeringen er ikke overbevist om det synspunkt, som Enhedslisten har. For ud fra en helt almindelig markedslogik vil banderne have alle tænkelige muligheder for at dumpe priserne på det marked, hvor fru Rosa Lund synes at staten skal være en aktør, ligesom fru Rosa Lund og andre, der har de synspunkter, heller ikke, synes jeg, har tænkt til fulde og grundigt nok over, hvad det er for nogle signaler, staten sender, også om de sundhedsskadelige bivirkninger, der er ved bl.a. indtag af cannabis eller for den sags skyld hårdere stoffer.

Det sidste og tredje argument for, at jeg ikke er overbevist om det, er jo, at vi kan se, at der, hvor banderne så rykker deres kriminalitet hen andre steder – f.eks. i mange af de delstater, som mange ofte henviser til – mindsker det for det første ikke kriminaliteten, og for det andet bliver der bare pushet kokain eller fentanyl eller noget helt tredje endnu hårdere. Derfor er vi ikke overbevist om, at det der er løsningen.

Det her lovforslag er med henblik på at gøre noget målrettet og give politiet nogle værktøjer inden for et geografisk afgrænset område, hvor kriminaliteten er løbet løbsk. Det er det, vi vil gøre noget ved.

Spørgeren.

Ministeren kan tage det helt roligt; jeg har tænkt det til ende. Hvis vi tager kontrol over cannabismarkedet, kan vi jo meget bedre styre, hvad der er i, hvad der bliver solgt, og hvem det bliver solgt til, men lad det ligge.

Så lad mig spørge ministeren: Hvad forestiller ministeren sig der kommer til at ske med resten af København? Som ministeren ved, er jeg jo meget optaget, ligesom ministeren er, af, at borgerne i Danmark har tryghed. Det er borgerne på Nørrebro, i Nordvestkvarteret, i Brønshøj og på Amager. Hvordan skal de borgere opnå tryghed, når ministeren aktivt flytter cannabismarkedet med det her lovforslag?

Det får vi at vide nu. Ministeren.

Jamen som jeg flere gange har henvist til, er det politiets vurdering, at man vil have nemmere ved og bedre forudsætninger for at bekæmpe den afledte kriminalitet, hvis det alt sammen ikke foregår inden for den samme lukkede matrikel, som i øvrigt, som situationen er lige nu i modsætning til i 00'erne, er konfliktgenererende de forskellige bandegrupperinger imellem. Det er jo det, vi kan se hele tiden, både med skyderier derude og så afledte konsekvenser alle mulige andre steder, f.eks. skyderier, og som fører til eksplosioner andre steder, bl.a. der, hvor fru Rosa Lund bor, ude på Nørrebro. Det er jo bl.a. derfor, vi gerne vil gøre alt, hvad vi overhovedet kan, for at give politiet de bedst tænkelige værktøjer.

Næste korte bemærkning er til hr. Lars Boje Mathiesen, uden for grupperne.

Jeg er dødtræt af, at der bliver skudt i gaderne i Danmark. Jeg er dødtræt af den utryghed, der er. Så jeg kan ikke begribe, hvorfor vi har en regering, som ikke konsekvent og efter første dom vil udvise udenlandske bandemedlemmer. Det er folk, som er her i landet for at lave kriminalitet, som laver kriminalitet, og som takker det danske samfund for vores gæstfrihed ved at lave kriminalitet og ofte seriekriminalitet. Hvorfor er det, at regeringen ikke vil smide de mennesker ud af Danmark, som absolut intet har at gøre her, og som intet andet laver end at gøre vores gader utrygge?

Ministeren.

Men det gør vi sådan set også, hr. Lars Boje Mathiesen. Det gør vi faktisk rigtig, rigtig meget. Lovgivningen er jo igennem en hel del år blevet strammet gevaldigt. Anklagemyndigheden nedlægger jo altså påstand endog meget, meget ofte om udvisning, både i bandesager, men også i sager om al mulig anden kriminalitet. Det er så også med til at trække sagerne i langdrag, fordi dem, der er på anklagebænken, selvfølgelig vil gøre alt, hvad de overhovedet kan, for at forhale eller procedureødelægge de påstande, der bliver nedlagt. Men vi gør det, og det lykkes også at vise adskillige ud. Så er der mange, der ikke vil rejse ud af sig selv og derved er i en udsendelsesposition osv. Men anklagemyndigheden nedlægger jo udvisningspåstand i mange af de her sager, hvor det er muligt at nedlægge påstand.

Spørgeren.

Ja, og djævlen ligger i detaljen, nemlig i det sidste med, når det »er muligt«, og nogle gange, efter dommen, bliver det så også underkendt. Det gør det, fordi regeringen ikke er villig til at tage et opgør med de konventioner, som man sætter højere end danskernes tryghed. Jeg vil gerne have justitsministeren til at bekræfte, at man med den danske retstilstand nu udviser konsekvent og efter første dom. For det tror jeg ikke på justitsministeren kan give eksempler på fra Folketingets talerstol. Så det kan godt være, man har en hensigtserklæring om at fortælle vælgerne derude, at man gør noget, men man udviser ikke konsekvent og efter første dom.

Ministeren.

Kriminelle, der er dømt og bliver dømt for alvorlig kriminalitet, og som ikke er danske statsborgere, og hvor der er nedlagt udvisningspåstand, bliver udvist, når domstolene finder grundlag for det, og det gør domstolene rent faktisk. Så har Lars Boje Mathiesen jo ret i, at der også er andre sager, hvor domstolene afvejer hensynene anderledes og alt muligt andet. Men vi har trods alt en retsstat, hvor det til syvende og sidst er domstolene, der skal tage de forskellige hensyn og også afveje forskellige retsprincipper over for hinanden.

Der er ikke flere ønsker om korte bemærkninger. Tak til justitsministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.