L 80 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Retsudvalget 2023-24
L 80 Bilag 1
Offentligt

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

14. november 2023

Kontoret for Organiseret

Kriminalitet

Jonas Thaudal Hansen

2023-05521

3021234

KOMMENTERET OVERSIGT

over

høringssvar om forslag til lov om ændring af straffeloven,

retsplejeloven og politiloven (Initiativer mod åbenlys og systematisk

handel med ulovlige stoffer)

I. Hørte myndigheder og organisationer

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 29. september 2023 til den 27.

oktober 2023 været sendt i høring hos følgende myndigheder og

organisationer mv.:

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 29. september til den 27.

oktober 2023 været sendt i høring hos følgende myndigheder og

organisationer m.v.: Østre Landsret, Vestre Landsret, samtlige byretter,

Aalborg Universitet (Juridisk Institut), Aarhus Universitet (Juridisk

Institut), Aarhus Retshjælp, Advokatrådet, Amnesty International,

Bevismiddeltilsynet, Copenhagen Business School (Juridisk Institut),

Danske Advokater, Danske Regioner, Den Danske Dommerforening, Det

Kriminalpræventive

Råd,

Direktoratet

for

Kriminalforsorgen,

Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Faggruppen af

Socialrådgivere i Kriminalforsorgen, Foreningen af Fængselsinspektører og

Vicefængselsinspektører,

Foreningen

Offentlige

Anklagere,

Fængselsforbundet, HK Stat, Institut for Menneskerettigheder, Justitia, KL,

Kriminalforsorgsforeningen, Københavns Retshjælp, Københavns

Universitet (Juridisk Fakultet), Landsforeningen af Forsvarsadvokater,

Landsforeningen KRIM, Manderådet – Udvalg for Familieret,

Mellemfolkeligt Samvirke, Odense Retshjælp, Politiforbundet, Retspolitisk

Forening, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, SAVN og Syddansk Universitet

(Juridisk Institut).

Side 1/13

L 80 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Herudover har udkastet til lovforslag i perioden fra den 17. oktober 2023 til

den 27. oktober 2023 været sendt i høring hos Grønlands Selvstyre via

Rigsombudsmanden i Grønland og Færøernes Hjemmestyre via

Rigsombudsmanden på Færøerne.

II. Høringssvarene

1. Indledning

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra:

Bevismiddeltilsynet, Danske Advokater, Danske Regioner, Den

Uafhængige Politiklagemyndighed, Det Kriminalpræventive Råd,

Direktoratet

for

Kriminalforsorgen,

Dommerforeningen,

Domstolsstyrelsen, Foreningen af Offentlige Anklagere, Institut for

Menneskerettigheder, KL, Manderådet – Udvalg for Familieret,

Politiforbundet, Retspolitisk Forening, samtlige byretter, Stenbroens

Jurister, Vestre Landsret og Østre Landsret.

Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar.

Justitsministeriets bemærkninger til høringssvarene er anført i

kursiv.

Samtlige høringssvar er vedlagt.

Bevismiddeltilsynet,

Danske

Regioner,

Den

Uafhængige

Politiklagemyndighed, KL og Politiforbundet

har ingen bemærkninger til

lovforslaget.

2. Generelt til lovforslaget

Danske Advokater

støtter bekæmpelsen af handel med ulovlige stoffer og

er enige i, at politiet skal have de nødvendige værktøjer og beføjelser til at

stoppe ulovlig handel med stoffer. Danske Advokater bemærker, at det er

vigtigt for retfølelsen og for at forebygge overtrædelser, at forbrydelse og

straf hænger sammen, og at strafferamme og fuldbyrdelse af straf er et

politisk spørgsmål, som Folketinget må afgøre.

Det Kriminalpræventive Råd

anfører, at den aktuelle situation på

Christiania er egnet til at skabe utryghed i befolkningen i lokalområdet, og

Side 2/13

L 80 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

at rådet har forståelse for, at der er brug for en ekstraordinær politiindsats i

området.

