L 80 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Retsudvalget 2023-24
L 80 Bilag 1
Offentligt

Justitsministeriet

Kontoret for Organiseret Kriminalitet

Sendt til:

[email protected]

Sagsnr. 2023-05521

Vesterbrogade 32

1620 København V

Telefon 33 43 70 00

Dato 25. oktober 2023

Høringssvar over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven,

retsplejeloven og politiloven (initiativer mod åbenlys og systematisk

handel med ulovlige stoffer)

Danske Advokater takker for muligheden for at afgive høringssvar. Dette høringssvar

er udarbejdet i samarbejde med Danske Advokaters fagudvalg for strafferet og

straffeproces.

Overordnede bemærkninger

Danske Advokater støtter bekæmpelsen af handel med ulovlige stoffer. Vi er også

enige i, at politiet skal have de nødvendige værktøjer og beføjelser til at stoppe ulovlig

handel med stoffer.

Lovforslaget har til formål give mulighed for politiet til at indføre såkaldt

målrettet

skærpet strafzone

på op til 6 måneder ad gangen. Det foreslås videre, at straf for

overtrædelse af straffelovens § 191 og lovgivningen om euforiserende stoffer, kan

forhøjes til det dobbelte, når den er begået indenfor en målrettet skærpet strafzone.

Overtrædelse af zoneforbud vil også skulle kunne give dobbelt straf.

Desuden lægges der med lovforslaget op til øget brug af varetægtsfængsling, så der

kan ske varetægtsfængsling for forseelser helt ned til 60 dages fængsel, mens det

efter gældende regler kræver en straframme på fængsel i 1 år og 6 måneder eller

derover.

Det er vigtigt for retsfølelsen og for at forebygge overtrædelser, at forbrydelse og straf

hænger sammen. Straframme og fuldbyrdelse af straf er et politisk spørgsmål, som

Folketinget må afgøre. Dog skal der altid være proportionalitet mellem forbrydelse

og straf.

Varetægtsfængsling

Danske Advokater bemærker,

at varetægtsfængsling er et meget vidtgående indgreb,

og der bør derfor i hvert enkelt tilfælde foretages en konkret proportionalitets-

vurdering af, om varetægtsfængslingen er nødvendig. Lovgiver opfordres til at

præcisere og uddybe dette i bemærkningerne til lovforslaget, så det ikke bliver fast

praksis at alle, der overtræder en målrettet skærpet strafzone mindst to gange, skal

varetægtsfængsles.

[email protected]

www.danskeadvokater.dk

Dok.nr. D-2023-038036

L 80 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Perioden for målrettet skærpet strafzone

Med lovforslaget foreslås at perioden for målrettet skærpet strafzone kan udstrækkes

til 6 måneder i stedet for de i dag gældende 3 måneder ved skærpet strafzone.

Begrundelsen i lovforslaget er:

strafzone, vil ofte have haft en mere varig og rodfæstet karakter end

kriminaliteten i en skærpet strafzone udpeget i medfør af den gældende

bestemmelse i politilovens § 6 a, stk. 1. Derfor vil det også typisk kræve en

længerevarende politiindsats at gøre op med kriminalitetsbilledet og

Med den begrundelse kan det undre, at der samtidig lægges op til forlængelser på ud

over 6 måneder, selvom der ikke længere er et kriminalitetsbillede, som det der i

første omgang begrundede den målrettede skærpede strafzone.

Danske Advokater finder på den baggrund, at formuleringen på side 16 i lovforslaget

er for uklar og åbner op for uendelige forlængelser. Der står:

måneder, uanset at der ikke længere er et kriminalitetsbillede, som det, der

dannede grundlag for oprettelse af zonen, hvis politiet vurderer, at der er

konkrete grunde til at antage, at kriminalitetsbilledet vil blive genoptaget ved

en ophævelse af zonen, og opretholdelse af zonen er nødvendig for at

fastholde

Danske Advokater opfordrer til,

at formuleringen præciseres, så det bliver mere

klart, hvad der skal til, for at politiet kan forlænge en målrettet skærpet strafzone ud

over 6 måneder.

Prøvelse ved domstolene

Efter gældende regler kan der ske en prøvelse af beslutningens lovlighed i forbindelse

med domstolenes behandling af en straffesag, hvor straffen påstås forhøjet under

henvisning til, at forholdet er begået i en skærpet strafzone.

Danske Advokater lægger til grund,

at det tilsvarende vil være gældende for sager,

hvor forholdet er begået i en målrettet skærpet strafzone. Lovgiver opfordres til at

præcisere dette i bemærkningerne til lovforslaget.

Afsluttende bemærkninger:

Danske Advokater står gerne til rådighed for uddybende spørgsmål eller dialog.

Med venlig hilsen

Charlotte Hvid Olavsgaard

Specialkonsulent

[email protected]

2/2

L 80 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

L 80 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

L 80 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

27. oktober 2023

Sagsnr.: 23-235

Sagsbehandler: LFB

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven,

retsplejeloven og politiloven (initiativer mod åbenlys og systematisk

handel med ulovlige stoffer)

Ved en mail af den 2. oktober 2023 har Justitsministeriet anmodet Det

Kriminalpræventive Råd (DKR) om eventuelle bemærkninger til udkast til forslag til

lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og politiloven (initiativer mod åbenlys

og systematisk handel med ulovlige stoffer).

I den anledning skal DKR oplyse, at vi er et uafhængigt sagkyndigt råd, og vores

mission er at skabe tryghed ved at oplyse om og forebygge kriminalitet.

Den aktuelle situation på Christiania er egnet til at skabe utryghed i befolkningen i

lokalområdet. Det Kriminalpræventive Råd har forståelse for, at der er brug for en

ekstraordinær politiindsats i området.

