Justitsministeriet
Kontoret for Organiseret Kriminalitet
Sendt til:
og
Sagsnr. 2023-05521
Vesterbrogade 32
1620 København V
Telefon 33 43 70 00
Dato 25. oktober 2023
Høringssvar over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven,
retsplejeloven og politiloven (initiativer mod åbenlys og systematisk
handel med ulovlige stoffer)
Danske Advokater takker for muligheden for at afgive høringssvar. Dette høringssvar
er udarbejdet i samarbejde med Danske Advokaters fagudvalg for strafferet og
straffeproces.
Overordnede bemærkninger
Danske Advokater støtter bekæmpelsen af handel med ulovlige stoffer. Vi er også
enige i, at politiet skal have de nødvendige værktøjer og beføjelser til at stoppe ulovlig
handel med stoffer.
Lovforslaget har til formål give mulighed for politiet til at indføre såkaldt
målrettet
skærpet strafzone
på op til 6 måneder ad gangen. Det foreslås videre, at straf for
overtrædelse af straffelovens § 191 og lovgivningen om euforiserende stoffer, kan
forhøjes til det dobbelte, når den er begået indenfor en målrettet skærpet strafzone.
Overtrædelse af zoneforbud vil også skulle kunne give dobbelt straf.
Desuden lægges der med lovforslaget op til øget brug af varetægtsfængsling, så der
kan ske varetægtsfængsling for forseelser helt ned til 60 dages fængsel, mens det
efter gældende regler kræver en straframme på fængsel i 1 år og 6 måneder eller
derover.
Det er vigtigt for retsfølelsen og for at forebygge overtrædelser, at forbrydelse og straf
hænger sammen. Straframme og fuldbyrdelse af straf er et politisk spørgsmål, som
Folketinget må afgøre. Dog skal der altid være proportionalitet mellem forbrydelse
og straf.
Varetægtsfængsling
Danske Advokater bemærker,
at varetægtsfængsling er et meget vidtgående indgreb,
og der bør derfor i hvert enkelt tilfælde foretages en konkret proportionalitets-
vurdering af, om varetægtsfængslingen er nødvendig. Lovgiver opfordres til at
præcisere og uddybe dette i bemærkningerne til lovforslaget, så det ikke bliver fast
praksis at alle, der overtræder en målrettet skærpet strafzone mindst to gange, skal
varetægtsfængsles.
www.danskeadvokater.dk
Dok.nr. D-2023-038036