Manderådet – Udvalg for Familieret

stiller sig undrende over for, at det

ikke inden for den nuværende lovgivning er muligt at bekæmpe åbenlys og

systematisk kriminalitet, og at det er behov for nye initiativer. Manderådet

bemærker endvidere, at begreberne ”tryghed” og ”utryghed”, der anvendes

i lovforslaget og lovforslagets bemærkninger, er subjektive og bør udelades,

medmindre begreberne præciseres klart og udtømmende i lovforslagets

bemærkninger.

Stenbroens Jurister

er overordnet af den opfattelse, at de individuelle og

samfundsmæssige udfordringer, der knytter sig til brugen af og handlen med

euforiserende stoffer, ikke håndteres effektivt eller hensigtsmæssigt med

den nuværende lovgivning og opfordrer regeringen og Folketinget til at

reformere lovgivningen om euforiserende stoffer under inddragelse af

erfaringer med andre tilgange, herunder legalisering og afkriminalisering.

For så vidt angår behovet for nye initiativer bemærkes som nævnt i pkt. 1 i

de almindelige bemærkninger til lovforslaget, at de skærpede strafzoner,

som eksisterer i dag, grundlæggende har til formål at genskabe trygheden i

områder, der er plaget af kriminalitet og utryghed. Disse zoner er rettet mod

at bringe en opblussen af kriminalitet til ophør og ikke at gøre op med et

mere rodfæstet og varigt kriminalitetsbillede. Derfor har det også vist sig

vanskeligt at udpege en skærpet strafzone for områder som eksempelvis

Pusher Street, hvor der igennem længere tid har været et ekstraordinært

kriminalitetsbillede i forhold til andre sammenlignelige områder. Det vil

regeringen lave om på med de nye målrettede skærpede strafzoner, så

politiet fremover får et nyt redskab, der kan bringes i anvendelse i områder,

hvor der foregår åbenlys og systematisk handel med euforiserende stoffer.

Som det fremgår af pkt. 2.1.2 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget,

finder Justitsministeriet, at der er behov for at give politiet et nyt og

fokuseret værktøj til at sætte ind over for områder, som er præget af åbenlys

og systematisk handel med ulovlige euforiserende stoffer, og hvor der som

følge deraf er et særligt behov for at komme denne kriminalitet til livs og

genskabe trygheden i området. Det er i den forbindelse Justitsministeriets

opfattelse, at der er behov for at kunne sætte målrettet ind mod den

kriminalitet, der vurderes at være roden til utryghed i det pågældende

Side 3/13

L 80 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

område, hvor der foregår åbenlys og systematisk handel med ulovlige

euforiserende stoffer.

I forhold til det anførte om begreberne ”tryghed” og ”utryghed” bemærkes,

at der er tale om velkendte begreber, der i forvejen anvendes i lovgivning,

jf. f.eks. § 6 a, stk. 2, i lov om politiets virksomhed (politiloven).

Justitsministeriet finder på den baggrund ikke, at der er behov for

præcisering af begreberne.

3. Målrettet skærpet strafzone

3.1. Generelt om målrettede skærpede strafzoner

Retspolitisk Forening

anfører, at lovforslaget bl.a. vil indebære, at forhold

af bagatellignende karakter såsom tyveri begået i en skærpet strafzone bliver

straffet med det dobbelte i en målrettet skærpet strafzone. Herudover

anføres, at lovforslaget ikke vil nedbringe mængden af kriminalitet.

Endvidere bemærker Retspolitisk Forening, at lovforslaget ikke indeholder

en klar definition af begrebet ”ekstraordinært kriminalitetsbilledet”, hvilket

medfører et manglende fortolkningsbidrag, ligesom det anføres at

lovforslaget vil indebære en markant udvidelse af strafferammen for

besiddelse af euforiserende stoffer.