Det Kriminalpræventive Råd skal henlede opmærksomheden på betydningen af

borgerinddragelse i områdebaserede tryghedsskabende indsatser. Det drejer sig ikke

mindst om de beboere, der bor omkring Christiania.

Venlig hilsen

Anna Karina Nickelsen

Sekretariatschef, Det Kriminalpræventive Råd

L 80 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

L 80 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

L 80 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Justitsministeriet

Kontoret for Organiseret Kriminalitet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Sendt pr. mail til

[email protected]

1. november 2023

Dok.nr.: 23/45184-4

Sagsbehandler:

Asbjørn Hæstrup Hansen

Mail:[email protected]

Domstolsstyrelsens høringssvar

Justitsministeriet har ved mail af 29. september 2023 anmodet Domstolsstyrelsen om eventuelle

bemærkninger til udkast til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og politiloven (Initiativer

mod åbenlys og systematisk handel med ulovlige stoffer).

Domstolsstyrelsen har i den anledning følgende bemærkninger:

Domstolsstyrelsen har tidligere estimeret merudgifter for domstolene ved to lignende initiativer

som del af regeringens Bandepakke IV, og oplyst Justitsministeriet om disse. Justitsministeriet

har oplyst, at beregningsforudsætningerne og den forventede sagstilgang som følge af de davæ-

rende initiativer er uændrede i denne høring.

På det foreliggende grundlag vurderer Domstolsstyrelsen derfor, at en vedtagelse af lov om æn-

dring af straffeloven, retsplejeloven og politiloven (Initiativer mod åbenlys og systematisk handel

med ulovlige stoffer) vil generere en merudgift for domstolene på ca. 2,1 mio. kr. om året. Heraf

kan 1,7 mio. kr. henføres til § 11.41.02.

Skønnet er baseret på, at lovændringen forventes at medføre henholdsvis 78, 11 og 10 ekstra

domsmandsager, tilståelsessager og grundlovssager årligt. Den relative fordeling mellem sags-

typerne er baseret på Danmarks Domstoles nøgletal for 1. halvår 2023. Domstolsstyrelsen har

endvidere inkluderet et øget antal ankesager ved landsretterne i skønnet. Dette sagsestimat er

baseret på den gennemsnitlige ankefrekvens for straffesager i perioden 2020 til 2022 ved byret-

terne.

For så vidt angår merudgifterne til det ekstra antal sager er disse baseret på oplysninger om de

gennemsnitlige udgifter i 2020 til 2022 til straffesager ved byretterne og landsretterne. I opgørel-

sen indgår de totale driftsudgifter (hovedkonto 11.41.02. Retterne) samt sagsrelaterede udgifter

(hovedkonto 11.42.01. Sagsgodtgørelse mv. og 11.42.02. Fri proces og udgifter til advokathjælp).

Med venlig hilsen

Laila Lindemark

DOMSTOLSSTYRELSEN AMAGERFÆLLEDVEJ 56 2300 KØBENHAVN S TELEFON 70 10 33 22 [email protected]

CVR-NR. 21659509 EAN.NR. 5798000161184

L 80 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

27. oktober 2023

Justitsministeriet

[email protected]

Casper Nørgaard Petersen

Formand

Foreningen af Offentlige Anklagere

c/o Østjyllands Politi

Ridderstræde 1

8000 Aarhus C

Telefon:

E-mail:

28 59 25 59

[email protected]

Høringssvar

sagsnr. 2023-05521 (initiativer mod

åbenlys og systematisk handel med ulovlige stoffer)

Justitsministeriet har ved brev af 29. september 2023 sendt udkast til lovforslag

om strafzoner i områder, hvor der foregår åbenlys og systematisk handel med

euforiserende stoffer, i høring. FOAN læser lovforslaget som entydigt målrettet

Pusher Street på Christiania i København, hvorfor nærværende høringssvar

navnlig tager udgangspunkt i de udfordringer, som lovforslaget hvis vedtaget

vil kunne medføre for den lokale anklagemyndighed ved Københavns Politi.

FOAN er bekendt med, at Københavns Politi allerede har bidraget til lovforslaget,

herunder med bemærkninger til straffelovens øvrige bestemmelser om

opholdsforbud og strafskærpelseszoner. FOAN skal derfor navnlig pointere de

ressourcemæssige udfordringer, som lovforslaget kan bevirke.

Den lokale anklagemyndighed ved Københavns Politi er allerede i dag præget af

dårlig trivsel, stort arbejdspres og problemer med at fastholde erfarne anklagere.

Nærværende lovforslag vil unægtelig medføre, at mange småsager om

overtrædelse af lov om euforiserende stoffer, som i dag kan afgøres med

bødeforelæg eller bødesager uden domsmænd, vil blive til domsmandssager som

følge af den forhøjede straf, hvis forholdet er begået i en udpeget

strafskærpelseszone. Samtidig vil de højere straffe medføre, at der vil være et

L 80 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

øget grundlag for at anvende varetægtsfængslinger, hvilket vil give flere

arrestantsager.

Kort sagt vil sagsbeholdningen af den pågældende sagstype, som lovforslaget

sigter mod, formentlig ikke stige. Til gengæld vil kompleksiteten af sagerne stige,

hvorfor det må forventes, at der vil blive anvendt flere arbejdstimer på den

enkelte sag både under efterforskningen, tiltalerejsningen og sagens behandling

i retten. Dertil kommer grundlovsforhør og retsmøder om fristforlængelser,

hvortil der også skal afsættes anklagerressourcer.

FOAN er positiv over for, at der forventes afsat 21,3 mio. kroner til udmøntningen

af lovforslaget. Det bemærkes dog, at denne pulje skal deles mellem politiet,

anklagemyndigheden, domstolene og kriminalforsorgen, hvorfor det er svært

gennemskueligt, hvorvidt der vil være midler til ansættelse af nyt personale i

anklagemyndigheden i Københavns Politi eller i andre politikredse, der kunne

tænkes at gøre brug af den nye type strafskærpelseszone, når loven træder i kraft.