Stenbroens Jurister

finder det uproportionelt at straffe besiddelse af

ulovlige stoffer til eget brug med fængselsstraf. Stenbroens Jurister

bemærker endvidere, at strafskærpelsen for besiddelse af ulovlige stoffer i

en målrettet skærpet strafzone i andengangstilfælde vil medføre, at forholdet

vil kunne fremgå af straffeattesten. Stenbroens Jurister anfører, at reglerne

om Kriminalregisteret bør justeres, hvis der ønskes anvendt fængselsstraf

ved besiddelse af stoffer til eget brug, så overtrædelsen ikke fremtræder på

straffeattesten. Endelig bemærker Stenbroens Jurister, at det bør præciseres

i lovforslaget, hvordan lovgivningen forventes anvendt i tilfælde, hvor

personer besidder stoffer til eget brug i en målrettet skærpet strafzone, men

uden forholdet har forbindelse til de aktiviteter, der har dannet grundlag for

udpegningen af zonen.

Stenbroens Jurister foreslår, at det tilføjes i bemærkningerne til lovforslaget,

at loven ikke har til hensigt at påvirke anvendelsen af advarselsreglen i

lovgivningen om euforiserende stoffer efter gældende ret.

Side 4/13

L 80 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Som det fremgår af lovforslagets § 1, nr. 2, er det alene den straf, der er

foreskrevet i straffelovens § 191, i lovgivningen om euforiserende stoffer

eller i lovgivningen om politiets virksomhed for manglende efterkommelse

af et forbud meddelt af politiet til en person, der har udvist en særlig

utryghedsskabende adfærd eller ved sin adfærd bidraget til at skabe særlig

utryghed, der kan forhøjes indtil det dobbelte, hvis lovovertrædelsen er

begået inden for en målrettet skærpet strafzone udpeget i medfør af den

foreslåede § 6 a, stk. 1, 2. pkt., i lov om politiets virksomhed. Forslaget

medfører således ikke, at straffen for forhold, der ikke er omfattet af de

nævnte bestemmelser, skærpes, hvis de er begået i en målrettet skærpet

strafzone.

Herudover bemærkes det, at udpegelsen af en målrettet skærpet strafzone

ikke forudsætter et ekstraordinært kriminalitetsbillede. Det forudsættes

derimod, at der i det pågældende område i strid med lovgivningen om

euforiserende stoffer foregår åbenlys og systematisk handel med

euforiserende stoffer, og dette i væsentlig grad er egnet til at skabe utryghed

for personer, der bor eller færdes i området, og udpegning af en målrettet

skærpet strafzone vurderes at være et egnet redskab til at genskabe

trygheden i området, jf. lovforslagets § 2, nr. 3.

For så vidt angår bemærkningen om, at det er uproportionelt at straffe

besiddelse af ulovlige stoffer til eget brug med fængselsstraf, og at en

fængselsstraf i sådan et tilfælde ikke bør fremgå af Kriminalregisteret,

bemærkes, at der alene er tale om en skærpelse, når overtrædelsen er begået

i en målrettet skærpet strafzone. Det betyder, at overtrædelser, der uden for

en målrettet skærpet strafzone straffes med bøde, fremover som

udgangspunkt skal kunne straffes med fængsel i medfør af den foreslåede §

81 e, når der er tale om et gentagelsestilfælde begået i en målrettet skærpet

strafzone. Det vil f.eks. betyde, at besiddelse af mindre mængder

euforiserende stoffer til eget forbrug i en målrettet skærpet strafzone i

gentagelsestilfælde vil kunne straffes med en ubetinget fængselsstraf. I

førstegangstilfælde vil bøden skulle fordobles.

Som det også fremgår af pkt. 1 i de almindelige bemærkninger til

lovforslaget, ønsker regeringen at gøre op med områder som f.eks. Pusher

Street på Christiania, der i årtier har været hjemsted for åbenlys og

organiseret narkotikakriminalitet. Det er bl.a. organiserede kriminelle

bandegrupperinger, der står bag kriminaliteten, som fører afstumpet vold

og utryghed med sig. Regeringen ønsker på den baggrund at styrke politiets

Side 5/13

L 80 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

redskaber i kampen mod den åbenlyse og systematiske handel med ulovlige

stoffer. De målrettede skærpede strafzoner vil i den forbindelse være et nyt

fokuseret redskab, der ved at skærpe straffen for udvalgte lovovertrædelser

er målrettet den kriminalitet, der vurderes at være roden til utryghed i det

pågældende område, hvor der foregår åbenlys og systematisk handel med

euforiserende stoffer. Det er Justitsministeriets vurdering, at der ikke skal

gælde særlige regler for registrering af en fængselsstraf i

Kriminalregisteret, fordi overtrædelsen er begået i en målrettet skærpet

strafzone.

Endelig kan Justitsministeriet oplyse, at regeringen ikke med lovforslaget

har til hensigt at ændre på ordningen, hvor en advarsel kan meddeles, hvis

sociale hensyn taler herfor, jf. § 3 i lov om euforiserende stoffer. Det følger

af Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet om narkotika (revideret 22. juni 2023),

at der skal meddeles advarsel (tiltalefrafald) i stedet for en bøde, hvis en

person sigtes for besiddelse af euforiserende stoffer til eget forbrug, når

sociale hensyn taler for anvendelse af advarsel, og besiddelsen af stoffet er

udslag af en stærk afhængighed som følge af et længere og vedvarende

misbrug af euforiserende stoffer. Det gælder, uanset om et forhold finder

sted i en målrettet skærpet strafzone. Justitsministeriet har præciseret dette

i bemærkningerne til lovforslaget.

3.2. Om administration af målrettede skærpede strafzoner

Danske Advokater

foreslår, at det i bemærkningerne til lovforslaget

præciseres, hvornår en målrettet skærpet strafzone kan udstrækkes ud over

6 måneder. Danske Advokater lægger desuden til grund, at der kan ske

prøvelse af beslutning om udpegning af en målrettet skærpet strafzone i

forbindelse med domstolenes behandling af en straffesag, hvor straffen

påstås forhøjet under henvisning til, at forholdet er begået i en skærpet

strafzone. Danske Advokater opfordrer til, at dette præciseres i

bemærkningerne til lovforslaget.

Retspolitisk Forening

bemærker, at da

der er tale om en administrativ beslutning, hvor kompetencen henhører

under politiet selv og dermed ikke umiddelbart kan domstolsprøves, er det

kritisabelt, at forvaltningslovens bestemmelser, herunder om adgang til

aktindsigt og parthøring, ikke finder anvendelse.

Manderådet – Udvalg for Familieret

anfører, at beslutningen om at

indføre en målrettet skærpet strafzone bør kundgøres i Lovtidende.

Side 6/13

L 80 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Retspolitisk Forening

anser det for problematisk, at der kan indføres en

målrettet skærpet strafzone uden forudgående kundgørelse.

Manderådet bemærker desuden, at kompetencen til at udpege en målrettet

skærpet strafzone bør ligge hos kommunalbestyrelsen efter indstilling fra

politidirektøren for bl.a. at have demokratisk kontrol med beslutningen,

ligesom beslutningen om at udpege en målrettet skærpet strafzone bør

indeholde en udførlig begrundelse. Mandetrådet bakker herudover op om,

at beslutningen om at udpege en målrettet skærpet strafzone karakteriseres

som en generel forvaltningsret.