For nuværende kan FOAN med bekymring konstatere, at der er ansættelsesstop

i Københavns Politi, hvorfor der ikke vil være andre end den nuværende

anklagergruppe ved embedet til at varetage de nye opgaver, når loven træder i

kraft den 1. januar 2024.

Side 2

Med venlig hilsen

Bestyrelsen for Foreningen af Offentlige Anklagere

L 80 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Justitsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

E-mail:

[email protected]

WILDERS PLADS 8K

1403 KØBENHAVN K

TELEFON 3269 8888

[email protected]

MENNESKERET.DK

D O K . N R. 2 3 / 0 2 2 0 0 - 2

26. OKTOBER 2023

HØRING OVER LOVUDKAST OM INITIATIVER MOD

ÅBENLYS OG SYSTEMATISK HANDEL MED ULOVLIGE

STOFFER

Justitsministeriet har ved e-mail af 29. september 2023 anmodet om

Institut for Menneskerettigheders eventuelle bemærkninger til

lovudkast om ændring af straffeloven, retsplejeloven og politiloven

(initiativer mod åbenlys og systematisk handel med ulovlige stoffer).

Instituttet har bemærkninger til lovudkastets afsnit 2.2. om skærpet

straf for overtrædelse af et zoneforbud og afsnit 2.3. om udvidet

adgang til retshåndhævelsesarrest.

1. LOVUDKASTETS INDHOLD

Lovudkastet indeholder bl.a. et forslag om en generel skærpelse af

straffen for overtrædelse af et forbud, der er udstedt af politiet i

medfør af lovgivningen om politiets virksomhed, til en person, der har

udvist en særlig utryghedsskabende adfærd eller ved sin adfærd

bidraget til at skabe særlig utryghed (zoneforbud), jf.

ordensbekendtgørelsens

§ 6, stk. 5, jf. lovudkastets afsnit 2.2.

Straffen for overtrædelse af et zoneforbud fastsættes aktuelt som

udgangspunkt til 7 dages ubetinget fængsel i førstegangstilfælde, 14

dages ubetinget fængsel i andengangstilfælde og 40 dages ubetinget

fængsel i tredjegangstilfælde. I fjerdegangstilfælde fastsættes som

udgangspunkt en passende skærpet straf i forhold til ovennævnte

strafpositioner, jf. lovudkastets afsnit 2.2.1, side 19.

Bekendtgørelse 2005-06-20 nr. 511 om politiets sikring af den offentlige orden og

beskyttelse af enkeltpersoners og den offentlige sikkerhed mv., samt politiets adgang

til at iværksætte midlertidige foranstaltninger.

L 80 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Det foreslås, at straffen for overtrædelse af et zoneforbud sættes op til

i udgangspunkt 14 dages ubetinget fængsel i førstegangstilfælde, 30

dages ubetinget fængsel i andegangstilfælde og 60 dages ubetinget

fængsel i tredjegangstilfælde. I fjerdegangstilfælde og derover

fastsættes som udgangspunkt en passende skærpet straf i forhold til

ovennævnte strafpositioner, jf. lovudkastets afsnit 2.2.3, side 20-21.

Hvis en overtrædelse af et zoneforbud sker indenfor en såkaldt

målrettet skærpet strafzone , jf. lovudkastets afsnit 2.1, lægger

lovudkastet op til, at det nuværende strafniveau øges indtil det

dobbelte ad to omgange, dvs. til en firdobling i forhold til det aktuelle

strafniveau.

Lovudkastet indebærer derudover et forslag om en udvidelse af

mulighederne i retsplejeloven for at varetægtsfængsle personer, der

sigtes for overtrædelse af zoneforbud, jf. lovudkastets afsnit 2.3.

Der skal således kunne foretages en såkaldt retshåndhævelsesarrest

(varetægtsfængsling begrundet i hensynet til den almindelige

retsfølelse) ved overtrædelse af zoneforbud, når lovovertrædelsen eller

oplysningerne om forholdets grovhed kan ventes at ville medføre en

ubetinget dom på fængsel i mindst 60 dage.

Efter den foreslåede ordning vil der i udgangspunktet kunne ske

varetægtsfængsling ved overtrædelse af zoneforbud i

tredjegangstilfælde, og hvor overtrædelsen er sket indenfor en

målrettet skærpet strafzone i andengangstilfælde.

2. INSTITUTTETS BEMÆRKNINGER

Zoneforbud, hvorved personer forbydes at færdes inden for bestemte

områder, må anses som et indgreb i den enkelte persons

bevægelsesfrihed, jf. Den Europæiske Menneskerettighedskonventions

tillægsprotokol 4, artikel 2, stk. 1. Et indgreb i en borgers

bevægelsesfrihed kan anses for retfærdiggjort, hvis indgrebet opfylder

de krav, som er angivet i artiklens stk. 3, som omfatter et lovligt formål,

lovgrundlag og nødvendighed.

Lovudkastet afsnit 2.3.3., side 23.

Der henvises til instituttets tidligere høringssvar vedrørende zoneforbud, herunder

notat af 1. maj 2009 vedrørende høring over to udkast til forslag til lov om ændring af

straffeloven m.fl (Styrket indsats mod bandekriminalitet), tilgængelig her:

https://menneskeret.dk/hoeringssvar/styrket-indsats-bandekriminalitet-mv;

høringssvar af 29. november 2013 over udkast til forslag til lov om ændring af

straffeloven m.fl. (initiativer mod rocker- og bandekriminalitet), tilgængelig her:

https://menneskeret.dk/hoeringssvar/initiativer-rocker-bandekriminalitet;

2/4

L 80 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Ethvert indgreb i individets rettigheder kræver efter konventionen et

retsgrundlag i national ret. Den Europæiske

Menneskerettighedsdomstols praksis viser generelt, at den nationale

lovgivning skal opfylde visse kvalitative krav, herunder at retsgrundlaget

skal være tilgængeligt for individet og så klart og præcist, at individet

med sikkerhed kan forudsige sin retsstilling.

Tilsvarende krav antages

at følge af det almindelige uskrevne legalitetsprincip i dansk ret.

Kravene til retsgrundlagets klarhed øges, jo mere intensivt indgrebet er.

Instituttet er tidligere kommet med en række bemærkninger og

anbefalinger til reguleringen af zoneforbud.

En generel skærpelse af strafniveauet under visse omstændigheder

op til en firdobling i forhold til det aktuelle niveau samt en øget

adgang til anvendelse af retshåndhævelsesarrest ved overtrædelse af

zoneforbud, indebærer efter instituttets opfattelse en intensivering af

det indgreb, som et zoneforbud efter ordensbekendtgørelsens § 6, stk.

5 udgør.

Lovudkastet giver derfor instituttet anledning til at gentage sin tidligere

anbefaling om, at den retlige regulering af zoneforbud bør ske i lovform

snarere end i ordensbekendtgørelsen. En regulering i lovform stemmer

efter instituttets vurdering bedst overens med hensynet til, at lovgiver

inddrages mest muligt i regelfastsættelsen, samt med de kvalitative

krav til regelgrundlaget, der følger af Den Europæiske

Menneskerettighedsdomstols praksis.

Derudover er det instituttets opfattelse, at den retlige regulering af

zoneforbud bør præciseres, herunder ved at angive de handlemåder,

der konkret kan begrunde meddelelse af sådant forbud.

Det fremgår af udkastet, at strafskærpelsen og adgangen til at

varetægtsfængsle personer, der overtræder zoneforbud, skal give

og høringssvar af 10. november 2017 over udkast til forslag til lov om ændring af lov

om politiets virksomhed (udvidet bemyndigelse til at fastsætte regler om zoneforbud),

tilgængelig her:

https://menneskeret.dk/hoeringssvar/udvidet-bemyndigelse-

fastsaette-regler-zoneforbud.

Se praksis gengivet i Kjølbro, Den Europæiske Menneskerettigheds Konvention for

praktikere, Djøf Forlag, 6. udgave, side 422.

Se fodnote 3.

3/4

L 80 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Gerningsindholdet, som kan danne baggrund for et zoneforbud,

særligt utryghedsskabende

adfærd eller ved sin adfærd bidraget til at skabe særlig utryghed , jf.

ordensbekendtgørelsens § 6, stk. 5. Det fremgår af vejledning om

meddelelse af zoneforbud efter ordensbekendtgørelsens § 6, stk. 5, at

væsentlige led i den organiserede narkotikahandel på gadeplan

Bestemmelsen kan dog også

finde anvendelse i andre tilfælde end over for personer med relation

Redskaberne i lovudkastet vil efter omstændighederne således også

kunne anvendes på en udefineret gruppe af enkeltpersoner, som ikke

nødvendigvis har relation til åbenlys narkotikahandel.

Det vil efter instituttets opfattelse være hensigtsmæssigt at tydeliggøre

gerningsindholdet, så det bliver nærmere defineret, hvilken konkret

adfærd, der kan begrunde meddelelse af et zoneforbud, også med

henblik på at sikre, at redskaberne i lovudkastet alene anvendes i

overensstemmelse med det tiltænkte formål.

Instituttet anbefaler derfor:

at den retlige regulering af zoneforbud bør ske i lovform fremfor

i bekendtgørelse; og

at den retlige regulering af zoneforbud præciseres, herunder

ved at angive de handlemåder, der konkret kan begrunde

meddelelse af et forbud.

Der henvises til sagsnr.: 2023-05521.

Med venlig hilsen

Maja Kofoed Bak-Hansen

CHEFKONSULENT

Lovudkastet afsnit 1, side 7.

Vejledning 2017-03-31 nr. 9319, afsnit 2.2.

Ibid.

4/4

L 80 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

L 80 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Udvalg for Familieret

Manderådet

27. oktober 2023

Justitsministeriet

Slotsholmsgade 10

DK-1216 København K

Att. Niklas V. Johansen & Jonas Thaudal Hansen

Sendt pr. mail:

[email protected]

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og politiloven (initiativer

mod åbenlys og systematisk handel med ulovlige stoffer)

Justitsministeriet har den 29. september 2023 sendt udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven,

retsplejeloven og politiloven (initiativer mod åbenlys og systematisk handel med ulovlige stoffer) med

anmodning om en udtalelse.

Manderådets Udvalg for Familieret takker ministeriet for muligheden for at afgive høringssvar.

Generelle bemærkninger:

Manderådets Udvalg for Familieret bemærker generelt og indledningsvist, at det grundlæggende

forekommer fuldkommen uforståeligt, at det ikke inden for rammerne af den gældende lovgivning er

muligt at bekæmpe

åbenlys

og systematisk

kriminalitet,

men at der er behov for nye initiativer.

En indledende overvejelse kunne derfor være, hvorvidt de ikke-ubetydelige statslige meromkostninger,

som lovforslaget giver anledning til, i stedet kunne anvendes operativt af politiet i marken med henblik på

at bekæmpe den åbenlyse kriminalitet. Erfaringen tilsiger, at indførelse af nye - ikke helt håndgribelige -

initiativer udløser et behov for øget administrativ forvaltning af diverse vanskelige juridiske afvejninger,

hvorved der - alt andet lige - er færre ressourcer til at bekæmpe den tilsyneladende åbenlyse kriminalitet.