Som det fremgår af pkt. 2.1.3.6 i de almindelige bemærkninger til

lovforslaget, foreslås det, at de gældende regler for administration af

skærpede strafzoner udpeget efter politilovens § 6 a finder tilsvarende

anvendelse for målrettede skærpede strafzoner, idet der dog foreslås en

anden tidsmæssig afgrænsning. De regler om f.eks. domstolsprøvelse, der i

dag gælder for skærpede strafzoner, foreslås således tilsvarende at gælde i

forhold til målrettede skærpede strafzoner. Det betyder, at der også gælder

samme krav om, at beslutningen skal offentliggøres, og at offentliggørelsen

skal indeholde en begrundelse og en angivelse af det sted og tidsrum, som

beslutningen gælder for. Justitsministeriet har i den forbindelse fundet

anledning til at præcisere i bemærkningerne til lovforslaget, at der i

forbindelse med domstolenes behandling af den straffesag, hvor straffen

påstås forhøjet under henvisning til, at forholdet er begået i en målrettet

skærpet strafzone, kan der ske en prøvelse af beslutningens lovlighed

Justitsministeriet bemærker, at de eksisterende regler i politilovens § 6 a,

stk. 3, om, hvem der har kompetence til at træffe beslutning om at udpege

en skærpet strafzone og offentliggørelse heraf, således foreslås også at

skulle finde anvendelse ved udpegning af en målrettet skærpet strafzone. Det

forudsættes derfor som hidtil, at der som udgangspunkt er en vis

tidsperiode, fra beslutningen offentliggøres, til den skærpede strafzone får

virkning. Tidspunktet for, hvornår den målrettede skærpede strafzone får

virkning, vil skulle fastlægges på baggrund af de forhold, som begrunder

politiets vurdering af, at betingelserne for at udpege en skærpet strafzone er

opfyldt. Det vil kunne indebære, at den målrettede skærpede strafzone får

virkning få timer efter, at beslutningen er offentliggjort, eller efter

omstændighederne allerede fra tidspunktet for offentliggørelse.

Side 7/13

L 80 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Som det fremgår af pkt. 2.1.3.5 i de almindelige bemærkninger til

lovforslaget samt bemærkningerne til § 2, nr. 1, skal en målrettet skærpet

strafzone som udgangspunkt ikke kunne udstrækkes ud over 6 måneder,

medmindre der i zonen fortsat er et kriminalitetsbillede som det, der

dannede grundlag for oprettelse af zonen, og politiet fortsat vurderer, at en

målrettet skærpet strafzone vil være et egnet redskab til at genskabe

trygheden i området. I en sådan situation vil der ikke være en maksimal

tidsmæssig afgrænsning for udpegningen af en målrettet skærpet strafzone,

hvis betingelserne herfor er opfyldt. En målrettet skærpet strafzone vil dog

ud fra en almindelig proportionalitetsbetragtning skulle have så kort

udstrækning som muligt.

Endvidere vil en målrettet skærpet strafzone kunne udstrækkes ud over 6

måneder, uanset at der ikke længere er et kriminalitetsbillede som det, der

dannede grundlag for oprettelse af zonen, hvis politiet vurderer, at der er

konkrete grunde til at antage, at kriminalitetsbilledet vil blive genoptaget

ved en ophævelse af zonen, og opretholdelse af zonen er nødvendig for at

fastholde trygheden i området. Det vil eksempelvis være relevant, hvis

området i en længerevarende periode har været præget af et varigt og

rodfæstet kriminalitetsbillede i en sådan grad, at fastholdelsen af trygheden

i området forudsætter, at den målrettede skærpede strafzone udstrækkes i

en længere periode end 6 måneder. I en sådan situation vil en målrettet

skærpet strafzone dog ikke kunne udstrækkes til en periode på mere end

samlet et års varighed. Det fremgår derfor efter Justitsministeriets

opfattelse allerede af bemærkningerne til lovforslaget, hvornår en målrettet

skærpet strafzone vil kunne udstrækkes i en længere periode end 6 måneder.

For så vidt angår bemærkningerne om forvaltningsloven, henvises til pkt.

2.1.3.6 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget, hvoraf det fremgår,

at udpegning af en målrettet skærpet strafzone vil skulle karakteriseres som

en generel forvaltningsakt (i modsætning til en konkret forvaltningsakt).

Politiets beslutninger om at udpege en målrettet skærpet strafzone vil

dermed ikke være omfattet af de bestemmelser i forvaltningsloven, der

vedrører partsbeføjelser, herunder partshøring, partsaktindsigt og

begrundelse, og som alene finder anvendelse i forhold til konkrete

forvaltningsakter, medmindre der undtagelsesvist er grundlag for at antage,

at enkelte bliver så individuelt berørt af en strafzone, at de bør tillægges

partsbeføjelser. En beslutning om udpegning af en målrettet skærpet

strafzone skal i øvrigt træffes under iagttagelse af de almindelige

forvaltningsretlige principper, herunder proportionalitet og saglighed.