Manderådet er en frivillig forening der arbejder for drenge, mænd og fædres vilkår og rettigheder

www.manderaadet.dk

CVR 41719273 I

L 80 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Manderådets Udvalg for Familieret kan samtidig konstatere, at regeringen med de nye initiativer eskalerer

sit fokus på begrebet ”tryghed”.

Det giver sig selv, at det som altovervejende udgangspunkt er godt for et menneske at føle sig tryg i sit

hjem, på sit arbejde eller på sin daglige færd gennem tilværelsen.

Når man er tryg, er man fri for fare, risiko eller bekymringer og bliver ikke usikker. Man taler også om, at

man er i sin komfortzone eller tryghedszone. For nogle mennesker kan følelsen af tryghed være en stor

lise, der undertiden kan udvikle sig til egentlig tryghedsnarkomani, hvor den i udgangspunktet gode

tryghedsfølelse kan risikere at blive en barriere for det enkelte menneske.

Omvendt kan der hos den enkelte opstå en følelse af tryghed i en objektivt set farlig situation. Man kan

blive ”fartblind” af at køre på motorvejen, hvilket kan overføres til alle andre livssituationer end bilkørsel.

Der kan i sådanne situationer foreligge en falsk tryghed.

Når det er relevant med disse betragtninger, skyldes det, at tryghed i altovervejende grad er en

subjektiv

følelse.

Der hvor den ene føler sig tryg (på hjemmebane), føler den anden sig utryg (på udebane).

Begrebet tryghed er derfor grundlæggende uegnet som

objektiv målestok,

hvorfor begrebet er meget

uheldigt som grundlag for et lands lovgivning. I særdeleshed er det uheldigt at basere et lands

straffelovgivning på subjektive følelser og begreber. Det indebærer en meget høj risiko for vilkårlighed.

Det samme gælder begrebets antonym: ”utryghed”.

Det er i forlængelse heraf Manderådets Udvalg for Familierets erfaring, at det er almindeligt, at særligt

drenge eller mænd kan give anledning til en følelse af utryghed hos andre. Denne utryghedsfølelse kan til

tider bero alene på f.eks. et hæsligt udseende eller en løjerlig gangart, hvad enten disse forhold er

medfødte eller pådraget i løbet af livet, vil de i typisk ikke indebære nogen fare for andre. En udefinerbar

utryghedsfølelse vil ofte vise sig at være fuldkommen grundløs. I andre tilfælde kan det enkelte utrygge

menneske have paranoide træk eller ligefrem lide af paranoia, hvor der i så fald vil være tale om en

patologisk utryghed.

I forskellige undersøgelser og i medierne, herunder i forbindelse med kampagner på de sociale medier

f.eks.: ”#textmewhenyougethome” har der været eksempler på, at enkelte personer var af den opfattelse,

at alle drenge og mænd alene i kraft af deres køn var en kilde til utryghed i det offentlige rum.

Med tanke på hvor skrøbelig og påvirkelig det menneskelige sind til tider kan være, bør det tilstræbes at

Manderådet er en frivillig forening der arbejder for drenge, mænd og fædres vilkår og rettigheder

www.manderaadet.dk

CVR 41719273 I

L 80 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

sådanne subjektive og sexistiske vrangforestillinger eller pludselige folkestemninger på grundlag af

kampagner mod f.eks. et bestemt køn ikke forplanter sig i straffelovgivningen til generel skade for drenge

og mænd.

Manderådets Udvalg for Familieret anbefaler derfor, at Justitsministeriet generelt bestræber sig på at

undlade at anvende begrebet ”tryghed” eller dets antonym ”utryghed” i straffeloven. I de tilfælde, hvor det

er uomgængeligt, og det ikke er muligt at finde andre mere egnede begreber, må det præciseres klart og

tilnærmelsesvist udtømmende i forarbejderne, hvilken adfærd der er utryghedsskabende, og hvorfor

denne adfærd kan anses for utryghedsskabende.

En sådan tilnærmelsesvist udtømmende opremsning af utryghedsskabende adfærd er selvsagt i

særdeleshed påkrævet, når domstolene som ved nærværende lovforslag dikteres at skulle idømme

ganske anseelige straffe.

Ad. Målrettet skærpet strafzone:

Manderådets Udvalg for Familieret går grundlæggende ind for, at der er retsenhed i Danmark, og den

tiltagende anvendelse af zonelovgivning må som udgangspunkt betegnes som et retspolitisk vildspor,

som i videst muligt omfang bør udfases af dansk ret, og kun anvendes i helt ekstraordinære tilfælde.

Manderådets Udvalg for Familieret bifalder imidlertid, at Justitsministeriet i lovmotiverne præciserer, at en

beslutning om at udpege en skærpet strafzone kan karakteriseres som en generel forvaltningsakt.

Manderådets Udvalg for Familieret anser det dog samtidig for retspolitisk betænkeligt, at beslutningen

om at udpege en skærpet strafzone træffes af politidirektøren eller den, som politidirektøren bemyndiger

hertil.

Hvis regeringen og Folketinget agter at indføre, videreføre og udvide brugen af midlertidige zonelove, bør

beslutningskompetencen til at udpege, indføre og ophæve en skærpet strafzone overdrages til den

kommunalbestyrelse, hvori zonen er beliggende efter indstilling fra politidirektøren. Dette vil sikre den helt

nødvendige demokratiske kontrol med strafzonerne. Samtidig synes der – udover en politifaglig vurdering

- at kunne være et øget behov for lokalpolitisk kendskab, når tryghedsfølelsen i kvarteret

skal ”måles”, ”føles” eller ”fornemmes”, hvilket igen vil kunne ses som et udslag af idéen om det

kommunale selvstyre.

Det fremgår af lovforslaget, at beslutningen om at udpege en skærpet strafzone skal indeholde en

Manderådet er en frivillig forening der arbejder for drenge, mænd og fædres vilkår og rettigheder

www.manderaadet.dk

CVR 41719273 I

L 80 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

begrundelse.