Side 8/13

L 80 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

En beslutning om udpegning af en målrettet skærpet strafzone er omfattet af

rigspolitichefens sædvanlige tilsyn med politidirektørerne efter

retsplejelovens § 109.

4. Skærpet straf for overtrædelse af et zoneforbud

Institut for Menneskerettigheder

bemærker, at en generel skærpelse af

strafniveauet samt en øget adgang til anvendelse af retshåndhævelsesarrest

ved overtrædelse af zoneforbud indebærer en intensivering af det indgreb,

som et zoneforbud efter § 6, stk. 5, i bekendtgørelse nr. 511 af 20 juni 2005

om politiets sikring af den offentlige orden og beskyttelse af enkeltpersoners

og den offentlige sikkerhed mv. samt politiets adgang til at iværksætte

midlertidige foranstaltninger (ordensbekendtgørelsen), udgør. I den

anledning gentager instituttet sin tidligere anbefaling fremsat i instituttets

høringssvar af 29. november 2013 i forbindelse med lovforslag nr. L 112 af

15. januar 2024 om ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om våben

og eksplosivstoffer, lov om politiets virksomhed og lov om fuldbyrdelse af

straf m.v. (Initiativer mod rocker- og bandekriminalitet m.v.) om, at den

retlige regulering af zoneforbud bør ske i lovform, da det vurderes bedst

overens med hensynet til, at lovgiver inddrages mest muligt i

regelfastsættelsen, samt med de kvalitative krav til regelgrundlaget, der

følger af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis. Herudover

anses det for hensigtsmæssigt, at gerningsindholdet for overtrædelse af

zoneforbud tydeliggøres.

Justitsministeriet bemærker, at straffen for manglende efterkommelse af et

zoneforbud meddelt i medfør af ordensbekendtgørelsens § 6, stk. 5, kan

straffes med fængsel indtil 1 år og 6 måneder, under særligt formildende

omstændigheder dog med bøde, jf. ordensbekendtgørelsens § 18, stk. 2.

Denne systematik er i overensstemmelse med reguleringen af manglende

efterkommelse af andre typer påbud eller forbud udstedt af politiet. Der kan

i den forbindelse henvises til bl.a. manglende efterkommelse af påbud eller

forbud udstedt i medfør af ordensbekendtgørelsens § 3, stk. 5, § 4, stk. 2, §

6, stk. 1-2, § 8, stk. 1, § 13, stk. 4, og § 17, som alle kan straffes i medfør af

ordensbekendtgørelsens § 18, stk. 1.

Som det fremgår af den kommenterede høringsoversigt af 22. januar 2014

til lovforslag nr. L 112, blev reglerne om zoneforbud indført i

ordensbekendtgørelsen i 2009, og det er Justitsministeriets opfattelse, at

reglerne naturligt hører til i ordensbekendtgørelsen. Det gælder også efter

Side 9/13

L 80 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

de foreslåede ændringer i strafniveauet og adgangen til anvendelse af

retshåndhævelsesarrest.

Der ændres ikke med lovforslaget på gerningsindholdet for overtrædelse af

zoneforbud meddelt efter ordensbekendtgørelsens § 6, stk. 5, og der er

derfor efter Justitsministeriets vurdering ikke behov for en præcisering af

gerningsindholdet.

5. Udvidet adgang til retshåndhævelsesarrest

Danske Advokater

bemærker, at varetægtsfængsling er et meget

vidtgående indgreb, og at det bør præciseres og uddybes i bemærkninger til

lovforslaget, at der i hvert enkelt tilfælde bør foretages en konkret

proportionalitetsvurdering af, om varetægtsfængslingen er nødvendig.

Institut for Menneskerettigheder

bemærker, at en øget adgang til

anvendelse af retshåndhævelsesarrest ved overtrædelse af zoneforbud

indebærer en intensivering af det indgreb, som et zoneforbud efter

ordensbekendtgørelsens § 6, stk. 5, udgør.

Manderådet – Udvalg for Familieret

bemærker, at varetægtsfængsling

begrundet i hensynet til følelser er betænkelig, navnlig når der ved

lovovertrædelsen ikke er nogen forurettede.