Manderådets Udvalg for Familieret anser det for påkrævet, at beslutningen om at udpege en skærpet

strafzone skal indeholde en udførlig begrundelse, der specifikt tager stilling til samtlige betingelser for at

udpege en skærpet strafzone, herunder forholder sig eksplicit til, hvorfor den åbenlyse kriminalitet ikke

kan bekæmpes på anden vis.

Det fremgår af lovforslaget, at beslutningen om at udpege en skærpet strafzone skal offentliggøres på

politiets hjemmeside eller lignende, ligesom den pågældende politikreds udsteder en pressemeddelelse

om den skærpede strafzone og de nærmere detaljer om zonen.

I det omfang, at det ikke allerede er tilfældet, mener Manderådets Udvalg for Familieret, at en beslutning

om en skærpet strafzone tillige bør kundgøres i Lovtidende.

Ad. Skærpet straf for overtrædelse af et zoneforbud:

Manderådets Udvalg for Familieret mangler en redegørelse for nødvendigheden af de angivne

straffebestemmelser, da den gældende lovgivning om euforiserende stoffer allerede indeholder en

strafferamme på 16 års fængsel.

Manderådets Udvalg for Familieret finder det samtidig bedst stemmende med grundlovens § 3, at

strafudmålingen overlades til den dømmende magt, og således foretages konkret af domstolene inden for

en forud given strafferamme under anvendelse af de overordnede principper i navnlig straffelovens § 81,

§ 82 og § 83, og bifalder derfor ikke indførelsen af en ny § 81 e i straffeloven.

Ad. Udvidet adgang til retshåndhævelsesarrest:

Manderådets Udvalg for Familieret mener grundlæggende, at varetægtsfængsling begrundet i hensynet til

følelser er betænkelig. Det gælder navnlig, når der ikke ved lovovertrædelsen er en eller flere forurettede,

og bifalder derfor ikke nyaffattelsen af retsplejelovens § 762, stk. 2, nr. 2.

Med venlig hilsen

Thomas Bjerring Qvist

Manderådet er en frivillig forening der arbejder for drenge, mænd og fædres vilkår og rettigheder

www.manderaadet.dk

CVR 41719273 I

L 80 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

L 80 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

L 80 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

L 80 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

L 80 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

L 80 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

L 80 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

L 80 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

L 80 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Til Justitsministeriet

Pr. mail til

[email protected]

Abel Cathrines Gade 21, st.th

1654 København V

(+45) 33 33 05 05

CVR: 42350176

[email protected]

stenbroensjurister.dk

26. oktober 2023

Jnr. L-1509

FBS

Vedr. Høringssvar om initiativer mod åbenlys og systematisk handel med ulovlige

stoffer (Justitsministeriets sagsnr. 2023-05521)

Stenbroens Jurister er en specialiseret retshjælp for hjemløse, stofafhængige og andre særligt

udsatte. Lovudkastet i høring kan få betydning for udsatte stofbrugere. Stenbroens Jurister har

derfor følgende bemærkninger til udkastet, som vi håber, at Justitsministeriet vil tage i

betragtning i sit videre arbejde med lovforslaget.

Helt overordnet er det Stenbroens Juristers opfattelse, at de individuelle og samfundsmæssige

udfordringer, der knytter sig til brugen af og handlen med euforiserende stoffer, ikke håndteres

effektivt eller hensigtsmæssigt med den nuværende lovgivning. Tværtimod synes den

gældende kriminalisering alene at føre til stærkere stoffer, mere risikabel brug af stoffer og

flere afhængighedsproblemer, mens der vedvarende er blodige kampe om det illegale

stofmarkeds store indtægtsmuligheder. Stenbroens Jurister opfordrer derfor regeringen og

Folketinget til at reformere lovgivningen om euforiserende stoffer under inddragelse af

erfaringer med andre tilgange, herunder legalisering og afkriminalisering.

I forhold til det konkrete lovudkast i høring har Stenbroens Jurister alene bemærkninger til de

dele, der vedrører besiddelse af euforiserende stoffer til eget brug, hvor der lægges op til en

fordobling af bødestraffen i førstegangstilfælde og en ubetinget fængselsstraf ved

gentagelsestilfælde, hvis overtrædelsen sker i en målrettet skærpet strafzone.

Strafskærpelserne

Formålet med straffebestemmelserne i lovgivningen om euforiserende stoffer er ifølge

Justitsministeriet at begrænse udbredelsen af euforiserende stoffer for bl.a. at beskytte

L 80 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

befolkningen mod de skadevirkninger, som er en følge af brugen af euforiserende stoffer som

rusmiddel.

Stenbroens Jurister finder det på denne baggrund helt uproportionelt at straffe besiddelse af

stoffer til eget brug med fængselsstraf. Fængselsstraf har i sig selv skadevirkninger. Det bør

derfor ikke benyttes mod de brugere af stoffer, som lovgivningen om euforiserende stoffer

ellers har som et af sine mest væsentlige formål at beskytte. Forslaget fremstår derved afkoblet

fra de reelle beskyttelseshensyn bag lovgivningen om euforiserende stoffer. Stenbroens

Jurister savner derfor i høj grad bemærkninger i lovudkastet om regeringens overvejelser for

og imod indførelse af denne meget alvorlige skærpelse.

For så vidt angår den forudsatte fordobling af bødestraffen ved besiddelse af stoffer til eget

forbrug finder Stenbroens Jurister det relevant at gøre opmærksom på, at tidligere

bødeskærpelser på dette område ikke har reduceret antallet af overtrædelser. Hverken

indførelse af den såkaldte nultolerancepolitik i 2004 eller firdoblingen af bøderne i 2007 har

reduceret antallet af straffesager om besiddelse af stoffer til eget brug. Tværtimod er antallet

af sager mere end tredoblet fra knap 6.500 sager i 2002 til over 22.000 sager sidste år.

Stenbroens Jurister fraråder de foreslåede strafskærpelser mod stofbrugere, herunder i

særdeleshed anvendelsen af fængselsstraf for besiddelse af euforiserende stoffer til eget

brug.

Stenbroens Jurister opfordrer regeringen til at supplere bemærkningerne til lovforslaget

med sine overvejelser for og imod de brugerrettede strafskærpelser, herunder i

særdeleshed om anvendelsen af fængselsstraf for besiddelse af euforiserende stoffer til

eget brug.

Betydning for straffeattesten

Efter gældende regler fremgår overtrædelser af loven om euforiserende stoffer kun på den

private straffeattest, hvis der er idømt fængselsstraf. Forskydningen af fængselsstraf til at

omfatte gentagelsesovertrædelser i en målrettet skærpet strafzone, selvom der alene er tale

om eget brug, vil derfor ikke blot betyde, at overtrædelser, som i dag afgøres med bødestraf,

vil udløse en fængselsstraf. Det vil efter lovudkastet også få som konsekvens, at forholdet vil

fremgå af straffeattesten.

REU 2017-18, alm.del, endeligt svar på spørgsmål 384.

Oplysninger fra Rigsadvokaten samt Houborg & Mulbjerg Pedersen (2013): Håndhævelse af narkotikalovgivningen

vedr. besiddelse af illegale stoffer til eget forbrug efter 2004. Tilgængelig på

justitsministeriet.dk

L 80 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Oplysninger om, at en person har været i ulovlig besiddelse af euforiserende stoffer til eget

brug, har karakter af personlige helbredsoplysninger, som borgerne i almindelighed har særlig

ret til fortrolighed omkring. Oplysninger af denne type bør efter Stenbroens Juristers opfattelse

som klar hovedregel ikke fremgå af straffeattesten, som det kan være nødvendigt at fremvise i

forbindelse med jobsøgning.

Bemærkninger på en straffeattest kan få negativ betydning for en persons evne til at komme i

arbejde. Det kan ske direkte ved, at en potentiel arbejdsgiver konkret fravælger ansøgeren på

grund af anmærkningen. Det kan også ske indirekte ved, at den dømte afstår fra at søge arbejde

eller afbryder dialogen med en potentiel arbejdsgiver, der beder om en straffeattest. Denne

konsekvens af lovforslaget er efter Stenbroens Juristers opfattelse særdeles kontraproduktiv,

blandt andet fordi udelukkelse fra arbejdsmarkedet kan øge risikoen for at den pågældende

igen involveres i en straffesag for overtrædelse af lovgivningen om euforiserende stoffer.

Hvis lovgiver ønsker at anvende fængselsstraf ved besiddelse af stoffer til eget brug, bør

reglerne om Kriminalregisteret derfor justeres, så overtrædelsen ikke fremtræder på

straffeattesten.

Stenbroens Jurister anbefaler, at fængselsstraf for besiddelse af euforiserende stoffer til

eget brug sidestilles med bødestraf, således at forholdet undtages fra optagelse i

Kriminalregisterets afgørelsesdel eller på anden måde sikres undtaget fra optagelse på den

private straffeattest.

Forholdet til advarselsreglen

Efter gældende ret skal der ikke straffes for besiddelse mv. af stoffer til eget brug, hvis sociale

forhold taler for at meddele en advarsel og besiddelsen af stoffet er udslag af en stærk

afhængighed.

Denne vigtige undtagelse følger af lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, 3. pkt., samt af fast

retspraksis og instrukser i politiet og anklagemyndigheden. I selve lovteksten og forarbejderne

bag affattelsen af undtagelsen i 2007 fremgår det imidlertid ikke klart og præcist, at advarsel

skal

anvendes, når betingelserne er opfyldt.

Stenbroens Jurister lægger til grund, at der med lovforslaget ikke ønskes nogen ændring af

advarselsreglen. Som det er regeringen bekendt, har der imidlertid været ganske betydelige

udfordringer med at få anvendt advarselsreglen korrekt i praksis. For ikke at underminere

myndighedernes vigtige, igangværende arbejde med at sikre reglens anvendelse, vil det være

hensigtsmæssigt at anføre direkte i bemærkningerne, at lovforslaget ikke ændrer på, at

L 80 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

advarselsregelen fortsat skal anvendes, når betingelserne er opfyldt, så lovforslaget ikke kan

give anledning til fortolkningstvivl.

Stenbroens Jurister anbefaler, at det tilføjes i bemærkningerne, at lovforslaget ikke har til

hensigt at påvirke anvendelsen af advarselsreglen i lovgivningen om euforiserende stoffer

efter gældende ret.

Stenbroens Jurister er opmærksomme på, at regeringen vil tydeliggøre advarselsreglen i

lovgivningen om euforiserende stoffer i dette folketingsår, men vi finder fortsat præciseringen

i nærværende lovforslag væsentlig, da lovændringen ifølge udkastet vil træde i kraft, før

regeringen i februar fremsætter et lovforslag om advarselsreglen.

Regelanvendelsen i øvrigt

Det er Stenbroens Juristers opfattelse, at lovudkastet i øvrigt er uklart på en række områder,

der kan få væsentlig betydning for retsanvendelsen.

Det er for Stenbroens Jurister uklart, hvorvidt en overtrædelse af lov om euforiserende stoffer

ved besiddelse til eget brug i en målrettet skærpet strafzone konkret skal have en relation til

de aktiviteter, der er egnet til at skabe utryghed og som har været udslagsgivende for

udpegningen af zonen, før den foreslåede strafskærpelse skal anvendes.