Justitsministeriet bemærker, at lovforslaget udvider muligheden for

varetægtsfængsling af personer for manglende efterkommelse af et forbud

meddelt af politiet i medfør af ordensbekendtgørelsens § 6, stk. 5, til en

person, der har udvist en særlig utryghedsskabende adfærd eller ved sin

adfærd bidraget til at skabe særlig utryghed. Det betyder, at de i

lovforslagets § 1, nr. 2, foreslåede strafskærpelser for overtrædelse af

zoneforbud efter ordensbekendtgørelsens § 6, stk. 5, vil medføre, at der ved

overtrædelse af et zoneforbud i andengangstilfælde efter omstændighederne

vil kunne ske varetægtsfængsling i medfør af retsplejelovens § 762, stk. 2,

nr. 2, hvis overtrædelsen er begået i en målrettet skærpet strafzone. Uden

for målrettede skærpede strafzoner vil der efter omstændighederne kunne

ske varetægtsfængsling ved overtrædelse af et zoneforbud i

tredjegangstilfælde.

Der vil fortsat gælde et krav om, at de øvrige betingelser i retsplejelovens §

762, stk. 2, nr. 2, skal være opfyldt. Det er således fortsat et krav, at der

Side 10/13

L 80 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

foreligger en særligt bestyrket mistanke om, at pågældende har begået en

overtrædelse af et zoneforbud, og at den pågældende kan ventes at ville blive

idømt en ubetinget fængselsdom på mindst 60 dage, og hensynet til

retshåndhævelsen skønnes at kræve, at den pågældende ikke er på fri fod.

Endvidere vil varetægtsfængsling efter den foreslåede ordning ikke kunne

anvendes, hvis frihedsberøvelsen vil stå i misforhold til den herved forvoldte

forstyrrelse af sigtedes forhold, sagens betydning og den retsfølge, som kan

ventes, hvis sigtede findes skyldig, jf. retsplejelovens § 762, stk. 3.

Det vil som sædvanlig være op til anklagemyndigheden at vurdere, om der

i den konkrete situation vil være grundlag for at nedlægge påstand om

varetægtsfængsling, ligesom det vil være op til domstolene at afgøre, om

betingelserne for varetægtsfængsling er opfyldt.

6. Lovforslagets økonomiske konsekvenser

Direktoratet for Kriminalforsorgen

bemærker, at der i lovforslaget,

herunder beregningen af pladsbehovet, ikke er taget højde for, at

lovforslaget lægger op til yderligere mulighed for anvendelse af

varetægtsfængsling, samt at det ikke endeligt afklaret, hvorvidt den

skønnede merbelastning for strafskærpelsen vedr. zoneforbud tager afsæt i

korrekte forudsætninger. Herudover anfører direktoratet, at lovforslaget bør

afvente en markant forbedring af kriminalforsorgens driftssituation, idet

kriminalforsorgen står over for et højt belæg samt mangel på

fængselsbetjente og for få fængsels- og arrestpladser.

Dommerforeningen

bemærker, at domstolene aktuelt befinder sig i en

situation, hvor de eksisterende økonomiske rammer generelt set ikke er

tilstrækkelige til at sikre en rettidig behandling af alle sager. Det anføres

endvidere, at øget brug af frihedsstraf og varetægtsfængsling vil kunne

medføre, at andre sager må nedprioriteres, og ressourcebelastningen

forventes i den forbindelse at blive koncentreret ved Københavns Byret.

Domstolsstyrelsen

vurderer, at en vedtagelse af lovforslaget vil generere en

merudgift for domstolene på ca. 2,1 mio. kr. om året. Skønnet er baseret på,

at lovændringen forventes at medføre henholdsvis 78, 11 og 10 ekstra

domsmandsager,

tilståelsessager

grundlovssager

årligt.

Domstolsstyrelsen har endvidere inkluderet et øget antal ankesager ved

landsretterne i skønnet. Dette sagsestimat er baseret på den gennemsnitlige

ankefrekvens for straffesager i perioden 2020 til 2022 ved byretterne.