Det er fx uklart, hvorvidt en person, der bor indenfor en målrettet skærpet strafzone og ulovligt

besidder små mænger stoffer til eget brug på sin bopæl med henblik på indtagelse dér, vil skulle

idømmes dobbelt bøde eller eventuelt fængselsstraf, selvom stoffet ikke er købt indenfor

zonen. Samme problemstilling gør sig gældende i andre tilfælde, hvor en person færdes eller

opholder sig i en målrettet skærpet strafzone i ulovlig besiddelse af små mængder stoffer til

eget brug, uden at stofferne er købt i zonen eller påtænkt indtaget i området.

Der vil efter Stenbroens Juristers opfattelse være geografiske områder, hvor det kan være

forbundet med særlige problemer at oprette en målrettet skærpet strafzone, fx fordi det er

naturligt eller nødvendigt for stofbrugere at færdes eller opholde sig i området for at benytte

rådgivnings- og behandlingstilbud eller skadesreducerende tilbud som stofindtagelsesrum og

varmestuer mv. Lovudkastet forholder sig imidlertid ikke til, hvorvidt der ved udpegning af en

målrettet skærpet strafzone eller ved den konkrete fastsættelse af straf skal tages hensyn til

sådanne forhold.

Stenbroens Jurister anbefaler, at det præciseres i lovforslaget, hvordan lovgivningen

forventes anvendt i tilfælde, hvor personer besidder stoffer til eget brug i en målrettet

L 80 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

skærpet strafzone, men uden forholdet har forbindelse til de aktiviteter, der har dannet

grundlag for udpegningen af zonen.

Stenbroens Jurister anbefaler, at der tilføjes bemærkninger til lovforslaget om, hvilke

hensyn der skal tages til adgangen til og den faktiske anvendelse af rådgivningstilbud

behandlingssteder og skadesreducerende tilbud mv. ved udpegningen af en målrettet

skærpet strafzone eller ved den konkrete fastsættelse af straf.

Stenbroens Jurister har ikke yderligere bemærkninger til lovudkastet.

Med venlig hilsen

Stenbroens Jurister

Filip Soos

Jurist

L 80 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Vestre Landsret

Præsidenten

Justitsministeriet

Kontoret for Organiseret Kriminalitet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Sendt pr. mail til

[email protected]; [email protected]

23. oktober 2023

J.nr.: 23/44376-2

Sagsbehandler: Dorte Stilling

Justitsministeriet har ved brev af 29. september 2023 (sagsnr. 2023-05521) anmodet om eventuelle

bemærkninger til høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og

politiloven (Initiativer mod åbenlys og systematisk handel med ulovlige stoffer).

Landsretten bemærker, at de foreslåede regler – som også anført i lovudkastets almindelige

bemærkninger pkt. 3 – vil medføre merudgifter for domstolene til behandling af straffesager. Det skyldes

bl.a., at sager, som i dag afgøres med bødestraf og dermed f.eks. kan afgøres ved bødeforelæg, i

stedet vil skulle afgøres med fængselsstraf og dermed vil være mere ressourcekrævende for

domstolene, herunder som følge af at der skal medvirke domsmænd under sagen. De forventede

merudgifter alene for domstolene og finansieringen heraf fremgår ikke nærmere af lovudkastets

bemærkninger. Landsretten finder det væsentligt, at domstolene fremover tilføres de fornødne midler i

forbindelse med lovændringer, som medfører merudgifter for domstolene. I modsat fald vil en

kommende flerårsaftale med et forhåbentlig markant ressourceløft til domstolene løbende kunne blive

udhulet i de kommende år.

Landsretten ønsker ikke i øvrigt at udtale sig om lovudkastet.

Kopi af dette brev er sendt til Domstolsstyrelsen.

Med venlig hilsen

Jens Røn

Vestre Landsret • Asmildklostervej 21 • 8800 Viborg • Telefon 99 68 80 00 • [email protected]

CVR-NR. 21659509 • EAN. NR. 5798000161221

L 80 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren L 80 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Østre Landsret

Præsidenten

Justitsministeriet

Kontoret for Organiseret Kriminalitet

Sendt på mail til [email protected] og [email protected]

23. oktober 2023

J.nr.: 23/44172-2

Sagsbehandler: RSL

Justitsministeriet har ved brev af 29. september 2023 (sagsnr. 2023-05521) anmodet om eventuelle

bemærkninger til udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og politiloven

(Initiativer mod åbenlys og systematisk handel med ulovlige stoffer).

Landsretten bemærker, at de foreslåede regler – som også anført i lovudkastets almindelige

bemærkninger pkt. 3 – vil medføre merudgifter til domstolene til behandling af straffesager. Det skyldes

bl.a., at sager, som i dag afgøres med bødestraf og dermed f.eks. kan afgøres ved bødeforelæg, i

stedet vil skulle afgøres med fængselsstraf og dermed vil være mere ressourcekrævende for

domstolene, herunder som følge af at der skal medvirke domsmænd under sagen. De forventede

merudgifter alene for domstolene og finansieringen heraf fremgår ikke nærmere af lovudkastets

bemærkninger. Landsretten finder det væsentligt, at domstolene fremover tilføres de fornødne midler i

forbindelse med lovændringer, som medfører merudgifter for domstolene. I modsat fald vil en

kommende flerårsaftale med et forhåbentlig markant ressourceløft til domstolene løbende kunne blive

udhulet i de kommende år.

Landsretten ønsker ikke i øvrigt at udtale sig om lovudkastet.

Med venlig hilsen

Carsten Kristian Vollmer

Ellen Busck Porsbo

Østre Landsrets Plads 1, 2150 Nordhavn • Tlf. 99 68 62 00 • Mail: [email protected] • Hjemmeside: www.oestrelandsret.dk

cvr. 21659509 (SE 67765516) • EAN 5798000161214