Side 11/13

L 80 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Foreningen af Offentlige Anklagere

bemærker, at forslaget om målrettede

skærpede strafzoner vil medføre, at mange småsager om overtrædelse af lov

om euforiserende stoffer, som i dag kan afgøres med bødeforelæg eller

bødesager uden domsmænd, vil blive til domsmandssager som følge af den

forhøjede straf, hvis forholdet er begået i en udpeget strafskærpelseszone.

Herudover anføres, at højere straffe vil medføre, at der vil være et øget

grundlag for at anvende varetægtsfængslingerne, hvilket vil give flere

arrenstantsager. Det anføres, at sagsbeholdningen af den pågældende

sagstype, som lovforslaget sigter mod, formentlig ikke vil stige, men at

kompleksiteten af sagerne vil stige. Det bemærkes i høringssvaret, at det på

den baggrund må forventes, at der vil blive anvendt flere arbejdstimer på

den enkelte sag både under efterforskningen, tiltalerejsningen og sagens

behandling i retten, grundlovsforhør og retsmøder om fristforlængelser,

hvortil der også skal afsættes anklagerressourcer.

Vestre Landsret, Østre Landsret

byretterne

bemærker, at de

foreslåede regler vil medføre merudgifter for domstolene til behandling af

straffesager. Det findes væsentligt, at domstolene fremover tilføres de

fornødne midler i forbindelse med lovændringer, som medfører merudgifter

for domstolene. I modsat fald vil en kommende flerårsaftale med et

forhåbentlig markant ressourceløft til domstolene løbende kunne blive

udhulet i de kommende år.

I forhold til bemærkningerne om de anvendte beregningsforudsætninger,

der ligger til grund for kapacitetspåvirkningen i kriminalforsorgen,

bemærker Justitsministeriet, at der på baggrund af en dialog med

Direktoratet for Kriminalforsorgen er foretaget en justering heraf, og at der

er enighed herom.

For så vidt angår bemærkningerne om, at forslaget vil medføre merudgifter

for domstolene, bemærker Justitsministeriet, at der aktuelt pågår et arbejde

om en ny flerårsaftale for domstolene, hvor der vil blive taget stilling til

domstolenes økonomiske rammer fra 2024 og frem.

Som det fremgår af pkt. 11 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget,

er det Justitsministeriets vurdering, at lovforslaget samlet set vil medføre

merudgifter for politiet, anklagemyndigheden, domstolene og

kriminalforsorgen på årligt 23,8 mio. kr. (i det lovforslag, der blev sendt i

offentlig høring var merudgifterne angivet til 21,3 mio. kr.) i 2024 og frem,

Side 12/13

L 80 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

når zonerne er i anvendelse. Justitsministeriet er derfor opmærksom på, at

sagsmængde og -kompleksitet vil kunne stige og har noteret sig

bemærkningen herom.

III. Lovforslaget

De modtagne høringssvar har givet anledning til at foretage følgende

ændringer i lovforslaget:

Det er tilføjet i pkt. 2.1.3.2 i de almindelige bemærkninger til

lovforslaget, at der med lovforslaget ikke ændres på, hvornår politiet

vil skulle meddele en advarsel i medfør af § 3, stk. 1 i lov om

euforiserende stoffer.

Det er tilføjet i pkt. 2.1.3.6 i de almindelige bemærkninger til

lovforslaget, at i forbindelse med domstolenes behandling af den

straffesag, hvor straffen påstås forhøjet under henvisning til, at

forholdet er begået i en målrettet skærpet strafzone, kan der ske en

prøvelse af beslutningens lovlighed.

Skønnet

for

samlede

merudgifter

for

politiet,

anklagemyndigheden, domstolene og kriminalforsorgen er justeret

fra 21,3 mio. kr. årligt til 23,8 mio. kr. årligt, når zonerne er i

anvendelse. Ændringen kan henføres til en yderligere konsolidering

af udgiftsskønnene.

Der er herudover foretaget en række ændringer af sproglig og lovteknisk

karakter i forhold til det udkast, som har været sendt i høring.

Side 13/13